Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Den fulde tekst

Fremsat den 27. marts 2008 af miljøministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om naturbeskyttelse, lov om jagt og vildtforvaltning og forskellige andre love 1)

(Gennemførelse af direktiver om naturbeskyttelse)

§ 1

I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).«

2. I § 30, stk. 1, ændres »kan fastsætte« til: »fastsætter«.

3. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de arter, som er nævnt i bilag 3 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser.

Stk. 3. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de vilde dyre- og plantearter, som er nævnt i bilag 4 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 2 og 3.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.

4. § 31, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. Miljøministeren undersøger hensigtsmæssigheden af at genindføre de dyre- og plantearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, og som er naturligt hjemmehørende, når dette vil kunne bidrage til deres bevaring.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig tilladelse.«

5. § 50, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

6. I § 50 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Fredningsnævnet kan kun meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte ikke kan

1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, som er nævnt i bilag 3 til loven, eller

2) ødelægge de plantearter, som er nævnt i bilag 5 til loven, i alle livsstadier.

Stk. 4. Selvom betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt, kan fredningsnævnet, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, meddele dispensation. Dispensationen må ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde og skal have til formål at

1) beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne,

2) forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom,

3) sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,

4) fremme forskning og undervisning,

5) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter, herunder kunstigt at opformere planter, eller

6) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser.

Stk. 5. Det skal fremgå af afgørelser efter stk. 1, at betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 6.

7. § 55 a ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 55 a. Regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formål.«

8. Efter § 56 indsættes før overskriften » Forkøbsret «:

»§ 56 a. Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.«

9. I § 71 indsættes som stk. 4-6:

»Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om meddelelse af påbud og forbud efter § 11, stk. 1.

Stk. 5. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) godkendelser kan gives efter § 8, stk. 5, nr. 7, § 15, stk. 4, nr. 7, og § 20,

2) klitfredning kan ophæves efter § 9, stk. 3,

3) tilladelser kan gives efter § 29, § 31, stk. 1, og § 32,

4) dispensationer kan gives efter § 3, stk. 1-3, og § 8, stk. 1, jf. § 65,

5) dispensationer kan gives fra regler udstedt efter § 51, stk. 1, eller fra regler som fortsat er i kraft i medfør af § 101, stk. 1,

6) bygge- eller beskyttelseslinjer kan ophæves helt eller delvist efter §§ 15-19, jf. § 69, stk. 1, og

7) afgørelser kan træffes efter regler udstedt efter § 8, stk. 6 og 7, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, jf. § 65.

Stk. 6. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter.«

10. I § 73, stk. 2, ændres »og § 15 om strandbeskyttelseslinjen« til: », § 15 om strandbeskyttelseslinjen og reglerne i kap. 5 om beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.«

11. Som bilag til loven indsættes bilag 3 - 5 , der affattes som bilag 1 - 3 til denne lov.

§ 2

I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).«

2. I § 3, stk. 2, indsættes som nye numre:

»1) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder.

2) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.

3) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.«

Nr. 1 - 3 bliver herefter nr. 4 – 6.

3. Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a. Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de pattedyr, som er nævnt i bilag 1 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser.

Stk. 2. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de pattedyr, som er nævnt i bilag 2 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter.

Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 1 og 2.«

4. § 33, stk. 1, affattes således:

»Miljøministeren opretter vildtreservater på landjorden, i ferske vande og på fiskeriterritoriet for at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle.«

5. § 37 affattes således:

»§ 37. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt. Hvis der ikke findes tilfredsstillende alternativer til reguleringen, kan regulering foretages for at

1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4) beskytte flora og fauna, og

5) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder.

Stk. 2. For de arter, der er nævnt i bilag 1, må regler efter stk. 1 ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.

Stk. 3. Miljøministeren kan ved fastsættelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.«

6. § 46 affattes således:

»§ 46. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 26, § 28 og § 30, stk. 1.

Stk. 2. Miljøministeren kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8 og § 25 for at

1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4) beskytte flora og fauna,

5) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder,

6) tillade, på strengt kontrollerede betingelser, at indfange, besidde eller anvende bestemte arter af fugle i mindre mængder,

7) fremme forskning og undervisning,

8) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter af fugle og de i bilag 1 til loven nævnte arter, eller

9) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag 1 til loven, i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser.

Stk. 3. For de arter, der er nævnt i bilag 1, må fravigelse efter stk. 2 ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.

Stk. 4. Miljøministeren kan, af andre årsager end nævnt i stk. 2, i ganske særlige tilfælde gøre undtagelse fra § 25.«

7. I § 52 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) dispensationer kan meddeles efter § 4, stk. 1, § 8, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, §§ 24-26, § 28 og § 30, stk. 1, jf. § 46,

2) oprettelse og nedlæggelse af vildtreservater kan finde sted efter § 33 og § 36, og

3) påbud efter § 38 kan meddeles.

Stk. 5. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter.«

8. I § 54, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt ., udgår »hæfte eller«.

9. Som bilag til loven indsættes bilag 1 og 2 , der affattes som bilag 4 og 5 til denne lov.

§ 3

I lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006, foretages følgende ændring:

1. § 36, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Miljøministeren udpeger internationale naturbeskyttelsesområder på land og på havet.

Stk. 2. Miljøministeren kan foretage ændringer i allerede udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.

Stk. 3. Under en bilateral samrådsprocedure mellem Danmark og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med henblik på overvejelser om et områdes udpegning som internationalt naturbeskyttelsesområde, træffer miljøministeren passende foranstaltninger for at undgå forringelse af den prioriterede naturtype eller levestedet for den prioriterede art samt forstyrrelser af den prioriterede art, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for den prioriterede naturtype eller art. Ministeren kan herunder bestemme, at regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder ved deres administration af lovgivningen er forpligtet til at beskytte området. Foranstaltningerne gælder, indtil der er truffet beslutning om og eventuelt foretaget en udpegning af området.

Stk. 4. Miljøministeren træffer beslutning om foranstaltninger, der kan beskytte et område, som ikke er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, men hvor nye oplysninger om forekomsten af fugle indebærer, at området skal udpeges.

Stk. 5. Ministeren fastsætter regler om beskyttelsen af de i stk. 4 nævnte områder.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 4

I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar 2008, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemslandenes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol), (EF-Tidende 1995 nr. L 157, side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF, (EF-Tidende 2002 nr. L 208, side 10-27), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser, (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 11).«

2. § 26, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

3. I § 26, stk. 4, udgår », jf. stk. 3, 2. pkt.«

4. Efter § 45 a indsættes:

»§ 46. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Ministeren kan herunder meddele påbud eller forbud, fastsætte nye vilkår og ændre eller tilbagekalde tilladelser og godkendelser.«

5. Efter § 57 indsættes:

»§ 57 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser kan meddeles efter § 26, stk. 1, og § 54, stk. 1, og efter regler udstedt i medfør af § 30, stk. 1-3,

2) godkendelser kan meddeles efter regler udstedt i medfør af § 33, stk. 2-3, og

3) udarbejdelse af beredskabsplaner kan ske efter § 35.«

§ 5

I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 20, stk. 4, udgår »EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder, Ramsarområder og«.

2. § 20, stk. 5 , ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

3. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Miljøministeren træffer foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Ministeren kan herunder meddele påbud eller forbud, fastsætte nye vilkår og ændre eller tilbagekalde tilladelser og godkendelser.«

Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 4 - 6.

4. I § 41 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 7, stk. 1 og 2, og § 20, stk. 1, kan meddeles samt regler om indholdet af planlægning efter § 5 a, jf. § 6.«

§ 6

I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 11 g, stk. 4, og § 35 og dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan, jf. § 19, kan meddeles samt regler om indholdet af planlægning efter loven.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

§ 7

I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 62 indsættes:

»§ 62 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 8, stk. 1 og 2, og dispensationer efter § 52, stk. 2, meddeles.«

§ 8

I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 46 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser kan meddeles efter § 6,

2) dispensationer kan meddeles efter lovens § 8, § 9, nr. 1 og 2, § 10, nr. 4, § 11, stk. 1, og §§ 26-28, og

3) godkendelser kan meddeles efter § 11, stk. 3 og 4.«

§ 9

I lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, foretages følgende ændringer:

1. I § 73, stk. 1, ændres »§ 75, stk. 2,« til: »§ 75, stk. 3,«.

2. I § 75 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser kan meddeles efter § 10,

2) godkendelser kan meddeles efter § 11, § 12 og § 16, og

3) dispensationer kan meddeles efter § 9, stk. 3, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

§ 10

I lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, foretages følgende ændring:

1. Efter § 13 indsættes:

»§ 13 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser kan meddeles efter § 19, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1, og § 28,

2) godkendelser kan meddeles efter § 33, stk. 1, §§ 38 og 39,

3) tilladelser, dispensationer, anmeldelser m.v. efter regler udstedt i medfør af § 7, stk. 1, § 19, stk. 5, og § 27, stk. 3, kan meddeles eller behandles,

4) etablering eller udvidelse af en miljøzone kan finde sted i medfør af § 14 a, og

5) planlægning af bortskaffelsen af affaldet i kommunen kan ske i medfør af § 47, stk. 2.«

§ 11

I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 70 indsættes i kapitel 12:

»§ 70 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår

1) tilladelser eller godkendelser kan meddeles efter §§ 17, 18, 21, 38, 47 og 48,

2) vandløbsregulativer kan udarbejdes efter §§ 12 og 14,

3) bestemmelser om vandløb kan fastsættes efter §§ 15 og 36,

4) vandløbsrestaurering kan vedtages efter §§ 37 og 37 a,

5) offentlige pumpeanlæg kan oprettes efter § 39, og

6) flodemål for opstemningsanlæg kan fastsættes efter § 49.«

§ 12

I lov om okker (okkerloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 14 a indsættes før overskriften »Straf«:

»§ 14 b. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelse efter §§ 2 og 3 kan meddeles.«

§ 13

I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår,

1) tilladelser eller dispensationer kan meddeles efter §§ 18, 20, 21, 25-27 og 69, stk. 2,

2) påbud kan meddeles efter § 36,

3) indsatsplaner administreres efter § 13, og

4) regler om indretningen, placeringen og vedligeholdelsen af vandindvindingsanlæg, om forsyningsanlæg og om vandanlæg udarbejdes efter § 56.«

§ 14

I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 49 a indsættes i kapitel 10:

»§ 49 b. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår der kan meddeles dispensationer efter § 38, stk. 1 og 2.«

§ 15

I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:

1. Efter § 27 indsættes:

»§ 28. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår der kan meddeles godkendelser efter § 9.«

§ 16

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

§ 17

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. § 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 7 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.


Bilag 1

»Bilag 3

Liste over danske dyrearter (bortset fra pattedyr), der kan blive omfattet af bevaringsforanstaltninger efter § 30, stk. 2.
 
Dansk navn
Latinsk navn
   
KRYBDYR
 
Sumpskildpadder
Europæisk sumpskildpadde
Emys orbicularis
   
Firben
Markfirben
Lacerta agilis
   
Snoge
Glatsnog
Æskulapsnog
Coronella austriaca
Elaphe longissima
   
PADDER
 
Salamandre
 
Stor vandsalamander
Triturus cristatus
   
Skivetungede frøer
 
Klokkefrø
Bombina bombina
   
Løgfrøer
 
Løgfrø
Pelobates fuscus
   
Løvfrøer
 
Løvfrø
Hyla arborea
   
Ægte frøer
 
Spidssnudet frø
Springfrø
Rana arvalis
Rana dalmatina
   
Tudser
Strandtudse
Grønbroget tudse
Bufo calamita
Bufo viridis
   
FISK
 
Laksefisk
Snæbel
Coregonus oxyrhynchus
   
INSEKTER
 
Biller
Bred vandkalv
Lys skivevandkalv
Dytiscus latissimus
Graphoderus bilineatus
   
Torbister
Eremit
Osmoderma eremita
   
Sommerfugle
Sortplettet blåfugl
Maculinea arion
   
Guldsmede
Grøn mosaikguldsmed
Stor kærguldsmed
Grøn kølleguldsmed
Aeshna viridis
Leucorrhinia pectoralis
Ophiogomphus cecilia
   
BLØDDYR
 
Muslinger
Tykskallet malermusling
Unio crassus
«


Bilag 2

»Bilag 4

Liste over danske dyre- og plantearter (bortset fra fisk, krebs og pattedyr), hvor der er behov for at sikre, at indsamling og udnyttelse er forenelig med hensynet til bevaringen af disse arter
 
Dansk navn
Latinsk navn
   
PADDER
 
Butsnudet frø
Rana temporaria
Grøn frø
Rana esculenta
Latterfrø
Rana ridibunda
   
IGLER, SNEGLE OG MUSLINGER
 
Lægeigle
Hirudo medicinalis
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Flodperlemusling
Margaritifera margaritifera
   
MOSSER OG LAVER
 
Rensdyrlav
Cladonia L. spp.
Hvidmos
Leucobryum glaucum
Sphagnum
Sphagnum L. spp.
   
