Oversigt (indholdsfortegnelse)

B.1.1 Forsendelsesordningen

B.1.2 Forsendelsesangivelsen

B.1.3 Proceduren for ekstern EU-forsendelse - T-1

B.1.4 Proceduren for intern EU-forsendelse - T-2

B.1.5 Godkendt afsender

B.1.6 Godkendt modtager

B.1.7 Den forenklede procedure for varetransport med jernbane eller i store containere

B.1.8 Særregler for varetransport med fly

B.1.9 Særregler for varetransport med skibe

B.1.10 Særregler for transport gennem rørledninger

B.1.11 Posttrafik

B.1.12 Dokumentation af varers status af EU-varer - T-2 L-dokument eller andet dokument

B.1.13 Proceduren for EU-behandling af landinger af fisk - T-2 M dokument

B.1.14 Regler om dokumentation, der skal benyttes med henblik på anvendelse af EU-foranstaltninger, som medfører kontrol med varers anvendelse og/eller bestemmelse Kontroleksemplar T-5

Den fulde tekst

Afsnit B.1 - EU-forsendelse


Formål

Formålet med forsendelsesordningen er at lette forsendelsen af varer. Der skal kun iagttages formaliteter og foretages kontrol ved afgangs- og bestemmelsesstederne. De administrative formaliteter mellem afgangs- og bestemmelsesstederne er reduceret til afgivelse af en grænseovergangsattest ved passage af EU's ydre grænse til et EFTA-land eller et såkaldt Visegrad-land, det er Polen, Ungarn, Tjekkiet og Slovakiet, eller ved passage af en grænse mellem EFTA- og/eller Visegrad-lande.

Visegrad-landene er tilsluttet Konventionen om fælles forsendelse pr. 1. juli 1996.

Den Blandede Komite EF-Andorra har truffet afgørelse om forsendelse af varer mellem EF og Andorra. Derudover er der truffet aftale om forsendelse mellem EF og San Marino. Ordningerne med Andorra og San Marino kan ikke anvendes i forbindelse med

Konventionen om fælles forsendelse.

Dette afsnit fortæller om reglerne for forsendelse mellem EU og EU/EFTA/Visegrad-landene ved anvendelse af EF's enhedsdokument. Samme dokument anvendes i 22 europæiske lande.

Enhedsdokumentet er et 8-sidet blanketsæt. Dokumentet kan dog trykkes og anvendes i sæt, der passer til den enkelte vareførselssituation. Ved forsendelse af varer skal der som et minimum altid afgives eksemplar 1, 4, 5 og 7.

Grundprincippet, for forsendelse af varer er, at alle varer, der transporteres inden for EU's toldområde, anses for EU-varer, medmindre det er fastslået, at de ikke har status som sådanne.

Forsendelsesordningen blev af Europa-Kommissionen vedtaget ud fra bl.a. følgende betragtninger:

- fremgangsmåden ved fastsættelsen af varers status som EU-varer bør forenkles, således at det er tilladt at anvende handelsdokumenter eller andre foranstaltninger bestemt for visse varekategorier,

- for de særlige forsendelser ad luftvejen, søvejen og rørledninger, er det nødvendigt at forenkle proceduren for EU-forsendelse og tillade anvendelse af handelsdokumenter og dataudvekslingsteknologi samt ændre kontrollen til en efterfølgende kontrol baseret på en risikoanalyse,

- jernbaneadministrationerne har regnskabscentre, hvor toldadministrationerne kan kontrollere forsendelserne, hvilket gør det muligt at forenkle reglerne for internationale jernbaneforsendelser,

- de formaliteter, som virksomheder, der ofte afsender eller modtager forsendelser, skal opfylde, bør forenkles således, at der bliver mulighed for at anvende forsendelsesordningen, uden at varerne skal frembydes for afgangsstedet samt mulighed for at modtage varer, uden at disse først skal frembydes for bestemmelsesstedet.

Forsendelsesordningen EU-EFTA-Visegrad

Der er indgået en konvention mellem EU og samtlige EFTA-lande og de 4 Visegrad-lande, om lettelser i samhandlen mellem EU/EFTA/Visegradlandene

og mellem EFTA-og Visegrad-landene.

EFTA- og Visegrad-landene har dog ikke accepteret EU-proceduren fuldt ud, men de grundlæggende regler for ordningen, kaldet fælles forsendelsesprocedure er de samme som i EU-forsendelsesproceduren.

Således er reglerne om sondring mellem intern eller ekstern procedure, bilaterale eller multilaterale aftaler om lettelser, toldlukke og administrativ bistand overtaget direkte, hvorimod en række tekniske spørgsmål er behandlet i tillæg til konventionen.

Det er udtrykkeligt fastsat i konventionen, at EFTA- og Visegradlandenes rettigheder og forpligtelser med forsendelsesprocedurerne

er de samme som EU's.

Det er således et princip, at varer, som transporteres i henhold til fælles forsendelse, anses for at være henført under proceduren for EU-forsendelse ved transport indenfor EU.

Konventionen fastsætter endvidere, at udfærdigede dokumenter og trufne identifikationsforanstaltninger fra et land har samme retsvirkning som tilsvarende dokumenter eller identifikaionsforanstaltninger i de andre lande.

Det legale grundlag

Reglerne om forsendelse findes i artikel 91-97 og 163-165 i toldkodeks og i artikel 309-495 i gennemførselsbestemmelserne, samt i

Konventionen om fælles forsendelse.

B.1.1 Forsendelsesordningen

Forsendelsen sker - afhængig af varernes toldmæssige status i EU - efter følgende to procedurer, nemlig proceduren for ekstern EU-forsendelse og proceduren for intern EU-forsendelse.

TK art. 1 og 91

Proceduren for ekstern EU-forsendelse, kaldet T-1, omfatter:

- varer, der ikke er EU-varer,

- varer, der i henhold til traktaten om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab, kaldet EKSF, ikke er genstand for fri omsætning inden for EU,

- varer, der er EU-varer, men som omfattes af en EU-foranstaltning, der kræver, at de udføres til lande uden for EU, og som underkastes en dertil svarende toldbehandling med henblik på udførsel, f.eks. landbrugsvarer mod eksportrestitution, se B.1.3.

TK art. 163

Proceduren for intern EU-forsendelse, kaldet T-2, omfatter EU-varer bortset fra de ovenfor nævnte:

- der forsendes fra et sted i EU til et andet sted i EU gennem et eller flere EFTA/Visegrad-landes område, eller til et EFTA/Visegrad-land, (kan også anvendes ved forsendelser til Andorra og San Marino)

- der forsendes i tilfælde, hvor det i en EU-bestemmelse udtrykkeligt er fastsat, at denne procedure skal anvendes, se B.1.4.

Dokumentation for varernes toldmæssige status over for bestemmelseslandet skabes enten ved at varerne forsendes efter proceduren for intern EU-forsendelse eller ved fremlæggelse af et særligt dokument, f.eks. et L-dokument eller transportdokument, se B.1.12.

Endelig er ordningen grundlaget for de kontrolforanstaltninger, der er fastsat i EU's retsforskrifter vedrørende kontrol med varers særlige anvendelse eller bestemmelse.

B.1.1.1 Anvendelse af ordningen om EU-forsendelse

Ordningen for EU-forsendelse skal anvendes for forsendelse af varer som nævnt i situationerne under ekstern eller intern forsendelse, herunder også for varer, der transiterer EU. Ordningen kan ligeledes anvendes ved forsendelse af varer mellem EU og EFTA/Visegradlandene, og mellem EFTA/Visegrad-landene indbyrdes.

Ordningen for EU-forsendelse kan anvendes ved forsendelse af varer til godsregistrering inde i landet, kaldet grænseforskydning.

Forsendelsesordningen skal ikke anvendes for varer, der forsendes under ledsagelse af TIR-carnet, se B.2, ATA-carnet, se A.16, eller

NATO-tolddeklaration formular 302, se D 6.

TIR-transportordningen må ikke anvendes ved forsendelse inden for EU. Det er dog tilladt, at der i forbindelse med forsendelser til ikke-EU-lande

også sker aflæsning i EU. Det er tilladt at anvende TIR-transportordningen for forsendelser mellem to EU-lande, når forsendelsen transiterer lande, med hvilke der ikke er aftale om anvendelse af EU's forsendelsesordning. Dette er typisk gældende for transporter til eller fra Grækenland.

Forsendelsesordningen skal ikke anvendes ved forsendelse af varer med post eller ved forsendelse af varer, der udføres til midlertidigt brug uden ledsagelse af egentlige tolddokumenter, f.eks. personbiler og lastbiler.

B.1.1.2 Blanketter

Ved forsendelse af varer efter forsendelsesordningen anvendes følgende standardiserede blanketter:

- enhedsdokumentet, eksemplar 1, 4, 5 og 7, angivelse til EU-forsendelse eller fælles forsendelse, se bilag 5

- enhedsdokument, supplementsblanket bis, fortsættelsesblad til angivelse til EU-forsendelse eller fælles forsendelse, se bilag 6

- ladeliste, varespecifikation til enhedsdokumentet, se bilag 57

- enhedsdokumentet, eksemplar 4, der beviser varers karakter af EU-varer, kaldet T-2 L, se bilag 5

- blanket T-5, kontroleksemplar, se bilag 58

- blanket T-5-bis, forsættelsesblad til kontroleksemplar, se bilag 59

- ladeliste T-5, varespecifikation til kontroleksemplar, se bilag 60

- blanket T-2 M, dokument til brug ved EU-toldbehandling af fisk mv., se bilag 61

- gul seddel, angiver at postforsendelsen indeholder varer, der ikke er EU-varer, se bilag 62

- grænseovergangsattest, se bilag 63

- ankomstbevis, se bilag 64

- kautionsattest, se bilag 65

- sikkerhedsdokument, se bilag 66

- attest for fritagelse for sikkerhedsstillelse, se bilag 67

B.1.1.3 Kompetente toldsteder

Landene udpeger de kontorer, som er berettiget til at foretage ekspeditioner efter ordningen for EU-forsendelse.

Her i landet er samtlige toldcentre berettiget til at foretage sådanne ekspeditioner.

De kompetente toldsteder i andre EU-lande samt i EFTA-landene er opført i en særlig fortegnelse, der udgives af Europa-Kommissionen og kan købes hos Schultz Boghandel i København.

Oplysninger om kompetente toldsteder i Visegrad-landene, kan for øjeblikket fås ved henvendelse til det lokale toldcenter. Europa-Kommissionens oversigt vil fremover også indeholde oplysninger om Visegradlandene.

B.1.1.4 Korrigerende dokumenter

Såfremt den hovedforpligtede m.fl. overfor afgangsstedet kan godtgøre, at varer er fejlagtigt angivet til forsendelse under den eksterne procedure, kan der udstedes et korrigerende dokument T-2 L.

B.1.2 Forsendelsesangivelsen

GB art. 341, stk. 1

Det er meget vigtigt, at forsendelsesangivelsen er korrekt udfyldt i alle nødvendige rubrikker. Angivelsen vil ofte skulle anvendes i flere lande, og fejlagtigheder i angivelsen kan betyde unødig ventetid for transportøren ved grænsepassager, EU-EFTA/Visegradlande, ved omladninger eller ved bestemmelsesstedet.

Forsendelsesangivelsen skal omfatte følgende fire eksemplarer af enhedsdokumentet:

- eksemplar 1 til afgangsstedet. Dette eksemplar tilbageholdes af det afgangssted, hvor angivelsen er registreret,

- eksemplar 4 til bestemmelsesstedet. Dette eksemplar skal ledsage varerne til bestemmelsesstedet og forbliver der,

- eksemplar 5, retureksemplar. Dette eksemplar skal ledsage varerne til bestemmelsesstedet og skal af dette toldsted sendes tilbage til afgangsstedet,

- eksemplar 7 til statistikbrug. Dette eksemplar ledsager varerne til bestemmelsesstedet og afleveres af dette toldsted til det pågældende lands statistiske myndighed.

Ved forsendelser, der skal transitere Schweiz, Polen, Ungarn, Tjekkiet eller Slovakiet, skal der desuden medgives et ekstra eksemplar 4 til hvert lands statistik myndighed.

Endvidere skal der i tilfælde, hvor varerne er undergivet kontrol med hensyn til anvendelse eller bestemmelse, f.eks. landbrugsvarer, der udføres til ikke-EU-lande mod eksportrestitution, afgives et kontroleksemplar T-5 med kopi eller kopier til brug ved kontrollen med varernes anvendelse eller bestemmelse. Eksemplaret skal ledsage varerne til det tidspunkt, hvor kontrollen ophører.

I én forsendelsesangivelse må kun opføres varer, der er bestemt til indladning i et enkelt transportmiddel med henblik på transport fra ét afgangssted til ét bestemmelsessted.

Den hovedforpligtede skal angive den procedure, under hvilken varerne skal forsendes. Angives proceduren ikke, anses de varer, der er omfattet af angivelsen, for at være forsendt under ordningen for ekstern EU-forsendelse.

Udfyldning af blanketter

I alle tilfælde, hvor mindst ét eksemplar af blanketten skal anvendes i et andet land end det, hvor det oprindeligt er blevet udfyldt, skal den udfyldes på maskine eller tilsvarende.

Raderinger, udstregninger eller rettelser mellem linjerne er ikke tilladt. Skal der foretages ændringer, overstreges de forkerte oplysninger, og de rigtige anføres. Alle ændringer bekræftes af brugeren og påtegnes udtrykkeligt af toldcentret. Toldcentret kan i givet fald forlange, at der indleveres en ny angivelse. Fremgangsmåden

med overstregning af forkerte oplysninger er ikke beregnet på konsekvent rettelse af fortrykte oplysninger.

De eksemplarer, der skal forblive på afgangsstedet, skal bære brugerens underskrift i original. Den hovedforpligtedes underskrift eller i givet fald hans bemyndigede repræsentants underskrift forpligter denne for samtlige elementer i forsendelsesproceduren i henhold til toldkodeks.

For så vidt angår formaliteterne ved afsendelse og modtagelse udgør brugerens underskrift den forpligtigelse som er fastsat i landenes gældende bestemmelser om:

- rigtigheden af oplysninger på angivelsen vedrørende de formaliteter, som brugeren berøres af,

- ægtheden af de vedlagte dokumenter,

- overholdelse af betingelserne for at de pågældende varer kan henføres under den ønskede procedure.

Med hensyn til formaliteterne vedrørende EU-forsendelse og ved modtagelsen er det vigtigt, at hver af brugerne kontrollerer indholdet af angivelsen, og foretager eventuelle rettelser, inden blanketten underskrives og indgives til toldcentret.

Alle konstaterede forskelle mellem de varer, som skal angives, og de oplysninger, der allerede er anført på de blanketter, der skal anvendes, skal straks meddeles toldcentret. I så fald udfærdiges angivelsen eventuelt på nye formularer.

B.1.2.1 Udfyldning af angivelsen

Rubrikkerne i forsendelsesangivelsen udfyldes som følger:

Rubrik 1: Angivelse

Første underrubrik

Denne underrubrik udfyldes kun i forbindelse med fortoldning eller udførsel.

Anden underrubrik

Denne underrubrik udfyldes kun i forbindelse med udførsel.

Tredje underrubrik

Denne underrubrik udfyldes, når formularen anvendes med henblik på fællesskabsforsendelse eller som dokumentation for, at varerne har status som fællesskabsvarer (L-dokument).

Der anvendes følgende mærker:

T 1: Varer, der forsendes under proceduren for ekstern fællesskabsforsendelse.

T 2: Varer, der forsendes under proceduren for intern fællesskabsforsendelse.

T -: Forsendelse bestående af både T 1- og T 2-varer, der er anført på supplementsformularer eller særskilte ladelister for hver type varer. Det tomme felt efter T-mærket overstreges.

T2L: Som dokumentation for, at varerne har status som fællesskabsvarer.

Rubrik 2: Afsender/eksportør

Rubrikken er kun obligatorisk at udfylde når blanketten anvendes som dokumentation for fællesskabsstatus, T2L.

Her anføres dennes navn eller firmanavn og fuldstændig adresse.

Rubrik 3: Formularer

Her anføres løbenummeret for angivelsen i forhold til det samlede antal angivelser (angivelse og supplementsangivelser). Vedrører angivelsen kun en varepost anføres der intet i rubrik 3, men "1" i rubrik 5.

