Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Punktafgiftsvejledning 2007-3

Del G Miljøafgifter

 

G.1 Emballager, poser, engangsservice og pvc-folier

Forord

Afgift af emballager mv. fremgår af lovbekendtgørelse nr. 101 af 13. februar 2001 om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Emballager

Afgift af emballager blev indført ved lov nr. 634 af 21. december 1977 og trådte i kraft den 1. februar 1978. Afgiften har til formål at opnå et mindre emballageforbrug, herunder at øge genanvendelsen, og dermed samtidigt nedsætte affaldsmængderne.

Loven omfattede fra begyndelsen kun emballager til drikkevarer, spiseolier mv., men er ændret flere gange siden, bl.a. pr. 1. april 1998, hvor der blev lagt afgift på bestemte emballagetyper, nemlig alle flasker og dunke, uanset materiale, og med stykafgiftssatser, der varierede efter materialearten og volumenindhold.

Fra 1. januar 1999 er der fortsat stykafgift efter volumen for visse drikkevareemballager, men for andre varer er den generelle afgift af flasker og dunke ændret til en materiale- og vægtbaseret emballageafgift af alle emballager, uanset form og art, til nogle nærmere bestemte varer.

Fra 1. april 2001 er vægtafgiftssatserne justeret på grundlag af et miljøbaseret indeks.

Bæreposer

Afgift af poser (bæreposer) blev indført ved lov nr. 488 af 30. juni 1993 om ændring af lov om afgift af visse detailsalgspakninger og trådte i kraft den 1. januar 1994. Afgiften har til formål at begrænse anvendelsen af bæreposer af papir og plast og dermed nedbringe affaldsmængderne og fremme genanvendelsen.

Engangsservice

Afgift af engangsservice blev indført ved lov nr. 259 af 9. juni 1982 om ændring af lov om forbrugsbegrænsende foranstaltninger og trådte i kraft den 15. juni 1982. Afgiften har til formål at begrænse anvendelsen af engangsservice og dermed nedbringe affaldsmængderne og fremme genanvendelsen.

Ved lov nr. 1292 af 20. december 2000 blev afgiften fra 1. april 2001 overført til emballageafgiftsloven og blev samtidig ændret fra en værdiafgift til en vægtafgift. Ved lovændringen blev engangsservice til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse omfattet af afgiften. Bestemmelserne om engangsserviceafgift fra før 1. april 2001 fremgår af afsnit G.2  i vejledningen fra 2000.

Pvc-folier

Afgift af folier fremstillet af blød polyvinylchlorid til emballering af levnedsmidler blev indført ved lov nr. 439 af 26. juni 1998 om ændring af lov om forskellige forbrugsafgifter og trådte i kraft den 1. januar 1999. Afgiften har til formål at fremme brugen af mere miljøvenlige former for folier til emballering.

Ved lov nr. 1292 af 20. december 2000 blev afgiften fra 1. april 2001 overført til emballageafgiftsloven, og afgiften blev samtidig forhøjet. Bestemmelserne om pvc-folieafgift fra før 1. april 2001 fremgår af afsnit G.16  i vejledningen fra 2000.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr.

Dato Ændring

101

13.02.2001  Lovbekendtgørelse

1057

17.12.2002 Afgiftsfritagelse for genpåfyldelige trykbeholdere, afgift af emballager til smøreolier mv.
1217 27.12.2003  Afgiftsnedsættelse - emballager til øl og mineralvand
1392  20.12.2004  Afgiftsnedsættelse - emballager til alkoholsodavand mv.
325  18.05.2005  Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 
428 06.06.2005 Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen 
1410  21.12.2005  Konsekvensændringer i bilag 1 til emballageafgiftsloven som følge af lov nr. 1392 af 20.12.2004 
408  08.05.2006 Lov om ændringer af forskellige skatte- og afgiftslove (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse - Fairplay II)
509 07.06.2006  Lettelse af administrative byrder
515  07.06.2006  Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen 
1579  20.12.2006  Ændring af emballageafgiften for kildevandsflasker* 
* Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Når tidspunktet for, hvornår loven træder i kraft kendes, vil der blive udsendt nyhedsbreve om ændringerne, og ændringerne vil samtidig blive indarbejdet i vejledningen. 

G.1.1 Afgiftspligtigt vareområde

G.1.1.1 Emballager - stykafgift

Vareområde
§ 1, nr. 1-2

Afgiftspligten omfatter salgsemballager med et rumindhold på under 20 liter - uanset fremstillingsmaterialer - til emballering af visse drikkevarer. Disse emballager er omfattet af stykafgiften (volumenafgiften).

Afgiftspligten for stykafgiftspligtige emballager indtræder allerede ved emballagens fremstilling her i landet eller ved indførsel af tomme emballager fra udlandet. Afgiftspligten omfatter kun selve beholderen, fx flasken eller dunken, men ikke en evt. yderemballage. 

Lovens § 1, nr. 1-2, og bilag 2 om stykafgift er ændret pr. 1. april 2005, så alkoholsodavand, frugtvin (cider o.l.) på eller under 10 vol. pct. alk. nu er omfattet af den samme (lavere) afgiftssats som emballager til øl og sodavand. Lovændringen er en følge af, at det obligatoriske pant- og retursystem er udvidet til at omfatte emballager til sådanne drikkevarer

§ 1, nr. 1

Emballager til følgende drikkevarer er omfattet af stykafgiften, jf. § 1, nr. 1, men indgår ikke i det obligatoriske pant- og retursystem:

Pkt. a
Spiritus under toldtarifpos. 2208, fx akvavit, vodka og likør, bortset fra alkoholsodavand o.l., jf. § 1, nr. 2. 

Pkt. b
Vin under pos. 2204 og 2205, fx rødvin og portvin, bortset fra alkoholsodavand o.l., jf. § 1, nr. 2. 

Pkt. c
Frugtvin under pos. 2206, der har et alkoholindhold over 10 pct. vol., fx kirsebærhedvin, samt færdigblandet gløgg, der består af rødvin og gløggekstrakt, bortset fra frugtvin og alkoholsodavand o.l. med et alkoholindhold på eller under 10 pct. vol., jf. § 1, nr. 2.

§ 1, nr. 2

Emballager til følgende drikkevarer er omfattet af stykafgiften, jf. § 1, nr. 2, og har dermed en lavere afgiftssats end emballager under § 1, nr. 1, idet emballagerne indgår i det obligatoriske pant- og retursystem:

Pkt. a
Øl under pos. 2203

Pkt. b
Mineralvand, vand, limonade og andre varer under pos. 2201 og 2202 med indhold af kulsyre (kuldioxid), fx sodavand, cola, orangeade, is-te og is-kaffe.

Pkt. c
Blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, der henhører under pos. 2208, og som har et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder.

Pkt. d
Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer under pos. 2206 samt blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med med gærede drikkevarer under pos. 2206, hvis drikkevarens eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder.

Undtaget fra pkt. d er dog færdigblandet gløgg, der består af rødvin og gløggekstrakt, jf. § 1, nr. 1, pkt. c.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer under pkt. c og d omfatter foruden varer under 2201 og 2202 også pos. 2009 (frugt- og grøntsagssafter o.l.).

Oversigt

Nedenstående oversigten giver et samlet overblik over, hvilke emballager der er omfattet af stykafgiften med anførsel af, hvorvidt emballagen indgår i det obligatoriske pant- og retursystem samt afgiftssatser:

 § 1, nr. 1 - Emballager, der ikke indgår i det obligatoriske pant- og retursystem
 Emballager til Varebeskrivelse
Pkt. 1-a

Spiritus
Spiritus under pos. 2208.

Omfatter:

Spiritus, likør og andre spiritusholdige drikkevarer - uanset alkoholindhold.

Omfatter ikke:

Blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus >0,5% - 10% vol. alk., som er omfattet af pkt. 2-c (spiritusbaseret alkoholsodavand).

Pkt. 1-b

Vin
Vin under pos. 2204 eller 2205.

Omfatter:
  • vin af friske druer, herunder vin tilsat alkohol og druemost.
  • vermouth og anden vin af friske druer.

Omfatter ikke:

  • kulsyreholdige drikkevarer, herunder druemost, <=0,5% vol. alk. er omfattet af pkt. 2-b (kulsyreholdig mineralvand).
      
  • ikke-kulsyreholdige drikkevarer<=0,5% vol. alk. er omfattet af  vægtafgiften .
Pkt. 1-c

Frugtvin
Frugtvin under pos. 2206 >10% vol. alk.

Endvidere færdigblandet gløgg, der består af rødvin og gløggekstrakt.

Omfatter:
  • frugtvin og andre gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer >10% vol. alk.
     
  • færdigblandet gløgg, der består af rødvin og gløggekstrakt - uanset alkoholindhold.

Omfatter ikke:

  • andre gærede drikkevarer, blandinger af gærede drikkevarer og gærbaserede alkoholsodavand <=10% vol. alk. er omfattet af pkt. 2-d (andre gærede drikkevarer).
      
  • kulsyreholdige drikkevarer <=0,5% vol. alk.er omfattet af pkt. 2-b (kulsyreholdig mineralvand).
       
  • ikke-kulsyreholdige drikkevarer <=0,5% vol. alk. er omfattet af vægtafgiften .

Afgiftssatser - lovens § 2, stk. 1-4
Stykafgiften af ovenanførte emballager, der ikke indgår i det obligatoriske pant- og retursystem, afhænger af emballagens materiale og rumindhold:

Emballage (beholdere) af karton eller af laminat *)
Rumindhold

Sats pr. stk.

<10 cl 

0,15 kr.

10 cl - 40 cl 

0,30 kr.

>40 cl - 60 cl

0,50 kr.

>110 cl - 160 cl 

1,50 kr.

>160 cl - <20 liter 

2,00 kr.

*) Laminat er sammensvejsede folier af forskellige materialer som pap, papir, aluminium, plast mv. Beholdere, der er fremstillet af laminat, som udelukkende består af flere slags plastmaterialer, er afgiftspligtige som beholdere af plast.  
Emballage (beholdere) af andre materialer, fx glas, plast og metal
 Rumindhold

Sats pr. stk.

<10 cl

0,25 kr.

10 cl - 40 cl

0,50 kr.

>40 cl - 60 cl

0,80 kr.

>60 cl - 110 cl

1,60 kr.

>110 cl - 160 cl

2,40 kr.

>160 cl - <20 liter

3,20 kr.

§ 1, nr. 2 - Emballager, der indgår i det obligatoriske pant- og retursystem
Emballager til  Varebeskrivelse 
Pkt. 2-a

Øl
Øl under pos. 2203.

Omfatter:

Øl >0,5% vol. alk. 

Omfatter ikke:

  • andre gærede drikkevarer <=10% vol. alk., herunder maltbaserede alkoholsodavand, som er omfattet af pkt. 2-d, (andre gærede drikkevarer).
        
  • andre gærede drikkevarer >10% vol. alk., som er omfattet af pkt. 1-c (frugtvin).
Pkt. 2-b

Kulsyreholdig mineralvand
Mineralvand, limonade og andre varer under pos. 2201 og 2202, som indeholder kulsyre. 

Omfatter:
  • kulsyreholdige drikkevarer <=0,5% vol. alk., herunder:

    - vand af »dansk vand-typen«, naturligt mineralvand og kildevand med naturligt eller tilsat indhold af kulsyre, hvad enten disse er aromatiserede eller ej.

    - sødede eller aromatiserede læskedrikke med kulsyre.
     
  • andre ikke-alkoholholdige drikkevarer med kulsyre, såsom lav-alkoholholdigt øl, vin og frugtvin, herunder æble- og pærecider mv., <=0,5% vol. alk.

Omfatter ikke:

Ikke-kulsyreholdige drikkevarer <=0,5% vol. alk., herunder bl.a. frugt- og grønsagssafter eller -most og drikkeklare drikkevarer på basis af mælk eller kakao og mælk, som er omfattet af  vægtafgiften .

Pkt. 2-c

Spiritusbaseret alkoholsodavand
Blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, der henhører under pos. 2208, og som har <=10% vol. alk.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter ud over pos. 2201 og pos. 2202 tillige pos. 2009.

Omfatter:

Blandinger af spiritus med:

  • kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. pkt. 2-b.
     
  • ikke-kulsyreholdige drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.
     
  • frugt- eller grønsagssafter eller -most.

hvis blandingen har >0,5% - 10% vol. alk., fx alcopops og RTD-drikke (Ready-To-Drink).

Omfatter ikke:

Hvis de ovennævnte blandinger har >10% vol. alk., omfattes blandingen af pkt. 1-a (spiritus).

Pkt. 2-d

Andre gærede drikkevarer, herunder gærbaserede alkoholsodavand (vin-, frugtvin- og maltbaserede)
Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer, der henhører under pos. 2206, samt blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer, der henhører under pos. 2206, hvis drikkevaren eller blandingen har <=10% vol. alk. 

Undtaget er dog færdigblandet gløgg, der består af rødvin og gløggekstrakt, jf. pkt. 1-c.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter ud over pos. 2201 og 2202 tillige pos. 2009.

 Omfatter:
  • andre gærede drikkevarer og blandinger af drikkevarer >0,5% - 10% vol. alk.
  • blandinger af gærede drikkevarer, dvs. øl, vin eller frugtvin, med:

    - kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. pkt. 2-b.

    - Ikke-kulsyreholdige drikkevarer,herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.

    - frugt- eller grønsagssafter eller -most.

    hvis blandingen har >0,5% - 10% vol. alk. 

Omfatter ikke:

  • hvis de ovennævnte drikkevarer eller blandinger har >10% vol. alk., omfattes drikkevaren eller blandingen af pkt. 1-c (frugtvin).
       
  • færdigblandet gløgg, der består af rødvin og gløggekstrakt, er omfattet af pkt. 1-c (frugtvin).

Afgiftssatser - lovens § 2, stk. 5-6
Stykafgiften af ovenanførte emballager, der indgår i det obligatoriske pant- og retursystem afhænger af emballagens rumindhold:

Emballager af alle materialer, fx glas, plast, metal, karton og laminat
Rumindhold

Sats pr. stk.

<10 cl

0,05 kr.

10 cl - 40 cl

0,10 kr.

>40 cl - 60 cl

0,16 kr.

>60 cl - 110 cl

0,32 kr.

>110 cl - 160 cl

0,48 kr.

>160 cl - <20 liter

0,64 kr.

§ 1, nr. 3-4

Mineralvand, vand, limonade og andre varer, der ikke indeholder kulsyre (kuldioxid), og som henhører under toldtarifpos. 2201 og 2202, saft og most samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf, er omfattet af vægtafgiften, se G.1.1.2 .

Information om pant- og retursystemet

Information om det obligatoriske pant- og retursystem kan fås hos Dansk Retursystem A/S ( http://www.dansk-retursystem.dk/ ) eller Miljøstyrelsen ( http://www.mst.dk/ ).

G.1.1.2 Emballager - vægtafgift

Vareområde
§ 1, nr. 3-17

Afgiftspligten omfatter salgsemballage og multipak med et rumindhold på under 20 liter til emballering af nogle nærmere bestemte varer med henblik på salg til den endelige bruger eller forbruger. Disse emballager er omfattet af vægtafgiften , se G.1.2.2 .

Alle dele af emballagen til de pågældende varer, dvs. inderemballage, yderemballage, lukkeanordninger (propper, låg, kapsler), etiketter, tape og folier mv. er omfattet af afgiftspligten. Etiketter, prisskilte o.l., der påsættes ude i detailforretningen, er ikke omfattet af afgiftspligten.

Afgiftspligten indtræder ved emballagens ibrugtagning, dvs. tidspunktet for vareemballeringen. Så længe emballagen er ubrugt, er den ikke omfattet af afgiften og kan sælges frit.

Afgiftspligten, der for visse varer er fastlagt som alle varer, der henhører under en bestemt position (pos.) i Toldtariffen, se G.1.1.3 , omfatter nedenstående varegrupper, hvis emballagen er fremstillet af papir, pap, karton, plast, aluminium, stål, glas, keramik, laminat eller træ.

§ 1, nr. 3-4
Mineralvand, limonade o.l.

Vand, mineralvand, limonade og andre varer, som ikke indeholder kulsyre (kuldioxid), henhørende under pos. 2201 og 2202, fx

  • almindeligt drikkevand og mineralvand uden kulsyre
  • limonade, orangeade o.l. uden kulsyre
  • is-te og is-kaffe
  • kakaomælk
  • frys-selv is.

Hvis drikkevarerne har indhold af kulsyre, er emballagen omfattet af stykafgiften, se G.1.1.1.

Saft, most mv.

Saft,  most og juice samt koncentrater, der anvendes til fremstilling heraf, fx frugt- og grøntsagssafter (herunder druemost) og sammensatte tilberedninger (koncentrater) til fremstilling af limonader og andre drikkevarer, som ikke indeholder kulsyre. Koncentrat til fremstillling af læskedrikke med kulsyre er ikke omfattet af afgiftspligten, jf.  SKM2003.575.LSR .

Sojamælk o.l.

Vegetabilske produkter til erstatning for flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk, fx sojamælk, er ikke omfattet af afgiftspligten.

Ernæringspræparater

Efter en lovændring omfatter afgiftspligten fra 1. april 2001 heller ikke ernæringspræparater under pos. 2202, der er tilskudsberettiget efter § 159, stk. 1 i sundhedsloven. For at kunne få afgiftsfritagelse skal virksomheden dokumentere, at ernæringspræparaterne er optaget på listen over tilskudsberettigede ernæringspræparater. Listen udarbejdes af Fødevarestyrelsen og ajourføres ved meddelelse i Ugeskrift for Læger under Officielle Meddelelser.

§ 1, nr. 5
Eddike mv.

Eddike og spiseolier, fx kokosolie, olivenolie, sennepsolie, solsikkeolie og vindruekerneolie.

§ 1, nr. 6
Denatureret sprit

Denatureret sprit (alkohol), dvs. sprit, der må sælges frit, fx husholdningssprit. Anden denatureret sprit kan være omfattet af afgiftspligten efter § 1, nr. 13 (Kemiske stoffer og produkter).

§ 1, nr. 7
Sæbe mv.

Sæbe, vaske-, rengørings- og rensemidler, pudse-, poler- og skuremidler samt andre varer henhørende under pos. 3401, 3402 og 3405.

Pos. 3401: sæbe; organiske overfladeaktive stoffer og præparater til brug som sæbe i form af stænger, blokke eller støbte stykker og figurer, også med indhold af sæbe; papir, vat, filt og fiberdug, imprægneret eller overtrukket med sæbe eller rensemidler.

Pos. 3402: organiske overfladeaktive stoffer (undtagen sæbe); overfladeaktive præparater, tilberedte vaskemidler, herunder hjælpepræparater til vask, og tilberedte rengørings- og rensemidler, også med indhold af sæbe.

Pos. 3405: pudse- og polermidler til fodtøj, møbler, gulve, automobiler, glasvarer eller metalvarer, skurepasta og skurepulver o.l. varer, herunder papir, vat, filt, fiberdug, skumplast eller skumgummi, imprægneret eller overtrukket med disse præparater.

Varerne er omfattet af afgiftspligten, uanset om de er i flydende eller i fast form.

§ 1, nr. 8
Smøreolier, smøremidler

Smøreolier, smøremidler o.l., der henhører under pos. 2710, pos. 3403 og pos. 3819 samt varer, der er afgiftspligtige efter lov om energiafgift af mineralolieprodukter, F.1.

Smøreolier, smøremidler o.l
Afgiftspligtige smøreolier, smøremidler o.l. er bl.a.:

Pos. 2710 og 3819 - smøreolie og gearolie samt en række industrielle smøreolier mv., fx hydraulikolie, transmissionsolie, boreolie, skæreolie, maskinolie, kompressorolie o.l., samt andre olier, der konkurrerer hermed, også selv om de er fremstillet af andet end mineralolie.

Betegnelsen hydraulikolie omfatter alle typer olier, herunder bremsevæske til trykcylindre, støddæmpere og hydrauliske bremser.

Følgende olier under pos. 2710 og 3819 er ikke omfattet af afgiftspligten, medmindre olierne kan bruges som erstatning for afgiftspligtige olier eller er omfattet af varegruppe nr. 13 (kemiske stoffer og produkter):

  1. Procesolier
    Procesolier, som er olier, der bruges som komponenter i kemiske/tekniske produkter eller som proceshjælpemiddel ved fremstilling af kemiske/tekniske produkter, og som indgår i de fremstillede produkter, fx:
    • Olier til fremstilling af farmaceutiske, veterinære og kosmetiske produkter (hvide olier) olier til fremstilling af trykfarver, træbehandlingsmidler, møbelpolish, gulvpolish, skocreme, plantebeskyttelsespræparater, slipmidler og additivkoncentrater
    • Olier til imprægnering af kabler, wirer, tovværk og emballagematerialer
    • Olier til imprægnering af mineraluld til isolering
    • Olier til blødgøring af gummi og polymerblanding, asfalt, vejmarkeringsmaterialer og fugemasser olier til brug som støvdæmpnings- og antiklumpemidler for granulater, som skumdæmpningsmidler i den kemiske industri og i lim- og klæbestoffer.
  2. Transformatorolie (isoleringsolier)
    Transformatorolie (isoleringsolier), der bruges som køle- og isoleringsmiddel i elektrisk udstyr, især transformatorer, reaktorer og elektriske afbrydere.
     
  3. Formolier
    Formolier, der bruges i lervare-, bygge- og metalindustrien til påføring af forme for at hindre, at emnerne binder til formene og for at forbedre emnernes overfladekvalitet.
     
  4. Rustbeskyttende olier
    Rustbeskyttende olier, der bl.a. bruges til behandling af biler.
     
  5. Fedter (smørefedt).

Afgiftsfritagelsen for emballager til ovenanførte olier under nr. 1-5 forudsætter, at olierne tariferes i pos. 2710 eller 3819. Hvis olierne tariferes i pos. 3403, er emballagen altid omfattet af afgiftspligten, se nedenstående.

Pos. 3403 - alle varer under pos. 3403 er omfattet af afgiftspligten, fx tilberedte smøremidler, herunder skæreolier, gevindløsningspræparater, antirust- og antikorrosionspræparater og præparater til frigørelse af støbeforme, på basis af smøremidler, samt præparater, der bruges til olie - eller fedtbehandling af tekstilmaterialer, læder, pelsskind eller andre materialer.

Andre mineralolieprodukter

Benzin, dieselolie, petroleum, flaskegas, karburatorvæske o.l. 
Afgiftspligten omfatter endvidere alle varer, der er afgiftspligtige efter mineralolieafgiftsloven , fx benzin, dieselolie, petroleum, flaskegas (LPG) og karburatorvæske.

Genpåfyldelige trykbeholdere
Varer, der henhører under både varegruppe nr. 8 og nr. 13 (kemiske stoffer og produkter), fx flaskegas, og som sælges i genpåfyldelige trykbeholdere, kan være fritaget for afgift, se nærmere under varegruppe nr. 13.

§ 1, nr. 9
Bekæmpelsesmidler

Bekæmpelsesmidler, der er afgiftspligtige efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler (G.7 ), dvs. bl.a. insektmidler (insekticider), ukrudtsmidler (herbicider), svampemidler (fungicider), vækstreguleringsmidler, afskrækningsmidler (repellanter), træbeskyttelsemidler (mod svamp og skadedyr), midler mod mus, rotter mv.

§ 1, nr. 10
Maling mv.

Maling, lakker, farvestof, kit- og spartelmasse samt andre varer henhørende under pos. 3208-3210 og 3214.

Pos. 3208: maling og lakker, klare eller pigmenterede, på basis af syntetiske polymere eller kemisk modificerede naturlige polymerer, dispergerede eller opløste i et ikke-vandigt medium.

Pos. 3209: maling og lakker, klare eller pigmenterede, på basis af syntetiske polymerer eller kemisk modificerede naturlige polymerer, dispergerede eller opløste i et vandigt medium.

Pos 3210: anden maling og andre lakker, klare eller pigmenterede; tilberedte koldtvandsfarver, af den art der anvendes til farvning af læder.

Pos. 3214: kit, podevoks, harpikskit og andre udfyldnings- og tætningsmidler o.l.; spartelmasse; ikke-ildfaste præparater til overfladebehandling af facader, vægge o.l.

§ 1, nr. 11
Parfumevarer mv.

Parfumevarer, kosmetik og toiletmidler samt andre varer henhørende under pos. 3303-3307.

Pos. 3303: parfumer og toiletvand, bl.a.

  • parfumer i flydende, cremeagtig eller fast form, herunder stifter
  • toiletvand, fx lavendelvand og eau de cologne.
Pos. 3304: tilberedte produkter til skønhedspleje eller sminkning og præparater til hudpleje (undtagen lægemidler), herunder præparater til solbeskyttelse og solbruning; manicure- og pedicurepræparater, fx
  • læbestifter, øjenskygge, mascara og øjenbrynsstifter
  • ansigtspudder, babypudder, talkumpudder, skønhedscreme og solcreme
  • manicure- og pedicurepræparater, fx neglelak og neglebåndsfjernere.
Pos. 3305: hårplejemidler, bl.a.
  • shampoo, hårlak, brillantine, pomade og hårvand.
Pos. 3306: præparater til mund- eller tandhygiejne, herunder pulver og creme til fastgørelse af tandproteser; tandtråd i pakninger til detailsalg, fx
  • tandpasta, mundvand og tandtråd
  • pulver, creme og tabletter til fastgørelse af proteser.
Pos. 3307: præparater til brug før, under og efter barbering, deodoriseringsmidler til personlig brug, præparater til badebrug, hårfjerningsmidler samt andre parfumevarer mv.; tilberedte rumdesodoriseringsmidler, også parfumerede eller med desinficerende egenskaber, bl.a.
  • barbercreme og -skum
  • desodoriserings- og antitranspirationsmidler til personligt brug fx deodoranter
  • parfumeret badesalt og præparater til skumbade
  • rumdesodoriseringsmidler, også til køleskabe og biler opløsninger til kontaktlinser eller kunstige øjne bestemt til rensning, desinfektion mv.
  • toiletmidler til dyr, fx hundeshampoo
  • vat, filt og fiberdug, imprægneret eller overtrukket med parfume eller kosmetik.

§ 1, nr. 12
Kølervæske mv.

Kølervæske til motorer og sprinklervæske.

§ 1, nr. 13
Kemiske stoffer og produkter

Kemiske stoffer og produkter, der er omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 329 af 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, dog bortset fra genpåfyldelige trykbeholdere omfattet af § 2, nr. 1, litra a, eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr.

Afgiften omfatter kun varer, der af producenten eller importøren er eller burde være klassificeret som farlig efter reglerne, samt varer, der er omfattet af bekendtgørelsens bilag 2 (nye produkter). I langt de fleste tilfælde vil klassificeringen afspejles i, at emballagen er mærket med faresymbol og/eller R- og S-sætninger, fx "Irriterer åndedrætsorganerne" eller "Opbevares utilgængeligt for børn", men det er fareklassificeringen og ikke mærkningen, som er afgørende.

Det betyder, at afgiften ikke omfatter emballager til varer, som, selv om den indeholder en vis mængde farligt stof, dog ikke indeholder en tilstrækkelig mængde til, at varen klassificeres som farlig.

Trykbeholdere

Emballager i form af genpåfyldelige trykbeholdere til kemiske stoffer og produkter under varegruppe nr. 13 er fritaget for afgift, fx industrigasser. Afgiftsfritagelsen gælder også varer, der er omfattet af både varegruppe nr. 13 og af en af de øvrige varegrupper i afsnittet, fx LPG-gasser, der også er omfattet af varegruppe nr. 8.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at trykbeholderen er af en art og type, der er omfattet af § 2, nr. 1, litra a, eller § 2, nr. 4, i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 289 af 24. april 2001 om transportabelt trykbærende udstyr, dvs. at der skal være tale om enten
  • genpåfyldelige trykbærende beholdere og tanke, der bruges til transport af stoffer i klasse 2 efter ADR/RID-konventionerne. ADR-konventionen vedrører landevejstransport og RID-konventionen jernbanetransport. Klasse 2-gasserne er karakteriseret ved at blive transporteret under tryk i gas- og/eller væskefasen, eller
     
  • genopfyldelige bærbare ildslukkere eller flasker til indåndingsapparater.

Aerosolbeholdere (engangstrykbeholdere) er derimod ikke fritaget for afgift.

Genpåfyldelige trykbeholdere er normalt kendetegnet ved at være udstyret med et gevind og en form for ventil eller hane. Engangstrykbeholdere er ofte udstyret med en tekst (forklaring) om bortskaffelsen.

§ 1, nr. 14
Mejeriprodukter

Mælk og mejeriprodukter henhørende under pos. 0401-0403 og 0405, dog bortset fra flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk.

Afgiften omfatter bl.a.

  • mælkepulver og fløde
  • yoghurt, kefir og anden fermenteret eller syrnet mælk og fløde, både flydende og som pasta eller i fast form, herunder frosset
  • smør, smørbare mælkefedtprodukter (dairy spreads) og smørolie.

Vestre Landsret fandt i en dom af 15. december 2005, at et mælkeprodukt, der koncentreres ved inddampning og er beregnet til kaffe, ikke er omfattet af afgiftsfritagelsen for flydende sød-, let-, skummet- og kærnemælk, idet en sådan undtagelse til afgiftspligten må fortolkes indskrænkende. Dommen er offentliggjort som SKM2006.18.VLR . 

Afgiftspligten omfatter ikke casein, konsum-is, ost og valle.

§ 1, nr. 15
Margarine mv.

Margarine og andre varer henhørende under pos. 1517, samt smørbare produkter bestående af en blanding af mælkefedt og vegetabilsk fedtstof henhørende under pos. 2106.

Afgiften omfatter bl.a. margarine, herunder flydende margarine, og andre spiselige blandinger eller tilberedninger af animalske eller vegetabilske fedtstoffer eller olier, fx kunstigt spisefedt (compound lard) og bagerimargarine.

§ 1, nr. 16
Hunde-/kattefoder

Hunde- og kattefoder henhørende under pos. 2309.10, dvs. hundefoder og kattefoder i pakninger til detailsalg.

§ 1, nr. 17
Saucer mv.

Saucer, sennep og andre varer henhørende under pos. 2103 samt tomatpuré og tomatsaft henhørende under pos. 2002.

Pos. 2103: saucer samt tilberedninger til fremstilling deraf; sammensatte smagspræparater; sennepsmel og tilberedt sennep, fx bernaisesauce, bolognaisesauce, champignonsauce, flydende mangochutney, mayonnaise, salatdressinger, sellerisalt, sojasauce, tomatketchup, worcestersauce, aromatisk bitter, sennep og sennepsmel.

Afgiftspligten omfatter ikke ekstrakter og saft af kød, fisk o.l. eller supper og bouillon samt tilberedninger til fremstilling deraf.

G.1.1.3 Emballager - definitioner mv.

Form og type

Salgs- og multipakemballage under 20 liter er omfattet af afgiftspligten uanset form og type, dvs. fx ampuller, baljer, balloner, bøtter, dunke, dåser, etuier, fade, flakoner, flasker, indpakningspapir, kar, kartoner, kasser, konservesglas, krukker, krus, pakkasser, poser, skrin, spande, sække, tremmekasser, tuber og æsker.

Rumindhold

Ved en emballages rumindhold forstås emballagens (beholderens) bruttovolumen (indvendige mål) og ikke den mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.

Salgsemballage

Ved salgsemballage (primær emballage) forstås emballage, der er udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger. Emballager til vareprøver, der ikke er beregnet til salg, og hvor emballagens art og form klart adskiller sig fra emballager til varer, der almindeligvis sælges, er derimod ikke afgiftspligtige.

Landsskatteretten har i TfS 1999, 497, fastslået, at trykbeholdere er salgsemballager, uanset at indholdet af beholderne og selve beholderne ikke kunne udskilles i separate enheder.

Landsskatteretten har i en afgørelse endvidere fastslået, at det i relation til begrebet salgsemballage ikke kan tillægges betydning, hvorvidt emballagen overdrages til forbrugeren i forbindelse med overdragelsen af dens indhold.

Indpakning af varer i detailhandlen, fx varer, der puttes i poser, pakkes ind i gavepapir eller samles i en papæske, anses ikke for salgsemballage og er derfor ikke omfattet af afgiftspligten.

Multipak

Ved multipak (sekundær emballage) forstås emballage udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en samling af et vist antal salgsenheder, og sælges som sådan til den endelige bruger eller forbruger. Dobbeltemballering af varer er dermed fuldt ud omfattet af afgiften, fx 4 stk. håndsæbe eller 2 tuber tandpasta, der er emballeret enkeltvis og samlet ved en yderemballage.

Varer i afgiftspligtige salgsemballager, der efterfølgende indgår i en fælles ydre emballage (sampakkes med) med ikke-afgiftspligtige varer, fx

  • bilsæt med børste og vaskepolish,
  • færdig middagsret vedlagt en selvstændig emballeret sauce eller
  • symaskine vedlagt en lille beholder med symaskineolie,

anses efter afgiftsloven ikke som multipak. Afgiftspligten omfatter kun den direkte emballage om vaskepolishen, saucen og symaskineolien.

Transportemballage

Transportemballage (tertiær emballage) er ikke omfattet af afgiftspligten. Ved transportemballage forstås emballage til håndtering og transport af et antal salgsenheder eller multipakemballager, fx paller og kasser af pap og karton, herunder plastfyld og metalbeskyttere mv. til emballagen. Transportemballage sikrer varerne imod skader ved håndtering og transport af varerne.

Transportemballage er også fritaget for afgift, selv om den efterfølgende bruges som display (POS-salgsopstilling) i butikker o.l.

Endelig forbruger

Den endelige forbruger eller bruger kan være både en privat person og en virksomhed. Eksempelvis er en virksomhed, der indkøber varer til brug i virksomheden, den endelige bruger, uanset om varerne bruges i egen virksomhed eller bruges, som led i leveringen af en serviceydelse (frisør, hotel, rengøring, værksted o.l.).

Toldtarif

Toldtariffen er et varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som bruges ved opkrævning af told af varer fra tredjelande og ved udvekslingen af oplysninger om uden- og indenrigshandel i EU. Vejledningen " Toldtariffen " er tilgængelig på SKATs hjemmeside  http://www.skat.dk/ - under "Rådgiver" - "Juridiske vejledninger".

G.1.1.4 Poser

Vareområde
§ 2a

Afgiftspligten omfatter poser ( bæreposer ) af papir eller plast mv. med hank e.l., fx stropper eller snipper, der kan sammenbindes, og som

  • har et rumindhold op til hank på mindst 5 liter og
  • med rimelighed kan erstattes af stofposer, bærenet, tasker o.l.
Der er ikke afgift på følgende poser
  • lukkede poser (topsvejsede) til fx køkkenruller og toiletpapir
  • Momsnævnet har truffet afgørelse om, at isolerende termoposer til brug for opbevaring af frost- og kølevarer (TfS 1994, 712) og plastposer med påsvejset hank/krog beregnet til ophæng af færdigvarer på stænger i detailbutikker (TfS 1994, 713) ikke er omfattet af afgiftspligten.
  • poser, der er umiddelbart sammenlignelige med bærenet og tasker, fx poser af meget kraftig plast.
  • poser med en størrelse, der gør dem uegnede til brug som bæreposer. Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en affaldssæk med snoretræk, som måler 77x104 cm er afgiftsfri, medens en affaldspose med snoretræk, som måler 54x64 cm, er afgiftspligtig (TfS 1994, 714).

Benævnelsen af posen, fx affaldspose, har ikke betydning i spørgsmål om afgiftspligten.

Plastposer til affald - snørelukning

Landsskatteretten har den 26. september 2002 afsagt kendelse i en sag om plastposer til affald med snørelukning. Kendelsen er offentliggjort på SKM2002.512.LSR .

Retten fandt, at snørelukningen hovedsageligt har til formål at fungere som lukning af posen. Det forhold, at snørelukningen tillige - evt. efter en sammenbinding - kan anvendes til at bære posen i, kan efter rettens opfattelse ikke medføre, at posen kan antages at få en en funktion, således at den med rimelighed kan erstattes af stofposer mv. Henset til ordlyden af emballageafgiftslovens § 2, a, samt forarbejderne hertil, fandt Landsskatteretten, at den af virksomheden fremstillede pose ikke kan anses for omfattet af afgiftspligten.

Plastposer med svejsede plastsnore

Landsskatteretten har den 1. oktober 2004 afsagt kendelse i en sag om plastposer. Posen er foroven forsynet med to plastsnore på 2 cm, der er svejset fast i posens sider, og som har samme bæreevne som resten af posen. Plastsnorene kan anvendes ved snøring af posen gennem et hul midtpå i posens overkant. Plastposerne var afgiftspligtige. Kendelsen er offentliggjort på SKM2004.485.LSR .

Der er vist eksempler på beregning af posers rumfang i bilaget.

G.1.1.5 Engangsservice

Vareområde
§ 2c

Afgiftspligten omfatter engangsservice uanset fremstillingsmateriale, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkener og krus mv. af plast og pap m.m., som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset at det måske kan anvendes flere gange.

Engangsservice er afgiftspligtig både til privat brug og til erhvervsmæssigt brug, herunder også selv om varen udelukkende er af en type og art, der kun bruges erhvervsmæssigt (fra 1. april 2001).

Afgørelser

På grundlag af navnlig Momsnævnets afgørelser er afgiftspligtens omfang blevet fastlagt. Som eksempler på afgiftspligtige og afgiftsfri varer efter disse afgørelser og efter lovændring nr. 1292 af 20. december 2000 kan nævnes:

Eksempler på afgiftspligtige varer

  • bakker med en længde eller tallerkener med en diameter på 33 cm eller derunder
  • drikkebægre og beholdere med et rumindhold op til 2 liter, også selv om de er forsynet med målestreger.
  • drikkebægre med målestreger af polypropylen (hospitalsbægre), som kan forsynes med et låg med drikketud
  • drinkspinde
  • engangskopper fremstillet af pap af typer, der udelukkende benyttes til demonstration (prøvesmagning) af andre varer
  • grilltallerkener med flere rum.
  • kaffefade (bakker med fordybning til en kop - anvendes som kombineret tallerken og underkop)
  • plastrørepinde
  • plastskeer i importerede pakninger, som desuden indeholder sukker, flødepulver samt en serviet.
  • portionsskåle til is og desserter
  • pølsebakker fremstillet af foldet pap.
  • tallerkener - trekantede, der er specielt konstruerede til automater med mikrobølgeovn.
  • træspatler til isbægre mv.

Eksempler på ikke-afgiftspligtige varer

  • aluminiumsbakker og -forme
  • askebægre (aluminium eller pap med aluminiumsbelægning)
  • burgerpakninger (transportpakninger).
  • bægre og beholdere med et rumindhold på over 2 liter
  • bægerholdere (genbruges)
  • isbægre
  • ispinde
  • låg til bægre mv.
  • papbakker til jordbær, tomater, champignons mv.
  • pindemadspinde
  • plattebakker af aluminium med mindst 5 rum
  • serveringsbakker med en længde på mere end 33 cm
  • servietter og engangsduge
  • sugerør
  • yoghurtbægre med påtryk.

G.1.1.6 Pvc-folier

Vareområde
§ 2d

Afgiftspligten omfatter folier fremstillet af blød pvc (polyvinylchlorid), der er egnet til emballering af levnedsmidler, dvs. indpakningsfilm, husholdningsfilm o.l.

Af Familie- og forbrugerministeriets bekendtgørelse nr. 1102 af 9. november 2006 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer fremgår det, hvilke bløde pvc-folier der er egnet til emballering af levnedsmidler. Disse folier henhører bl.a. under toldtariffens pos. 3919, 3920, 3921 og 3926.

Laminat

Den del af et laminat, som er blød pvc-folie, er afgiftsbelagt.

Afgiftsfri varer

Der findes typer af levnedsmiddelfolier, som ikke er af pvc, eller som ikke er til levnedsmidler, og som derfor er afgiftsfri.

Materialet Pvdc er ikke en pvc, idet materialerne er lavet af hver sit grundstof. Ved blød pvc forstås, at pvc'en kemisk er tilsat en blødgører, der gør materialet blødt. Folier af ren pvc uden blødgørere er ikke omfattet af afgiften.

Pvc-folier, der i udlandet er brugt til emballering af levnedsmidler, som efterfølgende indføres her til landet, er ikke omfattet af afgiftspligten.

G.1.2 Afgiftens størrelse

G.1.2.1 Emballager - stykafgift

§ 2

Afgiftssatsen for emballager til stykafgiftspligtige varer afhænger af, om emballagerne er omfattet af de obligatoriske pant- og retursystem, se   G.1.1.1 .

§ 2, stk. 1-2

For emballager, der ikke er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. lovens § 1, nr. 1, dvs. emballager til spiritus, vin og frugtvin, dog ikke alkoholsodavand og visse frugtvine (cider o.l.) på eller under 10 pct. vol alk., er afgiftssatserne:

Beholdere af karton eller af laminater af forskellige materialer*) 
med et rumindhold under 10 cl 0,15 kr. pr. stk.
med et rumindhold ikke under 10 cl
og ikke over 40 cl
0,30 kr. pr. stk.
med et rumindhold over 40 cl,
men ikke over 60 cl
0,50 kr. pr. stk.
med et rumindhold over 60 cl,
men ikke over 110 cl
1,00 kr. pr. stk.
med et rumindhold over 110 cl,
men ikke over 160 cl
1,50 kr. pr. stk.
med et rumindhold over 160 cl 2,00 kr. pr. stk.
 *) Laminater er sammensvejsede folier af forskellige materialer som pap, papir, aluminium, plast mv. Beholdere, der er fremstillet af laminat, som udelukkende består af flere slags plastmaterialer, er afgiftspligtige som beholdere af plast. For de såkaldte "bag-in-box", er det materialet af selve inderposen, der ligger til grund for afgiftsberegningen. En inderpose, der er fremstillet af plastlaminat, hvori indgår metalliseret plastfilm, anses for et laminat i relation til § 2, stk. 2 jf. stk. 1. 

§ 2, stk. 3-4

Beholdere af andre materialer, fx glas, plast og metal
med et rumindhold under 10 cl 0,25 kr. pr. stk.
med et rumindhold ikke under 10 cl
og ikke over 40 cl
0,50 kr. pr. stk.
med et rumindhold over 40 cl,
men ikke over 60 cl
0,80 kr. pr. stk.
med et rumindhold over 60 cl,
men ikke over 110 cl
1,60 kr. pr. stk.
med et rumindhold over 110 cl,
men ikke over 160 cl
2,40 kr. pr. stk.
med et rumindhold over 160 cl 3,20 kr. pr. stk.

§ 2, stk. 5-6

For emballager, der er omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. lovens § 1, nr. 2, dvs. emballager til øl, mineralvand og sodavand med kulsyre samt alkoholsodavand og visse frugtvine (cider o.l.), på eller under 10 pct. alk. er afgiftssatserne:

Beholdere uanset materiale (glas, plast, metal, karton mv.)
med et rumindhold under 10 cl 0,05 kr. pr. stk.
med et rumindhold ikke under 10 cl
og ikke over 40 cl
0,10 kr. pr. stk.
med et rumindhold over 40 cl,
men ikke over 60 cl
0,16 kr. pr. stk.
med et rumindhold over 60 cl,
men ikke over 110 cl
0,32 kr. pr. stk.
med et rumindhold over 110 cl,
men ikke over 160 cl
0,48 kr. pr. stk.
med et rumindhold over 160 cl 0,64 kr. pr. stk.

Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser, se G.1 Bilag 2 .

G.1.2.2 Emballager - vægtafgift

G.1.2.2.1 Afgiftens størrelse

Afgiften af emballager til vægtafgiftspligtige varer i G.1.1.2 beregnes efter emballagens samlede vægt på grundlag af nedenstående 12 materialeafhængige (miljøbaserede) afgiftssatser, der gælder fra 1. april 2001:

Nr. 1

Pap og papir, primært materiale, samt tekstiler 0,95 kr. pr. kg

Primært materiale er nyproduceret materiale (virgint materiale).

Nr. 2 og stk. 6

Pap og papir, sekundært materiale 0,55 kr. pr. kg

Sekundært materiale er genvundet materiale. For at bruge at bruge denne afgiftsats skal virksomheden dokumentere, at emballagen indeholder mindst 50 pct. sekundære materialer, fx ved en fabrikanterklæring eller en tro og love erklæring.

Nr. 3

Plast (undtagen eps og pvc), primært materiale 12,95 kr. pr. kg

Primært materiale er nyproduceret materiale (virgint materiale).

For emballage af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) gælder afgiftssatsen i nr. 7.

Nr. 4 og stk. 6

Plast (undtagen eps og pvc), sekundært materiale 7,75 kr. pr. kg

Sekundært materiale er genvundet materiale. For at bruge at bruge denne afgiftsats skal virksomheden dokumentere, at emballagen indeholder mindst 50 pct. sekundære materialer, fx ved en fabrikanterklæring eller en tro og love erklæring.

For emballage af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) gælder afgiftssatsen i nr. 7.

Nr. 5 og stk. 7

Plast (undtagen eps og pvc), højfyldt 7,75 kr. pr. kg

I højfyldt emballage er plastmaterialer delvist erstattet med andre materialer, fx kalk. Det er en betingelse for brug af denne afgiftssats, at virksomheden kan dokumentere, at emballagen består af mindst 50 pct. fyldstof, fx ved en fabrikanterklæring eller en tro og love erklæring.

For emballage af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) gælder afgiftssatsen i nr. 7.

Nr. 6

Plast (undtagen eps og pvc), UN-godkendt 10,35 kr. pr. kg

UN (FN) godkendt emballage opfylder visse sikkerhedsmæssige krav og anvendes til transport og opbevaring af farligt gods. Det er betingelse for brug af denne sats, at UN-godkendelsen fremgår af selve emballagen.

For emballage af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) gælder afgiftssatsen i nr. 7.

Nr. 7

Plast af eps (ekspanderet polystyren) og pvc (polyvinylklorid) 20,35 kr. pr. kg

Nr. 8

Aluminium 33,30 kr. pr. kg

Ikke-magnetisk metal, der bl.a. bruges til fremstilling af fødevarebeholdere, konservesdåser og låg.

Nr. 9

Hvidblik og stål 9,25 kr. pr. kg

Hvidblik er en tynd, fortinnet stålplade, der bl.a. bruges til dåsefremstilling.

Nr. 10

Hvidblik og stål, UN-godkendt 7,40 kr. pr. kg

Hvidblik er en tynd, fortinnet stålplade, der bl.a. bruges til dåsefremstilling.

UN (FN) godkendt emballage opfylder visse sikkerhedsmæssige krav og anvendes til transport og opbevaring af farligt gods. Det er betingelse for brug af denne sats, at UN-godkendelsen fremgår af selve emballagen.

Nr. 11

Glas og keramik 1,85 kr. pr. kg

Nr. 12

Træ 0,55 kr. pr. kg

Laminat

For laminater kan afgiftssatsen udregnes efter de enkelte materialers andel (vægtet) eller efter det materiale, der har den højeste afgiftssats eller mindst udgør 90 pct. af emballagens vægt, se i øvrigt G.1.2.2.2 .

Tidligere afgiftssatser, se G.1 Bilag 2 .

G.1.2.2.2 Beregning af emballagens vægt

Materialer

Virksomheden skal vide, hvilke materialer der indgår i emballagen og vægten af disse materialer, enten gennem oplysning fra producenten eller fra egen undersøgelse af varen. Det er den registrerede virksomhed, der er ansvarlig for, at afgiften beregnes på et korrekt grundlag.

Der skal for hver emballage (emballeret vare) foreligge en opgørelse over de materialer, der indgår i emballagen, enten fra emballagefabrikanten eller fra virksomhedens egen opgørelse.

Gennemsnitsvejning

Emballagevægten kan for ensartede emballager fastsættes på grundlag af en gennemsnitsvejning af et repræsentativt udsnit af de pågældende emballager, dog mindst 10 emballager. Gennemsnitsvejning af de enkelte emballager skal foretages så ofte, som det ud fra den pågældende emballages art og type, er nødvendigt for at sikre en korrekt afgiftsbetaling, dog mindst én gang om året. Virksomheden skal sammen med regnskabet opbevare dokumentation for de foretagne vejninger.

Ved indførsel af varer fra udlandet, hvor der ikke foreligger oplysninger fra producenten om emballagens bestanddele og vægt, således at varemodtageren selv må konstatere disse, kan der for mindre partier af ensartede varer eller for meget dyre varer fx parfume, ses bort fra kravet om vejning af mindst 10 emballager.

Varemodtageren kan i sådanne tilfælde fastsætte bestanddele og vægt på grundlag af en enkelt emballage, men det er uændret virksomhedens ansvar at vide, hvilke materialer emballagen består af, og vægten af disse, ligesom virksomheden skal opbevare den vejede emballage og dokumentation for den foretagne vejning/opgørelse/fastsættelse af den enkelte emballages vægt.

§ 2, stk. 4
Låg, kapsler mv.

Der skal betales afgift af alle dele af salgsemballagen, dvs. også af emballagens låg, kapsler, håndtag og etiketter. Hvis emballagen består af flere materialer, beregnes afgiften ved først at gange vægten af de enkelte materialedele med den respektive sats og derefter lægge tallene sammen.

90 pct.-reglen

Hvis et enkelt materiale udgør mere end 90 pct. af emballagens vægt, kan afgiften beregnes efter satsen for dette materiale alene, men af emballagens samlede vægt.

§ 2, stk. 5

Virksomheden kan dog altid vælge at beregne afgiften for den samlede emballage, herunder emballage, der består af laminater, efter satsen for det materiale i emballagen, der har den højeste afgiftssats, og efter emballagens samlede vægt.

Op- og nedrunding

Ved opvejning af en emballages enkelte afgiftspligtige bestanddele, der vejer 1 g eller derover fastsættes vægten af bestanddelene i hele g, medens vægten af bestanddele, der vejer under 1 g, fastsættes i mg. Vægten op- eller nedrundes til g eller mg efter de almindelige regler, dvs. 5 eller derover rundes op og under 5 rundes ned.

Vægten af den enkelte afgiftspligtige bestanddel i g eller mg ganges herefter med antallet af emballageenheder. Den herved fremkomne afgiftspligtige vægt for varepartiet anføres i hele kg efter de almindelige regler, jf. ovenfor.

Eksempler

Eksempel 1
Glasflaske med låg af aluminium. Flasken er indpakket i karton af mindst 50 pct. sekundære materialer ifølge fabrikanterklæring.

Materiale Vægt i g

Andel
materiale

Sats i kr.
pr. kg

Afgift i kr.
Glasflaske 400

77%

1,85

0,74
Låg af aluminium 20

4%

33,30

0,67
Kartonæske, sekundær 100

19%

0,55

006
Emballageafgift i alt       1,47

Eksempel 2
Beholder af karton (primært materiale) med skruelåg af plast.

Materiale Vægt i g

Andel
materiale

Sats i kr.
pr. kg

Afgift i kr.
Karton, primær 40

89%

0,95

0,04
Plastskruelåg 5

11%

12,95

0,06
Emballageafgift i alt       0,10

Eksempel 3
Glasflaske med en prop af plast og en etiket.

Materiale Vægt i g

Andel
materiale

Sats i kr.
pr. kg

Afgift i kr.
Glasflaske 560

92%

1,85

1,04
Plastprop 35

6%

12,95

0,45
Etiket 11

2%

0,95

0,01
Emballageafgift i alt       1,50
Da glasset udgør mere end 90 pct. af emballagens samlede vægt, kan afgiften beregnes ud fra satsen for glas (1,85 kr.) og af emballagens samlede vægt (585 g) = 1,12 kr. i afgift.

Eksempel 4
Juicekarton af laminat.

Materiale Vægt i g

Andel
materiale

Sats i kr.
pr. kg

Afgift i kr.
Pap 24,5

71%

0,95

0,02
Plast 7,9

23%

12,95

0,10
Aluminium 2,1

6%

33,30

0,07
Emballageafgift i alt       0,19

G.1.2.3 Poser

Afgiftssats
§ 2b

Afgiften er af

- poser af papir mv. 10 kr. pr. kg
- poser af plast mv. 22 kr. pr. kg

Tidligere
afgiftssatser

I perioden 1.1.1994-31.12.1997 var afgiften af

- poser af papir mv.   9 kr. pr. kg
- poser af plast mv. 20 kr. pr. kg

G.1.2.4 Engangsservice

Afgiftssats
§ 2c, stk. 2

Afgiften af engangsservice er 19,20 kr. pr. kg.

Tidligere
afgiftssatser

I perioden 1.1.1989-31.3.2001 var afgiften en værdiafgift på 1/3 af den afgiftspligtige værdi (normalt engrosprisen) inkl. afgiften, men ekskl. moms.

G.1.2.5 Pvc-folier

Afgiftssats
§ 2d, stk. 2

Afgiften af pvc- folier er 20,35 kr. pr. kg.

Tidligere afgiftssatser

I perioden 1.1.1999-31.3.2001 var afgiften 12 kr. pr. kg.

G.1.3 Registrering af virksomheder

§§ 3-3b

Virksomheder registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler. De generelle regler om registrering i A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.020 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

G.1.3.1 Oplagshavere

Emballager til drikkevarer mv.

Fremstilling af emballager
§ 3, stk. 1

Virksomheder, der fremstiller

  • emballager til drikkevarer, jf. § 1, nr. 1-2, dvs. øl, vin, frugtvin og spiritus samt mineralvand, vand, limonade mv. med indhold af kulsyre (stykafgift)
  • emballager til drikkevarer mv., jf. § 1, nr. 3-4, dvs. mineralvand, vand, limonade mv. uden indhold af kulsyre, saft og most samt koncentrater til fremstilling af sådanne varer (vægtafgift)

skal anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Mellemhandel
§ 3, stk. 2

Virksomheder, der driver mellemhandel (grossisthandel) med ubrugte (tomme) emballager til drikkevarer mv. jf. § 1, nr. 1-4, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men har ikke pligt til at være registreret (frivillig registrering). Ved mellemhandel forstås her videresalg en gros til fx andre handlende eller aftapningsvirksomheder.

Aftapning o.l.
§ 3, stk. 3

Endvidere kan virksomheder, der aftapper eller påfylder drikkevarer mv. på emballage, fx bryggerier og mineralvandsfabrikanter, anmelde sig til registrering som oplagshaver.

Ubeskattet køb
§ 3a

Oplagshavere kan indføre tomme emballager fra udlandet uden at betale afgift ved modtagelsen samt købe ubrugte emballager i ubeskattet stand fra andre registrerede oplagshavere, hvis emballagerne er bestemt til videresalg i ubrugt stand, dog for aftapningsvirksomheder bestemt til påfyldning.

Emballager til andre varer end drikkevarer mv.

Emballering af varer
§ 3, stk. 4

Virksomheder, der foretager emballering - aftapning, påfyldning eller pakning af emballageafgiftspligtige varer, jf. § 1, nr. 5-17 (vægtafgift) - skal anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Fremstillingsvirksomheder (emballagefabrikanter), bortset fra fremstilling af drikkevareemballage mv., jf. ovenfor, skal ikke og kan ikke registreres.

Bagatelgrænse
§ 3, stk. 5

Emballeringsvirksomheder, der har et årligt salg af varer til et afgiftsbeløb under 5.000 kr., skal ikke registreres og dermed ikke betale afgift. Hvis virksomheden ligger over beløbsgrænsen og derfor registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, gælder registreringen for 2 år, medmindre virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig aktivitet.

Bagatelgrænsen omfatter kun varer efter § 1, stk. 5-17, dvs. ikke for drikkevareemballager mv. efter § 1, nr. 1-4.

Detailhandlere
§ 6, stk. 6

Detailhandlere, fx slagtere og viktualieforretninger, skal ikke registreres for eller betale afgift ved pakning/påfyldning af varer, der er omfattet af § 1, nr. 17, fx af mayonnaise, salatdressing, saucer og sennep, for direkte salg til den endelige forbruger, se G.1.1.2 .

Mellemhandel
§ 3, stk. 2

Virksomheder, der driver mellemhandel (grossisthandel) med påfyldte emballager, jf. § 1, nr. 5-17,  kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men sådanne virksomheder har ikke pligt til være registreret (frivillig registrering). Ved mellemhandel forstås her videresalg en gros til fx andre handlende.

Ubeskattet køb
§ 3a

Oplagshavere har ret til at indføre afgiftspligtige varer fra udlandet og købe varer fra andre registrerede oplagshavere uden afgift.

Poser, engangsservice og pvc-folier

Fremstilling af varer
§ 3, stk. 1

Virksomheder, der fremstiller poser, jf. § 2a, engangsservice, jf. § 2c, eller pvc-folier, jf. § 2d, skal anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Mellemhandel
§ 3, stk. 2

Virksomheder, der driver mellemhandel (grossisthandel) med poser, engangsservice eller pvc-folier, kan anmelde sig til registrering som oplagshaver hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men sådanne virksomheder har ikke pligt til være registreret (frivillig registrering). Ved mellemhandel forstås her videresalg en gros til andre handlende.

Virksomheder, der fremstiller eller mellemhandler skal registreres separat for hvert afgiftsområde.

Ubeskattet køb
§ 3a

Oplagshavere kan indføre afgiftspligtige varer fra udlandet og købe varer fra andre registrerede oplagshavere uden afgift.

Lokaler og lønarbejde

Lokaler
§ 3, stk. 6

Virksomheden kan nægtes registrering som oplagshaver eller få registreringen tilbagekaldt, hvis virksomhedens lokaler er eller senere bliver indrettet på en sådan måde, at SKAT`s kontrol ikke kan udføres på rimelig måde.

Lønarbejde
§ 3b

SKAT kan efter ansøgning give en registreret virksomhed tilladelse til at lade større partier varer fremstille for sin regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed (fabrikationsvirksomheden).

SKAT kan efter ansøgning endvidere give tilladelse til, at virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling af afgiftspligtige varer, registreres i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for sin regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed.

