Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Pressenævnets kendelse i sag nr. 2008-6-673

Resumé

Klager – et selskab – klagede over en artikelserie i Berlingske Tidende.

Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

Genmæle m.v. vedrørende overskriften ”farlige forsøg”

Pressenævnet finder, at det af artiklen ”[K] lægger farlige forsøg i udlandet” af 8. april 2008 fremgår, at Berlingske Tidende med ”farlige forsøg” henviser til placebo-kontrollerede forsøg med skizofrene patienter. Nævnet finder endvidere, at overskriften har dækning i artiklens tekst. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af overskriftens formulering.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Da udsagnet ”farlige forsøg” er udtryk for en vurdering og ikke har karakter af en faktuel oplysning, har [K] ikke krav på genmæle.

Tilsidesættelse af god presseskik i øvrigt

Efter de foreliggende oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Lægemiddelstyrelsen stiller krav om placebo-kontrollerede forsøg med skizofrene patienter, men at sådanne forsøg ikke kan udføres i Danmark, da Den Centrale Videnskabsetiske Komité anser forsøgene for farlige og derfor ikke vil tillade dem.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1.

Pressenævnet finder, at Berlingske Tidende ved at videregive oplysningen fra [formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité] om, at der ikke er modstrid mellem de krav, Lægemiddelstyrelsen stiller, og de krav Den Centrale Videnskabs­etiske Komité stiller til forsøg, har bragt ukorrekt information. Berlingske Tidende blev ved e-mail af 7. april 2008 gjort bekendt med uoverensstemmelsen mellem godkendelserne. Under hensyn til, at den forkerte oplysning kom fra en kilde, som i særdeleshed måtte vurderes som troværdig, nemlig formanden for Den Centrale Videnskabs­etiske Komité, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at oplysningens rigtighed ikke blev undersøgt nærmere. Det er herved også tillagt betydning, at Berlingske Tidende berigtigede den forkerte oplysning i artiklen af 10. april 2008.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet har Berlingske Tidende været berettiget til at afgøre, hvilke oplysninger, man vil bringe. Pressenævnet finder, at Berlingske Tidende har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage vurderinger fra henholdsvis formanden for Læger Uden Grænser, Søren Brix Christensen, og Venstre Sundhedsordfører, Birgitte Josefsen. Nævnet finder videre, at [K] må have været klar over, at Berlingske Tidende ville kunne sætte [K’s udviklingsdirektør]s udtalelser i sammenhæng med holdninger til outsourcingen af forsøgene. Herefter og efter indholdet af Søren Brix Christensen og Birgitte Josefsens udtalelser finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet finder endelig ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske Tidendes betegnelser ”u-lande” og ”udviklingslande”, og der findes heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af avisen.

[K] har ved pressechef [A] og kommunikationschef [B] klaget til Pressenævnet over en artikelserie i Berlingske Tidende den 4.-10. april 2008, idet selskabet mener, at god presseskik er tilsidesat. Klagen omfatter endvidere Berlingske Tidendes afslag på at bringe et genmæle over for en artikel af 8. april 2008.

1. Sagsfremstilling

Offentliggjorte artikler

Berlingske Tidende bragte i perioden 4.-10. april 2008 en række artikler om, hvorvidt det er etisk forsvarligt, at medicinalvirksomheder gennemfører menneskeforsøg i Asien, Øst- og Centraleuropa, herunder navnlig Novo Nordisk og [K]s forsøg.

Avisen bragte den 4. april 2008 forsideartiklen ”Dansk medicin testes i ulande” og underoverskriften ”FORSØGSKANINER. Danmarks medicinalflagskibe lægger flere og flere forsøg med mennesker i ulande. Moralsk problem, mener Læger Uden Grænser og Venstre”. I artiklen udtalte formanden for Læger Uden Grænser, Søren Brix Christensen, at der kunne være et moralsk problem i at lade fattige mennesker afprøve lægemidler. Venstres sundhedsordfører, Birgitte Josefsen, opfordrede medicinalindustrien, navnlig Novo Nordisk og [K], til at holde en høj etisk standard. Af artiklen fremgik videre følgende:

”»For få år siden havde [K] ingen kliniske tests i udviklingslande overhovedet. I dag foregår 30 pct. af vores forsøg med mennesker i ikke-vestlige lande«, siger [C], udviklingsdirektør for [K], der tester nye psykiatriske lægemidler.”

