Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 15. oktober 2007 i sag 29.2007

A (HK v/advokat Ulrik Jørgensen)

mod

B v/ C (advokatfuldmægtig Dennis Feyling Serup)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og advokat Linda Rudolph Greisen (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere har som særligt sagkyndigt medlem deltaget arbejdsretskonsulent Katrine Bocianski, Dansk Erhverv Arbejdsgiver og faglig sagsbehandler Mette Stengade Hansen, HK.

Mellem klageren, elev A, født den 2. marts 1985, og indklagede, B v/ C, blev den 11. oktober 2004 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som detailhandler med uddannelsesperiode fra den 1. oktober 2004 til den 30. september 2006.

Klageren har ved sin organisation, HK Danmark, ved klageskrift modtaget den 14. maj 2007 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 56.021,82 kr. med tillæg af procesrente fra den 14, maj 2007 til klageren. Kravet er sammensat af manglende forskudttidstillæg, overarbejdsbetaling i forbindelse med, at der ikke er afholdt en halv times pause om dagen, godtgørelse for mangelfuldt ansættelsesbevis og betaling af transporttid og transportudgifter i forbindelse med arbejde for indklagede i Greve.

Indklagede har påstået frifindelse mod betaling af forskudttidstillæg.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 26. september 2007.

Parterne har givet møde for nævnet og afgivet forklaring. Der er desuden afgivet forklaring af V1, V2, V3 og V4.

Sagens omstændigheder

Det fremgår af uddannelsesaftalen, at det i pkt. 1 er angivet, at arbejdsstedet er Østerbrogade. Pkt. 2 om skiftende arbejdssteder er ikke udfyldt. I pkt. 8 er der afkrydset, at lønnen udgør den gældende mindstebetaling og fremgår af den overenskomst, der gælder for uddannelsen. Der er ud for rubrikken ”Kollektiv overenskomst:” ikke anført noget.

Klageren A har forklaret bl.a., at han ved ansættelsen fik at vide, at han også skulle arbejde i de to andre butikker. Mødetidspunktet var kl. 9.30 og han brugte i de første 3 - 4 måneder det meste af dagen, i hvert fald til kl. 15-16, på at køre varer rundt til kunder. Det var på grund af tidspres ikke muligt at holde spisepauser undervejs. Da han begyndte at arbejde i butikken på Østerbro var der ikke fastlagte pauser. Han skulle altid være til rådighed for ekspedition af kunder, også i pauserne, og det var ikke muligt at forlade butikken i pausen. Han arbejdede meget i Bagsværd og nogen gange i Greve, når bestyreren der havde fri eller ferie. Når han var på arbejde i Greve, var han alene, og en stor del af tiden i Bagsværd var han også alene. Transporttiden til Greve lå uden for arbejdstiden. På et tidspunkt klagede han over forholdene, den mangelfulde uddannelse, det at være alene i butikkerne og manglende pauser.

Indklagede C har forklaret bl.a., at alle elever hos ham er startet med i vidt omfang at køre rundt med varer til kunder. Det er naturligvis ikke de eneste, de har foretaget sig de første 2-3 måneder. De lærer kunderne at kende, bliver undervist i de mange aspekter vedrørende vin og kommer lidt efter lidt i gang med at ekspedere i butikkerne. Alle elever har fået oplyst, at de skulle arbejde skiftevis på Østerbro, i Bagsværd og i Greve. Det er forekommet, at elever har været alene på arbejde i Greve, men som regel kun en dag af gangen. Han er dagligt til stede i butikkerne, mest på Østerbro og mindst i Greve. Der er aldrig blevet klaget over ansættelsesvilkårene, bortset fra at der på et tidspunkt kom et brev fra nogle af de ansatte, herunder elever, med forslag til forskellige forbedringer af arbejdsforholdene. Det har altid, hvad enten eleverne navnlig kørte med varer eller var i butikkerne, været muligt at afholde spisepauser. Eleverne har ofte brugt deres pauser og i øvrigt også arbejdstid til at surfe privat på Internettet på forretningernes computere.

V1 har forklaret bl.a., at han har været ansat som bestyrer af forretningen i Greve i ca. 1 år fra midten af 2005. Han var alene, og der var ikke elever. Elverne fungerede ofte som chauffører, og han har i den forbindelse haft kontakt med dem i Greve. Når han havde fridag eller ferie, afløste elever ham i Greve. På et tidspunkt kunne han konstatere, at eleverne havde brugt meget af deres tid i Greve på at surfe på Internettet.

