Oversigt (indholdsfortegnelse)

1. Love, bekendtgørelser og cirkulærer

2. Anvisninger

3. Statsskattedirektoratets cirkulærer

4. Særlige afgørelser

Den fulde tekst

Ligningsinstruktionen for 1985

Denne ligningsinstruktion for indkomståret 1985 er udarbejdet til brug for myndighederne og indeholder en kort omtale af nye love, cirkulærer, anvisninger og konkrete afgørelser.

Civilretlige domme og kendelser fra landsskatteretten er ikke medtaget, da disse bliver offentliggjort i henholdsvis »Meddelelser fra skattedepartementet« og i »Meddelelser fra landsskatteretten« samt i »Skat«.

Afsnit 1. En kort gennemgang af nye love, bekendtgørelser og cirkulærer, der har virkning for 1985. Endvidere er under pkt. 1.11.2 medtaget diverse indeksregulerede beløb for 1986.

Afsnit 2. En oversigt over de ændringer, der er foretaget i ligningsrådets anvisninger efter skattestyrelseslovens § 14, stk. 1.

Afsnit 3. En oversigt over samtlige cirkulærer fra statsskattedirektoratet, udsendt i perioden 4. januar 1985 til 30. december 1985, med en kort omtale af cirkulærernes indhold.

Afsnit 4. Særlige afgørelser.

1. Love, bekendtgørelser og cirkulærer

1.1. Ligningsloven.

1.1.1.

Befordring hjem - arbejdssted.

Ved lov nr. 274 af 6. juni 1984 blev reglerne i ligningslovens § 9 C om fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads ændret.

Efter de nye regler gives et normalfradrag, der beregnes på grundlag af afstanden mellem den sædvanlige bopæl og arbejdspladsen. Fradraget beregnes på grundlag af en kilometertakst, der for indkomståret 1985 er fastsat til 1,10 kr. For de første 20 kilometer af den daglige befordring gives intet fradrag. For de næste 34 kilometer gives fradrag med kilometertaksten. For yderligere kilometer reduceres fradraget til 25 procent af kilometertaksten, det vil for 1985 sige 27 1/2 øre pr. kilometer.

Normalfradraget gives uanset hvilket befordringsmiddel, der anvendes, og de faktisk afholdte udgifter er uden betydning for fradragets størrelse.

Hvis offentlig befordring ikke kan anvendes, og befordringen mellem bopæl og arbejdsplads sker i egen bil, kan fradrag beregnes med 1,05 kr. pr. kilometer for al daglig kørsel udover 20 kilometer. Dette gælder dog kun, når den daglige befordring overstiger 54 kilometer. Ved afgørelse af om offentlig befordring kan anvendes benyttes det hidtidige regelsæt om vente- og transporttid m.v.

Der er givet mulighed for fradrag for faktiske udgifter til færgetransport og lignende, når denne indgår i den normale transportvej.

Invaliders og kronisk syges fradrag for befordring efter ligningslovens § 9 D er ikke ændret.

Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 627 af 13. december 1984, cirkulære nr. 188 af 13. december 1985 og SD-cirkulære nr. 33 af 3. september 1984.

1.1.2.

Den skattemæssige behandling af aktiesalg til holdingselskab.

Skattedepartementets cirkulæreskrivelse nr. 12 af 24 januar 1985 og cirkulære nr. 50 af 13. maj 1985 giver retningslinier for dispensation fra bestemmelserne i § 16 B, stk. 2-5, som blev indført ved lov nr. 615 af 19. december 1984.

Ved bekendtgørelse nr. 277 af 30. maj 1985 er ligningsrådet bemyndiget til som 1. instans at træffe afgørelse i medfør af ligningslovens § 16 B, stk. 6, om fritagelse for beskatning efter samme paragrafs stk. 2, 4 og 5.

1.1.3.

Standardfradrag til danske sømænd om bord på udenlandske skibe.

Ved lov nr. 43 af 20. februar 1985 blev det faste fradrag til danske sømænd på udenlandske skibe i ligningslovens § 33 B, stk. 3, forhøjet fra 16.000 kr. til 22.000 kr.

1.1.4.

Begrænsning af lejeværdistigning.

Ved lov nr. 494 af 27. november 1985 er ligningslovens § 15 G, stk. 3 og 4, vedrørende begrænsning af lejeværdistigning fra et indkomstår til det følgende ændret. Loven har virkning for indkomståret 1985 og følgende indkomstår.

Lejeværdistigningen for pensionister m.v. begrænses til 1.000 kr., idet den beregnede lejeværdi dog kun nedsættes i det omfang, den overstiger lejeværdien for det forudgående år med mere end 20 procent.

Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om beregningen af den lejeværdi for indkomståret og for det forudgående indkomstår, der skal lægges til grund ved beregningen af lejeværdistigningen for

- ejendomme, der er forbedret for mere end 200.000 kr. og ejendomme, for hvilke beregningsgrundlaget er opgjort efter særreglerne for uvurderede ejendomme.

- ejendomme, for hvilke lejeværdien nedsættes eller forhøjes på grund af ændret benyttelse.

- ejendomme, som den skattepligtige ikke har ejet i hele indkomståret og hele det forudgående indkomstår, eller som ikke i hele denne periode har tjent til bolig for den skattepligtige.

Disse ejendomme har ikke hidtil været omfattet af reglen om nedsættelse af lejeværdistigningen.

1.1.5.

Negativ anskaffelsessum.

Ved lov vedtaget af folketinget den 13. december 1985 er der i lov om skattefri virksomhedsomdannelse i § 4, indsat et nyt stk. 5.

Efter bestemmelsen skal der i de tilfælde, hvor en aktieoverdragelse er omfattet af ligningslovens § 16 B, og hvor anskaffelsessummen er negativ, ske en forhøjelse af den skattemæssige afståelsessum med et beløb, som svarer til den negative værdi.

Ligeledes bestemmes, at det beløb, der beskattes som udlodning efter ligningslovens § 16 A, skal forhøjes med et beløb, at svarer til den omhandlede negative værdi, hvis udlodning sker i forbindelse med en nedsættelse af aktie- eller anpartskapitalen.

Hvis det udloddede beløb efter § 16 A eller afståelsessummen efter § 16 B udgør 0 kr., vil det beløb, der kommer til beskatning, således svare til den negative værdi opgjort efter virksomhedsomdannelsesloven.

Såfremt kun en del af aktie-/anpartskapitalen overdrages, sker den nævnte forhøjelse af afståelsessummen med den forholdsmæssige del af den negative anskaffelsessum, der vedrører den overdragne del af den samlede aktie-/anpartsbeholdning. Tilsvarende gælder det ved nedskrivning af aktie-/anpartskapitalen, at udlodningen forhøjes med den del af den samlede negative anskaffelsessum, der falder på nedsættelsen af aktie-/anpartskapitalen.

Lovændringen har virkning for afståelse af aktier/anparter samt for udlodninger, der finder sted den 13. november 1985 eller senere.

1.2. Udskrivningsloven.

1.2.1.

Udskrivningsprocenten for 1985 m.v.

Lov nr. 232 af 23. maj 1984 om udskrivningsprocenten, reguleringstallet, personfradrag samt skatteloft for 1985.

Loven fastsætter udskrivningsprocenten for indkomstskatten til staten til 90 for 1985, svarende til udskrivningsprocenten for 1984.

Reguleringstallet i udskrivningslovens § 4, der bl.a. er bestemmende for størrelsen af personfradragene og trinene i skalaen for indkomstskatten til staten, er forhøjet med 2 procent fra 124,1 i 1984 til 126,6 i 1985.

Pensionisternes personfradrag er ved loven dog reguleret svarende til udviklingen i pensionerne. Dette er sket ved fastsættelse af særlige personfradrag, som kun gælder for 1985.

For 1985 udskrives indkomstskatten til staten efter følgende skala:

Af de første 111.300 kr. svares 14,4 procent

Af de næste 71.300 kr. svares 28,8 procent

Af beløb over 182.600 kr. svares 39,6 procent

For 1985 udgør personfradragene:

Almindeligt personfradrag ved beregning af statsindkomstskat og sociale bidrag 22.700 kr.

Almindeligt personfradrag ved beregning af kommunale skatter og kirkelige afgifter 20.300 kr.

Personfradrag for gifte, samlevende pensionister 24.000 kr.

Personfradrag for enlige pensionister 43.900 kr.

Det »skrå« skatteloft i udskrivningslovens § 3, stk. 5, er fastsat til 73 procent for 1985, hvilket er uændret i forhold til 1984.

1.3. Sømandsskatteloven.

1.3.1.

Forhøjelse af sømandsfradraget og udenrigsfartfradraget.

Ved lov nr. 550 af 9. november 1984 er sømandsfradraget forhøjet fra 720 kr. til 995 kr, og udenrigsfartfradraget forhøjet fra 1.100 kr. til 1.400 kr.

Loven har virkning fra og med lønningsåret 1985.

1.4. Selskabsskatteloven.

1.4.1.

Ændring af selskabsskatteprocenter.

Ved lov nr. 125 af 31. marts 1985 blev selskabsskatteprocenten for de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1 og § 2, stk. 1 a og b omhandlede selskaber og foreninger forhøjet fra 40 procent til 50 procent.

For indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger, som nævnt i selskabsskattelovens § 1, nr. 3 a og 4, blev skatteprocenten forhøjet fra 16 procent til 20 procent.

