Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Påbud om nødstop på søjleboremaskine.

Resumé

Arbejdstilsynet konstaterede under et tilsynsbesøg en CE – mærket søjleboremaskine, hvor nødstoppet ikke var indrettet sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, idet søjleboremaskinens start-/stopanordning ikke opfyldte kravene til nødstop, og maskinens hængslede skærm over remtrækket ikke var forsynet med aflåsningsmekanisme, hvilket gjorde adgang til de bevægelige maskindele mulig.

Arbejdstilsynet gav leverandøren af maskinen påbud om at indrette nødstoppet på søjleboremaskinen med nødstop, så niveauet for sikker indretning af nødstoppet er opfyldt, og påbud om at indrette den oplukkelige skærm over søjleboremaskinens remtræk med tvangsbrydende kontakt.

Leverandøren gjorde i klagen gældende, at boremaskinen falder ind under EN 61029, hvorved det ikke er påkrævet at der monteres et nødstop, og at der vil ske en automatisk afbrydelse af maskinen, hvis skærmen lukket op.

Arbejdsmiljøklagenævnet tiltrådte Arbejdstilsynets afgørelse, og lagde vægt på, at EN 61029 vedtaget af CENELEC ikke er dækkende for fremstilling af søjleboremaskiner, hvilket fremgår af forordet til standarden, og at kravet om nødstop fremgår, dels af maskindirektivet, dels af andre standarder vedtaget af CEN. Desuden lagde Arbejdsmiljøklagenævnet vægt på, at kontakten som overvåger skærmen over remtrækket, ikke var tvangsført, hvilket i praksis vil sige, at når skærmen over remtrækket er åben, kan den eksisterende kontakt påvirkes manuelt eller spærres, hvorved søjleboremaskinen kan køre, mens lågen er åben.

Arbejdsmiljøklagenævnet har på møde den 29. januar 2008 behandlet virksomhedens klage over Arbejdstilsynets afgørelse af 28. august 2006 med påbud om at indrette nødstoppet på søjleboremaskine af mærket, med nødstop, så niveauet for sikker indretning af nødstoppet er opfyldt, og at indrette den oplukkelige skærm over søjleboremaskinens remtræk med tvangsbrydende kontakt.

Nævnet traf følgende

A F G Ø R E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet er enig med Arbejdstilsynet i:

at virksomheden skal indrette nødstop på søjleboremaskiner af mærket, [navn udeladt]således at niveauet for sikker indretning af nødstoppet er opfyldt

at virksomheden skal indrette den oplukkelige skærm over søjleboremaskinens remtræk med en tvangsbydende kontakt.

Nævnets afgørelse skal efterkommes straks, hvilket vil sige inden fremtidig levering.

Tilbagemelding skal ske til Arbejdstilsynet senest den 14. februar 2008.

Arbejdsmiljøklagenævnet fastholder således Arbejdstilsynets afgørelse af 28. august 2006.

B E G R U N D E L S E

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt til grund, at Søjleboremaskinen, årgang 2002 er CE – mærket og ikke er udstyret med et separat nødstop. Start og stop anordningen fungerer også som nødstop, idet anordningen er forsynet med et gult låg, med en rød knap, som når den påvirkes, skal aktivere enhedens stopknap under låget, og derved udløse stop af boremaskinen.

Arbejdsmiljøklagenævnet har desuden lagt til grund, at der i tilknytning til skærmen over remtrækket, er monteret en sikkerhedskontakt i remhuset. Afbryderen (microkontakten) som skærmen aktiverer, er udført som ”normal open”.

Virksomheden har ikke gjort indsigelse mod AT beskrivelse af start- og stop anordningen.

Virksomheden har ikke klaget over den del af Arbejdstilsynets påbud om, at xxxx skal underrette købere af allerede leverede søjleboremaskiner af det omhandlende mærke om de fejl maskinen er leveret med, samt tilbyde, at afhjælpe manglerne ved maskinernes indretning.

