Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Ligningsvejledningen 1998

C. Cirkulærer mv.

Ligningsvejledningen 1998, Cirkulærer mv.

  • ISBN 87-90405-78-1
    ISSN 0907-9796

  • Skatteministeriet Told- og Skattestyrelsen Østbanegade 123 2100 København Ø



  • Cirkulærer mv. 199 8 er trykt hos Aarhuus Stiftsbogtrykkerie Told- og Skattestyrelsen, 199 9
  • Købes hos boghandleren eller bestilles hos: Statens Information Publikationsafdelingen Postboks 1103 1009 København K Tlf. 33 37 92 28 Fax. 33 37 92 80 E-post sp@si.dk



Oversigt over bemyndigelser gældende for sager rejst i okt. 1990 eller senere

Nedenfor følger en oversigt over lovbestemmelser, hvor beføjelsen til at træffe afgørelser af overordnede skattemyndigheder (skatteministeren, Ligningsrådet eller Told- og Skattestyrelsen) er tillagt de kommunale skattemyndigheder eller told- og skatteregionerne.

Hvor intet andet er anført, er bemyndigelsen givet af skatteministeren ved sagsudlægningsbekendtgørelsen (bek. nr. 336 af 10. juni 1998 med efterfølgende ændringer). Er bemyndigelsen givet med en anden hjemmel eller af en anden skattemyndighed end ministeren, er dette anført med angivelsen af hjemlen. Enkelte steder i oversigten er desuden medtaget bestemmelser, hvor kompetencen til at træffe afgørelser fremgår af selve lovbestemmelsen.

Ved hver lovbestemmelse er det anført, om det er den kommunale skattemyndighed eller told- og skatteregionen, der skal træffe afgørelse i sagen. Herudover er klageinstansen anført.

KS står for den kommunale skattemyndighed.
R står for regionen
T&S står for Told- og Skattestyrelsen
LSR står for landsskatteretten
SAN står for skatteankenævnet
MIN står for skatteministeren
SKAM står for Skatteansættende myndighed

I tilfælde, hvor lovbestemmelsen omfatter både fysiske og juridiske personer gælder det om kompetenceforholdet anførte kun for fysiske personer og dødsboer. For juridiske personer henvises til sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2 C.

Det skal bemærkes, at en afgørelse skal påklages inden 3 måneder til klagemyndigheden, og at klageinstansens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed for så vidt angår sagsområder omfattet af sagsudlægningsbekendtgørelsen.


AFSKRIVNINGSLOVEN

§8, stk. 2 Forlængelse af frist for udligning af negativ saldo. KS R

§ 24 , stk. 2 Forlængelse af fristen for genopførelse eller genanskaffelse af skadelidt formuegode. KS R

§ 36 Tilladelse til ændring af afskrivning. KS R

§ 51 Tilladelse til at afskrivning påbegyndes, før igangsættelsen af erhvervsvirksomhed KS R

§ 52, stk. 2 Tilladelse til at ændre afskrivningssatsen efter udløbet af selvangivelsesfristen KS LR


A
KTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN

§2 b, stk. 5 Fritagelse for beskatning ved afståelse af andelsbeviser mv. i visse andelsselskaber mv.KS R

§
3, stk. 2. Tilladelse til principskifte ved opgørelse af gevinst/tab på næringsaktier (fra realisations- til lagerprincip eller omvendt).
Undtagelse: For virksomheder, der i h.t. LL § 29 skal udarbejde et fælles skatteregnskab, meddeles tilladelse til principskifte dog af T&S. Bemyndigelse givet af Ligningsrådet, jf. T&S-cirk. 1990-15. SKAM R/ T&S

§ 13 Skattefri ombytning af aktier eller anparter. Bemyndigelse givet af Ligningsrådet, jf. T&S-cirk. 1996-23. Visse sager om ombytning af aktier eller anparter er dog ikke omfattet af udlægningen jf. nærmere cirkulæret. R /T&S LR

§ 13 a,stk. 5, 1. pkt. Tilladelse til henstand med betaling af skat på betingelse af sikkerhedsstillelse.R T&S


BØRNEFAMILIEYDELSESLOV

§ 5, stk. 4. Afgøre om en person opfylder betingelsen i lovens § 2, nr. 1 om fuld skattepligt til Danmark efter KSL § 1.R T&S

§ 6, stk. 1 Udbetaling af ydelsen.T&S


EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVEN

§ 7, stk. 2,1. pkt Fritagelse for beskatning ved mageskifte af ubebyggede arealer. Skd. cirk. nr. 166 af 12. sep. 1994.KS R

§ 10, stk. 2 Fritagelse for beskatning af erstatnings- og forsikringssummer.R T&S

§ 10, stk. 5,1. pkt Fritagelse for beskatning af erstatnings- og forsikringssummer når en lov eller offentlig myndigheds bestemmelsehindrer genopførelse.KS R

§ 10, stk. 5,2. pkt Fritagelse for beskatning af erstatnings- og forsikringssummer, hvis skade har ramt en af flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed, og som ønskes genopført på en anden af ejeren tilhørende ejendom.KS R

§ 10, stk. 5,sidste pkt. Træffe afgørelse om det fremtidige afskrivningsgrundlag og om opgørelsen af anskaffelsessummen ved et evt. senere salg.KS R

§ 12, stk. 1 Henstand med betaling af skat af ejendomsavance.KS R

§ 12, stk. 4,sidste pkt Tillade at fristen for genanskaffelse forlænges.KS R


ETABLERINGSKONTOLOVEN

§ 5, stk. 4,2. pkt Tilladelse til at kravet om personlig arbejdsindsats fraviges. Finder kun anvendelse indtil udgangen af 1995. KS R

§ 8, stk. 2 Tilladelse til forlængelse af etableringsfristen. KS R

§ 9, stk. 3, 3. pkt Udbetaling af á contobeløb KS R


FONDSBESKATNINGSLOVEN

§ 4 stk. 3. Fradrag for hensættelse. SKAM LR

§4, stk.6. Tillade fonde at hensættelser anvendes efter udløbet af 5 års-fristen R T&S

§ 4, stk. 7,1. pkt. Tillade fonde at foretage visse hensættelser til kulturelle formål uden krav om benyttelse inden for 5 år. R T&S

§ 5, stk. 2 Tillade fonde at foretage fradrag for visse hensættelser, hvis formålet hermed er indeholdt i kongelig konfirmeret fundats. R T&S

§ 15, stk. 3, nr. 3. Tillade fonde at indgive erklæring i stedet for selvangivelse . R T&S


FORSVARERBISTANDSLOVEN

§ 1, stk. 3 Vejledning om forsvarerbistand i skattestraffesager. Bek. nr. 976 af 4. deember 1994.R T&S


FORÆLDELSESLOVEN (1908-loven)

§ 1, stk. 1, nr. 4 Træffe afgørelse i sager om forældelse af indkomst- og formueskatter.KS R


FRIGØRELSESAFGIFTSLOVEN

§ 6, stk. 1 Henstand med betaling af frigørelsesafgift.KS R

§ 7, stk. 4, sidste pkt. Henstand med betaling af frigørelsesafgift ud over 12 år.KS R


FUSIONSSKATTELOVEN

§ 3, stk. 1 Tilladelse til skattefri fusion selvom om kravet om ejertid og majoritet ikke er opfyldt. Bemyndigelse givet af Ligningsrådet, jf. SD-cirk.1986-31.R LR

§ 4, stk. 1 Tilladelse til skattefri fusion, hvor der udenfor normal samhandel er sket overdragelse af aktiver. Bemyndigelse givet af Ligningsrådet, jf. SD-cirk. 1986-31.R LR

§ 6, stk. 6 Dispensation fra fristen for indsendelse af fusionsdokumenter. Bemyndigelse givet af Ligningsrådet, jf. SD-cirk. 1986-31. R LR

§ 13, stk. 4 Fritagelse for 6 månedersfristen for indsendelse af fusionsdokumenter. Bemyndigelse givet af Ligningsrådet, jf. SD-cirk. 1986-31.R LR


HUSDYRBESÆTNINGSLOVEN

§ 5, stk. 2 Tilladelse til ændring af nedskrivning på besætning. KS LR

§ 8, stk. 13, 1. pkt Eftergivelse af skat for indkomståret 1981. R T&S


INVESTERINGSFONDSLOVEN

§ 3 A, stk. 5 Med virkning for indkomståret 1990 opnå tilladelse til at kravet om arbejdsindsats fraviges når særlige omstændigheder taler derfor og henlæggelsen er foretaget inden den 17/5-1983. KS R

§ 5, stk. 1,sidste pkt Godkendelse af henlæggelse selvom indskud er foretaget for sent. KS R

§ 6, stk. 2,sidste pkt. Forlængelse af 6-årsfristen for anvendelse af henlæggelser. KS R

§ 9, stk. 3,2. pkt. Udbetaling af á contobeløb. KS R


KILDESKATTELOVEN

§ 22, stk. 2,3. og 4. pkt . Tilladelse til ændring af indkomstår (forskudt indkomstår). KS R

§ 52, stk. 2,sidste pkt . Fremtvingelse af indgivelse af forskudsskema ved hjælp af dagbøder.KS R

§ 53, stk. 4 Fremtvingelse af indgivelse af forskudsskema ved hjælp af dagbøder i forbindelse med ændring af forskudsskema. KS R

§ 66, stk. 2,1. pkt. Henstand med betaling af udbytteskat. RT&S


§ 67, stk. 3, sidste pkt.
Kontant udbetaling af udbytte. R T&S

§ 73, stk. 1, 1. pkt. og stk. 6, 1. pkt . Pålægge arbejdsgiver lønindeholdelse. R T&S

§ 73 B-D Eftergivelse eller henstand med betaling af skatter,bøder, erstatning mv. R T&S

§ 73 E Henstand med skattebetalingen ved klage over skatteansættelser. R T&S

§ 84, stk. 2 Fremtvingelse af underretning om indeholdelser af A-skat ved hjælp af dagbøder. R T&S

§ 85, stk. 3 Pålæg af dagbøder for at fremskaffe oplysninger om indholdelsespligtige. R T&S

§ 86, stk. 3 Pålægge dagbøder for at fremtvinge adgang til eftersyn, indsendelse af regnskabsmateriale mv. R T&S

§ 89 Midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. KS R


KONKURSSKATTELOVEN

§ 14 Skattepligt af konkursindkomsten. KS R

§ 15, stk. 3 Skattepligt af konkursindkomsten ved usikkerhed om aktivets tilhørsforhold. KS R

§ 20, stk. 1 Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg. R/ T&S/ LR


KULBRINTEOPKRÆVNINGSLOVEN

§ 2, stk. 1 Skatteministeren har efter indstilling fra Ligningsrådet bemyndiget T&S til at træffe afgørelse. Bemyndigelsen gælder dog ikke sager, der er principielle, og sager, hvor der ikke er skabt en fast praksis, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 6, stk. 3, nr. 1. T&S/ LR LSR

§2, stk. 3 Indkomstansættelsen af virksomheder, som driver tilknyttet virksomhed i forbindelse med efterforskning og indvindning af kulbrinter mv.
Skatteministeren har i medfør af sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2B bemyndiget Told- og Skatteregion Esbjerg. Bemyndigelsen gælder dog ikke sager, der vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt en fast praksis. Disse tilfalder LR LSR. R/LR LSR

Skatteministeren har i medfør af sagsudlægningsbekndtgørelsens §2B bemyndiget Told- og Skatteregion Esbjerg. Bemyndigelsen gælder dog ikke sager, der vedrører principielle sprøgsmål og sager, hvor der ikke er skabt en fast praksis. Disse tilfalder LR LSR. R/LR LSR

KURSGEVINSTLOVEN

§ 25, stk. 2,3 pkt. Tilladelse til principskifte ved opgørelse af gevinst/tab på fordringer og gæld (fra realisations- til lagerprincip eller omvendt).

Undtagelse: For virksomheder, der i h.t. LL § 29 skal udarbejde et fælles skatteregnskab, meddeles tilladelse til principskifte af T&S. Bemyndigelse givet af Ligningsrådet, jf. T&S-cirk. 1990-15. KS R

§ 25, stk. 3,3 pkt. Tilladelse til ved opgørelsen af gevinst/tab ved afståelse af obligationer at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum. KS R

§ 25, stk.5 Tilladelse til anden opgørelsesmetode
. T&S

§ 33, stk.2 Tilladelse til at gevinst og tab medregnes efter realisationsprincippet. T&S


LIGNINGSLOVEN

§ 7 A, stk. 1,1. pkt. Tilladelse til medarbejderaktieordning. R T&S

§ 7 A, stk. 2, 1. pkt. Tilladelse til at værdien af udbytteandele ikke medregnes i den ansattes skattepligtige indkomst. R T&S

§7N, stk. 1 Tilladelse til at udbytteandele ikke medregnes ved skattepligtig indkomst. R T&S

§ 8 A, stk. 2,1. pkt. Godkendelse af foreninger, stiftelser, institutioner mv. med almennyttigt formål.R T&S
§ 9, stk. 1 Indrømme udlændinge fradrag for forøgede leveomkostninger i forbindelse med ophold af kortere varighed her i landet (»teknikerfradrag«).R T&S

§ 12, stk. 3 Godkendelse af almennyttige foreninger mv./løbende ydelser.R T&S

§ 16 A, stk. 2,1. pkt.
Fritagelse for beskatning af beløb, der udloddes i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation. KS R

§ 16 A, stk. 3,1. pkt. Fritagelse for udbyttebeskatning. KS R

§ 16 B, stk. 2,1. pkt. Tilladelse til at afståelsessummen ved aktiesalg mv. til det udstedende selskab ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. KS R

§ 27 Indrømme nedsættelse af den skpl. indk. som følge af etablering af selvstændig virksomhed (etableringsnedsættelse). Kompetencen er hjemlet i lovbestemmelsen. KS SAN


PENSIONSBESKATNINGSLOVEN

§ 6 Tilladelse til at reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på visse særlige institutioner. R T&S

§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt. Godkendelse af anbringelse af rateopsparing i pensionsøjmed i en anden institution end bank eller sparekasse. KS R

§ 12, stk. 1, nr. 1,1. pkt. Godkendelse af anbringelse af opsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank eller sparekasse. KS R

§ 19 E Fritage helt eller delvist for indkomstskattepligt efter §§ 19 A-19 D. KS R

§ 21 A, stk. 2 Tilladelse til tilbagebetaling af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i
§ 16, stk. 1
KS R


BØRNEOPSPARINGSKONTI

Bek. § 4 stk 6. Tiladelse til at indestående hæves ved sygdom. Bkg. nr. 815 af 27. oktober 1997. T&S

Bek. § 6, stk. 1 og 2 Dispensation i forbindelse med oprettelse af mere end én børneopsparingskonto. Bek. nr. 815 af 27. oktober. 1997.Kompetencen er hjemlet i bestemmelsen. T&S


SELSKABSSKATTELOVEN

§ 3, stk. 4 Eftergivelse af skat for foreninger m.fl. med almenvelgørende formål. R T&S

§ 3, stk. 5 Tilladelse til at reglerne i SEL § 3, stk. 2-4 benyttes på selskaber omfattet af SEL
§ 1, stk. 1, nr. 1 og 2 når en del af aktiekapitalen mv. ejes af en forening med almenvelgørende formål.
R T&S

§ 3, stk. 7 Fritage havne, el-værker mv. for skattepligt. R T&S

§ 5, stk. 3,4. og 6. pkt. Forlængelse af frist for indsendelse af anmeldelse i forbindelse med opløsning eller overgang til skattefri virksomhed, samt pålæggelse af dagbøder for at fremtvinge indsendelsen af anmeldelsen. R T&S

§
5 A, stk. 2,sidste pkt. Fastsættelse af bøde ved undladelse af indsendelse af anmeldelse ved overgang til beskatning efter SEL § 1, stk. 1, nr. 3, fra andre regler i SEL § 1. R T&S

§ 7, sidste pkt. Fastsættelse af bøde ved undladelse af indsendelse af anmeldelse mv., når udenlandske selskaber, der er undergivet begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet. R T&S

§ 10, stk. 3-5 Omlægning af regnskabsår.Bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. T&S-cirk. 1993-11. KS LR

§ 17, stk. 3,1. pkt. Datterselskabslempelse. R T&S

§ 31,stk. 1 Tilladelse til sambeskatning. Bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. T&S-cirk. 1997-39. SKAM


SKATTEKONTROLLOVEN

§ 3, stk. 5 Fritagelse for opbevaring af regnskabsmateriale i Danmark. R T&S

§ 4, stk. 4 Henstand med selvangivelsesfristen. KS R

§ 5, stk. 1,sidste pkt. Fritagelse for skattetillæg. KS R

§ 5, stk. 2, 1.pkt. Fremtvinge indgivelse af selvangivelse ved hjælp af dagbøder. KS R

§ 9, stk. 1 og 2 Pålæggelse af dagbøder og foretagelse af udlæg for tvangsbøder. R T&S

§ 20, stk. 1 Kompetence til at afgøre visse skattestraffesager ved bødeforlæg. Bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. T&S-cirk. 1992-8.

Ligningsrådet træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit A, Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit B og told- og skatteregionerne træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit C.

Ved udarbejdelsen af bødeforlæg er der tale om et tilbud, der ikke kan påklages. Accepteres tilbuddet ikke, skal spørgsmålet om overtrædelsen af skattekontrollovens afsnit III afgøres ved domstolene som en straffesag efter retsplejelovens regler.

§ 20, stk. 1og § 22 Beslutning om politiets bistand, når skatteyder ønsker sagen indbragt for retten eller ikke reagerer på fremsendt bødeforlæg. T&S-cirk. 1992-8. R T&S


SKATTESTYRELSESLOVEN

§ 4, stk. 2 Ekstraordinær genoptagelse af mere end 3 år gamle skatteansættelser. R T&S

§ 33 A Afgørelse om omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i skattesager. Kompetencen er hjemlet i lovbestemmelsen. R T&S


LOV OM SÆRLIGE FRADRAG FOR SØMÆND

§ 5, stk. 1 Tilladelse til særligt fradrag for sømænd.R T&S


VARELAGERLOVEN

§ 7, stk. 2 Tilladelse til efterfølgende ændring af nedskrivninger. Bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. T&S-cirk. 1994-12.KS LR


VIRKSOMHEDSGODTGØRELSESLOVEN

§ 1, stk. 1-3 Ydelse af årlig godtgørelse. KS R

Oversigt over kursværdier pr. 19. maj 1993

Oversigt over kursværdier pr. 19. maj 1993 på (A) unoterede aktier og anparter mv., (B) andelsbeviser mv. som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 1, og (C) børsnoterede aktier og anparter mv., som følge af § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove som ændret i § 4 i lov nr. 412 af 14. juni 1995.

A

Ligningsrådet har ved Bindende Forhåndsbesked godkendt handelsværdier på unoterede aktier og anparter pr. 19. maj 1993 indtil og med rådsmødet den 16. december 1997 i nedennævnte 250 sager. Landsskatteretten har i enkelte sager truffet afgørelse efter påklage. Den af Landsskatteretten ansatte kurs er markeret med *). Hvor det i parentes er angivet en tidligere kurs skyldes dette, at Ligningsrådet efterfølgende har fastsat en ny kurs. Selskaber, der har ændret navn efter kursfastsættelsen, er i oversigten anført med det navn, der var gældende på afgørelsestidspunktet.

Handelsværdi på unoterede aktier og anparter

A.

Advocatio Danmark ApS, SE-nr. 11 16 50 36, kurs 510 *)
Advokatfirmaet de la Cour A/S, SE-nr. 12 65 06 98, kurs 930
A.G. Holding A/S, SE-nr. 11 72 96 49, kurs 3180 (tidligere 2860)
Alutec A/S, SE-nr. 12 12 83 39, kurs 190
Askgaard Olsen A/S, SE-nr. 16 35 01 09, kurs 515
Atlas Industries A/S, SE-nr. 13 42 14 98, kurs 146,88 *)
Audio Nord Danmark A/S, SE-nr. 87 08 68 28, kurs 3.667

B.

Bach & Egmose A/S, SE-nr. 81 63 89 18, kurs 184
BFC Gruppen A/S, SE-nr. 63 89 08 12, kurs 400
Billund Aquakulturservice ApS, SE-nr. 10 05 97 71, kurs 3750
Biolab A/S, SE-nr. 35 44 53 15, kurs 955
Birk & Boe Rådgivende Ingeniør- og Planlægningsfirma A/S, SE-nr. 11 77 22 34, kurs 200
Bjørslev & Mortensen A/S, SE-nr. 77 38 80 28, kurs 460
Blic ApS, SE-nr. 81 71 37 15, kurs 2502
Brdr. Ludvigsen A/S, SE-nr. 77 58 45 28, kurs 345
Bregnballe & Møller Hansen A/S, SE-nr. 14 82 15 46, kurs 295
Butikshuset A/S, Varde, SE-nr. 29 23 03 15, kurs 1375
Bygma A/S, SE-nr. 22 06 95 19, kurs 393

C.

C & J Maskiner A/S, SE-nr. 23 75 21 15, kurs 300
CD-Danmark A/S, SE-nr. 13 38 62 93, kurs 2000
Christensen, Vognmandsforretning A/S, SE-nr. 12 63 44 04, kurs 2549
Christiansøfarten ApS, SE-nr. 50 87 93 13, kurs 4826
Cimbria A/S, SE-nr. 17 52 37 16, kurs 250
Circuit Electric A/S, SE-nr. 66 31 76 17, kurs 663
Computer Services ApS, SE-nr. 13 57 62 03, kurs 640
Connector A/S, SE-nr. 15 69 49 98, kurs 100 *)
Copenhagen Capital Management A/S, SE-nr. 16 17 41 81, kurs 120
CP Holding Fredericia A/S, SE-nr. 73 61 38 17, kurs 1630
Crisplant Holding A/S, SE-nr. 15 20 69 77, kurs 2338
Cylindric Denmark A/S, SE-nr. 19 82 83 28, kurs 140

D.

D.A.D.I. A/S, (De Autoriserede Droskeejeres Indkøbsforening), SE-nr. 16 31 70 12, kurs 5000
Dahl Vognmandsforretning A/S, SE-nr. 49 85 72 17, kurs 845
DAI Holding A/S, SE-nr. 85 84 02 15, kurs 165
Damhuskroen 1934 A/S, SE-nr. 11 82 58 10, kurs 1285
Dan Conveyor A/S, SE-nr. 56 27 05 15, kurs 159
DanDisc Production A/S, SE-nr. 10 36 19 07, kurs 900
Danish Carbide Tools A/S, SE-nr. 20 13 64 13, kurs 5700
Danprint A/S, SE-nr. 10 36 95 09, kurs 1600 (tidligere 330)
Dansk-Europæisk Ejendomsinvestering A/S, SE-nr. 13 90 80 79, kurs 140
Dansk Plade Team A/S, SE-nr. 14 22 75 47, kurs 550
Datacon Rådgivende Civiløkonomer A/S, SE-nr. 10 64 89 39, kurs 400 *)
Davidsen Partnere A/S, SE-nr. 10 49 88 99, kurs 150
Dega Ejendomsservice A/S, SE-nr. 70 84 94 10, kurs 245
Digtervejen 9-11 Aalborg ApS, SE-nr. 78 19 68 15, kurs 2982
Domus Vista Stormarked A/S, SE-nr. 82 62 53 13, kurs 880 *)
Drejergangen 9 A/S, SE-nr. 10 58 70 93, kurs 985

E.

Efterbehandlingsfabrikken Foamtex A/S, SE-nr. 83 89 62 13, kurs 9000 *)
Ejendomsaktieselskabet af 21. maj 1960 ApS, SE-nr. 24 77 56 15, kurs 105
Ejendomsaktieselskabet af 15/12 1986, SE-nr. 10 54 39 75, kurs 1340
Ejendomsanpartsselskabet Tordenskjoldsgade 22, Horsens, SE-nr. 24 31 01 16, kurs 932
Ejendomsselskabet af 9. juni 1978 A/S, SE-nr. 87 47 31 12, kurs 165
Ejendomsselskabet Banegårdspladsen 18 ApS, SE-nr. 41 24 25 15, kurs 3630
Ejendomsselskabet Lendrup Strand ApS, SE-nr. 24 18 03 28, kurs 385
Ejendomsselskabet Matr.nr. 3ø og 3aa, Mørdrup by, Mørdrup mfl. A/S, SE-nr. 42 89 89 10, kurs 166 (tidligere 150)
Ejendomsselskabet Nørregade 22 ApS, SE-nr. 24 36 38 13, kurs 4415
Ejendomsselskabet ved Grønttorvet Aalborg ApS, SE-nr. 24 81 07 12, kurs 509
Elling & Ejsing Maskinværksted af 1988 A/S, SE-nr. 12 00 40 87, kurs 220
Entreprenørfirmaet Ejvind Laursen, Hedensted A/S, SE-nr. 40 03 85 15, kurs 635
Entreprenørfirmaet Harry Andersen & Søn A/S, SE nr. 12 24 54 83, kurs 370
Esbjerg Oiltool ApS, SE-nr. 10 45 83 74, kurs 15000
Eurodeal A/S, SE-nr. 83 08 92 10, kurs 725
Excel Data A/S, SE-nr. 13 23 83 75, kurs 4000

F.

Fanø Vesterhavsbad A/S, SE-nr. 25 29 12 12, kurs 663
First Investment Partner A/S, SE-nr. 73 51 96 16, kurs 107
Flemming Droob ApS, SE nr. 69 46 06 15, kurs 20.500
Flexiket A/S, SE-nr. 32 17 50 15, kurs 495
Formula Holding A/S, SE-nr. 13 39 93 01, kurs 182
Franck & Tobiesen Holding A/S, SE-nr. 75 19 47 14, kurs 1055
Fredericia Tankvognsudstyr A/S, SE-nr. 38 32 63 17, kurs 5605
Fredsted The A/S, SE nr. 14 06 25 80, kurs 1.665
Fyrkat Invest Hobro ApS, SE-nr. 66 89 82 10, kurs 690
Færch Holding A/S, SE nr. 31 42 71 14, kurs: 5.800

G.

Gastech-Energi A/S, SE-nr. 15 74 29 84, kurs 125
Genpack Holding A/S, SE-nr. 56 26 12 11, kurs 725
GJA Holding A/S, SE nr. 81 09 10 13, kurs: 2.830
Gladsaxe Klip & Buk ApS, SE-nr. 10 43 38 86, kurs 21840
Gl. Kongevej 82 mfl. ApS, SE-nr. 89 40 02 28, kurs 11445
Graphic Equipment A/S, SE-nr. 10 70 12 36, kurs 378
Grundfos Holding AG, (intet SE-nr.), kurs 7100

H.

H.A. Norlyk & Sønner ApS, SE-nr. 38 56 34 16, kurs 805
HC Gruppen Horsens A/S, SE-nr. 13 72 49 89, kurs 1125
Hamang Papirfabrik A/S, (intet SE-nr.), kurs på n.kr. 214.000
Hansens Eftf. A/S, H.S., SE-nr. 10 13 41 88, kurs 1391 *)
Hansen Internationale Boghandel Århus ApS, SE-nr. 86 08 62 12, kurs 2600
Hansen & Co. A/S, William, SE-nr. 11 74 70 43, kurs 685
Hanstholm Bugservice ApS, SE-nr. 73 32 09 17, kurs 900
Haugbyrd & Gunni Pedersen A/S, SE-nr. 14 72 29 39, kurs 600
Hedegaard & Christensens Eftf. A/S, SE-nr. 53 95 57 11, kurs 1401
Hedegaard A/S, K.E., SE-nr. 13 89 42 72, kurs 395 (tidligere 396)
Helioprint Grafisk A/S, SE-nr. 31 71 56 28, kurs 7000
Helsingør Godsregistreringssted A/S, SE-nr. 30 82 40 16, kurs 782
Herning Galvanisering A/S, SE-nr. 65 60 29 11, kurs 263
Herning og Omegns Eksportmarked ApS, SE-nr. 37 67 35 28, kurs 2000 *)
Holdingselskabet FT af 23/4 1991 ApS, SE-nr. 15 06 42 85, kurs 2358
Holstebro Fragtcentral ApS, SE-nr. 45 08 99 16, kurs 100
Hosen A/S, SE-nr. 10 19 30 70, kurs 6011
H.P. Holding A/S, SE-nr. 77 27 92 10, kurs 350
Høyer, Svend, A/S, SE-nr. 13 23 76 97, kurs 554

I.

Inter Express Transport & Spedition A/S, SE-nr. 89 64 56 11, kurs 446 *)
Inter Profiles A/S, SE-nr. 46 30 00 17, kurs 26000 *)
Investeringsselskabet af 22. maj 1992 ApS, SE-nr. 16 25 13 05, kurs 249

J.

Jensby Eftf. A/S, SE-nr. 14 60 58 94, kurs 179,75
Joni Emballage A/S, SE-nr. 23 20 58 15, kurs 350 *)
JPH-Rådgivning A/S, SE-nr. 10 36 27 41, kurs 500
Jysk Cater Holding A/S, SE-nr. 10 32 56 41, kurs 1600
Jysk Plade Bearbejdnings Center A/S, SE-nr. 13 48 42 79, kurs 628 *)
Jørgensen A/S, Erik K, SE-nr. 83 17 54 19, kurs 584

K.

Kangamiut Fish Holding A/S, SE-nr. 50 83 43 28, kurs 2222
Kbil 38 Nr 1348 ApS, SE-nr. 15 01 10 41, kurs 1137 (tidligere 1020)
Keba Invest, Saltum ApS, SE-nr. 13 04 58 95, kurs 185
Kem-En-Tec A/S, SE-nr. 11 75 78 04, kurs 800
KG Holding af 1986 ApS, SE-nr. 16 55 93 93, kurs 380
Kielberg, Advokatfirmaet A/S, SE-nr. 16 20 46 41, kurs 600 kurs 800, kurs 700, Kursen varierer efter salgssituationen.
KJ Værktøj Finans A/S, SE-nr. 74 91 47 13, kurs 711
Kjeldsen, Erik H., A/S, SE-nr. 16 01 36 17, kurs 9355
Kjær & Richter A/S, Arkitektfirma, SE-nr. 10 54 10 77, kurs 470
Klimax Etikettering A/S, SE-nr. 11 65 52 11, kurs 375
Knudsens Eftf. A/S, A.C., SE-nr. 10 35 60 91, kurs 1126
Kopiservice A/S, SE-nr. 10 27 42 30, kurs 485
Kornerup, Einar, A/S, SE-nr. 13 70 39 06, kurs 551
Kornerup Invest A/S, SE-nr. 75 63 50 28, kurs 6070
Korsgaard, Erling, Revisionsfirmaet ApS, SE-nr. 13 83 56 40, kurs 885
Kosan Technova Holding A/S, SE-nr. 16 27 07 36, kurs 650
KPC Byg A/S, SE-nr. 10 32 60 79, kurs 3258
Kvistgård Stevedore og Handelsanpartsselskab, SE-nr. 75 21 30 18, kurs 3806
Københavns Fisketorv A.m.b.a., SE-nr. 60 71 29 13, kurs 20.532

L.

Langkilde Larsen A/S, SE-nr. 41 58 48 15, kurs 760
Langkilde Larsen, Odder ApS, SE-nr. 89 78 12 13, kurs 514
Larsen Rønne A/S, Paul, SE-nr. 30 36 81 18, kurs 9900
Laursen Holding A/S, Svend Erik, SE-nr. 10 72 17 84, kurs 200
Limfjordsvej 42, Nykøbing Mors ApS, SE-nr. 71 12 40 10, kurs 230
Logimatic A/S, SE-nr. 13 61 11 30, kurs 800
Lokal 7 ApS, SE-nr. 87 56 42 15, kurs 208

M.

Makab A/S, SE-nr. 14 97 52 17, kurs 2245
Marinus Nielsen af 1985 A/S, SE-nr. 78 56 87 12, kurs 570
Maskinfabrikken Ropox ApS, SE-nr. 70 17 16 19, kurs 946 *)
Maskinfabrikken Tresu A/S, SE-nr. 10 14 55 38, kurs 6000
Metallic A/S, SE-nr. 63 64 57 10, kurs 184
Midt Factoring Holding A/S, SE-nr. 12 07 77 77, kurs 3.355 *)
MKI 18 ApS, SE-nr. 46 44 69 17, kurs 530
Mitrax Holding A/S, SE-nr. 10 05 50 16, kurs 50
Modermålets Trykkeri A/S, SE-nr. 36 47 07 12, kurs 450
Mortensen & Beierholm A/S, SE-nr. 15 07 48 33, kurs 204
Møller & Knudsens Eftf. A/S, SE-nr. 74 79 47 18, kurs 2833
Maagesen A/S, Aage, SE-nr. 12 90 10 38, kurs 2600

N.

NB-Engros Isenkram A/S, SE-nr. 52 57 68 14, kurs 225
N&R Gruppen A/S, SE-nr. 16 85 33 48, kurs 197
Nellemann Holding A/S, SE-nr. 30 02 55 12, kurs 3910
Neoplex A/S, SE-nr. 76 95 09 11, kurs 700
Neoplex Invest A/S, SE-nr. 77 18 15 12, kurs 400
Neurosearch A/S, SE-nr. 12 54 61 06, kurs 340
Nielsen, Albert, & Søn A/S, SE-nr. 30 37 33 16, kurs 730
Nielsen, Erik, & N.H. Christensen, Revisionsfirma A/S, SE-nr. 16 05 96 09, kurs 428
Nielsen, M. & Sønner ApS, SE-nr. 52 81 20 11, kurs 3572
Norsoft A/S, SE-nr. 14 40 24 03, kurs 405 *)
Northmik Odense ApS, SE-nr. 14 78 85 06, kurs 190 *)
Ny Kalkbrænderi A/S, SE-nr. 62 50 80 19, kurs 425

O.

Osteometer A/S, SE-nr. 13 19 13 44, kurs 1400
Oticon Holding A/S, SE-nr. 71 18 69 11, kurs 775 (tidligere 320)
Overbye, Jørgen B., A/S, SE-nr. 75 95 99 15, kurs 400

P.

Pantec Maskinfabrik A/S, SE-nr. 10 30 40 75, kurs 330
Performance Management Group A/S, SE-nr. 13 55 49 94, kurs 2500
Petersen, Flemming, A/S, SE-nr. 14 24 70 33, kurs 800
Petersminde Holding A/S, SE-nr. 33 77 87 16, kurs 900
P.I. Holding A/S, SE-nr. 24 31 77 14, kurs 3852
P.K. Invest ApS, SE-nr. 10 32 97 44, kurs 6162
Planet Huse A/S, SE-nr. 12 37 84 32, kurs 885
PNP Audio A/S, SE-nr. 12 37 68 71, kurs 237
Porse & Rasmussen, Revisionsfirmaet A/S, SE-nr. 12 24 75 83, kurs 560
Profil Trading ApS, SE-nr. 10 39 76 77, kurs 1885
Propaganda Holding ApS, SE-nr. 13 89 92 07, kurs 800

R.

Rabami A/S, SE-nr. 14 82 07 01, kurs 1500 (tidligere 880)
Rederiet Danica III ApS, SE-nr. 13 69 26 88, kurs 1185
Rella Holding A/S, SE-nr. 15 35 94 39, kurs 6400
Revisionsfirmaet Asgren & Partnere A/S, SE-nr. 13 36 62 92, kurs 210 *)
Revisionscentret Sønderborg A/S, SE-nr. 10 06 05 32, kurs 695
Revisionscentret Aabenraa A/S, SE-nr. 11 57 28 98, kurs 270
Revisionsfirmaet Edvin Munk, Statsautoriserede Revisorer A/S, SE-nr. 13 92 25 78, kurs 1030
Revisionsfirmaet J.C. Nørgaard, Statsaut. Revisorer A/S, SE-nr. 15 29 09 86, kurs 280
Revisionsfirmaet Jens Mølgård A/S, SE-nr. 14 84 36 04, kurs 285
Revisionsaktieselskabet Aage Maagensen A/S, SE nr.: 14 09 77 08, kurs: 2.600
Ribe Maskinfabrik A/S, SE-nr. 45 76 65 19, kurs 1620
Riises Eftf. A/S, SE-nr. 14 72 86 86, kurs 400
Ringsted Spar Holding A/S, SE-nr. 14 72 35 36, kurs 185
Rio Partner A/S, SE-nr. 14 60 93 42, kurs 520
Rode & Rode A/S, SE-nr. 13 41 78 06, kurs 4753
Rolin & Dam, Holdingselskabet ApS, SE-nr. 13 00 04 92, kurs 22800
Ronald Accessories A/S, SE-nr. 56 30 64 12, kurs 1930
Rosenberger Danmark A/S, SE-nr. 70 70 19 28, kurs 330
Rota Nord Avistryk A/S, SE-nr. 66 12 95 19, kurs 3000 (tidligere 1500)
Rotationen Nykøbing F. A/S, SE-nr. 13 68 52 07, kurs 255

S.

Saatchi & Saatchi Advertising A/S, SE-nr. 10 68 20 02, kurs 10670
Satair Holding A/S, SE-nr. 81 69 24 16, kurs 350 *) (A-aktier), kurs 452 *) (B-aktier)
Schaumanns Klædefabrik A/S, M., SE-nr. 41 80 93 10, kurs 190
Schrøder Plast A/S, SE-nr. 35 65 34 14, kurs 675
Samfundsteknik A/S, SE-nr. 81 61 45 12, kurs 2295
Sandtech Danmark A/S, SE-nr. 53 61 26 28, kurs 485
Scan-Cargo Transport A/S, SE-nr. 11 16 29 83, kurs 800
Scandia Kalk Holding ApS, SE-nr. 73 52 95 14, kurs 4435
Scandia Kalk International Trading A/S, SE-nr. 44 32 67 28, kurs 270
Schøbel & Marholt Revisionsaktieselskab, SE-nr. 10 35 90 15, kurs 136
Servodan A/S, SE-nr. 35 52 01 12, kurs 180
SGB Glasindustri A/S, SE-nr. 67 29 62 14, kurs 583 *)
Side By Side A/S, SE-nr. 12 37 43 99, kurs 2415
Sieker Print Expo ApS, SE-nr. 14 84 50 70, kurs 412
Sieker Print Skandinavia ApS, SE-nr. 16 22 93 77, kurs 3034
Siersbøl, Hermann, A/S, SE-nr. 53 24 71 13, kurs 915
Silcon A/S, SE-nr. 73 79 19 28, kurs 180
Skandifragt Grenaa A/S, SE-nr. 11 87 28 83, kurs 695
Skandinavisk Tobakskompagni A/S, SE-nr. 83 33 62 18, kurs 1837,50
Skelmose, P., Electronic A/S, SE-nr. 33 78 85 17, kurs 328
Skjern Tricotagefarveri's Holdingselskab A/S, SE-nr. 73 51 51 14, kurs 800
Skou's Maskinfabrik ApS, SE-nr. 30 07 78 14, kurs 2666
Skovlyst Resen ApS, SE-nr. 21 24 41 93, kurs 2050
Sorø Trælasthandel A/S, SE-nr. 70 31 68 11, kurs 370
Spetra A/S, SE-nr. 46 10 54 19, kurs 255
Sportgoods A/S, SE-nr. 82 55 22 19, kurs 350 *)
Statsanstalten Holding A/S, SE-nr. 14 72 20 76, kurs 1675,1
Strø Mølle Akustik A/S, SE nr. 83 15 49 18, kurs: 1294
SØR-WI A/S, SE-nr. 15 47 47 85, kurs 2000 *)

T.

Talkline Nordic A/S, SE-nr. 12 94 04 32, kurs 172 *)
TS Maskincenter A/S, SE-nr. 11 56 89 47, kurs 143
TEBK ApS, SE-nr. 14 74 49 91, kurs 350
Technodan A/S, SE-nr. 10 89 82 34, kurs 531
Telepartner A/S, SE-nr. 10 29 81 48, kurs 4000
Tender Trolleys ApS, SE-nr. 10 69 50 07, kurs 500
Tholstrup Cheese A/S, SE-nr. 70 97 24 17, kurs 4500 pr. 1000 kr. warrant
Thylands Avis af 1986 A/S, SE-nr. 10 04 04 34, kurs 950 (tidligere 420)
Tinghøje Elpro A/S, SE-nr. 15 49 98 34, kurs 105
Titan Biler A/S, SE-nr. 33 64 74 17, kurs 2890
Tjellesen, K.V., A/S, SE-nr. 79 09 18 12, kurs 170
Tofte & Jørgensen A/S, SE-nr. 17 02 35 19, kurs 2424,24

U.

Ugeavisen for Hammel og Omegn A/S, SE-nr. 86 94 03 19, kurs 273,40
UNI-WAY A/S, SE-nr. 15 45 28 97, kurs 464

V.

Valutainvest IV ApS, SE-nr. 13 51 79 40, kurs 100
Varmekontrol A/S, SE-nr. 12 90 09 88, kurs 400
Ved Grønttorvet Aalborg ApS, SE-nr. 24 81 07 12, kurs 509
Vesterbro Fotosats ApS, SE-nr. 12 38 87 99, kurs 700
Vestfrost A/S, SE-nr. 37 10 11 17, kurs 250
Vestjydsk Køkken og Træsalg af 1985 ApS, SE-nr. 78 23 71 12,,kurs 4630
Vestobyg I ApS, SE-nr. 45 09 59 16, kurs 5195
Vestobyg II ApS, SE-nr. 49 54 23 13, kurs 2285
Victor Greulich Eftf. A/S, SE-nr. 73 17 99 12, kurs 3650
Victor Hansen International Boghandel Århus ApS, SE-nr. 86 08 62 12, kurs 2600
Viking Life-Saving A/S, SE-nr. 15 01 62 13, kurs 840
Vordingborg Trælasthandel A/S, SE-nr. 70 91 64 28, kurs 1065
Wennerth, Hjalmar A/S, SE-nr. 70 86 81 13, kurs 819
Willumsen, Einar A/S, SE-nr. 10 58 70 93, kurs 870

Ø.

Øst Box A/S, SE-nr. 89 11 83 28, kurs 375
Øernes Revision A/S, SE nr 18 54 54 70, kurs 726 (A-aktier)

Å.

Aabenraa Automobilselskab A/S, SE-nr. 36 32 62 12, kurs 500
Aalborg Foderstof-Import A/S, SE-nr. 19 35 19 12, kurs 2360
Aalborg-Nørresundby Kørelærerforenings Baneanlæg ApS, SE-nr. 10 21 01 00, kurs 120
Aalborg Rutebilstation A/S, SE-nr. 19 38 43 14, kurs 850
Aalborg Træ- & Finerhandel A/S, SE-nr. 23 98 00 10, kurs 283
Aalykke Finans- og Ejendomsselskabet A/S, SE-nr. 21 27 59 13, kurs 165
Aarhus Fragtmandscentral A/S, SE-nr. 39 88 71 18, kurs 1702

Tal.

4A Engros Salg Til Bygge- og Anlæg A/S, SE-nr. 88 70 15 18, kurs 1773 (medarbejderaktier), kurs 1990 (øvrige aktier)

B. Adelgade Industri- og Værkstedshus A.m.b.A., SE-nr. 56 78 35 12, kurs 620.000

Kursliste 20. maj 1993

C. Nedenstående er uddrag af Københavns Fondsbørs' Officiel Kursliste udgivet den 20. maj 1993 -nr. 95 for børsdagen onsdag den 19. maj 1993:
1. Pengeinstitutter

Amagerbanken 210,00
Amtsspar Fyn Holding 371,00
Sparekassen Bikuben 228,00
Bonusbanken 1350,00
Den Danske Bank 335,00
Djurslands Bank 335,00
Egnsbank Fyn 580,00
Egnsbank Han Herred 131,00
Egnsbank Nord 271,00
Forstædernes Bank 107,00
Sparekassen Faaborg 360,00
Grønlandsbanken 165,00
Hadsten Bank 180,00
Himmerlandsbanken 56,20
Himmerlandsbanken nye 55,00
Hvidbjerg Bank EM 126,00
Hvidbjerg Bank nye 125,00
Haandværkerbanken i Næstved EM 290,00
Haandværkerbanken i Næstved nye 300,00
InterBank 75,00
Jyske Bank 300,00
Lokalbanken i Hjørring 288,00
Lokalbanken i Nordsjælland 409,00
Lollands Bank 195,00
Midtbank 121,00
Morsø Bank 225,00
Møns Bank 205,00
Spar Nord Holding 220,00
Nordfyns Bank 135,00
Nordvestbank 274,00
Næstved Diskontobank 410,00
Nørresundby Bank 800,00
Ringkjøbing Bank 440,00
Ringkjøbing Landbobank 701,00
Roskilde Bank 240,00
Salling Bank 120,00
Skjern Bank 215,00
Skælskør Bank 270,00
Syd-Sønderjylland Holding 170,00
Tarm Bank 135,00
Totalbanken 160,00
Tønder Bank 900,00
Varde Bank 99,90
Sparbank Vest 321,00
Unidanmark A 188,00
Vestfyns Bank 350,00
Vestjysk Bank 251,00
Vinderup Bank 525,00
Bk. for Vordingborg & Omegn 225,00
Østjydsk Bank 98,60
Aabenraa Kreditbank 860,00
Aars Bank EM 15,50


2. Forsikring

Alm. Brand B 167,00
Baltica 1450,00
Codan Forsikring 4800,00
Dansk Kautionsforsikring 235,00
Skandia Gr. Forsikring 103,00


3. Handel og Service

AGF Kontraktfodbold B 80,00
Andersen & Martini B 279,00
Sophus Berendsen A 435,00
Sophus Berendsen B 425,00
Brøndby IF B 64,10
F.L. Bie B 115,00
Bilsped. B pr. 25 SEK 15,20
Calkas A 115,00
Calkas B 115,00
Christensen & Nielsen B 1100,00
Danske Luftfartsselskab 2240,00
Danske Trælastkompagni 155,00
Datalog F.P. B 240,00
Diesel-Gården B 235,00
DLF-Trifolium A 600,00
DLF-Trifolium B 515,00
DLH B 798,00
DSV B 451,00
G.Falbe-Hansen B 250,00
G.Falbe-Hansen C 250,00
Ford Motor Co. 155,00
Peder P. Hedegaard 2000,00
HT Defta A 2950,00
HT Defta B 1050,00
Inotec B. 65,00
I.P.F.A. 115,00
I.P.F.B. 106,00
ISS-Int. Service System A 198,00
ISS-Int. Service System B 200,00
Walter Jessen pr. 75,00
Walter Jessen pr. B 95,00
Brdr. A & O Johansen pr. 641,00
Brdr. Klee B. 400,00
Korn-og Foderstof Komp. 816,00
Kruckow-Waldorff 550,00
Meydan 28,00
NESA 360,00
Nomeco B 470,00
Nordisk Solar Co. ord. 1280,00
Nordisk Solar Co. B 1250,00
Nordisk Solar Co. C 1250,00
Solar Holding B 1210,00
Rias B 215,00
Sanistål B 669,00
Scanbox Danmark B 216,00
SCS Holding A Susp.
SCS Holding B Susp.
SIF Fodbold Support B 60,00
Tele Danmark 158,00
Thorax Holding B 65,70
Tivoli A 2540,00
Tivoli B, T-ret 404,75
Tivoli B 2530,00
Tivoli B, nye 2500,00
U.I.E. 104,00
U.P. ihænde kr. pr. stk. a 10 MYR 80,00
U.P. navne kr. pr. stk. a 1 MYR 7,70
Vejen Trælast 900,00
Vojens Tovværk Holding A 383,00
Vojens Tovværk Holding B 300,00
Wessel & Vett pr. 325,00
Wessel & Vett C 326,00
Østasiatiske Kompagni 104,00
Østasiatiske Kompagni, warrants 20,25
Ø.K. Holding Co. 95,00


4. Rederier

Burwain Tankers Int. 58,00
DFDS 2430,00
J.Lauritzen Holding B 1250,00
Motortramp B 950,00
D/S 1912 A 96500,00
D/S 1912 B 96500,00
D/S Norden 600,00
D/S Orient 696,00
D/S Progress A Susp.
D/S Progress B Susp.
Rederiaktieselskabet SIF 3450,00
D/S Svendborg A 141500,00
D/S Svendborg B 140100,00
Sydfyenske D/S 860,00
Sydfyenske D/S nye 860,00
D/S Torm 4120,00


5. Industri

Albani Bryggerierne A 1210,00
Albani Bryggerierne B 960,00
Ambu International B 1170,00
Ove Arkil Holding B 280,00
Asea B-frie pr. 50SEK 372,00
Bang & Olufsen Holding B 235,00
Bloch & Andresen st. 500,00
Bloch & Andresen B 500,00
Blücher Metalvare B 2200,00
Bodilsen Holding 600,00
F.E. Bording B 286,00
Burmeister & Wain Holding B 241,00
Cheminova Holding B 1100,00
Chemitalic B 965,00
Christiani & Nielsen B 125,00
Codan Gummi A (Serie I) 700,00
Codan Gummi B (Se. II+III) 370,00
Coloplast B 580,00
Continental Inv. Company Susp.
CUBIC B 175,00
Dancall Radio A Susp.
Dancall Radio B Susp.
Danisco 792,00
Dansk Data Elektronik B 145,00
Dansk Staldindustri 306,00
Dantax B 120,00
Denka Møbler B 675,00
S. Dyrup & Co. B 1010,00
EDB Gruppen 200,00
Egetæpper B 1500,00
Eskofot B 60,10
Expedit B 608,00
Faxe Bryg Holding B 1210,00
Faxe Kalkbrud ord. 640,00
Faxe Kalkbrud B 605,00
FLS Industries A 510,00
FLS Industries B 494,00
Flügger B 1210,00
Friis Møbler Horsens B 74,90
Gabriel Holding 100,00
Glunz & Jensen Int. B 200,00
GN Store Nord 416,00
GN Store Nord Holding 414,00
GPV Industri B 315,00
Gredana ord. 3290,00
Gredana pr. 3290,00
Gyldendal A 415,00
Gyldendal B 440,00
Hafslund Nycomed frie A pr.5 NOK 128,00
Hafslund Nycomed B pr. 5 NOK 126,00
Chr. Hansen's Lab. B 2510,00
Harboes Bryggeri B 1050,00
Brdr. Hartmann B 1450,00
Hatting Bageri B 560,00
H + H Holding B 265,00
HLJ Industri EM 421,00
Hoffmann & Sønner B 247,00
I.T.H. A 800,00
I.T.H. B 800,00
Investeringsselskabet af 30.4.92 405,00
Jacob Holm & Sønner A 650,00
Jacob Holm & Sønner B 600,00
Horn Belysning B 150,00
Hygæa 509,00
Højgaard Holding A 400,00
Højgaard Holding B 421,00
Incentive 230,00
F.Junckers Industrier 400,00
Jyske Bryg Holding A 1100,00
Jyske Bryg Holding B 1100,00
Kansas Erhv.beklædn. 983,00
Kildemoes Cykelfabrik B 556,00
Kompan International B 843,00
Thorkild Kristensen 230,00
L & N Holding B 70,00
Lindab, B pr. 10 SEK 41,50
Lyskær-Lyfa B 25,70
Micro Matic B 465,00
Migatronic B 686,00
Monb. & Thor. Hold B 920,00
NKT Holding 241,00
Nobel stam frie pr. 5 SEK 12,70
Novo Nordisk B 556,00
Nørhaven B 160,00
C.W. Obel B 11400,00
Objective A 220,00
Objective B 150,00
Obtec 255,00
Orion A Susp.
Orion B Susp.
Marius Pedersen B 1060,00
Marius Pedersen B, nye 1100,00
M. Pedersen nye Medarb. -
Phønix A 950,00
Phønix B 450,00
Phønix C 450,00
Louis Poulsen B 690,00
Radiometer B 398,00
Randers Rebslåeri ord. 409,00
Randers Rebslåeri præf. 207,00
Randers Rebslåeri H 210,00
Rasmussen & Schiøtz Holding B EM 416,00
Rationel Vinduer A 574,00
Rationel Vinduer B 500,00
Rimas-Heden Holding 220,00
Roblon B EM 330,00
Royal Copenhagen (Kgl. Porcel) A 345,00
Royal Copenhagen (Kgl. Porcel) B 317,00
Samson Tange 80,00
Schades Papir 185,00
Schouw & Co. A 825,00
Schouw & Co. B 790,00
Silcon B 227,00
SIS International 360,00
Skako B 260,00
SN Holding 102,00
Spændbeton af 1985 A 500,00
Spændbeton af 1985 B 500,00
Superfos 366,00
System B8 møbler B 601,00
Systema B 320,00
Thrige-Titan A 380,00
Thrige-Titan B 350,00
Topsil B 300,00
VARO B 150,00
Vest-Wood 207,00
Jens Villadsen Fabr. 740,00
Wewers Teglværker 300,00
Aalborg Portland A 540,00
Aalborg Portland B 535,00
Aalborg Portland præf. 445,00
Aarhus Oliefabrik A 265,00
Aarhus Oliefabrik B 260,00
Per Aarsleff B 1100,00


6. Investeringsselskaber

A.B.I. 150,00
Badeanstalten København 4400,00
Ballin & Hertz Susp.
Baltica Holding 70,30
Brandts Klædefabrik Susp.
Cederholm & Voss Int. A 79,10
Cederholm & Voss Int. B 79,00
Cederholm & Voss Denmark 110,00
Cederholm & Voss N.V. a 10,00
NLG 30,00
Commercial H.Int. B Susp.
Commercial Leasing B Susp.
Currency Invest 185,00
Dan-Ejendomme Holding 975,00
Dansk Industri Invest 55,00
Dansk Kapitalanlæg 109,00
DGK Invest Susp.
Difko Holding B 130,00
DI-Ejendoms Invest 49,00
DMK VALUTA INVEST 89 1230,00
Ejendomsaktiesel. CEPHEUS 68,00
Ejendomsaktiesel. Copernicus 26,50
Ejendomsaktieselskabet Tyskland 120,00
Ejendomsselskabet EEC 103,00
Ejendomsselskabet Europa 24,50
Ejendomsselskabet Norden 219,00
EPA Invest A 103,80
EPA Invest B 104,40
Euro-Industries Susp.
Euro Invest FX 1500,00
FIH B 695,00
Hellebæk Fabriker stam. 5200,00
Hellebæk Fabriker B 5200,00
Invest Faaborg 141,00
J.B. World Invest 110,00
Jensen & Møller Invest 3000,00
Julius Koch Gruppen A 116,00
Julius Koch Gruppen B 70,00
Kalkværksgrundene 460,00
Kretahus III Susp.
Københavns Hippodrom B 113,00
Lex Invest 110,00
Luxor B 756,00
Mikkelsø Invest II Susp.
Potagua B 667,00
Tellus Ejd.inv. B 70,90
Tellus Ejd.inv. B, warrants 1,30
Theodor Ejendomsinvest B 100,00
TK Ejendomsinvest B 81,90
Topdanmark 858,00
Valuta-AKTIV 90,00


7. Investeringsforeninger

BankInv. 1Akt. ADFU 157,75
BankInv. 2 Akkumul. DFKO 416,50
BankInv. 3 Form.pl.DOU 111,50
BankInv. 4 Udl.obl. IOU 147,00
BankInv. 5 Udl.akt.IAFU 244,75
BankInv. 6 Far East IAFU 176,75
BankInv. 7 Biotech IAFU 155,25
BankInv. 8 Sydeuropa AUIF 64,50
BankInv. 9 Østeuropa UIAF 70,50
BankInv.10 Mexico UIAF 130,00
dk-invest Akk. K.D.O.F. 190,50
dk-invest Pb. Obl.U.D.O. 101,50
dk-invest DK U.D.A.F. 140,50
dk-invest Eu. U.I.A.F. 147,00
dk-invest Am.-Asien UIAF 87,25
dk-invest Verden U.I.A.F. 124,25
dk-invest Miljø U.I.A.F. 111,25
dk-invest Kommunik. UIAF 105,75
dk-invest Afd.Infrastrukt. UIAF 93,25
Carnegie WorldWide U.I.A.F. 105,00
Danske Inv. Danmark UDAF 190,50
Danske Inv. Europa UIAF 91,50
Danske Inv. Verden UIAF 118,50
Danske Inv. Pension UAF 192,25
Danske Inv. Råvarer UIAF 120,75
Danske Inv. Miljø UIAF 125,25
Danske Inv. Dannebrog U.D.O 106,00
Danske Inv. Internat. UIO 101,00
Danske Inv. Stabil K.D.O.F. 311,75
Danske Inv. Genivest K.F. 144,50
EGNS-INV.Afd.1 Akk. K.O.F. 159,50
EGNS-INV.Afd.2.DK U.D.A.F. 225,50
EGNS-INV.Afd.3.Nord. U.A.F. 176,50
EGNS-INV.Afd.4.Eu. U.I.A.F. 90,50
EGNS-INV.Højrente U.D.O. 106,25
ID-Atlantic U.I.A.F. 299,50
ID-Bonds U.D.O. 163,50
ID-Cumulus K.D.O.F. 285,00
ID-Danica U.D.A.F. 136,25
ID-Europa U.I.A.F. 86,25
ID-Global U.I.A.F. 131,75
ID-Nordic U.I.A.F. 147,50
ID-Pacific U.I.A.F. 201,00
Jysk Invest afd. 1 U.O. 103,75
Jysk Invest afd. 2 U 110,75
Jysk Invest afd. 3 U.A. 114,50
Jysk Invest afd. 4 U.O.F. 126,75
Jysk Invest afd. 5 U.A.F. 120,25
Jysk Invest afd. 6 K.O.F. 130,00
Jysk Invest afd. 7 K.A.F. 87,75
Midtinvest Afd.I K.O.F. 120,25
Midtinvest Afd. II U.A.F. 100,75
Midtinvest Afd. III U.O. 112,00
MyInvest afd. P, U.A.F. 99,50
Rationel Inv. Afd.A K.D.F. 374,00
Rationel Inv. Afd. U. UIAF 106,75
Rationel Inv. DK U.D.A.F. 94,50
ROLEMU U.A. 161,75
ROLEMU Pension U.A.F. 86,00
Syd Invest Afd.1. U.D.O 117,75
Syd Invest Afd.2. U.A.F.I. 115,00
Syd Invest Afd.3. U 105,25
Syd Invest Afd.4. U.I.O. 102,25
Syd Invest Afd.5. U.D.A.F. 120,25
Syd Invest Afd.6. F.U.I.A. 125,50
Syd Invest Afd.7. USA UIAF 105,25
Syd Invest Afd.8.Japan UIAF 93,00
Uni-invest Akkuml. KDOF 180,25
Uni-invest World KIAF 117,00
Uni-invest Direct UO 112,25
Uni-invest InterBonds UIO 94,00
Uni-invest Balance U 162,75
Uni-invest Panorama UIAF 202,75
Uni-invest Europa UIAF 105,50
Uni-invest Japan UIAF 76,50
Uni-invest USA UIAF 136,25
Uni-invest Danmark UDAF 170,50
Uni-invest Spanien UIAF 68,25
Uni-invest Tyskland UIAF 105,50
Uni-invest Futura UIAF 146,25
Uni-invest Activa UIAF 98,25

Oversigt over Ligningsrådets satser for 1997 og 1998


Ligningsloven (LL) 1997 1998

Godtgørelses- og evt. fradragssatser vedr. rejseudgifter (LL § 9, stk. 5-7 og § 9 E, stk. 3):

Danmark:
Rejse uden overnatning, pr. time


10,70 kr.


11,00 kr.
Rejse med overnatning
- logi, dokumentation eller pr. døgn


142 kr


146,00 kr
Rejse med overnatning,
- udokumenterede udgifter til fortæring, pr. døgn


256,30 kr.


263,45 kr.
- tilsluttende rejsedag, pr. påbegyndt time
10,70 kr.

11,00 kr.
Udlandet, samt Færøerne og Grønland: Rejse uden overnatning, pr. time

10,70 kr.


11,00 kr.
Rejse med overnatning
- udokumenteret udgift til logi, pr. døgn:
- Færøerne



142 kr.



146 kr.
- Grønland 213 kr. 219 kr.
- Andre lande
- del af det af staten for det pågældende land fastsatte hoteldispositionsbeløb


1/3



1/3
ikke fastsat hoteldispositionsbeløb, del af den faste godtgørelse


1/3



1/3
Udokumenteret udgift til fortæring: Færøerne
- pr. døgn


256,30 kr.


263,45 kr.
Grønland
- pr. døgn
Andre lande:
Statens satser

384,45 kr.


395,18 kr.
Reduktion efter 28 dage: Danmark
1/3

1/3
Udlandet, Færøerne og Grønland
1/4

1/4

Reduktion af satserne ved fri fortæring:

Rejse i Danmark med og uden overnatning og rejse i udlandet uden overnatning, reduktion
- morgenmad




38,45 kr.




39,52 kr.
- frokost 76,89 kr. 79,04 kr.
- middag 76,89 kr. 79,04 kr.
Rejse i udlandet med overnatning, reduktion af satsen for det pågældende land:
- morgenmad 15% 15%

- frokost 30% 30%
- middag 30% 30%

Rejsesærregler for bestemte erhvervsgrupper (LL § 9, stk. 5-7 og § 9 E, stk. 3)

Fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd, rejse udover 8 km fra arbejdsstedet, de almindelige regler eller ingen overnatning
- heldagsmøder (over 4 timer)




150 kr.




150 kr.
-halvdagsmøder (indtil 4 timer) 75 kr 75 kr.
Handelsrejsende, mindst 100 rejsedage årligt á mindst 100 km kørsel pr. rejsedag

50 kr.


50 kr.

Langturschaufførerne.




Kørsel både i Danmark og i udlandet pr. døgn
256 kr.

263 kr.
Turistchauffører for hvert rejsedøgn med overnatning
- i Danmark 75 kr. 75 kr.
- i udlandet 150 kr. 150 kr.
Flyselskabernes flyvende personel (piloter, stewardesser og stewarder): De almindelige regler, eller ved rejse i udlandet (herunder Færøerne og Grønland):
- med overnatning Statens/Ligningsrådets satser pr. 1. januar 1988 med tillæg af 30 %

Se om særlige betingelser i TS-cirkulære 1995-19, 1996-31 og 1997-20

Standardfradrag ved arbejde i udlandet (LL § 9, stk. 5-7 og § 9 E, stk. 3):
Standardfradrag pr. døgn
- i Vesteuropa 55 kr. 55 kr.
- udenfor Vesteuropa 140 kr. 140 kr.

Erhvervsmæssig kørsel (LL § 9 B):


Kørsel indtil 12.000 km årligt, pr. km
2,33 kr.

2,39 kr.
Kørsel udover 12.000 km årligt, pr. km
1,30 kr.

1,34 kr.


Befordring mellem bopæl og arbejdsplads (LL § 9 C):


0 - 24 km inkl. pr. dag 25 km - 100 km inkl. pr. dag pr. km over 100 km pr. dag pr. km intet fradrag

130 øre

0,65 øre
intet fradrag

134 øre

0,67 øre

Normalværdi af fri kost og logi:

Fri bolig og kost på ansættelsesstedet, medhjælpere ved landbrug m.v.,
hushjælp og sygehuspersonale
- årligt


23.600 kr.


24.400 kr.
- pr. måned 1.967 kr. 2.033 kr.

Alene fri kost på ansættelsesstedet, medhjælpere ved landbrug m.v., køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, hushjælp og dermed ligestillede
-fuld kost, pr. dag







50 kr.







