Oversigt (indholdsfortegnelse)

1. Lønindtægter m.v.

2. Fradrag i lønindtægter m.v.

3. Specielle grupper af lønmodtagere

4. Etableringskonto

5. Sømandsskatteordningen

Den fulde tekst

Afsnit PD - Indkomstopgørelsen for lønmodtagere

1. Lønindtægter m.v.

1.1. Løn og honorarindtægt

Efter skattekontrollovens § 7 påhviler det alle, der udbetaler løn, gratiale, provision eller lign., at indsende oplysninger til skattevæsenet om disse udbetalinger.

Ved ligningen må man tage sit udgangspunkt i det beløb, som arbejdsgiveren har oplyst at have udbetalt til vedkommende skatteyder. Kan lønmodtageren ikke godkende den foreliggende oplysningsseddel, må han selv sandsynliggøre, at arbejdsgiverens oplysninger er forkerte, og foranledige rettelse indsendt.

I lsr.1976.98 fandt landsskatteretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at bortse fra en oplysningsseddel, der udviste 2 måneders løn til hovedaktionæren, uanset at denne hævdede, at udbetalingerne ikke var løn, men delvis tilbagebetaling af hans tilgodehavende i selskabet.

Underholdsydelser, som et aktieselskab påtog sig årligt at udbetale til en betroet medarbejders børn indtil deres 18. år, anså retten i realiteten for et særligt tillægsvederlag til medarbejderen, og de udbetalte beløb blev herefter anset som indkomstskattepligtige for medarbejderen, VLD af 7.aug. 1984 (skd.72.83).

En lønmodtager blev anset for skattepligtig af et beløb, som hans nye arbejdsgiver havde betalt for ham i konventionalbod til hans tidligere arbejdsgiver, medens de af den nye arbejdsgiver betalte omkostninger i forbindelse hermed ikke blev anset for løn eller gave til den ansatte, jfr. Skat 1986.6.408.

Vederlag, som en skatteyder modtog fra kolleger på rigstelefonen for at overtage disses vagter, var skattepligtigt, selv om også kollegerne var beskattet af beløbene, som var medtaget på deres lønsedler, jfr. Skat 1986.10.601.

Et ægtepar ejede i fællesskab et ApS, der drev en skotøjsforretning. Hustruen arbejdede dagligt i forretningen og førte regnskabet, og som løn herfor havde hun modtaget 85.231 kr. i 1983.

Imidlertid blev selskabets driftsresultat for 1983 dårligt, og hustruen tilbagebetalte derfor i begyndelsen af 1984 80.000 kr. af den oppebårne løn. Dette kunne imidlertid ikke accepteres, da den udbetalte løn på 85.231 kr. fuldt ud modsvaredes af udført arbejde, jfr. Skat 1987.11.801.

Beskatningstidspunktet

Løn- og honorarindtægter beskattes i princippet i det år, hvor lønmodtageren har erhvervet endelig ret til lønnen ved at have udført det, arbejdsaftalen pålægger ham. Af praktiske grunde - især for at skabe overensstemmelse mellem tidspunktet for skattetræk og beskatningstidspunktet - er der dog sket en række modifikationer af denne hovedregel.

Bkg.20.nov.1985 - Løn og anden A-indkomst

Bkg.nr.577 af 21. dec.1972 er afløst af bkg.nr.499 af 20.nov. 1985, som svarer til den hidtil gældende, men tillige indeholder en bestemmelse om, at lønreduktion, der sker efter udløbet af en indtjeningsperiode og vedrører lønsummen i denne tidligere periode, skal placeres i det indkomstår, hvori lønreduktionen finder sted. Bestemmelsen tager sigte på lønreduktion i forbindelse med karensdage.

I øvrigt fastsættes det som tidligere, at beskatningen af løn og anden A-indkomst, der i henhold til faglig overenskomst eller på tilsvarende måde som led i arbejdsgiverens sædvanlige forretningsgang udbetales efter indkomstårets udløb, udskydes til det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted.

Sådanne A-indkomster bliver dog skattepligtige senest 6 måneder efter, at skatteyderen har erhvervet endelig ret til beløbet. Endvidere foreskrives det, at beskatningstidspunktet senest indtræder ved skattepligtens ophør.

Ved udbetalingstidspunktet forstås det faktiske udbetalingstidspunkt eller det tidspunkt forinden, hvor udbetaling kan kræves i henhold til arbejdsaftalen m.v.

Beskatningen kan ikke udskydes, fordi arbejdsgiveren ensidigt udskyder betalingen, eller denne forsinkes på grund af sygdom, betalingsvanskeligheder eller speciel aftale om netop denne udbetaling, og heller ikke fordi lønmodtageren ensidigt forhaler afgivelsen af oplysninger, der skal danne grundlag for beregningen af lønnen for en given periode.

De særlige regler i bekendtgørelsen kan aldrig føre til beskatning af indtægt på et tidligere tidspunkt end tidspunktet for retserhvervelsen, og heller ikke til beskatning af indtægt, som efter almindelige regler ikke er skattepligtig inden for den periode, hvori modtageren opfylder betingelserne for fuld eller begrænset skattepligt.

Lønninger m.v., der er B-indkomst (f.eks. indtægt som hushjælp, lønindtægt fra udenlandsk arbejdsgiver) eller ydelser, der skal beskattes efter reglerne i sømandsskatteloven, skal altid beskattes i optjeningsåret.

Hvad omfattes af »løn«?

Begrebet »løn« i bekendtgørelsen omfatter den almindelige periodiske arbejdsløn, uanset om den benævnes løn, honorar, provision eller andet og ligeledes periodisk sygeløn, dagpenge i »arbejdsgiverperioden«, understøttelse o.l., som en arbejdsgiver yder under et stadigt bestående ansættelsesforhold. Bekendtgørelsen finder også anvendelse på det ferietillæg, der ydes lønmodtagere med ret til løn under ferie, og på søgnehelligdagsbetaling, der således skal beskattes i udbetalingsåret. Også periodiske udgiftsgodtgørelser, f.eks. månedlige kørselstilskud, der ikke kan udbetales som skattefri befordringsgodtgørelse, er omfattet.

Såfremt beskatningen af den ordinære løn for en vis indtjeningsperiode udskydes efter det foran nævnte, udskydes også beskatningen af de i samme periode hos samme arbejdsgiver indtjente løntillæg, herunder vederlag for overarbejde, forskudt arbejdstid, provision og lignende A-indkomst, som udbetales senere end den ordinære løn for den pågældende indtjeningsperiode. Ligeledes udskydes beskatningen af feriegodtgørelse, som skal beregnes på grundlag af en A-indtægt, hvor beskatningen er udskudt, samt af tantieme o.l., hvor beregningen heraf udelukkende knytter sig til en sådan A-indtægt, selvom feriegodtgørelse og tantieme ellers ikke er omfattet af bekendtgørelsen.

Vederlag for akkordarbejde skal normalt beskattes i udbetalingsåret (jfr. bekendtgørelsen), men et garanteret akkordforskud må som hidtil beskattes i det år, hvor det kan hæves, uanset om det faktisk hæves eller ej.

Også tandlægeassistenter, der aflønnes med en vis procentdel af de indtjente honorarer, er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen, således at deres andel af de indtjente honorarer er skattepligtig i det år, den udbetales, dog senest 6 måneder efter erhvervelsen af den endelige ret dertil (ved arbejdets færdiggørelse), skd.26.196.

Garanteret minimumsprovision for en vis periode sidestilles med ordinær periodisk løn, og eventuelle udgiftsgodtgørelser, f.eks. for kørsel, der specielt er knyttet til vedkommende provision m.v., må behandles som tillæg til denne.

Feriegodtgørelse, tantieme o.l.

Efter bekendtgørelsens § 1, stk.2 skal feriegodtgørelse, tantieme o.l., beskattes i det år, hvori ydelsen er indtjent, d.v.s. det år, hvori der er erhvervet endeligt krav derpå, selv om udbetalingen sker i det efterfølgende år, se lsr.1972.111.

Arbejdsgiveren skal derfor lønoplyse sådanne beløb for indtjeningsåret, idet man dog må være opmærksom på de ovenfor omtalte tilfælde, hvor beskatningen udskydes af feriegodtgørelse og tantieme, der beregnes på grundlag af løn m.v., for hvilken beskatningen er udskudt.

Arbejdstagere med ret til ferie med løn skal først beskattes i udbetalings- året af den under ferien udbetalte løn.

Beskatning ved skattepligtens ophør

Efter bekendtgørelsens § 2 skal beskatning finde sted senest ved skattepligtens ophør. Beskatning skal således ske ved den skattepligtiges død samt når den fulde skattepligt efter KL § 1 ophører af andre grunde end død, uanset om modtageren derefter bliver begrænset skattepligtig efter KL §2, stk.1 a eller b.

Skattepligten anses derimod ikke for ophørt, hvor en begrænset skattepligtig efter KL § 2, stk.1, bliver fuldt skattepligtig efter KL § 1.

Ved skattepligtens ophør beskattes herefter alle endeligt erhvervede tilgodehavende A-indkomster, både erhvervelser i forrige indkomstår med udskudt beskatning og erhvervelser i samme indkomstår.

Efterbetalt løn m.v.

Efterbetalt løn m.v. beskattes i princippet i det år, hvor retten til efterbetalingen er opstået. Er forudsætningerne i ovennævnte bekendtgørelse opfyldt, udskydes beskatningen dog til udbetalingstidspunktet, forudsat at udbetalingen sker senest 6 måneder efter retserhvervelsen.

Ved efterbetaling af nogle honorarer, som den pågældende havde haft ret til at oppebære, men som ikke var kommet til udbetaling tidligere på grund af den berettigedes uvidenhed om sit krav, skete beskatningen i de år, hvor den pågældende havde erhvervet et overenskomstmæssigt fastsat krav på honorarerne, lsr.1972.15.

Overenskomstmæssig lønregulering

Ligningsrådet har vedtaget, at overenskomstmæssige lønreguleringer skal beskattes fuldtud i det indkomstår, hvor overenskomsten indgås, selv om reguleringerne helt eller delvis vedrører tidligere år.

Tilbagefordeling efter ansøgning

Ifølge SDcirk. 1987-47 bemyndiges ligningskommissionerne til fremtidigt at afgøre anmodninger om tilbagefordeling af almindeligt indkomstskattepligtige indtægter, som ikke hidrører fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Som eksempel på sådanne indtægter kan nævnes:

Efterbetaling af løn, pensioner og understøttelser, erstatning til lønmodtagere for tabt arbejdsfortjeneste eller uberettiget bortvisning samt andre indkomstskattepligtige erstatninger. Dette gælder, uanset tilbagefordelingen sker til indkomstår, der ligger mere end 5 år forud for det indkomstår, hvori beløbet ellers ville være skattepligtigt.

Ved behandling af anmodninger om tilbagefordeling skal følgende retningslinjer følges:

1) Anmodning om tilbagefordeling må være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvori erhvervelsen/udbetalingen har fundet sted.

2) Ansøgeren må godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Hvor dette findes mest praktisk, kan ligningsmyndigheden dog selv fremskaffe de nødvendige oplysninger ved direkte henvendelse til vedkommendes arbejdsgiver, sociale myndigheder m.v.

3) Der kan ikke meddeles tilladelse til udskydelse af beskatning af indtægt til senere indkomstår end det, for hvilket indtægten efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

4) Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren. Denne betingelse anses i almindelighed for opfyldt, når nettobesparelsen ved den ønskede tilbageregulering kan opgøres til ca. 1% af ansøgerens skattepligtige indkomst i det indkomstår for hvilket den skattepligtige indkomst begæres nedsat. Nettobesparelsen skal dog udgøre mindst 1.000 kr.

5) Ansøgninger om fordeling af lønefterbetalinger, der er erhvervet i medfør af ny kollektiv lønoverenskomst eller tilsvarende reguleringer af tjenestemandslønninger, kan ikke imødekommes. Det samme gælder de i bekendtgørelse nr.499 af 20.nov. 1985 § 1 nævnte udbetalinger efter indkomstårets udløb, jfr. de foranstående sider.

Lønefterbetaling i medfør af forfremmelse, tildeling af personligt tillæg eller lignende vil derimod kunne tillades tilbagefordelt, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Ligningskommissionernes afgørelser kan påklages til amtsskatteinspektoraterne. Afgørelser truffet af amtsskatteinspektoraterne og af Københavns og Frederiksberg kommunes skattedirektorater kan indbringes for sskattedirektoratet.

Honorar for flere år

Honorarer for flerårige arbejder, der udbetales med et samlet beløb, skal normalt først beskattes, når arbejdet er afsluttet og honoraret for arbejdet er fastsat og udbetalt. Dette udelukker dog ikke, at beskatningen sker i takt med eventuelle acontoudbetalinger af honoraret, lsr.1974.108.

Forfatterhonorarer

Forfatterhonorarer skal principielt beskattes, når de er indtjente. Den del af honoraret, der udbetales som en procentdel af salgsindtægten, og som først kommer til udbetaling efter det år, på grundlag af hvis salgsindtægter andelen beregnes, beskattes efter praksis først i udbetalingsåret.

Acontobeløb beskattes normalt i de år, de bliver udbetalt, men i nogle tilfælde må et acontobeløb dog anses som forskud, således at beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor forfatteren har opfyldt sin del af aftalen med forlaget, se lsr.1971.17.

Forfatterhonorarer, der hidrører fra arvede forfatterrettigheder, skal løbende medregnes i modtagerens indkomst, selv om der er betalt arveafgift af de arvede rettigheders kapitalværdi, jfr. ØLD. af 12.november 1951.

Forskud på løn m.v.

Forskud på løn beskattes først på det tidspunkt, hvor lønnen normalt ville være kommet til udbetaling.

Såfremt der ikke består nogen tilbagebetalingspligt i tilfælde af, at lønmodtageren ikke opfylder sin del af arbejdsaftalen, skal beskatning dog ske på udbetalingstidspunktet. Forskud på provision kan efter funktionærlovens § 9, stk. 2, ikke indtales af arbejdsgiveren som en almindelig gældsfordring, hvorfor beskatning skal ske på udbetalingstidspunktet, lsr. 1970.15.

Tilbagebetaling af løn m.v.

Fradrag for tilbagebetaling af løn, der er modtaget med urette, skal foretages i de(t) år, hvori den for meget udbetalte løn er oppebåret og medregnet ved indkomstopgørelsen.

En sygeplejerske havde under kursusdeltagelse fået halv løn, betinget af, at hun forblev i arbejdsgiverens tjeneste i mindst 5 år efter kursets afslutning. Da hun forlod arbejdsgiverens tjeneste før de 5 år var gået, måtte hun tilbagebetale den under kurset udbetalte løn. Ligningsrådet gav hende ikke tilladelse til at føre tabet af lønindtægten tilbage til det år, hvori lønnen var oppebåret, idet man efter praksis normalt ikke tillader, at fradrag for tab føres tilbage til indkomstår, der ligger forud for tabets konstatering.

En skatteyder, som blev fritaget for en kontrakt med flyvevåbenet mod betaling af en erstatningsydelse på 10.000 kr., kunne ikke fratrække beløbet ved indkomstopgørelsen som »tilbagebetaling af løn«.

Lån

Når arbejdsgivere yder de ansatte lån til anskaffelse af bil, bolig o.lign., og det ydede lån eftergives successivt under forudsætning af, at ansættelsesforholdet vedvarer, beskattes de årlige eftergivelser i eftergivelsesåret, idet eftergivelsesbeløbet anses som et løntillæg, lsr.1971.28.

Retssag

Hvor et lønkrav - helt eller delvis - har været bestridt, og spørgsmålet om kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom eller voldgift, anses den omstridte del af lønnen først for erhvervet, når retten til lønbeløbet er fastslået ved endelig dom eller voldgiftskendelse, lsr.1972.108.

Konkurs m.v. Lønmodtagernes garantifond

Ved arbejdsgiverens konkurs eller betalingsstandsning kan de ansatte få deres tilgodehavende løn og feriegodtgørelse udbetalt fra Lønmodtagernes garantifond, se E 1.4.3.

Udbetalingerne fra fonden periodiseres på samme måde som den indtægt, de træder i stedet for, jfr. bl.a. lsr.1984.75 og 1985.160.

Løn for en opsigelsesperiode f.eks. fra 1.dec. 1986 til 28.febr. 1987 - udbetalt i januar 1987 - periodiseres således, at et beløb svarende til løntilgodehavendet for dec. 1986 medregnes i indkomstopgørelsen for 1986, medens restbeløbet henføres til indkomsten i 1987.

Lønmodtageren kan dog også vælge at lade beløbet beskatte i det år, hvori han erhverver endelig ret til det.

Lønkravet uerholdeligt

Konstateres hele eller en del af et udækket løntilgodehavende senere at være uerholdeligt, vil tabet af den tilgodehavende løn kunne fratrækkes i det år, hvor tabet konstateres, f.eks. i forbindelse med konkursboets slutning. Der kan dog være tilfælde, hvor en lønmodtagers undladelse af at hæve forfaldne lønbeløb må anses som udtryk for, at der er etableret et låneforhold, således at senere tab må anses som et ikke fradragsberettiget tab (formuetab). I den henseende vil det kunne være vejledende, om garantifonden har nægtet erstatning for det tabte løntilgodehavende.

Undertiden kan lønkravet anses endeligt tabt, uanset at konkursbehandlingen ikke er afsluttet, lsr.1973.14.

1.2. Feriegodtgørelse ferie med løn

Litteratur: Spang-Thomsen, S.O., 1979, s. 31.

Arbejdstagere med ret til feriegodtgørelse

Arbejdstageren skal ved indkomstopgørelsen medregne den i indkomståret optjente feriegodtgørelse.

Dette gælder også en arbejdstager, som i henhold til ferielovens § 14, stk.2, kræver feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Feriegodtgørelse beskattes i indtjeningsåret, selv om beløbets udbetaling er betinget af, at der faktisk holdes ferie, lsr.1972.111.

Den helårlige feriegodtgørelse udgør for 1987 12,5 pct. og tillægget til ferieløn 1 pct., med mindre andet er aftalt ved overenskomst.

Arbejdstagere med ret til ferie med løn

Lønnen for ferieperioden medregnes ved indkomstopgørelsen for det år, hvori ferien holdes. Det samme gælder det tillæg til ferieløn, som modtages i medfør af ferielovens § 14, stk.1 eller andre tilsvarende bestemmelser.

En arbejdstager, der hidtil har modtaget løn under ferier og medregnet ferielønnen til indkomsten i modtagelsesåret, skal ved opgørelsen for fratrædelsesåret medregne både eventuelt modtagen løn under ferie og den optjente feriegodtgørelse i fratrædelsesåret, se lsr.1970.105. Hvis den i tidligere år optjente feriegodtgørelse ikke tidligere er medregnet eller afviklet ved modtagelse af løn under ferie, skal også den medregnes i fratrædelsesåret.

Af Skat 1987.9.665 fremgår, at indtjeningsperioden for løn under ferie efter landsskatterettens opfattelse var den periode, hvor ferien blev afholdt. Herefter blev løn under ferie, afholdt efter ophør af den fulde skattepligt til Danmark i forbindelse med udrejse, ikke beskattet, da lønnen var optjent efter skattepligtens ophør.

Overgang til anden stilling (i samme eller anden virksomhed)

Efter overgang til en beskæftigelse med ret til ferie med løn, skal arbejdstageren medregne den inden tiltrædelsen optjente feriegodtgørelse samt modtagen ferieløn og tillæg til ferieløn. Hvis der mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver træffes aftale om, at arbejdstageren får løn under ferie mod at afgive sin i tidligere år indkomstbeskattede feriegodtgørelse til arbejdsgiveren, skal alene forskelsbeløbet medregnes som indkomst i tiltrædelsesåret. (Dette beløb udgør også trækgrundlag for A-skat).

Søfolk

Søfolk, der på grund af skibenes fravær fra Danmark er afskåret fra at holde ferie, skal medregne erstatningen herfor til indkomsten for det år, hvori erstatningen tidligst kan kræves udbetalt.

Dødsfald

Ved en arbejdstagers død medregnes den tilgodehavende feriegodtgørelse for dødsåret og eventuel ikke tidligere medregnet feriegodtgørelse for det foregående år til indtægten i dødsåret (»mellemperioden«). Arbejdsgiveren skal ved udbetalingen foretage skatteindeholdelse med afdødes senest fastsatte trækprocent for dødsåret.

Særlige forhold

Erstatning til tjenestemænd for bortfaldet ferie ydes ved udløbet af det ferieår, i hvilket den bortfaldne ferie skulle være holdt som tillægsferie, og beløbet beskattes i dette år.

Gives der tjenestemænd tjenestefrihed af en sådan varighed, at der ikke optjenes ferieret i tjenestefrihedsperioden, ydes der ved tjenestefrihedens begyndelse den pågældende feriegodtgørelse, som om han var fratrådt tjenesten, og han må derfor beskattes af feriegodtgørelsen i det år, hvor tjenestefriheden påbegyndes.

Ved tjenestefrihed af kortere varighed sker der ingen udbetaling af feriegodtgørelse, men den pågældende bevarer sin ret til ferie med løn efter sin genindtræden i stillingen.

En tjenestemand, der var ansat ved et universitet, skulle medregne feriegodtgørelse herfra i udbetalingsåret, hvorimod han skulle medregne feriegodtgørelse af et censorhonorar på en anden læreanstalt i indtjeningsåret, skd.22.188.

1.3. Gratialer, provisioner og tantiemer

Gratialebeløb, hvis størrelse ikke er kontrakts- eller kutymemæssigt fastsat, men ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse, beskattes i det år, hvor arbejdsgiverens beslutning om gratialets udbetaling og størrelse er meddelt modtageren, lsr.1970.103.

Provision, der kommer til udbetaling senere end den ordinære løn for den pågældende indtjeningsperiode, beskattes ifølge bkg.nr.499 af 20. nov. 1985 i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, skd.28.73.

Forskud på provisionsindtægter beskattes i udbetalingsåret, lsr.1970.15. Dette skyldes, at forskud på provision af arbejdsgiveren kun kan kræves dækket af funktionærens løntilgodehavende eller indtjente provision, men ikke kan inddrives som en almindelig gældsfordring, jfr. funktionærlovens § 9, stk.2.

Oplysningssedlerne for forsikringsagenter, der får udbetalt acontoprovision, som kan reguleres i det følgende indkomstår, skal omfatte det af agenterne indtjente beløb, dog mindst det beløb, der er udbetalt og ikke kan kræves tilbagebetalt, jfr. HD af 30.juni 1981 (skd.58.304).

I lsr. 1974.12 skulle en provisionsindtægt medregnes på det tidspunkt, da levering til kunden fandt sted - og ikke ved ordreoptagelsen. Ordrerne modtoges under forbehold af leverandørernes accept og var iøvrigt forbundet med så megen usikkerhed, at landsskatteretten måtte nære betænkelighed ved at anse skatteyderens erhvervelse af provisionsindtægten for endelig ved ordreoptagelsen.

Et beløb, der blev beregnet som en fast procentdel af et omsætningsbeløb, blev anset for at være tantieme og ikke som af skatteyderen betegnet provision. Da beløbet faktisk havde kunnet opgøres pr.31.december, havde han erhvervet endelig ret til tantiemen på denne dato, hvorfor beløbet skulle beskattes i indtjeningsåret jfr. lsr. 1976.11 og tilsvarende Skat 1987.5.351.

Tantieme vil typisk komme til udbetaling på et tidspunkt, der ligger senere end indtjenings- og udbetalingstidspunktet for den ordinære løn, men ifølge bkg.nr.499 af 20.nov. 1985 skal sådanne tantiemebeløb beskattes som hidtil, d.v.s. på det tidspunkt, hvor der er erhvervet ret til ydelsen. Se lsr.1974.107 om et acontotantiemebeløb, der blev udbetalt i året 1969, medens restbeløbet udbetaltes i januar 1970. Acontobeløbet blev henført til beskatning i 1969, idet man fandt, at der var erhvervet en endelig ret til det i 1969 udbetalte beløb.

Hvor der er tale om funktionærer i et personligt firma, vil retten til tantieme som regel først være endelig erhvervet, når arbejdsgiveren har besluttet at udbetale tantieme og har fastsat tantiemens størrelse, lsr.1961.28 og 1970.103.

Har funktionæren krav på en tantieme, der fastsættes som en procentdel af omsætningen, overskuddet eller lign., er der dog allerede ved udløbet af indtjeningsåret erhvervet et endeligt fikseret krav, selv om størrelsen først opgøres senere, når blot de faktorer, der er bestemmende for kravets størrelse ligger fast, lsr.1976.10 og 1976.11.

For funktionærer i aktieselskaber gælder det, at størrelsen af tantiemen som oftest skal fastsættes af selskabets generalforsamling, hvorfor der først er erhvervet endelig ret, når generalforsamlingen har været afholdt. Dette gælder, hvor den pågældende ikke har krav på et bestemt tantiemebeløb, eller hvor han har krav på tantieme beregnet som en del af selskabets overskud, der først fastlægges i forbindelse med generalforsamlingens godkendelse af regnskabet.

Har den pågældende derimod krav på en tantieme beregnet i forhold til omsætningen eller krav på en minimumstantieme, anses tantiemen eller minimumstantiemen for endeligt erhvervet ved udløbet af selskabets regnskabsår, lsr.1969.14 og 1973.17.

For tantieme til selskabets direktion og bestyrelse gælder det, at der først ved generalforsamlingen erhverves endelig ret til tantiemen, lsr.1944.177 og 1974.18. Om tantieme til en hovedanpartshaver, se lsr.1984.163.

I lsr.1985.64 blev en hovedanpartshaver beskattet af et gagebeløb i det indkomstår, hvori anpartsselskabet havde fratrukket beløbet som lønudgift, uanset at selskabets regnskab for det omhandlede indkomstår først var blevet godkendt af generalforsamlingen i det følgende indkomstår. Den foreliggende praksis vedrørende tantiemer kunne ikke finde anvendelse, da der ubestridt var tale om et lønbeløb.

1.4. Civilløn under militærtjeneste

Funktionærer, der under aftjening af værnepligt oppebærer halv løn, hvoraf dog halvdelen tilbageholdes af arbejdsgiveren og kun kommer til udbetaling, hvis den pågældende efter aftjening af værnepligten har et års uafbrudt tjeneste i virksomheden, bliver i princippet først indkomstskattepligtige af den tilbageholdte løn, når de efter et års tjeneste har erhvervet endelig ret til lønnen.

Ligningsrådet har dog godkendt, at funktionærerne, såfremt de ønsker det, udover den i indkomståret udbetalte gage kan medregne det i indkomståret godskrevne beløb, såfremt både den udbetalte og den godskrevne del af denne særlige militærløn medregnes i trækgrundlaget og fradrages i arbejdsgiverens indkomstopgørelse for det tilsvarende indkomstår.

Ansatte, der ønsker at gøre brug af denne fordelingsordning, må træffe aftale med arbejdsgiveren om indeholdelse m.v., jfr. SD.cirk. nr.358 af 13. aug. 1973. Det er endvidere en forudsætning, at begæring indgives senest ved indsendelsen af den første selvangivelse efter indkaldelsen til militærtjeneste.

1.5. Drikkepenge

Drikkepenge forekommer især for hotelpersonale (portier, hotelkarl o.lign.), garderobepersonale samt personale i damefrisørsaloner, på tankstationer o.lign.

Drikkepengeindtægtens størrelse må eventuelt fastsættes skønsmæssigt, hvis skatteyderen erkender at have haft drikkepengeindtægt, men ikke har notater, på grundlag af hvilke indtægten kan opgøres. Der kan ikke stilles krav om, at der er ført et egentlig kasseregnskab.

Chauffører for turistbusser o.lign. har ofte indtægt ved drikkepenge, hvorimod chauffører for rutebiler formentlig kun har drikkepengeindtægt i form af beskedne vederlag for bagageanbringelse.

Flyttefolk beskattes af drikkepenge, men ikke af værdien af gratis øl. Om drikkepenge til tjenere, se D 3.59.

1.6. § 5 d-ydelser og andre »rejsegodtgørelser«

1.6.1. SL § 5 d

Dagpenge og rejsegodtgørelser medregnes efter SL § 5 d ikke i indkomstopgørelsen, når de er oppebåret under udførelsen af offentlige hverv, der har nødvendiggjort ophold uden for hjemstedskommunen (d.v.s. tjenestestedskommunen).

Som grænser for hjemstedskommune regnes i denne forbindelse med de umiddelbart forud for 1. april 1970 eksisterende kommunegrænser. København og Frederiksberg anses dog i denne forbindelse som een kommune.

I en kommune, hvor der var sket sammenlægning pr. 1.april 1967, kunne de før 1967 gældende kommunegrænser ikke påberåbes. SL § 5 d kan kun anvendes ved kørsel ud over den efter 1.april 1967 gældende kommunegrænse, skd.65.159 samt lsr.1984.17.

Personer, der modtager § 5 d-ydelser, kan ikke medregne ydelserne i indkomsten og som modstykke hertil fratrække de faktiske udgifter, jfr. HD af 21.marts 1985 (skd.74.512).

Udtrykket »dagpenge, der modtages i forbindelse med offentligt hverv« omfatter ikke blot dagpenge, der ydes til tjenestemænd, men også til andre ansatte under stat og kommune, f.eks. elever og aspiranter samt offentligt ansatte håndværkere, lsr.1956.34.

Godtgørelsen for fraværelse fra hjemstedet for rejser i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv i medfør af § 16, stk. 8, i loven om kommunernes styrelse er omfattet af § 5 d.

Det er ligningsrådets opfattelse, at udtrykket »hjemstedskommune« i SL § 5 d for kommunalbestyrelses- og amtsrådsmedlemmer - i modsætning til tjenestemænd og andre offentligt ansatte med fast tjenestested - må være den kommune, hvor den private bopæl er beliggende, og ikke den kommune, hvor kommunalbestyrelsen eller amtsrådet har lokaler. Herefter anses kørselstilskud til de medlemmer, der ved kørsel fra deres hjem til rådhuset m.v. passerer en umiddelbart før den 1.april 1970 eksisterende kommunegrænse, for omfattet af SL § 5 d. Dette gælder også, selv om beløbet ikke i det enkelte tilfælde fastsættes efter den faktisk tilbagelagte strækning.

Kørselsgodtgørelse under udførelse af offentligt hverv inden for tjenestestedskommunen er ikke omfattet af SL § 5 d (ØLD af 9.marts 1970 (3.afd. nr.11/1969) og lsr.1969.49). Udgifterne ved den erhvervsmæssige benyttelse af bilen kan derefter fratrækkes, se U 4.

Er betingelserne for at modtage § 5 d-ydelser ikke opfyldt, kan der evt. udbetales skattefri godtgørelser efter de nedenfor omtalte nye regler i LL § 9, stk.5, 2.pkt. (se D 1.6.2), hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

En lærer ved en skole uden for byområdet skulle medregne kørselsgodtgørelse, der var ydet i overensstemmelse med statens takster for kørsel i egen bil. Da hans ansættelse på skolen var af blivende karakter, var han kun berettiget til fradrag for befordring mellem hjem og arbejdssted.

Kørselsgodtgørelse, der ydes med faste beløb, således som det ofte forekommer for kommunale tjenestemænd, kan ikke anses som en § 5 d-ydelse, selv om den pågældende udelukkende arbejder uden for tjenestestedskommunen. Beløbet skal derfor medregnes ved indkomstopgørelsen, og den pågældende kan fratrække udgifterne ved vognens erhvervsmæssige benyttelse, jfr. U 4.

Den godtgørelse for befordring, som dommerfuldmægtige, der benytter egen bil, modtager fra rekvirenter af fogedforretninger m.v., omfattes ikke af SL § 5 d og skal derfor medregnes ved indkomstopgørelsen.

Oversigt

Oversigt over godtgørelser m.v., der anses for omfattet af SL § 5 d, eller som sidestilles hermed:

Køre-, time- og sejlpenge til tjenestemænd og andre offentligt ansatte, SD-cirk.1978 nr.5.

Rejsepenge til lodser - udbetalt af skibene til dækning af lodsens udgifter til rejse i forbindelse med en lodsning, jfr. ØLD, af 23.april 1986 (Skat 1986.5.320).

Kørselsgodtgørelse til stævningsmænd.

Halvdelen af selvbefordringsgodtgørelsen til DSB-personale.

Kørepenge til lokomotivfører ved privat jernbane.

Banearbejder ansat ved privatbane efter overenskomst med SID, der fik time- og dagpenge udbetalt med samme takster som statens tjenestemænd, Skat 1986.7.469.

Udstationeringsgodtgørelse til en stationsbetjent ved privat jernbane, lsr.1958.51.

Kørselsgodtgørelse til en lærer i forbindelse med deltagelse i et erhvervslederkursus i en anden kommune, skd.19.4.

Kørselsgodtgørelse til kommunalt ansatte hjemmesygeplejersker (jordemødre) ved kørsel uden for hjemstedskommunen.

Dagpenge og rejsegodtgørelser til funktionærer ved Jydsk Teknologisk Institut og ved Teknologisk Institut i København.

Dagpenge, tærepenge og udepenge udbetalt efter reglerne i overenskomsterne mellem Københavns Telefon A/S, Fyens kommunale Telefonselskab, Jydsk Telefon-Aktieselskab og Centralorganisationen for Telefonstanden i Danmark.

Diæter, der udbetales ingeniører og andre tjenestemænd under administrations- og kontortjeneste i KTAS, FKT og JTAS, SD-cirk. nr.539 af 20.juli 1977.

Rejse- og kørselsgodtgørelse til ansatte i Danmarks Radio, skd.48.28.

Rejse- og kørselsgodtgørelse udbetalt af Statsanstalten for Livsforsikring, skd.50.184.

Rejse- og kørselsgodtgørelse fra Det Danske Hedeselskab.

Dagpenge og rejsegodtgørelser udbetalt af Civilforsvarsforbundet.

Dagpenge og rejsegodtgørelser til medlemmer af Europa-Parlamentet.

Befordringsgodtgørelse samt godtgørelse for udgifter under rejse til praktikledere ved Københavns Socialpædagogiske Seminarium.

Kørselsgodtgørelse udbetalt af Danmarks Forvaltningshøjskole i forbindelse med varetagelse af hvervet som timelærer.

Diæter til en assistent i organisationen »Danmarks frivillige bloddonorer«, udbetalt efter de for tjenestemænd gældende regler, lsr.1969.115.

Rejsehjælp til forældre i deres egenskab af forældrerådsmedlemmer ved anerkendte børne- og ungdomshjem, når der er tale om rejse uden for de pågældendes hjemstedskommune.

Oversigt over godtgørelser m.v., der ikke er omfattet af SL § 5 d:

Godtgørelser til medarbejdere ved Kommunedata I/S til rejser og befordring.

Godtgørelse til medarbejdere i Kommunernes Landsforening for merudgifter ved tjenesterejser. Ydelserne kan i almindelighed anses for medgået til formålet.

Rejse- og kørselsgodtgørelse fra Amtsrådsforeningen.

Flyttegodtgørelse til tjenestemænd, lsr.1974.55.

Godtgørelser til fast personale ved Statens Åndssvageforsorg og ved dag- og døgninstitutioner for børn og unge under ophold i sommerlejre (lejrdagpenge).

Lejrdagpenge til lærer ved forsorgscenter i forbindelse med lejrskoleophold, lsr.1973.32.

Dagpengebeløb fra feriekoloni til lærer for lejrskoleophold, lsr.1974.164 og 1985.17.

Koloni- og vagttillæg for pædagoger og medhjælpere, skd.64.37.

Kørselsgodtgørelse til kommunalt ansatte hjemmesygeplejersker (jordemødre) ved kørsel inden for hjemstedskommunen.

Brandvagtspenge til havnebetjente.

Dagtillæg til timelønnede arbejdere hos NESA.

Kostpenge fra NESA til montør, lsr.1974.163.

Godtgørelser til ansatte og bestyrelsesmedlemmer i det fælles kommunale Komgas I/S.

Diæter beregnet efter statens regler udbetalt af I/S Midtkraft, idet landsskatteretten ikke fandt grundlag for at »sidestille« værket med en offentlig myndighed, jfr. tilsvarende Skat 1986.6.401.

De af Københavns Teknikum udbetalte rejsegodtgørelser, idet Københavns Teknikum er en selvejende institution, skd. 71.674.

De af den selvejende institution CINA (Centralinstitut for Nordisk Asienforskning) udbetalte dagpenge og rejsegodtgørelser, skd.72.76.

Diæter til tilforordnet/valgstyrer ved folketingsvalg (hvorimod eventuelle befordringsgodtgørelser m.v. er omfattet af § 5 d), lsr. 1980.26.

Afstands- eller distriktstillæg, der udbetaltes til en arbejdsmand ved et amtsvejvæsen til dækning af merudgifter ved udearbejde, når afstanden mellem hjem og arbejdsplads oversteg 10 km. Tillægget ansås som medgået til formålet, hvorefter et tilsvarende beløb kunne fradrages, lsr.1970.64.

Kørselsgodtgørelse til en lærer med hovedstilling i en kommune, der havde ekstrajob ved undervisning i en anden kommune, hvorfra han fik udbetalt godtgørelsen. Godtgørelsen ansås ikke at vedrøre tjenstlig kørsel, og ekstrajobbet havde ikke nogen skattemæssig relevant forbindelse med hans hovedstilling, lsr.1976.160.

Kørselsgodtgørelse efter fritidsloven til lærere m.fl. i ungdomsskolen og inden for fritidsundervisningen for voksne, såfremt afstanden mellem lærerens bopæl og undervisningsstedet overstiger 12 km. Ydelsen anses heller ikke for en fra arbejdsgiveren modtagen rejse- eller befordringsgodtgørelse.

1.6.2. Rejse og befordringsgodtgørelser i øvrigt LL § 9, stk.5

Alle andre godtgørelser - end de foran omtalte § 5 d-ydelser - der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jfr. LL § 9, stk.5. Lønmodtageren kan derefter fradrage udgifterne i den skattepligtige indkomst (som ligningsmæssigt fradrag) i det omfang, de er fradragsberettigede efter de almindelige regler. Fradrag kan således kun ske i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger det i LL § 9, stk.1, nævnte bundfradrag på 3.000 kr. - medmindre der er tale om befordringsudgifter omfattet af LL §§ 9 B-9 D. Eventuelt skattefri, jfr. LL § 9, stk.5, 2.pkt.

Foranstående gælder dog ikke godtgørelser for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Godtgørelsen anses i så fald for skattefri, jfr. LL § 9, stk.5, 2.pkt.

I SD-cirk.1986-51 har Ligningsrådet fastsat de omtalte satser og i øvrigt foretaget en nærmere præcisering af betingelser for anvendelse af denne bestemmelse om skattefrihed.

Hvis der udbetales mere end satserne

Ud betales beløb, der er større end Ligningsrådets satser, skal hele beløbet medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, og der skal i så fald indeholdes A-skat i hele beløbet.

Sker der en klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som skattefri godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende skattepligtigt løntillæg, skal kun det supplerende løntillæg medregnes i modtageres personlige indkomst, og der skal således kun indeholdes A-skat i dette beløb (jfr. Skat 1987.10.737).

Hvis der udbetales mindre end satserne - eller slet ikke udbetales nogen godtgørelse

Hvor betingelserne for skattefri godtgørelse er opfyldt, men udbetaling er sket med lavere beløb end Ligningsrådets satser, kan differencen mellem satserne og den faktisk modtagne godtgørelse fradrages i den skattepligtige indkomst. Fradraget er betinget af, at lønmodtageren kan dokumentere det faktiske antal rejsetimer eller rejsedage med eller uden overnatning, hvorimod udgifterne ikke skal dokumenteres.

Større fradrag end satserne

Ønskes fradrag, der overstiger satserne, skal samtlige afholdte udgifter dokumenteres.

Faste beløb

Hvis der udbetales faste månedlige eller årlige beløb, er hele beløbet tepligtigt.

Udlæg efter regning

Dækker arbejdsgiveren en lønmodtagers rejse- og befordringsudgifter i henhold til originale (eksterne) bilag, der indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale eller afholder arbejdsgiveren udgifterne direkte, er beløbet som hidtil ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren. Udgifterne er da afholdt som »udlæg efter regning«.

Godtgørelse for lønmodtagers kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste kan ikke ydes som udlæg efter regning.

Bestyrelsesmedlemmer m.v.

Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for lønmodtagere gælder ikke for medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, der får vederlag for hvervet, herunder mødediæter, samt for personer, der virker som medhjælp for bestyrelser m.v.

Vederlag og godtgørelser til de foran nævnte skatteydere skal derfor fuldt ud medregnes til den personlige indkomst. Rejse- og befordringsudgifter - bortset fra kørsel i egen bil - kan dog dækkes som udlæg efter regning.

Derimod kan reglerne om skattefri godtgørelser anvendes for medlemmer af bestyrelser og udvalg m.v., der ikke modtager vederlag for hvervet.

Befordringsgodtgørelse

Der kan udbetales skattefri godtgørelse til lønmodtagere for kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste.

Den skattefri befordringsgodtgørelse kan i 1987 ikke overstige følgende beløb:

  

                                                 1/1-30/6          1/7-31/12  

          Kørsel indtil 12.000 km årligt: ... 1,89 kr. pr. km   1,99 kr. pr.  

 km  

          Kørsel ud over 12.000 km årligt: .. 1,07 kr. pr. km   1,08 kr. pr.  

 km  

Der skal ikke ved opgørelsen af den samlede årlige kørsel i arbejdsgiverens tjeneste tages hensyn til lønmodtagerens eventuelle kørsel for en anden arbejdsgiver.

Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Faste månedlige eller årlige beløb, der udbetales uafhængig af det faktiske antal kørte kilometer, kan derfor ikke udbetales som skattefri godtgørelser.

Befordringsgodtgørelse for en lønmodtagers anvendelse af egen bil kan ikke udbetales som udlæg efter regning. Det samme gælder arbejdsgiverens betaling af lønmodtagerens udgifter til benzin, forsikring m.v.

Sker kørslen på motorcykel anses befordringsgodtgørelsen også for skattefri. Reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse gælder derimod ikke ved anvendelse af offentlig transport, knallert og cykel.

Selvstændige erhvervsdrivende, som er inde under virksomhedsordningen, kan, hvis bilen holdes uden for virksomheden, også anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse, således at »godtgørelser«, der betales til den pågældende, fragår i virksomhedens resultat, men ikke beskattes hos ham. Se evt. L 1.4.

Kun kørsel omfattet af LL § 9 B berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse. (Se evt. U 3).

Rejsegodtgørelse

Rejsegodtgørelse, der udbetales efter nedenstående regler, kan udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, forudsat godtgørelse udbetales på grundlag af det faktiske antal rejsedage, idet der tages hensyn til om der er tale om rejse med eller uden overnatning.

Beløb, der udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, skal ikke dække lønmodtagerens udgifter til befordring. Befordringsudgifterne forudsættes dækket direkte af arbejdsgiveren som »udlæg efter regning« eller ved udbetaling af befordringsgodtgørelse som foran omtalt.

Når der udbetales skattefri godtgørelse efter de i cirkulæret nævnte takster, kan der ikke tillige foretages fradrag for udgifter i forbindelse med arbejdets udførelse, f.eks. fradrag for udearbejde.

Det påhviler arbejdsgiveren at påse, at der ikke udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke opfylder betingelsen.

Såfremt der udbetales godtgørelser i tilfælde, hvor de ansatte ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri godtgørelser, bliver de pågældende lønmodtagere skattepligtige af ydelserne, men kan i så fald få fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, som er påført dem i forbindelse med arbejdets udførelse efter de sædvanligt gældende regler.

Rejse uden overnatning

Der kan udbetales skattefri godtgørelse med indtil 8,10 kr. pr. påbegyndt time, forudsat rejsen (udeopholdet) strækker sig ud over 8 km og har en varighed af mindst 5 timer.

Dækker arbejdsgiveren udgifter til fortæring under rejsen, bortfalder retten til skattefri godtgørelse efter timesatsen.

Der kan kun udbetales skattefri godtgørelse til personer, der er på »egentlig rejse«. Lønmodtagere, hvis arbejde i almindelighed foregår uden for arbejdsgiverens faste forretningssted, vil således ikke kunne få udbetalt skattefri rejsegodtgørelse.

Lønmodtagere, der udfører deres arbejde uden for arbejdsgiverens forretningssted i mere end 50% af arbejdstiden, anses normalt ikke for at være på rejse og eventuel rejsegodtgørelse er ikke skattefri. Det gælder f.eks. for handelsrejsende, bygningshåndværkere, ansatte inden for entreprenørområdet, hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker, sundhedsplejersker, chauffører og andre, hvis arbejde foregår uden for arbejdsgiverens forretningssted.

Om udearbejdet for en lønmodtager overstiger 50% af arbejdstiden må afgøres ud fra en opgørelse for den enkelte lønperiode.

Rejse foreligger ikke, når en lønmodtager »rejser mellem flere faste jdssteder«.

Rejse med overnatning i Danmark

Til lønmodtagere på rejse med overnatning kan der udbetales skattefri rejsegodtgørelse med følgende beløb:

  

          Til natophold:    125 kr. pr. overnatning eller dækning af den  

                            dokumenterede udgift til hotel efter originalt  

                            bilag som udlæg efter regning  

          Til fortæring:    180 kr. pr. hele døgn fra rejsens begyndelse og  

                            8,10 kr. pr. påbegyndt time derudover.  

Hvis der i den dokumenterede udgift til overnatning på hotel eller lign. indgår betaling for morgenmad, nedsættes den skattefri godtgørelse til 150 kr.

Yder arbejdsgiveren delvis fri kost nedsættes den skattefri godtgørelse med 53 kr. for frokost og 53 kr. for aftensmad.

Hvis arbejdsgiveren afholder alle lønmodtagerens udgifter til fortæring som udlæg efter regning, kan der udbetales skattefri godtgørelse med 44 kr. pr. døgn til dækning af andre merudgifter.

Samtlige nævnte faste godtgørelsesbeløb, herunder de 125 kr. for overnatning, nedsættes med 1/3 ved udstationering på samme sted ud over 28 dage.

Særordning i 1987 for visse skatteydere

Til enkelte særlige grupper af skatteydere kan der i stedet for de foran omtalte godtgørelser, fastsat af Ligningsrådet, udbetales skattefri rejsegodtgørelser med satser svarende til de fradragssatser, som var gældende ifølge Ligningsrådets anvisninger om standardfradrag for rejseudgifter i 1986. Forudsætningen er i almindelighed, at der er tale om rejse, som strækker sig ud over 8 km og har en varighed af mindst 5 timer, men udbetaling af en sådan skattefri godtgørelse kan ske uanset om de pågældende har skiftende arbejdssteder eller arbejder ude mere end 50% af arbejdstiden.

Det drejer sig om de nedenfor nævnte grupper af skatteydere, som omfattes af Ligningsrådets anvisninger om standardfradrag for 1986:

  

          Handelsrejsende                                              kr.  

          Rejsedage med overnatning:  

          Rejsedage inklusive overnatningsudgift ....................  265  

          Rejsedage eksklusive overnatningsudgift ...................  180  

          Reduktion for morgenmåltid ................................   30  

          Rejsedage uden overnatning og tilsluttende rejsedage ......   75  

          Skuespillere  

          Rejsedage med overnatning:  

          Rejsedage inklusive overnatningsudgift ....................  265  

          Rejsedage eksklusive overnatningsudgift ...................  180  

          Reduktion for morgenmåltid ................................   30  

          Rejsedage uden overnatning og tilsluttende rejsedage ......   75  

          Langturschauffører (lastbilschauffører på langtur)  

          Rejsedage inklusive overnatningsudgift ....................  265  

          Rejsedage uden dokumentation for natophold  

          (rejsetid mindst 20 timer) ................................  150  

          Tilsluttende rejsedag (samlet rejsetid mindst 30 timer) ...   75  

          Nævninge og domsmænd  

          Heldagsmøder ..............................................  150  

          Halvdagsmøder .............................................   75  

          Rejsemontører  

          Rejsedage med overnatning:  

          Rejsedage inklusive overnatningsudgift ....................  265  

          Rejsedage eksklusive overnatningsudgift ...................  180  

          Reduktion for morgenmåltid ................................   30  

          Hvis arbejdsgiver yder fri kost ...........................   44  

          Tilsluttende rejsedage ....................................   75  

          Fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd  

          Rejsedage med overnatning:  

          Rejsedage inklusive overnatningsudgift ....................  265  

          Rejsedage eksklusive overnatningsudgift ...................  180  

          Reduktion for morgenmåltid ................................   30  

          Heldagsmøder ..............................................  150  

          Halvdagsmøder .............................................   75  

For så vidt angår fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd kan der udbetales skattefri godtgørelse i overensstemmelse med ovennævnte satser, når blot mødet afholdes uden for pågældendes sædvanlige arbejdsplads.

Såfremt de pågældende ikke får udbetalt godtgørelse, vil de i stedet kunne foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med de for 1986 gældende satser og under samme betingelser, som var gældende for anvendelsen af Ligningsrådets anvisninger for 1986.

Er udbetaling af skattefri godtgørelse sket med lavere beløb end muligt, jfr. ovenfor, kan lønmodtageren foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med et beløb svarende til differencen.

Rejse - Færøerne og Grønland

Ved rejse til, i og fra Færøerne og Grønland kan der til lønmodtagere, som modtager løn fra Danmark, hvoraf der skal svares dansk kildeskat som følge af, at lønindtægten er skattepligtig i Danmark, udbetales skattefri rejsegodtgørelse efter tilsvarende regler, som gælder ved rejse i Danmark.

I forhold til Færøerne kan anvendes samme satser, som er anført for rejse i Danmark. I forhold til Grønland kan anvendes de satser, som er anført for rejse i Danmark med tillæg af 50%.

Udlandet - Rejse med overnatning

Godtgørelse for merudgifter til måltider og småfornødenheder samt lokaltransport ved rejse i udlandet kan udbetales skattefrit, hvis godtgørelsen ikke overstiger de satser, som er fastsat for statens ansatte ved rejse i udlandet.

Satserne for skattefri rejsegodtgørelse pr. 1.jan. 1987 fremgår af »Supplement til Skattetræk«. For lande, der ikke er nævnt, er satsen 350 kr. pr. døgn. Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt døgn.

Hvis arbejdsgiveren afholder alle lønmodtagerens udgifter til fortæring som udlæg efter regning, kan der udbetales skattefri godtgørelse svarende til 1/4 af godtgørelsesbeløbet pr. døgn til dækning af andre merudgifter. Ydes kun enkelte måltider, skal den faste godtgørelse reduceres med 15% for morgenmad, 30% for frokost og 30% for middag.

Ved siden af den faste skattefri daglige godtgørelse kan arbejdsgiveren uden skattepligt for den ansatte afholde dokumenterede udgifter til overnatning på hotel eksklusive morgenmåltid (udlæg efter regning).

Der kan i stedet for godtgørelse af udgifter til overnatning på hotel m.v.uden dokumentation ydes en skattefri godtgørelse på 125 kr. pr. overnatning.

Godtgørelsesbeløbene, herunder de 125 k. for overnatning, nedsættes med 1/4 ved udstationering samme sted ud over 28 dage.

1.7. Naturalgoder og tilskud

1.7.1. Kost og logi

For visse lønmodtagergrupper fastsætter ligningsrådet hvert år værdien af fri kost og logi. Værdien af disse naturalgoder anses i disse tilfælde, når de ydes i forbindelse med kontant løn, som A-indkomst. Værdi af kost og logi, der ikke er fastsat af ligningsrådet, er B-indkomst, lsr.1973.27.

For 1987 er værdien af fri kost og logi for medhjælpere ved husholdning og landbrug m.v. ansat til 19.200 kr. årligt (1.600 kr. pr. måned).

Såfremt kontantlønnen ikke er usædvanlig lav, kan ovennævnte satser også anvendes ved ansættelse af værdien af fri kost og logi til medhjælpere, der er ansat i forældrenes virksomhed, selv om børn almindeligvis får noget større vederlagsfri ydelser, end det normalt er tilfældet i forholdet mellem en medhjælper og hans arbejdsgiver, lsr.1953.24, 1954.6 og 1966.128, der netop viser, at forudsætningen for at anvende de fastsatte takster er, at kontantlønnen ikke er unormalt lav. Se endvidere lsr.1961.103 om værdiansættelsen i et tilfælde, hvor modtageren var ansat hos svigerfaderen (satserne blev anvendt, kontantlønnen var normal) og lsr.1968.19 hvor en skatteyder mod en usædvanlig lille kontantløn var ansat hos en broder. (Satserne kunne ikke anvendes). I lsr.1972.114 blev værdien ansat skønsmæssigt i et tilfælde, hvor den ansatte samlevede med arbejdsgiveren.

En landbrugsmedhjælper, der arbejdede på faderens ejendom, blev beskattet af normalsatserne for fri kost og logi, selv om det var aftalt, at kontantlønnen skulle betragtes som fuld dækning for det ydede arbejde, og kost og logi skulle anses som en gave fra forældrene, Skat 1987.11.806.

Har en person ret til kost og logi, men udnytter vedkommende kun retten delvis, må værdiansættelsen baseres på et skøn over værdien af den faktisk oppebårne forplejning.

Om værnepligtige m.fl., se D 3.35.

Fri kost

For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, der har bolig uden for hospitalet, medhjælpere ved husholdning og landbrug, der alene modtager kost, og dermed ligestillede er

værdien af fri kost (uændret) fastsat til 43 kr. pr. dag,

værdien af delvis fri kost - normalt to måltider - til 33 kr. pr. dag

og værdien af 1 måltid til 22 kr. pr. dag.

Værdien af gratis kaffe og te uden for et egentligt hovedmåltid beskattes ikke.

Værdien af søfolks fri kost ombord er fastsat til 43 kr. pr. dag.

Normalt vil antallet af kostdage fremgå af oplysningssedlen.

Værdien af fri kost til fiskere ombord og værdien af fri kost ydet på Grønland ansættes efter de for sømænd anvendte takster, lsr.1967.105.

Værdien af fri frokost for en kontorassistent blev fastsat til den af ligningsrådet vedtagne normalværdi af et måltid, 10 kr. (i 1976), selv om hun henviste til, at hun kun havde spist tre stk. smørrebrød, som hun selv kunne have lavet for ca. 1,35 pr. stk. og som havde kostet arbejdsgiveren 1,74 kr. pr. stk., lsr. 1981.72.

For sygehuspersonale, der aflønnes med bruttoløn, hvori der foretages fradrag for bolig på sygehuset med et af sygehuset fastsat fradrag i lønnen, medregnes hele bruttolønnen ved indkomstansættelsen.

For sygehuspersonale, der aflønnes med kontantløn plus frit ophold på sygehuset, ansættes normalværdien af kost og logi som for medhjælpere ved husholdning og landbrug. Dette gælder dog kun for det mere underordnede personale, men ikke for grupper, der har bedre boligforhold (mere end et værelse) på sygehuset, se lsr.1960.25.

I visse tilfælde ydes fri kost og logi (bolig) ikke blot til lønmodtageren selv, men også til hans familie, ligesom bespisning af gæster o.lign. afholdes af arbejdsgiverens udgifter til husholdningen. I sådanne tilfælde må der foretages et samlet skøn over værdien af alle de goder, der oppebæres i forbindelse med ansættelsesforholdet, lsr.1967.104.

En højskoleforstander og hans familie - hustru og to børn - havde modtaget fri kost og logi, herunder gratis el, varme og varmt vand. Boligen indeholdt 4 værelser. Bl.a. under hensyn til, at klagerens løn var fastsat af undervisningsministeriet, fandt lsr., at den pågældende måtte sidestilles med tjenestemænd, således at værdien for kost og logi blev beregnet i henhold til tjenestemandsreglerne og dermed på grundlag af de af staten fastsatte takster vedrørende fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, lsr.1982.71.

1.7.2. Kostpenge

Såfremt retten til fri kost og logi eller fri kost alene afløses af en kontantydelse, skal denne ydelse principielt fuldtud medregnes til indkomsten. Se dog D 3.54 om søfolks kostpenge.

1.7.3. Fribolig

Litteratur: Helkett 15.udg., s.271 ff, Thøger Nielsen i J. 1963. s.42 ff, Jan Hinze i S.O. 1966, s.9 ff.

Ifølge SL § 4, stk.1 b medregnes »vederlagsfri benyttelse af andres rørlige og urørlige gods« til den skattepligtige indkomst.

Tjenesteboliger (offentlige)

For offentligt ansatte, der har tjenestebolig, afkortes der i lønnen et boligbidrag, der fastsættes efter visse nærmere regler under hensyntagen til boligens størrelse, kvalitet og udstyr. Efter praksis sker der ikke nogen beskatning af en eventuel forskel mellem boligens udlejningsværdi og det betalte boligbidrag. De for tiden gældende tjenesteboligbidrag fremgår af finansministeriets cirkulære nr.34 af 9.febr. 1987, som er aftrykt nedenfor.

DUMMY.GIF billedet er ikke indlagt onMouseOver=

En assistent, der pligtmæssigt beboede en lejlighed i nærheden af tjenestestedet, kunne ikke beskattes af et kontant udbetalt huslejetilskud, idet han af lsr. blev sidestillet med en statstjenestemand med tjenestebolig, lsr. 1971.123.

Lejeboliger (offentlige)

Stat og kommuner stiller ofte boliger til rådighed for sine tjenestemænd og funktionærer, uden at der foreligger nogen pligt til at bebo netop denne bolig (lejeboliger). Heller ikke i disse tilfælde sker der nogen beskatning af en eventuel forskel mellem boligens lejeværdi og den faktisk betalte leje, lsr.1966.27-29 og 1967.28. Se endvidere SD-cirkulære af 1.februar 1966.

Angående de af kommunerne udlejede lejeboliger, er det dog en forudsætning for at undlade beskatning, at lejen er fastsat således, at den udgør mindst det beløb, der ville være fastsat efter statens regler.

De for tiden gældende lejeboligbidrag for statens lejeboliger fremgår af finansministeriets cirkulære .35 af 9.febr. 1987,er er aftrykt nedenfor.

Evt. andre goder

Stilles der udover selve boligen andre goder som gratis varme, el og gas, brændsel m.v. til rådighed for en beboer af en offentlig tjeneste- eller lejebolig eller en privat funktionærbolig skal den skønsmæssigt ansatte værdi af disse goder beskattes, lsr.1954.109 og 1956.15.

Værdien af fri varme kan ansættes til værdien af olieforbruget svarende til den frembragte varme, også hvor denne stammer fra halmfyring eller fyring med træaffald, jfr. Skat 1986.1.68.

En skytte, der bl.a. var aflønnet med fri bolig og frit brænde, som han afhentede i skoven efter behov, blev beskattet af værdien af brændet og ikke af værdien af den modtagne varme. jfr. Skat 1986.8.514.

Funktionær- og arbejderboliger (private)

Den skattemæssige værdi af landarbejderboliger og tilsvarende boliger inden for den private sektor ansættes iflg. SD-cirk. nr.344 af 11.januar 1973 skønsmæssigt, men sådan at statens satser for brug af tjeneste- eller lejeboliger skal være vejledende for dette skøn, således at man henser til tjenesteboligsatserne, når der er pligt til at bebo den pågældende bolig, ellers henses til lejeboligsatserne, jfr. lsr.1985.106, hvor tjenesteboligsatserne blev anvendt og hvoraf i øvrigt fremgår, at der ved opgørelsen af arealet kun skal medtages arealet for værelser og kamre, og således ikke gange, køkken, bryggers, forstue m.v.

Boligens størrelse beregnes efter de i finansministeriets cirkulære nr.22 af 18.februar 1983 givne retningslinier.

Ved udøvelsen af skønnet må der tages hensyn til, at statens satser er fastsat ud fra den forudsætning, at både udvendig og indvendig vedligeholdelse normalt afholdes af staten.

Disse retningslinier anvendes på såvel egentlige tjenesteboliger som lejeboliger inden for den private sektor f.eks. også på viceværtboliger og andre funktionærboliger, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte som led i selve arbejdsaftalen, jfr. ØLD af 30.maj 1974 (skd.32.167) og lsr. 1974.19 og 23 samt 1980.136.

Oprindelig blev cirkulærets regler kun anvendt i tilfælde, hvor relativt beskedne boliger stilledes til rådighed for de ansatte, medens man, hvor boliger stilledes til rådighed for overordnede funktionærer, anvendte den objektive udlejningsværdi som målestok. Men landsskatteretten anvender nu også cirkulærets retningslinier i tilfælde, hvor friboligen må anses som et rent løntillæg til en overordnet funktionær. Se dog nedenfor om direktørboliger.

Af ØLD 14.jan. 1987 (Skat 1987.3.179) fremgår, at statens satser for brug af tjeneste- eller lejebolig også skal anvendes ved værdiansættelsen af fribolig i private ansættelsesforhold, når forholdene kan ligestilles med forholdene inden for det offentlige.

Skatteyderen i omhandlede sag var ansat hos Shell International som særlig kvalificeret specialist og blev pr. 1.febr. 1981 flyttet fra Curacao til Danmark, hvor han tiltrådte en stilling med titel af underdirektør.

Retten udtalte, at skatteyderen trods titlen ikke kunne antages at have haft en sådan bestemmende indflydelse på selskabets forhold, at han af den grund ikke kunne ligestilles med en offentligt ansat, ligesom de boliger, skatteyderen fik stillet til rådighed, ikke med hensyn til størrelse, kvalitet og beliggenhed adskilte sig fra, hvad der efter omstændighederne blev stillet til rådighed for overordnede medarbejdere i det offentlige som tjeneste- eller lejebolig.

Hvad angår tjenestebolig for en privat ansat funktionær har Højesteret i en dom (UfR 1963.116) taget stilling til den skattemæssige værdi af en viceværtbolig i et større boligkompleks. Ligningskommissionen og skatterådet havde forhøjet den selvangivne skattepligtige indkomst med forskellen mellem den for viceværtboligen betalte lavere leje og lejen for tilsvarende boliger i komplekset. Den betalte leje var fastlagt i en kontrakt med boligselskabet i henhold til en generel aftale mellem viceværtens faglige organisation og boligselskabet. Højesteret fandt, at udlejningsværdien ikke uden videre kunne anvendes som målestok for boligens værdi i dette tilfælde. Skatterådet fik derfor pålæg om at omgøre sit skøn under hensyntagen til den mellem ejendomsselskabet og ejendomsfunktionærernes fagforening indgåede aftale, og til skatteyderens pligt til at bebo den pågældende bolig, samt til den leje, som under sædvanlige omstændigheder gennemsnitligt kunne forventes betalt af en funktionær med skatteyderens indtægter.

