Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2007/2008

§ 1

I bekendtgørelse nr. 906 af 16. juli 2007 om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække i planperioden 2007/2008 foretages følgende ændringer:

1. § 26 affattes således:

»§ 26. Virksomheden skal i efteråret 2008 etablere eller udlægge arealer med efterafgrøder nævnt i bilag 3, tabel 1, efter normale driftsmæssige principper med henblik på en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret. Efterafgrøderne har en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha.

Stk. 2. Arealet med efterafgrøder, jf. stk. 1 skal udgøre mindst 10 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal. For virksomheder, der udbringer gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder mindst udgøre 14 procent af efterafgrødegrundarealet. Den udbragte gødningsmængde opgøres på baggrund af reglerne i bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., dog medtages i denne opgørelse anden organisk gødning, således at 100 kg total kvælstof svarer til en dyreenhed. Opgørelsen foretages på baggrund af gødningsregnskabet for planperioden 2006/2007. Udbragt urea indgår ikke ved fastlæggelsen af efterafgrødekravet. Dette gælder også andelen af urea i blandingsprodukter.

Stk. 3. Efterafgrødegrundarealet omfatter arealer dyrket med afgrøder, der er nævnt i bilag 3, tabel 2., og arealer, hvor der i planperioden 2007/2008 ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte (EUT 2003, L 270, s. 1).

Stk. 4. For den del af en virksomhed, der er autoriseret til økologiske jordbrugsproduktion, skal arealet med efterafgrøder, uanset bestemmelserne i stk. 2, alene udgøre 6 procent af virksomhedens efterafgrødegrundareal. Udbringes der på den økologiske del af virksomheden gødningsmængder svarende til 0,8 dyreenheder pr. hektar harmoniareal og derover, skal arealet med efterafgrøder dog mindst udgøre 10 procent af efterafgrødegrundarealet.«

2. Efter § 26 indsættes:

»§ 26a. Efterafgrøder nævnt i § 26, stk. 1, må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2008. Efterafgrøder etableret som udlæg i majs må tidligst destrueres den 1. marts 2009. Arealer med efterafgrøder skal anvendes til en forårssået afgrøde i den efterfølgende planperiode.

Stk. 2. Overførsel af overskud af efterafgrøder fra op til fire umiddelbart forudgående planperioder kan indgå i opfyldelsen af de i § 26, stk. 2, og 4, nævnte mindstekrav til arealer med efterafgrøder. Efterafgrødearealet i hver af de fire foregående planperioder skal opfylde mindstekravet til efterafgrøder, jf. § 26, stk. 2 og 4.

§ 26b. Etablering af vintergrønne marker i efteråret 2008, jf. bilag 3, tabel 3, der alene eller sammen med et areal med pligtige efterafgrøder, der opfylder betingelserne i § 26, stk. 1, og § 26a, stk. 1, udgør 100 procent af det dyrkede areal og de arealer, der ikke dyrkes, jf. § 26, stk. 3, med plantedække, kan erstatte kravet om etablering af pligtige efterafgrøder.

Stk. 2. Virksomheder på 30 hektarer eller derover skal dog, uanset bestemmelsen i stk. 1 og § 26a, stk. 2, udlægge 4 procent af efterafgrødegrundarealet med pligtige efterafgrøder i hvert planår.

§ 26c. Plantedirektoratet kan i særlige tilfælde og efter skriftlig ansøgning tillade, at bestemmelserne i §§26-26b fraviges.«

3. Bilagsoversigt affattes som bilag 1 til denne bekendtgørelse.

4. Bilag 1, Tabel 1, Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland, affattes som bilag 2 til denne bekendtgørelse.

5. Bilag 1, Tabel 3, Kvælstofnormer for andre plantekulturer, affattes som bilag 3 til denne bekendtgørelse.

6. Bilag 3, Tabel 2, Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder, affattes som bilag 4 til denne bekendtgørelse.

7. Bilag 3, Tabel 3, Grønne marker, affattes som bilag 5 til denne bekendtgørelse.

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft 19. marts 2008.

