Den fulde tekst

Fremsat den 28. marts 2008 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af kildeskatteloven og andre skattelove

(Ændring af skatteordningen for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere m.v.)

§ 1

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 2, 5. pkt., affattes således: »Indkomstskattepligten i medfør af dette stykke anses for endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat i henhold til § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk og erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.«

2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 48 B«: »og erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag«.

3. § 48 E ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1 i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, som er skattepligtige efter § 1, og som anses for hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland.

Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at

1) den skattepligtige ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 4 og stk. 6,

2) den skattepligtige ikke har eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,

3) den skattepligtige ikke på noget tidspunkt inden for en periode på 3 år før og 1 år efter ophør af skattepligt som nævnt i nr. 1 har været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed, jf. dog stk. 4,

4) den skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark, og

5) vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og bidrag efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. dog stk. 5.

Stk. 4. Betingelserne i stk. 3, nr. 3 og 4, anses for opfyldt, hvis den skattepligtige ikke inden for 3 år forud for ansættelse med beskatning efter § 48 F har været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed, henholdsvis har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark.

Stk. 5. Personer, hvis kvalifikationer som forskere ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., og som skal udføre forskningsarbejde, er ikke omfattet af vederlagskravet i stk. 3, nr. 5.

Stk. 6. Personer som nævnt i stk. 5 anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selvom de pågældende inden for de seneste 3 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af indkomst ved virksomhed af en samlet varighed på højst 12 måneder som gæsteundervisere og lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Sådanne personer anses endvidere for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selvom der i den i 1. pkt. nævnte periode er indtrådt skattepligt efter § 1, når den pågældendes ophold ved dansk universitet eller forskningsinstitution udelukkende er finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for Danmark.

Stk. 7. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 5.

§ 48 F. For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 3 og 4. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge i det omfang, beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 8. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat og skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.

Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Stk. 3. I stedet for beskatning med 25 pct. i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed som nævnt i stk. 1 og 2 kan den skattepligtige vælge beskatning med 33 pct. i en eller flere perioder af højst 60 måneders samlet varighed. Stk. 1, 2.-6. pkt., og stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Valg efter stk. 3 skal foretages senest på tidspunktet for sidste rettidige indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1-3 første gang vælges. Er der i perioden forud for valg efter 1. pkt. foretaget indeholdelse med en anden sats end den valgte, foretages der regulering for den pågældende periode. Den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 5. Valg efter stk. 1-3 kan omgøres én gang inden for den samlede periode, hvor beskatning efter stk. 1-3 finder sted, dog senest ved udløbet af den 36-månedersperiode, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder i sådanne tilfælde tilsvarende anvendelse. Når beskatning efter stk. 1-3 er valgt for et indkomstår, kan den skattepligtige ikke senere vælge, at vederlaget i stedet beskattes efter de almindelige regler.

Stk. 6. Beskatning efter stk. 1-3 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1 og 3, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den 36-månedersperiode, der er nævnt i stk. 2, eller den 60-månedersperiode, der er nævnt i stk. 3, bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter stk. 1-3 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte 3-årsperiode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 1-3 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-3, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.

Stk. 7. Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af § 48 E, stk. 5. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. eller 2. pkt.

Stk. 8. Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 1-3. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten vederlag i penge og andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.

Stk. 9. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 3, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 1-3.

Stk. 10. I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1-3 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 1-3, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.

Stk. 11. Nettorenteudgifter m.v. omfattet af stk. 10 vedrørende gældsforpligtelser, som eksisterer i det tidsrum, hvor beskatning efter stk. 1-3 er valgt, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tab på gæld omfattet af kursgevinstloven.

Stk. 12. Ligningslovens § 33 A finder ikke anvendelse for indkomst, som beskattes efter §§ 48 E og 48 F.«

4. I § 73, stk. 1, 2. pkt., ændres »kildeskattelovens § 48 E« til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, lov nr. 348 af 18. april 2007, § 7 i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og § 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. Overalt i loven ændres »kildeskattelovens § 48 E« til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 7 L, stk. 1, ændres »kildeskattelovens § 48 E, stk. 4 og 5,« til: »kildeskattelovens § 48 F, stk. 1-3,«.

§ 4

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som senest ændret ved § 11 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 10, stk. 4, 1. pkt., ændres »kildeskattelovens § 48 E« to steder til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »kildeskattelovens § 48 E« til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Valg, som senest på tidspunktet for indgivelse af rettidig selvangivelse for indkomståret 2008 er truffet i medfør af kildeskattelovens § 48 F, stk. 3, som affattet ved § 1, nr. 3, i denne lov, har virkning for hele indkomståret 2008.

Stk. 3. Personer, som på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne lov beskattes efter kildeskattelovens § 48 E som affattet ved kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, kan foretage valg efter stk. 2.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Den 28. februar 2008 indgik regeringspartierne (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance en aftale om en jobplan, som skal skaffe mere arbejdskraft til Danmark. Mangelen på arbejdskraft skal bl.a. løses ved at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet, jf. også regeringens handlingsplan fra oktober 2007om international rekruttering af arbejdskraft til Danmark.

Et af de initiativer, der indgår i jobplanen, er forbedring af den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere, der rekrutteres i udlandet. Denne ordning giver mulighed for at arbejde her i landet på særlige skattevilkår i indtil tre år, men når de tre år er gået, er der risiko for, at mange vil forlade Danmark igen. Der er derfor behov for at gøre det mere attraktivt for højtuddannede og kvalificerede medarbejdere at opholde sig i længere tid i Danmark.

Den særlige skatteordning har i mange tilfælde et for kort perspektiv for udenlandske forskere og nøglemedarbejdere, som skal vælge, om de vil flytte til Danmark. Desuden sker rekrutteringen for forskeres vedkommende ofte i forlængelse af kortere ophold som gæsteundervisere eller lignende, hvor der er indtrådt fuld eller begrænset skattepligt til Danmark. Sådanne forskere vil ikke i øjeblikket kunne gøre brug af den særlige skatteordning, hvilket ikke er hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor at justere den særlige skatteordning, således at den udenlandske forsker eller nøglemedarbejder får mulighed for at vælge enten bruttobeskatning med 25 pct. i tre år, dvs. den nuværende ordning, eller en bruttobeskatning på 33 pct. i fem år. Det foreslås desuden, at forskere fremover skal kunne gøre brug af ordningen, selvom de har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med kortere ophold som gæsteundervisere og lign. på et universitet eller en anden forskningsinstitution inden for de seneste tre år. Desuden foreslås forskellige andre justeringer for at smidiggøre ordningen.

Det nævnes videre i regeringens handlingsplan, at administrationen i forbindelse med ansættelse i den private sektor af forskere, der ønsker at anvende den særlige skatteordning, skal forenkles. Det er og vil fortsat være et krav for sådanne forskere, der ikke opfylder de særlige vederlagskrav i ordningen, at de pågældendes kvalifikationer som forskere godkendes af et forskningsråd.

De administrative procedurer i samspillet mellem forskeren, dennes arbejdsgiver, forskningsrådene og SKAT er ikke et lovgivningsanliggende, og dette lovforslag indeholder derfor ikke bestemmelser herom. De administrative forenklinger vil blive gennemført i et samarbejde mellem Forsknings- og Innovationsstyrelsen og SKAT.

Samtidig foreslås en teknisk præcisering af lovgivningen i de tilfælde, hvor skatteydere beskattes efter bruttoskatteordninger. Ud over personer omfattet af den særlige skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere rekrutteret i udlandet drejer det sig om arbejdsudlejede og om visse søfolk.

Baggrunden herfor er en vis tvivl, der blev rejst, da arbejdsmarkedsbidraget med lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 ændrede karakter fra at være et socialt bidrag til at være en skat. Reglerne blev nogle steder fortolket sådan, at personer under den særlige skatteordning med virkning fra 2008 ikke længere skal betale arbejdsmarkedsbidrag.

Dette er ikke udtryk for en rigtig fortolkning, og for at fjerne enhver tvivl foreslås det præciseret i loven, at der også skal betales arbejdsmarkedsbidrag af bruttobeskattet indkomst. (Arbejdsmarkedsbidraget skal i sagens natur kun betales i de tilfælde, hvor indkomsten er omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsbidragsloven.)

2. Gældende ret.

Den særlige skatteordning kan anvendes af enhver, der opfylder en række objektivt fastsatte betingelser. Der er ingen branchemæssige begrænsninger og ingen krav om statsborgerskabsforhold. Der er ingen dispensationsmuligheder i ordningen og intet skønselement. Enten opfylder man betingelserne, eller også gør man det ikke.

Hovedbetingelserne for at kunne anvende den særlige skatteordning er følgende:

Man skal blive fuldt skattepligtig til Danmark i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, dvs. man skal flytte til Danmark. Der er ikke noget krav om, at man også skal blive skattemæssigt hjemmehørende i Danmark i dobbeltbeskatningsoverenskomsternes forstand. Forskere behøver dog ikke at blive fuldt skattepligtige.

Man må ikke inden for de seneste tre år have været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig af lønindkomst eller indkomst fra selvstændig virksomhed.

Man må ikke inden for de seneste fem år have haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, hvor man skal ansættes.

Man må ikke have været udsendt til tjeneste i udlandet for den virksomhed, hvor man skal ansættes, eller for koncernforbundet virksomhed, ligesom man ikke inden for tre år efter flytning fra Danmark eller ophør af arbejde i Danmark må have været ansat i en udenlandsk virksomhed, som er koncernforbundet med den danske virksomhed, hvor man skal ansættes.

Man må ikke forud for ansættelsen have været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark.

Man skal opfylde et lønkrav på 61.700 kr. om måneden (2008-niveau) + arbejdsmarkedsbidrag eller udenlandske obligatoriske sociale bidrag, hvor dette er aktuelt. Lønkravet gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt, når de pågældende skal udføre forskningsarbejde.

Når disse betingelser er opfyldt, kan man vælge at blive beskattet med 25 pct. brutto i indtil tre år. Der skal betales dansk arbejdsmarkedsbidrag, hvis den pågældende er undergivet dansk social sikringslovgivning. Der gives ingen fradrag.

Efter udløbet af treårsperioden på 25 pct. skat kan man som altovervejende hovedregel blive i Danmark i en ubegrænset periode på almindelige skattevilkår. Kun i de tilfælde, hvor en person inden for fem år forud for ansættelsen under den særlige skatteordning har været fuldt skattepligtig til Danmark eller har været begrænset skattepligtig af lønindkomst eller indkomst ved selvstændig virksomhed, gælder der et efterbeskatningskrav. Dette indebærer, at man mister skattefordelen for den tid, den særlige skatteordning har været anvendt, hvis man ikke inden for fire år efter udløbet af treårsperioden på 25 pct. skat bringer sin fulde skattepligt til Danmark til ophør, dvs. flytter ud af landet igen.

For at komme ind i ordningen skal man som nævnt have været ude af dansk skattepligt i mindst tre år, så i praksis betyder dette, at man er omfattet af efterbeskatningskravet, hvis man har været ude af dansk skattepligt i mellem tre og fem år. Efterbeskatningskravet gælder ikke for forskere.

3. Lovforslagets indhold.

I forhold til de gældende regler indeholder lovforslaget følgende ændringer:

Det gøres muligt at vælge mellem tre år på 25 pct. skat og fem år på 33 pct. skat. Valget skal træffes, når man går ind i ordningen. Valget kan senere omgøres, men kun én gang. Det vil ikke være muligt at »pendle« mellem de to varianter af ordningen.