G.1.3.2 Varemodtagere

§ 7-7a

Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal registreres som varemodtager, se A.5.3 .

Hvis virksomheden driver mellemhandel (engroshandel) er der mulighed for at blive registreret som oplagshaver, se G.1.3.1 , punktet Mellemhandel.

Fjernsalg
§ 3, stk. 7

Virksomheder, der har postordresalg e.l. fra udlandet til kunder i Danmark, fx med parfumevarer, skal registreres efter loven, se A.5.5 .

Bagatelgrænse
§ 7a, stk. 6

Virksomheder, der indfører (modtager) afgiftspligtige varer, dvs. styk- og vægtafgiftspligtige emballager, bæreposer, engangsservice og pvc-folier, fra udlandet til et samlet afgiftsbeløb på under 5.000 kr. årligt (12 måneders periode), skal ikke registreres og ikke betale afgift. Der er således ikke tale om noget bundfradrag ved afgiftsbetalingen, men alene om en fritagelse for registrering og dermed betaling af afgift.

Virksomheden skal løbende foretage en vurdering af, hvorvidt modtagelsen af varer vil komme til at ligge under eller over bagatelgrænsen. Hvis virksomheden vurderer, at bagatelgrænsen er eller vil blive overskredet, skal virksomheden straks anmelde sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringen gælder minimum 2 år, medmindre virksomheden ophører med indførsel af afgiftspligtige varer.

Bagatelgrænsen gælder også for privatpersoners indførsel (modtagelse) af afgiftspligtige varer fra udlandet.

SKAT kan pålægge en varemodtager at stille sikkerhed, hvis varemodtageren inden for de seneste 3 år er straffet efter § 18. Sikkerheden skal stilles for et beløb svarende til det forventede skyldige afgiftsbeløb for de kommende 12 måneder, dog mindst 20.000 kr. Sikkerheden frigives, hvis varemodtageren inden for en 2-års-periode ikke er straffet efter § 18. Sikkerheden skal være SKAT i hænde, før forsendelsen af ubeskattede leverancer begyndes. SKAT fastsætter regler for sikkerhedsstillelsen.

Erhvervsdrivende virksomheder, som ikke er registreret som varemodtagere, og som får tilført eller erhverver afgiftspligtige varer fra andre EU-lande, skal indgive en anmeldelse til SKAT og stille sikkerhed for skyldige afgifter. Anmeldelsen skal ske, inden transporten af varerne begyndes i det pågældende EU-land.

SKAT kan fratage en virksomhed registreringen som varemodtager, hvis virksomheden gentagne gange ikke angiver og betaler afgiften rettidigt, eller hvis virksomheden ikke overholder regnskabsbestemmelserne i § 9. Generhvervelse af registreringen kan ske efter 1 år.

G.1.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

G.1.4.1 Oplagshavere

§§ 4-5

Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

I den opgjorte afgiftspligtige mængde kan virksomheden fradrage varer, der er udleveret ubeskattet i månedens løb, se A.7.1.2 . Den ubeskattede udlevering omfatter dog ikke varer til diplomater mfl.

Der gælder følgende supplerende regler for oplagshavere, der er registreret efter loven:

Emballage
Stykafgift

Opgørelsen foretages på grundlag af udleveringen af emballager, der er fremstillet af virksomheden eller tilført denne ubeskattet fra udlandet eller fra andre registrerede virksomheder. For aftapningsvirksomheder omfatter den afgiftspligtige mængde antallet af udleverede påfyldte emballager.

§ 5, stk. 1, nr. 6

For emballager, der er udleveret ubeskattet til en køber til formål, der ikke medfører afgiftspligt for emballagen (ubrugte emballager), skal virksomheden i forbindelse med ordreoptagelsen kræve, at køberen giver oplysning om emballagens anvendelse, jf. lovens § 15, stk. 5. Fakturaen skal forsynes med tydelig angivelse af, at emballagen er leveret uden afgift og derfor ikke må anvendes til formål, der medfører afgiftspligt.

§ 3a

Styk- og vægtafgiftspligtige emballager påfyldt indhold, jf. § 1, nr. 1-4 (drikkevareemballager mv.) kan ikke leveres (overføres) ubeskattet til en anden registreret virksomhed.

Emballage
Vægtafgift

Opgørelsen foretages på grundlag af virksomhedens udlevering af emballerede varer i afgiftsperioden.

Der skal for hver emballeret vare foreligge en opgørelse over den anvendte emballages sammensætning og vægt og det samlede antal udleverede emballerede varer, se G.1.2.2.2 .

Til den afgiftspligtige udleverede mængde skal ikke medregnes

  • emballager, hvoraf der tidligere er betalt afgift (genpåfyldelige emballager)
  • emballager til vareprøver, der ikke er beregnet til salg, og hvor emballagens art og form klart adskiller sig fra emballager til varer, der almindeligvis sælges.

§ 3a

Vægtafgiftspligtige emballager, der er påfyldt indhold, kan leveres (overføres) ubeskattet til en anden registreret virksomhed, dog bortset fra varer omfattet af § 1, nr. 1-4 (drikkevareemballager mv.).

Bæreposer

Opgørelsen foretages på grundlag af udleveringen af poser, der er fremstillet af virksomheden eller tilført denne ubeskattet fra udlandet eller fra andre registrerede virksomheder.

Hvis udlevering og/eller fakturering af poser sker i antal stk., kan omregning til kg ske på basis af en vægt pr. stk., der er beregnet ved vejning af mindst 100 poser.

Engangsservice
Pvc-folier

Se de generelle regler i A.7 .

G.1.4.2 Varemodtagere

§§ 7-7a

De erhvervsdrivende varemodtagere, der er registreret hos SKAT, skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af de varer, virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til SKAT. Angivelsen og betalingen sker efter §§ 2 - 8 i opkrævningsloven. Afgiftsperioden er måneden.

For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter § 9, stk. 2 - 4, i opkrævningsloven.

G.1.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

G.1.5.1 Afgiftsfritagelse

Indførsel
§ 8

Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for momsfrihed efter momslovens § 36, stk. 1-3, se Momsvejledningen , specielt afsnit I.3 .

Bevillings-
virksomheder
§ 6, stk. 1

Virksomheder kan få bevilling (tilladelse) til afgiftsfritagelse for eksportemballage (stykafgiftspligtige emballager), der købes her i landet eller indføres fra udlandet, og som ikke er genstand for omsætning her i landet.

Ved eksportemballage forstås stykafgiftspligspligtige emballager, der påfyldt indhold udelukkende omsættes uden for Danmark. Emballagen må således købes her i landet eller indføres fra udlandet af virksomheder, der agter at påfylde indhold for derefter at udføre varen.

G.1.5.2 Afgiftsgodtgørelse

Udførsel
§ 6, stk. 2

Virksomheder, der ikke er registreret efter afgiftsloven som oplagshaver, kan meddeles afgiftsgodtgørelse for ubrugte eller påfyldte emballager, der leveres til udlandet. Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. Se i øvrigt A.8.2 .

For brugte emballager (påfyldte emballager) kan der dog ikke godtgøres afgift ud over den afgift, der påhviler en tilsvarende ny emballage, jf. § 2, nr. 9, i lov nr. 1217 af 27. december 2003, der trådte i kraft den 1. februar 2004. 

Fra 1. april 2001 har der ikke været adgang til afgiftsgodtgørelse for påfyldte emballager (dåseøl mv.), der leveres til skibe og fly i EU-trafik med henblik på salg til passagerer i dansk farvand/luftrum for efterfølgende medtagelse i land.

§ 6, stk. 3

Virksomheder, der ikke er registreret efter afgiftsloven som oplagshaver, kan meddeles afgiftsgodtgørelse for poser, engangsservice og pvc-folier, der leveres til udlandet. Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr. Se i øvrigt A.8.2 .

Genudførsel
§ 6, stk. 4

Der kan gives godtgørelse af afgiften af beholdere til spiritus, vin, frugtvin, øl, mineralvand, limonade og andre varer tilsat kulsyre, der brugte leveres tilbage og sælges til fornyet anvendelse (genpåfyldning) i udlandet. Det følger af bestemmelsens ordlyd, at flaskerne skal være bestemt til genpåfyldning, se SKM2003.374.HR .

Godtgørelse gives til virksomheder, der selv har indført de beholdere eller tilsvarende beholdere, som genudføres til fornyet anvendelse i udlandet, eller til andre virksomheder end de, der har indført beholderne, fx flaskeskyllerier, og som har fået retten til afgiftsgodtgørelse overdraget fra importøren.

SKAT udsteder efter ansøgning bevilling til godtgørelse af afgiften.

Der gælder følgende generelle betingelser for godtgørelse:

  • at beholderne udføres i hel tilstand beregnet til genpåfyldning.
  • at udførslen af de brugte beholdere til genpåfyldning i udlandet sker mindre end 1 år efter, at beholderne er indført og afgift betalt.
  • at udførslen sker i forbindelse med et salg og dokumenteres efter de almindelige regler for udførsel af varer fra momsregistrerede virksomheder (udførselsangivelse mv.).
  • at virksomheden periodisk til SKAT afgiver en anmodning, der indeholder en opgørelse over de udførte beholdere, der ønskes godtgørelse for.
  • at opgørelsen er udfærdiget på grundlag af salgsfakturaer mv. over de udførte flasker og indeholder en specifikation over flaskerne opdelt på beholdertyper, antal flasker, flaskestørrelse (nominelt indhold i cl), afgiftsbeløb og samlet afgiftsbeløb.
  • at virksomheden i opgørelsen afgiver en erklæring om, at beholderne er udført til genpåfyldning i udlandet. Det er ikke et krav, at der sker genpåfyldning med samme type drikkevare.
  • at virksomheden søger om afgiftsgodtgørelse inden 1 år efter beholdernes udførsel.
  • som dokumentation for betalt afgift ved indførslen skal virksomheden kunne fremlægge en attest ( blanket 24.032 ), der er overdraget fra den varemodtager (importør), som har betalt afgift af beholderne ved indførslen. Overdragelse af retten til afgiftsgodtgørelse til virksomheden skal kunne dokumenteres ved en erklæring fra importøren.

SKAT kan i bevillingen fastsætte yderligere bestemmelser om regnskab og kontrol.

Genindvinding af glas
§ 6, stk. 5

Der kan gives godtgørelse af afgiften af glasbeholdere, der oprindeligt har indeholdt naturligt, kulsyreholdigt mineralvand, uden tilsat kulsyre, med et kulsyreindhold på mindst 0,4 pct. mas. Det er en betingelse, at beholderne genindvindes til glasfabrikation.

SKAT udsteder efter ansøgning bevilling til godtgørelse.

Der kan ikke gives godtgørelse for andre glasbeholdere eller beholdere/emballager af andre materialer, der efterfølgende genindvindes.

Ompakning af varer

Ved indførsel af varer fra udlandet bliver disse i visse tilfælde efterfølgende ompakket og eksporteret. Uanset at varen udføres, kan der ikke gives godtgørelse for den ved indførselen betalte afgift af emballage, der bortfjernes ved ompakningen.

G.1.6 Regnskab

§ 9

Regnskabet kan føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab eller i tilslutning til dette, se A.10.1.1 .

Ved lov nr. 1059 af 17. december 2002 (L66) er der fra 1. januar 2003 indført øgede krav til regnskaber og fakturaer i bl.a. emballageafgiftsloven, se  A.10.1.3.

Emballage

For aftapningsvirksomheder, der aftapper, påfylder eller pakker afgiftspligtige varer (vægtafgiftsemballager), skal det i øvrigt af regnskabet fremgå for hver art og størrelse af de emballerede varer, dels emballagematerialets art, dels materialets vægt i kg, g eller mg.

Anvender virksomheden halvfabrikata, fx folie, som afgiftspligtig salgsemballage og multipak, skal der føres regnskab over den mængde, der er anvendt til dette formål.

G.1.7 Øvrige bestemmelser

Afregning
§§ 10-13

Reglerne for afregning af afgift, se A.11 . Ved angivelse og afregning anvendes separate angivelses- og indbetalingsblanketter, således

  • emballageafgift (stykafgift): blanket nr. 24.004 for oplagshavere og blanket nr. Y-903A (stykafgift/poseafgift) for varemodtagere
  • emballageafgift (vægtafgift): blanket nr. 24.040 for oplagsgavere og blanket nr. Y-927A for varemodtagere
  • poser: blanket nr. 24.007 (poseafgift) for oplagshavere og blanket nr. Y-903A (stykafgift/poseafgift) for varemodtagere
  • engangsservice: blanket nr. 24.035 for oplagshavere og blanket nr. Y-911A for varemodtagere og
  • pvc-folier: blanket nr. 29.035 for oplagshavere og blanket nr. Y-926A for varemodtagere.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 15-17) og efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , for straffebestemmelser (§§ 18-19), se A.13  og for klagevejledning se A.14 .

Ved fastsættelse af bøde for overtrædelse af § 7 a, stk. 1 eller 5, udmåles en skærpet bøde. Det samme gælder ved overtrædelse af § 9, stk. 1 - 3 eller 5 - 7, hvis overtrædelsen medfører, at det ikke er muligt at konstatere, om der er betalt afgift efter bestemmelserne i denne lov.

Har nogen begået flere overtrædelser af § 7 a, stk. 1 eller 5, eller § 9, stk. 1 - 3 eller 5 - 7, eller forskrifter fastsat i medfør heraf, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse. Har nogen overtrådt § 7 a, stk. 1 eller 5, eller § 9, stk. 1 - 3 eller 5 - 7, eller forskrifter fastsat i medfør heraf og én eller flere andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller forskrifter fastsat i medfør heraf og bødestraffen for overtrædelsen af den eller de andre skatte- og afgiftslove eller pantlovgivningen.

Bestemmelserne om sammenlægning af bødestraffen kan fraviges, når særlige grunde taler herfor.

§ 15, stk. 5

SKAT kan afkræve erhvervsdrivende oplysning om deres indkøb og anvendelse af emballager, der kan bruges til afgiftspligtigt formål, se G.1.4.1 .

G.1 Bilag 1 Beregning af posers rumfang

Bæreposer - rumfang

Til brug for bedømmelsen af, hvorvidt en pose er afgiftspligtig, dvs. har et rumfang på 5 liter eller derover, se  G.1.1.4 , er der vist nogle eksempler på beregning af posers rumfang.

Beregningerne er baseret på retvinklede posers mål i fladlagt tilstand - se Illustrationer.

Udgangspunktet for beregning af rumfanget er i alle tilfælde en pose uden fals. I poser med fals tillægges falsen højde og bredde således:

Poser uden fals:
h = Afstand fra bund til hank (L), b = Bredde (B)

Sidefalsposer:
h = Afstand fra bund til hank (L), b = Bredde (B) + 2 sidefals (2SF)

Bundfalsposer:
h = Afstand fra bund til hank (L) + bundfals (BF), b = Bredde (B)

Bund/sidefalsposer (klodsbundsposer):
h = Afstand fra bund til hank (L) + bundfals (BF), b = Bredde (B) + 2 sidefals (2SF)

På baggrund af posens omkreds beregnes en cirkulær bund, og højden reduceres med radius i cirklen: Radius = 2 x b / 2 x ¶. Højde = h - radius

Rumfanget beregnes herefter således: Højde x ¶ x radius², idet ¶= 22/7.

Beregningseksempler


Fladlagt mål i cm 

 Rumfang 

Afstand til hank

Bredde Sidefals Bundfals  
L B SF BF H x ¶ x R2
 Poser uden fals        

 40

30 

   

8.721

 40

20

   

4.281

 30

20

   

3.008

Sidefalsposer         

 40

30 

5

 

13.884

 40

20

5

 

8.721

 20

10

5

 

1.736

Bundfalsposer         

 35

20

5

 

4.281

 50

20

4

 

6.063

 40

20

2

 

4.536

 Bund/sidefalsposer (klodsbundsposer)        

 40

30

8

 22.463

 40

30

7

 20.328

 35

20

5

5

 8.721


Illustrationer

 Pose uden fals:

AN7723_1.GIF

Sidefalspose:

AN7723_2.GIF

Bundfalspose:

AN7723_3.GIF

G.1 Bilag 2 Tidligere afgiftssatser

Tidligere afgiftssatser

Afgiften af styk- og vægtafgiftsemballager har tidligere udgjort:

Stykafgift

Perioden 1.1.1989 - 31.12.1997

Beholdere af glas, plast mv. 

(med et rumindhold under 10 cl)

(afgiftsfri)

med et rumindhold ikke under 10 cl, men ikke over 60 cl

0,50 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 106 cl

1,62 kr. pr. stk.

med et rumindhold over 106 cl

2,24 kr. pr. stk.

Beholdere af metal 

0,80 kr. pr. stk.

Beholdere af karton eller af laminater af forskellige materialer 

 (med rumindhold under 10 cl)

 (afgiftsfri)

 med et rumindhold ikke under 10 cl, men ikke over 60 cl

0,38 kr. pr. stk.

 med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 106 cl

 0,70 kr. pr. stk.

 med et rumindhold over 106 cl

1,90 kr. pr. stk.

Vægtafgift

Perioden 1.1.1999 - 31.3.2001

1.

Fleksibelt fiberbaseret materiale

19,50 kr. pr. kg

2.

Ikke-fleksibelt fiberbaseret materiale, virgint
samt tekstiler

7,50 kr. pr. kg

3.

Ikke-fleksibelt fiberbaseret materiale,
genvundet

6,00 kr. pr. kg

4.

Plast, formfast

7,50 kr. pr. kg

5.

Plast, formfast og højfyldt

4,50 kr. pr. kg

6.

Plast, formfast og UN-godkendt

6,00 kr. pr. kg

7.

Plast, fleksibel

30,00 kr. pr. kg

8.

Aluminium

11,25 kr. pr. kg

9.

Hvidblik og andre stålemballager

3,75 kr. pr. kg

10.

Hvidblik og andre stålemballager,
UN-godkendt

3,00 kr. pr. kg

11.

Glas og keramik

0,75 kr. pr. kg

12.

 Laminat

15,00 kr. pr. kg

13.

Træ

6,00 kr. pr. kg

Tidligere afgiftssatser for bæreposer, engangsservice og pvc-folier, se G.1.2 .

G.2 Udgået

G.3 Affald

Forord

Afgift af affald fremgår af lov om afgift af affald og råstoffer,  lovbekendtgørelse nr. 1165 af 27. november 2006, se nedenstående oversigt.

Affaldsafgiften blev indført i 1987 med det formål at begrænse affaldsmængderne og øge incitamentet til genanvendelse.

Affaldsafgiften er en national afgift, der ikke er EU-harmoniseret. Den miljømæssige regulering af affald er karakteriseret ved et tæt samspil mellem EU-regulering og national regulering.

De overordnede rammer og principper skitseres i EU-reguleringen, og den væsentligste retsakt er direktivet om affald - affaldsrammedirektivet (direktiv 75/442/EØF som ændret ved direktiv 91/156/EØF).

Direktivet fastslår det behandlingshierarki, som affaldsafgiftsloven er bygget op efter, dvs. at affaldsforebyggelse er højest prioriteret. Herefter følger genanvendelse, dernæst forbrænding med energiudnyttelse, og endelig skal det affald, der ikke kan behandles på anden måde, deponeres.

Affaldsrammedirektivet er i Danmark bl.a. gennemført i Miljøbeskyttelsesloven (Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 af lov om miljøbeskyttelse)samt affaldsbekendtgørelsen (Miljøministeriets bekendtgørelse om affald nr. 1634 af 13. december 2006).

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato Ændring

674

13.07.1994 Lovbekendtgørelse

1223

27.12.1996  Dødsboskifteloven og dødsboskatteloven 

1224

27.12.1996  Ændringer i afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse. Afgift af kalk 

335

10.05.1997  Lovbekendtgørelse 

1098

29.12.1997  Klagestrukturen 

1099

29.12.1997  Ophævelse af genanvendelsesvirksomheders adgang til kompensation for affaldsafgiften mv. 

1107

29.12.1997  Afgift af fossile brændsler og biomasser 

570

03.08.1998  Lovbekendtgørelse 

1034

23.12.1998  Afgiftsforhøjelse 

380

02.06.1999  Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse 

165

15.03.2000  Opkrævningsloven 

359

22.05.2000  Afgiftsfritagelse i forbindelse med forebyggelse af BSE 

1029

22.11.2000  Afskaffelse af hæftestraf 

1295

20.12.2000  Afgiftsforhøjelse 

487

07.06.2001  Afgiftsfritagelse i forbindelse med forebyggelse af BSE 
1057 17.12.2002 Ændring af bl.a. afgiftspligtigt vareområde og reglerne for mellemdeponering af forbrændingsegnet affald
 127 27.02.2004  Bl.a. forlængelse af afgiftsfritagelse for deponering af aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel
 325 18.05.2005 Indsættes henvisning til strfl. § 289 i § 33, stk. 3
428 06.06.2005  Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen 
1408  21.12.2005  Afgiftsændring for bentonit, cement og dolomit- og magnesiumkalk samt afgiftsgodtgørelse ved eksport 
512  07.06.2006  Fritagelse fra affaldsafgift for forbrænding af fiberfraktioner, der stammer fra afgasning og separering af husdyrgødning 
515  07.06.2006  Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen 
1165 27.11.2006 Lovbekendtgørelse

G.3.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

G.3.1.1 Afgiftspligtigt vareområde

Efter kap. 2 i lov om afgift af affald og råstoffer (lovbekendtgørelse nr. 1165 af 27. november 2006) skal der betales afgift af affald, der tilføres registreringspligtige virksomheder, jf. G.3.2 .

Alt affald

Afgiftspligten omfatter - med de neden for nævnte undtagelser - alle typer affald, jf. G.3.6.2.

Der skal derfor også betales afgift af jord, bygningsaffald, kompost og slagger mv., der tilføres registreringspligtige virksomheder, dog med de undtagelser, der følger af § 9, stk. 3 og 4, jf. G.3.5.

Kalk § 9, stk. 2

Ved ændringen af affaldsafgiftsloven pr. 1. januar 1997 blev der indført afgift af kalk , der tilføres forbrændingsanlæg til røggasrensning.

Ved kalk forstås CaCO3 (kalksten, kridt), CaO (brændt kalk) eller Ca(OH)2 (hydratkalk).

Formålet med § 9, stk. 2, er at sikre, at kalk til røggasrensning er afgiftsneutral. Kalken bliver bundet i restprodukterne og fraføres det registreringspligtige anlæg som affald.

Ved fraførsel af kalken kan der foretages fradrag efter § 12. Da restproduktet er farligt affald, betales der som udgangspunkt ikke afgift, når restproduktet føres til efterfølgende behandling eller deponering. Kalken ville således medføre en afgiftsmæssig rabat, hvis der ikke blev betalt afgift ved tilførslen til forbrændingsanlægget.

Slam § 10, stk. 3

Ved ændringen af affaldsafgiftsloven pr. 1. januar 1997 er der indført afgift på slam fra rensningsanlæg, der brændes på et slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til det pågældende rensningsanlæg.

Afbrænding af slam er således afgiftspligtig, uanset om afbrændingen sker på affaldsforbrændingsanlæg, slamforbrændingsanlæg eller på fx kraftværker.

Efterfølgende
miljøgodkendelse
§ 9, stk.5  

Tidligere oplagret/deponeret affald omfattes af afgiftspligten, hvis der foretages en efterfølgende miljøgodkendelse som losseplads mv. De kommunale miljømyndigheder opgør vægten af affaldet.

G.3.1.2 Afgiftssatser

§ 10, stk. 1

Afgiftssatser :

Affald til deponering

375 kr. pr. ton

Affald til forbrænding

330 kr. pr. ton

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort:

 Affald

Kr. pr. ton

 

1.1.1994-31.12.1996

1.1.1997-31.12.1997

1.1.1998-1.12.1998

1.1.1999-31.12.2000

Affald til deponering

195

335

335

375

Deponering af restprodukter fra visse kraftværker

-

210

375

Affald til forbrænding til elproduktion mv.

160

210

210

280

Affald til anden forbrænding

 -

260

260

330

G.3.1.3 Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald (mellemdeponering)

I 1995 var der balance mellem mængder af forbrændingsegnet affald og forbrændingskapacitet. Stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald, der blev indført 1. januar 1997, stigninger i affaldsmængderne samt forsinkelser i omstillingen til kraftvarmeproduktion baseret på affald, har imidlertid medført, at der er kapacitetsunderskud i dag.

I forbindelse med stoppet for deponering af forbrændingsegnet affald fik kommunerne mulighed for at give tilladelse til midlertidig oplagring af denne type affald i op til et år. Midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald ud over 1 år forudsatte dispensation fra Miljøstyrelsen. Som det fremgår af den daværende regerings nationale affaldsplan, Affald 21, er der mangel på forbrændingskapacitet i det midt- og sønderjyske område samt på Fyn. På grund af den manglende kapacitet er der dispensation til midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald i flere år, og i et enkelt tilfælde op til 10 år. Da planlægning, projektering og indkøring af ny forbrændingskapacitet er temmelig tidskrævende, er der brug for midlertidig oplagring ( mellemdeponering ) af det forbrændingsegnede affald, ofte i flere år.

Afgiften udgør 330 kr. pr. ton affald, der efter Miljøministeriets bekendtgørelse om affald skal forbrændes, og som efter dispensation fra Miljøstyrelsen tilføres i hele, selvstændige læs og deponeres med henblik på senere forbrænding, jf. § 10, stk. 4. Angivelsen/afregningen til SKAT skal ske i den afgiftsperiode, hvor affaldet er tilført mellemdeponiet 

Affald, som er deponeret efter § 10, stk. 4, kan ved fraførsel ikke fradrages i den tilførte mængde., jf. § 12, stk. 1.

Der skal ikke svares afgift ved forbrænding af affald, hvor der er svaret afgift efter § 10, stk. 4. Det skal dokumenteres, at der er svaret afgift efter stk. 4.

Det er en betingelse for anvendelse af ovennævnte retningslinier, at det affald, som er midlertidigt oplagret holdes fysisk adskilt fra andet affald, jf. § 10, stk. 4, og at oplagringsvirksomheden fører et særskilt regnskab for det mellemdeponerede affald. Ved fysisk adskillelse forstås geografisk adskillelse mellem permanent deponeret affald og mellemdeponeret affald. Hvis dette ikke er muligt, kræves fysisk adskillelse i form af indhegning og særskilt tilkørsel. Det er endvidere en betingelse, at affaldet til sin tid afleveres til forbrænding som forudsat.

Ved tilførsel direkte til forbrændingsanlæg, dvs. uden forudgående mellemdeponering, skal der svares afgift efter den sats som gælder ved tilførsel af affald til forbrænding.

Hvis den i § 10, stk. 4 nævnte dispensation er udløbet og ikke er forlænget, skal der svares afgift, som om affaldet var deponeret. Afgiften skal svares efter den sats, som var gældende på tidspunktet for tilførsel, fraregnet allerede betalt afgift, jf. § 10, stk. 8.

G.3.2 Registrering af virksomheder

Efter § 11, stk. 1, skal virksomheder og anlæg, der til deponering eller forbrænding modtager affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, registreres, se G.3.6.1 . De generelle regler om registrering, se A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket  nr. 24.033 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det er ikke en betingelse for registreringspligten, at kommunalbestyrelsen har foretaget en anvisning af det pågældende affald. Registreringspligten indtræder uanset, om anlægget er et sædvanligt forbrændingsanlæg eller en almindelig kontrolleret losseplads, eller om der er tale om fx visse specialdeponier eller elproduktionsanlæg, hvor der medforbrændes affald. Det er det modtagende anlægs faktiske håndtering af affaldet, og ikke ordlyden af den kommunale anvisning, der er afgørende for, om virksomheden skal registreres.

Forbrændingsanlæg er nærmere defineret i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 162 af 11. marts 2003 om anlæg der forbrænder affald, som enhver stationær eller mobil teknisk enhed samt udstyr, der udelukkende benyttes til varmebehandling af affald, uanset om forbrændingsvarmen genanvendes eller ej. Dette omfatter forbrænding af affald ved oxidering samt andre varmebehandlingsprocesser såsom pyrolyse, forgasning eller nedsmeltning, når produkterne af denne behandling derefter forbrændes.

§ 11, stk. 2

Med lovændringen pr. 1. januar 1997 blev det præciseret, at virksomheder og anlæg, der på egen grund deponerer eller forbrænder eget affald, som er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt, er registreringspligtige.

Landsskatteretten har den 19. marts 2003, jf. SKM2003.176.LSR , afsagt kendelse i en sag om afbrænding af eget affald. En virksomhed blev anset for afgiftspligtig af restprodukter fra produktionen, der anvendtes til brændsel i eget fyringsanlæg. På grundlag af ordlyden i affaldsafgiftslovens § 11, stk. 2, fandt Landsskatteretten at virksomheden med rette blev anset for registreringspligtig. Landsskatteretten fandt videre, at de i sagen omhandlede restprodukter fra produktionen i medfør af affaldsafgiftslovens § 9, stk. 1, er afgiftspligtige. Retten har herved lagt vægt på, at de i sagen omhandlede restprodukter er tilført den registreringspligtige virksomhed, idet formuleringen af lovbestemmelsen også omfatter den situation, hvor virksomheden indkøber råvarer til brug i produktionen velvidende, at der i forbindelse hermed opstår et restprodukt i form af affald. Virksomheden indbragte kendelsen for landsretten. Vestre Landsret har den 25. januar 2005, jf. SKM2005.102.VLR stadfæstet Landsskatterettens kendelse. Virksomheden indbragte derefter dommen for Højesteret, men har siden hævet sagen

§ 11, stk. 3

Med ændringen af loven pr. 1. januar 1997 blev slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til et rensningsanlæg omfattet af registreringspligten. Sådanne anlæg havde efter de tidligere regler været fritaget for registrering, og slam, der blev brændt på sådanne anlæg havde således været fritaget for afgift. Tanken bag indførelsen af afgiften var at skabe et incitament til, at slammet i mindre omfang end hidtil bliver brændt, og dermed også incitament til, at der findes andre anvendelsesmuligheder for slammet end forbrænding.

Medforbrænding § 11, stk. 4

Virksomheder, der medforbrænder affald omfattet af den kommunale anvisningspligt med det formål at udnytte materialer i affaldet i virksomhedens produkter, bliver alene afgiftspligtige for modtagelsen af det anvisningspligtige affald.

Medforbrænding omfatter ikke produktion af energi, jf § 11, stk. 4.

Virksomheden skal således ikke betale afgift ved samtidig afbrænding af andre materialer, herunder affald, der ikke er omfattet af den kommunale anvisningspligt. Affald, som ikke indeholder brandbare bestanddele, betragtes ikke som tilført til forbrænding, og er derfor heller ikke omfattet af afgiftspligten i sådanne anlæg, se G.3.5.8 .

§ 11, stk. 5

Deponeringsanlæg til restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse skal registreres.

§ 11, stk. 6

Virksomheder, der modtager affald fra udlandet med henblik på deponering eller forbrænding, skal ligeledes registreres.

G.3.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 12, stk. 1

Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige vægt for en afgiftsperiode, dvs. kalenderkvartalet, på grundlag af den mængde affald, der er tilført virksomheden i perioden, fratrukket vægten af den del af det afgiftspligtige affald, der igen er fraført virksomheden i perioden. Affald, som er deponeret efter reglerne om midlertidig oplagring af forbrændingsegnet affald (mellemdeponering), kan ved fraførsel ikke fradrages i den tilførte mængde, se G.3.1.3 .
 

Kraftværker 
§ 12, stk. 2

Ved forbrænding af affald på kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse opgøres den afgiftspligtige vægt af affaldet som vægten af det affald, der er tilført virksomheden i perioden. Der er ikke mulighed for at foretage fradrag for fraførte mængder.
 

Slam § 10, stk. 2 og 3

Hvor afgiftslovens § 10, stk 2 og 3, fastsætter særlige regler for opgørelsen af den afgiftspligtige vægt af slam, der brændes i et slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til det pågældende rensningsanlæg, og tørret slam, der tilføres registreringspligtige anlæg, gælder der ingen tilsvarende regler ved fraførsel af restprodukterne. Ved fraførsel sker fradraget efter § 12 derfor efter bruttovægten.
 

G.3.3.1 Tilførsel af affald

Der betales som hovedregel afgift af alt affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed, uanset anvendelsen af affaldet. Der betales også afgift af affald, der ikke er omfattet af kommunernes anvisningspligt. Undtagelserne til afgiftspligten fremgår af § 9, stk. 3 og 4, jf. G.3.5 .

G.3.3.2 Fraførsel af affald

I opgørelsen af den afgiftspligtige vægt fradrages vægten af det afgiftspligtige affald, der er fraført virksomheden i kvartalet. Vægten af det fraførte affald er affaldets bruttovægt ved fraførslen.

Det er en forudsætning for fradrag, at der er betalt afgift ved tilførsel af affaldet.

Reel fraførsel

Det er principielt en forudsætning for at opnå fradrag efter § 12, at der er sket en reel fraførsel fra den registreringspligtige virksomheds område. Efterfølgende oprettelse/godkendelse af et specialdeponi for farligt affald på en registreringspligtig virksomheds område ved opsætning af hegn rundt om og etablering af særskilt tilkørsel til specialdeponiet, er dog i enkelte tilfælde accepteret som en fraførsel.

Der kan ikke foretages fradrag for:

  • perkolat (væske, som afstrømmer fra lossepladser)
  • tilførte hjælpestoffer, med undtagelse af kalk til røggasrensning ved affaldsforbrænding tilført med betaling af afgift
  • materialer, der ikke er betalt afgift af ved tilførslen, med undtagelse af vand.

SKAT har truffet afgørelse om, at der kan foretages fradrag for vand, som er anvendt til befugtning af flyveaske og slagger for at hindre støvudvikling. Det er således bruttovægten af det fraførte flyveaske og slagger, der kan fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige vægt.

Hvis der i et kvartal er fraført mere afgiftspligtigt affald, end der er tilført, fradrages forskellen i følgende kvartal(er).

Der er alene mulighed for at foretage fradrag i senere tilførte mængder, og der kan således ikke ske udbetaling af negativt afgiftstilsvar.

Der kan dog ved ophør af registrering, når et deponi lukker, ske udbetaling af et eventuelt negativt afgiftstilsvar i det sidste kvartal.

Fradraget sker til den takst, som er gældende for det kvartal, hvori fradraget foretages.

Det er efter bestemmelsen ikke afgørende, hvad det fraførte affald skal bruges til.

G.3.3.3 Afgiftspligtig vægt

G.3.3.3.1 Hovedregel

Udgangspunktet er, at der betales afgift af affaldets bruttovægt efter hovedreglen i § 10 stk.1. Den afgiftspligtige vægt er således som hovedregel uafhængig af affaldets tørstofindhold.

Vejning
§ 10, stk. 4

Bestemmelsen af den afgiftspligtige mængde sker ved fysisk vejning, se dog G.3.3.3.2.1 .

Vejningen sker ved tilførslen til den registreringspligtige virksomhed

§ 10, stk. 4

Den afgiftspligtige vægt er affaldets bruttovægt, og den skal både ved tilførsel og fraførsel af affald fastsættes ved hjælp af en vægt, der godkendes af SKAT.

Vægte, som er typegodkendt af Erhvervs- og Byggestyrelsen (tidl. Erhvervs- og Boligstyrelsen), og som er verificerede, kan godkendes. Verifikation foretages af et laboratorium e.l., som Erhvervs- og Byggestyrelsen har bemyndiget hertil.

Affaldets bruttovægt kan dog opgøres ved, at der fra den samlede vægt af affald og køretøj fratrækkes en fast tara for køretøjet. Taraen skal være fastsat ved vejning hos den registrerede virksomhed.

Hvis køretøjet transporterer affaldet i en container, som ikke er permanent monteret på køretøjet, opgøres taraen som køretøjets faste tara tillagt den tara, som er angivet på containeren. Hvis der ikke er angivet tara på containeren, og containerens vægt ikke på anden måde er registreret, skal køretøj og container vejes samlet ved udkørsel.

Bemanding

Vægtanlægget skal være bemandet, når der vejes.

Der kan dog vejes uden bemanding, når

  • der ved vejning anvendes optisk læsbare kort, magnetkort e.l. (ID-kort)
  • den faste tara for køretøjet er kodet i ID-kortet, og
  • viderekørsel til aflæsningsstedet kun kan ske efter vejning, eller vejningen kontrolleres på aflæsningsstedet.

G.3.3.3.2 Undtagelser

G.3.3.3.2.1 Vejning teknisk vanskeligt

Ved forbrænding af affald, hvor det er teknisk vanskeligt at anvende en vægt, kan den afgiftspligtige vægt opgøres ved måling af energiindholdet ved hjælp af en energimåler efter § 10, stk. 7. Ved kendskab til fraktionens energiindhold pr.t. samt forventet tab anvendes disse værdier til beregning af fraktionens afgiftspligtige vægt, jf. § 10, stk. 1. I modsat fald anvendes 0,1 t/GJ for træaffald og 0,15 t/GJ for andet affald.

Dette kan være tilfældet i fx træforarbejdningsvirksomheder, hvor træaffaldet suges op og transporteres i et lukket system direkte ind i et internt forbrændingsanlæg.

G.3.3.3.2.2 Slamforbrændingsanlæg

Slam

Ved slamforbrændingsanlæg forstås ud over egentlige slamforbrændingsanlæg også vådoxidationsanlæg. Endvidere er anlæg til pyrolyse af slam omfattet af registreringspligten, hvis der i anlægget sker afbrænding af den producerede olie eller gas.

G.3.3.3.2.3 Tørret spildevandsslam

§ 10, stk. 2

For tørret spildevandsslam er den afgiftspligtige vægt 3 gange bruttovægten.

Ved tørret spildevandsslam forstås slam, der er tørret ved en termisk proces, dvs. ved opvarmning.

G.3.3.3.2.4 Slamforbrændingsanlæg i tilknytning til rensningsanlæg

§ 10, stk. 3

For slam, der pumpes eller transporteres direkte fra et rensningsanlæg over i et slamforbrændingsanlæg beliggende på eller i tilknytning til rensningsanlægget, opgøres den afgiftspligtige vægt som 4 gange tørstofindholdet i slammet.

Det samlede tørstofindhold opgøres efter udrådning eller stabilisering afslammet. Tørstofvægten opgøres på baggrund af målinger af tørstofindholdet i repræsentative stikprøver, sammenholdt med målinger af den samlede slammængde. Af hensyn til præcisionen i målingerne skal opgørelsen ske, mens slammet stadig har et relativt lavt tørstofindhold, dvs. inden afvanding, jf. §10, stk. 3.             ;       

§ 10, stk. 3, nr. 2

Det er foreløbigt fundet tilstrækkeligt, at der udtages stikprøver én gang i hver afgiftsperiode. Prøverne udtages og analyseres af et uafhængigt, godkendt laboratorium.

Af slam, der køres til affaldsforbrændingsanlæg uden for rensningsanlægget, betales afgiften efter slammets bruttovægt i overensstemmelse med lovens hovedprincip. Da der skal betales afgift af alt affald, der tilføres registreringspligtige anlæg, skal der også svares afgift af ristestof, fedt og sand fra rensningsprocessen. For sådanne affaldstyper betales afgiften også efter bruttovægt.

G.3.4 Fritagelse for registrering

§ 11, stk. 7

Følgende virksomheder/anlæg er fritaget for registrering:

  • Anlæg til forbrænding af klinisk risikoaffald.
  • Specielle anlæg til destruktion af farligt affald.
  • Anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord og oprensningssedimenter.
  • Anlæg til deponering af jord fra afvaskning af roer.

Specialdeponier, der til deponering modtager farligt affald, kan fritages for registrering i lighed med specielle anlæg til destruktion af farligt affald. Det forudsættes, at deponiet er miljøgodkendt til modtagelse og deponering af farligt affald.

§ 11, stk. 8

Det er en betingelse for registreringsfritagelsen, at det pågældende anlæg ikke modtager andet anvisningspligtigt affald.

§ 11, stk. 5

Anvendelse af restprodukter fra kraftværker baseret på fossile brændsler eller biomasse i bygge- og anlægsarbejder er efter § 11, stk. 5, fritaget for registrering. Det er dog en forudsætning for registreringsfritagelsen, at anvendelsen af restprodukterne i bygge- og anlægsarbejder er miljøgodkendt enten efter en godkendelse udstedt efter kapitel 5 i miljøbeskyttelsesloven eller, at anvendelsen sker i henhold til regler udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.

Jordtippe o

.l.

Jordtippe o.l. til ren jord, er ikke omfattet af registreringspligten. Det er en betingelse for fritagelsen, at der kun deponeres ren jord til fri anvendelse på pladsen. Det er dog tilladt at anvende rent sorteret bygningsaffald til anlæggelse af interimsveje (midlertidige køreveje).

For at kunne tilføres afgiftsfrit må bygningsaffaldet kun bestå af:

  • forsorterede, rene stenmaterialer
  • forsorterede, rene uglaserede teglmaterialer (mursten og teglsten)
  • forsorteret, rent beton.

Byggematerialerne må ikke indeholde rester af maling, lak eller andre forurenede stoffer. Træ og andet organisk materiale samt tjæreholdige materialer skal være fjernet, og der må ikke forefindes PCB-fugemasse eller rester fra skorstene e.l.

Driftsstop

Lejlighedsvis modtagelse af affald fra et registreret forbrændingsanlæg på grund af driftsstop udløser dog ikke registreringspligt for modtageren. Det er en betingelse, at affaldet ikke har kunnet afleveres til en anden registreret virksomhed, og at affaldet vejes og afgiftsberigtiges af det registrerede forbrændingsanlæg.

Genanvendelsesanlæg

Efter bekendtgørelsen om affald kan kommunen - udover at anvise affald til forbrænding eller deponering - også anvise affald til genanvendelse.

En forudsætning for, at genanvendelsesanlæg kan holdes uden for afgiftspligten er, at anlægget ikke er en integreret del af et deponi/forbrændingsanlæg. Hvis et genanvendelsesanlæg drives i tilknytning til fx et deponi, er det et krav, at genbrugsmaterialet holdes skarpt adskilt fra det afgiftspligtige affald.

Landsskatteretten har truffet afgørelse i en sag SKM2003.296LSR , hvor Landsskatteretten ikke anså det omhandlede komposteringsanlæg for en del af klagerens registreringspligtige affaldsdeponivirksomhed.

Af amtets miljøgodkendelse fremgik, at det pågældende affaldscenter omfattede deponeringsanlæg, container- og modtageplads for olie- og kemikalieaffald, komposteringsanlæg for haveaffald, specialdepot for asbestholdigt affald og midlertidigt oplag af spildevandsslam. Af miljøgodkendelsen fremgik, at tilkørsel til affaldscentret skete via adgangsvejen fra Y-vej. Ved indkørslen til affaldscentret og i umiddelbar tilknytning til containerpladsen var der opstillet en mandskabsbygning samt etableret en elektronisk brovægt baseret på edb-indvejning. Der var et 2 m højt hegn omkring hele affaldscentrets område, med aflåselig låge ved indkørslen til modtagepladsen. Adgang til affaldscentret skete gennem lågen.

Om komposteringsanlægget fremgik, at dette var indrettet på et areal langs adgangsvejen i umiddelbar tilknytning til affaldscentrets modtagefaciliteter. Mod adgangsvejen var der en afskærmende ca. 2 m. høj jordvold, der fortsatte langs vejen til lystbådehavnen. Komposteringsanlægget havde tidligere været drevet i henhold til separat miljøgodkendelse. Da det eksisterende komposteringsanlæg skulle benyttes i perioden frem til etablering af et nyt anlæg, var det eksisterende anlæg medtaget i miljøgodkendelsen for den samlede plads. Klagerens advokat oplyste, at komposteringsaktiviteten foregik ved, at der blev kørt grene og lignende haveaffald til et særligt areal på affaldscentret, hvor der kun foregik kompostering. Efter endt kompostering blev den færdige kompost kørt til genbrug, efterhånden som der var anvendelsesmulighed for komposten. På vægten ved containerpladsen blev det affald, der blev kørt længere ind på affaldscentrets område til deponering vejet, ligesom der blev foretaget vejning til brug for statistiske indberetninger til Miljøstyrelsen. Vægten blev også benyttet til andre kontrolvejninger. Adgang til affaldscentret kunne kun ske gennem lågen. Umiddelbart efter containerpladsen delte vejen sig i en vej til affaldsdeponiet og en vej til komposteringsanlægget. Ved begyndelsen af vejen til komposteringsanlægget var der et tydeligt skilt, hvorpå der stod "haveaffald".

Advokaten oplyste endvidere, at affaldsdeponiets aktuelle tipfront lå i det sydøstlige hjørne af affaldscentret op mod vinterstandpladsen, mens komposteringsanlægget lå i det modsatte nordvestlige hjørne. Afstanden mellem tipfronten og komposteringsanlægget var 150-200 meter. Terrænet herigennem forhindrede, at man kunne køre i personbil eller lastbil gennem området, idet det var ujævnt, bakket, mudret m.v. Man kunne alene køre over arealet med specialkøretøjer såsom en gummiged. Med personbil og lastbil var det kun muligt at køre på affaldscentrets veje.

Ved afgørelsen blev der af retten henset til oplysningerne i miljøgodkendelsen om affaldscentrets indretning og de opstillede vilkår for de forskellige aktiviteter samt det i øvrigt oplyste om de faktiske forhold på affaldscentret.

Som genanvendelsessanlæg betragtes fx - ud over regulære genbrugsvirksomheder - følgende:

  • anvendelse af rent, sorteret bygningsaffald i bygge- og anlægsarbejder som defineret i bekendtgørelse nr. 1635 af 13. december 2006om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder.
  • anvendelse af kompost til etablering af grøftekanter, parkanlæg og lignende under forudsætning af, at anvendelsen sker efter regler, der fritager anvendelse for miljøgodkendelse, eller at anvendelsen i sig selv ikke er godkendelsespligtig.
  • nedknusningsanlæg, dvs. anlæg, som modtager bygningsaffald og lignende til midlertidig opbevaring, indtil der er mulighed for at nedknuse affaldet til genanvendelige materialer.
  • sorteringsanlæg, dvs. anlæg, som modtager og sorterer affald.

Det er en betingelse for at acceptere anlægget som genanvendelsesanlæg, at opbevaringen på anlægget er af midlertidig karakter. Er opbevaringen af en sådan karakter, at der ikke længere er tale om midlertidig opbevaring, medfører det registreringspligt.

G.3.5 Undtagelser fra afgiftspligten

§ 9, stk. 3

Undtaget fra afgiftspligten er følgende:

G.3.5.1 Biomasseaffald

Biomasseaffald , der kan tilføres forbrændingsanlæg uden kommunal anvisning i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1637 af 13. december 2006, i læs, der udelukkende indeholder denne type affald er fritaget for afgift, jf. § 9, stk. 3, nr. 1.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at affaldet stammer fra den type af virksomheder, der er nævnt i bekendtgørelsens § 2, dvs. skovbrug, træforarbejdende virksomheder, landbrug og virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter. Momsnævnet har truffet afgørelse om, at en virksomhed, der opskærer bygningsaffald til flis ikke anses for en træforarbejdningsvirksomhed, jf. TfS 1994, 887.

Det er ligeledes en forudsætning for afgiftsfritagelsen, at biomasseaffaldet tilføres forbrændingsanlægget i rene selvstændige læs. Det vil sige, at læssene opfylder de krav, der stilles til biomasseaffald i biomassebekendtgørelsen.

Endvidere er det en forudsætning, at affaldsfraktionen er omfattet af bilaget til bekendtgørelsen.

Affald omfattet af biomassebekendtgørelsen er ikke omfattet af den kommunale anvisningspligt efter affaldsbekendtgørelsen.

Limholdigt træaffald

Af punkt 3 i bilaget til biomassebekendtgørelsen fremgår, at træaffald fra produktion og bearbejdning af rent, limet træ, med et indhold af lim (fenolresorcinol-lim, polyvinylacetat-lim, urea-formaldehyd-lim, polyurethan-lim og melamin-urea-formaldehyd-lim), der ikke overstiger 1 pct., målt som vægtprocent af tørstof, er omfattet af biomassebekendtgørelsen, og dermed fritaget for afgift.

Ved afgørelsen af om limindholdet i træaffaldet overstiger 1 pct. tages der udgangspunkt i limindholdet ved tilførslen til forbrændingsanlægget. I denne forbindelse anses tilførsel til oplagsplads, silo e.l. beliggende i forbindelse med forbrændingsanlægget som tilførsel til forbrændingsanlægget.

Der er truffet afgørelse om, at limindholdet i træaffaldet opgøres på følgende måde: 

  • Træaffaldet transporteres med tipvogn e.l. til en oplagsplads eller en silo beliggende i forbindelse med forbrændingsanlægget, og de enkelte fraktioner holdes adskilt inden tilførslen. Ved afgørelsen af, om limindholdet i træaffaldet overstiger 1 pct., ses på limindholdet i de enkelte fraktioner, som tilføres oplagsplads, silo eller direkte til forbrændingsanlæg.
  • Træaffaldet tilføres gennem et udsugningssystem direkte til forbrændingsanlægget eller til oplagsplads eller silo beliggende i forbindelse med forbrændingsanlægget. Transporten sker ved hjælp af forskellige rør, hvor limindholdet i træaffaldet varierer fra rør til før. Træaffaldet fra de forskellige rør holdes adskilt inden tilførslen. Ved afgørelsen af, om limindholdet overstiger 1 pct., ses på limindholdet i de enkelte fraktioner (rør).
  • Træaffaldet tilføres gennem et udsugningssystem direkte til forbrændingsanlæg eller til oplagsplads eller silo beliggende i forbindelse med forbrændingsanlægget. Transporten sker via et rør og træaffaldet fra forskellige materialer og med forskellige limindhold blandes inden tilførslen. Ved afgørelsen af, om limindholdet overstiger 1 pct., ses på limindholdet i den samlede mængde træaffald.
Det er en forudsætning for afgiftsfritagelse, at limen er en af de i bilaget nævnte typer.

G.3.5.2 Ren jord

Rent jordfyld og ren jord , der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, jf. § 9, stk. 3, nr. 2, er fritaget for afgift.

Ved rent jordfyld og ren jord forstås rene jordmaterialer uden indhold af andre stoffer, end hvad man normalt ville finde i disse materialer, og som ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt. Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen, at der er tale om ren jord til fri anvendelse.

Momsnævnet har anset kartoffelafrensningsjord, der anvendes til slutafdækning på en losseplads, som ikke afgiftspligtig. Jorden havde et indhold af kartofler, der udgjorde mellem 0,2 pct. og 2 pct. af muldjorden, jf. TfS 1995, 171.

Renset jord

Forurenet jord, som har gennemgået en rensning, og som efter rensningen er så ren, at jorden kan disponeres frit og dermed ikke er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt - betragtes som ren jord også i afgiftslovens forstand.

Renset, let forurenet jord (som ikke er så ren, at der er tale om jord til fri anvendelse) anses som affald, der skal betales afgift af ved tilførsel til en registreringspligtig virksomhed. Der skal også betales afgift ved anvendelse af renset, let forurenet jord til daglig afdækning og slutafdækning på lossepladser, jf. TfS 1995, 173. I de tre sager, som er omtalt her, havde de pågældende amter udtalt, at den konkrete rensede jord var uegnet til fri anvendelse.

Landsskatteretten har i september 2000 truffet afgørelse om afgiftspligt for olieforurenet jord, der er renset. Jorden var ikke så ren, at der var tale om ren jord til fri anvendelse. Landsskatteretten udtalte, at afgiftspligten efter lovens § 9, stk. 1, indtræder på det tidspunkt, hvor affaldet tilføres den registreringspligtige virksomhed, og at vurderingen af, hvorvidt der er tale om affald, skal foretages på grundlag af forureningsgraden af den rensede jord på dette tidspunkt. I den konkrete sag indtrådte der derfor afgiftspligt ved anvendelse af jorden som slutafdækning, som lævold og som afgrænsningsvold.

Vestre Landsret har afsagt dom i en sag om opkrævning af affaldsafgift af støbesand leveret til etablering af topmembran på en kommunal losseplads SKM2003.388.VLR . Landsretten lagde til grund, at lossepladsen var en registreringspligtig virksomhed, og at der derfor skulle betales afgift af affald, der blev tilført lossepladsen, uanset om affaldet var anvist hertil. Støbesandet måtte efter såvel EU-retlige som nationale regler anses for affald. Den omstændighed, at støbesandet kunne nyttiggøres eller genbruges, bevirkede ikke i sig selv, at støbesandet ophørte med at være affald. Vestre Landsret lagde efter bevisførelsen til grund, at støbesandet, som blev leveret i 1991 til 1999, ikke kunne sidestilles med ren jord. Det leverede jord var derfor ikke omfattet af de undtagelser til afgiftspligten, der fremgik af bemærkningerne til den dagældende lov m.v., hvorved ren jord, der tilførtes en registreringspligtig virksomhed som et egentligt driftsmiddel, var fritaget fra afgiftspligten. Landsretten udtalte endvidere, at spørgsmålet om afgiftspligt henhører under told- og skattemyndighederne og ikke de kommunale myndigheder. Der var herefter den fornødne hjemmel til at opkræve afgift.

Dommen er stadfæstet af Højesteret SKM2004.233 HR.

Højesteret fastslog, at det kasserede støbesand i årene 1991-1999 efter såvel miljøbeskyttelsesloven som affaldsafgiftsloven var affald også efter den oparbejdning med bentonit, der fandt sted, inden det blev tilført lossepladsen til anvendelse som vandstandsende lag i topmembranen.

Højesterets flertal udtalte, at efter bemærkningerne til de tidligere gældende regler i §§ 82 a, 82 c og 82 d i miljøbeskyttelsesloven skulle afgiftspligten omfatte "alt affald, der tilføres den registreringspligtige virksomhed", idet alene tilført jord til retablering af vækstlag på lossepladsen var undtaget fra afgiftspligten. Denne fastlæggelse af afgiftspligtens omfang blev præciseret med den detaljerede undtagelsesbestemmelse i affaldsafgiftslovens § 9, stk. 3, jf. lov nr. 1224 af 27. december 1996 om ændring af affaldsafgiftsloven.

Da støbesandet var affald, der ikke var omfattet af undtagelserne, fandt Højesterets flertal herefter, at sandet - uanset dets anvendelse som membranlag - var omfattet af afgiftspligten.

G.3.5.3 Specialdeponier

Tilføres jord, som ikke er ren jord til fri anvendelse, til en registreringspligtig virksomhed skal der, som nævnt, betales affaldsafgift. Dette gælder også i forbindelse med slutafdækning af en losseplads, men i visse tilfælde er etablering af specielle anlæg til deponering af olie-, kemikalie- eller tungmetalforurenet jord accepteret efter opnåelse af miljøgodkendelse fra amtet til oprettelse af specialdeponi, og tilførslen af den forurenede jord har herefter kunnet ske uden betaling af affaldsafgift.


Afgiftsfri tilførsel af affald til specialdeponier, genanvendelsesvirksomheder e.l., som er etableret i forbindelse med en registreringspligtig virksomhed kan efter praksis alene ske, hvis der er skarp adskillelse mellem specialdeponiet/genanvendelsesvirksomheder e.l. og den registreringspligtige virksomhed, se G.3.4 .

G.3.5.4 Kompost

Kompost , der opfylder kravene til anvendelse uden særskilt tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens § 19, til slutafdækning på lossepladser, jf. § 9, stk. 3, nr. 3, er fritaget for afgift.

G.3.5.5 Affald fra afsluttede deponier

Affald, som fjernes fra afsluttede affaldsdeponeringsanlæg (lossepladser, fyldpladser eller specialdepoter) er fritaget for afgift.

Hermed undgås det, at der i visse tilfælde betales afgift to gange af det samme affald. Det er en betingelse, at der er tale om egentlige lossepladser mv. Det er således ikke tilstrækkeligt, at affaldet fjernes fra eksempelvis en forurenet grund.

G.3.5.6 Farligt affald

Farligt affald , herunder klinisk risikoaffald, der tilføres et forbrændingsanlæg i læs, der udelukkende indeholder farligt affald, jf. § 9, stk. 3, nr. 5, er fritaget for afgift.
 
Hvis der lejlighedsvis modtages ikke-farligt affald på anlæg, der hovedsageligt destruerer farligt affald ved forbrænding, skal der alene betales afgift af det ikke-farlige affald.

G.3.5.7 Kød- og benmel

Kød- og benmel og fedt, som stammer fra forarbejdning af animalsk affald og tilføres et forbrændingsanlæg i hele selvstændige læs fra en godkendt forarbejdningsvirksomhed, er fritaget for afgift. Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at kød- og benmelet ikke må anvendes i foderet til dyr, der anvendes til fødevareproduktion.

Kød- og benmelet kan opdeles i to typer:

1) Kød og benmel fra specificeret risikomateriale (også kaldet kategori 1 materiale, jf. EF 1774/202 og

2) Andet kød- og benmel.

Aske og slagge fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale:

Aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale er fritaget for afgift ved deponering, så længe der foreligger veterinært krav om deponering.

Der er i dag et veterinært krav om, at aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale skal deponeres. Ophæves kravet om deponering, vil deponering af aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra specificeret risikomateriale blive omfattet af afgiftsbestemmelserne for deponering af aske og slagger fra forbrænding af ikke- specificeret risikomateriale, og afgiftsfritagelsen vil kun være gældende indtil den 31. december 2007.

Aske og slagger fra forbrænding af andet kød- og benmel:

Deponering af aske og slagger fra forbrænding af andet kød- og benmel er også fritaget for affaldsafgift. Afgiftsfritagelsen for deponering af aske og slagger fra separat forbrænding af denne type affald har gyldighed indtil den 31. december 2007.

Det er en betingelse for afgiftsfritagelsen ved deponering af aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel, at den registrerede virksomhed kan dokumentere, at der alene er tale om aske og slagger fra forbrænding af kød- og benmel fra henholdsvis specificeret risikomateriale eller ikke-specificeret materiale. Dokumentation kan ske ved hjælp af en erklæring fra forbrændingsvirksomhederne.