Samme dag bragte avisen i tillægget Business en artikel under overskriften ”Medicinalindustri eksporterer menneskeforsøg til u-lande” og underoverskriften ”FORSØGSKANINER. I lighed med den internationale medicinalindustri lægger Novo Nordisk og [K] en stadig større del af deres kliniske forsøg i udviklingslande. Hovedårsagen er de hjemlige myndigheders pres for stadig flere test, forklarer industrien”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”»Sundhedsmyndighederne stiller stadig større krav til medicinalindustrien om afprøvning på flere og flere testpersoner. For få år siden krævede myndighederne i størrelsesorden 1.000 forsøgspersoner. I dag kræver de ofte nye lægemidler afprøvet på mere end 2.000 mennesker,« siger [C] [[K]s udviklingsdirektør], som også peger på, at mangel på kapacitet på hospitaler og forskningsinstitutioner, hvor forsøgene gennemføres, udgør en flaskehals i Vesten.

[C] siger, at [K] kun lægger kliniske forsøg i udviklingslande, hvor der er kompetente offentlige myndigheder og etiske komiteer til at godkende og overvåge forsøgene:

»Mange lande i Asien disponerer over højtuddannede læger og sofistikerede hospitaler, som er i stand til at gennemføre kliniske forsøg efter samme retningslinjer som i Vesten. Derfor er det ikke nødvendigt at træffe særlige forholdsregler, men det er klart, at alle vores studier skal leve op til samme standarder, som hvis de foregik i vesten,« siger han.

Hverken Novo Nordisk eller [K] gennemfører menneskeforsøg i Afrika, bortset fra Sydafrika. Årsagen er bl.a., at det nødvendige set-up med myndighedskontrol og etiske komiteer ikke fungerer tilfredsstillende.”

Til artiklen var under overskriften ”[K] kritiseres” følgende anført:

”Formanden for Læger Uden Grænser Søren Brix Christensen peger på [K] som en af de virksomheder, som har handlet uetisk i udviklingslande. Sagen stammer tilbage fra 1997, hvor [K] forsøgte at få godkendt et 40 år gammelt lægemiddel, Deanxit, til psykisk syge i den fattige ø-stat Sri Lanka.

[K] oplyste til de srilankanske myndigheder, at Deanxit var godkendt mod angst og depression i Danmark, hvilket var usandt. I to omgange afviste de srilankanske myndigheder lægemidlet. I et tredje forsøg arrangerede [K] et møde med førende psykiatere i Sri Lanka og hævdede i en ny ansøgning, at de alle stod inde for produktet.”

Samme dag bragte avisen en artikel under overskriften ”Læger kritiserer forsøgseksport” og underoverskriften ”KRITIK. Industrien bør afprøve ny medicin på de vestlige patienter, der skal bruge den, mener Læger Uden Grænser”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”Ti pct. af jordens befolkning tager 90 pct. af den medicin, der fremstilles. Men næsten halvdelen af medicinen er udviklet på basis af forsøg med mennesker i udviklingslande. Det er et moralsk problem, mener formanden for Læger Uden Grænser.

»Meget af den medicin, der bliver afprøvet i u-lande, får forsøgspersonerne aldrig mulighed for at købe, fordi det er for dyrt. Jeg synes, der er et moralsk dilemma i, at man som forsøgsperson hjælper med at udvikle et nyt lægemiddel, som man aldrig selv kan få«, siger Søren Brix Christensen.

»… Ud af de nye lægemidler, som er udviklet gennem de sidste 25 år, vedrører kun en til to pct. tropesygdomme. Resten retter sig mod Vestens sygdomme, herunder velfærdssygdomme«, siger han.

Dårlig undskyldning

Søren Brix Christensen »køber ikke« Novo Nordisk og [K]s forklaringer om, at udliciteringen af forsøg med mennesker til u-landene skyldes skrappere krav fra myndighederne.

Sårbare mennesker

Nye rapporter, som er udarbejdet af to hollandske NGO’er med støtte fra Hollands udenrigsministerium er yderst kritisk over for medicinalindustriens aktiviteter i udviklingslandene:

»Det er problematisk, at medicin bliver afprøvet på mennesker, der er fattige, har dårlig adgang til lægehjælp, er dårligt uddannede og måske analfabeter«, hedder det.

