Senere ændringer til forskriften
Den fulde tekst

Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union, lov om udlevering af lovovertrædere og lov om Det Centrale Dna-profil-register

(Gennemførelse af rammeafgørelsen om en europæisk bevissikringskendelse og rammeafgørelsen om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraf m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov nr. 1434 af 22. december 2004 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således:

»1) beslaglæggelses- og bevissikringskendelser,

2) bødestraf og fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning og«

2. Overskriften til afsnit II affattes således:

»Afsnit II

Beslaglæggelses- og bevissikringskendelser«

3. I § 3 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Foranstaltninger som nævnt i stk. 1, der er omfattet af en bevissikringskendelse, behandles efter reglerne i kapitel 3 a.«

4. Overskriften til kapitel 3 affattes således:

»Kapitel 3

Efterfølgende behandling af formuegoder, der er beslaglagt for at fuldbyrde beslaglæggelseskendelser«

5. I § 11, stk. 1, indsættes efter »Beslaglæggelse«: », der gennemføres på grundlag af en beslaglæggelseskendelse,«.

6. § 13, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Anmodninger som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, behandles efter de gældende regler om gensidig retshjælp i straffesager og om international fuldbyrdelse af straf m.v., medmindre anmodningerne er omfattet af stk. 3 eller 4. Afslag på anmodninger som omhandlet i stk. 1, nr. 1, kan ikke begrundes med, at en tilsvarende handling ikke er strafbar i Danmark, hvis anmodningen er udstedt i forbindelse med efterforskningen af en eller flere af de i § 6, stk. 1, omhandlede handlinger og disse kan medføre mindst 3 års fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i udstedelsesstaten.«

7. I § 13 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Anmodninger som nævnt i stk. 1, nr. 1, der er omfattet af en bevissikringskendelse, behandles efter reglerne i kapitel 3 a.

Stk. 4. Anmodninger om fuldbyrdelse af konfiskationsafgørelser truffet i udstedelsesstaten som nævnt i stk. 1, nr. 2, behandles efter reglerne i afsnit IV, jf. dog § 1, stk. 3.«

8. Efter § 13 indsættes:

»Kapitel 3 a

Fuldbyrdelse af bevissikringskendelser

§ 13 a. Ved en bevissikringskendelse forstås i denne lov en afgørelse, der er truffet af en kompetent myndighed i en anden medlemsstat med henblik på fremskaffelse af bevismateriale til brug for straffesager.

§ 13 b. Der kan ikke foretages afhøringer, indgreb i meddelelseshemmeligheden, observation, dataaflæsning og forstyrrelse eller afbrydelse af radio- eller telekommunikation, legemsindgreb eller analyse af eksisterende bevismateriale for at fuldbyrde en bevissikringskendelse efter denne lov, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan personer, som er til stede ved fuldbyrdelsen af en bevissikringskendelse, afhøres, hvis afhøringen af de pågældende personer har umiddelbar tilknytning til den bevissikring, der er omfattet af kendelsen.

§ 13 c. Ved fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse må kun indsamles det bevismateriale, som udtrykkeligt er anført i kendelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis det fremgår af bevissikringskendelsen, at udstedelsesstaten ønsker alt bevismateriale, som opdages i forbindelse med fuldbyrdelsen af kendelsen, og som uden yderligere efterforskning findes relevant for den straffesag, der har givet anledning til udstedelse af kendelsen, kan dette bevismateriale også indsamles til brug for fuldbyrdelse af kendelsen.

§ 13 d. En bevissikringskendelse fuldbyrdes her i landet, medmindre der er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter §§ 13 e-13 h. Behandlingen af anmodninger om fuldbyrdelse sker efter reglerne i kapitel 11.

§ 13 e. En bevissikringskendelse, der er udstedt i forbindelse med efterforskningen af en af nedenstående handlinger, kan fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis sådanne handlinger efter lovgivningen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år:

1) Deltagelse i en kriminel organisation.

2) Terrorisme.

3) Menneskehandel.

