Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2003 - 2

B Indkomstarter

B.1 Diverse lønmodtagerindkomster

 

I dette afsnit behandles reglerne om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende personer, der har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet for en dansk arbejdsgiver.

B.1.1 Afgrænsning af personkredsen

B.1.1.1 A-indkomst - Lønmodtagerbegrebet

 

Bestemmelsen i KSL 43, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, udgør det centrale område for A-indkomst, hvor indeholdelsen skal foretages i enhver form for vederlag i penge samt fri kost og logi, der ydes som betaling for personligt arbejde eller tjenesteydelse i tjenesteforhold. Dette gælder uanset vederlagets fremtrædelsesform, ligesom det er uden betydning, om der er tale om hoved- eller bibeskæftigelse.

Lønmodtagergruppen omfatter ikke alene tjenestemænd, arbejdere og funktionærer, men også alle andre personer, der modtager vederlag for arbejde udført i et tjenesteforhold. Således anses også løsarbejdere for at erhverve deres indtægt i et tjenesteforhold.

AMFL § 7, stk. 1, litra a, jf. lovbekendtgørelse nr. 694 af 20. august 2002,definerer en lønmodtager som en person beskæftiget i et ansættelsesforhold. Der sigtes med udtrykket beskæftigelse som udgangspunkt til samme indhold som anvendes i f.eks. ATP-loven og lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, der er love med sikringslignende karakter.

Ifølge ATP-loven, jf. lovbekendtgørelse , nr. 689 af 20. august 2002, er en lønmodtager en person, der udfører lønarbejde for en arbejdsgiver, til hvem der er et tjenesteforhold, uanset aflønningsformen. Der er dog afgrænsninger i personkredsen i ATP-loven, som ikke finder anvendelse i AMFL. Efter ATP-loven er medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension kun lønmodtagere i alderen 16 år til 66 år. I TfS 1994,153 præciserer skatteministeren, at også lønmodtagere, som på grund af alder - f.eks. unge under 16 år - ikke skal betale ATP, er omfattet af bidragspligten.

Desuden fremgår det af bemærkningerne til AMFL § 7, stk. 2, at afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan afgøres med udgangspunkt i den praksis, der anvendes på skatteområdet, jf. således nedenstående gennemgang af cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 om PSL jf. lovbekendtgørelse nr. 772 af 29. august 2003 . 

Lønmodtagerindkomst kontra indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.

Der er imidlertid ikke i skattelovgivningen en definition på, hvad der skal forstås ved henholdsvis lønmodtagervirksomhed (typisk modtagere af A-indkomst) og selvstændig erhvervsvirksomhed (typisk modtagere af B-indkomst).

Afgrænsningen må i tvivlstilfælde foretages ved en samlet bedømmelse af det konkrete beskæftigelsesforhold.

Det er dog muligt at opstille nogle generelle retningslinier for, hvorledes afgrænsningen skal foretages. Skatteministeriet har fremhævet en række forhold, der er angivet i cirkulære nr. 129 af 4. juli 1994 til PSL, pkt. 3.1.1. Det understreges i cirkulæret, at kriterierne indgår i forskellige sammenhænge og ikke har lige stor betydning i alle situationer.

Ved vurderingen af, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren, kan følgende tillægges betydning:

  • Hvervgiveren har instruktions-, tilsyns- og kontrolbeføjelser over for hvervtageren.
  • Indkomstmodtageren har udelukkende eller i overvejende grad samme hvervgiver.
  • Vederlaget udgør i overvejende grad en nettoindkomst for indkomstmodtageren.
  • Der er indgået en arbejdskontrakt om en løbende arbejdsydelse, der fastlægger arbejdstid, opsigelsesvarsel, periodisk aflønning m.v.
  • Indkomstmodtageren anses i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen for lønmodtager, det være sig i forhold til ferielov, funktionærlov, arbejdsløshedsforsikringslov, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø m.v.
  • Indkomstmodtageren afholder ikke driftsudgifter, der efter deres art og omfang ligger væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt for tilsvarende lønmodtagerhverv.

I bedømmelsen indgår udgifter til transport, egen bil, fortæring og overnatning eller andre lignende udgifter kun med begrænset vægt.

Omvendt taler det for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis følgende forhold er til stede:

  • Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet, uden særlig instruktion fra hvervgiveren.
  • Hvervgiveren har - ud over at betale den aftalte modydelse - ikke videregående forpligtelser over for ordretager, og vederlaget betales ofte først, når den aftalte ydelse er udført.
  • Indkomstmodtageren kan typisk frit bestemme, hvorledes kontrakten opfyldes f.eks. ved at antage medhjælp, erhverve råvarer, driftsmidler og lokaler.
  • Indkomstmodtageren er ikke pga. ordren begrænset i sin ret til samtidig at udføre hverv for andre.
  • Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller påtager sig i øvrigt en reel selvstændig økonomisk risiko.
  • Indkomstmodtageren tilkendegiver over for omverdenen ved annoncering, skiltning, optagelse i telefonbog osv. at udføre arbejde af en nærmere bestemt art.
  • Indkomstmodtageren vil under udførelsen af sit erhverv kunne pådrage sig erstatningsansvar såvel i som uden for kontraktsforhold, samt ofte være registreret som momspligtig, lønsumsafgiftspligtig eller indeholdelsespligtig.

Se endvidere LV E.A.4.2 , E.A.4.3 og E.B.8.2.1 .

Det er forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Det betyder, at indkomstmodtageren på samme tid i forhold til visse hvervgivere kan anses som lønmodtager, og i forhold til andre kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende.

Endvidere skal afgrænsningen foretages på samme måde, uanset i hvilken relation inden for skattelovgivningens område spørgsmålet er relevant.

Det betyder, at samme indkomstmodtager enten anses som lønmodtager eller som selvstændigt erhvervsdrivende overfor samme hvervgiver i alle de situationer, hvor sondringen har betydning. Men man kan naturligvis ikke i enhver henseende slutte modsætningsvis. Det forhold, at hvervgiveren rent faktisk indeholder A-skat, fører derfor ikke til, at indkomstmodtageren ikke kan kvalificeres som selvstændigt erhvervsdrivende.

Sondringen lønmodtagerforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed er afgørende for sondringen mellem A-indkomst og B-indkomst og ikke omvendt. Det vil sige, at en ligningsmæssig afgørelse kan medføre en ændring af opkrævningsmåden.

Til belysning af afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere kan følgende domme nævnes.

I TfS 1997, 473 fandt Højesteret modsat Landsretten, at en skatteyder måtte anses som lønmodtager. Skatteyderen, der tidligere havde været udlånt til Naturgas Syd som lønmodtager hos et ingeniørfirma, fik mulighed for fortsat tilknytning til Naturgas Syd efter ophør hos ingeniørfirmaet. Højesteret lagde vægt på, at skatteyderen var engageret for en længere periode og undergivet forflyttelsespligt, og at han ikke afholdt driftsudgifter af en art og størrelse, som måtte forventes af en selvstændigt erhvervsdrivende.

I TfS 1998, 70 fandt Højesteret modsat Landsretten, at en skatteyder, der drev plejehjem i henhold til overenskomst med kommunen, havde det direkte økonomiske ansvar for driften af plejehjemmet, og ikke stod i et ansættelsesforhold til kommunen, men måtte anses for selvstændig erhvervsdrivende. Plejehjemmet blev drevet i skatteyderens lokaler og med hans inventar og driftsmidler. Det forhold, at den samlede betaling til skatteyderen - i overensstemmelse med de dagældende regler for statslig refusion af kommunale udgifter til plejehjem - i overenskomsten var specificeret som refusion af udgifter vedrørende henholdsvis fast ejendom, inventar, lønninger m.v., kunne ikke i sig selv tillægges væsentlig betydning.Endelig fandt Højesteret det i TfS 1996, 449 mest nærliggende at anse tupperwareforhandlere for selvstændigt erhvervsdrivende. Se også afsnit B.2.8 .

Vedrørende afgrænsningen til honorarmodtagere, se afsnit B.2 .

Særligt opregnede A- eller B- indkomster Ud over vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold er de indkomstarter, der er nævnt i KSL § 43, stk. 2, A-indkomst i det omfang, skatteministeren har truffet bestemmelse herom. De indkomstarter, der er gjort til A-indkomst, fremgår af KSLbek. (bekendtgørelse nr. 980 af 16. november 2001) § 20. Der er således en række indkomstarter, der udbetales med skattetræk efter en særlig hjemmel, uden at der af den grund er tale om lønindkomst. Om honorarer, pensioner og overførselsindkomst se afsnit B.2 , B.3 og B.5 .

Endvidere kan skatteministeren bestemme, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af det almindelige A-indkomstbegreb i KSL § 43, ikke skal anses som A-indkomst, jf. KSL § 45, stk. 1. Det betyder, at visse særligt opregnede indkomstarter, som af natur er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er gjort til B-indkomst. Disse indkomster er opregnet i KSLbek. § 21, jf. afsnit B.1.2 .

Der forekommer således en række B-indkomster, uden at indkomstmodtageren af den grund anses som selvstændigt erhvervsdrivende.

Selvstændig erhvervsdrivende kontra selskabsindkomst Hvis en fysisk person vil drive sin virksomhed i selskabsform, vil formodningen være, at indkomsten som hovedregel også i skattemæssig henseende anses som selskabsindkomst.

Det er dog gennem lovgivningen bestemt, at visse særlige former for virksomhed ikke kan drives af et selskab, men kun af en fysisk person. Det gælder virksomhed som landinspektør, skibs- og varemægler, dispachør og bevillingshaver til hyrevognskørsel, jf. nærmere LV S.C.1.1.1 .

Endvidere kan indkomsterhvervelsen være så nært knyttet til den pågældende - typisk selskabets hovedaktionær/hovedanpartshaver - at man må anse indkomsten for erhvervet af personen, uanset at den er indtægtsført i selskabet, jf. herom TfS 1996, 604 (ØLD). Om rette indkomstmodtager se endvidere SKM.2001.109.VLR og SKM2002.154.HR . Der kan ligeledes være situationer, hvor det er vanskeligt at konstatere, hvem der rent faktisk har erhvervet indkomsten, hvorfor der må en egentlig bevisvurdering til. Dette kan f.eks. forekomme i selskaber, hvor der er sket en sammenblanding af selskabets og hovedaktionærens dispositioner.

Når kunstnere, forfattere, musikere, professionelle sportsfolk m.fl. organiserer deres virksomhed i selskabsform, må der foretages en egentlig vurdering af, om det er den enkelte person eller selskabet, som er den forpligtede udadtil. Fælles for disse persongruppers indkomsterhvervelse er ofte, at indkomsten udspringer af en virksomhed, som er nært knyttet til den enkelte person, hvilket dog ikke afskærer den pågældende fra at udøve virksomheden i selskabsform. Se nærmere TfS 1998, 485 (HRD) tidligere TfS 1994, 830 (ØLD), hvor Højesteret fandt, at en operasanger kunne drive sin kunstneriske virksomhed gennem et anpartsselskab. Reglerne om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag udelukker ikke, at et selskab eller en anden juridisk enhed kan indgå aftale om levering af tjenesteydelser for hvilke selskabet, og ikke de personer der udfører arbejdet, modtager vederlaget. Det kræver dog, at selskabet er den forpligtende part, og at der består et reelt tjenesteforhold mellem selskabet og de personer, der udfører arbejdet, således at selskabet er indeholdelsespligtig af vederlag til disse personer.

Fuld eller begrænset skattepligt Det er en almindelig forudsætning for at anse en indkomst som A-indkomst, at indkomstmodtageren er fuldt eller begrænset skattepligtig her til landet.

KSL §§ 1 og 2 indeholder reglerne om fysiske personers subjektive skattepligt. Disse regler er nærmere beskrevet i afsnit C.1.1.1 og LV D.A.

B.1.1.2 AM-bidrag - Fuld eller begrænset skattepligt

 

Bidragspligten for en lønmodtager forudsætter bl.a., at den pågældende er fuldt eller begrænset skattepligtig her til landet efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a (lønindtægt, herunder arbejde på fly), litra c (udlejning af arbejdskraft), litra g (direktører m. fl. der får stillet helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd til rådighed som led i et ansættelsesforhold her i landet) eller litra j (lønindtægt for arbejde på skibe), jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.