…”

Berlingske Tidende bragte den 5. april 2008 en forsideartikel under overskriften ”Medicinalforsøg i Asien koster kun en brøkdel” vedrørende den økonomiske forskel i at gennemføre forsøg i Danmark mod i ”mindre-udviklede lande”. Til artiklen var indsat en henvisning til Business side 6-7.

I Business side 6-7 bragte avisen under overskriften ”Medicinalindustrien dropper frivillig etisk blåstempling” en artikel omhandlende medicinalvirksomheder – f.eks. [K] – der havde sagt nej tak til et tilbud fra Den Centrale Videnskabsetiske Komité om at foretage en etisk vurdering af forsøg i ”ikke-vestlige lande”. [K]s kommunikationschef [B] oplyste i artiklen, at [K] kun gennemfører studier i lande, som vurderes til at leve op til en forsvarlig etisk standard, ligesom de fleste studier gennemføres i både ”vestlige og ikke-vestlige lande” efter en ensartet standard og protokol.

Samme dag bragte avisen en artikel under overskriften ”Farligste forsøg i ikke-vestlige lande” og underoverskriften ”HOLLANDSK RAPPORT. Vestens sundhedsmyndigheder siger nej til forsøg, som medicinalindustrien efterfølgende placerer i ikke-vestlige lande. Men EU og USA kræver de farlige forsøg for at godkende nye lægemidler”. Af artiklen fremgik det, at medicinalvirksomheden AstraZeneca i 2004-05 havde gennemført placebo-kontrollerede forsøg med 327 skizofrene patienter. Næsten ti procent af patienterne i placebo-gruppen blev syge og måtte indlægges på psykiatrisk hospital til behandling. En af forsøgspersonerne kom fra et ”ikke-vestligt land som Bulgarien, Indien, Polen, Ukraine eller Rusland”. Efter 173 dage uden medicin begik denne patient selvmord.

Samme dag bragte avisen på side 3 i tillægget Business under overskriften ”Rettelse” følgende:

”Berlingske Tidende skrev i går på forsiden og på side 8-9 i Business-sektionen en række historier om medicinalindustriens brug af mennesker i kliniske forsøg. I artiklerne blev der skiftevis nævnt, at forsøgene foretages på mennesker i ulande og i udviklingslande. Denne geografiske placering af forsøgspersonerne er hverken korrekt eller tydelig nok. Der burde have stået, at forsøgspersonerne kommer fra ikke-vestlige lande. Berlingske Tidende beklager de upræcise formuleringer.”

Berlingske Tidende bragte den 8. april 2008 en artikel i tillægget Business. På forsiden af tillægget under overskriften ”[K] og etisk komité er uenige om krav til farlige forsøg” fremgik følgende teaser:

”Medicinalfirmaet [K] lægger farlige forsøg med skizofrene patienter i udlandet, fordi Lægemiddelstyrelsen kræver disse forsøg for at godkende nye lægemidler, samtidig med at forsøgene af etiske årsager ikke må udføres i Danmark. Formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité afviser den forklaring som »sludder«.”

Inde i tillægget bragte Berlingske Tidende en artikel under overskriften ”[K] lægger farlige forsøg i udlandet” og underoverskriften ”MEDICINAL-ETIK. [K] lægger farlige forsøg med skizofrene patienter i udlandet, som danske etiske komiteer forbyder af hensyn til forsøgspersonerne. Både EU og Lægemiddelstyrelsen kræver forsøgene gennemført for at godkende nye lægemidler, hævder [K]. Sludder, siger formand for etisk komité”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

”En ny kritisk undersøgelse fra Holland peger på, at det ofte er de farligste forsøg, der lægges i lav- og mellem-indkomstlande uden for Vesten. Disse farlige forsøg involverer netop placebo-kontrol, hvor en vis del af forsøgspersonerne får kalktabletter i stedet for medicin.

I Danmark vil den øverste myndighed på området ikke godkende forsøg med skizofrene, hvor der indgår en placebo-kontrol-gruppe – altså patienter, som ingen medicin får.

»I Danmark kan man ikke forestille sig, at skizofrene patienter, der indgår i kliniske forsøg, ikke tilbydes behandling, der dæmper deres ofte voldsomme angstanfald og forestillinger om forfølgelse«, siger formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Johannes Gaub.

