Senere ændringer til forskriften
Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Links til EU direktiver, jf. note 1
31998L0034
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Bekendtgørelsens anvendelsesområde mv.

Kapitel 2   Definitioner

Kapitel 3   Producentkrav

Kapitel 4   Krav til bruger

Kapitel 5   Krav til jordkvalitet

Kapitel 6   Tilsyn og håndhævelse

Kapitel 7   Klage

Kapitel 8   Straf

Kapitel 9   Ikrafttræden

Bilag 1

Bilag 2

Bilag 3

Bilag 4

Bilag 5

Bilag 6

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål(Bioaskebekendtgørelsen) 1)

I medfør af § 7, stk. 1, nr. 8, § 7 a, stk. 1, § 16, stk. 1 og 2, § 19, stk. 5 og 7, § 44, stk. 1, § 73, § 92 og § 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006, fastsættes:

Kapitel 1

Bekendtgørelsens anvendelsesområde mv.

§ 1. Denne bekendtgørelse fastsætter, i hvilket omfang bioaske kan anvendes til jordbrugsformål, således at hensynet til miljøbeskyttelsen ikke tilsidesættes.

§ 2. Bioaske kan som erstatning for et normalt anvendt gødningsprodukt eller jordforbedringsmiddel anvendes til jordbrugsformål i overensstemmelse med bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Bekendtgørelsen omfatter ikke bioaske fra en enkelt eller få husstande med forbrænding af egen biomasse, jf. bilag 1, når asken tilbageføres til askeproducentens egne arealer, hvor biomassen og biomasseaffaldet kommer fra.

Stk. 3. Ved sammenblanding af bioaske fra flere askeproducenter skal de enkelte bioasker inden sammenblanding prøvetages med henblik på analyse af, om grænseværdierne i bilag 2 overholdes.

Stk. 4. Bekendtgørelsen finder endvidere ikke anvendelse, når bioaske sammenblandes med andre affaldstyper med henblik på jordbrugsformål, jf reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål (Slambekendtgørelsen).

Stk. 5. Sammenblandes op til ti procent bioaske beregnet på tørstofbasis med husdyrgødning, gælder reglerne i Miljøministeriets bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv. Før sammenblandingen med husdyrgødningen skal bioasken dog overholde grænseværdierne i bilag 2.

Kapitel 2

Definitioner

§ 3. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Bioaske: Aske fra forgasning og forbrænding af de typer af biomasse og biomasseaffald samt hjælpestoffer, som er optaget på bilag 1. Bioaske omfatter også vandige ekstrakter heraf.

2) Askeproducent: Den, der frembringer, forarbejder, sammenblander eller handler bioaske, som skal afhændes til jordbrugsformål.

3) Bruger: Den, der har brugsret over det areal, hvorpå der anvendes bioaske.

4) Jordbrug: Plante- eller træproduktion i landbrug, skovbrug og gartneri, samt have-, park- eller kirkegårdsdrift og lignende.

5) Jordbrugsformål: Gødskning eller jordforbedring i jordbrug.

6) Træaske: Aske efter forbrænding af træ tilsat maksimalt 25 procent (tørstof biomasse) halm.

7) Halmaske: Aske efter forbrænding af halm tilsat maksimalt 25 procent (tørstof biomasse) træ.

8) Bundaske: Den aske, der udtages i bunden af et anlæg til forgasning eller forbrænding af biomasse og biomasseaffald, og ikke sammenblandes med flyveaske eller andre askefraktioner.

9) Flyveaske: Den aske, der udtages fra røggasrensning fra et anlæg til forgasning eller forbrænding af biomasse eller biomasseaffald med undtagelse af kondensatslam.

10) Vandigt ekstrakt af bioaske: Vandig opløsning af kaliumklorid, kaliumsulfat og andre salte udvundet ved ekstraktion af bioaske.

11) Forbehandlet aske: Aske, der aktivt har fået nedsat reaktiviteten, som følge af kemisk karbonatisering eller fysisk stabilisering.