Bidragspligtige er således lønmodtagere, der arbejder her i landet, og lønmodtagere, der arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, og som enten er fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet.

Danske og udenlandske statsborgere, der har lønindkomst fra arbejde udført i Danmark, og som er fuldt eller begrænset skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c, g eller j, er således som udgangspunkt bidragspligtige, uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk.

Personer, nævnt i AMFL § 7, stk. 1-2 er bidragsfritaget i det omfang, det følger af EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring for arbejdstagere mv. eller af mellemfolkelige aftaler om social sikring, at de pågældende ikke er undergivet dansk sikringslovgivning, jf. AMFL § 7, stk. 3-4.

De i KSL § 3 nævnte personer, som er undtaget fra skattepligten, er heller ikke bidragspligtige. Tilsvarende gælder for herværende diplomater omfattet af Wienerkonventionerne om rettigheder og immuniteter for diplomatiske og konsulære forbindelser.

Selvom der foreligger bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, skal der i nogle tilfælde ikke betales bidrag, hvis lønindtægten ikke skal medtages ved beregning af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8.

For så vidt angår internationale forhold henvises i øvrigt til afsnit C.

 

 

 

 

 

 

B.1.2 Løn og vederlag mv.

 

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f.

Vedrørende betingelsen om personligt arbejde i tjenesteforhold henvises til afsnit B.1.1 .

Som eksempler på vederlagstyper nævnes løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og drikkepenge.

Opregningen er ikke udtømmende, og som vederlag i penge betragtes derfor den almindelige periodiske arbejdsløn, uanset om den benævnes løn, overarbejdsbetaling, rådighedstillæg, akkordfortjeneste, produktionstillæg, bonus, honorar, provision eller andet.

Begrebet dækker også det ferietillæg, der ydes lønmodtagere med ret til løn under ferie.

Også søgnehelligdagsbetaling er omfattet af begrebet løn. Udbetales søgnehelligdagsbetaling løbende eller som forskud i løbet af indtjeningsåret, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i den lønperiode, hvor udbetalingen sker, jf. KSL § 46, stk. 2 og AMFL § 11, stk. 1. Hvis tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling hensættes på en kort- eller mærkeordning, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag senest 31. december i optjeningsåret.

Godtgørelse for udgifter til rejse- og befordring er omfattet, medmindre betingelserne for skattefrihed er opfyldt, jf. afsnit B.1.7 .

Om hævninger i selskaber mv., se SD-cirk. 1979-12 og LV S.F.

Naturalier Der skal for visse naturalier indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. afsnit B.1.6.

Undtaget for indeholdelse Af visse særligt opregnede indkomstarter, der er gjort til B-indkomst jf. KSL § 45, skal der ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ved udbetaling. Det drejer sig om løn mv. ved civil værnepligt, løn mv. til hushjælp o.l. i privat husholdning, værdi af fri kost og logi, som ydes i forbindelse med løn, hvis værdien ikke kan fastsættes efter Ligningsrådets normalsatser, diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere samt årlige vederlag på maks. 1.500 kr. fra en forening for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, jf. KSLbek. § 21 og AMFLbek. (bek. nr. 502 af 15. juni 2003  ) § 8, stk. 1. ToldSkat beregner i forbindelse med årsopgørelsen AM-bidraget og SP-bidraget på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, jf. AMFL § 11, stk. 4 og AM-bidraget og SP-bidraget opkræves i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen, jf. AMFL § 13, stk. 3.

B.1.2.1 Løn/dagpenge ved ledighed, sygdom og barsel

 

Der skal indeholdes A-skat af dagpenge, der udbetales ved ledighed, sygdom eller barsel efter lovgivningen herom, jf. KSL § 43, stk. 2, litra d, jf. KSLbek. § 20, nr. 5, 6 og 8 a.

Der skal derimod ikke indeholdes AM-bidrag af dagpengene, idet der i AMFL''s forstand er tale om offentlig overførselsindkomst, der ikke har karakter af vederlag for personligt arbejde. Dagpengene er derfor ikke omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal derimod betales SP-bidrag for personer omfattet af ATP-lovens § 2 a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, kursusgodtgørelse mv. jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 3.

Arbejdsgivere, der i den såkaldte arbejdsgiverperiode udbetaler dagpenge efter lovgivningen herom, skal således indeholde A-skat, jf. KSLbek. § 20, nr. 6 og 8 a, men ikke AM-bidrag. For så vidt angår SP-bidrag henvises til afsnit B.5 . Der skal indeholdes A-skat og SP-bidrag af feriedagpenge, sygeferiedagpenge, supplerende dagpenge, jf. KSLbek. § 20, nr. 5, samt af kontanthjælp, jf. KSLbek. § 20, nr. 3, der udbetales til ledige. Men der skal ikke indeholdes AM-bidrag. Der skal indeholdes A-skat af dagpenge, som udbetales til personer, der er under uddannelse, på orlov eller sabbat, jf. KSLbek. § 20, nr. 11, 33 og 34 , eller modtager efterløn og overgangsydelse efter lovgivningen herom, jf. KSLbek. § 20, nr. 5. Af de her nævnte dagpenge mv. skal der ikke indeholdes AM-bidrag. For så vidt angår SP-bidrag henvises til afsnit B.5 .

Der skal ikke indeholdes A-skat af dagpenge, der erstatter B-indkomst eller som ydes som frivillig sikring efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 20, jf. KSLbek. § 20, nr. 8 a.

Udbetaler arbejdsgiveren i henhold til kollektiv overenskomst, individuel aftale eller lov løn under sygdom og barsel mv., skal der indeholdes A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1. Af lønnen skal der videre indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f.Der skal således også indeholdes AM-bidrag af den løn, der udbetales i den såkaldte arbejdsgiverperiode. Det gælder, uanset om den løn, der udbetales ligger under, over eller svarer til de maksimale dagpenge og uanset om beløbet kaldes dagpenge eller lignende, og uanset om arbejdsgiveren modtager dagpengerefusion fra det offentlige. For så vidt angår spørgsmålet om bidragspligt ved sygdom og barsel, må det således konkret vurderes, om det beløb, der udbetales, er løn, der er erhvervet et retligt krav på, eller der er tale om egentlige dagpenge.

Eventuel dagpengerefusion må ikke modregnes, inden der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Hvis en ansat, der får udbetalt dagpenge fra det offentlige, af arbejdsgiveren får udbetalt forskellen mellem dagpengene og den almindelige løn, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den supplerende løn.

Arbejdsgivere, der dels udbetaler dagpenge, dels løn under sygdom, skal indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den samlede udbetaling.

B.1.2.1.1 Selvstændigt erhvervsdrivende

 

Syge- og barselsdagpenge, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende behandles som virksomhedsindkomst og skal dermed medregnes ved opgørelsen af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed. De nævnte ydelser er derfor omfattet af bidragsgrundlaget efter AMFL § 10, se TfS 1995, 201 (DEP). Det gælder også i de tilfælde, hvor ydelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek., § 20. Der skal ikke ved udbetalingen indeholdes AM-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 7. Der er ikke tale om A-indkomst i de tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel§ 20, til selvstændigt erhvervsdrivende. Det følger af KSLbek., § 20, nr. 8 a.

Om sygedagpenge mv. til en ægtefælle, der deltager i driften, se afsnit B.7.2 og B.7.3 .

B.1.2.2 Udbetalinger fra medarbejderfonde

 

Medarbejderfonde kan principielt opdeles i:

  1. Pensionsfonde godkendt efter PBL § 52, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 13. september 2002. Her forstås fonde, der alene har til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne ansattes efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år, og hvor tilsagn om støtte ikke gives for mere end ét år ad gangen. Arbejdsgiveren skal ved indbetaling til sådanne fonde beregne AM-bidrag. Udbetalinger anses for bidragsfri B-indkomst.
  2. Hjælpe- og understøttelsesfonde efter LL § 14 F, jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002. Disse fonde har til formål at betrygge eller forbedre vilkårene for personer eller pårørende til personer, der er eller har været ansat hos den arbejdsgiver, der indskyder eller har indskudt beløb til fondens virke. Fonde godkendt efter LL § 14 F må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter, men kan yde hjælp til uddannelse, sygehjælp, ferieophold eller sport. Tilsagn om støtte må ikke gives for mere end ét år ad gangen. Arbejdsgiveren skal ikke indeholde A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af indbetalinger til sådanne fonde. For så vidt angår udbetalinger, se umiddelbart nedenfor.
  3. Andre fonde. Virksomheder, der indbetaler beløb til sådanne fonde, skal ikke indeholde A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af indbetalingen. For så vidt angår fonde nævnt under 2. og dette punkt, kan der i forbindelse med uddelinger fra fonden blive tale om, at der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og/eller SP-bidrag, hvis der udbetales beløb til nuværende eller tidligere ansatte. Der vil således skulle indeholdes A-skat, AM-bidrag og/eller SP-bidrag hvis:
    1. midlerne i fonden hidrører fra den virksomhed, hvor modtageren af ydelsen er eller har været ansat,
    2. arbejdsgiveren/den tidligere arbejdsgiver eventuelt sammen med én eller flere medarbejderrepræsentanter har afgørende indflydelse på beslutningen om, hvilke ansatte/tidligere ansatte, der skal have udbetalt ydelser fra fonden,
    3. kriterierne for uddeling og tidspunktet for beslutningen om at uddele beløb vidner om, at der er tale om løntillæg eller om en pensionslignende ydelse til tidligere ansatte eller disses pårørende. Spørgsmålet, om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og/eller SP-bidrag, skal afgøres ved en samlet konkret vurdering.

Om udbetalinger af pensionslignende ydelser fra fonde til tidligere ansatte hos en bestemt arbejdsgiver, se afsnit B.3.5.2 . Om ydelser fra PBL § 52-fonde, se afsnit B.1.11 .

B.1.3 Feriegodtgørelse

 

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af feriegodtgørelse, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. De nærmere regler for indeholdelsestidspunktet fremgår, jf. KSL § 46, stk. 2, af KSLbek. § 22, stk. 2 og 3, samt af AMFLbek. § 9, stk. 2.

B.1.3.1 Ferie uden løn

 

Med mindre andet er aftalt ved overenskomst udgør feriegodtgørelsen 12,5 pct. af lønnen for lønmodtagere med timeløn, ugeløn eller lignende med løbende optjening af feriegodtgørelse, jf. ferielovens (lov nr. 396 af 31. maj 2000), § 24.

For lønmodtagere uden ret til ferie med løn beskattes feriegodtgørelsen i optjeningsåret. Indeholdelse af A-skat skal foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned, jf. KSLbek. § 22, stk. 2. Indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag skal ske på samme tidspunkt, jf. AMFLbek. § 9, stk. 2 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

En lønmodtager med ret til ferie med løn kan i stedet vælge at få udbetalt 12 pct. i feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23, stk. 5. I dette tilfælde skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag månedligt i optjeningsåret på samme måde som ovenfor anført.

Se afsnit F.4.3 . om de særlige regler for beregning af fradrag ved indeholdelse af A-skat. Se også TfS 1997, 218 (TSS).

B.1.3.2 Ferie med løn

 

For lønmodtagere med ret til ferie med løn beskattes ferielønnen først i det år, hvori ferien holdes, selvom udbetalingen støtter sig på en i det foregående indkomstår optjent ferieret, idet der først erhverves endelig ret til ferielønnen i det år ferien holdes, jf. KSLbek. § 22, stk. 1.

For den særlige feriegodtgørelse, der kommer til udbetaling i forbindelse med overgang til det nye ferieår, skal indeholdelse foretages på udbetalingstidspunktet. Med mindre andet er aftalt ved overenskomst, udgør tillægget til ferielønnen 1 pct., jf. ferielovens § 23, stk. 2.

Vedrørende fravalg af ferie med løn, se B.1.3.1 .

Fratrædelse Når en lønmodtager fratræder en stilling med ret til ferie med løn, skal der beregnes feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23, stk. 6.

