Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Punktafgiftsvejledning 2000

Del A Generelt om punkt- og miljøafgifter

Definition Ved punktafgifter forstås afgifter/gebyrer på specifikke varer eller tjenesteydelser (punkter). Afgifterne er - i modsætning til moms - udformet som enkeltledsafgifter, hvilket betyder, at afgiften kun opkræves ét sted under varens vej fra producent/importør til forbruger, dvs. i producent-, engros- eller detailledet.
 
Punktafgifter benævnes - alt efter varearten - også miljøafgifter, grønne afgifter, energiafgifter eller giftskatter. Gebyrer, der opkræves efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres af Told Skat, anses her også for en punktafgift.
 
Moms Der betales også moms af de fleste punktafgifter og gebyrer, dog ikke registreringsafgiften af motorkøretøjer, hvor momsen beregnes inden punktafgiften.
 
Ensartet system Det danske punktafgiftssystem er bygget op over et ensartet system. Det er praktisk, når man skal læse lovene, men det indebærer samtidig en risiko, idet den ensartede opbygning ikke altid følges op af ensartede bestemmelser. Man kan altså ikke umiddelbart slutte, at når man kender en detailbestemmelse i én lov, så gælder den også i andre love.
 
EUs indre marked Ved etableringen af det indre marked pr. 1. januar 1993 gennemførte EU fællesbestemmelser for en række punktafgifter. Det harmoniserede punktafgifter omfatter mineralolieprodukter, alkohol og alkoholholdige produkter samt forarbejdede tobaksvarer. De harmoniserede punktafgifter vil i vejledningen blive omtalt som: "EU-punktafgifter", og alle andre afgifter vil blive omtalt som: "Nationale punktafgifter".
 
Fællesbestemmelser for EU-punktafgifterne er nærmere beskrevet i A.15 .
 
Lovenes opbygning Samtlige punktafgiftslove er bygget op over et ensartet system. Lovene indeholder som hovedregel følgende punkter og i almindelighed i den nævnte rækkefølge:
 
Oplysning om
  • varer, der er omfattet af afgiften
  • afgiftssatsen pr. afgiftspligtig mængde eller værdi
  • hvornår afgiftspligten indtræder
  • afgiftspligtig mængde eller værdi
  • hvem der skal, og hvem der kan registreres (pligtig og frivillig registrering), herunder hvilke krav, der stilles til virksomheden, for at den kan opnå en registrering
  • hvorledes den afgiftspligtige mængde/værdi opgøres, herunder afgiftsperiodens længde
  • hvornår en vare kan fritages for afgift, herunder reglerne for afgiftsfri overførsel af varer fra en registreret virksomhed til en anden
  • hvornår afgiften kan godtgøres
  • regler om import
  • regnskabsregler, herunder regler for fakturering
  • hvornår en virksomhed skal angive og betale afgiften
  • sanktioner for manglende angivelse og betaling
  • virksomhedernes oplysningspligt og kontrollens beføjelser, samt
  • straf for overtrædelse af loven.
 
Anvendelsesområde Punktafgiftslovene gælder ikke for Færøerne og Grønland. Derimod sidestilles Færøerne og Grønland med lande uden for EU, hvilket også gælder for Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere udførsel.

A.1 Afgiftspligtens omfang

A.1.1 Afgiftspligtigt vareområde

De enkelte afgiftslove indeholder en angivelse af de varer, vareområder eller ydelser/aktiviteter, der skal betales afgift/gebyr af. Det afgiftspligtige vareområde er som hovedregel den færdigproducerede vare, hvorimod råvarer og halvfabrikata almindeligvis ikke omfattes af afgiftspligten. Der kan dog også være afgift på udledningen (emissionen) af forskellige stoffer (fx SO2 eller spildevand).
 
Dækningsafgift Afgiftspligtige varer, der indgår som bestanddele af en i øvrigt afgiftsfri vare, skal som hovedregel også beskattes efter særlige regler. En sådan afgift kaldes "Dækningsafgift".

A.1.2 Undtagelser og fritagelser

Begrebet "undtaget fra afgiftspligten" betyder, at varen ikke er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i den enkelte lov, dvs. lovens beskatningsområde.
 
"Fritaget for afgift" betyder, at varen omfattes af lovens bestemmelser, men at den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte betingelser, fx varer leveret til udlandet, varer til diplomater, varer der anvendes til særlige formål osv.
 
Lovene er dog ikke konsekvente i brugen af de to begreber.

A.2 Afgiftens størrelse

Ved afgiftens størrelse forstås det beløb, som afgiften skal opkræves med pr. afgiftspligtig enhed, eller den procentsats, hvormed afgiften skal beregnes af den afgiftspligtige værdi.  Afgiften kan også være en kombineret mængde- og værdiafgift.  De enkelte love kan indeholde forskellige satser for hver varegruppe omfattet af loven.

Mængdeafgift Hvis afgiften er en mængdeafgift, definerer loven den afgiftspligtige mængde, som afgiften skal beregnes af. Det kan være antal stk, liter, kg, kWh, m3, GJ eller en særlig enhed, som fx for spiritus, hvor afgiften beregnes af det faktiske indhold af alkohol (pr. liter 100 pct. alkoholstyrke).

Værdiafgift Hvis afgiften er en værdiafgift, definerer loven den afgiftspligtige værdi. Det kan være varens engros- eller detailpris. For at skabe ensartet beskatning er der i den enkelte lov en nøje angivelse af, hvilke rabatter mv., der kan fratrækkes før beregning af afgift. I visse tilfælde fastsætter loven en mindstebeskatningspris. I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer er der en særlig definition af, hvad der forstås ved et køretøjs afgiftspligtige værdi.

A.3 Afgiftspligtens indtræden

Definitionen af, hvornår afgiftspligten indtræder, er nødvendig for at fastslå, til hvilken afgiftsperiode afgiften skal henføres. Der er således ingen direkte relation til angivelse eller betaling af afgiften.
 
Afgiftspligten indtræder almindeligvis, når varen overgår til forbrug, dvs. udleveres fra eller forbruges i en registreret virksomhed, eller når der konstateres en manko ved opgørelse af lageret af ubeskattede varer. Som hovedregel anses overførsel til detailleddet som overgang til forbrug.
 
For de vareområder, hvor afgiften betales på baggrund af udledningen (emissionen), fx spildevand, indtræder afgiftspligten på udledningstidspunktet. Der kan være særlige regler for visse af miljøafgifterne.
 
Afgiftspligten kan også indtræde ved køb af stempelmærker (fx cigaretter og pibetobak), og fx for motorkøretøjer, når køretøjet registreres ved politiet, dvs. forsynes med danske nummerplader.
 
Ved modtagelse af varer fra udlandet indtræder afgiftspligten ved varens indførsel til Danmark, og afgiften angives og betales af varemodtageren, medmindre varerne tilføres en registreret oplagshaver, se A.5.1.

A.4 Afgiftsperiode

Som hovedregel skal virksomheden opgøre den afgiftspligtige mængde for hver kalendermåned. For nogle miljøafgifter er afgiftsperioden kvartalet. For varemodtagere er afgiftsperioden altid måneden. Den præcise opgørelsesperiode fremgår af hver enkelt afgiftslov.
 
Opgørelsen foretages på grundlag af virksomhedens afgiftsregnskab.

A.5 Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering)

Der skelnes i de fleste punktafgiftslove mellem to former for registrering:
  • Oplagshavere, dvs. virksomheder, der kan have afgiftspligtige varer på lager, uden at afgiften er betalt, og hvor afgiften først betales ved udlevering fra eller forbrug i virksomheden.
  • Varemodtagere, dvs. virksomheder, der skal betale afgift af varerne ved modtagelse af varer fra udlandet.
 
Dette gælder dog ikke bl.a. spiritusafgiftsloven, registreringsafgiftsloven for motorkøretøjer, forsikringsafgiftslovene, lov om afgift af visse flyrejser. For flere af miljøafgifterne, fx affald, råstoffer, ledningsført vand og spildevand, er der kun en form for registrering, og bestemmelserne for denne registrering følger generelt reglerne for oplagshavere. De nøjagtige bestemmelser for registrering fremgår af i kapitlet for den enkelte afgift.
 
Oplagshavere For området registrering er der adskillige variationer fra lov til lov, men hovedreglen er, at virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, samt virksomheder, der driver mellemhandel med værdibeskattede varer, skal registreres som oplagshavere.
 
Virksomheder, der driver mellemhandel med mængdebeskattede varer, kan registreres som oplagshavere
 
Virksomheder med flere fabrikationsafdelinger eller udleveringslagre kan registreres under et. Virksomhederne skal i registreringsanmeldelsen oplyse alle afdelinger/forretningssteder, som ønskes omfattet af registreringen. En sådan registrering er bl.a. betinget af, at det almindelige forretningsregnskab føres samlet ved hovedvirksomheden, og at de årlige lageropgørelser foretages samtidig for hovedvirksomheden og de pågældende afdelinger/udleveringslagre.
 
Ansøgning om samlet registrering sendes til den lokale told- og skatteregion med detaljerede oplysninger om regnskabsforhold, bilagsgang, faktureringsmåde mv. for hele virksomheden.
 
Det er tilladt, at de enkelte afdelinger/udleveringslagre selv fakturerer de udleverede varer.
 
Varemodtagere
En varemodtager er en erhvervsdrivende eller en privatperson, der modtager (får tilsendt) varer fra udlandet, eller en erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet.
 
Erhvervsvirksomheder, der fra andre EU-lande ønsker at modtage varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, kan få tilladelse til dette uden at være registreret, men mod forhåndsanmeldelse og sikkerhedsstillelse, se A.15.5.7 .
 
Der findes særlige regler for fjernsalg (postordreforretninger) inden for EU, se A.5.4 .
 
Der er en særlig vejledning for varemodtagere, se Punktafgifter ved erhvervsmæssig køb af varer i udlandet (E. 33).
 
Frivillig registrering I en række punktafgiftslove er der mulighed for, at virksomheden kan blive registreret, såfremt den ønsker det. Det gælder bl.a. i registreringsafgiftsloven for motorkøretøjer.
 
Tidspunkt Anmeldelse til registrering skal ske, inden virksomheden påbegynder afgiftspligtige aktiviteter. I forbindelse med indførelse af ny afgiftslov skal registrerering som hovedregel ske inden den ny afgift træder i kraft.
 
Registreringsanmeldelse og -bevis Anmeldelse til registrering sker på en særlig blanket (registreringsanmeldelse), der fås hos den lokale told- og skatteregion. Nummeret på registreringsanmeldelsen fremgår af kapitlerne om de enkelte afgifter. Virksomhedens registrering vedr. den pågældende punktafgift vil fremgå af punktet Registreringsforhold på virksomhedens Bevis for registrering hos Told Skat.

A.5.1 Oplagshavere

Registrerede oplagshavere er som hovedregel virksomheder, der kan fremstille, forarbejde, oplægge, herunder indføre, og afsende afgiftspligtige varer, uden at afgiften er betalt. Afgiften betales først, når varen overgår til forbrug. I vin- og spiritusafgiftsloven omfatter fremstilling også aftapning eller anden behandling af varer i erhvervsmæssigt øjemed. I emballageafgiftsloven (vægtbaseret) skal påfylder være registreret som oplagshaver. Ligeledes efter emballageafgiftsloven skal en oplagshaver, som indfører afgiftspligtige varer fra udlandet, tillige være registreret som varemodtager.
 
Virksomheder, der driver mellemhandel med værdibeskattede varer, skal registreres som oplagshaver, og virksomheder, der driver mellemhandel med mængdebeskattede varer, kan registreres som oplagshaver..
 
