Den fulde tekst

Fremsat den 12. marts 2008 af økonomi‑ og erhvervsministeren (Bendt Bendtsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love 1)

(Direktionens og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed, gennemførelse af direktiv om ligestilling, m.v.)

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1413 af 10. december 2007, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1976 nr. L 189, s. 13) dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11), dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1983 nr. L 193, s.1), dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1985 nr. L 339, s. 21), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), (EF-Tidende 1986 nr. L 375, s. 3), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1987 nr. L 372, s. 1), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1988 nr. L 172, s. 1), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-medlemslande), (EF-Tidende 1989 nr. L 44, s. 40), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1990 nr. L 330, s. 44), Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1991 nr. L 374, s. 7), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1992 nr. L 228, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995, (BCCI-direktivet), (EF-Tidende 1995 nr. L 168, s. 7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 13), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 29), Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, (EF-tidende 1998 nr. L 209, s. 46), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 330, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 2000 nr. L 181, s. 65), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 (e-penge), (EF-Tidende 2000 nr. L 275, s. 39), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), (EF-Tidende 2000 nr. L 290, s. 27), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), (EF-Tidende 2001 nr. L 110, s. 28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), (EF-Tidende 2001 nr. L 125, s. 15), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 41, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 77, s. 17) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 345, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), (EF-Tidende 2003 nr. L 9, s. 3), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet), (EU-Tidende 2004 nr. L 145, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005 (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EU-Tidende 2005 nr. L 149, s. 14), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (kreditinstitutdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201).«

2. I § 1, stk. 15, 1. pkt., og § 226, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 224, stk. 5,« til: »§ 224, stk. 6,«.

3. I § 7, stk. 2, ændres »nr. 1 og 4,« til: »nr. 1, 2, 4 og 8,«.

4. § 8, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Realkreditinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, for så vidt angår realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter.«

5. I § 21, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

»Hvis grundlaget for beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripoliceydelser indeholder muligheden for at opdele den indbetalte forsikringspræmie i en del, for hvilken der optjenes en garanteret pension og en del, som tilgår enten det kollektive bonuspotentiale eller bonuspotentiale på fripoliceydelser, er det dog tilstrækkeligt, at grundlaget som helhed er baseret på betryggende forudsætninger.«

6. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Er en forsikring omfattet af stk. 4, 2. pkt., skal andelen af kollektivt bonuspotentiale og bonuspotentiale på fripoliceydelser medgå fuldt ud ved beregning af tilbagekøbsværdien og ved overførsel fra et selskab til et andet, jf. § 20, stk. 1, nr. 7.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

7. I § 64, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.

8. § 64, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«

9. I § 64 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for generalagenter, jf. § 35.«

10. I § 108, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 21, stk. 1-5,« til: »§ 21, stk. 1-6,«.

11. I § 125, stk. 6, ændres »nr. 2 og 4,« til: »nr. 3 og 6,«.

12. § 139, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2 eller stk. 2, nr. 1, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen, jf. § 128, stk. 1, uden de i nr. 1 og 2 samt § 131, stk. 2, nr. 2-5, nævnte fradrag, jf. dog stk. 7 og 8.«

13. I § 152 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »lånegrænsen herfor,« til: »de lånegrænser, der var gældende på det tidspunkt, hvor lånet er ydet,«.

14. I § 152 d, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

15. I § 152 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Lånegrænsen for de ejendomme, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer. Lånegrænsen er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi. Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

16. I § 152 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, nr. 2 og 3,« til: »§ 5, stk. 3, nr. 2-4,«.

17. § 183, stk. 1, affattes således:

»Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.«

18. § 183, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, på deres årsrapport. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, på de dele af deres årsrapport, der ikke omfattes af den nævnte forordnings artikel 4.«

19. § 184, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.«

20. I § 185, stk. 1, nr. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab«.

21. I § 185, stk. 1, nr. 3, ændres »gennemgang af« til: »redegørelse for«.

22. I § 185, stk. 2, og § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.

23. § 186, stk. 1, affattes således:

»Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.«

24. I § 186, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.

25. I § 186, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.

26. § 187, stk. 1, affattes således:

»For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 186, skal kravene i stk. 2 og 3 opfyldes.«

27. § 193, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 190. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.«

28. I § 204 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles senest 2 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. Fristerne forlænges med 3 måneder, når afgørelsen skal afvente meddelelse om indsigelser, jf. stk. 5 og 6.

Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet nægtes, hvis sammenlægningen strider mod væsentlige samfundshensyn.«

Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9.

29. I § 204, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 3« til: »stk. 5«.

30. § 224, stk. 5 og 6, affattes således:

»Stk. 5. Har et forsikringsselskab ikke inden for de frister, som Finanstilsynet har fastsat, gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de genoprettelsesplaner, der nævnes i § 248, stk. 1 og 2, kan tilladelsen som forsikringsselskab inddrages.

Stk. 6. Har en operatør af et reguleret marked tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter i medfør af § 9, stk. 9, kan tilladelsen hertil inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, eller kapitalkravene i § 9, stk. 9, og § 125, stk. 1 og 4-6, ikke er opfyldt.«

31. Efter § 333 indsættes før kapitel 19 a:

»Afsnit IX a

Penge- og Pensionspanelet«

32. § 351 affattes således:

»§ 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør i den finansielle virksomhed inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 64, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet.

Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af den finansielle virksomhed og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, hvis påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 7. Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.«

33. I § 360, stk. 2, ændres »nr. 21« til: »nr. 22«.

34. § 361, stk. 1, nr. 12, affattes således:

»12) Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen af året, betaler 40.000 kr. årligt. Hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ved udgangen af året, betales 20.000 kr. årligt, og hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på under 250 mio. kr. ved udgangen af året betales 10.000 kr. årligt. Afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, betaler 5.000 kr. årligt.«

35. § 361, stk. 1, nr. 14, affattes således:

»14) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v., betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning.«

36. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 23:

»23) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette transaktioner med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked til Finanstilsynet efter § 33, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., betaler årligt:

a) 2.000 kr. for op til 10.000 transaktioner,

b) 10.000 kr. for mellem 10.000 og 100.000 transaktioner,

c) 65.000 kr. for mellem 100.000 og 1 mio. transaktioner, og

d) 275.000 kr. for over 1 mio. transaktioner.«

37. § 373, stk. 1-3, affattes således:

»Overtrædelse af § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1-4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, §§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3, 4 og 6, §§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, §§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 129, stk. 4, § 134, nr. 7, § 138, nr. 8, § 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150-152, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200-203, § 204, stk. 1, § 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 226, stk. 1, 2 og 5, § 227, § 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1, § 321, § 322, stk. 2, §§ 329 og 331, § 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §§ 377, 379 og 381 og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 50, stk. 1, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1 og 2 og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., § 183, stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189-191, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, og § 199, stk. 2 og 5, samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.

Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, samt overtrædelser af aktieselskabslovens § 52, stk. 1. Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 351, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.«

38. I § 374 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk. 1 og 3, 1. pkt., kan virksomheden pålægges daglige eller ugentlige tvangsbøder.«

Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.

39. To steder i § 374, stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., og ét sted i § 374, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »pålæg« til: »påbud«.

40. I § 374, stk. 5, 2. pkt., ændres »pålægget« til: »påbuddet«.

41. § 402 affattes således:

»§ 402. Regler fastsat i medfør af lovens § 72, stk. 5, om fondsmæglerselskabers og investeringsselskabers placering af kunders midler på en særlig kundekonto finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der er modtaget før 1. juni 2000.

Stk. 2. Konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der i medfør af stk. 1 overføres til en særlig kundekonto.«

42. Bilag 4, AFSNIT A, nr. 1, affattes således:

»1) Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.«

§ 2

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 4. september 2007, som ændret ved §§ 1 og 2 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.

2. § 9, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller«

3. Efter § 12 d indsættes:

»§ 12 e. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør i selskabet omfattet af § 7, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om værdipapirhandel m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 9, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 9, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet.

Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af selskabet omfattet af § 7, stk. 1, og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 7. Har selskabet omfattet af § 7, stk. 1, ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.«

4. § 12 f ophæves.

5. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Operatører af regulerede markeder er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på det regulerede marked klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til de værdipapirer, som er optaget til handel på det pågældende regulerede marked.«

6. I § 27, stk. 11, nr. 2, ændres: »offentlige« til: »offentligretlige«.

7. I § 28 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Ledende medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal give det udstedende selskab meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier.«

8. § 29, stk. 1, affattes således:

»Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor disse aktier er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller er optaget til handel på en alternativ markedsplads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst muligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den pågældende indsende oplysningerne om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen.«

9. I § 31, stk. 1, indsættes efter »alternativ markedsplads,«: »til en erhverver eller til personer, der handler i forståelse med denne,«.

10. I § 32, stk. 2, ændres »notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked« til: »handel på et reguleret marked«.

11. I § 37, stk. 1, ændres »notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads« til: »handel på et reguleret marked«.

12. I § 37, stk. 5, ændres »den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads« til: »det regulerede marked«.

13. I § 42 d, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Selskaber, der driver alternative markedspladser, er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på den alternative markedsplads klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til værdipapirer, der er optaget til handel på den pågældende alternative markedsplads.«

14. I § 57 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »direktiv 93/22/EØF« til: »direktiv 2004/39/EØF«.

15. I § 57 a, stk. 3, § 84 b, stk. 3, § 84 c, stk. 6, og § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »pålæg« til: »påbud«.

16. I § 58 b, stk. 1, nr. 3, litra b, ændres »direktiv 93/22/EØS« til: »direktiv 2004/39/EØS«.

17. I § 62, stk. 1, nr. 6, ændres »og« til: »,«.

18. I § 62, stk. 1, nr. 7, ændres »institut.« til: »institut, og«.

19. I § 62, stk. 1, nr. 8, ændres »Investeringsselskaber« til: »investeringsselskaber«.

20. § 83 affattes således:

»§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksomhed, i §§ 55-56 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed, § 68 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om finansiel virksomhed, § 69 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og de beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i henhold til § 159 a i årsregnskabsloven. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse.

Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udførelsen af kontrollen kan Fondsrådet

1) yde vejledning,

2) påtale overtrædelser,

3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør, og

4) give påbud om ændring af et forhold, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger.

Stk. 4. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked.

Stk. 5. Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i henhold til stk. 2-4 har Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87, stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og 4.

Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol efter stk. 2-4.

Stk. 7. § 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 8. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder til opfyldelse af artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet).

Stk. 9. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.

Stk. 10. Regler udstedt i medfør af § 18, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 33, stk. 5, § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, § 52, stk. 1 og 2, § 54, stk. 4, og § 71, stk. 1, samt ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.«

21. § 93, stk. 1, 3. pkt., ophæves.

22. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud efter § 3, stk. 1 og 2. Med bøde straffes et bestyrelsesmedlem i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, der ikke efterkommer et påbud, som er givet efter § 12, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

§ 3

I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1412 af 10. december 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 33 c, stk. 1, indsættes efter »§§ 3-5«: », jf. dog stk. 2-4«.

2. I § 33 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Lånegrænsen for de i § 5, stk. 1, nr. 7, nævnte ejendomme gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Lånegrænsen er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi. Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.

3. I § 33 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, nr. 2 og 3,« til: »§ 5, stk. 3, nr. 2-4,«.

4. I § 33 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »lånegrænserne herfor,« til: »de lånegrænser, der var gældende på det tidspunkt, hvor lånet er ydet,«.

§ 4

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 23 a, stk. 3, nr. 1, ændres »idømt« til: »pålagt«.

2. § 23 a, stk. 3, nr. 2, affattes således:

»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller«

3. § 37, stk. 1, affattes således:

»Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.«

4. § 38, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.«

5. I § 39, stk. 1, nr. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab«.

6. I § 39, stk. 1, nr. 3, ændres »gennemgang af« til: »redegørelse for«.

7. I § 39, stk. 2, og § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.

8. § 40, stk. 1, affattes således:

»Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.«

9. I § 40, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.

10. I § 40, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.

11. § 41, stk. 1, affattes således:

»For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 40, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.«

12. § 44 c, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 44. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.«

13. § 46 f, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 46 e, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3.«

14. § 65 b affattes således:

»§ 65 b. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør i firmapensionskassen, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 3, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge sit hverv, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 3, ikke kan bestride hvervet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om tilsyn med firmapensionskasser eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 23 a, stk. 3, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet.

Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af firmapensionskassen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.«

15. § 71, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Med bøde straffes en firmapensionskasse, der ikke efterkommer et påbud efter § 6 a, stk. 1, 2. pkt., eller § 61. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud efter § 65 b, stk. 2 og stk. 3, 3. pkt.«

16. I § 72 indsættes efter »direktion,«: »en pensionskasse som sådan,«.

§ 5

I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.

2. § 8, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller«

3. § 22, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) et medlem af forsikringsmæglervirksomhedens bestyrelse, direktion eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke længere kan bestride sit hverv eller sin stilling, jf. § 8, stk. 2,«

4. I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) virksomheden ikke længere har ansat mindst en person med Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsmægling i overensstemmelse med virksomhedens tilladelse.«

Nr. 5 og 6 bliver herefteter nr. 6 og 7.

5. I § 22, stk. 2, nr. 3, ændres »opfylder betingelserne i« til: »kan bestride sin stilling, jf.«.

6. Efter § 22 indsættes:

»§ 22 a. Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om forsikringsformidling eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 8, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 8, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet.

Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af forsikringsmæglervirksomheden og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør, det pågældende bestyrelsesmedlem eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 7. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på en forsikringsmægler, der er meddelt tilladelse af Finanstilsynet til at udøve forsikringsmægling i en enkeltmandsvirksomhed eller som ansat i en forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 6 og § 7.

Stk. 8. Har forsikringsmæglervirksomheden ikke afsat direktøren eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.«

7. I § 54, stk. 1, indsættes som nr. 1:

»1) den, som ikke efterkommer et påbud efter § 22 a, stk. 1 og 2,«

Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.

§ 6

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2007, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 21 indsættes:

»§ 21 a. Aktieselskabslovens § 65 a om afholdelse af elektronisk generalforsamling finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på investeringsforeninger og specialforeninger.«

2. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Vedtagelse af beslutning om, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, er kun gyldig, hvis medlemmer, som repræsenterer 25 pct. af foreningens samlede stemmeberettigede kapital, ikke stemmer imod beslutningen.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. I § 31, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.

4. § 31, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«

5. I § 34, stk. 6, ændres »den finansielle virksomhed« til: »foreningen« og »den finansielle virksomheds« ændres til: »foreningens«.

6. § 55, stk. 1, affattes således:

»Foreninger skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår re­vi­si­ons­på­teg­nin­gen i årsrapporten.«

7. § 56, stk. 2, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.«

8. § 57, stk. 1, affattes således:

»Alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen skal underskrive årsrapporten, når den er udarbejdet og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til foreningen er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

2) årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens og afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, og

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af.«

9. I § 57, stk. 2, og § 62, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.

10. § 58, stk. 1, affattes således:

»Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens og de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.«

11. I § 58, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet«.

12. I § 58, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.

13. § 59, stk. 1, affattes således:

»For at årsregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 58, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.«

14. § 65, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 62. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.«

15. I § 113 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. En fåmandsforening, der ønsker at ændre status til en professionel forening, skal på en generalforsamling træffe beslutning om at ændre fåmandsforeningens vedtægter, således at vedtægterne opfylder kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade sig registrere som professionel forening efter bestemmelserne i kapitel 15 a.«

16. § 121 affattes således:

»§ 121. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør i foreningen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.

Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 31, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 31, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet.

Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af foreningen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 2. pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 7. Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.«

17. § 132, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Med bøde straffes bestyrelsens medlemmer i en forening, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 120, stk. 2, 1. pkt. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 121, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.«

18. I § 133, stk. 1, indsættes efter »revisor,«: »forening,«.

19. To steder i § 133, stk. 2, 1. pkt., og ét sted i § 133, stk. 3, ændres »pålæg« til: »påbud«.

20. I § 133, stk. 2, 2. pkt., ændres »pålægget« til: »påbuddet«.

§ 7

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, § 6 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, og senest ved lov nr. 109 af 26. februar 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 23 a, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.

2. § 23 a, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«

3. § 25 a, stk. 1, affattes således:

»For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.«

4. § 25 b, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.«

5. § 25 c, stk. 1, affattes således:

»Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspension er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, og

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernen kan påvirkes af.«

6. I § 25 c, stk. 2, og § 25 h, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.

7. § 25 d, stk. 1, affattes således:

»Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.«

8. I § 25 d, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.

9. I § 25 d, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.

10. § 25 e, stk. 1, affattes således:

»For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.«

11. § 25 k, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.«

12. § 27, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af Arbejdsmarkedets Tillægspension og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 23 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren herom. Beskæftigelsesministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.

Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 7 underrettes beskæftigelsesministeren herom.«

13. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 3 og 4« til: »§ 27, stk. 3, 4 og 5«.

§ 8

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.

2. § 4 a, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«

3. § 8, stk. 1, affattes således:

»For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.«

4. § 8 a, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.«

5. § 8 b, stk. 1, affattes således:

»Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfond er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet, og

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernen kan påvirkes af.«

6. I § 8 b, stk. 2, og § 8 g, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.

7. § 8 c, stk. 1, affattes således:

»Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.«

8. I § 8 c, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.

9. I § 8 c, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.

10. § 8 d, stk. 1, affattes således:

»For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.«

11. § 8 j, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 8 g. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.«

12. § 10, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 4 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 4 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren afhængig af, hvem det pågældende bestyrelsesmedlem er udpeget af. Beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv.

Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes beskæftigelsesministeren.«

13. I § 14 a, stk. 1, 3. pkt., udgår »og 4«.

14. I § 14 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:

»Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 4 og 5.«

§ 9

I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 62, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.

2. § 62, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«

3. § 64, stk. 1, affattes således:

»For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.«

4. § 65, 2. pkt., affattes således:

»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.«

5. § 65 a, stk. 1, affattes således:

»Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt

1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,

2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet,

3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernen kan påvirkes af.«

6. I § 65 a, stk. 2, og § 65 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.

7. § 65 b, stk. 1, affattes således:

»Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.«

8. I § 65 b, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.

9. I § 65 b, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.

10. § 65 c, stk. 1, affattes således:

»For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.«

11. § 65 i, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 65 f. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.«

12. § 71, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 62, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.

Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 62, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.

Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt direktøren. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.

Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.

Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 62, stk. 2, underretter Finanstilsynet den organisation, der har udpeget medlemmet, herom. Organisationen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Samtidig hermed orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om underretningen.

Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes de organisationer, der her udpeget bestyrelsesmedlemmerne. Samtidig orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om underretningen.

Stk. 10. Med bøde straffes den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 71, stk. 4 og 5.«

§ 10

I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 11. maj 2007, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »(EU-tidende 2005, L 309, s. 15)«: » og Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60 for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, (EU-tidende 2006, L 214, s. 29)«

2. I § 1, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »nr. 1-8«: », 11 og 12«.

3. I § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »innovationsforeninger« til: »professionelle foreninger«.

4. § 3, stk. 1, nr. 6, affattes således:

»6) Politisk udsatte personer: Personer, som har eller har haft et højerestående offentligt hverv, sådanne personers umiddelbare familiemedlemmer, eller personer, der er kendt som deres nære samarbejdspartnere.«

5. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved politisk udsatte personer i stk. 1, nr. 6.«

6. § 12, stk. 3, 2. pkt., affattes således:

»Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres, jf. dog § 21, stk. 1, nr. 2.«

7. § 15 affattes således:

»§ 15. En virksomhed eller person omfattet af denne lov skal fastslå, om den, de har kontakt med, handler på egne vegne eller handler på vegne af en anden persons eller virksomhed. Hvis vedkommende handler på en anden person eller virksomheds vegne, skal den reelle kundes identitet m.v. tillige kræves oplyst i overensstemmelse med § 12.«

8. I § 16, stk. 1, ændres »Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler,« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler,«.

9. I § 17, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ansvarlig for at opfylde kravene i § 12, stk. 1-4«: », og træffe rimelige foranstaltninger for at sikre sig, at de i 1. pkt. nævnte lande har gennemført kravene i 3. hvidvaskdirektiv«.

10. I § 18 indsættes som 3. pkt.:

»Den modtagende virksomhed eller person er ansvarlig for, at de relevante identifikations- og kontroloplysninger samt anden relevant dokumentation på anmodning kan indhentes hurtigt.«

11. I § 19, stk. 3, nr. 3, ændres »og« til: »,«.

12. I § 19, stk. 3, nr. 4, ændres ».« til: », og«.

13. I § 19, stk. 3, indsættes som nr. 5:

»5) dokumentere fastlæggelsen af ansvarsfordelingen mellem instituttet og korrespondentbanken.«

14. I § 19 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. For kundeforhold med en politisk udsat person bosiddende i et andet land, skal den øverste daglige ledelse godkende fortsættelse af kundeforhold, som er etableret før den 1. januar 2007.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

15. I § 21, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »har midler på en notars eller advokats«: »fælles«.

16. I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. De af § 1 omfattede virksomheder og personer skal sørge for, at den i stk. 2 udpegede ledelsesperson har adgang til kundeoplysninger og andre relevante oplysninger for at sikre, at virksomheder og personer overholder pligterne efter denne lov.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

17. I § 27, stk. 3, ændres »bogboldere« til: »bogholdere«.

18. I § 32, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1 og 3, som bliver stk. 5, samt § 36 ændres »forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler«.

19. I § 34, stk. 2, indsættes efter »hos Finanstilsynet«: »for at kunne udøve denne virksomhed.«

20. I § 34 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Finanstilsynet skal nægte at registrere de i stk. 2 nævnte personer og virksomheder, hvis de nævnte personer eller medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af virksomheden er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 4. Finanstilsynet skal afregistrere de i stk. 2 nævnte personer og virksomheder, hvis en registreret person eller et medlem af ledelsen eller reelle ejere af en registreret virksomhed er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.

21. Efter § 34 indsættes før overskriften »Tilbagemelding«:

»Kapitel 9«

22. I § 35, stk. 1, ændres »Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet« til: »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet«.

23. § 37, stk. 1, affattes således:

»Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, § 6, stk. 2, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 1-6, § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., §§ 14 og 15, § 16, stk. 1, § 19, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3-5, § 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 24, § 25, stk. 1-4, § 27, stk. 1, § 30, 2. pkt., § 31, stk. 1, § 32, stk. 3, og § 34, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 35, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.«

24. I § 37, stk. 4, ændres »§ 34, stk. 3« til: »§ 34, stk. 5«.

25. I § 37, stk. 5, ændres »§ 34, stk. 5« til: »§ 34, stk. 7«.

26. I § 37, stk. 6, ændres »artikel 13, stk. 4,« til: »artikel 13, stk. 3-5,« og »Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler«.

§ 11

I lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, som ændret ved § 43 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986, EF-Tidende 1986 L 225, s. 40 (gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), som ændret ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996, EF-Tidende 1997 L 46, s. 20 (ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006, EU-Tidende 2006 L 204, s. 23 (gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)).«

2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »mænd og kvinder i«: »den erhvervsaktive del af befolkningen, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, på pensionerede og invalide arbejdstagere samt disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende, i forbindelse med«.

3. I § 1, stk. 4, indsættes efter »graviditet,«: »barsel,«.

4. I § 2 ændres »§ 11, stk. 3.« til: »§ 11, stk. 4.«

5. Efter § 3 indsættes i kapitel 1:

»§ 3 a. Forskelsbehandling omfatter:

1) Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd.

2) Instruktion om forskelsbehandling af en person på grund af køn.

3) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under fravær i 14 ugers barselsorlov efter fødslen.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Stk. 4. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Stk. 5. Der foreligger sexchikane, når der udvises uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.«

6. I § 7, stk. 1, ændres »gøres direkte eller indirekte forskel mellem mænd og kvinder vedrørende« til: »ske forskelsbehandling på grund af køn, hverken direkte eller indirekte, især for så vidt angår«

7. § 7, stk. 2, ophæves.

8. § 9, stk. 1, affattes således:

»Bestemmelser i individuelle eller kollektive kontrakter eller overenskomster, virksomhedens interne reglementer og vedtægter for selvstændige erhverv og fag samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, eller andre ordninger m.v., som er i strid med §§ 3, 7, 8 og 10-12, er ugyldige. Dette gælder også vedtagelser, samordnet adfærd og praksis i strid med §§ 3, 7, 8 og 10-12.«

9. § 11 affattes således:

»§ 11. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse.

Stk. 2. En lønmodtager, herunder lønmodtagerrepræsentant, der afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren.

Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 2 fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimelig begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.«

10. I § 15, stk. 1, ændres »§§ 237-241 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§§ 344-356 i lov om finansiel virksomhed«

11. I § 18, stk. 3, ændres »§ 240 c i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 354 i lov om finansiel virksomhed«

12. Efter § 18 indsættes i kapitel 4:

»§ 18 a. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning på de områder, som denne lov omhandler.«

§ 12

I lov nr. 576 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 2, ændres »§§ 1-4« til: »§§ 1-5«.

§ 13

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. § 11 træder i kraft den 15. august 2008.

Stk. 3. § 1, nr. 17 og 20-30, § 4, nr. 3-12, § 6, nr. 6-14, § 7, nr. 3-11, § 8, nr. 3-11, og § 9, nr. 3-11, har virkning for regnskabsår, der begynder 1. januar 2009 eller senere.

Stk. 4. § 10, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2009.

Stk. 5. § 10, nr. 6, finder ikke anvendelse på kundeforhold etableret før den 1. januar 2009.

§ 14

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, 2, 6 og 10 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 3-5 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.
Indledning
2.
Indhold
 
2.1.
Fit & proper (egnethed og hæderlighed)
 
2.2.
Ny metode til optjening af pension for livsforsikringsselskaber
 
2.3.
Indførelse af tidsfrist for, hvornår økonomi- og erhvervsministeren skal træffe afgørelse i sager om sammenlægning af finansielle virksomheder
 
2.4.
Overtagelsestilbud
 
2.5.
Ændring i navnepligt for regulerede markeder og alternative markedspladser
 
2.6.
Hvidvask
 
2.7.
Ligebehandling
 
2.8.
Elektronisk generalforsamling i investeringsforeninger m.v.
 
2.9.
Indførelse af en enkelt procedure, når en fåmandsforening ændrer status til en professionel forening
 
2.10.
Regelforenkling
 
2.11.
Øvrige ændringer
3.
Ligestillingsmæssige konsekvenser
4.
Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
5.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
6.
Miljømæssige konsekvenser
7.
Administrative konsekvenser for borgerne
8.
Forholdet til EU-retten
9.
Høring
10.
Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget ændrer i flere love på det finansielle område. Forslaget indeholder blandt andet en modernisering af reglerne for egnetheds- og hæderlighedsvurderingen af direktører og bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder med det formål at gøre reglerne mere effektive og tidssvarende. De foreslåede ændringer gennemføres i samtlige finansielle love, hvori der stilles krav til ledelsens egnethed og hæderlighed. Endvidere vil reglerne danne grundlag for udformningen af fremtidige bestemmelser af samme type inden for den finansielle lovgivning.

Formålet er endvidere at leve op til en række internationale anbefalinger om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og terrorfinansiering.

Endvidere indeholder lovforslaget elementer, der har til hensigt at lette de administrative byrder for de finansielle virksomheder. I lov om finansiel virksomhed foreslås en ændring, der medfører, at det ikke længere skal kræve værdipapirhandlertilladelse at formidle kontakt mellem kunder og andre værdipapirhandlere. Dette vil komme de mindre pengeinstitutter til gode, idet der ikke længere kræves værdipapirhandlertilladelse med de dermed forbundne byrder, i de tilfælde hvor det mindre pengeinstitut blot henviser kunden til et større pengeinstitut. Endvidere foreslås det at undtage ledelsesberetningen fra revisionspligten. Ændringerne skal lette de administrative byrder, som de finansielle virksomheder er pålagt. Dette sker som led i regeringens målsætning om at reducere de administrative byrder for erhvervslivet med op til 25 pct. inden udgangen af 2010.

Det foreslås endvidere at give livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser mulighed for at anvende samme beregningsmetode for optjening af pension, som foreslås at gælde for ATP, jf. forslag til ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forventes fremsat af beskæftigelsesministeren. Der er alene tale om en valgmulighed for selskaberne, der fortsat vil kunne benytte den hidtidigt anvendte metode.

Der foreslås samtidig en tidsmæssig grænse for, hvornår en finansiel virksomhed, der ansøger om tilladelse til sammenlægning - herunder en grænseoverskridende sammenlægning - med en anden finansiel virksomhed eller dele af en anden finansiel virksomhed, senest vil få svar på sin ansøgning. Forslaget giver såvel ansøger som økonomi- og erhvervsministeren bedre mulighed for at tilrettelægge processen i forbindelse med behandlingen af en ansøgning om sammenlægning. Samtidig præciseres forhold, som kan indgå i ministerens overvejelser i forbindelse med behandlingen af en ansøgning.

I lov om værdipapirhandel m.v. foreslås ændringer i reglerne om overtagelsestilbud med henblik på at øge investorbeskyttelsen. Formålet med ændringerne er at præcisere, hvornår erhvervelse af en kontrollerende indflydelse i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, udløser pligt for erhververen til at fremsætte et tilbud til de øvrige aktionærer om overtagelse af deres aktier i selskabet.

Lovforslaget indeholder endvidere en ændring af reglerne om, at operatører af et reguleret marked eller en alternativ markedsplads skal benytte betegnelsen »reguleret marked« eller »alternativ markedsplads« i navnet på den markedsplads, som de driver. Med lovforslaget indføres et alternativ til denne navnepligt. En operatør af et reguleret marked eller en alternativ markedsplads kan i stedet vælge klart og fyldestgørende at angive, hvilke forpligtelser markedets aktører er underlagt, når de handler på markedspladsen. Herudover skal betegnelsen for markedet fremgå af operatørens/markedspladsens hjemmeside.

På baggrund af Den Internationale Valutafonds rapport »Detailed assessment report: anti-money laundering and combating the financing of terrorism« (»Evaluering af Danmark på området for hvidvask og terrorfinansiering«), herefter IMF's evalueringsrapport, er der udarbejdet en række anbefalinger, som er vedtaget af Financial Action Task Force (FATF). FATF er et mellemstatsligt samarbejde om hvidvask og terrorfinansiering, som Danmark er medlem af. På baggrund af disse anbefalinger foreslås en række ændringer i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme. Lovforslaget har til formål at imødekomme en række af de kritikpunkter, som er indeholdt i IMF's evalueringsrapport. FATF følger op på rapporten i 2008.

Der foreslås endvidere ændringer i lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger. Ændringerne gennemfører en række bestemmelser for erhvervstilknyttede sikringsordninger, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning). Det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv samler de vigtigste direktivbestemmelser fra de gældende regler om ligebehandling og ligestilling af mænd og kvinder, såvel i forbindelse med de erhvervstilknyttede sikringsordninger, løn, beskæftigelse og barselsorlov mv. Der er indført en række EU-regler på tværs af disse områder, og samtidig tager direktivet højde for de nye elementer, der er en følge af EF-Domstolens retspraksis. Direktivets bestemmelser er dog hovedsageligt en videreførelse af de gældende direktivbestemmelser.

Direktivet, der er optrykt som bilag 3, skal være gennemført i dansk ret senest den 15. august 2008. Gennemførelsen af direktivet i dansk ret vil ikke medføre forringelser i det eksisterende beskyttelsesniveau, da der er tale om et minimumsdirektiv.

I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. foreslås det, at det bliver muligt at afholde elektroniske generalforsamlinger. Herved tilpasses loven den teknologiske udvikling. Derudover udspringer forslaget af regeringens ønske om at give investeringsforeninger mulighed for at styrke medlemsdeltagelsen - det aktive ejerskab - navnlig i investeringsforeninger med en større ejerkreds. Ændringen vil samtidig bidrage til at lette de administrative byrder hos foreningerne.

Det foreslås endvidere at indsætte et stk. 3 i § 113 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. Formålet er at lette de administrative byrder for fåmandsforeninger i forbindelse med deres omdannelse til professionelle foreninger og registrering som sådan i Finanstilsynet. Dette gøres ved at indføre en mere enkel procedure for en fåmandsforening, når den ønsker at ændre status til en professionel forening.

Det foreslås yderligere at give Finanstilsynet hjemmel til at pålægge værdipapirhandlere, der er forpligtede til at indberette transaktioner med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, en afgift.

Lovforslaget gennemfører i øvrigt en række mindre præciseringer, konsekvensrettelser og ændringer af redaktionel karakter i de finansielle love.

2. Indhold

2.1. Fit & proper (egnethed og hæderlighed)

Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og standarder forpligtet til løbende at påse, at medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse lever op til krav om egnethed og hæderlighed. De forpligtende internationale standarder for tilsynsvirksomhed forudsætter, at tilsynsmyndigheder har indgrebsbeføjelser, der kan sikre hurtige og effektive indgrebsmuligheder over for ledelsesmedlemmer, som ikke kan anses for at være fit & proper. Der er ikke opstillet konkrete retningslinjer for, hvordan dette skal sikres, men Finanstilsynets nuværende indgrebsmuligheder vurderes ikke tilstrækkelige til at sikre opfyldelse af standardernes krav om hurtighed og effektivitet.

De foreslåede ændringer af reglerne om egnetheds- og hæderlighedsvurderingen (fit & proper) af direktører og bestyrelsesmedlemmer har til formål at modernisere disse, så de gøres mere effektive og tidssvarende. De foreslåede regler vil fastsætte principperne for egnetheds- og hæderlighedsvurderingen i den finansielle lovgivning, ligesom de vil komme til at danne grundlag for udformningen af fremtidige bestemmelser af samme type inden for den finansielle lovgivning.

Efter de gældende regler kan Finanstilsynet kræve, at den finansielle virksomhed afsætter en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Efterkommer den finansielle virksomhed ikke Finanstilsynets påbud om at afsætte direktøren, er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed at inddrage den pågældende finansielle virksomheds tilladelse til at drive virksomhed. Opfylder et bestyrelsesmedlem ikke kravene til egnethed og hæderlighed, og nedlægger vedkommende ikke af egen drift sit hverv, er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed ligeledes at inddrage den pågældende finansielle virksomheds tilladelse til at drive virksomhed.

Med lovforslaget vil Finanstilsynet fortsat have mulighed for at påbyde en virksomhed at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Efterkommer virksomheden ikke påbuddet, indføres der mulighed for at pålægge virksomheden tvangsbøder, som er et mere effektivt og hurtigt tvangsmiddel til at sikre, at virksomheden efterlever påbuddet, end blot muligheden for at inddrage virksomhedens tilladelse.

Finanstilsynet får endvidere som noget nyt mulighed for at gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende over for virksomheden og dens fortsatte drift end at inddrage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, straffes vedkommende med bøde.

Endvidere beholdes muligheden for at inddrage en virksomheds tilladelse, hvis den på trods af et påbud fra Finanstilsynet, fortsætter sin drift med en direktør eller et bestyrelsesmedlem, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

Samtidig foreslås der indført en ny procedure for prøvelse af Finanstilsynets indgreb i sager om egnethed og hæderlighed. Den ny procedure skal sikre en effektiv og hurtig domstolsprøvelse af Finanstilsynets afgørelser i disse sager. Som et alternativ til en prøvelse ved Erhvervsankenævnet vil den finansielle virksomhed og det ledelsesmedlem, som påbuddet vedrører, kunne forlange, at Finanstilsynet indbringer påbuddet for domstolene. Det samme gælder Finanstilsynets afslag på en ansøgning om at omgøre et allerede udstedt påbud.

Det gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring - til forskel fra finansielle virksomheder - at bestyrelsen består af medlemmer, der er udpeget enten af en minister, efter indstilling fra organisationer, eller direkte af arbejdsmarkedets organisationer. Der foreslås derfor en anderledes procedure for disse bestyrelsesmedlemmer, således at det bliver den minister eller organisation, som har udpeget et bestyrelsesmedlem, der afgør, om det pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv.

Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af den finansielle virksomhed og af den person, som påbuddet retter sig mod. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd eller Fondsrådet, som træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter.

Det er forventningen, at den finansielle virksomhed selv griber ind over for den direktør, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride sin stilling, og at det bestyrelsesmedlem, der er i samme situation, af egen drift nedlægger sit hverv. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor den finansielle virksomhed mod forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør, eller bestyrelsesmedlemmet ikke selv har nedlagt sit hverv.

2.2. Ny metode til optjening af pension for livsforsikringsselskaber

Det foreslås at give livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser mulighed for at anvende samme beregningsmetode for optjening af pension, som foreslås at gælde for ATP, jf. forslag til lov ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, ATP, som forventes fremsat af beskæftigelsesministeren.

Den nye metode består i at opdele præmieindbetalingen i en del, for hvilken der garanteres pension, og en anden del, som tilgår det kollektive bonuspotentiale eller det individuelle bonuspotentiale på fripoliceydelser direkte. Da disse forsikringer fortsat skal tegnes med forsigtigt fastsatte forudsætninger til bl.a. gennemsnitlige levetider og investeringsafkast, vil et pensionsselskab typisk opbygge buffere med det kollektive eller individuelle bonuspotentiale til at have midler til at stå imod med, hvis forudsætningerne alligevel ikke viser sig at være forsigtige, fx fordi de gennemsnitlige levetider ændres eller at investeringsafkastet bliver mindre end forventet. Hvis et pensionsselskabs forudsætninger derimod holder vil den del, som tilgår det kollektive bonuspotentiale eller det individuelle bonuspotentiale på fripoliceydelser direkte, skulle bruges til bonus af den pågældende forsikringsaftale. Det er herefter muligt at garantere pension for en del af præmien på et grundlag, hvor beregningselementerne (rentesatser, omkostningssatser, statistiske forudsætninger om levetid m.v.) er fastsat med udgangspunkt i realistiske og aktuelle forhold.

Det er et krav for anvendelsen af den foreslåede metode, at det anmeldte grundlag er betryggende. Det foreslås samtidig, at for en forsikring efter den foreslåede metode skal forsikringens andel af det kollektive bonuspotentiale fuldt ud medgå ved beregningen af tilbagekøbsværdien.

2.3. Indførelse af tidsfrist for, hvornår økonomi- og erhvervsministeren senest skal træffe afgørelse i sager om sammenlægning af finansielle virksomheder

Det følger af lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke kan sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en del af en finansiel virksomhed uden økonomi- og erhvervsministerens forudgående samtykke. Det samme gælder, når den fortsættende virksomhed er en udenlandsk virksomhed.

Kompetencen til at træffe afgørelse er overgivet til Finanstilsynet, medmindre der er tale om sammenlægning af to eller flere større kreditinstitutter (pengeinstitutter og realkreditinstitutter).

Der er ikke i dag en udtrykkelig frist for, hvornår økonomi- og erhvervsministerens afgørelse skal foreligge. Med forslaget indføres en frist på to måneder fra det tidspunkt, hvor økonomi- og erhvervsministeren har modtaget en formel ansøgning med alle relevante oplysninger. Hvis ansøgningen er mangelfuld, løber fristen først fra det tidspunkt, hvor der foreligger en fuldstændig ansøgning. Derudover indføres en absolut frist på 6 måneder, inden for hvilken økonomi- og erhvervsministeren skal træffe afgørelse, enten i form af et afslag eller i form af en tilladelse. Der foreslås en længere frist ved sammenlægninger, der indebærer overdragelse af forsikringsbestande, da afgørelse om tilladelse skal afvente udløbet af 3 måneders fristen for indsigelser fra forsikringstagerne. Har økonomi- og erhvervsministeren ikke på dette tidspunkt modtaget alle oplysninger, der er nødvendige, skal der alligevel træffes afgørelse. Ved afgørelsen må der da tages hensyn til, at ikke alle oplysninger foreligger, hvorfor ministeren i disse tilfælde typisk vil meddele et afslag.

Fristen på 2 måneder er valgt for at opnå konformitet med SE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006 om det Europæiske Selskab. Efter denne bestemmelse kan økonomi- og erhvervsministeren gøre indsigelse mod stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, når der er tale om virksomheder under Finanstilsynets tilsyn. En sådan indsigelse skal økonomi- og erhvervsministeren gøre inden for 2 måneder efter offentliggørelse af en fusionsplan.

Det præciseres samtidig, at væsentlige samfundshensyn kan lægges til grund ved økonomi- og erhvervsministerens vurdering af, om tilladelse skal gives. Forslaget har til formål at præcisere, at også væsentlige samfundshensyn, herunder eksempelvis hensynet til forbrugerbeskyttelse, kreditorbeskyttelse og opretholdelse af tilliden til finanssektoren, kan lægges til grund ved økonomi- og erhvervsministerens afgørelse. Såfremt tilladelsen indebærer, at et dansk selskab omdannes til en udenlandsk filial, kan det indgå i ministerens overvejelser, hvilke muligheder Finanstilsynet har for at indgå i et samarbejde med tilsynsmyndighederne i det land, hvor det udenlandske selskabs hjemsted er beliggende.

2.4. Overtagelsestilbud

Det grundlæggende formål med reglerne om overtagelsestilbud i lov om værdipapirhandel m.v. er beskyttelse af minoritetsaktionærerne, idet der ofte sker markante ændringer af vilkår og udsigter i et selskab, hvor overdragelsen af aktier medfører ændringer i indflydelsen på selskabet.

Ændringen i reglerne om overtagelsestilbud medfører, at erhvervelse af kontrol i et selskab i forbindelse med aktieemissioner udløser pligt til at fremsætte tilbud til de øvrige aktionærer, medmindre erhververen opnår dispensation fra tilbudspligten. Ændringen har til hensigt at øge investorbeskyttelsen. Med ændringen skabes en mere ensartet regulering på området, idet erhvervelse af kontrol gennem for eksempel køb af aktier som udgangspunkt udløser tilbudspligt, medmindre erhververen opnår dispensation.

Der vil dog være visse situationer, hvor f.eks. emissionsbanker i en meget kort periode vil have en kontrollerende aktiepost, men hvor det ikke er meningen at udnytte denne.

Finanstilsynet har mulighed for at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbudspligten. Denne bemyndigelsesbestemmelse vil Finanstilsynet benytte til at undtage visse særlige emissionstilfælde fra tilbudspligten. Fastsættelse af nærmere regler herom vil ske på baggrund af drøftelser med branchen.

Den foreslåede ændring bringer reglerne om overtagelsestilbud i overensstemmelse med praksis i flere europæiske lande, herunder Sverige, Norge, Finland, England og Tyskland.

2.5. Ændring i navnepligt for regulerede markeder og alternative markedspladser

Lov om værdipapirhandel m.v. stiller krav om, at operatører af et reguleret marked eller selskaber, der driver en alternativ markedsplads, skal benytte betegnelsen »reguleret marked« eller »alternativ markedsplads« i navnet på den markedsplads, som de driver.

Med lovforslaget indføres et alternativ til denne navnepligt. En operatør af et reguleret marked eller et selskab, der driver en alternativ markedsplads, kan i stedet vælge klart og fyldestgørende at angive, hvilke forpligtelser markedets aktører er underlagt, når de handler på markedspladsen. Herudover skal den ovennævnte betegnelse fremgå af operatørens eller markedspladsens hjemmeside.

Ændringen giver operatørerne af de regulerede markeder og selskaberne, der driver en alternativ markedsplads, større valgfrihed med hensyn til, hvorledes de bedst muligt sikrer, at investorerne har kendskab til de retsvirkninger, der knytter sig til omsætning af værdipapirer på den pågældende markedsplads.

2.6. Hvidvask

Det foreslås at gennemføre de anbefalinger, der er anført i Den Internationale Valutafonds (IMF's) evalueringsrapport fra august 2006. IMF's evalueringsrapport er udarbejdet efter en gennemgang af, om Danmark opfylder de reviderede anbefalinger til bekæmpelse af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme, som Financial Action Task Force (FATF) har vedtaget. IMF's evalueringsrapport er vedtaget af FATF. Formålet er at udvikle og fremskynde tiltag mod hvidvask af penge og terrorfinansiering. Rapporten er tilgængelig på FATF's hjemmeside: www.fatf-gafi.org <http://www.fatf-gafi.org>

De foreslåede ændringer følger FATF's anbefalinger. FATF er også kommet med anbefalinger på området for underretningspligten for mistænkelige transaktioner. Der vil på et senere tidspunkt blive forholdt sig til disse øvrige anbefalinger.

Det foreslås endvidere at indføre en forpligtelse for de virksomheder og personer, der er omfattet af loven, til at verificere identiteten af den reelle ejer af en virksomhed, som er kunde hos den pågældende. Det foreslås herudover, at ved etablering af kundeforhold, skal virksomheder eller personer omfattet af loven fastslå, om en kunde handler på vegne af en anden, f.eks. i henhold til fuldmagt. Disse forslag har baggrund i IMF's evalueringsrapport.

Det foreslås endvidere, at Finanstilsynet får hjemmel til at gennemføre artikel 2 i direktiv 2006/70/EF om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af en »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation samt for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang (gennemførelsesdirektivet).

2.7. Ligebehandling

De foreslåede ændringer i lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger har til formål at gennemføre det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv på dette område. Direktivet er vedlagt som bilag 3.

EF-Domstolen har fastslået, at princippet om ligebehandling kun kan være effektivt, hvis den godtgørelse, der tildeles den forskelsbehandlede person, er tilstrækkelig i forhold til det tab, som den pågældende har lidt. På denne baggrund foreslås maksimumgrænsen for tilkendelse af godtgørelse ophævet. De gældende kriterier for udmåling af godtgørelse foreslås videreført uændret.

I overensstemmelse med direktivet foreslås en udvidet beskyttelse mod forskelsbehandling. Forbuddet gælder ikke alene ved afskedigelse, men ved enhver ufordelagtig behandling eller følge (repressalie). Det foreslås samtidig at tilføje definitioner på forskelsbehandling og andre relevante begreber i loven samt at præcisere lovens anvendelsesområde, både med hensyn til den relevante personkreds og således, at det fremgår, at loven ikke er til hinder for bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med barsel.

Ud over regulering af forbuddet mod forskelsbehandling og godtgørelse for overtrædelser foreslås det at gennemføre det omarbejdede ligebehandlingsdirektivs princip om mainstreaming. Princippet indebærer, at ligestilling skal indgå i alle offentlige myndigheders arbejde på lovens område.

2.8. Elektronisk generalforsamling i investeringsforeninger m.v.

De foreslåede bestemmelser om elektronisk generalforsamling m.v. har til formål at tilpasse lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. til den teknologiske udvikling og skabe bedre rammebetingelser for erhvervslivet. Med lovforslaget kan foreninger selv, inden for lovens rammer, fastlægge om og i hvilket omfang de vil anvende informationsteknologi i forbindelse med generalforsamlinger. Forslaget udspringer af regeringens ønske om at give investeringsforeninger mulighed for at styrke medlemsdeltagelsen (det aktive ejerskab) - navnlig i investeringsforeninger med en større ejerkreds. Den styrkede medlemsdeltagelse forventes at forekomme ved, at det bliver lettere at deltage i generalforsamlingen, idet der ved elektronisk generalforsamling ikke bliver behov for fysisk fremmøde.