Anvendes to sæt á fire eksemplarer i stedet for ét sæt á otte eksemplarer, anses disse to sæt for at udgøre ét sæt.

Rubrik 4: Ladelister

Her anføres med tal, hvor mange ladelister eller lignende der eventuelt er vedlagt.

Rubrik 5: Vareposter

Her anføres det samlede antal vareposter, der angives af brugeren på samtlige angivelser (eller ladelister og handelsmæssige lister), der anvendes. Vareposterne svarer til det antal rubrikker "varebeskrivelse", der skal udfyldes.

Rubrik 8: Modtager

Der anføres modtagerens fulde navn eller firmanavn og fuldstændig adresse. Kendes disse oplysninger ikke på afsendelsestidspunktet, eller drejer det sig om samlegods til flere modtagere, anføres fulde navn eller firmanavn og fuldstændig adresse for den person eller virksomhed, som varerne skal leveres til.

Udfyldning af rubrikken kan undlades, hvis modtageren er etableret i et ikke-EU-land eller et EFTA/Visegrad-land.

Rubrik 14: Klarereren eller eksportørens repræsentant

Her anføres den pågældendes navn, firmanavn og fuldstændige adresse. Er klarereren og eksportøren (eventuelt afsenderen) en og samme person, anføres "eksportør" (eller eventuelt "afsender").

Rubrik 15: Afsendelsesland

Her anføres navnet på den medlemsstat, hvorfra varerne afsendes, eller et EFTA/Visegrad-land ved videreforsendelse fra et af disse lande.

Rubrik 17: Bestemmelsesland

Her anføres det pågældende lands navn.

Såfremt en forsendelse udføres til ikke-EU-land via andre EU-lande, angives det ikke-EU-land, hvortil varerne er endelig bestemt.

Rubrik 18: Transportmidlets identitet og nationalitet ved afsendelsen

Transportmidlets nationalitet skal altid anføres, dog ikke ved jernbanetransport.

Nationalitet anføres i den kode for landet, der er fastlagt i landefortegnelsen, jf. bilag 37. Endvidere skal anføres:

- Ro/ro-transport
der anføres transportmidlets identitet samt registreringsnummer.

- Containere
containeres numre anføres ikke i denne rubrik, men i rubrik 31.

Oplysninger om det fartøj eller køretøj, som transporterer containere anføres i denne rubrik.

- Skibe
der anføres skibets navn.

- Fly
der anføres flyets registreringsbogstaver.

- Lastbiler
der anføres køretøjets registreringsnummer/numre.

- Jernbane
der anføres jernbanevognens nummer.

For veksellad på jernbanevogn anføres vekselladets nummer i rubrik 31, idet et veksellad anses som en container.

- Post og faste installationer
ved postforsendelser eller transport i faste installationer anføres hverken registreringsnummer eller nationalitetsbetegnelse.

Rubrik 21: Det grænseoverskridende aktive transportmiddels nationalitet

Transportmidlets nationalitet skal altid anføres. Derimod behøver man ikke at anføre identitet.

Det præciseres, at når det drejer sig om kombineret transport, eller der anvendes flere transportmidler, anføres nationalitetsbetegnelsen på det, der tjener til fremdriften (f.eks. vil det være skibet, hvis det drejer sig om lastvogn på søgående skib; anvendes f.eks. traktor og sættevogn, er det aktive transport middel traktoren).

Rubrik 31: Kolli og varebeskrivelse; mærke og nummer - container nr

- antal og art

Her anføres kollienes mærker, numre, antal og art eller i det tilfælde, hvor det drejer sig om uemballerede varer, antallet af disse varer, der er omfattet af angivelsen, eller der anføres "bulk"; i begge tilfælde anføres varernes normale handelsbetegnelse; hvad angår afsendelsesformaliteterne, skal denne betegnelse indeholde de nødvendige oplysninger til identifikation af varerne; skal rubrik 33 "varekode" udfyldes, skal denne handelsbetegnelse være udtrykt tilstrækkelig klart til at muliggøre tarifering af varerne.

Denne rubrik skal også indeholde de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til eventuelle særlige forskrifter (punktafgifter).

Anvendes der containere, skal disses identifikationsmærker ligeledes angives.

Særlige påtegninger

Her anføres eventuelle særlige påtegninger som måtte være fastsat i EU's landbrugsordninger, f.eks. fritagelse for monetære udligningsbeløb,

eller at udførsel fra EU er underkastet særlige restriktioner.

Rubrik 32: Varepost

Her anføres den pågældende vareposts løbenummer i rækken af vareposter, der er anført i rubrik 5.

Vedrører angivelsen kun en enkelt varepost, udfyldes rubrikken ikke.

Rubrik 33: Varekode

Første underrubrik til venstre: Udfyldes i overensstemmelse med EU's varenomenklatur, såfremt det kræves ifølge fællesskabsreglerne.

Rubrikken skal f.eks. udfyldes med den 8-cifrede KN-varekode, når der forsendes varer, hvor der er forbud mod anvendelse af samlet kaution.

Rubrik 35: Bruttomasse

Bruttovægten for den enkelte varepost anføres i hele kilogram.

Vedrører angivelsen flere vareposter skal den samlede bruttovægt fordeles på de enkelte vareposter.

Ved bruttovægt forstås den samlede vægt af varerne inklusive al emballage, dog ikke transportmateriel, f.eks. containere.

Vedrører angivelsen flere slags varer, er det tilstrækkeligt at angive den samlede bruttomasse i den første rubrik 35, og de andre rubrikker 35 udfyldes ikke.

Rubrik 38: Nettomasse

Nettovægten for den enkelte varepost anføres i hele kilogram. Ved nettovægt forstås varernes vægt uden enhver form for emballage. Denne oplysning anføres kun, såfremt det kræves efter fællesskabsforskrifterne.

Rubrik 40: Summarisk angivelse/forudgående dokument

Her anføres i givet fald varernes godsregistreringsnummer.

Rubrik 44: Supplerende oplysninger - bilag - certifikater og bevillinger mv

Her anføres dels de oplysninger, der er nødvendige af hensyn til særlige forskrifter, der eventuelt gælder i afgangs-/bestemmelsesmedlemsstaten, f.eks. "varer under ordningen for aktiv forædling", dels refererer til bilag, der er vedlagt til støtte for angivelsen, f.eks. kontroleksemplar T 5.

Rubrik 49: Identificering af oplag

Her anføres efter behov oplagets identifikationsnummer efterfulgt af de bogstaver, der står foran nummeret på bevillingen, og som angiver den medlemsstat, der har udstedt bevillingen.

Rubrik 50: Den hovedforpligtede og hans bemyndigede repræsentant, sted, dato og underskrift

Her angives den hovedforpligtedes navn eller firmanavn og fuldstændig adresse. I givet fald anføres navn eller firmanavn for den bemyndigede repræsentant, der underskriver på den hovedforpligtedes vegne.

Vedkommendes håndskrevne underskrift skal være anført på et eksemplar, der skal forblive på afgangsstedet. Når det drejer sig om en juridisk person, skal underskriveren efter underskriften anføre navn og funktion.

Rubrik 51: Planlagte grænseovergangssteder og lande

Her angives det planlagte indgangs toldsted i hvert EFTA/Visegradland, gennem hvis område varerne forventes transporteret, samt det indgangstoldsted, ved hvilket varerne genindføres til EU's toldområde efter at være transporteret gennem et EFTA/Visegrad-lands område, eller, såfremt transporten foregår gennem et andet område end EU og et EFTA/Visegrad-land, det udgangstoldsted, hvor transporten forlader EU, og det indgangstoldsted, hvor den igen ankommer til EU. Grænseovergangstoldstederne er anført i "Fortegnelse over kompetente toldsteder i forbindelse med fællesskabsforsendelse/fælles forsendelse".

Derefter anføres med den relevante EU-kode det pågældende land.

  

 B eller BE:      Belgien  

 DK:              Danmark  

 D eller DE:      Tyskland  

 EL eller GR:     Grækenland  

 FI:              Finland  

 FR:              Frankrig  

 IRL eller IE:    Irland  

 IT:              Italien  

 LU:              Luxembourg  

 NL:              Nederlandene  

 GB:              Det forenede Kongerige  

 ES:              Spanien  

 PT:              Portugal  

 SE:              Sverige  

 A eller AT:      Østrig  

 CH:              Schweiz  

 IS:              Island  

 NO:              Norge  

 PL:              Polen  

 HU:              Ungarn  

 CZ:              Tjekkiet  

 SK:              Slovakiet  

 AD:              *Andorra  

 SM:              San Marino*  


Rubrik 52: Sikkerhedsstillelse

Her anføres i overensstemmelse med nedenstående oversigt EU-kode, sikkerhedsstillelsens (kautionens) art for den pågældende forsendelse og efter behov kautionsattestens nr eller den tilsvarende sikkerhedsstillelse og garantitoldstedet.

Såfremt sikkerhedsstillelse for en enkelt eller flere forsendelser ikke er gyldig i alle EFTA/Visegrad-lande, indføjes i underrubrikken "gælder ikke..." den eller de pågældende lande i den fastsatte EU-kode.

  

 Sikkerhedsstillensens art                     kode  

 Fritagelse for sikkerhedsstillelse for  

 fællesskabsforsendelser. Her angives  

 nummeret på attesten for fritagelsen           0  

 Sikkerhedsstillelse for flere  

 fællesskabsforsendelser (angiv  

 kautionsattestens nummer og garantisted)       1  

 Sikkerhedsstillelse for en enkelt  

 fællesskabsforsendelse                         2  

 Kontant depositum                              3  

 Sikkerhedsdokumenter (fast kaution)            4  

 Ved sikkerhedsstillelse i henhold til  

 artikel 467 i GB                               5  

 Ved dispensation for sikkerhedsstillelse  

 i henhold til artikel 94 i forordning  

 (EØF) nr 2913/92                               6  

 Ved dispensation for sikkerhedsstillelse  

 for bestemte offentlige organer                8  


Rubrik 53: Bestemmelsessted og land

Her anføres det toldsted, hvor varerne skal frembydes med henblik på afslutning af fællesskabsforsendelsen, jf rubrik 51. Det bemærkes, at toldstedet skal være kompetent i overensstemmelse med den af Europa-kommissionen udgivne fortegnelse.

Rubrik 54: Sted og dato samt klarererens/repræsentantens navn og underskrift

Det er ikke obligatorisk at underskrive i denne rubrik. Det er underskriften i rubrik 50 - Den hovedforpligtede - der er bindende for så vidt angår hæftelsen for told- og afgiftsbeløbet.

Medmindre der er fastsat særligt bestemmelser med hensyn til anvendelse af edb, skal vedkommende persons håndskrevne underskrift i original efterfulgt af hans navn anføres på det eksemplar, der skal forblive på afgangsstedet. Er denne en juridisk person, skal underskriveren efter underskriften angive navn og stilling.

Formaliteter under transporten

I tidsrummet fra varerne har forladt afgangsstedet, til de ankommer til bestemmelsesstedet, kan det forekomme, at der skal foretages visse påtegninger af de eksemplarer af enhedsdokumentet, der ledsager varerne, f.eks. om omladning, uheld mv.

Disse påtegninger vedrører transporter og skal anføres på dokumenterne af transportøren, som er den ansvarlige for det transportmiddel,

varerne er direkte indladet på, efterhånden som transporten skrider frem.

Påtegninger kan foretages med læselig håndskrift. I så fald foretages de med blæk og store blokbogstaver.

Påtegninger foretages kun på eksemplar nr. 4 og 5, og vedrører følgende tilfælde:

Rubrik 55: Omladninger

De tre første linjer af rubrikken udfyldes af transportøren, såfremt der under den pågældende transport foretages en omladning af varerne fra et transportmiddel til et andet eller fra en container til en anden.

Transportøren skal henvende sig til de kompetente myndigheder, hvis der f.eks. skal foretages nye forseglinger og for at få påtegnet et EU-forsendelsesdokument.

Har de kompetente myndigheder givet tilladelse til, at varerne omlades uden kontrol, skal transportøren selv påføre forsendelsesdokumentet oplysning herom og med henblik på påtegning underrette de kompetente myndigheder i den medlemsstat hvor omladningen fandt sted.

Rubrik 56: Andre hændelser under transporten

Rubrikken udfyldes i overensstemmelse med de forpligtelser, der gælder i forbindelse med fællesskabsforsendelse.

For varer, der er indladet på sættevogn, anføres i denne rubrik desuden registreringsnummer og nationalitetsbetegnelse på det nye trækkende køretøj, når kun det trækkende køretøj udskiftes - uden der i øvrigt er tale om behandling eller omladning af varerne. De kompetente myndigheders påtegning er i så fald ikke påkrævet.

B.1.2.2 Ladelister

GB art. 341, stk. 2 - art. 345

I stedet for bis-fortsættelsesblad kan anvendes ladelister.

Ladelister, hvor bredden af de enkelte kolonner afviger fra ladelisten, se bilag 57, kan anvendes. Hvis virksomheden selv udfærdiger kolonnen - Forbehol dt administrationen - skal denne være mindst 30 mm.

I feltet øverst til højre i ladelisten angives efter bogstavet T skrevet med blokbogstaver eller skrevet på maskine:

- 1, når ladelisten omfatter T-1-varer,

- 2, når ladelisten omfatter T-2-varer.

En ladeliste må kun omfatte varer med samme toldmæssige status.

Ladelisterne skal udfærdiges i samme antal eksemplarer og anvendes efter samme regler som forsendelsesangivelsen.

Vedlægges der flere ladelister, skal disse være fortløbende nummereret, og antallet skal anføres i forsendelsesangivelsens rubrik 4.

Når der anvendes ladelister til en forsendelse, der omfatter flere slags varer med samme toldmæssige status, overstreges følgende rubrikker i forsendelsesangivelsen: Rubrik 15, 33, 35, 38 og evt. 44. Rubrik 31 kan ikke benyttes til angivelse af kollienes mærker, numre, antal og art samt beskrivelse af varerne. Forsendelsesangivelsen kan ikke suppleres med supplementsformularer.

Når der anvendes ladelister til en forsendelse, der omfatter flere slags varer med forskellig toldmæssig status, overstreges følgende rubrikker i forsendelsesangivelsen: Rubrik 15, 32, 33, 35, 38 og evt. 44.

I rubrik 31 anføres løbenumrene for de ladelister, som vedrører hver af de to kategorier af varer. Endvidere anføres - T - i det højre felt i rubrik 1 på forsendelsesangivelsen.

Efter sidste varepost forsynes ladelisten med en vandret streg og resten af siden udstreges.

Toldcentrene kan tillade, at der anvendes ladelister, hvis udformning afviger fra den standardiserede blanket, når denne ikke kan anvendes, og fordi udskrivningen sker med anvendelse af edb-teknik.

Disse ladelister skal indeholde de samme oplysninger som ladelisten, se bilag 57, og skal herudover indeholde de nødvendige oplysninger ifølge landbrugsordningerne. Ladelisterne skal i øvrigt være udformet og udfyldt på en sådan måde, at de uden vanskelighed kan anvendes ved forsendelsesekspeditionen.

For nærmere oplysninger om brugen af ladelister ved jernbaneforsendelser,

se B.1.7.

B.1.2.2.1 Supplementsformularer

Supplementsformularer bør kun anvendes, såfremt en angivelse vedrører flere vareposter. De skal fremlægges sammen med en hovedangivelse.

Supplementsformularer anvendes på tilsvarende måde som hovedangivelsen.

Anvendes der supplementsformularer overstreges de ikke anvendte rubrikker - varebeskrivelse - for at hindre, at de anvendes senere.

B.1.2.3 Samlesendinger til Schweiz

Hvis flere vareforsendelser samles og indlades i ét transportmiddel, og afsendes af én hovedforpligtet som en samlesending i form af én

T-1- eller T-2-forsendelse fra ét afgangssted til ét bestemmelsessted i Schweiz for levering til én modtager, kræver dette lands myndigheder, at forsen-delserne opføres på én T-1- eller T-2-angivelse sammen med de dertil hørende ladelister.

Der kan tillades anvendt flere angivelser, sålænge antallet ikke overstiger 4. Ordningen, der anvendes gensidigt mellem Schweiz og EU, kræves ikke anvendt over for de øvrige EFTA-lande.