Feriegodtgørelsen beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse af A-skat skal foretages i fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek. § 22, stk. 3. Indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag skal ske på samme tidspunkt, jf. AMFLbek. § 9, stk. 2, sidste pkt.

B.1.3.3 Overgang til anden stilling

 

Ved overgang fra en stilling uden ret til ferie med løn til en stilling med ret til ferie med løn skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den indtil overgangen optjente feriegodtgørelse. Desuden skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af modtaget ferieløn og tillæg til ferieløn.

Hvis det i forbindelse med overgangen aftales mellem lønmodtager og arbejdsgiver, at lønmodtageren får ferie med løn mod at afgive sin tidligere indkomstbeskattede feriegodtgørelse til arbejdsgiveren, skal alene forskelsbeløbet medregnes som indkomst fra arbejdsgiveren i tiltrædelsesåret. Forskelsbeløbet, jf. nedenfor, udgør grundlaget for indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Forskelsbeløbet opgøres som forskellen mellem den nye bruttoferieløn - reduceret med den i feriegodtgørelsen fra tidligere ansættelse indeholdte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag og den fra tidligere ansættelse til arbejdsgiveren afleverede nettoferiegodtgørelse.

Se eksempel i afsnit F.4.3 .

B.1.3.4 Særlige forhold

 

Erstatning til tjenestemænd for bortfaldet ferie ydes ved udløbet af det ferieår, i hvilket den bortfaldne ferie skulle være holdt som tillægsferie, og beløbet beskattes i dette år. Ved udbetalingen skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f. Gives der tjenestemænd tjenestefrihed af en sådan varighed, at der ikke optjenes ferieret i tjenestefrihedsperioden, ydes der ved tjenestefrihedens begyndelse den pågældende feriegodtgørelse, som om han var fratrådt tjenesten. Denne feriegodtgørelse beskattes i det år, hvor tjenestefriheden påbegyndes og feriegodtgørelsen godskrives den pågældende. Der skal indeholdes A-skat i fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek. § 22, stk. 3. Indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag skal ske på samme tidspunkt, jf. AMFLbek. § 9, stk. 2, sidste pkt.

Fornyelse af visse kollektive overenskomster mv. Virksomhedernes betaling for ferie- og fridage, som udbetales i henhold til lov nr. 264 af 7. maj 1998 om fornyelse af visse kollektive overenskomster og andre kompensationsbeløb der udbetales som f.eks. godtgørelse for særlige feriefritimer, afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed, er løn omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af beløbene på udbetalingstidspunktet jf. KSLbek. § 22, stk. 4.

Ansatte, der er omfattet af de pågældende overenskomster, har på visse betingelser ret til øget frihed.

Fridag iht. den nævnte lovs § 1, jf. mæglingsforslagets afsnit VI:

Der ydes fuld løn, dog maksimalt 100 kr. pr. time. Der skal derfor indeholdes både A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Feriedag iht. lovens § 2:

På overenskomstområder, hvor der ydes løn under sygdom, ydes der også løn på feriedagen. Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal ske på udbetalingstidspunktet, når feriedagen holdes.

På overenskomstområder, hvor der ikke ydes løn under sygdom, ydes der betaling på feriedagen med et beløb svarende til den ansattes sygedagpenge. Selvom det er satsen for sygedagpenge, der benyttes, er der tale om løn. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på udbetalingstidspunktet, når feriedagen holdes.

Hvis feriedagen ikke er afholdt inden kalenderårets udløb, betales der kompensation herfor med et beløb svarende til den betaling, der ville være udbetalt, hvis feriedagen havde været afholdt. På udbetalingstidspunktet skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSLbek. § 22, stk. 4.

Omsorgsdage iht. lovens §§ 3 og 4:

Ansatte med børn kan på visse betingelser opnå ret til et antal fridage. Ansatte med ret til at holde barns første sygedag får en tilsvarende betaling for omsorgsdagene. Ansatte uden ret til at holde barns første sygedag får et beløb svarende til den ansattes sygedagpenge.

I begge tilfælde er der tale om løn, og der skal følgelig indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på udbetalingstidspunktet.

Hvis omsorgsdagene ikke er afholdt inden kalenderårets udløb, betales der kompensation herfor med et beløb svarende til den betaling, der ville være udbetalt, hvis omsorgsdagene havde været afholdt. På udbetalingstidspunktet skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Dødsfald Se afsnit B.1.11.6 om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i forbindelse med lønmodtagerens dødsfald.

B.1.4 Jubilæumsgratialer

 

Reglerne for beskatning af jubilæumsgratiale og gaver i den anledning findes i lovbekendtgørelse. nr. 791 af 17. september 2002 om ligningsloven, § 7 U.

Bundfradraget for bl.a. jubilæumsgratialer og gaver i den anledning er 8.000 kr. Beløbet reguleres ikke. Der skal indeholdes A-skat af beløb derudover, jf. KSL § 46, jf. KSL § 43, stk. 1. Der skal derimod indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af hele jubilæumsgratialet jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f. Gaver/gratialer i form af naturalier er A-indkomst som følge af KSLbek. § 20, nr. 24, hvorimod der som hidtil ikke skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af tingsgaver.

Ved virksomhedens jubilæer er det en betingelse for at opnå ret til bundfradraget, at der ydes samme gratiale til alle fuldtidsansatte medarbejdere og et forholdsmæssigt gratiale til deltidsansatte.

Reglen finder anvendelse på personlige jubilæer ved ansættelse i virksomheden i 25 år og 35 år samt ved jubilæer derefter, der er delelige med 5 år. Reglen finder også anvendelse, når virksomheden har jubilæum i anledning af sin beståen i et med 25 år deleligt antal år.

Der er kun ét bundfradrag pr. indkomstår, dvs. ét bundfradrag for de samlede jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den anledning. Hvis udbetalingen fordeler sig over flere år kan der i hvert af årene gives ét bundfradrag for årets samlede udbetalinger af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den anledning. Det afgørende er, om udbetalingen er sket i indkomståret, eller om der er erhvervet endelig ret til ydelsen senest 6 måneder inden indkomstårets udløb, jf. reglerne i KSL § 46 herom. Se endvidere LV A.B.1.4 . Se dog afsnit B.1.11.2 , hvis der som følge af overgangsreglerne for fratrædelsesgodtgørelser i lov nr. 955 af 20. dec. 1999 udbetales beløb både efter de tidligere regler i LL §§ 7 O og efter de nugældende regler i LL § 7 U i samme år.

Der skal  indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af beløbene på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter endelig retserhvervelse, jf. KSL § 46, stk. 2.

Reglerne gælder kun personer, der står i tjenesteforhold til den udbetalende. Det er ikke længere nok, at der er tale om lønnet beskæftigelse. Det betyder også, at ægtefæller, som ikke er ansat i virksomheden, er afskåret fra at opnå den lempelige beskatning.

Jubilæumsgratialer og gaver kan som hidtil indbetales på en pensionsordning efter de herom gældende regler, se afsnit B.1.11.2.. Man skal dog være opmærksom på, at det skal ske i forbindelse med udbetalingen og senest på indeholdelsestidspunktet efter KSL § 46, stk. 2. Der gælder særlige regler ved konkurs, se KSLbek. § 22, stk. 1.

B.1.5 Tillæg/tilskud og diverse godtgørelser fra arbejdsgiveren

B.1.5.1 Flyttegodtgørelse

 

Der skal som udgangspunkt indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af flyttegodtgørelse, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Ved TSS-cirk. 1992-13 er der fastsat regler for den skattemæssige behandling af flyttegodtgørelse. Skatteministeren har orienteret om beskatning af flyttegodtgørelse i et svar til Folketinget, jf. TfS 1994, 204.

Reglerne gælder for såvel privat som offentligt ansatte.

Ved forflyttelse under samme arbejdsgiver gælder, at hvis arbejdsgiveren godtgør ellers fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal godtgørelsen holdes uden for den ansattes indkomst. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, da der ikke er tale om vederlag for beskæftigelse.

Der er tale om følgende udgifter:

  1. Flytning af bohave
  2. Rejseudgifter for husstanden
  3. Udgifter til nødvendige installationer
  4. Huslejetab

Udgifter til fast ejendom, herunder renteudgifter, anses ikke for huslejetab. Disse udgifter kan derfor ikke godtgøres uden indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages. Denne praksis er stadfæstet af Vestre Landsret, se TfS 1993, 345. Disse udgifter kan derfor ikke godtgøres uden indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Dommen fastslår, at en supplerende flyttegodtgørelse, hvis størrelse er uden sammenhæng med hvilke udgifter, der rent faktisk afholdes, ikke kan betegnes som udlæg for arbejdsgiveren.

Tjenesteskift fra én statslig institution til en anden anses for flytning under samme arbejdsgiver. Tilsvarende gælder tjenesteskift fra statsligt til kommunalt civilforsvar. Flytteudgifter afholdt i forbindelse hermed er derfor fradragsberettiget, se f.eks.TfS 1988, 611 LSR Se endvidere SKM2001.325.LSR Studerende på Danmarks Jounalisthøjskole, der i en praktikperiode var ansat på et dagblad, fik af dette udbetalt en flyttegodtgørelse. Da der ikke var tale om flytning inden for samme arbejdsgiver, skulle der indeholdes A-skat af flyttegodtgørelsen. Se i øvrigt LV A.B.1.8.1 . og LV A.F.1.6 .

B.1.5.2 Erstatningsbeløb for opgivelse af tjenestebolig

 

Erstatningsbeløb, som ydes tjenestemænd for opgivelse af tjenesteboliger, anses for erstatning for indtægtstab og derfor A-indkomst, jf. skd. 26.205. Der skal indeholdes A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1, samt AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f.

B.1.5.3 Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste

 

Begrebet tabt arbejdsfortjeneste dækker i praksis over en række forskellige ydelser. Der kan være tale om løn eller løntillæg, betaling for personligt arbejde udført uden for et ansættelsesforhold eller beløbet kan være udbetalt uden krav om en egentlig arbejdsydelse.

Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, der reelt har karakter af en lønudbetaling, dvs. har en nær tilknytning til lønmodtagerens tjenesteforhold, er omfattet af KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f. Eksempelvis kan nævnes erstatning for bortvisning og fratrædelsesgodtgørelse efter FUL, lovbekendtgørelse nr. 691 af 20. august 2002, § 2, litra a og b, jf. afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene, TfS 1995,756.

Udbetaler en forening erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med, at en frivillig ulønnet medhjælper repræsenterer foreningen - f.eks. ved deltagelse på udvalgt hold e.l. - anses beløbet ikke for vederlag. En sådan udbetaling ydes for at friholde medhjælperen for udgifter som følge af indsatsen for foreningen. Der vil derfor være tale om en bidragsfri B-indkomst.

Udbetaler en forening derimod erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til medhjælpere osv. for at udføre en personlig arbejdsydelse for foreningen, anses erstatningen for løn, og der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. For årlige vederlag på højst 1.500 kr. anses beløbet dog for B-indkomst, jf. KSLbek. § 21, nr. 5, og der skal ikke indeholdes AM-bidrag, jf. AMFLbek. § 9, stk. 1, litra c, eller SP-bidrag. Den ansatte skal i så fald angive beløbet på selvangivelsen og vil i forbindelse med årsopgørelsen blive afkrævet skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Se ligeledes afsnit B.1.11.5 vedrørende erstatningsbeløb fra tidligere arbejdsgiver.

Arbejdsskade En arbejdsgiver kan som erstatningsansvarlig for personskade bl.a. skulle betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens § 2. I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelse og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte lønmodtager.

Der skal hverken indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, herunder eventuel erstatning i form af indbetalinger til en arbejdsmarkedspensionsordning, der udbetales i henhold til erstatningsansvarslovens § 2. Dette gælder for erstatning udbetalt til en skadelidt lønmodtager, der hverken overenskomstmæssigt, efter individuel kontrakt eller på anden vis har krav på hel eller delvis løn mv. fra arbejdsgiveren i uarbejdsdygtighedsperioden, idet erstatningen ikke har karakter af vederlag for beskæftigelse i et ansættelsesforhold og dermed ikke er omfattet af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a. Dette gælder selv om den skadelidtes ansættelsesforhold er opretholdt i sygeperioden, og den pågældende derfor principielt er omfattet af bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra a.

