Den fulde tekst

Lov om ændring af dødsboskatteloven og forskellige andre love

(Forhøjelse af grænser for skattefritagelse, ændringer som følge af arveloven og nye aktieavancebeskatningsregler m.v.)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 460 af 31. maj 2000, § 2 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, lov nr. 348 af 18. april 2007, § 7 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, § 5 i lov nr. 540 af 6. juni 2007 og § 3 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) dødsboer, der udleveres til en efterlevende ægtefælle efter § 58, stk. 1, nr. 4, når den efterlevende ægtefælle har valgt beskatning efter dette afsnit, jf. § 58, stk. 5,«

2. I § 2, stk. 2, ændres »§ 67, stk. 2-6,« til: »§ 67, stk. 2-7,«.

3. § 2, stk. 3, ophæves.

4. I § 3, nr. 1, ændres »§ 2, stk. 1, nr. 1 eller 2,« til: »§ 2, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4,«.

5. I § 3, nr. 2, indsættes efter »§ 72,«: »og«.

6. § 3, nr. 3, ophæves.

Nr. 4 bliver herefter nr. 3.

7. I § 4, stk. 6, indsættes som 2. pkt.:

»Er begge ægtefæller afgået ved døden i samme indkomstår, og skiftes det uskiftede bo og den efterlevende ægtefælles særbo hver for sig, finder reglerne i dette afsnit om beskatning af førstafdødes indkomst hos længstlevende kun anvendelse på det uskiftede bo.«

8. § 5, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved acontoudlodning ophører dødsboets indkomstskattepligt vedrørende det udloddede på udlodningsdagen, hvis boet giver told- og skatteforvaltningen skriftlig underretning om acontoudlodningen. Underretningen skal indgives senest 4 uger efter udlodningsdagen, idet fristen for at indgive underretning dog tidligst udløber 4 måneder efter datoen for boets udlevering fra skifteretten. Underretningen skal indeholde følgende oplysninger:

1) Udlodningsdagen.

2) Hvad acontoudlodningen omfatter.

3) Hvem der har modtaget acontoudlodning.

4) Værdien af det udloddede på udlodningsdagen.«

9. § 6 affattes således:

»§ 6. Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, hver især ikke overstiger et grundbeløb på 1.420.400 kr.

Stk. 2. Et dødsbo, der er fritaget for beskatning efter stk. 1, skal dog beskattes, hvis skifteretten i medfør af § 31, stk. 2, eller § 66, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer har tilladt, at opgørelsen vedrørende nærmere afgrænsede dele af boet foretages efter boets afslutning, og hvis summen af boets aktiver og dets nettoformue i henholdsvis boopgørelsen og tillægsopgørelsen overstiger grænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Eventuel beskatning af mellemperioden efter §§ 13-17 ophæves efter § 18.

Stk. 3. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, anvendes beløbsgrænserne i stk. 1 for det kalenderår, hvori skæringsdagen for det først skiftede bo ligger, på summen af henholdsvis aktiver og nettoformue i de to boer.

Stk. 4 . Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår følgende beløb hverken ved opgørelsen af boets aktiver eller dets nettoformue:

1) Mellemperiodeskat opgjort efter §§ 14 og 15.

2) Dødsboskat opgjort efter §§ 30 og 30 a.

3) Beløb, der tilbagebetales efter § 31.

4) Passivposter efter boafgiftslovens § 13 a.

Stk. 5 . Ved anvendelsen af reglerne i stk. 1, 2 og 3 indgår følgende beløb ikke ved opgørelsen af boets aktiver:

1) Værdien af fast ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 8.

2) For en blandet benyttet fast ejendom en andel svarende til værdien af stuehus med tilhørende grund og have eller værdien af ejerboligen, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1.

Stk. 6. Beløbene i stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.«

10. I § 7 indsættes som 2. pkt.:

»Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, anses den tidligere afdøde ægtefælles indkomst ved anvendelsen af reglerne i dette kapitel for oppebåret af afdøde.«

11. I § 8 indsættes som 3. pkt.:

»Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, finder 1. og 2. pkt. uanset § 62, stk. 2, tilsvarende anvendelse på denne indkomst.«

12. § 9, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Etableringskontoindskud inklusive tillæg efter etableringskontolovens § 11, stk. 1, medregnes med 67 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2002 eller senere, og med 78 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2001 eller tidligere, jf. dog § 43, stk. 3.«

13. I § 9, stk. 1, nr. 4, 2. pkt., ændres »stk. 7« to steder til: »stk. 8«.

14. § 9, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde.«

15. § 13, stk. 1, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, kan hvert af boerne kræve afsluttende skatteansættelse efter 1. pkt. Et krav efter 2. pkt. har virkning for begge boer.«

16. § 13, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningens krav om afsluttende skatteansættelse skal fremsættes senest 3 måneder efter modtagelsen af en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen, medmindre der foreligger et forhold som nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Har told- og skatteforvaltningen anmodet om oplysninger efter skattekontrollovens § 6 C, stk. 1, og efterkommes anmodningen ikke inden for den frist, der er fastsat i anmodningen, forlænges fristen med 2 måneder regnet fra den dag, hvor forvaltningen modtager oplysningerne. Fremsætter forvaltningen krav om afsluttende ansættelse, skal boet senest 3 måneder herefter indgive selvangivelse af indkomsten for mellemperioden.«

