Lovgivning forskriften vedrører
Ændrer i/ophæver
Oversigt (indholdsfortegnelse)

   

Den fulde tekst

Bekendtgørelse om supplerende dagpenge

I medfør af § 58, stk. 1, nr. 1 og nr. 2, litra b, § 59, stk. 5, § 60, stk. 1 og 2, § 62, stk. 6, og § 73, stk. 5, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, som ændret ved lov nr. 481 af 17. juni 2008, fastsættes efter forhandling med Beskæftigelsesrådet følgende:

Ret til supplerende dagpenge

§ 1. Et medlem, der arbejder på nedsat tid, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet opfylder betingelserne for at få dagpenge.

Stk. 2. Et fuldtidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end fuld sædvanlig ugentlig arbejdstid.

Stk. 3. Et deltidsforsikret medlem arbejder på nedsat tid, når medlemmets arbejdstid i ugen er kortere end den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Stk. 4. Et medlem, der arbejder på nedsat tid i et ansættelsesforhold med opsigelsesvarsel, kan få supplerende dagpenge, hvis medlemmet har afleveret en frigørelsesattest i a-kassen.

§ 2. Et fuldtidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og 37 timer.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem kan få supplerende dagpenge i en uge efter forholdet mellem medlemmets arbejdstid i ugen og den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden er gennemsnittet af arbejdstiden i den periode, der bruges til beregningen af medlemmets dagpenge. Hvis der ikke er en periode til beregning af medlemmets dagpenge, fastsættes den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid til 15 timer.

Stk. 3. Hvis et medlems forsikringskategori ændres i løbet af en uge, har den virkning for udbetaling af supplerende dagpenge fra starten af den næste uge.

Kontrollabel arbejdstid

§ 3. Et medlems arbejdstid anses som kontrollabel, hvis arbejdstiden kan kontrolleres ved arbejdsgiverens registreringer.

Stk. 2. Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i en kollektiv overenskomst, som gælder for medlemmet og arbejdsgiveren.

Stk. 3. Et medlems arbejdstid anses også som kontrollabel, hvis medlemmet er fast lønnet, og den skriftlige individuelle aftale om ansættelse henviser til en kollektiv overenskomst for et tilsvarende fagligt område, hvori arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat.

Stk. 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter stk. 1-3, kan arbejdstiden dog anses for kontrollabel på grundlag af en skriftlig individuel aftale om ansættelse, hvis medlemmet er fast lønnet, og arbejdstiden eller en norm om arbejdstid er fastsat i aftalen. Desuden skal mindst 2 af følgende 6 kriterier være opfyldt:

1) Virksomheden har procedurer for registrering af arbejdstiden, og hvordan arbejdet skal udføres.

2) Aftalen indeholder regler om overarbejde og betaling herfor.

3) Der er faste tidsrum, hvor medlemmet skal være til disposition for arbejdsgiveren.

4) Størrelsen af medlemmets løn er konstant over en periode.

5) Medlemmets løn svarer til den normale løn på området.

6) Medlemmet erklærer på tro og love, at arbejdet har været udført på de vilkår om arbejdstiden, som er nævnt i aftalen.

Stk. 5. Et medlem anses ikke som fast lønnet, jf. stk. 2-4, hvis der indgår provision i lønnen.

Ukontrollabel arbejdstid

§ 4. Hvis et medlems arbejdstid ikke kan anses som kontrollabel efter § 3, beregnes arbejdstiden i ugen ved at omregne lønnen (før skat og inklusive ATP og eventuelt den Særlige Pensionsopsparing) med den til enhver tid gældende omregningssats. Dokumenterede nødvendige udgifter, der efter skattereglerne kan fratrækkes indtægten før beregning af skat, trækkes fra.

Stk. 2. Hvis lønnen ikke er kendt på det tidspunkt, hvor arbejdet udføres, sker der et foreløbigt fradrag i dagpengene. Det sker på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. Når lønnen kendes, skal der ske omregning efter stk. 1.

Stk. 3. Hvis arbejdet ikke har medført indtægter, sker fradraget på grundlag af det antal timer, som medlemmet har oplyst er brugt til arbejdet. For et medlem, der er forsikret på fuld tid, kan fradrag for hver arbejdsdag højst udgøre 7,4 timer. For et medlem forsikret på deltid kan fradraget for hver arbejdsdag højst udgøre 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Tidsmæssig begrænsning i retten til supplerende dagpenge

§ 5. Når et medlem inden for de sidste 104 uger har fået udbetalt supplerende dagpenge i 30 uger med arbejde, jf. dog stk. 2, falder retten til supplerende dagpenge bort.

