Anvendt retsforskrift
Opfølgning / Opfølgning til
Den fulde tekst

Børneydelser i udlandet. Videresendelse af henvendelse. Partshøring. Sagsoplysning. Meddelelse af afgørelse. Dokumentation for afgørelsens indhold

Resumé

En kommune traf afgørelse om ophør af børneydelser fordi borgeren ikke længere opholdt sig i Danmark.

Ombudsmanden kritiserede at kommunen ikke havde sikret sig et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag idet kommunen bl.a. ikke havde undersøgt borgerens påstand om at han havde fået dispensation fra bopælskravet.

Ombudsmanden kritiserede også at der ikke var sket partshøring af borgeren, og udtalte at kommunen burde have gjort mere for at tilvejebringe en adresse som kunne anvendes ved kommunens korrespondance med borgeren. Af samme grund kritiserede ombudsmanden at afgørelsen ikke var blevet meddelt klageren.

Endelig kritiserede ombudsmanden at det ikke fremgik af kommunens journal om der blev foretaget en retlig vurdering af sagen før afgørelsen blev truffet, ligesom det ikke ville være muligt at udfærdige en skriftlig begrundelse for afgørelsen på baggrund af kommunens journal.

Ombudsmanden kritiserede at det sociale nævn ikke havde forholdt sig til kommunens utilstrækkelige sagsbehandling.

På ombudsmandens opfordring erklærede kommunen at den ville genoptage sagen og ændre afgørelsen (J.nr. 2004-4463-050).

Det fremgår af sagen at A den 21. januar 2003 udrejste til Thailand idet hans kone ikke havde opholdstilladelse i Danmark. Den 28. maj 2003 kvitterede Udlændingestyrelsen for modtagelse af ansøgning om familiesammenføring.

Den 14. juli 2003 oplyste folkeregisteret i Holbæk Kommune kommunens bidragskontor om at A var udrejst af Danmark, og bidragskontoret stoppede på den baggrund udbetalingen af forskellige ydelser. I journalen vedrørende børneydelser anførtes følgende:

”…

<bys 140703

(A) er udrejst. Det er ikke muligt fra folkereg. at få dato. Derfor stoppes sagen. Juli kaldes tilbage.

…”

Den 17. juli 2003 skrev Holbæk Kommune (folkeregisteret) per e-mail bl.a. således til A:

”Folkeregistret har nu gennemgået dine breve. Da det drejer sig om opholdstilladelse til din kone, giver folkeregistret dig dispensation til (…) ophold i udlandet indtil 1 år fra udrejsedatoen den 20-01-2003.

Da du selv har oplyst, at du udrejser den 20-01-03, vil børnepengene fremover ikke blive udbetalt og dit pensionstillæg vil falde væk pr. 01-08-03.

Uanset om du er registreret i folkeregistret som udrejst eller bliver på den danske adresse, vil det berøre børnepenge og pensionstillæg.”

Det fremgår ikke af de akter jeg er i besiddelse af, hvilke breve Holbæk Kommune (folkeregisteret) henviser til.

I starten af august 2003 rettede A henvendelse til Holbæk Kommune i anledning af at han bl.a. ikke havde modtaget børneydelser for juli kvartal.

Holbæk Kommune sendte – efter det oplyste den 6. august 2003 – en e-mail til A som svar på hans henvendelse. Af svaret fremgår følgende:

”Til (A)

Jeg skriver til dig, da jeg har fået din mail fra (…) i Folkeregisteret om hvorfor du ikke har fået børneydelser for juli kvt. 2003.

Iflg. loven opfylder du ikke kravet om bopæl her i landet. Selvom opholdet er tidsbegrænset og du stadig er skattepligtig i Danmark er dette ikke nok for at bevare bopælskravet. Derfor er ydelser stoppet.”

A skrev herefter samme dag kl. 12.12 på ny til Holbæk Kommune. Af hans e-mail fremgik at han havde fået dispensation til ophold i udlandet, og at han derfor opfyldte bopælskravet.

Af journalen vedrørende børneydelser fremgår følgende for den 6. august 2003:

”<bys 060803

Modtaget mail fra (A). Han mener han stadig indtil et år kan have dispensation for tillæg. Han er nede hos kone og kan da ikke modtage ordinært og ekstra børnetilskud. Vedr. BFY [børnefamilieydelse; min præcisering] har barnet og han selv ikke hjemsted her. Han er nede hos kone idet hun ud fra journal i pensionsafd. ikke trives her. Det må derfor formodes at det ikke er tidsbegrænset og ophold virker mere permanent. Har også undersøgt om han kan få pensionen med. Tilskrives om at stop af ydelser fastholdes.”

Holbæk Kommune skrev herefter på ny til A – efter det oplyste den 6. august 2003:

”Til (A)

Vedr. børneydelser kan jeg ikke se, at du tidligere har fået dispensation idet du har fået ydelser fra januar kvt. 2003. Jeg ved ikke om det er mht. din pension eller folkeregistertilmelding du har fået den dispensation du skriver om. Jeg fastholder stadig, at du ikke opfylder bopælskravet mht. til udbetaling af børneydelser. Jeg henviser til Vejledning om børnetilskud og udbetaling af børnebidrag af 17. juni 2002 § 5.”

A klagede over de ophørte udbetalinger. Han anførte i den forbindelse at baggrunden for at familien opholdt sig i Thailand, var at hans ægtefælle ikke havde opholdstilladelse i Danmark, og at familien nu ville vende tilbage da hans ægtefælle i mellemtiden havde fået opholdstilladelse.

Af Holbæk Kommunes genvurdering af 1. september 2003 fremgår bl.a.:

”Bidragskontoret fik den 14. juli 2003 fra Folkeregisteret oplyst at (A) siden 21. januar 2003 har opholdt sig i Thailand hos kone og barn. Udbetaling af børnefamilieydelse og børnetilskud stoppes derfor.

Den 5. august 2003 modtages mail fra (A), hvor han stiller spørgsmål om, hvorfor børneydelser er stoppet. Han svares at han ikke opfylder bopælskrav, selvom han stadig er folkeregistertilmeldt i Holbæk Kommune.