Lokalekrav For fx spiritus, vin, øl, tobak, chokolade og mineralolie skal oplagshaveres lokaler til fremstilling og opbevaring samt anden behandling af varer godkendes af told- og skatteregionen. Dette vil fremgå af kapitlet om den pågældende afgift.
 
Lokalerne skal være af en sådan størrelse og indretning, at der kan holdes en rimelig orden, og beskattede og ubeskattede varer skal kunne holdes adskilt fra hinanden. I lokalerne må der kun opbevares afgiftspligtige varer samt redskaber til behandling heraf. Lokalerne må ikke benyttes til beboelse eller køkken o.l., ligesom der ikke må være gennemgang til andre virksomheder. Adgangen til lokalet skal være uhindret og må ikke ske gennem private beboelsesrum eller en anden virksomhed. Der kan dispenseres fra sidstnævnte bestemmelse, når den anden virksomhed er en speditør e.l., der udlejer lokaler til opbevaring af varer.
 
For mineralolieprodukter, der skal opbevares i tank, stilles der særlige krav til anlægget, idet det skal være muligt at opgøre tankbeholdningen.
 
Godkendelse af lokalerne og registreringen kan tilbagekaldes, hvis lokalerne bruges eller ændres på en sådan måde, at regionens kontrol ikke kan udføres på rimelig og betryggende måde.
 
Hvis virksomheden vil foretage ændringer i de godkendte lokaler, skal dette forinden anmeldes til regionen.

A.5.2 Registrerede varemodtagere

Registrerede varemodtagere er virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i udlandet, herunder i andre EU-lande, men som hverken kan oplægge, afsende eller videresælge varer, uden at afgiften er betalt.
 
Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, herunder EU, skal registreres som varemodtagere, medmindre de er registrerede som oplagshavere ifølge den pågældende afgiftslov, og denne registrering giver ret til at modtage afgiftspligtige varer fra udlandet til beskatning ved udlevering. Der er ingen særlige krav for registrering af varemodtagere.

A.5.3 Ikke-registrerede varemodtagere

Sikkerhed Ikke-registrerede varemodtagere er virksomheder, der ved køb af visse varer i andre EU-lande, stiller sikkerhed for punktafgiften ved hvert enkelt køb. Erhvervsdrivende, der ønsker at modtage varer fra EU, kan få tilladelse til at indføre varer, der er omfattet af de harmoniserede afgifter, uden at være registrerede.
 
Virksomhederne skal forinden varernes afsendelse anmelde købet til told- og skatteregionen på en særlig blanket. Der stilles sikkerhed for afgiften, og virksomheden får udleveret en tilladelse til at modtage varerne, se nærmere i A.15.5.7 .
 
Når varerne er modtaget, finder endelig afregning sted.
 
Adgangen til at stille sikkerhed ved hvert enkelt varekøb gælder kun for køb af cigarer, mineralolieprodukter, vin og øl samt spiritus. For spiritus er det kun køb til detailsalg.
 
Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer skal virksomheden registreres som varemodtager eller evt. som oplagshaver.

A.5.4 Fjernsalg

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i et andet land. Det vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder internethandel.
 
EU-punktafgifter Virksomheder, der fra andre EU-lande sælger varer omfattet af EU-punktafgifterne ved fjernsalg, skal registreres her i landet, uanset omsætningens størrelse. Virksomheden skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter, se A.6 . Såfremt virksomheden ikke er registreret for fjernsalg, kan Told Skat for så vidt angår spiritus og tobaksvarer tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt, jf. lov nr. 947 af 20. december 1999.
 
Nationale punktafgifter Efter momslovens § 47, stk. 2, jf. § 49, stk. 3, skal udenlandske virksomheder, der fra andre EU-lande har fjernsalg af varer, momsregistreres i Danmark, hvis den samlede levering her til landet overstiger 280.000 kr.
 
I visse nationale punktafgiftslove er der  en bestemmelse om, at virksomheder, der er registreret efter momsloven for fjernsalg, og som sælger punktafgiftspligtige varer, også skal registreres efter den pågældende punktafgiftslov. Det gælder fx for bekæmpelsesmidler, chokolade, emballage, kvælstof, engangsservice og klorerede opløsningsmidler.
 
Det betyder, at virksomheder, der er registreret efter momsloven for fjernsalg og herunder også har fjernsalg af punktafgiftspligtige varer, skal registreres og betale afgift efter punktafgiftsloven - uanset størrelsen af det pågældende punktafgiftspligtige varesalg.
 
Privatpersoner
Til brug for privatpersoner, der ønsker at købe varer og ydelser via internettet (postordre), findes i øvrigt en vejledning Internethandel for private .
 
Repræsentant Hvis en virksomhed, der skal registreres for fjernsalg, ikke har filial e.l. her i landet, skal den registreres ved en person, der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.
 
Fjernsalg til andre EU-lande Danske virksomheder, der har fjernsalg af varer omfattet af EU-punktafgifter, se A.15 , til andre EU-lande, skal over for Told Skat dokumentere, at der er stillet sikkerhed for betaling af afgift hos afgiftsmyndigheden i køberens hjemland. Dokumentationen skal forevises, inden varerne afsendes.

A.5.5 Ændringer i og ophør af virksomheden

Enhver ændring i virksomhedens forhold skal straks meddeles skriftligt til regionen. Det gælder fx ændringer vedrørende ejerforhold, ansvarlig ledelse, navn og adresse. Ophører virksomheden varigt med at fremstille eller fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer, skal virksomheden afmelde sig fra registrering som oplagshaver eller som varemodtager.
 
Afgift af beholdningen Hvis en virksomhed ophører, skal der betales afgift af beholdningen af ubeskattede varer. Varerne kan dog overføres ubeskattet til en anden virksomhed, som har ret til modtage ubeskattede varer, eller overdrages til en ny ejer af virksomheden, såfremt denne registreres. Evt. restbeholdning af Told Skat-afgiftsmærker (banderoler, stempelmærker og prismærker) skal afleveres til told- og skatteregionen.

A.6 Sikkerhedsstillelse

EU-punktafgifter
Ved salg af varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, skal der stilles sikkerhed for betaling af afgift, hvis virksomheden
  • leverer ubeskattede varer til virksomheder her i landet eller i andre EU-lande eller
  • udfører varer til tredjelande via et andet EU-land.
 
Sikkerhedsstillelsen er på mindst 10.000 kr. og skal være gyldig i alle EU-lande. Der skal stilles sikkerhed, før forsendelsen af ubeskattede varer påbegyndes.
 
Der stilles sikkerhed for hver enkelt lov. Virksomheder, der er registreret for flere varearter inden for samme lov, skal derfor kun stille én sikkerhed, dvs. én sikkerhed for henholdsvis
  • øl, vin og frugtvin,
  • spiritus,
  • tobak og
  • olie, benzin og gas.
 
Der skal ikke stilles sikkerhed, hvis virksomheden afgiver erklæring om, at den kun leverer
  • beskattede varer,
  • ubeskattede varer til tredjelande ved direkte udførsel her fra landet eller
  • ubeskattede varer til virksomheder her i landet med bevilling fra Told Skat.
 
Spiritus
Virksomheder, der registreres i henhold til lov om afgift af spiritus, skal stille en sikkerhed på mindst 200.000 kr. for skyldige afgifter. Sikkerhedens endelige størrelse fastsættes af told- og skatteregionen efter særlige regler. Regionen kan stille krav om fuld sikkerhed for afgiften ved manglende rettidig betaling. Sikkerhedsstillelsen gælder desuden som sikkerhed ved transport af ubeskattede varer inden for EU, såfremt sikkerhedstillelsen er gyldig i alle EU-lande.
 
Køb af varer
Virksomheder, institutioner mv., der ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager vedr. EU-punktafgifter, og som ønsker at købe vare i et andet EU-land, skal inden varekøbet stille fuld sikkerhed for punktafgiften, se A.15.5.7.
 
EU-fjernsalg Virksomheder i andre EU-lande, der registreres her i landet for fjernsalg af EU-punktafgiftspligtige varer, skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Ved løbende fjernsalg kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af de seneste 12 måneders leverancer. Sikkerheden fastsættes som den gennemsnitlige månedlige afgift af varesalget.
 
Tilsvarende gælder danske virksomheder, der har fjernsalg til andre EU-lande. Disse virksomheder skal over for Told Skat dokumentere, at der er stillet sikkerhed for betaling af afgift hos afgiftsmyndigheden i køberens hjemland. Dokumentationen skal forevises, inden varerne afsendes.
 
Motorkøretøjer Virksomheder, der registreres efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer, skal stille en sikkerhed på mindst 200.000 kr. for skyldige afgifter.
 
Sikkerhedsstillelsesformer Sikkerhedsstillelsen kan ske kontant eller i form af en bankgaranti. Sikkerhed kan endvidere stilles i form af selvskyldnerkaution fra forsikringsselskaber eller pengeinstitutter, indlånsbøger med pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er ihændehaverpapirer. Selvskyldnerkautionsbeviser skal være affattet i overensstemmelse med retningslinier fra told- og skatteregionen.

A.7 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde eller værdi

A.7.1 Oplagshavere

Oplagshavere skal opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi for hver afgiftsperiode (måned eller kvartal), dvs. den mængde/værdi, som virksomheden skal betale afgift af. Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se A.l0 . 

A.7.1.1 Afgiftspligtig udlevering

Udlevering Den afgiftspligtige mængde/værdi for en afgiftsperiode opgøres normalt som den mængde/værdi af varer, der er udleveret fra virksomheden. Ved opgørelsen medregnes varer, der er fremstillet af virksomheden, og ubeskattede varer, som er tilført virksomheden fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder.  
 
Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering af afgiftspligtige varer i afgiftsperiodens løb. Det gælder også udlevering til egne detailforretninger.  
 
Det er uden betydning, om udleveringen sker for virksomhedens egen regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres uden betaling, skal også medregnes, fx vareprøver. 
 
I den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der er udleveret ubeskattet efter bestemmelserne i A.7.1.2.  
 
For registrerede virksomheder, der af administrative grunde benævnes oplagshavere, men hvor afgiftspligten ikke indtræder ved udlevering, fx affald eller råstoffer, gælder der særlige regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde. 
 
Forbrug Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.

A.7.1.2 Afgiftsfri udlevering

Registrerede oplagshavere kan i nogle tilfælde levere afgiftspligtige varer uden afgift eller blive fritaget for at betale afgift i særlige situationer. Fritagelsen sker ved at fradrage varerne i regnskabet ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde. Nogle fradrag kan virksomheden foretage umiddelbart, mens den i andre tilfælde skal søge told- og skatteregionen om tilladelse til at foretage fradraget.
 
Bestemmelserne for varemodtagere findes i A.7.2.

A.7.1.2.1 Til anden registreret virksomhed i Danmark

Afgiftspligtige varer kan som hovedregel leveres uden afgift til andre oplagshavere. 
 
Virksomheden skal inden varernes afsendelse sikre sig, at modtageren er registreret hos Told Skat for afgiften af den pågældende vare og dermed berettiget til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift. Regionen kan efter behov bekræfte oplysning herom. 
 
Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge kopi af faktura, der tydeligt oplyser om, at der er tale om en ubeskattet leverance, se A.10 .

A.7.1.2.2 Til virksomheder i andre EU-lande

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til virksomheder i andre EU-lande.
 
Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge
  • fakturakopi med oplysning om aftagerens momsregistreringsnummer, og
  • skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l. samt
  • for EU-punktafgifter - ledsagedokumentets eksemplar 3 i kvitteret stand, se A.15.5 .