4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer.

7) Bestikkelse.

8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

9) Hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold.

10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen.

11) Internetkriminalitet.

12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter.

13) Menneskesmugling.

14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse.

15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer.

16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning.

17) Racisme og fremmedhad.

18) Organiseret eller væbnet tyveri.

19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.

20) Bedrageri.

21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning.

22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter.

23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.

24) Forfalskning af betalingsmidler.

25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.

27) Handel med stjålne køretøjer.

28) Voldtægt.

29) Forsætlig brandstiftelse.

30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.

31) Skibs- eller flykapring.

32) Sabotage.

Stk. 2. Hvis fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse vil indebære ransagning, beslaglæggelse eller edition, kan en kendelse, der ikke er omfattet af stk. 1, kun fuldbyrdes her i landet, når en handling svarende til den, der ligger til grund for kendelsen, tillige er strafbar efter dansk ret.

§ 13 f. Fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse afslås, hvis

1) den formular, som er omhandlet i § 48, stk. 2, er ufuldstændig eller åbenlyst ukorrekt og ikke er blevet suppleret eller rettet inden for en rimelig frist,

2) fuldbyrdelse forudsætter tvangsindgreb over for personer, som efter reglerne i retsplejelovens §§ 169-172 ville være udelukket eller fritaget for at afgive forklaring som vidne i sagen, og det pågældende tvangsindgreb derfor ikke kan foretages,

3) efterforskningen angår en person, der ikke kan retsforfølges på grund af immunitet,

4) der er grund til at formode, at kendelsen er udstedt med det formål at retsforfølge eller straffe en person på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering,

5) fuldbyrdelse vil indebære efterforskningsskridt, der ikke ville kunne gennemføres i en tilsvarende dansk straffesag, medmindre der er tale om fuldbyrdelse af en kendelse, som er omfattet af § 13 e, stk. 1, og fuldbyrdelsen vil indebære ransagning, beslaglæggelse eller edition, eller

6) kendelsen ikke er udstedt eller bekræftet af en dommer, domstol, undersøgelsesdommer eller offentlig anklager i udstedelsesstaten og fuldbyrdelse af kendelsen vil indebære ransagning, beslaglæggelse eller edition.

§ 13 g. Fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse afslås, hvis kendelsen vedrører samme forhold, som de pågældende personer er dømt eller frifundet for her i landet eller i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis de pågældende personer her i landet er benådet for handlingen. Hvis den pågældende er dømt i en anden medlemsstat end udstedelsesstaten, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten. Fuldbyrdelse afslås tillige, hvis tiltale er frafaldet her i landet for de forhold, som kendelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

Stk. 2. Fuldbyrdelse kan afslås, hvis kendelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er dømt eller frifundet for i en stat uden for Den Europæiske Union. Hvis den pågældende er dømt, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten.

Stk. 3. Fuldbyrdelse kan afslås, hvis påtale er opgivet her i landet for de forhold, som bevissikringskendelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

§ 13 h. Fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse kan afslås, hvis

1) kendelsen vedrører en lovovertrædelse, som helt eller for en stor eller væsentlig dels vedkommende er begået her i landet, eller en lovovertrædelse, som er begået uden for udstedelsesstatens territorium, og en tilsvarende lovovertrædelse begået uden for dansk territorium ikke ville være omfattet af dansk straffemyndighed eller

2) fuldbyrdelse vil skade vigtige nationale sikkerhedsinteresser, bringe kilder i fare eller indebære videregivelse af fortrolige oplysninger om specifikke efterretningsaktiviteter.

§ 13 i. Inden der træffes beslutning om afslag i medfør af § 13 f, nr. 1 eller 6, § 13 g eller § 13 h, nr. 2, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres.

Stk. 2. Inden der træffes beslutning om afslag, som følge af at kendelsen vedrører en lovovertrædelse, som helt eller for en stor eller væsentlig dels vedkommende er begået her i landet, jf. § 13 h, nr. 1, skal Eurojust høres.