G.3.5.8 Medforbrænding

Virksomheder, der ved forbrænding af affald udnytter materialer i affaldet på en sådan måde, at de ved forbrændingen indgår i virksomhedens produkter, fritages for afgift af den del af affaldet, der indgår i produktet. Det er en betingelse, at virksomheden kan godtgøre, hvor meget af affaldet, der indgår i produktet, jf. § 12, stk. 3.

Efter § 11, stk. 4, omfatter medforbrænding ikke produktion af energi.

 

 

G.3.5.9 Olie- og kemikalieforurenet sand

§ 9, stk. 3, nr. 9

Olie- og kemikalieforurenet sand fra kommunal strandrensning i hele, selvstændige læs er fritaget for afgift.

G.3.5.10 Papirslam

§ 9, stk. 3, nr. 10

Papirslam, som anvendes ved industriel produktion, er fritaget for afgift.

G.3.5.11 Sten, tegl, brokker og lettere forurenet jord

§ 9, stk. 4

Affald i form af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord, der overholder de afskæringskriterier, der er angivet i vejledning nr 7, 2000, fra Miljøstyrelsen, kan tilføres deponeringsanlæg, uden at der skal svares affaldsafgift. Mængden af sten, tegl og brokker og lettere forurenet jord kan samlet årligt maksimalt udgøre 2 pct. af den samlede tilførte mængde og skal tilføres anlægget i hele, selvstændige læs. De to fraktioner må kun anvendes afgiftsfrit til daglig afdækning og interimsveje.

De 2 pct., der afgiftsfrit kan anvendes til etablering af interimsveje og til brug til daglig afdækning, skal beregnes af sidste års deponerede mængde affald fraregnet den mængde, som midlertidigt er deponeret.

Det er således ikke muligt at tilføre affald og efterfølgende fraføre affaldet, og herved opnå mulighed for at tilføre større mængder affald til etablering af interimsveje mv. Ved at vælge sidste års mængde har anlægget fra årets begyndelse kendskab til den mængde forurenet jord og byggeaffald, som kan tilføres uden afgift.

For et nyt anlæg er mængden afhængig af den deponerede mængde eksklusive midlertidigt deponeret affald det første år. For anlæggets 2. leveår er første års mængde også afgørende.

G.3.5.12 Husdyrgødning

Fiberfraktioner, der fremkommer efter afgasning og separering af husdyrgødning er fritaget for affaldsafgift, jf.  lov nr. 512 af 7. juni 2006 . For at være omfattet skal afgasningen ske i et husdyrgødningsbaseret biogasanlæg i henhold til Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1650 af 13. december 2006. Et anlæg anses efter slambekendtgørelsen for husdyrgødningsbaseret, når det afgassede affald indeholder mere end 75 procent husdyrgødning regnet på tørstofbasis før afgasning. Ved husdyrgødning forstås fast gødning, ajle, gylle og møddingssaft fra alle husdyr samt forarbejdet husdyrgødning, idet der henvises til § 2 i bekendtgørelse nr. 814 af 13 juli 2006, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1695 af 19. december 2006 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Der skal betales afgift efter reglerne i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv. af varme (affaldsvarmeafgift) produceret ved forbrænding af ovennævnte fiberfraktioner, se F.2.1  og F.2.4.4 . Bestemmelsen er trådt i kraft den 1. februar 2007 med virkning fra den 1. april 2006, jf. bekendtgørelse nr. 35 af 17. januar 2007 . Bestemmelsen er godkendt af EU-kommissionen.

G.3.6 Samspil mellem miljø- og afgiftsreglerne

Affaldsafgiften er knyttet sammen med miljølovgivningen på den måde, at der indtræder registreringspligt for en virksomhed eller et anlæg ved tilførsel til forbrænding eller deponering af affald, der er omfattet af kommunalbestyrelsens anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning. Det samme gælder for andet affald i det omfang, det fremgår af affaldsafgiftsloven.

Pligten til at betale affaldsafgift hænger på den måde sammen med anvisningspligten efter affaldsbekendtgørelsen.

G.3.6.1 Anvisningspligt

Ved anvisningspligtigt affald forstås dels affald fra de kommunale indsamlingsordninger, som er etableret med hjemmel i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1634 af 13. december 2006 (affaldsbekendtgørelsen), dels affald omfattet af konkrete anvisninger på bortskaffelsesmuligheder, som kommunalbestyrelserne ifølge bekendtgørelsen skal foretage for affald omfattet af bekendtgørelsen, men som ikke er omfattet af en kommunal indsamlingsordning.

Selv om der ikke er etableret indsamlingsordning eller foretaget konkret anvisning, anses affaldet for omfattet af anvisningspligten, hvis kommunen har pligt hertil efter bekendtgørelsen. Det er således ikke en betingelse for registreringspligten, at kommunalbestyrelsen har foretaget en anvisning. Det er det modtagende anlægs faktiske håndtering af affaldet, og ikke ordlyden af den kommunale anvisning, der er afgørende for, om virksomheden skal registreres.

Både kommunale indsamlingsordninger og anviste bortskaffelsesmuligheder er såkaldte pligtordninger, og vil derfor som hovedregel være fastsat i et kommunalt regulativ.

Hvis et anlæg er registreringspligtigt i forvejen, fordi det modtager affald omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning, skal der betales afgift af al affald, der tilføres anlægget, selv om det pågældende affald ikke er omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning.

Hvis anlægget ikke er registreringspligtigt i forvejen, skal anlægget registreres, og der skal betales affaldsafgift, såfremt der tilføres affald, som er omfattet af den kommunale anvisningspligt eller en kommunal indsamlingsordning.

G.3.6.2 Affaldsdefinition

Affald defineres i affaldsbekendtgørelsen som ethvert stof og enhver genstand, som henhører under en af kategorierne i bekendtgørelsens bilag 1, jf. bilag 2, og som indehaveren skiller sig af med, agter at skille sig af med eller er forpligtet til at skille sig af med, jf. § 3, stk. 1, nr. 1.
 
At et stof eller en genstand er optaget i bilag 1, jf. bilag 2, betyder ikke, at det af denne grund kan betragtes som affald i alle sammenhænge og under alle omstændigheder. Der er kun tale om affald, når definitionen af affald i § 3, stk. 1, nr. 1 er opfyldt. Det fremgår af definitionen, at stoffet eller genstanden først bliver til affald, når indehaveren skiller sig af med det, agter at skille sig af med det eller er forpligtet til at skille sig af med det. Et materiale må således betragtes som affald i tilfælde, hvor den, der skal bortskaffe materialet, ikke har fundet fornyet anvendelse herfor.

G.3.6.3 Bygge- og anlægsarbejder

Anvendelsen af affald i bygge- og anlægsarbejder udløser ikke registreringspligt, når anvendelsen sker i henhold til regler udstedt med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 19, stk. 5.

Der gælder i øjeblikket følgende regler om anvendelse af affald i bygge- og anlægsarbejder:

  • Miljøstyrelsens utrykte cirkulæreskrivelse af 27. marts 1990 om genanvendelse af rent, sorteret bygningsaffald.
  • Miljøstyrelsens utrykte cirkulæreskrivelse af 15. juli 1985 om anvendelse af opbrudt asfalt til vejbygningsformål.
  • Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1635 af 13. december 2006 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder .

Bekendtgørelse om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder definerer, hvilke arbejder, der er omfattet af begrebet bygge- og anlægsarbejder, og hvordan genanvendelse hertil skal forstås. Dette medfører, at anvendelse af affald til de bygge- og anlægsarbejder, der er omfattet af bekendtgørelsen, betragtes som genanvendelse, når arbejdet udføres som angivet i bekendtgørelsen, uanset om hjemlen er bekendtgørelsen eller en konkret tilladelse givet efter Miljøbeskyttelseslovens § 19 eller en godkendelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 33. Det er en forudsætning, at det anvendte affald har de fornødne anlægstekniske egenskaber.

Hvis bortskaffelsen ikke sker i overensstemmelse med reglerne, vil det udløse registreringspligt, når anvendelsen kan sidestilles med deponering.

Ved deponering forstås i afgiftsmæssig henseende en oplagring af affaldet af mere permanent karakter med det formål at skaffe sig af med affaldet.

Hvis der på en registreringspligtig virksomhed anvendes affald til bygge- og anlægsarbejder, skal der betales afgift af det anvendte affald.

Blanding af affaldsfraktioner, der er omfattet af forskellige regler om genanvendelse vil udløse registreringspligt for det anlæg, hvor affaldet modtages.

G.3.7 Angivelse og afregning af afgift

Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige vægt for hver afgiftsperiode . Afgiftsperioden er kvartalet. De nærmere regler for afregning af afgift fremgår af A.11 .

Efter udløbet af hvert kvartal og senest den 15. i den følgende måned skal virksomheden angive

  • vægten af det tilførte affald,
  • vægten af det fraførte affald og
  • vægten af det affald, hvoraf virksomheden skal betale afgift (den afgiftspligtige vægt).

Hvis vægten af det fraførte affald er større end vægten af det tilførte affald, angives den afgiftspligtige vægt med nul.

Ved angivelse og afregning af afgift anvendes en særlig blanket nr. 24.005, som SKAT sender til virksomheden.

G.3.8 Øvrige bestemmelser

Regnskab,
kontrol mv.

Reglerne for regnskab (§ 14) og hæftelse (§§ 23-24) fremgår af A.10 .

Reglerne for kontrol (§§ 25-28), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (OPKL`s § 5, stk. 2) fremgår af A.12 , straffebestemmelserne (§§ 33 og 34) af A.13  og klagevejledning af A.14 .

G.4 Råstoffer

Forord

Afgift af råstoffer fremgår af lovbekendtgørelse nr. 1165 af 27. november 2006 om afgift af affald og råstoffer, se nedenfor.

Råstofafgiften blev indført pr. 1. januar 1990 med det formål at tilskynde til begrænsning af råstofforbruget samt fremme genanvendelse af bygge- og anlægsaffald. Afgiften skulle endvidere medvirke til finansiering af statslige aktiviteter på miljø- og råstofområdet.

Lovændringer mv.

De senere års lovændringer mv. fremgår af G.3 Affald.

Se  nyhedsbrev af 22. december 2005 vedrørende de ændringer af råstofafgiften, der er sket ved lov nr. 1408 af 21. december 2005 (Afgiftsændring for bentonit, cement og dolomit- og magnesiumkalk samt afgiftsgodtgørelse ved eksport).

G.4.1 Afgiftspligtens omfang og afgiftens størrelse

§§ 1 og 2

Der betales afgift af de råstoffer , der er nævnt i bilag 1 til affalds- og råstofafgiftsloven. Der skal endvidere betales afgift af råstoffer, som erhvervsmæssigt indføres fra udlandet, hvis råstofferne er omfattet af lovens bilag 2.

Den afgiftspligtige mængde råstoffer omregnes til m3 efter de i lovens bilag 1 og 2 anførte omregningsfaktorer. Mængden nedrundes til nærmeste hele m3. Bilag 1 og 2 er gengivet senere i dette afsnit.

Det bemærkes, at råstofbetegnelserne kan dække over flere råstoftyper.

Bilag 1

Liste over afgiftspligtige råstoffer med tilhørende omregningsfaktorer:

Bentonit          1 t = 0,6 m3
Brunkul          1 t = 1,4 m3
Ekspanderende ler 1 t = 0,6 m3
Flint 1 t = 0,6 m3
Granit (knust og skærver) 1 t = 0,6 m3
Granit (brosten, kantsten, blokke o.l.) 1 t = 0,4 m3
Grus 1 t = 0,6 m3
Ildfast ler 1 t = 0,6 m3
Jord (fyldjord, råjord) 1 t = 0,6 m3
Kalk 1 t = 0,7 m3
Kalkfiller og foderkalk 1 t = 1,0 m3
Kalksten 1 t = 0,6 m3
Kaolin 1 t = 0,6 m3
Kildekalk, mosekalk og søkalk 1 t = 0,8 m3
Kiselgur (diatomejord), færdigvarer 1 t = 2,5 m3
Klæg 1 t = 1,0 m3
Kridt 1 t = 0,7 m3
Kvartssand 1 t = 0,6 m3
Ler 1 t = 0,6 m3
Mergel 1 t = 0,6 m3
Moler (jordfugtigt) 1 t = 1,0 m3
Moler (tørret, knust) 1 t = 1,6 m3
Muld 1 t = 0,6 m3
Myremalm 1 t = 0,5 m3
Sand 1 t = 0,6 m3
Sandsten 1 t = 0,6 m3
Skaller 1 t = 0,5 m3
Skifer 1 t = 0,6 m3
Spagnum, tørvesmuld og tørvestrøelse 1 t = 5,0 m3
Sten 1 t = 0,6 m3
Tungsand 1 t = 0,4 m3
Tørv (fugtig) 1 t = 1,6 m3
Tørv (lufttørret) 1 t = 2,5 m3
   

Bilag 2

Liste over importerede råstoffer, der er omfattet af råstofafgiften med tilhørende omregningsfaktorer.

Positionsteksterne er stedvis forkortet af pladsmæssige grunde. I tvivlstilfælde henvises til toldtariffen.

25.05

Naturligt sand af enhver art, også farvet, undtagen metalholdigt sand henhørende under kap. 26 (malme, slagger og aske):

2505.10.00        Kvartssand 1 t = 0,6 m3
2505.90.00  Andre naturlige sandtyper (fx søsand, bakkesand m.m.) 1 t = 0,6 m3

25.08

Lerarter (undtagen ekspanderet ler henhørende under pos. 6806), andalusit, cyanit og sillimanit; mullit; chamotte og dinasler:

Bentonit:

2508.10.00 Bentonit 1 t = 0,6 m3

Andre lerarter (fx teglværksler og lignende lerarter) bortset fra kaolin, bentonit, blegejord og valkejord (fullerjord), ildfast ler:

2508.40.00 Alle varer 1 t = 0,6 m3

25.09

Kridt:

2509.00.00 Alle varer 1 t = 0,7 m3

25.12

Fossilt kiselmel og lignende kiselholdige jordarter, med en tilsyneladende densitet på 1000 kg/m3 eller derunder, også brændt:

F.eks. 2512.00.00  
- moler (jordfugtigt) 1 t = 1,0 m3
- moler (tørret, knust) 1 t = 1,6 m3

25.16

Granit, porfyr, basalt, sandsten og andre monument- eller bygningssten:

Granit:

2516.11.00 Rå eller groft tildannet 1 t = 0,4 m3
2516.12.10 Kun tilskåret til blokke eller plader af tykkelse 25 cm og derunder 1 t = 0,4 m3
2516.12.90 Tildannet på anden vis 1 t = 0,4 m3

Sandsten:

2516.21.00 Rå eller groft tildannet 1 t = 0,4 m3
2516.22.10 Kun tilskåret til blokke eller plader af tykkelse 25 cm og derunder 1 t = 0,4 m3
2516.22.90 Tildannet på anden vis 1 t = 0,4 m3

25.17

Tilslagsmaterialer mv.:

2517.10.10 Småsten, grus, singels og flint 1 t = 0,6 m3
2517.10.20 Knust dolomit og knuste kalksten  1 t = 0,6 m3 
2517.10.80 Andre varer af lignende art (fx knust granit)

1 t = 0,6 m3

2517.30.00 Tjæremakadam 1 t = 0,6 m3
2517.49.00 Granulater, splinter og pulver af stenarter henhørende under pos. 2515 eller 2516(bortset fra marmor) 1 t = 0,6 m3

25.18

Dolomit, herunder dolomit, groft tildannet eller kun tilskåret til blokke eller plader; stampeblanding af dolomit:

2518.10.00  Dolomit, ikke brændt eller sintret  1 t = 0,7 m3
2518.20.00  Brændt eller sintret dolomit  1 t = 0,7 m3
2518.30.00  Stampeblanding af dolomit  1 t = 0,7 m3

25.19

Naturlig magnesiumcarbonat (magnesit); smeltet magnesia; dødbrændt (sintret) magnesia, også med indhold af små mængder af andre oxider, der er tilsat før sintringen; anden magnesiumoxid, også rent:

2519.10.00  Naturlig magnesiumcarbonat (magnesit) 1 t = 0,7 m3
2519.90  Andre varer:  
2519.90.10 Magnesiumoxid, undtagen brændt naturlig magnesiumcarbonat 1 t = 0,7 m3
2519.90.30 Dødbrændt (sintret) magnesia 1 t = 0,7 m3
2519.90.90  Andre varer 1 t = 0,7 m3

25.21

Kalksten af den art, der anvendes til kalk- cement - eller metalfremstilling:

2521.00.00 Alle varer 1 t = 0,6 m3

25.22

Brændt kalk, læsket kalk og hydraulisk kalk, undtagen calciumdioxid og calciumhydroxid under pos. 2825:

2522.10.00 Brændt kalk 1 t = 1,6 m3
2522.20.00 Læsket kalk 1 t = 1,3 m3
2522.30.00 Hydraulisk kalk 1 t = 1,2 m3

25.23

Cement, også farvet eller i form af klinker:

2523.10.00 Cementklinker 1 t = 1,1 m3
2523.21.00 Portland cement: Hvid eller kunstigt farvet 1 t = 1,1 m3
2523.29.00 Portland cement, andre varer 1 t = 1,1 m3
2523.30.00 Aluminatcement 1 t = 1,1 m3
2523.90.10 Slaggecement 1 t = 1,1 m3
2523.90.30 Puzzolancement 1 t = 1,1 m3
2523.90.90 Anden hydraulisk cement 1 t = 1,1 m3

27.03

Tørv og tørvebriketter samt tørvesmuld og tørvestrøelse, også agglomereret:

2703.00.00 Alle varer 1 t = 5,0 m3

68.01

Brosten, kantsten og fortovssten af naturlige stenarter (undtagen skifer):

6810.00.00 Alle varer 1 t = 0,4 m3

Afgiftens størrelse
§ 3

Afgiften udgør 5 kr. pr. m3 af råstoffet.

Afgiftssatsen er ikke ændret inden for de seneste år.

Den ændring af loven, der er sket ved lov nr. 1408 af 21. december 2005, medfører, at importører har mulighed for at betale afgift af den dokumenterede anvendte mængde råstoffer til fremstilling af færdigvaren cement ved hjælp af de såkaldte leverandør- og fabrikanterklæringer. Tilsvarende fremgår det nu eksplicit af § 3, stk. 1, at danske producenter af cement tillige skal fremlægge dokumentation for mængden af medgåede råstoffer ved fremstillingen af cement. Hvis ikke importøren eller producenten af cement kan fremskaffe dokumentation for den anvendte mængde råstoffer, der er medgået til fremstilling af cementen, vil der skulle betales afgift efter de anførte omregningsfaktorer i bilag 2. 

 

G.4.2 Registrering af virksomheder

Registreringspligt
§§ 4 og 5

Virksomheder, der erhvervsmæssigt indvinder afgiftspligtige råstoffer, eller som erhvervsmæssigt importerer de råstoffer, der er nævnt i bilag 2, og som udleverer råstoffer, som endnu ikke har været bearbejdet, eller kun har været underkastet en enkelt bearbejdning, sortering, nedknusning, lufttørring e.l. simpel bearbejdning, skal registreres . De generelle regler om registrering, se A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket  nr. 24.033 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Erhvervsmæssig
indvinding

Ved erhvervsmæssig indvinding forstås indvinding, hvortil der kræves indvindingstilladelse efter § 7 i lovbekendtgørelse nr. 886 af 18. august 2004 om råstoffer (råstofloven).

Erhvervsmæssig indvinding af råstoffer på land må kun ske efter tilladelse fra amtsrådet, og tilladelse til indvinding på strandbredder og andre kyststrækninger, hvor der ikke findes sammenhængende landvegetation, kan kun meddeles med tilslutning fra Kystinspektoratet.

Indvinding af råstoffer på havbunden (søterritoriet og kontinentalsoklen) må kun ske efter tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen.

Virksomheder, der har opnået tilladelse til indvinding af afgiftspligtig råstoffer, skal således anmelde sig til registrering, hvis de ønsker at gøre brug af tilladelsen.

Disse virksomheder skal ikke betale afgift ved indførslen eller tilførslen af afgiftspligtige råstoffer, men først når råstoffet udleveres fra virksomheden eller udtages til produktion.

Undtagelse
§ 2a

Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet modtager under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift. Disse virksomheder skal ikke registreres.

Vejanlæg

Det betragtes ikke som råstofindvinding, såfremt fjernelse af grusmaterialer eller andre materialer er fornødent til gennemførelse af et vejprojekt. Dette forudsætter, at materialerne er indvundet i selve vejarealet som en nødvendig udgravning i selve projektet. Grusmaterialer o.l., som udgraves ekstra, fx ved at gå i dybden under den normale bundkote, er at betragte som råstofindvinding. Det samme gælder grusmaterialer o.l., som er indvundet uden for vejanlægget.

Råjordsarbejder

Der kræves ikke tilladelse efter råstofloven til råjordsarbejder på land, hvis jorden udgraves et sted i et anlæg - fx et vejprojekt - og indbygges eller udlægges et andet sted. Dette gælder også for råjord udgravet i forbindelse med terrænregulering uden for vejarealet, hvis terrænreguleringen indgår og udføres som en del af vejprojektet som skråningsarealer, vandbassiner e.l. Tilsvarende gælder for råjord fra udgravninger i andre bygge- og anlægsarbejder.

§ 4, stk. 2

Registrerede virksomheder er berettiget til at modtage afgiftspligtige råstoffer fra andre registrerede virksomheder, uden at afgiften er betalt. Det samme gælder ved import.

G.4.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 13

Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, som er kalenderkvartalet.

G.4.3.1 Afgiftspligtig udlevering

§ 5, stk. 1

Opgørelsen af den afgiftspligtige mængde foretages på grundlag af udleveringen af afgiftspligtige råstoffer, som enten ikke har været bearbejdet eller kun har været underkastet en enkelt bearbejdning, sortering, nedknusning, lufttørring e.l. simpel bearbejdning.

Udlevering

Ved udlevering forstås den fysiske udlevering fra den registrerede virksomheds lager.

Anlægsarbejder

En registreret virksomhed, der ved siden af råstofindvindingen har erhvervsmæssige aktiviteter i form af anlægsarbejder, skal således betale afgift af de afgiftspligtige råstoffer på det tidspunkt, hvor råstofferne fysisk forlader virksomheden (udtages til anlægsarbejdet).

§ 5, stk. 2

Registrerede virksomheder, der anvender afgiftspligtige råstoffer i videregående processer, der bortset fra vand kræver tilført andre materialer, opvarmning, brænding o.l. (fx fremstilling af færdigvarer), skal medregne den tilførte mængde råstoffer til den afgiftspligtige mængde. Det betyder, at det først er på det tidspunkt, hvor råstoffet indgår i den videregående proces, at der skal ske opgørelse af den afgiftspligtige mængde og dermed afregning af afgiften. Et eventuelt spild eller svind i form af vandindhold fra udvindingstidspunktet til tilførselstidspunktet medregnes herved ikke i den afgiftspligtige mængde.

Ved opgørelsen medregnes enhver udlevering af de afgiftspligtige råstoffer i periodens løb. Råstoffer, der udleveres uden vederlag eller forbruges i virksomheden, skal således også medregnes.

§ 5, stk. 3

Råstoffer, der er udleveret afgiftsfrit, kan fradrages, jf. G.4.3.2 .

Afgiftspligtens indtræden

Afgiftspligten indtræder ved udleveringen fra indvindingsvirksomheden eller ved anvendelse i indvindingsvirksomheden (fx indgår i produktionen af færdigvarer eller anvendes i forbindelse med anlægsarbejder).

Teglsten

Ved fremstilling af fx teglsten skal den registrerede virksomhed medregne de afgiftspligtige råstoffer til den afgiftspligtige mængde i den afgiftsperiode, hvor råstofferne indgår i teglværksproduktionen, uanset om teglstenene først sælges på et senere tidspunkt.

Sømaterialer

Afgiftspligtige råstoffer, der er indvundet på søterritoriet/kontinentalsoklen, og som ikke fysisk udleveres via den registrerede virksomheds lager, skal medregnes til udleveringen på det tidspunkt, hvor råstofferne ( sømaterialerne ) forlader indvindingsfartøjet (i dansk eller udenlandsk havn).

Ved landing af sømaterialer i udenlandsk havn eller afsætning andetsteds på søterritoriet eller kontinentalsoklen anses udlevering for sket, når råstoffet forlader indvindingsfartøjet. Ved landing i dansk havn indtræder afgiftspligten, når råstoffet udleveres fra indvindingsfartøjet til en anden virksomhed, eller evt. efter sortering, nedknusning, lufttørring eller anden simpel bearbejdning udleveres fra indvindingsvirksomhedens eget lager.

G.4.3.2 Afgiftsfri udlevering

§ 5, stk. 3

De registrerede virksomheder kan udlevere afgiftspligtige råstoffer uden afgift i følgende omfang:

Til anden registreret
virksomhed

Afgiftspligtige råstoffer kan overføres uden afgift til anden virksomhed, der er registreret efter lov om afgift af råstoffer.

Leverandøren skal udstede faktura, som bl.a. skal indeholde oplysning om, at råstofferne er udleveret uden afgift.

Eksport

Eksport af råstoffer efter, at de på land har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning.

Ved eksport af videreforarbejdede råstoffer kan registrerede virksomheder således foretage modregning i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde råstoffer af eksporterede råstoffer uanset bearbejdningsgrad. Videreforarbejdede råstoffer har været underkastet en videregående proces som f.eks. opvarmning, brænding eller lignende eller er blevet tilført andre materialer end vand.

Som dokumentation for udførslen skal virksomheden kunne fremlægge:

  • fakturakopi over de udførte råstoffer og
  • skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l.
Sømaterialer, der leveres direkte til udenlandsk havn eller anlægsarbejde, er ikke omfattet af afgiftsfritagelsen, da de ikke har været underkastet en bearbejdning på land (her i landet).

Den afgiftsfri udlevering fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Skatterådet fandt, at en registreret virksomhed ikke kunne fradrage mængden af afgiftspligtig kalk, der bliver eksporteret til Norge. Kalken bliver tilsat spildevandet for at regulere ph-værdien. Efter processen opstår et kalkholdigt produkt, der kan anvendes som gødning. Kalken forgår ikke under processen, men er indeholdt i det færdige produkt. Formålet med at anvende kalken er ikke at skabe en færdigvare af et råstof, men at regulere ph-værdien i spildevand. Produktet opstår som et restprodukt af denne proces. Kalken deponeres i Norge som affald, idet der ikke er aftagere til produktet. Under disse omstændigheder fandt Skatterådet, at virksomheden ikke kunne foretage modregning i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde råstoffer af det forespurgte kalkholdige gødningsprodukt, jf. SKM2006.454.SR .

Der henvises i øvrigt til afsnit A.7.1.2 .

G.4.4 Afgiftsfritagelse

§ 6

Følgende råstoffer er fritaget for afgift:

Strandfodring

Råstoffer, der indvindes til brug for strandfodring.

Ved strandfodring forstås tilførsel af materialer til et strandområde (der er under nedbrydning) med henblik på, at materialerne kan indgå i materialeomsætningen, således at nettonedbrydningen helt eller delvist stoppes. Hvis hensigten er, at det tilførte materiale skal indgå permanent i et anlæg, en opfyldning e.l., vil der ikke være tale om strandfodring.

Havbundsmaterialer

Havbundsmaterialer, der stammer fra oprensnings- og uddybningsarbejder (klapmaterialer), og som nyttiggøres som råstoffer.

Affaldsprodukter

Rest- og affaldsprodukter, som indvindes fra allerede afsluttede depoter mv.

Overjord og muld

Overjord og muld, der udleveres uden vederlag.

Ved overjord og muld forstås den jord og muld, som findes oven på det råstof, som ønskes udvundet.

Brunkul, kiselgur, skifer, dolomitkalk, og ildfast ler, som for tiden ikke indvindes her i landet, er også fritaget for afgift.

§ 2a

Virksomheder, der indvinder eller fra udlandet modtager under 200 m3 råstoffer årligt, skal ikke betale afgift.

G.4.5 Afgiftsgodtgørelse

§ 7

Virksomheder, der ikke er registreret efter lov om afgift af råstoffer, kan ved erhvervsmæssig udførsel af råstoffer, der på land har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning, få den betalte afgift godtgjort . Der ydes dog kun godtgørelse, hvis den betalte afgift pr. år udgør mindst 500 kr. Den årlige opgørelse, som danner baggrund for afgiftsgodtgørelsen, kan kun foretages samlet én gang om året. 

Det er kun afgiften af de råstoffer, der har været underkastet en simpel eller videregående bearbejdning på land, som kan godtgøres. Det betyder, at der ikke kan gives afgiftsgodtgørelse for råstoffer, der sejles direkte til udenlandske destinationer.

Gravning, sugning og lastning over sold kan ikke anses for at være en bearbejdning af råstofferne. Alle andre behandlinger, der foregår på land - såvel simple som videregående - medfører, at betingelsen om bearbejdning er opfyldt.

Ros

Som eksempel kan nævnes, at SKAT har truffet afgørelse om, at der kan ydes godtgørelse ved eksport af ros, idet der er tale om en bearbejdning.

Færdigvarer

Afgiftsgodtgørelsen efter lovens § 7 forudsætter, at der er tale om eksport af råstoffer. Der ydes imidlertid afgiftsgodtgørelse uanset bearbejdningsgraden af råstofferne efter den ændring af loven, der er sket ved lov nr. 1408 af 21. december 2005 . Der ydes således også godtgørelse ved eksport af videreforarbejdede råstoffer såsom moler, tegl, mursten, tagsten m.v. 

Dokumentation

Eksportøren skal som dokumentation for den anvendte mængde afgiftspligtige råstoffer fremlægge en erklæring herom fra fabrikanten.

G.4.6 Øvrige bestemmelser

Afregning

Reglerne for afregning af afgift, se A.11 .

Ved angivelse og afregning af afgift anvendes en særlig angivelses- og indbetalingsblanket, blanket 24.014, som SKAT sender til virksomheden.

Regnskab

Reglerne for regnskab (§ 14) fremgår af A.10 .

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 25-28), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , straffebestemmelser (§§ 33-34), se A.13 og klagevejledning, se A.14 .

 

G.5 Ledningsført vand

Forord

Afgift af vand fremgår af  lovbekendtgørelse nr. 639 af 21. august 1998 om afgift af ledningsført vand (vandafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Afgift af ledningsført vand blev indført ved lov nr. 492 af 30. juni 1993 og trådte i kraft den 1. januar 1994. Afgiften har bl.a. til formål at tilskynde vandværker og borgere til at spare på vandet. 

Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelse nr. 982 af 18. oktober 2005 om kommunernes opkrævning af afgift af ledningsført vand m.v.

I daglig tale omtales afgift af ledningsført vand ofte som statsafgift af vand. Herudover betaler forbrugerne også vandafledningsafgift, som administreres af kommunerne, og evt. spildevandsafgift, se G.13

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato Ændring

639

21.08.1998 Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999 Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

951

20.12.1999 Ændring af afgiftsperioder

165

15.03.2000 Opkrævningsloven

1029

22.11.2000 Afskaffelse af hæftestraf

338

16.05.2001 Afgiftsgodtgørelse ved vandspild mv. (boligejendomme)
1391  20.12.2004   Afgiftsgodtgørelse til liberale erhverv m.fl.  
428 06.06.2005 Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. 

G.5.1 Afgiftspligtigt vareområde

§ 1

Der skal betales afgift af ledningsført vand, der forbruges her i landet.

Afgiftspligten omfatter ledningsført vand fra vandværker eller fra lokale boringer/brønde.

Regnvand eller drænvand opsamlet i bassiner e.l. er ikke afgiftspligtigt, selv om det føres til en ejendom gennem en ledning.

Saltvand

Momsnævnet har jf. TfS 1998, 362, truffet afgørelse om, at vand oppumpet fra gammel havbund, der anvendes til afkøling af vand i et akvarium via en varmeveksler, ikke er omfattet af afgiftspligten. Nævnet fandt, at vandet ikke kan sidestilles med vand, der indvindes eller leveres fra almene vandforsyningsanlæg, hvilket efter nævnets opfattelse må være en betingelse for, at der kan foreligge afgiftspligt for vand fra egen boring mv. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at der ifølge en vandanalyse efter indholdet af clorid og natrium at dømme var tale om havvand og ikke om ferskvand, samt at saltvandet ikke afsaltes og bortset fra en temperaturændring ledes uændret ud i havet efter at være brugt til afkøling.

"Forbruges"

Landsskatteretten har den 7. juni 2001 truffet afgørelse om, at oppumpet vand, som efter ophold i udstillingssøer i et ferskvandsakvarium ledes tilbage til den naturlige vandcyklus, var omfattet af afgiftspligten, jf. SKM2001.609.LSR . Retten fandt ikke, at den omstændighed, at vandet i det væsentligste ledes tilbage til naturkilden, kan medføre, at vandet ikke er omfattet af vandafgiftsloven. Retten lagde herved vægt på, at en sådan anvendelse må anses for omfattet af betegnelsen "forbruges" som angivet i lovens § 1.

§ 2

Afgiften skal betales af registrerede virksomheder, se G.5.3 .

Endvidere skal ejeren af en ejendom, der udelukkende forsynes med ledningsført vand fra andre steder end et vandværk, betale afgift, se G.5.3.3 . Sidstnævnte benævnes fremover ejendomme med lokale boringer/brønde.

G.5.2 Afgiftens størrelse

Afgiftssats
§ 3

Afgiften er 5 kr. pr. m3 vand.

Moms

Ved levering af vand fra momsregistrerede vandværker beregnes der moms af vandafgiften.

§ 14, stk. 1 og 2

For ejere af ejendomme, der forsynes med vand fra lokale boringer/brønde samt for momsfri virksomheder, der er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, og institutioner, der er registreringspligtige efter loven, forhøjes afgiftsbeløbet med 25 pct.

Afgiftsbelastningen bliver på denne måde den samme, uanset om vandet leveres fra et momsregistreret vandværk eller fra en lokal boring/brønd eller indvindes af en anden registreringspligtig virksomhed.

Afgiften for ejere af ejendomme, der forsynes med vand fra lokale boringer/brønde, og som efter kommunens tilladelse afregner efter måler, er derfor 6,25 kr. pr. m3.

Beregnes afgiften efter et standardforbrug, jf. G.5.4.3 , udgør afgiften for helårsboligenheder 1.062,50 kr. (170 m3 á 6,25 kr. pr. m3) og for andre boligenheder 437,50 kr. (70 m3 à 6,25 kr. pr. m3).

Almene vandværker, der på grund af omsætningens størrelse ikke skal registreres efter momsloven, jf. lovens § 49 (højst 50.000 kr.), skal dog ikke forhøje beløbet.

G.5.3 Registrering af virksomheder

G.5.3.1 Vandværker

§ 4, stk. 1

Vandværker skal anmelde sig til registrering efter nedenstående regler. De generelle regler om registrering, se A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.035 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
 
Vandværker er almene vandforsyningsanlæg, der forsyner eller har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, jf. lov om vandforsyning. Vandforsyningsanlæg med færre end 10 modtagere betragtes som lokale boringer/brønde.
 
Dette gælder, uanset om vandværket leverer vandet ledningsført helt frem til en ejendom eller til en tappehane i nærheden af en ejendom, fx i et kolonihaveområde.
 
Et vandforsyningsanlæg skal dog stadig betragtes som alment vandforsyningsanlæg, selv om der for tiden er mindre end 10 forbrugere tilsluttet, når formålet er at forsyne mindst 10 ejendomme.
 
Ved vurderingen af, hvor mange ejendomme et vandforsyningsanlæg har til formål at forsyne, kan der ses på anlæggets dimensionering og på antallet af ejendomme, der er lagt vandledning ud til.
 
Ved ejendomme forstås selvstændigt matrikulerede enheder. Dette gælder fx også et boligkompleks uanset antallet af lejligheder. Sommerhuse, kolonihaveejendomme mv. betragtes dog som selvstændige ejendomme uanset matrikelopdelingen.
 
Indvindingsanlæg, der leverer vand til et vandværk, som har til formål at forsyne mindst 10 ejendomme, betragtes også som vandværk.   
 

§ 5

Registrerede vandværker kan uden afgift modtage vand fra andre registrerede vandværker og fra udlandet.

G.5.3.2 Andre registreringspligtige virksomheder

§ 4, stk. 2

Virksomheder og institutioner m.v., der leverer varer og ydelser omfattet af momslovens § 13, stk. 1, og som ved deres levering af disse varer og ydelser forbruger ledningsført vand fra egne boringer/brønde eller fra vandforsyningsanlæg med mindre end 10 modtagere, skal anmelde sig til registrering hos hvis det nævnte vandforbrug overstiger 1000 m3 årligt. 

Momsregistrerede virksomheder, der bruger vandet til formål, hvor der er fuld godtgørelse, fx landbrugsvirksomheder, der bruger vandet til markvanding, skal ikke registreres. Der skal dog betales afgift til kommunen af et privatforbrug, jf. G.5.3.3 .

De generelle regler om registrering, se A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.035 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Afgørelse

Momsnævnet har den 29. juni 1995 truffet afgørelse om, at et ferskvandsakvarium og museum skal registreres og betale afgift af tilførsel af vand fra egen boring. Vandtilførslen sker ved, at grundvandet pumpes op fra boringen, filtreres og pumpes ud i akvarier og udstillingssøer. 90 - 95 pct. af vandet bliver recirkuleret og genbrugt. Vandet ledes derefter via en lille bæk ud i den nærmeste sø. Nævnet fandt ikke, at der var hjemmel til at fritage klager for betaling af afgift, selv om vandet bliver ledt renset tilbage til den naturlige vandcyklus.

Virksomheder, der forbruger vand fra egen boring/brønd til såvel godtgørelsesberettigede som ikke- godtgørelsesberettigede formål, skal kun anmelde sig til registrering hos told- og skatteforvaltningen, hvis forbruget til de ikke-godtgørelsesberettigede aktiviteter årligt udgør over 1.000 m3.

Hvis en virksomhed også leverer vand til mindst 10 andre ejendomme eller et vandværk, skal virksomheden registreres som vandværk. Virksomheden skal i dette tilfælde opsætte målere til såvel registrering af leverancer til andre vandværker som til opgørelse af det afgiftspligtige forbrug i virksomheden.

G.5.3.3 Ejendomme med lokale boringer/brønde

§ 2, stk. 2

Andre ejere af ejendomme end ovennævnte, der alene forsynes fra ikke-almene vandværker (til færre end 10 modtagere) eller fra lokale boringer/brønde, skal ikke anmelde sig til registrering. De skal derimod betale afgift til kommunen, jf. G.5.4.3 .

G.5.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand er forskellige for registrerede vandværker, andre registrerede virksomheder og andre med lokale boringer/brønde.
 

Afgiftsperiode
§ 6

Afgiftsperioden er afhængig af afgiftsperioden efter momsloven. For registrerede vandværker og andre registrerede virksomheder, der er momsregistrerede, er afgiftsperioden for vandafgift herefter den samme som for moms, dvs. kalendermåneden, kalenderkvartalet eller kalenderhalvåret.

For registrerede virksomheder, som ikke er registreret efter momsloven, er afgiftsperioden kalenderkvartalet.

G.5.4.1 Vandværker

Opgørelsen foretages i vandværkets almindelige forretningsregnskab eller driftsrapporter, se G.5.7 .

Afgiftspligtig mængde
§ 7, stk. 1

Opgørelsen foretages på grundlag af leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer, herunder acontoopkrævninger, i den pågældende periode.

Vandværket har tidligere selv kunnet afgøre, om fakturering til forbrugerne skulle ske ud fra et målerregistreret forbrug eller efter en vedtaget fordelingsnøgle. Ifølge Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse nr. 525 af 14. juni 1996 om betaling for vand efter målt forbrug mv. på ejendomsniveau, skal der være installeret vandmålere i alle ejendomme, der er tilsluttet almene vandforsyninger, senest den 1. januar 1999. Efter denne dato skal betaling for vand således ske efter det målte forbrug.

Opgørelsen skal også omfatte eget forbrug, fx når et kommunalt vandværk leverer til kommunen.

Faktureret mængde

Ved opgørelsen medregnes de fakturerede leverancer i afgiftsperioden, hvori fakturaen eller acontoopkrævningen er udstedt.

Dette indebærer, at alle fakturaer og acontoopkrævninger, der udstedes i afgiftsperioden, skal medtages ved opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer for den samme periode. En evt. dato for forfaldsdato eller dato for sidste rettidige betaling kan ikke lægges til grund for opgørelsen af de afgiftspligtige leverancer.

Fakturadatoen skal dermed anvendes både ved opgørelse af momstilsvaret og den afgiftspligtige mængde vand i relation til vandværkets afregning af vandafgift.

Reglerne for anvendelse af fakturadato til opgørelse af den afgiftspligtige mængde vand i vandværker følger reglerne for opgørelse af den afgiftspligtige mængde el i elselskaber, jf. F.3.5.1 . Reglerne anvendes i øvrigt også ved opgørelse af momstilsvaret.

Det betyder bl.a., at den tidligere administrative praksis med at bruge betalingsoversigtens (PBS) datering (den 1. i måneden) som fakturadato ophørte med virkning fra den 1. december 1999. Betalingsoversigten fra PBS kan dog anvendes som faktura under forudsætning af, at betalingsoversigten indeholder de samme oplysninger, som kræves for en faktura. Det forudsættes endvidere, at hver fakturering/transaktion på en betalingsoversigt skal forsynes med en udstedelsesdato (fakturadato).

Denne dato skal også lægges til grund af momsregistrerede vandforbrugere for, hvornår acontoopkrævningen må medregnes ved opgørelse af fradragsberettiget vandafgift. Der skal være fuldstændigt sammenfald mellem fakturadatoen og tidspunktet for fradrag for vandafgift.

Minimumsmængde
§ 7, stk. 2

Den samlede afgiftspligtige mængde for et år skal mindst udgøre 90 pct. af

  • den fremstillede (udpumpede) mængde, som aflæst på udpumpningsmåleren (for vandværker, der indvinder vand),
  • tillagt den modtagne mængde, der er tilført vandværket fra andre registrerede virksomheder eller fra udlandet, og
  • fratrukket den mængde, der er leveret til andre registrerede vandværker og til udlandet.

For vandværker, der indvinder vand, er der således set bort fra vand, der er anvendt til procesformål, fx til skylning af filtre, idet vandmængden først måles ved udpumpningen fra vandværket.

Målerfejl

Den daværende Told- og Skattestyrelse har truffet afgørelse i en sag vedrørende opgørelse af den afgiftspligtige mængde i et vandværk, hvor det er konstateret, at måleren (vanduret) til registrering af den udpumpede mængde vand har vist for meget, således at den målte mængde er blevet væsentlig større end den faktisk udpumpede mængde.

Styrelsen har tilladt, at den udpumpede mængde vand kan fastsættes ved andet end måling, hvis vandværket kan fremlægge dokumentation for, at der faktisk har været fejl ved de installerede målere, fx ved hjælp af eksterne tekniske undersøgelser. Det er en betingelse, at vandværket kan sandsynliggøre størrelsen af omfanget af fejlmålingen.

Det skal understreges, at det som hovedregel er den målte mængde, der skal anvendes til opgørelse af minimumsmængden.

Afgørelse om målerfejl

Tilsvarende har Landsskatteretten den 30. juni 1998 truffet afgørelse om, at et vandværk skal betale afgift af minimum 90 pct. af den målte mængde oppumpede vand, uanset at der blev konstateret et væsentligt lavere vandforbrug hos forbrugerne, og uanset at vandværket havde haft mistanke om fejlmåling og derfor havde udskiftet vandmålerne på vandværket. Landsskatteretten fandt, at det måtte påhvile vandværket at godtgøre, at målingerne af den udpumpede mængde vand har været fejlagtig. Det var ikke muligt for vandværket at dokumentere fejlene ved de tidligere vandmålere.

Ledningstab

Reglen om minimumsmængden betyder, at et vandværk kun kan undgå at betale afgift af evt. ledningstab i vandværkets ledningsnet, når ledningstabet udgør højst 10 pct. af den udpumpede mængde.

Afgørelse om ledningstab

Momsnævnet har, jf. TfS 1998, 361, truffet afgørelse om, at et ekstraordinært vandtab på ca. 6.800 m3 som følge af en lækage i et vandværks ledningsnet ikke kan fradrages i den afgiftspligtige mængde vand. Efter nævnets opfattelse er der ikke mulighed for at opgøre den afgiftspligtige mængde vand på anden måde end efter lovens § 7, stk. 1 og 2. Det har ikke betydning for fastlæggelsen af den afgiftspligtige mængde, om værket har opfyldt sin vedligeholdelsespligt eller ej, eller om der er tale om et normalt eller et ekstraordinært vandtab.

Eftergivelse af afgift ved vandspild
§ 25, stk. 2-7

Fra 1. januar 2001 er det ved en lovændring blevet muligt at eftergive vandværkerne den del af afgiften, der vedrører vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål, når vandspildet kan henregnes til ejendommen på en sådan måde, at vandværket kan opkræve vederlag for vandspildet hos forbrugeren.

For at opnå eftergivelse skal vandværket sende en skriftlig begrundet anmodning til told- og skatteforvaltningen på vegne af forbrugeren. Vandværket skal indsende en anmodning, hvis forbrugeren anmoder om det.

Der kan kun ske eftergivelse af vandafgiften, hvis vandværket afstår fra opkrævning af både afgiften og vandprisen over for forbrugeren. Forbrugeren skal, hvis denne er udlejer, eftergive afgiften og prisen for vandet over for lejere i ejendommen, når lejerne i henhold til en lejeaftale betaler for vandforbruget.

Eftergivelse gives ikke for den del af kravet, som er mindre end forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3. Hvis forbrugerens normale afregningsperiode er mindre end et år, nedsættes mindstekravet forholdsmæssigt. Dette sker fx ved fra- og tilflytning af en ejendom, hvis den endelige opgørelse fra vandværket er for en kortere periode end et år.

Den mængde vand, der eftergives for, skal ikke medregnes i den afgiftspligtige mængde efter § 7, stk. 1 og 2. Det er endvidere en forudsætning for at opnå eftergivelse, at ledningsbruddet ikke kan tilregnes forbrugeren som forsætligt eller groft uagtsomt, og at der er udøvet rimelige foranstaltninger for at stoppe ledningsbruddet.

Hvis der opnås eftergivelse, skal vandværket udstede en kreditnota til forbrugeren på det eftergivne beløb inkl. vandafgift.

Det er desuden muligt at eftergive forbrugeren vandafgift som følge af vandspild, som er opkrævet fra 1. januar 1996 til 31. december 2000. Forbrugeren skal selv indsende anmodning om eftergivelse direkte til told- og skatteforvaltningen. Der gælder de samme betingelser for eftergivelse, som nævnt ovenfor, dog kan forbrugeren ikke opnå eftergivelse for selve vandprisen for vandspild, der er opkrævet før 1. januar 2001.

Meddelelse om eftergivelse af vandafgift ved vandspild

Ved SKM2002.22.TSS har den daværende Told- og Skattestyrelse udsendt meddelelse om afklaring af en række spørgsmål om eftergivelse af vandafgift ved vandspild forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer i ejendomme til boligformål.

Helårs-, fritids- og sommerboliger betragtes som ejendomme til boligformål.

I ejendomme med flere boligenheder, hvor der ikke sker måling af vandforbrug i den enkelte boligenhed, skal mindstegrænsen opgøres som den samlede ejendoms årlige normalforbrug, tillagt 300 m3 for hver boligenhed. Opsættes der bimålere på hovedledningens stikledninger, og disse bimålere opfylder  den samme standardkvalitet som hovedmåleren, og sker bruddet efter en sådan bimåler, kan mindstegrænsen efter styrelsens opfattelse opgøres  som det samlede årlige normalforbrug tillagt 300 kubikmeter for hver boligenhed, der forsynes med vand efter denne bimåler.

Der skal som hovedregel anvendes et mindstekrav på forbrugerens årlige normalforbrug vedrørende den private bolig tillagt 300 m3, når der normalt sker afregning med vandværket en gang om året. Hovedregelen fraviges kun i de tilfælde, hvor der normalt sker afregning med vandværket flere gange om året fx halvårligt, eller ved fra- og tilflytning. Der kan således ikke ske en afkortning af mindstekravet, selvom vandspildet opdages inden den normale afregningsperiode på et år, og derved kan henføres til en kortere bestemt periode.

Forurening af ledningsnet

Momsnævnet har, jf. TfS 1998, 360, truffet afgørelse om, at der ikke skulle betales afgift af vand, der er anvendt til gennemskylning af et vandværks ledningsnet efter en forurening af nettet med spildevand. Nævnet fandt, at der var tale om en helt ekstraordinær situation, der ikke var forudset ved udformningen af lovens § 7, stk. 2. Vandværket var som følge af en udefra kommende begivenhed, som værket var uden nogen skyld i, påført et betydeligt vandforbrug til skylning. Samtidig havde vandværket ikke selv haft nogen indflydelse på, hvor længe skylningen skulle vare, idet det havde skullet efterkomme påbud fra offentlige myndigheder i denne henseende.

Afregning af minimumsmængden
§ 13, stk. 2

I den sidste afgiftsperiode i kalenderåret, dvs. december måned, oktober kvartal eller 2. halvår, skal der hvert år ske regulering af den afgiftspligtige mængde som følge af minimumsmængden. Dette skal ske uanset om virksomheden ikke foretager indbetalinger i den sidste afgiftsperiode.

Reguleringer

Vandværket kan ved slutafregningen regulere den afgiftspligtige mængde for en afregningsperiode, hvis der sker regulering af vandafgiften over for forbrugerne.

Slutafregningen for leverancerne til forbrugerne skal ikke nødvendigvis ske samtidig med årsopgørelsen af vandværkets udpumpede mængde.

G.5.4.2 Andre registrerede virksomheder

Bagatelgrænse
§ 7, stk. 3

Den afgiftspligtige mængde for andre registrerede virksomheder, jf. G.5.3.2 , er virksomhedens forbrug i afgiftsperioden af vand leveret fra andre steder end vandværker. Der skal ikke betales afgift af de første 1.000 m3 vand for hvert kalenderår. Virksomheden skal derfor først betale afgift, når den forbrugte mængde fra kalenderårets begyndelse overstiger 1.000 m3, og da kun af den del, der overstiger 1.000 m3.

§ 14, stk. 1 og 2

Momsfri virksomheder og institutioner skal betale et afgiftsbeløb, der er forhøjet med 25 pct., som svarer til momsen for de momsregistrerede vandværker, jf. G.5.2 .

Hvis der er én eller flere boligenheder på ejendommen, skal der uanset forbruget på ejendommen betales afgift efter et standardforbrug pr. boligenhed eller efter måler. Denne del af afgiften opkræves af kommunen. Ejeren af ejendommen skal oplyse kommunen herom. Se nærmere om boligenheder og afregning via kommunen i G.5.4.3 .

G.5.4.3 Lokale boringer/brønde

§ 7, stk. 4

Bortset fra registrerede virksomheder omfattet af G.5.4.2 skal ejere af ejendomme, der forsynes fra ikke-almene vandværker (til færre end 10 modtagere) eller fra lokale boringer/brønde, betale afgift efter et standardforbrug på 170 m3 om året pr. helårsboligenhed og 70 m3 for andre boliger. Afgiften opkræves af kommunen, jf. § 14, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 982 af 18. oktober 2005. 

Kommunens rettigheder
Bek. § 1

Den enkelte kommune kan bestemme, at afgiften ikke skal betales efter standardforbrug, men efter et målerregistreret forbrug. Kommunen kan opkræve et administrationsgebyr. Gebyret må dog ikke overstige omkostningerne ved administration af målerordningen.

Kommunen kan bestemme, at boligenheder med målerudstyr, der ikke længere opfylder kommunens krav, fremover skal afregne efter standardforbrug. Bortfald af muligheden for at anvende måler vil omfatte samtlige boligenheder, der forsynes fra samme anlæg eller boring.

Der skal dog kun betales afgift, hvis der er tale om ledningsført vand. Er der fx tale om egen boring/brønd, der er beliggende uden for boligenheden, skal der ikke betales afgift, såfremt vandet ikke via en ledning føres ind i boligenheden. Ejendomme, der via vandledning forsynes fra et ikke-alment vandværk, skal betale afgiften, uanset tapningsstedets placering på grunden.

Når en ejendom er forsynet med ledningsført vand, betragtes en boligenhed på ejendommen også som forsynet med ledningsført vand, uanset om vandledningen til ejendommen er ført helt ind i boligenheden/boligenhederne.

Boligenhed

Som boligenhed anses kun lokaler, der er registreret som sådan i BBR-registeret.

Afgiftspligten påhviler ejeren af boligenheden. Det betyder, at ejeren skal betale afgift af vand, der bruges i enhver privat eller erhvervsmæssigt benyttet boligenhed.

Ethvert ejerforhold/lejemål med eget køkken betragtes som en afgiftspligtig enhed. En boligenhed kan derfor omfatte flere boligenheder efter lov om afgift af ledningsført vand. Værelser med tekøkken eller adgang til køkken betragtes dog ikke som selvstændige boligenheder.

Boligenheder i tilknytning til momspligtige virksomheder, fx landbrugsvirksomheder, skal afregne afgift til kommunen af privatforbruget af ledningsført vand fra egen boring/brønd.

Boligenheder i tilknytning til virksomheder, institutioner o.l. (andre registreringspligtige virksomheder), der afgiftsfrit kan forbruge op til 1.000 m3 årligt, og som ikke (udelukkende) forsynes fra et alment vandforsyningsanlæg, fx gartnerboliger i parkanlæg, skal ligeledes afregne til kommunen efter ovennævnte regler.

Ejendomme, der forsynes med ledningsført vand fra et alment vandværk, skal ikke samtidig betale afgift af et eventuelt forbrug fra ikke-almene vandværker eller fra en lokal boring/brønd.

Forsynes ejendommen fra egen boring/brønd, mens der samtidig kan hentes vand fra en vandhane udenfor ejendommen, fx til drikkevand, skal kommunen alligevel opkræve afgift af vandet fra egen boring/brønd.

Ejere af ubenyttede boligenheder, der ved forsegling/plombering godtgør, at boligenheden ikke kan og ikke uden kommunens tilladelse vil kunne modtage ledningsført vand, er fritaget for at betale vandafgiften.

Det samme gælder ejere af uanvendelige brønde, der ligeledes ved forsegling/plombering godtgør, at der ikke kan modtages ledningsført vand fra boringen.

G.5.5 Afgiftsfri udlevering

Af de afgiftsfritagelser, der fremgår af A.7.1.2 , gælder for ledningsført vand kun, at oplagshavere kan levere vand uden afgift til følgende:

  • til en anden registreret virksomhed efter lovens § 5
  • til udlandet
  • til diplomater.
Diplomater
§ 10

Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af vand, der leveres til diplomater, som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører vandværkernes opkrævning af vandafgift.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få godtgjort vandafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket ( 23.006 ), der kan fås hos told- og skatteforvaltningen.

G.5.6 Afgiftsgodtgørelse

G.5.6.1 Momsregistrerede virksomheder

§ 9

Momsregistrerede virksomheder kan som hovedregel få afgiftsgodtgørelse for vand i samme omfang, som virksomheden har fradragsret for indgående moms (købsmoms) af vandet, når dette er købt til forbrug i virksomheden.

Der kan derfor ikke opnås godtgørelse af afgiften af ledningsført vand, som virksomheden anvender til

  • videresalg
  • forbrug i funktionærboliger
  • indehaverens og personalets privatforbrug
  • formål, der ikke vedrører omsætningen af momspligtige varer/ydelser.
Se dog nærmere vedrørende udlejere af fast ejendom og liberale erhverv m.fl., i G.5.6.2 og G.5.6.3 .

G.5.6.2 Udlejning af fast ejendom

Leveres vandet via en ejendomsudlejer/ejendomsadministrator, dvs., at virksomheden ikke selv får en regning direkte fra vandværket for det forbrugte vand, kan ejendomsudlejeren være frivilligt momsregistreret for levering af vand. 

Ejendomsudlejeren kan herefter til virksomheden viderefakturere dennes forbrug af vand inkl. moms og vandafgift af det leverede vand. Dermed får lejer mulighed for godtgørelse af vandafgift i det omfang, lejeren opfylder betingelserne herfor, jf. G.5.6.1 .

Godtgørelse af vandafgift af vand, der anvendes i idrætshaller, udstillingshaller og udstillingscentre samt i forsamlingshuse og medborgerhuse, kan ske til frivilligt momsregistrerede udlejningsvirksomheder i samme omfang, som det gælder for godtgørelse af afgift af el, der anvendes i forbindelse med tilsvarende udlejningsvirksomhed, jf. SKM2003.175.LSR samt jf. F.6.2.3.

Afgørelser

Landsskatteretten har den 7. juni 2001 truffet afgørelse i en sag, hvorefter et ferskvandscenter, der som frivillig momsregistreret fremlejer af en museumsbygning med tilhørende ferskvandsakvarier forsynede det fremlejede med vand, ikke var registreringspligtig efter vandafgiftsloven eller var berettiget til godtgørelse af vandafgiften, jf.  SKM2001.609.LSR . Retten fandt, at udtrykket "forbruger" i vandafgiftslovens § 4, stk. 2, og "forbrugt" i vandafgiftslovens § 9, stk. 1, må fortolkes ens. Levering af vand til en lejer i et fast lejeforhold, som det her omhandlede, fandt retten ikke grundlag for at anse som forbrug af vand, og fremlejer var derfor hverken registreringspligtig efter § 4, stk. 2 eller berettiget til godtgørelse af vandafgiften efter § 9, stk. 1.