Forskere vil kunne anvende den særlige skatteordning, selvom de inden for de seneste tre år har været skattepligtige til Danmark af lønindkomst i forbindelse med korte ophold som gæsteundervisere og lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Opholdet eller opholdene må højst have haft en samlet varighed på 12 måneder inden for treårsperioden.

Der foretages en justering af reglerne for, hvornår personer, som tidligere har været skattepligtige til Danmark, kan gøre brug af ordningen.

Der foretages forskellige andre justeringer for at gøre ordningen mere fleksibel.

Rent lovteknisk foreslås det, at den i forvejen meget lange § 48 E deles op i to paragraffer. Reglerne for at kunne anvende ordningen vil herefter fremgå af § 48 E, mens reglerne om beskatning i ordningen vil fremgå af § 48 F.

De enkelte bestemmelser gennemgås nedenfor under bemærkningerne til lovforslagets enkelte bestemmelser.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Antallet af personer på den særlige skatteordning har i de seneste år udgjort omkring 2.100 fuldtidsansatte personer. Der findes ikke noget grundlag for at vurdere, hvordan adfærdsmønstret vil ændres som følge af muligheden for at vælge mellem tre år på 25 pct. skat og fem år på 33 pct. skat.

Blandt de nuværende omfattede personer antages det, at en mindre andel – som i dag bliver boende og fortsætter på almindelige skattevilkår efter 3-årsperioden – ville have valgt 5-årsordningen, hvis en sådan havde været en mulighed. På denne baggrund skønnes forlængelsen på 2 år at bevirke, at der gradvist vil bevæge sig ca. 300-400 personer over til 5-årsordningen. Dette skønnes isoleret set at medføre et årligt provenutab i størrelsesordenen 10 mio. kr., når der er taget højde for de 8 pct. point højere bruttoskat fra disse personer gennem hele 5-års perioden. En tredjedel af provenutabet vedrører kommunerne.

Forlængelsen forventes dog samtidig at medføre en øget tilgang af nøglemedarbejdere m.v. tilknyttet længerevarende arbejdsopgaver og projekter, der ellers ikke ville være kommet til landet. Dette vil medføre et merprovenu i form af mere 33 pct. skat og også være til gavn for det danske samfund i form af positive afledte effekter på beskæftigelse, produktivitet, innovation og andre vigtige kanaler, som øger væksten i samfundet og dermed også de offentlige indtægter. Der er ikke er nogen holdepunkter for at skønne nærmere over disse positive afledte effekter, men de vurderes samlet set at være af en ikke ubetydelig størrelse.

De øvrige ændringer i lovforslaget omfatter en yderst begrænset personkreds og skønnes derfor at have yderst begrænsede provenumæssige konsekvenser.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige.

Implementeringen af de foreslåede ændringer vil medføre systemmæssige udviklingsomkostninger på ca. 12 mio. kr.

Dette skyldes, at det eksisterende system, der anvendes til håndtering af mandtal samt beregning af skatten, er en egenudviklet »stand-alone«-løsning, der afvikles på en enkelt PC, der fysisk er placeret i SKAT’s kompetencecenter for dette område, dvs. på Skattecenter Esbjerg. Det er således alene på denne ene fysiske lokalitet, at systemet kan anvendes. SKAT’s kundecenter kan eksempelvis ikke se oplysninger i systemet, hvis en forsker ringer til kundecenteret.

Egenudviklingen medfører, at SKAT ikke længere har kompetencer til at videreudvikle den eksisterende løsning, idet der er tale om gammelt programmel, der nu er udfaset.

SKAT har oplyst, at det eksisterende system ikke vil kunne håndtere de ændringer, der bliver aktuelle med vedtagelsen af dette lovforslag. Systemet kan således ikke håndtere to skattesatser og muligheden for at vælge om. Systemet kan heller ikke integreres i det almindelige system f.s.v. angår håndtering af renteberegning. SKAT har derfor set sig nødsaget til at nyudvikle systemunderstøttelsen af den særlige skatteordning.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget vil gøre det nemmere for danske virksomheder at rekruttere højt kvalificeret arbejdskraft i udlandet og vil derved have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Som ovenfor nævnt forventes en øget tilgang af nøglemedarbejdere m.v. tilknyttet længerevarende arbejdsopgaver og projekter, der ellers ikke ville være kommet til landet. Den ekspertise, som flere nøglemedarbejdere og forskere rekrutteret i udlandet bringer med sig til Danmark, vurderes at være til stor gavn for dansk erhvervsliv. Således også det danske samfund i form af positive afledte effekter på beskæftigelse, produktivitet, innovation og andre vigtige kanaler, som øger væksten i samfundet og dermed også de offentlige indtægter. Der er ikke er nogen holdepunkter for at skønne nærmere over disse positive afledte effekter, men de vurderes samlet set at være af en ikke ubetydelig størrelse.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser, og det bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

8. Miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten.

Da den særlige skatteordning i sin tid blev indført, blev den anset for at være en statsstøtteordning og blev godkendt af Kommissionen som efter statsstøttereglerne. I 2000 blev ordningen godkendt som en generel foranstaltning, og de foreslåede ændringer ændrer ikke grundlaget herfor. Lovforslaget har således ikke nogen EU-retlige konsekvenser.

11. Hørte myndigheder og organisationer.

Lovforslaget har været i høring hos følgende organisationer:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Kommunernes Landsforening, HTS, Landsorganisationen i Danmark, Skatterevisorforeningen, SKAT, SKATs retssikkerhedschef. Oversigt over indkomne høringssvar og kommentarer hertil er medtaget i lovforslaget som bilag 2.

12. Sammenfattende skema.

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslaget

 
Positive konsekvenser/mindre udgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
 
Årligt provenutab i størrelsesordenen 10 mio. kr.
Administrative konsekvenser for det offentlige
 
Systemmæssige udviklingsomkostninger på ca. 12 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lettere at rekruttere højt kvalificeret arbejdskraft fra udlandet
 
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og nr. 2.

Der er tale om tekniske præciseringer, som har sin baggrund i, at arbejdsmarkedsbidraget med vedtagelsen af lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 ikke længere har karakter af et socialt bidrag, men nu er blevet en skat. Der henvises til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3.

§ 48 E indeholder bestemmelser om de adgangskrav, der er til den særlige skatteordning. De betingelser, der stilles, har til formål at sikre, at de forskere og andre personer, der kommer ind under den særlige skatteordning, reelt er rekrutteret i udlandet.

Stk. 1 fastsætter, at personer, som bliver fuldt eller begrænset skattepligtige til Danmark i forbindelse med et ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver, kan vælge at blive beskattet efter den særlige skatteordning. De nærmere betingelser fremgår af de følgende stykker. I forhold til den eksisterende ordning foreslås det af afskaffe bestemmelserne om, at den pågældende skal blive fuldt skattepligtig til Danmark, og at arbejdet skal udføres her i landet.

Det vil således ikke længere være et krav for at kunne anvende ordningen, at man flytter til Danmark i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en dansk arbejdsgiver. Vælger man at flytte til Danmark, vil der som hidtil ikke være noget krav om, at den pågældende bliver skattemæssigt hjemmehørende i Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomst. Dobbelt domicil vil således fortsat være muligt.

I øjeblikket er forskere fritaget for kravet om, at der skal indtræde fuld skattepligt. Der er ikke nogen skattemæssig begrundelse for at opretholde kravet om indtrædelse af fuld skattepligt for personer, der ikke er forskere – især ikke, når der ikke samtidig er noget krav om, at den pågældende skal blive skattemæssigt hjemmehørende i Danmark. Den viden og den ekspertise, som en nøglemedarbejder kan tilføre en dansk virksomhed, er den samme, uanset om den pågældende er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark, og Danmarks mulighed for at kunne beskatte lønindkomsten er den samme, uanset om den pågældende er begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomsten, eller han som dobbeltdomicileret er hjemmehørende i udlandet.

Vælger man ved sin tiltrædelse af stillingen at blive fuldt skattepligtig til Danmark – dvs. at flytte hertil – vil der som hidtil ikke være noget absolut krav om, at den fulde skattepligt til Danmark skal indtræde præcis på tidspunktet for ansættelsesforholdets påbegyndelse. Den pågældende kan godt tage ophold i Danmark i en kortere periode forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse i forbindelse med flytning, indretning af bolig osv. Efter gældende praksis accepteres ophold af en varighed på indtil en måned forud for ansættelsesforholdets påbegyndelse, og denne praksis vil blive fortsat. Betingelserne vil blive administreret sådan, at den pågældende ikke i dette tidsrum må erhverve dansk indkomst som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. lovens § 48 E, stk. 3, nr. 1.

Det afgørende er, at den pågældende ved ansættelsesforholdets påbegyndelse opfylder betingelserne om ikke at have været fuldt skattepligtig eller begrænset skattepligtig efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, i en treårsperiode, jf. nedenfor.

Det er efter de gældende regler videre en betingelse, at den pågældende skal udføre arbejde i Danmark. Der har heri ikke ligget noget absolut krav om, at alt arbejde skal udføres inden for landets grænser. Betingelsen er blevet administreret på den måde, at arbejdet i udlandet som udgangspunkt vil blive anset for væsentligt, hvis mere end 1/3 af arbejdet udføres i udlandet. Baggrunden for denne regel var et ønske om at sikre, at det var forskning og udvikling i Danmark og ikke i udlandet, der blev støttet via den særlige skatteordning. Imidlertid bliver denne tredjedelsregel, som den kaldes, ofte i dagens globaliserede verden en unødvendig restriktion på anvendelsen af skatteordningen, og reglen er fra et skattemæssigt synspunkt heller ikke nødvendig.

Tiden er kort sagt løbet fra denne tredjedelsregel. Det bør ikke være afgørende, om medarbejderen befinder sig på dansk grund i mindst 2/3 af tiden, når arbejdet udføres. Om arbejdsgiveren lader medarbejderen foretage tjenesterejser i et omfang, der overstiger 1/3 af arbejdstiden, må være op til virksomhedens behov.

Det foreslås derfor at fjerne kravet om, at de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet, og hermed at afskaffe tredjedelsreglen. I stedet foreslås der indsat to nye regler, som er mere fleksible end tredjedelsreglen, og som fortsat sikrer en sammenhæng mellem anvendelse af den særlige skatteordning og arbejde i Danmark.

Den ene regel findes i stk. 2 i den nye § 48 E og går ud på, at ordningen ikke kan anvendes af personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, hvis der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland. Heri ligger, at arbejdet i et og samme land ikke må være af en sådan varighed, at beskatningsretten overgår til det pågældende land efter dobbeltbeskatningsoverenskomsternes opholdsregler (som oftest 183 dages ophold inden for en 12-månedersperiode). Der ligger også i det, at beskatningsretten ikke må overgå til udlandet på grund af, at lønomkostningen afholdes af en udenlandsk arbejdsgiver eller den danske arbejdsgivers faste driftssted i udlandet.

Den anden regel findes senere i lovforslaget, nemlig i § 48 F, stk. 12. Denne regel går ud på, at lempelsesreglen i ligningslovens § 33 A ikke skal kunne anvendes på indkomst, som omfattes af den særlige skatteordning. Efter ligningslovens § 33 A fritages udenlandsk lønindkomst for dansk beskatning (exemption med progressionsforbehold), hvis den pågældende opholder sig uden for riget i mere end seks måneder i sammenhæng.

Stk. 3 opstiller forskellige yderligere betingelser for at kunne anvende den særlige skatteordning. Bestemmelserne er i det væsentlige en gengivelse af de eksisterende regler. Forskellen er, at nr. 3 er blevet revideret, og at bestemmelsen om, at forskere ikke er omfattet af vederlagskravet, er flyttet til stk. 5. Udformningen af vederlagskravet er også blevet ændret, jf. nedenfor.