17. I § 13, stk. 5, nr. 3, ændres: », eller« til: »,«.

18. I § 13, stk. 5, nr. 4, ændres »afdøde.« til: »afdøde eller«.

19. I § 13, stk. 5, indsættes som nr. 5:

»5) afdøde har foretaget indskud på etableringskonto, der ikke overtages af en efterlevende ægtefælle efter § 43, stk. 3.«

20. § 13, stk. 7, affattes således:

»Stk. 7 . Når afsluttende skatteansættelse skal ske efter stk. 5, skal der selvangives for mellemperioden, senest samtidig med at boopgørelsen indsendes. I tilfælde, hvor der efter reglerne i lov om skifte af dødsboer ikke skal indgives en boopgørelse, gælder dog fristerne i stk. 2.«

21. I § 14, stk. 1, indsættes som 2.-4. pkt.:

»Endvidere betales skat af aktieindkomst efter § 16, stk. 1. Negativ skat af aktieindkomst efter § 16, stk. 4, modregnes i skatten opgjort efter 1. pkt., i det omfang beløbet kan rummes heri. Et eventuelt overskydende beløb udbetales ikke.«

22. I § 14 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3 . Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, gives ud over fradrag efter stk. 2, 1. pkt., et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr. for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden. Stk. 2, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Udviser afdødes skattepligtige indkomst i mellemperioden underskud, modregnes det i afdødes positive aktieindkomst, i det omfang det kan rummes heri.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

23. I § 14, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »Grundbeløbet i stk. 2,« til: »Grundbeløbene i stk. 2 og 3,«.

24. I § 15, stk. 4, 1. og 3. pkt. , og stk. 5, 1 . og 3. pkt . , ændres »§ 16, stk. 2 og 3« til: »§ 16, stk. 3«.

25. § 15, stk. 4, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, skal det manglende skattebeløb fordeles mellem summen af den skattepligtige indkomst og aktieindkomsten i mellemperioden, der kan henføres til hvert af de to boer. Har det ene bo negativ sum af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i mellemperioden, ansættes beløbet ved fordelingen mellem de to boer til 0 kr.«

26. I § 15, stk. 5, 2. pkt., ændres »Stk. 4, 2. pkt.,« til: »Stk. 4, 2. og 3. pkt.«

27. I § 15 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

»Stk. 6 . Hvis boet bliver insolvent som følge af restskatten opgjort efter stk. 4, nedsættes skatten efter stk. 4 til et beløb svarende til boets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen den opgjorte restskat. Er der foretaget acontoudlodninger før boets afslutning, forhøjes skatten efter 1. pkt. med værdien af acontoudlodningerne.«

Stk. 6 bliver herefter stk. 7.

28. Overskriften før § 16 affattes således:

»Skat af aktieindkomst«

29. § 16 affattes således:

»§ 16. Skat af afdødes aktieindkomst i mellemperioden nedsat med eventuelt underskud i skattepligtig indkomst, jf. § 14, stk. 4, beregnes således:

1) 28 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1,

2) 43 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og

3) 45 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, finder dog ikke anvendelse, i det omfang aktieindkomsten kan rummes i positiv overgangssaldo efter aktieavancebeskatningslovens § 45 A.

Stk. 3. Den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 15, stk. 4 og 5.

Stk. 4. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med

1) 28 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1,

2) 43 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og

3) 45 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 5. Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, fordobles beløbsgrænserne efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, ved anvendelsen af stk. 1-4.«

30. I § 18, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, ændres »§ 30« til »§§ 30 og 30 a«.

31. § 19, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, anses denne indkomst ved anvendelsen af dette kapitel for oppebåret af afdøde. Den tidligere afdøde ægtefælles indkomst opgøres uanset § 62, stk. 2, efter reglerne i dette kapitel. Summen af indkomst som nævnt i 1. pkt. og eventuel indkomst som nævnt i 2. og 3. pkt. benævnes bobeskatningsindkomst.«

32. I § 19 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3 . Afdødes og dødsboets aktieindkomst opgøres under et for bobeskatningsperioden. Stk. 2, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

33. § 22, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) Etableringskontoindskud inklusive tillæg efter etableringskontolovens § 11, stk. 1, medregnes med 67 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2002 eller senere, og med 78 pct. af beløb, der er fradraget i indkomståret 2001 eller tidligere, jf. dog § 43, stk. 3.«

34. I § 22, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5, stk. 7, 1. pkt.,« til: »§ 5, stk. 8, 1. pkt.,«.

35. § 22, stk. 1, nr. 5, affattes således:

»5) Beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, udgør dødsårets forskudsregistrerede fradrag, der omregnes forholdsmæssigt efter mellemperiodens længde.«

36. § 22, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver herefter stk. 3-5.

37. § 30 ophæves, og i stedet indsættes:

»§ 30. Af bobeskatningsindkomsten betales dødsboskat med 50 pct. Endvidere betales skat af aktieindkomst efter § 32, stk. 1. Negativ skat af aktieindkomst efter § 32, stk. 4, modregnes i skatten opgjort efter 1. pkt., i det omfang beløbet kan rummes heri. Et eventuelt overskydende beløb tilbagebetales til boet efter § 31.

