Den fulde tekst

Fremsat den 28. marts 2008 af velfærdsministeren (Karen Jespersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om social service

(Højere supplerende pensionsydelse, udvidelse af personkredsen for invaliditetsydelse og afskaffelse af servicebetaling for ophold i botilbud m.v.)

§ 1

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007, som ændret ved lov nr. 1586 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 72 d, stk. 1 , ændres »7.600 kr.« til: »10.000 kr.«

2. I § 72 d, stk. 8, 2. pkt. , ændres »2008« til: »2009«.

§ 2

I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007, som ændret ved § 14 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. § 21 affattes således:

»§ 21. Invaliditetsydelse skal tilkendes personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, der har fået retten til pension gjort hvilende, jf. § 44 a, stk. 1.

Stk. 2. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.«

2. I 44, stk. 1, ændres »§ 21, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 21, stk. 1«.

3. I § 44, stk. 3, ændres »§ 21, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 21, stk. 2«.

§ 3

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 26. september 2007, som ændret ved § 10 i lov nr. 434 af 8. maj 2006, § 15 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, § 9 i lov nr. 346 af 18. april 2007 og § 36 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 162 ophæves.

2. I § 192 indsættes efter 1. pkt.:

»Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service m.v. som følge af plejehjemsopholdet.«

§ 4

Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget fremsættes som led i udmøntningen af aftalen mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance om finansloven for 2008.

Som led i den del af finanslovsaftalen for 2008, der vedrører en styrket indsats for ældre, er regeringen, Dansk Folkeparti og Ny Alliance enige om at gennemføre yderligere forbedringer for de økonomisk vanskeligst stillede folkepensionister ved at forhøje den supplerende pensionsydelse. Det foreslås derfor at hæve maksimumsbeløbet for den supplerende pensionsydelse til 10.000 kr. (2008-niveau) med virkning fra 1. januar 2009.

I den del af finanslovsaftalen, der handler om arbejdsmarked og udsatte grupper, foreslås forbedring for førtidspensionisterne på den gamle ordning (efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.). Det foreslås at harmonisere reglerne om invaliditetsydelse, så alle modtagere af førtidspension på gammel ordning tilkendes invaliditetsydelse uden forudgående individuel vurdering, når den pågældende førtidspensionist får retten til førtidspension gjort hvilende.

Endelig foreslås den servicebetaling ophævet, som modtagere af mellemste og højeste førtidspension betaler ved ophold i boformer efter servicelovens § 108 eller på plejehjem efter servicelovens § 192. Med forslaget opnås større gennemsigtighed og mere enkle regler i betalingen for målgruppen uafhængig af den tilkendte førtidspension. Samtidig vil en afskaffelse af servicebetalingen understøtte institutionsbegrebets ophævelse.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2008.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Højere supplerende pensionsydelse

Forslaget om at forhøje den supplerende pensionsydelse indebærer, at maksimumsbeløbet for den supplerende pensionsydelse hæves til 10.000 kr. (2008-niveau). Det svarer til en stigning på 2.200 kr. i forhold til gældende sats (2008-niveau).

Den supplerende pensionsydelse udbetales årligt i januar måned, og den supplerende pensionsydelse er således allerede blevet udbetalt for 2008. Forhøjelsen får derfor virkning fra 2009. Den maksimale supplerende pensionsydelse på 10.000 kr. reguleres den 1. januar 2009 med satsreguleringsprocenten. Der er i dag ca. 230.000 folkepensionister, der modtager den supplerende pensionsydelse.

2.2. Invaliditetsydelse

Invaliditetsydelse kan efter gældende regler tilkendes personer i alderen 18 til 65 år, hvis invaliditet helbredsmæssigt vurderet er så alvorlig, at de ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsindtægt, der afskærer dem fra at opnå en sådan pension. Det er en forudsætning, at ansøgerens erhvervsevne ud fra en rent helbredsmæssig vurdering må anses for nedsat med mindst to tredjedele.

Det foreslås, at invaliditetsydelsen skal tilkendes alle førtidspensionister på gammel ordning, der får gjort pensionen hvilende, så også førtidspensionister, som har ret til almindelig og forhøjet almindelig pension, kan få tilkendt invaliditetsydelse. Det foreslås endvidere, at invaliditetsydelse skal tilkendes uden individuel vurdering, når en person får retten til førtidspension gjort hvilende.

Med forslaget vil alle, der kommer i beskæftigelse og får pensionen gjort hvilende, modtage invaliditetsydelse, uanset om de hidtil har modtaget almindelig, forhøjet almindelig, mellemste eller højeste førtidspension. Samtidig vil forslaget medføre en forenkling af reglerne, da der ikke skal foretages en individuel vurdering af retten til invaliditetsydelse.