Skatteprocenterne er gældende fra og med skatteåret 1986/87.

1.5. Pensionsbeskatningsloven.

1.5.1.

Forsikringer med begrænset fradragsret.

Ved lov vedtaget af folketinget den 6. december 1985 er der indført en ny § 1, stk. 2 og stk. 3.

Efter denne bestemmelse skal fuldt skattepligtige personer betale en afgift på 40 procent af det beløb, hvormed de i et indkomstår forfaldne præmier/bidrag til en livsforsikring, der omfattes af § 50, stk. 1, nr. 1, overstiger et grundbeløb på 4.000 kr. Beløbet andrager for 1985 5.100 kr. og for 1986 5.200 kr.

Reglen finder anvendelse på livsforsikringer, der er tegnet efter den 21. oktober 1985, for selskaber og foreninger dog efter den 2. december 1985.

Undtaget fra reglen er forsikringer, der kun giver ret til udbetaling ved død eller invaliditet (de såkaldte rene risikoforsikringer).

1.6. Ejendomsavancebeskatningsloven.

1.6.1.

Opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste - frigørelsesafgift.

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 6, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 504 af 26. september 1984, nedsættes den efter § 6, stk. 1-3 opgjorte fortjeneste med et beløb, der svarer til det dobbelte af den pålignede frigørelsesafgift, hvis der i den periode, hvor den skattepligtige har ejet ejendommen, er pålignet ejendommen sådan afgift.

Ved lov nr. 244 af 6. juni 1985 er det bestemt, at dette dog ikke gælder, hvis frigørelsesafgiften er tilbagebetalt eller bortfaldet efter frigørelsesafgiftslovens § 8 A, stk. 1, 2 eller 4.

1.7. Afskrivningsloven.

1.7.1.

Skibe.

Ved lov af 6. december 1985 er afskrivningslovens § 17 A ophævet.

Efter afskrivningslovens § 17 A kunne personligt skattepligtige, der ejede andel i skib med mere end 10 ejere kun afskrive på 55 procent af anskaffelsessummen. For lystbåde gjaldt det samme uanset antallet af ejere.

Ophævelsen af afskrivningslovens § 17 A har virkning for skibe, hvor skriftlig aftale om erhvervelsen er indgået den 7. december 1984 eller senere, det vil sige, at bestemmelsen ophæves fra og med det oprindelige ikrafttrædelsestidspunkt.

Som konsekvensændring ophæves afskrivningslovens § 32 B og ligningslovens § 18 A, stk. 1, 2. pkt.

1.8. Lov om frigørelsesafgift.

1.8.1.

Godtgørelse af fritagelsesafgift m.v. ved tilbageførsel af arealer til landzone.

Ved lov nr. 244 af 6. juni 1985 er der givet adgang til at tilbagebetale frigørelsesafgift og en del af den særlige grundskyld til staten, som blev pålignet landbrugsejendomme for indkomståret 1980, når frigørelsespligtige landbrugsejendomme m.v. bliver tilbageført til landzone efter reglerne i lov nr. 256 af 6. juni 1985 om ændring af lov om by- og landzone (tilbageførsel af arealer til landzone) og lov nr. 257 af 6. juni 1985 om ændring af lov om kommuneplanlægning (tilbageførsel af arealer til landzone).

Frigørelsesafgiften og den særlige grundskyld skal tilbagebetales med tillæg af en rentegodtgørelse på 4 procent p.a.

Udbetalinger i henhold til loven skal ikke medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst.

Loven trådte i kraft den 1. juli 1985.

1.9. Kildeskatteloven.

1.9.1.

Forhøjelse af gebyrer.

Ved lov nr. 213 af 29. maj 1985 er de gebyrer forhøjet, som indeholdelsespligtige (af A-skat) skal betale, såfremt den tidsfrist, der er fastsat for redegørelsen ikke overholdes.

Efter de indtil nu gældende regler var gebyret i procent af det beløb, der skulle betales, dog mindst 100 kr. og højst 500 kr. Disse beløbsgrænser er nu forhøjet til mindst 300 kr. og højst 1.000 kr.

Loven har virkning for redegørelser, der vedrører perioder, der begynder den 1. juni 1985 eller senere.

1.10. Skattestyrelsesloven.

1.10.1.

Nye forretningsordener.

Ved bekendtgørelse nr. 109 af 22. marts 1985 er der fastsat ny forretningsorden for ligningskommissionen for København.

Ved bekendtgørelse nr. 110 af 22. marts 1985 er der fastsat ny forretningsorden for ligningskommissioner uden for København.

Ved bekendtgørelse nr. 326 af 5. Juli 1985 er der fastsat ny forretningsorden for ligningsrådet og statsskattedirektoratet.

1.10.2.

Bemyndigelse til statsskattedirektoratet.

Ved skattedepartementets cirkulære af 24. oktober 1985 er statsskattedirektoratet pr. 1. januar 1986 bemyndiget til:

- at varetage udfærdigelsen af attestationer af rette myndighed

- at forestå indgåelse af aftaler med de nordiske lande om undgåelse af dobbelsbeskatning af gaver, og

- at varetage administrationen af bestemmelserne i EF-bistandsdirektivet, den nordiske bistandsaftale og den dansk-grønlandske bistandsaftale, hvorefter skattemyndighederne u en stat kan deltage i undersøgelser m.v. i en anden stat.

1.11. Indeksregulerede beløb.

1.11.1.

Indkomståret 1985.

For indkomståret 1985 anvendes følgende beløbsgrænser, der er indeksreguleret efter bestemmelser i skattelovgivningen.

Personfradrag.

Det almindelige personfradrag udgør til staten 22.700 kr. og 20.300 kr. til kommunen og amtskommunen m.v. For gifte samlevende pensionister udgør personfradraget 24.000 kr. og det forhøjede personfradrag for enlige pensionister udgør 43.900 kr.

Grænsebeløb vedrørende overførsel overføres til medarbejdende ægtefælle.

Det maksimale beløb, der efter kildeskattelovens § 37 A, stk. 1, kan overføres til en medarbejdende ægtefælle, udgør 112.700 kr.

Grænsebeløb vedrørende nedslag for rente- og pensionsindtægter.

Den i § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982 nævnte skattepligtige indkomst, hvis overskridelse medfører nedsættelse af nedslag for rente- og pensionsindtægter, udgør 64.000 kr.

Arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed.

Det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte beløb, som arbejdsgivere højst kan anvende i løbet af et indkomstår til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed, udgør 79.000 kr.

Statsskatteskalaens grænsebeløb.

Statsskatteskalaens grænsebeløb udgør henholdsvis 111.300 kr. og 182.600 kr.

Ved beregning af statsskat anvendes herefter følgende skala:

Skattepligtig indkomst Statsskat før personfradrag

Indtil 111.300 kr. 14,4 %

Over 111.300 kr., men 16.027,20 kr. af 111.300 kr.

ikke over 182.600 kr. og 28,8 % af resten

Over 182.600 kr. 36.561,60 kr. af 182.600 kr. og 39,6 % af resten

Folkepensions- og dagpengefondsbidrag.

Bidraget er for 1985 fastsat til 5,5 %.

Grænse for privatforbrug.

Begrænsning af afskrivninger m.v. efter ligningslovens § 28 skal kun ske, hvis privatforbruget overstiger 116.900 kr.

Bundgrænse for formuebeskatning.

Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der overstiger 1.229.200 kr.

1.11.2.

Indkomståret 1986.

For indkomståret 1986 anvendes følgende beløbsgrænser, der er indeksreguleret efter bestemmelser i skattelovgivningen.

Personfradrag.

Det almindelige personfradrag udgør til staten 23.200 kr. og 20.700 kr. til kommunen og amtskommunen m.v. For gifte samlevende pensionister udgør personfradraget 24.900 kr., og det forhøjede personfradrag for enlige pensionister udgør 45.500 kr.

Grænsebeløb vedrørende overførsel til medarbejdende ægtefælle.

Det maksimale beløb, der efter kildeskattelovens § 37 A, stk. 1, kan overføres til en medarbejdende ægtefælle, udgør 114.900 kr.

Grænsebeløb vedrørende nedslag for rente- og pensionsindtægter.

Den i § 3, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 521 af 22. september 1982 nævnte skattepligtige indkomst, hvis overskridelse medfører nedsættelse af nedslag for rente- og pensionsindtægter, udgør 65.200 kr.

Arbejdsgiverbidrag til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed.

Det i pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 2, nævnte beløb, som arbejdsgivere højst kan anvende i løbet af et indkomstår til kapitalforsikring m.v. i pensionsøjemed, udgør 80.600 kr.

Statsskatteskalaen grænsebeløb.

Statsskatteskalaens grænsebeløb udgør henholdsvis 113.400 kr. og 186.100 kr.

Ved beregning af statsskat anvendes herefter følgende skala:

Skattepligtig indkomst Statsskat før personfradrag

Indtil 113.400 kr. 14,4 %

Over 113.400 kr., men 16.329.60 kr. af 113.400 kr.

ikke over 186.100 kr. og 28,8 % af resten

Over 186.100 kr. 37.267,20 kr. af 186.100 kr. og 39,6 % af resten.

Folkepensions- og dagpengefondsbidrag.

Bidraget er for 1986 fastsat til 5,5 %.

Grænse for privatforbrug.

Begrænsningen af afskrivninger m.v. efter ligningslovens § 28 skal kun ske, hvis privatforbruget overstiger 119.200 kr.

