Links til EU direktiver, jf. note 1
32003L0087
 
32004L0101
 
Links til øvrige EU dokumenter
32004R2216
 
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Indledende bestemmelser

Kapitel 2   Tilladelse til udledning af CO2

Kapitel 3   Generelle bestemmelser om kvoter

Kapitel 4   Fastsættelse og tildeling af kvoter

Kapitel 5   Kvoteregister

Kapitel 6   Overvågning, verifikation og rapportering

Kapitel 7   Betaling af afgift ved manglende kvoter

Kapitel 8   Tilsyn og oplysningspligt m.v.

Kapitel 9   Klage- og straffebestemmelser m.m.

Kapitel 10   Øvrige bestemmelser

Bilag 1

Bilag 2

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om CO2-kvoter 1)

Herved bekendtgøres lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO2-kvoter med de ændringer, der følger af lov nr. 410 af 1. juni 2005, § 63 i lov nr. 430 af 6. juni 2005, § 71 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 10 i lov nr. 571 af 9. juni 2006, lov nr. 554 af 6. juni 2007, § 5 i lov nr. 172 af 12. marts 2008 og lov nr. 317 af 30. april 2008.

Kapitel 1

Indledende bestemmelser

§ 1. Loven har til formål at fremme en reduktion af udledningen af drivhusgassen CO2 og andre drivhusgasser på en omkostningseffektiv måde gennem et system med omsættelige kvoter og kreditter.

§ 2. I denne lov forstås ved følgende:

1) Biomasse: Brændsler, som efter bilag 1 har en CO2-udledningsfaktor på nul, samt tilsvarende brændsler af biologisk oprindelse, lossepladsgas, slam og lign.

2) CDM-land: Et land, som har ratificeret Kyotoprotokollen, og som ikke er nævnt i bilag B til protokollen og dermed ikke har kvantitative reduktionsforpligtelser efter protokollen.

3) CDM-kredit: En CDM-kredit er et tilgodehavende på et antal CO2-ækvivalenter, som er udstedt i medfør af Kyotoprotokollens artikel 12 og beslutninger vedtaget i henhold til FN’s klimakonvention eller Kyotoprotokollen. Betegnes i ændringsdirektivet som CER.

4) CO2-ækvivalent: En mængde drivhusgas, der har samme effekt på den globale opvarmning som 1 t CO2 set over en given periode.

5) Driftsleder: Den juridiske eller fysiske person, der ejer en produktionsenhed eller driver produktionsenheden for egen regning.

6) Drivhusgasser: Kuldioxid (CO2), metan (CH4), lattergas (N2O), hydrofluorcarboner (HFC), perfluorcarboner (PFC) og svovlhexafluorid (SF6).

7) Emissionsfaktor: Udledning af CO2 pr. brændselsenhed pr. ton af en vare el. lign. i forbindelse med aktiviteter omfattet af loven.

8) Executive Board: Det af FN under Kyoto-protokollen nedsatte organ til godkendelse af CDM-kreditter.

9) FN’s klimakonvention: De Forenede Nationers rammekonvention om klimaændringer af 9. maj 1992 (UNFCCC).

10) Fossile brændsler: Brændsler, der er udvundet fra eller fremstillet på basis af fossilt, ikke fornybart organisk materiale, herunder kul, koks, naturgas, raffinaderigas, mineralolieprodukter, tørv og brunkul.

11) Fossil kapacitet: El- eller varmekapaciteten på en produktionsenhed ved anvendelse af fossile brændsler. Anvendes både fossile og andre brændsler, bestemmes den fossile kapacitet pro rata.

12) Fossil elproduktion: Den del af en elproduktion, der tilvejebringes ved anvendelse af fossile brændsler. Anvendes både fossile og andre brændsler, bestemmes den fossile elproduktion pro rata.

13) I drift: En produktionsenhed eller en del heraf anses at være i drift den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor der første gang finder en CO2-udledning sted fra denne. Produktionsenheder eller en del heraf, som første gang udleder CO2 efter den 31. marts 2004, anses dog først at være i drift den 1. i måneden efter det tidspunkt, hvor der første gang i forbindelse med produktion finder en CO2-udledning sted fra denne.

14) Indfyret effekt: Den maksimale indfyrede brændselsmængde i MW eller MJ/s, som kan tilføres et anlæg.

15) Investorland: Det land, der investerer i et projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter, eller det land, hvor investor i et projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter er hjemmehørende.

16) JI-land: Et land, som har ratificeret Kyoto-protokollen, og som er nævnt i bilag B til protokollen og derfor efter denne har kvantitative reduktionsforpligtelser.

17) JI-kredit: En JI-kredit er et tilgodehavende på et antal CO2-ækvivalenter, som er udstedt i medfør af Kyotoprotokollens artikel 6 og beslutninger vedtaget i henhold til FN’s klimakonvention eller Kyotoprotokollen. Betegnes i kvotedirektivet som ERU.

18) Kapacitet: Den maksimale produktionsevne pr. tidsenhed, jf. §§ 5-8.

19) Kyotoprotokollen: Klimaaftalen under klimakonventionen, vedtaget den 11. december 1997, med tilhørende fortolkningsbidrag vedtaget under partskonferencer.

20) Kvote: Bevis for retten til at udlede 1 t CO2 i en nærmere angivet periode.

21) Kvotedirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004.

22) Ministeren: Klima- og energiministeren.

23) Produktionsenhed: En teknisk enhed, der består af et eller flere anlæg beliggende på samme lokalitet, hvorfra der udføres de af loven omfattede aktiviteter.

24) Produktionsrate: Faktisk produktion pr. tidsenhed, f.eks. ton pr. time el. lign.

25) Procesudledning: Udledninger af CO2, som ikke er brændselsrelaterede, og som opstår som et resultat af tilsigtede eller utilsigtede reaktioner mellem materialer eller gennem deres omdannelse i en proces.

26) Supervisory Committee: Det organ under Kyotoprotokollen, som FN nedsætter til godkendelse af JI-kreditter.

27) Værtsland: Det land, hvor et projekt til generering af CDM- eller JI-kreditter gennemføres.

28) Ændringsdirektivet: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004 om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, for så vidt angår Kyoto-protokollens projektmekanismer, (EU-Tidende 2004 nr. L 338, side 18).

§ 3. Loven omfatter stationære produktionsenheder med de i §§ 5-8 angivne aktiviteter, som udføres på land- og søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone.

Stk. 2. Hvis en driftsleder driver flere anlæg med aktiviteter omfattet af loven på samme lokalitet, lægges kapaciteten for de enkelte anlæg sammen ved beregningen af produktionsenhedens kapacitet. Dette gælder dog kun, såfremt der er tale om aktiviteter, som er nævnt under samme nummer i §§ 5-8.

Stk. 3. Hvis flere driftsledere på samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan klima- og energiministeren beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én produktionsenhed.

Stk. 4. Hvis flere fysiske eller juridiske personer på samme lokalitet i et samarbejde driver flere anlæg, som har en tæt driftsmæssig eller fysisk sammenhæng, kan klima- og energiministeren beslutte, at disse anlæg anses for at udgøre én produktionsenhed.

Stk. 5. Hvis en produktionsenhed bringes ned under lovens kapacitetsgrænser efter §§ 5-8, kan ministeren beslutte, at produktionsenheden fortsat skal være omfattet af loven.

Stk. 6. Ministeren kan pålægge driftsledere for anlæg nævnt i stk. 3, driftsledere for andre produktionsenheder med flere driftsledere og fysiske og juridiske personer nævnt i stk. 4 at udpege én fuldmægtig, som på deres vegne varetager opgaverne i henhold til denne lov. Driftslederne og de i stk. 4 nævnte personer hæfter solidarisk for de økonomiske forpligtelser og andre forpligtelser, som følger af denne lov.

Stk. 7. Spidslast- og reserveanlæg, som ikke er taget permanent ud af drift, medregnes ved fastlæggelse af produktionsenhedens samlede kapacitet, jf. §§ 5-8.

Stk. 8. Aktiviteter, som har en betydelig teknisk forbindelse med aktiviteter nævnt i §§ 5-8, og som kan have indvirkning på udledning af CO2, er omfattet af loven.