Den 6. august 2003 modtages mail fra (A), idet han stadig mener at opfylde bopælskravet, og dermed retten til børneydelser. Han oplyser, at han har dispensation til at opholde sig i Thailand i indtil et år. Det viser sig, at han har haft kommunikation med pensionsafdelingen, idet han har forespurgt, om han kunne få pensionen med til Thailand. Han har oplyst at familien ikke trives i Danmark, hvorfor han er taget ned til kone og barn. (A) har ikke til børnetilskudskontoret oplyst, at han opholder sig i udlandet. Det er heller ikke oplyst, hvornår det evt. forventes at han vender tilbage til Danmark. Det formodes derfor, at ophold ikke er tidsbegrænset og må formodes at være mere permanent.”

Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt tiltrådte den 16. februar 2004 Holbæk Kommunes afgørelse. Af det sociale nævns afgørelse fremgår bl.a.:

”Der er ved afgørelsen lagt vægt på, at De siden januar 2003 har opholdt Dem i Thailand hos Deres kone og barn. Der er herved især lagt vægt på, at da kommunen bringer udbetalingen af ordinært og ekstra børnetilskud samt børnefamilieydelse til ophør i juli kvartal 2003 har De på det tidspunkt opholdt Dem seks måneder i udlandet og da det ikke er sandsynliggjort, at Deres ophold i Thailand på forhånd er fastlagt til under 1 år, når det drejer sig om ophold, der kan sidestilles med ferie, opfylder De ikke længere kravet om at have fast bopæl i Danmark. Dette gælder også, selv om De stadig har været folkeregistertilmeldt i Holbæk Kommune.

Nævnet har noteret sig, at De overfor kommunen og nævnet har oplyst, at De skulle have opnået dispensation for Deres ophold i Thailand i indtil et år, hvis De opretholder Deres bolig i Danmark. Holbæk Kommune har oplyst, at De har haft kommunikation med pensionsafdelingen, idet De har forespurgt om De kunne få pensionen med til Thailand.”

A klagede over denne afgørelse den 10. marts 2004. I klagen anførte han at han havde fået dispensation til ophold i udlandet i forbindelse med at familien ventede på opholdstilladelse til hans ægtefælle. Ankestyrelsen afslog den 26. marts 2004 at behandle sagen da den ikke havde principiel eller generel betydning. Af Ankestyrelsens afgørelse fremgår bl.a.:

”Det skal bemærkes, at den omstændighed, at der er givet dispensation efter pensionslovgivningen, ikke er ensbetydende med, at dette også er givet efter reglerne om udbetaling af børneydelser.”

A bad herefter Holbæk Kommune genoptage behandlingen af sagen, hvilket kommunen afviste den 28. april 2004. Denne afgørelse klagede A over.

Af Holbæk Kommunes genvurdering af 12. maj 2004 fremgår bl.a.:

”Holbæk Kommune fastholder den afgørelse der en gang er truffet den 6. august 2003. (A) har ikke opfyldt sin oplysningspligt til børnetilskudsafdelingen.”

Det Social Nævn for Vestsjællands Amt tiltrådte kommunens afgørelse den 8. december 2004. Af det sociale nævns afgørelse fremgår bl.a.:

”Der er ved afgørelsen lægt vægt på, at der i Deres klage ikke er væsentlig nye oplysninger. Der er her især lagt vægt på, hvilket også er anført i nævnets afgørelse af 16. februar 2004, at der i bestemmelserne om ophør af børnefamilieydelse og ordinært og ekstra børnetilskud ved rejse til udlandet ikke er hjemmel til at tage højde for, at folkeregistret har givet Dem dispensation til at opholde Dem et år i udlandet indtil 1 år fra udrejsedatoen den 20. januar 2004 [2003; min rettelse] i forbindelse med at De venter på opholdstilladelse til Deres ægtefælle.”

Det sociale nævn henviste i øvrigt i det hele til sin afgørelse af 16. februar 2004.

Den 21. december 2004 afslog Ankestyrelsen at behandle sagen da den ikke havde principiel eller generel betydning.

På baggrund af A’s klage bad jeg den 20. januar 2005 Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt og Holbæk Kommune om udtalelser i sagen. Af min anmodning fremgår bl.a.:

”Jeg beder på denne baggrund Holbæk Kommune oplyse på hvilket grundlag kommunen skrev e-mail af 17. juli 2003 om dispensation indtil et år fra udrejsedatoen, og om afgørelsen om at stoppe udbetalingen af forskellige børneydelser blev meddelt (A), herunder om der i givet fald blev givet skriftlig begrundelse og klagevejledning.

Jeg beder Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt og Holbæk Kommune om at vurdere den retlige karakter og indholdet af kommunens e-mail af 17. juli 2003, herunder hvad der blev givet dispensation til/fra, samt hvilken betydning bemærkningerne om ’børnepenge’ og ’pensionstillæg’ har.

Jeg beder endvidere Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt og Holbæk Kommune om at vurdere om det kan tillægges betydning at folkeregisteret i Holbæk Kommune den 14. juli 2003 meddelte bidragskontoret at (A) var udrejst af landet, og den 17. juli 2003 meddelte (A) en dispensation til ophold i udlandet uden samtidig at oplyse bidragskontoret herom. Jeg beder i den forbindelse det sociale nævn og kommunen komme ind på (A)’s oplysningspligt, jf. Holbæk Kommunes genvurdering af 12. maj 2004, og forvaltningslovens § 7, stk. 2, hvis dette er relevant.”

Holbæk Kommune afgav udtalelse i sagen den 8. februar 2005. Af udtalelsen fremgår bl.a.:

”Vedr. dispensation for udrejseregistrering på indtil et år fra udrejsedato:

Efter CPR-lovens § 24 stk. 1, skal enhver, som fraflytter til udlandet, registreres i CPR som udrejst. Ophold i udlandet over 6 måneder skal altid anmeldes som en fraflytning til udlandet. Hvis opholdet i udlandet varer 6 måneder eller derunder og den hidtidige bolig opretholdes til fuld rådighed, har vedkommende efter anmodning ret til at forblive registreret med bopæl dér.

I (A)’s tilfælde var tidshorisonten for ophold i udlandet uklart. Familien ventede på en opholdstilladelse til hustruen, og ville vende tilbage til Danmark så snart som muligt. For at familien kunne blive sammen valgte Holbæk kommunes folkeregister at dispensere for udrejseregistrering i CPR i indtil 1 år fra udrejsedatoen. Holbæk kommunes folkeregister medgiver at CPR-loven ikke åbner mulighed for dis­pensation og beklager denne fejl.