§ 13 j. Anerkendelsen eller fuldbyrdelsen af en bevissikringskendelse kan udsættes, hvis

1) den formular, som er omhandlet i § 48, stk. 2, er ufuldstændig eller åbenlyst ukorrekt,

2) kendelsen ikke er udstedt eller bekræftet af en dommer, domstol, undersøgelsesdommer eller offentlig anklager i udstedelsesstaten og fuldbyrdelse vil indebære ransagning, beslaglæggelse eller edition,

3) fuldbyrdelse vil kunne påvirke en igangværende strafferetlig efterforskning eller

4) kendelsen vedrører bevismateriale, der allerede anvendes i forbindelse med andre sager.

Stk. 2. Bevissikringskendelsen skal fuldbyrdes, når grunden til udsættelsen er ophørt, medmindre der på dette tidspunkt er grundlag for at afslå fuldbyrdelse.

§ 13 k. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes uden unødigt ophold

1) om afslag på fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,

2) hvis det viser sig umuligt at fuldbyrde bevissikringskendelsen, fordi det omhandlede bevismateriale er forsvundet, er blevet destrueret eller ikke findes på det sted, der er anført i kendelsen, eller fordi det ikke er angivet tilstrækkelig præcist, hvor bevismaterialet befinder sig,

3) om udsættelse af fuldbyrdelse og begrundelsen herfor samt om muligt udsættelsens forventede varighed,

4) om ophør af grunden til udsættelse,

5) hvis politiet i forbindelse med fuldbyrdelsen og uden yderligere efterforskning finder, at der kan være behov for at iværksætte efterforskningsskridt, der ikke var forudsat fra begyndelsen, eller som ikke kunne præciseres, da kendelsen blev udstedt,

6) hvis kendelsen viser sig ikke at være blevet fuldbyrdet i overensstemmelse med lovgivningen, og

7) hvis en anmodning fra den kompetente myndighed om iagttagelse af særlige formelle krav eller en særlig procedure ikke kan imødekommes.

Stk. 2. Underretning efter stk. 1, nr. 1-4, skal ske skriftligt. Underretning efter stk. 1, nr. 5-7, skal straks bekræftes skriftligt, hvis den kompetente myndighed i udstedelsesstaten anmoder herom.«

9. I § 14 indsættes efter »beslaglæggelseskendelse«: »eller bevissikringskendelse«.

10. § 15 affattes således:

»§ 15. Staten refunderer erstatningsbeløb, der er udbetalt af fuldbyrdelsesstaten som følge af skade forvoldt ved fuldbyrdelse af en dansk beslaglæggelseskendelse eller bevissikringskendelse, i det omfang fuldbyrdelsesstaten efter sin egen lovgivning er ansvarlig for skaden og skaden eller en del af skaden ikke udelukkende skyldes fuldbyrdelsesstatens myndigheders handlemåde.«

11. Overskriften til afsnit III affattes således:

»Afsnit III

Bødestraf og fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning«

12. Efter § 29 indsættes:

»Kapitel 6 a

Fuldbyrdelse af afgørelser om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning

§ 29 a. En afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning er omfattet af dette kapitel, når der er tale om en endelig domstolsafgørelse, der er afsagt under en straffesag på grund af en strafbar handling.

§ 29 b. En afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning fuldbyrdes her i landet efter anmodning fra en myndighed i en anden medlemsstat (udstedelsesstaten), hvis den domfældte befinder sig enten i udstedelsesstaten eller her i landet og der ikke er grundlag for at afslå fuldbyrdelse efter §§ 29 c-f.

Stk. 2. Hvis varigheden af en fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning overstiger den maksimale straf i henhold til dansk lovgivning for en tilsvarende strafbar handling, nedsættes straffen til den maksimale straf i henhold til dansk lovgivning.