§ 4. Loven omfatter ikke produktionsanlæg eller dele heraf, som anvendes til forskning, udvikling og testning af nye produkter.

Stk. 2. Afgørelse af, hvorvidt en given produktionsenhed eller aktivitet er omfattet af loven, og afgørelse af, hvornår en produktionsenhed eller en del heraf anses for at være i drift, træffes af klima- og energiministeren.

§ 5. Loven omfatter følgende energirelaterede aktiviteter:

1) Energiproduktion på produktionsenheder med en indfyret effekt på 20 MW eller derover samt afbrænding af kulbrinter (flaring) uden energiudnyttelse på anlæg, som indgår i sådanne enheder.

2) Raffinering på mineralolieraffinaderier.

3) Produktion på koksværker.

Stk. 2. Loven omfatter ikke produktionsenheder eller dele heraf, som har som hovedformål at forbrænde eller på anden måde behandle affald. Sådanne produktionsenheder, der også anvender andre brændsler end affald, og hvor indfyringseffekten herfor er over 20 MW, er dog omfattet med den del af produktionsenheden, der ikke indfyrer affald.

§ 6. Loven omfatter følgende aktiviteter inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller:

1) Ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdigt malm.

2) Produktion af støbejern eller stål (første eller anden smeltning) med dertil hørende strengstøbning og med en kapacitet på mere end 2,5 t/time.

§ 7. Loven omfatter følgende aktiviteter inden for mineralindustri:

1) Fremstilling af klinker (cement) i roterovne med en produktionskapacitet på mere end 500 t/dag eller kalk i roterovne eller andre ovne med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag.

2) Fremstilling af glas, herunder glasfibre, med en smeltekapacitet på mere end 20 t/dag.

3) Fremstilling af keramiske produkter ved brænding, navnlig tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj og porcelæn, med en produktionskapacitet på mere end 75 t/dag og en kapacitet på mere end 4 m3/dag og en sættetæthed pr. ovn på mere end 300 kg/m3.

§ 8. Loven omfatter følgende aktiviteter inden for pap- og papirindustrien:

1) Fremstilling af papirmasse af træ eller andre fibermaterialer.

2) Fremstilling af papir og pap på en produktionsenhed med en produktionskapacitet på mere end 20 t/dag.

Kapitel 2

Tilladelse til udledning af CO2

§ 9. En produktionsenhed, som er omfattet af loven, må kun udlede CO2, hvis ministeren har meddelt produktionsenhedens driftsleder tilladelse hertil. Driftslederen skal søge om tilladelse på et ansøgningsskema anvist af ministeren.

Stk. 2. Uanset stk. 1 kan ministeren i særlige tilfælde beslutte, at en driftsleder, som har ansøgt om tilladelse, midlertidigt kan udlede CO2, indtil ministeren har taget stilling til ansøgningen.

Stk. 3. Såfremt flere driftsledere søger om tilladelse efter stk. 1 for samme produktionsenhed, tildeles tilladelsen den, som ejer produktionsenheden.

Stk. 4. Ansøgning om tilladelse efter stk. 1 skal indeholde følgende oplysninger:

1) Identifikation af produktionsenheden, dennes ejer og driftsleder.

2) Påregnede aktiviteter, forventet udledning af CO2 fra produktionsenhedens enkelte anlæg og kilder til udledningen.

3) En plan, der redegør for, hvordan driftslederen vil overvåge udledningen af CO2, jf. § 28, stk. 3 og 4.

Stk. 5. Driftslederen for produktionsenheder, der udelukkende anvender biomasse som brændsel, har ikke pligt til at udarbejde en plan for overvågning af CO2-udledningen, jf. stk. 4, nr. 3.

§ 10. Klima- og energiministeren meddeler driftslederen tilladelse til udledning af CO2, såfremt ansøgningen indeholder de i § 9 nævnte oplysninger og der foreligger en af ministeren efter § 28, stk. 2, godkendt plan for overvågning af CO2-udledningen, jf. dog § 11, stk. 1.

Stk. 2. I en tilladelse og ved ændring af en tilladelse kan der stilles vilkår om,

1) at driftslederen underretter ministeren om planlagte, væsentlige ændringer i produktionsenhedens kapacitet og andre forhold af betydning for tilladelsen og for tildelingen af kvoter,

2) at driftslederen overholder nærmere angivne krav, som er begrundet i virksomhedens særlige forhold,

3) at driftslederen meddeler og dokumenterer idriftsættelse af nye anlæg,

4) at driftslederen indrapporterer nærmere angivne produktionsdata, som af ministeren skønnes at kunne have betydning for kvotetildelingen i fremtidige perioder,

5) at driftslederen overholder lovgivningen, herunder bindende retsregler fra EU.

Stk. 3. Efter 5 år og med et forudgående varsel på 1 år kan der fastsættes nye vilkår i en tilladelse.

Stk. 4. En driftsleder, som er i besiddelse af en tilladelse efter stk. 1, er berettiget til at modtage kvoter efter bestemmelserne i §§ 15-20.

Stk. 5. Ved væsentlige ændringer i produktionsenhedens kapacitet og andre forhold af betydning for tilladelsen, jf. stk. 2, nr. 1, træffer ministeren afgørelse om, hvorvidt der kan ske en ændring af tilladelsen, eller om driftslederen skal pålægges at ansøge om en ny tilladelse efter § 9. Den hidtidige tilladelse har gyldighed, indtil ministeren har taget stilling til ansøgningen om en ny tilladelse.

Stk. 6. En driftsleder kan ikke uden tilladelse fra ministeren overdrage en tilladelse.

Stk. 7. Ved overdragelse af tilladelsen til en ny driftsleder indtræder denne i enhver forpligtelse vedrørende produktionsenheden efter denne lov på det tidspunkt, hvor ministerens godkendelse af overdragelsen er meddelt.

§ 11. Klima- og energiministeren kan afslå at give tilladelse til en driftsleder, som

1) i forbindelse med ansøgning om tilladelse i væsentlig grad har givet urigtige eller vildledende oplysninger,

2) gentagne gange eller groft har overtrådt bestemmelser i denne lov eller regler udstedt i medfør af loven eller

3) har forfalden gæld til det offentlige, herunder afgiftsbetaling efter § 31, på mere end 100.000 kr.

Stk. 2. En afgørelse truffet efter stk. 1 kan af driftslederen forlanges indbragt for domstolene. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor, jf. stk. 3.

Stk. 3. Anmodning om domstolsprøvelse skal være modtaget af klima- og energiministeren senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt driftslederen. Sagen indbringes herefter for retten i den borgerlige retsplejes former af ministeren.

§ 12. En tilladelse efter § 10 kan tilbagekaldes, såfremt driftslederen

1) har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af denne lov, af bestemmelser fastsat i henhold til loven eller af vilkår for tilladelsen,

2) ikke er i stand til at antageliggøre at kunne varetage sine forpligtelser i forhold til denne lov på fuldt forsvarlig måde eller

3) har forfalden gæld til det offentlige, herunder afgiftsbetaling efter § 31, på mere end 100.000 kr.

Stk. 2. Afgørelse i sager omfattet af stk. 1, nr. 1, træffes af domstolene. Afgørelse i sager efter stk. 1, nr. 2 og 3, træffes af klima- og energiministeren.

Stk. 3. En afgørelse truffet efter stk. 1, nr. 2 og 3, kan af driftslederen forlanges indbragt for domstolene. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til at begære domstolsprøvelse og om fristen herfor, jf. stk. 4.

Stk. 4. Anmodning om domstolsprøvelse skal være modtaget af klima- og energiministeren senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt driftslederen. Sagen indbringes herefter for retten i den borgerlige retsplejes former af ministeren.

Stk. 5. Hvis ministerens afgørelse efter stk. 2, 2. pkt., indbringes for domstolene, kan driftslederen fortsætte sin virksomhed, indtil domstolens afgørelse foreligger.

Kapitel 3

Generelle bestemmelser om kvoter

§ 13. Enhver kvote skal kunne identificeres entydigt og kan kun anvendes til dækning af udledninger af CO2 fra en produktionsenhed i den periode, for hvilken den er tildelt, jf. dog stk. 6.

Stk. 2. Kvoter kan omsættes i indtil 4 måneder efter udløbet af den periode, inden for hvilken de er tildelt.