Det fremgår af arbejdsmiljøloven, at den, der overdrager tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, kan anvendes uden at være farlig for sikkerhed og sundhed, og skal opfylde de anerkendte normer og standarder, som har sikkerhedsmæssig betydning.

Ifølge arbejdsmiljøloven og de regler i bekendtgørelsen om indretning af tekniske hjælpemidler, som finder anvendelse på CE – mærkede maskiner, skal maskiner være indrettet sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og at maskiners og sikkerhedskomponenters indretning skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i bekendtgørelsens Bilag I (Maskindirektivet).

Arbejdsmiljøklagenævnet finder, at søjleboremaskinen [navnudeladt], årgang 2002 er omfattet af maskindirektivet – bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler bilag I, idet maskinen er CE – mærket.

Krav om nødstop

I bilag I, Pkt. 1.2.4 Stopanordninger er beskrevet, at alle maskiner skal være forsynet med et eller flere nødstop, hvormed umiddelbart truende eller allerede indtrufne farlige situationer kan afbødes.

Søjleboremaskinen er således omfattet af reglerne for nødstop.

Den harmoniserede standard DS/EN 12717 om værktøjsmaskiner – Sikkerhed – Boremaski- ner, fastlægger niveauet for konstruktion af søjleboremaskiner og af tabel 4, Pkt. 14 ”Failure of control circuit” fremgår at der skal etableres et nødstop på søjleboremaskiner.

Krav til konstruktion af nødstop

Efter bekendtgørelsens bilag I, Pkt. 1.2.4 Stopfunktioner skal nødstopanordningen være indrettet således, at den efter stopordre forbliver i stopstilling, til den bevidst tilbagestilles; anordningen må ikke kunne blokeres, uden at stopordre udløses; nødstoppet må kun kunne tilbagestilles ved en bevidst handling; og denne tilbagestilling må ikke bevirke, at maskinen går i gang, men kun muliggøre, at den kan starte.

Den harmoniserede standard DS/EN 418 om Maskinsikkerhed - Nødstopfunktion og nødstopudstyr fastlægger niveauet for nødstop, og specificerer principper for udformningen af nødstopudstyr til maskiner.

Arbejdsmiljøklagenævnet finder på den baggrund ikke, at start-/stopanordningen på søjleboremaskinen fra opfylder de indretningsmæssige krav, der stilles til nødstop.

Arbejdsmiljøklagenævnet lægger herved vægt på, at kontaktens konstruktion mangler tvangsbrydning, kontakten har svag mekanisk udformning m.h.t. fjeder og låsearm, og kontakten afbryder før låsning, hvilket betyder, at kontakten ikke vil kunne afbøde umiddelbart truende eller allerede indtrufne farlige situationer, herunder kunne forårsage standsning af den farlige proces på så kort tid som muligt, uden at medføre yderligere fare, eller være i stand til at igangsætte eller gøre det muligt at igangsætte visse beskyttelsesbevægelser.

Virksomheden har anført, at boremaskinen falder ind under EN 61029 del 1 og del 2, hvorved nødstop ikke er påkrævet.

Arbejdsmiljøklagenævnet skal hertil bemærke EN 61029 ikke er dækkende for fremstillingen af søjleboremaskiner, hvilket fremgår af forordet til standarden, som er vedtaget af CENE LEC om elektriske normer.

Skærm over remtræk:

Efter bekendtgørelsens bilag 1, Pkt. 1.4.2.2 om bevægelige afskærmninger skal der etableres en tvangsbrydende kontakt i tilknytning til skærmen over remtrækket, ligesom bevægelige afskærmninger, så vidt muligt skal forblive på maskinen, når de åbnes, og være forsynet med en aflåsningsmekanisme, som gør det umuligt at igangsætte de bevægelige dele, så længe det muliggør adgang til disse dele, og som udløser en stopfunktion, så snart de ikke længere er i aflåst stilling.

Herudover skal overvågningen af skærme være i overensstemmelse med EN 1088:1995 godkendt i Danmark 1998.