Plantedirektoratet, den 14. marts 2008

P.D.V.
Preben V. Andersen

/ Dorthe Nielsen


Bilag 1

Bilagsoversigt

Bilag 1
Tabel 1
Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på
   
friland
 
Tabel 2
Vinterhvedesorter, hvortil kvælstofnormen for brødhvede
   
kan anvendes
 
Tabel 3
Kvælstofnormer for andre plantekulturer
 
Tabel 4
Faktorer til korrektion af kvælstofkvoter for højere udbytter
   
i afgrøder anvendt i foder
Bilag 2
Tabel 1
Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter
 
Tabel 2
Indhold af kvælstof i husdyrgødning
 
Tabel 3
Korrektion af kvælstofindhold i husdyrgødning
 
Tabel 4
Gram råprotein pr. foderenhed i grovfoderafgrøder til kvæg
 
Tabel 5
Gram råprotein pr. kg foder samt indhold af foderenheder
   
pr. kg i fodermidler til svin.
Bilag 3
Tabel 1
Afgrøder til opfyldelse af krav om efterafgrøder
 
Tabel 2
Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal
   
etableres eller udlægges efterafgrøder
 
Tabel 3
Grønne marker


Bilag 2

Tabel 1: Kvælstofnormer for landbrugsafgrøder og grønsager på friland

I nærværende tabel anvendes følgende forkortelser i tabeloverskriften:

UN: Udbyttenorm

KN: Kvælstofnorm

Afgrøde
For-
frugts-værdi
Indregning af for-frugtsværdi
Uvandet grov sand JB 1+3
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹
Vandet sandjord JB 1-4
Sandet lerjord JB 5-6
Lerjord JB 7-9
   
i af-grødens KN
UN
KN
UN
KN
UN
KN
UN
KN
UN
KN
Korrektion for udbytte
 
 
 
 
kg N/ha
Ja/nej
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
kg N/hkg
 
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
 
Vårsæd til modenhed
                         
Vårbyg2
0
Ja
39 (43)
117
46 (51)
114
51 (56)
133
58 (64)
121
62 (69)
130
1,5
Vårhvede2
0
Ja
36 (40)
116
42 (47)
112
47(52)
132
53 (59)
119
57 (63)
129
1,7
Havre
0
Ja
42
96
49
92
54
111
55
90
58
100
1,5
Andre kornarter, vårsået
0
Ja
43
97
50
94
55
112
55
91
59
100
1,5
Majs til høst ved modenhed
0
Ja
50
132
64
137
68
155
80
149
85
160
1,5
Korn + bælgsæd, vårsået,
maks. 50 pct. bælgsæd
9
Ja
42
62
45
50
48
65
51
44
53
49
0,5
Vintersæd til modenhed
                         
Vinterbyg2
0
Ja
49 (54)
149
53 (59)
140
57 (63)
157
72 (80)
151
77 (85)
161
1,2
Vinterhvede2
0
Ja
49 (54)
151
63 (69)
154
67 (74)
171
81 (90)
165
86 (95)
175
1,3
Vinterhvede, brødhvede2
0
Ja
49 (54)
186
63 (69)
194
67 (74)
213
81 (90)
211
86 (95)
223
1,7
Vinterrug2
0
Ja
40 (44)
115
53 (59)
115
52 (58)
127
65 (72)
119
69 (76)
127
1,2
Hybridrug2
0
Ja
48 (53)
123
63 (69)
126
63 (69)
139
74 (82)
128
79 (87)
138
1,2
Triticale2
0
Ja
41 (45)
141
53 (59)
140
53 (59)
153
61 (67)
140
65 (72)
149
1,2
Andre kornarter, efterårssået2
0
Ja
41 (45)
116
53 (59)
115
53 (59)
128
61 (67)
115
65 (72)
122
1,2
Oliefrø
 
   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vårraps
27
Ja
16
114
19
104
21
119
22
99
23
105
1,5
Vinterraps
27
Ja
23
162
31
172
31
172
36
179
38
181
1,5
Rybs
27
Ja
18
115
20
105
22
120
23
100
24
105
1,5
Solsikke
27
Ja
18
157
20
145
22
157
23
136
24
140
0
Sojabønner
19
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Gul sennep
27
Ja
19
116
21
105
23
121
23
100
24
105
1,5
Anden oliefrøart
27
Ja
19
116
21
105
23
121
23
100
24
105
1,5
Bælgsæd
     
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ærter
19
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Hestebønner
19
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Sødlupin
19
Nej
30
0
30
0
30
0
30
0
30
0
0
Ærtehelsæd13
19
Nej
47
0
55
0
64
0
71
0
71
0
-
Flerårig bælgsæd
19
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Anden bælgsæd til modenhed
19
Nej
45
0
45
0
45
0
45
0
45
0
0
Hør og hamp
     
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Oliehør
27
Ja
15
86
15
73
15
86
15
65
15
69
0
Spindhør
27
Ja
90
54
90
41
90
54
90
32
90
37
0
Hamp
27
Ja
120
132
120
119
120
132
120
111
120
115
0
Frøgræs
     