Stk. 3. Anvendelse af en kvote til dækning af udledninger af CO2, jf. stk. 1, sker ved, at driftslederen returnerer kvoten, jf. § 26.

Stk. 4. Efter den 30. april i det første år i en ny periode annullerer klima- og energiministeren kvoter på registerets konti tildelt for den foregående periode, som ikke er returneret, jf. stk. 3, og erstatter disse med et tilsvarende antal kvoter med gyldighed for den aktuelle periode, jf. dog stk. 5. Klima- og energiministeren underretter kontohaveren herom.

Stk. 5. Overskydende kvoter fra 1. periode erstattes ikke med kvoter gyldige i 2. eller senere perioder.

Stk. 6. Driftsledere, som pålægges afgiftsbetaling efter § 31 som følge af manglende eller utilstrækkelig returnering af kvoter pr. 30. april 2008, kan efter denne dato anvende kvoter tildelt for 2. periode til dækning af udledninger i perioden 2005-2007, jf. § 26, stk. 2.

§ 14. Kvoter, som er tildelt på grundlag af kvotedirektivet af en kompetent myndighed i et andet land inden for Det Europæiske Fællesskab, har samme gyldighed i Danmark som kvoter tildelt af klima- og energiministeren efter §§ 15-21.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om, at kvoter tildelt af den kompetente myndighed i lande uden for Det Europæiske Fællesskab skal have samme gyldighed som kvoter tildelt i Danmark.

Kapitel 4

Fastsættelse og tildeling af kvoter

Den samlede kvote for 2. periode

§ 15. For 2. periode, fra den 1. januar 2008 til den 31. december 2012, fastsættes det samlede antal kvoter til tildeling til driftslederne til udledning af CO2 til i alt 122,5 millioner kvoter.

Stk. 2. Kvoterne tildeles af ministeren efter §§ 17-20 a til driftsledere, som opfylder § 20, stk. 2.

Stk. 3. Der afsættes 2,5 millioner af kvoterne i stk. 1 til produktionsenheder, der idriftsættes efter den 1. januar 2007, og til ikke kendte uforudsete krav efter §§ 17 og 18.

Stk. 4. Kvoterne til produktionsenheder efter stk. 3 tildeles fra den 1. i måneden efter, at driftslederen har meddelt og dokumenteret, at produktionsenheden lovligt er sat i drift, og tildeles i resten af perioden, hvis puljen i stk. 3 giver mulighed for dette ved første tildeling og betingelserne for kvotetildeling i øvrigt er opfyldt.

Stk. 5. Såfremt det samlede antal kvoter i stk. 1 overstiger det antal kvoter, som efter denne lov skal tildeles driftsledere, kan den overskydende kvotemængde sælges som angivet i § 21. Ministeren kan dog højst sælge 12,25 millioner kvoter fra 2. periode.

Basisår for tildeling i 2. periode

§ 16. Kvotetildelingen efter § 17 sker på grundlag af den gennemsnitlige historiske CO2-udledning og el- og varmeproduktion i basisårene, jf. stk. 2-4.

Stk. 2. Ved basisårene forstås perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2004.

Stk. 3. Hvis en produktionsenhed ikke har været i drift i alle basisårene, anvendes driftsperioden inden for basisårene som basisår.

Stk. 4. Hvis CO2-udledningen i 2004 er større end den gennemsnitlige CO2-udledning i basisårene, jf. stk. 2 og 3, benyttes 2004 som basisår.

Stk. 5. Produktionsenheder eller dele heraf, som er nævnt i § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1, og som er sat i drift efter den 1. januar 2004, indgår ikke i beregningen af den gennemsnitlige historiske CO2-udledning og el- og varmeproduktionen i basisårene, jf. stk. 1.

Stk. 6. Afgørelse af, hvilket datagrundlag for den gennemsnitlige historiske CO2-udledning og el- og varmeproduktion, der skal anvendes ved beregning af kvotetildelingen for en produktionsenhed, træffes af ministeren, hvis der ikke kan opnås enighed med driftslederen om datagrundlaget.

Stk. 7. Brændselsforbruget til varmeproduktion, jf. § 17, for kraft-varme-anlæg beregnes som den nyttiggjorte varmeproduktion delt med en varmevirkningsgrad på 125 pct. og for kedelanlæg som hele brændselsforbruget. Ved beregning af brændslers CO2-udledning benyttes udledningsfaktorerne i bilag 1.

Tildeling i 2. periode til produktionsenheder, som er sat i drift inden den 1. april 2004

§ 17. For el- og varmeproducerende produktionsenheder omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, som primært har til formål at sælge el eller varme til de kollektive net, tildeles for 2. periode 1,94103 kvoter for hver MWh fossil elproduktion, der i gennemsnit om året i basisårene netto blev produceret på enheden, og 4,35 kvote for hver ton CO2, der i gennemsnit om året i basisårene blev udledt fra brændsler anvendt til varmeproduktion, jf. dog § 18.

Stk. 2. For alle øvrige produktionsenheder, jf. §§ 5-8, tildeles for 2. periode 4,35 kvoter for hver ton CO2, der i gennemsnit om året i basisårene blev udledt fra produktionsenhedens brændselsrelaterede CO2-udledninger og 4,9 kvoter for hver ton CO2, der i gennemsnit om året i basisårene blev udledt fra produktionsenhedens procesudledning, jf. dog § 18.

Stk. 3. Hvis produktionsenheden dokumenterer, at den faktiske udledning af CO2 i driftsperioden inden for basisårene, jf. § 16, stk. 3, er markant lavere på grund af reduceret produktion i forhold til forventet normal produktion, kan ministeren beslutte, at kvotetildelingen sker efter § 18, medmindre den reducerede produktion skyldes kommercielle eller markedsmæssige forhold.

§ 18. For en produktionsenhed, som er sat i drift i perioden fra den 2. januar 2004 til den 31. marts 2004, eller som i denne periode har foretaget en væsentlig udvidelse, tildeles for 2. periode kvoter som angivet i stk. 2-5.

Stk. 2. Alle produktionsenheder, bortset fra enhederne i stk. 3-5, tildeles 0,87 kvote årligt for hver ton CO2 af den beregnede brændselsrelaterede CO2-udledning i 2004 og 0,98 kvote årligt for hver ton CO2 af den beregnede procesrelaterede CO2-udledning i 2004. Beregningen sker på grundlag af produktionsenhedens faktiske CO2-udledning i 2004 omregnet til udledningen for et helt driftsår.

Stk. 3. Energiproducerende anlæg i industrien m.v., som er omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, tildeles 459 kvoter årligt pr. installeret MW indfyret fossil kapacitet. Stk. 2 finder dog anvendelse, hvis dette vil føre til en højere kvotetildeling.

Stk. 4. Produktionsenheder som nævnt i § 6, nr. 2, tildeles årligt i 2. periode 131 kvoter pr. kapacitetsenhed i ton støbt gods pr. time. Stk. 2 finder dog anvendelse, hvis dette vil føre til en højere kvotetildeling.

Stk. 5. Produktionsenheder som nævnt i § 7, nr. 3, tildeles årligt 40 kvoter pr. kapacitetsenhed i ton brændt gods pr. dag. Stk. 2 finder dog anvendelse, hvis dette vil føre til en højere kvotetildeling.

Tildeling i 2. periode til produktionsenheder, som sættes i drift efter den 31. marts 2004

§ 19. Produktionsenheder, der sættes i drift efter den 31. marts 2004, tildeles kvoter efter stk. 3-8. Det samme gælder for større udvidelser af produktionskapaciteten på eksisterende produktionsenheder, der sættes i drift efter den 31. marts 2004, og for produktionsanlæg, der er idriftsat før den 31. marts 2004, men først opfylder kravene til at være omfattet af loven efter denne dato. Tildeling af kvoter efter denne bestemmelse er betinget af, at de anlæg, der indgår i produktionsenheden, ikke tidligere har været en del af en produktionsenhed, der fortsat omfattes af kvotedirektivet.

Stk. 2. Ved en større udvidelse i stk. 1 forstås:

1) For produktionsenheder omfattet af stk. 3, 4, 5 og 7 en udvidelse af kapaciteten på mindst 10 MW indfyret effekt eller en forøgelse af den indfyrede kapacitet med mindst 20 pct. i forbindelse med etablering af kraft-varme-produktion.