55 kr.
- delvis fri kost, normalt 2 måltider pr. dag
40 kr.

45 kr.
- 1 måltid pr. dag 25 kr. 25 kr.
Sømænd fri kost om bord pr. dag 50 kr. 55 kr.
Personale ved militæret, frit kvarter pr. måned (uden for ligningslovens § 7 litra s)

325 kr.

325 kr.
Værdien af fri telefon:

- årligt


3.000 kr


3.000 kr
- pr. måned 250 kr. 250 kr.
Fri bolig: Se bilag til T&S-cirkulære 1996-32 1997-33

Statsskatteloven (SL)

Erhvervsdrivende - privat andel af telefonudgift ekskl. moms (SL § 4):

Mindsteværdi af privatsamtaler ekskl
moms
1.445 kr. 1.445 kr.

Erhvervsdrivende - privat andel af elektricitet og varme (SL § 4):

Elforbrug:
Til opvarmning
Til varmt vand for 1-4 personer

80 kwh pr. m2
3.000-3.600 kwh

80 kwh pr. m2
3.000-3.600 kwh
Til lys og husholdning
- for lejligheder
2.000 kwh 2.000 kwh
- for parcelhuse 4.000 kwh 4.000 kwh

Olieforbrug:
1-familiehus på 120-130 m2


2.500 l


2.500 l



Udgifter til privat hestehold, pr. hest ekskl. moms (SL § 4):


2.200 kr.


2.200 kr.


Handlendes forbrug af egne varer - mindstesatser ekskl. moms (SL § 4):

Fødevarer 11.515 kr. 12.000 kr.
Drikkevarer 2.700 kr. 2.775 kr.
Tobak 9.070 kr. 9.245 kr.
Andet 1.820 kr. 1.845 kr.
Brød, mel og gryn 1.375 kr. 1.435 kr.
Kød, kødvarer og konserves 3.340 kr. 3.480 kr.
Fisk og Fiskekonserves 545 kr. 570 kr.
Mælk, fløde, ost, æg og fedtstof 2.230 kr. 2.325 kr.
Frugt, grøntsager og kartofler 1.700 kr. 1.770 kr.
Kaffe, te, kakao og sukker 1.100 kr 1.145 kr.
Andre fødevarer 1.225 kr. 1.275 kr.
Drikkevarer:
Mineralvand 545 kr. 570 kr.
Spiritus 550 kr. 560 kr.
Vin 410 kr. 415 kr.
Øl 935 kr. 960 kr.
Andet 260 kr. 270 kr.
Vaske og rengøringsmidler, andre artikler til husholdningsbrug 575 kr. 575 kr.
Blomster og planter 330 kr. 330 kr.
Aviser, blade og tidsskrifter 720 kr. 740 kr.
Toiletartikler 195 kr. 200 kr.
Beklædning 2.945 kr. 2.960 kr.
Fodtøj 635 kr. 640 kr.

Dobbeltbeskatningsoverenskomster (med visse lande):

Udenlandske studerende - ophold, årlig fradrag 55.000 kr. 56.000 kr.
Landbruget:


Husdyrbeskatningsloven (Husdyr)


Normalhandelsværdier for landbrugere pr. 31. december ekskl. moms (Husdy § 2):


Kvæg, store racer:
Kreaturer over 2 år


5.200 kr
Kreaturer fra 1-2 år 4.100 kr
Kreaturer under 1 å 1.900 kr.
Kreaturer af ren jerseyrace:
Kreaturer over 2 år 3.000 kr.
Kreaturer fra 1-2 år 2.300 kr.
Kreaturer under 1 år 900 kr.


Kreaturer af ren kødrace: satser for 1998 uoplyst.
Kreaturer over 2 år 5.200 kr.
Kreaturer fra 1-2 år 5.000 kr.
Kreaturer under 1 år 2.300 kr.
Får og lam 450 kr.
Heste over 2 år 6.300 kr
Små heste og plage 4.500 kr.
Føl 2.600 kr.


Orner og grisesøer 2.500 kr
Svin 0-30 kg 250 kr.
Svin 30-60 kg 420 kr.
Svin over 60 kg 610 kr. < TD>


Varelagerloven


Vejledende fremstillingspriser for hjortefarme og pelsdyravlere ekskl. moms:

Krondyr 1.750 kr
Kronkalve 1.000 kr.
Dådyr 650 kr.
Dådyrkalve 300 kr.


Mink, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind
95 kr.
Chinchilla 105 kr.
Blå- og sølvræve, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind

240 kr.
Unger under 3 måneder af de foran nævnte pelsdyr
0 kr.


Statsskatteloven (SL)


Landbrugeres forbrug af egne produkter - mindstesatser ekskl. moms (SL § 4):

Okse- og kalvekød 10,50 kr.
Svinekød 7,20 kr.
Heste-, fåre- og lammekød
9,50 kr.
Fjerkræ, herunder æg 120,00 kr.
Mælk 180,00 kr

Normaludgift pr. kostdag til medhjælpere i landbrug, gartneri og frugtavl m.v.

(SL § 6a): 38 kr. 41 kr.
Medhjælperes andel i lejeværdi for stuehus - landbrug, årligt (SL § 6a):

1.300 kr.


1.500 kr.

Finansministeriets cirkulære nr. 178 af 15. december 1997

Finansministeriets Cirkulære nr. 178 af 15. december 1997 om regulering af satser for tjenesterejser og for supplerende flyttegodtgørelse.

Transportgodtgørelse pr. 1. januar 1998

Biler og motorcykler
§ 15. Almindelig godkendt kørsel: 1,34 øre pr. km
§ 16 Kørsel i henhold til bemyndigelse: Indtil 12.000 km i et finansår.......239 øre pr. km Udover 12.000 km i et finansår....134 øre pr. km
§ 17 Kørsel i udlandet: 134 øre pr. km.
Knallerter og cykler
§ 18 Der ydes godtgørelse med 37 øre pr. km. Cykelgodtgørelsen kan ikke overstige 1.277 kr. pr. finansår.

Finansministeriets Cirkulære nr. 178 af 15. december 1997 om regulering af satser for tjenesterejser og for supplerende flyttegodtgørelse.


Time- og dagpenge, hoteldispositionsbeløb og fast nattillæg i Danmark og på Færøerne pr. 1. januar 1998.

Dagpenge Timepenge Hoteldispositionsbeløb Fast nattillæg
jf. § 21
stk 1 og 2
jf. § 21
stk 1 og 2
Hovedstadsom-
råde
og Færøerne
Øvrige land jf. § 34
stk 1 og 2
kr. kr. kr. kr. kr.
I. Ureducerede satser
263,45

11,00

700,00

585,00

146,00
II. Satser reduceret med 1/3,
jf. § 38, stk. 1
175,65




7,35




467,00




390,00
97,50




Færøerne med 1/6 jf. § 38,stk.1 219,55 9,15 583,00 121,50
Måltidsfradrag jf. §22 Morgenmad Frokost Middag Fuld kost
kr. kr. kr. kr.
Ureducerede satser 39,52 79,04 79,04 197,60
Satser reduceret med 1/3 jf.§ 38, stk. 1
26,35 52,70 52,70 131,75
Færøerne med 1/6,
jf. § 38, stk. 1
32,93 65,87 65,87 164 67< TD>



Dagpenge i udlandet

Finansministeriets Cirkulære nr. 201 af 15. december 1997 om regulering af satser for tjenesterejser og for supplerende flyttegodtgørelse.

Dagpenge i udlandet (sjældnere besøgte lande, jf § 21, stk. 3) pr. 1. januar 1998.

AFRIKA

Dagpenge
Elfenbenskysten XOF 30.000
Kenya UDS 48
Marokko UDS 55
Mozanbique UDS 40
Sydafrika ZAR 160
Tanzania UDS 50
Tunesien TND 45
Zambia UDS 40
Zimbabwe UDS 35
Ægypten EGT 135
MELLEM- OG SYDAMERIKA

Dagpenge

Argentina UDS 65
Bolivia UDS 35
Brasilien, Sao Paulo UDS 70
Brasilien , I øvrigt UDS 60
Chile UDS 50
Colombia UDS 40
Cuba UDS 42
Mexico UDS 44
Venezuela UDS 50
ASIEN


Dagpenge

Arabiske,Emirater De forenede AED 250
Bangladesh USD 40
Butan INR 900
Hong Kong HKD 500
Indien INR 1.200
Indonesien USD 55
Singapore SGD 105
Syrien USD 55
Thailand THB 1.300
Iran USD 30
Israel USD 75
Japan JPY 15.000
Jordan USD 45
Kina CNY 575
Korea(syd-) KRW 70.000
Kuwait KWD 21
Malaysia MYR 110
Nepal NRS 1.600
Oman OMR 25
Pakistan PKR 1.200

ASIEN


Dagpenge

Filippinerne USD 53
Qatar QAR 200
Saudi Arabien SAR 270


AUSTRALIEN

Dagpenge

Australien AUD 90
New Zealand NZD 90


EUROPA


Dagpenge

Bulgarien DDK 250
Cypern CYP 25
Estland DKK 275
Letland DKK 340
Litauen DKK 315
Polen DKK 320
Rumænien DKK 300
Rusland USD 75
Slovakiet DKK 250
Tjekkiet DKK 325
Tyrkiet USD 50
Ukraine USD 60
Ungarn DKK 340

Dagpenge og hoteldispositionsbeløb

Finansministeriets Cirkulære nr. 201 af 15. december 1997 om regulering af satser for tjenesterejser og for supplerende flyttegodtgørelse.

Dagpenge og hoteldispositionsbeløb i udlandet (almindeligt besøgte lande, jf § 21, stk. 3 og § 30, stk 1) pr. 1. januar 1998.

Dagpenge Hoteldisposi-
tionsbeløb

Belgien BEF 2.700 4.900
Canada CAD 72 130+tax
Finland FIM 390 600
Frankrig FRF 450 800
Grækenland GRD 13.000 26.000
Holland NLG 123 180
Irland IEP 46 75
Island DKK 525 700
Italien ITL 140.000 220.000
Luxemborg BEF 2.700 5.200
Norge NOK 525 1.000
Portugal PTE 8.200 18.000
Schweiz CHF 110 170
Spanien ESP 9.500 18.000
Storbritannien GBP 46 110
Sverige SEK 555 995
Tyskland DEM 110 170
USA,New York USD 77 199+tax
USA, i øvrigt USD 77 142+tax
Østrig ATS 830 1.950

Supplerende flyttegodtgørelse pr. 1. januar 1998

Finansministeriets Cirkulære nr. 201 af 15. december 1997 om regulering af satser for tjenesterejser og for supplerende flyttegodtgørelse.

Supplerende flyttegodtgørelse pr. 1. januar 1998

§ 13, stk. 1 Lønramme Gifte Ugifte
kr. kr.
1-16 12.310 6.160
17-24 16.140 8.070
25-34 24.080 12.040
35-42 37.580 18.790


§ 23,stk.1 Lønramme Gifte Ugifte
kr. kr.
1-16 6.160 2.050
17-24 8.070 2.690
25-34 12.040 4.010
35-42 18.790 6.260

Vejledning om fondsbegreber

Indledning

1. Ved lov nr. 300 af 6. juni 1984, lov om fonde og visse foreninger, gennemførtes en samlet lovfæstelse af de væsentligste retsprincipper vedrørende fonde. I loven var det endvidere foreskrevet, at fonde af bestyrelsen skulle anmeldes til registrering i Fondsregistret, og at denne registrering var afgørende for en fonds evne til som sådan at erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser, jf. nærmere lovens §§ 4 og 5.

2. Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 ændredes fondsloven med virkning fra 1. januar 1992, blandt andet således at den beskrevne registreringsordning er bortfaldet.

3. I forbindelse med registreringsordningen havde Fondsregistret blandt andet til opgave at bedømme, om en institution kunne betegnes som en fond i lovens forstand. Opgaven med den begrebsmæssige afgrænsning af fonde er som følge af lovændringen fra 1. januar 1992 overgået til de stedlige kommunale ligningsmyndigheder, dog for så vidt angår erhvervsdrivende fonde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

4. I det følgende redegøres for nogle fondsretlige karakteristika, som i forbindelse med Fondsregistrets hidtidige fondsafgrænsningsopgave har haft betydning for, om en institution kunne betegnes som en fond i lovens forstand. Redegørelsen har karakter af en bred orientering om nogle grundlæggende retsprincipper, som har været af betydning for Fondsregistrets virksomhed i forbindelse med fondsafgrænsningsopgaven. En langt mere detaljeret og udtømmende beskrivelse af fondsområdet findes i Betænkning nr. 970/1982 og den kommenterede fondslov, "Fonde og foreninger," 3. udgave, Gads forlag, 1992, hvortil henvises.

II. Definition af fondsbegrebet

1. Der findes ikke i fondsloven eller andre love nogen definition af begrebet fond. Det er imidlertid en forudsætning bag fondsloven, at kun visse af de institutioner, der kalder sig selvejende, eller som anvender betegnelsen fond, legat eller stiftelse, er fonde i lovens forstand. Det afgørende er ikke, hvad institutionen kalder sig selv, men om institutionen efter sit retsgrundlag, det vil sige stiftelsesmåde og vedtægt, kan karakteriseres som en selvejende institution (fond). Fælles for de pågældende institutioner er, at ingen fysisk eller juridisk person uden for institutionen har ejendomsretten til institutionens formue; institutionen kan dermed betegnes som selvejende. Den selvejende institution (fonden) er et selvstændigt retssubjekt og kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, som tilkommer og påhviler institutionen.

2. Ved afgrænsningen af fondsbegrebet har Fondsregistret taget udgangspunkt i karakteristika, som kendetegner fonde i lovens forstand. Disse karakteristika, som gennemgås nærmere nedenfor, har i Fondsregistrets administrative praksis som regel skullet foreligge opfyldt alle sammen, for at en institution kunne betegnes som en fond med den ovenfor nævnte retsvirkning.

III. De fondsretlige karakteristika

1. På grundlag af forarbejderne til fondsloven af 1984, herunder blandt andet Betænkning om fonde, nr. 970, side 43 og følgende, har Fondsregistret ved fondsafgrænsningen for ikke-erhvervsdrivende fonde lagt vægt på følgende retlige karakteristika som afgørende for, om en institution kan betegnes som en fond:

a) Fonden skal have en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.

Det har været et gyldighedskrav, at institutionen dokumenterer at være ejer af et formuegode, som er uigenkaldeligt udskilt fra stifteren. En "intetejende institution" er således ikke blevet betragtet som en fond. Der har imidlertid ikke været stillet særlig strenge krav til måden, hvorpå institutionens formue tilvejebringes, og såvel fordringer som andre rettigheder, der kan opgøres økonomisk med den fornødne sikkerhed, har Fondsregistret betragtet som formue, der kunne opfylde kapitalkravet. Det samme gælder fast ejendom, løsøre og eventuelt samlinger af løsøre, hvor enten en offentlig vurdering, en kvalificeret handelsmæssig vurdering eller efter omstændighederne dokumentation for godets forsikrede værdi har indgået i den samlede bedømmelse af, om en egentlig kapitaldannelse af varig karakter måtte anses for tilsigtet.

Eksempel: En institution, som varetog regional erhvervsudvikling, (j.nr. 1989-711-380), kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond. Det fremgik af vedtægten og regnskabet, at institutionens driftsudgifter primært blev dækket via tilskud fra nogle kommuner. Endvidere fremgik det, at overskud, der ikke var medgået til driften af institutionen, blev tilbagebetalt til tilskudsgiverne. Der blev ikke tilført institutionskapital. Fondsregistret fandt, at institutionen ikke opfyldte det grundlæggende fondsretlige krav om at have en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Fondsregistret lagde vægt på, at der ikke var tilsigtet en egentlig kapitaldannelse, og at der skete tilbageførsel af eventuelle midler til stiftere og bidragydere. Det har undertiden givet anledning til tvivl, om det kunne kræves, at en fond ved stiftelsen er ejer af en formue, eller om en berettiget forventning eller et bindende tilsagn herom kunne være tilstrækkeligt. Fondsregistret fandt det tilstrækkeligt, at stifteren påtog sig en retligt bindende forpligtelse, således at han ville handle retsstridigt over for fonden, hvis forpligtelsen ikke opfyldtes, og således at der var skabt en ret for fonden eller de, der repræsenterer den, til at kræve forpligtelsen opfyldt. I bedømmelsen af, om der måtte antages at være sket en uigenkaldelig udskillelse af aktiver af økonomisk værdi, indgår de almindelige formueretlige betingelser for at påtage sig bindende forpligtelser. Formuen skal desuden være effektivt udskilt fra stifterens og bidragyderens øvrige formue, således at fondens aktiver ved oprettelsen skal være uigenkaldeligt overdraget til fonden, og således at fondens midler ikke efterfølgende må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller faste samlever eller stifterens hjemmeboende børn under 18 år. Dette forbud mod tilbageførsel omfatter såvel tilbagebetaling af kapitalen, herunder tilbagebetaling ved fondens opløsning, som legatportioner, lån af enhver art, herunder lån mod sikkerhed, samt kaution og garantistillelse for stifterens og dennes nærtståendes forpligtelser. Det bemærkes dog, at den nævnte grundsætning, som har hjemmel blandt andet i fondslovens § 31, i et vist (snævert) omfang vil kunne fraviges ved en udtrykkelig vedtægtsbestemmelse. For eksempel vil det næppe være udelukket at godkende en fond, der ifølge vedtægten - som et blandt flere andre formål - skal indrømme stifteren en begrænset rentenydelsesret, når blot dette ikke forudsætter en beslutning fra bestyrelsen. Men udgangspunktet er, at vedtægtsbestemte ydelser til stifteren eller hans nærmeste pårørende kan bringe fondens retlige status i tvivl.
Eksempel: En institution, der betegnede sig "fond", kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond i fondslovens forstand. Det fremgik udtrykkeligt af vedtægten, at "fonden", der havde til formål at fremskaffe "risikovillig og billig finansiering af diverse formål, primært produktionsejendomme og boliger", modtog indskud fra privatpersoner, herunder via en spareforening. De modtagne indskud tilhørte institutionen, men indskuddet gav indskyderen adgang til at låne et tilsvarende beløb af "fonden". Man betalte ikke rente af dette lån men alene et administrationsgebyr. Indskyderen havde mulighed for at overdrage retten til at modtage lån til andre. I takt med at lånene blev tilbagebetalt, åbnedes der mulighed for, at indskyderen kunne optage nye lån eller overdrage låneretten til andre. Fondsregistret fandt, at der ikke var tale om en uigenkaldeligt udskilt formue. Kravet om uigenkaldelig udskillelse anså Fondsregistret endvidere ikke for opfyldt i tilfælde, hvor stifteren forbeholdt sig den fuldstændige rentenydelse i sin levetid. Der må således foretages en vurdering af, om fondens hovedfunktion reelt er at sikre stifteren en indtægt af kapital, som hans kreditorer ikke kan angribe. Hvis det må antages, at dette har spillet en ikke uvæsentlig rolle, har det været Fondsregistrets opfattelse, at der ikke forelå en gyldig fond, jf. nedenfor pkt. VIII.

b) Bestemt formål.

Der henvises til betænkning om fonde (nr. 970/1982) s. 50. Det er en gyldighedsbetingelse, at der i stiftelsesgrundlaget er optaget et eller flere nærmere angivne formål, som fonden skal tilgodese. Det følger af almindelige retsgrundsætninger, at fondens formål ikke må stride mod lov og ærbarhed. Endvidere må fondens formål ikke stride mod de præceptive regler i fondsloven som for eksempel § 7, ligesom det antages, at fonde, hvis formål åbenbart er uden fornuftig mening, eller er umuligt at opfylde, ikke gyldigt kan stiftes. I praksis må man nok sætte en grænse for, hvor bredt formålet kan beskrives. Det kan accepteres, at fonden skal begunstige "almenvelgørende formål", men videre kan man næppe gå. En stifter kunne således efter Fondsregistrets opfattelse ikke gyldigt bestemme, at "fonden skal begunstige de formål, bestyrelsen ønsker" eller lignende.

c) Selvstændig ledelse.

Der henvises til betænkning om fonde (nr. 970/1982) s. 62. Kravet har i almindelighed været opfyldt, hvis ét medlem af bestyrelsen har indtaget en uvildig og uafhængig stilling i forhold til stifteren. Kravet om selvstændighed er derimod ikke opfyldt i tilfælde, hvor stifteren skal give sit samtykke til alle beslutninger eller har en generel vetoret over for bestyrelsens beslutninger. Dog kan stifteren nok gyldigt bestemme, at hans samtykke kræves ved visse beslutninger, for eksempel vedtægtsændringer eller salg af midler, der er givet til fonden.

Eksempel: En lystbådehavns "Fond" (j.nr. 1987-711-1049) kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond. Fondsregistret lagde ved afgørelsen særligt vægt på, at 2 af de 3 medlemmer af bestyrelsen, der var valgt af institutionens stifter, et byråd, ifølge vedtægten kunne, hvis de var enige herom, med opsættende virkning forlange en beslutning udsat for behandling og afgørelse i byrådet. Institutionens bestyrelse skulle i så fald respektere byrådets afgørelse. Denne bestemmelse indebar en generel vetoret for byrådet over for bestyrelsens beslutninger, hvorfor institutionen, sålænge denne bestemmelse fandtes i vedtægten, ikke kunne siges at have en selvstændig bestyrelse, der var uafhængig af stifteren.
I visse institutioner anføres det i vedtægten, at fondens højeste myndighed er generalforsamlingen (eventuelt repræsentantskabet eller lignende). Efter Fondsregistrets praksis på dette område fratager denne konstruktion i sig selv ikke institutionen sin karakter af at være en fond.
Det følger imidlertid af fondslovens § 11, at en fond ledes af en bestyrelse. Dette indebærer, at alle væsentlige beslutninger retligt skal være bestyrelsens. Der er dog intet til hinder for, at generalforsamlingen ifølge vedtægten skal meddele samtykke til visse nærmere bestemte beslutninger, for eksempel vedtægtsændringer og opløsning af fonden, men ledelsen af fonden og ansvaret herfor skal påhvile bestyrelsen.

d) Fondens varighed.

Det har været Fondsregistrets udgangspunkt, at en fond som regel må være bestemt til at virke uden tidsbegrænsning, jf. også fondsbetænkningen, side 45 - 46. Gennem en del år forud for fondsloven havde man imidlertid accepteret, at fonde kunne have en vis forud fastlagt virkeperiode, dog ikke under l0 år. Fondsregistret har i sin administrative praksis fulgt samme retningslinjer og kun i meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor det i øvrigt var særlig klart, at der tilsigtedes etableret en egentlig fond, har man accepteret en lidt kortere virkeperiode.

IV. Afgrænsning af fonde i forhold til foreninger.

1. Det karakteristiske ved en forening er, at den har en medlemskreds, der er gået sammen om et fælles formål. Medlemmerne har som udgangspunkt ejerbeføjelser i forhold til medlemsformuen. Undertiden har det givet anledning til en betydelig tvivl, om en institution måtte betegnes som en fond eller en forening. Navnlig i tilfælde hvor det i vedtægterne er bestemt, at medlemmerne ikke er ejere af foreningsformuen, kan en afgrænsning volde vanskeligheder. Generelt har det været Fondsregistrets opfattelse, at en endelig administrativ afgørelse af spørgsmålet må afhænge af en samlet vurdering af institutionens stiftelsesområde og vedtægternes bestemmelser om ledelsesform, opløsning o.s.v.

2. I særlige tvivlstilfælde har Fondsregistret ved afgrænsningen i forhold til foreninger blandt andet lagt vægt på følgende:

a) Medlemselementets udformning.
Navnlig kommer det i betragtning, i hvilket omfang der er en egentlig medlemsaktivitet, og om denne medlemsaktivitet er et hovedelement eller i øvrigt udfra en økonomisk betragtning et relativt væsentligt element i institutionens virksomhed. Dette er som regel ikke tilfældet, hvis medlemskredsen kun betaler et meget beskedent kontingent, og der kun er ringe eller måske ingen mødeaktivitet for medlemmer. Endelig lægges der nogen vægt på forholdet mellem medlemskredsen og den persongruppe, institutionen efter sit formål skal tilgodese. Et væsentligt personsammenfald taler imod at betragte institutionen som en fond.

b) Institutionens navn, selvom dette dog ikke kan tillægges nogen særlig selvstændig betydning.

c) Endelig må der lægges nogen vægt på, hvem der vælger institutionens ledelse, og i hvilket omfang medlemmerne reelt har mulighed for at få ændret vedtægterne.

Eksempel: En "garantifond" med tilknytning til entreprenørbranchen kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond (j.nr. l989-710-434). Fondsregistret lagde ved afgørelsen vægt på, at institutionen havde medlemmer, at den blev ledet af en generalforsamling, og at institutionens midler blev tilvejebragt ved en fast afgift pr. aftaget kilo af et produkt, som blev betalt af medlemmerne. Man lagde endvidere vægt på, at institutionen ifølge sit formål fungerede som en forsikringsordning, der blandt andet skulle sætte autoriserede entreprenører i stand til at yde garantier på facadebehandlinger med produktet. Det har generelt været Fondsregistrets opfattelse, at vedtægtsbestemmelser om en "medlemskreds", et "kontingent" eller lignende i væsentlig grad har talt for at betragte en institution som en forening og dermed udenfor fondsbegrebet.

V. Afgrænsning af fonde i forhold til indsamlinger.

2. Indsamlinger
:

En indsamling kan foreligge, når en kreds af personer, ofte betegnet som en bestyrelse eller en komite, går sammen om at indsamle en formue, der skal gå til et bestemt formål, og således at de indsamlede midler - med ganske få undtagelser - ikke går tilbage til bidragyderne. En indsamling er således typisk en tidsbegrænset virksomhed. Selve de indsamlede midler - og ikke kun afkastet af disse - tilsigtes anvendt efter formålet. Dermed er der tydeligvis ikke tale om en fond.

Eksempel: En kirkelig hjælpeorganisations institution i Danmark kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond, men havde karakter af en indsamlingsorganisation henhørende under den pågældende kirke (j.nr. 1989-711-326). Fondsregistret lagde ved afgørelsen vægt på, at det fremgik, at organisationens midler var tilvejebragt ved spontane bidrag, ved indsamlinger og ved bidrag fra andre private og offentlige organisationer, og at det af regnskabet fremgik, at den væsentligste del af de modtagne bidrag var anvendt til forskellige hjælpearbejder.

Eksempel: Et særligt Jubilæumslegat var efter Fondsregistrets opfattelse ikke en fond men derimod en opsparing i en loge, (j.nr 13210). Fondsregistret lagde ved afgørelsen vægt på, at legatets nettoindtægt skulle tillægges kapitalen, og at der ikke skulle ske nogen som helst uddeling af legatet forinden logens 75 års stiftelsesdag, hvor der skulle uddeles maksimum 75.000 kr. Legatet skulle derefter fortsætte på fundatsens vilkår og betingelser indtil logens 100 års stiftelsesdag, hvor hele legatets til den tid værende kapital skulle uddeles til samme formål.

VI. Om familiefideikommisser.

Et familiefideikommis er en formue, om hvilken det er bestemt, at den skal nedarves i en bestemt familie, således at den efter visse arvegangsregler tilfalder flere ved opretterens død ufødte generationer efter hinanden, se nærmere fondsbetænkningen side 51 og følgende. Trods ligheder med familiefonde og legater indeholder fideikommisserne så mange helt specielle karakteristika, at det må anses for rigtigst begrebsmæssigt at holde fideikommisser adskilt fra fonde. Adgangen til at oprette familiefonde begrænses i øvrigt af fondslovens § 7, der skal ses i sammenhæng med forbudet mod stiftelse af familiefideikommisser, jf. grundlovens § 84.

VII. Om båndlagte midler og rentenydelseskapitaler.

Båndlagte kapitaler kan etableres ved testamente eller gave. Når arv eller gave er båndlagt, kan arvingen eller gavemodtageren ikke råde over kapitalen i levende live men alene hæve renten. Kreditorerne kan ikke søge fyldestgørelse i kapitalen, så længe den begunstigede lever. Båndlagte kapitaler adskiller sig blandt andet fra fonde derved, at der ved båndlagte kapitaler ikke som ved fonde er en selvstændig ledelse, der bestyrer kapitalen. Endvidere kan en fond inden for vedtægtens rammer råde over kapitalen, som også kan tjene som grundlag for fondens kreditorer, og fonden har selv ejendomsretten til kapitalen. En båndlagt kapital falder i arv efter den person, der er begunstiget. Derimod kan der ikke ske arvefald efter en fond, der ingen arvinger har. Ved rentenydelseskapitaler tilkommer alene renten den begunstigede. Kapitalen tilhører aldrig den pågældende.

Eksempel: En institution, der bar et familienavn og betegnelsens "fond", var efter Fondsregistrets opfattelse ikke en fond i lovens forstand, men havde karakter af en rentenydelseskapital (j.nr. 1988- 711-89). Fondsregistret lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var tænkt etableret en institution af mere varig karakter, men at institutionen skulle ophøre med at eksistere, når rentenyderen afgik ved døden. Kapitalen faldt ved rentenyderens død i arv til en afholdsforening.

VIII. Afslutning.

Fondsregistrets almindelige fastlæggelse af fondsbegrebet i det enkelte tilfælde er, som nævnt ovenfor, ophørt ved lovændringen den 1. januar 1992. Den hermed beskrevne fastlæggelse af fondsafgrænsningen i relation til visse typiske tilfældegrupper er ikke udtømmende. Det har været Fondsregistrets generelle erfaring, at den begrebsmæssige afgrænsning af fonde undertiden kan være forbundet med betydelig tvivl, og at det altid har været nødvendigt at foretage en konkret og samlet bedømmelse af hver enkelt sag i lyset af de synspunkter, der er nævnt ovenfor.

Afgørelser om begrebet "erhvervsdrivende" i EFL's forstand

Begrebet "varer"

ØL har ved dom af 16. juni 1987 (UfR 1987.864) truffet afgørelse, hvorefter en fond blev anset for erhvervsdrivende, jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 1. Fonden havde til formål bl.a. at udbrede kendskab til dyr primært ved at udgive et månedsblad, der udsendtes dels til betalende abonnenter, dels gratis til biblioteker mv. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fandt, at den kontingentindbetaling, der blev foretaget til fonden, dækkede fondens udgifter til trykning, udgivelse og distribution, hvorfor der var tale om et indirekte vederlag for bladet. ØL fandt, at fonden var pligtig at lade sig registrere i henhold til EFL, selv om formålet måtte anses for at være af almenvelgørende karakter, og uanset at bladet udsendtes som led i formålets fremme, og at driften var underskudsgivende. Retten udtalte, at udgivelsen af månedsbladet var omfattet af udtrykket "varer" i EFL § 1, stk. 2, nr. 1. Retten lagde til grund, at en ikke uvæsentlig del af bladets oplag tilgik abonnenterne, således at der måtte antages at være tale om en vare, for hvilken fonden normalt modtog vederlag. Fonden fandtes heller ikke at kunne påberåbe sig EFL § 1, stk. 3, da det ikke kunne antages, at udgivelsen af bladet var af begrænset omfang i forhold til fondens samlede virke. Om begrebet "varer" kan endvidere henvises til afgørelse truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende en fond, hvis formål var at anvende midlerne til gavn for syge og svagelige børn. Fonden drev flere julemærkehjem, og midlerne til drift af disse hjem blev dækket delvis ved salg af julemærker. De øvrige driftsudgifter blev efter aftale dækket af amtskommunale tilskud. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fandt, at fonden var erhvervsdrivende, da salget af julemærker betød, at fonden overdrog varer, for hvilke den modtog vederlag, jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 1.

Tjenesteydelser

En tilsvarende afgørelse traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en sag vedrørende en fond, der bl.a. havde til formål at stille transport og kommunikationsmidler til rådighed for en anden juridisk person. Det fremgik af sagen, at leasingtageren over perioden betalte et vederlag svarende til transportmidlernes indkøbspris, samt at leasingtageren selv afholdt diverse udgifter ved det leasede. Da der blev overdraget tjenesteydelser mod vederlag, var fonden erhvervsdrivende i medfør af EFL § 1, stk. 2, nr. 1. Det var i den forbindelse ikke afgørende, om der konkret blev indvundet overskud til fonden.

Vederlag for ydelser

EFL § 1, stk. 2, nr. 1, omfatter bl.a. ydelser, for hvilke der normalt modtages vederlag. En fond, der ikke skulle modtage betaling for sine ydelser, som alene baseredes på offentlige midler, blev ikke anset for erhvervsdrivende af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fondens formål var at fremme og udbrede viden om teknologi til bedre drift af biogasanlæg m.m. Af budget og oplysninger fremgik, at fonden over en treårig periode alene skulle fordele offentlige tilskud til forskningsudgifter.

Lejeindtægter for idrætshaller

Lejeindtægter, som idrætsforeninger og andre organisationer, der er anset for at være fonde, modtager for benyttelse af idrætshaller, betales eller refunderes ofte af stat eller kommune i henhold til lov om støtte til folkeoplysning. Disse lejeindtægter er af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen derfor ikke blevet betragtet som erhvervsmæssige, og institutionerne kan herefter ikke anses for erhvervsdrivende, såfremt der ikke er andre indtægter af erhvervsmæssig art.

Salg eller udlejning af fast ejendom

Ifølge EFL § 1, stk. 2, nr. 2, er en fond erhvervsdrivende, hvis den udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom. Erhvervsankenævnet har stadfæstet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse, hvorefter en fond var erhvervsdrivende, ligesom fondens virksomhed ikke var omfattet af lovens § 1, stk. 3. Fonden havde til formål at yde hele eller delvise friboliger. Fonden havde bruttoindtægter fordelt på to ejendomme på i alt ca. 700.000 kr., hvoraf ca. 150.000 kr. blev ydet som tilskud til delvise friboliger i den ene ejendom. Nævnet udtalte, at der ved afgørelsen af, om en fond er erhvervsdrivende efter EFL § 1, stk. 2, nr. 1, ikke stilles krav om, at fonden skal have et uden for fondens erhvervsvirksomhed liggende uddelingsformål. Formålet kan være alene at opretholde og videreføre en virksomhed. En fond anses også for erhvervsdrivende, hvis den har et ideelt eller almennyttigt formål, der opfyldes ved anvendelse af overskuddet fra en virksomhed af erhvervsmæssig karakter. Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse i en sag, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bedømmelsen af erhvervsindtægternes størrelse havde medtaget betaling af varmebidrag. Sagen vedrørte en legatstiftelse, hvis formål var at anvende legatets ejendom og øvrige formue til hel eller delvis fribolig for værdige og trængende medlemmer af en faglig organisation. Ifølge årsregnskabet, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen traf afgørelse på grundlag af, var huslejeindtægten ca. 200.000 kr. Udover huslejen betalte lejerne varmebidrag med ca. 110.000 kr. hvert år. Ankenævnet fandt, at fonden var erhvervsdrivende efter EFL § 1, stk. 1, nr. 2, da lejeindtægten i hvert fald i det væsentlige dækkede udgifterne ved driften af den pågældende ejendom. Imidlertid fandt ankenævnet, at man ved opgørelsen af erhvervsmæssig indtægter normalt ikke bør medregne lejernes betaling af varmebidrag. Ankenævnet fandt herefter, at fonden var omfattet af EFL § 1, stk. 3, om virksomhed af begrænset omfang, hvorfor fonden ikke kunne anses for erhvervsdrivende.

Begrebet holdingfonde i EFL's forstand.

Begrebet erhvervsdrivende fonde omfatter også holdingfonde, hvor fonden besidder flertallet af stemmerne i et selskab,fx pga. aktiebesiddelse, jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 3, samt fonde, der i øvrigt har bestemmende indflydelse og betydelig andel i en anden virksomhed og dens driftsresultat (aftaleholdingfond), jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 4. Erhvervsankenævnet har tiltrådt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse, hvorefter en fond var omfattet af EFL § 1, stk. 2, nr. 3, da fonden ejede hele aktiekapitalen i selskabet. I forbindelse med omdannelse af en personligt drevet virksomhed til aktieselskab blev hele aktiekapitalen overdraget til en i den anledning oprettet fond. Fondens overskud skulle tilfalde Kræftens Bekæmpelse. Det fremgik af vedtægten, at fondens besiddelse af aktiekapitalen ikke skulle anvendes til at hindre selskabets drift, således som denne blev tilrettelagt af selskabets ledelse. Såfremt der opstod modstridende ønsker om ændringer mellem fondens og selskabets ledelse, skulle afgørelse herom træffes ved voldgift. Endvidere havde aktieselskabets og fondens ledelse vedtaget en hensigtserklæring, hvorefter de hidtidige ledelsesprincipper ikke ændredes ved firmaets omdannelse til aktieselskab og kapitalens overførsel til en fond. En fond anses ikke for at have den i EFL § 1, stk. 2, nr. 3, omhandlede forbindelse med et selskab, så længe overdrageren har stemmeret på de til fonden overdragne aktier. Dette fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse vedrørende en fond, der modtog majoriteten af den aktieklasse, der havde afgørende stemmeindflydelse i et aktieselskab. Det fremgik af overenskomsten mellem fonden og overdrageren af aktierne, at så længe overdrageren levede, forbeholdt han sig stemmeretten på aktierne.63

90/434/Rådets direktiv 90/434/EØF af 23. juli 1990. om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater .

EF-Tidende NR. L 225 Af 20/08/1990 S. 0001 - 0005


Indhold:

RÅDETS DIREKTIV af 23. juli 1990

om en fælles beskatningsordning ved fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater (90/434/EØF)

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE
FÆLLESSKABER HAR

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100,
under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),
under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og
ud fra følgende betragtninger:

Transaktioner som fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i forskellige medlemsstater kan være nødvendige for, at der i Fællesskabet kan skabes vilkår, der svarer til vilkårene i et indre marked, og for dermed at sikre, at det fælles marked etableres og fungerer tilfredsstillende disse transaktioner må ikke hindres af særlige begrænsninger, ulemper eller fordrejninger som følge af medlemsstaternes skatteregler

der bør derfor for disse transaktioner indføres konkurrencemæssigt neutrale skatteregler, således at virksomhederne kan tilpasse sig vilkårene i det fælles marked, øge deres produktivitet og styrke deres konkurrencemæssige stilling internationalt

de skatteregler, der gælder for disse transaktioner, er i øjeblikket mindre fordelagtige end dem, der gælder for selskaber, der er hjemmehørende i samme medlemsstat

denne forskelsbehandling må bringes til ophør

det er ikke muligt at nå dette mål ved ad udvide de i medlemsstaterne gældende ordninger til at omfatte hele

Fællesskabet, idet forskellene mellem disse ordninger vil kunne føre til fordrejninger
den eneste tilfredsstillende løsning på dette er en fælles beskatningsordning

den fælles beskatningsordning bør sikre, at en fusion, en spaltning, en tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier ikke beskattes, men skal samtidig tilgodese de finansielle interesser i den stat, hvor det indskydende eller det erhvervede selskab er hjemmehørende

en fusion, en spaltning og en tilførsel af aktiver vil normalt enten omforme det indskydende selskab til et fast driftssted for det selskab, der modtager tilførslen, eller knytte aktiverne til et af sidstnævnte selskabs faste driftssteder

den ordning med udskydelse af beskatningen af kapitalvinding ved de tilførte værdier, indtil de rent faktisk realiseres, som gælder for de af disse værdier, der knyttes til dette faste driftssted, gør det muligt at undgå at beskatte den derved fremkomne kapitalvinding, samtidig med at det sikres, at den sidenhen, når den realiseres, bliver beskattet i den stat, hvor det indskydende selskab er hjemmehørende

der skal også fastlægges en skattemæssig ordning for visse af det indskydende selskabs henlæggelser, reserver eller tab, og der skal fastsættes regler for de skattemæssige problemer, der opstår, når det ene af de to selskaber har en kapitalandel i det andet selskab
at selskabsdeltagere i det indskydende selskab tildeles kapitalandele i det modtagende eller erhvervende selskab, må ikke i sig selv føre til nogen form for beskatning af disse selskabsdeltagere

medlemsstaterne bør have mulighed for at kunne afslå at anvende direktivet, når en fusion, en spaltning, en tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier har til formål at begå skattesvig eller skatteunddragelse eller bevirker, at et selskab, hvad enten det er impliceret i transaktionen eller ej, ikke længere opfylder betingelserne for, at medarbejderne kan lade sig repræsentere i selskabets organer -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I

Almindelige Bestemmelser

Artikel 1
Den enkelte medlemsstat anvender dette direktiv på fusion, spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier, som vedrører selskaber i to eller flere medlemsstater.

Artikel 2
I dette direktiv forstås ved:
a)
fusion, den transaktion, hvorved:
- et eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet, eksisterende selskab ved, at de tildeler deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det andet selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi
- to eller flere selskaber som følge af og samtidig med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et selskab, som de opretter ved at tildele deres selskabsdeltagere aktier eller anparter i det nye selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi
- et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til det selskab, som sidder inde med samtlige aktier eller anparter i dets kapital
b)
spaltning, den transaktion, hvorved et selskab som følge af og samtidig med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til to eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier eller anparter i de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af disse værdipapirers pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi,
c)
tilførsel af aktiver, den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital
d)
ombytning af aktier, den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, ved til gengæld for værdipapirer tilhørende selskabsdeltagerne i det andet selskab at tildele dem aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 % af den pålydende værdi, eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte værdi af de værdipapirer, som udleveres til gengæld herfor
e)
et indskydende selskab, det selskab, som overfører sine aktiver og passiver eller tilfører alle eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab
f)
et modtagende selskab, det selskab, som modtager aktiverne og passiverne eller alle eller en eller flere grene af det indskydende selskabs virksomhed
g)
et erhvervet selskab, det selskab, i hvilket et andet selskab erhverver en andel ved ombytning af aktier eller anparter
h)
et erhvervende selskab, det selskab, som erhverver en andel ved ombytning af aktier eller anparter
i)
en gren af en virksomhed, alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, dvs. en samlet enhed, der kan fungere ved hjælp af egne midler.

Artikel 3
Ved udrykket "selskab i en medlemsstat" forstås i dette direktiv ethvert selskab:
a)
der antager en af de former, der er anført i bilaget
b)
som ifølge skattelovgivningen i en medlemsstat anses for at være hjemmehørende i denne stat i skatteretlig forstand, og som i henhold til en overenskomst om dobbeltbeskatning med et tredjeland ikke anses for at være hjemmehørende uden for Fællesskabet
c)
som desuden uden valgmulighed og uden fritagelse er omfattet af en af følgende former for skat:
- imp"t des soci t s/vennootschapsbelasting i Belgien
- selskabsskat i Danmark
- Kørperschaftsteuer i Tyskland
- foros eisodimatos nomikon prosopon kerdoskopikoy charaktira i Grækenland
- impuesto sobre sociedades i Spanien
- imp"t sur les soci t s i Frankrig
- corporation tax i Irland
- imposta sul reddito delle persone giuridiche i Italien
- imp"t sur le revenu des collectivit s i Luxembourg
- vennootschapsbelasting i Nederlandene
- imposto sobre o rendimento das pessoas colectivas i Portugal
- corporation tax i Det Forenede Kongerige,
eller enhver anden form for skat, der træder i stedet for en af de her nævnte former.

AFSNIT II

Bestemmelser vedrørende fusioner, spaltninger samt ombytninger af aktier

Artikel 4 1.
Fusion eller spaltning medfører ingen form for skat på kapitalvinding beregnet som forskellen mellem den indre værdi af de overførte aktiver op passiver og disses skattemæssige værdi.
I foregående punktum:
- betyder "skattemæssig værdi" det beløb, som udgør grundlaget, på hvilket en fortjeneste eller et tab ville være blevet beregnet med henblik på beskatning af det indskydende selskabs indkomst, overskud eller kapitalvinding, såfremt sådanne aktiver og passiver var blevet solgt samtidig med fusionen eller spaltningen, men uafhængigt af transaktionen
- betyder "overførte aktiver og passiver" de af det indskydende selskabs aktiver og passiver, der som følge af fusionen eller spaltningen er virkeligt knyttet til et af det modtagende selskabs faste driftssteder i det indskydende selskabs medlemsstat, og som spiller en rolle i forbindelse met de opnåede resultater, således som de beregnes med henblik på beskatningen.
2. Medlemsstaterne anvender bestemmelserne i stk. 1 under forudsætning af, at det modtagende selskab beregner nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på overførte aktiver og passiver i henhold til de regler, der ville have været gældende for det indskydende selskab eller selskaber, såfremt fusionen eller spaltningen ikke havde fundet sted.
3. Såfremt det modtagende selskab i henhold til bestemmelserne i det indskydende selskabs medlemsstat kan vælge at beregne nye nedskrivninger og kapitalvinding eller -tab på de overførte aktiver og passiver på anden måde end den i stk. 2 omhandlede, finder stk. 1 ikke anvendelse på aktiver og passiver, hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.

Artikel 5
Når det indskydende selskabs hensættelser eller reserver efter lovgivningen er helt eller delvis fritaget for beskatning og ikke hidrører fra faste driftssteder i udlandet, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sådanne hensættelser eller reserver kan overføres med samme fritagelse til det modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende i den medlemsstat, hvor det indskydende selskab
er hjemmehørende, idet det modtagende selskab i så fald indtræder i det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser.

Artikel 6
Hvis medlemsstaterne, når de i artikel 1 omhandlede transaktioner finder sted mellem selskaber i det indskydende selskabs medlemsstat, anvender bestemmelser, der giver mulighed for, at det modtagende selskab overtager det indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke afskrevne tab, udvider de disse bestemmelser til også at gælde for det modtagende selskabs faste driftssteder, som er beliggende på deres område, når de overtager det indskydende selskabs i skattemæssig henseende endnu ikke afskrevne tab.

Artikel 7 1.
Når det modtagende selskab besidder en del af kapitalen i det indskydende selskab, giver det modtagende selskabs kapitalvinding i forbindelse med annulleringen af dets kapitalandel i det indskydende selskab ikke anledning til nogen beskatning.
2. Medlemsstaterne kan gøre undtagelser fra stk. 1, når det modtagende selskabs kapitalandel i det indskydende selskab ikke overstiger 25 %.

Artikel 8 1.
Ved fusion, spaltning eller ombytning af aktier må selve tildelingen af aktier eller anparter i det modtagende eller erhvervende selskab til en selskabsdeltager i den indskydende eller erhvervede selskab til gengæld for aktier eller anparter
i sidstnævnte ikke medføre nogen beskatning af denne selskabsdeltagers indtægt, fortjeneste eller kapitalvinding.
2. Medlemsstaterne gør anvendelsen af stk. 1 betinget af, at selskabsdeltageren ikke tillægger de modtagne aktier eller anparter en højere skattemæssig værdi end den, de ombyttede aktier eller anparter havde umiddelbart inden fusionen, spaltningen eller ombygningen af aktier.
Anvendelsen af stk. 1 er ikke til hinder for, at medlemsstaterne kan beskatte en fortjeneste som følge af senere afhændelse af de modtagne værdipapirer på samme måde som en fortjeneste ved afhændelse af de aktier og anparter, der fandtes inden erhvervelsen.
Ved "skattemæssig værdi" forstås det beløb, som skal tjene som grundlag for den eventuelle beregning af et overskud eller et tab, som giver anledning til beskatning af selskabsdeltagerens indkomst, overskud eller kapitalvinding.
3. Såfremt en selskabsdeltager i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvor han er hjemmehørende, har ret til at vælge en anden beskatningsform end den, der er defineret i stk. 2, finder stk. 1 ikke anvendelse på de aktier eller anparter, hvor der er gjort brug af denne valgmulighed.
4. Stk. 1 til 3 hindrer ikke en medlemsstat i ved beskatningen af selskabsdeltageren at tage hensyn til den kontante udligningssum, som eventuelt vil blive tildelt ham ved fusionen, spaltningen eller ombytningen af aktier.

AFSNIT III

Regler for tilførsel af aktiver

Artikel 9
Artikel 4 til 6 finder anvendelse på tilførsel af aktiver.

AFSNIT IV
Særtilfældet: tilførsel af et fast driftssted

Artikel 10 1.
Når der i forbindelse med fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver blandt de tilførte aktiver er et fast driftssted, der tilhører det indskydende selskab, og som er beliggende i en anden medlemsstat end dette, fraskriver denne medlemsstat sig enhver ret til at beskatte dette faste driftssted. Den stat, hvori det indskydende selskab er hjemmehørende, kan dog i dette selskabs skattepligtige overskud medregne det faste driftssteds tidligere underskud, som eventuelt er blevet fratrukket selskabets skattepligtige overskud i denne stat, og som ikke er udlignet. Den stat, hvori det faste driftssted er beliggende, og den stat, hvori det modtagende selskab er hjemmehørende, anvender dette direktivs bestemmelser på denne tilførsel, som om det indskydende selskab var hjemmehørende i førstnævnte stat.
2. Uanset stk. 1 har den medlemsstat, hvori det indskydende selskab er hjemmehørende, når den anvender globalindkomstprincippet, ret til at beskatte overskud eller kapitalvinding, der opstår for det faste driftssted ved fusion, spaltning eller tilførsel af aktiver, hvis den tillader fradrag af den skat, som i mangel af bestemmelserne i dette direktiv ville være pålagt dette overskud eller denne kapitalvinding i den medlemsstat, hvor dette faste driftssted er beliggende, og hvis den tillader dette fradrag på samme måde og for samme beløb, som den ville have gjort, hvis denne skat faktisk var opgjort og indbetalt.

AFSNIT V

Afsluttende bestemmelser

Artikel 11 1.
En medlemsstat kan afslå helt eller delvis at anvende bestemmelserne i afsnit II, III og IV eller inddrage adgangen
til at anvende dem, såfremt en fusion, en spaltning, en tilførsel af aktiver eller en ombytning af aktier:
a)
som hovedformål eller som et af hovedformålene har skattesvig eller skatteunddragelse
såfremt en af de i artikel 1 omhandlede transaktioner ikke foretages ud fra forsvarlige økonomiske betragtninger, såsom omstrukturering eller rationalisering af aktiviteterne i de selskaber, der deltager i transaktionen, kan dette skabe formodning om, at hovedformålet eller et af hovedformålene med transaktionen er skattesvig eller skatteunddragelse
b)
bevirker, at et selskab, hvad enten det er impliceret i transaktionen eller ej, ikke længere opfylder betingelserne for, at medarbejderne kan lade sig repræsentere i selskabets organer på samme måde som før transaktionen.
2. Stk. 1, litra b), finder anvendelse, så længe og i det omfang der for de selskaber, der er omfattet af direktivet, ikke gælder fællesskabsforskrifter med tilsvarende bestemmelser om medarbejdernes repræsentation i selskabernes organer.

Artikel 12 1.
Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. januar 1992. De underretter straks Kommissionen herom.
2. Uanset stk. 1 kan Den Portugisiske Republik udsætte anvendelsen af bestemmelserne om tilførsel af aktiver og ombytning af aktier indtil den 1. januar 1993.
3. Medlemsstaterne sørger for at meddele Kommissionen teksten til de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 13 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 1990.
For Rådet
G. CARLI
Formand
(1) EFT nr. C 39 af 22. 3. 1969, s. 1.(2)
EFT nr. C 51 af 29. 4. 1970, s. 12.(3)
EFT nr. C 100 af 1. 8. 1969, s. 4.

BILAG Liste over de selskaber, der er omhandlet i artikel 3, litra a)
a) De selskaber, der i belgisk ret benævnes "soci t anonyme"/"nåmloze vennootschap", "soci t en commandite par actions"/"commanditaire vennootschap op åndelen", "soci t priv e responsabilit limit e"/"besloten vennootschap met beperkte ånsprakelijkheid" samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser
b)
de selskaber, der i dansk ret benævnes "aktieselskab", "anpartsselskab"
c)
de selskaber, der i tysk ret benævnes "Aktiengesellschaft", "Kommanditgesellschaft auf Aktien", "Gesellschaft mit beschrænkter Haftung", "bergrechtliche Gewerkschaft"
d)
de selskaber, der i græsk ret benævnes "anonymi etairia"
e)
de selskaber, der i spansk ret benævnes "sociedad an¢nima", "sociedad comanditaria por acciones", "sociedad de responsabilidad limitada" samt offentligretlige enheder, der driver virksomhed under de privatretlige bestemmelser
f)
de selskaber, der i fransk ret benævnes "soci t anonyme", "soci t en commandite par actions", "soci t responsabilit limit e" samt offentlige industri- og handelsvirksomheder og -foretagender
g)
de selskaber, der i irsk ret benævnes "public companies limited by shares or by guarantee", "private companies limited by shares or by guarantee", virksomheder, der er registreret i henhold til "the Industrial and Provident Societies Acts" eller "building societies", der er registreret i henhold til "the Building Societies Acts"
h)
de selskaber, der i italiensk ret benævnes "societ per azioni", "societ in accomandita per azioni", "societ a responsabilit limitata" samt offentlige og private industri- og handelsvirksomheder
i)
de selskaber, der i luxembourgsk ret benævnes "soci t anonyme", "soci t en commandite par actions", "soci t responsabilit limit e"
j)
de selskaber, der i nederlandsk ret benævnes "nåmloze vennootschap", "besloten vennootschap met beperkte ånsprakelijkheid"
k)
de handelsselskaber eller almindelige, borgerlige selskaber i form af handelsselskaber samt andre juridiske personer, der driver handels- eller industrivirksomhed, og som er registreret i henhold til Portugals lovgivning
l)
de selskaber, der er registreret i henhold til Det Forenede Kongeriges lovgivning.
BELGIEN
- 01. Loi du 23/10/1991 transposant en droit belge la Directive du Conseil des Communaut s europ ennes du 23/07/1990 concernant ler gime fiscal commun applicable aux soci tes m res et filiales - Wet van 23/10/1991 tot omzetting in het Belgische recht van de Richtlijn van de Råd van de Europese Gemeenschappen van 23/07/1990 betreffende de gemeenschappenlijke fiscale regeling voor mødermåstchappijen en dochterondernemingen, Moniteur belge du 15/11/1991 Page 25619- 02. Arr t royal du 14/10/1991 modifiant, en mati re de pr compte mobilier, l'arr t royal du 04/03/1965 d' xecution du Code des imp"ts sur les revenus - Koninklijk besluit van 14/10/1991 tot wijziging van het koninklijk besluit van 04/03/1965 tot uitvøring van het wetbøk van deinkomstenbelastingen, op het stuk van de zørende voorheffing, Moniteur belge du 23/10/1991 Page 23852D5 - 01. Gesetz zur Entlastung der Familien und zur Verbesserung der Rahmenbedingungen fuer Investitionen und Arbeitsplætze (Steuerænderungsgesetz 1992 - StÆndG 1992) vom 25/02/1992, Bundesgesetzblatt Teil I Seite 297
TYSKLAND
- 01. Gesetz zur Entlastung der Familien und zur Verbesserung der Rahmenbedingungen fuer Investitionen und Arbeitsplætze (Steuerænderungsgesetz 1992 - StÆndG 1992) vom 25/02/1992, Bundesgesetzblatt Teil I Seite 297D6 - 01. Lov nr. 219 af 03/04/1992, Lovtidende A af 1992 s. 827
DANMARK
- 01. Lov nr. 219 af 03/04/1992, Lovtidende A af 1992 s. 827D7 - 01. Ley n£mero 29/91 de 16/12/1991, de adecuaci¢n de determinados conceptos impositivos a las Directivas y Reglamentos de las Comunidades Europeas, Bolet¡n Oficial del Estado n£mero 301 de 17/12/1991 P gina 40533 (Marginal 30076)
SPANIEN
- 01. Ley n£mero 29/91 de 16/12/1991, de adecuaci¢n de determinados conceptos impositivos a las Directivas y Reglamentos de las Comunidades Europeas, Bolet¡n Oficial del Estado n£mero 301 de 17/12/1991 P gina 40533 (Marginal 30076)D8 - 01. Loi de finances rectificative pour 1991 (Num ro 91-1323 du 30/12/1991), Journal Officiel du 31/12/1991 Page 17278
FRANKRIG
- 01. Loi de finances rectificative pour 1991 (Num ro 91-1323 du 30/12/1991), Journal Officiel du 31/12/1991 Page 17278D9 - 01. Loi num ro 2578 du 13/02/1998, FEK A num ro 30 du 17/02/1998 Page 669
GR'KENLAND
- 01. Loi num ro 2578 du 13/02/1998, FEK A num ro 30 du 17/02/1998 Page 669E0 - 01. The Finance Act, 1991
IRLAND
- 01. The Finance Act, 1991E1 - 01. Decreto-legge del 30/12/1992 n. 544, attuazione della direttiva del Consiglio 90/434/CEE relativa al regime fiscale comune da applicare alle fusioni, alle scissioni, ai conferimenti d'attivo ed agli altri scambi di azioni concernenti societ di Stati membri diversi, Gazzetta Ufficiale - Serie generale - del 13/01/1993 n. 9 pag. 8

Noter:
Celexnummer:390L0434
Kilde:EF-Tidende NR. L 225 Af 20/08/1990 S. 0001 - 0005
Myndighed:RÅDET
Form:DIREKTIV
Traktat:DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE FÆLLESSKAB
Dokumentets dato 23 07 1990
Meddelelsesdato 30/07/1990
Ikrafttrædelsesdato:30/07/1990
Ikrafttrædelse meddelelsesdato
Gyldighedens ophør:99/99/9999
Gennemførelsesdato:01/01/1992
Se art 12

Cirkulæreoversigt

1982-02 Andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift

SD-cirkulære, 1995-17 j.nr. 350-4452-1, Forespørgsel, Selskab, dato 8/2-1982

1. Indledning

Efter udsendelse af SD-cirkulære 1977-5 om andelsbolighaveres rentefradrag m.v. har følgende forhold bevirket, at cirkulærets bestemmelser har måttet optages til revision:

1.1. Højesteret har i en dom af 9. februar 1981 (I 195/1980) udtalt, at udstedelsen af et gældsbevis til en andelsboligforening ikke dækkede over en reel skyld til foreningen. Skattemyndighederne var derfor berettigede til ved skatteansættelsen at se bort fra de på gældsbeviset betalte renter af den del af gælden, der lå under den i cirkulæret omtalte grænse på 30.000 kr.

1.2. Ved lov nr. 480 af 5. november 1980 er der indført regler om rentesikret andels boligbyggeri, hvor andelshavernes normale indskud forudsættes at udgøre 20% af ejendomsinvesteringen og i de fleste tilfælde at ligge over 30.000 kr.

1.3. Ligningsmyndighederne har konstateret, at den overvejende del af de gældsbevi ser, som andelshavere har udstedt til deres andelsboligforeninger, er af samme karakter som det gældsbrev, der omhandles i højesterets dom af 9. februar 1981.

2. Fremtidige retningslinier

Ligningsrådet har herefter fastsat følgende retningslinier for den skattemæssige behandling af andelsbolighavere, der har påtaget sig gæld til andelsforeningen eller betaler en særligt lav boligafgift.

2.1. Gældsforhold

Ligningsmyndighederne må foretage en bedømmelse af, om der foreligger et reelt gældsforhold i tilfælde, hvor andelshaveren har udstedt gældsbrev til andelsboligfore ningen. Fører denne bedømmelse til, at gældsforholdet ikke anses for reelt, må rentefradrag nægtes, og gældsbrevet betragtes skattemæssigt som en nullitet. Anses gældsbrevet derimod for reelt, anvendes reglerne om beskatning af differencen mellem »normalleje« og faktisk betalt boligafgift, jf. punkt 2.2. nedenfor. Ved bedømmelsen af gældsforholdets realitet må det lægges til grund, at gælden ikke kan begrunde et rentefradrag, med mindre der foreligger særlige forhold såsom:

2.1.1. Foreningen har solgt de af medlemmerne udstedte gældsbreve i det almindelige marked og har anvendt provenuet til anskaffelse eller forbedring af foreningens faste ejendomme.
2.1.2. Foreningen anvender ikke gældsbrevsrenterne til dækning af løbende udgifter, men til konsolidering. Anvender foreningen senere de opsamlede renter til nedsættelse af boligafgiften, kan der dog blive tale om beskatning af boligfordelen.
2.1.3. Gældsbrevet er udstedt i særlig anledning uden sammenhæng med foreningens løbende udgifter eller medlemmets løbende boligafgift, f.eks. til dækning af husle jerestance.
2.1.4. Medlemmerne frigøres ikke for restgælden på et i øvrigt ikke-reelt gældsbrev i forbindelse med fraflytning. Rentefradragsret kan i så fald anerkendes for tiden efter fraflytningen.

2.1.5. I tvivlstilfælde kan der henvises til, om foreningens løbende nettoudgifter dækkes af medlemmernes gældsbrevsrenter, idet der i så fald ikke kan foretages fradrag for nogen del af renterne. Ved ikke-reelle gældsforhold vil der typisk være en modpostering i andelsboligforenin gens regnskab. Denne modpostering kan forekomme som en uforrentet gæld til medlemmerne, undertiden som andelskapital eller reserver. Derimod er det uden betydning for bedømmelsen af gældsforholdets realitet, om medlemmerne hæfter personligt for foreningens gæld. Det er endvidere uden betydning for bedømmelsen, om gældsbrevet henstår uopsige ligt ved flytning, således at den nye andelshaver skal overtage restgælden, eller det annulleres, og indflytteren udsteder et nyt gældsbrev. Det kan heller ikke tillægges betydning, om gældsbrevet er udstedt i forbindelse med foreningens anskaffelse af ejendommen eller ved senere ejendomsinvesteringer.

2.2. Lav boligafgift

2.2.1. Hvor gældsforholdenes realitet kan anerkendes, beskattes differencen mellem »normalleje« og faktisk betalt boligafgift, hvis en tilsvarende nedsættelse af boligafgif ten kan påvises. Det samme gælder, hvor indskud m.v., herunder depositum og forudbetalt husleje, overstiger de nedenfor under punkt 2.2.2. anførte maksimumsgrænser. Dette vil dog normalt betyde, at andelshaveren som boligfordel skal indkomstbeskat tes af differencen mellem normal bankudlånsrente og faktisk renteindtægt af den finansiering, som er ydet ud over de nedenfor under punkt 2.2.2. anførte maksimums grænser. Såfremt indskuddet er foretaget i form af gældsbrev, skal der dog i stedet for banklånsrente tages udgangspunkt i gældsbrevsrenten.
2.2.2. Udtrykket »normalleje« skal i forhold til andelsbolighavere forstås som den boligafgift, der opkræves af andelsboligforeninger, hvis ejendomme er finansieret ved normal låneoptagelse samt med et andelshaverindskud på ikke over 20 % af ejendom mens anskaffelsespris og senere ejendomsinvesteringer med tillæg af yderligere 5 % af disse beløb til dækning af driftskapital m.v. Indskud på op til 30.000 kr. kan dog altid accepteres uden beskatning af en boligfordel.

3. Ikraftrædelse

Reglen om andelshaverindskud i punkt 2.2.2. finder anvendelse for indkomståret 1981. Statsskattedirektoratets cirkulære nr. 461 af 12. maj 1976 og SD-cirkulære 1977-5 ophæves med virkning fra og med indkomståret 1982.