[K] befinder sig imidlertid efter eget udsagn i et dilemma i forhold til de danske regler. Ifølge [C] kræver både EUs sundhedsmyndighed EMEA og den danske Lægemiddelstyrelse, at [K] laver placebo-kontrollerede forsøg, hvis virksomheden vil have sit nye skizofreni-lægemiddel godkendt. Derfor er virksomheden nødt til at gennemføre forsøgene uden for landets grænser, siger han.

»EUs sundhedsmyndighed EMEA stiller krav om placebo-kontrol for at vi kan få en række af vores nye lægemidler inden for skizofreni og depression godkendt«, forklarer [C].

»Det er baggrunden for, at vi gennemfører de placebo-kon­trol­le­re­de forsøg i lande uden for Danmark. Det kan være Frankrig, USA, Polen eller Tyskland – eller ikke-vestlige lande som Malaysia, Thailand og Singapore,« forklarer han.

Formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Johannes Gaub, afviser dog denne udlægning:

»Der er ikke nogen modstrid mellem de krav, Lægemiddelstyrelsen stiller, og de krav, komiteen stiller til design af kliniske forsøg. Hvis der var, ville vi have et problem«, siger han.”

Berlingske Tidende bragte den 10. april 2008 en artikel under overskriften ”Lægemiddelstyrelse uenig med formand” og underoverskriften ”MENNESKEFORSØG. Den danske Lægemiddelstyrelse kræver i nogle tilfælde placebo-kontrollerede forsøg med skizofrene patienter. Men formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité kalder det ”utænkeligt” at tage medicinen fra patienterne”. Artiklen beskrev, hvorledes både EUs og Danmarks sundhedsmyndigheder krævede placebo-kontrollerede forsøg for at godkende ny medicin, hvorimod Den Centrale Videnskabsetiske Komité ikke accepterede, at medicinalvirksomheder tager medicinen fra skizofreni-patienter for at kunne gennemføre placebo-forsøg.

Til artiklen var under overskriften ”To myndigheder skal godkende” indsat følgende:

”Lægemiddelstyrelsen – godkender selve det videnskabelige design af et forsøg. Styrelsen kigger på bl.a. patientsikkerhed og kontrollerer, at forsøget er strikket således sammen, at det vil give de ønskede resultater. Styrelsen vurderer også, om protokollen lever op til EMEAs guidelines på området og om patientsikkerheden er i orden.

De otte regionale etiske komiteer – godkender alle biomedicinske forsøg i Danmark. Komiteerne består af fagfolk og lægfolk. Den Centrale Videnskabsetiske Komité består ligeledes af lægfolk og fagfolk, og fungerer som ankeinstans, hvis der er uenighed internt i de regionale etiske komiteer.”

Yderligere oplysninger

Berlingske Tidendes journalist, [D], spurgte ved e-mail af 3. april 2008 kl. 11.42 klager om følgende:

”Hej [A] – jeg glemte et spørgsmål til [C] [udviklingsdirektør] – har [K] relativt flere placebo-kontrollerede forsøg i u-lande end i Vesten? Kan du få det besvaret for mig?”

[A] bad samme dag ved e-mail kl. 12.47 journalisten præcisere, hvad hun mente med u-lande. Hertil oplyste journalisten følgende:

”Jeg mener emerging markets – altså udenfor Nordamerika, Vesteuropa og Japan.”

Af [D]s e-mail af 7. april 2008 kl. 17.22 fremgik følgende:

”Gaub siger, at Lægemiddelstyrelsen ikke stiller krav om placebo ved skizofrene forsøg.”

[A] svarede følgende samme dag:

”EMEA og herunder den danske Lægemiddelstyrelse kræver placebo-kontrollerede studier for at GODKENDE lægemidlet.”

Hvorefter [D] skrev følgende i en e-mail kl. 17.36:

”Ja jeg forstår, at det er det I siger, men Johannes Gaub siger altså, at det ikke passer! Så indtil jeg får det opklaret i styrelsen i morgen, må det stå påstand mod påstand.”

Berlingske Tidende afviste ved e-mail af 8. april 2008 at bringe et genmæle.

[K] Magasinet 2008 bragte artiklen ”Sikker og effektiv”. Af artiklen fremgik bl.a. følgende:

Omhu

I [K]s kommende kliniske studier vil Asia Pacific repræsentere omkring en tredjedel af samtlige patienter i studierne.