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Rajgræs, alm.
10
Nej
12
136
12
136
12
136
12
136
12
136
0
Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt
10
Nej
12
170
12
170
12
170
12
170
12
170
0
Rajgræs, italiensk
10
Nej
12
98
12
98
12
98
12
98
12
98
0
Rajgræs, italiensk, 1. år, efterårsudlagt
10
Nej
12
132
12
132
12
132
12
132
12
132
0
Rajgræs, hybrid
10
Nej
12
119
12
119
12
119
12
119
12
119
0
Timothe, knoldrottehale
10
Nej
5
94
5
94
5
94
5
94
5
94
0
Hundegræs
10
Nej
9
170
9
170
9
170
9
170
9
170
0
Engsvingel
10
Nej
8
102
8
102
8
102
8
102
8
102
0
Rødsvingel , fåresvingel
10
Nej
8
119
8
119
8
119
8
119
8
119
0
Rajsvingel
10
Nej
10
136
10
136
10
136
10
136
10
136
0
Stivbladet svingel
10
Nej
8
102
8
102
8
102
8
102
8
102
0
Strandsvingel
10
Nej
8
162
8
162
8
162
8
162
8
162
0
Engrapgræs (marktype)
10
Nej
11
128
11
128
11
128
11
128
11
128
0
Engrapgræs (plænetype)
10
Nej
8
136
8
136
8
136
8
136
8
136
0
Alm. rapgræs
10
Nej
8
111
8
111
8
111
8
111
8
111
0
Hvene, alm. og krybende
10
Nej
6
94
6
94
6
94
6
94
6
94
0
Andet markfrø
     
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kløver , hvid, rød, alsikke
87
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
Græsmarksbælgplanter (lucerne, sneglebælg m.fl.)
27
Nej
4
0
4
0
4
0
4
0
4
0
0
Kommen
27
Nej
11
111
11
111
11
111
11
111
11
111
4,0
Valmue
27
Ja
5
114
8
111
9
128
9
106
9
111
4,0
Spinat
27
Ja
12
136
15
134
17
153
17
132
17
136
4,0
Bederoer
27
Ja
20
179
20
179
20
179
20
179
20
179
0
Andet markfrø til udsæd
27
Nej
-
102
-
102
-
102
-
102
-
102
0
Kartofler
   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Læggekartofler
6
Ja
273
109
298
100
342
117
342
96
342
100
0,2
Stivelseskartofler
6
Ja
400
169
450
165
530
186
530
165
530
169
0,2
Spisekartofler
6
Ja
286
137
361
137
401
154
401
133
401
137
0,2
Bagekartofler, andre kartofler
6
Ja
395
169
445
165
530
186
530
165
530
169
0,2
Fabriksproduktion
     
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Roer til fabrik
14
Ja
489
118
559
111
634
131
634
110
634
114
0,1
Cikorierødder
14
Ja
-
126
-
126
-
126
-
126
-
126
0
Andre industriafgrøder/ rodfrugter
14
Ja
-
106
-
106
-
106
-
106
-
106
0
Helsæd, vår
     
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vårbyg, helsæd
0
Ja
4600
118
5400
112
6400
130
7100
115
7100
119
-
Vårhvede, helsæd
0
Ja
4300
115
5000
108
5900
126
6500
110
6500
114
-
Havre, helsæd
0
Ja
4700
118
5500
112
6400
130
7100
115
7100
119
-
Blandkorn, vårsået,
helsæd
0
Ja
4900
118
5700
112
6400
130
7100
115
7100
119
-
Korn + bælgsæd, helsæd (maks. 50 pct. bælgsæd)
9
Ja
4900
59
5700
53
6300
71
7000
55
7000
60
-
Ærtehelsæd
19
Nej
4700
0
5500
0
6400
0
7100
0
7100
0
-
Silomajs
0
Ja
9300
167
9300
154
10500
179
10400
157
10900
168
-
Helsæd, vinter
   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vinterbyg, helsæd
0
Ja
5500
158
8600
150
7200
166
9000
160
9600
169
-
Vinterhvede, helsæd
0
Ja
6300
160
8000
162
8600
179
10300
172
10900
181
-
Vinterrug, helsæd
0
Ja
6000
157
7800
160
8000
173
9400
162
10000
172
-
Vintertriticale, helsæd
0
Ja
5200
151
6700
151
6700
163
7600
150
8100
158
-
Blandkorn, efterårssået, helsæd
0
Ja
5200
151
6700
151
6700
163
7600
150
8100
158
-
Korn, grønkorn
     