Folkeregistrets bemærkning i mail af 17. juli 2003 om ’børnepenge og pensionstillæg’, var udelukkende ment som en orientering til (A) om at udrejsen har betydning for ’børnepenge og pensionstillæg’ – men altså ikke en afgørelse.

Vedr. stop af børneydelser:

Korrespondancen foregår primært pr. e-mail.

Børneydelserne stoppes på det tidspunkt hvor (A) har opholdt sig et ½ år i udlandet, hvilket bliver meddelt fra folkeregistret den 14. juli 2003. Afgørelse herom sendes ikke til (A), da bidragskontoret ikke har aktuel adresse i udlandet.

Folkeregistrets meddelelse om dispensation for registrering af udrejse angår alene registreringen i CPR, og har som sådan ikke betydning for afgørelse om børneydelser. Derfor meddeles denne dispensation ikke andre afdelinger i Holbæk kommune.

(A) henvender sig pr. e-mail den 6. august 2003 og får samme dato begrundelse for afgørelse om stop af ydelserne. Ved en fejl orienteres ikke om klagemulighed. Klagen over afgørelsen kommer dog indenfor fristen af 4 uger, men såfremt klagefristen var overskredet ville Holbæk kommune selvfølgelig have behandlet sagen som indkommet rettidigt da Holbæk kommune havde forsømt sin oplysningspligt.

Begrundelsen den 6. august 2003 (2 e-mail’s) er at opholdet i udlandet nu har varet i over 6 mdr., hvilket normalt er tidsgrænsen for om bopælskravet er opfyldt. Der henvises til Vejledning om børnetilskud og udbetaling af børnebidrag af 17. juni 2002, punkt vedr. lovens § 5. Henvisningen til loven og vejledningens punkter kunne have været mere præcist angivet.

Formelle krav til e-mail korrespondance er taget op til revision i afdelingen.”

Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt afgav udtalelse den 6. april 2005. Af udtalelsen fremgår:

”Folketingets Ombudsmand har i brev af 20. januar 2005 i forbindelse med klage fra (A), cpr. nr. (…), over ophør af børnefamilieydelse for juli kvartal 2003 samt ophør af ordinært og ekstra børnetilskud, anmodet det sociale nævn om følgende:

1. at vurdere den retlige karakter og indholdet af kommunens e-mail af 17. juli 2003, herunder hvad der blevet givet dispensation til/fra, samt hvilken betydning bemærkningerne om ’børnepenge’ og ’pensionstillæg’ har.

2. at vurdere om det kan tillægges betydning at folkeregisteret i Holbæk Kommune den 14. juli 2003 meddelte bidragskontoret, at (A) var udrejst af landet og den 17. juli 2003 meddelte (A) en dis­pensation til ophold i udlandet uden samtidig at oplyse bidragskontoret herom og i den forbindelse komme ind på (A)’s oplysningspligt, jfr. Holbæk Kommunes genvurdering af 12. maj 2004, og forvaltningslovens § 7, stk. 2, hvis dette er relevant.

Ad 1. Det sociale nævn finder ikke, at der kan tillægges e-mailen af 17. juli 2003 fra Holbæk Kommune til (A) retlig betydning i forhold til børnefamilieydelse og børnetilskud, idet Holbæk Kommune den 10. marts 2005 har oplyst, at folkeregisteret ikke har kompetence til at træffe afgørelse om disse ydelser.

Bemærkningen om ’børnepenge’ og ’pensionstillæg’ må derfor alene anses for vejledende tilkendegivelser uden retlig betydning, hvilket kommunen også giver udtryk for i sin udtalelse af 8. februar 2005.

Ad 2. Nævnet finder ikke, at det kan tillægges betydning, at folkeregisteret ikke har meddelt bidragskontoret, at det har givet (A) en dispensation fra udrejseregistrering. Der er herved lagt vægt på, at uanset om bidragskontoret havde fået denne oplysning eller ikke, skulle bidragskontoret løbende forholde sig til, om (A) opfyldte betingelserne for at kunne modtage børnefamilieydelse, og børnetilskud i forbindelse med hans ophold i udlandet.

For så vidt angår Folketingets Ombudsmands anmodning om stillingtagen til (A)’s oplysningspligt skal nævnet bemærke, at det af børnetilskudslovens § 24, stk. 1, jfr. retssikkerhedslovens § 11, stk. 2, fremgår, at den, der får udbetalt ydelser efter loven har pligt til at oplyse kommunalbestyrelsen om ændringer i sine forhold, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af ydelserne. I brev af 18. december 2002 er (A) blevet vejledt om, at ændringer i hans forhold skal gives til bidragskontoret og nævnet finder herefter ikke, at (A) har opfyldt sin oplysningspligt.

Nævnet finder ud over besvarelsen af ombudsmandens stillede spørgsmål anledning til at bemærke, at nævnet i sin tiltrædelse af 16. februar 2004 af kommunens afgørelse af 6. august 2003 ikke har kommenteret kommunens manglende partshøring, idet nævnet har fundet, at det ikke har været praktisk muligt at gennemføre en sådan. Der er herved lagt vægt på, at det er på baggrund af en oplysning fra folkeregisteret den 14. juli 2003, at bidragskontoret erfarer, at (A) opholder sig i Thailand hos sin ægtefælle, og børneydelserne for juli kvartal 2003 forfalder til betaling den 20. juli 2003. Videre har nævnet lagt vægt på, at det af (A)’s korrespondance pr. e-mail den 3. august 2003 og den 5. august 2003 fremgår, at han er klar over, at det er den faktiske omstændighed, at han opholder sig i udlandet, der vil bevirke, at kommunen den 6. august 2003 meddeler ham, at der er truffet afgørelse om, at han ikke længere er berettiget til børneydelserne. Nævnet har heller ikke kommenteret, at der ikke er nogen klagevejledning i kommunens afgørelse, idet det ikke ses at være aktuelt, idet klagen er modtaget i kommunen samme dag som afgørelsen er truffet.

Nævnet finder endvidere anledning til at bemærke, at det af sagens akter fremgår, at (A) den 9. januar 2003 har underskrevet erklæring til brug ved ordinært og ekstra børnetilskud.”

Den 19. december 2005 afgav jeg en foreløbig redegørelse om sagen. Jeg anførte bl.a. følgende:

Ombudsmandens foreløbige udtalelse

”(A) har oplyst at han efterfølgende har fået udbetalt pensionstillæg, således at hans klage alene drejer sig om børnefamilieydelse og børnetilskud (herefter børneydelser) for juli kvartal 2003, jf. bl.a. (A)’s brev af 18. maj 2005.