Stk. 2. I skatten beregnet efter stk. 1 gives et bofradrag med et grundbeløb på 2.800 kr. for hver påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder.

Stk. 3. I skatten beregnet efter stk. 1 gives endvidere for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket, et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr. Hvis afdøde anvendte et indkomstår, der udløber inden udgangen af det kalenderår, det træder i stedet for (bagudforskudt indkomstår), gives fradraget dog først med virkning fra begyndelsen af det kalenderår, hvori dødsfaldet er sket.

Stk. 4 . Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, gives ud over fradrag efter stk. 3, 1. pkt., et fradrag med et grundbeløb på 1.000 kr. for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori den førstafdøde ægtefælle er afgået ved døden. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Er bobeskatningsindkomsten negativ, modregnes underskuddet i positiv aktieindkomst i bobeskatningsperioden, i det omfang det kan rummes heri.

Stk. 6. Grundbeløbene i stk. 2-4, der er angivet i 1987-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.

§ 30 a. Der opgøres et beløb, der udgør summen af skatter opgjort efter § 30 samt eventuel overført restskat m.v. efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A og med fradrag af eventuelt overført beløb efter kildeskattelovens § 62 C, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2. Afdødes negative skat efter personskattelovens § 8 a, stk. 5, der ikke har kunnet modregnes i afdødes slutskat m.v. for årene forud for dødsåret, fremføres til modregning i skatter m.v. som opgjort efter stk. 1, i det omfang beløbet kan rummes heri. Et eventuelt overskydende beløb udbetales ikke.

Stk. 3. I de tilfælde, der er nævnt i §§ 24 og 25, indgår den til det beskattede opsparede overskud svarende virksomhedsskat og den til den beskattede henlæggelse til konjunkturudligning svarende konjunkturudligningsskat ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb som nævnt i stk. 4.

Stk. 4. Foreløbige indkomstskattebeløb vedrørende indtjeningen i dødsåret, der er forfaldet før dødsfaldet, eller som skulle indeholdes af indtægter, som er indtjent før dødsfaldet, jf. § 32, stk. 3, godskrives dødsboet. Skat vedrørende indkomst, som afdøde tidligere har valgt beskattet efter kildeskattelovens § 48 E, bliver dog endelig ved dødsfaldet.

Stk. 5. Hvis afdøde anvendte et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), regnes som foreløbige skatter i dødsåret de beløb, som forfaldt før dødsfaldet, men i det kalenderår, hvori dødsfaldet fandt sted. Endvidere medregnes indkomstskatter, som skulle indeholdes af indtægter indtjent i det nævnte tidsrum. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og hvis dødsfaldet er indtruffet den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, medregnes tillige de foreløbige indkomstskattebeløb, som forfaldt til betaling, eller som skulle indeholdes af indtægter, der er indtjent i kalenderåret forud for det år, hvori dødsfaldet fandt sted.

Stk. 6. Hvis boet bliver insolvent som følge af dødsboskatten opgjort efter stk. 1-4, nedsættes skatten efter stk. 1-4 til et beløb svarende til boets aktiver med fradrag af alle passiver undtagen dødsboskatten. Er der foretaget acontoudlodninger før boets afslutning, forhøjes skatten efter 1. pkt. med værdien af acontoudlodningerne.

Stk. 7. I det omfang foreløbige indkomstskattebeløb som nævnt i stk. 4 ikke kan rummes i skatterne opgjort efter stk. 1 og 2, udbetales de til dødsboet.

Stk. 8. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, opgøres skatterne efter stk. 1 og 2, jf. stk. 4, under et for begge boer tilsammen og fordeles mellem de to boer efter forholdet mellem den sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden, der kan henføres til hvert af de to boer. Har det ene bo negativ sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden, ansættes beløbet ved fordelingen mellem de to boer til 0 kr. Skatter efter stk. 3 og § 32, stk. 3, og acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10, godskrives det bo, hvori de tilsvarende indtægter indgår.«

38. §§ 31 og 32 affattes således:

»§ 31. Hvis bobeskatningsindkomsten efter modregning af eventuel positiv aktieindkomst i bobeskatningsperioden udviser et underskud, udbetales et beløb svarende til 30 pct. af det resterende beløb til boet. Endvidere udbetales resterende negativ aktieskat efter § 30, stk. 1, 4. pkt.

Stk. 2. Den samlede udbetaling efter stk. 1 kan dog ikke overstige summen af de skatter, afdøde har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår forud for dødsfaldet, samt de skatter, en efterlevende ægtefælle har betalt af skattepligtig indkomst og aktieindkomst i de to senest afsluttede indkomstår før dødsfaldet, i dødsåret og i indkomstår, der fuldt ud omfattes af boperioden.

Stk. 3. Skat af indkomst, som er valgt beskattet efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 48 E, indgår ikke ved opgørelsen af betalte skatter efter stk. 2.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles udbetaling efter stk. 1 mellem de to boer efter forholdet mellem summen af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden i de to boer. Har det ene bo positiv sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden og det andet negativ sum, udbetales hele beløbet til det bo, der har negativ sum.