De i dommen angivne synspunkter er senere anvendt af landsskatteretten bl.a. i lsr.1966.96 og 1967.29 (hvor der dog ikke skete nogen fravigelse af den objektive udlejningsværdi). I lsr.1969.102 blev der givet et nedslag i normallejen med 20 pct.

Hvad angår huslejetilskud (lejlighedstillæg) til ejendomsfunktionærer skal beskatning kun ske i det omfang, tilskuddet bringer lejen ned under den skønsmæssigt ansatte leje. Det tilføjes, at statens leje- eller tjenesteboligtakster er vejledende ved udøvelsen af skønnet.

Ejendomsfunktionærer i ældre ejendomme, hvor huslejen ikke er så høj, at der kan ydes huslejetilskud, kan ikke fratrække en andel af den betalte leje.

Værdi af delvis fri bolig for en konsulent, der skulle forestå udlejning af lejligheder i et boligkompleks, blev fastsat ved skøn, idet han ikke stod i noget ansættelsesforhold til ejeren. Boligen kunne derfor ikke sidestilles med de i forannævnte cirkulære angivne boliger, lsr.1976.111.

Om beskatning af fribolig uden for ansættelsesforhold, f.eks. aftægtsbolig og fribolig i stiftelser og legatboliger, se E 3.4, og om eventuel beskatning af den fordel, visse aktionærer og andelshavere har ved en særlig billig leje for bolig i den selskabet eller foreningen tilhørende ejendom, se K 2.2.1.

Se ovenfor side 167 under »Evt. andre goder« om beskatning af evt. gratis varme, el og gas m.v.

Direktørboliger

For direktører må boligværdien ansættes efter et skøn med udgangspunkt i den objektive udlejningsværdi.

Det samme gælder boliger, der vederlagsfrit eller mod kun delvis vederlag stilles til rådighed for et selskabs aktionærer, se K 2.2.1.

Der kan dog foreligge forhold, som kan tale for en reduktion af den således opgjorte værdi, f.eks. at direktøren selv har afholdt en del af vedligeholdelsesudgifterne vedrørende ejendommen, eller at der er tale om en ejendom med et usædvanligt stort jordtilliggende eller med store repræsentationslokaler, der ikke indgår i det daglige boligforbrug, jfr. f.eks. VLD af 30. nov.1981 (skd.61.206). Til den ansatte lejeværdi skal lægges en skønnet værdi af eventuel gratis varme, el og gas m.v.

Sommerboliger

I tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en sommerbolig til rådighed for en ansat, kan den værdi, der skal medregnes i modtagerens personlige indkomst, i mangel af andre holdepunkter for sommersæsonens vedkommende (ugerne 25-32 inkl.) ansættes til 1/2 pct. pr. uge af den senest ansatte eller regulerede kontantejendomsværdi inden indkomstårets begyndelse. Uden for sommersæsonen fastsættes lejeværdien til 1/4 pct. pr. uge.

Betaler den ansatte et lejebeløb fragår det i den beregnede lejeværdi.

1.7.4. Erstatning for opgivelse af tjenestebolig

Erstatningsbeløb, som ydes tjenestemænd for opgivelse af tjenestebolig, anses som erstatning for indtægtstab og derfor som almindelig indkomst, skd. 21.131 og 26.205. Erstatningsbeløbet kan ikke beskattes som særlig indkomst, VLD af 4. juni 1975, (skd.37.167).

Hvis en kommunal tjenestemand af kommunen køber den ejendom, som han hidtil har haft som tjenestebolig, for et beløb, der er lavere end ejendommens faktiske værdi, skal han som almindelig indkomst i det år, købet finder sted, medregne forskellen mellem den aftalte købesum og den faktiske værdi af ejendommen.

I visse tilfælde har den gunstige overtagelsespris manifesteret sig på den måde, at et af køberen (tjenestemanden) udstedt pantebrev nedskrives over en femårig periode på vilkår, at tjenestemanden i denne periode fortsætter i kommunens tjeneste. Den successive nedskrivning af pantebrevet beskattes som almindelig indkomst i løbet af perioden.

1.7.5. Firmabil

Funktionærer og andre, der benytter arbejdsgiverens bil privat, skal medregne værdien af den private kørsel ved opgørelsen af den personlige indkomst. Under privatkørsel henhører også kørsel mellem hjem og arbejdssted, som skal medregnes efter de nedenfor anførte takster, selv om skatteyderen kun kan fratrække befordring mellem hjem og arbejdsplads med de i LL § 9 C indeholdte begrænsninger og med de af ligningsrådet fastsatte (lavere) takster, jfr. lsr.1965.134 og 1977.178 samt VLD af 7.aug. 1981 (skd.59.386).

Om opgørelsen af kilometerantallet for den private kørsel gælder følgende:

Fører skatteyderen en kørebog, som på fyldestgørende måde viser fordelingen mellem privat- og erhvervskørsel, bør kørebogens udvisende lægges til grund ved opgørelsen af privatkørslen, se U 4.1.

Er der ikke ført kilometerregnskab, må den skattepligtige angive kilometerantallet for sin private kørsel efter skøn. Hvis ikke der foreligger særlige forhold, bør myndighederne normalt anerkende en privat kørsel på 8.000 km med tillæg af kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen og eventuel kørsel til fritidsbolig.

Ved værdiansættelsen skal der tages hensyn til, om skatteyderen selv afholder en del af udgiften, f.eks. til benzin eller lign., idet skatteyderen i så fald bør beskattes af et beløb svarende til privatkørslen opgjort efter nedenfor anførte takster, men reduceret med de af skatteyderen selv afholdte udgifter. At bilen parkeres i skatteyderens egen garage, giver ingen reduktion af værdiansættelsen.

Hvis lønmodtageren betaler et vederlag til arbejdsgiveren for den private anvendelse af bilen, skal differencen mellem værdien af fri bil og det betalte vederlag, beskattes som personlig indkomst.

Når arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter beskattes med en sats pr. km svarende til 1/50 promille af bilens nyværdi ved kørsel indtil 10.000 km årligt, dog mindst 3 kr. og højst 8 kr. pr. km.

Ved kørsel over 10.000 km årligt sker beskatning med 1/3 af den således beregnede værdi, dog højst 1,50 kr. pr. km.

Ved nyværdien forstås den oprindelige nyvognspris (afgiftspligtig værdi inklusive afgiftspligtigt udstyr og registreringsafgift, men eksklusive afgiftsfrie beløb for radio og ekstraudstyr samt afgiftsfrie leveringsomkostninger).

Kan oplysninger om denne værdi ikke fremskaffes, anvendes den oprindelige fakturapris med tillæg af eventuelle rabatter, som opnås ved købet. Der bortses fra normale leveringsomkostninger.

Ved anskaffelse af en bil, der er mere end 3 år gammel, regnet fra første indregistrering, anvendes som anskaffelsessum arbejdsgiverens købspris eksklusive normale leveringsomkostninger.

Værdien af forbedringer, der foretages efter bilens indregistrering, og som ikke ændrer bilens værdi væsentligt, medregnes ikke ved den ovenfor anførte beregning.

Såfremt den ansatte selv betaler en væsentlig del af bilens anskaffelsessum, ansættes værdien af privat kørsel eventuelt efter skøn.

Ved beregning af kilometersatsen afrundes efter følgende regler: Den omhandlede nyværdi afrundes nedad til nærmeste hele 1.000 kr. Den beregnede sats afrundes nedad til det nærmeste tal deleligt med 5.

Overgangsordning

Privat kørsel i arbejdsgiverens bil kan for 1986 og 1987 som overgangsordning vælges beskattet efter den hidtidige ordning, såfremt bilen er indregistreret senest 15. november 1985.

Ligningsrådet har fastsat satserne for 1986 og 1987 således:

  

          Vognens egenvægt       1100 kg     1101-1300 kg    over 1300 kg  

                               og derunder  

          --------------------------------------------------------------  

          Årlig privat kørsel  

          i km                   kr./km         kr./km         kr./km  

          indtil 10.000           3,00           3,75           5,10  

          resten over 10.000      1,15           1,20           1,25  

Biler indregistreret på gule nummerplader henføres til taksten for den laveste egenvægt, medmindre anskaffelsessummen udgør 200.000 kr. eller mere. Det er bilens typegodkendte egenvægt, der er afgørende for hvilken vægtklasse vognen skal henføres til, lsr.1982.70.

Hvis bilens anskaffelsessum udgør 200.000 kr. eller mere, ansættes værdien af den private kørsel til 6 kr. pr. km for årlig kørsel under 10.000 km og 1,50 kr. for kørsel derudover.

Ved anskaffelsessummen forstås den oprindelige nyvognspris (afgiftspligtig værdi inklusive afgiftspligtigt udstyr og registreringsafgift, men eksklusive afgiftsfrie beløb for radio og ekstraudstyr samt afgiftsfrie leveringsomkostninger).

Ved anskaffelse af en bil, der er mere end 3 år gammel, regnet fra første indregistrering, anvendes som anskaffelsessum arbejdsgiverens købspris eksklusive normale leveringsomkostninger.

Såfremt der efter bilens første indregistrering og i en periode op til et år foretages forbedringer, der helt eller delvis afholdes for arbejdsgiverens regning, således at prisen inkl. forbedringer overstiger 200.000 kr., ansættes værdien af den private kørsel efter de forhøjede satser.

De ovenfor anførte satser, der er fastsat af ligningsrådet, er faste satser, der ikke kan fraviges. Der er således ikke - som tidligere - mulighed for skønsmæssig ansættelse af værdien af kørsel med særligt dyre biler.

I HD af 4.sept. 1985 (Skat 1985.10.272) fastslås, at de af ligningsrådet fastsatte takster ikke kan reduceres, selv om bilen kun har været til rådighed en del af året.

I ØLD af 10.okt. 1983 (skd. 68.50) fastholdes rådets takster ligeledes, uanset skatteyderens påstand om, »at det ville være meget billigere at have haft egen bil, hvortil kommer at arbejdsgiverens udgifter til bilen var mindre end det beløb, skatteyderen inkl. skat kommer til at betale for bilkørselen.«

Det er den faktisk foretagne private kørsel med bilen, der skal beskattes, hvorimod der ikke kan ske beskatning af en fiktiv værdi af selve rådigheden over bilen, jfr. lsr.1954.106 og Kbh. byretsdom af 26.marts 1969 (skd.10.163).

Beskatning af privat kørsel - såvel mellem hjem og arbejdssted som i øvrigt - skal ikke foretages, når bilen er uanvendelig til privat kørsel på grund af, at den f.eks. er indrettet til medbringelse af værktøj eller lignende eller er udstyret som udrykningsbil med signallygter og lign.

En chauffør var ansat i et sten- og grusfirma, der havde stillet en bil til hans rådighed, idet han samtidig havde forpligtet sig til at medtage flere andre ansatte i bilen under den daglige kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen. Han havde ved indkomstopgørelsen medregnet værdi af privatkørsel til 6000 km a 2 kr. eller 12.000 kr., idet han havde bortset fra kørslen mellem hjem og arbejdsplads under hensyn til, at han fandt det rimeligt skattemæssigt at blive ligestillet med lønmodtagere, hvis arbejdsgivere sørger for transporten mellem hjemmet og arbejdspladsen, i hvilke tilfælde der i almindelighed bortses fra værdien af denne transport. Landsskatteretten fandt - bl.a. under hensyn til, at den foreliggende situation, hvor han havde transporteret arbejdskammerater uden vederlag i arbejdsgiverens bil til arbejdspladsen, ikke direkte var omhandlet i statsskattedirektoratets vejledende ligningsanvisninger - at det af chaufføren anvendte princip kunne godkendes, lsr.1982.17.

1.7.6. Fri beklædning

A. Fri uniform og fri arbejdsdragt.

Værdien af fri uniform og fri arbejdsdragt beskattes ikke.

Ligningsrådet har afgivet bindende forhåndsbesked om, at ansatte i et revisionsfirma vil blive indkomstbeskattet af et beløb svarende til indkøbsprisen af almindelige beklædningsgenstande, som firmaet af hensyn til en ensartet fremtræden ville stille til rådighed for de ansatte.

B. Uniformsgodtgørelse.

Skatteydere, der får udbetalt uniformsgodtgørelse, skal medregne denne fuldt ud ved indkomstopgørelsen. Har sådanne skatteydere uniformspligt, indrømmes fradrag som anført under D 2.3.13.

C. Tilskud til anskaffelse af uniform.

Tjenestemænd, der oppebærer tilskud til uniform, skal medregne tilskuddet ved indkomstopgørelsen, men da tilskuddet må antages kun at dække merudgiften til uniform, kan et tilsvarende beløb fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden nærmere dokumentation.

1.7.7. Fri telefon og telefongodtgørelse

Fri telefon.

Dækker en privat arbejdsgivers godtgørelse den ansattes samlede faktiske udgifter til abonnements- og samtaleafgifter, beskattes et beløb svarende til værdien af den private anvendelse af telefonen, hvilken værdi af ligningsrådet er fastsat til 1.200 kr.

Godtgørelse af telefonudgifter. Godtgør stat, kommune eller koncessioneret selskab i overensstemmelse med bestemmelserne i finansministeriets cirkulære om boligtjenestetelefon en del af de af den ansatte afholdte abonnements- og samtaleafgifter, anses godtgørelsesbeløbet alene at dække udgifterne ved den tjenstlige benyttelse af telefonen, således at modtageren ikke beskattes af nogen del af godtgørelsen. Dette gælder, såvel hvor det er arbejdsgiveren, som hvor det er den ansatte, der har oprettet telefonen.

Har stat, kommune eller koncessioneret selskab installeret tjenestestedstelefon hos den ansatte, beskattes denne ikke af nogen del af de af opretteren betalte abonnements- og samtaleafgifter.

Hvor det inden for privat erhverv må antages, at der ved oprettelse og opretholdelse af telefon hos en funktionær gælder tilsvarende forhold som for tjenestemænd ansat i stat, kommune og koncessioneret selskab, vil godtgørelsesbeløb, der betales af arbejdsgiveren til funktionæren efter samme regler som ovenfor anført, være skattefri for modtageren.

I det omfang privat arbejdsgivers godtgørelse overstiger modtagerens erhvervsmæssige telefonudgifter, skal den medregnes ved opgørelsen af modtagerens indkomst, jfr. lsr.1984.69.

Ligningsrådet har vedtaget, at kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke skal beskattes af godtgjorte abonnements- og samtaleafgifter, idet godtgørelsen må anses at dække de med hvervet forbundne udgifter ved benyttelse af telefonen.

I de tilfælde, hvor telefonen vederlagsfrit overdrages til de pågældende, må værdien heraf indkomstbeskattes i det år, i hvilket overdragelsen sker. Efter pågældendes begæring kan beskatningen dog opsættes til det år, hvori han udtræder af kommunalbestyrelsen. (SD-cirk. nr.349 af 30.marts 1973).

1.7.8. Flyttegodtgørelse

Flyttegodtgørelser, der udredes til tjenestemænd med et beløb til dækning af de direkte udgifter ved flytningen samt med en vis procentdel af den pågældende tjenestemands lønning, skal medregnes til indkomsten. Beløbet anses som B-indkomst. Om fradrag af flytteudgifterne, se D 2.3.21.

En af Ø.K. udbetalt overflytningsgodtgørelse kunne først anses for endeligt erhvervet efter tilflytningen her til landet, idet godtgørelsen var betinget af, at den pågældende forblev ansat i Ø.K. efter tilflytningen, hvorfor godtgørelsen skulle medregnes ved modtagerens indkomstopgørelse.

En medarbejder solgte i forbindelse med forflyttelse sin ejendom i Jylland til sin arbejdsgiver, der udover normal flyttegodtgørelse betalte samtlige omkostninger ved ejendomshandelen. Medarbejderen blev beskattet af den halvdel af omkostningerne, som ifølge kutyme i Jylland påhviler sælgeren, Skat 1987.11.805.

1.7.9. Repræsentationstillæg og -tilskud

Alle repræsentationstillæg og -tilskud skal medregnes som indkomst.

Personer, der modtager et i henhold til lov fastsat repræsentationstillæg, kan som hidtil fradrage et beløb svarende til tillægget ved indkomstopgørelsen. De nye regler om begrænset fradragsret for repræsentationsudgifter omfatter således ikke sådanne tillæg, selv om de måtte være benævnt »repræsentationstillæg«.

Om fradrag for repræsentationsudgifter, se i øvrigt D 2.3.22.

Repræsentationstilskud skal afgrænses over for beløb, der blot modtages til dækning af udlæg for arbejdsgiveren. Konsekvensen af, at et beløb anses modtaget til dækning af udlæg for arbejdsgiveren er, at beløbet skal holdes uden for indkomstopgørelsen. Om afgrænsningen henvises til D 1.8.

1.7.10. Frirejser og rejser betalt af arbejdsgiveren

A. Egentlige forretningsrejser.

For egentlige forretningsrejser gælder, at en ansat - uanset om det er en funktionær eller en hovedaktionær - ikke skal beskattes af nogen værdi af egen rejse.

Deltager den pågældendes ægtefælle i en sådan rejse, og er deltagelsen klart forretningsmæssigt begrundet, skal der heller ikke ske beskatning af nogen værdi af ægtefællens rejse.

I andre tilfælde, kan der efter omstændighederne blive tale om at beskatte værdien af ægtefællens rejse, idet godet anses for afledet af ansættelsesforholdet. Når beskatning kommer på tale beskattes funktionæren dog i almindelighed ikke af det fulde beløb svarende til den på ægtefællen faldende del af udgifterne, men af et mindre beløb svarende til rejsens økonomiske værdi for ægtefællen (i praksis indtil 50 % af merudgiften ved ægtefællens deltagelse i rejsen), se f.eks. lsr.1984.145 og Skat 1985.9.258.

Er den ansatte tillige hovedaktionær, må det dog bero på de nærmere omstændigheder, om hovedaktionæren skal beskattes af ægtefællens rejse med et beløb svarende til de faktiske udgifter, eller om han kan nøjes med at medregne den økonomiske værdi.

I et tilfælde, hvor direktøren ejede 50 % af aktiekapitalen, blev hustruens deltagelse i en rejse til USA ansat til kun 1.500 kr. (kostpris 5.000 kr.). Den pågældende gjorde gældende, at hustruen deltog som værtinde og sygeplejerske, mens feriemomentet var af underordnet betydning.

B. Studierejser af generel karakter.

En funktionær, der af sin arbejdsgiver sendes på en studierejse, skal, uanset studierejsens generelle karakter eller dens turistmæssige værdi for ham selv, ikke medregne nogen værdi, når rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser.

En lokomotivfører, der af DSB fik bevilget en frirejse til Munchen med det formål at se på lokomotiver, skulle således ikke beskattes, idet der var tale om en studierejse af en væsentlig værdi for DSB.

En gruppe tillidsmænd inden for HK, der deltog i en af fagforeningen arrangeret og betalt kursus- og studierejse til USA, blev ikke anset for indkomstskattepligtige af nogen værdi af rejsen.

Se Skat 1987.9.672 om tilsvarende afgørelser vedrørende studierejser for bestyrelsesmedlemmer fra et kreaturslagteri og i FDB.

Hvor studierejsen nærmest har karakter af en ferie, skal der dog ske beskatning hos den ansatte. En bogholder i en trælasthandel deltog sammen med sin hustru i St. Bededagsferien i en studierejse til Sverige. Den pågældende skulle medregne den økonomiske værdi af rejsen, ansat til 1/3 af udgifterne, idet rejsen klart havde et turistmæssigt islæt. Tilsvarende blev en direktør i et korn- og foderstoffirma skønsmæssigt beskattet af 6.000 kr. Han havde deltaget i en grupperejse til Kenya, arrangeret af Landsforeningen af Grovvarehandlere. Den samlede charterudgift var 7.200 kr., som var afholdt af arbejdsgiveren. Efter det oplyste fandt landsskatteretten ikke, at klagerens deltagelse i rejsen - som ikke var beordret af hans arbejdsgiver - havde haft en sådan erhvervsmæssig betydning for ham i hans stilling som direktør eller for arbejdsgiveren, at dette gav grundlag for en lavere værdiansættelse af rejsen for ham end de nævnte 6.000 kr., lsr.1983.63.

For direktører gælder samme regler som foran nævnt, såfremt den pågældende foretager rejsen i egenskab af funktionær, lsr.1965.140.

Derimod kan en hovedaktionær, der deltager i en studierejse af generel karakter, efter praksis ikke i denne forbindelse sidestilles med en funktionær. Værdien af en sådan rejse skal af hovedaktionæren medregnes med et beløb svarende til selskabets omkostninger, jfr. lsr.1965.139.

I lsr.1977.164 deltog hovedaktionærens søn under faderens sygdom i en studierejse til USA. Retten fandt, at sønnens deltagelse var motiveret af forretningsmæssige hensyn, hvorfor der ikke var grundlag for at beskatte ham af den fulde værdi, men vurderede det turistmæssige islæt til skønsmæssigt 2.500 kr. svarende til ca. 1/3 af de afholdte udgifter.

C. Ferierejser, rekreationsrejser og lign. Såfremt en ansat modtager en sådan rejse af sin arbejdsgiver, skal der ske beskatning hos den ansatte.

Således har man, i et tilfælde beskattet en ferierejse, der blev foretaget under lignende omstændigheder som i lsr.1958.105 for en direktør og hans hustru med en anslået værdi på 1.500 kr. for begge, mens arbejdsgiverens omkostninger udgjorde 2.686 kr.

På linie hermed er det antaget, at de i et firma ansatte, der modtog frirejser i vinterhalvåret mod at reducere ferien i sommerhalvåret og som ikke i stedet kunne få udbetalt en kontant godtgørelse, skulle beskattes af et beløb svarende til arbejdsgiverens udgift til rejsen, dog højst hvad deltagelse i en tilsvarende charterrejse ville have kostet. Såfremt der ikke foreligger charterrejser til det angivne rejsemål, ansættes værdien til ca. 50 % af arbejdsgiverens udgifter.

Om fri- og rabatrejser for ansatte i flyselskaber m.v., se D 1.9.3, og om frirejser for statsbanernes personale, se D 3.57.

Om gaverejser uden for ansættelsesforhold, se E 4.1.3.

D. Ansattes pårørende.

Frirejser til ansattes ægtefæller medregnes til den ansattes indkomst i overensstemmelse med det foran anførte.

Ægtefællers frirejser til besøg hos udstationeret personale beskattes dog ikke, lsr.1966.26 (luftnavigatørs hustrus frirejse til ægtefællens udstationeringssted i Rom) og lsr.1968.20 (frirejse for en udsendt professors hustru og børn).

Inden for søfartsområdet forekommer det, at rederiet tillader, at søfolks ægtefæller vederlagsfrit medtages til en havn, der anløbes af det fartøj, ægtefællen er forhyret med. Sådanne frirejser træder i stedet for hjemrejse på rederiets regning og beskattes ikke.

1.7.11. Diverse tillæg

Kontorholdsgodtgørelse, fejltællingstillæg og lignende tillæg skal medtages ved indkomstopgørelsen, idet sådanne tillæg, selvom de måtte være udbetalt af det offentlige, ikke kan anses som en § 5 d-ydelse, se lsr.1971.20 og 170.

1.8. Udlæg for arbejdsgiveren

Beløb, der modtages til dækning af udlæg, som lønmodtageren har afholdt for arbejdsgiveren, skal ikke medtages ved ndkomstopgørelsen.

Hvis en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren, som denne godtgør efter regning (udlæg), skal udgifterne henføres til arbejdsgiverens repræsentationsudgifter, således at arbejdsgiveren har begrænset fradragsret for udgifterne. Det godtgjorte beløb skal i så fald ikke medregnes til lønmodtagerens indkomst, heller ikke hvor lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i repræsentationsudgifternes afholdelse. »Udlæg efter regning« foreligger, hvor de af lønmodtageren afholdte udgifter refunderes af arbejdsgiveren mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag.

1.9. Diverse goder, herunder frynsegoder

Lønmodtagere opnår ofte økonomiske fordele i kraft af ansættelsesforholdet. Der tænkes her især på de såkaldte frynsegoder, hvorved forstås goder, som hverken kan anses som egentlig kontantløn eller som naturalydelser, der som en del af lønnen oppebæres i tilknytning til kontantlønnen, såsom fri kost og logi, egentlig tjenestebolig m.v.

Der er ikke tvivl om, at værdien af frynsegoder principielt skal medregnes til indkomsten. Det er ikke adgangen til goderne, men værdien af godernes udnyttelse, der er skattepligtig.

Det problematiske er værdiansættelsen. For de fleste af de her omhandlede goder gælder, at der skal være tale om en væsentlig fordel, før beskatning kommer på tale, og der skal tages hensyn til, om den skattepligtige også normalt ville udnytte eller benytte godet, og herved hvad besparelsen i den almindelige privatudgift er, se nærmere nedenfor.

Vedrørende den skattemæssige behandling af goder såsom fri kost, fri beklædning, fri bolig, herunder sommerbolig, fri bil, fri telefon samt frirejser henvises til D 1.7.

1.9.1. Medarbejderaktier og -obligationer

Med lov nr.360 af 10.juni 1987 er der ved ændring af SSL, LL og LOSI gennemført ændrede regler om medarbejderaktier m.v. Til loven knytter sig skd.cirk. nr.000 af 00.dec. 1987.

Loven hæver for det første det beløb, der efter de gældende regler skattefrit kan udloddes i medarbejderaktier fra 200 kr. årligt pr. medarbejder til 6.000 kr. Bindingsperioden ændres samtidig fra 5 til 7 år. Udloddede beløb ud over 6.000 kr. beskattes som almindelig indkomst hos lønmodtageren.

Ændringen af de hidtil gældende regler berører ikke adgangen til at udstede medarbejderobligationer som fortsat består (se D 1.9.1.3).

Loven forbedrer for det andet mulighederne for udstedelse af medarbejderaktier m.v. i koncerner, der følger sambeskatningsreglerne for moder- og datterselskaber.

1.9.1.1. Medarbejderaktier ifølge tegningsret - LL § 7 A, stk.1

Ifølge LL § 7 A, stk.1, kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet, ikke skal medregnes i de ansattes skattepligtige indkomst. Hvis tilladelse gives, anses aktierne m.v. ved senere afståelse for anskaffet til den pris, som de ansatte har erhvervet dem for.

Andragende efter LL § 7 A, stk.1, indsendes til SD til afgørelse. En af SD truffen afgørelse kan indbringes for ministeren for skatter og afgifter, (jfr. bkg. nr.524 af 11.okt. 1984).

Det er en betingelse for at opnå tilladelse til en medarbejderaktieordning, at ansøgningen er forsynet med attestation fra selskabets revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger, jfr. LL § 7 A, stk.8.

De aktier, som medarbejderne kan erhverve, kan hidrøre fra tegningsret til aktier i forbindelse med udvidelse af selskabets aktiekapital eller fra selskabets beholdning af egne aktier.

En ordning hvorefter medarbejderne erhverver aktier fra selskabets hovedaktionær kan ikke godkendes. En udenlandsk regering besluttede i forbindelse med privatisering af et statsejet selskab at tilbyde en del af aktierne til selskabets medarbejdere, der fik ret til at købe aktierne til favørpris. For de i Danmark ansatte medarbejdere kunne ordningen ikke godkendes i henhold til LL § 7 A, stk.1, idet denne bestemmelse forudsætter, at det er selskabet, der giver de ansatte en sådan ret.

Medarbejderaktier skal have samme rettigheder, som selskabets øvrige aktier i samme klasse, således at vilkår, der alene gælder for medarbejderaktier, f.eks. om indløsningspligt, ikke anerkendes, skd.31.10. Se dog nedenfor om særreglen vedr. medarbejderaktier i sambeskattede datterselskaber.

Medarbejderaktieklassen kan derimod godt tillægges yderligere rettigheder. Der er således i et ikke-børsnoteret selskab godkendt en ny aktieklasse, der bl.a. omfatter medarbejderaktier, i hvilken der ud over de rettigheder, som er tillagt selskabets øvrige aktier, tillægges aktiebesidderne en indløsningsret.

Medarbejdernes erhvervelse af konvertible obligationer kan ikke sidestilles med erhvervelse af aktier.

En medarbejderaktieordning, hvorefter de ansatte kan nytegne eller købe aktier af selskabets beholdning af egne aktier, kan ikke godkendes, såfremt aktierne udbydes til en lavere kurs end pari.

Adgangen til at erhverve medarbejderaktier skal stå åben for alle ansatte i selskabet, hvortil også ansatte i datterselskaber og i datterdatterselskaber kan medregnes. En medarbejder, der havde været udlånt til en fabrik i udlandet, men agtede senere at genindtræde i sin stilling i selskabet, blev sidestillet med de øvrige medarbejdere med hensyn til at tegne medarbejderaktier, idet den pågældende fortsat var tilknyttet selskabets pensionsordning. Udsendte medarbejdere, der har kontraktsmæssig ret til genansættelse i selskabet med anciennitet regnet fra det oprindelige ansættelsestidspunkt, kan ligeledes deltage i medarbejderaktieordningen.

Ingen gruppe af ansatte må favoriseres særskilt, men tegningsrettens omfang kan gradueres efter almene kriterier. Således kan adgangen til at tegne aktier være betinget af en vis anciennitet, op til 3 år er godkendt, og medarbejdere med højere anciennitet kan tillægges større tegningsret, men dennes omfang skal stå i et rimeligt forhold til de enkelte medarbejderes aflønning i selskabet, og der må være fastsat et maksimumsbeløb for den enkeltes tegningsadgang. For deltidsansatte kan tegningsrettens omfang gradueres nedefter. I praksis er ansættelse med indtil 30 timer ugentligt anset for deltidsarbejde.

Medarbejdere i uddannelsesstillinger, såsom praktikanter og EFG-lærlinge, kan holdes uden for ordningen.

Selskabets bestyrelsesmedlemmer kan ikke indrages under en medarbejderaktieordning, uanset om de i forvejen er aktionærer i selskabet, da de ikke i denne forbindelse kan anses for ansatte i selskabet.

Hvor aktietegningen er betinget af en vis anciennitet, kan det godkendes, at medarbejdere, som først på et senere tidspunkt opfylder denne betingelse, til den tid kan tegne aktier på tilsvarende vilkår som under den oprindelige ordning.

Tilladelse gives dog ikke for en længere periode end fra det tidspunkt i selskabets regnskabsår aktieemissionen er besluttet eller tilbud om køb er fremsat og indtil udløbet af det derpå følgende regnskabsår.

Der er godkendt medarbejderaktieordninger for de ansatte i danske datterselskaber og filialer af udenlandske moderselskaber, således at de i de danske datterselskaber og filialer ansatte på samme vilkår som medarbejderne i det udenlandske selskab kunne udnytte retten til at tegne aktier i dette til en fordelagtig kurs. Det var en betingelse, at de tegnede aktier skulle båndlægges i en dansk bank i 5 år, skd.28.82.

Der er ikke lovhjemmel til inden for rammen af en medarbejderaktieordning at lade en selvejende institution inden for den pågældende virksomhed tegne aktierne på medarbejdernes vegne, skd.40.27.

Særregel om medarbejderaktier i sambeskattede datterselskaber

Efter den tidligere gældende regel i SSL § 31 kunne danske selskaber kun få tilladelse til sambeskatning, hvis samtlige aktier i datterselskaberne ejedes af moderselskabet eller af de datterselskaber, der er inddraget under sambeskatningen, eller af disse i forening.

Denne regel var til hinder for, at medarbejdere i et sambeskattet datterselskab kunne tegne aktier i det selskab, hvori de var ansat, hvis sambeskatningen med moderselskabet ønskedes opretholdt. Medarbejderne i datterselskabet kunne derimod godt tegne aktier i moderselskabet uden at adgangen til sambeskatning bortfaldt.

Efter den i juni 1987 skete ændring af SSL § 31 kan der nu opnås tilladelse til sambeskatning, selv om datterselskabet udsteder medarbejderaktier, der er omfattet af LL § 7 A, til sine ansatte.

Sambeskatning kan dog kun opnås, hvis selskabet har betinget udstedelsen af medarbejderaktierne af, at aktierne kun må tilbagesælges til selskabet. Ved medarbejderen død skal aktierne tilbagesælges til selskabet. Aktierne må således ikke være omsætningspapirer, hvilket skal fremgå af aktiebrevet. Selskabet har en modsvarende pligt til at tilbagekøbe aktierne.

Når forannævnte betingelse om tilbagesalg er opfyldt, kan sambeskatning opnås, uanset hvor stor en andel af aktiekapitalen medarbejderaktierne udgør.

Medarbejderaktier, der i henhold til den pålagte tilbagesalgsforpligtelse sælges til selskabet, er ikke omfatet af LL § 16 B, stk.1, men af aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder dog ikke, hvis medarbejderaktionæren tillige er hovedaktionær i selskabet efter § 4, stk.2 og 3 i ABL. For hovedaktionæren, der sælger medarbejderaktier, er afståelsessummen således omfattet af LL § 16 B, stk.1, med adgang til eventuel dispensation efter samme bestemmelses stk.6.

Båndlæggelse

Det er ufravigelige betingelser, at medarbejderen personligt udnytter tegningsretten, samt at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted, jfr. LL § 7 A, stk.6.

Dette sikres ved, at aktierne båndlægges i et pengeinstitut.

Båndlæggelsen hæves dog før periodens udløb, hvis medarbejderen afgår ved døden, eller hvis han efter reglerne i lov om social pension bliver berettiget til at modtage højeste eller mellemste førtidspension.

Derimod tillades båndlæggelsen ikke ophævet, fordi medarbejderen f.eks. bliver arbejdsløs og får vigende indtægter, eller fordi han får en stilling i udlandet inden for koncernen gældende for en længere periode, og må realisere sine aktiver her i landet for at skaffe midler til sin bosætning i udlandet.

Medarbejderen er i båndlæggelsesperioden afskåret fra at disponere over aktierne. Han vil således ikke i denne periode kunne modtage et tilbud om køb af aktierne, selv om købesummen for aktierne båndlægges for den resterende del af båndlæggelsesperioden. Dog kan en medarbejderaktionær i et selskab, der ophører ved fusion, forlange sine aktier indløst, hvis beløbet båndlægges for restperioden, skd.63.340, ligesom det er tilladt, at medarbejderaktier i et aktieselskab ombyttes med tilsvarende aktier i moderselskabet, som i forvejen ejer en betydelig del af aktiekapitalen i det pågældende selskab, således at de ombyttede aktier i enhver henseende træder i stedet for de oprindelige medarbejderaktier, herunder at båndlæggelsen efter ombytningen omfatter de modtagne aktier. Der kan i den forbindelse blive tale om beskatning efter reglerne i ABL, skd.66.249.

I forbindelse med et skifte mellem ægtefæller kan medarbejderaktier, der indgår i fællesformuen, udlægges til den anden ægtefælle med respekt af båndlæggelsen, skd.66.249 og skd.68.17.

Båndlæggelsen omfatter tillige friaktier (fondsaktier), konvertible obligationer, provenu ved salg af tegningsret og nytegnede aktier, når disse erhvervelser vedrører de båndlagte medarbejderaktier. Derimod udbetales udbytte af aktierne i båndlæggelsesperioden og rente af båndlagt provenu. Udbytter og renter er indkomstskattepligtige hos medarbejderen efter de almindelige regler herom.

Ved udvidelse af et selskabs aktiekapital kan tegnings- og aktierettigheder knyttet til båndlagte medarbejderaktier, som er erhvervet i forskellige år, udnyttes ved sammenlægning af rettighederne, dog således, at den 5-årige båndlæggelse af de herved erhvervede aktier regnes fra den sidst stedfundne båndlæggelse. Ligeledes kan tegningsrettigheder knyttet til frie aktier benyttes til supplering af tegningsrettigheder fra den enkelte medarbejderaktieemission under forudsætning af, at den derved erhvervede aktiepost båndlægges indtil udløbet af den båndlæggelsesperiode, der gælder for selve medarbejderaktien, skd.46.199. Derimod kan et provenu, som en medarbejderaktionær har erhvervet ved salg af de til hans medarbejderaktier knyttede tegningsretter, ikke anvendes inden for båndlæggelsesperioden til nytegning af aktier i forbindelse med en ny aktieudvidelse i selskabet, skd.38.208. Provenuet kan heller ikke anvendes til nytegning af aktier i forbindelse med den aktieudvidelse, hvorfra provenuet stammer, uanset om det er hensigten at lade båndlæggelsen omfatte de således nytegnede aktier.

Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier efter båndlæggelsesperiodens udløb eller efter frigivelse forinden som følge af medarbejderens død eller alvorlige invaliditet. Det er således ABL's sædvanlige regler der finder anvendelse.

Det er også ABL's sædvanlige regler, der skal anvendes, hvor det drejer sig om beskatning af fortjeneste ved salg af tegningsret, knyttet til en båndlagt medarbejderaktie, skd.42.180. Anskaffelsestidspunktet for den båndlagte moderaktie er tegningsdagen for denne aktie. Medfører salget af tegningsretten herefter, at avancen skal beskattes, kan den hertil svarende skat afholdes af de kontante midler, der måtte være omfattet af den pågældende båndlæggelse, skd.44.33 og 46.197. En medarbejder kan afstå aktieretter, der knytter sig til båndlagte medarbejderaktier, dog således at en tilladelse alene omfatter sådanne overskydende aktieretter, der ikke kan udnyttes umiddelbart til opnåelse af en fondsaktie, og således, at båndlæggelsen omfatter det provenu, der opnås ved salg af de pågældende aktieretter. Hvis salget medfører beskatning, kan skatten afholdes af de således kontante, båndlagte midler efter samme regler, som gælder ved salg af tegningsretter, skd.68.17.

Det antages, at der kan foretages udlæg i en båndlagt medarbejderaktie med respekt af vilkåret om båndlæggelse, men den endelige besvarelse af spørgsmålet henhører under domstolene, skd.38.207.

Medarbejderen anses formueskattepligtig af de båndlagte medarbejderaktier m.m.

salg efter båndlæggelsen

Bortset fra de undtagelsestilfælde, hvor medarbejderen falder ind under aktieavancebeskatningslovens regler om hovedaktionærer, vil salg af aktierne efter båndlæggelsesperiodens udløb normalt ikke få skattemæssige konsekvenser under hensyn til, at almindelige aktionærer ved salg af deres aktier på et tidspunkt senere end 3 år efter erhvervelsen ikke beskattes af fortjeneste, hverken som almindelig eller særlig indkomst, ligesom tab ikke kan fradrages. Om principperne for avanceopgørelsen ved salg af aktierne efter båndlæggelsesperiodens ophør samt ved salg i båndlæggelsesperioden af ikke båndlagte aktier med samme rettigheder, se afsnit K 3.

Oplysningspligt

Tilladelse til en medarbejderaktieordning er betinget af, at selskaberne med hensyn til hver af de medarbejdere, der har benyttet sig af adgangen til at tegne medarbejderaktier, samtidig med indgivelsen af oplysninger om udbetalt løn m.v. meddeler nærmere underretning herom til den kommunale ligningsmyndighed i vedkommende medarbejders bopæls- eller opholdskommune. Underretningen skal omfatte 1) angivelse af medarbejderens navn, personnummer, stilling, bopæl eller opholdssted, 2) oplysning om i hvilken udstrækning tegningsretten er udnyttet, 3) oplysning om tidspunktet for aktietegningen og for båndlæggelsen af de tegnede aktier, samt hvis aktietegningen er betinget af en vis anciennitet, 4) tidspunktet for ansættelsen i selskabet. Pligten til at give underretning til de kommunale ligningsmyndigheder om medarbejdernes aktieerhvervelser omfatter kun de medarbejdere, der er skattepligtige her i landet, skd.38.208.

Hvis et selskab som led i en medarbejderaktieordning afhænder aktier af selskabets beholdning af egne aktier til de ansatte til en lavere kurs end selskabets erhvervelseskurs, anses de egne aktier i skattemæssig henseende for afstået af selskabet til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet, således at avance eller tab opgjort som forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og anskaffelsesværdien behandles efter de i almindelighed gældende aktieavancebeskatningsregler, jfr. LL § 7 A, stk.3. Omvendt kan selskabet som driftsudgift fratrække forskellen mellem handelsværdien og den værdi, til hvilken aktierne overdrages medarbejderne, jfr. § 7 A, stk.4.

1.9.1.2. Medarbejderaktier ved udlodning LL § 7 A, stk.2

I følge den nye bestemmelse i LL § 7 A, stk.2, kan ministeren for skatter og afgifter tillade at værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til de ansatte i form af aktier, ikke skal medregnes i de ansattes skattepligtige indkomst. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 6.000 kr. årligt til hver ansat. Selskabet kan ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede udbytteandele som driftsudgift.

Andragende efter LL § 7 A, stk.2, indsendes til SD til afgørelse. En af SD truffen afgørelse kan indbringes for ministeren for skatter og afgifter.

Det er en betingelse for at opnå tilladelse til en medarbejderaktieordning at ansøgningen er forsynet med en attestation fra selskabets revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger, jfr. LL § 7 A, stk.8.

Reglen omfatter både aktieselskaber og anpartsselskaber.

elskabet kan som foran nævnt højst skattefrit udlodde 6.000 kr. årligt til hver ansat. Hvis aktiernes værdi overstiger denne beløbsgrænse, er medarbejderen personligt indkomstskattepligtig af det overskydende beløb.

Selskabet kan i sin indkomst fratrække såvel udbytteandele, der udloddes inden for den skattefri beløbsgrænse på 6.000 kr., som beløb, der udloddes udover denne beløbsgrænse. De fradragsberettigede udlodninger skal i øvrigt betragtes som almindelige driftsomkostninger.

Ved afhændelse af aktier af selskabets beholdning af egne aktier gælder de almindelige aktieavancebeskatningsregler for selskabet, jfr. LL § 7 A, stk.3 og 4.

Værdiansættelsen

Aktier, der er børsnoterede, ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs (køberkurs) på det relevante tidspunkt, evt. den nærmest forud for dette tidspunkt noterede kurs. Til børsnoterede kurser henregnes de på fondsbørsen fastsatte kurser.

Værdiansættelsen for unoterede aktier skal ske efter aktiernes handelsværdi. Ofte vil der ikke kunne fremskaffes oplysninger om handelsværdien ud fra stedfundne omsætninger, eller omsætningerne har fundet sted under forhold, som bevirker, at den anvendte overtagelseskurs er uegnet som udtryk for handelsværdien. I så fald vil en kurs udregnet efter de af ligningsrådet fastsatte retningslinjer for beregning af formueskattekursen kunne anvendes ved værdiansættelsen. Denne kursberegning foretages i almindelighed på grundlag af selskabets regnskab for det regnskabsår, der er udløbet nærmest forud for tidspunktet for aktieerhvervelsen. I særlige tilfælde må beregningen dog foretages på grundlag af regnskabet for regnskabsåret, der udløber efter dette tidspunkt, navnlig i tilfælde, hvor afhændelser/udlodninger sker ganske kort tid forud for regnskabsårets udløb. Beregningen af kurser sker ved anvendelse af de beregningsregler, herunder beregningsfaktorerne, som var kendt på dette tidspunkt.

Ved værdiansættelsen tages der ikke hensyn til, at aktiernes omsættelighed er begrænset, således at aktierne ved afståelse eller aktionærens dødsfald tilbagesælges til selskabet eller tilbydes medaktionærerne evt. til en vis kurs. Dette gælder uanset om begrænsning af omsætteligheden er sket med hjemmel i SSL § 31, stk.2, vedrørende betingelsen for at opretholde sambeskatningen mellem moder- og datterselskab ved datterselskabets udstedelse af medarbejderaktier, eller begrænsningen har hjemmel i vedtægten og gælder for alle selskabets øvrige aktier af samme klasse.

Ved værdiansættelsen tages der normalt heller ikke hensyn til, om aktierne er majoritets- eller minoritetsaktier. Der kan kun undtagelsesvis tages hensyn til en forringelse af selskabets økonomiske forhold i perioden fra udløbet af det regnskabsår, der skal anvendes ved kursberegningen, til tidspunktet for elsen/udlodningen.

Båndlæggelse m.v.

Det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Dette sikres ved, at aktierne båndlægges i et pengeinstitut, jfr. ovenfor om ordninger efter LL § 7 A, stk.1.

Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi.

Det kan dog tillades, at sidstnævne betingelse fraviges for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jfr. aktieselskabslovens § 2, stk.1 og 2. Det er en betingelse for fravigelse fra kravet om medarbejderaktiernes fulde stemmeværdi, at den pågældende fond anvender hele sit overskud til erhvervsaktive investeringer eller almenvelgørende formål, samt at medarbejderaktiernes stemmeværdi i så fald svarer til højeste stemmeværdi for de af selskabets aktier, der er i omsætning.

Om de betingelser, hvorunder ordninger efter LL § 7 A, stk.2, kan godkendes, henvises i øvrigt til fremstillingen ovenfor om ordninger efter LL § 7 A, stk.1

1.9.1.3. Medarbejder obligationer ved udlodning - LOSI § 16

Efter bestemmelsen i LOSI § 16 kan ministeren for skatter og afgifter tillade, at udbytteandele eller lignende, som en arbejdsgiver udreder til personer, der er ansat i hans virksomhed, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens indkomst. Det er en betingelse, at der udstedes obligationer af arbejdsgiveren for disse udbytteandele, og skattefritagelsen omfatter kun selve værdien af de tildelte obligationer, men ikke disses senere afkast. Der henvises i øvrigt til pkt.22 i skattedepartementets cirkulære nr.79 af 30.maj 1958.

Hvis de udloddede udbytteandele overstiger et årligt beløb på 200 kr. til hver medarbejder, skal arbejdsgiveren betale en afgift på 50 pct. af det beløb, hvormed obligationernes værdi overstiger 200 kr.

Virksomheden kan fratrække såvel værdien af de udloddede obligationer som en eventuel afgift i sin skattepligtige indkomst som en driftsomkostning.

Afgiftsbeløbet er indkomstskattefrit for arbejdstageren, jfr. LOSI § 16, stk.1 in fine.

Reglerne kan anvendes såvel af arbejdsgivere, der driver virksomhed i selskabsform, som af arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder.

Andragender efter LOSI § 16 indsendes til SD til afgørelse. En af SD truffen afgørelse kan indbringes for ministeren for skatter og afgifter (jfr. bekendtgørelse nr.67 af 28.febr. 1978).

Godkendelse af en ordning vedr. medarbejderobligationer forudsætter, at obligationerne båndlægges i et pengeinstitut i 5 år. Om båndlæggelsen gælder tilsvarende regler som for medarbejderaktier, se foran s.180 ff.

For at opnå godkendelse af en medarbejderobligationsordning, skal adgangen til at erhverve obligationer stå åben for alle ansatte i virksomheden, og således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger fastsat efter almene kriterier kan anerkendes, jfr. vedrørende medarbejderaktier foran s.179 f.

Til ansatte i selskaber kan også medregnes ansatte i datterselskaber og datterselskaber.

Med ansøgningen må følge udkast til de pågældende obligationer samt oplysning om, til hvem obligationerne agtes udstedt, personnummer, adresse og stilling i virksomheden samt størrelsen af det obligationsbeløb, som agtes tillagt til hver af de på fortegnelsen opførte personer. Denne fortegnelse må indsendes i 4 eksemplarer. Endvidere må der indsendes oplysning om aflønningen i det sidst forløbne regnskabsår for de på fortegnelsen opførte personer, og så vidt muligt om tidspunktet for de pågældendes ansættelse i virksomheden.

Værdiansættelsen

Kursfastsættelsen af obligationerne foretages på grundlag af en teknisk beregning af nutidsværdien af alle forventede fremtidige afkast.

Beregningen foretages med udgangspunkt i den gennemsnitlige, effektive obligationsrente for enhedsprioritetsobligationer, som på tidspunktet for obligationsudstedelsen opfylder det i henhold til KGL § 7, stk.3, offentliggjorte mindsterentekrav.

Kursen bestemmes som 100 gange forholdet mellem den beregnede nutidsværdi og fordringens pålydende. Kursen afrundes nedad til nærmeste med 5 delelige kurs.

For obligationer, hvor forretningsvilkårene ikke på forhånd er kendt, f.eks. fordi renteafkastet fastsættes på grundlag af virksomhedens udbytteprocent, foretages kursansættelsen på basis af de forventninger, der kan udledes af foreliggende budgetter.

De i KGL fastsatte mindstekrav til pålydende rente på udstedelsestidspunktet gælder for medarbejderobligationer udstedt den 2.okt. 1985 eller senere.

Opfylder obligationen ikke mindstekravet, skal en eventuel kursgevinst beskattes efter reglerne i KGL. Dette forudsætter at obligationen på udstedelsestidspunktet har en værdi, der er under pari

1.9.2 Funktionærrabatter

I en række virksomheder kan de ansatte udtage varer til eget brug enten uden vederlag eller til en pris, der er lavere end den sædvanlige udsalgspris.

Disse goder er principielt skattepligtige, jfr. statsskattelovens § 4, men i praksis har man undladt beskatning, såfremt goderne ikke indebærer en væsentlig fordel for de ansatte. Selve adgangen til goderne er ikke skattepligtig, men alene værdien af godernes udnyttelse.

Der skal vises en vis tilbageholdenhed ved værdiansættelsen af et sådant gode. Under hensyn til ønsket om en skattemæssig ligestilling mellem lønmodtagere og erhvervsdrivende, der efter gældende praksis kan udtage varer af eget varelager til indkøbs- eller fremstillingspris uden beskatning, skal der således ikke ske beskatning af den opnåede rabat hos de ansatte i det omfang købsprisen ikke er mindre end virksomhedens indkøbs- eller fremstillingspris.

En bogholder, der var ansat i en tømmerhandel og som lod opføre et enfamilieshus til eget brug, opnåede i forbindelse med køb af materialer i tømmerhandelen rabat på ca. 10.000 kr. Da denne rabat ikke bragte hans indkøbspris ned under arbejdsgiverens indkøbspris, blev han ikke beskattet af rabatten, jfr. tilsvarende afgørelse i lsr. 1980.195, hvor en uddeler gennem foreningen havde opnået rabatter på 16.422 kr. på indkøbte byggematerialer til sin private villa.

Ifølge Skat 1987.9.664 forelå der efter landsskatterettens opfattelse ikke en skattepligtig økonomisk fordel ved, at en arbejdstager havde købt en bil af sin arbejdsgiver til en lavere pris end brugtvognskatalogprisen. Arbejdsgiveren havde efter det oplyste solgt et større antal biler til medarbejderne, men alle priser var fastsat efter nøje, individuel vurdering.

Derimod blev en ansat hos en automobilimportør anset for indkomstskattepligtig af funktionærrabat opnået i forbindelse med køb af ny bil, idet den ansattes kontinuerlige køb og salg af biler ikke ansås for køb af »varer til eget forbrug«, hvortil kom at den opnåede rabat havde indebåret en væsentlig fordel for ham, lsr.1983.55.

Se også D 1.9.6 om fordelagtige køb hos arbejdsgiveren.

Særlige tilfælde

Ligningsrådet har vedtaget, at bryggeriarbejdernes ret til gratis øl på arbejdet ikke beskattes. For bryggeriarbejdere på bryggerier, hvor der efter speciel aftale hver måned udleveres øl og vand til hjemtagning, har ligningsrådet vedtaget, at der beskattes 50 pct. af værdien af de hjemtagne drikkevarer.

Med hensyn til fri tobak for de ansatte i A/S Skandinavisk Tobakscompagni er det oplyst, at timelønnede gratis får udleveret 25-30 cigarer eller 50-60 cerutter eller 200 cigaretter om ugen, at funktionærer gratis får udleveret 150 cigarer eller 250 cerutter eller 800 cigaretter om måneden samt at ledergruppen får dækket et personligt forbrug.

Ligningsrådet har på denne baggrund vedtaget at beskatte den fri tobak med 2.000 kr. pr. år for timelønnede og funktionærer og med 2.500 kr. pr. år for ledergruppen.

En række elforsyningsselskaber yder rabatter til nuværende og tidligere ansatte. Ligningsrådet har vedtaget, at sådanne rabatter til elselskabernes medarbejdere og pensionister, kun skal beskattes, såfremt husstandens el-forbrug overstiger 7.000 kWt - men i så fald beskattes hele rabatydelsen, jfr. lsr.1983.145.

For ansatte i forsikringsselskaber gælder, at såfremt forsikringstegning hører under den ansattes arbejdsområde, indkomstbeskattes den ansatte af provision af egne forsikringer, jfr. lsr. 1961.9.

Hvis forsikringstegning ikke hører under den ansattes arbejdsområde, beskattes den ansatte derimod ikke af en udbetalt provision ved tegning af forsikringer for sig selv, jfr. f.eks. lsr.1955.119 og 1960.106. I lsr. 1973.101 blev en kontorchef ikke anset skattepligtig af provision af egne forsikringer, selv om han i det pågældende år havde haft en ikke ubetydelig provisionsindtægt ved tegning af forsikring for en ven, da forsikringstegning ikke i øvrigt kunne anses at høre under hans arbejdsområde.

Tegnes forsikringen ikke i eller gennem det selskab, hvor skatteyderen er ansat, anses en fra et andet selskab modtagen provision ikke for en funktionærrabat, men for skattepligtig indkomst, selv om tegning af forsikringer ikke hører under skatteyderens arbejdsområde, lsr. 1973.30.

En programmør i et forsikringsselskab kunne ikke få fradrag for det fulde beløb 3.000 kr. på en livsforsikring, som han i kraft af en rabat kun havde betalt 2.676 kr. for, idet landsskatteretten fandt, at han kun havde fradragsret for den præmie, der faktisk skulle erlægges, da han ellers ville opnå fradrag for en udgift, han ikke havde haft, lsr.1976.119.

Forsikringspræmier kan ikke fradrages med et større beløb end den reelle præmiebetaling, uanset om rabatten er ydet i form af nedsættelse af præmiebetalingen eller ved kontant udbetaling af rabatten.

En skatteyder blev anset for berettiget til fuldt ud at fratrække den af ham betalte årlige livsforsikringspræmie, selv om hans ægtefælle, som ansat i forsikringsselskabet, fik udbetalt en engangsprovision for tegningen af forsikringen, jfr. Skat .2.136.

1.9.3.Frirejser og rabatrejser med fly for ansatte i flyselskaber m.v. SD-cirk. 1980.31.

1) Værdien af frirejser og rabatrejser med fly er i princippet skattepligtig indkomst. Beskatning skal dog kun ske, hvis der er tale om en væsentlig økonomisk fordel for modtageren.

2) Ligningsrådet har vedtaget, at frirejser og rabatrejser med fly for ansatte i flyselskaber m.v. inden for de nordiske lande og Hamburg ikke skal beskattes.

For fri- og rabatrejser herudover kan der ved indkomstopgørelsen bortses fra en fri- eller rabatrejse om året, medens yderligere frirejser m.v. værdiansættes til 50% af den pris, der gælder i almindelig handel, med fradrag af den ansattes egen betaling.

3) Ligningsrådet har endvidere i medfør af skattekontrollovens § 8 D pålagt flyselskaber, der er hjemmehørende eller har fast driftsted her i landet, at give oplysning om frirejser m.v. på oplysningssedlen for modtageren.

SAS

Ligningsrådet har for ansatte m.v. i SAS fastsat beløbssatser, der anvendes for fri- og rabatrejser inden for nedennævnte zoner: .Værdien af en rejse inden for kalenderåret ansættes til 0 kr. for hver af følgende personer:

Ansat personale her i landet samt disses ægtefæller og børn, pensionister og ansattes efterladte. Ægteskabslignende forhold sidestilles med ægteskab.

Rejser herudover værdiansættes til følgende beløb pr. person over 12 år:

  

                                                                  90%-rabat-  

                                                       Frirejser   rejser  

                                                         Sats       Sats  

          Zone 1  

          De nordiske lande og Hamburg ........... kr.         0          0  

          Zone 2  

          Europa ................................. kr.       500        300  

          Zone 3  

          Nordamerika ............................ kr.     1.500      1.100  

          Zone 4  

          Nærorient samt Afrika  

          (-Johannesburg) ........................ kr.     2.700      1.500  

          Zone 5  

          Orienten og Johannesburg ............... kr.     4.000      2.000  

          Zone 6  

          Sydamerika ............................. kr.     5.000      3.000  

For børn under 2 år ansættes værdien til 0 kr., medens værdien for børn under 12 år ansættes til det halve af de nævnte satser.

B. Frirejser og 90%-rabatrejser til ansattes pårørende og andre, der ikke er omfattet af den særlige værdiansættelsesordning, medregnes til den ansattes indkomst med rabattens beløb.

C. For styrelses- og bestyrelsesmedlemmer ansættes frirejser og 90%-rabatrejser til 50% af rejsens billetpris ved køb i almindelig handel.

D. Andre personer, der modtager frirejser og 90%-rabatrejser, er ikke omfattet af de ovennævnte særlige værdiansættelsesordninger. Oplysning skal meddeles om den almindelige billetpris for den tildelte rejse.

1.9.4. Kantinegoder

Ansatte, der gratis får frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige af værdien heraf, og værdien ansættes til et beløb svarende til besparelsen i den almindelige privatudgift.

For ansatte, der er omfattet af ligningsrådets anvisning vedrørende normalværdien af kost og logi, er værdien af et måltid ansat til 22 kr. pr. dag, jfr. D 1.7.1.

For ansatte, der ikke er omfattet af denne anvisning, fastsættes værdien skønsmæssigt.

Værdien af fri frokost for en kontorassistent blev fastsat til den af ligningsrådet vedtagne normalværdi af et måltid, 10 kr. (i 1976), selv om hun henviste til at hun kun havde spist tre stk. smørrebrød, som hun selv kunne have lavet for ca. 1,35 kr. pr. stk. og som havde kostet arbejdsgiveren 1,74 kr. pr. stk., lsr. 1981.72.

Ansatte, der benytter sig af adgangen til at købe mad i arbejdsgiverens kantine til en pris, der er lavere end virksomhedens indkøbs-/fremstillingspris, er principielt skattepligtige af et beløb svarende til besparelsen i den almindelige privatudgift. I praksis beskattes de ansatte dog ikke, medmindre godet indebærer en væsentlig fordel.

Værdien af gratis kaffe eller the beskattes ikke.

Ansatte, der helt eller delvis vederlagsfrit får udleveret spisekuponer fra deres arbejdsgivere til benyttelse på restaurationer o.lign., anses for indkomstskattepligtige af et beløb svarende til spisekuponernes pålydende værdi med fradrag af egen betaling.

1.9.5. Gaver fra arbejdsgiveren

Gaver i anledning af ansattes jubilæum eller arbejdsophør eller arbejdsgiverens jubilæum er i visse tilfælde omfattet af reglerne om særlig indkomstskat, se D 1.10.2.

Alle andre gaver fra arbejdsgiveren skal som hovedregel medregnes ved indkomstopgørelsen, SL § 4.

Såfremt gaven består i et kontant beløb, skal dette beløb medregnes fuldt ud.

Er der derimod tale om tingsgaver, skal gaven alene medregnes med et beløb svarende til den værdi, gaven må antages at have for modtageren. I lsr. 1971.24 fik en ansat et gulvtæppe i bryllupsgave til en købspris af 2.269 kr. Retten skønnede, at gavens værdi for den ansatte var 1.500 kr. I lsr. 1978.54 blev en kontorassistent, der i julegave fik en porcelænsfigur til en indkøbspris af 712 kr., anset skattepligtig af et beløb på 400 kr. I lsr. 1978.55 blev en direktør, der ved fratræden af stilling fik et barokskab til en indkøbspris af 3.670 kr., anset skattepligtig af et beløb på 2.000 kr. En programmør, der i anledning af 10 års jubilæum fik et armbåndsur til en indkøbspris af 2.000 kr., blev anset skattepligtig af et beløb på 1.000 kr.

Den ifølge praksis gældende skattefrihed for gaver af begrænset værdi i særlige anledninger inden for familie- og bekendtskabskredsen finder efter omstændighederne også anvendelse for tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren. En bogholder, som i anledning af sølvbryllup fik et radioapparat til 885 kr., ansås ikke for skattepligtig af værdien heraf, da landsskatteretten fandt, at gaven kunne sidestilles med en skattefri lejlighedsgave til familie og venner, og retten efter omstændighederne ikke fandt, at det burde føre til et andet resultat, at gaven var ydet af bogholderens arbejdsgiver, lsr. 1964.112. En gave på 1.500 kr. til en brugsuddeler og hans kone til en fælles ferierejse i anledning af deres sølvbryllup ansås for en ikke-skattepligtig lejlighedsgave, da der var tale om en personlig gave ydet i anledning af en privat begivenhed, og da den foretagne rejses værdi ikke oversteg det efter forholdene naturlige niveau for en sådan lejlighedsgave, lsr. 1972.25.

Årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår beskattes efter praksis kun, såfremt værdien overstiger 300 kr. Kontanter og gavekort beskattes fuldt ud.

1.9.6. Fordelagtige køb hos arbejdsgiveren

Ved overdragelser fra en arbejdsgiver til en ansat kan der efter omstændighederne blive tale om at beskatte den ansatte af et beløb svarende til den økonomiske fordel, som den ansatte må anses at have opnået ved handelen.

I lsr. 1966.92 blev en ansat beskattet af differencen mellem en bils faktiske handelsværdi og den erlagte købesum, idet retten fandt, at købesummen ikke kunne forudsættes fastsat udelukkende efter sædvanlige handelsmæssige overvejelser, da overdragelsen havde fundet sted fra en arbejdsgiver til en ansat.

I lsr. 1969.29 købte en direktør, der var ansat i et aktieselskab, en byggegrund af selskabet for 20.000 kr., medens handelsværdien skønnedes at være 30.000 kr. Retten fandt, at der ved den foretagne handel måtte anses at foreligge en indkomstskattepligtig ydelse fra arbejdsgiveren på 10.000 kr.

I lsr. 1970.101 blev en bankdirektør beskattet af den økonomiske fordel, han havde opnået ved at udnytte en køberet til en ejendom, som banken tidligere havde erhvervet til ham, idet den omhandlede køberet var indrømmet ham i nær tilknytning til hans ansættelse som overordnet funktionær.

Se også D 1.9.2. om funktionærrabatter.

1.9.7. Fri undervisning m.v.

Beløb, som arbejdsgiveren betaler for de ansattes skolegang, og værdien af lærebøger, som arbejdsgiveren køber og stiller til rådighed for ansatte under uddannelse, beskattes ikke.

Ansatte, der efter arbejdsgiverens ønske og på hans regning får et kørekort, beskattes ikke af beløbet, lsr. 1958.19.

