Sagsforløb 2007/2 BF 105
Den fulde tekst

Fremsat den 9. april 2008 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt‑Nielsen (EL) og Frank Aaen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om etablering af et forskningsprogram om miljø- og sundhedsrisici samt anvendelse af et skærpet forsigtighedsprincip i forhold tilnanoteknologiske produkter og processer

Folketinget pålægger regeringen at

etablere et særskilt forskningsprogram om miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologiske produkter og processer og

altid at anvende forsigtighedsprincippet i forbindelse med risikovurdering af nanoteknologiske produkter og processer (et skærpet forsigtighedsprincip).

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget følger to af de indstillinger, som Teknologirådet fremlagde i rapporten »Regulering af miljø- og sundhedsaspekter ved nanoteknologiske produkter og processer«, som blev offentliggjort i juni 2006. Forslaget er også en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 84 om anvendelse af et skærpet forsigtighedsprincip i forhold til nanoteknologiske produkter og processer, folketingsåret 2006-07 (se Folketingstidende 2006-07, forhandlingerne side 3756 og tillæg A side 4901).

Baggrunden for beslutningsforslaget er, at de danske og internationale myndigheder i dag ikke har effektive metoder til reelt at afprøve, om industrien tager hensyn til miljø og sundhed, når der udvikles produkter med nanopartikler, og at den nuværende kemikalielovgivning ikke er i stand til at håndtere de særlige forhold, der kan være vedrørende produkter, der indeholder nanopartikler. Forbrugerne har derfor ikke nogen som helst sikkerhed i forbindelse med brugen af produkter, der indeholder nanopartikler.

Nanopartikler og nanostrukturerede materialer er ikke noget nyt, og det er langt fra alle nanopartikler og nanostrukturerede materialer, som giver anledning til bekymring. At kunne iagttage og arbejde med partikler og materialer er imidlertid så nyt, at de risici, der kan være forbundet med nanoteknologiske produkter og processer, kun er ringe belyst. Undersøgelser indikerer, at der kan være problemer med visse nanopartikler, især de frie partikler. Det er derfor nødvendigt i en periode at anvende et skærpet forsigtighedsprincip.

Disse problemer bekræftes i den tværministerielle rapport »Nanoteknologi og sundhed« fra december 2007.

Den eksisterende lovgivning anvender mængdegrænser og grænseværdier for at beskytte miljø og sundhed, men disse parametre er ikke hensigtsmæssige at bruge for nanopartikler. Det er i høj grad faktorer som overflade, form og reaktivitet, der er afgørende for nanopartiklernes egenskaber.

Et centralt og kritisk forhold er de egenskaber og den uforudsigelighed, der opstår på nanoskala. Når materiale nedbrydes og adskilles til partikler af nanostørrelse, kan de fundamentalt ændre egenskaber. Guld er et eksempel på dette. Som vi kender dette materiale, er det stabilt og ufarligt, men på nanoskala er guld stærkt kemisk reaktivt og kan virke som en højest effektiv katalysator.

Når kemikalier med velkendte egenskaber produceres i nanopartikelstørrelse, kan de få nye fysiske og kemiske egenskaber. De kan f.eks. blive elektrisk ledende, reagere kraftigere og hurtigere og fremme andre kemiske reaktioner.

Nanopartikler anvendes allerede i fødevareproduktionsudstyr, fødevareemballage og direkte i fødevarer. Nanotitaniumdioxid anvendes som fysisk solfilter i solcremer. Dette sker, selv om en laboratorieundersøgelse har påvist, at nano-titaniumdioxid i solcreme under lyspåvirkning kan katalysere en proces, som skader arveanlæggene i menneskeceller.

Fullerener (kugler og rør opbygget af femkantede og sekskantede enheder af kulstofatomer) anvendes i fugtighedscremer. De mistænkes for at være giftige for menneskers hudceller og skadelige på fisk. Nano-sølv anvendes som et antibakterielt middel, der bekæmper infektioner og får beskadiget væv til at hele hurtigere og bedre og til at hæmme bakteriers vækst i vaskemaskiner og tekstiler. Det er generelt anerkendt, at sølv er skadeligt for miljøet. Specifikt mistænkes nanosølv for at beskadige bakteriernes celler og de enzymer, som transporterer næringsstoffer.

På trods af advarsler mod de tre nævnte nanoprodukter, bliver disse og mange andre nanopartikler brugt i stort omfang i EU.

Visse nanopartikler og overflademodificerede nanopartikler antages at være meget persistente, hvorfor der er risiko for, at de kan ophobes i natur og levende organismer. Nogle nanopartikler kan penetrere membraner og transportere kemikalier over barrierer til organer, de ellers aldrig ville kunne komme frem til, f.eks. til hjernen fra næsen via lugtenerven uden om blod-hjerne-barrieren. Der er i dyreforsøg for visse nanopartikler bl.a. rapporteret om ophobning af partikler i lunger, blod og bloddannende væv, lever, milt og hjerne. Disse partikler kan tillige have sundhedsskadelige effekter. Således er der eksempler på, at de er trængt ind i rotters lunger og i deres hjerne, hvor de har medført parkinsonlignende symptomer, mens visse nanopartikler kan gøre andre skadelige stoffer mere giftige i alger og dafnier.