Bundgrænse for formuebeskatning.

Formueskatten udgør 22 promille af den del af formuen, der overstiger 1.253.500 kr.

2. Anvisninger

2.1. Brødsalgschauffører.

Det hidtil gældende maksimumfradrag på 6.800 kr. er for 1985 forhøjet til 7.400 kr.

2.2. Dagpenge til flyvende personel.

Ved flyvningen i Danmark excl. Færøerne og Grønland anses diæter udbetalt i overensstemmelse med statens tekster for medgået til dækning af de pågældende opholdsudgifter under rejse.

Ved flyvning uden for Danmark dog til Færøerne og Grønland godkendes takster efter statens regler med tillæg af 30 procent, således at diæter udbetalt i overensstemmelse hermed anses for medgået.

Såfremt en flyvning omfatter både udenlandsk og dansk område, anvendes statens takster med tillæg af 30 procent for fyvninger i udlandet, og det tillades de pågældende at dokumentere deres meromkostninger for den del af flyvningen, som foregår i Danmark.

Værdien af fri kost skal medregnes til indkomsten.

Ovenstående regler gælder fra 1. januar 1985, men det tillades de store flyselskaber (SAS m.fl.) som en overgangsordning at anvende de hidtidige regler til udgangen af 1985.

2.3. Dobbelt husførelse.

Ligningsrådet har med virkning for indkomståret 1985 vedtaget, at der kan indrømmes enlige forsørgere, der har børn under 18 år ved indkomstårets begyndelse, ugifte samlevende, herunder samlevende af samme køn, og gifte, som på grund af erhverv midlertidigt opretholder dobbelt husførelse, et fradrag for merudgifter til kost og bolig.

Det er endvidere vedtaget, at fradrag for dobbelt husførelse uden videre kan gives, såfremt samlivet har varet i et år eller mere. Som dokumentation for varigheden kan man bl.a. lægge vægt på folkeregisteroplysningerne.

Hvor skatteyderen bor ved arbejdsstedet under pensionatsforhold eller ved privat indkvartering eller under tilsvarende forhold, kan der uden dokumentation for merudgifternes størrelse fradrages 400 kr. pr. uge (uændret). Ønskes fradrag udover dette beløb, må berettigelsen hertil godtgøres af den pågældende skatteyder.

2.4. Fremleje (udleje) til beboelse.

Anvisningen herom er præciseret på 2 punkter:

1) For så vidt angår pensionister skal der ved lejeværdien forståes lejeværdien, uden nedslag efter ligningslovens § 15 G, stk. 2. Herefter kan pensionister skattefrit fremleje en del af en lejlighed, eller udleje en del af værelserne i en lejlighed i egen ejendom til beboelse, hvis lejeindtægten for umøblerede værelser ikke overstiger 1/2 af lejen (lejeværdien) og for fuldt møblerede værelser 1/3 af lejen (lejeværdien) for den samlede lejlighed (ejendom) i det samme tidsrum.

2) Anvisningen omfatter også korttidsudlejning.

2.5. Godtgørelse for telefonudgifter.

Det beløb, en skatteyder skal medtage for indkomståret 1985 som værdi for privat benyttelse af telefon, såfremt hans arbejdsgiver dækker hans faktiske udgifter til abonnements- og samtaleudgifter, fastsættes til 1.175 kr.

2.6. Medarbejderaktier.

Anvisningen vedrørende medarbejderaktier, der hidtil har været omtalt i indledningen til Meddelelser fra statsskattedirektoratet og ligningsrådet, er udgået.

2.7. Skattegodtgørelse til medlemmer af certifikatudstedende, udloddende investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6.

Anvisningen er afkortet, idet det afsnit, som tidligere indeholdt en oversigt over de af statsskattedirektoratet godkendte godtgørelsesprocenter for nogle få af de eksisterende udloddende investeringsforeninger, er udgået.

3.

Statsskattedirektoratets cirkulærer

I det følgende opregnes statsskattedirektoratets cirkulærer udsendt i tiden 4. januar 1985 til 30. december 1985.

1985-1 af 4. januar 1985 om pristalsregulerende beløbsgrænser for småaktiver i afskrivningsloven og for etablering i etableringskontoloven.

For indkomståret 1985 er beløbsgrænsen for småaktiver 4.000 kr. og etablering 113.300 kr.

1985-2 af 18. januar 1985 om årsomvurdering pr. 1. april 1985.

Cirkulæret indeholder de af ligningsrådet fastsatte regler for årsomvurderingens gennemførelse.

1985-3 af 18. januar 1985 om forhøjelser af privatforbrugsposter, der ansættes skønsmæssigt.

Gennemgangen af selvangivelserne for lønmodtagere, pensionister og skattepligtige med tilsvarende skattemæssige forhold bør fremskyndes mest muligt og være afsluttet inden den 1. oktober i det år, hvor ligningen foretages.

For de erhvervsdrivende m.fl. skattepligtiges vedkommende bør der så tidligt som muligt, efter at udsøgningen til ligningsmæssig behandling har fundet sted, tages stilling til, om der skal gennemføres forhøjelser af privatforbrugsposter.

Når en selvangivelse tages op til revision, bør den skattepligtige gøres bekendt med, hvilke privatforbrugsposter man eventuelt vil ændre, enten i meddelelsen til den pågældende om, at selvangivelsen undersøges, eller i den første underretning om, hvordan ansættelsen agtes foretaget.

1985-4 af 30. januar 1985 (omtrykt) om frivillige kreditorordninger og bemyndigelser vedrørende tvangsmæssige kreditorordninger.

1985-5 af 1. februar 1985 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

Kursen pr. 1. januar 1985 for nyudstedte pantebreve, forrentet med 9 procent p.a. og indestående til udløb over 18 år, der har en prioritetsstilling på 95 procent af pantets handelsværdi er 58,00, svarende til en effektiv rente på 20,56.

1985-6 af 1. februar 1985 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Vejledning om beregningen af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse af fast ejendom og tabel indeholdendekurser vedrørende 1. kvartal 1985 til brug ved værdiansættelse af »anden gæld«.

1985-7 af 11. februar 1985 om skyldrådenes adgang til at ændre vurderingsrådenes ansættelser og fordelinger af ansatte værdier samt vurderingsrådenes adgang til at foretage nye ansættelser, hvor sådanne med urette ikke er foretaget.

1985-8 af 15. marts 1985 om pristalsregulering af anskaffelsessummer (avancebeskatning).

Ved opgørelse af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal anskaffelsessummer pristalsreguleres. pristallet udgør for 1985 146,3.

1985-9 af 18. marts 1985 om satser for indkomståret 1985 vedrørende fortæring, uniform og arbejdsdragt.

1985-10 af 2. april 1985 om indeholdelse af A-skat ved udbetaling af strejke- og lockoutgodtgørelse til lønmodtagere.

1985-11 af 16. april 1985 om indeholdelse af forsikringsydelser der udbetales af forsikringsselskaber.

1985-12 af 23. april 1985 om kontrolbesøg m.v. på landbrugsejendomme med husdyrhold.

1985-13 af 1. maj 1985 om foreninger og institutioner der er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A.

Opregning af de foreninger og institutioner, som kan modtage gaver for indkomståret 1984 med den virkning, at giveren kan fratrække disse.

Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening eller institution udgør mindst 50 kr. Fradraget kan kun indrømmes for det beløb, hvormed gaven tilsammen overstiger 300 kr., og kan højst udgøre 1.000 kr.

1985-14 af 1. maj 1985 om kilometersatser gældende fra 1. januar 1985.

Udgifter til erhvervsmæssig kørsel i egen bil kan uden dokumentation for udgiftens størrelse fratrækkes med følgende beløb:

Kørsel indtil over 12.000 km i et år 182 øre pr. km

Kørsel ud over 12.000 km i et år 105 øre pr. km

1985-15 af 7. maj 1985 om den skattemæssige behandling af vindmøller.

1985-16 af 20. maj 1985 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Vejledning om beregning af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 2. kvartal 1985 til brug ved værdiansættelse af »anden gæld«.

1985-17 af 20. maj 1985 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

Kursen pr. 1. april 1985 for nyudstedte pantebreve forrentet med 9 procent p.a. og indestående til udløb over 16 år, der har en prioritetsstilling på 95 procent af pantets handelsværdi, er 60,25 svarende til en effektiv rente på 19,60.

1985-19 af 12. juni 1985 om årsregulering og kontantomregning pr. 1. april 1985.

Cirkulæret indeholder de af ligningsrådet fastsatte regler for årsreguleringens og kontantomregningens gennemførelse, herunder reguleringssatser og omregningsfaktorer.

1985-20 af 17. juni 1985 om pristalsregulering af afskrivningsgrundlaget for afskrivningsberettigede aktiver.

Reguleringspristallet for april 1985 er steget med 5 procent (afrundet) i forhold til reguleringspristallet for april 1984.

1985-21 af 2. august 1985 om kommunernes opgaver ved udlæg i og tvangsauktion over fast ejendom m.v.

1985-22 af 2. august 1985 om udvidet adgang til modregning ved konneksitet.

1985-23 af 22. august 1985 om færøske og grønlandske studerende.

Det beløb, der er nødvendigt for en studerendes underhold, er for indkomståret 1986 fastsat til 41.000 kr.

1985-24 af 22. august 1985 om to personfradrag »Nødvendigt underhold« i henhold til kildeskattelovens § 37 B.