PLANTER
 
Otteradet ulvefod
Lycopodium selago
Bjerg-ulvefod
Lycopodium alpinum
Cypres-ulvefod
Lycopodium tristachyum
Flad ulvefod
Lycopodium complanatum
Almindelig ulvefod
Lycopodium clavatum
Femradet ulvefod
Lycopodium annotinum
Liden ulvefod
Lycopodium inundatum
Guldblomme
Arnica montana
«


Bilag 3

»Bilag 5

Liste over danske plantearter, der er beskyttet efter § 50, stk. 3
 
PLANTER
 
Enkelt månerude
Botrychium simplex
Liden najade
Najas flexilis
Fruesko
Cypripedium calceolus
Mygblomst
Liparis loeselli
Vandranke
Luronium natans
Gul stenbræk
Saxifraga hirculus
Krybende sumpskærm
Helosciadium repens (Apium repens)
«


Bilag 4

»Bilag 1

   
   
   
Pattedyr omfattet af § 9 a, stk. 1:
 
 
SMÅFLAGERMUS / MICROCHIROPTERA
Alle arter, herunder
Vandflagermus
Myotis daubentoni
Damflagermus
Myotis dasycneme
Skægflagermus
Myotis mystacinus
Brandts Flagermus
Myotis brandtii
Frynseflagermus
Myotis nattereri
Bechsteins Flagermus
Myotis bechsteini
Skimmelflagermus
Vespertilio murinus
Sydflagermus
Eptesicus serotinus
Brunflagermus
Nyctalus noctula
Bredøret Flagermus
Barbastella barbastellus
Langøret Flagermus
Plecotus auritus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Troldflagermus
Pipistrellus nathusii
Pipistrelflagermus
Pipistrellus pipistrellus
   
GNAVERE / RODENTIA
 
Hasselmus
Muscardinus avellanarius
Birkemus
Sicista betulina
   
ROVDYR / CARNIVORA
 
Odder
Lutra lutra
   
HVALER / CETACEA
 
Alle arter, herunder marsvin
Phocoena phocoena.«


Bilag 5

»Bilag 2

   
   
   
Pattedyr omfattet af § 9 a, stk. 2:
 
   
ROVDYR / CARNIVORA
 
Skovmår
Martes martes
   
SÆLER / PHOCIDAE
 
Gråsæl
Halichoerus gryphus
Spættet sæl
Phoca vitulina«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse
     
1.
Indledning
 
1.1.
Lovforslagets baggrund m.v.
 
1.2.
Oversigt over lovforslaget
     
2.
Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget, opstillet efter lovområde
 
2.1.
Lov om naturbeskyttelse
 
2.2.
Lov om jagt og vildforvaltning
 
2.3.
Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder
 
2.4.
Lov om beskyttelse af havmiljøet
 
2.5.
Lov om råstoffer
 
2.6.
Lov om planlægning
 
2.7.
Lov om forenet jord, lov om skove, lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om vandløb, lov om okker, lov om vandforsyning, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarskloven og lov om miljø og genteknologi
     
3.
De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
 
3.1.
Staten
 
3.2.
Regionerne
 
3.3.
Kommunerne
     
4.
De økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
     
5.
Administrative konsekvenser for borgere
     
6.
De miljømæssige konsekvenser
     
7.
Forholdet til EU-retten
     
8.
Hørte myndigheder og organisationer
     
9.
Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets baggrund m.v.

Lovforslagets formål er at gennemføre ændringer i en række natur- og miljøbeskyttelseslove som følge af, at Danmark i juli 2006 modtog to åbningsskrivelser fra Europa-Kommissionen vedrørende den danske gennemførelse af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. I åbningsskrivelserne påpegede Kommissionen mangler ved primært den formelle gennemførelse af direktiverne i dansk ret.

I besvarelserne af åbningsskrivelserne oplyste den danske regering, at regeringen allerede havde taget initiativ til i Folketingssamlingen 2006-07 at fremsætte forslag til ændring af en række love, der supplerer den eksisterende gennemførelse af direktiverne, og at regeringen - i lyset af Kommissionens kritik - ville fremsætte lovforslag i Folketingssamlingen 2007-08 med henblik på yderligere at supplere gennemførelsen af direktiverne.

1.2. Oversigt over lovforslaget

Lovforslaget indeholder forslag til ændringer i primært naturbeskyttelsesloven og jagt- og vildtforvaltningsloven, men også enkelte ændringer i miljømålsloven, havmiljøloven, jordforureningsloven, råstofloven, skovloven, planloven, lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug m.v., miljøbeskyttelsesloven, vand­løbs­lo­ven, okkerloven, vandforsyningsloven, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken og miljø- og genteknologiloven.

Lovforslaget indeholder en række ændringer som opfølgning på regeringens svar på Europa-Kommissionens åbningsskrivelser af 4. juli 2006 med henblik på at opfylde en række primært formelle krav til gennemførelsen af direktiverne.

Ændringerne omfatter bl.a.:

Bestemmelser, der præciserer en pligt for miljøministeren til at udpege internationale naturbeskyttelsesområder.

Bestemmelser, der fastsætter en pligt for miljøministeren til at fastsætte de regler og foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen eller anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers direktiver, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Bestemmelser, der fastsætter pligt for myndighederne til at anvende hjemler til indgreb, hvis en aktivitet har betydelige konsekvenser for målsætninger for Natura 2000-områder.

Bestemmelser, der gennemfører habitatdirektivets artikel 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9 (fravigelsesbestemmelser).

Bestemmelser, der fastsætter pligt for myndighederne til på baggrund af overvågningen evt. at iværksætte bevaringsforanstaltninger for arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV og V.

Bestemmelser, der gennemfører fuglebeskyttelsesdirektivets principper for jagt.

I folketingssamlingen 2006/2007 har Folketinget vedtaget en række ændringer af det daværende Transport- og Energiministeriums lovgivning på energiområdet samt om havne og kystbeskyttelse med henblik på at gennemføre direktiver om naturbeskyttelse på havet. Transportministeriet overvejer en supplerende implementering på vej- og jernbaneområdet. Det forventes også, at der på Forsvarsministeriets område kommer et lovforslag, der implementerer fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fremsætter forslag til ændring af fiskerilovgivningen, samt at Erhvervs- og Økonomiministeriet fremsætter forslag til ændringer af byggelovgivningen under hensyntagen til habitatdirektivet.

Lovforslaget indeholder ikke forslag til bestemmelser, der supplerer den gældende gennemførelse af habitatdirektivets artikel 12, stk. 1, litra b og d og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5, som ikke er omfattet af Europa-Kommissionens åbningsskrivelser. Miljøministeriet forbereder i dialog med jordbrugets organisationer og de grønne organisationer et lovforslag herom, som forventes fremsat i Folketingssamlingen 2008-09.

2. Redegørelse for hovedpunkterne i lovforslaget, opstillet efter lovområde

2.1. Lov om naturbeskyttelse

2.1.1. Gældende ret

Naturbeskyttelsesloven indeholder en række bestemmelser, som giver miljøministeren mulighed for, men ikke pligt til at fastsætte regler og gennemføre foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen eller anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers direktiver, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

2.1.2. Forslagets indhold

Som opfølgning på regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelser stilles der forslag om:

Bestemmelser, der fastsætter en pligt for miljøministeren til at fastsætte regler og gennemføre foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen eller anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers direktiver, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

Bestemmelser, der fastsætter pligt for myndighederne til at iværksætte bevaringsforanstaltninger for arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV og V.

Der stilles endvidere forslag om:

Bestemmelser, der fastsætter en pligt for miljøministeren til at undersøge hensigtsmæssigheden af at genindføre visse dyre- og plantearter.

Bestemmelser, der formaliserer, at fredningsnævnene ikke kan dispensere i strid med habitatdirektivets fravigelsesregler.

2.2. Lov om jagt og vildtforvaltning

2.2.1. Gældende ret

Jagt- og vildtforvaltninglovens regler skal ses i sammenhæng med den øvrige miljølovgivning, jf. afsnit 2.1.1.

Loven bemyndiger miljøministeren til bl.a.:

at fastsætte jagttider for fugle og pattedyr,

at oprette vildtreservater for blandt andet at beskytte vildtet mod forstyrrelser,

i begrænset omfang at fastsætte regler, der beskytter pattedyr og fugles levesteder.

2.2.2. Forslagets indhold

Som opfølgning på regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelser stilles der forslag om

bestemmelse, som præciserer principperne for at fastlægge jagttider,

bestemmelser, der fastsætter en pligt for miljøministeren til at fastsætte regler og gennemføre foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen eller anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers direktiver,

bestemmelser, der gennemfører habitatdirektivets artikel 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9,

bestemmelser, der fastsætter pligt for myndighederne til at iværksætte bevaringsforanstaltninger for arter, der er opført på habitatdirektivets bilag IV og V.

2.3. Lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder

2.3.1. Gældende ret

Miljømålsloven indeholder regler om, at miljøministeren kan udpege og ændre internationale naturbeskyttelsesområder, men ikke pligt til at udpege områder.

2.3.2. Forslagets indhold

Som opfølgning på regeringens svar på Europa-Kommissionens åbningsskrivelser foreslås der derfor en bestemmelse, der forpligter miljøministeren til at udpege internationale naturbeskyttelsesområder. Der foreslås endvidere indført en pligt til at beskytte områder, der skal udpeges som fuglebeskyttelsesområder, og områder, som rummer efter habitatdirektivet prioriterede arter eller naturtyper, og som Europa-Kommissionen finder bør udpeges.

2.4. Lov om beskyttelse af havmiljøet

2.4.1. Gældende ret

Havmiljøloven indeholder en bestemmelse om, at miljøministeren kan fastsætte regler om tilladelser til udledning i havet i forbindelse med forskning og forureningsbekæmpelse.

Loven indeholder endvidere regler om mulighed for indgreb overfor gældende tilladelser m.v., herunder revision af vilkår, efter loven.

2.4.2. Forslagets indhold

Havmiljøloven indeholder ikke et krav om, at tilladelser til udledning i forbindelse med forskning og forureningsbekæmpelse skal følge procedurerne i habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 og stk. 4, om konsekvensvurdering m.v. lovforslaget indfører dette krav.

Loven indeholder ikke regler, der gennemfører pligten til efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, at gribe ind overfor gældende tilladelser m.v. Lovforslaget indføjer en sådan pligt i havmiljøloven.

Som opfølgning på regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelse stilles endvidere forslag om en bestemmelse, der fastsætter en egentlig pligt for miljøministeren til at fastsætte regler og gennemføre foranstaltninger, som er nødvendige for gennemførelsen eller anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers direktiver, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

2.5. Lov om råstoffer

2.5.1. Gældende ret

Råstofloven giver miljøministeren mulighed for at ændre tilladelser m.v. til indvinding af råstoffer på havet.

2.5.2. Forslagets indhold

Loven indeholder ikke bestemmelser, der gennemfører pligten til efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 2, om nødvendigt at begrænse eller tilbagekalde tilladelser m.v. til råstofindvinding på havet. Som opfølgning på regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelser foreslås indføjet en sådan pligt i loven.

Der stilles endvidere forslag om en bestemmelse, der fastsætter en egentlig pligt for miljøministeren til at fastsætte sådanne regler om i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår, der kan meddeles tilladelser, som er nødvendige for opfyldelsen af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

2.6. Lov om planlægning

2.6.1. Gældende ret

Planloven giver miljøministeren hjemmel, men ingen pligt til at sikre, at der i forbindelse med myndighedernes stillingtagen til planer og projekter fortages en vurdering af planer og projekters eventuelle påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder og af beskyttede arters yngle- og rasteområder og beskyttede plantearters levesteder.

2.6.2. Forslagets indhold

Som opfølgning på regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelse stilles forslag om en bestemmelse, der fastsætter en egentlig pligt for miljøministeren til at fastsætte sådanne regler om i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår, der kan meddeles tilladelser m.v., og regler om indholdet af planlægningen efter loven, som er nødvendige for opfyldelsen af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

2.7. Lov om forurenet jord, lov om skove, lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om vandløb, lov om okker, lov om vandforsyning, lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarskloven og lov om miljø og genteknologi

2.7.1. Gældende ret

De nævnte love indeholder ingen regler, hvorefter ministeren har en pligt til at sikre, at der i forbindelse med myndighedernes stillingtagen til projekter m.v. fortages en vurdering af projektets eventuelle påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder og af beskyttede arters yngle- og rasteområder og beskyttede plantearters levesteder.

2.7.2. Forslagets indhold

Som opfølgning på regeringens svar på Kommissionens åbningsskrivelse stilles forslag om, at der i disse love indføjes en bestemmelse, hvorefter miljøministeren har pligt til at fastsætte sådanne regler om i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår, der kan meddeles dispensationer, tilladelser, godkendelser m.v., som er nødvendige for opfyldelsen af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet, herunder habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet.