Hans Westerberg /Peter Prahl

1982-14 Vedligeholdelsesfradrag vedrørende fredede bygninger

SD-cirkulære, 1982-14 j.nr. 350-419-206 Forespørgsel Person II 25/5-1982




Ligningsrådet har vedtaget følgende anvisning:

Ejere af fredede bygninger - bortset fra fredede ejerlejligheder, der bebos af ejeren - kan med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med indkomståret 1982 vælge at fratrække udgifter til istandsættelse af bygningerne efter nedenstående retningslinier:

Der fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for de enkelte bygningsdele holdbarhed og en i forhold hertil beregnet istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel.
Denne istandsættelsesudgift reguleres årligt efter byggeprisindekset.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et givet indkomstår kan fradraget for de i indkomståret faktisk afholdte udgifter til bygningsistandsættelse herefter ikke overstige et beløb, der opgøres således:

Årets samlede beregnede istandsættelsesudgifter for de enkelte bygningsdele.
+ Beregnede istandsættelsesudgifter for tidligere indkomstår, hvor skatteyderen har ejet den pågældende bygning, reguleret efter byggeprisindekset.

- Faktisk afholdte istandsættelsesudgifter for tidligere år, for så vidt angår de tidligere fratrukket efter de foran nævnte retningslinier.

Istandsættelsesudgifter, som dækkes af eventuelle skattefrie tilskud, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Endvidere nedsættes de beregnede istandsættelsesudgifter med et beløb svarende til de skattefrie tilskud.

Beregnede istandsættelsesudgifter, som ikke er kommet til fradrag hos ejeren, kan ikke overføres til en eventuel køber af ejendommen.

Det er en betingelse for fradrag efter foranstående retningslinier, at ejeren af en fredet bygning fra Bygnings Frednings Foreningen indhenter en erklæring om størrelsen af det efter foranstående retningslinier opgjorte årlige fradragsbeløb. Erklæringen, der skal vedlægges selvangivelsen, afgives på grundlag af et af foreningen for hver enkelt bygning udarbejdet skema, der indeholder oplysninger om de enkelte bygningsdeles forventede levetid og den i forhold hertil beregnede istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel. Ligningsmyndigheden kan i tvivlstilfælde forelægge spørgsmålet om størrelsen af de årlige fradragsbeløb for statsskattedirektoratets vurderingsafdeling.

Den skattepligtige skal for hver bygning, der er omfattet af ordningen, vedlægge selvangivelsen en opgørelse over, hvilket beløb, der efter foranstående retningslinier maksimalt kan fratrækkes for det pågældende indkomstår.

Et eksempel er vedlagt som bilag.
Hans Westerberg Marianne Mandahl

Eksempel

Muligt fradrag i indkomståret
1982 (samlet forfald pr. år-beløb) kr. 36.860
Istandsættelse i indkomståret 1982 kr. 25.000

Restsaldo til overførsel til indkomst-
året 1983 kr. 11.860
+ samlet forfald pr. år-beløb i indkomst-
året 1983, opgjort i 1982-priser kr. 36.860

Ialt kr. 48.720
+ indeksering (forudsættes 10 %) kr. 4.872

Ialt til fradrag i indkomståret 1983
eller til videreførelse til senere ind-
komstår kr. 53.592





1982-24 Aktionærlån

SD-cirkulære, 1982-24 j.nr. 350-2100-62, Forespørgsel, Selskab 21/9 1982
I SD-cirkulære 1978-31 er der givet retningslinier for den skattemæssige behandling af aktionærlån. Det bestemmes i cirkulæret, at en hovedaktionær, der i det af ham beherskede selskab optager lån på vilkår, som i kraft af den dominerende indflydelse i selskabet er særligt fordelagtige, må antages at oppebære et maskeret udbytte svarende til differencen mellem den aftalte forrentning af lånet og Nationalbankens diskonto på gældsstiftel sestidspunktet + 4%

I de tilfælde, hvor hovedaktionæren udfører arbejde for selskabet, har landsskatteret ten i de senere år fulgt den praksis at anse beløb, der tidligere blev betragtet som maskeret udbytte, f.eks. lejeværdi, rejseudgifter, repræsentation o.lign., som tillæg til hovedaktionærens arbejdsvederlag fra selskabet.

Denne praksis er nu udvidet til også at omfatte ydelse af lån på gunstige vilkår, således at den manglende renteindtægt i selskabet modsvares af en tilsvarende lønudgift.

Den i SD-cirkulære 1978-31 omtalte indkomstbeskatning af en anslået rente i hoved aktionærselskabet og af skattegodtgørelsen hos hovedaktionæren skal herefter undlades, hvor det samlede vederlag til hovedaktionæren (inkl. den manglende forrentning af aktionærlånet) efter den eksisterende praksis om løn til hovedaktionærer ikke er af en sådan størrelse, at aflønningen må anses at indeholde et maskeret udbytte.
For så vidt angår de situationer, hvor manglende forrentning fortsat skal beskattes som maskeret udbytt e, dvs. navnlig de tilfælde, hvor hovedaktionæren ikke udfører arbejde for selskabet, bemyndiges de lokale ligningsmyndigheder til i forbindelse med eller i kontinuitet af indkomstansættelsen af selskabet at indrømme hovedaktionæren fradragsret for en til forhøjelsen af selskabet svarende renteudgift, såfremt hovedaktio næren indbetaler den i SD-cirkulære 1978-31 fastsatte rente til selskabet, eller renten godskrives over hovedaktionærens mellemregningskonto med selskabet.

Nærværende cirkulære finder anvendelse fra og med skatteåret 1982/93 (indkomståret 1981).


Hans Westerberg /Peter Prahl

1983-03 Fordeling af forsikringspræmie mellem stuehus og driftsbygninger.

SD-cirkulære, 1983-03 j.nr. 370-419-545 Forespørgsel Person II 7/2-1983

Præmieudgifter til skadeforsikring vedrørende landbrugets stuehuse kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen ved siden af standardfradraget, jf. ligningslovens § 15 J.

Omfatter skadeforsikringen såvel driftsbygninger som stuehuset, og er der ikke særskilt oplysning om stuehusets andel af præmien, skal der foreligge en skønsmæssig fordeling af præmien mellem stuehuset og driftsbygningerne.

Den ikke fradragsberettigede del af præmien, der vedrører stuehuset, skal herefter i almindelighed fastsættes til en procentdel af stuehusets kontantværdi. Procentsatsen, der afhænger af forsikringens art og tagmaterialet, fremgår af nedenstående tabel.

Hårdt tag Stråtag
1. Bygningsbrand 0,15 % 0,75 %
2. Bygningsbrand + storm m.v. 0,35 % 0,95 %
3. Bygningsbrand + storm m.v. + rørskade 0,60 % 1,20 %

Hans Westerberg /Marianne Mandahl

1983-47 Ligestilling af aktionærer i boligaktieselskaber

SD-cirkulære, 1983-47 j.nr. 330-445-55 Forespørgsel 4. kontor, 29/12-1983

1. Ved lov nr. 239 af 8. juni 1979 og lov nr. 486 af 5. november 1980 er boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber sidestillet med andelsboligforeninger med hensyn til fællesskabets stiftelse, procedure ved overdragelse af andel (aktie eller anpart), prisfastsættelse ved overdragelse af andel (aktie eller anpart) m.v. Ligningsrådet har herefter bestemt, at SD- cirkulære 1982-2 om andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift skal finde tilsvarende anvendelse på aktionærer og anpartsha vere i boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber.

2. Har aktionæren (anpartshaveren) udstedt gældsbrev til selskabet, skal dette bedømmes efter retningslinierne i SD-cirkulære 1982-2, punkt 2.1.

2.1. Foreligger der en i forhold til »normalleje« lav boligafgift, skal den faktisk betalte leje ikke som hidtil sammenholdes med en omkostningsbestemt leje, men med en efter SD-cirkulære 1982-2 opgjort »normalleje«.

2.2. Er den faktiske betalte boligafgift herefter mindre end den opgjorte »normalleje«, indkomstbeskattes aktionæren (anpartshaveren) af forskelsbeløbet. Der foretages ikke regulering af selskabets skatteansættelse, og der gives ikke aktionæren skattegodtgørelse af forskelsbeløbet.

3. Dette cirkulære gælder fra og med indkomståret 1981. Det i SD-cirkulære 1982-2, punkt 3, anførte finder tilsvarende anvendelse for ejere af aktier eller anparter i boligaktieselskaber (boliganpartsselskaber).
Hans Westerberg /Niels Kristensen

1984-24 Udgifter til generalforsamling

SD-cirkulære, 1984-24 j.nr. 370-431-1060 Forespørgsel 2. kontor, 26/6-1984, side 1 af 1
Ligningsmyndighederne har gennem en årrække fulgt den praksis, at man uden størrre undersøgelser har accepteret, at selskabers udgifter i forbindelse med afholdelse af generalforsamling var fratrukket i selskabers opgørelse af den skattepligtige indkomst.

Under henvisning hertil har skattedepartementet meddelt, at denne praksis ikke skal ændres, og at udgifter i forbindelse med et selskabs generalforsamling således må anses for fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette gælder dog ikke i særlige tilfælde, hvor udgiften klart har karakter af udbytte, hvilket typisk kan være tilfældet, hvor der er tale om uforholdsmæssigt store udgifter i selskab er med en begrænset aktionærkreds.

Hans Westerberg /Marianne Mandahl

1984-27 Datterselskabslempelse

SD-cirkulære, 1984-27 j.nr. 360-449-156 Forespørgsel 1. kontor, 13/4-1984

Ved bekendtgørelse af 6. juli 1984 har ministeren for skatter og afgifter bemyndiget ligningskommissionerne, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommendé dog de. pågældende skattedirektorater til med virkning fra skatteåret 1984/85 som 1. instans at træffe afgørelse i medfør af selskabsskattelovens § 17, stk. -3, 5 17, 3, stk. 3, og 5 18, stk. 3.

2.Datterselskabslempelse indrømmes efter ansøgning aktieselskabet og andre lignende selskaber, sparekasser og brugsforeninger, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens §1, stk. 1, nr. 1, 2, 2a og 3, når betingelserne i selskabsskattelovens §§ 17, stk. 3, 17.B, og 18, stk. 3, er opfyldt. En fælles betingelse er, at det udbyttemodtagende moderselskab i hele det indkomtår, hvori udbyttet er modtaget, har ejet mindst 25 pct. af det udbyttegivende datterselskabs aktie- eller andelskapital.

Der skal foreligge direkte besiddelse af de udbyttegivende aktier eller andele.Der kan derfor ikke gives lempelse i tilfælde, hvor moderselskabet kun gennem aktiebesiddelse i et tredie selskab, der ejer aktier i det udbyttegivende selskab, indirekte opfylder betingelserne. Besiddelsen anses for direkte, når flere sambeskattede selskaber tilsammen ejer mindst 25 pct. af aktie- aller andelskapitalen i det udbyttegivende datterselskab.

For aktieselskaber og lignende selskaber er udbytte fra danske selskaber skattefri, jf. selsabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Det samme gælder udbytte fra udenlandske datterselskaber, såfremt det udenlandske selskab er undergivet beskatning, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet,. jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3, og skattedepartementets cirkulære nr. 14o' af 8. september 1983, pkt. 4. Lempelse kan kun gives for udbyttei der ikke er omfattet af de nævnte bestemmelser. Udbytte fra selskaber, der har hjemsted i Grønland og på Færøérne, sidestilles med udbytte ra selskaber med hjemsted. i udlandet. .

Sparekasser og brugsforeninger er ikke omfattet af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, og stk.. 3. For disse skattepligtige.gives.lempelse for ud bytte - for brugsforeninger tillige for dividende, efterbetaling og bonus - fra såvel danske som. fra udenlandske selskaber. Lempelsen reduceres dog med den,:skattegodtgørelse, som er knyttet til datterselskabsudbyttet, jf. pkt. 5 C i skattédepartementets cirkulære nr. 37 af lo. februar 1977 om lempelse af dobbeltbeskatningen af udloddede selskabs ind- komster. Når betingelserne for lempelsen er til stede, gives nedsættelsen i moderselskabets skat af indkomsten for det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget. Lempelsen gives, efter at moderselskabets skat er nedsat med eventuel lempelse for virksomhed i udlandet og /eller nedsat i henhold til dobbeltheskatningsoverenskomster/ligningslovens §33.

Beregningen af lempelsen foretages af ligningskommissionen/skattedirektoratet. Fremgangsmåden ved beregningen af lempelsen.er nærmere beskrevet under afsnit SH 2.3. 1 statsskattédirektoratets lignings-
vejledning for selskaber.

3.Andragende om datteselskabslempelse indsendes herefter til ligningskommissionen, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende til skattedirektoratet.

Andragendet skal indeholde oplysning om datterselskabets navn og hjemsted og om størrelsen af moderselskabets aktie- eller andelsbesiddelse i datterselskabet i hele det indkomstår, hvori udbytte fra datterselskabet er modtaget. Endvidere skal oplyses størrelsen af det udbyttebeløb, der søges datterselskabslempelse for, samt for hvilket indkomstår, datterselskabet har deklareret udbyttet til moderselskabet.

Da reglerne om datterselskabslempelse bygger på creditprincippet, må størrelsen af de af datterselskabet betalte skatter dokumenteres, ligesom det må fremgå, på hvilket grundlag skatteberegningen er foretaget.Yderligere oplysninger m.v. må indkræves i det omfang, det skønnes nødvendigt til behandling af andragendet.

Nedsættelsesbeløbet indberettes af den kommunale ligningsmyndighed til statsskattedirektoratet, Birkerød, på skema § 2o2 samtidig med indberetningen af de øvrige ligningsdata. For skatteåret 1984/85 vil der ikke kunne ske indberetning på skema § 2o2 i men der vil senere tilgå de kommunale ligningsmyndigheder meddelelse om, hvorledes indberetningen skal foregå.

Anmodninger bm lempelse, som den kommunale ligningsmyndighed ikke har haft mulighed. for at færdigbehandle på grund at manglende oplysningen fra selskabet, skal foreløbigt indberettes med det ned sættelsesbeløb, som kan beregnes på baggrund af de foreliggende oplysninger.

Såfremt anmodning om nedsættelse fremkommer og godkendes senere, eller ligningsmyndighedéns behandling af anmodningen medfører andre beløb end de først indberettedes må der efterfølgende reguleres ved ny indberetning. Når ligningsmyndigheden har taget endilig stilling til anmodningen om lempelse- underrettes ansøgeren om afgørelsen.

5.Afgørelsen. truffet af ligning'skommissionernejskattedirektoraterne kan påklages til statsskattedirektoratet. Statsskattedirektoratets afgørelse kan påklages til ministeriet for skatter og afgifter.

Hans Westerberg /Flemming Jacoben

1986-22 Omgørelse af hovedaktionærdispositioner

SD-cirkulære, 1986-22 j.nr. 350-2124-1240 Forespørgsel, 4. kontor, 9/7-1986

Ligningsrådet bemyndiger herved de lokale ligningsmyndigheder til at træffe afgørelse i sager vedrørende omgørelse af hovedaktionærdispositioner efter følgende retningsli nier.

1. Den omgørelsesdisposition, der foretages, skal være enkel og overskuelig for ligningsmyndigheden. En hel erhvervsvirksomhed kan f.eks. ikke tillades tilbageført fra selskab til stifter.

2. Forholdet skal være lagt klart frem. Andrageren må således ikke have forsøgt at skjule transaktionen, således at det var vanskeligt for myndighederne uden dybtgående undersøgelse af regnskabsmateriale at gennemskue forholdet.

3. Andrageren skal være i god tro, d.v.s. at han ikke vidste eller burde vide, at transaktionen ville udløse beskatning af den omhandlede art. Der vil typisk foreligge ond tro, hvis differencebeløbets størrelse ikke står i rimeligt forhold til overdragelses summen.

Der henvises i øvrigt til ligningsvejledningen for selskaber 1985, SC 1.2.5.6. Afgørelser, hvorefter et omgørelsesandragende ikke imødekommes, kan indbringes for ligningsrådet.

Hans Westerberg /Niels Kristensen

1986-31 Skattefri fusion

SD cirkulære, 1986-31 j.nr. 350-2119-1694 fra forespørgelsesafd. 4. kontor

Behandlingen af sager om skattefri fusion udlægges herved til amtsskatteinspektora terne, direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning og Frederiksberg kommunes skattedirektorat. De dokumenter og oplysninger, som omhandles i fusionslovens § 6, stk. 4, og § 13, stk. 3, skal herefter indsendes til det amtsskatteinspektorat (skattedirektorat), under hvis område det fortsættende selskab henhører.

Hans Westerberg /Niels Kristensen

1987-08 Afskrivning - opvaskemaskiner og tørretumblere m.v.

SD-cirkulærer, 1987-08, j.nr. 370-4324-14, Forespørgsel 2. kontor af 12-2-1987

El- og gaskomfurer, køleskabe, vaskemaskiner og hjemmefryser i beboelsesejensomme anses for søgvanligt tilbehør til den faste ejensom(installationer) og medtages således ved vurdering af ejendommen. De nævnte aktiver afskrives som installationer efter afskrivningslovens afsnit IV.

Ligningsrådet har vedtaget, at opvaskemaskiner, tørretumblere og tørreskabe for fremtiden skal medtages ved vurderingen af den faste beboelsesejendom som sædvanligt tilbehør til denne, idet disse effekter nu har stor udbredelse og handles sammen med den faste ejendom. Disse maksiner vil herefter afskrivningsmæssigt være at anse som installationer, der kan afskrives efter afskrivningslovens afsnit IV .

Den nye praksis har virkning for afskrivning på akriver der anskaffes efter offentliggørelsen af cirkulæret. Anskaffelser, der er foretaget før dette tidspunkt, behandles afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis som driftsmidler.


Hans Westerberg /Marianne Mandahl

.



1987-09 Afskrivning på bygninger af træ

SD cirkulære, 1987-09 j.nr. 370-4323-991 fra forespørgelsesafd. 2. kontor 1 side af 1.
Efter afskrivningslovens § 18, stk. 1, d, kan der afskrives på bygninger, der ikke er nævnt i § 18, stk. 1, a og b, men som på grund af deres opførelsesmåde må antages at være udsat for en sådan fysisk forringelse, at deres værdi ikke vil blive opretholdt gennem normal vedligeholdelse.

Hidtil er alle erhvervsmæssigt anvendte træbygninger, bortset fra beboelsesbygninger, anset for omfattet af denne regel, jf. ligningsvejledningen 1985, G 6.1.3.

Ligningsrådet har vedtaget at ændre denne praksis, således at træbygninger kun kan henføres til afskrivning efter en konkret vurdering af, om bygningerne på grund af anvendte materialer, konstruktion, benyttelse og placering må antages at have kortere levetid end almindelige bygninger.

Træbygninger, der er opført af trykimprægneret træ på betonfundament i sædvanlig bygningsudførelse kan ikke afskrives efter afskrivningslovens § 18, stk. 1, d. Den ændrede praksis har virkning for bygninger, der erhverves efter offentliggørelsen af cirkulæret.

Hans Westerberg /Marianne Mandahl

1987-46 Den skattemæssige behandling af egen bil, der anvendes både erhvervsmæssigt og privat

SD-cirkulære, 1987-46 j.nr. 370-4320-635 Forespørgsel 2. kontor, 30/10-1987 , side 1 af 4


1. Udgifter, der vedrører den løbende drift, herunder afskrivning.

1.1.
Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen.
Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdri vende, der ikke anvender virksomhedsordningen, kan fratrække udgifter vedrørende den erhvervsmæssige kørsel enten med de dokumenterede faktisk afholdte udgifter eller med de af Ligningsrådet fastsatte satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil (jf. SD-cirkulære 1987-30).
Der kan kun skiftes opgørelsesprincip een gang vedrørende samme bil, og principskifte skal ske ved begyndelsen af et indkomstår.

1.2. Selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomhedsordningen.

1.2.1. Hvis den skattepligtige lader bilen indgå i virksomheden, behandles bilen i virksomheden som et fuldt erhvervsmæssigt aktiv, således at skattemæssige afskrivninger og øvrige driftsomkostninger fratrækkes fuldt ud i virksomhedens indkomst. Afskrivninger foretages efter afskrivningslovens afsnit II om blandet benyttede driftsmidler, dog skal der ikke ske en fordeling af afskrivningerne, idet hele afskrivningen - på bilens fulde pristalsregulerede anskaffelsessum - kan fratrækkes i virksomhedens indkomst.
Den skattepligtige beskattes af værdien af den faktiske private benyttelse efter reglerne om fri bil til rådighed (jf. SD-cirkulære 1986-48 eller SD-cirkulære 1987-32). Et beløb svarende til værdien af fri bil til rådighed medregnes ved opgørelsen af virksomhedens overskud, og anses samtidig for overført til den skattepligtige i hæverækkefølgen.

1.2.2.Hvis bilen holdes uden for virksomheden kan den skattepligtige vælge enten at få den erhvervsmæssige kørsel refunderet af virksomheden med Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel i egen bil (jf. SD-cirkulære 1987-30) eller at få den erhvervsmæssige kørsel refunderet ved, at virksomheden betaler en beregnet »leje«, svarende til de faktiske driftsudgifter og afskrivninger. I begge tilfælde fratrækkes beløbet i virksomhedens indkomst.
Anvendes Ligningsrådets satser beskattes overførslen til den skattepligtige ikke, ligesom den skattepligtige ikke kan fradrage biludgifterne. Godtgør virksomheden de faktiske udgifter, indgår godtgørelsen i den skattepligtiges personlige indkomst og udgifterne til den erhvervsmæssige drift fragår i den skattepligtiges personlige indkomst.
Der kan kun skiftes opgørelsesprincip een gang vedrørende samme bil, og principskifte skal ske ved begyndelsen af et indkomstår. Overførsel af bil til virksomhedsordningen anses dog ikke for principskifte.

2. Opgørelse af den private kørsel.

Den private andel af kørslen må i almindelighed ansættes skønsmæssigt. Fører den skattepligtige fyldstgørende kørebog kan dennes kilometerregnskab anvendes som fordelingsgrundlag.
Hvor der ikke foreligger særlige forhold, kan privat benyttelse af bil ansættes til 8000 kilometer pr. år, med tillæg af kørsel mellem hjemmet og arbejdsstedet og eventuel kørsel til fritidsbolig.
Landbrugeres private kørsel kan fastsættes til 75% af biludgiften eller til 75% af årets samlede kilometerantal.

Ved fordelingen af kørslen mellem privat og erhverv anses befordring mellem hjem og fast arbejssted for privat kørsel. Det samme gælder kørsel, der kan fratrækkes efter ligningslovens § 9 D. Derimod anses befor dring mellem skiftende arbejdssteder eller flere samtidige arbejdssteder for erhvervs mæssig kørsel.
Anvender den skattepligtige en bil, der er omfattet af virksom hedsordningen, til kørsel mellem hjem og fast arbejdssted, til erhvervsmæssig kørsel som lønmodtager uden godtgørelse fra arbejdsgiveren eller med skattefri kørselsgodt gørelse, eller til kørsel, der godtgøres efter statsskattelovens § 5, d, medregnes det således kørte kilometerantal til den private benyttelse.

3. Opgørelse af afskrivningsgrundlaget ved principskifte.

I de tilfælde hvor den skattepligtige overgår til fradrag efter regnskab efter at have anvendt Ligningsrådets satser, udgør afskrivningsgrundlaget bilens pristalsregulerede
an skaffelsessum nedskrevet med 15% efter saldometoden for hvert af de år, hvor satserne har været anvendt. Der pristalsreguleres ikke i anskaffelsesåret og afståelses året. For biler anskaffet før 17. maj 1983 kan afskrivningsgrundlaget dog højst uddgøre det beløb, hvorpå afskrivning kan foretages. Der henvises til eksempel 3.

4. Virksomhedsordningen.

Hvis en bil føres ind eller ud af virksomhedsordningen, anvendes virksomhedsskattelovens indskuds- og hæveregler. Det vil sige, at en bil, der føres ind i virksomhedsordningen, skal indskydes efter virksomhedsskattelovens § 3, mens en bil, der føres ud af virksomhedsordningen skal overføres efter virksomhedsskattelovens § 5. Såvel indskud som overførsel af en bil skal ske til den afskrivningsberettigede værdi.
Indskud eller overførsel af en blandet bil kan kun ske med virkning pr. primo indkomståret, bortset fra købs- og salgstilfælde.

5. Salg af bilen

5.1. Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der ikke anvender virksomhedsordningen.

5.1.1. Hvis den skattepligtige i hele ejerperioden har foretaget fradrag for udgifter vedrørende den erhvervsmæssige kørsel efter regnskab, medregnes avance og tab i salgsåret efter reglerne i afskrivningslovens afsnit II. Der henvises herom til skattedepartementets cirkulære nr. 188 af 22. november 1983, punkt 33.

5.1.2. Har den skattepligtige derimod i hele ejerperioden foretaget fradrag med Ligningsrådets satser, skal avance eller tab ved salg af bilen ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

5.1.3. Ved salg af bilen, hvor der i ejerperioden er skiftet princip, således at der dels er foretaget fradrag efter Ligningsrådets satser, dels foretaget fradrag for de faktiske udgifter, opgøres avance eller tab alene for de år, hvor fradraget er foretaget efter regnskab.

Ved denne opgørelse tages udgangspunkt i bilens værdiforringelse i hele ejerperioden. Der skal ske en årlig pristalsregulering med afskrivningslovens reguleringsprocent af anskaffelsessummen nedskrevet med 15% om året efter saldometoden. Der pristalsreguleres ikke i anskaffelses- og afståelsesåret. Værdiforringelsen opgøres som forskellen imellem anskaffelsessummen med tillæg af de nævnte pristalsreguleringer og salgssummen.

Den forholdsmæssige andel af værdiforringelsen, der kan henføres til de enkelte år, hvor fradrag er foretaget efter regnskab, fordeles mellem den erhvervsmæssige kørsel og de samlede kørsel i det pågældende år. Såfremt de foretagne skattemæssige afskrivninger overstiger den således beregnede værdiforringelse, medregnes differencen i den personlige indkomst for salgsåret. Hvis den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen overstiger de foretagne skattemæssige afskrivninger, fradrages differencen for selvstændige er hvervsdrivendes vedkommende i den personlige indkomst og for lønmodtageres vedkommende i den skattepligtige indkomst for salgsåret. Der henvises til eksempel 1 og 3 i bilaget.

For biler, hvis anskaffelsessum overstiger det beløb, hvorpå afskrivning kan foretages - kr. 65.000 for biler anskaffet før 1. januar 1983 og kr. 93.600 for biler anskaffet i perioden 1. januar 1983 til 17. maj 1983 - beregnes bilens værdiforringelse som en forholdsmæssig andel af de kr. 65.000 henholdsvis kr. 93.600, svarende til forholdet mellem bilens faktiske værditab i hele perioden og dens pristals regulerede anskaffelsessum. I øvrigt anvendes reglerne ovenfor. Se eksempel 2 i bilaget.

5.2. Selvstændige erhvervsdrivende, der anvender virksomheds ordningen

5.2.1. Har den skattepligtige i hele ejerperioden ladet bilen indgå i virksomheden, skal der ske en avanceopgørelse efter reglerne i afskrivningslo vens afsnit II. Hele avancen eller tabet skal alene påvirke virksomhedens indkomst.

5.2.2. Hvis bilen i hele ejerperioden har været holdt uden for virksomhe den, foretages der alene en avanceopgørelse, hvis den erhvervsmæssige kørsel har været refunderet med de faktiske omkostninger. Har den erhvervsmæssige kørsel udelukkende været refunderet med de faktiske omkostninger, foretages avanceop gørelsen efter afskrivningslovens afsnit II. Har den erhvervsmæssige kørsel dels været refunderet med de faktiske omkostninger, dels med Ligningsrådets satser, foretages anvanceopgørelsen efter tilsvarende regler som anført i pkt. 5.1.3. Avance eller tab medregnes i den personlige indkomst.

5.2.3. Hvis bilen i ejerperioden dels er indgået i virksomheden, dels er holdt uden for mod lejebetaling for den erhvervs mæssige kørsel for virksomheden, sker avanceopgørelsen efter afskrivningslovens afsnit II.
Avance eller tab medregnes i den personlige indkomst, hvis bilen er uden for virksomhedsordningen på salgstidspunktet. Indgår bilen i virksomhedsord ningen på salgstidspunktet skal avance eller tab alene påvirke virksomhedens ind komst.

5.2.4. Har bilen i ejerperioden dels været medregnet i virksomhe den, dels været holdt uden for mod refusion af den erhvervsmæssige kørsel for virksomheden med Ligningsrådets satser, opgøres avance eller tab alene for den periode, hvor bilen indgik i virksomheden, jf. pkt. 5.2.1. Avanceopgørelsen foretages efter tilsvarende regler, som anført i pkt. 5.1.3.

Avance eller tab medregnes i den personlige indkomst, hvis bilen er uden for virksomhedsordningen på salgstidspunktet. Indgår bilen i virksomhedsordningen på salgstidspunktet skal avance eller tab alene påvirke virksomhedens indkomst.

6. Ikrafttræden m.v.

Cirkulæret har virkning fra og med indkomståret 1987. Der kan kun foretages pristalsregulering af afskrivningsgrundlag og pristalsregulering ved avance opgørelsen for biler, der er anskaffet den 1. januar 1982 eller senere. SD-cirkulærerne 1980-6 samt 1986-53 ophæves samtidig.

Eksempel 1

Der skiftes princip fra regnskab til kilometersatser.

Forudsætninger:

År 1 -Bilen købes den 1. maj for 130.000 kr. Der køres 10.000 km
erhvervsmæssigt og 5.000 km privat. Fradrag foretages efter
regnskab.

År 2 - Der køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km privat.
Fradrag foretages efter regnskab.

År 3 - Kilometersatser anvendes.

År 4 - Kilometersatser anvendes.

År 5 - Den 31. august sælges bilen for 50.000 kr.


Den årlige procentvise stigning i reguleringspristallet er på 5%.

Avance/tab opgøres således:

Skattemæssige afskrivninger:

År 1

Der afskrives 25% af 130.000 kr. = 32.500 kr.
Heraf skattemæssig del 2/3 = 21.667 kr.

År 2
Saldo primo 97.500 kr. + pristalsregulering
4.875 kr. = Afskrivningsgrundlag 102.375 kr.
Der afskrives 30% = 30.713 kr.
Heraf skattemæssig del 2/3 = 20.475 kr.

I alt afskrevet skattemæssigt 42.142 kr.

Værdiforringelse:

Ved beregning af bilens værdiforringelse i ejerperioden regnes med en 15% saldoafskrivning af bilens pristals regulerede anskaffelsessum. Forskellen imellem anskaffelsessummen med tillæg af pristalsreguleringerne og salgssummen udgør værdiforringelsen i hele ejerperioden.

År 1

Beregningsmæssig afskrivning 15% af 130.000 kr.
i 8 måneders =13.000 kr.

År 2
Saldo primo 117.000 kr. + pristalsregulering =5.850 kr.
Afskrivningsgrundlag 122.850 kr.
Bereg ningsmæssig afskrivning 15% = 18.428 kr.

År 3
Saldo primo 104.422 kr. + pristalsregulering = 5.221 kr.
Afskrivningsgrundlag 109.643 kr.
Beregningsmæssig afskrivning 15% = 16.446 kr.

År 4
Saldo primo 93.197 kr. + pristalsregulering = 4.660 kr.

I alt 145.731 kr.

Værdiforringelse i ejerperioden 52 måneder =
145.731 kr. - salgssum 50.000 kr. = 95.731 kr.
Pr. måned 95.731 kr. : 52 = 1.841 kr.
Værdiforrin gelse i år 1 = 1841 kr. x 8 = 14.728 kr.
Værdiforringelse i år 2 = 1841 kr. x 12 = 22.092 kr.
I alt 36.820 kr.
Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = 24.547 kr.

Skattemæssige afskrivninger 42.142 kr.
Den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen 24.547 kr.

Skattemæssig avance ved salg17.595 kr.



Eksempel 2

Der skiftes princip fra regnskab til kilometersatser (bilens anskaffelsespris over 65.000 kr./93.600 kr.)

Forudsætninger:

År 1 -Bilen købes den 1. maj (før 1. januar 1982) for 130.000 kr.
Der køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km privat.
Fradrag foretages efter regnskab.

År 2 - Der køres 20.000 km erhvervsmæssigt og 10.000 km privat.
Fradrag foretages efter regnskab.

År 3 - Kilometersatser anvendes.

År 4 - Kilometersatser anvendes.

År 5 - Den 31. august sælges bilen for 50.000 kr.


Den årlige procentvise stigning i reguleringspristallet er på 5 %
Avance/tab ved salg opgøres således:
Skattemæssige afskrivninger:

År 1

Der afskrives 25% af 65.000 kr. = 16.250 kr.
Heraf skattemæssig del 2/3 = 10.833 kr.

År 2
Saldo primo 48.750 kr. + pristalsregulering
2.438 kr. = Afskrivningsgrundlag 51.188 kr.
Der afskrives 30% = 15.356 kr.
Heraf skattemæssig del 2/3 = 10.237 kr.

I alt afskrevet skatte mæssigt 21.070 kr.


Værdiforringelse:
Den pristalsregulerede anskaffelsessum udfindes på samme måde som i eksempel 1 og udgør 145.731 kr.
Værdiforringelsen i ejerperioden udgør herefter

(145.731 - 50.000 kr.)
---------------------- x 65.000 kr. = 42.699 kr.
145.731

Værdiforringelse pr. måned 42.699 kr. : 52 = 821 kr.
Værdiforringelse i år 1 = 821 kr. x 8 mdr. = 6.568 kr.
Værdiforringelse i år 2 = 821 kr. x 12 mdr. = 9.852 kr.
I alt i år 1 og 2 = 16.420 kr.
Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = 10.946 kr.

Skattemæssige afskrivninger 21.070 kr.
Den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen 10.946 kr.

Skattemæssig avance ved salg 10.124 kr.


Eksempel 3

Der skiftes princip fra kilometersats til regnskab.

Forudsætninger:

År 1 - Bilen købes den 1. april for 130.000 kr. Kilometersatser anvendes

År 2 - Kilometersatser anvendes.

År 3 - Fradrag efter regnskab. Der køres 20.000 km erhvervsmæssigt
og 10.000 km privat.

År 4 - Fradrag efter regnskab, fordeling som i år 3.

År 5 - Den 31. marts sælges bilen for 60.000 kr. Der er kørt
10.000 km erhvervsmæssigt og 5.000 km privat.


Den årlige procentvise stigning i reguleringspristallet er på 5%.
Avance/tab opgøres således:
Opgørelse af værdiforringelsen:
Den pristalsregulerede anskaffel sessum udfindes:

År 1

Beregningsmæssig afskrivning 15% af 130.000 kr.
i 9 mdr. = 14.625 kr.

År 2
Saldo primo 115.375 kr. + pristalsregulering =5.769 kr.
Afskrivningsgrundlag 121.144 kr.
Beregningsmæssig afskrivning 15% = 18.172 kr.

År 3
Saldo primo 102.972 kr. + pristalsregulering =5.149 kr.
Afskrivningsgrundlag 108.121 kr.
Beregningsmæssig afskrivning 16.218 kr.

År 4
Saldo primo 91.903 kr. + pristalsregulering = 4.595 kr.
Pristalsreguleret anskaffelses sum herefter =145.513 kr.

Værdiforringelse i ejerperioden 48 mdr. =
145.513 kr. - 60.000 kr = 85.513 kr.
Pr. måned 85.513 : 48 = 1.782 kr.
År 3 = 1.782 kr. x 12 mdr = 21.384 kr.
År 4 = 1.782 kr. x 12 mdr = 21.384 kr.
År 5 = 1.782 kr. x 3 mdr. = 5.346 kr.
I alt år 3, 4 og 5 = 48.114 kr.
Heraf erhvervsmæssig del 2/3 = 32.076 kr.

Skattemæssi ge afskrivninger:
Afskrivningsgrundlaget ved overgangen til fradrag efter regnskab udfindes på samme måde som anført vedrørende værdiforringelsen og udgør 102.972 kr.
Hvis bilen er anskaffet før 17. maj 1983 kan afskrivningsgrundlaget ved overgangen højst udgøre det beløb, hvorpå afskrivning kan foretages, ligesom værdiforringelsen beregnes forholdsmæssigt som anført i eksempel 2.

År 3

Saldo primo 102.972 kr. + pristalsregulering
5.769 kr. = Afskriv ningsgrundlag 108.121 kr.
Der afskrives 30% = 32.436 kr.
Heraf skatte mæssig del 2/3 = 21.624 kr.

År 4
Saldo primo 75.685 kr. + pristals regulering
3.784 kr. = Afskrivningsgrundlag 79.469 kr.
Der afskrives 25% = 19.867 kr.
Heraf skattemæssig del 2/3 =13.245 kr.

I alt afskrevet skattemæssigt 34.869 kr.

Skattemæssige afskrivninger 34.869 kr.
Den erhvervsmæssige del af værdiforringelsen 32.076 kr.
Skattemæssig avance ved salg 2.793 kr.




1988-08 Renteperiodisering - indtræden i virksomhedsordningen

SD-cirkulære, 1988-08 j.nr. 370-431-2905 Forespørgsel 2.kontor 5/2-1988 , side 1 af 1
1. Ved indtræden i virksomhedsordningen er periodisering af virksomhedens renter obligatorisk. I virksomhedsindkomsten skal indgå de renter, der er påløbet i det pågældende år, uanset hvornår de er forfaldne.

Uforfaldne renter, der er påløbet inden overgangsårets begyndelse, kan ikke indgå i virksomhedsindkomsten, men skal medregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst på forfaldstidspunktet.
Forudforfaldne renter, som først påløber i overgangsåret skal medregnes i virksom hedsindkomsten. Da de også indgår i indkomstopgørelsen for det foregående år, skal dette år genoptages og korrigeres med det pågældende beløb.

2. Hvis korrektionsbeløbet ikke overstiger 5.000 kr., kan genoptagelse dog undlades under forudsætning af, at beløbet enten medregnes til den skattepligtiges kapitalind komst i overgangsåret, eller at renteperiodisering ved indtræden i virksomhedsordnin gen undlades.

Vælger skatteyderen at undlade periodisering ved sin indtræden i ordningen, skal periodiseringen ske ved overgangsårets udløb.

Hans Westerberg / Marianne Mandahl

1988-32 Udgifter til regnskab og selvangivelse

SD-cirkulære, 1988-32 j.nr. 370- 431-1 Forespørgsel 2. kontor 29/6-1988 .
1.Udgifter til regnskabsmæssig bistand kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 6 a i det omfang, udgifterne knytter sig til indkomsterhvervelsen. Det er således en betingelse for fradrag, at bistanden vedrører erhvervelsen af indtæg ter, som skal medregnes, eller afholdelsen af udgifter, som kan fradrages i indkomsten, jf. ligningsvejledningen 1987, F.4.

2.1. Udgifter til udarbejdelse af en virksomheds regnskab og opstilling af årsregnskab, herunder udfyldelse af virksomhedsskemaer m.v. er således fradragsberettigede for såvel personligt som selskabsejede virksomheder. Dette gælder også, selv om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan således fratrækkes, selv om selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet.

2.2. Indeholder sådanne bistandsudgifter undtagelsesvis også egentlig betaling for selvstændig udfyldelse af selvangivelsen for virksomhedsejeren eller for hovedaktio næren skal et beløb svarende til den private andel af udgifter til regnskabsmæssig bistand behandles som virksomhedsejerens eller hovedaktionærens private udgifter. Den private andel kan i sådanne tilfælde ansættes til 1.000 kr. excl. moms.

3. Interessentskaber og kommanditselskaber kan på samme måde som nævnt under punkt 2 fratrække udgifter til regnskabsmæssig bistand i selskabets regnskab. Interes senter og kommanditister kan i almindelighed ikke herudover fratrække udgifter til opstilling af det private regnskab og selvangivelsen.

Hans Westerberg /Marianne Mandahl

1989-02 Den skattemæssige behandling af kontingenter til registreringspligtige foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven § 1, nr.2 og 3.

SD-cirkulære, 1989-02 j.nr. 360-4420-90 Forespørgsel,1. kontor, 13/1-1989

1. Selvstændige erhvervsdrivende.

Selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmerafregistrerings- pligtige foreninger, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til kontingenter til foreningen efter reglerne i ligningslovens § 13.
Fradraget foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om skatteyderen anvender virksomhedsskatteord ningen.

For selvstændige erhvervsdrivende kan en del af kontingentud giften imidlertid anses for en driftsomkostning, der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.

Afgørende for medlemmets fradragsret er den skattemæssige fordeling af kontingentet ved opgørelsen af foreningens skat tepligtige indkomst. Kontingent, der medgår til dækning af udgifter af erhvervsmæssig karakter i foreningen, kan fradrages ved opgørelsen af medlemmets personlige indkomst. Kontingent, der medgår til udgifter af ikke-erhvervsmæssig karakter, kan fradrages ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige indkomst. Det er en forudsætning, at det over for vedkommende lignings myndighed kan dokumenteres eller på anden tilfredsstillende måde sandsynliggøres, at kontingentet må anses for medgået til dækning af henholdsvis erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige ydelser. Medlemmet kan ikke anvende en anden fordeling ved indkomstop gørelsen, end den der for det tilsvarende indkomstår anvendes ved foreningens indkomstopgørelse. 1.1 Ved afgørelsen af, om en del af kontingentet kan anses for medgået tiludgifter af erhvervsmæssig karakter, må henses til serviceaktivitetens art, regler for kontingent Indbetalinger m.v. - herunder om medlemmet vil have mulig- hed for at få en tilsvarende ydelse uden for foreningen, og om ydelsen også tilbydes eller sælges til ikke-medlemmer. Vejle dende for hvad erhvervsmæssig indtægt omfatter er bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 3, der nævner indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Endvidere vil fx udgifter ved forlags-og kursusvirk somhed, samt undervisni ngs- og'kónsulentvirksomhed ofte være erhvervsmæssig karakter. 1.2 Foretager foreningen en fordeling af kontingentet, såle- des at 50 pct. henføres til erhvervsmæssig udgift og 50 pct. til ikke-erhvervsmæ-ssig udgift ved foreningens indkomstop fØrelse, vil ordelingen umiddelbart kunne lægges til grund ved ligningen. 1.3. Foretager foreningen ingen opdeling, anses kontingentind- betalingerne for medgået til ikke-erhvervsmaessige udgifter ved opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst, og kontin gentet er alene fradragsberettiget ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige indkomst. 2.Lønmodtagere. For medlemmer, der ikke er selvstændige erhvervsdrivende, kan udgifter til kontingent til foreningen fradrages ved opgørelsen af medlemmetsskattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens 5 13,når kontingentet medgår til udgifter af ikke-erhvervsmæssig karakter i forenin- gen. Kontingent, der medgår til udgifter af erhvervs- mæssig karakter i foreningen, kan fradrages i den skatte pligtige indkomst i'det omfang bidraget sammen med. even tuelle øvrige lønmodtagerudgifter overstiger 3.200 kr. (for indkomståret 1988), jf.ligningslovens § 9, stk. 1. Ved opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst anses kontingentindtægten tilsvarende for medgået til henholdvis erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige udgifter. 2.l.. Når arbejdsgiveren betaler kontingentet for lønmodtageren betragtes den del af kontingentet, der medgår til udgifter af ikke-erhvervsmæssig karakter i foreningen som et løntillæg. Den ansatte skal medtage beløbet i den personlige indkomst og kan foretage ligningsmaessigt fradrag ved opgørelsen af den skat tepligtige indkomst. Den del af kontingentet, der medgår til udgifter af erhvervs mæssig karakter i foreningen indgår ikke i lønmodtagerens indkomst, når arbejdsgiveren betaler kontingentet for den pågældende. 3.Ikrafttræden. Nærværende cirkulære har virkning fra og med indkomståret 1988 (skatteåret 1989/90).

H ans Westerberg /Kurt Ove Rasmussen

1989-27 Beskatning af personalelån

SD-cirkulære, 1990-01 j.nr. 350-439-860 Forespørgsel 4. kontor 11/1-1990
Ligningsrådet har i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 388 af 7. juni 1989 - lov om ændring af forskellige skattelove (Anparter) - ændret den hidtil gældende anvisning om kommanditisters fradrag af underskud med virkning fra og med indkomståret 1989.

Anvisningen gælder herefter kun for kommanditister, der har indkomst, der ikke er omfattet af fradragsbegrænsningsreglen i personskattelovens § 13, stk. 6.
Anvisningen er endvidere formuleret således, at den alene omhandler de særligt fastsatte fradragsbegrænsningsregler, således at den hidtidige anvisnings pkt. 1, afsnit 1 og 2, pkt. 5, afsnit 1 og pkt. 6 er udgået. Disse afsnit gengav kun, hvad der følger af de almindeligt gældende skatteregler.
Anvisningen har herefter fra og med indkomståret 1989 følgende ordlyd:
Kommanditisters fradrag af underskud m.v.:

For kommanditister, som har indkomst, som ikke er omfattet af reglen i personskatte lovens § 13, stk. 6, gælder de under pkt. 1 - 4 nævnte fradragsbegrænsningsregler.

1.Fradragskontoen.

Kommanditisten kan ikke ved sin indkomstopgørelse samlet fratrække et større beløb end svarende til den til anparten hørende hæftelse, idet anpart i driftsunderskud samt skattemæssige af- og nedskrivninger alene kan fratrækkes i den udstrækning, de modsvares af en positiv saldo på fradragskontoen.

Ved opgørelse af saldoen på fradragskontoen medtages følgende beløb:

a) Indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital. Der medregnes såvel indbetalt som skyldigt indskud.
b) Vederlag betalt for overtagelse af anpart fra anden deltager. Der medregnes såvel udredet vederlag som overtagne indskudsforpligtelser.
c) Forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld, i det omfang forpligtelsen endeligt påhviler kommanditisten uden regres til andre deltagere.
d) Anpart i kommanditselskabets overskud i det omfang dette beløb forbliver indestå ende i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital.
e) Beskattede avancer ved afhændelse af kommanditselskabets aktiver i den udstræk ning disse modsvarer af- og nedskrivninger, der er fragået fradragskontoen.
f) Anpart i kommanditselskabets fortjenester ved afhændelse af selskabets aktiver samt anpart i kommanditselskabets realiserede formuegevinster (f.eks. kursgevinster ved indfrielse af lån) i det omfang denne fortjeneste forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital.
Der fragår følgende beløb:
g) Anpart i selskabets driftsunderskud, der er fratrukket ved indkomstopgørelsen.
h) Skattemæssigt fratrukne af- og nedskrivninger på anpart i selskabets aktiver.
i) Forlods afskrivninger som følge af anvendelse af investeringsfondshenlæggelse eller indskud på etableringskonto.
j) Forskudsafskrivninger på anpart i selskabets aktiver.
k) Anpart i kommanditselskabets realiserede formuetab (ikke fradragsberettigede omkostninger og tab ved selskabets afhændelse af aktiver), i det omfang beløbene belastes kommanditistens kapitalkonto i kommanditselskabet, og de ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag.

2. Fælles saldoværdikonto.

Foretager en kommanditist i medfør af afskrivningslovens regler saldoafskrivning på en fælles saldoværdikonto, hvori indgår anpart i aktiver i kommanditselskabet og aktiver uden for kommanditselskabet (såvel anpart i andre kommanditselskabers aktiver som aktiver i virksomhed, hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig) gælder:

a) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes
anpart i kommanditselskabets driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler, og ·skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger (hvorved forstås skattemæs sige afskrivninger bortset fra saldoafskrivninger) vedrørende anpart i kommanditsel skabets aktiver, hvis summen af de gennem årene foretagne fradrag for anpart i driftsunderskud, skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger tillige med anpart i realiserede ikke fratrukne formuetab vedrørende kommanditselskabet overstiger hæftelsen for den pågældende anpart.
b) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes
anpart i kommanditselskabets(ernes) driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler, skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger vedrørende anpart i kommanditselskabets(ernes) aktiver, samt · skattemæssige saldoafskrivninger på den fælles saldoværdikonto, hvis de samlede skattemæssige fradrag gennem årene og konstaterede ikke fratrukne formuetab overstiger summen af de pågældende anparters hæftelse.

Dette betyder, at der føres en fælles fradragskonto for de anparter, hvis aktiver indgår i en fælles saldoværdikonto. Den fælles fradragskonto godskrives anparternes hæftelse m.v. og belastes med skattemæssige driftsunderskud, nedskrivninger og separate afskrivninger, realiserede formuetab samt de skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto.

Den fælles fradragskonto kan ikke godskrives et beløb vedrørende en anpart, der overstiger det beløb, der er ført som tilgang på den fælles saldoværdikonto fra anparten.

Indgår der i saldoværdikontoen tilgang fra virksomhed hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig, godskrives den fælles fradragskonto et beløb svarende til tilgangen i den fælles saldoværdi fra denne virksomhed, og den fælles fradragskonto belastes med de samlede skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto.

3. Konsekvenser af fradragsbegrænsninger.

Skattemæssige afskrivninger, der efter punkterne 1 eller 2 ikke kan foretages med virkning for indkomstopgørelsen, anses for ikke foretaget. I det omfang skattemæssige afskrivninger kan foretages, anses bundne afskrivninger for foretaget forud for afskrivninger, der efter kommanditistens valg kunne være henskudt til et senere indkomstår.

Anpart i driftsunderskud og bundne skattemæssige afskrivninger, for hvilke fradrag er nægtet ved indkomstopgørelsen under hensyn til fradragskontoens udvisende, kan uden tidsbegrænsning bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen inden for en på fradragskontoen i senere indkomstår fremkommen positiv saldo.

4. Den skattepligtige formue.

En kommanditist kan ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue fratrække et større beløb vedrørende kommanditanparten end svarende til restindskudsforpligtelsen (forskellen mellem hæftelsen og de faktisk foretagne indskud).

C.A. Nielsen / Kirsten Bay Hansen

1990-01 Kommanditisters fradrag af underskud mv.

SD-cirkulære, 1990-01 j.nr. 350-439-860 Forespørgsel 4. kontor 11/1-1990 , side 1 af 4
Ligningsrådet har i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 388 af 7. juni 1989 - lov om ændring af forskellige skattelove (Anparter) - ændret den hidtil gældende anvisning om kommanditisters fradrag af underskud med virkning fra og med indkomståret 1989.

Anvisningen gælder herefter kun for kommanditister, der har indkomst, der ikke er omfattet af fradragsbegrænsningsreglen i personskattelovens § 13, stk. 6.

Anvisningen er endvidere formuleret således, at den alene omhandler de særligt fastsatte fradragsbegrænsningsregler, således at den hidtidige anvisnings pkt. 1, afsnit 1 og 2, pkt. 5, afsnit 1 og pkt. 6 er udgået. Disse afsnit gengav kun, hvad der følger af de almindeligt gældende skatteregler.
Anvisningen har herefter fra og med indkomståret 1989 følgende ordlyd:

Kommanditisters fradrag af underskud m.v.:

For kommanditister, som har indkomst, som ikke er omfattet af reglen i personskatte lovens § 13, stk. 6, gælder de under pkt. 1 - 4 nævnte fradragsbegrænsningsregler.

1. Fradragskontoen.

Kommanditisten kan ikke ved sin indkomstopgørelse samlet fratrække et større beløb end svarende til den til anparten hørende hæftelse, idet anpart i driftsunderskud samt skattemæssige af- og nedskrivninger alene kan fratrækkes i den udstrækning, de modsvares af en positiv saldo på fradragskontoen.

Ved opgørelse af saldoen på fradragskontoen medtages følgende beløb:
a) Indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital. Der medregnes såvel indbetalt som skyldigt indskud.
b) Vederlag betalt for overtagelse af anpart fra anden deltager. Der medregnes såvel udredet vederlag som overtagne indskudsforpligtelser.
c) Forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse som selvskyldner for selskabsgæld, i det omfang forpligtelsen endeligt påhviler kommanditisten uden regres til andre deltagere.
d) Anpart i kommanditselskabets overskud i det omfang dette beløb forbliver indestå ende i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital.
e) Beskattede avancer ved afhændelse af kommanditselskabets aktiver i den udstræk ning disse modsvarer af- og nedskrivninger, der er fragået fradragskontoen.
f) Anpart i kommanditselskabets fortjenester ved afhændelse af selskabets aktiver samt anpart i kommanditselskabets realiserede formuegevinster (f.eks. kursgevinster ved indfrielse af lån) i det omfang denne fortjeneste forbliver indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital.

Der fragår følgende beløb:

g
)Anpart i selskabets driftsunderskud, der er fratrukket ved indkomstopgørelsen.
h) Skattemæssigt fratrukne af- og nedskrivninger på anpart i selskabets aktiver.
i) Forlods afskrivninger som følge af anvendelse af investeringsfondshenlæggelse eller indskud på etableringskonto.
j) Forskudsafskrivninger på anpart i selskabets aktiver.
k) Anpart i kommanditselskabets realiserede formuetab (ikke fradragsberettigede omkostninger og tab ved selskabets afhændelse af aktiver), i det omfang beløbene belastes kommanditistens kapitalkonto i kommanditselskabet, og de ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller fradrag.
2. Fælles saldoværdikonto.

Foretager en kommanditist i medfør af afskrivningslovens regler saldoafskrivning på en fælles saldoværdikonto, hvori indgår anpart i aktiver i kommanditselskabet og aktiver uden for kommanditselskabet (såvel anpart i andre kommanditselskabers aktiver som aktiver i virksomhed, hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig) gælder:

a) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes ·anpart i kommanditselskabets driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler, og ·skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger (hvorved forstås skattemæs sige afskrivninger bortset fra saldoafskrivninger) vedrørende anpart i kommanditsel skabets aktiver, hvis summen af de gennem årene foretagne fradrag for anpart i driftsunderskud, skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger tillige med anpart i realiserede ikke fratrukne formuetab vedrørende kommanditselskabet overstiger hæftelsen for den pågældende anpart.

b) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes anpart i kommanditselskabets(ernes) driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler, skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger vedrørende anpart i kommanditselskabets(ernes) aktiver, samt skattemæssige saldoafskrivninger på den fælles saldoværdikonto, hvis de samlede skattemæssige fradrag gennem årene og konstaterede ikke fratrukne formuetab overstiger summen af de pågældende anparters hæftelse.

Dette betyder, at der føres en fælles fradragskonto for de anparter, hvis aktiver indgår i en fælles saldoværdikonto.

Den fælles fradragskonto godskrives anparternes hæftelse m.v. og belastes med skattemæssige driftsunderskud, nedskrivninger og separate afskrivninger, realiserede formuetab samt de skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto.

Den fælles fradragskonto kan ikke godskrives et beløb vedrørende en anpart, der overstiger det beløb, der er ført som tilgang på den fælles saldoværdikonto fra anparten.

Indgår der i saldoværdikontoen tilgang fra virksomhed hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig, godskrives den fælles fradragskonto et beløb svarende til tilgangen i den fælles saldoværdi fra denne virksomhed, og den fælles fradragskonto belastes med de samlede skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto.

3. Konsekvenser af fradragsbegrænsninger.

Skattemæssige afskrivninger, der efter punkterne 1 eller 2 ikke kan foretages med virkning for indkomstopgørelsen, anses for ikke foretaget.

I det omfang skattemæssige afskrivninger kan foretages, anses bundne afskrivninger for foretaget forud for afskrivninger, der efter kommanditistens valg kunne være henskudt til et senere indkomstår.

Anpart i driftsunderskud og bundne skattemæssige afskrivninger, for hvilke fradrag er nægtet ved indkomstopgørelsen under hensyn til fradragskontoens udvisende, kan uden tidsbegrænsning bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen inden for en på fradragskontoen i senere indkomstår fremkommen positiv saldo.

4. Den skattepligtige formue.
En kommanditist kan ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue fratrække et større beløb vedrørende kommanditanparten end svarende til restindskudsforpligtelsen (forskellen mellem hæftelsen og de faktisk foretagne indskud).

C.A. Nielsen / Kirsten Bay Hansen

1990-15Principskifte ved opgørelsen af fortjeneste/tab på fordringer, gæld og næringsaktier.

SD-cirkulære, 1990-15 j.nr. 380-4301-1301 Forespørgsel 3. kontor 21/3-1990
I medfør af kursgevinstlovens § 8, stk. 1, kan Ligningsrådet meddele tilladelse til, at skattepligtige kan anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst/tab på fordringer og gæld.

Ifølge aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, 4. pkt., kan Ligningsrådet tillade overgang fra realisationsprincippet til lagerprincippet eller omvendt ved opgørelsen af gevinst/tab på næringaktier.
I medfør af disse bestemmelser bemyndiger Ligningsrådet herved de kommunale skattemyndigheder til at meddele skattepligtige tilladelse til overgang fra realisations princippet til realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst/tab på fordringer og gæld i såvel dansk mønt som udenlandsk valuta og på næringsaktier. For virksomhe der, som i henhold til ligningslovens § 29 skal udarbejde et fælles skatteregnskab, meddeles tilladelse til principskifte dog af Told- og Skattestyrelsen.

Tilladelse til principskifte forudsætter, at ansøgningen ikke hovedsagelig må anses for begrundet i ønsker om at udskyde eller fremskynde beskatningstidspunktet.

Tilladelse til overgang til realisationsprincippet bør kun gives i ganske særlige tilfælde.
Den kommunale skattemyndigheds afgørelse kan indbringes for den regionale told- og skatteforvaltning. Dog kan afgørelser truffet af de kommunale skattemyndigheder i København og Frederiksberg kommuner indbringes for Told- og Skattestyrelsen

Ligningsrådets bemyndigelse træder i kraft 1. april 1990. Samtidig ophæves SD- cirkulærerne 1987-35 og 1989-11.

Carsten Jarlov /Hans Christensen

1990-32 Administrative bødefastsættelser ved overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13 og 16

SD-cirkulære, 1990-32 j.nr. 320-550-190 Kontrol Overtrædelseskontoret 1/10-1990
Ligningsrådet har fastsat følgende retningslinier for administrative bødefastsættelser ved skatteyderes overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13 og 16:

A. Tilregnelse

Overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13 og 16 er kun strafbar, hvis der foreligger et forsætligt eller groft uagtsomt forhold.

Simpel uagtsomhd, der kan defineres som tilsidesættelse af almindelig agtpågivenhed, er straffri.

Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at der foreligger et strafbart forhold. Hvis der er tvivl herom, skal enhver berettiget tvivl komme skatteyderen til gode. Hvis der foreligger berettiget tvivl, skal bødekrav ikke rejses.

Er der tvivl om, hvorvidt der foreligger et forsætligt eller kun groft uagtsomt forhold, skal tvivlen på samme måde komme skatteyderen til gode, således at der kun rejses bødekrav efter bestemmelserne om grov uagtsomhed.

Hvor forholdene ved overtrædelse af § 13 taler for, at der ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor de samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle afgiftsunddragelser ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdet enten er straffrit eller højst kan henføres under skatte kontrollovens § 13, stk. 2.

B. Normalbøder

1. Skattekontrollovens § 13

Ved forsætlige overtrædelser fastsættes bøden normalt til 2 gange de unddragne indkomst- og formueskatter.

Ved grov uagtsomhed udgør normalbøden 1 gang de unddragne indkomst- og formueskatter.

Af den del af en skatteunddragelse, der ikke overstiger 30.000 kr., beregnes bøden dog kun som 1 gang de unddragne skatter ved forsæt, og som 1/2 gang de unddragne skatter ved grov uagtsomhed.

Hvis der både foreligger forhold, som skyldes grov uagtsomhed og forsætlige forhold foretages bødeberegningen i relation til skalatrinnet på følgende måde:
-først beregnes bøden vedrørende den unddragelse, som skyldes grov uagtsomhed ·
- dernæst beregnes bøden vedrørende det forsætlige forhold på toppen af det forhold, som skyldes grov uagtsomhed

Hvis der foreligger flere arter af differencer, forholdes der ved beregningen af de bødegivende skatter på følgende måde:
·-først tillægges de ikke ansvarspådragende, konkrete differencer, hvori der ikke indgår noget ligningsmæssigt skøn,
- dernæst tillægges de differencer, der skyldes grov uagtsomhed, og
- endelig tillægges de differencer, der skyldes forsætligt forhold

Ikke ansvarspådragende skønsmæssige forhøjelser holdes uden for denne skattebereg ning.

Ved forskydningsdifferencer fastsættes bøden normalt til halvdelen af de ovennævnte satser .

Der rejses ikke sag for forskydningsdifferencer
-der ikke overstiger eller har oversteget 30.000 kr.
- der ikke er væsentlige i forhold til den aktiv-/passivmasse differencen vedrører. Ved »ikke væsentlig« forstås en difference der er mindre end 10 % af den pågældende aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 200.000 kr.

2. Skattekontrollovens § 16

Overtrædelse af § 16 kan ske på to måder:

Enten med forsæt til skatteunddragelse, § 16, stk. 3, dvs. at den pågældende med viden om, at den meddelte ansættelse er for lav og med hensigt til at undddrage det offentlige skat undlader at underrette skattemyndighederne om den for lave ansættel se.

Eller ved forsætligt eller ved grov uagtsomhed at undlade at underrette skattemyndig hederne om den for lave ansættelse, § 16, stk. 2. I disse tilfælde har forsættet eller den grove uagtsomhed alene relation til undladelse af at opfylde handlepligten i § 16, stk. 1 - og ikke til skatteunddragelsen. Denne situation vil som hovedregel foreligge, hvor skatteyderen selv efter udløbet af 4 ugersfristen har underrettet skattemyndighederne om den for lave ansættelse. Ved overtrædelse af § 16, stk. 3 beregnes bøden efter samme retningslinier som ved forsætlige overtrædelser af § 13, jf. ovenfor under 1.

Ved overtrædelse af § 16, stk. 2 er normalbøden ved forsætlige forhold for indkomst differencer på 50.000 kr. og derunder 1/3 af de unddragne skatter og for indkomstdif ferencer over 50.000 kr. 2/3 af de unddragne skatter. Ved groft uagtsomme forhold udgør bødesatserne henholdsvis 1/6 og 1/3 af de unddragne skatter.

C. Forsøg

For forsøg udgør bøden halvdelen af de ovenfor under B anførte satser.

D. Medvirken

For medvirken udgør bøden halvdelen af de ovenfor under B anførte satser. Bøder mod revisorer og andre rådgivere (»revisorbøder«) udmåles ikke som multiplar bøder, men der tages et vist hensyn til unddragelsens størrelse. Bøden bør normalt ikke fastsættes til under 5.000 kr.

E. Gentagelse

Ved overtrædelse af skattekontrolloven inden 5 år fra det tidspunkt, hvor den pågæl dende tidligere blev pålagt straf for overtrædelse af skattekontrolloven, forhøjes normalbøden med 25 %.