A.7.1.2.3 Til virksomheder i ikke-EU-lande (tredjelande)

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til lande uden for EU, til Færøerne og Grønland og til oplag (men ikke forbrug) i Københavns Frihavn.
 
Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge
  • fakturakopi og
  • skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l., samt
  • udførselsangivelse (enhedsdokumentets eksemplar 3 eller en edb-udskrift), som er attesteret af den udførselskontrollerende myndighed.
 
For at få udførselsangivelsen retur fra den myndighed, der attesterer udførslen, skal der i enhedsdokumentets rubrik 44 eller nederst på edb-udskriften anføres: RET-EXP.
 
Som dokumentation for udførselen kan udførselsangivelsen for EU-punkgifter i visse tilfælde erstattes af ledsagedokumentets eksemplar 3, se A.15.5.
 

A.7.1.2.4 Til bevillingsvirksomheder

For visse afgifters vedkommende kan Told Skat meddele bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer, der leveres til virksomheden fra registrerede oplagshavere. Det gælder fx for provianteringsvirksomheder, vin og spiritus til levnedsmiddelfremstilling og kvælstofholdige varer til industriel brug. 
 
Afgiftsfritagelsen kan være betinget af, at virksomhedens årlige forbrug af afgiftspligtige varer er af en vis mængde eller værdi. De nærmere regler for fritagelsen fremgår af bevillingen. 
 
Registrerede oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til disse bevillingsvirksomheder. 
 
Leverandøren må inden leveringen sikre sig, at modtageren har den nævnte bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet ved, at bevillingen fremlægges, kan oplysning herom fås hos bevillingshaverens told- og skatteregion.

A.7.1.2.5 Til diplomater

Afgiftspligtige varer kan i mange tilfælde leveres afgiftsfrit til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. og til de personer, der er knyttet til dem. 
 
Virksomheden skal sikre sig, at de pågældende er berettiget til at opnå told- og afgiftsfrihed. Oplysninger herom kan efter behov fås hos Toldcenter København (telefon 3288.7300). 
 
Tolddeklaration Diplomater mfl. afleverer tolddeklaration (blanket nr. 13.004) til virksomheden, der herefter kan levere afgiftspligtige varer afgiftsfrit. For hvert kvartal og senest den 15. i måneden efter skal virksomheden sende kontroldelen til sin egen told- og skatteregion. Ekspeditørdelen forsynet med kundens kvittering skal opbevares i virksomheden. 
 
For visse afgifters vedkommende (fx nogle energiafgifter, vandafgift samt afgift af visse flyrejser) sker leveringen til diplomater mv. inklusive afgift, hvorefter diplomaten mv. kan søge om godtgørelse af den betalte afgift. Dette vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift.

A.7.1.2.6 Brand, indbrud e.l.

Brand Oplagshavere kan søge om afgiftsfritagelse hos told- og skatteregionen, hvis afgiftspligtige varer er gået tabt ved brand e.l. hos oplagshaveren eller under transport til og fra virksomheden. 
 
Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at varerne er gået tabt eller er ødelagt ved brand, fx ved at fremlægge politirapport. Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere størrelsen af den ødelagte mængde, fx i form af lageroptællinger. 
 
Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om tabet er eller vil blive meldt til politiet. 
 
Indbrud Der kan normalt ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der er gået tabt ved tyveri eller indbrud hos oplagshaveren. For visse varer, fx chokolade, kan den registrerede oplagshaver dog søge om afgiftsfritagelse hos told- og skatteregionen, hvis varer er gået tabt ved indbrud. Dette vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift. 
 
Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at varerne er blevet stjålet, fx ved at fremlægge politirapport. Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere størrelsen af den stjålne mængde, fx i form af lageroptællinger. 
 
Der gives kun afgiftsfritagelse for stjålne varer, hvis det drejer sig om indbrud i lokaler, der er forsvarligt aflåste, eller om tyveri under transport til eller fra virksomheden. Som tyveri under transport regnes i den forbindelse indbrud i forsvarligt aflåste lokaler, køretøjer, containere o.l. hos fx fragtmænd, hvor varerne i kortere tid opbevares som led i transporten. Køretøjer m.m., der alene er forsynet med plombe e.l. forsegling, regnes i denne forbindelse ikke for at være forsvarligt aflåste.
 
Der kan derfor ikke gives afgiftsfritagelse for varer, som er bortkommet ved hustyveri eller fjernet fra uaflåste lokaler, køretøjer, containere o.l. 
 
Der kan heller ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der går tabt i en registreret virksomheds detailforretning. 
 
Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om indbrudet er eller vil blive meldt til politiet.

A.7.1.2.7 Returvarer

Registrerede oplagshavere kan generelt få afgiftsfritagelse for afgiften af varer, der tages retur. Det er en betingelse, at virksomheden godtgør kunden varens fulde pris, indbefattet afgift. 
 
Kreditnota Virksomheden skal kunne fremlægge kreditnotaer e.l., der indeholder tilsvarende oplysninger som foreskrevet for fakturaer. 
 
Fritagelsen sker ved modpostering i virksomhedens regnskab. 
 
Der gives ikke afgiftsfritagelse for varer, som returneres fra virksomhedens egen detailforretning.

A.7.1.2.8 Beskadigede eller fordærvede varer

For varer, der efter deres art kan beskadiges eller fordærves, fx chokolade og konsum-is, kan registrerede oplagshavere søge om afgiftsfritagelse hos told- og skatteregionen for varerne - herunder også varer, der mod godtgørelse er returneret til virksomheden, jf. A.7.1.2.7 . Det er en betingelse, at varerne tilintetgøres eller ved denaturering gøres uanvendelige til menneskeføde. 
 
Der kan i almindelighed ikke indrømmes afgiftsfritagelse for varer, som er eller har været udleveret til detailudsalg, der ejes af virksomheden. 
 
I ansøgningen skal varerne specificeres med oplysning om årsag til og om tidspunkt for destruktion/denaturering af varerne. 
 
Virksomheden skal afgive erklæring om, at varerne ikke har været fraført virksomheden, eller - hvis varerne har været fraført virksomheden - at der ved returneringen er ydet køberen fuld godtgørelse for varens pris inkl. afgiften. 
 
Hvis varerne denatureres, er fritagelsen endvidere betinget af, at der fremlægges en erklæring fra køberen om varernes anvendelse, fx til foderbrug.

A.7.2 Registrerede varemodtagere

Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi som den mængde/værdi af varer, som virksomheden har modtaget fra udlandet i en måned. Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se A.10 .
 
Det er ikke muligt for varemodtagere at fradrage varer efter bestemmelserne i A.7.1.2.

A.7.3 Virksomheder registreret for fjernsalg

Virksomheder, der er registreret efter bestemmelserne for fjernsalg her i landet, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde afgiftspligtige varer, der af virksomheden er solgt ved fjernsalg i afgiftsperioden.
 
Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se A.10 .
 
Det er ikke muligt for sådanne registrerede virksomheder at foretage fradrag i den afgiftspligtige mængde, jf. A.7.1.2 .

A.8 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Bestemmelserne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse varierer meget fra afgiftslov til afgiftslov. De nærmere regler fremgår af kapitlet om den enkelte afgift.
 
For energiafgifter, CO2-afgift og vandafgift gælder der særlige godtgørelsesregler, se F.6 og G.5 .

A.8.1 Varer til industrielt brug eller teknisk anvendelse

Ikke-registrerede virksomheder, der anvender afgiftspligtige varer til industrielt brug eller teknisk anvendelse eller anden anvendelse, kan i visse tilfælde få afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse for de anvendte varer. Reglerne herfor fremgår af kapitlerne om de enkelte afgifter.
 
Det kan være en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør et minimumsbeløb.
 
Godtgørelsen/fritagelsen fås ved ansøgning til regionen.

A.8.2 Godtgørelse ved videresalg

Virksomheder, der her i landet har indkøbt eller modtaget fra udlandet varer, hvoraf der er betalt afgift, kan i en række tilfælde efter ansøgning til Told Skat få godtgjort afgiften, hvis varerne leveres:
  • til udlandet
  • til virksomheder, der er registreret som oplagshavere for den samme afgift
  • til bevillingsvirksomheder
  • til evt. andre virksomheder, der er fritaget for at betale afgift.
  • til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. samt de hertil knyttede personer.
 
Det kan være en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør et minimumsbeløb.
 
Nærmere oplysninger om betingelserne for at få godtgørelse fås ved den lokale told- og skatteregion.

A.9 Afgift af varer, der modtages fra udlandet

A.9.1 Virksomheder

Ved virksomheders indførsel af varer fra ikke-EU-lande (tredjelande) eller modtagelse af varer fra EU-lande skal der betales afgift på tilførselstidspunktet, medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret som oplagshaver for den pågældende punktafgift, og denne afgiftslov giver oplagshaveren ret til at modtage varer uden afgift til beskatning ved udleveringen, se A.5 .
 
Varer fra EU-lande
Ved modtagelse af varer fra andre EU-lande skal der altid foreligge en af sælgeren udstedt faktura med oplysning om sælgers momsnummer og købers 8-cifrede SE-nummer samt følgeseddel, fragtbrev e.l. 
 
For varer omfattet af EU-punktafgifter skal der endvidere altid foreligge et punktafgiftsledsagedokument, se A.15 . Angivelse og afregning af punktafgiften sker efter reglerne i A.11 . 
 
Varer fra ikke-EU-lande
Ved indførsel af varer fra ikke-EU-lande (tredjelande) skal oplagshavere og varemodtagere afgive sædvanlig fortoldningsangivelse (enhedsdokument). I rubrik 47 anføres linieart 3 med den punktafgiftafgiftskode, der gælder for de pågældende vare, og som virksomheden er registreret for (tilførsel til punktafgiftsvirksomhed), se Toldvejledningen . Angivelse og afregning af punktafgiften sker efter reglerne i A.11 .
 
Afgiftsfritagelse
Afgiftsfritagelse for varer, der indføres eller modtages fra udlandet vil som hovedregel kunne gives i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se Momsvejledningen. Momslovens fritagelsesbestemmelser gælder punktafgiftsmæssigt både for varer fra ikke-EU-lande (tredjelande) og for varer fra EU-lande.

A.9.2 Privatpersoner

A.9.2.1 Privatpersoner, der selv medbringer varer fra udlandet

Der er afgiftsfritagelse for varer til privat forbrug, der fra udlandet medbringes her til landet. Der kan dog for indførselen gælde værdigrænser og mængdemæssige begrænsninger
 
Det er en betingelse for at opnå afgiftsfritagelse ved indrejsen,
  • at privatpersonen selv medbringer varerne, og
  • at vareindførselen ikke har erhvervsmæssig karakter.
 
Indrejse fra ikke-EU-lande
Ved indrejse fra ikke-EU-lande (tredjelande) kan varer, herunder punktafgiftspligtige varer, medbringes told- og afgiftsfrit efter reglerne i toldloven, se Toldvejledningen, D.3.3, og Rejsegodsfolderen.
 
Indrejse fra EU-lande
Ved indrejse fra EU-lande kan varer medbringes afgiftsfrit. Der gælder dog kvantitative begrænsninger for afgiftsfri indførsel af spiritus og tobaksvarer samt mineralolier, se Toldvejledningen, D.3.3, og Rejsegodsfolderen .
 
Ved bedømmelsen af, hvorvidt andre varer, fx øl, vin, chokolade og energikoks, er til privat eller erhvervsmæssig forbrug, vil indgå følgende
  • den forretningsmæssige status hos den person, der er i besiddelse af varerne, og årsagerne til dette,
  • stedet, hvor varerne befinder sig,
  • den anvendte transportform,
  • ethvert dokument vedr. varerne,
  • varernes art og
  • varernes mængde.
 