Af lsr. 1981.18 fremgår, at udgift til kursusdeltagelse, herunder befordringsudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren, ikke beskattes hos lønmodtageren, når han deltager i kurset »på arbejdsgiverens foranledning og med henblik på arbejdet i dennes tjeneste.«

En kommunesekretær, der havde deltaget i Dansk kommunalkursus, blev ikke beskattet af de af kommunen til det kommunale kursus betalte skolepenge, se lsr. 1967.64.

Ansatte i et revisionsfirma beskattedes ikke af uddannelsesudgifter, der var betalt af arbejdsgiveren i forbindelse med uddannelsen til statsautoriserede revisorer.

En overkonstabel ansås ikke for indkomstskattepligtig af forsvarets tilskud på kr. 13.100 til kursusafgift på en landbrugsskole, idet forholdet måtte sidestilles med tilfælde, hvor arbejdsgiveren betalte for en ansats skolegang m.v., lsr. 83.41.

Sygeplejeelever, der gennemgår forskolen på en sygeplejehøjskole, betaler selv for undervisningen og opholdet, men modtager et indkomstskattepligtigt statstilskud hertil. Det beløb, eleven herefter selv kommer til at betale, refunderes senere efter nærmere fastsatte regler af det hospital, på hvilket eleven er ansat. Disse refusionsbeløb skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens indkomst, SD-cirk. nr.326 af 5.juli 1972 og skd.19.20.

Eleverne på Rigshospitalets forskole har adgang til fri kost og logi. Det er dog ikke alle, der benytter sig af retten til bolig, og der bliver i så fald ikke udbetalt nogen erstatning for afkaldet herpå. Det vil af oplysningssedlerne fremgå, hvad den enkelte elev har modtaget.

1.9.8. Særlige belønninger

Præmier, der udbetales til lønmodtagere for forslag til forbedring af arbejdsmetoder o.lign. er almindelig indkomstskattepligtige, se lsr.1970.115 og skd.17.110, vedrørende beskatning af penge og genstandspræmier, der ydes til de under staten ansatte for rationaliseringsforslag.

1.9.9. Ferielotteri

Gevinster ved bortlodning i form af kontante tilskud eller ferierejser, som arbejdsgiveren betaler, skal beskattes som almindelig indkomst. For ferierejsers vedkommende henvises vedrørende værdiansættelsen til D 1.7.10.

Hvor midlerne til indkøb af de bortloddede ferierejser er tilvejebragt af de ansatte selv, skal gevinsterne også medregnes i indkomsten, idet der ikke er tale om en offentlig bortlodning, jfr. SL § 4 f.

1.9.10. Løsøre til rådighed i hjemmet

§ 3 nr.5 i finansministeriets bekendtgørelse nr.161 af 28/3 1973 om ansættelsen af den årlige værdi af brugsnydelser af indbo og andet løsøre ved beregning af gave- og arveafgift er af landsskatteretten anvendt ved ansættelsen af den skattemæssige værdi af kunstværker samt fjernsyn til rådighed i hjemmet.

I lsr.1978.125 blev en hovedanpartshaver anset for indkomstskattepligtig, jfr. SL § 4b, af værdien af vederlagsfri benyttelse af malerier og antikviteter, som tilhørte anpartsselskabet. Selskabet havde ved udgangen af 1973 og 1974 investeret 519.037 kr. og 869.679 kr. i kunstværker m.v., der blev opbevaret hos hovedanpartshaveren. Retten fandt, at værdien af de benyttede kunstværker passende kunne ansættes til 6% af de nævnte investeringsbeløb.

I lsr.1979.176 blev en chefredaktør anset for indkomstskattepligtig af værdien af vederlagsfri benyttelse af fjernsyn i hjemmet, og værdien blev ansat til 6% p.a. af apparatets købesum med tillæg af den af arbejdsgiveren betalte licens. Da apparatet var placeret i hjemmet, fandt retten, at man ikke ved værdiansættelsen kunne tage i betragtning, at skatteyderen i kraft af sit erhverv havde interesse i at gøre sig bekendt med fjernsynsudsendelserne.

1.9.11. Fri jagt

Ansatte, der har adgang til fri jagt, kan ikke beskattes af jagtretten, men alene af værdien af jagtudbyttet, se lsr.1971.22 og 23, der dog begge vedrører den skattemæssige behandling af adgangen til at udøve jagtret på egen ejendom.

1.9.12. Fri benyttelse af værksted m.v.

Ansattes fordel ved at kunne benytte arbejdsgiverens værksted og værktøj i fritiden beskattes efter praksis ikke.

1.9.13. Firmafest

Deltagelse i firmafester, hvortil arbejdsgiveren afholder udgifterne, medfører ingen beskatning.

Ansatte, der som kompensation for bortfald af eller manglende deltagelse i firmafester får udleveret en anvisning, der for et bestemt beløb giver ret til fortæring på hotel el.lign., skal medregnes værdien af anvisningen med dennes pålydende værdi.

Selektiv

1.10. Særlig indkomst

En række beløb, der typisk tilfalder lønmodtagere i deres ansættelsesforhold, medtages ikke ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, men beskattes som særlig indkomst.

1.10.1. Godtgørelse ved fratræden af stilling m.v. LOSI § 2 nr.9

Litteratur: Bruun Nielsen i UfR 1964 B s. 90 ff, Helkett 15.udg., s.755 og SO 1978, s.189 ff.

Efter bestemmelsen i LOSI § 2, nr.9 beskattes godtgørelse i anledning af fratræden af stilling som særlig indkomst.

»Løn« til opsigelsesfristens udløb LOSI § 3, stk.1, nr.6

Hvis modtageren af en sådan godtgørelse ikke oppebærer indtægt af stillingen for hele tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, han kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller efter lovgivningens almindelige regler, skal en så stor del af godtgørelsen, som svarer til, hvad han ville have oppebåret som indtægt for tiden efter fratrædelsen, dog højst for en periode af 1 år, medregnes i den almindelige indkomst, LOSI § 3, stk.1, nr. 6. En eventuel resterende del af godtgørelsen beskattes som særlig indkomst.

LOSI § 3, stk.1, nr. 6, gælder også når arbejdstageren selv opsiger sin stilling til omgående fratræden eller dog med kortere varsel end han ville have krav på, jfr. lsr.1964.24, 1968.109 og skd.19.8, men efter konkret bedømmelse beskatter man dog kutymemæssige fratrædelsesgodtgørelser (efter mange års ansættelse) fuldt ud som særlig indkomst, jfr. lsr.1983.38 og 1984.57, samt Skat 1986.8.515, ligesom godtgørelser i henhold til funktionærlovens § 2 a (se nærmere herom nedenfor) altid beskattes som særlig indkomst, jfr. lsr.1974.122.

Selv om en afskediget funktionær får en ny stilling, måske endog i umiddelbar fortsættelse af sin tidligere stilling, skal den del af godtgørelsen, der træder i stedet for den indtægt, han ville have haft i tiden fra fratrædelsen og indtil det tidspunkt, han kunne være afskediget under iagttagelse af gældende opsigelsesvarsler, beskattes som almindelig indkomst, se lsr. 1970.33 og skd.18.154.

En forligsmæssigt fastsat godtgørelse på 25.000 kr. til en tillidsmand, der blev afskediget, blev anset for almindelig indkomst, da beløbet var mindre end det, han kunne have opnået i løn inden for den opsigelsesperiode på 5 måneder, som tilkom ham, lsr.1984.143.

En reklamekonsulent fratrådte på grund af samarbejdsvanskeligheder sin stilling som direktør i et ApS, hvori han selv ejede 50 pct. af anpartskapitalen. Udover salgssummen for anparten havde han modtaget en fratrædelsesgodtgørelse på 75.000 kr., som efter hans formening fuldt ud skulle beskattes som særlig indkomst, idet han anførte, at der ikke var oprettet nogen ansættelseskontrakt mellem ham og selskabet og at der således ikke var fastsat noget opsigelsesvarsel. Landsskatteretten var imidlertid af den opfatelse, at han havde haft krav på et passende opsigelsesvarsel og at 75.000 kr. ikke kunne anses for at overstige, hvad der måtte anses som et rimeligt vederlag for løn i opsigelsesperioden, og beløbet skulle derfor beskattes som almindelig indkomst, lsr.1985.140.

Et folketingsmedlem fik ved sin udtræden af tinget et eftervederlag svarende til tre måneders grundvederlag. Dette eftervederlag ansås som almindelig indkomstskattepligtigt ifølge LOSI §3, stk.1, nr.6 analogt, lsr.1982.154.

Den del af godtgørelsen, der efter § 3, stk.1, nr.6 skal medregnes som almindelig indkomst, skal medregnes fuldtud i udbetalingsåret, i al fald når arbejdsgiveren har givet afkald på modydelse, selv om den dag, hvortil arbejdstageren kunne være opsagt, ligger i det følgende år, lsr. 1970.33 og 1973.10.

Hvis lønmodtagerens krav har været indbragt til afgørelse ved domstolene, skal beskatning dog først finde sted, når kravet er fastslået ved endelig dom eller forlig.

»Godtgørelse«

Beløbet skal hidrøre fra den pågældendes hidtidige arbejdsgiver.

Denne betingelse anses ikke for opfyldt, dersom arbejdsgiveren er et A/S og beløbet udbetales af aktiemajoritetshaveren.

I et tilfælde, hvor der blev ydet det fratrædende personale en godtgørelse fra to af arbejdsgiveren uafhængige fonds, ansås godtgørelsen ikke for omfattet af LOSI § 2, nr.9, og blev derfor beskattet som almindelig indkomst, skd.28.77, jfr. tilsvarende lsr. 1978.167 om en godtgørelse fra LO til en afskediget typograf i et A/S, der ejedes af LO.

Se endvidere lsr. 1979.55, hvor en bod, udbetalt til klagerens fagforbund og videregivet til klageren, ikke var omfattet af LOSI § 2, nr.9.

I et tilfælde, hvor den nye arbejdsgiver betalte et engangsbeløb for at få den pågældende lønmodtager til at fratræde sin hidtidige stilling, blev beløbet beskattet som almindelig indkomst.

Det er endvidere en forudsætning for at anvende LOSI § 2, nr.9, at der er tale om beløb, der udredes i umiddelbar forbindelse med og direkte som følge af fratræden eller ændring af et ansættelsesforhold.

En ansat, der i en alder af 62 år var blevet førtidspensioneret, overgik ved sit fyldte 65. år til almindelig alderspension og fik i forbindelse hermed udbetalt et engangsbeløb af sin tidligere arbejdsgiver. Beløbet skulle medregnes ved opgørelsen af hans almindelige indkomst, da udbetalingen af det ikke var knyttet til hans fratræden, men var afhængig af, at han opnåede en alder af 65 år, Skat (jan.) 1986.12.344.

LOSI § 2, nr.9, kunne ikke anvendes i et tilfælde, hvor den pågældende var opsagt, men senere traf aftale om at fortsætte sit arbejde i virksomheden (samme stilling), lsr. 1972.122.

En afdelingsleder i et fagforbund var blevet afskediget. Han havde modtaget sædvanlig løn i opsigelsesperioden samt en fratrædelsesgodtgørelse på 35.382 kr., svarende til tre måneders løn. Herudover havde han fået tilkendt en erstatning på 216.846 kr. som følge af afskedigelsen, der var i strid med en indgået tryghedsaftale, idet den ikke kunne anses for tilstrækkelig saglig eller rimeligt begrundet. Denne erstatning havde han anset for skattefri, men lsr. fandt ifølge motiverne til LOSI § 2, nr.9, at erstatningen var omfattet af denne bestemmelse, lsr.1982.153.

Krav på godtgørelse

Lovens udtryk »godtgørelse« tager i første række sigte på frivillige ydelser fra arbejdsgiveren, men den omstændighed, at den pågældende lønmodtager har haft krav på at få et beløb udover løn udbetalt ved sin fratræden, udelukker ikke, at en sådan godtgørelse betragtes som særlig indkomst, lsr. 1964.117 (en forsikringsagents kontraktsmæssigt fastlagte efterprovision ved fratræden). Ligeledes betragtes den afskedigelsesløn, der ved afskedigelse af funktionærer med henholdsvis 12, 15 eller 18 års anciennitet udbetales med henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn ud over, hvad der betales til fratrædelsesdatoen, jfr. funktionærlovens § 2 a, som særlig indkomst.

En direktør i et A/S kunne ifølge sin ansættelseskontrakt opsiges med 12 måneders varsel og skulle fratræde ved det fyldte 60. år. Ved en senere indgået aftale havde han opnået tilsagn om en fratrædelsesgodtgørelse svarende til 4 års løn ved hans fratræden ved det fyldte 60. år efter at være opsagt senest 12 måneder forinden. Beløbet blev i sin helhed anset for en af LOSI § 2, nr. 9, omfattet fratrædelsesgodtgørelse.

Betalingsformen

En godtgørelses beskatning som særlig indkomst er betinget af, at der er tale om et på forhånd fastlagt, bestemt beløb og ikke om livsbetingede periodiske ydelser, lsr. 1975.127 samt Skat 1985.8.222.

En typograf havde i forbindelse med indførelse af ny teknik og dermed følgende personalereduktion modtaget et tilbud fra sin arbejdsgiver om at fratræde sin stillig mod en mindre ugentlig pristalsreguleret ydelse. Disse ydelser blev anset for supplerende understøttelsesbeløb, som var almindelig indkomstskattepligtige i medfør af SL § 4 litra c, lsr. 1984.58.

At beløbet udredes afdragsvis, udelukker ikke, at beløbet anses som en fratrædelsesgodtgørelse, der beskattes efter § 2, nr.9, se princippet i UfR 1966, s.782 ØLD. Selvom godtgørelsen udbetales afdragsvis, må hele godtgørelsen udfra et retserhvervelsessynspunkt beskattes i fratrædelsesåret, og det ved indkomstårets udgang tilgodehavende beløb må medregnes som formue, lsr. 1973.10.

Evt. kursnedslag

At en godtgørelse ikke udredes kontant, kan i visse tilfælde medføre kursnedslag på fordringen.

Det er således i praksis antaget, at betalingsvilkårene for en fratrædelsesgodtgørelse, der udredes afdragsvis over 20 mdr., uden ydelse af renter for restfordringen, må antages at afvige så væsentligt fra det for fratrædelsesgodtgørelser sædvanlige, at der kan indrømmes kursnedslag. Dersom der ydes renter af en ikke kontant udbetalt godtgørelse, og dersom de aftalte betalingsvilkår iøvrigt ikke afviger væsentligt fra det for fratrædelsesgodtgørelser sædvanlige, kan der ikke indrømmes kursnedslag. En fratrædelsesgodtgørelse, der ydes som en båndlagt kapital i et pengeinstitut, hvor beløbet udbetales over 10 år, mens samtlige renter af den båndlagte kapital udbetales løbende, blev beskattet uden kursnedslag, lsr. 1977.136.

Det er endvidere antaget, at udbetaling i 16 lige store månedlige rater ikke afviger væsentligt fra det sædvanlige, når der samtidig er aftalt kompensation, dersom kronens købekraft bliver væsentligt forringet i udbetalingsperioden.

Beløbets anvendelse

Det er uden betydning for beskatningsformen, hvad det udbetalte beløb anvendes til, og det er således antaget, at en fratrædelsesgodtgørelse, som efter skatteyderens ønske anvendes til køb af livrente, skal beskattes som særlig indkomst (med adgang til at fradrage indskuddet efter PL § 18).

Hvis derimod den fratrædende medarbejder ikke har dispositionsret over godtgørelsen, som indbetales direkte af arbejdsgiveren til et forsikringsselskab til køb af livrente, kan beløbet ikke beskattes efter §2, nr.9, lsr. 1965.22. (Indskuddet behandles efter PL § 19).

En udbetaling til en advokat på 25.000 kr., betegnet som erstatning for flytteudgifter m.v. i forbindelse med ophør af et ansættelsesforhold, anset som særlig indkomstskattepligtig, da det var stillingsfratrædelsen, der havde udløst godtgørelsen, Skat 1986.1.66.

Funktionærloven

Funktionærloven giver ret til »godtgørelser« i følgende tilfælde:

1) Opsigelse eller uberettiget bortvisning efter uafbrudt beskæftigelse i samme virksomhed i 12, 15 eller 18 år (§ 2 a).

2) Opsigelse uden rimelig grund eller ved uberettiget bortvisning efter funktionærens fyldte 20. år og efter mindst 1 års uafbrudt beskæftigelse i samme virksomhed (§ 2 b).

3) Uberettiget afvisning før tiltrædelse af stilling (§ 3).

4) Uberettiget bortvisning (§ 3).

ad 1) Godtgørelse i henhold til § 2 a ydes ved opsigelse udover den løn, der tilkommer funktionæren i opsigelsesperioden, og ved uberettiget bortvisning udover den erstatning, der i henhold til lovens § 3 erlægges af arbejdsgiveren, svarende til lønnen indtil lovlig opsigelse kunne være sket.

Godtgørelsen beskattes derfor i disse tilfælde som særlig indkomst, jfr. lsr. 1974.122, medens de beløb, der udbetales som løn i opsigelsesperioden, respektive som erstatning for løn, indtil lovlig opsigelse kunne være sket, beskattes som almindelig indkomst.

ad 2) Godtgørelsesbeløbet, hvis størrelse nærmere er omhandlet i funktionærlovens § 2 b, og som ydes udover den løn, funktionæren har krav på i opsigelsesperioden, respektive udover erstatningen i henhold til § 3 ved uberettiget bortvisning, beskattes som særlig indkomst. Lønnen i opsigelsesperioden, respektive erstatningen for samme periode, beskattes som almindelig indkomst.

ad 3) Såfremt funktionæren uberettiget nægtes modtagelse i en stilling, hjemler funktionærlovens § 3 ret til erstatning. Erstatningen, der sædvanligvis svarer til lønnen indtil opsigelse kunne være sket, anses i praksis som særlig indkomst, jfr. lsr. 1968.108. (Bestemmelsen i LOSI § 3, stk.1, nr.6, fandtes efter sin formulering og indhold at tage sigte på ophævelse af bestående arbejdsforhold, og altså uanvendelig i dette tilfælde, jfr. lsr.1986.39).

ad 4) Erstatning i tilfælde af uberettiget bortvisning andrager i almindelighed et beløb svarende til lønnen indtil funktionæren lovligt kunne være opsagt i henhold til kontrakt eller efter lovgivningens almindelige regler - eller såfremt funktionæren allerede var lovligt opsagt - til opsigelsesfristens udløb.

Erstatningen beskattes som almindelig indkomst i det omfang, den svarer til lønnen indtil opsigelsesfristens udløb - dog højst for en periode af 1 år. Eventuelt overskydende beløb beskattes som særlig indkomst.

Efterløn, der i henhold til funktionærlovens § 8 betales til en afdød funktionærs ægtefælle eller børn, beskattes som almindelig indkomst, skd.22.181.

For direktører i aktieselskaber gælder, at disses ansættelsesforhold ikke er omfattet af funktionærloven, hvorfor der ikke tilkommer disse noget legalt fastsat opsigelsesvarsel. Som regel vil de pågældende dog efter deres ansættelseskontrakt have krav på et vist opsigelsesvarsel, men selv om dette ikke er tilfældet, har landsskatteretten dog lagt til grund, at der efter praksis sædvanligvis alligevel tilkommer disse personer et vist opsigelsesvarsel, hvorfor en direktørs fratrædelsesgodtgørelse - benævnt »efterløn« - på et beløb svarende til 6 måneders løn blev anset som skattepligtig almindelig indkomst, selv om han ikke i sin kontrakt med selskabet havde noget opsigelsesvarsel, lsr. 1964.23. Dette må ses på baggrund af, at domstolene ofte tillægger afskedigede selskabsdirektører en afskedigelseserstatning, selvom de hverken efter loven eller efter deres kontrakt har haft krav herpå.

Se endvidere lsr. 1978.166, hvor en direktør (på fratrædelsestidspunktet) havde en 5-årig uopsigelig ansættelseskontrakt, men hvor kun et beløb, svarende til et års efterløn, beskattedes som almindelig indkomst.

Ligebehandlingsloven o.lign.

I henhold til lov om ligebehandling § 9 kan en lønmodtager, der afskediges, fordi han har fremsat krav om ligebehandling, tilkendes en godtgørelse, der ikke kan overstige 26 ugers løn. En sådan godtgørelse beskattes efter LOSI §2, nr.9. I det omfang, der ikke ydes løn indtil sædvanligt opsigelsesvarsel eller erstatning herfor, beskattes godtgørelsen som almindelig indkomst, jfr. §3, stk.1, nr.6, skd.59.351.

Godtgørelse efter § 4 i lov om beskyttelse mod afskedigelse på grund af foreningsforhold, der ikke kan overstige 78 ugers løn, omfattes også af LOSI § 2, nr.9.

Efterbetaling af løn

Efterbetaling af løn, der finder sted efter fratrædelsen, skal medregnes som almindelig indkomst, lsr. 1975.128 og 1962.13 vedrørende et beløb, der ved fratræden blev ydet som gratiale, men som ikke oversteg de tantiemebeløb, skatteyderen i de tidligere år havde fået tillagt som tantieme udover sin faste løn. Se også lsr. 1973.120, hvor godtgørelse til en direktør måtte antages at være et yderligere vederlag (tantieme) for arbejde i selskabet, og derfor almindelig indkomst.

En generel ordning med ydelse af fratrædelsesgodtgørelse efter mindst 3 års ansættelse til samtlige en virksomheds timelønsansatte, hvilke ydelser skulle beregnes efter de pågældendes anciennitet, blev ikke anset for omfattet af LOSI § 2, nr.9, men måtte anses som et almindeligt indkomstskattepligtigt løntillæg, jfr. Skat 1987.10.727.

Fratræden'

Det er tilstrækkeligt for at anvende LOSI § 2, nr. 9, at der sker delvis opgivelse af stillingen, men det er ikke tilstrækkeligt, at der blot sker f.eks. lønmæssig forringelse af stillingen.

Det er ikke en betingelse, at der sker en fuldstændig fratræden. En forringelse af de hidtidige ansættelsesforhold vil efter omstændighederne kunne begrunde, at et godtgørelsesbeløb, der udredes i den anledning, anses som særlig indkomst, når der i forbindelse med ydelsen af godtgørelsen opgives hidtidige arbejdsområder. Se f.eks. om kreditforeningsrepræsentants delvise opgivelse af stilling, lsr. 1976.123.

En overlæge ved et kommunalt hospital, der blev omdannet til plejestiftelse, modtog et engangsbeløb i anledning af, at stillingen omdannedes, således at han måtte opgive en hidtil beklædt professorstilling. Denne erstatning blev sidestillet med en godtgørelse for tab af (forringelse af) stilling og var derfor omfattet af LOSI § 2, nr.9.

I overensstemmelse hermed ansås udbetaling af et engangsbeløb i anledning af, at der ved sundhedsstyrelsens foranledning er sket ændring i apoteksansattes aflønningsforhold, hvorved tidligere oppebårne tillæg for tilkaldevagter bortfaldt, omfattet af § 2, nr.9, lsr.1979.162.

Derimod anses godtgørelser, der udbetales til lønmodtagere for forringelse af deres stillinger, uden at forringelsen har sammenhæng med delvis opgivelse af stillingen, som almindelig indkomst.

Således blev en funktionær, der hidtil havde oppebåret et personligt tillæg, og som ved dette tillægs bortfald fik en engangserstatning på 10.000 kr., samtidig med at han på linie med de andre funktionærer, der ikke havde det personlige tillæg, fik lønforhøjelse, anset skattepligtig af godtgørelsen som almindelig indkomst. Ligeledes blev de af Københavns kommune udbetalte godtgørelsesbeløb til en række tidligere ansatte under sporvejene og Valby gasværk i forbindelse med de pågældendes flytning til andre kommunale afdelinger anset som almindelig indkomst, lsr.1968.110.

En udflytningsbonus på 6.000 kr. fra en arbejdsgiver udbetalt i forbindelse med en fusion af to virksomheder blev anset som almindelig indkomst, idet fusionen alene havde medført, at modtagerens arbejdsplads var blevet ændret fra den ene fusionerende virksomhed i den østlige del af København til den anden fusionerende virksomhed i Københavns vestlige omegn, lsr.1983.39.

En tilsvarende afgørelse foreligger om en skatteyder, der var ansat som vicedirektør i en bank, og som indtil 1.1.1970 blev aflønnet med fast gage + tantieme. Fra og med denne dato bortfaldt tantiemeaflønningen for bankens funktionærer, idet de pågældende herefter aflønnedes efter individuelle gagekontrakter. Til kompensation for denne varige ændring udbetaltes et engangsbeløb. Da man fandt, at der i afløsningssummen lå en kompensation for ændring i og evt. forringelse af fremtidige lønvilkår beskattedes beløbet som almindelig indkomst.

Forbliven i stillingen indtil virksomhedens afvikling

I forbindelse med virksomhedsophør, flytning eller omstrukturering af virksomheder udbetales der ofte til de ansatte, der skal afskediges, en godtgørelse udover sædvanlig løn betinget af, at de ansatte forbliver i deres stilling indtil afviklingen af virksomheden har fundet sted eller de pågældende bliver afskediget.

I VLD af 17.marts 1975 (UfR 1975.659) anses en godtgørelse af denne art som en fratrædelsesgodtgørelse, der er omfattet af § 2, nr.9, jfr. også lsr. 1976.24, 1976.122 og 1977.135.

Dette gælder såvel godtgørelser, der udbetales i henhold til kollektiv overenskomst, indgået forud for eller i forbindelse med virksomhedens lukning eller flytning, som godtgørelser, der er fastsat ved individuel aftale.

Fratræden - genansættelse

I forbindelse med afhændelse af en virksomhed forekommer det ofte, at virksomhedens hidtidige indehaver yder personalet visse godtgørelsesbeløb for lang tjeneste. Selv om de pågældende fortsætter i virksomheden på uændrede løn- og opsigelsesvilkår, beskattes en sådan godtgørelse som særlig indkomst, da den oprindelige stilling anses fratrådt, lsr. 1969.117 og 1973.121.

Af § 3, stk.1, nr.6 i LOSI følger dog, at så stor en del af godtgørelsen, der svarer til, hvad den pågældende ville have oppebåret i indtægt for tiden fra fratrædelsen til opsigelsesfristens udløb, skal beskattes som almindelig indkomst, lsr. 1972.121.

Se også skd.25.137 vedrørende forretningsfører i fortsættelsessygekasse, der fratrådte sin stilling i forbindelse med sygekassens sammenslutning med andre sygekasser. Det forhold, at han efter fratrædelsen indtrådte i de sammensluttede sygekassers ledelse som kommitteret, kunne ikke betragtes som en fortsættelse af det hidtidige ansættelsesforhold, og godtgørelsen blev beskattet som særlig indkomst.

Derimod kunne beløb, der i forbindelse med to kreditforeningers sammenslutning udbetaltes til de ansatte, ikke anses omfattet af § 2, nr.9, idet der ikke ved sammenslutningen forelå hverken hel eller delvis fratræden i lovens forstand fra de af medarbejderne hidtil beklædte stillinger, lsr. 1975.25.

Direktøren for et A/S fratrådte sin stilling, da selskabets aktionærer besluttede at afhænde aktiekapitalen, og oppebar i den anledning en godtgørelse. Han indgik dog samtidig en ansættelseskontrakt med de nye aktionærer, hvorefter han fortsat skulle fungere som direktør i selskabet, dog med ændrede løn- og kompetenceforhold. Efter det oplyste fandt lsr., at der ved klagerens overenskomst med de nye aktiebesiddere var tale om en sådan væsentlig forringelse af hans ansættelsesforhold, bl.a. med hensyn til opsigelsesvarsel, funktions- og kompetenceområde, at den udbetalte godtgørelse kunne henføres under LOSI § 2, nr.9, som en fratrædelsesgodtgørelse, lsr.1982.152.

Stillingens art

Det er uden betydning, hvorledes den pågældende har været aflønnet (fast løn, provision, tantieme el.lign.).

Der kan efter praksis ikke stilles krav om, at der har foreligget et egentligt tjenesteforhold. Et medlem af et tilsynsråd oppebar honorar for et hverv, der bl.a. bestod i tilsyn med direktionens arbejde samt godkendelse af løn- og personalevilkår. Dette hverv bortfaldt, og den pågældende modtog i den anledning 40.796 kr. I landsskatterettens kendelse om dette forhold anføres: »Da der efter den af klageren påberåbte lovbestemmelse ikke stilles krav om et forudgående ansættelsesforhold som betingelse for anvendelse af reglen, men blot om lønnet beskæftigelse, og da bestemmelsen må antages at gælde alle vederlag for fremtidig indtægtstab som følge af fratræden før normalt ophør med arbejdet, må beløbet anses omfattet af LOSI § 2, nr.9«. Se også lsr. 1976.123, der beskatter en godtgørelse til en fratrædende (valgt) kreditforeningsrepræsentant som særlig indkomst. Lsr. lagde ved afgørelsen navnlig vægt på »omfanget af det med stillingen forbundne arbejde samt stillingens karakter af levevej.« En godtgørelse til en fratrædende kongresvalgt formand, der havde været aflønnet som funktionær, og for hvem der var betalt ATP-bidrag m.v., blev anset omfattet af § 2, nr.9, lsr.1970.118. Tilsvarende afgørelse foreligger vedrørende en valgt kredsformand i DASF og en afdelingskasserer i et forbund.

Arbejdets karakter og varighed

Uanset der efter ovenstående ikke kan stilles krav om et egentligt tjenesteforhold, antages det dog, at den pågældende lønmodtagers ansættelse hos arbejdsgiveren må have haft en vis fastere karakter og været af en vis varighed.

Honorarlønnede hverv uden for tjenesteforhold, der ikke er forbundet med en væsentlig arbejdsindsats (f.eks. medlemskab af aktieselskabsbestyrelser o.lign.) anses således ikke for omfattet af § 2, nr.9, jfr. således lsr.1986.38 vedrørende en formand for en andelsboligforening.

Med hensyn til ansættelsens varighed kan nævnes lsr. 1959.16, hvor 7 måneders ansættelse ikke ansås for tilstrækkeligt.

Derimod spiller modtagerens alder ingen rolle for afgørelsen, jfr. lsr. 1965.20, hvor en fratrædelsesgodtgørelse til en 24-årig efter en 7-årig ansættelsestid ansås omfattet af § 2, nr.9.

Opgivelse af agentur og lign.

Godtgørelse for opgivelse af agentur eller lignende skal ligeledes beskattes som særlig indkomst efter reglen i LOSI § 2, nr.9. Bestemmelsen omfatter godtgørelser for opgivelse af egentlige agenturer, eneforhandlingsrettigheder, forhandlerprivilegier, portefølje m.v., se bl.a. lsr. 1979.54 og 1981.41. En erstatning for uberettiget opsigelse af forhandlerkontrakter blev anset omfattet af § 2, nr.9. Det blev endvidere fastslået, at ingen del af erstatningsbeløbet kunne antages at give klageren erstatning for tab af konkrete indtægter i en bestemt periode, lsr. 1968.29.

Erstatning for uberettiget opsigelse af agentur, der ydes for bortfald af en løbende, konkret indtægt beskattes som almindelig indkomst.

En godtgørelse til en forsikringsinspektør i forbindelse med omstrukturering af stillingen, hvorved en biindtægt måtte opgives, blev anset i det væsentlige at være kompensation for ændring af aflønningsforhold og derfor almindelig indkomstskattepligtig, lsr.1973.119. Se endvidere lsr. 1967.34 om erstatning for opgivelse af eneforhandlingsret i et bestemt distrikt. Nogle kompensationsbeløb, som et forsikringsselskab ydede sine assurandører i forbindelse med, at der skete væsentlige indskrænkninger i disses distrikter, blev anset omfattet af § 2, nr.9.

En godtgørelse for at give afkald på retten til at indtræde i et interessentskab ansås omfattet af § 2, nr.9, lsr. 1969.23.

1.10.2. Jubilæumsgratialer m.v.

A. Gratialer, der ydes med et beløb en gang for alle i en i lønmodtagerens forhold begrundet særlig anledning, såsom jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller på grund af sygdom, beskattes som særlig indkomst, jfr. LOSI § 2, nr.10.

Begrebet jubilæum er ikke nærmere fastlagt i loven. Efter landsskatterettens praksis anses jubilæum at foreligge, når den pågældende har været ansat i virksomheden i 25, 35, 40, 45, 50 eller 60 år, se lsr. 1962.79, 81-82, 1963.88 og 1966.93. I sidstnævnte kendelse udtales det af landsskatteretten, at udbetalinger i anledning af 10, 15, 20 og 30 års ansættelse ikke omfattes af § 2, nr.10.

At virksomheden, hvori den pågældende har jubilæum, har skiftet ejer eller er omdannet til aktieselskab, kan ikke udelukke særlig indkomstbeskatning, når blot der har været rimelig identitet i virksomhedens arbejdsområde i hele perioden, jfr. princippet i lsr. 1974.119 og modsætningsvis lsr. 1980.60.

Jubilæumsgratialer, der ved 25, 40 og 50 års tjenestetid, d.v.s. sammenlagt anciennitet fra forskellige ansættelsessteder, udbetales i medfør af undervisningsministeriets cirkulære af 19.januar 1959 til personale i folkeskolen og den kommunale gymnasieskoles tjeneste, er omfattet af § 2, nr.10.

Bestemmelsen i § 2, nr.10, skal forstås ret snævert, således at de udbetalinger, der kan henføres til bestemmelsen, skal stå i nøje sammenhæng med selve arbejdsforholdet, hvorfor gratialer, der udbetales i anledning af mere private mærkedage m.v. betragtes som almindelig indkomst, medmindre der er tale om tingsgaver af mindre værdi, der efter praksis ikke beskattes, selvom de ydes af arbejdsgiveren, jfr. D 1.9.5

Et A/S afholdt en reception for ca. 275 gæster i anledning af direktørens 40 års jubilæum. Udgifterne androg ca. 15.000 kr. Normalt udbetaltes jubilæumsgratiale til de ansatte, og for højerestående funktionærer afholdtes en mindre reception. Under hensyn til direktørens bestemmende indflydelse i selskabet som direktør og hovedaktionær samt til, at han ikke havde modtaget noget jubilæumsgratiale, blev han beskattet af en særlig indkomst på 10.000 kr., svarende til værdien af den afholdte reception, lsr. 1980.181.

Fra landsskatterettens praksis kan nævnes, at gratialer udredet i nedenfor nævnte anledninger ikke blev henført til § 2 nr.10, men anset som almindelig indkomst:

Lsr. 1961.79 og 1970.115 samt 1982.177 (præmier for forslag til forbedring af virksomhedens arbejdsmetoder) 1961.80 og 1964.112 (sølvbryllupsgaver) 1961.81 (gave i anledning af fødsel) 1960.182 (gave i anledning af bestået eksamen) 1962.80 (gave i anledning af 60 års fødselsdag) 1966.31 (gratiale i anledning af ekstraordinær arbejdsindsats) 1982.159 (gratiale til professionel fodboldspiller i anledning af hans kamp nr.350 for klubben).

Gratiale udbetalt ved 60 års fødselsdag blev dog anset omfattet af § 2, nr.10, da 60 år var den sædvanlige aldersgrænse for ansættelse i virksomheden, selvom den pågældende rent faktisk ikke fratrådte, lsr. 1960.183 og 1963.87.

Tjenesteforhold

Det er en forudsætning for reglens anvendelse, at modtageren kan anses for at stå i et tjenesteforhold til den pågældende arbejdsgiver. Reglen er således anset uanvendelig på en gavecheck udbetalt til en fodboldspiller af en sportsklub i anledning af klubbens jubilæumskamp. Reglen kunne heller ikke anvendes på gratiale, der blev ydet til en advokat, der havde 25 års jubilæum som formand for det jubilerende selskabs bestyrelse. Se endvidere lsr. 1964.111 (gratiale ved afgang som bestyrelsesformand i et aktieselskab). Samme resultat er man nået til vedr. gratiale til formanden for en sparekasses tilsynsråd i anledning af hans 40 års jubilæum samt en gaverejse til en advokat i anledning af hans jubilæum som formand og medlem af bestyrelsen for en almenvelgørende institution, lsr. 1981.57.

Et gratiale på 18.600 kr. til en borgmester i anledning af hans 25 års jubilæum som kommunalbestyrelsesmedlem anset for almindelig indkomst, idet en kommune ikke kunne betragtes som arbejdsgiver for et kommunalbestyrelsesmedlem, lsr. 1986.42.

En depotbestyrer for et bryggeri blev ikke anset for at stå i et sådant tjenesteforhold til bryggeriet, at et jubilæumsgratiale på 6.000 kr. kunne beskattes som særlig indkomst, Skat 1987.1.55.

En skatteyder havde i 1975 25 års jubilæum i et firma, men da han i 1973 var indtrådt som interessent i firmaet, kunne han ikke oppebære et jubilæumsgratiale i 1975 som arbejdstager, lsr. 1979.62.

Derimod fandt landsskatteretten, at en direktør, der tillige var hovedaktionær i selskabet, som direktør måtte antages at stå i tjenesteforhold til selskabet, og godkendte særlig indkomstbeskatning, lsr. 1974.119.

I et tilfælde, hvor gratialet blev udbetalt til en medarbejders enke i anledning af, at medarbejderen kort tid efter sin død ville have opnået 25 års jubilæum i virksomheden, ansås beløbet omfattet af § 2, nr.10, skd.21.134.

En direktør fik i anledning af sit 25 års jubilæum udbetalt et gratiale på 75.000 kr. Ved at sammenholde gratialets størrelse med udviklingen i direktørens samlede aflønning over en årrække fandt lsr., at gratialet i et vist omfang indeholdt en lønregulering, og da den normale lønstigning det pågældende år måtte antages at ville have andraget omkring 30.000 kr., blev alene 45.000 kr. beskattet som særlig indkomst, lsr. 1978.173.

Offentlig ansatte, der eventuelt har tjenestefrihed med løn på jubilæumsdagen, kan ikke henføre lønnen på fridagen til beskatning som særlig indkomst, jfr. Skat 1985.1.28 og lsr.1986.43. Det samme gælder, når der på det private arbejdsmarked indrømmes ekstra fridage med løn i forbindelse med et jubilæum.

Tingsgaver m.v.

Selv om loven anvender udtrykket »udbetaling«, er også jubilæumsgratialer bestående i tingsgaver omfattet af reglen.

Ved værdiansættelsen af tingsgaven må der henses til, hvilken værdi gaven repræsenterer for modtageren. Dette gælder dog ikke, dersom modtageren kan vælge en tingsgave inden for en bestemt beløbsstørrelse, idet gaven i så fald værdiansættes til købsprisen.

En jubilæumsgave i form af et tilskud på 10.000 kr. til en ferierejse skulle medregnes med det fulde beløb ved opgørelsen af den særlige indkomst, lsr.1982.160.

Lederen af en konsulenttjeneste modtog i forbindelse med sin fratræden et tæppe til en købspris af 11.000 kr. Under hensyn til at det på konsulenttjenestens generalforsamling var vedtaget at yde ham en tingsgave - og ikke et kontant gratiale - fandt lsr., at gavens værdi skulle ansættes efter den praksis, som gælder for tingsgaver. Værdien for modtageren antoges ikke at have oversteget det faste fradrag på 6.000 kr., som gælder i et sådant tilfælde, og beskatningen bortfaldt således, lsr.1985.46.

Virksomhedens jubilæum

B. Gratialer, der af arbejdsgiveren udbetales i anledning af, at den virksomhed, hvori den skattepligtige er ansat eller har været ansat, har bestået i 25 år eller i et åremål, der er deleligt med 25, beskattes også som særlig indkomst efter § 2, nr.10 i LOSI.

Der må være den fornødne sammenhæng mellem jubilæumstidspunktet og ydelsen af gratialerne. Således kunne gratialer, der på grund af usikre økonomiske forhold i jubilæumsåret ikke blev udbetalt i dette år, men først i det efterfølgende år, ikke anses omfattet af § 2, nr.10.

Et aktieselskab fejrede i 1977 50-års jubilæum som producent af en bestemt vare, og man ønskede i den anledning at give personalet et gratiale. Det var oplyst, at virksomheden fejrede officielt 50-års jubilæum i 1974, men dette blev ikke markeret med udbetaling af gratiale til medarbejderne. Det i 1977 udbetalte gratiale ansås ikke omfattet af § 2, nr.10.

Reglen kan kun bruges, når det er selve den virksomhed, hvori modtageren er ansat, der har jubilæum. Bestemmelsen kunne således ikke anvendes på gratialer, udbetalt til de ansatte i en virksomhed i anledning af en afdelings jubilæum, lsr. 1962.83. Se endvidere lsr. 1964.81, 1979.60 og 163 samt 1980.60.

Hvor gratiale - f.eks. af familiemæssige hensyn - kun udbetales til enkelte medarbejdere, skal beløbet medregnes til modtagerens almindelige indkomst.

Moderselskab - datterselskab

Udbetaling af jubilæumsgratiale til medarbejdere, ansat i et datterselskab, i anledning af hovedselskabets jubilæum ansås omfattet af § 2, nr.10, idet man henså til, at selskaberne var sambeskattet, at der var fælles økonomisk og administrativ ledelse, at koncernens jubilæum kun blev markeret ved moderselskabets jubilæer, samt at de ansatte havde pligt til at tåle forflyttelse imellem afdelingerne, lsr. 1979.59.

Firmaomdannelse

Hvor en virksomhed oprindeligt er startet som enkeltmandsfirma, men senere omdannet til aktieselskab, vil virksomheden kunne afholde jubilæum i lovens forstand, når der er forløbet 25 år fra virksomhedens start som enkeltmandsfirma, lsr. 1961.179 og skd.31.15.

Det en gang valgte etableringsår kan ikke senere ændres, idet lovbestemmelserne kræver, at der forløber 25 år mellem hvert »skattejubilæum«.

Hvor et enkeltmandsfirma senere omdannedes til flere selvstændige selskaber med samme hovedaktionær, ansås et jubilæumsgratiale, udbetalt af det ældste af selskaberne til alle ansatte i samtlige selskaber, i anledning af, at der var forløbet 50 år fra enkeltmandsvirksomhedens start, også som omfattet af § 2, nr.10.

Ved fusion af selskaber er det jubilæet for den enkelte selvstændige arbejdsplads, der er afgørende, lsr. 1979.61.

Jubilæumsgratiale i anledning af et selskabs jubilæum, betalt af en tidligere hovedaktionær, enten ved at supplere selskabets gratiale eller ved oprettelse af et fond, hvorigennem udbetalingen kan ske, beskattes som almindelig indkomst.

Gratiale i forbindelse med lønnedgang

I et tilfælde, hvor gratialer kun udbetaltes til medarbejdere, der medgik på en frivillig aftale om lønnedgang, kunne disse ikke anses for omfattet af bestemmelsen i § 2, nr.10, men skulle medregnes til modtagernes almindelige indkomst, idet man lagde vægt på, at gratialerne på grund af den klare sammenhæng mellem lønnedgang, personalelån og gratialeudbetaling måtte anses for ydet som kompensation for den frivillige lønnedgang.

1.10.3. Vederlag - konkurrenceklausul

Hvis vederlaget for konkurrenceklausulen består i løbende ydelser, er disse skattepligtige som almindelig indkomst for modtageren, lsr. 1970.121 og 1974.123. Men har vederlaget form af et beløb een gang for alle, skal det beskattes som særlig indkomst, jfr. LOSI § 2, nr.14.

I lsr. 1981.71 fandt man, at § 2, nr.14, ikke kunne bringes i anvendelse, da den i sagen omhandlede klausul »ikke indebar nogen nævneværdig restriktion af klagerens adgang til fri erhvervsudøvelse« og således ikke kunne karakteriseres som en konkurrenceklausul, jfr. tilsvarende lsr.1984.150 og modsætningsvis Skat 1987.12.878.

Se Skat 1986.11.657 om et vederlag på 6.000 kr., udbetalt løbende over to år, der ansås for konverteret almindelig lønindkomst.

I forbindelse med et revisorinteressentskabs opløsning havde parterne aftalt en konkurrenceklausul, hvorefter der skulle betales erstatning, hvis en af parterne overtog den andens klienter efter interessentskabets opløsning. En erstatning ydet i henhold hertil blev anset for almindelig indkomstskattepligtig som henhørende under parternes næring, Skat 1987.7.514.

1.10.4. Afløsningssum - pensionstilsagn

Ifølge loven om tilsyn med pensionskasser skal et løfte om pension til de i en privat virksomhed ansatte normalt være afdækket ved indbetalinger til forsikring eller pensionskasse. Undtaget herfra er visse tilfælde, hvor der gives direktører og lignende virksomhedsledere tilsagn om pension i form af løbende pensionsydelser.

Hvis den, der har ret til løbende pensionsydelser, der omfattes af pensionsbeskatningsloven, i stedet får udbetalt en samlet sum, skal der svares afgift heraf, jfr. afsnit I. Derimod skal der svares særlig indkomstskat af en kapitaludbetaling, der sker til afløsning af et uafdækket pensionstilsagn, LOSI § 2, nr.15.

En direktør blev anset almindelig skattepligtig af en ydelse på 100.000 kr., idet den ikke var betalt af aktieselskabet, hvor han havde været ansat, men af aktionærerne, lsr. 1974.186.

I et tilfælde, hvor en arbejdsgiver havde givet tilsagn om en livsvarig aldershjælp, der principielt var omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser, ønskede man, da kravet om afdækning blev rejst, i stedet at frigøre sig ved ydelse af et engangsbeløb, svarende til tilsagnets kapitaliserede værdi. En sådan afløsningssum anses hverken omfattet af PL eller LOSI.

2. Fradrag i forbindelse med lønindtægter m.v.

2.1. 3-procents fradraget

Det faste lønmodtagerfradrag er ophævet og erstattet af et nyt generelt fradrag på 3 pct. af den personlige indkomst, dog højst 3.200 kr. i 1987, jfr. LL § 8 F. Fradraget foretages i den skattepligtige indkomst, se i øvrigt nærmere afsnit C 4.4.

2.2. Fradrag af lønmodtagerudgifter -

Bundgrænsen på 3.000 kr.

Ud over 3 pct's-fradraget kan lønmodtagere fradrage deres udgifter i forbindelse med det indtægtsgivende arbejde i den skattepligtige indkomst (ligningsmæssige fradrag), men disse udgifter kan dog som hovedregel kun fradrages med det beløb, hvormed udgifterne sammenlagt overstiger 3.000 kr. i 1987, jfr. LL § 9, stk.1.

Bundgrænsen på 3.000 kr. gælder dog ikke fradrag for udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads, mellem skiftende eller flere samtidige arbejdspladser samt kontingenter til A-kasser eller fagforeningskontingenter, jfr. LL § 9, stk.2.

Skatteyderen skal godtgøre berettigelsen af de enkelte fradrag. Hvor der er fastsat satser for det pågældende fradrag, er det tilstrækkeligt, at skatteyderen dokumenterer berettigelsen til fradraget uden at dokumentere størrelsen af de udgifter, fradraget tilsigter at dække. Det gælder f.eks. fradrag i forbindelse med udearbejde, over- eller natarbejde, hvor skatteyderen, når han kan godtgøre at være berettiget til fradrag herfor, ikke skal dokumentere størrelsen af sin ekstraudgift, men umiddelbart kan foretage fradrag med de fastsatte satser.

Derimod må skatteyderen i de tilfælde, hvor der ikke er fastsat generelle satser, normalt godtgøre såvel berettigelsen til fradraget som størrelsen heraf. Det gælder således repræsentationsudgifter, hvor der normalt må foreligge dokumentation for udgiftens størrelse.

Om der i almindelighed må kræves en egentlig dokumentation for en påstået udgift eller retten til et bestemt fradrag, eller om en eventuel sandsynliggørelse heraf vil være tilstrækkelig, må afhænge af den enkelte situation. Visse fradrag kan foretages uden en egentlig dokumentation, f.eks. visse befordringsudgifter, når vejstrækning, arbejdssted, mødetid m.v. sandsynliggør udgiften, medens der til andre fradrag må stilles krav om dokumentation, f.eks. når der som ovenfor nævnt begæres fradrag for repræsentationsudgifter, jfr. finansministeriets bekendtgørelse nr.443 af 23.december 1966 om pligt til i forbindelse med selvangivelsen at specificere og dokumentere fradrag for repræsentationsudgifter, se D 2.3.22.

Fradrag for faktiske erhvervsudgifter eller satsmæssige fradrag, f.eks. for overarbejde, foretages i det år, hvor overarbejdet er udført, selv om fradraget eventuelt knytter sig til en indtægt, hvis beskatning udskydes til det følgende år.

2.3. Generelle fradrag

Under dette punkt behandles en række fradrag, som vedrører alle lønmodtagere eller i hvert fald større (ikke afgrænsede) grupper af lønmodtagere, hvorimod fradrag for specielle (afgrænsede) grupper behandles i det følgende afsnit D 3.

2.3.1. Rejseudgifter

Rejse- og befordringsudgifter kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen i det omfang, de er dækket af en skattefri godtgørelse, jfr. LL § 9, stk.5, eller en ydelse omfattet af SL § 5 d, se D 1.6.1 og 1.6.2.

Andre rejse- og befordringsudgifter kan - hvad enten der er oppebåret godtgørelse eller ikke - fradrages i den skattepligtige indkomst i det omfang, de er fradragsberettigede efter de almindelige regler, herunder reglen i LL § 9, stk.1, om en bundgrænse på 3.000 kr., se D 2.2.

2.3.2. Udearbejde

Skatteydere hvis arbejde efter dets natur ikke foregår på et bestemt sted, som f.eks. erhvervschauffører og bygningshåndværkere, vil ofte have ekstra forplejningsudgifter som følge af, at de ikke har adgang til marketenderi eller frokoststue på arbejdspladsen, men er henvist til at indtage deres frokost på cafeteria o.lign. Hvor arbejdet udføres under sådanne vilkår, at ekstra forplejningsudgifter i almindelighed er en nødvendig følge heraf, kan der uden dokumentation for de afholdte udgifter fradrages 22 kr. pr. dag, dog højst 4.400 kr. årligt, i den skattepligtige ndkomst.

Det er en forudsætning for, at fradrag kan opnås, at skatteyderen kan dokumentere eller sandsynliggøre, at arbejdet er af en sådan karakter, at det medfører ekstra forplejningsudgifter, jfr. herved bl.a. VLD af 3. sept. 1985 (Skat 1986.2.110) VLD af 26.marts 1987 (Skat 1987.5.335).

Det er derimod ikke en forudsætning for fradrag, at der er ydet godtgørelse fra arbejdsgiveren, men fradragene vil dog ofte være begrundet i modtagne godtgørelsesbeløb såsom udepenge, skur- og tærepenge m.v. Sådanne godtgørelser skal medregnes til den personlige indkomst.

I 1987 er der afsagt følgende domme vedrørende spørgsmålet om fradrag for udgifter ved udearbejde:

1) Ved VLD af 16.febr. 1987 (Skat 1987.4.20) fik en chauffør fradrag for udearbejde. Chaufføren var i året 1981 beskæftiget med afhentning af mælk i Sønderjylland. Skatteyderens daglige arbejdstid var fra kl. 6-17 undertiden dog til kl. 20-20.30.

Ved dommen lagdes vægt på, at chaufføren i 1981 havde haft en daglig arbejdstid på op til 12 timer, og at han under opholdet på mejeriet ikke havde haft mulighed for at benytte arbejdspladsens kantine, samt at det ikke i videre omfang end sket kunne kræves, at chaufføren indtog medbragt mad.

2) Ved VLD af 26.marts 1987 (Skat 1987.5.335) nægtedes en bygningsarbejder fradrag for udearbejde. Under sagen var oplyst, at klageren arbejdede over hele Jylland og Fyn. Skatteyderen skulle møde kl. 7 på sin arbejdsplads og var normalt færdig kl. 16.

Vestre Landsret fandt det ikke godtgjort, at skatteyderens arbejdsvilkår havde nødvendiggjort, at han inden for sin sædvanlige arbejdstid havde afholdt ekstra udgifter til sin forplejning, således at han var berettiget til fradrag ifølge anvisningen om udearbejde.

3) I to domme 1.juni 1987 (Skat 1987.7.504) har Østre Landsret taget stilling til spørgsmålet om hjemmehjælperes fradrag for udearbejde. I begge tilfælde fandt landsretten det bevist, at de pågældende hjemmehjælperes arbejdsforhold havde påført dem ekstra udgifter til fortæring, og at de derfor var berettiget til fradrag for udearbejde.

Den ene sag vedrørte en hjemmehjælper i København, som over for landsretten oplyste, at hun arbejdede i tiden mellem kl. 8-15. Det vil ofte tage 15-20 minutter på cykel at nå hjem til bopælen, og det tog for lang tid at holde frokost hjemme. I det omfang hun holdt frokost, som tidsmæssigt var for egen regning, fik hun mad i grillbarer og fra smørrebrødsforretninger.

Den anden sag vedrørte en hjemmehjælper i Gladsaxe kommune, som til brug for sagen havde oplyst, at hendes arbejdstid var fra kl. 8-14.30. Hun havde ikke adgang til nogen kantine. Hun plejede at spise frokost på en bodega, hvor der efter sagens natur ikke kan medbringes madpakke. Hun boede i Bagsværd ca. 5 km fra sit arbejdsområde. Hun kørte på cykel. Ifølge sine ansættelsesvilkår måtte hun ikke spise hos klienterne. Til brug for sagen havde indehaveren af en bodega bekræftet, at hjemmehjælperen igennem de sidste 4 år så godt som hver dag havde spist frokost i bodegaen.

4) Østre Landsret har endelig ved domme af 9.dec. 1987 nægtet 3 inseminører fradrag for udearbejde. Den ene inseminør havde oplyst, at hans distrikt omfattede 150 gårde på Sydvestfyn. Efter telefonisk henvendelse mellem 7-8 om morgenen foretog han daglig 10-15 besøg. Da hans bopæl ikke lå i området, var han altid mindst 15-20 km fra hjemmet ved frokosttid. Han spiste aldrig på gårdene, men på kroer, cafeterier eller ved pølsevogne. Navnlig fra de sidstnævnte var det ikke praktisk muligt at få kvitteringer.

Den anden inseminør havde bl.a. oplyst, at hans distrikt på Nordvestfyn omfattede ca. 170 kunder. Ved frokosttid befandt han sig ofte 30 km borte. Det var ikke muligt at spise på gårdene, hvorfor frokosten næsten altid blev indtaget på cafeterier eller ved pølsevogne i Bogense.

Den tredje inseminør havde oplyst, at han kørte 37-38.000 km årligt i sit distrikt. Frokosten blev normalt indtaget på cafeterier og kroer.

Landsretten udtalte følgende:

LL § 9, stk.1, sammenholdt med ligningsrådets anvisning må forstås således, at fradrag for udearbejde forudsætter, dels at der har været afholdt ekstra forplejningsudgifter, dels at dette har været nødvendigt som følge af de vilkår, hvorunder arbejdet udføres.

I nærværende sager må det lægges til grund, at de sagsøgtes arbejde har bestået i besøg hos landmænd på en sådan måde, at de normalt ikke har haft mulighed for at spise frokost hjemme eller i lokaler hos landmændene, men har været henvist til at spise i deres bil, i cafeteria eller lign. Disse arbejdsvilkår findes at kunne have gjort ekstra forplejningsudgifter nødvendige.

Sandsynliggørelse af afholdelsen af sådanne udgifter må antages at kunne være sket ved tilvejebringelse af kvitteringer, erklæringer eller på anden måde, uden at dokumentation for de samlede udgifters størrelse behøvede at være tilvejebragt. Uden sådan sandsynliggørelse finder retten ikke udelukkende på de sagsøgtes egne oplysninger at kunne lægge til grund, at de har afholdt forplejningsudgifter, der berettiger til fradrag.

Den foreliggende domspraksis kan formentlig opfattes således, at standardfradraget for udearbejde forudsætter, dels at skatteyderens arbejde udføres under vilkår, der gør ekstra forplejningsudgifter nødvendige, dels at det herudover i det konkrete tilfælde anses sandsynliggjort, at den pågældende har afholdt ekstra forplejningsudgifter - uden at dokumentation for de afholdte udgifters størrelse behøver at være tilvejebragt.

Konsekvenserne af de i 1987 afsagte domme er taget op til nærmere overvejelse i Skattedepartementet og Ligningsrådet. Disse overvejelser var imidlertid ikke tilendebragt, da ligningsvejledningen gik i trykken. Der vil senere i »Skat« fremkomme nærmere herom.

2.3.3. Udepenge

Med hensyn til udepenge i forbindelse med udeophold, der medfører overnatning uden for hjemmet, henvises til D 1.6.2 om skattefri jejsegodtgørelse.

Udepenge, der betales efter faglig overenskomst ved udeophold, der ikke medfører natophold uden for hjemmet, ydes i almindelighed dels som tillæg til løn, dels til dækning af særlige udgifter. Sådanne udepenge medregnes derfor til den personlige indkomst, medens der for de med udeopholdet forbundne merudgifter til sædvanlig forplejning på samme levefod som hjemme kan foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst med halvdelen af de modtagne udepenge. Fradraget i 1987 kan ifølge ligningsrådets vedtagelse ikke overstige det i 1986 givne fradrag i kroner og øre, selv om udepengebeløbet eventuelt er forhøjet senere.

En bibliotekar modtog i henhold til faglig overenskomst timegodtgørelse for arbejde i forbindelse med bogbuskørsel. Lsr. fandt, at hun kunne sidestilles med skatteydere, som modtager udepenge i henhold til faglig overenskomst ved udearbejde, og herefter kunne halvdelen af det modtagne beløb fratrækkes, lsr.1982.65.

Hvis de almindelige betingelser for fradrag for udearbejde er til stede, kan skatteyderen fratrække 22 kr. pr. dag med udearbejde i stedet for halvdelen af udepengene.

En chauffør modtog i henhold til en landsdækkende overenskomst 2.830 kr. i udepenge og fratrak hele beløbet. Skatterådet nedsatte fradraget til halvdelen, idet udearbejdet ikke havde medført overnatning uden for hjemmet. Landsskatteretten fandt, at den pågældende kunne vælge at beregne fradraget efter den af ligningsrådet fastsatte sats for udearbejde (11 kr. i 1977), dog begrænset til maksimumsbeløbet (2.300 kr.), lsr.1982.67.

I tilfælde, hvor udepenge der udbetales efter en lokal aftale ikke overstiger de beløb, som den faglige overenskomst ville føre til, behandles beløbene på samme måde som udepenge, der betales efter faglig overenskomst.

2.3.4. Skur- og tærepenge

Efter overenskomsterne har arbejdsgiverne ofte pligt til at sørge for skurvogn i forbindelse med udearbejde, medmindre dette er ganske kortvarigt, eller der findes en tilsvarende lokalitet på stedet. Når arbejdsgiveren ikke stiller skur til rådighed, skal han yde en nærmere fastsat ydelse pr. dag (»skurpenge«). Den art af arbejde, under hvis udførelse skur- og tærepenge normalt ydes, antages at medføre ekstra forplejningsudgifter, hvorfor der gives et fradrag i den skattepligtige indkomst på (uændret) 22 kr. pr. dag. Der kan ikke foretages fradrag for skur- og tærepenge samtidig med fradrag for halvdelen af modtagne zonepenge m.v., hvis disse godtgørelser (undtagelsesvis) er ydet for de samme dage.

Ydes der skurpenge for samtlige arbejdsdage, uanset hvor og under hvilke forhold der arbejdes, må der skønnes over i hvilket omfang, der er udbetalt skurpenge for dage, hvor der ikke har været skur til rådighed, idet der kun gives fradrag for disse dage, jfr. Skat 1985.2.52.

Arbejde på nybygninger, der er så vidt fremme, at et af rummene kan anvendes til frokoststue, berettiger ikke til det nævnte fradrag for forplejningsudgift, selv om der modtages skurpenge. Herefter er f.eks. bygningssnedkere ikke berettigede til fradrag, medmindre afholdelse af ekstraudgift til forplejning i det enkelte tilfælde skønnes at have været nødvendig, jfr. nedenfor vedr. manglende spiselokale.

En rørlægger, hvis arbejde bestod i arbejdsledelse samt kontakt med myndigheder, beboere m.fl., gjorde gældende, at han ikke kunne benytte skur, da det tillige anvendtes af arbejdsfolk, som efter opgravning tilsmudsede rummet, og han i kraft af sine nævnte opgaver skulle fremtræde rent og pænt påklædt. Han fik alligevel ikke anerkendt fradrag for de dage, hvor der var skur til rådighed.

2.3.5. Overarbejde

Fradrag for overarbejde kan kun foretages, hvor overarbejdet har været væsentligt, hvilket normalt må forstås således, at det har varet mindst 3 timer udover normal arbejdsdag. Endvidere er det en forudsætning, at overarbejdet har fundet sted i tilslutning til den normale arbejdstid, og at det har været nødvendigt at afholde udgifter til at indtage et måltid uden for hjemmet.

I sådanne tilfælde gives uden dokumentation for afholdte udgifter i anledning af overarbejdet et fradrag i den skattepligtige indkomst på (uændret) 35 kr. pr. dag. Fradraget bortfalder dog, hvis arbejdsgiveren yder et gratis måltid under overarbejdet. (Der bortses fra gratis kaffe og te).

Det må være en forudsætning for at opnå fradrag for udgifter i anledning af overarbejde, at overarbejdet sker som en fortsættelse af det normale arbejde for samme arbejdsgiver, jfr. lsr.1966.143. I et tilfælde, hvor de 3 timers overarbejde var fordelt med 1 time før normal arbejdstids begyndelse og 2 timer efter arbejdstidens ophør, ansås betingelsen for fradraget for opfyldt, lsr. 1979.85.

Ansættelse som kontorfuldmægtig ved statens centrale lønanvisning med bibeskæftigelse som kontormedarbejder ved statens og hovedstadskommunernes kursus blev betragtet som ansættelse i to forskellige stillinger, således at bibeskæftigelsen ikke gav ret til fradrag for overarbejde, jfr. lsr.1977.78 og tilsvarende Skat 1985.7.196.

Det skal være den for den enkelte skatteyder fastsatte normale arbejdstid, der skal være overskredet med 3 timer, jfr. således lsr.1973.148, hvor en nattevagt med en ifølge arbejdsaftalen normal arbejdstid på 17 timer ikke fik anerkendt fradrag for overarbejde.

En hospitalsansat yngre læge blev ikke anset for berettiget til fradrag for overarbejde som følge af den ham påhvilende rådighedspligt, idet rådighedstjenesten, hvad enten den kunne indeholdes i den aftalte ugentlige arbejdstid på 40 timer eller ikke, efter landsskatterettens opfattelse måtte anses for et fast led i klagerens normale arbejdsmønster, jfr. Skat 1987.12.876.