V2 har forklaret bl.a., at han har været butiksleder i forretningen på Østerbro fra april 2006 til februar 2007. C kom ca. en gang ugentligt. Eleverne startede typisk med at arbejde som chauffører 5-7 timer dagligt. Han og en elev passede butikken på Østerbro. De holdt spisepauser, men de var ikke planlagte. Hvis der kom kunder måtte pausen afbrydes, så kunderne kunne blive ekspederet. Man kunne ikke forlade forretningen i spisepauserne. På hans ugentlige fridag var det en elev, der passede forretningen, muligvis sammen med C eller V3.

V3 har forklaret bl.a., at hun udarbejder vagtplaner for indklagede. Hun har aldrig hørt klager over arbejdsforholdene fra eleverne. Eleverne var på forhånd orienteret om, at de skulle arbejde på skift i de tre butikker. Hun var ikke opmærksom på, at skiftende arbejdssteder skulle angives på uddannelsesaftalen.

V4 har forklaret bl.a., at han har været elev hos indklagede og blev udlært for 3½ år siden. Derefter arbejdede han som bestyrer i 1½ år, og han har nu købt butikken i Bagsværd. Elverne har af og til brokket sig lidt, men ikke noget særligt. Man har nævnt manglende muligheder for at holde pauser. Han har selv kunnet afholde sine pauser, men måske ikke på én gang. Over en hel arbejdsdag har han haft de pauser, han skulle have.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at uddannelsesaftalen er mangelfuld, idet klageren har haft skiftende arbejdssteder uden at dette fremgår af aftalen, og det er ikke oplyst, hvilken overenskomst der har været gældende, hvorfor klageren ikke har kunnet kontrollere sin løn. Dette har givet anledning til tvist. Det må efter klagerens forklaring lægges til grund, at han ikke har kunnet afholde sine spisepauser, hvorfor han har krav på overarbejdsbetaling herfor. Som følge af arbejdet i Greve har klageren krav på overarbejdsbetaling for den dermed forbundne merarbejdstid, ligesom klageren har krav på at få sine transportomkostninger refunderet.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at uddannelsesaftalen ikke er mangelfuld henset til, at klageren blev orienteret om, at han skulle arbejde i de enkelte butikker. Det er endvidere angivet, at lønnen udgør den gældende mindstebetaling. Der er i givet fald under alle omstændigheder tale om bagatelagtige fejl. Det er ikke godtgjort, at klageren ikke kunne afholde spisepauser. Der er ikke grundlag for overarbejdsbetaling som følge af transporttid eller godtgørelse af transportudgifter.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Vedrørende spisepauser finder 4 medlemmer, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at klageren ikke har haft mulighed for at afholde spisepauser, og at han derfor har krav på erstatning herfor som påstået. 3 medlemmer finder, at klageren i et vist omfang har haft mulighed for at afholde spisepauser, hvorfor klageren har krav på et skønsmæssigt fastsat mindre beløb end påstået.

Vedrørende uddannelsesaftalen finder 4 medlemmer, at denne er mangelfuld og har givet anledning til tvist, idet der mangler oplysning om, hvilken overenskomst der er gældende ligesom der ikke er oplyst om skiftende arbejdssteder. Klageren har derfor krav på en godtgørelse på 10.000 kr., jf. ansættelsesbevisloven. 3 medlemmer finder, at godtgørelsen efter manglernes karakter skal fastsættes til et betydeligt mindre beløb.

Vedrørende krav om betaling for transporttid og godtgørelse af transportudgifter finder 4 medlemmer, at der ikke i uddannelsesaftalen eller i øvrigt er grundlag herfor. 3 medlemmer finder, at klageren efter almindelige erstatningsretlige regler har krav som påstået.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet. Klageren har herefter krav på betaling af forskudttidstillæg på 1.311,47 kr., erstatning for manglende pauser med 25.694,72 kr. og godtgørelse efter ansættelsesbevisloven på 10.000 kr., i alt 37.006,19 kr.

T h i b e s t e m m e s

Indklagede, B v/ C, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 37.006,19 kr. med tillæg af procesrente fra den 14.maj 2007.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.