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vårkorn, grønkorn14
0
Ja
2500
94
3200
93
3200
105
3500
89
3500
94
-
Korn + bælgsæd,
grønkorn, (maks. 50 pct. bælgsæd)
9
Ja
2500
55
3200
54
3200
67
3500
51
3500
55
-
Vinterkorn, grønkorn15
0
Ja
3300
116
4300
120
4300
133
5300
128
5300
133
-
Græs, permanent
   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Permanent græs med meget lavt udbytte4
19
Nej
800
26
800
26
800
26
800
26
800
26
 -
Permanent græs med lavt udbytte4
19
Nej
1800
68
1800
68
1800
68
1800
68
1800
68
-
Permanent græs med normalt udbytte4
19
Nej
3000
132
3000
132
3000
132
3000
132
3000
132
-
Permanent græs under 50 pct. kløver, omlagt mindst hvert 5. år4+7+17
87
Nej
6100
240
6900
242
8300
253
7300
244
7300
244
-
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt mindst hvert 5. år4+7+17
87
Nej
5200
64
5800
64
7000
64
7000
64
7000
64
-
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år4+17
19
Nej
6600
308
7800
316
9500
342
8500
325
8500
325
-
Permanent græs til fabrik, min. 6 tons udbytte3
19
Nej
6
179
6
179
6
179
6
179
6
179
30
Permanent græs/kl. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
19
Nej
12
268
14
319
16
370
15
344
15
344
30
Permanent lucerne til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år3
87
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
-
Permanent lucerne med min 25 pct. græs til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
87
Nej
11
64
13
64
15
64
14
64
14
64
-
Permanent kløver til fabrik, omlagt mindst hvert 5. år 3
87
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
-
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år4+17
87
Nej
5200
64
6000
64
9000
64
8000
64
8000
64
-
Permanent rullegræs, omlagt mindst hvert 5. år
0
Nej
-
179
-
179
-
179
-
179
-
179
-
Permanent græs og kløvergræs uden norm6
19
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)4+5
19
Nej
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
2200
80
-
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (0 N)4+5
19
Nej
800
0
800
0
800
0
800
0
800
0
-
Permanent græs, Ø-støtte
0
Nej
800
26
800
26
800
26
800
26
800
26
-
Græsmarksplanter i omdrift
     
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med ekstremt lavt udbytte4+7
19
Nej
600
26
600
26
600
26
600
26
600
26
-
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med meget lavt udbytte4+7
19
Nej
1500
68
1500
68
1500
68
1500
68
1500
68
-
Græs/kløvergræs under 50 pct. kløver med lavt udbytte4+7
19
Nej
2600
132
2600
132
2600
132
2600
132
2600
132
-
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)4+7
87
Nej
6700
241
6900
242
8200
253
7200
245
7200
245
-
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)4+7
87
Nej
5200
64
5700
64
6700
64
6700
64
6700
64
-
Lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne (omdrift)4
87
Nej
5200
64
5700
64
6700
64
6700
64
6700
64
-
Græs uden kløver (omdrift)4
19
Nej
6700
310
7200
319
8700
344
7700
327
7700
327
-
Græs/kløvergræs slæt før vårsået afgrøde eller ital. rajgræs til frø4+8
0
Nej
2400
85
2400
85
2400
85
2400
85
2400
85
-
Rullegræs (omdrift)
0
Nej
-
179
-
179
-
179
-
179
-
179
-
Græs til udegrise
70
Nej
-
180
-
180
-
180
-
180
-
180
-
Græs og kløvergræs uden norm6
19
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Græs/kløvergræs til fabrik3
19
Nej
12
273
14
324
16
375
15
350
15
350
30
Lucerne til slæt (inkl. slæt til eget foder)3
87
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
-
Lucerne med min. 25 pct. græs til slæt (inkl. slæt til eget foder)3
87
Nej
11
64
13
64
15
64
14
64
14
64
-
Kløver til slæt (inkl. slæt til eget foder)3
87
Nej
11
0
13
0
15
0
14
0
14
0
-
Vildtager
                         
Vildtagre16
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Andre foderafgrøder
   
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Fodersukkerroer
14
Ja
9000
157
12000
170
12000
183
13000
170
13000
174
-
Kålroer
14
Ja
7000
153
8500
153
8500
166
8500
145
8500
149
-
Fodermarvkål
14
Ja
7000
109
7500
102
8500
128
8500
106
8500
111
-
Fodergulerødder
14
Ja
7000
140
8500
140
8500
153
8500
132
8500
136
-
Udlæg og efterafgrøder
     
 
                 
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni4+9
0
Nej
4500
162
4700
167
6000
187
4400
160
4400
160
-
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august4+9
0
Nej
2600
110
2700
113
2800
115
2400
108
2400
108
-
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs4+9
0
Nej
1100
52
1100
52
1200
54
1100
52
1100
52
-
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/jun4+10
0
Nej
3900
121
4100
123
5400
134
3800
120
3800
120
-
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august4+10
0
Nej
2000
76
2200
77
2300
78
1900
75
1900
75
-
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn4+10
0
Nej
1000
31
1100
31
1200
32
1100
31
1100
31
-
Græs/kl.græs udlæg til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni3
0
Nej
5
179
6
204
6
204
5
179
5
179
30
Pligtige efterafgrøder11
17/25
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Udlæg og efterafgrøder til grøngødning (frivillige efterafgrøder)12
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Efterslæt efter brak
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Afgrøde
For-
frugts-værdi
Indregning af for-frugtsværdi i af-grødens KN
Uvandet grov sand JB 1+3
Uvandet finsand JB 2+4 og 10-12¹
Vandet jord Alle jordtyper
Sandet lerjord JB 5-6
Lerjord JB 7-9
     
