Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Resume
Nævnets afgørelse vedrørende tv-reklame for musikbranchen. Reklamen fandtes ikke i overensstemmelse med reglerne om behørig social ansvarsfølelse og god markedsføringsskik.
Den fulde tekst

TV-reklame for musikbranchen

 

 

 

 

I et brev af 10. oktober 1999 har Kaare Lund klaget over en tv-reklame for musikbranchen, udsendt på TV2 Danmark.

 

I reklamen ses en ung mand siddende foran en computer, mens han hører tysk schlagermusik. På et skilt og i speaken kundgøres teksten: "Mogens laver ulovlige kopier af tyske schlagere. Han overtræder ikke alene loven. Han har også pisse dårlig musiksmag". Herefter høres lyden af en som bliver slået, og der vises teksten: "CD-pirater straffes. MUSIKBRANCHEN".

 

Klageren har gjort gældende, at reklamen er strid med god markedsføringsskik idet den giver udtryk for, at alle der lytter til tyske schlagere har pissedårlig musiksmag , at sprogbrugen er uværdig, og at den nedvurderer en anden stats musiktraditioner.

 

I en udtalelse af 26. oktober 1999 har annoncøren bl.a. anført, at hensigten med kampagnen er at gøre opmærksom på, at kopiering ikke adskiller sig fra at stjæle, og at kopiering retsforfølges med erstatningsansvar og straf. Det er endvidere anført, at filmens budskab er henvendt til unge mennesker i alderen 13-29 år, og at formålet med at anvende et provokerende udtryk som pissedårlig har været at vælge en sprogbrug, der anvendes af målgruppen i dennes dagligdag.

 

TV2 Reklame har i en udtalelse af 11. november 1999 bl.a. anført, at formålet med reklamen er at fortælle børn og unge, at det er ulovligt at kopiere CD ere. Brugen af udtrykket pissedårlig musiksmag skal ses under hensyn til formålet med reklamen og det forhold, at den henvender sig til en forholdsvis ung målgruppe på en humoristisk måde.

 

Radio- og TV-Reklamenævnet har behandlet sagen på et møde den 8. december 1999 og har truffet følgende afgørelse:

 

Nævnet bemærker indledningsvis, at Forbrugerombudsmanden for nylig har taget stilling til en sag med en problemstilling, som er beslægtet med den her foreliggende.

 

Det følger af Reklamebekendtgørelsens § 7 stk. 1, at TV-reklamer skal være udformet med behørig social ansvarsfølelse, og det følger endvidere af markedsføringslovens § 1, at reklamer skal være i overensstemmelse med god markedsføringsskik.

 

Det fremgår af sagen, at formålet med reklamen er at bibringe seerne et budskab om, at det ikke er tilladt at foretage kopiering af CD ere. Nævnet kan tiltræde, at der er et anerkendelsesværdigt behov for at komme med et sådant budskab, men finder imidlertid, at udformningen er blevet meget uheldig. Den påklagede reklame er egnet til at give seerne en opfattelse af, at al kopiering er ulovlig, og at alle kan straffes. Idet det bemærkes, at visse former for analog kopiering kan ske lovligt, og at det ikke efter dansk ret er muligt at straffe børn og unge under 15 år, finder Nævnet, at reklamen kan give anledning til en urigtig opfattelse af retstilstanden.

 

Om reklamens form finder Nævnet endvidere, at den benyttede sprogbrug og afsluttende lydsekvens er uheldig og kan virke stødende på et stort antal seere. Det forhold, at reklamen tilsigter at være humoristisk, giver næppe tilstrækkelig begrundelse for at tale nedsættende om tysk schlagermusik.

 

Det er således Nævnets opfattelse, at reklamen ikke er i overensstemmelse med reglerne om behørig social ansvarsfølelse og god markedsføringsskik. Reklamen må derfor ikke vises mere.

 

Nævnets afgørelse er énstemmig.