Indførsel af varer anses ikke for at være til privat forbrug, hvis den rejsende skal benytte varerne i egen virksomhed, fx
  • bekæmpelsesmidler til brug i landbrugsvirksomhed,
  • gødningstoffer med indhold af kvælstof til brug i landbrugsvirksomhed, eller
  • øl og vin til brug i restaurationsvirksomhed.
 
Mængden af varer vil kunne have et sådant omfang, at indførslen ikke kan anses for at være til privat forbrug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en normal husholdning. For øl og vin er der til brug for vurderingen heraf fastsat nogle vejledende mængder, jf. EU-cirkulationsdirektivet , for
  • hedvin 10 liter, dvs. 14 fl. á 75 cl (portvin, sherry o.l.)
  • vin 90 liter, dvs. 120 fl. á 75 cl (heraf mousserende vin 60 liter)
  • øl 110 liter, dvs. 334 fl. á 33 cl.
 
Endvidere kan transportformen evt. medføre, at indførslen ikke kan anses for "egen medbringelse", fx hvor privatpersonen og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for privatpersoner, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

A.9.2.2 Privatpersoner, der bestiller varer i udlandet

Ved privatpersoners indførsel/modtagelse af varer fra udlandet, herunder andre EU-lande, som de pågældende ikke selv medbringer, skal der betales punktafgift, medmindre varerne er berettiget til afgiftsfritagelse.
 
Der gives som hovedregel afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se Momsvejledningen . Momslovens fritagelsesbestemmelser gælder punktafgiftsmæssigt for varer både fra ikke-EU-lande (tredjelande) og fra EU-lande.
 
Varer fra ikke-EU-lande
Ved indførsel af varer fra ikke-EU-lande betales punktafgiften i forbindelse med varens fortoldning, se Toldvejledningen.
 
Varer fra EU-lande
Ved modtagelse (indførsel) af varer fra EU-lande, hvoraf der skal betales punktafgift, skal varemodtageren straks give anmeldelse herom til den lokale told- og skatteregion. Varemodtageren vil efterfølgende få tilsendt et indbetalingskort på afgiftsbeløbet.
 
Reglerne for modtagelse (indførsel) af varer fra andre EU-lande er i øvrigt følgende:
 
Gaver e.l.
Der skal betales afgift af spiritus og tobaksvarer, der sendes fra privatpersoner i et andet EU-land til en privatperson her i landet, fx som gave.
 
For andre punktafgiftspligtige varer end spiritus og tobaksvarer skal der kun betales afgift, hvis varens værdi uden afgift overstiger 360 kr.
 
Betingelserne for afgiftsfritagelse er de samme som for told- og momsfritagelse ved indførsel fra ikke-EU-lande, se Toldvejledningen .
 
Køb af spiritus, vin mv.
Ved køb af varer, der er omfattet af EU-punktafgifter (spiritus, vin, øl, tobaksvarer og mineralolie) i andre EU-lande til levering her i landet, betales afgifter således:
  • Hvis sælgeren forsender varen (internethandel/postordresalg), skal sælgeren betale punktafgiften og dansk moms. Hvis det fremgår af varens pris eller på anden måde, at dette ikke er sket, skal varemodtageren straks anmelde købet til told- og skatteregionen, se i øvrigt A.5.4 og vejledningen om Internethandel for private .
  • Hvis der er tale om spiritus, tobaksvarer eller mineralolie, og varerne ved køberens foranstaltning afhentes af, fx en vognmand, skal den pågældende transportør angive varerne straks ved indrejsen efter reglerne i Toldvejledningen og Rejsegodsfolderen .
  • Hvis der er tale om vin og øl, og varerne ved køberens foranstaltning afhentes af fx en vognmand, skal køberen straks ved varemodtagelsen anmelde købet til told- og skatteregionen.
 
Privatpersoner, der i et andet EU-land, ønsker at købe varer omfattet af EU-punktafgifterne, fx vin, kan forud anmelde købet og stille sikkerhed for afgiften, se A.15.5.7.
 
Køb af andre varer
Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, fx chokolade eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr.

A.10 Regnskabsbestemmelser

A.10.1 Regnskabsførelsen

A.10.1.1 Oplagshavere

Virksomheden skal føre regnskab over fremstillingen af varer og tilgangen af ubeskattede varer, herunder svind, samt udleveringen af beskattede og ubeskattede varer.

Virksomheden skal holde et evt. lager af beskattede varer adskilt fra lageret af ubeskattede varer.

Regnskabet skal føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde,
  • at den skyldige afgift til Told Skat kan opgøres ved udløbet af hver måned/kvartal,
  • at det for hver afgiftssats inden for de forskellige afgiftsgrupper viser fremstilling, tilgang og udlevering,
  • at det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i regnskabet med købs- og salgsbilag samt evt. produktionsbilag og andre interne bilag, og
  • at udleveringen til hver enkelt modtager af ubeskattede varer fremgår af regnskabet, så virksomheden efter anmodning fra told- og skatteregionen kan give oplysninger herom.
Hvis regnskabet ikke kan indpasses i virksomhedens forretningsregnskab, skal virksomheden føre et specielt regnskab efter told- og skatteregionens nærmere anvisning. Regionen kan fastsætte regler for den regnskabsmæssige opdeling (specifikation) af råvarerne og de fremstillede varer.

Virksomheden skal foretage optælling af lageret af afgiftspligtige varer mindst én gang årligt og afstemme den faktiske mængde med afgiftsregnskabet. Optællingen kan foretages i forbindelse med virksomhedens almindelige statusopgørelse. En evt. manko i beholdningen skal medregnes til den afgiftspligtige udlevering.

Faktura Virksomheden skal udstede en faktura i mindst 2 eksemplarer ved enhver udlevering af varer. Fakturaerne skal være nummeret fortløbende og skal oplyse om
  • udskrivningsdato
  • leverandørens navn, adresse og SE-nr.
  • modtagerens navn og adresse
  • varernes art, størrelse og mængde (nettovægt/antal).
Varer med afgift Varerne skal faktureres til priser inkl. afgift. Det er dog tilladt at anføre afgiften som en særskilt post på fakturaen. Det er i så fald en betingelse, at det af fakturaen tydeligt fremgår, hvilken afgift der er tale om med angivelse af den aktuelle afgiftssats.

Varer uden afgift På fakturaer over varer, der leveres ubeskattet, skal der tydeligt skrives, at der er tale om varer, der leveres ubeskattet. Hvis en faktura omfatter både afgiftspligtige varer og andre varer, skal det tydeligt fremgå, hvilke varer der er afgiftspligtige.

Ved levering af varer til afgiftsfri formål skal der endvidere anføres, at varerne ikke må anvendes til formål, der medfører afgiftspligt for varerne. Denne påtegning er dog ikke nødvendig for varer, der efter deres form (type mv.) eller påtryk mv. på selve pakningen klart karakteriserer sig som bestemt til afgiftsfri formål.

Ved levering af ubeskattede varer til virksomheder, der har bevilling fra Told Skat til afgiftsfritagelse, skal fakturaen endvidere indeholde oplysning om den pågældende bevillings nr. og dato.

Kreditnota Hvis der sker returnering af varer, som tidligere er beskattet, skal der udstedes kreditnota med tilsvarende oplysninger, som er krævet for fakturaer.

Følgeseddel Virksomheden kan undlade at udstede faktura samtidig med afsendelsen, hvis varerne er ledsaget af en fortløbende nummereret følgeseddel, der indeholder samme oplysninger som fakturaen.  Følgesedlen skal snarest efter udleveringen efterfølges af en faktura, der kan omfatte følgesedler udstedt inden for en periode af højst 7 kalenderdage. Fakturaen skal indeholde de sædvanlige oplysninger og skal henvise til de følgesedler, der er omfattet af fakturaen.
 
Opbevaring Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares i virksomheden og være tilgængelige for told- og skatteregionen. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets udløb.

A.10.1.2 Registrerede varemodtagere

Registrerede varemodtagere skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi, dvs. tilgangen af ubeskattede varer. Regnskabet føres i det almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde, at
  • afgiftsskylden til Told Skat kan gøres op ved udløbet af hver måned, og
  • det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringerne i regnskabet med købsbilag, dvs. fakturaer, ledsagedokumenter og fortoldningsangivelser.
Opbevaring Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares hos varemodtageren og være tilgængelige for told- og skatteregionen. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets udløb.

A.10.2 Opgørelse over EU-handel

For varer, der er omfattet af de EU-harmoniserede afgifter, skal oplagshaveren/varemodtageren udarbejde lister over køb af ubeskattede varer i andre EU-lande.  Listerne skal - på grundlag af ledsagedokumenterne - udarbejdes kvartalsvis med følgende oplysninger for hver enkelt leverandør
  • landekode
  • punktafgiftsnummer (evt. momsnummer)
  • varekode
  • den samlede mængde i perioden. 
Listerne skal opbevares i virksomheden sammen med ledsagedokumenterne. Efter anmodning skal listerne indsendes til told- og skatteregionen.

A.11 Angivelse og afregning af afgifter

A.11.1 Afgiftsangivelse

Virksomheden skal opgøre den afgiftspligtige mængde/værdi for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden eller kvartalet. For afgift af ledningsført vand kan afgiftsperioden være måneden, kvartalet eller halvåret.
 
Efter udløbet af hver afgiftsperiode og normalt senest den 15. i den efterfølgende måned skal virksomheden angive den afgiftspligtige mængde/værdi samt indbetale afgiften heraf. For nogle afgifter er angivelses- og betalingsfristen udgangen af den efterfølgende måned.
 
For registreringsafgift af motorkøretøjer gælder der særlige regler.
 
Indbetalingskort Angivelsen skal ske på et indbetalingskort, som Told Skat sender til virksomheden. Hvis virksomheden ikke modtager angivelsen, skal den henvende sig til regionen. Angivelsen skal underskrives af virksomhedens ansvarlige ledelse.
 
Angivelsen skal også afgives, selv om den afgiftspligtige mængde/værdi er 0. Hvis der ikke afgives angivelse inden den nævnte frist, kan regionen inddrage virksomhedens registrering, indtil angivelsen er modtaget.

A.11.2 Indbetaling af afgift

Afgiften skal normalt indbetales senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, dvs. samtidig med angivelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi.
 
Hvis afgiftsbeløbet er under 50 kr., skal beløbet ikke betales, men angivelsen skal alligevel sendes til regionen.
 
Rettidig betaling Betalingen anses for rettidig, når
  • beløbet er indbetalt til et posthus, et pengeinstitut eller på told- og skatteregionen senest sidste rettidige betalingsdag,
  • anmodning om overførsel er virksomhedens pengeinstitut i hænde, så overførsel fra virksomhedens konto til Told Skats konto kan ske senest på sidste rettidige betalingsdag, eller
  • regionen modtager virksomhedens check med posten senest sidste rettidige betalingsdag.
Hvis sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til den første hverdag derefter.
 
Ved betaling bruges det indbetalingskort, som regionen har sendt til virksomheden, også når der overføres fra egen konto.
 
Ved betaling med check til regionen skal indbetalingskortet vedlægges.
 
Ikke rettidig betaling Betales afgiften ikke rettidigt, skal virksomheden normalt betale 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
 
Rykkergebyr Regionen opkræver et gebyr på 65 kr. for hver erindringsskrivelse (rykker) om betaling af afgift.
 