Det vil således fortsat være en betingelse for at kunne anvende den særlige skatteordning, at man ikke inden for de seneste tre år før ansættelsen har været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed samt af visse andre former for indkomst. Det vil også som hidtil være en betingelse, at man ikke på noget tidspunkt inden for fem år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, hvor man skal ansættes.

Dernæst gælder der i øjeblikket et krav om, at man ikke må have været udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet for den virksomhed, hvor man skal ansættes. Man må heller ikke inden for tre år efter ophør af dansk skattepligt – dvs. flytning fra Danmark eller ophør af arbejde i Danmark – have været ansat i en udenlandsk virksomhed, som er koncernforbundet med den virksomhed, hvor man skal ansættes. Disse betingelser har til formål at sikre, at den særlige skatteordning rettes mod personer, der reelt nyrekrutteres i udlandet.

Efter praksis anses betingelsen om ikke at have været udsendt eller ansat i en koncernforbundet virksomhed dog for at være opfyldt, hvis der ikke inden for fem år forud for ansættelsen under den særlige skatteordning har bestået et ansættelsesforhold mellem arbejdstageren og den virksomhed, forskningsinstitution eller koncernforbundne virksomhed, hvor den pågældende ansættes.

Der har i praksis i adskillige tilfælde været rejst spørgsmål om forståelsen af reglerne i deres nuværende udformning og især om forståelsen af begrebet »udsendt«, som dette anvendes i de gældende regler. (Der verserer således to sager herom ved domstolene. Disse sager er ikke afgjort.) Desuden virker de gældende regler på en måde, som ikke i alle henseender er hensigtsmæssig. Det foreslås derfor, at bestemmelserne revideres, således at den herskende usikkerhed fremover kan elimineres.

Problemet kan illustreres med følgende eksempel: En person, som er ansat i virksomhed A, opnår ansættelse i en af virksomhedens afdelinger i udlandet. Efter et år ansættes den pågældende i udlandet i virksomhed B, som ikke er koncernforbundet med A. Efter fem år vil personen kunne vende tilbage til virksomhed A i Danmark og anvende den særlige skatteordning, men han vil efter Skatteministeriets opfattelse ikke på samme vilkår kunne ansættes i virksomhed B’s danske afdeling eller anden dansk virksomhed koncernforbundet med B. Dette skyldes, at han har været ansat i B-koncernen inden for tre år efter ophør af dansk skattepligt.

Regelsættet om ikke at have været udsendt etc. tager som nævnt sigte på at målrette den særlige skatteordning mod medarbejdere, der reelt rekrutteres i udlandet. Formålet med ordningen er ikke, at den skal kunne anvendes eksempelvis ved almindelig rotation af medarbejdere mellem en dansk virksomhed og dens udenlandske afdelinger, eller hvis rekrutteringen på anden måde reelt er foregået i Danmark.

I relation til ordningens formål – at tiltrække medarbejdere, der reelt rekrutteres i udlandet – er der ikke noget problem i de tilfælde, hvor en dansk virksomhed eller forskningsinstitution rekrutterer en medarbejder, der aldrig har været skattepligtig til Danmark. Problemet i relation til ordningens formål opstår, når en person, som er fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig af lønindkomst m.v., går ud af den danske skattepligt og senere ønsker at gøre brug af den særlige skatteordning. Et typisk eksempel vil være, at en person flytter fra Danmark til udlandet og senere vender tilbage til Danmark igen. I sådanne tilfælde skal det sikres, at den særlige skatteordning kun kan anvendes, hvis den pågældende reelt er nyrekrutteret i udlandet.

Det tidspunkt, som i skattemæssig henseende er relevant i denne sammenhæng, er tidspunktet for ophør af skattepligt til Danmark. Det er et af adgangskravene til ordningen, at den pågældende ikke inden for tre år forud for ansættelsen har været fuldt skattepligtig til Danmark eller har været begrænset skattepligtig af lønindkomst og forskellige andre indkomstformer, jf. lovforslagets § 48 E, stk. 3, nr. 1. Derfor er det tidspunktet for dansk skattepligtsophør, der er det relevante målepunkt, og ikke eksempelvis tidspunktet for påbegyndelse af et ansættelsesforhold med en udenlandsk arbejdsgiver eller flytning til udlandet, uden at fuld skattepligt til Danmark er bragt til ophør.

Forståelsen af begrebet »udsendt« har som nævnt været omdiskuteret, og det foreslås, at dette begreb udgår af reglerne, således at også denne del af regelsættet kommer til at hvile på objektive kriterier – skattepligtsforhold og hvor man har været ansat hvornår – og ikke på en bedømmelse af, om man har været »udsendt« af en virksomhed.

Det foreslås således at erstatte de gældende regler med en ny regel om, at man ikke i en periode på tre år før og et år efter ophør af dansk skattepligt på noget tidspunkt må have været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, som ansættelsesforholdet indgås med, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed.

Disse regler har – jf. eksempel 5 nedenfor – til formål at hindre, at eksempelvis virksomhed B i Danmark rekrutterer en medarbejder hos virksomhed A i Danmark til ansættelse i B’s udenlandske afdeling eller koncernforbundne virksomhed i udlandet, hvorefter medarbejderen senere ansættes hos B i Danmark under den særlige skatteordning. Der er i sådanne tilfælde ikke tale om, at en medarbejder reelt nyrekrutteres i udlandet til arbejde i en dansk virksomhed eller forskningsinstitution, og derfor bør den særlige skatteordning ikke kunne anvendes. (Der henvises i øvrigt til eksemplerne.)

Dernæst foreslås det at lovfæste den tidligere omtalte praksis om, at betingelsen om ikke at have været udsendt eller ansat i koncernforbundet virksomhed anses for at være opfyldt, hvis der ikke inden for fem år forud for ansættelsen under den særlige skatteordning har bestået et ansættelsesforhold mellem arbejdstageren og den virksomhed, forskningsinstitution eller koncernforbundne virksomhed, hvor den pågældende ansættes.

Det foreslås dog, at grænsen på fem år nedsættes til tre år, jf. stk. 4. Herved bringes denne tidsfrist i overensstemmelse med andre treårsfrister i den særlige skatteordning, samtidig med at det undgås, at de nye regler får skærpende virkninger i den situation, hvor en medarbejder ansat i virksomhed A i Danmark får ansættelse i virksomhed B i udlandet for senere at vende tilbage til virksomhed A i Danmark.

Virkningen af de foreslåede regler kan illustreres med følgende eksempler, hvor virksomhederne A og B ikke er koncernforbundne, og hvor skatteyderen i alle tilfælde opfylder betingelsen om mindst tre års ophold i udlandet:

1. Skatteyderen er ansat i virksomhed A i Danmark og forflyttes til virksomhedens afdeling i udlandet. Den særlige skatteordning kan ikke anvendes ved tilbagevenden til virksomhed A i Danmark. (Medarbejderen er rekrutteret i Danmark.)

2. Skatteyderen er ansat i virksomhed A i Danmark og forflyttes til virksomhedens afdeling i udlandet. Den særlige skatteordning kan anvendes, hvis den pågældende ansættes i virksomhed B i Danmark. Det samme gælder, hvis skatteyderen ansættes direkte i virksomhed A’s udenlandske afdeling og derefter ansættes i B i Danmark. (B rekrutterer i begge tilfælde medarbejderen hos A i udlandet.)

3. Skatteyderen forflyttes til eller ansættes direkte i virksomhed A’s afdeling i udlandet. Efter et år får han ansættelse i virksomhed B’s afdeling i udlandet. Ønsker den pågældende ansættelse i virksomhed A i Danmark, kan den særlige skatteordning kun anvendes, hvis han ikke inden for de seneste tre år har været ansat i A-koncernen. (A rekrutterer medarbejderen hos B i udlandet.)

4. Skatteyderen forflyttes til eller ansættes direkte i virksomhed A’s afdeling i udlandet. Efter et år får han ansættelse i virksomhed B’s afdeling i udlandet. Ønsker den pågældende ansættelse i virksomhed B i Danmark, skal han alene opfylde det almindelige adgangskriterium, dvs. tre års ophold i udlandet. (B rekrutterer medarbejderen hos A i udlandet.) Dog må den pågældende ikke have været ansat i B i tre år forud for udlandsopholdet – rekrutteringen i udlandet skal være reel.

5. Skatteyderen er ansat i virksomhed A i Danmark og ansættes i virksomhed B i udlandet. Den særlige skatteordning kan anvendes ved tilbagevenden til virksomhed A efter tre år. (A rekrutterer medarbejderen hos B i udlandet.) Ordningen kan derimod ikke anvendes ved ansættelse i virksomhed B i Danmark. (B rekrutterer reelt medarbejderen hos A i Danmark.)

Videre gælder der et krav om, at den pågældende ikke forud for ansættelsen under den særlige skatteordning må have været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark. Efter praksis anses denne betingelse for opfyldt, hvis den pågældende ikke inden for de seneste fem år forud for ansættelse under den særlige skatteordning har været udsendt som ph.d.-studerende. Denne praksis foreslås lovfæstet, idet fristen også her foreslås sat til tre år, jf. stk. 4.

Vederlagskravet vil som hidtil udgøre et grundbeløb på 34.900 kr. om måneden, hvilket for 2008 svarer til 61.700 kr. Til dette beløb skal lægges arbejdsmarkedsbidrag og ATP eller udenlandske obligatoriske sociale bidrag, hvor dette er aktuelt.

Vederlagskravet har hidtil været udformet sådan, at kravet skulle være opfyldt »hver måned«, som det udtrykkes i loven. Det har således ikke været muligt at aftale en lavere aflønning i f. eks. en ferieperiode, selvom vederlagskravet er opfyldt for året som helhed.

Dette er ikke hensigtsmæssigt. Det afgørende bør være, at vederlagskravet er opfyldt, og ikke hvornår vederlaget udbetales. Det foreslås derfor, at vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår skal udgøre et grundbeløb på 34.900 kr. om måneden, hvilket svarer til 61.700 kr. i 2008-niveau. Beløbet skal som hidtil reguleres efter personskattelovens § 20.

Det bemærkes, at vederlagskravet skal være opfyldt som et gennemsnit i henhold til ansættelseskontrakten. Medarbejderen skal således under alle omstændigheder efter kontrakten være sikret en gennemsnitlig løn mindst svarende til vederlagskravet. Er vederlagskravet i henhold til ansættelseskontrakten ikke opfyldt, vil eksempelvis udbetaling af en stor bonus ved udgangen af et godt år ikke kvalificere til anvendelse af den særlige skatteordning, selvom kontraktmæssig løn + bonus tilsammen vil bringe indkomsten op over vederlagskravet.

Det vil herefter også være muligt at have en »vederlagsfri« måned, forudsat at lønnen i de øvrige måneder er så høj, at vederlagskravet samlet set er opfyldt inden for det pågældende kalenderår.

Hvis det viser sig, at vederlagskravet ikke er opfyldt, har arbejdsgiveren indeholdt 25 pct. skat hhv. 33 pct. skat på et urigtigt grundlag. I sådanne tilfælde vil de almindelige hæftelsesbestemmelser i kildeskattelovens §§ 68-69 finde anvendelse.

I stk. 5 foreslås det, at vederlagskravet som hidtil ikke skal gælde for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt, og som skal udføre forskningsarbejde. Der skal være tale om egentlige forskerstillinger. Stillinger, som ikke indeholder sædvanlige forskningsforpligtelser, kvalificerer ikke til undtagelse fra vederlagskravet.