F.Afrunding af bøder

Udregnet bødebeløb Afrundet nedad til et med
fra 1.000 kr. til 2.999 kr. 100 deleligt tal
fra 3.000 kr. til 9.999 kr. 500 deleligt tal
fra 10.000 kr. til 19.999 kr. 1.000 deleligt tal
fra 20.000 kr. til 99.999 kr. 5.000 deleligt tal
fra 100.000 kr. til 199.999 kr. 10.000 deleligt tal
fra 200.000 kr. til 25.000 deleligt tal

G. Advarsel

1. Skattekontrollovens § 13

Hvis der foreligger forsæt, men den samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle afgiftsunddragelse er mindre end 4.000 kr., eller hvis der foreligger grov uagtsomhed, men den samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle afgiftsunddragelse er mindre end 8.000 kr., afsluttes sagen med en meddelelse til skatteyderen om, at man har konstateret en overtrædelse, men at der efter omstændighederne ikke vil blive foretaget yderligere, idet der dog i tilfælde af gentagen overtrædelse vil blive gjort ansvar gældende (»advarsel«).

Der kan forholdes på tilsvarende måde, hvor strafansvar i øvrigt ikke findes at burde gøres gældende.

2. Skattekontrollovens § 16

Hvis skatteunddragelsen er under de ovenfor under 1 anførte beløb for skatteydere, der har fået tilsendt oplysningskort, eller hvis indkomstdifferencen er under 20.000 kr. for andre skatteydere, eller strafansvar i øvrigt ikke findes at burde gøres gældende, afsluttes sagen på samme måde som beskrevet ovenfor under 1.

H. Nedsættelse af bøder

Straffelovens almindelige del gælder ved behandlingen af administrative bødesager efter skattekontrolloven.
Ved fastsættelsen af bøden kan der derfor tages hensyn til følgende i straffeloven nævnte nedsættelsesgrunde:
- skatteyderens betalingsevne, § 51, stk. 3, jf. § 80, stk. 1
- lovovertrædelsens grovhed, oplysninger om skatteyderens person, herunder om hans almindelige personlige og sociale forhold før og efter gerningen samt hans bevæggrun de til denne, § 80, stk. 1

Herunder falder, f. eks. ung alder, jf. også § 84, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, og høj alder, jf. også nedenfor under I. Der kan også tages hensyn til skatteyderens uddannelse, regnskabsmæssige indsigt samt sociale niveau.
- at skatteyderen har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforstå else af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse, § 84, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2 · at skatteyderen, efter at den strafbare handling er fuldbyrdet, fuldtud har genoprettet den ved gerningen forvoldte skade, § 84, stk. 1, nr. 7 Bestemmelsen kan især få betydning ved forskydningsdifferencer, hvor differencen efterfølgende er taget til indtægt.

-·at skatteyderen i øvrigt frivilligt har bestræbt sig på at forebygge fuldbyrdelsen eller genoprette den ved gerningen forvoldte skade, § 84, stk. 1, nr. 8 Denne bestemmelse kan især få betydning ved forskydnings- differencer, hvor differencen efterfølgende delvis er taget til indtægt.

- at skatteyderen frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse (selvmel der), § 84, stk. 1, nr. 9
Det påhviler skattemyndighederne at påvise, at skatteyderens henvendelse ikke er sket frivilligt.

Udover af de foran anførte grunde vil bøden kunne nedsættes, hvis følgende forhold foreligger:

-der er tale om en let konstaterbar difference.

Bøden vil normalt kunne nedsættes med 1/3.

Hvis differencen vedrører beløb der automatisk indberettes til skattemyndig hederne, rejses ikke ansvarssag.
- der foreligger medskyld hos en revisor eller anden rådgiver.

I sager, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorledes ansvaret skal fordeles.

Hvis rådgiveren har begået væsentlige fejl, vil grundlaget for at statuere strafansvar hos skatteyderen ofte mangle. Dette gælder især ansvar for grov uagtsom hed. I de tilfælde, hvor ansvar alligevel pålægges, kan bøden nedsættes til halvdelen, en trediedel eller en fjerdedel af normalbøden i samme omfang, som medansvar for fejlen placeres hos revisor.

- der er tale om gamle forhold. Bøden nedsættes i almindelighed til halvdelen, når alle overtrædelserne er mere end 5 år gamle. skatteyderen har medvirket ved sagens opklaring. -

I. Fortrydelse

Hvis en skatteyder senest 6 måneder efter, at han har vedtaget et bødeforelæg, meddeler, at han fortryder vedtagelsen, annulleres bødeforelægget, og sagen tillades indbragt for domstolene.

J. Behandling ved domstolene

Hvis der foreligger et forsætligt forhold, og det i alt unddragne beløb i skatter og eventuel afgift overstiger 100.000 kr., kan sagen ikke afsluttes administrativt. Der bortses fra selskabsskat i det omfang, den samme indkomst er lagt til grund for beskatning i såvel selskabet som hos en hovedaktionær/hovedanpartshaver. Hvis den pågældende er fyldt 70 år ved sagens afslutning, eller sygdom gør det overvejende sandsynligt, at en eventuelt idømt frihedsstraf ikke kommer til afsoning, kan sagen dog afsluttes administrativt med en bøde på 2 gange de unddragne skatter, medmindre der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 289, hvilket normalt er tilfældet, når skatteunddragelsen overstiger 500.000 kr.

K. Ikrafttræden Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 1990. Samtidig ophæves SD-cirkulære 1989- 32.

Carsten Jarlov /Søren Vilhelmsen

1990-49 Decentralisering af responderende virksomhed

Told- og Skattestyrelsen - Cirkulærer af 28. december 1990
J.nr. 370/40-626, Sidenr 1, Afdeling: Skat, kontor: 2. konto
r

  1. Telefoniske og skriftlige henvendelser fra skatteydere og rådgivere mv. vedrørende skattemæssige spørgsmål skal som hidtil rettes til den kommunale skattemyndighed.
  2. De statslige skattemyndigheder udøver dog fortsat i et vist omfang almindelig responderende virksomhed. Som led i decentraliseringen af told- og skattevæsenet varetager denne opgave af told- og skatteregionerne jf. skattestyrelseslovens § 16, stk. 1. Henvendelsen til de statslige myndigheder vedrørende skattemæssige spørgsmål mv. skal derfor rettes til regionen.
  3. Cirkulæret har virkning for henvendelser mv. den 2. januar 1991 eller senere.


Carsten Jarlov

/
Hans Jørgen Mortensen

1992-08 Kompetencen til at træffe afgørelse i skattestraffesager efter skattekontrolloven

SD-cirkulære, 1992-08 j.nr. 320- 550-228 Kontrol Overtrædelse 9/6-1992
Efter skattekontrollovens § 20, stk. 1 kan skatteministeren, eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive en s katteyder, at en sag kan afgøres uden retsforfølgning, hvis Ligningsrådet skønner, at overtrædelsen ikke vil medføre højere straf end bøde, og skatteyderen erkender sig skyldig i overtrædelsen samt erklærer sig rede til at betale en nærmeree angivet bøde. Skatteministerens beføjelse efter skattekontrollovens § 20 er delegeret til Ligningsrådet, jf. § 5, stk. 2 i forretningsordenen for Ligningsrådet. Ligningsrådet har i medfør af § 13 i forretningsordenen for Ligningsrådet fastsat følgende for så vidt angår kompetencen i skattestraffesager efter skattekontrolloven.

A

Ligningsrådet træffer afgørelse i følgende sager:
1. Sager som rådet kræver forelagt.
2. Sager vedrørende medlemmer af folkevalgte råd og nævn.
3. Sager der har været genstand for en betydelig offentlig interesse.
4. Sager som Told- og skattestyrelsen skønner det hensigtsmæssigt at forelægge, fordi de frembyder tvivlsomme eller kontroversielle spørgsmål.
5. Sager hvori skatteyderen ønsker personligt foretræde for Ligningsrådet.
6. Sager vedrørende opstilling af generelle retningslinier for skattemyndighedernes behandling af skattestraffesager.

B
Told- og Skattestyrelsen træffer - med de undtagelser der følger af afsnit A - afgørelse i følg ende sager:
1. Sager vedrørende straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, når den sigtede nægter overtrædelsen.
2. Sager vedrørende skattekontrollovens § 18.
3. Sager vedrørende rådgivere (advokater, revisorer, regnskabskonsulenter m.v.), dvs. såvel sagen vedrørende skatteyderen som sagen vedrørende rådgiveren.
4. Sager vedrørende ansatte i styrelsen, regionerne samt i de kommunale skatteadmi nistrationer.
5. Sager om begæring om anke af domme.
6. Sager om påklage af afgørelser truffet af politimestrene og/eller statsadvokaterne.
C

Told- og Skatteregionerne og skattedirektoraterne i Københavns og Frederiksberg kommuner træffer - med de undtagelser der følger af afsnit A og B - afgørelse i følgende sager:
1. Sager vedrørende straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, når den sigtede tilstår overtrædelsen.
2. Sager vedrørende skattekontrollovens § 13, § 14, § 15, § 16 og § 17. I de anførte sager kan told- og skatteregionerne/skattedirektoraterne tillige anmode politiet om, at der rejses tiltale, hvis sagen på grund af dens størrelse ikke kan afgøres administrativt, eller den pågældende skatteyder enten tilkendegiver, at han ønsker strafspørgsmålet indbragt for retten eller undlader at reagere på et fremsendt bøde forelæg.

Cirkulæret træder i kraft den 15. juni 1992. Samtidig ophæves Cirkulære 1990-33.

Carsten Jarlov / Søren Vilhelmsen

1992-13 Flytteudgifter

Told·Skat cirkulære, 1992-13 j.nr. 99/92-414-00023 Skat/Personligning
Flytteudgifter
1. Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver kan foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for en række udgifter i forbindelse med flytningen.
2. Eventuel modtaget flyttegodtgørelse skal indtægtsføres i den personlige indkomst.
Følgende udgifter kan fratrækkes:
a. Flytning af bohave.
b. Rejseudgifter for husstanden.
c. Udgifter til nødvendige installationer.
d. Huslejetab.

Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages. Hvis arbejdsgiveren godtgør de under a-d nævnte fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal både godtgørelsen og de pågæl dende udgifter holdes udenfor den ansattes indkomst og påvirker derfor ikke skatteberegningen.

3. De ansatte kan dog herudover foretage et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på kr. 3. - 6.000 afhængig af bohavets og husstandens størrelse.

4. Dette cirkulære træder i kraft den 15. november 1992. Cirkulæret har virkning for flytteudgifter, der er afholdt den 1. juli 1989 og senere.

Carsten Jarlov /Finn Thrysøe

1993-09 Genoptagelse af skatteansættelser i anledning af at domstolene eller Landskatteretten har undekendt ligningsmyndighedernes praksis.

Told·Skat cirkulære, 1993-09 j.nr.99/92-095-00002 Skat/Lovadministration, 22/3- 1993
1. Genoptagelse af skatteansættelser for tidligere indkomstår, som følge af, at hidtidig ligningspraksis er blevet underkendt ved domstolene eller ved Landsskatteretten, kan ske ved den kommunale skattemyndighed, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 1. Anmodning om genoptagelse skal fremsættes inden 3 år efter udløbet af det pågælden de indkomstår. For indkomstår før 1990 er fristen 5 år.
2. For at sikre en ensartet behandling af skatteyderne, udsender Told- og Skattestyrel sen særlige genoptagelsescirkulærer, der giver adgang til genoptagelse med hensyn til indkomstår, der ligger indtil 3 år (5 år) forud for den først underkendende afgørelse.

Told- og Skattestyrelsen udsender sådanne genoptagelsescirkulærer, når
a) Højesteret har taget stilling til hidtidig ligningspraksis ved enten selv at underkende den eller at stadfæste en underkendende landsretsdom,
b) en for Højesteret anlagt appelsag vedrørende en underkendende landsretsdom hæves på Skatteministeriets foranledning,
c) landsrettens underkendende dom ikke er appelleret inden udløbet af ankefristen,
d) en ved landsretten anlagt sag vedrørende en underkendende landsskatteretsafgørel se hæves på Skatteministeriets foranledning,
e) en underkendende landsskatteretsafgørelse ikke indbringes for domstolene.

3. Den udvidede adgang til genoptagelse kan kun anvendes af ligningsmyndighederne i de tilfælde, hvor Told- og Skattestyrelsen har udsendt cirkulære herom.

Told- og skattestyrelsen vil i hvert enkelt genoptagelsescirkulære fastsætte en frist for indsendelse af anmodninger om genoptagelse efter det pågældende cirkulære.

4. Cirkulæret træder i kraft 1. april 1993. Samtidig ophæves følgende cirkulærer: TS-cirkulære 1991-10,
TS-cirkulære 1990-38,
SD-cirkulære 1989-24,
SD-cirkulære 1988-43,
SD-cirkulære 1988-28,
SD-cirkulære 1987-44,
SD-cirkulære 1986-17,
SD-cirkulære 1984-18.

Carsten Jarlov /Ruth Kjærskov

1993-11 Omlægning af regnskabsår i henhold til selskabsskattelovens § 10, stk. 3 og 4.

Told·Skat cirkulære, 1993-11 j.nr. 99/92-4351-00007 Skat/Selskabsligningen
1. Ligningsrådet bemyndiger herved de kommunale skattemyndigheder til at afgøre ansøgninger om omlægning af regnskabsår for selskaber og foreninger m.v. efter selskabsskattelovens § 10, stk. 3, samt til at træffe bestemmelse om tvangsmæssig omlægning af regnskabsår for selskaber og foreninger m.v. efter selskabsskattelovens § 10, stk. 4. Bemyndigelsen gælder også fonde og foreninger omfattet af fondsbeskat ningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 15.

2. Tilladelse til omlægning af regnskabsår må være begrundet i selskabets forhold, f.eks. hensyn til sæson, brancheændring, personaleferie, nye forretningsforbindelser, koncerntilhørsforhold m.v. Også hensyn til tilrettelæggelse af revisors arbejde kan tillægges vægt.

For et selskab, der er forbundet med et eller flere andre selskaber, jf. årsregnskabslo vens § 3, stk. 2, bør tilladelse til regnskabsomlægning kun gives, således at regnskabs årets begyndelse falder sammen med begyndelsestidspunktet for et eller flere af de f orbundne selskabers regnskab.

Tilladelse skal betinges af, at selskabet på den årlige angivelse af løn, pension m.v. specificerer, hvorledes de samlede lønudbetalinger m.v. fordeler sig på perioden 1. januar til regnskabsårets afslutningstidspunkt og fra dette tidspunkt til 31. december.

Ansøgning om omlægning af regnskabsår indsendes til den aktuelle mandtalskommune. For sambeskattede selskaber m.v. indsendes ansøgningen til moderselskabets aktuelle mandtalskommune. Ansøgning er ikke nødvendig ved ændring af 1. regnskabsperiode, i det omfang der endnu ikke er/skulle have været selvangivet herfor.

3. Tvangsmæssig omlægning af et selskabs regnskabsår kan eksempelvis kræves, hvor et selskabs hovedaktionær tillige driver et personligt firma, og der mellem selskabet og firmaet er sådanne indbyrdes økonomiske sammenhænge, at fælles regnskabsår af kontrolmæssige hensyn er ønskeligt.

Et selskabs regnskabsår kan ikke kræves omlagt til at følge hovedaktionærens regn skabsår, hvis hovedaktionæren alene er lønmodtager i selskabet.

Det bemærkes, at der ikke er hjemmel til at omlægge personers regnskabsår tvangsmæssigt. Ved omlægning af et regnskabsår må det påses, at alle indkomstperioder kommer til beskatning, og at intet skatteår overspringes.

4. Klage over nægtet omlægning af regnskabsår stiles til Ligningsrådet og indsendes til told- og skatteregionen, hvorunder selskabets aktuelle mandtalskommune hører. For sambeskattede selskaber m.v. indsendes klagen til told- og skatteregionen, hvorunder moderselskabets aktuelle mandtalskommune hører.
Klage over afgørelse om nægtet omlægning af regnskabsår truffet af Direktoratet for Københavns Skatte- og Registreringsforvaltning og Frederiksberg Skattedirektorat stiles til Ligningsrådet og indsendes til henholdvis Told- Skatteregion København 2 (Nord), Aldersrogade 20, 2200 København N og Told- og Skatteregion København 3 (Nordvest), Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg.

5. Cirkulæret har virkning for ansøgninger, der indgives, og for sager, der rejses af skattemyndighederne, den 1. april 1993 eller senere.

Med dette cirkulære ophæves SD-cirkulære 1981-8 af 16. marts 1981.

Carsten Jarlov /Niels Kristensen

1993-17 Ændring af opgørelsesmetode fra FIFO til gennemsnitlige anskaffelsessummer for obligationer i samme fondskode.

Told·Skat cirkulære, 1993-17 j.nr. 99/93-4751-00035 Skat/Selskabsligningen .

1. Ved afståelse af obligationer registreret i Værdipapircentralen på samme konto inden for samme fondskode anvendes first in first out-princippet (FIFO-princippet), jf. kursgevinstlovens § 8, stk. 3.

2. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at Ligningsrådet kan give tilladelse til, at en anden opgørelsesmåde anvendes. I medfør heraf bemyndiger Ligningsrådet hermed de kommunale skattemyndigheder til at meddele skattepligtige tilladelse til ved opgørel sen af den skattepligtige gevinst/tab ved afståelse af obligationer at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum for samtlige obligationer i en enkelt fondskode i stedet for hver enkelt obligations anskaffelsessum. Tilladelse kan gives for indkomstår, hvor der endnu ikke er indsendt selvangivelse.

3. Klage over den kommunale skattemyndigheds afgørelse stiles til Ligningsrådet og indsendes til den stedlige told- og skatteregion. Klage over afgørelser truffet af Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning og Frederiksberg Skatte direktoratet stiles til Ligningsrådet og indsendes til henholdsvis Told- og Skatteregion København 2 (Nord), Aldersrogadee 20, 2200 København N og Told- og Skatteregion København 3 (Nordvest), Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg.

4. Cirkulæret har virkning for ansøgninger, der indsendes fra den 1. juni 1993.

Carsten Jarlov /Niels Kristensen

1994-01 Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger mv.

Told·Skat cirkulære, 1994-1 j.nr. 99/94-414-00305 Skat/Personbeskatningskontoret .
Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger mv.

1. Efter ligningslovens § 7 M kan foreninger udbetale skattefri godtgørelse til ulønnede bestyrelseesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på forenin gens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrå det. I den anledning har Ligningsrådet fastsat følgende:

2. Rejse- befordrings- og telefonudgifter

2.1. Befordring
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til befordring i egen bil med Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 og Ligningsrådets årlige cirkulære, senest T*S-cirkulære 1993-23. Begrænsningen i ligningslovens § 9 B finder ikke anvendelse.

2.2 Rejse
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af rejseudgifter efter Ligningsrådets regler og satser herfor, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 og Ligningsrådets årlige cirkulære, senest T*S-cirkulære 1993-23.

2.3. Telefon
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til telefonsamtaler med indtil 800 kr. pr. år.

3. Andre udgifter
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af andre udokumenterede udgifter:

Til administrative omkostninger f.eks. kontorartikler, porto og møder kan der udbeta les indtil 600 kr. pr. år.

Til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning (f.eks. sportstøj) o.lign. kan der udbetales indtil 1.000 kr. pr. år.

Til idrætsdommere kan der i stedet udbetales en skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 100 kr. pr. kamp dog højst 200 kr. pr. idrætsarrangement.

4. Betingelser for udbetaling af godtgørelse mv.

Udbetales godtgørelse med beløb, der overstiger de nævnte satser, bliver alle godt gørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. De almindelige regler om indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og oplysningspligt vil herefter være gældende. Foreningen kan i stedet for udbetaling af godtgørelse efter ovenstående satser vælge at godtgøre udgifterne efter dokumentation af et regningsbeløb. Der kan ikke for et indkomstår skattefrit udbetales godtgørelse samtidig med, at udgifter refunderes efter regning. Dette princip gælder for hver af de anførte udgiftsty per for sig.

5. Ikrafttrædelse mv.

Cirkulæret træder i kraft ved offentliggørelsen i Ministerialtidende og har virkning for godtgørelse, der udbetales fra og med den 1. februar 1994, fra hvilken dato SD- cirkulære 1987-12 ophæves.

Carsten Jarlov /Finn Thrysøe

1995-17 Efterfølgende hensættelser efter fondsbeskatningsloven

Told·Skat cirkulære, 1995-17 j.nr. 99/95-4029-00016 Ret/Skattepligt og dobbeltbe skatning
I medfør af § 4, stk. 8, i fondsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 650 af 26. juli 1995, bemyndiger Ligningsrådet hermed de lignende myndigheder til at tillade ændring af hensættelser efter fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, og 7, efter følgende retningslinjer:

1. Ligningsmyndihedens kompetence.

1.1 Påtænker ligningsmyndigheden at forhøje eller nedsætte den selvangivne eller ansatte indkomst, har den pågældende fond eller forening efter ansøgning adgang til inden for lovens rammer at få ændret hensættelser for samme indkomstår i et sådant omfang, at den påtænkte ændring udlignes helt eller delvist. Ligningsmyndigheden træffer normalt afgørelsen om ændrede hensættelser samtidigt med afgørelsen om ansættelsesændringen. Der kan ikke gives tilladelse til efterfølgende ændring af hensættelser, hvis der foreligger bødegivende forhold. Fonden eller foreningen bør gøres opmærksom på adgangen til at få ændret hensættelser.

1.2 Er ansættelsen påklaget til skatteankenævnet, fremsendes anmodningen om ændring af hensættelser til skatteankenævnet. Tiltræder skatteankenævnet helt eller delvist den påklagede forhøjelse, videresendes anmodningen til ligningsmyndigheden, der derefter træffer afgørelsen efter samme regler som angivet under 1.1. Afgørelsen træffes normalt, inden årsopgørelse udsendes.

1.3 Er ansættelsen påklaget til Landsskatteretten, fremsendes anmodningen om ændring til Landsskatteretten. Tiltræder Landsskatteretten helt eller delvist den påklagede forhøjelse, videresendes anmodningen til ligningsmyndigheden, der derefter træffer afgørelsen efter samme regler som angivet under 1.1. Afgørelsen træffes normalt inden udsendelse af årsopgørelse.

1.4 Er ansættelsen indbragt for domstolene, fremsendes anmodningen til ligningsmyndigheden der træffer afgørelse i sagen, når rettens afgørelse foreligger. Afgørelsen træffes efter samme regler som angivet under 1.1. Afgørelsen træffes normalt inden udsendelse af årsopgørelse.

1.5 En anmodning, der fremsættes, efter at den endelige afgørelse vedrørende ansættelsen er truffet, skal sendes direkte til ligningsmyndigheden og være denne i hænde senest ved udløbet af fristen for påklage, f.s.v.a. domme afsagt af Højesteret dog 1 måned efter dommens afsigelse. Får fonden helt eller delvis t medhold ved anke eller sagens indbringelse for domstolene, tilbageføres i samme omfang eventuelle efterfølgende hensættelser, der er foretaget til udligning af den påklagede ansættelsesændring.
1.6 Hvor ligningsmyndigheden ikke fuldt ud imødekommer ansøgningen, kan afgørelsen påklages til Ligningsrådet. Klagen indsendes til ligningsmyndigheden, der med sine bemærkninger videresender sagen til Told- og Skattestyrelsen.

2. Andre tilfælde.
2.1 Efterfølgende ændring af hensættelser kan i andre tilfælde kun tillades af Ligningsrådet. Ansøgninger til Ligningsrådet skal indsendes til ligningsmyndigheden, som afgiver sin udtalelse til Told- og skattestyrelsen.

2.2 Ansøgninger kan ikke forventes imødekommet, hvis de alene er begrundet i ændringer af skattelovgivningen.

3. Ikrafttræden.

Cirkulæret har virkning for ansøgninger, der fremkommer i anledning af, at en ansættelse er foretaget den 1. juli 1995 eller senere, jf. lov nr. 180 af 23. marts 1995, § 10, stk. 9.

Ole Kjær /Ebbe Willumsen












1995-19 Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, samt fradrag for arbejde i udlandet, gældende fra 2. januar 1996.

Told·Skat cirkulære, 1995-19 j.nr. 99/95-414-00559 Ret/Personbeskatning


1. I henhold til ligningslovens § 9, stk. 5 - 7 og § 9 E, stk. 3, har Ligningsrådet fastsat følgende:

2. Befordringsgodtgørelse:

2.1. Godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb:
·kørsel indtil 12.000 km årligt 2,30 kr. pr. km.
· kørsel udover 12.000 km årligt 1,25 kr. pr. km.
For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.

2.2. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer.
12.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.
Faste månedlige eller årlige befordringsgodtgørelser er aldrig skattefri men medregnes ved indkomstopgørelsen.

2.3. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til r ådighed for den ansatte.
Tilsvarende gælder, hvis firmabil er stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver. En undtagelse er dog de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.

2.3.1. Hvis godtgørelsen udbetales med et højere beløb end de anførte satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Dette gælder dog ikke, hvis det beløb, der overstiger satsen i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, af arbejdsgiveren er anset for løn.
For lønmodtagere, der ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse, kan der alene foretages det sædvanlige befordringsfradrag i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9 C. Lønmodtagere som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på een gang, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 3, kan i det omfang, der ikke er modtaget skattefri godtgørelse med de anførte satser, i stedet foretage fradrag i den personlige indkomst.

2.4. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte befordringsgodtgørelse.

3. Betingelser for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse:

3.1. Der kan udbetales skattefri godtgørelse, når en rejse er forbundet med overnatning, eller når en rejse har en varighd af mindst 5 timer og strækker sig udover 8 km fra arbejdsstedet.

3.2. Skattefri godtgørelse kan dog ikke udbetales:

3.2.1. For rejser uden overnatning, når rejsen sker til et af flere faste arbejdssteder, eller når udearbejdet uden overnatning beslaglægger mere end 50 % af arbejdstiden indenfor lønperioden.
Om udearbejdet udgør mere end 50 % af arbejdstiden afgøres udfra en opgørelse over, hvor mange rejsedage uden overnatning lønmodtageren har haft i lønperioden. Eventuelle feriedage eller sygedage tælles ikke med som rejsedage. Rejsedage med overnatning indgår ikke i opgørelsen af udedage.
Hvis lønmodtageren har flere arbejdsgivere eller arbejder på deltid, anvendes 50 % reglen på det konkrete arbejdsforhold.

3.2.2. Når den ansatte i sit hverv transporterer varer eller personer, er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, modtager godtgørelser efter statsskattelovens § 5, litra d, eller ydelser efter ligningslovens § 7 r eller § 7 K.

3.2.3. Når den ansatte udstationeres samme sted i så lang en periode eller under sådanne omstændigheder, at udstationeringsstedet (udstationeringsområdet) antager karakter af fast arbejdssted (arbejdsområde).

3.2.4. Til dækning af logi, hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket udgifterne hertil som udlæg efter regning eller har stillet logiet til rådighed.

3.2.5. Til dækning af fortæring, hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket denne som udlæg efter regning. Hvis morgenmad er inkluderet i logiudgifter, som betales af arbejdsgiveren, anses morgenmaden ikke for dækket som udlæg efter regning.

3.2.6. Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de anførte satser. Hele beløbet anses for personlig indkomst, og fradrag kan foretages i den skattepligtige indkomst, se punkt 6.
Dette gælder dog ikke, hvis det beløb, der overstiger satsen i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, af arbejdsgiveren er anset for løn.

3.2.7. Hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte rejsegodtgørelse.
Dette gælder dog ikke rejsegodtgørelse udbetalt efter cirkulærets pkt. 4.2.3.

4. Maksimale rejsegodtgørelser.

4.1. Danmark

4.1.1. Ved rejse uden overnatning, kan der udbetales 10,50 kr. pr. påbegyndt time. Beløbet dækker udgifter til fortæring, småfornødenheder m.v.

4.1.2. Rejse med overnatning.

4.1.2.1 Udgifter til logi kan dækkes efter dokumentation eller med 139,50 kr. pr. døgn.
4.1.2.2. Til fortæring kan der udbetales 251,70 kr. pr. døgn og 10,50 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

4.2. Udlandet, herunder Færøerne og Grønland.

4.2.1. Ved rejser uden overnatning finder satsen i pkt. 4.1.1. anvendelse.

4.2.2. Rejse med overnatning.

4.2.2.1. Udgifter til logi kan dækkes efter dokumentation eller
· for Færøerne : de danske satser
· for Grønland : de danske satser med tillæg af 50 %
· for andre lande: 1/3 af det for Staten fastsatte hoteldispositionsbeløb for det pågældende land.
· for lande, for hvilke der ikke er fastsat hoteldispositionsbeløb: 1/3 af den faste godtgørelse for det pågældende land.

4.2.2.2. Til fortæring kan der udbetales
· for Færøerne: de danske satser
· for Grønland: de danske satser med tillæg af 50 %
· for andre lande : statens satser
Godtgørelsen beregnes for hver påbegyndt time af rejsens varighed.

4.2.3. Dækker arbejdsgiveren ved rejse i udlandet rejseudgifter efter regning, kan arbejdsgiveren uanset pkt. 3.2.5. og 3.2.6. udbetale et skattefrit beløb på indtil 60 % af satsen for fortæring.
For de i pkt. 5. nævnt erhvervsgrupper kan der udbetales indtil 60 % af den for dem gældende særlige sats.
Modregnes 60 % godtgørelsen i lønnen, skal det ske inden for den enkelte lønperiode. Det kan dog, når ganske særlige omstændigheder gør det nødvendigt, accepteres, at der sker modregning af et a contobeløb, og at endelig opgørelse sker senest ved udgangen af den efterfølgende måned. For så vidt angår december måned, skal der ske endelig afregning inden indsendelse af oplysningssedler.

4.3. Reduktion af satserne.

4.3.1. Hvis der ved rejse med overnatning arbejdes samme sted udover 28 dage, nedsættes godtgørelsen fra og med den 29. kalenderdag efter arbejdets påbegyndelse. Fravær på grund af fridage og sygdom afbryder ikke 28 dages reglen.
Fravær ved overførsel til andet arbejde, der nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdspladsens geografiske beliggenhed, afbryder som hovedregel 28 dages reglen.
28 dages reglen afbrydes dog ikke ved fravær på grund af midlertidigt arbejde andetsteds af under 5 arbejdsdages varighed.
Nedsættelsen udgør 1/3 af godtgørelsesbeløbene ved rejser i Danmark og 1/4 af godtgørelsesbeløbene ved rejser i udlandet, herunder Færøerne og Grønland.
4.3.2. Hvis der stilles fri fortæring til rådighed for lønmodtageren, sker der reduktion i godtgørelsen.
Ved rejse i Danmark med og uden overnatning og ved rejse i udlandet uden overnatning sker der reduktion for morgenmad, frokost og middag med henholdsvis 37,76 kr., 75,51 kr. og 75,51 kr. Ved rejse i udlandet med overnatning reduceres satsen for det pågældende land med 15 %, 30 % og 30 % for henholdsvis morgenmad, frokost og middag. Reduktion efter pkt. 4.3.1. medfører tilsvarende reduktion af ovennævnte satser.
Reduktionen skal også finde sted, når fortæring er stillet til rådighed mod delvis betaling.

5. Særregler for bestemte erhvervsgrupper.

5.1. Fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd.
Uanset 5 timers reglen i pkt. 3.1. og timesatsen i pkt. 4.1.1. kan der udbetales skattefri godtgørelse til fagforbundenes funktionærer
og tillidsmænd, når de rejser udover 8 km fra arbejdsstedet, og rejsen ikke er forbundet med overnatning. Ved møder under 4 timer kan der udbetales 75 kr., ved møder over 4 timer kan der udbetales 150 kr.

5.2. Handelsrejsende.
Uanset 50 % reglen i pkt. 3.2.1. kan der udbetales en skattefri godtgørelse til ansatte, der udelukkende har salgsopsøgende arbejde, og som har mindst 100 rejsedage om året, hvor de kører mindst 100 km pr. rejsedag. Godtgørelsen udgør 50 kr. pr. rejsedag (med mindst 100 km's kørsel).
Beløbet dækker merudgifter til kost samt udgifter til telefon, porto, repræsentation m.v.
5.3. Langturschauffører.

Uanset reglerne i pkt. 3.2.1. og 3.2.2. kan der uden dokumentation for udgifter til natophold skattefrit udbetales 150 kr. pr. rejsedag til lastvognschauffører på langtur (uafbrudt rejsetid mindst 20 timer).

5.4. Turistchauffører.

Uanset reglerne i pkt. 3.2.1. og 3.2.2. kan der til dækning af småfornødenheder pr. døgn med overnatning skattefrit udbetales 44 kr. ved rejse i Danmark og 80 kr. ved rejse i udlandet.
Udbetaling kan alene ske pr. fulde døgn af rejsens varighd.

5.5. Flyselskabernes flyvende personel (piloter, stewardesser og stewarder m.v.)

Uanset reglerne i pkt. 3.2.1. og pkt. 3.2.2. og satserne i pkt. 4.2. kan der skattefrit udbetales følgende godtgørelser:
For rejse i Danmark : satserne i pkt. 4.1.
For rejse til udlandet (herunder Færøerne og Grønland):
Uden overnatning: Satsen i pkt. 4.1.1.
Med overnatning : Statens/Ligningsrådets satser pr. 1. januar 1988 med tillæg af 30 %.
Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt time af rejsens varighed.

6. Fradrag.

6.1. Differencefradrag vedrørende rejsegodtgørelse

6.1.1. Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end de under pkt. 4. og 5. nævnte satser, kan der uden dokumentation foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen. De under pkt. 5.5. nævnte ansatte kan for rejser til udlandet med overnatning fradrage det beløb, hvormed Ligningsrådets satser uden tillæg af 30 % overstiger den udbetalte godtgørelse.

6.1.2. Uanset pkt. 6.1.1. kan lønmodtageren ikke foretage differencefradrag for godtgørelse efter pkt. 4.2.3.

6.2. Fradrag-for arbejde i udlandet.

6.2.1. Hvis der ikke er udbetalt skattefri godtgørelse, kan lønmodtagere, der ikke er omfattet af de i pkt. 3.2.2. nævnte erhvervsgrupper, ved arbejde i udlandet uden dokumentation fratrække udgifter til kost og logi med satserne i pkt. 4.2.2.
Nedsættelsesreglerne i pkt. 4.3. finder tilsvarende anvendelse.
Det er en betingelse, at arbejdet er forbundet med overnatning i udlandet, og at udgifterne hverken helt eller delvist er dækket af arbejdsgiveren.

6.2.2. Lønmodtagere, der er omfattet af pkt. 6.2.1. og som har haft et uafbrudt ophold i udlandet på 60 døgn, kan uden dokumentation desuden fratrække følgende beløb til dækning af andre merudgifter:
Ved arbejde i Vesteuropa, dvs. Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island : 55 kr. pr. fulde eller opgjorte døgn.
Ved arbejde uden for Vesteuropa : 140 kr. pr. fulde eller opgjorte døgn.
Afholdelse af ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan ikke medregnes ved opgørelse af udlandsopholdets varighed.

6.2.3. Eksportmedarbejdere omfattet af Ligningslovens § 9 E, stk. 2, kan foretage fradrag efter pkt. 6.2.2., selvom der er udbetalt skattefri godtgørelse efter pkt. 4. eller foretaget differencefradrag efter pkt. 6.1. Det er desuden tilstrækkeligt, at der samlet har været tale om ophold i udlandet i mindst 100 døgn. Eksportmedarbejdere kan medregne ophold i udlandet, når opholdet har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende påbegyndte døgn medregnes fuldt ud.

6.3. Fradrag efter pkt. 6.2 kan, sammen med andre fradrag der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
Fradrag efter pkt. 6.1. og 6.2. kan kun fratrækkes i det omfang det sammen med andre udgifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, overstiger 3.900 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1996. Samtidig ophæves T*S cirkulære 1994-21 og SD cirkulære 1988-15.

Ligningsrådet har besluttet, at de under punkt 5 nævnte særregler for bestemte erhvervsgrupper er ophæv et med virkning fra 1. januar 1997

Ole Kjær /Finn Thrysøe

1996-08 Vuderingsmyndighedens og told- og skatteregionernes adgang til at foretage nye vurderinger af fast ejendomme og til at ændre tidligere foretagne vurderinger.

Told·Skat cirkulære 1996-8 j.nr.99/95-770-00002 Administrationsafdelingenaf 26 . 4-1996

1. Vurdering i første instans

1.1. Vurdering af en fast ejendom foretages af vurderingsrådet i første instans.

1.2. Vurderingsrådet kan foretage vurdering af en fast ejendom, hvor en sådan med urette ikke er foretaget tidligere. Vurderingsrådet kan ikke foretage en sådan nyvurdering senere end 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår, medmindre Told- og Skattestyrelsen er underrettet om den påtænkte ansæt-telse eller fordeling.

1.3. Told- og skatteregionen kan pålægge vurderingsrådet at foretage en vurdering som nævnt i punkt 1.2. og kan bestemme, at en sådan nyvurdering kun skal foretages med skattemæssig virkning for fremtiden, jf. skattestyrelseslovens § 14, stk. 6.Ved told- og skatteregionen forstås i dette cirkulære den lokale told- og skatteregion, der fører det stats-lige tilsyn med vedkommende skyldråd.

1.4. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 972 af 1. december 1994 af forretningsorden for vurderingsråd.

2. Klage over vurderingsrådets afgørelser

2.1. Skyldrådet påkender klager over vurderingsrådenes ansættelser og fordelinger, jf. vurderingslovens § 35, stk. 1, litra b. Klagen, som skal være skriftlig og begrundet, indgives til vurderingsrådet, jf. vurderingslovens § 42, stk. 1, 1. og 7. pkt.Kredsen af klageberettigede er angivet i vurderings-lovens § 42, stk. 1, 1. - 5. pkt.Vurderingsrådet videresender klagen tillige med en udtalelse om sagen til skyldrådet. Hvis vurderingsrådet på baggrund af klagen finder anledning til at genoptage ansættelsen eller fordelingen og herunder opnår enighed med klageren, kan det undlade at videresende klagen til skyldrådet, jf. vurderingslovens § 42, stk 1, 6. og 8. pkt.

2.2. Ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 1996 er klagefristen den 15. oktober 1996. Ved fremtidige almindelige vurderinger er klagefristen den 1. juli i vurderingsåret. Ved andre ansættelser og fordelinger foretaget af vurderingsrådet er klagefristen 4 uger fra datoen for meddelelsen om ansættelsen eller fordelingen, jf. vurderingslovens § 42, stk. 2.

2.3. Er klage indgivet indtil 2 måneder efter udløbet af den i punkt 2.2. nævnte frist, kan skyldrådet, såfremt det finder, at undskyldende omstændigheder gør sig gældende, se bort fra overskridelsen af klage-fristen, jf. vurderingslovens § 42, stk. 3.

2.4. Told- og skatteregionen kan i øvrigt, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at skyldrådet skal tage en klage under påkendelse, uanset at klage-fristen er overskredet, jf. vurderingslovens 42, stk. 4.

2.5. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 973 af 1. december 1994 af forretningsorden for skyldråd.

3. Genoptagelse efter begæring3.1.

Med virkning fra den 1. januar 1996 er der ud over muligheden for at indgive klage indført adgangtil, at vurderingsmyndigheden på visse betingelserkan genoptage en vurdering af en fast ejendom. Vurderingsrådet eller, såfremt skyldrådet har afsagt kendelse, skyldrådet, kan således genoptage en ansættelse, når en klageberettiget fremlægger nye oplysninger, der kan medføre en ændret ansættelse, jf. vurderingslovens § 41, 1. pkt.

Genoptagelsesbegæringen skal indgives til vurderingsmyndigheden inden 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår, jf. vurderingslovens § 41, 2. pkt.

Vurderingsmyndigheden kan ikke genoptage en regulering af en ansættelse som omhandlet i den ophævede bestemmelse i vurderingslovens § 2 A.

En genoptagelsesbegæring, der er imødekommet, kan ikke tilbagekaldes.

3.2. Punkt 3.1. har virkning for genoptagelsesbegæringer, der indgives den 1. januar 1996 eller senere.

3.3. Genoptagelse efter punkt 3.1. kan ikke finde sted i det omfang Landsskatteretten eller Ligningsrådet, herunder told- og skatteregionen efter bemyndigelse, jf. nedenfor under punkt 5, har taget stilling til ansættelsen.

3.4. Fører genoptagelsen til en ændret ansættelse, kan denne påklages efter reglerne i vurderingslo-vens § 42 eller skattestyrelseslovens 2 3.

3.5. Vurderingsmyndighedens afslag på en begæring om genoptagelse kan indbringes for den lokale told- og skatteregion.

3.6. Fører genoptagelsen til en ændret ansættelse, har den nye ansættelse skattemæssig virkning tilbage til det tidspunkt, da den genoptagne ansættelse havde virkning, dog ikke udover den aktuelle ejers besiddelsestid, medmindre også den tidligere ejer har begæret genoptagelsen.
4. Berigtigelser

4.1. Vurderingsmyndighederne kan berigtige regne- eller skrivefejl i deres egne afgørelser.

4.2. Berigtigelser kan alene ske inden for vurderingsåret.

5. Revision af vurderinger af fast ejendom

5.1. Told- og Skattestyrelsen fører tilsyn med, at vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1.

Told- og Skattestyrelsen udarbejder forud for en almindelig vurdering en plan for denne og for tilsynet med vurderingsarbejdet. Endvidere forsyner Told- og Skattestyrelsen vurderingsmyndighederne med oplysninger til brug for vurderingen og giver dem anvisninger med hensyn til fremgangsmåden og tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve vurderingen. Disse planer og anvisninger forelægges Ligningsrådet. Således godkendte planer og anvisningerne skal følges af vurderingsmyndighederne, jf. skattestyrelseslovens § 13.

5.2. Told- og Skattestyrelsen skal undersøge rigtigheden af vurderingsrådenes og skyldrådenes afgørelser. Dette sker efter regler, der udarbejdes af Told- og Skattestyrelsen og godkendes af Lignings-rådet, jf. skattestyrelseslovens § 14, stk. 1.

Den lokale told- og skatteregion fører på Told- og Skattestyrelsens og Ligningsrådets vegne tilsynet med, at vurderingen af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde indenfor skyldkredse, hvor regionen fører det statslige tilsyn med vedkommende skyldråd, jf. skattestyrelseslovens § 16, stk. 1.

Told- og skatteregionen har adgang til indsigt i vurderingsmyndighedernes konkrete arbejde, herunder til at deltage i vurderings- og skyldrådenes møder og forhandlinger uden stemmeret og til at udtage vurderingssager til gennemgang, jf. skattestyrelseslovens § 14, stk. 2 og 3.

5.3. Efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen kan Ligningsrådet optage vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri (revisioner). Lignings-rådet kan herunder bestemme, fra hvilket tidspunkt en ændring skal have skattemæssig virkning, jf. skatte- styrelseslovens § 19, stk. 1.

Revisionsbeføjelsen udøves som led i tilsynet med, at vurderingen af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1. Revisioner adskiller sig fra behandling af klager og begæringer om genoptagelser, jf. ovenfor punkt 2 og 3, ved at være iværksat på den tilsynsførende myndigheds foranledning. Revision forudsætter i almindelighed, at der foreligger væsentlige fejl eller afvigelser.

Der kan være anledning til at foretage revision i tre hovedtilfældegrupper:

-hvor klagebehandling viser, at der (tillige) er væsentlige fejl ved ansættelser eller fordelinger, der ikke er påklaget,

-hvor undersøgelser af bestemte geografiske områder eller med hensyn til visse ejendomskategorier giver grundlag for det, eller

-hvor tilsynsmyndigheden på anden måde bliver opmærksom på, at en konkret vurdering er forkert.Foretagelsen af en revision beror på en konkret afvejning. I sidstnævnte tilfælde kan der, udover at fejlen eller afvigelsen er væsentlig, lægges vægt på, om det kan tilregnes vurderingsmyndigheden, at der ikke er foretaget en korrekt ansættelse eller fordeling.

5.4. Revision kan ikke finde sted i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til ansættelsen eller fordelingen.

5.5. Efter indstilling fra Ligningsrådet har skatte-ministeren bemyndiget de lokale told- og skatte-regioner, der fører tilsyn med et skyldråd, til at udøve revisionskompetencen efter skattestyrelseslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., jf. skattestyrelseslovens § 17, stk. 4. Told- og Skattestyrelsen kan i samråd med Ligningsrådets formand udtage revisionssager af særlig betydning til forelæggelse for Ligningsrådet.

5.6. En told- og skatteregion kan ikke foretage revision af en ansættelse eller fordeling senere end 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår, medmindre Told- og Skattestyrelsen har godkendt den påtænkte ansættelse eller fordeling.En told- og skatteregion kan dog gennemføre en ansættelse eller fordeling, hvor et skyldråd harudtaget en vurdering til undersøgelse før den 1. januar 1996.

5.7. Ligningsrådet kan efter skattestyrelseslovens § 19, stk. 1, 2. pkt. træffe afgørelse om den skattemæssige virkning af en revision af en vurdering.

Fører en revision, som en told- og skatteregion foretager efter punkt 5.5., til en nedsættelse af ansættelsen, har den nye ansættelse skattemæssig virkning tilbage til det tidspunkt, da den reviderede ansættelse havde virkning, dog ikke udover den aktuelle ejers besiddelsestid, medmindre også den tidligere ejer har begæret ændringen.

En forhøjelse af en ansættelse tillægges sædvanligvis alene fremtidig skattemæssig virkning, medmindre revisionen har sammenhæng med fejl eller afvigelser, som i overvejende grad må tilregnes ejeren. Forhøjelsen kan ikke tillægges skattemæssig virkning udover 5 år, regnet fra det tidspunkt, da myndig- hederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at gennemføre revisionen.

6. Cirkulæret erstatter Told- og attestyrelsens cirkulære 1990-42.
Frantz Howitz /Jens Mørkegaard

1996-12 Udlægning af visse anmodninger om bindende forhåndsbesked

Told·Skat cirkulære 1996-12 j.nr.99/95-099-00291 Ret/Plan & Styr af 21-6-1998



Udlægning af visse anmodninger om bindende forhåndsbesked.

1.
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 17, stk. 4, 2. pkt. truffet beslutning om at udlægge kompetencen til at træffe afgørelser efter § 1, stk. 1 i lov om forhåndsbesked til told- og skatteregionerne.

Udlægningen gælder

- sager om værdiansættelse, der ikke indeholder fortolkningsproblemer, og

- sager om næring ved fast ejendom.

2.
Told- og Skattestyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse om, at kompetencen til at afgive bindende forhåndsbesked om det stillede spørgsmål udlægges til den stedlige told- og skatteregion. Det skal i den forbindelse præciseres, at bindende forhåndsbeskeder således afgives enten af Ligningsrådet eller af told- og skatteregionerne.

3.
Anmodninger om bidende forhåndsbesked indsendes til Told- og Skatte-styrelsen.

Told- og Skattestyrelsen orienterer forespørgeren om, hvilken statslig myndighed, der vil behandle anmodningen om bindende forhåndsbesked.

4.
Told- og Skattestyrelsen anfører i fremsendelsesskrivelsen til told- og skatteregionen, om anmodningen om bindende forhåndsbesked sendes til regionen til afgørelse eller blot til udarbejdelse af sagsfremstilling og svarudkast med henblik på senere forelæggelse for Ligningsrådet.

5. Told- og Skattestyrelsen kan tilbagekalde sin beslutning om udlægning.

Told- og Skattestyrelsen afgør klager over, at en sag er udlagt.

6.
Hvis regionen og kommunen er uenige om, hvorledes den bindende forhåndsbesked bør besvares, forelægges sagen for Ligningsrådet til afgørelse.

7
Told- og skatteregionernes bindende forhåndsbeskeder kan påklages til Lands-skatteretten, jf. herom skatteministerens bekendtgørelse nr. 95 af 22. februar 1996, § 13 A, pkt. 2.

8. Told- og Skattestyrelsen deltager på regionens vegne i retsmøder i Lands-skatteretten i de udlagte sager.


9.
Told- og skatteregionerne skal indsende kopi af samtlige bindende forhåndsbeskeder til Told- og Skattestyrelsen bl.a. med henblik på vurdering af, om afgørelsen skal offentliggøres. Told- og Skattestyrelsen orienterer Ligningsrådet om af-gørelsen i de udlagte sager.

10.

Cirkulæret træder i kraft den 17. juni 1996.




Frantz Howitz
/ Ruth Kjærskov

1996-16 Kontantomregning af overdragelssummer for driftsmidler og skibe, visse formuegoder, godtgørelse og vederlag

Told·Skat cirkulære 1996-16 j.nr.99/96-4231-00128 Retsafdelingen Erhvervsbeskatningskontor II af 4-7-1998

I bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 har skatteministeren i medfør af afskrivningslovens § 33 A og ligningslovens §§ 16 E, stk. 6, og 14 J, 3. pkt., fastsat nærmere retningslinier for kontantomregning af overdragelsessummer vedrørende ovennævnte formuegoder.

Der har vist sig behov for at afklare en række
spørgsmål i forbindelse med overgangen til anvendelse af reglerne om kontantomregning.

Ligningsrådet har derfor i medfør af skattestyrelseslovens § 13, stk. 3, vedtaget følgende anvisning:

1.
Overdragelse af driftsmidler, skibe, hvori der ikke ydes børsnoterede obligationslån, formuegoder, godtgørelser og vederlag omfattet af ligningslovens § 16 E samt ombygninger og særindretninger af lejede lokaler

Told- og Skattestyrelsens tabelmateriale har først virkning fra og med den 1. juli 1994.

1.1Overdragelser inden den 1. juli 1994:

Parterne skal ansætte kursen til fordringens handelsværdi. Som grundlag for at finde denne værdi er
hver af parterne berettiget - men ikke forpligtet - til at anvende Told- og Skattestyrelsens kurstabeller til kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummer for fast ejendom.

1.2.Perioden fra og med 1. juli 1994 til og med 30. september 1995:

Told- og Skattestyrelsen har i kvartalsvise meddelel ser om kontantomregning bestemt, at kurstabellerne for fast ejendom tilsvarende finder anvendelse. Både køber og sælger er forpligtet til at anvende disse kurser, medmindre parterne i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk. 3, aftaler at fravige tabellen.

1.3.
Perioden fra 1. oktober 1995:Told- og Skattestyrelsen udsender kvartalsvis en særlig kurstabel, der skal anvendes ved kontantomregning af overdragelsessummer for aktiver m.v. omfattet af afskrivningslovens afsnit I-III og ligningsloven.Både køber og sælger er forpligtet til at anvende disse kurser, medmindre parterne i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk. 3, aftaler at fravige tabellen. 2.Skibe, hvori der ydes børsnoterede obligationslån: 2.1Lån i skibe, der ydes i form af børsnoterede obligationer, ansættes til børskursen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1. 2.2. Andre lån med sikkerhed i skibe kursansættes efterreglerne i pkt. 1

.Frantz Howitz Kim Lohse

1996-17 Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningslovens § 8 A(fradrag for gaver).

Told·Skat cirkulære 1996-17 j.nr.99/94-4169-00081 Ret/Personbeskatning af 5-7-1998 side 1 af 4

1.Indledning

1.1.
Efter ligningslovens § 8 A kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

1.2.
Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 500 kr. Fradraget indrømmes kun for det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end 5.000 kr.

1.3.
Fradragsretten er betinget af, at skatteministeren for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening m.v., som berettiget til at modtage gaver med denne virkning.


1.4.
Told- og Skatteregion København 4 (Syd) er bemyndiget til som 1. instans at meddele de omhandlede godkendelser. Regionens afgørelser kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen.

1.5.
Ansøgningsfristen er 1. oktober i det kalenderår, hvorfra man ønsker godkendelse efter ligningslovens § 8 A.

Told- og Skattestyrelsen offentliggør hvert år en liste over de godkendte foreninger m.v.

2.
Betingelser for godkendelse

Følgende betingelser skal i almindelighed være opfyldt, for at godkendelse kan meddeles.

2.1.
Generelle krav til vedtægter og lignende

Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at

1)
midlerne alene kan anvendes til støtte for personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som almennyttigt,

2)
et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening m.v., som har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, og

3)
foreningen m.v. er hjemmehørende her i landet, hvorved forstås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet.

2.2.
Betingelser for religiøse samfund

Religiøse samfund kan godkendes uden yderligere betingelser, når det er et trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossamfundsmedlemmer.

Ved et trossamfund forstås en sammenslutning eller forsamling (religionssamfund), hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en åndelig bevægelse kan karakteriseres som et trossamfund, kan spørgsmålet forelægges for Kirkeministeriet til udtalelse.

Der henvises iøvrigt til Skatteministeriets cirkulære nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 19.

2.3.
Betingelser for andre foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v.

Andre foreninger m.v. kan godkendes, hvis følgende betingelser er opfyldt:


2.3.1.
Fonde

For fonde, der er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde, kræves

1)
at midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000,

2)
at antallet af gavegivere overstiger 150 i gennemsnit om året over en 3-årig periode, og

3)
at den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr.

Foreninger

For foreninger, der er et selvstændigt retssubjekt, kræves yderligere

1)
at foreningens bestyrelse ikke i overvejende grad er selvsupplerende ,

2)
at antallet af kontingentbetalende medlemmer overstiger 500, og

3)
at foreningen ikke er medlem af en allerede godkendt hovedforening. Dette gælder dog ikke, hvis den ansøgende forening er en landsorganisation.

2.3.3.
Andre institutioner, stiftelser m.v.

Andre institutioner m.v. kan godkendes, hvis betingelserne i 2.3.1. er opfyldt, og institutionen m.v. ledes af et styrelsesorgan, hvor mindst ét medlem er uafhæn-gigt og uvildigt i forhold til stifterne.

3.
Regnskab og kontrol

Told- og Skatteregionen, hvor foreningen m.v. er hjemmehørende, påser, om godkendelsesbetingelserne fortsat er opfyldt.

Til brug herfor skal der hvert år, senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, indsendes et regnskab til told- og skatteregionen. Med regnskabet indsendes oplysning om hjemstedskommune, formue, indtægt, det aktuelle antal kontingentbetalende medlemmer, antal bidragydere, det samlede gavebeløb og uddelinger. Der vil kunne rekvireres et skema til brug herfor hos told- og skatteregionen.

Religiøse samfund skal dog blot indsende oplysning om de samlede indkomne bidrag og deres anvendelse.

Er betingelserne ikke længere opfyldt, kan godkendelsen tilbagekaldes med virkning for det efterfølgende kalenderår.

4.
Ikrafttrædelse

Cirkulæret afløser i sin helhed Told Skat cirkulære 1992-15 og har virkning for godkendelser gældende for kalenderåret 1993 og fremover.
Godkendelsen af foreninger m.v., der er godkendt i tidligere år, kan tilbagekaldes, hvis ovennævnte betingelser ikke er opfyldt.


Frantz Howitz

/Finn Thrysøe


1996-23 Skattefri aktieombygning - sagsudlægning

Told·Skat cirkulære 1996-23 j.nr.99/96-4332-1581 Kontrol- og Inddrivelsesafdelingen Revisionskontoret af 7-10-1998


1.Ligningsrådet bemyndiger herved told- og skatteregionerne til at træffe afgørelse i sager efter aktieavancebeskatningslovens § 13 efter følgende retninglinier:

2.Udlægningen omfatter alle sager om ombytning af aktier eller anparter bortset fra ombytninger,

-der omfatter aktier eller anparter omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 a,

-for hvilke det ikke er tilkendegivet, at den
ejerandel både med hensyn til stemmer og kapital af det fremtidige datterselskab, der erhverves ved ombytningen, vil blive bevaret i mindst 3 år,

-hvor told- og skatteregionen anser fastsættelse
af særlige vilkår - bortset fra et ejertidsvilkår - for påkrævet,

-for hvilke told- og skatteregionen skønner, at
der kan være tale om skatteundgåelse/skatteunddragelse,
-der er af principiel karakter.

3.Uanset stk, 2 skal sager, hvor told- og skatteregionen og kommunen er uenige om, hvorledes sagen skal afgøres, forelægges for Ligningsrådet.

4.Samtlige anmodninger efter aktieavancebeskatningslovens § 13, dvs. også anmodninger, hvor Ligningsrådet efter punkt 2 skal træffe afgørelse, indsendes til den told- og skatteregion, hvor selskabet, hvori aktier mv. ønskes ombyttes, er hjemmehørende.

I tilfælde, hvor der ønskes ombyttet aktier mv, i flere selskaber hjemmehørende ved forskellige told-og skatteregioner, indsendes anmodningen til den told- og skatteregion, hvor det i økonomisk henseende mest betydende selskab er hjemmehørende.

5.Klager over afgørelser efter punkt 1 stiles til Ligningsrådet og indsendes til den told- og skatteregion, som har truffet afgørelsen, senest 3 måneder efter afgørelsen er blevet meddelt skatteyder eller dennes repræsentant.

6.Cirkulæret træder i kraft ved offentliggørelsen i Ministerialtidende.

Udlægningen til told- og skatteregionerne efter punkt 1 - 4 har virkning for anmodninger, der indgives den 1. januar 1997 eller senere.

For verserende sager, hvori der på ikrafttrædelsestidspunktet ikke er truffet afgørelse, og for anmodninger, der indgives indtil den 1. januar 1997, bemyndiges Told- og Skattestyrelsen til at træffe afgørelse efter nærværende cirkulære.



Frantz Howitz /Michael Bjørn Hansen

1996-27 Fastlæggelse af slutligningskommunen for grænsegængere

Told·Skat cikulære 1996-27 j.nr. 99/96-5129-00175 International Kontrolafdeling Internationalt Kontrolsamarbejde af 19-11-1998
(omtryk)




1.Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 768 af 19. september 1995 om opkrævning mv. af indkomst- og formueskat sker slutligning i den kommune, hvor den skattepligtige har bopæl pr. 31. december i indkomståret, hvor den skattepligtige senest har haft bopæl eller i den kommune der har fået den skatte-pligtige optaget i CSR.

Personer, der vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit 1 A om grænsegængere, har ofte hverken bopælskommune eller registrering i CSR.

2.I henhold til bekendtgørelsens § 15 afgør skatteministeren i tvivlstilfælde, i hvilken kommune en person skal slutlignes.

I henhold til § 7, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 527 af 17. juni 1996 om sagsudlægning til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl. bemyndiges Told- og Skattestyrelsen til at træffe afgørelse i sager vedrørende kildeskattebekendtgørelsens §§ 10 og 15.

3.Told- og Skattestyrelsen har i henhold til denne bemyndigelse truffet afgørelse om, at for personer, der vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit 1 A om grænsegængere, og som er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c eller litra j, skal slutligningen ske i den kommune, hvor den skattepligtiges arbejdsgiver er registreret som indeholdelsespligtig. For personer der er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, skal slutligningen ske i Esbjerg kommune.



Frantz Howitz Niels Andersen


1997-16 Afskrivning på ejendomme med nedlæggelsesklausul

Told Skat cirkulære 1997-16 j.nr.99/93-4234-00090 Retsafdelingen Erhvervsbeskatning II af 3.6-1997



1.
Efter praksis kan der afskrives på ejendomme, hvorpå der er tinglyst en nedlæggelsesklausul. Afskrivningsretten består, såfremt der må antages at være en reel risiko for, at forudsætningen for afskrivningen, det vil sige nedlæggelsesforpligtelsen, vil blive aktuel, medens retten bortfalder, hvis det er sandsynligt, at dette ikke vil blive tilfældet.

2.
Ved Østre Landsrets dom af 20. juni 1995, TfS 1995, 487, er det fastslået, at der kunne afskrives på en tagejerlejlighed, hvorpå der var tinglyst en nedlæggelsesklausul. Trods oplysning fra kommunen om, at ansøgning om ophævelsesklausul generelt kunne imødekommes, bestod der ifølge retten en reel risiko for skatteyderen for, at nedlæggelsesklausulen ville blive gjort gældende.

Landsretten udtalte:

"Den i skatteforvaltningens skrivelse af 31. oktober 1988 til sagsøgeren indeholdte oplysning om, at kommunen i 1987 har ændret praksis, således at ansøgninger om ophævelse af tidsfrister for nedlæggelse af taglejligheder generelt kan imødekommes, findes at være af en sådan generel og uforpligtende karakter, at det ikke kan afvises, at der på dette grundlag har bestået en reel risiko for sagsøgeren for, at nedlæggelsesklausulen ville blive gjort gældende. Det bemærkes herved, at Københavns Magistrat efter kommunens egne oplysninger i hvert enkelt tilfælde har taget stilling til, om der har været grundlag for at imødekomme en ansøgning om ophævelse af en nedlæggelsesklausul, og at sagsøgeren som medlem af en ejerlejlighedsforening har været afhængig af, at der ikke fra nogen af de berørte parter ville fremkomme indsigelser, som Magistraten efter en konkret vurdering kunne finde berettigede og dermed tage til følge."

3.
Skattemyndighederne anmodes om at sørge for, at indkomstansættelser, hvor der ikke er indrømmet afskrivning, og hvor forholdene kan sidestilles med de i dommen nævnte, bliver ændret, hvis der anmodes herom eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt. Tilsvarende gælder, hvor skatteyderen har afstået fra at afskrive på grund af kendskab til myndighedernes holdning til spørgsmålet.

4.
Genoptagelse af skatteansættelserne kan ske fra og med indkomståret 1992.

Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1998, på hvilket tidspunkt dette cirkulære bortfalder.





Frantz Howitz


K im Lohse

1997-19 Cirkulære om A) genoptagelse af avance- eller udlodningsbeskatning for sælgere af tømte selskaber som følge af erstatningspligt for selskabsskat - samt om B) genoptagelse af de tømte selskabers skatteansættelser.

Told·Skat cirkulære 1996-19 j.nr. 99/96-316-03338 Retsafdelingen Erhvervsbeskatningskontor I af 10-7-1996 side 1 af 6



1.Højesterets og Østre Landsrets domme i ambisagerne

Højesterets domme af 15. marts 1994 i sagerne vedrørende Denkavit International B.V. og Bose A/S og Østre Landsrets domme af 18. januar 1996 og 28. marts 1996 i sagerne vedrørende I/S Smedetoften og HG 333 Geysir medfører, at sager om tilbagebetaling af ambi fremover skal behandles efter følgende retningslinier:


2.Bevisbyrde m.m.

I Højesterets domme anføres det, at opkrævede ambibeløb skal tilbagebetales, medmindre de må anses for overvæltet på senere omsætningsled. Det præciseres i landsretsdommen vedrørende Geysir, at ambi skal tilbagebetales, hvis virksomheden har lidt tab ved sin afgiftserlæggelse.

Det er i dommen vedrørende Geysir yderligere anført, at adgangen til tilbagesøgning i et tilfælde som det foreliggende skal afgøres efter dansk ret. Disse regler skal dels være de samme, som finder anvendelse, når tilbagesøgningsgrunden ikke er en overtrædelse af fællesskabsretten, og dels må de ikke på forhånd gøre muligheden for tilbagesøgning illusorisk. Det fremgår også, at der ikke må opstilles uafbeviselige økonomiske teorier, formodnings- og/eller bevisbyrderegler, der fører til det resultat, at tilbagesøgningen bliver illusorisk.

Spørgsmålet om overvæltning skal afgøres ved en konkret bevisbedømmelse, hvor bevisbyrden for, at dette ikke er sket, ikke påhviler virksomheden. Skatteministeriet pålægges heller ikke generelt bevisbyrden.



3.Sparede arbejdsgiverafgifter m.m.