B.1.3 Proceduren for ekstern EU-forsendelse - T-1

TK art. 91 og GB art. 310 og 341-388

Proceduren omfatter:

- varer, der ikke er EU-varer,

- varer, der i henhold til traktaten om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab - EKSF, ikke er genstand for fri omsætning inden for EU,

- varer, der er EU-varer, men som omfattes af en EU-foranstaltning, der kræver, at de udføres til ikke-EU-lande, og som underkastes en dertil svarende toldbehandling med henblik på udførsel.

GB art. 310

Endvidere omfatter proceduren EU-varer:

- som har været underkastet toldformaliteter ved udførsel med henblik på ydelse af restitutioner ved udførsel til ikke-EU-lande som led i den fælles landbrugspolitik,

- for hvilke godtgørelse af eller fritagelse for told der er betinget af, at de genudføres fra EU's toldområde, anbringes på toldoplag, henføres under enhver anden toldprocedure end proceduren for overgang til fri omsætning eller anbringes i frizone eller frilager,

- som er overgået til fri omsætning inden for rammerne af proceduren for aktiv forædling, tilbagebetalingsordningen, med henblik på efterfølgende udførsel i form af forædlingsprodukter, og for hvilke der i henhold til toldkodeksens artikel 128 kan indgives en anmodning om godtgørelse, som den pågældende agter at indgive,

- som er omfattet af ordningen med landbrugseksportafgifter og andre afgifter ved udførsel, og som har været underkastet toldformaliteter med henblik på udførsel til ikke-EU-lande som led i den fælles landbrugspolitik,

- som hidrører fra interventionslagre og er underkastet foranstaltninger for kontrol med deres anvendelse og/eller bestemmelse, og som har været underkastet toldformaliteter med henblik på udførsel til ikke-EU-lande som led i den fælles landbrugspolitik.

De nævnte varer, der ikke har forladt EU's toldområde, behandles som EU-varer, hvis EU-foranstaltningerne er blevet annulleret.

Det vil sige, at en forudbetalt eksportrestitution f.eks. er blevet tilbagebetalt.

B.1.3.1 Afgangssted

GB art. 347-348

Varerne skal angives til forsendelse i en T-1-angivelse. Varerne skal frembydes for Told*Skat på de steder, der er anvist som godsregistreringssted for de pågældende transportmidler, jf det i afsnittet for de enkelte trafikmidler anførte. Nødvendigt arbejde, f.eks. ud- og indpakning mv. i forbindelse med en eventuel kontrol, påhviler vareafsenderen.

Indeholder blanketten ikke tilstrækkelige rubrikker til specifikation af varerne fortsættes på bis-blanketter.

Det pågældende transportdokument f.eks. fragtbrev eller konnossement skal forevises i forbindelse med indgivelse af forsendelsesangivelse. Transportdokumentet skal til enhver tid på forlangende forelægges for toldmyndighederne under transporten.

Når udførselsangivelse kræves afgivet indleveres de kombinerede eller opdelte dokumenter samtidigt.

I forsendelsesangivelsen må kun opføres varer, der er bestemt til indladning i et og samme transportmiddel, og som skal transporteres fra samme afgangssted til samme bestemmelsessted. Følgende transportmidler anses som et og samme transportmiddel:

- et køretøj til vejtransport med en eller flere påhængsvogne eller sættevogne,

- en togstamme,

- skibe, der udgør en enhed,

- containere, der er indladet på et transportmiddel, som omhandlet ovenfor.

B.1.3.2 Sikkerhedsstillelse

TK art. 94 og GB art. 359

Den hovedforpligtede skal stille sikkerhed for betalingen af told, moms og punktafgifter, som et EU-land, et EFTA-land eller et

Visegrad-land kan gøre krav på for varer, der under en EU-forsendelse passerer dets område. Hvis forsendelsen går til eller fra

Andorra eller San Marino, skal den stillede sikkerhed være gyldig i disse lande.

Der gælder dog visse undtagelser for varer, der forsendes med jernbane, se B.1.7, med fly, se B.1.8, eller med skib, se B.1.9.

Sikkerheden skal stilles i form af en selvskyldnerkaution fra en fysisk eller juridisk person, der er bosat eller er etableret i EU, og som er godkendt af toldmyndighederne i det medlemsland, hvor sikkerheden stilles. For en enkelt EU-forsendelse kan sikkerheden dog stilles ved, at der deponeres kontant. Der skelnes mellem:

- kontant depositum for en enkelt EU-forsendelse, gælder kun indenfor EU,

- selvskyldnerkaution for en enkelt EU-forsendelse, enkelt kaution,

- selvskyldnerkaution for flere EU-forsendelser, samlet kaution,

- fast kaution, sikkerhedsdokumenter.

Sikkerhedsstillelse for en enkelt EU-forsendelse skal ske ved afgangstoldstedet, mens sikkerhedsstillelse for flere EU-forsendelser sker ved et garantisted. Sikkerhedsdokumenter udstedes af Dansk Speditørforening.

B.1.3.2.1 Kontant depositum for en enkelt EU-forsendelse

GB art. 373, stk. 2

Sikkerhedsstillelse i form af kontant depositum skal stilles ved afgangstoldstedet. Det stillede depositum skal dække det fulde told- og afgiftsbeløb for den pågældende forsendelse.

Det stillede depositum udbetales, når forsendelsesangivelsen er færdigbehandlet ved afgangstoldstedet, dvs. retureksemplaret er modtaget og fundet i orden.

B.1.3.2.2 Selvskyldnerkaution for en enkelt EU-forsendelse - enkelt kaution

GB art. 373, stk. 1

Denne sikkerhed skal stilles ved afgangstoldstedet i form af et kautionsdokument, der skal være udfærdiget i nøje overensstemmelse med bilag 49 til gennemførelsesbestemmelserne samt bilag V i tillæg 2 til Konventionen om fælles forsendelse.

Kautionsdokumentet skal afgives af et forsikringsselskab og indeholde oplysning om, hvem kautionisten har som korrespondent i de øvrige EU-lande, EFTA-lande eller Visegrad-lande, som berøres af transporten.

Der skal stilles fuld sikkerhed for told og afgifter vedrørende den konkrete forsendelse.

Det er afgangstoldstedet, der fastsætter/godkender sikkerhedens størrelse.

Hvis det af kautionisten anførte maksimale sikkerhedsstillelsesbeløb ikke dækker told og afgifter fuldt ud for den konkrete forsendelse, kan forsendelsen ikke påbegyndes, førend der er etableret tilstrækkelig sikkerhed for told og afgifter.

Den hovedforpligtede for en konkret forsendelse må ikke stille sikkerhed for told og afgifter ved benyttelse af flere forskellige sikkerhedsstillelsesformer.

B.1.3.2.3 Selvskyldnerkaution for flere EU-forsendelser - samlet kaution

GB art. 360

Der er fastsat en række betingelser for at kunne anvende samlet kaution.

Samlet kaution indrømmes kun virksomheder:

- der er etableret i den medlemsstat, hvor sikkerheden stilles,

- der i de foregående seks måneder som hovedforpligtede eller afsendere regelmæssigt har benyttet proceduren for EU-forsendelse, eller som efter Told*Skat's opfattelse er således økonomisk stillet, at de er i stand til at opfylde deres forpligtelser,

- som ikke har gjort sig skyldige i alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- og skattelovgivningen.

Den samlede kaution fastsættes som hovedregel til 100 % af told, moms og punktafgiftsbeløbet, efter beregningsmetoden i artikel 361, stk 4.

Selvskyldnerkaution

Beregningsmetoden går ud på at den samlede kaution fastsættes til 100 % af det told og afgiftsbeløb, der påhviler de varer den hovedforpligtede gennemsnitlig forsender i løbet af 1 uge, beregnet på årsbasis.

Beløbet justeres 1 gang årligt.

Den samlede kaution kan dog fastsættes til mindst 30 % af garantitoldstedet på følgende betingelser:

- at den erhvervsdrivende i en toårsperiode regelmæssigt har foretaget EU-forsendelse under ordningen med samlet kaution,

- at den erhvervsdrivende ikke har tilsidesat sine forpligtelser i toårsperioden,

- at den nedsatte kaution mindst dækker toldskylden,

- at varerne ikke er opført på listen i bilag 52 til gennemførelsesbestemmelserne til toldkodeksen, se bilag 68, og ikke er udelukket fra den samlede kaution.

De nærmere regler for muligheden for at opnå en samlet kaution på mindst 30 % fås ved henvendelse til det lokale toldcenter.

GB art. 360

Ved sikkerhedsstillelse for flere EU-forsendelser får den hovedforpligtede af toldcentret udstedt en forhåndstilladelse, der giver tilladelse til at påbegynde og gennemføre EU-forsendelser i samtlige lande, hvor sikkerheden er gyldig.

Forhåndstilladelsen meddeles ved en kautionsattest, se bilag 65.

Kautionsattesten udstedes her i landet af det toldcenter, der anerkender kautionsdokumentet.

Toldcentret kaldes herefter garantitoldstedet. Her i landet kan samtlige toldcentre, hvor EF-forsendelser kan ekspederes, optræde som garantitoldsted.

Kautionen skal stilles i form af et kautionsdokument, der skal være udfærdig et i nøje overensstemmelse med bilag 48 til gennemførselsbestemmelserne og forsendelsesaftalerne med EFTA/Visegradlandene.

Kautionsdokumentet skal afgives af en bank, sparekasse eller et forsikringsselskab og indeholde oplysning om, hvem kautionisten har som korrespondent i de øvrige lande, hvori garantien skal være gyldig.

I kautionsdokumentet skal angives det maksimale beløb for selvskyldnerkautionen. Dette beløb skal dække told, moms og punktafgifter,

der i givet fald vil kunne forfalde til betaling i forbindelse med en EU-forsendelse.

Udstedelse af kautionsattesten

Hvis toldcentret kan anerkende det fremlagte kautionsdokument, kan der udstedes kautionsattester til den hovedforpligtede.

Den hovedforpligtede anmoder om antallet af kautionsattester.

Toldcentret meddeler skriftligt den hovedforpligtede, at denne hæfter for eventuel misbrug af de udstedte attester, samt at toldcentret omgående skal underrettes, hvis en kautionsattest bortkommer.

Underretningen medfører ikke, at den pågældende frigøres for sin hæftelsespligt, hvis de bortkomne kautionsattester misbruges.

Kautionsattesterne udstedes på forud nummererede blanketter og har en gyldighed på indtil 2 år. Denne gyldighedsperiode kan af garantistedet forlænges for en ny periode på indtil 2 år. De personer, der er bemyndiget til at underskrive for den hovedforpligtede, kan variere på de enkelte kautionsattester.

Forbud mod anvendelse af samlet kaution

Europa-Kommissionen har truffet to beslutninger om, midlertidigt at forbyde anvendelse af samlet kaution for forsendelser af en række varegrupper. Det drejer sig om:

1. cigaretter, såfremt forsendelser overstiger 35.000 stk.

2. spiritus, smør, ost, frosset oksekød og en række andre varegrupper. De varegrupper der er omfattet af forbuddet fremgår af nedennævnte skema.

Forbuddet gælder kun over for varer, der indføres fra ikke-EU-lande, hvis mængden overstiger de i skemaet anførte mindstegrænser, og såfremt told- og afgiftsbeløbet for de samme varer overstiger 7.000

ECU, dvs. ca. 56.000 danske kroner.

Liste over varer hvor samlet kaution er midlertidig forbudt

  

 ----------------------------------------------------------------------  

 Position    Varebeskrivelse                                 I større  

                                                             mgd. end  

 ----------------------------------------------------------------------  

 ex 0102     Hornkvæg, levende, andre varer end              4.000 kg  

             racerene avlsdyr  

 ----------------------------------------------------------------------  

    0202     Kød af hornkvæg, frosset                        3.000 kg  

 ----------------------------------------------------------------------  

    0402     Mælk og fløde, koncentreret eller tilsat        2.500 kg  

             sukker eller andre sødemidler  

 ----------------------------------------------------------------------  

 ex 0405     Smør og andre mælkefedtstoffer                  3.000 kg  

 ----------------------------------------------------------------------  

    0803     Bananer, herunder pisang, friske eller kølede   8.000 kg  

 ----------------------------------------------------------------------  

    1701     Rør- og roesukker samt kemisk ren saccharose,   7.000 kg  

             i fast form  

 ----------------------------------------------------------------------  

 ex 2207     Ethanol (ethylalkohol), ikke denatureret,           3 hl  

             med et alkoholindhold på 80 % vol eller derover  

 ----------------------------------------------------------------------  

 ex 2208     Spiritus, likør og andre spiritusholdige            5 hl  

             drikkevarer  

 ----------------------------------------------------------------------  


Såfremt der påbegyndes en forsendelse hvor der er forbud mod anvendelse af samlet kaution, dvs. der er anvendt en anden sikkerhedsstillelsesform, skal den 8-cifrede KN-varekode anføres i T 1-dokumentet. Derudover skal toldcentret påføre en særlig påtegning på angivelsen.

B.1.3.2.4 Fast kaution - Sikkerhedsdokumenter

GB art. 367

En kautionist kan bemyndiges til at udstede sikkerhedsdokumenter lydende på et fast beløb af 7.000 ECU, det svarer til ca. 56.000 kr., pr. angivelse uanset hvem den hovedforpligtede er.

Her i landet er Dansk Speditørforening bemyndiget til at udstede sikkerhedsdokumenter.

Et sikkerhedsdokument er gyldigt i hele EU, EFTA og i Visegradlandene, og dækker normalt en enkelt forsendelsesangivelse.

Som udgangspunkt er 1 sikkerhedsdokument á 7.000 ECU tilstrækkeligt.

Når en forsendelse indebærer øget risiko, skal der afleveres sikkerhedsdokumenter i et multiplum á 7.000 ECU, således at der er fuld dækning af told og afgifter. En forsendelse anses navnlig for at indebære øget risiko, når der er forbud mod anvendelse af "samlet kaution", se B.1.3.2.3. Kautionen forhøjes endvidere ved forsendelse af varer, der er omfattet af bilag 52 til GB, efter de i bilaget angivne mængdegrænser pr. 7.000 ECU, se bilag 68.

Det bemærkes, at Dansk Speditørforening i et internt cirkulære til sine medlemmer bl.a. har fastsat, at der under ordningen med fast kaution aldrig må forsendes cigaretter, cerutter, cigarillos, cigarer og røgtobak.

Sikkerhedsdokumenter udfærdiges på blanketter se bilag 66 og på et af EF's officielle sprog. Sikkerhedsdokumentet kan antages ved ethvert afgangssted i EU, EFTA eller et VISEGRAD-land.

B.1.3.3 Fritagelse for sikkerhedsstillelse

GB art. 375

Der kan fritages for sikkerhedsstillelse for EU-forsendelser, uanset afgangsland i EU og de EU-lande, gennem hvis områder forsendelsen foregår, når den hovedforpligtede opfylder følgende kriterier:

1. er bosat her i landet,

2. ikke kun lejlighedsvis benytter ordningen for EU-forsendelse,

3. er således økonomisk stillet, at denne er i stand til at opfylde sine forpligtelser,

4. ikke har gjort sig skyldig i en alvorlig overtrædelse af told- eller skattelovgivningen.

Fritagelsen gælder ikke for forsendelser af varer:

- hvis samlede værdi overstiger 800.000 kr. pr. forsendelse,

- som er omfattet af reglerne om varer, som frembyder en øget risiko, og for hvilke fritagelsen for sikkerhedsstillelse ikke gælder, se bilag 70.

Den hovedforpligtede skal ved påbegyndelse af en EU-forsendelse dokumentere berettigelsen til at opnå fritagelse for sikkerhedsstillelse. For at få denne attest skal den hovedforpligtede underskrive en erklæring, hvorved denne forpligter sig til at betale eventuelle told- og afgiftskrav, som toldmyndighederne måtte fremsætte i forbindelse med de pågældende forsendelser.

Erklæringens udformning fremgår af bilag 71.

De udstedte attester har en gyldighedsperiode på indtil 2 år. Den gyldighedsperiode kan toldcentret forlænge èn gang for en ny periode på ikke over 2 år.

Ved udfyldning af T-angivelsen skal der anføres kode 0 i rubrik 52, og der skal anføres nummeret på den vedlagte attest for fritagelse for sikkerhedsstillelse.

I tilfælde af misbrug kan toldcentret tilbagekalde attesten. Den hovedforpligtede skal så straks tilbagelevere alle de gyldige attester for fritagelse af sikkerhedsstillelse, som er blevet udstedt, til toldcentret. Det bemærkes, at muligheden for fritagelse for sikkerhedsstillelses kun eksisterer for forsendelser indenfor EU-området.