Der kan ikke foretages fradrag i forbindelse med ulønnet overarbejde.

Der kan ikke gives sygeplejersker med bopæl uden for hospitalet fradrag for overarbejde i anledning af vagttjeneste i tilslutning til udført dagtjeneste, når de pågældende ikke under vagttjenesten har mulighed for at købe fortæring på eller uden for hospitalet, hvorfor de sædvanligvis medbringer mad og kaffe. Derimod kan der foretages fradrag for natarbejde.

Fængselsbetjents beredskabsvagt ved et arresthus i provinsen gav ikke ret til fradrag for overarbejde, lsr. 1978.191.

I lsr.1983.136 nægtede landsskatteretten souschefen i den tekniske forvaltning i en amtskommune fradrag for overarbejde »under hensyn til klagerens muligheder for selv at kunne tilrettelægge sit daglige arbejde«, jfr. tilsvarende lsr.1985.57 (om en skoleinspektør) og Skat 1985.7.162 (om en administrerende direktør).

Man kan afkræve skatteyderen dokumentation for antal dage med overarbejde i form af erklæring fra arbejdsgiveren o.lign.

2.3.6. Natarbejde

Ved natarbejde forstås arbejde, hvoraf en væsentlig del, ikke under 3 sammenhængende tiimer, udføres i tiden fra kl. 18-6.

Skolepedel, der arbejdede på 2 skoler, henholdsvis kl. 18-19.30 og kl. 21-23.30, blev ikke anset for berettiget til fradrag for natarbejde, da der ikke var tale om 3 timers sammenhængende natarbejde, Skat 1986.8.511.

Der gives uden dokumentation et fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter som følge af natarbejde på 20 kr. pr. nat (uændret). Fradraget kan ikke overstige 2.200 kr. årligt dette gælder fra og med 1987 uanset om der har været spiselokale eller lign. til rådighed eller ej.

Har natarbejdet været forbundet med overarbejde, der berettiger til fradrag efter de derom gældende regler, indrømmes der kun fradrag for natarbejde, såfremt der bortset fra 3 timers overarbejde, er udført mindst 3 timers natarbejde i sammenhæng inden for tiden kl. 18-6.

Eksempel:

En skatteyder har en normal arbejdsdag til kl. 17. For at få fradrag for overarbejde skal han have arbejdet til kl. 20. For herudover at få fradrag for natarbejde, skal han arbejde til kl. 23.

Der kan ikke foretages fradrag for natarbejde og/eller overarbejde for samme tidsrum, hvori oppebæres time- og dagpenge, der er omfattet af SL § 5 d.

2.3.7. Natpenge - nattillæg - forskudttidstillæg

Natpenge, der udbetales i tidsrummet fra kl. 17 til kl. 6 til statsansatte, medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst. Halvdelen af det modtagne tillæg kan fradrages i den skattepligtige indkomst, dog højst 4 kr. pr. time fra kl. 17 til kl. 22 og højst 6 kr. pr. time fra kl. 22 til kl. 6.

Fradraget kan dog ikke overstige 20 kr. pr. døgn eller 2.200 kr. årligt. Det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne om natpenge, at den pågældende er statsansat.

Ikke fradrag for natarbejde i stedet

Skatteydere, der oppebærer natpenge, kan ikke i stedet for at fradrage halvdelen af natpengene foretage fradrag efter de almindelige regler om natarbejde, uanset om anvendelsen af disse regler ville give dem et gunstigere resultat (jfr. lsr.1962.42 vedr. radiotekniker ved Danmarks Radio).

Tjenestemænd, der ikke oppebærer natpenge på de dage, hvor deres tjeneste slutter kl. 21, anses berettigede til at fratrække udgifter i anledning af natarbejde på sådanne dage efter de almindelige regler, lsr.1963.149.

Fængselsbetjentes sovevagtstillæg kan ikke sidestilles med natpenge, men skal fuldt ud medregnes til den personlige indkomst. Fængselsbetjentene modtager herudover natpenge for den faktiske nattjeneste. Fradrag herfor kan foretages efter almindelige regler i den skattepligtige indkomst.

Det tillæg, der udbetales til matroserne på DSB-færgerne og som træder i stedet for natpenge, godtgørelse for tjeneste på lørdage efter kl. 14, søn- og helligdage m.v., kan ikke sidestilles med natpenge, og berettiger ikke i sig selv til fradrag ved indkomstopgørelsen.

Det til kordegne udbetalte rådighedstillæg kan ikke sidestilles med natpenge eller forskudttidstillæg, Skat 1986.6.406.

Forskudttidstillæg

Ligningsrådet har med virkning fra 1.jan. 1985 vedtaget et generelt fradrag for skatteydere, der oppebærer forskudttidstillæg for arbejde i tiden fra kl. 17 til kl. 6.

Fradraget i den skattepligtige indkomst udgør halvdelen af det modtagne timetillæg, dog maksimalt: 4 kr. pr. time fra kl. 17 til kl. 22 og 6 kr. pr. time fra kl. 22 til kl. 6.

Fradraget kan ikke overstige 20 kr. pr. døgn eller 2.200 kr. årligt.

Fradraget beregnes pr. påbegyndt halve time med henholdsvis 2 kr. fra kl. 17 til kl. 22 og 3 kr. fra kl. 22 til kl. 6.

2.3.8. Dagpenge til offentligt ansatte - bortset fra § 5 d-ydelser

Dagpenge til tjenestemænd og offentlig ansatte, herunder diæter, time- og sejlpenge, der udbetales under tjeneste, som ikke medfører ophold uden for hjemstedskommunen, d.v.s. at de ikke er omfattet af SL § 5 d, medregnes til den personlige indkomst, medens de med opholdet uden for det normale arbejdssted forbundne merudgifter til sædvanlig forplejning på samme levefod som hjemme kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

2.3.9. Manglende spiselokale

Lsr. har i nogle tilfælde givet fradrag for merudgifter til fortæring, når den pågældende har været nødt til at indtage sin frokost på restaurant eller lign. på grund af, at der ikke på arbejdspladsen var noget passende spisested, jfr. lsr.1955.70 og 1976.163.

Fradrag kan foretages i den skattepligtige indkomst, såfremt det af forholdene i det enkelte tilfælde klart fremgår, at der ikke kan spises i arbejdslokalerne som følge af karakteren af det arbejde, som udføres der, som f.eks. i vaskerier, slagterier o.l.

Størrelsen af det eventuelle fradrag kan fastsættes til 22 kr. pr. dag, dog højst 4.400 kr. årligt, svarende til fradraget for merudgifter til fortæring i anledning af varigt udearbejde.

2.3.10. Varmt og koldt arbejde

Ekstraordinært varmt arbejde berettiger i almindelighed ikke til fradrag for ekstraudgifter til drikkevarer, lsr.1966.146 og 1979.179. Dog kan der undtagelsesvis gives et mindre fradrag i den skattepligtige indkomst , hvor der f.eks. i et jernstøberi arbejdes i nærheden af flydende jern eller på støberier og glasværker arbejdes direkte ved varmeovnene.

Heller ikke ekstraordinært koldt arbejde berettiger i almindelighed til særligt fradrag, lsr.1963.74.

2.3.11. Sundhedsfarligt arbejde

En arbejder beskæftiget med blyompresning på Nordisk Kabel- og Trådfabrik blev nægtet fradrag for udgift til mælk under hensyn til, at mælk ikke kan antages at forebygge blyforgiftning.

Fradrag af denne art kan derfor ikke anerkendes.

2.3.12. Dobbelt husførelse

Ligningsrådet har vedtaget, at der kan gives fradrag i den skattepligtige indkomst for merudgift til kost og bolig til enlige forsørgere, der har børn under 18 år ved indkomstårets begyndelse, ugifte samlevende, herunder samlevende af samme køn, og gifte, hvis de pågældende på grund af erhverv midlertidigt opretholder dobbelt husførelse.

Fradraget kan uden videre gives, såfremt samlivet har varet i et år eller mere. Som dokumentation for varigheden kan man bl.a. lægge vægt på folkeregisteroplysningerne. Hvor der er tale om samliv under et år kan fradrag gives efter en konkret vurdering.

Hvor skatteyderen bor ved arbejdsstedet under pensionatsforhold eller ved privat indkvartering eller under tilsvarende forhold, kan der uden dokumentation for merudgifternes størrelse fradrages 400 kr. pr. uge (uændret). Ønskes fradrag udover dette beløb, må berettigelsen hertil godtgøres af den pågældende skatteyder.

På grund af erhverv

Det er en betingelse, at opretholdelsen af dobbelt husførelse skyldes erhvervsmæssige forhold.

Der gives ikke fradrag, hvis adskillelsen skyldes andre forhold såsom hensynet til børnenes opdragelse, ægtefællernes personlige forhold o.lign. Der kan ikke gives fradrag for dobbelt husførelse, hvis samlivet mellem ægtefællerne er ophævet som følge af uoverensstemmelser o.lign., se bl.a. lsr.1985.109.

I et tilfælde, hvor et ægtepar havde fælles bopæl i X, hvor manden var under uddannelse, og hvor hustruen havde udgifter til kost og logi på det hospital i Y, hvor hun arbejdede, kunne der foretages fradrag for dobbelt husførelse, lsr.1970.154.

En skatteyder der i to vinterperioder måtte overnatte i nærheden af sin arbejdsplads som følge af trafiksammenbrud på grund af snestorm, fik ikke fradrag for udgifterne herved, da den dobbelte husførelse ikke var begrundet i hans erhverv, men skyldtes hans personlige transportforhold, lsr. 1984.114.

Fradrag for dobbelt husførelse under kursusophold, afgøres ud fra en vurdering af, om kursusudgifterne i øvrigt er fradragsberettigede som driftsudgifter, lsr.1981.23 Skat 1987.6.435.radrag for dobbelt husførelse blev nægtet en lærer under et kursusophold uden for hendes fagområde, lsr.1976.39.

Midlertidig

Det er endvidere en betingelse, at adskillelsen er midlertidig. Det er ikke nogen betingelse, at der har været etableret fælles husholdning efter ægteskabets indgåelse, jfr. lsr.1967.136.

Efter 6 års ophold og fast arbejde i en anden by kunne adskillelsen ikke anses som midlertidigt, og fradrag blev nægtet, ØLD af 24.okt. 1974. Jfr. en lignende afgørelse i VLD af 10.sept. 1987 (Skat 1987.10.720).

Af VLD af 20.april 1979 (skd.56.90) fremgår, at fradrag godt kan opnås for de første 2 år af et samlet ophold på 5 år, idet retten henså til, at opholdet oprindelig var tænkt at skulle være kortvarigt, og at afgørelsen af, om skatteyderen var berettiget til fradrag for dobbelt husførelse for de 2 første år »måtte ske ud fra en vurdering af forholdene, som de var ved udgangen af hvert af disse år.

I lsr.1973.47 vedrørende trafikassistent i DSB - der i 1969 blev forflyttet og først den 1.5.1971 påny fik tjenestested i nærheden af ægtefællernes fælles bopæl - fandtes adskillelsen kun at have været midlertidig, og fradrag kunne herefter foretages. Se endvidere lsr.1974.154 og 1981.24, hvor hhv. en kaptajn og en premierløjtnant fik godkendt fradrag for dobbelt husførelse i forbindelse med forflyttelser.

En kontorfunktionær blev ansat som forbundssekretær i København med en prøvetid på to år. Efter ansættelsen indgik han ægteskab og flyttede til ægtefællens bopæl i Jylland. Han blev anset for berettiget til fradrag for dobbelt husførelse indtil prøvetidens udløb, da stillingen måtte anses for midlertidig, lsr.1983.17.

En forbundssekretær, der havde etableret dobbelt husførelse, foreløbig for en ansættelsesperiode på 4 år (svarende til valgperioden som kongresvalgt tillidsmand) ansås ikke berettiget til fradrag ud over 2 år, lsr. 1980.141.

I kendelsen lsr.1971.60 er fradrag nægtet en lokomotivfører ved DSB udstationeret i X-by, hvor han undertiden måtte overnatte, idet han ikke kunne anses midlertidigt at opretholde dobbelt husførelse.

Ved lsr.1973.46 blev fradrag for dobbelt husførelse nægtet en driftsleder, der efter ult. 1967 at have købt et savværk i Y, tog ophold der og boede i et lejet værelse, og kun i weekender og når arbejdet i savværket iøvrigt tillod det, opholdt sig i hjemmet hos hustruen, der af hensyn til sit erhverv stadig boede i X. Landsskatteretten fandt ikke, at der forelå en midlertidig adskillelse, heller ikke selv om familiens eksistens efter det oplyste var betinget af hustruens arbejde, og at det ikke havde været muligt at skaffe hende tilsvarende indtægtsmulighed i Y. Der kunne derfor ikke indrømmes fradrag for dobbelt husførelse hverken for manden eller hustruen.

En lærer, der i sine ferier og under orlov drev en campingplads og boede i eget sommerhus i nærheden, fik ikke fradrag for dobbelt husførelse, da han ikke havde merudgifter til logi og da forholdet - som en årligt tilbagevendende begivenhed - ikke kunne anses for midlertidigt, lsr. 1984.115.

Afstanden mellem bopælene

Det må endvidere være en forudsætning for, at der kan opnås fradrag for dobbelt husførelse, at afstanden mellem ægtefællernes boliger er så stor, at skatteyderen ikke med rimelighed kan henvises til daglig at rejse frem og tilbage. I modsat fald kan der kun foretages sædvanligt befordringsfradrag.

Særlige afgørelser

Det er forudsat, at der er tale om merudgifter i anledning af den dobbelte husførelse.

I lsr.1966.138 har landsskatteretten statueret, at en skatteyder, der under en udstationering havde frit logi, og som kunne købe tre daglige måltider for 7,80 kr. pr. dag, ikke kunne antages at have haft merudgifter som følge af dobbelt husførelse.

En oberstløjtnant, som var midlertidigt udstationeret i Skive oplyste, at han under hele sin tjeneste i Skive havde bevaret bopæl i Århus, at han havde beboet et lejet værelse på tjenestestedet, når han ikke har kunnet opholde sig i sit hjem, samt at han havde købt sine måltider på kasernens cafeteria. I VLD af 2. juni 1982 (skd. 64.97) fik han medhold i sin påstand om fradrag efter de fastsatte standardsatser, idet landsretten bl.a. anfører, at der i ligningsrådets anvisning er fastsat »en fælles fradragssats, omfattende både kost og bolig, og denne sats finder anvendelse, når skatteyderen bor »under pensionatsforhold eller ved privat indkvartering eller under tilsvarende forhold.« Det må antages, at denne fælles fradragssats i første række er tænkt anvendt i tilfælde, hvor skatteyderen betaler samlet for kost og bolig, og derfor er afskåret fra at dokumentere merudgiften til hver af de to poster, men efter bestemmelsens formulering findes den også at måtte finde anvendelse i tilfælde, hvor skatteyderen vel betaler særskilt for kost og bolig, når den pågældende indkvarteringsform typisk vil være forbundet med merudgifter både til kost og til bolig, og der findes ikke i bestemmelsen noget grundlag for i disse tilfælde at kræve særskilt dokumentation for merudgifter til kost og til bolig.' Da skatteyderen har boet »under tilsvarende forhold,» der typisk medfører merudgifter til både kost og bolig, findes han at opfylde betingelserne for fradrag efter den fælles standardsats.

Ligningsrådet har vedtaget, at værnepligtige, der under indkaldelsen bor på en kaserne, men samtidig opretholder deres hidtidige bopæl, ikke kan anses berettigede til fradrag for dobbelt husførelse.

Ved lsr.1974.57 blev en skatteyder udover fradrag for dobbelt husførelse anset berettiget til fradrag for befordring til hjemrejse i weekenderne, se nærmere under afsnit U om befordringsudgifter.

En arkitekt, der var udstationeret i Mellemøsten af DANIDA, fik ikke fradrag for udgifterne ved dobbelt husførelse under hensyn til, at indtægten fra DANIDA var indkomstskattefri, lsr. 1980.140.

Styrmand, der gjorde tjeneste på færgen mellem Fåborg og Gelting, blev ikke anset for berettiget til fradrag for dobbelt husførelse, da der ikke var tale om en midlertidig stilling, lsr.1985.156.

En salgschef, der havde hele landet som rejsedistrikt, blev anset som berettiget til fradrag for både dobbelt husførelse (hustruen boede i Jylland, han på Sjælland) og som handelsrejsende (Skat 7.2.131).

En plejehjemsassistent, der var under uddannelse, fik godkendt fradrag for dobbelt husførelse og for befordringsudgifter efter LL § 9 C for de perioder, hvor hun gjorde praktiktjeneste og fik overenskomstmæssigt vederlag for arbejdet. (Skat 7.4.290)

Specielt om gæstearbejdere

Gifte gæstearbejdere, der opretholder bolig for familien i hjemlandet, anses for berettigede til fradrag efter reglerne for dobbelt husførelse for en periode svarende til de første 24 måneders ophold her i landet. 24 måneders perioden regnes fra gæstearbejderens tilflytning til Danmark, uanset om han forud har haft ophold i et andet gæstearbejderland. Der gives ikke fradrag for en periode, hvor gæstearbejderen ikke har været gift.

Det er ikke nogen betingelse for fradraget, at den pågældendes ægtefælle er skattepligtig her i landet. Det er derimod en forudsætning for indrømmelse af fradrag, at den skattepligtige ved forevisning af vielsesattest eller lign. dokumenterer, at han er gift, samt at han sandsynliggør, at han opretholder forbindelsen med ægtefællen.

Det er endvidere en forudsætning, at den pågældendes ægtefælle opretholder selvstændig husførelse i hjemlandet. Det forhold, at ægtefællen bor sammen med f.eks. mandens forældre, udelukker ikke, at hustruen kan anses for at opretholde selvstændig husførelse, idet forholdet ofte er det, at forældrene forsørges af den erhvervsaktive generation.

Der kan ikke foretages fradrag for dobbelt husførelse, hvis begge ægtefæller opholder sig her i landet, medens f.eks. børnene opholder sig i hjemlandet, medmindre det klart godtgøres, at opholdet her i landet er midlertidigt, og ægtefællerne dokumenterer at have udgifter til opretholdelse af den bolig i hjemlandet, som de fraflyttede.

Der gives heller ikke fradrag for dobbelt husførelse, hvis gæstearbejderen - i overensstemmelse med hjemlandets lovgivning - har flere hustruer, og den ene hustru opholder sig her, medens den anden hustru opholder sig i hjemlandet. Opholder begge hustruer sig i hjemlandet, kan fradrag foretages, men der gives kun et fradrag.

Gæstearbejdere er ofte i hjemlandet i kortere eller længere perioder på grund af ferie o.lign. Der skal ikke ske reduktion af fradraget, såfremt opholdet i hjemlandet ikke har varet over 2 måneder. Overstiger opholdet 2 måneder, må den midlertidige opretholdelse af dobbelt husførelse på grund af erhverv i almindelighed anses for afbrudt i den pågældende periode.

2.3.13. Uniformsudgifter

Tjenestemænd, der modtager tilskud til uniform, skal medregne tilskuddet til den personlige indkomst, og kan fratrække et til den modtagne godtgørelse svarende beløb som udgift i den skattepligtige indkomst.

I visse tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende, kan der dog foretages yderligere fradrag, se nedenfor om kordegne, præster og militære befalingsmænd. Bortset herfra kan der ikke foretages yderligere fradrag for uniformsudgifter, lsr.1971.63.

Kordegne: Tilskud til anskaffelse, herunder genanskaffelse af kjole eller kordegneuniform medregnes til den personlige indkomst, men der kan i det år, tilskuddet ydes, foretages et fradrag af samme størrelse i den skattepligtige indkomst.

Derudover kan der til vedligeholdelse af tjenestedragten og til vask af tilbehøret foretages et årligt fradrag på 0 kr., hvis der er ydet tilskud til kjole, og 0 kr., hvis der er ydet tilskud til kordegneuniform. Såfremt kjole eller kordegneuniform ikke kræves, gives intet fradrag.

Kordegne, der ikke har modtaget tilskud til genanskaffelse af kjole, selv om sådan er blevet krævet, kan, indtil næste genanskaffelse med tilskud finder sted, fradrage 240 kr.

Det anførte gælder også for lærere eller andre, der virker som degne eller kirkesangere.

Præster i folkekirken: Udgift til embedsdragt kan fradrages med 000 kr. årligt.

Militære befalingsmænd: Tilskud til anskaffelse, herunder genanskaffelse af uniform, medregnes til den personlige indkomst, men der kan foretages et fradrag af samme størrelse i den skattepligtige indkomst.

Bortset fra det år, hvori tilskud til førsteanskaffelse af uniform oppebæres, gælder nedennævnte årlige fradrag:

Officerer, der er pligtige til at anskaffe gallauniform, kan fradrage 1.850 kr. Gallapligten omfatter militære tjenestemænd i lønrammerne 39 og 40, Dronningens jagtkaptajn, chefen for Dronningens adjudantstab, Dronningens adjudanter, samt de ved den kongelige livgarde og gardehusarregimentet tjenestegørende officerer af linien, musikdirigent og musikere.

Øvrige faste officerer af linien og dermed ligestillede kan fradrage 930 kr. årligt.

Officerer af reserven og dermed ligestillede kan fradrage 930 kr. årligt, når de har forrettet tjeneste hele året, og 470 kr., når de i årets løb kun har forrettet tjeneste en kortere tid.

Hvis skatteyderen ved siden af tilskud til genanskaffelse af uniform har oppebåret førstegangstilskud til gallauniform, er han berettiget til at fradrage såvel førstegangstilskuddet som genanskaffelsestilskuddet og det faste uniformsfradrag i den skattepligtige indkomst.

Civilforsvarets befalingsmænd: Tilskud til anskaffelse, herunder genanskaffelse af uniform, medregnes til den personlige indkomst, men på den anden side kan der foretages et fradrag af samme størrelse i den skattepligtige indkomst.

Bortset fra det år, hvori tilskud til førsteanskaffelse af uniform oppebæres, gælder nedennævnte årlige fradrag:

Faste befalingsmænd og befalingsmænd af reserven med tjeneste hele året kan fradrage 0 kr. årligt. Befalingsmænd af reserven med tjeneste en kortere tid kan fradrage 0 kr. årligt.

Kvindeligt Flyverkorps: Udgift til anskaffelse, genanskaffelse og vedligeholdelse af uniform kan ikke fratrækkes.

Andre skatteydere, der selv skal holde sig med uniform i den daglige tjeneste, kan, hvad enten de modtager uniformstilskud eller ej, i den skattepligtige indkomst fradrage et beløb svarende til den merudgift, pligten til at anvende uniform må antages at påføre de pågældende. Som eksempel herpå kan nævnes følgende: Lods, 240 kr. årligt, skibsfører, maskinmester og styrmand i handelsflåden, 0 kr. årligt.

Gallauniform: Statstjenestemænd, bortset fra militære befalingsmænd, kan ved anskaffelsen af gallauniform, hvortil der ikke er ydet tilskud, i den skattepligtige indkomst for anskaffelsesåret fradrage anskaffelsesudgiften reduceret med et beløb svarende til uniformens forventede scrapværdi. Der kan herefter i almindelighed fratrækkes 2/3 af anskaffelsesudgiften (jfr. lsr.1955.159).

Såfremt der til første anskaffelse af gallauniform er modtaget tilskud, skal tilskuddet medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, men et beløb af samme størrelse kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

2.3.14. Arbejdsdragt

Som hovedregel kan der ikke foretages fradrag af udgifter til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse m.v. af arbejdsdragt.

I de nedenfor under A-D nævnte tilfælde anses arbejdet dog at påføre de pågældende skatteydere udgifter udover almindelig udgift til beklædning og renlighed, såfremt de pågældende selv skal afholde samtlige de med anskaffelsen og vedligeholdelsen af den særlige arbejdsdragt forbundne udgifter, hvorfor der anerkendes fradrag i den skattepligtige indkomst svarende til merudgiften:

A. Hvor det af en skatteyder kræves, at han under sit arbejde er iført en påklædning, der i anskaffelse og brug er dyrere end almindelig beklædning, kan der foretages følgende fradrag:

Musiker, såfremt kjole eller påklædning i samme prisklasse kræves, 1.240 kr. årligt.

Tjenere og servitricer, som det påhviler at anskaffe og/eller vedligeholde standardiseret arbejdsdragt, 610 kr. årligt.

Ovennævnte fradrag for musikere tager ikke sigte på musikere, der kun lejlighedsvis optræder i særlig påklædning, og anvendelse af fradraget forudsætter, at den pågældende musiker er lønmodtager. Såfremt den pågældende ikke er lønmodtager i musikerhvervet, kan de med erhvervet dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter fratrækkes.

I et tilfælde, hvor en speciel jakke kun kunne anvendes under et kortere engagement, gav landsskatteretten den pågældende musiker ret til at fradrage hele udgiften til jakken 420 kr., jfr. lsr.1959.154.

Kittel

B.

Hvor skatteyderens arbejde medfører stadig anvendelse af ren hvid kittel eller lignende beklædning, kan der fradrages 0 kr. årligt.

Søudstyr og anden specialbeklædning

C.

Hvor en skatteyders erhverv nødvendiggør et for erhvervet specielt beklædningsudstyr, herunder søudstyr, kan der foretages fradrag herfor.

For søudstyr gælder følgende fradrag: Lods, skibsfører, styrmand og matros i handelsflåden, 930 kr. årligt. Dykker (udover fradrag for udgift til dykkerudstyr), hvis søudstyr er nødvendigt, 930 kr. årligt. Om fiskere, se D 3.14.

En navigatør i statens tjeneste kan ikke som skibsførere og styrmænd i handelsflåden fradrage udgiften til søudstyr uden dokumentation. Det samme gælder flådeofficer, lsr.1957.140 og 1960.65.

En styrmand med tjeneste på sandpumpere og gravemaskiner under vandbygningsvæsenet kunne ikke fradrage udgift til søudstyr, lsr.1969.62.

En styrmand, der gjorde tjeneste på færgen mellem Fåborg og Gelting, kunne ikke anses for berettiget til fradrag for søudstyr, da ansættelse på en færge ikke kan sidestilles med ansættelse i handelsflåden, lsr.1985.156. Jfr. tilsvarende for en sømand på Vognmandsruten mellem Korsør og Nyborg, Skat 1987.4.280.

Ligningsrådet har ikke fundet anledning til at give statsansatte skovløbere fradrag for udgifter til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse m.m. af regn- og arbejdstøj.

D. Hvor en skatteyders arbejde efter dets beskaffenhed påfører den pågældendes hensigtsmæssige beklædning slid eller ødelæggelse, der i væsentlig grad overstiger normalt slid og ødelæggelse af arbejdstøj, eller arbejdet er af ekstraordinær smudsig karakter, gives nedennævnte fradrag (NB. Som det fremgår af det nedenfor anførte kan der - hvis betingelserne iøvrigt er til stede - gives fradrag både for ødelagt arbejdstøj og for smudsigt arbejde).

Fradragene under D nedsættes til halvdelen, såfremt skatteyderen fra sin arbejdsgiver får udleveret arbejdstøj.

Ødelagt (brændt) tøj

Ødelagt (brændt) arbejdstøj.

Nedennævnte kan, uanset om de er berettigede til fradrag for smudsigt arbejde, uden dokumentation fratrække 470 kr. årligt for brændt tøj i den skattepligtige indkomst:

Formere og støberiarbejdere, beskæftiget ved støbning # Slibere og rensere ved jernstøberier # Jord- og betonarbejdere, beskæftiget med kompressorer og trykluftværktøj # Svejsere # Brændere # Glasarbejdere # Grovsmedepressere # Isoleringsarbejdere # Terrazzoarbejdere, beskæftiget ved arbejde med anacarbon og andre farvestoffer # Retorthusarbejdere # Skorstensfejere # Kemigrafer, beskæftiget som ætsere # Andre skatteydere, der er beskæftiget med ætsende stoffer, der beskadiger deres påklædning væsentlig, f.eks. farveriarbejdere # Galvaniseringsarbejdere # Generatorfyrbødere ved et glasværk # Arbejdere ved Stålvalseværket i Frederiksværk, bortset fra pladsarbejdere.

Følgende er berettiget til i den skattepligtige indkomst at fratrække 930 kr. årligt for brændt tøj:

Svejsere ved skibsværfter # Svejsere og medlemmer af Blik- og Rørarbejderforbundet, der til stadighed er beskæftiget med »under-op-svejsning« # Glasarbejdere, beskæftiget direkte ved fyrene # Arbejdere beskæftiget ved ovnene ved Stålvalseværket i Frederiksværk.

Smudsfradrag

Smudsigt arbejde.

Skatteydere, der i en væsentlig del af arbejdstiden er beskæftiget med smudsigt arbejde og som godtgør, at de oppebærer særligt smudstillæg, der skal medregnes til den personlige indkomst, kan i den skattepligtige indkomst fradrage et beløb af samme størrelse som smudstillægget, dog ikke udover 1.080 kr. årligt. Det bemærkes, at typografer oppebærer smudstillæg. I timelønnen til garagearbejdere, mekanikere og karetmagere ved HT er indbygget et fast smudstillæg pr. time, hvilket tillæg berettiger til fradrag efter smudstillægsreglen.

HT -chauffører, der modtager smudstillæg, kan ikke opnå fradrag efter de fastsatte standardsatser, idet det smudsige arbejde kun udføres en lille del af de pågældendes arbejdstid. Derimod kan der gives fradrag for dokumenterede merudgifter.

Arbejdere indenfor nedenstående faggrupper kan uden dokumentation fradrage 1.080 kr. årligt:

Under Specialarbejderforbundet i Danmark.

Fabriks- og industrigruppen: Automobilsmørere # Brændere, beskæftiget ved teglværker # Garveriarbejdere # Arbejdere beskæftiget på fiskehermetikfabrikker, røgerier og ved destruktionsanstalter # Kedelrensere # Støberiarbejdere, herunder kernemagere # Svejsere # Tagpapdækkere # Arbejdere beskæftiget i tjære- og tagpap- og asfaltindustrien # Arbejdere beskæftiget indenfor den kemiske industri # Arbejdere beskæftiget indenfor cementindustrien # Arbejdere beskæftiget med glasfiberarmering.

Transportgruppen: Arbejdere beskæftiget i brunkulslejer # Kul- og koksafbærere # Lagerarbejdere beskæftiget ved udlevering af kul og koks # Renovationsarbejdere # Stilladsarbejdere.

Anlægs- og bygningsgruppen: Arbejdere beskæftiget ved vejtjærearbejde # Arbejdere beskæftiget ved gravemaskiner # Arbejdere beskæftiget ved kompressorer og trykluftværktøj # Asfaltarbejdere # Cementstøbere # Chauffører beskæftiget med udkørsel af asfalt og færdigblandet beton # Gasværksarbejdere # Isoleringsarbejdere # Terrazzoarbejdere beskæftiget ved arbejde med anacarbon og andre farvestoffer.

Gartner-, land- og skovgruppen: Arbejdere beskæftiget i sprøjte- og dampsterilisationsvirksomheder.

Guld-, sølv- og elektropletarbejderforbundet: Slibere # lerere # Forsølvere.

Jern- og metalsliberforbundet: Samtlige arbejdere.

Malerforbundet: Skibsmalere.

Dansk maskinbesætningsforbund(Metal Søfart): Samtlige arbejdere.

Centralorganisationen af metalarbejdere: Automobilmekanikere # Blik- og rørarbejderforbundet # Brændere # Formere # Kedelpassere # Kobbersmede # Reparatører ved retortarbejde # Svejsere # Arbejdere beskæftiget med montage-, reparations- og vedligeholdelsesarbejde på boreplatforme.

Skorstensfejerforbundet: Samtlige arbejdere.

Garveriarbejderforbundet: Samtlige arbejdere.

Litografforbundet: Kemigrafer.

Dansk El-forbund: Kabelmontører, der er beskæftiget med muffe- og luftledningsmontage.

Uorganiserede arbejdere, der udfører tilsvarende arbejde som de anførte, og specialarbejdere, der arbejder sammen med faglærte arbejdere, er berettigede til samme fradrag som disse. Det samme gælder, hvis arbejdere organiseret under andre forbund udfører arbejde, der ville berettige til fradrag, hvis det var udført af arbejdere under specialarbejderforbundet, jfr. Skat 1987.12.884 vedr. en maler, der hovedsagelig arbejdede med sprøjtning og kompressoranlæg ved ny- og ombygningsarbejder.

fter landsskatterettens opfattelse må det imidlerid være en betingelse for at anvende denne regel, at vedkommende skatteyder har haft det arbejde, der berettiger til smudsfradrag, som sit væsentligste arbejdsområde, Skat 1987.7.513.

Arbejdere, der er beskæftiget med losning af industrifisk direkte fra lasten, kan, såfremt over halvdelen af deres arbejdsindtægt hidrører herfra, fradrage 1.550 kr. årligt for ødelagt arbejdstøj, rengøring af arbejdstøj samt børster m.v. Hvor fisken losses i kasser, gives intet særligt fradrag. Hvis den pågældende er berettiget til fradrag som havnearbejder, (jfr. D 3.18) kan han ikke tillige foretage det her nævnte fradrag.

Arbejdere, der inde i olietanke, krumtaphuse og lignende oliefyldte rum udfører rensearbejde, kan fradrage halvdelen af det i den anledning modtagne smudstillæg, dog højst et samlet fradrag for smudsigt arbejde på 1.850 kr. årligt.

De sidstnævnte fradrag på henholdsvis 1.550 kr. og 1.850 kr. udelukker det almindelige smudsfradrag på 1.080 kr.

Der gives kun et forholdsmæssigt beregnet fradrag for udgifterne til arbejdsdragt, når beskæftigelsen kun har varet en del af året. Såfremt der i løbet af et år kun er tale om delvis beskæftigelse inden for et arbejdsområde, der berettiger til fradrag for arbejdstøj, kan der ikke foretages en forholdsmæssig beregning, men der kan eventuelt gives et skønsmæssigt fradrag.

Såfremt der for ligningsmyndighederne fremsættes nye krav om fradrag af den omtalte art og disse vedrører større grupper af kattepligtige, må spørgsmålet om berettigelsen af et sådant fradrag og dets størrelse forelægges statsskattedirektoratet. I andre tilfælde afgøres spørgsmålet om fradrag af ligningsmyndighederne i den sædvanlige instansfølge.

Diverse afgørelser

Seminarielektor, der underviste i idræt og legemsøvelser, blev nægtet fradrag for udgifter til idrætssko, træningsdragt, trøjer m.v., da denne særlige beklædning havde medført en tilsvarende besparelse i hans private beklædning, lsr. 1979.178, jfr. VLD af 29. april 1982 (skd. 64.92).

Telefonmontørers beklædningsgodtgørelse skal medregnes i den personlige indkomst, og der anerkendes i almindelighed ikke fradrag for beklædningsudgift.

Ulempetillæg, der ydes til N.E.S.A.'s montører m.fl., kan behandles som smudstillæg, hvorimod kraftværktillæg, varmetillæg og ulempetillæg til ansatte ved et kraftværk ikke berettiger til særligt fradrag.

Fradrag for merudgifter til beklædning blev nægtet en lærer på en amtskommunal specialskole for multihandicappede børn, da læreren ikke oppebar særligt smudstillæg, Skat 1986.3.225.

Et tillæg, der ifølge en aftale mellem ekspeditionsarbejderne og et flyselskab blev udbetalt som genetillæg (kompensation for ulemper ved »skifteholdsarbejde«) kunne ikke anses som smudstillæg med deraf følgende ret til smudsfradrag, lsr.1977.173.

Ekstrapostbud blev nægtet fradrag for merudgifter til arbejdstøj, selv om han hævdede at have større udgifter end postbude med fast rute, der havde uniform og diverse anden påklædning til rådighed, lsr. 1979.78.

Landbrugsvikarer anses ikke berettiget til standardfradrag for udgifter til arbejdstøj.

Miljøkonsulent, der hævdede, at han under sit arbejde dagligt kom i kontakt med spildevand og ætsende stoffer, blev nægtet fradrag for merudgifter til arbejdstøj, lsr.1985.103.

Kriminalpolitibetjente, der gør tjeneste i centralbureauet for identifikation, oppebærer en beklædningsgodtgørelse, og er berettigede til fradrag for smudsigt arbejde.

De til plejepersonale i henhold til faglig overenskomst udbetalte godtgørelser for brug af privat tøj kan med virkning fra indkomståret 1984 sidestilles med smudstillæg med heraf følgende fradragsret.

En cand.scient., der underviste i kemi på et gymnasium fik godkendt et fradrag for arbejde med ætsende stoffer, men ikke smudsfradrag, lsr.1983.94.

2.3.15. Værktøj

Værktøjspenge skal medregnes til den personlige indkomst, og værktøjsudgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter AL § 3, men kun i det omfang udgifterne kan dokumenteres. Se L 5.1.7.

Også ufaglærte kan opnå fradrag for dokumenterede værktøjsudgifter, lsr.1982.175.

2.3.16. Opmåling

Opmålerpenge kan fratrækkes i håndværkeres indtægt ved akkordarbejde med det beløb, som de faktisk har afholdt, lsr.1954.131.

For malere, som i henhold til deres overenskomst får opmålingen foretaget af et opmålingskontor, anses opmålingsudgifterne at være betalt af mestrene, således at de ikke vedrører malersvendenes løn.

Det bemærkes, at fradrag for opmåling kun må anerkendes, hvis skatteyderen kan dokumentere udgiften hertil i form af en kvittering lydende på eget navn. Påstande om såkaldt fælles opmåling med en samlet kvittering o.lign. kan ikke anerkendes som grundlag for den enkelte skatteyders fradrag (i givet fald må en evt. »fælles kvittering« ændres).

2.3.17. Faglitteratur

Litteratur: UfR 1968 B s.354. P.Spleth: Skatteret-Driftsomkostninger. Fradrag for indkøb af faglig litteratur. Danmarks kommunale efterretninger 1973, s.431 ff (Hinze).

Udgifter til faglige tidsskrifter og håndbøger samt videnskabelige værker, der er nødvendige til stillingens varetagelse, kan fradrages i den skattepligtige indkomst for det år, hvori udgiften er afholdt.

En gymnasielærer, der bl.a. underviste i biologi og geografi, kunne ikke fratrække kontingentudgifter til forskellige lærerorganisationer som faglige kontingenter, da organisationerne ikke havde til hovedformål at varetage medlemmernes økonomiske interesser. Da kontingenterne dækkede udgifterne til abonnement på tidsskrifter af ikke-populærvidenskabelig art, blev de imidlertid anset fradragsberettigede efter SL § 6 a, jfr. VLD af 17.april 1985 (Skat 1985.5.125).

Kontingent til Foreningen af Yngre Revisorer anset fradragsberettiget under hensyn til at kontingentet i alt overvejende grad antoges at medgå til udgivelse af faglitteratur, lsr.1983.108, hvorimod en håndgerningslærers kontingenter til en række håndarbejdsforeninger m.v. ikke kunne anses for fradragsberettigede udgifter til faglitteratur, lsr. 1983.109.

Ikke anlæg af bibliotek

Udgifter til anlæg af bibliotek kan ikke fradrages. Når en skatteyder foretager en større samlet anskaffelse af faglitteratur f.eks. i forbindelse med tiltrædelse af en ny stilling, gives der ikke fradrag for denne udgift, men efter praksis kan der fradrages et skønsmæssigt beløb svarende til normal årlig anskaffelse af aglitteratur, jfr. bl.a. lsr. 1980.161.

En professor i engelsk sprog og litteratur havde foretaget fradrag for betydelige udgifter til indkøb af engelsksproget litteratur, herunder en del skønlitteratur. Lsr. fandt ikke, at den afholdte udgift fuldtud havde en sådan umiddelbar forbindelse med skatteyderens indtægtsgivende erhverv, at den i sin helhed kunne anses fradragsberettiget, ligesom anskaffelserne i et vist omfang kunne have en varig værdi, hvorfor udgiften hertil i tilsvarende omfang måtte betragtes som en ikke fradragsberettiget anlægsudgift. Den pågældende opnåede herefter kun et skønsmæssigt fradrag, lsr.1971.153.

Adjunkt, der underviste i sprog og litteratur i gymnasiet og til faglærereksamen, kunne ikke fuldtud fradrage udgifterne til indkøb af skønlitteratur og håndbøger, herunder bl.a. »Danske Digtere I-III«, »Fremmede Digtere I-III« og Bonniers Almaenne Litteraturhistorie I-VII, idet de afholdte udgifter ikke i deres helhed kunne anses at vedrøre indkomsterhvervelsen i det til grund for ansættelsen liggende indkomstår som driftsudgifter i dette år. Der anerkendtes herefter kun et skønsmæssigt fradrag, lsr.1971.154.

ØLD af 16. febr. 1981 (Skd.58.283): En læge opnåede fradrag for en udgift på 2.658 kr. til anskaffelse af faglitteratur i 1977. Landsskatteretten havde efter skøn beskåret fradraget til 1.658 kr. I de forudgående år 1974-1976 var der ved ligningen godkendt fradrag for køb af faglitteratur med hhv. 823 kr., 1.383 kr. og 3.769 kr.

Retten fandt det godtgjort, at de af lægen i 1977 anskaffede faglitterære bøger og tidsskrifter har haft en sådan relation til arbejdet som hospitalslæge indenfor forskellige specialer i det pågældende år, at udgiften til anskaffelsen i sin helhed må anses som fradragsberettiget. Retten bemærkede herved, »at anskaffelsesudgiften i 1977 og i de foregående år ikke er af en sådan størrelsesorden, at der er grundlag for at antage, at sagsøgeren ved anskaffelsen har sigtet på at tilvejebringe en ogsamling«.

En docent i musikhistorie fik ikke fradrag for en udgift på kr. 12.486 til køb af det musikvidenskabelige værk »The new grove dictionary of music and musicians«, da udgiftens størrelse og værkets karakter gjorde, at anskaffelsen måtte betragtes som en anlægsudgift, Skat 1986.7.473.

UfR 1966.489: En gymnasielektor, der underviste i fysik og kemi, og som var censor i astronomi, blev ikke anset berettiget til at fratrække udgiften til køb af et opslagsværk indenfor de eksakte videnskaber. Værket (15 bind) behandlede i et ikke uvæsentlig omfang emner udenfor den pågældendes fagområder.

Faglitteratur på arbejdspladsen

Når den fornødne faglitteratur er tilgængelig på den pågældendes arbejdsplads, har man hidtil som hovedregel nægtet fradrag.

Ved ØLD af 17.marts 1986 (Skat 1986.4.253) fik en byretsdommer imidlertid ret til fradrag for udgifter til U.f.R. samt Karnovs lovsamling. Værkerne havde han anskaffet til brug i sit arbejde, der ubestridt i et vist omfang var udført i hans hjem. Det var oplyst, at de pågældende værker var til rådighed på domstolens bibliotek, men ikke i et antal eksemplarer, der muliggjorde hjemlån, ligesom det ikke var velset, hvis den yngste dommer i længere tid lagde beslag på materiale, som de ældre dommere kunne have brug for i deres arbejde.

Herefter kan fradrag for udgifter til faglitteratur ikke længere nægtes alene med en henvisning til, at faglitteraturen er til rådighed på arbejdspladsen. Et eventuelt fradrag er dog fortsat betinget af, at anskaffelsen må anses for at være nødvendig for den pågældende skatteyder, herunder at han er nødt til at udføre arbejde hjemme i et omfang, der nødvendiggør en privat anskaffelse af faglitteratur, der i øvrigt forefindes på arbejdspladsen.

En læge, der var ansat på et sygehus, kunne fradrage udgiften til værket Medicinsk kompendium, selv om der var et enkelt eksemplar af værket til disposition på sygehuset, idet der blev lagt vægt på at kompendiet var absolut nødvendigt for den daglige udøvelse af lægegerningen, jfr. Skat 1987.5.346.

Kun egentlig faglitteratur

Fradrag indrømmes kun for egentlig faglitteratur, men derimod ikke for populærvidenskabelige værker. Jfr. således lsr.1962.48, hvor en skatteyder, der var ansat dels ved det kommunale skolevæsen og dels på et seminarium, ikke blev anset berettiget til at fradrage udgift til populærvidenskabelige værker som bl.a. »Grimbergs Verdenshistorie«, »Naturens Verden«, »Nordens Fugle« og »Nordens vilde Planter«. Se endvidere lsr.1965.56, hvorefter »Politikens Danmarkshistorie« og »Traps Danmark« ikke kunne betragtes som faglitteratur.

En lærer i folkeskolen, der underviste i geografi, historie og orientering, er af lsr. anset berettiget til fradrag for udgift til visse pædagogiske og statistiske publikationer, som benyttedes i undervisningen (»Indlæring og pædagogik«, »Unge Pædagoger«, »Dansk pædagogisk tidsskrift«, »Statistisk Årbog«, »Statistisk 10 års oversigt«, »Uddannelsesprocessen« samt »Pædagogiske Modeller«), men nægtet fradrag for »Danmarks Natur«, tidsskriftet »Kontakt« og Borgstrøm: »Grænser for vor tilværelse«, idet disse publikationer »for en person i klagerens omstændigheder naturligt indgår som led i personlig almen orientering, og selv om der ikke er anledning til at betvivle sådanne blades, tidsskrifters og bøgers værdi for den arbejdsmæssige inspiration, eller at de i et vist omfang faktisk medbringes til undervisningstimerne, finder man ikke, at der heri er den for fradrag påkrævede nødvendighed for indtægtserhvervelsen og stillingens varetagelse.«

Fradrag godkendt

Af kendelser der godkender fradrag for faglitteratur, kan nævnes følgende:

Lsr.1965.55 - oberstløjtnant, udenlandske militære tidsskrifter. 1973.13 - adjunkt, »Evolutionslære« af O.E. Heie. 1975.73 - regnskabsassistent (varetog regnskabsopgørelser for landmænd) »Opgørelse af den skattepligtige indkomst«, »Meddelelser fra statens ligningsdirektorat og ligningsråd« og »Skatten«. 1975.174 - professor i teologi »Sources Chretiennes«.

Fradrag nægtet

Af kendelser, der nægter fradrag kan nævnes:

Lsr.1965.57 - fransklærerinde, »Grand Larusse Encyclopedique«. 1972.57 - adjunkt, »Ordbog over Det Danske sprog« og Skautrups »Det Danske sprogs historie«. 1973.132 - adjunkt, »Danmarks Dyreverden«, »Danmarks Natur« og Traps »Danmark«. 1973.133 - snedkermester »Det Danske Træerhverv«. 1977.80 - malermester »Det Danske Malererhverv«. 1980.162 - adjunkt, lærer i samfundsfag, udgifter til avishold. 1980.163 - cand.polyt., medarbejder ved Danmarks Radios udsendelsesrække »Leksikon«, køb af Encyclopedia Britannica'. 1981.154 - socialrådgiver, abonnement på Schultz lovservice. 1986.28 - Lærer, der underviste i geografi og biologi, tidsskrifterne »Geografisk orientering« og »Natur og Museum«, samt Skat 1986.1.71 - Adjunkt med engelsk som hovedfag, Gyldendals store ordbøger, og Skat 1987.9.658 - Adjunkt, der underviste i kemi og fysik, tidsskrifterne »Naturkampen« og »Scientific rican«.

Præster

Præsters fradrag for faglitteratur.

Af tilfælde, hvor der er godkendt fradrag, kan nævnes:

»Luthers Skrifter«, »Dansk Salmehistorie«, »Grundtvigs Salmedigtning«.

Lsr.1970.166 »Gads Danske Bibelleksion« og »Illustreret Religionshistorie«. 1972.133 »Teologisches Begriffleksikon zum Neuen Testament«. 1975.174 »Sources Chretiennes«, »Illustreret Norsk Bibelleksikon«.

Endvidere kan nævnes, at der er indrømmet fradrag for »Dansk Teologisk Tidsskrift«, »Ung Kirke«, »Håndbog i Religionshistorie«, »Komponenter til Kristendomsundervisning«, »Jesu Forkyndelse« og »Biblen og dens bøger«.

Af tilfælde, hvor fradrag er nægtet, kan nævnes:

»Den Danske Kirkes historie«, Søren Kirkegaards samlede værker. »Biblen som hellig skrift«, »Kulturhistorisk leksikon for Nordisk Middelalder«, »Søren Kirkegaards Papirer«, »Kirkens Verden«, »Santalposten«, »Kirkehistoriske samlinger«, »Østen og Vi« og »Lægmandsbladet«, »Kirkehistoriske samlinger«, »At være Menneske«, »Undervisningslære 1 og 2« og »Gruppepsykologi«.

Studerende

Studerende kan ikke fradrage udgifter til »faglitteratur« jfr. lsr.1954.52.

Lægestuderende, der er beskæftigede som ventilatører gennem FADL's Vagtbureau, påstår sig ofte berettiget til fradrag for faglitteratur bl.a. under hensyn til, at det kræves, at de består de forskellige deleksaminer ved lægestudiet rettidigt for at kunne beskæftiges gennem FADL. Fradrag kan imidlertid ikke anerkendes, idet det samlede køb af faglitteratur, herunder til bestridelse af arbejdet som ventilatør, må antages at være af uddannelsesmæssig karakter og ikke medgået til vedligeholdelse af en tidligere erhvervet viden på området.

Ved højesteretsdom af 27.juni 1968 (UfR 1968 s.605) er det fastslået, at en universitetsadjunkt ikke kunne fradrage sine udgifter til faglitteratur, da disse udgifter måtte anses afholdt med henblik på hans videreuddannelse og hans mulighed for opnåelse af en fremtidig universitetsstilling og ikke havde en sådan forbindelse med hans indkomster på tidspunktet for udgiftens afholdelse, at udgifterne kunne anses fradragsberettigede efter statsskattelovens § 6 a og b. Dommen er kommenteret af højesteretsdommer P.Spleth i UfR 1968 B s.354.

Generelt kan det herefter siges, at der ikke kan gives fradrag for udgift til faglitteratur for kandidatstipendiater og indehavere af adjunkturer ved de højere læreanstalter, når der ikke er knyttet nogen undervisningspligt til de nævnte stillinger.

Har de pågældende indkomster udover den, der oppebæres som kandidatstipendiat eller adjunkt, kan der eventuelt blive tale om fradrag for udgifter til den faglitteratur, der måtte være nødvendig for at oppebære disse yderligere indkomster.

Højesteretsdommen medfører ingen begrænsning i retten til fradrag for udgifter til faglitteratur for amanuenser, universitetslektorer og adjunkter og lektorer ved gymnasier, seminarier eller lignende.

I lsr.1972.134 nægtes en professor, ansat ved et videnskabeligt laboratorium, fradrag for udgifter til køb af særtryk af hans egne faglige artikler samt portoudgifter til forsendelse af disse særtryk til kolleger i ind- og udlandet. Han anførte, at de pågældende udgifter måtte anses for udgifter til faglitteratur, idet udsendelsen af særtrykkene var en forudsætning for, at han vederlagsfrit kunne få tilsvarende afhandlinger fra sine kolleger verden over. Lsr. fandt imidlertid ikke, at disse udgifter var af fradragsberettiget art.

En professor kunne ikke fratrække udgifter til vagtselskab og redningskorps, hvilke udgifter angaves at være afholdt til sikring af professorens fagbibliotek.

2.3.18. Arbejdsværelse - kontorhold

Fradrag for udgifter til arbejdsværelse.

Litteratur: UfR 1961 B s.74 ff J.Trolle.

Udgift til et særligt arbejdsværelse, som er nødvendigt for erhvervelse af skatteyderens lønindtægt, kan i visse tilfælde fradrages i den skattepligtige indkomst.

Fradraget beror på, i hvilket omfang arbejdet efter sin art og sit omfang formindsker det pågældende værelses faktiske benyttelsesmulighed som værelse i den private lejlighed, således som det for eksempel er tilfældet ved omdannelse til tegnestue eller til laboratorium. Hører værelset med til boligens almindelige opholdsrum gives der aldrig fradrag, jfr. bl.a. UfR 1961.107H.

I et tilfælde, hvor en undervisningsassistent ved Københavns universitet havde lejet værelse uden for hjemmet for at få den fornødne ro, blev der givet fradrag, lsr.1953.67 samt lsr.1963 nr.59, hvorefter en adjunkt fik fradrag for lejet arbejdsværelse udenfor hjemmet.

Fradrag er også givet en magister, der arbejdede med mongolske originalmanuskripter. Arbejdet måtte foregå i hans hjem i et særligt værelse, som af hensyn til manuskripterne holdtes aflåset, når han ikke var der.

I lsr.1976.154 fandt landsskatteretten, at indretningen af en tegnestue skyldtes, at skatteyderen ikke ønskede at flytte med virksomheden, hvorfor fradrag nægtedes.

Skatteyder med ringe bruttoindtægt ved oversættelsesarbejde fandtes at have erhvervet en erhvervslejlighed primært med henblik på beboelse, hvorfor fradrag nægtedes.

Betingelsen for at fradrag kan foretages må normalt være, at der er tale om et arbejde, der er et led i den pågældendes hovedvirksomhed, og at der er tale om et væsentligt arbejde, som må udføres hjemme i den almindelige arbejdstid i stedet for på ansættelsesstedet.

For en professor ved universitetet, som havde betydelige indtægter ved siden af professorgagen og som ikke kunne have indtjent disse beløb inden for sin pligtige arbejdstid som professor, fandt man at et i hjemmet indrettet arbejdsværelse havde været en nødvendig forudsætning for hans indtægtsgivende virksomhed udover hans arbejde som universitetsprofessor og gav derfor fradrag.

Fradrag blev derimod nægtet en professor ved Landbohøjskolen, der havde haft en biindtægt på 7.500 kr. som redaktør for et tidsskrift. Det var oplyst, at skatteyderen til varetagelse af sin almindelige stilling havde de nødvendige lokaler til rådighed på Landbohøjskolen. Fradraget blev nægtet dels under hensyn til arbejdets art og omfang og dels under hensyn til værelsets indretning og beliggenhed.

Lærere ved universitetet og andre højere læreanstalter, som har et arbejdsværelse til rådighed på den pågældende læreanstalt, anses i almindelighed ikke berettigede til at fratrække udgift til arbejdsværelse i hjemmet, jfr. lsr.1963.153 og 1964.63.

En professor med bibeskæftigelse for fire offentlige forvaltninger med arbejde af fortrolig karakter, hvor stoffet vanskeligt kunne opbevares i arbejdsværelset på læreanstalten, havde indrettet et arbejdsværelse i sit enfamilieshus med lydisoleret væg, dobbeltdøre og opsætning af reoler. Under hensyn til værelsets indretning og beliggenhed samt karakteren af arbejdet blev fradrag herfor godkendt.

Professorer, der ikke har noget arbejdsværelse på det universitet, hvortil de er knyttet, har i visse tilfælde opnået fradrag for udgift til arbejdsværelse i hjemmet.

For gymnasielærere og folkeskolelærere er praksis noget mere restriktiv. Netop for denne sidste gruppe har Højesteret (UfR 1961.107) haft anledning til at udtale sig: Sagen angik en gymnasielektor, der foruden sin hovedstilling havde erhverv som lærer ved officersskolen, og som derudover havde en ret stor indtægt ved skribentvirksomhed, ved udgivelsen og oversættelse af bøger og som medarbejder ved forskellige værker. Skatteyderen havde påstået sig berettiget til fradrag under henvisning til, at det i forbindelse med ekstraindtægterne var nødvendigt at opretholde et arbejdsværelse. Det var oplyst, at det omhandlede værelse var udstyret med bogreoler langs væggene fra gulv til loft og iøvrigt møbleret med et stort skrivebord, tilhørende stol, en sofa, to mindre træstole og et tidskriftbord. Højesteret bemærkede, at skatteyderens udførelse af hjemmearbejdet i arbejdsværelset efter arbejdets art og omfang ikke bevirkede, at værelset kunne anses som et særskilt arbejdsværelse, der ikke hørte med til boligens almindelige opholdsrum.

Tilsvarende udtales det i VLD af 11. sept. 1984 (skd.72.106) vedrørende en seminarieadjunkt, at uanset det lægges til grund at sagsøgeren har udført en betydelig del af sit arbejde i hjemmet, finder landsretten dog ikke, at arbejdets art har kunnet bevirke, at værelset blev anset for et særligt arbejdsværelse, der ikke hørte med til boligens almindelige opholdsrum.

Ved Østre Landsrets dom (UfR 1963.1061) blev der nægtet en revisor, der som følge af pladsmangel i sine kontorlokaler havde udført noget arbejde af særlig beskaffenhed samt litterært arbejde i sit hjem, fradrag for udgift til arbejdsværelse i hjemmet, og ved Østre landsrets dom (UfR 1967.221) blev der nægtet en repræsentant fradrag for udgift til arbejdsværelse i hjemmet, idet benyttelsen og indretningen af værelset ikke gav grundlag for at statuere, at værelset ikke hørte med til lejlighedens almindelige opholdsrum.

ØLD af 13. april 1981 (skd.59.371): En cand.mag. og seniorstipendiat ved Københavns universitet, der samtidig var ansat som ordbogsredaktør ved Dansk Udtaleordbog, blev nægtet fradrag for arbejdsværelse, idet forskningsarbejdet som seniorstipendiat og arbejdet med udtaleordbogen ikke efter arbejdets art kunne bevirke, at værelset ansås for et særligt arbejdsværelse, der ikke hørte med til boligens almindelige opholdsrum.

Af nyere offentliggjorte landsskatteretskendelser, hvor fradrag blev nægtet, kan nævnes:

1957.50 (Lektor). 1961.151 (Adjunkt). 1961.152 (Professor - del af privatboligen). 1961.153 (Dommerfuldmægtig). 1966.51 (Amanuensis). 1968.161 (Statsaut. revisor). 1969.54 (Arkitekt). 1972.57 (Adjunkt). 1973.146 (Taksator). 1974.153 (Ungdomsskoleleder). 1976.52 (Journalist).

Hvor der godkendes fradrag for arbejdsværelse i egen ejendom, må fradraget beregnes på grundlag af »lejeværdien« og ikke de faktiske udgifter vedrørende ejendommen, lsr.1973.54. Arbejdsværelse i eget hus berettiger ikke til nedsættelse af lejeværdien i medfør af LL §15 H.

Kontorhold

Fradrag for udgifter til kontorhold.

Udgifter til kontorhold omfatter udgifter til skrivemateriale, porto og lign. Evt. modtagen kontorholdsgodtgørelse medregnes til den personlige indkomst, medens dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst, jfr. lsr.1966.50.

Vedrørende præster henvises til D 3.43.

2.3.19. Telefon

Når telefon er installeret i hjemmet og det skønnes, at telefonhold nødvendiggøres af hensyn til erhvervelse, sikring og vedligeholdelse af indtægten, kan hele udgiften til erhvervsmæssige samtaler samt en del af abonnementsafgiften fradrages i den skattepligtige indkomst. (For selvstændige erhvervsdrivende er der adgang til at fratrække udgifter ved oprettelse af telefon i medfør af ligningslovens § 8 C, dog kun den del af udgifterne, der vedrører den erhvervsmæssige benyttelse. Denne adgang gælder ikke for lønmodtagere).

Når der fra arbejdsgiverens side stilles krav om, at en lønmodtager skal holde telefon kan fradrag for telefonudgifter foretages, jfr. således lsr.1939.53, hvor en maskinmester, der efter krav fra rederiet skulle holde telefon for at han kunne kaldes til tjeneste med kort varsel, ansås berettiget til at fradrage halvdelen af sin udgift til en telefon. Det samme gælder brandmænd, der er forpligtet til at have telefon i hjemmet.

En læge, der i forbindelse med sit arbejde på et sygehus, beliggende 16 km fra bopælen, havde tilkaldevagter i forlængelse af normal arbejdstid, havde installeret biltelefon i sin bil for at kunne nå tilbage til sygehuset, såfremt hun blev tilkaldt, medens hun var på vej hjem fra sygehuset. Udgiften til leje af biltelefon kunne ikke anses for en driftsudgift, dels fordi sygehuset stillede vagtværelse til rådighed, dels fordi der ikke fra sygehusets side var stillet krav om, at skatteyderen havde biltelefon, lsr.1983.18.

Se D 1.7.7 om telefongodtgørelser fra arbejdsgiveren.

2.3.20. Kongres- og studierejser - Kursusudgifter

Litteratur: Helkett 15.udg. s.310 ff.

Udgifter til kongres- og studierejser vil i almindelighed være relativt sjældent forekommende hos lønmodtagere.

Specielt vedrørende kongresrejser indicerer en højesteretsdom, refereret i UfR 1970.51, at fradrag herfor i almindelighed ikke kan indrømmes lønmodtagere. Efter den nævnte dom har der været en tendens hos landsskatteretten til at falde tilbage på en strikte fortolkning af statsskattelovens § 6 a, således at fradrag for lønmodtagere kun indrømmes, når det er godtgjort, at udgiftens afholdelse har været nødvendig. Et sådant bevis vil praktisk taget kun foreligge, når arbejdsgiveren ud fra objektive kriterier har betalt rejseudgifterne, som herefter ikke vil blive beskattet hos lønmodtageren. Hvis deltagelse i kongressen har været nødvendig for stillingens forsvarlige bestridelse, må det være arbejdsgiverens sag at holde skatteyderen skadesløs. Retten har herved bragt det synspunkt i forgrunden, at det ikke skal være skattemyndighedernes sag at bedømme rejsens nødvendighed.

Af nyere landsskatteretskendelser, hvor fradrag blev nægtet, kan nævnes lsr.1970.157, 158, 159 og 1973.51 (tandlæge, der efter opfordring deltog som foredragsholder i international mikrobiologikongres i Mexico City), og lsr.1976.56. (En lønansat tandlæge nægtet fradrag for udgift til deltagelse i verdenskongres for tandlæger i Mexico). Ligeledes er en overlæge (der havde fået tilskud til og løn under opholdet) samt en øjenlæge og professor nægtet fradrag, idet der ikke fandtes at være en sådan direkte forbindelse mellem udgiften til kongres m.v. og den årlige indtægtserhvervelse, at fradrag var berettiget.

Om selvstændige erhvervsdrivende, se L 4.3.

Studierejser

Udgifter til studierejser kan ikke fradrages i det omfang, de har egentlig videreuddannelse til formål. De vil ofte have et etableringsmæssigt præg. Afgrænsningen af fradragsberettigede studierejseudgifter må iøvrigt ske efter retningslinier, der ligger meget nær op ad det ovenfor beskrevne vedrørende udgifter til kongresrejser.

En adjunkt i samfundshistorie fik ved VLD af 5.maj 1987 (Skat 1987.7.480) ikke fradrag for udgiften til en studietur til Ægypten, uanset det faglige formål som rejsen måtte antages at have haft. Rejsen fandtes efter sit indhold ikke at have haft den nødvendige forbindelse med sagsøgerens undervisning i historie og mfundsfag.