Det fremgår af højesteretsdommen vedrørende Bose A/S og af landsretsdommen vedrørende Geysir, at der skal foretages fuldt fradrag for sparede arbejdsgiverafgifter. Landsretten præciserer, at fradrag for sparede arbejdsgiverafgifter er inklusive anslået besparelse på sygedagpenge udfra princippet om, at virksomheden kun kan få erstattet det tab, der er tilbage, efter at evt. formuefordele, som skaden har tilført skadelidte, er fratrukket.

Har virksomheden flere forskellige aktiviteter indenfor samme juridiske enhed, skal alene fradrages de sparede arbejdsgiverafgifter m.m., der vedrører den aktivitet, for hvilken der søges om tilbagebetaling af ambi, medmindre virksomheden herved opnår en berigelse, f.eks. som følge af, at ambi er overvæltet fuldt ud på de øvrige aktiviteter.

For virksomheder med flere forskellige juridiske enheder vil sparede arbejdsgiverafgifter m.m. som udgangspunkt ikke kunne overføres mellem de juridiske enheder, medmindre der er tale om koncernforbundne enheder, som ejer eller ejes af hinanden 100%, og hvor alle ansatte er ansat i den ene virksomhed, eller de koncernforbundne virksomheder handler indbyrdes sammen.


4.Marked med fri prisdannelse

Landsretten udtaler i dommen Geysir, at ambi var en generel afgift, som beregnet efter momsmetoden, ud fra en isoleret betragtning, ligesom moms, har en tendens til i hvert fald på lidt længere sigt i almindelighed at blive overvæltet på priserne. Men om dette rent faktisk er sket, afhænger af en lang række faktorer, herunder navnlig varens art, afsætningsformen, markedets karakter og den konkrete konkurrencesituation, som virksomheden til enhver tid befandt sig i.

Ved stillingtagen til overvæltningsspørgsmålet skal fortsat tillige indgå en vurdering af, hvordan omlægningen fra arbejdsgiverafgifter til ambi som helhed påvirkede virksomhedens konkurrencesituation.

4.1.Vurdering af konkurrencesituationen

I lyset af højesteretsdommene og landsretsdommen vil der uanset påbegyndelsestidspunktet for samtlige virksomheder, der har opereret på et marked med fri prisdannelse, ved den konkrete bevisførelse bl.a. skulle henses til en lang række konkrete faktorer, når der skal tages stilling til, om ambien er overvæltet på et senere omsætningsled, herunder navnlig:

-Udbud og efterspørgsel.

-Konkurrenceforhold.

-Varens art, herunder kvalitet.

- Markedstrukturen m.v.


4.2.Importvirksomheder

For importvirksomheder har Højesteret i dommene af 15. marts 1994 i sagerne vedrørende Denkavit International B.V. og Bose A/S lagt særlig vægt på, i hvilket omfang importvirksomhedens produkter konkurrerede med produkter fremstillet i Danmark og på lønomkostningernes andel af værdien af produkter af den pågældende art.

Har importvirksomheden således ikke været i konkurrence med danske virksomheder, fordi den er alene på det danske marked eller kun konkurrerer med andre importører, er der ikke holdepunkt i dommene for t ilbagebetaling, medmindre særlige forhold som ovenfor nævnt gør sig gældende.

For at tilbagebetaling kan ske i konsekvens af dommene, må der for en importvirksomhed foreligge følgende forhold:

-Virksomheden skal have været i reel konkurrence med danske producenter af tilsvarende varer.

-Virksomheden skal have sparet mindre i arbejdsgiverafgifter m.m., end den har betalt i ambi.

-Virksomhedens konkurrencemæssige situation skal være forringet som følge af omlægningen, dvs. at der er tale om løntunge danske produkter, således at den danske virksomhed sparede mere i arbejdsgiverafgifter end importøren på de konkurrerende produkter.

-De danske konkurrenter har sparet væsentligt mere i arbejdsgiverafgifter, end de har betalt i ambi.

-Den konkurrencemæssige forringelse skal være ikke uvæsentlig.

-Ambien må ikke have været overvæltet gennem prisforhøjelser.

Tilbagebetaling kan videre komme på tale, hvor særlige omstændigheder har sat de sædvanlige prismekanismer ud af kraft. Det er ikke muligt på forhånd at foretage en opregning af de særlige omstændigheder, der kan være tale om, men som eksempel kan nævnes fastpriskontrakter, jf. nedenfor i pkt. 5.

4.3.Konkurrenceundersøgelse

Hvis en virksomheds konkurrencesituation er blevet forringet i forbindelse med omlægningen af arbejdsgiverafgifter m.m. til ambi, må regionerne evt. i samarbejde med virksomheden tilvejebringe oplysninger til belysning af konkurrencesituationen, og hvorledes denne i givet fald er blevet forringet.

Der kan blandt andet være behov for en belysning af følgende forhold:

-Virksomhedens sparede arbejdsgiverafgifter.

-Virksomhedens varesortiment.

-Virksomhedens eventuelle karakter af importør (størrelse af dens import, danske produktion og eksport).

-Navn og adresse på danske producenter, som virksomheden er i reel konkurrence med på hver varekategori (herunder oplysninger om varernes art, sammenlignelighed og priselasticitet, og om virksomhedens skønnede markedsandele).

-Størrelsen af de danske konkurrenters ambibetalinger og besparelse på arbejdsgiverafgifter m.m., og hvor stor en del heraf, der kan henføres til de konkurrerende varer,

-Oplysninger om størrelsen af dansk lønandel i de konkurrerende varer.

4.4.Vurdering af regnskaber og priser

I såvel højesteretsdommene som landsretsdommen vedrørende Geysir fastslås det, at en vurdering af virksomhedens priser og regnskaber m.v. bør indgå ved vurderingen af virksomhedens krav om tilbagebetaling.

Der bør derfor ske en undersøgelse af blandt andet følgende:

-Oplysninger om hvordan virksomheden forholdt sig ved indførelsen af ambi, herunder evt. korrespondance med kunderne ved ambiens indførelse.

-Om konkurrenterne forhøjede deres priser med ambi.

-Kalkulationer.

- Prisudvikling for hvert produkt.

-Prispolitik.

-Indtjening, herunder udvikling i omsætning og bruttoavance.

Har en virksomhed forhøjet sine priser med ambi, evt. efter fradrag af sparede arbejdsgiverafgifter m.m., eller har virksomheden en prisfastsættelse, der konkret viser, at overvæltning er sket, kan et krav om tilbagebetaling afslås.

4.5.Negativ ambi

For virksomheder, hvor lov om arbejdsmarkedsbidrag totalt set ikke har medført en indbetaling fra den afgiftspligtige, skal krav om tilbagetaling af ambi behandles efter de almindelige retningslinier fastsat i nærværende cirkulære.


5.Fastpriskontrakter m.v.

Østre Landsret har i tre domme af 18. januar 1996 vedrørende I/S Smedetoften fastslået, at udlejer, der har forholdt sig passivt forstået som undladelse af at rejse krav eller tage forbehold om at gøre krav gældende om ambi over for lejer, inden for kortere tid efter ambiens indførelse, er afskåret fra at få ambien godtgjort af lejer i de kontrakter, der er indgået, før ambi blev en kendt omkostningsfaktor.

Dommene betyder, at alle udlejere, der ikke inden for kortere tid efter ambiens indførelse har rejst krav om godtgørelse af ambi hos lejer, nu vil have krav på tilbagebetaling af den indbetalte ambi efter fradrag for de sparede arbejdsgiverafgifter m.m., jf. cirkulærets pkt. 3, og fradrag for den købsambi, der relaterer sig til de kontrakter, hvor der skal ske tilbagebetaling.


6.Forelæggelse for virksomheden

Inden der i sagsbehandlingen anvendes prisoplysninger, oplysning om sparede arbejdsgiverafgifter m.m., som ikke er offentlig tilgængelige, fra konkurrenter, skal regionen sikre sig konkurrenternes samtykke hertil.

I forhold til den virksomhed, som har fremsat krav om tilbagebetaling, skal regionen i alle tilfælde forelægge udkast til indstilling for virksomheden, således at eventuelle yderligere oplysninger og synspunkter kan blive inddraget og behandlet i sagen inden fremsendelse til styrelsen.


7.Genoptagelse af allerede afgjorte sager

Hvis en virksomhed efterfølgende fremlægger nye oplysninger af ikke uvæsentlig betydning for tilbagebetalingsspørgsmålet, kan sagen genoptages.

Anmodning om genoptagelse skal fremsættes overfor styrelsen. Hvis sagen genoptages, vil regionen blive bedt om en fornyet indstilling.


8.Ikrafttræden mv.

Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1996. Cirkulæret finder anvendelse ved behandlingen af krav om tilbagebetaling af arbejdsmarkedsbidrag mv. i henhold til lov nr. 389 af 20. maj 1992. Told Skat cirkulæreskrivelse af 12. april 1994, nr. 1994-04, ophæves samtidig hermed.


Frantz Howitz


/ Børge Aagaard Pedersen

1997-22 Klage i "massesager"

Told·Skat cirkulære 1997-22 j.nr.99/96-099-00343 Retsafdelingen Planlægnings- & Styringskontoret af 3/7-1998



Landsskatteretten har truffet afgørelse i en række 10-mandsprojektsager, jf. bl.a. TfS 1996.458, TfS 1996.459 og TfS 1996.485. En del af disse sager er indbragt for domstolene som pilotsager.

I TfS 1997.230 har Skatteministeriets Departement kommenteret 10- mandsprojekterne.

Told- og Skattestyrelsen skal herved supplere Departementets kommentar.

1.Skatteankenævnene kan i 10-mandsprojektsagerne og andre tilsvarende massesager efter anmodning give klageren et tilsagn om genoptagelse af den af skatteankenævnet afgjorte klage med henvisning til, at en ganske tilsvarende sag er indbragt for Landsskatteretten eller domstolene (pilotsagen).

Tilsagnet indebærer, at skatteankenævnet - når der foreligger en endelig dom eller kendelse i pilotsagen - vil vurdere sagen på ny, hvis pilotsagen falder ud til skatteyderens fordel, og klageren uden ugrundet ophold efter at være kommet til kundskab om denne afgørelse retter henvendelse til skatteankenævnet herom.

Genoptagelsestilsagnet forudsætter, at skatteankenævnet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om betingelserne for et genoptagelsestilsagn er opfyldt, herunder om der foreligger den fornødne sammenlignelighed mellem klagesagen og pilotsagen. Skatteankenævnet skal desuden påse, at tilbagesøgningskravet ikke allerede er forældet på tilsagnstidspunktet, jf. herom 1908- loven.

Skatteankenævnet skal orientere den kommunale skatteforvaltning om genoptagelsestilsagnet.

Derimod kan de kommunale skatteforvaltninger ikke give et sådant genoptagelsestilsagn, hvis dette indebærer, at der til sin tid skal ske genoptagelse af mere end 3 år gamle skatteansættelser.


2.Der kan gives henstand med skattebetalingen ikke blot i tilfælde, hvor skatteyderen har påklaget sin egen skatteansættelse, men også i tilfælde, hvor skatteyderen har modtaget et genoptagelsestilsagn, som henviser til en verserende pilotsag, og som således træder i stedet for påklage, jf. kildeskattelovens § §73 D og 73 E.

Om de nærmere betingelser for henstand henvises til Skatteministeriets cirkulære nr. 91 af 16. juni 1995 , afsnit 4.

Henstandsanmodningen skal være vedlagt kopi af genoptagelsestilsagnet.

Henstanden skal betinges af, at vedkommende selv retter henvendelse til den kommune, der har meddelt henstanden, når der foreligger en endelig domstolsafgørelse på området.
Spørgsmålet om sikkerhedsstillelse må afgøres efter de sædvanlige retningslinier.

Den kommunale skatteforvaltning må også selv være opmærksom på de endelige domstolsafgørelser.

3.Hvis den endelige afgørelse i pilotsagen giver anledning til genoptagelse, er der i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2 hjemmel til, at den stedlige told- og skatteregion kan tillade konsekvensændringer af skatteansættelserne for efterfølgende indkomstår, hvis underskuddet fra anpartsprojektet ikke kan rummes i positiv indkomst for det pågældende indkomstår.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at skattestyrelseslovens § 4, stk. 2 har virkning fra og med indkomståret 1990.

4. De investorforeninger, der er dannet med det formål at føre 10-mandsprojektsagerne ved Landsskatteretten og domstolene, kan ansøge om og modtage omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i 10-mandsprojekterne efter fuldmagt fra den enkelte investor.

Ansøgningen skal være vedlagt en fuldmagtsblanket underskrevet af investor. Derimod behøver ansøgningen ikke at være underskrevet af ansøgeren.

Desuden skal ansøgningen være vedlagt kopi af de regninger, der søges omkostningsdækning for, samt dokumentation for, at beløbet er betalt.

Regningerne skal være bilagt en liste over samtlige de investorer, der betaler en andel af regningerne.

Regningerne stiles til de på listen opførte investorer hver for den andel, der er opført på listen ud for hver investor. Regningerne skal af advokaten/revisoren være forsynet med en erklæring til myndighederne om, at udgifterne er dækningsberettigede efter lovens regler om omkostningsdækning.

Bistanden må udelukkende relatere sig til bistand i forbindelse med behandlingen af 10-mandsprojektsagerne i skatteankenævnet, Landsskatteretten og ved domstolene. Udgifterne til bistand i forbindelse med klagesagerne ved skatteankenævnet skal være betalt i 1997 eller senere. Regningerne må ikke indeholde bistand for udarbejdelse af regnskaber m.v.

Hvis dom eller kendelse er afsagt eller der foreligger et genoptagelsestilsagn, skal kopi heraf være vedlagt ansøgningen.

Ansøgningen skal behandles af told- og skatteregionen i det område, hvor den tilskudsberettigede bor på ansøgningstidspunktet. For tilskudsberettigede i København eller på Frederiksberg dog vedkommende skattedirektorat.

Told- og skatteregionerne/skattedirektoraterne skal sikre sig, at der foreligger en dom/kendelse eller et genoptagelsestilsagn.

Der må ikke udbetales mere i omkostningsdækning, end hvad der ellers ville blive udbetalt, hvis udgifterne ikke var blevet delt mellem flere.


Frantz Howitz /Normann Nielsen



1997-26 Skattefri rejsegodtgørelser efter ligningslovens § 9, stk. 7, - efterfølgende modregning i løn

Told Skat cirkulære j.nr 99/97-413-00540.Skattepligt- og dobbeltbeskatningskontoret International Kontrolafdeling af 15.9-1998

1. Godtgørelser, der udbetales efter ligningslovens § 9, stk. 7, er skattefrie, selv om de helt eller delvis modsvares af en reduktion af lønindtægten, jf. ligningsvejledningens afsnit A.B.1.7.2.

Det har hidtil været antaget, at en eventuel modregning skal ske løbende inden for den enkelte lønperiode. Det har dog, når ganske særlige omstændigheder gør det nødvendigt, været accepteret, at der sker modregning af et à conto beløb, og at endelig opgørelse sker senest ved udgangen af den følgende måned, idet der dog for så vidt angår december måned skal ske endelig afregning inden indsendelse af oplysningssedler.

2. Ved en dom af 20. januar 1997 (TfS 1997,160) har Østre Landsret imidlertid statueret, at det ikke fremgår af ligningslovens § 9, stk. 7, eller af bestemmelsens forarbejder, at der er knyttet vilkår som de ovenfor nævnte til udnyttelsen af muligheden for at lade den skattefri godtgørelse modsvare en del af lønindtægten. Retten fandt herefter ikke, at der var hjemmel til at nægte vedkommende skatteyder at foretage modregning med fradragsret efter udløbet af de pågældende indkomstår.

Dommen er endelig.

3. Det må herefter lægges til grund, at skatteydere, der er omfattet af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 7, vil kunne foretage modregning som nævnt også efter udløbet af vedkommende indkomstår. I tilfælde som det omhandlede kan der herefter ske genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1994, 1995 og 1996.

4. Skattemyndighederne anmodes om at foretage genoptagelse efter ovenstående retningslinier, hvis der ansøges herom, eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt. Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1998, på hvilket tidspunkt dette cirkulære bortfalder.

Frantz Howitz / Ebbe Willumsen

1997-27 Løbende ydelser - dokumentationskrav - genoptagelse

Told Skat cirkulære 1997-27 j.nr.99/97-419-00254 Retsafdelingen Personbeskatningskontore af 24.10-1998 .



Der var efter den tidligere gældende bestemmelse i ligningslovens § 12, stk. 4 adgang til fradrag for ensidigt påtagne løbende ydelser til personer, hvad enten
de var bosat i Danmark eller i udlandet. Ved lov nr. 1094 af 20. december 1995 blev adgangen til fradrag ophævet med virkning fra 1. januar 1996.

Efter den nugældende bestemmelse i ligningslovens § 12, stk. 4 er der fortsat fra-drag for løbende ydelser i form af fribolig, ligesom der fortsat er fradrag efter lig-ningslovens § 12, stk. 7 for løbende ydelser i henhold til en gensidigt bebyrdende aftale.


2.
Skattemyndighederne har hidtil stillet skærpede dokumentationskrav i tilfælde, hvor en modtager af en løbende ydelse bor i udlandet. F.eks. er fradrag blevet nægtet alene med henvisning til, at en efterfølgende udarbejdet erklæring fra modtageren af ydelserne ikke kunne tillægges vægt som bevis for, at betaling var sket.


3.
Vestre Landsret har i 2 domme af 18. juni 1997 (TfS 1997,629 og 630) tilsidesat skattemyndighedernes praksis for skærpede krav til dokumentation i de tilfælde, hvor den berettigede modtager af en løbende ydelse bor i udlandet. Retten fast-slår, at der ikke påhviler skatteyderne en skærpet bevisbyrde i denne situation.

Begge sager drejede sig om, hvorvidt det var bevist, at beløb, der var ydet ifølge en forsørgelseskontrakt, var kommet den berettigede modtager i udlandet i hæn-de.

I den ene sag (TfS 1997,629) fandt landsretten, at skatteyderen havde bevist, at beløbene var modtaget af den berettigede ifølge forsørgelseskontrakten, selv om en attesteret erklæring om beløbenes modtagelse var udstedt mere end et år efter overførelsen, og uanset at beløbene ikke var overført direkte til den berettigede.

I den anden sag (TfS 1997,630) forelå der ligeledes attesterede erklæringer om beløbenes modtagelse. Erklæringerne var udstedt knapt 2 år efter udløbet af det indkomstår sagen angik og var affattet på engelsk, et sprog som den berettigede beløbsmodtager ikke forstod. Det fremgik ikke af erklæringerne, hvilke år de an-gik eller hvilke beløb, der var modtaget. Landsretten fandt i denne sag, at skatte-yderen ikke havde ført fornødent bevis for, at forsørgelseskontrakten var opfyldt.

Dommene, der er endelige, er kommenteret i TfS 1997,732.


4.
Skatteydere, der er blevet nægtet fradrag for løbende ydelser til modtagere i udlandet, alene med den begrundelse, at der påhviler skatteyderen en skærpet bevisbyrde på området, kan få genoptaget deres skatteansættelser for indkomstårene 1994, 1995 og 1996. Det beror dog fortsat på en konkret vurdering af samtlige oplysninger i sagen, om betingelserne for fradrag er opfyldt.

Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1998, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.



Frantz Howitz Finn Thrysøe

1997-28 Fritagelse for beskatning af udenlandske studerendes underhold for indkomståret 1998

Told·Skat cirkulære 1998-28 j.n..99/97-4651-00358 International Kontrolafdeling Skattepligts- og dobbeltbeskatningskontoret af 8.december 1997

Ligningsrådet har vedtaget følgende:

A. Fradrag for underhold for 1998.
  1. Færøske studerende, der opholder sig i Danmark udelukkende i studieøjemed, er fritaget for beskatning af arbejdsvederlag, som er nødvendigt for opholdet her. Særligt for overenskomsten med Færøerne gælder, at fritagelse opnås, uanset om arbejdsvederlaget er indtjent i udlandet (herunder på Færøerne) eller i Danmark, jf. afsnit IX, stk. 3, i protokollen til den fællesnordiske dobbeltbeskatningsaftale af 23. september 1996. Det beløb, der er nødvendigt for en studerendes ophold, er for indkomståret 1998 fastsat til 56.000 kr.Beløbet beregnes efter arbejdsmarkedsbidrag.

  2. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for filippinske studerendes ophold i Danmark. Den studerende er fritaget for beskatning af ethvert vederlag, forudsat at tjenesten udføres i forbindelse med eller i tilknytning til oplæringen, og at vederlaget er nødvendigt som supplement til de midler, som den studerende har til rådighed til sit underhold, jf. artikel 20, litra b), i overenskomsten af 30. juni 1995 med Filippinerne. Fradraget gives kun i et tidsrum, der sammenlagt ikke overstiger 2 år fra datoen for den første ankomst.

  3. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for grønlandske studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 18, stk. 2, i aftalen af 18. oktober 1979 med Grønlands hjemmestyre.

  4. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for indonesiske studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 20, stk. 2, i overenskomsten af 28. december 1985 med Indonesien.

  5. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for islandske studerendes ophold i Danmark, jf. afsnit IX, stk. 4, i protokollen til den fællesnordiske overenskomst af 23. september 1996.

  6. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for israelske studerendes ophold i Danmark. Det er en betingelse, at studierne ikke er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke det omhandlede vederlag er ydet, jf. artikel 19 i overenskomsten af 27. juni 1966 med Israel.

  7. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for kinesiske studerendes ophold i Danmark. Fritagelsen gælder dog kun for arbejde, der ikke har forbindelse med den pågældendes studieophold, jf. artikel 21, stk. 1, litra (iii), i overenskomsten af 26. marts 1986 med Kina. En fritagelse skal dog, jf. artikel 21, stk. 2, kun vedvare i en sådan periode, som med rimelighed og efter sædvane er nødvendig for at fuldføre uddannelsen. En fysisk person kan aldrig opnå begunstigelsen i mere end 5 år fra begyndelsen af et sådant studium eller uddannelse at regne.

  8. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for marokkanske studerendes ophold i Danmark. Fritagelsen gælder for studiets normale varighed med tillæg af et år, jf. artikel 20 i overenskomst af 8. maj 1984 med Marokko.

  9. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for pakistanske studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 21 i overenskomsten af 22. oktober 1987 med Pakistan.

  10. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for rumænske studerendes ophold. Fritagelsen gælder for en periode, der er begrænset til 5 år fra ankomsten til Danmark, jf. artikel 22, stk. 2, i overenskomsten af 13. december 1976 med Rumænien.

  11. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for spanske studerendes ophold i Danmark. Det er en betingelse, at studierne ikke er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke det omhandlede vederlag er ydet, jf. artikel 21 i overenskomsten af 3. juli 1972 med Spanien.

  12. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for thailandske studerendes ophold i Danmark. Det er en betingelse, at studierne eller uddannelsen ikke er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke det omhandlede vederlag er ydet, jf. artikel 19 i overenskomsten af 14. april 1965 med Thailand.

  13. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for ophold for studerende fra Trinidad og Tobago. Begunstigelsen kan kun strække sig over et sådant tidsrum, som kan anses for rimeligt eller sædvanligt for at fuldføre formålet med besøget, men i intet tilfælde skal nogen fysisk person nyde godt af begunstigelsen i mere end fem skatteår, jf. artikel XVIII i overenskomsten af 20. juni 1969 med Trinidad og Tobago.

  14. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for tunesiske studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 20, stk. 2 i overenskomsten af 5. februar 1981 med Tunesien. Fritagelsen gælder for en periode af højst 5 år.

  15. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for tyrkiske studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 20, stk. 2, i overenskomsten af 30. maj 1991 med Tyrkiet.

  16. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for ukrainske studerendes underhold, studium eller uddannelse, jf. artikel 20, stk. 2, i overenskomsten af 5. marts 1996 med Ukraine.

  17. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt for vietnamesiske studerendes underhold eller uddannelse, forudsat vederlaget er nødvendigt for at supplere de midler, der står til rådighed for den studerendes underhold, jf. artikel 20, stk. 2 i overenskomsten af 31. maj 1995 med Vietnam.

  18. Det samme beløb skal for indkomståret 1998 lægges til grund som nødvendigt ophold for zambianske studerende, jf. artikel XX, stk. 3, i overenskomsten af 13. september 1973 med Zambia.

B. Reduktion af fradraget.

De nævnte beløb reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold eller uddannelse, samt med beløb, der er skattefrie her i landet, herunder i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Frantz Howitz / Ebbe Willumsen

1997-29 Beskatning under ophold i Grønland

Told Skat cirkulære1997-29 j.nr 99/96-4060-00017 International Kontrolafdeling Skattepligts- og dobbeltbeskatningskontoret af 8.12-1997


Omtryk

A.Skattepligt

En person, der rejser til Grønland, og som bevarer sin bopæl i Danmark, vil være fuldt skattepligtig ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, uanset hvor længe opholdet i Grønland varer.

Efter den grønlandske indkomstskattelov vil denne person blive fuldt skattepligtig til Grønland senest efter 6 måneders ophold der.

Den herved opståede konflikt løses efter dobbeltbeskatningsaftalen mellem Danmark og Grønland, artikel 4. Efter denne regel vil Grønland efter 6 måneders ophold blive betragtet som "bopælsland" med virkning fra opholdets begyndelse.

Hvis opholdet i Grønland varer 6 måneder eller mere, medfører det, at Grønland kan beskatte den samlede indkomst (globalindkomsten) og skal indrømme nedslag i skatten (credit) for sådanne indtægter, som Danmark efter dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til som "kildeland". Danmark kan alene beskatte disse sidstnævnte indtægter, der stort set er de samme som de indtægter, der er nævnt i kildeskattelovens § 2.

Hvis opholdet i Grønland varer mindre end 6 måneder, kan Danmark beskatte den samlede indkomst (globalindkomsten) og skal give credit ved skatteberegningen for den grønlandske skat af indtægter, som Grønland efter dobbeltbeskatningsaftalen har beskatningsretten til som "kildeland".

B.
Forskudsregistrering

For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, og som bevarer bopæl i Danmark, kan forskudsregistreringen ændres på den skattepligtiges begæring ifølge kildeskattelovens § 53. Det samme gælder for personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder.

For personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, og som ikke bevarer bopæl i Danmark, kan forskudsregistreringen ændres på samme måde, som når skattepligten ophører ved fraflytning til fremmed stat.


C.
Fritagelse for dansk skattetræk i løn indtjent ved arbejde i Grønland

Personer, som skal opholde sig i Grønland i 6 måneder eller mere, kan ansøge om fritagelse for dansk skattetræk efter kildeskatteloven i løn m.v. (A-indkomst) indtjent ved personligt arbejde, der udføres i Grønland eller om bord i skibe, der er hjemmehørende i Grønland.

Ved ansøgning om fritagelse kan blanket 01.005 anvendes. Oplysningerne fra ansøgeren og arbejdsgiveren om udrejsedato, arbejdsperiode i Grønland, adresser m.v. skal sendes til den grønlandske forskudsregistreringsmyndighed.

Hvis betingelserne er opfyldt, giver den grønlandske forskudregistreringsmyndighed blanketten en påtegning om, at personen er forskudsregistreret som fuldt skattepligtig til Grønland, hvorefter blanketten via Grønlands Hjemmestyre, Skattedirektoratet, Danmarkskontoret, sendes til ansøgerens bopæls-kommune.

I almindelighed vil blanketten herefter være tilstrækkelig dokumentation ifølge kildeskattelovens § 62D til, at bopælskommunen kan udstede en fritagelse for dansk skattetræk efter kildeskatteloven - blanket 01.006.

D.
Fritagelse for dansk skattetræk i pensionsydelser og andre indtægter

I andre tilfælde, hvor der udbetales A-indkomst og hvor Grønland har beskatningsretten ifølge dobbeltbeskatningsaftalen, kan bopælskommunen udstede en fritagelse for skattetræk og sende den direkte til den indeholdelsespligtige i forbindelse med forskudregistreringen af indkomstmodtageren. Når der udstedes en fritagelse for skattetræk i disse tilfælde, skal de grønlandske skattemyndigheder samtidig underrettes herom ifølge dobbeltbeskatningsaftalens artikel 26 om gensidig bistand.

E.
Indeholdelse af kildeskat til Grønland


På baggrund af dobbeltbeskatningsaftalens artikel 25 om indeholdelse af kildeskat og ifølge kildeskattelovens § 88 er der fastsat regler om indeholdelse af kildeskat til Grønland i bekendtgørelsen til kildeskatteloven (senest Bek. nr. 768 af 19.9.1995) kapitel 15.

De indeholdte kildeskattebeløb indbetales til Told- og Skattestyrelsen sammen med en redegørelse efter reglerne herom for indeholdelsespligtige her i landet.

For personer, som skal opholde sig i Grønland i mindre end 6 måneder, skal den indeholdelsespligtige indeholde dansk og grønlandsk kildeskat efter ovennævnte regler. Hvis der er tale om løn m.v. indtjent ved personligt arbejde i Grønland for den sædvanlige arbejdsgiver, skal der dog ikke indeholdes grønlandsk kildeskat, hvis opholdet i Grønland ikke overstiger 60 dage i sammenhæng, idet der i disse tilfælde ikke indtræder skattepligt til Grønland.

F.
Ophævelse af tidligere cirkulære

Dette cirkulære erstatter i sin helhed SD-cirkulære 1980-18, som samtidig ophæves.


Frantz Howitz /Ebbe Willumsen




1997-30 Fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads efter ligningslovens § 9 C. Kilometersatser for 1998.

Told Skat cirkulære 1997-30 j.nr. 99/97-413-00566 Retsafdelingen Personbeskatning af 17.12-1998


Ligningsrådet har på baggrund af statens satser for befordringsgodtgørelse i 1998, fastsat kilometersatsen i 1998 for fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og arbejdsplads således:

0 -24 km. inkl. intet fradrag
25 -100 km. inkl. 134 øre pr. km.
over 100 km. 67 øre pr. km.






Frantz Howitz Finn Thrysøe

1997-31 Cirkulære om værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 1998

Told·Skat cirkulære 1997-31 j.nr. 99/97-4209-60 Retsafdelingen Erhverv I af 17.december 1997


Statsskattelovens § 4, jf. lov nr.149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.


Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 fastsat følgende vejledende mindstesatser vedrørende 1998:

1.Handlendes forbrug af egne varer

Handlende, der udtager varer fra lageret til eget forbrug, skal i princippet løbende bogføre det private forbrug. Foreligger der ikke en registrering af eget forbrug, må værdien heraf ansættes skønsmæssigt.

Til brug ved udøvelsen af dette skøn har Ligningsrådet fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den pågældende handlende har i sin forretning:

Fødevarer kr. 12.000,-
Drikkevarer kr. 2.775,-
Tobak kr. 9.245,-
Andet kr. 1.845,-

For obak bemærkes, at værdien forudsætter et forbrug på 20 stk. cigaretter om dagen
De ovenfor nævnte tre hovedgrupper: Fødevarer, drikkevarer og andet er sammensat af følgende vare- grupper:

Brød, mel og gryn kr. 1.435,-
Kød, kødvarer og konserves kr. 3.480,-
Fisk og fiskekonserves kr. 570,-
Mælk, fløde, ost, æg og fedtstof kr. 2.325,-
Frugt, grøntsager og kartofler kr 1.770,-
Kaffe,te, kakao og sukker kr. 1.145,-
Andre fødevarer . kr. 1.275,-

Mineralvand m.v. kr. 570,-
Spiritus kr. 560,-
Vin kr. 415,-
Øl kr. 960,-
Andet kr. 270,-
Vaske- og rengøringsmidler, andre
artikler til husholdningsbrug kr. 575,-
Blomster og planter kr. 330,-
Aviser, lade og tidsskrifter kr. 740,-
Toiletartikler kr. 200,-

Beløbene er eksklusive moms. Vareforbruget er angivet pr. person.For børn under 14 år med- regnes forbruget med halvdelen af de an førte beløb. Vin, øl og spiritus medregnes dog ikke for børn.
For beklædning og fodtøj er fastsat følgende satser, eksklusive erværdiafgift, pr.person, inklusive børn under 14 år:

Beklædning kr. 2.960,- Fodtøj kr. 640,-

Værdien af varegrupper, der ikke er omfattet af cirkulæret, må medregnes efter et konkret skøn.

For restauratører m.v. skal cirkulærets satser lægges til grund med et passende tillæg for eventuelle manglende varegrupper. Hvor restauratøren ikke selv udfører arbejdet i restauranten, må der tillige foretages et skønsmæssigt tillæg for lønudgifter.


2.Privat andel af telefonudgifter

a.Telefon uden for arbejdsstedet

En telefon anses skattemæssigt for at være placeret uden for arbejdsstedet, hvis

- telefonen er placeret i hjemmet eller
fritidshus og lign.

- telefonen er placeret i virksomheden, når
denne drivesfra hjemmet, og der kun er
én telefon

- telefonen er en mobiltelefon, der anven des delvisprivat.

Abonnementsudgift

Erhvervsdrivende kan ikke fradrage abonnementsudgifter til telefon uanset den erhvervsmæssige anvendelse, hvis telefonen anses for at være placeret uden for arbejdsstedet.

Hvis en mobiltelefon tages med hjem, er der formodning for, at den også benyttes privat, og abonnementsudgiften kan ikke fradrages. På tilsvarende måde må en mobiltelefon, som installeres i en firmabil, der er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat.

Samtaleudgift

Anvendelse af Ligningsrådets vejledende mindstesats for private samtaleudgifter forudsætter, at den erhvervsdrivende ikke efter de almindelige regler kan fremlægge behørig dokumentation eller sandsynliggøre størrelsen af den erhvervsmæssige samtaleudgift.

For erhvervsdrivende, som anvender én eller flere telefoner uden for arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mind-steværdien af privatsamtalerne vedrørende telefon nr. 1 til kr. 1.445 ekskl. moms.

Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn.

Hvis den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. 1.445 ekskl. moms anses hele udgiften for at være privat.


b.Telefon på arbejdsstedet

Erhvervsdrivende kan fradrage abonnementsudgifter til telefon, selv om telefonen også anvendes privat, hvis telefonen er placeret på arbejdsstedet.

For erhvervsdrivende, som benytter en telefon på arbejdsstedet til private samtaler, fastsættes mindsteværdien af de private samtaler til kr. 1.445 ekskl. moms. Såfremt den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. 1.445 ekskl. moms pr. år, anses hele udgiften for privat.


3.Privat andel af elektricitet og varme

Privat andel af elektricitet og varme fastsættes på grundlag af følgende oplysninger om det årlige forbrug:

Elforbrug

Til opvarmning 80 kwh. pr. m²
Til varmt vand
for 1-4 personer 3.000 - 3.600 kwh

Til lys og husholdning
for lejligheder 2.000 kwh.
for parcelhuse 4.000 kwh.

Olieforbrug.

For et 1-familiehus på 120-130 m² fastsættes olieforbruget til 2.500 l.

Gasforbrug.

For et 1-familiehus på 120-130 m² fastsættes gasforbruget til 2.200 m³.


4.Privat hestehold

Udgifterne til hestehold, der ikke er erhvervsmæssigt, ansættes til kr. 2.200,- eksklusive merværdiafgift, pr. hest.




Frantz Howitz
Børge Aagaard Pedersen

1997-32 Cirkulære om landbrug m.v.: Normalhandelsværdier og vejledende fremstillingspriser for indkomståret 1997. Normaludgift pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 1998.

Told Skat Cirkulære 1997-32 j.nr. 99/97-4209-61 Retsafdelingen/Erhverv I af 17.12-1997



Ligningsrådet har til brug ved skatteansættelsen for landbrugere m.v. for indkomståret 1997, jf. skattestyrelseslovens § 13, fastsat nedenstående satser for normalhandelsværdier og vejledende fremstillingspriser:

a. Normalhandelsværdier

Husdyrbeskatningslovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993 som senest ændret ved lov nr. 1223 af 27. december 1996.

For landbrugere er fastsat følgende normalhandels- værdier pr. 31. december 1997:

Normalhandelsværdier (ekskl. moms):

Kvæg, store racer
Over 2 år: 5.200 kr.
1-2 år: 4.100 kr.
0-1 år: 1.900 kr.

Jersey
Over 2 år: 3.000 kr.
1-2 år: 2.300 kr.
0-1 år: 900 kr.



Kødkvæg
Over 2 år: 5.200 kr.
1-2 år: 5.000 kr.
0-1 år: 2.300 kr.

Får og lam: 450 kr.

Heste
Over 2 år: 6.300 kr.
Små heste og
plage: 4.500 kr.
Føl: 2.600 kr.

Svin,
søer og orner: 2.500 kr.
0-30 kg: 310 kr.
30-60 kg: 520 kr.
Over 60 kg: 740 kr.

Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de normalhandelsværdier, der er fastsat ved kalenderårets udgang. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de normalhandelsværdier, der sidst er offentliggjort forud for regnskabsafslutningen, benyttes.


b. Vejledende fremstillingspriser (ekskl. moms)

Varelagerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993 som senest ændret ved lov nr. 1219 af 27. december 1996.

For erhvervsdrivende, der driver hjortefarme eller er pelsdyravlere, er fastsat følgende vejledende fremstillingspriser:

Krondyr: 1.750 kr.

Kronkalve: 1.000 kr.

Dådyr: 650 kr.

Dådyrkalve: 300 kr.






Mink, herunder avlsdyr,
dyr til pelsning samt skind: 95 kr.

Chinchilla: 105 kr.

Blå- og sølvræve, herunder
avlsdyr, dyr til pelsning
samt skind: 240 kr.

Unger under 3 mdr. 0 kr.



Ligningsrådet har til brug for indkomståret 1998 fastsat nedenstående satser:

a. Normaludgift pr. kostdag

Statsskattelovens § 6a, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.

Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost til medhjælpere, kan i stedet for den faktiske andel af husholdningsudgifterne fratrække 41 kr. pr. kostdag for hver medhjælper. Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke overstiger det normale antal kostdage for to helårsarbejdere.


b. Medhjælperes andel i lejeværdi

Statsskattelovens § 6a, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.

For hver medhjælper, som har logi i stuehuset, kan fratrækkes 1.500 kr. årligt for andel i lejeværdien.









c. Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere

Statsskattelovens § 4, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.

De vejledende mindstesatser er fastsat således:

ekskl. moms 25% moms

Okse- og kalvekød/pr. kg.: 10,00 kr. 2,50 kr.

Svinekød/pr. kg.: 7,60 kr. 1,90 kr.

Hestekød/pr. kg.: 6,00 kr. 1,50 kr.

Fåre- og lammekød/pr. kg.: 11,00 kr. 2,75 kr.

Fjerkræ og æg/pr. person: 120,00 kr. 30,00 kr.

Mælk/pr. person: 185,00 kr. 46,25 kr.


Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person pr. år, også for børn under 14 år.



Frantz Howitz
Børge Aagaard Pedersen

1997-33 Skattefri godtgørelse til dækning af merudgifter ved rejse og befordring samt fradrag for arbejde i udlandet, gældende fra 1. januar 1998.

Told Skat cirkulære 1997-33 j.nr. 99/97-414-00777 Retsafdelingen Personbeskatning af 17.12-1998

1.
I henhold til ligningslovens § 9, stk. 5-9 og § 9 E, stk. 3 samt § 2 i lov nr. 452 af 10. juni 1997 om ændring af ligningsloven, har Ligningsrådet fastsat følgende:


2.
Befordringsgodtgørelse:

2.1.
Godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb :

-kørsel indtil 12.000 km årligt 2,39 kr. pr. km.
-kørsel udover 12.000 km årligt 1,34 kr. pr. km.

For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.

2.2.
Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer.

12.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.

Faste månedlige eller årlige befordringsgodtgørelser er aldrig skattefri men medregnes ved indkomstopgørelsen.

2.3.
Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis firmabil er stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver. En undtagelse er dog de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.

2.3.1.
Hvis godtgørelsen udbetales med et højere beløb end de anførte satser, anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

For lønmodtagere, der ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse, kan der alene foretages det sædvanlige befordringsfradrag i den skattepligtige indkomst, jf. ligningslovens § 9 C.
Lønmodtagere som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 3, kan i det omfang, der ikke er modtaget skattefri godtgørelse med de anførte satser, i stedet foretage fradrag i den personlige indkomst.

2.4.
Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte befordringsgodtgørelse.


3.
Betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelse for merudgifter ved rejse:

3.1.
Rejse med overnatning: der kan udbetales skattefri godtgørelse for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Der kan endvidere udbetales skattefri godtgørelse for andre merudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Rejse uden overnatning: der kan udbetales skattefri godtgørelse, når en rejse har en varighed af mindst 5 timer og strækker sig udover 8 km fra arbejdsstedet.

3.2
.Skattefri godtgørelse kan dog ikke udbetales:

3.2.1.
For rejser uden overnatning når rejsen sker til ét af flere faste arbejdssteder, eller når udearbejdet uden overnatning beslaglægger mere end 50% af arbejdstiden inden for lønperioden.

Om udearbejdet udgør mere end 50% af arbejdstiden afgøres ud fra en opgørelse over, hvor mange rejsedage uden overnatning lønmodtageren har haft i lønperioden. Eventuelle feriedage eller sygedage tæller ikke med som rejsedage. Rejsedage med overnatning indgår ikke i opgørelsen af udedage.

Hvis lønmodtageren har flere arbejdsgivere eller arbejder på deltid, anvendes 50%-reglen på det konkrete arbejdsforhold.

3.2.2.
Når den ansatte i sit hverv transporterer varer eller personer, er påmønstret skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder på luftfartøjer, i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, modtager ydelser efter ligningslovens § 7 r eller § 7 K eller aftjener værnepligt.

3.2.3.
Til dækning af logi hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket udgifterne hertil som udlæg efter regning eller har stillet logiet til rådighed.

3.2.4.
Til dækning af fortæring hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket denne som udlæg efter regning. Hvis morgenmad er inkluderet i logiudgifter, som be-tales af arbejdsgiveren, anses morgenmaden ikke for dækket som udlæg efter regning.

3.2.5.
Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de anførte satser. Hele beløbet anses for personlig indkomst, og fradrag kan foretages i den skattepligtige indkomst, se punkt 6.

Dette gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.

3.2.6.
Hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte rejsegodtgørelse.

Dette gælder dog ikke rejsegodtgørelse udbetalt efter cirkulærets pkt. 4.2.3.


4.
Maksimale rejsegodtgørelser.

4.1.
Danmark

4.1.1.
Ved rejse uden overnatning kan der udbetales 11,00 kr. pr. påbegyndt time. Beløbet dækker udgifter til fortæring, småfornødenheder mv.

4.1.2.
Rejse med overnatning.

4.1.2.1.
Udgifter til logi kan dækkes efter dokumentation eller med 146 kr. pr. døgn.

4.1.2.2.
Til fortæring kan der udbetales 263,45 kr. pr. døgn og 11,00 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.



4.2.
Udlandet, herunder Færøerne og Grønland.

4.2.1
Ved rejser uden overnatning finder satsen i pkt. 4.1.1. anvendelse.

4.2.2.
Rejse med overnatning.

4.2.2.1.
Udgifter til logi kan dækkes efter dokumentation eller

-for Færøerne: de danske satser

-for Grønland: de danske satser med tillæg af 50 %

-for andre lande: 1/3 af det for Staten fastsatte hoteldispositionsbeløb for det pågældende land.

-for lande, for hvilke der ikke er fastsat hoteldispositionsbeløb: 1/3 af den faste godtgørelse for det pågældende land.


4.2.2.2.
Til fortæring kan der udbetales

-for Færøerne: de danske satser

-for Grønland: de danske satser med tillæg af 50 %

-for andre lande: statens satser

Godtgørelsen beregnes for hver påbegyndt time af rejsens varighed.

4.2.3.
Dækker arbejdsgiveren ved rejse i udlandet rejseudgifter efter regning, kan arbejdsgiveren uanset pkt. 3.2.5. og 3.2.6. udbetale et skattefrit beløb på indtil 30 % af satsen for fortæring.

For de i pkt. 5. nævnte erhvervsgrupper kan der udbetales indtil 30 % af den for dem gældende sats.


4.3.
Reduktion af satserne.

4.3.1.
Hvis der ved rejse med overnatning arbejdes samme sted udover 28 dage, nedsættes godtgørelsen fra og med den 29. kalenderdag efter arbejdets påbegyndelse. Fravær på grund af fridage og sygdom afbryder ikke 28 dages-reglen. Fravær ved overførsel til andet arbejde, der nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdspladsens geografiske beliggenhed, afbryder som hovedregel 28 dages-reglen.

28 dages-reglen afbrydes dog ikke ved fravær på grund af midlertidigt arbejde andetsteds af under 5 arbejdsdages varighed.

Nedsættelsen udgør 1/3 af godtgørelsesbeløbene ved rejser i Danmark og 1/4 af godtgørelsesbeløbene ved rejser i udlandet, herunder Færøerne og Grønland.

4.3.2.
Hvis der stilles fri fortæring til rådighed for lønmodtageren, sker der reduktion i godtgørelsen.

Ved rejse i Danmark med og uden overnatning og ved rejse i udlandet uden overnatning sker der reduktion for morgenmad, frokost og middag med henholdsvis 39,52 kr., 79,04 kr. og 79,04 kr. Ved rejse i udlandet med overnatning reduceres satsen for det pågældende land med 15 %, 30% og 30 % for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.

Reduktion efter pkt. 4.3.1. medfører tilsvarende reduktion af ovennævnte satser.

Reduktion skal også finde sted, når fortæring er stillet til rådighed mod delvis betaling.


5.
Særregler for bestemte erhvervsgrupper.

5.1.
Langturschaufførerne

Ved rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 263 kr. pr. døgn.

5.2.
Turistchauffører.

Ved rejse med overnatning i udlandet kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 150 kr. pr. døgn.

Ved rejse med overnatning i Danmark kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 75 kr. pr. døgn.


5.3.
Flyselskabernes flyvende personel (piloter, stewardesser og stewarder m.v.)

Uanset reglerne i pkt. 3.2.1. og 3.2.2. kan der til dækning af merudgifter udbetales skattefri godtgørelse i overensstemmelse med satserne i pkt. 4.1. og 4.2.



6.
Fradrag.

6.1.
Differencefradrag vedrørende rejsegodtgørelse

6.1.1.
Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end de under pkt. 4. og 5. nævnte satser, kan der uden dokumentation foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen.

6.1.2.
Uanset pkt. 6.1.1. kan lønmodtageren ikke foretage differencefradrag for godtgørelse efter pkt. 4.2.3.

6.1.3.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved rejse i udlandet i stedet for de faktiske merudgifter foretage fradrag med de under pkt. 4. og 5. nævnte satser for rejse i udlandet, jf. ligningslovens § 9, stk. 7. Fradraget kan foretages med de satser, der gælder for lønmodtageres godtgørelse/fradrag i de pågældende erhverv.


6.2.
Fradrag for arbejde i udlandet.

6.2.1.
Hvis der ikke er udbetalt skattefri godtgørelse, kan lønmodtagere, der ikke er omfattet af de i pkt. 3.2.2. nævnte erhvervsgrupper, ved arbejde i udlandet uden dokumentation fratrække udgifter til kost og logi med satserne i pkt. 4.2.2.

Nedsættelsesreglerne i pkt. 4.3. finder tilsvarende anvendelse.

Det er en betingelse, at arbejdet er forbundet med overnatning i udlandet, at arbejdet har været forbundet med merudgifter, og at udgifterne hverken helt eller delvist er dækket af arbejdsgiveren.

6.2.2.
Lønmodtagere, der er omfattet af pkt. 6.2.1., og som har haft et uafbrudt ophold i udlandet på 60 døgn, ka n uden dokumentation desuden fratrække følgende beløb til dækning af andre merudgifter:

Ved arbejde i Vesteuropa, dvs. Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island : 55 kr. pr. fulde eller opgjorte døgn.

Ved arbejde uden for Vesteuropa : 140 kr. pr. fulde eller opgjorte døgn.

Afholdelse af ferie i udlandet eller arbejdsløshedsperioder kan ikke medregnes ved opgørelse af udlandsopholdets varighed.


6.2.3.
Eksportmedarbejdere omfattet af Ligningslovens § 9 E, stk. 2 kan foretage fradrag efter pkt. 6.2.2., selvom der er udbetalt skattefri godtgørelse efter pkt. 4. eller foretaget differencefradrag efter pkt. 6.1. Det er desuden tilstrækkeligt, at der samlet har været tale om ophold i udlandet i mindst 100 døgn. Eksportmedarbejdere kan medregne ophold i udlandet, når opholdet har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende påbegyndte døgn medregnes fuldt ud.

6.3.
Fradrag efter pkt. 6.1. og 6.2 kan, sammen med andre fradrag der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.

Lønmodtageres fradrag efter pkt. 6.1. og 6.2. kan kun fratrækkes i det omfang, det sammen med andre udgifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, overstiger 4.000 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.

6.4
Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1998. Samtidig ophæves T S cirkulære 1997-20.

Til og med 31. marts 1999 kan arbejdsgivere og ansatte mv., der hidtil har haft mulighed for at anvende reglerne i statsskattelovens § 5, litra d eller særreglerne i T S-cirkulære 1995-19, pkt. 5, vælge mellem enten at anvende disse regelsæt og satser eller anvende bestemmelserne og satserne i dette cirkulære. Der kan dog kun ske udbetaling af godtgørelse efter ét regelsæt for den samme tur. T S cirkulære 1995-19 vedlagt som bilag.




Frantz Howitz /Finn Thrysøe

1997-34 Skattefri studierejselegater

Told Skat cirkulære 1997-34 j.nr.99/97-419-00264 Retsafdelingen Personbeskatning af 17.12-1997 side 1 af 1

Skattefri studierejselegater

1.
Ifølge § 7 K i ligningsloven er legater, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, indkomstskattefri for mod-tageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet og sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

2.
Ligningsrådet fastsætter beløb for sædvanlige udgifter til rejse og beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

Beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet fastsættes til statens satser for godtgørelsesbeløb for merudgifter til kost m.v. med tillæg af en tredjedel af hoteldispositionsbeløbet.

Ligningsrådets beløbsgrænse for beløb til dækning af sædvanlige meromkostninger gælder kun for den del af opholdet, der ikke overstiger 28 dage. For den del af opholdet i udlandet, der overstiger 28 dage, reduceres beløbsgrænsen til 3/4.

3.
Som bilag til cirkulæret vedlægges oversigt over beløb for sædvanlige udgifter til rejse samt oversigt over beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet for de mest besøgte lande.

4.
Cirkulæret afløser Told Skat cirkulære 1996-33 med virkning fra 1. januar 1998.



Frantz Howitz
Finn Thrysøe


Oversigt over beløbsgrænser pr. døgn for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet i en række lande for indkomståret 1998.

første 28 dage efter 28 dage
Belgien BEF (bfr) 4.333 3.250
Canada CAD (can.$) 115 87
Finland FIM (mk) 590 442
Frankrig FRF (ffr) 717 538
Grækenland GRD (dr) 21.667 16.250
Holland NGL (gyld.) 183 137
Irland IEP (I. £) 71 53
Island DKK 758 569
Italien ITL (lire) 213.333 160.000
Luxembourg BEF 4.433 3.325
Norge NOK 858 644
Portugal PTE (escudos) 14.200 10.650
Schweiz CHF (sfr) 167 125
Spanien ESP (ptas) 15.500 11.625
Storbritannien GBP (£) 83 62
Sverige SEK 887 665
Tyskland DEM 167 125
USA (New York) USD 143 108
USA (iøvrigt) USD 124 93
Østrig ATS (sch) 1.480 1.110


Oversigt over beløb for sædvanlige udgifter til rejse for indkomståret 1998 (enkeltbillet).

De nordiske lande 3.300,-kr.
Øvrige Europa 4.900,-kr.
USA 14.200,-kr.
Øvrige Amerika 14.800,-kr.
Fjernøsten 17.200,-kr.
Afrika 14.800,-kr.
Australien 21.800,-kr.
Øvrige verden 11.700,-kr.

1997-35 Værdiansættelse for 1998 af visse personalegoder

Told Skat cirkulære 1997-35 j.nr.99/97-412-00600 Ret/Personbeskatning af 17.12-1997

Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdiansættes skattemæssigt til markedsværdien.

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes ikke.

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren mv. for benyttelse af et personalegode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslovens § 16.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere arbejdsgivere m.v. overstiger 4.000 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i dette cirkulære omhandlede personalegoder, bortset fra punkt e. Bagatelgrænsen finder endvidere ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri tv- og radiolicens.

Arbejdsgivere og lignende, der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal indberette om personalegoder, henvises til skatteministeriet bekendtgørelse nr. 1251 af 13. december 1996.




Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 godkendt følgende anvisninger vedrørende personalegoder:

a. Normalværdi af kost og logi.

For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 24.400 kr. for hele året (2.033 kr. pr. måned).

For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost til 55 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 45 kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 25 kr. pr. dag.

For sømænd, der får fri kost ombord ansættes værdien til 55 kr. pr. dag.

For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslovens § 7, litra s, nævnte, ansættes værdien heraf til 325 kr. pr. måned.

Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.


b. Fri telefon.

Værdien af fri telefon udgør for 1998 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), hvis arbejdsgiveren mv. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx. biltelefon eller telefon i et sommerhus.

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx. ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.

Den ansatte skal beskattes uanset, om den ansatte selv har en telefon, men værdien af den telefon, der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen.


c. Fri helårsbolig.

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den skematiske markedsleje, der er fastsat af Ligningsrådet. Satserne fremgår af bilag 1 og 2.

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte værdi.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien efter Ligningsrådets satser eller markedslejen.

Bopæls- og fraflytningspligt

Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget pensionsbidrag).

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

Fraflytningspligt

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør, gives et nedslag i på 10 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.


Er lejeren en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fastsættes værdien med udgangspunkt i markedslejen.

Hvis arbejdsgiveren mv. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der normalt afholdes af lejeren, fx. el, varme mv., skal betalingen herfor beskattes.



d. Personalelån.

Ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end mindsterenten jf. kursgevinstlovens § 38 (tidligere § 7), skal beskattes af den herved opnåede fordel. Reglerne er nærmere beskrevet i SD-cirkulære 1989-27, hvortil der henvises.


e. Særlige køretøjer - beskatning af privat kørsel.

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendelige som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreglerne). Det drejer sig om fx. lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen, skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det, det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmuligheder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Ansattes private kørsel i de nævnte særlig køretøjer, der sker i tilknytning til en erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med Ligningsrådets kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 1998 er satsen 2,39 kr. pr. km.


Ikrafttræden mv.

Cirkulæret afløser TS-cirkulære 1996-32 med virkning fra indkomståret 1998.

Ad cirkulærets punkt c. Fri helårsbolig: Ligningsrådet har besluttet at forhøje den skematiske markedsleje for fri helårsbolig med 20 pct. gældende fra 1. januar 1999.



Frantz Howitz
Finn Thrysøe


Beskatning af helårsbolig - Ligningsrådets satser
Nettoetageareal af værelser og kamre i m2
>gt;17-21 >gt;21-25 >gt;25-30 >gt;30-37 >gt;37-45 >gt;45-55 >gt;55-67 >gt;67-82 >gt;82-100 >gt;100-122 >gt;122-148 >gt;148
Kommuner henført til stedtillægssats
VI og V
Se a)
Kommuner henført til stedtillægssats
IV og III
Se b)
Øvrige kommuner

1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13


0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13< TD>




0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13< TD>





0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13< TD>






0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13< TD>







0
1
2
3
4
5
6< BR>7
8
9
10
11
12
13









0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13< TD>











0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13< TD>













0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13< TD>















0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13< TD>

















0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13< TD>



















0
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13< TD>
kr. årl
4792
5201
5650
6098
6534
7009
7590
7973
86339398
10058
10784
11576
12210
12817
13570
14982
1642 1
17807
19892
22004
23998
26228
28235
30320
32459
34597
36630
38768
40946
42966
44167
kr. årl
3920
4237
4712
5108
5570
5980
6402
6864
71947880
8488
9095
9676
10362
10930
11603
12289
1347714797
16830
18995
21067
23060
25384
27337
29410
316 01
33700
35772
37844
40036
42002
kr. årl
3076
3366
3709
4211
4448
4924
5214
5650
60726402
6983
7603
8210
8897
9517
10006
10692
11246
12474
14441
16658
18652
20790
22889
25034
27139
29330
31310
33449
35508
37686
39745

Énfamilieshus
Anden bolig
Uden installation
Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad
Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad
Med bad + 2 af installationerne vand, gas og wc
Med centralvarme
Med
Med centralvarme + 2 af installationerne vand, gas og wc
Med centralvarme + bad + 2 af installationerne vand, gas og wc
Med vand + gas + wc
Alt undtagen centralvarme
Alt undtagen bad
Alle installationer
1
2
3
4
5
6
7
8
8
9
12
13
0
1
2
3
4
5
6
7
7
8
11
12
For boliger uden elektricitet fastsættes satsen 2 lavere end for tilsvarende boliger med denne installation


Bogligtype
Bruttoareal
Enfamilieshuse
>gt;26
-32
>gt;32
-38
>gt;38
-45
>gt;45
-56
>gt;56
-68
>gt;68
-83
>gt;83
-101
>gt;101
-123
>gt;123
-150
>gt;150
-183
>gt;183
-222
>gt;222
a) kr. årl.
11.576
kr. årl.
12.817
kr. årl.
14.982
kr. årl.
16.421
kr. årl.
17.807
kr. årl.
19.892
kr. årl.
23.998
kr. årl.
28.235
kr. årl.
32.459
kr. årl.
36.630
kr. årl.
40.946
kr. årl.
44.167
b) 9.676 10.930 12.289 13.477 14.797 16.830 21.067 25.384 29.410 33.700 37.884 42.002
c) 8.210 9.517 10.692 11.246 12.474 14.441 18.652 22.889 27.139 31.310 35.508 39.745
Andre boliger
a) 10.784 12.210 13.570 14.982 16.421 17.807 22.004 26.228 30.320 34.597 38.768 42.966
b) 9.095 10.362 11.603 12.289 13.477 14.797 18.995 23.060 27.337 31.601 35.772 40.036
c) 7.603 8.897 10.006 10.692 11.246 12.474 16.658 20.790 25.054 29.330 33.449 37.686


a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Københavm, Ledøje-Smørum, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsningør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævringe, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Ålborg, Aarhus og Årslev.

c) Øvrige kommuner

1997-37 Cirkulære om genoptagelse af lejeindtægtsberegning ved vederlagsfri ejendomsudlejning i sameje samt praksisændring fra 1998

Told Skat cirkulærej.nr.99/97-4810-00152 Retsafdelingen Erhverv II af 19.dec. 1997

( Told- og Skatteregionerne samt de kommunale skattemyndigheder)

1.Vestre Landsret har ved dom af 23. juni 1997 (TfS 1997. 613) statueret, at en moder, der vederlagsfrit udlejede en ejerlejlighed til sin datter kunne anvende pct.- reglerne i ligningsloven, som udgangspunkt for beregningen af udlejningsværdien. Moderen ejede 90 pct. af lejligheden og datteren 10 pct. Moderen boede ikke i lejligheden. Retten anfører, at Ligningsvejledningens tekst om emnet i 1991 har givet moderen en forventning om procentreglernes anvendelse.

Landsretten bemærker, at den omstændighed, at der i den konkrete sag er tale om et gavemiljø, ikke kan anvendes som begrundelse for at fravige en opgørelse efter den procentvist opgjorte lejeværdi, idet der er tale om en
situation, som må antages at foreligge i de fleste tilfælde af vederlagsfri overladelse af fast ejendom. Det var derfor ifølge retten ikke forventeligt, at gavesituationen helt generelt skulle falde udenfor anvendelsesområdet om procentvist opgjort lejeindtægt, som nævnt i Ligningsvejledningen for 1991.

Dommen er endelig.

2. Det er Skatteministeriets opfattelse, at dommens resultat også har betydning for de efterfølgende indkomstår, eftersom Ligningsvejledningerne for de efterfølgende år ikke omtaler forhold, der tilstrækkeligt tydeligt viser, at retstilstanden er ændret.

Ligningsvejledningen for 1997 er ændret i overensstemmelse med dommens resultat. Af Ligningsvejledningen for 1997 fremgår herefter, at skatteydere, der ejer en ejendom i sameje, og som udlejer en andel af ejendommen til en medejer, som bebor ejendommen, ved beregningen af udlejningsværdien kan medregne den forholdsmæssige andel af den procentvist opgjorte lejeværdi.

3.Skattemyndighederne anmodes om at foretage genoptagelse efter ovenstående retningslinier, hvis der ansøges herom, eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt. Genoptagelse kan ske vedrørende indkomstårene 1994, 1995 og 1996. Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1998, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.

4.I dommen anføres, at bestemmelsen i ligningslovens § 15 I ikke udelukker, at lejeværdien af ejendommen for den af ejerne, som ikke bebor ejendommen, fastsættes til en forholdsmæssig del af ejendommens objektive udlejningsværdi. Dommen begrundes som nævnt med et forventningsprincip som følge af Ligningsvejledningens tekst.

Blandt andet under henvisning til dommens præmisser er det Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at formuleringen af ligningslovens § 15 I - når der ikke foreligger en berettiget forventning til et andet resultat - må føre til, at udlejere i samejesituationer i alle tilfælde skal beregne en forholdsmæssig del af ejendommens objektive udlejningsværdi, jf. statsskattelovens § 4, litra b.

Fra og med indkomståret 1998 skal udlejningsværdien derfor fastsættes til en forholdsmæssig del af ejendommens objektive udlejningsværdi.


Frantz Howitz

Kim Lohse

1997-39 Sambeskatning af selskaber mv.

Told·Skat cirkulære1997-39 j.nr.99/97-4312-00086 International Kontrol- afdeling Kontoret for Internationalt Kontrolsamarbejde af 29.12-1997

Indledning. I dette cirkulære er der ikke foretaget ændringer i betingelser og vilkår. Cirkulæret gælder for indkomståret 1998 og fremover. Brugere, som ønsker en samlet vejledning om reglerne om sambeskatning af selskaber henvises til Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning for Aktionærer og Selskaber.Sambeskatning af selskaber mv.Ligningsrådet har i medfør af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31 fastsat følgende anvisning for sambeskatning af selskaber, der har virkning fra og med indkomståret 1996:Den kommunale skattemyndighed er bemyndiget til at tillade sambeskatning.Når skattelovgivningens bestemmelser om sambeskatning er opfyldte, og når de under punkt 1 angivne betingelser er opfyldte, er selskaber berettiget til sambeskatning på de vilkår, som er angivet under punkt

2.Betingelser:

1.Selskaberne skal have samme regnskabsår.1.1.Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regn- skabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet aktierne eller anparterne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen.Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder samtidigt.