Det forhold, at eksempelvis en stilling på et universitet ikke alene indeholder en forskningsforpligtelse, men også en undervisningsforpligtelse, afskærer dog ikke i sig selv den pågældende fra at anvende den særlige skatteordning, forudsat at forskningsforpligtelsen har et omfang, der er sædvanligt for en forskerstilling på et universitet eller ved en forskningsinstitution. Indeholder stillingen derimod alene en undervisningsforpligtelse eller forpligtelser af anden karakter, er der ikke tale om forskningsarbejde, og de særligt lempelige regler for forskere i den særlige skatteordning vil ikke kunne anvendes.

Det foreslås videre som noget nyt, at det gøres muligt for forskere at arbejde i Danmark som gæsteundervisere på universiteter og andre forskningsinstitutioner i kortere perioder forud for ansættelse under den særlige skatteordning. Hvis en udenlandsk forsker holder en forelæsning i Danmark og modtager et skattepligtigt honorar for dette, vil den pågældende i de næste tre år være afskåret fra at blive beskattet efter den særlige ordning. Dette skyldes, at den pågældende så vil have været begrænset skattepligtig af indkomst fra Danmark.

Dette er ikke hensigtsmæssigt. Det foreslås derfor, at forskere anses for at opfylde betingelsen om ikke at have været skattepligtige til Danmark inden for de seneste tre år, selvom de inden for denne periode har været skattepligtige af lønindkomst i forbindelse med gæsteundervisning og lign. på universiteter og andre forskningsinstitutioner i en eller flere perioder af tilsammen højst 12 måneders varighed, jf. stk. 6.

Der skal som hovedregel være tale om begrænset skattepligt, idet man i modsat fald ville kunne arbejde i Danmark i et år på almindelige skattevilkår og derefter overgå til den særlige skatteordning. Ordningens formål er at tilgodese medarbejdere, der reelt rekrutteres i udlandet. Formålet er ikke at tilgodese medarbejdere, der allerede er rekrutteret.

Imidlertid modtager danske universiteter og andre forskningsinstitutioner fra tid til anden gæsteundervisere og lign. på ophold, som er finansieret af udenlandske institutioner – de såkaldte »scholarships« m.v. Et sådant ophold kan godt strække sig ud over seks måneder, hvorved den pågældende vil blive fuldt skattepligtig til Danmark i medfør af opholdsreglen i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2. Hvis en sådan gæsteunderviser ved opholdets afslutning opnår ansættelse i en egentlig forskerstilling, ville den pågældende være afskåret fra at anvende den særlige skatteordning, hvis hovedreglen om kun at have været begrænset skattepligtig under sådanne ophold skulle gælde ubetinget.

Det foreslås derfor, gæsteundervisere og lignende godt må være blevet fuldt skattepligtige inden for den nævnte 12-månedersperiode, forudsat at opholdet ved dansk universitet eller anden forskningsinstitution udelukkende er finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for Danmark.

Bestemmelsen i stk. 7 om, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling efter forhandling med skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for godkendelse af forskerkvalifikationer, er en videreførelse af den allerede eksisterende bestemmelse.

Den nye § 48 F indeholder regler for selve beskatningen under den særlige skatteordning. Hidtil har det været sådan, at A-skatten beregnes som en bruttoskat på 25 pct. af vederlaget i penge efter ansættelseskontrakten, og at ordningen kan anvendes i indtil 36 måneder inden for en 10-årsperiode. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, og udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige.

Skattepligten er endeligt opfyldt ved erlæggelse af 25 pct.-skatten samt arbejdsmarkedsbidrag, når dette er aktuelt. Betaling af arbejdsmarkedsbidrag er ikke specifikt nævnt i den gældende lov. Dette gav anledning til en vis tvivl, da arbejdsmarkedsbidraget med lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 ændrede karakter fra at være et socialt bidrag til at være en skat, idet reglerne nogle steder blev forstået sådan, at personer under den særlige skatteordning med virkning fra 2008 ikke længere skal betale arbejdsmarkedsbidrag. Dette er ikke tilfældet. Der skal – også under den gældende lovgivning – fortsat betales arbejdsmarkedsbidrag af »48 E-indkomst«, men for at fjerne enhver tvivl foreslås dette præciseret i lovteksten.

De her nævnte regler findes i stk. 1 og stk. 2, men samtidig gøres det muligt at vælge mellem enten at blive beskattet med 25 pct. i tre år eller at blive beskattet med 33 pct. i fem år, jf. stk. 3. Uanset om man vælger 25 pct. beskatning eller 33 pct. beskatning, gælder de samme regler om adgangskrav til ordningen, bruttobeskatning uden fradrag, osv. Den hidtidige regel om, at perioder på den særlige skatteordning skal afvikles inden for 10 år, foreslås afskaffet.

Valget mellem 25 pct. beskatning i tre år og 33 pct. beskatning i fem år skal træffes senest på tidspunktet for sidste rettidige indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor den særlige skatteordning første gang vælges. Valget gælder fra det tidspunkt, hvor den pågældende indtræder i den særlige skatteordning, og kan omgøres én – og kun én – gang i løbet af hele den periode eller samtlige de perioder, hvor den særlige skatteordning anvendes, jf. stk. 4 og 5. Ønsker man at omgøre sit valg, skal dette dog senest ske ved udløbet af de første 36 måneder under ordningen svarende til den periode, hvor det er muligt at blive beskattet med 25 pct.

Det vil således være muligt at ændre sit valg, men det vil ikke være muligt at pendle frem og tilbage mellem de to varianter af ordningen. Som hidtil vil man ikke efterfølgende kunne vælge beskatning efter de almindelige regler for indkomstår, hvor den særlige skatteordning er valgt.

Som ovenfor nævnt skal valget mellem 25 pct. beskatning i tre år og 33 pct. beskatning i fem år træffes senest på tidspunktet for rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor den særlige skatteordning første gang vælges. Dette rejser et praktisk spørgsmål, idet det så vil være muligt at gå ind i ordningen og vælge den ene sats fra begyndelsen, hvorefter den anden sats vælges, når det endelige valg skal træffes. Det foreslås derfor, at der i denne situation foretages regulering for den pågældende periode, således at for meget betalt skat udbetales som overskydende skat, mens for lidt betalt skat opkræves som restskat. I begge tilfælde foretages der sædvanlig renteberegning. Tilsvarende vil skulle gælde, hvis den pågældende undervejs omgør sit valg, jf. ovenfor.

Det skal tilføjes, at hvis arbejdsgiveren ved ansættelsesforholdets påbegyndelse indeholder skat med 25 pct., hvorefter lønmodtageren på tidspunktet for rettidig indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår vælger beskatning med 33 pct., kan arbejdsgiveren ikke anses for at have indeholdt kildeskat med for lavt beløb. Det samme gælder, hvis lønmodtageren senere omgør sit valg. Hvis arbejdsgiveren fortsat indeholder 25 pct. skat, efter at lønmodtageren har valgt 33 pct. skat, vil der selvsagt være tale om indeholdelse med for lavt beløb med de konsekvenser, der følger heraf, jf. kildeskattelovens §§ 68-69.

Som nævnt under de almindelige bemærkninger eksisterer der et efterbeskatningskrav for personer, som ikke har været ude af dansk skattepligt i en periode på fem år forud for ansættelsen under den særlige skatteordning. Dette krav går ud på, at skattefordelene mistes, hvis den pågældende bliver i Danmark i mere end fire år efter udløbet af perioden på bruttobeskatning. Disse regler foreslås videreført, jf. stk. 6 og 7. Efterbeskatningskravet gælder dog ikke for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt , jf. § 48 E, stk. 5. Kravet gælder heller ikke, når et forskningsråd attesterer, at den pågældende person udfører forsknings- og udviklingsarbejde.

Begrebet forsknings- og udviklingsarbejde skal som hidtil forstås som arbejde inden for rammerne af OECD’s retningslinier for forsknings- og udviklingsarbejde. Efter OECD’s retningslinier (gengivet i bilag 1) er forsknings- og udviklingsarbejde defineret som skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den videnskabelige og tekniske viden, eller udnyttelse af den eksisterende viden til at anvise nye praktiske anvendelser. Dette gælder såvel inden for de teknisk-naturvidenskabelige områder som forskning inden for sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab, økonomisk planlægning, systemanalyser m.v. Fælles er, at der kræves et nyhedselement.

Som hidtil vil udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag ikke skulle medregnes i grundlaget for indeholdelse af skat, jf. stk. 8. Sådanne udgifter medregnes ikke, når de er omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 2. Dette er af betydning, når den skattepligtige er undergivet social sikringslovgivning i et andet land, og sociale bidrag påhviler den skattepligtige selv.

Det er imidlertid efter EU-reglerne muligt for lønmodtagere, som er socialt sikret i udlandet, og hvor de sociale bidrag efter udlandets regler påhviler arbejdsgiveren, efter aftale med arbejdsgiveren at påtage sig arbejdsgiverens forpligtelse til at svare sociale afgifter. Regeringen har fremsat lovforslag om, at der skal gives lønmodtageren fradrag for de sociale bidrag, som vedkommende har påtaget sig – ganske som der gives fradrag, når bidragene efter udlandets lovgivning påhviler lønmodtageren selv – når der indgås en sådan aftale (jf. lovforslag L 31).

Hvis en person under den særlige skatteordning er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning og indgår en aftale med sin arbejdsgiver om selv at betale bidraget, bør der være samme adgang til ikke at medregne bidragene i grundlaget for skatten, som der gælder i den situation, hvor bidraget påhviler lønmodtageren selv. Regeringen vil efter vedtagelsen af L 31 fremsætte ændringsforslag til dette lovforslag i overensstemmelse hermed.

Stk. 9 og stk. 10 er en videreførelse af hidtidige bestemmelser. Efter stk. 9 kan den skattepligtiges ægtefælle ikke anvende den skattepligtiges bundfradrag for mellemskatten. Efter stk. 10 kan den skattepligtige ikke fremføre ikke-erhvervsmæssige underskud for de år, hvor den særlige skatteordning anvendes. Man kan hermed ikke »opspare« f. eks. prioritetsrenteudgifter i tre henholdsvis fem år og fremføre disse til fradrag efter udløbet af den periode, hvor den særlige skatteordning kan anvendes.

Stk. 11 er nyt og præciserer, at renteudgifter m.v. og tab på gæld, jf. kursgevinstloven, skal fordeles over den periode, som renterne eller tabet vedrører. Optager man således et lån i år 1, skal renterne skattemæssigt periodiseres til årene 1, 2, 3 etc., selvom det måtte være aftalt, at renterne for de første år først forfalder på et senere tidspunkt.

Endelig foreslås det i stk. 12, at lempelsesbestemmelserne i ligningslovens § 33 A ikke skal finde anvendelse for indkomst, som beskattes efter den særlige skatteordning. Der henvises til bemærkningerne til § 48 E ovenfor.

Til nr. 4.

Der er tale om en konsekvensændring.

Til §§ 2-5

Der er alene tale om konsekvensændringer.

Til § 6

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. stk. 1. Herved sikres det, at muligheden for at vælge 33 pct. beskatning i fem år vil være til stede hurtigst muligt efter, at Folketinget har vedtaget lovforslaget. Det samme gør sig gældende for så vidt angår muligheden for, at gæsteundervisere m.v. vil kunne anvende den særlige skatteordning ved tiltrædelse af forskerstillinger, ligesom det vil gøre sig gældende for de øvrige ændringer, der har til formål at gøre ordningen mere smidig.