12) Blandingsaske: Blanding af flyve- og bundaske, som kommer fra samme værk og er produceret samtidigt.

13) Blandet halm- og træaske: Aske fra forbrænding af halm og træ i samme værk, som ikke er omfattet af nr. 6) og 7).

14) Nedbringes: nedpløjning, nedharvning, direkte nedfældning eller anden metode, hvor asken bringes ned i jorden.

15) Planperiode: Tidsrummet 1/8 til 31/7.

Kapitel 3

Producentkrav

§ 4. En askeproducent, der afhænder bioasken til en bruger, har ansvaret for at opfylde kravene i dette kapitel.

Kontrol- og produktkrav

§ 5. Bioaske må kun anvendes til jordbrugsformål, hvis grænseværdierne i bilag 2 er overholdt.

Stk. 2. Bioaske, der udspredes i skov skal, udover at overholde grænseværdierne i bilag 2, overholde kriterierne i bilag 2 D.

§ 6. Askeproducenten skal sikre, at bioaske er analyseret ved repræsentative prøver. Analysehyppighed, -parametre og -metoder fremgår af bilag 3. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor bioasken er produceret, kan efter ansøgning fra producenten beslutte, at visse analyseparametre kan udelades fra analyse. Analyserapporterne skal opbevares hos askeproducenten sammen med kopi af deklarationen eller standarddeklarationen, jf. § 7.

Stk. 2. Askeproducenten kan selv udtage repræsentative askeprøver eller lade et laboratorium, med erfaring i prøveudtagning, udtage askeprøverne.

Stk. 3. Hvis der er begrundet mistanke om, at askeprøverne ikke udtages repræsentativt eller hvis analyseresultaterne er meget varierende eller atypiske for den pågældende asketype, kan kommunalbestyrelsen forlange, at et akkrediteret laboratorium udtager prøven. Indtil nye analyser foreligger, kan kommunalbestyrelsen nedlægge forbud mod anvendelse af bioaske, jf. § 18, stk. 3.

Deklarationer

§ 7. Askeproducenten skal udarbejde en deklaration for bioasken. Bekendtgørelsens bilag 4, Skema for deklaration for bioaske, skal anvendes ved udarbejdelse af deklaration.

Stk. 2. Standarddeklaration for halmbundaske, jf. bekendtgørelsens bilag 5 kan anvendes som deklaration, hvis askeproducenten dokumenterer, at bundasken under et givent brændsel og under givne driftsparametre overholder grænseværdierne fastsat i bilag 2, og at cadmiumindholdet er maks. 0,5 mg Cd/kg TS.

Stk. 3. Askeproducenten skal udarbejde en deklaration som angivet i stk. 1, jf. bilag 4, hvis oplysningerne, der ligger til grund for standarddeklarationen, ændres, eller hvis nye analyseresultater af bioasken overskrider den i stk. 2 angivne værdi for cadmium.

Afhændelse

§ 8. En askeproducent, der indgår aftale med en bruger om leverance af bioaske, er ansvarlig for, at asken deklareres i overensstemmelse med § 7, samt at deklarationen eller standarddeklarationen følger asken.

Stk. 2. Levering af bioaske må kun ske efter skriftlig aftale mellem askeproducenten og brugeren. Leveringsaftalen skal indeholde brugerens navn og adresse, leveringstidspunkt samt oplysning om den leverede mængde bioaske angivet i vægt­enheder. Det skal, af hensyn til kommunens tilsyn, fremgå af aftalen, om den leverede mængde bioaske svarer til den leverede mængde biomasse og om bioasken tilbageføres til det landbrug eller det skovbrug, hvorfra biomassen kom.

Stk. 3. Aftalen må alene omfatte leverancer, som bruger efter reglerne i denne bekendtgørelse selv kan anvende i nuværende eller kommende planperiode.

§ 9. Askeproducenten skal senest otte dage før første levering til brugeren fremsende kopi af deklarationen eller standarddeklarationen, jf. § 7, og af leveringsaftalen, jf. § 8, stk. 2, til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor bioasken skal anvendes. Hvis deklarationen eller standarddeklarationen ændres, skal askeproducenten senest otte dage efter ændringen fremsende en ny kopi til kommunalbestyrelsen.