1.2.
Ejerforholdet, jf. selskabsskattelovens § 31, skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår, bortset fra tilfælde hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, eller, hvor moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen, eller hvor moderselskabet ejer ak-tierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation

1.3.
Fornyet sambeskatning, efter at selskaberne selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet, tillades normalt ikke. Ansøgning om fornyet sambeskatning i nævnte situation forelægges Ligningsrådet

1.4.
Ansøgning om sambeskatning fra et givet indkomstår og selvangivelserne for det pågældende indkomstår skal indgives senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse. Henstand med indsendelse af ansøgning om sambeskatning og dispensation ved fristover-skridelse af ansøgning om sambeskatning følger de samme regler som henstand med indsendelse af selv-angivelse og eftergivelse af skattetillæg ved frist-overskridelse af indsendelse af selvangivelse. Den kommunale skattemyndighed er bemyndiget til at træffe afgørelse om dispensation ved fristoverskridelse2.Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede selskaber undergivet de til enhver tid gældende vilkår. For tiden gælder følgende:

Vilkår

2.1.
Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet

2.2.
For udbytte fra et af sambeskatningen omfattet datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, gælder - såfremt udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 eller stk. 3 - følgende:Udbyttet fradrages ved moderselskabets indkomstopgø-relse i det omfang, udbyttet kan indeholdes i datter-selskabets skattepligtige indkomst - opgjort efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket ud-byttet er deklareret. Kan udbyttefradrag herefter ikke foretages, indrømmes der moderselskabet lempelse efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, eller efter ligningslovens § 33 vedrørende betalt udbytteskat.For det første år under sambeskatningen indrømmes dog ikke udbyttefradrag

2.3.

Det er en betingelse for anvendelse af vilkår 2.2, at det enkelte selskab ejer mindst 25 % af aktiekapitalen i datterselskabet.Vilkår 2.2. anvendes ikke i det omfang, der efter bestemmelserne i selskabssskattelovens § 32, stk. 9 og 10, sammenholdt med stk. 11, jf. lov nr. 312 af 17. maj 1995 (International beskatning) er pligt til førelse af en fradragskonto

2.4.
Underskud
2.4.1.Underskud fordeles under sambeskatning efter følgende retningslinier:Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det pågældende år. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for dette år, fordeles forholdsmæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de efterfølgende år. Underskud omfattet af fradragsbegrænsningen i vilkår

2.4.2 kan dog ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.Ubenyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens § 15 fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre underskud i de øvrige sambeskattede selskaber dog fradrages forud for selskabets eget underskud for et senere år. Et herudover ubenyttet underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud. Ubenyttede underskud omfattet af fradragsbegrænsningen i vilkår

2.4.2 kan dog ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.Ubenyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatning kan kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog un-derskud fra de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages først. Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i overskud indtjent efter sambeskatningens indtræde
2.4.2.Udviser den skattepligtige indkomst for et selskab underskud, kan en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet ikke fradrages i overskud i selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier, jf. vilkår 2.4.1.Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter, skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og valutakursgevinster.Såfremt summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og valutakursgevinster er mindre end en beregnet rente af selskabets skattemæssige egenkapital ved begyndelsen af selskabets regnskabsår, kan denne beregnede renteindtægt i stedet benyttes. For børsnoterede selskaber kan aktiekapitalen opgjort til børskursen ved begyndelsen af selskabets regnskabsår anvendes i stedet for selskabets skattemæssige egenkapital.

Det én gang valgte princip for opgørelsen af egenkapitalen kan kun ændres efter tilladelse fra skattemyndigheden. Ved fastsættelsen af forrentningen anvendes den gældende mindsterente efter kursgevinstlovens § 7 ved begyndelsen af selskabets regnskabsår.Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber, som er erhvervet efter 31. december 1983.Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden hen-syn til den faktiske afvikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den normale forrentning anvendes den gældende mindsterente efter kursgevinstlovens § 7 ved begyndelsen af selskabets regnskabså

2.5.Under sambeskatningen fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende selskabsskat efter en af nedennævnte 3 fordelingsmetoder.Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelse efter lov nr. 486 af 30. juni 1993 (Ophævelse af udlandslempelsen) § 4, selskabsskattelovens § 17, stk. 2 og ligningslovens § 33.Det er en forudsætning for anvendelse af den under 2.5.2 nævnte fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt bilag hertil.Den én gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra skattemyndighede2.5.1.Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende sel-skaber, hvis indkomst er positi

2.5.2.Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende sel-skaber, hvis indkomst er positiv, men herudover skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har opnået en skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet, refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0 eller negativ, anvendes skatteprocenten 34. Beløbet skal ikke medregnes ved underskudsselskabets indkomstopgørelse og kan ikke fradrages ved overskudsselskabets indkomstopgørels

2.5.3.Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabe

2.6.Det påhviler et her i landet hjemmehørende moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen mv. vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af moderselskabet, og at regnskabsmateriale mv. vedrørende det udenlandske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende bestemmelser.Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatop-gørelsen i det udenlandske selskabs årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter dansk lovgivning.Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.

På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter mv., som har betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal medde-les oplysninger i øvrigt, som har betydning for lig-ningen.Såfremt dette vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af skattemyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende indkomstår

2.7.Et i udenlandsk mønt ført regnskab omregnes på statustidspunktet til kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab - opgjort efter danske regler - der omregnes til danske kroner. Tilladelse til ændring af princip fra gennemsnitskurs til anvendelse af kursen på statustidpunktet træffes af den kommunale skattemyndighe

2.8.Reglerne i afskrivningslovens afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på maskiner mv. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk datterselskab, ligesom reglerne i afskrivningslovens § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgåe

2.9.Ved etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab fastsættes indgangsværdierne efter skattelovgivningens regler herom. Indgangsværdierne omregnes til kontantværdi for så vidt angår de aktiver, hvor der efter dansk lovgivning er krav herom. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve indgangsværdien og handelsværdien dokumentere

2.10.Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse herom til skattemyndigheden senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse for det indkomstår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt. Dispensation ved fristoverskidelse for ophør af sambeskatning følger de samme regler som henstand og dispensation ved fristoverskridelse med indsendelse af selvangivelse, jf. betingelse 1.4. Den kommunale skattemyndighed er bemyndiget til at træffe afgørelse om dispensation ved fristoverskridel

2.11.Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvida-tion foretages der ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og datterselskabets eventuelle un-derskud i den afsluttende regnskabsperiode kan såle-des bringes til fradrag efter de almindelige regler herom, herunder fremføres i medfør af ligningslovens § 15.Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation af datterselskabet kan fremførsel af un-derskud efter ligningslovens § 15 ikke ske i det om-fang, underskuddene har været brugt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst, jf. vilkår 2.4.3.Ansøgning om sambeskatning skal indsendes til den kommune, hvorunder moderselskabet har hjemste

3.1.Klage over nægtet sambeskatning stiles til Ligningsrådet og indsendes til Told- og Skatteregionen, hvorunder moderselskabets hjemstedskommune hører.Klage over afgørelser om nægtet sambeskatning truffet af Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning og Frederiksberg Skattedirektorat stiles til Ligningsrådet og indsendes til henholdsvis Told- og Skatteregion København 2 (Nord), Hermodsgade 8, 2200 København N og Told- og Skatteregion København 3 (Nordvest) Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg.

3.2. Skatteansættelsen for de sambeskattede selskaber fo-retages i den kommune, hvori moderselskabet har hjem-sted.4.Med nærværende cirkulære ophæves TS-cirkulære 1997-21, som gælder for indkomstårene 1996 og 1997. Det skal fremhæves, at ændringer i retskilder med forrang fremfor cirkulæret (f.eks. love og retspraksis) kan medføre ændringer i cirkulæret, som ikke er indarbejdet.

Frantz Howitz Lisbeth Rasmussen

1998-02 Gennemførelse af skatte- og momskrav i skatte- og momsstraffesager

Told·Skat cirkulære, 1998-02 j.nr. 99/97-610-00213 Kontrol- og Inddrivelses afdelingen Overtrædelseskontoret, af 3/2-1998

Skatte- og momskrav gennemføres efter de retningslinier, som er angivet nedenfor under I, i skatte- og momsstraffesager, der indbringes for retten. Hvis der rejses straffesag i en sag, som verserer ved et skatteankenævn eller Landsskatteretten, afgøres det efter de nedenfor under II fastsatte retningslinier, om straffesagen eller klagesagen skal søges fremmet, Retningslinierne følges både i sager, hvor der er tale om enten skatteunddragelse eller momsunddragelse og i fællessager.


I. Gennemførelse af skatte- og momskrav

A. Skatteansættelse

1. I skattestraffesager gennemføres efterbeskatningen som hovedregel i form af skatteansættelse eller ændring af tidligere skatteansættelse. Efterbe-skatnin gen foretages, før der fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren eller senest før anklageskriftet udarbejdes. I følgende tilfælde medtages skattekravet under straffesagen:

a. Når sagen vedrører unddragelse af selskabsskatter, anmodes politime steren om at påstå, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for de unddragne skatter, hvis

- der findes grundlag for at rejse tiltalen mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionær/-anpartshaver) og

-det er tvivlsomt, om selskabet kan betale skatten. I disse tilfælde gennemføres tillige ændring af selskabets indkomst i form af skatteansættelse. Ændringen foretages, før politimesteren anmodes om at rejse tiltale eller senest før anklageskriftet udarbejdes.

Hvis den ændrede skatteansættelse for selskabet påklages til et skatteankenævn eller Landsskatteretten, afgøres det efter reglerne nedenfor under II.

A., om straffesagen mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionæren/-anpartshaveren) eller klagesagen skal søges fremmet.

b. Hvis der i tilslutning til en tiltale for en berigelsesforbrydelse efter straffelovens kapitel 28 rejses en subsidiær tiltale efter skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 anmodes politimesteren om, at påstå tiltalte dømt til at efterbetale de unddragne skatter.

2. I de sager, der er udtaget i forbindelse med den kommunale ligning, foretages skatteansættelsen som udgangspunkt af kommunen med klageadgang til skatteankenævnet.

I vigtigere sager med betydelige unddragelser og navnlig hvor frihedsstraf kan komme på tale, foretages skatteansættelsen så vidt muligt af regionen med klageadgang til Landsskatteretten.

B. Gennemførelse af momskrav Momstilsvaret fastsættes som hovedregel efter reglerne i momslovens § 77 af regionen, før der fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren. I følgende tilfælde medtages momskravet under straffesagen:

a. Når momsunddragelsen er sket i et selskab, anmodes politimesteren om at påstå, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for momsen, hvis

- der findes grundlag for at rejse tiltalen mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionær/-anpartshaver) og
- det er tvivlsomt, om selskabet kan betale momsen.

b . Hvis ægtefæller eller samlevere sammen har drevet en virksomhed og tiltalen (også) rettes mod den af parterne, der ikke er registreret som virksomhedsindehaver, anmodes politimesteren om at påstå, at tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med ægtefællen/samleveren for momsen.

I situationerne ovenfor under a. og b. opgøres tillige momstilsvar for henholdsvis selskabet og den registrerede virksomheds indehaver.

II. Klagesager. Fremme eller berostillelse i forhold til straffesagen.

A. Klage over skatteansættelse

1.
I tilfælde, hvor klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten alene vedrører skatteforhøjelser, der ikke er inddraget under straffesagen, fortsætter klagesagsbehandlingen og retsforfølgningen i skattestraffesagen uafhængigt af hinanden.

2.
Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem, før straffesagen gennemføres. Dette gælder især
- mindre, ukomplicerede klagesager, som kan forventes afgjort hurtigt,
- klagesager, hvor den foreliggende uenighed overvejende vedrører spørgsmål om forståelse af materielle regler,
- klagesager, hvor opgørelsen af en udeholdt indkomsts størrelse i væsentlig grad bygger på skøn.

I følgende tilfælde søges straffesagen dog fremmet uanset klage over skatteansættelsen
- hvor klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for skatteansættelsen, - hvor klagesagen overvejende vedrører anvendelse af retsregler, som ikke frembyder fortolkningsmæssig tvivl,

- hvor den sigtede er varetægtsfængslet, og fængslingen ønskes opret holdt indtil domsafsigelsen.

3.
I tilfælde, hvor klagesagen fremmes på bekostning af straffesagen, sendes begæring om tiltale først til politimesteren, når den administrative klagebehandling er gennemført. Regionen underretter skatteankenævnet eller
Landsskatteretten om, at der senere vil blive rejst ansvarssag.
Hvis politiet allerede er inddraget i sagen, anmoder regionen politimesteren om at stille straffesagen i bero.

4.
I tilfælde, hvor straffesagen søges fremmet uanset klagen, indstiller regionen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, at sagsbehandlingen stilles i bero.

5.
Regionen kan, selv om skatteansættelsen er indbragt for et skatteankenævn eller Landsskatteretten, anmode politimesteren om at rejse tiltale i tilfælde, hvor strafansvaret ellers ville forældes.

6.
Klagesager, der behandles før straffesager, søges fremmet mest muligt. Straffesager, der behandles forud for klagesager, søges fremmet mest muligt.

B. Klage over fastsættelse af momstilsvar.

Ved klage til Landsskatteretten forholdes efter samme retningslinier som anført ovenfor under II, A, 2.

Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1998, jf. § 40 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 (Ændret klagestruktur mv.). Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1994-8 af 26. april 1994 ophæves

Frantz Howitz /Søren Vilhelmsen

1998-03 Efterfølgende af- og nedskrivninger

Told Skat cirkulære 1998-3 j.nr 99/98-4230-00048 Retsafdelingen Erhvervsbeskatningskontoret II af 12-2-1998 side 1 af 4




I medfør af afskrivningslovens § 30, stk. 3, varelagerlovens § 7 og husdyrsbesæt-ningslovens § 5 bemyndiger Ligningsrådet herved de lignende myndigheder til at tillade ændring af af- og nedskrivninger efter nedenstående retningslinier.

Bemyndigelsen er på følgende punkter ændret i forhold til den tidligere bemyndigelse i TSS-cirkulære 1994-12 af 27. juni 1994:

Pkt. 1.5. Hvor en ansættelse ændres ved en administrativ afgørelse eller dom, har den skattepligtige ret til at foretage efterfølgende af- og nedskrivninger til udligning af ansættelsesændringen, forudsat at der ansøges herom inden for 3-års-fristen eller senest 3 måneder efter, at ligningsmyndigheden har orienteret om adgangen til at ændre af- og nedskrivninger.

Pkt. 1.6. Ved stadfæstelse af en ansættelse har en skattepligtig, der ikke tidligere
har anmodet om efterfølgende af- og nedskrivninger til udligning af den skattemæssige effekt af ligningsmyndighedens ansættelsesændring, inden for samme frist adgang til at foretage kompenserende af- og nedskrivninger.

Pkt. 1.7. Det præciseres, at en skattepligtig, der ved en administrativ klageinstans eller domstol har fået helt eller delvis medhold, og som allerede har foretaget kompenserende af- og nedskrivninger, har ret til at tilbageføre disse inden for den i pkt. 1.5. nævnte frist.

Pkt.1.8. Det pålægges ligningsmyndigheden at gøre den skattepligtige op-mærksom på adgangen til at ændre af- og nedskrivninger i medfør af pkt.1.5., 1.6. og 1.7.

Pkt. 2.2. Ligningsmyndighedernes adgang til at tillade efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, hvor indkomstansættelsen ikke er ændret, og ansøgningen

indgives senere end 3 måneder efter fristen for indgivelse af selvangivelse, objektiveres.

Pkt. 3.2. Det præciseres, at det er uden betydning for omfanget af bemyndigel-
sen til ligningsmyndighederne, om der er foretaget en endelig avanceopgørelse.


1. Når indkomstansættelsen ændres



1.1 Påtænker ligningsmyndigheden at forhøje eller nedsætte den selvangivne eller
ansatte indkomst, har den skattepligtige adgang til inden for lovens rammer at få
ændret af- og nedskrivninger i et sådant omfang, at den skattemæssige effekt af den påtænkte ændring udlignes helt eller delvis.



1.2 Den skattepligtige skal gøres opmærksom på adgangen til at få ændret
af- og
nedskrivninger.



1.3.Er ansættelsen påklaget til skatteankenævnet, og anmoder den skattepligtige under behandlingen af klagesagen om ændring af af- og nedskrivninger, gennemfører skatteankenævnet ændringen efter samme retningslinier som anført under pkt. 1.1.



1.4.Er ansættelsen påklaget til Landsskatteretten, og anmoder klageren under behandlingen af klagesagen om ændring af af- og nedskrivninger, gennemfører den ligningsmyndighed, der har foretaget den påklagede ansættelse, ændringen efter samme retningslinier som anført under pkt. 1.1. Landsskatteretten underrettes om ændringen.



1.5.Hvor en ansættelse ændres ved en administrativ afgørelse eller dom, har den skattepligtige i samme omfang som nævnt under pkt. 1.1. adgang til at ændre af- og nedskrivninger. Ansøgning herom skal senest indgives enten 3 år efter udløbet af det indkomstår, som ansøgningen vedrører, eller senest 3 måneder efter, at ligningsmyndigheden har orienteret den skattepligtige i medfør af pkt. 1.8.



1.6 Stadfæstes en ansættelse af en administrativ klageinstans eller domstol, og har den skattepligtige ikke tidligere anmodet om ændring af af- og nedskrivninger til udligning af ligningsmyndighedens ændring af den selvangivne eller ansatte indkomst, jf. pkt. 1.1., har den skattepligtige adgang til at foretage sådanne kompenserende af- og nedskrivninger, efter at ansættelsen er stadfæstet. Ansøgning herom skal indgives inden for samme frist som nævnt i pkt. 1.5.



1.7.Hvis en administrativ klageinstans eller domstol giver den skattepligtige helt eller delvis medhold, har den skattepligtige inden for lovens rammer adgang til at tilbageføre efterfølgende af- og nedskrivninger, der allerede er foretaget i medfør

af pkt 1.1. Ansøgning herom skal fremsættes inden for samme frist som nævnt i pkt. 1.5.



1.8. Det påhviler ligningsmyndigheden at gøre den skattepligtige opmærksom på adgangen til at ændre af- og nedskrivninger i medfør af pkt. 1.5., 1.6., og 1.7.



2.Når indkomstansættelsen ikke er ændret



2.1.Den skattepligtige har adgang til inden for lovens rammer at ændre af- og nedskrivninger, hvis ansøgning herom indgives til ligningsmyndigheden senest 3 måneder efter fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår.



2.2. Indgives ansøgningen på et senere tidspunkt, har den skattepligtige adgang til efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, der er foretaget uden at have skattemæssig effekt, ligesom den skattepligtige har adgang til efterfølgende at foretage bundne afskrivninger, herunder straksafskrivninger, jf. afskrivningslovens § 21, stk. 2. Bemyndigelsen efter dette pkt. omfatter ikke tilfælde, hvor ansøgningen indgives senere end 3 år efter udløbet af det indkomstår, som ansøgningen vedrører.



3.Begrænsninger i bemyndigelsen



3.1.Bemyndigelsen til ligningsmyndighederne omfatter ikke tilfælde, hvor der foreligger bødegivende forhold.



3.2.Hvor virksomheden er ophørt, eller aktivet er afhændet, omfatter bemyndigelsen efter afsnit 2 ikke tilfælde, hvor ansøgningen indgives efter fristen for indgivelse af selvangivelse for ophørs- eller afståelsesåret.



3.3. I tilfælde, der ikke er omfattet af bemyndigelsen i afsnit 1 og 2, kan alene Ligningsrådet meddele tilladelse til efterfølgende af- og nedskrivninger. Ansøgninger til Ligningsrådet skal indgives til ligningsmyndigheden, som afgiver sin udtalelse til told- og skatteregionen.
Ligningsmyndighedernes bemyndigelse efter dette cirkulære omfatter alene adgang til at ændre af- og nedskrivninger på aktiver omfattet af afsnit I-IV i lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/10 1996 om skattemæssige afskrivninger med senere ændringer, lovbekendtgørelse nr. 918 af 2/12 1996 om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v. med senere ændringer samt lovbekendtgørelse nr. 919 af 2/12 1993 om skattemæssig behandling af husdyrsbesætninger med senere ændringer.

4.Klageadgang



Hvor ligningsmyndigheden ikke fuldt ud imødekommer ansøgningen, kan afgørelsen påklages til Ligningsrådet. Klagen indsendes til ligningsmyndigheden, som afgiver sin udtalelse til told- og skatteregionen.



5.Ikrafttræden



Cirkulæret har virkning for ansøgninger, der modtages den 1. marts 1998 eller senere. Samtidig ophæves TSS-cirkulære 1994-12.




Frantz Howitz

/ Kim Lohse

1998-04 Dekoncentreret sagsudlægning

Told Skat cirkulære 1998-4 j.nr. 99/98-0001-00001 Personale- og Udviklingsafdelingen Organisations- og Personaleudviklingskontoret af 17.2-1998

1. I samtlige skatte-, told- og afgiftslove er indført en bestemmelse om, at skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om adgangen til at klage over afgørelser, herunder om at afgørelsen ikke kan indbringes for en højere
administrativ myndighed (klageafkortning).

Bestemmelserne er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 953 af 14.8.1997 om sagsudlægning (sagsudlægningsbekendtgørelsen) som ændret ved bekendtgørelse nr. 965 af 15.12.1997.

Ændringen af sagsudlægningsbekendtgørelsen, der er sket som led i oprettelse af toldcentre landet over og ny regionsstruktur i København, medfører nye bestemmelser om klageadgang i København og Frederiksberg og om toldcentrenes kompetence til inden for deres forretningsområder at træffe afgørelse i 1. instans efter toldloven. Nærværende cirkulære om dekoncentreret sagudlægning ændres herved i overensstemmelse hermed. Under pkt. 3 nr. 3 og 11-16 er opgaven således flyttet, mens der under punkt 3, nr. 1 er udlagt en ny opgave.

2. Efter bekendtgørelsens § 2, stk. 3 kan direktøren for Told- og Skatte-styrelsen i de i § 2, stk. 1 og 2 nævnte tilfælde, dvs. tilfælde, hvor kompetencen i 1. instans ligger hos told- og skatteregionerne, respektive Københavns eller Frederiksberg kommuner, bemyndige en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner, herunder Toldcenter København, til at træffe afgørelse i 1. instans vedrørende alle sager på et bestemt område (dekoncentreret opgavevaretagelse).

3. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har efter § 2, stk. 3 i sagsudlægningsbekendtgørelsen henlagt afgørelsen i følgende sagstyper til følgende
told- og skatteregioner:

1)Afgørelser om fritagelse for boafgift for almenvelgørende institutioner mv. efter boafgiftsloven, § 3, stk. 2, træffes af Told- og Skatteregion Nærum.

2)Afgørelser i forbindelse med administrationen af kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 3, træffes af Told- og Skatteregion Esbjerg. Bemyndigelsen omfatter registrering af de skattepligtige, information og vejledning, arbejdsgiverkontrolfunktioner samt forberedelse af Ligningsrådssager. Endvidere opkrævning af indeholdt skat i henhold til kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 og stk. 4. For så vidt angår indkomstansættelse - se sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2 B.

3)Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af udbyttedeling (medarbejderobligationer), jf. ligningsloven, § 7 N, stk. 1 og stk. 3-4, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

4)Afgørelser om godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningsloven, § 8 A, stk. 2, 1. pkt. og § 12, stk. 3, træffes af Told- og Skatteregion Nærum.

5)Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af frigivne lejeforhøjelsesbeløb fra Grundejernes Investeringsfond, jf. ligningsloven, § 14 C, træffes af Told- og Skatteregion Maribo

6)
Afgørelser om tilbagebetaling af afgift i henhold til 8. og 13. momsdirektiv efter momsloven, § 45, stk. 1 og stk. 3-4, træffes af Told- og Skatteregion Sønderborg.

7)
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter pensionsbeskatningsloven, § 14 A, § 25, § 28, § 30, § 40 A, § 48 A og § 41, stk. 4-6 og §§ 33-39 i bekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 1995, træffes af Told- og Skatteregion Maribo. Told- og Skatteregion Maribo træffer endvidere afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter § 50, stk. 3 i lovbekendtgørelse nr. 580 af 7. august 1991.

8)
Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter realrenteafgiftsloven træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

9)
Afgørelser i forbindelse med administrationen af skattekontrolloven, § 11 A, stk. 6-7, § 11 B, stk. 6-7 og § 11 C, stk. 5-6, træffes af Told- og Skatteregion Sønderborg.

10)Afgørelser om afgiftsfritagelser efter stempelafgiftsloven, § 62, stk. 5, sidste punktum og stk. 6, sidste punktum, § 77, stk. 2, sidste punktum,
§ 79, stk. 2 og § 84, stk. 2, træffes af Told- og Skatteregion Høje Taastrup.

11)Afgørelser om dispensation efter sømandsfradragsloven, § 5, stk. 1, træffes af Told- og Skatteregion Frederiksberg.

12)Afgørelser om TIR-godkendelse af køretøjer ved Toldcenter København efter toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 2112/78 af 25. juli 1978 om tiltrædelse af TIR-konventionen, træffes af Told- og Skatteregion Køge,Toldcenter Sydvestsjælland.

13)Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldloven, § 4, nr.
3 samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af Toldcenter København.

Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til NATO-hovedkvarterer og -personel, udenlandske militære NATO-styrker på øvelser samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder
personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af Told- og Skatteregion Århus,Toldcenter Østjylland.

14)Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.

Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til NATO-hovedkvarterer og -personel samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af Told- og Skatteregion Århus, Toldcenter Østjylland.

15)Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til diplomatiske og konsulære repræsentationer og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, lov om diplomatiske forbindelser, lov om konsulære forbindelser, og toldloven, § 4, nr 1. og 2., samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.

16)Afgørelser om depositum for registreringsafgift af udenlandske køre-tøjer, jf. registreringsafgiftsloven, jf. cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer mv., hvor henvendelsen fra udlandet ikke kan henføres til én bestemt region, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.

17)Afgørelser i forbindelse med administrationen af lov nr. 956 af 25.11.1994 om vejbenyttelsesafgift træffes af Told- og Skatteregion Frederikshavn.

4. Cirkulæret træder i kraft den 15. februar 1998.

Samtidig bortfalder TS cirkulære nr. 79 af 16.6.1997.

5. Regionernes afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 11 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Fristen for klage er, for så vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder, jf. § 10 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.




Frantz Howitz
/ Kim Bak.

1998-05 Etablering af liste over godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner mv. i.h.t. boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Told Skat cirkulære 1998-5 j.nr 99/97-3720-00093 Retsafdelingen Erhvervsbeskatningskontoret II 20-2-1998



Etablering af liste over godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner mv. i.h.t. boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Indledning
Efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, er skatteministeren bemyndiget til at bevilge boafgiftsfritagelse for arv, legat og forsikringer mv. til offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.

I tilknytning til TSS-cirkulære 1997-24 af 5/8-1997 om Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser institutioner mv. samt religiøse samfund etableres nu mulighed for optagelse i dette liste-cirkulære med markering som godkendt almenvelgørende eller på anden måde almennyttig institution mv. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk.2.

Optagelse i cirkulæret som godkendt i.h.t. boafgiftslovens § 3, stk.2. efter forhåndsansøgning.
TSS-cirkulære nr. 1997-24 indeholder en særlig liste over institutioner mv., som opfyldte betingelserne for godkendelse i henhold til LL § 8A i året 1995, men som ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse i henhold til denne bestemmelse.

Placering på denne særlige liste i cirkulæret har ingen skatte- eller afgiftsmæssige virkninger.

Institutionerne mv. på denne særlige liste og andre institutioner med almenvelgørende eller i øvrigt almennyttigt formål, der allerede har modtaget en konkret boafgiftsfritagelse efter boafgiftslovens § 3, stk.2, kan nu søge om optagelse i et kommende cirkulære om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund som godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Fremgangsmåde og betingelser.
Disse institutioner mv. på den særlige liste i TSS-cirkulære 1997-24 kan indsende anmodning om optagelse i cirkulæret som godkendt som almenvelgørende eller på anden måde almennyttig i relation til boafgiftslovens § 3, stk. 2, til Told- og Skatteregion Nærum nu uden at afvente en konkret arvemæssig erhvervelse. Disse institutioner mv. har som hidtil godkendte i henhold til LL. § 8A haft automatisk boafgiftsfritagelse og har mistet godkendelsen p.gr.a. kriterier i henhold til LL. § 8A, som ikke anvendes ved vurderingen efter boafgiftslovens § 3, stk. 2.

Andre almenvelgørende eller i øvrigt almennyttige institutioner m.v., der allerede har opnået en boafgiftsfritagelse, kan tilsvarende ansøge Told- og skatteregion Nærum om optagelse i cirkulæret som godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, uden at afvente en konkret arveerhvervelse. Ansøgningen må være vedlagt kopi af den meddelte boafgiftsfritagelse samt den dagældende fundats eller vedtægt og kopi af den nugældende fundats eller vedtægt, såfremt den afviger fra den førnævnte.

Told- og skatteregionen kan som betingelse for optagelse på listen over godkendte institutioner mv. i.h.t. boafgiftslovens § 3, stk. 2, i liste-cirkulæret stille krav om, at institutionen mv. for at forblive på listen årligt indsender sit års- regnskab til institutionens told- og skatteregion og giver denne meddelelse om eventuelle ændringer i institutionens vedtægter mv.

Ansøgning i andre tilfælde.
Andre institutioner m.v. kan i forbindelse med en konkret arveerhvervelse ansøge om boafgiftsfritagelse i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, som almenvelgørende eller iøvrigt almennyttig institution, og kan i denne forbindelse anmode om at blive optaget på det førstkommende cirkulære over almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde , foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt religiøse samfund som godkendt i henhold til LL. § 8A, § 12, stk. 1, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2. Ansøgningen indsendes til Told- og Skatteregion Nærum, der behandler anmodninger om boafgiftsfritagelse i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, i første instans.

Told- og skatteregionen kan som betingelse for optagelse på listen over god- kendte institutioner mv. i.h.t. til boafgiftslovens § 3, stk. 2, i cirkulæret stille krav om, at institutionen mv. for at forblive på listen årligt indsender sit års- årsregnskab til institutionens told- og skatteregion og giver denne meddelelse om eventuelle ændringer i institutionens vedtægter mv.


Frantz Howitz


/ Kim Lohse

1998-07 Skattefri studierejselegater og skattefri beløb for ph.d.-studerendes studieophold i udlandet

Told Skat cirkulære 1998-7 j.nr.99/98-419-00014 Retsafdelingen/Personbeskatning af 24.3-1998

1.
Der er ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 vedtaget en ændring af lov nr. 305 af 24. april 1996 (ligningsloven). Lovændringen indebærer en midlertidig forlængelse af de indtil udgangen af 1997 gældende særregler for ph.d.-studerendes studierejser i udlandet m.v., jf. ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10. Ph.d.-studerende, som kan overgå til lønmodtagerstatus, men vælger at forblive på ph.d.-stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, kan således fortsat anvende særreglerne frem til og med 2001. Forlængelsen gælder alene beløbsmodtagere, som den 31. december 1997 har ph.d.-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, og som senest den 28. februar 1998 har opnået kandidatgrad.

2. Ifølge § 7 K i ligningsloven er legater, bortset fra legater som omhandlet under pkt. 3, og som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, indkomstskattefri for modtageren, i det omfang de medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet og sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

3. Stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II, som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri for modtageren for den dels vedkommende, der ikke overstiger 11.300 kr. pr. måned (377 kr. pr. døgn) for 1998. Det er en betingelse, at studierne sker som led i en ph.d.-uddannelse. Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for legater til nævnte ph.d.-studerende, når legaterne er bestemt til studier i udlandet, Færøerne eller Grønland. Skattefrihedsgrænsen gælder under et for stipendier og legater.

Herudover kan en ph.d.-studerende, der modtager stipendium fra statens uddannelsesstøtte, skattefrit fra den pågældendes uddannelsesinstitution modtage yderligere et beløb til dækning af udgifter til studieophold i udlandet. Beløbet kan ikke overstige beløbsgrænser for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet, jf. pkt. 4, reduceret med den indkomstskattefri del af stipendiet.

4.Ligningsrådet fastsætter beløb for sædvanlige udgifter til rejse og beløb for sædvanlige meromkostninger ved opholdet på studiestedet.

Beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet fastsættes til statens satser for godtgørelsesbeløb for merudgifter til kost m.v. med tillæg af en tredjedel af hoteldispositionsbeløbet.

Ligningsrådets beløbsgrænse for beløb til dækning af sædvanlige meromkostning-er gælder kun for den del af opholdet, der ikke overstiger 28 dage. For den del af opholdet i udlandet, der overstiger 28 dage, reduceres beløbsgrænsen til 3/4.

5.Som bilag til cirkulæret vedlægges oversigt over beløb for sædvanlige udgifter til rejse samt oversigt over beløb for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet for de mest besøgte lande.

6.Cirkulæret har virkning fra den 1. januar 1998 og afløser Told Skat cirkulære 1997-34 af 17. december 1997.



Frantz Howitz Finn Thrysøe



Oversigt over beløbsgrænser pr. døgn for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet i en række lande for indkomståret 1998.

Oversigt over beløbsgrænser pr. døgn for sædvanlige meromkostninger ved ophold på studiestedet i en række lande for indkomståret 1998.

første 28 dage efter 28 dage

Belgien BEF (bfr) 4.333 3.250
Canada CAD (can.$) 115 87

Finland FIM (mk) 590 442

Frankrig FRF (ffr) 717 538

Grækenland GRD (dr) 21.667 16.250

Holland NGL (gyld.) 183 137

Irland IEP (I. £) 71 53

Island DKK 758 569

Italien ITL (lire) 213.333 160.000

Luxembourg BEF 4.433 3.325
Norge NOK 858 644

Portugal PTE (escudos) 14.200 10.650

Schweiz CHF (sfr) 167 125

Spanien ESP (ptas) 15.500 11.625

Storbritannien GBP (£) 83 62

Sverige SEK 887 665

Tyskland DEM 167 125

USA (New York)USD 143 108

USA (iøvrigt) USD 124 93

Østrig ATS (sch) 1.480 1.110




Oversigt over beløb for sædvanlige udgifter til rejse for indkomståret 1998 (enkeltbillet).



De nordiske lande 3.300,-kr.

Øvrige Europa 4.900,-kr.

USA 14.200,-kr.

Øvrige Amerika 14.800,-kr.

Fjernøsten 17.200,-kr.

Afrika 14.800,-kr.

Australien 21.800,-kr.

Øvrige verden 11.700,-kr.

1998-11 Modregning af virksomhedsunderskud og underskud i den skattepligtige almindelige indkomst i positiv særlig indkomst.

Told·Skat cirkulære 1998-11 j.nr. 99/97-449-00012 Retsafdelingen Erhvervsbeskatningskontoret af 18.5-1998

1.
Reglerne om fradrag i særlig indkomst af underskud i den skattepligtige almindelige indkomst og af virksomhedsunderskud fremgik af § 9, stk. 4, i den nu ophævede lov om særlig indkomstskat. Loven er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1996.

Det fremgik heraf, at den skattepligtige i stedet for at fremføre underskud i den skattepligtige almindelige indkomst til de efterfølgende indkomstår efter reglerne i personskattelovens § 13 kunne vælge at fradrage underskuddet i sin og derefter eventuelt i ægtefællens særlige indkomst for samme indkomstår. Tilsvarende kunne den skattepligtige vælge at fradrage virksomhedsunderskud i sin og derefter eventuelt i ægtefællens særlige indkomst for samme indkomstår i stedet for at fremføre underskuddet efter den dagældende § 13, stk. 4, i virksomhedsskatteloven.

Et herefter resterende underskud fremførtes efter reglerne i henholdsvis personskattelovens § 13 og virksomhedsskattelovens § 13.

Bestemmelsen var ikke til hinder for, at underskud fra tidligere år, som var fremført efter reglerne i virksomhedsskatteloven eller personskatteloven, kunne modregnes i årets særlige indkomst. Fremførte underskud var dog bundet til forlods at skulle fradrages efter reglerne i personskattelovens § 13 og virksomhedsskattelovens § 13.

2.
Efter pkt. 47 i cirkulære nr. 22 af 9. december 1986 om personskatteloven og andre skattelove (skattereformen) skulle modregning af virksomhedsunderskud ske forud for modregning af underskud i den skattepligtige almindelige indkomst.

Landsskatteretten har ved en kendelse af 29. august 1997 tilsidesat denne modregningsrækkefølge, idet det i kendelsen er bestemt, at den skattepligtiges valg af underskudstype (underskud i den skattepligtige almindelige indkomst eller virksomhedsunderskud) og den skattepligtiges valg med hensyn til den rækkefølge, de to underskudstyper modregnes i, er frit. Kendelsen er offentliggjort i TfS 1997,763.

Kendelsen ændrer derimod ikke ved, at indenfor samme type underskud vil modregningen fortsat være bundet således, at indkomstårets underskud modregnes forud for underskud fra tidligere indkomstår, og at der ved fremførsel af underskud fra tidligere indkomstår skal ske modregning af ældre underskud forud for yngre underskud. Desuden gælder fortsat, at såfremt man vælger at fradrage en underskudstype, skal der enten foretages fradrag af alle underskuddene af den pågældende type eller fradrag af så meget, at dette fradrag eventuelt kombineret med fradrag af underskud af den anden type helt udligner den særlige indkomst.

3.
Skattemyndighederne anmodes om at genoptage og ændre indkomstansættelserne, hvor virksomhedsunderskud er fradraget i særlig indkomst forud for underskud i skattepligtig almindelig indkomst, og hvor der anmodes om en ændring. I tilfælde, hvor det er skattemyndighederne bekendt, at virksomhedsunderskud er fradraget i særlig indkomst forud for underskud i den skattepligtige indkomst, og en ændring heraf vil være til fordel for den skattepligtige eller dennes ægtefælle, anmodes skattemyndighederne om at informere om mulighederne for efter anmodning at få ændret indkomstansættelsen.

Genoptagelse kan ske for indkomstårene 1994 og 1995 i de tilfælde, hvor der i disse indkomstår er foretaget fradrag i særlig indkomst af virksomhedsunderskud forud for underskud i den skattepligtige almindelige indkomst.

En eventuel skatteberegning og opgørelse af underskud til fremførsel skal ske manuelt.

4.
Genoptagelse efter dette cirkulære kan alene ske for indkomståret 1996 i det omfang en genoptagelse efter pkt. 3 har konsekvenser for sammensætningen af de til indkomståret 1996 fremførte underskud.

5.
For indkomståret 1997 og senere indkomstår, vil kendelsen ligeledes alene have betydning i det omfang en genoptagelse efter pkt. 3 har konsekvenser for sammensætningen af de til disse indkomstår fremførte underskud.

6.
Ansøgning om genoptagelse af indkomstansættelserne efter pkt. 3 og 4 skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af kalenderåret 1998, på hvilket tidspunkt dette cirkulære bortfalder.


Frantz Howitz

/ Kim Lohse

1998-12 Justering af diverse bemyndigelsescirkulærer som følge af statens overtag-else af selskabsligningen .

Told·Skat cirkulære 1998-12 j.nr.99/98-4200-00011 Retsafdelingen Skatteproceskontoret af 12.6-1998

1.
Ligningsrådet har i en række cirkulærer bemyndiget kommunerne til at træffe konkrete afgørelser vedrørende også selskabers skatteansættelser.

Med statens overtagelse af selskabsligningen pr. 1. juli 1998 er det nødvendigt at trække nogle af disse bemyndigelser tilbage og overføre dem til den skatteansættende myndighed .

Ved den skatteansættende myndighed forstås den skattemyndighed, der rent faktisk foretager skatteansættelsen, hvad enten ansættelsen foretages af told- og skatteregionen i medfør af skattestyrelseslovens § 12 A eller af den kommunale myndighed i henhold til indgået aftale, jf. skattestyrelseslovens § 38, stk. 2.

2.
Følgende cirkulærer skal herefter ændres:

SD-cirkulære nr. 1986-22 (omgørelse)

I 1. afsnit ændres de lokale ligningsmyndigheder til de skatteansættende myndigheder .

I 2. afsnit ændres ligningsmyndigheden til myndigheden .

SD-cirkulære nr. 1986-31 (skattefri fusion)

I 1. afsnit udgår direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning og Frederiksberg kommunes skattedirektorat og amtsskatteinspektoraterne ændres til told- og skatteregionerne .

I 2. afsnit udgår (skattedirektorat) og det amtsskatteinspektorat ændres til den told- og skatteregion .



TSS-cirkulære nr. 1990-15 (principskifte/fordringer mv.)

I 3. afsnit ændres de kommunale skattemyndigheder til de skatteansættende myndigheder .

6. afsnit ændres til:

Den skatteansættende myndigheds afgørelse kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen .

TSS-cirkulære 1993-11 (omlægning af regnskabsår)

I 1. afsnit på side 1 ændres de kommunale skattemyndigheder til de skatteansættende myndigheder .

I sidste afsnit på side 1 ændres aktuelle mandtalskommune to gange til aktuelle ansættelsesmyndighed .

Under punkt 4, 1. afsnit på side 2 ændres ordene told- og skatteregionen, hvorunder selskabets aktuelle mandtalskommune hører til selskabets told- og skatteregion og ordene told- og skatteregionen, hvorunder moderselskabets aktuelle mandtalskommune hører til moderselskabets told- og skatteregion .

Punkt 4, 2. afsnit udgår.

TSS-cirkulære nr. 1993-17 (principskifte/obligationer)

I 2. afsnit ændres de kommunale skattemyndigheder til de skatteansættende myndigheder .

I 3. afsnit ændres den kommunale skattemyndigheds til den skatteansættende myndigheds .

Den resterende del af afsnittet udgår.

TSS-cirkulære nr. 1995-17 (efterfølgende fondshenlæggelser)

Ordene de lignende myndigheder ændres til de skatteansættende myndigheder og ligningsmyndigheden og ligningsmyndighedens ændres til myndig-heden eller myndighedens .


Punkt 1.2. udgår. Punkterne 1.3. til 1.6. bliver herefter punkterne 1.2. til 1.5.

I punkterne 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5 (tidligere 1.3, 1.4, 1.5.og 1.6) ændres ligningsmyndigheden til den skatteansættende myndighed .

I punkt 2.1. udgår 2. punktum.

TSS-cirkulære nr. 1996-12 (udlægning/bindende forhåndsbeskeder)

Under punkt 6 indføjes efter forhåndsbesked ordene vedrørende personer eller dødsboer .

TSS-cirkulære nr. 1996-23 (udlægning/skattefri aktieombytning)

Under punkt 3 indføjes efter sagen ordene vedrørende personer eller døds-boer .

TSS-cirkulære nr. 1997-39 (sambeskatning)

I afsnit 4 ændres Den kommunale skattemyndighed til Den skatteansættende myndighed .

I betingelse 1.4 ændres Den kommunale skattemyndighed til Den skatteansættende myndighed .

I vilkår 2.7. ændres den kommunale skattemyndighed til den skatteansættende myndighed .

I vilkår 2.10. ændres Den kommunale skattemyndighed til Den skatteansættende myndighed .

Vilkår 3. formuleres således: Ansøgning om sambeskatning skal indsendes til den myndighed, som foretager skatteansættelsen af modersel- skabet

Vilkår 3.1. formuleres således: Klage over nægtet sambeskatning stiles til Lig- ningsrådet og indsendes til den told- og skatteregion, hvorunder moderselskabet hører.

Vilkår 3.2. formuleres således: Skatteansættelsen for de sambeskattede sel- skaber foretages af den myndighed, som foretager skatteansættelsen af modersel- skabet.



TSS-cirkulære nr. 1998-3 (efterfølgende af- og nedskrivninger)

Ordene de lignende myndigheder og lign. ændres til de skatteansættende myndigheder

Under punkt 3.3 ændres ligningsmyndigheden, som afgiver sin til den skatteansættende myndighed. Hvis denne er en anden end told- og skatteregionen afgives udtalelse .

3. Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1998. Ændringerne vedrørerne TSS-cirkulære 1993-17 og TSS-cirkulære 1997-39 - bortset fra ændringerne vedrørende vilkår 3.2 - gælder dog først fra 1. oktober 1998.




Frantz Howitz /Ruth Kjærskov

1998-13 Cirkulære om genoptagelse af skatteansættelser vedrørende fradrags-tidspunktet for tilslutningsafgifter

Told·Skat cirkulære 1998-13 j.nr 99/98-4271-0002 Retsafdelingen Erhvervsbeskatningskontoret af 15.6-1998
.
Ligningslovens § 8 C giver adgang til fradrag for udgifter, der er afholdt i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden.

Efter skattemyndighedernes hidtidige praksis er den retlige forpligtelse til at betale tilslutningsafgift til offentligt ejede anlæg og hermed fradragstidspunktet anset for indtrådt, når det offentlige har besluttet at etablere det pågældende anlæg, forudsat at der samtidig blev fastsat betalingsregler, der muliggjorde en endelig beregning af tilslutningsafgiften.

Denne praksis indebar i relation til afgifter i forbindelse med tilslutning til kloakanlæg, at skattemyndighederne anså den retlige forpligtelse til at betale for indtrådt, når den lokale landvæsenskommission havde godkendt kommunens forslag til en betalingsvedtægt for det område, der skulle kloakeres.

2.
Ved dom af 7. februar 1997 (TfS 1997,221) har Højesteret tilkendt køberen af et uudstykket og ubebygget grundareal fradragsret for tilslutningsafgiften til kloak- og rensningsanlæg, i et tilfælde hvor landvæsenskommissionen, før køberen erhvervede grunden, havde afsagt kendelse om godkendelse af betalingsvedtægten for kloakforsyning i kommunen. Der blev i dommen lagt vægt på, at kommunen, der ejede den aktuelle ejendom, da landvæsenskommissionen afsagde kendelse, kunne få sine udlagte udgifter til etablering af kloak- og rensningsanlægget forrentet i henhold til betalingsvedtægten, og at ejendommen på det tidspunkt hverken var udstykket eller bebygget. Endvidere henså Højesteret til, at ifølge slutsedlen ville køber blive afkrævet bidrag til kloak- og rensningsanlæg i henhold til betalingsvedtægten for kloakforsyningen, og at betaling heraf var en betingelse for at opnå bygningstilladelse.

3.
Det må herefter antages, at den retlige forpligtelse til at betale tilslutningsafgift til offentligt ejede anlæg efter ligningslovens § 8 C anses for opstået på det tidspunkt, hvor opkrævning af afgiften foretages, således at fradragsretten indrømmes den virksomhed, der reelt afkræves afgiften i anledning af tilslutning til anlægget. Det er fortsat en betingelse for indtræden af den retlige forpligtelse og dermed fradragsret, at tilslutningsafgiften kan beregnes endeligt. Den tidligere praksis, hvorefter tidspunktet for landvæsenskommisionens, nu kommunalbestyrelsens godkendelse af betalingsvedtægten blev tillagt afgørende betydning for, hvem fradragsretten tilkom, er hermed forladt.

4. G
enoptagelse af skatteansættelserne efter foranstående retningslinier kan ske for indkomstårene 1994, 1995 og 1996.

5.
Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1998, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.


Frantz Howitz / Kim Lohse

1998-14 Mindsterenten for perioden 1. juli - 31. december 1998.

Told·Skat cirkulære 1998-14 j.nr.99/98-4750-00006 Selskabsbeskatningsafdelingen Aktionær- og udbyttebeskatning af 19.6-1998 .




1.
Under henvisning til § 38, stk. 1. i Lov nr. 439 af 1o. juni 1997 (kursgevinstloven) meddeles det herved, at mindsterenten for perioden 1. juli - 31. december 1998 udgør 4% p.a.

2.
Tidligere gældende mindsterenter har udgjort følgende:

2. oktober 1985 - 1. april 1986: 9% p.a.
2. april 1986 - 30. juni 1986:7% p.a.
1. juli 1986 - 31. december 1986:% p.a.
1. januar 1987 - 30. juni 1988:10% p.a.
1. juli 1988 - 16. juni 1991:9% p.a.
17. juni 1991 - 17. maj 1993: 8% p.a.
18. maj 1993 - 30. juni 1993:7% p.a.
1. juli 1993 - 31. december 1993:6% p.a.
1. januar 1994 - 30. juni 1994:5% p.a.
1. juli 1994 - 31. december 1994:6% p.a.
1. januar 1995 - 21. december 1995:7% p.a.
22. december 1995 - 21. oktober 1996:6% p.a.
22. oktober 1996 - 30. juni 1998:4% p.a.

3.
Dette cirkulære erstatter TSS-cirkulære 1997- 36.




Frantz Howitz /Jørgen Egelund

1998-15 Cirkulære om tilbagebetaling af udbytteskat og genoptagelse af beskatning af datterselskabsudbytte

Told Skat cirkulære 1998-15 j.nr. 99/97-430-300 Selskabsbeskatningsafdelingen Selskabs- beskatningskontoret af 19.6.1998

EF- Domstolen har den 17. oktober 1996 afsagt dom i en sag vedrørende fortolkningen af artikel 3, stk. 2, i moder-/datterselskabsdirektivet. Dommen er offentliggjort i Skat Udland 1996, 369 (Denkavit).

Ifølge direktivets artikel 3, stk. 2, kan medlemsstaterne opstille et krav om, at moderselskaber skal besidde mindst 25 pct. af aktierne i datterselskabet i mindst 2 år, som betingelse for at direktivets regler om skattefrihed eller skattenedsættelse vedrørende datterselskabsudbytter finder anvendelse.

EF - Domstolen fastslog, at medlemsstaterne ikke kan kræve, at moder/datterselskabsforholdet skal have bestået i en bestemt periode forud for udlodningstidspunktet, når blot moderselskabet opretholder 25 pct.'s-besiddelsen i en sammenhængende periode på mindst 2 år. Opfyldelsen af ejertidskravet kan således ske efterfølgende ved at opretholde ejerskabet efter udlodningen.

Efter de hidtil gældende danske regler har det været en betingelse for, at et moderselskab i en anden EU-medlemsstat skattefrit kunne modtage udbytte fra et dansk datterselskab og for, at et dansk moderselskab/-fond skattefrit kunne modtage udbytte fra et dansk eller udenlandsk datterselskab, at det udbyttemodtagende selskab - moderselskabet - havde ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab - datterselskabet - enten i hele det indkomst-år, hvori udbyttet er modtaget, eller i en sammenhængende periode på mindst to år frem til det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

Det var derfor ikke i overensstemmelse med direktivet, når bestemmelserne i selskabsskattelovens § 2, stk. 5, og kildeskattelovens § 65, stk. 5, gjorde skattefriheden for det udbyttemodtagende udenlandske selskab betinget af, at dette havde opretholdt minimumsbesiddelsen i det udbyttegivende danske selskab i en sammenhængende periode på mindst to år forud for det tidspunkt, hvor udbyttet modtages.

Det var heller ikke i overensstemmelse med direktivet, når bestemmelserne i selskabsskattelovens § 13, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 2, og § 17, stk. 2, opstillede samme betingelser for skattefriheden henholdsvis skattenedsættelsen for det udbyttemodtagende danske selskab.

Det samme gjaldt den del af de nævnte bestemmelser, hvor skattefriheden var betinget af, at moderselskabet havde opretholdt minimumsbesiddelsen i datterselskabet i hele det indkomstår, hvori udbyttet er modtaget.

Som følge af dommen er selskabsskattelovens § 2, stk. 5, § 13, stk. 1, nr. 2, og § 17, stk. 2, kildeskattelovens § 65, stk. 5, og fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1, ændret ved lov nr. 888 af 3. december 1997 og har virkning for udbytter, der vedtages d. 1. januar 1998 eller senere.

De nævnte bestemmelser er ændret således, at det skal være en betingelse for skattefrihed henholdsvis skattenedsættelse for udbytte fra et datterselskab, at moderselskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Ejertidskravet på et år skal forstås som 12 måneder og ikke et indkomstår.

Herefter vil et moderselskab i en anden EU-medlemsstat være omfattet af skattefriheden efter selskabsskattelovens § 2, stk. 5, og kildeskattelovens § 65, stk. 5, når det ejer 25 pct. af aktierne i en sammenhængende periode på mindst et år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge.
Tilsvarende vil et dansk moderselskab/-fond, når samme betingelser er opfyldt, være omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, § 13, stk. 3, § 17, stk. 2, kildeskattelovens § 65, stk. 4, og fondsbeskatningslovens § 10, stk. 1 og 2.

De gennemførte ændringer gælder for moderselskaber i andre EU-medlems-stater, der modtager udbytte fra danske datterselskaber, samt for danske moderselskaber, uanset om det udbyttegivende selskab er hjemmehørende i Danmark, i en anden EU-medlemsstat eller i et tredjeland.

§ 5 i lov nr. 888 af 3. december 1997 indeholder endvidere regler for genoptagelse af ansættelser og om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat i de tilfælde, hvor ansættelsen henholdsvis indeholdelsen er foretaget i strid med direktivet med hensyn til udbytte, der er vedtaget i perioden 1. januar 1992 til 31. december 1997.

Moder-/datterselskabsdirektivet omfatter imidlertid kun tilfælde, hvor såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet "selskab i en medlemsstat" i art. 2 i direktiv 90/435/EØF (i Danmark aktie- og anpartsselskaber). Direktivet omfatter endvidere kun grænseoverskridende udbytter indenfor EU.

Der kan således blive tale om tilbagebetaling af indeholdt udbytteskat til et moderselskab i en anden EU-medlemsstat, der har modtaget udbytte fra et dansk datterselskab, jf. nedenfor under pkt. 2, ligesom der kan blive tale om genoptagelse af skatteansættelsen for et dansk moderselskab, hvor udbytte modtaget fra et datterselskab i en anden EU-medlemsstat med urette er medregnet ved indkomstopgørelsen, jf. nedenfor under pkt. 3.

Genoptagelsesreglerne finder dermed ikke anvendelse på udbytteudlodning fra et dansk datterselskab til et dansk moderselskab.

Som eksempler på tilfælde, hvor tilbagebetaling af udbytteskat henholdsvis genoptagelse kan komme på tale kan nævnes tilfælde, hvor moderselskabet ikke har ejet kapitalandelen fra 1. dag i indkomståret, har modtaget udbytte i det pågældende indkomstår, og efterfølgende besidder aktierne i to år fra erhvervelsen. Der kan endvidere være tale om tilfælde, hvor aktierne er erhvervet før det aktuelle indkomstårs begyndelse, men ikke ejes ved ind-komstårets udløb, og hvor to års perioden ikke er udløbet på udbytteudlodningstidspunktet, men gør det inden afståelsen af aktierne eller nedbringelse af kapitalandelen til under 25 pct.

Moderselskaber i andre EU-medlemsstater, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 5, som har fået indeholdt udbytteskat af udbytte, der er vedtaget i perioden 1. januar 1992 til og med 31. december 1997, af aktier i et her i landet hjemmehørende selskab, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF, og som har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab i en sammenhængende periode på mindst to år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge, kan få tilbagebetalt den indeholdte udbytteskat dog med fradrag af den del af udbytteskatten, der eventuelt tidligere er tilbagebetalt efter reglerne i en dobbeltbeskatnings-overenskomst.

Anmodningen om tilbagebetaling af udbytteskat skal være ledsaget af dokumentation for, at moderselskabet opfylder ovennævnte betingelser sammenholdt med direktiv 90/435/EØF for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte.

Som dokumentation vil det i almindelighed være tilstrækkeligt at vedlægge en erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne for udlodning uden udbytteskat er opfyldt. Erklæringen skal indeholde oplysning om,

at såvel det udbyttegivende som det udbyttemodtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat
at moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af indskudskapitalen i datterselskabet i en sammenhængende periode på mindst 2 år, og at udlodningstidspunktet ligger indenfor denne periode
udbyttebeløbet før indeholdelse af udbytteskat og tidspunktet for udbytteudlodningen
indeholdt udbytteskat efter fradrag af tidligere tilbagebetalt udbytteskat

Der kan hos Told- og Skattestyrelsen rekvireres en særlig blanket til afgivelse af den ovennævnte dokumentation.

Hvis udbyttet tidligere har været fritaget for fuld beskatning vil Told- og Skattestyrelsen normalt være i besiddelse af den fornødne dokumentation, hvorfor det vil være tilstrækkeligt at henvise til den tidligere sag (journalnummer).

Told- og Skattestyrelsen kan i de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, stille krav om fremlæggelse af yderligere dokumentation for at betingelserne er opfyldt.

Er udlodningen sket før 1. januar 1998 og er ejertidsbetingelsen på 2 år endnu ikke udløbet, er refusion af indeholdt udbytteskat betinget af, at moderselskabet skriftligt påtager sig pligt til at betale udbytteskatten, hvis denne betingelse ikke efterfølgende opfyldes.

Ved tilbagebetalingen forrentes beløbet efter reglerne i cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb.

Krav om tilbagebetaling skal fremsættes skriftligt over for Told- og Skattestyrelsen senest den 31. december 1998.


3.
Genoptagelse af skatteansættelsen for danske moderselskaber

Danske moderselskaber, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 3, og § 17, stk. 2, kan få genoptaget skatteansættelsen for indkomstår, hvori indgår udbytte, der er vedtaget i perioden 1. januar 1992 til og med 31. december 1997, af aktier i et datterselskab i en anden EU-medlemsstat, hvori moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i en sammenhængende periode på mindst to år, inden for hvilken periode udbytteudlodningstidspunktet skal ligge. Det er en betingelse, at såvel moderselskabet som datterselskabet er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i artikel 2 i direktiv 90/435/EØF.

Anmodningen skal være ledsaget af dokumentation for, at moderselskabet opfylder ovennævnte betingelser sammenholdt med direktiv 90/435/EØF for at modtage skattefrit datterselskabsudbytte.

Som dokumentation vil det i almindelighed være tilstrækkeligt at vedlægge en erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte revisor om, at betingelserne for skattefrihed henholdsvis skattenedsættelse for udbytte fra et datterselskab, er opfyldt. Erklæringen skal indeholde oplysning om,

at såvel det udbyttegivende som det udbyttemodtagende selskab er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat
at moderselskabet har ejet mindst 25 pct. af indskudskapitalen i datterselskabet i en sammenhængende perioden på mindst 2 år, og at udlodningstidspunktet ligger indenfor denne periode

Skattemyndigheden kan i de tilfælde, hvor det skønnes nødvendigt, stille krav om yderligere dokumentation for at betingelserne er opfyldt.

Anmodning om genoptagelse skal fremsættes overfor skattemyndigheden senest den 31. december 1998.

4.
Dette cirkulære bortfalder med udgangen af 1998.




Frantz Howitz /Niels Kristensen









1998-18 Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v samt religiøse samfund

Told skat cirkulære1998-18 j.nr.99/98-4169-00014 Personafdelingen Personskattekontoret af 27-7-1998 .


Indledning

Dette cirkulære indeholder to lister med almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, institutioner m.v.

Den første liste indeholder fonde, foreninger, institutioner m.v., som er godkendt efter ligningslovens § 8 A, ligningslovens § 12, stk. 3, eller efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, jf. nedenfor. Listen er ændret i forhold til sidste års cirkulære (1997-24), hvor listen alene indeholdt foreninger m.v., som var godkendt efter ligningslovens § 8 A og/eller § 12, stk. 3.

Desuden indeholder cirkulæret på siderne 13-16 en liste med foreninger m.v., som i 1995 og 1996 var godkendt efter ligningslovens § 8 A, men som ikke længere opfylder de særlige betingelser for godkendelse, jf. Told Skat cirkulære nr. 1996-17 om retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner m.v. efter ligningslovens § 8 A (fradrag for gaver). De pågældende foreninger m.v. på denne liste anses som udgangspunkt fortsat for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og listen kan dermed tjene som inspiration for personer og organisationer m.v., som ønsker at give et bidrag til et godt formål.

Ligningslovens § 8 A

Fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, markeret med ¹), er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A, stk. 2, som berettigede til i året 1997 at modtage gaver m.v. med fradragsret for giveren.

Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening m.v. udgør mindst 500 kr. Fradraget kan kun indrømmes for det beløb, hvormed gaverne tilsammen overstiger 500 kr. og kan højst udgøre 5.000 kr.

De med ¹) markerede foreninger m.v. er godkendt efter de retningslinier, der er meddelt i Told Skat cirkulære nr. 1996-17 om retningslinierne for godkendelse af organisationer m.v. i henhold til ligningslovens § 8 A.

Ligningslovens § 12, stk. 3

Fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, markeret med ²), er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, til i 1998 at modtage løbende ydelser efter ligningslovens § 12, stk. 2, med fradragsret for giveren.

Boafgiftslovens § 3, stk. 2

Fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. og religiøse samfund, markeret med ³), er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til i 1998 at modtage arv boafgiftsfrit, uden at der skal ansøges herom.

Retningslinierne for optagelse på listen som boafgiftsfritaget er beskrevet i Told Skat cirkulære nr. 1998-5 om etablering af en liste over godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner m.v. i.h.t. boafgiftslovens § 3, stk. 2.



