Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Cirkulæreskrivelse om ændringer i lov om menighedsråd

(Samarbejde mellem menighedsråd m.v.)

 

Ved lov nr. 333 af 24. maj 1989, der nu er indarbejdet i den medfølgende bekendtgørelse af menighedsrådsloven med de siden 1984 gennemførte ændringer, er der åbnet adgang for menighedsråd til at indgå samarbejdsaftaler i videre omfang end hidtil.

Formålet hermed er at give menighedsråd, der ønsker det, mulighed for at løse folkekirkelige anliggender i lokalområdet, som det hidtil ikke har været muligt at løse for det enkelte menighedsråd af økonomiske eller administrative grunde.

Der er efter loven mulighed for at yde tilskud af fællesfonden for 1 år ad gangen til at fremme de ordninger, der etableres efter de nye bestemmelser. Det er ikke tanken med denne hjemmel at yde varige tilskud til forsøgsordninger, men alene at gøre det muligt at yde tilskud til igangsættelse af forsøg, der forudsætter omlægning af vedkommende menighedsråds budgetter, men hvor omlægningen må ske over en vis periode. Det er altså lovens hensigt, at nye ordninger på længere sigt skal finansierers ved omprioriteringer af menighedsrådenes budgetter og ikke ved udskrivning af større ligningsbeløb.

Hvis to eller flere menighedsråd ønsker at indgå samarbejdsaftaler efter de nye regler, skal aftalerne godkendes af Kirkeministeriet. Dette gælder dog kun, hvis de enkelte deltagende menighedsråd afgiver dele af deres kompetence til et fællesorgan for de samarbejdende menighedsråd, eller hvis aftalens formål kun kan realiseres ved, at der på anden måde dispenseres fra gældende regler.

Muligheden for dispensation fra gældende regler med henblik på løsning af hidtil uløste folkekirkelige opgaver står efter de nye bestemmelser også åben for sogne med over 8000 beboere, uanset om der etableres samarbejde med andre sogne.

I bemærkningerne til det nu gennemførte lovforslag nævntes som eksempler på opgaver, som den nye lov ville gøre det muligt at tage op: Målrettede sognemedhjælperforsøg, folkekirkeligt engagement i de nye medier og bedre udnyttelse at personaleressourcer. Disse eksempler er imidlertid på ingen måde udtømmende, idet principielt ethvert forslag til løsning af nye folkekirkelige opgaver eller nye samarbejdsstrukturer vil blive taget op til overvejelse, hvis der er menighedsråd, som ønsker det.

Kun forslag, der ville stride mod lovgivningens grundlæggende forudsætninger, vil på forhånd blive afvist. Man henviser i denne forbindelse til, at Folketingets Kirkeudvalg i sin betænkning over lovforslaget har fremhævet følgende:

”Ministeren har over for udvalget tilkendegivet, at det ved godkendelse af samarbejdsaftaler og dispensationer påhviler den parlamentarisk ansvarlige minister at påse, at der ikke godkendes noget, som er i strid med lovgivningens grundlæggende forudsætninger. Det vil således være udelukket at dispensere fra bestemmelsen om, at præsten i sin embedsvirksomhed er uafhængig af menighedsrådet.

Ministeren har over for udvalget bekræftet, at samarbejdsaftaler, som ikke kræver fravigelse af gældende regler, allerede kan indgås mellem menighedsråd uden samtykke af andre end de samarbejdende. Sådanne samarbejdsaftaler skal ikke godkendes af ministeren efter lovforslaget, og de kan ophæves uden samtykke fra højere myndighed.

Udvalget ønsker at præcisere, at frivilligt indgåede aftaler, der kræver dispensation fra gældende lov, skal indeholde bestemmelser om samarbejdets omfang og varighed. Disse bestemmelser i aftalen skal tage hensyn til de fælles forpligtelser, herunder de økonomiske forpligtelser.

I de tilfælde, hvor sogne/menighedsråd er enige om at afslutte samarbejdet, kan dette naturligvis ske efter fælles aftale uden ministerens godkendelse.”

Hvis det ønskes, yder Kirkeministeriet gerne administrativ rådgivning og bistand ved forhandlinger og samarbejde og udarbejdelse af udkast til samarbejdsaftaler og vedtægter for samarbejdet. Lovens bestemmelse om, at vedtægten skal være tilgængelig for de berørte sognes beboere, vil f.eks. kunne opfyldes ved, at vedtægten er til rådighed på kirkekontorer og biblioteker i de normale åbningstider.

Der er ikke foreskrevet bestemte procedurer eller kommandoveje ved henvendelser om bistand til oprettelse af samarbejdsaftaler eller om godkendelse af indgåede aftaler. Men ingen aftaler vil blive godkendt, uden at alle kirkelige myndigheder har haft lejlighed til at udtale sig om dem.

Kirkeministeriet, den 6. juli 1989