Stk. 3. Hvis den omhandlede fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning på grund af sin art ikke er forenelig med sanktionerne i henhold til dansk lovgivning for en tilsvarende strafbar handling, kan straffen tilpasses til en lignende sanktion, der ville kunne anvendes her i landet. Den tilpassede sanktion må ikke udgøre en skærpelse i forhold til den idømte sanktion.

Stk. 4. Behandling af anmodninger om fuldbyrdelse sker efter reglerne i kapitel 12.

§ 29 c. En afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, der vedrører en af nedenstående handlinger, kan fuldbyrdes her i landet, selv om en tilsvarende handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis sådanne handlinger efter lovgivningen i udstedelsesstaten kan straffes med fængsel eller anden frihedsberøvende foranstaltning i mindst 3 år:

1) Deltagelse i en kriminel organisation.

2) Terrorisme.

3) Menneskehandel.

4) Seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

5) Ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer.

6) Ulovlig handel med våben, ammunition og eksplosivstoffer.

7) Bestikkelse.

8) Svig, herunder svig, der skader De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser.

9) Hvidvaskning af udbytte fra strafbart forhold.

10) Falskmøntneri, herunder forfalskning af euroen.

11) Internetkriminalitet.

12) Miljøkriminalitet, herunder ulovlig handel med truede dyrearter og ulovlig handel med truede plantearter og træsorter.

13) Menneskesmugling.

14) Forsætligt manddrab og grov legemsbeskadigelse.

15) Ulovlig handel med menneskevæv og -organer.

16) Bortførelse, frihedsberøvelse og gidseltagning.

17) Racisme og fremmedhad.

18) Organiseret eller væbnet tyveri.

19) Ulovlig handel med kulturgoder, herunder antikviteter og kunstgenstande.

20) Bedrageri.

21) Afkrævning af beskyttelsespenge og pengeafpresning.

22) Efterligninger og fremstilling af piratudgaver af produkter.

23) Forfalskning af officielle dokumenter og ulovlig handel hermed.

24) Forfalskning af betalingsmidler.

25) Ulovlig handel med hormonpræparater og andre vækstfremmende stoffer.

26) Ulovlig handel med nukleare og radioaktive materialer.

27) Ulovlig handel med stjålne motorkøretøjer.

28) Voldtægt.

29) Brandstiftelse.

30) Strafbare handlinger omfattet af Den Internationale Straffedomstols straffemyndighed.

31) Skibs- eller flykapring.

32) Sabotage.

Stk. 2. Uden for de tilfælde, som er nævnt i stk. 1, kan fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning afslås, hvis en handling svarende til den, som afgørelsen vedrører, ikke er strafbar efter dansk ret.

§ 29 d. Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning afslås, hvis

1) den domfældte ikke har givet sit samtykke til fuldbyrdelse her i landet, medmindre domfældte er dansk statsborger med bopæl her i landet, eller domfældte er udvist her til landet som følge af afgørelsen, eller domfældte har taget ophold her i landet under eller efter behandlingen af den straffesag, som har givet anledning til fængselsstraffen eller anden frihedsberøvende foranstaltning,

2) den domfældte ikke ville kunne retsforfølges her i landet på grund af immunitet,

3) den domfældte ikke kan retsforfølges her i landet for en strafbar handling, der er begået inden den handling, som afgørelsen om fængselsstraffen eller anden frihedsberøvende foranstaltning vedrører, fordi udstedelsesstatens myndigheder nægter at give samtykke hertil, jf. § 29 j, stk. 2, nr. 3,

4) den idømte sanktion omfatter psykiatrisk behandling, lægebehandling eller en anden frihedsberøvende foranstaltning, der ikke kan tilpasses efter § 29 b, stk. 3, og derfor ikke kan fuldbyrdes her i landet,

5) der er grund til at formode, at fængselsstraffen eller anden frihedsberøvende foranstaltning er pålagt med det formål at straffe den domfældte på grund af den pågældendes køn, race, religion, etniske baggrund, nationalitet, sprog, politiske overbevisning eller seksuelle orientering, eller at den domfældtes situation kan blive skadet af en af disse grunde, eller

6) den domfældte ifølge oplysningerne i den attest, som er omhandlet i § 48, er dømt som udebleven, medmindre det i attesten er anført, at domfældte er blevet indkaldt til retssagen personligt eller gennem en efter udstedelsesstatens lovgivning kompetent repræsentant, eller domfældte har oplyst, at afgørelsen ikke anfægtes.