Tilsvarende har Landsskatteretten, jf. TfS 1999, 751, truffet afgørelse om, at et selskab, der var frivilligt registreret efter momsloven for udlejning af et areal til en golfbane, ikke skulle registreres efter vandafgiftsloven, idet selskabet ikke blev anset for den endelige forbruger af vandet til vanding af det nævnte areal.

Landsskatteretten har truffet to afgørelser i endnu en golfbanesag, jf.  SKM2001.599.LSR . Sagen drejer sig om, hvorvidt et selskab, som var frivillig registreret efter momsloven for udlejning af en golfbane til en golfklub, forbruger vand til vanding af golfbanen og på den måde er registreringspligtig efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2, eller om det er golfklubben, som lejer af banen, der er registreringspligtig. Sagen drejer sig endvidere om, hvorvidt selskabet i medfør af vandafgiftslovens § 9, stk. 2, er berettiget til godtgørelse af vandafgiften. Retten fandt, at da selskabet i lejeaftalen har påtaget sig for egen regning at forestå vanding af det udlejede areal, må selskabet anses at have forbrugt vandet i forbindelse med sin udlejningsvirksomhed, og at selskabet således er registreringspligtig efter vandafgiftslovens § 4, stk. 2. Retten finder endvidere, at selskabet i medfør af vandafgiftslovens § 9, stk. 1, jf. stk. 3, er berettiget til tilbagebetaling af afgiften i samme omfang, som selskabet har fradragsret for merværdiafgift af vand.

G.5.6.3 Liberale erhverv m.fl.

§ 9, stk. 2

Følgende virksomheder (liberale erhverv mfl.), som er fremgået af et bilag til vandafgiftsloven, har hidtil ikke kunnet få  godtgørelse af vandafgiften, selv om afgiften vedrører omsætningen af momspligtige ydelser:

  • advokater.
  • arkitekter.
  • bureauer, fx reklamebureauer, adresseringsbureauer, oplysningsbureauer. Edb-bureauer kan dog få godtgørelse af vandafgiften.
  • forlystelsesvirksomhed, fx biograf- og teaterforestillinger, revyer, cirkusforestillinger, koncerter, varietéforestillinger, forlystelsesparker og vandlande.
  • landinspektører.
  • mæglere, fx ejendomsmæglere og ejendomshandlere samt virksomheder, der formidler udlejning af fast ejendom.
  • revisorer.
  • rådgivende ingeniører.

Lovændring

Efter § 5 i lov nr. 1391 af 20. december 2004  er § 9, stk. 2, med bilag blevet ophævet, se nyhedsbrev af december 2004 . Lovændringen er blevet sat i kraft pr. 15. oktober 2005 ved bekendtgørelse nr. 941 af 12. oktober 2005. Herefter kan ovennævnte liberale erhverv m.fl. få vandafgiften tilbagebetalt i samme omfang, som der gives fradrag for købsmomsen af vand købt til forbrug i virksomheden. Lovændringen har virkning fra 1. januar 2005. 

G.5.6.4 Opgørelse og tilbagebetaling

§ 9, stk. 3 - 5

Virksomheder, der efter reglerne i G.5.6.1-3 kan opnå godtgørelse af vandafgiften, herunder også afgift efter 90 pct.-reglen, når der er sket efterfakturering af et ledningstab på over 10 pct., skal opgøre det beløb, der kan godtgøres. Opgørelsen kan omfatte én eller flere afgiftsperioder efter momsloven. Til dokumentation af godtgørelsesbeløbet skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår.

Godtgørelsesbeløbet angives i hele kroner i rubrikken Vandafgift på virksomhedens momsangivelse. Beløbet må kun vedrøre den pågældende momsregistrerede enhed. Dette indebærer, at fx virksomheder, der er delregistreret efter momsloven, skal angive vandafgift for hver enkelt registreret momsenhed.

§ 9, stk. 6

Tilbagebetalingen sker således ved, at virksomheden foretager modregning i sit afgiftstilsvar efter momsloven. I det omfang tilbagebetalingen ikke kan ske ved modregning, udbetales beløbet til virksomheden efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter. Beløb under 50 kr. udbetales ikke.

G.5.7 Regnskab

§ 12

Foruden de regnskabsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende:

Vandværker skal føre et regnskab , der omfatter opgørelse over tilgang og udpumpning af afgiftspligtig vand.

Oplysning § 4, stk. 4

Registrerede vandværker skal efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen udarbejde fortegnelser over ejendomme, der får leveret vand fra vandværket.

Andre registrerede virksomheder skal føre regnskab over forbruget af vand og opgøre forbruget kvartalsvis. Hvis virksomheden selv indvinder vand, skal den også kvartalsvis opgøre den indvundne mængde.

Måler § 12, stk. 2

Virksomhedens udpumpning af vand skal registreres ved måler , der anbringes ved alle anlæggets afgangsledninger.

Told- og skatteforvaltningen kan kræve en afprøvning af udpumpningsmålere efter reglerne i vandforsyningsregulativet.

G.5.7.1 Fakturaer

Fakturaer behøver ikke at være nummereret fortløbende, hvis de i stedet er forsynet med et forbrugsnummer. Som fakturadato har hidtil kunnet antages den dato, da forbrugerens måler er aflæst svarende til, hvad der har været gældende for momsen. Told- og skatteforvaltningen har imidlertid i SKM2004.465.TSS vedrørende moms og forsyningsselskaber udtalt, at praksis, hvorefter forsyningsselskaber som fakturadato kan anse den dato, hvor forbrugernes måler er aflæst, ikke kan opretholdes. I stedet skal anvendes det tidspunkt, hvor fakturaen udstedes, dvs. den dato, hvor fakturaen udskrives.

Tilsvarende gælder også for vandafgift, hvor de afgiftspligtige leverancer er de leverancer, for hvilke der er udstedt fakturaer i den pågældende periode. 

Der henvises endvidere til reglerne om opgørelse af den afgiftspligtige mængde i G.5.4.1 .

§ 9, stk. 7

Vandværker og andre virksomheder, fx udlejere af fast ejendom, der leverer vand til momsregistrerede virksomheder, skal mindst én gang om året give den enkelte momsregistrerede køber oplysning om størrelsen af den vandafgift, som er indeholdt i prisen på det leverede vand.

Reglerne om fakturering mv. gælder også for virksomheder, der er frivilligt registreret efter momsloven for levering af vand i forbindelse med udlejning af fast ejendom, hvis disse virksomheder viderefakturerer vandforbruget til de enkelte lejere mv.

G.5.7.2 Acontoopkrævninger

Hvis vandværket udsteder aconto-opkrævninger over leverancer af vand, som opgøres endeligt på et senere tidspunkt, kan det undlade at give oplysning om leverancens omfang på aconto-opkrævningen.

Momsregistrerede aftagere kan opnå godtgørelse af vandafgift på grundlag af aconto-opkrævninger, som enten direkte indeholder oplysning om vandafgiftens andel af aconto-beløbet, eller oplysning om det antal m3, der har dannet grundlag for beregningen af aconto-beløbet, suppleret med oplysning om afgiftssatsen. Slutafregningen skal herefter indeholde oplysning om den vandafgift, som allerede er afregnet a conto.

Hvis aconto-opkrævningen indeholder oplysning om vandafgiftens andel af aconto-beløbet, skal oplysning om afgiftens andel i slutafregningen anføres på én af følgende 3 måder:  

  • oplysning om det vandafgiftsbeløb, der ikke allerede er afregnet a conto.  
  • oplysning om det m3-forbrug og den dertil hørende vandafgift, der ikke allerede er afregnet a conto.  
  • oplysning om periodens totale forbrug i m3 og den dertil hørende vandafgift samt oplysning om, hvor stor en del af afgiften der allerede er afregnet a conto.

G.5.7.3 Efterfakturering af vandafgift

Der kan blive tale om efterfakturering af vandafgift i følgende tilfælde:

  • ved årsopgørelsen, hvor den fakturerede mængde er mindre end minimumsmængden
  • ved slutafregningen over for forbrugerne.

Årsopgørelse - minimumsreglen

Hvis et vandværk i forbindelse med årsopgørelsen finder ud af, at den fakturerede mængde er mindre end minimumsmængden, dvs. ved ledningstab på over 10 pct., kan det vælge at efterfakturere vandafgiften til forbrugerne enten fordelt efter måler eller efter en vedtaget fordelingsnøgle.

Efterfaktureringen af et evt. ledningstab på over 10 pct. af den udpumpede mængde må ikke ske i form af stigning i afgiftssatsen, men skal fremgå særskilt med mængde og afgiftssats. Det skal fremgå af fakturaen, at der er tale om betaling af afgift af ledningstab.

Måleraflæsning og slutafregning

Ved efterfakturering af vandafgift i de tilfælde, hvor vandværket har opkrævet for lidt i vandafgift på én eller flere acontoopkrævninger, skal afgiftens andel i slutafregningen anføres som nævnt i G.5.7.2 . Den efterfakturerede mængde medregnes til den afgiftspligtige mængde i det kvartal, hvor slutafregningen er dateret.

Hvis vandværket ved slutafregningen finder ud af, at det har opkrævet for meget i vandafgift hos forbrugerne, og den for meget opkrævede afgift tilbagebetales forbrugeren ved en kreditnota, skal kreditnotaen indeholde de samme oplysninger som anført for en faktura. Den krediterede mængde kan derefter fradrages ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde.

Slutafregningen for leverancer til forbrugerne skal ikke nødvendigvis ske samtidig med opgørelsen af vandværkets udpumpede mængde, dvs. den 31. december.

G.5.8 Øvrige bestemmelser

Afregning
§§ 13-14

Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11 . Afgiftsperioden for ledningsført vand er for momsregistrerede virksomheder den samme som for moms. dvs. måneden, kvartalet eller halvåret. For ikke-momsregistrerede virksomheder er afgiftsperioden kvartalet. Ved angivelse og afregning anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.006, som told- og skatteforvaltningen sender til virksomheden.

Kommuner

Kommunerne fastsætter selv reglerne for boligenhedernes afregning af vandafgift til kommunen, jf. bekendtgørelse nr. 982 af 18. oktober 2005.

Inddrivelse af vandafgiften i kommunerne sker efter reglerne i  lov nr. 572 af 20. juni 2001 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Overskrides kommunens seneste indbetalingsfrist, kan der opkræves morarenter, og der kan opkræves et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser, se A.11.2 .

Vandafgift med påløbende renter og omkostninger samt gebyrer for administration af målerordninger og for erindringsskrivelser er tillagt udpantningsret.

Bek. § 4

Kommunen skal opgøre den i kalenderåret opkrævede afgift, dvs. de afgiftsbeløb, som kommunen har opkrævet med en seneste indbetalingsfrist i det pågældende år. Den opgjorte afgift skal indberettes og indbetales til told- og skatteforvaltningen senest den 15. december i opgørelsesåret. Told- og skatteforvaltningen udsender hvert år ultimo november meddelelse til kommunerne om indbetalingen pr. 15. december af vandafgift og vedlægger girokort.

Bek. § 5

Told- og skatteforvaltningen kontrollerer, at kommunens administration, opkrævning, kontrol og afregning af afgiften sker i overensstemmelse med loven.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 17-18), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§ 15), se A.12 , straffebestemmelser (§§ 20-21), se A.13 , og klagevejledning , se A.14 .


G.6 Dæk

Miljø- og Energiministeriet har indgået en aftale med dæk- og autobranchens organisationer, Genvindingsbrancherådet og de kommunale organisationer om tilbagetagning af kasserede dæk.

Der er på den baggrund og med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 753 af 25. august 2001 udstedt  bekendtgørelse nr. 111 af 5. februar 2000 om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk. Gebyrordningen trådte i kraft med virkning fra 1. april 1995.

Opkrævning, administration og kontrol med gebyret varetages af told- og skatteforvaltningen, medens administrationen af tilskudsordningen varetages af Miljøstyrelsen. Evt. spørgsmål om tilskudsordningen skal derfor rettes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K., tlf. 3266.0100.

G.6.1 Gebyrpligtigt vareområde og gebyrets størrelse

Gebyrpligtens omfang
§ 1 og 2

Der skal betales gebyr af nye, regummierede og brugte dæk, fremstillet til anvendelse på motordrevne køretøjer, påhængsvogne til motordrevne køretøjer samt vogntog, eksempelvis motorcykler, registreringspligtige knallerter, personbiler, vare- og lastbiler, busser, traktorer samt påhængskøretøjer og -redskaber til de nævnte køretøjer.

For brugte dæk til de nævnte køretøjer mv. omfatter gebyrpligten dæk, der modtages fra udlandet. Endvidere brugte dæk, herunder massive gummiringe, som her i landet sælges (udleveres) til fortsat anvendelse på de nævnte køretøjer mv.

Ved personbiler forstås biler, der er indrettet til befordring af højst ni personer, føreren medregnet.

Regummierede dæk

Spørgsmål om gebyrpligt for regummierede dæk har tidligere været forelagt Miljøstyrelsen, der har tilkendegivet, at en erhvervsvirksomhed, der fremstiller regummierede dæk er pligtig til at betale gebyr af alle dæk, der fremstilles og udleveres, uafhængigt af om virksomheden ejer dækkene eller dækkene er leveret af en kunde, der får udleveret dækkene efter at regummieringen er foretaget.

Forholdet kan ligestilles med en situation, hvor virksomheden der fremstiller dæk, udtager regummierede dæk til anvendelse på virksomhedens egne køretøjer. I dette tilfælde skal regummieringsvirksomheden også medregne forbruget ved opgørelsen af det gebyrpligtige antal dæk, der er udleveret fra virksomheden i henhold til bekendtgørelsens § 5, stk. 3.

Udleveringstidspunkt

Begrebet "udlevering" omfatter således ikke kun egentligt salg. Spørgsmålet om hvornår afgiftspligten indtræder (ved modtagelsen fra udlandet eller ved udleveringen) fremgår af bekendtgørelsens § 5, stk. 2, hvor det fastslås, at udleveringstidspunktet er afgørende for gebyropkrævningen. Det betyder, at en registreret virksomhed, der regummierer dæk købt i udlandet, skal betale gebyr ved udleveringen af de regummierede dæk.

Gebyrets størrelse
§ 2

Gebyret udgør følgende (tommer er skrevet som "):

    8.00 kr. pr. stk. for nye og brugte dæk, fremstillet til anvendelse på motorcykler og personbiler og for nye og brugte dæk fremstillet til anvendelse på andre motordrevne køretøjer med dimensioner mindre end eller lig med 7.00"-15" eller 255 mm -15".
  1. 4.00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner som angivet i nr. 1,
  2. 20.00 kr. pr. stk. for nye og brugte dæk fremstillet til anvendelse på motordrevne køretøjer, undtagen motorcykler og personbiler, og med dimensioner større end 7.00"-15" eller 255 mm -15" og fælgdiameter mindre end 19,5",
  3. 10.00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner som angivet i nr. 3,
  4. 60.00 kr. pr. stk. for nye og brugte dæk fremstillet til anvendelse på motordrevne køretøjer, undtagen motorcykler og personbiler, og med fælgdiameter større end eller lig med 19,5" og mindre end 24",
  5. 30.00 kr. pr. stk. for regummierede dæk med dimensioner som angivet i nr. 5 og
  6. 180 kr. pr. stk. for nye, brugte og regummierede dæk fremstillet til anvendelse på motordrevne køretøjer, og med fælgdiameter større end eller lig med 24".

Fritaget for gebyr

Fritaget for gebyr er:

  1. dæk, inkl. reservedæk, monteret på køretøjer, der modtages fra udlandet,
  2. dæk, inkl. reservedæk, der anvendes til montering ved fremstilling af nye køretøjer,
  3. dæk, der er fremstillet til anvendelse på ikke-registreringspåligtige knallerter, og
  4. dæk mindre end 500 mm - 8".

G.6.2 Registrering af virksomheder

Skal registreres
§ 3, stk. 1

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager gebyrpligtige dæk, skal registreres. De generelle regler om registrering, se A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.018 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 3, stk. 2

Endvidere skal virksomheder, der pr. kalenderår udleverer 400 brugte gebyrpligtige dæk eller derover til fortsat anvendelse på motorcykler, personbiler, busser samt påhængskøretøjer og -redskaber til de nævnte køretøjer, registreres og betale gebyr.

Derimod skal virksomheder, der alene fra udlandet modtager nævnte køretøjer mv., ikke registreres eller betale gebyr af de påmonterede dæk.

§ 4

Registrerede virksomheder kan fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder modtage gebyrpligtige dæk mod senere betaling af gebyret.

G.6.3 Opgørelse af den gebyrpligtige mængde

§ 5, stk. 1

Virksomheder skal opgøre det gebyrpligtige antal af henholdsvis nye, regummierede og brugte dæk for hver afgiftsperiode, dvs. kvartalet. Om de generelle regler for opgørelse af den gebyrpligtige mængde, se A.7.

§ 5, stk. 2

Det gebyrpligtige antal for et kvartal er summen af antallet af gebyrpligtige dæk, der i perioden er udleveret fra virksomheden.

§ 5, stk. 3

Virksomheder, der udtager gebyrpligtige dæk til montering (udskiftning) på motordrevne køretøjer, påhængskøretøjer samt vogntog, skal medregne forbruget af disse dæk til det gebyrpligtige antal. Dette gælder også dæk, der monteres på køretøjer, som benyttes af virksomheden.

Der kan ske fradrag i det gebyrpligtige antal af dæk, der udleveres uden gebyr eller fritages for gebyr, se G.6.4 .

G.6.4 Gebyrfri udlevering

§ 6, stk. 1

I det gebyrpligtige antal fradrages:

  1. antallet af dæk, der er udleveret til en anden registreret virksomhed, 
  2. antallet af nye eller regummierede dæk, der er leveret til udlandet, og
  3. antallet af dæk, der i den registrerede virksomhed er udtaget til montering ved fremstilling af nye køretøjer, jf § 2, stk. 2, nr. 2.

§ 6, stk. 2

Registrerede virksomheder kan endvidere få bevilling til at fradrage brugte dæk leveret til en fortsat anvendelse i udlandet.

§ 7

Virksomheder, der ikke er omfattet af registreringspligten, jf. § 3, stk. 2, og som til udlandet leverer nye eller regummierede gebyrpligtige dæk, kan meddeles bevilling til godtgørelse af gebyret.

Vedrørende dokumentation mv. henvises til A.7.1.2.

Returvarer

Registrerede virksomheder kan fradrage gebyret for berigtigede dæk, der tages retur. Det er en betingelse, at virksomheden godtgør køberen den fulde pris inkl. gebyret, og at der udstedes en kreditnota med tilsvarende oplysninger, som gælder for fakturaer.

G.6.5 Godtgørelse af gebyr

Ikke-registrerede
virksomheder
§ 7, stk. 1

Virksomheder, der ikke er registreret hos told- og skatteforvaltningen efter bekendtgørelsen, kan opnå bevilling til godtgørelse af gebyret på nye og regummierede dæk, der leveres til udlandet. Virksomheder, der ønsker bevilling til godtgørelse, skal rette henvendelse til told- og skatteforvaltningen.
 

Nye køretøjer
§ 7, stk. 2

Virksomheder, der fremstiller nye motorkøretøjer mv., hvortil der er anvendt dæk, som er berigtiget, kan få bevilling til godtgørelse af det betalte gebyr.
 
Virksomheder, der ønsker bevilling til godtgørelse, skal rette henvendelse til told- og skatteforvaltningen.

G.6.6 Regnskab

Regnskab
§ 8

Hvis regnskabet ikke kan indpasses i virksomhedens forretningsregnskab, skal virksomheden føre et specielt regnskab efter regionens nærmere anvisning. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte nærmere regler for den regnskabsmæssige opstilling (specifikation) af gebyrpligtige dæk.

Reglerne for regnskab fremgår i øvrigt af A.10 .
 

Faktura

Virksomheden skal udstede en faktura i mindst 2 eksemplarer ved enhver udlevering af gebyrpligtige dæk med oplysning om udstedelsesdato, leverandørens og modtagerens navn og adresse, varens art, type mv. og det gebyrpligtige antal.  

Gebyret anføres som en særskilt post på fakturaen, og det skal tydeligt fremgå, at der er tale om gebyr af dæk. Det er også tilladt at anføre prisen inkl. gebyr. Det er i så fald en betingelse, at den aktuelle gebyrsats (8 kr./4 kr. pr. dæk) tydeligt fremgår af fakturaen.

På fakturaer over dæk, der udleveres uden gebyr, skal der tydeligt skrives, at der er tale om dæk, der leveres uden gebyr, fx ved påtegning: gebyrpligtige dæk uden gebyr. Hvis en faktura omfatter både gebyrpligtige dæk og andre dæk, skal de gebyrpligtige dæk opføres særskilt på den øverste del af fakturaen.

Hvis der sker returnering af gebyrpligtige dæk, som tidligere er berigtiget, skal der udstedes en kreditnota med tilsvarende oplysninger, som er krævet for fakturaer.

Virksomheden kan undlade at udstede faktura samtidig med afsendelse, hvis dækkene er ledsaget af en fortløbende nummereret følgeseddel, der indeholder samme oplysninger som fakturaen. Følgesedlen skal snarest efter udleveringen efterfølges af en faktura, der kan omfatte følgesedler udstedt inden for en periode af højst 7 kalenderdage. Fakturaen skal indeholde de sædvanlige oplysninger og skal henvise til de følgesedler, der er omfattet af fakturaen.

Hvis forholdene i det enkelte tilfælde taler for det - fx af edb-mæssige hensyn - kan told- og skatteforvaltningen på grundlag af en ansøgning fra virksomheden give dispensation fra kravet om, at dæk opføres særskilt på fakturaen. Det er en betingelse herfor, at det af fakturaen fremgår, hvilke dæk der er gebyrpligtige. Det kan fx ske ved, at de gebyrpligtige dæk markeres med en særlig kode, hvis betydning er påtrykt fakturablanketten.

G.6.7 Øvrige bestemmelser

Angivelse
§ 9

Virksomheder skal efter udløbet af hvert kvartal og senest ved udgangen af den følgende måned angive det gebyrpligtige antal og indbetale gebyret heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen skal ske på en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.018 , som told- og skatteforvaltningen sender til virksomheden.

Reglerne for angivelse og afregning af gebyr fremgår i øvrigt af A.11 .

Indbetaling af gebyr
§ 10

Gebyret skal indbetales senest ved udgangen af måneden efter kvartalets udløb, dvs. samtidig med angivelsen af det gebyrpligtige antal.

Kontrol mv.
§§ 12-15, 21-23

Reglerne om kontrol, efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, straf for overtrædelse af bekendtgørelsen fremgår af A.12 og A.13.

Straf

Overtrædelse af bekendtgørelsen (kapitel 1) straffes efter reglerne i § 25. Det er efter miljøbeskyttelseslovens § 110 a muligt for told- og skatteforvaltningen i sager, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde at tilbyde disse afgjort med bødeforlæg. Der forholdes i øvrigt på tilsvarende måde som anført i A.13, dog finder reglerne om forsvarerbistand ikke anvendelse, og sager om overtrædelse af bekendtgørelsen er, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, undergivet en forældelsesfrist på 2 år.

G.7 Bekæmpelsesmidler

Forord

Afgift af bekæmpelsesmidler fremgår af lovbekendtgørelse nr. 798 af 9. november 1998 om afgift af bekæmpelsesmidler med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Afgiften blev indført ved lov nr. 416 af 14. juni 1995, der trådte i kraft den 1. januar 1996, og har til formål at nedbringe forbruget af kemiske bekæmpelsesmidler.

I medfør af lovens § 8, stk. 2, er der udstedt en bekendtgørelse om omregning til danske kroner ved fastsættelse af den afgiftspligtige værdi ( bekendtgørelse nr. 984 af 10. oktober 2005 om omregning til danske kroner ved fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi efter lov om afgift af bekæmpelsesmidler).

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato  Ændring 

416

14.06.1995  Lov om afgift af bekæmpelsesmidler

1098

29.12.1997  Klagestrukturen 

417

26.06.1998  Afgiftsforhøjelse 

798

09.11.1998  Lovbekendtgørelse 

1056

23.12.1998  Omregningsbestemmelser vedrørende fremmed valuta  

380

02.06.1999 Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse 

165

15.03.2000  Opkrævningsloven 
1029 22.11.2000 Afskaffelse af hæftestraf
325  18.05.2005  Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 

428

06.06.2005  Kommunalreformen konsekvensændringer 

G.7.1 Afgiftspligtigt vareområde

Vareområde
§ 1, stk. 1, og § 7

Afgiftspligten omfatter stoffer og produkter, der er eller vil være godkendelsespligtig efter det pr. 1. januar 1996 gældende kap. 7 i lov om kemiske stoffer og produkter, dvs. midler bestemt til at bekæmpe, afskrække eller regulere planter eller skadegørere.

Afgiften omfatter således alle bekæmpelsesmidler, der er omfattet af definitionen af bekæmpelsesmidler i lov om afgift af kemiske stoffer og produkter. Alle sådanne stoffer og produkter skal være godkendt af Miljøstyrelsen inden salg, import eller anvendelse, og emballagen vil være forsynet med teksten: "Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler".

Ved afgrænsningen af, om et stof eller produkt er afgiftspligtigt, vil Miljøstyrelsens afgørelse om godkendelsespligt blive lagt til grund.

Godkendelsespligtige og dermed afgiftspligtige stoffer og produkter efter kap. 7 (i parentes er anført afgiftsgruppe, se næste afsnit):

Bekæmpelsesmidler
(afgiftsgruppe A, B
eller C)

Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til bekæmpelse af

a. plantesygdomme (afgiftsgruppe B)
b. træødelæggende svamp (afgiftsgruppe C)
c. uønsket plantevækst (afgiftsgruppe B)
d. algevækst (afgiftsgruppe C)
e. slimdannende organismer i papirmasse (afgiftsgruppe C)

f. følgende laverestående dyr (afgiftsgruppe A, bortset fra nr. 5):

  1. dyr, der må anses som skadelige for nytte- og kulturplanter
  2. utøj hos husdyr, herunder stuefugle
  3. skadedyr i korn, kornprodukter, foderstoffer og frø
  4. tekstilskadedyr
  5. skadedyr i tømmer og træværk (afgiftsgruppe C)
  6. insekter, snegle, mider o.l.
  7. regnorme


g. følgende pattedyr: kaniner, mosegrise, muldvarpe, mus og rotter (afgiftsgruppe C).

Afskrækningsmidler
(afgiftsgruppe B)

Kemiske stoffer og produkter, som er bestemt til at forebygge skader, der forårsages af de under ovenanførte f. og g. nævnte skadedyr samt af vildtlevende pattedyr og fugle, eller bestemt til at holde disse dyr borte fra steder, hvor de ikke er ønskede. Afskrækningsmidlet afskrækker dyrene uden samtidig af bekæmpe dem.

Plantevækst-
reguleringsmidler
(afgiftsgruppe B)

Kemiske stoffer og produkter, som uden at være egentlige plantenæringsstoffer eller grundforbedringsmidler er bestemt til at regulere planters vækst eller udvikling eller frøenes modning, såsom

  1. nedvisningsmidler
  2. respirations- og spiringshæmmere
  3. vækstretarderingsstoffer
  4. roddannere
  5. blomster- og frugtdannere
  6. spiringsfremmere
  7. blomstringssinkere
  8. udtyndingsstoffer
  9. hold-faststoffer
  10. podehjælpere.

Plantebeskyttelses-
midler
(afgiftsgruppe C)

Plantebeskyttelsesmidler, hvor aktivstoffet består af levende mikroorganismer, herunder vira, og hvor aktivstoffets virkemåde beror på mikroorganismerne selv eller på et eller flere stoffer produceret af disse.

Emballageafgift

Emballager (pakninger) under 20 liter til bekæmpelsesmidler er afgiftspligtige efter emballageafgiftsloven, se G.1 .

G.7.2 Afgiftens størrelse

G.7.2.1 Afgiftssatser

Afgiftssatser § 1, stk. 2, og § 7

Afgiftssatserne , der senest er forhøjet pr. 1. november 1998, er for:

Afgiftsgruppe - Stof/produkt
Afgift af prismærkeværdien ekskl. moms
A-varer
  • Insektmidler (insekticider), herunder mide- og sneglemidler
  • Kombinerede svampe- og insektmidler
  • Midler mod utøj på husdyr mv.
  • Jorddesinfektionsmidler
35 pct.

(hvilket svarer til 53,85 pct. eller 7/13 af værdien uden miljøafgift og moms)

B-varer
  • Ukrudtsmidler (herbicider), herunder nedvisningsmidler
  • Svampemidler (fungicider)
  • Vækstreguleringsmidler, herunder spirings- og væksthæmmende midler
  • Afskrækningsmidler (repellanter)
25 pct.

(hvilket svarer til 33,33 pct. eller 1/3 af værdien uden miljøafgift og moms)

C-varer
  • Træbeskyttelsemidler (mod svamp og skadedyr)
  • Midler mod mus, rotter, mosegrise, muldvarpe og kaniner (rodenticides)
  • Slimbekæmpelsesmidler
  • Algemidler
  • Mikrobiologiske plantebeskyttelsesmidler
3 pct. *)

(hvilket svarer til 3,09 pct. eller 3/97 af værdien uden miljøafgift og moms)

*) Afgiftsværdien er vederlaget (normalt engrosprisen), som modtageren skal yde for varen inkl. afgiften, men ekskl. moms. Der bruges ikke SKAT-prismærker til disse midler.

Ved tvivlsspørgsmål om, hvilken afgiftsgruppe et middel tilhører, er Miljøstyrelsens godkendelse til formålet afgørende. I de tilfælde, hvor et middel er godkendt til kombineret anvendelse og falder inden for flere afgiftsgrupper, skal den højeste afgiftssats anvendes.

Prismærkeværdien er varens højeste detailpris inkl. miljøafgift og moms. Fradraget for moms udgør 20 pct. med den gældende momssats på 25 pct. Prismærkeværdien er nærmere beskrevet i G.7.2.2 og SKAT-prismærker i G.7.7.1.

Tidligere afgiftssatser

Afgiftssatserne har inden for de senere år tidligere udgjort:

1.1.1996-31.10.1998: A-varer 27 pct. og B-varer 13 pct.

§ 26

Hvis afgiften skal betales ved modtagelsen fra udlandet, er afgiften ovennævnte procentsatser af afgiftsværdien (uden afgift). Afgiftsværdien er i almindelighed fakturaprisen med tillæg af evt. forsendelses- og forsikringsomkostninger + evt. told.

I de følgende afsnit benævnes afgiftspligtige bekæmpelsesmidler alene som "varer".

Eksempel
Beregning af afgiften af et insektmidel (afgiftsgruppe A), hvor detailprisen er 500 kr. inkl. alle afgifter, herunder bekæmpelsesmiddelafgift og moms.

Detailsalgspris inkl. alle afgifter 500 kr. = prismærkeværdien
heraf moms (20 pct.) 100 kr. = 25 pct. af 400 kr.
Detailsalgspris uden moms 400 kr. = afgiftsværdien (højeste detailpris)
heraf bek.middelafgift (35 pct.) 140 kr. = 7/13 (53,85%) af 260 kr.
Detailsalgspris uden bek.middelafgift 260 kr.

G.7.2.2 Afgiftsværdi for A- og B-varer (prismærkevarer)

Afgiftsværdi
§ 2

Den afgiftspligtige værdi er varens højeste detailpris uden rabatfradrag af nogen art inkl. miljøafgift, men ekskl. moms.

Detailprisen er varens pris ved salg til forbruger, inkl. prisen for tilhørende udstyr og emballage, hvori varen sælges. Det gælder også, selv om emballagen skal returneres.

Hvis der ikke er en egentlig salgspris for varen, fastsættes afgiftsværdien af told- og skatteforvaltningen på grundlag af en kalkuleret salgspris, som omfatter indkøbsprisen med tillæg af de omkostninger og den avance, der i almindelighed skønnes at indgå i den afgiftspligtige værdi for sådanne varer.

Hver pakning skal forsynes med et særligt prismærke, der angiver varens højeste detailpris inkl. både miljøafgift og moms. Prismærkerne leveres af told- og skatteforvaltningen, se G.7.7.1.

Varerne må ikke sælges til en højere pris end angivet på prismærket, hvorimod der ikke er noget i vejen for at sælge til en lavere pris.

For varer, der indføres fra udlandet med henblik på eget forbrug, sker beskatningen dog uden brug af prismærker.

Introduktionstilbud

Hvis en virksomhed i en periode i forbindelse med et salgsfremstød nedsætter prisen, kan varerne i denne periode prismærkes til den lavere pris (introduktionsprisen/kampagneprisen).

Såfremt nogle af virksomhedens kunder (detailhandlere) ikke ønsker at deltage i det særlige salgsfremstød, kan virksomheden i samme periode prismærke varer til disse kunder med den sædvanlige detailsalgspris.

Sammenpakkede varer

Varer, der sammenpakkes med andre varer, skal prismærkes og beskattes på grundlag af den pris, der gælder ved enkeltvis salg af varen. Det er således ikke tilladt at beskatte sammenpakkede varer til en lavere samlet pris end den samlede salgspris ved enkeltvis salg af varerne.

Ved salg af varesæt, der omfatter både afgiftspligtige og afgiftsfri varer, skal der - når varerne udelukkende eller helt overvejende sælges samlet, så der ikke foreligger en selvstændig pris for de afgiftspligtige varer - ske en forholdsmæssig fordeling af avancen i forhold til varernes værdi (indkøbs- eller importpris, evt. kostpris).

Vareprøver

Vareprøver, hvoraf der skal svares afgift, beskattes efter følgende regler:

  • Prøver, som udleveres i virksomhedens sædvanlige salgsemballager, skal beskattes efter varernes almindelige detailpris, og varerne skal prismærkes i overensstemmelse hermed.
  • Vareprøver, der udleveres i særlige pakninger, som ikke er genstand for salg, skal beskattes på grundlag af varernes fremstillingspris (inkl. emballage) med tillæg af 33,33 pct. og afgiften (53,85 pct. eller 33,33 pct.). Af den herved beregnede værdi beregnes afgift med 35 pct. eller 25 pct. Prøverne skal ikke forsynes med prismærker, men skal på klar og tydelig måde forsynes med oplysning om, at der er tale om prøver, der ikke er til salg.
  • Vareprøver, der modtages fra udlandet i særlige pakninger, som ikke er genstand for salg, skal beskattes på grundlag af disses værdi ved et almindeligt køb, jf. proformafaktura e.l., med tillæg af evt. told og 10 pct. af summen af disse beløb samt afgiften (53,85 pct. eller 33,33 pct.). Af den herved beregnede værdi beregnes afgift med 35 pct. eller 25 pct. Prøverne skal ikke forsynes med prismærker, men skal på klar og tydelig måde forsynes med oplysning om, at der er tale om prøver, der ikke er til salg.

G.7.2.3 Afgiftsværdi for C-varer (ikke-prismærkevarer)

Afgiftsværdi
§ 8, stk. 1

Den afgiftspligtige værdi er det vederlag, som modtageren skal yde for varen inkl. miljøafgift, men ekskl. moms (engrosprisen).

Der gælder i øvrigt følgende regler for fastsættelse af afgiftsværdien:

Agentprovision

Agentprovision, ekspeditionsgebyr o.l. skal medregnes i afgiftsværdien.

Rabatter

Kasserabatter og andre rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, skal medregnes til afgiftsværdien. Det gælder fx

  • alle rabatter, der har relation til betalingsfristen
  • dividende, bonus o.l. godtgørelser, som afhænger af leverancer i en bestemt periode.

Betingede rabatter mv. skal medregnes til afgiftsværdien, selv om de straks ved den enkelte levering fratrækkes i fakturaen (strakskreditering).

Rabatter, der ubetinget ydes kunden ved leveringen, medregnes ikke til afgiftsværdien. Det gælder fx

  • almindelige varerabatter (forhandlerrabatter)
  • mængderabatter, der alene er betinget af størrelsen af det enkelte køb
  • rabat for kontant betaling ved leveringen, fx ved forsendelse per efterkrav.

Emballage

Udgifter til emballage skal normalt medregnes i afgiftsværdien. Udgifterne kan dog holdes uden for afgiftsværdien, hvis kunden returnerer emballagen, og virksomheden yder fuld godtgørelse for den.

Fragt mv.

Udgifter til fragt eller forsendelse (herunder porto), for hvilke virksomheden afkræver kunden særskilt betaling, kan holdes uden for den afgiftspligtige værdi, i det omfang transporten forestås af fremmede, fx fragtvirksomheden.

Det er en betingelse, at beløbet faktureres særskilt som fragt eller forsendelsesomkostninger eller under en lignende betegnelse, og at betalingen ikke overstiger de reelle forsendelsesomkostninger.

Gratis udlevering

Afgiftsværdien for varer, der udleveres gratis, er den samme som virksomhedens almindelige pris for varer, som udleveres mod betaling. Hvis der ikke er nogen almindelig pris, skal virksomheden henvende sig til told- og skatteforvaltningen for at få fastsat afgiftsværdien.

Personalesalg mv.

Varer, der sælges til personalet, eller som indehaveren udtager til eget brug, beskattes af den almindelige afgiftsværdi. Hvis der er særlige personalepriser, kan beskatningen dog foretages på grundlag af disse priser.

Salg direkte til
forbrugere

Ved salg direkte til forbrugere kan afgiftsværdien fastsættes til varens almindelige engrospris, hvis virksomhedens salg af den pågældende vare til andre handlende (engrossalget) mindst er på 25 pct. af det samlede salg af varen.

Hvis der ikke findes en almindelig engrospris, er afgiftsværdien ved salg direkte til forbruger eller ved overførsel til eget detailudsalg varens detailpris med fradrag af 20 pct.

Ved salg til storforbrugere til priser, som ikke enhver forbruger kan benytte sig af ved køb af en enkelt vare, er afgiftsværdien varens faktiske salgspris uden fradrag af 20 pct.

Ved licitationssalg o.l. større leverancer er afgiftsværdien ligeledes den faktiske salgspris uden fradrag af 20 pct.

G.7.3 Registrering af virksomheder

Virksomheder registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler. De generelle regler om registrering , se A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.021 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

G.7.3.1 Oplagshavere

§ 3 og § 9

Virksomheder, der fremstiller varer eller med henblik på salg modtager varer fra udlandet, skal registreres som oplagshavere hos AN7723_4.GIFVed anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.021 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. AN7723_5.GIF

Aftapning eller pakning af varer i de pakninger, hvori midlerne afsættes til forbrug, betragtes som fremstilling.

Virksomheder med flere fabrikationsafdelinger kan registreres under ét.

Virksomheder, der leverer varer en gros fra særlige udleveringslagre, som ligger uden for hovedvirksomheden, kan få tilladelse til at registrere disse lagre sammen med hovedvirksomheden. En sådan registrering er bl.a. betinget af, at det almindelige forretningsregnskab føres samlet ved hovedvirksomheden, og at de årlige lageropgørelser foretages samtidig for hovedvirksomheden og de pågældende udleveringslagre.

De enkelte afdelinger kan foretage fakturering af udleverede varer.

§ 4 og § 10

Registrerede virksomheder har ret til at modtage ubeskattede varer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, såfremt varerne er bestemt til videresalg. Adgangen til at modtage ubeskattede A- og B-varer fra en anden registreret virksomhed omfatter dog kun ikke-prismærkede varer.

Registrerede virksomheder, der køber C-varer i beskattet stand, skal også beskatte disse ved udleveringen, medmindre virksomheden af told- og skatteforvaltningen har fået tilladelse til at købe C-varer, der er beskattet, eller til at beskatte sådanne varer ved modtagelsen fra udlandet. Tilladelse gives kun for varer, som skal sælges i virksomhedens egen detailforretning eller direkte til forbrugere.

Lønarbejde

Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give en registreret virksomhed tilladelse til at lade større partier af A- og B-varer fremstille for sin regning ( lønarbejde ) i en anden registreret virksomhed (fabrikationsvirksomheden).

Told- og skatteforvaltningen kan samtidig tillade, at den virksomhed, for hvis regning varerne fremstilles, betragtes som fremstiller af varerne, så disse prismærkes med virksomhedens egne prismærker, og at der først betales afgift ved udleveringen af varerne fra virksomhedens eget lager. Tilladelsen forudsætter, at den virksomhed, for hvis regning varerne fremstilles, er eneforhandler af varerne her i landet.

Betingelserne for tilladelsen er i øvrigt:

  • at ved overførsel af afgiftspligtige materialer til fremstilling af varerne fra virksomheden til fabrikationsvirksomheden skal der udstedes overførselsbilag, hvor det tydeligt er anført, at der er tale om ubeskattet overførsel af afgiftspligtige varer.
  • at prismærker fra virksomhedens beholdning, der er bestemt til prismærkning af de omhandlede varer, under opbevaringen hos fabrikationsvirksomheden skal opbevares i en særlig mappe e.l. med oplysning om virksomhedens navn. Ved prismærke- eller lageropgørelser påhviler det virksomheden efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen at sørge for, at alle prismærkede varer og prismærker tilbageføres virksomheden fra fabrikationsvirksomheden.
  • at told- og skatteforvaltningen kan foretage eftersyn i lokaler og af regnskaber mv. både i virksomheden og i fabrikationsvirksomheden efter de almindelige regler for registrerede virksomheder.
  • at prismærkede varer og prismærker, som ikke forefindes ved lager- og prismærkeopgørelser i virksomheden, betragtes som solgte, respektive anvendte til solgte varer.
Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning endvidere give tilladelse til
  • at registrerede virksomheder lader prismærkning foregå som lønarbejde i ikke-registrerede virksomheder, samt
  • at virksomheder, der ikke har erhvervsmæssig fremstilling eller indførsel af afgiftspligtige varer, registreres i de tilfælde, hvor virksomheden er eneforhandler af en vare, som virksomheden lader fremstille for sin regning (lønarbejde) i en anden registreret virksomhed. Tilladelsen til registrering er betinget af, at virksomheden ikke modtager andre afgiftspligtige varer i ikke-prismærket stand fra andre registrerede virksomheder.

G.7.3.2 Indførsel

Virksomheder
§§ 23-24

Virksomheder, der indfører eller modtager varer fra udlandet, som ikke er bestemt til videresalg, fx landbrugsvirksomheder og gartnerier, skal registreres hos  som varemodtager, se A.5.3 .

Virksomheder, der indfører eller modtager varer fra udlandet, som er bestemt til videresalg, skal registreres som oplagshaver, se G.7.3.1 .

Privatpersoner

Privatpersoner, der indfører eller modtager varer fra udlandet, skal ikke registreres hos told- og skatteforvaltningen, men skal angive varerne ved modtagelse, se A.5.3 .

§ 25

Erhvervsdrivende, fx en landmand eller gartner, der selv medbringer afgiftspligtige varer fra andre EU-lande til brug i egen bedrift, skal straks efter hjemkomsten angive art og mængde/værdi af de medbragte varer til told- og skatteforvaltningen og indbetale afgiften heraf.

Fjernsalg
§ 30

Virksomheder, der driver postordresalg e.l. fra udlandet til kunder i Danmark, skal registreres hos told- og skatteforvaltningen, se A.5.5 .

G.7.4 Opgørelse af den afgiftspligtige omsætning

G.7.4.1 Oplagshavere

Afgiftspligtig
omsætning
§§ 11-12

Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, skal opgøre den afgiftspligtige omsætning af varer for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige omsætning, se A.7 .

Afgiftsfri
omsætning
§§ 13-14 og
§ 15, stk. 1

Den afgiftsfri omsætning er den samlede værdi af de varer, der er udleveret ubeskattet i månedens løb. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige omsætning, se A.7.1.2.

For A- og B-varer omfatter den afgiftsfri udlevering kun varer uden prismærke, jf. § 13, stk. 1, nr, 1 og 2.

Returvarer

Som returvarer anses ikke varer, som tages retur eller byttes, og hvor prismærket er fjernet eller gjort utydeligt. Sådanne varer må ikke bringes i omsætning igen.

G.7.4.2 Varemodtagere

§ 24

Virksomheder, der er registreret som varemodtagere, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i følgende måned angive værdien af de varer, som virksomheden har modtaget i måneden, se A.7.2 .

G.7.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Indførsel
§ 16

Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for momsfrihed, se A.9 .

Udførsel
§ 15, stk. 2

Virksomheder, der er registreret som varemodtager, og virksomheder, der ikke er registreret, kan efter ansøgning få godtgørelse af den betalte afgift ved udførsel m.m. af varer, se A.8.

Afgiftsgodtgørelsen er for A- og B-varer bl.a. betinget af, at virksomheden før udførslen enten har makuleret de påsatte prismærker eller stemplet "Ugyldig" på dem, og at told- og skatteforvaltningen har haft mulighed for at foretage kontrol af dette.

Bekæmpelsesmidler, der udføres efter at være brugt til bejdsning af korn og frø, er anset for omfattet af godtgørelsesbestemmelsen.

G.7.6 Regnskab

G.7.6.1 Afgiftsregnskab

Regnskab
§ 17

Regnskabet kan føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab eller i tilslutning til dette, se A.10.1.1.

Der skal føres særskilt tilgangs- og afgangsregnskab, opdelt på

  • prismærkede A- og B-varer
  • ikke-prismærkede A- og B-varer
  • C-varer.
Føres tilgangs- og afgangskonti med summariske posteringer, skal der foreligge specifikationer (journaler, kladder, tællestrimler e.l.), hvoraf fremgår, hvorledes de summariske poster er sammensat af enkeltposter.

Posteringerne i regnskabet skal ved nummerhenvisning kunne sammenholdes med købs- og salgsbilagene samt med evt. produktionsbilag og interne bilag.

Kreditnotaer for varer, der er modtaget retur, noteres under afgang som en negativ postering.

Prismærkede varer

Regnskabet omfatter til- og afgang af A- og B-varer, som virksomheden har prismærket.

Tilgang er

  • varer af egen fremstilling
  • varer af egen import.
Til varer af egen fremstilling medregnes varer, der er færdiggjort i virksomheden efter at være modtaget i ubeskattet stand fra en anden registreret virksomhed.

Afgang er

  • varer, der omarbejdes, tilintetgøres, ommærkes mv., herunder brækage.
  • varer, der beskattes, dvs. er medtaget på den månedlige afgiftsangivelse.
Regnskabet føres på grundlag af varernes prismærkeværdi ekskl. moms.

Ikke-prismærkede varer

Regnskabet omfatter til- og afgang af ikke-prismærkede A- og B-varer. Varer af egen fremstilling medtages dog kun som tilgang, hvis varerne ikke er bestemt til prismærkning, fx varer til udførsel eller til anden registreret virksomhed.

Regnskabet føres på grundlag af fremstillingspris/købspris.

C-varer

Regnskabet omfatter til- og afgang af C-varer. Tilgang er fremstilling og indkøb af varer.

Afgang er al udlevering, herunder gratis udlevering, og der skal oprettes mindst én konto for varer, der udleveres ubeskattet, og én for varer, der beskattes ved udleveringen.

Tilgangsregnskabet føres på grundlag af fremstillingspris/købspris. Afgangsregnskabet opdeles i ubeskattet salg (salgspris ekskl. moms) og beskattet salg (salgspris inkl. miljøafgift, ekskl. moms).

Valutaomregning
§ 8, stk. 2

Den afgiftspligtige værdi af C-varer skal opgøres og angives til i danske kroner, jf. bekendtgørelse nr. 984 af 18. oktober 2005. Ved omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og fastsættelsen af den afgiftspligtige værdi i dansk mønt sker efter reglerne i § 55 i bekendtgørelse om momsloven, se Momsvejledningen , specielt afsnit N.5.1 

G.7.6.2 Prismærkeregnskab

§ 17

Virksomheden skal føre regnskab over indkøb og forbrug af prismærker. Regnskabet skal føres specificeret for hver afgiftsgruppe (A og B) og med angivelse af dato og den samlede påtrykte pris.

Posteringerne i regnskabet føres på grundlag af virksomhedens eksemplar af bestillingssedlen samt interne fabrikationssedler, pakkesedler e.l.

Prismærker, som virksomheden ikke får brug for, herunder beskadigede prismærker, kan fraskrives i virksomhedens prismærkeregnskab, hvis mærkerne returneres til told- og skatteforvaltningen sammen med en specificeret fortegnelse over mærkerne. Told- og skatteforvaltningen returnerer fortegnelsen med attest om modtagelsen. Fortegnelsen skal opbevares som bilag til prismærkeregnskab.

Prismærkeregnskabet skal afsluttes ved udgangen af hvert kvartal. Den regnskabsmæssige beholdning opgøres og afstemmes med den faktiske beholdning. Evt. differencer noteres, hvorefter regnskabet videreføres med den faktiske beholdning. Større differencer i prismærkebeholdningen skal straks anmeldes til told- og skatteforvaltningen.

G.7.6.3 Faktura

Virksomheden skal ved enhver udlevering af varer udstede faktura, se A.10.1.1.

Fakturaer skal foruden de generelt anførte oplysninger indeholde oplysning om

  • enhedsstørrelse
  • for A- og B-varer: Detailenhedspris inkl. miljøafgift og moms (prismærkeværdien)
  • for C-varer: Afgiftsværdien.

G.7.7 Øvrige bestemmelser

G.7.7.1 Prismærker

Prismærker
§ 6

A- og B-varer skal før udlevering til forbrug her i landet være emballeret i fuldstændig lukkede pakninger, der er forsynet med et SKAT-prismærke, se i øvrigt nedenstående punkt Emballering mv.

Det er forbudt virksomheder, der ikke er registreret, at modtage A- og B-varer uden prismærke . Hvis varerne leveres uden prismærke, skal virksomheden straks underrette told- og skatteforvaltningen herom.

Varer, der udføres til udlandet eller udleveres ubeskattet, må ikke være forsynet med prismærke. Der kan dog ydes afgiftsgodtgørelse ved udførsel af prismærkede varer, når prismærket stemples ugyldig, se G.7.5.

Form og påtryk

Prismærkerne leveres som selvklæbende runde mærker (Ø 22 mm) med følgende påtryk:

SKAT-logo, afgiftsgruppe (A/B) og pris.

Prismærkerne kan leveres med alle værdipåtryk.

Prismærker kan leveres ruller á 2.000, 5.000 eller 15.000 stk. med samme værdipåtryk.

Bestillinger under 2.000 mærker med samme værdipåtryk kan leveres i ruller med et variabelt antal mærker, dog deleligt med 100.

Bestillinger under 100 mærker med samme værdipåtryk leveres i strimler med et variabelt antal mærker, dog deleligt med 10.

Bestilling og levering

Prismærkerne bestilles hos told- og skatteforvaltningen på en bestillingsseddel (24.022). Leveringstiden for prismærker er 10-12 arbejdsdage, og prismærker må derfor bestilles i god tid, før de skal bruges. Der må kun bestilles mærker til højst 6 måneders forbrug. Mærkerne koster (januar 2003) 29,45 kr. pr. 1.000 stk. plus moms. Ved bestilling af et mindre antal mærker reduceres prisen forholdsmæssigt.

De prismærker, som virksomheden har fået leveret, må kun bruges af virksomheden og må derfor ikke sælges eller udlånes til andre virksomheder.

Prismærker i ruller leveres indsvejset i en plastpose. På den står antallet af prismærker i rullen og produktionsdatoen. På rullen sidder en oblat uden pris. Af hensyn til prismærkeoptællingen er der på bagsiden af basispapiret for hver 50 mærker et påtryk, der angiver, hvor mange mærker der er tilbage i rullen.

Prismærkerne må ikke udsættes for større temperaturudsving. Leverandøren af prismærkerne garanterer, at klæbeevnen for ikke-anvendte mærker, der opbevares ved normal stuetemperatur, holder i mindst 2 år. Det betyder, at mærker, der er mere end 2 år gamle, ikke må anvendes. Når prismærket er sat på, er klæbeevnen ubegrænset.

Påsætning

Prismærkerne skal anbringes på emballagen umiddelbart om varen (dunk, flaske, krukke, tube mv.) på en sådan måde, at de ikke kan løsnes uden at blive ødelagt. Prismærker til varer, der i detailhandlen altid sælges omgivet af en bestemt ydre emballage (æske, karton mv.), kan dog sættes på den ydre emballage.

Prismærkerne skal anbringes synligt på pakningerne og må ikke skjules af omsvøb e.l. Hvis pakningerne er omgivet af cellofan e.l., skal dette være så gennemsigtigt, at prismærket let kan ses, og prisen læses uden vanskelighed. Hver pakning må kun forsynes med ét prismærke.

Påsætningen af prismærker skal ske, før varerne udleveres fra virksomheden. Virksomheder, der kun har ét detailudsalg, og som sælger alle varer gennem dette udsalg, fx apoteker, skal forsyne varerne med prismærke straks efter varernes færdiggørelse eller modtagelse.

Prismærkning i udlandet

Told- og skatteforvaltningen kan give tilladelse til prismærkning i udlandet. Betingelserne for en tilladelse fremgår af G.7.7.2.

Ommærkning

Hvis en vare ønskes afsat til en højere pris end den, der er påtrykt det oprindeligt påsatte prismærke, skal der foretages ommærkning af varen. Ommærkning kan også ske i tilfælde, hvor en vare ønskes afsat til en lavere pris end den, der er påtrykt det oprindeligt påsatte prismærke. Virksomheden kan dog kun ommærke varer, som den selv har forsynet med prismærke.

Ommærkningen skal foregå i virksomheden og sker ved, at det oprindeligt påsatte prismærke fjernes og tilintetgøres (makuleres), hvorefter nyt prismærke påsættes. Ommærkningen skal anmeldes til told- og skatteforvaltningen, se nedenstående punkt Makulering.

Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at virksomheder, der foretager ommærkning, fritages for at fjerne det oprindeligt påsatte prismærke, fx i tilfælde, hvor mærket vanskeligt kan fjernes, uden at emballagen beskadiges. Tilladelser af denne art er betinget af, at det oprindeligt påsatte mærke annulleres (ved bortkradsning af prisangivelsen), og at det nye mærke sættes på over det annullerede mærke.

Makulering

Før makulering af prismærker, herunder makulering ved ommærkning af varer, skal virksomheden skriftligt anmelde denne til told- og skatteforvaltningen. Tidspunktet for makulering aftales med told- og skatteforvaltningen.

Sammen med anmeldelsen skal virksomheden sende en fortegnelse med oplysning om vareart og mærke, mængde, prismærkepris per pakning eller styk samt den samlede prismærkepris.

Fortegnelsen vil blive returneret til virksomheden med attest om, at virksomheden kan fraskrive prismærkerne i regnskabet. Fortegnelsen skal opbevares som bilag til dette regnskab.

Emballering
§ 5

Varer skal ved udleveringen fra den virksomhed, der har fremstillet eller indført dem, være pakket i fuldstændig lukkede pakninger (dunke, flasker, krukker, æsker, hylstre, tuber o.l.). Der kan dog ske ubeskattet overførsel mellem registrerede virksomheder af upakkede varer.

Pakningstvangen omfatter også varer, der fremstilles alene til brug i selve virksomheden.

Pakningerne skal ved udleveringen være forsynet med oplysning om navn og adresse på enten den registrerede virksomhed eller den virksomhed, der har eneforhandling af den pågældende vare her i landet. Oplysningerne skal tydeligt være påtrykt selve pakningen eller etiketten.

Der er i Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler fastsat yderligere bestemmelser om emballering og mærkning af varer.

G.7.7.2 Prismærkning i udlandet

Told- og skatteforvaltningen kan give registrerede virksomheder tilladelse til, at A- og B-varer prismærkes på produktionsstedet i udlandet. Betingelserne for en sådan tilladelse er følgende:

Minimums-
mængde

Varepartiet er på mindst 500 enheder (dvs. mindst 500 prismærker).

Skriftlig aftale

For hver enkelt udenlandsk virksomhed, der træffes aftale med, skal der foreligge en skriftlig bekræftelse om, at denne forpligter sig til ved udgangen af hvert kvartal at foretage en optælling af prismærkebeholdningen og meddele indehaveren af tilladelsen resultatet af optællingen.

En kopi af aftalen skal indsendes til told- og skatteforvaltningen, idet den skal være bilag til tilladelsen.

Overførsel af prismærker

Ved overførsel af prismærker, der sker ved virksomhedens egen foranstaltning, skal der udfærdiges en proformafaktura eller en følgeseddel i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar forbliver i virksomheden, og det andet følger prismærkerne.

Fakturaen/følgesedlen skal indeholde oplysning om

  • afsenderens og modtagerens navn og hjemsted
  • antallet af prismærker inden for hver art og værdi samt mærkernes samlede pålydende værdi
  • til hvilke varer de pågældende mærker er bestemt.

De udførte prismærker bogføres særskilt i regnskabet, se nedenstående.

Modtagelse af
prismærkede
varer

Ved modtagelsen af prismærkede varer tilskrives disse dels i det almindelige tilgangsregnskab, dels i det nedenanførte regnskab. Tilskrivningen sker på grundlag af købsfakturaen. For varer fra ikke-EU-lande skal der foreligge et enhedsdokument.

Regnskab

Virksomheden skal føre et regnskab for hver udenlandsk virksomhed, som den har aftale med. Regnskabet skal indeholde konti for henholdsvis udførte prismærker og indførte prismærkede varer. Af posteringerne skal fremgå oplysning om vareart/-navn og samlet prismærkeværdi.

Evt. returnerede ubenyttede/beskadigede prismærker bogføres her som en minuspostering med antal og samlet prismærkeværdi.

Ved slutningen af hvert kvartal skal værdien af udførte prismærker og værdien af forbrugte prismærker (prismærkede varer) sammentælles.

Afslutningen foretages herefter med anførsel af samlet prismærkeværdi for hver afgiftsgruppe således:

Den prismærkende (udenlandske) virksomheds:

Begyndelsesbeholdning
+ overførte prismærker
- forbrugte prismærker
Regnskabsmæssig beholdning
- optalt beholdning ved kvartalets slutning
Difference +/- prismærkeværdi.

Større differencer i prismærkebeholdningen skal straks anmeldes til told- og skatteforvaltningen.