3. Offentlige økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

3.1. Staten

Lovforslaget har ingen væsentlige administrative og økonomiske konsekvenser for staten. Iværksættelse af evt. bevaringsforanstaltninger efter lovforslagets § 1, nr. 3, § 2, nr. 3, og § 3 nr. 2, kan medføre begrænsede udgifter, som vil kunne afholdes indenfor de gældende bevillinger efter naturbeskyttelsesloven, hhv. jagt- og vildtforvaltningsloven.

3.2 Regionerne

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regionerne. Lovforslaget ændrer ikke ved kommuners og regioners kompetencer eller opgavebyrde i gennemførelsen af naturdirektiverne.

3.3 Kommunerne

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommunerne, jf. ovenfor.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. De miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har til formål at forbedre den formelle gennemførelse af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. En præcis retlig ramme for forpligtelserne vil understøtte det generelle arbejde for at sikre naturtyper, levesteder for arter og arter af fællesskabsbetydning, om end de fleste af de foreslåede lovændringer formaliserer en allerede gældende praksis.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 366 side 368) og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 366 side 368).

8. Hørte parter

Advokatrådet/Advokatsamfundet, Affalddanmark, Akademiet for de tekniske Videnskaber, Akademirådet, Akademikernes Centraladministration, Altinex Oil Denmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ATV, August Krogh Instituttet, Beredskabsstyrelsen, Bilfærgernes Rederiforening, Biologiforbundet, Biologisk Institut, Botanisk Museum, Campingrådet, Centralorganisationen af industriansatte i Danmark (CO-industri), Dakofa, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Idræts-Forbund, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Amatørfiskerforening, Dansk Amatørfiskerforening af 1978, Dansk Akvakultur, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bilharziose Laboratorium, Dansk Botanisk Forening, Dansk Byggeri, Dansk Bøssemager- og Vaabenhandlerforening, Dansk Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Firmaidrætsforbund. DFIF, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Land- og Strandjagt, Dansk Metal, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Skytteunion, Dansk Transport og Logistik, Danske Havne, Danske Herregårdsjægere, Danske Maritime, Dansk Zoologisk Konservatorforening, Danske Grus- og Stenindustri, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Landskabsarkitekter, Danske Museer, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), De Samvirkende Invalideorganisationer, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørforening, Det Norske Veritas (DNV), Det Økologiske Råd & Selskab, DONG, DHI, DMU, Dyrenes Beskyttelse, Elsam, Embedslægeforeningen, Energi E2, Energinet.dk, Entomologisk Fagforbund, Eurofins, 3F Fagligt Fælles Forbund, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Forbrugerrådet, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af Dansk Fjervildtopdræt, Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske Buejægere, Foreningen af Danske privathavne i Danmark, Foreningen af Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Regnskovsgruppen Nepenthes, Forskningscenter Risø, Biosystems, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Genanvendelse af organiske restprodukter til landbrugsformål, Greenpeace Danmark, Greenteam, Grøn Hverdag, GTS – Godkendt Teknologisk Service, Hedeselskabet, HESS Denmark, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisationen, HTSI, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Jagt- og Skovbrugsmuseet, Kalk- og Teglværksforeningen, Kolonihaveforbundet, Kommunale Tjenestemænd og overenskomstansatte (KTO), Kommunekemi, Konkurrencestyrelsen, KVL/KU Institut for Økologi, Kyst, Land & Fjord, Københavns Havn, Københavns Universitet, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsrådet, Landsforeningen af danske slagtekalveproducenter, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen Levende Hav, LO (Landsorganisationen i Danmark), Lægemiddelstyrelsen, Margarine Industri Foreningen, Mejeriforeningen, MINA (tidligere DAVID), Mærsk Olie & Gas A/S, Naturhistorisk Museum Århus, Natur- og Ungdom, NOAH, Nordisk Konservatorforbund, NSOC-D, Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR), Panuminstituttet, Parcelhusejernes Landsforening, Praktisk Økologi, Rederiforeningen af 1895, Rederiforeningen for mindre skibe, Skov og Landskab, Skovdyrkerforeningerne, Småskovsforeningen Danmark, Statens Lufthavnsvæsen, Syddansk Universitet, Søfartens Ledere, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Verdensnaturfonden, Visit Denmark, Zoologisk Museum, Økologisk Landsforening.

9. Sammenfattende skema

 
Positive konsekvenser/
mindre udgifter
Negative konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Kommuner og regioner: Ingen
Staten: Ingen
Kommuner og regioner: Ingen
Staten: Begrænsede
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget vil forbedre den formelle gennemførelse af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne og dermed generelt understøtte naturbeskyttelsesarbejdet.
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet og EF-habitatdirektivet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (fodnoten)

Noten til lovens titel opdateres, således at de seneste ændringer til direktiverne nu er medtaget.

Til nr. 2 (§ 30, stk. 1)

Forslaget er af formel karakter. Det præciserer ministerens pligt til at fastsætte regler med henblik på at beskytte eller regulere udnyttelsen af vilde dyre- og plantearter. Bemyndigelsen er allerede udnyttet i bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen). Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen eller praksis.

Efter gældende ret kan ministeren fastsætte regler med henblik på at beskytte eller regulere udnyttelsen af vilde dyre- og plantearter, herunder regler om konservering, registrering og mærkning af sådanne arter og dele og produkter af disse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte arter, der stammer både fra Danmark og fra udlandet.

Kommissionen har i sin åbningsskrivelse af 4. juli 2006 påpeget, at medlemslandene i henhold til habitatdirektivet har pligt til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte de vilde dyre- og plantearter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Kommissionen mener ikke, at pligten til at træffe foranstaltninger fremgår tilstrækkelig klart i den danske lovgivning.

I lyset heraf ændres beføjelsen til at fastsætte regler til en forpligtelse. Dette sker ved at »kan fastsætte« i første pkt. ændres til »fastsætter«.

Til nr. 3 (§ 30, stk. 2-4)

§ 30, stk. 2.

Ifølge habitatdirektivets artikel 12, stk. 4, er medlemslandene forpligtet til at indføre en ordning med overvågning af utilsigtet indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i direktivets bilag IV, litra a). På grundlag af indhentede oplysninger skal medlemslandene gennemføre de yderligere undersøgelser eller træffe de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke får en væsentlig negativ virkning for de beskyttede dyrearter, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel.

Naturbeskyttelseslovens § 62 gennemfører direktivets krav om overvågning og er omsat i det nationale overvågningsprogram, der bl.a. overvåger bevaringsstatus for arter af fællesskabsbetydning, herunder bilag IV-arter.

Forslaget til nyt stk. 2 er af formel karakter. Det lovfæster ministerens pligt til at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for beskyttede dyrearter, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel.

En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i jagt – og vildtforvaltningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor tilbagegang for en art skyldes utilsigtet drab eller indfangning. Problemstillingen er kendt f.eks. i forhold til odder og marsvin, hvor der er iværksat bevaringsforanstaltninger med henblik på at løse problemet (odderriste og skræmmeforanstaltninger). Andre eksempler på bevaringsforanstaltninger kunne være at iværksætte afværgeforanstaltninger (faunapassager, hegn el.lign.) eller forbedre levesteder for at opveje virkningerne af f.eks. trafikdrab af frøer.

§ 30, stk. 3.

Forslaget til nyt stk. 3 gennemfører habitatdirektivets krav i artikel 14 om, at medlemslandene skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de dyre- og plantearter, som er anført på direktivets bilag V, og at udnyttelsen heraf er forenelig med opretholdelsen af en tilfredsstillende bevaringsstatus for disse arter. Det følger af EF-domstolens dom i sag C-6/04 Kommissionen mod Storbritannien, at disse foranstaltninger skal gøres til genstand for en detaljeret, klar og præcis gennemførelse.

Foranstaltninger og regler herom, jf. stk. 4, for de i det foreslåede bilag 3 nævnte arter kan efter habitatdirektivets artikel 14, stk. 2, blandt andet omfatte:

adgangen til visse arealer,

midlertidigt eller lokalt forbud mod indsamling af individer i naturen og udnyttelse af visse bestande,

regulering af indsamlingsperioder eller indsamlingsmåder,

jagt- eller fiskeriregler, der tager hensyn til sådanne bestandes bevaring,

indførelse af en ordning med indsamlingstilladelser eller kvoter,

regulering af køb, salg, udbud til salg, opbevaring eller transport med henblik på salg af enheder,

opdræt i fangenskab under strengt kontrollerede former med henblik på at reducere indsamlingen i naturen, og

vurdering af de vedtagne foranstaltningers virkning.

Naturbeskyttelseslovens § 62 gennemfører direktivets krav om overvågning og er omsat i det nationale overvågningsprogram, der bl.a. overvåger bevaringsstatus for arter af fællesskabsbetydning, herunder bilag V-arter.

Forslaget til nyt stk. 3 er af formel karakter. Det lovfæster ministerens pligt til at iværksætte de foranstaltninger, som habitatdirektivet forpligter til, for så vidt angår indsamling i naturen af enheder af beskyttede dyre- og plantearter og udnyttelsen heraf, der er omfattet af naturbeskyttelsesloven.

En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i jagt – og vildtforvaltningsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 3. Der forventes endvidere indsat en tilsvarende bestemmelse i fiskeriloven.

Habitatdirektivets bilag V omfatter flere arter af pattedyr, fisk, padder, krybdyr og planter. Der er allerede iværksat en række foranstaltninger, der lever op til forpligtelsen.

De i Danmark forekommende pattedyr (gråsæl, spættet sæl og skovmår) er fredet efter jagt- og vildtforvaltningsloven. Padder, krybdyr og planter på nær Guldblomme, hvidmos, sphagnum-mosser og seks arter af ulvefod, er fredet efter naturbeskyttelsesloven.

For et antal fiskearter er der efter fiskerloven fastsat fredningstider samt regler om fredningsbælter ved vandløbs udløb i havet. Flodperlemuslingen er også omfattet af habitatdirektivets bilag V, men forekommer i Danmark kun i Varde Å, som er udpeget som habitatområde for arten.

Udover de allerede fredede arter gælder, at indsamling eller anden udnyttelse af de øvrige arter på direktivets bilag V ikke vurderes at være et aktuelt problem, som kan give anledning til, at indsamling skal reguleres.

§ 30, stk. 4.

Bestemmelsen er ny og giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler med henblik på at gennemføre bevaringsforanstaltninger for arter på lovens bilag 3 og 4. Bestemmelsen supplerer endvidere § 30, stk. 1, med en formel pligt til f.eks. at fastsætte regler om forbud mod indsamling af arter på bilag 4. Bemyndigelsen i § 30, stk. 1, er allerede udnyttet i bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen). Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen eller praksis.

Til nr. 4

§ 31, stk. 2

Efter § 31, stk. 1, må dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark, ikke udsættes i naturen uden miljøministerens tilladelse.

Forslag til nyt stk. 2 gennemfører formelt den pligt, som miljøministeren efter habitatdirektivets artikel 22 har til at undersøge hensigtsmæssigheden af at genindføre dyre- og plantearter på direktivets bilag IV. Genindførelsen forudsætter, at det ved en undersøgelse, hvori der ligeledes tages hensyn til andre landes erfaringer, er godtgjort, at genindførelse effektivt vil bidrage til at genoprette en gunstig bevaringsstatus for disse arter og først finder sted efter høring af relevante parter, jf. habitatdirektivets artikel 22.

Undersøgelse af behovet for eventuel genindførelse kan ske på baggrund af den gældende overvågning eller om nødvendigt ved at supplere denne. Genindførelse kan anvendes som et supplement til beskyttelsen af levestederne.

§ 31, stk. 3 og 4

Forslaget er af formel karakter.

Efter gældende ret kan ministeren med henblik på at værne naturen fastsætte regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark. Ministeren kan endvidere med henblik på at værne naturen fastsætte regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig tilladelse.

Kommissionen har i sin åbningsskrivelse af 4. juli 2006 påpeget, at medlemslandene i henhold til habitatdirektivet har pligt til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte de vilde dyre- og plantearter, som er omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Kommissionen mener ikke, at pligten til at træffe foranstaltninger fremgår tilstrækkelig klart i den danske lovgivning.

I lyset heraf ændres beføjelsen til at fastsætte regler til en forpligtelse. Dette sker ved at »kan fastsætte« ændres til »fastsætter«.

Til nr. 5 (§ 50, stk. 2)

Forslaget er en konsekvens af forslag nr. 6.

Til nr. 6 (§ 50, stk. 3-6)

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen begrænser muligheden for at dispensere fra fredningsbestemmelser, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for beskyttede arter eller ødelægge beskyttede plantearter, jf. habitatdirektivets artikel 16.

Bestemmelsen svarer til §§ 11-12 i Miljøministeriets bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, der fastsætter samme begrænsning for andre afgørelser efter naturbeskyttelses- og miljølovgivningen.

Habitatdirektivets artikel 16 indeholder ganske snævre rammer for, hvornår der vil kunne dispenseres fra fredningsbestemmelser, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder for beskyttede arter eller ødelægge beskyttede plantearter. Det er således en forudsætning, at der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og at fravigelserne ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde, jf. § 50, stk. 4 og 5. Hvis disse 2 betingelser er opfyldt, kan der endvidere kun dispenseres, hvis en eller flere yderligere betingelser er opfyldt, jf. § 50, stk. 4, nr. 1 - 6.

