Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 3. december 2007 i sag 38.2007

A (3f v/advokat Jesper Munk)

mod

B v/advokat Tage Siboni

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Linda Rudolph Greisen og juridisk konsulent Lise Bardenfleth (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og konsulent Gert Svendsen (begge LO). Endvidere deltog som særlig sagkyndigt medlem juridisk konsulent Tina Schultz, HTS og forhandlingssekretær Henrik Berlau, 3f.

Mellem klageren, elev A, født den 18. august 1950, og indklagede, B, blev den 4. oktober 2004 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som godschauffør med uddannelsesperiode fra den 1. september 2004 til den 30. april 2005.

Klageren har ved sin organisation, Fagligt Fælles Forbund, ved klageskrift modtaget den 4. juli 2007 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med principal påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 19.299,76 kr. til klageren, subsidiært at Tvistighedsnævnets kendelse af 2. juni 2006 i sag nr. 55.2005 ophæves og indklagede tilpligtes til klager at betale 39.462,84 kr..

Indklagede har principalt påstået afvisning, subsidiært at sagen genoptages fuldt ud og klagers krav fastsættes til 0 kr. og mest subsidiært, at klagers krav fastsættes til et lavere beløb end påstået af klager.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 7. november 2007.

Parterne har givet møde for nævnet.

Tvistighedsnævnet traf under forhandlingen beslutning om at udskille spørgsmålene om sagens afvisning eller genoptagelse af den tidligere sag til selvstændig behandling.

Sagens omstændigheder

Tvistighedsnævnet afsagde den 2. juni 2006 kendelse i sag 55.2005 mellem samme parter som i nærværende sag. Sagen vedrørte manglende løn, feriepenge, indbetaling til feriekonto og pension. Klagerens krav var opgjort til 20.163,08 kr. Af Tvistighedsnævnets kendelse af 2. juni 2006 fremgår bl.a.:

»Parterne indgik i 2004 en ansættelsesaftale hvoraf bl.a. fremgår, at timelønnen er 111,30 kr. og at klageren efter 6 måneders ansættelse er omfattet af pensionsordning i Codan.

Af uddannelsesaftalen fremgår under pkt. 8, at lønnen er højere end den gældende mindste betaling for elever og er fastsat til 111,30 kr., at den normale arbejdstid er 37 timer pr. uge og at kollektiv overenskomst er angivet som HTS-SID.

Klagerens krav er opgjort således, at den overenskomstmæssige løn, og ikke den løn, der er angivet i uddannelsesaftalen, er lagt til grund. Timetallet for de enkelte måneder (september 2004 til april 2005) er baseret på klagerens noteringer af den daglige arbejdstid.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

Det fremgår af uddannelsesaftalen, at overenskomsten mellem HTS og SID er gældende for ansættelsesforholdet. Klagerens krav er ubestridt opgjort i overensstemmelse med overenskomstens principper, og Tvistighedsnævnet finder, at klagerens opgørelse af arbejdstiden kan lægges til grund hvorved bemærkes, at arbejdstiden ikke, som anført af indklagede, kan opgøres alene på grundlag af bilernes fartskrivere. Klagerens krav tages herefter i det hele til følge.«

Indklagede indbragte Tvistighedsnævnets kendelse af 2. juni 2006 for domstolene, jf. erhvevsuddannelseslovens § 65, stk. 4. I forbindelse med forberedelsen af byretssagen har klageren gjort gældende, at kravet vedrørende uddannelsesperioden rettelig udgør 39.462,84 kr. eller 19.299,76 kr. mere end det krav, der blev fremsat i nævnssagen 55.2005.

I retsbog af 23. maj 2007 fra Retten i Roskilde vedrørende sagen B (sagsøger) mod A (sagsøgte) er anført bl.a.:

»De foran fremlagte kravsspecifikationer af 8/5 og 14/5 2007 for hhv. uddannelses- og restansættelsesperioden blev drøftet, herunder, at sagsøgte nu for uddannelsesperioden kræver sig tilkendt et beløb ca. dobbelt så stort som det beløb Tvistighedsnævnet har taget stilling til.

Dommeren bestemte, at der sker en opdeling af sagen for så vidt angår krav i uddannelsesperioden og krav i restansættelsesperioden.

Dommeren bestemte endvidere, at det forhøjede krav i uddannelsesperioden henvises til forudgående behandling i Tvistighedsnævnet, jf. bekendtgørelse om Tvistighedsnævn § 1, jf. § 17, inden domstolene tager stilling til sagsøgtes forhøjede krav.«

I klageskriftet i nærværende sag anføres bl.a.:

»Som det fremgår af den …fremlagte retsbogsudskrift havde sagsøgte … revurderet det ved Tvistighedsnævnet oprindeligt indbragte krav. Således blev det under forberedelsen fra 3F´s side konstateret, at den oprindeligt udarbejdede kravspecifikation var behæftet med talmæssige utilstrækkeligheder.