Erstatningen vil af samme grund ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Erstatningen er endvidere ikke gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20 modsætningsvis. Beløbet vil således være B-indkomst. Vedrørende sygedagpenge udbetalt fra det offentlige, som skadelidte modtager i sygeperioden, henvises der til afsnit B.1.2.1 .

B.1.5.4 Løntillæg - Udgiftsdækning

 

Tillæg til løn, som gives til dækning af lønmodtagerens udgifter i forbindelse med arbejdet, f.eks. skur- og tærepenge, smudstillæg, skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse, kilometerpenge, natpenge, uniformsgodtgørelse, kontorholdsgodtgørelse, fejltællingspenge, svindgodtgørelse, værktøjspenge og hundeførertillæg skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. LL § 9, stk. 5, 1. pkt.

Der er tale om vederlag i penge i et tjenesteforhold, hvorfor der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af disse tillæg, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f. Dette gælder uanset om beløbet eventuelt kan fratrækkes på selvangivelsen. Skatteministeren har redegjort for beskatning og indeholdelse af A-skat af hundeførertillæg i et svar til Folketinget, jf. TfS 1995, 254. Der er tale om beskatning af et løntillæg, der udbetales til den ansatte for at denne i forbindelse med sit arbejde anvender et arbejdsredskab, der således stilles til rådighed for arbejdsgiveren. I lighed med andre løntillæg er hundeførertillæg skattepligtigt, og arbejdsgiveren skal i lighed med anden pengeløn indeholde A-skat i løntillægget.

Der skal ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, hvis arbejdsgiveren afholder alle udgifter til arbejdsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med arbejdet eller refunderer udgifterne efter reglerne om udlæg efter regning. Se afsnit B.1.7.3 om udlæg for arbejdsgiveren. Er arbejdsredskabet mv. også til rådighed for privat brug, eller bruges det privat, foreligger der principielt et skattepligtigt gode. Se nærmere afsnit B.1.6 om personalegoder.

B.1.5.5 Konkurrenceklausuler

 

Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse kan ydes under tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets ophør. I begge tilfælde kan vederlaget erlægges som en éngangsydelse eller i løbende ydelser.

Engangsvederlag Der skal indeholdes A-skat af vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse, der ydes som et engangsvederlag under tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, jf. KSLbek. § 20, nr. 27. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, idet vederlaget ikke er omfattet af bidragsgrundlaget i AMFL § 8, stk. 1, litra a, da vederlaget ikke er ydet for personligt arbejde, men derimod for, at modtageren ikke skal påtage sig andet personligt arbejde, eller for en anden form for rådighedsindskrænkelse. Et engangsvederlag, der ydes under tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, kan erlægges i rater, uden at det betyder, at vederlaget bliver bidragspligtigt.

Løbende ydelser Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse, der betales i form af tidsubestemte løbende ydelser, er kendetegnet ved, at der er usikkerhed om det samlede beløb, der udbetales.

Ydes vederlaget under tjenesteforholdets beståen, er der tale om et løntillæg, og der skal indeholdes A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1. Der skal tillige indeholdes AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f. Ydes vederlaget i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, er der tale om A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 2, og der skal derfor indeholdes A-skat. Der skal ligeledes indeholdes AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f.

B.1.6 Personalegoder

 

Indledning Efter LL § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra. Det gælder fx. rådighed over bil, sommerbolig, lystbåde og pc til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.

A- eller B-indkomst Visse personalegoder skal medregnes til den indkomst, der skal indeholdes A-skat af. Det drejer sig om fri kost og logi omfattet af Ligningsrådets satser, fri bil og telefongodtgørelse, jf. KSLbek. § 20. Øvrige skattepligtige personalegoder, der hverken er omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 21 er B-indkomst. Der skal desuden indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af de A-skattepligtige personalegoder med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk, jf. AMFL § 11, stk. 1 og stk. 9, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Derimod skal der som udgangspunkt ikke indeholdes AM-, og SP-bidrag i personalegoder, der ikke er A-skattepligtige.

Afgrænsning Et skattepligtigt personalegode er et gode, som den ansatte som led i ansættelsesforholdet får overdraget til privat brug uden at betale fuldt vederlag herfor. Det gælder både varer og tjenesteydelser, som forbruges umiddelbart, goder, som overdrages til den ansattes ejendom, og goder, som alene overdrages til låns.

Personalegoder sidestilles med løn, og værdien af godet skal medtages ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

De arbejdsredskaber/hjælpemidler, der stilles til rådighed for udførelsen af arbejdet på arbejdspladsen, er ikke personalegoder. Andre arbejdsredskaber og lignende skal som udgangspunkt alene beskattes, i det omfang de er til rådighed for privat brug.

Reglerne finder kun anvendelse på personalegoder, der er ydet af en arbejdsgiver eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde. Det er ikke en betingelse, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte.

Bagatelgrænsen Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger en satsreguleret bagatelgrænse, 4.700 kr. i 2003.

Hvis godernes samlede værdi overstiger bagatelgrænsen, sker der beskatning af den fulde værdi, når grænsen overskrides. Der skal således også betales skat af alle de goder, der ellers er omfattet af bagatelgrænsen, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.

Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de goder, der hovedsageligt er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs. at goderne kun falder ind under bagatelgrænsen, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.

Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er, at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.

Der skal alene ske beskatning af et personalegode, når det er muligt at henføre en værdi til den enkelte medarbejder.

Goder omfattet af bagatelgrænsen værdiansættes til markedsprisen, jf. LL § 16, stk. 3, 1. pkt.

Grænsen gælder ikke for en række goder, hvor værdien i forvejen fremgår af loven eller er kendt, fx fordi der er indberetningspligt, eller fordi værdien er fastsat af Ligningsrådet. Arbejdsgiveren har også indberetningspligt for disse goder.

Det er den ansattes opgave at holde øje med, dels om godet er af en karakter, der er omfattet af bagatelgrænsen, og dels om den skattefri beløbsgrænse er overskredet. Derimod har arbejdsgiveren ingen skattemæssige forpligtelser i relation til bagatelgrænsen og skal derfor ikke administrere eller føre kontrol med den.

Bagatelgrænsen samt de omfattede goder er nærmere beskrevet i Ligningsvejledningen A.B.1.9.1 .

Betaling af private udgifter Betaler arbejdsgiveren den ansattes private udgifter, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Det samme gælder, hvis løn konverteres til naturalieydelser.

Er der tale om naturalieydelser, der hverken er konverteret løn, fri kost og logi i tjenesteforhold eller fri bil , skal der som udgangspunkt ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Der kan dog være tilfælde, hvor grænsen mellem naturalieydelser og betaling af private udgifter er flydende. Hvorvidt der er tale om det ene eller det andet, må afgøres i hvert enkelt tilfælde. I den sammenhæng vil det være vejledende, men ikke afgørende, hvem regningen er stilet til.

Maskeret udbytte I særlige tilfælde kan ydelsen ikke betragtes som et personalegode. Ydelsen skal derimod betragtes som maskeret udbytte, og beskatning foretages efter reglerne herom. Se herom LVS S.F.1.2 .

Vedrørende værdiansættelsen af personalegoder og personkredsen, der er omfattet af LL § 16, henvises til LVA A.B.1.9.1 .

B.1.6.1 Firmabil

 

A-indkomst Efter KSLbek. § 20, nr. 22, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat af værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte, jf. LL § 16, stk. 4.

For særlige køretøjer, hvor beskatning sker efter LL § 9 C, stk. 6, eller LL § 16, stk. 3, skal der ikke indeholdes A-skat, idet disse køretøjer ikke er omfattet af den omtalte bestemmelse i KSLbek. Grundlaget for indeholdelsen af A-skat af firmabil er den skattepligtige værdi af personalegodet, og A-indkomsten beregnes i forhold til længden af den lønperiode, hvori formuegodet er til rådighed, jf. KSLbek.§ 23, stk. 2.

Ifølge denne bestemmelse skal indeholdelse ske på samme tidspunkt som indeholdelse i anden A-indkomst for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i udbetalt eller godskrevet A-indkomst, skal det resterende beløb så vidt muligt indeholdes i A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår.

Beløb, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men vil blive opkrævet i forbindelse med lønmodtagerens årsopgørelse.

AM-bidrag og SP-bidrag Ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra b, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, skal der betales AM-bidrag og SP-bidrag af værdien af privat anvendelse af bil, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Grundlaget for indeholdelsen af AM-bidraget og SP-bidraget udgøres af de værdier, der danner grundlag for indkomstbeskatningen, jf. AMFLbek. § 9, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Opgørelse og indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt som opgørelse af og indeholdelse i anden bidragspligtig indkomst, der udbetales eller godskrives for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i den udbetalte eller godskrevne bidragspligtige indkomst, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i den bidragspligtige indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår. Bidrag, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves for bidragspligtige efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, særskilt af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund for skatteansættelsen, jf AMFLbek. § 9, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, sidste pkt. 

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal indeholdes for mindst en hel måned (eller to 14 dages perioder), selvom bilen kun har været til rådighed for en del af en måned.

Hvis perioden, hvor der har været fri bil til rådighed, har været afbrudt i en sammenhængende periode på mindst 30 dage, kan arbejdsgiveren ved den førstkommende lønberegning efter denne periode undlade at beregne værdi af fri bil for én måned og dermed undlade at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Skifter en ansat med fri bil til rådighed arbejdsgiver midt i en måned og får han ligeledes fri bil til rådighed hos den nye arbejdsgiver, skal den første arbejdsgiver beregne fri bil til rådighed for hele måneden. Den nye arbejdsgiver skal som udgangspunkt også beregne værdi af fri bil for hele tiltrædelsesmåneden, men kan tage hensyn til, om den tidligere arbejdsgiver har indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for fri bil for den pågældende periode mod dokumentation fra den tidligere arbejdsgiver.

Stiller den nye arbejdsgiver en dyrere bil til rådighed, skal der kun indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af forskelsbeløbet i tiltrædelsesmåneden. Hvis den nye arbejdsgiver stiller en billigere bil til rådighed, skal der ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den fri bil i tiltrædelsesmåneden.

Rådighed for privat kørsel Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang.

Firmabil på gule plader Ansatte, der kører i en firmabil på gule plader, hvor arbejdsgiverne ikke har betalt moms ved anskaffelsen, anses ikke for at have firmabil til rådighed, hvis kørslen er lovlig efter momsreglerne, dvs. erhvervsmæssig kørsel, der vedrører firmaets momspligtige aktivitet. I den forbindelse accepteres det, at der lejlighedsvis køres mellem bopælen og det faste arbejdssted. Ved lovlig kørsel forstås også kørsel ud over 60-dages-reglen mindre end en gang ugentlig. Dette gælder også, hvis arbejdsgiveren har lejet firmabilen, og lejemomsen trækkes fra fuldt ud. Tilsvarende gælder offentligt ansattes lovlige kørsel i tjenestebil, når bilen er af en type, der ville have kunnet indregistreres på gule plader, hvis den var ejet af en privat virksomhed.

Der er køretøjer, der ikke umiddelbart anses for omfattet af reglerne om fri bil til rådighed. Det gælder fx lastvogne, kranvogne, og andre specialkøretøjer. Det gælder endvidere lukkede kassevogne med fastmonterede hylder samt fastmonteret værkstøjsindretning, der anses som specielt indrettede værkstedvogne. Det betyder, at benyttelse af vognene til befordring mellem bopæl og arbejdsplads, ikke udløser beskatning af bil til rådighed, men alene medfører bortfald af befordringsfradraget for den pågældende strækning.