De regler, som foreslås indført, svarer til reglerne for aktieselskaber, idet der er tale om en henvisning til aktieselskabslovens regler om afholdelse af elektronisk generalforsamling.

Den foreslåede bestemmelse indeholder en henvisning til aktieselskabsloven, der giver hjemmel til, at generalforsamling - foruden den traditionelle fysiske generalforsamling - kan afholdes som en delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Det er en forudsætning for afholdelse af delvis eller fuldstændig elektronisk generalforsamling, at foreningens bestyrelse drager omsorg for, at betingelserne for at afvikle generalforsamlingen på betryggende vis er på plads. Det anvendte system skal være indrettet på en sådan måde, at medlemmerne uhindret kan udøve deres forvaltningsmæssige beføjelser på generalforsamlingen. Som eksempler på forvaltningsmæssige beføjelser kan nævnes at ytre sig på og stemme til generalforsamlingen. Endvidere skal det anvendte system på pålidelig måde kunne fastslå, hvilke medlemmer som deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne. Der gælder således de samme retsgarantier ved en elektronisk generalforsamling som ved en traditionel fysisk generalforsamling.

2.9. Indførelse af en mere enkelt procedure, når en fåmandsforening ændrer status til en professionel forening

Det foreslås at indsætte et stk. 3 i § 113 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v.

Forslaget medfører, at fåmandsforeninger kan følge en enkel procedure, når de ønsker at ændre deres status til professionelle foreninger. Fremover skal en fåmandsforening på en generalforsamling træffe beslutning om at ændre fåmandsforeningens vedtægter, således at vedtægterne opfylder kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade sig registrere som professionel forening efter bestemmelserne i lovens kapitel 15 a i Finanstilsynet og senere i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

2.10. Regelforenkling

Som led i regeringens målsætning om at reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i 2010, besluttede økonomi- og erhvervsministeren i 2004 at nedsætte en byrdekomité på det finansielle område.

Med dette lovforslag bidrager økonomi- og erhvervsministerens til at skabe administrative lettelser for erhvervslivet inden for det finansielle område med henblik på at nå målsætningen om at reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i 2010. Arbejdet med at skabe administrative lettelser for erhvervslivet fortsætter i øvrigt sideløbende med dette lovforslag.

Det foreslås at ophæve kravet om, at formidling af kontakt mellem en investor og et pengeinstitut, en fondsmægler eller en værdipapirhandler kræver tilladelse som værdipapirhandler. Der er ingen grund til at kræve en tilladelse som værdipapirhandler i de tilfælde, hvor et mindre pengeinstitut på grund af manglende ressourcer og/eller kapacitet blot henviser en kunde til et større pengeinstitut. Det gældende krav om tilladelse indebærer bl.a., at værdipapirhandleren pålægges en lang række pligter, herunder pligten til at etablere en egentlig compliance-afdeling. Det vil sige en afdeling, der skal holde øje med, at den del af organisationen, der vedrører værdipapiraktiviteter, overholder lovgivningen. Der er tale om meget byrdefulde pligter, og det er på den baggrund vurderingen, at fx mindre institutter skal kunne fravælge tilladelsen som værdipapirhandler og dermed undgå en række af de byrdefulde pligter.

Det foreslås endvidere at lette de administrative byrder ved at undtage ledelsesberetningen fra revisionspligten. Dermed fastsættes også ens regler for revisors pligter i forhold til årsrapporter fra finansielle virksomheder og årsrapporter fra virksomheder omfattet af årsregnskabsloven. Forslaget stammer fra den såkaldte byrdekomité på regnskabsområdet, der blev nedsat af regeringen i begyndelsen af 2006. Det foreslås derfor på det finansielle område at ændre kravene til revisors pligter i forbindelse med årsrapportens ledelsesberetning i overensstemmelse med forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, L 100, som fremsat 12. marts 2008.

De gældende bestemmelser om revision i lov om finansiel virksomhed svarer til de gældende regler i årsregnskabsloven. Efter disse regler skal revisionen omfatte hele årsrapporten, bortset fra eventuelle supplerende beretninger. Efter de gældende regler omfatter revisionen således også ledelsesberetningen. Byrdekomitéen foreslog blandt andet en ændring af revisors pligter i forbindelse med revision af ledelsesberetningen, således at ledelsesberetningen ikke længere skal revideres. Samtidig blev det foreslået, at revisor i forbindelse med revisionen skal afgive en udtalelse om, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Dette forslag fra byrdekomitéen er indeholdt i forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven, L 100, som fremsat 12. marts 2008.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at reglerne for revision på dette område er ensartede for finansielle virksomheder og ikke-finansielle virksomheder. Det foreslås derfor, at en tilsvarende ændring foretages i lov om finansiel virksomhed.

Revisor vil efter forslaget fortsat skulle gennemlæse ledelsesberetningen med henblik på at sikre, at der er sammenhæng med de reviderede elementer i årsrapporten. Gennemlæsningen vil også omfatte sammenhæng mellem ledelsesberetningens oplysninger og forhold, som revisor i forvejen er blevet opmærksom på i forbindelse med sin revision af årsregnskabet. Kravene til indholdet og kvaliteten af ledelsesberetningen ændres således ikke.

Ændringen medfører ingen reel ændring i ledelsens ansvar for ledelsesberetningen. Kvalitetskravene til ledelsesberetningen er således fortsat de samme. Kvalitetskravene medfører blandt andet, at alle relevante forhold skal beskrives, og at de afgivne oplysninger skal være relevante, pålidelige og leve op til kravet om neutralitet.

Ledelsen skal fortsat erklære, via sin ledelsespåtegning, at hele årsrapporten opfylder lovens krav. Dermed erklærer ledelsen samtidig, at ledelsesberetningen opfylder kravene om, at beretningen indeholder en retvisende redegørelse.

På den baggrund er det vurderingen, at der ikke er behov for et krav om, at ledelsesberetningen skal være omfattet af den lovpligtige revision.

Med forslaget bringes kravene om revision i overensstemmelse med 4. selskabsdirektivs mindstekrav. I henhold hertil er det alene et krav, at revisor skal sikre, at ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet, men ikke at ledelsesberetningen som sådan skal være underlagt revision.

Der er naturligvis væsentligt at få fastlagt kravene til revisors udtalelse om ledelsesberetningen og omfanget af dennes arbejde i forbindelse med udtalelsen, herunder udtalelsens eventuelle konsekvenser for udformningen af revisors erklæring om års- og koncernregnskabet. Dette vil derfor blive taget op i forbindelse med udarbejdelse af en nye erklæringsbekendtgørelse med tilhørende vejledning, der udstedes i medfør af revisorloven.

Endeligt vil der i relation til børsnoterede finansielle virksomheder, som ikke udarbejder koncernregnskab, på administrativt niveau ske en tilpasning af de danske regnskabsregler til de internationale regnskabsstandarder (IFRS). Ved reglernes udformning vil omfanget af de administrative byrder indgå som relevant moment, men der vil tillige blive taget hensyn til, at investorerne får et så godt beslutningsgrundlag for deres investeringsbeslutninger som muligt.

2.11. Øvrige ændringer

Udover de herover nævnte ændringer foreslås det at give Finanstilsynet hjemmel til at pålægge værdipapirhandlere, der er forpligtede til at indberette transaktioner med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, en afgift.

Endvidere indeholder lovforslaget en række mindre præciseringer, konsekvensrettelser og ændringer af redaktionel karakter.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger vurderes at have positive ligestillingsmæssige konsekvenser ved at bidrage til større klarhed på området gennem uddybende definitioner og et udvidet anvendelsesområde, ophævelse af maksimumgrænsen for godtgørelse samt indførelse af princippet om mainstreaming.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om, at formidling af kontakt mellem investorer og en værdipapirhandler, ikke længere kræver tilladelse som værdipapirhandler, ventes at give en meget beskeden ressourcebesparelse i Finanstilsynet.

Forslaget vedrørende pligtmæssigt overtagelsestilbud ved opnåelse af kontrol ved aktieemission over et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, forventes at medføre flere ansøgninger om godkendelse af tilbudsdokumenter samt behandling af dispensationsansøgninger m.v. Da antallet af overtagelser af selskaber, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, er få, vurderes de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige at være begrænsede.

De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om, at der ikke kræves værdipapirhandlertilladelse, hvis der alene formidles kontakt mellem investorer og andre værdipapirhandlere, som foreslås gennemført som en del af regeringens målsætning om at reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i 2010 forventes at give besparelser for erhvervslivet. Besparelserne er kvantificeret af Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen til i alt at udgøre en årlig lettelse på ca. 300.000 kr. pr. virksomhed. Det er ikke muligt at opgøre lettelsen på samfundsniveau, idet antallet af pengeinstitutter, som efter forslaget bliver undtaget fra kravet om værdipapirhandlertilladelse, ikke kendes.

Forslaget ventes at medføre en administrativ lettelse for pengeinstitutter, der kun skaber kontakt mellem investorer og værdipapirhandlere, men ikke optræder som værdipapirhandlere. Det vil være de mindste pengeinstitutter, som vil kunne få gavn af denne ændring.

Forslaget om, at undtage ledelsesberetningen fra revisionspligten som ligeledes foreslås gennemført som en del af regeringens målsætning om at reducere erhvervslivets administrative byrder med op til 25 pct. i 2010 forventes at give besparelser for erhvervslivet. Besparelserne er kvantificeret af Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen til i alt at udgøre en årlig lettelse på mellem 300 og 600 timer på samfundsniveau.

Lovforslaget vedrørende pligtmæssigt overtagelsestilbud ved opnåelse af kontrol ved aktieemission over et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, kan medføre økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet der i flere tilfælde skal gives indløsningstilbud til de resterende aktionærer samt udarbejdes de nødvendige dokumenter som følge heraf. De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet anses dog for at være begrænsede.

Forslaget om, at give Finanstilsynet hjemmel til at pålægge værdipapirhandlere, der er forpligtede til at indberette transaktioner med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked, en afgift, forventes at medføre økonomiske konsekvenser for de omfattede virksomheder. Omfanget heraf vil for den enkelte værdipapirhandler afhænge af antallet af transaktioner, og det kan således ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Forslaget om at tillade elektroniske generalforsamlinger i investeringsforeninger m.v. forventes at medføre en lettelse af de administrative byrder for de foreninger, der vælger at afholde elektronisk generalforsamling. Størrelsen af den forventede lettelse afhænger af, hvor mange foreninger, der vil benytte muligheden for at afholde elektroniske generalforsamlinger, og lettelsen kan derfor ikke kvantificeres på nuværende tidspunkt.

Den del af lovforslaget, som indsætter et stk. 3 i § 113 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., medfører en lettelse af de omstillingsbyrder, som statusændring til en professionel forening medfører for fåmandsforeninger.

De øvrige dele af lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Lovforslaget indeholder ikke barrierer for digital forvaltning.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgere.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget om fit & proper moderniserer de indgrebsbeføjelser, som Finanstilsynet efter en række direktiver, blandt andet kreditinstitutdirektivet (2000/12/EF), MiFID-direktivet (2004/39/EF) og UCITS-direktivet (2001/107/EF), skal have i forhold til ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

Forslaget om at undtage ledelsesberetningen fra revisionspligten er i overensstemmelse med 4. selskabsdirektiv, Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer.

Lovforslagets § 1, nr. 4 og 5, gennemfører artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring. Lovforslaget går ikke videre end direktivet.

De gældende danske regler om overtagelsestilbud er en delvis gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud. Direktivet er et rammedirektiv og regulerer ikke, hvilke forhold der udløser kontrol og hermed tilbudspligt. Disse forhold fastsættes af medlemsstaterne. Den foreslåede ændring om, at erhvervelse af kontrol i et selskab i forbindelse med emissioner udløser tilbudspligt, er derfor i overensstemmelse med EU-retten, men ikke krævet af denne.

Den foreslåede ændring af hvidvaskloven giver hjemmel til at gennemføre artikel 2 i direktiv 2006/70/EF om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF EF for så vidt angår definitionen af en »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang.

Lovforslaget gennemfører ændrede regler for erhvervstilknyttede sikringsordninger i det omarbejdede ligestillingsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest den 15. august 2008.

9. Høring

Lovforslaget har forud for fremsættelsen været i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Beskæftigelsesministeriet, Børsmæglerforeningen, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Danske Andelsselskaber, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri (DI), Dansk Pantebrevsforening, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finans & Leasing, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerstyrelsen, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forsvarsministeriet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Færøernes Hjemmestyre via Rigsombudsmanden på Færøerne, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre via Rigsombudsmanden i Grønland, HTS - Arbejdsgiverforeningen, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, Klima- og Energiministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Københavns Fondsbørs A/S, Landbrugsraadet, Landsforeningen af beskikkede advokater, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljøministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Ministeriets for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Patent- og Varemærkestyrelsen, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, PostDanmark, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 1895, Regionale Bankers Forening, Regnskabsrådet, REVIFORA, Revisionschefkredsen, Revisorkommissionen, Revisortilsynet, Rigsombudsmanden i Grønland, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Sikkerhedsstyrelsen, SKAT, Skatteministeriet, Statens Byggeforskningsinstitut, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Statsministeriet, Søfartsstyrelsen, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet, Velfærdsministeriet, Værdipapircentralen A/S, Økonomistyrelsen.

10. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/ mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen.
Forslaget om overtagelsestilbud vurderes at medføre begrænsede økonomiske konsekvenser for det offentlige.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Forslaget om, at formidling af kontakt mellem investorer og en værdipapirhandler ikke længere kræver tilladelse som værdipapirhandler, ventes at give en meget beskeden ressourcemæssig besparelse for det offentlige.
Forslaget om overtagelsestilbud vurderes at medføre begrænsede administrative konsekvenser for det offentlige.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Positive konsekvenser i form af en lettere og smidigere procedure til ændring af fåmandsforeningens status.
Forslaget om hjemmel til en afgift forventes at medføre økonomiske konsekvenser for de omfattede virksomheder. Omfanget heraf vil for den enkelte værdipapirhandler afhænge af antallet af transaktioner, og det kan således ikke opgøres på nuværende tidspunkt.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget om, at formidling af kontakt mellem investorer og en værdipapirhandler ikke længere kræver tilladelse som værdipapirhandler forventes at give en lettelse på ca. 300.000 kr. årligt pr. omfattet værdipapirhandler.
Forslaget om at undtage ledelsesberetningen fra revisionspligten forventes at give besparelser for erhvervslivet. Besparelserne er kvantificeret af Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen til i alt at udgøre en årlig lettelse på mellem 300 og 600 timer årligt.
Positive konsekvenser, for fåmandsforeninger ved ønske om statusændring.
Forslaget om at tillade elektroniske generalforsamlinger i investeringsforeninger m.v. forventes at medføre en lettelse af de administrative byrder for de foreninger der vedtager denne mulighed.
Begrænsede økonomiske konsekvenser som følge af forslaget om overtagelsestilbud.
Mindre omstillingsbyrder for livsforsikringsselskaber, som vælger den foreslåede metode for optjening af pension.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen.
Ingen.
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen.
Ingen.
Forholdet til EU-retten
Forslaget om fit & proper moderniserer de indgrebsbeføjelser, som Finanstilsynet efter en række direktiver, blandt andet kreditinstitutdirektivet (2000/12/EF), MiFID-direktivet (2004/39/EF) og UCITS-direktivet (2001/107/EF), skal have i forhold til ledelsesmedlemmer i finansielle virksomheder, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.
Forslaget om at undtage ledelsesberetningen fra revisionspligten er i overensstemmelse med 4. selskabsdirektiv, Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer.
De gældende danske regler om overtagelsestilbud er en delvis gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud. Direktivet er et rammedirektiv og regulerer ikke, hvilke forhold der udløser kontrol og hermed tilbudspligt. Disse forhold fastsættes af medlemsstaterne. Den foreslåede ændring om, at erhvervelse af kontrol i et selskab i forbindelse med emissioner udløser tilbudspligt, er derfor i overensstemmelse med EU-retten.
Den foreslåede ændring af hvidvaskloven giver hjemmel til at gennemføre artikel 2 i direktiv 2006/70/EF om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF.
Lovforslaget gennemfører ændrede regler for erhvervstilknyttede sikringsordninger i det omarbejdede ligestillingsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås en nyaffattelse af fodnoten til lovens titel. Nyaffattelsen er nødvendig for at korrigere en fejl i den gældende formulering.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 30.

Til nr. 3

Der er tale om en rettelse, da nr. 2 og 8 ved en fejl ikke blev medtaget ved § 3, nr. 15, i lov nr. 108 af 7. februar 2007. Der er således ikke tiltænkt en ændring af gældende ret.

Til nr. 4

Realkreditinstitutter kan i dag opnå tilladelse til at udøve aktiviteter som værdipapirhandler for så vidt angår realkreditobligationer. Den foreslåede ændring er en konsekvens af lov nr. 577 af 6. juni 2007, hvorefter realkreditinstitutter kan opnå Finanstilsynets tilladelse til at udstede særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer. Det foreslås på den baggrund at klargøre, at det også skal være muligt for institutterne at udøve aktiviteter som værdipapirhandler for så vidt angår disse værdipapirer. At realkreditinstitutterne efter forslaget kan opnå tilladelse til at udøve aktiviteter som værdipapirhandler for så vidt angår særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer betyder ikke, at institutterne automatisk kan udstede disse typer værdipapirer. Institutterne skal indhente særskilt tilladelse hertil efter lovens § 16 b, stk. 2.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring. Det foreslås, at livsforsikringsselskaber under visse betingelser kan anvende en ny metode for optjening af pension.

Metoden består i at opdele den indbetalte præmie i en del, for hvilken der garanteres pension, og en del, som enten tilgår det kollektive bonuspotentiale eller det individuelle bonuspotentiale på fripoliceydelser direkte. Da sådanne forsikringer fortsat skal tegnes med forsigtigt fastsatte forudsætninger, til bl.a. gennemsnitlige levetider og investeringsafkast, vil et pensionsselskab typisk opbygge buffere med det kollektive eller individuelle bonuspotentiale til at have midler til at stå imod med, hvis forudsætningerne alligevel ikke viser sig at være forsigtige, fx fordi de gennemsnitlige levetider ændres eller at investeringsafkastet bliver mindre end forventet. Hvis et pensionsselskabs forudsætninger derimod holder vil den del, som tilgår enten det kollektive bonuspotentiale direkte eller det individuelle bonuspotentiale på fripoliceydelser direkte, skulle bruges til bonus af den pågældende forsikringsaftale. Det er herefter muligt at garantere pension for en del af den indbetalte præmie på et grundlag, hvor beregningselementerne (rentesatser, omkostningssatser og statistiske beregningselementer) er fastsat med udgangspunkt i realistiske og aktuelle forhold.

Kravet til denne metode er det samme, som det krav, der generelt gælder, nemlig at det anmeldte grundlag skal være betryggende. Metoden vurderes på nuværende tidspunkt at være betryggende, hvis den indbetalte præmie opdeles i 80 %, for hvilken der garanteres pension til markedsrenten, og i 20 %, der tilgår enten kollektivt bonuspotentiale eller det individuelle bonuspotentiale på fripoliceydelser. Ændrede forhold i markedet eller særlige forhold for virksomhederne omfattet af lov om finansiel virksomhed kan dog føre til en anden vurdering af, hvilken fordeling der i denne sammenhæng kan anses for betryggende.

Ved vurdering af, om det anmeldte grundlag er betryggende, skal der tages hensyn til den samlede metode for optjening af pension, herunder opdelingen af den indbetalte præmie i en del, for hvilken der garanteres pension, og en del, som tilgår enten det kollektive bonuspotentiale direkte eller det individuelle bonuspotentiale på fripoliceydelser. For den del af præmien, for hvilken der garanteres pension, skal beregningselementerne fastsættes således, at der samlet set ikke er underskud på tidspunktet for optjening af pensionen. Ydelserne tilknyttet den del af præmien, for hvilken der garanteres pension, skal afdækkes i de finansielle markeder fra tidspunktet for optjening af pension og skal forblive afdækket indtil udbetaling.

Om forholdet mellem midler i det kollektive bonuspotentiale og midler, der fordeles til de enkelte forsikringer, er det et krav, at fordelingen af midler til de enkelte forsikringer fra kollektivt bonuspotentiale skal frigives under hensyn til, at det sker på rimelig vis under forsikringens løbetid, samt at bonuspotentialerne har en passende størrelse i forhold til selskabets forpligtelser og økonomiske situation i øvrigt. Fordelingen af midler under forsikringsaftalens løbetid har ikke betydning for beregningen af tilbagekøbsværdien eller forsikringstagerens mulighed for at hæve aftalen. Beregningen af tilbagekøbsværdien fastsættes i forslagets § 1, nr. 6.

Som en konsekvens af den foreslåede bestemmelse vil der ske en tilpasning af grundlagsrente-bekendtgørelsen. Bekendtgørelsen ændres, så det bliver muligt at garantere en højere rente end den maksimale grundlagsrente for den type forsikringer, som anvender den nye metode.

For øvrige metoder for optjening af pension gælder de nuværende regler uændret. Grundlagsrenten, de statistiske beregningselementer og omkostningselementerne skal vælges forsigtigt. Ved bedømmelse af, om et beregningsgrundlag er betryggende, er det ikke tilstrækkeligt, at forholdet mellem de enkelte beregningselementer er realistiske, eller at beregningsgrundlag ud fra en helhedsvurdering er betryggende. Grundlagsrenten og risiko- og omkostningselementerne skal vælges med forsigtighed, sådan at de isoleret set kan forventes at generere overskud i forhold til den lovede pension.

Til nr. 6

Den foreslåede bestemmelse fastsætter, at tilbagekøbsværdien for den enkelte forsikring, hvor præmien opdeles, til enhver tid skal indeholde forsikringens andel af kollektivt bonuspotentiale. Dette betyder, at uanset om den del af den indbetalte præmie, for hvilken der ikke optjenes en garanteret pension, tilgår det kollektive bonuspotentiale eller det individuelle bonuspotentiale på fripoliceydelser, vil den medgå i tilbagekøbsværdien.

Bestemmelsen ændrer ikke forsikringstagerens mulighed for at hæve aftalen. Ligeledes vil der ikke ske ændring af det nuværende krav i lovens § 20, stk. 1, nr. 7, om, at forsikringsvirksomheders anmeldelse til Finanstilsynet af det tekniske grundlag m.v. skal indeholde regler om overførelse af obligatoriske pensionsordninger i visse situationer. De omhandlede situationer er overgang til anden ansættelse, virksomhedsoverdragelse eller virksomhedsomdannelse.

Til nr. 7

Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet »pålægges« erstattes med »er pålagt«. Formålet med præciseringen er at gøre det helt klart, at straffesagen skal være afsluttet.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er en præcisering, som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger, vedkommende befinder sig.

Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med § 64, stk. 2, nr. 4, hvorefter en person, som har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af en finansiel virksomheds bestyrelse eller direktion. En person, der som følge af insolvens, jf. § 64, stk. 2, nr. 2, har måttet fratræde den finansielle virksomhed, må derfor påregne, at vedkommende i en periode efter betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet, ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil vil der være tale om en konkret vurdering.

Til nr. 9

Den foreslåede tilføjelse skal sikre, at generalagenter for danske forsikringsselskabers udenlandske filialer også bliver omfattet af fit & proper-reglerne. Således skal generalagenter leve op til de samme egnetheds- og hæderlighedskrav, som følger af reglerne i § 64, stk. 1-4. Bestemmelsen er en præcisering af allerede gældende ret.

Tilsvarende finder reglerne anvendelse overfor generalagenter i udenlandske forsikringsselskabers filialer i Danmark.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at der i § 21 indsættes et nyt stykke efter stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 11

Ændringen af bestemmelsen er en konsekvensrettelse som følge af en ændring af nummereringen i bilag 4 til lov om finansiel virksomhed.

Ændringen af bilag 4 blev foretaget med lov nr. 108 af 7. februar 2007 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. samt forskellige andre love.

Ved en fejl blev konsekvensrettelsen ikke foretaget med lov nr. 108, men foretages nu.

Til nr. 12

Der er tale om en præcisering af bestemmelsen. Forslaget tydeliggør, at det er summen af kapitalandele og efterstillede kapitalandele, der overstiger 10 pct. af virksomhedens egen basiskapital, før fradragene, der nævnes i § 131, stk. 2, nr. 2-5, samt før fradragene efter bestemmelsens stk. 1, nr. 1 og 2. Som bestemmelsen hidtil har været formuleret var der risiko for, at bestemmelsen kunne misforstås, således en stringent fortolkning af den hidtidige formulering i sammenhæng med § 128, stk. 1, ledte til, at beregningen kørte i ring, hvilket med den foreslåede formulering søges undgået.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den i § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gældende lånegrænse på 80 pct. ændres til 60 pct., jf. forslag til ændring af § 152 d i lovforslagets § 1, nr. 15.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.

Til nr. 14 og 15

De foreslåede ændringer er en konsekvens af det omarbejdede kreditinstitutdirektiv (2006/48/EF). Direktivet fastlægger, at hvis et lån sker på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer, er der kun mulighed for at fastsætte en lånegrænse på 80 pct., når der er tale om lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom, der kategoriseres som en bolig. Ifølge direktivet kan øvrige ejendomskategorier kun belånes med 60 pct. af ejendomsværdien, når der er tale om lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer. Det indebærer, at fast ejendom til brug for sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, jf. § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. kun må belånes med 60 pct. af deres værdi, når belåningen sker på grundlag af særligt dækkede obligationer eller, jf. § 33 c i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., særligt dækkede realkreditobligationer.

Det foreslås endvidere, at den allerede gældende mulighed for at belåne visse erhvervsejendomme med 70 pct. udvides til også at omfatte de i § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. nævnte ejendomme. Muligheden for at gå op til 70 pct. er en særregel i det omarbejdede kreditinstitutdirektiv. Efter direktivet gælder særreglen alene i nybelåningssituationen. For lån ydet på grundlag af særligt dækkede obligationer eller, jf. § 33 c i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., særligt dækkede realkreditobligationer kan kravet, om at lånegrænserne løbende skal være overholdt, betyde, at der eksempelvis ved prisfald på ejendomme, som er belånt maksimalt, skal stilles ekstra sikkerhed selv ved mindre prisfald.

Til nr. 16

Det foreslås, at muligheden for at belåne visse erhvervsejendomme med 70 pct. udvides til også at omfatte kollektive energiforsyningsanlæg, som omfattet af § 5, stk. 3, nr. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 14 og 15.

Til nr. 17

Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer, der som minimum skal være indeholdt i en årsrapport.

Den foreslåede ændring har ikke til formål at ændre eller udvide omfanget af årsrapportens elementer, men har alene til formål at indføre begrebet årsregnskab, som omfatter de dele af årsrapporten, der efter ændringen i § 193, jf. lovforslagets § 1, nr. 27, skal være omfattet af revision, dvs. resultatopgørelse, balance, noter samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er en del af noterne.

Årsrapporten skal ud over årsregnskabet som minimum indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning samt en revisionspåtegning.

Til nr. 18

Der er tale om en sproglig præcisering. Præciseringen har til formål at gøre det klart, at der både kan være tale om optagelse til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet EU-land.

Til nr. 19

Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at revisionen alene skal omfatte årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, men ikke ledelsesberetningen, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.

Til nr. 20

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 1, nr. 23, hvorefter kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.

Den foreslåede ændring indebærer, at når ledelsen fremover erklærer sig om det retvisende billede, er det årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab med de elementer, der er indeholdt heri, erklæringen vedrører.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 21

Det foreslås, at ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra den gældende lovs retvisende gennemgang. Ændringen har alene til formål at bringe terminologien i overensstemmelse med den, der anvendes i årsregnskabsloven og i selskabsdirektiverne.

Til nr. 22

Det foreslås, at eventuelle supplerende beretninger skal indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra gældende lovs retvisende billede, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 23

Det foreslås, at kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Det er disse dele af årsrapporten, der i lovforslagets § 1, nr. 27, foreslås underkastet revision. Disse dele skal samlet set give et retvisende billede. Det foreslås således, at kravet om et retvisende billede ikke længere skal omfatte ledelsesberetningen, der til gengæld skal leve op til kravet om en retvisende redegørelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 21.

Ledelsesberetningen må således ikke indeholde oplysninger, der er i strid med årsregnskabet eller koncernregnskabet. Herudover skal oplysningerne i ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens generelle kvalitetskrav, jf. forslagets § 1, nr. 26, herunder bl.a. kravene om pålidelighed og neutralitet. Ledelsesberetningen må således ikke give et forkert billede af virksomheden, f.eks. en ensidig positiv fremstilling.

Til nr. 24

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i § 186, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 23.

Til nr. 25

Der er tale om en præcisering af, at det krav, der henvises til i stk. 1, er kravet om et retvisende billede.

Til nr. 26

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i § 185, stk. 2, og § 186, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 22 og 23.

Til nr. 27

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at revisionspligten ikke længere omfatter ledelsesberetningen. Efter forslaget skal revisor dog gennemlæse ledelsesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om, hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Dette er i overensstemmelse med kravet til revision i forhold til ledelsesberetningen i medfør af 4. selskabsdirektiv (78/660/EØF).

Til nr. 28

Formålet med det nye stk. 2 er at fastsætte en frist for, hvornår økonomi- og erhvervsministerens afgørelse i en sag om tilladelse til, at en finansiel virksomhed sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed, senest skal foreligge. På denne baggrund foreslås en skærpelse af kravet til økonomi- og erhvervsministeren om at træffe en afgørelse senest 2 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning.

Der har ikke tidligere været en frist i § 204 for, hvornår økonomi- og erhvervsministeren senest skal have truffet en afgørelse. Med forslaget kan såvel ansøgeren som økonomi- og erhvervsministeren dermed bedre tilrettelægge det videre forløb i forbindelse med en sammenlægning.

Bestemmelsen indebærer, at økonomi- og erhvervsministeren skal træffe en afgørelse inden for 2 måneder efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning. I kravet om, at der skal foreligge en fuldstændig ansøgning ligger, at alle nødvendige oplysninger til brug for vurderingen af om tilladelse kan gives, skal være til stede.

Hvis økonomi- og erhvervsministeren vurderer, at der kræves yderligere oplysninger for at kunne træffe en afgørelse på et tilstrækkeligt oplyst grundlag, meddeles dette ansøgeren med anmodning om, at de yderligere oplysninger skal fremsendes. Fristen på de 2 måneder løber herefter først fra tidspunktet for modtagelsen af de yderligere oplysninger. Bestemmelsen indeholder samtidig en absolut frist på 6 måneder, inden for hvilken økonomi- og erhvervsministeren skal have truffet en afgørelse. Har økonomi- og erhvervsministeren ikke på dette tidspunkt modtaget alle oplysninger, der er nødvendige, skal der alligevel træffes afgørelse. Ved afgørelsen må der da tages hensyn til, at ikke alle oplysninger foreligger, hvorfor ministeren i disse tilfælde typisk vil meddele et afslag.

Den særlige frist ved sammenlægninger, der indebærer overdragelse af forsikringsbestande, skyldes, at tilladelsen skal afvente udløbet af 3 måneders-fristen for indsigelser fra forsikringstagerne, jf. stk. 3 og 4, der bliver stk. 5 og 6. Forsikringstagernes frist løber fra tidspunktet for offentliggørelse af en redegørelse for den påtænkte overdragelse. I de tilfælde, hvor tilladelse til sammenlægningen nægtes allerede inden offentliggørelse af redegørelse, finder hovedreglen om svar senest efter 2 måneder anvendelse.

Fristen på 2 måneder er valgt for at opnå konformitet med § 19 i SE-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2006 om det europæiske selskab. Efter denne bestemmelse kan økonomi- og erhvervsministeren gøre indsigelse mod stiftelsen af et SE-selskab ved fusion, når der er tale om virksomheder under Finanstilsynets tilsyn. En sådan indsigelse skal økonomi- og erhvervsministeren foretage inden for 2 måneder efter offentliggørelse af en fusionsplan.

Det foreslåede stk. 3 er nyt, men der er ikke tilsigtet en materiel ændring af gældende ret. Forslaget har til formål at præcisere, at også væsentlige samfundshensyn, herunder eksempelvis hensynet til forbrugerbeskyttelse, kreditorbeskyttelse og opretholdelse af tilliden til finanssektoren, kan lægges til grund ved økonomi- og erhvervsministerens afgørelse efter § 204, stk. 1.

Såfremt tilladelsen indebærer, at et dansk selskab omdannes til en udenlandsk filial, kan det indgå i økonomi- og erhvervsministerens overvejelser, hvilke muligheder Finanstilsynet har for at indgå i et samarbejde med tilsynsmyndighederne i det land, hvor det udenlandske selskabs hjemsted er beliggende.

Til nr. 29

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af § 1, nr. 28.

Til nr. 30

Der foreslås, en nyaffattelse af stk. 5 og 6. Nyaffattelsen er nødvendig for at korrigere en fejl i den gældende bestemmelse, hvor der ved en fejl er indsat to stk. 5.

Til nr. 31

Det foreslås, at reglerne om Penge- og Pensionspanelet, som blev indført ved lov nr. 576 af 6. juni 2007, indsættes i et selvstændigt afsnit i lov om finansiel virksomhed, da reglerne ikke hører naturligt hjemme i lovens afsnit IX - Udstedere af elektroniske penge.

Til nr. 32

Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og standarder forpligtet til løbende at påse, at medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre, at disse krav overholdes.

Efter de gældende regler kan Finanstilsynet kræve, at den finansielle virksomhed afsætter en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64. Efterkommer den finansielle virksomhed ikke Finanstilsynets påbud om at afsætte direktøren, er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed at inddrage den pågældende finansielle virksomheds tilladelse til at drive virksomhed i medfør af § 224, stk. 1, nr. 2.

Opfylder et bestyrelsesmedlem ikke kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, og nedlægger vedkommende ikke af egen drift sit hverv, er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed at inddrage den pågældende finansielle virksomheds tilladelse til at drive virksomhed, jf. § 224, stk. 1. nr. 2.

Med den nye affattelse af § 351 vil Finanstilsynet fortsat kunne påbyde en virksomhed at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af bestemmelsen i stk. 1. Efterkommer virksomheden ikke påbuddet, præciseres det i 374, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, at Finanstilsynets generelle hjemmel til at pålægge tvangsbøder til en virksomhed, der undlader at efterkomme sine forpligtelser i henhold til loven, også finder anvendelse i de situationer, hvor virksomheden ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør. Hermed opnår Finanstilsynet et bedre tvangsmiddel til at sikre et mere hurtigt og effektivt indgreb end blot muligheden for at inddrage virksomhedens tilladelse.

Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende over for virksomheden og dens fortsatte drift end at inddrage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, kan vedkommende straffes med bøde, jf. § 373, stk. 3, 3. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

Det er forventningen, at den finansielle virksomhed selv griber ind over for den direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor den finansielle virksomhed mod forventning ikke selv har afsat pågældende direktør eller bestyrelsesmedlem.

Inden Finanstilsynet påbyder en virksomhed at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af den finansielle virksomhed og af den, som påbuddet retter sig mod. I denne fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som i medfør af § 345, stk. 2, nr. 1, træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter.

Det foreslåede stk. 1 vedrører den situation, hvor en direktør ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Endvidere angår stk. 1 de øvrige situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64, stk. 2-4. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført den finansielle virksomhed tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Stk. 2 giver Finanstilsynet mulighed for at meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsvarende situationer, som er angivet i stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed, midlertidigt at fjerne en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem midlertidigt at nedlægge sit hverv, allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst tiltale mod den pågældende.

Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til den finansielle virksomhed, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører virksomheden skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et strafbart forhold.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 3, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør eller bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed i sager, hvor ledelsesmedlemmet midlertidigt er fjernet fra virksomhedens ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.

Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethed og hæderlighed i § 64, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.

Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til virksomheden, jf. stk. 1, eller et påbud direkte til personen, jf. stk. 2, og den som påbuddet retter sig imod forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. stk. 5. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.

Det foreslåede stk. 4 bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i medfør af stk. 2, på baggrund af § 64, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, hvor længe påbuddet finder anvendelse. Man vil således ikke kunne forvente, at man straks efter afslutningen af en konkurs eller en gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde. Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om rettighedsfortabelse, jf. fx næringslovens § 7 b.

Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af den finansielle virksomhed eller af det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. § 372. Denne klageadgang opretholdes.

Det foreslås i stk. 5, at påbud om, at en virksomhed skal afsætte en direktør eller påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv, af retssikkerhedsmæssige grunde også skal kunne prøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarligt for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af stk. 5, at virksomheden og den person, som et påbud efter stk. 1-3 retter sig imod, kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.

Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene, som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.

Endvidere foreslås det i stk. 6, at Finanstilsynet får hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.

I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv, ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter stk. 4. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet.

Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.

I medfør af det foreslåede § 374, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 38, præciseres det, at Finanstilsynet kan pålægge en finansiel virksomhed, som ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør i henhold til stk. 1 og 3, 1. pkt., tvangsbøder indtil dette sker.

I medfør af det foreslåede § 373, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 37, straffes et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud udstedt af Finanstilsynet i henhold til stk. 2 og 3, 2. pkt., med bøde.

Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder foreslås det i stk. 7, at Finanstilsynet fortsat får mulighed for at inddrage en finansiel virksomheds tilladelse, hvis den ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør. Endvidere vil Finanstilsynet fortsat have mulighed for at inddrage virksomhedens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud. Baggrunden for at bevare denne indgrebsmulighed er, at tilsynsmyndigheden ifølge bl.a. kreditinstitutdirektivet skal have kompetence til at inddrage en virksomheds tilladelse, hvis ét eller flere ledelsesmedlemmer ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

Til nr. 33

Der er tale om en korrektion.

Til nr. 34 og 35

Der foreslås en nyaffattelse af nr. 12 og 14. Nyaffattelsen er nødvendig for at korrigere en fejl i nummereringen i den gældende formulering.

Til nr. 36

Det foreslås at give Finanstilsynet hjemmel til at pålægge værdipapirhandlere en afgift i relation til indberetning af transaktioner med værdipapirer. Den foreslåede regel vedrører de værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette transaktioner med værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, til Finanstilsynet efter § 33, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v.

Det foreslås, at værdipapirhandlerne betaler et fast afgiftsbeløb pr. indberetning. Størrelsen på afgiftsbeløbet reguleres efter udviklingen i Finanstilsynets bevilling, jf. § 361, stk. 2. Finanstilsynet opkræver afgiften i overensstemmelse med § 369, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed primo december det pågældende år.

Til nr. 37

Der foretages forskellige ændringer i stk. 1 og 2, hvorfor en nyaffattelse har været nødvendig.

Der foretages forskellige korrektioner. Herudover foretages en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af § 97 i lov om finansiel virksomhed. Ophævelsen af § 97 blev foretaget med lov nr. 108 af 7. februar 2007 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. samt forskellige andre love.

Den foreslåede ændring i stk. 3 er en konsekvens af den foreslåede ændring af § 351, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, hvorefter Finanstilsynet under visse betingelser kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det er det pågældende bestyrelsesmedlem, der skal kunne straffes personligt for overtrædelser af lovgivningen.

Til nr. 38

Finanstilsynet har efter de gældende § 374, stk. 1 og 2, en generel hjemmel til at pålægge bl.a. ledelsen i en finansiel virksomhed og virksomheden som sådan tvangsbøder, såfremt man undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler ledelsen eller virksomheden.

§ 374 foreslås præciseret, således at det af et nyt stk. 3 klart fremgår, at Finanstilsynets generelle adgang til at pålægge tvangsbøder også omfatter den situation, hvor en finansiel virksomhed undlader at efterkomme et påbud meddelt i henhold til § 351, stk. 1 og 3, 1. pkt., om at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 64.

Til nr. 39 og 40

Der er tale om sproglige præciseringer.

Til nr. 41

Der er tale om en konsekvensændring som følge af at § 97 blev ophævet ved lov nr. 108 af 7. februar 2007. Det foreslås at nyaffatte § 402, der indeholder en henvisning til § 97. Det foreslås, at § 402 i stedet henviser til regler udstedt i medfør af lovens § 72, stk. 5. Finanstilsynet har i medfør af § 72, stk. 5, udstedt bekendtgørelse nr. 428 af 9. maj 2007 om de organisatoriske krav til og betingelserne for drift af virksomhed som værdipapirhandler. Disse regler er stort set identiske med den tidligere § 97.

Baggrunden for konsekvensændringen er, at det ikke kan udelukkes, at overgangsbestemmelsen fortsat har en praktisk betydning. Det vurderes dog at være af mindre omfang, idet det tidligere krav i § 97, om at et fondsmæglerselskab og et investeringsforvaltningsselskab uden ophold skal indsætte forskud og deposita modtaget fra kunder på en særlig kundekonto i et kreditinstitut, og at kundekontoen skal holdes adskilt fra selskabets egne midler, har været gældende siden d. 1. juni 2000, der var ikrafttrædelsesdato for lov nr. 392 af 30. maj 2000. Dette krav var, som det fremgik af den tidligere overgangsbestemmelse, også gældende før lovens ikrafttræden, hvilket indebar, at institutterne også uden kravet i § 97, og før den 1. juni 2000 var forpligtede til at indsætte kundernes midler på en særlig kundekonto. Samtidig finder konkurslovens regler om omstødelse fortsat anvendelse på kunders midler, der efter stk. 1, er overført til en særlig kundekonto.

Til nr. 42

Den foreslåede ændring medfører, at der ikke længere kræves særskilt tilladelse for at formidle kontakt mellem en investor og et pengeinstitut eller en fondsmægler. De pengeinstitutter, der kun formidler kontakt mellem kunder og andre værdipapirhandlere, skal således ikke længere have tilladelse som værdipapirhandler, og dermed ikke opfylde reglerne for værdipapirhandlere. Dette vil indebære en administrativ lettelse for de pågældende pengeinstitutter.

Der sker i den forbindelse ingen ændringer i forbrugerbeskyttelsen. Det institut, som kunden henvises til, skal iagttage alle regler om forbrugerbeskyttelse over for den pågældende kunde. Kunden skal således behandles efter de samme regler som kunder, der henvender sig direkte.

Til § 2

Til nr. 1

Der foreslås en sproglig præcisering i § 9, stk. 2, nr. 1, hvor ordet »pålægges« erstattes med »er pålagt«. Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en præcisering, som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger, vedkommende befinder sig.

Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med § 9, stk. 1, nr. 3, hvorefter en person, som har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af bestyrelsen eller direktionen i en virksomhed omfattet af § 7. En person, der som følge af insolvens, jf. § 9, stk. 1, nr. 2, har måttet fratræde en virksomhed omfattet af § 7, må derfor påregne, at vedkommende i en periode efter betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet, ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil vil der være tale om en konkret vurdering.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 3

Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og standarder forpligtet til løbende at påse, at direktionen og bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre, at disse krav overholdes.

Efter de gældende regler kan Finanstilsynet kræve, at selskabet omfattet af § 7, stk. 1, afsætter en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 9. Efterkommer bestyrelsen ikke Finanstilsynets påbud om at afsætte direktøren, er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed at inddrage det pågældende selskabs tilladelse i medfør af § 92, stk. 1, nr. 4.

Opfylder et bestyrelsesmedlem ikke kravene til egnethed og hæderlighed i § 9, og nedlægger vedkommende ikke af egen drift sit hverv, er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed ligeledes at inddrage selskabets tilladelse jf. § 92, stk. 1, nr. 4.

Med den nye § 12 e vil Finanstilsynet fortsat kunne påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Efterkommer virksomheden ikke påbuddet, vil Finanstilsynet kunne benytte sin generelle hjemmel i § 95, stk. 2, til at pålægge selskabet som sådant tvangsbøder. Tvangsbøder anses for at være et bedre tvangsmiddel til at sikre et hurtigt og effektivt indgreb end muligheden for at inddrage selskabets tilladelse. Sidstnævnte mulighed bevares dog, men vil kun finde anvendelse i helt ekstreme situationer, hvor alle andre indgrebsmuligheder er udtømte.

Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i selskaber omfattet af § 7, stk. 1, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende over for virksomheden og dens fortsatte drift end at inddrage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, straffes vedkommende med bøde, jf. § 93, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 22.

Det er forventningen, at et selskab omfattet af § 7, stk. 1, selv griber ind over for den direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor selskabet mod forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør, eller det pågældende bestyrelsesmedlem ikke selv har nedlagt sit hverv.

Inden Finanstilsynet påbyder et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør eller et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af selskabet, og af det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen således have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for Fondsrådet, som i medfør af § 84, stk. 2, nr. 1, træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter.

Det foreslåede stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 9, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om værdipapirhandel m.v. eller anden finansiel lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Endvidere angår stk. 1 de øvrige situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 9, stk. 2 og 3. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehandling eller gældssanering, hvor vedkommendes økonomiske situation eller andre selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført et selskab omfattet af § 7, stk. 1, tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor vedkommende har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Stk. 2 giver Finanstilsynet mulighed for at meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsvarende situationer, som er angivet i stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, midlertidigt at fjerne en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem midlertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst tiltale mod den pågældende.

Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til den finansielle virksomhed, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører et selskab omfattet af § 7, stk. 1, skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et strafbart forhold.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 3, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør eller bestyrelsesmedlem i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, i sager, hvor denne midlertidigt er fjernet fra selskabets ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.

Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne til egnethed og hæderlighed i § 9, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.

Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til selskabet, jf. stk. 1, eller et påbud direkte til personen, jf. stk. 2, og den som påbuddet retter sig imod forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. stk. 5. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.

Det foreslåede stk. 4 bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i medfør af stk. 2, som følge af en vurdering efter § 9, stk. 2, nr. 2 eller 3, hvor længe påbuddet finder anvendelse. Man vil således ikke kunne forvente, at man straks efter afslutningen af en konkurs eller en gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde. Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om rettighedsfortabelse, jf. fx næringslovens § 7 b.

Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af det selskab, som omfattes af § 7, stk. 1, eller det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. § 88 i lov om værdipapirhandel m.v. Denne klageadgang opretholdes.

Det foreslås i stk. 5, at påbud om, at et selskab skal afsætte en direktør eller påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv af retssikkerhedsmæssige grunde også skal kunne prøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarligt for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af stk. 5, at selskabet og den person, som et påbud efter stk. 1-3 retter sig mod, kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.

Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.

Endvidere foreslås det i stk. 6, at Finanstilsynet får hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.

I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv eller fratræde sin stilling, ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter stk. 4. Det indebærer, at ansøgeren vil kunne forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet.

Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år efter, at en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.

I medfør af det foreslåede § 93, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 2, nr. 22, straffes et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud udstedt af Finanstilsynet i henhold til stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., med bøde.

Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder foreslås det i stk. 7, at Finanstilsynet fortsat får mulighed for at inddrage tilladelsen til et selskab omfattet af § 7, stk. 1, hvis det ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør. Endvidere vil Finanstilsynet fortsat have mulighed for at inddrage virksomhedens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud. Derved sikres Finanstilsynet en sanktionsmulighed, som vil kunne benyttes i de helt ekstreme situationer, hvor en virksomhed eller en person ignorer såvel påbud som bøder. Hertil kommer, at det følger af MiFID-direktivet, at medlemsstaternes kompetente myndigheder skal have kompetence til at inddrage en virksomheds tilladelse, hvis et eller flere ledelsesmedlemmer ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 351 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Til nr. 4

Bestemmelsen foreslås ophævet som en konsekvens af, at den med visse ændringer er flyttet til stk. 6 i den foreslåede § 12 e, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 5

Det foreslås, at § 16, stk. 3, ændres, så operatører af et reguleret marked ikke er forpligtet til at anvende en betegnelse, der viser, at der er tale om et reguleret marked, hvis det i stedet klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til værdipapirer, som er optaget til handel på det pågældende marked.

Dette betyder, at der bliver en valgmulighed for operatører af regulerede markeder i relation til betegnelsen for det regulerede marked. Operatøren kan vælge en af følgende modeller:

1) Anvende en betegnelse for det regulerede marked, der viser, at der er tale om et reguleret marked.

2) Klart og tydeligt angive på det regulerede marked, hvilke forpligtelser aktørerne på markedet skal iagttage, når de agerer på det pågældende marked.

Efter de gældende regler har operatører af regulerede markeder pligt til at anvende en betegnelse for det regulerede marked, der viser, at der er tale om et reguleret marked. Operatører af et reguleret marked kan blandt andet vælge at anvende betegnelsen »reguleret marked«. Operatøren kan endvidere anvende betegnelserne »fondsbørs« og »autoriseret markedsplads« for det pågældende regulerede marked, idet disse er velkendte og indarbejdede betegnelser for regulerede markeder.

Hensynet bag navnepligten for regulerede markeder er at sikre, at investorerne får oplysninger om, hvilke retsvirkninger, der knytter sig til omsætningen af værdipapirer på det pågældende marked.

Det er vurderingen, at hensynet til aktørerne på de regulerede markeder fyldestgørende kan varetages ved, at operatører af regulerede markeder på de pågældende regulerede markeder klart og tydeligt angiver, hvilke forpligtelser aktørerne er underlagt, når de handler på det pågældende marked. Operatøren bliver således forpligtet til at informere om, hvilke regler, herunder offentligretlige, der er knyttet til værdipapirer, der er optaget til handel på det pågældende marked.

Til nr. 6

Der er tale om en sproglig præcisering. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen. I transparensdirektivets art. 8, står der offentligretlige. Ændringen sker for at sikre, at direktivet er gennemført korrekt.

Til nr. 7

Bestemmelsen nyaffattes, fordi der foretages tre konsekvensændringer som følge af lov nr. 108 af 7. februar 2007, hvorefter betegnelserne »fondsbørs« og »autoriseret markedsplads« blev erstattet af fællesbetegnelsen »reguleret marked«.

Til nr. 8

Der foreslås en nyaffattelse af § 29, stk. 1. Nyaffattelsen er nødvendig for at korrigere en fejl i den gældende formulering. Der er ikke tilsigtet nogle indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring indebærer en ændring i afgrænsningen af, hvornår erhvervelse af kontrol i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, udløser pligt til at give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser.

Forudsætningen for, at der indtræder pligt til at fremsætte et tilbud til de resterende aktionærer om at afhænde deres aktier på identiske betingelser, jf. § 31, stk. 1, er, at der sker en overdragelse af aktier, hvorved der etableres kontrol over et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads. De væsentligste hensyn bag reglerne om overtagelsestilbud er, at der normalt ved et kontrolskifte skabes så markant ændrede vilkår og udsigter for det pågældende selskab, at de resterende aktionærer skal have mulighed for at komme ud af deres investering.

Dette investorbeskyttelseshensyn gælder ikke blot ved en egentlig overdragelse af en kontrollerende aktiepost, men også i tilfælde, hvor der etableres en ny majoritetsaktionær som følge af en emission. På denne baggrund foreslås indført en pligt for erhververen til at fremsætte et overtagelsestilbud, såfremt opnåelse af kontrol i et selskab er sket i forbindelse med en emission. Den foreslåede ændring er ikke begrænset til at omfatte emissioner ved kontant indskud, men omfatter også emissioner ved apportindskud (indskud af aktiver). Den foreslåede ændring omfatter emissioner generelt og omfatter også garanterede emissioner. Garanterer et selskab således for en emission, hvor emissionen medfører, at selskabet opnår en bestemmende indflydelse, bliver selskabet forpligtet til at fremsætte et overtagelsestilbud.

I tilfælde, hvor en storaktionær som følge af en emission kommer til at kunne udøve en bestemmende indflydelse, er der en formodning for, at aktionæren også vil udøve den bestemmende indflydelse. Det bemærkes således, at også emissionsbanker som udgangspunkt er omfattet af den foreslåede ændring, hvis emissionsbanker som led i en emission erhverver aktier, der giver dem en bestemmende indflydelse i det udstedende selskab. Der vil dog være visse situationer, hvor emissionsbanker i en meget kort periode vil have en kontrollerende aktiepost, men hvor det ikke er meningen at udnytte denne.

Finanstilsynet har i medfør af § 32, stk. 4, mulighed for at fastsætte nærmere bestemmelser om tilbudspligt efter § 31, stk. 1. Denne bemyndigelsesbestemmelse vil Finanstilsynet benytte til at undtage disse særlige emissionstilfælde fra tilbudspligten. Fastsættelse af nærmere regler herom vil ske på baggrund af drøftelser med branchen.

Finanstilsynet har i øvrigt konkret mulighed for at dispensere fra tilbudspligten, såfremt særlige omstændigheder gør sig gældende, jf. § 31, stk. 4. Praksis med hensyn til anmodning om dispensation fra tilbudspligten efter § 31, stk. 1, er relativ sparsom. Et eksempel på et forhold, der efter gældende praksis og efter en konkret vurdering vil kunne medføre dispensation fra tilbudspligten, er rekonstruktionstilfælde, hvor udstederens eksistens er direkte truet. Her må en rekonstruktion forventes at være i minoritetsaktionærernes interesse, og dette vil således kunne indgå i en afvejning af, om der er behov for et overtagelsestilbud. I tilfælde, hvor det ikke har været tilsigtet at opnå bestemmende indflydelse vil en dispensation eksempelvis kunne gøres betinget af, at erhververen inden for en vis tidsfrist afhænder en del af aktiebeholdningen, så den bestemmende indflydelse ikke længere besiddes. Derudover kan der stilles som betingelse, at der i perioden, hvor den bestemmende indflydelse besiddes, sikres, at erhververen ikke anvender sin bestemmende indflydelse i det udstedende selskab.

Praksis vedrørende fastlæggelse af, hvilke omstændigheder, der kan begrunde dispensation fra tilbudspligten, afgøres af Fondsrådet.

Den foreslåede ændring skaber en mere ensartet regulering på området, idet erhvervelse af kontrol i et selskab i almindelighed udløser pligt til at fremsætte overtagelsestilbud. Den foreslåede ændring gør det desuden vanskeligere at omgå reglerne for tilbudspligt, idet pligten består, medmindre erhververen kan påvise, at særlige omstændigheder gør sig gældende i den pågældende situation, således at der er grundlag for en dispensation.

Til nr. 10-12

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lov nr. 108 af 7. februar 2007, hvorefter betegnelserne »fondsbørs« og »autoriseret markedsplads« blev erstattet af fællesbetegnelsen »reguleret marked«.

Til nr. 13

Det foreslås, at § 16, stk. 3, ændres, så selskaber, der driver en alternativ markedsplads ikke er forpligtet til at anvende en betegnelse, der viser, at der er tale om en alternativ markedsplads, hvis det i stedet klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til værdipapirer, som er optaget til handel på den pågældende alternative markedsplads.

Dette betyder, at der bliver en valgmulighed for selskaber, der driver en alternativ markedsplads i relation til betegnelsen for den alternative markedsplads. Selskabet kan vælge en af følgende modeller:

1) Anvende en betegnelse for den alternative markedsplads, der viser, at der er tale om en alternativ markedsplads.

2) Klart og tydeligt angive på den alternative markedsplads, hvilke regler, herunder offentligretlige, der knytter sig til værdipapirer, der er optaget til handel på den pågældende alternative markedsplads.

Efter de gældende regler har selskaber, der driver en alternativ markedsplads, pligt til at anvende betegnelsen »alternativ markedsplads«.

Hensynet bag navnepligten for alternative markedspladser er at sikre, at investorerne får oplysninger om, hvilke retsvirkninger der knytter sig til omsætningen af værdipapirer på det pågældende marked.

Det er vurderingen, at hensynet til aktørerne på de alternative markedspladser fyldestgørende kan varetages ved, at selskaber, der driver en alternativ markedsplads, på den alternative markedsplads klart og tydeligt angiver, hvilke forpligtelser aktørerne er underlagt, når de handler på det pågældende marked. Selskaber, der driver en alternativ markedsplads, bliver således forpligtet til at informere aktørerne på den pågældende alternative markedsplads om, hvilke regler, herunder offentligretlige, der knytter sig til værdipapirer, der er optaget til handel på det pågældende marked.

Til nr. 14

Den foreslåede ændring er af teknisk karakter, idet direktiv 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet, ISD) er ophævet og erstattet af direktiv 2004/39/EØF (direktiv om markeder for finansielle instrumenter, MiFID). Det foreslås, at henvisningen til direktivet korrigeres.

Til nr. 15

Der er tale om sproglige præciseringer. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelserne.

Til nr. 16

Den foreslåede ændring er af teknisk karakter, idet direktiv 93/22/EØF (investeringsservicedirektivet, ISD) er ophævet og erstattet af direktiv 2004/39/EØF (direktiv om markeder for finansielle instrumenter, MiFID). Det foreslås, at henvisningen til direktivet korrigeres.

Til nr. 17-19

De foreslåede ændringer er af redaktionel karakter. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændringer af bestemmelserne.

Til nr. 20

Der foreslås en nyaffattelse af § 83. Nyaffattelsen er nødvendig for at korrigere en fejl i den gældende formulering. Der er ved en fejl indsat to stk. 7 i bestemmelsen. Der er ikke tilsigtet nogle indholdsmæssige ændringer af bestemmelsen.

Til nr. 21

Det gældende § 93, stk. 1, 3. pkt., er indeholdt i § 93, stk. 2, jf. lovforslagets § 2, nr. 22. Som en konsekvens heraf foreslås bestemmelsen ophævet.

Til nr. 22

Den foreslåede ændring er en konsekvens af § 12 e, jf. lovforslagets § 2, nr. 3, hvorefter Finanstilsynet under visse betingelser kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det er det pågældende bestyrelsesmedlem, der skal kunne straffes personligt for overtrædelser af lovgivningen.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Den foreslåede ændring er en konsekvens af det omarbejdede kreditinstitutdirektiv (2006/48/EF). Direktivet fastlægger, at hvis et lån sker på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer, er der kun mulighed for at fastsætte en lånegrænse på 80 pct., når der er tale om lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom, der kategoriseres som en bolig. Ifølge direktivet kan øvrige ejendomskategorier kun belånes med 60 pct. af ejendomsværdien, når der er tale om lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer. Det indebærer, at fast ejendom til brug for sociale, kulturelle og undervisningsmæssige formål, jf. § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. kun må belånes med 60 pct. af deres værdi, når belåningen sker på grundlag af særligt dækkede obligationer eller, jf. § 33 c i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., særligt dækkede realkreditobligationer.

Det foreslås endvidere, at den allerede gældende mulighed for at belåne visse erhvervsejendomme med 70 pct. udvides til også at omfatte de i § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. nævnte ejendomme. Muligheden for at gå op til 70 pct. er en særregel i det omarbejdede kreditinstitutdirektiv. Efter direktivet gælder særreglen alene i nybelåningssituationen. For lån ydet på grundlag af særligt dækkede obligationer eller jf. § 33 c i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. særligt dækkede realkreditobligationer kan kravet, om at lånegrænserne løbende skal være overholdt, betyde, at der eksempelvis ved prisfald på ejendomme, som er belånt maksimalt, skal stilles ekstra meget sikkerhed selv ved mindre prisfald.

Til nr. 3

Det foreslås, at muligheden for at belåne visse erhvervsejendomme med 70 pct. udvides til også at omfatte kollektive energiforsyningsanlæg, som omfattet af § 5, stk. 3, nr. 4, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1 og 2.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den i § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gældende lånegrænse på 80 pct. ændres til 60 pct.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 3, nr. 1 og 2.

Til § 4

Til nr. 1

Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet »idømt« erstattes med »pålagt«. Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en præcisering, som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger, vedkommende befinder sig.

Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med § 23 a, stk. 3, nr. 3, hvorefter en person, som har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af bestyrelsen eller direktionen i en firmapensionskasse. En person, der som følge af insolvens, jf. § 23 a, stk. 3, nr. 2, har måttet fratræde en firmapensionskasse, må derfor påregne, at vedkommende i en periode efter betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet, ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil vil der være tale om en konkret vurdering.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 3

Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer, der som minimum skal være indeholdt i en årsrapport.

Den foreslåede ændring har ikke til formål at ændre eller udvide omfanget af årsrapportens elementer, men har alene til formål at indføre begrebet årsregnskab, som omfatter de dele af årsrapporten, der efter ændringen i § 44 c, jf. lovforslagets § 4, nr. 12, skal være omfattet af revision, dvs. resultatopgørelse, balance, noter samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er en del af noterne.

Årsrapporten skal ud over årsregnskabet som minimum indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning samt en revisionspåtegning.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 183, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at revisionen alene skal omfatte årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, men ikke ledelsesberetningen, jf. lovforslagets § 4, nr. 12.

Til nr. 5

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 4, nr. 8, hvorefter kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.

Den foreslåede ændring indebærer, at når ledelsen fremover erklærer sig om det retvisende billede, er det årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab med de elementer, der er indeholdt heri, erklæringen vedrører.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 8.

Til nr. 6

Det foreslås, at ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra den gældende lovs retvisende gennemgang. Ændringen har alene til formål at bringe terminologien i overensstemmelse med den, der anvendes i årsregnskabsloven og i selskabsdirektiverne.

Til nr. 7

Det foreslås, at eventuelle supplerende beretninger skal indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra gældende lovs retvisende billede, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 8.

Til nr. 8

Det foreslås, at kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Det er disse dele af årsrapporten, der i lovforslagets § 4, nr. 12, foreslås underkastet revision. Disse dele skal samlet set give et retvisende billede. Det foreslås således, at kravet om et retvisende billede ikke længere skal omfatte ledelsesberetningen, der til gengæld skal leve op til kravet om en retvisende redegørelse, jf. lovforslagets § 4, nr. 6.

Ledelsesberetningen må således ikke indeholde oplysninger, der er i strid med årsregnskabet eller koncernregnskabet. Herudover skal oplysningerne i ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens generelle kvalitetskrav, jf. forslagets § 4, nr. 11, herunder bl.a. kravene om pålidelighed og neutralitet. Ledelsesberetningen må således ikke give et forkert billede af virksomheden, f.eks. en ensidig positiv fremstilling.

Til nr. 9

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i § 40, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 8.

Til nr. 10

Der er tale om en præcisering af, at det krav, der henvises til i stk. 1, er kravet om et retvisende billede.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i § 39, stk. 2, og § 40, stk. 1, jf. lovforslagets § 4, nr. 7 og 8.

Til nr. 12

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at revisionspligten ikke længere omfatter ledelsesberetningen. Efter forslaget skal revisor dog gennemlæse ledelsesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om, hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Dette er i overensstemmelse med kravet til revision i forhold til ledelsesberetningen i medfør af 4. selskabsdirektiv (78/660/EØF).

Til nr. 13

Bestemmelsen angiver grænserne for investering i virksomheder, hvis investeringer ifølge deres vedtægter m.v. begrænser sig til kategorierne af aktiver nævnt i § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. I den gældende § 46 f, stk. 4, er det fastsat, at stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 2 og 5 ikke finder anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. Der er ikke i den gældende formulering en henvisning til § 46 f, stk. 1, nr. 3.

§ 46 f, stk. 1, nr. 3, angiver investeringsgrænsen for investering i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7: Andele i investeringsinstitutter, specialforeninger, fåmandsforeninger og andre kollektive investeringsordninger. Aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, må højst udgøre 10 pct.

Det foreslås, at investeringsgrænsen i § 46 f, stk. 1, nr. 3, ikke finder anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. I stedet medgår aktiverne efter de investeringsgrænser, der gælder for aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3.

Med forslaget bringes § 46 f, stk. 4, i overensstemmelse med de tilsvarende regler for livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Til nr. 14

Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og standarder forpligtet til løbende at påse, at medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre, at disse krav overholdes.

Efter de gældende regler kan Finanstilsynet kræve, at firmapensionskassen afsætter en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 23 a. Efterkommer firmapensionskassen ikke Finanstilsynets påbud om at afsætte direktøren, er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed at inddrage den pågældende pensionskasses tilladelse til at drive virksomhed i medfør af § 62, nr. 8.

Opfylder et bestyrelsesmedlem ikke kravene til egnethed og hæderlighed i § 23 a, og nedlægger vedkommende ikke af egen drift sit hverv, er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed at inddrage den pågældende pensionskasses tilladelse til at drive virksomhed, jf. § 62, nr. 7.

Med den nye affattelse af § 65 b vil Finanstilsynet fortsat kunne påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af bestemmelsens stk. 1. Efterkommer firmapensionskassen ikke påbuddet præciseres det i § 72, jf. lovforslagets § 4, nr. 16, at Finanstilsynet kan pålægge firmapensionskassen som sådan tvangsbøder. Hermed får Finanstilsynet et bedre tvangsmiddel til at sikre et hurtigt og effektivt indgreb end blot muligheden for at inddrage virksomhedens tilladelse.

Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i firmapensionskasser, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende over for firmapensionskassen og dens fortsatte drift end at inddrage firmapensionskassens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, straffes vedkommende med bøde, jf. § 71, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 4, nr. 15.

Det er forventningen, at en pensionskasse selv griber ind over for den direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor pensionskassen mod forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør, eller det pågældende bestyrelsesmedlem ikke selv har nedlagt sit hverv.

Inden Finanstilsynet påbyder en firmapensionskasse at afsætte en direktør eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af firmapensionskassen, og af det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, der træffer afgørelse i tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 65, stk. 2.

Det foreslåede stk. 1 vedrører den situation, hvor en direktør ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 23 a, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller anden finansiel lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Stk. 1 angår endvidere de øvrige situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 23 a, stk. 3, nr. 2 og 3. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehandling eller gældssanering, hvor vedkommendes økonomiske situation eller andre selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført pensionskassen tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Stk. 2 giver Finanstilsynet mulighed for at meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsvarende situationer, som er angivet i stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde en firmapensionskasse midlertidigt at fjerne en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem midlertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst tiltale mod den pågældende.

Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til en pensionskasse, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører pensionskassen skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et strafbart forhold.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 3, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør eller bestyrelsesmedlem i en pensionskasse, hvor denne midlertidigt er fjernet fra firmapensionskassens ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.

Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne til egnethed og hæderlighed i § 23 a, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.

Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til firmapensionskassen, jf. stk. 1, eller et påbud direkte til personen, jf. stk. 2, og den som påbuddet retter sig imod forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. stk. 5. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.

Det foreslåede stk. 4 bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i medfør af stk. 2, på baggrund af § 23 a, stk. 2, nr. 2 eller 3, hvor længe påbuddet finder anvendelse. Man vil således ikke kunne forvente, at man straks efter afslutningen af en konkurs eller en gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde. Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om rettighedsfortabelse, jf. fx næringslovens § 7 b.

Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af pensionskassen eller det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. § 70, stk. 1. Denne klageadgang opretholdes.

Det foreslås imidlertid i stk. 5, at påbud om, at en firmapensionskasse skal afsætte en direktør, eller påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv af retssikkerhedsmæssige grunde også kan prøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarlig for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af stk. 5, at firmapensionskassen og den person, som et påbud efter stk. 1-3 retter sig mod, kan forlange, at tilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen, som derfor kan indgives til Finanstilsynet såvel skriftligt som mundtligt.

Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning, idet det ville stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.

Endvidere foreslås det i stk. 6, at Finanstilsynet får hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.

I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv eller fratræde sin stilling, ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter stk. 4. Det indebærer, at ansøgeren vil kunne forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet.

Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år efter, at en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.

I medfør af § 72, jf. lovforslagets § 4, nr. 16, vil Finanstilsynet kunne pålægge en firmapensionskasse, som ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør i henhold til § 65 b, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., tvangsbøder indtil dette sker.

I medfør af § 71, stk. 3, 2. pkt., jf. lovforslagets § 4, nr. 15, straffes et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud udstedt af Finanstilsynet i henhold til stk. 2 og 3, med bøde.

I medfør af nyaffattelsen af § 62 i lov nr. 398 af 30. april 2007 om lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser m.v., er der hjemmel til at inddrage en firmapensionskasses tilladelse til at drive virksomhed, når en firmapensionskasse ikke har afsat direktøren inden for den i medfør af § 65 b fastsatte frist, jf. § 62, stk. 1, nr. 8, eller et bestyrelsesmedlem ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. § 62, stk. 1, nr. 7. Det er således ikke behov for en hjemmel i § 65 b, til at inddrage en firmapensionskasses tilladelse, således som det er tilfældet i de tilsvarende bestemmelser i den øvrige finansielle lovgivning.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 351 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Til nr. 15

Den foreslåede ændring er en konsekvens som følge af det foreslåede § 65 b, jf. lovforslagets § 4, nr. 14, og skal sikre, at personer, som ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet, kan straffes med bøde. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det er det pågældende bestyrelsesmedlem, der skal kunne straffes personligt for overtrædelser af lovgivningen.

Til nr. 16

Finanstilsynet har efter den gældende § 72 en generel hjemmel til at pålægge ledelsen i en firmapensionskasse tvangsbøder, såfremt man undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler dem eller pensionskassen.

Bestemmelsen foreslås præciseret, således at det klart fremgår, at Finanstilsynet også har mulighed for at pålægge pensionskassen som sådan tvangsbøder, såfremt den undlader at efterkomme et påbud meddelt i henhold til § 65 b, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., om at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 23 a.

Til § 5

Til nr. 1

Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet »pålægges« erstattes med »er pålagt«. Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en præcisering, som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger, vedkommende befinder sig.

Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med § 8, stk. 2, nr. 3, hvorefter en person, som har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forsikringsmæglervirksomhed, ligesom vedkommende ikke kan være ansvarlig for forsikringsformidlingen. For så vidt angår en ansat forsikringsmægler kan denne fortsat bevare sin stilling som ansat i forsikringsmæglervirksomheden. Således skal en anmeldelse om fx personlig konkurs ikke fratage den ansatte muligheden for fortsat lønindtægt, fordi den pågældende ikke udsætter forsikringsmæglervirksomheden for økonomisk tab eller risiko. En person, der som følge af insolvens, jf. § 8, stk. 2, nr. 2, har måttet fratræde en forsikringsmæglervirksomhed, må derfor påregne, at vedkommende i en periode efter betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet, ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil vil der være tale om en konkret vurdering.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 3

Det foreslås, at der sker en sproglig præcisering af bestemmelsen, hvorefter Finanstilsynet inddrager forsikringsmæglervirksomhedens tilladelse, når et medlem af forsikringsmæglervirksomhedens ledelse ikke længere kan bestride sit hverv, jf. § 8, stk. 2.

Til nr. 4

Det foreslås præciseret, at forsikringsmæglervirksomhedens tilladelse inddrages, når forsikringsmæglervirksomheden ikke længere har ansat personer, der i medfør af § 4, stk. 2, har Finanstilsynets tilladelse til at udøve den form for forsikringsmægling, som virksomhedens tilladelse omfatter. Det følger af § 5, stk. 1, nr. 4, at virksomhedens tilladelse er betinget af, at der i forbindelse med stiftelsen vil blive ansat personer, der allerede har eller vil kunne få Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsmægling som ansat i en forsikringsmæglervirksomhed.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er alene af sproglig karakter.

Til nr. 6

Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og standarder forpligtet til løbende at påse, at medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre overholdelse af disse krav.

Efter de nugældende regler kan Finanstilsynet inddrage en forsikringsmæglervirksomheds tilladelse, hvis forsikringsmæglervirksomheden ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 8.

Med den foreslåede § 22 a vil Finanstilsynet som noget nyt kunne påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af bestemmelsens stk. 1. Efterkommer virksomheden ikke påbuddet, kan den straffes med bøde jf. § 54, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 7. Desuden kan Finanstilsynet som hidtil inddrage virksomhedens tilladelse, efter § 22 a, stk. 1, nr. 4.

Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i forsikringsmæglervirksomheder, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende over for virksomheden og dens fortsatte drift end at inddrage virksomhedens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, straffes vedkommende med bøde, jf. § 54, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 5, nr. 7.

Det er forventningen, at forsikringsmæglervirksomheden selv griber ind over for den direktør, det bestyrelsesmedlem eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor forsikringsmæglervirksomheden mod forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, eller det pågældende bestyrelsesmedlem ikke selv har nedlagt sit hverv.

Inden Finanstilsynet påbyder en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person eller pålægger et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af forsikringsmæglervirksomheden og af den, som påbuddet retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 44, stk. 2.

Det foreslåede stk. 1 vedrører den situation, hvor en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 8, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om forsikringsformidling eller anden finansiel lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Stk. 1 angår endvidere de øvrige situationer, hvor en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 8, stk. 2, nr. 2 og 3. Det drejer sig bl.a. om de tilfælde, hvor vedkommende har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført forsikringsmæglervirksomheden tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Stk. 2 giver Finanstilsynet mulighed for at meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsvarende situationer, som er angivet i stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde en forsikringsmæglervirksomhed midlertidigt at fjerne en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person eller påbyde et bestyrelsesmedlem midlertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst tiltale mod den pågældende.

Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til forsikringsmæglervirksomheden, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag kravene om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for at vedkommende påfører virksomheden skade.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 3, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør, bestyrelsesmedlem eller ansvarlig for forsikringsformidlingen i en forsikringsmæglervirksomhed i sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjernet fra forsikringsmæglervirksomhedens ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.

Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne til egnethed og hæderlighed i § 8, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.

Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til forsikringsmæglervirksomheden, jf. stk. 1, eller et påbud til personen, jf. stk. 2, og den som påbuddet retter sig imod forlanger, at det indbringes for domstolene, jf. stk. 5. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.

Det foreslåede stk. 4 bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i medfør af stk. 2, på baggrund af § 64, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, hvor længe påbuddet finder anvendelse. Man vil således ikke kunne forvente, at man straks efter afslutningen af en konkurs eller en gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde. Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om rettighedsfortabelse, jf. fx næringslovens § 7 b.

Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af forsikringsmæglervirksomheden eller det bestyrelsesmedlem eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, som påbuddet retter sig imod, jf. § 53. Denne klageadgang opretholdes.

Det foreslås imidlertid i stk. 5, at påbud om, at en forsikringsmæglervirksomhed skal afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person eller et påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv, af retssikkerhedsmæssige grunde også kan prøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarlig for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af stk. 5, at forsikringsmæglervirksomheden og den person, som et påbud efter stk. 1-3 retter sig mod, kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.

Det foreslås endvidere, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.

Endvidere foreslås det i stk. 6, at Finanstilsynet får hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.

I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv eller fratræde sin stilling, ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter stk. 5. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet.

Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.

En tilladelse til at udøve forsikringsmægling er en personlig tilladelse, som gives når lovens betingelser er opfyldt. Mange forsikringsmæglervirksomheder drives som enkelmandsvirksomheder, hvor tilladelsen gives til en og samme person. I andre tilfælde er pågældende forsikringsmægler ansat i en forsikringsmæglervirksomhed. Derfor foreslås det i stk. 7, at påbud udstedt i medfør af § 22 a, stk. 1-3, tilsvarende skal finde anvendelse på en forsikringsmægler, der er meddelt tilladelse af Finanstilsynet til at udøve forsikringsmægling i en enkeltmandsvirksomhed og på den, der af Finanstilsynet har tilladelse til at udøve forsikringsmægling som ansat forsikringsmægler. Derimod anses det ikke for påkrævet at påbyde en ansat forsikringsmægler at fratræde sin stilling, når pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, gældssanering eller konkurs, jf. § den foreslåede § 22 a, stk. 1. Dette skyldes, at det ikke er forbundet med nogen økonomisk risiko for forsikringsmæglervirksomheden fortsat at have den pågældende ansat i virksomheden. Derimod kan en fortsat ansættelse være medvirkende til at pågældende kan opretholde en passende livsførelse.

Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder foreslås det, at Finanstilsynet får mulighed for at inddrage tilladelsen til en forsikringsmæglervirksomhed, hvis virksomheden ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person. Endvidere får Finanstilsynet mulighed for at inddrage virksomhedens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud.

Med den foreslåede ændring tilsigtes i vid udstrækning en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 351 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Til nr. 7

Den foreslåede ændring er en konsekvens af § 22 a, jf. lovforslagets § 5, nr. 6, hvorefter Finanstilsynet under visse betingelser kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person eller påbyde et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv.

Forsikringsmæglervirksomheder adskiller sig fra øvrige virksomheder på det finansielle område ved at de ofte drives som enkeltmandsvirksomheder, hvor direktøren og den for forsikringsformidlingen ansvarlige person ofte én og samme person, ligesom der ikke nødvendigvis er en bestyrelse.

For at undgå, at enkeltpersoner pålægges tvangsbøder og for ikke at forskelsbehandle forsikringsmæglervirksomheder alene på grund af valg af selskabskonstruktion, foreslås det, at en forsikringsmæglervirksomhed, der ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, kan pålægges bøde. Forslaget indeholder således ikke hjemmel til at pålægge forsikringsmæglervirksomheden tvangsbøder.

Til § 6

Til nr. 1

Forslaget indeholder en mulighed for, at investeringsforeninger og specialforeninger kan vælge at afholde elektroniske generalforsamlinger. Herved opnås, at flere medlemmer får mulighed for at deltage ved generalforsamlinger. § 21 a henviser til aktieselskabslovens § 65 a, som indeholder reglerne for elektroniske generalforsamlinger i aktieselskaber. De fornødne tilpasninger i forhold til aktieselskabsloven består bl.a. i, at bestemmelserne i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. om vedtægtsændringer finder anvendelse. De adskiller sig fra aktieselskabsloven ved at i foreninger, skal vedtægtsændringer vedtages med mindst 2/3 af de afgivne stemmer, jf. § 23, stk. 1. Det er derudover et krav, at halvdelen af foreningens formue er repræsenteret på generalforsamlingen. Hvis ikke dette er tilfældet, men 2/3 stemmer for forslaget, kan dette vedtages på en ekstraordinær generalforsamling uden hensyn til den repræsenterede formue. Aktieselskabslovens bestemmelse om vedtagelse af vedtægtsændringer kræver såvel 2/3 af de afgivne stemmer som af den repræsenterede stemmeberettigede kapital. Desuden har begrebet ihændehaveraktier ingen betydning for foreninger og deres medlemmer.

Forslaget indebærer, at bestyrelsen - medmindre vedtægterne bestemmer andet - kan beslutte, at der som supplement til en traditionel fysisk generalforsamling gives adgang til, at medlemmer kan deltage elektronisk i generalforsamlingen uden at være fysisk til stede (delvis elektronisk generalforsamling).

Generalforsamlingen kan beslutte, at der i stedet for den traditionelle fysiske generalforsamling alene afholdes elektronisk generalforsamling (fuldstændig elektronisk generalforsamling). Det skal fremgå af generalforsamlingens beslutning, på hvilken måde elektroniske medier finder anvendelse ved afholdelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling. Formuleringen tager højde for, at forslaget skal kunne rumme fremtidige teknologiske udviklinger.

Der stilles ikke krav om, at foreninger, som indfører fuldstændig elektronisk generalforsamling, skal stille nødvendigt udstyr til rådighed for de medlemmer, som ikke selv har adgang hertil. De foreslåede bestemmelser er dog ikke til hinder for, at generalforsamlingen kan beslutte, at foreningen skal stille et sådant udstyr til rådighed for medlemmerne.

Bestyrelsen fastsætter de nærmere krav til de anvendte elektroniske systemer. Indkaldelsen til generalforsamling skal indeholde oplysning herom. Endvidere skal det fremgå af indkaldelsen, hvordan medlemmerne tilmelder sig til elektronisk deltagelse, og hvor de kan finde oplysning om fremgangsmåden i forbindelse med elektronisk deltagelse i generalforsamlingen, hvis dette ikke fremgår af indkaldelsen.

Det en forudsætning for afholdelse af delvis såvel som fuldstændig elektronisk generalforsamling, at foreningens bestyrelse drager omsorg for, at betingelserne for at afvikle generalforsamlingen på betryggende vis er på plads. Med bestemmelsen er det hensigten at præcisere, at der gælder de samme retsgarantier ved en elektronisk generalforsamling som ved en traditionel fysisk generalforsamling. Det anvendte system skal således være indrettet på en sådan måde, at medlemmerne uhindret kan udøve deres forvaltningsmæssige beføjelser på en elektronisk generalforsamling. Det vil sige at kunne deltage i, ytre sig og stemme på generalforsamlingen. Det anvendte system skal tillige på pålidelig vis kunne fastslå, hvilke medlemmer som deltager i generalforsamlingen, hvilken kapital og stemmeret, de repræsenterer, samt resultatet af afstemningerne.

Ved afholdelse af elektronisk generalforsamling - såvel delvis som fuldstændig - er det således bestyrelsens ansvar at drage omsorg for, at generalforsamlingen afvikles på betryggende vis som anført ovenfor. Det overlades til foreningerne selv ud fra en nærmere vurdering af den enkelte forenings behov at fastlægge, hvilke tekniske krav der må stilles til det anvendte system for at opnå fornøden sikkerhed.

Ved en elektronisk generalforsamling skal dirigenten blandt andet forsikre sig om, at det anvendte system lever op til kravene i aktieselskabslovens § 65 a, stk. 4. Med forslaget er der ikke tilsigtet en udvidelse af dirigentens opgaver, men den praktiske udførelse af dirigentens hverv vil ændres som følge af brugen af elektroniske medier. Dirigenten vil i høj grad skulle basere sin ledelse af generalforsamlingen på de tekniske systemer, som registrerer og styrer forbindelsen til de investorer og øvrige personer, der deltager elektronisk i generalforsamlingen.

Det er dirigentens opgave at tage stilling til eventuelle tvivlsspørgsmål i forbindelse med generalforsamlingens afholdelse. Ligesom ved en fysisk generalforsamling er det også ved såvel en delvis som en fuldstændig elektronisk generalforsamling dirigentens opgave at sikre, at der sker en rimelig afvikling af generalforsamlingen. På samme måde som ved en traditionel fysisk generalforsamling kan dirigenten - af hensyn til generalforsamlingens afvikling inden for rimelig tid - afslutte indtegningen af nye talere, hvor dirigenten skønner, at det igangværende emne er ved at være uddebatteret. Imidlertid kan deltagelse i generalforsamlingen via elektroniske medier formentlig i nogle tilfælde føre til øget spørgelyst blandt de pågældende medlemmer. Hertil kommer, at det kan være forbundet med praktiske vanskeligheder for dirigenten at vurdere, hvornår et emne er ved at være uddebatteret, når spørgsmål og debatindlæg indsendes elektronisk, for eksempel via elektronisk post. Dette kan få den konsekvens, at det kan blive vanskeligt at gennemføre generalforsamlingen inden for sædvanlige tidsmæssige rammer.

Der åbnes mulighed for, at generalforsamlingen kan beslutte, at medlemmer, der deltager elektronisk i en generalforsamling, under visse omstændigheder skal stille deres eventuelle spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenter m.v., som skal behandles på den elektroniske generalforsamling, forud for generalforsamlingen inden udløbet af en frist, som fastsættes i vedtægterne. Beslutningen kan træffes med sædvanlig majoritet til vedtægtsændring. De spørgsmål, der tænkes på med den foreslåede bestemmelse, er spørgsmål, som kan stilles på forhånd på baggrund af indkaldelsen og det materiale, der er gjort tilgængeligt for medlemmerne forud for generalforsamlingen. Fremkommer der nye oplysninger ved besvarelsen af spørgsmål, som giver anledning til nye spørgsmål inden eller på generalforsamlingen, kan sådanne spørgsmål ikke afskæres med henvisning til, at spørgsmålene skulle have været stillet inden udløbet af den i vedtægterne fastsatte frist. I øvrigt ændrer en sådan vedtægtsbestemmelse ikke på medlemmernes ret til at stille andre spørgsmål på selve generalforsamlingen.

Til nr. 2

Den foreslåede nye affattelse af § 23, stk. 2, er stort set identisk med aktieselskabslovens regler om majoritetskrav for vedtagelse af beslutning om indførelse af fuldstændig generalforsamling. Forskellen mellem denne bestemmelse og bestemmelsen i aktieselskabslovens § 78, stk. 2, er, at den foreslåede bestemmelse er formuleret, så den klart beskriver, at den kun har betydning for spørgsmålet om fuldstændig elektronisk generalforsamling, mens aktieselskabslovens § 78, stk. 2, også behandler andre elektroniske dokumenter og elektronisk information.

Der foreslås i stk. 2, et særligt minoritetsbeskyttelseskrav, som anvendes i de tilfælde, hvor der træffes beslutning om indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling.

Til vedtagelse af beslutning om indførelse af fuldstændig elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation kræves det efter § 23, stk. 1, at beslutningen skal være tiltrådt af mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Det er derudover et krav, at mindst halvdelen af kapitalen er repræsenteret på generalforsamlingen. Er dette krav ikke opfyldt, men forslaget vedtages med tilstrækkelig majoritet af de tilstedeværende, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, uanset den dér fremmødte kapital. Som en beskyttelse af de medlemmer, der ikke ønsker indførelse af elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation imellem foreningen og medlemmerne, foreslås det i den nye bestemmelse i § 23, stk. 2, at beslutningen kun er gyldig, såfremt medlemmer, som repræsenterer 25 pct. af foreningens samlede stemmeberettigede kapital, ikke stemmer imod beslutningen. Det kræves således, at de aktivt markerer deres modstand ved at stemme imod forslaget. Det er ikke tilstrækkeligt, at de undlader at deltage i generalforsamlingen eller undlader at stemme.

Hensynet bag det foreslåede minoritetsbeskyttelseskrav er, at anvendelse af elektronisk generalforsamling eller elektronisk kommunikation kan medføre store fordele for nogle investorer samtidig med, at anvendelsen af elektroniske medier kan betyde, at andre medlemmer får sværere ved at komme til orde. Ved at kombinere kravet om to tredjedeles flertal med bestemmelsen om et blokerende mindretal opnås der en ekstra beskyttelse af de medlemmer, som måtte være imod forslaget.

Til nr. 3

Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet »pålægges« erstattes med »er pålagt«. Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring er en præcisering, som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger, vedkommende befinder sig.

Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med § 31, stk. 2, nr. 4, hvorefter en person, som har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af bestyrelsen eller direktionen i en forening. En person, der som følge af insolvens, jf. § 31, stk. 2, nr. 2, har måttet fratræde en forening, må derfor påregne, at vedkommende i en periode efter betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet, ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil vil der være tale om en konkret vurdering.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 5

Der er tale om en sproglig korrektion.

Til nr. 6

Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer, der som minimum skal være indeholdt i en årsrapport.

Den foreslåede ændring har ikke til formål at ændre eller udvide omfanget af årsrapportens elementer, men har alene til formål at indføre begrebet årsregnskab, som omfatter de dele af årsrapporten, der efter ændringen i § 65, jf. lovforslagets § 6, nr. 14, skal være omfattet af revision, dvs. resultatopgørelse, balance, noter samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er en del af noterne.

Årsrapporten skal ud over årsregnskabet som minimum indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning samt en revisionspåtegning.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 183, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der er dog ikke et krav om, at årsrapporter for foreninger skal indeholde en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen, fordi foreningerne ikke har nogen egenkapital.

Til nr. 7

Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at revisionen alene skal omfatte årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, men ikke ledelsesberetningen, jf. lovforslagets § 6, nr. 14.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 184, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 8

Der foretages flere ændringer i § 57, stk. 1, hvorfor det har været nødvendigt med en nyaffattelse.

Ændringen af årsrapport til årsregnskab er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 6, nr. 10, hvorefter kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet.

Den foreslåede ændring indebærer, at når ledelsen fremover erklærer sig om det retvisende billede, er det årsregnskabet med de elementer, der er indeholdt heri, erklæringen vedrører.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 10.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i bestemmelsen, således at det bliver et krav, at ledelsen i ledelsespåtegningen skal erklære sig særskilt om indholdet af ledelsesberetningen. Bestemmelsen bliver derved helt parallel til den tilsvarende bestemmelse i § 185, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed. Foreninger udarbejder ikke koncernregnskaber. Derfor indeholder den foreslåede bestemmelse ikke en reference hertil, men derimod til foreningernes afdelinger, som foreningerne skal udarbejde særskilte årsregnskaber for.

Jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 20 og 23.

Til nr. 9

Det foreslås, at eventuelle supplerende beretninger skal indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra gældende lovs retvisende billede, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 6, nr. 10.

Til nr. 10

Det foreslås, at kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet. Det er disse dele af årsrapporten, der i lovforslagets § 6, nr. 14, foreslås underkastet revision. Disse dele skal samlet set give et retvisende billede. Det foreslås således, at kravet om et retvisende billede ikke længere skal omfatte ledelsesberetningen, der til gengæld skal leve op til kravet om en retvisende redegørelse, jf. lovforslagets § 6, nr. 8.

Ledelsesberetningen må således ikke indeholde oplysninger, der er i strid med årsregnskabet. Herudover skal oplysningerne i ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens generelle kvalitetskrav, jf. forslagets § 6, nr. 13, herunder bl.a. kravene om pålidelighed og neutralitet. Ledelsesberetningen må således ikke give et forkert billede af virksomheden, f.eks. en ensidig positiv fremstilling.

Til nr. 11

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i § 58, stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 10.

Til nr. 12

Der er tale om en præcisering af, at det krav, der henvises til i stk. 1, er kravet om et retvisende billede.

Til nr. 13

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i § 57, stk. 2, og § 58, stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 9 og 10.

Til nr. 14

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at revisionspligten ikke længere omfatter ledelsesberetningen. Efter forslaget skal revisor dog gennemlæse ledelsesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om, hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet. Dette er i overensstemmelse med kravet til revision i forhold til ledelsesberetningen i medfør af 4. selskabsdirektiv (78/660/EØF).

Til nr. 15

Det foreslås at indsætte en bestemmelse i § 113, stk. 3, så fåmandsforeninger ved at ændre vedtægterne, kan omdannes til professionelle foreninger. Nøjes foreningen med at ændre navn og formål, ændrer foreningen ikke skattemæssig status. Ændringer af så begrænset omfang får ingen skattemæssige konsekvenser for foreningen eller dens medlemmer. Ved videregående ændringer kan situationen blive en anden. Hvis foreningen f. eks. foretager ændringer, der betyder, at den fra f.eks. at skulle behandles skattemæssigt som en kontoførende forening i stedet skattemæssigt skal behandles som en udloddende forening, skal der foretages afsluttende opgør i anledning af ændringerne, jf. § 19 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende foreninger. For vidtgående ændringer i vedtægterne kan altså alt efter de nærmere omstændigheder betyde, at der ikke sker skattemæssig indtræden.

§ 7 i lov nr. 397 af 30. april 2007 om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og forskellige andre love (Professionelle foreninger) fastsætter en fremgangsmåde, som fåmandsforeninger hidtil har skullet anvende, når de omdannes til professionelle foreninger. I omdannelsen indgår, at den professionelle forening skal stiftes som en ny selvstændig fortsættende forening, inden fåmandsforeningen nedlægges. Denne beslutning skulle træffes senest den 30. juni 2008. Den fortsættende forening opnår universalsuccession, det vil sige, at den kan omdanne sig uden kreditorernes samtykke.

Det har vist sig, at fremgangsmåden i § 7 har utilsigtede skattemæssige konsekvenser for foreningerne. De foreslåede ændringer betyder, at de fåmandsforeninger, der ønsker at ændre deres status fra fåmandsforening til professionel forening kan nøjes med at ændre deres navn og formålsbestemmelse i deres vedtægter og eventuelle justeringer som følge heraf.

Skatteministeriet har oplyst følgende om den skattemæssige behandling:

Princippet om universalsuccession i § 7 i lov nr. 397 af 30. april 2007 omfatter ikke de skatteretlige regler. Efter § 7, stk. 1, er den fortsættende forening en ny selvstændig juridisk person, der skal være stiftet inden den hidtidige fåmandsforening ophører. Skatteretligt får dette som konsekvens, at den hidtidige fåmandsforening anses for at ophøre i forbindelse med, at den overdrager samtlige sine midler til den professionelle forening. Endvidere anses et vederlag svarende til værdien af det overdragne for udloddet til medlemmerne fra den ophørende forening og derefter indskudt i den fortsættende forening.

Hvis medlemmerne af fåmandsforeningen er indkomstskattepligtige kan det få utilsigtede skatteretlige konsekvenser at anvende § 7. Det afsluttende opgør udløser skat som ved afståelse. Til gengæld begynder opgørelserne forfra i den fortsættende forening uden nogen tilknytning til opgørelserne i den ophørende forening. Den fortsættende forenings aktiver anses for anskaffede ved omdannelsen.

Dette får selvstændig betydning for opgørelserne af medlemmernes urealiserede avancer i en fortsættende forening, der efter skattelovgivningen er kontoførende.

Endvidere får det selvstændig betydning for opgørelsen af udlodningspligtige beløb i en fortsættende forening, der efter skattelovgivningen er udloddende.

Det får også selvstændig betydning for investeringsbeviserne i en udloddende forening. I en fortsættende udloddende forening skal investeringsbeviserne nemlig anses for anskaffet ved omdannelsen. Opgørelse af avance ved evt. salg af beviserne i foreningen skal tage sit udgangspunkt i anskaffelsessummen for beviserne i den nye fortsættende forening. Man tager derimod ikke udgangspunkt i sælgers anskaffelsessum for beviserne i den gamle, nu ophørte, forening.

Skatteretligt sammenfatter man ofte de beskrevne situationer som tilfælde, hvor der ikke sker indtræden.

Den manglende indtræden betyder, at det kan være uhensigtsmæssigt at anvende den gældende § 7, stk. 1, ved omdannelse fra fåmandsforening til professionel forening. Det foreslås derfor, at ændring til professionel forening fremover skal ske på en anden måde, således at der ikke opstår en ny juridisk person.

De tilfælde, der er omfattet af § 7, stk. 1, må ikke forveksles med overflytning af afdelinger i investeringsforeninger og specialforeninger, der omtales i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger § 78, stk. 5. I sidstnævnte situation sker der det, at en afdeling uden at ændre skattemæssig status og uden at ændre medlemskreds flytter fra en forening til en anden forening, i hvilken den fortsætter som selvstændig afdeling. Afdelingen er den skattemæssige enhed, og som følge heraf udløser flytningen ikke skattemæssige konsekvenser.