Frantz Howitz /Finn Thrysøe

A

A Adoption Center, Den selvejende institution ¹,²) Agape, Foreningen ¹,²)
Agapes Psykriatiske Center Daggry ²)
AIDS, Fondet til bekæm- pelse af ¹,²)
Akademisk Orkester og Kor, Forening ¹)
Aksfællesskabet i Odder, Menigheden ¹,²)
Aktion Børnehjælp, Mother Teresas Medarbejdere i Danmark ¹,²)
Aktionsfond til kristelig U-landshjælp og økumensk Kirketjeneste (AUK) ¹,²)
Akupunkturforeningen (Foreningen til støtte af forskning og videreudvikling af
akupunkturs anvendelse indenfor sygdomsbekæmpelse) ²)
Alexander Nevsky Kirken i København ²)
Allerød Frikirke ²)
Almene Formål af 22. august 1989, Foreningen til ¹)
Als og Sundeveds Kattefond ¹)
Alzheimerforeningen ¹,²)
Amager Kristne Center ¹)
Amnesty International ¹,²)
Andelsforeningernes Humanitære og Kulturelle Fond ²)
Andreassen Fonden, Mogens ²)
Ansgarstiftelsen, Den Katolske Kirke i Danmark ¹,²)
AQUA Feskvandsakvarium, Den selvejende institution ³)
Apostolsk Kirke i Danmark ¹,²)
"Arbejde Adler", Landsforeningen ¹)
ASF-Dansk Folkehjælp ¹,²)
Askov Højskole ¹)
Askov Møllehus, Den almenvelgørende fond ²)
Astma-Allergi Forbundet ¹,²)
Astma-Allergiforbundets Forskningsfond ¹,²)
Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed ²)

B
B 93's ungdoms- og jubilæumsfond, Foreningen ¹)
Balle Valgmenighed ¹,²)
Ballerup Ny Skole ¹)
Bangs Fond, Ingrid og Ole ²)
Baptistmenigheden Allerød Frikirke ¹)
Barlys Venners Fond ¹)
Bedre Hørelse, Landsforeningen for (Dansk Tunghøreforening) ¹,²)
Bekæmpelse af Cystisk Fibrose, Landsforeningen til ¹,²)
Bekæmpelse af kredsløbssygdomme, Landsforeningen til ¹)
Bering Valgmenighed ¹,²)
Betaniamenigheden, Blaahøj ¹,²)
Betaniamenigheden i Hobro ¹,²)
Betesda, Den selvejende institution ¹,²)
Betesda, Vadum Kirkecenter (Det Danske Missionsforbund) ²)
Bethaniakirken - Tylstrup (Det Danske Missionsforbund) ¹)
Bethaniakirken - Aalborg (Det Danske Missionsforbund) ¹,²)
Bethel Kirken, Det Danske Missionsforbunds menighed i København ¹)
Bethel-Kirken, København (Det Danske Missionsforbund) ²)
Bethelkirkens Baptistmenighed, Aalborg ¹,²)
Bethlehemsfællesskabet ¹,²)
Betlehem, Menigheden - Det Danske Missionsforbunds Kirke, Vanløse ¹)
Betlehemskirken-Vanløse (Det Danske Missionsforbund) ²)
Bibel & Missions Centret ¹,²)
Bibellæser-Ringen i Danmark ¹,²)
Billund Frikirke ¹,²)
Biologi-Efterskolen i Nordjylland, Den selvejende institution ¹)
Birkebjergkirken, Næstved ¹,²)
Bjerringbro Idrætspark, Den selvejende institution ¹)
Blaa Kors, Det, Kristelig Afholdsforening for Danmark ¹)
Blå Kors i Danmark ²)
Boholte Kirkes Fond ¹)
Boligfonden for enlige mødre ¹)
Boligtrivsel i Centrum ¹)
Bornholm, Menigheden i Missionskirken, Det Danske Missionsforbund ¹)
Bornholms Baptistmenighed ¹,²)
Boserup Minde, Landsforeningen af Lungehandicappede ¹)
Botosan Children´s Service, Danmark Hjælp til Rumæniens Børn ¹,²)
Bovlund Frimenighed ²)
Brande Baptistmenighed ¹,²)
Breklum missionens venner i Nordslesvig, Foreningen af ¹,²)
Broderbaandet af 17. april 1917 ¹)
Broholmkirken, Hvidovre Baptistkirke ¹)
Broholmkirkens Baptistmenighed ²)
Brovst Baptistmenighed ¹,²)
Brøchner-Mortensen Fonden ²)
Brødremenigheden Christiansfeld ¹,²)
Brødremenighedens Danske Mission ¹,²)
Brønderslev Baptistmenighed ¹,²)
Brønshøj Kristne Forsamling ¹,²)
Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for ¹)
Børnecancerfonden ¹)
Børnefonden, Den selvejende institution ¹,²)
Børnesagens Fællesråd ¹)
Børns Vilkår, Landsorganisationen ¹,²)
Bøvling Valgmenighed ¹,²)

C

Calamann´s Fond, Elsa og Joakim, Arkitekterne ¹)
Caravane Missionen Pilgrim Convoy ¹)
Care Danmark, Fonden for frivillig U-landsbistand ¹,²)
Caritas Danmark ¹,²)
Centralmissionen i København ¹,²)
Child Care - International ²)
Citykirken, Herning ¹,²)
City Kirken, Menigheden ¹,²)
Colitis Ulcerosa og Crohns Sygdom, Landsforeningen til bekæmpelse af ¹)
Cool Sorption Fond af 1988 ²)
Copenhagen Bethel Missionary Baptist Mission-Church ¹)

D

Da`Capo, Haderslev Aktivitetsfond ¹)
Dalsø Kirke, Menigheden ¹,²)
DAMP Foreningen ¹)
Danadopt, Danish Society for international adoption ¹,²)
Danavox Jubilæumsfond ²)
Dandy-Fonden ²)
Danish Sport Aid ¹)
Danmarks Bløderforening ¹,²)
Danmarks Filatelist Forbund ¹)
Danmarks folkekirkelige søndagsskoler og børnegudstjeneste ¹,²)
Danmarks Kirkelige Mediecenter (Fond), Den selvejende institution ²)
Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse ¹,²)
Danmarks Museum for Lystsejlads Valdemars Slot, Fonden ¹)
Danmarks Naturfond ¹,²)
Danmarks Naturfredningsforening ¹,²)
Danmarks Psoriasis Forening ¹,²)
Danmarks Sportsfiskerforbund ²)
Dansk Armeniermission ¹,²)
Dansk Basketball-Forbund ¹)
Dansk Bibel-Institut ¹,²)
Dansk Bibelskole, Den selvejende institution ¹)
Dansk Blindesamfund ¹,²)
Dansk Børnefond, Foreningen ¹,²)
Dansk Cyklist Forbund ¹)
Dansk Designråd´s Fond ¹)
Dansk Dyreværn, Århus ¹,²)
Dansk Døve-Idrætsforbund ¹)
Dansk Epilepsiforening ¹,²)
Dansk Ethioper Mission ¹,²)
Dansk Europamission ¹,²)
Dansk Flygtningehjælp ¹,²)
Dansk Forenet Sudan Mission ²)
Dansk Forening for Rosport ¹)
Dansk Friskoleforening ¹)
Dansk Handicap Forbund ¹,²)
Dansk Handicap Idræts-Forbund ¹)
Dansk Inkontinensforening ²)
Dansk-Jødisk Venskab, Foreningen ¹,²)
Dansk Kano- og Kajak Forbund ¹)
Dansk Kirke i Udlandet ¹,²)
Dansk Kristelig Sygeplejeforening ¹,²)
Dansk Kræftforskningsfond ¹,²)
Dansk Laksefond ¹,²)
Dansk Missionsråd ¹,²)
Dansk Narkolepsiforening ¹,²)
Dansk Oase ¹,²)
Dansk Ornitologisk Forening ¹,²)
Dansk Papirhandlerforenings Legatfond ¹)
Dansk Parkinsonforening ¹,²)
Dansk Radio-Hjælpefond ¹)
Dansk Rotarys Hjælpearbejde ¹)
Dansk Røde Kors ¹,²)
Dansk Santalmission ¹,²)
Dansk Sejlunion ¹)
Dansk Selskab for Tibetansk Kultur ¹,²)
Dansk Skytte Union ¹)
Dansk Svæveflyver Union ¹)
Dansk Sømandskirke i fremmede Havne ¹,²)
Dansk Teltmissions Menighed ¹)
Dansk Unicef Komité - Dansk Komité for Forenede Nationers Børnefond ¹,²)
Dansk Veteranflysamling ¹)
Danske Baptisters Kvindeforbund ¹)
Danske Baptisters Spejderkorps ¹)
Danske Baptisters Ungdomsforbund ¹)
Danske Baptistsamfund, Det ¹,²)
Danske Bibelselskab, Det ¹,²)
Danske Diakonissestiftelse, Den ¹,²)
Danske Døvblinde, Foreningen af - FDDB ¹)
Danske Døves Landsforbund ¹,²)
Danske Europabevægelse, Den ¹)
Danske Frimurerorden, Den, Velfærdsdirektoriet ¹)
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger ¹)
Danske Haveselskab Øerne, Det ¹)
Danske Hjælpefond, Den, Landsorganisationen ¹,²)
Danske Hjælpekomité for Spedalskhedsmission, Den ¹,²)
Danske Israelindsamling, Den ¹,²)
Danske Israelmission, Den ¹,²)
Danske Missionsforbund - Brovst/Skovsgaard menighed, Det ¹)
Danske Missionsforbund - Frederiksværk menighed, Det ¹)
Danske Missionsselskab, Det ¹,²)
Danske Nationalkomité for Europæisk kulturelt Samarbejde, Den ¹)
Danske Spejderkorps, Det ¹)
Danske Vindkraftværkers Fond ¹)
Diabetesforeningen (Landsforeningen for Sukkersyge) ¹,²)
Diakonhøjskolen i Århus ¹)
Diakonhøjskolens Diakonforbund ¹,²)
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen ¹,²)
Dialogcentret, Danmark ¹,²)
Direktør H. Obbekjer og Hustru Marie Obbekjers Legat ³)
Dyrefondet ¹)
Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Foreningen til ¹)
Dyrenes Dags Komité, Foreningen (fond) ¹)
Døvefonden ¹,²)
Døves Menighed i København og på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm,
De, Den selvejende institution ¹)

E

EGV-fonden ¹)
Elim, Klemensker, evangelieforsamlingen ²)
Ensomme Gamles Værn (EGV-Fonden) ¹)
Esbjerg Baptistmenighed ¹)
Esbjerg Havne-Service ¹)
Evangelieforsamlingen i København ¹,²)
Evangelieforsamlingen i Odense ¹,²)
Evangeliekirken i Varde ¹,²)
Evangeliemenigheden, Fredericia ¹,²)
Evangeliemenigheden i Grenaa ¹ ²)
Evangeliemenigheden i Korsør ¹)
Evangeliemenigheden Pinsekirken i Korsør ²)
Evangeliemenigheden på Langeland ²)
Evangeliets Stemme, Organisation ¹,²)
Evangelisk Alliance i Danmark ¹)
Evangelisk Børnemission i Danmark ¹,²)
Evangelisk Luthersk Frikirke i Danmark, Den ¹)
Evangelisk Luthersk Frimenighed, Frederikssund ¹ ²)
Evangelisk Luthersk Missionsforening i Danmark ¹,²)
Evangelisk Luthersk Missionsforening i Jylland ¹,²)
Evangelisk Luthersk Missionsforening i København ¹,²)
Evangelisk Luthersk Missionsforening på Bornholm ¹,²)
Evangelisk Luthersk Ungdomsforening ²)
Evangeliske Frikirke, Den ¹,²)
Evangeliske Frikirke, Randers Nord, Den ¹,²)
Exodus-Kirken ²)

F

Falsters Baptistmenighed ¹,²)
Farsø Efterskole ¹)
Farsø Evangeliecenter, Menigheden ¹,²)
Farsø Frimenighed ²)
FDB´s Jubilæumsfond ¹)
Finansforbundets Centrale Hjælpefond ³)
Fjellerup Valgmenighed ¹,²)
Flyverhistorisk Samling ¹)
FN-Museet, "De Blå Baretter" ¹)
Fogs Fond, Tømmerhandler, Johannesi ²)
FOLKEGAVEN 1995, Indsamlingen af ¹)
Folkekirkens Nødhjælp, Den selvejende institution ¹,²)
Folkevirke ¹)
Fond til Lungemedicinsk og Allergologisk Forskning og Uddannelse ²)
Fonden af 28. februar 1970 til støtte for kulturelle formål ²)
"Fonden af 2/7 1984 til bekæmpelse af Parkinsons syge" ²)
Fonden af 1987 til fremme af cancerforskning ¹)
Fonden for Focolare-Bevægelsen, Maria's Stiftelsesværk, Kvindelige Afdeling ²)
Fondet for forsøg med Sukkerroedyrkning ²)
Fonden for Guds Verdensvide Kirke, Danmark ¹,²)
Fonden for Gymnastikhøjskolen i Ollerup ¹)
Fonden for Migræneforskning ²)
Fonden for Neurologisk Forskning ²)
Fonden for Træer og Miljø ¹,²)
Fonden Fyntour ¹)
Fonden Lolwe ²)
Fonden til fremme af klinisk-eksperimental cancerforskning specielt vedrørende cancer mammae ²)
Fonden til fremme af medicinsk behandling af cancer ²)
Fonden til støtte for humanitære formål, til fremme af forskning og til beskyttelse af naturmiljøet ²)
Fonden til Sygdomsbekæmpelse uden Dyreforsøg ²)
Fonden Troens Bevis ¹)
Foreningen af grundvigske valg- og frimenigheder ¹)
Foreningen KKL- Det jødiske Nationalfond ¹)
Foreningen Far til støtte for børn og forældre ¹)
Foreningen til bevarelse af Nykøbing Mors Sygehus ¹)
Foreningen Åbne Døre ¹,²)
Forskerparken i Århus, Foreningen ²)
Forsøgsdyrenes Værn, Landsforening ¹)
Forum for en Fri Folkekirke ¹,²)
Forældreforeningen Børn med Kræft ¹)
Fransk-Reformerte Kirke i København, Den ²)
Fredebo, Samfunde ¹,²)
Fredericia Baptistmenighed ¹,²)
"Fredericia Hjælper Rumænien", Organisationen ¹,²)
Fredericia Hospital ¹)
Frederiksborg Valgmenighed ²)
Frederikshavn Baptistmenighed ¹,²)
"Fregatten Jylland", Den selvejende institution ¹)
Frelsens Hær ¹,²)
Fri Hestehaveskole's Støtteforening, Den ¹)
Fri Kirkesamfund, Det ²)
Frikirken - En åben dør ¹, ²)
Frikirken i Espergærde ¹)
Frikirken på Havnen ¹,²)
Frilandsmuseets Venner ¹)
Friluftsmissionen ¹,²)
Frimenigheden Kilden ²)
Friskolen på Vallekilde-Hørve egnen, Den selvejende institution ¹)
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF ¹)
Frøstruphave Efterskole, Den selvejende institution ¹)
Fuglsang, Institutionen ¹)
Fulton-Stiftelsen, Den selvejende institution ¹)
Fyns Kræftforskningsfond (Fonden af 1987 til fremme af Cancerforskning) ²)
Fælleskirken ¹,²)

G

G

Gambias Venner", Foreningen ¹)
Genforenings-/Grænsemuseums Fonden, Den selvejende institution ¹)
Gidionitternes Venner, Landsforeningen ²)
Gigtforeningen ¹,²)
Give Baptistmenighed ¹,²)
Give-Egnens Museum ¹)
Gjellerup Valgmenighed ¹,²)
Gjern Kultur- og Idrætscenter, Den selvejende institution ¹)
Globorama Fond ¹)
Gratiakirken, Århus (Evangelisk-Lutherske Frikirke) ²)
Grundforskningsfonden ²)
Grænseforeningen ¹)
Græsted Fællesmenighed ¹,²)
Grønbjerg - 2000, Den selvejende institution ¹)
Grønlandske Børn, Foreningen ¹)
Guds Menigheds Repræsentantskab i Danmark ¹,²)
Gørlev Valgmenighed ²)

H

Hals Baptistmenighed ¹,²)
Handelshøjskolen i København ³)
Handicappede Børns Ferierejser (HBF- Fonden), Den selvejende institution ¹)
Havrebjerg Valgmenighed ²)
Hedemølle, Efterskolen, Den selvejende institution ¹)
Hellig Kors Kloster's Fond ¹)
Heltklækkeri Ringkjøbing Fjord, den selvejende institution ²)
"Henrik Henriksens Fond" ²)
Herlev Baptistmenighed ²)
Hestens Værns Fond til fordel for Foreningen Hestens Værn ¹)
Historisk Forening for Værløse Kommune (Værløse Museum) ¹)
Hjernesagen, Landsforeningen for Apopleksi- og Afasiramte ¹,²)
Hjerteforeningen ¹,²)
Hjorths Legat, Professor Dr. med Niels ²)
Hjælp Barnet, Hjælpeorganisationen ¹)
Hjørring Baptistmenighed ¹,²)
Hjørring Menighed, Det Danske Missions forbund ¹,²)
Hobro Sygehus, Støtteforeningen for ¹)
Hobro-Terndrup Sygehus, Støtteforeningen for ¹)
Holbæk Baptistmenighed ¹,²)
Holstebro Baptistmenighed ¹,²)
Holstebro Frikirke ¹,²)
Holstebro Valgmenighed ¹,²)
Holsted Hallen, Den selvejende institution ¹)
Hovborg A.F.K. ¹)
Hovedcirklen (Landsforeningen af Støttegrupper for pludseligt hjerneskadede) ¹)
Husdyrenes Vel Fyn, Foreningen ¹)
Husfællesskabet i Aalborg ¹)
Højskoleforeningen for Rudolf Steiner Pædagogik ¹)
Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole, Den selvejende institution ¹)
Høve Valgmenighed ¹,²)
"Hårslevhallen", Den selvejende institution ¹)

I

IBIS, Foreningen ¹)
Ibra Radio Danmark, Foreningen ¹)
Indenlandsk Sømandsmission ¹,²)
Informations- og Samtaleforum for Kristendom og Nyreligiøsitet (IKON), Foreningen ¹,²)
Inge Sørensens Kattehjems Fond ¹)
Ingstrup Baptistmenighed ¹,²)
Instituttet for Anvendt Datateknik, IFAD, Datateknologisk Fond, selvejende institution ²)
Inter Aid Danmark, den selvejende institution ¹,²)
International Børnehjælp ¹,²)
International Christian Embassy Jerusalem, Dansk Afdeling ¹)
International Church of Copenhagen, The ¹)
International Out-Reach ¹,²)
Iran Aid, Foreningen ¹ ²)
Islamiske Trossamfund i Danmark, Det ¹,²)
Islamiske Trossamfund på Fyn, Det ¹)
Islams Ahmadiyya-Bevægelse i Danmark ²)

J

Jeg vil leve! - Center for retten til liv, Bevægelsen ¹)
Jehovas Vidners Rigssalsforening Danmark ¹,²)
Jesu Hjerte Menighed (i Det Romersk Katolsk Trossamfund) ¹,²)
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i Danmark ¹ ²)
Jetsmark menighed, Det Danske Missionsforbund ¹,²)
Jetsmark-Vedsted Baptistmenighed ¹,²)
"Josva" Aalborg, Husfællesskabet ¹)
Julemærkekomiteen ¹)
Jægergården, Feriekolonien, Fonden, Den selvejende institution ¹)

K

Karlslunde Strandkirkes Initiativfond ¹,²)
Karma-Kadjypa Skolen for tibetansk buddhisme/Lamafonden ¹,²)
Karmapa Trust - Det Danske Religiøse Samfund ¹)
Karmelkirkens Baptistmenighed, Aalborg ¹,²)
Katolske Menighedsplejer, Den selvejende institution ¹)
Kattegatcentrets Driftsfond ¹)
Kattegatcentrets Ejendomsfond ¹)
Kattens Værn ¹)
Kerteminde-Dalby Valgmenighed ²)
KFUKs sociale arbejde ¹,²)
KFUM og K i Danmark, Fællesbestyrelsen for ¹)
KFUM og KFUK i Danmark ²)
KFUM-Spejderne i Danmark ¹)
KFUMs Idrætsforbund i Danmark ¹)
KFUMs sociale arbejde i Danmark ¹,²)
KFUMs Soldatermission i Danmark ²)
KFUMs Soldatermission i Danmark, Landsudvalget for ¹)
Kherwara-Missionen ¹,²)
"Kildegården", Det kristne Hjælpe center ¹,²)
Kilden, Frimenigheden ¹)
Kirkefondet ¹,²)
Kirkeklokkens Missions Indsamling Den selvejende institution ¹,²)
Kirkekomiteen for Herlev sogns vestre distrikt ¹)
Kirkelig Forening for den indre Mission i Danmark ¹,²)
Kirkeligt Centrum ¹)
Kirkens Korshær ¹,²)
Kirkesagen på Østerbro, Nykøbing F ¹)
Kirkesamfundet Summit Lighthouse i Danmark ²)
Kirketjenesten i Danmark ¹,²)
Kjellerup og Omegns Valgmenighed ¹,²)
Klejtrup Musikefterskole, Den selvejende institution ¹)
Klim Valgmenighed ¹,²)
Klostermarksskolen Aalborg ¹)
Kofoeds Skole ¹,²)
Kolonien Filadelfia ¹,²)
Kolonien Filadelfias Videnskabelige Fond, Den selvejende institution ²)
Komiteen til indsamling af pengemidler til fordel for museumsvirksomhed omkring Hjemmeværnets historie ¹)
Kong Haakons Kirkes Venner, Foreningen ¹)
Kongelig Dansk Aeroklub ¹)
Kgl. Mønt- og Medaillesamlings Venner, Den Selskabet ¹)
Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole, Den ¹)
Kongens Ø, Den selvejende institution ²)
Kongensgård Landbrugsskole ¹)
Kopps Legat, Speciallæge Henrich ²)
Koptisk-Ortodokse Kirke, Sankt Maria & Sankt Marcus Kirke i Danmark, Den ¹,²)
"Korsevadskolens Støttefond" ¹)
Korskirken, Herlev Baptistmenighed ¹)
Krishnabevægelsen Iskcon i Danmark ¹,²)
Kristelig Handicapforening ¹,²)
Kristelig Lytter- og Fjernseerforening,
Kirke og Medier, Landsforeningen ¹,²)
Kristelig Lægeforening ²)
Kristelig Lægeforenings Fond for Lægemission ²)
Kristeligt Arbejde blandt Blinde ¹)
Kristeligt Forbund for Studerende og Skoleungdom ¹,²)
Kristeligt Pressebureau ¹)
Kristen Flygtningehjælp, selskabet ¹,²)
Kristen Videnskabs Kirke i København ¹)
Kristen Videnskabs Kirke i Århus ¹)
Kristen Videnskabs Kirken (Christian Science), København, (hjemsted Frederiksberg) ²)
Kristen Videnskabs Kirken (Christian Science), Århus ²)
Kristensamfundet i Danmark (Kristensamfundets Fremme), Foreningen til fremme af den religiøse bevægelse ¹,²)
Kristent Bibel- og Konferencecenter, Den selvejende institution ¹,²)
Kristent Center Herning, Menighed ¹,²)
Kristent Centrum, Den selvejende institution ¹,²)
Kristent Fællesskab, Frimenigheden, København ¹,²)
Kristent Fællesskab, Frimenigheden, Nordsjælland ¹,²)
Kristi Kirke i København ¹)
Kristne Friskoler/Skoleforeningen, Foreningen af ¹)
Kristne Hjælpecenter Kildegården, Det ²)
Kristne Menighed, Den ¹,²)
Kristne Menighed for Holstebro og Omegn, Den ¹,²)
Kristus Kirken, Rødding ¹,²)
Kristuskirkens Baptistmenighed ¹,²)
Kromosomforskningsfonden ²)
Kronjyllands Valgmenighed ¹,²)
Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen til ¹,²)
Kræftens Forebyggelse, Landsforeningen til ¹,²)
Kræftforeningen Tidslerne ¹)
Kvindecenterfonden, Dannerhuset ¹)
Kvækerne - Vennernes Samfund ²)
Kærnehuset, Vor Frelsers Sogn Vejle ¹ ² )
Københavns Bibeltrænings Center, Menigheden ¹,²)
Københavns Evangelisk- Lutherske Frimenighed ¹ ²)
Københavns Valgmenighed ¹,²)
Købnerkirkens Baptistmenighed ¹,²)
Købstadsmuseet Den Gamle By ¹)
L
Landsbyfonden ¹)
Landsforeningen Dansk Senior Dans ¹)
Landsforeningen Hjælp Voldsofre ¹)
Landsforeningen Kiropraktikkens Fremme ¹,²)
Landsforeningen Lev ¹ ²
Landsforeningen mod Huntingtons Chorea ¹,²)
Landsforeningen Praktisk Økologi ¹ ²
Landsforeningen Pårørende til Sindslidende ¹,²)
Landsforeningen Spædbarnsdød ¹)
Landsforeningen Værn om Synet ¹,²)
Landsforeningen Økologisk Jordbrug ¹)
Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til Vietnam ¹)
Lemvig og Omegns Valgmenighed ¹,²)
Leve Børnene, Fonden ¹)
"Lingvistisk-logopædisk studielegat" ²)
Lions Clubs International Multipeldistrikt106, Danmarkr ¹)
Lipperts Fond, Søster og Verner ²)
Livets Kilde, Menigheden ¹,²)
Livets Træ, Menigheden ¹,²)
Lohals Kirke, Langeland (Evangelisk-Lutherske Frikirke) ²)
Lollands Baptistmenighed ¹,²)
Lundbeck, Poul, civilingeniør og hustrus fond til fremme af radio-logien i Danmark ²)
Lunderskov Efterskole, Den selvejende institution ¹)
Luthersk Missionsforening ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Bornholms afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Københavns afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Lolland-Falster afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Nordsjællandsafdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Sønderjyllandsafdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Vestjylland afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Vestsjælland afdeling ¹)
Luthersk Missionsforening, Østjylland afdeling ¹,²)
Lykkeskolen ¹)
Lyngby Baptistmenighed ¹,²)
Lægeforeningens forskningsfond ²)
Læger Uden Grænsers Fond ¹,²)
Lærernes Missions Forening ¹,²)
Løgstør Baptistmenighed ¹,²)
Løgumkloster Refugium ¹)
Løsning menighed (Evangelisk-Lutherske Frikirke) ²)
Løvenholm Fonden ²)

M

Machsike Hadas, Foreningen ¹,²)
Maran- Ata Menigheden i Jylland ²)
Maran-Ata Menigheden i København ²)
Marjattahjemmenes Støttefond, Den selvejende institution ¹,²)
Martinskirken, København (Evangelisk-Lutherske Frikirke) ²)
Martyrernes Røst, Kristen Mission ¹,²)
Mellemamerika Indsamlingen ¹,²)
Mellemfolkeligt Samvirke ¹,²)
Mellerup Valgmenighed ²)
Menighedsfakultetet, Århus ¹,²)
Menighedsfællesskabet Fisken ¹,²)
Menighedsplejen i Slagelse ¹)
Menighedsplejen Sønder Tranders sogn ¹)
Mermaidfonden ¹,²)
Metodistkirken i Danmark ¹,²)
Midtsjællands Baptistmenighed ¹,²)
Mindefond for fru Karla Johnsen, St.Heddinge ²)
Missionen blandt Hjemløse ¹)
Missionsfonden af 4. maj 1964 ¹,²)
Missionsforbundets Børn og Unge ¹)
Missionsforbundets Kirke, Espergærde, (Det Danske Missionsforbund) ¹,²)
Missionsfællesskabet Mission Øst ¹,²)
Missionskirken, Osted (Det Danske Missionsforbund) ²)
Missionskirken, Rønne, (Det Danske Missionsfor- bund) ²)
Moralsk Oprustning, Institutionen ¹,²)
Morslands Historiske Museum ¹)
Morsø Frimenighed ¹,²)
Mosaiske Trossamfund, Det ¹,²)
Multihallen ¹)
Museumsforeningen for Holbæk og Omegn ¹)
Muskelsvindfonden ¹)
Mødrehjælpen af 1983, Den selvejende institution ¹,²)
Møllehus Kirken ¹,²)
Møltrup Optagelseshjem ²)
Møltrup Optagelseshjem, Støttefonden for ¹,²)
Mørks Skole, M., Den selvejende institution ¹)

N

Nationale Åndelige Råd for BAHA'I i Danmark, Det ¹,²)
Nationalforeningen til bekæmpelse af lungesygdomme ¹)
Nationalforeningens fond til Bekæmpelse af Lungesygdomme ¹)
Nationalmuseet ¹)
Nazaræerens Kirke, Greve Menighed ¹,²)
Nazaræerens Kirke, Køge Menighed ²)
Nazaræerens Kirke, Rødovre Menighed ¹,²)
Nazaræerens Kirke, Solrød Menighed ²)
Nibe Baptistmenighed ¹,²)
Nicaragua-Indsamlingen ¹)
NOAH, Den selvejende institution ¹,²)
Norddjurslands Valgmenighed ¹,²)
Nordiske Kristne Buddhistmission, Den, danske afdeling ¹,²)
Nordjysk Bibelcenter (NBC) ¹,²)
Nordmors Fritidscenter, Den selvejende institution ¹)
Nordschleswigsche Gemeinde ¹,²)
Nordsjællands Grundskole og Gymnasium ¹)
Nyreforeningen ¹,²)
Nyt Liv-Forbund for Evangelisation i Danmark ¹,²)
Næstved Baptistmenighed ¹,²)
Nørre Nissum Højskole og Efterskole ¹)
Nørresundby Baptistmenighed ¹,²)

O

Oasefællesskabet i Silkeborg Kirke ¹,²)
Odder Valgmenighed ¹,²)
Odense Baptistmenighed ¹,²)
Odense Menighed, Det Danske Missionsforbund ¹,²)
Odense Valgmenighed ¹,²)
"OOA, Organisationen til Oplysning om Atomkraft", Foreningen ¹)
Operaens Venner's Fond af 1984 ¹)
Operation Mission ¹,²)
Ordet og Israel ¹,²)
"Organisationen for Vedvarende Energi", Foreningen ¹)
Ortopæd-Kirurgisk Forskningsfond i Århus ²)
Osted Fri- og Efterskole ¹)
Osted Menighed, Det Danske Missionsforbund ¹)
Osted Valgmenighed ¹,²)
Osteoporoseforeningen ¹)
Oure Baptistmenighed ¹,²)

P

Perlen - Huset i Øsløs, Den selvejende
institution ¹)
Pinsekirken, Amager ²)
Pinsekirken, Herlev ¹,²)
Pinsekirken, Holstebro ²)
Pinsekirken, København ¹,²)
Pinsekirken, Nykøbing F ¹,²)
Pinsekirken, Silkeborg ²)
Pinsekirken, Tønder ²)
Pinsekirken Elim, Horsens ¹ ²)
Pinsekirken Elim, Roskilde ²)
Pinsekirken Elim, Rønne ¹,²)
Pinsekirken Esbjerg ¹,²)
Pinsekirken Filadelfia, Århus ¹,²)
Pinsekirken i Haderslev ¹,²)
Pinsekirken i Hillerød ¹,²)
Pinsekirken i Mariager ¹)
Pinsekirken i Roskilde ¹)
Pinsekirken i Silkeborg ¹ ²)
Pinsekirken i Tønder ¹)
Pinsekirken i Vejle ¹,²)
Pinsekirken Smyrna, Randers ¹)
Pinsemenigheden Elim, Allinge ¹,²)
Pinsemenigheden Elim, Hjørring ¹,²)
Pinsemenigheden Elim, Horsens ¹)
Pinsemenigheden Elim, Tejn ²)
Pinsemenigheden Elim, Thisted ¹,²)
Pinsemenigheden Elim, Aalborg ¹,²)
Pinsemenigheden i Mariager ²)
Pinsemenigheden Tabor, Svendborg ¹,²)
Pinsevækkelsens Efterskole ALTERNA, Den selvejende institution ¹)
Plan International Danmark ¹)
Plesners Mindefond, Ane Cathrine ²)
Plums Økologifond ²)
Porto Novo Missionen i Danmark ¹)
Projekt Oscar ²)
Projekt Øst - Skt. Petersborg ¹,²)
Psoriasis Forskningsfonden ¹,²)
Psykiatrifonden ¹,²)
Psykiatrisk Forskningsfond ²)
Psykotiske Børns Vel, Landsforeningen ²)
PTU, Landsforeningen af Polio, Trafik- og Ulykkesskadede ¹,²)

Q

Quo Vadis, Foreningen ¹,²)

R

Randers Valgmenighed af 1993 ¹ ²)
Red Barnet, Landsorganisationen ¹,²)
Reformerte Menighed i Fredericia, Den ²)
Regnskovsgruppen Nepenthes, Foreningen ¹,²)
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT), Den selvejende institution ¹,²)
Rehabiliteringsgården Korsly ¹)
"Respekt for Menneskeliv", Landsbevægelsen ¹)
Rhema Bibelcenter ¹,²)
Rigsbibliotekarembedet ¹)
Rigshospitalets Forsknings- og Udviklingsfond, Den selvejende institution ²)
Rigssalsforeningen på Bornholm ¹,²)
Riis´ Minde, Den selvejende institution, Johan ¹)
"Ring i Ring", Landsforeningen ¹,²)
Rodosfonden ¹)
Rosenkreuzets Internationale skole ²)
Roskilde Baptistmenighed ¹,²)
Roskilde private Realskole, Den selvejende institution ¹)
Rumæniensprojektet af 1992, Landsorganisation til støtte af rumænske børne hjem i Banat provinsen ¹)
Rumænsk-Ortodokse Sogn i Danmark Gudmoders Fødsel - Viborg, Det ¹)
Ryslinge Frimenighed ¹,²)
Ryslinge Valgmenighed ²)
Rødding Frimenighed ¹,²)
Rønde Rotary Klub's Pattaya Fond ¹,²)

S

S

Salem-Kirken - Frederiksværk (Det Danske Missionsforbund) ²)
Samvirkende Danske Husholdningsforeninger, De ¹)
Samvirkende Menighedsplejer, De, København ¹)
Sankt Lioba Kloster (Den selvejende institution "Benediktinerinderne af den
hellige Liobas Kongregation i Danmark") ²)
Sankt Vincent Grupperne ¹)
Saron Slettes Missionsselskab "Det sidste Udkald" ¹,²)
Saronkirken - Århus, Det Danske Missionsforbund ¹,²)
Sathya Sai Baba Landsforeningen (SSBL) ¹,²)
Sct. Maria Stiftelsen ¹,²)
Sct. Maris Hospice Center, Den selvejende institution ¹)
Sct. Markustjenesten v/Sct. Markus Kirken i Aalborg ¹,²)
Sct. Olavs Kirkjulid/Hitt Føroyska Kirkjulidid i Keupmannahavn (Den færøske
kirke i København), Foreningen ²)
Scleroseforeningen ¹,²)
SE OG HØRS GUNNAR-NU-FOND ¹)
Selskabet Lysglimt ¹)
Selskabet til støtte for Pakistans Kirke (Church of Pakistan) ¹,²)
Shalom - behandlingscenter, forening ¹,²)
Shri Ram Chandra Mission, foreningen ¹)
Siemensfonden, selvejende institution ²)
Silkeborg Baptistmenighed ¹,²)
SILM Fonden ¹)
Sindal Baptistmenighed ¹,²)
Sindslidendes Fond ²)
Sindslidendes Vel, Landsforeningen ¹,²)
Siri Guru Singh Sabha, Copenhagen ¹)
Skanderup Ungdomsskole ¹)
Skanderup Valgmenighed ¹,²)
Skandinavisk Børnemission, Fonden ¹,²)
Skolen på Hindholm, Den selvejende institution ¹)
Skovlunde Efterskole ¹)
Skuespillerforeningen af 1879 ¹)
Slesvig-Ligaen ¹)
Smertefris Fond til bevarelse af laksen i Gudenå og Randers Fjord, Peder ¹)
Smyrnaforsamlingen i Randers ²)
Smyrnakirken, Herning ¹,²)
Små Glæders Legat, De ²)
Snejbjerg Hallen ¹)
Social-Økonomisk Forsknings-Bibliotek Henry George Biblioteket ¹)
Solhverv Fonden ²)
"Solvognen", Kunst- & Filosoficentret, Den selvejende institution ¹)
Sommerlejren Lyngsbo ¹,²)
Sommersted Ungdomsskole ¹)
Soransk Samfunds Boligfond ¹)
Sorø menighed - Det Danske Missionsforbund ¹)
Sorø-Stenstrup Menighed (Det Danske Missionsforbund) ²)
SOS Baby Hjælps Fonden ¹)
SOS-Børnebyerne, Danmark, Fonden ¹,²)
Spastikerforeningen ¹)
Sporvejshistorisk Selskab ¹)
Sri Lanka Denmark Family Aid Association ¹)
Sri Lanka Hjælpen ²)
St. Alban's church, Copenhagen ¹,²)
Statens Arkiver ²)
Statsautoriserede Revisorers Studiefond, Foreningen af ¹)
Steiner-Skoler, Byggefonden for, Rudolf ¹)
Steiner Skolen i Hjortespring, Rudolf ¹)
Steiner Skolen på Midtsjælland ¹)
Stenlille Frikirke ¹,²)
Stevns Valgmenighed ¹,²)
Stille Stuer, De ¹)
Storstrøms Helsecenter ¹)
St. Petri Tyske Kirke ¹,²)
Straagaards Smedie, Den selvejende institution ¹)
Studentergården ¹)
Studentermenigheden i Århus ¹)
Støttefonden af 1993 for HIV-Positive ¹)
Støtteforeningen for Farsø Sygehus ¹,²)
Støtteforeningen for Skive Sygehus ³)
Støt Tuzlas Skoler ¹)
Sudanmissionen, Folkekirkelig Mission i Afrika ¹,²)
Summit Lighthouse i Danmark, Kirke samfundet ¹)
Sundby Fælled, Den selvejende institution ¹)
Sunnataram Copenhagen ¹,²)
Svendborg Amts Museum ¹)
Svendborg Baptistmenighed ¹,²)
Svendborg Søfartsskole ¹)
Svenska Gustafsförsamlingen i Köpenhamn ¹,²)
Sydjysk Rudolf Steiner Forældre- og Støtteforening, selvejende institution ¹)
Sydslesvigsk Studie og Hjælpefond ¹)
Sydvestjyllands Efterskole ¹)
Sygeplejerskernes Missionsforbund ¹,²)
Syvende Dags Adventistsamfund, Danmark ¹,²)
Syvende Dags Adventistsamfundets Spejder og Ungdoms- lejr ¹)
Sæby Baptistmenighed ¹,²)
Sønderborg Pinsemenighed ¹,²)
Sønderborg Kvinde- og Krisecenter ¹ )
Sønderholm Centret - Det Levende Håb ¹)
Sønderjyllands Baptistmenighed ¹,²)
Sønderjyllands Menighed, Det Danske Missionsforbund ¹,²)
Sønderskovhjemmet ¹)
Sdr. Bork Efterskole, Den selvejende institution ¹)
Sdr. Nærå Valgmenighed ²)
Søtoftegård Højskole ¹)

T

Tabor Menigheden Næstved ¹ ²)
Terre des Hommes, Danmark ¹,²)
Textil- og Beklædningsindustriens Jubilæumsfond af 1995 ¹)
Thestrups Legat til Kræftforskning, Jens og Maren ¹)
Thorsted Frimenighed ¹,²)
Thylands Baptistmenighed ¹,²)
Thylands Menighed - Det Danske Missionsforbund ¹)
Thylands Menighed Hørdum, (Det Danske Missionsforbund) ²)
Trankebarfondet ¹,²)
Transcendental Meditation, Dansk Forening for Videnskaben om Kreativ Intelligens
og Transcendental Meditation, Centret for ¹)
Treenighedskirken, Haderslev (Evangelisk- Lutherske Frikirke) ²)
Troens Ord, Brande Kristne Center ¹,²)
Trængstrup Frimenighed ¹,²)
Tværkulturelt Center, Netværk for tværkulturelt kristent arbejde ¹,²)
Tylstrup Menighed, Det Danske Missionsforbund ¹)
Tysk-Reformerte Kirke i København, Den ¹)
Tølløse Baptistmenighed ¹,²)
Tåsinge Frimenighed ²)
Tåstrup Menighedshus, Den selvejende institution ¹)

U

U-landsfonden af 1962 ¹,²)
U-Landshjælp til selvhjælp ¹,²)
Ubberup Valgmenighed ¹,²)
Ungdom med Opgave,Foreningen ¹,²)
Ungdomsskolen Øresund ¹)
Unge Hjem - en folkekirkelig bevægelse ¹)
Unitarisk Kirkesamfund ¹)

V

Vadum menighed (Det Danske Missionsforbund) ¹)
"Vagttårnets Bibel og Traktatselskab",
Valby Multihal ¹) Foreningen ¹,²)
Vallekilde Valgmenighed ¹,²)
Vanførefonden ²)
Vartov Valgmenighed ¹,²)
Vejby-Tibirke Selskabet ¹)
Vejle Baptistmenighed ¹,²)
Vejlefjord-Fonden ²)
Vejstrup Valgmenighed ¹,²)
Vennernes Samfund i Danmark (Kvækerne), Menigheden ¹)
Venø Efterskole ¹)
Verdensnaturfonden, World Wildlife Fund Denmark ¹ ²)
Vesterkirken - Stenum (Det Danske Missionsforbund) ²)
Vestermarkskirken - Grindsted, Det Danske Missionsforbund ¹,²)
Vestfyns Hjemstavnsgård ¹)
Vesthimmerlands Frimenighed ²)
Viborg Baptistmenighed ¹,²)
Vietnamesiske Buddhistiske Forening i Danmark, Den ¹,²)
Vietnamesiske Evangeliske Baptistmenighed i Slagelse, Den ¹,²)
Vissingslegat, Mogens og Jenny ²)
Wizo i Danmark ¹)
Voldhøj Valgmenighed ¹,²)
Vrå Baptistmenighed ¹,²)
Vrå Valgmenighed ¹,²)
"Wycliffe Bibeloversættere i Danmark" ²)
Vægterne, Organisationen, (selvejende institution) ¹)
Værn for værgeløse Dyr, Foreningen til ¹)
Værn om Danmark, Foreningen ¹)

Y

Yeshuat Tsion, Den Messianske Synagoge I Danmark, ¹,²)
Youth for Christ - Danmark, Bevægelsen ¹,²)

Z

Zion Menigheden ¹,²)
Zionkirken - Brovst (Det Danske Missionsforbund) ²)
Zoologisk Have i København ²)
Zoologisk Have i København, Den selvejende institution ¹)

Æ

Ægteskabs- og Skilsmis- sehjælpen, Den selvejende institution ²)
Ældre Sagen, Landsforeningen ¹)

Ø

Øjenfonden ¹,²)
Økumeniske center, Det, Oikumene ²)
Økumeniske fællesråd i Danmark, Det ¹,²)
Økumeniske Studie- og Kontaktcenter, Det ¹,²)
Ølgod Hallen, Den selvejende institution ¹)
Ørum-Hallen, Den selvejende institution ¹)
Øster Vrå Baptistmenighed ¹,²)
Østhimmerlands Baptistmenighed ¹,²)
Østsjællandske Jernbaneklub ØSJK, Foreningen ¹)
Østvendsyssel, Hjemstavnsmuseet for ¹)

AA

Aabenraa Friskole, Den selvejende institution ¹)
Aagaard Frimenighed ¹,²)
Aalborg Kristne Center ²)
Aalborg Kristne Center, Menigheden ¹)
Aalborg Menighedscenter ¹,²)
Aalborg-Nørresundby Søfarts-Service ¹)
Aalborg Zoologiske Have, selvejende indstitution ²)
Århus Baptistmenighed ¹,²)
Århus Frimenighed ¹,²)
Århus Sømandshjem ¹,²)
Århus Valgmenighed ¹,²)
Aars Frikirke ¹,²)
Aarup Kristne Fællesskab ¹,²)

Andre almenvelgørende/almennyttige foreninger m.v.

Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, insti-tutioner m.v. som i 1995 eller 1996 har været godkendt efter ligningslovens § 8 A, men som ikke længere opfylder de særlige betingelser for godkendelse i Told·Skat cirkulære nr. 1996-17, typisk på grund af for få gavegivere, for få kontingentbetalende medlemmer eller en for lille bruttoindtægt eller formue. Foreninger m.v., som tillige har en godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2, står dog alene opført på den ordinære liste.


A

AGAPE, Den selvejende institution
Agerskov Kristne Friskole
Al`Huda Skolen, Den selvejende institution
AOPA Danmarks Flyvesikkerhedsfond Københavns lufthavn
Arbejder-, Håndværker- og Industrimuseet i Horsens
Ask Højskole, Den selvejende institution
Atlantsammenslutningen
Astma-Allergi Forbundets Rekreationsfond
Aulum Kristne Friskole, Den selvejende institution

B

Barnets Hus
Biologi Efterskolen i Nordjylland, Den selvejende institution
Birchs Legat for Bornholm, Johannes
Bjergnæsskolen, Den selvejende institition
Bjerringbroegnens Friskole, Den selvejende institution
Blangstedgårdsskolen, Den selvejende institution
Blidstrup Ungdomsskole, Den selvejende institution
Bogø Kostskole/Idrætsefterskolen Grønsund
Bornholms Folkehøjskole
Bornholms Kristne Friskole (Davidsskolen)
Bornholmernes Husfond
Brendrup Folkehøjskole
Børnehjælpsdagen i Svendborg
Børne- og Ungdomsfonden for Skals og Omegn

C

Castberggård, Døves Højskole
Christians Sogns Menighedspleje
Civilforsvarsforbundet
Claus Peter Christensens Mindelegat

D

Dagcentret Christianshøj
Danmark-Amerika Fondet
Danmarks Flyvemuseum
Danmarksunionen af Sorooptimistklubber, organisation
Dansk AFS American Feild Service
Dansk Arbejde, Landsforeningen
Dansk Bueskytteforbund
Dansk center vedrørende Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme DCAA
Dansk Cøliaki Forening
Dansk Dyreværns Odense Komite
Dansk Døvblinde-Forening
Dansk Gerontologisk Institut, Indsamlingskomiteen
Dansk Golf Union
Dansk Horton Hovedpineforening
Dansk ICYE (International Christian Youth Exchange)
Dansk Rotarys Ungdomsfond
Dansk Vandrelaug, Landsforeningen
Den Antikvariske Samling
Den Danske Husflidshøjskole
Den Danske Nationalkomite United World Colleges
Det Danske Kunstindustrimuseum
Digets Fond
Djursland Efterskole
Dyrlægernes Understøttelsesforening
Dyhrs Skole

E

Efterskolen på Lynghøj, Den selvejende institution
Ejendomsfonden for Rudolf Steiner Skoler i Danmark
Elbæk Folkehøjskole
Errindlev-Hallen, Den selvejende institution
Esbjerg Byfond
Esbjerg Fiskeriforenings Hjælpefond
Esbjerg Højskole
EVÅ- Fonden

F

Falsters Minder , Museet, Den selvejende institution
Familiehøjskolen Skærgården
Fannikerdagen, Foreningen
Fanø Kunstmuseum, Sønderho, Den elvejende institution
Farsø Højskole, Den selvejende institution
Farum Arkiver & Museer
Fattiges Juleglæde, Selskabet
Filipskolen, Aalborg, selvejende institution
Folkehjem, Den selvejende institution
Fonden af 13. februar 1948 (I C Just´s Fond)
Fonden Gammel Sønderho
Fonden for Aktive Blinde
Fonden for Dansk Jødisk Museum
Fonden for International Forståelse
Fonden HIV BO-Projektet
Fonden Rednings Teknisk Samling
Fonden til bevarelse af Gamle Bygninger i Nykøbing Falster
Fonden til Erhvervelse, Bevarelse og Udstilling af Wørzner-Samlingen i Vejle Fonden til støtte for den kirkelig-diakonale undervisning på Kolonien Filadelfia
Fonden til støtte for Onkologisk afdeling ved Esbjerg Centralsygehus
Fonden til støtte for The Hyderabad Children`s Aid Society
Foreningen Flymuseets Venner
Foreningen Fultons Venner
Forskningshospitalet Niels Steensens Hospitals Sikkerhedsfond
Forældre og Fødsel
Fredericia Vold Fonden
Frihedsmuseets Venner
Frihedsmuseets Venners Fond
Friskolen i Skive
Friskolen i Tvind, Den selvejende institution
Fynslund Hallen, Forening
Faaborg Museum for Fyens Malerkunst

G

Gammel Estrup Jyllaands Herregårdsmuseum
Genner-Hallen, Den selvejende institution
Gentofte Børnevenner, Foreningen
Givskud Zoo, Den selvejende institution
Gudmehallerne, Den selvejende institution
Gundeslevholm Idrætsefterskole, Den selvejende institution
Gylling Mølle, Den selvejende institution
Gørlev Idrætsefterskole, Den selvejende institution

H

Haderslev Krisecenter
Haderslev Realskole
Hammerum Fri- og Efterskole
Haslev Efterskole, Den selvejende institution
Haslev Udvidede Højskole
Haydid Fonden
Hestelund Efterskole, Den selvejende institution
Himmelekspressens Komité (Fond)
Himmerlands Kunstmuseum, Jens Nielsen- Fonden
Historisk Samfund for Ringkøbing Amt
Hjerteambulance i Møn Kommune, Støttekreds for
Holstebro Aktivitetscenter
Hoptrup Folkehøjskole, Den selvejende institution
Horslunde Realskole
Hulvej Skole
Hundested Handicapgruppe
Husby Efterskole
Husmoderforeninger, De Danske
Hvilehjemmet Bennetgaard for Danske og Danske i Udlandet
Høje-Tåstrup Handicap Fond
Højskolen i Thy´s Støtteforening
Højskolen på Samsø
Haastrup Friskole

I

Ingrid-Fondet for Sønderjylland
International Apostolsk Højskole og Efterskole
International Fond for Vandrer mod Lyset
International Højskole i Danmark, Den selvejende institution
Internationalt Forum
IWGIA-International Work Group For Indigenous Affairs

J

Jensens Ferieudflugter, Gabriel
Jinnah International School, Den selvejende institution
Jubilæumsfonden af 1986
Jysk Børneforsorg/Fredehjem
Jyske Sammenslutning af Pensionistforeninger, Den

K

Kalaallit Illuutaat, Grønlændernes Hus
Kalø Landboskole
Kattegatcentrets Venner
KFUK-Spejerne I Danmark
Kirkeligt Samfund
Kjelsø-Lejren, Den selvejende institution
KNO-Fonden, Kunstforeningen for Næstved og Omegns Kunstsamlingsfond
Kochs Skole, Århus, N.
Kolding Festspils Venner, Foreningen
Koldingegnens Idrætsefterskole, Den selvejende institution
Kolonien Filadelfias Dispositionsfond
Komiteen for Svagføreudflugten i Silkeborg
Komiteen til anskaffelse af klokkespil
Kongelige Bibliotek, Det
Kongelige Grønlandsfond, Det
Kongelige Livgardes Officerskorps` Fond, Den
Kongskilde Friluftsgård
Kratholmskolen
Krisecenter for Kvinder, Den selvejende institution
Kristlig Lægemissions Fond for Lægemission
Kristligt Akademisk Forum
Kristligt Studenter Settlement
Kristne Friskole i Esbjerg, Den selvejende institution
Kristne Gymnasium, Det, Den selvejende institution
Kulturhistorisk Museum, Randers
Kunstbygningen i Vrå, Egelund-Samlingen, Den selvejende institution
Kvindernes U-landsudvalg
Københavns Kommunehospitals 100 års Jubilæimsfond til videnskabeligt arbejde
Københavns Kulturby Fond 96
Købmandsskolen i Aabenraa
Købstadsmuseet Den Gamle By L

Landsforeningen af Kronisk Syge
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, Forbundet af 1948
Landsforeningen for Laryngectomerede (Strubeløse)
Landsforeningen J.A.K. (Jord-Arbejde-Kapital) - Landsforeningen for økonomisk og
menneskelig frigørelse
Landsforeningen J.A.K.´s Støttefond
Landsforeningen til støtte for sent udviklede
Langelands Folkehøjskole, Den selvejende institution
Langskovhallen, Foreningen
Lejbjergcentret
Liselundfondet
Lokalhistorisk Forening i Sakskøbing Kommune
Lollands Højskole, Den selvejende institution
Louisiana Museum for moderne Kunst
Løgumkloster Højskole
Løkken Museumsforening

M

Marie Kruses Skole, Den selvejende institution
Mariehjemmene
Marstal Søfartsmuseum
Mindelegatet efter Niels Jacob Collerup-Jørgensen
Modersmål - Selskabet
Molshallen
Munkeruphus, Støtteforeningen
Museet for Besættelsen i Århus, selvejende institution
Museet på Koldinghus
Museumsforeningen for Dronninglund Kommune
Musikhusets Venner, Esbjerg, Foreningen
Mændenes Krisecenter for Mænd og Kvinder

N

Nerthus-Stiftelsen
Nielsens Fond for Personer med Specielle Sindslidelser, Ivan
Nivaagaard Teglværks Ringovn, Den selvejende institution
Nordisk Kollegiums Støttefond
Nordvestjysk Fiskeriefterskole, Den selvejen de institution
Nyreforeningens Forskningsfond

O

Odense Junior Klub
Odense Zoologiske Have
Ordblindesagen i Danmark, Landsforeningen for
Orlogsmuseets Venner, Selskabet

P

Pan-Fonden
Pensionisthøjskolen Marielyst, Den selvejene institution
People to People - Danmark
Pindstrup Centret
Pinsevækkelsens Efterskole Frydensberg
Pinsevækkelsens Højskole og Efterskole
Privatskolen Als

R

Radiumstationens Forskningsfond
Refugiets Venners Støttekreds
Region Danmark under The Internataional Association of Y`s Men`s Club
Rehabiliteringscenter for Torturofre i Sønderjylland, selvejende institution
Religionspædagogisk Center, Den selvejende institution
Ribe Kunstmuseum
Ringkjøbing Museum
Rudolf Steiner Skolen i Vejlby- Risskov
Rungstedlundfonden
Rækker Møllergård, Den selvejende institution
Rødding Hallerne
Rødding Højskole, Den selvejende institution
Røgfrit Miljø, Landsforeningen
Rør ved Verden
Rådet for større Badesikkerhed

S

Sammenslutningen af Danske Småøer
Samsø Museum, Den selvejende institution
Schølins Fond, Ebba og Aksel
Selam Friskole
Selskabet Handels- og Søfartsmuseets venner
Selskabet til resturering af Frihedsstøtten
Settlementet Askovgården, København
Settlementet Saxogaard
Skagen Fiskeriforenings understøttelses- og hjælpefond
Skagen Museum
Skanderborg Realskole
Skive Sygehus, Støtteforeningen for
Skovriddergaarden, Den selvejende institution
Skyum Idrætsefterskole, Den selvejende institution
Skælskør Folkehøjskole
Skørbæk-Ejdrup Friskole, Den selvejende institution
Slesvigsk Samfund
Slotsgade 25, Haderslev, Den selvejende institution
Sofievirksomhedernes Bygge- og Hjælpefond, Den selvejende institution
Spejderfonden , Fonden til støtte for arbejdet i Det Danske Spejderkorps
Sproghøjskolen på Kalø
Stages Minde, Stiftelsen, Georg
St. Andst Efterskole, Den selvejende institution
St. Johannes Plejehjem i København
Steiner - Hjemmet Elmehøjen, Rudolf , Den selvejende institution
Steiner Skolen i Vejle, Rudolf
Steiner Skolen i Vendsyssel, Rudolf
Steiner Skolen i Vordingborg, Rudolf
Stensballe Idrætsklubs Ungdomsfond, Den selvejende institution
Stiftelsen Addit Rundhøj
Stiftelsen Håbets Hjem , (fond)
Stomiforeningen COPA
Strandkirken, Marielyst, Den selvejende institution
Stridsholt Ungdomsskole
Strøybergs Fond til bevarelse af Jens Bangs Stenhus, Apoteker S. C.
Studenterforeningen, København
Støtte for Mødre og Børn, Foreningen til
Støvring Højskole
Sundeved-Centret
Sæby Fonden af 4/8-1984
Sæby Museum
Søfartens Bibliotek
Søndbjerg Ungdomsskole
Sønderjyske Højskole for Musik og Teater, Den, selvejende institution
Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945

T

Team Mission, Den selvejende institution
Teknisk Landsforbunds Ferie- og Rekreationslegat
Teknisk Museums Venner
Terndruplundfonden, Den selvejende institution
Thorsgaard Efterskole
Thorstedlund Kunsthøjskole, Den selvejende institution
Thy Fonden
Tistruplundfonden
Trinbrættet, Den selvejende institution
Tøjhusmuseet

U

U-bådsfonden
U-Landshjælp fra Folk til Folk
Ungdomsringen, Landsforeningen
Unges Hjem, De, Den selvejende institution
Unge Hjems Efterskole
Uniformerede Korps I Viborg, De, Den selvejende institution

V

Varde Bevaringsfond
Vejlefjordskolen
Vejle Fri Børneskole
Vestbirk Friskole, Den selvejende institution
Viborg Menighedspleje
V Thorup Efterskole
Vittrup Efterskole
Vrejlev-Hæstruphallen, Den selvejende institution, (Vrejlev-Hæstrupfonden)
Vaabenhistorisk Selskab

Ø

Østvendsyssel Ungdomsskole

AA

Aabenraa Byhistoriske Forenings Bevaringsfond
Aalborg Søfarts- og Marinemuseum
Aalborg Sportshøjskole



1998-21 Cirkulære om genoptagelse af opgørelsen af AM-bidrag vedrørende biblioteksafgift, m.v.

Told Skat cirkulære 1998-21 j.nr.99/98-317-00007 Personafdelingen/Personskattekontoret
af 28.8-1998

Efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra c, omfatter bidragspligten for lønmodtagerbidraget personer, der er skattepligtige efter kildeskatte-lovens § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

2.
Biblioteksafgift, der ikke indgår i en erhvervsmæssig forfattervirksomhed, er hidtil blevet anset som omfattet af bidragspligten og bidragsgrundlaget i lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra c, og § 8, stk.1 litra e, jf. Skatteministeriets lovfortolkningsbidrag offentliggjort i TfS 1997.534.

3.
Landsskatteretten har i en kendelse af 29. maj 1998 (TfS 1998, 559) til-sidesat denne opfattelse. Kendelsen fastslår, at vederlag i form af modtagne biblioteksafgifter og vederlag ifølge licensordningen ved institutionen Copy-Dan, er betalinger for andres udnyttelse af ophavsmandens værk, og at sådanne indkomster ikke kan anses vederlag m.v. for personligt arbejde, jf. lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk.1, litra c og § 8, stk.1 litra e.


Skatteministeriet har besluttet ikke at indbringe Landsskatterettens kendelse for domstolene.

4.
Biblioteksafgift og andre betalinger for udnyttelse af ophavsmandens værk (immaterielle rettigheder) anses herefter ikke for omfattet af bidragspligten og bidragsgrundlaget i lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, litra c, og § 8, stk.1 litra e. For så vidt angår selvstændigt erhvervsdrivende, indgår sådanne indtægter dog fortsat i bidragsgrundlaget efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 10.

5.
Genoptagelse af opgørelsen af AM-bidrag og den tilknyttede indkomstansættelse kan ske for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.

6.
Ansøgning om genoptagelse af opgørelsen af AM-bidrag og den tilknyttede indkomstansættelse skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1999, på hvilket tidspunkt dette cirkulære bortfalder.



Frantz Howitz /Finn Thrysøe

1998-22 Afståelsestidspunktet for aktier ved konkurs - genoptagelse

Told Skat cirkulære 1998-22 j.nr.99/98-4330-00026 Selskabsbeskatning Aktionær- og udbyttebeskatning af 28.8-1998

1.Skatteministeriet har tabt en retssag om hvornår aktier må anses for afstået, når et selskab ophører ved konkurs.

I sagen var aktierne købt i 1981. Selskabet blev taget under konkursbehandling i 1982. I regnskabsåret for 1982 nedskrev skatteyderen værdien af aktierne til 0. Konkursboet blev sluttet i 1988 uden dividende til kreditorerne. For indkomståret 1988 fratrak skatteyderen tab på aktierne svarende til købsprisen, men den stedlige skattemyndighed godkendte ikke fradraget og henviste til, at tab på aktier skal fratrækkes i det indkomstår, hvor det med fornøden sikkerhed sandsynliggøres, at selskabets kapital er tabt. Skattemyndigheden fandt, at kapitalen var tabt før det tidspunkt, hvor skatteyderen havde været ejer af aktierne i 3 år.

Højesteret bemærkede følgende:

Den af Skatteministeriet hævdede fortolkning af aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 2 - at en aktiepost skal anses for afstået, såfremt det ved et aktieselskabs konkurs må anses for sandsynliggjort, at den er værdiløs - har som anført af landsrettens mindretal hverken hjemmel i ordlyden af § 1, stk. 2 , eller i andre bestemmelser i loven eller i lovens forarbejder. Denne fortolkning er endvidere i strid med grundprincippet i statsskattelovens § 5, litra a, hvorefter værdistigninger eller -fald i ejerperioden er uden betydning for indkomstopgørelsen.

Som anført af landsrettens mindretal må det forhold, at aktierne som følge af selskabets endelige opløsning ikke længere eksisterer, nødvendigvis anses for omfattet af begrebet afståelse.

Lovens § 1, stk. 2, må herefter forstås således, at afståelsestidspunktet er tidspunktet for ejendomsrettens endelige ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning. Skattemyndighederne havde således ikke haft hjemmel til at nægte appellanten - der indtil selskabets endelige opløsning var ejer af aktierne - det omtvistede tabsfradrag.
Afståelsestidspunktet for aktier er tidspunktet for ejendomsrettens ophør ved overdragelse eller på anden måde, herunder ved selskabets endelige opløsning.

3.
Aktionærer, der ikke er behandlet efter foranstående retningslinier, kan efter anmodning få genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.
4.
Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1998, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.


Frantz Howitz / Jørgen Egelund




1998-23 Cirkulære om revurdering af afslag på anmodninger om sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, om meddelelse af tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft og om efterfølgende ændring .

Told Skat cirkulære 1998-23 j.nr.99/98-4237-00008 Retsafdelingen Erhvervsbeskatningskontore
af 1.9-1998 1.
Indledning.

Ved en dom af 2. marts 1998 (TfS 1998,313) har Vestre Landsret underkendt den hidtidige praksis i sager om sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger efter afskrivningslovens § 18, stk. 2. Dommen er ikke anket til Højesteret.

Dommens præmisser indeholder følgende to krav til vurderingen efter afskrivningslovens § 18, stk. 2:

Den teknisk-økonomisk forældelse skal på lige fod med fysisk nedslidning kunne begrunde afskrivningsret efter afskrivningslovens § 18, stk. 2.

Undtagelsesbestemmelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 4 og 5, kan ikke anvendes som støtte for et afslag på anmodninger om sidestilling, da der er tale om konkrete undtagelser, og da stk. 2 alene henviser til stk. 1, litra a og b.

Dommen tager ikke direkte stilling til, om afslag kan baseres på sammenligninger med de i afskrivningslovens § 18, stk. 3, nævnte kontor- og beboelsesbygninger, da den konkrete sag ikke gav anledning hertil. Ligningsrådet finder dog at begrundelsen for, at stk. 4 og 5 ikke kan anvendes som støtte for et afslag, også fører til, at stk. 3 ikke kan anvendes som støtte for et afslag.

Ved afgørelser truffet forud for den 22. april 1997 indgik den teknisk-økonomiske forældelse ikke på lige fod med fysisk nedslidning i vurderingen. Dette blev ændret fra og med den 22. april 1997, jf. således TfS 1997,638. Afgørelser truffet efter denne dato opfylder dermed det første af de to krav, der stilles i dommen, hvorimod afgørelser truffet forud for denne dato som udgangspunkt ikke opfylder det første krav.

Derimod er der såvel forud for som efter den 22. april 1997 meddelt afslag med støtte i sammenligninger med de i afskrivningslovens § 18, stk. 3-5, nævnte bygninger.

Dommen giver dermed anledning til revurdering af tidligere meddelte afslag, som ikke opfylder de krav, der stilles i dommen. Herom nedenfor i pkt. 2.

Der kan være skatteydere, som på grund af hidtidig praksis har afholdt sig fra at ansøge Ligningsrådet om tilladelse til sidestilling i tilfælde, hvor der efter praksis ville være meddelt afslag. Derfor er der nedenfor i pkt. 3 givet regler for meddelelse af tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft.

Pkt. 2 og 3 bygger på, at tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft efter revurdering eller anmodning alene skal kunne gives for indkomstår, hvori der kan foretages efterfølgende afskrivninger på den pågældende bygning. Reglerne om efterfølgende afskrivninger findes i afskrivningslovens § 30, stk. 3, og i TSS-cirkulære 1998-3.

Det forhold, at Ligningsrådets praksis vedrørende sidestilling er underkendt, anses ikke i sig selv for en sådan særlig omstændighed, som kan begrunde tilladelse til efterfølgende afskrivninger udenfor den i TSS-cirkulære 1998-3, pkt. 2.2 nævnte tidsfrist på tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Omvendt anses underkendelsen af Ligningsrådets praksis for tilstrækkelig begrundelse for at imødekomme anmodninger om efterfølgende afskrivninger inden for den nævnte tre-års frist. Tilladelse til efterfølgende afskrivninger kan gives udenfor tidsfristen på tre år, når der er tale om afskrivninger til kompensation for en ansættelsesændring, jf. således de nærmere betingelser for ændring af afskrivningerne i anledning af ansættelsesændringer i TSS-cirkulære 1998-3, pkt. 1. Såfremt betingelserne for efterfølgende afskrivninger til kompensation for ansættelsesændringer er opfyldt, vil en tilladelse til sidestilling dermed kunne gives med virkning for indkomstår, der ligger udenfor fristen på tre år. Hjemlen hertil er afskrivningslovens § 30, stk. 3.