Indberetning til Miljøstyrelsen

§ 10. Hvert år inden 1. april skal askeproducenten indberette elektronisk til Miljøstyrelsen, hvor store mængder bioaske angivet i vægtenheder, der er afhændet til anvendelse til jordbrugsformål i det foregående kalenderår, fordelt på anvendelse på arealer på henholdsvis landbrug, skovbrug, gartneri og parkdrift.

Kapitel 4

Krav til bruger

§ 11. En bruger, der modtager bioaske til jordbrugsformål, har ansvaret for at kravene i dette kapitel er opfyldt.

Opbevaring

§ 12. Ansøgning om tilladelse, jf. § 19, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse, til opbevaring af bioaske er ufornøden, hvis bruger har et overdækket opbevaringsanlæg som opfylder reglerne om opbevaring og opbevaringskapacitet i Miljøministeriets bekendtgørelse for husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv.

Stk. 2. Ansøgning er endvidere ufornøden, hvis bioasken opbevares miljømæssigt forsvarligt, f.eks. i en lukket container, i big-bags eller lignende, således at der ikke ved tøbrud og regnskyl opstår fare for afstrømning til søer, vandløb eller dræn, opstår fare for forurening af grundvandet, opstår fare for, at asken bliver spredt på en ukontrolleret måde eller i øvrigt giver anledning til væsentlige gener.

Stk. 3. Bruger kan maksimalt opbevare den mængde bioaske, som bruger selv kan anvende inden for den nuværende eller kommende planperiode.

Stk. 4. Bioaske kan uden tilladelse efter § 19, stk. 1, i lov om miljøbeskyttelse opbevares i maksimalt 14 dage på udspredningsarealet i forbindelse med udspredning.

Opbevaringskapacitet

§ 13. Anlæg, der anvendes til opbevaring af bioaske og blandet bioaske med husdyrgødning, skal have en kapacitet, der er i overensstemmelse med reglerne for opbevaring i Miljøministeriets bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv.

Stk. 2. Har en bruger ikke selv kapacitet til at opbevare bioaske til eget forbrug, kan brugeren indgå skriftlig aftale med en bruger af en naboejendom om opbevaring. Opbevaringsanlægget skal opfylde kravene om opbevaring i § 12, stk. 1 eller 2. Der må ikke opbevares større mængder bioaske på naboejendommen, end brugeren selv kan anvende indenfor den nuværende eller kommende planperiode. Når aftale om opbevaring af bioaske på en naboejendom er indgået, skal bruger meddele dette til kommunalbestyrelsen. Bruger skal efter anmodning udlevere kopi af aftalen til kommunalbestyrelsen.

Anvendelse af bioaske til jordbrugsformål

§ 14. Ved anvendelse af bioaske til landbrug må den samlede tilførsel af cadmium ikke overstige 0,8 g Cd pr. ha pr. år. Cadmiumdoseringen kan beregnes som et gennemsnit over fem år. Der må maksimalt tilføres 5 tons tørstof pr. ha. pr. fem år på landbrugsjord.

Stk. 2. Ved anvendelse af bioaske til skovbrug må den samlede tilførsel af cadmium ikke overstige 60 g cadmium pr. ha pr. 75 år. Der må maksimalt udspredes 3 tons tørstof pr. ha. pr. ti år i skov, dog maksimalt 3 udspredninger af 3 tons pr. 75 år. Dosering af aske til udspredning i skov skal desuden følge bestemmelserne i bilag 2 D.

Stk. 3. Den samlede tilførsel af næringsstoffer i form af fosfor må ikke overstige 30 kg pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan beregnes som et gennemsnit over tre år.

§ 15. På arealer, hvor der tilføres bioaske, som ikke nedbringes umiddelbart efter udspredning, må der indtil et halvt år efter tilførsel kun dyrkes korn- eller frøafgrøder til modenhed samt afgrøder, der ikke fortæres i rå tilstand af dyr eller mennesker.