§ 29 e. Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning kan afslås, hvis afgørelsen vedrører samme forhold, som den pågældende er fundet skyldig i eller frifundet for her i landet eller i en anden stat end udstedelsesstaten. Tilsvarende gælder, hvis den pågældende person er benådet her i landet for handlingen. Hvis den pågældende tidligere er dømt i en anden stat end Danmark, kan fuldbyrdelse dog kun afslås, hvis dommen er blevet fuldbyrdet, er ved at blive fuldbyrdet eller ikke længere kan fuldbyrdes efter lovgivningen i domsstaten.

Stk. 2. Fuldbyrdelse kan tillige afslås, hvis tiltale er frafaldet eller påtale er opgivet her i landet for de forhold, som afgørelsen vedrører, og betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt.

§ 29 f. Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning kan afslås, hvis

1) den attest, som er omhandlet i § 48, ikke foreligger, er mangelfuld eller er i åbenbar uoverensstemmelse med afgørelsen og ikke er blevet suppleret eller rettet inden for en rimelig frist,

2) den domfældte hverken er dansk statsborger eller har fast bopæl her i landet,

3) den domfældte på gerningstidspunktet var under den kriminelle lavalder, jf. straffelovens § 15,

4) afgørelsen ville være forældet efter dansk ret,

5) afgørelsen vedrører handlinger, som er begået helt eller delvist her i landet, eller

6) der på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen resterer afsoning af mindre end 6 måneder af fængselsstraffen eller anden frihedsberøvende foranstaltning.

§ 29 g. Inden der træffes afgørelse om afslag i medfør af § 29 d, nr. 1, 4 eller 6, § 29 e eller § 29 f, nr. 1, 2 eller 5, skal den kompetente myndighed i udstedelsesstaten høres.

§ 29 h. Fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvelse i medfør af denne lov afbrydes straks, hvis udstedelsesstaten meddeler, at afgørelsen ikke længere kan fuldbyrdes.

Stk. 2. Retten til at fuldbyrde overgår til udstedelsesstaten, hvis fængselsstraffen eller anden frihedsberøvende foranstaltning ikke længere kan fuldbyrdes her i landet, fordi domfældte er undveget.

§ 29 i. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes straks skriftligt og uden unødigt ophold om

1) videresendelse af anmodningen om fuldbyrdelse til rette myndighed her i landet,

2) den endelige afgørelse om anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelsen om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, herunder om en eventuel tilpasning af sanktionen efter § 29 b, stk. 2 eller 3,

3) afslag på fuldbyrdelse samt begrundelsen herfor,

4) at afgørelsen ikke kan eller ikke længere kan fuldbyrdes her i landet, og

5) at fuldbyrdelsen er afsluttet, herunder om tidspunktet for en eventuel prøveløsladelses begyndelse og afslutning.

§ 29 j. En person, der er overført her til landet med henblik på afsoning af en fængselsstraf eller fuldbyrdelse af en anden frihedsberøvende foranstaltning efter reglerne i denne lov, kan ikke idømmes fængselsstraf eller anden foranstaltning, der begrænser den pågældendes frihed, for en anden strafbar handling, der er begået inden overførelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis

1) den pågældende har givet sit samtykke til overførelsen her til landet,

2) den pågældende efter overførelsen her til landet har meddelt samtykke i et retsmøde til at blive retsforfulgt for den strafbare handling,

3) udstedelsesstaten har givet sit samtykke til, at den pågældende kan retsforfølges her i landet for den strafbare handling, eller

4) den pågældende ikke har forladt Danmark inden 45 dage efter den endelige løsladelse eller er vendt tilbage efter at have forladt landet.