En etnografs (kandidatstipendiat) rejse til Sardinien for at fremskaffe undervisningsmateriale var ikke fradragsberettiget, lsr.1972.61. Fradrag er ligeledes nægtet ved lsr.1974.52 (studie- og messerejse til USA) og 1974.148 (kgl. kapelmusikus).

En lærer på et gymnasium opnåede heller ikke fradrag for udgifterne til to rejser, han havde foretaget som forberedelse til ekskursioner med eleverne, lsr.1985.58.

Læge, der med henblik på fortsat ansættelse (forlængelse af vikariat) på Rigshospitalets hjertekirurgiske afdeling efter opfordring af arbejdsgiveren, men for egen regning og i opsparet fritid deltog som observatør ved nogle operationer i USA, blev nægtet fradrag, lsr.1977.167.

En børnehavelærerinde på statens kostskole for blinde og svagtseende fik ikke godkendt fradrag for en rejse til England for at studere pædagogiske metoder til optræning og udvikling af åndssvage blinde børn. Rejsen blev betragtet som en studierejse af generel karakter, lsr.1975.164.

Efter at en lokal turistforening ikke længere havde set sig i stand til at betale en turistchefs rejser til Japan til de af Danmarks Turistråd arrangerede »workshops« (en afløsning for de tidligere traditionelle udstillinger), men kun ydede et tilskud, havde skatteyderen selv betalt og fratrukket differencen. Udgiften kunne ikke anses som en driftsudgift i forbindelse med indtægtserhvervelsen, lsr.1977.69.

Efter at have gennemgået en 3-årig landbrugsuddannelse tog en skatteyder på et 6 måneders praktik- og arbejdsophold i Canada, rrangeret af International Agricultural Exchange Association. Under opholdet oppebar skatteyderen en lønindtægt på 14.036 kr. fra den canadiske arbejdsgiver. Opholdet i Canada blev anset for foretaget i studiemæssigt øjemed og fradrag for rejseudgifter blev nægtet, lsr.1982.180.

En adjunkt, der deltog i en af Geografiforbundet arrangeret rejse til Færøerne, fik ikke fradrag for udgiften, da rejsen havde haft et turistmæssigt sigte og ikke konkret kunne relateres til klagerens undervisning, jfr. Skat 1986.6.416.

En adjunkt havde deltaget i en studierejse til Italien, arrangeret af en lærerkreds. Deltagerne i rejsen havde været lærere i fagene historie, latin og italiensk, oldtidskundskab, fysik, religion og formning. Rejsens pris var 3.095 kr. Han havde oppebåret et tilskud fra amtet på 1.750 kr. og mente, at de udækkede udgifter var fradragsberettigede. Landsskatteretten lagde til grund, at der havde været tale om en tværfaglig studierejse, der således ikke fuldt ud havde haft en specifik tilknytning til den enkelte rejsedeltagers faglige område. Den havde for en del haft karakter af en studierejse af mere generel karakter, for hvilken rejseandel udgiften ikke kunne anses som fradragsberettiget. Retten fandt, at den del af rejseudgiften, der lå udover det opnåede offentlige tilskud, passende kunne henføres til den sidstnævnte ikke-fradragsberettigede rejseandel, jfr. Skat 1986.10.605.

En universitetslektor i teoretisk fysik og kemi havde under henvisning til LL § 8 B fradraget udgifterne til tre forskningsrejser, som universitetet på grund af budgetnedskæring ikke havde bevilget penge til. I henhold til sin ansættelseskontrakt var skatteyderen forpligtet til at udføre forsøg og forskningsvirksomhed. Efter bl.a. bemærkningerne i lovforslaget til LL § 8 B om bestemmelsens anvendelsesområde, fandt landsskatteretten ikke, at § 8 B gav hjemmel til fradrag for udgifter til forskning, der skulle sikre en varig lønnet stilling, ligesom retten ikke fandt, at udgifterne kunne anses for fradragsberettigede i henhold til SL § 6a, lsr.1983.98.

Om beskatning af rejser betalt af arbejdsgiveren, se D 1.7.10.

Om studierejselegater henvises til E 3.5.2.

Kursus

Kursusudgifter: Udgifter ved deltagelse i faglige kurser er fradragsberettigede i den skattepligtige indkomst, når der er tale om kurser, der har til formål at vedligeholde og ajourføre den pågældendes faglige viden og uddannelse. Der kan derimod ikke foretages fradrag for udgifter til kurser med videreuddannelsesformål, jfr. UfR 1976.401 VLD, der drejede sig om en skatteyder, der blev uddannet som flyvemekaniker i Tyskland i 1964-68, og som i 1970 fik midlertidig ansættelse i et flyselskab. I begyndelsen af 1971 deltog han i et 18 uger langt flyvemekanikerkursus i Tyskland, hvilket var en betingelse for hans senere autorisation som mekaniker (og varige ansættelse i flyselskabet). Retten fandt, at hans deltagelse i kurset ikke alene havde haft til formål at genopfriske og ajourføre hans tidligere uddannelse, men tillige at skabe grundlag for, at han senere kunne opnå autorisation som mekaniker, hvorfor udgifterne til deltagelse i kurset ikke kunne fradrages som en driftsomkostning.

Modsat VLD af 29.april 1982 (skd.64.92): En adjunkt var ansat ved et seminarium, hvor han underviste i fagene idræt, pædagogik og undervisningslære. I forbindelse med dette arbejde havde han deltaget i kurser i henholdsvis Vejle, Skjern og København, ligesom han med et af sine hold havde været på ekskursion til Østrig, hvor der var afholdt kursus i vinteridræt - skisport. Om kurserne anførte han, at faget idræt er i fortsat udvikling, og at formålet med de afholdte kurser har været indføring af et nyere syn på idrætten, dens motivation, idrætten set ud fra pædagogiske synsvinkler samt nyere metoder for udførelse af idræt samt legemsøvelser. Efter bevisførelsen lagde landsretten til grund, at den påg.s deltagelse i kurserne alene eller i hvert fald i langt overvejende grad har haft til formål at vedligeholde og ajourføre hans faglige viden. Udgifterne til deltagelse i kurserne må derfor anses for fradragsberettigede efter SL §6 a.

En adjunkts udgifter til deltagelse i et kursus i Grækenland blev anset for fradragsberettiget under hensyn til rejsemålets sammenhæng med kursets faglige formål, jfr. VLD af 8.okt. 1984 (skd.72.127)

En cand.oecon., der var ansat som økonomichef, kunne ikke fradrage udgiften til et MBA-kursus i Lausanne (Master of Business Administration), idet lsr. fandt, at deltagelse i et etårigt kursus måtte anses for at have karakter af videreuddannelse, der bl.a. kunne virke fremmende på klagerens senere muligheder inden for erhvervslivet, lsr.1984.122.

Læger og tandlæger, der deltager i de af henholdsvis Den almindelige danske lægeforening og Dansk tandlægeforening afholdte årlige fortsættelseskurser, kan fratrække de med deltagelsen forbundne udgifter. Det samme gælder tandlægers udgifter for deltagelse i kursus om universel analgesi.

En øjenlæges udgift til det årlige møde i det danske øjenlægeselskab blev anset fradragsberettiget.

I lsr.1970.158 nægtes en skolelæge fradrag for udgifter ved videreuddannelseskursus for skolelæger i skolehygiejne.

En reservelæge på en medicinsk hospitalsafdeling havde frivilligt deltaget i et kursus i samtaleterapi. Formålet var at give indblik i, hvorvidt man kunne helbrede patienter ved samtaleterapi frem for ordinering af medicin. Hans deltagelse i kurset »måtte antages at gå ud over en ajourføring af tidligere erhvervet viden« og fradrag blev derfor nægtet, lsr.1982.80.

En læge, der i 1981 havde påbegyndt en specialuddannelse inden for psykiatri, fik ikke fradrag for udgiften afholdt i 1984 til faglitteratur samt til kurser arrangeret af Dansk Psykiatrisk Selskab. De omhandlede udgifter blev anset for afholdt som led i hans videreuddannelse, Skat 1987.6.438.

Amtsligningsrådet havde ved ansættelserne for indkomstårene 1979 og 1980 nægtet en privat praktiserende tandlæge fradrag for udgifter til deltagelse i kurser i socialodontologi, idet man bl.a. henviste til en tidligere afgørelse offentliggjort som lsr. 1974.146. Det var oplyst, at faget socialodontologi (samfundsodontologi) i 1972 var gjort til en selvstændig disciplin under tandlægeuddannelsen, således at klageren under sin uddannelse havde modtaget undervisning i dette fag. Landsskatteretten fandt, at en ajourføring af grunduddannelsen havde udgjort det væsentligste resultat af kursusdeltagelsen og anså herefter kursusudgifterne for fradragsberettigede, lsr. 1984.176.

Dyrlægers udgifter til deltagelse i kortvarige kurser, hvis formål alene er at ajourføre de pågældendes viden, er fradragsberettigede, hvorimod udgifter ved deltagelse i nogle mere langvarige kurser med videreuddannelsesformål ikke er anset fradragsberettigede, lsr.1963.145.

Fysioterapeuter kan få fradrag for dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter som afholdes i forbindelse med deltagelse i de af Den almindelige danske lægeforening og Danske fysioterapeuter afholdte kurser i afspænding. Se også lsr.1961.51.

Udgifter ved deltagelse i kurser på lærerhøjskolen og den sociale højskole kan fradrages, hvis kurset overvejende har til formål at vedligeholde og ajourføre den faglige viden. I andre tilfælde kan udgifterne ikke fradrages, jfr. lsr.1955.162, 1961.140 og 1963.146.

En lektor, der deltog i et kursus i Frankrig, og som havde modtaget tilskud til deltagelsen, fik fradrag for egne udgifter ved kursusdeltagelsen, lsr.1968.60, men ellers vises der stor tilbageholdenhed med at indrømme fradrag for kursusdeltagelse for lærere, lsr.1956.114 og 1963.146.

En lærer, som havde afsluttet sin seminarieuddannelse i 1971, kunne ikke få fradragsret for kursusudgifter i 1972 for et »Refresher Course for Teachers of English« i Oxford. Udgifterne antoges ikke at have været nødvendige for at vedligeholde den i 1971 afsluttede seminarieuddannelse, men ansås for afholdt med videreuddannelse for øje, lsr.1975.163. Se også lsr.1975.70.

En psykolog, der kort tid efter sin embedseksamen (1-1/2 år) deltog i nogle terapikurser i udlandet, fik ikke fradrag for kursusudgiften, da kurserne blev anset for videreuddannelse, Skat 1986.7.476.

Kursusdeltagelse kort tid efter færdiguddannelsen, må i almindelighed betragtes som videreuddannelse.

En overlærer, der i mange år havde været sløjdlærer, deltog i et kursus, der svarede til den sløjduddannelse (herunder metalsløjd) man i dag får på seminariet. Efter det oplyste, herunder navnlig, at der var tale om et fag, han havde haft som liniefag under sin seminarieuddannelse, fandt lsr. at der alene forelå en ajourføring af hans viden og at han derfor kunne fratrække kursusudgifterne, lsr.1981.201.

Cand. pharm. fik godkendt fradrag for udgift ved deltagelse i farmakologikursus, lsr.1973.136. Exam.pharm. fik godkendt fradrag for udgift ved deltagelse i kurser i biofarmaci og veterinære lægemidler, da disse kurser udelukkende var efteruddannelseskurser og ikke videreuddannelseskurser, lsr.1974.50.

Premierløjtnant ved flyvevåbnet blev nægtet fradrag for udgift til deltagelse i kursus til erhvervelse af C/D-certifikat (trafikflyvercertifikat af II og I klasse) - anset som videreuddannelse, lsr.1973.50.

En sognepræst fik ikke fradrag for udgifter ved at deltage i et kursus, arrangeret af Almindeligt Dansk Præstekonvent. Der var ikke den fornødne forbindelse mellem afholdelsen af kursusudgiften og klagerens indtægtserhvervelse, lsr. 1979.95.

Deltagelse i et kursus til uddannelse af beskæftigelsesvejledere anset for videreuddannelse, da der var tale om opskoling af allerede ansat personale uden relevant uddannelsesbaggrund, lsr.1981.202.

Såfremt deltagelse i et kursus efter reglerne herom anses for en fradragsberettiget driftsudgift, kan der også indrømmes fradrag for dobbelt husførelse under kursusopholdet, lsr.1981.23 dog forudsat, at den fratrukne kursusudgift ikke omfatter betaling for opholdsudgifter under kurset.

En smedesvends befordringsudgifter til et kursus i offshore-svejsning blev anset fradragsberettigede, jfr. Skat 1985.10.285.

Om kursusudgifter for selvstændige erhvervsdrivende, se L 4.4

2.3.21. Flytteudgifter

Litteratur: Jan Hinze i SO 1963 s.236, Helkett 15.udg. s.315.

Bestemmelsen i statsskattelovens § 6 a om fradrag for driftsudgifter omfatter efter gældende praksis også flytteudgifter.

For at være fradragsberettigede skal flytteudgifter - som andre driftsomkostninger - være afholdt for »at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten«.

I modsætning hertil står udgifter til etablering af nye indtægtkilder. Er udgifterne således alene afholdt for at opnå nye indtægter, vil de som regel ikke kunne fradrages som driftsudgifter.

Offentligt ansatte

Offentlige ansatte modtager flyttegodtgørelse efter reglerne om flyttegodtgørelse m.v. til tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken, herunder en supplerende godtgørelse, der ydes med et fast beløb, der bl.a. er afhængigt af den pågældendes lønrammeplacering.

De modtagne godtgørelser skal medregnes til den personlige indkomst. Flyttegodtgørelsen anses efter praksis for medgået til dækning af fradragsberettigede udgifter. Fradraget foretages i den skattepligtige indkomst, dog tillades godtgørelse til dækning af rentetab vedrørende ejerbolig og godtgørelse til udgifter til advokat- og ejendomsmæglersalær, stempeludgift m.m., ikke fradraget, jfr. lsr.1985.41 og 128.

Den supplerende godtgørelse kan ikke fradrages fuldt ud. Der gives i stedet et skønsmæssigt fradrag svarende til det fradrag, der gælder for privat ansatte, jfr. SD cirk.1982-26.

Ingen flyttegodtgørelse

Ifølge lsr.1955.55 kunne en konstitueret præst, der uden ansøgning blev forflyttet, og som ikke modtog nogen flyttegodtgørelse, da der ikke forelå beskikkelse i et fast præsteembede, fradrage sin udgift til flytning.

En premierløjtnant, der efter at have gennemgået Hærens Officersskole blev forflyttet uden flyttegodtgørelse, blev anset berettiget til at fradrage de med den stedfundne flytning forbundne udgifter, lsr.1960.155.

En dommer fraflyttede embedsboligen før han fratrådte stillingen og fik derfor ingen flyttegodtgørelse. Under henvisning til, at han, såfremt han var blevet boende til sin fratræden, ville have modtaget en ikke-skattepligtig flyttegodtgørelse på 3.000 kr., ansås han berettiget til at fratrække dokumenterede afholdte flytteudgifter på 2.990 kr., lsr.1981.46.

I lsr.1983.110 nægtes fradrag for ikke godtgjorte udgifter til en efterfølgende flytning af bohavet fra et sommerhus, der blev solgt efter, at skatteyderen var flyttet i forbindelse med et stillingsskifte.

Nedsat flyttegodtgørelse

I tilfælde, hvor en tjenestemands forflyttelse sker efter ansøgning og uden at være forbundet med forfremmelse, nedsættes flyttegodtgørelsen med 20% for så vidt angår udgifterne til flytning af bohave. Dette medfører, at modtageren af godtgørelsen får fradrag for 80% af de pågældende udgifter, jfr. lsr.1981.155. Samme nedsættelse sker endvidere ved en tjenestemands tilbagekomst fra tjenestefrihed uden løn, ved en ugift tjenestemands tilbagekomst efter militærtjeneste samt i forbindelse med disciplinær straf ved overførelse til andet arbejdssted.

Privat ansatte

Private ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver, kan fratrække deres flytteudgifter i den skattepligtige indkomst, uanset om arbejdsgiveren yder flyttegodtgørelse. Modtaget flyttegodtgørelse skal medregnes til den personlige indkomst.

Fradrag for flytteudgifter gives også ved forflyttelse fra en stilling til en anden inden for samme koncern, lsr. 1980.164 (ELSAM), og i lsr. 1980.43 opnåede en bankfunktionær, der blev forflyttet fra en af bankens afdelinger til en anden, fradrag for udgifter i anledning af forflyttelsen, selv om der var tale om en forflyttelse efter ansøgning og forbundet med avancement.

Er der derimod tale om overtagelse af en stilling i en ny arbejdsgivers tjeneste, anses udgiften for en ikke-fradragsberettiget etableringsudgift, lsr.1954.48 og 1955.54, 1963.46 og 47.

En taxaflyvers overgang fra en deltidsstilling til en heltidsstilling inden for samme flyveselskab blev sidestillet med erhvervelse af en ny stilling, hvorfor hans flytteudgifter i den anledning ikke kunne fratrækkes, jfr. Skat 1985.9.255.

Hvilke udgifter kan fradrages

Følgende udgifter kan fratrækkes efter regning:

1) Flytning af møbler m.v.

2) Rejseudgifter for husstanden.

3) Udgifter til nødvendige el-installationer (dvs. tilslutninger m.v.).

4) Udgift vedr. flytning af telefon.

5) Evt huslejetab, dvs. udgift til leje m.v. som skal betales for den fraflyttede lejlighed for tiden indtil udløbet af opsigelsesfristen. For ejerboliger gælder, at der ikke skal medregnes lejeværdi for tiden efter fraflytningen, når det dokumenteres, at boligen er udbudt til salg i forbindelse med fraflytningen. Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages, jfr. lsr. 1984.45.

Herudover kan der foretages et skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på 3.000-6.000 kr. afhængig af bohavet og husstands størrelse m.v., jfr. SD-cirk.1982-26 samt lsr. 1984.45.

En direktør, der ved firmaets flytning skulle flytte med, fik godkendt fradrag dels for selve flytteudgiften, dels for et skønsmæssigt beløb på 3.000 kr. for de med flytningen påførte udgifter i analogi af tjenestemandsbestemmelserne og dels for udgifter ved midlertidig opretholdelse af 2 boliger (huslejen i den fraflyttede lejlighed, indtil lejemålet kunne opsiges). Derimod godkendtes ikke fradrag for investering i forbedringer i den fraflyttede lejlighed på 54.000 kr., lsr.1975.170.

Tilsvarende godkendte landsskatteretten i en anden sag fradrag for udgift til flyttebil og jernbanebilletter tillige med et skønsmæssigt fradrag på 4.000 kr., lsr.1978.45.

Udgift til opmagasinering af møbler blev ikke anset for fradragsberettiget, da udgiften hertil ikke direkte vedrørte flytningen (Skat 1987.6.439).

Læger

For medicinske kandidater og reservelæger med kortvarige tidsbegrænsede ansættelsesforhold anses flytteudgifter til ny kommune i forbindelse med stillingsskifte fradragsberettiget, jfr. lsr.1956.120 og 1970.165. Det er dog en forudsætning, at der er tale om flytning fra et dansk hospital, lsr.1974.152 og 1975.71 (yngre hospitalslæges flytning fra en tidsbegrænset stilling på et herværende amtssygehus til en stilling i USA - fradrag godkendt). I et tilfælde, hvor skatteyderen flyttede fra en tidsbegrænset stilling på et islandsk hospital til en dansk hospitalsstilling, kunne flytteudgifterne ikke fratrækkes. Se endvidere lsr.1970.63 (flytning fra U.S.A.) og lsr.1972.64 (flytning fra Sverige).

En nyuddannet læge, der bevarede sin oprindelige bolig i forbindelse med et vikariat og senere tiltrådte en permanent stilling på et andet sygehus med tilhørende funktionærbolig, fik ikke fradrag for flytteudgiften, da der var tale om første flytning, lsr.1986.29.

Fradrag kan foretages ikke blot ved flytning fra en tidsbegrænset stilling til en anden tidsbegrænset stilling, men også hvor der flyttes fra en tidsbegrænset stilling til f.eks. en overlægestilling eller en privat lægepraksis, lsr.1970.165.

Udgift til flytning inden for samme kommune er ikke fradragsberettiget, når flytningen er en følge af boligmangelen (lsr.1949.149). Derimod er flytteudgifter, der skyldes overtagelse af eller flytning fra en tvungen tjenestebolig (cfr. lejebolig) fradragsberettiget, selv om det drejer sig om flytning inden for kommunen, jfr. lsr.1953.70 og 1962.51 og i modsætning hertil lsr.1985.40 og 129.

En amtskommunal ansat overlæge, der blev forflyttet fra et af amtets sygehuse til et andet, kunne fratrække sine flytteudgifter, lsr.1972.63. Se endvidere lsr.1972.139, hvor en læge fik anerkendt fradrag for en flytning mellem to byer, men ikke for en senere udgift til flytning nærmere til hospitalet.

2.3.22. Repræsentationsudgifter

Lønmodtagere kan i den skattepligtige indkomst fratrække nødvendige udgifter til repræsentation i det omfang, de er anvendt til indtægtens erhvervelse.

Ved lov nr.534 af 13.dec. 1985 om ændring af ligningsloven skete der en begrænsning i retten til ved indkomstopgørelsen at fradrage udgifter til repræsentation. Til loven knytter sig skd.cirk. af 21.jan. 1986.

Repræsentationsudgifter, der afholdes den 1.jan. 1987 eller senere, kan kun fradrages med 25 pct. af de afholdte udgifter.

Særligt om lønmodtagere gælder, at fradrag for repræsentationsudgifter som regel nægtes, da der normalt ikke er den fornødne sammenhæng mellem udgifternes afholdelse og indkomstens erhvervelse.

En lønmodtager kan imidlertid på grund af sin aflønningsform, f.eks. provision af omsætningen, have en selvstændig indkomstmæssig interesse i at afholde repræsentationsudgifter. Det drejer sig typisk om repræsentanter, handelsrejsende og salgschauffører m.v. Disse grupper kan få anerkendt det begrænsede fradrag for afholdte repræsentationsudgifter. For visse grupper af sådanne lønmodtagere har ligningsrådet fastsat standardsatser for en række fradragsberettigede udgifter, hvori udgifter til repræsentation indgår. De pågældende lønmodtagere kan uden dokumentation for udgifternes størrelse fortsat foretage fuldt fradrag efter disse satser, der fastsættes under hensyn til den begrænsede fradragsret.

I visse tilfælde kan der opstå tvivl om, hvorvidt afholdte repræsentationsudgifter skal henregnes til arbejdsgiverens eller til lønmodtagerens repræsentationsudgifter.

Hvis en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren, som denne godtgør efter regning (udlæg), skal udgifterne henføres til arbejdsgiverens repræsentationsudgifter, således at arbejdsgiveren har begrænset fradragsret for udgifterne. Det godtgjorte beløb skal i så fald ikke medregnes til lønmodtagerens indkomst, heller ikke hvor lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i repræsentationsudgifternes afholdelse. »Udlæg efter regning« foreligger, hvor de af lønmodtageren afholdte udgifter refunderes af arbejdsgiveren mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag.

Hvor der til en lønmodtager udbetales repræsentationstillæg eller lignende, skal beløbet medregnes som indtægt for lønmodtageren, mens beløbet kan fradrages som lønudgift for arbejdsgiveren. Det samme gælder beløb, som arbejdsgiveren udbetaler som godtgørelse for de af lønmodtageren afholdte repræsentationsudgifter, når udgifterne godtgøres lønmodtageren uden nærmere specifikation og dokumentation. Lønmodtageren har i så fald begrænset fradragsret for repræsentationsudgifterne, hvis udgifterne har den fornødne forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde.

Personer, der modtager et i henhold til lov fastsat repræsentationstillæg, kan som hidtil fradrage et beløb svarende til tillægget. De nye regler om begrænset fradragsret omfatter således ikke sådanne tillæg, selv om de benævnes »repræsentationstillæg«.

Specifikation

I henhold til af finansministeriets bekendtgørelse nr.443 af 23.december 1966 (i medfør af § 2, stk.1 i SKL) er der pligt til i forbindelse med selvangivelsen at specificere fradrag for repræsentationsudgifter, jfr. skd.cirk. nr.240 af 15.november 1967. Der er pligt til at specificere repræsentationsudgifter i hovedposterne:

1) Restaurationsbesøg 2) Tobaksvarer, vin og spiritus m.v. 3) Gaver og blomster 4) Anden repræsentation med angivelse af arten.

Se eventuelt nærmere L 4.8.

Som bilag til selvangivelsen er udarbejdet et skema til specifikation af repræsentationsudgifter.

Dokumentation

Bortset fra kravet om specifikation af repræsentationsudgifter vil det normalt være et vilkår for adgangen til at fratrække disse udgifter, at de kan dokumenteres ved fremlæggelse af bilag. Der må stilles visse krav til sådanne bilag, for at de kan anses for fyldestgørende.

Det må normalt kræves, at et sådant bilag er dateret og angiver udstederen samt (når dette er sædvanligt) tillige modtageren, at det af bilaget fremgår, hvilke ydelser det vedrører, og endelig at det (når dette er sædvanligt) er forsynet med kvitteringspåtegning (kasseapparatafstempling). Specielt med hensyn til restaurationsbilag som dokumentation for repræsentationsudgifter bør yderligere fordres, at det på bilaget er noteret, hvem der har deltaget i sammenkomsten og årsagen til denne.

Selv om specifikationskravet er opfyldt og dokumentation for udgifternes afholdelse foreligger, er ligningsmyndighederne berettiget til at skønne over, om de afholdte udgifter kan anses for fradragsberettigede driftsudgifter, jfr. pkt.I C i foran nævnte bekendtgørelse nr.443 af 23.december 1966.

Hvor der ikke foreligger fornøden specifikation og dokumentation, må fradrag for repræsentationsudgifter fastsættes efter et skøn.

Der vil næppe altid kunne foreligge et fuldt ud fyldestgørende regnskab, men der bør altid lægges vægt på et på bilag støttet regnskabsmateriale vedrørende repræsentationsudgifter.

En fagforeningskasserer fik ikke fradrag for udgifter svarende til en modtaget repræsentationsgodtgørelse på 2.400 kr., da han ikke i fornødent omfang kunne godtgøre afholdelsen af fradragsberettigede repræsentationsudgifter, lsr.1981.79.

Repræsentation i hjemmet

Foretages der fradrag for udgifter til repræsentation i hjemmet, må der stilles strenge krav med hensyn til dokumentation for såvel udgifternes størrelse som anledningen til repræsentationen. Lsr. har i en række kendelser nægtet fradrag for sådanne repræsentationsudgifter, og i lsr.1945 nr.143, hvor en arkitekt havde foretaget et skønsmæssigt fradrag for udgifter til traktementer til kunder i sit hjem, udtalte retten, at man i almindelighed måtte nære betænkelighed ved at godkende fradrag af den omhandlede art.

Aktieselskabsdirektør fik ikke godkendt fradrag for udokumenterede udgifter til repræsentation i hjemmet, lsr.1975.70.

Kun i ganske enkelte tilfælde har lsr. godkendt fradrag for udgifter til repræsentation i hjemmet. I lsr.1952.169 fik en fabrikant efter indstilling fra ligningsmyndighederne således godkendt et skønsmæssigt fradrag på 1.000 kr. for udgifter til repræsentation i hjemmet, bl.a. under hensyn til fabrikkens afsides beliggenhed fra restaurationer.

Såfremt et firma udbetaler månedlige tillæg til sine højere funktionærer til dækning af udgifter til repræsentation i hjemmet, skal tillægget medregnes til de pågældendes personlige indkomst, hvorefter ligningsmyndighederne efter skøn i hvert enkelt tilfælde kan godkende fradrag i den skattepligtige indkomst af dokumenterede eller sandsynliggjorte udgifter til repræsentation i hjemmet.

2.3.23. Dækning af tab, herunder tab ved fejltælling

Inddækker en lønmodtager et tab, han har påført arbejdsgiveren ved en disposition, der falder uheldigt ud, er der ikke fradragsret herfor, jfr. således lsr.1955.137. Arbejdsgiveren må normalt selv bære risikoen for udfaldet af de dispositioner, en lønansat foretager i virksomhedens interesse, og når arbejdstageren frivilligt inddækker tabet, kan det kun være ud fra ønsket om at bevare stillingen og dermed indtægtskilden.

I lsr. 1978.44 nægtes en fastlønnet regnskabskonsulent, ansat i en landboforenings regnskabskreds, fradragsret for kontrollovstillæg, han havde betalt for to klienter, hvis selvangivelser ikke var indgivet rettidig. Skulle foreningen have betalt tillæggene, var konsulenten blevet afskediget.

I lsr.1973.44 blev en foderstofuddeler, som trods arbejdsgiverens forbud herimod fortsatte med at udlevere varer på kredit til en kunde, nægtet fradrag for det erstatningsbeløb, han ved et forlig indgik på at betale til arbejdsgiveren til dækning af dennes tab ved kundens »konkurs«. Landsskatteretten begrundede afgørelsen med, at den varekredit, uddeleren havde givet, trods hans særskilte interesse heri som følge af hans provisionsaflønning, ikke kunne anses for at være et sædvanligt led i hans forretningsførelse for arbejdsgiveren.

En brugsuddeler, der var delvis provisionslønnet og skulle stille kaution for tab, fik ikke fradrag for tabet ved indløsningen af en falsk check, selv om han frivilligt havde dækket tabet over for brugsforeningen. Tabet måtte anses for påført arbejdsgiveren, og for uddeleren var der herefter tale om et ikke-fradragsberettiget formuetab, Skat 1987.4.290.

Påhviler der arbejdstageren en pligt til at inddække et evt. tab ved dispositioner i arbejdsgiverens tjeneste, hvilket som regel vil være tilfældet, hvor der ydes fejltællingspenge (f.eks. til kasserere til imødegåelse af erstatning af kassedifferencer), er der derimod mulighed for fradrag i den skattepligtige indkomst. Kan i sådanne tilfælde tabet dokumenteres eller tilstrækkeligt sandsynliggøres, er det fradragsberettiget, jfr. lsr.1967.126, hvor en billettør ved en færgeoverfart, der ikke modtog fejltællingsgodtgørelse, blev nægtet fradrag for fejltælling og tab på ialt 284 kr., da han ikke på betryggende måde var i stand til at dokumentere det lidte tab. Tilsvarende gælder principielt også for f.eks. buschaufførers tab ved fejltælling, men de af HT udbetalte fejltællingspenge/billetgodtgørelser anses dog fuldtud at medgå til fejltællingsudgifter, hvorfor der godkendes fradrag i den skattepligtige indkomst svarende til den modtagne godtgørelse.

En fagforeningskasserer, der havde modtaget fejltællingspenge med 2.227 kr., blev ikke anset for berettiget til fradrag for ikke dokumenterede fejltællingsudgifter, lsr.1981.79.

Hvis der til imødegåelse af lønmodtagerens erstatningspligt er tegnet en kautionsforsikring, kan præmien hertil fradrages (typisk for kasserere o.lign.).

2.3.24. Fagforeningskontingent og arbejdsløshedsforsikring

Ifølge bestemmelsen i LL § 13 (tidl. § 14, stk.7) kan kontingenter til arbejdsgiver-foreninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører, fradrages i den skattepligtige indkomst.

Ekstra strejkekontingenter, der af fagforeningen pålægges medlemmerne, er fradragsberettigede i lighed med det almindelige fagforeningskontingent. Derimod kan eventuelle frivillige bidrag ikke fradrages.

Udgifter til arbejdsløshedsforsikring kan ligeledes fradrages i den skattepligtige indkomst i medfør af pensionsbeskatningslovens § 49, stk.1.

Det skal bemærkes, at en lønmodtagers udgifter til fagforeningskontingenter og arbejdsløshedsforsikring (samt hans udgifter til befordring mellem bopæl og arbejdsplads og mellem skiftende eller flere samtidige arbejdspladser) ikke er omfattet af den bundgrænse på 3.000 kr., som gælder for fradrag af en lønmodtagers øvrige udgifter ved indtægtserhvervelsen, se D 2.2.

En dagplejemor kunne samtidig med standardfradraget på 1/3 af indtægten foretage fradrag for fagforeningskontingent, lsr. 1979.181.

Kontingent til »Foreningen af danske lægestuderende« er fradragsberettiget, idet foreningens formål er at varetage de studerendes »økonomiske og faglige interesser«.

Kontingent til Dansk Merkonomforening anses ifølge lsr. 1984.157 fradragsberettiget. Ved afgørelsen blev bl.a. lagt vægt på, at et af foreningens formål var at støtte det enkelte medlem i forhandlinger om ansættelses- og arbejdsvilkår og på anmodning overtage forhandlingsretten om løn- og arbejdsforhold.

En ansat i forsvaret fik fra 1. september 1981 bevilget 1 års orlov, hvorunder han arbejdede i Grønland. Skatterådet havde beskåret hans fradrag for fagforeningskontingent med den del af kontingentet, der vedrørte perioden 1. september-31. december 1981. Lsr. gav skatteyderen fradrag for hele årets kontingentbetalinger under henvisning til, at han havde været fuldt skattepligtig til Danmark i hele indkomståret, at hans økonomiske og faglige interesse i fortsat medlemsskab ikke kunne anses for ophørt med den midlertidige ansættelse i Grønland, og at kontingentbetalingen var uden forbindelse med den i Grønland erhvervede indtægt, lsr. 1984.159.

Kontingent til Foreningen af Yngre Revisorer blev ikke anset fradragsberettiget som fagforeningskontingent, men kunne dog fradrages under hensyn til at kontingentet i alt overvejende grad antoges at medgå til udgivelse af faglitteratur, lsr. 1983.108 og tilsvarende VLD af 17.april 1985 (Skat 1985.5.125) vedrørende en gymnasielærer, se D 2.3.17.

En lærer kunne ikke fradrage kontingent til Foreningen af lærere i Samfundsfag, idet foreningen efter det oplyste ikke havde til hovedformål at varetage medlemmernes økonomiske interesser, men is havde til formål at sikre medlemmernes efteruddannelse, lsr. 1979.180. Tilsvarende afgørelse foreligger med hensyn til kontingent til Historielærer- og Dansklærerforeningen, lsr. 1984.158.

Ikke i erhverv

At en skatteyder ikke er aktivt erhvervsbeskæftiget, afskærer ham ikke fra retten til at fradrage fagforeningskontingent, jfr. lsr.1959.67, hvorved en tandlæges kontingent til Dansk Tandlægeforening blev anerkendt fradragsberettiget, uanset at den pågældende for tiden ikke var i erhverv. Fradraget blev anerkendt med den motivering, at den pågældendes faglige organisation måtte antages at varetage samtlige sine medlemmers økonomiske interesser som erhvervsgruppe, hvadenten de var aktuelt i erhverv eller ikke.

En skatteyder, hvis indtægt udelukkende består i arbejdsløshedsunderstøttelse, anses berettiget til at fratrække fagforeningskontingent. Også skatteydere, der modtager »efterløn«, kan fratrække kontingent til arbejdsløshedskasse, idet ordningen medfører pligt til at være medlem af en arbejdsløshedskasse.

Klubkontingenter

Arbejderes »Klubkontingenter« må anses for at falde ind under bestemmelsen i LL § 13, hvis klubbens formål er at varetage de pågældendes faglige interesser.

Er formålet derimod at sikre medlemmerne dagpenge under sygdom, må kontingentet betragtes som en ikke-fradragsberettiget sikringsudgift.

Beløb, som de ansatte i et selskab indbetaler til en såkaldt arbejderklub oprettet med det formål at erhverve aktier i selskabet, kan ikke fradrages, skd.32.93.

Visse fagforeninger yder et tilskud til medlemmer, der oppebærer folkepension (»overbygning til folkepensionen«). Midlerne tilvejebringes ved særlige bidrag, som fagforeningsmedlemmerne betaler ved siden af de sædvanlige kontingenter til forening og arbejdsløshedskassen. Bidraget er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst.

2.3.25. Vikarudgifter

Udgifter til vikarløn og indbetalinger til vikarkasser kan fradrages i den personlige indkomst uanset årsagen til vikariatets etablering. Skattemyndighederne må dog ifølge sagens natur være berettigede til at forlange dokumentation for omkostningerne, jfr. lsr.1951.15.

2.3.26. Tab ved tyveri

For at en lønmodtagers tab ved tyveri kan fradrages i den skattepligtige indkomst, er det en absolut betingelse, at det lidte tab står i nøje forbindelse med erhvervsudøvelsen.

Påstand om fradragsret vil hovedsagelig opstå i to tilfælde, dels ved tyveri af arbejdsgivers kassebeholdning og dels ved tyveri af egen løn.

Arbejdsgiverens midler

Hvor en lønmodtager har påtaget sig risikoen og ansvaret for opbevaringen af arbejdsgiverens kassebeholdning, hvilket kan forekomme dels hvor kontante pengemidler opbevares i lønmodtagerens hjem el.lign., og dels ved at den pågældende som led i sit arbejde har til opgave at opkræve og opbevare pengemidler for principalen (salgschauffører, incassatorer o.lign.), vil et tab, opstået ved at lønmodtageren skal erstatte et tyveri heraf, kunne fradrages i den skattepligtige indkomst. Det må dog antages, at det, hvor det drejer sig om opbevaring af kassebeholdning hjemme el.lign. er en forudsætning for fradragsret, at der er en erhvervsmæssig årsag til denne opbevaringsform, f.eks. at det er et led i ansættelsesforholdet og/eller at der ikke er tilstrækkeligt betryggende opbevaringsmulighed hos arbejdsgiveren, eller på anden vis, f.eks. ved indsættelse i bank, hvorved også størrelsen af de opbevarede midler må tages i betragtning. Det er en betingelse, at der ikke kan opstå tvivl om beholdningens erhvervsmæssige tilknytning. Det må tillige være en forudsætning for fradrag, at opbevaringen ikke er sket på uforsvarlig vis, jfr. lsr.1958.114. En funktionær, der modtog indbetalinger på arbejdsgiverens kontor, tog disse med hjem til opbevaring, da indbetalingerne var sket efter bankernes lukketid, og der ikke fandtes pengeskab eller andet forsvarligt opbevaringssted på kontoret. Midlerne opbevaredes i et aflåset skab i den pågældendes soveværelse, hvorfra de blev stjålet under skatteyderens fravær i nogle timer. Den pågældende fik anerkendt fradrag, da det lidte tab fandtes at have så nær tilknytning til erhvervet, at betingelserne herfor var til stede, og opbevaringen ikke kunne betegnes som uforsvarlig.

Fradraget placeres i det år, hvor tyveriet konstateres, selvom lønmodtageren evt. først erstatter beløbet det efterfølgende år, jfr. den nævnte kendelse.

En hotelbestyrer, der skulle afregne huslejeindbetalinger (3.500 kr.) med arbejdsgiveren, opbevarede på afregningsdagen beløbet i sin tegnebog i en jakkelomme. Under en større indflytning hængte han jakken på sit kontor, hvorfra tegnebogen blev stjålet. Han kunne ikke bevise, at døren havde været låst, og i politirapporten betegnedes tyveriet som simpelt tyveri, da døren ikke havde lidt overlast, hvorfor forsikringsselskabet nægtede at betale erstatning. Bestyreren, der herefter selv måtte udrede beløbet, blev nægtet fradrag, da omstændighederne ved tabet, herunder opbevaringsmåden, var af en sådan karakter, at tabet ikke kunne anses som udslag af en normal arbejdsrisiko.

Tyveri af løn

Som hovedregel er der ikke fradragsret for tab ved tyveri af løn. Dog gives der i visse tilfælde fradrag, når lønnen på selve udbetalingsdagen stjæles på arbejdsstedet fra et aflåset opbevaringssted, og den endnu kan individualiseres.

Herudover vil der ikke være mulighed for at fradrage et tab ved tyveri af løn, jfr. lsr.1960.127, hvor skatteyderen på vej for at indsætte lønnen i banken blev frastjålet denne under et ophold i en forretning. Der er heller ikke mulighed for fradrag, hvor tyveri på arbejdspladsen sker dagen efter lønudbetalingen.

Såfremt arbejdstageren som led i arbejdsforholdet har bopæl på arbejdsstedet, må det tillige kræves, at tyveriet finder sted i umiddelbar tilknytning til lønudbetalingen, jfr. lsr.1960.39.

Hvor der begæres fradrag for påstået tab ved tyveri, må det som dokumentation eller sandsynliggørelse kunne kræves, at der er indgivet politianmeldelse.

Ud over fradrag for tab ved tyveri af kontante midler o.lign. som beskrevet i det foregående, vil der være mulighed for fradrag i forbindelse med tyveri af driftsmidler.

Udgift til tyveriforsikring af privat indbo o.lign. kan ikke fradrages.

2.3.27. Fradrag for forøgede leveomkostninger (Teknikerfradrag)

Litteratur: Breitscheid, RR nr.8., 1979, s.306 og SO 1979, s. 292.

Ved indkomstansættelsen for udlændinge, hvis ophold her i landet på forhånd må antages at blive af kortere varighed, kan der gives fradrag i den skattepligtige indkomst for forøgede leveomkostninger i forbindelse med opholdet. Det vil typisk dreje sig om personer, der af deres udenlandske arbejdsgiver er udsendt her til landet i anledning af en konkret opgave. Der skal ansøges om fradrag i hvert enkelt tilfælde.

Ifølge SD-cirk. nr.529 af 22.juni 1977 behandles ansøgninger herom af amtsskatteinspektoraterne og skattedirektoraterne i København og på Frederiksberg.

Når betingelserne for fradragets indrømmelse er til stede, gives der et fradrag på 8.000 kr. årligt med tillæg af 5 pct. af bruttolønnen incl. alle tillæg. Fradraget kan ikke overstige 25 pct. af den således opgjorte bruttoløn.

Fradraget kan kun indrømmes for en periode af 2 år fra skattepligtens indtræden.

Fradraget kan under visse betingelser også omfatte den skattepligtiges og familiens udgifter til ind- og udrejse (ved henholdsvis opholdets begyndelse og ophør), for families vedkommende dog kun, hvis opholdet her i landet varer et år eller derover.

I SD-cirk. 1979.30 anføres følgende:

1) Efter statsskattedirektoratets cirkulære nr. 529 af 22. juni 1977 om indrømmelse af teknikerfradrag kan fradrag kun indrømmes, når det må antages, at opholdets varighed ikke vil komme til at overstige 3 år. Hvis opholdet varer mere end 3 år, skal fradraget ilbagekaldes. Dette skal tilkendegives ansøgeren samtidig med meddelelsen om, at fradraget indrømmes. Landsskatteretten har i nogle kendelser godkendt fradrag svarende til satserne for teknikerfradrag, uanset at opholdet varede mere end 3 år. Ligningsrådet har derfor vedtaget, at tilbagekaldelse af teknikerfradrag fremtidigt kun skal finde sted, såfremt der ved ansøgningen om teknikerfradrag forsætligt eller ved grov uagtsomhed er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, herunder om opholdets forventede varighed.

2) På given foranledning skal det præciseres, at teknikerfradrag kun kan indrømmes, såfremt de pågældende under udstationering fortsat flønnes direkte af vedkommende udenlandske arbejdsgiver.

2.3.28. Fradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet

Ifølge ligningsrådets vedtagelse kan der ved lønarbejde uden for Danmark og Grønland indrømmes fradrag i den skattepligtige indkomst for merudgifter ved arbejdet. Når arbejdet udføres for en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver under uafbrudt ophold i udlandet i mindst 2 måneder, gives der uden dokumentation et tandardfradrag.

Fradraget tilkommer dog ikke lønmodtagere, der er beskæftiget ved et arbejdssted i Danmark eller på Grønland og i medfør af denne beskæftigelse udfører arbejde (rejser) i udlandet, f.eks. handels- og forretningsrejsende, tilsynsførende, eksportchauffører, flypersonale, der er stationeret her i landet, og lignende.

Fradraget tilkommer heller ikke lønmodtagere, der udfører arbejde til søs, eller lønmodtagere, der i tilknytning til arbejdet i udlandet er berettiget til godtgørelser, som omhandlet i statsskattelovens § 5 d, eller i ligningslovens § 7 r (herunder personel tilknyttet FN's fredsbevarende styrker), eller lønmodtagere, hvis arbejde ikke er forbundet med natophold i udlandet (»grænsegængere«).

En ingeniør forestod for et dansk firma indretningen af nogle tekstilfabrikker i Iran i tiden fra 15. marts 1975 til den 1. maj 1977, og påny fra 1. januar 1978 til den 1. juli 1978. Hans vederlag blev udbetalt i Danmark uden fradrag af A-skat og ATP-bidrag. Rejse- og opholdsudgifter fik ingeniøren refunderet af det danske firma. Østre Landsret fandt ikke, at ingeniøren kunne betragtes som lønmodtager med hensyn til det i Iran udførte arbejde, og han fandtes derfor ikke berettiget til det heromhandlede standardfradrag, jfr. ØLD af 28.jan. 1982 (skd. 69.183).

Skattepligtige, der herefter ikke er berettiget til standardfradraget, kan i stedet fratrække merudgifter, som kan dokumenteres eller sandsynliggøres, og som er nødvendiggjort af arbejdet i udlandet.

Procentfradraget

Standardfradraget ydes ved et procentfradrag samt ved særlige regler vedrørende kost, logi m.v. Procentfradraget udgør:

I Vesteuropa: 10 pct. af den for arbejdet i udlandet oppebårne pengeløn. Til Vesteuropa medregnes i denne forbindelse Finland, Vesttyskland, Østrig, Italien, Malta og de vest herfor liggende lande i Europa. Til Vesteuropa henregnes ikke Jugoslavien, Grækenland, De Kanariske Øer og Svalbard.

Uden for Vesteuropa: 25 pct. af den for arbejdet i udlandet oppebårne pengeløn.

Pengelønnen

Ved pengeløn forstås i denne forbindelse den ordinære kontante løn incl. tantieme, gratiale og godskrivning på konto m.v. med tillæg af eventuelle i anledning af udlandsarbejdet modtagne løntillæg og den i forbindelse med udlandsarbejdet optjente feriegodtgørelse i det omfang denne efter almindelige regler medregnes til indkomsten i indkomståret.

Værdien af skattepligtige naturalydelser, f.eks. fri kørsel, telefon og beklædning medregnes ikke. Ej heller medregnes indkomstskattefri beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en pensionsordning for arbejdstageren.

Omfatter udlandsarbejdet en del af en aflønningsperiode, medregnes en forholdsmæssig del af periodens løn. Gratiale, bonus og tantieme m.v., der opgøres for et helt år, medregnes med 1/365 for hver dag i udlandet, idet der dog tages hensyn til eventuelle ændringer i lønvilkårene i årets løb.

Forinden de nævnte 10 pct. eller 25 pct. beregnes, formindskes den opgjorte pengeløn med de fradragsberettigede opholds- og forplejningsudgifter, der afholdes af den skattepligtige selv, jfr. punkt c. nedenfor.

For hver udlandsperiode kan procentfradraget højst beregnes af en pengeløn, der svarer til en helårlig pengeløn på 200.000 kr., jfr. lsr. 1984.85.

Kost og logi m.v.

For personer, der ikke havde bopæl i det pågældende land ved ansættelsesforholdets begyndelse, gælder endvidere det under a, b og c nedenfor anførte:

a. Ved indkomstopgørelsen bortses fra værdien af kost og logi ydet til lønmodtageren.

b. Beløb, som arbejdsgiveren efter regning yder til dækning af lønmodtagerens rimelige udgifter til ophold, sædvanlig forplejning og erhvervsmæssige befordringsudgifter, medregnes ikke til indkomsten.

Ved afgørelsen af, om udgifter til ophold og sædvanlig forplejning er rimelige, kan de beløb, der er fastsat i finansministeriets seneste cirkulære om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet, anses for vejledende.

c. Afholder lønmodtageren selv opholds- og forplejningsudgifter, der ikke har forbindelse med arbejdets udførelse, gives fradrag for disse efter sædvanlig dokumentation eller sandsynliggørelse og uden reduktion for »sparet hjemmeforbrug«.

Ved afgørelsen af, om udgifter til ophold og sædvanlig forplejning er rimelige, kan de beløb, der er fastsat i finansministeriets seneste cirkulære om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet anses for vejledende.

Standardfradraget træder i øvrigt i stedet for samtlige fradrag for udgifter forbundet med udlandsarbejdets udførelse, f.eks. ekstraordinær slitage på tøj, vask af smudsigt tøj, øgede forplejningsudgifter i forbindelse med arbejdet, frugt, vand, salttabletter m.v., jfr. Skat 1986.2.163.

Der kan heller ikke ved siden af standardfradraget gives nedslag for indtægt i fremmed valuta, indtjent og forbrugt i udlandet.

Skattepligtige, der er berettiget til standardfradraget efter ovenstående regler, kan i stedet vælge at fratrække de ved arbejdet i udlandet nødvendiggjorte merudgifter, som kan dokumenteres eller sandsynliggøres.

Uafbrudt ophold

Ifølge ligningsrådets anvisning skal der være tale om uafbrudt ophold i udlandet i mindst 2 måneder, hvilket forstås som mindst 2 kalendermåneder, jfr. lsr.1983.68. Dette skal opfattes helt bogstaveligt, således at selv et ganske kortvarigt ophold her i landet, f.eks. et weekendbesøg hos familien, har afbrydende virkning, jfr. lsr.1982.184. Et ferieophold uden for Danmark har derimod ikke afbrydende virkning, lsr.1982.85.

Personkredsen

Det er en betingelse for fradraget, at den pågældende er fuldt skattepligtig her til landet. Retten til fradraget er derimod uafhængig af lønmodtagerens ægteskabelige og forsørgermæssige stilling. Således kan f.eks. ægtefæller, der begge udfører lønarbejde i udlandet, hver især anvende standardfradraget.

Også skatteydere, der er omfattet af nedslagsreglen i LL § 33 A (jfr. O 3) skal, hvis de iøvrigt opfylder betingelserne, have standardfradraget.

Som anført tilkommer fradraget ikke f.eks. handels- og forretningsrejsende m.fl., der er stationeret her i landet, og som i medfør heraf foretager rejser i udlandet, se f.eks. lsr. 1975.57.

De i rejsebureauerne ansatte busrejseledere og buschauffører, der ikke er fast udstationeret i udlandet, men kontraktligt ansat til at køre et vist antal busture i udlandet i løbet af en sæson, således at de pågældende med jævne mellemrum opholder sig her i landet i en a to dage, er ikke berettiget til standardfradraget. Det er derimod almindeligvis de af selskabets rejseledere, der er fast udstationeret på selskabets udenlandske flydestinationer.

Det bemærkes, at rejsemontører er berettiget til fradraget, såfremt betingelserne herfor iøvrigt er opfyldt.

Fradraget tilkommer ikke skatteydere, der modtager ydelser, som er skattefri i medfør af SL § 5 d eller LL § 7 r. Foruden personel ved FN's fredsbevarende styrker, gælder det bl.a. også personel ved NATO.

Således er fradrag nægtet en skatteyder, der havde gjort tjeneste på Cypern under FN og havde modtaget ydelser, der var skattefri i medfør af LL § 7 r, lsr. 1976.42.

Officerer, der af forsvarsministeriet stilles til rådighed for FN til tjeneste som FN-observatører, er heller ikke berettiget til standardfradraget, se nærmere D 3.35.

Personel, der gør tjeneste i Norge under NATO, oppebærer et skattefrit »skattekompensationstillæg«, der er omfattet af LL § 7 r, hvorfor de pågældende ikke er berettigede til udlandsfradraget, lsr. 1978.105.

Studieophold

Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt løn under studieophold i udlandet berettiger til standardfradraget.

Hvis der er tale om et studium, der kun kan foretages i udlandet, og arbejdsgiveren påregner at kunne få udbytte af den pågældendes studieophold, således særligt hvis vedkommende er forpligtet til at fortsætte ansættelsen en vis periode efter studieopholdet, vil lønnen under studieopholdet normalt berettige til standardfradraget.

Hvis der derimod er tale om, at en skatteyder på eget initiativ tager på studieophold i udlandet, og arbejdsgiveren yder en vis støtte til opholdet, vil det i almindelighed falde uden for begrebet »lønarbejde i udlandet« og derfor ikke berettige den pågældende til standardfradraget.

Hvis en skatteyder herefter under studieophold findes berettiget til standardfradraget, og den pågældende samtidig har fået studierejselegater, må disse tages i betragtning ved fastsættelsen af fradraget for opholdsudgifter, således at der må skønnes over, i hvilket omfang disse er dækket af legater.

Stipendiater

Om stipendiaters forskningsophold i udlandet gælder, at kandidat- og adjunktstipendier, der tildeles af universiteter og andre højere læreanstalter med den klausul, at de anvendes til studieophold i udlandet, må anses at berettige til standardfradraget.

Derimod gives der ikke stipendiater, der - uden at stipendietildelingen har været betinget heraf - tager på studieophold i udlandet, fradrag for de hermed forbundne merudgifter.

Seniorstipendier må behandles efter samme retningslinier.

Reglerne om tildeling af stipendier indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

Et kandidatstipendium gives for 1 år, men med mulighed for forlængelse. Senior- og adjunktstipendier gives normalt for 3 år. Ansøgningen om et stipendium skal indeholde en detailleret beskrivelse af det forskningsprojekt (eller studieprogram), som ansøgeren ønsker at gennemføre. Stipendietiden tilbringes normalt ved et af universitetets videnskabelige institutter, men studierne kan efter aftale henlægges til udlandet.

Stipendiater, der foretager fradrag for »lønarbejde i udlandet« i forbindelse med udlandsophold, må fremlægge dokumentation for, at stipendiet er tildelt med klausul om anvendelse til forsknings- eller studieophold i udlandet. Kravet om klausuleret anvendelse kan anses opfyldt, såfremt det af universitetets erklæring fremgår, at det ved tildelingen af stipendiet klart forventedes at forskningsarbejdet (eller studiet) helt eller delvis udføres i udlandet, lsr. 1980.107.

Forskere m.fl.

Andre skatteydere, der modtager egentlig løn fra Forskningssekretariatet, er også berettiget til fradraget.

Professor ved Københavns universitet, der under varetagelse af et gæsteprofessorat i U.S.A. i 4 måneder havde fået bevilget tjenestefrihed med løn, blev anset berettiget til »udlandsfradraget«, beregnet af både orlovslønnen fra Danmark og vederlaget fra det amerikanske universitet. Hustru og barn deltog i rejsen, men udgiften til deres flyvebilletter kunne ikke fradrages, ligesom det alene var skatteyderens personlige udgifter til kost og logi under U.S.A.-opholdet, der kunne fradrages (skønsmæssigt ansat til 18.000 kr. for de ca. 4 mdr.).

Derimod fik en universitetsansat afdelingsleder, som fik bevilget orlov med fuld løn, men ikke havde modtaget tilskud til rejseudgifter, og som havde opholdt sig på et universitet i U.SA. i forskningsøjemed mere end 1 år - foruden fradrag efter anvisningen - også fradrag for familiens samlede rejseudgifter til og fra U.S.A. under henvisning til opholdets varighed, lsr. 1979.201.

Ved HD af 13.oktober 1978 (skd.48.46) blev det antaget, at der ikke i statsskattelovens § 6 a eller i øvrigt var hjemmel til at anse en ved atomenergikommissionen ansat civilingeniør, der som led i en udvekslingsaftale med den amerikanske atomenergikommission var udstationeret i U.S.A. i 9 måneder, berettiget til fradrag for den del (3/12) af rejseudgifterne for hustru og børn, som ikke var blevet refunderet af arbejdsgiveren.

Kibbutzophold

Kibbutzophold kan ikke betragtes som arbejde i udlandet, hvorfor der ikke kan indrømmes fradrag for lønarbejde i udlandet. Der kan bortses fra værdien af kost og logi samt eventuelle lommepenge, modtaget under et kortvarigt kibbutzophold, når indtægten herved ikke overstiger de afholdte rejseudgifter, som på den anden side ikke kan fratrækkes. Se i modsætning hertil Skat1986.10.608 om et længerevarende kibbutzophold.

Pengelønnen

Det er i princippet den under udlandsopholdet udbetalte/godskrevne løn, der skal lægges til grund. Omfatter udlandsarbejdet en del af en aflønningsperiode, må som anført medregnes en forholdsmæssig del af periodens løn. Gratiale o.lign., der opgøres for et helt år, må som nævnt medregnes med en brøkdel. Man må dog her være særlig opmærksom på, om der i årets løb har været ændret aflønningsform, stillingsskift eller lign. og korrigere herfor.

Overtidsbetaling vedr. udlandsarbejdet, der er udbetalt og skattepligtigt i det efterfølgende år, berettiger til standardfradraget i udbetalings- og »skattepligtsåret«.

Det er som nævnt uden betydning, om lønnen udbetales af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver, - i dansk eller fremmed valuta. I sidste fald anvendes den på udbetalingstidspunktet offentligt noterede valutakurs ved konverteringen til danske kroner.

En overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, indgået mellem Danmark og det land, hvori arbejdet udføres, berører ikke fradragsretten. Indkomsten skal under alle omstændigheder opgøres efter danske skatteregler, uanset hvilken overenskomsttype, der er tale om.

Kost og logi, opholds- og forplejningsudgifter m.v.

Som anført skal pengelønnen, forinden procentfradraget beregnes, reduceres med de fradragsberettigede opholds- og forplejningsudgifter, som den skattepligtige selv afholder (og som altså ikke dækkes efter regning). Vedrørende forståelsen af »kost og logi« og »opholds- og forplejningsudgifter«, bemærkes, at disse udtryk foruden hotel- eller pensionsudgifter tillige omfatter udgiften til lejede boliger/værelser samt kost, som man selv fremstiller, får fremstillet og/eller hjemtager til fortæring. Der kan i alle tilfælde kun foretages fradrag for kost og logi i det omfang, som kan anses rimeligt. Evt. modtagne kontante dagpenge o.lign. skal under alle omstændigheder medregnes til den personlige indkomst.

Finansministeriets cirkulære om godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i udlandet blev ikke anset for anvendeligt for en cand.mag., der i fire år havde været ansat på et universitet i udlandet, aflønnet af det danske undervisningsministerium ved et forskningsstipendiat. Fradraget måtte herefter bero på et skøn, lsr.1985.66.

Som nævnt bortses der også ved indkomstopgørelsen fra de efter regning dækkede udgifter til erhvervsmæssig befordring. Hvis der ikke ydes tilskud efter regning, eller hvis der dækkes mere end den erhvervsmæssige befordring, kan der ikke bortses herfra og befordringsudgifterne indgår da som en del af procentfradraget. Den private andel af kørselsudgiften indgår dog naturligvis ikke som en del af pengelønnen, men må beskattes som en naturalydelse.

Eksempel på opgørelse af den skattepligtige indkomst i udlandsperioden:

  

          1) Opholdsudgifter m.v. dækkes efter regning.  

                                                     Vesteuropa    Uden for  

                                                                 Vesteuropa  

          Kontant løntillæg (1.febr.-31.dec) ........   160.000     160.000  

          * Pct. fradrag (10%-25%) ..................    16.000      40.000  

                                                     ----------------------  

          Skattepligtig indkomst                        144.000     120.000  

          * Procentfradraget kan højest beregnes af en helårlig pengeløn på  

             200.000 kr.  

          2) Lønmodtageren afholder selv sine opholdsudgifter.  

                                                     Vesteuropa    Uden for  

                                                                 Vesteuropa  

          Kontant løntillæg (1.febr.-31.dec) ........   250.000     250.000  

          Udgifter til kost og logi .................    40.000      40.000  

                                                     ----------------------  

                                                        210.000     210.000  

          * Pct. fradrag (10%-25%)  

          Periode 11 måneder ........................   -18.333     -45.833  

                                                     ----------------------  

          Skattepligtig indkomst ....................   191.667     164.167  

* Fradraget kan maksimalt beregnes af 200.000 kr. på årsbasis.

Samtidig med anvendelsen af ovennævnte regler kan der i den skattepligtige indkomst foretages fradrag for de faktiske rhvervsudgifter forbundet med indtægtserhvervelsen her i landet. Med hensyn til udgifter i et sådant indkomstår til f.eks. faglige kontingenter, faglitteratur og arbejdstøj, som måske ikke specifikt lader sig henføre til udlands- eller indlandsarbejdet, må der ske en forholdsmæssig fordeling, så kun de udgifter, der utvivlsomt vedrører indlandsarbejdet, fratrækkes ved siden af standardfradraget.

Der kan ikke stilles krav om plads til et rimeligt privatforbrug som betingelse for indrømmelse af standardfradraget.

2.3.29. Fradrag for merudgifter ved lønarbejde på udenlandske skibe m.v. LL § 33 B

Ved bestemmelsen i LL § 33 B gives der et særligt ligningsmæssigt radrag til danske sømænd, som har haft lønindkomst ved tjeneste om bord på udenlandske skibe i udenrigsfart og til personer, som har haft lønindkomst ved tjeneste om bord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.

Ifølge LL § 33 B, stk.3, kan de pågældende ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 22.000 kr. med tillæg af 15 pct. af den nævnte lønindkomst.

følge et af skatteministeren den 9.dec. 1987 fremsat lovforslag til ændring af LL § 33, stk.4, træder det foran nævnte fradrag i stedet for de fradrag, der nævnes i LL § 9, stk.1, §§ 9 B-9 D og § 13 samt § 49, stk.1, i PL. Fradraget skal således ikke reduceres med bundfradraget på 3.000 kr. ifølge LL § 9, stk.1. Lovforslaget var ikke vedtaget ved afslutningen af LV's redaktion den 22.dec. 1987. (Se LV s.3 om forslagets evt. vedtagelse i jan.1988).

3. Specielle grupper af lønmodtagere

Dette afsnit indeholder en redegørelse for visse indkomst- og fradragsforhold for specielle lønmodtager-grupper - alfabetisk ordnet. De generelle fradrag for større grupper af lønmodtagere er omtalt under 2.3.

3.1. Aftenskolelærere

Kørselsgodtgørelser, der udbetales til lærere m. fl. i ungdomsskolen og inden for fritidsundervisningen for voksne, for befordring mellem bopæl og undervisningssted, anses ikke som § 5d-ydelser.

Hvis der er tale om befordring mellem skiftende eller flere samtidige arbejdssteder kan der eventuelt oppebæres en skattefri befordringsgodtgørelse i medfør af LL § 9, stk.5, 2.pkt., se herom 1.6.2.