Manglende betaling kan medføre, at regionen afkorter virksomhedens angivelses- og betalingsfrist samt kræver, at der stilles sikkerhed for afgiftens betaling. Regionen kan også inddrage virksomhedens registrering, indtil afgiften er betalt.

A.11.3 Restancer

Beløb, som told- og skatteregionen ikke har modtaget inden betalingsfristens udløb, samt renter heraf vil blive inddrevet ved udlæg. Virksomheden skal også betale omkostningerne ved udlæg (retsafgift og andre incassoomkostninger).

A.11.4 Hæftelse for afgift

Den, der som ejer, forpagter e.l. driver virksomheden for egen regning, hæfter for betaling af afgiften. Det samme gælder varemodtagere og de, der er i besiddelse af afgiftspligtige varer.
 
For EU-punktafgifter gælder endvidere, at hvis en virksomhed i et andet EU-land er registreret ved en herboende repræsentant, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften.
 
For nationale punktafgifter kan udenlandske virksomheder ligeledes registreres ved en herboende repræsentant, men repræsentanten hæfter ikke solidarisk med den udenlandske virksomhed for betaling af afgiften.
 
Der henvises i øvrigt til A.15.5.6 for så vidt angår de nærmere hæftelsesregler ved forsendelse af varer omfattet af de EU-harmoniserede punktafgifter.
 
For visse afgifter hæfter også den, der overdrager, erhverver eller tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, der skulle være betalt efter den pågældende afgiftslov, for afgift af varerne.

A.11.5 Eftergivelse og henstand

De fleste afgiftslove indeholder en bestemmelse om, at reglerne om eftergivelse og henstand i momslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter loven. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige til at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgift.
 
Der henvises til Momsvejledningen , hvor reglerne er nærmere beskrevet.

A.12 Kontrolbestemmelser, efterbetalinger mv.

A.12.1 Kontrolbestemmelser

Generelt er virksomheder, der er registreret for punktafgifter, omfattet af de samme kontrolbestemmelser mv., som er gældende i henhold til momsloven. Disse kontrolbestemmelser er beskrevet i Momsvejledningen .
 
I de enkelte punktafgiftslove er der derudover fastsat forskellige regler for de statslige told- og skattemyndigheders, herefter benævnt Told Skat, kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed, samt regler om efteropkrævning af afgiftsbeløb mv.
 
I det følgende er alene beskrevet de generelle kontrolbestemmelser. Der kan være fastsat særlige kontrolbestemmelser vedrørende de enkelte i afgiftslove. Sådanne særregler er omtalt i kapitlet for den enkelte afgiftslov.

A.12.1.1 Kontrolbeføjelser

Omfang Told Skat er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er Told Skat endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier.
 
Privatboligen Der kan fx være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at Told Skat ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af afgiftspligtig virksomhed.
 
Bestemmelsen omfatter "virksomhederne", hvilket ikke kun vil sige registrerede virksomheder i henhold til de enkelte afgiftslove, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om, driver afgiftspligtig virksomhed, uden at være registrerede.
 
Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke-registrerede virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder, samt til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.
 
Regnskabsmateriale Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvad enten oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.
 
Korrespondance Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf. Skatteministeriet, Departementets afgørelse 777/81.
 
Edb I virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten også systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende medier.
 
Tidspunkt for eftersyn I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid, påhviler det Told Skat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der passer virksomheden, jf. ministerspørgsmål nr. S 244 af 5. august 1988, spørgsmål 1412-1414.
 
Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i virksomheder mv. efter afgiftslovgivningens bestemmelse af bl.a. praktiske grunde aftales med den pågældende virksomhed mv.
 
Lovgivningen stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn mv. skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor Told Skat er berettiget til efter en konkret vurdering at foretage uanmeldt virksomhedseftersyn.
 
Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises til A.10.1 .

A.12.1.2 Bistand fra indehaveren mv.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være Told Skat behjælpelige ved de nævnte eftersyn. Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes osv.
 
Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på Told Skats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og pengebeholdninger.
 
Told Skat kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige interessenter.

A.12.1.3 Udlevering af regnskabsmateriale mv.

Regnskabsmateriale skal efter anmodning udleveres eller indsendes til Told Skat. Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af den enkelte afgiftslovs bestemmelser, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos tredjemand, fx revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at tredjemanden fx har tilbageholdsret over materialet. Hvis materialet modtages af tredjemand, skal det leveres til denne igen efter benyttelsen.
 
Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

A.12.2 Eftersyn mv. hos andre

I de enkelte afgiftslove er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt overfor Told Skat samt om Told Skats adgang til at foretage eftersyn mv. hos disse.
 
Formålet med disse bestemmelser er at give myndighederne mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds afgiftspligtige aktiviteter.

A.12.2.1 Leverandører og kunder

Leverandører Efter visse afgiftslove skal leverandører til registreringspligtige virksomheder på begæring give Told Skat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder.
 
Kunder Efter de enkelte afgiftslove skal erhvervsdrivende på begæring give Told Skat oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.
 
Bestemmelsen omfatter "erhvervsdrivende", hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt overfor momsregistrerede virksomheder.
 
Eftersyn Told Skat er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og leverandører mv. samt til at gennemse kontrakter o.l. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

A.12.2.2 Eftersyn af varer under transport

Told Skat er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

A.12.3 Samarbejde med andre offentlige myndigheder

A.12.3.1 Oplysningspligt

Andre offentlige myndigheder skal efter bestemmelserne i den enkelte afgiftslov på begæring give Told Skat enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller evt. tilbagebetaling.

A.12.3.2 Samarbejde med politiet

Bistand Efter den enkelte afgiftslovs bestemmelser yder politiet de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren. Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart de statslige told- og skattemyndigheder adgang til at anmode politiet om bistand ved virksomhedseftersyn mv.
 
Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal bistå told- og skattemyndighederne ved eftersynet.
 
Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan derfor foretages uden, at der foreligger mistanke om et strafbart forhold.
 
Ransagning Ransagning hos den registreringspligtige kan foretages af politiet i henhold til bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.
 
Det er en forudsætning herfor, at den registreringspligtige mistænkes for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.
 
Anmodning om ransagning fremsættes af de statslige told- og skattemyndigheder med henvisning til bestemmelserne i den konkrete afgiftslov.
 
Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det virksomhedseftersyn mv., som told- og skattemyndighederne med assistance fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i afgiftslovgivningen:
  • Politiet leder ransagningen.
  • Politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynet.
  • Ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl, såfremt dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler.
  • Ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov.
Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

A.12.4 Efterbetaling af afgift

A.12.4.1 På grundlag af regnskabet

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig afgiftsangivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.
 
Det korrekte afgiftstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.

A.12.4.2 Skønsmæssig ansættelse

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret, kan Told Skat foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret.
 
Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber. Told- og skatteregionerne er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede afgiftstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne afgiftstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar og det allerede angivne.
 
Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde på regionen om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.
 
Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten.

A.12.4.3 Forældelse

Efterbetaling efter de ovenstående regler forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er forældet. Efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer gælder der i almindelighed en 5-årig forældelsesfrist for skatte- og afgiftskrav.
 
Forældelsesfristens begyndelsestidspunkt efter 1908-lovens § 1 er regnet fra det tidspunkt, hvor fordringen af fordringshaveren kan kræves betalt. Dette tidspunkt betegnes som forfaldstidspunktet. Forældelsesfristen løber altså fra forfaldsdagen og 5 år frem.
 
Reglerne om afregning af afgift fremgår af A.11 .
 
Suspensionsreglen Ifølge 1908-lovens § 3 kan forældelsen suspenderes. Denne regel kan bringes i anvendelse i sager, hvor de statslige told- og skattemyndigheder efter en konkret vurdering har været i undskyldelig uvidenhed om kravet. Forældelsesfristen regnes i disse tilfælde først fra det tidspunkt, hvor forholdet er konstateret.
 
Suspensionsreglen kan således fx bringes i anvendelse i sager, hvor der er drevet uregistreret virksomhed, som skattemyndighederne ifølge sagens natur ikke kan have kendskab til, jf. Momsnævnets afgørelse 989/87.
 
Den tid, der herefter medgår til sagens behandling, medfører dog ikke yderligere suspension af forældelsesfristen.
 
Udskillelse af forældede beløb I de tilfælde, hvor der konstateres afgiftsunddragelser, som er forældede, vil der ske udskillelse af de forældede beløb. For de forældede beløbs vedkommende bortfalder også kravet på renter.
 
Afbrydelse af forældelsesfristen I sager, hvor den konstaterede afgiftsunddragelse delvis er forældet, eller hvor forældelse vil indtræde under sagen, vil told- og skatteregionerne sikre, at forældelsen bliver afbrudt. Afbrydelsen kan bl.a. ske ved, at virksomheden afgiver en efterangivelse, eller ved at der foretages udlæg.
 
I Østre Landsrets dom af 7. september 1994 (TfS 1994, 682) kunne virksomheden ikke gøre forældelsesindsigelse gældende, idet den selv havde foranlediget, at inddrivelsen af et momsbeløb ved udlæg blev stillet i bero.
 
Særligt retsgrundlag Hvis en virksomhed gør indsigelse mod told- og skatteregionens afgørelse om afgiftspligtens omfang, afgiftspligtig værdi mv. og begærer afgørelsen indbragt for højere administrativ myndighed, har anken ikke i almindelighed opsættende virkning med hensyn til told- og skatteregionens opgørelse og afkrævning af det unddragne afgiftsbeløb.
 
Der kan dog forekomme sager, hvor det ikke skønnes rimeligt at gennemføre udlægsforretning, før ankeinstansens afgørelse foreligger. Sagens indbringelse for højere instans afbryder imidlertid ikke forældelsesfristen.
 
I sådanne sager, hvor virksomheden ikke vil afgive efterangivelse, og hvor det må forudses, at afgiftskravet helt eller delvis vil være forældet, inden ankeinstansens afgørelse foreligger, kan virksomheden undgå udlægsforretning ved for fordringen at udstede et gældsbrev eller tilvejebringe andet særligt retsgrundlag. Fordringens tilblivelse og størrelse skal derved anerkendes eller på anden måde skriftligt fastslås af skyldneren.
 
At der er udstedt et gældsbrev eller et andet særligt retsgrundlag udelukker ikke, at vedhængende renter selvstændigt forældes efter 1908-loven.
 
Privates krav på tilbagebetaling af afgift I retspraksis er det antaget, at § 1, stk. 1, nr. 6, i lov om forældelse af visse fordringer (1908-loven) også omfatter den privates krav på tilbagebetaling af moms, således at dette krav forældes på 5 år. Til støtte herfor henvises til afgørelserne i UfR 1936.763 og UfR 1934.432. Herudover gælder de øvrige bestemmelser i forældelsesloven, herunder reglerne om suspension og afbrydelse af forældelsen, som er nævnt ovenfor.

A.12.4.4 Renter og gebyrer

Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal der betales 1,3 pct. i månedlig rente for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden, dog mindst 50 kr.
 
Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af moms mv. Gebyret udgør 65 kr. pr. erindringsskrivelse.

A.13 Straffebestemmelser

Forsætlige eller groft uagtsomme overtrædelser af afgiftslovene eller de forskrifter, som er udstedt i henhold til lovene, kan normalt straffes med bøde. I tilfælde af forsætlig afgiftsunddragelse kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år.
 
For overtrædelser, der begås af selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde e.l., kan der pålægges den juridiske person som sådan et bødeansvar.

A.14 Klagevejledning

Told- og Skattestyrelsen Told- og skatteregionens afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, som træffer endelig administrativ afgørelse, medmindre det drejer sig om en sag, der kan påklages til Landsskatteretten.
 