Betingelserne for at modtage børnefamilieydelse fremgår af § 2 i lov om en børnefamilieydelse. Af bestemmelsen fremgik på tidspunktet for Holbæk Kommunes afgørelse om at stoppe udbetalingen af børneydelserne følgende, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000:

’§ 2. Retten til børnefamilieydelsen er betinget af,

2) at barnet har hjemsted her i landet,

…’

Betingelserne for at modtage børnetilskud fremgår af § 5 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Af bestemmelsen fremgik på tidspunktet for Holbæk Kommunes afgørelse om at stoppe udbetalingen af børneydelserne følgende, jf. lovbekendtgørelse nr. 765 af 11. september 2002:

’§ 5. Børnetilskud kan endvidere kun udbetales, hvis følgende betingelser er opfyldt:

2) Barnet har hjemsted her i landet.

5) Den, der skal have børnetilskuddet udbetalt, har fast bopæl her i landet. Dette gælder dog ikke udbetaling af det særlige børnetilskud til en person, der har ret til at modtage pension efter lov om social pension i udlandet.

…’

Af vejledning nr. 54 af 17. juni 2002 om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag fremgår følgende:

’…

Samtidig med lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag indførtes med virkning fra 1. januar 1987 lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 4. september 2000. Denne lov hører under Skatteministeriets område og administreres af skattemyndighederne. På visse områder svarer de administrative regler i lov om en børnefamilieydelse til de administrative regler om børnetilskud, som er beskrevet i denne vejledning. Det gælder punkt 7-8 om hjemsted, punkt 9 om, at barnet har indgået ægteskab, punkt 10-11 om, at barnet ikke er forsørget af offentlige midler, og punkt 43 om, hvem børnetilskuddet udbetales til. Afgørelser efter lov om en børnefamilieydelse kan, for så vidt de ikke vedrører spørgsmålet om, at modtageren er fuldt skattepligtig her i landet, ankes efter samme regler som afgørelser om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. denne vejlednings punkt 80.

7. Det er en betingelse for retten til ydelser, at barnet har hjemsted her i landet, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, og § 12, stk. 2.

Et barn har normalt hjemsted, hvor dets forældre bor. Baggrunden er, at ydelserne er hjælp til forældrene til opfyldelse af deres forsørgelsespligt over for barnet. Om forståelsen af bopæl henvises til punkt 12.

Når forældrene bor i Danmark, har barnet således normalt hjemsted her, selv om det opholder sig i udlandet. Barnet bevarer hjemsted i Danmark under et kortere, på forhånd tidsbegrænset ophold i udlandet med forældre, hvis forældrene bevarer bopæl og skattepligt til Danmark under opholdet, jf. SM B-6-98. Derimod anses hjemstedsbetingelsen ikke for opfyldt, hvis barnet opholder sig mere langvarigt i udlandet.

Det er normalt en forudsætning for, at barnet under ophold i udlandet bevarer hjemsted her, at det kan påregnes, at barnet vil vende tilbage til Danmark.

12. Ydelser efter loven kan endvidere kun udbetales, hvis den, der skal have dem udbetalt, har fast bopæl her i landet, jf. § 5, stk. 1, nr. 5, og § 12, stk. 2. Bopælskravet er fraveget i særlige tilfælde, se nedenfor.

Personer, der opholder sig i udlandet, anses ikke for at have bevaret fast bopæl i Danmark, selv om opholdet i udlandet er tidsbegrænset, og selv om de fortsat er skattepligtige her i landet eller er tilmeldt folkeregistret. Bopæl anses dog for bevaret under kortvarige ophold i udlandet, der normalt er af højst 6 måneders varighed.

Ved ferieophold i udlandet kan bopæl og hjemsted i Danmark anses for bevaret, hvis varigheden af opholdet på forhånd er fastlagt til under et år.

…’

Jeg har ved min gennemgang af sagen koncentreret mig om Holbæk Kommunes behandling af sagen og de overvejelser som sagsbehandlingen har givet anledning til, herunder om sagsbehandlingen har betydning for de materielle afgørelser der er truffet. Jeg har derimod ikke taget stilling til om (A) opfyldte betingelserne for at få udbetalt børneydelser under den sidste del af sit ophold i Thailand. Som det fremgår, har jeg imidlertid foreløbigt fundet at visse af de fejl som er begået under sagsbehandlingen, er så væsentlige at afgørelsen af 14. juli 2003 om at stoppe for udbetalingen af børneydelser til (A) er ugyldig. Jeg henviser særligt til det jeg har anført i afsnittene om partshøring, afgørelsens meddelelse og min samlede vurdering.

Afgørelsesgrundlaget

Jeg har efter min gennemgang af sagen lagt til grund at (A) forud for den 17. juli 2003 rettede nogle henvendelser til Holbæk Kommune (folkeregisteret) hvoraf det fremgår at han havde til hensigt at vende tilbage til Danmark når hans ægtefælle fik opholdstilladelse. På denne baggrund skrev kommunen den 17. juli 2003 til (A) at han fik ’dis­pen[s]ation til ... ophold i udlandet indtil 1 år fra udrejsedatoen …’. På grund af formuleringen af e-mailen er det min opfattelse at det ikke burde stå (A) klart fra hvad eller til hvad der blev givet dispensation. Det fremgår imidlertid tydeligt af e-mailen at kommunen var opmærksom på at (A)’s ophold i udlandet ville berøre hans ret til bl.a. børneydelser. Det er derfor min foreløbige opfattelse at (A) har haft en vis føje til at antage at hans oplysninger om at hans ophold i Thailand var planlagt til at være kortest muligt, var eller ville blive videregivet til de relevante dele af forvaltningen.

Af § 7, stk. 2, i forvaltningsloven fremgår følgende om myndigheders pligt til at videresende henvendelser fra borgere til andre myndigheder:

’§ 7.

Stk. 2. Modtager en forvaltningsmyndighed en skriftlig henvendelse, som ikke vedrører dens sagsområde, videresendes henvendelsen så vidt muligt til rette myndighed.’

Denne bestemmelse angår efter sin ordlyd videregivelse fra en myndighed til en anden. Imidlertid må det så meget des mere gælde at modtager en del af en forvaltningsmyndighed oplysninger som (også) kan have betydning for en anden del af samme forvaltningsmyndighed, bør oplysningerne videregives til de(n) relevante del(e) af forvaltningen.