Der foreligger ingen domspraksis fra EF-domstolen om virkningen af bestemmelsen i praksis, men på baggrund af EF-domstolens afgørelser om den tilsvarende undtagelsesbestemmelse i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9 må det antages at være en forudsætning for at kunne anvende § 50, stk. 4, at alternative løsninger må forkastes af videnskabelige, tekniske eller andre objektivt dokumenterbare grunde, at der skal være tvingende grunde til at dispensere, og at dispensationen ikke må række videre, end hvad der er nødvendigt for at løse problemet.

Betingelsen om, at en dispensation ikke må hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus, må anses for opfyldt, hvis nettoresultatet af en dispensation er neutral eller positiv for den beskyttede art. Dispensation, der vurderes at få en betydelig negativ virkning på den pågældende bestand, kan ikke gives.

Begrebet bydende nødvendige hensyn til væsentlige offentlige samfundsinteresser er ikke defineret i direktivet eller EF-domstolens praksis. Projekter og planer, der opfylder kravet om at være af væsentlig samfundsinteresse, vil almindeligvis være af national karakter.

Med alvorlig skade på ejendom forstås skade, som rækker videre end gener og almindelig forretningsrisiko. Kravet om alvorlig skade skal ses på baggrund af den beskyttelse, som direktivet tilsigter. Bestemmelsen tager også sigte på at afværge alvorlig skade.

Til nr. 7 og 8 (§ 55 a og 56 a)

Der er tale om en lovteknisk ændring.

Ved en fejl er der kommet to § 55 a ind i lov om naturbeskyttelse.

Ved lov nr. 567 af 24. juni 2005 om ændring af lov om naturbeskyttelse (Udmøntning af kommunalreformen) blev der første gang indsat en § 55 a med følgende ordlyd: »§ 55 a. Regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formål.«

Ved lov nr. 523 af 6. juni 2007 om ændring af forskellige lovbestemmelser om forældelse af fordringer m.v. (Ændringer som følge af en ny lov om forældelse af fordringer, ophævelse af købelovens reklamationsfrister ved visse køb m.v.) blev der i § 26 også indsat en § 55 a i lov om naturbeskyttelse med følgende ordlyd: »§ 55 a. Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.«

For at rette op på denne fejl, ophæves § 55 a (begge to), hvorefter der indsættes en ny § 55 a og en ny § 56 a.

Til nr. 9 (§ 71, stk. 4-6)

Forslaget til ny stk. 4 og 5 er af formel karakter. Det præciserer ministerens pligt til at fastsætte regler, der sikrer, at der i forbindelse med myndighedernes stillingtagen til de konkrete sager, der er opregnet i forslaget, foretages en vurdering af planer eller projekters eventuelle påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, af beskyttede arters yngle- og rasteområder og af beskyttede plantearters levesteder. Regler herom er udstedt bekendtgørelse med nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændring. Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer af bekendtgørelsen eller praksis.

Bestemmelsen sikrer opfyldelsen af habitatdirektivets artikler 6 og 12 og er fremover hjemmel til at udstede regler om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, herunder om den nærmere fremgangsmåde for vurderinger i overensstemmelse med habitatdirektivet. Hidtil har sådanne regler hvilet på bemyndigelser, hvorefter ministeren kan fastsætte regler. Disse bemyndigelser foreslås nu samlet til en bestemmelse, hvorefter ministerens pligt til at sikre vurderingen fremgår af formuleringen. De hidtidige bemyndigelser videreføres i uændret formulering, da de også bruges til andre formål, der ikke er pligtmæssige i forhold til EU lovgivning.

Bestemmelsen i stk. 6 er en formel gennemførelse af fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 3, hvorefter medlemslandene er forpligtede til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for alle vilde fuglearter. Beskyttelse, opretholdelse og genskabelse af biotoper og levesteder omfatter i første række

oprettelse af beskyttede områder

vedligeholdelse og forvaltning af levesteder i og uden for de beskyttede områder

genskabelse af ødelagte biotoper

oprettelse af nye biotoper.

Bestemmelsen er en opfølgning på Kommissionens åbningsskrivelse. Bestemmelsen indeholder ikke en selvstændig bemyndigelse til ministeren, men forpligter ministeren til at udnytte bestemmelserne i loven, f.eks. naturforvaltningskapitlet, i overensstemmelse med den praksis, der hidtil har været fulgt.

Til nr. 10 (§ 73, stk. 2)

Beskyttelsen af plante- og dyrearter efter habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet gennemføres ved regler i naturbeskyttelsesloven (planter, padder og invertebrater), i jagt- og vildtforvaltningsloven (pattedyr og fugle) og i fiskeriloven (fisk). Efter jagt- og vildtforvaltningsloven er det miljøministeren, der fører tilsyn med reglernes overholdelse for så vidt angår pattedyr og fugle, og det foreslås derfor, at tilsynet med de øvrige artsbeskyttelsesregler også tillægges ministeren, som også har afgørelseskompetencen med hensyn til fravigelse af reglerne i § 32.

Til nr. 11 (Bilag 3 - 5)

Der indsættes bilag 3 - 5, der angiver en liste over danske dyrearter (bortset fra pattedyr), der er beskyttet efter § 30, stk. 2 (bilag 3), en liste over danske dyre- og plantearter (bortset fra pattedyr og fisk), hvor der er behov for at sikre, at indsamling og udnyttelse er forenelig med hensynet til at bevare disse arter (bilag 4) og en liste over danske planter, der er beskyttet efter § 50, stk. 3 (bilag 5). Bilagene omfatter de danske arter på habitatdirektivets bilag IV og V.

Til § 2

Til nr. 1 (Fodnoten)

Noten til lovens titel opdateres, således at de seneste ændringer til direktiverne nu er medtaget.

Til nr. 2 (§ 3, stk. 2)

Bestemmelsen præciserer, at miljøministeren ved fastsættelse af jagttider er forpligtet til at iagttage hensynene i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 7. Herved sker der en formel lovfæstelse af den måde, jagt- og vildtforvaltningsloven hidtil har været administreret på. Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer, hverken i bekendtgørelser eller i praksis. I bekendtgørelse nr. 886 af 27. juni 2007 om jagttid på visse pattedyr og fugle m.v. § 1, er det allerede præciseret, at jagttiderne fastsættes under hensyntagen til blandt andet principperne i fuglebeskyttelsesdirektivets art. 7.

Ved fastsættelse af regler om jagttid skal det herefter sikres,

at jagt på fugle ikke må være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder,

at jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret, samt

at der ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redestedet.

De gældende principper om:

at der ikke bør drives jagt i perioden 1. februar – 31. august,

at der ikke bør fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter eller

at arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau bør beskyttes

forbliver uændret.

Fastsættelse af jagttider for vildt vil fortsat ske på baggrund af lovens formål, herunder at jagten skal reguleres således, at den sker efter økologiske og etiske principper og under varetagelse af hensynet til beskyttelse af vildtet, især af sjældne og truede arter (lovens § 1). Den hidtidige mangeårige praksis om, at Vildtforvaltningsrådet hvert 3. år indstiller til miljøministeren, om der bør ske revision af jagttidsbekendtgørelsen, opretholdes.

Til nr. 3 (§ 9 a)

En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i naturbeskyttelsesloven.

Ifølge habitatdirektivets artikel 12, stk. 4, er medlemslandene forpligtet til at indføre en ordning med overvågning af utilsigtet indfangning eller drab af de dyrearter, der er nævnt i direktivets bilag IV, litra a). På grundlag af indhentede oplysninger skal medlemslandene gennemføre de yderligere undersøgelser eller træffe de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke får en væsentlig negativ virkning for de beskyttede dyrearter, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel.

Naturbeskyttelseslovens § 62 gennemfører direktivets krav om overvågning og er omsat i det nationale overvågningsprogram, der bl.a. overvåger bevaringsstatus for arter af fællesskabsbetydning, herunder bilag IV-arter.

Forslaget til ny bestemmelse i § 9 a, stk. 1 er af formel karakter. Det lovfæster ministerens pligt til at iværksætte de nødvendige bevaringsforanstaltninger for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for beskyttede dyrearter, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel.

En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i lov om naturbeskyttelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 3.

Bestemmelsen tager sigte på de situationer, hvor tilbagegang for en art skyldes utilsigtet drab eller indfangning.

§ 9 a, stk. 2.

Forslaget gennemfører habitatdirektivets krav i artikel 14 om, at medlemslandene skal træffe de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de dyre- og plantearter, som er anført på direktivets bilag V, og udnyttelsen heraf er forenelig med opretholdelsen af en tilfredsstillende bevaringsstatus for disse arter. Det følger af EF-domstolens dom i sag C-6/04 Kommissionen mod Storbritannien, at disse foranstaltninger skal gøres til genstand for en detaljeret, klar og præcis gennemførelse.

Foranstaltninger og regler herom, jf. stk. 3, for de i forslagets bilag 5 nævnte arter kan efter habitatdirektivets artikel 14, stk. 2, blandt andet omfatte:

adgangen til visse arealer,

midlertidigt eller lokalt forbud mod indsamling af individer i naturen og udnyttelse af visse bestande,

regulering af indsamlingsperioderne eller indsamlingsmåderne,

jagt- eller fiskeriregler, der tager hensyn til sådanne bestandes bevaring,

indførelse af en ordning med indsamlingstilladelser eller kvoter,

regulering af køb, salg, udbud til salg, opbevaring eller transport med henblik på salg af enheder,

opdræt i fangenskab under strengt kontrollerede former med henblik på at reducere indsamlingen i naturen, og

vurdering af de vedtagne foranstaltningers virkning.

Naturbeskyttelseslovens § 62 gennemfører direktivets krav om overvågning og er omsat i det nationale overvågningsprogram, der bl.a. overvåger bevaringsstatus for arter af fællesskabsbetydning, herunder bilag V-arter.

Forslaget til en ny bestemmelse i 9 a, stk. 2 er af formel karakter. Det lovfæster ministerens pligt til at iværksætte de foranstaltninger, som habitatdirektivet forpligter til, for så vidt angår indsamling i naturen af enheder af beskyttede dyre- og plantearter og udnyttelsen heraf, der er omfattet af jagt- og vildtforvaltningsloven

En tilsvarende bestemmelse foreslås indsat i naturbeskyttelsesloven jf. lovforslagets § 1, nr. 3. Der forventes endvidere indsat en tilsvarende bestemmelse i fiskeriloven.

Habitatdirektivets bilag V omfatter flere arter af pattedyr, fisk, padder, krybdyr og planter. Der er allerede iværksat en række foranstaltninger, der lever op til forpligtelsen.

De i Danmark forekommende pattedyr (gråsæl, spættet sæl og skovmår) er fredet efter jagt- og vildtforvaltningsloven. Padder, krybdyr og planter på nær Guldblomme, hvidmos, sphagnum-mosser og seks arter af ulvefod, er fredet efter naturbeskyttelsesloven.

For et antal fiskearter er der efter fiskerloven fastsat fredningstider samt regler om fredningsbælter ved vandløbs udløb i havet. Flodperlemuslingen er også omfattet af habitatdirektivets bilag V, men forekommer i Danmark kun i Varde Å, som er udpeget som habitatområde for arten.

Udover de allerede fredede arter gælder, at indsamling eller anden udnyttelse af de øvrige arter på direktivets bilag V ikke vurderes at være et aktuelt problem, som kan give anledning til, at indsamling skal reguleres.

§ 9 a, stk. 3.

Bestemmelsen er ny og giver miljøministeren hjemmel til at fastsætte regler med henblik på at gennemføre bevaringsforanstaltninger for arter på lovens bilag 1 og 2. Bestemmelsen supplerer endvidere § 9a, stk. 1, med en formel pligt til f.eks. at fastsætte regler om forbud mod indsamling af arter på bilag 2 til loven. Bemyndigelsen i § 9a, stk. 3, er allerede udnyttet i bekendtgørelse nr. 901 af 11. juli 2007 om fredning af visse dyre- og plantearter mv., indfangning af og handel med vildt og pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen). Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer i bekendtgørelsen eller praksis.

Til nr. 4 (§ 33, stk. 1)

Forslaget er af formel karakter.

Efter gældende ret kan ministeren oprette vildtreservater med henblik på at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle. I praksis har ministeren i vidt omfang anvendt denne hjemmel til at gennemføre internationale forpligtelser.

Kommissionen har i deres åbningsskrivelse af 4. juli 2006 påpeget, at medlemslandene i henhold til fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 3 har pligt til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for de af direktivet omhandlede fuglearter. Kommissionen mener ikke, at pligten til at træffe foranstaltninger fremgår tilstrækkelig klart i den danske lovgivning.

I lyset heraf ændres beføjelsen til at oprette vildtreservater til en forpligtelse. Dette sker ved at »kan oprette« ændres til »opretter«.