Den tekniske udformning af lovforslagets ændringer vedrørende invaliditetsydelse tager udgangspunkt i loven som den affattes ved Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Øget bundfradrag for folkepensionister, reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension og sikkerhed for ret til førtidspension), som fremsættes samtidig med dette forslag, og hvor der foreslås indført sikkerhed for ret til førtidspension og præcisering af reglerne om hvilende pension for personer, der modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

2.3. Afskaffelse af servicebetaling

Med lov nr. 1132 af 22. december 1993 om ændring af lov om social bistand, lov om social pension m.v. (udbetaling af pension til beboere i plejehjem m.v.) blev der gennemført en række ændringer i reglerne om betaling for ophold i botilbud og plejehjem. Ændringerne, der trådte i kraft den 1. januar 1994, indebar, at beboerne ikke længere fik standset pensionsudbetalingen i forbindelse med optagelsen i botilbud eller på plejehjem, men fortsat fik udbetalt pension. Samtidig skulle beboerne i stedet betale for ydelser som følge af opholdet. Lovændringen skulle fremme processen i retning af normalisering og integration af borgere med handicap i samfundet.

I forbindelse med serviceloven, der trådte i kraft den 1. januar 1998, blev institutionsbegrebet på voksenområdet ophævet. Bolig og service blev dermed adskilt, og målet var at fortsætte en udvikling, hvor hjælpen i botilbud tilpasses den enkelte borger.

Udviklingen blev understreget med lov nr. 222 af 22. marts 2006 om ændring af lov om social service og andre love (krav til kommunernes sagsbehandling i visse sociale sager m.v.). I den forbindelse blev der indført skærpede krav til kommunernes afgørelser om blandt andet botilbud til længerevarende ophold efter servicelovens § 108, hvorefter afgørelserne skal indeholde oplysninger om den konkrete indsats, som iværksættes, og formålet med indsatsen. Lovændringen indebar, at kommunens afgørelse ikke kun skal indeholde oplysninger om retten til et tilbud men også beskrivelse af den konkrete indsats og formålet med indsatsen. Lovændringen indebar desuden, at borgeren kan udnytte de partsbeføjelser, som findes i forvaltningsloven. Borgeren kan dermed klage over kommunalbestyrelsens beslutning om den konkrete indsats og formålet med indsatsen.

Med forslaget om at afskaffe servicebetalingen opnås større gennemsigtighed og mere enkle regler i betalingen for målgruppen uafhængigt af den tilkendte førtidspension.

Forslaget omfatter borgere, der har ophold i boformer efter servicelovens § 108 eller på plejehjem efter servicelovens § 192, og som får førtidspension efter § 14, stk. 1 eller 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelige førtidspension m.v. Afskaffelsen af servicebetalingen øger rådighedsbeløbet for personer på mellemste og højeste førtidspension, der er omfattet af servicebetalingen, med op til henholdsvis 9.912 kr. årligt og 19.884 kr. årligt (2008-niveau).

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

I det følgende redegøres der for de økonomiske konsekvenser af de enkelte forslag.

3.1. Højere supplerende pensionsydelse

Forhøjelsen af den supplerende pensionsydelse til 10.000 kr. i 2008-niveau vil indebære årlige merudgifter fra 2009 og frem på 480 mio. kr. Der er ingen administrative konsekvenser forbundet med forslaget.

3.2. Invaliditetsydelse

De økonomiske konsekvenser af denne del af forslaget udgør i 2008-niveau en merudgift for det offentlige på 7,5 mio. kr. i 2008 og herefter 15 mio. kr. årligt. Kommunerne afholder 65 pct. af udgifterne.

Forslaget om invaliditetsydelse til førtidspensionister på gammel ordning, når pensionen gøres hvilende, vil medføre merudgifter for det offentlige som følge af øgede udgifter til invaliditetsydelse. Invaliditetsydelsen er skattefri og udgør 29.928 kr. i 2008. Det skønnes med betydelig usikkerhed, at yderligere omkring 500 pensionister vil opnå ret til invaliditetsydelse.

Der er ingen administrative konsekvenser forbundet med forslaget.

3.3. Afskaffelse af servicebetaling

Denne del af forslaget vil have økonomiske konsekvenser for kommunerne som følge af mistede indtægter fra beboernes servicebetaling.

Det skønnes, at kommunernes indtægter fra servicebetalingen efter gældende regler vil udgøre 95,0 mio. kr. i 2008, og derefter falde i takt med, at antallet af førtidspensionister på gammel ordning mindskes.