B.1.3.4 Kontrol af varerne

GB art. 349

Afgangstoldstedet fastsætter en tidsfrist, inden for hvilken varerne skal frembydes ved bestemmelsestoldstedet. Denne frist fastsættes normalt til 8 dage, men kan under særlige omstændigheder forkortes eller forlænges. Tidsfristen må imidlertid aldrig overstige 1 måned.

Ved forsendelser, der både påbegyndes og afsluttes her i landet, fastsættes tidsfristen til 2 dage med tillæg af eventuelle ikke-arbejdsdage.

Til sikring af varernes identitet skal der ske toldlukning af lastrum eller kolliplombering. For så vidt angår landevejstransporter vil det medføre væsentlige tidsmæssige besparelser, hvis der benyttes toldgodkendte køretøjer eller containere.

Ved kolliplombering skal den, der forestår forsendelsen, foretage det arbejde, der er nødvendigt af hensyn til plomberingen, såsom anbringelse af toldsnøre, frembydelse af det enkelte kolli mv. Anbringelse af toldplombe skal dog altid foretages af afgangstoldstedet.

For andre varer end landbrugsvarer vil kolliplombering kunne undlades, når varernes identitet kan sikres ved hjælp af beskrivelsen i forsendelsesangivelsen eller i ledsagedokumenterne.

B.1.3.5 Udpassagested

Når en EU-forsendelse endelig udpasserer fra EU til et land udenfor EU, der ikke er et EFTA/Visegrad-land, anses udpassagetoldstedet som bestemmelsestoldsted. Fragtførerne skal i sådanne tilfælde frembyde varer for toldmyndighederne under fremlæggelse af angivelsens eksemplarer 4, 5 og 7, og der forholdes i øvrigt som anført under Bestemmelsestoldsted, se B.1.3.7.

B.1.3.6 Grænseovergangssted

Ved grænseovergangsstedet skal fragtføreren afgive en grænseovergangsattest hvis ind- eller udpassagen sker fra eller til et ikke-EU-land, et EFTA/Visegrad-land, eller Andorra, San Marino. Attesten skal være udfyldt af transportøren og indeholde oplysninger om transportmidlets betegnelse, art samt registreringsnummer eller navn, afgangstoldstedets navn, forsendelsesangivelsens art og nummer samt navnet på det planlagte grænseovergangssted.

Toldmyndighederne kan forlange aflæsning i et omfang, der muliggør gennemførelse af de foreskrevne kontrolforanstaltninger.

B.1.3.7 Bestemmelsestoldsted

Ved bestemmelsestoldstedet frembydes varerne for toldmyndighederne i forbindelse med forsendelsens afslutning, f.eks. godsregistrering, fortoldning eller udførsel, under fremlæggelse af forsendelsesangivelsens eksemplar 4, 5 og 7.

Forsendelsesangivelser, der her i landet afvikles i forbindelse med godsregistreringen, skal indleveres sammen med godsdeklarationen.

Ekspeditøren skal i godsdeklarationen angive varernes toldmæssige status samt anføre eventuelle særlige bemærkninger fra forsendelsesangivelsen.

Angivelsens eksemplar 7 skal efter anmodning udleveres til brug ved den senere fortoldning. Dette vil være aktuelt i de situationer, hvor enhedsdokumentet anvendes i sin fulde udstrækning.

Bestemmelsestoldstedet skal på anmodning give kvittering for modtagelse af angivelsen. Som kvittering skal anvendes den dertil indrettede del af angivelsens eksemplar 5 eller et ankomstbevis.

Ankomstbeviset skal være udfyldt af den, der anmoder om at få kvittering udleveret.

B.1.3.8 Omladning af gods

Varer kan omlades fra et transportmiddel til et andet uden afgivelse af ny forsendelsesangivelse, men omladningen skal anmeldes for toldmyndighederne.

B.1.3.9 Ændret grænseovergangssted og/eller bestemmelsestoldsted

Den hovedforpligtede kan uden anmeldelse benytte andre grænseovergangssteder og bestemmelsestoldsteder end anført i forsendelsesangivelsen, medmindre andet er fastsat af afgangstoldstedet.

For forsendelser til og fra EFTA/Visegrad-landene er der i

Konventionen om Fællesforsendelse skabt mulighed for på visse betingelser at ændre bestemmelsestoldsted.

B.1.3.10 Flere afgangstoldsteder og/eller bestemmelsestoldsteder

Samme transportmiddel kan anvendes til transport af varer fra flere afgangstoldsteder og/eller til flere bestemmelsestoldsteder.

I en enkelt forsendelsesangivelse må dog kun anføres varer, der skal transporteres fra samme afgangstoldsted til samme bestemmelsestoldsted, hvorfor den hovedforpligtede må afgive forsendelsesangivelser i et omfang, der svarer til antallet af berørte afgangs- eller bestemmelsestoldsteder.

Ved hvert afgangstoldsted respektive bestemmelsestoldsted, skal samtlige forsendelsesangivelser over varer, der befinder sig i transportmidlet, fremlægges for toldmyndighederne.

B.1.4 Proceduren for intern EU-forsendelse - T-2

TK art. 163 og GB art. 311 og 381-388

Proceduren omfatter EU-varer, bortset fra de som er nævnt under ekstern forsendelse, se B.1.3:

- der forsendes fra et sted i EU til et andet sted i EU gennem et eller flere EFTA/Visegrad-landes område eller til et EFTA/Visegradland,

Rådets direktiv 77/388/EF

- der forsendes til eller fra eller mellem steder indenfor EU's toldområde, hvor EF's 6. momsdirektiv ikke er gældende , f.eks. De

Kanariske Øer, De franske oversøiske Departementer - Fransk Guyana,

Martinique, Guadeloupe og Réunion -, Kanaløerne - Jersey og Guernsey

-, Ålandsøerne, Athos bjerget i Grækenland og flere andre steder.

I forbindelse med T-2 forsendelse gennem Schweiz henstilles det, at forsendelserne ikke startes ved dettes grænser af hensyn til ekspeditionstiden, men i stedet startes ved et afgangstoldsted beliggende andetsteds på ruten.

B.1.4.1 Afgangstoldsted

Varer, der skal forsendes i henhold til proceduren for intern EU-forsendelse, skal opføres på en T-2 angivelse.

Varerne skal frembydes for Told*Skat på de steder, der er anvist som godsregistreringssted for de pågældende transportmidler, se det i afsnittet for de enkelte trafikmidler anførte. Det nødvendige arbejde med ud- og indpakning mv. i forbindelse med en eventuel kontrol påhviler vareafsenderen.

Indeholder blanketten ikke tilstrækkelige rubrikker til specifikation af varerne fortsættes på bis-blanketter.

Det pågældende transportdokument - fragtbrev, konnossement mv. - skal forevises i forbindelse med indgivelse af forsendelsesangivelse. Transportdokumentet skal dog til enhver tid under transporten på forlangende forelægges for toldmyndighederne.

Når udførselsangivelse kræves afgivet indleveres de kombinerede eller opdelte dokumenter samtidigt.

I forsendelsesangivelsen må kun opføres varer, der er bestemt til indladning i et og samme transportmiddel, og som skal transporteres fra samme afgangstoldsted til samme bestemmelsestoldsted. Følgende transportmidler anses som et og samme transportmiddel:

- et køretøj til vejtransport med en eller flere påhængsvogne eller sættevogne,

- en togstamme,

- skibe, der udgør en enhed,

- containere herunder veksellad, der er indladet på et transportmiddel,

som omhandlet ovenfor.

B.1.4.2 Sikkerhedsstillelse

Den hovedforpligtede skal stille sikkerhed for betalingen af told og afgifter, som et EU-land eller et EFTA/Visegrad-land, samt

Andorra eller San Marino, kan gøre krav på for varer, der under en EU-forsendelse passerer dets område. Der gælder dog visse undtagelser for varer, der forsendes med jernbane, se B.1.7, med fly, se B.1.8, eller med skib, se B.1.9.

Sikkerheden skal stilles i form af en selvskyldnerkaution fra en fysisk eller juridisk person, der er bosat eller er etableret i EU, og er godkendt af toldmyndighederne i det EU-land, hvor sikkerheden stilles. For en enkelt EU-forsendelse kan sikkerheden dog stilles ved, at der deponeres kontant. Der skelnes mellem:

- kontant depositum for en enkelt EU-forsendelse, gælder kun indenfor EU, se B.1.3.2.1,

- selvskyldnerkaution for en enkelt EU-forsendelse, se B.1.3.2.2,

- selvskyldnerkaution for flere EU-forsendelser, også kaldet samlet kaution, se B.1.3.2.3,

- sikkerhedsdokumenter, se B.1.3.2.4.

Sikkerhedsstillelse for en enkelt EU-forsendelse skal ske ved afgangstoldstedet, mens sikkerhedsstillelse for flere EU-forsendelser sker ved et garantisted. Sikkerhedsdokumenter udstedes af Dansk

Speditørforening.

B.1.4.3 Fritagelse for sikkerhedsstillelse

Bestemmelserne om fritagelse for sikkerhedsstillelse fremgår af B.1.3.3.

B.1.4.4 Kontrol af varerne

Afgangstoldstedet fastsætter en tidsfrist, inden for hvilken varerne skal frembydes ved bestemmelsestoldstedet.

Til sikring af varernes identitet skal der ske toldlukning af lastrum eller kolliplombering. For så vidt angår landevejstransporter vil det medføre væsentlige tidsmæssige besparelser, hvis der benyttes toldgodkendte køretøjer eller containere.

Ved kolliplombering skal den, der forestår forsendelsen, foretage det arbejde, som er nødvendigt af hensyn til plomberingen, såsom anbringelse af toldsnøre og frembydelse af den enkelte kolli mv.

Anbringelse af toldplombe skal dog altid foretages af Told*Skat.

Kolliplombering vil kunne undlades, når varernes identitet kan sikres ved hjælp af beskrivelsen i forsendelsesangivelsen eller i ledsagedokumenterne.

B.1.4.5 Grænseovergangssted

Fragtføreren skal ved grænseovergangsstedet afgive en grænseovergangsattest, hvis ind- eller udpassagen sker fra eller til et ikke-EU-land, EFTA/Visegrad-land eller Andorra, San Marino. Attesten skal være udfyldt af transportøren og indeholde oplysninger om transportmidlets betegnelse, art samt registreringsnummer eller navn, afgangstoldstedets navn, forsendelsesangivelsens art og nummer samt navnet på det planlagte grænseovergangssted.

Toldmyndighederne kan forlange aflæsning i et omfang, der muliggør gennemførelse af de foreskrevne kontrolforanstaltninger.

B.1.4.6 Bestemmelsestoldsted

Ved bestemmelsestoldstedet frembydes varerne for toldmyndighederne i forbindelse med forsendelsens afslutning, f.eks. godsregistrering, fortoldning eller udførsel, under fremlæggelse af forsendelsesangivelsens eksemplar 4, 5 og 7.

Forsendelsesangivelser, der her i landet afvikles i forbindelse med godsregistreringen, skal indleveres sammen med godsdeklarationen.

Ekspeditøren skal i godsdeklarationen angive varernes toldmæssige status samt anføre eventuelle særlige bemærkninger fra forsendelsesangivelsen.

Bestemmelsestoldstedet skal på anmodning give kvittering for modtagelse af angivelsen. Som kvittering skal anvendes den dertil indrettede del af angivelsens eksemplar 5 eller et ankomstbevis.

Ankomstbeviset skal være udfyldt af den, der anmoder om at få kvittering udleveret.

B.1.4.7 Omladning af gods

Varer kan omlades fra et transportmiddel til et andet uden afgivelse af ny forsendelsesangivelse, men omladningen skal anmeldes for toldmyndighederne.

B.1.4.8 Ændret grænseovergangssted og/eller bestemmelsestoldsted

Den hovedforpligtede kan uden anmeldelse benytte andre grænseovergangssteder og bestemmelsestoldsteder end de i forsendelsesangivelsen anførte.

For så vidt angår forsendelser til og fra EFTA/Visegrad-landene er der i Konventionen om fælles forsendelse skabt mulighed for på visse betingelser at ændre bestemmelsestoldsted.

B.1.4.9 Flere afgangstoldsteder og/eller bestemmelsestoldsteder

Samme transportmiddel kan anvendes til transport af varer fra flere afgangstoldsteder og/eller til flere bestemmelsestoldsteder.

I en enkelt forsendelsesangivelse må dog kun opføres varer, der skal transporteres fra samme afgangstoldsted til samme bestemmelsestoldsted, hvorfor den hovedforpligtede må afgive forsendelsesangivelser i et omfang, der svarer til antallet af berørte afgangs- eller bestemmelsestoldsteder.

Ved hvert afgangstoldsted, respektive bestemmelsestoldsted, skal samtlige forsendelsesangivelser over varer, der befinder sig i transportmidlet, fremlægges for toldmyndighederne.

B.1.4.10 Særlige udførselsrestriktioner

GB art. 463

Der skal anvendes forsendelsesdokumenter ved udførsel af varer, hvis udførsel fra EU er forbudt eller er undergivet restriktioner eller afgift eller anden beskatning.

Varerne forsendes efter de almindelige regler afhængig af situationen, dvs. ekstern eller intern forsendelse, eller TIR- eller ATA-carnetordninger.

I sådanne tilfælde skal der i forsendelsesangivelsens rubrik 31 - kolli og varebeskrivelse - anføres:

- udførsel fra EU undergivet restriktioner,

- udførsel fra EU betinget af afgiftsbetaling.

Påtegningen skal ikke foretages, hvis det godtgøres ved det toldsted, hvor udførselsformaliteterne iagttages, at der enten foreligger en tilladelse til dispensation fra restriktionerne, at tolden eller afgifterne er betalt, eller at varerne efter omstændighederne kan udføres fra EU's område uden yderligere formaliteter.

Er det i den pågældende retsforskrift fastsat, at der skal stilles sikkerhed, kan sikkerheden for EU-forsendelsen anses for dækkende, medmindre varerne under transporten på anden måde end ad luftvejen, midlertidigt forlader EU's område. I disse tilfælde skal der stilles særlig sikkerhed, se dog nedenfor.

Sikkerheden må stilles ved det afgangstoldsted, hvor forsendelsesformaliteterne for varerne opfyldes. Foreskriver den pågældende bestemmelse at udførselen er betinget af betaling af en afgift eller anden beskatning, kræves sikkerhedsstillelse ikke, når transporten foregår som EU-forsendelse, og der allerede er stillet en anden sikkerhed end et kontant depositum, eller når der med hensyn til den hovedforpligtede er bevilget fritagelse for at stille sikkerhed.

Regler om kontroleksemplar T-5 og sikkerhed gælder også for varer, der forsendes mellem to steder i EU over EFTA/Visegrad-landes område samt videreforsendes i et af disse lande.

Ankommer varer, der midlertidigt har forladt EU's område, herunder også ad luftvejen, ikke til EU inden den fastsatte frist, anses varerne for at være udført uberettiget til et ikke-EU-land fra det land, som de er forsendt fra, medmindre det godtgøres, at de er gået til grunde som følge af force majeure eller ved et hændeligt uheld.

Transporteres varerne ikke efter ordningen for EU-forsendelse, men f.eks. på TIR-carnet, udstedes kontroleksemplar T-5 ved det toldsted, hvor afsendelsesformaliteterne opfyldes. Nævnte påtegning anføres af brugeren i rubrik 104. Toldstedet forsyner det tolddokument, hvorpå varerne transporteres, med en tilsvarende påtegning.

B.1.5 Godkendt afsender

GB art. 398-405 og 410

Toldcentret kan give enhver person tilladelse til som Godkendt afsender at forsende varer som EU-for-sendelse, uden at frembyde disse varer og til ikke at fremlægge tilhørende EU-forsendelsesangivelse for afgangstoldstedet. Der skal anvendes et særligt stempel, se bilag 72.

Tilladelse gives til fysiske eller juridiske personer:

1. der jævnligt forsender varer,

2. hvis bogføring gør det muligt at kontrollere varebevægelserne,

3. som, når der efter bestemmelserne om EU-forsendelser kræves sikkerhedsstillelse, har stillet samlet kaution,

4. som ikke har begået alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- eller skattelovgivningen.