I EN 1088:1995 Pkt. 5. 1 under overskriften ” Aktiveringsmåder for mekanisk aktiverede positionsaftastere” står følgende:

”Når der kan anvendes en enkelt aftaster til at skabe et stopsignal, skal den aktiveres med tvangsføring (se tabel 3 og 3.6). Aktivering uden tvangsføring er kun tilladt, hvis der samtidig findes en aftaster, der aktiveres med tvangsføring, især for at undgå fejl med samme årsag.”

Arbejdsmiljøklagenævnet finder ikke at skærmen på søjleboremaskinen opfylder de sikkerhedsmæssige krav, idet skærmens overvågning ikke er indrettet i overensstemmelse med EN 1088:1995, da kontakten ikke er tvangsbrydende, som angivet i standarden.

Arbejdsmiljøklagenævnet har ved afgørelsen lagt vægt på, at søjleboremaskinen er omfattet af maskindirektivet og af EN 1088:1995.

Arbejdsmiljøklagenævnet har endvidere lagt vægt på, at skærmens overvågning ikke opfylder kravene, idet afbryderen (microkontakten) som skærmen aktiverer efter Arbejdstilsynets oplysninger er udført som ”normal open” og således ikke er tvangsført.

Nævnet er opmærksom på virksomhedens anbringende om, at såfremt søjleboremaskinens skærm over remtrækket åbnes mens maskinen kører, vil der ske en automatisk afbrydelse og dermed vil maskinen standse.

Nævnet bemærker hertil, at søjleboremaskinen ikke opfylder kravene, idet afbryderen (microkontakten) ikke er tvangsført.

R E G L E R

Arbejdsmiljøklagenævnet henviser til:

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, som ændret med lov nr. 300 af 19. april 2006, § 30, stk. 1 og stk. 2, § 35, § 45, § 46, stk. 1, nr. 1 og § 77, stk. 1.

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998, § 7, stk. 1, jf. bilag I, pkt. 1.2.4, 1.4.1 og 1.4.2.2.

O P L Y S N I N G E R N E I S A G E N

På klagenævnets vegne

De kan læse om afgørelsens retlige grundlag på de følgende sider.

Regler

Lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005, med de ændringer der følger af lov nr. 300 af 19. april 2006

§ 30. Den, der overdrager, overlader eller udstiller maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber eller andre tekniske hjælpemidler, skal sørge for, at genstandene, når de udleveres til brug eller udstilles, er forsynet med nødvendigt beskyttelsesudstyr og kan anvendes efter deres hensigt uden at være farlige for sikkerhed eller sundhed, jf. kapitel 7. Nødvendige og let forståelige anvisninger om betjening, vedligeholdelse, transport og opstilling skal følge med ved leveringen.

Stk. 2. Overdrages eller overlades brugsfærdige tekniske hjælpemidler til videresalg, udlejning eller udlån, gælder samme pligter.

§ 35. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om de i §§ 30-34 omhandlede forhold.

Stk. 2. Reglerne i §§ 30-34 fritager ikke brugeren for forpligtelser efter loven.

§ 45. Maskiner, maskindele, beholdere, præfabrikerede konstruktioner, apparater, redskaber og andre tekniske hjælpemidler skal være indrettet og skal anvendes således, at de sikkerheds- og sundhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2. Anerkendte normer og standarder, som har sikkerheds- eller sundhedsmæssig betydning, skal følges.

§ 46. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om indretning og anvendelse af tekniske hjælpemidler m.v., herunder om

1) konstruktion, udførelse, opstilling, anmeldelse og afprøvning,

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 561 af 24. juni 1994 om indretning af tekniske hjælpemidler, som ændret ved bekendtgørelse nr. 669 af 7. august 1995 og bekendtgørelse nr. 831 af 27. november 1998

§ 7. Maskiners og sikkerhedskomponenters indretning skal opfylde de væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav, der er fastsat i bilag 1.