Skat af aktieindkomst

§ 32. Skat af afdødes aktieindkomst i bobeskatningsperioden nedsat med eventuelt underskud i bobeskatningsindkomsten, jf. § 30, stk. 5, beregnes således:

1) 28 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1,

2) 43 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og

3) 45 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 3, finder dog ikke anvendelse, i det omfang aktieindkomsten kan rummes i positiv overgangssaldo efter aktieavancebeskatningslovens § 45 A.

Stk. 3. Den indeholdte udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 indgår ved opgørelsen af de foreløbige indkomstskattebeløb i § 30 a, stk. 4.

Stk. 4. Er aktieindkomsten negativ, beregnes negativ skat med

1) 28 pct. af beløb, der ikke overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1,

2) 43 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 1, og

3) 45 pct. af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i personskattelovens § 8 a, stk. 2, 2. pkt.

Stk. 5. Skulle afdøde tillige have været beskattet af en tidligere afdød ægtefælles indkomst efter § 62, fordobles beløbsgrænserne efter personskattelovens § 8 a, stk. 1 og 2, ved anvendelsen af stk. 1-4.«

39. I § 37, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »ægtefælle,«: »samlever, jf. § 96, stk. 5,«.

40. § 39, stk. 1, affattes således:

»Ved udlodning af en erhvervsvirksomhed kan modtageren overtage forskudsafskrivninger, som afdøde eller, hvis boet er indtrådt i den efterlevende ægtefælles stilling efter § 20, stk. 2, ægtefællen havde foretaget efter afskrivningsloven, på de betingelser, der gjaldt for vedkommende. Hvis virksomheden udloddes til flere modtagere, kan en af disse overtage forskudsafskrivningerne.«

41. Overskriften til kapitel 7 affattes således:

»Kapitel 7

Beskatningen af en efterlevende ægtefælle eller samlever«

42. I § 41 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Reglerne i § 42, stk. 1, 2. pkt., og § 43, stk. 1, 2 og 4, finder tilsvarende anvendelse, når afdøde efterlader sig en samlever, jf. § 96, stk. 5, og boet efter afdøde omfattes af § 3.«

43. § 42, stk. 1, affattes således:

»I dødsåret og de efterfølgende år gælder for en efterlevende ægtefælle skattelovgivningens almindelige regler for personer med de ændringer, der følger af stk. 2 og §§ 43-49. For en efterlevende samlever, jf. § 96, stk. 5, gælder skattelovgivningens almindelige regler for personer med de ændringer, der følger af § 43, stk. 1, 2 og 4.«

44. I § 43, stk. 3, indsættes som 2.-4. pkt.:

»Den efterlevende ægtefælle skal senest samtidig med indsendelsen af boopgørelsen tilkendegive over for told- og skatteforvaltningen, om afdødes indskud overtages. I tilfælde, hvor der efter reglerne i lov om skifte af dødsboer ikke skal indgives en boopgørelse, skal tilkendegivelsen dog afgives inden for fristerne i § 13, stk. 2. Overtager den efterlevende ægtefælle ikke afdødes indskud, gælder § 9, stk. 1, nr. 3, eller § 22, stk. 1, nr. 3.«

45. § 45, stk. 1, affattes således:

»Hvis afdøde ved udgangen af indkomståret forud for dødsåret drev en erhvervsvirksomhed, der tilhørte den efterlevende ægtefælle, kan den efterlevende ægtefælle med virkning fra begyndelsen af dødsåret overtage forskudsafskrivninger, som afdøde havde foretaget efter afskrivningsloven, på de betingelser, der gjaldt for afdøde.«

46. § 52 affattes således:

»§ 52. Når skifteretten efter § 69 i lov om skifte af dødsboer har truffet beslutning om insolvensbehandling af et bo, der omfattes af § 2, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, er dødsboet uanset handelsværdien af boets aktiver fritaget for at betale indkomstskat af indkomst efter § 4, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet. Reglerne i kapitel 4 finder anvendelse, jf. dog stk. 2. For den efterlevende ægtefælle gælder reglerne i kapitel 7.

Stk. 2. Afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden efter § 13 kan ikke kræves. Krav på afsluttende skatteansættelse af indkomsten i mellemperioden, der er fremsat, før skifteretten traf afgørelse om insolvensbehandling, bortfalder. Er der foretaget afsluttende skatteansættelse af en afdød efter §§ 13-16, før skifteretten traf afgørelse om insolvensbehandling, ophæves en eventuel beskatning, jf. dog 4. og 5 pkt. Eventuelle beløb, som boet har indbetalt efter § 15, stk. 4, anses dog som endelig betaling af afdødes indkomstskatter for mellemperioden m.v. og udbetales ikke til boet. Eventuelle beløb, som er udbetalt til boet efter 15, stk. 5, skal ikke tilbagebetales.