Det afhænger af den enkelte lærers forhold, om der i forbindelse med fritidsundervisningen kan foretages fradrag for befordringsudgifter mellem skiftende arbejdssteder eller om der evt. alene kan blive tale om fradrag for befordring mellem hjem og arbejdssted. Se nærmere U 3.

3.2. Avisbude

Avisbude kan ved indkomstopgørelsen fratrække dokumenterede udgifter til aflønning af hjælpebude ligesom befordringsudgifter i forbindelse med udbringningen kan fratrækkes.

Der kan ikke foretages noget fradrag for særlige udgifter til beklædning eller renholdelse heraf.

Avisuddelere, der som hjælpebude anvender egne børn såvel over som under 15 år, kan fradrage løn til disse børn sammen med eventuel løn til fremmede hjælpebude, og børnene beskattes af denne lønindtægt, selv om de er under 15 år, skd.14.149.

3.3. Blikkenslagere og rørlæggere

Kilometerpenge (i Rørprislisten benævnt zonetillæg) til blikkenslagere og rørlæggere medregnes i den personlige indkomst, men halvdelen af kilometerpengene kan uden dokumentation fradrages i den skattepligtige indkomst for udgift til befordring og merudgift til fortæring, jfr. lsr.1983.138.

Såfremt kilometerpengene ydes ved arbejde over 30 km fra arbejdsgiverens forretningssted, kan 80 pct. af beløbet fradrages for udgift til befordring, overnatning og fortæring m.v. Se lsr. 1970.65.

Fradraget i 1987 kan ifølge ligningsrådets vedtagelse ikke overstige det for 1986 givne fradrag i kr. og øre, selv om tillægget eventuelt senere er forhøjet.

I særlige tilfælde, hvor en rørlægger antages til arbejde på skiftende arbejdspladser, og den pågældende aldrig eller kun undtagelsesvis kommer på arbejdsgiverens forretningssted, gælder foranstående regler dog med den ændring, at afstanden til de skiftende arbejdssteder regnes fra den pågældendes bopæl.

I stedet for at foretage fradrag for halvdelen af modtagne kilometerpenge, kunne en svejser ved naturgasprojektet foretage fradrag for fortærings- og opholdsudgifter efter anvisningen for rejsemontører (jfr. D 3.46). Herudover blev han anset for berettiget til fradrag for sine befordringsudgifter i medfør af LL § 9 B, Skat 1987.3.215.

En rørlægger, der modtog zonetillæg i henhold til rørprislisten og som havde fået godkendt fradrag svarende til 80 pct. af zonetillægget, blev herudover, da der ikke forelå nærmere oplysning om hvilke udgifter, det oppebårne zonetillæg skulle dække, anset berettiget til fradrag for udgifter til befordring i weekenderne mellem de skiftende arbejdssteder og hjemmet i medfør af LL § 9 B, VLD af 6. juni 1986 (Skat 1986.6.395). Dommen er anket.

Cirkeltillæg behandles som kilometerpenge, lsr. 1975.72.

I lsr.1982.112 fastslås det, at en smedesvend, der var aflønnet efter rørprislisten, var berettiget til befordringsfradrag efter de almindelige regler herom i stedet for de foran nævnte procentfradrag.

3.4. Boreplatforme

Der gælder ikke særlige regler for ansatte på boreplatforme. De kan efter de almindelige bestemmelser om fradrag for merudgift til arbejdsdragt fratrække 1.080 kr. i den skattepligtige indkomst.

Værdien af fri kost skal medregnes til indkomsten med 43 kr. pr. dag. Offshore-tillæg skal medregnes til den personlige indtægt.

En arbejdsmand, der boede på Fyn, arbejdede på en boreplatform i Nordsøen. Under hensyn til, at der under opholdet på boreplatformen blev ydet fri forplejning kunne der ikke gives fradrag for off shore tillæg eller for dobbelt husførelse m.v., ligesom han heller ikke blev anset for berettiget til fradrag for diæter på ud- og hjemrejsedage, idet der ikke kunne antages at være afholdt merudgifter på rejser fra hjemmet til Esbjerg af ca. 1/2 times varighed, lsr.1985.55.

Ansatte på boreplatforme vil typisk ikke være omfattet af reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, idet disse ikke kan anses for at være på »rejse« (jfr. D 1.6.2).

3.5. Brandmænd

Heltidsansatte brandmænd (herunder ambulancefolk m.fl.) kan foretage følgende fradrag i den skattepligtige indkomst:

1) Brandmænd, der udfører døgnvagttjeneste, kan fradrage 3.850 kr. årligt for merudgifter til fortæring under arbejdet.

2) Brandmænd, der udfører DDN-vagttjeneste - i almindelighed to på hinanden følgende 12-timers dagvagter efterfulgt af en 12-timers nattevagt - kan fradrage 2.750 kr. årligt for merudgifter til fortæring under arbejdet.

Disse fradrag kan foretages uden dokumentation for merudgifternes størrelse, men kun for den del af året, hvor brandmanden har arbejdet under den pågældende vagtordning. Der kan ikke derudover foretages fradrag for overarbejde, udearbejde, tærepenge eller natarbejde for så vidt angår arbejdet inden for den fastsatte tjenestetid for de nævnte vagter.

For udgifter til vask, rensning og vedligeholdelse af uniform og undermundering samt til forsåling af støvler indrømmes et fradrag på 880 kr. årligt.

Deltidsansatte brandmænd kan fra og med indkomståret 1985 uden dokumentation fradrage 440 kr. for merudgifter til vask, rensning og vedligeholdelse af uniform og undermundering.

3.6. Brugsforeningsuddelere

Brugsforeningsuddelere kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter eget valg fradrage varesvind enten efter regnskabsmæssig opgørelse eller efter faste procenter, dog således, at den, der har valgt fradrag efter regnskabsmæssig opgørelse, ikke senere kan overgå til at fradrage efter faste procenter.

Ved overgang til fradrag efter regnskabsmæssig opgørelse er det af vigtighed, at lageropgørelsen ved indkomstårets begyndelse er foretaget så nøjagtigt, at der ikke i årets indkomstopgørelse sker fradrag for et i tidligere år opstået svind, for hvilket der allerede er indrømmet procentfradrag.

Fyldestgørende regnskabsmæssig opgørelse anses at foreligge, når opgørelsen af svindet finder sted på grundlag af en omhyggelig ført kassebog. Dokumentationens gyldighed vil dog altid bero på rigtigheden af den foretagne lageropgørelse og det indtægtsførte beløb for forbrug af egne varer, og ligningsmyndigheden må derfor tage standpunkt hertil og eventuelt ansætte forbruget af egne varer efter skøn.

Uden regnskabsmæssig opgørelse kan der fradrages 3/4 pct. af årsomsætningen på butiksvarer og 1/4 pct. på grovvarer, dog kan der intet fradrages for den del af omsætningen, der vedrører salg gennem hovedforeninger.

Fradraget beregnes af årsomsætningen ekskl. merværdiafgift, medmindre det dokumenteres, at uddelerens tilsvar over for foreningen omfatter merværdiafgiften.

Uddelere, hvis omsætning af grovvarer - bortset fra salg gennem hovedforeningen - overstiger 1/2 mill. kr., kan ikke anvende foranstående procentfradrag, men må godtgøre svindet ved regnskab eller på anden fyldestgørende måde.

Udgift til opmærksomheder til foreningens kunder kan ikke fradrages, lsr. 1940.54. Derimod har landskatteretten tilladt en brugsforeningsuddeler et mindre fradrag for udgifter til repræsentation ved bestyrelsesmøder o.l., lsr. 1962.132.

3.7. Bygningstapetserere

Bygningstapetsereres landtillæg for arbejde, der udføres uden for en vis afstand fra byen (20 pct. af lønnen), medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, men halvdelen af landtillægget kan uden dokumentation fradrages i den skattepligtige indkomst for udgift til befordring og merudgift til fortæring.Fradraget i 1987 kan ifølge ligningsrådets vedtagelse ikke overstige det for 1986 givne fradrag i kroner og øre, selv om tillægget eventuelt senere er forhøjet.

3.8. Børnedagpleje

Vederlaget for ydelsen af dagpleje medregnes til den personlige indkomst for dagplejemoderen, medens udgifterne ved plejen kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst. Hvor der ikke foreligger en regnskabsmæssig opgørelse, ansættes fradraget, når antallet af børn i dagplejen ikke overstiger 5, til 1/3 af det modtagne vederlag.

Standardfradraget gives også, hvor den pågældende er ansat med garanteret mindsteindtægt (garanteret ugentlig indtægt svarende til det samlede vederlag for 3 børn i 431/4 times pleje).

Standardfradraget beregnes af hele vederlaget for børnedagplejen -uanset en eventuel præmiebetaling til en kapitalpensionsordning, jfr. Skat 1986.10.602.

En dagplejemor kunne ifølge kendelse fra lsr. under en sygdomsperiode, hvor hun ikke havde børn i pleje, ikke anses for berettiget til standardfradraget på 1/3, men hun fik fradrag for et skønnet beløb til dækning af de udgifter, der ikke bortfaldt, selv om der ikke var børn i pleje, Skat 1987.11.804. Efterfølgende har ligningsrådet imidlertid vedtaget, at standardfradraget på 1/3 af praktiske grunde også bør gives under en sygdomsperiode.

Omfatter plejen et større antal børn, må fradraget ansættes efter et skøn i det enkelte tilfælde.

Såfremt det dokumenteres, at der er afholdt udgifter til medhjælp i forbindelse med ydelse af dagpleje, kan lønudgiften fradrages udover 1/3-fradraget. Ligeledes kan fradrag for fagforeningskontingent foretages ved siden af standardfradraget, lsr. 1979.181.

Fradraget på 1/3 af det modtagne vederlag er fastsat under hensyn til de krav, der stilles til ydelserne i kommunal dagpleje, hvorfor dagplejemødre i private dagplejeforhold ikke umiddelbart er berettigede til dette standardfradrag. Fradraget må i disse tilfælde ansættes efter dokumentation eller sandsynliggørelse af de faktiske udgifter.

Uden for den kommunale dagplejeordning kan det sociale udvalg yde hel eller delvis betaling for dagpleje i »private, ikke-anerkendte dagplejeforhold«, der er etableret af barnets forældre på eget initiativ. Det sociale udvalg yder 1/1, 3/5 eller 2/5 af betalingen for dagplejen, og beløbet udbetales direkte til dagplejemoderen. Dagplejeindtægten er i disse tilfælde B-indkomst, og der vil fra det sociale udvalg fremkomme oplysningssedler vedrørende udbetalingerne med angivelse af, hvilken andel af betalingen til dagplejemoderen ydelsen udgør.

Vedrørende døgnplejevederlag henvises til E 1.6.

3.9. Civilforsvaret

Civilforsvarskorpsets befalingsmænd af chef-, forvaltnings- og ingeniørgruppen og korpsmestre af 1. grad/værkmestre af 1. grad samt sektionschefer af reserven ansat til langtidstjeneste kan fradrage et beløb på 3.000 kr. årligt i den skattepligtige indkomst. For befalingsmænd af reserven med rådighedspligt, der kun periodevis gør tjeneste, reduceres fradraget forholdsmæssigt.

Øvrigt personel med rådighedstillæg skal til den personlige indkomst medregne rådighedstillægget samt vederlag for søn- og helligdagstjeneste og nattjeneste, men et beløb svarende til 20 pct. af såvel det modtagne rådighedstillæg som de ydede variable tillæg kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Disse fradrag dækker alle udgifter ved natarbejde, overarbejde samt udearbejde, herunder tjenesterejser, der ikke medfører overnatning.

Ved siden af ovennævnte fradrag, kan der ikke modtages skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse for tjenesterejser uden overnatning. Såfremt der foretages tjenesterejser med overnatning henvises til D 1.6.2 vedrørende skattefri rejse- og fordringsgodtgørelser.

Om uniformsudgifter, se D 2.3.13.

Den godtgørelse, der ydes til frivillige i civilforsvarskorpset pr. fremmøde til dækning af transportudgifter og fortæring, skal af modtageren medregnes ved indkomstopgørelsen. Dokumenterede eller sandsynliggjorte merudgifter forårsaget ved tjenesten kan fradrages, dog ikke med et større beløb end den modtagne godtgørelse.

Kørsel i forbindelse med varslingstjeneste/varslingsøvelse betragtes ikke i skattemæssig henseende som privat kørsel. Der skal herefter ikke ske beskatning af privat kørsel, såfremt der er stillet bil til rådighed af civilforsvaret, heller ikke af kørsel mellem hjem og varslingssted.

Personel ved styrelsen for den civile værnepligt er ikke omfattet af anvisningen vedrørende civilforsvarets personel. De pågældende kan derfor ikke fradrage 20 pct. af udbetalt rådighedstillæg.

3.10. Diakonisser m.fl.

Diakonisser, der som led i ansættelsesvilkårene modtager frit ophold, beskattes af værdien heraf med 19.200 kr. i 1987.

Ifølge skattedepartementets afgørelse kan den hidtidige praksis, hvorefter diakonisser alene er blevet beskattet af kost og logi samt personlige fornødenheder, videreføres for så vidt angår diakonisser, der kun modtager den nævnte indkomst fra Diakonissestiftelsen.

For diakonisser, der har indkomst i øvrigt, som helt eller delvis afgives til Diakonissestiftelsen, gælder derimod med virkning fra og med indkomståret 1987 de nye regler i LL § 12 om begrænsning af fradragsretten, se F 1.4.

Tilsvarende gælder Sct. Lukas Stiftelsens søstre.

Godtgørelse for udtræden af Diakonissestiftelsen anses for omfattet af LOSI § 2, nr.9.

3.11. Europaparlamentet

Efter lov nr.225 af 31. maj 1979 tilkommer der de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet et vederlag, der svarer til folketingsmedlemmers vederlag. Vederlaget består af et grundvederlag og et omkostningstillæg. Alene grundvederlaget medregnes til indkomsten.

Herudover dækker Europa-Parlamentet forskellige udgifter efter det af Parlamentet fastsatte »Regulativ om omkostningsgodtgørelse og godtgørelser til medlemmer af Europa-Parlamentet«.

1) Dagpenge og rejseudgifter til parlamentet: Beløbene anses som § 5 d ydelser.

2) Rejseudgifter til andre lande: Beløbene anses som § 5 d ydelser.

3) Omkostningstillæg, der bl.a. skal dække rejseudgifter i eget land: Beløbene er skattefri.

4) Sekretariatsgodtgørelse: Godtgørelsen er skattefri.

Medlemmer af Europa-Parlamentet anses ikke indeholdelsespligtige i henhold til kildeskatteloven vedrørende eventuel udbetalt sekretærløn, som godtgøres af Parlamentet.

Den af Parlamentet ydede præmie til livsforsikring skal i medfør af PL §56, stk.1, medregnes til den personlige indkomst.

Derimod skal den af Parlamentet ydede præmie til ulykkesforsikring ikke medregnes til indkomsten.

3.12. Fagforeningsfunktionærer

Til fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd m.v. kan der eventuelt udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser i overensstemmelse med den nye regel i LL § 9, stk.5, 2.pkt., jfr. SD-cirk. 1986-51, hvis betingelserne herfor er opfyldt, se herom D 1.6.2.

Som omtalt i D 1.6.2 kan der i stedet for de foran omtalte godtgørelser, fastsat af Ligningsrådet, udbetales skattefri rejsegodtgørelser med satser svarende til de fradragssatser, som var gældende ifølge Ligningsrådets anvisninger om standardfradrag for rejseudgifter i 1986.

Standardfradragene for 1986 var følgende:

  

          Rejsedage med overnatning:  

          Rejsedage inklusive overnatningsudgift ................ 265 kr.  

          Rejsedage eksklusive overnatningsudgift ............... 180 kr.  

          Reduktion for morgenmåltid ............................  30 kr.  

          Heldagsmøder .......................................... 150 kr.  

          Halvdagsmøder .........................................  75 kr.  

Det samlede fradrag pr. mødedag uden overnatning kan ikke overstige 150 kr.

For så vidt angår fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd, kan der udbetales skattefri godtgørelse i overensstemmelse med sidstnævnte satser, når blot mødet afholdes uden for pågældendes sædvanlige arbejdsplads.

Såfremt de pågældende ikke får udbetalt godtgørelse, vil de i stedet kunne foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med de for 1986 gældende satser og under samme betingelser, som var gældende for anvendelsen af Ligningsrådets anvisninger for 1986.

Er udbetaling af skattefri godtgørelse sket med lavere beløb end muligt, jfr. ovenfor, kan skatteyderen foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med et beløb svarende til differencen.

Hvor betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse ikke er til stede, men hvor der efter Ligningsrådets anvisninger for 1986 kunne foretages fradrag uden dokumentation, kan der også i 1987 foretages fradrag i den skattepligtige indkomst med de for 1986 gældende satser. Eventuelle godtgørelser skal i så fald medregnes til den personlige indkomst.

En fagforeningsfunktionær, der var ansat som funktionær i et landsdækkende fagforbund og samtidig var tillidsmand i en lokal fagforening, kunne fratrække mødeudgifter i overensstemmelse med ligningsrådets satser både for møder i hovedforbundet og møder i den lokale fagforening, lsr. 1986.16.

De foran nævnte fradrag for udgifter på rejser med natophold kan også anvendes af funktionærer i AOF.

Der kan ikke foretages fradrag i forbindelse med delegationsrejser m.v. i udlandet, hvor de udenlandske værtsfolk afholder udgifterne til ophold og forplejning, således at rejsedeltagerne ikke selv har fradragsberettigede merudgifter i forbindelse med sådanne rejser. I flere lsr.-kendelser er fradrag for sådanne udgifter nægtet, da de pågældende ikke kunne dokumentere nogen merudgifter.

Ved ØLD af 2.juni 1977 tiltrådtes et skønsmæssigt fastsat fradrag for repræsentationsudgifter for en afdelingssekretær i HK. Der var udbetalt repræsentationsgodtgørelse med 3.562 kr. Fradrag godkendtes med 1.000 kr. i mangel af dokumentation.

En fagforeningskasserer havde modtaget en repræsentationsgodtgørelse på 2.400 kr. samt et beløb på 2.227 kr. som fejltællingspenge. Han ansås ikke berettiget til fradrag af tilsvarende størrelse, da han ikke var i stand til at dokumentere sine udgifter til repræsentation og fejltælling, lsr. 1981.79.

For skatteydere, der ikke er ansat eller fuldtidsbeskæftiget i fagforening/forbund (f.eks. tillidsmænd på virksomheder), vil modtagelsen af diæter fra forbundet være »honorar uden for tjenesteforhold«.

3.13. Falckreddere

Reddere ansat i De Danske Redningskorps kan foretage følgende fradrag i den skattepligtige indkomst:

1) Reddere, der udfører døgnvagttjeneste, kan fradrage 3.850 kr. årligt for merudgifter til fortæring under arbejdet.

2) Reddere, der udfører DDN-vagttjeneste - i almindelighed 2 på hinanden følgende 12-timers dagvagter efterfulgt af en 12-timers nattevagt - kan fradrage 2.750 kr. årligt for merudgifter til fortæring under arbejdet.

De under 1 og 2 nævnte fradrag kan foretages uden dokumentation for merudgifternes størrelse, men kun for det tidsrum, hvor redderen har været beskæftiget under den pågældende vagtordning.

Der kan ikke derudover foretages fradrag for overarbejde, udearbejde, tærepenge eller natarbejde for den overenskomstmæssigt fastsatte tjenestetid for de nævnte vagter.

Reddere, der udfører dagvagttjeneste eller toskiftet tjeneste, kan foretage fradrag for merudgifter efter de gældende almindelige regler om natarbejde m.v., lsr. 1979.83.

En redder, der havde en vagtordning, hvorefter han på årsbasis havde 110 døgnvagter a 24 timer og 60 dagvagter, påstod ved Østre Landsret, at han måtte være berettiget til samme fradrag som reddere med døgnvagttjeneste, som består af 123-131 døgnvagter a 24 timer på årsbasis. Landsretten tilkendegav efter domsforhandling, at retten ikke kunne følge hans påstand, hvorefter han hævede sagen, skd. 56.43.

En falckredder havde oppebåret et forskydningstillæg på 9 kr. pr. dag for forskydning af middagspausen. Da det ikke var dokumenteret, at forskydningen af spisepausen havde medført merudgifter, der ikke var dækket af det godkendte fradrag for udearbejde, godkendtes ikke fradrag udover fradraget for udearbejde, jfr. Skat. 1986.2.156.

Reddere, der godtgør, at de oppebærer særligt smudstillæg for transport af og arbejde med lig, kan i den skattepligtige indkomst fradrage halvdelen af smudstillægget, dog højst med 540 kr., da redderne modtager fri uniform.

Endvidere godkendes et fradrag på 880 kr. årligt for merudgifter til vask, rensning og vedligeholdelse af uniform og underbeklædning samt forsåling af støvler. Fradraget gives uden dokumentation for merudgifternes størrelse.

3.14. Fiskere

Kostudgifter. Under forudsætning af, at fisketurene normalt varer mere end et døgn, kan der foretages et fradrag i den skattepligtige indkomst for merudgift til kost på søen på 10.200 kr. årligt, dog mindst 67 kr. pr. fiskedag. Tilsvarende fradrag tillades, hvis fiskeri af kortere varighed udføres fra fremmed havn.

Såfremt fisketurenes varighed normalt ikke overstiger et døgn, men der dog skønnes at være merudgifter til kost, andrager fradraget 8.100 kr. årligt, dog mindst 41 kr. pr. fiskedag.

Overstiger det samlede fradrag, opgjort på grundlag af fradragsbeløbet pr. fiskedag, det årlige fradrag, er fiskerne berettiget til det højere fradrag. Eksempel: 220 fiskedage a 41 kr. = 9.020 kr., som kan fradrages, selv om årsfradraget kun andrager 8.100 kr.

Hvor forannævnte forudsætninger kun har været opfyldt en del af året, reduceres de årlige fradrag forholdsmæssigt. Der foretages dog ikke nogen reduktion af fradragene alene på grundlag af, at der ikke sejles under stormvejr, eller fordi der skal foretages sædvanlige eftersyn og mindre reparationer på skibet.

En fisker blev af lsr. anset for skattepligtig af værdien af fri fisk, selv om han var ansat på en kutter, der hovedsagelig drev industrifiskeri (Skat 1987.12.880).

Ved ansættelsen af eget forbrug af fisk medtages også værdien af forbruget om bord.

Søudstyr. Under forudsætning af, at fisketurene normalt varer mere end et døgn, godkendes et fradrag i den skattepligtige indkomst på 2.440 kr. årligt for søudstyr.

Hvis fisketurenes varighed normalt ikke overstiger et døgn, men fiskeriet foregår under sådanne former, at søudstyr må anses for nødvendigt, kan der foretages et skønsmæssigt fradrag, der dog maksimalt kan andrage 2.190 kr. årligt.

De såkaldte redningsdragter anses for en del af søudstyret, således at fiskere enten kan foretage ovennævnte standardfradrag eller vælge at fratrække den faktiske udgift til søudstyr, herunder redningsdragten, i det omfang udgiften overstiger normale udgifter til beklædning.

De såkaldte overlevelsesdragter, der er en del af sikkerhedsudstyret om bord, anses som et driftsmiddel, der kan afskrives i henhold til afsnit I i AL.

3.15. Folketinget

I henhold til lov om valg til folketinget oppebærer folketingsmedlemmer et grundvederlag samt et omkostningstillæg. Grundvederlaget skal medregnes til den personlige indkomst, hvorimod omkostningstillægget er skattefrit.

Et eftervederlag til et udtrådt medlem af tinget beskattes som almindelig - og ikke særlig - indkomst, jfr. lsr.1982.154.

De udgifter til annoncering m.v., som et folketingsmedlem afholder i forbindelse med opstilling til et folketingsvalg, kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, lsr.1985.24.

De bidrag, som en folketingskandidat modtager til sin valgkampagne, beskattes ifølge praksis ikke.

3.16. Gæstearbejdere

Om fradrag for dobbelt husførelse henvises til D 2.3.12. Reglerne om fradrag for ydelser i henhold til forpligtelseserklæringer er også gældende for gæstearbejdere. Se F. 1.4.4.

En gift gæstearbejder kan samtidigt opnå fradrag for dobbelt husførelse (såfremt hustruen opretholder selvstændig husførelse i hjemlandet) og fradrag i henhold til forpligtelseserklæring (f.eks. over for forældre og/eller søskende).

Den hjemrejsegodtgørelse, der i henhold til kontraktlig forpligtelse udbetales til gæstearbejdere i forbindelse med deres hjemsendelse, efter at deres arbejds- og opholdstilladelse er udløbet, anses for skattefri, SD-cirk. nr.393 af 2.oktober 1974.

3.17. Handelsrejsende

Til handelsrejsende, der i deres erhverv foretager forretningsrejser for deres firmaer, samt andre, der rejser på tilsvarende måde, kan der eventuelt udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser i overensstemmelse med den nye regel i LL § 9, stk.5, 2.pkt., jfr. SD-cirk. 1986-51, hvis betingelserne herfor er opfyldt, se herom D 1.6.2.

Som omtalt i D 1.6.2 kan der til handelsrejsende m.fl. i stedet for de foran omtalte godtgørelser, fastsat af Ligningsrådet, udbetales skattefri rejsegodtgørelser med satser svarende til de fradragssatser, som var gældende ifølge Ligningsrådets anvisninger om standardfradrag for rejseudgifter i 1986.

Forudsætningen er, at der er tale om rejse, som strækker sig ud over 8 km og har en varighed af mindst 5 timer, men udbetaling af en sådan skattefri godtgørelse kan ske uanset om de pågældende har skiftende arbejdssteder eller arbejder ude mere end 50 pct. af arbejdstiden.

De for handelsrejsende gældende standardfradrag for 1986 var:

  

          Rejsedage med overnatning:  

          Rejsedage inklusive overnatningsudgift ................ 265 kr.  

          Rejsedage eksklusive overnatningsudgift ............... 180 kr.  

          Reduktion for morgenmåltid ............................  30 kr.  

          Rejsedage uden overnatning og tilsluttende rejsedage ..  75 kr.  

Såfremt de pågældende ikke får udbetalt godtgørelse, vil de i stedet kunne foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med de for 1986 gældende satser og under samme betingelser, som var gældende for anvendelsen af Ligningsrådets anvisninger for 1986.

Er udbetaling af skattefri godtgørelse sket med lavere beløb end muligt, jfr. ovenfor, kan skatteyderen foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med et beløb svarende til differencen.

Hvor betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse ikke er til stede, men hvor der efter Ligningsrådets anvisninger for 1986 kunne foretages fradrag uden dokumentation, kan der også i 1987 foretages fradrag i den skattepligtige indkomst med de for 1986 gældende satser. Eventuelle godtgørelser skal i så fald medregnes til den personlige indkomst.

Rejsedage uden overnatning

Standardfradraget på 75 kr. pr. rejsedag uden overnatning kan kun foretages for dage, hvor rejsen har haft en sådan varighed, at den skattepligtige har måttet indtage et sædvanligt hovedmåltid uden for hjemmet eller arbejdsgiverens virksomhed, jfr. SD. cirk. nr.477 af 8. sept. 1976.

Der skal ikke udøves skøn over størrelsen af fradraget, men alene foretages vurdering af, om den pågældende er omfattet af bestemmelsen.

I overensstemmelse hermed blev en repræsentant med et rejsedistrikt fra Odder til Skagen anset berettiget til standardfradraget, selv om han efter det oplyste hver dag medbragte madpakke, som han spiste i bilen, lsr. 1981.191.

Ved ØLD af 16.april 1982 (8.afd. 114/1981) blev en repræsentant anset berettiget til standardfradraget også for rejsedage inden for Randers byområde, idet det var oplyst, at han kørte ca. 65 km om dagen og besøgte 30-40 kunder pr. dag og som følge heraf kunne han ikke nå at indtage et hovedmåltid i hjemmet, jfr. tilsvarende lsr.1983.146.

En repræsentant med Als som rejsedistrikt fandtes derimod ikke berettiget til standardfradraget under hensyn til rejsedistriktets størrelse samt til at hans bopæl var centralt beliggende på øen, hvorfor det måtte anses for tvivlsomt, at han dagligt skulle have indtaget et hovedmåltid ude, lsr. 1979.186.

Arbejdsområdets udstrækning er således ikke afgørende for, om standardfradrag kan indrømmes, men der må lægges vægt på den pågældende skatteyders konkrete arbejdsform.

Det afgørende er om udførelsen af salgsarbejdet vil blive vanskeliggjort, hvis den pågældende skulle indtage et sædvanligt hovedmåltid i hjemmet eller på kontoret, jfr. HD af 10.marts 1987 (Skat 1987.4.270).

Hvem kan sidestilles med handelsrejsende?

Sidestilles med handelsrejsende kan personer, hvis salgsopsøgende arbejde udgør den overvejende del af den pågældendes arbejdsopgaver, i hvert fald hvor de øvrige opgaver (f.eks. visse servicefunktioner) har naturlig tilknytning til salgsarbejdet.

Forsikringsselskabernes taksatorer og assurandører kan i almindelighed ikke anses for omfattet af anvisningen om handelsrejsende, jfr. HD af 4.okt. 1982 (Skd.64.102). Tilsvarende gælder kreditforeningernes vurderingsinspektører og en autokonsulent i et forsikringsselskab, lsr.1985.155.

Anvisningen omfattede heller ikke en revisor, der var ansat i et selskab, der beskæftigede ca. 35 revisorer, hvis arbejde bestod i at besøge en række købmænd, brugsforeninger og supermarkeder, hvor de optalte varelageret og gennemgik forretningens købsbilag, lsr. 1981.89.

Det er ikke afgørende, om de pågældende er medlemmer af foreningen Danmarks Aktive Handelsrejsende, da der også er handelsrejsende, som står uden for denne forening, medens foreningen på den anden side også optager salgschauffører, der ikke kan få fradrag som handelsrejsende.

Ifølge ØLD af 8. juli 1980 (Skd. 55.341) kunne en salgschauffør ikke sidestilles med en handelsrejsende, navnlig i betragtning af »at hans kundebesøg i væsentligt omfang har tjent til udbringning af bestilte varer og levering af varer ved samtidig bestilling, og at leveringen i alt væsentligt sker til en fast kundekreds«.

En salgsinspektør ved Falcks Redningskorps kunne heller ikke sidestilles med en handelsrejsende, lsr.1982.73.

Ved HD af 10.marts 1987 (Skat 1987.4.270) blev en sikringskonsulent i ISS-Securitas anset for handelsrejsende. Den pågældende skulle varetage salgsopgaver, herunder betjening af kunder i det distrikt, som var tildelt ham. Hans salgsområde var 1/5 af Århus og det sydlige opland samt et bælte over mod Ringkøbing Fjord.

Vedrørende spørgsmålet om han kunne opnå standardfradrag også for rejsedage i Århus og omegn, udtalte Højesteret, at det måtte lægges til grund, at skatteyderen på rejsedage i Århusområdet havde haft merudgifter til fortæring samt udgifter til repræsentation m.v. i tilknytning til sit salgsarbejde, idet arbejdet, således som det var tilrettelagt, ville blive vanskeliggjort, hvis han skulle indtage et sædvanligt hovedmåltid i hjemmet eller på kontoret.

Ved ØLD af 3.sept. 1985 blev en salgskonsulent for Vordingborg Køkkenet sidestillet med en handelsrejsende, idet landsretten lagde vægt på, at salgskonsulenten - bortset fra et evt. spørgsmål om salgsdistriktets størrelse og beliggenhed i forhold til Vordingborg Køkkenets salgsudstilling - måtte antages at udføre sådanne salgsfunktioner, at han er omfattet af kommissionslovens § 85, der har følgende ordlyd: »Ved handelsrejsende forstås i denne lov den, som for en handlende (handelshuset) har påtaget sig det hverv at rejse fra sted til sted og derunder virke for afsætning af varer, som ikke medføres, ved at optage købetilbud (ordrer) til handelshuset eller ved selv at sælge deres varer i dettes navn«, jfr. Skat 1985.10.268.

Ved ØLD af 20. maj 1986 blev en salgsinspektør ved Jyllands-Posten anset for handelsrejsende, idet landsretten lagde vægt på, at hans væsentligste arbejdsopgave bestod i at rejse fra sted til sted for at virke for afsætningen af aviser. Den omstændighed, at han yderligere som led i sit arbejde udførte kundepleje hjemme og i et vist omfang på rejser gav vejledning til aftagerne, fandtes ikke at kunne medføre, at salgsinspektøren ikke var omfattet af kommissionslovens § 85, jfr. Skat 1986.6.383.

Ved ØLD af 8.dec. 1986 (Skat 1987.2.92) blev en repræsentant i et kornfirma anset for handelsrejsende, idet landsretten lagde vægt på, at den omstændighed, at han som led i salgsarbejdet udarbejdede foderbudgetter, ikke afskar ham fra at anvende anvisningen.

Ved ØLD af 14.april 1987 (Skat 1987.6.402) blev en salgsinspektør ved et bryggeri anset som handelsrejsende. Landsretten fandt, at han udførte salgsopsøgende arbejde i et sådant omfang, at han var omfattet af anvisningen.

Ved ØLD af 11.maj 1987 (Skat 1987.7.487) blev en demonstratrice, der bistod detailhandlere ved salg af sin arbejdsgivers produkter, anset for berettiget til at anvende anvisning for handelsrejsende. Dommen er dog anket.

Selvstændigt erhvervsdrivende kan hverken direkte eller analogt anvende de for handelsrejsende fastsatte standardfradrag, men må henvises til at dokumentere eller sandsynliggøre de i forbindelse med hvervet afholdte udgifter, jfr. lsr. 1984.79.

Anvisningen kan heller ikke anvendes af de i FDB ansatte revisorer og konsulenter, der alene tilser egne afdelinger og filialer, jfr. tilsvarende Skat 1987.4.277.

Landsskatteretten har dog i to tilfælde anset konsulenter hos FDB, der besøgte afdelinger i Midt- og Nordsjælland, berettiget til fuldt ud at fratrække udgifter, svarende til de fra FDB modtagne godtgørelser. (Den ene konsulent havde i 1975 modtaget 610 kr. i trækfri rejse- og befordringsgodtgørelse, 167 kr. pr. måned i faste diæter samt 800 kr. i telefontilskud). De anførte kendelser er udtryk for et konkret skøn og de fra FDB modtagne godtgørelser kan derfor ikke i alle tilfælde anses for medgået til fradragsberettigede udgifter.

For skatteydere, som ikke omfattes af anvisningen må man ved ligningen give fradrag i den skattepligtige indkomst enten efter dokumentation af de faktiske udgifter eller efter skøn over den antagelige udgift.

Hvor det må antages, at den pågældende i almindelighed har lejlighed til at spise i marketenderi eller lignende, må fradrag nægtes. Skatteydere, der medbringer frokostpakke, men må benytte cafeterier eller lign., indrømmes fradrag efter reglerne for udearbejde med 22 kr. pr. dag. Fradrag for andre driftsudgifter gives efter de almindelige regler.

3.18. Havnearbejdere

Havnearbejdere beskæftiget med lastning og losning af skibe indrømmes uden dokumentation for udgifternes størrelse et fradrag på 2 pct. af bruttolønnen, dog højst 1.800 kr. årligt, for udgifter til arbejdstøj, overarbejde og natarbejde m.v.

Endvidere kan indrømmes et fradrag på 700 kr. til dækning af transport mellem mønstringssted og arbejdsplads.

Ud over dette fradrag kan ydes fradrag for udgifter til fagforeningskontingent samt til befordring mellem hjem og mønstringssted efter de sædvanlige regler.

Såfremt der begæres fradrag for et større beløb end anført, må de med arbejdet forbundne udgifter dokumenteres eller sandsynliggøres.

Der kan ikke ved siden af ovennævnte fradrag foretages fradrag på 1.550 kr. for ødelagt arbejdstøj i forbindelse med losning af industrifisk (se D 2.3.14).

Såfremt de gældende fradrag for f.eks. udearbejde eller overarbejde m.v., kan medføre et større fradrag end ovennævnte standardfradrag, kan dette større fradrag foretages i stedet for standardfradraget.

Der skal ske en forholdsmæssig reduktion af fradraget, hvis skatteyderen kun har været beskæftiget som havnearbejder en del af året. Modtagelse af arbejdsløshedsunderstøttelse som havnearbejder for enkelte dage medfører dog ikke reduktion.

3.19. Hjemmehjælpere

Ved ØLD af 1.juni 1987 (Skat 1987.7.504) blev en hjemmehjælper anset for berettiget til fradrag for udearbejde. Se nærmere herom D 2.3.2, hvor fradrag for udearbejde omtales generelt.

Under hensyn til, at kammeradvokaten i en tilsvarende sag havde taget bekræftende til genmæle over for en påstand om godkendelse af det af ligningsrådet fastsatte fradrag for udgift til ren, hvid kittel eller lign. anså lsr. en hjemmehjælper for berettiget til dette fradrag, lsr. 1984.111.

3.20. Hjemmesygeplejersker

En hjemmesygeplejerske, der modtog kontraktmæssig beklædningsgodtgørelse, kunne ikke fratrække et beløb svarende til godtgørelsen, men hjemmesygeplejersker anses - ligesom hjemmehjælpere - berettiget til fradrag for udgift til ren, hvid kittel eller lign., lsr.1985.102. Om hjemmesygeplejerskers kørselsgodtgørelse, se D 1.6.1.

3.21. Hjemmeværnet

Distriktsledere skal til den personlige indkomst medregne den til dækning af udgifter i forbindelse med hvervet udbetalte ydelse. Et tilsvarende beløb kan fradrages i den skattepligtige indkomst som medgået til merudgifter ved hvervet.

Hjemmeværnets befalingsmænd samt kvindelige befalingshavende i hjemmeværnet skal til den personlige indkomst medregne det modtagne rådighedsvederlag. Et beløb svarende til 1/3 af rådighedsvederlaget kan fradrages i den skattepligtige indkomst for merudgifter som følge af hvervet, herunder udgift i anledning af ansvaret for mangler og svind ved afdelingens materiel.

3.22. HT-chauffører og andre chauffører ved atmskommunale trafikselskaber

Chauffører i HT kan ikke foretage fradrag for udearbejde, da arbejdet efter landsskatterettens opfattelse ikke udføres under sådanne vilkår, at ekstra forplejning er en nødvendig følge heraf, lsr.1982.174.

Weekend-godtgørelse berettiger ikke til fradrag.

Fradrag for vedligeholdelse af uniform kan ikke godkendes.

Ligningsrådet har vedtaget, at arbejde som medlem af hovedstadsrådet eller som ansat i dettes tjeneste må anses for udførelse af offentligt hverv, således at de af hovedstadsrådet udbetalte dagpenge m.v. er omfattet af statsskattelovens § 5d. Dette gælder også ydelser til chauffører ansatte i HT, hvorimod de chauffører, der er ansat i de private rutebilselskaber, der kører for HT, ikke kan anses omfattet af statsskattelovens § 5d.

3.23. Huslejenævn

Medlemmer af disse nævn er ikke berettiget til noget fast eller procentvis ansat fradrag for driftsudgifter, men kan kun fradrage dokumenterede eller sandsynliggjorte driftsudgifter i den skattepligtige indkomst.

3.24. Hyrevognschauffører

Hyrevognschauffører kan i den skattepligtige indkomst fradrage 3 pct. af bruttolønnen, dog højst 4.400 kr. årligt, til dækning af merudgifter, herunder til fortæring, beklædning og forøget befordringsudgift mellem hjem og skifteplads på tidspunkter, hvor offentlig befordring ikke kan anvendes.

Forudsætningerne for fradrag af den angivne størrelse er, at tjenesten udføres som skiftende dag- og nattjeneste, samt at der i almindelighed ikke er mulighed for at indtage forplejning i hjemmet eller under kantineforhold. I modsat fald må fradraget reduceres efter skøn i de enkelte tilfælde.

En taxachauffør blev anset for berettiget til fradrag for merudgifter i forbindelse med udearbejde og natarbejde i stedet for det foran nævnte standardfradrag, Skat 1986.8.508.

Selvstændige vognmænd, der arbejder under tilsvarende forhold, indrømmes fradrag efter samme retningslinier, jfr. lsr.1983.67.

Hyrevognschauffører er ikke berettiget til noget uniformsfradrag.

3.25. Idrætsfolk m.fl.

1) Amatøridrætsfolk (SD-cirk. 1978-26).

Værdien af pokaler og medaljer er skattefri. Det samme gælder frirejser og forplejning i forbindelse med kampe og stævner samt transportgodtgørelse for deltagelse i træning.

Kontante præmier, præmiechecks og værdien af præmier i form af varer er skattepligtige. Helt ubetydelige præmier - f.eks. »foderchecks« på 10-30 kr. til børn og unge ved ridestævner - kan der bortses fra ved indkomstopgørelsen.

Der kan foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for de udgifter, der har været nødvendige for at opnå den skattepligtige præmieerhvervelse, dvs. udgift til rekvisitter, medhjælpere m.v. samt transport- og opholdsudgifter i forbindelse med deltagelse i stævner og turneringer, i det omfang idrætsudøveren kan dokumentere, at han selv har afholdt disse udgifter. Fradrag kan også godkendes for egne udgifter til deltagelse i stævner, hvor den pågældende ikke har opnået præmie, men hvor præmiemulighed har foreligget. Endvidere kan der godkendes fradrag for transportudgifter og merudgifter til kost m.v. i forbindelse med træning. (SD-cirk. nr.517).

Ifølge skd.56.49 er der ikke i LOSI § 17, stk.1, hjemmel til at tillade, at en betydelig præmie, som blev vundet ved en idrætskonkurrence, beskattes som særlig indkomst.

2) Ulønnet personale - udbetaling af omkostningsgodtgørelse (SD-cirk.1987-12).

Ved omkostningsgodtgørelse forstås:

a. Kilometergodtgørelse efter ligningsrådets satser til spillere og trænere for kørsel i egen bil, herunder kørsel med andre idrætsudøvere, samt til forældre, som i egen bil kører for idrætsudøvende børn.I øvrigt henvises til afsnittet om rejse- og kørselgodtgørelse i statsskattedirektoratets nye vejledning (marts 1987), Supplement til Skattetræk..

Ydelser, der kun dækker udgifter til:

- telefon, porto og kontorartikler samt møder

- sportstøj

- vask og rensning af sportstøj.

c. Dommervederlag på indtil90: kr. pr. kamp.

3) Lønnet personale.

Den udbetalte løn skal medregnes til den personlige indkomst. Der kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til rejse, kørsel og fortæring under rejse i henhold til ligningsrådets satser, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, jfr. 1.6.2.

Naturalgoder - frirejser.

Værdien af fri bolig eller fri bil til lønnet personale skal medregnes til den personlige indkomst efter de almindelige regler, jfr. 1.7.3 og 1.7.5.

Hvis foreningen afholder udgift til rejse for en spillers ledsager, er spilleren indkomstskattepligtig af værdien heraf. Dette gælder dog ikke ægtefælles og ledsagers deltagelse i fælles befordring til kampe eller turneringer i andre byer.

3.26. Isoleringsarbejdere

Ligningsrådets hidtidige anvisning er ophævet fra og med 1987. Anvisningen for 1986 kan som overgangsordning anvendes frem til 15. april 1987. Der henvises til LV 1986 side 260.

3.27. Journalister

Journalister i hovedstadsområdet kan i den skattepligtige indkomst uden dokumentation fratrække 10 pct., dog højst 5.000 kr. årligt, og journalister uden for hovedstadsområdet 5 pct., dog højst 2.500 kr. årligt, af bruttoindtægten ved journalistisk arbejde, under forudsætning af at de pågældende i det væsentlige er beskæftiget ved udgående arbejde. For journalister, der kun er delvis udgående, nedsættes fradraget forholdsmæssigt.

Til bruttoindtægten medregnes alle tillæg, såsom repræsentationstillæg og tilskud til automobilhold, således at procentfradraget beregnes af den samlede indtægt.

Procentfradraget skal dække alle udgifter forbundet med erhvervet inden for byområdet, herunder befordringsudgifter, lsr. 1972.135. Udgifter til avishold anses indeholdt i procentfradraget, lsr. 1957.53. Også en journalists telefonudgifter fra hjemmet blev anset som udgifter, forbundet med erhvervet inden for byområdet, lsr. 1976.53.

Udgifter uden for byområdet kan fratrækkes særskilt i det omfang, de ikke dækkes af bladet. Procentfradraget omfatter ikke fradrag for fagligt kontingent.

Ved hovedstadsområdet forstås i denne relation følgende kommuner: København, Frederiksberg, Gentofte, Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndbyerne, Dragør, Farum, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Høje-Tåstrup, Hørsholm, Lyngby-Tårbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk og Værløse.

Skatteyderen kan i stedet for procentfradraget få fradrag for de faktiske udgifter i den skattepligtige indkomst, men udgifterne må kunne dokumenteres, lsr. 1973.43. Hvis dette vælges, må man fortsætte med at anvende denne fremgangsmåde, og kan altså ikke senere gå over til at fratrække procentfradraget.

En journalist, der i årets første 8 måneder arbejdede i hovedstadsområdet og resten af året i Jylland, fik af lsr. medhold i, at der ikke skulle foretages en forholdsmæssig reduktion af maksimumfradraget på 5.000 kr., da hans bruttoindtægt for de første 8 måneder havde oversteget 50.000 kr., lsr. 1976.52.

Det for udgående journalister fastsatte procentfradrag kan også godkendes ved indkomstopgørelsen for journalister, der i en væsentlig del af året har arbejde uden for byområdet, og som får deres udgifter til rejse og ophold uden for byområdet dækket efter regning.

Procentfradraget må i de tilfælde, hvor der af bladet er godtgjort udgifter efter regning i forbindelse med arbejde inden for byområdet, reduceres med de således godtgjorte beløb.Det samme gælder, hvis der udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser inden for byområdet, jfr. D 1.6.2.

For journalister, der ikke er udgående, foretages fradrag efter forholdene i hvert enkelt tilfælde.

Journalister, der er ansat ved uge- og månedsblade, kan i den skattepligtige indkomst fratrække driftsudgifter efter samme regler, såfremt de i overvejende grad er beskæftiget med udgående arbejde. Derimod kan free-lance journalister ved dag- og ugeblade normalt ikke anvende procentfradrag, lsr. 1967.141. En journalist ansat ved et politisk partis pressetjeneste er anset berettiget til journalistfradrag, lsr. 1970.54 og 1972.135.

Redaktører

Ansvarshavende redaktører ved de københavnske dagblade kan i den skattepligtige indkomst uden dokumentation fratrække 3.000 kr. for udgifter til repræsentation og andre driftsudgifter, og de øvrige på bladet navngivne redaktører 2.500 kr.

En ansvarshavende redaktør ved et dagblad blev i en retssag fundet skyldig i fremsættelse af ærekrænkende sigtelser og blev i den anledning idømt et antal dagbøder samt tilpligtet at udrede erstatning til den krænkede, ligesom han skulle afholde udgifterne til offentliggørelse af dommen og til modpartens og egne sagsomkostninger. Dagbladet betalte hele beløbet for redaktøren. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kunne dagbladet fratrække hele beløbet. Redaktøren skulle medregne beløbet ved sin indkomstopgørelse, men kunne fratrække et tilsvarende beløb, bortset fra de idømte bøder.

3.28. Katolske præster og ordenssøstre

Ifølge de gældende regler for optagelse og medlemsskab i et katolsk ordenssamfund er katolske præster (ordenspræster) og ordenssøstre (nonner) livsvarigt forpligtede til at afgive al deres indtægt (f.eks. lønindtægt, folkepension eller formueudbytte) til ordenssamfundet.

Efter hidtidig praksis har de pågældende ikke skullet medregne eventuelle indtægter ved indkomstopgørelsen, men alene værdien af fri kost og logi og øvrige personlige fornødenheder, som ordenssamfundet yder.

Ifølge skattedepartementets afgørelse kan den beskrevne praksis videreføres for så vidt angår personer, der kun modtager den nævnte indkomst fra ordenssamfundet.

For ordensmedlemmer, der har indkomst i øvrigt, som de helt eller delvis afgiver til ordenen, gælder derimod med virkning fra og med indkomståret 1987 de nye regler i LL § 12 (om begrænset fradragsret).

Verdenspræster tilhører ikke ordenssamfundet, hvorfor de ansættes til skat efter de almindelige regler.

3.29. Klasselotterikollektører

Disse kan i den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til brevpapir, konvolutter, porto og protokoller samt en anpart af eventuelle udgifter til telefon. Som udgift til husleje kan fradrages et skønsmæssigt beløb, fastsat under hensyn til den samlede lejeudgift, herunder udgiften til rengøring, lys og varme for hele lejligheden.

3.30. Kommunalbestyrelsesmedlemmer m.fl.

Diæter (mødediæter) og honorarer, der udbetales til amtsrådsmedlemmer og andre, der er valgt af amtsrådet, kommunalbestyrelsen eller kommunens beboere, medregnes til den personlige indkomst, men de med deltagelsen i møder m.v. forbundne merudgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Fradrag for sådanne merudgifter kan uden dokumentation for udgifternes størrelse godkendes med 20 pct. af diætbeløbet eller honoraret, dog højst 1.500 kr.

Maksimumsfradraget på 1.500 kr. nedsættes forholdsmæssigt, når et medlem ikke har beklædt sit hverv i hele indkomståret.

Befordringsudgifter i medfør af LL § 9 B og § 9 C kan fratrækkes ved siden af standardfradraget.

Større fradrag end standardfradraget kan alene foretages efter godtgørelse af udgifternes størrelse.

Med hensyn til reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse henvises til D 1.6.2 (bestyrelsesmedlemmer m.v.), hvoraf fremgår, at disse regler kun kan anvendes af medlemmer af bestyrelser og udvalg m.v., der ikke modtager vederlag for hvervet.

Om kommunalbestyrelsesmedlemmers § 5 d-ydelser, se D 1.6.1.

Telefongodtgørelse

Kommunalbestyrelsesmedlemmer skal ikke beskattes af godtgjorte abonnements- og samtaleafgifter, idet godtgørelsen anses at dække de med hvervet forbundne udgifter ved benyttelse af telefonen.

Hvor telefonen vederlagsfrit overdrages til de pågældende, skal værdien heraf beskattes i det år, hvor overdragelsen sker. Beskatningen kan dog efter den pågældendes begæring opsættes til det år, hvori han udtræder af kommunalbestyrelsen, SD cirk. nr.349 af 30.marts 1973.

Modtagen telefongodtgørelse udelukker ikke retten til procentfradraget for modtagne mødediæter.

Børnepasningsgodtgørelse

Den godtgørelse, der i h.t. lov om kommunernes styrelse kan udbetales kommunalbestyrelsesmedlemmer til dækning af dokumenterede nødvendige udgifter til børnepasning i forbindelse med deltagelse i møder, skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, og udgifterne til børnepasningen kan ikke fratrækkes.

3.31. Kriminalforsorgen

Efter landsskatterettens praksis kan ikke-fastansatte tilsynsførende, der fører tilsyn med prøveløsladte fanger, fradrage 1/3 af tilsynshonoraret, jfr. f.eks. lsr. 1952.67 og 1957.59. Reglen omfatter kun det egentlige tilsynshonorar, derimod ikke honorar for personundersøgelser og lign. Det fremgår ikke af oplysningssedlen, hvor stor en del af den samlede løn, der er tilsynshonorar.

Den anførte praksis med fradrag af 1/3 kan ikke påberåbes, når honoraret udgør betydelige beløb: En skatteyder, der som tilsynsværge ved kriminalforsorgen og børne- og ungdomsværnet for indkomstårene 1973 og 1974 havde oppebåret tilsynshonorarer på i alt henholdsvis 18.218 kr. og 24.840 kr., fik i mangel af dokumentation kun anerkendt skønsmæssigt fradrag på henholdsvis 3.000 kr. og 4.000 kr., da den omhandlede ligningspraksis med fradrag af 1/3 ikke kunne benyttes i et tilfælde som det foreliggende, hvor vederlaget havde udgjort betydelige beløb, lsr. 1977.174.

Fradraget på 1/3 af tilsynshonoraret i den skattepligtige indkomst tilkommer som nævnt kun ikke-fastansatte tilsynsførende. Fastansatte i kriminalforsorgen, der som led i deres arbejde udfører tilsyn, er kun berettigede til fradrag for de faktiske udgifter. I mangel af dokumentation må dette fradrag opgøres efter et skøn.

3.32. Er udgået.

3.33. Lastbilchauffører

Til lastbilchauffører, der kører i udlandet (eksportchauffører) og chauffører, der kører indenlandske langture, som under hensyn til turenes varighed kan sidestilles med udlandskørsel, kan der udbetales skattefri rejsegodtgørelser med satser svarende til de fradragssatser, som var gældende ifølge Ligningsrådets anvisninger om standardfradrag for rejseudgifter i 1986.

  

          De gældende standardfradrag for 1986 var følgende:  

          Rejsedage inklusive overnatning ....................... 265 kr.  

          Rejsedage uden dokumentation for natophold  

          (rejsetid mindst 20 timer) ............................ 150 kr.  

          Tilsluttende rejsedag (samlet rejsetid mindst 30 timer)  75 kr.  

Såfremt de pågældende ikke får udbetalt godtgørelse, vil de i stedet kunne foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med de for 1986 gældende satser og under samme betingelser, som var gældende for anvendelsen af Ligningsrådets anvisninger for 1986.

Er udbetaling af skattefri godtgørelse sket med lavere beløb end muligt, jfr. ovenfor, kan skatteyderen foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med et beløb svarende til differencen.

Hvor betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse ikke er til stede, men hvor der efter Ligningsrådets anvisninger for 1986 kunne foretages fradrag uden dokumentation, kan der også i 1987 foretages fradrag i den skattepligtige indkomst, med de for 1986 gældende satser. Eventuelle godtgørelser skal i så fald medregnes til den personlige indkomst.

Fradrag for tilsluttende rejsedag kan foretages, når den samlede rejsetid andrager mindst 30 timer. Læsse- og lossetid i umiddelbar forbindelse med rejsen medregnes til rejsetiden, se modsætningsvis Skat 1987.2.141.

For at fradrag for tilsluttende rejsedag kan opnås, skal der ud over et eller flere fulde døgn være tale om mindst yderligere 6 timers rejsetid.

En lastbilchaufførs kørsel mellem Sjælland og Jylland i en afstand af ca. 60 km fra Juelsminde (benyttede færgeoverfarten Kalundborg-Juelsminde) kunne ikke betegnes som indenlandske langture.

Derimod blev fradrag efter foran nævnte regler anerkendt for en chauffør, der kørte lastvogn fra Viborg til København og retur, og hvor hver enkelt tur varede ca. 33 timer, lsr. 1977.176.

3.34. Mannequiner

Der er ikke fastsat generelle fradrag for fotomodeller og mannequiner.

3.35. Militæret

Angående uniformstilskud og -fradrag henvises til D 2.3.13.

Militærtillæg

Officerer, der ud over den faste aflønning oppebærer særligt tillæg, kan i den skattepligtige indkomst fradrage et beløb på 3.000 kr. årligt (uændret). Såfremt den pågældende kun har tilhørt den nævnte personkreds en del af året, nedsættes fradraget forholdsmæssigt. For officerer af reserven med rådighedspligt, der kun periodevis gør tjeneste, reduceres fradraget også forholdsmæssigt.

Det er kun den nævnte personkreds, der er berettiget til fradraget. Andre grupper end de nævnte er ikke berettiget til fradraget, selv om de heller ikke oppebærer militærtillæg. Kadetter (officerselever) og auditørpersonale er således ikke berettiget til fradraget.

Øvrigt personel, der oppebærer militærtillæg, skal medregne dette til den personlige indkomst sammen med ydede tillæg for søn- og helligdagstjeneste og nattjeneste (natpenge) og kan i den skattepligtige indkomst fradrage 20 pct. af det modtagne militærtillæg og de nævnte variable tillæg.

Ovennævnte fradrag dækker alle udgifter ved natarbejde, overarbejde samt udearbejde, herunder tjenesterejser, der ikke medfører overnatning. Der kan dog indrømmes fradrag for dobbelt husførelse, såfremt betingelserne herfor er til stede.

Andre løntillæg giver ikke ret til noget fradrag. Det gælder f. eks. søtillæg, flyvetillæg og døgntillæg. Landsskatteretten har således i flere tilfælde afsagt kendelse, hvorefter pct.-fradraget ikke kan beregnes af døgntillæg, og fradraget kunne heller ikke beregnes af et overarbejdsvederlag udbetalt fra udenrigsministeriet.

Værnepligtige

Fradrag for dobbelt husførelse kan ikke foretages, jfr. D 2.3.12.

Der kan ydes særlige tillæg til værnepligtige, der gør tjeneste i Søværnets skibe på togt samt under tjeneste på Færøerne og i Grønland. Sådanne tillæg skal medregnes til den personlige indkomst og kan ikke begrunde noget fradrag ved indkomstopgørelsen.

Værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret skal ikke medregne gratis naturalydelser og kostpenge oppebåret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid. Tilsvarende gælder frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, jfr. LL § 7 s.

Kontraktansat personel

Militært personel, der har tegnet kontrakt med forsvaret om frivillig tjeneste modtager i uddannelsestiden løn, samt tillæg til løn som værnepligtige. Efter uddannelsestiden kan frivillige vælge mellem to aflønningsformer, A eller B.

Efter aflønningsform A modtager den frivillige kontant månedsløn samt bonus på 10 pct. af den til enhver tid oppebårne løn ekskl. tillæg fra det tidspunkt, hvor den pågældende regnet fra mødet ved forsvaret har forrettet tjeneste i et tidsrum svarende til den for sergenter af det pågældende indkaldelseshold fastsatte pligtige tjeneste (18 måneder).

Efter aflønningsform B modtager den frivillige kontant månedsløn, frit kvarter, fri over- og undermundering samt bonus, hvis størrelse er afhængig af hans alder.

Værdien af frit kvarter medregnes til den personlige indkomst med 270 kr. pr. måned. Fri beklædning skal ikke medregnes.

Stampersonel, der var ansat før 1. april 1984, men som endnu ikke har opfyldt betingelserne for at få udbetalt særligt bonusbeløb efter 33 måneders uafbrudt tjeneste, kan i stedet for den hidtidige ordning, med bonus efter 33 måneder og 5 år vælge at oppebære det særlige bonusbeløb på 7.000 kr. efter fulde 54 måneders tjeneste.

Bonus ydes endvidere til kontraktansatte officerer, der ikke er omfattet af en pensionsordning, med et beløb, svarende til 10 pct. af lønnen ekskl. tillæg. Bonusbeløbene bliver indsat på en spærret konto i bank, sparekasse o.lign. hver måned og frigives ved endelig hjemsendelse eller ved overgang til en aflønning, der ikke giver adgang til bonus.

Alle efter de nævnte kontraktordninger endelig indtjente bonusbeløb skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst.

Forsvaret beregner ved udgangen af hvert kalenderår det i det forløbne år endelig indtjente bonusbeløb. Dette beløb tillige med den øvrige skattepligtige indtægt fra forsvaret, herunder værdien af frit kvarter, medtages på oplysningssedlerne.

Renter af beløb, der er indsat på spærret konto i bank, sparekasse m.v. er ikke medtaget i oplysningssedlerne, og må derfor medregnes særskilt ved ansættelsen.

Personel ansat til langtidstjeneste (til det 45., 52., 55. eller 60. år) samt visse kontraktansatte officerer med pilotuddannelse oppebærer ikke bonus, men er omfattet af en kapitalpensionsordning, hvortil den ansatte yder et egetbidrag på mindst 2 pct. og forsvaret yder et bidrag på 10 pct.

Stampersonel, der forretter korttidstjeneste optjener ret til 1 uges civiluddannelse for hver måneds tjeneste efter 33 måneders tjeneste.

Civiluddannelsen afvikles normalt inden for kontraktperioden, og omkostningerne afholdes af forsvaret, og den kontraktansatte beskattes ikke heraf, lsr.1983.41.

Til militært personel, der er antaget til at stå til rådighed for den permanente danske militære beredskabsstyrke til rådighed for De Forenede Nationer, udbetales et beløb på 1.000 kr. Dette beløb medregnes til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan begæres udbetalt, d.v.s. normalt ved den etårige beredskabsperiodes udløb eller ved udsendelse af beredskabsstyrken.

Personel udstationeret på Cypern til tjeneste under FN kan ikke foretage fradrag på 20 pct. af FN-tillægget, da samtlige meromkostninger dækkes af forsvarsministeriet.

FN-observatører

Officerer, der af forsvarsministeriet stilles til rådighed for FN til tjeneste som FN-observatører, får udover den af den danske stat udbetalte løn med tillæg dagpenge (per diem-ydelse) fra FN til dækning af personlige merudgifter som følge af tjenesten i udlandet. De fra FN oppebårne ydelser omfattes af LL § 7 r, hvorfor de pågældende ikke er berettiget til standardfradrag for merudgifter ved lønarbejde i udlandet.

Observatørerne kan derimod i den skattepligtige indkomst fradrage den del af de nødvendige merudgifter ved tjenesten i udlandet, der overstiger ydelserne fra FN. Til merudgifterne kan bl.a. medregnes den del af familiens opholds- og forplejningsudgifter, som overstiger, hvad opholdet efter familiens forhold ville have andraget her i landet, samt udgifter til børnenes undervisning, lægehjælp m.v., der ikke ville have påhvilet de pågældende i Danmark, SD-cirk. 1977-10.

Dronningens adjudanter

Disse modtager fra intendanturen godtgørelsesbeløb, der ydes for afsavn af »bouche en cour« (bespisning ved hoffet), idet adjudanterne under rejser til og fra de kongelige residenser og ofte iøvrigt under tjenesten selv må sørge for deres forplejning. Disse beløb henregnes til den personlige indkomst, men samme beløb kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Til gengæld godkendes der intet fradrag for uniformsudgifter udover det for gallapligtige officerer gældende fradrag på 1.850 kr. årlig.

Diverse

En læge, der skulle have aftjent en del af sin værnepligt på Grønland, fik med flyverkommandoens billigelse en anden til at varetage tjenesten på Grønland mod et vederlag på 3.000 kr., således at lægen kunne bevare sin stilling som amanuensis ved Københavns universitet og herunder afslutte et påbegyndt disputatsarbejde. Udgiften til vikar blev anset for afholdt for at bevare indtægten som amanuensis, hvorfor den kunne fratrækkes i medfør af bestemmelsen i statsskattelovens § 6, stk. 1 a.

Udgift til erstatning for kontraktbrud med forsvaret (der blev påstået at være tilbagebetaling af løn) kunne ikke anses fradragsberettiget, lsr.1975.157.