Den optalte beholdning af prismærker overføres som ny begyndelsesbeholdning.

Andre bestemmelser

Tilladelsen, der ikke kan overføres til andre, er gyldig indtil videre, dog ikke ud over 5 år efter udgangen af den måned, hvor told- og skatteforvaltningen har givet tilladelsen.

Ændring af de anmeldte forhold skal straks meddeles til told- og skatteforvaltningen. Overtrædelse eller tilsidesættelse af tilladelsens betingelser kan - foruden straf - medføre, at tilladelsen inddrages med øjeblikkelig virkning.

G.7.7.3 Afregning, kontrol mv.

Afregning af afgiften
§ 18 og § 21

Reglerne for afregning af afgift, se A.11.

Ved angivelse og afregning anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.025 for oplagshavere og blanket nr. Y-921A for modtagere.

Kontrol mv.
§§ 27-29

Reglerne for kontrol (§§ 27-29) og efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser se A.12 , straffebestemmelser (§§40-41), se A.13. og klagevejledning se A.14 .

G.8 Klorerede opløsningsmidler

Forord 

Afgift af opløsningsmidlerne tetraklorætylen, triklorætylen og diklormetan fremgår af  lovbekendtgørelse nr. 1252 af 6. december 2006 om afgift af visse klorerede opløsningsmidler med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Loven trådte i kraft den 1. januar 1996 som et led i planen om i højere grad at inddrage afgiftspolitikken i miljøindsatsen.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.: 

Lov nr. Dato Ændring

415

14.06.1995 Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler

1098

29.12.1997 Klagestrukturen

568

03.08.1998 Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999 Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000 Opkrævningsloven
1029 22.11.2000  Afskaffelse af hæftestraf
325  18.05.2005  Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 
428  06.06.2005  Kommunalreformen konsekvensændringer
1252 06.12.2006 Lovbekendtgørelse

G.8.1 Afgiftspligtigt vareområde

Afgiftspligtens omfang
§ 1, stk. 1

Afgiftspligten omfatter følgende klorerede opløsningsmidler:

  • Tetraklorætylen  
  • Triklorætylen
  • Diklormetan

G.8.2 Afgiftens størrelse

Afgiftssats
§ 1, stk. 2

Afgiften udgør 2 kr. pr. kg af nettovægten af de afgiftspligtige opløsningsmidler.

Afgiftssatsen er uændret siden 1. januar 1996.

Dækningsafgift
§ 18

Der skal også betales afgift ( dækningsafgift ) af afgiftspligtige klorerede opløsningsmidler, der indgår som en del af andre varer - der ikke i sig selv er afgiftspligtige - i en koncentration på over 1 vægtprocent, fx affedtningsmidler, rensemidler, lim og maling.

Afgiften betales såvel ved modtagelse fra andre EU-lande som ved indførsel fra steder uden for EU.

Afgiften betales efter den normale afgiftssats (2 kr. pr. kg af nettovægten) på grundlag af vægten af de afgiftspligtige bestanddele.

Fabrikanterklæring
§ 18, stk. 5

Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af opløsningsmidler af den nævnte art, skal vægten af de afgiftspligtige bestanddele angives, og der skal fremlægges en erklæring herom fra fabrikanten. Fremlægges fabrikanterklæringen ikke, beregnes afgiften på grundlag af den fulde vægt af varen. Oplysningerne i brugsanvisninger/sikkerhedsdatablade kan lægges til grund for fabrikanterklæringen . Ifølge gældende dansk arbejdsmiljølovgivning om flygtige stoffer, herunder organiske opløsningsmidler, skal leverandøren angive de flygtige stoffer med navn på brugsanvisningen for produkter, der indeholder mere end 1 pct. af flygtige stoffer.

Emballageafgift

Af klorerede opløsningsmidler i emballager (pakninger) med et rumindhold under 20 liter, skal der desuden betales emballageafgift , jf. G.1.

G.8.3 Registrering af virksomheder

Virksomheder skal eller kan registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges en blanket nr. 24.023 ,  Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Registreringspligt
§ 2, stk. 1

Virksomheder, der fremstiller eller med henblik på salg genindvinder tetraklorætylen, triklorætylen eller diklormetan, skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som oplagshaver.

Frivillig registrering
§ 2, stk. 2

Virksomheder, der med henblik på salg modtager afgiftspligtige opløsningsmidler fra udlandet, kan anmelde virksomheden til registrering.

Skal ikke registreres
§ 2, stk. 3

Virksomheder, der fremstiller, modtager fra udlandet eller med henblik på salg genindvinder afgiftspligtige opløsningsmidler i en mængde på under 250 kg pr kalenderår, skal ikke registreres eller betale afgift.

Afgiftsfri indkøb
§ 3

Registrerede virksomheder har ret til at modtage ubeskattede opløsningsmidler fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, hvis varerne er bestemt til videresalg.

Varemodtagere
§ 16-17

Virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i udlandet, herunder i andre EU-lande, har pligt til at anmelde sig hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som varemodtagere inden afsendelsen af varerne fra udlandet. Der henvises også til afsnit A.9.2 .

Fjernsalg
§ 22

Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 2, og som har fjernsalg af afgiftspligtige og dækningsafgiftspligtige varer i Danmark, skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Der henvises til A.5.5 .

G.8.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Opgørelse
§ 4-6 og § 11

Registrerede virksomheder (oplagshavere) skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden. Den afgiftspligtige mængde skal opgøres som den mængde afgiftspligtige opløsningsmidler, som virksomheden har udleveret her i landet.

Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering i månedens løb af afgiftspligtige opløsningsmidler. Opløsningsmidler, der udleveres uden betaling, skal også medregnes.

Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

Eget forbrug

Forbrug af egne opløsningsmidler sidestilles med udlevering. Forbruget af egne opløsningsmidler indbefatter også, at virksomheden udtager ubeskattede opløsningsmidler og lader dem indgå i andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, eksempelvis opløsningsmidler, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved import, jf. G.8.2 .

Fjernsalg

Ved fjernsalg opgøres den afgiftspligtige vægt som den mængde opløsningsmidler, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg.

G.8.5 Afgiftsfri udlevering

§ 6

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 5 kan oplagshavere fradrage varer, der er leveret til en anden registreret virksomhed, varer leveret til udlandet, varer gået tabt ved brand e.l. og returvarer. Reglerne er nærmere beskrevet i A.7.1.2 .

Diplomater mv.
§ 7

Opløsningsmidler kan leveres ubeskattet til diplomatiske repræsentationer og internationale organisationer i Danmark og til de personer, der er knyttet til dem, jf. A.7.1.2.5.

G.8.6 Afgiftsgodtgørelse

Ikke-registrede
virksomheder
§ 8, stk. 1

Virksomheder, der ikke er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ansøge AN7723_4.GIFSKAT AN7723_5.GIF om godtgørelse af den betalte afgift, herunder dækningsafgift af opløsningsmidler, der leveres til udlandet. Ansøgning om godtgørelse kan fremsættes en gang årligt. AN7723_4.GIFVed ansøgning anvendes blanket 29.002. AN7723_5.GIF Det er dog en betingelse, at den årlige godtgørelse er mindst 500 kr.

Lukkede anlæg
§ 8, stk. 2

Virksomheder kan få bevilling til godtgørelse af den betalte afgift af opløsningsmidler, der anvendes i lukkede anlæg, hvor de afgiftspligtige opløsningsmidler nedbrydes fuldstændigt til stoffer, der ikke indeholder organisk bundet klor, frit klor eller klorbrinte. Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse er mindst 500 kr. Virksomheder, der ønsker bevilling til godtgørelse, skal rette henvendelse til

G.8.7 Øvrige bestemmelser

Regnskab og afregning §§ 10-15

Reglerne for regnskab og afregning af afgift, fremgår af afsnit A.10 og A.11 . Ved angivelse og afregning af afgift anvendes en særlig angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.026 for oplagshavere og blanket nr. Y-918A for varemodtagere, som told- og skatteforvaltningen sender til virksomheden.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 19-21), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§§ 14-15), straffebestemmelser (§§ 31-32) fremgår af afsnit A.12 og A.13 .

Klagevejledning

Told- og skatteforvaltningens afgørelser kan påklages til Landsskatteretten, jf. A.14.

G.9 Batterier

Forord

Afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier) fremgår af  lovbekendtgørelse nr. 1251 af 6. december 2006.

Loven trådte i kraft den 1. april 1996. Baggrunden for loven er ønsket om en forstærket indsats over for forureningen fra nikkel-cadmium-akkumulatorer.

Samtidig er der iværksat regler om godtgørelse i forbindelse med indsamling af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkelcadmium-batterier). Administrationen af godtgørelsesordningen varetages af Miljøstyrelsen. Evt. spørgsmål om godtgørelsesordningen skal derfor rettes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K, tlf. 3266 0100.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato Ændring

414

14.06.1995 Lov om afgift af blyakkumulatorer og hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer

397

22.05.1996 Blyakkumulatorer udgår

1098

29.12.1997 Klagestrukturen

561

03.08.1998 Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999 Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000 Opkrævningsloven
1029 22.11.2000 Afskaffelse af hæftestraf
428  06.06.2005  Kommunalreformen konsekvensændringer
1251 06.12.2006 Lovbekendtgørelse

G.9.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

§ 1 og § 2, stk. 1

Afgiftspligten omfatter følgende batterier:

Vareart

Afgift

Nikkel-cadmium løse rundceller, enkelte eller sammenbyggede knapceller eller fladpak

6 kr. pr. stk.

Sammenbyggede nikkel-cadmium-rundceller

36 kr. pr. pakke, dog mindst 6 kr. pr. celle

Afgiftssatserne er uændrede siden ikraftrædelsen 1. april 1996.

Brugte batterier
§ 2, stk. 2

For brugte batterier udgør afgiften det samme som for en tilsvarende ny, dog mindst 120 kr. pr. kg. nikkel-cadmium-akkumulator.

Dækningsafgift
§ 19

Der skal også betales afgift ( dækningsafgift ) af batterier, i de tilfælde hvor batterierne indgår som bestanddele i andre varer som fx håndværktøj, elektriske tandbørster, mobiltelefoner, pc''ere, videokameraer, biler mv. Det betyder, at den pågældende virksomhed skal registreres som varemodtager, uanset om virksomheden er registreret som oplagshaver i forvejen. Afgiften betales såvel ved modtagelse fra andre EU-lande som ved indførsel fra steder uden for EU.

Fabrikanterklæring
§ 19, stk. 5

Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af batterier af den nævnte art, skal kapaciteten eller stykantallet af de afgiftspligtige bestanddele angives, og der skal fremlægges en erklæring herom fra fabrikanten.

Antal af celler i en pakke vil typisk kunne opgøres som det antal volt (V), pakken kan levere, divideret med 1,2 V. Fx vil en pakke med en spænding på 9,6 V typisk indeholde 8 celler.

G.9.2 Registrering af virksomheder

Virksomheder skal eller kan registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 .

Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.024 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Skal registreres
§ 3, stk. 1

Virksomheder, der fremstiller hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel-cadmium-batterier), skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Oparbejdning af akkumulatorer (genanvendelse af metallerne i akkumulatorer) betragtes som fremstilling.

Kan registreres
§ 3, stk. 2

Virksomheder, der fra udlandet modtager batterier med henblik på videresalg, kan anmelde virksomheden til registrering.

Afgiftsfri indkøb
§ 4

Registrerede virksomheder har ret til at modtage batterier uden afgift fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet, hvis batterierne er bestemt til videresalg.

Varemodtagere
§ 17-19

Virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i udlandet, herunder andre EU-lande, har pligt til at anmelde sig hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som varemodtagere inden afsendelsen af de afgiftspligtige varer fra udlandet. Der henvises også til afsnit A.9 .

Fjernsalg
§ 23

Virksomheder i andre EU-lande, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 2, og som har fjernsalg af afgiftspligtige og dækningsafgiftspligtige varer, skal også registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Der henvises til A.5.5 .

G.9.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

Opgørelse
§ 5

Virksomheden skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden.

§ 6, stk. 1

Opgørelsen foretages på grundlag af den mængde batterier, som virksomheden i perioden har udleveret her i landet.

Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

Eget forbrug
§ 6, stk. 2

Til den afgiftspligtige udlevering skal også medregnes de batterier, der er udleveret som handelsprøver eller udtaget til forbrug i virksomheden mv.

Forbruget af egne batterier indbefatter også, at virksomheden udtager batterier uden afgift og lader dem indgå i andre varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, eksempelvis varer som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved import, jf. G.9.1 .

Fjernsalg

Ved fjernsalg opgøres den afgiftspligtige mængde som den mængde batterier, som virksomheden i perioden har solgt her til landet.

G.9.4 Afgiftsfri udlevering

§ 6-7

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 kan oplagshavere fradrage varer, der er leveret til en anden registreret virksomhed, til virksomheder i andre EU-lande, til virksomheder i tredjelande, til diplomater, varer gået tabt ved brand e.l. og returvarer. Reglerne er nærmere beskrevet i A.7.1.2 .

Til fly eller skibe § 7, stk. 1, nr. 3

Batterier kan leveres ubeskattet til brug om bord i fly eller skibe på 5 BRT eller derover, bortset fra sportsfly og lystfartøjer.

Returvarer § 7, stk. 1, nr. 5

Virksomheden kan få fradrag i den afgiftspligtige mængde for batterier, der tages retur. Det er en betingelse, at virksomheden godtgør køberen varens pris inkl. afgift. Fradraget, der opnås ved postering i regnskabet, kan kun ske med et beløb, der svarer til afgiften beregnet efter den afgiftssats der gælder på faktureringstidspunktet. Fradraget for returbatterier m.m. er betinget af, at der udstedes kreditnota på det godtgjorte beløb. På kreditnotaen skal angives, under hvilken dato og fakturanummer batterierne i sin tid blev beskattet.

G.9.5 Afgiftsgodtgørelse

Ikke-registrerede
virksomheder
§ 9

Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give ikke-registrerede virksomheder godtgørelse af den betalte afgift, herunder dækningsafgift, af batterier,

  • der leveres til udlandet
  • der leveres til brug om bord i fly eller skibe på 5 BRT og derover bortset fra sportsfly og lystfartøjer.
Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at der er betalt afgift af batterierne, og at den årlige godtgørelse er mindst 500 kr.

G.9.6 Øvrige bestemmelser

Regnskab og afregning

Reglerne for regnskab (§ 11) og afregning af afgift (§§ 12, 15 og 24) fremgår af A.10 og A.11. Ved angivelse og afregning af afgift anvendes en særlig angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.028 for oplagshavere og blanket nr. Y-919A for varemodtagere, som Told- og skatteforvaltningen sender til virksomheden.

Kontrol mv

Reglerne for kontrol (§§ 20-22), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§§ 15-16), straffebestemmelser (§§ 32-33) og klagevejledning fremgår af A.12 , A.13 og A.14 .

G.10 Blyakkumulatorer

Ifølge Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 1639 af 13. december 2006, skal der betales gebyr af blyakkumulatorer. For at undgå en fortsat akkumulering af overskud i gebyr- og tilskudsordningen for blyakkumulatorer er gebyrerne dog for en midlertidig periode nedsat til 0 kr. Virksomhederne skal fortsat indberette til SKAT, hvor mange blyakkumulatorer, der er blevet udleveret mv. fra virksomheden, se afsnit G.10.3 . Sker denne indberetning ikke rettidigt, skal der stadig betales et særskilt gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser.

Opkrævning af gebyr på blyakkumulatorer trådte i kraft den 1. april 1996.

Samtidig blev iværksat Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse om indsamling af blyakkumulatorer og tilskud til indsamling og bortskaffelse til genanvendelse. De gældende regler findes i bekendtgørelse nr. 1638 af 13. december 2006 om tilskud til indsamling og genanvendelse af blyakkumulatorer. Administrationen af tilskudsordningen varetages af Miljøstyrelsen. Evt spørgsmål om tilskudsordningen skal derfor rettes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K, telefon 3266 0100.

G.10.1 Gebyrpligtigt vareområde og gebyrets størrelse

§ 1

Der skal betales gebyr af alle former for sekundære (genopladelige) blyakkumulatorer, både lukkede og åbne, og af varer, hvori sådanne blyakkumulatorer indgår.

Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af motorer 0 kr. pr. stk.
Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af motorer 0 kr. pr. stk
Andre blyakkumulatorer 0 kr. pr. kWh

Tidligere gebyrsatser

Gebyrsatserne har inden for de seneste år tidligere udgjort:

1.1.1996-31.12.2000:

Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af motorer

12 kr. pr. stk.

Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af motorer

24 kr. pr. stk.
Andre blyakkumulatorer 18 kr. pr. kWh

 

1.1.2001-31.12.2006:

Blyakkumulatorer på indtil 100 Ah til start af motorer

6 kr. pr. stk.

Blyakkumulatorer på 100 Ah og derover til start af motorer

12 kr. pr. stk.
Andre blyakkumulatorer 9 kr. pr. kWh

G.10.2 Registrering af virksomheder

§ 3

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager blyakkumulatorer, skal registreres. De generelle regler om registrering, se A.5 . Ved anmeldelse til registrering  bruges blanket nr. 24.024 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 4

Registrerede virksomheder kan modtage gebyrpligtige blyakkumulatorer fra andre registrerede virksomheder og fra udlandet uden, at gebyret er betalt.

G.10.3 Opgørelse af den gebyrpligtige mængde

§ 5, stk. 1

Virksomheden skal opgøre den gebyrpligtige mængde for hver enkelt kategori for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

§ 5, stk. 2

Det gebyrpligtige antal er summen af antallet af gebyrpligtige blyakkumulatorer, der i perioden er udleveret fra virksomheden.

§ 5, stk. 3

Til den gebyrpligtige udlevering skal også medregnes de blyakkumulatorer, der anvendes til fremstilling af eller montering i andre varer. Til forbruget medregnes endvidere blyakkumulatorer, der benyttes i virksomheden.

Forbruget af egne blyakkumulatorer indbefatter også, at virksomheden udtager blyakkumulatorer, der ikke er betalt gebyr af, og lader dem indgå i andre varer, der ikke i sig selv er gebyrpligtige, som fx traktorer, biler og maskiner.

G.10.4 Gebyrfri udlevering

§ 6, stk. 1, nr. 1 og 2

Registrerede virksomheder kan levere akkumulatorer uden gebyr til andre virksomheder, der er registreret efter bekendtgørelsen, samt til udlandet. Om dokumentation mv. henvises til A.7.1.2.1-3 .

Returvarer § 6, stk. 1, nr. 3

Virksomheden kan få fradrag i den gebyrpligtige mængde for blyakkumulatorer, der tages retur. Det er en betingelse, at virksomheden godtgør køberen varens pris inkl. gebyr. Fradraget, der opnås ved postering i regnskabet, kan kun ske med et beløb, der svarer til gebyret beregnet efter den gebyrsats, der gælder på faktureringstidspunktet. Fradraget for returbatterier m.m. er betinget af, at der udstedes kreditnota på det godtgjorte beløb. På kreditnotaen skal angives, under hvilken dato og fakturanummer blyakkumulatorerne i sin tid blev leveret.

G.10.5 Godtgørelse af gebyr

Ikke-registrerede
virksomheder
§ 7

Virksomheder, der ikke er registreret hos efter bekendtgørelsen, kan opnå bevilling til godtgørelse af det betalte gebyr af blyakkumulatorer, der leveres til udlandet. Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at der er betalt gebyr af blyakkumulatorerne. Virksomheder, der ønsker bevilling til godtgørelse, skal rette henve ndelse til told- og skatteforvaltningen.

G.10.6 Regnskab

Det almindelige forretningsregnskab § 8

Reglerne for regnskab fremgår af A.10 .

Blyakkumulatorer, hvoraf der ikke er betalt gebyr, skal både lagermæssigt og regnskabsmæssigt holdes adskilt fra blyakkumulatorer, der er indkøbt med gebyr.

Faktura § 8, stk. 2

Virksomheden skal udstede en faktura i mindst 2 eksemplarer ved enhver udlevering af blyakkumulatorer. Ved udlevering til virksomhedens egen detailforretning og ved udlevering af konsignationsblyakkumulatorer, gratis udlevering mv. eller brug i virksomheden skal der skrives en nota, følgeseddel e.l.

Fakturaerne mv., der skal være nummereret fortløbende, skal oplyse om

  • udskrivningsdato
  • leverandørens navn og adresse
  • modtagerens navn og adresse
  • blyakkumulatorernes art, type mv.
  • det gebyrpligtige antal

Gebyret anføres som en særskilt post på fakturaen, og det skal tydeligt fremgå, at der er tale om gebyr af blyakkumulatorer. Det er også tilladt at anføre prisen inkl. gebyr. Det er i så fald en betingelse, at den aktuelle gebyrsats tydeligt fremgår af fakturaen.

På fakturaer over blyakkumulatorer, som udleveres uden gebyr, skal der tydeligt skrives, at der er tale om blyakkumulatorer, der leveres uden gebyr, fx ved påtegning: gebyrpligtige blyakkumulatorer uden gebyr. Hvis en faktura omfatter både gebyrpligtige blyakkumulatorer og andre varer, skal de gebyrpligtige blyakkumulatorer opføres særskilt på den øverste del af fakturaen.

Hvor forholdene i de enkelte tilfælde taler for det, fx af edb-mæssige hensyn, kan virksomheden efter ansøgning hos told- og skatteforvaltningen få dispensation fra kravet om, at gebyrpligtige blyakkumulatorer opføres særskilt på fakturaen. En betingelse herfor er, at det af fakturaen fremgår, hvilke blyakkumulatorer der er gebyrpligtige. Dette kan fx ske ved, at de gebyrpligtige blyakkumulatorer markeres med en særlig kode, hvis betydning er påtrykt fakturablanketten.

G.10.7 Øvrige bestemmelser

Angivelse §§ 9-10

Virksomheder skal efter udløbet af hver måned og senest ved udgangen af den følgende måned angive det gebyrpligtige antal og indbetale gebyret til told- og skatteforvaltningen, jf. også afsnit A.11 . Ved angivelse af gebyr anvendes en særlig angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.027, som told- og skatteforvaltningen sender til virksomheden.

Kontrol mv. §§ 11, 13, 16 og 18

Kontrol, efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, fremgår af A.12 

Straf

Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes efter reglerne i § 17. Det er efter miljøbeskyttelseslovens § 110 a muligt for told- og skatteforvaltningen i sager, der ikke skønnes at ville medføre højere straf end bøde, at tilbyde disse afgjort med bødeforelæg. Der forholdes i øvrigt på tilsvarende måde som anført i A.13 , dog finder reglerne om forsvarerbistand ikke anvendelse, og sager om overtrædelse af bekendtgørelsen er, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, undergivet en forældelsesfrist på 2 år.

G.11 Svovl

Forord

Afgift af svovl fremgår af lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006 med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Afgiften blev indført ved lov nr. 421 af 14. juni 1995, der trådte i kraft den 1. januar 1996 og har til formål at begrænse udledningen af svovl (svovldioxid) til luften.

Afgiften pålægges svovlindholdet i svovlholdige brændsler og drivmidler og omfatter både fossile brændsler (mineralolieprodukter, kul og naturgas) og andre svovlholdige brændsler som træ, halm og affald.

Der skal som hovedregel også betales energiafgift og CO2-afgift af de energiprodukter, hvoraf der skal betales svovlafgift. Der henvises til kapitlerne om de enkelte energiafgifter og CO2-afgift, se del F .

Som en følge lov om CO2-kvoter er der ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 (L 229) sket en mindre ændring af adgangen til særligt bundfradrag for energitunge virksomheder, se G.11.4.8 . Adgangen til fradrag gælder herefter generelt for virksomheder, der er omfattet af CO2-kvotereguleringen. Ændringerne skal godkendes af EU-Kommissionen. Skatteministeren udsteder en ikrafttrædelsesbekendtgørelse, når der foreligger en godkendelse. Ændringerne vil få virkning fra 1. januar 2005. Der henvises endvidere til note 8 til lovbekendtgørelse nr. 78 af 8. februar 2006.  . 

Der findes endvidere en bekendtgørelse om måling af svovl, jf.  bek. nr. 1163 af 21. december 1995.

Lovændringer mv.

Der er sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato Ændring

688

17.09.1998  Lovbekendtgørelse 

380

02.06.1999  Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse 

390

02.06.1999  Kraftvarmeværker 

165

15.03.2000  Opkrævningsloven 

1029

22.11.2000  Afskaffelse af hæftestraf 

1297

20.12.2000 Afgiftstekniske ændringer

393

06.06.2002  Ophævelse af afgiften af visse biobrændsler, standardgodtgørelse ved røgrensning og særligt bundfradrag ved køb af procesvarme

464 

09.06.2004 Særligt bundfradrag til CO2-kvotevirksomheder *) 

325 

18.05.2005  Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 

428

06.06.2005  Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen 

 1417

21.12.2005  Svovlafgiftsfritagelse af egne fremstillede energiprodukter, der anvendes til produktion af tilsvarende energiprodukter 

78

08.02.2006 Lovbekendtgørelse
*) Ikke trådt i kraft - afventer EU-Kommissionens godkendelse.

G.11.1 Afgiftspligtigt vareområde

§ 1

Der skal betales afgift af svovlindholdet i følgende varer, hvis varerne indeholder over 0,05 pct. svovl:

Kul-, olie- og gasprodukter
§ 1, nr. 1-13

  1. Gas- og dieselolie
  2. Fuelolie, bitumen samt tallolie, trætjære, trætjæreolie, vegetabilsk beg og andre varer udvundet af saften fra træ, som bruges eller er bestemt til at bruges til fremstilling af varme.
  3. Fyringstjære
  4. Petroleum
  5. Stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus
  6. Jordoliekoks
  7. Brunkulsbriketter og brunkul
  8. Blyholdig benzin
  9. Blyfri benzin
  10. Autogas (LPG)
  11. Anden flaskegas (LPG)
  12. Gas (bortset fra LPG), der fremkommer ved raffinering af mineralsk olie (raffinaderigas), og som biprodukt i raffineringsprocesser
  13. Naturgas.

Biobrændsler og affald
§ 1, nr. 14

Halm, træpiller med svovlholdigt bindemiddel, affald og andre svovlholdige brændsler, der indfyres i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW (1 MW).

 Efter bemærkningerne til lovforslaget er det som udgangspunkt forudsat, at svovlindholdet i biobrændsler, affald mv. er over de ovenanførte 0,05 pct.

Indtil 1. juli 2002 var træ, træflis og skovflis samt træpiller uden svovlholdigt bindemiddel også omfattet af afgiftspligten efter § 1, nr. 14. Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 (L 190) blev disse varer, der måtte anses for rent træ, undtaget fra afgiftspligten. Varer, der ikke kan anses for rent træ, fx spånpladeaffald, der foruden træ også indeholder limrester mv., er fortsat omfattet af afgiftspligten.

Landsskatteretten har, jf. TfS 2000, 143 , truffet afgørelse om, at der ikke er grundlag for at antage, at svovlindholdet i brændsler, der er omfattet af loven § 1, nr. 14 (biobrændsler mv.) skal bestemmes på grundlag af af tørstofindholdet.

Ved bestemmelse af, hvorvidt biobrændslet er over de anførte 0,05% svovlindhold, kan virksomhederne derfor valgfrit lade svovlindholdet bestemme ud fra brændslets tørstofindholdet (ekskl. vand) eller på brændselsbasis (inkl. vand).

El-fremstilling
§ 34

Varer, der er brugt til fremstilling af elektricitet i kraftværker og kraftvarmeværker, og hvor der betaltes el-afgift, var i perioden 1.1.1996 - 31.12.1999 ikke omfattet af afgiftspligten. Elektriciteten blev i stedet pålagt en særlig svovlafgift pr. kWh fremstillet elektricitet, der opkrævedes og afregnedes af el-selskaberne.

Fra 1. januar 2000 er svovlafgiftspligtige varer til fremstilling af elektricitet omfattet af lovens almindelige regler.

G.11.2 Afgiftens størrelse

G.11.2.1 Kul-, olie- og gasprodukter

Afgiftssatser
§ 2, stk. 1

Afgiften er 20 kr. pr. kg svovl i kul-, olie- og gasprodukter.

Almindeligt bundfradrag
§ 32

Som en overgangsbestemmelse har der efter lovens § 32 i perioden 1.1.1996 - 31.12.1999 kunnet foretages et fradrag - almindeligt bundfradrag - i den mængde, hvoraf der skulle betales afgift. Fradraget er blevet nedtrappet hvert år for helt at bortfalde den 1. januar 2000.

Særligt bundfradrag
§ 33

Som en overgangsbestemmelse kan der efter lovens § 33 ved forbrug af kul- og olieprodukter til visse energitunge processer foretages et fradrag - særligt bundfradrag - på visse nærmere betingelser, se G.11.4.8 .

G.11.2.2 Biobrændsler og affald mv.

Afgiftssatser
§ 2, stk. 3 og 4

Afgiften er nedenstående kr. pr. ton for biobrændsler og affald mv. (inkl. vandindhold):

Træpiller med svovlholdigt bindemiddel

40 kr. pr. t

Halm

23 kr. pr. t

Affald

9 kr. pr. t

Tidligere afgiftssatser

Afgiften af biobrændsler mv. har tidligere udgjort:

1.1.1996 - 30.6.2002

Træpiller

 

- med svovlholdigt bindemiddel

40 kr. pr. t

- uden svovlholdigt bindemiddel

10 kr. pr. t

Skovflis, træaffald og andet træ *)

11 kr. pr. t

Halm

20 kr. pr. t

Affald

9 kr. pr. t

*) Virksomheder, der udtager prøver af vandindholdet i brændslet, kan reducere afgiften forholdsmæssigt med vandindholdet i pct.

Eget træaffald
§ 2, stk. 4

Virksomheder, der ikke indkøber afgiftspligtige biobrændsler eller affald, men kun bruger eget træaffald o.l., fx savværker og møbelfabrikker, kan som alternativ til at opgøre den anvendte mængde af brændsler bruge en afgiftssats på 70 øre pr. GJ nyttiggjort varme- eller elproduktion. Afgiftssatsen har ikke ændret sig inden for de seneste år.

Almindeligt bundfradrag

Se G.11.2.1

G.11.2.3 Svovldioxid

§ 2, stk. 2

Virksomheder, der er registreret som forbrugsvirksomhed efter svovlafgiftsloven, kan efter ansøgning til SKAT få tilladelse til at betale afgift af udledningen af svovldioxid (SO2) i stedet for af svovlindhold i de forbrugte varer.

Afgiften er 10 kr. pr. kg SO2, der er udledt til luften. Afgiftssatsen svarer til afgiften på 20 kr. pr. kg svovl.

Betingelserne for SO2-tilladelse fremgår af G.11.4.5 .

Almindeligt bundfradrag
§ 32

Se G.11.2.1

Særligt bundfradrag
§ 33

Se G.11.4.8

G.11.3 Registrering af virksomheder

§§ 3-4

Virksomheder registreres som enten oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler. De generelle regler om registrering mv., se  A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 23.019 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

G.11.3.1 Oplagshavere

§ 3, stk. 1

Virksomheder, der skal registreres (pligtig), er virksomheder, der

  • udvinder eller fremstiller kul-, olie- eller gasprodukter med et afgiftspligtigt svovlindhold
  • forbruger biobrændsler og affald mv. med et afgiftspligtigt svovlindhold i produktionsanlæg med en indfyret effekt på over 1.000 kW (1 MW).

§ 3, stk. 2-4

Virksomheder, der kan registreres (frivilligt), er virksomheder, der

  • afsætter, oplagrer eller forbruger kul-, olie- eller gasprodukter, og som råder over en lagerkapacitet på mindst 1.000 t eller 1.000 m3 til opbevaring af varerne. Producenter af biobrændsler og affald mv. kan ikke registreres.
  • forbruger fuelolie til anvendelser opført på proceslisten i CO2-afgiftsloven, bortset fra anvendelser i nr. 1 (gartnerier) og nr. 28 (raffinaderier o.l.), se F.6 , og som har indgået en energieffektiviseringsaftale med Energistyrelsen om fuelolieforbruget, se F.8 .
  • forbruger varer, hvis virksomheden gennemfører røgrensning, binder svovl i andre materialer eller gennemfører andre foranstaltninger, der begrænser udledningen af svovl.

G.11.3.2 Varemodtagere

§§ 17-18

Virksomheder, der modtager varer fra udlandet, og som ikke er registreret som oplagshaver, skal registreres som varemodtager, se A.5.3 .

G.11.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§§ 5-6

Virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde af varer for hver afgiftsperiode, der er kalendermåneden. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

Der gælder følgende supplerende regler for henholdsvis oplagshavere og varemodtager, der er registreret efter svovlafgiftsloven.

G.11.4.1 Oplagshavere

Virksomhedstyper

Der skelnes mellem

  • udleveringsvirksomheder, der er virksomheder, som kun eller hovedsageligt sælger varer,
  • forbrugsvirksomheder, der er virksomheder, som ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger varer, og
  • udledningsvirksomheder, der er forbrugsvirksomheder, som betaler afgift af udledningen af SO2 til luften.

Oversigt

Skematisk er opgørelsesmetoder mv. for udleverings-, forbrugs- og udledningsvirksomheder: 

Virksomhed Brændsels-
kategori

Afgiftspligtig mængde
svovl

Fastsættelse af
svovlprocent
Særligt bundfradrag
(§ 33)
Godtgørelse for svovlbinding (§ 9)

Udleverings-
virksomheder
(§ 6, stk. 1)

Kul-, olie- og gasprodukter Udleveret brændselsmængde (faktureret) x svovlprocent Konkret eller efter lagerbalancesystem (§ 6, stk. 6) eller efter anmeldt maksimum (§ 6, stk. 8) Nej Nej

Forbrugs-
virksomheder
(§ 6, stk. 2)

Olie- og gasprodukter Forbrugt brændselsmængde (lagerforskydning) x svovlprocent Konkret eller efter lagerbalancesystem
(§ 6, stk. 6)
Ja (kul og fuelolie) Ja
Efter måling (§ 9, stk. 1)

Efter minimumssats  (§ 9, stk. 4)

Efter standardsats (kun kul) (§ 9, stk. 6)

  Kulprodukter Forbrugt brændselsmængde x svovlprocent Nej Ja (kul og fuelolie) Samme
  Biobrændsler og affald mv Forbrugt brændselsmængde x kr. pr. t (§ 2, stk. 3) Nej Nej Samme
  Samme Fremstillet mængde varme/el i GJ x 70 øre (§ 2, stk. 5) (kun eget brændsel) Nej Nej  
Udlednings-
virksomheder
(§ 6, stk. 3)
Kul-, olie- og gasprodukter

Biobrændsel og affald mv.

Mængden af SO2 udledt til luften Nej Ja (kul og fuelolie)  Nej 

Der er efterfølgende nærmere redegjort for opgørelse af den afgiftspligtige mængde mv.

G.11.4.2 Udleveringsvirksomheder

Opgørelse
§ 6, stk. 1

Virksomheder, der hovedsagelig sælger varer, skal ved opgørelse af mængden medregne enhver udlevering fra virksomhedens lager af varer. I opgørelsen skal endvidere medtage virksomhedens eget forbrug af varer.

Fradrag
§§ 7-8

Der kan ske fradrag i den opgjorte udleverede mængde af varer, der er udleveret ubeskattet i månedens løb, i samme omfang som efter bestemmelserne i respektive energiafgiftslove, se F.1 , F.2 og F.4 . Om de generelle betingelser for afgiftsfri udlevering mv., se A.7.1.2 .

Svovlindholdet i varerne skal opgøres enten for hver enkelt brændselstype eller efter en gennemsnitsberegning, se G.11.4.6 .

Eksempel
Virksomheden har i januar måned solgt 500 ton stenkul med 10 pct. vand i beskattet stand. Svovlindhold af tørstof: 0,78 pct.

Mængde kul uden vand:

500 ton ÷ 10 pct. =

450 ton

Afgift: 450 ton x 0,78 pct. x 20 kr. =

70.200 kr.

 

Maksimale svovlprocenter
§ 6, stk. 8

Virksomheden kan vælge at opgøre svovlindholdet i varer, der sælges efter maksimum for svovlindholdet i de enkelte varekategorier.

Virksomheden skal anmelde og dokumentere det maksimale svovlindhold i de enkelte varekategorier over for SKAT.

Det anmeldte maksimum kan gælde for leverancer i en bestemt periode eller for en eller flere bestemte leverancer. Der kan anmeldes forskelligt maksimum for forskellige typer af leverancer. Svovlindholdet i leverancerne må aldrig ligge over det anmeldte maksimum.

G.11.4.3 Forbrugsvirksomheder - kul-, olie- og gasprodukter

§ 6, stk. 2

Virksomheder, der ikke eller kun i uvæsentligt omfang sælger varer, skal opgøre mængden af varer som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden med tillæg af evt. udleverede varer, hvoraf der skal betales afgift.

Olieprodukter

For olieprodukter skal mængden opgøres efter tilgangen til virksomhedens registrerede anlæg, der er godkendt efter mineralolieafgiftsloven, se F.1 , med regulering for lagerforskydning i månedens løb.

Mængde opgøres således:

Opmålt beholdning ved månedens begyndelse
+ modtaget fra udlandet,
+ indkøb her i landet af varer uden afgift
÷ opmålt beholdning ved månedens slutning.

Der kan ske fradrag i mængden af varer, der er udleveret uden afgift eller fritaget for afgift, se A.7.1.2 .

Svovlindholdet i varerne skal opgøres enten for hver enkelt brændselstype eller efter en gennemsnitsberegning, se G 11.4.6 .

Virksomheden kan få godtgjort afgiften af svovl, der bindes i andre materialer, se G.11.5.2 .

Særligt bundfradrag

Ved forbrug af fuelolie, kul, jordoliekoks og brunkul til visse energitunge processer kan virksomheden få et særligt bundfradrag, se G.11.4.8 .

G.11.4.4 Forbrugsvirksomheder - biobrændsel og affald mv.

§ 6, stk. 4

Virksomheden skal opgøre mængden af varer som den mængde, der i perioden er forbrugt i virksomheden.

Hvis virksomheden også forbruger kul-, olie- eller gasprodukter, der er modtaget uden svovlafgift, skal mængden af disse opgøres efter reglerne i G.11.4.3 .

Eksempel
Virksomheden har i januar måned forbrugt 800 ton halm.

Afgift: 800 ton x 23 kr. = 18.400 kr.

G.11.4.5 Udledningsvirksomheder

§ 6, stk. 3

For virksomheder, der har tilladelse til at betale afgift af udledningen af SO2, er den afgiftspligtige mængde den opmålte mængde SO2, der er udledt til luften i afgiftsperioden.

Eksempel
Virksomheden betaler afgift af den udledte SO2 og har ved udgangen af januar måned 2000 opmålt udledt mængde SO2 til 2.750 kg.

Afgift: 2.750 kg x 10 kr. = 27.500 kr.

Bekendtgørelse

De nærmere betingelser mv. for tilladelse til betaling af afgift efter udledning fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 21. december 1995, se G.11.4.5.1 . (Henvisninger til bekendtgørelsen er markeret med et "bek." foran paragraftegnet.)

Særligt bundfradrag

Ved forbrug af fuelolie, kul, jordoliekoks og brunkul til visse energitunge processer kan virksomheden få et særligt bundfradrag, se G.11.4.8 .

G.11.4.5.1 Betingelser for udledningstilladelse

§ 2, stk. 2 og 6, og
bek. § 1, stk. 2 og 4

Tilladelser til at betale afgift af udledningen udstedes af SKAT og har gyldighed for en periode på 3 år.

Tilladelsen er betinget af, at virksomheden

  • kan dokumentere resultatet af de gennemførte SO2-målinger
  • fører regnskab over mængden af SO2 i de røggasmængder, der er udledt til luften
  • dokumenterer beregningsmetoden for den udledte SO2-mængde og den beregnede afgift.

Hvis der foretages ændringer i virksomhedens anlæg, produktionsforhold eller brændselstype, som har væsentlig betydning for mængden af SO2 udledt til luften samt måling heraf, skal virksomheden omgående give SKAT meddelelse herom.

SKAT kan tilbagekalde tilladelsen, hvis virksomheden ikke kan måle udledningen af SO2 med samme sikkerhed som før ændringerne.

Ansøgning

Ansøgningen skal indeholde oplysning om måleudstyr og dokumentation for opfyldelse af de fastsatte krav til måleudstyr. En del af dokumentationen kan ske i form af fabrikantoplysninger om svovlmåleren.

bek. § 1, stk. 3

I ansøgningen om tilladelse skal virksomheden beskrive

  • det måleudstyr, der vil blive benyttet
  • den målemetode, der vil blive anvendt
  • den måleprocedure, der vil blive anvendt, dvs. hvor ofte der måles, på hvilke tidspunkter og hvor længe mv.

Verificering
bek. § 1, stk. 3, og
§ 6, stk. 3

SKAT kan forlange, at beskrivelsen verificeres af et eksternt laboratorium, der er akkrediteret til at foretage sådanne verificeringer. Dansk Akkreditering, DANAK er den myndighed, der akkrediterer danske laboratorier. Udgiften til en evt. verificering skal betales af virksomheden.

G.11.4.5.2 Måleudstyr og målinger vedr. udledningstilladelser

Stationære målere
bek. § 2, stk. 1

Målingerne skal som hovedregel være foretaget af stationært (fast) måleudstyr, men i særlige tilfælde kan virksomheden få tilladelse til at måle med ikke-stationært måleudstyr.

Ikke-stationære målere
bek. § 4, stk. 2

Brug af ikke-stationære målere kan tillades for højst 1 år ad gangen, når

bek. § 3, stk. 1-3

enten sammensætningen af det anvendte brændsel (samme brændsel/forhold mellem forskellige brændsler med samme svovlindhold), fyringsforholdene (samme kedel/kedler og temperatur) og produktionen er ensartet. Virksomheden skal dokumentere, at sammensætningen af brændsler, fyringsforholdene og produktionen er ensartet. Ved ændringer af en eller flere forhold skal virksomheden meddele SKATdette og dokumentere, at der ikke er ændret ved ovennævnte ensartethed.

bek. § 4, stk. 1

eller virksomheden ikke vil komme til at betale afgift, idet særligt bundfradrag overstiger afgiftstilsvaret med mere end 10 pct. Virksomheden skal sandsynliggøre, at særligt bundfradrag overstiger afgiftstilsvaret med mere end 10 pct., fx gennem grundlaget for udstedelse af miljøgodkendelse og opgørelse over forventet udvikling i emission, bruttoafgift og bundfradrag.

Uanset om der bruges stationært eller ikke-stationært udstyr, er der særlige krav til måleudstyret og målingernes antal og udførsel.

Målestandarder
bek. § 1, stk. 5

Målere skal opfylde ISO 7935-kvalitetsstandarder eller tilsvarende standard. Målere, der med hensyn til kvalitet og nøjagtighed svarer hertil, kan ligeledes benyttes.

Journal
bek. § 6, stk. 1

Virksomheden skal føre journal over alle gennemførte målinger bilagt måleudskrifter eller anden dokumentation samt over øvrige forhold, der direkte og indirekte har betydning for målingerne. Journalen skal endvidere indeholde oplysninger om kalibrering, eftersyn, udfald og reparation mv. af måleren.

Ude af drift
bek. § 5, stk. 1-2

Hvis måleren er ude af drift i mellem 1 time og 14 dage på grund af defekt eller reparation, benyttes den højst målte timeværdi, der blev målt den seneste uge med normalt fungerende måler. Hvis måleren er ude af drift i over 14 dage på grund af defekt eller reparation, skal virksomheden meddele dette til SKAT.

G.11.4.6 Lagerbalancesystem

§ 6, stk. 6

Den afgiftspligtige mængde svovl for kul-, olie- og gasprodukter skal som hovedregel opgøres for hver enkelt brændselstype.

Udleveringsvirksomheder og forbrugsvirksomheder kan imidlertid vælge at beregne svovlindholdet i varerne efter et lagerbalancesystem. Systemet kan benyttes fra begyndelsen af en afgiftsperiode og skal gælde for en periode på mindst 2 år.

Efter lagerbalancesystemet opgøres svovlindhold og mængde således: 

Lagerbeholdning primo

Virksomheden skal foretage en opgørelse over svovlindholdet i pct. af varens tørstofvægt for hver enkelt varekategori og af mængden af hver varekategori primo. Det samlede svovlindhold i kg beregnes af lageret, der herefter er primobeholdningen.

Svovlindholdet i lagerbeholdningen primo kan udtrykkes som

p x X/100, hvor X= kg af varen og p = pct. svovl i varen. 

§ 6, stk. 7

Hvis virksomheden ikke har dispensation til at bruge og oplagre brændsler med højere svovlindhold end det generelt fastsatte maksimum, kan svovlindholdet i begyndelseslageret opgøres med udgangspunkt i følgende svovlprocenter:

Kulprodukter 0,9 pct., fuelolie, spildolie og fyringstjære 1,0 pct., gasolier 0,2 pct., jordoliekoks 1,3 pct., benzin og gas 0,05 pct.

Tilført lager

For varer, der tilføres lageret, opgøres svovlindholdet efter sælgerens lagerbalancesystem eller sælgerens måling. Hvis varen produceres eller importeres opgøres svovlindholdet efter måling.

For hver gang der er tilført lageret varer af samme varekategori, skal der ske en ny opgørelse af det samlede lager og samlede indhold af svovl i varelageret. Det beregnes herefter, hvor meget svovlindholdet er i varerne i pct. af varernes tørstofvægt.

Svovlindhold i varer tilført lagerbeholdningen i perioden udtrykkes som

q x Y/100, hvor Y = kg af varen tilført lageret og q = pct. svovl i varen.

Fraført lager

For varer, der fraføres lageret, beregnes svovlindholdet ved at gange den opgjorte aktuelle svovlprocent med mængden af varer, der fraføres lageret.

Det beregnede svovlindhold af lageret reduceres med de svovlmængder, der fraføres lageret enten opgjort efter lagerbalancesystemet eller efter måling.

Virksomheder, der ikke gennemfører målinger af varer fraført lageret, beregner svovlindholdet i perioden som

r x Z/100, hvor Z = kg af varen fraført lageret og r = pct. svovl i varen beregnet som (p x X + q x Y)/(X + Y).

For fraførsler, hvor der gennemføres målinger, beregnes svovlmængden i perioden som

s x Æ/100, hvor Æ = kg af varen og s = pct. svovl målt i varen.

Lagerbeholdning ultimo

Lagerbeholdningen ultimo opgøres som

primo lagerbeholdning (p x X)
+ varer tilført (q x Y)
÷ varer fraført (r x Z) eller (s x Æ)
= lagerbeholdning ultimo.

Eksempel
En forbrugsvirksomhed har 1. januar et lager på 1.000 ton fuelolie med et svovlindhold på 1 pct.. Virksomheden får tilført 400 ton fuelolie med et svovlindhold på 0,5 pct. og bruger herefter 200 ton fuelolie.

Lager primo 1.000.000 kg x 1 pct. = 10.000 kg svovl
Tilført lager 400.000 kg x 0,5 pct. = 2.000 kg svovl
     
Ny opgørelse    
Samlede lager 1.000 ton + 400 ton = 1.400 ton olie
Indhold af svovl 10.000 kg + 2.000 kg = 12.000 kg svovl
Svovlindhold i pct. 12.000 kg /1.400 ton = 0,86 pct.
     
Fraført lager 200 ton x 0,86 pct. = 1.720 kg svovl

Virksomheden skal betale svovlafgift af den forbrugte mængde svovl, dvs.
 

Afgift 1.720 kg x 20 kr. = 34.400 kr.

Hver gang virksomheden får tilført et parti fuelolie, skal der foretages en ny opgørelse, og det gennemsnitlige svovlindhold i pct. beregnes. Denne svovlprocent benyttes til beregning af svovlmængden i den brugte mængde olie, indtil virksomheden får tilført et nyt parti osv. 

Lager ultimo 10.000 kg + 2.000 kg ÷ 1.720 kg= 10.280 kg svovl.

Ophør

Ved ophør med brug af lagerbalancesystemet, skal virksomheden betale afgift af det aktuelle opgjorte svovlindhold i varerne på lageret.

G.11.4.7 Varemodtagere

§ 6, stk. 5 og § 18

Virksomheder, der er registreret som varemodtager, skal efter udløbet af hver måned og senest den 15. i følgende måned angive den samlede mængde af svovl, der er indeholdt i de fra udlandet modtagne varer, se A.7.2 .

G.11.4.8 Særligt bundfradrag for energitunge virksomheder

G.11.4.8.1 Brændsler

Kulprodukter
§ 33, stk. 1

Virksomheder, der forbruger kulprodukter til energitunge processer, kan få et bundfradrag - særligt bundfradrag .

Det særlige bundfradrag er for

  • stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus: 0,28 pct.,
  • jordoliekoks: 0,32 pct. og
  • brunkul og brunkulsbrikketter: 0,20 pct.

Betingelser

Bundfradraget er betinget af,

  • at kulprodukterne bruges til formål, der er nævnt i proceslisten i bilaget til CO2-afgiftsloven, se F.6 ,
  • at der er indgået aftaler om energieffektivisering med Energistyrelsen, se F.8 , og
  • at kedlen/ovnen er bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden 1.1.1976 - 1.4.1995.

§ 33, stk. 6

Bundfradraget ydes i fuldt omfang, selv om forbruget af kulprodukter sker til andre formål end dem, der er nævnt i proceslisten, hvis disse andre formål udgør under 20 pct. af de fremstillede energimængder.

Ophør
§ 33, stk. 2

Bundfradraget for kulprodukter for ovn- eller kedelanlæg bygget eller renoveret i perioden 1.1.1976 - 31.12.1985 er ophørt med udgangen af 2005 og

bundfradraget for kulprodukter for ovn- eller kedelanlæg bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden 1.1.1986 - 1.4.1995 ophører i det 20. år efter bygningen eller renoveringen.

Fuelolie
§ 33, stk. 3

Virksomheder, der forbruger fuelolie til energitunge processer, har indtil ophør med udgangen af 2005 kunnet få et bundfradrag - særligt bundfradrag .

Det særlige bundfradrag for fuelolie var på 0,55 pct.

Bundfradraget, der gælder fra 1. oktober 1997, og er betinget af,

  • at fuelolien bruges til formål, der er nævnt i bilaget til CO2-afgiftsloven, dog bortset fra formål i nr. 1 (gartnerier) og nr. 28 (raffinaderier o.l.), se F.6 , og
  • at der er indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen vedr. fuelolieforbruget, se F.8 .

Oversigt

I skematisk form er reglerne for opgørelse af særligt bundfradrag mv.:

Svovlafgiftslovens § 33 Kul o.l.

Fuelolie 
(er ophørt med udgangen af 2005)

Fradragsprocent 0,28 pct. for stenkul/stenkulsbriketter, koks, cinders og koksgrus
0,32 pct. for jordoliekoks
0,20 pct. brunkul og brunkulsbrikketter
0,55 pct.
Opgørelse For hvert brændsel og for hvert ovnanlæg For fuelolie og for hvert ovnanlæg
Forbrugsvirksomheder    
Fradrag Fradrag i den afgiftspligtige mængde efter fradrag af godtgørelse eller af uudnyttet godtgørelse for binding af svovl. Fradrag i den afgiftspligtige mængde

Uudnyttet fradrag kan overføres til

- andre ovnanlæg

Nej Ja, men kun til ovnanlæg inden for samme geografiske område
- andre brændsler Ja, men kun til andre berettigede kulprodukter, der benyttes samtidig i samme ovnanlæg Nej
- andre afgiftsperioder Nej Nej
Udledningsvirksomheder (SO2)    
Fradrag Fradrag i den afgiftspligtige mængde Fradrag i den afgiftspligtige mængde

Uudnyttet fradrag kan overføres til

- andre ovnanlæg

Ja, men kun til samme brændsel og ovnanlæg inden for samme geografiske område, der opfylder betingelserne for særligt bundfradrag. Ja, men kun til ovnanlæg inden for samme geografiske område
- andre brændsler Ja, der benyttes i samme ovnanlæg Nej
- andre afgiftsperioder inden for kalenderåret Ja Ja

Der er efterfølgende nærmere redegjort for opgørelse af den afgiftspligtige mængde mv.

G.11.4.8.2 Forbrugsvirksomheder

§ 33, stk. 4

Forbrugsvirksomheden skal opgøre det særlige bundfradrag for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg.

Bundfradraget fratrækkes herefter den afgiftspligtige svovlmængde efter evt. godtgørelse og efter fordeling af uudnyttet godtgørelse for binding af svovl, se G.11.5.2 .

Kulprodukter

Hvis det særlige bundfradrag for kulprodukter i en afgiftsperiode overstiger den afgiftspligtige svovlmængde, kan der ske overførsel af uudnyttet bundfradrag til andre berettigede kulprodukter, der benyttes samtidig i samme ovn- eller kedelanlæg. Bundfradrag kan således ikke overføres til andre brændsler, fx fuelolie, andre ovn- eller kedelanlæg eller til andre afgiftsperioder.

Fuelolie

Hvis det særlige bundfradrag for fuelolie i en afgiftsperiode overstiger den afgiftspligtige svovlmængde, kan der ske overførsel af uudnyttet bundfradrag til andre ovn- eller kedelanlæg inden for samme geografiske område, men ikke til andre brændsler eller til andre afgiftsperioder.

Eksempel
Virksomheden opfylder betingelserne for særligt bundfradrag og har i januar måned forbrugt i alt 354 t fuelolie, heraf er 83 pct. anvendt til tung proces. Svovlindholdet i fuelolien er 0,75 pct. 

Totalt forbrug af fuelolie = 354.000 kg
Anvendt til tung proces 83 pct. af 354.000 kg = 293.820 kg
 
Svovlindhold i alt
 
0,75 pct. af 354.000 kg =
 
2.655 kg
 
Afgiftspligtig mængde før særligt bundfradrag 2.655 kg
Særlig bundfradrag 0,55 pct. af 293.820 kg = 1.616 kg
Afgiftspligtig mængde = 1.039 kg
 
Afgift at betale
 
1.039 x 20 kr. =
 
20.780 kr.

G.11.4.8.3 Udledningsvirksomheder

Udledningsvirksomheden skal opgøre det særlige bundfradrag for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg.

Energiindhold
§ 34, stk. 3

Andelen af den målte svovludledning for hvert brændsel opgøres i forhold til den indfyrede energimængde ud fra energiindholdet i brændslerne. Energiindholdet i de enkelte brændsler fremgår af F.2.4.4 .

Kulprodukter

Hvis det særlige bundfradrag for kulprodukter i en afgiftsperiode overstiger den afgiftspligtige svovlmængde, kan der ske overførsel af uudnyttet bundfradrag til andre brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg og til samme brændsel i andre ovn- eller kedelanlæg på samme geografiske sted. Disse andre ovn- og kedelanlæg skal opfylde betingelserne for bundfradrag for kulprodukter.

Bundfradraget for kulprodukter kan ikke overføres til andre brændsler i andre ovn- eller kedelanlæg.

Fuelolie

Hvis det særlige bundfradrag for fuelolie i en afgiftsperiode overstiger den afgiftspligtige svovlmængde, kan der ske overførsel af uudnyttet bundfradrag til andre ovn- eller kedelanlæg inden for samme geografiske område, men ikke til andre brændsler.

Uudnyttet bundfradrag

Virksomheden kan overføre uudnyttede særlige bundfradrag for kulprodukter og fuelolie til andre afgiftsperioder i kalenderåret. For hver afgiftsperiode skal virksomheden foretage en acontoopgørelse af udledning af svovl, særlig bundfradrag og evt. uudnyttede særlige bundfradrag overført fra andre afgiftsperioder.

Ved kalenderårets udløb foretages en endelig opgørelse af den samlede svovludledning fratrukket de akkumulerede særlige bundfradrag. Reguleringen af afgiften medtages på afgiftsangivelsen for december.

Eksempel
Virksomheden betaler afgift af den udledte SO2. Virksomheden opfylder betingelserne for særligt bundfradrag og har i januar måned forbrugt 100 ton stenkul med 10 pct. vand og 100.000 liter gasolie i sine kedler. Kedlerne fører til samme skorsten. Opmålt udledt mængde SO2: 611 kg. Energiindhold i stenkul: 25,2 GJ/t - gasolie: 35,9 MJ/l.

Samlet energiindhold

i stenkul 100 ton x 25,2 GJ = 2.520 GJ
i gasolie 100.000 l x 35,9 MJ x 1 GJ/1.000 MJ = 3.590 GJ
Energiindhold i alt   6.110 GJ

Fordeling af målt mængde SO2
Stenkul 611 kg SO2 x 2.520 GJ/6.110 GJ = 252 kg SO2
Gasolie 611 kg SO2 x 3.590 GJ/6.110 GJ = 359 kg SO2
I alt   611 kg SO2
 
Beregning af afgiftens størrelse
Stenkul: Tørvægt 90 ton    
Afgift 252 kg SO2 x 10 kr. = 2.520 kr.
÷ særligt bundfradrag 90.000 kg x 0,28 pct. x 20 kr. = 5.040 kr.
Afgift af stenkul = 0 kr.
Uudnyttet bundfradrag = ÷2.520 kr.
 
Gasolie:
Afgift 359 kg SO2 x 10 kr. = 3.590 kr.
÷ ej berettiget til særligt bundfradrag = 0 kr.
÷ uudnyttet bundfradrag for stenkul = 2.250 kr.
Afgift af gasolie   1.340 kr.
 
Samlet afgift Stenkul 0 kr.
  Gasolie 1.340 kr.
  Afgift i alt 1.340 kr.

G.11.4.8.4 Virksomheder, der køber procesvarme

§ 33, stk. 7

Ved en lovændring pr. 1. juli 2002 er adgangen til særligt bundfradrag for virksomheder, der er omfattet af CO2-afgiftslovens regler for tung proces, udvidet til også at omfatte virksomheder, der ikke kan registreres efter svovlafgiftsloven.