Stk. 2. For medlemmer, der arbejder i turnus, efter vagtplan eller i en arbejdsfordeling, indgår alle uger i tidsbegrænsningen.

Stk. 3. Når et fuldtidsforsikret medlem har opbrugt retten til supplerende dagpenge, jf. stk. 1, generhverves retten til supplerende dagpenge, når medlemmet inden for 12 måneder har haft 26 ugers arbejde med mere end 30 timer i hver uge.

Stk. 4. Når et deltidsforsikret medlem har opbrugt retten til supplerende dagpenge, jf. stk. 1, generhverves retten til supplerende dagpenge, når medlemmet inden for 12 måneder har haft 26 ugers arbejde med mindst samme arbejdstid i hver uge som den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden.

Stk. 5. A-kassen skal i god tid, før den begrænsede periode med ret til supplerende dagpenge udløber, informere medlemmet herom.

§ 6. Et medlem, der har opsagt sit arbejde på nedsat tid til fratræden på det tidspunkt, hvor retten til supplerende dagpenge bortfalder, jf. § 5, stk. 1, men som af uforudsigelige og pludseligt opståede årsager ikke når at få opbrugt retten til supplerende dagpenge før fratræden, stilles, som om retten til supplerende dagpenge er bortfaldet, jf. § 5, stk. 1.

Belægning af dagpengekort

Faktiske timer og løntimer

§ 7. Et medlems dagpengekort for en uge belægges med det faktiske antal timer, som medlemmet har arbejdet i ugen, jf. dog §§ 4 og 8.

Stk. 2. Når et medlem for en uge får løn for flere timer (løntimer), end medlemmet faktisk har arbejdet, belægges dagpengekortet med antallet af løntimer.

Stk. 3. Udbetaling af løn (løntimer), der kan henføres til andre perioder med arbejde, er ikke omfattet af stk. 2.

Stk. 4. Direktoratet kan give en a-kasse tilladelse til, at den inden for bestemte faglige områder kan belægge dagpengekort med løntimer (løntimebelægning). Det gælder, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Arbejdet er på fast nedsat tid efter en skriftlig ansættelseskontrakt, hvor perioden for ansættelsen som udgangspunkt skal være aftalt på forhånd,

2) der er tale om arbejde efter overenskomst, og

3) lønnen udbetales med et fast beløb hver måned eller uge i lige store portioner.

Minimumsbelægning

§ 8. Et fuldtidsforsikret medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel efter § 4, skal for hver arbejdsdag have dagpengekortet belagt med mindst 7,4 timer, hvis a-kassen efter en vurdering af arbejdets art mener, at medlemmet ikke kan anses for at have været ledig. Hvis medlemmet godtgør, at den daglige faktiske arbejdstid har været mindre end 7,4 timer, skal dagpengekortet dog kun belægges med det omregnede timetal.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem, hvis arbejdstid er ukontrollabel efter § 4, skal for hver arbejdsdag have dagpengekortet belagt med et timetal, der svarer til mindst 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2, hvis a-kassen efter en vurdering af arbejdets art mener, at medlemmet ikke kan anses for at have været ledig. Hvis medlemmet godtgør, at den daglige faktiske arbejdstid har været mindre end 1/5 af den ugentlige arbejdstid før ledigheden, skal dagpengekortet dog kun belægges med det omregnede timetal.

Tekniske belægninger

§ 9. Et fuldtidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet med mindst 7,4 timer pr. dag, når medlemmet

1) er syg,

2) holder fri for egen regning,

3) holder egen optjent ferie,

4) holder ferie med feriedagpenge,

5) overgår til efterløn eller udtræder af efterlønsordningen,

6) i øvrigt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet, eller

7) er omfattet af karensperioderne i lovens § 53, stk. 1, eller § 54.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem skal have belagt dagpengekortet i de situationer, der er nævnt i stk. 1, med et timetal for hver dag, der svarer til 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

§ 10. Når et medlem har ret til betaling af dagpengegodtgørelse for en eller flere hele dage (G-dage), skal dagpengekortet belægges med 7,4 timer for hver ledighedsdag.

Stk. 2. Når et medlem har ret til betaling af dagpengegodtgørelse for en eller flere halve G-dage, skal dagpengekortet belægges med 3,7 timer for hver ledighedsdag.

Særlige belægninger

§ 11. Inden for områder, hvor der efter overenskomst arbejdes mere end 5 dage pr. uge, kan direktoratet efter ansøgning fra a-kassen udarbejde særlige regler om belægning af dagpengekort og om mindsteudbetaling, hvis a-kassen kan godtgøre, at der er behov herfor.

Mindsteudbetaling m.v.