§ 29 k. Justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, meddeler tilladelse til, at en person, som overføres fra en medlemsstat til en anden med henblik på afsoning af en fængselsstraf eller fuldbyrdelse af en anden frihedsberøvende foranstaltning, der er idømt i den første medlemsstat, føres gennem riget. Med anmodning om tilladelse skal medfølge et eksemplar af udstedelsesstatens attest med anmodning om fuldbyrdelse til den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen skal ske. Tilladelsen skal meddeles inden en uge efter modtagelse af anmodningen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Den kompetente myndighed i udstedelsesstaten underrettes, inden tilladelsen meddeles, hvis den pågældende person vil blive retsforfulgt eller på anden måde udsat for en begrænsning af sin frihed på grund af en strafbar handling, der er begået inden overførelsen.«

13. § 48 affattes således:

»§ 48. Strafferetlige afgørelser, der er omfattet af denne lov, skal for at kunne danne grundlag for en afgørelse om fuldbyrdelse her i landet være ledsaget af den relevante attest i udfyldt stand, jf. dog stk. 2. Attesten skal være affattet på dansk og attesteret af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.

Stk. 2. Bevissikringskendelser, der er omfattet af kapitel 3 a, skal være udformet i overensstemmelse med den relevante formular. Formularen skal være affattet på dansk og attesteret af den kompetente myndighed i udstedelsesstaten.

Stk. 3. Afgørelsen om, hvorvidt en afgørelse om bødestraf, fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning eller en konfiskationsafgørelse kan fuldbyrdes her i landet, kan udsættes i det nødvendige tidsrum, hvis det findes nødvendigt at tilvejebringe en dansk oversættelse af udstedelsesstatens afgørelse.«

14. Overskriften til kapitel 11 affattes således:

»Kapitel 11

Behandling af anmodninger om fuldbyrdelse af strafferetlige afgørelser om beslaglæggelses- og bevissikringskendelser«

15. § 49 affattes således:

»§ 49. Afgørelser om fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelser og bevissikringskendelser, der er omfattet af denne lov, træffes af retten på begæring af anklagemyndigheden, jf. dog stk. 2, medmindre anklagemyndigheden finder, at fuldbyrdelse bør afslås, jf. stk. 3 og 4.

Stk. 2. Afgørelser om fuldbyrdelse af bevissikringskendelse træffes af anklagemyndigheden, i det omfang bevissikringskendelsen vedrører bevismateriale, som anklagemyndigheden allerede er i besiddelse af eller ville kunne tilvejebringe uden retskendelse til brug for en tilsvarende dansk straffesag. Afgørelsen træffes snarest og inden 30 dage efter anklagemyndighedens modtagelse af kendelsen. Udstedelsesmyndigheden underrettes, hvis det ikke er muligt at overholde fristen.

Stk. 3. Afgørelse om afslag på fuldbyrdelse af beslaglæggelseskendelser efter stk. 1 træffes af justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, snarest og så vidt muligt inden 24 timer efter anklagemyndighedens modtagelse af beslaglæggelseskendelsen.

Stk. 4. Afgørelse om afslag på fuldbyrdelse af bevissikringskendelser efter stk. 1 træffes af justitsministeren eller den, der bemyndiges dertil, snarest og inden 30 dage efter anklagemyndighedens modtagelse af kendelsen. Udstedelsesmyndigheden underrettes, hvis det ikke er muligt at overholde fristen.«

16. Efter § 49 indsættes:

»§ 49 a. Skal afgørelsen om fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse eller bevissikringskendelse træffes af retten efter § 49, stk. 1, indbringes sagen af anklagemyndigheden for byretten på det sted, hvortil sagen har tilknytning.«

17. § 50, stk. 1, affattes således:

»Indbringelse for retten skal ske snarest muligt. Indbringelse for retten af en anmodning om fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse skal så vidt muligt ske inden 24 timer efter anklagemyndighedens modtagelse af anmodningen.«

18. § 50, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Reglerne i retsplejeloven om indbringelse for retten forud for foretagelse af visse efterforskningsskridt og om behandlingen i retten finder tilsvarende anvendelse i fornødent omfang. Retten træffer afgørelse ved kendelse, der kan kæres efter retsplejelovens kapitel 85.«

19. I § 50, stk. 4, indsættes efter »afgørelse«: »om, hvorvidt en beslaglæggelseskendelse skal fuldbyrdes,« og efter »stk. 1« indsættes: », 2. pkt.,«.