Til nr. 5 (§ 37)

Bestemmelserne lovfæster, at miljøministeren ved fastsættelse af regler om regulering af vildt skal iagttage habitatdirektivets artikel 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9.

Den foreslåede bestemmelse sætter ganske snævre rammer for fravigelser. Habitatdirektivets artikel 16 indeholder ganske snævre rammer for fravigelser. Det er en betingelse for at fravige reglerne efter § 37, at der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, og at fravigelserne ikke hindrer opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde. EF-domstolens praksis indeholder krav om, at samtlige betingelser skal være opfyldt, før der kan være tale om en forenelig ordning.

Der foreligger enkelte domme fra EF-domstolen vedr. undtagelsesbestemmelsen i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 9, hvor domstolen har forholdt sig til betingelsen om, at der ikke må findes »et tilfredsstillende alternativ«. Det fremgår heraf, at artikel 9 kun kan påberåbes »som sidste udvej«, at myndighederne kun kan tillade en fravigelse, hvis alternative løsninger må forkastes af videnskabelige, tekniske eller andre objektivt dokumenterbare grunde, og at der skal være tvingende grunde til at tillade en fravigelse. Det er således ikke tilstrækkeligt, at et afslag ville indebære flere ulemper for ansøger eller tvinge ansøger til at ændre adfærd. Det fremgår endvidere, at fravigelsen ikke må række videre, end hvad der er nødvendigt for at løse problemet.

Betingelsen om, at en dispensation ikke må hindre opretholdelsen af den pågældende bestands bevaringsstatus, må anses for opfyldt, hvis nettoresultatet af en dispensation er neutral eller positiv for den beskyttede art. Dispensation, der vurderes at få betydeligt negativ virkning på den pågældende bestand, kan ikke gives.

Med omfattende skader på ejendom og afgrøder forstås skade, som rækker videre end gener og almindelig forretningsrisiko. Kravet om alvorlig skade skal ses på baggrund af den beskyttelse, som direktivet tilsigter. Bestemmelsen tager også sigte på at afværge alvorlig skade.

Til nr. 6 (§ 46)

§ 46, stk. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse.

§ 46, stk. 2 og 3

Bestemmelserne lovfæster, at miljøministeren ved dispensationer fra jagt- og vildtforvaltningslovens § 8 og § 25, i forbindelse med aktiviteter som forsætligt medfører forstyrrelser af arter, skal iagttage habitatdirektivets art. 16 og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9.

Bestemmelserne i § 8 og § 25 omhandler beskyttelse af vildt og dets yngel mod forulempelse som følge af blandt andet billedoptagelser og iagttagelser ved reder og ynglesteder samt et forbud mod jagt fra motordrevet køretøj og luftfartøj.

I stk. 2 opregnes hvilke hensyn som kan begrunde en undtagelse fra § 8 og § 25.

Hensynet til luftfartssikkerhed er allerede udmøntet ved, at der foretages regulering af fugle fra motorkøretøjer i lufthavne. Reguleringen foretages for at undgå kollision mellem fly og fugle i lufthavne (bird-strike).

Afgørelser efter bestemmelsens nr. 1-6, som vedrører fugle, skal indeholde følgende angivelser:

hvilke arter, der er omfattet af undtagelsen,

hvilke fangst- eller drabsmidler, -indretninger eller -metoder, der tillades,

hvilke vilkår med hensyn til tid og sted,

hvilken myndighed, som har bemyndigelse til at erklære, at de fastsatte betingelser er opfyldt, og til at træffe afgørelse om hvilke midler, indretninger eller metoder, der kan bringes i anvendelse af hvilke personer, og

hvilken kontrol, der skal føres.

Ministeren har efter de gældende regler kunnet dispensere fra bestemmelserne i lovens §§ 8 og 25. Det foreslås, at dispensation fra §§ 8 og 25 kun kan gives under de i det foreslåede § 46, stk. 2 nævnte betingelser. Dog vil der efter stk. 4 fortsat være mulighed for at dispensere fra § 25 i ganske særlige tilfælde. Her tænkes specielt på muligheden for at give handicappede tilladelse til at anvende visse motoriserede køretøjer i forbindelse med jagt.

Til nr. 7 (§ 52, stk. 4 og 5)

Forslaget til ny stk. 4 og 5 er af formel karakter. Det præciserer ministerens pligt til at fastsætte regler, der sikrer, at der i forbindelse med myndighedernes stillingtagen til de konkrete sager, der er opregnet i forslaget, foretages en vurdering af planer eller projekters eventuelle påvirkning af internationale naturbeskyttelsesområder, af beskyttede arters yngle- og rasteområder og af beskyttede plantearters levesteder. Regler herom er udstedt bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 med senere ændring om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter. Forslaget medfører ingen indholdsmæssige ændringer af bekendtgørelsen eller praksis.

Bestemmelsen i § 52, stk.5, indeholder ikke en selvstændig bemyndigelse til ministeren, men forpligter ministeren til at udnytte bestemmelserne i loven, f.eks. hjemlen til at oprette vildtreservater, jf. § 33, og til at sikre vildtet og vildtets levesteder gennem tilskud, jf. § 45, i overensstemmelse med den praksis, der hidtil har været fulgt.

Til nr. 8 (§ 54, stk. 2 og 3)

Der er tale om en opdatering af loven. I 2001 blev hæftestraffen afskaffet, hvorfor hæftestraffen udgår af jagt- og vildtforvaltningsloven. Ændringen er ikke udtryk for, at de udmålte straffe i konkrete sager skal nedsættes i forhold til den hidtidige praksis.

Til nr. 9 (Bilag 1 og 2)

Der indsættes et bilag 1 til loven, der angiver de for Danmark relevante pattedyr, for hvilke ministeren skal iværksætte bevaringsforanstaltninger, jf. forslagets nr. 3. Der indsættes endvidere et bilag 2 til loven, der angiver de for Danmark relevante pattedyr, for hvilke ministeren i henhold til habitatdirektivets artikel 14 fastsætter regler om indsamling i naturen.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 36, stk. 1-4)

Den gældende bestemmelse fastslår, ministeren kan udpege internationale naturbeskyttelsesområder. Det præciseres nu, at ministeren har pligt til at udpege internationale naturbeskyttelsesområder. Pligten til at udpege områder følger af habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiverne. Desuden har Danmark ved tiltrædelsen af Ramsar-konventionen om beskyttelse af vådområder af særlig værdi for vandfugle forpligtet sig til at udpege Ramsar-områder.

De internationale naturbeskyttelsesområder er en samlebetegnelse for Natura 2000-områder (habitat- og fuglebeskyttelsesområder) og Ramsar-områder.

Kriterierne for udpegning af Natura 2000-områder fremgår af habitatdirektivets artikel 3 - 4 og direktivets bilag III og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 1 og 2. EF-domstolen har flere gange slået fast, at udpegning skal ske ud fra videnskabelige kriterier.

Udpegning af habitatområder følger en særlig procedure, som er fastlagt i direktivet, og hvor det er Europa-Kommissionen, der i sidste ende godkender medlemslandenes forslag til udpegning. Kommissionen har godkendt de hidtil udpegede danske habitatområder i 2004-05. Der udestår en procedure for godkendelse af marine habitatområder i de kommende år, ligesom det ikke kan udelukkes, at der i lyset af overvågningen kan blive behov for supplerende udpegninger.

Efter godkendelsen skal medlemslandene inden 6 år udpege områderne som »særlige bevaringsområder« med prioriteringer for at opretholde eller genoprette gunstig bevaringsstatus for arter og naturtyper, jf. direktivets artikel 4, stk. 4. Denne prioritering sker i Danmark ved at vedtage Natura 2000-planerne efter miljømålsloven. Miljøministeren vil udpege habitatområderne som særlige bevaringsområder i den forbindelse. Der er tale om en formel udpegning, der ikke i sig selv ændrer ved beskyttelsesniveauet for områderne, som dels gælder i forvejen, dels er besluttet i forbindelse med Natura 2000-planlægningen. Områderne vil fortsat blive benævnt habitatområder.

Fuglebeskyttelsesområder udpeges efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 1 og 2. Det gælder de områder, der er »bedst egnet« til at beskytte de fugle, der kræver udpegning af særlige områder. Ved vurderingen tages hensyn til behovet for at beskytte arterne indenfor medlemslandets område. Der er tale om en umiddelbar forpligtelse for medlemslandene, der indtræder, så snart et område identificeres som »bedst egnet« i lyset af beskyttelsesbehovet.

Udpegningen af områder er grundlaget for de særlige beskyttelsesforanstaltninger, der skal træffes for fuglearter på direktivets bilag 1 med hensyn til arternes levesteder for at sikre, at de kan overleve og formere sig i deres udbredelsesområde, jf. direktivets artikel 4, stk. 1. I denne forbindelse tages der hensyn til:

1) arter, der trues af udslettelse,

2) arter, der er følsomme over for bestemte ændringer af deres levesteder,

3) arter, der anses for sjældne, fordi bestanden er ringe eller den lokale udbredelse er begrænset,

4) andre arter, der kræver speciel opmærksomhed på grund af deres levesteders særlige beskaffenhed.

Ved vurderinger i forbindelse hermed skal der tages hensyn til tendenser og variationer vedrørende bestandens størrelse.

Tilsvarende foranstaltninger skal træffes med hensyn til regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, som ikke er på bilag 1, jf. direktivets artikel 4, stk. 2. Der skal især lægges vægt på arternes yngle-, fjerskifte- og overvintringsområder samt rasteområder indenfor arternes trækruter. Medlemslandene skal især være opmærksomme på at beskytte vådområder af international betydning.

§ 36, stk. 2

Miljøministeren kan som hidtil i særlige tilfælde foretage ændringer i allerede udpegede internationale beskyttelsesområder, f.eks. hvis der foreligger nye oplysninger om hidtil ukendte forekomster af arter eller naturtyper, der kan begrunde en udpegning, eller helt undtagelsesvist, hvis der måtte foreligge klare fejl i afgrænsningen i forhold til det oplyste ved områdets udpegning.

§ 36, stk. 3

Efter habitatdirektivets artikel 5 har Europa-Kommissionen kompetence til at indlede en bilateral samrådsprocedure med et medlemsland om udpegning af en lokalitet med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art, der på grundlag af relevante og pålidelige videnskabelige oplysninger forekommer at være uundværlig for opretholdelsen af denne naturtype eller for artens overlevelse.

Artikel 5 fastsætter nærmere regler om samrådsproceduren, herunder varighed og håndtering af evt. uenighed mellem medlemslandet og Kommissionen.

Ifølge artikel 5, stk. 4, er den berørte lokalitet i samrådsperioden, og indtil Rådet træffer afgørelse ved evt. uenighed mellem Kommissionen og medlemslandet, omfattet af samme direktivs artikel 6, stk. 2, hvorefter medlemslandene er forpligtet til at træffe passende foranstaltninger for at undgå forringelse og væsentlig forstyrrelse af naturtyperne og levestederne for arterne i de udpegede Natura 2000-områder.

Regeringen har i sit svar på Europa-Kommissionens åbningsskrivelse fra juli 2006 tilkendegivet, at regeringen vil imødekomme Kommissionens kritik af, at dansk ret ikke indeholder bestemmelser, der gennemfører artikel 5, stk. 4.

Forslaget gennemfører artikel 5, stk. 4.

Bestemmelsen forventes ikke at få praktisk betydning, idet den alene tager sigte på prioriterede naturtyper og arter. Ved udpegningen af habitatområder er der taget hensyn til alle væsentlige forekomster af disse naturtyper og arter. Udpegningen på land er afsluttet og godkendt af Kommissionen. På havet vil der i 2008 blive foretaget supplerende udpegninger. Det har dog ingen betydning i denne sammenhæng, da den eneste prioriterede art, der forekommer i havet (Vadehavet), er snæbel, og Vadehavet er udpeget som Natura 2000-område.

Hvis der skulle fremkomme relevante og pålidelige videnskabelige oplysninger, der peger på, at en lokalitet med en prioriteret naturtype eller en prioriteret art må anses for at være uundværlig for dennes opretholdelse, må området forventes udpeget uden aktion fra Kommissionens side.

§ 36, stk. 4

Hvis et område er udpeget som fuglebeskyttelsesområde, er det omfattet af beskyttelseskravene i habitatdirektivets artikel 6, stk. 2–4. Det følger af habitatdirektivets artikel 7, som udstrækker habitatdirektivets beskyttelse til også at gælde for fuglebeskyttelsesområder.

Hvis et område ikke er udpeget som fuglebeskyttelsesområde, men efter de ornitologiske kriterier i fuglebeskyttelsesdirektivet vurderes som »bedst egnet« og derfor skal udpeges, er medlemslandene forpligtet til at beskytte området, som om det var udpeget, jf. bl.a. sag C-355/90 Kommissionen mod Spanien (Santona-dommen).

Et fugleområde, som burde have været udpeget, skal beskyttes efter reglerne i fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 4, stk. 4. Denne beskyttelse er strengere end for områder, der er udpeget, da det ikke er muligt i særlige tilfælde at fravige beskyttelsen, som det er tilfældet efter habitatdirektivets artikel 6.