Professionelle foreninger er investeringsforeninger i skattekontrollovens forstand.

Til nr. 16

Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og standarder forpligtet til løbende at påse, at medlemmer af en investeringsforening eller specialforenings direktion og bestyrelse lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre, at disse krav overholdes.

Efter de gældende regler kan Finanstilsynet kræve, at foreningen afsætter en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 31. Efterkommer foreningen ikke Finanstilsynets påbud om at afsætte direktøren, er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed at inddrage den pågældende forenings tilladelse til at drive virksomhed i medfør af § 121, stk. 2.

Opfylder et bestyrelsesmedlem ikke kravene til egnethed og hæderlighed i § 31, og nedlægger vedkommende ikke af egen drift sit hverv, er Finanstilsynets eneste reaktionsmulighed at inddrage den pågældende forenings tilladelse til at drive virksomhed, jf. § 81, stk. 2, nr. 2.

Med den nye affattelse af § 121 vil Finanstilsynet fortsat kunne påbyde en forening at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af bestemmelsens stk. 1. Efterkommer investeringsforeningen ikke påbuddet, præciseres det i § 133, stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 18, at Finanstilsynets generelle hjemmel til at pålægge tvangsbøder også finder anvendelse i situationer, hvor en forening ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør. Hermed får Finanstilsynet et bedre tvangsmiddel til at sikre et hurtigt og effektivt indgreb end blot muligheden for at inddrage foreningens tilladelse.

Finanstilsynet får endvidere mulighed for at gribe ind direkte over for bestyrelsesmedlemmer i foreninger, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, ved at påbyde vedkommende at nedlægge sit hverv. Dette vil være mindre indgribende over for foreningen og dens fortsatte drift end at inddrage foreningens tilladelse. Efterlever bestyrelsesmedlemmet ikke et påbud udstedt af Finanstilsynet, straffes vedkommende med bøde, jf. § 132, stk. 2, jf. lovforslagets § 6, nr. 17.

Det er forventningen, at foreningen selv griber ind over for den direktør eller det bestyrelsesmedlem, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride stillingen eller hvervet. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor foreningen mod forventning ikke selv har afsat den pågældende direktør, eller det pågældende bestyrelsesmedlem ikke har nedlagt sit hverv.

Inden Finanstilsynet påbyder en forening at afsætte en direktør eller påbyder et bestyrelsesmedlem at nedlægge sit hverv, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af foreningen og af det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig mod. I den fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 117.

Det foreslåede stk. 1, vedrører den situation, hvor en direktør ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 31, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Stk. 1 angår endvidere de øvrige situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 31, stk. 2, nr. 2-4. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført foreningen tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor personen har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis.

Stk. 2 giver Finanstilsynet mulighed for at meddele et påbud direkte til et bestyrelsesmedlem i de tilsvarende situationer, som er angivet i stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde en forening midlertidigt at fjerne en direktør eller påbyde et bestyrelsesmedlem midlertidigt at nedlægge sit hverv allerede fra det tidspunkt, hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst tiltale mod den pågældende.

Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til foreningen, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for et ledelsesmedlem på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører foreningen skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at det pågældende ledelsesmedlem har begået et strafbart forhold.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 3, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør eller bestyrelsesmedlem i en forening, hvor denne midlertidigt er fjernet fra foreningens ledelse, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.

Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethed og hæderlighed i § 31, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.

Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til foreningen, jf. stk. 1, eller et påbud direkte til personen, jf. stk. 2, og den som påbuddet retter sig imod forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. stk. 5. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.

Det foreslåede stk. 4 bestemmer, at det skal angives i påbud udstedt i medfør af stk. 2, som følge af en vurdering efter § 31, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, hvor længe påbuddet finder anvendelse. Man vil således ikke kunne forvente, at man straks efter afslutningen af en konkurs eller en gældssanering på ny kan anses for at opfylde kravene til egnethed og hæderlighed. Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe påbuddet skal gælde. Varigheden kan ansættes fra 1 til 5 år eller indtil videre. Reglen er i overensstemmelse med øvrige regler om rettighedsfortabelse, jf. fx næringslovens § 7 b.

Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af foreningen eller det bestyrelsesmedlem, som påbuddet retter sig imod, jf. § 131. Denne klageadgang opretholdes.

Det foreslås i stk. 5, at påbud om, at en forening skal afsætte en direktør eller et påbud om, at et bestyrelsesmedlem skal nedlægge sit hverv af retssikkerhedsmæssige grunde også kan prøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarlig for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af stk. 5, at foreningen og det bestyrelsesmedlem, som et påbud retter sig mod, kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.

Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.

Endvidere foreslås det i stk. 6, at Finanstilsynet får hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.

I tilfælde hvor en person, som er blevet påbudt at nedlægge sit hverv eller fratræde sin stilling, ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter stk. 5. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet.

Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til enhver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.

I medfør af det foreslåede § 133, stk. 1, jf. lovforslagets § 6, nr. 18, vil Finanstilsynet kunne pålægge en forening, som ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør i henhold til stk. 1 og 3, 1. pkt., tvangsbøder indtil dette sker.

I medfør af det foreslåede § 132, stk. 2, jf. lovforslagets § 6, nr. 17, straffes et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud udstedt af Finanstilsynet i henhold til stk. 2 og stk. 3, 3. pkt., med bøde.

Foruden de ovenfor nævnte sanktionsmuligheder foreslås det i stk. 7, at Finanstilsynet fortsat får mulighed at inddrage tilladelsen til en forening, hvis den ikke efterkommer et påbud om at afsætte en direktør. Endvidere vil Finanstilsynet fortsat have mulighed for at inddrage virksomhedens tilladelse, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et af Finanstilsynet udstedt påbud.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 351 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Til nr. 17

Den foreslåede ændring er en konsekvens af § 121, jf. lovforslagets § 6, nr. 16, hvorefter Finanstilsynet under visse betingelser kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv. Baggrunden for den foreslåede ændring er, at det er det pågældende bestyrelsesmedlem, der skal straffes personligt for overtrædelser af lovgivningen.

Der henvises i den forbindelse til, at adgangen til at pålægge foreningen strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel er ophævet.

Til nr. 18

Finanstilsynet har efter det gældende § 133, stk. 1, en generel hjemmel til at pålægge bl.a. ledelsen i en forening tvangsbøder, såfremt ledelsen undlader i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven påhviler den.

§ 133, stk. 1, foreslås ændret, således at Finanstilsynet også får adgang til at pålægge foreningen som sådan tvangsbøder, hvis den undlader at efterkomme et påbud i henhold til § 121, stk. 1 og 3, 1. pkt., jf. lovforslagets § 6, nr. 16, om at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 31.

Til nr. 19 og 20

Der er tale om sproglige præciseringer.

Til § 7

Til nr. 1

Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet »pålægges« erstattes med »er pålagt«. Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes en anvendelse svarende til § 64, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en præcisering, som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger, vedkommende befinder sig.

Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med § 23 a, stk. 2, nr. 4, hvorefter en person, som har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af bestyrelsen eller direktionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. En person, der som følge af insolvens, har måttet fratræde sit hverv eller sin stilling hos Arbejdsmarkedets Tillægspension efter § 23 a, stk. 2, nr. 2, må derfor påregne, at vedkommende i en periode efter betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet, ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil vil der være tale om en konkret vurdering.

Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes en anvendelse svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 3

Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer, der som minimum skal være indeholdt i en årsrapport.

Den foreslåede ændring har ikke til formål at ændre eller udvide omfanget af årsrapportens elementer, men har alene til formål at indføre begrebet årsregnskab, som omfatter de dele af årsrapporten, der efter ændringen i § 25 k, jf. lovforslagets § 7, nr. 11, skal være omfattet af revision, dvs. resultatopgørelse, balance, noter samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er en del af noterne.

Årsrapporten skal ud over årsregnskabet som minimum indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning samt en revisionspåtegning.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 183, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der er dog ikke et krav om, at årsrapporter for Arbejdsmarkedets Tillægspension skal indeholde en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen, fordi Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke har nogen egenkapital.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at revisionen alene skal omfatte årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, men ikke ledelsesberetningen, jf. lovforslagets § 7, nr. 11.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 184, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 5

Der foretages flere ændringer i § 25 c, stk. 1, hvorfor det har været nødvendigt med en nyaffattelse.

Ændringen af årsrapport til årsregnskab er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 7, nr. 7, hvorefter kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.

Den foreslåede ændring indebærer, at når ledelsen fremover erklærer sig om det retvisende billede, er det årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, med de elementer, der er indeholdt heri, erklæringen vedrører.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 7.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i bestemmelsen, således at det bliver et krav, at ledelsen i ledelsespåtegningen skal erklære sig særskilt om indholdet af ledelsesberetningen. Bestemmelsen bliver derved helt parallel til den tilsvarende bestemmelse i § 185, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 20 og 21.

Til nr. 6

Det foreslås, at eventuelle supplerende beretninger skal indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra gældende lovs retvisende billede, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 7.

Til nr. 7

Det foreslås, at kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Det er disse dele af årsrapporten, der i lovforslagets § 7, nr. 11, foreslås underkastet revision. Disse dele skal samlet set give et retvisende billede. Det foreslås således, at kravet om et retvisende billede ikke længere skal omfatte ledelsesberetningen, der til gengæld skal leve op til kravet om en retvisende redegørelse, jf. lovforslagets § 7, nr. 6.

Ledelsesberetningen må således ikke indeholde oplysninger, der er i strid med årsregnskabet eller koncernregnskabet. Herudover skal oplysningerne i ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens generelle kvalitetskrav, jf. forslagets § 7, nr. 10, herunder bl.a. kravene om pålidelighed og neutralitet. Ledelsesberetningen må således ikke give et forkert billede af virksomheden, f.eks. en ensidig positiv fremstilling.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i § 25 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 7, nr. 7.

Til nr. 9

Der er tale om en præcisering af, at det krav, der henvises til i stk. 1, er kravet om et retvisende billede.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i § 25 c, stk. 2, og § 25 d, stk. 1, jf. lovforslagets § 7, nr. 6 og 7.

Til nr. 11

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at revisionspligten ikke længere omfatter ledelsesberetningen. Efter forslaget skal revisor dog gennemlæse ledelsesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om, hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Dette er i overensstemmelse med kravet til revision i forhold til ledelsesberetningen i medfør af 4. selskabsdirektiv (78/660/EØF).

Til nr. 12

Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og standarder forpligtet til løbende at påse, at medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre, at disse krav overholdes.

Efter de nugældende regler kan Finanstilsynet kræve, at Arbejdsmarkedets Tillægspension afsætter en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 23 a.

Med den nye affattelse af § 27 vil Finanstilsynet fortsat kunne påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af bestemmelsens stk. 4. Efterkommer Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke påbuddet kan Arbejdsmarkedets Tillægspension straffes med bøde, jf. § 32 a, stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 7, nr. 13.

Samtidig indføres der, som noget nyt, også mulighed for, at der kan gribes ind over for et bestyrelsesmedlem, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finder Finanstilsynet ikke, at et bestyrelsesmedlem lever op til kravene i § 23 a, stk. 2, jf. det foreslåede § 27, stk. 8, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren herom. Det er herefter beskæftigelsesministeren, som beslutter, hvad der videre skal ske i sagen.

Det er forventningen, at Arbejdsmarkedets Tillægspension selv griber ind over for den direktør, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride sin stilling. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Tillægspension mod forventning ikke selv har afsat direktøren.

Inden Finanstilsynet påbyder Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte en direktør, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af direktøren og af Arbejdsmarkedets Tillægspension. I den fase vil bestyrelsen have mulighed for af egen drift at afsætte direktøren. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 27, stk. 2.

Det foreslåede stk. 4, vedrører den situation, hvor en direktør ikke længere opfylder kravene til hæderlighed i § 23 a, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sin stilling på forsvarlig vis.

Stk. 4 angår endvidere de øvrige situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 23 a, stk. 2, nr. 2-4. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført Arbejdsmarkedets Tillægspension tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor direktøren har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sin stilling på forsvarlig vis.

Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension midlertidigt at fjerne en direktør, allerede fra det tidspunkt hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst tiltale mod den pågældende.

Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til Arbejdsmarkedets Tillægspension, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for en direktør på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører Arbejdsmarkedets Tillægspension skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at direktøren har begået et strafbart forhold.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 5, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension i sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjernet fra ledelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.

Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethed og hæderlighed i § 23 a, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.

Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. stk. 4, og den som påbuddet retter sig imod forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. stk. 6. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.

Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den direktør, som påbuddet retter sig imod, jf. § 27 e. Denne klageadgang opretholdes.

Det foreslås i stk. 6, at påbud om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal afsætte direktøren, af retssikkerhedsmæssige grunde også kan prøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarligt for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af stk. 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og den direktør, som et påbud efter stk. 4 og 5 retter sig mod, kan forlange, at tilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.

Det foreslås endvidere, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende kan forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.

Endvidere foreslås det i stk. 7, at Finanstilsynet får hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.

I tilfælde, hvor en direktør, som er blevet påbudt at fratræde sin stilling, ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse, som efter stk. 6. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet.

Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.

I medfør af den foreslåede ændring af § 32 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 7, nr. 13, straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension med bøde, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud udstedt af Finanstilsynet.

Da bestyrelsesmedlemmerne i Arbejdsmarkedets Tillægspension udpeges af beskæftigelsesministeren efter indstilling, indføres der ikke samme sanktionsmuligheder over for bestyrelsesmedlemmer i Arbejdsmarkedets Tillægspension, som ikke længere opfylder betingelserne i § 23 a, stk. 2, som for bestyrelsesmedlemmer i øvrige finansielle virksomheder. Finanstilsynet tillægges således ikke kompetence til at rette et påbud direkte til Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelsesmedlemmer.

Det foreslås i stedet i stk. 8, at Finanstilsynet underretter beskæftigelsesministeren, såfremt et bestyrelsesmedlem ikke længere lever op til kravene om hæderlighed. Det er herefter beskæftigelsesministerens afgørelse, om pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv.

Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes en anvendelse svarende til § 351 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Endvidere foreslås det i stk. 9, at Finanstilsynet skal underrette beskæftigelsesministeren samtidig med, at Finanstilsynet udsteder et påbud eller indbringer et påbud for domstolene. Denne pligtmæssige orientering af beskæftigelsesministeren skal ses i sammenhæng med, at det er beskæftigelsesministeren som har kompetencen til at udpege bestyrelsen.

Til nr. 13

De foreslåede ændringer er en konsekvens af § 27, jf. lovforslagets § 7, nr. 12, hvorefter Finanstilsynet under visse betingelser kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte en direktør. Bestemmelsen skal sikre, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions kan straffes med bøde, hvis denne ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet.

I modsætning til - hvad der foreslås at gælde i de øvrige finansielle love - indeholder forslaget ikke en hjemmel for Finanstilsynet til at anvende tvangsbøder, såfremt Arbejdsmarkedets Tillægspension undlader at afsætte en direktør, som ikke længere er egnet og hæderlig. Dette skal ses i sammenhæng med, at Finanstilsynet jf. § 27, stk. 9, jf. lovforslagets § 7, nr. 12, har pligt til at underrette beskæftigelsesministeren, når Finanstilsynet udsteder et påbud til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Til § 8

Til nr. 1

Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet »pålægges« erstattes med »er pålagt«. Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes en anvendelse svarende til § 64, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en præcisering, som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger, vedkommende befinder sig.

Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med § 4 a, stk. 2, nr. 4, hvorefter en person, som har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis, ikke kan være medlem af bestyrelsen eller direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. En person, der som følge af insolvens, jf. § 4 a, stk. 2, nr. 2, har måttet fratræde sit hverv eller sin stilling, må derfor påregne, at vedkommende i en periode efter betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet, ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil vil der være tale om en konkret vurdering.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 3

Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer, der som minimum skal være indeholdt i en årsrapport.

Den foreslåede ændring har ikke til formål at ændre eller udvide omfanget af årsrapportens elementer, men har alene til formål at indføre begrebet årsregnskab, som omfatter de dele af årsrapporten, der efter ændringen i § 8 j, jf. lovforslagets § 8, nr. 11, skal være omfattet af revision, dvs. resultatopgørelse, balance, noter samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er en del af noterne.

Årsrapporten skal ud over årsregnskabet som minimum indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning samt en revisionspåtegning.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 183, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der er dog ikke et krav om, at årsrapporter for Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal indeholde en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen, fordi Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke har nogen egenkapital.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at revisionen alene skal omfatte årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, men ikke ledelsesberetningen, jf. lovforslagets § 8, nr. 11.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 184, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 5

Der foretages flere ændringer i § 8 b, stk. 1, hvorfor det har været nødvendigt med en nyaffattelse.

Ændringen af årsrapport til årsregnskab i nr. 2 er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 8, nr. 7, hvorefter kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.

Den foreslåede ændring indebærer, at når ledelsen fremover erklærer sig om det retvisende billede, er det årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, med de elementer, der er indeholdt heri, erklæringen vedrører.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 7.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i bestemmelsen, således at det bliver et krav, at ledelsen i ledelsespåtegningen skal erklære sig særskilt om indholdet af ledelsesberetningen, da erklæringen i nr. 2 ikke længere omfatter ledelsesberetningen. Bestemmelsen bliver derved helt parallel til den tilsvarende bestemmelse i § 185, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 20 og 21.

Til nr. 6

Det foreslås, at eventuelle supplerende beretninger skal indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra gældende lovs retvisende billede, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 8, nr. 7.

Til nr. 7

Det foreslås, at kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Det er disse dele af årsrapporten, der i lovforslagets § 8, nr. 11, foreslås underkastet revision. Disse dele skal samlet set give et retvisende billede. Det foreslås således, at kravet om et retvisende billede ikke længere skal omfatte ledelsesberetningen, der til gengæld skal leve op til kravet om en retvisende redegørelse, jf. lovforslagets § 8, nr. 5.

Ledelsesberetningen må således ikke indeholde oplysninger, der er i strid med årsregnskabet eller koncernregnskabet. Herudover skal oplysningerne i ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens generelle kvalitetskrav, jf. forslagets § 8, nr. 10, herunder bl.a. kravene om pålidelighed og neutralitet. Ledelsesberetningen må således ikke give et forkert billede af virksomheden, f.eks. en ensidig positiv fremstilling.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i § 8 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 8, nr. 7.

Til nr. 9

Der er tale om en præcisering af, at det krav, der henvises til i stk. 1, er kravet om et retvisende billede.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i § 8 b, stk. 2, og § 8 c, stk. 1, jf. lovforslagets § 8, nr. 6 og 7.

Til nr. 11

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at revisionspligten ikke længere omfatter ledelsesberetningen. Efter forslaget skal revisor dog gennemlæse ledelsesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om, hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Dette er i overensstemmelse med kravet til revision i forhold til ledelsesberetningen i medfør af 4. selskabsdirektiv (78/660/EØF).

Til nr. 12

Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og standarder forpligtet til løbende at påse, at medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre, at disse krav overholdes.

Efter de nugældende regler kan Finanstilsynet kræve, at bestyrelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond afsætter en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 4 a.

Med den nye affattelse af § 10 vil Finanstilsynet fortsat kunne påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af bestemmelsens stk. 4. Efterkommer Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke påbuddet, kan Lønmodtagernes Dyrtidsfond straffes med bøde, jf. § 14 a, stk. 1, 4. pkt., jf. lovforslagets § 8, nr. 14.

Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 4 a, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren afhængig af, hvem det pågældende bestyrelsesmedlem er udpeget af. Beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Dette fremgår af bemærkningerne til § 4 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond og er allerede gældende praksis. Det foreslås med stk. 8, at denne praksis lovfæstes.

Det er forventningen, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv griber ind over for den direktør, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride sin stilling. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor Lønmodtagernes Dyrtidsfond mod forventning ikke selv har afsat direktøren.

Inden Finanstilsynet påbyder Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en direktør, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af direktøren og af Lønmodtagernes Dyrtidsfond. I den fase vil Lønmodtagernes Dyrtidsfond have mulighed for af egen drift at afsætte direktøren. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen om påbuddet, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter, jf. § 345, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. denne lovs § 10, stk. 2.

Det foreslåede stk. 4 vedrører den situation, hvor en direktør ikke længere opfylder kravene til hæderlighed i § 4 a, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sin stilling på forsvarlig vis.

Stk. 4 angår endvidere de øvrige situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 4 a, stk. 2-4. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført Lønmodtagernes Dyrtidsfond tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor direktøren har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sin stilling på forsvarlig vis.

Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond midlertidigt at fjerne en direktør allerede fra det tidspunkt hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst tiltale mod den pågældende.

Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for en direktør på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører Lønmodtagernes Dyrtidsfond skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at direktøren har begået et strafbart forhold.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 5, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvor denne midlertidigt er fjernet fra ledelsen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.

Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethed og hæderlighed i § 4 a, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.

Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. stk. 4, og denne forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. stk. 6. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.

Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller direktøren, som påbuddet retter sig imod, jf. § 10 e. Denne klageadgang opretholdes.

Det foreslås i stk. 6, at påbud om, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal afsætte direktøren, af retssikkerhedsmæssige grunde også kan prøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarligt for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af stk. 6, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den direktør, som et påbud efter stk. 4 og 5 retter sig mod, kan forlange, at tilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.

Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende kan forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.

Endvidere foreslås det i stk. 7, at Finanstilsynet får hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.

I tilfælde hvor en direktør, som er blevet påbudt at fratræde sin stilling, ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter stk. 6. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet.

Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til en hver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.

I medfør af den foreslåede ændring af § 14 a, stk. 1, jf. lovforslagets § 8, nr. 14, straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond med bøde, hvis denne ikke efterkommer et påbud udstedt af Finanstilsynet.

Da bestyrelsesmedlemmerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke er repræsentanter for en ejerkreds, men enten er lønmodtagerrepræsentanter i Arbejdsmarkedets Tillægspension eller er udpeget af finansministeren, indføres der ikke samme sanktionsmuligheder over for bestyrelsesmedlemmer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som ikke længere opfylder betingelserne i § 4 a, stk. 2, som for bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder. Finanstilsynet tillægges således ikke kompetence til at rette et påbud direkte til bestyrelsesmedlemmer i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke længere lever op til kravene om hæderlighed, underretter Finanstilsynet, jf. stk. 8, beskæftigelsesministeren eller finansministeren herom, afhængig af hvilken minister, der oprindeligt har udpeget medlemmet. Det er herefter op til den pågældende minister at afgøre, om bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.

Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes en anvendelse, som i vid udstrækning svarer til § 351 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Det foreslås i stk. 9, at Finanstilsynet skal underrette beskæftigelsesministeren samtidig med, at Finanstilsynet udsteder et påbud eller indbringer et påbud for domstolene. Denne pligtmæssige orientering af beskæftigelsesministeren skal ses i sammenhæng med, at det er denne minister, som har kompetence til at udpege bestyrelsen.

Til nr. 13 og 14

Den foreslåede ændring er en konsekvens af de foreslåede § 10, stk. 4-6, jf. lovforslagets § 8, nr. 12, hvorefter Finanstilsynet under visse betingelser kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte en direktør. Bestemmelsen skal sikre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond straffes med bøde, hvis denne ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet.

I modsætning til hvad der foreslås at gælde i de øvrige finansielle love, indeholder forslaget ikke en hjemmel for Finanstilsynet til at anvende tvangsbøder, såfremt Lønmodtagernes Dyrtidsfond undlader at afsætte en direktør, som ikke længere er egnet og hæderlig. Dette skal ses i sammenhæng med, at Finanstilsynet jf. § 10, stk. 9, jf. lovforslagets § 8, nr. 12, har pligt til at underrette beskæftigelsesministeren, når Finanstilsynet udsteder et påbud til Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Til § 9

Til nr. 1

Der foreslås en sproglig præcisering, hvor ordet »pålægges« erstattes med »er pålagt«. Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes en anvendelse svarende til § 64, stk. 2, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en præcisering, som skal sikre, at personer, der har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning eller under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, bliver omfattet af bestemmelsen, uanset på hvilket stadium i betalingsstandsningen eller de respektive insolvensbehandlinger, vedkommende befinder sig.

Bestemmelsen skal som hidtil ses i sammenhæng med § 62, stk. 2, nr. 4, hvorefter en person, som har udvist en sådan adfærd, at der er grund til at antage, at vedkommende ikke kan varetage sit hverv eller sin stilling på forsvarlig vis, ikke kan være direktør eller bestyrelsesmedlem i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. En person, der som følge af insolvens, jf. § 62, stk. 2, nr. 2, har måttet fratræde sin stilling, må derfor påregne, at vedkommende i en periode efter betalingsstandsningen eller insolvensforløbet er afsluttet, ikke vil kunne godkendes som egnet og hæderlig. Som hidtil vil der være tale om en konkret vurdering.

Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes en anvendelse svarende til § 64, stk. 2, nr. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 8.

Til nr. 3

Bestemmelsen fastslår, hvilke elementer, der som minimum skal være indeholdt i en årsrapport.

Den foreslåede ændring har ikke til formål at ændre eller udvide omfanget af årsrapportens elementer, men har alene til formål at indføre begrebet årsregnskab, som omfatter de dele af årsrapporten, der efter ændringen i § 65 i, jf. lovforslagets § 9, nr. 11, skal være omfattet af revision, dvs. resultatopgørelse, balance, noter samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Redegørelse for anvendt regnskabspraksis er en del af noterne.

Årsrapporten skal ud over årsregnskabet som minimum indeholde en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning samt en revisionspåtegning.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 183, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 17. Der er dog ikke et krav om, at årsrapporter for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal indeholde en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen, fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke har nogen egenkapital.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af forslaget om, at revisionen alene skal omfatte årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, men ikke ledelsesberetningen, jf. lovforslagets § 9, nr. 11.

Med den foreslåede ændring tilsigtes en anvendelse af bestemmelsen svarende til § 184, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 19.

Til nr. 5

Der foretages flere ændringer i § 65 a, stk. 1, hvorfor det har været nødvendigt med en nyaffattelse.

Ændringen i nr. 2 af årsrapport til årsregnskab er en konsekvens af den foreslåede ændring i § 9, nr. 7, hvorefter kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.

Den foreslåede ændring indebærer, at når ledelsen fremover erklærer sig om det retvisende billede, er det årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab, med de elementer, der er indeholdt heri, erklæringen vedrører.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 9, nr. 7.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 3 i bestemmelsen, således at det bliver et krav, at ledelsen i ledelsespåtegningen skal erklære sig særskilt om indholdet af ledelsesberetningen. Bestemmelsen bliver derved helt parallel til den tilsvarende bestemmelse i § 185, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed.

Jf. i øvrigt bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 20 og 21.

Til nr. 6

Det foreslås, at eventuelle supplerende beretninger skal indeholde en retvisende redegørelse til forskel fra gældende lovs retvisende billede, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 9, nr. 7.

Til nr. 7

Det foreslås, at kravet om et retvisende billede skal være opfyldt for årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Det er disse dele af årsrapporten, der i lovforslagets § 9, nr. 11, foreslås underkastet revision. Disse dele skal samlet set give et retvisende billede. Det foreslås således, at kravet om et retvisende billede ikke længere skal omfatte ledelsesberetningen, der til gengæld skal leve op til kravet om en retvisende redegørelse, jf. lovforslagets § 9, nr. 5.

Ledelsesberetningen må således ikke indeholde oplysninger, der er i strid med årsregnskabet eller koncernregnskabet. Herudover skal oplysningerne i ledelsesberetningen som hidtil leve op til lovens generelle kvalitetskrav, jf. forslagets § 9, nr. 10, herunder bl.a. kravene om pålidelighed og neutralitet. Ledelsesberetningen må således ikke give et forkert billede af virksomheden, f.eks. en ensidig positiv fremstilling.

Til nr. 8

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringen i § 65 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 9, nr. 7.

Til nr. 9

Der er tale om en præcisering af, at det krav, der henvises til i stk. 1, er kravet om et retvisende billede.

Til nr. 10

Den foreslåede ændring er en konsekvens af ændringerne i § 65 a, stk. 2, og § 65 b, stk. 1, jf. lovforslagets § 9, nr. 6 og 7.

Til nr. 11

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at revisionspligten ikke længere omfatter ledelsesberetningen. Efter forslaget skal revisor dog gennemlæse ledelsesberetningen med henblik på at afgive en udtalelse om, hvorvidt denne er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab. Dette er i overensstemmelse med kravet til revision i forhold til ledelsesberetningen i medfør af 4. selskabsdirektiv (78/660/EØF).

Til nr. 12

Finanstilsynet er efter en række EU-direktiver og standarder forpligtet til løbende at påse, at medlemmer af finansielle virksomheders direktion og bestyrelse lever op til krav om egnethed og hæderlighed. Finanstilsynet er ligeledes forpligtet til at have passende midler til at sikre, at disse krav overholdes.

Efter de nugældende regler kan Finanstilsynet kræve, at bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring afsætter en direktør, der ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 62.

Med den nye affattelse af § 71 vil Finanstilsynet fortsat kunne påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte en direktør, som ikke længere opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Dette fremgår af bestemmelsens stk. 4. Efterkommer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke påbuddet, kan Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring straffes med bøde, jf. § 71, stk. 10.

Samtidig indføres der, som noget nyt, også mulighed for, at der gribes ind over for et bestyrelsesmedlem, som ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, underretter Finanstilsynet den organisation, der har udpeget bestyrelsesmedlemmet, herom. Organisationen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv, jf. § 71, stk. 8.

Det er forventningen, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv griber ind over for den direktør, der ikke længere viser sig at være egnet og hæderlig til at bestride sin stilling. Finanstilsynets indgrebsmuligheder skal derfor alene anvendes i de ganske særlige tilfælde, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring mod forventning ikke selv har afsat direktøren.

Inden Finanstilsynet påbyder Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte en direktør, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af direktøren og af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring. I den fase vil Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring således have mulighed for af egen drift at afsætte en direktør. Forinden Finanstilsynet træffer afgørelse i sagen, forelægges spørgsmålet for Det Finansielle Virksomhedsråd, som træffer afgørelser i tilsynssager af principiel karakter, jf. lov om finansiel virksomhed § 345, stk. 2, nr. 1, jf. denne lovs § 71, stk. 2.

Det foreslåede stk. 4 vedrører den situation, hvor en direktør ikke længere opfylder kravene til hæderlighed i § 62, stk. 2, nr. 1, fordi vedkommende er blevet pålagt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, og der som følge heraf er risiko for, at vedkommende ikke længere kan varetage sin stilling på forsvarlig vis.

Stk. 4 angår endvidere de øvrige situationer, hvor en direktør ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed i § 62, stk. 2, nr. 2-4. Det drejer sig om de tilfælde, hvor vedkommende tages under insolvensbehandling eller gældssanering, eller hvor vedkommendes økonomiske situation eller selskaber, som den pågældende har eller deltager i driften af, har påført Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring tab eller risiko for tab. Det samme gælder situationer, hvor direktøren har udvist en adfærd, hvorefter det må antages, at den pågældende ikke kan varetage sin stilling på forsvarlig vis.

Det foreslås i stk. 5, at Finanstilsynet får mulighed for at påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring midlertidigt at fjerne en direktør, allerede fra det tidspunkt hvor tiltale er rejst, og indtil straffesagen er afsluttet. Det er en forudsætning for udstedelse af et påbud efter stk. 3, at der er rejst tiltale mod den pågældende.

Det tager i de fleste tilfælde lang tid, inden et strafansvar bliver pålagt. Imidlertid tilsiger hensynet til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, kunderne og de almene samfundsinteresser, som ligger bag reglerne om egnethed og hæderlighed, at Finanstilsynet får mulighed for at gribe ind over for en direktør på et tidligere tidspunkt for at afværge risikoen for, at vedkommende påfører Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skade. Finanstilsynets reaktion vil derfor ofte være påkrævet, så snart der er en bestyrket mistanke om, at direktøren har begået et strafbart forhold.

Ved vurderingen af, om der skal meddeles et midlertidigt påbud i medfør af stk. 5, skal Finanstilsynet afveje forseelsens grovhed og det konkrete behov for at fjerne vedkommende over for hensynet til den pågældendes retssikkerhed.

Den endelige stillingtagen til, hvorvidt en person opfylder betingelserne for at være direktør i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring i sager, hvor denne midlertidigt er blevet fjernet fra ledelsen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, forudsættes at finde sted i forbindelse med afgørelsen af straffesagen, jf. straffelovens § 79. Det følger af denne bestemmelse, at man i forbindelse med domfældelse for en strafbar handling ved dom kan fratage en person retten til at udøve erhverv, som er underlagt krav om autorisation eller godkendelse. Hermed sikres det, at der foretages et samlet opgør med retsfølgerne af en lovovertrædelse.

Bliver der nedlagt påstand under straffesagen om, at tiltalte ikke opfylder betingelserne for egnethed og hæderlighed i § 62, men der ved en fejl ikke sker pådømmelse af spørgsmålet, vil denne fejl kunne rettes gennem en anke af rettens afgørelse.

Sker der i en straffesag ikke samtidig pådømmelse af spørgsmålet om egnethed og hæderlighed, vil spørgsmålet efterfølgende kunne prøves ved domstolene. Dette kan ske ved, at Finanstilsynet udsteder et påbud til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, jf. stk. 4, og den som påbuddet retter sig imod forlanger, at påbuddet indbringes for domstolene, jf. stk. 6. Der vil ved en prøvelse af Finanstilsynets påbud kunne tages hensyn til den allerede udmålte straf, således som det ville være sket, hvis strafudmålingen og rettighedsfrakendelsen var sket samtidig med afgørelse af straffesagen.

Finanstilsynets afgørelser kan sædvanligvis påklages til Erhvervsankenævnet af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller den direktør, som påbuddet retter sig imod, jf. § 76. Denne klageadgang opretholdes.

Det foreslås i stk. 6, at påbud om, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring skal afsætte direktøren, af retssikkerhedsmæssige grunde også kan prøves ved domstolene. Det foreslås samtidig, at Finanstilsynet skal være ansvarligt for at indbringe sagen for domstolene, og at dette skal ske inden for en frist på 4 uger. Det fremgår derfor af stk. 6, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og den direktør, som et påbud efter stk. 4 og 5 retter sig mod, kan forlange, at tilsynet indbringer sagen for domstolene. En anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet senest 4 uger efter, at påbuddet er udstedt. Når Finanstilsynet har modtaget anmodningen, skal sagen anlægges inden 4 uger. Der stilles ingen formkrav til anmodningen.

Det foreslås samtidig, at en anmodning om indbringelse af sagen for domstolene som udgangspunkt ikke kan tillægges opsættende virkning, idet det vil stride mod hensynet til at sikre en løbende og effektiv håndhævelse af kravene om egnethed og hæderlighed. Dog foreslås det, at retten skal have mulighed for ved kendelse at bestemme, at den pågældende kan forblive i sin stilling, mens sagen verserer for retten.

Endvidere foreslås det i stk. 7, at Finanstilsynet får hjemmel til af egen drift eller efter ansøgning at tilbagekalde et påbud. Det vil især være relevant i forhold til påbud, som ikke er tidsbegrænsede.

I tilfælde hvor en direktør, som er blevet påbudt at fratræde sin stilling, ansøger om at få påbuddet tilbagekaldt, men hvor Finanstilsynet afslår denne ansøgning, indføres der som udgangspunkt samme mulighed for domstolsprøvelse som efter stk. 6. Det indebærer, at ansøgeren kan forlange, at Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter, at vedkommende har indgivet begæring herom til Finanstilsynet.

Det er ikke muligt at begære et afslag på at omgøre et tidsbegrænset påbud indbragt for domstolene. Det er heller ikke muligt at begære et afslag på tilbagekaldelse af et tidsubegrænset påbud indbragt for domstolene, før der er gået mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet eller mindst 2 år, siden en domstol senest har stadfæstet et afslag på tilbagekaldelse. De foreslåede begrænsninger har kun betydning for muligheden for at kræve sagen indbragt for domstolene af Finanstilsynet. En person, som har modtaget et afslag på sin ansøgning, vil til enhver tid have mulighed for selv at anlægge sag ved domstolene.

Da bestyrelsesmedlemmerne i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ikke er repræsentanter for en ejerkreds, men er udpeget af en række af arbejdsmarkedets organisationer, indføres der ikke samme sanktionsmuligheder over for bestyrelsesmedlemmer i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, som ikke længere opfylder betingelserne i § 62, stk. 2, som for bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder. Finanstilsynet tillægges således ikke kompetence til at rette et påbud direkte til bestyrelsesmedlemmer i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke længere lever op til kravene om hæderlighed, underretter Finanstilsynet, jf. stk. 8, den organisation, som har udpeget medlemmet. Det er herefter op til den pågældende organisation at afgøre, om bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.

Med ændringen af bestemmelsen tilsigtes i vid udstrækning en anvendelse svarende til § 351 i lov om finansiel virksomhed, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

Det foreslås i stk. 9, at Finanstilsynet skal underrette de organisationer, der har udpeget bestyrelsen, samtidig med at Finanstilsynet udsteder påbud eller indbringer et påbud for domstolene. Denne pligtmæssige orientering skal ses i sammenhæng med, at det er disse organisationer, der har kompetence til at udpege bestyrelsen. Finanstilsynet skal samtidig orientere beskæftigelsesministeren om underretningen.

Bestemmelsen i stk. 10 skal sikre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring kan straffes med bøde, hvis denne ikke efterkommer et påbud fra Finanstilsynet.

I modsætning til hvad der foreslås at gælde i de øvrige finansielle love indeholder forslaget ikke en hjemmel for Finanstilsynet til at anvende tvangsbøder, såfremt Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring undlader at afsætte en direktør, som ikke længere er egnet og hæderlig. Dette skal ses i sammenhæng med, at Finanstilsynet jf. § 71, stk. 9, har pligt til at underrette de organisationer, som har kompetence til at udpege bestyrelsen, når Finanstilsynet udsteder et påbud til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring.

Til § 10

Til nr. 1

Det foreslås, at der i lovens EU-note tilføjes en henvisning til gennemførelsesdirektivet, da lovforslaget indfører hjemmel til at gennemføre artikel 2 i dette direktiv.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring medfører, at visse nærmere bestemte filialer af udenlandske virksomheder også bliver omfattet af hvidvaskloven. Det drejer sig om filialer af udenlandske virksomheder, der erhvervsmæssigt udøver virksomhed med valutaveksling eller overførsel af penge og andre værdier samt øvrige virksomheder, der erhvervsmæssigt udøver en eller flere af de i hvidvaskloven, bilag 1 nævnte aktiviteter. Dette er for eksempel leasingselskaber, udlånsvirksomheder og kreditkortselskaber. Ændringen er en gennemførelse af artikel 3, nr. 2, litra f, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme.

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at lov om innovationsforeninger blev ophævet med lov nr. 1428 af 21. december 2005 om ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v. og pensionsafkastbeskatningsloven og om ophævelse af lov om innovationsforeninger. Det foreslås på denne baggrund, at innovationsforeninger udgår af lovens anvendelsesområde.

Ændringen er endvidere en konsekvens af vedtagelsen af lov nr. 397 af 30. april 2007 om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger. Lov nr. 397 introducerer begrebet professionelle foreninger, der er defineret som virksomheder, der alene retter henvendelse til professionelle investorer. Deres virksomhed er begrænset til at modtage midler fra professionelle investorer, som under iagttagelse af et princip om risikospredning anbringes i likvide midler, og indløse et medlems andel af formuen med midler, der hidrører fra denne. Det foreslås, at professionelle foreninger omfattes af hvidvasklovens anvendelsesområde.

Til nr. 4 og 5

Den foreslåede ændring er en konsekvens af Kommissionens gennemførelsesdirektiv (2006/70/EF). Den foreslåede ændring indebærer i forhold til den gældende formulering en kortere og mere generel definition af en politisk udsat person. Forslaget gennemfører artikel 3, stk. 8, i 3. hvidvaskdirektiv. Samtidig foreslås det præciseret, at personer, der er kendt som politisk udsatte personers »nære medarbejdere«, ændres til »nære samarbejdspartnere«. Begrundelsen herfor er, at gennemførelsesdirektivets artikel 2, stk. 3, uddyber, hvad der skal forstås ved personer, der er kendt som værende »close associates«. I gennemførelsesdirektivets fortolkning omtales blandt andet personer, som er kendt for at have tætte forretningsforbindelser med den pågældende politisk udsatte person samt personer, som eksempelvis ejer en virksomhed i fællesskab med den politisk udsatte person. Begrebet »nære samarbejdspartnere« er derfor et mere retvisende udtryk.

Endvidere foreslås en hjemmel for Finanstilsynet til i bekendtgørelsesform at fastsætte en mere specifik definition af begrebet politisk udsatte personer, som svarer til definitionen i gennemførelsesdirektivet.

Til nr. 6

Baggrunden for den foreslåede ændring er IMF's evalueringsrapport. Det fremgår af rapporten, at der skal være en forpligtelse til at verificere identiteten af den reelle ejer af virksomheden. Efter den gældende bestemmelse er det tilstrækkeligt at træffe rimelige foranstaltninger for at identificere de reelle ejere af virksomheden. Kun hvis der er mistanke om, at der ikke er givet korrekte oplysninger om identiteten af de reelle ejere, skal der træffes yderligere foranstaltninger for at kontrollere de pågældende reelle ejeres identitet. Dette vil med forslaget ikke længere være tilstrækkeligt. Fremover vil der være krav om, at de reelle ejeres identitet skal kontrolleres. Dette medfører, at de reelle ejere både skal identificeres, og der skal foretages kontrol af identiteten på samme måde som ved kunder, der er fysiske personer, jf. § 12, stk. 1 og 2.

Til nr. 7

Baggrunden for den foreslåede ændring er IMF's evalueringsrapport. Det fremgår af rapporten, at der skal være et klart krav om, at de af loven omfattede virksomheder og personer skal fastslå, om den kunde, de har kontakt med, handler på vegne af en anden person eller virksomhed. Det vil være tilstrækkeligt eksempelvis at spørge kunden, om denne handler på egne vegne eller på vegne af en anden person. Dette kan ske både mundtligt over for kunden eller ved at spørge kunden skriftligt, f.eks. i relation til netbankkunder. Hvis transaktionen f.eks. udføres i henhold til fuldmagt, skal den reelle kundes identitet m.v. også kræves oplyst. Kravet gælder ved etablering af kundeforhold og ved lejlighedskunder.

Til nr. 8

Det foreslås, at titel på forordning 1781/2006 angives korrekt i bestemmelsen.

Til nr. 9

Kravet om, at der skal træffes rimelige foranstaltninger for at sikre sig, at det pågældende land har gennemført 3. hvidvaskdirektiv, er en følge af IMF's evalueringsrapport. Kommissionen forventes i begyndelsen af 2008 at offentliggøre en oversigt over de enkelte landes status på gennemførelsen af 3. hvidvaskdirektiv.

Til nr. 10

Bestemmelsen har sammenhæng med § 17, der vedrører hvordan tredjemand opfylder kravene til legitimationsproceduren i § 12, hvis en virksomhed eller person omfattet af loven vælger at benytte sig af oplysninger, der stilles til rådighed af tredjemand. § 18 fastlægger de krav, der gælder for en virksomhed, der afgiver oplysninger indhentet af tredjemand efter § 17. Den foreslåede ændring fastslår, at den virksomhed, der modtager oplysningerne, har ansvar for, at identifikations- og kontroloplysningerne kan indhentes hurtigt til brug for en eventuel efterforskning.

Baggrunden for ændringen er, at såfremt den virksomhed, der afgiver oplysningerne, er beliggende uden for Danmark, er det ikke muligt at håndhæve kravet om, at oplysningerne straks skal stilles til rådighed.

Til nr. 11 og 12

Ændringerne er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 13 og 14

Baggrunden for de foreslåede ændringer er blandt andet IMF's evalueringsrapport.

Det foreslåede stk. 3, nr. 5, har sin baggrund i, at det af IMF's evalueringsrapport fremgår, at de gældende danske regler ikke indeholder en forpligtelse til at kunne dokumentere, hvilke pligter et dansk pengeinstitut, realkreditinstitut eller en udsteder af elektroniske penge (herefter instituttet) tager ansvar for ved etablering af korrespondentforbindelser. Det er ikke tilstrækkeligt, at det danske institut dokumenterer deres ansvar, når Finanstilsynet kommer på inspektion. Det danske institut skal have sikret sig en klar aftale med sin korrespondentbank om, hvem der har ansvar for hvad. Der er ikke noget krav om skriftlighed. Det vil være tilstrækkeligt, at der er en fælles forståelse af, hvordan ansvarsfordelingen er. Dette er i overensstemmelse med vejledning (Methodology) til FATF's anbefaling nr. 7. Det er dog almindeligt, at der sendes skema ved oprettelse af en ny korrespondentbankforbindelse, hvor korrespondentbanken bl.a. skal svare bekræftende på, at de verificerer kundernes identitet. Den foreslåede ændring gennemfører ligeledes artikel 13, stk. 3, litra d, i 3. hvidvaskdirektiv.

Den gældende bestemmelse i stk. 5 kræver, at de af loven omfattede virksomheder og personer indhenter den øverste daglige ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser med politisk udsatte personer bosiddende i et andet land. Med den foreslåede ændring udvides dette til også at omfatte godkendelse af at fortsætte eksisterende kundeforhold med politisk udsatte personer bosiddende i et andet land. Kravet gælder kundeforhold, der er etableret før den 1. januar 2007, hvor § 19 trådte i kraft.

Til nr. 15

Det foreslås, at kun advokaters almindelige fælles klientkonti er omfattet af undtagelsen fra lovens legitimationskrav, jf. § 21, stk. 2. Derimod er separate klientkonti ikke omfattet. Baggrunden herfor er, at 3. hvidvaskdirektiv udelukkende anvender ordet »fælles konti« i direktivets artikel 11, stk. 2, litra b.

Til nr. 16

Den gældende § 25, stk. 2, gennemfører den fortolkende note fra FATF's anbefaling nr. 15, hvorefter virksomheder og personer skal udpege en person på ledelsesniveau, der skal sikre, at lovens bestemmelser overholdes. Med »ledelsesniveau« forstås i mindre virksomheder direktionen. I større virksomheder vil det f.eks. være en underdirektør eller en chef for en juridisk afdeling.

Baggrunden for de foreslåede ændringer er IMF's evalueringsrapport af Danmark. Det fremgår af rapporten, at der skal være sikkerhed for, at den for virksomheden udpegede ledelsesperson har adgang til kundeoplysninger og anden relevant information.

Til nr. 17

Der er tale om en teknisk ændring, der korrigerer en trykfejl i den gældende bestemmelse.

Til nr. 18

Det foreslås, at titel på forordning 1781/2006 angives korrekt i de bestemmelser, hvor forordningen er nævnt.

Til nr. 19 og 20

Baggrunden for de foreslåede ændringer er IMF's evalueringsrapport.

Finanstilsynet registrerer blandt andet kreditkortselskaber, leasing- og factoringselskaber og forbrugerkreditselskaber. I de gældende regler er der ingen krav om hæderlighed for medlemmer af virksomhedens ledelse eller for virksomhedens ejere.