Det fremgår af Holbæk Kommunes e-mail af 17. juli 2003 at kommunen var opmærksom på at (A)’s ophold i Thailand ville berøre hans muligheder for at få udbetalt økonomisk støtte. Folkeregisteret i kommunen var derfor efter min foreløbige opfattelse forpligtet til at videresende (A)’s henvendelser om den midlertidige karakter af hans ophold i Thailand til den rette del af forvaltningen. At (A) tidligere (den 18. december 2002) var blevet vejledt om at oplysninger af betydning for hans udbetalingssager skulle meddeles til bidragskontoret, kan efter min foreløbige opfattelse ikke fritage andre dele af forvaltningen eller andre myndigheder for den pligt der påhviler disse efter princippet i forvaltningslovens § 7, stk. 2. Jeg henviser i det hele til John Vogter, Forvaltningsloven, 3. udgave (1999), s. 220 ff, og Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 157 ff.

Reglen i forvaltningslovens § 7, stk. 2, indebærer at en henvendelse i relation til frister må anses for at være kommet frem når den er modtaget af en myndighed der har pligt til at videresende den til rette myndighed, jf. Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 159, og John Vogter, Forvaltningsloven, 3. udgave (1999), s. 222. I Jens Garde, Carl Aage Nørgaard og Karsten Revsbech, Forvaltningsret – Sagsbehandling, 5. udgave (2001), s. 127, anføres det at dette gælder med mindre borgeren i forbindelse med fremsendelsen har været vidende om kompetenceforholdet.

Det er efter en samlet vurdering min foreløbige opfattelse at myndighederne burde have behandlet (A)’s sag under inddragelse af hans oplysninger om at hans ophold i Thailand var planlagt begrænset til den tid behandlingen af hans ægtefælles ansøgning om familiesammenføring tog. Dette gælder så meget desto mere da Holbæk Kommune ikke foretog partshøring forud for afgørelsen om at stoppe udbetalingen af børneydelserne, jf. nedenfor. Jeg mener således foreløbigt ikke at myndighederne kunne se bort fra disse oplysninger under henvisning til at (A) ikke havde opfyldt sin oplysningspligt.

Som det fremgår, traf Holbæk Kommune (bidragskontoret) afgørelse i sagen på baggrund af en henvendelse fra kommunens folkeregister. Som det ligeledes fremgår, ligger (A)’s henvendelser til folkeregisteret ikke i de akter som jeg har fået tilsendt. Jeg antager derfor ligeledes at bidragskontoret traf afgørelse i sagen uden andet grundlag end at (A) var udrejst af landet, og at kontoret ikke har set de henvendelser der lå til grund for folkeregisterets e-mail til ham af 17. juli 2003. Da (A) den 6. august 2003 gjorde opmærksom på at han havde fået dispensation, svarede kommunen at man ikke var bekendt med hvilken dispensation der var tale om.

Det påhviler myndighederne at sørge for at et tilstrækkeligt oplysningsgrundlag er til stede inden en afgørelse træffes. Dette følger af officialprincippet. Oplysningsgrundlaget kan bl.a. tilvejebringes ved at bede parten om at fremkomme med oplysninger eller at gøre myndigheden i stand til at finde dem. Jeg kan f.eks. henvise til Kaj Larsen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 447 ff.

Jeg mener at det er beklageligt at Holbæk Kommune ikke søgte at afklare hvilken dispensation det var (A) mente at han havde fået, og herunder undersøgte på hvilket grundlag dispensationen var givet.

Partshøring

Det fremgår videre af sagen at Holbæk Kommune ikke partshørte (A) inden afgørelsen om at stoppe udbetalingen af børneydelserne idet kommunen ikke kendte Deres adresse.

Om partshøring fremgår følgende af § 19, stk. 1 og 2, i forvaltningsloven:

’§ 19. Kan en part i en sag ikke antages at være bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af bestemte oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, må der ikke træffes afgørelse, før myndigheden har gjort parten bekendt med oplysningerne og givet denne lejlighed til at fremkomme med en udtalelse. Det gælder dog kun, hvis oplysningerne er til ugunst for den pågældende part og er af væsentlig betydning for sagens afgørelse. Myndigheden kan fastsætte en frist for afgivelsen af den nævnte udtalelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis

1) det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag,

2) udsættelse vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse,

3) partens interesse i, at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, der taler imod en sådan udsættelse,

4) parten ikke har ret til aktindsigt efter reglerne i kapitel 4 med hensyn til de pågældende oplysninger,

5) den påtænkte afgørelse vil berøre en videre, ubestemt kreds af personer, virksomheder m.v., eller hvis forelæggelsen af oplysningerne for parten i øvrigt vil være forbundet med væsentlige vanskeligheder, eller

6) der ved lov er fastsat særlige bestemmelser, der sikrer parten adgang til at gøre sig bekendt med grundlaget for den påtænkte afgørelse og til at afgive en udtalelse til sagen, inden afgørelsen træffes.’

I dette tilfælde ville en partshøring dels have gjort (A) bekendt med at kommunen havde rejst en sag om ophør med udbetaling af børneydelser, dels have givet ham mulighed for at fremkomme med oplysninger til sagen. Jeg bemærker hertil at der også skal ske partshøring over oplysninger som parten vel er bekendt med, men ikke ved vil blive brugt i den aktuelle sammenhæng, jf. f.eks. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 515. Hvis Holbæk Kommune havde fremskaffet de ovennævnte oplysninger, ville det således ikke i sig selv kunne have medført at der ikke skulle foretages partshøring.

Kravet om partshøring er en retsgaranti, jf. f.eks. Jens Garde, Carl Aage Nørgaard og Karsten Revsbech, Forvaltningsret – Sagsbehandling, 5. udgave (2001), s. 341. Partshøringen har bl.a. til formål at sikre at borgeren får mulighed for at fremkomme med oplysninger til sin sag. Dette indebærer at kravet om partshøring kun kan tilsidesættes i ganske særlige tilfælde, f.eks. i de situationer der er nævnt i forvaltningslovens § 19, stk. 2.