Tilladelsen kan tilbagekaldes, når den godkendte afsender ikke længere opfylder ovennævnte betingelser eller ikke overholder de i tilladelsen fastsatte betingelser.

I tilfælde, hvor toldlukke er påkrævet, påsættes dette af den godkendte afsender.

Kun TIR-godkendte transportmidler, eller transportmidler der opfylder samme krav, kan toldlukkes.

Inden en forsendelse påbegyndes, skal der ske en forudanmeldelse til toldcentret, se afsnit C.1.5.1.1.

Det bemærkes, at ordningen for Godkendt afsender ikke kan anvendes ved forsendelse af varer, hvor samlet kaution er forbudt, se afsnit B.1.3.2.3.

Yderligere detaljer om ordningen for godkendte afsendere fås ved henvendelse til toldcentret.

B.1.6 Godkendt modtager

GB art. 406-410

Toldcentret kan tillade, at varer, der sendes som EU-forsendelse, ikke frembydes ved bestemmelsestoldstedet, når de er bestemt for en person, der opfylder betingelser for Godkendt modtager.

Den hovedforpligtede for EU-forsendelsen har opfyldt sine forpligtelser, så snart eksemplar 4, 5 og 7 af forsendelsesangivelsen, er afleveret til den godkendte modtager, og på betingelse af at varerne er identificeret, er i uændret stand og afleveret inden for den fastsatte frist.

For hver forsendelse skal den godkendte modtager på transportørens anmodning udstede et ankomstbevis, hvori han erklærer, at dokumenter og varer er overgivet i hans varetægt.

B.1.6.1 Betingelser for tilladelsen

Tilladelse gives til fysiske eller juridiske personer:

1. der jævnligt modtager forsendelser under EU's forsendelsesprocedurer,

2. hvis bogføring gør det muligt at kontrollere varebevægelserne,

3. som ikke har begået alvorlige eller gentagne overtrædelser af told- eller skattelovgivningen.

Tilladelsen kan tilbagekaldes når den godkendte modtager ikke mere opfylder ovennævnte betingelser og betingelserne i tilladelsen.

Tilladelse gives kun til virksomheder, der er tilkoblet Told*Skats godsregistreringssystem som on-line brugere, og der skal straks i forbindelse med varernes ankomst foretages godsregistrering af alt godset i Told*Skats godssystem.

Dette gælder ikke for varer under den interne forsendelsesprocedure, der kun har transiteret et EFTA/Visegrad-land, f.eks. T-2 varer fra

Italien via Schweiz til Danmark. Disse forsendelser afsluttes uden godsregistrering.

Efter endt godsregistrering påfører virksomhederne forsendelsesangivelsens eksemplar 4 oplysning om de modsvarende godsregistreringsnumre, hvorefter eksemplar 4 og 5 afleveres dagligt til toldcentret.

Virksomhederne skal for hver modtaget forsendelsesangivelse udfærdige

en losningsrapport indeholdende oplysninger vedrørende forsendelsesangivelsens nummer, godsregistreringsnummer og evt. uregelmæssigheders art. Losningsrapporten afleveres til det lokale toldcenter sammen med de tilhørende forsendelsesangivelser mv.

Virksomhederne hæfter som ekspeditør for told og afgifter i henhold til Skatteministeriets bekendtgørelse om toldbehandling og er i øvrigt underlagt de almindelige regnskabsmæssige forpligtelser.

Yderligere information om ordningen for godkendte modtagere fås ved henvendelse til toldcentret.

B.1.7 Den forenklede procedure for varetransport med jernbane eller i store containere

GB art. 411-442

Ved transport af varer med jernbane anvendes jernbanefragtbrevet, kaldet CIM som forsendelsesangivelse. CIM fragtbrevet anvendes som T-1 eller T-2 angivelse.

Som hovedforpligtet anses:

- et jernbaneselskab, som til forsendelse modtager varer, der er ledsaget af et CIM fragtbrev gældende som T-1- eller T-2 angivelse,

- et jernbaneselskab i et EU-land, som modtager varer til transport fra ikke-EU-landes jernbaner.

Klæbeseddel

Jernbaneselskaberne sørger for, at varetransporter, der gennemføres som EU-forsendelser, mærkes med specielle klæbesedler på CIM fragtbrev samt på container, banevogn samt det eller de pågældende kolli, se bilag 73.

Ændring af fragtkontrakter

Ved en ændring af fragtkontrakten der medfører:

- at en forsendelse, der skulle afsluttes uden for EU, nu afsluttes inden for EU,

- at en forsendelse, der skulle afsluttes inden for EU, nu afsluttes uden for EU,
kan jernbanerne kun opfylde den ændrede fragtkontrakt, når der forinden foreligger godkendelse fra afgangstoldstedet.

I alle andre tilfælde kan jernbaneselskaberne opfylde den ændrede fragtkontrakt. Afgangstoldstedet skal da omgående underrettes om ændringen.

B.1.7.1 Varebevægelser mellem EU-lande

Varernes toldmæssige status og anvendelse af CIM fragtbrev

CIM fragtbrev skal fremlægges, når en transport under anvendelse af proceduren for EU-for-sendelse påbegyndes og afsluttes inden for EU.

I rubrikken forbeholdt toldmyndighederne anfører afgangstoldstedet på CIM fragtbrevets eksemplar 1, 2 og 3 tydeligt:

- T-1, hvis varerne forsendes under ekstern procedure,

- T-2, hvis varerne forsendes under intern procedure og som skal bekræftes af afgangstoldstedets stempel. Dette gælder ikke, hvis den interne procedure kun anvendes på grund af transport gennem et EFTA/Visegrad-land.

Samtlige blade af CIM fragtbrevet afleveres til bruger.

Varer, der forsendes under intern procedure fra et sted til et andet i EU gennem et eller flere EFTA/Visegrad-lande, forsendes uden, at CIM fragtbrevet skal fremlægges for disse varer på afgangstoldstedet og uden anvendelse af klæbesedler.

Fritagelsen gælder ikke CIM fragtbreve for varer, hvis udførsel fra EU er undergivet restriktioner eller er betinget af afgiftsbetaling.

For de omhandlede varer bliver det toldcenter, i hvis distrikt bestemmelsesstationen er beliggende, bestemmelsestoldstedet.

Hvis varerne ved en mellemstation overgår til fri omsætning eller anden toldprocedure, bliver det toldcenter, hvor denne station er beliggende, bestemmelsestoldstedet.

Hvis varer forsendes fra et sted til et andet i EU gennem et eller flere EFTA/Visegrad-lande, er der ingen formaliteter at iagttage ved bestemmelsestoldstedet.

Når EU-varer forsendes med jernbane fra et sted til et andet inden for EU gennem et ikke-EU-land, som ikke er et EFTA/Visegrad-land, anvendes proceduren for intern EU-forsendelse.

B.1.7.2 Forsendelse til ikke-EU-lande

Hvis en forsendelse påbegyndes inden for EU og skal sluttes uden for EU, se B.1.7.1.

Bestemmelsestoldstedet er det toldcenter, i hvis distrikt den grænsestation er beliggende, over hvilken en forsendelse forlader EU.

Ved bestemmelsestoldstedet er der ingen formaliteter at iagttage.

B.1.7.3 Forsendelse fra ikke-EU-lande

Hvis en forsendelse påbegyndes uden for EU og skal sluttes inden for EU, bliver det toldcenter, hvor den grænsestation er beliggende, hvor forsendelsen kommer ind i EU, afgangstoldstedet.

Ved afgangstoldstedet er der ingen formaliteter at iagttage.

Det toldcenter, hvor bestemmelsstationen er beliggende, bliver bestemmelsestoldsted. Hvis varerne ved en mellemstation overgår til fri omsætning eller anden toldprocedure, bliver det toldcenter, hvor denne er beliggende, bestemmelsestoldsted.

B.1.7.4 Forsendelser, der transiterer EU

Hvis en transport påbegyndes og afsluttes uden for EU bliver toldcentrene ved grænsestationerne henholdsvis afgangs- eller bestemmelstoldsted.

Ved afgangs- og bestemmelsestoldstederne er der ingen formaliteter at iagttage.

B.1.7.5 Toldmæssig status for transitvarer og varer fra lande udenfor EU

Hvis en forsendelse påbegyndes uden for EU og afsluttes inden for EU eller går den i transit gennem EU, anses den for at være forsendt som T-1 forsendelse, medmindre varernes status som EU-varer er dokumenteret.

B.1.7.6 Regler om forsendelse i store containere

Hvis ordningen for EU-forsendelse skal anvendes, forenkles formaliteterne for de vareforsendelser i store containere, som jernbaneselskaberne lader udføre af transportvirksomheder, og som er ledsaget af overleveringsbeviser.

Overleveringsbeviserne skal være udformet, så de kan anvendes som forsendelsesangivelse, også kaldet TR overleveringsbevis.

Transportvirksomheden, som kaldes Intercontainer, er et selskab jernbanerne har oprettet i fællesskab, og hvor de er parthavere.

Formålet er gennemførelse af vareforsendelser i store containere ledsaget af TR overleveringsbeviser.

Store containere er transportenheder, som er:

- af varig beskaffenhed,

- særlig indrettede til uden omladning at lette godstransporten inden for en eller flere transportformer,

- indrettet således, at de er lette at fastgøre eller håndtere,

- indrettet således, at de kan toldlukkes effektivt, når identifikation af varerne er nødvendigt,

- er dimensioneret således, at arealet inden for de fire nederste udvendige

hjørner er mindst 7 m2.

Et TR overleveringsbevis er en fragtkontrakt mellem transportvirksomheden og afsender. Det er forsynet med et serienummer i øverste højre hjørne - 8 cifre efter TR.

Beviset består af følgende blade:
nr. 1 - eksemplar til transportvirksomheden,
nr. 2 - eksemplar til den nationale repræsentant for transportvirksomheden på bestemmelsesstationen,
nr. 3a - eksemplar til toldmyndigheden,
nr. 3b - eksemplar til modtager,
nr. 4 - eksemplar til transportvirksomheden,
nr. 5 - eksemplar til den nationale repræsentant for transportvirksomheden på afgangsstationen,
nr. 6 - eksemplar til afsender.

En specifikation over store containere er et dokument vedlagt et TR overleveringsbevis, som dækker forsendelsen af flere store containere fra samme afsendelsesstation til samme bestemmelsesstation.

Toldformaliteterne skal opfyldes ved begge stationer.

Antallet af specifikationer anføres i rubrikken bestemt hertil på TR overleveringsbeviset. Endvidere anføres TR overleveringsbevisets serienummer på hver specifikation.

TR overleveringsbeviset gælder som:

- T-1 angivelse for varer, der forsendes under ekstern forsendelsesprocedure,

- T-2 angivelse for varer, der forsendes under intern forsendelsesprocedure.

Hovedforpligtet

Jernbaneselskabet bliver hovedforpligtet for de vareforsendelser på

TR overleveringsbeviset, der modtages af transportvirksomheden.

Jernbaneselskabet i det EU-land, gennem hvis område en vareforsendelse på TR overleveringsbevis kommer ind i EU, bliver hovedforpligtet

for de vareforsendelser, der modtages af transportvirksomheden i et ikke-EU-land.

Hvis toldformaliteter gennemføres under en forsendelse, der ikke sendes med jernbane til afgangsstationen eller fra bestemmelsesstationen, kan TR overleveringsbeviset kun vedrøre en stor container.

Transportvirksomheden skal sørge for, at forsendelser der udføres som EU-forsendelse, bliver mærket med klæbeseddel, se bilag 73, på

TR overleveringsbevis og på den eller de store containere.

Ændring af fragtkontrakt

Hvis en ændring af fragtkontrakten medfører, at en forsendelse der skulle afsluttes:

- uden for EU, bliver afsluttet inden for EU,

- inden for EU, bliver afsluttet uden for EU,
kan transportvirksomheden kun opfylde den ændrede fragtkontrakt med forudgående godkendelse fra afgangstoldstedet. I alle andre tilfælde kan transportvirksomheden opfylde den ændrede fragtkontrakt.

Transportvirksomheden underretter omgående afgangstoldstedet om ændringer.

B.1.7.6.1 Varebevægelser mellem EU-lande

Varernes toldmæssige status og specifikationer

Når en forsendelse, hvor proceduren for EU-forsendelse skal anvendes, påbegyndes og afsluttes inden for EU, fremlægges TR-overleveringsbeviset for afgangstoldstedet.

I rubrikken for toldmyndigheden i TR-overleveringsbevisets eksemplar

1, 2, 3a og 3b anfører afgangstoldstedet på tydelig måde:

- T-1 hvis varerne forsendes under ekstern EU-forsendelsesprocedure,

- T-2 hvis varerne forsendes under intern EU-forsendelsesprocedure. Dette gælder ikke hvis proceduren kun er anvendt på grund af transport gennem et EFTA/Visegrad-land.

T-2 mærket på TR-overleveringsbeviset skal bekræftes med afgangstoldstedets stempel.

Når et TR overleveringsbevis vedrører en container, hvori der både forsendes T-1 og T-2 varer, anfører afgangstoldstedet i toldmyndighedens rubrik på eksemplar 1, 2, 3a og 3b særskilte henvisninger til containeren, alt efter om det er T-1 eller T-2 varer de indeholder.

Når der i de nævnte tilfælde benyttes specifikationer for store containere, udfærdiges der særskilte specifikationer for hver kategori af containere, og henvisning hertil anføres i toldmyndighedens rubrik på TR-overleveringsbevisets eksemplar 1, 2, 3a og 3b med løbenumre på specifikationerne til de store containere.

Der anføres T-1 eller T-2, ud for løbenumrene på specifikationerne alt efter kategorien af de containere, de vedrører.

Samtlige eksemplarer af TR overleveringsbeviset tilbageleveres til den pågældende transportvirksomhed.

Varer, der forsendes fra et sted til et andet i EU gennem et eller flere EFTA/Visegrad-lande under proceduren for intern EU-forsendelse, kan forsendes, uden at TR overleveringsbeviset fremlægges for afgangstoldstedet og uden at få påsat klæbesedler.

Fritagelsen gælder ikke varer, hvis udførsel fra EU er undergivet restriktioner eller betinget af afgiftsbetaling.

For T-1 og T-2 varer skal TR overleveringsbeviset fremlægges for det bestemmelsestoldsted, hvor varerne angives til overgang til fri omsætning eller med henblik på henførsel under anden toldprocedure.

Ved bestemmelsesstationen er der ingen formaliteter at iagttage for forsendelser, der kun har transiteret et EFTA/Visegrad-land.

B.1.7.6.2 Forsendelse til ikke-EU-lande

Hvis en forsendelse påbegyndes inden for EU, og skal sluttes uden for EU, se B.1.7.6.1.

Bestemmelsestoldstedet er det toldcenter, hvorfra en forsendelse forlader EU.

Ved bestemmelsestoldstedet er der ingen formaliteter at iagttage.

B.1.7.6.3 Forsendelse fra ikke-EU-lande

Hvis en forsendelse påbegyndes uden for EU og skal sluttes inden for EU, bliver det toldcenter, hvor forsendelsen kommer ind i EU, afgangstoldsted.

Ved afgangstoldstedet er der ingen formaliteter at iagttage.

Det toldcenter, hvor varerne frembydes, bliver bestemmelsestoldsted. Formaliteterne ved anvendelse af TR overleveringsbeviset skal opfyldes ved bestemmelsestoldstedet.

B.1.7.6.4 Forsendelser der transiterer EU

Hvis en forsendelse påbegyndes og sluttes uden for EU, bliver det toldcenter, i hvis distrikt den grænsestation er beliggende, over hvilken forsendelsen kommer ind i EU, afgangstoldsted og det toldcenter over hvilket forsendelsen går ud af EU, bestemmelsestoldsted.

Ved afgangs- og bestemmelsestoldstederne er der ingen formaliteter at iagttage.

B.1.7.6.5 Toldmæssig status for varer fra ikke-EU-lande og transitvarer

Varer, der kommer ind i EU fra et ikke-EU-land anses for at have T-1 status. Forsendes disse varer videre, bliver det under proceduren for ekstern forsendelse, medmindre varernes EU-status kan dokumenteres.

B.1.7.7 Ladelister

Hvis der benyttes ladelister, skal antallet af ladelister anføres i rubrikken til bilag. Dette gælder såvel CIM fragtbrev som TR overleveringsbevis.

