Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 28. november 2007 i sag 08.2007

A (HK v/advokat Mette Østergaard)

mod

B (Dansk Erhverv v/advokat Lars Alexander Booke)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere deltog som særlig sagkyndigt medlem overenskomstchef advokat Peter Vibe Jespersen, Dansk Erhverv og faglig sekretær Jeanette R. Hahnemann, HK.

Mellem klageren, elev A, født den 7. maj 1984, og indklagede, B, blev den 31. marts 2005 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som salgsassistent med uddannelsesperiode fra den 1. april 2005 til den 30. september 2005. Det fremgår af uddannelsesaftalen, at klageren forud for sin tiltræden havde været i skolepraktik på Herning Handelsskole fra den 1.oktober 2003 til den 31. marts 2005.

Klageren har ved sin organisation, HK Danmark, ved klageskrift modtaget den 24. januar 2007 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 7.186,14 kr. til klageren med tillæg af procesrente fra den 31. august 2005. Beløbet svarer til løn i 3 uger i sommeren 2005, hvor klageren afholdt ferie uden at få løn.

Indklagede har påstået frifindelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 31.oktober 2007.

Klageren har givet møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af C, der i klagerens ansættelsesperiode var købmand i den indklagede virksomhed.

Sagens omstændigheder

Sagen drejer sig om fortolkning af ferielovens § 9, der er sålydende:

»Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under ferien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse.

Stk. 2. Er ansættelsesforholdet begyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i dette ferieår.

Stk. 3. Er ansættelsesforholdet begyndt 1. juli eller senere i et ferieår, har eleven, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1.oktober og 30. april, ret til 5 dages betalt ferie i dette ferieår.«

Arbejdsdirektoratet har vedrørende den konkrete sag i et brev af 23. november 2005 anført bl.a.:

»Vi kan vejledende oplyse følgende:

For at være omfattet af lovens § 9, stk. 1, er det en forudsætning at ansættelsesperioden omfatter et helt ferieår, eller hvis ansættelsesforholdet er begyndt perioden 1. maj til 30. juni, at den omfatter resten af ferieåret, jf. stk. 2.

I ovenstående tilfælde, vil eleven ikke være omfattet af lovens § 9, men af lovens almindelige bestemmelser.«

Klageren har forklaret, at det først var i forbindelse med lønudbetalingen, at hun blev opmærksom på, at hun ikke havde fået løn under ferien. Løn under ferie var ikke blevet drøftet i forbindelse med hendes ansættelse.

C har forklaret bl.a., at A havde været i skolepraktik 2 gange i virksomheden, og de ville gerne bistå hende med at færdiggøre de sidste 6 måneder af uddannelsen. De talte med vejlederen fra skolen om lønvilkårene, herunder om, hvorvidt A ville have krav på løn under sommerferien. Vejlederen sagde, at det havde hun ikke. Det var en forudsætning for ansættelsen, at A alene havde krav på løn og feriegodtgørelse af lønnen, men ikke løn under ferien. Han har dog ikke talt med A herom.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det følger af ferielovens § 9, stk. 1 og 2, at klageren har krav på løn under ferie, uanset at hun ikke har optjent retten hertil efter ferielovens regler, idet der i § 9 er givet særlige gunstige ferieregler for elever. Det er ikke en forudsætning for retten til ferie med løn, at elevforholdet omfatter et helt ferieår.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at ferielovens § 9 efter sin ordlyd forudsætter, at der er indgået en uddannelsesaftale, som varer minimum et helt ferieår, eller hvis uddannelsesforholdet er indgået i perioden 1. maj til 30.juni, at den omfatter resten af dette ferieår. Klageren opfylder således ikke betingelserne for at være omfattet af de særlige ferieregler for elever i ferielovens § 9. Indklagedes synspunkt er i overensstemmelse med den hidtidige administration af reglen, jf. Arbejdsdirektoratets udtalelse af 23. november 2005.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Af bemærkningerne til ferielovens § 9 (FT 1999-2000, Tillæg A, s. 4932) fremgår bl.a.:

»I § 9 beskrives de særlige, gunstige ferieregler, der gælder for elever, der har indgået en uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser. En elev har en ubetinget ret til betalt ferie i første og andet hele ferieår efter, at elevforholdet begynder, ligesom eleven i et nærmere bestemt omfang har ret til betalt ferie, hvis eleven begynder ansættelsesforholdet i løbet af et ferieår.

Efter stk. 1 har en elev fortsat ret til 5 ugers betalt ferie både i første og andet hele ferieår efter, at eleven er påbegyndt et ansættelsesforhold hos arbejdsgiveren. Således vil en elev, som er begyndt sin uddannelse på en skole og fx har indgået aftale med en arbejdsgiver for de to sidste år af uddannelsen, være berettiget til 25 dages betalt ferie i både det første og andet hele ferieår efter, at eleven er begyndt hos arbejdsgiveren.

Ret til betalt ferie efter bestemmelsen opnås i henhold til uddannelsesaftalen som led i en erhvervsuddannelse. En elevs ret til betalt ferie er ikke betinget af, at eleven har optjent ret til ferie på baggrund af beskæftigelse forud for ferieåret. Dette er en fravigelse af lovens almindelige bestemmelser om optjening af betalt ferie, jf. § 7 i forslaget.«

4 medlemmer bemærker herefter:

A blev ansat den 1. april 2005. Det første hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt, jf. ferielovens § 9, stk. 1, er således ferieåret 1. maj 2005 – 30. april 2006. A’s krav under denne sag vedrører ferie med løn i sommeren 2005.

Efter § 9, stk. 1, har A ret til betalt ferie i ferieåret 1. maj 2005 – 30. april 2006. Der er hverken efter ordlyden af bestemmelsen eller lovforslagets bemærkninger grundlag for at antage, at denne særlige ret til betalt ferie i det første hele ferieår efter at ansættelsesforholdet er begyndt, forudsætter at ansættelsesperioden omfatter hele ferieåret. Det fremgår således af lovforslagets bemærkninger til § 9, at retten til betalt ferie i første og andet hele ferieår er ubetinget. Det må endvidere ved fortolkningen af § 9 tillægges betydning, at uddannelsesaftaler efter prøvetiden kan ophæves efter aftale mellem parterne, jf. erhvervsuddannelseslovens § 60, stk. 1 og at der således ikke er sikkerhed for, at lange uddannelsesaftaler omfatter hele ferieåret. Vi stemmer derfor for at give klageren medhold i hendes påstand.

3 medlemmer bemærker:

Af de grunde, der er anført af indklagede, og henset til Arbejdsdirektoratets udtalelse af 23. november 2005 samt det i Undervisningsministeriets håndbog ”Skolepraktik i erhvervsuddannelserne” 2006 anførte, stemmer vi for at tage indklagedes frifindelsespåstand til følge.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 7.186,14 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. august 2005.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.