Landsskatteretten Landsskatteretten træffer normalt endelig administrativ afgørelse i sager, der vedrører:
  • Spørgsmål om varers afgiftspligt.
  • Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt eller værdi.
  • Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
  • Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser.
  • Spørgsmål om skønsmæssige ansættelser.
Der kan være afvigelser fra ovenstående. Der vil i den enkelte afgørelse blive givet nærmere klagevejledning. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder anvendelse ved klager til Landsskatteretten.
 
Klagefrist mv. Der kan klages over en afgørelse inden 3 måneder fra afgørelsens dato. Klagen skal sendes til Landsskatteretten, Vester Farimagsgade 7, 1606 København V.
 
Klagen til Landsskatteretten skal være vedlagt afgørelsen (i original eller kopi) samt evt. dokumenter, som skal anvendes som bevis. I klagen skal det angives, på hvilke punkter afgørelsen findes urigtig og en begrundelse herfor.
 
Samtidig med klagen til Landsskatteretten skal der indbetales en afgift på 600 kr. Afgiften kan vedlægges i check eller indbetales på postgiro nr. 9 48 94 01. Afgiften tilbagebetales, såfremt der af Landsskatteretten, eller ved en eventuel efterfølgende domstolsprøvelse, gives helt eller delvis medhold i klagen.
 
Domstolene Sager, hvor der er truffet endelig administrativ afgørelse af enten Told- og Skattestyrelsen eller Landsskatteretten, kan indbringes for domstolene. Dette skal ske ved henholdsvis Vestre Landsret eller Østre Landsret alt efter, hvor virksomheden er registreret. Indbringelse for domstolene skal ske inden 3 måneder fra afgørelsens dato.

A.15 EU-punktafgifter

A.15.1 Det indre marked og punktafgifterne

Harmonisering af afgifter
I forbindelse med gennemførelsen af det indre marked skete der en harmonisering af told- og skatteregler. For punktafgifter blev harmoniseringen gennemført ved, at Rådet i løbet af 1992 vedtog en række direktiver, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og som omfatter afgifter, der pålægges
  • mineralolier,
  • alkohol og alkoholholdige drikkevarer og
  • forarbejdede tobaksvarer.
Det betyder, at danske punktafgiftslove for disse afgifter er undergivet bestemmelser i EUs direktiver samt de med hjemmel i disse direktiver udstedte forordninger.
 
Der skelnes derfor på EU-plan mellem ovennævnte EU-harmoniserede punktafgifter (EU-punktafgifter) og ikke-harmoniserede punktafgifter (nationale afgifter).
 
Det er således kun for de harmoniserede punktafgifter, at der er fastsat fællesskabsregler. For alle andre varer kan EU-landene med respekt for traktatens øvrige regler opretholde eller indføre nationale afgifter i den udstrækning, som de måtte ønske.
 
Gennemførelse
EU-direktiverne er gennemført i dansk lovgivning ved de respektive danske punktafgiftslove for afgifter af mineralolier, spiritus, vin, øl og tobaksvarer samt toldloven.
 
I vejledningen indgår direktiverne derfor som en integreret del af beskrivelsen af punktafgiftslovgivningen, dels i del A, dels i kapitlerne for de enkelte punktafgifter, medens reglerne for handel med og transport af varer inden for EU efter cirkulationsdirektivet og kommisionsforordningerne er beskrevet i dette kapitel.
 

A.15.2 Rammedirektiverne

EU-reglerne om det afgiftspligtige vareområde, de enkelte afgifters struktur, afgiftssatser og afgiftsfritagelser er fastsat i de såkaldte rammedirektiver. Disse direktiver er delt op således, at bestemmelserne for hver af de tre varegrupper findes dels i strukturdirektiverne, dels i satsdirektiverne.
 
Strukturdirektiverne fastsætter reglerne for afgiftsstrukturen, dvs. afgrænsning af vareområde, definitioner og fritagelser, medens satsdirektiverne fastlægger, dels hvorledes selve afgiften skal opbygges, dels hvilke afgiftssatser der skal opkræves. Disse satser er karakteriseret ved at være minimumssatser. Det betyder, at medlemslandene skal opkræve afgifter, der er højere eller lig med den af EU fastsatte minimumssats. Minimumssatserne kan være meget lave og endog nul.
 
I direktiverne er der endvidere fastsat fritagelser og afgiftslempelser, hvoraf nogle er frivillige. EU-landene kan desuden opretholde visse nationale særregler.

A.15.3 Cirkulationsdirektivet

De fælles regler for forsendelse og kontrol af varer, der er pålagt harmoniserede afgifter er fastlagt i Rådets direktiv 92/12 (RDIR 92/12) om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol hermed, også kaldet cirkulationsdirektivet.
 
Overordnet følger det af direktivet, at virksomheder indenfor EU, der fremstiller eller indbyrdes handler med punktafgiftspligtige varer, kan gøre dette, uden at afgiften skal betales (afgiftssuspension). Afgiften af varerne betales først i forbindelse med forbrug. Fremstilling af og handel med varer under afgiftssuspension forudsætter, at virksomhederne er godkendt og registreret hos landenes punktafgiftsmyndigheder.
 
Hovedprincipperne i cirkulationsdirektivet omfatter bl.a.:
 
Suspensionsordningen
Suspensionsordningen er en afgiftsordning, hvor punktafgifterne i forbindelse med fremstilling, forarbejdning, opbevaring og forsendelse af de punktafgiftspligtige varer er suspenderet.
 
Afgiftens forfald
Det fælles system bygger på, at punktafgifterne først forfalder ved varernes overgang til forbrug, dvs. i det land, hvor varerne overgår til forbrug. Ifølge cirkulationsdirektivet overgår varerne til forbrug ved import fra lande uden for EU og/eller ved at forlade det, der i direktivet bliver kaldt en suspensionsordning.
 
Oplagshavere
Registrerede oplagshavere kan som led i udøvelsen af deres erhverv få bevilling til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage og afsende afgiftspligtige varer under suspensionsordningen.
 
Det betyder for eksempel, at når en godkendt oplagshaver sælger afgiftspligtige varer til en anden godkendt oplagshavere, skal denne ikke betale afgiften ved modtagelsen, idet denne virksomhed - som godkendt oplagshaver - er berettiget til at modtage varer uden, at det medfører, at der skal betales afgift.
 
Varemodtagere
Virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, kan få bevilling, så de som registrerede varemodtagere kan modtage varer, der er undergivet suspensionsordningen under forsendelsen fra det andet EU-land. Disse virksomheder må imidlertid hverken opbevare eller afsende varer under suspension. Det betyder, at varerne, i modsætning til hvis de var tilgået en registreret oplagshaver, forlader suspensionsordningen, når de modtages af den registrerede varemodtager, som derfor skal betale punktafgiften ved varemodtagelsen.
 
Ikke-registrerede virksomheder
Virksomheder, der ikke er registreret som varemodtager, kan mod at stille fuld garanti for afgiftens betaling ligeledes modtage varer fra andre EU-lande under suspension af afgiften. Virksomhederne kan ikke opbevare eller afsende varer under suspension.
 
Godtgørelse af afgift
I situationer, hvor varerne allerede er overgået til forbrug i et medlemsland og dermed afgiftsbelagt med dette lands afgifter, vil disse varer, såfremt de oplægges til erhvervsmæssige formål i et andet medlemsland, skulle afgiftsbelægges med dette lands afgifter. De oprindelig betalte punktafgifter kan efter anmodning godtgøres af det land, hvortil de er betalt, se A.15.6 .
 
Ledsagedokument
For at sikre at vareforsendelser under suspension kan identificeres og den skyldige afgift, som forsendelsen giver anledning til, kan fastslås, skal handel med varer undergivet harmoniserede afgifter foregå med et ledsagedokument for varerne, se A.15.5 .
 
Fjernsalg
Cirkulationsdirektivet indeholder endvidere regler for fjernsalg. De virksomheder, der fra et EU-land sælger varer for eksempel ved postordre til modtagere i et andet EU-land, skal betale afgifterne i bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at afgifterne betales i det land, hvor varerne forbruges. For at sikre, at den udenlandske sælger betaler afgifterne i bestemmelseslandet, kan medlemslandene træffe bestemmelser om, at virksomheden skal være registreret i bestemmelseslandet ved en repræsentant, se A.5.4 .
 
Rejsende
Som det fremgår af ovenstående skal der som hovedregel betales afgift i det land, hvor varerne forbruges og med de satser, der er fastsat i dette land.
 
Dette gælder dog ikke for varer, som rejsende selv medbringer, og som er til den rejsendes personlige forbrug. I dette tilfælde skal der som hovedregel betales afgift i det land, hvor varerne er anskaffet. For rejsende med bopæl i Danmark eller i et andet EU-land er tobak og spiritus dog undtaget fra denne regel. Danmarks særordning fra EUs rejsegodsbestemmelser (indtil 1. januar 2004) betyder, at der for disse varer stadig er begrænsninger for, hvad der afgiftsfrit kan medbringes af tobaksvarer og spiritus fra andre EU-lande, se Toldvejledningen, D3 .
 
EUs punktafgiftsområde
Cirkulationsdirektivet finder anvendelse på EUs punktafgiftsområde, der er EU-landenes samlede punktafgiftsområder, som fastsat i direktivets art. 2, herunder det danske punktafgiftsområde. De områder, der ikke er omfattet af EU-landenes punktafgiftsområder, betragtes som steder uden for EU. 
 
EU-punktafgiftsområdet omfatter
  • Belgien
  • Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland.
  • Finland, ekskl. Ålandsøerne.
  • Frankrig, inkl. Monaco, men ekskl. De oversøiske Departementer, herunder Fransk Guyana, Martinique, Guadaloupe og Réunion.  
  • Grækenland, ekskl. bjerget Athos.
  • Holland
  • Irland
  • Italien, inkl. San Marino, men ekskl. Livigno, Campione d'Italia og Luganosøens nationale farvande. 
  • Luxembourg
  • Portugal, inkl. Azorerne og Madeira.
  • Spanien, ekskl. Ceuta og Melilla samt De kanariske Øer.
  • Storbritannien, inkl. Isle of Man, men ekskl. Kanaløerne (Jersey, Guernsey, Alderney og Sark). 
  • Sverige
  • Tyskland, ekskl. Büsingen og øen Helgoland. 
  • Østrig
Andorra, Gibraltar og Vatikanstaten er ikke omfattet af EUs punktafgiftsområde. 
 

A.15.4 Oversigt over EU-direktiver og -forordninger

EF-tidende
Direktiver og forordninger offentliggøres i EF-tidende og kan ses på EU-Kommissionens database: http://europa.eu.int/eur-lex/da/index.html (emne 09. Skattespørgsmål).
 
RDIR og KFO
Nedenfor er direktiver og forordninger vedr. de harmoniserede punktafgifter oplistet emnevis og med anførsel af evt. ændringsdirektiver og -forordninger (Rådets direktiver er anført som RDIR og Kommissionens forordninger som KFO).
 
Alkohol
RDIR 92/83 af 19.10.92
om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
 
RDIR 92/84 af 19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
 
KFO 3199/93 af 22.11.93
om gensidig anerkendelse af fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol med henblik på fritagelse for punktafgift. (Ændret ved KFO 2546/95 af 30.10.95 og KFO 2559/98 af 27.11.98)
 
Mineralolier
RDIR 92/81 af 19.10.92
om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier. (Ændret ved RDIR 92/108 af 14.12.92 og 94/74 af 22.12.94. Rådets beslutninger om punktafgiftsfritagelser efter art. 8, stk. 4 (nationale fritagelser), er udeladt) 
 
RDIR 92/82 af 19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier. (Ændret ved RDIR 94/74 af 22.12.94) 
 
RDIR 95/60 af 27.11.95
om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum.
 