UN
KN
UN
KN
UN
KN
UN
KN
UN
KN
Korrektion for udbytte
 
kg N/ha
Ja/nej
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
hkg/ha
kg N/ha
kg N/hkg
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
Grønsager, friland,
særlige støtterettigheder
                         
Asier
25
Ja
-
135
-
120
-
135
-
110
-
115
-
Asparges
25
Nej
-
150
-
150
-
150
-
150
-
150
-
Bladselleri
25
Ja
-
215
-
200
-
215
-
190
-
195
-
Blomkål
25
Ja
-
255
-
240
-
255
-
230
-
235
-
Broccoli
25
Ja
-
215
-
200
-
215
-
190
-
195
-
Courgette, squash
25
Ja
-
150
-
135
-
150
-
125
-
130
-
Grønkål
50
Ja
-
185
-
170
-
185
-
160
-
165
-
Gulerod
25
Ja
400
125
400
110
400
125
400
100
400
105
0,1
Hvidkål
50
Ja
-
285
-
270
-
285
-
260
-
265
-
Kinakål
25
Ja
-
195
-
180
-
195
-
170
-
175
-
Knoldselleri
50
Ja
-
235
-
220
-
235
-
210
-
215
-
Løg
0
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
145
-
Pastinak
25
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
145
-
Rodpersille
25
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
145
-
Porre
25
Ja
-
225
-
210
-
225
-
200
-
205
-
Rosenkål
50
Ja
-
240
-
225
-
240
-
215
-
220
-
Rødbede
25
Ja
-
180
-
165
-
180
-
155
-
160
-
Rødkål
50
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
245
-
Salat
25
Ja
-
165
-
150
-
165
-
140
-
145
-
Savoykål, spidskål
25
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
245
-
Spinat
25
Ja
-
120
-
105
-
120
-
95
-
100
-
Sukkermajs
25
Ja
-
155
-
140
-
155
-
130
-
135
-
Ærter, konsum
25
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Jordskok, konsum
25
Nej
-
150
-
150
-
150
-
150
-
150
-
Grønsager, andre
25
Ja
-
265
-
250
-
265
-
240
-
245
-
Krydderurter
                         
Bladpersille
25
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
185
-
Purløg
50
Ja
-
300
-
285
-
300
-
275
-
280
-
Krydderurter,
                         
støtteberettigede
25
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
185
-
Krydderurter, andre
25
Ja
-
205
-
190
-
205
-
180
-
185
-
Græs og plantedække på udtagne marker
                         
Brakmarker
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Brak i randzoner
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Brak med vildtblanding
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Brak med spildfrø
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Brak - olieræddike
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Udyrkede arealer
                         
Udyrket mark
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Arealer med tilsagn om særlig støtte og som kan anvendes som udtagning
                         
Skovtilplantning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
20-årig udtagning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
20-årig udtagning med skov
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Miljøgræs brugt som udtagning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Vådområder brugt som udtagning
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
MVJ-udtagne arealer, der ikke er landbrugsarealer
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
MVJ-braklagte randzoner
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Arealer med tilsagn om særlig støtte, hvis de anvendes som udtagning
                         
Nedsættelse af kvælstoftilførsel
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Dyrkning uden brug af plantebeskyttelsesmidler
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Sprøjtefri randzoner
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
Ekstensive, randzoner
0
Nej
-
0
-
0
-
0
-
0
-
0
-
1)
JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.
2)
Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når
 
forfrugten er alt andet end korn. Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm.
3)
Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 procent tørstof). Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1
 
FE = 1,2 kg. færdigvare. For ”græs/kløvergræs til fabrik (omdrift)” og ”permanent græs til fabrik, min 6 tons udbytte” foretages udbyttekorrektion med 30 kg N pr. tons færdigvare.
4)
For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs-/kløvergræsudlæg og
 
græs-/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i nedenstående oversigtstabel. Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende dyreenheder eller slæt pr. ha.
5)
Kvælstof afsat af græssende dyr fraregnes ved opgørelsen af produktionen af kvælstof i husdyrgødningen, for MVJ-tilsagn
 
indgået i 2006 og 2007 samt for aftaler indgået i 2002 eller tidligere. Afgræsses en anden virksomheds arealer, fratrækkes kvælstof som afsat, og Skema B1 udfyldes.
6)
Benyttes til græsmarker eller dele af græsmarker, hvor der ikke er græssende DE nok til at opfylde kravene for tildeling af
 
norm, jf. oversigtstabellen.
7)
Kløver omfatter også lucerne, vikke og andre græsmarksbælgplanter.
8)
Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks.
 
