Dokumentets indarbejdede forskrifter
Redaktionel note
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet

 

Herved bekendtgøres lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet med de ændringer, der følger af lov nr. 142 af 17. marts 1999.1)

Kapitel 1

Almindelige bestemmelser

§ 1. Loven gælder for følgende statslige institutioner under Kulturministeriet, der giver uddannelse på de kunstneriske fagområder: Det Kongelige Danske Kunstakademis Arkitektskole, Det Kongelige Danske Kunstakademis Billedkunstskoler, Det Kongelige Danske Kunstakademis Konservatorskole, Arkitektskolen i Aarhus, Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, Det Jyske Musikkonservatorium, Vestjysk Musikkonservatorium, Det Fynske Musikkonservatorium, Nordjysk Musikkonservatorium, Rytmisk Musikkonservatorium, Statens Teaterskole, Den Danske Filmskole, Danmarks Designskole og Glas- og Keramikskolen på Bornholm.

    Stk. 2. Kulturministeren kan bestemme, at andre statslige uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet omfattes af loven.

Kapitel 2

Institutionernes opgaver

§ 2. Kunstakademiets Arkitektskole og Arkitektskolen i Aarhus har som højere uddannelsesinstitutioner til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i arkitektur indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for arkitekturen.

§ 3. Kunstakademiets Billedkunstskoler har som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i maler-, billedhugger- og grafisk kunst med tilgrænsende kunstarter indtil det højeste niveau samt at udøve kunstnerisk udviklingsvirksomhed og på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for billedkunsten.

§ 4.2)  Kunstakademiets Konservatorskole har som højere uddannelsesinstitution til opgave på kunstnerisk og videnskabeligt grundlag at give uddannelse i konservering og restaurering indtil det højeste niveau samt på videnskabeligt grundlag at drive forskning inden for disse fagområder.

§ 5. Musikkonservatorierne har til opgave tilsammen at varetage den højeste uddannelse i musik og musikpædagogik og i øvrigt bidrage til fremme af musikkulturen i Danmark. Musikkonservatorierne skal endvidere udøve kunstnerisk og pædagogisk udviklingsvirksomhed og kan på videnskabeligt grundlag drive forskning inden for deres fagområder.

§ 6. Statens Teaterskole har til opgave at uddanne skuespillere, instruktører og scenografer. Skolen kan herudover give uddannelse i andre fag inden for teaterområdet.

§ 7. Den danske Filmskole har til opgave at give kunstnerisk og teknisk uddannelse i film-, tv- og videoproduktion.

§ 7 a. Danmarks Designskole har til opgave at give uddannelse inden for kunsthåndværk, design og beslægtede fag.

§ 7 b. Glas- og Keramikskolen på Bornholm har til opgave at give uddannelse inden for glas og keramik. Skolen kan herudover give uddannelse i andre fag inden for kunsthåndværk.

§ 8. Uddannelsesinstitutioner, der er omfattet af loven, skal endvidere bidrage til at udbrede kendskab til arbejdsmetoder og resultater inden for deres fagområder.

Kapitel 3

Uddannelser og forskning

§ 9. Kulturministeren beslutter efter samråd med institutionen, hvilke uddannelser institutionen skal udbyde.

    Stk. 2. En institution, der driver forskning, træffer selv afgørelse om den forskning, der skal drives på institutionen.

§ 10. Kulturministeren fastsætter regler om:

1) Uddannelsernes indhold og varighed.

2) Eksaminer og prøver, herunder bedømmelse.

3) Adgang til uddannelserne.

4) Ansættelse af lærere og videnskabelige medarbejdere.

5) Erhvervelse af doktorgrader.

6) Klager til institutionen fra studerende i forbindelse med eksaminer og prøver samt procedurer til behandling heraf.

    Stk. 2. Før kulturministeren fastsætter regler i henhold til stk. 1, skal de institutioner, der er berørt af reglerne, have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse.

    Stk. 3. Institutionen kan fastsætte regler om bortvisning og andre disciplinære foranstaltninger over for de studerende.

Kapitel 4

Styrelse

§ 11. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om styrelse af institutionerne.

    Stk. 2. Hver institution ledes af en rektor. Rektor træffer afgørelse i alle sager, som ikke ved denne lov eller i henhold til stk. 1 er henlagt til kulturministeren eller til institutionens kollegiale organer.

    Stk. 3. Rektor vælges eller ansættes af institutionen eller ansættes af kulturministeren.

    Stk. 4. På hver institution nedsættes et eller flere kollegiale organer. Institutionens øverste kollegiale organ inddrages i sager, der vedrører institutionens overordnede interesser som uddannelses- og forskningsinstitution, og medvirker ved fastlæggelsen af retningslinjer for dens langsigtede virksomhed og udvikling.