Disse køretøjer anses ikke for egnede som alternativ til en privat bil, og privat kørsel i sådanne køretøjer udløser derfor ikke beskatning efter LL § 16, stk. 4. Arbejdsgiveren skal ikke indeholde A-skat, idet eventuel privat kørsel i et sådant køretøj beskattes efter LL § 16, stk. 3, der ikke er omfattet af bestemmelsen i KSLbek. § 20, nr. 22

Tilkaldevagt Se LV A.B.1.9.2.Ansatte, der har tilkaldevagter fra bopælen, og som tager bilen med hjem, fordi den skal bruges i forbindelse med tilkaldene, anses ikke af den grund for at have bil til rådighed for privat kørsel. Det er dog en betingelse, at tilkaldene sker til uvisse adresser, der ikke har karakter af et fast arbejdssted. Det må antages, at det forhold, at der undtagelsesvis køres mellem hjemmet og virksomheden ikke udelukker, at der kan være tale om uvisse adresser. Det er endvidere en betingelse, at rådighedspligten er reel. Det indebærer, at den ansatte skal have pligt til at møde i rådighedsperioden. En telefonkæde, hvor den ansatte blot kan lade mødepligten overgå til den næste på listen, anses ikke som reel. Den ansatte skal i rådighedsperioden endvidere være pålagt reelle begrænsninger i privatlivet. Den ansatte skal f. eks. kunne møde udhvilet og ædru i hele rådighedsperioden. Den ansatte skal endvidere være afskåret fra at anvende bilen til private formål og arbejdsgiveren skal føre kontrol hermed.

Opgørelse af bilens værdi Den skattepligtige værdi af bil til rådighed fastsættes til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 pct. af resten. Bilens værdi sættes dog fortsat til mindst 160.000 kr.

For biler, der kun er til rådighed en del af året, medregnes et forholdsmæssigt beløb. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvis har været til rådighed.

Se nærmere LVA A.B.1.9.2 .

Værdien, der lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indkomst, afhænger dels af bilens alder, dels af om arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt.

For nye biler og for biler, som på anskaffelsestidspunktet er 3 år og derunder, anvendes nyvognsprisen som beregningsgrundlag. Dette gælder kun i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første gang samt de 2 følgende indkomstår. I det 4. og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen, dog ikke til et beløb under 160.000 kr. Landsskatteretten har i SKM.2002.585 fastsat værdien af en mere end 3 år gammel fri bil til 75 pct af nyvognsprisen, idet der blev set bort fra et mellemliggende salg mellem to selskaber med til dels sammenfaldende ejerkreds og samme direktør.

Treårsreglen er fraveget for hyrevogne, der af firmaet er erhvervet uden berigtigelse af yderligere registreringsafgift (dvs. at bilen har kørt mindst 250.000 km og er mere end to år gammel). I disse tilfælde foretages værdiansættelsen efter reglen for "gamle biler". Hvis en udenlandsk indregistreret bil indføres i Danmark, kan der ved opgørelsen af den skattemæssige værdi lægges en tilsvarende registrering i et udenlandsk register til grund til bedømmelse af, hvornår bilen er indregistreret første gang. Fra 1. juli 1999 er den hidtidige praksis for værdiansættelsen af biler, der ikke er indregistreret her i landet eller omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, lovfæstet, jf. lov nr. 385 af 2. juni 1999.

Der er mulighed for at fastsætte priserne på nye biler individuelt.

Den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, udgør beregningsgrundlaget inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt., jf. TfS 1996, 724 (TSS).

Den værdi, som forhandleren skal benytte ved registreringsafgiftsberigtigelsen for et nyt køretøj, er bl.a. køretøjets almindelige pris, jf. registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9.

Registreringsafgiften beregnes nu som hovedregel af salgsprisen. Der er fastsat en mindstebeskatningspris, idet den afgiftspligtige værdi skal indeholde en mindsteavance for forhandleren, og importøravancen må ikke være negativ. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i forhandleravance, jf. lovbek. nr. 807 af 24. august 2000, § 8, stk. 1. (om registreringsafgift af motorkøretøjer).

Ved opgørelsen af værdien af fri bil i forbindelse med indeholdelse af A-skat kunne der ikke gives nedslag for værdien af sikkerhedsudstyr såsom ABS-bremser, airbags mv., således at beregningsgrundlaget ikke kunne sættes til en værdi lavere end den pris, der faktisk opkræves og udfaktureres af forhandleren, jf. SKM2003.8.LSR .

Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3 år, regnet fra datoen for 1. indregistrering, anvendes købsprisen inkl. moms som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi, og der foretages ingen efterfølgende regulering. Se også TfS 1998, 713, hvor den bil, der skulle værdiansættes, tidligere var udført til England og indregistreret på grænseplader uden moms og registreringsafgift. Da bilen blev hjemtaget her til landet anerkendte LSR, at værdiansættelsen af fri bil blev ansat skønsmæssigt med udgangspunkt i bilprisen for en tilsvarende bil.

Anskaffelsessummen tillægges de istandsættelsesudgifter, som virksomheden afholder, eventuelle leveringsomkostninger samt udgifter til normalt tilbehør. Se endvidere TfS 1996, 487 (TSS). Udgifter til reparation af en bil udført 1½ år efter arbejdsgiverens erhvervelse af bilen skulle ikke medregnes ved opgørelsen af grundlaget for beregning af fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren og LSR anså ikke reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen, jf. TfS 1999, 32.

Betaler den ansatte arbejdsgiveren for at have bil til rådighed, reduceres den skattepligtige værdi af firmabilen med det betalte beløb. Betalingen skal være foretaget i det indkomstår, for hvilket beskatningen foretages, og betalingen skal være foretaget af beskattede midler direkte til firmaet, jf. kendelse gengivet i TfS 1997, 658, hvor LSR udtalte, at udgangspunktet for beskatning af fri firmabil er, at arbejdsgiveren afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen, herunder udgifter til benzin. Beløb, som den ansatte selv anvender til fx køb af benzin til firmabilen, kan således ikke anvendes til reduktion af den skattepligtige værdi. En reduktion i den skattepligtige værdi forudsætter derfor en kontant indbetaling til arbejdsgiveren. Se ligeledes Told- og Skattestyrelsens udtalelse gengivet i TfS 1996, 488.

Normalt tilbehør Ved normalt tilbehør forstås tilbehør, der forekommer i privatejede biler. Uden for falder særligt virksomhedstilbehør som fx trækspil, telefax, diktafon og lign.Told- og Skattestyrelsen har nærmere præciseret begrebet normalt tilbehør, jf. TfS 1996, 487 TSS. Styrelsen udtalte, at hvor der ikke er tale om særligt virksomhedstilbehør, medregnes alene registreringsafgiftspligtigt tilbehør/ekstraudstyr til beregningsgrundlaget for fri firmabil. Efter registreringsafgiftslovens § 8, stk. 3, kan ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med køretøjets salg til bruger og efter særskilt aftale mellem forhandleren og brugeren, undtages fra registreringsafgift. Det er dog en betingelse, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt på køretøjet ikke foretages af fabrikations- eller importørvirksomheden. I registreringsafgiftsmæssig henseende indrømmes der et fradrag for særligt trafiksikkerhedsfremmende udstyr, jf. registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2-3. Dette fradrag reducerer ikke yderligere beregningsgrundlaget for værdien af fri firmabil. Beregningsgrundlaget vil i et sådant tilfælde fortsat være nyvognsprisen.

Lejet/leaset bil LL § 16, stk. 4, finder ikke kun anvendelse på biler, som firmaet ejer, men også på biler, som firmaet har lejet (leaset). Stiller firmaet en lejet bil til fri rådighed for en ansat, beskattes den ansatte efter LL § 16, stk. 4, idet den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet. LSR har i en kendelse fastslået, at den skattemæssige værdi for en tidligere leaset firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet anskaffer bilen mere end 3 år efter første indregistrering. Der var tale om et salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var firmabilen til rådighed for den samme person. LSR lagde til grund, at den aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var således ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet, jf. TfS 1997, 183.

Bil med chauffør Privat kørsel i en firmabil, der føres af en af arbejdsgiveren betalt chauffør, er ikke omfattet af bestemmelsen i LL § 16, stk. 4. Kørslen skal derimod værdiansættes til markedsværdien efter hovedreglen i LL § 16, stk. 3, dvs. at der sker beskatning af et beløb svarende til, hvad det koster den pågældende at leje en bil med chauffør. Personalegodet er B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag, idet fri bil med chauffør hverken er omfattet af KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. § 20, eller AMFL § 8, stk. 1, litra a eller b, og ATP-lovens § 17 f. Er der tale om kørsel mellem hjem og arbejdsplads, beskattes kørslen ved bortfald af fradragsretten for kørsel mellem hjem og arbejde, jf. LL § 9 C, stk. 6.

Lejlighedvis kørsel Ligningsrådet har godkendt, at medarbejdere, der undtagelsesvis kører mellem arbejdsgiverens adresse og den sædvanlige bopæl, ikke beskattes af denne kørsel, når bilen udelukkende skal anvendes erhvervsmæssigt den efterfølgende dag, og den ansatte iøvrigt er afskåret fra at anvende bilen privat. Ligningsrådet fandt endvidere, at medarbejderne heller ikke skulle beskattes, når de - under tilsvarende betingelser - efter at have anvendt bilen udelukkende erhvervsmæssigt kører hjem om aftenen og den efterfølgende dag kører direkte fra den sædvanlige bopæl til arbejdspladsen. Det var i afgørelsen lagt til grund, at medarbejderen forpligter sig til at føre regnskab over de kørte kilometer. I den forbindelse skal medarbejderen udfylde det udleverede kørselsregnskab, som vedrører bilen, jf SKM2003.13.LR .

Udbytte - bil til rådighed En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evt. sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 4. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag og SP-bidrag. Hovedaktionæren skal betale bidrag af værdien af den fri bil. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra g og § 11, stk. 8. Biler indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

Der skal foretages indberetning om udbytte i form af bil, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C.

B.1.6.2 Fri telefon

 

B-indkomst Værdien af hel eller delvis vederlagsfri telefon til rådighed uden for arbejdsstedet er B-indkomst. Ved fri telefon forstås, at en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter. Arbejdsgiveren skal indberette værdien af fri telefon, jf. skattekontrollovens § 7 A, stk. 2, punkt 15.

Værdi Værdien af fri telefon udgør for 2003 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), jf. TSS-cirk. 2002-42, hvis arbejdsgiveren har betalt telefonregningen hele året, og ellers den forholdsmæssige værdi, dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift. Tilsvarende gælder, hvor arbejdsgiveren har maksimeret sin betaling. Værdiansættelsen omfatter abonnementsudgifter, samtaleudgifter samt traditionelle telefonserviceydelser, såsom telefonvækning, telefonsvarefunktion, "visnummerfunktion" mv. Derimod er fx indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen, ikke omfattet af værdiansættelsen for den fri telefon. Beløbet dækker heller ikke selve telefonapparatet, idet det ikke anses for indeholdt i basisabonnementet, ligesom nyopretning af et fastnetstelefonabonnement ikke er omfattet. Beløbet dækker abonnementsudgiften og den private del af samtaleudgifterne, uanset om der er stillet én eller flere telefoner til rådighed. Der skal således ikke ske yderligere beskatning, hvis en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx mobiltelefon eller telefon i sommerhus.

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften til telefon ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal indberettes som B-indkomst.  Har den ansatte i øvrigt afholdt udgifter til privat telefon i husstanden påvirker sådanne udgifter ikke størrelsen af det beløb, der skal indberettes, men den ansatte kan ved indkomstopgørelsen nedsætte værdien af fri telefon med de afholdte udgifter.

Fri telefon i forbindelse med en datakommunikationsforbindelse, der giver adgang til arbejdsgiverens netværk beskattes ikke, og der er heller ikke indberetningspligt vedr. en sådan forbindelse se SKM2002.450.TSS SKM2003.67.TSS og SKM2003.323.TSS .

Reglerne om beskatning af telefon er nærmere beskrevet i LVA A.B.1.9.4 .

B.1.6.3 Godtgørelse af telefonudgifter

 

Arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet beskattes fuldt ud, jf. LL § 16, stk. 1. Den ansatte kan få fradrag for erhvervsmæssige samtaler, i det omfang udgifterne sammen med øvrige lønmodtagerudgifter overstiger 4.700 kr. i 2003 , jf. LL § 9, stk. 1. Abonnementsudgiften betragtes som en privat udgift, uanset hvilken brug der gøres af telefonen, og er derfor ikke fradragsberettiget.

Bestemmelsen omfatter også tilskud til telefon i sommerhus eller mobiltelefon.