»Vi lægger meget vægt på at være ekstra omhyggelige med de etiske regler. Vi arbejder i udviklingslande, og patienterne er sårbare på flere områder. De er psykiatriske patienter og måske også fattige. Derfor udvælger vi klinikker og læger med meget stor omhu. Vi samarbejder kun med velrenommerede klinikker og læger, som følger de internationale konventioner og regler for kliniske studier med mennesker.«”

Af Center for Kultur og Udviklings definition af et udviklingsland fremgår følgende:

”CKUs støttemidler kan bruges til projekter, der vedrører de lande, der

1. er optaget på OECDs DAC-liste over udviklingslande med de på linket nævnte begrænsninger

og

2. har en BNI der ligger under Danidas grænse på 2379 USD.

DAC – Development Assistence Committee

OECDs Komité for Udviklingsbistand. DAC-listen over udviklingslande er gengivet i Danidas årsrapport.

Undtagelser fra reglen

CKU kan også yde støtte til projekter, der omhandler oprindelige folk fra udviklingslande i Afrika, Asien, Caribien, Latinamerika og Mellemøsten med større BNI. I forhold til regionale projekter kan anlægges en fleksibel fortolkning, så længe hovedformålet er inden for ovennævnte rammer.”

Af OECDs DAC-liste over udviklingslande pr. 1. januar 2006 frem­gik bl.a. følgende lande (Bulgarien, Polen, Rusland og USA fremgik ikke):

Other Low Income Countries

India

Lower Middle Income Countries and Territories

China

Sri Lanka

Thailand

Ukraine

Upper Middle Income Countries and Territories

Malaysia

South Africa”

CKU har bl.a. oplistet følgende landes BNI (2007-tal) for så vidt angår landene i Berlingske Tidendes artikler:

Bulgarien 3990

Indien 810

Kina 2000

Malaysia 5490

Polen 8190

Rusland(Russian Federation) 5770

Singapore 29320

Sri Lanka 1300

Sydafrika 5390

Thailand 2990

Ukraine 1920

Af Gyldendals Store Røde Ordbøger Dansk Engelsk fremgår følgende:

u-land developing country”

Af Gyldendals Store Røde Ordbøger Engelsk Dansk fremgår følgende:

emerge dukke op, komme op, dukke frem, opstå.”

Af Nye Ord 1955-98 fra 1999 fremgår følgende:

”u-land sb. (1960)

underudviklet land; senere omtolket til:; udviklingsland

udviklingsland sb. (1957)

land som skal udvikles

Jf. tysk Entwicklungland, og engelsk developing country”

2. Parternes synspunkter

2.1. [K]’ synspunkter

2.1.1. Genmæle m.v. vedrørende overskriften ”farlige forsøg”

[K] har anført, at overskriften ”[K] lægger farlige forsøg i udlandet” i artiklen den 8. april 2008 indeholder en oplysning, der ikke dokumenteres i artiklen, og hvis rigtighed ikke er utvivlsom. [K] har derfor krav på genmæle i overensstemmelse med en genmæletekst, som [K] har formuleret over for Pressenævnet, jf. medieansvarslovens § 36. Nævnet bør endvidere udtale kritik af, at Berlingske Tidende har afvist at imødekomme anmodningen om genmæle.

På baggrund af en henvendelse fra [K] har Steffen Thirstrup, Lægemiddelstyrelsen, den 15. april 2008 bl.a. svaret følgende, hvoraf det fremgår, at Lægemiddelstyrelsen ikke anser de pågældende forsøg for at være farlige:

”Den danske Lægemiddelstyrelse kræver i lighed med øvrige EU-myndigheder, at placebo-kontrollerede studier indgår som en del af ansøgningen i forbindelse med godkendelse af nye lægemidler mod skizofreni. Anvendelse af placebo er nærmere beskrevet i gældende EU-guideline, som vi selvsagt forventer efterleves af lægemiddelproducenterne. Tilsvarende kan vi i henhold til gældende krav godkende, at placebo-kontrollerede studier gennemføres i Danmark. Alt andet ville være et udtryk for dobbeltmoral, al den stund at vi i givet fald ville forlange disse påkrævede studier gennemført alene med udenlandske skizofreni-patienter.