2) For produktionsenheder omfattet af stk. 6 en udvidelse på mere end 10 pct. af den installerede produktionskapacitet før udvidelsen

Stk. 3. Driftsledere for elproducerende produktionsenheder, der ikke er omfattet af stk. 7, tildeles 1.185 kvoter pr. MW installeret fossil elproduktionskapacitet pr. år, enheden er i drift. Der tildeles yderligere 305 kvoter pr. MW installeret fossil varmeproduktionskapacitet pr. år, enheden er i drift, forudsat at varmen ikke helt eller delvis anvendes i de tunge processer, jf. stk. 6. Tildelingen af kvoterne er betinget af, at det dokumenteres, at den tekniske enhed, hvis idriftsættelse udløser kvotetildelingen, vil være i drift mindst 3.000 fuldlasttimer årligt. Ved driftstider på mellem 2.000 og 2.999 fuldlasttimer tildeles 2/3 og ved driftstider på mellem 1.000 og 1.999 fuldlasttimer tildeles 1/3 af de kvoter, der er angivet i 1. og 2. pkt. Kvotetildelingen tilpasses i det efterfølgende år, hvis den forudsatte driftstid ændres. Ved kraft-varme-producerende enheder beregnes elkapaciteten ved fuld varmeproduktion. Ministeren kan som betingelse for kvotetildelingen fastsætte krav til dokumentationen af driftstiden.

Stk. 4. Elproduktionsanlæg nævnt i stk. 3, for hvilke ansøgning om godkendelse efter el- eller varmeforsyningsloven er modtaget af den godkendende myndighed inden den 5. marts 2007, tildeles i hele 2. periode kvoter svarende til en driftstid på minimum 1.000-1.999 driftstimer, jf. i øvrigt stk. 3.

Stk. 5. En varmeproducerende produktionsenhed, der ikke producerer el, og hvis primære formål er at producere varme til de kollektive net, tildeles 100 kvoter pr. installeret MW fossil varmekapacitet pr. år, enheden er i drift.

Stk. 6. En produktionsenhed med aktiviteter, der er omfattet af bilaget om tung proces i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, tildeles kvoter ud fra de nøgletal, der angives i bilag 2. Nye produktionsenheder med aktiviteter, der efter lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter afgiftsmæssigt regnes som tung proces, for hvilke der ikke er et nøgletal i bilag 2, tildeles til de tunge processer 178 kvoter pr. installeret MW varmekapacitet pr. år, enheden er i drift.

Stk. 7. En energiproducerende produktionsenhed på en offshorevirksomhed tildeles 2.975 kvoter pr. MW akseleffekt pr. år, enheden er i drift.

Stk. 8. Kvotetildeling efter stk. 6 og 7 er betinget af, at produktionsenheden helt eller delvis anvender et fossilt brændsel, for hvis udledning driftslederen skal returnere kvoter efter § 26. Såfremt der kun delvis anvendes fossilt brændsel, reduceres kvotetildelingen forholdsmæssigt.

Kvotetildelingen

§ 20. Produktionsenhedens samlede kvote efter §§ 17 og 18 for perioden 2008-2012 tildeles driftslederen af ministeren med 20 pct. i hvert af årene. Kvoter tildelt efter § 19 tildeles forholdsmæssigt hvert år.

Stk. 2. Tildeling af den årlige kvote er betinget af, at driftslederen er i besiddelse af en gyldig udledningstilladelse efter § 10, jf. dog § 9, stk. 2, at nødvendige tilladelser efter anden lovgivning foreligger, at produktionsenheden har en reel produktion ved starten af det år, kvoten tildeles for, og at de oplysninger af betydning for kvotetildelingen, som driftslederen har meddelt, er korrekte.

Stk. 3. Såfremt en driftsleder ikke har opfyldt sin forpligtelse til at returnere kvoter efter § 26, stk. 2, fradrages den skyldige mængde kvoter inden førstkommende kvotetildeling til driftslederen.

Stk. 4. Såfremt kvotetildelingen er baseret på urigtige data eller oplysninger, kan der ske en justering af kvotetildelingen i følgende år.

Stk. 5. Ministeren kan beslutte, at en driftsleder, der er tildelt kvoter på baggrund af urigtige data eller oplysninger, eller uden at betingelserne i denne lov herfor i øvrigt er opfyldt, skal tilbagelevere kvoter svarende til de uretmæssigt modtagne.

Stk. 6. Tildelingen af kvoter til driftslederen sker ved, at ministeren hvert år senest den 28. februar i tildelingsåret indsætter et nærmere angivet antal kvoter på de respektive driftslederes konti i registeret. Ministeren underretter den enkelte driftsleder om tildelingen.

Ophør af produktion

§ 20 a. Driftslederen er forpligtet til at oplyse ministeren om produktionsenhedens ophør af reel produktion.

Stk. 2. Hvis produktionsenheden genoptager produktion senest den 31. december i ophørsåret, beholdes retten til kvotetildeling efter de hidtidige principper.

Stk. 3. Hvis produktionsenheden genoptager produktionen efter den 31. december i ophørsåret, tildeles kvoter efter § 19, stk. 3-8.

Salg af kvoter

§ 21. Klima- og energiministeren foranlediger, at kvoter fastsat efter § 15, stk. 2, sælges på CO2-kvote-markedet, herunder eventuelt på auktion.

Stk. 2. Ministeren fastsætter tidspunktet for salget efter stk. 1 og vilkårene herfor.

Stk. 3. Provenuet fra salg af kvoter efter stk. 1 med fradrag af omkostninger forbundet hermed tilfalder statskassen.

Kreditter opnået gennem projekter

§ 21 a. CDM-kreditter og JI-kreditter kan anvendes til opfyldelse af forpligtelsen i § 26, stk. 1 eller 2, såfremt disse opfylder de betingelser herfor, som er angivet i denne lov.

Stk. 2. CDM- og JI-projekter, som udføres for at reducere drivhusgasudledninger med henblik på at opnå CDM- og JI-kreditter, må kun igangsættes og gennemføres af juridiske eller fysiske personer hjemmehørende i Danmark efter tilladelse fra klima- og energiministeren eller fra den kompetente myndighed i et EU-land, som ikke er værtsland for projektet, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Projekter, som påtænkes udført i Danmark til opnåelse af JI-kreditter, må kun igangsættes og gennemføres efter tilladelse fra klima- og energiministeren.

Stk. 4. Ansøgning om tilladelse efter stk. 2 og 3 fra klima- og energiministeren sker ved indsendelse af ansøgning herom bilagt nødvendig dokumentation for projektet.

Stk. 5. Ansøgning om tilladelse til udførelse af projekter i Danmark kan imødekommes, såfremt projektet skønnes at være i overensstemmelse med dansk klimastrategi og udføres af en fysisk eller juridisk person, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Stk. 6. JI-projekter, der direkte eller indirekte begrænser drivhusgasudledninger fra produktionsenheder omfattet af denne lov, kan ikke opnå tilladelse efter stk. 3.

Stk. 7. Tilladelse efter stk. 2 og 3 kan ikke gives, såfremt projektet skønnes at være i strid med dansk lovgivning, EU-retten eller internationale forpligtelser, herunder retningslinjer, fremgangsmåder og procedurer vedtaget i henhold til FN’s klimakonvention og Kyotoprotokollen. Tilladelse kan afslås, såfremt klima- og energiministeren finder, at ansøgeren ikke er i besiddelse af de fornødne tekniske eller økonomiske forudsætninger og derfor ikke kan anses for at være kvalificeret til at gennemføre opgaven.

Stk. 8. Tilladelse til vandkraftanlæg over 20 MW kan afslås, såfremt klima- og energiministeren skønner, at projektet er i strid med en miljømæssigt forsvarlig eller bæredygtig udvikling for værtslandet.

Stk. 9. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for tilladelser efter denne bestemmelse, herunder regler om de oplysninger, ansøgningen skal indeholde, tidsfrister for indsendelse heraf, og at ansøgning skal ske i en bestemt form.

Stk. 10. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler for udstedelse af JI-kreditter for projekter udført i Danmark, herunder regler for fremgangsmåden, betingelser og tidspunkt for udstedelsen.