Stk. 2. Ved udspredning i skov skal der omkring arealet i mindst tre måneder efter tilførslen skiltes med, at plukning af bær, svampe og lignende frarådes, medmindre bioasken nedbringes eller forbehandles, så den ikke støver ved udbringningen. Bioasken skal spredes jævnt over hele arealet.

Stk. 3. Ved direkte udbringning af vandigt ekstrakt skal pH være mellem seks og otte.

Meddelelsespligt

§ 16. Hvis en bruger modtager bioaske, bestående af blandet halm- og træaske, eller en større mængde bioaske, end hvad der svarer til den leverede biomasse målt i askeprocent, skal brugeren skriftligt meddele mængden til kommunalbestyrelsen senest 31. juli i den planperiode, hvor brugeren anvender eller påtænker at anvende bioasken.

Stk. 2. Ved anvendelse af bioaske på en landbrugsbedrift skal brugeren medsende markplan med angivelse af udspredningsarealerne. Ved anvendelse i skovbrug skal brugeren medsende skovkort med angivelse af udspredningsarealerne.

Stk. 3. Askeprocenten for halm fastsættes til 5 procent og for træ 1 procent. Kan askeproducenten dokumentere en produktionsmæssig askeprocent, kan denne anvendes i stedet.

Stk. 4. Meddelelsespligten gælder kun, når brugeren samlet set modtager mere end 5 tons tørstof pr. planperiode.

Kapitel 5

Krav til jordkvalitet

§ 17. Arealer, som tilføres bioaske, må ikke indeholde mere tungmetal end angivet i bilag 6.

Kapitel 6

Tilsyn og håndhævelse

§ 18. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om, at en bruger skal udtage og analysere jordprøver til dokumentation for, at jordkvalitetskravene i § 17 er overholdt, såfremt der er begrundet mistanke om, at de nævnte jordkvalitetskrav er overtrådt eller der er risiko herfor. Prøveudtagning og analyse skal ske i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag 6 af et dertil akkrediteret laboratorium. Udgifterne til disse prøver afholdes af brugeren.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan meddele påbud om afhjælpende foranstaltninger, hvis anvendelse eller opbevaring af bioaske giver eller kan give anledning til forurening eller væsentlige gener.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan nedlægge forbud mod anvendelse af bioaske, såfremt anvendelsen medfører forurening eller risiko herfor.

Kapitel 7

Klage

§ 19. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 8

Straf

§ 20. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) anvender bioaske uden at grænseværdierne i bilag 2 og bilag 2 D er overholdt, jf. § 5,

2) undlader at sikre, at der er foretaget analyse, som foreskrevet i § 6,

3) undlader at udarbejde deklaration, jf. § 7,

4) undlader at sikre, at afhændelse af bioaske sker i overensstemmelse med § 8,

5) undlader at indgå aftale som foreskrevet i § 8,

6) undlader at fremsende deklaration til kommunalbestyrelsen, jf. § 9, eller

7) undlader at foretage indberetning til Miljøstyrelsen, jf. § 10

8) undlader at tilvejebringe den påkrævede opbevaringskapacitet, jf. § 13,

9) anvender bioaske til jordbrugsformål i strid med § 14,

10) anvender bioaske i strid med § 15,

11) undlader at indsende oplysninger, jf. § 16,

12) tilfører bioaske til arealer, der indeholder mere tungmetal end angivet i § 17, jf. bilag 6, eller

13) undlader at efterkomme påbud eller forbud efter § 18.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelse er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelse er:

1) forvoldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Kapitel 9

Ikrafttræden

§ 21. Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. august 2008.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 1636 af 13. december 2006 om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål ophæves.

Miljøministeriet, den 21. juli 2008

Troels Lund Poulsen

/ Claus Torp


Bilag 1

Liste over biomasse og biomasseaffaldstyper, der er omfattet af definitionen på bioaske efter bekendtgørelsens § 3, nr. 1

A) Råtræ, herunder bark, skovflis, ubehandlet savværksflis og flis fra energitræplantager.