Det gælder virksomheder, der ikke selv producerer kraftvarme, men som i stedet modtager procesvarmen fra et kraftvarmeanlæg eller hertil knyttede blokvarme centraler, der er registreret efter svovlafgiftsloven.

Det er en betingelse for bundfradraget (godtgørelsen),

  • at varmen er fremstillet af brændsler som fuelolie o.l. eller faste brændsler som stenkul, koks o.l.
  • at varmen bruges til formål, der er nævnt i bilaget til CO2-afgiftsloven (tung proces)
  • at virksomheden har indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen
  • at svovlafgiften af den mængde brændsel, der er medgået til at fremstille leverancen af varme, kan dokumenteres af leverandøren og overstiger 250.000 kr. årligt. Leveres varmen kun en del af året, nedsættes grænsen på 250.000 kr. forholdsmæssigt.

Ansøgninger om afgiftsgodtgørelse skal sendes til SKAT. Af praktiske grunde bør virksomheder, der mener sig omfattet af adgangen til afgiftsgodtgørelse straks kontakte SKAT med henblik på at få fastlagt den praktiske procedure, herunder krav til dokumentation mv. for opnåelse af godtgørelse.

Adgangen til godtgørelse har virkning fra 1. juli 2002. Der er således ikke mulighed for godtgørelse for leverancer, der ligger forud for denne dato.

G.11.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Afgiftsfritagelse
§ 7 og § 8, stk. 1-2

Afgiftsfritagelse for varer, der udleveres fra en registreret oplagshaver (udleveringsvirksomhed), se G.11.4.2 og A.7.1.2 .

Benzin
§ 8, stk. 3, 1. pkt.

Oplagshavere kan levere afgiftspligtig benzin uden svovlafgift til anden teknisk brug end motordrift, se F.1.4 .

Privat indførsel
§ 8, stk. 3, 2. pkt.

Ved privates indførsel af olieprodukter er der afgiftsfrihed for olieprodukter, der medbringes fra udlandet til brug i køretøjets normale brændstoftank eller reservedunk, se F.1.5.6 .

Raffinaderier
§ 8, stk. 4

Virksomhedens egne fremstillede energiprodukter omfattet af svovlafgiftslovens § 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt, fritages for svovlafgift. Dette gælder dog ikke energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof. Sker forbruget med henblik på formål, som ikke vedrører produktion af energiprodukter, er der afgiftspligt.

Se SKAT-meddelelse SKM2006.273.SKAT om tilbagebetaling af tidligere betalt svovlafgift. En ændring af svovlafgiftsloven medfører, at der er afgiftsfritagelse for brændsler, der anvendes til fremstilling af tilsvarende brændsler.

§ 18, stk. 3

Der skal heller ikke betales afgift af op til 200 l brændstof i erhvervskøretøjer og specialcontaineres normale tanke, se F.1.5.6 .

G.11.5.1 Ikke-registrerede virksomheder

Momsregistrerede
virksomheder

I modsætning til energiafgifterne og C02-afgiften ydes der ikke godtgørelse af svovlafgiften på energiprodukter, der forbruges i momsregistrerede virksomheder, bortset fra nedenstående tilfælde.

§ 9, stk. 5

Virksomheder, der anvender varer til færgedrift og til anden erhvervsmæssig sejlads, fx med fiskerfartøjer under 5 BT/BRT, bortset fra lystfartøjer, kan få afgiften godtgjort eller evt. få tilladelse til, at varerne leveres uden afgift, se F.1.5.3 .

§ 9, stk. 7-8

Virksomheder, der ikke er registreret efter svovlafgiftsloven, kan af SKAT meddeles bevilling til afgiftsgodtgørelse for leverancer af varer i samme omfang, som registrerede udleveringsvirksomheder kan udlevere varer uden afgift, dvs. for varer

  • tilført en svovlafgiftsregistreret virksomhed
  • leveret til udlandet og diplomater o.l.
  • leveret til brug om bord på skibe i udenrigsfart og fiskerfartøjer på 5 BT/BRT og derover, og
  • leveret til brug i luftfartøjer.

Afgiftsgodtgørelser under 500 kr. udbetales ikke.

Der kan ikke gives bevilling til en virksomhed, når den pågældende virksomhed, og den registrerede virksomhed, som virksomheden direkte eller indirekte får leveret afgiftspligtige varer fra, er indbyrdes forbundne virksomheder., se F.1.6.1.

G.11.5.2 Godtgørelse ved binding af svovl (forbrugsvirksomheder)

§ 9, stk. 1

Virksomheder, der betaler afgift af svovlindholdet i forbrugte varer, og som begrænser udledningen af SO2 til luften ved røgrensning eller binder svovl i andre materialer mv., kan få godtgjort afgiften af den mængde svovl, der i afgiftsperioden bortrenses eller bindes i andre materialer.

Godtgørelsen omfatter svovl, der fx

  • bindes i et rensningsanlæg ved en egentlig svovlproduktion
  • ved en proces går i forbindelse med kalkholdige vanddråber, hvorved der fremkommer gips
  • går i forbindelse med kalkstøv eller
  • bindes i slagger og aske.

§ 9, stk. 2

Godtgørelsen beregnes for hvert brændsel og for hvert ovn- eller kedelanlæg for sig. Bruger virksomheden flere brændsler i samme ovn- eller kedelanlæg samtidig, fordeles den bortrensede eller bundne mængde svovl for hvert brændsel i hvert ovn- eller kedelanlæg for sig i forhold til mængden af svovl i de indfyrede brændsler.

§ 9, stk. 3

Mængden af svovl, der ydes godtgørelse for, kan ikke overstige mængden af svovl i de indfyrede brændsler efter almindelig bundfradrag.

Afgiftsgodtgørelse kan ske efter måling, standardsats eller minimumssats, se G.11.5.2.1 , G.11.5.2.2 og G.11.5.2.3 .

§ 9, stk. 10

De nærmere regler for måling mv. fremgår af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1163 af 21. december 1995. (Henvisninger til bekendtgørelsen er i nedenstående markeret med "bek." foran paragraftegnet.)

G.11.5.2.1 Godtgørelse efter måling

bek. § 9, stk. 1-2

Virksomheden skal opgøre mængden af det materiale, som svovlet bindes i, og foretage stikprøvemålinger af svovlindholdet i et omfang og med en hyppighed, der gør stikprøven repræsentativ. Omfang og hyppighed afhænger derfor af ensartethed og stabilitet i virksomhedens brændselssammensætning, produktionsforhold og brændselsudnyttelse mv.

SKAT fastsætter antallet af prøver og hyppighed af prøvetagningen for virksomheden. Der skal dog mindst foretages 8 prøver årligt.

bek. § 11

Hvis svovlen bindes i andre materialer end aske, skal materialets oprindelige svovlindhold bestemmes og fradrages svovlindholdet i materialet efter binding. Virksomheden får dermed ikke godtgørelse af det oprindelige svovlindhold.

Ved bestemmelse af svovlindholdet i det oprindelige materiale skal virksomheden følge samme procedure som beskrevet i G.11.5.2.2 .

Opgørelse
bek § 12, stk. 1-2

Virksomheden skal for hver afgiftsperiode foretage en samlet opgørelse af den mængde svovl, der er bortrenset, bundet eller produceret, samt af svovlindholdet i de brændsler, der er forbrugt i perioden.

Regnskab
bek § 12, stk. 3

Virksomheden skal indrette regnskabet således, at den for hvert brændsel og for hvert ovn- og kedelanlæg kan dokumentere, hvilke mængder svovlholdige brændsler, der er forbrugt. Regnskabet skal ligeledes være indrettet således, at den for hvert brændsel og hvert ovn- eller kedelanlæg kan dokumentere mængden af svovl, der er bortrenset, bundet eller produceret, samt afgiften heraf. Endelig skal regnskabet tilrettelægges på en sådan måde, at der kan føres kontrol med den korrekte godtgørelse af afgiften.

Erklæring
bek. § 12, stk. 4

Virksomheden skal vedlægge en erklæring udfærdiget af et akkrediteret laboratorium om, at den anvendte målemetode kan danne grundlag for opgørelsen af afgiften.

Eksempel 1
Virksomheden har i januar måned forbrugt 100 ton stenkul med 10 pct. vand i en kedel. Svovlindhold i tørstof 0,78 pct. I asken er der målt et svovlindhold, der svarer til 234 kg.

Mængde kul uden vand 100 ton ÷ 10 pct. =

90 ton

Afgift 90.000 kg x 0,78 pct. x 20 kr. =

14.040 kr.

÷ godtgørelse 234 kg x 20 kr =

4.680 kr.

Afgift efter godtgørelse

9.360 kr.

Eksempel 2
Virksomheden har januar måned brugt 46 ton jordoliekoks og 90 ton stenkul (tørstofmængder) i samme kedel. I asken er der målt et svovlindhold, der svarer til 445 kg. Svovlindhold i jordoliekoks: 1,0 pct. og i stenkul: 0,78 pct.

Svovl i jordoliekoks 46.000 kg x 1,0 =

460 kg svovl

Svovl i stenkul 90.000 kg x 0,78 pct. =

702 kg svovl

I alt svovl =

1.162 kg svovl

Fordeling af askesvovlen

- jordoliekoks 445 kg x 460/1162=

176 kg

- stenkul 445 kg x 702/1162=

269 kg

 

 

Afgift af jordoliekoks 460 kg x 20 kr. =

9.200 kr.

÷ godtgørelse 176 kg x 20 kr. =

3.520 kr.

Afgift efter godtgørelse

5.680 kr.

   
Afgift af stenkul 702 kg x 20 kr. =

14.040 kr.

÷ godtgørelse 269 kg x 20 kr. =

5.380 kr.

Afgift efter godtgørelse

8.660 kr.


Eksempel 3
Virksomheden fører røgen fra afbrænding gennem kalkstøv. Der er brugt 100 ton kalk, hvor svovlindholdet før afbrændingen var 10 kg og efter afbrændingen 150 kg.

Godtgørelsen er (150 kg ÷ 10 kg) x 20 kr. =

2.800 kr.

G.11.5.2.2 Godtgørelse efter minimumssatser

§ 9, stk. 4 og
bek. § 10, stk. 1-2

Virksomheden kan vælge at beregne godtgørelsen efter det minimum af svovl, der bindes i de enkelte materialer. Minimumsindholdet skal anmeldes og dokumenteres over for SKAT og for en periode på mindst 6 måneder ad gangen.

bek. § 10, stk. 3

Det er en betingelse for at bruge denne metode, at virksomheden har indgået aftale med et akkrediteret laboratorium, der uanmeldt skal udtage stikprøver af det materiale, som svovlen er bundet i.

Antallet af målinger, som laboratoriet skal foretage, fastsættes ved, at den (forventede) årlige godtgørelse divideres med 50.000, idet der dog skal foretages mindst 4 målinger pr. år.

Antallet af prøver skal stå i rimeligt forhold til mængden af materialet og skal foretages af en repræsentativ del af materialet.

bek. § 10, stk. 4

Viser en måling et lavere svovlindhold end det anmeldte minimum lægges den til grund for afgiftsberegningen i de seneste 12 måneder, ligesom hyppigheden af målingerne fordobles de næste 12 måneder.

Opgørelse mv.

Om opgørelse, regnskab og erklæring, se G.11.5.2.1

Eksempel (flere brændsler)
Virksomheden har i januar måned forbrugt 100 ton gas og 100 ton stenkul med 10 pct. vand (90 ton tørstof) i samme kedel. En del af svovlen bindes til roepiller. Virksomheden har til SKAT anmeldt, at der i roepiller bindes mindst 0,1 pct. svovl.

Svovlindhold i roepiller (100 + 90 ton) x 0,1 pct. =

190 kg svovl

Afgift

14.040 kr.

÷ godtgørelse190 kg x 20 kr. =

3.800 kr.

Afgift efter godtgørelse

6.460 kr.

Udbetaling af
godtgørelse
§ 9, stk. 8

Godtgørelsen udbetales ved, at virksomheden fratrækker beløbet på afgiftsangivelsen for den pågældende afgiftsperiode.

G.11.5.2.3 Godtgørelse efter standardsatser

§ 9, stk. 6

Virksomheder, der forbruger kulprodukter, halm og træpiller, og som begrænser udledningen af SO2 til luften, kan i stedet for målinger af den bortrensede mængde svovl vælge at beregne godtgørelsen efter en standardsats.

Kulprodukter

Standardsatsen for indfyrede kulprodukter, der omfatter stenkul, stenkulsbriketter, koks, cinders, koksgrus, jordoliekoks, brunkul og brunkulsbriketter, er i

  • risteanlæg eller "fluid bed"-anlæg: 20 kr. pr. ton
  • andre anlæg: 5 kr. pr. ton.

I et risteanlæg lægges kullene til forbrænding på en vandret rist, medens granuleret eller pulveriseret kul i et "fluid bed"-anlæg blæses ind og bæres oppe af indstrømmende luft.

Halm/træpiller

Standardsatsen for halm og træpiller (med svovlholdigt bindemiddel) er 8 kr. pr. ton. Standardgodtgørelsen gælder for svovlbinding fra 1 juli 2002.

Eksempel
Virksomheden har i januar måned forbrugt 100 ton stenkul med 10 pct. vand i samme kedel. Svovlindhold: 0,78 pct. Kedlen er et risteanlæg.

Mængde kul uden vand 100 ton ÷ 10 pct. = 90 ton
Afgift 90.000 kg x 0,78 pct. x 20 kr. 14.040 kr.
÷ godtgørelse 90 ton x 20 kr. = 1.800 kr.
Afgift efter godtgørelse 12.240 kr.

G.11.6 Regnskab

§ 10

Regnskabet kan føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab eller i tilslutning til dette, se A.10.1 .

§ 10, stk. 3

Registrerede virksomheder skal på forlangende kunne dokumentere svovlindholdet i de afgiftspligtige varer.

Lagerbalancesystemet

Udleverings- og forbrugsvirksomheder, der ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde bruger lagerbalancesystemet, se G.11.4.6 , skal føre regnskab over indkøb og forbrug af varer for hver brændselskatagori og på dette grundlag beregne mængden af svovl i brændsler, der er udleveret eller forbrugt i virksomheden.

Faktura

Udleveringsvirksomheden skal ved enhver udlevering af varer udstede faktura, se se A.10.1 .

G.11.7 Øvrige bestemmelser

Afregning
§ 11-14

Reglerne for afregning af afgift, se A.11 . Ved angivelse anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 23.021 for oplagshavere og blanket nr. Y-922A for varemodtagere.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 19-21) og efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , for straffebestemmelser (§§ 29-30), se A.13 , og for klagevejledning, se A.14 .

Afgiftsfritagne varer
§ 24, stk. 1

Hvis varer, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andre formål end det, hvortil de er bestemt, kan SKAT inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri varer.

G.12 CFC, HFC, PFC og SF6

Forord

Afgift af CFC, HFC, PFC og SF6 fremgår af  AN7723_4.GIF lovbekendtgørelse nr. 599 af 11. juni 2007  om afgift af cfc og visse industrielle drivhusgasser AN7723_5.GIF, se nedenstående oversigt.

Afgiften af CFC blev indført pr. 1. januar 1989 som et led i en handlingsplan om reduktion af forbruget af CFC (også kaldet freon).

I Skatteministeriets (Miljøministeriets) bekendtgørelse nr. 707 af 20. november 1989 er der fastsat regler om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indeholder klorfluorcarboner og haloner. Der refereres til bekendtgørelsen i de tilfælde, hvor den finder anvendelse.

Ved lov nr. 1288 af 20. december 2000 (Lovforslag L 49) blev drivhusgasserne HFC, PFC og SF6 med virkning fra 1. marts 2001 inddraget under afgiftspligten. Lovens overskrift blev samtidig ændret.

HFCer, PFCer og SF6 er alle kraftige drivhusgasser , der bevirker, at atmosfærens evne til at tilbageholde jordens overskudsvarme øges og dermed, at temperaturen på jorden stiger. Formålet med afgiften er derfor at øge incitamentet til at anvende mere miljøvenlige stoffer end HFC, PFC og SF6, at reducere spild fra eksisterende anlæg, herunder opsamle og genanvende stofferne, og at tilskynde udviklingen af alternativer.

I Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 19. februar 2001 er der fastsat regler om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indføres fra udlandet, og som indeholder HFC, PFC og SF6. Der refereres til bekendtgørelsen i de tilfælde, hvor den finder anvendelse.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato Ændring

622

30.06.1994 Lovbekendtgørelse

1223

27.12.1996 Dødsboskifteloven og dødsboskatteloven

1098

29.12.1997 Klagestrukturen

569

03.08.1998 Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999 Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000 Opkrævningsloven

1029

22.11.2000 Afskaffelse af hæftestraf

1288

20.12.2000 Afgift hydrofluorcarboner, perfluorcarboner og svovlhexafluorid
208 22.03.2001 Lovbekendtgørelse
127 27.02.2004 Opdatering af satser og vareområde. Afgiftsfritagelse ved import af brugte køleskabe med henblik på destruktion.
325  18.05.2005  Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 
428  06.06.2005  Kommunalreformen, konsekvensændringer 
AN7723_4.GIF599 AN7723_5.GIF AN7723_4.GIF11.06.2007 AN7723_5.GIF AN7723_4.GIFLovbekendtgørelse AN7723_5.GIF

G.12.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

G.12.1.1 CFC'er og haloner

G.12.1.1.1 Afgiftspligtige stoffer

Stoffer
§ 1

Afgiftspligten omfatter følgende kemiske stoffer :

  • Trichlorfluormethan (CFC-11)
  • Dichlordifluormethan (CFC-12)
  • Trichlortrifluorethan (CFC-113)
  • Dichlortetrafluorethan (CFC-114)
  • Chlorpentafluorethan (CFC-115)
  • Bromklordifluormethan (halon-1211)
  • Bromtrifluormethan (halon-1301)
  • Dibromtetrafluorethan (halon-2402)

Varer
§ 1, stk. 2

De kemiske stoffer er afgiftspligtige, når de anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse mv. af følgende varer:

  1. Fjernvarmerør
  2. Køleskabe
  3. Frysere
  4. Køle- og frysediske og køle- og frysereoler
  5. Køle- og fryseanlæg til industriel brug
  6. Køle- og fryseanlæg til transportmidler
  7. Paneler til køle- og fryserum
  8. Isolerede porte og døre
  9. Ekstruderet polystyren til isolering
  10. Fugeskum
  11. Polyurethan-slipmiddel
  12. Spraydåser
  13. Dåser, der indeholder CFC bl.a. beregnet på at frembringe støj (tågehorn)
  14. Brandslukningsanlæg, der indeholder haloner.
Brugen af de fremstillede varer er uden betydning for afgiftspligten. Klorfluorcarboner og haloner, som bruges til fremstilling af fx slipmidler, er derfor afgiftspligtige, selv om de bruges til fremstilling af varer, der ikke er omfattet af afgiftspligten, fx blødtskum.

§ 1, stk. 3

Der skal også betales afgift, når stofferne findes i blandinger med andre stoffer.

Anvendelsen af CFC er i dag næsten helt ophørt, jf. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 243 af 19. april 2002 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer.

I dag anvendes i Danmark kun CFC'ere til laboratorieformål, der ikke er omfattet af afgiften. Det er ifølge miljølovgivningen dog stadig tilladt at bruge CFC'ere i medicinske spraydåser, men for tiden sker det ikke i Danmark.



Varebeskrivelser

Forklarende bemærkninger til de afgiftspligtige anvendelsesformål, se tidligere udgave af vejledningen.

G.12.1.1.2 Afgiftens størrelse

Afgiftssats
§ 2

Afgiften udgør 30 kr. pr. kg af stoffernes nettovægt. Afgiftssatsen er uændret siden 1. januar 1989.

Dækningsafgift
§ 3 og bek. § 3

Der skal betales afgift (dækningsafgift) ved indførsel af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder CFC.

Afgiften udgør 30 kr. pr. kg af stoffernes nettovægt, jf. fabrikantens erklæring herom. Afgiftssatsen er uændret siden 1. januar 1989.

Hvis der ved modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer fra udlandet ikke fremlægges en fabrikantererklæring om indholdet af de nævnte stoffer, betales der afgift efter de i bekendtgørelse nr. 707 af 20. november 1989 anførte standardsatser, se tidligere udgave af vejledningen.

G.12.1.2 HFC'er, PFC'er og SF6'er

G.12.1.2.1 Afgiftspligtige stoffer

Stoffer
§ 3a, stk. 1

Afgiftspligten omfatter følgende kemiske stoffer :

  • HFC (hydrofluorcarboner), der bl.a. bruges som kølemiddel i køleanlæg, til opblæsning af polyurethanskum og som drivmiddel i specielle spraydåser,
  • PFC (perfluorcarboner), der bl.a. bruges som kølemiddel i køleanlæg og til produktion af elektroniske komponenter, og
  • SF6 (svovlhexafluorid), der bl.a. bruges i støjisolerende termoruder og inden for elsektoren til visse afbrydere.

§ 3a, stk. 2

Afgiften skal også betales af de nævnte stoffer, når de findes i blandinger med andre stoffer.

Der skal betales afgift af stofferne, uanset hvilke varer de skal anvendes til fremstilling eller vedligeholdelse af. Der er dog mulighed for afgiftsfritagelse for stoffer, der bruges til formål, der ikke er omfattet af listen over dækningsafgiftspligtige varer, se G.12.5 .

Told- og Skattestyrelsen har udsendt en meddelelse, jf. SKM2002.570.TSS om kategoriseringen af varmepumper, køletørrere, airconditionsanlæg og mælkekøleanlæg og kriterier for "et hermetisk lukket system" i varmepumper.

§ 6, stk. 3

Opsamlet og genanvendte (regenererede) stoffer er fritaget for afgift, dvs. at der kun skal betales afgift af stoffet én gang.Beholdere med stoffer skal være mærket med bl.a. R-nr. (handelsbetegnelsen), se G.12.1.2.2 .

Anvendelsen af HFC-er, PFC-er og SF6 er i øvrigt nærmere reguleret, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 552 af 2. juli 2002 om regulering af visse industrielle drivhusgasser. 

Dækningsafgift
§ 3c, stk. 1

Der skal betales afgift ved indførsel af følgende varer (produkter) med indhold af stofferne HFC, PFC eller SF6 ( dækningsafgift ):

  1. Husholdningskøleskabe og -fryser
    De afgiftspligtige varer omfatter ikke mobile kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i fly, skibe, fiskerfartøjer og køretøjer, herunder tog.
      
  2. Jævnstrømskøleskabe og -frysere
    Fx små køleskabe og frysere til lastbiler, lystbåde og andre anvendelser til områder uden netspænding. De afgiftspligtige varer omfatter ikke mobile kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i fly, skibe, fiskerfartøjer og køretøjer, herunder tog.
      
  3. Vaccinekølere
    Køleskabe til vacciner.
      
  4. Kommercielle køle- og fryseskabe, herunder plug-in-møbler som iscreme-frysere og flaskekølere
    Fx køleskabe til sodavand og øl samt frysere til is i kiosker, restauranter, bagere mv. Kan også betegnes som kølemøbler med integrerede køleanlæg.
      
  5. De afgiftspligtige varer omfatter ikke mobile kølecontainere og køleanlæg beregnet til anvendelse i fly, skibe, fiskerfartøjer og køretøjer, herunder tog.
      
  6. Kommercielle køle- og fryseanlæg
    Større anlæg til køl/frys i fx supermarkeder.
      
  7. Mælkekøleanlæg
    Anlæg til nedkøling af råmælk på gårde mv.
      
  8. Kølerum uden offentlig adgang
    Mindre kølerum uden offentlig adgang i forbindelse med supermarkeder, slagterforretninger, en gros virksomheder mv.
      
  9. Industrielle køle- og fryserum
    Større køletekniske installationer til køle- og frysehuse, indfrysning og produktnedkøling af fødevarer. Området dækker også proceskøling i produktionsvirksomheder til plastproduktion o.l., samt specialanlæg til fx iscremeproduktion, magarineproduktion og isbaner, isbanksystemer.
      
  10. Lavtemperaturanlæg
    Anlæg, der kan køle ned til meget lave temperaturer til fx nedfrysning af laboratorieprøver, frysetørring mv.
         
  11. Varmepumper, dog ikke varmepumper, hvor de industrielle drivhusgasser anvendes i et hermetisk lukket system
    Køleanlæg, der tapper varme fra en kilde (luft, jord), der afsættes til en varmebærer som fx centralvarmevand. For at kunne få afgiftsfritagelse skal producenten eller importøren godtgøre, at den årlige lækagerate er mindre end 0,5%, fx ved en fabrikanterklæring.
      
  12. Airconditionanlæg i bygninger
    Klimaanlæg o.l.
      
  13. Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og busser
    Klimaanlæg o.l. primært beregnet til komfortkøling.

    Stoffer i airconditionanlæg, der ved indførselen er monteret i personbiler, busser, vare- og lastbiler, er dog fritaget for afgift, jf. § 3c, stk. 2, og § 3d, stk. 2. Efterfølgende påfyldning af stoffer på sådanne anlæg er afgiftspligtig.
      
  14. Affugtere, dog ikke varmepumpebaserede affugtere, hvor de industrielle drivhusgasser anvendes i et hermetisk lukket system
    For at kunne få afgiftsfritagelse skal producenten eller importøren godtgøre, at den årlige lækagerate er mindre end 0,5 pct., fx ved en fabrikanterklæring.
       
  15. Fjernvarmerør
      
  16. Isolerede porte og døre
      
  17. Fugeskum
      
  18. Paneler til køle- og fryserum
    Typisk sandwich-isoleringspaneler.
       
  19. Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum)
    Bruges i specielle tilfælde til isolering af tage mv. Normalt anvendes CO2 til skumproduktionen.
      
  20. Spraydåser
       
  21. Ruder
    SF6 bliver typisk brugt til støjisolerende termoruder.
      
  22. Isolatorgas i el-installationer, dog undtaget SF6-isoleret koblingsudstyr <=36 kV
    Bruges i forbindelse med eldistribution.
      
  23. Sporgas
    Bruges typisk til atmosfæriske spredningsforsøg og spredningsforsøg i bygninger og ventilationsanlæg.

G.12.1.2.2 Afgiftens størrelse

Afgiftssatser
§ 3b

Der er for de enkelte stoffer fastsat en afgiftssats på mellem 14 og 400 kr. pr. kg. Grundlaget for afgiftssatsen er stoffernes drivhuseffekt sat i forhold til CO2-afgiftssatsen, men med en øvre grænse på maksimalt 400 kr. pr. kg.

 Afgiftssatserne er for:

 Vareart Sats pr. kg

1.

HFC-23 (R-23)

400 kr.

2.

HFC-32 (R-32)

  55 kr.

3.

HFC-41 (R-41)

  10 kr.

4.

HFC-43-10mee (R-43-10mee)

150 kr.

5.

HFC-125 (R-125)

340 kr.

 

 

 

6.

HFC-134 (R-134)

110 kr.

7.

HFC-134a (R-134a)

130 kr.

8.

HFC-143 (R-143)

  33 kr.

9.

HFC-143a (R-143a)

400 kr.

10.

HFC-152a (R-152a)

  12 kr.

 

 

 

11.

HFC-227ea (R-227ea)

 350 kr.

12.

HFC-236fa (R-236fa)

 400 kr.

13.

HFC-245ca (R-245ca)

   64 kr.

  14.

HCF-245fa (R-245fa)

   95 kr.

15.

HFC-365mfc (R-365mfc)    89 kr.
     

16.

R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)

 378 kr.

17.

R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)

 165 kr.

18.

R-410A (HFC-32/HFC-125)

 198 kr.

19.

R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)

 192 kr.

20.

R-507 (HFC-125/HFC-143a)

 385 kr.

     

21.

R-508A (HFC-23/PFC-116)

 400 kr.

22.

R-508B (HFC-23/PFC-116)

 400 kr.

23.

Svovlhexafluorid (SF6)

400 kr.

24.

Perfluormethan (R-14)

400 kr.

25.

Perfluorethan (R-116)

400 kr.

     

26.

Perfluorpropan (R-218)

400 kr.

27.

Perfluorcyclobutan

400 kr.

28.

Perfluorhexan

400 kr.

29.

Perfluorbutan

400 kr.

30.

Perfluorpentan

400 kr.

     

31.

Andre stoffer

400 kr.

32.

Blandede stoffer

 se nedenfor

Tidligere afgiftssatser fremgår af  G.12 bilag .

§ 3b, stk. 2

Hvis et stof er omfattet af afgiftspligten efter § 3a, stk. 1, se G.12.1.2.1 , men ikke er omfattet af afgiftssatserne under nr. 1-28, skal der betales en afgift på 400 kr. pr. kg (sats nr. 29).

Blandede stoffer
§ 3b, stk. 3

Hvis en blanding er sammensat af flere forskellige stoffer (sats nr. 1-31), beregnes afgiften som summen af afgiften af hvert enkelt afgiftspligtigt stof. Kendes blandingsforholdet ikke, kan afgiften fastsættes til 400 kr. pr. kg.

Udgør et stof mere end 90 pct. masse (vægtprocent) af blandingen, kan afgiften beregnes efter satsen for dette stof og blandingens samlede vægt. Afgiften kan altid beregnes med 400 kr. pr. kg af de anvendte sammensætninger af stoffer.

Eksempel
Et stof er sammensat af 50 pct. HFC-32 og 50 pct. HFC-125. Afgiften for det sammensatte stof vil være 197,50 kr. pr. kg (0,50x55 kr. pr. kg + 0,50x340 kr. pr. kg).

Dækningsafgift
§ 3c, stk. 1

For varer (produkter) med indhold af stoffer, der indføres fra udlandet, beregnes afgiften (dækningsafgiften) ud fra mængden af afgiftspligtigt stof og afgiftssatsen for det pågældende stof.

Fabrikanterklæring

Stoffets art og vægt skal på angivelsestidspunktet af varemodtageren dokumenteres ved en fabrikanterklæring. Hvis varemodtageren ikke har en fabrikanterklæring om stoffets art, skal afgiften beregnes med satsen 400 kr. pr. kg.

Standardvægt
§ 3c, stk. 3

Hvis varemodtageren ikke har en fabrikanterklæring eller alene en mangelfuld erklæring om stoffets vægt, skal vægten fastsættes efter en standardvægt for den pågældende vare. Sådanne standardvægte er fastsat i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 118 af 19. februar 2001 om beregning af den afgiftspligtige vægt for produkter, der indeholder visse industrielle drivhusgasser.Standardvægtene kan ikke bruges ved godtgørelse af afgiften for varer, der er fremstillet her i landet og efterfølgende udføres til udlandet.

Bek. § 1

Standardvægtene er følgende:

Varetype Vægt

1.

Husholdningskøleskabe og -frysere

1,0 kg pr. enhed (pr. kølemøbel)

2.

Jævnstrømskøleskabe og -frysere

0,5 kg pr. enhed (pr. kølemøbel)

3.

Vaccinekølere

1,0 kg pr. enhed (pr. kølemøbel)

4.

Kommercielle køle- og fryseskabe

1,0 kg pr. enhed (pr. kølemøbel)

5.

Kommercielle køle- og fryseanlæg

2,5 kg pr. kW køleydelse

6.

Mælkekøleanlæg

 
 

Direkte anlæg

2,0 kg pr. kW køleydelse

 

Indirekte anlæg

1,0 kg pr. kW køleydelse

7.

Kølerum uden offentlig adgang

2,5 kg pr. kW køleydelse

8.

Industrielle køle- og fryserum

1,5 kg pr. kW køleydelse

9.

Lavtemperaturanlæg

1,0 kg pr. enhed

10.

Varmepumper

0,5 kg pr. kW varmeydelse

 

Brugsvarmepumper

1,0 kg pr. kW varmeydelse

11.

Airconditionanlæg i bygninger

 
  Væskekølere  
  - kompakte: 0,25 kg pr. kW køleydelse
 

- direkte kondensator (remote)

0,5 kg pr. kW køleydelse

 

Luftkølere

0,5 kg. pr. kW køleydelse

12.

Airconditionanlæg i personbiler, vare- og lastbiler og busser

Ej fastsat

13.

Affugtere

0,5 kg. pr. kW køleydelse

14.

Fjernvarmerør (ydre diameter)

 
 

<130 mm

0,1 kg pr. m

 

130-230 mm

0,2 kg pr. m

 

231-330 mm

0,4 kg pr. m

 

331-530 mm

1,0 kg pr. m

 

>530 mm

2,0 kg pr. m

15.

Isolerede porte og døre

0,25 kg pr m2

16.

Fugeskum

0,5 kg pr. kg fugemasse

17.

Paneler til køle- og fryserum

6,0 kg pr. m3

18.

Ekstruderet polystyren til isolering (XPS-skum)

2,5 kg pr. m3

19.

Spraydåser

0,5 kg pr. dåse

20.

Ruder

1,0 kg pr. m2

21.

Isolatorgas i el-installationer

Ej fastsat

22.

Sporgas.

Ej fastsat

G.12.2 Registrering af virksomheder

Virksomheder registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 .

Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.041 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Oplagshavere
§ 4

Virksomheder, der erhvervsmæssigt fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige stoffer, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 4, stk. 2

Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2-6 (køleskabe, frysere mm), som efterfølgende destrueres hos virksomheden, kan lade sig registrere.

§ 4, stk. 4

Registrerede virksomheder har ret til at modtage afgiftspligtige stoffer uden afgift fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder. Dækningsafgiftspligtige varer kan ikke overføres uden afgift.

§ 4, stk. 5

Virksomheder, som er registreret efter stk. 2, er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, at modtage varer omfattet af § 1, stk. 2, nr. 2-6.

Varemodtagere
§ 3 og 3d

Erhvervsdrivende, der køber dækningsafgiftspligtige varer i udlandet, herunder andre EU-lande, skal anmelde sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som varemodtagere.

Fjernsalg

Afgiftsloven indeholder ingen bestemmelser om registrering af udenlandske virksomheder for fjernsalg.

G.12.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

G.12.3.1 Oplagshavere

§ 5

Virksomheder, der er registreret som opl agshaver, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .Der gælder følgende supplerende regler for oplagsha vere, der er registreret efter afgiftsloven:

Eget forbrug

Virksomhedens forbrug af egne stoffer sidestilles med udlevering. Forbrug af egne stoffer omfatter også, at virksomheden udtager ubeskattede stoffer og lader den indgå i andre varer, dvs. varer, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved indførsel.

I den afgiftspligtige mængde fradrages afgiftspligtige stoffer, der er udleveret ubeskattet efter bestemmelserne i G.12.4 .

G.12.3.2 Varemodtagere

§ 3c, stk. 5 , og § 3d

Registrerede varemodtagere skal i modsætning til oplagshaverne opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde dækningsafgiftspligtige varer, som virksomheden har modtaget i en måned.

Stoffets art og vægt skal på angivelsestidspunktet af varemodtageren dokumenteres ved en fabrikanterklæring.

CFC

Hvis der ikke fremlægges en sådan fabrikanterklæring, beregnes afgiften efter satserne for dækningsafgift, jf. G.12.1.1.2 .

HFC, PFC, SF6

Hvis der ikke fremlægges en sådan fabrikanterklæring, fastsættes varens afgiftspligtige vægt af stof efter de i G.12.1.2.2  angivne standardvægte.

G.12.4 Afgiftsfri udlevering

§ 6

Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage følgende:

  • stoffer, der leveres til en anden registreret virksomhed (oplagshaver),
  • stoffer, der leveres til udlandet,
  • virksomhedens egne varer (produkter) med indhold af stoffer, der leveres til udlandet,
  • stoffer, hvoraf der tidligere er betalt afgift, eller som er taget i brug inden lovens ikrafttrædelse.

HFC, PFC og SF6 § 3a, stk. 5 

For HFC, PFC og SF6 kan oplagshavere også fradrage stoffer, der er leveret til virksomheder, der har en bevilling fra told- og skatteforvaltningen til afgiftsfrit indkøb, jf. § 3a, stk. 5. Leverandøren skal sikre sig at køberen har en bevilling til afgiftsfri køb. Bevillingens nr. og dato skal anføres i salgsfakturaen. Det skal fremgå af fakturaen, at stofferne er leveret uden afgift.

Leverandøren skal i forbindelse med leveringen (ved ordremodtagelsen) kræve, at køberen giver oplysning om stoffernes anvendelse.Salgsfakturaen skal indeholde oplysning om, at stofferne er leveret uden afgift, fordi de efter det oplyste skal anvendes til formål, der ikke medfører afgiftspligt.

Der henvises til A.7.1.2 for de nærmere betingelser for afgiftsfri udlevering.

G.12.5 Afgiftsgodtgørelse

Godtgørelse
§ 3a, stk. 3

Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver, kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få godtgjort den betalte afgift af HFC, PFC og SF6, som er anvendt ved produktion af varer, der ikke er omfattet af dækningsafgiftspligten, fx medicinske spraydåser og mobile køleanlæg, se G.12.1.2.1 .

Afgiftsgodtgørelsen gælder også stoffer, der er anvendt til vedligeholdelse (efterfyldning) af afgiftsfri varer.

§ 3a, stk. 4

For at få afgiftsgodtgørelse skal virksomheden kunne dokumentere,

  • at der er sket en anvendelse, der berettiger til godtgørelse, og mængden af denne,
  • at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr., og at der er betalt afgift af de pågældende stoffer.

Godtgørelsen er uafhængig af, om stofferne fortsat forefindes i varerne.

Afgiftsfritagelse
§ 3a, stk. 5

I stedet for at indkøbe stofferne med afgift kan told- og skatteforvaltningen give tilladelse (bevilling) til, at stofferne købes hos registrerede virksomheder uden afgift, men det er en betingelse,

  • at virksomheden udelukkende producerer eller vedligeholder varer, der ikke er omfattet af dækningsafgiften, og
  • at virksomheden ikke har videresalg af afgiftspligtige stoffer.

Udførsel
§ 7

Virksomheder, der ikke er registreret efter afgiftsloven, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift af varer med indhold af stoffer (CFC, HFC, PFC og SF6), som enten er fremstillet her i landet, eller som der er betalt dækningsafgift af ved modtagelse fra udlandet, og som virksomheden efterfølgende leverer til udlandet.

Afgiftsgodtgørelsen efter § 7 omfatter også udførsel af rene stoffer.

Afgiftsgodtgørelsen er betinget af, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for de udførte varers indhold af afgiftspligtige stoffer, fx ved fabrikanterklæringer, der henvises til nedenfor nævnte afgørelse SKM2006.788.LSR . Godtgørelsen omfatter kun varernes faktiske indhold af stoffer.

Ved reeksport af varer, for hvilke der ved varemodtagelsen er betalt dækningsafgift, beregnes afgiftsgodtgørelsen på grundlag af denne. Standardvægtene vedr. afgift af HFC, PFC og SF6 ved indførsel af varer kan ikke bruges ved godtgørelse af afgiften for varer, der er fremstillet her i landet og efterfølgende udføres til udlandet.

Der kan endvidere ydes afgiftsgodtgørelse ved levering af beskattede varer, herunder rene stoffer, til skibe i udenrigsfart (bortset fra lystfartøjer og danske fiskerfartøjer).

Et selskab blev, jf. SKM2006.788.LSR anset for berettiget til godtgørelse af CFC-afgift vedrørende indholdet af CFC indeholdt i brugte køle- og fryseskabe, der udførtes fra Danmark.

Bevilling

Af praktiske grunde bør virksomheder, der ønsker at få afgiftsgodtgørelse, forud anmode told- og skatteforvaltningen om en bevilling til afgiftsgodtgørelse.

Godtgørelsesblanket

Ved anmodning om konkret godtgørelse skal virksomheden bruge godtgørelsesblanket nr. 29.002, som kan fås  elektronisk eller hos told- og skatteforvaltningen.

G.12.6 Regnskab

§ 8

Foruden de regnskabsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende:

Regnskabet skal opdeles i de forskellige afgiftspligtige stoffer og dækningsafgiftspligtige varer, hvor der ikke er fremlagt fabrikanterklæring, og hvor afgiften derfor betales efter en standardsats (CFC) eller en standardvægt (HFC, PFC, SF6).

Virksomheden skal opbevare fabrikanterklæringer om indhold af stoffer i de leverede varer.

G.12.7 Øvrige bestemmelser

Afregning
§ 3d, stk. 3, og § 9

Reglerne for afregning af afgift, se A.11 . Ved angivelse og afregning anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.012 for oplagshavere og blanket nr. Y-915 A for varemodtagere.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§14-14b), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , straffebestemmelser (§§ 17-18), se A.13 , og klagevejledning se A.14 .

Der gælder følgende afvigelser fra de generelle regler:

§ 14b

Told- og skatteforvaltningen har en udvidet adgang til at udtage stikprøver af varer til analyse og kontrol.

 

G.12 Bilag Tidligere afgiftssatser

 

I perioden fra lovens ikrafttræden den 1.3.2001 til 1.3.2004 var der følgende satser på HFC;PFC og SF6:

 

 Vareart Sats pr. kg

1.

HFC-23 (R-23)

400 kr.

2.

HFC-32 (R-32)

  65 kr.

3.

HFC-41 (R-41)

  15 kr.

4.

HFC-43-10mee (R-43-10mee)

 130 kr.

5.

HFC-125 (R-125)

280 kr.

6.

HFC-134 (R-134)

100 kr.

7.

HFC-134a (R-134a)

130 kr.

8.

HFC-143 (R-143)

  30 kr.

9.

HFC-143a (R-143a)

 380 kr.

10.

HFC-152a (R-152a)

   14 kr.

11.

HFC-227ea (R-227ea)

 290 kr.

12.

HFC-236fa (R-236fa)

 400 kr.

13.

HFC-245ca (R-245ca)

   56 kr.

14.

R-404A (HFC-143a/HFC-125/134a)

 326 kr.

15.

R-407C (HFC-32/HFC-125/134a)

 153 kr.

16.

R-410A (HFC-32/HFC-125)

 173 kr.

17.

R-413A (134a/PFC-218/HC-600a)

 177 kr.

18.

R-507 (HFC-125/HFC-143a)

  330 kr.

19.

R-508A (HFC-23/PFC-116)

 400 kr.

20.

R-508B (HFC-23/PFC-116)

 400 kr.

21.

Svovlhexafluorid (SF6)

400 kr.

22.

Perfluormethan (R-14)

400 kr.

23.

Perfluorethan (R-116)

400 kr.

24.

Perfluorpropan (R-218)

400 kr.

25.

Perfluorcyclobutan

400 kr.

26.

Perfluorhexan

400 kr.

27.

Perfluorbutan

400 kr.

28.

Perfluorpentan

400 kr.

29.

Andre stoffer

400 kr.

G.13 Spildevand

Forord

Afgift af spildevand fremgår af  lovbekendtgørelse nr. 636 af 21. august 1998 med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Afgift af spildevand blev indført ved lov nr. 490 af 12. juni 1996 og trådte i kraft den 1. januar 1997. Afgiften har til formål - på baggrund af den miljøbelastning, som udledningen af forurenende stoffer påfører vandområderne - at give tilskyndelse til en reduktion af de udledte vandmængder, til en forbedring af renseanlæggenes rensning og til en begrænsning af regnvandsmængden i spildevandssystemet.

I medfør af afgiftsloven er der udstedt en bekendtgørelse om måling af spildevand mv., se  bekendtgørelse nr. 981 af 18. oktober 2005, der trådte i kraft den 1. november 2005. Bekendtgørelsen bestemmer bl.a., at antallet af prøver til brug for beregningen af spildevandsafgiften kan reduceres til samme antal, som kræves af miljøtílsynsmyndigheden (amtet). Bekendtgørelse omtales i vejledningen blot som bekendtgørelsen eller i forkortet form som "bek".

Lovændringer mv.

Der er sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato Ændring

636

21.08.1998 Lovbekendtgørelse

380

02.06.1999 Myndigheders adgang til privat ejendom uden retskendelse

165

15.03.2000 Opkrævningsloven
1029 22.11.2000  Afskaffelse af hæftestraf 
428 06.06.2005 Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen. 

G.13.1 Afgiftspligtigt vareområde

Spildevand
§ 1, stk. 1

Der skal betales afgift af hus- og industrispildevand , der

  • udledes til søer, vandløb eller havet
  • nedsives eller udledes på marker o.l. med henblik på nedsivning.

Spildevandet er afgiftspligtigt, uanset om det hidrører fra grundvand eller fx er fremkommet ved tørring af råvarer i en fremstillingsproces.

Spildevand, der ikke udledes eller nedsives som anført, er således ikke omfattet af afgiftspligten, fx pilefordampningsanlæg.

§ 1, stk. 2

Spildevand, der udspredes på marker med andre formål end nedsivning er ikke afgiftspligtigt. Fx er udspredning af gødningsstoffer på marker i form af gylle, slam eller spildevand ikke afgiftspligtig.

Afgiftspligtige
stoffer
§ 3

Afgiften pålægges følgende stoffer i spildevandet:

  • total-kvælstof, dvs. den totale mængde af kvælstof (N)
  • total-fosfor, dvs. den totale mængde af fosfor (P)
  • organisk materiale opgjort som BI5 (modificeret), dvs. indholdet af letnedbrydeligt organisk stof målt i mg ilt pr. liter, der kræves til nedbrydning, men uden den del af iltforbruget, som skyldes iltning af ammoniakforbindelser.

G.13.2 Afgiftens størrelse

Afgiftssats
§ 3

Afgiftssatsen er for:

Total-kvælstof (N) 20 kr. pr. kg
Total-fosfor (P) 110 kr. pr. kg
Organisk materiale (BI5-modificeret) 11 kr. pr. kg

Fælles spildevandsanlæg, der opkræver moms af vandafledningsbidraget, skal også opkræve moms af spildevandsafgiften. Spildevandsanlægget skal i øvrigt fordele spildevandsafgiften på tilsluttede ejendomme i samme forhold, som anlægget fordeler dets øvrige driftsudgifter.

Tidligere
afgiftssatser

Afgiften af spildevand har tidligere udgjort:

1.1.1997-31.12.1997:

Total-kvælstof (N) 10,00 kr. pr. kg
Total-fosfor (P) 55,00 kr. pr. kg
Organisk materiale (BI5-modificeret) 5,50 kr. pr. kg

G.13.3 Registrering af virksomheder

Afgiftspligtige
spildevandsudledere
§ 2

Afgift skal betales af fælles spildevandsanlæg og af ejeren af en ejendom med afløb, der ikke er tilsluttet et fælles spildevandsanlæg (enkeltudleder). Ejendomme med samletank, der tømmes i spildevandsanlæg, anses for tilsluttet et spildevandsanlæg.

Ejendomme uden afløb, fx kolonihaver, skal ikke betale afgift.

Registrering
§ 4

Følgende spildevandsudledere skal anmelde sig til registrering:

  • fælles spildevandsanlæg, offentligt eller privat, dvs. renseanlæg med mere end én tilknyttet ejendom. En ejendom er den vurderingsmæssige enhed og omfatter således også bygninger, der strækker sig over flere matrikelnumre, hvis de udgør en driftsmæssig enhed. Ved spildevandsanlæg forstås såvel renseanlæg som kloaknet. Ejendomme med samletank for alt spildevand, der med jævne mellemrum tømmes i et fælles spildevandsanlæg (renseanlæg), anses for tilsluttet det pågældende renseanlæg.
  • ejendomme med afløb, der ikke er tilknyttet et fælles spildevandsanlæg (primært store industriudledere, spredt bebyggelse udenfor byerne samt fritidshuse), og som skal betale afgift af det faktiske målte antal m3 udledt vand eller den faktisk målte eller anmeldte koncentration af stoffer.

De generelle regler om registrering mv., se A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.030 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Der henvises iøvrigt til A.5 .

Kommunal opkrævning

For øvrige enkeltudledere, dvs. ejere af ejendomme, der udleder uden om fælles spildevandsanlæg, fx ejendomme med egen udledning til septiktank e.l., samletank eller nedsivning, opkræves afgiften af den kommune, hvori ejendommen er beliggende, se G.13.7 .

G.13.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§§ 5-6

Virksomheden skal for hvert renseanlæg, der er omfattet af registreringen, beregne den afgiftspligtige mængde som udledningen af spildevand i afgiftsperioden, dvs. kalenderkvartalet, ganget med koncentrationen af de enkelte stoffer i udledningen.

Virksomheden skal derfor hvert kvartal opgøre

  • udledt mængde spildevand i m3, og
  • N-, P- og BI5-koncentrationen i den udledte mængde.

G.13.4.1 Opgørelsen af spildevandsmængden

Opgørelse af spildevandsmængden skal enten ske:

  • efter måler, se G.13.4.1.1 eller
  • efter vandforbrug, se G.13.4.1.2 .

G.13.4.1.1 Opgørelse af den udledte mængde efter måler

Skal måle
§ 7, stk. 1 og bek. § 1, stk. 3 

Hvis virksomheden efter udledningstilladelsen har pligt til at måle den udledte mængde spildevand, dvs. krav om en kontinuerlig måling af udledningen i enten i tilløbet til eller afløbet fra renseanlægget, skal virksomheden opgøre mængden efter måler, jf. i øvrigt SKM2003.199.TSS .

Enkeltudledere (industriudledere), der efter udledningstilladelsen ikke har pligt til at måle den udledte mængde vand, men hvis årlige udledning overstiger 50.000 m3, skal også opgøre den udledte mængde spildevand efter måler. Hvis opgørelsen sker efter måling, kan den dog opgøres på grundlag af måling af ejendommens vandforbrug, hvis en sådan måling kan indrettes, så den mindst svarer til måling af udledningen fra renseanlægget.

Kan måle
§ 7, stk. 2

Andre virksomheder, der ikke har pligt til at måle spildevandsmængden, kan vælge at opgøre mængden efter enten måler eller efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug, se G.13.4.1.2 .

Måling
§ 13, stk. 4,
jf. bek. § 1

Målingen af den udledte mængde spildevand skal ske kontinuerligt og foretages med fastmonteret måleudstyr. Målingerne skal opfylde de krav, der er fastsat af tilsynsmyndighederne for kontrol af anlægget.

Målingen foretages i til- eller afløbet fra renseanlægget, sådan at målingen som minimum omfatter de mængder, der udledes fra afløb, som er i funktion i tørvejr. Spildevandsmængden kan endvidere opgøres ved renseanlægget istedet for ved udledningen fra renseanlægget, når udledningen sker via en ledning, der også transporterer afgiftsfrie udledninger af vand.

Eksempel
En fabrik udleder årligt 6.000 m3 processpildevand gennem sit eget renseanlæg og sender 144.000 m3 oppumpet grundvand brugt som kølevand udenom renseanlægget for at blive tilsluttet en ledning, hvorved kølevand og renset processpildevand samlet udledes i havet. Fabrikken må dermed anses for at udlede mindre end 50.000 m3, og kan således som mindre spildevandsanlæg vælge at betale efter standardsatsen på 3,80 kr. pr. m3, se G.13.4.2.3 .

Bek. § 5

I tilfælde af defekte målere, reparation af målere e.l., fastsættes udledningen i m3 efter skøn på basis af målinger foretaget under tilsvarende driftsforhold. Er måleren ude af drift i mere end 14 dage, skal virksomheden underrette SKAT.

Regnvandsbassiner
Fradrag
§ 7, stk. 7

Hvis virksomheden betaler afgift af den målte udledning og har fælles kloaknet for regnvand og egentlig spildevand, kan virksomheden få fradrag i den udledte mængde for regnvandsbassiner (overløbsbygværker) og for de dele af kloaksystemet, fx ekstra rør, som hverken helt eller delvist er i funktion i tørvejr. Der gives derimod ikke fradrag pga. overdimensionerede rør.

Virksomheden kan fratrække en mængde (m3), der svarer til 2,5 gange bassinvolumenet pr. kvartal i de dele af kloaksystemet, hvor spildevand og regnvand løber i samme ledning, herunder også for overløbsbygværker, der fysisk er placeret samme sted som renseanlægget.

Bassiner o.l., som er en del af selve renseanlægget, eller som ligger i umiddelbar tilknytning hertil, anses ikke for at være fradragsberettigede, medmindre der er tale om egentlige regnvandsbassiner.

Hvis fradraget overstiger den målte udledning i kvartalet, overføres uudnyttet fradrag til næste kvartal.

Nedenfor er der optaget en beregningsmodel for et overløbsbygværks bassinvolumen. Til bassinvolumenet kan ikke medregnes evt. ledig volumen i ledningsnettet. Er der flere afgiftspligtige udledninger eller udledninger til andre registrerede spildevandsudledere, fordeles fradraget efter de udledte mængder.

Eksempel
Bassinvolumen er opgjort til 5.500 m3.

Udledt mængde spildevand i oktober kv. 100.000 m3
Fradrag for bassin (5.500 m3 x 2,5 =) 13.750 m3
Mængde til afgiftsberegning 86.250 m3

Beregning af
bassinvolumen

Ved fradragsberettiget bassinvolumen (V) i et overløbsbygværk forstås det volumen, der er lig V1 minus V2, og som er beliggende mellem punkterne A og B, hvorom der gælder:

  1. Spildevandet løber fra A til B.
  2. Strømningskapaciteten (liter/sek) er større i A end i B.
  3. Strømningskapaciteten i punkterne mellem A og B er ikke større end i punktet A.
  4. Der findes en overløbskant til recipient.
  5. V1 er lig det samlede volumen mellem A og B, der er lavere beliggende end overløbskanten til recipienten.
  6. V2 er lig det volumen, der fremkommer ved at gange gennemstrømningsarealet i punktet B med strømningsafstanden fra A til B, og som indgår i V1.

Eksempel 1
Der er et overløbsbygværk på ledningsnettet. Ledningsnettet ligger under over bassinets overløbskant, der fører vandet ud i en å.

Punkt 1-6 er opfyldt. 

AN7723_6.GIF

Eksempel 2
Der er et overløbsbygværk på ledningsnettet. Ved overløb ledes vandet i et bassin. Ledningsnettet ligger over bassinets overløbskant. Bassinets overløbskant fører vandet ud i en å.

Punkt 1-5 er opfyldt. V1 vil da være det volumen af bassinet, der ligger under det punkt, hvor bassinet løber over. V2 vil være lig 0.

G.13.4.1.2 Opgørelse af udledt mængde efter vandforbrug

§ 7, stk. 2

Hvis amtets udledningstilladelse ikke stiller krav om en kontinuerlig måling af den udledte mængde spildevand, kan anlægget opgøre den udledte mængde enten efter måling, jf. ovenfor, eller efter de tilknyttede ejendommes vandforbrug.

Spildevandsanlæg med en udledningstilladelse, der alene kræver måling af vandmængden i forbindelse med prøveudtagningen (døgnprøven), kan således vælge at opgøre spildevandsmængden efter de tilsluttede ejendommes vandforbrug. Det gælder uanset, om amtets tilladelse evt. indeholder krav om, at anlægget skal have et stationært måleudstyr.

Opgørelse af vandmængden efter de tilsluttede ejendommes vandforbrug skal svare til den mængde, hvoraf der betales afgift af ledningsført vand. I denne mængde skal evt. forbrug i momsregistrerede virksomheder ikke fradrages. Opgørelsen af vandforbruget skal foretages for hvert enkelt spildevandsanlæg. Den således opgjorte vandmængde med tillæg af 50 pct. er herefter den afgiftspligtige vandmængde, jf. lovens § 7, stk. 6.

Den afgiftspligtige mængde efter vandforbrug omfatter ikke et tillæg som følge af 90 pct.s reglen i vandafgiftsloven.

Fradrag
§ 7, stk. 3, 4. pkt.

For erhvervsejendomme, som fx bryggerier og golfbaner, kan der foretages fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke afledes til det pågældende spildevandsanlæg. Fradraget kan foretages i samme omfang, som der ikke opkræves vandafledningsbidrag af den pågældende mængde.

§ 7, stk. 6

Har virksomheden mere end 10 tilknyttede ejendomme, skal den opgjorte mængde forhøjes med 50 pct. Forhøjelsen skal dække udledning af regnvand og indsivet grundvand.

Skema

Reglerne for opgørelsen er i skematisk form følgende:

Ejendommens vandforbrug er omfattet af vandafgiften, dvs.
- vand fra vandværker (almene vandforsyningsanlæg)
- vand fra egen boring til beboelse
- vand fra egen boring til forlystelser mv.
Spildevand udledes kun fra boligenheder Spildevand udledes fra erhvervs- og boligenheder Spildevand udledes fra erhvervs- og boligenheder
  Der udledes mindre end 1.000 m3 spildevand, og højst halvdelen af vandforbruget bliver spildevand Der udledes enten mere end 1.000 m3 spildevand, eller mere end halvdelen af vandforbruget bliver spildevand 
Måler eller mængden, der betales vandafgift af for boligenheden (§ 7, stk. 3 og 5) Måler eller 170 m3 (dog mindst 170/70 m3 pr. enhed) (§ 7, stk. 4) Måler eller mængden, der betales vandafgift af brutto (§ 7, stk. 3)

Ejendommens vandforbrug er ikke omfattet af vandafgiften, dvs.
- vand fra egen boring til erhvervsejendomme a)
Vandforbrug over 1.000 m3
 
Vandforbrug over 1.000 m3 Vandforbrug over 1.000 m3 Vandforbrug under 1.000 m3
Spildevand udledes kun fra boligenheder Spildevand udledes fra erhvervs- og boligenheder Spildevand udledes fra erhvervs- og boligenheder
 

 
  Der udledes mindre end 1.000 m3 spildevand og højst halvdelen af vandforbruget bliver spildevand Der udledes enten mere end 1.000 m3 spildevand eller mere end halvdelen af vandforbruget bliver spildevand
 
 
Måler eller mængden, der betales vandafgift af for boligenheden (§ 7, stk. 3 og 5)   Måler eller 170 m3 (dog mindst 170/70 m3 pr. enhed) (§ 7, stk. 4)  Måler (§ 7, stk. 3)  Måler eller 170 m3 (dog mindst 170/70 m3 pr. enhed) (§ 7, stk. 3) 

 a) Hvis vandet overhovedet ikke udledes som spildevand, ses der bort fra forbruget, fx særlige markvandingsboringer.