Vi vil ikke godkende studier, der kan betegnes som ”farlige”…

Det er min overbevisning, at hvad enten disse forsøg finder sted i Danmark eller i udlandet, lever placebo-kontrollerede studier med skizofrene patienter op til ”Good Clinical Practice” og bliver gennemført i overensstemmelse med Helsinki Deklarationen, hvorfor godkendte placebo-kontrollerede studier ikke med rette kan betegnes som ”farlige forsøg”.”

[K] har anført, at Berlingske Tidende ikke har kontrolleret rigtigheden af oplysningen om ”farlige forsøg”. Avisen var forud for offentliggørelsen den 8. april 2008 i kontakt med lægefaglige myndigheder og havde tidligere citeret dem, hvorfor avisen burde have været vidende om, at der ikke var dækning for udsagnet ”farlige forsøg”. Man fik artiklen uden overskrift til gennemsyn, ikke godkendelse. Avisen forelagde ikke klager overskriften.

2.1.2. Tilsidesættelse af god presseskik i øvrigt

I forbindelse med det anførte i relation til spørgsmålet om genmæle har [K] anført, at Berlingske Tidende har tilsidesat god presseskik ved at bringe ukorrekt information om, at der ikke er modstrid mellem de krav, Lægemiddelstyrelsen stiller, og de krav Den Centrale Videnskabs­etiske Komité stiller til placebo-kontrollerede forsøg med skizofrene patienter.

[K] har endvidere anført, at virksomhedens kliniske studier og forsøg udføres efter ensartede procedurer, uanset om de udføres i vestlige eller ikke-vestlige lande.

Forud for offentliggørelsen af artiklerne gjorde klager ved e-mail af 28. marts 2008 avisen opmærksom på en artikel i ”[K] Magasinet” om kliniske studier og forsøg i Asien (ikke-vestlige lande). Der var også en mailkorrespondance om, hvad Berlingske Tidende mente med ”u-lande”, hvortil blev svaret ”emerging markets – altså alt udenfor Nordamerika, Vesteuropa og Japan”. Den 3. april 2008 fik [K] en artikel til gennemsyn, hvortil man i det væsentlige kun havde den bemærkning, at det (fortsat) var misvisende, når Berlingske Tidende anvendte betegnelsen ”u-lande” og ”udviklingslande” m.v. i stedet for ”ikke-vestlige lande”. Berlingske Tidende lovede at rette betegnelsen, men det skete imidlertid ikke, og berigtigelse blev først bragt efter henvendelse fra [K]. Berigtigelsen blev i øvrigt bragt under Indland Business og ikke i umiddelbar tilknytning til et stort opslag på de efterfølgende sider, hvor avisen fortsatte dækningen af emnet.

[K] er dernæst ikke blevet forelagt de kritikpunkter, som Læger Uden Grænser og politikere, herunder Birgitte Josefsen (V), har fremført over for Berlingske Tidende, og som er blevet gengivet i direkte sammenhæng med de citater, som klager har bidraget med. [K] blev derved afskåret fra muligheden af at kommentere eller tilbagevise kritikken. Det blev endvidere ikke oplyst, at avisen i en særskilt faktaboks ville fremføre Læger Uden Grænsers specifikke kritik af [K], baseret på en 11 år gammel sag. Birgitte Josefsen oplyste efterfølgende telefonisk, at hun havde udtalt sig på baggrund af avisens fejlagtige oplysning om, at der var tale om ”u-lande” og ”udviklingslande”.

2.2. Berlingske Tidendes synspunkter

2.2.1 Genmæle m.v. vedrørende overskriften ”farlige forsøg”

Berlingske Tidende har anført, at der med ”farlige forsøg” i overskriften i artiklen af 8. april 2008 sigtes til placebo-kontrollerede forsøg med skizofrene patienter. Overskriften har dækning i de citerede udtalelser fra formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité i Danmark, dr. med. Johannes Gaub, hvorefter komitéen af hensyn til forsøgspersonerne ikke vil acceptere placebo-kontrollerede forsøg i Danmark, når det gælder skizofrene patienter, som har risiko for tilbagefald og angstanfald, hvis man tager medicinen fra dem. Herudover beskriver SOMO’s rapport ”Ethics for Drug Testing in Low and Middle Income Countries” placebo-kontrollerede forsøg med skizofrene patienter som ”having a higher risk profile”. I en forsøg gennemført af medicinalvirksomheden AstraZeneca blev 8,3 % af de placebo-kontrollerede patienter så syge, at de måtte indlægges. Overskriften skelner ikke mellem forsøg i vestlige lande og andre steder.