silomajs. Normen kan også anvendes når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.
9)
Normen gælder også for efterslæt af ikke kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal
 
medregnes i oversigtstabellen nedenfor.
10)
Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt. Afgrøden skal
 
medregnes i oversigtstabellen nedenfor.
11)
Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha »pligtige efterafgrøder«, dyrket i efteråret 2007 fra
 
virksomhedens samlede kvælstofkvote 2007/2008. »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE). »Pligtige efterafgrøder«, jf. § 26, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt mindre end 0,8 DE pr. ha harmoniareal og derover i forrige planperiode (inkl. anden organisk gødning, hvor 100 kg N svarer til en DE).
12)
Anvendes til udlæg og efterslæt til grøngødning dog ikke »pligtige efterafgrøder«.
13)
Udbytte opgivet i afgrødeenheder =100 FE
14)
Omfatter normen for vårbyg, havre, vårhvede og blandsæd til grønkorn.
15)
Omfatter normen for vinterbyg, vinterrug, vintertriticale og vinterhvede samt blandinger til grønkorn.
16)
Vildtagre kan gødskes, uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen,
 
jf. lovens § 14, stk. 2
17)
For arealer, der har henligget i 5 år eller længere, bruges afgrødenormerne for permanent græs, der ikke er omlagt.

Beregning af norm:

Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde der står på side 3 i støtteansøgningen om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne nr. 6, 8, 10, 12 og 14) fratrukket forfrugtsværdien af forfrugten - hovedafgrøden i sidste planperiode - fra (kolonne nr. 3) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen for dette års hovedafgrøde (kolonne nr. 4). Forfrugtsværdien skal indregnes når der for dette års hovedafgrøde er anført et ”ja” i kolonne 4. Når der er anført et ”ja” fratrækkes den forfrugtsværdi, der er anført under forfrugtsafgrøden. Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.

Jordtype:

Jordtypen angives ud fra jordtypen i pløjelaget.

Udbytter:

Tildeling af norm til en afgrøde forudsætter, at afgrøden dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssigeprincipper.

De fastsatte udbyttenormer for korn, industriafgrøder og frø til udsæd er udbyttet ved den for afgrøden gældende basisvandprocent og renhed ved afregning.

For kartofler angives udbyttet som afregnet vare, idet der er korrigeret for frasortering og lagringssvind.

For grovfoder er udbytterne i nettofoderenheder.

For græs eller grønafgrøder, der sælges til grøntørring, kan udbyttet omregnes som 1 FE = 1,2 kg færdigvare.

Normer for grovfoderafgrøder:

Når den høstede fodermængde ikke opfodres på virksomheden, skal den solgte mængde (FE) kunne dokumenteres vha. salgsbilag. Hvis en virksomhed lader græsarealer afgræsse af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering for overførsel af husdyrgødning.

Normer for græs i omdrift:

Indplacering af græs/kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden. Indplaceringen skal overholde kravet til antal græssende dyreenheder angivet i oversigtstabellen.

Normer for permanent græs:

Normer for permanent græs, græsudlæg og græsefterafgrøder kan kun anvendes, når græsset benyttes til afgræsning eller slæt i et minimumsomfang, jf. oversigtstabellen. Kravet til benyttelse skal være overholdt for alle arealer med græs, hvor der tildeles kvælstofkvote eller græs, som er omfattet MVJ-ordninger. Ved afgræsning skal det kunne dokumteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen. Tages der et eller flere græsslæt på arealerne reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Oversigtstabel-Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha for at normerne for græskategorien kan anvendes

Græskategori
Andele, som hvert slæt på marken beslaglægger af markens samlede areal1)
Minimum antal græssende dyreenheder pr. ha2)
Permanent græs med meget lavt udbytteniveau3)
1,00
0,2
Permanent græs med lavt udbytteniveau3)
1,00
0,5
Permanent græs med normalt udbytteniveau4)
0,50
0,9
Miljøgræs, MVJ-ordning 1 (80 N)
0,50
0,7
Miljøgræs, MVJ-ordning 2 (O N) 3)
1,00
0,2
Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
1,9
Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
1,7
Permanent græs uden kløver omlagt min. hvert 5. år
0,33
2,1
Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år
0,33
1,7
Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)
0,33
1,9
Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)
0,33
1,7
Lucerne og lucernegræs m. over 50 pct. lucerne
0,33
1,7
Græs uden kløver
0,33
2,1
Græs/kløvergræs, slæt før forårssået afgrøde eller ital. rajgræs til frø
1,00
-
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift)3)
1,00
0,2
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med meget lavt udbytteniveau (omdrift)3)
1,00
0,5
Græs/kløvergræs (under 50 pct. kløver) med lavt udbytteniveau (omdrift)3)
0,50
0,9
Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet maj/juni
0,33
1,3
Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august
1,00
0,8
Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs
1,00
0,3
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l. høstet i maj/juni
0,33
1,1
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august
1,00
0,6
Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn
1,00
0,3
1)
Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.
2)
Dyreenheder i svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke med-
 