Stk. 11. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler, der begrænser adgangen til at overføre CDM- og JI- kreditter fra en periode til næste periode, og regler om, at visse kreditter mister deres gyldighed og annulleres ved udgangen af en periode.

§ 22. (Ophævet)

Puljer af produktionsenheder

§ 23. Klima- og energiministeren kan efter godkendelse af Europa-Kommissionen tillade, at driftsledere af produktionsenheder, der udfører en af de i §§ 5-8 nævnte aktiviteter, for en periode opretter en pulje af produktionsenheder med samme aktivitet i Danmark.

Stk. 2. Driftsledere, der ønsker at oprette en pulje, jf. stk. 1, skal ansøge ministeren herom senest 4 måneder inden den pågældende periodes start.

Stk. 3. Ansøgningen efter stk. 2 skal angive en puljeforvalter, som modtager kvoter på de omfattede driftslederes vegne, og indeholde dokumentation, herunder en fuldmagt, for at puljeforvalteren på vegne af driftslederne kan varetage forpligtelserne efter § 26, stk. 1, og § 31.

Stk. 4. Hvis en puljeforvalter ikke overholder sine forpligtelser efter loven, hæfter den enkelte driftsleder af produktionsenheden i puljen for udledning af drivhusgasser fra sine produktionsenheder.

Kapitel 5

Kvoteregister

§ 24. Klima- og energiministeren etablerer et elektronisk register, som skal indeholde oplysninger om tildeling, beholdning, overdragelse, annullering og returnering af kvoter, CDM- og JI-kreditter efter denne lov.

Stk. 2. Enhver fysisk eller juridisk person har adgang til at få oprettet konti i registeret til brug for registrering af kvoter eller kreditter.

Stk. 3. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om de oplysninger, som indeholdes i registeret, om den nærmere indretning af dette, om registerets opgaver og udførelsen heraf, herunder om samarbejdet med andre registre, om driften af registeret, om returnering af kvoter efter § 13, stk. 3, samt om offentlighedens adgang til oplysninger i registeret.

Stk. 4. Klima- og energiministeren fastsætter regler om betaling af gebyr for registerets kontohavere. Klima- og energiministeren fastsætter endvidere regler om gebyrer til dækning af omkostninger ved tildeling af tilladelser efter § 21 a, stk. 2 og 3, og i forbindelse med godkendelser efter § 26 a, stk. 1.

§ 25. Ethvert køb eller salg af en kvote eller en kredit indsat i registeret skal indberettes til klima- og energiministeren og registreres af denne, jf. stk. 4.

Stk. 2. Det er en forudsætning for handel efter stk. 1, at både køber og sælger har en konto i det danske register eller i et tilsvarende register oprettet i en anden stat. Enhver med konto i registeret kan forlange, at klima- og energiministeren annullerer kvoter eller kreditter, som den pågældende råder over.

Stk. 3. Indberetningen efter stk. 1 skal indeholde en entydig identifikation af køber og sælger samt af de omsatte kvoter eller kreditter.

Stk. 4. Klima- og energiministeren afgør, om indberetningen udgør et tilstrækkeligt grundlag for registrering af handelen. Finder klima- og energiministeren, at dette ikke er tilfældet, afvises registrering af handelen.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om afvisning af at indsætte tidsbegrænsede kreditter på konti.

§ 26. Driftslederen for en produktionsenhed omfattet af loven skal hvert år senest den 30. april returnere et antal kvoter svarende til det foregående års verificerede CO2-udledning fra produktionsenheden, jf. dog § 26 a.

Stk. 2. Hvis driftslederen ikke har returneret et tilstrækkeligt antal kvoter i forhold til foregående års verificerede CO2-udledninger, skal driftslederen senest den 30. april det følgende år returnere kvoter svarende til mankoen fra tidligere år, jf. dog § 26 a.

Stk. 3. Til opfyldelse af forpligtelsen til returnering af kvoter efter stk. 1 og 2 kan en driftsleder i 2. periode anvende CDM- og JI-kreditter, jf. § 26 a, stk. 1, svarende til 6,51 pct. af de tildelte kvoter til produktionsenheden. For driftsledere for kraft- og kraft-varme-produktionsenheder, som primært har til formål at sælge el til de kollektive net, er grænsen for anvendelse af kreditter dog 28,73 pct. af de kvoter, som i perioden er tildelt til produktionsenheden til fossil elproduktion efter § 17, stk. 1, og § 19.

Stk. 4. Foreligger rapportering eller fastsættelse efter § 30, stk. 1-3, af det foregående års udledning ikke den 30. april, returnerer driftslederen et antal kvoter eller kreditter svarende til en foreløbig udmelding fastsat af ministeren. Når den endelige fastsættelse af udledning foreligger, justeres pligten til at returnere kvoter eller kreditter i overensstemmelse hermed ved det følgende års kvotereturnering.

Stk. 5. Ministeren offentliggør afgørelser om driftslederes betaling af afgift efter § 31, stk. 1, på et offentligt tilgængeligt område, på registerets elektroniske hjemmeside el.lign.

§ 26 a. CDM- og JI-kreditter, som er indsat i det danske kvoteregister, kan efter godkendelse fra klima- og energiministeren anvendes til opfyldelse af forpligtelsen i § 26, stk. 1 eller 2.

Stk. 2. Godkendelse efter stk. 1 gives, medmindre dette skønnes at være i strid med stk. 3 eller 4, den fastsatte grænse for anvendelse af kreditter i § 26, stk. 3, dansk lovgivning i øvrigt, EU-retten eller internationale forpligtelser.

Stk. 3. CDM- og JI-kreditter fra nukleare anlæg og fra arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug kan ikke anvendes til opfyldelse af forpligtelsen efter § 26, stk. 1 eller 2.

Stk. 4. Godkendelse efter stk. 2 er betinget af, at alle rettigheder over kreditten samtidig med godkendelsen overdrages til klima- og energiministeren.

Stk. 5. Klima- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler for godkendelse efter stk. 1, herunder om de oplysninger, som ansøgningen skal indeholde, om tidsfrister for indsendelse heraf, og at ansøgning skal ske i en bestemt form.

§ 27. Der er offentlig adgang til oplysningerne i registeret med de begrænsninger, der følger af lovgivningen. Klima- og energiministeren tager stilling til anmodninger om adgang til oplysninger fra registeret.

Stk. 2. Klima- og energiministeren og skatteministeren har adgang til enhver oplysning i registeret, som er nødvendig for varetagelsen af deres opgaver efter loven.

Kapitel 6

Overvågning, verifikation og rapportering

Overvågning

§ 28. Driftslederen er forpligtet til løbende at overvåge CO2-udledningen fra produktionsenheder, som denne er ansvarlig for. Udledningen kan enten beregnes eller måles.

Stk. 2. Overvågningen skal ske i overensstemmelse med en plan herfor, som er godkendt af klima- og energiministeren.

Stk. 3. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om overvågningen og overvågningsplanen efter stk. 1 og 2. I reglerne kan det fastsættes, at overvågningsplanen skal følge fastlagte kriterier og fremgangsmåder, eller at overvågningen skal finde sted på baggrund af en overvågningsplan, der udarbejdes og godkendes for den konkrete produktionsenhed. Der kan fastsættes regler om den periode, hvor driftslederen er forpligtet til at opbevare data opsamlet ved overvågningen.

Stk. 4. I godkendelsen af overvågningsplanen efter stk. 2 kan der stilles vilkår, som er begrundet i produktionsenhedens særlige forhold.

Verifikation

§ 29. Overvågningen af CO2-udledningen efter § 28 skal årligt verificeres af en uafhængig virksomhed (verifikator), som er godkendt hertil af klima- og energiministeren.

Stk. 2. Verifikationen skal navnlig omfatte målemetoder, målingernes hensigtsmæssighed, pålidelighed, troværdighed og nøjagtighed samt valg og anvendelse af emissionsfaktorer og anvendte beregningsmetoder. Verifikationen omfatter tillige opgørelsens overensstemmelse med planen for overvågning af udledninger af CO2, jf. § 28, stk. 2.

Stk. 3. Verifikator udarbejder en verifikationserklæring, der bekræfter, at CO2-udledningerne er overvåget i overensstemmelse med § 28 eller regler udstedt i medfør heraf, samt en redegørelse om verifikationen efter stk. 2.