Partshøring kan selvsagt ikke foretages hvis myndigheden ikke er bekendt med hvor borgeren befinder sig. Det må dog efter min foreløbige opfattelse kræves at myndigheden udfolder rimelige bestræbelser på at finde en måde at kontakte borgeren på. Det fremgår ikke af sagens akter hvilke bestræbelser Holbæk Kommune (bidragskontoret) udfoldede med henblik på at finde en måde at kontakte (A) på, men det fremgår at kommunen (folkeregisteret) på samme tid kommunikerede med ham via e-mail. Jeg lægger på denne baggrund til grund at Holbæk Kommune (bidragskontoret) kunne have fremskaffet en e-mail-adresse på (A) uden urimelige vanskeligheder ved at kontakte det kontor der havde meddelt at han var udrejst. Kommunen kunne via e-mail have søgt at tilvejebringe en postadresse hvortil kommunen kunne have sendt brev til (A). Jeg må således foreløbig lægge til grund at kommunen ikke har gjort tilstrækkeligt for at tilvejebringe en adresse som kunne anvendes ved kommunens korrespondance med (A). Jeg finder foreløbig dette beklageligt.

Af Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amts udtalelse af 6. april 2005 fremgår det at det sociale nævn ikke kommenterede Holbæk Kommunes manglede partshøring idet det sociale nævn ikke fandt at det var praktisk muligt at gennemføre partshøring da børneydelserne forfaldt til betaling kort tid efter at bidragskontoret var blevet bekendt med at (A) var udrejst.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, kan partshøring undlades hvis udsættelse af sagen vil medføre overskridelse af en lovbestemt frist for sagens afgørelse. Det at tiden nærmer sig for forfald af en offentlig ydelse som en myndighed påtænker at bringe til ophør, falder efter min opfattelse ikke ind under de tilfælde der kan henføres til forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2, og det kan således ikke begrunde at der ikke blev foretaget partshøring.

Efter lovens § 19, stk. 2, nr. 3, kan partshøring endvidere undlades hvis partens interesse i at sagens afgørelse udsættes, findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser der taler imod en sådan udsættelse. Bestemmelsen forudsætter en konkret og individuel vurdering af hensynet til offentlige interesser, jf. John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (1999), s. 388 f, men henvisninger. Efter min foreløbige opfattelse kan det at tiden nærmer sig for forfald af en offentlig ydelse som en myndighed påtænker at bringe til ophør, heller ikke i dette tilfælde begrunde at der ikke blev foretaget partshøring.

Er der ikke foretaget partshøring, vil der ­– som det fremgår ovenfor – være tale om tilsidesættelse af en garantiforskrift. Dette vil sædvanligvis medføre at afgørelsen annulleres medmindre det lykkes forvaltningen at godtgøre at manglen har været uden betydning i det konkrete tilfælde, jf. f.eks. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 858 ff.

Meddelelse af afgørelsen

Jeg har i overensstemmelse med det som Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt og Holbæk Kommune har oplyst, lagt til grund at kommunens e-mail til (A) af 17. juli 2003 ikke kan anses for en afgørelse om bl.a. børneydelser. Holbæk Kommune bekendtgjorde dermed – formodentlig af samme grund som kommunen undlod at foretage partshøring – ikke afgørelsen om at stoppe udbetalingen af børneydelserne for (A). Jeg henviser herved til mine bemærkninger om den manglende partshøring.

Bekendtgørelse af en afgørelse for parten anses for en garantiforskrift, jf. f.eks. Jon Andersen mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 857, og det er almindeligt antaget at en forvaltningsafgørelse ikke kan få virkning før den er kommet frem til den som afgørelsen vedrører, jf. f.eks. Folketingets Ombudsmands beretning for 2000, s. 320 ff* (navnlig s. 328), Jon Andersen, Forvaltningsret, Sagsbehandling, Hjemmel, Prøvelse, 5. udgave (2003), s. 76, Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 609 ff og s. 857, og Jens Garde, Carl Aage Nørgaard og Karsten Revsbech, Forvaltningsret – Sagsbehandling, 5. udgave (2001), s. 307 f, med henvisninger til bl.a. domstolspraksis.

Dokumentation for afgørelsens indhold

Det fremgår af journaludskrift at Holbæk Kommune den 14. juli 2003 stoppede udbetalingen af børneydelser på baggrund af en oplysning om at (A) var udrejst af Danmark. Først da han i august 2003 rettede henvendelse til kommunen i anledning af de manglende udbetalinger, blev det noteret i journalen at kommunen vurderede om (A) fortsat var berettiget til at modtage børneydelser. Jeg kan således ikke af de fremsendte akter se at kommunen foretog en retlig vurdering af sagen inden afgørelsen om at stoppe udbetalingen af børneydelser, eller hvilke omstændigheder og hvilken dokumentation der indgik i denne vurdering.

Det påhviler en myndighed at sikre at det fornødne grundlag for at træffe en afgørelse er til stede, før afgørelsen træffes, herunder at foretage en vurdering af hvilke regler en afgørelse skal træffes efter, og om betingelserne for at anvende disse regler er opfyldt. Jeg kan f.eks. henvise til Karsten Loiborg mfl., Forvaltningsret, 2. udgave (2002), s. 541.

Af udtalelsen gengivet i Folketingets Ombudsmands beretning for 1993, s. 287 ff*, fremgår bl.a. (s. 292):

’Det er min opfattelse, at det følger af god forvaltningsskik, at en mundtligt meddelt afgørelse skal noteres på sagen. Hvis dette ikke sker, vil det ikke efterfølgende med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, hvad indholdet af den meddelte afgørelse er. Dette gælder i særlig grad, når der som i den foreliggende sag skulle tages stilling til, for hvilket tidsrum prøvepladerne skulle inddrages. Det kommer også i betragtning, at myndighederne skal have grundlag for at udfærdige en skriftlig afgørelse med en begrundelse, hvis en anmodning herom fremsættes efter forvaltningslovens § 23

…’

Det fremgår heraf at hvis myndigheden ikke udfærdiger en skriftlig afgørelse i forbindelse med en bebyrdende afgørelse, så skal der i det mindste gøres notater på sagen som gør det muligt at udfærdige en skriftlig begrundelse.

På denne baggrund er det efter min foreløbige opfattelse kritisabelt at det ikke i det mindste fremgår af Holbæk Kommunes journal om der blev foretaget en retlig vurdering af sagen da afgørelsen om at stoppe udbetalingen af børneydelser blev truffet den 14. juli 2003, og herunder med hvilken hjemmel afgørelsen blev truffet, og hvilke hensyn der indgik heri. Jeg har i den forbindelse lagt vægt på at det efter min foreløbige opfattelse ikke vil være muligt at udfærdige en skriftlig begrundelse for afslaget på baggrund af journalnotatet, ligesom det ikke er muligt at vurdere hvilke hensyn der lå til grund for kommunens afgørelse.