Der skal anføres nummeret på den banevogn, som CIM fragtbrevet vedrører, eller nummeret på den container, som varerne er anbragt i.

For forsendelser, der påbegyndes i EU og omfatter både T-1 og T-2 varer, skal der udfærdiges særskilte ladelister.

Angående forsendelser i store containere omfattet af TR overleveringsbeviset, udfærdiges den særskilte ladeliste for hver af de store containere, hvori der både er T-1 og T-2 varer.

Der henvises til løbenumre på ladelister for hver af de to varekategorier i rubrikken for varebeskrivelse. Dette gælder såvel

CIM fragtbrev som TR overleveringsbevis.

B.1.7.8 Den almindelige og de forenklede procedurers anvendelsesområde

Hvis proceduren for EU-forsendelse skal anvendes, udelukker bestemmelserne om forenkling ikke muligheden for at benytte den almindelige forsendelsesprocedure. Bestemmelserne om klæbesedler opretholdes.

Hvis proceduren for EU-forsendelse anvendes, skal der i CIM fragtbrevet eller TR overleveringsbeviset anføres en henvisning til den anvendte T-angivelse i rubrikken til angivelse af antal bilag.

Henvisningen skal omfatte angivelsens art, udstedende toldcenter, dato og registreringsnummer for hver angivelse.

Hvis en forsendelse er ledsaget af et TR overleveringsbevis, er et eventuelt ledsagende CIM fragtbrev anvendt i forbindelse med denne forsendelse ikke omfattet af almindelige bestemmelser om forsendelse med jernbane.

I dette tilfælde skal CIM fragtbrevet i rubrikken til antal bilag forsynes med tydelig henvisning til TR overleveringsbeviset med angivelse af serienummer.

B.1.7.9 Forsendelser, der skal frembydes for toldcentret

Forsendelsen skal frembydes for toldcentret, hvis den indeholder følgende varer:

- varer, der forsendes efter EU's ordning for EU-forsendelse i tilfælde hvor der ikke anvendes den forenklede jernbaneprocedure,

- varer, der udføres mod fremlæggelse af TIR- eller ATA-carnet,

- spiritus, ethanol og vin med mere end 18 rumfangsprocent alkohol samt tobaksvarer og cigaretpapir, der udføres i uberigtiget stand eller mod godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter,

- varer, der udføres til reparation eller anden behandling i udlandet med henblik på efterfølgende genindførsel i uforandret stand mod toldlempelse,

- varer, der udføres mod godtgørelse af eller fritagelse for told, moms og punktafgifter, medmindre toldcentret har fritaget virksomheden for at frembyde varerne,

- varer, for hvilke der kræves udbetalt eksportrestitution,

- varer, for hvilke der er fastsat bestemmelser om opkrævning af eksportafgift,

- varer, der er licenspligtige eller underkastet andre restriktioner,

- varer, for hvilke der opkræves eller udbetales udligningsbeløb,

- godsregistrerede varer.

EU-varer og fortoldede varer kan uden frembydelse for toldcentret indleveres til jernbanen, medmindre de omfattes af de ovenfor omtalte regler.

B.1.8 Særregler for varetransport med fly

GB art. 313 og 443-445

Varer, der ankommer fra en lufthavn i et ikke-EU-land, anses for at være T-1-varer, medmindre det godtgøres, at de har T-2-status.

Varer, der transporteres fra en lufthavn indenfor EU til en anden lufthavn indenfor EU, anses for at have T-2-status, medmindre det fastslås, at de har T-1-status.

Ordningen for EU- forsendel se er obligator isk for varer, der transporteres ad luftvejen, når de enten indlades eller omlades i en lufthavn indenfor EU.

Det luftfartsselskab, som transporterer varer ledsaget af manifester, der gælder som EU-forsendelsesangivelse, anses som hovedforpligtet

for den pågældende forsendelse.

Når det er obligatorisk at anvende forsendelsesproceduren for varer, der transporteres ad luftvejen, er det tilladt at anvende de almindelige procedur er for EU-forsendelser.

B.1.8.1 Anvendelse af forsendelsesordningen

Som angivelse til EU-forsendelse anvendes ikke et almindeligt enhedsdokument, men derimod et eller flere flymanifester.

Hvis der både forsendes varer under proceduren for ekstern - T-1 - og intern - T-2, - forsendelse, opføres disse på hvert sit manifest.

Manifesterne skal være forsynet med en af luftfartsselskabet dateret og underskrevet påtegning, som viser, hvilken toldmæssig status de pågældende varer har.

Manifesterne gælder i udfyldt og underskrevet stand som T-1 eller

T-2 angivelse.

Manifesterne skal endvidere indeholde følgende oplysninger:

1. navnet på luftfartsselskabet,

2. rutenummer,

3. dato for flyvningen,

4. navne på afgangs- og bestemmelseslufthavne,
og for hver enkelt forsendelse på manifestet:

1. luftfragtbrevets nummer,

2. antal kolli,

3. varebeskrivelse eller "consolidated",

4. bruttomasse.

I afgangslufthavnen fremlægges manifesterne i mindst 2 eksemplarer til påtegning hos toldmyndighederne, som beholder det ene eksemplar, mens det andet ledsager transporten til bestemmelseslufthavnen. Dette gælder ikke for godkendte afsendere efter gennemførselsbestemmelsernes artikel 398.

Toldmyndighederne i bestemmelseslufthavnen sender hver måned en liste tilbage til toldmyndighederne i hver afgangslufthavn. Listen er en fortegnelse over de manifester, der er blevet forelagt i den forgangne måned fra den pågældende afgangslufthavn.

Det er luftfartsselskaberne, der skal udarbejde listen og få denne bekræftet af toldmyndighederne.

Listen skal indeholde følgende oplysninger:

1. manifestets reference nummer,

2. navnet, evt. forkortelse, på det luftfartsselskab, der har transporteret varerne,

3. rutenummeret,

4. dato for flyvningen.

Listen over modtagne manifester kan luftfartsselskaberne efter tilladelse selv overføre til toldmyndighederne i hver afgangslufthavn.

Toldmyndighederne kan til kontrolformål forlange udleveret manifesterne vedrørende alle varer, der udlosses i lufthavnen, selvom manifesterne ikke gælder som EU-forsendelsesangivelser.

B.1.8.2 Forenklet procedure

Der kan gives luftfartsselskaber tilladelse til anvendelse af forenklede procedurer ved brug af den dataoverførselsteknik, som det pågældende luftfartsselskab anvender.

Ansøgning indgives til toldcentret.

Betingelserne for, at internationale etablerede luftfartsselskaber eller selskaber, der har et regionalt kontor i EU, kan få tilladelse er følgende:

1. at der udføres et betydeligt antal flyvninger indenfor EU,

2. at der hyppigt afsendes og modtages varer,

3. at selskabernes bogføring sætter toldmyndighederne i stand til at kontrollere deres transporter ved afgangs- og bestemmelsestoldstedet,

4. at de ikke har begået alvorlige og gentagne overtrædelser af told- og afgiftsbestemmelserne,

5. at de stiller alt regnskabsmateriale til rådighed for toldmyndighederne,

6. at de påtager sig at samarbejde med henblik på efterforskning af alle overtrædelser og uregelmæssigheder.

B.1.8.3 Anvendelsen af forenklede procedurer

Manifestet, der ved hjælp af dataoverførselssystemer er blevet fremsendt fra afgangslufthavnen, skal anvendes som manifest i ankomstlufthavnen.

Ud for hver post i manifestet anfører lufthavnsselskaberne den relevante toldmæssige status; T-1, T-2, C - der svarer til T-2 L, eller TD - der betyder, at der er anvendt et andet forsendelsesdokument.

Det er kun nødvendigt at anvende ét manifest, uanset det er varer med forskellig status.

Forsendelsen anses for afsluttet, når det EDB-overførte manifest er stillet til rådighed for toldmyndighederne i bestemmelseslufthavnen.

Luftfartsselskaberne skal opbevare dokumentation for samtlige forsendelsers T-status.

B.1.9 Særregler for varetransport med skibe

GB art. 313 og 446-449

Anvendelse af forsendelsesordningen er kun obligatorisk for varer, der transporteres ad søvejen, når de indlades eller omlades i en EU havn.

Ordningen benyttes ikke, hvis varer nævnt under proceduren for ekstern forsendelse, se B.1.3, indskibes i en EU havn:

- for at blive udført til et ikke-EU-land uden udlosning eller omladning i en anden EU havn,

- for at blive transporteret til en frihavn, også kaldet frizone. I dette tilfælde er et oplysningsblad TC 12 obligatorisk.

Når anvendelse af ordningen for EU-forsendelse er obligatorisk for varer, der transporteres ad søvejen fra en EU-havn, kan toldmyndighederne

efter anmodning fra de berørte rederier eller agenter, give tilladelse til, at manifestet anvendes som EU-forsendelsesangivelse.

B.1.9.1 Varers status som EU-varer

Alle varer, der forsendes inden for EU, anses for at være T-2 varer, medmindre det modsatte er fastslået.

Varer ombord på et skib, der sejler fra EU-havn til EU-havn, er ikke

T-2 varer men T-1 varer, hvis:

- skibet kommer fra og transporterer varer lastet i et ikke-EU-land, og som har anløbet en eller flere EU-havne,

- skibet sejler til et ikke-EU-land og transporterer varer lastet i en EU-havn med bestemmelsessted i et ikke-EU-land, og som undervejs har anløbet en eller flere EU-havne,

- skibet mellem EU afgangshavnen og EU bestemmelseshavnen har anløbet en eller flere havne i ikke-EU-lande,

- skibet kommer fra et ikke EU-land, hvortil der er blevet omladet varer fra et andet skib, som kommer fra en EU-havn,

- skibet ankommer direkte til en frihavn, også benævnt frizone,

- skibet har anløbet en havn, hvor der er en frihavn, også benævnt frizone, medmindre det fremgår klart af toldmyndighedernes påtegning

af skibets dokumenter, at det er ankommet fra den del af havnen, der ligger uden for frihavnen.

Varers status som EU-varer - T-2 - kan f.eks. dokumenteres ved fremvisning af skibets logbog, der skal fortælle fra hvilken havn skibet afsejlede med den oprindelige last, og hvilke havne skibet har anløbet på sejladsen til bestemmelseshavnen.

Ligeledes kan et T-2 L-dokument eller en genpart af et oplysningsblad attesteret af toldmyndighederne i EU afgangshavnen med angivelse af endelig bestemmelseshavn samt de havne, skibet forventes at anløbe på vej til bestemmelseshavnen, anvendes til dokumentation.

Fremlæggelse af et oplysningsblad er obligatorisk, hvis skibet transporterer varer som anført under proceduren for ekstern forsendelse, se B.1.3.

Hvis de nødvendige oplysninger ikke fremlægges for toldmyndighederne

i bestemmelseshavnen på tilfredsstillende måde, anses alle varer ombord på skibet for ikke-EU-varer - T-1.

Toldmyndighederne i bestemmelseshavnen kan undlade at anvende bestemmelserne om, at alle varer ombord på skibet har T-1 status, hvis

- der ikke hersker tvivl om, at skibet udelukkende sejler mellem EU havne uden anløb på ikke-EU-landes havne,

- hvis det er skibe, der benyttes af rederier eller rederiagenter med tilladelse til at benytte den forenklede procedure.

B.1.9.2 Forenkling af forsendelsesordningen

Anvendelse af den forenklede forsendelsesordning er betinget af en tilladelse til rederierne fra de enkelte landes toldmyndigheder.

Ansøgning herom indgives til toldcentret.

Efter at have modtaget ansøgning fra rederiet om tilladelse til at anvende manifestet som forsendelsesdokument, giver toldmyndighederne

de andre berørte EU-lande eller EFTA/Visegrad-lande, meddelelse om de forventede afgangs- og bestemmelseshavne, der er beliggende på deres områder.

Hvis toldmyndighederne ikke inden for 60 dage efter datoen for meddelelsen modtager nogen indsigelser, gives tilladelsen til det pågældende rederi.

Tilladelsen gælder i alle involverede EU- og/eller EFTA/Visegradlande.

Hvis tilladelse ikke gives, anvendes bestemmelserne i afsnit B.1.9.1 eller den almindelige forsendelsesprocedure, se B.1.3 og B.1.4.

Et rederi eller en rederiagent, der har fået en tilladelse, kan frit anvende de almindelige EU-forsendelsesprocedurer.

Tilladelse til at anvende manifestet som EU-forsendelsesdokument gives kun til rederier:

1. hvis bogføring sætter toldmyndighederne i stand til at kontrollere deres transporter,

2. som ikke har begået alvorlige og gentagne overtrædelser af told- og afgiftsbestemmelserne,

3. som anvender manifester, udformet efter en model der mindst indeholder oplysninger om
rederiets navn og adresse, skibets identitet, lastested, lossested, henvisning til konnossement, og for hver forsendelse: kolliantal, art, mærke, numre, varebeskrivelse, bruttomasse i kg, og eventuelle container numre, og som kan fremlægges behørigt udfyldt og underskrevet for toldmyndighederne inden skibets afgang.

Hvis forsendelsen indeholder varer med både T-1 og T-2 status, skal disse varer opføres på hvert sit manifest.

Rederiet skal forsyne manifesterne med en dateret og underskrevet påtegning om, at manifesterne gælder som EU-forsendelsesdokumenter og vise hvilken status varerne har.

Rederiet, der transporterer varer ledsaget af et manifest, anses som hovedforpligtet for den pågældende forsendelse.

Manifesterne fremlægges i mindst 2 eksemplarer til påtegning for afgangshavnens toldmyndigheder, som herefter beholder et eksemplar.

Dette gælder ikke for godkendte afsendere.

Bestemmelseshavnens toldmyndigheder skal have fremlagt 2 eksemplarer af manifestet, hvoraf de beholder et eksemplar.

I øvrigt kan toldmyndighederne i bestemmelseshavnen altid forlange at få udleveret samtlige manifester og konnossementer til kontrol af alle varer, der udlosses i havnen.

Toldmyndighederne i bestemmelseshavnen sender hver måned en liste over de manifester, som har været forelagt i løbet af foregående måned, til afgangshavnens toldmyndigheder. Listen udarbejdes af rederierne.

På listen anføres for hvert manifest følgende oplysninger:

1. manifestets referencenummer - rederiets,

2. navnet på rederiet, evt. forkortet, der har transporteret varerne,

3. datoen for søtransporten.

Yderligere forenkling

Internationale rederier der er etablerede i eller har et regionalt kontor inden for EU-området og

- som har tilladelse til at anvende manifester som EU-forsendelsesangivelse,

- som har et betydeligt antal regelmæssige sejladser ad godkendte ruter inden for EU,

- som ofte afsender og modtager varer,

- som accepterer det fulde ansvar for deres forpligtelser overfor toldmyndighederne og påtager sig samarbejde med henblik på efterforskning af alle overtrædelser,

- kan anmode om yderligere forenkling af proceduren.

Ansøgning om den yderligere forenklede procedure indgives til toldcentret.

Når toldmyndighederne i medlemslandet, hvor rederiet er etableret, modtager en sådan anmodning, gives der meddelelse til de andre EU-lande, eller EFTA/Visegrad-lande, om de forventede afgangs- og bestemmelseshavne på deres områder.

Hvis toldmyndighederne ikke inden for 60 dage efter meddelelsernes dato har modtaget nogen indsigelse, gives tilladelsen til den forenklede procedure.

Forenklingen anvendes således:

- rederiet opbevarer dokumentation for samtlige forsendelsers status og genparter af manifester,

- rederiet kan anvende et enkelt manifest for alle transporterede varer. I så fald anføres den relevante status ud for hver vare i manifestet - T-1, T-2, C der svarer til T-2 L, eller TD - der betyder at der er anvendt et andet forsendelsesdokument.

Proceduren for EU-forsendelse anses for afsluttet, når manifesterne er forelagt og varerne frembudt for toldmyndighederne i bestemmelseshavnen.

Derefter kan toldmyndighederne

- i afgangshavnen foretage efterfølgende kontrol ved systemrevision baseret på analyse af anslået risiko,

- i bestemmelseshavnen foretage kontrol ved systemrevision, og sende nærmere oplysninger til afgangshavnens toldmyndigheder med henblik på verificering.

Rederiet er ansvarlig for konstatering af og meddelelse til toldmyndighederne om overtrædelser og uregelmæssigheder, der opdages i bestemmelseshavnen.