LL § 16, stk. 1, forudsætter normalt, at tilskuddet ydes til en telefon, der er oprettet i et andet navn end firmaets, typisk i den ansattes navn. Se LVA A.B.1.9.3 og A.B.1.9.4 om afgrænsning i forhold til fri telefon. Betaler arbejdsgiveren kun for telefonsamtaler fra hjemmet, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet, foreligger der ikke et skattepligtigt telefontilskud, men en situation hvor firmaet betaler sine udgifter efter regning.

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af telefongodtgørelse/tilskud, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

B.1.6.4 Helårsbolig

 

Den ansatte beskattes af værdien af hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed. Dette personalegode værdiansættes ud fra boligens markedsleje, jf. LL § 16, stk. 3, dog således at der ved værdiansættelsen tages hensyn til en evt. bopæls- og/eller fraflytningspligt, jf. LL § 16, stk. 7-9.

Ligningsrådet har vedtaget nærmere anvisninger om, hvad ligningsmyndighederne skal forstå ved markedslejen, jf. TSS-cirk. 2002-42, der vedrører værdiansættelsen af visse personalegoder for 2003. Der kan i øvrigt henvises til LVA A.B.1.9.5 .

Værdien af hel eller delvis fri helårsbolig er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. § 20. Der er derfor tale om B-indkomst, men arbejdsgiveren har pligt til at indberette, at der stilles helårsbolig til rådighed for privat brug, hvis den leje, boligens bruger betaler, ligger under Ligningsrådets sats/markedslejen.

Værdi af hel eller delvis fri helårsbolig er ikke omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, hvorfor der ikke skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag.

Der er fastsat særlige beskatningsregler for direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Den skattepligtige værdi af fri bolig sættes ifølge lov nr. 290 af 15. maj 2002 § 3 nr. 14-15 til 5 pct. af beregningsgrundlaget, og forhøjes med 1 pct. af den del af beregningsgrundlaget efter EVSL § 4 a, der ikke overstiger 3.040.000 kr., og 3 pct. af resten, svarende til det beregningsgrundlag for ejendommen, der skulle have været anvendt, hvis ejendommen havde været omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Beløbet er B-indkomst, jf. KSLbek. § 21. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, men den pågældende direktør eller medarbejder er bidragspligtig af værdien. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b og g, og § 11, stk. 8. Helårsboliger indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b.

Hovedaktionærer m.v. der bor i ejendomme med beboelsespligt efter landbrugslovens regler m.v., som vedkommende opfylderer, er ikke omfattet af disse regler, og beskattes af markedslejen efter den hidtil gældendende praksis for hovedaktionærer, se SKM2002,539LR.  Hovedaktionærer m.v. der bor i ejendomme med beboelsespligt efter landbrugslovens regler m.v., som vedkommende opfylderer ikke omfattet af disse regler, og beskattes af markedslejen efter den hidtil gældendende praksis for hovedaktionærer, se SKM2002,539LR.

Udbytte - helårsbolig til rådighed En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evt. sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien skal ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 9. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 8, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis, men den pågældende direktør m.v. er bidragspligtig af værdien, jf. AMFL §7, stk. 1, litra e og § 8, stk. 1, litra g . De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b og g, og § 11, stk. 8. Helårsboliger indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

Der skal foretages indberetning om udbytte i form af helårsbolig, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C.

B.1.6.5 Sommerbolig

 

En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge, jf. LL § 16, stk. 5.

Værdien af en sommerbolig til rådighed er B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag af værdien.

Se endvidere LVA A.B.1.9.6 .

For direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning er der i LL § 16, stk. 5, fastsat en formodningregel, hvorefter sommerboligen anses for at være til disposition hele året. Er sommerboligen stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, der ikke er nærtstående. Direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning er bidragspligtige af værdien af en sommerbolig til rådighed, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b.    

Udbytte - sommerbolig til rådighed En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evt. sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien skal ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 5. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 8, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis, men den pågældende direktør m.v. er bidragspligtig af værdien, jf. AMFL §7, stk. 1, litra e og § 8, stk. 1, litra g. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b og g, og § 11, stk. 8. Sommerboliger indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

Der skal foretages indberetning om udbytte i form af sommerbolig, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C.

B.1.6.6 Lystbåd

 

Benyttelse af en lystbåd, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes med 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering, jf. LL § 16, stk. 6. De nærmere regler er beskrevet i LVA A.B.1.9.7 .

Værdien af lystbåd til rådighed er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. § 20, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis.

For ansatte direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er der indført en formodningsregel, hvorefter lystbåden anses for at være til disposition hele året. Er lystbåden stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, der ikke er nærtstående. Værdien af lystbåd til rådighed er for ansatte direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform B-indkomst, jf. KSLbek. § 21. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, men den pågældende direktør eller medarbejder er bidragspligtig af værdien, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b.   

Reglerne finder ikke anvendelse, såfremt arbejdsgiveren har det som hovederhverv at producere lystbåde, eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller medarbejderen har det som overvejende beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde, se nærmere om betingelserne for denne undtagelse i LVA A.B.1.9.7 .

Udbytte - lystbåd til rådighed En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evt. sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien skal ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 6. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 8, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis, men den pågældende direktør m.v. er bidragspligtig af værdien, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra e og § 8, stk. 1, litra g. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b og g, og § 11, stk. 8. Lystbåde indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.

Der skal foretages indberetning om udbytte i form af lystbåd, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C.

B.1.6.7 Radio- og tv-licens og lign.

 

Arbejdsgiverens betaling af den ansattes radio- og tv-licens er skattepligtig, idet udgiften hertil uanset den ansattes erhverv anses for privat. Betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler er også skattepligtige.

Værdiansættelsen sker med udgangspunkt i LL § 16, stk. 3, således at den ansatte beskattes af den faktisk dækkede udgift.  

Beløbet er B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.8 Personalelån

 

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til LL § 16, stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger i forbindelse med lånet (kostprisen for de penge der udlånes).

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.

Med udtrykket "gennem arbejdsgivere" menes, at lån kan optages på anden måde end direkte hos arbejdsgiveren, men der skal være tale om, at arbejdsgiveren også hæfter for lånet. Hvis arbejdsgiveren blot formidler lån, og yder et tilskud til udgiften for at nedbringe den renteudgift, som den ansatte skal betale til långiver, er der tale om et tilskud til lønnen, som skal beskattes efter de almindelige regler herom, se TSS-cirkulære 2002 - 42.

Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og mindsterenten, jf. KGL § 38. Låntageren kan imidlertid fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Beløbet er B-indkomst og den ansatte ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

Hvis den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. KGL § 38, men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger eller den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der ikke ske beskatning.

B.1.6.9 Avis

 

Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er skattepligtig. Aviser, der leveres på arbejdspladsen til anvendelse der, skal således ikke beskattes.

Værdien af arbejdsgiverbetalt avis er B-indkomst og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.10 Kost og logi

 

For nogle ansatte er kost og logi en naturlig del af lønnen. Dette gælder fx medhjælpere ved landbrug m.v. og sygehuspersonale. Arbejdsgiverens betaling af kost og logi er som udgangspunkt skattepligtig, medmindre den ansatte er på rejse eller arbejder på et midlertidigt arbejdssted, jf. LL § 16, stk. 11. Efter denne bestemmelse skal ansatte ikke beskattes af værdien af sparet hjemmeforbrug i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted. Værdiansættelsen skal ske med udgangspunkt i markedsværdien af godet, jf. LL § 16, stk. 3. Ved TSS-cirk. 2002-42 har Ligningsrådet for 2003 vedtaget anvisning for nogle lønmodtagergrupper om normalværdien af kost og logi. Det gælder de lønmodtagergrupper, hvor kost og logi er en naturlig del af lønnen, eksempelvis medhjælpere ved landbruget, sygehuspersonale mv. Se nærmere om praksis i LVA A.B.1.9.11.

I de tilfælde, hvor fri kost og logi er ydet i forbindelse med kontant løn til de lønmodtagergrupper, der er omfattet af Ligningsrådets anvisning, anses værdien som A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1, og KSLbek. nr. § 21, nr. 3, modsætningsvis.

Værdien skal ligeledes medregnes til AM- og SP-bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Ydes der fri kost og logi til andre lønmodtagergrupper, skal værdifastsættelsen heraf ske med udgangspunkt i markedsværdien - det vil sige det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde udgiften til privatforbrug, jf. LL § 16, stk. 3. Værdien beskattes som B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag heraf.

Ansatte, der benytter sig af adgangen til at købe mad i arbejdsgiverens kantine til en pris, der er lavere end virksomhedens indkøbs-/fremstillingspris ekskl. faste omkostninger, beskattes som udgangspunkt ikke af det sparede privatforbrug, medmindre godet indebærer en væsentlig økonomisk værdi for den pågældende. Værdien beskattes som B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag. Afholder arbejdsgiveren lejlighedsvis udgifter til kost i forbindelse med ansattes uvarslede overarbejde er den ansatte ikke skattepligtig af værdien heraf, såfremt værdien sammen med andre personalegoder ikke overstiger bagatelgrænsen for beskatning af sådanne goder, jf. LL § 16. Se i øvrigt LVA A.B.1.9.1 .

B.1.6.11 Pc

 

Der skal ikke ske beskatning af en pc med dertil hørende tilbehør, der helt eller delvist vederlagsfrit er stillet til rådighed til brug ved arbejdet af arbejdsgiveren, jf. LL § 16, stk. 10. Skattefriheden forudsætter, at bestemmelsens fire betingelser er opfyldt:

  1. pc''en med tilbehør skal være stillet til rådighed til brug ved arbejdet. Der skal således være en erhvervsmæssig begrundelse for at give medarbejderne et tilbud om en pc til brug i hjemmet
  2. medarbejdernes private benyttelse af pc''erne skal være helt eller delvist vederlagsfri
  3. medarbejderen skal have stillet pc''en til rådighed.
  4. den ansatte må ikke kompensere arbejdsgiveren ved reduktion af sin bruttoløn.

Selv en beskeden erhvervsmæssig anvendelse er tilstrækkelig til, at pc''en er omfattet af bestemmelsen. Software, scanner, modem, DVD-drev, CD-brænder mv. betragtes som tilbehør til pc''en.  En telefonforbindelse, der kan anvendes til datatransmission, behandles efter reglerne om fri telefon, men beskattes ikke i de tilfælde, hvor forbindelsen giver hel eller delvis adgang til arbejdsgiverens interne netværk, jf. LL § 16, stk. 13 og SKM2002.450.TSS , SKM2003.67.TSS og SKM2003.323.TSS . 

Hvis betingelserne i LL § 16, stk. 10, ikke er opfyldt, beskattes den private anvendelse af pc''en som B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag. Værdien skal ved indkomstopgørelsen ansættes til markedslejen i låneperioden.

Såfremt den ansatte ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren mv. for at få stillet udstyr til rådighed, skal den ansatte medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed.

Hvor ansatte får stillet en pc til rådighed i hjemmet og det aftales, at den ansatte efter en periode kan købe pc''en til den nedskrevne værdi, opgøres værdien af den private rådighed efter LL § 16, stk. 10, medens værdien af købet af den brugte pc bedømmes efter LL § 16, stk. 3, 1. pkt. I tilfælde, hvor den ansatte opnår en skattepligtig besparelse ved køb af det brugte udstyr, er et sådan beløb B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag. Medarbejdere, der ved fratræden eller ved en ordnings udløb køber udstyret, skal betale herfor med beskattede midler. Se også TfS 1999, 606 TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen på forespørgsel fra en region svarede, at kommuner er omfattet af momspligten for deres køb og videresalg af pc''er til personalet. Styrelsen udtalte samtidig, at såfremt en kommune videresælger en (ny) pc til den ansatte til en pris, der er mindre end indkøbsprisen, skal den ansatte beskattes af denne besparelse.

B.1.6.12 Parkeringsplads

 

Efter LL § 16, stk. 10, skal værdien af at benytte en parkeringsplads, som arbejdsgiveren af hensyn til arbejdet har stillet til rådighed ved arbejdsstedet, ikke beskattes. Det er i denne forbindelse uden betydning, om pladsen er beliggende på et areal, der ejes eller lejes af arbejdsgiveren, eller om udgiften til parkering afholdes af arbejdsgiveren på anden måde, fx ved betaling af parkometerafgift.