Jeg læser Holbæk Kommunes udtalelse af 8. februar 2005 således at kommunen finder at begrundelsen for afgørelsen om at stoppe udbetalingen af børneydelser som den fremstår i de to e-mails af – efter det oplyste – 6. august 2005, ikke er tilstrækkelig. Jeg er foreløbig enig i dette.

Min samlede vurdering

Samlet fremstår afgørelsen fra Holbæk Kommune om at stoppe udbetalingen af børneydelser efter min foreløbige opfattelse som truffet på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, uden foretagelse af partshøring og uden at være blevet meddelt til den som afgørelsen vedrørte. Jeg mener foreløbig at det er kritisabelt at Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt ikke forholdt sig til/kommenterede disse forhold i forbindelse med det sociale nævns behandlinger af sagen.

Holbæk Kommunes afgørelse er senere blevet fastholdt af kommunen og stadfæstet af Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt uden at myndighederne har forholdt sig konkret til de oplysninger som (A) afgav til sagen.

Uanset at der således ikke på noget tidspunkt reelt er taget stilling til om (A) opfyldte betingelserne for at få udbetalt børneydelser for juli kvartal 2003, er det min foreløbige opfattelse at afgørelsen af 14. juli 2003 om at stoppe udbetalingen er ugyldig. Dette skyldes navnlig at der ikke skete forudgående partshøring, og at afgørelsen ikke blev (forsøgt) bekendtgjort. Jeg har ved vurderingen også tillagt det betydning at Holbæk Kommune efter min foreløbige opfattelse sandsynligvis ikke kunne have nået at stoppe udbetalingen af børneydelser for juli kvartal før de forfaldt til betaling hvis der var sket en korrekt sagsbehandling med en rimelig partshøringsfrist.

Efter min foreløbige vurdering er jeg indstillet på at henstille til Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt at genoptage behandlingen af sagen og konstatere ugyldighed af Holbæk Kommunes afgørelse af 14. juli 2003. Dette betyder at Holbæk Kommunes afgørelse ikke kan tillægges retsvirkninger, og at der derfor ikke er truffet afgørelse om at stoppe udbetalingen af børneydelser til (A). (A) skal derfor have udbetalt børneydelser for juli kvartal 2003.”

Holbæk Kommune kommenterede min foreløbige redegørelse den 9. januar 2006. Af udtalelsen fremgår bl.a.:

”Holbæk kommune må medgive at en skriftlig redegørelse for afgørelsen om stop af børneydelser ikke forelå før børneydelserne blev tilbagekaldt.

Redegørelse for afgørelsen forelå først skriftligt den 6. august 2003.

Holbæk kommune ændrer opfattelse af hvorvidt der er forsøgt tilstrækkelig kontakt til (A) før børneydelserne blev stoppet. E-mail adresse kunne være anvendt til fremskaffelse af adresse hvortil afgørelsen kunne være fremsendt.

Jens Møllers [direktør hos Folketingets Ombudsmand; min præcisering] betragtninger vedr. den manglende partshøring er korrekt.

Holbæk kommune har dog ikke haft opfattelse af at der kunne være tvivl om udrejsedatoen (20. januar 2003) og har udelukkende truffet afgørelse i h. t. vejledning nr. 54 af 17. juni 2002 om børnetilskud m.m. punkt 12, hvoraf det fremgår at bopælskravet normalt ikke er opfyldt når opholdet i udlandet har varet mere end 6 mdr.. (A) har iflg. Folkeregistret selv oplyst at han udrejse denne dag.

Holbæk kommune er nu af den opfattelse at afgørelsen er ugyldig under henvisning til at afgørelsen først er skriftlige redegjort og begrundet den 6. august 2003, altså efter børneydelserne var stoppet.

Holbæk kommune er derfor indstillet på at ændre afgørelsen i overensstemmelse hermed, således at børneydelserne for juli kvt. 2003 kommer til udbetaling.”

A kommenterede min foreløbige redegørelse den 18. januar 2006. Af hans kommentarer fremgår at han også klager over børneydelserne for oktober kvartal 2003, som han heller ikke har modtaget.

Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt kommenterede min foreløbige redegørelse den 8. februar 2006. Af nævnets udtalelse fremgår bl.a.:

”Nævnet har ved sin fornyede stillingtagen til sagen taget konstateret, at kommunen er enig i ombudsmandens foreløbige vurdering, hvorefter kommunens tidligere afgørelse er ugyldig, og kommunen er sindet at udbetale børneydelse for juli kvartal.

Den vurdering af sagen, som kommunen nu har foretaget, giver ikke nævnet anledning til bemærkninger.

Når kommunen genoptager sagen til fornyet behandling på baggrund af de retlige mangler, som var knyttet til kommunens oprindelige afgørelse, og som til dels også tidligere har været beskrevet under sagens forløb, finder det sociale nævn ikke anledning til yderligere bemærkninger i anledning af ombudsmandens foreløbige redegørelse.”

Ombudsmandens endelige udtalelse

”Efter at have gennemgået udtalelserne til min foreløbige redegørelse fastholder jeg den opfattelse som jeg gav udtryk for i min foreløbige redegørelse.

Det betyder at det efter en samlet vurdering er min opfattelse at myndighederne burde have behandlet (A)’s sag under inddragelse af hans oplysninger om at hans ophold i Thailand var planlagt begrænset til den tid behandlingen af hans ægtefælles ansøgning om familiesammenføring tog. Dette gælder så meget desto mere fordi Holbæk Kommune ikke foretog partshøring inden afgørelsen om at stoppe udbetalingen af børneydelser. Jeg mener således ikke at myndighederne kunne se bort fra disse oplysninger under henvisning til at (A) ikke havde opfyldt sin oplysningspligt.

Jeg mener at det er beklageligt at Holbæk Kommune ikke søgte at afklare hvilken dispensation (A) mente han havde fået, og at kommunen ikke under­søgte på hvilket grundlag dispensationen var givet.