Det menes, at ni forskellige karakteristika ved nanopartikler kan have indflydelse på deres giftighed. Disse er: kemisk sammensætning, størrelse, form, krystalstruktur, overfladeareal, overfladekemi, overfladeladning, opløselighed og partiklernes sammenhængskraft.

Dette giver selvsagt et utal af kombinationsmuligheder. På nuværende tidspunkt er det uvist, om man er nødt til at lave risikovurdering for hver enkelt partikel med dens unikke karakteristika, eller om det er muligt at generalisere ud fra de nævnte karakteristika.

Et andet vigtigt aspekt er den ringe vægt af nanomaterialer. I EU’s nyligt vedtagne kemikalielovgivning, REACH, og i den gældende lovgivning i øvrigt er kravene til omfanget af data for nye stoffer og for kemiske stoffer generelt afhængige af de mængder, som stoffet markedsføres i. Her vil den vægtbaserede mængde af nanomaterialer, der markedsføres, typisk være lavere end for almindelige industrikemikalier. Derfor er der behov for en revurdering af deklarations- og klassifikationsgrænser.

Der er brug for omfattende ændringer og tilpasninger af den eksisterende lovgivning, hvis man skal sikre en effektiv regulering af nanotekonologiske produkter og processer. Hertil kommer, at der er brug for udvikling af nye normer, standarder og testprocedurer. Indtil denne proces er gennemført, er det nødvendigt med et skærpet forsigtighedsprincip.

Et skærpet forsigtighedsprincip vil sige en skærpelse af det forsigtighedsprincip, som bl.a. blev udtrykkeligt anerkendt på FN’s konference om miljø og udvikling i Rio de Janeiro i 1992 og medtaget i den såkaldte Riodeklaration. Siden da er forsigtighedsprincippet blevet gennemført i forskellige miljøinstrumenter, især i forbindelse med den globale klimaændring, ozonnedbrydende stoffer og bevaring af biodiversitet.

I Danmark har vi benyttet dette princip flere gange. Ligesom det også er anvendt i EU. Forsigtighedsprincippet anvendes i tilfælde, hvor de videnskabelige data er utilstrækkelige, foreløbige eller usikre og indledende undersøgelser tyder på, at der er rimelig grund til bekymring for mulige farlige følger for miljø og menneskers, dyrs og planters sundhed.

I forbindelse med risikovurdering af nanoteknologiske produkter og processer er der eksempelvis videnskabelig usikkerhed og manglende viden på flere niveauer, f.eks. om eksponering, detektering og effektvurdering, jf. Teknologirådets rapport »Regulering af miljø- og sundhedsaspekter ved nanoteknologiske produkter og processer« fra juni 2006 og den tværministerielle arbejdsgruppes rapport »Nanoteknologi og sundhed« fra december 2007. Dette understeges i rapporten »Evaluation and control of occupational health risks from nanoparticles« fra Nordisk Ministerråd i efteråret 2007, hvoraf det fremgår, at man reelt ikke er i stand til at oplyse virksomhederne om, hvordan de kan beskytte medarbejdere, som deltager i produktionen af nanoprodukter. Her var konklusionen, at der ikke kan drages nogen konklusion på, hvilke sundhedsrisici der er, og hvad man kan gøre for at modvirke disse.

Derfor foreslås det, at forsigtighedsprincippet tages i anvendelse ved risikovurdering af nanoteknologiske produkter og processer, og at erfaringer med anvendelse og manglende anvendelse af forsigtighedsprincippet og håndtering af usikkerheder på kemikalieområdet og nye teknologier indgår i fastsættelsen af lovgivningsmæssige rammer og retningslinjer for risikovurderinger for nanoteknologiske produkter og processer.

Endvidere foreslås etablering af et særskilt forskningsprogram i miljø- og sundhedsproblemer ved nanoteknologiske produkter og processer. Det fremgår klart af rapporten »Nanoteknologi og sundhed«, december 2007, at der er yderst begrænset viden om miljø- og sundhedsrisici ved nanoteknologiske produkter og processer. Forskningen skal udføres af sundheds- og miljømæssigt kompetente forskningsmiljøer i tæt kontakt med de nanoteknologiske centre. Forskningen skal omfatte hele livscyklus for nanoteknologiske produkter samt etiske, retslige og samfundsmæssige sider knyttet til udvikling og anvendelse af nanoteknologiske produkter.

I dag skal forskningen i sundhed og miljø foregå integreret i al anden forskning i nanoteknologi. Det har reelt betydet, at vi ikke har nogen viden om, i hvor stor udstrækning der overhovedet foregår en sådan forskning, og vi risikerer, at forskning i sundhed og miljø fungerer som en lille reservepakke, som reelt ikke prioriteres.

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om etablering af et forskningsprogram om miljø- og sundhedsrisici samt anvendelse af et skærpet forsigtighedsprincip i forhold til nanoteknologiske produkter og processer.

(Beslutningsforslag nr. B 105).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.