B) Rent træ (herunder træpiller, spåner og savsmuld) uden indhold af lim, lak, imprægnering, maling (ud over evt. savværksstempler og lignende), folie, laminat, søm, skruer, beslag etc.

C) Træaffald og træpiller fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ med et indhold af lim (fenol-resorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, ureaformaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim), der ikke overstiger 1 % i vægtprocent af tørstof.

D) Halm (herunder indbindingssnor fra halmballer) og hermed beslægtede stråafgrøder fra et- eller flerårige energiafgrøder (elefantgræs, raps, energikorn og lignende).

E) Vegetabilsk affald, som fremkommer efter udvinding af bioethanol ved anvendelse af det i A) til D) nævnte biomasseaffald.

Liste over hjælpestoffer, der er omfattet af definitionen på bioaske efter bekendtgørelsens § 3 nr. 1

Forbrændingsprocessen for at modvirke slaggedannelse, korrosion mv.:

Kalk

Kridt

Cement

Sand og grus

Ler og lermineraler

Der må maksimalt tilsættes 10 % hjælpestoffer beregnet på tørstofbasis.

Forarbejdning af aske til askepiller:

Frøskaller

Kalk

Lignin

Cement

Sand og grus

Ler og lermineraler

Den forarbejdede aske må maksimalt indeholde 10 % hjælpestoffer beregnet på tørstofbasis.


Bilag 2

Grænseværdier for bioaske, samt vandige ekstrakter, jf. § 5, stk. 1 og stk. 2

A. Grænseværdier for tungmetaller

Tabel 1. Grænseværdier for tungmetaller

Tungmetal
Grænseværdi (mg pr. kg tørstof)
Kviksølv
0,8
Bly
120
250 træaske anvendt i skovbrug
Nikkel
60
Chrom
100
Cadmium
5 halmaske
20 træaske
5 blandet halm- og træaske
 

B. Kontrol vedrørende overholdelse af grænseværdier for tungmetaller

Analyseværdierne skal overholde de tørstofrelaterede grænseværdier i tabel 1, afsnit A. Ud af de seneste fem prøver skal analyseresultaterne fra mindst fire prøver ligge under grænseværdierne. Dog må ingen prøve overskride en grænseværdi med mere end 50 procent.

 

C. Grænseværdi for polyaromatiske kulbrinter, ΣPAH

Hvis der er foretaget CO måling kontinuert i røggassen og CO-værdien er maks. 625 mg/m3 (10% O2) for halmaske og maks. 313 mg/m3 (10% O2) for træaske bortfalder kravet om PAH analyse.

Hvis der ikke er CO måling skal asken analyseres for PAH og grænseværdien for PAH i tabel 2 skal overholdes.

Tabel 2. Grænseværdi for PAH

ΣPAH
Grænseværdi (mg pr. kg tørstof)
ΣAcenaphthen, Phenanthren, Fluoren,
Fluoranthen, Pyren,
Benz(b+j+k)fluoranthen,
Benzo(a)pyren, Benz(ghi)perylen,
Indeno(1,2,3-cd)pyren
12
 

D. Træaskers reaktivitet og maksimale dosering ved udspredning af aske i skov

Indtil 2800 mS/m: maks. 3 tons TS/ha/10 år

2800-3200 mS/m: maks. 2 tons TS/ha/10 år

3200-3600 mS/m: maks. 1 tons TS/ha/10 år


Bilag 3

Prøveudtagning, analysehyppighed, analyseparametre samt analysemetoder, jf. § 6

A. Prøveudtagning

Prøveudtagning skal ske efter metoder, der er anvist af Miljøstyrelsen jf. metodeblad nr. 1.

 

B. Analyseparametre

Prøverne skal analyseres for følgende parametre:

Cadmium

Kviksølv

Bly

Nikkel

Chrom

Tørstof

Totalfosfor

Kalium

pH (gælder for vandige ekstrakter)

Ledningsevne (gælder for udspredning i skov)

PAH jf. bilag 2, punkt C.

