Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Klage over at en sygeplejerske omtalte et forestående hjemmebesøg under en samtale med en patient på en fællesstue, hvor der befandt sig andre patienter

Resumé

Den 8. oktober 2003 om formiddagen havde assisterende afdelingssygeplejerske på en psykiatrisk afdeling en samtale med en patient, som på daværende tidspunkt opholdt sig i en af afdelingens fællesrum.

Samtalen var af ca. 2 minutters varighed og foregik stående i et større fællesrum, hvor der på det pågældende tidspunkt befandt sig 3 andre patienter et stykke fra dem, hvoraf to var ved at spise morgenmad og den tredje så TV.

Samtalen drejede sig om, hvornår det passede patienten bedst sammen med sine kontaktpersoner at aflægge et besøg i biblioteket og et hjemmebesøg i patientens lejlighed. På intet tidspunkt i løbet af samtalen blev der berørt emner af personlig art omkring patientens sygdom eller andre personlige forhold.

Der blev klaget over, at sygeplejersken uden patientens samtykke og under tilsidesættelse af sin tavshedspligt havde videregivet oplysninger om ham til andre patienter.

Nævnet fandt ikke grundlag for at kritisere sygeplejersken.

Nævnet lagde til grund, at den assisterende afdelingssygeplejerske havde en samtale med patienten om en eventuel tid for besøg i biblioteket og efterfølgende hjemmebesøg sammen med kontaktpersonerne. På intet tidspunkt i løbet af samtalen blev der berørt andre emner omkring patientens sygdomsforhold. Patienten gav udtryk for, at afdelingssygeplejersken havde overtrådt sin tavshedspligt, da samtalen var foregået i et fællesrum.

Nævnet lagde endvidere grund til grund, at den pågældende samtale var af cirka 2 minutters varighed, og at den foregik stående i et større fællesrum, hvor der på det pågældende tidspunkt befandt sig 3 andre patienter et stykke fra dem, hvoraf to var ved at spise morgenmad og den tredje så TV.

Patientklagenævnet oplyste, at det følger af § 23 i lov om patienters retsstilling, at en sygeplejerske skal iagttage tavshed om, hvad han eller hun under udøvelsen af sit erhverv erfarer eller får formodning om angående helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger.

Nævnet oplyste endvidere, at det fremgår af Sundhedsstyrelses vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og samtykke og videregivelse af helbredsoplysninger, at fortrolige helbredsoplysninger omfatter oplysninger om en patients tidligere, nuværende og fremtidige fysiske og psykiske tilstand, herunder om en persons kontakt til sundhedsvæsenet, for eksempel at en person har været eller er indlagt til behandling samt oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol og lignende.

Det var herefter nævnets opfattelse, at et planlagt fremtidigt hjemmebesøg med kontaktpersoner måtte anses som fortrolig oplysning, der var omfattet af den assisterende afdelingssygeplejerskes tavshedspligt.

Det fremgår dog af lov om patienters retsstilling § 26, stk. 1., at en sygeplejerske kan videregive oplysninger til myndigheder, organisationer og private personer, når patienten har givet sit samtykke hertil. Samtykket skal som udgangspunkt være skriftligt, hvilket følger af § 27, stk. 1.

Nævnet fandt i den forbindelse, at det var utvivlsomt, at patienten ikke havde givet sit skriftlige samtykke til, at afdelingssygeplejersken måtte videregive oplysninger om hans kontakt med sundhedsvæsenet til andre patienter på afdelingen.

Det følger dog af § 27, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, at kravet om skriftligt samtykke i forhold til videregivelse til andre formål end behandling kan fraviges, når sagens karakter eller omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Det var nævnets opfattelse, at kravet om skriftligt samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger under indlæggelse på sygehusafdelinger i visse tilfælde kan fraviges. Der er tale om et område, der i høj grad er præget af mundtlighed, og det kan efter omstændighederne virke påtrængende eller upassende for langt den overvejende del af de indlagte, at der skal udbedes skriftligt samtykke med henblik på, at patienten kan modtage visse former for mundtlig information om eksempelvis indlæggelsesforløbet i overværelse af andre patienter.

Det var i den forbindelse nævnets opfattelse, at en patient, der bliver indlagt på en afdeling, hvor der er fællesstuer eller fælles opholdsrum, i kraft heraf utvivlsomt afgiver et klart stiltiende samtykke til, at visse typer fortrolige helbredsoplysninger af mindre følsom karakter, må overhøres og dermed videregives til eventuelle andre tilstedeværende patienter. Såfremt en patient ikke ønsker, at andre patienter skal overhøre samtaler med sundhedspersonalet, hvor selv helbredsoplysninger af mindre følsom karakter omtales, er det nævnets opfattelse, at det må anses for ubetænkeligt, at patienten udtrykkeligt selv må gøre opmærksom herpå.

Nævnet fandt således, at der var tale om en situation, hvor betingelserne for fravigelse af kravet om skriftligt samtykke var opfyldt. Såfremt patienten ikke ønskede, at oplysninger af den aktuelle karakter kunne tilgå andre, der opholdt sig i nærheden, måtte han udtrykkelig have gjort opmærksom herpå.