[K] havde artiklen af 8. april 2008 til gennemsyn inden offentliggørelsen. Af artiklen fremgik det, at placebo-kontrollerede forsøg med skizofrene patienter generelt vurderes som ”farlige”. Dette gav ikke anledning til indsigelser fra klager. Klager fik i artiklen mulighed for at forklare, hvorfor virksomheden handler, som den gør i dette tilfælde.

Der har således været belæg for at betegne forsøgene som farlige. [K] har endvidere ikke krav på genmæle, da ”farlige forsøg” er udtryk for en vurdering og ikke en faktuel oplysning.

2.2.2. Tilsidesættelse af god presseskik i øvrigt

Berlingske Tidende har anført, at journalist [D] den 7. april researchede på klagers udsagn om det dilemma, der består i, at Lægemiddelstyrelsen kun vil godkende ny medicin på baggrund af placebo-kontrollerede undersøgelser, samtidig med, at Den Centrale Videnskabsetiske Komité ikke vil tillade sådanne forsøg i Danmark. Sundhedsministeriets øverste rådgiver i videnskabsetiske spørgsmål, formanden for Den Centrale Videnskabsetiske Komité, Johannes Gaub, afviste, at der var forskel og blev citeret i artiklen ”[K] lægger farlige forsøg i udlandet” for udsagnet: ”Der er ikke nogen modstrid mellem de krav, Lægemiddelstyrelsen stiller, og de krav, komiteen stiller til design af kliniske forsøg. Hvis der var, ville vi have et problem”. Efterfølgende viste det sig, at Johannes Gaubs udsagn ikke var korrekt, idet Lægemiddelstyrelsen og Den Centrale Videnskabsetiske Komité vurderer brugen af placebo-kontrol i forsøg med skizofrene patienter forskelligt. Dette behandlede avisen i artiklen ”Lægemiddelstyrelsen uenig med formand” af10. april 2008, hvor Jens Ersbøll og Kåre Geil forklarede de to parallelle godkendelsesinstitutioner.

Berlingske Tidende har anført, at [K] den 4. april 2008 klagede over avisens brug af ordene ”udviklingslande” og ”ulande”. I den forbindelse lovede avisen at anvende udtrykket ”ikke-vestlige lande”, da klager fandt, at ”udviklingslande” og ”u-lande” gav associationer til Afrika, hvor klager ikke gennemfører forsøg. Dette løfte blev desværre glemt i skyndingen, men avisen undskyldte over for [K] og bragte dagen efter, den 5. april 2008, en præcisering. Center for Kultur og Udvikling definerer ”udviklingslande” som lande, optaget på OECDs DAC-liste, og som har en BNI, der ligger under Danidas grænse på 2.379 USD. Kina, Indien, Korea, Filippinerne, en række asiatiske lande, Mellemøsten, den tidligere Sovjetblok og Sydamerika er defineret som ”udviklingslande”. Præciseringen var overflødig, da klager efter eget udsagn gennemfører forsøg i både Kina, Indien og otte andre lande i Asien. [K] bruger selv ordet ”udviklingslande” i ”[K] Magasinet”.

Berlingske Tidende har til klagers manglende forelæggelse af kritik fra bl.a. Læger Uden Grænser anført, at det ikke kan komme bag på virksomheden, at forsøg med mennesker i udviklingslande er et kontroversielt spørgsmål i den danske offentlighed. Formanden for Læger Uden Grænser, Søren Brix Christensen, har i øvrigt ikke udtalt sig specifikt om [K], når han kalder det ”et moralsk problem, at medicinalindustrien afprøver medicin på fattige mennesker, som de ikke selv har råd til”. Om Birgitte Josefsens udtalelser har Berlingske Tidende anført, at der ikke er tale om ærekrænkende eller agtelsesnedsættende oplysninger, når hun udtrykker overraskelse over den voldsomme vækst i danske virksomheders outsourcing af forsøg med mennesker, og når hun råder medicinalindustrien til at være meget opmærksom på, hvem man bruger som test-personer. Der har derfor ikke været grund til at forelægge oplysningerne for [K], inden de blev bragt.