Der ville muligvis kunne opstå tvivl om, hvornår valg af 25 pct. beskatning eller 33 pct. beskatning efter kildeskattelovens § 48 F, stk. 3, som affattet ved denne lov, har virkning fra for personer, som indtræder i den særlige skatteordning efter påbegyndelsen af indkomståret 2008, men før vedtagelsen af denne lov. For at undgå noget sådant foreslås det i stk. 2, at valget har virkning for hele indkomståret 2008.

Det foreslås i stk. 3, at personer, som på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne lov beskattes efter kildeskattelovens § 48 E i dennes hidtidige affattelse – dvs. er omfattet af den eksisterende ordning – kan foretage omvalg til 33 pct. beskatning. Valget kan foretages på samme vilkår, som vil være gældende for personer, som fremover kommer ind i den særlige ordning.


Bilag 1

OECD’s retningslinier for forsknings- og udviklingsarbejde

OECD s afgrænsning af, hvilke aktiviteter der kan medregnes som forsknings- og udviklingsarbejde er gengivet i »Frascati Manual 200219932002«. Frascati manualens afgrænsninger er ikke statiske, men revideres i takt med den teknologiske og videnskabelige udvikling.

Nedenfor er Frascati manualens grunddefinitioner af forsknings- og udviklingsarbejde gengivet i dansk oversættelse. Endvidere er i hovedpunkter gengivet, hvilke aktiviteter der ikke kan medregnes som forsknings- og udviklingsarbejde.

I henhold til OECD’s retningslinier defineres forsknings- og udviklingsarbejde (FoU) som følger:

Skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge den samlede viden og kundskab, herunder også vedrørende mennesket, kultur og samfund; eller

Udnyttelse af den eksisterende viden og kundskab til at anvise nye praktiske anvendelser.

Fælles for FoU-virksomhed er, at den skal indeholde et betydeligt nyhedselement.

FoU-begrebet omfatter både grundforskning, anvendt forskning og udviklingsarbejde:

Grundforskning er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse uden nogen bestemt anvendelse i sigte.

Anvendt forskning er ligeledes originale undersøgelser med henblik på at opnå ny viden. Den er imidlertid primært rettet mod bestemte praktiske mål.

Udviklingsarbejde er systematisk arbejde baseret på anvendelse af viden opnået gennem forskning og/eller praktisk erfaring med det formål at frembringe nye eller væsentligt forbedrede materialer, produkter, processer, systemer eller tjenesteydelser.

FoU-begrebet omfatter såvel teknisk-naturvidenskabelig forskning som forskning inden for sundhedsvidenskab, jordbrugs- og veterinærvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora. Dette betyder, at f.eks. FoU i forbindelse med administration, økonomisk planlægning, systemanalyser, salg og afsætning etc. er omfattet.

Fremstilling af prototyper regnes som FoU, men det første eksemplar i en serieproduktion med salg for øje medregnes ikke.

Forsøgsmæssig drift af pilotanlæg med sigte på udvikling af nye eller forbedrede processer er FoU, men drift af pilotanlæg som led i kontrol eller afprøvning af råvarer eller løbende produktion medregnes ikke.

Udvikling af nye systemer til afprøvning, kvalitetskontrol og standardisering medregnes som FoU, men ikke den løbende afprøvning, kvalitetskontrol og standardisering i sig selv.

Software: Udvikling af nye softwareprodukter, der rummer et teknologisk eller videnskabeligt fremskridt medregnes som FoU (inden for de respektive produktgrupper).

Følgende aktiviteter kan ikke i sig selv medregnes i FoU:

Undervisning

Dokumentations- og informationsarbejde samt bibliotekstjeneste

Rutinemæssig indsamling af data

Prøvning og standardisering

Vurdering af industri- og ingeniørprojekter ved hjælp af kendt teknik

Forundersøgelse af gennemførlighed (feasibility studies)

Teknisk service til kunder eller andre afdelinger

Produktionsplanlægning og arbejdsstudier

Specialiseret sygdomsbehandlingmed (health care)

Salgs- og markedsanalyser

Patent- og licensarbejde

Rutinemæssig udvikling af software

Personaleuddannelse.


Bilag 2

Oversigt over modtagne høringssvar

Der er modtaget høringssvar fra nedenstående organisationer og virksomheder. Generelle tilkendegivelser i høringssvarene om vigtigheden af den særlige skatteordning og om støtte til intentionerne bag forslaget etc. er ikke medtaget i gennemgangen af de fremkomne bemærkninger.

Organisation/virksomhed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer hertil
Advokatrådet
Advokatrådet argumenterer imod opretholdelsen af reglen om, at arbejdet skal udføres i Danmark, populært kaldet »tredjedelsreglen«.
I det endelige lovforslag er såvel »tredjedelsreglen« som det hidtidig krav om, at der skal indtræde fuld skattepligt til Danmark udgået. I stedet er der indsat bestemmelser om, at personer, som er skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, ikke kan anvende den særlige skatteordning, hvis der udføres arbejde i udlandet i et sådant omfang, at beskatningsretten til lønindkomsten overgår til udlandet efter reglerne i dobbeltbeskatningsoverenskomsterne (som oftest 183 dages ophold inden for 12 måneder). Videre er der indsat en regel om, at lempelsesbestemmelsen i ligningslovens § 33 A (exemption ved ophold uden for riget i mere end seks måneder) ikke finder anvendelse på indkomst, som beskattes efter den særlige skatteordning.
     
 
Advokatrådet påpeger endvidere, at der i øjeblikket verserer sager ved domstolene om forståelsen af de gældende regler for anvendelse af den særlige skatteordning, når en medarbejder, der tidligere har været skattepligtig til Danmark, ønsker ansættelse under ordningen. Det bør iflg. Advokatrådet fremgå af lovforslagets bemærkninger, at Skatteministeriets opfattelse af reglerne er omtvistet.
Det kan bekræftes, at der i øjeblikket verserer sager om forståelsen af disse regler. Dette nævnes nu i bemærkningerne til den endelige udgave af lovforslaget. Det kan tilføjes, at det gældende regelsæt ville være foreslået revideret, uanset om der ikke havde været rejst spørgsmål om deres forståelse. Dette skyldes, at reglerne ikke i alle henseender fungerer hensigtsmæssigt.
AE Rådet
AE Rådet ønsker den nye skattesats fastsat til 34 pct. i stedet for 33 pct.
Det vil ikke tilgodese formålet med lovændringen at hæve skattesatsen.
     
 
AE Rådet mener, at den foreslåede grænse på 12 måneders forudgående ophold for gæsteunderviser m.v. bør reduceres til 6 måneder.
6 måneder er for kort en periode, da de »scholarships« dette bl.a. handler om, i visse tilfælde varer mere end seks måneder.
     
 
Endelig mener AE Rådet, at ordningen skal målrettes bedre. Danske statsborgere bør ikke have adgang, og adgangskravet skal i øvrigt være kvalifikationer og ikke en løn af en vis størrelse.
At udelukke danske statsborgere fra ordningen ville være diskrimination på grund af statsborgerskab og dermed være i strid med EU-reglerne. Derudover må det formodes, at løn og kvalifikationer følges ad.
C3 Ledelse og Økonomi
C3 finder ikke, at en skattesats på 33 pct. + AM-bidrag nødvendigvis er attraktiv, og man anbefaler, at det eksplicit gøres opmærksom på, at AM-bidraget stadig eksisterer.
Indkomst, som beskattes efter den særlige skatteordning, er omfattet af bidragspligten efter arbejdsmarkedsbidragsloven ganske som al anden dansk lønindkomst. I den foreslåede § 48 F, stk. 1, nævnes det eksplicit, at indkomstskattepligten er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat samt skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.
     
 
C3 anfører videre, at provenuberegningen ikke indeholder en kontraberegning af den genererede forskningsværdi.
Provenuberegningen er foretaget ud fra de retningsliner, der anvendes ved sådanne beregninger.
Danmarks Grundforskningsfond
Danmarks Grundforskningsfond rejser spørgsmål om rationalet bag den hidtil eksisterende regel om, at perioder på den særlige skatteordning skal fordeles over højst 10 år.
10-årsreglen skønnes unødvendig, og den er udgået af det endelige lovforslag.
     
 
Danmarks Grundforskningsfond mener videre, at der bør etableres overgangsordninger, således at personer, der allerede er på 25 pct. skat, kan vælge at overgå til 33 pct. skatteordningen.
En sådan mulighed er indsat i det endelige forslag.
Danmarks Rederiforening
Danmarks Rederiforening ønsker indført særlige regler for beskatning af udenlandske specialisters formue i deres hjemland, f. eks. udenlandske investeringsbeviser og ejendomme. Der kunne etableres en 7-års »fritagelsesregel« som i reglerne om fraflytterskat ved skattepligtsophør.
Der henvises til kommentarerne til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer nedenfor.
     
 
Danmarks Rederiforening mener, at det skal være muligt at vælge den særlige skatteordning f. eks. tre måneder efter indtræden af fuld skattepligt og påbegyndelse af arbejde i Danmark. (Skatteministeriet forstår ønsket sådan, at vederlagskravet i denne periode ikke behøver at være opfyldt, og at der således arbejdes under almindelige skattevilkår.)
Det vil ikke længere være et krav, at der indtræder fuld skattepligt til Danmark, jf. kommentarer til henvendelsen fra Advokatrådet ovenfor. Det vil fortsat bl.a. være et krav, at man ikke har været fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark i en periode på mindst tre år forud for ansættelsen under den særlige skatteordning. Det foreslås at ændre reglerne om vederlagskrav, således at kravet ikke som hidtil skal være opfyldt »hver måned«, som der står i de gældende bestemmelser. I stedet foreslås det, at kravet efter ansættelseskontrakten skal være opfyldt som et gennemsnit inden for det samme kalenderår. Det vil herefter være muligt for en arbejdsgiver og en medarbejder at indgå en ansættelseskontrakt, hvorefter lønnen i f. eks. de første tre måneder ligger under det nugældende vederlagskrav, blot det samlede kontraktmæssige vederlag for kalenderåret som helhed mindst svarer til vederlagskravet x det antal måneder, den pågældende har været ansat.
     
 
Endelig anfører Danmarks Rederiforening, at de gældende regler i forbindelse med tidligere ansættelse i koncernforbundne selskaber bremser mobiliteten. Man anser de generelle regler om skattepligt før flytning til Danmark for at være tilstrækkelige.
Den særlige skatteordning retter sig mod personer, der nyrekrutteres i udlandet. Den retter sig ikke mod personer, der allerede er rekrutteret. Den særlige skatteordning skal ikke kunne anvendes ved den almindelige rotation ind og ud af Danmark af medarbejdere i en koncern.
Dansk Arbejdsgiverforening
Dansk Arbejdsgiverforening meddeler, at sagen falder uden for foreningens virkefelt, og at man derfor ikke ønsker at afgive bemærkninger.
 
Dansk Erhverv
Dansk Erhverv ønsker, at valg af 25 pct. skat i tre år eller 33 pct. skat i fem år ikke skal være bindende for hele perioden, men skal kunne omgøres undervejs.
Der er i den endelige udgave af lovforslaget indsat en bestemmelse om, at valget kan omgøres én gang og senest ved 36 måneders ansættelse (svarende til den periode, 25 pct. ordningen kan anvendes).
     
 
Dansk Erhverv ønsker videre, at den nuværende ordning forlænges med to år, således at der kan beskattes med 25 pct. i fem år.
En sådan forlængelse ville medføre et betydeligt provenutab.
     