Afskrivningerne kan alene tillades ændret for indkomstår, hvori ansøgeren har ejet den pågældende bygning, og bygningen har opfyldt betingelserne for sidestilling, jf. således afskrivningslovens § 22, stk. 1, og 24, stk.
3. Afskrivningerne kan ikke tillades ændret for det indkomstår, hvori den pågældende bygning afhændes eller nedrives, jf. således afskrivningslovens § 24, stk. 2.


2.Revurdering af tidligere meddelte afslag.

2.1Ligningsrådet vil af egen drift med virkning for indkomstår, som udløber den 2. marts 1995 (3 år forud for dommen) eller senere, revurdere afslag meddelt forud for dommen, som ikke opfylder de to krav, som stilles i dommen. Revurderingen af egen drift forudsætter, at ansøgeren ejer den pågældende bygning inden for den nævnte periode. Revurderingen er derimod som udgangspunkt uafhængig af, hvornår afslaget er meddelt. Dog forudsætter revurderingen af egen drift, at den pågældende sag stadig forefindes, hvilket ikke er tilfældet for sager afgjort forud for 1980.

2.2Revurdering af afslag meddelt forud for dommen, som ikke opfylder de to krav, dommen stiller, kan ligeledes ske efter anmodning. Pkt. 3.1 og 3.2 finder tilsvarende anvendelse for sådanne anmodninger.

3.Tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft.

3.1.Anmodning om sidestilling med tilbagevirkende kraft kan imødekommes med virkning for indkomstår, som udløber den 2. marts 1995 eller senere, såfremt anmodningen indgives senest den 1. september 1999.

3.2.Indgives anmodningen efter den 1. september 1999 kan sidestilling med tilbagevirkende kraft tillades med virkning for indkomstår, som udløber 3 år eller mindre forud for modtagelsen af anmodningen.

3.3.Dette cirkulære omfatter alene anmodninger om sidestilling med tilbagevirkende kraft, hvis den pågældende bygning er ejet af ansøgeren og opfylder betingelserne for sidestilling i indkomstår, for hvilke selvangivelsen er indgivet forud for den 1. september 1998.

4.Generelle regler.

4.1.Efter anmodning kan revurdering efter pkt. 2 og sidestilling med tilbagevirkende kraft efter pkt. 3 gives med virkning for indkomstår, som ligger forud for de i pkt. 2.1., 3.1 eller 3.2 nævnte indkomstår, når betingelserne for efterfølgende afskrivninger til kompensation for ansættelsesændringer i TSS-cirkulære nr. 1998-3, pkt. 1, er opfyldt for de pågældende år.

4.2.Revurdering efter pkt. 2 og sidestilling med tilbagevirkende kraft efter pkt. 3 kan alene gives med virkning for indkomstår, for hvilke ansøgeren efter afskrivningslovens øvrige regler kan foretage skattemæssige afskrivninger på den pågældende bygning.

4.3.Efterfølgende afskrivninger på den pågældende bygning kan tillades for indkomstår, for hvilke en revurdering eller en tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft efter dette cirkulære har virkning. Efterfølgende afskrivninger efter dette cirkulære behandles uanset TSS-cirkulære 1998-3 af Ligningsrådet.

5.Ikrafttrædelse.

Dette cirkulære træder i kraft den 1. september 1998.





Frantz Howitz / Kim Lohse

1998-27 Erhvervsmæssig udøvelse af kunstnerisk aktivitet i selskabsform - genoptagelse

Told Skat cirkulære 1998-27 j.nr.99/98-4311-00006 Selskabsbeskatning /Selskabsbeskatning af 28-10-1998
Erhvervsmæssig udøvelse af kunstnerisk aktivitet i selskabsform - genoptagelse.

1.Højesteret har ved en dom afsagt den 16. juni 1998 (TfS 1998, 485) statueret, at en skatteyder, som oppebar indtægter ved at optræde som operasanger i forbindelse med koncerter og ved andre kunstneriske aktiviteter i Danmark og udlandet, kunne drive denne virksomhed gennem et anpartsselskab.

1.1.Højesteret bemærkede følgende:

Det er ubestridt, at appellanten kan udøve selvstændig erhvervsvirksomhed som kunstner gennem et anpartsselskab.

Det forhold, at selskabets virksomhed i det væsentlige vil bestå i udbud af kunstneriske aktiviteter, som kun kan opfyldes af appellanten selv, adskiller ikke virksomheden afgørende fra anden erhvervsudøvelse, som i de senere år også i skattemæssig henseende er anerkendt udøvet i selskabsform.

Uanset den af indstævnte påberåbte mangeårige administrative praksis finder Højesteret herefter, at der hverken i statsskattelovens § 4 eller på andet grundlag er fornøden hjemmel til at frakende udøvelse af kunstnerisk virksomhed i selskabsform skattemæssig betydning. Højesteret tager derfor appellantens påstand til følge.

2.Genoptagelse.

Skatteansættelser, hvor skattemyndighederne har nægtet at anerkende, at indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed kan udøves i selskabsform med den begrundelse, at den udførte aktivitet alene kan opfyldes af personen selv (manglende mulighed for substitution), kan tillades genoptaget.

Det får betydning for kunstnere, forfattere, sportsfolk m.fl. Derimod ændrer det ikke på den gældende praksis om lønmodtagere, der ønsker at "sætte sig selv på aktier", jf. LV 1997 pkt. S.C.1.1.1.

Det er en forudsætning for genoptagelse, at der foreligger selvstændig erhvervsvirksomhed og at denne virksomhed i øvrigt kan drives i selskabsform efter gældende lovgivning.

Der er også anledning til særligt at fremhæve, at højesteretsdommen ikke ændrer på, at det er vedkommende skatteyder personligt - og ikke hans selskab - der er rette indkomstmodtager, hvis det efter en konkret vurdering må konstateres, at det er skatteyderen personligt - og ikke selskabet - som er den reelt forpligtede og berettigede overfor medkontrahenten. Det bliver altså nødvendigt at foretage en nærmere bedømmelse af kontraktsforholdet i det enkelte tilfælde.

3.Omgørelse.

I tilfælde, hvor skattemyndighederne har bevilget skattemæssig omgørelse, således at de indtægter som selskabet har modtaget og indtægtsført er tilladt tilbagebetalt til personaktionæren, hvorved selskabets skatteansættelse er nedsat, skal eventuel anmodning om fornyet omgørelse rettes til den skatteansættende myndighed, der træffer afgørelse efter gældende omgørelsespraksis. Hvis det er Ligningsrådet, som har bevilget omgørelse, skal henvendelsen dog rettes til Ligningsrådet.

4. Ansøgning om genoptagelse efter punkt 2 og omgørelse efter punkt 3 kan ske fra og med indkomståret 1995.

Ansøgningen skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af marts måned 1999, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.


Frantz Howitz / Niels Kristensen

1998-28 Cirkulære om genoptagelse af sager, hvor der er beregnet procenttillæg efter kildeskattelovens § 61 i forbindelse med mellemperiode- og dødsbobeskatning.

Told Skat cirkulære 1998-28 j. nr.99/98-403-00020 Retsafdelingen Erhvervsbeskatningskontoret af 29-10-1998 .



1. Efter § 89 i dødsboskatteloven finder skattelovgivningens almindelige regler om forfaldstid, forrentning, opkrævning og inddrivelse af personskatter tilsvarende anvendelse på de skattekrav, der er nævnt i dødsboskatteloven.

I punkt 18.2 i cirkulære nr. 106 af 4. juli 1997 om dødsboskatteloven er bl.a. anført: Det betyder bl.a., at der efter kildeskattelovens §§ 61 og 62 skal beregnes procentgodtgørelse på 4 pct af en eventuel overskydende skat og procenttilæg på 7 pct. af en eventuel restskat.

2. Der har været rejst spørgsmål om rigtigheden af denne fortolkning, og Skatteministeriets departement har i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998,510 offentliggjort en afgørelse, hvorefter departementet efter fornyede overvejelser finder, at der ikke anses at være hjemmel til at opkræve procenttillæg eller udbetale procentgodtgørelse efter kildeskattelovens §§ 61 og 62 ved opkrævning eller tilbagebetaling af skattebeløb i tilfælde, hvor der foretages mellemperiodebeskatning eller dødsbobeskatning af dødsboer efter dødsboskattelovens be-stemmelser herom. Som følge heraf skal sætningen i cirkulærets punkt 18.2 om beregning af procentgodtgørelse og procenttillæg samt tilsvarende sætning i Ligningsvejledningen for 1997 (Beskatning ved dødsfald) , afsnit B.G.3.2, udgå.

3. Skattemyndighederne anmodes på denne baggrund om efter anmodning fra bobestyreren eller den af boets arvinger befuldmægtigede at genoptage skatteansættelsen og ændre denne, hvor der er beregnet procenttillæg efter de under pkt. 1 beskrevne regler

Genoptagelse kan endvidere foretages, hvis skattemyndigheden på andet grundlag er bekendt med, at der foreligger tilfælde, hvor der uberettiget er beregnet et sådant procenttillæg.

Da tilbagebetaling af procenttillægget kan medføre uheldige konsekvenser, f. eks at omkostningerne ved boets genoptagelse er større end tilbagebetalingsbeløbet, eller at boet skal betale dødsboskat, bør skattemyndigheden i disse tilfælde forinden genoptagelsen rette henvendelse til boet med henblik på afklaring af, om boet rent faktisk ønsker tilbagebetalingen.

4. Ansøgning om genoptagelse af indkomstansættelserne efter pkt. 2 og 3 skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af kalenderåret 1999, på hvilket tidspunkt dette cirkulære bortfalder.

5. Tilbagebetalingen, der skal forrentes efter reglerne i cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb, sker til den på-gældende bobestyrer eller boets befuldmægtigede.




Frantz Howitz /Kim Lohse

1998-29 Godkendelse af transfer pricing ændringer mv.

Told Skat cirkulære 1998-29 j.nr.99/98-4060-000007 Selskabsbeskatningsafdelingen Kontoret for International Selskabsbeskatning af 30.10-1998

1. Ved lov nr. 131 af 25/2 1998 (lovforslag L 84 - oplysningspligt vedrørende koncerninterne transaktioner) indsattes § 3 B i skattekontrolloven. Loven er nærmere omtalt i Skatteministeriets cirkulære nr. 84 af 15/5 1998.

Formålet med loven er at øge skattemyndighedernes muligheder for at sikre korrekt prisfastsættelse og derved korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af grænserne (transfer pricing). Dette skete ved bl.a. at indføre særlige udvidede oplysnings- og dokumentationsforpligtelser i transfer pricing tilfælde.

Samtidig indførtes en særlig godkendelsesprocedure i transfer pricing sager, jf. § 3 B, stk. 5, 2. pkt. Godkendelsesproceduren indebærer, at en skattemyndighed, som i grænseoverskridende tilfælde ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, som ville være fastsat, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (arms længde prisen), i alle tilfælde skal indhente godkendelse hos den centrale told- og skatteforvaltning.

Godkendelse skal indhentes såvel i tilfælde, hvor skattemyndigheden vil forhøje den skattepligtige indkomst, som i tilfælde, hvor skattemyndigheden (på den skattepligtiges begæring) vil nedsætte den skattepligtige indkomst, herunder når der er tale om en såkaldt korresponderende nedsættelse i forbindelse med udenlandske forhøjelser.

2. Efter loven er virkningstidspunktet for godkendelsesproceduren indkomståret 1999.

Af hensyn til Told- og Skattestyrelsens tilsyn med transfer pricing området og sikring af en ensartet ligning over hele landet pålægges de skatteansættende myndigheder imidlertid allerede nu at indhente forudgående godkendelse til transfer pricing ændringer (både forhøjelser og nedsættelser) for så vidt angår juridiske personer, bortset fra dødsboer.

Der skal indhentes godkendelse uanset, om den skatteansættende myndighed er en kommune, en told- og skatteregion eller Selskabsrevisionsafdelingen i Told- og Skattestyrelsen.

3. Der skal også indhentes godkendelse i tilfælde, hvor én skattemyndighed (f.eks. en told- og skatteregion) som en følge af revisions- eller kontrolvirksomhed vil ændre en skatteansættelse foretaget af en anden skattemyndighed (f.eks. en kommune).

4. Cirkulæret træder i kraft og har virkning fra og med den 15. november 1998. D.v.s., at for så vidt angår for forhøjelser af den skattepligtige indkomst, skal der indhentes godkendelse i relation til agterskrivelser, der afsendes den 15. november 1998 eller senere. For nedsættelser, herunder korresponderende nedsættelser, er det afgørende om den skattepligtige får meddelt tilladelse til nedsættelse den 15. november 1998 eller senere.

5. Anmodningen om godkendelse indsendes direkte til kontoret for International Selskabsbeskatning i Told- og Skattestyrelsen, Østbanegade 123, 2100 København Ø. Kontoret, der henhører under Selskabsbeskatningsafdelingen, er også kompetent myndighed for så vidt angår transfer pricing sager i relation til de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler og EF-Voldgiftskonventionen.

6. Dette cirkulære omfatter ikke fysiske personer og dødsboer. For disse skattepligtige skal der først indhentes godkendelse fra og med indkomståret 1999, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, 2. pkt.



Frantz Howitz /Lisbeth Rasmussen





rantz Howitz /Lisbeth Rasmussen

1998-31 Selskabsskattelovens § 17, stk. 2 - Beregning af datterselskabslempelse

Told Skat cirkulære 1998-31 j.nr.99/98-4615-00002 Selskabsbeskatningsafdelingen Selskabs-
beskatningskontoret af 17.11-1998




1. Skatteministeriet, Departementet har truffet en afgørelse, der ændrer den hidtil anvendte metode til beregning af datterselskabslempelse i henhold til selskabsskattelovens § 17, stk. 2.

Afgørelsen er sålydende:

"Datterselskabslempelsen efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, udgør den del af moderselskabets indkomstskat, der forholdsmæssigt vedrører det skattepligtige udbytte (moderselskabsbrøken). Der kan dog ikke ske nedsættelse med et større beløb end det, som det udbyttegivende selskab - datterselskabet - har udredet i skat af den del af indkomsten, der ligger til grund for udbyttet til moderselskabet (datterselskabsbrøken).

Den maksimale lempelse i relation til moderselskabet og i relation til datterselskabet beregnes, hvorefter der gives lempelse for det laveste af disse.

Departementet har på foranledning af en henvendelse fra et revisionsfirma udarbejdet følgende eksempel, der illustrerer hvorledes datterselskabslempelsen efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, beregnes:

Eksempel:
Et moderselskab har ejet 25 pct. af et datterselskab i udlandet siden stiftelsen. Lempelsen for det deklarerede udbytte vedrørende år 1 og 2 kan beregnes som følger:

Datterselskabet:
1. år:
Skattepligtig indkomst 6.000
Indkomstskat 1.200
Samlet udbytte 3.000
Udbytte til moderselskabet 750

Moderselskabet (1995):
Skattepligtig indkomst10.000
Heraf nettoindtægt fra udlandet 2.000
Skat 3.400
Udlandslempelse,
3.400 x ½ x 2.000/10.000 x 5/7 243
Skat at betale 3.157

Nettoindtægten fra udlandet stammer fra et eksemptionsland:
Lempelse 3.157 x 2.000/10.000 632
Skat at betale efter lempelse 2.525

Udbyttet fra datterselskabet berettiger efter den pågældende DBO til creditlempelse:
Creditlempelse 3.157 x 750/10.000 237
dog maks. den udenlandske skat af udbyttet,
i dette tilfælde 10 pct. 75
Skat at betale efter creditlempelse 2.450

Datterselskabslempelsen i relation til moderselskabet kan herefter beregnes således:

Moderselskabsbrøk:
750 x 3.157/10.000 237
- heraf allerede lempet 75 162

Datterselskabet:
År 1:
IndkomstSkatIndkomst efter skat Årets indkomst og skat6.0001.2004.800 Udbytte3.7507503.000 Til rest år 12.2504501.800
Datterselskabslempelsen i relation til datterselskabet kan herefter beregnes således:

Den indkomst, der ligger til grund for det samlede udbytte udloddet for år 1, udgør 3.750, og den underliggende selskabsskat heraf udgør 750. Den underliggende selskabsskat er beregnet på følgende vis:
1.200 / 4.800 x 3.000 = 750.

Hidtil er lempelsen i relation til datterselskabet beregnet ved følgende brøk:
Udbytte x skat / skattepligtig indkomst,
svarende til: 3.000 x 1.200 / 6.000 = 600.

Denne beregningsmetode medfører imidlertid en for lav lempelse, idet det faktisk udbetalte udbytte ("netto") anvendes i forhold til en skattepligtig bruttoindkomst. Ved anvendelsen af datterselskabsbrøken anvendes i stedet for udbytte den indkomst, der ligger til grund for udbyttet ("brutto"):
3.750 x 1.200 / 6.000 = 750.

Moderselskabets andel af den betalte skat udgør: 750/3.000 x 750 ~ 188. Lempelsen i relation til moderselskabet udgør 162, hvorfor der gives datterselskabslempelse for 162.



Datterselskabet:
2. år:
Skattepligtig indkomst 2.000
Indkomstskat 200
Samlet udbytte 4.000
Udbytte til moderselskabet 1.000



Moderselskabet (1996):
Skattepligtig indkomst10.000
Heraf nettoindtægt fra udlandet 2.000
Skat 3.400
Udlandslempelse,
3.400 x ½ x 2.000/10.000 x 4/7 194
Skat at betale 3.206

Nettoindtægten fra udlandet stammer fra et eksemptionsland:

Lempelse 3.206 x 2.000/10.000 641
Skat at betale efter lempelse 2.565

Udbyttet fra datterselskabet berettiger efter den pågældende DBO til creditlempelse:
Creditlempelse 3.206 x 1.000/10.000 321
dog maks. den udenlandske skat af udbyttet,
i dette tilfælde 10 pct. 100
Skat at betale efter creditlempelse 2.465

Datterselskabslempelsen kan herefter beregnes således:

Moderselskabsbrøk:
1.000 x 3.206/10.000 321
- heraf allerede lempet 100 221

Datterselskabet:

År 2:
Indkomst 2.000
Skat 200
Indkomst efter skat 1.800
Årets indkomst og skat


Til rest år 1og 2
Indkomst 4.250
Skat 650
Indkomst efter skat 3.600

Udbytte 4000

Udloddet indkomst 4.250
skat 650
Indkomst efter skat 3.600
F. eks. udlodning aktiekapital/ overkursfond

Indkomst efter skat 400

Datterselskabslempelsen i relation til datterselskabet kan herefter beregnes således:

Den indkomst, der ligger til grund for det samlede udbytte udloddet for år 1, udgør 4.250, og den underliggende selskabsskat heraf udgør 650.

Heraf udgør moderselskabets andel af den betalte skat: 1.000/4000 x 650 ~ 163. Lempelsen i relation til moderselskabet udgør 221, hvorfor der gives datterselskabslempelse for 163.

Af beregningen af lempelsen for år 2 fremgår, at hele skatten henføres til udbyttet, såfremt det samlede udbytte overstiger den skattepligtige indkomst minus selskabsskatten. Eksemplet angiver tillige, at udlodningen for år 2 først foretages af indkomst fra år 1, og derefter af indkomst fra år 2. Datterselskabsudbytter hjemtages efter FIFO-princippet.

Ligningsvejledningen (senest LV 97, S.E.2.3.1. og S.E.3.) vil blive ændret i overensstemmelse med ovenstående snarest muligt (indkomståret 1998)."

2. Skattemyndighederne anmodes om at foretage genoptagelse efter ovenstående retningslinier, hvis der ansøges herom, eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt. Genoptagelse kan ske vedrørende indkomstårene 1995, 1996 og 1997. Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1999, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.


Frantz Howitz /Niels Kristensen

1998-33 Fiksering af rente i hovedaktionærforhold og koncernforhold m.v. - genoptagelse.

Told Skat cirkulære j.nr. 99/98-4340-00027 Selskabsbeskatning/ Selskabsbeskatning af 8.12-1998


1.Højesteret har ved en dom afsagt den 11. februar 1998 (TfS 1998, 199) statueret, at der ikke var hjemmel til at tilsidesætte en aftale om rentefrihed mellem appellanten og visse anpartsselskaber, som var ejet af dennes selskab. Der var tale om et samlet låneforhold på omkring 29 mio. kr.

1.1.
Højesterets bemærkninger:

" Efter Statsskattelovens § 4, litra a, betragtes renter af udestående fordringer som skattepligtig indkomst. Hverken ved denne bestemmelse eller i skattelovgivningen i øvrigt er der taget stilling til, hvorvidt og i givet fald under hvilke omstændigheder aftaler om rentefrihed skattemæssigt kan tilsidesættes i en situation som den foreliggede.

Ved Højesterets dom af 20. august 1996 (Ugeskrift for Retsvæsen 1996, side 1328) er det antaget - svarende til Ligningsrådets vejledende anvisning i Ligningsdirektoratets cirkulære nr. 437 af 5. november 1975 - at aftaler mellem en hovedaktionær og det af ham beherskede selskab vedrørende forrentning af lån til selskabet i almindelighed må accepteres, men at sådanne aftaler kan tilsidesættes i særlige tilfælde.

Beskatning hos långiveren af en fikseret renteindtægt må herefter forudsætte, at der med de foretagne dispositioner er tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen."
2.
Højesterets dom betyder, at TS-cirkulære 1995-24 om fiksering af renter m.v. i hovedaktionærforhold og det anførte i ligningsvejledningen 1997, S.D.4., hvorefter der skal ske rentefiksering af rentefrie eller lavtforrentede lån i koncernforhold, med mindre rentefriheden/ den lave rente er forretningsmæssigt begrundet, ikke længere kan opretholdes.

Det vil således efter dommen alene være muligt at beskatte långiver af en fikseret renteindtægt, når der med de foretagne dispositioner er tilsigtet en omgåelse af skattelovgivningen.

2.1.
Højesterets dom medfører, at der i de tilfælde, hvor der er gennemført ansættelsesændringer i overensstemmelse med den af skattemyndighederne førte praksis med fiksering af rente i forbindelse med rentefri- eller lavtforrentede udlån eller hvor den skattepligtige har selvangivet i overensstemmelse med denne praksis (uden at der er sket betaling), kan ske genoptagelse af skatteansættelsen, medmindre der må anses at foreligge omgåelse.

2.2.
I de tilfælde, hvor skattemyndighederne har lagt til grund, at den økonomiske fordel er at anse som udbytte, er der en formodning for at der foreligger omgåelse, og ansøgninger om genoptagelse kan som udgangspunkt ikke imødekommes.

3.
Ansøgning om genoptagelse kan ske tre år forud fra første underkendende dom, som anses at være Højesterets dom af 20. august 1996 (TfS 1996, 642), d.v.s fra og med indkomståret 1993.

Ansøgninger om genoptagelse, som skattemyndigheden, undtagelsesvis, ikke agter at imødekomme, det vil sige, hvor der anses at foreligge omgåelse - skal forelægges for Told- og Skattestyrelsen.

4.
Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelser skal indgives til skattemyndigheden inden udgangen af 1999, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.

5.
TS-cirkulære 1995-24 ophæves.


Frantz Howitz / Niels Kristensen

1998-34 Skatteansættende myndigheder for juridiske personer bortset fra dødsboer.

Told Skat cirkulære 1998-34 j.nr.99-98-430-00076 Selskabsbeskatningsafdelingen Ligningskontoret af 11.12-1998.

1.
I henhold til § 18, stk. 1, i skatteministeriets bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998 om sagsudlægning har direktøren for Told- og Skattestyrelsen indgået aftaler med en række kommuner om udførelsen af ligning af juridiske personer, bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver.

Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har endvidere i henhold til bekendtgørelsens § 19 udtaget en række nærmere bestemte selskaber mv. til ligning i Told- og Skattestyrelsen (Selskabsrevisionsafdelingen). En fortegnelse over disse selskaber er offentliggjort i Told*Skat Cirkulære 1998-24.

Bilag 1 til dette cirkulære indeholder en fortegnelse over de skatteansættende myndigheder for juridiske personer, bortset fra dødsboer, der ikke skal lignes af Told- og Skattestyrelsen.

I bilagets venstre søjle er landets kommuner opstillet i alfabetisk rækkefølge. Den skatteansætte myndighed for juridiske personer, bortset fra dødsboer, med hjemsted i de respektive kommuner fremgår af den højre søjle.

2.Den skatteansættende myndighed skal fremover varetage ligningsopgaven, hvilket indebærer at indsendelse af selvangivelse og andre henvendelser i relation hertil skal ske til den i bilag 1 anførte skatteansættende myndighed.

Dette gælder, selvom der er tale om indkomstår, der ligger forud for indkomst-året 1998.

Fx skal anmodning om genoptagelse indenfor fristerne, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, rettes til den i bilag 1 anførte skatteansættende myndighed, uanset hvilket indkomstår, det drejer sig om.

Eventuel klage over skatteansættelser foretaget af den skatteansættende myndighed skal ske til Landsskatteretten. Det samme gælder afslag på en anmodning om ordinær genoptagelse.

Den skatteansættende myndighed skal endvidere varetage den sædvanlige vejledning og responderende virksomhed overfor selskaberne mv.

3.Flytter et selskab mv. hjemsted, kan den skatteansættende myndighed, som selskabet mv. er fraflyttet, fortsat foretage skatteansættelser og ændring af skatteansættelser for så vidt angår de indkomstår, hvor selskabet havde hjemsted i den pågældende skatteansættende myndigheds område. Den skatteansættende myndighed for et givet indkomstår er ifølge de aftaler, der er indgået med kommunerne, den skatteansættende myndighed, hvor selskabet mv. havde hjemsted den 5. september i det kalenderår, som indkomståret udgør eller træder i stedet for.

Er de tidligere skatteansættelser foretaget af en kommunal skattemyndighed, der senere er ophørt som skatteansættende myndighed, skal skatteansættelser og ændring af skatteansættelser for de pågældende indkomstår foretages af den told- og skatteregion, i hvis område kommunen er beliggende på det tidspunkt, hvor der begæres genoptagelse. Er ophøret som skatteansættende myndighed sket som følge af optagelse i et kommunalt fællesskab, skal skatteansættelser og ændring af skatteansættelser for de pågældende indkomstår foretages af den skatteansættende myndighed for det kommunale fællesskab.


4.Det under punkt 3. anførte gælder også for indkomståret 1997 og tidligere år, såfremt den daværende hjemstedskommune i øvrigt er skatteansættende myndighed i følge en aftale om udførelse af selskabsligning.

Har Kommune A udsendt en agterskrivelse i august 1998 vedrørende en skatteansættelse for indkomståret 1997, kan Kommune A f. eks. den 15. oktober 1998 afslutte sagen med en kendelse, uanset at selskabet eventuelt har flyttet hjemsted til Kommune B pr. 1. september 1998.

Har Kommune A ikke indgået aftale om udførelse selskabsligning, skal skatteansættelser og ændring af skatteansættelser for indkomståret 1997 og tidligere år foretages af den skatteansættende myndighed, som selskabet hører under for indkomståret 1998, jf. bilag 1


Skattestyrelsen har besluttet skal lignes i Told- og Skattestyrelsen (Selskabsrevisionsafdelingen).

Det under pkt. 3, 1. afsnit, anførte gælder dog tilsvarende, når et selskab mv. overføres fra Selskabsrevisionsafdelingen til en anden skatteansættende myndighed.



Frantz Howitz/Jens Mørkegaard



Bilag 1

1998-34: Bilag

1998-41 Selskabsligning - store selskaber


Told·Skat cirkulære 1998-41 j.nr.99/98-500-00032 Selskabsrevisionsafdelingen af 28.12-1998

I medfør af § 19 i bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998 om sagsudlægning bestemmes det hermed, at Told- og Skattestyrelsen (Selskabsrevisionsafdelingen) er skatteansættende myndighed for de i bilag 1 nærmere angivne juridiske personer og disses eventuelle sambeskattede datterselskaber. Cirkulæret træder i kraft 1. januar 1999. Samtidig ophæves TS-Cirkulære 1998 - 17 af 1. juli 1998 og TS-Cirkulære 1998 - 24 af 1. oktober 1998.
Frantz Howitz Palle Graff


Told- og Skattestyrelsen (Selskabsrevisionsafdelingen) er i medfør af § 19 i bekendtgørelse nr. 336 af 10 juni 1998 skatteansættende myndighed for følgende juridiske personer og disses eventuelle sambeskattede datterselskaber:



Kommune


Albertslund

52 96 98 16 Forstædernes Bank A/S Albertslund
43 63 65 10 Fællesforeningen For Danmarks Brugsforeninger Albertslund
63 03 02 28H. Hoffmann & Sønner A/SAlbertslund
54 96 92 28Merck Sharp & Dohme BV Holland, filial i Danmark ApS

Assens
37 07 55 15A/S Vestfyns Bank

Ballerup
18 66 27 44 Dansk Avlerforsikring A/S Ballerup
18 93 76 38 Expert Forsikring A/S Ballerup
56 75 95 14 Løvens Kemiske Fabrik Produktionsaktieselskab Ballerup
64 58 37 19 Rosti A/S Ballerup
19 26 95 07 Skanska Holding A/S Ballerup
78 04 00 17 Topdanmark A/S Ballerup
61 03 59 15 Tryg - Baltica Forsikring, Skadesforsikringsselskab A/S Ballerup
18 14 40 42 Xeros Finans, filial af Xeros Credit A/S, Sverige

Billund
24 25 90 13 Kirkbi A/S Billund
54 56 25 19 Lego A/S Billund
19 14 29 49 Lego Holding A/S Billund
43 78 16 18 Vorbasse-Hejnsvig Sparekasse

Birkerød
61 06 95 18 Chr. Hansen Holding A/S Birkerød
36 21 37 28 Dansk Olie og Naturgas A/S Birkerød
31 50 73 16 Johnson & Johnson, filial af Johnson & Johnson AB Sverige Birkerød
17 44 11 40 Lexmark Danmark, filial af Lexmark Nordic L.L.C. U.S.A. Birkerød
16 99 43 91 NCC Rasmussen & Schiøtz A/S

Bjerringbr o
87 33 47 16 Andelskassen Oikos Bjerringbro Bjerringbro
37 49 99 19 Grundfos A/S

Blåbjerg
33 34 10 16 Lunde - Kvong Andelskasse Blåbjerg
42 24 17 17 Nr Nebel m.fl. Sognes sens Brandforsikring Blåbjerg
66 67 10 11 Sparekassen for Nørre Nebel og Omegn

Bogense
64 86 52 18 Aktieselskabet Nordfyns Bank

Bov
12 93 69 74 Dansk GSM Service A/S Bov
14 24 68 94 Fleggaard ApS Bov
14 11 85 86 Fleggaard Dagligvarer ApS Bov
14 22 14 76 Fleggaard Dan Discount ApS Bov
77 84 73 16 Fleggaard Holding A/S Bov
79 22 70 13 Lej Direct ApS

Bredebro
45 34 99 18 A/S Eccolet Sko Bredebro
67 02 06 18 Sparekassen Bredebro

Broager
66 32 85 11 Broager Spare og Lånekasse

Brovst
15 33 68 11Brovst Sparekasse

Brøndby
56 46 98 50 Brdr. Dahl Handelsaktieselskabs Pensionskasse Brøndby
28 52 74 11 Dagrofa A/S Brøndby
10 18 51 14 Dahl Invest International A/S Brøndby
62 72 52 14 NKT Holding A/S Brøndby
18 95 60 04 Olivetti Lexikon Danmark, filial af Olivetti Lexikonnordic Aktiebolag Sverige

Brønderslev
53 30 69 18 Jerslev Hellum Sparekasse Brønderslev
10 68 55 16 Øster Brønderslev Hallund Sparekasse

Brørup
17 36 79 19 Brørup Sparekasse

Dragsholm
63 37 02 15 Dragsholm Sparekasse

Dronninglund
58 94 30 10 Dronninglund Sparekasse Dronninglund
16 94 83 14 Hellevad - Ørum Sparekasse

Ebeltoft
70 84 67 13 Agri-Egens Sparekasse Ebeltoft
82 16 28 28 Andelskassen J A K Ebeltoft Ebeltoft
22 77 27 16 Helgenæs Sogns Spare og Lånekasse Ebeltoft
10 66 45 19 Tved Sogns Spare- og Lånekasse Ebeltoft
45 11 23 14 Vistoft Sparekasse

Egvad
37 45 51 13 Aktieselskabet Tarm Bank

Esbjerg
18 51 39 78 Halliburton-Filial af Halliburton Company Germany Gmbh. Tyskland Esbjerg
16 20 07 86 Union Esbjerg Gensidige Forsikringsselskab G/S Esbjerg
18 05 69 41 VB Finans af 1996 A/S

Fakse
12 62 94 94 Bryggerigruppen A/S

Fanø
32 28 50 15 Fanø Spare og Lånekasse

Farsø
53 43 54 16 Sparekassen Farsø

Farum
12 62 95 32 Pen-Sam Holding A/S

Fjerritslev
45 58 62 19 Egnsbank Han Herred A/S Fjerritslev
23 03 27 16 Klim Sparekasse

Fladså

16 56 44 19 Snesere Sogns Spare- og Lånekasse

Fredericia
30 81 48 19 Kløver Mælk Amba

Frederiksberg
56 77 12 12 A/S Forsikringsselskabet CODAN Frederiksberg
16 39 61 33 A/S Forsikringsselskabet CODAN LIV II Frederiksberg
18 25 66 49 FIH Realkredit A/S Frederiksberg
17 02 93 12 Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S Frederiksberg
62 67 11 14 Royal Scandinavia A/S Frederiksberg
55 12 46 12 Ulykkesforbundet for Dansk Fiskeri Gensidig

Frederikshavn
30 82 87 12 A/S Egnsbank Nord Frederikshavn
52 13 75 19 Skibsforsikringsforeningen i Frederikshavn G/F

Frederiksværk
70 09 93 14 Det Danske Stålvalseværk A/S

Fuglebjerg
42 75 54 19 Hårslev Sparekasse

Faaborg 13 25 55 04 Sparekassen Faaborg A/S

Galten
23 01 72 10 Galten Sparekasse
Gentofte
17 14 63 00 Ergoterapeuternes og Fysioterapeuternes Personforsikringsselskab A/S Gentofte
77 33 35 17 Finansieringsselskabet Gefion A/S Gentofte
17 14 62 03 Hospitallaboranternes Personforsikringsselskab A/S Gentofte
16 88 84 19 Højgaard Holding A/S Gentofte 17 14 62 46 Jordemødrenes Personforsikringsselskab A/S
Gentofte
17 14 64 32 Kontorfunktionærernes Personforsikringsselskab A/S Gentofte
17 14 54 44 Lægesekretærernes Personforsikringsselskab A/S Gentofte
20 21 44 14 NESA A/S Gentofte
16 02 43 76 Pensionskassernes Administration Holding A/S Gentofte
17 14 61 73 Socialrådgivernes og Social Pædagogernes Personforsikringsselskab A/S Gentofte
17 14 55 09 Sygeplejerskernes Personforsikringsselskab A/S Gentofte
17 14 60 92 Økonomaernes Personforsikringsselskab A/S

Gladsaxe
62 56 53 14 Novo Nordisk A/S Gladsaxe
56 44 80 12 Opel Danmark, filial af General Motors Overseas Distribution Corporation USA Gladsaxe
83 33 62 18 Skandinavisk Tobakskompagni A/S Gladsaxe
20 56 94 41 Sophus Berendsen A/S Gladsaxe
48 45 63 16 Toyota Danmark A/S Gladsaxe
30 83 04 15 VELUX Industri A/S

Glamsbjerg
31 11 96 18 Flemløse Sparekasse

Glostrup
62 53 23 19 A/S Ford Motor Company Glostrup
36 83 75 19 Tæppeland -Jensen Tæpper Holding A/S Glostrup
18 20 02 87 Wintherthur International Generalagentur af Wintherthur International Insurance Co Lim UK

Grenå
40 71 38 16 Djurslands Bank A/S Grenå
20 64 49 15 Grenaa Gensidige Forsikring for Fiskefartøjer

Grindsted
66 67 87 17 Den Jyske Sparekasse

Gråsten
47 55 83 28 BHJ A/S

Haderslev 19 13 51 28 Forsikringsselskabet Sønderjylland Øst G/S

Hadsten
37 72 91 16 Hadsten Bank Aktieselskab
Hals 17 82 76 18 Hals Sogns Spare- og Lånekasse Hals
20 08 65 13 Ulsted Sparekasse

Hammel
68 33 99 28 Sparekassen Hammel

Hashøj 33 06 54 18 Flakkebjerg og Omegns Sparekasse Hashøj
18 86 50 17 Lundforlund - Gerlev Sognes Spare- og Lånekasse Hashøj
28 83 32 10 Sparekassen Den Lille Bikube

Herlev
61 10 18 10 Icopal A/S

Herning
38 30 05 12 A/S Midtbank Herning
59 52 49 17 Andelsforeningen M E Invest Herning
24 43 11 18 Bonusbanken A/S Herning
14 09 22 42 Investeringsforeningen Midtinvest Herning
14 09 27 30 Investeringsforeningen Midtinvest Afdeling II. Herning
19 59 48 90 Midtinvest 5 Korte Danske Oligationer

Hillerød
22 74 15 19 Landinspektørernes Gensidige Erhvervsansvarsforsikring Hillerød
59 17 38 12 Lokalbanken i Nordsjælland A/S

Hjørring
31 29 23 28 Forsikringsselskabet Vendsyssel G/S Hjørring
82 10 93 15 J A K Andelskassen Hjørring
36 99 67 14 Lokalbanken i Hjørring A/S

Hobro
60 83 50 12 Sparekassen Hobro

Holbæk
54 69 87 12 HF-Forsikring G/S Holbæk
29 15 78 12 Sparekassen Vestsjælland

Holmsland
17 87 41 79 Den Gensidige Brandforsikring for Holmsland Kommune Holmsland
12 93 14 17 Hvide Sande Gensidige Skibsforsikringsforening

Holstebro 73 46 61 13 Andelskassen J A K Holstebro
15 41 67 18 Borbjerg Sparekasse
16 51 04 83 Procter & Gamble Denmark, filial af Procter & Gamble Scandinavia, Inc., USA. Holstebro 36 12 94 17 Vestjysk Bank A/S

Horsens 39 55 42 16 Edeka Danmark A/S Horsens
10 16 70 43 Egns Invest Administration A/S

Hvidebæk
12 49 04 10 Sparekassen for Arts Herred

Hvidovre
19 61 96 13 EMI Group Denmark A/S Hvidovre
14 24 72 38 FONA Gruppen A/S Hvidovre
63 09 58 18 Skandia Forsikring A/S

Høje-Taastrup
34 41 19 13 Dalhoff, Larsen & Hornemann A/S Høje-Taastrup
15 63 59 16 Danske Privatbaners Forsikring Forening G/S Høje-Taastrup
31 45 23 17 Forsikrings- Aktieselskabet Alka Høje-Taastrup
18 19 68 16 Forsikringsaktieselskabet Allianz Nordeuropa Høje-Taastrup
10 34 71 14 Forsikrings-Akts Domus Høje-Taastrup
53 37 09 18 Gartnernes Forsikring GS Høje-Taastrup
54 87 94 15 Rockwool International A/S Høje-Taastrup
33 56 09 15 Sony Nordic A/S Høje-Taastrup
15 50 63 18 Totalkredit Realkreditfond

Hørsholm
15 12 86 82 Inter Group of Scandinavia A/S Hørsholm
16 85 23 33 Investeringsforeningen Capital / Afd. 1 Hørsholm
66 35 50 12 Investeringsforeningen Rationel Invest Afd. A Hørsholm
15 43 59 92 Investeringsforeningen Rationel Invest Afd. H Hørsholm
13 08 48 74 Investeringsforeningen Rationel Invest, Afd. DK. Hørsholm
10 26 95 71 Investeringsforeningen Rationel Invest, Afd. U

Jelling
17 35 10 28 Jelling Sparekasse

Kalundborg
30 14 00 28 Refsnæs Sogns Spare og Lånekasse

Karlebo
15 78 06 81 BPM (Europa), Filial af det engelske selskab BMP(Europe) Ltd. Karlebo
45 96 31 28 Darenas International A/S Kjellerup 17 36 16 19 Lysgaard Herreds Gens Brand

Kjellerup
17 86 56 17 Spare- og Lånekasse i Vium Sogn
Kolding
37 78 47 10 A/S Nordisk Solar Compagni Kolding
81 87 66 14 Assidomæn Packaging Danmark A/S

Korsør
17 60 10 40 S.D.E.M. Filial af GEC Alsthom-Societé D'etudes et de Montages København
10 49 87 83 A/S Bjørnskov & Co Børsmæglerselskab

København
10 37 38 16 A/S Dansk Shell København
56 81 32 17 A/S Norsk Hydro Danmark København
71 26 64 19 ABN AMRO Bank N V, filial af ABN AMRO Bank Holland København
64 01 50 28 Administrationsaktieselskabet Forenede Gruppeliv København
15 98 20 98 Aktieselskabet Stekua i Likvidation København
63 61 93 10 Akzo Nobel A/S København
11 57 19 99 Alfred Berg Bank A/S København
14 79 43 44 AM Pensionsservice A/S København
15 77 39 28 Amagerbanken Aktieselskab København
31 02 90 15 Bankforeningernes Investeringsforening Bankinvest Korte Obligationer Akkumulerende København
18 11 13 06 Banque Indosuez Copenhagen Branch Filial af Banque Indosuez, Paris København 40 55 35 17 Bauta Forsikring A/S København
16 63 20 74 Beklædnings- og Textilbranchens Pensionsforsikring A/S København
16 10 10 95 Bygge- og Anlægsbranchens Pensionsforsikring A/S København
39 98 06 14 C.W. Obel A/S København
77 86 80 11 Cargill Scandinavia A/S København
11 51 98 73 Civiløkonomernes Tillægssikring Gensidigt Forsikringsselskab G/S København
65 25 91 17 Codan Bank A/S København
65 25 74 16 Cykelhandlernes Forsikringselskab København
22 75 44 16 Dampskibsselskabet af 1912 A/S København
22 75 64 19 Dampskibsselskabet af 1960 A/S København
12 66 43 11 Danmarks Skibskreditfond København
22 23 90 15 Dansk Jagtforsikring A/S København
17 49 47 16 Dansk Landbrugs Realkreditfond København
12 52 25 76 Danske Invest Administration A/S København
81 33 24 28 Danske Invest Stabil København
15 93 23 33 DAT-ING af 1997 A/S København
19 13 63 02 Den Norske Bank ASA, Filial Danmark København
15 10 30 00 Din Bank A/S København 67 16 34 19 DK Benzin A/S København
17 15 45 75 European International Holding A/S København
54 04 82 11 Forsikrings-Aktieselskabet Trekroner København
16 63 69 32 Forsikringsselskabet Samarbejdende Liv & Pension A/S København
59 16 15 12 Forsikringsselskabet Østifterne Gensidig København
22 65 65 11 Fortsættelsessygekassen Danmark København
52 03 38 10 Forvaltningsinstituttet for Lokale Pengeinstitutter København
69 55 67 28 Fælleskassen København
16 50 08 36 Genforsikringsaktieselskabet Virke København
10 98 22 94 GP Holding A/S København
17 43 23 46 Grafisk Pension Forsikringsaktieselskab København
36 69 69 15 Greentech Energy Systems A/S København
16 16 32 79 Handels-, Transport- og Servicebranchens Pensionsforsikring A/S København
18 25 18 92 Hydro Texaco Holdings A/S København
1 4 53 61 75 Industriens Realkreditfond København
88 07 65 16 International Health Insurance Danmark Forsikringsaktieselskab København
74 58 20 28 Investeringsforeningen BG - Invest Afdeling Akkumulerende København
10 56 00 39 Investeringsforeningen Uni-Invest World København
22 12 86 12 Kommunekredit København
30 69 87 11 Kommunernes Gensidige Forsikrings København
55 83 49 11 Kommunernes Pensionsforsikring A/S København
15 96 66 37 Lægernes Pensionsbank København
17 10 65 89 Lærernes Pension Forsikringsaktieselskab København
65 26 43 15 Lærerstandens Brandforsikring G/S København
13 53 85 30 Lån & Spar A/S København
15 73 12 49 Midas Fondsmæglerselskab A/S København
22 75 70 16 Maersk A/S København
31 98 87 13 Mærsk Data A/S København
22 75 73 18 Mærsk Olie og Gas A/S København
10 51 96 08 Nykredit Bank A/S København
13 33 52 81 Opulencia ApS København
22 43 80 18 PFA Pension Forsikringsaktieselskab København
10 51 81 72 P-H Bank A/S København
13 83 68 84 Privestor Fund Management Fondsmæglerselskab A/S København
37 04 81 19 Rederiet A. P. Møller A/S København
13 30 84 38 Runa Forsikring A/S København
18 32 24 71 Scan-American Fondsmæglerselskab A/S København
20 59 49 42 SHB LIV Forsikringsaktieselskab København
16 99 30 85 Siemens Holding A/S København
13 25 53 34 Skadeforsikringsaktieselskabet Enhjørningen København
19 95 60 75 Skandinaviska Enskilda Banken, Danmark, filial af Skandinaviska Enskilda Banken, Sverige København
71 97 44 13 Slagteriernes Gruppeliv Gensidigt Forsikringsselskab København
56 15 14 19 Statoil Danmark A/S København 15 88 51 73 Svenska Handelsbanken, Sverige, Dansk filial København
75 93 76 28 Uni - Invest Akkumulerende København 17 02 43 10 Zürich Forsikring København 89 84 97 13 Zürich Livsforsikring

Køge
24 60 07 18 Copenhagen Pectin A/S (export)

Langeskov
79 55 52 15 J A K Østfyns Andelskasse

Langå
17 20 06 15 Langå Sparekasse

Lejre
25 47 62 12 Gl. Roskilde Amts Brandforsikring G/S

Lemvig
34 63 13 28 A/S Nordvestbank Lemvig 26 32 82 17 Fjaltring-Trans Sparekasse Lemvig
29 57 61 14 Lemvig Egnens Gensidige Brandforsikringsselskab Lemvig 2
7 82 73 14 Nees Spare- og Lånekasse

Lyngby-Taarbæk 55 11 88 17 Alm. Brand A/S Lyngby-Taarbæk
21 25 76 13 Alm. Brand af 1792 Gensidigt Forsikringsselskab Lyngby-Taarbæk
16 99 04 93 Borealis A/S Lyngby-Taarbæk 60 72 04 28 BRF Fonden Lyngby-Taarbæk
20 82 76 10 Dansk Glasforsikring A/S Lyngby-Taarbæk
55 62 47 12 Electrolux Holding A/S Lyngby-Taarbæk
65 30 52 16 IBM Danmark A/S Lyngby-Taarbæk
61 08 29 13 Kuwait Petroleum Danmark A/S Lyngby-Taarbæk 12 66 38 11 Landsbankernes Reallånefond

Læsø
18 11 12 17 Læsø Gensidige Brandforsikringsforening

Løgstør
57 91 84 11 Sparekassen Midtfjord

Løgumkloster
66 27 67 16 Sparekassen Løgumkloster

Løkken Vrå
64 40 09 16 Jelstrup - Lyngby Sparekasse Løkken Vrå
31 14 87 15 Løkken Sparekasse Løkken Vrå 64 80 68 15 Vrå Sparekasse

Mariager
57 92 89 13 Østjydsk Bank A/S

Marstal
18 57 85 14 Søassuranceforeningen Ærø Gensidig

Middelfart
60 57 83 11 JAK Andelskassen Brenderup Middelfart 24 74 48 17 Middelfart Sparekasse

Midt-Djurs
82 10 91 10 Ebdrup Andelskasse Midt-Djurs 54 17 64 14 Ryomgaard & Omegns Sparekasse

Morsø
81 77 10 14 Aktieselskabet Morsø Bank Morsø
25 72 55 14 Bjergby - Flade Sparekasse Morsø
26 53 12 17 Dragstrup - Skallerup Sparekasse Morsø
33 59 03 18 Frøslev - Mollerup Sparekasse Morsø 6
7 78 31 15 Morsø Andelskasse JAK Morsø
10 28 47 16 Morsø Forsikring GS Morsø
57 84 90 10 Morsø Sparekasse Morsø
52 73 21 15 Sparekassen Nordmors Morsø
85 83 55 13 Tødsø - Erslev Sparekasse Morsø
23 46 02 11 Vejerslev - Blidstrup Sparekasse

Møldrup
70 86 63 15 Sparekassen i Skals

Møn 65 74 60 18 A/S Møns Bank Møn
66 18 52 14 Fanefjord Sparekasse Møn
18 77 30 15 Møns Brandforsikring G/S

Nakskov
36 68 48 28 Aktieselskabet Lollands Bank Nakskov
62 31 48 18 Sparekassen Lolland

Nibe
56 48 79 13 Vokslev Sogns Spare- og Lånekasse

Nordborg
20 16 57 15 Danfoss A/S

Nykøbing Falster
17 66 51 11 1899 Forsikring G/S Nykøbing Falster
60 14 34 12 Marker Madsen Forsikring G/S

Nykøbing-Rørvig
74 65 60 13 Odsherreds Brandassurance G/S

Næstved
40 17 23 19 A/S Håndværkerbanken Næstved
32 07 88 18 Brandassuranceforeningen af 1848 Næstved
32 12 77 11 Diskontobanken A/S Næstved
19 55 34 18 Marvede Sogns Spare- og Lånekasse Næstved 68 50 98 15 Udflytternes Forsikringsselskab A/S

Nørhald
23 93 46 12 Gjerlev Enslev Spare- Lånekasse

Odense
14 66 90 00 Amtssparekasssen fyn A/S Odense
82 16 22 16 Andelskassen J A K - Fyn Odense
31 37 17 16 Asea Brown Boveri A/S Odense
37 60 87 18 Egnsbank Fyn A/S Odense
35 14 53 11 Forsikringsselskabet Fynske Købstader G/S Odense
45 65 71 16 Forsikringsselskabet Ravnholtkassen G/S Odense
64 90 50 15 Forsikringsselskabet Storm Fyn G/S Odense
26 23 14 18 GF-Forsikring A/S Odense
58 65 10 28 Kongeriget Danmarks Forsikringsforening G/S. Odense
45 73 99 10 Odense Staalskibsværft A/S Odense
58 65 12 14 Plus Forsikring A/S Odense 61 67 23 11 Popermo Forsikring G/S Odense
19 51 80 94 Stora Holding A/S

Pandrup
62 02 01 13 Hvetbo Herreds Sparekasse

Purhus
27 39 23 18 Bjerregrav - Aalum - Taanum Sparekasse

Randers
14 77 62 30 Danish Crown Randers 17 91 28 28 Sparekassen Kronjylland

Ravnsborg
17 61 21 15 Det Gensidige Brandforsikringsselskab Lolland-Falster

Ringe
15 65 19 89 Forsikringsselskabet Fyn Langeland G/S Ringe
15 65 21 79 Forsikringsselskabet Lunde Brand G/S

Ringkøbing
64 59 70 19 A/S Ringkøbing Bank Ringkøbing
13 46 29 17 Hover Sparekasse Ringkøbing
37 53 68 14 Ringkjøbing Landbobank A/S Ringkøbing
23 09 51 14 Sdr. Lem Andelskasse Ringkøbing
15 19 44 13 Stadil Sogns Spare- og Lånekasse Ringkøbing
85 12 96 19 Ulfborg Hind-Herreds Brandassuranceselskab for Løsøre, gensidig Ringkøbing
10 40 37 82 Vestas Wind Systems A/S

Ringsted
14 09 17 42 Centralkøb A/S Ringsted
70 24 30 16 Steff-Houlberg Slagterierne Amba.

Rosenholm 23 21 86 15 Hvilsager-Lime Sparekasse Rosenholm
25 71 41 13 Mørke Sogns Sparekasse Rosenholm
26 82 20 17 Søby - Skader - Halling Spare- og Laanekasse

Roskilde
50 02 00 10 Roskilde Bank A/S

Rougsø
70 55 81 14 Vivild og Omegns Sparekasse

Ryslinge
42 28 49 12 Ryslinge Andelskasse

Rødding
67 05 18 15 Frøs Herreds Sparekasse Rødding
79 01 97 12 J A K Andelskassen Rødding

Rødovre
10 44 03 19 Forsikringsselskabet Trafik Gensidigt Rødovre
49 51 64 28 Rødvig Sø Gensidig Søforsikringsselskab

Rønde
17 62 50 12 Rønde og Omegns Sparekasse

Rønne 15 46 59 72 Bornholms Brandforsikring A/S Rønne
20 44 46 14 Bornholms Skibsforsikring G/F
Rønnede
59 48 92 16 Forsikringsselskabet Præstø Brand G/S Rønnede
18 85 93 19 Kongsted Sparekasse

Sallingsund 63 36 21 15 Durup Sparekasse Sallingsund
61 84 22 17 Roslev - Ryberg Sparekasse Sallingsund
73 55 74 10 Royal Greenland Seafood A/S

Silkeborg
71 82 79 17 Folkesparekassen Silkeborg
80 43 46 18 Funder Fælleskasse Silkeborg
40 50 93 13 Hids Herreds samt Grønbæk m.fl. Sognes Brandforsikring Silkeborg
11 98 43 39 Investeringsforeningen Jyske Invest Afd 6 Silkeborg
17 61 66 17 Jyske Bank A/S

Skanderborg
68 24 01 15 Forsikringsselskabet Gl. Skanderborg G/S Skanderborg
29 39 84 10 Forsikringsselskabet Provinzial Danmark A/S Skanderborg
20 62 70 18 Fruering - Vitved Sparekasse Skanderborg
55 54 44 17 Provinzial Reassurance A/S i likvidation Skanderborg
19 86 69 12 Rejseforikringen Skandinavien A/S

Skive
27 17 29 11 Fjends Herreds Brandforsikring Skive
37 76 04 12 Salling Bank A/S Skive
17 34 25 17 Salling Gensidige Brandforsikring Skive
12 52 35 80 Sparbank Vest A/S

Skjern
45 80 10 12 Aktieselskabet Skjern Bank Skjern
21 76 99 16 Faster Andelskasse

Skælskør
43 95 51 28 Skælskør Bank A/S

Skørping
19 79 29 19 St. Brøndum Sparekasse

Slagelse
79 39 96 12 Andelskassen J A K Slagelse
55 88 04 17 Danapak Amba Slagelse 66 78 29 13 Slagelse Sparekasse Slagelse
10 14 14 19 Sorø m.fl. amters Brandforsikring Slagelse
21 31 04 17 Spare- og Lånekassen i Stillinge

Spøttrup
10 75 77 11 Balling Sparekasse Spøttrup 37 34 80 15 Sparekassen Vestsalling

Stenlille
17 49 45 11 Munke-Bjergby Bromme Sparekasse

Stevns
21 44 40 14 Forsikringsselskabet Stevns Brand G/S

Struer
14 34 44 03 Bang & Olufsen A/S Struer 11 67 42 91 Bang & Olufsen A/S Fond til fordel for selskabets medarbejdere Struer
83 18 27 17 Bang & Olufsen Center Udvikling Scandinavia Amba. Struer
41 25 79 11 Bang & Olufsen Holding A/S Struer
69 36 77 12 Kirsten og Peter Bangs Fond Struer
30 96 60 15 Vestjyske Slagterier Amba

Sundsøre 17 92 03 16 Fuur Sparekasse Sundsøre
57 34 02 15 Sparekassen Midt Vest Jebjerg-Lyby Sparekasse Sundsøre
13 40 52 12 Sparekassen Sundsøre

Svendborg
22 75 62 14 Dampskibsselskabet Svendborg Svendborg 64 60 74 13 Svendborg Sparekassen

Sydthy
31 86 60 14 Bodum - Ydby Sparekasse Sydthy
18 18 55 12 Hassing Villerslev Spare & Lånekasse Sydthy
25 85 04 16 Hvidbjerg - Ørum Sparekasse Sydthy
23 59 06 11 Spare- og Lånekassen i Hellingsø - Gettrup Sogn

Sæby
12 01 52 16 Hørby Sparekasse Sæby
69 17 08 11 J A K Andelskasse Østervraa Sæby
67 96 83 28 J A K Andelskasse Østvendsyssel

Søllerød 30 33 61 19 Interdan A/S Søllerød
10 16 16 14 ISS-International Sevice System A/S Søllerød
21 43 15 16 Skandinavisk Holding A/S Søllerød
43 23 95 11 Superfos A/S

Sønderborg 22 60 23 14 Alsisk Forsikring Gensidig Sønderborg
19 06 48 08 Sønderjysk Forsikring A/S

Sønderhald 25 38 69 14 Øster og Vester Alling Sparekasse

Thisted 31 00 75 18 Forsikringsselskabet Thisted Amt Thisted
22 88 61 18 Harring - Stagstrup Sparekasse Thisted
12 36 45 12 Hunstrup - Østerild Sparekasse Thisted
15 04 31 13 Snedsted - Nørhå Sparekasse Thisted
60 51 00 16 Sparekassen Thy Thisted
21 24 91 14 Sønderhå - Hørsted Spare og Lånekasse Thisted
10 02 62 45 Thisted Andelskasse
Thyborøn Harboøre
34 62 92 18 Cheminova Holding A/S Thyborøn Harboøre
18 50 22 16 Lemvig Skibsforsikring

Thyholm
64 85 54 17 Hvidbjerg Bank Aktieselskab Thyholm
24 47 56 11 Thyholm Sparekasse

Tinglev
31 18 50 17 Sparekassen Ravsted

Tjele
31 84 32 19 Danske Andelskassers Bank A/S Tjele
67 06 30 15 Investeringsforeningen Andelsinvest I Afd Tjele
19 12 09 37 Investeringsforeningen Andelsinvest Afd. 11 Tjele
16 41 74 32 Investeringsforeningen Andelsinvest Afd. 6 Tjele
16 41 76 37 Investeringsforeningen Andelsinvest Afd. 7 Tjele
16 55 44 72 Investeringsforeningen Andelsinvest Afd. 8 Tjele
17 41 36 00 Investeringsforeningen Andelsinvest Afd. 9 Tjele
10 93 89 02 Kuva Invest Viborg ApS Tjele
55 29 58 16 Rinds Nørlyng Herreders Gensidige Brandforsikring Tjele
23 08 44 14 Sammenslutningen af Danske Andelskasser Tjele
16 31 72 76 SDA Invest A/S

Tønder
31 12 21 12 Tønder Bank A/S

Tårnby 22 76 53 10 Maersk Air A/S Tårnby
13 89 69 09 Premiair A/S

Ulfborg Vemb
13 22 95 11 Ulfborg Sparekasse

Varde 72 02 43 11 J A K Andelskasse Varde

Vejle
51 45 23 13 Dandy Holding A/S Vejle
45 19 58 56 Forsikringsselskabet Vejle Brand Af 1841 G/S

Viborg
20 91 14 17 Almind Sogns Sparekasse Viborg
25 77 48 17 Fiskefartøjsforsik. Limfjorden G/S Viborg
73 46 50 28 Forsikringsselskabet Nærsikring A/S

Videbæk
58 79 91 14 Vestjyllands Forsikring G S

Vinderup
3 1 23 45 14 A/S Vinderup Bank

Vojens
6 02 15 28 Sydjyske Købsmænds Gensidige Tyveriforsikringsselskab A/S

Vordingborg
70 95 75 15 Vordingborg Bank A/S

Ærøskøbing
54 78 73 16 Rise Spare- og Lånekasse Ærøskøbing
23 50 48 12 Ærø Brand

Ørbæk
38 13 62 16 Frørup Andelskasse

Aabenraa
10 08 25 36 Sydbank A/S Aabenraa
16 33 90 16 Aabenraa Kreditbank A/S

Aalborg
34 79 05 15 A/S Nørresundby bank Aalborg
70 05 17 10 Merkur Den Almennyttige Andelskasse Aalborg
16 98 63 80 O W Bunker Holding ApS Aalborg
42 99 78 11 Sanistål A/S Aalborg
13 73 75 84 Spar Nord Bankaktieselskab

Århus
41 95 18 18 A/S Korn- og Foderstof Kompagniet Århus
24 73 00 18 APV Pasilac A/S Århus
35 99 27 15 Aros Forsikring G/S Århus
18 03 72 11 Astrup Tulstrup Hvilsted Sparekasse Århus
89 49 25 13 Bilka Lavprisvarehus A/S Århus
26 15 93 18 Borum Sparekasse Århus
35 95 47 16 Dansk Supermarked A/S Århus
55 82 84 15 Danske Trælast A/S Århus
85 74 83 19 Dendek A.m.b.a. Århus
17 91 51 77 Ditas Indkøbsforening for Tømmerhandlere A/S Århus
89 49 24 16 Føtex A/S Århus
86 00 15 19 J S Ejendoms- og Investeringsselskab Århus
39 85 78 12 Kustos G/S Århus
17 68 78 91 MD Foods Ingredients A.m.b.a. Århus
17 68 76 97 Mejeriernes Kondensselskab A.m.b.a. Århus
16 39 16 70 Mejeriernes Mælkedisponeringsselskab A.m.b.a. Århus
16 39 16 97 Mejeriernes Produktionsselskab A.m.b.a. Århus
39 17 04 18 OK A.M.B.A. Århus 41 98 89 16 Per Aarsleff A/S Århus
14 77 39 08 Tele Danmark A/S Århus
20 32 61 15 Thiset og Omegns Spare- og Lånekasse Århus
14 00 36 06 Tulip International A/S Århus
20 63 01 16 Urmagernes Gensidige Indbrudstyveriforsikring Århus
10 00 72 40 Århus Andelskasse Århus
45 95 49 19 Aarhus Oliefabrik A/S

Års
14 94 40 79 Forsikringsselskabet Himmerland G/S Års
58 97 50 28 Sparekassen Himmerland Års 29 21 64 28 Aars Bank A/S

Årup
10 34 98 18 Totalbanken A/S

Aaskov
58 53 10 14 Hammerup Herreds Gensidige Brandforsikring for Løsøre

1998-42 Cirkulære om den skattemæssige behandling af udlodninger i forbindelse med likvidationen af Dansk Krigs-Søforsikring for Varer og Krigsforsikringen for danske Skibe samt genoptagelse heraf

Told·Skat cirkulære 1998-42 j.nr.99/97-4343-43 Selskabsbeskatningsafdelingen Selskabsbeskatningskontore af 29.12-1998.




1.
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 18, jf. § 13 vedtaget følgende anvisning :

Udlodninger modtaget i forbindelse med likvidationen af Dansk Krigs-Søforsikring for Varer og Krigsforsikringen for danske Skibe skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

2.
For så vidt angår juridiske personer bortset fra dødsboer gælder anvisningen for skatteansættelser og ændring af skatteansættelser i det omfang, der inden den 1. juli 1998 er udsendt agterskrivelse efter § 3, stk. 4, i skattestyrelsesloven, jf. § 9 i lov nr. 1106 af 29. december 1997 (Statens overtagelse af selskabsligningen).

3.
Told- og Skattestyrelsen har samtidig besluttet, at reglen under pkt. 1 skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer.

4.
Garanter, der ved skatteansættelsen ikke er behandlet efter retningslinierne under pkt. 1, kan efter anmodning få genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.

Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1999, på hvilket tidspunkt dette cirkulæres pkt. 4 bortfalder.


Frantz Howitz
Niels Kristensen

1999-5 Normal handelsværdi