Tobaksvarer
RDIR 95/59 af 27.11.95
om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift. (Ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99)
 
RDIR 92/79 af 19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne. (Ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99)
 
RDIR 92/80 af 19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter. (Ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99)
 
Cirkulationsdirektivet
RDIR 92/12 af 25.02.92
om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed. (Ændret ved RDIR 92/108 af 14.12.92, RDIR 94/74 af 22.12.94 og RDIR 96/99 af 30.12.96)
 
KFO 2719/92 af 11.09.92
om det administrative ledsagedokument ved omsætning af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger. (Ændret ved KFO 2225/93 af 27.07.93)
 
KFO 3649/92 af 17.12.92
om et forenklet ledsagedokument med henblik på omsætning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug i afgangsmedlemsstaten.
 
KFO 31/96 af 10.01.96
om attest for punktafgiftsfritagelse.

A.15.5 Forsendelse af ubeskattede varer (under afgiftssuspension)

A.15.5.1 Administrativt ledsagedokument

RDIR 92/12, art. 18-19, og KFO 2719/92
Ved forsendelse af ubeskattede EU-punktafgiftspligtige varer, herunder også vareprøver, mellem EU-lande eller gennem EU-lande til ikke-EU-lande (tredjelande), fx til Norge via Sverige, skal afsenderen udstede et ledsagedokument.
 
Ledsagedokumentet har til formål under transporten dels at kunne identificere varerne, dels at give grundlag for beregning af punktafgiften af varerne (afgiftsskylden).
 
Ledsagedokumentet er dog ikke påkrævet ved forsendelse af varer:
  • mellem danske virksomheder (oplagshavere).
  • direkte fra Danmark til et tredjeland, fx med skib til Norge eller Polen.
  • til EFTA-lande og Visegrad-lande (Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn) via et en andet EU-land, såfremt varerne allerede i Danmark underlægges en toldforsendelsesordning, se Toldvejledningen, afsnit B.1 eller B.2 , afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller forsendelse efter TIR-konventionen.
  • der toldmæssigt ikke er i fri omsætning, dvs. ufortoldede varer (T1-varer), og som derfor er underlagt en toldforsendelsesordning, se Toldvejledningen, afsnit B.1 eller B.2 , afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller forsendelse efter TIR-konventionen.

A.15.5.2 Bornholm

Reglerne om ledsagedokument gælder også for EU-punktafgiftspligtige varer, der sendes mellem Bornholm og det øvrige Danmark via Sverige.
 
For varer, der sendes ubeskattet, dvs. mellem punktafgiftsregistrerede virksomheder (oplagshavere), skal afsender bruge ledsagedokument (blanket 22.068/A 125), se A.15.5.3 . Såfremt der er tale om beskattede varer, fx levering til detailhandlere, skal afsenderen bruger et forenklet ledsagedokument (blanket 22.069/A 129), se A.15.6.2.

A.15.5.3 Blanket

Ledsagedokumentet kan udfærdiges på en Told Skat-blanket (EU-blanket) eller være et handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen indeholder mindst samme oplysninger med tilhørende rubrikker (numre og overskrifter) som Told Skat-blanketten.
 
Såfremt der benyttes et handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes med følgende meddelelse: "Erhvervsmæssigt ledsagedokument for omsætning af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger".
 
Underskrift
I tilfælde, hvor ledsagedokumentet udarbejdes elektronisk, kan told- og skatteregionen give tilladelse til, at afsenderen ikke underskriver dokumentet, men erstatter underskriften med et særlig stempel.
 
Køb af blanket
Told Skat-blanketten (22.068/A 125) kan købes i boghandlen og skal anskaffes af virksomheden.
 
Antal eksemplarer
Blanketten er i 4 eksemplarer, hvor
 
  • eksemplar 1 - opbevares af afsenderen
  • eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til modtageren og opbevares af denne
  • eksemplar 3 - sendes sammen med varerne til modtageren, som returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse (samt i visse EU-lande, men ikke i Danmark, med et myndighedsstempel
  • eksemplar 4 - sendes sammen med varerne til modtageren og er til evt. brug for afgiftsmyndigheden i bestemmelseslandet.

A.15.5.4 Punktafgiftsnummer

Vareafsenderen skal, inden varerne sendes, sikre sig, at modtageren er berettiget til at få tilsendt varerne. Varemodtageren skal således være en punktafgiftsregistreret virksomhed eller have stillet sikkerhed for afgiften hos egen myndighed.
 
Varemodtageren skal derfor over for afsenderen oplyse sit punktafgiftsnummer eller fremlægge dokumentation for sikkerhedsstillelse for afgiften af varerne.
 
Kontrol af varemodtager
Det er vareafsenderens ansvar, at modtageren opfylder betingelserne om punktafgiftsregistrering. Såfremt vareafsenderen er usikker med hensyn til rigtigheden af varemodtagerens oplysning om punktafgiftsregistrering eller fortsatte registrering, fx hvor der er tale om en ny kunde eller om en fast kunde, der pludselig foretager et usædvanligt indkøb (mængde/vareart), bør afsenderen derfor sikre sig skriftlig oplysning om registreringsforholdet fra varemodtageren og evt. kræve, at varemodtageren fremlægger en skriftlig bekræftelse herom fra varemodtagerens afgiftsmyndighed, se A.15.5.6 .
 
CVR/SE-nr.
En dansk virksomhed skal som punktafgiftsnummer anføre/oplyse det 8-cifrede CVR/SE-nr. (uden regionskode) med landekode DK foran og cifret for virksomhedens hovedadresse (0) eller lageradresse (2-5) bagefter og uden nogen mellemrum, eksempelvis for en virksomhed med angivelse af hovedadresse: DK452367890.
 
CVR/SE-nr. fremgår af virksomhedens "Bevis for registrering hos Told Skat". Såfremt virksomheden har flere registreringsnumre, skal virksomheden bruge det CVR/SE-nummer, der omfatter registrering efter den pågældende punktafgiftslov.
 
Virksomheden kan hos told- og skatteregionen efter behov få en erklæring (Y62), der bekræfter virksomhedens punktafgiftsregistrering i Danmark.
 
Fælles database
Alle EU-punktafgiftsvirksomheder er registreret i en fælles database, som de respektive EU-landes myndigheder har adgang til. I Danmark benævnes databasen HARPUN-sys (Harmoniseret punktafgiftssystem), medens basen på engelsk benævnes SEED (System for Exchange of Excise Data).
 
Databasens oplysninger opdateres normalt én gang om måneden, hvilket i få tilfælde kan resultere i, at en virksomhed, der står som registreret, kan være afmeldt fra registrering, og at en virksomhed, der ikke står som registreret, rent faktisk er registreret. Oplysningerne i databasen kan derfor kun betragtes som vejledende.
 
Told Skat-hjælp
Told- og skatteregionen kan med forbehold for den tidsmæssige opdatering af databasen være behjælpelig med efter behov at be- eller afkræfte modtagerens oplysning om punktafgiftsregistrering, herunder om registreringen omfatter den aktuelle vareart: Mineralolier, øl, vin, mellemprodukter (hedvin o.l.), spiritus eller tobaksvarer. Oplysningen kan gives telefonisk eller skriftligt (Y62).
 
On-line tilslutning
Virksomheder har mulighed for selv at kontrollere en varemodtagers registreringsforhold ved at blive koblet op til Told Skats on-line systemer. Nærmere oplysning herom kan fås hos told- og skatteregionen.

A.15.5.5 Afsendelse af varer

Udfyldning af blanket
Ledsagedokumentblanketten skal udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen. På bagsiden af blankettens eksemplar 1 er der optrykt en vejledning om udfyldningen af de enkelte rubrikker.
 
Ledsagedokumentets eksemplar 2, 3 og 4 skal fysisk følge varerne, så dokumentet under transporten på forlangende kan forevises myndighederne. Såfremt varemodtageren ikke er punktafgiftsregistreret, men i stedet har fremlagt dokumentation for sikkerhedsstillelse, skal en kopi af sikkerhedsstillelsesdokumentet følge varen sammen med ledsagedokumentet.
 
Ledsagedokumenter, som virksomheden udsteder, skal indtil videre ikke indsendes til eller forevises for told- og skatteregionen, medmindre denne anmoder om det.
 
Kvittering for afsendte varer
Varemodtageren skal senest den 15. i måneden efter, at varerne er modtaget, tilbagesende eksemplar 3 af ledsagedokumentet. Hvis der ikke kommer nogen kvittering fra varemodtageren, skal afsenderen rykke for kvitteringen.
 
Har vareafsenderen ikke fået kvitteringen senest 2 måneder efter udgangen af den måned, hvor varen er afsendt, skal told- og skatteregionen underrettes. Virksomheden skal samtidig fremlægge dokumentation for den foretagne rykkerprocedure. Afgiften beregnes og opkræves af told- og skatteregionen. Beløbet kan tilbagebetales, såfremt virksomheden senere fremlægger modtagelsesbevis for de pågældende varer.
 
Kvittering ved udførsel
Ved forsendelse af varer gennem EU-lande til ikke EU-lande (udførsel) skal vareafsenderen fremlægge ledsagedokumentet for toldmyndigheden på udpassagetoldstedet, dvs. sidste toldsted inden varerne forlader EU. Toldmyndigheden skal på eksemplar 3 i rubrik C attestere, at varerne har forladt EU. Toldmyndigheden tilbagesender herefter eksemplar 3 til afsenderen (anført i rubrik 1) eller udleverer dette til afsenderens repræsentant på udgangstoldstedet.
 
Myndighedsstempel
Afgiftsmyndighederne i EU-landene kan kræve, at eksemplar 3 ikke blot, hvor der foreligger uregelmæssigheder ved forsendelsen, men altid (rutinemæssigt) skal påtegnes (stemples) af myndigheden, inden varemodtageren sender dette tilbage til vareafsenderen.
 
Følgende EU-lande kræver for tiden (januar 2000), at eksemplar 3 skal afstemples inden tilbagesendelsen:
 
EU-land (landekode) Rutinemæssig afstempling af eksemplar 3 (kvittering)
Belgien (BE) ja
Danmark (DK) nej
Finland (FI)
 
nej
Frankrig (FR) ja
Fortløbende nummerering af en nummermaskine godkendt af myndighederne og brugt af virksomheden eller et myndighedsstempel. For mineralolieprodukter afstemples dog ikke, når modtageren er en registreret oplagshaver.
Grækenland (EL) ja
Holland (NL) ja
 
Irland (IRL) ja
Italien (IT) ja
Luxembourg (LUX) ja
 
Portugal (PT) ja
Spanien (ES) ja
Storbritannien (UK) nej
 
Sverige (SE) nej
Tyskland (DE) ja
Østrig (AT) ja
 
Såfremt eksemplar 3 i strid med ovenanførte ikke indeholder myndighedsstempel mv., skal virksomheden anmelde dette til told- og skatteregionen.

A.15.5.6 Hæftelse for afgift

RDIR 92/12, art. 6 og 20
Vareafsenderen hæfter for punktafgiften ved overtrædelser eller uregelmæssigheder i forbindelse med varernes forsendelse. Afgiften opkræves i sådanne tilfælde
  • af det EU-land, på hvis område overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået, eller
  • af det EU-land, hvor de er blevet konstateret, eller
  • af afgangslandet i tilfælde af, at varen ikke er frembudt i bestemmelseslandet.
Varer, der forsvinder
Vareafsenderen hæfter således for punktafgiften af varer, der fx forsvinder undervejs til varemodtageren. Afgiften vil blive opkrævet af det EU-land, hvor mankoen er opstået eller konstateret og med dette lands afgiftssats.
 
