Den fulde tekst

Skriftlig fremsættelse (27. februar 2008)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om udlevering af lovovertrædere og lov om Det Centrale Dna-profil-register. (Gennemførelse af rammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf m.v.).

(Lovforslag nr. L 79).

Formålet med lovforslaget er at indføre de regler, som er nødvendige for, at Danmark kan gennemføre to separate forslag til EU-rammeafgørelser – henholdsvis en rammeafgørelse om den europæiske bevissikringskendelse og en rammeafgørelse om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf mv. (overførelse af domfældte til afsoning mv.). Med vedtagelsen af lovforslaget giver Folketinget samtidig sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, til, at Danmark kan medvirke til at vedtage de to rammeafgørelser, som der blev opnået politisk enighed om i Rådet den 1.-2. juni 2006 (den europæiske bevissikringssikringskendelse) og den 15. februar 2007 (overførelse af domfældte til afsoning mv.).

Begge forslag til rammeafgørelser bygger på princippet om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af andre medlemsstaters strafferetlige afgørelser.

Rammeafgørelsen om den europæiske bevissikringskendelse skal erstatte de hidtil gældende internationale aftaler mellem medlemsstaterne om gensidig retshjælp til tilvejebringelse af beviser i straffesager med nye, enklere procedurer. Hensigten er at sikre et hurtigere og mere effektivt retligt samarbejde mellem medlemsstaterne om tilvejebringelse af bevismateriale. I overensstemmelse med indholdet af rammeafgørelsen indeholder den del af lovforslaget, som gennemfører rammeafgørelsen om bevissikringskendelsen, følgende hovedpunkter:

1) Andre medlemsstaters strafferetlige afgørelser om fremskaffelse af bevismateriale (bevissikringskendelser) skal som udgangspunkt anerkendes af danske myndigheder og gennemføres på samme måde, som hvis der havde været tale om en national afgørelse, herunder ved foretagelse af ransagning, beslaglæggelse eller edition. Bevismaterialet, der tilvejebringes ved fuldbyrdelsen af kendelsen, skal efterfølgende stilles til rådighed for den medlemsstat, der har udstedt kendelsen.

2) Efter rammeafgørelsen er medlemsstaterne ikke forpligtet til at fremskaffe bevismateriale, som forudsætter bestemte typer af efterforskningsskridt. I overensstemmelse hermed kan der bl.a. ikke foretages observation, indgreb i meddelelseshemmeligheden og legemsindgreb for at fuldbyrde en bevissikringskendelse efter lovforslaget. Som hovedregel kan der heller ikke foretages afhøringer.

3) Det foreslås at medtage en række afslagsgrunde i loven, som rammeafgørelsen giver mulighed for at anvende til at afslå anmodninger om fuldbyrdelse af bevissikringskendelser. Efter lovforslaget skal danske myndigheder f.eks. afslå fuldbyrdelse, hvis bevissikringskendelsen vedrører bevismateriale hos en person, der efter reglerne i retsplejelovens §§ 170 og 172 ville være udelukket fra eller kunne kræve sig fritaget for at afgive forklaring som vidne i retten, og bevismaterialet derfor ikke ville kunne beslaglægges efter retsplejelovens bestemmelser. Fuldbyrdelse kan også afslås, hvis bevissikringskendelsen vedrører forhold, som de sigtede eller tiltalte tidligere er dømt eller frifundet for.

4) Det foreslås, at afgørelser om fuldbyrdelse af bevissikringskendelser træffes af retten, medmindre kendelserne vedrører bevismateriale, som anklagemyndigheden allerede er i besiddelse af eller ville kunne tilvejebringe uden retskendelse til brug for en tilsvarende dansk straffesag. Det foreslås endvidere, at selve fuldbyrdelsen af en bevissikringskendelse, der indebærer tvangsindgreb, altid skal ske under anvendelse af den fremgangsmåde, der er fastsat i retsplejeloven.

Rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf mv. (overførelse af domfældte til afsoning mv.) vil navnlig indebære en grundlæggende forpligtelse for medlemsstaterne til at overtage strafafsoningen vedrørende egne statsborgere, som bor i medlemsstaten eller er udvist dertil efter strafafsoning, medmindre der foreligger særlige grunde til at afslå overtagelse af strafafsoningen. Den del af lovforslaget, som gennemfører rammeafgørelsen, indeholder følgende hovedpunkter:

1) I overensstemmelse med rammeafgørelsen skal en fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, som en dansk statsborger, der bor her i landet eller udvises hertil, idømmes i en straffesag i en anden medlemsstat, som udgangspunkt fuldbyrdes her i landet, hvis medlemsstaten anmoder om det, uanset om den domfældte ønsker det.

2) For så vidt angår andre personer, der idømmes en fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning i en anden medlemsstat, lægger lovforslaget op til så vidt muligt at bibeholde den nuværende praksis på området, hvorefter Danmark som udgangspunkt modtager egne statsborgere og personer med fast bopæl her i landet til afsoning, når de pågældende selv ønsker, at den idømte sanktion fuldbyrdes her i landet.

3) I overensstemmelse med rammeafgørelsen indebærer lovforslaget endvidere, at den idømte sanktion skal fuldbyrdes uden først at blive omsat til den sanktion, som ville være forskyldt efter dansk ret for den pågældende overtrædelse. Den idømte sanktion skal dog tilpasses, hvis sanktionen på grund af sin art ikke er forenelig med dansk ret, eller hvis varigheden af straffen overstiger den maksimale straf, der gælder i dansk ret for den pågældende lovovertrædelse.

4) Det foreslås at medtage en række afslagsgrunde i loven, som rammeafgørelsen giver mulighed for at anvende til at afslå anmodninger om fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder hvis den domfældte er under den kriminelle lavalder, eller der resterer mindre end 6 måneders afsoning.

5) Endelig indeholder forslaget en bestemmelse om, at justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan anmode en anden medlemsstat om at overtage fuldbyrdelsen af en fængselsstraf eller andre retsfølger af frihedsberøvende karakter, der er idømt her i landet, hvis det må antages at kunne lette den domfældtes sociale reintegration.

6) Det foreslås, at afgørelser om fuldbyrdelse her i landet af en fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning altid skal træffes af domstolene på anklagemyndighedens begæring.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg herved anbefale forslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.