(A) blev ikke partshørt inden Holbæk Kommunes afgørelse om at stoppe udbetalingen af børnefamilieydelse og børnetilskud til ham. Jeg har i denne forbindelse lagt til grund at kommunen ikke har gjort tilstrækkeligt for at tilvejebringe en adresse som kunne anvendes ved kommunens korrespondance med ham. Jeg har noteret mig at Holbæk Kommune er enig i dette. Jeg finder forholdet beklageligt.

Holbæk Kommune oplyste i udtalelse af 9. januar 2006 til min foreløbige redegørelse at der efter kommunens – tidligere – opfattelse ikke kunne være tvivl om udrejsedatoen. Jeg henviser til det som jeg har anført i min foreløbige redegørelse i afsnittene om partshøring og til dels afgørelsesgrundlaget om de formål som en partshøring ville have opfyldt. Jeg kan fortsat henholde mig hertil. Herunder bemærker jeg særligt at (A) ikke var bekendt med at der verserede en sag om at stoppe udbetalingen af børneydelser til ham, og at sagen ikke burde have været afgjort alene på det grundlag at han var udrejst. Jeg bemærker endvidere at efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, kan partshøring undlades hvis det efter oplysningernes karakter og sagens beskaffenhed må anses for ubetænkeligt at træffe afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag. Bestemmelsen tager især sigte på tilfælde hvor der ikke er rimelig grund til at tro at parten vil kunne korrigere eller supplere oplysningerne. Som eksempler på sådanne oplysninger kan nævnes oplysninger fra ministerialbøgerne om fødselsdato, folkeregisteroplysninger om civilstand og nationalitet, oplysninger fra skattemyndighederne om skattepligtig indkomst (hvor der er sket endelig ligning) og andre oplysninger der har et tilsvarende autentisk præg. Jeg henviser f.eks. til John Vogter, Forvaltningsloven med kommentarer, 3. udgave (1999), s. 387. Jeg mener derfor ikke at forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 1, kunne begrunde at der ikke blev foretaget partshøring. Jeg forstår at Holbæk Kommune er enig i dette.

Det fremgår af Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amts udtalelse af 6. april 2005 at det sociale nævn ikke kommenterede Holbæk Kommunes manglede partshøring fordi det sociale nævn ikke fandt at det var praktisk muligt at gennemføre partshøring da børneydelserne forfaldt til betaling kort tid efter at bidragskontoret var blevet bekendt med at (A) var udrejst. Det at tiden nærmer sig for forfald af en offentlig ydelse som en myndighed påtænker at bringe til ophør, falder efter min opfattelse ikke ind under de tilfælde der kan henføres til forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 2 eller 3, og det kan således ikke begrunde at der ikke blev foretaget partshøring.

Jeg har i overensstemmelse med det som Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt og Holbæk Kommune har oplyst, lagt til grund at kommunens e-mail til (A) af 17. juli 2003 ikke kan anses for en afgørelse om bl.a. børneydelser. Holbæk Kommune bekendtgjorde dermed – formodentlig af samme grund som den undlod at foretage partshøring – ikke afgørelsen om at stoppe udbetalingen af børneydelserne for (A). Jeg henviser i den forbindelse til mine bemærkninger om den manglende partshøring.

Det er efter min opfattelse kritisabelt at det ikke fremgår af Holbæk Kommunes journal om der blev foretaget en retlig vurdering af sagen da afgørelsen om at stoppe udbetalingen af børneydelser blev truffet den 14. juli 2003, og herunder at det ikke fremgår med hvilken hjemmel afgørelsen blev truffet, og hvilke hensyn der indgik heri. Jeg har i den forbindelse lagt vægt på at det efter min opfattelse ikke vil være muligt at udfærdige en skriftlig begrundelse for afslaget på baggrund af journalnotatet, ligesom det ikke er muligt at vurdere hvilke hensyn der lå til grund for kommunens afgørelse.

Jeg læser Holbæk Kommunes udtalelse af 8. februar 2005 således at kommunen finder at begrundelsen for afgørelsen om at stoppe udbetalingen af børneydelser som den fremstår i de to e-mails af – efter det oplyste – 6. august 2003, ikke er tilstrækkelig. Jeg er enig i dette.

Samlet fremstår afgørelsen fra Holbæk Kommune om at stoppe udbetalingen af børneydelser som truffet på et utilstrækkeligt oplyst grundlag, uden foretagelse af partshøring og uden at blive meddelt til den som afgørelsen vedrørte. Jeg mener at det er kritisabelt at Det Sociale Nævn for Vestsjællands Amt ikke forholdt sig til/kommen­terede disse forhold i forbindelse med nævnets behandlinger af sagen.

Da Holbæk Kommune nu har erklæret sig indstillet på at genoptage sagen og ændre afgørelsen om børneydelser for juli kvartal 2003, foretager jeg mig ikke mere i den forbindelse.

(A) har oplyst at han også klager over børneydelserne for oktober kvartal 2003. Jeg skal i den forbindelse beklage at jeg på dette punkt tilsyneladende har misforstået hans henvendelser til mig.

Min undersøgelse rettede sig mod børneydelserne for juli kvartal 2003. Som det fremgår, er det min opfattelse at afgørelsen om at stoppe udbetalingen af børneydelserne er ugyldig. Dette er Holbæk Kommune enig i. Da afgørelsen om at stoppe udbetalingen af børneydelser også har virkning for perioden efter juli kvartal 2003, er der er således ikke taget konkret stilling til børneydelserne for oktober kvartal 2003.

Ombudsmanden kan ikke behandle klager over forhold der kan ind­bringes for en højere forvaltningsmyndighed, før denne myndig­hed har truffet afgørelse (§ 14 i lov nr. 473 af 12. juni 1996 om Folketin­gets Ombudsmand).

Jeg har derfor sendt en kopi af (A)’s e-mail af 18. januar 2006 til Holbæk Kommune som en anmodning fra ham om at kommunen overvejer hvilken betydning den ændrede stillingtagen til afgørelsen om ophør af børneydelser har for børneydelserne for oktober kvartal 2003.

Jeg har bedt (A) afvente Holbæk Kommunes afgørelse og – hvis han er util­freds med afgørelsen – udnytte klagemulighederne før han tager stilling til om der er grundlag for at klage til mig.

Jeg har bedt Holbæk Kommune om at underrette mig om kommunens ­afgørel­se.”

Ved brev af 16. oktober 2006 meddelte Det Sociale Nævn for Frederiksborg Amt at nævnet havde taget min udtalelse til efterretning.

NOTER (*): FOB 1993, s. 287, og FOB 2000, s. 320.