Kommunalbestyrelsen kan, jf. § 6 stk. 1 beslutte, at parametrene kviksølv, bly, nikkel og chrom kan udelades fra analyse, hvis askeproducenten kan dokumentere, at disse parametre i de seneste fem prøver ligger mindst 50 % under grænseværdierne, jf. tabel 1 bilag 2.

 

C. Analysehyppighed for tungmetaller og PAH

Tabel 3. Analysehyppighed

Kategori
Analysehyppighed for PAH1)
Analysehyppighed for tungmetaller m.m.2)
Bundaske
Hver 24. mdr.
Hver 12. mdr.
Halmaske
Hver 24. mdr.
Hver 6. mdr.
Træaske
Hver 24. mdr.
Hver 6. mdr.
Blandet halm og træaske
Hver 24. mdr.
Hver 3. mdr.
 
1) Kravet om analyse af PAH bortfalder, hvis CO målt kontinuert i røggassen er maks. 625 mg CO/m3 (10 % O2) for halmaske og maks. 313 mg CO/m3 (10 % O2) for træaske. Hvis der ikke er CO måling skal asken analyseres for PAH og grænseværdien for PAH i tabel 2, bilag 2 skal overholdes.
2) Desuden skal der analyseres for tørstof, totalfosfor, kalium, pH (for aske til udspredning i skov og vandig ekstrakter) og ledningsevne (for aske til udspredning i skov). Hvis askeproducenten kan dokumentere i de seneste fem prøver at indholdet af tungmetaller i asken er stabile og 20 % under grænseværdierne, kan der hos kommunalbestyrelsen søges om reduktion af analysehyppigheden for disse tungmetaller i henhold til nedenstående tabel 4. Prøverne skal udtages ved de driftsforhold, hvor størstedelen af asken produceres over et år. Dvs. ved den last man typisk bruger i de koldeste tre til fire måneder og under forudsætning af uændrede forbrændingsforhold og brændsel.

Tabel 4. Reduktion af analysehyppighed

Værkets størrelse
Analysehyppighed
≤ 1 MW
4 år
> 1 og ≤ 2,5 MW
3 år
> 2,5 og ≤ 5 MW
2 år
> 5 MW
1 år
 

D. Analysemetoder for tungmetaller mm.

Analyse af tungmetaller mm. skal ske efter metoder, der er anvist af Miljøstyrelsen jf. metodeblad nr. 1.

 

E. Analysemetode for PAH

Analyse af PAH skal ske efter metoder, der er anvist af Miljøstyrelsen jf. metodeblad nr. 1.

 

F. Analysemetode for træaskers reaktivitet

Analyse af træaskers reaktivitet skal ske efter metoder, der er anvist af Miljøstyrelsen jf. metodeblad nr. 1.


Bilag 4

Skema for deklaration for bioaske

DEKLARATION for BIOASKE og regler for opbevaring og anvendelse
Askeproducent
(navn, adresse og produktionssted):
 
Oprindelse (anvendt brændsel, jf. bioaskebekendtgørelsens bilag 1)
□ A. Råtræ
□ B. Rent træ
□ C. Affaldstræ, maks. 1% lim
□ D. Halm
□ E. Vegetabilsk affald
Asketype
□ Bundaske/slagge
□ Flyveaske
□ Blandingsaske
□ Andet:
Askemængde
____ ton TS, i alt ____ tons
Analyseparametre
Nedenstående analyseresultater er baserede på:
Prøve, udtaget (dato/termin): ____ Tilhørende analyserapport (dato): ____
Parameter
Enhed
Indhold
Grænseværdi
Tørstof (TS)
vægt%
____
 
Totalfosfor (P)
vægt% i TS
kg/ton TS
kg/ton aske
____
____
____
 
Kalium (K)
vægt% i TS
kg/ton TS
kg/ton aske
____
____
____
 
Cadmium (Cd)
mg/kg TS
____
5 (halmaske)
20 (træaske)
Kviksølv (Hg)
mg/kg TS
____
0,8
Bly (Pb)
mg/kg TS
____
120
250 (træaske anvendt i skovbrug)
Nikkel (Ni)
mg/kg TS
____
60
Chrom (Cr)
mg/kg TS
____
100
Ledningsevne (for aske til udspredning i skov)
mS/m
____
 
pH (ved vandige ekstrakter)
 