Udgiften for det nødvendige underhold er for indkomståret 1986 fastsat til 34.000 kr.

1985-25 af 28. august 1985 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

Kursen pr. 1. juli 1985 for nyudstedte pantebreve, forrentet med 9 procent p.a. og indestående til udløb over 16 år, der har en prioritetsstilling på 85-95 procent af pantets handelsværdi, er 64,25, svarende til en effektiv rente på 18,06.

1985-26 af 28. august 1985 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Vejledning om beregning af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 3. kvartal 1985 til brug ved værdiansættelse af »anden gæld«.

1985-27 af 18. september 1985 om befordring mellem bopæl og arbejdsplads - kilometertakst for indkomståret 1986.

For indkomståret 1986 beregnes det daglige fradrag med følgende kilometertakster: 0 - 20 km intet fradrag

21 - 54 km 110 øre pr. km

over 54 km 27,5 øre pr. km

Anvendes egen bil i befordringen, og overstiger den daglige befordring 54 kilometer, kan fradrag foretages med 105 øre pr kilometer for befordring ud over 20 kilometer pr. arbejdsdag, hvis offentlig befordring ikke kan anvendes.

1985-28 af 7. oktober 1985 om 18. alm. vurdering pr. 1. januar 1986.

Cirkulæret indeholder oversigt over ændringer i lovregler siden 17. alm. vurdering og om den praktiske tilrettelæggelse af vurderingen samt almindelige retningslinier for vurderingen.

1985-29 af 7. oktober 1985 om henstand med indgivelse af selvangivelse for 1985 for bogførings- eller regnskabspligtige personer og dødsboer, hvis indkomstår udløber den 31. december 1985 eller senere.

1985-30 af 16. oktober 1985 om inddrivelse af danske skattekrav i udlandet, i Grønland og på Færøerne samt afgangsførelse af uerholdelige beløb.

1985-31 af 7. november 1985 om kursansættelse af private pantebreve ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi og formueværdien.

Kursen pr. 1. oktober 1985 for nyudstedte pantebreve, forrentet med 9 procent p.a. og indestående til udløb over 16 år, der har en prioritetsstilling på 85-95 procent af pantets handelsværdi er 72,00, svarende til en effektiv rente på 15,50.

1985-32 af 7. november 1985 om kontantomregning af overdragelsessummer.

Vejledning om beregningen af overdragelsessummer i forbindelse med afståelse af fast ejendom og tabel indeholdende kurser vedrørende 4. kvartal 1985 til brug ved værdiansættelse af »anden gæld«.

1985-33 af 8. november 1985 om værdi af fri bil for 1986.

Værdi af privat kørsel i arbejdsgiverens bil:

Hvor arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter, ansættes værdien af den private kørsel således:

Årlig privat kørsel Kr. pr. km.

Indtil 10.000 km 1/50 promille af bilens ny værdi, mindst 3 kr. og højst 8 kr. pr. km.

Over 10.000 km 1/3 af den indtil 10.000 km beregnede værdi, dog højst 1,50 kr. pr. km.

Såfremt bilen er indregistreret senest den 15. november 1985 kan der for 1986 og 1987 som en overgangsordning vælges beskatning efter den hidtidige ordning. Værdien af den private kørsel for 1986 ansættes således: Årlig privat Årlig privat kørsel i km kørsel ud indtil 10.000 over km 10.000 km øre/km øre/km

Bilens anskaffelsessum

er under 200.000 kr.

og bilens egenvægt er

- under 1100 kr 300 115

- mellem 1101 - 1300 kg 375 120

- over 1300 kg 510 125

Bilen er indregistreret på

gule nummerplader og an

skaffelsessummen er under

200.000 kr. 300 115

Bilens anskaffelses

sum er 200.000 kr.

eller mere 600 150

1985-34 af 14. november 1985 (omtryk) om værdiansættelse af aftægtsboliger.

Aftægtsnydere skal som skattepligtig almindelig indkomst medregne værdien af friboligen, jf. statsskattelovens § 4, b.

Værdien ansættes skønsmæssigt under hensyn til boligens udlejningsværdi, idet statens satser for brug af lejeboliger er vejledende ved udøvelsen af skønnet, ligesom der tages hensyn til særlige forhold, så som beliggenhed, alder og vedligeholdelsesforpligtelse.

1985-35 af 3. december 1985 om ligningsplan for indkomståret 1985.

1985-36 af 6. december 1985 om normalhandelsværdier pr. 31. december 1985 for heste og kreaturer m.v.

1985-37 af 6. december 1985 om normalværdi pr. 31. december 1985 for pelsdyr.

1985-38 af 6. december 1985 om værdiansættelse af forskellige skønsposter for 1985.

Vejledende mindstesatser vedrørende:

Handlendes forbrug af egne varer, privat anden af telefonudgifter, privat andel af elektricitet og varme, privat hestehold og privat benyttelse af bil.

1985-39 af 6. december 1985 om normalværdi af kost og logi.

For indkomståret 1986 har ligningsrådet fastsat værdien af kost og logi til 18.600 kr. (1.550 kr. pr. måned)

Værdien af kosten er ansat således:

43 kr. pr. dag for fuld kost

33 kr. pr. dag for delvis fri kost, normalt 2 måltider

22 kr. pr. dag for 1 måltid

1985-40 af 12. december 1985 om døgnplejevederlag, Fradragssatser for 1985.

1985-41 af 17. december 1985 om sambeskatning af selskaber.

Der er i anvisningen om sambeskatning fra og med skatteåret 1987/88 tilføjet følgende vilkår efter det nuværende vilkår 2.4.:

»Udviser den skattepligtige indkomst for et af selskaberne underskud, kan en til selskabets nettofinansieringsudgift svarende del af underskuddet ikke bringes til fradrag i overskud, indtjent i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, hvori det underskudsgivende selskab direkte eller indirekte ejer aktier.

Nettofinansieringsudgiften opgøres som summen af renteudgifter, skattemæssige kurstab og valutakurstab samt løbende ydelser med fradrag af summen af renteindtægter, skattepligtige kursgevinster og valutakursgevinster.

Begrænsningen i adgangen til at fradrage underskud gælder dog højst den del af underskuddet, som svarer til normal forrentning af anskaffelsessummen for aktier i de af sambeskatningen omfattede selskaber.

Ved denne beregning nedsættes anskaffelsessummen med 1/7 hvert år, første gang for det regnskabsår, der følger umiddelbart efter anskaffelsesåret, uden hensyn til den faktiske afikling af købesummen. Ved fastsættelsen af den normale forrentning anvendes diskontoen ved begyndelsen af det aktiebesiddende selskabs regnskabsår med tillæg af 4 procentpoint.

Underskud, der således ikke er benyttet, og som ej heller er modregnet i overskud, indtjent i andre af sambeskatningen omfattede selskaber, kan alene bringes til fradrag i medfør af ligningslovens § 15 i overskud - reduceret med evt. underskud i samme år i andre selskaber under sambeskatningen og med underskud efter vilkår 2.4. - indtjent i det samme selskab, og dernæst i overskud, indtjent af andre selskaber under sambeskatningen, hvori det underskudsgivende selskab ikke direkte eller indirekte ejer aktier.«

Endvidere er foretaget konsekvensændringer i anvisningens vilkår 2.3 og 2.5.2. som følge af, at selskabsskatteprocenten er ændret fra 40 til 50. Disse ændringer har virkning fra og med skatteåret 1986/87.

1984-42 af 17. december 1985 om fradragssatser fr rejseudgifter for indkomståret 1986.

Vedrører fagforbundets funktionærer og tillidsmænd, handelsrejsende, skuespillere, langturschauffører, nævninge og domsmænd og rejsemontører.

1985-43 af 19. december 1985 om landbrug m.v., indkomståret 1985: Normaludgift pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug af egne varer

Normaludgift pr. kostdag: 32,00 kr. for hver medhjælper. Medhjælperes andel i lejeværdi: 1.100 kr. for hver medhjælper.

Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere:

Fra og med indkomståret 1985 (kun landbrugere med kalenderårsregnskab) opgøres eget forbrug af okse- og kalvekød, svinekød samt heste-, fåre og lammekød i kg.

De vejledende satser er fastsat således:

Okse- og kalvekød 16,05 kr. pr. kg.

Svinekød 9,25 kr. pr. kg.

Heste-, fåre- og lammekød 15,35 kr. pr. kg.

Fjerkræ, herunder æg 110 kr.

Mælk 220 kr.

Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person pr. år, også for børn under 14 år. Satserne er eksklusive moms.

1985-44 af 19. december 1985 om landbrug m.v., indkomståret 1986: Normaludgift pr. kostdag, medhjælperes andel i lejeværdi og værdi af forbrug af egne varer.

Normalværdi pr. kostdag: 32,00 kr. for hver medhjælper. Medhjælperes andel i lejeværdi: 1.300 kr. for hver medhjælper.

Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere:

De vejledende mindstesatser er fastsat således:

Okse- og kalvekød 16,05 kr. pr. kg

Svinekød 9,25 kr. pr. kg

Heste-, fåre- og lammekød 15,35 kr. pr. kg

Fjerkræ, herunder æg 110 kr.

Mælk 220 kr.

Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. personer pr. år, også for børn under 14 år. Satserne er eksklusive moms.

1985-45 af 19. december 1985 om satser for indkomståret 1986 vedrørende fortæring og uniform og arbejdsdragt.