20. I § 50 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Rettens afgørelse om, hvorvidt en bevissikringskendelse skal fuldbyrdes, skal så vidt muligt træffes inden 30 dage efter anklagemyndighedens modtagelse af kendelsen. Træffer retten afgørelse om fuldbyrdelse, skal bevissikringskendelsen gennemføres hurtigst muligt og inden 60 dage efter modtagelsen af kendelsen fra udstedelsesstaten. Udstedelsesstaten underrettes, hvis det ikke er muligt at overholde fristerne.«

21. § 52 affattes således:

»§ 52. Når der er truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse eller en bevissikringskendelse, gennemføres kendelsen af politiet i overensstemmelse med retsplejelovens almindelige regler om fremgangsmåden ved foretagelsen af de pågældende indgreb.

Stk. 2. Bevismateriale, der er indsamlet på grundlag af en bevissikringskendelse, overføres hurtigst muligt til udstedelsesstaten.«

22. I § 53, stk. 1, indsættes efter »særlig procedure«: »i forbindelse med fuldbyrdelse af en beslaglæggelseskendelse«.

23. Efter § 53 indsættes:

»§ 53 a. En anmodning fra den kompetente judicielle myndighed i udstedelsesstaten om iagttagelse af særlige formelle krav eller en særlig procedure i forbindelse med fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse skal imødekommes, i det omfang sådanne krav og procedurer ikke er i modstrid med grundlæggende principper i dansk ret.«

24. § 54 affattes således:

»§ 54. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, træffer afgørelse om anmodninger om fuldbyrdelse af afgørelser om bødestraf og konfiskationsafgørelser og om anmodninger om fuldbyrdelse af afgørelser om fængselsstraf eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Afgørelser om fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning træffes ved dom.

Stk. 3. Afgørelser om fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning og afslag på anmodninger herom træffes så vidt muligt inden 90 dage efter modtagelsen af anmodningen fra udstedelsesstaten. Udstedelsesstaten underrettes, hvis det ikke er muligt at overholde fristen.«

25. Efter § 54 indsættes:

»§ 54 a. Sager om fuldbyrdelse af en fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, der skal afgøres ved dom efter § 54, stk. 2, indbringes af anklagemyndigheden for byretten på det sted, hvor den person, som afgørelsen vedrører, bor. Hvis den pågældende ikke har bopæl her i landet, bestemmer justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, hvilken byret der skal behandle sagen.

Stk. 2. Behandlingen af sagen sker uden udfærdigelse af anklageskrift og uden medvirken af lægdommere. Byretten beskikker en forsvarer for den pågældende og underretter anklagemyndigheden herom og om tidspunktet for hovedforhandlingen. Anklagemyndigheden sørger for, at en indkaldelse med oplysning om tid og sted for hovedforhandlingen forkyndes for den pågældende med mindst 4 dages varsel. Retten kan dog fastsætte et kortere varsel. Indkaldelsen skal ikke forkyndes, når den pågældende ikke opholder sig her i landet.

Stk. 3. Sagen kan fremmes til dom i den pågældendes fravær. Dommen kan ankes inden for den i retsplejelovens fastsatte frist, som regnes fra den dag, hvor retten har afsendt en udskrift af dommen til den pågældende. Der er ikke adgang til genoptagelse på grund af lovligt forfald.

Stk. 4. Retsplejelovens regler om straffesagers behandling for retten finder anvendelse, hvis andet ikke følger af denne lov.