regnes. Antal dyreenheder opgøres efter husdyrgødningsbekendtgørelsen. Ved dyr i græs fra anden virksomhed multipliceres antal græssende DE med 2.
3)
Der skal regnes med minimum 0,2 dyreenheder pr. hektar. Hvis der i gødningsregnskabet
 
fratrækkes normproduktion for flere DE, skal antal DE fra gødningsregnskabet anvendes.
4)
På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt indenfor de seneste 5 år,
 
kan normen for permanent græs, under 50 procent kløver, omlagt mindst hvert 5. år, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet. Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. dyreenhed.


Bilag 3

Tabel 3: Kvælstofnormer for andre plantekulturer

Afgrøde
Forfrugts-værdi
Indregning af forfrugts-værdi i afgrødens kvælstofnorm
Alle jordtyper
1
2
3
4
 
Kg N/ha
Ja/nej
Kvælstofnorm
Kg N/ha
Medicinplanter
     
Solhat
0
Nej
75
Medicinplanter, et- og toårige
0
Nej
80
Medicinplanter, stauder og vedplanter
0
Nej
80
Havefrø
     
Chrysanthemum Garland
30
Ja
60
Dild
30
Ja
90
Kinesisk kål
30
Ja
140
Karse
30
Ja
120
Roquette
30
Ja
110
Radis
30
Ja
120
Bladbede, rødbede
30
Ja
210
Grønkål
30
Ja
160
Gulerødder
30
Ja
160
Kål (hvid- og rødkål)
30
Ja
200
Persille
30
Ja
210
Kørvel
30
Ja
180
Majroe
30
Ja
160
Pastinak
30
Ja
120
Skorzonerrod
30
Nej
150
Havrerod
30
Ja
150
Purløg
30
Nej
120
Timian
30
Nej
120
Blomsterfrø
30
Ja
60
Andet havefrø
30
Ja
100
Småplanteproduktion og planteskoleplanter ( friland )
     
Buske og træer
0
Nej
150
Stauder
0
Nej
300
Blomsterløg
0
Nej
300
En- og toårige planter
0
Nej
300
Frugt og bær
     
Melon
25
Ja
135
Græskar
25
Ja
135
Rabarber
50
Nej
100
Jordbær
0
Nej
80
Solbær
0
Nej
160
Ribs
0
Nej
160
Stikkelsbær
0
Nej
100
Brombær
0
Nej
100
Hindbær
0
Nej
100
Blåbær
0
Nej
100
Anden buskfrugt
0
Nej
85
Anden buskfrugt, støtteberettiget
0
Nej
85
Træfrugt
     
Kirsebær, uden undervækst
0
Nej
150
Kirsebær, med undervækst af græs, der udnyttes1)
0
Nej
200
Blomme, uden undervækst
0
Nej
150
Blomme, med undervækst af græs, der udnyttes1)
0
Nej
200
Hyld
0
Nej
200
Hassel og valnød
0
Nej
85
Æble
0
Nej
140
Pærer
0
Nej
140
Vindruer
0
Nej
140
Spisedruer
0
Nej
140
Rønnebær
0
Nej
100
Hyben
0
Nej
100
Mispel
0
Nej
100
Anden træfrugt
0
Nej
100
Væksthuskulturer2)
     
Tomat2)
0
Nej
2350
Agurk2)
0
Nej
2100
Salat2)
0
Nej
900
Andre grønsager2)
0
Nej
800
Snitblomster og snitgrønt2)
0
Nej
1100
Potteplanter2)
0
Nej
950
Planteskolekulturer (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske)2)
0
Nej
300
Småplanter (en-årige) 2)
0
Nej
300
Lukket system 1 (en-årige)3)
0
Nej
Udbragt mængde
Lukket system 2 (stauder og vedplanter)3)
0
Nej
Udbragt mængde
Andre specialafgrøder
     