Forslaget træder i kraft den 1. juli 2008. De økonomiske konsekvenser ved at afskaffe servicebetalingen skønnes i 2008-pl således at udgøre 47,5 mio. kr. i 2008, 88 mio. kr. i 2009, 81 mio. kr. i 2010 og 75 mio. kr. i 2011, faldende til 0 kr. på lang sigt.

Der vil være en administrativ lettelse forbundet med ikke længere at skulle opkræve servicebetalingen.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget medfører ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget sendes samtidig med fremsættelsen i høring hos:

Beskæftigelsesministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Ankestyrelsen, Sikringsstyrelsen, Statsforvaltningsdirektørerne, Finansrådet, Forsikring & Pension, Foreningen af jurister ved statsforvaltningerne, Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Danske Regioner, KL, Kommunernes Revision, Danske Handicaporganisationer, Dansk Socialrådgiverforening, Landsforeningen Ældre Sagen, Ældremobiliseringen, Danske Ældreråd, Det Centrale Handicapråd, Center for Ligebehandling af Handicappede, Dansk Arbejdsgiverforening, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Kristelig Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, FTF, FOA, SL, DUKH, Organisationen af Selvejende Institutioner, Ældreboligrådet, Akademikernes Centralorganisation, Kristelig Fagbevægelse, Ledernes Hovedorganisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte og Socialchefforeningen.

9. Sammenfattende skema

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

 
Positive konsekvenser/ mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Forslaget medfører merudgifter i 2008 på 55,0 mio. kr., 583,0 mio. kr. i 2009, 576,0 mio. kr. i 2010 og 570,0 mio. kr. i 2011. Heraf vedrører den kommunale andel 52,4 mio. kr. i 2008, 97,8 mio. kr. i 2009, 90,8 mio. kr. i 2010 og 84,8 mio. kr. i 2011.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Forslaget medfører administrative lettelser for kommunerne.
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at den supplerende pensionsydelse forhøjes til maksimalt 10.000 kr. (2008-niveau). Da ydelsen udbetales i januar måned, er den således udbetalt for 2008. Forhøjelsen får derfor virkning fra 2009.

Til nr. 2

Satsen for den supplerende pensionsydelse på 10.000 kr. er i 2008-niveau, og ydelsen foreslås derfor satsreguleret første gang den 1. januar 2009.

Til § 2

Til nr. 1

Der kan ikke tilkendes førtidspension eller invaliditetsydelse til person, som ikke allerede er tilkendt en sådan ydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.

Invaliditetsydelse kan efter de gældende regler være tilkendt personer i alderen 18 til 65 år, hvis invaliditet helbredsmæssigt vurderet er så alvorlig, at de ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsindtægt, der afskærer fra at opnå en sådan pension.

Efter de gældende regler, skal det vurderes, om ansøgerens erhvervsevne ud fra en rent helbredsmæssigt vurdering må anses for nedsat i et omfang, der er angivet i lovens § 14, stk. 1 eller 2, dvs. med mindst 2/3. Der skal derudover som led i vurderingen af erhvervsevnen lægges vægt på, om ansøgeren ved det arbejde, der udføres, gør en indsats, der er udover, hvad der kan forventes i betragtning af invaliditeten. Endvidere skal det vurderes, om ansøgerens erhvervsindtægt efter den vurdering, der skal foretages efter lovens § 15, stk. 3, afskærer pågældende fra at modtage højeste eller mellemste førtidspension. Den opnåede erhvervsindtægt skal være udtryk for en reel arbejdsindsats. Hvis arbejdsindtægten ikke er udtryk for pågældendes arbejdsindsats, men fx skyldes velvilje fra arbejdsgivers side eller opnås gennem familiens indsats, har ansøgeren ikke ret til invaliditetsydelse, men derimod pension.

Forslaget betyder, at personer, der modtager førtidspension og som får pensionen gjort hvilende på grund af en arbejdsindsats, vil modtage invaliditetsydelse, uden at kommunen skal foretage en konkret individuelvurdering og uafhængig af den tilkendte pensionstype.

Den tekniske udformning af lovforslagets ændringer vedrørende invaliditetsydelse skal ses i sammenhæng med det fremsatte Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Øget bundfradrag for folkepensionister, reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension og sikkerhed for ret til førtidspension), hvor der foreslås indført sikkerhed for ret til førtidspension og præcisering af regler om hvilende pension for personer, der modtager førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. Dette forslag indeholder forslag om, at førtidspensionen kan gøres hvilende for alle typer førtidspension, og at invaliditetsydelse ikke skal kunne frakendes på kommunens foranledning.