B.1.9.3 Afsendelse fra frihavn - frizone

Varer, der indlades eller omlades i en frizone, beliggende i en havn i EU's toldområde, anses for at være indladet eller omladet i et ikke-EU-land.

Dette gælder dog ikke, hvis det af toldmyndighedernes påtegning af skibets dokumenter fremgår, at det pågældende skib kommer fra den del af havnen, der ligger uden for frizonen.

B.1.10 Særregler for transport gennem rørledninger

GB art. 450

Når ordningen for EU-forsendelse finder anvendelse, tilpasses formaliteterne for varetransport gennem rørledninger.

Varer, der transporteres gennem rørledninger, betragtes som angivet til proceduren for EU-forsendelse:

- på ankomsttidspunktet til EU's toldområde, gennem rørledninger,

- på tidspunktet for deres indførelse i rørledningerne, hvis der er tale om varer, der allerede befinder sig i EU's toldområde.

I givet fald fastslås de pågældende varers status som EU-varer efter bestemmelserne i afsnittet om T-2 L-dokument eller andet dokument, se B.1.12.

Den bruger af rørledninger, der er etableret i det EU-land, over hvis område varerne kommer ind i EU, eller den bruger, der er etableret i det EU-land, hvor transporten påbegyndes, betragtes som den hovedforpligtede.

Den bruger af rørledninger, der er etableret i det EU-land, over hvis område varerne forsendes gennem rørledninger, betragtes som transportøren.

EU-forsendelsen betragtes som afsluttet på det tidspunkt, hvor de varer, der transporteres gennem rørledninger, kommer ind i modtagerens installationer eller distributionsnet og optages i dennes bogføring.

De virksomheder, der er berørt af varernes forsendelse, skal føre regnskaber og stille deres bogføring til rådighed for toldmyndighederne.

B.1.11 Posttrafik

TK art. 91, stk 2, punkt f GB art. 313, stk 2, punkt d

Ordningen for EU-forsendelse anvendes ikke ved postforsendelser.

Postforsendelser, herunder postpakker, vil således aldrig være ledsaget af EU-forsendelsesangivelser.

Varer, der forsendes med post fra et postkontor beliggende i EU, anses i bestemmelseslandet for en EU-vare, dvs. T-2 status, medmindre varens indpakning eller ledsagepapir er forsynet med en gul klæbeseddel, se bilag 62.

Ved forsendelse af T-2 varer til EFTA/Visegrad-lande må der udstedes et T-2 L dokument her i landet, som dokumentation for varernes status, såfremt varerne skal genindføres i EF.

Forsendes varer med forskellig toldmæssig status i samme pakke, forsynes forsendelsen med gul klæbeseddel.

Også her kan der udstedes T-2 L dokument på de T-2 varer, der er i pakken.

T-2 L dokumentet må ikke lægges inden i pakken, men skal vedhæftes adressekort mv.

B.1.11.1 Forsendelser, der skal frembydes for toldcentret

Følgende varer, der sendes med post, skal forinden frembydes for toldcentret:

- varer, der udføres mod fremlæggelse af TIR- eller ATA-carnet,

- spiritus, ethanol og vin med mere end 18 rumfangsprocent alkohol samt tobaksvarer og cigaretpapir, der udføres i uberigtiget stand eller mod godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter,

- varer, der udføres til reparation eller anden behandling i udlandet med henblik på efterfølgende genindførsel i uforandret stand mod toldlempelse,

- varer, der udføres mod godtgørelse af eller fritagelse for told og afgifter, medmindre toldcentret har fritaget virksomheden for at frembyde varerne,

- varer, for hvilke der kræves udbetalt eksportrestitution,

- varer for hvilke der er fastsat bestemmelser om opkrævning af eksportafgift,

- varer, der er licenspligtige eller underkastet andre restriktioner,

- varer, for hvilke der opkræves eller udbetales udligningsbeløb,

- godsregistrerede varer.

Når Post Danmark modtager postforsendelser indeholdende varer med T-1 status, skal de forsyne adressekort og varernes indpakning med gule klæbesedler.

B.1.12 Dokumentation af varers status af EU-varer - T-2 L-dokument eller andet dokument

GB art. 314-319

T-2 L-dokumenter, i det efterfølgende benævnt T-2 L, udstedes på enhedsdokumentets eksemplar 4 og tjener som dokumentation af varers karakter af EU-varer og kan kun udstedes, når varerne ikke forsendes efter EU's forsendelsesordning.

T-2 L må ikke udstedes for varer:

- som skal udføres til andre ikke-EU-lande end EFTA/Visegrad-landene,

- anført i afsnit B.1.3 under GB art. 310, f.eks.. hvor udførselsformaliteterne for at opnå restitutioner ved udførsel til ikke-EU-lande

er opfyldt,

- hvis emballage er af en sådan art, at de vil blive omfattet af en

T-1 angivelse, hvis de bliver forsendt under ordningen for EU-forsendelse.

Et T-2 L dokumen t kan kun tjene til at føre bevis for varers status som EU- varer, når disse varer forsendes direkte fra et land - EU- eller EFTA/Visegradland - til et andet - EU- eller EFTA/Visegradland.

Som varer, der forsendes direkte, anses varer hvis forsendelse:

- ikke berører et ikke-EU-lands eller EFTA/Visegrad-lands område,

- foregår gennem et eller flere ikke-EU-landes områder, bortset fra EFTA/Visegrad-landene, men hvis transit gennem ikke-EU-lande sker på grundlag af et og samme transportdokument udstedt i et EU- eller EFTA/Visegrad-land.

- efter omladning i et tredjeland sker med et andet transportmiddel

end det, varerne oprindeligt blev indladet i. I så fald ledsages det nye transportdokument af en kopi af det transportdokument, der oprindeligt blev udstedt for transporten af varerne fra afsendelsesmedlemsstaten til bestemmelsesmedlemsstaten. Toldmyndighederne ved bestemmelsestoldstedet skal inden for rammerne af det administrative samarbejde mellem medlemsstaterne udføre efterfølgende kontrol med henblik på at verificere oplysningerne på kopien af det originale transportdokument.

Forsendelser til f.eks.. Grækenland, der transiterer lande, med hvilke der ikke er aftale om anvendelse af EU's forsendelsesordning, kan forsendes i henhold til TIR-transportordningen.

Disse TIR-forsendelser kan ledsages af et T-2 L dokument til dokumentation af varers karakter af EU-varer.

I T-2 L-dokumentet må der kun opføres varer, som indlades på et enkelt transportmiddel for at blive forsendt fra samme afgangssted til samme bestemmelsessted.

Varer, der er indladet i en havn i et EU-land og som skal udlosses i en havn i et andet EU-land, anses ikke for at have forladt EU's toldområde, hvis søtransporten er dækket af en enkelt transportdokument.

B.1.12.1 Udfyldning

Vareafsenderen m.fl. må fremlægge blanketten i et eksemplar i udfyldt stand. Anmodning om udstedelsen skal rettes til det toldcenter, hvor udførselsekspeditionen foretages.

Blanketten skal udfyldes med læselig holdbar skrift, såvidt muligt på skrivemaskine eller edb-udskrift.

Der må hverken forekomme raderinger eller overskrivninger. Foretages der ændringer, skal det gøres ved hjælp af overstregning og tilføjelse af de ønskede oplysninger.

Enhver ændring skal bekræftes af den, der har foretaget den, og påtegnes af toldcentret.

B.1.12.2 Anvendelse af ladelister

Udstedes der et T-2 L-dokument for en forsendelse, der omfatter mere end en slags varer, kan oplysninger vedrørende disse varer meddeles på en eller flere ladelister i stedet for at blive anført i angivelsens rubrik 31 - Kolli og varebeskrivelse, 32 - Varepost nr, 35 - Bruttomasse (kg), og i givet fald 33 - Varekode, 38 -

Nettomasse (kg) og 44 - Supplerende oplysninger, vedlagte dokumenter, certifikater og bevillinger. Ved anvendelse af ladelister overstreges de pågældende rubrikker i T-2 L-dokumentet.

I den øverste rubrik i højre hjørne på ladelisten anføres T-2 L. I den nederste del anføres toldcentrets påtegning. Kolonnen, Afsendelses/- udførselsland, på ladelisten udfyldes ikke.

Når flere ladelister vedlægges ét og samme T-2 L-dokument, skal brugeren påføre listerne løbenumre. Antallet af lister, der vedlægges, anføres i rubrik 4 - ladelister - i T-2 L-dokumentet.

B.1.12.3 Udstedelse af dokumentet

T-2 L-dokumentet udfærdiges i et eksemplar. Hvis virksomheden er

Godkendt afsender, skal denne gemme en kopi i mindst 2 år.

T-2 L-dokumentet, og i givet fald T-2 L bis, påtegnes efter brugers anmodning af toldmyndighederne i afgangsmedlemslandet.

Påtegningen, der skal stå i rubrik C, skal indeholde følgende oplysninger:

1. afgangstoldstedets navn og stempel,

2. den ansvarlige tjenestemands underskrift,

3. dato for påtegning,
samt et registreringsnummer eller nummeret på et eventuel transportdokument, f.eks. TIR-carnet eller CIM-fragtbrev og lignende.

Nummeret kan påføres enten som et stempel med afgangstoldstedets navn og nummer eller manuelt, tilligemed toldmyndighedens officielle stempel.

Hvis dokumentet T-2 L bis anvendes skal nummeret overføres hertil.

Dokumentet og diverse ladelister eller bis-dokumentet leveres herefter tilbage til vedkommende.

B.1.12.4 Efterfølgende udstedelse

Et T-2 L dokument kan udstedes efter at varerne har forladt afgangstoldstedet eller er udført her fra landet.

Dokumentet forsynes med følgende påtegning i rød skrift:

UDSTEDT EFTERFØLGENDE.

Efterfølgende udstedelse kan kun ske ved det toldsted, hvor udførselsformaliteterne er iagttaget.

B.1.12.5 Afvikling af dokumentet

T-2 L dokumentet skal afleveres i forbindelse med varernes ankomst til bestemmelsestoldstedet, evt. ved godsregistrering eller senest ved fortoldningen.

B.1.12.6 Anvendelse af andet dokument end T-2 L

Der kan føres bevis for en vares status som EU-vare ved fremlæggelse af en faktura eller et transportdokument.

Virksomheden skal tydeligt påtegne faktura eller transportdokument med T-2 L samt sin underskrift.

Såfremt den samlede værdi af de EU-varer, der er omfattet af faktura eller transportdokument ikke overstiger 80.000 kr., fritages den pågældende for at fremlægge faktura eller transportdokument til påtegning hos toldmyndighederne i afgangsmedlemslandet, men denne myndigheds hjemsted skal påføres faktura eller transportdokument af virksomheden.

Såfremt den samlede værdi overstiger 80.000 kr., skal påtegningen foretages af toldmyndighederne.

En fejlagtigt udstedt T-1-angivelse kan aldrig erstattes af en faktura eller et transportdokument. Her skal altid udstedes et T-2 L-dokument.

B.1.12.7 Transport på grundlag af et TIR-carnet eller ATA-carnet

Forsendes varer på grundlag af et TIR- eller ATA-carnet, kan afsenderen som bevis for varernes status som EU-varer på tydelig måde i rubrikken - varebeskrivelse - anføre T-2 L mærket ledsaget af hans underskrift på alle de relevante blade i carnetet inden fremlæggelsen til påtegning på afgangstoldstedet.

T-2 L mærket skal på alle blade, hvor det er anført, bekræftes ved afgangstoldstedets stempel ledsaget af pågældende tjenestemands underskrift.

Omfatter TIR- og ATA-carneter både EU-varer og ikke-EU-varer, skal de to varekategorier angives særskilt, og T-2 L - mærket skal anføres således, at det klart kun vedrører EU-varerne.

B.1.12.8 Forenkling af formaliteterne

GB art. 393

Toldmyndighederne kan give tilladelse til, at godkendte afsendere kan udstede T-2 L dokument eller andet dokument uden at fremlægge det for myndighederne.

Ansøgning herom indgives til toldcentret.

B.1.13 Proceduren for EU-behandling af landinger af fisk - T-2 M dokument

GB art. 325-340

Fangster, som fiskes af et EU fiskerfartøj og indføres til EU's område enten i uforandret stand eller efter at være behandlet om bord på nævnte fartøj eller et EU fabriksskib, kan opnå EU-behandling ved fremlæggelse af et T-2 M-dokument, se bilag 61.

Vejledning i brugen af T2M formularen er optrykt i blanketsættet.

Det fremhæves, at der er indført definitioner på 1) fællesskabsfiskerfartøj og 2) fællesskabsfabriksskib.

T2M formularen anvendes som dokumentation for at følgende produkter og varer har status som fællesskabsvarer:

1. produkter fra havfiskeri, som et EU fiskerfartøj har optaget fra havet uden for et søterritorium tilhørende et land eller territorium, der ikke henhører under EU's toldområde, og

2. varer, som er fremstillet af disse produkter om bord på det nævnte fartøj eller et EU fabriksskib, til hvis fremstilling der, i givet fald, er medgået andre produkter med status som fællesskabsvarer
og som, i givet fald, pakket i emballager med fællesskabsstatus, er bestemt til at blive ført ind i EU's toldområde på nedennævnte vilkår.

T2M formularen forelægges for de ovennævnte produkter og varer, som transporteres direkte til EU's toldområde:

a) af det EU fiskerfartøj, som har fisket dem og, i givet fald, behandlet dem, eller

b) af et andet EU fiskerfartøj eller det EU fabriksskib, om bord på hvilket de produkter, der er omladet fra det under a) nævnte fartøj, er blevet underkastet behandling, eller

c) af ethvert andet fartøj, hvortil produkterne og varerne er blevet omladet fra de under a) og b) nævnte fartøjer, uden at der er foretaget nogen behandling, eller

d) af et transportmiddel i henhold til et gennemgående transportdokument, der er udfærdiget i det land eller territorium, som ikke henhører under EU's toldområde, og hvor produkterne og varerne er landet fra de under a), b) og c) nævnte fartøjer.

Toldcentret kan give afkald på de ovennævnte regler, såfremt der ikke kan herske tvivl om de pågældende produkters og/eller varers oprindelse, eller såfremt der anvendes den i artikel 8, stk. 1, i

Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 omhandlede landingserklæring.

Danske fiskere, der lander fangster i Danmark, forventes at ville anvende denne landingserklæring af fiskerikontrolmæssige årsager, og skal således ikke anvende T2M formularen i denne situation.

B.1.13.1 T-2 M dokumentet

Et hæfte med T-2 M-formularer, se bilag 61, udstedes på anmodning fra fartøjets reder eller dennes repræsentant af det toldcenter, hvor fartøjet er hjemmehørende eller registreret.

Udstedelsen kan først ske, når fartøjets reder eller dennes repræsentant har udfyldt rubrik 1, 2 og 3 på alle originaleksemplarerne og kopierne af de formularer, hæftet indeholder.

Ved udstedelsen udfylder toldcentret rubrik B.

B.1.13.2 Afvikling af T-2 M dokumentet

T-2 M dokumentets originaleksemplar forelægges det toldsted, hvor de omhandlede varer angives til en toldprocedure.

Hvis varerne har været oplagt i et land eller territorium uden for EU, er T-2 M dokumentet kun gyldigt i den udstrækning, det er ledsaget af en attest udstedt af det pågældende lands eller territoriums toldmyndigheder.

Det skal af denne attest fremgå:

1. at de omhandlede fangster eller fremstillede varer har været under toldtilsyn i hele det tidsrum, de har været oplagt, samt at de ikke har undergået nogen behandling ud over, hvad deres holdbarhed måtte kræve,

2. hvilken dato fangsterne eller de fremstillede varer er indgået og afsendt og en nøjagtig betegnelse af det transportmiddel, der er benyttet ved videreforsendelsen til EU.

Hvis denne attest ikke foreligger, kan toldmyndighederne i det EU-land, som fangst eller de fremstillede varer indføres i, tillade, at der anvendes et andet dokument, der anerkendes som svarende hertil.

B.1.14 Regler om dokumentation, der skal benyttes med henblik på anvendelse af EU-foranstaltninger, som medfører kontrol med varers anvendelse og/eller bestemmelse Kontroleksemplar T-5

GB art. 471-495

I dette afsnit forstås ved:

  

    kompetente myndigheder:  

    toldmyndighederne eller alle andre myndigheder, der skal anvende  

    bestemmelserne i dette afsnit;  

    sted:  

    det toldsted eller organ på lokalt niveau, der skal anvende  

    bestemmelserne i dette kapitel.  


