Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Oversigt (indholdsfortegnelse)

Den fulde tekst

En selvstændig erhvervsdrivende havde drevet virksomheden i mindre end tre sammenhængende hele regnskabsår og skulle derfor have udbetalt dagpenge på grundlag af den dagpengesats, som medlemmet tidligere havde fået udbetalt

Resumé

Et medlem meldte sig ledig efter ophør med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse fra den 1. august 2004 til den 11. maj 2006. Medlemmet havde således drevet virksomheden i mindre end tre hele regnskabsår.

Medlemmet havde senest haft lønarbejde i 1993, hvor hun fik beregnet en dagpengesats, som hun fik udbetalt dagpenge med i 1993.

I perioden fra 1993 til 2004 havde medlemmet været på henholdsvis dagpenge, barselsorlov, forældreorlov, uddannelsesorlov samt modtaget kontanthjælp.

Ankenævnet traf afgørelse om, at medlemmets dagpenge, da hun meldte sig ledig den 11. maj 2006, skulle udbetales på grundlag af dagpengesatsen fra 1993.

Ankenævnet har behandlet Deres klage over Arbejdsdirektoratets afgørelse af 24. januar 2007 om X´s dagpengesats på møde den 24. januar 2008.

Ankenævnet traf denne


A F G Ø R E L S E

X havde ikke ret til at få beregnet en dagpengesats på grundlag af drift af den selvstændige virksomhed, da hun meldte sig ledig den 11. maj 2006.

X skal derfor have udbetalt dagpenge på grundlag af satsen fra 1993. A-kassen har opgjort denne sats til 550 kr. i 2006-niveau.

Ankenævnet tiltræder således direktoratets afgørelse af den 24. januar 2007.

B E G R U N D E L S E

Da X er ledigmeldt efter ophør med drift af selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, skal dagpengesatsen beregnes efter bekendtgørelse om beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

Det fremgår af bekendtgørelsen, at hvis et medlem ikke har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst tre sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart før ledigheden, så kan indtægten fra virksomheden ikke danne grundlag for beregning af dagpengesatsen. I stedet beregnes dagpengesatsen på grundlag af det senest forudgående beregningsgrundlag. Hvis der blev udbetalt dagpenge i forbindelse med det forudgående beregningsgrundlag, bruges denne dagpengesats.

Ankenævnet er derfor enig med direktoratet i, at dagpenge til X, efter at hun den 12. maj 2006 meldte sig ledig efter endeligt ophør med drift af selvstændig virksomhed, skal udbetales på grundlag af den dagpengesats, som hun fik beregnet og udbetalt i 1993.

Begrundelsen herfor er, at X ikke har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst tre sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart forud for ledigheden, og at hun på grundlag af et tidligere beregningsgrundlag har fået beregnet en dagpengesats, som hun har fået udbetalt dagpenge med.

Ankenævnet har lagt vægt på, at X har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse fra den 1. august 2004 til den 11. maj 2006, det vil sige i mindre end tre hele regnskabsår.

Ankenævnet har også lagt vægt på, at X senest har haft lønarbejde i 1993, hvor hun fik beregnet en dagpengesats, og at hun fik udbetalt dagpenge med denne sats.

Ankenævnet har i den forbindelse lagt vægt på, at X siden beregningen af dagpengesatsen i 1993 og indtil hun i 2004 begyndte at drive selvstændig virksomhed var på dagpenge, barselsorlov, forældreorlov, uddannelsesorlov samt kontanthjælp.

A-kassen har beregnet, at X´s dagpengesats fra 1993 svarer til 550 kr. i 2006-niveau.

B E M Æ R K N I N G E R T I L K L A G E N

Det i klagen anførte om, at X ved opfyldelse af arbejdskravet har generhvervet sin ret til dagpenge gennem beskæftigelse som selvstændig erhvervsdrivende, medfører ikke i sig selv, at dagpengesatsen også skal beregnes på grundlag af indtægten i den selvstændige virksomhed.

Ankenævnet bemærker i den forbindelse, at arbejdskravet i forbindelse med generhvervelse af dagpengeretten og dagpengesatsen beregnes efter forskellige principper. Arbejdskravet kan således optjenes på grundlag af udøvelse af selvstændig virksomhed i væsentligt omfang i 52 uger, mens beregning af en dagpengesats på grundlag af drift af selvstændig virksomhed som hovedregel forudsætter, at medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst tre sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart før ledigheden.

Reglerne giver således som udgangspunkt kun mulighed for at få beregnet en dagpengesats på grundlag af drift af selvstændig virksomhed, hvis medlemmet har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst tre sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart før ledigheden eller hvis der ikke er tidligere beregningsgrundlag/dagpengesats.

R E G L E R

Ankenævnet henviser til:

§ 51, stk. 1 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005

§ 6, stk. 1 og stk. 2 i Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

Sagen er afgjort på grundlag af de akter, som ankenævnet har modtaget fra Arbejdsdirektoratet.

………

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

………

Regler:

Lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 874 af 11. september 2005:

Beregning af dagpenge m.v.

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

Stk. 2. Ved afgørelsen af, om der foreligger mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår, jf. stk. 1, sidestilles regnskabsår, hvor medlemmet har modtaget sygedagpenge, barselsdagpenge, delefterløn, delpension, orlovsydelse eller dagpenge under midlertidigt ophør, med hovedbeskæftigelse.

Stk. 3. ………

Stk. 4. ………

Stk. 5. ………

Stk. 6. ………

Stk. 7. ………

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 175 af 20. marts 1998 om fremgangsmåden ved beregning af arbejdsfortjenesten for selvstændige erhvervsdrivende:

Virksomhedsudøvelse i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår

§ 4. For et medlem, der har drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse, jf. dog stk. 2, i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart før ledigheden uden at have modtaget iværksætterydelse, igangsætningsydelse eller etableringsydelse, beregnes årsindtægten som gennemsnittet af indtægten i de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år. En virksomheds 1. hele regnskabsår kan være på mere eller mindre end 12 måneder. Et senere regnskabsår kan ved omlægning af regnskabsperioden være på mindre end 12 måneder. Et regnskabsår skal dog altid være på mindst 26 uger. Det sidste regnskabsår skal altid være på 12 hele måneder.

Stk. 2. ………

Stk. 3. ………

Stk. 4. ………

Virksomhedsudøvelse i mindre end 3 regnskabsår

§ 6. Har medlemmet ikke drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse i mindst 3 sammenhængende, hele regnskabsår umiddelbart før ledigheden, bruges det senest forudgående beregningsgrundlag, jf. dog stk. 2. Beregningsgrundlag fra tidligere lønarbejde kan kun bruges, hvis betingelserne for at foretage en beregning efter reglerne for lønmodtagere er opfyldt.

Stk. 2. Hvis der blev udbetalt dagpenge i forbindelse med det forudgående beregningsgrundlag, bruges denne dagpengesats.

Stk. 3. Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 2 sammenhængende, hele regnskabsår, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, bruges et gennemsnit af årsindtægten i de 2 afsluttede regnskabsår.

Stk. 4. Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i 1 helt regnskabsår, der opfylder betingelserne i § 4, stk. 1, bruges alene årsindtægten fra det afsluttede regnskabsår.

Stk. 5. Er der ikke et forudgående beregningsgrundlag, og har der været drevet selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse før ledigheden i mindre end 1 helt regnskabsår, men dog i mindst 26 uger, bruges den samlede indtægt fra virksomheden.