Stk. 3. Er der foretaget beskatning efter §§ 4-51 eller §§ 58-65, ophæves sådan beskatning, hvis skifteretten træffer bestemmelse om, at dødsboet som helhed skal genoptages og undergives insolvensbehandling. Stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Bliver dødsboet solvent, overgår det fra det tidspunkt, hvor kreditorerne er dækket eller sikret dækning, til behandling efter reglerne om solvente dødsboer. Er boet efter § 6, stk. 1, fritaget for beskatning, skal der dog kun ske afsluttende skatteansættelse af mellemperioden, hvis dette følger af § 13, stk. 5, eller hvis boet kræver det, jf. § 13, stk. 2. Boets krav efter § 13, stk. 2, skal fremsættes senest samtidig med indsendelse af boopgørelsen, jf. § 68, stk. 3, i lov om skifte af dødsboer.«

47. § 55, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3 . Fristen i § 13, stk. 2, gælder ikke, jf. § 57, stk. 2, nr. 4. Ved anvendelsen af § 13, stk. 3, træder den særlige boopgørelse, der er nævnt i § 57, stk. 1, i stedet for en opgørelse af afdødes aktiver og passiver på dødsdagen.«

48. I § 56, stk. 3, 1. pkt., ændres »§ 31, 2. pkt.« til: »§ 31, stk. 2.«

49. § 58, stk. 2, 4. og 5. pkt . , affattes således:

»Eventuelle beløb, der er indbetalt af boet efter § 15, stk. 4, tilbagebetales til den efterlevende ægtefælle. Eventuelle beløb, som er udbetalt til boet efter § 15, stk. 5, genopkræves hos den efterlevende ægtefælle.«

50. I § 58 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5 . Når dødsboet efter førstafdøde udleveres til den efterlevende ægtefælle efter stk. 1, nr. 4, kan den efterlevende ægtefælle uanset stk. 1 vælge, at beskatning skal ske efter afsnit II. Erklæring om, at den efterlevende ægtefælle ønsker beskatning efter afsnit II, skal afgives samtidig med indgivelsen af en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen.«

51. § 59, stk. 2, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

52. § 59, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Erklæring om, at den efterlevende ægtefælle efter stk. 2 ikke ønsker at indtræde i afdødes skattemæssige stilling, skal afgives over for told- og skatteforvaltningen, senest samtidig med at en formueoversigt som nævnt i arvelovens § 22 eller en opgørelse over afdødes aktiver og passiver på dødsdagen indgives til skifteretten.«

53. I § 60, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.:

»Hvis ægtefællerne for dødsåret var forskudsregistreret med anvendelse af reglerne i kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, om medarbejdende ægtefælle, overføres et beløb fra den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden, til den anden ægtefælle. Beløbet udgør 1/12 af det forskudsregistrerede beløb for hver påbegyndt måned fra begyndelsen af dødsåret til og med den måned, hvori dødsfaldet er sket.«

54. § 62, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2 . Afdødes indkomst i mellemperioden opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. dog stk. 3-6, § 59, stk. 4, og § 60, stk. 2.

Stk. 3. Afdødes beskæftigelsesfradrag efter ligningslovens § 9 J og særligt befordringsfradrag efter ligningslovens § 9 C, stk. 4, beregnes på grundlag af de faktiske indkomster i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, hvis dødsfaldet ikke var indtruffet.

Stk. 4. I afdødes indkomst for mellemperioden indgår etableringskontoindskud inklusive tillæg efter etableringskontolovens § 11, stk. 1, som den efterlevende ægtefælle ikke ønsker at overtage, jf. § 59, stk. 2, nr. 2.

Stk. 5. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb inden udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (bagudforskudt indkomstår), og dødsfaldet er sket efter udløbet af det forskudte indkomstår, men inden udgangen af det pågældende kalenderår, forstås såvel dødsåret som mellemperioden ved anvendelsen af reglerne i dette kapitel uanset § 96, stk. 2 og 3, som perioden fra slutningen af det sidst afsluttede indkomstår til og med dødsdagen.

Stk. 6. Underskud i den efterlevende ægtefælles indkomst i det indkomstår, hvori førstafdøde er afgået ved døden og i årene forud herfor kan overføres til fradrag i førstafdødes indkomst i mellemperioden efter de regler, der ville have været gældende, dersom dødsfaldet ikke var indtruffet.«

55. § 63, stk. 5, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

»Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3 og 4 vedrørende afdøde udgøres af afdødes uudnyttede fradrag ved beregning af helårsskatten.«

56. I § 64, stk. 1, 1. pkt. , ændres »§ 10, stk. 3, « til: »§ 10, stk. 4, «, og i 2. pkt. ændres »§ 22 b, stk. 5,« til: »§ 22 b, stk. 6,«.

57. § 66, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ved acontoudlodning ophører den efterlevende ægtefælles indkomstskattepligt vedrørende det udloddede på udlodningsdagen, hvis ægtefællen giver told- og skatteforvaltningen skriftlig underretning om acontoudlodningen. Underretningen skal indgives senest 4 uger efter udlodningsdagen, idet fristen for at indgive underretning dog tidligst udløber 4 måneder efter datoen for boets udlevering fra skifteretten. Underretningen skal indeholde følgende oplysninger:

1) Udlodningsdagen.

2) Hvilke aktiver og passiver acontoudlodningen omfatter.

3) Hvem der har modtaget acontoudlodning.