____
6-8
Analyseparametre
Nedenstående analyseresultater er baserede på:
Prøve, udtaget (dato/termin): ____Tilhørende analyserapport (dato): ____
Er CO målt kontinuert i røggassen under: Halm: 625 mg CO/m3 (10 % O2). Flis: 313 mg CO/m3 (10 % O2)
□ Ja – gå til ”opbevaring”
□ Nej – udfyld nedenstående om PAH
Parameter
Enhed
Indhold
Grænseværdi
ΣPAH
mg/kg TS
 
12
Opbevaring
Hos bruger:
- i henhold til foreliggende tilladelse efter
miljøbeskyttelsesloven;
- overdækket anlæg jf. regler for opbevaring i Bekendtgørelse for husdyrbrug og dyrehold for mere end tre dyreenheder, husdyrgødning, ensilage mv.;
- lukket container, big-bag eller lignende;
- behandlet aske til udspredning i skov opbevaret midlertidigt i stak overdækket af presenning;
På udspredningsarealer:
opbevaring må ikke overstige 14 dage.
Udspredning
Landbrugsarealer, juletræs- og pyntegrøntproduktion
Der må maksimalt tilføres 0,8 g Cd/ha/år til landbrug som gennemsnit over fem år.
 
Der må maksimalt tilføres 30 kg totalfosfor pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan beregnes som et gennemsnit over tre år. Det betyder, at der må spredes op til 90 kg totalfosfor på en gang, under forudsætning af at der ikke udspredes de efterfølgende to år. Kravene til de udbragte mængder skal overholdes indenfor hver 12 måneders periode eller 36 måneders periode.
 
Uanset ovenstående regler om tilførsel af totalfosfor og cadmium må der ikke tilføres landbrugsjord, juletræs- og pyntegrøntproduktion mere end 5 tons asketørstof pr. ha over en periode på fem år.
 
Der må ikke doseres mere aske end planternes gødningsbehov (ofte vil kalium være retningsgivende for mængden).
 
Skovarealer
Der må maksimalt tilføres 60 g Cd/ha/75 år i skovbrug.
 
Der må maksimalt tilføres 30 kg totalfosfor pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan beregnes som et gennemsnit over tre år. Det betyder, at der må spredes op til 90 kg totalfosfor på en gang, under forudsætning af, at der ikke udspredes de efterfølgende to år. Kravene til de udbragte mængder skal overholdes indenfor hver 12 måneders periode eller 36 måneders periode.
 
Udspredningsmængden skal baseres på askens ledningsevne og overholde følgende:
Indtil 2800 mS/m: maks. 3 tons TS/ha/10 år
2800-3200 mS/m: maks. 2 tons TS/ha/10 år
3200-3600 mS/m: maks. 1 tons TS/ha/10 år
 
Uanset ovenstående regler om tilførsel af totalfosfor, cadmium og askens ledningsevne må der ikke tilføres skovarealer mere end 3 tons asketørstof pr ha pr 10 dog maksimalt 3 udspredninger pr. 75 år.
 
Der må ikke doseres mere aske end planternes gødningsbehov (ofte vil kalium være retningsgivende for mængden).
 
Eventuel behandling: ____________________(f.eks. granulering eller aktiv hærdning)
Dato og underskrift
_______________________
Andre informationer fra producent til bruger
 


Bilag 5

Standarddeklaration for bundaske

STANDARDDEKLARATION for HALMBUNDASKE til landbrugsjord
Askeproducent
(navn og adresse):
 
Tilladt mængde bundaske til udspredning på landbrugsjord
Tørstof
1,6 tons TS/ha/år
□ Våd askehåndtering
3,2 ton bundaske/ha/år
□ Tør askehåndtering
2,4 ton bundaske/ha/år
Næringsstofindhold i asken
Fosfor: maks. 20 g/kg TS
Maks. 32 kg P/ha/år
Kalium: maks. 125 g/kg TS
Maks. 200 kg K/ha/år
Udspredning
Landbrugsarealer, juletræs- og pyntegrøntproduktion
Der må maksimalt tilføres 0,8 g Cd/ha/år til landbrug som gennemsnit over fem år.
 