Bilag I

1.2.4. Stopanordninger

Normalt stop

Hver maskine skal være forsynet med en betjeningsanordning, som gør det muligt at standse hele maskinen på betryggende vis. Hvert arbejdssted skal være forsynet med en betjeningsanordning til standsning af enten alle bevægelige dele i maskinen eller blot en del af disse, alt efter risikoen og således, at maskinen frembyder sikkerhed.

Stopordren til maskinen skal være overordnet i forhold til igangsætningsordrerne.

Når maskinen eller dens farlige dele er standset, skal energitilførslen til de pågældende drivenheder være afbrudt.

Nødstop

Alle maskiner skal være forsynet med et eller flere nødstop, hvormed umiddelbart truende eller allerede indtrufne farlige situationer kan afbødes. Denne forpligtelse gælder ikke for:

Maskiner, hvor risikoen ikke kan mindskes ved montering af nødstop, enten fordi dette ikke nedsætter den for normal standsning nødvendige tid, eller fordi det ikke gør det muligt at træffe de særlige foranstaltninger, risikoen kræver, håndbårne og håndstyrede maskiner.

Nødstop skal:

Omfatte let genkendelige og synlige betjeningsanordninger, som er hurtige at komme til, forårsage standsning af den faretruende proces på så kort tid som muligt uden at medføre yderligere fare, evt. igangsætte eller gøre det muligt at igangsætte visse beskyttelsesbevægelser.

Nødstopanordningen skal være indrettet således, at den efter stopordre forbliver i stopstilling, til den bevidst tilbagestilles; anordningen må ikke kunne blokeres, uden at stopordre udløses; nødstoppet må kun kunne tilbagestilles ved en bevidst handling; og denne tilbagestilling må ikke bevirke, at maskinen går i gang, men kun muliggøre, at den kan starte igen.

Kombinerede anlæg

I forbindelse med maskiner eller maskindele, der er konstrueret til at arbejde i forening, skal fabrikanten konstruere og fremstille maskinen således, at stopanordningerne, herunder nødstoppet, ikke kun kan standse maskinen, men også alt udstyr før og/eller efter denne i arbejdsgangen, hvis fortsat kørsel af dette kan frembyde fare.

1.4. Krav til afskærmninger og beskyttelsesanordninger

1.4.1. Generelle krav

Afskærmninger og beskyttelsesanordninger:

Skal være solidt fremstillet og må ikke forårsage yderligere risici, brugen heraf må ikke uden videre kunne omgås, eller anordningerne kunne sættes ud af drift, anordningerne skal sikre en tilstrækkelig afstand til farestedet, og må ikke mere end højst nødvendig hindre udsynet under arbejdet, må muliggøre absolut nødvendig anbringelse og/eller udskiftning af værktøj såvel som vedligeholdelsesarbejde, idet adgangen begrænses til det område, hvor arbejdet skal udføres, så vidt muligt uden afmontering af afskærmningen eller beskyttelsesanordningen.

1.4.2.2. Bevægelige afskærmninger

A. Oplukkelige afskærmninger af type A skal:

Så vidt muligt forblive på maskinen, når de åbnes, være forsynet med en aflåsningsmekanisme, som gør det umuligt at igangsætte de bevægelige dele, så længe det muliggør adgang til disse dele, og som udløser en stopfunktion, så snart de ikke længere er i aflåst stilling.

B. Oplukkelige afskærmninger af type B skal være konstrueret og indpasset i styringssystemet, således at:

Igangsætning af de bevægelige dele ikke er mulig, så længe operatøren har mulighed for at nå dem, den udsatte person ikke kan nå de bevægelige dele, nar de er i bevægelse, deres indstilling kræver en bevidst handling, fx anvendelse af værktøj, en nøgle osv., de bevægelige dele standses eller ikke kan sættes i gang, såfremt en del af beskyttelsesanordningen mangler eller svigter, der ved en egnet afskærmning beskyttes mod fare for udslyngning.