    Stk. 5. Før kulturministeren fastsætter regler i henhold til stk. 1, skal de institutioner, der er berørt af reglerne, have lejlighed til at udtale sig, hvis forslagene ikke hidrører fra disse.

Kapitel 5

Forskeruddannelse

§ 12. Kulturministeren kan fastsætte regler om erhvervelse af Ph.D-graden på institutioner, der driver forskning på et højt videnskabeligt niveau.

Kapitel 6

Økonomiske forhold

§ 13. Statens bevillinger til institutionerne fastsættes på de årlige bevillingslove.

    Stk. 2. Kulturministeren kan bestemme, at en institution, der giver

1) efter- og videreuddannelse,

2) åben uddannelse,

3) uddannelse af visse udenlandske studerende,

4) uddannelse af Ph.D.-studerende, hvis uddannelse finansieres af eksterne midler,kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning og eksamen.

    Stk. 3. En institution kan opkræve gebyr til hel eller delvis dækning af udgifter i forbindelse med optagelsesprøver, eksaminer for privatister og lignende. Institutionernes biblioteker kan desuden opkræve gebyrer i forbindelse med for sen aflevering, bortkomst og beskadigelse af bøger og andet udlånt materiale.

    Stk. 4. Institutioner kan modtage tilskud fra anden side end fra bevillingslovene. Sådanne tilskud kan holdes adskilt fra statslige bevillinger. Der kan oprettes fonde og legater for sådanne tilskudsmidler.

§ 14. Kulturministeren kan godkende, at institutionerne indgår aftaler af ikkekommerciel karakter med selvejende institutioner og organisationer, der har tilknytning til institutionerne, og hvis hovedformål er knyttet til institutionens formål.

Kapitel 7

Forskellige bestemmelser

§ 15. En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan, for så vidt angår klager over retlige spørgsmål, påklages til kulturministeren, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage og kan herunder bestemme, at afgørelser, med undtagelse af klager over retlige spørgsmål ved afgørelser om en studerendes retsstilling, ikke skal kunne indbringes for ministeren.

§ 16. Kulturministeren kan godkende undtagelser fra lovens bestemmelser efter forslag fra institutionen.

    Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte særlige regler for institutioner eller dele heraf, der varetager særlige opgaver, eller hvor særlige forhold tilsiger det.

Kapitel 7a

Selvejende uddannelsesinstitutioner, der overvejende finansieres af staten

§ 16 a. Reglerne i dette kapitel gælder for Designskolen Kolding.

    Stk. 2. Kulturministeren kan efter ansøgning fra den pågældende institution bestemme, at andre selvejende uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet, der overvejende finansieres af staten og som giver uddannelse på de kunstneriske fagområder, omfattes af dette kapitels bestemmelser.

    Stk. 3. Denne lovs kapitel 3, kapitel 6 og kapitel 7 finder tillige anvendelse på institutioner omfattet af dette kapitel.

    Stk. 4. Under forudsætning af godkendelse fra de bevilligende myndigheder kan kulturministeren efter ansøgning fra en selvejende institution omfattet af dette kapitel bestemme, at institutionen overgår til at blive statsinstitution og omfattes af denne lovs bestemmelser om statsinstitutioner.

§ 16 b. Institutionen er forpligtet til at medvirke til gennemførsel af en evaluering af institutionens virksomhed, hvis kulturministeren beslutter at iværksætte en sådan.

§ 16 c. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vilkår for statstilskud, herunder antallet af studerende, samt regler om budgetter, regnskaber, kontrol og tilsyn m.v. for institutionen.

    Stk. 2. Institutionen skal følge de af finansministeren fastsatte eller aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, herunder om pensionsforhold, for det personale, der er ansat ved institutionen.

    Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at statens tilskud til institutionen bortfalder helt eller delvist, såfremt kulturministeren skønner, at der ikke længere er behov for institutionen eller dele af dens virksomhed, eller såfremt institutionen tilsidesætter gældende regler eller vilkår fastsat for statstilskud.

§ 16 d. Den selvejende institutions forhold reguleres i en vedtægt, der godkendes af kulturministeren.

§ 16 e. Institutionens bestyrelse varetager den overordnede ledelse af institutionen.

§ 16 f. Bestyrelsen er over for kulturministeren ansvarlig for institutionens virksomhed, herunder forvaltningen af de statslige tilskud.