Der er således aftalt en højere individuel løn end den for overenskomsten gældende, jf. den almindelige overenskomsts § 7, jf. chaufføroverenskomstens § 2. I Tvistighedsnævnets sag nr. 55.2005 er der alene medregnet overenskomstens grundsatser, men klagerne er af den opfattelse, at der skal beregnes efterbetaling med udgangspunkt i den aftalte individuelle løn.«

Parterne har under forhandlingen af nærværende sag oplyst, at den verserende retssag nu er henvist til fortsat behandling ved Sø- og Handelsretten. Indklagedes advokat har anført, at han er enig med klageren i, at nærværende tvist i tilfælde af Tvistighedsnævnets afvisning af sagen vil kunne videreføres ved Sø- og Handelsretten, men indklagede forbeholder sig over for Sø- og Handelsretten at påstå afvisning af sagen.

Klageren har til støtte for sine påstande anført, at Tvistighedsnævnet er kompetent til at behandle en udvidet påstand i en allerede afgjort sag, idet nævnet efter almindelige forvaltningsretlige regler kan viderebehandle sager, der er afgjort på et ufuldstændigt grundlag og anses disse som nye tvister. Det er utilstrækkelige oplysninger fra indklagedes side, der ved den oprindelige behandling af sagen har medført, at det har været vanskeligt at finde ud af på hvilken måde, indklagede har opgjort arbejdstiden. Såfremt der ikke kan ske viderebehanding af den oprindeligt anlagte sag, skal denne sag betragtes som en ny sag for Tvistighedsnævnet, der således under påstand om ophævelse af den oprindelige kendelse skal behandles som en ny tvist for Tvistighedsnævnet.

Indklagede har til støtte for sin afvisningspåstand anført, at der ikke er forvaltningsretligt grundlag for at genoptage en sag og evt. omgøre afgørelsen til skade for en af parterne lang tid efter udløbet af fristen for et sagsanlæg, som er det eneste lovlige middel til at søge en prøvelse af afgørelsen. Der foreligger ikke sådanne særlige omstændigheder, der kan tale for en omgørelse. Hvis Tvistighedsnævnet genoptager sagen, bør det ske i fuldt omfang, idet det nu rejste, forhøjede krav ikke kan vurderes isoleret, og idet parterne har lige ret til en fornyet behandling, hvis det skønnes at omstændighederne omkring den første afgørelse betinger en genoptagelse.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

4 medlemmer bemærker:

Efter sammenhængen mellem de faktiske omstændigheder i sagen 55.2005 og nærværende sag - der i meget høj grad er identiske - finder vi, at Tvistighedsnævnet alene kan behandle klagerens krav, såfremt der er hjemmel til og grundlag for genoptagelse af sagen 55.2005, som Tvistighedsnævnet traf afgørelse i den 2. juni 2006. Vi finder således, at der ikke i nærværende sag er tale om materielt nye tvister vedrørende parternes uddannelsesaftale, men alene et valg af en anden metode for opgørelsen af kravet end den, der af klageren selv blev valgt under den tidligere sag.

Der er ikke i erhvervsuddannelsesloven nogen bestemmelser om genoptagelse af Tvistighedsnævnets afgørelser. Det fremgår derimod af erhvervsuddannelseslovens § 65, stk.4, at nævnets afgørelse senest 8 uger efter, at nævnet har truffet afgørelse, af hver af parterne kan indbringes for domstolene. Endvidere fremgår det af § 65, stk. 3, at nævnets afgørelser og de forlig, der indgås for nævnet, kan fuldbyrdes efter retsplejelovens regler om tvangsfuldbyrdelse af domme og indenretlige forlig. På denne baggrund må det antages, at Tvistighedsnævnets afgjorte sager kun under ganske særlige omstændigheder vil kunne genoptages.

Herefter, og da klageren ikke har godtgjort sådanne særlige omstændigheder, der muligt ville kunne begrunde en genoptagelse af sagen 55.2005, afvises nærværende sag.

3 medlemmer bemærker:

Efter en samlet vurdering af klagerens oprindelige krav og de nu foreliggende krav finder vi, at der i så høj grad er tale om nye, selvstændige krav, at klagerens principale påstand kan tages under påkendelse. Det bemærkes samtidig, at dette vil skulle ske således, at Tvistighedsnævnets afgørelse af 2. juni 2006 uprøvet skal lægges til grund ved afgørelsen af nærværende sag.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at sagen afvises.

T h i b e s t e m m e s

Sagen afvises.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.