§ 7, stk. 10

Almene vandforsyningsanlæg skal efter anmodning fra de kommunale myndigheder mindst en gang årligt afgive oplysninger om fordelingen af spildevandsmængden på de enkelte ejendomme.

§ 14, stk. 1

Efter lovens § 14, stk. 1, skal den afgiftspligtige mængde opgøres kvartalsvis. Da de tilsluttede ejendommes vandforbrug af vandværkerne normalt opgøres årsvis (årlig aflæsning), har spildevandsanlægget ikke oplysning om det konkrete vandforbrug for det enkelte kvartal. I sådanne tilfælde kan spildevandsanlægget for hvert kalenderår beregne en foreløbig afgiftspligtig mængde, der svarer til en 1/4 af seneste årsopgørelse eller af det skønnede a conto årsforbrug for de pågældende ejendomme, jf. grundlaget for anlæggets opkrævning af vandafledningsbidrag.

Spildevandsanlægget skal efter udløbet af et kalenderår foretage en regulering af kvartalernes a conto vandmængde ud fra den årsopgørelse over de enkelte ejendommes vandforbrug, der er modtaget i det pågældende kalenderår. Afgiftsdifferencer medtages i afgiftsopgørelsen for januar kv., jf. SKM2003.199.TSS .

G.13.4.2 Opgørelse af koncentration

§ 8

Virksomheden kan som hovedregel vælge at betale afgift:

  • efter måling af koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret) i udledningen, se G.13.4.2.1 .
  • efter standardsatser, se G.13.4.2.3 eller
  • efter anmeldt maksimal koncentration, se G.13.4.2.4 .

Hvor der er tale om alternative opgørelsesmetoder, er det op til ejeren af ejendomme at bestemme, hvordan opgørelsen skal ske.

Virksomheder, hvor husspildevandet udgør under 15 pct. af tilledningen, og som udleder 50.000 m3 eller mere pr. år, kan dog ikke betale afgift efter standardsatser, men kan evt. få tilladelse til at opgøre afgiften på anden vis, se G.13.4.2.2 .

Hvis virksomheden har valgt måling, men ikke overholder kravene dertil, beregnes koncentrationen efter standardsatserne. Om der i tilfælde af force majeure vil kunne ske en skønsmæssig ansættelse, beror på en konkret vurdering, herunder af repræsentativiteten af de udtagne prøver.

G.13.4.2.1 Måling af N-, P- og BI5

Krav til målinger
bek. § 2

Målingen af koncentrationen kan ske enten kontinuerligt eller stikprøvevis. Ved brug af stikprøver skal der anvendes blandprøver af mindst ét døgns udledninger. Stikprøverne skal være repræsentative for den samlede udledning i stikprøveperioden, og prøvedagene skal udtages eller vægtes med de udledte mængder på prøvedagen, så gennemsnittet bliver repræsentativt for den samlede udledning.

Prøvetagningen og analysen af spildevandet skal i øvrigt overholde de krav, der er fastsat af tilladelsesmyndigheden. Supplerende (frivillige) prøver, som spildevandsanlægget udtager, herunder prøver, der skal udtages i de tilfælde, hvor amtet ikke har stillet krav om prøver, skal opfylde samme krav som de obligatoriske prøver.

Detektionsgrænse

Ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde skal en spildevandsanalyse fra et laboratorium indgå i afgiftsberegningen med detektionsgrænseværdien.

Eksempel
Et laboratorium har en detektionsgrænse på 3 mg, og analyseresultatet viser noget, der er mindre end 3 mg pr. liter. I opgørelsen af den afgiftspligtige mængde skal prøven indgå med værdien 3 mg pr. liter.

Antal målinger

Antallet af målinger ( prøvedage) skal mindst udgøre det antal, der kræves af tilladelsesmyndigheden (amtet). Det vil sige, at hvis amtet kræver fx 6 prøver årligt ifølge udledningstilladelsen, så er SKAT`s minimumskrav også 6 prøver.

Hvis amtet ifølge udledningstilladelsen ikke kræver nogen prøver, skal spildevandsanlægget til brug for afgiftsberegningen udtage mindst 4 prøver årligt.

Ved opgørelsen af det pligtige antal prøver kan indgå, både prøver som tilsynsmyndigheden selv har udtaget, og prøver efter udledningstilladelsen (egenkontrolmålinger). Hvis antallet af prøvedage overstiger det lovpligtige antal, skal samtlige prøver indgå i opgørelsen.

Tilsynsmyndighederne skal mindst én gang årligt udlevere de nødvendige oplysninger til virksomheden.

Supplerende målinger

Det er herefter det samlede antal anmeldte prøver, der skal indgå i afgiftsberegningen.

Uden for måleprogrammet
Hvis spildevandsanlægget i løbet af en afgiftsperiode ønsker at lade et større antal prøver indgå i beregningen, fx som følge af unormale driftsforhold, kan SKAT efter ansøgning give tilladelse til dette.

De ekstra prøver er i øvrigt betinget af

  • at der udtages flere prøver, end der fremgår af måleprogrammet
  • at prøverne opfylder samme krav vedr. udtagning, analyse mv. som de obligatoriske prøver.

Målefejl mv.
bek. § 5

Der bortses fra fejlbehæftede målinger af koncentrationen. Derimod skal prøver udtaget under unormale driftsforhold indgå i bestemmelsen af den afgiftspligtige mængde på samme måde som andre prøver.

Overstiger perioden, hvor måleren er ude af drift 14 dage, eller foreligger der mindre end 2 prøver for en afgiftsperiode, skal virksomheden underrette SKAT.

Måleprogram
bek. § 6

Inden afgiftsperiodens begyndelse skal der foreligge et måleprogram, der nærmere redegør for principperne for prøveudtagning, herunder antallet af prøver og udvælgelsesmetode.

Måleprogrammet skal også indeholde angivelse af, om beregningerne af udledningen for hver afgiftsperiode er foreløbige (aconto-opgørelse) eller endelige, samt oplysninger om, i hvilket omfang beregningerne baseres på egenkontrolmålinger og tilsynsmyndighedernes målinger.

Opgørelse
bek. § 3

Kvartalets koncentration af stoffer er gennemsnittet af de foretagne (vægtede) målinger.

Den afgiftspligtige mængde beregnes ved at gange udledningen af spildevand med koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret).

Eksempel
Udledning af spildevand i oktober kvartal i alt 900.000 m3. Der foreligger 6 døgnprøver. Prøverne for kvælstof (N) viser følgende:

Dato Total-N
mg/l

Vandmængde
m3

N-total
kg

4. oktober 12,1 10.530 127,41
18. oktober 11,0 20.040 220,44
2. november 5,1 12.630 64,41
15. november 3,3 11.070 36,53
29. november 5,7 10.760 61,33
10. december 3,7 15.900 58,83
Samlet mængde   80.930 568,95

 

Gennemsnit:  568,95x1000x1000 (mg) = 7,0 mg pr. liter
              ;             ;    80.930x1000 (l)  

Tilsvarende opgørelse for fosfor (P) og BI5.

Indhold af N (vægtet gennemsnit):

7,0 mg pr. l

Indhold af P (vægtet gennemsnit):

1,1 mg pr. l

Indhold af BI5 (modificeret) (vægtet gennemsnit):

10,0 mg pr. l

Total-N: 900.000 m3 x 0,0070 kg/m3 x 20 kr.    =

126.000 kr.

Total-P: 900.000 m3 x 0,0011 kg/m3 x 110 kr.  =

108.900 kr.

BI5 : 900.000 m3 x 0,010 kg/m3 x 11 kr.           = 

 99.000 kr.

I alt spildevandsafgift  

 333.900 kr.

Hvis der foreligger mindre end 6 prøver i en afgiftsperiode, skal virksomheden foretage en samlet opgørelse for hele kalenderåret. Andre virksomheder kan vælge at foretage en samlet opgørelse for hele kalenderåret.

Aconto-afregning

Virksomheden skal foretage en foreløbig opgørelse af afgiften for hver afgiftsperiode. Den foreløbige opgørelse foretages på grundlag af prøver udtaget og analyseret i afgiftsperioden eller den gennemsnitlige koncentration af total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) i det foregående kalenderår.

Den foreløbige opgørelse vedrører kun målingen af koncentrationen. Spildevandsmængden opgøres uændret som den faktisk målte mængde i kvartalet.

Efter udløbet af kalenderåret foretager virksomheden på grundlag af alle årets målinger en samlet opgørelse af de udledte mængder samt afgiften heraf. Differencer mellem den foreløbige og endelige opgørelse tillægges henholdsvis fradrages i afgiftsbetalingen for januar kvartal i det efterfølgende kalenderår.

Virksomheden skal underrette SKAT, hvis der anvendes aconto-afregning.

G.13.4.2.2 Andre opgørelsesmetoder (industrispildevand)

Bek. § 4

Hvis husspildevandet udgør mindre end 15 pct. af tilledningen af spildevand, kan SKAT efter ansøgning tillade andre opgørelsesmetoder, fx efter tilsætningen af stoffer til kølevand, hvis virksomheden kan fremlægge dokumentation for, at den samlede udledning af total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) opgøres med samme nøjagtighed som ved opgørelsen efter ovenanførte bestemmelser.

G.13.4.2.3 Standardsatser og standardrensemetoder

Husspildevand
§ 8, stk. 2

Hvis husspildevandet udgør mindst 15 pct. af tilledningen af spildevand, kan virksomheden i stedet for måling af koncentrationen vælge at betale afgift efter en standardsats , hvis størrelse afhænger af den anvendte rensemetode. 

Standardsatsen, der skal anvendes for en periode på mindst 1 år, er følgende:

Rensemetode Afgift pr. m3
1. Nedsivning, herunder udsprøjtning, efter kommunal tilladelse 0,50 kr.
2. Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering a) 0,50 kr.
3. Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering a) 0,60 kr.
4. Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning 1,00 kr.
5. Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation 1,10 kr.
6. Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering a) 1,30 kr.
7. Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og kemisk fældning 1,30 kr.
8. Samletank for toiletvand (øvrige spildevand) b) 1,40 kr.
9. Mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation 1,40 kr.
10. Mekanisk og biologisk rensning, herunder rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre 1,60 kr.
11. Mekanisk rensning og kemisk fældning 1,90 kr.
12. Andre, fx mekanisk (septiktanke o.l.) 3,80 kr.
   
a) Efterbehandling med ophold i lagune ligestilles med filtrering.
b) For ejendomme med samletank for kun toiletvand anses 25 pct. af vandforbruget for tilledt samletanken. Afgiften herfor påhviler renseanlægget. Kommunen skal derfor alene opkræve afgift af de 75 pct. af vandforbruget efter afgiftssatsen for rensemetode nr. 8 (1,40 kr.) Der henvises til § 2, stk. 3, og § 7, stk. 9.

Rensemetoderne er nærmere beskrevet nedenfor.

Eksempel
Renseanlægget opfylder kravene til rensemetode nr. 2.
Standardsats: 0,50 kr. pr. m3
Udledning af spildevand i april kv. udgør 900.000 m3
Spildevandsafgift: 900.000 m3 x 0,50 kr. = 450.000 kr.

Industrispildevand
§ 8, stk. 3

Hvis husspildevandet udgør under 15 pct. af tilledningen, og virksomheden udleder mindre end 50.000 m3 spildevand pr. år, kan virksomheden vælge at betale afgift efter standardsats.

Standardsatsen er: Afgift pr. m3
- med tilladelse til nedsivning 0,50 kr.
- for anden udledning 3,80 kr.

Eksempel
En fabrik udleder årligt 6.000 m3 processpildevand gennem sit eget renseanlæg og sender 144.000 m3 oppumpet grundvand brugt som kølevand udenom renseanlægget for at blive tilsluttet en ledning, hvorved kølevand og renset processpildevand samlet udledes i havet. Afgiften kan opgøres ved renseanlægget istedet for ved udledningen fra renseanlægget, se G.13.4.1.1 . Fabrikken må dermed anses for at udlede mindre end 50.000 m3, og kan således som mindre spildevandsanlæg vælge at betale efter standardsatsen på 3,80 kr. pr. m3.

Standardrensemetoder

Spildevandsafgiftsloven har standardafgiftssatser, der varierer efter den benyttede rensemetode.

I det følgende er rensemetoderne nærmere beskrevet, men i effektivitetsrækkefølge, dvs. omvendt i forhold til satsoversigten. Endvidere er angivet, hvilken kodeværdi i BBR den enkelte rensemetode (afgiftssats) omfatter.

Metode 12

Metode 12 - Andre rensemetoder (mekanisk rensning)

Andre rensemetoder er typisk mekanisk rensning med efterfølgende udledning. Udledningen kan være direkte til vandløb, sø eller hav, men kan også være til et markdræn, idet dræn efter vandløbsloven henregnes som vandløb.

En mekanisk rensning består af en bundfældningstank, der bl.a. betegnes som septiktank, trixtank, hustank eller flerkammertank. Princippet i bundfældningstanken er, at der findes en tank med et volumen, hvor spildevandet har en vis opholdstid, hvorunder der vil ske en bundfældning af større partikler som følge af vægtfyldeforskellen. Tanken indrettes endvidere med dykket ind- og udløb, så der sker en tilbageholdelse af lette partikler, såsom fedt og olie (på større renseanlæg vil sand- og fedtfang være i en anden tank end bundfældningen). Som nævnt kan tankene have mange forskellige udformninger, og grundlæggende er rensningen bedre, jo større tanken er i forhold til belastningen og jo flere kamre den indeholder, men alle typer henregnes til metode 12.

Der sker en vis biologisk omsætning af slammet i tanken, men det har intet med biologisk rensning at gøre. Omsætningen af organiske stoffer i slammet til uorganiske stoffer betyder, at der kan være mere slam i tanken, men den skal dog fortsat tømmes for at virke efter hensigten. Omsætningens betydning for spildevandsrensningen er dog snarere negativ end positiv, idet nedbrydningen af organiske stoffer kan give andre stoffer, der er opløselige i vand, og som derfor vil gå med spildevandet ud.

Til metoden henregnes også udledninger uden bundfældningstank, hvilket er yderst sjældent, samt andre rensetyper, som ikke kan henregnes til de øvrige rensemetoder.

Rensemetoderne vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til en af koderne:

30 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.
31 - Mekanisk rensning med privat udledning direkte til vandløb, søer eller havet.
70 - Udledning uden rensning direkte til vandløb, søer eller havet.
80 - Anden type afløb.

Metode 11

Metode 11 - Mekanisk rensning og kemisk fældning

Mekanisk rensning foregår som beskrevet under metode 12. Derudover tilsættes der fældningskemikalier med henblik på at fælde fosfor. Som fældningskemikalie anvendes kalk, jern eller aluminiumssalte. Afhængig af hvor i processen fældningskemikalierne tilsættes taler man om forfældning, simultanfældning eller efterfældning. Fosforen går i forbindelse med saltene, som kan bundfældes. Den kemiske fældning retter sig mod fosfor, men vil også give en forbedret rensning for øvrige parametre.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 10

Metode 10 - Mekanisk og biologisk rensning, herunder rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre

Den mekaniske rensning foregår som beskrevet under metode 12. Den biologiske rensning foregår ved hjælp af mikroorganismer, der lever af det opløste stof i spildevandet. Mikroorganismerne (slam) kan efterfølgende bundfældes. Mikroorganismerne og de døde organismer forbruger ilt, og der skal derfor tilsættes ilt eller luft. Typisk vil rensningen foregå i en tank, hvor mikroorganismerne er frit svævende i spildevandet, som tilsættes ilt ved luftindblæsning (aktivt slamanlæg). Rensningen kan dog også foregå ved at mikroorganismerne sidder på et materiale, som overrisles af spildevand (en variant af overrisling er en såkaldt biorotor, hvor det materiale, som mikroorganismerne sidder på, ligger i en tromle der roterer i vandoverfladen, så mikroorganismerne periodevis er henholdsvis i vandet og i luften.

Ved traditionelle overrislingsanlæg (benævnes filteranlæg eller et skærvefilter) hentes ilten fra atmosfæren, idet anlægget indrettes, så der hele tiden er en naturlig kraftig luftstrøm omkring spildevandet, som mikroorganismerne kan hente ilten fra. Med tiden vil laget af organismer blive tykt og de organismer vil blive skyllet af (slam) som efterfølgende kan bundfældes. Visse biologiske anlæg (aktive slamanlæg) fungerer uden en forudgående bundfældning. Anlæggene drives i en periode (timer) som aktive slamanlæg, hvorefter der slukkes for luftindblæsningen, og anlægget i en periode (timer) drives som bundfældningstank. Der er altså tale om både mekanisk og biologisk rensning, selvom man umiddelbart kun kan se en tank.

Til metoden henregnes desuden biologiske sandfiltre (et filteranlæg med meget småt filtermateriale såsom sand, grus eller leca, hvor principperne med mikroorganismerne kombineres med en reel filtrering) og rodzoneanlæg (ligeledes en kombination af filtrering og omsætning med mikroorganismer, men hvor vandet strømmer vertikalt gennem det øverste jordlag som i øvrigt er beplantet.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

32 - Mekanisk og biologisk rensning.

Metode 9

Metode 9 - Mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation

Rensningen foregår som beskrevet i metode 10, men suppleret med nitrifikation. Nitrifikation betyder, at kvælstofforbindelserne ammonium/ammoniak omdannes til andre kvælstofforbindelser nitrit/nitrat. Der er således ikke tale om kvælstofrensning, men en omdannelse af nogle kvælstofforbindelser, der er giftige over for fisk, og som i øvrigt forårsager et iltforbrug i recipienten, til mindre skadelige kvælstofforbindelser.

Når afgiften er lavere her end for metode 10, er det fordi en nitrifikation kun opnås ved en god biologisk rensning, dvs. indholdet af organisk stof er reduceret i forhold til en dårlig biologisk rensning. Filteranlæg i metode 10 vil kun helt undtagelsesvis have nitrifikation, mens aktiv slamanlæg i metode 10 vil have nitrifikation, hvis anlægget er normalt - eller lavt belastet, mens der ikke vil være nitrifikation i et højt belastet anlæg. Hvorvidt et anlæg nitrificeres ses på indholdet af ammonium/ammoniak i afløbet, der vil være mindre en 1-2 mg/l, hvis der er nitrifikation, og større end 5-10 mg/l, hvis der ikke er nitrifikation. Tilsvarende kan et udlederkrav til ammonium/ammoniak på 2-4 mg/l vise, at der er forudsat nitrifikation. På enkeltejendomsanlæg bør det fremgå af leverandørgarantien (antallet af enkelte ejendomsanlæg er dog yderst begrænset).

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

32 - Mekanisk og biologisk rensning
80 - Anden type afløb.

Metode 8

Metode 8 - Samletank for toiletvand

Toiletspildevandet ledes til en samletank, som tømmes og køres til renseanlæg. Afgiften for denne del opkræves i forbindelse med tømningen, og afgiftens størrelse afhænger af det pågældende renseanlægs rensemetode. Den øvrige del udledes til en overfladerecipient, typisk efter en forudgående mekanisk rensning. 25 pct. af spildevandet (vandforbruget) regnes at gå i samletanken, hvorfor der kun skal betales afgift af de resterende 75 pct., der udledes. Da samtidig den mest forurenede del af spildevandet ikke udledes, er taksten lavere end for metode 12. Hvis de 75 pct. bliver afledt ved nedsivning efter en kommunal nedsivningstilladelse, betales efter metode 1 for de 75 pct.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

21 - Afløb til samletank for toiletvand og mekanisk rensning af øvrigt spildevand.
80 - Anden type afløb - hvis de 75 pct. nedsives.

Metode 7

Metode 7 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og kemisk fældning

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med kemisk fældning som anført i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 6

Metode 6 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering

Rensningen svarer til metode 9, men er suppleret med en filtrering, der er en efterbehandling i form af en regulær filtrering, der fjerner tilbageværende små partikler. Filtermaterialet vil typisk være sand, men kan også være et kunstigt materiale. Laguner sidestilles i denne sammenhæng med en filtrering.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 5

Metode 5 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med en denitrifikation, der er en omdannelse af nitrit/nitrat til frit kvælstof, der damper af, dvs. kvælstoffjernelse. Denitrifikationen vil kun komme på tale på større anlæg og formodentlig kun anlæg, der vælger at måle. Anlæg med kvælstoffjernelse vil have afløbsværdier for total-kvælstof på 3-8 mg/l og typisk vil kravet være 6-8 mg/l.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 4

Metode 4 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning

Rensningen svarer til metode 5 suppleret med kemisk fældning som beskrevet i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 3

Metode 3 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering

Rensningen kombinerer metode 5 og 6.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 2

Metode 2 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering

Rensningen svarer til metode 3 suppleret med denitrifikation som beskrevet i metode 5.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

80 - Anden type afløb.

Metode 1

Metode 1 - Nedsivning, herunder udsprøjtning, efter kommunal tilladelse

Den kommunale tilladelse til nedsivning kan være primær- eller amtskommunal. Der vil altid være en mekanisk rensning foran et nedsivningsanlæg, ellers vil det klokke til meget hurtigt.

Nedsivningsanlæg skal i dag som udgangspunkt udføres som sivedræn. Tidligere tilladelser kan være givet til sivebrønde. Kompetencen til at meddele nedsivningstilladelser blev flyttet fra sundhedskommissionerne til kommunerne med miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974. Det er derfor som altovervejende udgangspunkt kun nedsivningstilladelser, der er givet efter 1. oktober 1974, der kan henregnes til metode 1.

SKAT har dog i en sag truffet afgørelse om, at et spildevandsanlæg fra før nævnte dato, hvor der ikke var en tilladelse fra sundhedskommissionen, men alene en kommunal byggetilladelse, måtte sidestilles med en kommunal tilladelse til nedsivning.

Landsretten har fastslået, at anvendelse af lovens § 8, stk. 2, nr. 1 (metode 1) forudsætter, at nedsivningen finder sted efter en "kommunal tilladelse", se SKM2001.118.VLR .

Nedsivningsanlæg, hvor der ikke foreligger en særskilt tilladelse til nedsivning, er som udgangspunkt fortsat lovlige i henhold til miljøbeskyttelsesloven, men hører ikke under rensemetoden nedsivning efter kommunal tilladelse .

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng skulle henregnes til kode:

29 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg med tilladelse.
30 - Mekanisk rensning med nedsivningsanlæg.

Minirenseanlæg

Der har været rejst spørgsmål om afgiftssatsen (standardsatsen) for udledning af spildevand fra såkaldte "minirenseanlæg", idet der for disse anlæg gælder nogle renseklasser, der ikke er fuldt ud dækket af ovenanførte rensemetoder, jf. bilag 3 i bek. nr. 500 af 21. juni 1999 om typegodkendelsesordning for minirenseanlæg.

Efter indhentet udtalelse fra Miljøstyrelsen er det SKAT`s opfattelse, jf.  SKM2004.361.TSS , at de anførte renseklasser for minirenseanlæg skal henføres til ovenførte rensemetoder således:

Rensekl. for minianlæg Svarer til ovenanførte rensemetode
O = nr. 10 både mekanisk og biologisk rensning
OP = nr. 10 både mekanisk og biologisk rensning
SO = nr. 9 både mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation
SOP = nr. 7 både mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering eller kemisk fældning

Det er endvidere styrelsens opfattelse, at kun renseanlæg med efterpoleringtrin i form af filtrering eller lagune kan henregnes til en rensemetode efter spildevandsafgiftsloven, hvor der er forudsat filtrering

G.13.4.2.4 Maksimale koncentrationer

§ 8, stk. 5

Virksomheden kan vælge at opgøre koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret) som den maksimale koncentration, der forekommer i udledningen.

§ 13, stk. 3

Virksomheden skal anmelde og dokumentere den maksimale koncentration af de enkelte stoffer overfor SKAT.

Til kontrol af den anmeldte koncentration skal virksomheden foretage det antal målinger, der fremgår af den pågældende udledningstilladelse, dog mindst 4 pr. år og pr. periode for anmeldelsens gyldighed.

Prøverne skal udtages og analyseres i overensstemmelse med anvisninger i udledningstilladelsen. Hvis der i udledningstilladelsen ikke er angivet nærmere herom, anvendes gennemsnits- eller vandføringsvægtede døgnprøver. Prøvetagning og analyse skal herudover opfylde samme kvalitetskrav som anført under G.13.4.2.1 .

Det anmeldte maksimum kan gælde for en bestemt periode og for et eller flere af stofferne.

§ 14, stk.2

Hvis de anmeldte koncentrationer afviger fra de faktisk konstaterede på en sådan måde, at afgiften bliver for lav, kan koncentrationen fastsættes til de konstaterede koncentrationer ved skønsmæssig ansættelse, se A.12.4.2 .

G.13.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Afgiftsfritagelse

Reglerne for afgiftsfritagelse fremgår af §§ 9-10. Fritagelsen indebærer, at den registrerede virksomhed ikke har udgifter til målinger og analyser efter spildevandsafgiftsloven.

Registrerede virksomheder er fritaget for afgift af:

§ 9, stk. 1-2, og
§ 10, stk. 2

  1. Vand, der udledes fra de dele af flerstrengede spildevandsanlæg, der primært er indrettet til bortledning af overfladevand (separatsystemer). Udledninger fra separatsystemer er ikke afgiftspligtige, selv om der er givet tilladelse til afledningen af andre former for let forurenet vand end overfladevand via systemet.
     
  2. Spildevand, der udledes fra overløbsbygværker. Udledninger fra overløbsbygværker omfatter både overløbsbygværker i kloaknet og overløbsbygværker inden for renseanlæggets område. Overløbsbygværker adskiller sig således fra udledninger ved, at der kun udledes vand i perioder med en ekstraordinær stor vandmængde i spildevandssystemet.
     
  3. Direkte udledninger ved afværgeboringer, grundvandssænkninger og andre selvstændige udledninger af grund- eller overfladevand, når vandet bortledes udenom spildevandsanlægget. Det gælder fx kølevand, hvor mængden af afgiftspligtige stoffer ikke er større i udledningen end ved tilførslen fra den pågældende vandforsyning, og filterskyllevand fra vandværker.
     
  4. Udledning af vand fra muslingerenserier, hvor der er sammenfald mellem vandforsyningskilden og modtageren af spildevandet (recipienten).
     
  5. Processpildevand, der udledes fra hav-, salt- og ferskvandsdambrug.

Afgiftsgodtgørelse

Reglerne for afgiftsgodtgørelse fremgår af §§ 10-12.

§ 10, stk. 1

I det omfang, der er sammenfald mellem vandforsyningskilden og modtageren af spildevandet (recipienten), skal der kun betales afgift af nettotilførslen af stoffer. Der kan derfor ydes godtgørelse for den mængde stoffer, som tilføres spildevandsudlederen fra vandforsyningskilden.

§ 10, stk. 3

Godtgørelse kan fastsættes til 5 øre pr. m3 eller beregnes på grundlag af en til SKAT anmeldt mindste koncentration, hvis der ikke foretages måling af det faktiske indhold. 

§ 14, stk.2

Hvis den anmeldte koncentration efter § 10, stk. 3, afviger fra den faktisk konstaterede, så godtgørelsen bliver for høj, kan koncentrationen fastsættes til den konstaterede koncentration ved skønsmæssig ansættelse, se A.12.4.2 .

§ 10, stk. 4

Godtgørelsen kan ikke overstige den betalte afgift af den pågældende udledning.

Virksomheder, der afleder spildevand til spildevandsanlæg, skal ansøge SKAT om godtgørelse. Til dokumentation af godtgørelsen skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår.

Særligt spildevandstunge processer mv.

Virksomheder, der er registreret efter momsloven, og som udfører særligt spildevandstunge processer/produktioner, kan få delvis godtgørelse af spildevandsafgiften. Det er en betingelse for godtgørelse, at 80 pct. af virksomhedens spildevandsafgift kan henføres til en af følgende processer/produktioner :

§ 11, stk. 1

  • forarbejdning af fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse havdyr eller dele heraf,
  • fremstilling af cellulose eller
  • fremstillingen af rør- og roesukker på baggrund af sukkerrør og sukkerroer.

§ 11, stk. 2

  • organiske pigmenter og præparater i forbindelse hermed,
  • pectinstoffer, petinater og pectater samt planteslimer og gelateringsmidler, også modificerede, udvundet af vegetabilske stoffer, der henhører under toldtarifposition 1302.20 - 1302.39 eller
  • vitaminer.

Der gives kun godtgørelse for den del af afgiften, der årligt overstiger 20.000 kr. For processer/produktioner under § 11, stk. 1, er godtgørelsen 97 pct. og under 11, stk. 2, er godtgørelsen 70 pct.

Krav
§ 12

Virksomheder, der er registreret efter spildevandsafgiftsloven (industrielle egenudledere), får godtgørelse ved modregning på afgiftsangivelsen, herunder også for den evt. afgift, der opkræves fra renseanlægget.

Virksomheder, der afleder spildevand til fælles renseanlæg, skal ansøge SKAT om godtgørelse. Godtgørelsesperioden skal mindst omfatte et kvartal. Til dokumentation af godtgørelsen skal virksomheden kunne fremlægge fakturaer eller særskilte opgørelser, hvoraf størrelsen af afgiften fremgår. Renseanlægget skal efter anmodning fra sådanne virksomheder give de nødvendige oplysninger.

G.13.6 Regnskab

§ 13

Virksomheden skal for hvert renseanlæg, der er omfattet af registreringen, føre regnskab over den udledte mængde spildevand eller de tilknyttede ejendommes samlede vandforbrug.

Virksomheder, der opgør koncentrationen af total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) efter måling, skal føre et regnskab over målinger for hvert enkelt renseanlæg.

Regnskabet skal føres på ordentlig og overskuelig måde, der kan danne grundlag for opgørelse af den afgiftspligtige mængde og for SKAT`s kontrol.

Der henvises i øvrigt til A.10 .

Dokumentation
bek. § 4

Virksomheder, der betaler afgift på grundlag af anmeldte maksimale eller minimale koncentrationer, skal kunne fremlægge dokumentation for disse.

bek. § 6

Der skal føres journal over samtlige målinger foretaget af virksomheden, herunder henvisning til målerudskrifter eller anden tilsvarende dokumentation. Journalen skal desuden indeholde oplysninger om kalibrering, eftersyn, reparation, udfald og andre forhold, der har betydning for måling. Resultatet af prøver, der indgår i tilsynsmyndighedernes kontrol, skal fremgå af journalen.

Virksomheden skal for hver afgiftsperiode kunne dokumentere, hvorledes den udledte mængde total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) er beregnet, samt afgiften heraf.

SKAT kan kræve, at måleprocedure og målemetode verificeres af et eksternt laboratorium, der er akkrediteret til at foretage sådanne målinger.

G.13.7 Ejendomme uden for kloakeret område

Kommunal opkrævning
§ 15, stk. 2

For ejendomme, der ikke er tilsluttet et hos SKAT registreret spildevandsanlæg, dvs. ejendomme, der ikke udleder spildevand til et fælles, privat eller offentlig, renseanlæg, opkræves spildevandsafgiften af den kommune , hvor ejendommen er beliggende. Det gælder fx ejendomme med egen septiktank e.l., hvorfra spildevandet løber videre til en fællesledning og herfra til grøft, vandløb eller nedsivning. Ejendomme uden afløb, fx kolonihaver, er ikke omfattet af afgiftspligten.

Ejendomme defineres her i overensstemmelse med BBR.

Opgørelse

Der henvises generelt til G.13.4 .

§ 7, stk. 4

Der gælder særlige regler for ejendomme, hvor kun en mindre del af vandforbruget er udledt som spildevand.

For ejendomme, hvor mindre end halvdelen af ejendommens vandforbrug udledes som afgiftspligtigt spildevand, og udledningen ikke overstiger 1.000 m3, kan ejeren af ejendommen fastsætte vandforbruget til 170 m3, dog mindst 170 m3 pr. helårsboligenhed og mindst 70 m3 pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig.

Det betyder, at den helt overvejende del af fx landbrugsejendomme kun skal betale afgift efter et forbrug på 170 m3.

Eksempel 1
Landbrugsejendom med malkekvæg. Udledning til septiktank fra malkerum og én boligenhed.

Årlig vandforbrug: 1.200 m3
Udledning af spildevand (skønnet): 400 m3

Ejeren kan uanset evt. vandmåler fastsætte vandforbruget til beregning af spildevandsafgift til 170 m3. Hvis mere end halvdelen af vandforbruget udledes, fx 700 m3, skal der betales spildevandsafgift af hele vandforbruget, dvs. 1.200 m3.

§ 7, stk. 3

Der gælder endvidere særlige regler for ejendomme, hvor ikke hele vandforbruget er omfattet af lov om afgift af ledningsført vand (egen vandforsyning).

For ejendomme, der forbruger vand fra egen vandforsyning (boring), opgøres forbruget efter målere, hvis det samlede vandforbrug overstiger 1.000 m3 årligt. For vandforbrug under 1.000 m3 årligt kan forbruget, efter ejerens bestemmelse, opgøres efter måler eller fastsættes til 170 m3 årligt pr. ejendom, dog mindst 170 m3 pr. helårsboligenhed og mindst 70 m3 pr. boligenhed, der ikke er helårsbolig.

For erhvervsejendomme (industri o.l.) kan der foretages fradrag for vand, der medgår i produktionen eller af anden grund ikke afledes som spildevand, men kun for den del, der overstiger 1.000 m3. Fradraget skal kunne dokumenteres, fx ved bimåler.

Der bortses fra opsamlet regnvand og vandforbrug, der ikke giver anledning til udledning af spildevand, fx markvanding.

Eksempel 1
Landbrugsejendom med svinebesætning. Egen vandforsyning. Udledning fra boligenhed til septiktank. Årlig vandforbrug på 800 m3.

Ejeren kan uanset evt. vandmåler fastsætte vandforbruget til beregning af spildevandsafgift til 170 m3.

Eksempel 2
Industriejendom. Egen vandforsyning. Udledning til eget renseanlæg.

Årlig vandforbrug ifølge måler

4.900 m3

heraf medgår i produktionen ifølge bimåler

3.200 m3

udledes som spildevand

1.700 m3

Afgiftspligtig vandmængde er herefter 4.900 - 2.200 *)

2.700 m3

*) Der gives kun fradrag for del, der overstiger 1.000 m3.

Afgiftens størrelse

Afgiften betales på grundlag af ejendommens vandforbrug og efter afgiftssatser fastsat efter rensemetoden, se G.13.4.2.3 . Der skal ikke opkræves moms af spildevandsafgiftsbeløbet.

Ændres en ejendoms afledningsforhold (rensemetode) i løbet af året, kan kommunen foretage en forholdsmæssig regulering af afgiftsbeløbet.

Det er den enkelte grundejer, der er ansvarlig for, at spildevandsafgiften betales på et korrekt grundlag, men det er kommunen, der fastsætter de nærmere kontrolmæssige betingelser til sikring heraf.

Afregning mv.
til kommunen

Kommunen fastsætter selv reglerne for ejendommenes afregning af spildevandsafgift til kommunen.

Inddrivelse af spildevandsafgift sker efter reglerne i lov nr. 572 af 20. juni 2001 om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter mv. Overskrides kommunens seneste indbetalingsfrist, kan der opkræves morarenter, se A.11.2 . Kommunen kan fastsætte et minimumsgebyr på indtil 50 kr. ved forsinket betaling.

Hvis afgiften opkræves sammen med de kommunale ejendomsskatter, kan der tilsvarende opkræves morarenter, jf. lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme.

Der kan opkræves et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser.

Spildevandsafgift med påløbende renter og omkostninger samt gebyrer for erindringsskrivelser er tillagt udpantningsret.

Afregning mv. til staten
bek. § 7

Kommunen skal opgøre den i kalenderåret opkrævede afgift, dvs. de afgiftsbeløb, som kommunen har udsendt opkrævning på med en seneste indbetalingsfrist i det pågældende år.

Den opgjorte samlede afgift (hele kr.) skal indberettes og indbetales til SKAT senest den 15. december i opgørelsesåret. SKAT udsender hvert år ultimo november en meddelelse til kommunerne om indbetalingen pr. 15. december af vandafgift og spildevandsafgift og vedlægger et girokort.

Kontrol
bek. § 8

SKAT kontrollerer, at kommunens administration, opkrævning, kontrol og afregning af afgiften sker i overensstemmelse med loven.

G.13.8 Øvrige bestemmelser

Afregning
§ 15

Reglerne for fælles spildevandsanlæg og visse enkeltudledere (store industriudledere) afregning af afgift, se A.11 . Ved angivelse og afregning af afgift bruges en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.031.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 18-20) og efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12 , straffebestemmelser (§§ 21-22), se A.13 , og klagevejledning, se A.14 .

G.14 Kvælstof

Forord

Afgift af kvælstof fremgår af lov nr. 418 af 26. juni 1998 om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., (kvælstofafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt.

Afgiften blev indført pr. 1. august 1998, og loven er en del af Vandmiljøplan II, som skal ses i sammenhæng med AN7723_4.GIF lovbekendtgørelse nr. 757 af 29. juni 2006 AN7723_5.GIF om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, som administreres af Plantedirekto ratet under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri med senere ændringer.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato Ændring

418

26.06.1998 Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

165

15.03.2000 Opkrævningsloven
1029 22.11.2000 Afskaffelse af hæftestraf
325 18.05.2005  Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse 

428

06.06.2005 Kommunalreformen konsekvensændringer

G.14.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

§ 1

Afgiftspligten omfatter kvælstof (N) indeholdt i følgende kemiske, mineralske og organiske gødninger :

  1. Ammoniak henhørende under position 2814 i EUs kombinerede nomenklatur. Positionen omfatter ammoniak, vandfri eller i vandig opløsning.
  2. Kaliumnitrat og calciumnitrat henhørende under position 2834 i EUs kombinerede nomenklatur. Positionen omfatter foruden kaliumnitrat og calciumnitrat også andre nitriter og nitrater, der ikke er omfattet af afgiftspligten.
  3. Ammoniumclorid henhørende under position 2827 i EUs kombinerede nomenklatur. Positionen omfatter foruden ammoniumclorid også andre chlorider, oxychlorider og hydrooxychlorider; bromider og oxybromider; jodider og oxyjodider, der ikke er omfattet af afgiftspligten.
  4. Gødningsstoffer henhørende under position 3102 og 3105 i EUs kombinerede nomenklatur. Position 3102 omfatter nitrogenholdige gødningsstoffer, mineralske eller kemiske. Position 3105 omfatter mineralske eller kemiske gødningsstoffer indeholdende to eller tre af gødningselementerne nitrogen, phosphor og kalium; andre gødningsstoffer; varer henhørende under kapitel 31, i form af tabletter e.l. eller i pakninger af bruttovægt 10 kg og derunder.
  5. Organiske gødninger, der er granulerede, pulveriserede eller på anden måde forarbejdet, og som er bestemt til salg i pakninger på 50 kg eller derunder.
Nærmere oplysninger om, hvad der er omfattet af de nævnte positioner i den kombinerede nomenklatur, findes i Toldtariffen samt de Forklarende bemærkninger til Toldtariffen.

Ammoniak og urea
til andet brug

Ifølge § 1 er der afgift på kvælstofindholdet i ammoniak henhørende under position 2814 i EUs kombinerede nomenklatur (punkt 1) og gødningsstoffer henhørende under position 3102 (urea) og 3105 i EUs kombinerede nomenklatur (punkt 2).

På det tidspunkt, hvor gødningsforhandleren sælger ammoniak til ludning af halm og foderurea, er begge produkter ikke forskellige fra varer, der sælges til gødningsformål.

Derfor er både ammoniak til ludning af halm og foderurea omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Produkterne kan dog sælges afgiftsfrit efter reglerne i § 7 ved salg til virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (jordbrugsvirksomheder mv.), jf. G.14.4 .

Endvidere er urea til brug for afisning omfattet af afgiftspligten.

Salpetersyre

Salpetersyre (HNO3) i ren form kan anvendes til gødning mv. Salpetersyre i ren form henhører imidlertid under position 2808 i den kombinerede nomenklatur og er dermed ikke omfattet af afgiftspligten, jf. lovens § 1. Sker der derimod en blanding med andre kemiske eller mineralske produkter, så det får karakter af gødningsstof, hører det blandede produkt under position 3105, som er omfattet af afgiftspligten, jf. lovens § 1, stk. 1, nr. 4.

§ 1, stk. 3

Fritaget for afgift er gødninger, hvor det totale indhold af kvælstof er under 2 pct. af gødningens samlede vægt.

Gylleseparationsanlæg

Ved lov nr. 370 af 6. juni 2002 - lovforslag 2001/2 LSF 144 fremsat den 27. februar 2002 - blev der fastsat regler om gylleseparationsanlæg/forarbejdningsanlæg. Forarbejdningsanlæg er anlæg, der modtager hysdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en forarbejdning af husdyrgødningen skaber produkter, der er forskellige fra udgangspunktet med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og/eller koncentrationen af gødningsstoffer.

Hvis der afsættes forarbejdet husdyrgødning uden for kredsen af virksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets register for afgiftsfri handelsgødning, skal den forarbejdede husdyrgødning på samme måde som handelsgødning anmeldes til Plantedirektoratets Sektor for foder- og gødningsstoffer og deklareres i henhold til reglerne i lov  om gødning og jordforbedringsmidler mm. (gødningsloven), og der skal betales kvælstofafgift for pakninger bestemt til salg på 50 kg og derunder. 

Afgiftssats

Afgiften udgør 5 kr. pr. kg kvælstof indeholdt i de nævnte produkter. Afgiftssatsen er uændret siden 1. januar 1998.

Emballageafgift

Af gødning i pakninger under 20 liter kan der desuden blive tale om emballageafgift , jf. G.1 .

Dækningsafgift
§ 20

Der skal endvidere betales afgift ( dækningsafgift ) ved indførsel af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder kvælstof, og som er bestemt til at anvendes som plantenæring eller afisningsmiddel. Det kan fx være næringsberiget sphagnum.

Der betales afgift på grundlag af indholdet af kvælstof i varen. Foreligger der fra producenten dokumentation for indholdet af tilsat kvælstof i varen, kan der betales dækningsafgift på basis heraf.

Hvis indholdet af tilsat kvælstof i varen er under 2 pct., betales der ikke dækningsafgift.

G.14.2 Registrering af virksomheder

Virksomheder skal eller kan registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler, se i øvrigt de generelle regler om registrering i A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges en blanket nr. 24.037 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

G.14.2.1 Oplagshavere

Skal registreres
§ 2, stk. 1

Virksomheder, der med henblik på salg fremstiller varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Registreringen sker i praksis som oplagshavere.

Kan registreres
§ 2, stk. 2

Andre virksomheder (mellemhandlere), der sælger varer med et afgiftspligtigt kvælstofindhold, og som har et årligt salg af sådanne varer med et indhold af kvælstof på mindst 10.000 kg, kan anmelde sig til registrering som oplagshavere, men disse virksomheder har ikke pligt til at være registreret.

Det er en betingelse, at mere end 50 pct. af virksomhedens salg sker til virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (jordbrugsvirksomheder mv.), jf. § 7, eller til virksomheder, der har fået bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der udelukkende anvendes til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning, jf. § 8.

§ 3

Registrerede virksomheder har ret til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder.

G.14.2.2 Varemodtagere

§ 19, stk. 1

Virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i udlandet, herunder andre EU-lande, har pligt til at anmelde sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som varemodtagere. Anmeldelsen er gældende for 5 år.

§ 21

Som varemodtager anses endvidere virksomheder, der er registreret hos Plantedirektoratet og andre erhvervsdrivende, som medbringer afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele, fra andre EU-lande til brug i egen bedrift.

G.14.2.3 Fjernsalg

§ 24

Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 2, og som har fjernsalg af afgiftspligtige varer og dækningsafgiftspligtige varer i Danmark, skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Der henvises til A.5.5 .

G.14.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

G.14.3.1 Oplagshavere

§§ 4 og 5

Virksomheder, der er registreret som oplagshavere, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode , dvs. kalendermåned. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde , se A.7 .

Der gælder følgende supplerende regler for oplagshavere, der er registreret efter kvælstofafgiftsloven:

Det totale indhold af kvælstof i gødninger m.m. opgøres som det indhold, der er deklareret af fabrikanten for hver enkelt type vare. Er det totale indhold af kvælstof i varen angivet i et interval, opgøres indholdet som den øvre grænse i intervallet.

Eget forbrug

Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. Forbrug af egne varer omfatter også, at virksomheden udtager ubeskattede varer og lader den indgå i andre varer, dvs varer, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved indførsel.

I den afgiftspligtige mængde fradrages gødninger mm. med indhold af kvælstof, der er udleveret ubeskattet efter bestemmelserne i G.14.4 .

G.14.3.2 Varemodtagere

§ 19

Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde afgiftspligtige varer til eget brug eller dækningsafgiftspligtige varer, som virksomheden har modtaget fra udlandet i en afgiftsperiode.

§ 20, stk. 5

Ved modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer fra udlandet skal der fremlægges en fabrikanterklæring som dokumentation for produkternes indhold af afgiftspligtige bestanddele.

G.14.4 Afgiftsfri udlevering

§§ 6-9

Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage følgende:

  • gødning mv. med indhold af kvælstof, der leveres til en anden registreret virksomhed efter § 3,
  • gødning mv. med indhold af kvælstof, der leveres til udlandet,
  • gødning mv. med indhold af kvælstof, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand e.l.,
  • gødning mv. med indhold af kvælstof, der returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres varens pris inklusive afgift,
  • gødning mv. med indhold af kvælstof, der er fritaget for afgift efter lovens § 7 og 8.

Der henvises til A.7.1.2 for de nærmere betingelser.

Jordbrugsvirksomheder
§ 7

Gødninger m.m. med indhold af kvælstof kan leveres uden afgift til brug i virksomheder, der er registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække ( jordbrugsvirksomheder ).

Nævnte lov administreres af Plantedirektoratet under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Den medfører bl.a., at jordbrugsvirksomhederne skal udarbejde gødningsregnskaber og dermed redegøre for forbrug mv. af kvælstof i virksomheden. Der henvises til Plantedirektoratets bekendtgørelse udstedt i medfør af denne lov og vejledningsmateriale om registrering af jordbrugsvirksomheder.

Hvis en jordbrugsvirksomhed sælger sin ejendom og afmelder sig Plantedirektoratets register, men samtidig beholder en slutmængde handelsgødning, skal der betales afgift af denne mængde, idet jordbrugsvirksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at opnå afgiftsfrihed efter § 7. Det samme gælder, hvis jordbrugsvirksomheden af andre grunde ophører, fx ved dødsfald eller konkurs.

Betalingen skal ske ved, at jordbrugsvirksomheden senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor jordbrugsvirksomheden ophører og afmelder sig Plantedirektoratets register, indbetaler det skyldige beløb til told- og skatteforvaltningen.

Samtidig med angivelse af betaling indsendes følgende oplysninger og dokumentation:

  • eget SE-/CVR-nummer
  • angivelse af kg kvælstof

Dokumentation

Leverandøren kan kræve dokumentation for jordbrugsvirksomhedens registrering efter Plantedirektotatets regler. Plantedirektoratet udsteder et bevis for virksomhedens registrering.

Disse jordbrugsvirksomheder mv. kan også få afgiftspligtige varer og dækningsafgiftspligtige varer tilført fra udlandet uden at betale afgift af kvælstof. Ved modtagelse af afgiftspligtige varer fra udlandet skal jordbrugsvirksomheden registreres som varemodtager, se A.5.3 .

Jordbrugsvirksomheder mv., der har fået leveret gødning afgiftsfrit efter reglerne i § 7, kan - uden at være registreret efter kvælstofafgiftsloven - levere gødning mv. med indhold af kvælstof til andre jordbrugsvirksomheder, der er registreret i Plantedirektoratets register. Hvis der derimod leveres gødning mv. med indhold af kvælstof til private eller ikke-registrerede jordbrugere, skal der betales afgift.

Betalingen skal ske ved, at jordbrugsvirksomheden senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor jordbrugsvirksomheden overdrager handelsgødning til private eller til virksomheder, der ikke er registreret i Plantedirektoratets register indbetaler det skyldige beløb til told- og skatteforvaltningen.

Samtidig med angivelse af betaling indsendes følgende oplysninger og dokumentation:

  • eget SE-/CVR-nummer
  • navn og adresse på den private person
  • eller SE-/CVR-nummeret på den virksomhed, der har modtaget handelsgødningen
  • angivelse af kg kvælstof.

Industrielt brug
§ 8

Virksomheder, der udelukkende anvender afgiftspligtige varer til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning, fx ludning af halm , kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få bevilling til afgiftsfritagelse for afgiftspligtige varer, der leveres til virksomheden fra registrerede virksomheder.

Afgiftsfritagelsen er betinget af, at virksomhedens årlige forbrug af kvælstof er 2.000 kg eller derover.

Registrerede oplagshavere kan levere gødninger m.m. med indhold af kvælstof uden afgift til disse bevillingsvirksomheder.

Leverandøren af gødning mv. må inden leveringen sikre sig, at modtageren har den nævnte bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet ved, at bevillingen fremlægges, kan oplysning herom fås hos told- og skatteforvaltningen.

Virksomheden skal i ansøgningen om bevilling til afgiftsfritagelse afgive en erklæring om, at de afgiftspligtige varer udelukkende anvendes i industrivirksomheden til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning.

Disse industrivirksomheder kan også få afgiftspligtige varer og dækningsafgiftspligtige varer tilført fra udlandet uden at betale afgift af kvælstof. Ved modtagelse af afgiftspligtige varer fra udlandet skal virksomheden registreres som varemodtager, se A.5.3 .

Diplomater
§ 11

Oplagshavere kan endvidere levere gødning mv. med indhold af kvælstof uden afgift til diplomater. Af praktiske hensyn administreres ordningen med fritagelse for afgift af kvælstof, der leveres til diplomater, som en godtgørelsesordning. Det betyder, at bestemmelsen ikke direkte berører gødningsleverandørernes opkrævning af afgift.

Repræsentationer mv. kan efter ansøgning til told- og skatteforvaltningen få godtgjort kvælstofafgiften. Ved ansøgning bruges en særlig anmodningsblanket (23.006), der kan fås hos told- og skatteforvaltningen.

G.14.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Afgiftsfri indførsel
§ 9

Der er afgiftsfrihed for gødning mv. med indhold af kvælstof, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfriheden efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, AN7723_4.GIFse momsvejledningen , specielt afsnit I.3. AN7723_5.GIF

Afgiftsgodtgørelse

§ 10, stk. 1

Virksomheder, der ikke er registreret efter kvælstofafgiftsloven, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift af varer, som:

  • leveres til udlandet
  • leveres til virksomheder, der er registreret efter Plantedirektoratets regler i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. § 7
  • leveres til virksomheder, der har bevilling til at få afgiftspligtige varer leveret afgiftsfrit til industrielt brug, jf. § 8.

Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør mindst 1.000 kr.

Ikke-registrerede virksomheder, der jævnligt foretager sådanne leverancer, vil kunne få en stående tilladelse til afgiftsgodtgørelse fra told- og skatteforvaltningen.

Til industrielt brug
§ 10, stk. 2

Virksomheder, der anvender afgiftspligtige varer til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring eller afisning, og som ikke kan opnå bevilling til at få afgiftspligtige varer leveret afgiftsfrit, jf. § 8, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af den betalte afgift, når den årlige godtgørelse udgør mindst 1.000 kr.

Jordbrugsvirksomheder
§ 10, stk. 3

Anmeldelse til Plantedirektoratets register efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække kan for visse mindre jordbrugsvirksomheder ske på frivillig basis. En anmeldelse til registeret får i disse tilfælde virkning fra førstkommende 1. august, når virksomheden tilmelder sig senest den 31. juli. Fx vil en anmeldelse til registeret den 24. maj 2001 medføre, at virksomheden får ret til at købe afgiftsfri handelsgødning med virkning fra 1. august 2001.

Hvis virksomheden er nystartet eller har pligt til at være tilmeldt Plantedirektoratets register får anmeldelsen til registeret virkning for hele den igangværende planperiode fx vil en anmeldelse den 17. april 2001 få virkning fra den 1. august 2000, idet planperioderne går fra 1. august og til 31. juli. Virksomheden kan herefter anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af den betalte afgift af de varer, som virksomheden har indkøbt til brug i virksomheden fra den 1. august 2000 og indtil den dato, hvor registreringen finder sted. Ved registreringen udsteder Plantedirektoratet et bevis for registreringen, som virksomheden anvender som dokumentation for retten til at købe afgiftsfri handelsgødning.

Plantedirektoratet har tidligere i visse tilfælde tilladt registrering med tilbagevirkende kraft for en allerede afsluttet planperiode og udstedt bevis for registreringen i overensstemmelse hermed. Fx har Plantedirektoratet den 31. august 2000 udstedt et registreringsbevis, som gav en jordbrugsvirksomhed ret til at købe afgiftsfri handelsgødning med virkning fra den 1. august 1998. Virksomheden har efterfølgende søgt om godtgørelse af den betalte afgift af varer, som virksomheden har indkøbt til brug i virksomheden i tiden fra 1. august 1998.

ToldSkat afslog at godtgøre den betalte afgift for de tidligere afsluttede planperioder med henvisning til bestemmelsen i § 10, stk. 3, som kun giver hjemmel til at godtgøre betalt afgift i tiden fra den 1. august i det planår, hvor registreringen finder sted.

Sagen blev indbragt for Landsskatteretten, der den 13. december 2000 afsagde en kendelse, der gav jordbrugsvirksomheden ret til godtgørelse af kvælstofafgiften for allerede afsluttede planperioder i overensstemmelse med det af Plantedirektoratet udstedte registreringsbevis. Landsskatteretten fandt, at det måtte anses for mest rimeligt, at virksomheden blev berettiget til godtgørelse af kvælstofafgift i tiden fra 1. august 1998 (TfS 2001,672).

ToldSkat indbragte ikke kendelsen for landsretten, da Plantedirektoratet ifølge nærmere aftale mellem Skatteministeriet og Fødevareministeriet med virkning fra 1. august 2001 ikke længere udsteder registreringsbeviser med tilbagevirkende kraft for allerede afsluttede planperioder. Praksis i Plantedirektoratet stemmer herefter overens med kvælstofafgiftsloven § 10, stk. 3.

Desuden blev told- og skatteregionerne ved TSS-cirkulære nr. 2001-18 anmodet om at omgøre relevante sager for planperioderne 1998-1999, 1999-2000 og 2000-2001, så jordbrugsvirksomhederne fik godtgjort betalt kvælstofafgift i overensstemmelse med de af Plantedirektoratets udstedte registeringsbeviser for at sikre en ensartet behandling af sager om godtgørelse af kvælstofafgift.

Ved ændring af gødskningsloven - lov nr. 203 af 25. marts 2003 - blev det muligt i særlige tilfælde at registrere jordbrugsvirksomheder med virkning for tidligere planperioder. Da kendelsen af 13. december 2000 ikke blev anket, danner den retstilstand på området. Told- og skatteforvaltningen godtgør derfor kvælstofafgift i overensstemmelse med de registreringsbeviser Plantedirektoratet udsteder. Dette gælder også selv om registreringsbeviset er udstedt med tilbagevirkende kraft for en allerede afsluttet planperiode, jf. SKM2003.188.TSS .

§ 10, stk. 3

SKAT kan meddele vognmænd, der anvender afgiftsberigtigede varer til afgiftsfrie formål, jf. § 8, godtgørelse af hele den betalte afgift.

Skærpede miljøkrav til bilers udledning kan løses ved, at der indsprøjtes kvælstofholdige stoffer (UREA) i udstødningssystemet mellem motoren og SCR-katalysatoren, hvor NOx omdannes til vand og frit kvælstof.

Ved ansøgningen om tilbagebetalingen skal vognmanden anvende blanket 24.047 , der kan fås hos SKAT. Blanketten findes også på SKATs hjemmeside, http://www.skat.dk/ . Der indsendes en ansøgning om tilbagebetaling, når der i alt er kvitteringer på betalt afgift på mindst 500 kr.

Dokumentationskravene til at få tilbagebetalt kvælstofafgift er beskrevet i nyhedsbrev fra 2006 . Nyhedsbrevet er et supplement til nyhedsbreve af 20. december 2005 til oliebranchen og vognmænd. Nyhedsbrevene kan ses på SKAT's hjemmeside, http://www.skat.dk/ .

G.14.6 Regnskab

§ 12

Foruden de regnskabsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende:

Regnskabet skal opdeles i kemiske og mineralske gødninger, organiske gødninger og dækningsafgiftspligtige varer.

Virksomheden skal opbevare erklæringer fra fabrikanter om indhold af kvælstof i de leverede varer.

§ 12, stk. 4

Ved afsætning af gødninger mm. med indhold af kvælstof, der udleveres uden afgift til jordbrugsvirksomheder registreret hos Plantedirektoratet efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal leverandøren tydeligt gøre opmærksom på, at jordbrugsvirksomheden straks skal give leverandøren meddelelse, hvis den ophører med at være registreret hos Plantedirektoratet efter lov om anvendelse af gødning og om plantedække, jf. § 25.

Det skal også fremgå af fakturaen, at jordbrugsvirksomhedens ejer, forpagter e.l. kan blive straffet ved overtrædelse af denne bestemmelse, jf. § 34.

Indberetning

I henhold til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække og bekendtgørelsen udstedt i medfør heraf skal virksomheder, der afsætter afgiftsfri handelsgødning, hvert år senest den 1. november indberette oplysninger til Plantedirektoratet om, hvilke virksomheder der er afsat gødning til i den seneste periode 1. august til 31. juli.

Dette gælder både gødningsforhandlere, ikke-registrerede virksomheder og jordbrugere, som sælger gødning mv. til andre registrerede jordbrugere.