 
Videre ønsker Dansk Erhverv, at vederlagskravet nedsættes fra det nuværende krav på 61.700 kr. + AM-bidrag om måneden til 50.000 kr. + AM-bidrag.
Vederlagskravet har eksisteret med et uforandret grundbeløb, siden ordningen blev indført. En nedsættelse af vederlagskravet vil svække den mekanisme, der målretter den særlige skatteordning mod højt kvalificeret arbejdskraft. En nedsættelse af vederlagskravet vil endvidere forstærke den skattemæssige diskrimination af dansk baseret arbejdskraft med tilsvarende kvalifikationer. Det er ikke i sig selv en kvalifikation at være rekrutteret i udlandet.
     
 
Endelig rejser Dansk Erhverv forskellige opklarende spørgsmål angående reglerne for ansættelse af personer, der tidligere har været skattepligtige i Danmark – spørgsmålet om nyrekruttering af medarbejdere – og man opfordrer til, at reglerne genovervejes og præciseres.
Der henvises til kommentarerne til henvendelsen fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer nedenfor.
Dansk Industri
Dansk Industri ønsker vederlagskravet nedsat til 40.000 kr. om måneden.
Der henvises til kommentarerne til henvendelsen fra Dansk Erhverv ovenfor.
     
 
Dansk Industri ønsker dernæst beskatning med 25 pct. i fem år, alternativt tre år med 25 pct. skat efterfulgt af to år med 33 pct. skat.
Begge de foreslåede løsninger ville medføre et betydeligt provenutab.
     
 
Udenlandske ph.d.-studerende i Danmark skal iflg. Dansk Industri efter endt uddannelse kunne gå ind i ordningen.
At tillade herboende udenlandske ph.d.-studerende at gå ind i ordningen efter endt uddannelse ville være en alvorlig skattemæssig diskrimination mod danske nyuddannede ph.d.’ere.
Danske Universiteter
Danske Universiteter ønsker at udvide de stillingskategorier, som kan anvende ordningen, således at ikke blot adjunktstillinger og derover kan omfattes. Danske Universiteter nævner videre, at gæsteundervisere, som i øjeblikket »normalbeskattes«, også bør kunne gøre brug af ordningen og dermed ikke skal have udstedt et almindeligt skattekort, da dette ofte vil være en stor administrativ byrde for de pågældende.
Det skal præciseres, at den særlige skatteordning er åben for alle, der opfylder betingelserne. Det særlige for forskere er, at de er fritaget for vederlagskravet. Vederlagskravet eller forskerkvalifikationer på ph.d.-niveau er den egentlige »sorteringsmekanisme«, og enhver svækkelse af denne vil forstærke den skattemæssige diskrimination af dansk baseret arbejdskraft med tilsvarende kvalifikationer.
     
 
Dernæst ønsker Danske Universiteter, at den hidtil eksisterende regel om, at perioder på den særlige skatteordning skal fordeles over højst 10 år, bliver fjernet.
10-årsreglen skønnes unødvendig, og den er udgået af det endelige lovforslag.
     
 
Endelig henviser Danske Universiteter til den praksis, der eksisterer vedrørende begrænset skattepligt for udenlandske gæsteforskere. Hvis opholdet ikke overstiger tre måneder, anses der ikke at foreligge et ansættelsesforhold, hvis gæsteforskeren ikke modtager andet vederlag end et beløb, der ikke overstiger Skatterådets satser for rejsegodtgørelse + rejseudgiften til og fra Danmark, og den pågældende fortsat er i et ansættelsesforhold i hjemlandet og modtager vederlag herfor. Danske Universiteter ønsker denne praksis ændret, således at den skal omfatte hele perioden, hvor forskeren er i Danmark aflønnet af et udenlandsk universitet.
Den beskrevne praksis indebærer, at den pågældende i en periode på tre måneder ikke anses for begrænset skattepligtig til Danmark af det danske vederlag, da det ikke betragtes som vederlag for arbejde for en dansk arbejdsgiver. Imødekommelse af ønsket vil kunne medføre skattefrihed i en i princippet ubegrænset periode. Efter forslaget kan en forsker gå ind i ordningen, selvom han har været begrænset skattepligtig til Danmark i forbindelse med virksomhed som gæsteunderviser el. lign. på et universitet eller anden forskningsinstitution i op til 12 måneder inden for de seneste tre år. Dette har hidtil ikke været muligt. Ønsket synes således at være mere relevant i forhold til de gældende regler end i forhold til de regler, der her er foreslået.
DVCA
DVCA foreslår en ordning, hvorefter man først beskattes i tre år med 25 pct., derefter to år med 33 pct. og endelig måske to år med 40 pct.
Der henvises til kommentarerne til henvendelserne fra Dansk Erhverv og Dansk Industri ovenfor.
     
 
Desuden foreslår DVCA vederlagskravet nedsat til 50.000 kr.
 
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har – ud over et bidrag til lovbemærkningerne – ikke bemærkninger til lovforslaget.
 
Foreningen Danske Revisorer
Foreningen Danske Revisorer har meddelt, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.
 
Foreningen Registrerede Revisorer
Foreningen Registrerede Revisorer har meddelt, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.
 
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer (FSR) ønsker det gjort muligt at omgøre valget af 25 pct. eller 33 pct. beskatning, ligesom man ønsker det gjort muligt for personer, der på nuværende tidspunkt er under 25 pct. beskatning, at vælge 33 pct.
Der er i den endelige udgave af lovforslaget indsat en bestemmelse om, at valget kan omgøres én gang og senest ved 36 måneders ansættelse (svarende til den periode, 25 pct. ordningen kan anvendes). Der er også indsat en overgangsordning, således at personer, som allerede er på 25 pct. skat, kan vælge 33 pct. ordningen.
     
 
Videre ønsker FSR det gjort muligt i særlige tilfælde at forlænge perioden på 33 pct. skal med yderligere 3-5 år gennem en tilladelsesordning (evt. i stedet en gradvis optrapning af satserne efter det 5. år).
Den særlige skatteordning bygger alene på objektive kriterier, som enhver umiddelbart kan konstatere, om han opfylder eller ej. Dette vil blive fastholdt.
     
 
FSR kommenterer dernæst de foreslåede regler om anvendelse af ordningen for medarbejdere, der tidligere har været skattepligtige til Danmark, og der rejses i denne forbindelse spørgsmål om det grundlæggende kriterium, nemlig ophør af dansk skattepligt. FSR påpeger i denne forbindelse, at det ikke altid er muligt at flytte ud af Danmark under sådanne omstændigheder, at fuld skattepligt ophører. Praktiske forhold kan medføre, at skattepligten formelt består, uden at der faktisk sker en beskatning i Danmark. Anvendelse af skattepligtsophør som kriterium kan medføre, at to medarbejdere, hvis forhold i øvrigt er identiske, kan komme i en situation, hvor de i forhold til anvendelsen af den særlige skatteordning behandles forskelligt.
FSR’s bemærkninger har givet anledning til en genovervejelse af de foreslåede regler. Denne genovervejelse er resulteret i, at ophør af skattepligt til Danmark opretholdes som kriterium for, hvornår man har forladt Danmark. Det er et af de grundlæggende adgangskrav til den særlige skatteordning, at den pågældende ikke inden for de seneste tre år må have været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst m.v., og dette adgangskrav ønskes opretholdt. Det ønskes ikke udvandet, ved at man inddrager andre kriterier så som »forflyttelse« el. lign. Ønsker man ved flytning fra Danmark at opgive sin fulde skattepligt, kan dette lade sig gøre. Skattepligtsophør er et entydigt skattemæssigt begreb, og det vil også her blive anvendt som kriterium.
     
 
FSR stiller det helt konkrete spørgsmål, om i forslaget til § 48 E, stk. 3, nr. 3, menes hele perioden på 36 måneder før og 12 måneder efter skattepligtsophør, eller om der menes på et eller andet tidspunkt inden for den nævnte periode.
Der menes »på et eller andet tidspunkt« inden for perioden, hvilket nu er præciseret i lovteksten.
     
 
FSR finder de foreslåede regler unødigt begrænsende og mener dernæst, at de også kan være unødigt skærpende i forhold til de gældende regler. FSR mener således, at det nugældende udsendelsesforbud kun forhindrer anvendelse af ordningen, når der er tale om decideret udsendelse fra Danmark, dvs. hvor medarbejderen havde kontakt med virksomheden før ophør af skattepligt i en sådan forstand, at medarbejderen reelt blev rekrutteret i Danmark inden eller i forbindelse med udsendelsen eller lokalansættelsen i udlandet. Den foreslåede regel udelukker objektivt anvendelse af ordningen, hvis der har eksisteret et ansættelsesforhold til koncernen i indtil et år efter ophør af skattepligt, uanset at medarbejderen ikke havde forbindelse til koncernen før skattepligtsophøret.
Skatteministeriet er ikke enig med FSR i foreningens udlægning af de gældende regler, og Skatteministeriet er derfor heller ikke enig i, at de her foreslåede regler skulle være udtryk for en unødvendig skærpelse. Tværtimod foreslås den nuværende treårige »karensperiode« efter ophør af skattepligt reduceret til kun ét år, ligesom den nuværende administrativt fastsatte periode på fem år ved arbejde i anden koncern nu foreslås lovfæstet til tre år.
Som anført andetsteds i FSR’s henvendelse – jf. også henvendelsen fra Advokatrådet – verserer der i øjeblikket to sager om forståelsen af de gældende regler. Dette nævnes i lovbemærkningerne.
     
 
FSR henviser til, at gæsteundervisning ved universiteter o. lign. efter forslaget ikke skal afskære en forsker fra at kunne gå ind i den særlige ordning. FSR mener, at noget tilsvarende bør være muligt for tidligere eksterne konsulenter og tidligere bestyrelsesmedlemmer. FSR mener videre, at ordningen skal kunne anvendes af personer, som i en kortere periode før rekrutteringen i udlandet har studeret i Danmark, og at mindre jobs i Danmark ikke bør diskvalificere fra anvendelse af ordningen i tre år.
For at imødegå problemerne med skattemæssig diskrimination af dansk baseret arbejdskraft med tilsvarende kvalifikationer er man nødt til at have relativt skrappe adgangskrav til den særlige skatteordning, og man er nødt til at være konsekvent. Der har siden ordningens start eksisteret lempeligere regler for forskerne end for de såkaldte nøglemedarbejdere, og denne linie foreslås her videreført. Med universiteternes gæsteundervisere m.v. som undtagelsen foreslås det ikke at svække adgangskravene til den særlige ordning.
     
 
»Rekrutterede udenlandske medarbejdere er ofte modne medarbejdere med en god økonomi«, anfører FSR videre, og erfaringen er, at disse har omfattende investeringer af forskellig karakter i deres hjemlande. Dansk beskatning af løbende afkast, værditilvækst, udnyttelsesfordele etc. er kompleks og høj. Konkret nævnes, at ABL § 19 fører til lagerbeskatning i Danmark af udenlandske investeringsbeviser. Ved senere afståelse i hjemlandet realisationsbeskattes hele avancen ofte, hvorved der opstår dobbeltbeskatning. Denne dobbeltbeskatning kan afhjælpes ved, at Danmark giver credit-lempelse for den forventede udenlandske skat på det fremtidige realisationstidspunkt. Alternativt kunne man lade den udenlandske investeringsindkomst være omfattet af 25 pct. eller 33 pct. beskatningen, men med credit for betalte udenlandske skatter.
Den særlige skatteordning retter sig imod beskatning af lønindkomst i forbindelse med et bestemt ansættelsesforhold. Den retter sig ikke mod beskatningen af de involverede personers udenlandske investeringer. Der er søgt holdt vandtætte skotter mellem den bruttobeskattede arbejdsindkomst og beskatningen af andre indkomster. Regeringen har ikke planer om at indføre regler om en særligt lempelig beskatning af udenlandske investeringer fortaget af den her omhandlede personkreds.
     