Invaliditetsydelsen udbetales fra udgangen af den måned, hvori kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om at gøre retten til pensionen hvilende, og indtil pensionsudbetalingen genoptages, jf. § 2, nr. 3 i det fremsatte Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Øget bundfradrag for folkepensionister, reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension og sikkerhed for ret til førtidspension), med den forslåede affattelse af § 44 a, stk. 3 og 4.

Affattelsen af § 21, stk. 2, i lovforslagets § 2, nr. 1, svarer til den hidtil gældende § 21, stk. 1, 2. pkt. Der ændres således ikke i det oprindelige kriterium for tilkendelse af invaliditetsydelse til personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontantvanskeligheder.

Personer, der ved lovforslagets ikrafttræden modtager invaliditetsydelse, tilkendt efter den gældende § 21, stk. 1, 1. pkt., og som ikke tidligere er tilkendt førtidspension, kan ikke få frakendt invaliditetsydelse, jf. § 2, nr. 3 i det fremsatte Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Øget bundfradrag for folkepensionister, reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension og sikkerhed for ret til førtidspension), med den foreslåede affattelse af § 44 a, stk. 3 og 4. Denne gruppe er ved den oprindelige tilkendelse af invaliditetsydelse blevet vurderet til at ville kunne tilkendes mellemste eller højeste førtidspension og kan således fortsætte med at modtage invaliditetsydelse, uanset at retten til pension ikke er blevet gjort hvilende.

Til nr. 2 og 3

Der er tale om tekniske konsekvensrettelser, som er udformet i forhold til det fremsatte Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. (Øget bundfradrag for folkepensionister, reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension og sikkerhed for ret til førtidspension).

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at § 162 i lov om social service ophæves. Dette indebærer, at beboeren ikke længere skal betale for den særlige service m.v., som følge af opholdet.

Til nr. 2

Af bemærkningerne til § 137, stk. 1, i lov om social service, lovforslag nr. L 229 fremsat den 16. april 1997 fremgår følgende: ”Der har siden 1. januar 1988 ikke kunnet opføres plejehjem og beskyttede boliger efter bistandsloven. Stoppet for plejehjemsbyggeri m.v. blev indført i forbindelse med, at ældreboligloven, nu lov om almene boliger m.v., trådte i kraft den 1. januar 1988. Allerede bestående plejehjem og beskyttede boliger kan dog fortsat drives efter bistandsloven. Som følge af nedlæggelser eller ombygning af utidssvarende plejehjem m.v. til plejeboliger efter lov om almene boliger m.v. vil de bestående plejehjem og beskyttede boliger gradvist få antalsmæssigt mindre betydning. Det kan derfor påregnes, at der inden for en årrække ikke vil være behov for særlige regler om plejehjem og beskyttede boliger. Derfor foreslås reglerne om botilbud og betaling herfor i bestående plejehjem og beskyttede boliger placeret i en overgangsbestemmelse, der indeholder en bemyndigelse til at fastsætte regler, der svarer til de gældende regler i bistandslovens §§ 81 og 83 samt §§ 85 og 86. Serviceydelser i plejehjem og beskyttede boliger ydes efter forslagets øvrige bestemmelser. Bemyndigelsen kan anvendes til at fastsætte regler, der er tilnærmet til reglerne for lignende almindelige boliger, dvs. ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v. Bemyndigelsen vil blive brugt til at videreføre den gældende regel i bistandslovens § 83, stk. 5. Det betyder, at en person, der ikke vil flytte fra en institution, kun kan kræves flyttet, såfremt kravet kan støttes på en af de opsigelsesgrunde, der er nævnt i lejelovens kapitel XIII.”

Det fremgår således af bemærkningerne til § 137, stk. 1, i lov om social service, at bemyndigelsen anvendes til at fastsætte regler svarende til de gældende regler i bistandslovens § 85, stk. 4, at bestemmelsen om betaling for den særlige service, som tilbydes som led i institutionsopholdet efter § 115 a, stk. 2, også finder anvendelse for beboere på plejehjem. Socialministeren har i bekendtgørelse nr. 1315 af 12. december 2006 om plejehjem og beskyttede boliger fastsat regler om beboeres betaling for opholdet. Efter bekendtgørelsen skal beboere i plejehjem bl.a. betale for den særlige service, som tilbydes som led i opholdet, når de modtager mellemste eller højeste førtidspension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension.