1985-46 af 30. december 1985 om inddrivelse af administrativt vedtagne bøder for overtrædelse af kildeskattelovens straffebestemmelser.

1985-47 af 19. december 1985 om mindsterenten for halvåret januar - juni.

Den for halvåret januar - juni 1986 gældende mindsterente udgør 9 procent p.a.

4. Særlige afgørelser

4.1. Befordringsfradrag, skiftende arbejdssteder.

En skatteyder, der var ansat på et skibsværft, havde for værftet udført arbejde andetsteds i perioden fra den 22. februar 1982 til den 2. februar 1984 - det vil sige 23 måneder. Arbejdsgiver havde i hele perioden udbetalt rejse- og befordringsgodtgørelse.

Skatteyderen havde opgjort befordringsfradraget efter satserne for erhvervsmæssig kørsel. Kommunen havde nægtet at godkende fradrag efter ligningslovens § 9 B under henvisning til, at arbejdsperioden oversteg 18 måneder.

Statsskattedirektoratet udtalte, at det er en forudsætning for nævnte fradrag, at arbejdsstedet ikke bliver permanent. Man har hidtil anerkendt arbejdsperioder på 1 1/2 år som midlertidige.

Ændring af befordringsfradraget til fradrag efter ligningslovens § 9 C skal alene ske med virkning fra det tidspunkt, hvor tidsgrænsen overskrides. Det er dog en forudsætning, at det ikke ved arbejdsforholdets begyndelse er åbenbart, at tidsgrænsen på 1 1/2 år vil blive overskredet.

4.2. Belåning af livsforsikringspolicer - ligningslovens § 18.

Ved låneoptagelse mod sikkerhed i en livsforsikringspolice har låntageren alene fradragsret for renterne i det omfang, lånet overstiger tilbagekøbsværdien for livsforsikringspolicen pr. statusdagen. Selv om det måtte fremgå af forsikringsaftalen, at forsikringen ikke kan tilbagekøbes eller belånes i en vis periode, anses forsikringen i denne periode alligevel at have en tilbagekøbsværdi i relation til ligningslovens § 18.

Der kan alene foretages fradrag i den skattepligtige formue i det omfang, gælden overstiger policens tilbagekøbsværdi.

4.3. Beregningsgrundlag ved fastsættelse af kapitalpensionsbidrag - § 5d-ydelse.

Ved opgørelsen af grundlaget for beregningen af maksimale årlige bidrag til kapitalforsikringer og opsparingsordninger i medfør af pensionsbeskatningslovens § 16 kan § 5 d-ydelser ikke indgår i beregningsgrundlaget.

4.4. Beskatning af forsikringstagere ved omdannelse af et gensidigt forsikringsselskab til aktieselskab.

I en sag vedrørende omdannelse af 2 gensidige forsikringsselskaber til aktieselskaber har statsskattedirektoratet som sin opfattelse udtalt følgende om den skattemæssige behandling af de aktier, forsikringstagerne modtager ved omdannelsen:

Den vederlagsfrie formueandel, som en forsikringstager har erhvervet ved sin indtræden i forsikringsselskabet, må anses for en suspensivt betinget rettighed, der skal indkomstbeskattes efter statsskattelovens § 4 ved aktietildelingen i 1985.

En eventuel værdistigning (fortjeneste), der er fremkommet i perioden fra forsikringstagerens indtræden i forsikringsselskabet til aktietildelingen, anses for omfattet af aktieavancebeskatningsreglerne, hvilket indebærer skattefrihed for forsikringstagere, der har været medlemmer i mindst 3 år, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 1, sidste pkt. Fortjeneste ved udlodning til forsikringstagere, der har været medlemmer i mindre end 3 år, skal beskattes som almindelig indkomst.

Likvidationsudlodningen må anses for foretaget på tidspunktet for generalforsamlingens beslutning om udlodningen.

For forsikringstagere, der har været medlemmer i mindre end 3 år, beregnes fortjenesten i forbindelse med likvidationsudlodningen som værdien af de udloddede aktier reduceret med den vederlagsfrie formueandel, som et medlem har erhvervet ved sin indtræden i forsikringsselskabet, og som skal beskattes efter statsskattelovens § 4.

Værdien af de udloddede aktier skal fastsættes efter papirets handelsværdi.

4.5. Ejerforening, salg af ejerlejlighed.

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en ejerforening er skattepligtig af avance ved salg af en ejerlejlighed.

Ejerforeningen havde købt en ejerlejlighed og udlejet den til foreningens vicevært. Viceværten ønskede at opsige sin stilling og fraflytte ejendommen, og ejerforeningen ville derfor sælge ejerlejligheden.

Ligningsrådet fandt, at da ejerforeningen ikke er indkomstskattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 3, af lejen af ejerlejligheden, som benyttes som viceværtlejlighed (viceværtlejligheden tjener til ejendommens administration), kunne foreningen ikke beskattes af avance ved salg af lejligheden efter lov om særlig indkomstskat § 13, 3. pkt.

4.6. Fritagelse for beskatning af skadeserstatninger - ændret afgrænsning mellem installationer og inventar.

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 2, stk. 1 og afskrivningslovens § 29, stk. 3, sidestilles erstatnings- og forsikringssummer med salgssummer, således at der skal ske opgørelse og beskatning af eventuel kapitalvinding og eventuelle genvundne afskrivninger.

Ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 10 og afskrivningslovens § 29 A er betingelsen for fritagelse bl.a., at den skattepligtige foretager genopførelse for et beløb, der mindst svarer til erstatnings- eller forsikringssummen.

Fritagelsesbestemmelserne er efter begge lovbestemmelser knyttet til, at der sker genplacering af erstatnings- eller forsikringssummen i egentlige bygningsbestanddele eller særlige installationer.

Ved SD-cirkulære 1984-28 er der fra og med indkomståret 1984 indført en ændret afgrænsning mellem installationer og inventar.

I relation til de ovennævnte fritagelsesbestemmelser vil der ved forsikrings- eller erstatningsudbetalingen være tale om, at der afstås bygningsbestanddele og særlige installationer. I forbindelse med genopførelse eller genanskaffelse vil en række hidtidige særlige installationer imidlertid blive betragtet som driftsmidler, hvorved der kan opstå problemer med at opfylde fritagelsesbestemmelsernes betingelse om, at forsikrings- eller erstatningssummerne fuldt ud skal anvendes til genopførelse eller genanskaffelse af bygninger eller særlige installationer.

På denne baggrund er statsskattedirektoratet blevet spurgt, om genopførelses-/genanskaffelsessummerne i relation til fritagelsesbestemmelserne kan opgøres således, at den hidtidige afgrænsning mellem særlige installationer contra inventar valgfrit kan tillægges betydning, når skaden vedrører aktiver anskaffet af skatteyder forinden den ændrede praksis.

Statsskattedirektoratet svarede, at man kunne tiltræde en sådan overgangsordning. De konkrete tilfælde må forelægges for det pågældende amtsskatteinspektorat.

4.7. Gældssanering i henhold til lov nr. 187 af 9. maj 1984.

En skatteyder bad om bindende forhåndsbesked om de skattemæssige konsekvenser af en gældssanering i medfør af lov nr. 187 af 9. maj 1984.

Ligningsrådet svarede, at den skattemæssige stilling ved gældssanering var den samme som ved generel akkord eller akkord med en hovedkreditor.

Den ved gældssaneringen opnåede gældseftergivelse skulle herefter alene beskattes i det omfang den kunne modregnes i underskud, herunder underskud fremført i medfør, af ligningslovens § 15. Underskud i gældseftergivelsesåret kunne dog fratrækkes i positiv ægtefælleindkomst eller positiv særlig indkomst, forinden der skete modregning af gældseftergivelsesbeløbet. Der ville ikke ske genoptagelse af indkomstansættelserne for tidligere indkomstår i anledning af gældseftergivelsen.

4.8. Håndværkeraktier, salg af.

En arkitekt, der i 1960 havde erhvervet nom. 5.000 kr. håndværkeraktier, der efter en udvidelse med fondsaktier i 1976 androg nom. kr. 15.000 kr. aktier, påtænkte at afhænde disse aktier i 1985. Afhændelsen skulle ses som led i afviklingen af arkitektens virksomhed i øvrigt.

Under hensyntagen til, at hans virksomhed var under afvikling, størrelsen af aktieposten, den lange ejertid samt da der ikke i øvrigt var modtaget håndværkeraktier, gav ligningsrådet bindende forhåndsbesked om, at han ikke var skattepligtig af fortjeneste ved salg af de nom. 15.000 kr. aktier ud fra et næringssynspunkt, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3.

4.9. Likvidation af selskab efter forudgående salg af aktiviteterne til nyt selskab.

En aktionær kan vælge, at lade det af ham dominerede selskab sælge de erhvervsmæssige aktiviteter til et nystiftet selskab eller et i forvejen eksisterende selskab, som han ligeledes behersker. Efter bortsalg af aktiviteterne vil det gamle selskabs alene besidde forholdsvis likvide midler, hvorpå hovedaktionæren kan lade selskabet træde i likvidation. Likvidationsprovenuet beskattes i henhold til aktieavancebeskatningslovens regler, jf. § 1, stk. 3, såfremt fortjenesten modtages i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses.