    Stk. 2. Kulturministeren kan give bestyrelsen påbud om berigtigelse af nærmere angivne forhold vedrørende uddannelsen og forvaltningen af de statslige tilskud. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud efter 1. punktum, kan kulturministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af kulturministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i institutionens vedtægt.

    Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer institutionens videreførsel i fare, kan kulturministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte en midlertidig bestyrelse, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i institutionens vedtægt.

§ 16 g. Institutionens rektor har ansvaret for tilrettelæggelsen af institutionens undervisning og har desuden den daglige pædagogiske, administrative og økonomiske ledelse af institutionen.

§ 16 h. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, rektor, revisorer eller andre i anledning af tab påført institutionen kan træffes af bestyrelsen eller af kulturministeren.

§ 16 i. I tilfælde af institutionens ophør anvendes eventuel nettoformue til undervisnings- og uddannelsesformål efter kulturministerens bestemmelse.

Kapitel 8

Overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser

§ 17. Loven træder i kraft den 1. august 1994.

    Stk. 2. Regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, der er gældende på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i henhold til denne lov.

    Stk. 3. Personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden varetager hverv i henhold til regler fastsat i kongelige anordninger og bekendtgørelser, fortsætter i deres hverv, indtil de afløses af personer, der udnævnes eller vælges efter regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 18. Følgende love og bestemmelser ophæves:

1) Lov nr. 275 af 9. juni 1948 om Statens overtagelse af Det kongelige danske Musikkonservatorium.

2) Lov nr. 219 af 31. maj 1963 om statens overtagelse af Det jydske Musikkonservatorium.

3) Lov nr. 111 af 29. marts 1972 om statens overtagelse af konservatorierne i Esbjerg, Odense og Ålborg.

4) § 22 i lov nr. 218 af 5. april 1989, filmlov, som ændret ved lov nr. 380 af 6. juni 1991.

5) § 28 i teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 85 af 6. februar 1992.

    Stk. 2. Kulturministeren kan ophæve følgende kongelige anordninger:

1) Anordning nr. 346 af 4. juli 1978 for Arkitektskolen i Århus.

2) Anordning nr. 65 af 4. februar 1974 for Det kongelige danske Kunstakademis arkitektskole, som ændret ved anordning nr. 16 af 14. januar 1977.

3) Anordning nr. 64 af 4. februar 1974 for Det kongelige danske Kunstakademis billedkunstskoler, som ændret ved anordning nr. 15 af 14. januar 1977 og anordning nr. 781 af 2. december 1991.

4) Anordning nr. 17 af 14. januar 1977 for Det kongelige danske Kunstakademis konservatorskole.

5) Anordning nr. 723 af 20. august 1992 om Det Jydske Musikkonservatorium.

6) Anordning nr. 5 af 6. januar 1956 om oprettelse af et opera-akademi, som ændret ved anordning nr. 152 af 19. maj 1961.

 

Lov nr. 142 af 17. marts 1999 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser mv.:

§ 2

Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Kulturministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.

    Stk. 2. På det tidspunkt, hvor loven træder i kraft for Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Designskolen Kolding, finder lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner m.v. ikke anvendelse for de nævnte institutioner.

    Stk. 3. Regler for Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Designskolen Kolding udstedt i medfør af de hidtil gældende regler finder fortsat anvendelse på de nævnte institutioner, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lov nr. 289 af 27. april 1994 om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet som ændret ved denne lov, jf. dog stk. 4.

    Stk. 4. Bekendtgørelse nr. 1173 af 16. december 1996 om tilskud og regnskab m.v. ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 962 af 12. december 1997, bekendtgørelse nr. 1172 af 16. december 1996 om institutionsrevision ved selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., samt bekendtgørelse nr. 573 af 4. juli 1997 om evaluering af visse videregående uddannelser under Undervisningsministeriet finder ikke anvendelse på Danmarks Designskole, Glas- og Keramikskolen på Bornholm og Designskolen Kolding.

Kulturministeriet, den 21. september 2000

Elsebeth Gerner Nielsen

/Henrik Jacobsen

Officielle noter

1) Lov nr. 142 af 17. marts 1999 er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 641 af 2. august 1999 bortset fra den ændring, der vedrører § 4 om Kunstakademiets Konservatorskole.

2) Kunstakademiets Konservatorskole har ikke status af højere uddannelsesinstitution, idet § 1, nr. 2, i lov nr. 142 af 17. marts 1999 ikke er sat i kraft, jf. 1)

Redaktionel note
  • § 1, nr. 2, i lov nr. 142 af 17. marts 1999, som omhandler Kunstakademiets Konservatorskoles status som højere uddannelsesinstitution, er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 205 af 27. marts 2003.