Forpligtelsen til at beskytte områder, der opfylder de ornitologiske kriterier, men som endnu ikke er udpeget, er ikke gennemført i gældende dansk ret.

Forslaget gennemfører denne forpligtelse. Efter forslaget forpligtes miljøministeren til, så snart et område er vurderet som »bedst egnet«, at iværksætte egnede beskyttelsesforanstaltninger for at undgå forurening og forringelse af levesteder og forstyrrelser, der måtte have væsentlig betydning for formålet med at udpege fuglebeskyttelsesområder.

Danmark vurderes at have udpeget de områder, som aktuelt anses for at være bedst egnede til at leve op til kriterierne i artikel 4, stk. 1 - 2.

De foreslåede bestemmelser forventes derfor i praksis kun at få betydning i de situationer, hvor der på et senere tidspunkt sker væsentlige og vedvarende ændringer af en fuglearts raste- og ynglemønstre eller tilvejebringes nye oplysninger om forekomster, der indebærer, at et nyt område må anses for at være bedst egnet til at beskytte disse fugle.

Foranstaltningerne forventes endvidere normalt at være midlertidige frem til en udpegning evt. måtte have fundet sted, hvorefter de afløses af de generelle beskyttelsesbestemmelser, der knytter sig til Natura 2000-områder.

§ 36, stk. 5

Ministeren forpligtes til at fastsætte regler om at beskytte de i stk. 4 nævnte områder, hvis beskyttelsen ikke på baggrund af den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan gennemføres gennem aftale eller på anden vis, f.eks. ved at oprette et vildtreservat.

Til § 4

Til nr. 1 (Fodnoten)

Noten til lovens titel opdateres, således at de seneste ændringer til habitatdirektivet og fuglebeskyttelsesdirektivet nu er medtaget. Desuden er medtaget direktiv om forurening fra skibe, som tidligere er gennemført i havmiljøloven.

Til nr. 2 (§ 26, stk. 3)

Ændringen er en konsekvens af den foreslåede bestemmelse § 57 a, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 5.

Der er tale om en konsekvensrettelse, idet ministeren nu i medfør af nr. 5 får en generel bemyndigelse til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser meddeles efter § 26, stk. 1. Der er ikke tale om en ændring af praksis. Det fremgår således af § 8, stk. 12, jf. § 7 i bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter, at der skal foretages en vurdering af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt, og i bekræftende fald en konsekvensvurdering, før der træffes afgørelse.

Til nr. 3 (§ 26, stk. 4)

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ophævelsen af § 26, stk. 3, 2. pkt., jf. § 4, nr. 2. Der vil fortsat være mulighed for at kræve, at en miljøkonsekvensanalyse gennemføres for ansøgerens regning, og at denne analyse skal belyse forholdet til internationale naturbeskyttelsesområder, jf. også havmiljølovens § 28 og bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (habitatbekendtgørelsen), § 7 og § 10. Herefter kan tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale fortsat ikke meddeles, hvis optagningen transporten eller dumpningen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vurderes at skade et Natura 2000 områdes integritet. Fravigelse herfra kan kun ske, hvis der foreligger bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social eller økonomisk art, fordi der ikke findes nogen alternativ løsning.

Til nr. 4 (§ 46)

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen gennemfører habitatdirektivets artikel 6, stk. 2. Ifølge denne bestemmelse skal medlemslandene træffe passende foranstaltninger over for nuværende og fremtidige aktiviteter for at forhindre forringelser af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som lokaliteterne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for habitatdirektivets målsætninger.

Ved internationale naturbeskyttelsesområder forstås de områder, som udpeges af miljøministeren efter miljømålslovens § 36, stk. 1, hvilket vil sige habitatområder, fuglebeskyttelsesområder og Ramsarområder.

Bestemmelsen er alene tænkt til at skulle supplere de gældende indgrebsbestemmelser og alle de bestemmelser, som vedrører en tilladelses- eller godkendelsesordning, hvor ministeren konstaterer, at gældende afgørelser ikke er tilstrækkelige. Det kunne f.eks. være i forbindelse med dumpning af optaget havbundsmateriale, udledningstilladelser fra offshoreindustrien eller godkendelse af en hurtigfærgerute.

Med »ændring eller tilbagekaldelse af tilladelser og godkendelser« kan såvel forstås at en tilladelse eller en godkendelse indskrænkes, så den bliver mindre omfattende end oprindelig, som at der til tilladelsen eller godkendelsen tilføjes nye vilkår.

Det skal bemærkes, at der også kan fastsættes vilkår eller meddeles forbud eller påbud for aktiviteter beliggende uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvis aktiviteterne har konsekvenser for arterne og naturtyperne i det internationale naturbeskyttelsesområde, hvilket også svarer til hvad der gælder i dag.

Til nr. 5 (§ 57 a)

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen sikrer, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter af at meddele tilladelse eller godkendelse i medfør af havmiljøloven eller regler udstedt i medfør af havmiljøloven. Bestemmelsen skal sikre opfyldelsen af habitatdirektivets artikel 6 og 12.

Europa-kommissionen har givet udtryk for, at man ikke var sikker på, om alle relevante planer og projekter blev underkastet den pligtmæssige vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvis de kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. Med forslaget suppleres de planer og projekter, der er underlagt de danske regler om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, herunder om den nærmere fremgangsmåde for vurderinger i overensstemmelse med habitatdirektivet.

Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter ministeren får pligt til at fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser meddeles efter § 26, stk. 1, § 54, stk. 1, og efter regler udstedt i medfør af § 30, stk. 1-3, godkendelser efter § 33, stk. 2 og 3, og udarbejdelse af beredskabsplaner efter § 35.

Bestemmelsen skal afløse den eksisterende bestemmelse i § 26, stk. 3, 2. pkt., der gennemfører habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 i relation til klaptilladelsers virkninger på Natura 2000-områder. § 26, stk. 3, 2. pkt. foreslås således ophævet, jf. bemærkningerne til § 4, nr. 2.

Bemyndigelsen udnyttes i forhold til alle planer og projekter omfattet af havmiljøloven i habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 som ændret ved bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter), hvormed der sikres ensartede retningslinjer for administrationen af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3-4, og artikel 12, stk. 1, litra d i forhold til Miljøministeriets lovgivning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 9 (naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4 og 5).

Til § 5

Til nr. 1 (§ 20, stk. 4)

Regler om beskyttelse af internationale naturbeskyttelsesområder er fastsat i habitatbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1443 af 11. december 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter). I nr. 4 nedenfor foreslås det, at der fastsættes en pligt for ministeren til at fastsætte og opretholde sådanne regler, hvis de er nødvendige for at opfylde EF direktiver på natur- og miljøområdet. Desuden indeholder lovens § 41, stk. 2, hjemmel til at fastsætte regler for at opfylde internationale aftaler, herunder Ramsarkonventionen. I praksis er det sket i habitatbekendtgørelsen. Reglerne i § 20, stk. 4 om forbud mod indvinding i EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder bliver hermed overflødige.

Til nr. 2 (§ 20, stk. 5)

Ændringen er en konsekvens af nr. 1.

Bestemmelserne om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser til indvinding kan finde sted i forhold til internationale naturbeskyttelsesområder, findes i habitatbekendtgørelsen.

Til nr. 3 (§ 24, stk. 3)

Der er tale om en præcisering af statens forpligtelse til at opfylde habitatdirektivets artikel 6, stk. 2.

Med forslaget skabes den nødvendige retlige ramme ved i et nyt stk. 3 at præcisere, at der kan ske begrænsning eller tilbagekaldelse af en tilladelse efter § 20, stk. 1, såfremt indvindingen skader et internationalt naturområde.

Til nr. 4 (§ 41, stk. 3 og 4)

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 9 (naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4 og 5).

Det bemærkes, at forslaget til reglerne i § 41, stk. 4, ikke medfører ændring af indholdet af lovens § 6, som fortsat indeholder hjemmel til at fastsætte regler om indholdet af planlægningen efter § 5 til varetagelse af såvel forsyningsinteresser som beskyttelsesinteresser i overensstemmelse med lovens formål.

Til § 6

Til nr. 1 (§ 3, stk. 3)

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 9 (naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4 og 5).

Til § 7

Til nr. 1 (§ 62 a)

Bestemmelsen er ny.

Bestemmelsen sikrer, at der skabes en klar hjemmel til at fastsætte regler om vurderinger af virkningerne på internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttede arter af at tillade bygge- og anlægsarbejder på forureningskortlagte arealer og af at deponere jord i råstofgrave og betingelserne for sådanne tilladelser. Bestemmelsen skal sikre opfyldelsen af habitatdirektivets artikel 6 og 12.

Europa-kommissionen har givet udtryk for, at man ikke var sikker på, om alle relevante planer og projekter blev underkastet den pligtmæssige vurdering efter habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, hvis de kan påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. Med forslaget suppleres de planer og projekter, der er underlagt de danske regler om administration af internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter, herunder om den nærmere fremgangsmåde for vurderinger i overensstemmelse med habitatdirektivet.

Til § 8-15

Til § 8 (§ 46, stk. 4, i lov om skove)

Til § 9 (§ 75, stk. 2, i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug)

Til § 10 (§ 13 a i lov om miljøbeskyttelse)

Til § 11 (§ 70 a i lov om vandløb)

Til § 12 (§ 14 b i lov om okker)

Til § 13 (§ 2, stk. 2, i lov om vandforsyning)

Til § 14 (§ 49 b i lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken)

Til § 15 (§ 28 i lov om miljø og genteknologi)

Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 9 (naturbeskyttelseslovens § 71, stk. 4 og 5).

Til § 16

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Til § 17

Bestemmelsen vedrører den territoriale gyldighed af lovforslaget.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da hovedparten af de love, der ændres med dette lovforslag ikke gælder for Færøerne og Grønland. Det sikres dog i stk. 2, at ændringerne i havmiljøloven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Endvidere sikres det i stk. 3, at ændringerne i jordforureningsloven kan sættes i kraft for såvel Færøerne som Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.


Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
     
   
§ 1
   
I lov om naturbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 749 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:
     
   
1.Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv nr. 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 af 14. april 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 122, side 36), og dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1882/2003 af 29. september 2003 (EU-Tidende 2003 nr. L 284, side 1).
 
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).«
     
§ 30. Miljøministeren kan fastsætte regler med henblik på at beskytte eller regulere udnyttelsen af vilde dyre- og plantearter, herunder regler om konservering, registrering og mærkning af sådanne arter og dele og produkter af disse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ministeren uden retskendelse kan lade udtage prøver af individer af bestemte vilde dyrearter. Reglerne kan omfatte arter, der stammer både fra Danmark og fra udlandet.
Stk. 2-3
 
2. I § 30, stk. 1, ændres » kan fastsætte« til: »fastsætter«.
     
§ 30.
Stk. 2. Miljøministeren kan bestemme, at den, der udnytter vilde dyre- og plantearter erhvervsmæssigt, skal have autorisation hertil. Miljøministeren kan fastsætte regler om autorisationsordningen, herunder regler om, at autorisation kan nægtes eller tilbagekaldes.
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om kontrol med eller forbud mod indførsel af bestemte arter af vilde dyr, der frembyder risiko for mennesker.
 
3. I § 30 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
»Stk. 2. Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de arter, som er nævnt i bilag 3 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser.
Stk. 3. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de vilde dyre- og plantearter, som er nævnt i bilag 4 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter.
Stk. 4. Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 2 og 3.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 5 og 6.
     
§ 31.
Stk. 2. Miljøministeren kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark.
Stk. 3. Miljøministeren kan med henblik på at værne naturen fastsætte regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig tilladelse.
 
4.§ 31, stk. 2 og 3, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 2. Miljøministeren undersøger hensigtsmæssigheden af at genindføre de dyre- og plantearter, der er nævnt i bilag 3 til loven, og som er naturligt hjemmehørende, når dette vil kunne bidrage til deres bevaring.
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om udsætning af bestemte dyr, der ikke findes naturligt vildtlevende i Danmark.
Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på at værne naturen regler om, at bestemte planter, som ikke findes naturligt vildtvoksende i Danmark, kun må udplantes eller sås med særlig tilladelse.«
     
§ 50.
Stk. 2.
Fredningsnævnet kan kun meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning i eller uden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, hvis det ansøgte ikke indebærer forringelse af naturtyper og levesteder for arter eller betydelige forstyrrelser af arter, som området er udpeget for. Dette skal fremgå af afgørelsen efter stk. 1.
 
5.§ 50, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
6. I § 50 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk. 3. Fredningsnævnet kan kun meddele dispensation fra en fredning eller en foreslået fredning, hvis det ansøgte ikke kan
1) beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, som er nævnt i bilag 3 til loven, eller
   
2) ødelægge de plantearter, som er nævnt i bilag 5 til loven, i alle livsstadier.
   