§ 54 b. Sagen kan genoptages med henblik på ændring eller ophævelse af den efter § 54, stk. 2, afsagte dom, hvis grundlaget for dommen er ændret. Anmodning herom fremsættes over for den ret, som har afsagt dom i sagen.

§ 54 c. Når en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning kan eller må antages at kunne fuldbyrdes her i landet efter denne lov, kan retten træffe bestemmelse om, at den domfældte skal varetægtsfængsles i overensstemmelse med retsplejelovens regler, indtil fuldbyrdelsen kan påbegyndes.«

26. § 56, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Træffes der afgørelse om, at bødestraffen eller konfiskationen kan fuldbyrdes, kan enhver, som er part i sagen, forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om afgørelsens lovlighed for retten på det sted, hvor den person, som afgørelsen vedrører, bor.«

27. I § 58 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Når der er truffet endelig afgørelse om fuldbyrdelse af en afgørelse om fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning, jf. § 29 b, overføres den domfældte her til landet efter aftale med udstedelsesstaten inden 30 dage efter afgørelsen, medmindre dette af uforudsete årsager ikke er muligt. Fuldbyrdelsen sker, i det omfang andet ikke følger af nærværende lov, i overensstemmelse med dansk rets regler om fuldbyrdelse af fængselsstraf og andre retsfølger af frihedsberøvende karakter. Dansk rets regler om benådning finder tilsvarende anvendelse på afgørelser, som fuldbyrdes efter nærværende lov.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

28. I § 59, stk. 1, indsættes efter »Attester«: »eller formularer«, og efter »beslaglæggelseskendelse« indsættes: »eller en bevissikringskendelse«.

29. I § 60 indsættes efter »beslaglæggelseskendelse«: »eller en dansk kendelse om ransagning, beslaglæggelse eller edition«.

30. Efter § 60 indsættes:

»§ 60 a. Justitsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan træffe beslutning om at anmode en anden medlemsstat om at overtage fuldbyrdelsen af en fængselsstraf eller andre retsfølger af frihedsberøvende karakter, der er idømt her i landet, når det må antages at kunne lette den domfældtes sociale reintegration efter fuldbyrdelsen.

Stk. 2. Fuldbyrdelse i en medlemsstat, hvor den domfældte er statsborger og bor, eller hvortil den domfældte skal udvises eller har taget ophold under straffesagens behandling her i landet, kræver ikke den domfældtes samtykke.

Stk. 3. Flygter den domfældte fra fuldbyrdelsen i en anden medlemsstat, kan den resterende del af fængselsstraffen eller anden retsfølge af frihedsberøvende karakter fuldbyrdes her i landet.

Stk. 4. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandlingen af sager, der er omfattet af denne bestemmelse.«

§ 2

I lov om udlevering af lovovertrædere, jf. lovbekendtgørelse nr. 833 af 25. august 2005, som ændret ved § 11 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, § 6 i lov nr. 542 af 8. juni 2006 og § 1 i lov nr. 394 af 30. april 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 b indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Reglerne i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union finder anvendelse ved afgørelsen af, om en fængselsstraf eller anden frihedsberøvende foranstaltning som nævnt i stk. 1 og 2 kan eller må antages at ville kunne fuldbyrdes her i landet og ved den efterfølgende gennemførelse af fuldbyrdelsen.«

2. I § 10 l indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. § 10 b, stk. 3, finder dog ikke anvendelse ved udlevering til strafforfølgning eller straffuldbyrdelse i Island og Norge.«

§ 3

I lov nr. 434 af 31. maj 2000 om Det Centrale Dna-profil-register, som ændret ved § 1 i lov nr. 369 af 24. maj 2005 og lov nr. 1559 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

1. I § 5, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »Justitsministeriet,«: »herunder til brug for fuldbyrdelse af en bevissikringskendelse efter loven om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union,«.

§ 4

Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af justitsministeren. Ministeren kan herunder fastsætte, at loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 5

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. §§ 2 og 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Amalienborg, den 14. maj 2008

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

/ Lene Espersen