4.10. Opgørelse af beregningsgrundlaget ved fastsættelse af kapitalpensionsbidrag - AUD-bidrag.

Ved opgørelsen af grundlaget for beregningen af maksimale årlige bidrag til kapitalforsikringer og opsparingsordninger i pensionsøjemed i medfør af pensionsbeskatningslovens § 16, kan AUD-bidrag indgå.

4.11. Overdragelse af good-will i revisorinteressentskab til aktieselskab.

Et revisorinteressentskab med 10 deltagere overdrog den 25. juni 1982 virksomheden til et nystiftet aktieselskab. Good-will-værdien, som var ansat til 16 mio. kr. i selskabet, fordeltes forholdsmæssigt på de 10 revisorer, der tillige var aktionærer, med 1/10 til hver.

Salgssummen for good-will på 1,6 mio. kr. hos hver interessent blev berigtiget ved udstedelse af et uforrentet gældsbrev, der skulle afdrages over 6 år.

Ved avanceopgørelsen blev gældsbrevet nedskrevet til kurs 52, og der blev beregnet good-will-fradrag på 175.000 kr. efter bestemmelsen i den dagældende lov om særlig indkomstskat § 6 A, stk. 3.

Under henvisning til 2 højesteretsdomme af 3. december 1984 svarede statsskattedirektoratet, at kursen på pantebrevene som følge af interessesammenfaldet mellem revisorerne, som tillige var aktionærer i selskabet, passende kunne sættes til 80 ved avanceopgørelsen efter lov om særlig indkomstskat.

Endvidere var det statsskattedirektoratets opfattelse, at der ikke kunne beregnes good-will-fradrag, jf. bestemmelsen i lov om særlig indkomstskat § 6 A, stk. 5, fordi revisorerne som følge af aktiebesiddelsen måtte anses at have en bestemmende indflydelse i selskabet.

4.12. Personfradrag, forhøjet, førtidsbeløb.

Efter lov om socialpension § 13, stk. 1, nr. 3, består forhøjet almindelig førtidspension af grundbeløb, førtidsbeløb og pensionstillæg. Af lovens § 19, fremgår det at førtidsbeløbet ikke er indtægtsbestemt, medens såvel grundbeløbet som pensionstillægget er indtægtsbestemt.

En person, der kun modtager førtidsbeløb, er berettiget til forhøjet personfradrag i henhold til kildeskattelovens § 37, stk. 5, idet personen må anses at modtage pension efter lov om social pension.

4.13. Rekonstruktion af selskab - begrænsning af underskudsfremførsel - køb af fordringer.

Et aktieselskab, der i forvejen havde 1/3 af anparterne i et anpartsselskab, erhvervede fra sine 2 medanpartshavere disses anparter. Samtidig erhvervede selskabet 2 fordringer til et samlet pålydende af knap 28 mio. kr. fra sine tidligere medanpartshavere for 2 kr. Moderselskabet anvendte herefter disse fordringer tillige med en fordring, som det i forvejen havde på datterselskabet, til konvertering til anpartskapital, hvorpå anpartskapitalen i umiddelbar tilslutning hertil uden udlodning blev nedskrevet til 80.000 kr. Ligningsrådet fandt, at der ikke var tale om en egentlig og direkte gældseftergivelse, hvorfor der ikke var grundlag for at indkomstbeskatte datterselskabet af den ved konverteringen opnåede gældsfrigørelse. Ligningsrådet fandt derimod, at adgangen til fremførsel af underskud i datterselskabet alene bevaredes i det omfang underskuddet oversteg gældseftergivelsen, der vedrørte de opkøbte fordringer, idet ligningsrådet fandt, at der i realiteten var tale om en gældseftergivelse i en akkordlignende situation.

4.14. Rentefri lån til datter.

Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked meddelt, at en skatteyder, der påtænkte at optage et banklån på 1 mio. kr., som derefter skulle udlånes rentefrit til skatteyderens datter til finansiering af dennes køb af obligationer, skulle indkomstbeskattes af det skattepligtige afkast, som datteren opnåede af obligationer. Se i øvrigt ligningsvejledningen 1984, side 348 og side 382 samt lrs. 1971.71., 1972.71 og 1973.157.

4.15. Renter af sparekassers garantikapital.

Garantikapitalen i en sparekasse anses for en sparekassen påhvilende gæld, således at sparekassen ved indkomstopgørelsen kan fratrække renteudgiften vedrørende den indbetalte garantikapital.

4.16. Skattefri bonus i relation til pensionsbeskatningslovens § 47.

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 47 er bonusudbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før indkomståret 1954, undtaget fra indkomstskattepligt, hvis ordningen tillige er omfattet af overgangsbestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 7 eller § 9. Ved afgørelsen af, om den pågældende »bonusudbetaling« er skattefri skal henses til, om der er tale om en permanent forhøjelse af pensionen eller om tillæg, som lun er gældende for en vis perioder, idet pensionsbeskatningslovens § 47 alene hjelmer skattefrihed i tilfælde, hvor tillægget kun er gældende en vis periode.

4.17. Skattefri virksomhedsomdannelse - indskudskapitalens størrelse.

Ved omdannelse af en personlig drevet virksomhed til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse skal ifølge § 2, stk. 1, b, mindst 75 procent af vederlaget for virksomheden ydes i form af aktier eller anparter i selskabet eller ved, at værdien af aktierne eller anparterne i et bestående selskab, jf. lovens § 1, stk. 1, forøges som følge af omdannelsen.

Nævnte bestemmelse er ikke til hinder for, at en omdannelse til et nystiftet selskab på samme måde som ved omdannelse til et eksisterende selskab kan ske til overkurs.

4.18. Skattefri virksomhedsomdannelse - interessenter - forskellige investeringsfondshenlæggelser.

Ved omdannelse af et interessentskab til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse er det bl.a. et krav, at samtlige interessenter har anvendt samme driftsregnskab og status for virksomheden, herunder foretaget forholdsmæssigt lige store af- og nedskrivninger.

2 interessenter, der som et led i et generationsskifte omdannede den hidtil som interessentskab drevne virksomhed til aktieselskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anmodede om ligningsrådets tilladelse til anvendelse af lovens regler, uanset der vedrørende inventarsaldoen var en forskel på 13.776 kr. mellem interessentskabsregnskabet og det skattemæssige regnskab, og uanset at den ene interessent havde henlagt 460.500 kr. til investeringsfond, som ønskedes indskudt i selskabet.

Skattedepartementet udtalte i sagen, at man var enige med statsskattedirektoratet i, at man ved omdannelse af virksomheder med flere ejere måtte kræve, at ejerne havde foretaget forholdsmæssigt lige store henlæggelser til investeringsfond, og at betingelserne i § 2, stk. 2, c, i lov om skattefri virksomhedsomdannelse derfor ikke var opfyldt.

Under henvisning til den væsentlige afvigelse vedtog ligningsrådet at meddele afslag efter virksomhedsomdannelseslovens § 2, stk. 3. Derimod meddelte ligningsrådet tilladelse til omdannelsen, såfremt investeringsfondshenlæggelsen holdtes udenfor omdannelsen, idet afvigelsen mellem de skattemæssige saldi på driftsmidler blev anset for forholdsvis lille.

4.19. Skattefri virksomhedsomdannelse - omdannelse af en ideel andel af interessentskab.

To interessenter i et revisionsfirma, som hver ejer en ideel andel på 50 procent i revisorinteressentskabet, ønskede pr. 1. januar 1985 at omdanne de ideelle andele af interessentskabet efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, således at revisionsfirmaet pr. 1. januar 1985 ejes med 50 procent af 2 anpartsselskaber, der hver beherskes 100 procent af de 2 interessenter.

Ligningsrådet afgav forhåndsbesked om, at omdannelsen ikke kunne ske, idet en ideel andel af et interessentskab ikke kan omdannes til aktieselskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

4.20. Skattefri virksomhedsomdannelse - uens afskrivninger - afslag på dispensation.

En VVS-forretning var siden 1. juli 1983 drevet i interessentskabsform af 3 personer med 1/3 til hver. Det var oplyst, at en af interessentskabsdeltagerne var søn af en af de øvrige interessenter.

Interessentskabsdeltagerne ønskede med virkning pr. 1. januar 1985 at overdrage virksomheden til et nystiftet aktieselskab efter reglerne i lov om skattefri virksomhedsomdannelse.

Med henvisning til, at deltagerne ikke havde foretaget fælles skattemæssige afskrivninger, hvilket efter bestemmelsen i lovens § 2, stk. 2, c, er en betingelse for at anvende lovens regler, blev der anmodet om dispensation efter § 2, stk. 3.

De skattemæssige saldi for henholdsvis inventar, varelager og fast ejendom udgjorde pr. 1. januar 1985 følgende beløb: A B C

Inventar 47.649 27.035 27.035

Varelager 56.081 56.081 56.081

Fast ejendom 167.734 144.199 167.734

---------------------------------------------------------------------

I alt 271.464 227.315 250.850

---------------------------------------------------------------------

Forskellen mellem de skattemæssige indgangsværdier på inventar for A, henholdsvis B og C udgjorde således 20.614 kr. svarende til en afvigelse på 76 procent, mens forskellen mellem de skattemæssige indgangsværdier på fast ejendom for B henholdsvis A og C udgjorde 23. 535 kr., svarende til en afvigelse på 16 procent. Den samlede forskel mellem de skattemæssige indgangsværdier for A og henholdsvis B og C udgjorde 44.149 kr. og 20.614 kr. svarende til en afvigelse på ca. 19 procent og ca. 8 procent.