Forsvarsministeriets sygerefusionsordning for personel i udlandet er en ordning, der kompenserer visse af den udstationeredes udgifter i tilfælde af sygdom m.v. Da den pågældendes bidrag dertil er indeholdt i det skattefri udetillæg, er bidraget ikke fradragsberettiget.

Medlemmer af kvindekorpsene, tjenstgørende ved HQ AFNORTH, Oslo, er ikke berettigede til »standardfradrag for lønarbejde i udlandet«, da der oppebæres skattefri tillæg. Ved fratræden af stilling ydes en fratrædelsesgodtgørelse, der anses omfattet af LOSI § 2 nr. 9.

Personel, der gør tjeneste i Norge under NATO, oppebærer et skattefrit »skattekompensationstillæg«, der er omfattet af LL § 7 r, hvorfor de pågældende ikke er berettigede til standardfradraget for lønarbejde i udlandet.

3.36. Militærnægtere

Der er ikke indført egentlig værnepligtsløn for de civile værnepligtige. Der udbetales dagløn, der er B-indkomst. Naturalydelser og kostpenge er skattefri i henhold til LL § 7 s.

Ifølge SD-cirkulære nr. 512 af 10.2.1977 anses huslejegodtgørelse til udstationerede civile værnepligtige, som af udstationeringsstedet betales direkte til udlejerne, for skattefri efter LL § 7 s, såvel i de tilfælde, hvor boligafgiften er foranlediget af tjenesten som i de tilfælde, hvor den civile værnepligtige bor på sin hidtidige bopæl. Skattefriheden dækker derimod ikke tilfælde, hvor godtgørelsen udbetales til den værnepligtige selv, eller hvor han forbliver boende i eget hus.

Personel ved styrelsen for den civile værnepligt er ikke omfattet af anvisningen vedrørende civilforsvarets personel. De kan derfor ikke fradrage 20 pct. af udbetalt rådighedstillæg.

3.37. Musikere

Udgifter til kost og logi under turneer kan fradrages efter samme regler som de tilsvarende udgifter for skuespillere (jfr. D 3.56) under forudsætning af, at den pågældende overnatter på hotel og ikke opnår særlige opholdsvilkår som led i aftalen med arbejdsgiveren.

Til turnerende musikere kan der eventuelt udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser i overensstemmelse med den nye regel i LL § 9, stk.5, 2.pkt., jfr. SD-cirk.1986-51, når betingelserne herfor er opfyldt, se herom D 1.6.2.

Som omtalt i D 1.6.2 kan der i stedet for de foran omtalte godtgørelser, fastsat af Ligningsrådet, udbetales skattefri rejsegodtgørelser med satser svarende til de fradragssatser, som var gældende ifølge Ligningsrådets anvisninger om standardfradrag for rejseudgifter i 1986. Forudsætningen er, at der er tale om rejse, som strækker sig ud over 8 km og har en varighed af mindst 5 timer, men udbetaling af en sådan skattefri godtgørelse kan ske uanset om de pågældende har skiftende arbejdssteder eller arbejder ude mere end 50 pct. af arbejdstiden.

De gældende standardfradrag for 1986 var følgende:

  

          Rejsedage med overnatning:  

          Rejsedage inklusive overnatningsudgift ................ 265 kr.  

          Rejsedage eksklusive overnatningsudgift ............... 180 kr.  

          Reduktion for morgenmåltid ............................  30 kr.  

          Rejsedage uden overnatning og tilsluttende rejsedage ..  75 kr.  

Såfremt de pågældende ikke får udbetalt godtgørelse, vil de i stedet kunne foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med de 1986 gældende satser og under samme betingelser, som var gældende for anvendelsen af Ligningsrådets anvisninger for 1986.

Er udbetaling af skattefri godtgørelse sket med lavere beløb end muligt, jfr. ovenfor, kan skatteyderen foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med et beløb svarende til differencen.

Hvor betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse ikke er til stede, men hvor der efter Ligningsrådets anvisninger for 1986 kunne foretages fradrag uden dokumentation, kan der også i 1987 foretages fradrag i den skattepligtige indkomst med de for 1986 gældende satser. Eventuelle godtgørelser skal i så fald medregnes til den personlige indkomst.

For den eventuelt tilsluttende rejsedag og for rejsedage uden overnatning tillades merudgiften til fortæring som nævnt fradraget med 75 kr. pr. dag. Med hensyn til rejsedage uden overnatning må det være en betingelse for fradrag med 75 kr., at rejsen har haft en sådan varighed, at der kan antages at være afholdt udgifter til 2 måltider ude. Hvor dette ikke er tilfældet, må fradrag ansættes skønsmæssigt.

Ved engagementer af længere varighed uden for hjemstedet, kan der blive tale om fradrag efter reglerne om dobbelt husførelse, jfr. D 2.3.12.

Udgift til tandbehandling kan ikke fradrages, lsr.1975.171 og 1981.143.

Om fradrag for merudgifter til beklædning, se D 2.3.14.

Instrumenter

Der er ikke fastsat generelle fradrag for vedligeholdelsesudgifter vedrørende musikinstrumenter, men der kan i den skattepligtige indkomst foretages fradrag for faktiske dokumenterede udgifter.

Afskrivning på strygeinstrumenter er udelukket, da sådanne instrumenter ikke kan antages at undergå forringelse ved brugen, lsr.1976.140. Der kan derimod afskrives på harper, lsr.1970.140, og violinbuer.

Der kan afskrives på flygler, lsr.1975.172. Flygler opstillet i hjemmet må i almindelighed betragtes som delvis private indbogenstande og dermed som blandede driftsmidler, der afskrives efter afsnit II i AL, lsr.1975.172.

I VLD af 5.april 1982 (skd.63.388) fik en koncertpianist og musikpædagog dog medhold i, at det af ham anskaffede flygel kunne anses for udelukkende erhvervsmæssigt anvendt. Landsretten lagde herved vægt på, at flyglet var anbragt i en tilbygning, der var adskilt fra beboelsesrummene og som kun anvendtes til undervisning af elever og til erhvervsmæssige formål. I tilbygningen var der anbragt endnu et flygel, mens der i beboelsesrummene var anbragt et klaver til brug for datteren.

I ØLD af 12.august 1983 (skd.68.48) fik en pianist, der tillige var ansat som docent ved et musikkonservatorium, medhold i at han kunne afskrive et flygel, der var opstillet i hans hjem, fuldt ud som et udelukkende erhvervsmæssigt anvendt driftsmiddel. Retten lagde navnlig vægt på, at flyglet var anbragt i et rum, der var indrettet som særligt musikværelse med selvstændig indgang, hvortil kom, at der var indrettet venteværelse for eleverne.

Underskud ved koncert

Underskud ved en koncert, afholdt med henblik på at blive placeret inden for musikverdenen, kunne ikke fradrages ifølge lsr.1975.173, men i modsætning hertil blev underskuddet ved en koncert anset fradragsberettiget ved ØLD af 22.nov. 1977, da koncerten i det konkrete tilfælde i ikke ubetydeligt omfang måtte antages at have bidraget til opretholdelse af den skattepligtiges løbende indtægt som pædagog.

En violinist, som udover at være ansat i et byorkester var lærer på et musikkonservatorium, havde afholdt en koncert, der gav et underskud på 5.800 kr. Fra konservatoriet forelå en udtalelse om, at det forudsættes, at en lærer foruden de nødvendige pædagogiske færdigheder også er i besiddelse af de kvalifikationer, som alene et udstrakt virke som aktiv koncerterende kunstner kan give. På denne baggrund gav lsr. fradrag for det nævnte underskud, lsr.1984.27.

3.38. NESA-montører

I forbindelse med udearbejde oppebærer montørerne forskellige godtgørelser:

Dagtillæg. Der ydes dagtillæg, når der ikke er adgang til frokoststue eller skurvogn på arbejdsstedet. Når der ydes zonetillæg, ydes der dog tillige dagtillæg, uanset om der findes skur opstillet eller ej.

Har der ikke været adgang til frokoststue eller skur, kan der fradrages 22 kr. pr. dag efter reglerne om udearbejde, jfr. lsr.1974.151.

Zonetillæg. Ved udearbejde ydes der zonetillæg til dækning af befordringstid og transportudgift. Zonetillægget, der udmåles efter afstanden fra hovedarbejdsstedet, udbetales med varierende beløb.

Der gives fradrag for de faktiske befordringsudgifter (skiftende arbejdssteder). I mangel af dokumentation for befordringsudgifter (kørselsregnskab m.v.), må fradraget ansættes skønsmæssigt.

Befordring. Ved tilkaldelse til ekstraarbejde uden for normal arbejdstid samt ved transport mellem arbejdssteder kan der - når selskabet ikke stiller vogn til disposition - ydes kilometergodtgørelse for brug af egen bil efter statens satser. Om udbetaling af evt. skattefri befordringsgodtgørelse, se D 1.6.2.

Ulempetillæg kan sidestilles med smudstillæg.

3.39. Nævninge og domsmænd

Godtgørelse til nævninge og domsmænd for udførelse af deres hverv skal medregnes til den personlige indkomst, men de med hvervets udførelse forbundne nødvendige udgifter, herunder merudgifter til fortæring ude, kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Der kan uden dokumentation for udgifternes størrelse fradrages 150 kr. ved heldagsmøder og 75 kr. ved halvdagsmøder.

Den særlige godtgørelse, der udbetales nævninge og domsmænd for hver nat, de er borte fra hjemmet, anses omfattet af bestemmelsen i SL § 5 d og er derfor skattefri.

3.40. Piloter og stewardesser

Indflyvningshonorar, der udbetales til piloter, der foretager indflyvninger af nye luftfartøjer eller luftfartøjer, hvis vitale dele er blevet hovedefterset eller repareret efter havari, er fuldtud skattepligtige, jfr. lsr.1960.16.

Faretillæg til personale i statens luftfartstilsyn og flyvetillæg til redningskorpsenes flyvere (og andet personel) skal ligeledes henregnes til den personlige indkomst.

Dagpenge

Dagpenge, som flyselskaberne udbetaler til det flyvende personel under tjenstlige rejser kan fra og med 1987 udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, såfremt dagpengebeløbet ikke overstiger:

1) Statens takster: Ved flyvninger i Danmark.

2) Statens takster med tillæg af 30 pct.: Ved flyvninger til og i udlandet samt til Grønland og Færøerne.

De pågældende kan eventuelt vælge at dokumentere deres udgifter ved flyvninger i Danmark og samtidig anvende standardfradraget for flyvninger til udlandet, jfr. pkt.2.

Værdien af fri kost på rejse medregnes til indkomsten. Værdien ansættes til 43 kr. pr. rejsedag.

Befordring

Fradrag for særlige befordringsudgifter forårsaget af tilkaldelse under beredskabsvagt kan i det omfang, de ikke dækkes af arbejdsgiveren, fradrages fuldt ud, se U 1.3.6.

SAS yder inden for visse maksimumsgrænser godtgørelse for transport under ekstraordinære forhold (tilkaldevagt-hurtigt udkald) i form af hyrevogn eller godtgørelse for brug af egen bil.

Om den af SAS for piloterne tegnede »Loss of License« forsikring, se I 3.

For piloter ansat i SAS kan udgifter til certifikatfornyelse og den i denne anledning foretagne lægeundersøgelse fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Udgifter til vedligeholdelse af uddannelse som flyver - under midlertidigt fravær fra flyvetjenesten - kan fratrækkes.

En i Tyskland uddannet flyvemekaniker måtte, for at få autorisation som mekaniker og fast ansættelse i et dansk flyveselskab, deltage i et 18 ugers flyvemekanikerkursus. Kursusudgiften blev ikke godkendt fratrukket, da formålet med kurset ikke alene havde været at ajourføre den tidligere erhvervede uddannelse, VLD af 19.dec. 1975 (Skd. 38.244).

Udstationering

Godtgørelse, der ydes under udstationering i udlandet til SAS' personale, medregnes til den personlige indkomst, medens de med udstationeringen forbundne merudgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Ved udstationering af en varighed af mindst 2 måneder vil de pågældende være berettiget til standardfradraget for lønarbejde i udlandet,. jfr. D 2.3.28. Der gives ikke nedslag efter LL § 33 A.

Med henvisning til lsr.1973.149 har piloterne m.fl. hævdet, at udstationeringsgodtgørelsen fuldt ud medgår til dækning af fradragsberettigede opholds- og forplejningsudgifter, og har derfor anset sig berettigede til at undlade at indtægtsføre nogen del af udstationeringsgodtgørelsen og derudover foretage 10- eller 25 %-fradrag af lønindtægten. Dette kan imidlertid ikke godkendes. Udstationeringsgodtgørelsen må anses at give dækning for væsentligt mere end de opholds- og forplejningsudgifter, der kan fradrages efter den vejledende anvisning om »lønarbejde i udlandet«. Udstationeringsgodtgørelsen må derfor medregnes som indkomst, og opgørelsen af fradragene foretages således:

  

          Lønindtægt under udstationeringen .....................    xxxx  

          + udstationeringsgodtgørelsen .........................      xx  

                                                                 --------  

           ......................................................    xxxx  

          - faktisk afholdte udgifter til ophold og forplejning  

          (bolig- og kostudgifter) ..............................       x  

                                                                 --------  

           ......................................................     yyy  

          - 10- eller 25%-fradrag af yyy ........................       y  

                                                                 --------  

Der må som udgangspunkt kræves dokumentation for de faktisk afholdte bolig- og kostudgifter. I mangel af dokumentation for udgifternes størrelse må fradraget ansættes skønsmæssigt. Under forudsætning af, at den pågældende bor på hotel, kan satserne for tjenestemænds godtgørelse for tjenesterejser i udlandet være vejledende ved udøvelsen af dette skøn. Der vil imidlertid ofte være tale om, at de pågældende ikke bor på hotel, men i lejet hus eller lejlighed. Statens satser for godtgørelse for tjenesterejser i udlandet fremgår af finansministeriets cirkulære af 16.jan. 1987.

Om frirejser, se 1.9.3.

3.41. Politiet

Beklædningsgodtgørelse til politibetjente, der ikke gør tjeneste i uniform, medregnes fuldt ud ved opgørelsen af den personlige indkomst (jfr. U.f.R. 1953, s. 1070 H), medens særlige udgifter, som godtgøres at være afholdt, kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Bilassistenter i færdselspolitiet anses at have sådanne særlige udgifter til beklædning, hvorfor de kan fradrage et til den modtagne godtgørelse svarende beløb.

Det særlige tillæg til køreprøvesagkyndige skal medregnes i indkomsten. Der gives ikke fradrag for merudgifter til beklædning.

Evt. oppebårne kørepenge behandles efter de almindelige regler.

Personlige tillæg medregnes fuldt ud i indkomstopgørelsen, og der kan ikke foretages noget fradrag alene begrundet i, at tjenestens art har medført bevilling af personligt tillæg.

Opdagertillæg medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, men et til det modtagne tillæg svarende beløb kan fradrages i den skattepligtige indkomst.

Særligt tillæg (»polititillæg«) medregnes i den personlige indkomst, men et beløb på 400 kr. årligt (uændret) kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Honorarlønnede færdselsbetjente kan fradrage et tilsvarende beløb.

Fradrag efter reglerne om overarbejde og natpenge kan foretages ved siden af forannævnte fradrag.

Godtgørelse for tjeneste på søn- og helligdage medregnes ved indkomstopgørelsen, og udførelse af sådan tjeneste berettiger ikke til særskilt fradrag.

Der kan ikke foretages fradrag for udefortæring, idet der ved tjeneste uden for tjenestestedspolitikredsen (hele det storkøbenhavnske område betragtes i denne relation som eet tjenestested) ydes time- eller dagpenge (§ 5 d-ydelser). Eventuelle udgifter til udefortæring inden for politikredsen må anses omfattet af det faste fradrag på 400 kr.

Stationsledertillæg medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, men et til halvdelen af det modtagne tillæg svarende beløb kan fradrages i den skattepligtige indkomst. Rådighedstillæg udbetalt til leder af fiskerikontrolstationen i København kan ikke sidestilles med stationsledertillæg.

Om Politikommissærer i kriminalpolitiet eller ordenspolitiet kan fradrage samme beløb som godkendes for mere underordnede politifolk i kraft af, at disse sidste oppebærer de nævnte særlige tillæg, hvad politikommissærer ikke gør, må afhænge af, om det i det enkelte tilfælde kan antages, at politikommissærens arbejde medfører merudgifter af samme omfang og art, som for de underordnedes vedkommende har motiveret de særlige tillæg. Det er ikke tilstrækkeligt, at der foreligger en erklæring fra de pågældendes foresatte om, at deres arbejde medfører merudgifter af samme art og omfang, som for de underordnede politifolks vedkommende har begrundet det særlige tillæg. Det må også dokumenteres eller i det mindste stærkt sandsynliggøres, at der er afholdt udgifter af den påståede størrelse.

Spørgsmålet, om kriminalkommissærer kan fradrage et beløb svarende til det opdagertillæg, som ydes til tjenestemænd af lavere charge inden for kriminalpolitiet, afgøres efter samme retningslinier.

3.42. Pressefotografer

Pressefotografer, der som hovederhverv er beskæftiget med reportagearbejde ved bladvirksomhed, kan i den skattepligtige indkomst fradrage erhvervsmæssigt afholdte udgifter til fotografiske artikler og kørsel samt eventuelle udgifter til mørkekammer og leje af biltelefon. I den herefter resterende indkomst kan fradrages 7 pct. til dækning af de øvrige med erhvervet forbundne udgifter, dog højst 2800 kr. (uændret). Udgift til fagligt kontingent kan fradrages ved siden af procentfradraget.

Om pressefotografer, der er ansat som filmfotografer ved Danmarks Radio, se 3.44.

Om erhvervsdrivende pressefotografer, se L 7.6.

3.43. Præster

Præster i folkekirken skal til den personlige indkomst medregne det boligbidrag, der er fradraget deres løn for en til rådighed stillet tjenestebolig eller lejebolig. Hvor der ikke er stillet tjenestebolig eller lejebolig til rådighed, skal et for afsavn heraf eventuelt modtaget huslejetilskud medregnes ved indkomstopgørelsen.

1) Udgift til kontor og venteværelse kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst med:

a. 40 pct. af huslejen. Der tillades dog intet fradrag, hvor der er stillet tjenestebolig eller lejet bolig til rådighed. (Ved bolig i egen ejendom ansættes fradraget til 40 pct. af lejeværdien og ikke af de faktiske udgifter, lsr.1973.54).

b. Til vedligeholdelse af møbler og inventar i kontor og venteværelse 720 kr.

c. Til opvarmning og belysning af disse lokaler en fjerdedel af de samlede udgifter til varme og lys, dog højst 4.600 kr. årligt og kun i det omfang de samlede udgifter kan dokumenteres regnskabsmæssigt.

d. Til rengøring af kontor og venteværelse kan efter skøn fradrages en del af udgiften til hushjælp.

2) Oppebåren godtgørelse for kontorhold (godtgørelse for tjenstlige udgifter) skal medregnes til den personlige indkomst, men et tilsvarende beløb kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst.

Hvor sådan godtgørelse ikke ydes, kan der for kontorholdsudgifter fradrages et beløb af 500 kr. årligt.

3) Udgift til embedsdragt kan fradrages med 000 kr. årligt.

4) Øvrige tjenstlige udgifter kan fradrages med 400 kr. årligt. Provster kan dog fradrage 600 kr. årligt.

De foranstående fradrag kan også anvendes af hjælpepræster, som får et forholdsmæssigt fradrag svarende til tjenestens omfang. Fradraget for embedsdragt indrømmes dog fuldt ud.

Ifølge Skat 1986.11.654 kunne en vikar for en sognepræst ikke opnå fradrag for et kontor, som var indrettet i den private bolig, bl.a. fordi den pågældende ikke var anset berettiget til uslejetilskud.

Modtages der alene kilometerpenge fra det offentlige, anses det modtagne beløb som skattefri § 5 d-ydelse (jfr. D 1.6.1). Der kan i så fald alene med virkning for formueopgørelsen årligt afskrives 15 pct. af bilens anskaffelsessum.

Modtages kørselsgodtgørelse med et fast beløb, medregnes dette til den personlige indkomst.

Kørselsudgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst enten med de af ligningsrådet fastsatte satser eller med de faktiske udgifter pr. km. (jfr. afsnit U.4). Det bemærkes, at den del af kørslen, der dækkes af skattefrie § 5 d-ydelser, ikke kan medregnes ved opgørelsen af den fradragsberettigede erhvervsmæssige kørsel.

En sognepræst havde fradraget 5.400 kr. for kørselsudgifter, svarende til 50 pct. af de samlede udgifter. Han havde ikke ført noget kørselsregnskab, og han var ikke i stand til nøjere at redegøre for fordelingen af den samlede kørsel, der tilnærmelsesvis var opgjort til 18.500 km. Han henviste til, at han i en årrække upåtalt havde beregnet sin embedskørsel m.v. på samme måde, og anførte, at en embedskørsel m.v. på 9-10.000 km måtte anses som rimelig. Han fik ved landsskatteretten godkendt et fradrag på 20 pct. efter indstilling fra skatterådet, der havde udøvet et skøn over embedskørslens antagelige omfang, når hensås til sognets udstrækning, afstand mellem bolig og kirke, sygehuse, alderdomshjem m.v. samt eventuel tjeneste i nabokirker f.eks. under ferier o.lign., lsr. 1979.123.

I lsr. 1979.95 nægtedes en sognepræst fradrag for udgift ved deltagelse i et 3-dages-kursus, arrangeret af Almindeligt Dansk Præstekonvent.

En sognepræst blev ikke anset berettiget til at fratrække de af ham afholdte udgifter til en sognemedhjælpers aflønning. Kirkeministeriet havde oplyst, at præsten ikke modtog tilskud til aflønning af medhjælpen, at medhjælpen ikke var nødvendig for at bestride embedet, samt at det ikke kunne anses for naturligt, at en præst i et kald som hans udredede løn til en medhjælp som den omtalte af sin lønindtægt, lsr.1964.139.

3.44. Radio- og fjernsynsmedarbejdere

Journalister og programsekretærer, der gør tjeneste i hovedstadsområdet, kan i den skattepligtige indkomst uden dokumentation fradrage 7 1/2 pct. af bruttoindtægten, (lønindtægten) fra Danmarks Radio, dog højst 3.000 kr. årligt (uændret). Journalister og programsekretærer uden for hovedstadsområdet 4 pct. af bruttoindtægten, dog højst 2.000 kr. årligt (uændret).

I begge tilfælde er forudsætningen, at de pågældende udelukkende er beskæftiget ved udgående arbejde. For journalister og programsekretærer, der kun er delvis udgående, nedsættes fradraget forholdsmæssigt.

Filmfotografer og filmlydteknikere, der er beskæftiget ved Danmarks Radios filmproduktion, kan i den skattepligtige indkomst uden dokumentation fradrage 5 pct. af bruttoindtægten fra Danmarks Radio, dog højst 2.500 kr. årligt (uændret), under forudsætning af, at de pågældende udelukkende er beskæftiget ved arbejde uden for Danmarks Radios lokaliteter.

For begge de nævnte grupper gælder:

Til bruttoindtægten medregnes den samlede lønning fra Danmarks Radio inklusive eventuelle almindelige eller særlige tillæg, herunder tilskud til automobilhold, eller kørselsgodtgørelse for kørsel med egen bil inden for byområdet, og procentfradraget beregnes af den samlede indtægt.

Der kan ikke ud over procentfradraget fratrækkes udgifter forbundet med erhvervet inden for byområdet. For rejser uden for byområdet gives ikke fradrag for rejseudgifter og merudgifter til kost, når der fra Danmarks Radio udbetales rejsegodtgørelse og dagpenge. Mulige andre udgifter uden for byområdet kan fradrages særskilt i det omfang, de ikke dækkes af Danmarks Radio.

Rejse- og kørselsgodtgørelse til ansatte i Danmarks Radio, anses for omfattet af SL § 5 d.

Procentfradraget omfatter ikke fradrag for fagligt kontingent.

Det bemærkes, at producere og kameramænd ikke har ret til foran nævnte procentfradrag.

Free-lance medarbejdere. Udgifter til telefonabonnement, avishold og radiolicens samt til anskaffelse af skrivemaskine blev i en konkret sag anset for privatudgifter. Anskaffelse af TV-apparat og udgift til TV-licens kan ikke godkendes fratrukket (privatudgift).

Free-lance producer er ikke anset berettiget til fradrag for udgift til lejet arbejdsrum (erhvervslejlighed). Under hensyn til arbejdets karakter kan udgiften hverken helt eller delvis anses som en normal og nødvendig driftsudgift.

3.45. Rejseledere

Rejseledere kan ikke foretage fradrag for driftsudgifter efter samme regler som handelsrejsende.

En rejseleder, der som løn modtog 40 kr. pr. dag og som udepenge 25 kr. pr. dag til afholdelse af udgifter, der ikke dækkedes af rejsebureauet (ekstra vask, ekstra forsikringer, ekstra tøjslid, ødelagte og mistede effekter, kort, faglitteratur, lokale guides og nødvendige udgifter i forbindelse med rejseselskabet m.v.) kunne ikke fradrage de modtagne udepenge, men måtte dokumentere eller i hvert fald sandsynliggøre sine ekstraudgifter ved rejser.

Rejseledere i udlandet er nu i de fleste tilfælde berettigede til det fastsatte standardfradrag for lønarbejde i udlandet, jfr. D 2.3.28.

3.46. Rejsemontører

Til rejsemontører kan der eventuelt udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser i overensstemmelse med den nye regel i LL § 9, stk.5, 2.pkt., jfr. SD-cirk.1986-51, hvis betingelserne herfor er opfyldt, se herom D 1.6.2.

Som omtalt i D 1.6.2 kan den i stedet for de foran omtalte godtgørelser, fastsat af Ligningsrådet, udbetales skattefri rejsegodtgørelser med satser svarende til de fradragssatser, som var gældende ifølge Ligningsrådets anvisninger om standardfradrag for rejseudgifter i 1986. Forudsætningen er, at der er tale om rejse, som strækker sig ud over 8 km og har en varighed af mindst 5 timer, men udbetaling af en sådan skattefri godtgørelse kan ske uanset om de pågældende har skiftende arbejdssteder eller arbejder ude mere end 50 pct. af arbejdstiden.

De gældende standardfradrag for 1986 var følgende:

  

          Rejsedage med overnatning:  

          Rejsedage inklusive overnatningsudgift ................ 265 kr.  

          Rejdedage eksklusive overnatningsudgift ............... 180 kr.  

          Reduktion for morgenmåltid ............................  30 kr.  

          Hvis arbejdsgiver yder fri kost .......................  44 kr.  

          Tilsluttende rejsedage ................................  75 kr.  

Såfremt de pågældende ikke får udbetalt godtgørelse, vil de i stedet kunne foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med de for 1986 gældende satser og under samme betingelser, som var gældende for anvendelsen af Ligningsrådets anvisninger for 1986.

Er udbetaling af skattefri godtgørelse sket med lavere beløb end muligt, jfr. ovenfor, kan skatteyderen foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med et beløb svarende til differencen.

Hvor betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse ikke er til stede, men hvor der efter Ligningsrådets anvisninger for 1986 kunne foretages fradrag uden dokumentation, kan der også i 1987 foretages fradrag i den skattepligtigee indkomst med de for 1986 gældende satser. Eventuelle godtgørelser skal i så fald medregnes til den personlige indkomst.

Rejsemontører, der udfører arbejde i udlandet i en sammenhængende periode af mindst 2 måneder, er for en sådan periode berettiget til standardfradraget for lønarbejde i udlandet, jfr. D 2.3.28.

En rejsemontør med skiftende arbejdspladser havde iflg. overenskomst modtaget et cirkeltillæg beregnet som et procenttillæg til lønnen gradueret efter udgangsstedet. Ved afstande ud over 30 km udbetaltes kostpenge. Da et sådant tillæg aflønningsmæssigt og faktisk er det samme som zonetillæg til blikkenslagere og rørlæggere (jfr. D 3.3), godkendtes fradrag for 80 % af kostpengene samt 50 % af procenttillægget, lsr.1977.187.

En svejser ved naturgasprojektet, der var omfattet af de særlige regler om fradrag for 80 pct. af udbetalte zonetillæg, kunne vælge i stedet at fradrage udgifter til befordring til skiftende arbejdssteder og udgifter ved udeophold efter de for rejsemontører gældende regler, idet han opfyldte betingelserne for sådanne fradrag (Skat 1987.3.215).

En murerarbejdsmand, der af sit firma var ansat til at bistå firmaets murere under deres arbejde forskellige steder i landet, var ikke berettiget til fradrag efter rejsemontørreglerne, lsr. 1985.158.

En elektromekaniker, der var beskæftiget med udlægning af gasrør i Nordsøen og Storebælt samt montagearbejde på land i Norge og Danmark og ved arbejde i udlandet, blev ikke anset for omfattet af de for rejsemontører gældende regler, og da han ikke iøvrigt blev anset for at have haft merudgifter i forbindelse med sit udearbejde, kunne han heller ikke fradrage udgifter ved udearbejde, lsr. 1986.55.

3.47. Er udgået.

3.48. Salgschauffører - Bryggerierne

1) De københavnske bryggerier (Carlsberg - Tuborg).

Distriktsledere ved de københavnske bryggerier er berettigede til et fradrag i den skattepligtige indkomst på 13 pct. af deres løn- og provisionsindtægt for udgifter til repræsentation, telefon og lignende. Herudover kan fratrækkes kredittab, kørselsudgifter efter dokumentation samt endvidere for overenskomstmæssigt fastsatte naturalieydelser til mandskab på vognene et beløb på 38 kr. pr. mand pr. arbejdsdag.

Landsskatteretten har statueret, at en bryggerkusks medhjælper ikke er berettiget til fradrag for merudgift til fortæring under hensyn til, at han ikke selv afholder udgifterne, når han spiser på restaurant, og at han har adgang til et fast ølforbrug, som ikke beskattes.

Chauffører ved bryggeriernes depoter anses ikke berettigede til det nævnte procentfradrag m.v.

2) Provinsbryggerierne.

Ølkuske i provinsen anses berettigede til et fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter til repræsentation, flasketab, svind og fortæring ude. Fradragets størrelse må bero på et skøn i de enkelte tilfælde. Tab ved kreditgivning kan fradrages i det omfang, det dokumenteres.

3.49. Salgschauffører - Brødfabrikkerne

1) Provisionslønnede salgschauffører ved brødfabrikker i hovedstaden med omegnskommuner samt andre provisionslønnede brødsalgschauffører, der arbejder under tilsvarende vilkår, er berettigede til et fradrag i den skattepligtige indkomst på 7.400 kr. årligt for svind, tab ved kreditgivning, fejltælling samt merudgifter til fortæring. Udover dette beløb kan fradrages dokumenteret udgift til medhjælp samt eventuelt dokumenteret udgift til garageleje og vognvask.

2) Brødsalgschauffører, der udenfor hovedstaden med omegnskommuner for egen regning forhandler brød fra vogn, anses berettigede til et fradrag i den skattepligtige indkomst for varesvind og ekstraudgift til fortæring. Det tilladte fradrag udgør for de salgschauffører, der har ret til tilbagelevering af det usolgte brød, 3/4 pct. af omsætningen incl. merværdiafgift, og for salgschauffører, der ikke har sådan ret, 1 pct. af omsætningen ligeledes incl. merværdiafgift.

3.50. Salgschauffører - Is

Der blev tidligere i et vist omfang givet salgschauffører, der forhandler dessertis, et fradrag på 10 % af bruttoindtægten for tab ved kreditgivning, fejltælling og fejludlevering af varer og personlig ekstraforplejning. Et sådant fradrag kan ikke længere godkendes, og der må i stedet foretages en individuel bedømmelse af salgschaufførernes fradrag for driftsudgifter. Der kan i den skattepligtige indkomst foretages fradrag for udefortæring efter de sædvanlige regler samt mindre skønsmæssige fradrag for udgift til fejltælling og fejludlevering af varer. Større fradrag må kræves dokumenteret, ligesom fradrag for tab ved kreditgivning må dokumenteres.

3.51. Salgschauffører - Mineralvand m.v.

Mineralvandschauffører kan ikke få standardfradrag, men i mangel af dokumentation alene et skønsmæssigt fastsat fradrag.

3.52. Salgschauffører - Mælk

De hidtil gældende anvisninger vedrørende mælkeforhandlere er ophævet med virkning fra og med indkomståret 1987. De pågældende må herefter dokumentere eller sandsynliggøre deres udgifter ved indtægtserhvervelsen.

3.53. Scenefunktionærer m.fl.

Påklædere og scenefunktionærer kan i den skattepligtige indkomst fradrage merudgifter i anledning af over- og natarbejde efter de almindelige regler.

Fradrag for udgift til telefon og fradrag for smudsigt arbejde kan ikke godkendes.

3.54. Skibspersonale

Søfolk, der på grund af skibenes fravær fra Danmark er afskåret fra at holde ferie, må medregne erstatning herfor til indkomsten for det år, hvori erstatningen tidligst kan kræves udbetalt.

Kostpenge

Søfolk, der får udbetalt kostpenge i stedet for fri kost om bord, skal, hvor det pågældende skib er omfattet af sømandsskatteloven, eller hvor forholdene med hensyn til kost kan ligestilles hermed, alene medregne kostpengene med et beløb svarende til værdien af fri kost om bord.

Det er dog en betingelse herfor, at de pågældende søfolk normalt modtager kosten om bord, og at der alene er tale om at udbetale kostpenge ved særlige lejligheder, lsr. 1969.160.

De anførte betingelser er ikke opfyldt for søfolk beskæftigede ved en del indenlandske og udenlandske færgeoverfarter (f.eks. Øresundsfærgerne). Efter landsskatterettens praksis skal kostpengene medregnes fuldt ud, og der kan alene indrømmes et fradrag for dokumenterede eller sandsynliggjorte merudgifter til kost som følge af erhvervet, lsr.1969.160 og 1970.66 samt Skat 1987.4.280 vedrørende en sømand på Vognmandsruten mellem Korsør og Nyborg.

ostpenge, der udbetales til søfolk, som er omfattet af LL § 33 B (jfr. D 2.3.29), skal indtægtsføres med det fulde udbetalte beløb.

Ligningsrådet har udtalt, at der ikke er grundlag for at søfolk ved Jydsk Færgefart og Molslinien kan opnå fradrag for merudgifter til kost ombord. Der kan derfor alene godkendes fradrag for overarbejde, natarbejde og befordringsudgifter efter individuel fastsættelse for den enkelte sømand efter de almindeligt gældende regler.

Personale på bugserselskabets både, som får udbetalt kostpenge i stedet for fri kost ombord, skal medregne hele godtgørelsen i den personlige indkomst og kan kun fratrække dokumenterede eller sandsynliggjorte merudgifter ved ude- eller overarbejde i den skattepligtige indkomst.

En maskinmester på et stenfiskerfartøj tilhørende Københavns Mørtelværker blev anset indkomstskattepligtig af modtagne kostpenge, og det fandtes ikke antageliggjort, at han havde haft merudgifter til kost.

Når kostpenge eller værdien af kost om bord medregnes efter de gældende satser, kan der ikke foretages fradrag af ekstraudgifter til fortæring (f.eks. under overarbejde).

Kostgodtgørelse under sygdom, der udbetales af direktoratet for søfarende, indkomstbeskattes med et beløb svarende til værdien af fri kost om bord.

Sømænds ret til pleje og fri rejse m.v. efter sømandsloven, der blandt andet omfatter hospitalsophold, lægehjælp og lægemidler, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Dette gælder også i tilfælde, hvor plejen m.v. gives ved, at rederiet refunderer de af sømanden afholdte udgifter til de omhandlede formål, jfr. SD-cirk. 1978 nr.4.

Diverse tillæg til lønnen.

Køjetillæg, cykeltillæg og søbeklædningstillæg til søfyrbødere m.fl. ved bugserselskaberne skal medregnes til den personlige indkomst.

Madraspenge skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, men et tilsvarende beløb kan fradrages i den skattepligtige indkomst som medgået til formålet, jfr. lsr. 1938.87.

Dækspersonale kan fradrage 930 kr. til søudrustning.

Bonus (kaplak), der er et tillæg til hyren og beregnet som en vis pct. af indtjent fragt, må beskattes i det år, det er endelig indtjent, og ikke i udbetalingsåret, lsr. 1976.10.

Halvdelen af det såkaldte »Amerikatillæg« kan uden dokumentation for de ved sejlads i amerikanske farvande forbundne merudgifter fradrages i den skattepligtige indkomst. Ligeledes kan ifølge lsr. 1955.71 halvdelen af »Middelhavstillæg«, der udbetales førere af udstationerede bjærgningsskibe, fradrages som medgået til dækning af de med udstationeringen forbundne merudgifter. Det samme gælder de under tilsvarende forhold udbetalte »Rødehavstillæg« og Kongotillæg'.

Derimod er det til skibsofficerer under den kgl. grønlandske Handel udbetalte »Atlanttillæg« (overtidsbetaling) anset fuldtud indkomstskattepligtigt. Det samme gælder langtrækstillæg, der udbetales skatteydere ansat i Switzers bugserafdeling.

Visse medlemmer af sømændenes forbund har ikke været påmønstret skibe, men været beskæftiget på D.F.D.S.'s og Ø.K.'s både, når disse har ligget i havnen. Sådanne skatteydere er berettiget til fradrag for søudrustning med 930 kr., og der kan foretages fradrag efter smudstillægsreglen (se D 2.3.14), ligesom der kan anerkendes fradrag for ude- og overarbejde efter de almindelige regler, se D 2.3.2 og D 2.3.5.

Udbetalinger efter sømandslovens §§ 42 og 43 og §§ 18 og 45 beskattes som fratrædelsesgodtgørelse, jfr. LOSI § 2, nr.9, se D 1.10.1.

Dykkere

Der er ikke fastsat et generelt fradrag for dykkeres merudgifter til forplejning ved arbejde uden for hjemstedskommunen, men et sådant fradrag kan gives skønsmæssigt af ligningsmyndighederne i hvert enkelt tilfælde.

Det til medlemmer af Dansk Dykkerforening efter foreningens overenskomst med Entreprenørforeningen udbetalte dykker-tillæg skal medregnes til den personlige indkomst, og der godkendes ikke fradrag for kostudgifter om bord. Fradrag for udgift til søudstyr kan i de tilfælde, hvor en sådan udgift afholdes, foretages i den skattepligtige indkomst med 0 kr. årlig (udover fradrag af udgift til dykkerudstyr).

3.55. Skorstensfejere

Uden dokumentation kan i den skattepligtige indkomst fradrages 1. 080 kr. for smudsigt arbejde og 470 kr. for brændt arbejdstøj. Fradraget for udearbejde kan ikke overstige 4.400 kr. årligt.

Fradrag for udgift til drikkevarer i anledning af varmt arbejde kan ikke foretages.

3.56. Skuespillere

Skuespillere kan i den skattepligtige indkomst til dækning af merudgiften til fortæring uden for hjemmet, kostumer, maskering, teaterrekvisitter, vask, repræsentation o.lign. i den samlede bruttoindtægt ved teater- og filmarbejde foretage følgende fradrag:

  

          Af indtægten  

          indtil 18.000 kr. ........................ 20 pct.  

          fra 18.000-27.000 kr. .................... 15 pct.  

          fra 27.000-36.000 kr. .................... 10 pct.  

          over i alt 36.000 kr. ....................  5 pct.  

Procentfradraget kan dog maksimalt andrage 10.000 kr. (uændret).

Fradragene kan ikke beregnes af indtægter hidrørende fra fjernsyn og radio, samt fra grammofonindspilninger, idet fradrag for udgifter i forbindelse med sådanne indtægter kun kan foretages i det omfang udgifterne dokumenteres eller sandsynliggøres.

Procentfradraget omfatter ikke udgift til telefon, befordring, afgift til engageringsbureau eller kontingent til skuespillerforbundet.

En freelance skuespiller og instruktør blev anset berettiget til at fratrække halvdelen af sine telefonudgifter, hvorimod udgiften til et videoanlæg hverken kunne fratrækkes eller afskrives, lsr. 1984.123.

I en række tilfælde træffer Det kgl. Teater aftale med pensionerede skuespillere og dansere om fortsat engagement, idet der udover pensionen som løn udbetales forskellen mellem pension og løn ved fratrædelsen. Skuespillerfradraget beregnes i disse tilfælde af hele det af teatret udbetalte vederlag.

Opera- og balletpersonale anses berettiget til samme procentfradrag som skuespillere. Dansere og danserinder ved Det kgl. Teater kan i den skattepligtige indtægt forlods fradrage de i lønnen inkluderede skopenge. Procentfradraget beregnes af den derefter resterende indtægt, jfr. lsr. 1942.61.

Statister er ikke berettigede til procentfradrag som skuespillere. Derimod er medlemmer af operakoret berettigede til skuespillerfradrag.

Sangerinde blev ikke anset berettiget til pct.-fradrag som skuespiller. Hun henviste bl.a. til sit medlemskab af Dansk Skuespillerforbund. Landsskatteretten godkendte i mangel af fyldestgørende dokumentation alene mindre skønsmæssigt fradrag for beklædning og kosmetik m.v.

Til turnerende skuespillere kan der eventuelt udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser i overensstemmelse med den nye regel i LL § 9, stk.5, 2.pkt., jfr. SD-cirk.1986-51, når betingelserne herfor er opfyldt, se herom D 1.6.2.

Som omtalt i D 1.6.2 kan der i stedet for de foran omtalte godtgørelser, fastsat af Ligningsrådet, udbetales skattefri rejsegodtgørelser med satser svarende til de fradragssatser, som var gældende ifølge Ligningsrådets anvisninger om standardfradrag for rejseudgifter i 1986. Forudsætningen er, at der er tale om rejse, som strækker sig ud over 8 km og har en varighed af mindst 5 timer, men udbetaling af en sådan skattefri godtgørelse kan ske uanset om de pågældende har skiftende arbejdssteder eller arbejder ude mere end 50 pct. af arbejdstiden.

De gældende standardfradrag for 1986 var følgende:

  

          Rejsedage med overnatning:  

          Rejsedage inklusive overnatningsudgift ................ 265 kr.  

          Rejsedage eksklusive overnatningsudgift ............... 180 kr.  

          Reduktion for morgenmåltid ............................  30 kr.  

          Rejsedage uden overnatning og tilsluttende rejsedage ..  75 kr.  

Såfremt de pågældende ikke får udbetalt godtgørelse, vil de i stedet kunne foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med de for 1986 gældende satser og under samme betingelser, som var gældende for anvendelsen af Ligningsrådets anvisninger for 1986.

Er udbetaling af skattefri godtgørelse sket med lavere beløb end muligt, jfr. ovenfor, kan skatteyderen foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med et beløb svarende til differencen.

Hvor betingelserne for at udbetale skattefri godtgørelse ikke er til stede, men hvor der efter Ligningsrådets anvisninger for 1986 kunne foretages fradrag uden dokumentation, kan der også i 1987 foretages fradrag i den skattepligtige indkomst med de for 1986 gældende satser. Eventuelle godtgørelser skal i så fald medregnes til den personlige indkomst.

En regissør og en belysningsmester ved Det danske Teater kunne foretage fradrag for rejseudgifter under turneerne efter samme regler som skuespillere.

Skuespillere med provinsengagementer kan, når de har bevaret deres hjem og husførelse i opholdskommunen, fradrage merudgiften ved opholdet i provinsen, jfr. princippet i lsr. 1956.61 og 1959.152. Regnskab eller dokumentation for sådanne udgifter, eventuelt oplysning om, hvorledes det daglige udgiftsbeløb er beregnet, bør dog forlanges.

3.57. Statsbanepersonale

Med hensyn til frirejser for statsbanepersonalet påhviler det Generaldirektoratet for Statsbanerne at give ligningsmyndighederne oplysning om de hvert år til den enkelte funktionær udstedte frirejsebilletter til udenlandsrejser. Af praktiske grunde gives der kun oplysning om rejser udover Hamburg i syd og Stockholm/Oslo i nord.

Værdien af frirejser til ansatte hos DSB ansættes ifølge ligningsrådets vedtagelse således:

Der kan bortses fra værdien af en rejse inden for kalenderåret efter den ansattes eget valg.

Rejser derudover værdiansættes til:

  

          Zone 1, de nordiske lande og Hamburg .....    0 kr.  

          Zone 2, Europa ...........................  500 kr.  

For børn under 2 år ansættes værdien til 0 kr., medens værdien for børn under 12 år ansættes til det halve af nævnte sats.

Der skal ikke ske beskatning af rejser med 50 pct.s rabat.

Til personale ved banemesterstrækninger ydes en selvbefordringsgodtgørelse som vederlag for:

a. benyttelse af eget motorkøretøj i stedet for kørselsgodtgørelse efter statens takster,

b. vederlag for arbejde uden for hjemstedet i stedet for time- og dagpenge,

c. kørsel i fritiden mellem hjem og arbejdssted.

Halvdelen af de som selvbefordringsgodtgørelse udbetalte beløb anses fra og med 1987 for en skattefri § 5 d-ydelse (jfr. D 1.6.1), medens den anden halvdel skal medregnes til den personlige komst.

3.58. Tilsynsværger

For tilsynsværger ved børne- og ungdomsforsorgen kan fradrag i mangel af dokumentation kun godkendes efter et skøn over udgifternes størrelse. Landsskatteretten har givet en tilsynsværge, der havde oppebåret et honorar på 16.000 kr. (svarende til tilsyn med 10-12 børn), et skønsmæssigt fradrag på 1.000 kr. I overensstemmelse hermed kan der i den skattepligtige indkomst foretages et skønsmæssigt fastsat fradrag varieret efter antallet af tilsynsværgemål.

3.59. Tjenere og servitricer

Såfremt betjeningsafgiften er indregnet i priserne og efterfølgende afregnes med serveringspersonalet, skal afregningsbeløbet på 13,1 pct. af omsætningen fuldt ud medregnes til den personlige indkomst. Herudover medregnes eventuel modtagen godtgørelse for manglende garanteret omsætning.

I tilfælde, hvor betjeningsafgiften ikke er indregnet i priserne, kan den normalt ansættes til 15 pct. af den omsætning, hvoraf betjeningsafgiften er betalt.

Tab i forbindelse med erhvervelse af indtægten kan alene fratrækkes, når det dokumenteres eller sandsynliggøres.

Tjenere og servitricer, som det påhviler at anskaffe og/eller vedligeholde standardiseret arbejdsdragt kan i den skattepligtige indkomst fratrække 610 kr. årligt for merudgifter hertil.

Tjenere i restauranter, hvori der er opstillet spilleautomater (»enarmede tyve«), oppebærer som regel 10 pct. af omsætningen i disse automater. Beløbet skal medregnes til den personlige indkomst.

3.60. Toldtjenestemænd

Toldtjenestemænd får ikke standardfradrag, men er henvist til at foretage fradrag efter reglerne om udearbejde (jfr. lsr.1983.137), overarbejde og natarbejde, når betingelserne herfor er til stede.

3.61. Tunghøre

Disse kan, selv om brugen af høreapparat er nødvendig for deres erhverv, ikke fradrage nogen del af udgiften til vedligeholdelse og drift af apparatet, jfr. lsr. 1962.52. Der kan heller ikke anerkendes skattemæssig afskrivning på høreapparatet.

3.62. Videnskabsmænd

Forudsætningen for, at der i den skattepligtige indkomst kan foretages fradrag for udgifter i forbindelse med videnskabeligt arbejde, er at dette drives erhvervsmæssigt (evt. som en naturlig forudsætning for skatteyderes indtægtsgivende stilling, f.eks. som universitetsprofessor). Fradrag er derfor udelukket, hvis det videnskabelige arbejde er af studie- eller uddannelsesmæssig karakter (lsr. 1954.45) eller drives som ren hobby.

Lsr. har i nogle tilfælde anerkendt fradrag for videnskabsmænds udgift til arbejdsværelse m.m., se D 2.3.18.

Der ydes ofte tilskud til dækning af trykningsudgifter vedr. doktordisputatser. Sådanne tilskud anses omfattet af ligningsrådets anvisning om skattefrihed for legater til videnskabeligt arbejde, jfr. E 3.5.2.

3.63. Vurderingsmænd

Vurderingsmænd kan i den skattepligtige indkomst uden dokumentation for størrelsen af udgifter til kørsel, telefon, porto m.v., som er afholdt i forbindelse med hvervets udførelse, fradrage 10 pct. af oppebårne honorarer for vurderingsarbejde udført i landdistrikter og 5 pct. af oppebårne honorarer for vurderingsarbejde udført i bydistrikter. Fradraget kan dog i intet tilfælde overstige 1.000 kr.

De anførte fradrag kan foretages såvel for indkomstår, hvori der foretages almindelig vurdering, som for indkomstår, hvori der alene foretages omvurdering.

Ovennævnte standardfradrag gælder alene vedrørende honorarer for offentlige ejendomsvurderinger.

En vurderingsformand er ikke omfattet af de her nævnte regler og han kan kun fratrække dokumenterede udgifter, jfr. lsr.1982.179.

4. Etableringskonto

Reglerne om etableringskonti findes i lovbekendtgørelse nr.568 af 25.aug. 1987. Reglerne omtales i skd.cirk. nr. 167 af 30.okt. 1984. Til loven knytter sig bekendtgørelse nr.319 af 13.juni 1984, om indskud på etableringskonto, samt bekendtgørelse nr. 524 af 11.okt. 1984, om henlæggelse af visse beføjelser til statsskattedirektoratet, amtsskatteinspektoraterne, sømandsskattekontoret og de kommunale skattemyndigheder.

4.1. Hvem kan foretage indskud

Indskud på etableringskonto kan foretages af fuldt skattepligtige personer, som ved indkomstårets udgang ikke er fyldt 40 år, og som har haft lønindtægt i løbet af indkomståret. Indskuddet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Der kan foretages indskud på etableringskonto, selv om den skattepligtige - foruden lønindtægten - har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed. I disse tilfælde kan der i samme indkomstår desuden henlægges til investeringsfonds.

Fradrag for indskud på etableringskonto kan dog ikke opnås i etableringsåret, jfr. lsr. 1979.45 samt VLD af 17. sept. 1980 (Skd. 57.202), og heller ikke i de følgende indkomstår, hvori beløb indskudt før etableringen endnu ikke er frigivet fuldt ud, jfr. lovens § 1, stk.3. Om ægtefællers etablering, se D 4.7.

En lønmodtager, der bliver selvstændig erhvervsdrivende og i forbindelse hermed får tilladelse til at omlægge sit regnskabsår, kan på grund af bestemmelsen i lovens § 1, stk.3 ikke med fradragsmæssig virkning indskyde på en etableringskonto for omlægningsåret. En lønmodtager etablerede sig den 1. oktober ved at indtræde i et interessentskab og fik derfor omlagt sit regnskabsår fra kalenderåret til perioden 1. oktober-30. september. Han indskød 60.000 kr. på en etableringskonto på grundlag af sin lønindtægt i tiden 1. januar-30. september, men landsskatteretten nægtede ham fradrag for de foretagne indskud, idet han ellers ville have opnået en gunstigere stilling end den skatteyder, der bliver selvstændig erhvervsdrivende uden at få omlagt sit regnskabsår (og som ikke kan få skattemæssigt fradrag for sit indskud på etableringskonto i etableringsåret), jfr. lsr. 1981.44.

En skatteyder, der havde lønindtægt i Norge og kun renteindtægt i Danmark, kunne fradrage indskud på etableringskonto fuldt ud i den danske renteindtægt, lsr. 1984.173.

4.2. Beregning af indskuddet

Indskuddet skal udgøre mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 20 pct. af indskyderens nettolønindtægt.

Til lønindtægten henregnes den kontante løn og beløb, der af arbejdsgiveren er ydet som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser. § 5 d-ydelser samt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser, jfr. LL § 9, stk.5, skal dog ikke medregnes, jfr. etableringskontolovens § 3, stk.1. Naturalgoder, som fri kost og logi, bil til rådighed o.lign., som lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, medregnes i lønindtægten med den skattemæssige værdi. Også værnepligtsløn og døgnplejevederlag (kun plejelønnen, ikke omkostningsgodtgørelsen) kan danne grundlag for indskud.

Til »lønindtægten« medregnes ikke arbejdsløshedsdagpenge og sygedagpenge - bortset fra sygedagpenge i »arbejdsgiverperioden«, lsr. 1981.153.

Honorar og diæter, som en skatteyder ved siden af sin lønindtægt oppebærer som formand for kommunens sociale udvalg, kan ikke betragtes som lønindtægt i etableringskontolovens forstand.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter et færdselsuheld kan ikke medtages i beregningsgrundlaget for indskud på etableringskonto.

Pensionsbidrag, der er omfattet af PL kap.1, skal ikke medregnes i nettolønindtægten. Dette gælder såvel arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordningen som arbejdstagerens »egne bidrag« til ordningen. Ved beregning af nettolønindtægten fratrækkes beløb, der er fradragsberettigede efter reglerne i §§ 9-9 D. Derimod skal udgift til faglige kontingenter ikke fradrages.

Har den skattepligtige foretaget forskudsafskrivning på et kontraheret skib, skal det beregnede indskud nedsættes med forskudsafskrivningens beløb, jfr. lovens § 3, stk.2. Henlægger den skattepligtige samtidig til investeringsfond kan han dog i stedet vælge afkortning i denne henlæggelse, Skat 1986.5.338.

Hvis selvangivelsen ikke godtages, men der sker en forhøjelse af den selvangivne nettolønindtægt, kan indskuddet ikke forhøjes tilsvarende. Derimod medfører en nedsættelse af den selvangivne indkomst reduktion af indskuddet i det omfang, den påvirker størrelsen af nettolønindtægten.

4.3. Indskud på særlig konto

Hele det beløb, der ønskes fradrag for, skal indskydes på kontoen. Se dog 4.4 om eventuelt fradrag uden indskud. Indskuddet skal foretages i dansk bank, sparekasse eller andelskasse. Kontoen skal betegnes »Etableringskonto« og skal bære påtegning om den skattepligtiges navn, adresse og CPR.-nr.

Der kan kun oprettes en konto for hvert indskudsår, men konti fra forskellige indskudsår behøver ikke være oprettet i samme pengeinstitut. Der kan foretages indskud for flere indskudsår på samme konto, hvis det klart fremgår, hvilke indskudsår de enkelte indskud vedrører.

Hvis en skatteyder har foretaget indskud på etableringskonto i to forskellige pengeinstitutter for samme indskudsår, kan der indrømmes ham skattemæssigt fradrag for de pågældende indskud på betingelse af, at han flytter det sidst foretagne indskud til det pengeinstitut, hvor det første indskud er foretaget.

I øvrigt kan en etableringskonto frit overføres fra et pengeinstitut til et andet.

Indskudsåret

Fradrag for et givet indkomstår gives for indskud, foretaget i tiden fra den 16.februar i indkomståret (fradragsåret) til den nærmeste efterfølgende 15.februar (indskudsåret).

Når den skattepligtige er tilflyttet fra udlandet, kan indskud kun fradrages, hvis indskuddet er foretaget indenfor skattepligtsperioden, se A 1.6.1.

En bevilget forlængelse af fristen for indgivelse af selvangivelse medfører ikke nogen forlængelse af fristen for indskud. Der kan ikke dispenseres fra indskudsfristen.

Renter og indeståendet

Renter, der tilskrives en etableringskonto, skal medregnes ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige indkomst (kapitalindkomst). Renterne kan hæves efter de af vedkommende pengeinstitut fastsatte regler. Renterne er indkomstskattepligtige, hvad enten de hæves eller ikke. Renter, der henstår på en konto, bliver ikke automatisk betragtet som indskud og giver derfor ikke fradrag i indkomsten.

Det på kontoen indestående beløb skal medregnes ved opgørelsen af kontohaverens skattepligtige formue.

4.4. Fradrag uden indskud

Indskud kan helt eller delvis undlades, når etablering finder sted i perioden 1.januar til 15.februar i året efter det år, hvori fradrag for etableringsindskud foretages, idet det forudsættes, at forlods afskrivning sker i det indkomstår, der følger efter fradragsåret, jfr. § 4, stk.2.

Indskud kan således undlades for indkomståret 1987, når der sker etablering i perioden 1.januar 1988 til 15.februar 1988, og betingelserne for at hæve indskud af samme størrelse til forlods afskrivning i indkomståret 1988 er opfyldt.

Såfremt der er foretaget indskud for tidligere år, kan reglen kun anvendes, hvis der anskaffes aktiver, der berettiger til forlods afskrivning af såvel de tidligere foretagne indskud som de nye beløb, der undlades indskudt.

Hvis en skattepligtig, der har anvendt den her omtalte regel, ikke anskaffer forlods afskrivningsberettigede aktiver inden den nævnte frist, kan fradraget ikke godkendes. Der er endvidere tale om urigtig selvangivelse, som kan straffes efter skattekontrolloven.

Selv om der efter denne bestemmelse ikke foretages indskud på en konto, behandles det beløb, der fradrages i indkomsten, på samme måde som indskud. Det betyder f.eks. at efterbeskatningsbestemmelserne m.v. i § 11A anvendes, hvis forudsætningerne for forlods afskrivningen bortfalder i tiden efter indskudsårets udløb.

4.5. Benyttelse ved etablering

Etablering skal efter lovens § 8, stk.1, være sket inden 10 år efter udløbet af fradragsåret. Er kontohaveren ikke på dette tidspunkt fyldt 40 år forlænges fristen til udgangen af det år, hvori dette sker.

Efter lovens § 8, stk.2, kan fristen forlænges, hvis kontohaveren dokumenterer, at det skyldes ham utilregnelige årsager, at etablering ikke har fundet sted inden fristens udløb. Adgangen til at forlænge fristen er henlagt til ligningskommissionen (i Kbhvn. og på Frbg. skattedirektoratet).

Der vil normalt ikke være grundlag for at forlænge fristen, hvis forsinkelsen skyldes kontohaverens egne forhold, f.eks. fordi kontohaveren eller dennes rådgiver har glemt, at de indskudte midler skulle anvendes, eller fordi der på grund af skrivefejl i regnskab eller lignende er anført forkerte oplysninger om tidspunktet for fristens udløb.

Skyldes forsinkelsen ikke kontohaverens egne forhold, kan der indrømmes fristforlængelse, såfremt kontohaveren inden fristens udløb har købt et aktiv, som ikke leveres inden fristens udløb. Det er dog en forudsætning, at forsinkelsen skyldes forhold, som kontohaveren ikke har indflydelse på, og som denne heller ikke kunne forudse.

Er etablering sket, skal indskuddene benyttes i etableringsåret eller de to følgende indkomstår. Der gælder derimod ingen frist for, hvornår indskuddet tidligst kan benyttes. Hvis betingelserne for hævning af indskuddet er opfyldt, kan benyttelse derfor ske allerede året efter, at indskuddet er fratrukket ved indkomstopgørelsen. Indskud foretaget senest den 15.februar 1988 for indskudsåret 1987 kan anvendes til etablering fra og med den 1.januar 1988.

Det er en betingelse for at hæve indskud, at der er sket etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Det kræves, at der efter »etableringen« er tale om en egentlig erhvervsmæssig virksomhed. Indskud kan hæves ved etablering af en virksomhed, der agtes drevet af kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller i forening, jfr. D 4.7.

4.5.1. Hvad forstås ved etablering

Det er udtrykkeligt fastsat i loven, hvad der i denne forbindelse skal forstås ved etablering. Herefter anses etablering af selvstændig virksomhed at have fundet sted, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder overstiger 100.000 kr. Beløbet reguleres efter reguleringspristallet og for 1987 er beløbsgrænsen 122.600 kr.

Ifølge en ny bestemmelse i lovens § 5, stk.8, (Skibsværftsaftalen) gælder en særlig beløbsgrænse på 50.000 kr. (ikke pristalsreguleret), se nærmere D 4.13.

Beløbsgrænsen på 100.000 kr. (pristalsreguleret) kan fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på etableringskonto er foretaget inden den 17.maj 1983, se D 4.5.3 (Dispensation).

Den selvstændige virksomhed kan enten være en virksomhed, som kontohaveren selv starter, eller en bestående virksomhed, som han overtager. Etablering foreligger også, hvis en mindre bivirksomhed, som skatteyderen hidtil har drevet, nu udvides, således at anskaffelsessummen for virksomhedens aktiver kommer op over beløbsgrænsen på 100.000 kr. (pristalsreguleret). Om anskaffelse af kommanditanparter og udbyttekontrakt, se D 4.5.4. og 4.5.5.

Køb af en landbrugsejendom, hvorfra skatteyderen hidtil har drevet virksomhed med animalsk produktion i lejede stalde, anses som etablering af ny virksomhed.

Ved opgørelsen af anskaffelsessummen skal der ikke ske fradrag af gæld, f.eks. prioritetsgæld, der hviler på det pågældende formuegode.

Formuegoder, der er anskaffet tidligere end 3 år før begyndelsen af »etableringsåret«, d.v.s. det indkomstår, hvori etableringsbeløbet når op over 100.000 kr. (pristalsreguleret), kan ikke medregnes ved opgørelsen af anskaffelsessummen, medmindre ligningskommissionen (i Kbhvn. og på Frbg. skattedirektoratet) i særlige tilfælde dispenserer herfra. Der skal bortses fra formuegoder, som er afhændet eller udskilt af driften før etableringsårets begyndelse.

De formuegoder, der kan medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet, er først og fremmest de aktiver, hvorpå der kan foretages forlods afskrivning med etableringskontomidler, jfr. D 4.6. Herudover kan medregnes småaktiver og driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, uanset om de vælges fradraget eller afskrevet. Blandede driftsmidler kan medregnes med en til den forventede erhvervsmæssige benyttelse svarende del af anskaffelsessummen.

En ejendom, der skal anvendes til skatteyderens erhvervsvirksomhed kan medregnes, uanset om bygningen er afskrivningsberettiget. Benyttes ejendommen delvis til private formål, kan kun en forholdsmæssig del af anskaffelsessummen medregnes.

For afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer i sådanne bygninger, anskaffet den 1.jan. 1982 eller senere, er det ifølge §5, stk.2, anskaffelsessummens kontantværdi, der skal medregnes (jfr. AL §19 A, se G 6.1.9).

Endvidere kan medregnes værdien af det varelager, der er anskaffet ved etableringen. Kontohaveren er berettiget til i stedet at medregne værdien af varelageret ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris. Værdien ved indkomstårets udløb skal medregnes i etableringsbeløbet, hvis dette herved når op over 100.000 kr. (pristalsreguleret).