Bestemmelsen i § 192 i den gældende servicelov viderefører bestemmelsen i § 137, stk. 1, i den oprindelige lov om social service, lov nr. 454 af 10. juni 1997 med tekniske ændringer som følge af kommunalreformen.

Det foreslås, at det fastsættes i § 192, stk. 1, 2. pkt., i lov om social service, at velfærdsministeren ikke længere skal kunne udnytte bemyndigelsen i § 192, stk. 1, til at fastsætte regler om betaling for den særlige service, som tilbydes som følge af institutionsopholdet efter lov om social bistand § 85, stk. 4, jf. § 115 a, stk. 2.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2008. Der kan således for sidste gang opkræves betaling for den særlige service samtidig med betalingen for boligen for juni måned 2008.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
§ 1
I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007, som ændret ved lov nr. 1586 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:
§ 72 d. Til folkepensionister, som inden den 1. januar i det pågældende år er berettiget til pension, jf. § 12, og som opfylder betingelserne i stk. 2-6, udbetales en årlig supplerende pensionsydelse på op til 7.600 kr.
Stk. 2
---
Stk. 8. De beløb, der er nævnt i stk. 1, reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Reguleringen sker første gang den 1. januar 2008. Beløbene afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 9. Udgiften til den supplerende pensionsydelse afholdes af staten.
 
1. I § 72 d, stk. 1, ændres »7.600 kr.« til: »10.000 kr.«
2. I § 72 d, stk. 8, 2. pkt., ændres »2008« til: »2009«.
   
§ 2
I lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 485 af 29. maj 2007, foretages følgende ændringer:
§ 21. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer i alderen fra 18 til 65 år, der ikke modtager anden pension, men som ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde, jf. § 15. Invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.
 
1.§ 21 affattes således:
»§ 21. Invaliditetsydelse skal tilkendes personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, der har fået retten til pension gjort hvilende, jf. § 44 a, stk. 1.
Stk. 2. Invaliditetsydelse kan tilkendes personer mellem 18 år og folkepensionsalderen, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder.«
Gældende formulering af lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., med de ændringer som det følger af Forslag til Lov om ændring af lov om social pension og lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.(Øget bundfradrag for folkepensionister, reduceret beskæftigelseskrav ved opsat pension og sikkerhed for ret til førtidspension)
   
§ 44. Pension tilkendt efter § 14, stk. 1-3, og invaliditetsydelse tilkendt efter § 21, stk. 1, 1. pkt., kan ikke frakendes, og der kan ikke ske overflytning til en lavere pensionsform, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal tilkende højere pension, hvis der er sket en væsentlig forringelse af erhvervsevnen, jf. § 15.
 
2. I 44, stk. 1, ændres: »§ 21, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 21, stk. 1«.
Stk.3. Bistands- og plejetillæg tilkendt efter § 16 og invaliditetsydelse tilkendt efter § 21, stk. 1, 2. pkt., skal frakendes, hvis betingelserne for at modtage ydelserne ikke længere er opfyldt.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan frakende ydelser eller overflytte ydelsesmodtageren til en lavere pension, jf. stk. 1, efter anmodning fra modtageren, med mindre det vurderes at være til skade for pågældende.
 
3. I § 44, stk. 3, ændres: »§ 21, stk. 1, 2. pkt.« til: »§ 21, stk. 2«.
Gældende formulering
   
§ 162. Personer, der har ophold i boformer efter § 108, og som får pension efter § 14, stk. 1 eller 2, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., betaler henholdsvis 18.492 kr. og 9.228 kr. om året for den særlige service m.v. som følge af opholdet.
Stk. 2. For personer, der på grund af nedsat funktionsevne har nødvendige udgifter i forbindelse med individuelle aktiviteter, som ikke dækkes af opholdet i boformen, nedsættes eller bortfalder betalingen efter stk. 1.
Stk. 3. Personer, der er tilkendt førtidspension efter de fra den 1. januar 2003 gældende regler, er ikke omfattet af bestemmelsen om servicebetaling efter stk. 1.
 
1.§ 162 ophæves.
§ 192. Regionsrådet og kommunalbestyrelsen driver de bestående plejehjem og beskyttede boliger efter de hidtil gældende regler i lov om social bistand. Socialministeren fastsætter i en bekendtgørelse regler herom, herunder regler, der er tilnærmet reglerne for ældreboliger og plejeboliger efter lov om almene boliger m.v., og regler om beskyttelse mod ufrivillig flytning inden for et plejehjem eller en beskyttet bolig
 
2. I § 192 indsættes efter 1. pkt.:
» Dog kan kommunen ikke opkræve betaling for den særlige service m.v. som følge af plejehjemsopholdet.«