Der må maksimalt tilføres 30 kg totalfosfor pr. ha pr. år. Fosfordoseringen kan beregnes som et gennemsnit over tre år. Det betyder, at der må spredes op til 90 kg totalfosfor på en gang, under forudsætning af at der ikke udspredes de efterfølgende to år. Kravene til de udbragte mængder skal overholdes indenfor hver 12 måneders periode eller 36 måneders periode.
 
Uanset ovenstående regler om tilførsel af totalfosfor og cadmium må der ikke tilføres landbrugsjord, juletræs- og pyntegrøntproduktion mere end 5 tons asketørstof pr. ha over en periode på fem år.
 
Der må ikke doseres mere aske end planternes gødningsbehov (ofte vil kalium være retningsgivende for mængden).
 
Opbevaring
Hos bruger:
- i henhold til foreliggende tilladelse efter
miljøbeskyttelsesloven;
- overdækket anlæg jf. regler for opbevaring af
Husdyrgødning fra erhvervsmæssige husdyrhold;
- lukket container, big-bag eller lignende
På udspredningsarealer:
opbevaring må ikke overstige 14 dage.
Udspredning af bundaske fra halmfyring
Tilladt cadmium mængde til udspredning jf. § 14, stk. 1 i Bioaskebekendtgørelsen
0,8 mg Cd/ha/år
Cadmiumindhold i bundaske fra halmfyring
< 0,5 mg Cd/kg TS
Tilladt mængde tørstof på landbrugsjord
< 1,6 tons TS/ha/år
Tørstofindhold i bundaske ved våd askehåndtering
≈ 50 %
Tørstofindhold i bundaske ved tør askehåndtering
≈ 75 %
Fosforindhold i bundaske
< 20 g P /kg TS
Kaliumindhold i bundaske
< 125 g K /kg TS
Dato og underskrift
___________________________


Bilag 6

Jordkvalitetskrav og prøveudtagnings- og analysemetode, jf. § 17

A. Jordkvalitetskrav

mg pr. kg tørstof i jord
Cadmium
0.5
Kviksølv
0,5
Bly
40
Nikkel
15
Chrom
30
Zink
100
Kobber
40
   

B. Prøveudtagnings- og analysemetode

Der skal udtages repræsentative jordprøver. Dette vil normalt omfatte blandingsprøver af 25 enkeltprøver, udtaget på et areal, der er mindre end eller lig med 5 ha, og som dyrkes på ensartet måde.

Prøverne skal udtages til en dybde af 25 cm, medmindre dybden af pløjelaget er mindre end denne værdi, idet dybden for prøveudtagningen dog i så fald ikke må være mindre end 10 cm.

Analyse af tungmetaller foretages efter oplukning, jf. DS 259. Detektionsgrænsen for det enkelte tungmetal må ikke være højere end 10 % af den relevante grænseværdi.

Officielle noter

1) Indholdet i denne bekendtgørelse har som udkast til en tidligere bekendtgørelse (Bekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 2000) været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Omtryksnote
  • 14-08-2008:
  • Bekendtgørelsen er omtrykt i dag den 13. august 2008 på grund af fejl i bilag 2 og 4.

    I bilag 2, punkt D, er »2500-2800 mS/m: maks 3 tons TS/ha/10 år.« rettet til »Indtil 2800 mS/m: maks 3 tons TS/ha/10 år.«

    I bilag 4, under Udspredning, Skovarealer, er »Der må maksimalt tilføres 1,0 g Cd/ha/år til skovbrug som et gennemsnit over ti år.« rettet til »Der må maksimalt tilføres 60 g Cd/ha/75 år i skovbrug.«