Bestemmelsen omfatter udelukkende parkeringsplads i forbindelse med arbejdets udførelse, i modsætning til parkeringsplads ved den ansattes bopæl, som kun rent undtagelsesvis kan antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Hvis parkeringen i øvrigt pga. arbejdet foretages ved et andet arbejdssted end ved den sædvanlige arbejdsplads, kan arbejdsgiveren uden skattemæssig virkning for den ansatte betale eller refundere udgiften ligesom andre erhvervsmæssige udgifter, som arbejdet påfører den ansatte. Bestemmelsen medfører således, at parkeringsudgifter kan betales eller refunderes særskilt, uanset om der evt. samtidig ydes en skattefri befordringsgodtgørelse.

B.1.6.13 Kreditkort

 

Hvis en ansat får stillet et kreditkort til rådighed til brug for dækning af erhvervsmæssige udgifter, sker der ikke beskatning af dette, og der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag.

Udstedes der privatkort til medarbejdere, er gebyret for udstedelsen/årsfornyelsen en ydelse, der er skattepligtig, medmindre den kan rummes i bagatelgrænsen. I det omfang den ansatte er skattepligtig af værdien af kreditkortet, beskattes værdien som B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.14 Arbejdsdragt/uniform

 

Hvis en ansat får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, skal den pågældende ikke beskattes heraf. Det forudsættes, at der er tale om arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde. Der kan fx være tale om kitler mv. til sygehuspersonale og til butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.

Den ansatte skal beskattes af værdien af almindeligt tøj, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Se TfS 1997, 160, hvor en hoteldirektør som led i sin ansættelse havde krav på, at arbejdsgiveren skulle finansiere tøj til brug for arbejdet. ØL fandt, at det af arbejdsgiveren betalte tøj, måtte anses som almindeligt tøj, der ikke var udsat for ekstraordinært slid og ødelæggelse. Er tøjet i overvejende grad stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde - uden at der dog er tale om egentligt arbejdstøj - skal værdien heraf dog kun beskattes, såfremt den overstiger bagatelgrænsen.

Værdifastsættelsen sker med udgangspunkt i godets markedsværdi, hvilket vil sige arbejdsgiverens købspris for det pågældende tøj, jf. LL § 16, stk. 3.

Værdien er B-indkomst og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag. Er der derimod tale om, at den ansatte får udbetalt en uniformsgodtgørelse, eller modtages der tilskud til uniform, er godtgørelsen/tilskuddet omfattet af KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, og der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.15 Fri befordring, herunder frikort til DSB, HT mv.

 

Ansatte, der har adgang til befordring mellem hjem og arbejdsplads, som arbejdsgiveren har betalt, fx i firmabus eller mandskabsvogn, bliver beskattet heraf, hvis der foretages befordringsfradrag, jf. LL § 9 C, stk. 6. Hvis der ikke foretages fradrag, sker der ingen beskatning.

Ansatte, der har frikort til offentlige transportmidler, der kan benyttes til befordring mellem hjem og arbejdsplads, skal beskattes med et beløb, der svarer til befordringsfradraget for denne strækning, hvis den ansatte ønsker at foretage dette fradrag. Hvis der ikke foretages befordringsfradrag, sker der heller ikke beskatning.

Det er adgangen til fri transport og ikke benyttelsen heraf, der beskattes. Det er derfor nødvendigt at fraskrive sig adgangen til den fri transport, hvis man ikke ønsker at blive beskattet heraf. Se endvidere LVA A.B.1.9.17.

I det omfang den ansatte beskattes af værdien af frikort eller fri befordring, beskattes værdien som B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.16 Rabat

 

Har den ansatte mulighed for at få rabat på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler med, er der tale om et skattepligtigt personalegode, hvis rabatten overstiger arbejdsgiverens avance, jf. LL § 16, stk. 3, 2. pkt.

Skal den ansatte beskattes af en evt. rabat, beskattes værdien som B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.17 Frirejser og rejser betalt af arbejdsgiveren

 

Lønmodtagere, der foretager en egentlig forretningsrejse betalt af arbejdsgiveren, er ikke skattepligtig heraf. Det samme gælder, hvis der er tale om en studierejse af generel karakter, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Har studierejsen derimod karakter af en hel eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen. Se endvidere LVA A.B.1.9.19.

Værdifastsættelsen af en evt. privat del sker med udgangspunkt i godets markedsværdi, jf. LL § 16, stk. 3.

Værdien er B-indkomst og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

Visse flyselskaber har indført et bonussystem, hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. Hvis arbejdsgiveren har betalt en rejse, der har givet bonuspoint, som den ansatte bruger privat, skal den ansatte betale skat af værdien heraf. Der er tale om B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.18 Fri undervisning

 

Ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, medregnes under visse betingelser ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. LL § 31.

Hvilken personkreds Reglerne gælder først og fremmest for lønmodtagere, men følgende er også omfattet:

  • Tidligere, men nu afskedigede medarbejdere.
  • Personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt modtager personalegoder, dvs. konsulenter, revisorer mv.
  • Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
  • Personer, der modtager uddannelsesydelser af den ovennævnte type fra et arbejdsformidlingskontor, deres A-kasse eller fagforening, herunder ledige.
  • Elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
Hvilke uddannelser og kurser Skattefriheden omfatter bl.a:
  • Ungdomsuddannelser, fx uddannelser i erhvervsuddannelsesregi (lærlinge- og elevuddannelser).
  • Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og sundhedshjælperuddannelsen.
  • Mellemlange videregående uddannelser, fx lærer- og sygeplejeuddannelsen.
  • Lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner.
  • Alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser.
  • Alle typer af kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi.
Hvilke ydelser Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:
  • Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren mv. har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
  • Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
  • Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. LL § 31, stk. 4.
  • Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i LL § 31, stk. 5, dvs. 1,60 kr./km gældende fra 1. januar 2003.
  • Faktiske udgifter til anden befordring.

Reglerne er nærmere beskrevet i LVA A.B.1.9.20 .

B.1.6.19 Løsøre til hjemmet

 

Udgangspunktet for beskatning af løsøre til rådighed i hjemmet er LL § 16, stk. 3. Hvis personalegodet således overdrages til låns, skal den pågældende beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes til på det fri marked. Overdrages genstanden til eje, skal der tilsvarende ske beskatning af et beløb svarende til salgsprisen på det fri marked.

Beløbet er B-indkomst og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

Lejlighedsgaver beskattes dog ikke i praksis, hvis der er tale om gaver af mindre omfang, jf. LVA A.B.7.3.1 .

Hjemmearbejdspladser Der skal ikke ske beskatning af en pc med dertil hørende tilbehør, der vederlagsfrit er stillet til rådighed til brug ved arbejdet, jf. B.1.6.11. Som tilbehør anses sædvanligt pc-udstyr som fx printer, scanner og modem  jf. LVA A.B.1.9.13 . Udstyr som kontorinventar er derimod ikke omfattet af skattefrihedsbestemmelsen i LL § 16, stk. 10. Hvor arbejdsgiveren stiller kontorstol, bord, lampe mv. til rådighed for den ansatte i forbindelse med en hjemmearbejdsplads, vil den ansatte som hovedregel ikke skulle beskattes af rådigheden over inventaret, jf. TfS 1996, 781 TSS.

Såfremt der - rent undtagelsesvist - bliver tale om beskatning af kontorinventar, , vil den skattepligtige værdi være det beløb, som det pågældende inventar kan lejes til i almindelig fri handel i låneperioden, jf. LL § 16, stk. 3, dog med respekt af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3. Beløbet vil i så fald være B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.20 Sundhedsudgifter og alkoholafvænning

 

Sundhedsudgifter Udgifter, der afholdes af arbejdsgiveren til forebyggelse eller helbredelse af arbejdsrelaterede skader eller sygdomme, ikke skattepligtige for den ansatte. Der kan i den sammenhæng f.eks. være skattefrihed for instruktion og behandling foretaget af en fysioterapeut og for massage og zoneterapi.SKM2001.252.LR SKM2001.253.LR og SKM2001.254.LR . 

Med lov nr. 389 af 6. juni 2002 er der desuden indført skattefrihed for ikke-arbejdsrelaterede sundhedsbehandlinger, såvel sygdomsforebyggende behandlinger som egentlig behandling ved sygdom eller ulykke, som arbejdsgiveren betaler for den ansatte. Skattefriheden er betinget af lægehenvisning, og af at alle får tilbuddet senærmere nedenfor. Generelle (ikke-arbejdsrelaterede) helbredsundersøgelser og rådgivning gives der ikke individuel lægehenvisning til, og der er heller ikke tale om en behandling, hvorfor disse undersøgelser m.v. ikke er skattefri efter de ny regler.

Er der tale om kurser, kan de være skattefri efter LL § 31, når de modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold. Det kunne f.eks. være et kursus i stressforvaltning. Dette forudsætter, at kurserne ikke udelukkende har privat karakter for modtageren.

LL § 16 omfatter ikke goder uden væsentlig værdi, der ydes på arbejdspladsen som led i almindeliig personalepleje, fx kaffe-, kantine, kunst- eller lignende ordninger. Der kan også i nogle tilfælde være tale om ydelser, der er af så bagatelagtig karakter at de i praksis ikke beskattes. Det kan f.eks. være tilbud om gratis frugt på linje med gratis kaffe og te.

Der er dog en række ydelser på dette område, som er skattepligtige. Som det fremgår af ovenstående, er der i givet fald tale om tilbud, der især retter sig imod privatsfæren, og som ofte vil falde ind under betegnelsen generelle velfærdsforanstaltninger eller livskvalitetsforbedringer.

Hvorvidt en ordning, der tilbydes medarbejderne på en virksomhed, er skattefri eller ej, afhænger i sidste ende af en konkret ligningsmæssig vurdering.

Lægehenvisning Ved lov nr. 389 af 6. juni 2002 er arbejdsgiverbetalt sundhedsudgifter under nærmere betingelser blevet gjort skattefrit for lønmodtagere. Ændringen er indført ved at ændre LL § 30, som herefter har følgende ordlyd: "Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af medarbejderen ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke den rentefordel, som en medarbejder måtte opnå ved, at arbejdsgiveren yder denne et lån til dækning af udgifterne ved behandlingen. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at tegne en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens behandling, eller såfremt medarbejderen har tegnet en sådan forsikring og arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb til medarbejderens skattepligtige indkomst.

Det er en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere, herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren omfatter samtlige virksomhedens medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om anciennitet og antal arbejdstimer. Ligningsrådet fandt i en bindende forhåndsbesked SKM2003.417.LR at denne betingelse var opfyldt ved at alle i en division i et selskab deltog i en forsøgsordning.

Det er endvidere en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 2. pkt., at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Skattefriheden for ydelser til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler er dog alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for behandlingen, og skattefriheden for ydelser til kiropraktorbehandling er alene betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at medarbejderen har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er der endvidere en betingelse, at den pågældende psykolog har autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.

Det er en betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1, 3. pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker behandling, der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt godkendt, eller, for så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder kravene i stk. 3, 2. pkt. For behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden betinget af, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende psykolog skal opfylde kravene i stk. 3, 3. pkt.

Reglerne gælder tilsvarende for ydelser til behandling, som i tilfælde, hvor virksomhedens medarbejdere omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1, gives til personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt samt til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser. Stk. 1 og 2, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4 gælder tilsvarende for ydelser til alkoholafvænning, som gives til medlemmer af en fagforening, pensionskasse eller lignende."

Arbejdsgiverens betaling af den ansattes private sundhedsudgifter m.v. vil, hvis de ikke falder ind under betingelserne i LL § 30 eller § 31, være skattepligtig for den ansatte. Den skattepligtige værdi skal efter LL § 16, stk. 3, sættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet for i almindelig fri handel, se TfS 1995, 496.

Den økonomiske værdi påvirkes ikke af, at den ansatte også ville kunne få ydelsen fra det offentlige, jf. HRD (TfS 1998, 98) om en arbejdsgivers betaling af udgifterne til en ansats hofteoperation på et privathospital.