Formål - Kontroleksemplar T-5

I EF's retsforskrifter om frie varebevægelser er anvendelsen af bestemte forskrifter hyppigt gjort afhængig af dokumentation for særlig anvendelse eller bestemmelse. Dette gælder især inden for den fælles landbrugspolitik.

For at kunne gennemføre en sådan kontrol er det foreskrevet, at der skal benyttes et særligt eksemplar af det fælles forsendelsesdokument benævnt Kontroleksemplar T-5, se bilag 58.

Formålet med at anvende Kontroleksemplar T-5 er, at man på den måde kan følge bestemte varer fra de afsendes til de enten udføres af EU eller overgår til anden anvendelse indenfor EU, idet der på bagsiden af kontroleksemplar T-5-originalen attesteres for varernes anvendelse eller bestemmelse, hvorefter dette returneres til afgangsstedet.

B.1.14.1 Anvendelse af kontroleksemplar T-5

Kontroleksemplar T-5 skal benyttes, når anvendelsen af en fælles foranstaltning vedrørende varers indførsel eller udførsel eller varers bevægelser inden for EU afhænger af, at der foreligger dokumentation for, at varerne er underkastet en nærmere foreskrevet anvendelse eller bestemmelse.

Kontroleksemplar T-5 anvendes, selv om varerne ikke transporteres efter ordningen for EU-forsendelse.

Kontroleksemplar T-5 skal bl.a. udstedes for restitutionsberettigede landbrugsvarer, for hvilke udførselsformaliteterne i forbindelse med ydelse af restitution ved udførsel til ikke-EU-lande er iagttaget, når udførsel sker via et andet EU-land.

I kontroleksemplaret må kun opføres varer, der indlades eller er indladet på et enkelt transportmiddel for at blive transporteret fra samme afgangssted til samme bestemmelsessted.

Kontroleksemplar T-5 udfærdiges med en original og mindst en kopi.

Bruger skal underskrive hvert dokument.

Erfaringen har vist, at det er en fordel at medbringe en ekstra kopi til Tyskland.

Original og kopi indgives samlet til afgangsstedet. Her opbevares kopi af T-5, mens original, og eventuelle øvrige kopier, ledsager varerne og forevises sammen med disse på bestemmelsesstedet i medlemslandet.

En T-5 formular kan ikke suppleres både med T-5 BIS, se bilag 59, og

T-5 ladelister, se bilag 60.

De kompetente myndigheder kan give tilladelse til, at virksomheder, som er etableret indenfor deres område, supplerer kontroleksemplar T-5 med én eller flere T-5 bis-formularer eller T-5 ladelister, forudsat at samtlige formularer kun vedrører én og samme vareforsendelse, indladet i ét og samme transportmiddel til én og samme varemodtager og angivet til én og samme anvendelse eller bestemmelse.

Kontroleksemplar T-5 med bis eller ladelister skal, for så vidt angår varebeskrivelse og de særlige oplysninger, indeholde alle de nødvendige oplysninger i henhold til bestemmelserne vedrørende den EU-foranstaltning, der medfører kontrollen.

Forsendes varer under toldkontrol under en procedure for EU-forsendelse eller under enhver anden procedure for forsendelse, f.eks.

TIR, udsteder afgangsstedet et kontroleksemplar T-5.

Afgangsstedet beholder en kopi.

Originalen ledsager varerne til det sted, hvor kontrollen af anvendelsen og/eller bestemmelsen for varerne attesteres på samme vilkår, som det dokument, der vedrører den anvendte forsendelsesprocedure.

Når varerne, der er undergivet kontrol med anvendelsen og/eller særlig bestemmelse, ikke er henført under en forsendelsesprocedure, udstedes kontroleksemplar T-5 af de kompetente myndigheder i afsendelseslandet. Disse myndigheder beholder en kopi af kontroleksemplaret.

Er varerne ikke henført under en procedure for EU-forsendelse, skal kontroleksemplar T-5 indeholde følgende angivelse:

- ingen forsendelsesprocedure.

B.1.14.2 Udfyldning af kontroleksemplar T-5

Blanketten skal udfyldes ved gennemskrift med læselig og holdbar skrift, såvidt muligt på skrivemaskine. Der må hverken forekomme raderinger eller rettelser. Foretages der ændringer, skal det gøres ved hjælp af overstregning og i givet fald ved tilføjelse af de ønskede oplysninger. Enhver ændring skal bekræftes af den, der har foretaget den og attesteres af de kompetente myndigheder.

B.1.14.2.1 Særligt for T-5 ladelister

Der må kun anvendes forsiden på ladelister. Ud for hver varepost angives et løbenummer.

Umiddelbart under den sidste varepost trækkes en vandret streg, og den uudnyttede plads overstreges for at umuliggøre tilføjelser.

Det samlede antal kolli og deres samlede brutto- og nettomasse anføres i nederste kolonner.

Rubrikkerne 31, 33, 35, 38, 100, 103 og 105 overstreges i det kontroleksemplar T-5, som anvendes.

Dette dokument kan ikke suppleres med T-5 bis-formularer.

Antallet af ladelister anføres i rubrik 4 på kontroleksemplar T-5.

Registreringsnummeret anføres på hver ladeliste.

B.1.14.3 Afvikling af kontroleksemplar T-5

Kontroleksemplarets originaleksemplar ledsager varerne på samme betingelser, som gælder for forsendelsesangivelsen.

Transporteres varerne efter TIR-ordningen, behandles kontroleksemplaret efter samme retningslinjer som ved EU-forsendelse.

Det kompetente kontor i bestemmelseslandet kontrollerer den foreskrevne

anvendelse eller bestemmelse, hvorefter kontroleksemplaret tilbagesendes til afgangsstedet med fornøden attest. Ved forsendelser bestemt til forbliven i eller udførsel via EFTA/Visegrad-landene forsynes kontroleksemplaret af udpassagestedet fra EU med attest om den foreskrevne bestemmelse.

Ved eventuel godsregistrering af varer, som er ledsaget af et kontroleksemplar, skal ekspeditøren i godsdeklarationen angive - T-5 nr.

Ved udførsel til et ikke-EU-land via et andet EU-land af godsregistrerede varer, som ved indførslen har været ledsaget af et kontroleksemplar udstedt i et andet EU-land, skal kontroleksemplaret i den blanke rubrik under - Forbeholdt afgangsmedlemslandet -, forsynes med attest i overensstemmelse med reglerne for omladning, der gælder for forsendelsesangivelsen.

De kompetente myndigheder i bestemmelseslandet kan beslutte, at varerne leveres direkte til modtager på de betingelser, det kompetente bestemmelsessted fastsætter, og således at bestemmelsesstedet kan foretage kontrol ved eller efter varernes ankomst.

B.1.14.3.1 Særlige regler for landbrugsvarer - restitution

Udføres varer til et ikke-EU-land via andre EU-lande, skal T-5 kontroleksemplaret ledsage varerne bortset fra nedennævnte tilfælde.

Ved søværts udførsel af landbrugsvarer mod restitution til et ikke-EU-land via omladningshavne i andre EU-lande, og hvor der er udstedt et gennemgående transportdokument til et ikke-EU-land for de omhandlede varer, skal der ikke anvendes kontroleksemplar T-5, idet varerne betragtes som udført af EU's geografiske område, når skibet har forladt indladningshavnen.

Ved udførsel af landbrugsvarer med bane til en station i et ikke-EU-land efter den forenklede jernbaneprocedure skal kontroleksemplar

T-5 heller ikke anvendes.

B.1.14.4 Udstedelse af ankomstbevis

De kompetente myndigheder skal på anmodning give kvittering for modtagelse af kontroleksemplaret. Som kvittering skal anvendes en særlig blanket - Ankomstbevis -, der skal være udfyldt af den, der anmoder om at få kvitteringen udleveret.

B.1.14.5 Rød etikette - signal om medfølgende T-5

For at eksportøren kan sikre sig, at transportøren er opmærksom på, at varer ledsages af kontroleksemplar T-5, kan eksportøren anvende en særlig rød etikette.

Denne er i to dele:

- den ene del anbringes på kontroleksemplar T-5,

- den anden del anbringes på tolddokumentet, der ledsager varerne.

På dokumenterne anbringes etiketten

- på blad 4 af EU-forsendelsesdokumentet,

- på TIR-carnetets omslag,

- på eksemplar 3 - ankomstbevis - af CIM fragtbrev,

- på eksemplar 3A af TR-overleveringsbeviset.

Etiketterne anbringes således, at oplysningerne i dokumenterne stadig er læselige.

B.1.14.6 Efterfølgende udstedelse

Et kontroleksemplar T-5 kan udstedes efterfølgende, forudsat at:

1. der ved varernes afsendelse ikke er anmodet om eller udstedt et sådant dokument, og dette ikke kan tilskrives brugeren, eller forudsat at bruger over for de kompetente myndigheder på tilfredsstillende måde kan godtgøre, at dette ikke er sket på grund af uagtsomhed eller almindelig forsømmelighed fra brugers side,

2. brugeren godtgør, at det pågældende kontroleksemplar T-5 virkelig vedrører de varer, for hvilke alle administrative formaliteter er blevet opfyldt,

3. brugeren fremlægger de fornødne dokumenter, for at der kan udstedes kontroleksemplar T-5,

4. det over for de kompetente myndigheder på tilfredsstillende måde godtgøres, at efterfølgende udstedelse af kontroleksemplar T-5 ikke kan medføre, at der opnås finansielle fordele, der måtte være uberettigede efter den eventuelt benyttede forsendelsesprocedure, varernes toldmæssige status og deres anvendelse og/eller bestemmelse.

Udstedes Kontroleksemplar T-5 efterfølgende, forsynes det med følgende påtegning i rød skrift:

- UDSTEDT EFTERFØLGENDE.

På dette kontroleksemplar T-5 skal brugeren desuden angive identiteten for det transportmiddel, som varerne er blevet afsendt med, samt afgangsdato og i givet fald datoen for varernes frembydelse på bestemmelsesstedet.

Et kontroleksemplar T-5, der udstedes efterfølgende, kan først påtegnes af bestemmelsesstedet, når dette konstaterer, at de omhandlede varer har fået den anvendelse og/eller bestemmelse, som er forudsat eller foreskrevet ved den EU-foranstaltning, der er vedtaget med hensyn til indførsel eller udførsel af disse varer eller til deres bevægelse inden for EU.

B.1.14.7 Duplikat

Duplikater af kontroleksemplar T-5, udskrifter af kontroleksemplar

T-5, T-5 bis-formular og T-5 ladelister kan udstedes, hvis originaler går tabt.

Duplikatet skal være forsynet med ordet DUPLIKAT angivet med store røde bogstaver samt stemplet for duplikatets udstedelsessted og den kompetente persons underskrift.

Medmindre andet er fastsat i bestemmelserne vedrørende EU-foranstaltningen, kan det enkelte EU-land bestemme, at dokumentation for at varerne har fået den foreskrevne anvendelse og/eller bestemmelse fremlægges efter dets egne regler, når varerne ikke forlader dets territorium, inden de får den foreskrevne anvendelse og/eller bestemmelse.

B.1.14.8 Godkendt afsender

De kompetente myndigheder i det enkelte EU-land kan inden for rammerne af deres beføjelser give enhver person, der opfylder betingelserne i henhold til ordningen for godkendt afsender og som ønsker at forsende varer, for hvilke der skal udstedes et kontroleksemplar

T-5, tilladelse til hverken at frembyde de pågældende varer eller forelægge det tilsvarende kontroleksemplar T-5 for afgangsstedet.

Tilladelsen gives kun til fysiske eller juridiske personer:

1. der jævnligt forsender varer,

2. hvis regnskaber gør det muligt for de kompetente myndigheder at kontrollere varebevægelserne,

3. som stiller sikkerhed, når udstedelse af kontroleksemplar T-5 er betinget af, at der stilles sikkerhed,

4. som ikke har begået alvorlige eller gentagne overtrædelser af den eller de relevante lovgivninger.

De kompetente myndigheder træffer passende foranstaltninger med henblik på omhandlede sikkerhedsstillelse.

I den tilladelse, der udstedes af de kompetente myndigheder, fastsættes bl.a.:

- hvilket afgangssted der er kompetent med hensyn til afsendelse af varerne,

- hvilken frist og hvilke bestemmelser der gælder for den godkendte afsenders meddelelse til afgangsstedet om forsendelser, der vil blive afsendt, således at afgangsstedet eventuelt kan foretage kontrol før varerne afgår,

- inden for hvilken frist varerne skal frembydes for bestemmelsesstedet. Denne frist fastsættes afhængigt af transportvilkår,

- hvilke identifikationsforanstaltninger der skal træffes.

De kompetente myndigheder kan bestemme, at transportmidlet eller de enkelte kolli af den godkendte afsender skal forsynes med en særlig forsegling, der er godkendt af de kompetente myndigheder.

Det fastsættes i tilladelsen, at rubrikken - Afgangssted - på forsiden af kontroleksemplar T-5:

- på forhånd skal være forsynet med et aftryk af afgangsstedets stempel og underskrift af en ansat ved dette,

- af den godkendte afsender skal forsynes med et aftryk af et af de kompetente myndigheder godkendt særligt stempel af metal, se bilag 72.

Dette stempelaftryk kan fortrykkes på formularerne, når trykningen foretages af et hertil godkendt trykkeri.

Den godkendte afsender skal udfylde denne rubrik og desuden angive varernes afsendelsesdato og give angivelsen et nummer efter reglerne i tilladelsen.

De kompetente myndigheder kan foreskrive anvendelse af formularer, der med henblik på identifikation er forsynet med et særligt kendetegn.

Senest på det tidspunkt hvor varerne afsendes, anfører den godkendte afsender i givet fald den frist, inden for hvilken varerne skal være frembudt på bestemmelsesstedet, på forsiden af kontroleksemplaret i rubrikken - Afgangsstedets kontrol. Endvidere anføres henvisningerne til det udførsels- eller andet dokument, der kræves af afsendelseslandet, de identifikationsforanstaltninger der er truffet, samt følgende påtegning:

- Forenklet fremgangsmåde.

Efter afsendelsen tilsender den godkendte afsender omgående en kopi af kontroleksemplar T-5 til afgangsstedet sammen med ethvert dokument, på grundlag af hvilket kontroleksemplar T-5 er udstedt.

Når afgangsstedet foretager kontrol ved en forsendelses afgang, attesteres dette i rubrikken - Afgangsstedets kontrol, på forsiden af kontroleksemplar T-5.

Det udfyldte kontroleksemplar T-5 med de omtalte oplysninger og underskrevet af den godkendte afsender anses for at være udstedt af det afgangssted, der foretager forhåndsattestering af formularen, eller hvis navn er anført i aftrykket af det særlige stempel.

Den godkendte afsender skal:

1. overholde bestemmelserne i dette kapitel og i tilladelsen,

2. træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre opbevaringen af det særlige stempel eller de formularer, der er forsynet med afgangsstedets stempel eller aftrykket af det særlige stempel.

Den godkendte afsender hæfter for alle konsekvenser, herunder finansielle konsekvenser, af eventuelle fejl, udeladelser eller andre mangler i forbindelse med det udfærdigede kontroleksemplar T-5 og i forbindelse med afviklingen af procedurerne.

De kompetente myndigheder kan give den godkendte afsender tilladelse

til at undlade at underskrive kontroleksemplar T-5, når det er forsynet med aftryk af det særlige stempel og udfærdiget ved hjælp af integrerede elektroniske eller automatiske databehandlingssystemer.

Denne tilladelse gives på betingelse af, at den godkendte afsender forud har afgivet en skriftlig erklæring til disse myndigheder om hæftelse for betaling af alle afgifter, som ikke er blevet betalt, samt tilbagebetaling, hvis der uretmæssigt er opnået finansielle fordele som følge af enhver anvendelse af et kontroleksemplar T-5, som er forsynet med at aftryk af det særlige stempel.

Denne erklæring fritager ikke den pågældende for eventuelle strafferetlige foranstaltninger.

De kontroleksemplarer T-5, der er udfærdiget i henhold til tilladelsen om at undlade at underskrive kontroleksemplar T-5, skal i den rubrik, der er beregnet til klarererens underskrift, indeholde følgende påtegning:

- Fritaget for underskrift.