 
Ikke-erhvervsmæssige underskud som f. eks. renteudgifter af prioritetsgæld kan efter reglerne ikke fremføres eller overføres, hvilket FSR opfatter som en særlig ulige behandling af personer under ordningen. Urimeligheden er iflg. FSR et resultat af, at den tidligere lejeværdi er blevet afløst af ejendomsværdiskatten. Renteudgiften kunne i sin tid mere eller mindre neutralisere lejeværdien (begge var kapitalindkomst). Denne sammenhæng forsvandt, da ejendomsværdiskatten blev indført. Da reglerne om begrænsning i adgangen til at fremføre/overføre sådanne underskud blev indført var resultatet, at den samlede beskatning af en 25 pct. beskattet husejer reelt blev forhøjet.
Det er korrekt, at den samlede beskatning af en 25 pct. beskattet person i mange tilfælde blev forøget, da den her nævnte begrænsning blev indført, hvilket den gjorde i forbindelse med de bestræbelser for at lukke skattehuller, der udfoldede sig i foråret 2004. Som bekendt kan der ikke foretages fradrag i det vederlag, der bruttobeskattes – heller ikke fradrag for renteudgifter. Alligevel var det muligt at fremføre renteudgifter, således at en person i årene 1-3 kunne beskattes med 25 pct. og i år 4 med mere eller mindre ingenting. Dette var ikke meningen. Der er i øvrigt i forslaget til § 48 F, stk. 11, en periodiseringsregel, som sikrer, at bl.a. renteudgifter fordeles over den periode, de vedrører, selvom det måtte være aftalt, at renterne først forfalder på et senere tidspunkt.
     
 
FSR rejser dernæst spørgsmål om aktieoptioner. Ved gennemskrivningen af kildeskattelovens § 2 i 2005 og deraf følgende konsekvensændringer andre steder i lovgivningen blev vederlag i form af aktieoptioner omfattet af den generelle bestemmelse om vederlag for personligt arbejde, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1. Tidligere havde aktieoptioner deres egen bestemmelse, jf. den dagældende bestemmelse i kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra k, og erhvervelse af vederlag i form af aktieoptioner afskar dengang ikke den pågældende fra at kunne anvende den særlige skatteordning i de næste tre år. Dette er tilfældet under de nugældende regler, og FSR mener, at det bør overvejes, om det fortsat skal være tilfældet.
Det afgørende er, om den pågældende har erhvervet vederlag ved personligt arbejde for en dansk arbejdsgiver i Danmark eller ej. Det afgørende er ikke, om vederlaget har form af optioner, eller om det er udbetalt kontant.
     
 
FSR stiller i samme forbindelse spørgsmål om forståelsen af de overgangsregler, som lovændringen i 2005 indeholdt. Spørgsmålet går på, om det kun er optioner erhvervet fra og med indkomståret 2006, der er relevante for bedømmelsen af, om betingelserne for anvendelse af den særlige skatteordning er opfyldt, eller om det er optioner erhvervet inden for tre år forud for ansættelsestidspunktet.
Samtlige adgangskrav skal være opfyldt på det tidspunkt, man går ind i den særlige skatteordning. Dette gælder også kravet om, at man ikke inden for de seneste tre år må have været begrænset skattepligtig til Danmark af vederlag som omhandlet i kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1.
     
 
Endelig nævner FSR spørgsmål vedrørende vederlagskravet, tredjedelsreglen og kravet om, at de pågældende personer skal blive fuldt skattepligtige til Danmark.
Der henvises til kommentarerne til henvendelserne fra Advokatrådet og Danmarks Rederiforening ovenfor.
IT-Branchen
IT-Branchen ønsker tre år på 25 pct. skat efterfulgt af to år på 33 pct. skat. Desuden ønsker men vederlagskravet nedsat til 50.000 kr.
Der henvises til kommentarerne til henvendelserne fra Dansk Erhverv og Dansk Industri.
Kommunernes Landsforening
Kommunernes Landsforening har meddelt, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.
 
Landbrugsrådet
Landbrugsrådet ønsker 25 pct. beskatning i fem år og ønsker vederlagskravet reduceret.
Der henvises til kommentarerne til henvendelsen fra Dansk Erhverv ovenfor.
LO
LO mener, at ordningen skal målrettes bedre. Danske statsborgere bør ikke have adgang.
LO mener videre, at den foreslåede grænse på 12 måneders forudgående ophold for gæsteunderviser m.v. bør reduceres til 6 måneder.
Der henvises til kommentarerne til henvendelsen fra AE Rådet ovenfor.
Lundbeck A/S
Lundbeck A/S foreslår, at kravet om fuld skattepligt bortfalder.
Lundbeck A/S ønsker derudover de sidste elementer af det gamle efterbeskatningskrav afskaffet.
Der henvises til kommentarerne til henvendelsen fra Advokatrådet ovenfor.
Noget sådant ville medføre et provenutab.
Novo Nordisk A/S
Novo Nordisk A/S ønsker fem år på 25 pct. skat, både for fremtidige brugere af ordningen og for dem, der allerede er omfattet af den.
En sådan forlængelse ville medføre et betydeligt provenutab.
Novozymes A/S
Novozymes A/S ønsker fem år på 25 pct. skat.
En sådan forlængelse ville medføre et betydeligt provenutab.
Sektorforskningens Direktørkollegium
Sektorforskningens Direktørkollegium er ikke i sin henvendelse fremkommet med specifikke bemærkninger om lovforslaget.
 
SKAT
SKAT har meddelt, at man ikke har faglige bemærkninger til lovforslaget.
 
Skatterevisorforeningen
Skatterevisorforeningen har meddelt, at man ikke har bemærkninger til lovforslaget.
 
Spillerforeningen
Spillerforeningen nævner bl.a., at man støtter, at det ikke fortsat skal være en skattemæssig ulempe for personer bosat uden for Danmark, at de har haft kortvarige ophold i landet på op til et år inde for tre år, før en længerevarende ansættelse i Danmark opnås. Herved vil klubberne få mulighed for at vurdere nogle af spillernes arbejdsmæssige kvalitet nøjere ved et kortere ophold i klubben, før spilleren indgår i en længere ansættelseskontrakt omfattet af ordningen.
Spillerforeningens opfattelse beror på en misforståelse. En fodboldspiller kan ikke efter den foreslåede lovændring opholde sig i Danmark eller være skattepligtig til Danmark i videre omfang end tilfældet er nu, hvis den pågældende vil ansættes under den særlige skatteordning. Den mulighed, Spillerforeningen henviser til, gælder kun for personer, som i en periode har arbejdet som gæsteunderviser el. lign. på et universitet eller anden forskningsinstitution, og som senere skal tiltræde en egentlig forskerstilling. Denne regel gælder kun for forskere.
Det Strategiske Forskningsråd
Det Strategiske Forskningsråd ønsker 25 pct. beskatning i fem år.
En sådan forlængelse ville medføre et betydeligt provenutab.
Vestas
Vestas ønsker 25 pct. beskatning i fem år.
En sådan forlængelse ville medføre et betydeligt provenutab.


Bilag 3

Lovforslaget sammenholdt med gældende ret

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
   
I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 5 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændringer:
     
Stk. 2.
   
   
Ved indeholdelsen af skat i henhold til § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk, er indkomstskattepligten i medfør af dette stykke endeligt opfyldt.
 
1.§ 2, stk. 2, 5. pkt., affattes således: »Indkomstskattepligten i medfør af dette stykke anses for endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat i henhold til § 9, stk. 1, i lov om beskatning af søfolk og erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.«
     
Stk. 4. Skattepligten i medfør af stk. 1, nr. 3, er endeligt opfyldt ved indeholdelse af skat efter § 48 B. …….
 
2. I § 2, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »§ 48 B«: »og erlæggelse af skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag«.
     
   
3.§ 48 E ophæves, og i stedet indsættes:
48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, eller som erhverver bopæl her i landet i forbindelse med ansættelsesforholdets påbegyndelse, kan vælge at blive beskattet efter bestemmelserne i stk. 4 og 5 af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, når de pågældende personer skal udføre arbejde her i landet.
 
»§ 48 E. Personer, som bliver skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1 i forbindelse med påbegyndelse af ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver, som er omfattet af § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 4, selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller § 3, fondsbeskatningslovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, kan vælge at blive beskattet af vederlag i penge, jf. § 43, stk. 1, efter § 48 F.
Stk. 2. Personer, som i forbindelse med påbegyndelse af et ansættelsesforhold som omhandlet i stk. 1, bliver skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, kan beskattes efter bestemmelserne i stk. 4 og 5, når de pågældende skal udføre forsknings- og udviklingsarbejde her i landet. Det er en betingelse, at den skattepligtiges kvalifikationer som forsker er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., eller at et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde.
 
Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for personer, som er skattepligtige efter § 1, og som anses for hjemmehørende i Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, når der udføres arbejde uden for Danmark under sådanne omstændigheder, at beskatningsretten til indkomsten efter dobbeltbeskatningsoverenskomst overgår til udlandet, Færøerne eller Grønland.
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1 og 2, at
 
Stk. 3. Det er en betingelse for anvendelsen af stk. 1, at
1) en skattepligtige ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29,
 
1) en skattepligtige ikke inden for de seneste 3 år forud for ansættelsen har været skattepligtig efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, jf. dog stk. 4 og stk. 6,
2) en skattepligtige ikke har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,
 
2) en skattepligtige ikke har eller inden for de seneste 5 år forud for ansættelsen har haft direkte eller indirekte del i ledelsen af, kontrollen med eller væsentlig indflydelse på den virksomhed, med hvilken ansættelsesforholdet er indgået, jf. § 43, stk. 2, litra i, 3.-6. pkt.,
3) en skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt fra Danmark til tjeneste i udlandet af den forskningsinstitution eller af den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller af en dermed koncernforbundet virksomhed, herunder at den skattepligtige efter ophør af skattepligt efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, heller ikke har været ansat i en udenlandsk koncernforbundet virksomhed inden for en periode på tre år efter ophør af skattepligt,
 
3) en skattepligtige ikke på noget tidspunkt inden for en periode på 3 år før og 1 år efter ophør af skattepligt som nævnt i nr. 1 har været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed, jf. dog stk. 4,
4) en skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af det offentlige midler fra Danmark og
 
4) en skattepligtige ikke forud for ansættelsen har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark, og
5) ederlaget i penge udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. hver måned, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsfonde og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag. Denne betingelse gælder ikke for personer, hvis kvalifikationer som forskere er godkendt ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., når de pågældende skal udføre forskningsarbejde.
 
5) ederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten som et gennemsnit inden for samme kalenderår udgør et grundbeløb på mindst 34.900 kr. om måneden, hvilket reguleres efter personskattelovens § 20, hvortil kommer bidrag efter lov om arbejdsmarkedsbidrag og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension eller obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. dog stk. 5.
Stk. 4. For personer, som vælger beskatning efter bestemmelserne i stk. 1-3, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 5. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge, i det omfang beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat.
 
Stk. 4. Betingelserne i stk. 3, nr. 3 og 4, anses for opfyldt, hvis den skattepligtige ikke inden for 3 år forud for ansættelse med beskatning efter § 48 F har været ansat i den forskningsinstitution eller den virksomhed, hvormed ansættelsesforholdet indgås, eller i en dermed koncernforbundet dansk eller udenlandsk virksomhed, henholdsvis har været udsendt til udlandet som ph.d.-studerende lønnet af offentlige midler fra Danmark.
Stk. 5. Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 4. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten såvel vederlag i penge som andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.
 
