Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 9. oktober 2007 i sag 21.2007

A, HK v/advokat Peter Breum

mod

C v/ advokat B. Fabech-Larsen

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og chefkonsulent Simon Neergaard-Holm (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og juridisk konsulent Pernille Leidersdorff-Ernst (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndigt medlem deltaget forhandlingschef Henrik Hoffmann, DTF og faglig sekretær Charlotte Meyer, HK.

Mellem klageren, elev A, født den 4. juli 1980, og indklagede, B v/ C, blev den 23. september 2005 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som tandklinikassistent med uddannelsesperiode fra den 31. august 2005 til den 29. februar 2008.

Klageren har ved sin organisation, HK Danmark, ved klageskrift modtaget den 8. maj 2007 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand 1 om, at indklagede tilpligtes at betale 102.472,07 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. april 2007 til klageren. Beløbet er sammensat af lønregulering for perioden 31. august til 31. december 2005, 436,29 kr., lønregulering for perioden 1. januar 2006 til 30. juni 2006, 3.484,00 kr., løn i opsigelsesperioden 1. juli til 30. september 2006, 30.639,00 kr., godtgørelse for mangelfuld ansættelseskontrakt, 30.639,05 kr., feriefridage 2005, 1.583,83 kr., feriefridage 2006, 989,90 kr. og tab af uddannelsesgode 35.000 kr. Klageren har endvidere, påstand 2, påstået indklagede tilpligtet at anerkende at være erstatningsansvarlig for det tab, som klageren måtte lide for perioden 1. oktober 2006 til 29. februar 2008.

Indklagede har påstået frifindelse mod betaling af 3.920,29 kr. svarende til lønreguleringsbeløbene.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 5. september 2007.

Parterne har givet møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af V1, V2, V3 og V4.

Sagens omstændigheder

I et brev af 29. juni 2006 rejste HK Storstrøm over for indklagede krav om betaling af tilgodehavende løn og overholdelse af ferieloven. Den 30. juni 2006 skrev indklagede til HK Storstrøm, at indklagede ikke længere ønskede at samarbejde med klageren og at klageren ville få udbetalt løn til den 30.juni 2006. Indklagede henviste bl.a. til, at klageren ikke havde overholdt sin tavshedspligt, havde bedømt tandlægernes arbejde ukorrekt og udtalt sig til patienter herom, havde nedvurderet kolleger og ikke havde gennemført skoleperioder, som hun var forpligtet til. Af brevet fremgår, at klageren har holdt ferie fra den 1. til 26. juni 2006, mens klinikken ikke havde ferielukket, fordi indklagede ønskede at give klageren en chance for at tænke over de ting, hun havde gjort. Det anføres, at det desværre viste sig, at klageren ikke havde forbedret sig.

Det fremgår af indklagedes svarskrift i sagen, at opsigelsen af klageren også er begrundet i den omstændighed, at klageren, der i perioder har boet hos indklagede, groft har tilsidesat sin loyalitetsforpligtelse og krænket indklagede ved at have indledt et seksuelt forhold til indklagedes ægtefælle med den konsekvens, at indklagede blev skilt fra sin ægtefælle. Indklagede har fremlagt en separationsbevilling af 28.september 2006. Separationsbevillingen har journalnummer ”2003-…”

Klageren har forklaret bl.a., at hun kom til Danmark fra Iran i 2003. Hun har aldrig boet hos indklagede. Hun har arbejdet såvel på klinikken i Nykøbing Falster som i Næstved. Hendes første skoleforløb skulle starte den 31.juli 2006. I juni 2006 havde hun ferie til den 26. juni. Hun henvendte sig den 28. juni til HK, fordi C havde sagt til hende, at hun ikke havde krav på løn under ferie. På et tidspunkt vistnok i starten af 2006 spurgte en af klinikkens patienter, V1, til tandlægen V3. Hun fortalte V1, at han var fraværende, fordi han var til eksamen med henblik på at opnå dansk autorisation. V1 virkede ikke overrasket over at få denne oplysning. Hun har ikke haft nogen samarbejdsproblemer med de øvrige ansatte, og hun har ikke haft noget seksuelt forhold til C’s ægtefælle og har heller ikke mødt C’s søn V2 i C’s lejlighed. Hun var godt klar over, at C havde ægteskabelige problemer.

Indklagede har forklaret bl.a., at hun har drevet tandklinikken siden 1994. Der er afdeling i Nykøbing Falster og i Næstved. A skulle have startet på skole før jul i 2005, men det ville hun ikke, fordi hun havde fået besøg af sin mor. Som følge deraf blev de enige om at ændre ansættelsesforholdet fra en elevansættelse til almindelig medarbejderansættelse. I 2005 boede A 4 måneder hos hende. Problemerne med A startede i 2006. Patienten V1 sagde en dag til hende, at det vel ikke kunne være rigtigt, at tandlægen V3 ikke havde autorisation. Hun havde fået det oplyst af A. Det er rigtigt, at V3 ikke har dansk autorisation, men han er tandlæge. A blandede sig for meget i de øvrige ansattes arbejde. Det blev påtalt, men A ikke forbedrede sig. I slutningen af maj 2006 ringede hendes søn V2 og fortalte, at han havde set hendes ægtefælle, V2’s stedfar, og A i seng med hinanden. A blev sendt hjem. Hun nævnte ikke dette forhold i ophævelsesskrivelsen, idet hun mente, at det var privat. A blev opsagt i maj måned, men genansat i juni. Det gik imidlertid ikke.