4) Værdien af de udloddede aktiver og passiver på udlodningsdagen.«

58. Kapitel 10 A ophæves.

59. I § 67 indsættes som stk. 7:

»Stk. 7 . Afgår den efterlevende ægtefælle ved døden i samme indkomstår som førstafdøde, finder § 7, 2. pkt., § 8, 3. pkt., § 16, stk. 5, § 19, stk. 2, 2. pkt., og stk. 3, 2. pkt., samt § 32, stk. 5, ikke anvendelse, i det omfang beløbene er indgået i skifte af førstafdødes særbo efter dette kapitel.«

60. § 68, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Ved opgørelsen af foreløbige indkomstskattebeløb efter § 15, stk. 4 og 5, medregnes kun skatter efter § 15, stk. 3, § 16, stk. 3 og 4, samt acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10. Medregning sker kun, i det omfang de tilsvarende indtægter indgår i særboet.«

61. § 69, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Ved opgørelsen af foreløbige indkomstskattebeløb efter § 30 a, stk. 4, medregnes kun skatter efter § 30 a, stk. 3, § 32, stk. 3 og 4, samt acontoskat efter afskrivningslovens § 40 C, stk. 8-10. Medregning sker kun, i det omfang de tilsvarende indtægter indgår i særboet.«

62. § 70, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2 . Ved anvendelsen af § 64, stk. 3, godskrives den efterlevende ægtefælle afdødes forskudsskatter bortset fra skattebeløb, der efter § 68, stk. 2, eller § 69, stk. 2, er henført til særboet.«

63. I § 72, stk. 2, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 3,« til: »§ 6, stk. 2,«.

64. § 75 affattes således:

»§ 75. Underskud i bobeskatningsindkomsten kan ikke fradrages i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst. Hvis bobeskatningsindkomsten udviser et underskud, finder § 31 tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud i den efterlevende ægtefælles skattepligtige indkomst i dødsåret og de efterfølgende indkomstår kan ikke fradrages i bobeskatningsindkomsten.«

65. I § 80, stk. 1, 1. pkt., ændres »fra og med dødsdagen« til: »fra og med dagen efter dødsfaldet«.

66. I § 81, stk. 3, 3. pkt., ændres »§ 6, stk. 3,« til: »§ 6, stk. 2,«.

67. § 87, stk. 2-5, affattes således:

»Stk. 2. Skattekravet skal fremsættes over for den, der hæfter for skattekrav mod afdøde, senest 3 måneder efter at told- og skatteforvaltningen har modtaget en opgørelse over boets aktiver og passiver på dødsdagen eller en formueoversigt som nævnt i arvelovens § 22. Indsendes opgørelsen eller formueoversigten inden udløbet af fristen efter skattekontrollovens § 4 for at selvangive for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet dog først fremsættes senest 3 måneder efter fristen for at selvangive for indkomståret før dødsåret. I tilfælde som nævnt i § 58, stk. 1, nr. 2, skal skattekravet fremsættes over for den efterlevende ægtefælle, senest 3 måneder efter at told- og skatteforvaltningen har fået meddelelse om skifteformen. Træffer skifteretten afgørelse om at udlevere boet efter § 22 i lov om skifte af dødsboer inden udløbet af fristen efter skattekontrollovens § 4 for at selvangive for indkomståret før dødsåret, skal skattekravet dog først fremsættes senest 3 måneder efter fristen for at selvangive for indkomståret før dødsåret. Overholder told- og skatteforvaltningen ikke fristen for fremsættelse af skattekravet, bortfalder ansvaret for betaling af skatten. Fristerne i 1.-4. pkt. gælder dog ikke, hvis der foreligger et forhold som nævnt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Stk. 3. Har told- og skatteforvaltningen anmodet om oplysninger efter skattekontrollovens § 6 C, stk. 1, og efterkommes anmodningen ikke inden for den frist, der er fastsat i anmodningen, forlænges fristen efter stk. 2 med 2 måneder regnet fra den dag, hvor forvaltningen modtager oplysningerne.

Stk. 4. Efterbetalingskrav, der hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger, skal uanset fristen i stk. 2 fremsættes, senest 2 måneder efter at told- og skatteforvaltningen har modtaget meddelelse om, at afdødes efterlevende ægtefælle, arvinger eller legatarer ikke skal overtage forskudsafskrivninger efter § 39, stk. 1.

Stk. 5. Skattekrav omfattes ikke af et proklama udstedt efter reglerne i kapitel 20 i lov om skifte af dødsboer, medmindre kravet er opgjort på tidspunktet for udstedelsen af proklamaet. Dog omfattes restskatter m.v., der er overført til dødsåret efter kildeskattelovens § 61, stk. 3, og § 61 A, ikke af et udstedt proklama.«

68. § 88, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. I det omfang et efterbetalingskrav efter § 87 hidrører fra afdødes forskudsafskrivninger, som i forbindelse med udlodning er overtaget af en arving eller legatar, jf. § 39, stk. 1, påhviler betalingen kun den pågældende udlodningsmodtager.«

69. I § 89, stk. 1, ændres »stk. 2-5« til: »stk. 2-11«.

70. § 89, stk. 5, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 5 . Kildeskattelovens § 59 finder ikke anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat som nævnt i stk. 2-4. Endvidere finder kildeskattelovens §§ 61 og 62, for så vidt angår henholdsvis procenttillæg og procentgodtgørelse samt renteberegning fra 1. oktober i året efter indkomståret, ikke anvendelse på mellemperiode- og dødsboskat som nævnt i stk. 2-4.