Stk. 4. Omkostninger vedrørende overvågning og verifikation påhviler driftslederen.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om verifikation efter stk. 1-3, herunder om betingelserne for at blive udpeget som verifikator.

Stk. 6. Ministeren kan tilbagekalde en godkendelse efter stk. 1 og kan fastsætte nærmere regler om tilbagekaldelse af meddelte godkendelser.

Stk. 7. En afgørelse truffet efter stk. 6 kan af verifikator forlanges indbragt for domstolene og skal indeholde oplysning om adgang til domstolsprøvelse og fristen herfor, jf. stk. 8. Anmodningen har ikke opsættende virkning, medmindre retten træffer anden afgørelse.

Stk. 8. Anmodning om domstolsprøvelse skal være modtaget af klima- og energiministeren senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt. Sagen indbringes herefter af ministeren for retten i den borgerlige retsplejes former.

Rapportering

§ 30. En driftsleder, hvis produktionsenhed er omfattet af loven, er ansvarlig for årligt senest den 31. marts at rapportere verificerede CO2-udledninger for det foregående år fra produktionsenheder, som denne er ansvarlig for, til klima- og energiministeren og til det i § 24 nævnte register.

Stk. 2. Rapporteringen til klima- og energiministeren skal omfatte følgende oplysninger for hver produktionsenhed:

1) Identifikationsdata for produktionsenheden.

2) Aktivitetsdata, emissionsfaktorer, oxidationsfaktorer, samlede udledninger og usikkerhed for opgørelsen for hver af de af loven omfattede aktiviteter, der udføres på produktionsenheden.

Stk. 3. Hvis en driftsleder ikke rapporterer efter stk. 1, kan ministeren fastsætte produktionsenhedens CO2-udledning. Ministerens fastsættelse af udledningen har samme retsvirkning som en verificeret rapportering efter stk. 1. Omkostningerne i forbindelse med fastsættelsen, herunder omkostninger til eventuel sagkyndig bistand, påhviler driftslederen.

Stk. 4. Har en driftsleder ikke foretaget verificeret rapportering efter stk. 1-3, kan denne ikke afhænde kvoter gennem registeret, jf. § 24, før den verificerede rapportering er foretaget efter stk. 1 eller en endelig udledning er fastsat af ministeren efter stk. 3.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om rapporteringen efter stk. 1 og 2.

Stk. 6. Ministeren kan videregive de indrapporterede oplysninger til en anden offentlig myndighed med de begrænsninger, der følger af lovgivningen.

Kapitel 7

Betaling af afgift ved manglende kvoter

§ 31. Såfremt en driftsleder ikke har overholdt sin forpligtelse efter § 26, stk. 1 eller 2, pålægger klima- og energiministeren driftslederen at betale en afgift til statskassen. Afgiften udgør et beløb svarende til 100 euro for hver ton CO2, som er udledt uden returnering af kvoter eller kreditter, jf. § 26, stk. 1 og 2, og § 26 a. For overskridelser i årene 2005, 2006 og 2007 udgør afgiften dog et beløb svarende til 40 euro pr. ton.

Stk. 2. Det skyldige beløb er forfaldent til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 3. Betales det skyldige beløb ikke rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af driftslederen, dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter denne lov.

Stk. 5. Afgiftsbetalingen efter stk. 1 fritager ikke driftslederen for forpligtelsen til at returnere en kvote- eller kreditmængde svarende til de overskridende udledninger til klima- og energiministeren senest den 30. april det efterfølgende kalenderår.

Stk. 6. For betaling af afgift efter loven hæfter driftslederen. Hvis driftslederen ikke er ejer af produktionsenheden, hæfter ejeren solidarisk med driftslederen for afgiftens betaling. Hvis driftslederen ikke driver produktionsenheden for egen regning, hæfter den, der driver produktionsenheden for egen regning, solidarisk med driftslederen for afgiftens betaling.

Stk. 7. Ubetalte afgiftsbeløb efter stk. 1, renter efter stk. 3 og gebyrer efter stk. 4 kan inddrives ved udpantning og ved lønindeholdelse i henhold til reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 8. Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver ubetalte afgiftsbeløb, renter og gebyrer. Inddrivelsen sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v.

Stk. 9. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter stk. 1, 3 og 4 efter reglerne i opkrævningsloven.

Kapitel 8

Tilsyn og oplysningspligt m.v.

§ 32. Klima- og energiministeren fører tilsyn med driftsledernes overholdelse af loven, af regler udstedt i medfør heraf, af afgørelser truffet efter loven og af vilkår stillet efter loven. Såfremt ministeren efter bestemmelsen i § 37, stk. 2, henlægger opgaver til en privat organisation, fører ministeren tilsyn med disses overholdelse af loven, af regler udstedt i medfør af loven og af afgørelser truffet efter loven.

Stk. 2. Driftsledere, som udfører aktiviteter omfattet af denne lov, skal efter anmodning fra ministeren afgive enhver oplysning, som disse vurderer er nødvendige til varetagelse af deres opgaver efter denne lov.

Stk. 3. Til brug ved administrationen af denne lov kan klima- og energiministeren indhente oplysninger fra den statslige told- og skatteforvaltning, herunder i elektronisk form.

§ 33. Klima- og energiministerens udgifter til tildeling af tilladelser efter §§ 10-12 og 23, tildeling af kvoter efter §§ 15-20 og 22, behandling og afgørelse af sager vedrørende overvågning, verifikation og rapportering efter §§ 28-30, afgørelse om afgiftsbetaling efter § 31 og tilsyn efter § 32, stk. 1, påhviler driftslederen af produktionsenheder omfattet af loven.

Stk. 2. Klima- og energiministeren fastsætter regler om driftsledernes betaling af udgifter nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Ubetalte beløb efter denne bestemmelse kan inddrives på samme måde som angivet i § 31, stk. 7 og 8.

Kapitel 9

Klage- og straffebestemmelser m.m.

Klageregler

§ 34. Energiklagenævnet behandler klager over afgørelser truffet af klima- og energiministeren efter denne lov eller efter regler udstedt i henhold til loven. Afgørelserne kan ikke indbringes for domstolene, før den endelige administrative afgørelse foreligger.

Stk. 2. Ved afgørelser af klager efter denne lov består Energiklagenævnet af de medlemmer, som afgør klager efter lov om elforsyning. Såfremt klagen giver baggrund herfor, kan nævnets formand beslutte, at nævnet ved klagens afgørelse skal bestå af de medlemmer, som afgør klager efter lov om varmeforsyning.

Stk. 3. Følgende afgørelser kan ikke indbringes for Energiklagenævnet:

1) Ministerens afgørelser efter § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, nr. 2 og 3.

2) Ministerens afgørelser efter kapitel 4, bortset fra afgørelser truffet efter § 16, stk. 6.

3) Ministerens afgørelser efter § 30, stk. 3, om fastsættelse af en produktionsenheds udledning.

Stk. 4. Klage skal være indgivet skriftligt inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt.

Stk. 5. Energiklagenævnets formand kan efter nærmere aftale med nævnet træffe afgørelse på nævnets vegne i sager, der behandles efter denne lov eller regler udstedt i henhold til loven.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, der efter loven eller regler udstedt i henhold til loven træffes af ministeren, herunder at visse afgørelser ikke skal kunne indbringes for Energiklagenævnet, samt at afgørelser truffet af en institution under ministeren eller en anden myndighed, som ministeren i henhold til § 37 har henlagt sine beføjelser til efter lov, ikke skal kunne indbringes for ministeren.

Stk. 7. Ministeren kan fastsætte regler om betaling af gebyr ved indbringelse af klage for Energiklagenævnet.

§ 35. (Ophævet)

§ 35 a. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, at nærmere angivne internationale vedtagelser og tekniske specifikationer vedrørende krav til virksomheder, anlæg, indretninger m.v. eller betingelser for tildeling m.v. af kreditter eller kvoter, som der henvises til i regler udstedt i medfør af denne lov, ikke indføres i Lovtidende.

Stk. 2. Klima- og energiministeren kan fastsætte regler om, hvorledes oplysning om de internationale vedtagelser og tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 1, kan fås.