De gældende regler indeholder hæderlighedskrav for finansielle virksomheder, vekselkontorer og pengeoverførselsvirksomheder. Det foreslås som noget nyt, at der indføres tilsvarende hæderlighedskrav for medlemmer af ledelsen i kreditkortselskaber, leasing- og factoringselskaber og forbrugerkreditselskaber. Medlemmer af ledelsen omfatter bestyrelsesmedlemmer, suppleanter herfor, reelle ejere samt direktører.

Af IMF's evalueringsrapport og FATF's anbefaling nr. 23, fremgår det, at bestyrelsesmedlemmer og direktører i finansielle virksomheder bør underkastes en vurdering af deres hæderlighed til at varetage deres erhverv. Dette er særligt med henblik på at sikre, at de i § 1, stk. 1, nr. 12, nævnte personer og virksomheder eksempelvis ikke er dømt for en økonomisk forbrydelse tidligere. Formålet er at bidrage til at minimere risikoen for hvidvask af penge i virksomheden og kanalisering af penge til terrorformål via virksomheden.

I det foreslåede stk. 3 stilles krav om, at Finanstilsynet skal vurdere, om personer, der skal registreres efter stk. 2, og medlemmer af ledelsen og reelle ejere i virksomheder, der skal registreres efter stk. 1, opfylder kravet om »ikke at være dømt for et strafbart forhold, der begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet«. Det følger af den gældende § 34, stk. 3, at de virksomheder og personer, der er omfattet af bestemmelsen, skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for, at Finanstilsynet kan vurdere, om loven overholdes. Dette gælder også ved vurdering af personers hæderlighed.

Vurderingen af hæderlighed for kreditkortselskaber, leasing- og factoringselskaber og forbrugerkreditselskaber vil ikke blive foretaget for de selskaber, der før ikrafttræden af dette lovforslag allerede er registreret i Finanstilsynet. Det forventes imidlertid, at de registrerede selskaber til enhver tid lever op til reglerne på området. Finanstilsynet vil efter en konkret vurdering kunne efterprøve, om medlemmer af ledelsen i eller ejere af de allerede registrerede selskaber overholder kravene til hæderlighed.

Henvisningen i bestemmelsen til § 78, stk. 2, i straffeloven indebærer, at Finanstilsynet skal foretage samme vurdering, som domstolene foretager i forbindelse med en rettighedsfrakendelsessag. Herudover betyder henvisningen, at hvis Finanstilsynet vurderer, at en person ikke opfylder kravene i bestemmelsen, tillægges vedkommende de rettigheder, der følger af straffelovens § 78, stk. 3. Dette indebærer blandt andet, at anklagemyndigheden på begæring enten af den, der har fået afslag, eller på begæring af Finanstilsynet, skal indbringe spørgsmålet om rettighedsfrakendelse for retten.

Det foreslåede stk. 4 giver Finanstilsynet mulighed for at afregistrere en person eller virksomhed, hvis en person, et medlem af ledelsen eller de reelle ejere, der er registreret efter § 34, stk. 2, hos Finanstilsynet, dømmes for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet, jf. det foreslåede stk. 3. En hjemmel til at foretage afregistrering vil kunne sikre, at personer eller virksomheder, hvis ledelse eller reelle ejere ikke opfylder kravene til hæderlighed, kan tages ud af registret.

Bestemmelsen finder anvendelse i de tilfælde, hvor en virksomhed er registreret efter stk. 2, og hvor der efterfølgende sker udskiftning af personer i den registrerede virksomheds ledelse eller blandt de reelle ejere. Herudover finder bestemmelsen anvendelse, når en person eller virksomhed er blevet registreret efter stk. 2, og det efterfølgende viser sig at bero på en fejl, fordi den i stk. 2 nævnte person eller medlemmer af ledelsen eller de reelle ejere af virksomheden nævnt i stk. 2, ikke opfylder kravene i stk. 3. Denne bestemmelse vil også finde anvendelse for de selskaber, der før denne lovændring var registreret i Finanstilsynet.

Hvis der rejses straffesag mod personer registreret i medfør af stk. 2, eller medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af virksomheder registreret i medfør af stk. 2, for overtrædelse af straffeloven eller anden lovgivning, herunder den finansielle lovgivning, mens en virksomhed eller person er registreret i Finanstilsynet, kan der under straffesagen nedlægges påstand om, at der skal ske frakendelse af den pågældendes persons rettighed til at udøve aktiviteten, jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. § 78.

Personer og virksomheder, der er nævnt i stk. 2, betragtes som selskaber og personer, der udøver hverv, som kræver særlig tilladelse i relation til straffelovens § 78, stk. 2.

De generelle straffeprocessuelle principper og almindelige retssikkerhedsmæssige hensyn taler for, at der så vidt muligt under straffesagen gøres endeligt op med, om en person eller virksomhed, der er registreret i medfør af stk. 2, fortsat kan være registreret. Den endelige afgørelse heraf skal således foretages under straffesagen.

Det betyder, at Finanstilsynet ikke kan afregistrere en person eller virksomhed som følge af et strafbart forhold, hvis domstolene under straffesagen ikke har truffet afgørelse om, at den pågældende ikke fortsat kan være registreret. Heraf følger, at hvis der ikke nedlægges påstand om frakendelse/afregistrering under straffesagen, kan Finanstilsynet ikke efterfølgende komme til det resultat, at registreringen skal fjernes.

Til nr. 21

Det foreslås at indsætte ordene »Kapitel 9«. Ændringen er nødvendig for at korrigere en fejl i den gældende formulering.

Til nr. 22

Der er tale om en teknisk ændring, der korrigerer en trykfejl i den gældende bestemmelse.

Til nr. 23, 24 og 25

Det foreslås at ændre stk. 1, således at overtrædelse af det nye § 25, stk. 3, jf. lovforslagets § 10, nr. 16, strafbelægges. § 25, stk. 3, kræver, at den udpegede ledelsesperson har adgang til alle relevante oplysninger. Det foreslås endvidere, at henvisningen til § 34, stk. 3, konsekvensændres til en henvisning til stk. 5, jf. lovforslagets § 10, nr. 20.

De foreslåede ændringer af stk. 4 og 5 er udelukkende konsekvensændringer som følge af de foreslåede ændringer af § 34, jf. lovforslagets § 10, nr. 20.

Til nr. 26

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1781/2006 af 15. november 2006 om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler pålægger medlemsstaterne at sikre effektive og passende sanktioner for overtrædelse af forordningen, jf. artikel 15.

Det foreslås derfor at ændre § 37, stk. 6, således at også artikel 13, stk. 5, i forordningen strafbelægges, ligesom artikel 11 vedrørende modtagers betalingsformidlers 5-årige opbevaringspligt er strafbelagt. Artikel 13, stk. 5, indeholder en pligt for mellembetalingsformidleren til at opbevare alle de modtagne oplysninger i fem år.

Endvidere foreslås det at strafbelægge artikel 13, stk. 3, i forordningen, da denne bestemmelse indeholder en pligt for medlemsbetalingsformidleren til kun at anvende et betalingssystem med tekniske begrænsninger, hvis det er muligt at underrette modtagers betalingsformidler herom.

Det foreslås endelig, at titlen på forordning 1781/2006 angives korrekt.

Til § 11

Til nr. 1

Det foreslås at ændre lovens EU-note, således at det fremgår, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører såvel Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986, EF-Tidende 1986 L 225 s. 40 (gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), som ændret ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996, EF-Tidende 1997 L 46 s. 20 (ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006, EU-Tidende 2006 L 204 s. 23 (gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)).

Til nr. 2

Den foreslåede ændring er en præcisering af gennemførelsen af artikel 6 i direktivet. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen.

Det foreslås, at det personelle anvendelsesområde i lovens § 1, stk. 1, uddybes, således at det entydigt fremgår, at den erhvervsaktive del af befolkningen ud over lønmodtagere også omfatter selvstændige erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, pensionerede og invalide arbejdstagere samt disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende.

Til nr. 3

Det foreslås, at det af § 1, stk. 5, entydigt fremgår, at barsel er ligestillet graviditet, fødsel og adoption, sådan at loven ikke hindrer bestemmelser om beskyttelse af kvinder i denne forbindelse. Den foreslåede ændring er en præcisering af gennemførelsen af artikel 28, stk. 1, i direktivet.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 11, nr. 9.

Til nr. 5

Forslaget gennemfører dele af artikel 2 i direktivet.

Det foreslås i § 3 a, stk. 1, at fastlægge, hvilke typer af forhold som er omfattet af begrebet forskelsbehandling i lovens øvrige bestemmelser. Den foreslåede bestemmelse gennemfører direktivets artikel 2, stk. 2, litra a-c. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de følgende definitioner og supplerer forståelsen af direkte og indirekte forskelsbehandling.

Det foreslås i nr. 2 tydeliggjort, at forskelsbehandling ikke kun omfatter den konkrete udførelse af en forskelsbehandling direkte over for en person, men også instruktion om forskelsbehandling. For at der kan foreligge instruktion kræves, at den person, der afgiver instruktionen, har instruktionsbeføjelse eller tilsynsret over for modtageren. En opfordring til at forskelsbehandle på grund af køn i situationer, hvor der ikke foreligger en instruktionsbeføjelse, vil derimod ikke være omfattet af denne bestemmelse. Et eksempel herpå vil være, hvor en lønmodtager opfordrer en kollega til at forskelsbehandle.

Nr. 3 bygger på direktivets artikel 2, stk. 2, litra c, som blandt andet indeholder en reference til Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), hvilket i Danmark indebærer en sikring i forbindelse med graviditet og de 14 ugers barsel, jf. § 7, stk. 1, 1. pkt., i lov om ret til barsel og dagpenge ved barsel m.v. (barselsloven).

Det foreslåede stk. 2 gennemfører artikel 2, stk. 1, litra a, ved at indsætte en definition af direkte forskelsbehandling. Efter § 7, stk. 1, i den gældende lov må der ikke finde direkte forskelsbehandling sted. Loven har dog hidtil ikke indeholdt en definition af direkte forskelsbehandling. Med den foreslåede definition skal den nærmere vurdering af, om der foreligger direkte forskelsbehandling på grund af køn, ske derved, at den person, der føler sig krænket, skal sammenlignes med, hvordan en person af andet køn bliver eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Herved anerkendes, at en person, der føler sig forskelsbehandlet, kan sammenlignes med en hypotetisk sammenligningsperson.

Det foreslås endvidere at indsætte en definition af indirekte forskelsbehandling i det foreslåede stk. 3. Forslaget gennemfører direktivets artikel 2, stk. 1, litra b. Der er tale om en tilpasning af den bestemmelse, som i dag findes i § 7, stk. 2. Forslaget indebærer i det væsentligste, at der i vurderingen skal lægges mindre vægt på antallet af berørte personer, der stilles ringere i kraft af en kønsskæv effekt af en bestemmelse, betingelse eller praksis. Se i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 11, nr. 7, som indeholder forslag om at ophæve lovens § 7, stk. 2.

I stk. 4 foreslås indføjet en definition af chikane. Forslaget gennemfører direktivets artikel 2, stk. 1, litra c. Bestemmelsen er blandt de tværgående bestemmelser i direktivet og ny på området for de erhvervstilknyttede sikringsordninger. Chikane har derfor ikke tidligere været omhandlet i loven, men skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 11, nr. 6, som ændrer området for forbuddet mod forskelsbehandling i lovens § 7. Der er ikke tale om et oplagt relevant begreb, men det kan dog ikke udelukkes, at der i relation til en erhvervstilknyttet sikringsordning kan forekomme forskelsbehandling, der alene består i chikane. Det kunne eksempelvis være ved udformningen af spørgeskemaer og andet materiale, ved besvarelsen af henvendelser eller i andre administrative funktioner. Derimod vil chikane mellem ansatte i en erhvervstilknyttet sikringsordning være omfattet af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv.

Chikanøs adfærd kan foreligge, når en person f.eks. generes eller ignoreres på grund af sit køn. Chikanøs adfærd omfatter såvel den tilsigtede chikane (dvs. den chikane som finder sted med det formål at krænke en persons værdighed) som den utilsigtede chikane (dvs. den uagtsomme chikane, som ikke har til formål at krænke en persons værdighed, men imidlertid har denne virkning). Chikane kræver ikke, at chikanøren foretager sig noget aktivt over for den chikanerede person, men kan bestå i undladelser. Bestemmelsen definerer ingen nedre grænse for, hvornår en adfærd objektivt set bliver chikane, og begrænser ikke, om adfærden skal være verbal, ikke-verbal eller fysisk. Opfattelsen af, hvad der er uønsket adfærd afgøres konkret og afhænger således af den enkelte persons egne grænser, som igen vil være forskellig fra person til person.

I sager, hvor en uønsket adfærd af mindre graverende karakter har foregået over en periode, kan det være muligt at lægge vægt på, om den krænkede har givet udtryk for modvilje og dermed bragt chikanøren i ond tro med hensyn til forsættelsen af sin adfærd. Endvidere vil det være muligt at lade intensitet og omfang af kontakt mellem den krænkede person og den erhvervstilknyttede sikringsordning indgå som vægtige momenter i vurderingen af, om en konkret adfærd har været tilstrækkeligt værdighedskrænkende til at udgøre chikane. Selvom definitionen er den samme på tværs af direktivets anvendelsesområder, kan mindre graverende bagtalelse og manglende inddragelse i relevante sammenhænge, som på en arbejdsplads vil udgøre chikane, ikke uforbeholdent antages at være forskelsbehandling i form af chikane efter den foreslåede definition i denne lov.

I stk. 5 foreslås indføjet en definition af sexchikane. Forslaget gennemfører direktivets artikel 2, stk. 1, litra d. Bestemmelsen er blandt de tværgående bestemmelser i direktivet og ny på området for de erhvervstilknyttede sikringsordninger. Bemærkningerne om chikane, jf. ovenfor, finder i vidt omfang tilsvarende anvendelse med den væsentlige forskel, at sexchikane forudsætter en aktiv adfærd fra chikanøren.

Til nr. 6

Der foreslås en ændring af indledningen i § 7, stk. 1, for at gennemføre forbuddet mod forskelsbehandling i direktivets artikel 5.

I den gældende bestemmelse er forbuddet mod forskelsbehandling afgrænset til at gælde de fire punkter, der fremgår af bestemmelsen. Direktivet tale derimod om et absolut forbud mod forskelsbehandling i forbindelse med de erhvervstilknyttede sikringsordninger. Direktivet fremhæver herefter en række områder som særlige eksempler på forbuddets udstrækning. Der foreslås en tilsvarende opbygning af § 7, således at de fire punkter, der står i den gældende formulering, nu alene fremhæves som særlige eksempler. Der er samtidig tale om en udvidelse af forbuddet mod forskelsbehandling til at gælde ordningerne i deres helhed.

Som et eksempel på forskelsbehandling omfattet af forslaget, men som ikke er omfattet af den gældende formulering, kan nævnes chikane og sexchikane, der alene krænker den pågældende persons værdighed, men som ikke har en effekt på personens adgang til ordningen eller pligter og rettigheder i ordningen, jf. bemærkningerne til definitionerne i § 3 a, stk. 1, 4 og 5 i lovforslagets § 11, nr. 5.

Forslaget indebærer desuden anvendelsen af en sprogbrug, som er tættere på direktivets formuleringer, og som anvender begrebet forskelsbehandling, som foreslås defineret i lovens § 3 a, jf. lovforslagets § 11, nr. 5. Der er ikke med den ændrede sprogbrug tilsigtet en ændring af gældende ret.

Til nr. 7

Det foreslås at ophæve § 7, stk. 2, som definerer indirekte forskelsbehandling. Baggrunden herfor er, at en definition af indirekte forskelsbehandling foreslås indsat som § 3 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 11, nr. 5.

Til nr. 8

Forslaget gennemfører artikel 23, stk. 1, litra b, i direktivet.

Der foreslås en nyaffattelse af § 9. I forhold til den gældende bestemmelse præciserer forslaget forbuddet mod bestemmelser i strid med loven. Forslaget indebærer således, at det entydigt fremgår, at bestemmelser i kollektive kontrakter eller overenskomster og bestemmelser for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer inden for lovens anvendelsesområde, er omfattet.

Det foreslås desuden, at henvisningerne i den gældende bestemmelse til overtrædelse af §§ 4 og 6 udgår. §§ 4 og 6 regulerer lovens anvendelsesområde, hvorimod de øvrige bestemmelser nævnt i henvisningen til, hvilke bestemmelser der kan være overtrådt, regulerer kravene om ligebehandling. Med forslaget tilsigtes således ikke en ændring af anvendelsesområdet for § 9, som fortsat vil være det samme som for loven i øvrigt.

Til nr. 9

Forslaget gennemfører artikel 18 i direktivet.

Den gældende bestemmelse omhandler lønmodtageres mulighed for at få godtgørelse, hvis lønmodtageren er blevet afskediget, fordi denne har fremsat krav om ligebehandling efter lovens §§ 7-10. En sådan godtgørelse vil skulle tilkendes af domstolene eller Ligestillingsnævnet i medfør af lov om ligestilling af mænd og kvinder.

Det foreslås i stk. 1, at fastsætte en generel godtgørelsesbestemmelse, således at godtgørelse også kan komme på tale ved andre rettighedskrænkelser i relation til §§ 7-10 end afskedigelse. Det foreslås endvidere at udvide det personelle anvendelsesområde, så bestemmelsen ikke kun omfatter lønmodtagere, men også selvstændige erhvervsdrivende og andre i den erhvervsaktive del af befolkningen, jf. bestemmelsen i lovforslagets § 11, nr. 2.

Det gældende § 11, stk. 2, fastsætter, at godtgørelse ikke kan overstige 39 ugers løn. Den foreslåede generelle bestemmelse begrænser ikke størrelsen af godtgørelsen eller hvilke kriterier, der kan indgå i udmålingen. Forslaget om at ophæve maksimumgrænsen for godtgørelse skyldes alene, at EF-domstolen har slået fast, at for at princippet om ligebehandling kan være effektivt, skal den godtgørelse, der i tilfælde af dets overtrædelse tildeles den person, der har været udsat for forskelsbehandling, være tilstrækkelig i forhold til det tab den pågældende har lidt (se fx Draehmpaehl-dommen (sag C-180/95 af 22. april 1997)).

Endelig vil der uden for bestemmelsens område fortsat kunne tilkendes godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, såfremt betingelserne i denne bestemmelse er opfyldt.

Det foreslåede stk. 2 indeholder den hidtidige bestemmelse om godtgørelse til lønmodtagere. Det foreslås at udvide bestemmelsen, således at der tillige skal tilkendes godtgørelse til den person, der har været udsat for repressalier. Det præciseres samtidig, at arbejdstagerrepræsentanter også er omfattet.

Endelig foreslås med stk. 3 en videreførelse af de hidtidige kriterier for udmålingen af godtgørelse til lønmodtagere, som afskediges eller udsættes for andre repressalier. Godtgørelsen skal fortsat fastsættes af domstolene under hensyn til den enkelte sags omstændigheder og under iagttagelse af det EU-retlige effektivitetsprincip, hvorefter procesreglerne for sagsanlæg til sikring af beskyttelsen af de rettigheder, der følger af fællesskabsrettens direkte virkning, ikke må være udformet således, at de i praksis umuliggør eller overdrevent vanskeliggør udøvelsen af rettigheder, som hjemles i Fællesskabets retsorden.

Den gældende maksimumsgrænse for godtgørelse ophæves dog i overensstemmelse med direktivet.

Det foreslåede stk. 4 om godtgørelse på området for kollektive overenskomster svarer til det gældende § 11, stk. 3. Der foreslås således ikke ændringer i bestemmelsen som følge af direktivet.

Til nr. 10 og 11

Den foreslåede ændring er en konsekvensændring som følge af, at reglerne i lov om forsikringsvirksomhed er erstattet af regler i lov om finansiel virksomhed.

Til nr. 12

Den foreslåede bestemmelse gennemfører artikel 29 i direktivet.

Forslaget fastsætter en handlepligt for offentlige myndigheder til aktivt at tage hensyn til målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de områder, som loven omhandler. Ansvaret for at fremme ligestilling skal være placeret hos de enkelte myndigheder.

Med forslaget lovfæstes princippet om mainstreaming på området for de erhvervstilknyttede sikringsordninger. Mainstreamstrategien betyder, at kønsperspektivet skal indarbejdes i al planlægning og forvaltning på myndighedsområdet.

Til § 12

Til nr. 1

Med denne ændring rettes en fejl i § 14, stk. 2 i lov nr. 576 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love således, at også ændringerne i lov om en garantifond for indskydere og investorer kan sættes helt eller delvist i kraft for såvel Færøerne som Grønland. Ikraftsættelsen skal ske ved en kongelig anordning med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Til § 13

Det foreslås, at tidspunktet for lovens ikrafttrædelse fastsættes til den 1. juli 2008.

Det foreslås, at ændringerne i lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger træder i kraft den 15. august 2008. Baggrunden herfor er, at det omarbejdede ligebehandlingsdirektiv senest denne dato skal være gennemført i dansk ret, jf. direktivets artikel 33.

Det foreslås, at ændringerne vedrørende revisors pligter i forhold til ledelsesberetningen skal have virkning for regnskabsår der begynder 1. januar 2009 eller senere.

Det foreslås, at ændringen af § 12, stk. 3, 2. pkt., i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme først skal træde i kraft 1. januar 2009.

Der foreslås i stk. 5 en overgangsbestemmelse for ændringen i § 10, nr. 6, således at det nye § 12, stk. 3, 2. pkt., ikke finder anvendelse på hidtidige kundeforhold.

Det tilsigtes således med overgangsbestemmelsen, at skærpelsen af kravet i § 12, stk. 3, 2. pkt., som medfører, at virksomheden skal kontrollere identiteten på fysiske og juridiske personer, ikke skal gælde for kundeforhold etableret før 1. januar 2009. § 12, stk. 8, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terror vil dermed ikke medføre, at skærpelsen af § 12, stk. 3, 2. pkt., finder anvendelse på kundeforhold, der er etableret inden ændringen træder i kraft.

Til § 14

Bestemmelsen vedrører lovforslagets territoriale afgrænsning.

Det foreslås i stk. 1, at loven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland.

I stk. 2 angives, hvilke paragraffer, der ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for både Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige forhold i disse landsdele tilsiger. Det betyder, at ændringerne af lov om finansiel virksomhed, lov om værdipapirhandel m.v., lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme og lov nr. 576 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love helt eller delvist kan sættes i kraft for såvel Færøerne som Grønland.

I stk. 3 angives, hvilke paragraffer, der ud over de i stk. 2 nævnte helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland. Det betyder, at ændringerne af lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om arbejdsskadesikring helt eller delvist kan sættes i kraft for Grønland.

Det er hensigten snarest efter lovens vedtagelse at forespørge de relevante grønlandske og færøske myndigheder, hvorvidt de ønsker, at de pågældende ændringer sættes i kraft.


Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
§ 1
   
I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 1413 af 10. december 2007, foretages følgende ændringer:
Fodnote til lovens titel
 
1.Fodnoten til lovens titel affattes således:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973, EF-Tidende nr. L 228, s. 3 (1. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976, EF-Tidende nr. L 189, s. 13 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978, EF-Tidende nr. L 222, s. 11 (fjerde selskabsdirektiv), dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (syvende selskabsdirektiv), dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984, EF-Tidende nr. L 126, s. 20 (ottende selskabsdirektiv), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984, EF-Tidende nr. L 339, s. 21 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985, EF-Tidende nr. L 375, s. 3 (UCITS-direktivet), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986, EF-Tidende nr. L 372, s. 1 (bankregnskabsdirektivet), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988, EF-Tidende nr. L 172, s. 1 (2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989, EF-Tidende nr. L 44, s. 40 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikkemedlemslande), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990, EF-Tidende nr. L 330, s. 44 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991, EF-Tidende nr. L 374, s. 7 (forsikringsregnskabsdirektivet), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992, EF-Tidende nr. L 228, s. 1 (3. skadeforsikringsdirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995, EF-Tidende nr. L 168, s. 7 (BCCI-direktivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende nr. L 204, s. 13 (ændring af kapitalkravsdirektivet),
 
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets første direktiv 73/239/EØF af 24. juli 1973 (1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1973 nr. L 228, s. 3), Rådets direktiv 76/580/EØF af 29. juni 1976 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1976 nr. L 189, s. 13) dele af Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 (4. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1978 nr. L 222, s. 11), dele af Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 (7. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1983 nr. L 193, s.1), dele af Rådets ottende direktiv 84/253/EØF af 10. april 1984 (8. selskabsdirektiv), (EF-Tidende 1984 nr. L 126, s. 20), Rådets direktiv 84/641/EØF af 10. december 1984 (ændring af 1. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1985 nr. L 339, s. 21), dele af Rådets direktiv 85/611/EØF af 20. december 1985 (UCITS-direktivet), (EF-Tidende 1986 nr. L 375, s. 3), Rådets direktiv 86/635/EØF af 8. december 1986 (bankregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1987 nr. L 372, s. 1), Rådets andet direktiv 88/357/EØF af 22. juni 1988 (2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1988 nr. L 172, s. 1), Rådets direktiv 89/117/EØF af 13. februar 1989 (offentliggørelse af årsregnskabsdokumenter for filialer fra ikke-medlemslande), (EF-Tidende 1989 nr. L 44, s. 40), dele af Rådets direktiv 90/618/EØF af 8. november 1990 (ændring af 1. og 2. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1990 nr. L 330, s. 44), Rådets direktiv 91/674/EØF af 19. december 1991 (forsikringsregnskabsdirektivet), (EF-Tidende 1991 nr. L 374, s. 7), Rådets direktiv 92/49/EØF af 18. juni 1992 (3. skadeforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 1992 nr. L 228, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995, (BCCI-direktivet),
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, EF-Tidende nr. L 204, s. 29, Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, EF-tidende nr. L 209, s. 46, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998, EF-Tidende nr. L 330, s. 1 (forsikringsgruppedirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000, EF-Tidende nr. L 181, s. 65 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000, EF-Tidende nr. L 275, s. 39 (e-penge), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000, EF-Tidende nr. L 290, s. 27 (udveksling af oplysninger), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001, EF-Tidende nr. L 110, s. 28 (likvidationsdirektivet for forsikring), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001, EF-Tidende nr. L 125, s. 15 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002, EF-Tidende nr. L 41, s. 20 (tjenesteyderdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002, EF-Tidende nr. L 77, s. 17 (solvens 1-direktivet) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002, EF-Tidende nr. L 345, s. 1 (livsforsikringsdirektivet), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002, (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1) (konglomeratdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002, EF-Tidende 2003 nr. L 9, s. 3 (direktiv om forsikringsformidling) , dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005, (EU-Tidende 2005 nr. L 149, s. 14) (5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF, (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1) (genforsikringsdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1) (kreditinstitutdirektivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
 
(EF-Tidende 1995 nr. L 168, s. 7), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/31/EF af 22. juni 1998 (ændring af kapitalkravsdirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 13), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/33/EF af 22. juni 1998, (EF-Tidende 1998 nr. L 204, s. 29), Rådets direktiv 98/49/EF af 29. juni 1998, (EF-tidende 1998 nr. L 209, s. 46), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 (forsikringsgruppedirektivet), (EF-Tidende 1998 nr. L 330, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/26/EF af 16. maj 2000 (4. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EF-Tidende 2000 nr. L 181, s. 65), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/46/EF af 18. september 2000 (e-penge), (EF-Tidende 2000 nr. L 275, s. 39), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/64/EF af 7. november 2000 (udveksling af oplysninger), (EF-Tidende 2000 nr. L 290, s. 27), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/17/EF af 19. marts 2001 (likvidationsdirektivet for forsikring), (EF-Tidende 2001 nr. L 110, s. 28), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF af 4. april 2001 (likvidationsdirektivet for kreditinstitutter), (EF-Tidende 2001 nr. L 125, s. 15), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/107/EF af 21. januar 2002 (tjenesteyderdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 41, s. 20), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/13/EF af 5. marts 2002 (solvens 1-direktivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 77, s. 17) og direktiverne 79/267, 90/619, 92/96 og 2002/12, der nu er sammenskrevet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 (livsforsikringsdirektivet), (EF-Tidende 2002 nr. L 345, s. 1), Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 (konglomeratdirektivet), (EF-Tidende 2003 nr. L 35, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/92/EF af 9. december 2002 (direktiv om forsikringsformidling), (EF-Tidende 2003 nr. L 9, s. 3), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (MiFID-direktivet), (EU-Tidende 2004 nr. L 145, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/14/EF af 11. maj 2005
2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201) (kapitalkravsdirektivet) , dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF, (EU-Tidende 2004 nr. L 145, s. 1) (MiFID-direktivet), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister, (EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60) (udsættelsesdirektivet).
 
(5. motorkøretøjsforsikringsdirektiv), (EU-Tidende 2005 nr. L 149, s. 14), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/68/EF af 16. november 2005 om genforsikringsvirksomhed og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF samt direktiv 98/78/EF og 2002/83/EF (genforsikringsdirektivet), (EU-Tidende 2005 nr. L 323, s. 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/31/EF af 5. april 2006 om ændring af direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter, for så vidt angår visse frister (udsættelsesdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 114, s. 60), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) (kreditin-stitutdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 1), og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) (kapitalkravsdirektivet), (EU-Tidende 2006 nr. L 177, s. 201).«
§ 1, stk. 15
 
2. I § 1, stk. 15, 1. pkt., og § 226, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 224, stk. 5,« til: »§ 224, stk. 6,«.
Stk. 15. For operatører af regulerede markeder hjemmehørende her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der har tilladelse efter denne lov til at drive multilaterale handelsfaciliteter, jf. § 5, stk. 1, nr. 20, finder § 9, stk. 9, § 14, stk. 1, nr. 1, 3-6 og 8, og stk. 2-5, § 39, stk. 6, kapitel 7, §§ 70-72, kapitel 9, § 125, stk. 1 og 4-6, §§ 127-129, § 131, stk. 1, 3, 4 og 6, § 132, § 135, stk. 1 og 2, § 136, § 139, § 142, stk. 1, § 143, § 204, stk. 1, § 223, § 224, stk. 5, § 226, stk. 5, §§ 344-352, § 355, § 361, stk. 1, nr. 19, §§ 368-371, § 372, stk. 1, § 373 og bilag 4, afsnit A, nr. 8, anvendelse, med de afvigelser som forholdet nødvendiggør. For operatører af regulerede markeder hjemmehørende i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der driver multilaterale handelsfaciliteter fra dette land, finder § 31, stk. 11, og § 32 anvendelse. For operatører af regulerede markeder hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der driver multilaterale handelsfaciliteter fra dette land, finder § 32 anvendelse.
   
§ 226, stk. 5
   
Stk. 5. Når Finanstilsynet inddrager en operatør af et reguleret markeds tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter i henhold til § 224, stk. 5, skal de multilaterale handelsfaciliteter afvikles på en måde og inden for en frist fastsat af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for afviklingen.
   
     
§ 7, stk. 2
 
3. I § 7, stk. 2, ændres »nr. 1 og 4« til: »nr. 1, 2, 4 og 8«.
Stk. 2. Pengeinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udføre de i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 4, nævnte aktiviteter.
   
     
§ 8, stk. 2
 
4.§ 8, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. Realkreditinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udøve de i bilag 4, afsnit A, nr. 1 og 2, nævnte aktiviteter, for så vidt angår realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter.
 
»Stk. 2. Realkreditinstitutter kan få tilladelse efter § 9, stk. 1, til at udøve de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 1, for så vidt angår realkreditobligationer, særligt dækkede obligationer, særligt dækkede realkreditobligationer og heraf afledte instrumenter.«
     
§ 21, stk. 4
 
5. I § 21, stk. 4, indsættes efter 1. pkt..:
Stk. 4. De beregningselementer (rentesatser, omkostningssatser og statistiske beregningselementer), der lægges til grund ved beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripolicer, skal vælges med forsigtighed. De beregningselementer, der lægges til grund ved beregning af livsforsikringshensættelser, skal fastsættes således, at de er i overensstemmelse med de regler, der er udstedt i medfør af § 196.
 
»Hvis grundlaget for beregning af forsikringspræmier, tilbagekøbsværdier og fripoliceydelser indeholder muligheden for at opdele den indbetalte forsikringspræmie i en del, for hvilken der optjenes en garanteret pension og en del, som tilgår enten det kollektive bonuspotentiale eller bonuspotentiale på fripoliceydelser, er det dog tilstrækkeligt, at grundlaget som helhed er baseret på betryggende forudsætninger.«
     
§ 21, stk. 4 ---
 
6. I § 21 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
   
»Stk. 5. Er en forsikring omfattet af stk. 4, 2. pkt., skal andelen af kollektivt bonuspotentiale og bonuspotentiale på fripoliceydelser medgå fuldt ud ved beregning af tilbagekøbsværdien og ved overførsel fra et selskab til et andet, jf. § 20, stk. 1, nr. 7.«
   
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
     
§ 64, stk. 2, nr. 1
   
1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,
 
7.§ 64, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til »er pålagt«.
     
§ 64, stk. 2, nr. 2
 
8.§ 64, stk. 2, nr. 2, affattes således:
2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,
 
»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«
     
§ 64, stk. 4
 
9. I § 64, indsættes som stk. 5:
Stk. 4. Stk. 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 4, og stk. 3 gælder tilsvarende for medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en finansiel holdingvirksomhed.
   
   
»Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for generalagenter, jf. § 35.«
     
§ 108
Stk. 4. Den ansvarshavende aktuar skal påse, at selskabet overholder sit tekniske grundlag m.v. Aktuaren skal i denne forbindelse gennemgå det aktuarmæssige indhold i selskabets aktiviteter og materiale og påse, at det tekniske grundlag m.v., jf. § 20, til enhver tid er i overensstemmelse med de i § 21, stk. 1-5, nævnte krav.
 
10. I § 108, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 21, stk. 1-5,« til: »§ 21, stk. 1-6,«.
     
§ 125
Stk. 6. Fondsmæglerselskaber, der ikke har tilladelse til de aktiviteter, der er nævnt i bilag 4, afsnit A, nr. 2 og 4, samt investeringsforvaltningsselskaber kan opgøre de risikovægtede poster eksklusive risikovægtede poster for operationel risiko, jf. § 142, stk. 1.
 
11. I § 125, stk. 6, ændres »nr. 2 og 4,« til: »nr. 3 og 6,«.
     
§ 139, stk. 1, nr. 3
 
12. § 139, stk. 1, nr. 3, affattes således:
3) Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2 eller stk. 2, nr. 1, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen før fradrag efter nr. 1 og 2 og stk. 2, jf. dog stk. 7 og 8.
 
»3) Det beløb, der svarer til summen af kapitalandele og efterstillede kapitalindskud i andre kredit- og finansieringsinstitutter, som ikke er omfattet af nr. 2 eller stk. 2, nr. 1, der overstiger 10 pct. af basiskapitalen, jf. § 128, stk. 1, uden de i nr. 1 og 2 samt § 131, stk. 2, nr. 2-5, nævnte fradrag, jf. dog stk. 7 og 8.«
     
§ 152 a, stk. 2
Stk. 2. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i stk. 1, ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænsen herfor, skal pengeinstituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet og give Finanstilsynet meddelelse herom. Pligten til at stille supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende sikkerhedsstillelse.
 
13. I § 152 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »lånegrænsen herfor,« til: »de lånegrænser der var gældende, på det tidspunkt hvor lånet er ydet,«.
     
§ 152 d. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, som er fastsat i §§ 3-5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. dog stk. 2 og 3.
 
14. I § 152 d, stk. 1, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
     
   
15. I § 152 d indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
§ 152 d. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, som er fastsat i §§ 3-5 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. dog stk. 2 og 3.
   
   
»Stk. 2. Lånegrænsen for de ejendomme, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 7, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer. Lånegrænsen er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi. Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.«
   
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
     
§ 152 d, stk. 3
Stk. 3. For lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom og ydet på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2 og 3, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. gælder, at lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. For lån til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. kan lånegrænsen på 70 pct. kun udnyttes, hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.
 
16. I § 152 d, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, nr. 2 og 3,« til: »§ 5, stk. 3, nr. 2-4,«.
     
   
17.§ 183, stk. 1, affattes således:
§ 183. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.
 
»Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder skal udarbejde en årsrapport, der består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.«
     
§ 183, stk. 4
 
18.§ 183, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret marked, kan uanset stk. 2 vælge at udarbejde årsrapport efter de i stk. 3 nævnte standarder. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de i stk. 3 nævnte standarder på de dele af deres årsrapport, der ikke omfattes af den nævnte forordnings artikel 4.
 
»Stk. 4. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer ikke er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, på deres årsrapport. Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, kan uanset stk. 2 vælge at anvende de standarder, der er nævnt i stk. 3, nævnte standarder på de dele af deres årsrapport, der ikke omfattes af den nævnte forordnings artikel 4.«
     
§ 184, stk. 2, 2. pkt.
 
19.§ 184, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.
 
»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.«
     
§ 185, stk. 1, nr. 2
2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og
 
20. I § 185, stk. 1, nr. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab«.
     
§ 185, stk. 1, nr. 3
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden henholdsvis koncernen kan påvirkes af.
 
21. I § 185, stk. 1, nr. 3, ændres »gennemgang af« til: »redegørelse for«.
     
§ 185, stk. 2
Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
 
22. I § 185, stk. 2, og § 190, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
     
§ 190. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om virksomhedens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om virksomhedens etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber) skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 187, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 188, stk. 1 og 2.
   
     
   
23.§ 186, stk. 1, affattes således:
§ 186. Årsrapporten skal give et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
»Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.«
     
§ 186, stk. 2
Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 196 ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.
 
24. I § 186, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.
     
§ 186, stk. 3
Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 196 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
25. I § 186, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
     
   
26.§ 187, stk. 1, affattes således:
§ 187. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 186, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
 
»For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 186, skal kravene i stk. 2 og 3 opfyldes.«
     
   
27.§ 193, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
§ 193. Årsrapporten skal revideres af virksomhedens eksterne revisorer, jf. § 199. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 190.
 
»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 190. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.«
     
   
28. I § 204 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
§ 204. En finansiel virksomhed må ikke uden økonomi- og erhvervsministerens tilladelse sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed. Tilsvarende gælder, når den fortsættende virksomhed er en udenlandsk virksomhed.
   
   
Stk. 2. Afgørelse efter stk. 1 skal meddeles ansøgeren senest 2 måneder efter ansøgningens modtagelse. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, skal afgørelse meddeles, senest 2 måneder efter, at ansøgeren har fremsendt de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelsen. Der skal under alle omstændigheder træffes en afgørelse senest 6 måneder efter ansøgningens modtagelse. Fristerne forlænges med 3 måneder, når afgørelsen skal afvente meddelelse om indsigelser, jf. stk. 5 og 6.
   
Stk. 3. Tilladelse efter stk. 1 kan blandt andet nægtes, hvis sammenlægningen strider mod væsentlige samfundshensyn.«
   
Stk. 2-7 bliver herefter stk. 4-9.
     
Stk. 4. Efter udløbet af den i stk. 3 omhandlede frist træffer økonomi- og erhvervsministeren under hensyntagen til de fremsatte indsigelser beslutning om, hvorvidt forsikringsbestanden kan overdrages i overensstemmelse med det fremsatte forslag. Overdragelsen kan ikke påberåbes som grundlag for at hæve forsikringsaftalen.
 
29. I § 204, stk. 4, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., ændres: »stk. 3« til: »stk. 5«.
     
§ 224
 
30.§ 224, stk. 5 og 6, affattes således:
Stk. 5. Har et forsikringsselskab ikke inden for de af Finanstilsynet fastsatte frister gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de i § 248, stk. 1 og 2, nævnte genoprettelsesplaner, kan tilladelsen som forsikringsselskab inddrages.
 
»Stk. 5. Har et forsikringsselskab ikke, inden for de frister Finanstilsynet har fastsat, gennemført de foranstaltninger, som er angivet i de genoprettelsesplaner, der nævnes i § 248, stk. 1 og 2, kan tilladelsen som forsikringsselskab inddrages.
Stk. 5. Har en operatør af et reguleret marked tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter i medfør af § 9, stk. 9, kan tilladelsen hertil inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, eller kapitalkravene i § 9, stk. 9, og § 125, stk. 1 og 4-6, ikke er opfyldt.
 
Stk. 6. Har en operatør af et reguleret marked tilladelse til at drive multilaterale handelsfaciliteter i medfør af § 9, stk. 9, kan tilladelsen hertil inddrages, hvis betingelserne i stk. 1, nr. 1, 3 eller 4, eller kapitalkravene i § 9, stk. 9, og § 125, stk. 1 og 4-6, ikke er opfyldt.«
     
   
31. Efter § 333 indsættes før kapitel 19 a:
§ 333 ---
   
   
»Afsnit IX a
Penge- og Pensionspanelet«
     
   
32.§ 351 affattes således:
§ 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør i en finansiel virksomhed, der er omfattet af § 64, stk. 2.
 
»§ 351. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed, at afsætte en direktør i den finansielle virksomhed, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2.
 
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 64, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
   
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en finansiel virksomhed, at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod direktøren i en straffesag om overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 64, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en finansiel virksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
   
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2 på baggrund af § 64, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet.
   
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af den finansielle virksomhed og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågæl-dende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
   
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 2. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
   
Stk. 7. Har den finansielle virksomhed ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 224, stk. 1, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.«
     
§ 360, stk. 2
Stk. 2. Finanstilsynets bevilling som opgjort efter stk. 1 dækkes endvidere af afgifter fra de almennyttige organisationer, som i medfør af § 16, stk. 4, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme har anmodet om registrering hos Finanstilsynet, jf. § 361, stk. 1, nr. 21.
 
33. I § 360, stk. 2, ændres »nr. 21« til: »nr. 22«.
     
§ 361, stk. 1, nr. 12
 
34. § 361, stk. 1, nr. 12, affattes således:
12) Finansielle virksomheder, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. og derover ultimo året, betaler 40.000 kr. årligt. Tilsvarende finansielle virksomheder med en markedsværdi af de handlede værdipapirer på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ultimo året, betaler 20.000 kr. årligt, og finansielle virksomheder med en markedsværdi af de handlede værdipapirer på under 250 mio. kr. ultimo året betaler 10.000 kr. årligt. Afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, betaler 5.000 kr. årligt.
 
»12) Finansielle virksomheder og finansielle holdingvirksomheder, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og hvis markedsværdi af de handlede værdipapirer er på 1 mia. kr. eller derover ved udgangen af året, betaler 40.000 kr. årligt. Hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på 250 mio. kr. og derover, men under 1 mia. kr. ultimo året, betales 20.000 kr. årligt, og hvis markedsværdien af de handlede værdipapirer er på under 250 mio. kr. ultimo året betales 10.000 kr. årligt. Afdelinger af investeringsforeninger og specialforeninger, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, betaler 5.000 kr. årligt.«
     
§ 361, stk. 1, nr. 14
 
35.§ 361, stk. 1, nr. 14, affattes således:
14) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v., betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning.
 
»14) Fysiske eller juridiske personer, som anmoder om Finanstilsynets godkendelse af et prospekt i henhold til kapitel 6 i lov om værdipapirhandel m.v., betaler 25.000 kr. i afgift pr. anmodning.«
     
   
36. I § 361, stk. 1, indsættes som nr. 23:
§ 361, stk. 1, nr. 22 ---
   
   
»23) Værdipapirhandlere, som er forpligtet til at indberette transaktioner med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked til Finanstilsynet efter § 33, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., betaler årligt:
   
a) 2.000 kr. for op til 10.000 transaktioner,
   
b) 10.000 kr. for mellem 10.000 og 100.000 transaktioner,
   
c) 65.000 kr. for mellem 100.000 og 1 mio. transaktioner, og
   
d) 275.000 kr. for over 1 mio. transaktioner.«
     
   
37. § 373, stk. 1-3, affattes således:
§ 373. Overtrædelse af bestemmelserne i § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1-4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31, stk. 7-9, § 33, stk. 1, §§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3, 4 og 6, §§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, §§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 92, stk. 1, § 97, stk. 1 og 2, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 134, nr. 7, § 138, nr. 8, § 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1-3, §§ 150-152, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200-203, § 204, stk. 1, § 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 226, stk. 1, 2 og 5, § 227, § 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1, § 321, § 322, stk. 2, §§ 329 og 331, § 334, stk. 1 og 2, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §§ 377, 379 og 381 og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
 
»Overtrædelse af § 7, stk. 1-6, § 8, stk. 1 og 3-6, § 9, stk. 1-3 og 5-7, § 10, stk. 1-4, § 11, stk. 1-4, § 16 a, stk. 2, § 16 b, stk. 2, § 24, stk. 1, 2. pkt., § 25, 2. pkt., §§ 27 og 28, § 31, stk. 7, 8 og 10, § 33, stk. 1, §§ 36 og 38, § 39, stk. 1, 3, 4 og 6, §§ 40 og 44-46, § 49, stk. 1 og 2, §§ 52 og 53, § 61, stk. 1 og 6-8, § 63, stk. 1, 2 og 4, § 64, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, §§ 65-67, § 74, stk. 1 og 3, §§ 75, 76 og 78, § 92, § 101, stk. 1, 2 og 4, § 102, stk. 2 og 3, §§ 103-106 og 117, § 118, stk. 3, § 119, § 120, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, § 124, stk. 1-4, 7 og 8, § 125, stk. 1-3, 5 og 7, § 126, stk. 1, 2 og 8, § 129, stk. 4, § 134, nr. 7, § 138, nr. 8, § 145, stk. 1-3 og stk. 4, 1. pkt., § 146, stk. 1, § 147, stk. 1, § 149, stk. 1 og 3, §§ 150-152, § 153, stk. 1, §§ 154 og 170-175, § 182, stk. 1 og 2, § 194, § 195, stk. 1-3, §§ 200-203, § 204, stk. 1, § 217, § 218, stk. 1, 1. og 2. pkt., § 226, stk. 1, 2 og 5, § 227, § 308, stk. 1, 2 og 7, §§ 309 og 310, § 317, stk. 1 og stk. 3, 1. pkt., § 320, stk. 1, § 321, § 322, stk. 2, §§ 329 og 331, § 334, § 343 a, stk. 1, § 343 f, stk. 3, § 343 j, §§ 377, 379 og 381 og § 404, stk. 1, 2, 4 og 5, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.
Stk. 2. Overtrædelse af bestemmelserne i § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 50, stk. 1, § 54, stk. 2, § 56, stk. 1 og 2, § 57 a, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1 og 2 og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., § 183, stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189-191, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, og § 199, stk. 2 og 5, samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.
 