Containerplads 1 (frugtbuske)4)
0
Nej
550
Containerplads 2 (en-årige)4)
0
Nej
550
Containerplads 3 (stauder og vedplanter undtagen frugtbuske)4)
0
Nej
550
Svampe, champignon
0
Nej
Udbragt mængde
Trækulturer
     
Skovdrift, alm.
0
Nej
0
Nyplantning i skov med træhøjde under 3 meter
0
Nej
15
Skovrejsning på tidligere landbrugsjord
0
Nej
0
Juletræer (inkl. pyntegrønt)
0
Nej
JB 2 og
4 – 12
JB 1 + 3
     
75
100
Energiskov og anden produktion
       
Lavskov
0
Nej
35
Pil
0
Nej
120
Poppel
0
Nej
120
El
0
Nej
75
Særlige kulturer til energi og anden produktion
     
Elefantgræs
0
Nej
75
Rørgræs
0
Nej
75
Sorrel
0
Nej
150
Øvrige afgrøder
     
Øvrige afgrøder
0
Nej
60
Naturarealer, etableret efter driftsloven
0
Nej
0
Naturlignende arealer
0
Nej
0
Fragået mark
0
Nej
0
Mark sammenlagt med anden mark
0
Nej
0
1)
Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.
2)
Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.
 
For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt. For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson. For tomat er dyrknings­sæsonen 9 måneder. For virksomheder, der over for Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha. Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år. For virksomheder, der overfor Plantedirektoratet kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.
3)
Recirkulering er et lukket vandingssystem, hvor det overskydende vandingsvand (gødningsvand)
 
føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødnings­blanderen.
4)
En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i
 
potter (containere).

Beregning af norm:

Kvælstofnormen for hovedafgrøden, som er den afgrøde, der angives i ansøgning om enkeltbetaling i planperioden, beregnes som afgrødens norm (kolonne 4) fratrukket den angivne forfrugtsværdi af hovedafgrøden i sidste planperiode (kolonne 2) forudsat, at forfrugtsværdien skal indregnes i afgrødenormen (kolonne 3). Ved dyrkning af flere afgrøder pr. mark pr. vækstsæson fratrækkes ikke forfrugtsværdi.


Bilag 4

Tabel 2: Afgrøder, der indgår i grundarealet, hvoraf der skal etableres eller udlægges efterafgrøder

Korn (vår- og vintersæd)
Ærter
Vår- og vinterraps
Hestebønner
Majs
Solsikke
Rybs
Oliehør
Soja
Andre et-årige afgrøder, der ikke har kvælstof-
 
optagelse om efteråret i høståret, samt arealer, hvor der ikke foregår landbrugsmæssig produktion (arealer, der ikke dyrkes), og som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29. september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.
Sennep
 
Afgrøder skal medregnes, uanset om de skal høstes ved modenhed eller tidligere.


Bilag 5

Tabel 3: Grønne marker

Afgrøder, der kan anvendes:
Vintersæd
Vinterhvede
 
Vinterrug
 
Vinterbyg
 
Vintertriticale
Majs
Fodermajs
Græsmarkafgrøder
Græsarter og kløverarter i græsmarkblandinger og
 
græsudlæg
 
Lucerne
 
Permanente græsarealer
 
Italiensk rajgræs til foderbrug
Rodfrugter
Roer
 
Fabriks- og industrikartofler
Frøafgrøder
Frøgræs
 
Kløverfrø og anden bælgsædsfrø
 
Vinterraps
 
Solsikker
 
Roefrø
 
Kommen
 
Havefrø og medicinalafgrøder
Grønt, frugt og bær
Sildige frilandsgrøntsager
 
Frugt- og bærkulturer
Juletræer og pyntegrøntkulturer
 
   
Til opfyldelse af kravet i § 26b, kan endvidere anvendes følgende arealer:
Efterafgrøder
Alle dyrkede arealer med afgrøder med vækst om efteråret,
 
der anvendes som efterafgrøder, og som nedvisnes eller nedpløjes. Etableringen af efterafgrøder skal ske efter normale driftsmæssige principper, således at efterafgrøden kan udvikle sig bedst muligt. Normale driftsmæssige principper indbefatter bl.a. et kvælstofbehov på 0 kg N/ha til efterafgrøder, der ikke udnyttes til slæt eller afgræsning, herunder pligtige efterafgrøder.
Arealer udlagt med græsmarksefterafgrøder, frøafgrøder og efterafgrøder kan ikke medregnes, hvis de nedpløjes før den 20. oktober.
Andre afgrøder
Arealer med afgrøder, der kan sidestilles med de ovenfor
 
anførte.
Arealer, der ikke dyrkes
Arealer, der ikke dyrkes, som giver ret til støtte efter Det Europæiske Fællesskabs Rådsforordning 1782/2003 af 29.
 
september 2003 om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitik om ordninger for direkte støtte.