Oplysningerne skal omfatte navn, adresse og virksomhedens SE-nr. for hver virksomhed, der er afsat handelsgødning til, samt det totale indhold af kvælstof, handelsgødningstypen og mængden af den handelsgødning, der er solgt eller afgivet til virksomheden i perioden. Ved afsætning af flydende ammoniak skal andelen, der anvendes til foderformål, angives særskilt. Ârsagen hertil er, at jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof i handelsgødning med denne ene undtagelse beregnes som leverandørens angivelse af den totale mængde kvælstof i handelsgødningen.

Ovennævnte oplysningerne skal opbevares i mindst 5 år.

Der henvises til de nærmere regler i Plantedirektoratets bekendtgørelser og vejledningsmateriale herom.

G.14.7 Øvrige bestemmelser

Afregning
§§ 13-14

Reglerne for afregning af afgift fremgår af A.11 . Ved angivelse og afregning anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.036 for oplagshavere og blanket nr. Y-924 A for varemodtagere. Told- og skatteforvaltningen sender blanketterne til virksomheden.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 22 - 23), efterbetalinger (§16) og skønsmæssige ansættelser , se A.12 , straffebestemmelser (§§ 34 - 35), se A.13 , og klagevejledning se A.14 .

§ 26, stk. 1

Den, der overdrager, erhverver eller tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, der skulle være betalt efter loven, skal betale afgift af varerne.

§ 26, stk. 2

Registrerede oplagshavere hæfter ikke for betaling af afgift af varer, der er leveret uden afgift til virksomheder registreret efter lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, når virksomheden har modtaget dokumentation for registreringsforholdet, inden afgiftsfri leverancer finder sted første gang. Det er dog en betingelse, at virksomheden ikke senere har fået meddelelse om ophør af registreringsforholdet.

§ 26, stk. 3

Hvis gødning mv. med indhold af kvælstof, der efter § 8 er fritaget for afgift, anvendes til andet formål end det, hvortil den er bestemt, kan told- og skatteforvaltningen inddrage virksomhedens adgang til at indkøbe afgiftsfri kvælstof.

§ 25

Jordbrugsvirksomheder skal straks give sine leverandører meddelelse, hvis de ophører med at være registreret efter lov om anvendelse af gødning og om plantedække. Jordbrugsvirksomhedens ejer, forpagter e.l. kan blive straffet ved overtrædelse af denne bestemmelse, jf. § 34, stk. 1, nr. 4.

G.15 Antibiotika og vækstfremmere

Forord

Afgift af antibiotika og vækstfremmere fremgår af lov nr. 416 af 26. juni 1998 om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer (vækstfremmerafgiftsloven) med senere ændringer, se nedenstående oversigt. Afgiften blev indført pr. 1. september 1998 som et led i regeringens ønske om en husdyrproduktion, som ikke sætter dyrenes velfærd over styr.

Godkendelse af tilsætningsstoffer til foderstoffer er harmoniseret i EU ved Rådets direktiv 70/524/EØF med senere ændringer. Direktivet er implementeret i Danmark ved bekendtgørelse nr. 1051 af 23. oktober 2006 om foder og foderstofvirksomheder, som administreres af Plantedirektoratet under Fødevareministeriet.

Med henvisning til direktivet er der udstedt to rådsforordninger, 2821/98 af 17. december 1998 og 2788/98 af 22. december 1998, som forbyder anvendelsen af stofferne nævnt i nr. 1-3, 5 og 9-10. Endvidere er der ifølge Plantedirektoratet indgået en aftale i landbruget om ikke at anvende de 4 sidste stoffer som tilsætning til foderstoffer. Denne vejledning indeholder ikke reglerne om forbud mod anvendelse af vækstfremmere og antibiotika, da disse regler administreres af Plantedirektoratet.

Vækstfremmerafgiftsloven vil dog som følge af forbud mv. kun få et begrænset anvendelsesområde.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato Ændring

416

26.06.1998 Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer

165

15.03.2000 Opkrævningsloven

1029

22.11.2000  Afskaffelse af hæftestraf

428

06.06.2005 Kommunalreformen konsekvensændringer

G.15.1 Afgiftspligtigt vareområde og afgiftens størrelse

§ 1, stk. 1

Afgiftspligten omfatter antibiotika og vækstfremmere, der anvendes som tilsætningsstoffer til foderstoffer, og som er anført i bekendtgørelse nr. 1051 af 23. oktober 2006 om foder og foderstofvirksomheder.

Afgiften er som følger (§ 1, stk. 1 i lov nr. 416 af 26. juni 1998):

Vækstfremmende stof Afgift
Zinkbacitracin 1,00 kr./g
Spiramycin 1,00 kr./g
Virginiamycin 1,00 kr./g
Flavofosfolipol 2,50 kr./g
Tylosinfosfat 1,25 kr./g
Monensin natrium 1,00 kr./g
Salinomycin natrium 0,83 kr./g
Avilamycin 1,25 kr./g
Carbadox 1,00 kr./g
Olaquindox 1,00 kr./g

Ved fastsættelse af satserne er der taget udgangspunkt i, at afgiften skal medføre en fordyrelse med samme beløb pr. smågris, uanset hvilket stof der anvendes. Afgiftssatserne er således differentieret efter det største tilladte indhold i fuldfoderet til smågrise. Afgiftssatserne er uændrede siden lovens indførelse.

§ 1, stk. 2

Der skal også betales afgift af andre antibiotika og vækstfremmende stoffer, der fremover bliver godkendt til anvendelse som tilsætningsstoffer til foderstoffer, og som derfor bliver omfattet af bekendtgørelsen om foder og foderstofvirksomheder. Afgiften betales efter den sats, der gælder for et tilsvarende antibiotikum eller vækstfremmende stof som nævnt ovenfor med et tilsvarende tilladt maksimal indhold i fuldfoderet.

Lægemidler

Der skal dog ikke betales afgift af Monensin natrium og Salinomycinnatrium, hvis stofferne anvendes som coccidiostatika. Ifølge Plantedirektoratets bekendtgørelse nr. 1051 af 23. oktober 2006 skal de enkelte tilsætningsstoffer mærkes efter anvendelsen, således at tilsætningsstofferne Monensin natrium og Salinomycin natrium kun er afgiftsfri, når produkterne er korrekt mærket til anvendelse som lægemidler.

Dækningsafgift
§ 17

Der skal også betales afgift ( dækningsafgift ) ved indførsel af varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder antibiotika og vækstfremmere, fx forblandinger, tilskudsfoder og fuldfoder mv.

Afgiften betales efter indholdet af ovennævnte stoffer med den sats, der gælder for de forskellige stoffer, jf. fabrikantens erklæring herom.

Hvis der ved modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer fra udlandet ikke fremlægges en fabrikanterklæring om indholdet af ovennævnte stoffer, betales der afgift med følgende satser:

Forblandinger 25 kr. pr. kg
Tilskudsfoder 10 kr. pr. kg
Fuldfoder 5 kr. pr. kg

Afgiftssatserne er uændrede siden lovens indførelse.

Emballageafgift

Af antibiotika og vækstfremmere i pakninger under 20 liter kan der desuden blive tale om emballageafgift, jf. G.1 .

G.15.2 Registrering af virksomheder

Virksomheder registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler. De generelle regler om registrering , se A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges en blanket nr. 24.039 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

G.15.2.1 Oplagshavere

Skal registreres

Virksomheder, der med henblik på salg fremstiller afgiftspligtige varer, skal anmelde sin virksomhed til registrering hos  


§ 2, stk. 2

Virksomheder, der med henblik på salg køber antibiotika og vækstfremmere i udlandet, skal også registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

§ 3

Registrerede virksomheder har ret til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder.

G.15.2.2 Varemodtagere

§ 16, stk. 2

Erhvervsdrivende, der til eget brug køber antibiotika og vækstfremmere til anvendelse i foderstoffer eller varer med indhold af antibiotika og vækstfremmere (dækningsafgiftspligtige varer) i udlandet, herunder andre EU-lande, skal anmelde sig til registrering hos som varemodtagere. Anmeldelsen er gældende i 5 år.
 

§ 18

Som varemodtager anses endvidere erhvervsdrivende, som medbringer afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele, fra andre EU-lande til brug i egen bedrift.
 
Varemodtagere kan hverken oplægge eller afsende varer, uden at afgiften er betalt.

G.15.2.3 Fjernsalg

§ 22

Virksomheder, der er registreret efter momslovens § 47, stk. 2, og som har fjernsalg af afgiftspligtige varer og dækningsafgiftspligtige varer i Danmark, skal registreres hos

Der henvises til A.5.5 .

G.15.3 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

G.15.3.1 Oplagshavere

§§ 4-5

Virksomheder, der er registreret som oplagshaver, skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåned. Om de generelle regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde, se A.7 .

Der gælder følgende supplerende regler for oplagshavere, der er registreret efter loven:

Eget forbrug

Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. Forbrug af egne varer omfatter også, at virksomheden udtager ubeskattede varer og lader den indgå i andre varer, dvs. varer, som der skulle have været betalt dækningsafgift af ved indførsel.

I den afgiftspligtige mængde fradrages antibiotika og vækstfremmende stoffer, der er udleveret ubeskattet efter bestemmelserne i G.15.4 .

G.15.3.2 Varemodtagere

§ 16

Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde antibiotika og vækstfremmere til eget brug eller dækningsafgiftspligtige varer, som virksomheden har modtaget fra udlandet i en måned.

§ 17, stk. 5

Ved modtagelse af dækningsafgiftspligtige varer fra udlandet skal der fremlægges en fabrikanterklæring som dokumentation for produkternes indhold af afgiftspligtige bestanddele.

Hvis der ikke fremlægges en sådan fabrikanterklæring, beregnes afgiften efter satserne for dækningsafgift, jf. G.15.1 .

G.15.4 Afgiftsfri udlevering

§ 6-8

Oplagshavere kan ved opgørelse af den afgiftspligtige mængde fradrage antibiotika og vækstfremmere, der:

  • leveres til en anden registreret virksomhed efter § 3
  • leveres til udlandet
  • hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand e.l.
  • returneres til virksomheden, såfremt køberen godtgøres varens pris inklusive afgift.
Der henvises til A.7.1.2 for de nærmere betingelser for afgiftsfritagelse.

G.15.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Afgiftsfri indførsel
§ 7

Der er afgiftsfrihed for foder med indhold af antibiotika og vækstfremmere, der indføres eller modtages fra udlandet, i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfriheden efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.

Afgiftsgodtgørelse
§ 8, stk. 1

Virksomheder, der ikke er registreret efter vækstfremmerafgiftsloven, kan anmode told- og skatteforvaltningen om godtgørelse af afgift af varer, som leveres til udlandet.

Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr.

G.15.6 Regnskab

§ 9

Foruden de regnskabsregler, der fremgår af A.10 , gælder følgende:

Regns kabet skal opdeles i de forskellige antibiotika og vækstfremmende stoffer og dækningsafgiftspligtige varer, hvor der ikke er fremlagt fabrikanterklæring, og hvor afgiften derfor betales med en standardsats.

Virksomheden skal opbevare erklæringer fra fabrikanter om indhold af antibiotika og vækstfremmere i de leverede varer.

G.15.7 Øvrige bestemmelser

Afregning
§ 10

Reglerne for afregning af afgift, se A.11 . Ved angivelse og afregning anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket, blanket nr. 24.038 for oplagshavere og blanket nr. Y-925 A for varemodtagere.

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 19-21), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser (§§ 13-14), se A.12 , straffebestemmelser (§§ 30-31), se A.13 , og klagevejledning se A.14 .

§ 23, stk. 1

Den, der overdrager, erhverver eller tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, der skulle være betalt efter loven, skal betale afgift af varerne.

G.16 Udgået

G.17 Pvc og ftalater

Forord

Afgift af pvc og visse blødgøringsmidler fremgår af AN7723_4.GIF lovbekendtgørelse nr. 253 af 19. marts 2007  (bekendtgørelse af lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater, pvc-afgiftsloven). AN7723_5.GIF

Afgiftens formål er at øge incitamentet til at bruge andre blødgørere end ftalater, samt reducere mængden af pvc, som forbrændes eller deponeres.

Lovændringer mv.

Der er inden for de senere år sket følgende lovændringer mv.:

Lov nr. Dato Ændring

954

20.12.1999 Lov om afgift af polyvinylklorid og ftalater

165

15.03.2000 Opkrævningsloven

1029

22.11.2002

Afskaffelse af hæftestraf
1057 17.12.2002 Regelforenkling (afgiftsgrundlag mv.).
127  27.02.2004  Bl.a. ophævelse af afgift på hård pvc
325  18.05.2005  Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse  
428  06.06.2005  Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen 
AN7723_4.GIF253 AN7723_5.GIF AN7723_4.GIF19.03.2007 AN7723_5.GIF AN7723_4.GIFLovbekendtgørelse AN7723_5.GIF 

G.17.1 Afgiftspligtigt vareområde

Loven omfatter varer af blød pvc (pvc blødgjort med ftalater fx vandslanger). Blød pvc kan dog også være blødgjort med andre stoffer end ftalater. I disse tilfælde gælder der en reduceret afgiftssats.

§ 1

Der skal betales afgift af:

  • dels de i lovens bilag 1 angivne varer, hvis de har et indhold af polyvinylchlorid (pvc), eller hvis de har et indhold af polyvinylchlorid og estere af o-phthalsyre (ftalater),
  • dels varer, der ikke i sig selv er afgiftspligtige, men som indeholder en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af den samlede vares vægt, og er afgiftspligtige efter § 1. Her svares afgift af den afgiftspligtige del af den samlede vare.

Ftalater

Ftalater er en gruppe af kemiske stoffer, der anvendes som blødgørere i forskellige produkter bl.a. pvc. Hele ftalat-stofgruppen, herunder stofferne diethylhexylfthalat (DEPH), dibutylfthalat (DBP) og butylbenzylfthalat (BBP), er omfattet af loven. De er omfattet, uanset om de optræder som enkeltstoffer eller som blandinger .

Afgiftsgrundlaget efter lovens § 1 består af forskellige varegrupper

De afgiftsbelagte varer er følgende:

Rør, slanger mv.

1. Bløde rør og slanger samt fittings dertil, af blødgjort plast. Alle varer indeholdende blødgjort pvc og evt. ftalater er omfattet af afgiften, bortset fra bløde rør til anvendelse i civile fly samt slanger til medicinsk brug, som er CE-mærket.

Ved rør og slanger forstås hule rør og slanger i form af halvfabrikata eller færdigvarer, som almindeligvis anvendes til fremføring og fordeling af væsker og gas. Dette dækker bløde rør og slanger af flad, rund oval, kvadratisk, rektangulær eller af regelmæssig polygonal form. Afgiften omfatter bl.a. levnedsmiddelsslanger, have- og vandslanger og industrislanger.

Gulvbelægning mv.

2. Gulvbelægningsmaterialer, vægbeklædning og loftsbeklædning, også selvklæbende, i ruller eller som fliser med indhold af pvc og eventuelt ftalater samt korkfliser indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater.

Ved væg- eller loftsbeklædning af plast forstås varer i ruller over 45 cm i bredden, egnede til væg- eller loftsdekoration, bestående af plast permanent fastgjort til et underlag af andet materiale end papir, forudsat at plastlaget (på overfladen) er kornet, mønsterpresset, - trykt eller -præget, farvet eller på anden måde dekoreret. 

Folier, tape

3. Selvklæbende folier og tape, uanset om de foreligger i ruller, strimler, ark eller anden form.

Omfattede varer er bl.a. selvklæbende plasttapeter, selvklæbende folier til skilte- og dekorationsformål og afmærkningstape.

Det er teknisk muligt at anvende såvel andre materialer end blød pvc som andre blødgørere til fremstilling af selvklæbende folier og tape.

Landsskatteretten har afsagt kendelse i en sag om en virksomheds import og salg af emballagetape med indhold af hård PVC. Tapen med indhold af hård PVC kunne ikke pålægges afgiftspligt efter pvc-afgiftsloven. Kendelsen er offentliggjort i SKM2006.100.LSR . Som følge af Landsskatterettens kendelse ændres praksis vedrørende afgiftspligt af tape således, at tape med indhold af hård pvc og uden indhold af blød pvc ikke pålægges afgift efter pvc-afgiftsloven. Virksomheder, der efter den hidtidige praksis har indbetalt afgift af hård pvc, kan anmode om tilbagebetaling af den for meget erlagte afgift, jf. SKM2006.317.SKAT .

Tagplader mv.

4. Tagfolier, membranfolier, tagplader og ovenlysvinduer. Kun de nævnte varer indeholdende pvc og evt. ftalater er omfattet af afgiften.

Ved tagfolier forstås folier, der anvendes som af- og inddækning mod vand. Ved membranfolier forstås folier til fundamenter, bassiner o. l. Der eksisterer alternative blødgørere, og til nogle anvendelser er det også muligt at anvende andre materialer end pvc.

Ringbind, plastlommer mv.

5. Tidsskriftskassetter, ringbind, brevordnere, charteks og plastlommer indeholdende pvc og evt. ftalater. De nævnte varer omfatter også giroordnere (mindre brevordnere), combi-ringbind, plastlommer, fotolommer, diaslommer, plastomslag, plastetuier, visitkortlommer, kataloglommer og signallommer mv.

Det er muligt at anvende andre plasttyper. Endvidere vil der muligvis kunne anvendes andre blødgørere.

Handsker, regntøj mv.

6. Handsker, forklæder, beskyttelsesdragter og regntøj indeholdende pvc og evt. ftalater. Ved regntøj forstås beklædning, som er fremstillet af vandtæt metervare. Herudover skal det færdige regntøj være tapet i sømmene, og sømmene skal være vandtætte. Det er uden betydning, om der er for i regntøjet.

Der kan formentlig anvendes andre blødgørere. I nogle tilfælde kan der anvendes andre materialer end blød pvc.

Presenninger

7. Presenninger indeholdende pvc og eventuelt ftalater. Ved presenninger forstås presenninger til afdækning i eksempelvis byggesektoren samt lagertelte. Presenninger til lastbiler og sættevogne/påhængsvogne til lastbiler er fritaget for afgift.

Presenninger omfatter presenningsdug, der anvendes til beskyttelse mod vejrliget af gods, der er oplagret under åben himmel eller indladet i skibe, jernbanevogne etc., herunder dug fremstillet ud fra metervarer, som er pvc-belagt nylon eller polyester.

Dækketøj, gardiner mv.

8. Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng (inkl. badeforhæng) og gardinkapper indeholdende blødgjort pvc og evt. fthalater.

Omfattede varer er færdigvarer som fx bordduge, dækkeservietter og slagteriforhæng.

Ledninger, kabler mv.

9. Isolerede elektriske ledninger, kabler og andre isolerede elektriske ledere, også forsynet med forbindingsdele; optiske fiberkabler, fremstillet af individuelt overtrukne fibre, også samlet med elektriske ledere eller forsynet med forbindelsesdele.

Der kan til enkelte anvendelsesområder anvendes andre blødgørere end ftalater. Til mange kabler er det teknisk muligt at anvende andre produkter end blød pvc.

Ståltagrender mv.

10. Tagrender og nedløbsrør, stålplader og -profiler. Kun de nævnte varer indeholdende blødgjort pvc og eventuelt ftalater er omfattet af afgiften.

Sammensatte varer

Efter lovens § 2 skal der betales afgift af sammensatte varer , der ikke umiddelbart henhører under ovenanførte varegrupper, men som indeholder en eller flere afgiftspligtige varer, der udgør mindst 10 pct. af varens samlede vægt. Afgiften skal alene svares af den afgiftspligtige del af den samlede vare.

Eksempel
En sammensat vare kan fx være et brusehoved påsat en slange, hvor alene slangen er fremstillet af pvc. Der skal i dette tilfælde alene betales afgift af slangen.

Hård pvc

Indtil den 1. marts 2004 omfattede afgiftspligten også visse varer af hård pvc, bl.a. tagplader, ovenlysvinduer, kabelbakker, staldinventar og nedløbsrør, se tidligere version af Punktafgiftsvejledningen.

G.17.2 Afgiftens størrelse

G.17.2.1 Afgiftssatser

§ 1, stk. 2

Afgiften betales efter de satser, der er nævnt i lovens bilag 2, se nedenstående skema, og vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen, dog bortset fra gulv- og vægbeklædninger, korkfliser samt tagrender og nedløbsrør, hvor afgiften betales af varens nettovægt.

Det er en betingelse, at den afgiftspligtige virksomhed kan godtgøre vægten af pvc og eventuelle ftalater i varen. Kan vægten af pvc og eventuelle ftalater ikke godtgøres, betales afgift af varens nettovægt. Se nærmere om afgiftsberegning i G.17.2.2.

Afgiftssatserne er af hensyn til opgørelse og administration beregnet udfra varernes gennemsnitlige indhold af pvc og ftalater og med udgangspunkt i en afgift på 2 kr. pr. kg pvc og 7 kr. pr. kg ftalater. Derved er fremkommet følgende satser:

 

Varer, der indeholder blød pvc Afgift ved indhold af ftalater

Reduceret afgift ved anden blødgører end ftalater

Bløde rør og slanger samt fittings hertil 

3,50 kr/kg

1,40 kr/kg

Gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og loftsbeklædning fremstillet af støttemateriale imprægneret, overtrukket eller lamineret med pvc (efter varens nettovægt) 0,30 kr/kg 0,16 kr/kg
Anden gulvbelægningsmateriale, vægbeklædning og loftsbeklædning 3,00 kr/kg 1,60 kr/kg
Korkfliser (efter varens nettovægt) 0,30 kr/kg 0,16 kr/kg
Tape (blødgjort) og selvklæbende folier 3,50 kr/kg 1,40 kr/kg
Tape, ikke blødgjort - 2,00 kr/kg
Tagfolier, blødgjorte 3,50 kr/kg 1,40 kr/kg
Membranfolier, blødgjorte 3,50 kr/kg 1,40 kr/kg
Tagplader, blødgjorte 3,50 kr/kg 1,40 kr/kg
Ovenlysvinduer, blødgjorte 3,50 kr/kg 1,40 kr/kg
Charteks og plastlommer (efter antal varer) 0,05 kr/stk 0,02 kr/stk
Tidsskriftkassetter (efter antal varer) 0,33 kr/stk 0,13 kr/stk
Ringbind og brevordnere (efter antal varer) 0,28 kr/stk. 0,11 kr/stk
Handsker 3,60 kr/kg 1,08 kr/kg
Forklæder 3,60 kr/kg 1,08 kr/kg
Beskyttelsesdragter 3,60 kr/kg 1,08 kr/kg
Regntøj 3,60 kr/kg 1,08 kr/kg
Presenninger (efter varens overfladeareal) 1,70 kr/m2 0,42 kr/m2
Dækketøj, gardiner, rullegardiner, forhæng og gardinkapper 0,60 kr/kg 0,32 kr/kg
Kabler og ledninger 2,48 kr/kg 0,91 kr/kg
Tagrender, stålplader og -profiler samt nedløbsrør (efter varens nettovægt) 0,25 kr/kg 0,10 kr/kg

Afgiftssatserne er uændrede siden 1. juli 2000.

G.17.2.2. Beregning af afgiften

For varegrupper med en afgiftssats pr. kg er afgiftsgrundlaget varens faktiske indhold af pvc og ftalater, dog bortset fra gulv- og vægbeklædning, korkfliser, tagrender og nedløbsrør, hvor afgiften betales af varens nettovægt.

Det betyder eksempelvis, at der for fx folier, som er påført beskyttelsespapir og lim, kun skal betales afgift af selve folien, eller at der for fx regnfrakker med for kun skal betales afgift af selve plastdelen.

Betaling af afgift på grundlag af det reelle indhold af pvc og ftalater, er betinget af, at virksomheden kan dokumentere indholdet af pvc og ftalater ved at fremlægge en leverandørerklæring eller en fabrikanterklæring, se nedenfor om Dokumentation. Kan virksomheden ikke dokumentere vægten af pvc, skal der betales afgift af varens nettovægt.Virksomheden kan i øvrigt altid vælge at betale afgift af varens nettovægt.

Gulv- og vægbeklædning og korkfliser 

For følgende varer skal der altid betales afgift af varens nettovægt, jf. § 1, stk. 6.:

  • gulv- og vægbelægninger og loftsbeklædning 
  • korkfliser 
  • tagrender, stålplader og -profiler samt nedløbsrør 

Ringbind, charteks mv., presenninger

For øvrige varegrupper beregnes afgiftsgrundlaget således:

  • Ringbind, charteks mv.: Efter antallet af varer (stk.), jf. § 1, stk. 4. 
  • Presenninger: Efter overfladeareal (m2), jf. § 1, stk. 5.

Dokumentation

Man vil oftest ikke umiddelbart ved at se på varen kunne konstatere, om den indeholder pvc eller ftalater, og dermed er afgiftspligtig. Man vil dog kunne udelukke afgiftspligt, hvis varen er lavet af andet materiale end plast, fx metal. Det er derfor nødvendigt, at virksomhederne kan dokumentere varens indhold af pvc og/eller ftalater.

Både registrerede virksomheder og ikke-registrerede virksomheder, der producerer varer, som er omfattet det afgiftspligtige vareområde, se G.17.1 , samt virksomheder eller andre, der importerer eller indenfor EU køber disse varer (undtagen private, der medbringer varer til eget forbrug), skal kunne godtgøre varens afgiftspligtige indhold. Det vil sige, at loven for såvidt angår det afgiftspligtige indhold pålægger producenter og importører en dokumentationsforpligtelse.

Det er således en betingelse for ikke at betale afgift, at virksomheden kan godtgøre, at en given vare ikke indeholder pvc.

Tilsvarende gælder, at den afgiftspligtige for at kunne svare afgift til en reduceret sats skal kunne godtgøre, at en vare lavet af blød pvc ikke indeholder ftalater. Kan den afgiftspligtige ikke godtgøre, at varen ikke indeholder ftalater, skal der svares afgift efter, at varen indeholder ftalater (den høje sats).

For sammensatte varer, der er afgiftspligtige efter § 2, skal den afgiftspligtige kunne godtgøre, at den eller de afgiftspligtige varer udgør under 10 pct. af den samlede vares vægt. Indeholder en vare mindst 10 pct. afgiftspligtige varer, skal virksomheden kunne godtgøre mængden af afgiftspligtige varer.

Leverandørerklæring

Erklæringer fra leverandører eller anden form for teknisk specifikation af varen, fx for kabler branchens tabelspecifikationer, vil normalt være dokumentation for en vares indhold eller manglende indhold af pvc og/eller ftalater.

Leverandørerklæringen skal indeholde en erklæring om, at den pågældende vare ikke indeholder pvc og ftalater. Desuden skal leverandørerklæringen, såfremt varer ikke er omfattet af lovens bilag 1, men indeholder en eller flere afgiftspligtige varer også indeholde en angivelse af vægten af den pvc-holdige del af varen, således at det er muligt at kontrollere, om varen overskrider 10 pct.-grænsen.

G.17.3 Registrering af virksomheder

Virksomheder registreres som oplagshaver eller varemodtager efter nedenstående regler. De generelle regler om registrering, se A.5 . Ved anmeldelse til registrering bruges blanket nr. 24.042 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

G.17.3.1 Oplagshavere

§ 3, stk. 1

Virksomheder, der fremstiller varer, skal registreres som oplagshavere.

Oplagshavere, som har et årligt salg af afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr., skal dog ikke registreres eller betale afgift. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret, jf. § 3, stk. 3.

Virksomheden skal løbende foretage en vurdering af, hvorvidt salget af varer vil komme til at ligge under eller over bagatelgrænsen. Hvis virksomheden vurderer, at bagatelgrænsen er eller vil blive overskredet, skal virksomheden straks anmelde sig til registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.  Registreringen gælder for minimum 2 år, medmindre virksomheden ophører med at drive afgiftspligtig virksomhed.

§ 4

Oplagshavere har ret til uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder/oplagshavere at modtage afgiftspligtige varer med henblik på videresalg. Afgiften betales ved varernes udlevering fra virksomheden.

G.17.3.2 Varemodtagere

§ 17, stk. 1

Virksomheder, der alene modtager varer fra udlandet, skal registreres som varemodtagere.

§ 3, stk. 2

Virksomheden kan dog registreres som oplagshaver , såfremt de pågældende varer er bestemt til videresalg, se G.17.3.1.

Varemodtagerne, der modtager afgiftspligtige varer svarende til en afgift på under 2.500 kr. årligt, skal ikke anmeldes, afgive anmeldelse eller indbetale afgiften. Den årlige periode er kalenderåret eller regnskabsåret.

Virksomheden skal løbende foretage en vurdering af, hvorvidt modtagelsen af varer vil komme til at ligge over eller under bagatelgrænsen. Hvis virksomheden vurderer, at bagatelgrænsen er eller vil blive overskredet, skal virksomheden straks anmelde sig til registrering hos Registreringen gælder for minimum 2 år, medmindre virksomheden ophører med indførslen af afgiftspligtige varer.

Fjernsalg
§ 22

Virksomheder registreret efter momslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger afgiftspligtige varer efter loven, skal registreres, se A 5.4 . Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren på dennes vegne til en privat køber i et andet land. Det vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder internethandel. Varemodtagere skal betale afgift ved varernes modtagelse.

G.17.4 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

G.17.4.1 Oplagshavere

§§ 5 - 6

Afgiften skal betales af den mæ ngde varer, som de oplagshaver-registrerede virksomheder udleverer her i landet i løbet af måneden.

Virksomheden skal ikke svare afgift, før de afgiftspligtige varer udleveres fra virksomheden. En virksomhed, der fx monterer en slange i forbindelse med et bruserhoved, og slangen udgør mere end 10 pct. af den samlede vægt, skal ikke svare afgift af slangen, før den samlede vare udleveres fra virksomheden.

Der skal desuden betales afgift af virksomhedens forbrug af egne varer. Indkøber virksomheden ledninger til installation i virksomheden, vil dette falde under eget forbrug og der skal svares afgift ved forbrug, jf. § 6, stk. 2.

Eget forbrug

Forbrug af egne varer indbefatter, at virksomheden udtager uberigtigede varer og lader dem indgå i andre varer, som ikke er omfattet af § 2. Dette kan fx være eget forbrug af tape til emballage eller en ledning, som sættes i et elektronisk færdigprodukt, som ikke vil være omfattet af § 2.

Eget forbrug omfatter ikke afgiftspligtige produkter monteret med anden afgiftspligtig vare med henblik på videresalg.

Hvis den afgiftspligtige vare fx består af to dele, som er særskilt afgiftspligtige, og hvor virksomheden producerer den ene del, men køber den anden fra en anden producent vil det indkøbte produkt i dette tilfælde ikke være omfattet af eget forbrug, og der skal ikke svares afgift før det samlede produkt udleveres fra virksomheden.

Fradrag
§ 7

I den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6, kan den registrerede virksomhed i visse tilfælde foretage fradrag, se A.7.

G.17.4.2 Varemodtagere

Afgiften forfalder ved varernes indførsel/modtagelse. Varemodtagere skal dog kun opgøre den afgiftspligtige mængde og betale afgiften periodisk, dvs. for kalendermåneden.

Opgørelsen skal omfatte alle varer, der er tilført virksomheden i perioden. Det er datoen for varens fysiske modtagelse i virksomheden, der afgør, i hvilken måned beløbet skal medregnes.

G.17.5 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

G.17.5.1 Ind- og udførsel af varer

Afgiftsfritagelse


§ 8, stk. 1

Der er afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se Momsvejledningen , specielt afsnit I.3

G.17.5.2 Montagevirksomheder

Montagespild
§ 9, stk. 3

Montagevirksomheder kan få godtgjort den betalte afgift for montagespild , når den årlige godtgørelse udgør mindst 500 kr., og montagespildet afleveres til et godkendt oplagringsanlæg eller et godkendt deponi. Det er en betingelse for godtgørelse, at virksomheden udsorterer montagespildet.
 
Der vil i så fald kun skulle svares afgift af den vare, som faktisk er monteret i en anden vare.
 
Et godkendt oparbejdningsanlæg kan eksempelvis være et shredderanlæg med en miljøgodkendelse. Ved montagevirksomheder forstås virksomheder, som monterer afgiftspligtige varer i ikke-afgiftspligtige varer. Ved montagespild forstås fraklip o.l. fra montagen.

G.17.6 Øvrige bestemmelser

Afregning
§§ 11 - 16

Reglerne for afregning af afgift, se A.11.  Ved angivelse anvendes en angivelses- og indbetalingsblanket blanket nr. 24.043 for oplagshavere og blanket nr Y-928 A for varemodtagere. De nærmere regler for afregning af afgift, se A.11.

Regnskab, kontrol mv.

Reglerne for regnskab, se A.10 , kontrol (§§ 19-21), efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, se A.12. , efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, straffebestemmelser, se A.13 , og klagevejledning, se A.14 .

G.18 Miljøbidrag (biler)

Forord

Miljøbidrag af biler fremgår af lov nr. 372 af 2. juni 1999 om miljøbidrag og godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning af biler. I medfør af loven har Miljøministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 782 af 19. september 2002, der indeholder de nærmere bestemmelser for opkrævning af miljøbidraget, samt at ordningen træder i kraft med virkning fra den 1. april 2000.

Lovens formål er at sikre finansieringsgrundlaget for udbetaling af godtgørelse til bilejere ved aflevering af bilen til affaldshåndtering.

Forsikringsselskaberne varetager opkrævningen af miljøbidrag hos bilejere samt indbetalingen af miljøbidraget til SKAT.

Samtidig med ordningen med opkrævning af miljøbidrag indføres en ordning med udbetaling af godtgørelse af miljøbidrag i forbindelse med ophugning og skrotning af biler efter indlevering af bilen til affaldshåndtering.

Godtgørelsesordningen, der træder i kraft den 1. juli 2000, administreres af et særligt organ "Miljøordning for biler", der udpeges af Miljø- og Energiministeren. Evt. spørgsmål om godtgørelsesordningen skal derfor rettes til Miljøstyrelsen, Strandgade 29, 1401 København K., tlf. 3266.0100.

G.18.1 Bidragspligtigt vareområde og bidragets størrelse

Omfang
§ 2

Loven omfatter følgende motorkøretøjer :

  1. Biler, der er indrettet til at benyttes til befordring af højst 9 personer føreren medregnet (personbil M1), og
  2. biler, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3500 kg (varebil N1).

Undtaget
§ 2, stk. 3

Loven gælder ikke for motordrevne køretøjer, der er omfattet af færdselslovens bestemmelser om selvforsikrede køretøjer og som følge heraf ikke er dækket af en forsikring i et ansvarsforsikringsselskab.

Miljøbidraget
§ 3 og 4 samt bek. § 1

Ejeren af en bil, der er indregistreret i Danmark, skal årligt betale et miljøbidrag på 60 kr.

Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne samtidig med præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring. Ved forsikringsselskaber forstås de forsikringsselskaber eller disses repræsentanter, jf. § 2, stk. 1, i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv., der tegner ansvarsforsikring for motorkøretøjer.

Hvis præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring opkræves to eller flere gange årligt, opkræves miljøbidraget for samme periode. Miljøbidraget udgør i så fald 5,00 kr. pr. måned.

Bek. § 1, stk. 3

Ved forsikringsforholdets ophør, godtgøres forsikringstageren for allerede indbetalt (forudbetalt) miljøbidrag.

§ 5, stk. 4 og 5

Præmien for ansvarsforsikringen kan af forsikringsselskaberne forhøjes med miljøbidraget, hvis størrelse i givet fald skal fremgå af præmieopkrævningen.

Forsikringstageren kan ikke opsige en forsikringsaftale på grund af forhøjelse af præmien, som alene sker som følge af miljøbidraget.

G.18.2 Registrering af virksomheder

§ 2, stk. 2

Registreringspligtige virksomheder, er de forsikringsselskaber eller disses repræsentanter, der er registreringspligtige efter § 2, stk. 1, i lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv., jf. H.1 , idet de tegner ansvarsforsikringer for motorkøretøjer.

Miljøbidraget opkræves af forsikringsselskaberne samtidig med præmien på den lovpligtige ansvarsforsikring for motorkøretøjer.

G.18.3 Opgørelse af miljøbidraget

§ 5 og bek. § 2, stk. 2

Forsikringsselskabet skal efter udgangen af hver måned og senest den 15. i den følgende måned angive summen af de pligtige miljøbidrag samtidig med den afgiftspligtige præmieindtægt i henhold til lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv.

Bek. § 2, stk. 3

Det pligtige miljøbidrag i en måned, omfatter de bidrag, der forfalder til betaling i den pågældende måned. Bidrag der godtgøres forsikringstageren eller afskrives som uerholdelige, fradrages i summen af de pligtige miljøbidrag.

G.18.4 Øvrige bestemmelser

Afregning bek. §3

Miljøbidraget indbetales af forsikringsselskabet til SKAT samtidig med afgiftsindbetalingen i henhold til lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer mv. Reglerne for afregning fremgår af A.11.

Regnskab og kontrol bek. §2

Forsikringsselskabet skal føre regnskab over præmieindbetalinger med angivelse af præmieperioden, der kan danne grundlag for opgørelse af de i hver måned opkrævede miljøbidrag og kontrollen med bidragets betaling.

Reglerne om kontrol, efterbetalinger og skønsmæssige ansættelser, fremgår af A.12  

Klage

SKATs afgørelser kan inden 3 måneder påklages til Landsskatteretten.

Straf

SKAT er ikke bemyndiget til at behandle sager om overtrædelse af loven og bekendtgørelsen. Eventuelle sager skal indberettes til Miljøstyrelsen.

G.19 Mineralsk fosfor i foderfosfat

Forord

Lov om afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat, lov nr. 469 af 9. juni 2004, er en del af Vandmiljøplan III. Vandmiljøplan III har bl.a. til formål at reducere landbrugets overskud af fosfor ved at begrænse brugen af fosfor ved fodringen af dyr.

Loven er godkendt af EU-kommisssionen. Skatteministeren har fastsat tidspunktet for lovens ikrafttræden ved udstedelse af bekendtgørelse nr. 139 af 4. marts 2005. Loven trådte i kraft den 1. april 2005.

Lovændringer mv.

 1433  22.12.2004 Grundskyldspromille for landbrugsejendomme 
 325  18.05.2005 Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse
 428  06.06.2005 Kommunalreformen konsekvensændringer 

G.19.1 Afgiftspligtigt vareområde

Afgiftspligtigt vareområde

§ 1

Afgiftspligten omfatter mineralsk fosfor, der anvendes som ernæring til dyr - dog ikke petfood. Mineralsk fosfor, der tilføres dyrene i form af fosfater og kemiske forbindelser, hvor mineralsk fosfor indgår, er omfattet af afgiftspligten.

Fosfor er et grundstof (P). Fosfat er et salt af fosforsyre (H3PO4). Mineralsk fosfor er fosfor udvundet typisk fra miner. Der er ingen udvinding i Danmark. Der findes desuden et naturligt indhold af fosfor i jord, planter og dyr.

Det afgiftspligtige vareområde er indholdet af mineralsk fosfor (P) i foderfosfater, der anvendes til ernæring af dyr. Foderfosfater er forskellige kemiske forbindelser, som også indeholder andet end fosfor, fx calcium i monocalciumfosfat. I loven er foderfosfat defineret som mononatriumfosfat, monodicalciumfosfat, monocalciumfosfat, dicalciumfosfat, fosforsyre og lignende midler med et indhold af mineralsk fosfor, som kan anvendes til ernæring til dyr.

Der skal endvidere betales dækningsafgift af varer, der indeholder foderfosfat, hvis varen kan anvendes som ernæring til dyr - dog ikke petfood. Et eksempel på en dækningsafgiftspligtig vare er en foderblanding, hvor der er tilsat foderfosfat.

Afgiftspligten dækker således stoffer, som både kan være fodermidler samt tilsætningsstoffer, og som derfor er omfattet af  bekendtgørelse nr. 1051 af 23. oktober 2006 om foder og foderstofvirksomheder.

Der skal betales afgift af alt mineralsk fosfor, som kan anvendes til ernæring til dyr, dog ikke mineralsk fosfor, som anvendes til levnedsmidler eller ernæring til dyr, hvor hovedparten af ernæringen ikke afsættes til dyr på landbrugsvirksomheder. Dvs. den samlede produktion af ernæring skal som udgangspunkt ikke være bestemt til dyr på landbrugsvirksomheder.

Udgangspunktet er som ovenfor nævnt, at der betales afgift af alt foderfosfat, som anvendes til ernæring af dyr. Hvis det kan dokumenteres, at produktet alene anvendes som ernæring til dyr, som hovedsageligt ikke findes på landbrugsvirksomheder, bortfalder afgiftspligten. Dvs. der skal fx ikke betales afgift af mineralsk fosfor til hunde- og kattemad (markedsført som hunde- eller kattemad), men der skal betales afgift af fx mineralsk fosfor til høns, køer, svin, får, heste, mink mv. Mineralsk fosfor i fiskefoder er ikke afgiftspligtigt.

Foder til salg i mængder, hvor mængdens størrelse gør, at foderet er tiltænkt en landbrugsvirksomhed - fx en sæk med 50 kg kaninfoder - vil være omfattet af afgiftspligten.

Et udgangspunkt for skelnen mellem foder til dyr på landbrugsvirksomheder og andre dyr kan være, at gødningen fra dyrene på landbrugsvirksomheder forventeligt bliver bragt ud på landbrugsjord eller direkte bliver lagt på landbrugsjord.

Afgiftspligten følger varen. Kan den samme vare anvendes både til fx køer - som hovedsageligt findes på landbrugsvirksomheder - og til visse kæledyr, da vil varen være omfattet af afgiftspligten uafhængigt af anvendelsen.

Midlerne kan indeholde andre dele end fosfor, men der skal alene betales afgift af indholdet af fosfor. Fosfat er den mest udbredte form for fosforforbindelse.

G.19.2 Afgiftens størrelse

Afgiftens størrelse

Afgiften udgør 4 kr. pr. kg mineralsk fosfor.

G. 19.3 Registrering af virksomheder

G.19.3.1 Registrering af virksomheder

§ 3, stk. 1 og 2

Virksomheder, der fremstiller eller fra udlandet modtager afgiftspligtige foderfosfater med henblik på videresalg, skal registreres som oplagshaver.

§ 3, stk. 6

Der udstedes et bevis for registreringen til de registrerede virksomheder

§ 4, stk. 1

De registrerede virksomheder er berettiget til, uden at afgiften er berigtiget, fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder at modtage afgiftspligtig foderfosfat med henblik på videresalg.

§ 19

Udenlandske virksomheder, der er registreret her i landet efter reglerne i merværdiafgiftslovens § 47, stk. 2, og som her til landet ved fjernsalg sælger foderfosfater eller dækningsafgiftspligtige varer (dog ikke varer omfattet af § 3, stk. 3, nr. 1 og 2) skal anmeldes til registrering når den samlede levering af afgiftspligtige varer overstiger 280.000 kr. årligt, jf. dog §§ 4 og 8. For disse virksomheder opgøres den afgiftspligtige vægt som den mængde fosfor, som virksomheden i perioden har solgt her til landet ved fjernsalg. Opgørelsen sker efter reglerne i § 15, stk. 5-7.

§ 20

Andre udenlandske virksomheder end de, der er omfattet af § 19, som leverer foderfosfater eller dækningsafgiftspligtige varer til ikke-registrerede virksomheder ved fjernsalg her til landet, dog ikke varer omfattet af § 3, stk. 3, nr. 1 og 2, kan registreres efter denne lov og indbetale afgift her i landet, jf. dog §§ 4 og 8. Registreringen kan ske ved en herboende repræsentant. Opgørelsen sker efter reglerne i § 15, stk. 5-7.

Hvis den udenlandske virksomhed ikke registreres ved en herboende repræsentant skal anmeldelse til registrering ske til told- og skatteforvaltningen, Skattecenter Tønder, Plantageve 37, 6270  Tønder.

Blanket

Ved anmeldelse til registrering skal virksomheden bruge blanket nr. 24.045 . Blanketten kan hentes på http://www.webreg.dk/ eller fås ved henvendelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

G.19.3.2 Andre bestemmelser

Bevillinger

§ 3, stk. 3

Hvis virksomheden udelukkende anvender mineralsk fosfor til

  • andre formål end ernæring til dyr, fx rengøringsmidler
  • produktion af ernæring til dyr, hvor hovedparten ikke afsættes til dyr på landbrugsvirksomheder, dvs. petfood eller
  • salg til virksomheder, som afgiver erklæring om, at den mineralske fosfor ikke vil blive brugt som ernæring til dyr, fx levnedsmidler

kan told- og skatteforvaltningen efter ansøgning udstede en bevilling til at undlade registrering af virksomheden og indbetaling af afgiften.

§ 3, stk. 4

Det er en betingelse for bevillingen efter stk. 3, at virksomheden, som modtager foderfosfat ved videresalg, afgiver en erklæring om, at der alene vil ske anden anvendelse end ernæring til dyr på landbrugsvirksomheder.

§ 3, stk. 5

Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde en bevilling efter stk. 3, hvis en virksomhed anvender eller videresælger foderfosfat til andre formål end nævnt i stk. 3.

§ 4, stk. 2

Told- og skatteforvaltningen meddeler efter anmodning virksomheder, der ikke er registreret efter § 3, bevilling til afgiftsfritagelse efter samme vilkår som i § 3, stk. 3 og 4. Uanset fritagelsen skal virksomheden svare afgift ved salg til anden anvendelse end nævnt i § 3, stk. 3.

§ 4, stk. 3

Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde en bevilling til afgiftsfritagelse, hvis en virksomhed gentagne gange anvender eller videresælger foderfosfat til andre anvendelser end nævnt i § 3, stk. 3.

G.19.4 Afgiftsperiode

§ 5

Afgiftsperioden følger virksomhedernes afgiftsperiode efter momsloven for momsregistrerede virksomheder. Virksomheder, hvis samlede momspligtige leverancer er større end 15 mio. kr. årligt, får måneden som afgiftsperiode, mens virksomheder med momspligtige leverancer, der ikke overstiger 1 mio. kr. årligt, får første og anden halvdel af kalenderåret som afgiftsperiode. For virksomheder, hvis leverancer ligger mellem 1 og 15 mio. kr. årligt, vil afgiftsperioden være kvartalet.

For virksomheder, der ikke er momsregistreret, er afgiftsperioden kaldendermåneden.

Angivelses- og betalingsfristen er den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb.

 

G.19.5 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde

§ 6

Virksomhederne skal opgøre den afgiftspligtige mængde af mineralsk fosfor indeholdt i foderfosfat i kg (dvs. den mængde, som virksomhederne skal betale afgift af) for hver afgiftsperiode. Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab.

Afgiften skal betales af den mængde afgiftspligtig mineralsk fosfor, som de registrerede virksomheder udleverer her i landet i løbet af en afgiftsperiode. Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering. Forbrug af egne varer indbefatter også, at virksomheden udtager uberigtigede varer og lader dem indgå i andre varer, dvs. varer, som der skulle have være betalt dækningsafgift af ved import, fx foderblandinger.

Producenter af mineralsk fosfor skal lade mængden af fosfor, som tilsættes foderblandinger i løbet af afgiftsperioden, indgå i opgørelsen af den afgiftspligtige mængde. 

§ 7

I opgørelsen over den afgiftspligtige mængde fradrages afgiften af mineralsk fosfor i

  • varer, der udleveres til en anden registreret virksomhed, jf. § 4, stk. 1,
  • varer, der leveres til virksomheder, der ikke er registreret, og som har bevilling til afgiftsfritagelse, jf. § 3, stk. 3, eller § 4, stk. 2,
  • varer anvendt til produktion af varer, der ikke bruges som ernæring til dyr som hovedsageligt findes på landbrugsvirksomheder, jf. § 3, stk. 3, nr. 1 og 2,
  • varer, der leveres til udlandet,
  • varer, der hos virksomheden eller under transport til og fra denne er gået tabt ved brand eller lignende, og
  • varer, der returneres til virksomheden, hvis køberen godtgøres varens pris inklusive afgiften.

G.19.6 Afgiftsfritagelse og -godtgørelse

§ 8

Der er afgiftsfrihed for varer, der tilføres eller modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat for afgiftsfrihed efter merværdiafgiftslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3.

§ 9

Told- og skatteforvaltningen kan meddele virksomheder godtgørelse af den betalte afgift af foderfosfat, der er omhandlet i § 7, stk. 1, nr. 4, samt af foderfosfat, som er anvendt efter § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.

Det kan dreje sig om ikke-registrerede virksomheder, som har købt fra ikke-registrerede virksomheder, eller virksomheder, der ikke kan opnå bevilling.

Det er en betingelse, at den årlige godtgørelse er på mindst 500 kr.

G.19.7 Angivelse og afregning for registrerede virksomheder

§ 11

Registrerede virksomheder skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af mineralsk fosfor i foderfosfat, hvoraf virksomheden skal betale afgift, jf. §§ 6 og 7. Senest den 15. i den efterfølgende måned efter udløbet af afgiftsperioden, skal virksomheden angive den afgiftspligtige mængde og indbetale afgiften heraf.

Hvis virksomheden ikke afgiver angivelse inden for fristen, kan told- og skatteforvaltningen inddrage virksomhedens registrering, indtil betaling er sket.

§ 12

Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, jf. § 11 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., kan told- og skatteforvaltningen inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.

 

G.19.8 Afgift af varer, der modtages fra lande uden for EU

G.19.8.1 Afgift af varer, der modtages fra lande uden for EU

§ 13, stk. 1

Af mineralsk fosfor i foderfosfat, der indføres fra steder uden for EU, betales der afgift ved indførslen, jf. dog §§ 4 og 8. Der skal ske registrering af virksomheden ved produktion af mineralsk fosfor i foderfosfat eller import med henblik på videresalg.

Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2. Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan godtgøre, at der er sket betaling efter §§ 19 og 20 eller foderfosfatet alene skal anvendes til formål, der er nævnt i § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.  

§ 13, stk. 2

For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 14 tilsvarende anvendelse.

 

G.19.8.2 Afgiftskoder ved fortoldning af varer

Virksomheder, der er registreret efter fosforafgiftsloven, skal ved fortoldning af varer fra udlandet (tredjelande) som afgiftskode i rubrik 47 i fortoldningsangivelsen (enhedsdokumentet) anføre:

  • 3670 for afgift af mineralsk fosfor i foderfosfat
  • 3671 for dækningsafgift af varer med indhold af foderfosfat.

G.19.9 Afgift af varer, der modtages fra andre EU-lande

G.19.9.1 Afgift af varer, der modtages fra andre EU-lande

§ 14, stk. 1

Ved import af foderfosfat fra lande, som ikke er nævnt i § 13, svares afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog §§ 4 og 8. Erhvervsdrivende varemodtagere skal inden afsendelsen af afgiftspligtige varer fra udlandet anmelde sig hos told- og skatteforvaltningen.

Der skal ikke ske angivelse eller betales afgift, hvis varemodtageren kan godtgørelse, at der er sket betaling efter §§ 19 og 20 eller foderfosfatet alene skal anvendes til formål, der er nævnt i § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.

§14, stk. 2

De i stk. 1 nævnte erhvervsdrivende varemodtagere skal efter udløbet af hver afgiftsperiode angive mængden af foderfosfat, som virksomheden har modtaget i perioden, og indbetale afgiften heraf til told- og skatteforvaltningen. Angivelsen og betalingen sker efter reglerne i §§ 2, 3, 5-7 g § 8, stk. 1, nr. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv.

§ 14, stk. 3

For andre varemodtagere sker angivelsen og betalingen efter reglerne i § 9, stk. 2-4, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Der skal ikke ske angivelse eller svares afgift, hvis varemodtageren kan godtgøre, at der er sket betaling efter §§ 19 og 20.

§ 14, stk. 4

Told- og skatteforvaltningen kan pålægge erhvervsdrivende varemodtagere, der gentagne gange ikke har betalt afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse. Told- og skatteforvaltningen kan endvidere pålægge virksomheden at betale afgiften ved varernes modtagelse.

§ 14, stk. 5

Virksomheder omfattet af stk. 1 eller § 13 skal føre regnskab over mængden af tilført mineralsk fosfor. Regnskabsbestemmelserne i § 10, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

G.19.9.2 Varer, der medbringes fra udlandet

§ 16

Erhvervsdrivende, der medbringer afgiftspligtige varer eller varer med indhold af afgiftspligtige bestanddele fra andre EU-lande til brug i egen virksomhed, skal ved indførslen af varerne angive og indbetale afgiften til told- og skatteforvaltningen. Bestemmelserne i § 9, stk. 2 og 3, i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse.

G.19.10 Dækningsafgift

Der betales en dækningsafgift af afgiftspligtige stoffer, der indgår som en del af andre varer, dvs. foderblandinger, tilskudsfoder og fuldfoder mv. Dækningsafgiften skal betales ved indførslen eller modtagelsen her i landet uanset modtagerens registreringsforhold.

§ 15, stk. 1

Af dækningsafgiftspligtige varer betales ved indførsel fra steder uden for EU, en dækningsafgift. Afgiften afregnes efter reglerne i toldlovens kapitel 4, jf. dog stk. 2 og 3. Der betales ikke afgift for varer omfattet af § 3, stk. 3, nr. 1 og 2.

§ 15, stk. 2

Der skal ikke betales afgift efter stk. 1, hvis varemodtageren kan godtgøre, at der er sket betaling efter §§ 19 og 20.

§ 15, stk. 3

For varer, der indføres af en virksomhed registreret efter § 29 i toldloven, finder reglerne i § 14, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2-5, tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2.

§ 15, stk. 4

I andre tilfælde betales afgiften i forbindelse med varemodtagelsen her i landet, jf. dog stk. 2. Bestemmelserne i § 14, stk.1, 2. pkt. og stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.

§ 15, stk. 5

Afgiften betales efter afgiftssatsen i § 2 på grundlag af vægten af mineralsk fosfor.

§ 15, stk. 6

Ved fortoldningen, udleveringen eller modtagelsen af varer som nævnt i stk. 1, skal vægten af mineralsk fosfor angives.

§ 15, stk. 7

Kan angivelsen i stk. 5 ikke dokumenteres, eller er den angivne vægt væsentlig mindre end det faktiske indhold af fosfor fratrukket det beregnede naturlige indhold, skal den afgiftspligtige mængde fastsættes til det totale indhold af fosfor fratrukket det forventede naturlige indhold.

§ 15, stk. 8

§§ 8 og 9 finder tilsvarende anvendelse på dækningsafgiften.

Deklaration

Der er fælles EU-regler om deklaration af foderstoffer. Disse regler fremgår af bilag 8 i bekendtgørelse nr. 1051 af 23. oktober 2006 om foder og foderstofvirksomheder. Fosforindholdet skal oplyses ved salg af fodermidler, som er omfattet af det afgiftspligtige vareområde. Foderblandinger, der er tilsat mineralsk fosfor og som har et indhold af naturligt og tilsat fosfor på mere end 2 pct., skal deklareres.

Leverandørerklæring

Hvis angivelsen af den afgiftspligtige mængde ikke kan dokumenteres med en leverandørerklæring, eller hvis det faktiske indhold af fosfor i et foderstof ligger over det forventede naturlige indhold, når der ikke er tilsat mineralsk fosfor, skal afgiftsgrundlaget fastsættes udfra det faktiske indhold af fosfor og ud fra kendskab til det forventede indhold af naturligt fosfor.

Det er ikke muligt kemisk at skelne mineralsk fosfor fra det naturlige indhold af fosfor i fx færdige foderblandinger med et indhold af mineralsk fosfor, der importeres. En deklaration fra producenten er derfor nødvendig. Det er muligt at måle det samlede indhold af fosfor, hvilket der i øvrigt også er krav om mærkning af, dog jf. ovenfor om deklaration af foderstoffer.

Hvis der mangler en deklaration eller hvis rigtigheden af deklarationen skal kontrolles, kan oplysningerne i "Håndbog i svinebrug" (2004-Landbrugsforlaget) anvendes til at beregne det forventede indhold af fosfor. I håndbogen er der således oplysninger om det naturlige indhold af fosfor i almindelige foderstoffer. Det fremgår fx af håndbogen, at det naturlige indhold af fosfor i byg er 3,2 g pr. kg tørstof. Indeholder en foderblanding udelukkende baseret på byg således fx 7,0 g fosfor pr. kg tørstof, kan den afgiftspligtige mængde opgøres som 3,8 g fosfor pr. kg tørstof.

G.19.11 Regnskab

§ 10

Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over

  • tilgangen af ubeskattet mineralsk fosfor
  • udleveringen af afgiftspligtige varer
  • udleveringen af varer til virksomheder, der har bevilling til afgiftsfritagelse
  • eget forbrug af afgiftspligtige varer
  • udleveringen af afgiftsfrie varer

Virksomhederne skal holde lageret af afgiftspligtige varer adskilt fra lageret af uberettigede varer. For de fremstillede varer skal virksomheden kunne redegøre for indholdet af afgiftspligtig mineralsk fosfor.

Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstillingen af varer, hvori der indgår mineralsk fosfor.

Regnskabet over eget forbrug af mineralsk fosfor skal føres på grundlag af dagligt udarbejdede arbejdssedler eller lignende. Se i øvrigt regnskabsbestemmelser  A.10 . 

Kontrol mv.

Reglerne for kontrol (§§ 17 og 18) se A.12 , straffebestemmelser (§§ 27 og 28) se A.13 , og klagevejledning se A.14 .

§ 21

Den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, som skulle have været betalt efter denne lov, skal betale afgift af varerne. Afgiften af de nævnte varer kan afkræves til betaling senest 14 dage efter påkrav.

§ 24

Reglerne om eftergivelse og henstand i § 15 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. Merværdiafgiftslovens § 83 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter denne lov. De i 1. og 2. pkt. nævnte bestemmelser finder endvidere anvendelse på beløb, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgift.

§ 25

Foruden den personkreds, der er omhandlet i § 10 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., hæfter de i § 14, stk. 1, nævnte varemodtagere og den, der er i besiddelse af varen, for betaling af afgift efter bestemmelserne i denne lov.