Stk. 5. Personer, hvis kvalifikationer som forskere ved påbegyndelsen af ansættelsesforholdet er godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller et forskningsråd, jf. lov om forskningsrådgivning m.v., og som skal udføre forskningsarbejde, er ikke omfattet af vederlagskravet i stk. 3, nr. 5.
Stk. 6. Beskatning efter stk. 4 og 5 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed inden for 10 år regnet fra det tidspunkt, hvor første ansættelsesforhold påbegyndes. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ingen betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter stk. 3, nr. 1.
 
Stk. 6. Personer som nævnt i stk. 5 anses for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selvom de pågældende inden for de seneste 3 år har været skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 1, af indkomst ved virksomhed af en samlet varighed på højst 12 måneder som gæsteundervisere og lignende på universiteter eller andre forskningsinstitutioner. Sådanne personer anses endvidere for at opfylde betingelserne i stk. 3, nr. 1, selvom der i den i 1. pkt. nævnte periode er indtrådt skattepligt efter § 1, når den pågældendes ophold ved dansk universitet eller forskningsinstitution udelukkende er finansieret af midler hidrørende fra kilder uden for Danmark.
Stk. 7. Når beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt for et indkomstår, kan den skattepligtige ikke efterfølgende vælge, at vederlaget i stedet skal beskattes efter de almindelige regler.
 
Stk. 7. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., og stk. 5.
Stk. 8. Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 4 og 5, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den i stk. 6 nævnte 36-måneders-periode bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 9. Beskatning efter stk. 4 og 5 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte 3-års-periode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 4 og 5 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-7, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.
   
Stk. 9. Beskatning efter stk. 8 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af stk. 3, nr. 5, 2. pkt. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, af den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt.
   
Stk. 10. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 3, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 4 og 5.
   
Stk. 11. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 2, 2. pkt., stk. 3, nr. 5, og stk. 9.
   
Stk. 12. I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 4 og 5 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 4 og 5, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.
   
     
   
§ 48 F. For personer, som vælger beskatning efter §§ 48 E og 48 F, beregnes A-skatten som 25 pct. af vederlaget i penge i henhold til ansættelseskontrakten, jf. dog stk. 3 og 4. Vederlaget medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb og vederlag omfattet af ligningslovens § 16, stk. 1, behandles som vederlag i penge i det omfang, beløbene og vederlagene i henhold til § 43, stk. 2, er gjort til A-indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i vederlaget, jf. dog stk. 8. Udgifter til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af vederlaget kan heller ikke fradrages i anden indkomst hos den skattepligtige. Indkomstskattepligten af vederlaget er endeligt opfyldt ved den erlagte A-skat og skat efter lov om arbejdsmarkedsbidrag.
   
Stk. 2. Beskatning efter stk. 1 kan finde sted i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed. Hvis nyt ansættelsesforhold, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1, tiltrædes senest 1 måned efter ophør af tidligere tilsvarende ansættelsesforhold, er det ikke en betingelse, at skattepligt indtræder i forbindelse med det nye ansættelsesforholds påbegyndelse. Tidligere perioder, hvor beskatning efter stk. 1 har fundet sted, indgår ikke ved bedømmelsen efter § 48 E, stk. 3, nr. 1.
   
Stk. 3. I stedet for beskatning med 25 pct. i en eller flere perioder af højst 36 måneders samlet varighed som nævnt i stk. 1 og stk. 2 kan den skattepligtige vælge beskatning med 33 pct. i en eller flere perioder af højst 60 måneders samlet varighed. Stk. 1, 2.-6. pkt., og stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
   
Stk. 4. Valg efter stk. 3 skal foretages senest på tidspunktet for sidste rettidige indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1-3 første gang vælges. Er der i perioden forud for valg efter 1. pkt. foretaget indeholdelse med en anden sats end den valgte, foretages der regulering for den pågældende periode. Den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.
   
Stk. 5. Valg efter stk. 1-3 kan omgøres én gang inden for den samlede periode, hvor beskatning efter stk. 1-3 finder sted, dog senest ved udløbet af den 36-månedersperiode, der er nævnt i stk. 2, 1. pkt. Stk. 4, 2. og 3. pkt., finder i sådanne tilfælde tilsvarende anvendelse. Når beskatning efter stk. 1-3 er valgt for et indkomstår, kan den skattepligtige ikke senere vælge, at vederlaget i stedet beskattes efter de almindelige regler.
   
Stk. 6. Beskatning efter stk. 1-3 bortfalder for personer, som inden for de seneste 5 år forud for påbegyndelsen af den første ansættelse, hvor vederlaget beskattes efter stk. 1 og 3, har været skattepligtige efter § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2, hvis den skattepligtige ikke senest 48 måneder efter udløbet af den 36-månedersperiode, der er nævnt i stk. 2, eller den 60-månedersperiode, der er nævnt i stk. 3, bringer sin fulde skattepligt til ophør i en samlet periode på mindst 3 år, jf. dog stk. 7. Beskatning efter stk. 1-3 bortfalder endvidere, hvis en skattepligtig som omhandlet i 1. pkt. i den nævnte 3-årsperiode er eller bliver skattepligtig efter § 2 i forbindelse med ansættelse hos en arbejdsgiver, når den skattepligtige tidligere har været beskattet efter stk. 1-3 i forbindelse med ansættelse hos den pågældende arbejdsgiver eller en dermed koncernforbundet virksomhed. De vederlag, som er beskattet efter bestemmelserne i stk. 1-3, medregnes i så fald til den skattepligtige indkomst for de indkomstår, de vedrører, og den erlagte skat behandles som indeholdt foreløbig skat.
   
Stk. 7. Beskatning efter stk. 6 finder ikke sted, når den skattepligtige er omfattet af § 48 E, stk. 5. Tilsvarende gælder, når et forskningsråd attesterer, at den skattepligtige udfører forsknings- og udviklingsarbejde. I tilfælde af flere ansættelsesforhold i umiddelbar forlængelse af hinanden er det en betingelse, at samtlige ansættelsesforhold opfylder betingelserne i 1. eller 2. pkt.
   
Stk. 8. Dokumenterede udgifter til obligatoriske udenlandske sociale bidrag, jf. ligningslovens § 8 M, stk. 2, medregnes ikke i grundlaget for indeholdelse af skat efter stk. 1-3. Omfatter vederlag i henhold til ansættelseskontrakten vederlag i penge og andet vederlag, finder 1. pkt. kun anvendelse på den del af de obligatoriske udenlandske sociale bidrag, som forholdsmæssigt svarer til vederlaget i penge.
   
Stk. 9. Hvis den skattepligtige er gift, finder reglen i personskattelovens § 6 a, stk. 3, om forhøjelse af den anden ægtefælles bundfradrag ikke anvendelse for bundfradrag, der tilkommer den skattepligtige i indkomstår, hvor der er valgt beskatning efter stk. 1-3.
   
Stk. 10. I indkomstår, hvor beskatning efter stk. 1-3 er valgt, kan den skattepligtige ikke fremføre underskud til fradrag i den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for de følgende indkomstår efter personskattelovens § 13, stk. 1 og 3, medmindre underskuddet hidrører fra erhvervsmæssig virksomhed. Hvis den skattepligtige har såvel underskud fra erhvervsmæssig virksomhed som andet underskud og samtidig har indkomst, som ikke beskattes efter stk. 1-3, fordeles denne indkomst forholdsmæssigt ved beregningen af det underskud, der kan fremføres. Er den skattepligtige gift, finder personskattelovens § 13, stk. 2 og 4, kun anvendelse på den skattepligtiges underskud ved erhvervsmæssig virksomhed i det pågældende indkomstår. Den skattepligtiges ægtefælle kan ikke fremføre underskud i videre omfang end den skattepligtige.
   
Stk. 11. Nettorenteudgifter m.v. omfattet af stk. 10 vedrørende gældsforpligtelser, som eksisterer i det tidsrum, hvor beskatning efter stk. 1-3 er valgt, fordeles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst over den periode, renteudgiften m.v. vedrører. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tab på gæld omfattet af kursgevinstloven.
   
Stk. 12. Ligningslovens § 33 A finder ikke anvendelse for indkomst, som beskattes efter §§ 48 E og 48 F.«
     
§ 73. Har en skatteyder ikke inden det tidspunkt, da udlæg kan begæres, betalt den indkomstskat til staten, amtskommunal indkomstskat, kommunal indkomstskat, kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat eller kirkelige afgifter, der påhviler den pågældende, kan restanceinddrivelsesmyndigheden træffe afgørelse om, at der skal ske indeholdelse i skatteyderens beregnede eller godskrevne A-indkomst af, hvad der er fornødent til betaling af ydelserne med påløbne renter, tillæg og gebyrer (lønindeholdelse). Der kan dog ikke ske indeholdelse i indkomst, som er valgt beskattet efter § 48 E.
 
4. I § 73, stk. 1, 2. pkt., ændres »kildeskattelovens § 48 E« til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.
     
   
§ 2
   
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, lov nr. 348 af 18. april 2007, § 7 i lov nr. 516 af 6. juni 2007 og § 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:
     
§ 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gælder følgende:
 
1. Overalt i loven ændres »kildeskattelovens § 48 E« til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.
   
Stk. 3. Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, er skattepligtig, men medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for mellemperioden efter stk. 1.
   
     
§ 22. Ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten gælder følgende:
   
   
Stk. 5. Indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, er skattepligtig, men medregnes ikke ved opgørelsen af bobeskatningsindkomsten.
   
     
§ 30. …
   
Stk. 8. Foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende indtjeningen i dødsåret, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 32, stk. 2 og 3, godskrives dødsboet. Skat vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved dødsfaldet.
   
     
§ 31. …
   
Skat af indkomst, som er valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, indgår ikke ved opgørelsen af betalte skatter efter 2. pkt. 1.‑3. pkt. finder ikke anvendelse, hvis dødsboets skattefritagelse er bortfaldet i medfør af § 6, stk. 2.
   
     
§ 62. Afdødes indkomst i mellemperioden beskattes hos den efterlevende ægtefælle. Den efterlevende ægtefælle beskattes dog ikke af indkomst, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E.
   
     
§ 64. …
   
Stk. 3. Foreløbige indkomstskattebeløb, der er betalt af en af ægtefællerne inden dødsfaldet, godskrives den efterlevende ægtefælle. Skat vedrørende indkomst i dødsåret, som afdøde har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved dødsfaldet.
   
     
   
§ 3
   
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring:
     
§ 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 E, stk. 4 og 5, medregnes ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1.
 
1. I § 7 L, stk. 1, ændres »kildeskattelovens § 48 E, stk. 4 og 5,« til: »§ 48 F, stk. 1-3,«.
     
   
§ 4
   
I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som senest ændret ved § 11 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007, foretages følgende ændring:
     
§ 10. …
   
Stk. 4. For personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens § 48 E, finder reglerne i stk. 1 og 2 ikke anvendelse ved beregningen af skatten af den indkomst, der omfattes af kildeskattelovens § 48 E. For disse personer finder heller ikke reglen i stk. 3 anvendelse for personfradrag, der tilkommer de pågældende.
 
1. I § 10, stk. 4, 1. pkt., ændres »kildeskattelovens § 48 E« to steder til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.
     
   
§ 5
   
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 1534 af 19. december 2007, foretages følgende ændring:
     
§ 2. Selvangivelsespligten omfatter ikke:
   
   
7) Indkomst, der beskattes efter kildeskattelovens § 48 E.
 
1. I § 2, stk. 1, nr. 7, ændres »kildeskattelovens § 48 E« til: »kildeskattelovens §§ 48 E og 48 F«.