Som begrundelse for omdannelsen var anført ønsket om, at forretningen kunne videreføres på et økonomisk, stabilt og solidt grundlag i årene fremover, især med hensyn til det kommende generationsskifte mellem faser og søn.

Ifølge skattedepartementets cirkulære nr. 2 af 4. januar 1984, pkt. 7, er det en forudsætning for en fravigelse af lovens krav om forholdsmæssigt lige store afskrivninger, at det fortsat vil være muligt at opgøre et entydigt successionsgrundlag, hvorfor en dispensation efter § 2, stk. 3, kun kan forventes, når der foreligger forholdsvis små afvigelser mellem interessenternes afskrivningsgrundlag.

Det var oplyst, at interessenterne ikke for indkomståret 1984 havde mulighed for at udjævne de forskellige afskrivningsgrundlag.

Under hensyn til at forskellene i de skattemæssige indgangsværdier ikke kunne betegnes som forholdsvis små, og da den vederlagsfri formueoverførsel, der derved fremkom, fortrinsvis skete fra fader til søn, vedtog ligningsrådet, at ansøgningen ikke kunne imødekommes.

4.21. Skattepligt, fast driftssted, leasingkontrakter.

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked, om hvorvidt et schweizisk selskab blev begrænset skattepligtig til Danmark ved at overtage en portefølje af leasingkontrakter i Danmark. Administrationsopgaverne skulle varetages af et dansk administrationskontor.

Det danske administrationskontor skulle foretage udarbejdelse af faktureringsgrundlag til fakturering af danske kunder, foretage rykning af kunder, modtage kundebetaling og foretage overførsel af betaling til Schweiz. Det danske personale havde ikke fuldmagt til at indgå aftaler med danske kunder på vegne af det schweiziske selskab.

Ligningsrådet fandt, at det danske administrationskontor ikke udøvede en virksomhed, der kunne betegnes som værende af forberedende eller hjælpende karakter, men måtte anses at udgøre et fast driftssted for selskabet her i landet, og at selskabet derfor var begrænset skattepligtig efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.

4.22. Skattepligt, udenlandsdansker, konsulenthonorar.

Et amtsskatteinspektorat havde i forbindelse med en revisionssag forelagt et spørgsmål om en udenlandsdanskers skattepligtsforhold for statsskattedirektoratet.

Sagen vedrørte en skatteyder som i 1980 udvandrede til Frankrig. Den fulde skattepligt i henhold til kildeskattelovens § 1 ophørte på udrejsetidspunktet.

Skatteyderen havde siden sin udrejse årligt fået udbetalt konsulenthonorarer på ca. 500.000 kr. fra et aktieselskab, i hvilket han var hovedaktionær og tidligere direktør.

Virksomheden anså honorarerne for rene konsulenthonorarer for arbejde udført i udlandet. Det var over for amtsskatteinspektoratet oplyst, at skatteyderens aktiviteter uden for Danmark bestod i følgende:

- kreering og planlægning af virksomhedens fremtidige idegrundlag og udvikling

- faglig konsulent

- redigering af salgskataloget

- besøg på internationale udstillinger og messer

- besøg hos leverandører uden for Danmark

- forhandling i hjemmet med leverandører

- forhandling i hjemmet med udenlandske depoter som virksomheden eksporterer til eller importerer fra

- konferering med den øvrige bestyrelse om ovenstående.

Aktiviteter i Danmark:

- bestyrelsesmøder

- indsamling af oplysninger i virksomheden til bearbejdning i Frankrig.

Efter det oplyste foregik konsulentarbejdet i udlandet, idet skatteyderen dog opholdt sig i Danmark i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesmøder og generalforsamlinger tre til fire gange årligt. I forbindelse med disse ophold skete det, at skatteyderen aflagde besøg i danske virksomheder for at indsamle materiale, oplysninger m.v. til brug for konsulentarbejdet.

Amtsskatteinspektoratet anmodede på dette grundlag statsskattedirektoratet om en udtalelse om konsulenthonorarets skattemæssige behandling.

Statsskattedirektoratet fandt, at det stillede spørgsmål alene kunne besvares på grundlag af en nærmere undersøgelse af det udførte arbejde. Skatteyderen og firmaet måtte derfor opfordres til at fremlægge korrespondance, rapporter og anden tilsvarende dokumentation til belysning af karakteren og omfanget af det udførte arbejde. Det ville herunder været af betydning at få klarlagt arbejdsfordelingen mellem den nuværende direktør og skatteyderen set i forhold til det arbejde, som skatteyderen tidligere havde udført som direktør.

De forelagte oplysninger tydede på, at skatteyderen forestod den overordnede planlægning af firmaets drift. Dette talte efter statsskattedirektoratets opfattelse for at anse skatteyderen som arbejdende bestyrelsesmedlem, således at honoraret var omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra b.

I det omfang skatteyderen fortsat helt eller delvist havde varetaget de funktioner som tidligere var pålagt ham som direktør, ville dette tale for at anse honoraret for omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra a, uanset at der ikke formelt forelå et ansættelsesforhold. Der ville normalt alene være mulighed for at beskatte den del af honoraret, der kunne henføres til arbejde udført i Danmark.

Hvis en nærmere undersøgelse førte til, at der hverken var tale om løn eller bestyrelseshonorarer f.eks. fordi der reelt ikke kunne anses at være ydet modydelse - måtte honoraret anses for »maskeret udbytte«. Som hovedregel ville der ikke foreligge begrænset skattepligt i sådanne tilfælde, men selskabet ville ikke kunne fratrække udbyttet. Hvis der slet ikke havde været ydet nogen modydelse fra skatteyders side ville en påstand om skattepligt efter omstændighederne kunne gennemføres, idet der i så fald måtte stå skatteyder klart, at beløbet burde være deklareret som udbytte med indeholdelse af udbytteskat, jf. østre landsrets dom af 27. maj 1983.

Endelig bemærkede direktoratet, at skatteyderens og selskabets manglende medvirken til belysning af omfanget og karakteren af det udførte konsulentarbejde i givet fald kunne tillægges den betydning, at skattemyndighedernes grundlag for beskatning - f.eks. ved en beskatning af vederlaget som bestyrelseshonorar - kunne betragtes som ikke anfægtet af skatteyderen.

4.23. Skattepligt, udlejning af lystbåd i Danmark.

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt en skatteyders indtægt ved udlejning af lystbåde i Danmark, efter dennes udrejde til Italien, kunne beskattes i Danmark.

Skatteyderen ville efter udrejsen eje 2 eller 3 lystbåde, som ville blive indregistreret under dansk flag med placering i dansk havn, hvorfra al udlejning også ville foregå. Selve bookingen ville blive varetaget af et marinecenter i samarbejde med FDM og ADAC (FDM's søsterorganisation i Tyskland), som alene ville tage mod bestillinger og betaling.

Skatteyderen havde sammen med tolv andre bådudlejere indgået en samarbejdsaftale om udlejning af de dem tilhørende lystbåde. Lejeindtægten ville blive fordelt mellem de enkelte både uanset hvilken af bådene, der faktisk havde været udlejet. FDM og ADAC ville få en procentdel af lejen, mens marinecentret ville få vederlag for havneplads, vedligeholdelse af bådene og vinteropbevaring, samt et fast beløb for sommeropsyn og pr. udlejning. Bådene ville ikke blive benyttet eller stillet til rådighed for skatteyderen.

Ligningsrådet fandt, at den omhandlede lystbådudlejning foregik via et fast forretningssted i Danmark, og i øvrigt var af en sådan karakter (indkomstskabende virksomhed) og havde en sådan permanens, at fast driftssted måtte anses at foreligge, hvorfor skatteyderen blev anset for begrænset skattepligtig af indtægt ved denne virksomhed i medfør af kildeskattelovens § 2, stk. 1, d. Efter artikel 7 i den dansk-italienske dobbeltbeskatningsoverenskomst ville Danmark have beskatningsretten til fortjeneste.

4.24. Straksafskrivning - beregningsgrundlag.

En kommune har spurgt, hvorledes grundlaget for straksafskrivning for en blandet bygning, købt før 1982, skal opgøres.

Statsskattedirektoratet svarede følgende:

Hvor vurderingsmyndighederne har foretaget en fordeling af ejendomsværdien på beboelse og erhvervsmæssig del af ejendommen, skal denne fordeling anvendes ved opgørelse af beregningsgrundlaget for straksafskrivning.

Foreligger der ikke fordeling af ejendomsværdien, f.eks. på en ejendom med butik og kontor, må ejendomsværdien fordeles efter et skøn, og her kan arealfordelingen være vejledende, jf. ligningsvejledningen 1984, side 476.

4.25. Straksafskrivning - beregningsgrundlag - afskrivningslovens § 21, stk. 2-4. §§ For bygninger m.v., der er anskaffet før den 1. januar 1982, er beregningsgrundlaget for straksafskrivning den del af den seneste ejendomsværdi forud for indkomstårets begyndelse, der kan henføres til afskrivningsberettigede bygninger m.v.

I punkt 95 i skattedepartementets cirkulære af 22. november 1983 om afskrivningsloven er det bl.a. anført, at man ved fordelingen af den seneste vurdering som hovedregel kan anvende den fordeling af købesummer, der blev foretaget ved købet af ejendommen.