Stk. 2. Overtrædelse af § 16 c, § 16 d, stk. 1, § 16 f, stk. 1-3, § 50, stk. 1, § 54, stk. 2, § 57, stk. 1, § 57 a, stk. 1, § 70, § 71, stk. 1, § 72, stk. 1 og 2 og stk. 3, 3. pkt., § 73, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, § 77, § 80, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 7 og 8, § 108, stk. 1-6, § 121, stk. 1, §§ 122 og 123, § 152 a, stk. 1, 1. pkt., § 152 c, stk. 2, § 152 e, stk. 1, § 152 g, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2 og 4, §§ 158, 159 og 167, § 183, stk. 1, 1. pkt., § 183, stk. 5, § 184, stk. 1, § 185, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 186 og 187, § 188, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 189-191, § 192, 1. pkt., § 193, 1. pkt., § 198, stk. 1, og § 199, stk. 2 og 5, samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder straffes med bøde. På samme måde straffes overtrædelse af meddelelsespligten i § 152 a, stk. 2, 1. pkt.«
Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 348, stk. 2, 1. pkt., § 350, stk. 1, eller § 351, stk. 1, samt overtrædelser af aktieselskabslovens § 52, stk. 1.
 
»Stk. 3. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 348, stk. 2, 1. pkt., eller § 350, stk. 1, samt overtrædelser af aktieselskabslovens § 52, stk. 1. Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 351, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.«
     
§ 374, stk. 2
 
38. I § 374 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
Stk. 2. Undlader en virksomhed som nævnt i § 347, stk. 3 og 4, at opfylde de pligter, som efter loven påhviler virksomheden, kan Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge virksomheden som sådan eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
   
   
»Stk. 3. Undlader en finansiel virksomhed at efterkomme et påbud meddelt i medfør af § 351, stk. 1 og 3, 1. pkt., kan virksomheden som sådan pålægges daglige eller ugentlige bøder.«
   
Stk. 3-7 bliver herefter stk. 4-8.
     
§ 374
Stk. 5. Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183-193 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
 
39. To steder i § 374, stk. 5, 1. pkt., som bliver stk. 6, 1. pkt., og ét sted i § 374, stk. 6, som bliver stk. 7, ændres »pålæg« til: »påbud«.
Stk. 6. Den finansielle virksomhed eller finansielle holdingvirksomhed, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
   
     
§ 374
Stk. 5. Såfremt en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, som har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 183-193 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 196, kan Fondsrådet give den pågældende virksomhed pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
 
40. I § 374, stk. 5, 2. pkt., ændres »pålægget« til: »påbuddet«.
     
   
41. § 402 affattes således:
§ 402. § 97 finder tilsvarende anvendelse på forskud og deposita, der er modtaget fra kunder før lovens ikrafttræden.
 
»§ 402. Regler fastsat i medfør af lovens § 72, stk. 5, om fondsmæglerselskabers og investeringsselskabers placering af kunders midler på en særlig kundekonto finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der er modtaget før 1. juni 2000.
Stk. 2. Konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende anvendelse på forskud og deposita, der i medfør af stk. 1 overføres til en særlig konto i et pengeinstitut.
 
Stk. 2. Konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende anvendelse på kunders midler, der i medfør af stk. 1 overføres til en særlig kundekonto.«
     
Bilag 4, afsnit A, nr. 1
 
42. Bilag 4, AFSNIT A, nr. 1, affattes således:
1) a) Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
 
»1) Modtagelse og formidling for investorers regning af ordrer vedrørende et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.«
b) Formidling af kontakter mellem en finansiel virksomhed med tilladelse som værdipapirhandler og en fysisk eller juridisk person, der ønsker at købe eller sælge, herunder at få udført skønsmæssig porteføljepleje med et eller flere af de i bilag 5 nævnte instrumenter.
   
     
   
§ 2
   
I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1077 af 4. september 2007, som ændret ved §§ 1 og 2 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, foretages følgende ændringer:
     
§ 9, stk. 2, nr. 1
1) pålægges strafansvar eller er dømt for overtrædelse af straffeloven eller lov om værdipapirhandel m.v. og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,
 
1. I § 9, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.
     
§ 9, stk. 2, nr. 2
 
2.§ 9, stk. 2, nr. 2, affattes således:
2) har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord eller
 
»2) har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller«.
     
   
3. Efter § 12 d indsættes:
§ 12 d. ---
   
   
»§ 12 e. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør i selskabet omfattet af § 7, stk. 1, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
   
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 9, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
   
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om værdipapirhandel m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 9, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i et selskab omfattet af § 7, stk. 1, at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
   
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 9, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet.
   
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af selskabet omfattet af § 7, stk. 1, og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
   
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
   
Stk. 7. Har selskabet omfattet af § 7, stk. 1, ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 92, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.«
     
§ 12 f. Finanstilsynet kan påbyde et selskab omfattet af § 7, stk. 1, inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør i selskabet, hvis direktøren ikke opfylder kravene i § 9, stk. 2.
 
4.§ 12 f ophæves.
Stk. 2. Har selskabet ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage selskabets tilladelse, jf. § 92, stk. 1.
   
     
§ 16, stk. 3
 
5. I § 16, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:
Stk. 3. Operatører af regulerede markeder, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive regulerede markeder, skal benytte en betegnelse for det regulerede marked, som viser, at der er tale om et reguleret marked.
 
»Operatører af regulerede markeder er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på det regulerede marked klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til de værdipapirer, som er optaget til handel på det pågældende regulerede marked.«
     
§ 27, stk. 11, nr. 2
2) Internationale offentlige organer, som et eller flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, er medlemmer af.
 
6. I § 27, stk. 11, nr. 2, ændres »offentlige« til: »offentligretlige«.
     
   
7.§ 28 a, stk. 1, 1. pkt., affattes således:
§ 28 a. Ledende medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked for værdipapirer, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til notering eller handel på sådanne markeder, skal give det udstedende selskab meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier. Meddelelse skal gives til det udstedende selskab senest den førstkommende børsdag efter transaktionen. Såfremt den ledende medarbejder ikke den førstkommende børsdag efter transaktionen har modtaget de i stk. 7 nævnte oplysninger, skal meddelelsen gives hurtigst muligt, dog senest 2 børsdage efter transaktionen.
 
»Ledende medarbejdere i selskaber, der udsteder aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked her i landet, i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller for hvilke der er indgivet anmodning om optagelse til handel på et sådant marked, skal give det udstedende selskab meddelelse om transaktioner, som de udfører for egen regning, og som vedrører selskabets aktier eller andre værdipapirer, som er knyttet til sådanne aktier.«
     
   
8.§ 29, stk. 1, affattes således:
§ 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor disse aktier er optaget til er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller et tilsvarende reguleret marked eller er optaget til handel på en alternativ markedsplads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst muligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den pågældende indsende oplysningerne om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen.
 
»Enhver, der besidder aktier i selskaber, hvor disse aktier er optaget til handel på et reguleret marked her i landet eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, eller er optaget til handel på en alternativ markedsplads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde hurtigst muligt give meddelelse til selskabet om besiddelser af aktier i dette. Samtidig med meddelelsen til selskabet skal den pågældende indsende oplysningerne om besiddelserne til Finanstilsynet. Efter modtagelsen af meddelelsen skal selskabet hurtigst muligt offentliggøre indholdet af meddelelsen.«
     
§ 31. Overdrages en aktiepost direkte eller indirekte i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads, skal erhververen give alle selskabets aktionærer mulighed for at afhænde deres aktier på identiske betingelser, hvis overdragelsen medfører, at erhververen ………
 
9. I § 31, stk. 1, indsættes efter »alternativ markedsplads,«: »til en erhverver eller til personer, der handler i forståelse med denne,«.
     
§ 32, stk. 2
Stk. 2. Når der, uden at der foreligger tilbudspligt efter § 31, i øvrigt offentligt med henblik på at erhverve en kontrollerende aktiepost fremsættes tilbud om at overtage aktier i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, et tilsvarende reguleret marked eller en alternativ markedsplads, skal der ligeledes udarbejdes et tilbudsdokument i overensstemmelse med stk. 1.
 
10. I § 32, stk. 2, ændres »notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller et tilsvarende reguleret marked« til: »handel på et reguleret marked«.
     
§ 37. En udsteder af værdipapirer, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads, og dennes moderselskab skal udarbejde interne regler for bestyrelsesmedlemmers, direktørers og andre medarbejderes adgang til for egen eller tredjemands regning at handle med de af udstederen udstedte værdipapirer, jf. første led, og dertil knyttede finansielle instrumenter.
 
11. I § 37, stk. 1, ændres »notering eller handel på en fondsbørs eller en autoriseret markedsplads« til: »handel på et reguleret marked«.
     
§ 37, stk. 5
Stk. 5. Interne regler udstedt efter stk. 1 og 2 samt fortegnelser udarbejdet efter stk. 4 skal på forlangende udleveres til den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads og Finanstilsynet.
 
12. I § 37, stk. 5, ændres »den enkelte fondsbørs eller autoriserede markedsplads« til: »det regulerede marked«.
     
   
13. I § 42 d, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:
§ 42 d, stk. 2
Stk. 2. Selskaber, der har Finanstilsynets tilladelse til at drive en alternativ markedsplads, skal benytte en betegnelse for den alternative markedsplads, der viser, at der er tale om en alternativ markedsplads.
   
   
»Selskaber, der driver alternative markedspladser, er ikke omfattet af forpligtelsen i 1. pkt., hvis det på den alternative markedsplads klart fremgår, hvilke regler der er knyttet til værdipapirer, der er optaget til handel på den pågældende alternative markedsplads.«
     
§ 57 a. stk. 1, 2. pkt. … Deltagere i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF, investeringsselskaber som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF, offentlige myndigheder eller andre, der efter Finanstilsynets vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen.
 
14. I § 57 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »direktiv 93/22/EØF« til: »direktiv 2004/39/EØF«.
     
§ 57 a, stk. 3
Stk. 3. Finanstilsynet kan give et registreret betalingssystem pålæg om at ændre de efter stk. 2 udstedte regler og tilslutningsaftaler.
 
15. I § 57 a, stk. 3, § 84 b, stk. 3, § 84 c, stk. 6, og § 91, stk. 4, 1. og 2. pkt., ændres »pålæg« til: »påbud«.
     
§ 84 b, stk. 3
Stk. 3. Som part anses i øvrigt et bestyrelsesmedlem, en revisor, en direktør eller andre ledende medarbejdere i et selskab omfattet af § 7 eller i andre virksomheder omfattet af loven, hvis Finanstilsynets påtale eller pålæg i medfør af loven eller dennes forskrifter er rettet direkte mod pågældende.
   
     
§ 84 c, stk. 6
Stk. 6. Partsstatus og partsbeføjelser efter stk. 2, 3 og 5 er begrænset til forhold, hvor tilsynets eller rådets afgørelser træffes efter den 17. december 1998.
   
     
§ 91, stk. 4, 1. og 2. pkt.
Stk. 4. Datatilsynet fører tilsyn med, at der ikke sker overtrædelse af lov om behandling af personoplysninger, af bestemmelser, der er fastsat i medfør heraf, eller af § 60, stk. 2-4. Tilsynet påser herunder af egen drift eller efter klage fra en registreret, at en værdipapircentral anvendes i overensstemmelse med de nævnte love og bestemmelser.
   
     
§ 58 b, stk. 1, nr. 3, litra b
b) et investeringsselskab som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF,
 
16. I § 58 b, stk. 1, nr. 3, litra b, ændres »direktiv 93/22/EØS« til: »direktiv 2004/39/EØS«.
     
§ 62, stk. 1, nr. 6
6) clearingcentraler og
 
17. I § 62, stk. 1, nr. 6, ændres »og« til: »,«.
     
§ 62, stk. 1, nr. 7
7) obligationsudstedende institutter, for så vidt angår fondsaktiver, der er udstedt af det pågældende institut.
 
18. I § 62, stk. 1, nr. 7, ændres »institut.« til: »institut, og«.
     
§ 62, stk. 1, nr. 8
8) Investeringsselskaber og kreditinstitutter, der er meddelt tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område.
 
19. I § 62, stk. 1, nr. 8, ændres »Investeringsselskaber« til: »investeringsselskaber«.
     
   
20.§ 83 affattes således:
§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og de regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og 2.
 
»§ 83. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og regler, der er udstedt i medfør af loven, undtagen § 12 b, stk. 1 og 2.
Stk. 2. Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i lov om finansiel virksomhed §§ 183-193, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. §§ 55-65 og lov om erhvervsdrivende virksomheders aflæggelse af årsregnskab m.v. (årsregnskabsloven) er overholdt. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed § 196, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 68 og årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til lov om finansiel virksomhed § 197, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. § 69, og de beføjelser, der er tillagt rådet i henhold til årsregnskabslovens § 159 a. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse.
 
Stk. 2. Fondsrådet skal for udstedere af værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, kontrollere, at reglerne for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i §§ 183-193 i lov om finansiel virksomhed, i §§ 55-56 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt. Fondsrådet skal tillige kontrollere, at regler udstedt i medfør af § 196 i lov om finansiel virksomhed, § 68 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. og årsregnskabsloven er overholdt, ligesom Fondsrådet kontrollerer overholdelse af bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder. Fondsrådet udøver i den forbindelse de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i henhold til § 197 i lov om finansiel virksomhed, § 69 i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., og de beføjelser, der er tillagt Fondsrådet i henhold til § 159 a i årsregnskabsloven. Finanstilsynet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen virker som sekretariat for Fondsrådet og optræder på dettes vegne i den forbindelse.
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udførelsen af kontrollen kan Fondsrådet
 
Stk. 3. Kontrollen efter stk. 2 omfatter også kontrol af reglerne for finansiel information i års- og delårsrapporter fra udstedere fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, som disse regler er fastlagt i den regnskabslovgivning, de pågældende udstedere er omfattet af, jf. § 27, stk. 7. Ved udførelsen af kontrollen kan Fondsrådet
1) yde vejledning,
 
1) yde vejledning,
2) påtale overtrædelser,
 
2) påtale overtrædelser,
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør, og
 
3) påbyde, at fejl skal rettes, og at overtrædelser skal bringes til ophør, og
4) give påbud om ændring af et forhold, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger.
 
4) give påbud om ændring af et forhold, herunder påbud om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger.
Stk. 4. Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
 
Stk. 4. Hvis det skønnes hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre påbuddet eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra handel på et reguleret marked.
Stk. 5. Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i henhold til stk. 2-4 har Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87, stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og 4.
 
Stk. 5. Ved Fondsrådets kontrol af overholdelsen af regler for finansiel information i årsrapporter og delårsrapporter i henhold til stk. 2-4 har Fondsrådet de beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 87, stk. 1-3 og 6, jf. dog § 83 b, stk. 3 og 4.
Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol efter stk. 2.
 
Stk. 6. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand. Fondsrådet kan i særlige tilfælde anvende fremmed bistand i forbindelse med rådets kontrol efter stk. 2-4.
Stk. 7. § 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
 
Stk. 7. § 346, stk. 4, og § 356 i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.
Stk. 8. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder til opfyldelse af artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet).
 
Stk. 8. Finanstilsynet udarbejder årligt en liste over regulerede markeder til opfyldelse af artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet).
Stk. 9. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.
 
Stk. 9. Finanstilsynet afgiver i samarbejde med Forbrugerstyrelsen årligt til økonomi- og erhvervsministeren en rapport over status for udstedelse af regler om god værdipapirhandelsskik og om erfaringerne med reglernes anvendelse, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 10. Regler udstedt i medfør af § 18, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 33, stk. 5, § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, § 52, stk. 1 og 2, § 54, stk. 4, og § 71, stk. 1, samt ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.
 
Stk. 10. Regler udstedt i medfør af § 18, stk. 2, nr. 4, § 19, stk. 1, § 21, stk. 1, § 33, stk. 5, § 40, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, § 52, stk. 1 og 2, § 54, stk. 4, og § 71, stk. 1, samt ændringer heri skal anmeldes til Finanstilsynet.«
     
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 10, stk. 1 og 5-7, § 11, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 6, § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 27, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 27 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28, § 28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 42 b, stk. 3, § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, § 23, stk. 6, § 41, stk. 1-3, § 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 3, stk. 1, 2. pkt.
 
21.§ 93, stk. 1, 3. pkt., ophæves.
     
   
22. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
§ 93. Overtrædelse af § 8, stk. 1, § 10, stk. 1 og 5-7, § 11, § 12 a, § 12 b, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3-6 og 10, § 12 c, § 12 d, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 6, § 23, stk. 1 og 3, § 24, stk. 1, § 27, stk. 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., og stk. 7 og 8, § 27 a, stk. 1-3, § 27 b, stk. 1 og stk. 2, 1. pkt., § 28, § 28 a, stk. 1, stk. 3, 4. pkt., stk. 5, 1. pkt., og stk. 7, § 28 b, stk. 1, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, stk. 1-3, § 33, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1-5, stk. 6, 1. pkt., stk. 7, 1. pkt., og stk. 8 og 9, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 42 b, stk. 3, § 44, stk. 1 og 3, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 18, stk. 1 og 2, § 23, stk. 6, § 41, stk. 1-3, § 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 3, stk. 1, 2. pkt.
   
   
»Stk. 2. Med bøde straffes en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, der ikke efterkommer et påbud efter § 3, stk. 1 og 2. Med bøde straffes et bestyrelsesmedlem i en virksomhed omfattet af § 7, stk. 1, der ikke efterkommer et påbud, som er givet efter § 12, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.«
   
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
     
   
§ 3
   
I lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1412 af 10. december 2007, foretages følgende ændringer:
     
§ 33 c. For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, der er fastsat i §§ 3-5.
 
1. I § 33 c, stk. 1, indsættes efter »§§ 3-5«: », jf. dog stk. 2-4«.
     
   
2. I § 33 c indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
§ 33 c. For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer gælder de løbetider, afdragsprofiler og lånegrænser, der er fastsat i §§ 3-5.
   
   
»Stk. 2. Lånegrænsen for de i § 5, stk. 1, nr. 7, nævnte ejendomme gælder ikke for lån sikret ved tinglyst pant i fast ejendom på grundlag af udstedelse af særligt dækkede obligationer eller særligt dækkede realkreditobligationer. Lånegrænsen er for disse ejendomme 60 pct. af ejendommens værdi. Lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.«
   
Stk. 2-9 bliver herefter stk. 3-10.
     
§ 33 c, stk. 3
Stk. 3. For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer til erhvervsejendomme omfattet af § 5, stk. 3, nr. 2 og 3, gælder, at lånegrænsen på 60 pct. kan forhøjes til 70 pct., hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi. For lån finansieret med særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer til ejendomme omfattet af § 5, stk. 2, kan lånegrænsen på 70 pct. kun udnyttes, hvis der stilles supplerende sikkerhed på mindst 10 pct. for den del af lånet, der overstiger 60 pct. af ejendommens værdi.
 
3. I § 33 c, stk. 3, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., ændres »§ 5, stk. 3, nr. 2 og 3,« til: »§ 5, stk. 3, nr. 2-4,«.
     
§ 33 d. Hvis værdien af de aktiver, der er nævnt i § 33 a, stk. 3, og § 33 b, stk. 3, ikke længere mindst svarer til værdien af de udstedte særligt dækkede realkreditobligationer eller særligt dækkede obligationer eller ikke overholder lånegrænserne herfor, skal realkreditinstituttet straks stille supplerende sikkerhed til opfyldelse af kravet samt give Finanstilsynet meddelelse herom. Supplerende sikkerhed skal stilles i form af de aktivtyper, der er opregnet i § 152 c, stk. 1, nr. 1 og 3-7, i lov om finansiel virksomhed. § 152 c, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed finder tilsvarende anvendelse. Pligten til at stille supplerende sikkerhed samt udgifterne hertil kan for lån udbudt i Danmark ikke pålægges de låntagere, hvis faldende ejendomsværdier har udløst kravet om den supplerende sikkerhedsstillelse.
 
4. I § 33 d, stk. 1, 1. pkt., ændres »lånegrænserne herfor,« til: »de, på det tidspunkt hvor lånet er ydet, gældende lånegrænser,«.
     
   
§ 4
   
I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1561 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:
     
§ 23 a, stk. 3, nr. 1
1) den pågældende er idømt strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,
 
1.§ 23 a, stk. 3, nr. 1, ændres »pålægges« til »er pålagt«.
     
§ 23 a, stk. 3, nr. 2
 
2.§ 23 a, stk. 3, nr. 2, affattes således:
2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs eller har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord, eller
 
»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller«.
     
   
3.§ 37, stk. 1, affattes således:
§ 37. Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.
 
»Firmapensionskasser skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.«
     
§ 38, stk. 2
 
4.§ 38, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide.
 
»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.«
     
§ 39, stk. 1, nr. 2
2) årsrapporten giver et retvisende billede af pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og
 
5. I § 39, stk. 1, nr. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab«.
     
§ 39, stk. 1, nr. 3
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende gennemgang af udviklingen i pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentlige risici og usikkerhedsfaktorer, som pensionskassen henholdvis koncernen kan påvirkes af.
 
6. I § 39, stk. 1, nr. 3, ændres »gennemgang af« til: »redegørelse for«.
     
§ 39, stk. 2
Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
 
7. I § 39, stk. 2, og § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
     
§ 44. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om pensionskassens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om pensionskassens etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 41, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 42, stk. 1 og 2.
   
     
   
8.§ 40, stk. 1, affattes således:
§ 40. Årsrapporten skal give et retvisende billede af pensionskassens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
»Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.«
     
§ 40, stk. 2
Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af § 44 f ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.
 
9. I § 40, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.
     
§ 40, stk. 3
Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelser i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 44 f i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på pensionskassens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
10. I § 40, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
     
   
11.§ 41, stk. 1, affattes således:
§ 41. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 40, skal reglerne i stk. 3 og 3 opfyldes.
 
»For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 40, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.«
     
   
12.§ 44 c, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
§ 44 c. Årsrapporten skal revideres af pensionskassens eksterne revisorer, jf. § 52. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 44.
 
»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 44. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.«
     
§ 46 f, stk. 4
 
13.§ 46 f, stk. 4, affattes således:
Stk. 4. Stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 46 e, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3.
 
»Stk. 4. Stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2 og 5 finder ikke anvendelse på investeringer i virksomheder, investeringsinstitutter og foreninger omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 7, hvis aktivitet efter vedtægterne er begrænset til at foretage investeringer i aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3. Sådanne investeringer kan i relation til grænserne fastsat i stk. 1, nr. 4-6, og stk. 2 samt § 46 e, stk. 1, nr. 1-3, betragtes som aktiver omfattet af § 46 d, stk. 1, nr. 1-3.«
     
   
14.§ 65 b affattes således:
§ 65 b. Finanstilsynet kan påbyde en pensionskasse inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør i en pensionskasse, der er omfattet af § 23 a, stk. 3.
 
»§ 65 b. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør i firmapensionskassen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 3, ikke kan bestride stillingen.
   
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 3, ikke kan bestride hvervet.
   
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en firmapensionskasse at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om tilsyn med firmapensionskasser eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 3, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en firmapensionskasse at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
   
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 23 a, stk. 3, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet.
   
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af firmapensionskassen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
   
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren for-lange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.«
     
§ 71, stk. 3
 
15.§ 71, stk. 3, affattes således:
Stk. 3. Den, der ikke efterkommer et påbud efter § 6 a eller § 61, straffes med bøde.
 
»Stk. 3. Med bøde straffes en firmapensionskasse, der ikke efterkommer et påbud efter § 6 a, stk. 1, 2. pkt., eller § 61. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud efter § 65 b, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.«
     
§ 72. Undlader en pensionskasses bestyrelse, direktion, likvidator, revisor eller ansvarshavende aktuar i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller bestemmelser fastsat i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, som tvangsmiddel påbyde de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
 
16. I § 72 indsættes efter »direktion,«: »en pensionskasse som sådan,«.
     
   
§ 5
   
I lov om forsikringsformidling, jf. lovbekendtgørelse nr. 401 af 25. april 2007, foretages følgende ændringer:
     
§ 8, stk. 2, nr. 1
1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,
 
1.§ 8, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til »er pålagt«.
     
§ 8, stk. 2, nr. 2
 
2.§ 8, stk. 2, nr. 2, affattes således:
2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord eller
 
»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord, eller«
     
§ 22, stk. 1, nr. 4
 
3.§ 22, stk. 1, nr. 4, affattes således:
4) forsikringsmæglervirksomheden ikke længere opfylder betingelserne i § 8,
 
»4) et medlem af forsikringsmæglervirksomhedens bestyrelse, direktion eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person ikke længere kan bestride sit hverv eller sin stilling, jf. § 8, stk. 2,«.
     
§ 22, stk. 1, nr. 4
 
4. I § 22, stk. 1, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:
4) forsikringsmæglervirksomheden ikke længere opfylder betingelserne i § 8,
   
   
»5) virksomheden ikke længere har ansat mindst en person med Finanstilsynets tilladelse til at udøve forsikringsmægling i overensstemmelse med virksomhedens tilladelse,«
   
Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.
     
§ 22, stk. 2, nr. 3
3) forsikringsmægleren ikke længere opfylder betingelserne i § 8, stk. 2.
 
5. I § 22, stk. 2, nr. 3, ændres »opfylder betingelserne i« til: »kan bestride sin stilling, jf.«.
     
§ 22 ---
 
6. Efter § 22 indsættes:
   
»§ 22 a. Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
   
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 8, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
   
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forsikringsmæglervirksomhed at afsætte en direktør eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om forsikringsformidling eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 8, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en forsikringsmæglervirksomhed at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
   
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 8, stk. 2, nr. 2 eller 3, skal fremgå af påbuddet.
   
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af forsikringsmæglervirksomheden og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør, det pågældende bestyrelsesmedlem eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
   
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
   
Stk. 7. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på en forsikringsmægler, der er meddelt tilladelse af Finanstilsynet til at udøve forsikringsmægling i en enkeltmandsvirksomhed eller som ansat i en forsikringsmæglervirksomhed, jf. § 6 og § 7.
   
Stk. 8. Har forsikringsmæglervirksomheden ikke afsat direktøren eller den for forsikringsformidlingen ansvarlige person, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 22, stk. 1, nr. 4, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.«
     
§ 54, stk. 1, nr. 1 og 2
 
7. I § 54, stk. 1, indsættes som nr. 1:
1) en forsikringsmæglervirksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 44, stk. 3,
 
»1) den, som ikke efterkommer et påbud efter § 22 a, stk. 1 og 2,«
2) et forsikringsselskab eller en filial, der ikke efterkommer et påbud, der er givet efter § 44, stk. 4.
   
   
Nr. 1 og 2 bliver herefter nr. 2 og 3.
     
   
§ 6
   
I lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1499 af 12. december 2007, foretages følgende ændringer:
     
   
1. Efter § 21 indsættes:
§ 21 ---
   
   
»§ 21 a. Aktieselskabslovens § 65 a om afholdelse af elektronisk generalforsamling finder med de fornødne tilpasninger tilsvarende anvendelse på investeringsforeninger og specialforeninger.«
     
   
2. I § 23 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
§ 23. Til vedtagelse af beslutning om ændring af vedtægterne kræves, at mindst halvdelen af formuen er repræsenteret på generalforsamlingen, og at beslutningen vedtages med mindst to tredjedele af de afgivne stemmer. Er halvdelen af formuen ikke repræsenteret på generalforsamlingen, men stemmer to tredjedele af de afgivne stemmer for forslaget, kan forslaget vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, der indkaldes med mindst 3 ugers varsel. På den ekstraordinære generalforsamling kan forslaget vedtages med to tredjedele af de afgivne stemmer uden hensyn til, hvor stor en del af formuen der er repræsenteret.
   
   
Stk. 2. Vedtagelse af beslutning om, at generalforsamlingen alene afholdes elektronisk uden adgang til fysisk fremmøde, er kun gyldig såfremt medlemmer, som repræsenterer 25 pct. af foreningens samlede stemmeberettigede kapital, ikke stem-mer imod beslutningen.«
   
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
     
§ 31, stk. 2, nr. 1
1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse skønnes at indebære risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,
 
3. I § 31, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.
     
§ 31, stk. 2, nr. 2
 
4. § 31, stk. 2, nr. 2, affattes således:
2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs eller har indgivet begæring om gældssanering, eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,
 
»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning eller indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«.
     
§ 34, stk. 6
Stk. 6. Et kontoførende institut har på anmodning fra bestyrelsen i den finansielle virksomhed pligt til at give den finansielle virksomheds eksterne revision adgang til oplysninger om konti og depoter samt til at udlevere udskrifter derfra for personer omfattet af stk. 1.
 
5. I § 34, stk. 6, ændres »den finansielle virksomhed« til: »foreningen« og »den finansielle virksomheds« ændres til: »foreningens«.
     
   
6.§ 55, stk. 1, affattes således:
§ 55. Foreninger skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.
 
»Foreninger skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.«
     
§ 56, stk. 2
 
7.§ 56, stk. 2, 2. pkt., affattes således:
Stk. 2. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.
 
»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.«
     
   
8.§ 57, stk. 1, affattes således:
§ 57. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, hvorvidt
 
»Alle medlemmer af bestyrelsen og direktionen skal underskrive årsrapporten, når den er udarbejdet og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til foreningen er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale, og
 
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2) årsrapporten giver et retvisende billede af foreningens henholdsvis afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
2) årsregnskabet giver et retvisende billede af foreningens og afdelingernes aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og
   
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i foreningens og afdelingernes aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som foreningen henholdsvis afdelingerne kan påvirkes af.
     
§ 57, stk. 2
Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
 
9. I § 57, stk. 2, og § 62, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
     
§ 62. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om foreningens sociale ansvar (sociale regnskaber) og om foreningens etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 59, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 60, stk. 1 og 2.
   
     
   
10.§ 58, stk. 1, affattes således:
§ 58. Årsrapporten skal give et retvisende billede af foreningens og de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
»Årsregnskabet skal give et retvisende billede af foreningens og de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.«
     
§ 58, stk. 2
Stk. 2. Hvis anvendelsen af reglerne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 68 ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.
 
11. I § 58, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet«.
     
§ 58, stk. 3
Stk. 3. Hvis anvendelse af reglerne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 68 i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på foreningens henholdsvis de enkelte afdelingers aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
12. I § 58, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
     
   
13.§ 59, stk. 1, affattes således:
§ 59. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 58, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
 
»For at årsregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 58, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.«
     
   
14.§ 65, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:
§ 65. Årsrapporten skal revideres af foreningens eksterne revisorer, jf. § 71. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 62.
 
»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 62. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.«
     
§ 113, stk. 1 og 2
 
15. I § 113 indsættes som stk. 3:
§ 113. § 3, stk. 1, §§ 6, 30-32 og 39-42, kapitel 8-10, §§ 74-76, 80-82 og 86 samt kapitel 13-15 og 18-20 finder tilsvarende anvendelse for godkendte fåmandsforeninger, jf. § 111.
   
Stk. 2. Reglerne i denne lov om fåmandsforeninger finder kun anvendelse på fåmandsforeninger, som er godkendt af Finanstilsynet inden den 1. juli 2007.
   
   
»Stk. 3. En fåmandsforening, der ønsker at ændre status til en professionel forening, skal på en generalforsamling træffe beslutning om at ændre fåmandsforeningens vedtægter, således at vedtægterne opfylder kravene til professionelle foreninger. Foreningen kan herefter lade sig registrere som professionel forening efter bestemmelserne i kapitel 15 a.«
     
§ 121
 
16.§ 121 affattes således:
§ 121. Finanstilsynet kan påbyde en forening inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, hvis der foreligger forhold, der er omfattet af § 31, stk. 2.
 
»§ 121. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør i foreningen inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 2. Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage foreningens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 1.
 
Stk. 2. Finanstilsynet kan påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 31, stk. 2, ikke kan bestride hvervet.
   
Stk. 3. Finanstilsynet kan påbyde en forening at afsætte en direktør, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v. eller anden finansiel lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 31, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet. Finanstilsynet kan, under samme betingelser som i 1. pkt., påbyde et medlem af bestyrelsen i en forening at nedlægge sit hverv. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
   
Stk. 4. Varigheden af påbud meddelt efter stk. 2, på baggrund af § 31, stk. 2, nr. 2, 3 eller 4, skal fremgå af påbuddet.
   
Stk. 5. Påbud meddelt i henhold til stk. 1-3 kan af foreningen og af den person, som påbuddet vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende direktør eller det pågældende bestyrelsesmedlem under sagens behandling kan opretholde sit hverv eller sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
   
Stk. 6. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 2 og stk. 3, 3. pkt. Afslår Finanstilsynet en anmodning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
   
Stk. 7. Har foreningen ikke afsat direktøren inden for den fastsatte frist, kan Finanstilsynet inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 2. Finanstilsynet kan endvidere inddrage virksomhedens tilladelse, jf. § 81, stk. 2, nr. 2, hvis et bestyrelsesmedlem ikke efterkommer et påbud meddelt i medfør af stk. 2 og 3.«
     
§ 132, stk. 2
 
17.§ 132, stk. 2, affattes således:
Stk. 2. På samme måde som nævnt i stk. 1 straffes den, der ikke har efterkommet et af Finanstilsynet udstedt påbud.
 
»Stk. 2. Med bøde straffes bestyrelsens medlemmer i en forening, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 120, stk. 2, 1. pkt. Med bøde straffes endvidere et bestyrelsesmedlem, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 121, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt.«
     
§ 133. Undlader en forenings bestyrelse, direktion, revisor, investeringsforvaltningsselskab, depotselskab eller likvidator i rette tid at efterkomme de pligter, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven påhviler dem over for Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.
 
18. I § 133, stk. 1, indsættes efter »revisor,«: »forening,«.
     
§ 133, stk. 2
Stk. 2. Såfremt en forening, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 55-65 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 68, kan Fondsrådet give den pågældende forening pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads.
 
19. To steder i § 133, stk. 2, 1. pkt., og ét sted i § 133, stk. 3, ændres »pålæg« til: »påbud«.
Stk. 3. Den forening, der ikke efterlever et pålæg fra Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
   
     
§ 133, stk. 2
Stk. 2. Såfremt en forening, som har udstedt værdipapirer, der handles på et reguleret marked, ikke opfylder sine forpligtelser efter bestemmelserne i §§ 55-65 eller bestemmelser fastsat i medfør af § 68, kan Fondsrådet give den pågældende forening pålæg om ændring af forholdet, herunder pålæg om offentliggørelse af ændrede eller supplerende oplysninger. Skønnes det hensigtsmæssigt, kan Fondsrådet selv offentliggøre de pågældende oplysninger, offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads.
 
20. I § 133, stk. 2, 2. pkt., ændres »pålægget« til: »påbuddet«.
     
   
§ 7
   
I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 848 af 21. juli 2006, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 108 af 7. februar 2007, § 6 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, og senest ved lov nr. 109 af 26. februar 2008, foretages følgende ændringer:
     
§ 23 a, stk. 2, nr. 1
1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,
 
1. I § 23 a, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.
     
§ 23 a, stk. 2, nr. 2
 
2.§ 23 a, stk. 2, nr. 2, affattes således:
2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,
 
»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering, er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«.
     
   
3.§ 25 a, stk. 1, affattes således:
§ 25. Repræsentantskabet og bestyrelsen bør så vidt muligt have en afbalanceret sammensætning af mænd og kvinder.
 
»For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.«
     
   
4.§ 25 b, 2. pkt., affattes således:
§ 25 b. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.
 
»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.«
     
   
5.§ 25 c, stk. 1, affattes således:
§ 25 c. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at
 
»Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Tillægspension er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale og
 
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspensions henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og
   
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernen kan påvirkes af.«
     
§ 25 c, stk. 2
Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
 
6. I § 25 c, stk. 2, og § 25 h, stk. 1, ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
     
§ 25 h. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Tillægspensions sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Tillægspensions etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 25 e, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 25 f, stk. 1 og 2.
   
     
   
7.§ 25 d, stk. 1, affattes således:
§ 25 d. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
»Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.«
     
§ 25 d, stk. 2
Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 25 m ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.
 
8. I § 25 d, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.
     
§ 25 d, stk. 3
Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 25 m i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Tillægspension henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
9. I § 25 d, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
     
   
10.§ 25 e, stk. 1, affattes således:
§ 25 e. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
 
»For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 25 d, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.«
     
   
11.§ 25 k, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
§ 25 k. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksterne revisorer, jf. § 25 p. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h.
 
»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 25 h. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.«
     
§ 27, stk. 4 og 5
 
12.§ 27, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 23 a, stk. 2.
 
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 23 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til be-skæftigelsesministeren.
 
Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Tillægspension at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 23 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
   
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af Arbejdsmarkedets Tillægspension og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
   
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
   
Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 23 a, stk. 2, un-derretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren herom. Beskæftigelsesministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt bestyrelsesmedlemmet fortsat kan bestride sit hverv.
   
Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 7 underrettes beskæftigelsesministeren herom.«.
     
§ 32 a. Overtrædelse af § 23, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, § 25 l og § 25 r straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 23 b, stk. 1, nr. 1-4, §§ 24 b og 24 c, § 24 d, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, § 25 a, stk. 1, 1. pkt., § 25 c, stk. 1 og 2, og stk. 3, 1. pkt., §§ 25 d og 25 e, § 25 f, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 25 g, 25 h, 25 i og 25 j, § 25 k, 1. pkt., § 25 o, § 25 p, stk. 2 og 5, og § 27 a, stk. 3, 2. pkt., straffes med bøde. Med bøde straffes Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvis Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 27, stk. 3 og 4.
 
13. I § 32 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 3 og 4« til: »§ 27, stk. 3, 4 og 5«.
     
   
§ 8
   
I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 3. oktober 2007, foretages følgende ændringer:
     
§ 4 a, stk. 2, nr. 1
1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse in-debærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis,
 
1. I § 4 a, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.
     
§ 4 a, stk. 2, nr. 2
 
2.§ 4 a, stk. 2, nr. 2, affattes således:
2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,
 
»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«.
     
   
3.§ 8, stk. 1, affattes således:
§ 8. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.
 
»For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.«
     
   
4.§ 8 a, 2. pkt., affattes således:
§ 8 a. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister
 
»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide, og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.«
     
   
5.§ 8 b, stk. 1, affattes således:
§ 8 b. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at
 
»Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Lønmodtagernes Dyrtidsfond er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale og
 
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet.
 
2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet og
   
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernen kan påvirkes af.«
     
§ 8 b, stk. 2
Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
 
6. I § 8 b, stk. 2, og § 8 g, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
     
§ 8 g. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Lønmodtagernes Dyrtidsfonds etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 8 d, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 8 e, stk. 1 og 2.
   
     
   
7.§ 8 c, stk. 1, affattes således:
§ 8 c. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
»Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Lønmodtagernes Dyrtidsfond henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.«
     
§ 8 c, stk. 2
Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 8 l ikke er tilstrækkeligt til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.
 
8. I § 8 c, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.
     
§ 8 c, stk. 3
Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 8 l i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
9. I § 8 c, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
     
   
10.§ 8 d, stk. 1, affattes således:
§ 8 d. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
 
»For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 8 c, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.«
     
   
11.§ 8 j, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
§ 8 j. Årsrapporten skal revideres af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds eksterne revisorer, jf. § 9. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 8 g.
 
»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 8 g. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.«
     
§ 10, stk. 4-5
 
12.§ 10, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 4 a, stk. 2.
 
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 4 a, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.
 
Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Lønmodtagernes Dyrtidsfond at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 4 a, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
   
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5, kan af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
   
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt efter stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
   
Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 4 a, stk. 2, underretter Finanstilsynet beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren afhængig af, hvem det pågældende bestyrelsesmedlem er udpeget af. Beskæftigelsesministeren henholdsvis finansministeren træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv.
   
Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domsto-lene efter stk. 6 underrettes beskæftigelsesministeren.«
     
§ 14 a. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og §§ 8 k og 9 b straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 c, stk. 1, nr. 1-4, §§ 5 a og 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 8 c og 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i, § 8 j, 1. pkt., § 8 n, og § 9, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Med bøde straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 3 og 4.
 
13. I § 14 a, stk. 1, 3. pkt., udgår »og 4«.
     
   
14. I § 14 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.:
§ 14 a. Overtrædelse af § 4 a, stk. 3, jf. stk. 2, nr. 1 og 2, og §§ 8 k og 9 b straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Overtrædelse af bestemmelserne i § 4 c, stk. 1, nr. 1-4, §§ 5 a og 5 b, § 5 c, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 7 og 8, § 8, stk. 1, 1. pkt., § 8 b, stk. 1 og 2 og stk. 3, 1. pkt., §§ 8 c og 8 d, § 8 e, stk. 1, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, 2. pkt., §§ 8 f, 8 g, 8 h og 8 i, § 8 j, 1. pkt., § 8 n, og § 9, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Med bøde straffes Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hvis Lønmodtagernes Dyrtidsfond ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 3 og 4.
 
»Med bøde straffes endvidere den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 10, stk. 4 og 5.«
     
   
§ 9
   
I lov om arbejdsskadesikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 154 af 7. marts 2006, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
     
§ 62, stk. 2, nr. 1 og 2
1) den pågældende pålægges strafansvar for overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansielle lovgivning og denne overtrædelse indebærer risiko for, at hvervet eller stillingen ikke varetages på betryggende vis.
 
1. I § 62, stk. 2, nr. 1, ændres »pålægges« til: »er pålagt«.
     
   
2.§ 62, stk. 2, nr. 2, affattes således:
2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, er under konkurs, har indgivet begæring om gældssanering eller der er indledt forhandlinger om tvangsakkord,
 
»2) den pågældende har anmeldt betalingsstandsning, indgivet begæring om tvangsakkord, konkurs eller gældssanering eller er i betalingsstandsning, under konkursbehandling, gældssanering eller tvangsakkord,«
     
   
3.§ 64, stk. 1, affattes således:
§ 64. For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, en balance, en resultatopgørelse, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, samt en ledelsesberetning. Når en årsrapport er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne.
 
»For hvert regnskabsår udarbejder og aflægger bestyrelsen og direktøren en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsesberetning, en ledelsespåtegning og et årsregnskab bestående af en balance, en resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Når et årsregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen i årsrapporten.«
     
   
4.§ 65, 2. pkt., affattes således:
§ 65. Hvert enkelt ledelsesmedlem har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide. Endelig har hvert enkelt bestyrelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten indsendes til Beskæftigelsesministeriet og Finanstilsynet inden for de i lovgivningen fastsatte frister.
 
»Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab kan revideres i tide og for, at årsrapporten kan godkendes i tide.«
     
   
5. § 65 a, stk. 1, affattes således:
§ 65 a. Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktøren underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvori de erklærer, at
 
»Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af bestyrelsen og direktionen underskrive den og datere underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, hvor hver enkelt medlems navn og funktion i forhold til Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring er tydeligt angivet, og hvori de erklærer, hvorvidt
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav samt eventuelle krav i vedtægter eller aftale og
 
1) årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav og eventuelle krav i vedtægter eller aftale,
2) årsrapporten giver et retvisende billede af virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver og finansielle stilling samt resultatet.
 
2) årsregnskabet giver et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet,
   
3) ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernen kan påvirkes af.«
     
§ 65 a, stk. 2
Stk. 2. Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af bestyrelsen og direktøren i ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
 
6. I § 65 a, stk. 2, og § 65 f, stk. 1, 1. pkt., ændres »et retvisende billede« til: »en retvisende redegørelse«.
     
§ 65 f. Supplerende beretninger, f.eks. beretninger om viden og medarbejdernes forhold (videnregnskaber), om miljøforhold (grønne regnskaber), om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings sociale ansvar (sociale regnskaber) og om Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings etiske målsætninger og opfølgning herpå (etiske regnskaber), skal give et retvisende billede inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 65 c, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de grundlæggende forudsætninger i § 65 d, stk. 1 og 2.
   
     
   
7.§ 65 b, stk. 1, affattes således:
§ 65 b. Årsrapporten skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
»Årsregnskabet skal give et retvisende billede af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som beretningen omhandler.«
     
§ 65 b, stk. 2
Stk. 2. Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov eller reglerne udstedt i medfør af § 65 k ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal der gives yderligere oplysninger i årsrapporten.
 
8. I § 65 b, stk. 2, ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet«.
     
§ 65 b, stk. 3
Stk. 3. Hvis anvendelse af bestemmelserne i dette kapitel eller regler udstedt i medfør af § 65 k i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, skal de fraviges, således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne og her altid begrundes konkret og fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
 
9. I § 65 b, stk. 3, indsættes efter »stk. 1,«: »1. pkt.,«.
     
   
10.§ 65 c, stk. 1, affattes således:
§ 65 c. For at de lovpligtige dele af en årsrapport kan give et retvisende billede efter § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
 
»For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en retvisende redegørelse, jf. § 65 b, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.«
     
   
11.§ 65 i, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes:
§ 65 i. Årsrapporten skal revideres af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings eksterne revisorer, jf. § 66. Revisionen omfatter ikke de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 65 f.
 
»Revisionen omfatter ikke ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 65 f. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.«
     
§ 71, stk. 4 og 5
 
12. § 71, stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes:
Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring inden for en af tilsynet fastsat frist at afsætte en direktør, der er omfattet af § 62, stk. 2.
 
»Stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis denne efter § 62, stk. 2, ikke kan bestride stillingen.
Stk. 5. Samtidig med afgivelse af påbud i medfør af stk. 3 og 4 afgiver Finanstilsynet indberetning herom til beskæftigelsesministeren.
 
Stk. 5. Finanstilsynet kan endvidere påbyde Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring at afsætte direktøren, når der er rejst tiltale mod denne i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, lov om arbejdsskadesikring eller den finansielle lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis en domfældelse vil indebære, at vedkommende ikke opfylder kravene i § 62, stk. 2, nr. 1. Finanstilsynet fastsætter en frist for efterlevelse af påbuddet.
   
Stk. 6. Påbud meddelt i henhold til stk. 4 og 5 kan af Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring og af direktøren forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at påbuddet er meddelt direktøren. Anmodningen har ikke opsættende virkning for påbuddet, men retten kan ved kendelse bestemme, at direktøren under sagens behandling kan opretholde sin stilling. Finanstilsynet indbringer inden 4 uger sagen for domstolene. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.
   
Stk. 7. Finanstilsynet kan af egen drift eller efter ansøgning tilbagekalde et påbud meddelt i medfør af stk. 4 og 5. Afslår Finanstilsynet en ansøgning om tilbagekaldelse, kan ansøgeren forlange afslaget indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet inden 4 uger efter, at afslaget er meddelt den pågældende. Anmodning om domstolsprøvelse kan dog kun fremsættes, såfremt påbuddet ikke er tidsbegrænset, og der er forløbet mindst 5 år fra datoen for udstedelsen af påbuddet, eller mindst 2 år efter, at Finanstilsynets afslag på tilbagekaldelse er stadfæstet ved dom.
   
Stk. 8. Finder Finanstilsynet, at et bestyrelsesmedlem ikke lever op til kravene i § 62, stk. 2, underretter Finanstilsynet den organisation, der har udpeget medlemmet, herom. Organisationen træffer herefter afgørelse om, hvorvidt pågældende bestyrelsesmedlem fortsat kan bestride sit hverv. Samtidig hermed orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om underretningen.
   