Straffebestemmelser

§ 36. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) undlader at udpege en fuldmægtig som nævnt i § 3, stk. 6,

2) udleder CO2 uden fornøden gyldig tilladelse efter § 10, jf. dog § 9, stk. 2,

3) overtræder vilkår i en tilladelse meddelt efter § 10, stk. 2,

4) overtræder forpligtelsen til at tilbagelevere kvoter i henhold til beslutning efter § 20, stk. 5,

5) overtræder vilkår i en overvågningsplan godkendt efter § 28, stk. 2-4,

6) overtræder indberetningsforpligtelsen efter § 30 ved ikke at rapportere rettidigt eller fyldestgørende,

7) undlader at give oplysninger efter § 32 eller

8) fortier oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, der har betydning for myndighedernes sagsbehandling efter loven, eller som har indflydelse på myndighedernes afgørelser efter loven eller har betydning for afgiftskontrollen.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for den, der overtræder reglerne.

Stk. 3. Den, der begår en af de i stk. 1 eller 2 nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bemyndigelse

§ 37. Klima- og energiministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden offentlig myndighed til at udøve beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

Stk. 2. Ministeren kan bemyndige en privat organisation til at varetage opgaven med salg eller afholdelse af auktion efter § 21 og til at godkende, herunder akkreditere, verifikatorer efter § 29.

Kapitel 10

Øvrige bestemmelser

§ 38. For den femårsperiode, der begynder den 1. januar 2008 og for senere femårsperioder, udarbejder klima- og energiministeren en national plan for fastsættelse og tildeling af kvoter under inddragelse af offentligheden. Planen for hver femårsperiode skal offentliggøres og fremsendes til Europa-Kommissionen senest 18 måneder før periodens begyndelse.

Stk. 2. På baggrund af den i stk. 1 nævnte plan fremsætter klima- og energiministeren lovforslag om tildeling af kvoter til de af loven omfattede produktionsenheder for perioden 2008-2012 og for senere perioder.

§ 38 a. Klima- og energiministeren offentliggør oplysninger om projekter omfattet af § 21 a, som Danmark deltager i eller tillader andre at deltage i.

Stk. 2. Klima- og energiministeren offentliggør rapporter efter § 30 om produktionsenheders udledninger.

§ 39. Tidspunktet for lovens ikrafttræden fastsættes af klima- og energiministeren. Ministeren kan fastsætte, at dele af loven træder i kraft før andre dele af loven. 2)

Stk. 2. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

§ 40. (Udeladt)

§ 41. (Udeladt)


Lov nr. 410 af 1. juni 2005 om ændring af lov om CO2-kvoter, 3)der vedrører fodnoten, §§ 1 og 2, § 3, stk. 3 og 4, § 4, stk. 2, § 13, stk. 1, § 19, stk. 1, 4, 7 og 8, §§ 21 a, 24 og 25, § 26, stk. 1-3, §§ 26 a og 30, § 31, stk. 1 og 5, § 32, stk. 3, § 33, stk. 3, § 35, stk. 1, § 36, stk. 1, nr. 1, og § 38 a, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2005, jf. dog stk. 3.

Stk. 2 og 3. (Udeladt)


Lov nr. 554 af 6. juni 2007 om ændring af lov om CO2-kvoter, 4)der vedrører fodnoten, § 2, nr. 17 og 21, § 4, stk. 2, § 9, § 13, stk. 1, 3, 4 og 6, §§ 15-20 a, § 21, stk. 2, § 21 a, stk. 10 og 11, § 22, § 24, stk. 1 og 3, § 25, stk. 5, § 26, stk. 1-5, § 26 a, stk. 2 og 3, § 30, stk. 3, 4 og 6, § 31, stk. 1, § 34, stk. 3 og 7, § 36, stk. 1, nr. 4 og 5, og bilag 1 og 2, indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:

§ 2

Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren.

§ 3

Dispensation meddelt efter § 4, stk. 2, i lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO2-kvoter, som ændret ved lov nr. 410 af 1. juni 2005, til produktionsenheder, hvis fossile brændselsforbrug udgør mindre end 1 pct. af det samlede brændselsforbrug, opretholdes. Dispensationen bortfalder dog, hvis produktionsenheden i et kalenderår anvender mere end 1 pct. fossilt brændsel.


Lov nr. 317 af 30. april 2008 om ændring af lov om CO2-kvoter, 5)der vedrører § 10, stk. 5-8, § 20, stk. 6, § 26, stk. 5 og 6, § 27, stk. 2, § 30, stk. 6 og 7, § 32, stk. 2, § 35 og § 37, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Energistyrelsen, den 9. maj 2008

Ib Larsen

/ Michel Schilling


Bilag 1

CO2-udlednings-faktorer for 1998 til 2004 angivet i forhold til nedre brændværdi

Brændsel
CO2 kg/GJ
Kul
95,0
Raffinaderigas
56,9
LPG
65,0
LVN
65,0
Motorbenzin
73,0
Flyvebenzin
73,0
Petroleum
72,0
JP1
72,0
Gas-/dieselolie
74,0
Fuelolie
78,0
Orimulsion
80,0
Petroleumskoks
92,0
Spildolie
78,0
Naturgas
56,9*
Koks
105,0
Brunkulsbriketter
97,0
Bygas
56,9
Halm
0,0
Skovflis
0,0
Brænde
0,0
Træpiller
0,0
Træaffald
0,0
Biogas
0,0
Flydende biobrændsel
0,0
Affald
78,7**

* For 2001 dog 57,25, for 2002 57,28, for 2003 57,19 og for 2004 57,12.

** Gælder for den fossile del (blandet plast) af affaldet.


Bilag 2

Bilag 2 vedrører nøgletal for tildeling af kvoter efter § 19 til driftsledere for nye produktionsenheder samt produktionsenheder, der er omfattet af denne lov, og som efter den 1. januar 2007 har foretaget en væsentlig udvidelse af produktionskapaciteten.

Kvoten fås ved at gange nøgletallet i søjlen »Kvoter pr. kapacitetsenhed (NAP2)« med produktionskapaciteten for den nye produktionsenhed udtrykt i den tilsvarende enhed som listet i søjlen »Kapacitetsenhed«.

Listepunkt på tung proces-listen
Kvoter pr. kapacitetsenhed (NAP2)
Kapacitetsenhed
Procesud-ledninger
1) Der anvendes til opvarmning af væksthuse med et overdækket areal på mindst 200 m2 i gartnerier og vækstlys i disse, dog bortset fra væksthuse, hvorfra der foregår detailsalg.
0,096
m2 opvarmet væksthus
 
2) Der anvendes direkte ved inddampning og tørring af vandopløst natriumklorid.
34
412
Ton tørt salt pr. time
Ton utørret salt pr. time
 
3) Der anvendes direkte ved pasteurisering, sterilisering, inddampning, homogenisering, koncentrering og tørring af mælk og mælkebaserede produkter med henblik på fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Elektricitet anvendt direkte til opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration i form af f.eks. ultrafiltrering, er dog også omfattet. Koncentrering med henblik på fremstilling af de nævnte mælkebaserede produkter er omfattet, uanset om den foregår i virksomheden, som fremstiller disse produkter, eller i andre virksomheder.
2.198
Ton mælkepulver pr. time
 
 
3.435
Ton proteinpulver pr. time
 
4) Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller og lignende varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø.
20
Ton foderstof pr. time
 
5) Der anvendes direkte ved fremstilling af mel, pulver og pellets af kød eller slagteaffald, uegnet til menneskeføde, henhørende under position 2301.10 i EU’s kombinerede nomenklatur bortset fra fedtegrever egnet til menneskeføde.
343
Ton kød- og benmel pr. time
 
6) Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt.
798
Ton grøntpiller eller grøntmel pr. time
 
7) Der anvendes direkte til fremstilling af pectinstoffer, pectinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer henhørende under position 1302.20 til og med position 1302.39 i EU’s kombinerede nomenklatur og modificeret stivelse henhørende under position 3505 i EU’s kombinerede nomenklatur samt direkte ved fremstilling af emulgatorer bestemt til fødevarefremstilling eller til teknisk brug på basis af vegetabilske eller animalske fedt- og oliestoffer.
1.766
Ton pektin pr. time
 