Stk. 6. Renter, der efter kildeskattelovens § 63 skal opgøres en gang om året, opgøres og opkræves for dødsåret og senere indkomstår sammen med mellemperiodeskat eller dødsboskat. Var afdøde gift ved dødsfaldet, og skiftes afdødes andel af fællesboet og afdødes særbo hver for sig, fordeles rentebeløbet mellem de to boer efter forholdet mellem den sum af mellemperiodeindkomst og aktieindkomst i mellemperioden henholdsvis den sum af bobeskatningsindkomst og aktieindkomst i bobeskatningsperioden, der kan henføres til hvert af de to boer, og den samlede mellemperiodeindkomst henholdsvis bobeskatningsindkomst i de to boer. Er dødsboet fritaget for beskatning efter § 6, og foretages der ikke afsluttende skatteansættelse for mellemperioden, opgøres og opkræves renter som nævnt i 1. pkt. ikke.

Stk. 7. Er mellemperiodeskat eller dødsboskat ikke betalt rettidigt, opgøres og opkræves rente heraf som nævnt i kildeskattelovens § 63 for hver påbegyndt måned, indtil betaling sker.

Stk. 8. Medfører en ændret skatteberegning, at der skal betales yderligere restskat for mellemperioden efter § 15, stk. 4, eller yderligere dødsboskat efter § 30 a, forrentes det yderligere beløb med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. i den anden kalendermåned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning.

Stk. 9. Medfører en ændret skatteberegning, at overskydende skat, der allerede er udbetalt efter § 15, stk. 5, eller § 30 a, stk. 6, nedsættes eller bortfalder, forrentes beløbet med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned fra den 1. i den anden kalendermåned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning.

Stk. 10. Medfører en ændret skatteberegning, at en tidligere beregnet restskat for mellemperioden efter § 15, stk. 4, eller dødsboskat efter § 30 a nedsættes eller bortfalder, udbetales det beløb, som restskatten eller dødsboskatten er nedsat med. Beløbet forrentes med en rentesats svarende til renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr. påbegyndt måned regnet fra den først foretagne skatteberegning og indtil udgangen af den første fulde måned efter udskrivningsdatoen for den ændrede skatteberegning.

Stk. 11. Ved ændret skatteberegning efter § 18 beregnes der uanset stk. 8-10 ikke renter.«

71. I § 96 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5 . Ved en afdød persons efterladte samlever forstås i denne lov en person, som ved dødsfaldet opfylder betingelserne for at kunne arve afdøde efter et udvidet samlevertestamente, jf. arvelovens §§ 87-89.«

§ 2

I lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte af dødsboer, som ændret bl.a. ved § 102 i lov nr. 428 af 6. juni 2005 og senest ved § 13 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 32, 1. pkt., affattes således:

»Opgørelsen indsendes inden 3 måneder efter den valgte skæringsdag i to eksemplarer til skifteretten, som videresender et eksemplar af opgørelsen til told- og skatteforvaltningen.«

2. I § 80, stk. 2, 2. pkt., ændres »et beløb på over 2 mio. kr.« til: »et beløb på over 4 mio. kr.«

3. I § 80 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Beløbet i stk. 2, 2. pkt., reguleres årligt med en procent svarende til den procent, hvormed reguleringstallet efter personskattelovens § 20 er ændret i forhold til reguleringstallet for 2008. Procenten beregnes med én decimal. Det således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.000.«

§ 3

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1191 af 11. oktober 2007, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 og § 1 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 35, stk. 3, ændres »dødsboskattelovens § 39, stk. 1, nr. 1, eller § 45, stk. 1, nr. 1,« til: »dødsboskattelovens § 39, stk. 1, eller § 45, stk. 1,«.

§ 4

I lov om afgift af dødsboer og gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1159 af 4. oktober 2007, foretages følgende ændring:

1. § 13 a, stk. 2, sidste pkt . , ophæves.

§ 5

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 12 i lov nr. 1587 af 20. december 2006 og lov nr. 90 af 20. februar 2008, foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 1, affattes således:

»I tilfælde af kontohaverens død medregnes ikke hævede indskud med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af dødsåret i den skattepligtige indkomst. § 9, stk. 3, 4. pkt., finder tilsvarende anvendelse. I tilfælde af kontohaverens konkurs medregnes ikke hævede indskud med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af konkursåret i den skattepligtige indkomst i konkursåret. § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget i 1. og 3. pkt. dog 5 pct.«

2. I § 11, stk. 4, ændres »§ 59, stk. 2, nr. 3« til: »§ 59, stk. 2, nr. 2«.

§ 6

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 7 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 5 C, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Er den skattepligtiges ægtefælle afgået ved døden i løbet af indkomståret, og havde ægtefællerne samme bopæl på dødsdagen, anses ægtefællen ved skatteberegningen for at have været fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 fra indkomstårets begyndelse til og med dødsdagen.«

2. I § 5 C, stk. 2, 4. pkt., som bliver 5. pkt., ændres »1.-3. pkt.« til: »1.-4. pkt.«

3. § 23, stk. 1, affattes således:

»Personlige skatter og kirkeskat kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det samme gælder personlige skatter, der pålignes i udlandet af indkomst eller formue, samt tillæg som nævnt i § 59, 4. pkt., tillæg til restskat som nævnt i § 61, stk. 2, og renter som nævnt i § 63 og dødsboskattelovens § 89, stk. 6 og 7.«

4. § 23, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3 . Renter som nævnt i § 62, stk. 3, 2. pkt., § 62 A og dødsboskattelovens § 89, stk. 4 og 10, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«

§ 7

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1011 af 4. oktober 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 8 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændring:

1. Kapitel 3 A ophæves.

§ 8

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 140 af 5. februar 2008, som ændret ved § 6 i lov nr. 1534 af 19. december 2007 og § 9 i lov nr. 335 af 7. maj 2008, foretages følgende ændring:

1. I § 22, stk. 4, indsættes efter 3. pkt.:

»Stk. 3, 1. pkt., finder ikke anvendelse ved indfrielse, som sker, i forbindelse med at en efterladt samlever, jf. dødsboskattelovens § 96, stk. 5, overtager en fast ejendom i forbindelse med skifte af et dødsbo. 4. pkt. finder kun anvendelse, hvis den afdøde samlever på tidspunktet for dødsfaldet var ejer af den faste ejendom.«

§ 9

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret bl.a. ved § 8 i lov nr. 1235 af 24. oktober 2007 og senest ved lov nr. 336 af 7. maj 2008, foretages følgende ændring:

1. § 9 F affattes således:

»§ 9 F. Personer, der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og som opfylder en af betingelserne i stk. 2, kan fradrage et grundbeløb på 23.200 kr. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Omfatter indkomstansættelsen en kortere periode end 1 år, er fradraget 1/12 af 23.200 kr. for hver måned, ved hvis begyndelse skattepligt foreligger. Fradraget gives kun i indkomst efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1, og kan ikke overstige sådan indkomst.

Stk. 2. Fradraget efter stk. 1 gives til:

1) En person, der er gift og har samme bopæl som ægtefællen ved udgangen af indkomståret. Det er en betingelse, at ægtefællen ikke for dette indkomstår har opnået skattenedsættelse gennem personfradrag efter personskattelovens § 10.

2) En person, der har været gift med en person, der er afgået ved døden i indkomståret. Det er en betingelse, at ægtefællerne havde samme bopæl ved dødsfaldet. Fradrag efter stk. 1 gives med 1/12 af 22.900 kr. for hver måned til og med den måned, hvori ægtefællen er afgået ved døden, jf. dog stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på personer, der ansøger om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.

Stk. 4. Grundbeløbene i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 10

I lov om skattefri virksomhedsomdannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1166 af 2. oktober 2007, foretages følgende ændringer:

1. § 2, stk. 1, nr. 6, ophæves, og i stedet indsættes:

»6) Omdannelsen finder sted senest 6 måneder efter den dato, der er anført i § 3. Er ejeren eller en af flere ejere et dødsbo, jf. nr. 1, skal omdannelsen dog finde sted senest 6 måneder efter dødsfaldet, dog således, at hvis boets behandlingsmåde først afgøres senere end 4 måneder efter dødsfaldet, skal omdannelsen finde sted, senest 2 måneder efter at afgørelsen er truffet.

7) Ejeren indsender senest 1 måned efter omdannelsen kopi til told- og skatteforvaltningen af de dokumenter, der i selskabslovgivningen er foreskrevet udarbejdet i forbindelse hermed, den i § 1, stk. 3, nævnte opgørelse, en opgørelse over anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne opgjort efter § 4, stk. 2 og 3, samt dokumentation for, at selskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, eller at overdragelsen til et allerede eksisterende selskab omfattet af § 1, stk. 2, har fundet sted, jf. dog stk. 5.«

Nr. 7 bliver herefter nr. 8.

2. I § 4, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 2, stk. 1, nr. 7« til: »§ 2, stk. 1, nr. 8«.

§ 11

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2008.

Stk. 2. §§ 1, 2, 3, 4 og 5, § 6, nr. 3 og 4, §§ 7, 8 og 10 finder anvendelse, når en person er afgået ved døden efter lovens ikrafttræden. Ved skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live finder bestemmelserne anvendelse, når anmodning om skifte er indgivet efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. § 6, nr. 1 og 2, og § 9 finder anvendelse fra og med indkomståret 2008.

§ 12

I det omfang en person, som er afgået ved døden den 1. juli 2008 eller senere, efterlader sig ikke udnyttede investeringsfondshenlæggelser efter lov om investeringsfonds, finder bestemmelserne om investeringsfondshenlæggelser i § 9, stk. 1, nr. 3, § 22, stk. 1, nr. 3, § 22, stk. 3, § 39, stk. 1, nr. 2, § 45, stk. 1, nr. 2, § 59, stk. 2, nr. 2, § 87, stk. 4, og § 88, stk. 4, i lov om beskatning ved dødsfald, jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af 28. august 2006, fortsat anvendelse.

Givet på Christiansborg Slot, den 17. juni 2008

MARGRETHE R.

/ Kristian Jensen