Stk. 9. Samtidig med udstedelse af påbud efter stk. 4 og 5 eller indbringelse af sagen for domstolene efter stk. 6 underrettes de organisationer, der her udpeget bestyrelsesmedlemmerne. Samtidig orienterer Finanstilsynet beskæftigelsesministeren om underretningen.«
   
Stk. 10. Med bøde straffes den, som ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 71, stk. 4 og 5.«
     
   
§ 10
   
I lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 442 af 11. maj 2007, foretages følgende ændringer:
     
Fodnote
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (2005/60/EF) af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EU-tidende 2005, L 309, s. 15). I loven er medtaget visse bestemmelser fra Rådets forordning nr. 1338/2001 af 28. juni 2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, (EF-tidende 2001 nr. L 181, s. 6) og Rådets forordning nr. 1339/2001 af 28. juni 2001 om udvidelse af virkningerne af forordning (EF) nr. 1338/2001 om fastlæggelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at beskytte euroen mod falskmøntneri, til også at omfatte de medlemsstater, der ikke har indført euroen som fælles valuta, (EF-tidende 2001 nr. L 181, s. 11). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningernes umiddelbare gyldighed i Danmark.
 
1. I fodnoten til lovens titel indsættes efter »(EU-tidende 2005, L 309, s. 15)«: » og Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60 for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, (EU-tidende 2006, L 214, s. 29)«
     
§ 1, stk. 1, nr. 9
9) Udenlandske virksomheders filialer her i landet, der udøver virksomhed efter nr. 1-8.
 
2. I § 1, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »nr. 1-8«: », 11 og 12«.
     
§ 1, stk. 1, nr. 10
10) Investeringsforeninger og specialforeninger, kollektive investeringsordninger, fåmandsforeninger, innovationsforeninger og hedgeforeninger.
 
3. I § 1, stk. 1, nr. 10, ændres »innovationsforeninger« til: »professionelle foreninger«.
     
§ 3, stk. 1, nr. 6
 
4.§ 3, stk. 1, nr. 6, affattes således:
6) Politisk udsatte personer: Personer, som har eller har haft en højerestående offentlig funktion, personer, der er knyttet til sådanne personer ved registreret partnerskab eller ægteskab, eller sådanne personers børn eller forældre og personer, der er kendt som disses nære medarbejdere.
 
»6) Politisk udsatte personer: Personer, som har eller har haft et højerestående offentligt hverv, sådanne personers umiddelbare familiemedlemmer, eller personer, der er kendt som deres nære samarbejdspartnere.«
     
   
5. I § 3 indsættes som stk. 2:
§ 3. I denne lov forstås ved:
   
1) Selskaber: Juridiske personer.
   
2) Virksomheder: Selskaber og andre tilsvarende retlige arrangementer.
   
3) Reguleret marked: Et marked som defineret i artikel 4 (14) i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. Befinder markedet sig i Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet være optaget på listen nævnt i artikel 47 i direktiv 2004/39/EF om markeder for finansielle instrumenter. Befinder markedet sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal markedet være medlem af World Federation of Exchanges (WFE).
   
4) Reelle ejere: Fysiske personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer kunden eller den fysiske person, på hvis vegne en handling eller transaktion gennemføres, herunder:
   
a) Personer, der i sidste instans ejer eller kontrollerer et selskab ved direkte eller indirekte ejerskab eller kontrol over mere end 25 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne i selskabet, bortset fra selskaber, hvis ejerandele handles på et reguleret marked.
   
b) Personer, som på anden måde udøver kontrol over et selskabs ledelse.
   
c) Personer, som ifølge en fonds vedtægter eller på anden måde skal modtage 25 pct. eller mere af en fond eller andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder, hvis disse personer er kendt.
   
d) Den personkreds, i hvis hovedinteresse en fond eller et andet lignende retligt arrangement er blevet oprettet eller fungerer.
   
e) Personer, der udøver kontrol over mindst 25 pct. af en fonds eller et andet lignende retligt arrangements uddelingsmidler eller andre formuegoder.
   
5) Udbydere af tjenesteydelser til virksomheder: Enhver, som ikke er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 13-15, når de erhvervsmæssigt udøver følgende virksomhed:
   
a) Opretter selskaber.
   
b) Fungerer som eller sørger for, at en anden person fungerer som ledelsesmedlem i en virksomhed eller som deltager i et interessentskab eller en tilsvarende post i andre selskaber.
   
c) Stiller hjem stedsadresse eller anden adresse, der på lignende vis er beregnet som kontaktadresse og dertil knyttede tjenester, til rådighed for en virksomhed.
   
d) Fungerer som eller sørger for, at en anden fungerer som forvalter eller administrator af en fond eller et tilsvarende retligt arrangement.
   
e) Fungerer som eller sørger for, at en anden fungerer som aktionær for tredjemand, medmindre denne er en virksomhed, hvis ejerandele m.v. handles på et reguleret marked.
   
6) Politisk udsatte personer: Personer, som har eller har haft en højerestående offentlig funktion, personer, der er knyttet til sådanne personer ved registreret partnerskab eller ægteskab, eller sådanne personers børn eller forældre og personer, der er kendt som disses nære medarbejdere.
   
   
»Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om, hvad der skal forstås ved politisk udsatte personer i stk. 1, nr. 6.«
     
§ 12, stk. 3
Stk. 3. Hvis kunden er en virksomhed, skal legitimationen omfatte navn, adresse, cvr-nr. eller anden lignende dokumentation, hvis virksomheden ikke har et cvr-nr. Der skal træffes rimelige foranstaltninger for at klarlægge virksomhedens ejer- og kontrolstruktur, og virksomhedens reelle ejere skal identificeres, jf. dog § 21, stk. 1, nr. 2.
 
6. § 12, stk. 3, 2. pkt., affattes således: »Virksomhedens ejer- og kontrolstruktur skal klarlægges, og virksomhedens reelle ejere skal legitimeres, jf. dog § 21, stk. 1, nr. 2.«
     
   
7.§ 15 affattes således:
§ 15. Har en virksomhed eller person omfattet af denne lov viden eller formodning om, at en anden end den, de har kontakt med, er den reelle kunde, skal den reelle kundes identitet m.v. tillige kræves oplyst i overensstemmelse med § 12.
 
»§ 15. En virksomhed eller person omfattet af denne lov skal fastslå, om den, de har kontakt med, handler på egne vegne eller handler på vegne af en anden person eller virksomhed. Hvis vedkommende handler på en anden person eller virksomheds vegne, skal den reelle kundes identitet m.v. tillige kræves oplyst i overensstemmelse med § 12.«
     
§ 16. Reglerne for, hvilke oplysninger der skal ledsage en pengeoverførsel, reguleres i Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler, jf. dog stk. 2 og 3.
 
8. I § 16, stk. 1, ændres »Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler,« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler,«.
     
§ 17. De af loven omfattede virksomheder og personer kan undlade at indhente oplysningerne om en kundes identitet m.v. efter § 12, stk. 1-4, når disse oplysninger stilles til rådighed af en forsikringsmægler, jf. § 2, nr. 1, i lov om forsikringsformidling, en finansiel virksomhed, jf. § 5, nr. 1, i lov om finansiel virksomhed, eller af en udenlandsk virksomhed, der er meddelt tilladelse til at udøve den i §§ 7-11 i lov om finansiel virksomhed nævnte virksomhed i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område. Uanset 1. pkt. er den modtagende virksomhed eller person ansvarlig for at opfylde kravene i § 12, stk. 1-4.
 
9. I § 17, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ansvarlig for at opfylde kravene i § 12, stk. 1-4«: », og træffe rimelige foranstaltninger for at sikre sig, at de i 1. pkt. nævnte lande har gennemført kravene i 3. hvidvaskdirektiv«
     
§ 18. Den virksomhed, der afgiver oplysninger om en kundes identitet m.v. i medfør af § 17, skal straks stille disse oplysninger til rådighed for den modtagende virksomhed eller person omfattet af loven. Endvidere skal virksomheden på anmodning fra den modtagende virksomhed eller person straks sende relevante identifikations- og kontroloplysninger samt anden relevant dokumentation om kundens eller den reelle ejers identitet.
 
10. I § 18 indsættes som 3. pkt.: »Den modtagende virksomhed eller person er ansvarlig for, at de relevante identifikations- og kontroloplysninger samt anden relevant dokumentation på anmodning kan indhentes hurtigt.«
     
§ 19, stk. 3, nr. 3
3) indhente godkendelse hos den øverste daglige ledelse og
 
11. I § 19, stk. 3, nr. 3, ændres »og« til: »,«.
     
§ 19, stk. 3, nr. 4
4) sikre sig, at korrespondentbanken har kontrolleret kundernes identitet og løbende vurderer relevante oplysninger om de kunder, der har direkte adgang til korrespondentbankens konto hos en person eller virksomhed omfattet af denne lov, samt sikre sig, at korrespondentbanken kan levere relevante kundeoplysninger på forespørgsel fra den, som fører kontoen.
 
12. I § 19, stk. 3, nr. 4, ændres ».« til: », og«.
     
   
13. I § 19, stk. 3, indsættes som nr. 5:
§ 19, stk. 3
   
Stk. 3. Ved grænseoverskridende korrespondentbankforbindelser med institutter fra lande uden for Den Europæiske Union, som Fællesskabet ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal de af loven omfattede pengeinstitutter, realkreditinstitutter og udstedere af elektroniske penge, inden der etableres nye korrespondentbankforbindelser,
   
1) indhente tilstrækkelige oplysninger om modparten til fuldt ud at forstå, hvori dens virksomhed består, og på grundlag af offentligt tilgængelige oplysninger bedømme det pågældende instituts renommé og tilsynets kvalitet,
   
2) vurdere modpartens kontrol med, at der ikke foregår hvidvask eller finansiering af terrorisme,
   
3) indhente godkendelse hos den øverste daglige ledelse og
   
4) sikre sig, at korrespondentbanken har kontrolleret kundernes identitet og løbende vurderer relevante oplysninger om de kunder, der har direkte adgang til korrespondentbankens konto hos en person eller virksomhed omfattet af denne lov, samt sikre sig, at korrespondentbanken kan levere relevante kundeoplysninger på forespørgsel fra den, som fører kontoen.
   
   
»5) dokumentere fastlæggelsen af ansvarsfordelingen mellem instituttet og korrespondentbanken.«
     
   
14. I § 19 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:
§ 19, stk. 4
   
Stk. 4. De af loven omfattede virksomheder og personer skal
   
1) være i besiddelse af tilstrækkelige procedurer til at afgøre, om kunden er en politisk udsat person bosiddende i et andet land,
   
2) indhente den øverste daglige ledelses godkendelse ved etablering af forretningsforbindelser med sådanne kunder,
   
3) træffe rimelige foranstaltninger for at indhente oplysninger om formue- og indtægtskilderne, der er omfattet af forretningsforbindelsen eller transaktionen, og
4) løbende være opmærksomme på forretningsforbindelsen.
   
   
»Stk. 5. For kundeforhold med en politisk udsat person, skal den øverste daglige ledelse godkende fortsættelse af kundeforhold, som er etableret før den 1. januar 2007.«
   
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.
     
§ 21, stk. 2
Stk. 2. Legitimationskravene i § 12 gælder ikke, når den reelle ejer har midler på en notars eller advokats klientkonto, såfremt notaren eller advokaten selv er undergivet regler svarende til denne lov. Det er en betingelse, at oplysninger om den reelle ejers identitet m.v. gøres tilgængelige for det kontoførende institut, når instituttet spørger herom.
 
15. I § 21, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »har midler på en notars eller advokats«: »fælles«.
     
   
16. I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
§ 25, stk. 2
   
Stk. 2. Virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-10, skal udpege en person på ledelsesniveau, der skal sikre, at virksomheden overholder pligterne efter denne lov.
   
   
»Stk. 3. De af § 1 omfattede virksomheder og personer skal sørge for, at den i stk. 2 udpegede ledelsesperson har adgang til kundeoplysninger og andre relevante oplysninger for at sikre, at virksomheder og personer overholder pligterne efter denne lov.«
   
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.
     
§ 27, stk. 3
Stk. 3. Forbuddet i stk. 1 forhindrer ikke advokater, revisorer, eksterne bogboldere og skatterådgivere i at fraråde deres klient at udøve ulovlig virksomhed.
 
17. I § 27, stk. 3, ændres »bogboldere« til: »bogholdere«.
     
§ 32. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11 og 15-18, overholder denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser endvidere, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 11, overholder forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler.
 
18. I § 32, stk. 1 og 3, § 34, stk. 1 og 3, som bliver stk. 5, samt § 36 ændres »forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler« til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler«.
     
§ 32, stk. 3
   
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal give Erhvervs- og Selskabsstyrelsen de oplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet med overholdelsen af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf samt overholdelse af forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler.
   
     
§ 34. Finanstilsynet påser, at virksomheder og personer omfattet af denne lovs § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, overholder denne lov og de regler, der er udstedt i medfør heraf. Finanstilsynet påser endvidere, at virksomheder og personer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-10 og 12, overholder forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler, såfremt disse virksomheder og personer udfører pengeoverførsler.
   
     
§ 34, stk. 3
   
Stk. 3. De i stk. 1 nævnte virksomheder og personer skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige til brug for tilsynet med overholdelsen af denne lov eller regler udstedt i medfør heraf samt overholdelse af forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler.
   
     
§ 36. Afgørelser truffet af Finanstilsynet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven samt i henhold til forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler kan af den, som afgørelsen retter sig mod, indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.
   
     
     
§ 34, stk. 2
Stk. 2. Personer og virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, skal registreres hos Finanstilsynet.
 
19. I § 34, stk. 2, indsættes efter »hos Finanstilsynet«: »for at kunne udøve denne virksomhed.«
     
   
20. I § 34 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
§ 34, stk. 2
   
Stk. 2. Personer og virksomheder omfattet af § 1, stk. 1, nr. 12, skal registreres hos Finanstilsynet.
   
   
»Stk. 3. Finanstilsynet skal nægte at registrere de i stk. 2 nævnte personer og virksomheder, hvis de nævnte personer eller medlemmer af ledelsen eller reelle ejere af virksomheden er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
   
Stk. 4. Finanstilsynet skal afregistrere de i stk. 2 nævnte personer og virksomheder, hvis en registreret person eller et medlem af ledelsen eller reelle ejere af en registreret virksomhed er dømt for et strafbart forhold, og det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Straffelovens § 78, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.«
   
Stk. 3-5 bliver herefter stk. 5-7.
     
   
21. Efter § 34 indsættes før overskriften »Tilbagemelding«:
§ 34 ---
   
   
»Kapitel 9«
     
§ 35. Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet kan, såfremt efterforskningsmæssige hensyn ikke taler imod, give den underrettende meddelelse om status i sagen, herunder om der er rejst sigtelse, ligesom der kan gives underretning om sletning i hvidvaskregisteret hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet og om endelig afgørelse, ved domfældelse eventuelt i form af en dom eller domsekstrakt.
 
22. I § 35, stk. 1, ændres »Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet« til: »Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet«.
     
   
23.§ 37, stk. 1, affattes således:
§ 37. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, § 6, stk. 2, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 1-6, § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., §§ 14 og 15, § 16, stk. 1, § 19, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3-5, § 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 24, § 25, stk. 1-4, § 27, stk. 1, § 30, 2. pkt., § 31, stk. 1, § 32, stk. 3, og § 34, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 35, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.
 
»Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 2, § 6, stk. 2, 2. pkt., § 7, stk. 1, 2. pkt., stk. 3 og stk. 4, 1. pkt., § 11, § 12, stk. 1-6, § 13, stk. 1, 1. og 3. pkt., stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., §§ 14 og 15, § 16, stk. 1, § 19, stk. 1, stk. 2, 1. pkt. og stk. 3-5, § 23, stk. 1, 1. pkt., stk. 2 og stk. 3, 1. pkt., § 24, § 25, stk. 1-4, § 27, stk. 1, § 30, 2. pkt., § 31, stk. 1, § 32, stk. 3, og § 34, stk. 2 og 5, straffes med bøde. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af § 35, stk. 2, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens regler.«
     
§ 37, stk. 4
Stk. 4. Undlader en person eller virksomhed at opfylde de pligter, som efter loven påhviler dem i medfør af § 32, stk. 3, og § 34, stk. 3, kan henholdsvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet som tvangsmiddel pålægge personen, virksomheden eller de for virksomheden ansvarlige personer daglige eller ugentlige bøder.
 
24. I § 37, stk. 4, ændres »§ 34, stk. 3« til: »§ 34, stk. 5«.
     
§ 37, stk. 5
Stk. 5. Med bøde straffes en person eller virksomhed, der ikke efterkommer et påbud, der er givet i medfør af § 34, stk. 5.
 
25. I § 37, stk. 5, ændres »§ 34, stk. 5« til: »§ 34, stk. 7«.
     
§ 37, stk. 6
Stk. 6. Forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af artikel 5 og artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 1, artiklerne 8, 9, 11 og 12, og artikel 13, stk. 4, i Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler straffes med bøde. Ved særlig grove eller omfattende forsætlige overtrædelser kan straffen stige til fængsel i indtil 6 måneder.
 
26. I § 37, stk. 6, ændres »artikel 13, stk. 4,« til: »artikel 13, stk. 3-5,« og »Rådets forordning om oplysninger om indbetaler ved pengeoverførsler« ændres til: »Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oplysninger, der skal medsendes om betaler ved pengeoverførsler«.
     
   
§ 11
   
I lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsordninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 775 af 29. august 2001, med de ændringer, der følger af § 43 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
     
Fodnote
 
1.Fodnoten til lovens titel affattes således:
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn, (EF-Tidende 1998 nr. L 14, s. 6) og Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger (EF-Tidende 1986 nr. L 225, s. 40) som ændret ved Rådets direktiv 96/97/EF af 20. december 1996 (EF-Tidende 1997 nr. L 46, s. 20).
 
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv nr. 86/378 af 24. juli 1986, EF-Tidende 1986 L 225, s. 40 (gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), som ændret ved Rådets direktiv nr. 96/97 af 20. december 1996, EF-Tidende 1997 L 46, s. 20 (ændring af direktiv 86/378/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger), og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2006/54/EF af 5. juli 2006, EU-Tidende 2006 L 204, s. 23 (gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)).«
     
§ 1. Loven skal sikre ligebehandling af mænd og kvinder i de erhvervstilknyttede sikringsordninger.
 
2. I § 1, stk. 1, indsættes efter »mænd og kvinder i«: »den erhvervsaktive del af befolkningen, herunder selvstændigt erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, på pensionerede og invalide arbejdstagere samt disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende, i forbindelse med«.
     
§ 1, stk. 4
Stk. 4. Loven er ikke til hinder for bestemmelser om beskyttelse af kvinder i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.
 
3. I § 1, stk. 4, indsættes efter »graviditet,«: »barsel,«.
     
§ 2. §§ 7, 8, 10, 11, 12 og 14 finder ikke anvendelse, i det omfang en tilsvarende pligt til ligebehandling følger af en kollektiv overenskomst, jf. dog § 11, stk. 3.
 
4. I § 2 ændres »§ 11, stk. 3.« til: »§ 11, stk. 4.«
     
   
5. Efter § 3 indsættes i kapitel 1:
§ 3. ---
   
   
»§ 3 a. Forskelsbehandling omfatter:
   
1) Chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd.
   
2) Instruktion om forskelsbehandling af en person på grund af køn.
   
3) Enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet og under fravær i 14 ugers barselsorlov efter fødslen.
   
Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en anden person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation.
   
Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.
   
Stk. 4. Der foreligger chikane, når der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
   
Stk. 5. Der foreligger sexchikane, når der udvises uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.«
     
§ 7. I de erhvervstilknyttede sikringsordninger må der ikke gøres direkte eller indirekte forskel mellem mænd og kvinder vedrørende
 
6. I § 7, stk. 1, ændres »gøres direkte eller indirekte forskel mellem mænd og kvinder vedrørende« til: »ske forskelsbehandling på grund af køn, hverken direkte eller indirekte, især for så vidt angår«
     
§ 7, stk. 2
Stk. 2. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsyneladende er neutral, stiller et væsentligt større antal personer af det ene køn ringere, medmindre denne bestemmelse, dette kriterium eller denne praksis er hensigtsmæssig og nødvendig og kan begrundes i objektive ikke-kønsrelaterede faktorer.
 
7.§ 7, stk. 2, ophæves.
     
   
8.§ 9, stk. 1, affattes således:
§ 9. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders og ordningers vedtægter og reglementer m.v., som er i strid med §§ 3, 4, 6-8 eller 10-12, er ugyldige. Dette gælder også vedtagelser, samordnet adfærd og praksis i strid med §§ 3, 4, 6-8 eller 10-12.
 
»Bestemmelser i individuelle eller kollektive kontrakter eller overenskomster, virksomhedens interne reglementer og vedtægter for selvstændige erhverv og fag samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, eller andre ordninger m.v., som er i strid med §§ 3, 7, 8 og 10-12, er ugyldige. Dette gælder også vedtagelser, samordnet adfærd og praksis i strid med §§ 3, 7, 8 og 10-12.«.
     
   
9.§ 11 affattes således:
§ 11. Afskediges en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav efter §§ 7, 8, 9 eller 10, skal arbejdsgiveren betale godtgørelse.
 
»§ 11. Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse.
Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1, der ikke kan overstige 39 ugers løn, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
 
Stk. 2. En lønmodtager, herunder lønmodtagerrepræsentant, der afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om ligebehandling efter §§ 7, 8, 9 eller 10, skal tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.
 
Stk. 3. Godtgørelse efter stk. 2 fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.
   
Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågældende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimelig begrundet i lønmodtagerens eller virksomhedens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.«
     
§ 15. Finanstilsynet fører tilsyn med overholdelse af denne lov. Reglerne om Finanstilsynet og ansatte i Finanstilsynet i §§ 237-241 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse.
 
10. I § 15, stk. 1, ændres »§§ 237-241 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§§ 344-356 i lov om finansiel virksomhed«
     
§ 18, stk. 3
Stk. 3. De oplysninger, jf. stk. 1 og 2, som ministeren for ligestilling modtager efter loven, er omfattet af tavshedspligten i § 240 c i lov om forsikringsvirksomhed.
 
11. I § 18, stk. 3, ændres »§ 240 c i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 354 i lov om finansiel virksomhed«
     
   
12. Efter § 18 indsættes i kapitel 4:
§ 18. ---
   
   
»§ 18 a. Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning på de områder, som denne lov omhandler.«
     
   
§ 12
   
I lov nr. 576 af 6. juni 2007 om ændring af lov om finansiel virksomhed og forskellige andre love, foretages følgende ændring:
     
§ 14, stk. 2
 
1. I § 14, stk. 2, ændres »§§ 1-4« til: »§§ 1-5«.
Stk. 2. §§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
   


Bilag 2

Kommissionens direktiv 2006/70/EF af 1. august 2006 om fastsættelse af gennemførelsesforanstaltninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme 1), særlig artikel 40, stk. 1, litra a), b) og d), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ifølge direktiv 2005/60/EF skal de institutter og personer, der er omfattet af direktivet, på grundlag af en risikovurdering skærpe kundelegitimationsforanstaltningerne, når der er tale om transaktioner eller forretningsforbindelser med politisk udsatte personer med bopæl i en anden medlemsstat eller i et tredjeland. I forbindelse med risikovurderingen er det hensigtsmæssigt, at disse institutter og personer særlig koncentrerer deres ressourcer om produkter og transaktioner, som kendetegnes ved en stor risiko for hvidvaskning af penge. Ved politisk udsatte personer forstås fysiske personer, der har et højerestående offentligt hverv, samt sådanne personers umiddelbare familiemedlemmer eller personer, der er kendt som deres nære medarbejdere. For at sikre en ensartet anvendelse af begrebet politisk udsat person i forbindelse med fastlæggelsen af de omfattede persongrupper er det vigtigt at tage hensyn til de sociale, politiske og økonomiske forskelle mellem de pågældende lande.

(2) Det kan ske, at det ikke lykkes for de institutter og personer, der er omfattet af direktiv 2005/60/EF, at identificere en kunde, som falder ind under en af kategorierne for politisk udsatte personer, selv om de har truffet rimelige og passende foranstaltninger i den henseende. I sådanne tilfælde bør medlemsstaterne under udøvelsen af deres beføjelser i henhold til direktivet tage behørigt hensyn til behovet for at undgå, at disse personer automatisk drages til ansvar for sådanne mislykkede bestræbelser. Medlemsstaterne bør også overveje, om de kan gøre det lettere at opfylde kravene i direktivet ved med henblik herpå at give institutterne og personerne den nødvendige vejledning.

(3) Offentlige hverv, der udøves på et lavere plan end det nationale plan, bør i almindelighed ikke anses for højerestående. Er disse hverv politisk udsatte i en grad, der er sammenlignelig med lignende stillinger på nationalt plan, bør de institutter og personer, der er omfattet af dette direktiv, imidlertid på grundlag af en risikovurdering overveje, om de personer, der udøver disse offentlige hverv, bør anses for politisk udsatte personer.

(4) Når det i direktiv 2005/60/EF foreskrives, at de institutter og personer, der er omfattet af direktivet, skal identificere nære medarbejdere til fysiske personer, der har et højerestående hverv, gælder dette krav for så vidt som forbindelsen med medarbejderen er offentligt kendt, eller for så vidt som instituttet eller personen har grund til at antage, at der er en sådan forbindelse. Det forudsætter således ikke, at de institutter og personer, der omfattes af direktivet, har foretaget en aktiv efterforskning.

(5) Personer, der falder ind under begrebet politisk udsatte personer, bør, efter at de er ophørt med at udøve et højerestående offentligt erhverv, ikke anses for at tilhøre denne kategori, når der er forløbet en minimumsperiode.

(6) Da den almindelige fremgangsmåde i henhold til direktiv 2005/60/EF er at foretage en risikobaseret tilpasning af de generelle kundelegitimationsprocedurer til situationer med en begrænset risiko, og da de lempede kundelegitimationskrav forudsætter passende kontrolmetoder andre steder i systemet for at forhindre hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme, bør anvendelsen af lempede kundelegitimationsprocedurer indskrænkes til et begrænset antal tilfælde. Der er ikke i disse tilfælde tale om at fravige kravene for de institutter og personer, der er omfattet af direktivet, og de forventes bl.a. løbende at overvåge forretningsforbindelserne for at kunne opdage komplicerede og usædvanligt store transaktioner, der ikke tjener noget åbenbart økonomisk eller klart lovligt formål.

(7) Indenlandske offentlige myndigheder anses generelt for at være kunder med begrænset risiko inden for deres egen medlemsstat og kan i overensstemmelse med direktiv 2005/60/EF omfattes af lempede kundelegitimationskrav. Ingen af Fællesskabets institutioner, organer, kontorer eller agenturer, herunder Den Europæiske Centralbank (ECB), er imidlertid direkte omfattet af de i direktivet lempede kundelegitimationskrav i kategorien »indenlandske offentlige myndigheder« eller, for ECB's vedkommende, i kategorierne »kreditinstitut« eller »finansieringsinstitut«. Da disse enheder imidlertid ikke synes at frembyde en høj risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, bør de anerkendes som kunder med en begrænset risiko og være omfattet af de lempede kundelegitimationskrav, forudsat at passende kriterier opfyldes.

(8) Det bør endvidere være muligt at anvende lempede kundelegitimationskrav for retlige enheder, der udøver finansielle aktiviteter, og som ikke falder ind under definitionen af finansieringsinstitut i direktiv 2005/60/EF, men som er underlagt national lovgivning efter nævnte direktiv og opfylder kravene om tilstrækkelig gennemsigtighed med hensyn til deres identitet og passende kontrolmekanismer, herunder navnlig et skærpet tilsyn. Dette kunne være tilfældet for virksomheder, der leverer almindelige forsikringstjenester.

(9) Det bør være muligt at anvende lempede kundelegitimationskrav i forbindelse med produkter og transaktioner i et begrænset antal tilfælde, f.eks. hvor fordelene ved det pågældende finansielle produkt generelt ikke kan realiseres til gunst for tredjemand, og hvor disse fordele kun kan realiseres på lang sigt, såsom investeringer i form af forsikringsaftaler eller opsparingsprodukter, eller hvor det finansielle produkt tjener til at finansiere fysiske aktiver i form af leasingaftaler, ifølge hvilke ejendomsretten til det underliggende aktiv forbliver hos leasingselskabet, eller i form af mindre forbrugslån, forudsat at transaktionerne foretages via bankkonti og ligger under en passende tærskel. Statskontrollerede produkter, der generelt er rettet mod særlige kundekategorier, såsom børneopsparingsordninger, bør omfattes af lempede kundelegitimationskrav, selv om alle kriterier ikke er opfyldt. Statskontrol bør forstås som en aktivitet, der går videre end et almindeligt finansmarkedstilsyn, og bør ikke anses for at omfatte produkter, såsom gældsbeviser, der direkte er udstedt af staten.

(10) Inden medlemsstaterne tillader anvendelse af lempede kundelegitimationsprocedurer, bør de vurdere, om de pågældende kunder eller produkter og transaktioner i forbindelse dermed udgør en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, bl.a. ved at være specielt opmærksomme på de af kundernes aktiviteter eller de typer produkter eller transaktioner, som på grund af deres karakter kan anses for at være særlig egnede til at blive brugt eller misbrugt til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Navnlig i forbindelse med lavrisikoprodukter bør ethvert forsøg fra kundernes side på at optræde anonymt eller skjule deres identitet betragtes som en risikofaktor og som potentielt mistænkeligt.

(11) Under visse omstændigheder kan fysiske personer eller retlige enheder udøve finansielle aktiviteter lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang som supplement til andre ikke finansielle aktiviteter, eksempelvis hoteller, der foretager omveksling af valuta for deres kunder. I henhold til direktiv 2005/60/EF kan medlemsstaterne beslutte, at finansielle aktiviteter af den type ikke omfattes af direktivets anvendelsesområde. Vurderingen af, om aktiviteten sker lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang, bør foretages på grundlag af kvantitative tærskler i relation til den pågældende virksomheds transaktioner og omsætning. Disse tærskler bør fastsættes på nationalt plan afhængig af, hvilken type finansiel aktivitet der er tale om, således at der tages hensyn til forskelle mellem landene.

(12) En person, der lejlighedsvis eller i meget begrænset omfang udøver en finansiel aktivitet, bør desuden ikke udbyde en fuld vifte af finansielle tjenester til offentligheden, men kun sådanne tjenester, som er nødvendige for at forbedre resultatet af personens hovedvirksomhed. Når personens hovedvirksomhed vedrører en aktivitet, der er omfattet af direktiv 2005/60/EF, bør undtagelsen for lejlighedsvise eller begrænsede finansielle aktiviteter ikke indrømmes undtagen i forbindelse med varehandel.

(13) Nogle finansielle aktiviteter, såsom pengeoverførselstjenester og betalingsformidling, kan bruges eller misbruges til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme. Det er derfor nødvendigt at sikre, at disse eller lignende finansielle aktiviteter ikke undtages fra direktiv 2005/60/EF.

(14) Der bør træffes bestemmelse om, at beslutninger efter artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF tilbagekaldes hurtigst muligt, hvis det viser sig nødvendigt.

(15) Medlemsstaterne bør sikre, at undtagelsesbeslutningerne ikke misbruges til hvidvaskning af penge eller til finansiering af terrorisme. De bør navnlig undgå at vedtage beslutninger efter artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF i tilfælde, hvor det er særlig vanskeligt for de nationale myndigheder at gennemføre deres overvågnings- eller håndhævelsesforanstaltninger som følge af konkurrerende kompetence mellem flere medlemsstater, f.eks. i forbindelse med at finansielle tjenester stilles til rådighed om bord på skibe, der leverer transporttjenester mellem havne i forskellige medlemsstater.

(16) Anvendelsen af dette direktiv berører ikke anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2580/2001 af 27. december 2001 om specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder med henblik på at bekæmpe terrorisme 2)og Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan. 3)(17) Foranstaltningerne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget til Forebyggelse af Hvidvaskning af Penge og Finansiering af Terrorisme -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Genstand

I dette direktiv fastsættes gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2005/60/EF vedrørende:

1) de tekniske aspekter af definitionen af politisk udsatte personer i artikel 3, nr. 8, i nævnte direktiv

2) tekniske kriterier til vurdering af, om der i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 11, stk. 2 og 5, i nævnte direktiv, er en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme

3) tekniske kriterier til vurdering af, om det i henhold til artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF er berettiget ikke at anvende nævnte direktiv på bestemte juridiske eller fysiske personer, der udøver finansielle aktiviteter lejlighedsvis eller på et meget begrænset grundlag.

Artikel 2

Politisk udsatte personer

1. Med henblik på anvendelsen af artikel 3, nr. 8, i direktiv 2005/60/EF forstås ved »fysiske personer, der har eller har haft et højerestående offentligt hverv« følgende:

a) statschefer, regeringschefer, ministre og viceministre eller assisterende ministre

b) parlamentsmedlemmer

c) højesteretsdommere, medlemmer af forfatningsdomstole og af andre højtstående retsinstanser, hvis beslutninger kun er genstand for yderligere prøvelse under ekstraordinære omstændigheder

d) medlemmer af revisionsretter og af bestyrelser for centralbanker

e) ambassadører, chargés d'affaires og højtstående officerer i de væbnede styrker

f) medlemmer af statsejede virksomheders administrative, ledende eller kontrollerende organer.

Ingen af kategorierne i stk. 1, litra a) til f), omfatter embedsmænd på mellemniveau eller lavere niveau.

Kategorierne i stk. 1, litra a) til e), omfatter efter omstændighederne stillinger på fællesskabs- og internationalt niveau.

2. Med henblik på anvendelsen af artikel 3, stk. 8, i direktiv 2005/60/EF omfatter »umiddelbare familiemedlemmer« følgende:

a) ægtefælle

b) partner, som efter de nationale regler kan sidestilles med ægtefælle

c) børn og deres ægtefæller eller partnere

d) forældre.

3. Med henblik på anvendelsen af artikel 3, stk. 8, i direktiv 2005/60/EF omfatter »personer, der er kendt som nære medarbejdere« følgende:

a) enhver fysisk person, som vides at have fælles ejendomsret til retlige enheder og retlige arrangementer eller på anden måde har nære forretningsforbindelser med en person, der er omhandlet i stk. 1

b) enhver fysisk person, der har fuldstændig ejendomsret til en retlig enhed eller et retligt arrangement, som vides at være oprettet til de facto fordel for den i stk. 1 omhandlede person.

4. Uden at det berører gennemførelsen af skærpede kundelegitimationsforanstaltninger på grundlag af en risikovurdering, er de institutter og personer, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, i direktiv 2005/60/EF, ikke forpligtet til, når en person i en periode på mindst et år ikke har haft et højerestående offentligt hverv som omhandlet i stk. 1 i denne artikel, at betragte denne person som politisk udsat.

Artikel 3

Lempede kundelegitimationskrav

1. Med henblik på artikel 11, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF, kan medlemsstaterne, jf. dog stk. 4 i denne artikel, betragte kunder, der er offentlige myndigheder eller offentlige organer, og som opfylder følgende kriterier, som kunder, hvor der kun er begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme:

a) Kunden udøver offentlige funktioner i overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller den afledte fællesskabsret.

b) Kundens identitet er offentligt tilgængelig, gennemsigtig og sikker.

c) Kundens aktiviteter og regnskabspraksis er gennemsigtige.

d) Enten er kunden ansvarlig over for en fællesskabsinstitution eller en medlemsstats myndigheder, eller der er passende kontrolprocedurer, som sikrer kontrol med kundens aktiviteter.

2. Med henblik på artikel 11, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF, kan medlemsstaterne, jf. dog stk. 4 i denne artikel, betragte kunder, der er retlige enheder, som ikke er offentlige myndigheder eller offentlige organer, men som opfylder følgende kriterier, som kunder, hvor der kun er begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme:

a) Kunden er en enhed, der udøver finansielle aktiviteter uden for anvendelsesområdet for artikel 2 i direktiv 2005/60/EF, men som national lovgivning har udvidet direktivets forpligtelser til at omfatte i henhold til artikel 4 i nævnte direktiv.

b) Kundens identitet er offentligt tilgængelig, gennemsigtig og sikker.

c) Kunden skal have en tilladelse efter de nationale regler for at kunne udøve finansielle aktiviteter, og tilladelsen kan afslås, hvis de kompetente myndigheder ikke finder det godtgjort, at de personer, som i praksis leder eller skal lede en sådan virksomheds drift, eller dens reelle ejere besidder den nødvendige egnethed.

d) Kunden er undergivet de kompetente myndigheders tilsyn som omhandlet i artikel 37, stk. 3, i direktiv 2005/60/EF, for så vidt angår overholdelse af national lovgivning, der gennemfører nævnte direktiv og, i givet fald, af yderligere forpligtelser efter national lovgivning.

e) Kundens manglende overholdelse af forpligtelserne under litra a) udløser effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner, herunder muligheden af passende administrative foranstaltninger eller anvendelse af administrative sanktioner.

Enheden i første afsnit, litra a), omfatter kun datterselskaber, for så vidt som forpligtelserne i direktiv 2005/60/EF er blevet udvidet til også at omfatte dem.

Med henblik på litra c) i første afsnit, er kundens aktivitet undergivet de kompetente myndigheders tilsyn. Tilsyn skal i denne sammenhæng forstås som den type tilsynsaktivitet, der kendetegnes ved de videste tilsynsbeføjelser, herunder mulighed for at foretage inspektioner på stedet. Sådanne inspektioner skal omfatte en gennemgang af politikker, procedurer, bøger og registreringer og skal udvides til at omfatte stikprøveundersøgelser.

3. Med henblik på artikel 11, stk. 5, i direktiv 2005/60/EF, kan medlemsstaterne, jf. dog stk. 4 i denne artikel, tillade de institutter og personer, der er omfattet af direktivet, at anse produkter, der opfylder alle de følgende betingelser, eller transaktioner i tilknytning til sådanne for at udgøre en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme:

a) De pågældende produkter er baseret på en skriftlig kontrakt.

b) Transaktionerne i tilknytning hertil gennemføres via kundens konto i et kreditinstitut, der falder ind under direktiv 2005/60/EF, eller et kreditinstitut i et tredjeland, der stiller krav svarende til kravene i nævnte direktiv.

c) Produkterne eller transaktionerne i tilknytning hertil er ikke anonyme, og de er af en sådan karakter, at artikel 7, litra c), i direktiv 2005/60/EF kan anvendes i god tid.

d) Der er en forud fastsat maksimumsgrænse for produktet.

e) Tredjemand kan ikke drage fordel af produktet eller transaktionen undtagen i tilfælde af død, invaliditet, overlevelse indtil en forudbestemt høj alder eller lignende begivenheder.

f) I tilfælde af produkter eller transaktioner i tilknytning hertil, hvor der investeres midler i finansielle aktiver eller fordringer, herunder forsikringer eller andre typer betingede krav,

i) kan fordelene ved produktet eller transaktionen i tilknytning hertil kun realiseres på lang sigt

ii) kan produktet eller transaktionen ikke anvendes som sikkerhed

iii) kan der ikke under kontraktforholdet foretages fremskyndede betalinger eller benyttes tilbagekøbsklausuler, og kontraktforholdet kan ikke opsiges inden udløbet.

Med henblik på litra d) i første afsnit anvendes de tærskler, der er fastsat i artikel 11, stk. 5, litra a), i direktiv 2005/60/EF, i forbindelse med forsikringsaftaler eller opsparingsprodukter af lignende karakter. Uden at det berører tredje afsnit, er maksimumstærsklen 15000 EUR i de andre tilfælde. Medlemsstaterne kan fravige denne tærskel i forbindelse med produkter, der vedrører finansiering af fysiske aktiver, når den retlige og reelle ejendomsret til aktiverne ikke overføres til kunden før kontraktforholdets udløb, forudsat at den tærskel, der fastsættes af medlemsstaten for transaktioner vedrørende denne type produkter, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som flere operationer, der ser ud til at være indbyrdes forbundet, ikke overstiger 15000 EUR pr. år.

Medlemsstaterne kan fravige kriterierne i litra e) og f) i første afsnit, når der er tale om produkter, hvis kendetegn er fastlagt af de relevante nationale kompetente myndigheder ud fra almene hensyn, som indrømmes særlige fordele af staten i form af direkte tilskud eller skattebegunstigelser, og hvis brug kontrolleres af disse myndigheder, forudsat at fordelene ved produktet kun kan realiseres på lang sigt, og at den tærskel, der fastsættes med henblik på litra d) i første afsnit, er tilstrækkelig lav. Hvor det findes passende, kan denne tærskel sættes som et årligt maksimumsbeløb.

4. Ved vurderingen af, om de kunder eller produkter og transaktioner, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, repræsenterer en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, skal medlemsstaterne særligt tage hensyn til de af kundernes aktiviteter eller de typer produkter eller transaktioner, som på grund af deres karakter kan anses for at være særlig egnede til at blive brugt eller misbrugt til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.

Medlemsstaterne anser ikke de kunder eller produkter og transaktioner, der er omhandlet i stk. 1, 2 og 3, for at udgøre en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, hvis de foreliggende oplysninger giver anledning til at antage, at risikoen for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme muligvis ikke er begrænset.

Artikel 4

Finansiel aktivitet, der udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang

1. Med henblik på artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF, kan medlemsstaterne beslutte, jf. dog stk. 2 i denne artikel, at juridiske eller fysiske personer, der udøver en finansiel aktivitet og opfylder følgende kriterier, ikke falder ind under artikel 3, stk. 1 eller 2, i nævnte direktiv:

a) Den finansielle aktivitet er begrænset i absolutte termer.

b) Den finansielle aktivitet er begrænset på transaktionsbasis.

c) Den finansielle aktivitet er ikke hovedaktiviteten.

d) Den finansielle aktivitet er en supplerende aktivitet og har direkte sammenhæng med hovedaktiviteten.

e) Med undtagelse af den aktivitet, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, nr. 3, litra e), i direktiv 2005/60/EF, er hovedaktiviteten ikke en aktivitet, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, i nævnte direktiv.

f) Den finansielle aktivitet udbydes kun til hovedaktivitetens kunder og ikke til offentligheden generelt.

Med henblik på litra a) i første afsnit må den samlede omsætning for den finansielle aktivitet ikke overstige en tærskel, der skal være tilstrækkeligt lav. Tærsklen fastsættes på nationalt plan og afhænger af, hvilken type finansiel aktivitet der er tale om.

Med henblik på litra b) i første afsnit anvender medlemsstaterne en maksimumstærskel pr. kunde og transaktion, hvad enten transaktionen gennemføres på én gang eller som flere operationer, der synes at være forbundne. Tærsklen fastsættes på nationalt plan og afhænger af, hvilken type finansiel aktivitet der er tale om. Den skal være tilstrækkeligt lav til at sikre, at de pågældende transaktionstyper er en uanvendelig og ineffektiv metode til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, og den må ikke overstige 1000 EUR.

Med henblik på litra c) i første afsnit kræver medlemsstaterne, at omsætningen for den finansielle aktivitet ikke overstiger 5 % af den pågældende juridiske eller fysiske persons samlede omsætning.

2. Ved vurderingen af risikoen for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme med henblik på artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF er medlemsstaterne specielt opmærksomme på enhver finansiel aktivitet, som på grund af dens karakter kan anses for at være særlig egnet til at blive brugt eller misbrugt til hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme.

Medlemsstaterne anser ikke de finansielle aktiviteter, der er omhandlet i stk. 1, for at udgøre en begrænset risiko for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme, hvis der foreligger oplysninger, der giver anledning til at antage, at risikoen for hvidvaskning af penge eller finansiering af terrorisme muligvis ikke er begrænset.

3. Alle beslutninger efter artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF skal begrundes. Medlemsstaterne sørger for, at der er mulighed for at tilbagetrække beslutningen, hvis omstændighederne ændres.

4. Medlemsstaterne indfører risikobaserede overvågningsforanstaltninger eller træffer andre passende foranstaltninger for at sikre, at den undtagelse, som indrømmes ved beslutninger efter artikel 2, stk. 2, i direktiv 2005/60/EF, ikke misbruges af personer, der kan tænkes at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme.

Artikel 5

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 15. december 2007. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 6

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 1. august 2006.

På Kommissionens vegne

Charlie McCreevy

Medlem af Kommissionen


Bilag 3

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 141, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, 1)efter proceduren i traktatens artikel 251, 2)og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår 3)og Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger 4)er blevet ændret væsentligt. 5)Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder 6)og Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn 7)indeholder ligeledes bestemmelser, der har til formål at gennemføre princippet om ligebehandling af mænd og kvinder. Da der nu foretages yderligere ændringer af direktiverne er det ønskeligt af hensyn til klarheden at foretage en omarbejdning af bestemmelserne ved i én tekst at samle de vigtigste bestemmelser på området, samtidig med at der tages hensyn til nye elementer, der er en følge af De Europæiske Fællesskabers Domstols (i det følgende benævnt »Domstolen«) retspraksis.

(2) Ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i fællesskabsretten i henhold til traktatens artikel 2 og artikel 3, stk. 2, og Domstolens retspraksis. Disse traktatbestemmelser gør ligestilling mellem mænd og kvinder til en opgave for Fællesskabet og noget, det tilstræber, og pålægger Fællesskabet en positiv forpligtelse til i alle sine aktiviteter at fremme denne ligestilling.

(3) Ifølge Domstolen kan anvendelsesområdet for princippet om ligebehandling af mænd og kvinder ikke indskrænkes til at omfatte forbud mod den forskelsbehandling, som følger af, at den pågældende tilhører det ene eller det andet køn. Som følge af hensigten med princippet og arten af de rettigheder, det søger at sikre, finder det også anvendelse på den forskelsbehandling, der udspringer af den pågældendes kønsskifte.

(4) Traktatens artikel 141, stk. 3, udgør nu et særligt retsgrundlag for at vedtage fællesskabsforanstaltninger, der skal sikre anvendelsen af princippet om lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv, herunder princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi.

(5) Artikel 21 og 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder forbyder ligeledes forskelsbehandling på grundlag af køn og stadfæster retten til ligebehandling af mænd og kvinder på alle områder, herunder i forbindelse med beskæftigelse, arbejde og løn.

(6) Chikane og sexchikane er i strid med princippet om ligebehandling af mænd og kvinder og anses for forskelsbehandling på grundlag af køn i dette direktivs forstand. Disse former for forskelsbehandling forekommer ikke kun på arbejdspladsen, men også i forbindelse med adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse. De bør derfor forbydes og være genstand for effektive, proportionelle og afskrækkende sanktioner.

(7) I den forbindelse bør arbejdsgiverne og de ansvarlige for erhvervsuddannelserne tilskyndes til at træffe foranstaltninger til bekæmpelse af alle former for forskelsbehandling på grund af køn og navnlig til at træffe foranstaltninger til forebyggelse af chikane og sexchikane på arbejdspladsen og ved adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse i overensstemmelse med national ret og praksis.

(8) Princippet om lige løn for samme arbejde eller arbejde af samme værdi, der er forankret i traktatens artikel 141 og konsekvent fastholdt i Domstolens retspraksis, udgør et væsentligt aspekt af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder og en afgørende og umistelig del af gældende fællesskabsret, herunder Domstolens retspraksis, vedrørende forskelsbehandling på grund af køn. Der bør derfor fastsættes nærmere bestemmelser om gennemførelsen heraf.