 
638
Ton emulgator pr. time
 
8) Der anvendes direkte ved destillering af alkohol og i kombination hermed fremstilling af gær, herunder efterfølgende tørring af gær.
491
m3 ren alkohol pr. time
 
9) Der anvendes direkte ved tørring eller inddampning af papir- og papmasse eller andre stoffer eller produkter opløst i eller iblandet vand med et tørstofindhold på højst 40 pct. før tørring og et tørstofindhold på mindst 90 pct. efter tørring.
0
Som punkt 21
 
10) Glas
1.191
Ton smeltet glas pr. time
Ja
11) Der anvendes direkte ved fremstilling af
 
 
 
a) slaggeuld, stenuld og lignende mineralsk uld, ekspanderet vermiculit, ekspanderet ler, skumslagger og lignende ekspanderede mineralske stoffer, blandinger og varer af varmeisolerende, lydisolerende eller lydabsorberende mineralske stoffer henhørende under position 6806 i EU’s kombinerede nomenklatur,
344
m3 letklinker pr. time
Ja
 
2.130
Ton linjeuld pr. time
 
b) glasfibre, herunder glasuld, henhørende under position 7019 i EU’s kombinerede nomenklatur,
1.153
Ton fibrering pr. time
Ja
12) Der anvendes direkte til keramisk brænding samt forudgående tørring af varer bestemt hertil.
704
Ton brændt gods pr. time
Ja
13) Der anvendes direkte til opvarmning, inddampning, tørring eller brænding af kalk, kridt, kridtsten, marmor og andre calciumcarbonatprodukter, flint, gips, moler, bentonit og andre lerarter, ferrosulfat, kobbersulfat og calciumoxid samt gødningsstoffer med et tørstofindhold på mindst 90 pct., heraf mindst 5 pct. fosfat efter tørring. Elektricitet anvendt direkte til fremstilling af calciumcarbonatprodukter dog alene i form af opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration af calciumcarbonatprodukterne samt afgiftspligtige varer bortset fra elektricitet til opvarmning af gipspladehærdelokaler, er dog også omfattet.
7.499
Ton styk-kalk pr. time
Ja
 
6.949
Ton brændt kalk pr. time
Ja
 
304
Ton tørret bentonit pr. time
 
 
4.024
1.000 m2 gipsplader pr. time
 
16) Der anvendes direkte ved fremstilling af fiskeolie samt fiskemel henhørende under position 2301.20 i EU’s kombinerede nomenklatur på baggrund af fisk og krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr samt affald heraf. Dette gælder dog ikke forbrug af elektricitet til fremstilling af fiskemel, efter at fiskeolien og limvand er blevet udskilt fra pressekagen, og efter at fiskeolien er blevet separeret fra solubles i produktionsprocessen. Det gælder heller ikke forbrug af elektricitet til videreforædling af fiskeolien efter at denne er blevet separeret fra solubles.
 
 
343
Ton råvarer til fiskeolie og fiskemelsfremstilling pr. time
 
17) Der anvendes direkte ved fremstilling af rør- og roesukker henhørende under position 17.01 i EU’s kombinerede nomenklartur på baggrund af sukkerroer og sukkerrør.
684
Ton roesukker pr. time
 
18) Der anvendes direkte ved fremstilling af stivelse henhørende under position 11.08 i EU’s kombinerede nomenklatur, hvis tørstofindholdet er på mindst 80 pct.
76
Ton kartoffelmel pr. time
 
 
1.805
Ton kartoffelproteinpulver pr. time
 
19) Der anvendes direkte til tørring og brænding af malt.
424
Ton malt pr. time
 
21) Der anvendes direkte til fremstilling af papir og pap på basis af retur- og affaldspapir og pap eller pulp heraf eller cellulose samt anvendes til formaling af calciumcarbonatprodukter til pulver med en diameter på højst 3 my, i det omfang pulveret er bestemt til at anvendes til fremstilling af papir. Dette gælder dog ikke afgiftspligtige varer, der anvendes til efterbehandling af papir eller pap, herunder efterfølgende fremstilling af papir og pap eller andre papir- og papprodukter på basis af færdigfremstillet papir, bortset fra coatning eller glitning. Elektricitet anvendt til fremstilling af papir og pap i andre former end ruller eller ark er dog ikke omfattet, når papiret eller pappet har andre former end æggebakker. Afgiftspligtige varer anvendt direkte til fremstilling af æggebakker af andre materialer er også omfattet.
196
Ton (returpapir til) pulp pr. time
 
 
2.679
Ton (pulp til) papir pr. time
 
22) Der anvendes direkte til fremstilling af cellulose eller pulp af retur- og affaldspapir og pap.
196
Ton (returpapir til) pulp pr. time
 
28) Der anvendes direkte ved raffinering og destillering af mineralolieprodukter samt stenkulstjære og andre mineraltjærer samt produkter udvundet heraf.
724
Ton raffinerede færdigprodukter pr. time
 
29) Der anvendes direkte til fremstilling af cement.
5.469
Ton grå cement pr. time
Ja
 
7.764
Ton hvid cement pr. time
Ja
30) Der anvendes direkte til smeltning af metaller og glas og varmholdelse af smeltede metaller og glas samt direkte til fremstilling af valsede eller kontinuert støbte slabs og knipler samt til videreforarbejdning af slabs og knipler ved varmvalsning til plader, tråd, stænger og lignende varer af jern og stål, ikke ydeligere forarbejdet ved f.eks. sandblæsning m.v., til metalvarmebehandlingsanlæg og til ventilation af lokaler, hvor smeltet metal og glas forarbejdes. Alene opvarmning af glas til over 300 grader samt varmholdelse af glas, der har været opvarmet herover i fremstillingsprocessen, betragtes som smeltning af glas samt varmholdelse af smeltet glas.
196
Ton støbejern pr. time
 

Officielle noter

1) Loven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (EU-Tidende 2003 nr. L 275, side 32), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004 (EU-Tidende 2004 nr. L 338, side 18). I loven er medtaget visse bestemmelser fra Kommissionens forordning (EF) nr. 2216/2004 af 21. december 2004 om et standardiseret og sikkert registersystem i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF og Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 280/2004/EF (EU-Tidende 2004 nr. L 386, side 1). Ifølge artikel 249 i EF-traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i loven er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark.

2) Ved bekendtgørelse nr. 550 af 17. juni 2004 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om CO2-kvoter fastsatte ministeren, at lovens kapitel 1-3 og 5-10 trådte i kraft den 1. juli 2004 og havde virkning for udledninger af CO2, som finder sted efter den 31. december 2004. Ved bekendtgørelse nr. 829 af 3. august 2004 om ikrafttræden af kapitel 4 i lov om CO2-kvoter fastsatte ministeren, at lovens kapitel 4 om fastsættelse og tildeling af kvoter for 1. periode 2005-2007, som affattet ved lov nr. 493 af 9. juni 2004 om CO2-kvoter, trådte i kraft den 15. august 2004.

3) Lovændringen gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/101/EF af 27. oktober 2004 om ændring af direktiv 2003/87/EF om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet, for så vidt angår Kyoto-protokollens projektmekanismer (linking-direktivet) og giver de virksomheder, der er omfattet af kvoteloven, mulighed for at anvende CDM- og JI-kreditter fra Joint Implementation (JI) og Clean Development Mechanism (CDM) klimaprojekter til opfyldelse af virksomhedernes forpligtelser efter kvoteloven.

4) Lovændringen fastlægger den samlede tildeling af CO2-kvoter for perioden 2008-2012, kvoternes fordeling på produktionsenheder, pulje til nye virksomheder og loft for anvendelse af kreditter. Ministeren fastsatte i bekendtgørelse nr. 1392 af 12. december 2007, at lovændringen trådte i kraft den 1. januar 2008.

5) Den Nationale Allokeringsplan for Danmark for perioden 2008-2012 blev godkendt af Europa-Kommissionen den 31. august 2007 på betingelse af, at den mængde kreditter, som virksomhederne kan anvende i EU's kvoteordning, reduceres. Lovændringen, der trådte i kraft den 1. maj 2008, gennemfører denne betingelse. Samtidig omformuleres eller ophæves en række bestemmelser som følge af oprettelsen af Klima- og Energiministeriet ved kongelig resolution af 23. november 2007.