Stk. 4. Selvom betingelserne i stk. 3 ikke er opfyldt, kan fredningsnævnet, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, meddele dispensation. Dispensationen må ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde og skal have til formål at
   
1) beskytte vilde dyr og planter og bevare naturtyperne,
   
2) forhindre alvorlig skade navnlig på afgrøder, besætning, skove, fiskeri, vand og andre former for ejendom,
   
3) sikre hensyn til den offentlige sundhed og sikkerhed eller andre bydende nødvendige hensyn til væsentlige samfundsinteresser, herunder af social og økonomisk art, og hensyn til væsentlige gavnlige virkninger på miljøet,
   
4) fremme forskning og undervisning,
   
5) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter, herunder kunstigt at opformere planter, eller
   
6) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af arter, der er nævnt i bilag 3 til loven, i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser.
   
Stk. 5. Det skal fremgå af afgørelser efter stk. 1, at betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt.«
   
Stk. 3 bliver herefter stk. 6.
     
§ 55 a. Regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formål.
§ 55 a. Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.
 
7.§ 55 a ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 55 a. Regionsrådet kan give tidsbegrænsede tilskud til projekter, der bidrager til at realisere visioner og målsætninger i den regionale udviklingsplan inden for lovens formål.«
     
   
8. Efter § 56 indsættes før overskriften »Forkøbsret«:
   
»§ 56 a. Tilbagesøgningskrav i forbindelse med tilskud, der er finansieret af såvel nationale midler som EU-midler, forældes i deres helhed efter de regler, der er fastsat i de gældende forordninger.«
     
   
9. I § 71 indsættes som stk. 4-6:
   
»Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om meddelelse af påbud og forbud efter § 11, stk. 1.
   
Stk. 5. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
   
1) godkendelser kan gives efter § 8, stk. 5, nr. 7, § 15, stk. 4, nr. 7, og § 20,
   
2) klitfredning kan ophæves efter § 9, stk. 3,
   
3) tilladelser kan gives efter § 29, § 31, stk. 1, og § 32,
   
4) dispensationer kan gives efter § 3, stk. 1-3, og § 8, stk. 1, jf. § 65,
   
5) dispensationer kan gives fra regler udstedt efter § 51, stk. 1, eller fra regler som fortsat er i kraft i medfør af § 101, stk. 1,
   
6) bygge- eller beskyttelseslinjer kan ophæves helt eller delvist efter §§ 15-19, jf. § 69, stk. 1, og
   
7) afgørelser kan træffes efter regler udstedt efter § 8, stk. 6 og 7, § 15, stk. 1, § 16, stk. 1, § 17, stk. 1, og § 18, stk. 1, jf. § 65.
   
Stk. 6. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter.«
     
§ 73.
Stk. 2. Miljøministeren påser overholdelsen af reglerne i § 8 og § 9 om klitfredning og § 15 om strandbeskyttelseslinjen.
Stk. 3-7
 
10. I § 73, stk. 2, ændres »og § 15 om strandbeskyttelseslinjen« til: », § 15 om strandbeskyttelseslinjen og reglerne i kap. 5 om beskyttelse af plante- og dyrearter m.v.«
     
   
11. Som bilag til loven indsættes bilag 3 - 5, der affattes som bilag 1 - 3 til denne lov.
   
Bilag 1
»Bilag 3
   
Liste over danske dyrearter (bortset fra pattedyr), der kan blive omfattet af bevaringsforanstaltninger efter § 30, stk. 2.
   
Dansk navn
Latinsk navn
   
KRYBDYR
 
Sumpskildpadder
Europæisk sumpskildpadde
Emys orbicularis
   
Firben
Markfirben
Lacerta agilis
   
Snoge
Glatsnog
Æskulapsnog
Coronella austriaca
Elaphe longissima
   
PADDER
 
Salamandre
 
Stor vandsalamander
Triturus cristatus
   
Skivetungede frøer
 
Klokkefrø
Bombina bombina
   
Løgfrøer
 
Løgfrø
Pelobates fuscus
   
Løvfrøer
 
Løvfrø
Hyla arborea
   
Ægte frøer
 
Spidssnudet frø
Springfrø
Rana arvalis
Rana dalmatina
   
Tudser
Strandtudse
Grønbroget tudse
Bufo calamita
Bufo viridis
   
FISK
 
Laksefisk
Snæbel
Coregonus oxyrhynchus
   
INSEKTER
 
Biller
Bred vandkalv
Lys skivevandkalv
Dytiscus latissimus
Graphoderus bilineatus
   
Torbister
Eremit
Osmoderma eremita
   
Sommerfugle
Sortplettet blåfugl
Maculinea arion
   
Guldsmede
Grøn mosaikguldsmed
Stor kærguldsmed
Grøn kølleguldsmed
Aeshna viridis
Leucorrhinia pectoralis
Ophiogomphus cecilia
   
BLØDDYR
 
Muslinger
Tykskallet malermusling
Unio crassus
     
   
Bilag 2
Bilag 4
     
Liste over danske dyre- og plantearter (bortset fra pattedyr), hvor der er behov for at sikre, at indsamling og udnyttelse er forenelig med hensynet til bevaringen af disse arter
     
Dansk navn
Latinsk navn
   
PADDER
 
Butsnudet frø
Rana temporaria
Grøn frø
Rana esculenta
Latterfrø
Rana ridibunda
   
IGLER, SNEGLE OG MUSLINGER
 
Lægeigle
Hirudo medicinalis
Vinbjergsnegl
Helix pomatia
Flodperlemusling
Margaritifera margaritifera
   
MOSSER OG LAVER
 
Rensdyrlav
Cladonia L. spp.
Hvidmos
Leucobryum glaucum
Sphagnum
Sphagnum L. spp.
   
PLANTER
 
Otteradet ulvefod
Lycopodium selago
Bjerg-ulvefod
Lycopodium alpinum
Cypres-ulvefod
Lycopodium tristachyum
Flad ulvefod
Lycopodium complanatum
Almindelig ulvefod
Lycopodium clavatum
Femradet ulvefod
Lycopodium annotinum
Liden ulvefod
Lycopodium inundatum
Guldblomme
Arnica montana
     
   
Bilag 3
Bilag 5
     
Liste over danske planteearter, der er beskyttet efter § 50, stk. 3
     
PLANTER
 
Enkelt månerude
Botrychium simplex
Liden najade
Najas flexilis
Fruesko
Cypripedium calceolus
Mygblomst
Liparis loeselli
Vandranke
Luronium natans
Gul stenbræk
Saxifraga hirculus
Krybende sumpskærm
Helosciadium repens (Apium repens)
   
«
   
§ 2
   
I lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 747 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:
     
   
1. Fodnoten til lovens titel affattes således:
1) Loven indeholder bestemmelser, der delvis gennemfører Rådets direktiv nr. 79/409/EØF og direktiv nr. 92/43/EØF.
 
»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).«
     
§ 3.
Stk. 2. Miljøministeren kan fastsætte jagttid for de enkelte vildtarter ud fra følgende principper:
1) Der bør ikke drives jagt i perioden 1. februar – 31. august.
2) Der bør ikke fastsættes jagttid på sjældne eller truede arter.
3) Arter, der generelt eller lokalt har et utilfredsstillende lavt bestandsniveau, bør beskyttes.
Stk. 3.
 
2. I § 3, stk. 2, indsættes som nye numre:
»1) Jagt på fugle må ikke være i strid med de beskyttelsesforanstaltninger, der er truffet i disses udbredelsesområder.
2) Jagt på fugle skal tilgodese en fornuftig udnyttelse og være økologisk afbalanceret.
3) Der må ikke drives jagt på fugle i yngletiden og på fugle under træk til redebygningsstedet.«
Nr. 1 - 3 bliver herefter nr. 4 – 6.
     
   
3. Efter § 9 indsættes:
   
»§ 9 a. Miljøministeren iværksætter de bevaringsforanstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at det ikke medfører en væsentlig negativ virkning for bevaringsstatus for de pattedyr, som er nævnt i bilag 1 til loven, når de utilsigtet indfanges eller slås ihjel. Bevaringsforanstaltninger iværksættes på grundlag af overvågning eller yderligere undersøgelser.
   
Stk. 2. Miljøministeren iværksætter de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at indsamling i naturen af enheder af de pattedyr, som er nævnt i bilag 2 til loven, og udnyttelsen heraf er forenelig med hensynet til at bevare disse arter.
   
Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler for at gennemføre foranstaltninger som nævnt i stk. 1 og 2.«
     
§ 33. For at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle kan miljøministeren oprette vildtreservater på landjorden, på ferske vande og på fiskeriterritoriet.
Stk. 2-4…
 
4.§ 33, stk. 1, affattes således:
»Miljøministeren opretter vildtreservater på landjorden, i ferske vande og på fiskeriterritoriet for at beskytte og ophjælpe landets vildtbestande og sikre raste- og fødesøgningsområder for trækkende fugle.«
     
§ 37. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt for
1) at imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,
2) at imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,
3) at beskytte flora og fauna og
4) at hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder.
Stk. 2. Miljøministeren kan ved udstedelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.
 
5.§ 37 affattes således:
»§ 37. Miljøministeren kan fastsætte regler om regulering af vildt. Hvis der ikke findes tilfredsstillende alternativer til reguleringen, kan regulering kan foretages for at
1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,
2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,
3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,
4) beskytte flora og fauna, og
5) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder.
   
Stk. 2. For de arter, der er nævnt i bilag 1, må regler efter stk. 1 ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
   
Stk. 3. Miljøministeren kan ved fastsættelse af regler efter stk. 1 fravige reglerne i kapitel 2, 3, 4 og 7.«
     
§ 46. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 8, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 25, § 26, § 28 og § 30, stk. 1.
 
6.§ 46 affattes således:
»§ 46. Miljøministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 4, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, § 24, § 26, § 28 og § 30, stk. 1.
   
Stk. 2. Miljøministeren kan, hvis der ikke findes et tilfredsstillende alternativ, gøre undtagelse fra bestemmelserne i § 8 og § 25 for at
   
1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,
   
2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,
   
3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,
   
4) beskytte flora og fauna,
   
5) hindre omfattende skader på bebyggelse, afgrøder, husdyr, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og vandområder,
   
6) tillade, på strengt kontrollerede betingelser, at indfange, besidde eller anvende bestemte arter af fugle i mindre mængder,
   
7) fremme forskning og undervisning,
   
8) genoprette en bestand, genudsætte eller opdrætte arter af fugle og de i bilag 1 til loven nævnte arter, eller
   
9) tillade indsamling eller opbevaring af enheder af de arter, der er nævnt i bilag 1 til loven, i et begrænset og specificeret antal og under strengt kontrollerede betingelser.
   
Stk. 3. For de arter, der er nævnt i bilag 1, må fravigelse efter stk. 2 ikke hindre opretholdelse af den pågældende bestands bevaringsstatus i dens naturlige udbredelsesområde.
   
Stk. 4. Miljøministeren kan, af andre årsager end nævnt i stk. 2, i ganske særlige tilfælde gøre undtagelse fra § 25.«
     
   
7. I § 52 indsættes som stk. 4 og 5:
§ 52. ---
Stk. 3. ---
 
»Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
   
1) dispensationer kan meddeles efter § 4, stk. 1, § 8, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 2, § 23, stk. 1 og 3, §§ 24-26, § 28 og § 30, stk. 1, jf. § 46,
   
2) oprettelse og nedlæggelse af vildtreservater kan finde sted efter § 33 og § 36, og
   
3) påbud efter § 38 kan meddeles.
   
Stk. 5. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at beskytte, opretholde eller genskabe tilstrækkeligt forskelligartede og vidtstrakte levesteder for vilde fuglearter.«
     
§ 54.
Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
 
8. I § 54, stk. 2 og stk. 3, 2. pkt., udgår »hæfte eller«.
1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor eller
   
2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
   
Stk. 3. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller for overtrædelse af bestemmelser i forordninger omfattet af § 52, stk. 3. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under de omstændigheder, der er nævnt i stk. 2.
   
Stk. 4-8
   
     
   
9. Som bilag til loven indsættes bilag 1 og 2, der affattes som bilag 4 og 5 til denne lov.
     
   
Bilag 4
   
»Bilag 1
     
Pattedyr omfattet af § 9 a, stk. 1:
 
   
SMÅFLAGERMUS / MICROCHIROPTERA
alle arter, herunder
Vandflagermus
Myotis daubentoni
Damflagermus
Myotis dasycneme
Skægflagermus
Myotis mystacinus
Brandts Flagermus
Myotis brandtii
Frynseflagermus
Myotis nattereri
Bechsteins Flagermus
Myotis bechsteini
Skimmelflagermus
Vespertilio murinus
Sydflagermus
Eptesicus serotinus
Brunflagermus
Nyctalus noctula
Bredøret Flagermus
Barbastella barbastellus
Langøret Flagermus
Plecotus auritus
Dværgflagermus
Pipistrellus pygmaeus
Troldflagermus
Pipistrellus nathusii
Pipistrelflagermus
Pipistrellus pipistrellus
   
GNAVERE / RODENTIA
 
Hasselmus
Muscardinus avellanarius
Birkemus
Sicista betulina
   
ROVDYR / CARNIVORA
 
Odder
Lutra lutra
   
HVALER / CETACEA
 
Alle arter, herunder marsvin
Phocoena phocoena.
   