Ifølge klagers kommunikationsafdeling var det kun udviklingsdirektør [C], der kunne udtale sig. Det var imidlertid vanskeligt at komme i kontakt med ham. Den 31. marts 2008 holdt [D] således sin telefon åben en halv time for opkald fra udviklingsdirektøren, der dog ikke ringede tilbage. Først den 3. april 2008 lykkedes det at få kontakt til ham. Som oplyst i avisen den 8. april 2008 henviste han til, at ”de fleste af disse forsøg ligger offentligt tilgængeligt på nettet, hvor man selv kan se efter”. Virksomheden beskriver nogle af sine forsøg på hjemmesiden www.clinicaltrials.org. Hjemmesiden er dog vanskelig tilgængelig for lægmand. Først den 8. april 2008 stillede fagdirektør [E] sig til rådighed for et interview, hvor hun bl.a. gav oplysninger om, hvor virksomheden gennemfører sine forsøg med skizofrene patienter.

3. Pressenævnets begrundelse og afgørelse:

I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Thomas Rørdam, Jan Kristensen, Lene Sarup og Bodil Mørkøv Ullerup.

3.1. Genmæle m.v. vedrørende overskriften ”farlige forsøg”

Pressenævnet finder, at det af artiklen ”[K] lægger farlige forsøg i udlandet” af 8. april 2008 fremgår, at Berlingske Tidende med ”farlige forsøg” henviser til placebo-kontrollerede forsøg med skizofrene patienter. Nævnet finder endvidere, at overskriften har dækning i artiklens tekst. Nævnet udtaler derfor ikke kritik af overskriftens formulering.

Det følger af medieansvarsloven § 36, stk. 1, at anmodning om genmæle i massemedierne over for oplysninger af faktisk karakter, som er egnet til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, skal tages til følge, medmindre oplysningernes rigtighed er utvivlsom.

Da udsagnet ”farlige forsøg” er udtryk for en vurdering og ikke har karakter af en faktuel oplysning, har [K] ikke krav på genmæle.

3.2. Tilsidesættelse af god presseskik i øvrigt

Efter de foreliggende oplysninger lægger Pressenævnet til grund, at Lægemiddelstyrelsen stiller krav om placebo-kontrollerede forsøg med skizofrene patienter, men at sådanne forsøg ikke kan udføres i Danmark, da Den Centrale Videnskabsetiske Komité anser forsøgene for farlige og derfor ikke vil tillade dem.

Det følger af de vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1.

Pressenævnet finder, at Berlingske Tidende ved at videregive oplysningen fra Johannes Gaub om, at der ikke er modstrid mellem de krav, Lægemiddelstyrelsen stiller, og de krav Den Centrale Videnskabs­etiske Komité stiller til forsøg, har bragt ukorrekt information. Berlingske Tidende blev ved e-mail af 7. april 2008 gjort bekendt med uoverensstemmelsen mellem godkendelserne. Under hensyn til, at den forkerte oplysning kom fra en kilde, som i særdeleshed måtte vurderes som troværdig, nemlig formanden for Den Centrale Videnskabs­etiske Komité, finder Pressenævnet ikke grundlag for at udtale kritik af, at oplysningens rigtighed ikke blev undersøgt nærmere. Det er herved også tillagt betydning, at Berlingske Tidende berigtigede den forkerte oplysning i artiklen af 10. april 2008.

I overensstemmelse med det almindelige princip om redaktørens ret til at redigere mediet har Berlingske Tidende været berettiget til at afgøre, hvilke oplysninger, man vil bringe. Pressenævnet finder, at Berlingske Tidende har handlet inden for redaktørens redigeringsret ved at medtage vurderinger fra henholdsvis formanden for Læger Uden Grænser, Søren Brix Christensen, og Venstre Sundhedsordfører, Birgitte Josefsen. Nævnet finder videre, at [K] må have været klar over, at Berlingske Tidende ville kunne sætte [C]s udtalelser i sammenhæng med holdninger til outsourcingen af forsøgene. Herefter og efter indholdet af Søren Brix Christensen og Birgitte Josefsens udtalelser finder nævnet ikke grundlag for at udtale kritik.

Pressenævnet finder endelig ikke grundlag for at udtale kritik af Berlingske Tidendes betegnelser ”u-lande” og ”udviklingslande”, og der findes heller ikke i øvrigt grundlag for at udtale kritik af avisen.

Afgjort den 28. maj 2008