(9) Til vurdering af, om arbejdstagere varetager samme arbejde eller arbejde af samme værdi, bør det i overensstemmelse med Domstolens faste retspraksis fastslås, hvorvidt disse arbejdstagere kan anses for at være i sammenlignelige situationer under hensyntagen til en række faktorer, bl.a. arbejdets art, faglig uddannelse og arbejdsvilkår.

(10) Domstolen har fastslået, at ligelønsprincippet under visse forhold ikke kun er begrænset til de situationer, hvor mænd og kvinder udfører deres arbejde for samme arbejdsgiver.

(11) Medlemsstaterne bør fortsat i samarbejde med arbejdsmarkedets parter behandle problemet med de fortsatte kønsspecifikke lønforskelle og den tydelige opdeling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet f.eks. via fleksible arbejdstidsordninger, som gør det muligt for mænd og kvinder at forene familiære og arbejdsmæssige forpligtelser bedre. Dette kan også omfatte rimelige ordninger om forældreorlov, som hver forældre kan udnytte, samt tilgængelige og økonomisk overkommelige børnepasningsfaciliteter og pleje af personer, over for hvem der er forsørgerpligt.

(12) Der bør vedtages særlige foranstaltninger for at sikre, at princippet om ligebehandling gennemføres i erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, og for at definere dets anvendelsesområde mere klart.

(13) Domstolen fastslog i sin dom af 17. maj 1990 i sag C-262/88, 8)at alle ydelser, der udbetales i henhold til erhvervstilknyttede pensionsordninger, udgør en del af lønnen som omhandlet i traktatens artikel 141.

(14) Skønt begrebet løn som defineret i traktatens artikel 141 ikke omfatter sociale sikringsydelser, er en pensionsordning for tjenestemænd ifølge fast retspraksis omfattet af princippet om ligeløn, hvis ydelserne i henhold til ordningen udbetales i kraft af ansættelsesforholdet hos den offentlige arbejdsgiver, uanset om en sådan ordning indgår i en almindelig lovpligtig ordning. Ifølge Domstolens domme i sag C-7/93, 9)og C-351/00, 10)er den betingelse opfyldt, såfremt pensionen berører en særlig gruppe af arbejdstagere, den direkte afhænger af den tilbagelagte tjenestetid, og den beregnes på grundlag af tjenestemandens senest oppebårne løn. Af klarhedshensyn bør der derfor fastsættes særlige bestemmelser med henblik herpå.

(15) Domstolen har bekræftet, at mens mandlige og kvindelige lønmodtageres bidrag til en ydelsesdefineret pensionsordning er omfattet af traktatens artikel 141, skal det forhold, at der på grund af anvendelse af forskellige aktuarmæssige faktorer for mænd og kvinder ikke indbetales samme arbejdsgiverbidrag inden for rammerne af funderede og ydelsesdefinerede pensionsordninger, ikke bedømmes efter denne artikel.

(16) I tilfælde af ordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, kan visse elementer, såsom konvertering af en del af den periodiske pension til sumydelser, overførsel af pensionsrettigheder, en efterladtepension, der udbetales til en ydelsesberettiget som modydelse for, at forsikringstageren giver afkald på en del af en pension, eller en nedsat pension, når arbejdstageren vælger at gå på førtidspension, for eksempel være uens, såfremt de uens beløb skyldes anvendelsen af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn, ved iværksættelsen af finansieringen af ordningen.

(17) Ifølge fast retspraksis skal ydelser, der udbetales i medfør af en erhvervstilknyttet social sikringsordning, ikke anses for løn, i det omfang de kan henføres til beskæftigelsesperioder, der ligger forud for den 17. maj 1990, undtagen for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, der inden denne dato har anlagt søgsmål eller indbragt en dertil svarende klage i overensstemmelse med den relevante nationale ret. Det er derfor nødvendigt at begrænse anvendelsen af princippet om ligebehandling i overensstemmelse hermed.

(18) Af Domstolens faste retspraksis følger, at Barberprotokollen 11)ingen betydning har for retten til at være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning, og at den tidsmæssige begrænsning af dommen i sag C-262/88 ikke gælder for retten til at være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning. Domstolen har ligeledes fastslået, at nationale regler om søgsmålsfrister i nationale retsforhold kan gøres gældende over for arbejdstagere, der påberåber sig deres ret til at være omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning, på betingelse af at reglerne ikke er mindre gunstige for søgsmål af denne art end for tilsvarende søgsmål i henhold til national ret, og at de ikke i praksis gør det umuligt at udøve rettigheder tillagt i henhold til fællesskabsretten. Domstolen har desuden fastslået, at den omstændighed, at en arbejdstager kan kræve at blive omfattet af en erhvervstilknyttet pensionsordning med tilbagevirkende kraft, ikke indebærer, at arbejdstageren kan undgå at betale bidrag til ordningen for det tidsrum, der er tale om.

(19) At sikre lige adgang til beskæftigelse og erhvervsuddannelse er af afgørende betydning for anvendelsen af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv. Undtagelser fra princippet bør derfor udelukkende omfatte erhvervsaktiviteter, som på grund af deres særlige karakter eller den sammenhæng, de foregår i, kræver beskæftigelse af en person af et bestemt køn, forudsat at formålet hermed er legitimt og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet.

(20) Dette direktiv anfægter ikke foreningsfriheden, herunder retten til at oprette faglige sammenslutninger sammen med andre og til at melde sig ind i faglige sammenslutninger for at forsvare egne rettigheder. Foranstaltninger i overensstemmelse med traktatens artikel 141, stk. 4, kan omfatte medlemskab af eller fortsat aktivitet i organisationer eller fagforeninger, hvis hovedformål er at fremme princippet om ligebehandling af mænd og kvinder i praksis.

(21) Forbuddet mod forskelsbehandling bør ikke være til hinder for opretholdelse eller vedtagelse af foranstaltninger, der har til formål at forebygge eller opveje ulemper for en persongruppe af det ene køn. Sådanne foranstaltninger tillader sammenslutninger af personer af det ene køn, hvis hovedformål er at fremme disse personers særlige behov og at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder.

(22) I henhold til traktatens artikel 141, stk. 4, og for at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder i praksis på arbejdsmarkedet er princippet om ligebehandling ikke til hinder for, at medlemsstater opretholder eller vedtager foranstaltninger, der tager sigte på at indføre specifikke fordele, der har til formål at gøre det lettere for det underrepræsenterede køn at udøve en erhvervsaktivitet eller at forebygge eller opveje ulemper i den erhvervsmæssige karriere. I betragtning af den nuværende situation og under hensyntagen til erklæring nr. 28 i Amsterdam-traktaten bør medlemsstaterne i første række bestræbe sig på at forbedre kvindernes stilling på arbejdsmarkedet.

(23) Ifølge Domstolens faste retspraksis udgør negativ forskelsbehandling af kvinder i forbindelse med graviditet og barsel direkte forskelsbehandling på grund af køn. Sådan forskelsbehandling bør derfor eksplicit være omfattet af dette direktiv.

(24) Domstolen har konsekvent anerkendt, at det er legitimt, for så vidt angår princippet om ligebehandling, at beskytte kvinder på grund af deres biologiske tilstand under graviditet og barsel såvel som via beskyttelsesforanstaltninger i forbindelse med barsel som et middel til at opnå reel ligestilling. Nærværende direktiv bør derfor ikke anfægte Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer. 12)Dette direktiv bør heller ikke anfægte Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS. 13)(25) Af klarhedshensyn bør der endvidere eksplicit fastsættes bestemmelser om beskyttelsen af kvinders beskæftigelsesmæssige rettigheder under barselorlov, navnlig deres ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde, til ikke at få dårligere arbejds- og ansættelsesvilkår, fordi de har taget en sådan orlov, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.

(26) I resolution vedtaget af Rådet og arbejds- og socialministrene, forsamlet i Rådet, af 29. juni 2000 om afbalanceret deltagelse af kvinder og mænd i arbejds- og familieliv, 14)opfordres medlemsstaterne til at vurdere muligheden for, at de enkelte retssystemer giver mandlige arbejdstagere ret til personligt at tage fædreorlov, der ikke kan overføres til moderen, idet deres rettigheder, der har tilknytning til arbejdskontrakten, bevares.

(27) Der gælder samme betingelser for medlemsstaternes ydelse til kvinder og mænd af en personlig og ikke-overførbar ret til orlov efter et barns fødsel eller adoption. Det er op til medlemsstaterne selv at afgøre, om de vil give en sådan ret til orlov efter et barns fødsel eller adoption, og at fastlægge andre forhold ud over afskedigelse og tilbagevenden til arbejde, der ligger uden for direktivets anvendelsesområde.

(28) Effektiv gennemførelse af princippet af ligebehandling forudsætter, at medlemsstaterne indfører passende procedurer.

(29) Det er afgørende for en reel gennemførelse af princippet om ligebehandling, at der sørges for relevante retslige eller administrative procedurer til håndhævelse af forpligtelserne i medfør af dette direktiv.

(30) For at sikre, at princippet om ligebehandling kan håndhæves i praksis, er det vigtigt, at der vedtages bestemmelser om bevisbyrden. Som fastslået af Domstolen bør der derfor fastsættes bestemmelser, der sikrer, at bevisbyrden pålægges indklagede, når der foreligger en tilsyneladende forskelsbehandling, undtagen i forbindelse med sager, hvor det påhviler en domstol eller en anden kompetent national instans at undersøge de faktiske omstændigheder. Det skal imidlertid gøres klart, at det fortsat tilkommer den relevante nationale instans at vurdere de faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis. Endvidere overlades det til medlemsstaterne på alle stadier af sagsbehandlingen at indføre bevisregler, som er gunstigere for klager.

(31) For at forbedre den retsbeskyttelse, dette direktiv giver, bør også foreninger, organisationer og andre juridiske personer have beføjelse til, efter nærmere bestemmelser fastlagt af medlemsstaterne, enten på vegne af eller til støtte for en klager at indtræde som part i en sag uden at tilsidesætte nationale procesregler vedrørende repræsentation og forsvar.

(32) Da retten til effektiv retsbeskyttelse er grundlæggende, bør det sikres, at arbejdstagerne fortsat er omfattet af denne beskyttelse selv efter ophør af det forhold, der har givet anledning til den påståede tilsidesættelse af princippet om ligebehandling. En arbejdstager, der forsvarer eller afgiver vidneudsagn for en person, som nyder beskyttelse i henhold til dette direktiv, bør nyde samme beskyttelse.

(33) Domstolen har klart fastslået, at for at princippet om ligebehandling kan være effektivt, skal den erstatning, der tildeles i tilfælde af overtrædelse, være tilstrækkelig i forhold til det tab, den pågældende har lidt. Derfor bør forudgående fastsættelse af et maksimum for en sådan erstatning udelukkes, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af forskelsbehandling i dette direktivs betydning, er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet behandlet.

(34) For at styrke gennemførelsen af princippet om ligebehandling i praksis bør medlemsstaterne fremme dialogen mellem arbejdsmarkedets parter og, i overensstemmelse med national praksis, med de ikke-statslige organisationer.

(35) Medlemsstaterne bør fastsætte effektive sanktioner, der står i rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning, og som iværksættes i tilfælde af handlinger, der strider mod forpligtelserne i henhold til dette direktiv.

(36) Målene for dette direktiv kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(37) Med henblik på at skabe bedre forståelse for forskellene i behandlingen af mænd og kvinder med hensyn til ansættelse og beskæftigelse, bør der fortsat udvikles sammenlignelige statistikker opdelt på køn, som skal analyseres og stilles til rådighed på egnede niveauer.

(38) Ligebehandling af mænd og kvinder i ansættelses- og beskæftigelsesspørgsmål kan ikke begrænses til lovgivningsmæssige foranstaltninger. Den Europæiske Union og medlemsstaterne bør derfor fortsat fremme en øget bevidstgørelse om løndiskriminering samt fremme nytænkning og i den forbindelse inddrage alle berørte kræfter, såvel offentlige som private, i størst mulig udstrækning. I den forbindelse kan dialogen mellem arbejdsmarkedets parter yde et vigtigt bidrag.

(39) Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til de tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der stort set ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

(40) Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktivet.

(41) I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning 15)tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

Formål

Dette direktiv har til formål at sikre gennemførelsen af princippet om lige muligheder for og lige behandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv.

I det øjemed indeholder det bestemmelser til gennemførelse af princippet om ligebehandling for så vidt angår:

a) adgang til beskæftigelse, herunder forfremmelse, og til erhvervsuddannelse

b) arbejdsvilkår, herunder løn

c) erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger.

Det indeholder endvidere bestemmelser, der skal sikre, at gennemførelsen bliver mere effektiv, ved at der fastsættes relevante procedurer.

Artikel 2

Definitioner

1. I dette direktiv forstås ved:

a) »direkte forskelsbehandling«: at en person behandles ringere på grund af køn, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation

b) »indirekte forskelsbehandling«: at en tilsyneladende neutral bestemmelse, betingelse eller praksis stiller personer af det ene køn særlig ufordelagtigt i forhold til personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et legitimt mål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige

c) »chikane«: at der udvises uønsket adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima

d) »sexchikane«: at der udvises enhver form for uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima

e) »løn«: den almindelige grund- eller minimumsløn og alle andre ydelser, som arbejdstageren som følge af arbejdsforholdet modtager direkte eller indirekte fra arbejdsgiveren i penge eller naturalier

f) »erhvervstilknyttede sikringsordninger«: ordninger, der ikke er omfattet af Rådets direktiv 79/7/EØF af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring, 16)og som har til formål at sikre arbejdere, uanset om de er lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, inden for en virksomhed eller en gruppe af virksomheder, inden for en erhvervsgren eller inden for en faglig eller tværfaglig branche, ydelser, som skal supplere ydelserne fra de lovbestemte sociale sikringsordninger eller træde i stedet for disse, uanset om medlemskab af disse ordninger er obligatorisk.

2. I dette direktiv omfatter forskelsbehandling:

a) chikane og sexchikane samt dårligere behandling baseret på en persons afvisning eller accept af en sådan adfærd

b) instruktion om forskelsbehandling af en person på grund af køn

c) enhver form for dårligere behandling af en kvinde i forbindelse med graviditet eller barselorlov som defineret i direktiv 92/85/EØF.

Artikel 3

Positive foranstaltninger

Medlemsstaterne kan opretholde eller vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med traktatens artikel 141, stk. 4, for i praksis at sikre fuld ligestilling mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet.

AFSNIT II

SÆRLIGE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Lige løn

Artikel 4

Forbud mod forskelsbehandling

For samme arbejde eller for arbejde, som tillægges samme værdi, afskaffes enhver direkte eller indirekte forskelsbehandling med hensyn til køn for så vidt angår alle lønelementer og lønvilkår.

Især når et fagligt klassifikationssystem anvendes for lønfastsættelsen, bygges dette system på samme kriterier for mandlige og kvindelige arbejdstagere og indrettes således, at det udelukker forskelsbehandling med hensyn til køn.

KAPITEL 2

Ligebehandling i forbindelse med de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger

Artikel 5

Forbud mod forskelsbehandling

Uden at artikel 4 tilsidesættes, må der ikke finde nogen direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grundlag af køn i forbindelse med de erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, især for så vidt angår:

a) anvendelsesområdet for sådanne ordninger samt betingelserne for adgang til disse

b) bidragspligten og beregningen af bidrag

c) beregningen af ydelserne, herunder ægtefælle- eller forsørgertillæg, og betingelserne for varigheden og bevarelsen af retten til ydelserne.

Artikel 6

Personelt anvendelsesområde

Dette kapitel finder anvendelse på den erhvervsaktive del af befolkningen, herunder selvstændige erhvervsdrivende, arbejdstagere, der midlertidigt er uden arbejde på grund af sygdom, graviditet og barsel, ulykke eller ufrivillig arbejdsløshed, og personer, der søger arbejde, på pensionerede og invalide arbejdstagere samt på disse arbejdstageres ydelsesberettigede pårørende, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.

Artikel 7

Materielt anvendelsesområde

1. Dette kapitel finder anvendelse:

a) på erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der sikrer beskyttelse mod følgende risici:

i) sygdom

ii) invaliditet

iii) alderdom, også i tilfælde af førtidspensionering

iv) arbejdsulykker og erhvervssygdomme

v) arbejdsløshed

b) på erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, som vedrører andre sociale natural- eller kontantydelser, herunder ydelser til efterladte og familieydelser, såfremt disse ydelser er ydelser, som disse modtager fra arbejdsgiveren som følge af arbejdsforholdet.

2. Dette kapitel finder endvidere anvendelse på pensionsordninger for en særlig gruppe af arbejdstagere, f.eks. tjenestemænd, hvis ydelserne i henhold til ordningen udbetales i kraft af ansættelsesforholdet hos den offentlige arbejdsgiver. Dette er ikke til hinder for, at en sådan ordning indgår i en almindelig lovpligtig ordning.

Artikel 8

Udelukkelser fra det materielle anvendelsesområde

1. Dette kapitel gælder ikke for:

a) individuelle aftaler for selvstændige erhvervsdrivende

b) enkeltpersonordninger for selvstændige erhvervsdrivende

c) arbejdstageres forsikringsaftaler, hvori arbejdsgiveren ikke er part

d) frivillige bestemmelser i erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, som tilbydes deltagerne individuelt for at sikre dem:

i) supplerende ydelser

ii) eller valg af den dato, fra hvilken de normale ydelser til selvstændige erhvervsdrivende skal løbe, eller valg mellem flere ydelser

e) erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, for så vidt ydelserne finansieres af frivillige lønmodtagerbidrag.

2. Dette kapitel er ikke til hinder for, at en arbejdsgiver giver personer, der har nået den alder, hvor de er berettiget til en pension i medfør af en erhvervstilknyttet social sikringsordning, men som endnu ikke et berettiget til den lovbestemte alderspension, en supplerende pension med henblik på at udligne eller tilnærme de samlede ydelser til de ydelser, som modtages af personer af det andet køn, der befinder sig i samme situation, og som allerede har nået den alder, hvor de er berettiget til den lovbestemte pension, indtil modtagerne af denne supplerende pension har nået den lovbestemte pensionsalder.

Artikel 9

Eksempler på forskelsbehandling

1. Bestemmelser, det er i modstrid med princippet om ligebehandling, er bestemmelser, som direkte eller indirekte er baseret på kønnet for så vidt angår fastsættelse af:

a) hvilke personer der har ret til at deltage i en erhvervstilknyttet social sikringsordning

b) om deltagelse i en erhvervstilknyttet social sikringsordning er tvungen eller frivillig

c) forskellige regler vedrørende alder ved indtrædelse i ordningen eller vedrørende krav om minimal beskæftigelsesperiode eller om en minimumsperiode for tilslutning til ordningen, for så vidt angår erhvervelse af ydelser

d) forskellige regler for tilbagebetaling af bidrag, med undtagelse af hvad der er fastsat i litra h) og j), når arbejdstageren forlader ordningen uden at have opfyldt betingelserne for at få udbetalt langtidsydelser med opsættende virkning

e) forskellige betingelser for tilkendelse af ydelser eller for begrænsning af disse ydelser til det ene af kønnene

f) forskellige aldersgrænser for pensionsret

g) regler, der suspenderer rettigheder eller adgangen til erhvervelse af rettigheder under lovbestemt eller overenskomstmæssig barselorlov eller orlov af familiemæssige årsager, som betales af arbejdsgiveren

h) forskellige ydelsesniveauer, undtagen i det omfang det er nødvendigt som følge af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn i forbindelse med bidragsdefinerede ordninger; for så vidt angår ordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, kan visse elementer være uens, såfremt de uens beløb skyldes anvendelsen af aktuarmæssige faktorer, der er forskellige for de to køn, ved iværksættelsen af finansieringen af ordningen

i) forskellige bidragsniveauer for lønmodtagerne

j) forskellige bidragsniveauer for arbejdsgiverne, bortset fra:

i) i forbindelse med bidragsdefinerede ordninger, hvis formålet er at gøre størrelsen af pensionsydelserne til begge køn ens eller tilnærme dem til hinanden

ii) i forbindelse med ordninger, der er funderede og ydelsesdefinerede, når arbejdsgiverens bidrag tager sigte på at sikre finansieringen af udgifterne til disse ydelsesdefinerede ordninger

k) forskellige normer eller normer, der kun gælder for det ene køn, med undtagelse af hvad der er fastsat i litra h) og j), for erhvervelse eller bevarelse af retten til at få udbetalt ydelser med opsættende virkning, når den pågældende forlader ordningen.

2. Når det overlades til ordningens administrative organer at træffe afgørelse om tilkendelse af ydelser i henhold til dette kapitel, skal de pågældende organer overholde ligebehandlingsprincippet.

Artikel 10

Gennemførelse for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at bestemmelser i erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger for selvstændige erhvervsdrivende, der er i modstrid med ligebehandlingsprincippet, tages op til revision med virkning fra senest den 1. januar 1993 eller for medlemsstater, hvis tiltrædelse fandt sted efter den dato, på den dato, hvor direktiv 86/378/EØF trådte i kraft på deres område.

2. Dette kapitel er ikke til hinder for, at rettigheder og pligter, som vedrører en periode for medlemskab af en erhvervstilknyttet social sikringsordning for selvstændige erhvervsdrivende, der ligger forud for revisionen af den pågældende ordning, fortsat er undergivet de bestemmelser i ordningen, som var gældende i den pågældende periode.

Artikel 11

Mulighed for udsættelse for så vidt angår selvstændige erhvervsdrivende

Hvad angår selvstændige erhvervsdrivendes erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger kan medlemsstaterne udsætte den obligatoriske gennemførelse af ligebehandlingsprincippet for så vidt angår:

a) fastsættelse af pensionsalderen for ydelse af alders- og arbejdsophørspensioner samt de følger, en sådan udsættelse måtte have for andre ydelser:

i) enten indtil den dato, på hvilken ligebehandlingen er gennemført i de lovbestemte ordninger

ii) eller, senest indtil ligebehandlingen indføres ved et direktiv

b) efterladtepension, indtil ligebehandlingsprincippet ved fællesskabsretten er indført i de lovbestemte sociale sikringsordninger om dette forhold

c) anvendelse af artikel 9, stk. 1, litra i), for så vidt angår anvendelse af aktuarmæssige faktorer, indtil den 1. januar 1999 eller for medlemsstater, hvis tiltrædelse fandt sted efter den dato, på den dato, hvor direktiv 86/378/EØF trådte i kraft på deres område.

Artikel 12

Tilbagevirkende kraft

1. Enhver gennemførelsesforanstaltning til dette kapitel, for så vidt angår arbejdstagere, skal dække alle ydelser i medfør af erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der kan henregnes til beskæftigelsesperioder efter den 17. maj 1990 og har tilbagevirkende kraft til denne dato, medmindre arbejdstagerne eller deres ydelsesberettigede pårørende inden denne dato har anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning. I så fald har gennemførelsesforanstaltningerne tilbagevirkende kraft til den 8. april 1976 og dækker alle ydelser, der kan henregnes til beskæftigelsesperioder efter denne dato. For de medlemsstater, der har tiltrådt Fællesskabet efter den 8. april 1976, men før den 17. maj 1990, erstattes denne dato af den dato, på hvilken traktatens artikel 141 blev gældende på deres område.

2. Andet punktum i stk. 1 er ikke til hinder for, at de nationale regler om søgsmålsfrister i nationale retsforhold kan gøres gældende over for arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, som havde anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning inden den 17. maj 1990, forudsat at disse regler ikke er mindre gunstige for søgsmål af denne art end for tilsvarende nationale søgsmål, og at de ikke i praksis gør det umuligt at udøve rettigheder tillagt i henhold til fællesskabsretten.

3. For de medlemsstater, der har tiltrådt Fællesskabet efter den 17. maj 1990, og som den 1. januar 1994 var kontraherende parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, ændres datoen den 17. maj 1990 i stk. 1, første punktum, til den 1. januar 1994.

4. For de øvrige medlemsstater, hvis tiltrædelse fandt sted efter den 17. maj 1990, ændres datoen den 17. maj 1990 i stk. 1 og 2 til den dato, på hvilken traktatens artikel 141 blev gældende på deres område.

Artikel 13

Fleksibel pensionsalder

At mænd og kvinder gør krav på en fleksibel pensionsalder på samme vilkår, anses ikke for at være uforeneligt med dette kapitel.

KAPITEL 3

Ligebehandling for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår

Artikel 14

Forbud mod forskelsbehandling

1. Der må i den offentlige eller den private sektor, herunder offentlige organer, ikke finde direkte eller indirekte forskelsbehandling sted på grund af køn, for så vidt angår:

a) vilkårene for adgang til lønnet beskæftigelse, udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed og erhvervsmæssig beskæftigelse, herunder udvælgelseskriterier og ansættelsesvilkår, uanset branche og uanset niveau i erhvervshierarkiet, herunder i henseende til forfremmelse

b) adgang til alle typer af og niveauer for erhvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling, herunder praktisk arbejdserfaring

c) ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder afskedigelse, samt løn, som omhandlet i traktatens artikel 141

d) medlemskab af og deltagelse i en arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisation eller en organisation, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder de fordele, sådanne organisationer giver medlemmerne.

2. Med hensyn til adgangen til beskæftigelse, herunder den dertil førende uddannelse, kan medlemsstaterne fastsætte, at ulige behandling, der er baseret på et kønsspecifikt træk, ikke udgør forskelsbehandling, når et sådant kønsspecifikt træk på grund af de pågældende erhvervsaktiviteters art eller den sammenhæng, hvori de udøves, udgør et regulært og afgørende erhvervsmæssigt krav, forudsat at målet hermed er legitimt, og at kravet står i rimeligt forhold hertil.

Artikel 15

Tilbagevenden fra barselorlov

En kvinde på barselorlov har efter udløbet af barselorloven ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med betingelser og vilkår, som ikke er mindre gunstige for hende, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som hun ville have været berettiget til under sit fravær.

Artikel 16

Fædreorlov og adoptionsorlov

Dette direktiv gælder med forbehold af medlemsstaternes ret til at anerkende en særskilt ret til fædreorlov og/eller adoptionsorlov. De medlemsstater, som anerkender en sådan ret, træffer de nødvendige foranstaltninger for at beskytte mandlige og kvindelige arbejdstagere mod afskedigelse på grund af udøvelsen af denne ret, og for at sikre, at de ved afslutningen af en sådan orlov har ret til at vende tilbage til det samme eller et tilsvarende arbejde med betingelser og vilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og til at drage fordel af de forbedringer i arbejdsforholdene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.

SNIT III

HORISONTALE BESTEMMELSER

KAPITEL 1

Retsmidler og håndhævelse

Afdeling 1

Retsmidler

Artikel 17

Klageadgang

1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver, der mener sig krænket, fordi princippet om ligebehandling tilsidesættes i forhold til den pågældende, efter eventuelt at have indbragt sagen for andre kompetente instanser kan indgive klage til retslige instanser, herunder, hvor de finder det hensigtsmæssigt, til forligsinstanser, med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv, selv efter at det forhold, hvori forskelsbehandlingen angiveligt har fundet sted, er ophørt.

2. Medlemsstaterne sikrer, at foreninger, organisationer og andre juridiske personer, der efter kriterierne i deres nationale ret har en legitim interesse i at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes, er berettigede til - enten på vegne af eller til støtte for klageren, med dennes godkendelse - at indtræde som part i klagen til retslige og/eller administrative instanser med henblik på håndhævelse af forpligtelserne i henhold til dette direktiv.

3. Stk. 1 og 2 berører ikke nationale regler om tidsfrister for anlæggelse af sager vedrørende princippet om ligebehandling.

Artikel 18

Erstatning eller godtgørelse

Medlemsstaterne indfører i deres nationale retsorden de nødvendige bestemmelser for at sikre en reel og effektiv erstatning eller godtgørelse efter medlemsstatens afgørelse for tab og skader, der er påført en person som følge af forskelsbehandling på grundlag af køn, således at det har en præventiv virkning og står i et rimeligt forhold til det tab, den pågældende har lidt. En sådan erstatning eller godtgørelse kan ikke begrænses til et på forhånd fastsat maksimum, medmindre arbejdsgiveren kan bevise, at den eneste skade, som en ansøger til et job har lidt som følge af forskelsbehandling i dette direktivs betydning er, at den pågældendes ansøgning ikke er blevet behandlet.

Afdeling 2

Bevisbyrde

Artikel 19

Bevisbyrde

1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med deres nationale retssystemer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at når personer, der betragter sig som krænket, fordi ligebehandlingsprincippet ikke er anvendt over for dem, over for en domstol eller en anden kompetent myndighed påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der har været tale om direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det indklagede at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører regler for bevisførelse, der er gunstigere for klager.

3. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 i sager, hvor det påhviler en domstol eller den kompetente instans at undersøge sagens faktiske omstændigheder.

4. Stk. 1, 2 og 3 finder endvidere anvendelse på:

a) situationer, som er omhandlet i traktatens artikel 141 og, for så vidt der er tale om forskelsbehandling på grundlag af køn, i direktiv 92/85/EØF og 96/34/EF

b) enhver civilretlig eller administrativ procedure inden for den offentlige eller private sektor, som indebærer klageadgang efter den nationale lovgivning til gennemførelse af de i litra a) omtalte foranstaltninger, med undtagelse af udenretlige ordninger, som er frivillige, eller som er fastsat i den nationale lovgivning.

5. Denne artikel finder ikke anvendelse på straffesager, medmindre medlemsstaterne bestemmer andet.

KAPITEL 2

Fremme af ligebehandling - dialog

Artikel 20

Ligebehandlingsorganer

1. Medlemsstaterne udpeger et eller flere organer til fremme, evaluering og overvågning af, samt til støtte for ligebehandling af kvinder og mænd uden forskelsbehandling på grund af køn. Sådanne organer kan indgå som en del af institutioner, der på nationalt plan har til opgave at forsvare menneskerettighederne eller beskytte enkeltpersoners rettigheder.

2. Medlemsstaterne sikrer, at disse organer også har kompetence til:

a) at bistå ofre for forskelsbehandling i forbindelse med deres klager over forskelsbehandling, uden at det berører de rettigheder, ofrene, foreningerne, organisationerne og andre juridiske personer, jf. artikel 17, stk. 2, har

b) at foretage uafhængige undersøgelser af forskelsbehandling

c) at offentliggøre rapporter og fremsætte henstillinger om spørgsmål vedrørende forskelsbehandling

d) på passende niveau at udveksle tilgængelige oplysninger med tilsvarende europæiske organer såsom et fremtidigt europæisk institut for ligestilling mellem mænd og kvinder.

Artikel 21

Social dialog

1. Medlemsstaterne træffer i overensstemmelse med nationale traditioner og national praksis passende foranstaltninger for at tilskynde til dialog mellem arbejdsmarkedets parter med henblik på at fremme ligebehandling, herunder for eksempel gennem tilsyn med praksis på arbejdspladserne og praksis i forbindelse med adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse, samt gennem tilsyn med kollektive overenskomster, regler for god opførsel, forskning eller udveksling af erfaringer og god praksis.

2. Når det er i overensstemmelse med nationale traditioner og national praksis, tilskynder medlemsstaterne arbejdsmarkedets parter til, uden at det anfægter disses autonomi, at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder, fremme fleksible arbejdsordninger med henblik på at opnå en bedre balance mellem arbejde og privatliv og til på passende niveau at indgå aftaler indeholdende regler om forbud mod forskelsbehandling på de i artikel 1 anførte områder, som falder ind under kollektive overenskomstforhandlinger. Sådanne aftaler skal overholde bestemmelserne i dette direktiv og de relevante nationale gennemførelsesforanstaltninger.

3. Medlemsstaterne tilskynder i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis arbejdsgiverne til på organiseret og systematisk vis at fremme ligestilling mellem kvinder og mænd i forbindelse med adgang til beskæftigelse samt i forbindelse med erhvervsuddannelse og forfremmelse.

4. Med henblik herpå skal arbejdsgiverne tilskyndes til med jævne mellemrum at udarbejde hensigtsmæssig information til arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter om ligebehandling af kvinder og mænd i virksomheden.

Denne information kan omfatte en oversigt over andelen af mænd og kvinder på de forskellige organisationstrin, deres løn og lønforskellene samt eventuelle foranstaltninger for at forbedre situationen i samarbejde med arbejdstagerrepræsentanterne.

Artikel 22

Dialog med ikke-statslige organisationer

Medlemsstaterne skal tilskynde til en dialog med relevante ikke-statslige organisationer, som i overensstemmelse med deres nationale lovgivning og praksis har en legitim interesse i at bidrage til bekæmpelsen af forskelsbehandling på grund af køn med henblik på at fremme princippet om ligebehandling.

KAPITEL 3

Generelle horisontale bestemmelser

Artikel 23

Overholdelse

Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre:

a) at alle love og administrative bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling, ophæves

b) at bestemmelser, der strider mod princippet om ligebehandling, i individuelle eller kollektive kontrakter eller overenskomster, virksomheders interne reglementer og vedtægter for selvstændige erhverv og fag samt for arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer, eller andre ordninger erklæres eller kan erklæres ugyldige eller ændres

c) at erhvervstilknyttede sociale sikringsordninger, der indeholder sådanne bestemmelser, ikke kan godkendes eller udvides ved administrative foranstaltninger.

Artikel 24

Viktimisering

Medlemsstaterne indfører i deres retsorden de nødvendige foranstaltninger for at beskytte arbejdstagere, herunder arbejdstagerrepræsentanter i henhold til national lovgivning og/eller praksis, mod afskedigelse eller anden ugunstig behandling fra arbejdsgiverens side som reaktion på en klage inden for virksomheden eller enhver form for retsforfølgning, med det formål at sikre, at princippet om ligebehandling iagttages.

Artikel 25

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes ved overtrædelse af de nationale bestemmelser, der er vedtaget i henhold til dette direktiv, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at sanktionerne bliver anvendt. Sanktionerne, der kan omfatte udbetaling af erstatning til ofret, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse bestemmelser senest den 5. oktober 2005, og meddeler hurtigst muligt eventuelle efterfølgende ændringer.

Artikel 26

Forebyggelse af forskelsbehandling

Medlemsstaterne tilskynder i overensstemmelse med national lovgivning, kollektive aftaler eller praksis arbejdsgiverne og de ansvarlige for adgang til erhvervsuddannelse til at træffe effektive foranstaltninger til forebyggelse af enhver form for forskelsbehandling på grund af køn, navnlig chikane og sexchikane på arbejdspladsen, i forbindelse med adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse og forfremmelse.

Artikel 27

Minimumskrav

1. Medlemsstaterne kan vedtage eller opretholde bestemmelser, som er gunstigere for beskyttelsen af princippet om ligebehandling end bestemmelserne i dette direktiv.

2. Gennemførelsen af bestemmelserne i dette direktiv er under ingen omstændigheder tilstrækkelig grund til at berettige en nedsættelse af niveauet for arbejdstagerbeskyttelsen på det område, der er dækket af direktivet, uden at dette dog indskrænker medlemsstaternes ret til under hensyn til situationens udvikling at indføre love og administrative bestemmelser, som er forskellige fra dem, der gælder på tidspunktet for direktivets meddelelse, forudsat at direktivets bestemmelser overholdes.

Artikel 28

Forhold til fællesskabsbestemmelser og nationale bestemmelser

1. Dette direktiv gælder med forbehold af bestemmelser vedrørende beskyttelse af kvinder, særlig i forbindelse med graviditet og barsel.

2. Dette direktiv gælder med forbehold af bestemmelserne i direktiv 96/34/EF og direktiv 92/85/EØF.

Artikel 29

Integration af kønsaspektet

Medlemsstaterne tager aktivt hensyn til målsætningen om ligestilling mellem mænd og kvinder ved udformningen og gennemførelsen af love og administrative bestemmelser, politikker og aktiviteter på de områder, der er omhandlet i dette direktiv.

Artikel 30

Formidling af oplysninger

Medlemsstaterne sørger for, at de foranstaltninger, der træffes i medfør af dette direktiv, samt de allerede gældende bestemmelser på området bringes til alle berørte personers kendskab på enhver egnet måde, og hvor det er relevant på arbejdsstedet.

AFSNIT IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 31

Beretninger

1. Senest den 15. februar 2011 meddeler medlemsstaterne Kommissionen alle de oplysninger, den har brug for til udarbejdelse af en beretning til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv.

2. Uden at det berører stk. 1, meddeler medlemsstaterne hvert fjerde år Kommissionen teksten vedrørende alle foranstaltninger, som de vedtager i medfør af traktatens artikel 141, stk. 4, samt rapporter om disse foranstaltninger og deres gennemførelse. På grundlag af disse oplysninger vedtager og offentliggør Kommissionen hvert fjerde år en beretning, der indeholder en sammenlignende vurdering af alle disse foranstaltninger under hensyntagen til erklæring 28 til Amsterdam-traktaten.

3. Medlemsstaterne vurderer de beskæftigelsesaktiviteter, der henvises til i artikel 14, stk. 2, for under hensyntagen til den sociale udvikling at træffe afgørelse om, hvorvidt det er begrundet at opretholde de pågældende udelukkelser. De giver regelmæssigt, dog mindst hvert ottende år, Kommissionen oplysninger om resultaterne af denne vurdering.

Artikel 32

Revision

Senest den 15. februar 2013 foretager Kommissionen en vurdering af, hvordan dette direktiv fungerer, og foreslår de ændringer, den finder nødvendige.

Artikel 33

Gennemførelse

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 15. august 2008 eller sikrer, at arbejdsmarkedets parter denne dato har indført de nødvendige bestemmelser ved aftale. Medlemsstaterne kan om nødvendigt for at tage hensyn til særlige vanskeligheder råde over et år yderligere for at efterkomme dette direktiv. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at være i stand til at garantere de resultater, der kræves i henhold til dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen teksten vedrørende disse foranstaltninger.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De skal også indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til de direktiver, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. Medlemsstaterne fastlægger reglerne for denne henvisning og affattelsen af den nævnte oplysning.

Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til tidligere direktiver. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, hvori der stort set ikke er foretaget ændringer, følger af de tidligere direktiver.

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 34

Ophævelse

1. Med virkning fra den 15. august 2009 ophæves direktiv 75/117/EØF, 76/207/EØF, 86/378/EØF og 97/80/EF uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret og anvendelse af direktiverne.

2. Henvisninger til de ophævede direktiver betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 35

Ikrafttrædelse

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 36

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 5. juli 2006.

På Europa-Parlamentets vegne

J. Borrell Fontelles

Formand

På Rådets vegne

P. Lehtomäki

Formand


Bilag I

DEL A

   
Ophævede direktiver med successive ændringer
   
Rådets direktiv 75/117/EØF
EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19
Rådets direktiv 76/207/EØF
EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF
EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15
Rådets direktiv 86/378/EØF
EFT L 225 af 12.8.1986, s 40
Rådets direktiv 96/97/EF
EFT L 46 af 17.2.1997, s. 20
Rådets direktiv 97/80/EF
EFT L 14 af 20.1.1998, s. 6
Rådets direktiv 98/52/EF
EFT L 205 af 22.7.1998, s. 66
     
DEL B
Liste over frister for gennemførelse i national lovgivning og anvendelsesdatoer
(som omhandlet i artikel 34, stk. 1)
     
Direktiv
Frist for gennemførelse
Anvendelsesdato
Direktiv 75/117/EØF
19.2.1976
 
Direktiv 76/207/EØF
14.8.1978
 
Direktiv 86/378/EØF
1.1.1993
 
Direktiv 96/97/EF
1.7.1997
17.5.1990, for så vidt angår arbejdstagere, undtagen arbejdstagere eller deres ydelsesberettigede pårørende, der inden denne dato havde anlagt søgsmål eller indgivet en dertil svarende administrativ klage i overensstemmelse med national lovgivning. Senest 1.1.1993, for så vidt angår artikel 8 i direktiv 86/378/EØF. Senest 1.1.1999, for så vidt angår artikel 6, stk. 1, litra i), første led, i direktiv 86/378/EØF.
Direktiv 97/80/EF
1.1.2001
22.7.2001, for så vidt angår Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Direktiv 98/52/EF
22.7.2001
 
Direktiv 2002/73/EF
5.10.2005
 
 


Bilag II

Sammenligningstabel

Direktiv 75/117/EØF
Direktiv 76/207/EØF
Direktiv 86/3787EØF
Direktiv 97/80/EØF
Dette direktiv
-
Artikel 1, stk. 1
Artikel 1
Artikel 1
Artikel 1
-
Artikel 1, stk. 2
-
-
-
-
Artikel 2, stk. 2, første led
-
-
Artikel 2, stk. 1 litra a)
-
Artikel 2, stk. 2, andet led
-
Artikel 2, stk. 2
Artikel 2, stk. 1, litra b
-
Artikel 2, stk. 2, tredje og fjerde led
-
-
Artikel 2, stk. 1, litra c) og d)
-
-
-
-
Artikel 2, stk. 1, litra e)
-
-
Artikel 2, stk. 1
-
Artikel 2, stk. 1, litra f)
-
Artikel 2, stk. 3 og 4 og artikel 2, stk. 7, tredje afsnit
-
-
Artikel 2, stk. 2
-
Artikel 2, stk. 8
 
-
Artikel 3
Artikel 1
-
-
-
Artikel 4
-
-
Artikel 5, stk. 1
-
Artikel 5
-
-
Artikel 3
-
Artikel 6
-
-
Artikel 4
-
Artikel 7, stk. 1
-
-
-
-
Artikel 7, stk. 2
-
-
Artikel 2, stk. 2
-
Artikel 8, stk. 1
-
-
Artikel 2, stk. 3
-
Artikel 8, stk. 2
-
-
Artikel 6
-
Artikel 9
-
-
Artikel 8
-
Artikel 10
-
-
Artikel 9
-
Artikel 11
-
-
(Artikel 2 i direktiv 96/97/EF)
-
Artikel 12
-
-
Artikel 9a
-
Artikel 13
-
Artikel 2, stk. 1 og artikel 3, stk. 1
-
Artikel 2, stk. 1
Artikel 14, stk. 1
-
Artikel 2, stk. 6
-
-
Artikel 14, stk. 2
-
Artikel 2, stk. 7, andet afsnit
   
Artikel 15
-
Artikel 2, stk. 7, fjerde afsnit, andet og tredje punktum
   
Artikel 16
Artikel 2
Artikel 6, stk. 1
Artikel 10
-
Artikel 17, stk. 1
-
Artikel 6, stk. 3
-
-
Artikel 17, stk. 2
 
Artikel 6, stk. 4
-
-
Artikel 17, stk. 3
-
Artikel 6, stk. 2
-
-
Artikel 18
-
-
-
Artikel 3 og 4
Artikel 19
-
Artikel 8a
-
-
Artikel 20
-
Artikel 8b
-
-
Artikel 21
-
Artikel 8c
-
-
Artikel 22
Artikel 3 og 6
Artikel 3, stk. 2, litra a)
-
-
Artikel 23, litra a)
Artikel 4
Artikel 3, stk. 2, litra b)
Artikel 7, litra a)
-
Artikel 23, litra b)
-
-
Artikel 7, litra b)
-
Artikel 23, litra c)
Artikel 5
Artikel 7
Artikel 11
-
Artikel 24
Artikel 6
-
-
-
-
-
Artikel 8d
-
-
Artikel 25
-
Artikel 2, stk. 5
-
-
Artikel 26
-
Artikel 8e, stk. 1
-
Artikel 4, stk. 2
Artikel 27, stk. 1
-
Artikel 8e, stk. 2
-
Artikel 6
Artikel 27, stk. 2
-
Artikel 2, stk. 7, første afsnit
Artikel 5, stk. 2
-
Artikel 28, stk. 1
-
Artikel 2, stk. 7, fjerde afsnit, første punktum
-
-
Artikel 28, stk. 2
-
Artikel 1, stk. 1a
-
-
Artikel 29
Artikel 7
Artikel 8
-
Artikel 5
Artikel 30
Artikel 9
Artikel 10
Artikel 12, stk. 2
Artikel 7, fjerde afsnit
Artikel 31, stk. 1 og 2
-
Artikel 9, stk. 2
-
-
Artikel 31, stk. 3
-
-
-
-
Artikel 32
Artikel 8
Artikel 9, stk. 1, første afsnit, og artikel 9, stk. 2 og 3
Artikel 12, stk. 1
Artikel 7, første, andet og tredje afsnit
Artikel 33
-
Artikel 9, stk. 1, andet afsnit
-
-
-
-
-
-
-
Artikel 34
-
-
-
-
Artikel 35
-
-
-
-
Artikel 36
-
-
Bilag
-
-

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli 2006, om gennemførelse af lige muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv (omarbejdning), (EU-Tidende 2006 L 204 s. 23), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme (EU-Tidende 2005 L 309 s. 15) og dele af Kommissionens direktiv 2005/60 for så vidt angår definitionen af »politisk udsat person« og de tekniske kriterier for lempede procedurer med hensyn til kundelegitimation og for undtagelse i tilfælde, hvor en finansiel aktivitet udøves lejlighedsvis eller i et meget begrænset omfang.

1) EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15.

2) EFT L 344 af 28.12.2001, s. 70. Senest ændret ved afgørelse 2006/379/EF (EUT L 144 af 31.5.2006, s. 21).

3) EFT L 139 af 29.5.2002, s. 9. Senest ændret ved Kommissions forordning (EF) nr. 674/2006 (EUT L 116 af 29.4.2006, s. 58).

1) EUT C 157 af 28.6.2005, s. 83.

2) Europa-Parlamentets udtalelse af 6.7.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT), Rådets fælles holdning af 10.3.2006 (EUT C 126 E af 30.5.2006, s. 33) og Europa-Parlamentets holdning af 1.6.2006 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

3) EFT L 39 af 14.2.1976, s. 40. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF (EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15).

4) EFT L 225 af 12.8.1986, s. 40. Ændret ved direktiv 96/97/EF (EFT L 46 af 17.2.1997, s. 20).

5) Se bilag I, del A.

6) EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19.

7) EFT L 14 af 20.1.1998, s. 6. Ændret ved direktiv 98/52/EF (EFT L 205 af 22.7.1998, s. 66).

8) C-262/88: Barber v. Guardian Royal Exchange Assurance Group (Sml. 1990 I, s. 1889).

9) C-7/93: Bestuur van het Algemeen Burgerlijk Pensioenfonds v. G.A. Beune (Sml. 1994 I, s. 4471).

10) C-351/00: Pirkko Niemi (Sml. 2002 I, s. 7007).

11) Protokol 17 vedrørende artikel 141 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (1992).

12) EFT L 348 af 28.11.1992, s. 1.

13) EFT L 145 af 19.6.1996, s. 4. Ændret ved direktiv 97/75/EF (EFT L 10 af 16.1.1998, s. 24).

14) EFT C 218 af 31.7.2000, s. 5.

15) EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1.

16) EFT L 6 af 10.1.1979, s. 24.