Selv om anskaffelsessummen for goodwill og udbyttekontrakter ikke længere kan forlodsafskrives, kan disse anskaffelsessummer dog fortsat medregnes ved beregningen af etableringsbeløbet. Det samme gælder anskaffelsessummen for de biler, der ikke længere kan forlods afskrives (biler, der er indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden fører eller som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift, men som anvendes erhvervsmæssigt).

Et i en forpagtningskontrakt fastsat depositum kan ikke medregnes som anskaffelsessum i henhold til lovens § 5, stk. 2.

4.5.2. Etableringstidspunktet

Det forhold, at en skatteyder har anskaffet erhvervsaktiver for over 100.000 kr. (pristalsreguleret), berettiger ikke skattemyndighederne til at anse den pågældende for etableret, såfremt han ikke selv ønsker at anse sig for etableret med disse aktiver, lsr.1973.84.

På den anden side kan skatteyderen dog ikke, når han har anskaffet erhvervsaktiver for over 100.000 kr. (pristalsreguleret), udskyde etableringstidspunktet for den pågældende erhvervsvirksomhed, for derpå i et efterfølgende indkomstår at påberåbe sig etablering med denne virksomhed.

Gør han dette på et tidspunkt, der ligger før udløbet af det andet indkomstår efter etableringsåret, anses han for etableret på det oprindelige anskaffelsestidspunkt.

Det nedenfor i 4.5.3 omtalte arbejdskrav skal være opfyldt, for at etablering anses for at have fundet sted. Etableringstidspunktet udskydes derfor til det tidspunkt, hvor arbejdskravet er opfyldt.

4.5.3. Selvstændig virksomhed

Det er en betingelse for, at etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, at der er tale om en virksomhed, hvor antallet af ejere er højst 10, og hvor kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang. Sidstnævnte gælder alle former for selvstændig erhvervsvirksomhed, herunder også enkeltmandsvirksomheder. Om afgrænsningen af selvstændige erhvervsdrivende overfor lønmodtagere henvises til L 5.7.1.

De nævnte krav gælder ikke ved etablering i henhold til den nye bestemmelse i lovens § 5, stk.8 (Skibsværftsaftalen), se D 4.13.

Kravet om en væsentlig arbejdsindsats skal være opfyldt af alle, der ønsker at anse sig for etableret. Det er ikke tilstrækkeligt, at nogle af ejerne deltager i virksomheden i væsentligt omfang. På den anden side er det ikke til hinder for frigivelse af etableringskontomidler for en af ejerne, at andre ejere, der ikke ønsker etableringskontomidler frigivet, ikke opfylder kravet om en personlig arbejdsindsats.

Det er tilstrækkeligt, at kontohaveren, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller i forening opfylder arbejdskravet, jfr. Skat 87.10.726.

Ved afgørelsen af, om en arbejdsindsats kan anses som væsentlig, skal en arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt anvendes som en vejledende norm. Kravet om en væsentlig arbejdsindsats gælder også ved anskaffelse af fast ejendom. Det afgørende er arbejdsindsatsen i den virksomhed, den faste ejendom eller formuegodet i øvrigt benyttes i.

Anskaffelse af en udlejningsejendom vil normalt være en så passiv form for virksomhed, at kontohaveren, selv om han administrerer ejendommen, ikke opfylder kravet om en personlig arbejdsindsats.

Kravet om en væsentlig arbejdsindsats kan være opfyldt, uanset at der er tale om en sæsonbetonet virksomhed. I en sæsonbetonet virksomhed, der kun er i drift f.eks. 3 måneder om året, vil kontohaveren eller dennes ægtefælle opfylde kravet om en væsentlig arbejdsindsats, såfremt der ydes en arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt i de 3 måneder, sæsonen varer, ialt 150 timer.

Kravet om en personlig arbejdsindsats gælder for det indkomstår, hvor indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det følgende indkomstår.

Ved uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig sygdom eller invaliditet, der indtræffer efter at midlerne er hævet og anvendt til forlods afskrivning, bortfalder kravet. Hvis en virksomhed drives af ægtefællerne i forening, bortfalder kravet, hvis blot en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Kravet bortfalder tilsvarende ved den skattepligtiges eller denne ægtefælles død eller konkurs samt ved virksomhedsophør.

Eventuel dispensation

Amtskatteinspektoratet (i Kbhvn. og på Frbg. skattedirektoratet) kan dispensere fra de i lovens § 5, stk.2, opstillede betingelser for at anse etablering for at have fundet sted:

1) Beløbsgrænsen 2. Ejerantallet og 3. Arbejdskravet.

Beløbsgrænsen

Beløbsgrænsen på 100.000 kr. (pristalsreguleret) kan fraviges, når særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på etableringskonto er sket inden 17.maj 1983.

Dispensationsmuligheden tænkes anvendt over for kontohavere, der med henblik på senere etablering har indskudt midler på konti på et tidspunkt, hvor beløbsgrænsen for etablering var 30.000 kr. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis kontohaveren har indskudt midler for senere at indtræde som kompagnon i en mindre igangværende virksomhed. Dispensation kan endvidere gives, hvis kontohaveren etablerer en virksomhed, hvortil der ikke er behov for en samlet etablering på 100.000 kr. (pristalsreguleret).

Det er dog en betingelse for dispensation, at den samlede etableringssum overstiger 30.000 kr.

Der kan ikke dispenseres fra beløbsgrænsen på 50.000 kr. der gælder for etablering efter lovens § 5, stk.8 (Skibsværftsaftalen), se D 4.13.

Mere end 10 ejere

Indskud på etableringskonti kan, når særlige forhold taler derfor, tillades hævet, selv om antallet af ejere i virksomheden overstiger 10.

En sådan dispensation kan særlig komme på tale i tilfælde, hvor en ansat ønsker at indtræde i en virksomhed som kompagnon, eller hvor antallet af ejere af en virksomhed vokser i forbindelse med et enerationsskifte.

Dispensationsadgangen kan også komme på tale inden for erhvervsgrene, hvor virksomheden typisk er organiseret med et stort antal interessenter, der alle udfører en aktiv og personlig arbejdsindsats i virksomheden.

Den skattepligtige skal tillige opfylde de øvrige krav, herunder arbejdskravet. Det er dog ikke til hinder for dispensation fra ejerreglen, at nogle af de andre interessenter ikke opfylder arbejdskravet.

Arbejdskravet

Der kan dispenseres fra kravet om personlig arbejdsindsats, når særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på etableringskonto er sket inden 17.maj 1983.

Dispensation vil i hvert enkelt tilfælde bero på en konkret bedømmelse af ansøgerens forhold og virksomhedens karakter.

Som en generel vejledning kan der peges på, at dispensationsadgangen kan anvendes i tilfælde, hvor kontohaveren udfører en vis aktiv og personlig arbejdsindsats i en personligt ejet virksomhed. Dispensationsadgangen kan endvidere anvendes når kontohaveren er aktivt og direkte økonomisk engageret i en sådan virksomhed. Omvendt vil der ikke være grundlag for dispensation, når kontohaveren ikke yder nogen arbejdsindsats og virksomheden ejes som led i en passiv kapitalanbringelse.

Dispensationsadgangen kan endvidere anvendes i situationer, hvor virksomheden består i udlejning af aktiver til en anden virksomhed, som drives af et selskab, som den skattepligtige helt eller delvis ejer. Kontohaveren, dennes ægtefælle, eller ægtefællerne tilsammen, må dog have en bestemmende indflydelse i selskabet for at dispensation kan gives.

Endvidere kan dispensation fra arbejdskravet gives i tilfælde, hvor skatteyderen selv benytter de aktiver, der er anskaffet ved etableringen. Den manglende opfyldelse af arbejdskravet kan her skyldes, at virksomheden er meget lille og derfor meget lidt arbejdskrævende, eller at virksomhedens ansatte klarer den største del af arbejdsbyrden.

4.5.4. Kommanditanparter

Efter § 7 B, stk.1, i etableringskontoloven anses deltagelse i en virksomhed som kommanditist ikke som etablering. Kommanditisten kan derfor ikke få frigivet etableringskontoindskud til forlods afskrivning på aktiver, der er omfattet af hans anpart.

Reglen i § 7 B, stk.1 gælder ikke for etablering efter bestemmelsen i lovens § 5, stk.8 (Skibsværftsaftalen), se D 4.13.

§ 7 B, stk.1, har virkning, når kommanditistens erhvervelse af anpart i et aktiv, der er omfattet af hans virksomhed som kommanditist, eller kommanditselskabets anskaffelse af det pågældende aktiv har fundet sted den 1. januar 1980 eller senere.

Det bemærkes, at reglen i § 7 B alene vedrører forlods afskrivning efter etableringskontoloven, men ikke angår de regler der gælder for ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger. Kommanditisten kan således fortsat foretage ordinære afskrivninger og forskudsafskrivninger på aktiver, der er omfattet af hans anpart.

Ifølge skd. 55.296 omhandler § 7 B alene kommanditister, men ikke andre erhvervsdrivende, der hæfter personligt for selskabets gæld, f.eks. interessenter og partredere.

4.5.5. Udbyttekontrakter

Udbyttekontrakter kan ikke længere danne grundlag for forlods fskrivning, og der kan derfor ikke ske frigivelse fra etableringskonti til forlods afskrivning på udbyttekontrakter.

Ændringen har virkning for udbyttekontrakter, der erhverves den 1. januar 1980 eller senere. Køb af en udbyttekontrakt kan fortsat medregnes ved afgørelsen af om etablering har fundet sted.

4.5.6. Leasing

Efter lovens § 7 B, stk.2, kan anskaffelse af aktiver, der er omfattet af AL afsnit V A, ikke anses som etablering. Skattepligtige kan derfor ikke hæve etableringskontoindskud til forlods afskrivning på disse aktiver. Se ligningsvejledningens afsnit V.

4.5.7. Hævning af indskud - hvornår og hvordan

Kontohaveren hæver selv indskud på etableringskonto til forlods afskrivning, så snart etablering har fundet sted, jfr. lovens § 5. Midlerne skal som hovedregel hæves inden for etableringsåret eller de to efterfølgende indkomstår.

Indskud vedrørende et givet indkomstår kan først hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt ud, jfr. § 7, stk.6.

Inden for de således fastsatte rammer kan den skattepligtige selv bestemme, hvornår han ønsker at hæve et indskud. Han kan hæve et indskud for et enkelt indskudsår over flere indkomstår, og han kan omvendt hæve indskud for flere indskudsår inden for et enkelt indkomstår. Der gælder kun den begrænsning, at indskud først kan hæves, når tidligere indskud er hævet fuldt ud, samt at restindskud skal være hævet senest 2 år efter etableringsåret, jfr. § 10, stk.1.

Etableringskontomidler skal anvendes til forlods afskrivning før eventuelle investeringsfondshenlæggelser anvendes, jfr. § 7, stk.8, i etableringskontoloven.

Ved hævningen skal den skattepligtige aflevere et udfyldt skema (S 463) i pengeinstituttet. På dette skema skal den skattepligtige erklære, at han har etableret sig og anskaffet forlods afskrivningsberettigede aktiver i overensstemmelse med loven.

Det påhviler pengeinstituttet at påse, at alle rubrikker på skemaet er udfyldt. Pengeinstituttet må kun udbetale penge fra etableringskontoen, hvis dette krav er opfyldt.

Der skal ved successive hævninger i forbindelse med etablering efter § 5, stk.8 (Skibsværftsaftalen), udfyldes et skema for hver hævning.

Hvis den skattepligtige forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger ved hævningen, kan han straffes efter §§ 11 B-C, se D 4.12.

Pengeinstituttet har pligt til at opbevare de indleverede skemaer i mindst 5 år, og skal på begæring udlevere skemaerne til de skattelignende myndigheder.

4.6. Forlods afskrivning

Etableringskontomidlerne skal ifølge lovens § 7 anvendes til forlods afskrivning på følgende formuegoder:

a. Maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende anvendes errhvervsmæssigt.

Driftsmidler, hvis levealder ikke overstiger 3 år, eller hvis anskaffelsespris er under 4.300 kr. (i 1987) berettiger ikke til forlods afskrivning, hvis den skattepligtige vælger fuldt ud at fradrage anskaffelsessummen i anskaffelsesåret. Der kan ikke forlods afskrives på biler, som er indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden fører eller som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift. Last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift, er biler på de såkaldte »papegøjeplader«, som ikke har kunnet nyindregistreres siden 1971. Der kan ikke forlods afskrives på driftsmidler m.v. der både anvendes privat og erhvervsmæssigt.

b. Skibe til erhvervsmæssig brug. Dette gælder dog ikke kontraheret skib under bygning, med mindre skibsbygningen er omfattet af lovens § 5, stk.8 (Skibsværftsaftalen), se D 4.13.

c. Bygninger, hvorpå skattemæssig afskrivning kan foretages efter AL § 18, samt særlige installationer i sådanne bygninger. Derimod kan der ikke forlods afskrives på ikke-afskrivningsberettigede bygninger eller på installationer i sådanne bygninger og heller ikke på ombygningsudgifter i lejede lokaler, skd. 21.89.

For afskrivningsberettigede bygninger og særlige installationer i sådanne bygninger udgør anskaffelsessummen den kontantværdi, der er beregnet i medfør af AL §19 A, se G 6.1.9.

d. Tidsbegrænsede rettigheder såsom patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke.

e. Retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt.

f. Dræningsanlæg på jordbrugsbedrifter.

g. Goodwill, der er erhvervet før den 1.juli 1982, samt tillige, hvis vederlaget for overdragelsen af goodwill blot er fastsat i en bindende aftale, der er indgået inden den 1.juni 1982, selv om overdragelsen først sker senere, men inden den 1.januar 1987, se L 5.6.1.

Der kan forlods afskrives på udgifter til forbedring eller ombygning af de nævnte aktiver. Der kan dog ikke forlods afskrives på ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende bygninger, hvis den skattepligtige har valgt at straksafskrive udgiften efter AL § 21, stk.2-3.

Overførsel af driftsmidler fra blandet eller privat benyttelse til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse anses i relation til etableringskontoloven for anskaffelse. Det samme gælder, hvis en bygning overføres fra privat til erhvervsmæssig benyttelse. Hvis en privat benyttet del af en blandet bygning overføres til erhvervsmæssig benyttelse anses det også for en forlods afskrivningsberettiget anskaffelse.

Indskud kan anvendes til forlods afskrivning på driftsmidler, der er erhvervet ved gave eller arv. Ved arv gælder dette dog ikke, hvis arvingen har succederet i afdødes skattemæssige stilling.

Der kan ikke forlods afskrives på aktiver, der afhændes allerede i anskaffelsesåret.

Indskud kan ikke benyttes til forlods afskrivning på den aftalte eller beregnede anskaffelsessum for aktiver, der ikke er leveret eller fuldført. Dette gælder dog ikke for skibsbygning omfattet af lovens § 5, stk.8 (Skibsværftsaftalen), se D 4.13.

Hvis den skattepligtige har både investeringsfonds- og etableringskonti, skal etableringskontomidler anvendes til forlods afskrivning, før eventuelle investeringsfondshenlæggelser anvendes, jfr. lovens § 7, stk.8.

Afskrivningsgrundlaget

Den forlods afskrivning, der skal foretages i etableringsåret, medfører, at afskrivningsgrundlaget for de pågældende aktiver nedsættes med beløb, der er afskrevet forlods. Forlods afskrivning kan omfatte et formuegodes fulde anskaffelsessum eller en vilkårlig del af denne. Driftsmidler indgår kun i saldoen med anskaffelsessummen reduceret med det beløb, der er afskrevet forlods. Tilsvarende skal afskrivning på bygninger ske på grundlag af erhvervelsessummen efter fradrag af det forlods afskrevne beløb.

Forlods afskrivning kan ske på aktiver, der er anskaffet i etableringsåret eller et af de 3 foregående år. Er der i tidligere år afskrevet skattemæssigt på et formuegode, er det den nedskrevne værdi, der gøres til genstand for forlods afskrivning.

Hæves der etableringskontomidler til forlods afskrivning på et driftsmiddel i et senere år end anskaffelsesåret, er det den uafskrevne pristalsregulerede værdi, der skal afskrives forlods. I så fald sker forlods afskrivningen efter pristalsregulering af saldoen og inden årets procentvise afskrivning.

Eksempel 1

En lønmodtager med etableringskonto erhverver i år 1 en afskrivningsberettiget maskine for 18.000 kr. Året efter anskaffer den skattepligtige en andel af en erhvervsejendom for 200.000 kr., og den skattepligtige anser sig herefter for etableret. Der hæves 14.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne pristalsregulerede saldoværdi.

  

          År 1  

          Fem sjettedele af anskaffelsessummen for driftsmidler, der er  

             anskaffet i indkomståret (i alt 18.000 kr.) .....   15.000 kr.  

          Afskrivning 30 pct. ................................    4.500 kr.  

                                                              -------------  

                                                                 10.500 kr.  

          + Den sidste sjettedel af anskaffelsessummen .......    3.000 kr.  

                                                              -------------  

          Saldoværdi ved årets slutning overføres til næste år  

          som ny begyndelsessaldo ............................   13.500 kr.  

          År 2  

          Pristalsregulering, f.eks. 10 pct. .................    1.350 kr.  

                                                              -------------  

                                                                 14.850 kr.  

          Frigivet til forlods afskrivning ...................   14.000 kr.  

                                                              -------------  

                                                                    850 kr.  

          Afskrivning 30 pct. ................................      255 kr.  

                                                              -------------  

          Saldoværdi ved årets slutning ......................      595 kr.  

                                                              -------------  

Pristalsreguleringen kan ikke i sig selv bevirke, at den skattepligtige anser sig for etableret i etableringskontolovens forstand. Det er altså ikke tilstrækkeligt, at beløbsgrænsen 100.000 kr. (pristalsreguleret) overskrides på grund af pristalsreguleringen ifølge AL.

Den del af saldoværdien, der hidrører fra pristalsreguleringen (i eksemplet 1.350 kr.), kan dog danne grundlag for hævning af indskud og den forlods afskrivning, der skal foretages.

Eksempel 2

En lønmodtager med etableringskonto indtræder i år 1 i et interessentskab, hvorved han erhverver en andel på 20.000 kr. af virksomhedens faste ejendom. Den skattepligtiges andel af den afskrivningsberettigede bygning udgør 16.000 kr. I år 3 erhverver den skattepligtige desuden en andel af maskiner for 150.000 kr., og den skattepligtige anser sig herefter for etableret i år 3. Der hæves 10.000 kr. til forlods afskrivning på den uafskrevne del af bygningens kontantværdi. Forlods afskrivningen formindsker afskrivningsgrundlaget i år 3 efter pristalsreguleringen og inden årets procentvise afskrivning.

Årlig afskrivning 6 pct. Pristalsregulering 10 pct. årligt.

  

                                              Afskrivnings-  

                                                grundlag:     Foretagen  

                                                             afskrivning:  

          År 1 ...............                   16.000 kr.       960 kr.  

          År 2 ...............                   17.600 kr.     1.056 kr.  

          År 3 ...............   19.360 kr.  

                                -10.000 kr.  

                              -------------       9.360 kr.       562 kr.  

          År 4 ...............                   10.296 kr.       618 kr.  

          År 5 ...............                   11.326 kr.       680 kr.  

Ved beregning af det beløb, der højst kan hæves til forlods afskrivning på bygningen, skal den uafskrevne del af bygningens kontantværdi beregnes som den kontantværdiansatte pristalsregulerede anskaffelsessum med fradrag af de pristalsregulerede afskrivninger.

I foranstående eksempel betyder det, at der i år 3 højst kan hæves et beløb, der opgøres således:

  

          Den pristalsregulerede kontante anskaffelsessum  

          i år 3 .............................................   19.360 kr.  

          De pristalsregulerede afskrivninger,  

          12 pct. af 19.360 kr. ..............................    2.323 kr.  

                                                              -------------  

          Til forlods afskrivning på bygningen kan højst hæves   17.037 kr.  

                                                              -------------  

4.7. Ægtefæller

Ifølge lovens § 5, stk.7, kan indskud hæves ved etablering af en virksomhed, som skal drives af kontohaveren selv, dennes ægtefælle eller begge ægtefæller i forening.

gtefæller, der begge driver egen virksomhed, skal hver især opfylde beløbsgrænsen for etablering (100.000 kr., pristalsreguleret) i deres respektive virksomhed.

Hvis en ægtefælles etableringskontomidler hæves til en af den anden ægtefælle anskaffet erhvervsvirksomhed, hvortil også dennes egne etableringskontomidler hæves, anses begge ægtefæller for etablerede i det pågældende indkomstår og de er derfor afskåret fra med skattemæssig fradragsvirkning at indskyde på etableringskonto for etableringsåret, jfr. lovens § 1, stk. 3, og lsr.1984.135.

Det anførte gælder også, hvis ægtefællernes etableringskontomidler kun hæves delvis, og de ikke-hævede etableringskontomidler på ægtefællernes konti skal være anvendt inden fristen i § 10, stk. 1, da der ellers vil ske efterbeskatning, jfr. D 4.8.

4.8. Ubenyttede indskud

I visse tilfælde skal ubenyttede indskud medregnes til kontohaverens ndkomst.

a. Er etablering ikke sket inden 10 år efter udløbet af fradragsåret - evt. udgangen af det år, hvori kontohaveren fylder 40 år, se D 4.5 - skal de ikke anvendte indskud ifølge § 9, medregnes i den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af fradragsåret, og indtil fristens udløb.

b. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der ikke er anvendt til forlods afskrivning i etableringsåret eller de to efterfølgende indkomstår, medregnes til den personlige indkomst for det andet indkomstår efter etableringsåret jfr. § 10, stk.1. Det betyder, at hvis etablering f.eks. er sket i 1986, og indskyderen i årene 1986-88 kun har hævet 110.000 kr. af et samlet indskud på 150.000 kr., skal de resterende 40.000 kr. medregnes til hans indkomst for indkomståret 1988.

Kontohaveren kan dog efter § 10, stk.2, hæve beløbet allerede i etableringsåret eller det følgende indkomstår f.eks. fordi han indser, at han ikke i de nærmeste år vil få brug for at anskaffe yderligere aktiver. Beløbet skal i så fald medregnes til den personlige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet hæves. De nævnte efterbeskatninger foretages uden tillæg af 5 pct. pr. år.

c. I tilfælde af kontohaverens død eller konkurs foretages der efterbeskatning af ikke hævede indskud gennem en forhøjelse af den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er bragt til fradrag.

Ved efterbeskatningen tillægges indskuddene 5 pct. for hvert år fra udløbet af fradragsåret, og indtil udløbet af døds- eller konkursåret.

Er kontohaveren afgået ved døden, kan indskud på etableringskonto overtages af den efterlevende ægtefælle på de for afdøde gældende betingelser. Der er ikke i loven hjemmel til at overføre indskud til andre.

d. Såfremt kontohaverens skattepligt efter KL § 1 ophører, skal der ske efterbeskatning på samme måde som nævnt under c, jfr. § 11, stk.2.

Har etablering fundet sted, skal der dog ikke foretages efterbeskatning, så længe kontohaveren er skattepligtig efter KL § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten fra virksomheden.

Ophører skattepligten kun midlertidigt, inden etablering har fundet sted, kan ligningskommissionen (i Kbhvn. og på Frbg. skattedirektoratet) indrømme udsættelse med efterbeskatningen for en periode på indtil 3 år, således at efterbeskatning undlades, hvis kontohaveren inden udløbet af denne periode på ny bliver skattepligtig her i landet efter KL § 1. Udsættelse med efterbeskatningen kan dog ikke indrømmes for tiden efter udløbet af fristen for etablering.

Etablering opgives

Den omstændighed, at den pågældende opgiver at etablere sig som selvstændig erhvervsdrivende, medfører ikke, at de foretagne henlæggelser frit kan hæves mod beskatning.

Med hjemmel i etableringskontolovens § 9, stk. 2, kan ligningskommissionen (i Kbhvn. og på Frbg. skattedirektoratet), når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at et indskud hæves inden udløbet af 10-års fristen, uanset at etablering ikke har fundet sted, men i stedet efterbeskattes.

Dispensationsbestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor det efter indskuddets foretagelse viser sig, at indskyderen ikke vil have mulighed for at anvende indskuddet til etableringsformål.

Reglen kan anvendes i tilfælde, hvor en kontohaver i en årrække efter indskuddets foretagelse ikke har kunnet finde anvendelse for etableringskontomidlerne til etablering. Det er dog en forudsætning, at kontohaveren ikke i de sidste 3 år har foretaget indskud på etableringskontoen. Denne frist regnes altid fra udløbet af det indkomstår, for hvilket skatteyderen sidst har foretaget indskud.

Ved anvendelsen af bestemmelsen lægges vægt på:

- at kontohaveren kan antages at have haft alvorlige planer om etablering, som er blevet forhindret ved uforudsete begivenheder.

- at hindringen ikke kan tilregnes kontohaver

- at hindringerne varigt udelukker etableringskontomidlernes anvendelse til etableringsformål.

Efterbeskatning før fristens udløb tillades normalt ikke, når anmodningen er begrundet i kontohavers dårlige økonomi eller hvis anmodningen er begrundet i, at kontohaveren etablerer virksomhed i aktieselskabsform eller anpartsselskabsform, der medfører at kontohaveren ikke kan anvende sine indskud.

Langvarig sygdom kan begrunde en tilladelse efter § 9, stk.2. Det er dog en forudsætning, at sygdommen er opstået efter, at der er foretaget indskud på etableringskonto. Skilsmisse kan efter omstændighederne også begrunde efterbeskatning, hvis det godtgøres, at ægtefællerne havde planlagt at etablere virksomhed i fællesskab, og denne virksomhed nu ikke realiseres på grund af skilsmissen. Det samme gælder ved ophævelse af samlivsforhold, når parterne har samlevet gennem en årrække.

Når etableringskontoindskud tillades efterbeskattet inden fristens udløb, skal de ikke anvendte indskud medregnes i den skattepligtige indkomst for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, - med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af fradragsåret, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori ansøgningen indgives.

4.9. Afhændelse af virksomheden

Hvis virksomheden ophører eller afhændes inden udløbet af det andet indkomstår efter etableringsåret, skal indskud, der enten ikke er hævet, eller som først er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller afhændet, medregnes til den skattepligtige indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret efter § 11, stk.3. Se evt. eksemplet i skd.cirk. pkt.45.

Fra og med indkomståret 1987 sker beskatningen med satsen for almindelig indkomstskat efter PSL § 6 samt med satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter, jfr. § 11, stk.3, 2.pkt.

Der gælder særlige regler for salg eller ophævelse af retten ifølge en skibsbygningskontrakt, omfattet af skibsværftsaftalen, se D 4.13.

Ligningskommissionen (i Kbhvn. og på Frbg. skattedirektoratet) kan dispensere, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret påny etablerer selvstændig virksomhed.

En skatteyder fik frigivet etableringskontomidler i forbindelse med etablering af selvstændig virksomhed ved autoudlejning på langtidsbasis. Da den pågældende allerede samme år »udlejede« til sig selv, og sådan udlejning ikke kan anses for selvstændig erhvervsvirksomhed, blev virksomheden betragtet som ophørt med deraf følgende efterbeskatning, skd. 39.283.

4.10. Uberettiget hævning af indskud

Hvis der hæves beløb på en etableringskonto, og det viser sig, at der ikke kan forlods afskrives, skal der ske efterbeskatning af de hævede indskud efter § 11 A, stk.1.

Årsagen til, at der ikke kan foretages en forlods afskrivning, kan f.eks. være, at den skattepligtige ikke opfylder arbejdskravet, eller ved etablering efter § 5, stk.8 (Skibsværftsaftalen) ikke indbetaler det hævede beløb senest 1 måned efter udbetalingen fra pengeinstituttet.

Der skal også efterbeskattes, hvis kun en del af det hævede indskud kan forlods afskrives. Det kan f.eks. forekomme, hvis afskrivningsgrundlaget nedsættes ved ligningen. I så fald skal kun den del af indskuddet, der ikke kan forlods afskrives, efterbeskattes.

Hvis forlods afskrivning derimod er udelukket, fordi virksomheden er ophørt i løbet af indkomståret, finder § 11 A ikke anvendelse, idet situationen er omfattet af den sædvanlige ophørsregel i § 11, stk.3, jfr. 4.9.

Efterbeskatningen sker ved at forhøje indkomsten for de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, med indskudsbeløbene med tillæg af 5 pct. pr. år fra udløbet af fradragsåret og indtil udløbet af det indkomstår, hvori de indskudte beløb er hævet. Der regnes kun med hele år. Se evt. eksemplet i skd.cirk. pkt.48.

I de tilfælde, hvor der ved efterbeskatning bliver tale om restskat skal der endvidere betales restskattetillæg efter KL § 61. Reglerne om nedsættelse eller bortfald af overskydende skat i KL § 62 A, stk.2, finder ligeledes anvendelse. Hvis det opgjorte skatteefterkrav ikke betales rettidigt, skal der betales morarenter efter de sædvanlige regler.

Den foran omtalte efterbeskatning kan undgås, hvis den skattepligtige vælger i stedet at overføre beløbet til forlods afskrivning på andre aktiver, der berettiger til forlods afskrivning efter etableringskontoloven. Det er en forudsætning, at forlods afskrivning foretages senest i det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet. Bortset herfra gælder der ingen særlige tidsfrister. Hvis en skattepligtig således får afvist en forlods afskrivning ved ligningen for indkomståret 1987, kan han vælge at overføre det ikke-anvendte etableringskontoindskud til forlods afskrivning på andre aktiver senest for indkomståret 1988.

Hvis en skattepligtig, der har valgt at overføre forlods afskrivninger til andre aktiver, som opfylder betingelserne efter etableringskontoloven, ikke anskaffer sådanne aktiver, skal der efter lovens § 11 A, stk.3, ske efterbeskatning. I så fald skal tillæg beregnes til udløbet af det indkomstår, der følger efter det år, hvori beløbet er hævet.

Anskaffer kontohaveren aktiver, der berettiget til forlods afskrivning efter etableringskontoloven, skal det ikke anvendte indskud benyttes til forlods afskrivning på disse aktiver indtil hele indskuddet er anvendt. Se evt. eksemplet i skd.cirk. pkt.49.

4.11. Sikkerhed for skattekravet

Etableringskontoindskuddet tjener til sikkerhed for skattekrav, og de indsatte beløb kan ikke forlanges udbetalt, før skattekravet er fyldestgjort. I de tilfælde, hvor der kan gå længere tid, før skattekravet er opgjort, kan der eventuelt fra skattemyndighedernes side gives tilladelse til udbetaling af et acontobeløb af indskuddet.

Pengeinstituttet må i de nævnte tilfælde først udbetale fra en konto, når det har modtaget meddelelse herom fra statsskattedirektoratet. Pengeinstituttet har pligt til at indbetale den del af beløbet, der efter meddelelse fra skattemyndighederne svarer til skatten.

4.12. Straffebestemmelser

Efter straffebestemmelserne i § 11 B kan en skattepligtig straffes med bøde, hvis han forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger i det skema, der indleveres i pengeinstituttet i forbindelse med en hævning. Hvis overtrædelsen begås med forsæt til skatteunddragelse kan der straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Aktieselskabet, andelsselskaber og lignende kan efter § 11 B, stk.4, pålægges bødeansvar for overtrædelse af loven.

Straffebestemmelserne skal anvendes, hvis en skattepligtig hæver beløb på en konto uden at have anskaffet aktiver svarende til beløbet eller hvis den skattepligtige anvender det hævede beløb til klart ikke-forlods afskrivningsberettigede formål i modstrid med oplysningerne på det indleverede hæveskema.

Det er endvidere bestemt i § 11 C, at en lovovertrædelse kan afgøres udenretligt ved bødeforlæg.

4.13. Skibsværftsaftalen

Ved lov nr. 767 af 12. november 1986 (Skibsværftsaftalen) er der indført nogle midlertidige regler, hvorefter der bl.a. under visse betingelser kan anvendes etableringskontomidler til bygning af skibe.

Beløbsgrænsen er 50.000 kr., der ikke pristalsreguleres.

Ved anvendelse af de her omhandlede regler, ses der bort fra de i lovens § 5 stk. 2, opstillede betingelser med hensyn til personlig arbejdsindsats og antallet af ejere (D 4.5.3.), og fra bestemmelsen om, at deltagelse i en virksomhed som kommanditist ikke anses for etablering (D. 4.5.4.), samt fra bestemmelsen om, at der ikke kan forlods afskrives på et skib under bygning (D 4.6).

Det er en betingelse for anvendelse af reglerne, at industriministeren har godkendt, at reglerne kan anvendes på skibsbygningsprojektet, og at hele det beløb, der hæves, indbetales på købesummen senest 1 måned efter udbetalingen fra pengeinstituttet. Det er endvidere en betingelse, at kontrakten er skriftlig og den skal være indgået senest den 31.dec. 1987 med aftalt levering senest den 31.dec. 1990.

Reglerne finder kun anvendelse på indskud på etableringskonto, der er foretaget i 1985 eller tidligere.

Forlodsafskrivningen skal foretages på byggesummen i de indkomstår, hvori beløbene hæves. Forlodsafskrivningen begrænses ikke af, at der er foretaget forskudsafskrivninger (se L. 5.4.). Den samlede forskuds- og forlods afskrivning kan dog ikke overstige 100 % af den aftalte byggesum eller anskaffelsessummen, hvis denne er mindre end byggesummen.

Er der sket etablering efter § 5, stk.8 og ophæves eller sælges retten i henhold til kontrakten om bygningen af skibet, skal der ske beskatning efter § 7 A, stk.3. Beskatningen gennemføres som en forhøjelse af den skattepligtige indkomst i fradragsårene med summen af de foretagne forlodsafskrivninger på skibet med tillæg af 5 pct. for hvert år regnet fra udløbet af de indkomstår, hvor indskuddene er foretaget, til udløbet af de indskomstår, hvor midlerne er hævet.

Har den skattepligtige tillige skibsanparter, der ikke er omfattet af reglerne, betragtes disse særskilt som en selvstændig virksomhed.

5. Sømandsskatteordningen

Litteratur m.v.: Sømandsskattetabeller 1987 (udg. af sømandsskattekontoret 1986), Vejledning for rederier og skibe (udg. 1980), Vejledning om sømandsskat 1986, H. V. Mørk og Birgit Ruberg: »Sømandsskatteordningen« i Skatteorientering (udg. af Foreningen af Yngre Revisorer).

Sømandsskatteloven er senest optrykt ved lovbekendtgørelse nr.799 af 1.dec. 1986.

Bekendtgørelse nr. 99 af 22.marts 1967 indeholder bl.a. regler om beskatning efter udenrigsfart- eller nærfarttabeller.

Bekendtgørelse nr.800 af 1.dec. 1986 indeholder nærmere regler om bl.a. overførsel af uudnyttede personfradrag og skatteberegningen af indtægt i land. Om sømandsskatteloven og bl.a. dens tilpasning til skattereformen henvises endvidere til skattedepartementets cirkulære af 3.apr. 1987 om sømandsskatteloven.

5.1. Sømandsbeskatning m.v. - nogle hovedregler

5.1.1. Hvem er undergivet sømandsbeskatning SSKL §§ 3 og 19

Enhver person, der er ansat til tjeneste om bord på et dansk skib i udenrigsfart eller nærfart, skal betale sømandsskat af sin indtægt om bord. Dette gælder også personer, der er ansat om bord hos en anden arbejdsgiver end rederiet, som f.eks. personale antaget af hovmesteren (restauratøren), og uanset om de pågældende aflønnes direkte af arbejdsgiveren, eller i form af drikkepenge.

Besætningsmedlemmer, som var forhyret på et dansk skib, der ikke var bortchartret på bareboat-basis, og som var aflønnet af et udenlandsk rederi, var omfattet af sømandsskatteordningen. I det omhandlede tilfælde, hvor de udenlandske besætningsmedlemmer blev aflønnet af et indisk rederi, havde Danmark beskatningsretten, skd. 44.36.

Medejer SSKL § 2, nr. 2

Udføres tjenesten om bord på et skib, i hvilket sømanden som partreder eller interessent ejer andel, er han ikke omfattet af sømandsskatteordningen. Tilsvarende gælder for kommanditister, jfr. skd.17.112. Ministeren for skatter og afgifter kan dog i henhold til SSKL § 29, stk.4, tillade, at en person, der ejer en andel i skibet på højst 10 pct., betaler sømandsskat.

Dansk skib SSKL § 2, nr.1

Ved dansk skib forstås et med hjemsted her i landet registreret skib, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj, og som måler 100 bruttoregisterton eller derover. Er kun bruttotonnagen målt, skal den udgøre 100 eller derover.

Med skib registreret med hjemsted her i landet sidestilles skib, der er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi (bareboat-chartret).

Skib, der er registreret med hjemsted her i landet, men som uden besætning overtages til befragtning af udenlandsk rederi, anses ikke for dansk skib.

Dispensation SSKL § 29

Efter forskellige bestemmelser i SSKL § 29 kan ministeren for skatter og afgifter efter indstilling fra sømandsskattenævnet dispensere fra kravene til et skibs tonnage, anvendelse eller fartområde.

Udenrigsfart - nærfart

Afgrænsningen af udenrigsfart- og nærfartområdet fremgår af SSKL § 2, nr. 3 og 4.

Reglerne om medarbejdende ægtefælle gælder ikke SSKL § 7, stk.6

Reglerne i KL § 25 A, stk.3, 4 og 5 om beskatning af medarbejdende ægtefælle gælder ikke, hvis en af ægtefællerne i det pågældende lønningsår har været ansat til tjeneste om bord, jfr. SSKL § 7, stk.6.

En gift kvinde, der var ansat til tjeneste om bord på et ægtefællen tilhørende skib, kunne ikke beskattes efter reglerne i den tidligere KL § 37 A. Indkomsten om bord måtte derfor anses for sømandsskattepligtig, skd.29.177.

Bestemmelsen om medarbejdende ægtefælle (jfr. B 1.4) kan dog finde anvendelse, hvor en af ægtefællerne, som omfattet af sømandsskatteordningen i højst 150 dage, har begæret sig overført til landbeskatning efter de almindelige regler herom (SSKL § 18), idet SSKL § 7, stk.6, det tidligere stk.8, må forudsætte, at indtægten ved tjeneste om bord beskattes efter sømandsskatteloven, skd.42.187.

5.1.2. Af hvilke indtægter skal der betales sømandsskat SSKL § 2, nr.5

Der skal beregnes sømandsskat af enhver skattepligtig indtægt i penge eller penges værdi, herunder hyre, lønning eller andet arbejdsvederlag, værdien af fri kost, provision, drikkepenge o.lign., som en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde eller sin tjeneste om bord. Hertil henregnes også beløb, der udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, så længe han er ansat til tjeneste om bord, samt dagpenge som rederiet udbetaler efter loven om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og bjærgeløn.

Løn fra rederiet oppebåret af en skibskaptajn, mens han i 2 måneder var på en studierejse for at undersøge muligheden for oprettelse af nye skibsruter, kunne ikke anses for oppebåret under midlertidigt ophold i land. Som følge heraf kunne lønnen ikke beskattes som sømandsindtægt, jfr. skd.19.21.

Skole- og kursusophold

Hyre under skole- og kursusophold beskattes som sømandsindtægt, såfremt sømanden må anses at være ansat i det pågældende rederis tjeneste. Afgørelsen af, om en sømand under skole- og kursusophold fremdeles må anses at være ansat i rederiets tjeneste, må i hvert enkelt tilfælde træffes på grundlag af indhentede oplysninger fra rederiet, skd.46.205.

Pensionsbidrag m.v. SSKL § 4, stk.1

Ved opgørelsen af indtægten om bord bortses der efter SSKL § 4, stk.1, fra den del af lønnen, der er tilbageholdt af rederiet til dækning af sømandens egen udgift til bidrag eller præmier til en pensionsordning m.v., der er omfattet af afsnit I i PL. Der bortses endvidere fra tilbageholdte bidrag til arbejdsmarkedsuddannelsesfonden (AUD-bidrag).

Værdi af fri kost - kostpenge SSKL § 4, stk.3

Værdien af fri kost om bord fastsættes af ligningsrådet og udgør for lønningsåret 1987 43 kr. pr. dag. Kostpenge udbetalt i stedet for fri kost om bord medregnes alene med et beløb svarende til værdien af fri kost om bord.

Indtægt i land SSKL § 2, nr.6

Enhver skattepligtig indtægt, der ikke er indtægt om bord, er indtægt i land.

Som indtægt i land anses bl.a. indtægt ved »slopkistesalg« for egen regning, arbejdsløshedsdagpenge og strejkeunderstøttelse samt sygedagpenge udbetalt af direktoratet for søfarende eller de sociale udvalg. Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste er ligeledes indtægt i land, skd.40.34.

Særlig indkomst LOSI § 2, nr.9

Udbetalinger efter sømandslovens §§ 42 og 43 og §§ 18 og 45 beskattes som fratrædelsesgodtgørelse efter LOSI § 2, nr. 9, jfr. skd.43.272. Tilsvarende gælder for erstatning for uberettiget afvisning før tjenestens tiltrædelse.

Udbetalinger efter ovennævnte bestemmelser til de i sømandsskattelovens § 3, stk.2, og § 19 omhandlede sømænd (sømand hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i et af de øvrige nordiske lande samt »andre sømand«) omfattes ikke af LOSI, jfr. LOSI § 10. Det samme gælder for feriepenge af de nævnte erstatningsbeløb, skd.51.270 og 52.46.

5.1.3. Hvilke fradrag gives der i sømandsindkomst - sømandsskat

A. Faste fradrag i sømandsskatten

De faste fradrag i sømandsskatten er indregnet i sømandsskattetabellerne med skatteværdien heraf.

Sømandsfradraget SSKL § 6 a, stk.1

Sømandsfradraget, der udgør 995 kr. om måneden, træder i stedet for:

1) forskellige lønmodtagerudgifter, herunder udgifter til befordring og fagforeningskontingent, jfr. LL § 9, stk.1, §§ 9 B-9 D og § 13, samt

2) udgifter til arbejdsløshedsforsikring efter § 49, stk.1, i PL.

Skatteværdien heraf udgør 447,75 kr. (45 pct.).

Fradraget kan ikke forhøjes, selv om sømanden godtgør, at de udgifter, som sømandsfradraget træder i stedet for, tilsammen udgør et større beløb end sømandsfradraget, jfr. SSKL § 6 a, stk.2.

Udenrigsfart - fradraget

SSKL § 6 a, stk.3

Sømænd, der sejler i udenrigsfart er berettiget til et såkaldt udenrigsfartfradrag, der udgør 1.400 kr. om måneden. atteværdien heraf udgør 630 kr. (45 pct.)

Velfærdsbidraget SSKL § 6 a, stk.4

Efter lov om velfærdsforanstaltninger for søfarende påhviler der sømanden en afgift på 0,30 kr. pr. dag eller 9 kr. om måneden. Skatteværdien heraf udgør 4,05 kr. (45 pct.).

3 pct.s fradraget SSKL § 6 a, stk.5

3 pct.s fradraget, der beregnes af indtægten om bord (indtægten om bord incl. den skattepligtige værdi af kost), og som for 1987 højst kan udgøre 320 kr. om måneden. Skatteværdien heraf udgør højst 144 kr. (45 pct.).

Personfradrag

Personfradraget udgør i 1987 2.380 kr. om måneden. Skatteværdien heraf udgør 1.071 kr. (45 pct.).

Særligt personfradrag - pensionister SSKL § 7, stk.3

Under samme betingelser som angivet i personskattelovens § 10, stk.2, pkt.1 og 3, nedsættes den beregnede sømandsskat under anvendelse af et forhøjet personfradrag, som for en gift pensionist udgør 620 kr. månedlig i 1987.

Er den sømandsbeskattede ved indkomstårets udløb ikke samlevende med en ægtefælle, eller er ægteskab indgået i indkomstårets løb, udgør personfradraget i 1987 dog 650 kr. Sidstnævnte gælder tillige for kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år (jfr. E 2.4).

I sømandsskattetabellen er kun indregnet et almindeligt personfradrag, hvorfor differencen mellem et særligt personfradrag og det almindelige personfradrag må gives som »fradrag i skat«.

Særligt personfradrag - unge under 18 år SSKL § 7, stk.4

For unge, som ved lønningsårets udløb ikke er fyldt 18 år og ikke har indgået ægteskab, er fastsat et særligt personfradrag, der for 1987 er fastsat til 1.880 kr. om måneden.

I sømandsskattetabellerne er indregnet et almindeligt personfradrag, hvorfor differencen mellem nævnte særlige personfradrag og det almindelige personfradrag må gives som et »tillæg til skat«.

B. Særlige fradrag i sømandsindtægten/sømandsskatten

Fradragsberettigede udgifter, som ikke er omfattet af de faste fradrag, skal fortrinsvis modregnes i indtægter i land.

De fradragsberettigede udgifter, der overstiger indkomsten i land, fradrages ved sømandsskattens beregning ved nedsættelse af den beregnede sømandsskat og/eller som et fradrag i indtægten ombord.

Fradrag i indtægt SSKL § 5

Udgifter som nævnt i PSL § 3, stk.2, samt underskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed som nævnt i VSL § 13, samt udgifter, der iflg. overgangsreglerne i PSL gives som fradrag i den personlige indkomst, fradrages i indtægten ombord i det omfang, de nævnte udgifter eller underskud ikke kan rummes i indtægt i land.

Fradraget udgør 1/10 pr. måned af de overførte fradragsberettigede udgifter som et »fradrag i indtægt«, jfr. D 5.2.2.

Fradrag i skat SSKL § 6 c

Fradrag for øvrige fradragsberettigede udgifter, som ikke er omfattet af de faste fradrag, og som ikke kan fradrages i indtægt i land, fradrages ved sømandsskattens beregning med skatteværdien af de overførte udgifter, jfr. D 5.2.2.

SSKL § 7

Endvidere indrømmes fradrag for de til sømandsperioden fra perioden i land eller fra ægtefællen overførte personfradrag med skatteværdien af de overførte personfradrag. Se herom og om det særlige personfradrag til enlige og gifte pensionister D 5.2.3.

Fradrag efter SSKL § 6 c og § 7 udgør 1/10 pr. måned af skatteværdien af de overførte udgifter og fradrag som et »fradrag i skat«, jfr. D 5.2.2.

Tillæg til skat SSKL § 7, stk.4

For de unge, der ved lønningsårets udløb er under 18 år og ugifte, er fastsat et særligt personfradrag, der er lavere end et almindeligt personfradrag. Tillægget udgør skatteværdien af differencen, jfr. afsnit D 5.2.3.

5.1.4. Hvordan beregnes sømandsskatten

Sømandsskatten er i sit princip en endelig skat, der beregnes af og tilbageholdes i den enkelte måneds indtægt uden hensyn til indtægter oppebåret i månederne før og efter lønningsmåneden.

Ordningen bygger på et særligt »10 måneders system«, hvorefter såvel skatteskala som fradragene er baseret på den forudsætning, at sømænd gennemsnitligt kun har indtægt om bord i 10 af årets måneder.

Skattetabeller SSKL § 9

Tilbageholdelsen af skat sker efter tabeller. Der er udarbejdet skattetabeller dels for udenrigsfart, dels for nærfart og inden for hver af disse farter såvel for månedsindtægter som for indtægter i kortere perioder end en måned. Tabellerne er opdelt i kolonner for henholdsvis nordiske sømænd (»Kol. 1«) og udenlandske sømænd (»Kol. 2«). Tilbageholdelsen af skat i indtægter, der ikke kan henregnes til den sædvanlige månedsindtægt, sker efter særlige tabeller (Særtabeller).

I tabellernes »Kol. 1« er indregnet værdi af fri kost om bord, herunder værdi af feriekostpenge og skatteværdierne af sømandsfradrag, velfærdsbidrag, udenrigsfartfradrag (kun i udenrigsfarttabellen), det almindelige sømandspersonfradrag samt 3 pct.s fradraget. I tabellernes »Kol. 2« er herudover indregnet skatteværdien af et særligt »udlændingefradrag«. For 1987 er skatteværdierne beregnet med 45 pct. i »Kol.1« og 42 pct. i kol.2'.

Udenrigsfart - nærfart

De nærmere regler om, hvornår beskatningen skal finde sted efter henholdsvis udenrigsfart- og nærfarttabellen findes i bekendtgørelse nr. 99 af 22/3 1967.

A-indtægt SSKL § 4, stk.1

Den del af sømandens indtægt, der udgør den sædvanlige månedsindtægt benævnes »A-indtægt«. Beskatningen foretages på grundlag af tabellen for det antal dage, hyren er oppebåret, uanset om sømanden i en del af måneden har været kontraktligt bundet til rederiet uden at oppebære hyre.

Særindtægt SSKL § 4, stk.2

Indtægter, der som f.eks. bjærgeløn, tantieme, bonus, gratiale, kaplak, godtgørelse for mistede fridage og godtgørelse for mistet ferie, ikke kan henregnes til den sædvanlige månedsindtægt, beskattes efter Særtabellen.

»Kol. 1« - skattepligtige SSKL § 3

Sømænd, der er fuldt skattepligtige til den danske stat efter KL § 1, er pligtige at betale sømandsskat efter reglerne i sømandsskattelovens kap.II. Skatten tilbageholdes for disse sømænd efter »Kol. 1« i skattetabellerne.

Endvidere betaler sømænd, der må anses for hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i et af de øvrige nordiske lande, skat efter »Kol. 1«

»Kol. 2« - skattepligtige SSKL § 19

Sømænd, der ikke er skattepligtige efter SSKL kap. II, er skattepligtige efter lovens kap. III (»Kol. 2« i skattetabellerne).

5.2. Skatteansættelse og skatteberegning i land

5.2.1. Skatteansættelsen i land

Sømanden medtages ved skatteansættelsen i land i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler.

Den skattepligtige indkomst opgøres efter SSKL § 14, stk. 1, som summen af sømandens samlede indtægt om bord og i land, uanset om indtægten i land er erhvervet i tiden før, under eller efter tjenesten om bord.

Ved opgørelsen af den personlige indkomst i forbindelse med beregning af 12 pct.s henholdsvis 6 pct.s skatten medregnes sømandens samlede indtægt om bord efter SSKL § 4 (bruttoindtægten + den skattepligtige værdi af fri kost om bord/kostpenge).

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i forbindelse med beregning af almindelig indkomstskat til staten samt indkomstskatten til amtskommunen, kommunen og den kirkelige afgift medregnes sømandens indtægt om bord efter fradrag af sømandsfradraget, udenrigsfartfradraget samt velfærdsbidraget.

Endvidere fragår 3 pct.s fradraget efter LL § 8 F, beregnet af den samlede personlige indkomst inkl. indtægten om bord. Har sømanden ikke været ansat til tjeneste om bord i en del af året, henføres en så stor del af 3 pct.s fradraget til indtægten i land, som svarer til antallet af dage uden tjeneste om bord.

»Lønoplysning«

Sømandsindtægten fremgår af den »lønoplysning«, som sømandsskattekontoret efter lønningsårets udløb sender til sømandens slutligningskommune.

Af lønopgørelsen fremgår de til ligningen fornødne oplysninger, herunder bl.a. størrelsen af bruttoindtægten og værdien af fri kost om bord/kostpenge samt sømandsfradraget, udenrigsfartsfradraget og velfærdsbidraget.

I lønopgørelserne for 1987 vil der som værdi af fri kost om bord for 30 dage være anført 1.397,50 kr. svarende til værdi af fri kost i 32,5 dage, hvilket er begrundet i, at feriekostpenge beskattes i den måned, hvor retten hertil er optjent. Afvikler sømanden senere ferie med løn i rederiets tjeneste, vil den for feriemåneden anførte bruttoindtægt være reduceret med værdien af de tidligere beskattede feriekostpenge.

Udgiftsfradrag

Ved opgørelsen af indtægten i land er skattelovgivningens almindelige regler afgørende for hvilke udgiftsfradrag, der kan indrømmes, jfr. SSKL § 14, stk.2.

Fradragene udgør for så vidt angår de udgifter, som sømandsfradraget træder i stedet for, så stor en del af de årlige udgifter, som svarer til antallet af dage uden tjeneste om bord.

Befordringsudgifter

En sømand, der kun en del af året er undergivet sømandsbeskatning, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for den resterende del af året fratrække de under landopholdet afholdte udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads i overensstemmelse med reglerne i LL § 9 C. Fradraget skal således ikke beskæres i forhold til antallet af dage med tjeneste om bord, som foreskrevet i SSKL § 14, stk.2, vedrørende årlige udgifter, jfr. SD-cirk. nr.518 af 31/3 1977.

Lsr. fandt, at en sømands udgifter til hjemrejse fra USA i forbindelse med arbejdsforholdets ophør havde været knyttet til hans arbejde som sømand og ikke til hans senere arbejde i land. Udgiften faldt dermed ind under sømandsfradraget, lsr. 1980.23.

D 5.2.2. Uudnyttede fradrag i landindtægten - særlige fradrag i sømandsskatten/ sømandsindtægten

Fradragsberettigede udgifter - som ikke hører under de faste fradrag, der gives ved beregningen af sømandsskat - skal efter SSKL § 6 c, stk.1, fortrinsvis fradrages i indtægt i land, bortset fra aktieudbytte m.v., der er omfattet af afsnit VI i KL. Har sømanden ikke sådanne indtægter i land, eller overstiger udgifterne indtægterne i land, indrømmes fradrag for skatteværdien af udgifterne, henholdsvis den overskydende del i den beregnede sømandsskat.

Fradraget indrømmes som en nedsættelse af den beregnede sømandsskat med skatteværdien af de overførte udgifter, hvorved anvendes den laveste beskatningsprocent i sømandsskatteskalaen. Det månedlige fradrag indrømmes som et »fradrag i skat« udgørende 1/10 af skatteværdien af de overførte udgifter.

Udgifter som nævnt i PSL § 3, stk.2, samt underskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed som nævnt i VSL § 13 kan dog i det omfang, de nævnte udgifter eller underskud ikke kan rummes i indtægt i land, indrømmes som et fradrag i indtægten om bord, jfr. SSKL § 5. Tilsvarende gælder øvrige fradragsberettigede udgifter, der som følge af overgangsreglerne i PSL kan fradrages i den personlige indkomst.

Det månedlige fradrag indrømmes som et »fradrag i indtægt« udgørende 1/10 af de overførte udgifter eller underskud.

I det omfang, der indrømmes fradrag i indtægten om bord nedsættes grundlaget for beregning af skatteværdien af overførte udgifter fra land med et tilsvarende beløb, jfr. SSKL § 6 c, stk.2.

Udenlandsk indkomst sidestilles ikke med den i den dagældende SSKL § 5, stk.3, nævnte indtægt i land. Dette medfører, at de fradragsberettigede udgifter, når skatteyderen foruden sømandsindkomsten kun har udenlandsk indkomst, indrømmes som et særligt fradrag i sømandsindkomsten efter de almindelige regler herom, jfr. skd.42.187, der vedrørte en skatteyder med udenlandsk indkomst omfattet af LL § 33 A.

En skatteyder, der i perioden 17/9 1975-5/5 1976 arbejdede til søs, havde i indkomståret 1976 udover sømandsindkomsten tillige landindkomst. Denne var, bl.a. som følge af ejendomsunderskud, opgjort til - 24.381 kr. Af det nævnte underskudsbeløb var 10.153 kr. - svarende til 1/10 pr. måned i 125 dage - overført til fradrag i sømandsindtægten, jfr. den dagældende SSKL § 5, stk.3, hvorimod den resterende del, 14.228 kr., ikke blev udnyttet.

Skatteyderen nedlagde herefter påstand om, at det nævnte »uudnyttede underskud« kunne fremføres til modregning i indkomsten for det følgende indkomstår i medfør af LL § 15.

Heri gav hverken Vestre Landsret eller Højesteret ham medhold. Højesteret henviste til SSKL § 14, stk.1, hvorefter en sømands skattepligtige indkomst opgøres som summen af sømandens samlede indtægt om bord og i land. Opgjort på denne måde udviste skatteyderens skattepligtige indkomst for 1976 ikke underskud, og der var herefter ikke i LL § 15 hjemmel til at overføre det fradrag, som ikke var blevet udnyttet i 1976, til 1977 (Skd. 71.772).

5.2.3. Skatteberegningen af indtægt i land

Efter SSKL § 15, stk.1, udregnes den skat, som sømanden skal betale af indkomst i land, ved en særlig forholdsberegning.

Først beregnes indkomstskatten til staten, indkomstskatten til amtskommunen, indkomstskatten til kommunen og den kirkelige afgift af årets samlede skattepligtige indkomster. Beregningerne sker på grundlag af de udskrivningsregler, der gælder for det pågældende indkomstår. Ved beregningen indrømmes der ikke sømanden personfradrag. Skatterne beregnes således:

  

          skat af samlet skattepligtig indkomst  

          ------------------------------------- x indtægt i land.  

             samlet skattepligtig indkomst  

          12 pct.s skatten, jfr. PSL § 7, beregnes således:  

          skat af samlet personlig indkomst  

          --------------------------------- x personlig indkomst i land.  

              samlet personlig indkomst  

             6 pct.s skatten, jfr. PSL § 8, stk. 1, beregnes således:  

          skat af samlet personlig indkomst  

          med tillæg af positiv kapitalindkomst   personlig indkomst i land  

          ------------------------------------- x med tillæg af positiv  

          samlet personlig indkomst med           kapitalindkomst  

          tillæg af positiv kapitalindkomst  

Skatterne af sømandens indtægt i land udgør herefter så stor en del af de beregnede skattebeløb, som falder på indtægten i land.

De således beregnede skatter af indtægten i land nedsættes herefter med et forholdsmæssigt beregnet personfradrag. Nedsættelsesbeløbet udgør en så stor del af det årlige personfradrag efter personskatteloven, som svarer til antallet af dage uden tjeneste om bord.

Uudnyttet personfradrag

Kan personfradraget efter SSKL § 15, stk.2, ikke fuldt ud udnyttes ved fradrag i skatten i land, overføres det overskydende beløb til fradrag i sømandsskatten.

Fradraget udgør for den enkelte måned en tiendedel af skatteværdien af det overførte beløb. Ved beregningen anvendes laveste beskatningsprocent efter sømandsskatteskalaen.

Uudnyttet »sømandspersonfradrag« kan ikke overføres til ægtefællen, jfr. SSKL § 7, stk.5.

Overført personfradrag fra ægtefælle

Ægtefælles uudnyttede personfradrag overføres, hvis sømanden har været omfattet af sømandsskatteordningen hele året, til fradrag i sømandsskatten.

Har sømanden kun været omfattet af sømandsskatteordningen i en del af året, overføres personfradraget til fradrag i sømandsskatten og skatten af indkomsten i land i forhold til antallet af dage med sømandsindkomst og dage uden sådan indkomst.

I det omfang det til fradrag i skatten af indkomsten i land overførte fradrag ikke kan udnyttes der, overføres det til fradrag i sømandsskatten.

Fradraget i sømandsskatten udgør for den enkelte måned en tiendedel af skatteværdien af det overførte beløb. Ved beregningen anvendes laveste beskatningsprocent efter sømandsskatteskalaen.

Særligt personfradrag - pensionister SSKL § 7, stk.3

Som nævnt i afsnit D.5.1.3. må differencen mellem et almindeligt personfradrag og det i SSKL § 7, stk.3, nævnte særlige personfradrag gives som et særligt fradrag i sømandsskatten. Fradraget i sømandsskatten udgør pr. måned for enlige pensionister og for kvinder, der ved udgangen af kalenderåret 1984 var enlige og fyldt 62 år, 022 kr., og for gifte pensionister 8 kr.

Uudnyttet »sømandspersonfradrag« kan ikke overføres til ægtefællen, jfr. SSKL § 7, stk.5.

Særligt personfradrag for unge under 18 år SSKL § 7, stk.4

Som nævnt i afsnit D 5.1.3 må differencen mellem et almindeligt personfradrag og det i SSKL § 7, stk.4, nævnte personfradrag til unge, der ved lønningsårets udløb er under 18 år og ugifte, gives som »tillæg til skat«. Tillægget udgør for 1987 pr. måned 225 kr.

5.2.4. »150 dages reglen« SSK

Når en sømand i et lønningsår har været undergivet sømandsbeskatning i højst 150 dage, kan han kræve at den sømandsbeskattede indtægt i stedet overføres til beskatning i land, efter de almindelige regler om indkomstskat til stat, amtskommune og kommune m.v. Er en ansættelse om bord påbegyndt før lønningsårets begyndelse eller vedvarer den efter lønningsårets udgang, er det dog tillige en forudsætning, at denne ansættelse ikke overstiger 150 dage. Til ansættelsen om bord henregnes også perioder med indtægt om bord, der udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, så længe han er ansat til tjeneste om bord, lsr.1985.169.

Indtægten opgøres som summen af bruttoindtægten og værdien af fri kost om bord reduceret med evt. udenrigsfartfradrag. I stedet for sømandsfradraget indrømmes fradrag efter skattelovgivningens almindelige regler.

Den opkrævede sømandsskat overføres som foreløbig skat (A-skat) for det pågældende indkomstår.

Reglerne om medarbejdende ægtefælle vil i givet fald kunne finde anvendelse, skd.42.187.

5.2.5. Selvangivelsespligt

En sømand er iflg. SSKL § 17 pligtig at indsende selvangivelse i overensstemmelse med reglerne om selvangivelse af indkomst og formue m.v., såfremt han

1) ved udgangen af indkomståret ejer skattepligtige aktiver til et samlet beløb af 20.000 kr. eller derover,

2) i indkomståret

a) har drevet virksomhed, for hvilken der er foreskrevet bogførings- og/eller regnskabspligt,

b) har været ejer eller bruger af fast ejendom,

c) har haft indtægter i land, herunder dagpenge eller andre sociale bistandsydelser,

d) har haft indtægt om bord udbetalt af andre end rederiet eller anden arbejdsgiver,

e) har fået fradrag i indtægten eller skatten om bord i henhold til sømandsskattekortets rubrik 4 eller 11,

f) har haft indkomster, hvoraf der skal svares særlig indkomstskat,

g) skal svare tillægsskat i medfør af pensionsbeskatningslovens bestemmelser,

h) har haft udenlandsk indkomst, eller

3) begærer at få sin sømandsindkomst beskattet efter reglerne for ikke-sømænd (150 dages reglen i SSKL § 18).

Aerogram

I andre tilfælde kan sømanden nøjes med at underskrive et særligt aerogram (S 70).

»Skattekontrollovstillæg«

Bestemmelsen i SKL § 2, stk.3, om forhøjelse af indkomstskatten i mangel af behørig selvangivelse og i mangel af rettidig selvangivelse finder ikke anvendelse på sømandsskatten, jfr. SKL § 2, stk.6.