V1 har forklaret bl.a., at hun lærte A at kende privat. En aften sagde A, at V3 ikke var tandlæge. Hun besluttede sig for at spørge C om det og fik at vide, at V3 var tandlægeuddannet, men ikke havde dansk autorisation. Han måtte imidlertid godt arbejde som tandlæge på klinikken, da der i forvejen var en autoriseret tandlæge. A har også fortalt, at der var samarbejdsproblemer på klinikken.

V2 har forklaret bl.a., at han er C’s søn. Han så en aften ved 22-tiden på sin mors værelse A i et seksuelt forhold til moderens ægtefælle. Det var vistnok i slutningen af maj 2006.

V3 har forklaret bl.a., at han har været ansat på klinikken siden august 2005. Han er tandlægeuddannet i Syrien, men har ikke dansk autorisation. I starten var samarbejdet med A udmærket, men det blev dårligt bl.a. fordi, hun vurderede hans og de øvrige ansattes arbejde negativt over for patienterne. Han talte med A om det, men hun bestred det.

V4 har forklaret bl.a., at han i august 2005 blev ansat som tandteknikker. A’s adfærd var ikke god for arbejdsmiljøet. Hun bagtalte tandlægerne og også ham selv og stressede ham ved at sige, at han arbejdede for langsomt.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det først under indklagedes forklaring er kommet frem, at elevansættelsen skulle være bragt til ophør allerede i 2005. Der er intet skriftligt herom, og det er i direkte modstrid med anvendelsen af betegnelsen elev i indklagedes breve af 1. og 30. juni 2006. Det må lægges til grund, at elevforholdet først blev ophævet den 30.juni 2006, og der er ikke inden for tidsfristen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, godtgjort nogen hævebegrundende omstændigheder. Det skal i den forbindelse bemærkes, at klageren ikke var på arbejde fra den 1. til den 26. juni. De forhold, som indklagede har gjort gældende, er i øvrigt ikke dokumenteret. Som følge af den uberettigede ophævelse har klageren krav på erstatning for mistet uddannelsesgode, minimalerstatning efter funktionærloven, erstatning for evt. tab frem til ny ansættelse og feriefridage. Der er desuden krav på godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, idet der ikke er angivelse af overenskomst, den angivne timeløn er forkert, og det er ikke oplyst, at klageren også skulle arbejde i Næstved.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at klageren har haft et seksuelt forhold til indklagedes ægtefælle. En sådan privat problemstilling, der ikke henhører under ansættelsesforholdet som sådan, er ikke omfattet af tidsfristen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3. Indklagede var således som følge af denne omstændighed berettiget til at ophæve ansættelsesforholdet. Det må derudover lægges til grund, at klageren ikke har fulgt sit skoleforløb, således som hun var forpligtet til og har været årsag til dårligt arbejdsmiljø. For så vidt angår erstatningskravet bestrides det, at funktionærlovens regler om minimalerstatning finder anvendelse, og ansættelsesbeviset er en officiel blanket, der er udfyldt, som det skal. Det er dog rigtigt, at lønangivelsen er forkert, men dette har ikke bevirket nogen tvist. Klageren har i relation til sin anden påstand ikke dokumenteret noget tab.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Indklagede har ikke dokumenteret nogen ophævelse af uddannelsesaftalen forud for ophævelsen af 30. juni 2006. Tvistighedsnævnet finder, at indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen den 30. juni 2006 var uberettiget, allerede fordi indklagede ikke har dokumenteret noget hævebegrundende forhold inden for tidsfristen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3. 4 medlemmer af nævnet finder at erstatningen som følge af den uberettigede ophævelse efter omstændighederne bør fastsættes til 35.000 kr. som påstået. 3 medlemmer finder, at erstatningen bør fastsættes til et mindre beløb. Herefter fastsættes erstatningen for dette forhold til 35.000 kr.

For så vidt angår klagerens krav om erstatning efter funktionærlovens regler og klagerens påstand 2, finder 4 medlemmer, at klageren efter nævnets praksis som stadfæstet ved Sø- og Handelsrettens dom af 31. maj 2007 ikke har noget krav. 3 medlemmer finder, at klageren, af de af klageren anførte grunde, har krav som påstået idet det bemærkes, at Sø- og Handelsrettens dom er anket til Højesteret. Efter stemmeflertallet frifindes indklagede for denne del af klagerens krav.

Der er enighed om at tage klagerens krav vedrørende feriefridage til følge, da indklagede ikke har bestridt, at klager har ret til feriefridage, og da det ikke er godtgjort, at klageren har afholdt disse dage.

Der er endelig enighed om, at indklagede har tilsidesat lov om ansættelsesbeviser ved bl.a. at angive en forkert løn i uddannelsesaftalen. 4 medlemmer finder at godtgørelsen herfor efter praksis skal udmåles til 10.000 kr. henset til den tidsmæssige sammenhæng mellem klagerens organisations henvendelse til indklagede om bl.a. lønspørgsmål og indklagedes ophævelse af uddannelsesforholdet. 3 medlemmer stemmer efter sagens omstændigheder for at fastsætte godtgørelsen til et mindre beløb.

Der tilkendes herefter klageren 3.920,29 kr. vedrørende lønregulering som anerkendt af indklagede, 35.000 kr. i erstatning, 2.573,73 kr. for feriefridage og 10.000 kr. i godtgørelse efter lov om ansættelsesbeviser, i alt 51.494,02 kr.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B v/ C, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 51.494,02 kr. med tillæg af procesrente fra den 15. april 2007.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.