Statsskattedirektoratet er blevet spurgt, om dette i givet fald vil medføre, at man i et tilfælde, hvor ejendommens driftsbygninger ved købet udgjorde 40 procent af købsprisen for den faste ejendom (svarende til restforskelsværdien ved købet), mens restforskelsværdien ved den seneste vurdering udgjorde 45 procent, skal anvende 40 procent af den seneste vurdering som beregningsgrundlag.

Statsskattedirektoratet svarede, at cirkulærets regel alene er en vejledende hovedregel.

I det anførte eksempel, kan beregningsgrundlaget opgøres som 45 procent af den seneste vurdering.

4.26. Tilskud efter lov om byfornyelse og boligforbedring.

Ligningsrådet har givet bindende forhåndsbesked om, at tilskud efter lov om byfornyelse og boligforbedring § 62, stk. 3, er skattefrit.

Efter ligningslovens § 7 F er tilskud efter § 62, stk. 2. i lov om byfornyelse og boligforbedring skattefrit. Tilskuddet kan ydes til udlejningsejendomme og andelsboligforeninger som bidrag til forbedring.

Ligningslovens § 7 F omtaler ikke ydelser efter lov om byfornyelse og boligforbedring § 62, stk. 3.

Skattedepartementet udtalte, at tilskuddet efter § 62, stk. 3, i loven om byfornyelse og boligforbedring må anses for skattefrit, da tilskuddet ikke medfører stigning i værdien af ejendommen.

4.27. Tilskud til Danske Slagterier til bekæmpelse af Ajueszky's sygdom

Statsskattedirektoratet blev anmodet om at tage stilling til beskatningstidspunktet for tilskud, der udbetales af Danske Slagterier til bekæmpelse af Ajueszky's sygdom hos svin.

Det var oplyst, at der hos Danske Slagterier kan opnås tilskud til sanering af svinebesætningen med Ajueszky's sygdom, når det over for danske slagterier er dokumenteret, at sygdommen er tilstede. Udbetaling kræver dog også at det dokumenteres, at besætningen er retableret i et nærmere angivet omfang.

Da der først kan udbetales støtte, når retablering af besætningen har fundet sted, fandt direktoratet, at indtægtsførelse af tilskuddet bør ske i det år, hvori udbetalingen finder sted.

4.28. Udbytte, dobbeltbeskatning, finansieringsselskab.

Ligningsrådet blev anmodet om bindende forhåndsbesked om, hvorvidt et beløb udbetalt fra et nystiftet irsk finansieringsselskab ville være fritaget for dansk skat i medfør af artikel 6 i den dansk-irske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Et irsk selskab påtænkte at stifte et selskab med en aktiekapital på 8.000.100 US dollar bestående af 50 A-aktier af 1 dollar, 50 B-aktier af 1 dollar og 8.000.000 dollar i præferenceaktier, som ikke havde stemmeret, og som blev solgt til en dansk virksomhed. Det nystiftede irske selskab skulle herefter låne et andet selskab midler til køb af et fly, der skulle leases ud. Dette selskab skulle samtidig garantere, at indehaverne af præferenceaktierne over den periode, leasingforholdet bestod, kunne sælge deres aktier til kurs pari med tillæg af et beløb svarende til endnu ikke udbetalt udbytte.

Ligningsrådet svarede, at de omhandlede beløb ikke kunne anses for omfattet af overenskomstens artikel 6 om aktieudbytte. Man lagde især vægt på, at præferenceaktierne ikke havde stemmeret, at udbyttet var forudberegneligt, at aktierne i leasingperioden kunne tilbagesælges til kurs pari, at påløbet udbytte skulle udbetales ved salg og at indskuddet på forhånd var bestemt til udlån til det andet irske selskab.

4.29. Udgifter til kurset Økonomi for Landmandskoner

Statsskattedirektoratet blev spurgt om fradragsret for udgifter til efteruddannelse.

En landmandskone havde deltaget i kurset Økonomi for Landmandskoner, der arrangeres af Landbrugets Informationskontor.

Selv om deltageren ikke har en egentlig formaliseret uddannelse inden for landbrug m.v. f.eks. som den nævnte landmandskone - kan kurserne efter en konkret vurdering betragtes som vedligeholdelse og ajourføring - og udgifterne er dermed fradragsberettigede.

Statsskattedirektoratet meddelte tillige, at der i almindelighed vil være fradragsret for udgifter til deltagelse i kurser, der arrangeres af Landbrugets Informationskontor under betegnelsen »en uge på landbrugsskole«.

Eventuelle tilskud til udgifterne til deltagelse i kurser er skattepligtige.

4.30. Udgifter til sagkyndig bistand til udfyldelse af virksomhedsskema (SLS-E)

Statsskattedirektoratet har på forespørgsel bekræftet, at udgifter til sagkyndig bistand - advokat, revisor eller konsulent - der afholdes til udfyldelse af virksomhedsskemaet til SLS-E registreret, er fradragsberettigede for såvel personligt som selskabsejede virksomheder.

4.31. Udloddende investeringsforeninger, udlodning under 1 procent af certifikatets pålydende

Ligningsrådet har givet bindende forhåndsbesked om, at en udloddende investeringsforening ikke behøver at udlodde, når årsresultatet alene kan medføre en udlodning på under 1 procent. Dog må overskuddet ikke anvendes til en varig værdiforøgelse af certifikaterne, men skal overføres til næste regnskabsår og indgå i det beløb, som for dette år vil foreligge til udlodning.

4.32. Vekselerer - anlægsaktier.

En vekselerer ejede nom 75.000 kr. aktier i et aktieselskab, hvis samlede aktiekapital var på nom. 225.000 kr. Selskabets formål var bl.a. investerings- og vekselerervirksomhed. Selskabets faktiske aktivitet havde hele tiden været køb og salg af værdipapirer. Aktierne var erhvervet i 1970, hvor selskabet blev stiftet sammen med 2 andre stiftere, således at hver tegnede 1/3 af aktiekapitalen.

Af regnskaberne for aktieselskabet fremgik, at størstedelen af selskabets overskud hidrørte fra fortjeneste ved handel med aktier og obligationer og kursavance på pantebreve.

Den pågældende vekselerer var endvidere medinteressent i et vekselererfirma. Dette vekselererfirma drev sædvanlig vekselerervirksomhed, herunder udlån.

På det foreliggende grundlag herunder, at vekselereren havde besiddet aktierne længe samt sagens omstændigheder i øvrigt, gav ligningsrådet bindende forhåndsbesked om, at aktierne i det pågældende selskab måtte betragtes som anlægsaktier.

4.33. Værdien af beholdninger af egen avl - ikke regnskabsførende landmænd.

Statsskattedirektoratet er blevet spurgt, om ikke-regnskabsførende landmænd kan anvende den faktiske fremstillingspris ved opgørelse af værdien af beholdninger af egen avl.

Sagen har været forelagt for ligningsrådet, der har vedtaget, at ikke-regnskabsførende landmænd kan opgøre værdien af deres beholdninger af egen avl på grundlag af den faktiske fremstillingspris, det vil sige direkte omkostninger og eventuelt indirekte omkostninger.

4.34. Værdi af good-will - branchekutymer.

Ved overdragelse/omdannelse af en virksomhed til et selskab skal værdien af good-will ansættes til handelsværdien. Værdiansættelsen må i mangel af særlige holdepunkter ske på grundlag af et skøn, hvor der tages hensyn til samtlige de i det konkrete tilfælde foreliggende omstændigheder, herunder navnlig virksomhedens hidtidige overskud.

Indenfor visse brancher foreligger en fast kutyme for, at der ved overdragelse mellem fremmede anvendes andre retningslinier ved good-will-fastsættelsen end overskuddet, f.eks. bruttoomsætningen, bruttohonorarindtægt eller lignende, og sådanne kutymer anerkendes også skattemæssigt som grundlag for good-will-ansættelsen.

Ved overdragelse af revisionsvirksomheder er det i praksis anerkendt, at værdien af good-will kan ansættes til 50-75 procent af sidste års bruttohonorarindtægt. For tandlægevirksomheder godkendes i praksis en good-will-værdi på 50 procent af bruttohonorarindtægten for det seneste år.

Hvor der ikke foreligger branchemæssige kutymer, kan den til en virksomhed knyttede good-will normalt fastsættes til halvdelen af gennemsnittet af de seneste 3 års skattepligtige overskud.

4.35. Ægtefællebeskatning, overførsel af personfradrag ved fængselsophold.

Skattedepartementet anmodede statsskattedirektoratet om en udtalelse vedrørende ægtefællers muligheder for at overføre uudnyttede personfradrag, når den ene ægtefælle afsoner en langvarig fængselsstraf.

Direktoratet udtalte, at i henhold til kildeskattelovens § 37, stk. 2, er betingelsen for overførsel af uudnyttede personfradrag, at ægtefællerne er samlevende i skattemæssig henseende ved indkomstårets udgang. Efter hidtidig praksis er samlivet i skattemæssig henseende betragtet som ophævet i situationer, hor ægtefællerne lever varigt adskilt f.eks. som følge af, at den ene ægtefælle afsoner en langvarig fængselsstraf.

Direktoratet havde ikke indvendinger imod, at praksis blev ændret, således at samlivet ikke anses for ophævet ved fængselsophold.

Dette blev tiltrådt af ministeren for skatter og afgifter.

Praksisændringer kan ikke begrunde genoptagelse af ansættelser forud for indkomståret 1985.