§ 12. Et fuldtidsforsikret medlem kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 7,4 timer.

Stk. 2. Et deltidsforsikret medlem kan kun få supplerende dagpenge, hvis medlemmets dagpenge i ugen udgør et beløb, der mindst svarer til dagpenge for 1/5 af medlemmets gennemsnitlige ugentlige arbejdstid før ledigheden, jf. § 2, stk. 2.

Arbejdsfordeling

§ 13. Et medlem, der er omfattet af en arbejdsfordeling, kan få supplerende dagpenge, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Arbejdsfordelingen skal være aftalt efter kollektiv overenskomst eller ved anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

2) Arbejdsfordelingen skal anmeldes til jobcenteret senest 1 uge før, den træder i kraft. Det gælder, hvis den ikke ventes at strække sig ud over 13 uger, og der ikke herved vil være arbejdsfordeling i mere end 13 uger inden for de seneste 12 måneder.

3) Hvis en arbejdsfordeling eller det samlede antal uger med arbejdsfordeling inden for 12 måneder varer ud over 13 uger, skal den for tiden ud over 13 uger godkendes af Det Regionale Beskæftigelsesråd. Anmodning herom skal fremsættes senest 4 uger før, at arbejdsfordelingen eller forlængelsen træder i kraft. Det Regionale Beskæftigelsesråds afgørelse skal være kommet frem til arbejdsgiveren og vedkommende a-kasse(r) senest 1 uge før, at arbejdsfordelingen træder i kraft.

4) Arbejdstiden skal være nedsat med hele dage. Nedsættelsen skal omfatte mindst 2 dage pr. uge eller 1 uges ledighed fulgt af 1 uge med arbejde på fuld tid.

5) Arbejdsfordelingen skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. Der kan aftales 13 ugers arbejdsfordeling i hver enkelt afdeling eller produktionsenhed.

6) Arbejdsfordelingen skal indeholde en frigørelsesmulighed for de medlemmer, der er omfattet af ordningen, så det enkelte medlem uden varsel kan sige op for at overtage andet arbejde med en længere arbejdstid.

Stk. 2. Det Regionale Beskæftigelsesråd kan i særlige tilfælde godkende andre arbejdsfordelinger end de, der er nævnt i stk. 1, nr. 5. Det gælder, når parterne er enige om dette, eller når en sådan ordning er aftalt ved kollektiv overenskomst.

Stk. 3. Retten til supplerende dagpenge for medlemmer, der er omfattet af arbejdsfordelingen, falder bort i en løbende arbejdsfordeling, hvis der i perioden sker afskedigelser af samme årsag, som har begrundet arbejdsfordelingen.

§ 14. Det Regionale Beskæftigelsesråds afgørelser efter § 13, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, kan ikke indbringes for anden myndighed.

§ 15. Et medlem har pligt til at underrette a-kassen, når betingelserne for at få supplerende dagpenge ikke længere er opfyldt.

Ikrafttræden m.v.

§ 16. Bekendtgørelsen træder i kraft den 23. juni 2008. 1)

Stk. 2. § 5, stk. 1, har virkning fra den 14. april 2008, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3. Medlemmer, der den 14. april 2008 har modtaget supplerende dagpenge efter de hidtil gældende regler i § 60, stk. 1, og § 73, stk. 2, 1. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og som ikke har opbrugt retten til supplerende dagpenge, har fra bekendtgørelsens ikrafttræden inden for 104 uger ret til udbetaling af supplerende dagpenge i det antal uger, der ikke er opbrugt efter de hidtil gældende regler om 52 ugers ydelsesperiode.

Stk. 4. Fuldtidsforsikrede medlemmer, der har mistet retten til supplerende dagpenge efter § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, men som herefter og inden bekendtgørelsens ikrafttræden har haft arbejde i et ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel, har ret til supplerende dagpenge frem til bekendtgørelsens ikrafttræden, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. Fuldtidsforsikrede medlemmer, der forud for den 14. april 2008, har mistet retten til supplerende dagpenge efter § 60, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 994 af 8. august 2007, og som herefter og forud for den 14. april 2008 har modtaget supplerende dagpenge uden tidsbegrænsning i forbindelse med arbejde i et ansættelsesforhold uden opsigelsesvarsel, har med virkning fra den 14. april 2008 ret til supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.

Stk. 6. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 966 af 8. november 2001 om supplerende dagpenge.

Arbejdsdirektoratet, den 19. juni 2008

Jesper Hartvig Pedersen

/ Jørgen Kappel

Officielle noter

1) Der udarbejdes en vejledning til bekendtgørelsen.

Redaktionel note
  • www.adir.dk