 
Bilag 5
 
Bilag 2
   
Pattedyr omfattet af § 9 a, stk. 2:
 
   
ROVDYR / CARNIVORA
 
Skovmår
Martes martes
   
SÆLER / PHOCIDAE
 
Gråsæl
Halichoerus gryphus
Spættet sæl
Phoca vitulina
 
«
     
   
§ 3
   
I lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (miljømålsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1756 af 22. december 2006, foretages følgende ændring:
     
§ 36. Miljøministeren kan udpege og ændre internationale naturbeskyttelsesområder på land og på havet.
Stk. 2. Når et område er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, er regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen i øvrigt forpligtet af udpegningen.
Stk. 3. Ministeren kan fastsætte regler om begrænsning af kompetencen til planlægning efter reglerne i planloven inden for internationale naturbeskyttelsesområder.
 
1.§ 36, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:
»Miljøministeren udpeger internationale naturbeskyttelsesområder på land og på havet.
Stk. 2. Miljøministeren kan foretage ændringer i allerede udpegede internationale naturbeskyttelsesområder.
Stk. 3. Under en bilateral samrådsprocedure mellem Danmark og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med henblik på overvejelser om et områdes udpegning som internationalt naturbeskyttelsesområde, træffer miljøministeren passende foranstaltninger for at undgå forringelse af den prioriterede naturtype eller levestedet for den prioriterede art samt forstyrrelser af den prioriterede art, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for den prioriterede naturtype eller art. Ministeren kan herunder bestemme, at regionsråd, kommunalbestyrelser og statslige myndigheder ved deres administration af lovgivningen er forpligtet til at beskytte området. Foranstaltningerne gælder, indtil der er truffet beslutning om og eventuelt foretaget en udpegning af området.
   
Stk. 4. Miljøministeren træffer beslutning om foranstaltninger, der kan beskytte et område, som ikke er udpeget som internationalt naturbeskyttelsesområde, men hvor nye oplysninger om forekomsten af fugle indebærer, at området skal udpeges.
   
Stk. 5. Ministeren fastsætter regler om beskyttelsen af de i stk. 4 nævnte områder.«
   
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.
     
   
§ 4
   
I lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 7. januar 2008, foretages følgende ændringer:
     
   
1.Fodnoten til lovens titel affattes således:
»Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemslandenes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol), (EF-Tidende 1995 nr. L 157, side 1), dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/59/EF af 27. juni 2002 om oprettelse af et trafikovervågnings- og trafikinformationssystem for skibsfarten i Fællesskabet og om ophævelse af Rådets direktiv 93/75/EØF, (EF-Tidende 2002 nr. L 208, side 10-27), dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet), (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006, (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/35/EF af 7. september 2005 om forurening fra skibe og om indførelse af sanktioner for overtrædelser, (EU-Tidende 2005 nr. L 255, side 11).«
     
§ 26.Stk. 1-2
Stk. 3. Der må kun meddeles tilladelse til dumpning af havbundsmateriale, såfremt havbundsmaterialet vurderes at indeholde uvæsentlige mængder og koncentrationer af de i bilag 2 nævnte stoffer og materialer, og såfremt disse ikke er tilført havbundsmaterialet med henblik på bortskaffelse. Tilladelse til dumpning af optaget havbundsmateriale må ikke meddeles, hvis optagningen, transporten eller dumpningen i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter vurderes at skade et Natura 2000-områdes integritet, medmindre miljøministeren i særlige tilfælde tillader fravigelse af beskyttelsen.
Stk. 4-5
 
2.§ 26, stk. 3, 2. pkt., ophæves.
     
§ 26.Stk. 1-3
Stk. 4. Til brug for den i stk. 2 og 3 nævnte vurdering kan miljøministeren stille krav om, at ansøgeren for egen regning lader foretage analyser af havbundsmaterialet, herunder udarbejder en miljøkonsekvensvurdering, jf. stk. 3, 2. pkt.
Stk. 5
 
3. I § 26, stk. 4, udgår », jf. stk. 3, 2. pkt.«
     
§ 46. (Ophævet).
 
4. Efter § 45 a indsættes:
»§ 46. Miljøministeren træffer passende foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Ministeren kan herunder meddele påbud eller forbud, fastsætte nye vilkår og ændre eller tilbagekalde tilladelser og godkendelser.«
     
   
5. Efter § 57 indsættes:
   
»§ 57 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
   
1) tilladelser kan meddeles efter § 26, stk. 1, og § 54, stk. 1, og efter regler udstedt i medfør af § 30, stk. 1-3,
   
2) godkendelser kan meddeles efter regler udstedt i medfør af § 33, stk. 2-3, og
   
3) udarbejdelse af beredskabsplaner kan ske efter § 35.«
     
   
§ 5
   
I lov om råstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 21. juni 2007, foretages følgende ændringer:
     
§ 20.Stk. 1-3
Stk. 4. Tilladelse efter stk. 1 kan ikke gives i EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder, Ramsarområder og områder med en vanddybde på mindre end 6 m.
Stk. 5-6
 
1. I § 20, stk. 4, udgår »EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder, Ramsarområder og«.
     
§ 20.Stk. 1-4
Stk. 5. Miljøministeren kan, for så vidt angår indvinding i EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder og Ramsarområder, i ganske særlige tilfælde, og når indvindingen kan foretages uden at medføre forringelser af områderne eller medføre forstyrrelser, som har væsentlige konsekvenser for de arter, for hvilke områderne er udpeget, gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 4.
 
2.§ 20, stk. 5, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Stk. 6. Miljøministeren kan, for så vidt angår indvinding i områder med en vanddybde på mindre end 6 m gøre undtagelse fra bestemmelsen i stk. 4, når en værdifuld råstofforekomst kan indvindes, uden at indvindingen er i konflikt med væsentlige naturmæssige værdier.
   
     
§ 24.Stk. 1-2
Stk. 3. Miljøministeren kan fastsætte regler om yderligere vilkår for allerede meddelte godkendelser efter § 19, stk. 1, herunder at indvindingsmateriellet skal være udstyret med og anvende elektronisk kontroludstyr til registrering af indvindingsfartøjets position under indvinding m.v.
Stk. 4. Miljøministeren kan fastsætte regler om, at godkendelser efter § 19, stk. 1, kan opsiges med et varsel på mindst 10 år.
Stk. 5. Miljøministeren kan til enhver tid begrænse eller tilbagekalde en tilladelse efter § 20, stk. 1.
 
3. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Miljøministeren træffer foranstaltninger for at undgå forringelse af naturtyperne og levestederne for arterne i internationale naturbeskyttelsesområder samt forstyrrelser af de arter, som områderne er udpeget for, hvis disse forstyrrelser har betydelige konsekvenser for målsætningerne i direktivet om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter. Ministeren kan herunder meddele påbud eller forbud, fastsætte nye vilkår og ændre eller tilbagekalde tilladelser og godkendelser.«
Stk. 3 - 5 bliver herefter stk. 4 - 6.
     
   
4. I § 41 indsættes som stk. 3 og 4:
   
»Stk. 3. Miljøministeren fastsætter regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov.
   
Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 7, stk. 1 og 2, og § 20, stk. 1, kan meddeles samt regler om indholdet af planlægning efter § 5 a, jf. § 6.«
     
   
§ 6
   
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:
     
§ 3.Stk. 1-2
Stk. 3. Miljøministeren kan i særlige tilfælde pålægge regionsråd og kommunalbestyrelser at bringe lovens bestemmelser i anvendelse, herunder tilvejebringe en plan med et nærmere bestemt indhold.
Stk. 4. Miljøministeren kan i særlige tilfælde beslutte at overtage regionsråds og kommunalbestyrelsers beføjelser efter loven i sager, der berører andre myndigheders lovbestemte opgaver eller har større betydning.
 
1. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 11 g, stk. 4, og § 35 og dispensationer fra bestemmelser i en lokalplan, jf. § 19, kan meddeles samt regler om indholdet af planlægning efter loven.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.
     
   
§ 7
   
I lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 22. marts 2007, foretages følgende ændring:
     
   
1. Efter § 62 indsættes:
»§ 62 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår tilladelser efter § 8, stk. 1 og 2, og dispensationer efter § 52, stk. 2, meddeles.«
     
   
§ 8
   
I lov om skove, jf. lovbekendtgørelse nr. 793 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:
     
   
1. I § 46 indsættes som stk. 4:
   
»Stk. 4. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
   
1) tilladelser kan meddeles efter § 6,
   
2) dispensationer kan meddeles efter lovens § 8, § 9, nr. 1 og 2, § 10, nr. 4, § 11, stk. 1, og §§ 26-28, og
   
3) godkendelser kan meddeles efter § 11, stk. 3 og 4.«
     
   
§ 9
   
I lov nr. 1572 af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, foretages følgende ændringer:
     
   
1. I § 73, stk. 1, ændres »§ 75, stk. 2,« til: »§ 75, stk. 3,«.
     
§ 75. Miljøministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, som er omfattet af denne lov. Miljøministeren kan fastsætte de nødvendige regler for anvendelse her i landet af De Europæiske Fællesskabers forordninger vedrørende forhold, der er omfattet af denne lov. Miljøministeren kan herunder fastsætte regler om, hvilke myndigheder der skal administrere forordningerne.
Stk. 2-4
 
2. I § 75 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af De Europæiske Fællesskabers direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
1) tilladelser kan meddeles efter § 10,
2) godkendelser kan meddeles efter § 11, § 12 og § 16, og
3) dispensationer kan meddeles efter § 9, stk. 3, jf. § 8, stk. 1, nr. 3.«
Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.
     
   
§ 10
   
I lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, foretages følgende ændring:
     
   
1. Efter § 13 indsættes:
   
»§ 13 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
   
1) tilladelser kan meddeles efter § 19, stk. 1 og 2, § 27, stk. 1, og § 28,
   
2) godkendelser kan meddeles efter § 33, stk. 1, §§ 38 og 39,
   
3) tilladelser, dispensationer, anmeldelser m.v. efter regler udstedt i medfør af § 7, stk. 1, § 19, stk. 5, og § 27, stk. 3, kan meddeles eller behandles,
   
4) etablering eller udvidelse af en miljøzone kan finde sted i medfør af § 14 a, og
   
5) planlægning af bortskaffelsen af affaldet i kommunen kan ske i medfør af § 47, stk. 2.«
     
   
§ 11
   
I lov om vandløb, jf. lovbekendtgørelse nr. 789 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:
     
   
1. Efter § 70 indsættes i kapitel 12:
   
»§ 70 a. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår
   
1) tilladelser eller godkendelser kan meddeles efter §§ 17, 18, 21, 38, 47 og 48,
   
2) vandløbsregulativer kan udarbejdes efter §§ 12 og 14,
   
3) bestemmelser om vandløb kan fastsættes efter §§ 15 og 36,
   
4) vandløbsrestaurering kan vedtages efter §§ 37 og 37 a,
   
5) offentlige pumpeanlæg kan oprettes efter § 39, og
   
6) flodemål for opstemningsanlæg kan fastsættes efter § 49.«
     
   
§ 12
   
I lov om okker (okkerloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:
     
   
1. Efter § 14 a indsættes før overskriften »Straf«:
   
»§ 14 b. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelse efter §§ 2 og 3 kan meddeles.«
     
   
§ 13
   
I lov om vandforsyning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 17. januar 2007, foretages følgende ændring:
     
   
1. I § 2 indsættes som stk. 2:
   
»Stk. 2. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår,
   
1) tilladelser eller dispensationer kan meddeles efter §§ 18, 20, 21, 25-27 og 69, stk. 2,
   
2) påbud kan meddeles efter § 36,
   
3) indsatsplaner administreres efter § 13, og
   
4) regler om indretningen, placeringen og vedligeholdelsen af vandindvindingsanlæg, om forsyningsanlæg og om vandanlæg udarbejdes efter § 56.«
     
   
§ 14
   
I lov om beskyttelse af de ydre koge i Tøndermarsken, jf. lovbekendtgørelse nr. 792 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:
     
   
1. Efter § 49 a indsættes i kapitel 10:
   
»§ 49 b. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår der kan meddeles dispensationer efter § 38, stk. 1 og 2.«
     
   
§ 15
   
I lov om miljø og genteknologi, jf. lovbekendtgørelse nr. 811 af 21. juni 2007, foretages følgende ændring:
     
   
1. Efter § 27 indsættes:
   
»§ 28. Miljøministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelsesområdet regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår der kan meddeles godkendelser efter § 9.«
     
   
§ 16
   
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
     
   
§ 17
   
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
   
Stk. 2. § 4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
   
Stk. 3. § 7 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EF-fuglebeskyttelsesdirektivet) (EF-Tidende 1979 nr. L 103, side 1), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368), og Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet) (EF-Tidende 1992 nr. L 206, side 7), som senest ændret ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. november 2006 (EU-Tidende 2006 nr. L 363, side 368).