Eksempler
Et parti varer på 1.000 flasker spiritus sendes med lastbil fra Danmark til Frankrig via Tyskland.
 
Eksempel 1
200 flasker stjæles fra lastbilen under et rasteophold i Tyskland. Inden transporten fortsætter mod Frankrig optages der politirapport. Vareafsenderen skal betale tysk spiritusafgift af de 200 flasker til den tyske afgiftsmyndighed.
 
Eksempel 2
Ved lastbilens ankomst til den franske varemodtager konstateres en manko på 300 fl. Flaskerne er blevet stjålet under et eller flere rasteophold undervejs, men stedet for tyveriet kan ikke fastslås. Da mankoen er konstateret i Frankrig, og eftersom stedet for tyveriet ikke kan fastslås, skal vareafsenderen betale fransk spiritusafgift af de 300 flasker til den franske afgiftsmyndighed.
 
Eksempel 3
Lastbilen med de 1.000 flasker forsvinder sporløst under transporten til Frankrig, og stedet for varesendingens forsvinden kan ikke fastslås. Vareafsenderen skal betale dansk afgift, medmindre det inden for en frist på fire måneder fra datoen for varernes afsendelse kan dokumenteres, enten at forsendelsen er foregået forskriftsmæssigt, eller at stedet for varesendingens forsvinden påvises (et andet EU-land, fx Tyskland eller Frankrig).
 
3 års-frist
Hvis det senest tre år efter datoen for ledsagedokumentets udarbejdelse påvises, i hvilket EU-land varerne rent faktisk er forsvundet, opkræver dette EU-land punktafgiften til den sats, der gjaldt på datoen for varernes afsendelse. Ved fremlæggelse af dokumentation for, at afgiften er betalt, godtgøres den oprindeligt betalte punktafgift.
 
Salg til ikke-registrerede varemodtager o.l.
Vareafsenderens hæftelse betyder endvidere, at afsenderen skal betale afgift af varer, der er sendt eller udleveret til en modtager, som ikke er punktafgiftsregistreret eller ikke har stillet sikkerhed for afgift inden afsendelsen, og hvor modtageren ikke kan eller ikke vil betale punktafgiften.
 
Sikkerhedsstillelse
Punktafgiftsregistrerede virksomheder skal for ubeskattede varer, der leveres til andre EU-lande, stille en generel sikkerhed for afgiften, se A.6 .

A.15.5.7 Modtagelse af varer

Ved køb af varer i andre EU-lande får varemodtageren sammen med varerne eksemplar 2, 3 og 4 af ledsagedokumentet.
 
Sikkerhedsstillelse
Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager, og som ønsker at købe varer hos en oplagshaver i et andet EU-land, skal til Told Skat forudanmelde hvert enkelt køb og stille fuld sikkerhed for punktafgiften. Told- og skatteregionen vil herefter give virksomheden en attest om den stillede sikkerhed (blanket D 104 - "Dokumentation for sikkerhedsstillelse for harmoniserede punktafgifter"), som virksomheden i forbindelse med varekøbet skal fremlægge over for EU-oplagshaveren (vareafsenderen).
 
Ovenanførte mulighed for sikkerhedsstillelse tillades også benyttet af privatpersoner, der fx køber vin direkte fra producent e.l. i andet EU-land.
 
Kvittering for modtagne varer
Modtageren skal senest den 15. i måneden efter, at varerne er modtaget, tilbagesende eksemplar 3 med kvittering for varernes modtagelse. Kvittering skal ske i overensstemmelse med rubrik C (bevis for modtagelse/udførsel) på ledsagedokumentet, dvs. at eksemplar 3 og 4 skal forsynes med modtagelsesbevis om
  • dato og sted for varernes modtagelse
  • evt. uoverensstemmelse mellem afsendte og modtagne varer
  • varemodtagerens underskrift.
Eksemplar 3 og 4 med virksomhedens kvittering skal indtil videre ikke indsendes til eller forevises for told- og skatteregionen, medmindre denne anmoder om det.
 
Manko e.l.
En evt. manko i varesendingen eller anden uregelmæssighed af afgiftsmæssig betydning skal straks anmeldes til told- og skatteregionen, og eksemplar 3 af ledsagedokumentet skal påtegnes af regionen inden tilbagesendelsen til vareafsenderen. Om hæftelse for afgift, se A.15.5.6 .
 
Manglende ledsagedokument
Såfremt en varesending ankommer uden ledsagedokument, skal varemodtageren straks anmode afsenderen om at fremsende en kopi (pr. telefax e.l.). Samtidig skal varemodtageren underrette told- og skatteregionen om det manglende dokument.
 
Ingen varer
Såfremt en forventet forsendelse af varer ikke ankommer, skal varemodtageren straks underrette vareafsenderen og told- og skatteregionen. Om hæftelse for afgift, se A.15.5.6.

A.15.5.8 Ikke-bestillingssvarende varer mv.

Hvis varerne ved modtagelsen viser sig at være fejlbehæftede, ikke at svare til de bestilte eller er leveret ved en fejltagelse, kan modtageren nægte at modtage varerne og returnere dem til afsenderen.
 
Hele forsendelsen
Ved returnering af hele forsendelsen skal modtageren ikke kvittere i rubrik C, men i stedet
  • i rubrik A (på forsiden) anføre: TILBAGESENDELSE AF VARER
  • i rubrik B (på bagsiden) anføre navn og adresse på modtageren, der således bliver den nye modtager af varerne, samt
  • i rubrik 9 og 11 ajourførte transportoplysningerne.
Oplysningerne skal anføres i eksemplar 2, 3 og 4, der alle skal følge varerne tilbage til afsenderen.
 
Del af forsendelsen
Ved returnering af en del af varerne skal modtageren
  • i rubrik C kvittere for de varer, som modtages (accepteres), samt
  • udfylde dokumentet i øvrigt som anført ved returnering af hele forsendelsen.
Eksemplar 2, 3 og 4 af dokumentet (originalen) følger varerne tilbage til afsenderen, men virksomheden skal kopiere dokumentet (eksemplar 2, 3 og 4) inden tilbagesendelsen. Kopi-dokumentet skal virksomheden bruge til at opfylde procedurereglerne for de varer, hvis modtagelse er godkendt.

A.15.5.9 Opgørelse over EU-handel

Virksomheden skal på grundlag af ledsagedokumenterne udarbejde lister over køb i og salg til andre EU-lande, se A.10.2.

A.15.6 Forsendelse af beskattede varer

A.15.6.1 Forenklet ledsagedokument

RDIR 92/12,
art. 7, og KFO 3649/92
Der skal ligeledes ved forsendelse af beskattede EU-punktafgiftspligtige varer til et andet EU-land udfærdiges et ledsagedokument. Beskattede varer er varer, der er overgået til frit forbrug i et EU-land, men som efterfølgende med henblik på erhvervsmæssig brug sendes til et andet EU-land. Ledsagedokumentet for beskattede varer indeholder færre oplysninger end i det administrative ledsagedokument.
 
Det forenklede ledsagedokument skal endvidere bruges ved forsendelse mellem EU-landene af fuldstændig denatureret alkohol, dvs. husholdningssprit og tilsvarende sprit i de øvrige EU-lande.

A.15.6.2 Blanket

Det forenklede ledsagedokument kan udfærdiges på en Told Skat-blanket (EU-blanket) eller være et handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen indeholder mindst samme oplysninger tilhørende rubrikker (numre og overskrifter) som Told Skat-blanketten.
 
Såfremt, der benyttes et handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes med følgende meddelelse: "Forenklet ledsagedokument (punktafgiftspligtige varer) til afgiftskontrol."
 
Køb af blanket
Told Skat-blanketten (22.069/A 129) kan indtil videre fås gratis på told- og skatteregionen.
 
Antal eksemplarer
Blanketten er i 3 eksemplarer, hvor
 
eksemplar 1 - opbevares af afsenderen
eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til modtageren og opbevares af denne
eksemplar 3 - sendes sammen med varerne til modtageren, som returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse.
 
Ledsagedokumentets eksemplar 2 og 3 skal fysisk følge varerne, så dokumentet under transporten på forlangende kan forevises myndighederne.

A.15.6.3 Afsendelse af varer

Udfyldning af blanket
Blanketten til forsendelse af beskattede varer skal udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen. På bagsiden af blankettens eksemplar 1 er der optrykte en vejledning om udfyldningen af de enkelte rubrikker.
 
Forud for afsendelsen af varerne skal der være indgivet angivelse til afgiftsmyndigheden i bestemmelseslandet og stillet sikkerhed for punktafgiften.
 
Kvittering
Såfremt vareafsenderen skal bruge en kvittering til at få afgiftsgodtgørelse hos egne myndigheder, skal varemodtageren tilbagesende eksemplar 3 af ledsagedokumentet med kvittering for varens modtagelse.

A.15.7 Afgiftsfritagelse til diplomater, organisationer m.fl.

Virksomheder kan levere punktafgiftspligtige varer til diplomater, internationale organisationer o.l. her i landet uden afgift, såfremt disse er berettiget til told- og afgiftsfrihed, se A. 7.1.2.5.
 
RDIR 92/12,
art. 23, nr. 1a
Virksomheder kan endvidere levere EU-punktafgiftpligtige varer uden afgift til diplomater, internationale organisationer o.l. i andre EU-lande, ligesom diplomater, internationale organisationer o.l. i Danmark kan få varer leveret uden afgift fra punktafgiftsregistrerede virksomheder i andre EU-lande.
 
Fritagelsesattest
KFO 31/96
Til dokumentation for varemodtagerens status som diplomat, international organisation e.l. skal der over for virksomheden fremlægges en fritagelsesattest i to eksemplarer.
 
Fritagelsesattesten er en kombineret attest for moms- og punktafgiftsfritagelse. Om momsfritagelse, se Momsvejledningen .

Leverancer til andre EU-lande
Fritagelsesattesten skal være attesteret af den kompetente myndighed i værtsmedlemslandet. Såfremt virksomheden er i tvivl om rigtigheden af den fremlagte attest, herunder attesteringen af den kompetente myndighed, skal virksomheden rette henvendelse til told- og skatteregionen.
 
Ved varernes levering skal det ene eksemplar af fritagelsesattesten følge det administrative ledsagedokument, se A.15.5 .
 
Til dokumentation for vareleverancen skal virksomheden i regnskabet opbevare det andet eksemplar af fritagelsesattesten samt et modtagerkvitteret ledsagedokument (eksemplar 3), se A.15.5.5 .
 
For øvrige punktafgiftspligtige varer (nationale afgifter) gælder de almindelige regler for dokumentation ved ubeskattet salg af varerne, se A.7.1.2.5 .
 
Leverancer fra andre EU-lande
Diplomater, internationale organisationer m.fl. i Danmark, der ønsker at købe EU-punktafgiftspligtige varer hos leverandører i andre EU-lande, skal forinden have fritagelsesblanketten attesteret af Udenrigsministeriet (Protokollen) eller af Forsvarskommandoen. Efter attestation udleveres fritagelsesblanketten til diplomaten mv., der herefter sender den til leverandøren i udlandet.
 
Leverandøren af varerne skal udstede sædvanlig ledsagedokument, der sammen med fritagelsesattesten følger varerne til modtageren. Varemodtageren skal kvittere for modtagelse på ledsagedokumentets eksemplar 3 og straks tilbagesende dette til leverandøren, se A.15.5.5 .