I en bindende forhåndsbesked om arbejdsgiverbetalt helbredsundersøgelse svarede Ligningsrådet dog, at en til samtlige medarbejdere tilbudt helbredsundersøgelse ikke ville medføre beskatning af de medarbejdere i virksomheden, der gjorde brug af tilbuddet, se TfS 1995, 529 om de konkrete omstændigheder.

Forebyggende behandling Hvis arbejdsgiveren afholder udgifter til forebyggelse eller behandling af arbejdsrelaterede skader vil der være skattefrihed for den ansatte. Se herom i Tfs 1995,529 LSR om en helbredsundersøgelse tilbudt til samtlige medarbejdere. Se også SKM2001.252.LR om arbejdsgiverbetalt akkupunkturbehandling, SKM2001.253.LR om arbejdsgiverbetalt zoneterapi og SKM2001.254.LR om arbejdsgiverbetalt læge- og helseservice. Der skal således være en konkret arbejdsmæssig begrundelse for arbejdsgiverbetalte generelle sundhedsudgifter, for at der kan være skattefrihed for de ansatte.

Generelle ikke-arbejdsrelaterede helbredsundersøgelser og rådgivning, som der iøvrigt ikke gives individuel lægehenvisning til, er ikke skattefri og den skattepligtige værdi af sådanne ydelser skal efter LL § 16, stk. 3, ansættes til markedsværdien.

Se endvidere Ligningsvejledningen almindelig del afsnit A.B.1.9.24 .

B.1.6.21 Andre personalegoder

 

Medarbejderaktier, medarbejderobligationer samt aktieoptioner m.v., der gives som led i et ansættelsesforhold, anses ikke som løn, men som et B-indkomstskattepligtigt personalegode. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, men modtageren er bidragspligtig. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.

Køberet - LL § 28 For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås, jf. LL § 28. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Reglerne finder anvendelse når det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten eller har erhvervet køberetten henholdsvis tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4.

Afgift - § 7 A

Ikke omfattet af LL § 28 Er der tale om et allerede indtjent pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til aktier, vil aktiernes værdi være A-indkomst, og der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. For så vidt angår aktier og lign., der modtages som led i et ansættelsesforhold, se nærmere afsnit B.1.9 .

Gaver Der skal som udgangspunkt indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af gaver i form af gavekort og lign., jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Derimod er værdien af tingsgaver, som arbejdsgiveren giver til ansatte som udgangspunkt B-indkomst og den ansatte er ikke bidragspligtig af værdien. Den ansatte skal selv angive værdien af tingsgaven på selvangivelsen og vil i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen blive afkrævet skat af gaven.

Gaver - jul/nytår Ârlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår beskattes efter praksis normalt kun, hvis markedsværdien overstiger 500 kr. Kontanter og gavekort beskattes fuldt ud. Praksis for beskatning af såkaldte lejlighedsgaver finder efter omstændighederne også anvendelse på tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren. Se endvidere LVA A.B.7.3.1 og TfS 1995, 176 (svar fra skatteministeren) om beskatning af lejlighedsgaver.

B.1.7 Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

B.1.7.1 Rejse- og befordringsgodtgørelse

 

Skattepligtige godtgørelser Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren, for udgifter lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. LL § 9, stk. 5. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag heraf, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Om lønmodtagerens fradragsmuligheder, se LV A.F.1.1 .

Skattefri godtgørelser Rejsegodtgørelse, der er omfattet af LL § 9 A, og befordringsgodtgørelse, der er omfattet af LL § 9 B, er dog skattefri, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat af sådanne godtgørelsesbeløb, da de ikke er skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelserne vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1.

Der skal heller ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag af de skattefri godtgørelsesbeløb.

B.1.7.1.1 Betingelser, generelt

 

Standardsatser Af TSS-cirkulære 2002-34 fremgår de fra og med 1. jan. 2003 gældende satser for skattefri rejsegodtgørelse, der er fastsat i henhold til LL § 9 A, stk. 2. Betingelserne i LL § 9 A for udbetaling af rejsegodtgørelse er også omtalt i det nævnte cirkulære. Se en nærmere beskrivelse af reglerne i LV A.B.1.7 .

Tilsvarende fremgår Ligningsrådets satser og regler for udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse for 2003, jf. LL § 9 B, af TSS-cirkulære 2002-43 .

Kontrol ved udbetaling af skattefri godtgørelse Om krav til dokumentation for og kontrol ved udbetaling af skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, se bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 og afsnit H.3. Hvis der ikke føres den i bekendtgørelsen krævede kontrol, kan godtgørelsen ikke udbetales skattefrit for modtageren, jf. SKM2002.525.VLR .

Skattefri godtgørelse fra arbejdsgiver eller bestyrelse og lign. Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse kan kun udbetales af arbejdsgivere eller visse hvervgivere. De hvervgivere, der kan udbetale skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, er: bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign., jf. LL § 9, stk. 5, § 9 A, stk. 9, og § 9 B, stk. 4. En hvervgiver er én, der udbetaler vederlag for personligt arbejde, der ikke er ydet i et egentligt ansættelsesforhold.

Rejse- og befordringsgodtgørelse, der udbetales efter de af Ligningsrådet/i LL § 9 A og § 9 B fastsatte satser og regler, er skattefri, uanset om udbetalingen foretages af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver/hvervgiver, og uafhængigt af om denne er skatte-, indeholdelses- eller oplysningspligtig her i landet. En dansk virksomhed, der udlejer medarbejdere til udlandet, kan ligeledes udbetale skattefri rejsegodtgørelse. Se iøvrigt herom i afsnit C.1  og i LV A.B.1.7.1 .

Personer, som kan få skattefri godtgørelse

Lønmodtagere Der kan udbetales skattefri godtgørelse efter reglerne i LL § 9 A og § 9 B til lønmodtagere. Det gælder også modtagere af lønindkomst, der er gjort til B-indkomst efter KSL § 45, stk. 1, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 21.

Ph.d.-studerende, som får løn fra deres arbejdsgiver, behandles som lønmodtagere og kan derfor modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse efter LL § 9 A og § 9 B.

Om rejse- og befordringsgodtgørelse i forbindelse med fri undervisning, se LV A.B.1.9.20 og afsnit B.1.6.18.

En anpartshaver, som får stillet fri telefon til rådighed af anpartsselskabet, kan ikke som følge heraf anses for lønmodtager i selskabet og derfor ikke få udbetalt skattefri godtgørelse herfra, jf. SKM2001.141.ØLR og LV A.B.1.7.1.1 .

Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til B-indkomstmodtagere, som ikke er lønmodtagere, jf. ovenfor, eller til personer, som uden at være lønmodtagere har aftalt med en hvervgiver, at der af opkrævningsmæssige årsager skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Sådanne B-indkomstmodtagere kan dog få dækket deres rejse- og befordringsudgifter efter reglerne om udlæg efter regning, - dog ikke befordringsudgifter ved kørsel i egen bil. Om honorarmodtagere, se i øvrigt afsnit B.2.

Bestyrelsesmedlemmer og lign. Såvel lønnede som ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign. kan få udbetalt skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse efter samme principper og med samme satser, der gælder for udbetaling af sådan godtgørelse til lønmodtagere. Bestyrelsesmedlemmer og lignende er derfor også omfattet af LL § 9 A, stk. 4 (25 pct.-godtgørelse), jf. afsnit B.1.7.1.3.1.

Om godtgørelse til ulønnede medhjælpere eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger, eller godtgørelse til Hjemmeværnets frivillige personel, se afsnit B.1.8.1 og LV A.B.2.7 .

Selvstændigt erhvervsdrivende Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at foretage fradrag for rejseudgifter med standardsatserne i stedet for de faktiske udgifter, jf. LL § 9 A, stk. 8. Selvstændigt erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen, kan dog anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse, hvis bilen holdes uden for virksomheden, jf. nærmere herom i LV E.G.1.2.2 .

Om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, se afsnit B.1.1.1.

Modregningsforbud Godtgørelse, der er udbetalt skattefrit, anses dog for skattepligtig, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn, jf. LL § 9, stk. 5, 3. pkt. Der gælder således et modregningsforbud, der rammer tilfælde, hvor lønnen løbende nedsættes i overensstemmelse med den udbetalte rejse- og befordringsgodtgørelse.

Det står dog lønmodtager og arbejdsgiver eller f. eks. bestyrelsesmedlemmet og bestyrelsen frit for at aftale lønvilkår/vederlagsvilkår - herunder en generel løn-/vederlagsnedsættelse under hensyntagen til årets gennemsnitlige udbetaling af skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse, mod at der fremover udbetales skattefri godtgørelse oven i lønnen/vederlaget.

25 pct.-godtgørelse, jf. LL § 9 A, stk. 4, kan heller ikke modregnes i forud aftalt løn/vederlag. Se i øvrigt afsnit B.1.7.1.3.

Udbetaling af godtgørelse,  der overstiger satserne Hvis der udbetales godtgørelse med beløb, der er større end godtgørelse beregnet efter ligningslovens/Ligningsrådets standardsatser, skal hele beløbet medregnes til modtagerens personlige indkomst, jf. TSS-cirkulære 2002-34 , pkt. 1.3.5 og TSS-cirkulære 2002-43 , pkt. 2.4. Der skal i så fald indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af hele beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Såfremt der foretages en klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som skattefri godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende skattepligtig løn/vederlag, skal dog kun den/det supplerende løn/vederlag medregnes i modtagerens personlige indkomst, og der skal således kun indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af dette beløb, jf. bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 1, stk. 3, og § 2, stk. 3. Der kan ikke efterfølgende ske opsplitning af udbetalte godtgørelsesbeløb i en skattefri del og et supplerende skattepligtigt løntillæg/vederlag.

Udbetaling af godtgørelse, der er mindre end satserne, eller ingen udbetaling af godtgørelse Om lønmodtagerens/bestyrelsesmedlemmets muligheder for fradrag for rejseudgifter, hvis der udbetales godtgørelse med beløb, der er mindre end godtgørelse beregnet efter standardsatserne, eller hvis der slet ikke udbetales nogen godtgørelse, se TSS-cirkulære 2002-34 , pkt. 3., og LV A.F.1.1 . Om befordringsfradrag, se TSS-cirkulære 2002-43 , pkt. 2.8., og LV A.F.3 .

Udbetaling af godtgørelse med faste beløb Hvis der udbetales godtgørelse med faste beløb f.eks. faste månedlige eller årlige beløb, er hele beløbet skattepligtigt, jf. TSS-cirkulære 2002-43 , pkt. 2.2., og bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2. Ved udbetaling af befordringsgodtgørelse med faste beløb, der således udbetales uafhængigt af det faktiske antal kørte kilometer, eller godtgørelsesbeløb, der skal dække inden for særlige afstandszoner, skal der derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af hele beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Udlæg efter regning Dækker arbejdsgiveren/hvervgiveren en lønmodtagers eller f. eks. et bestyrelsesmedlems rejse- og befordringsudgifter mod dokumentation i form af originale (eksterne) bilag, der herefter indgår i arbejdsgiverens/hvervgiverens regnskabsmateriale, eller afholder arbejdsgiveren/hvervgiveren udgifterne direkte, er beløbet ikke skattepligtig indkomst for modtageren. Udgifterne er da afholdt som udlæg efter regning. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat i disse godtgørelsesbeløb, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt., og beløbene vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag heraf, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis.

Arbejdsgiveren/hvervgiveren kan ikke dække udgifter som udlæg efter regning mod en tilsvarende reduktion af lønmodtagerens/bestyrelsesmedlemmets løn.

Godtgørelse for lønmodtageres/bestyrelsesmedlemmers kørsel i eget befordringsmiddel i arbejdsgiverens/hvervgiverens tjeneste kan ikke ydes som udlæg efter regning.

Om udlæg efter regning se nærmere i LV A.B.1.7.2 .

Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse eller foretages fradrag for rejseudgifter, når udgifterne er dækket helt eller delvist af arbejdsgiveren/hvervgiveren efter regning eller afholdt direkte af denne. Se TSS-cirkulære 2002-34 , pkt. 1.3.3., 1.3.4. og 3.1.1.1.

Ifølge LL § 9 A, stk. 4, kan arbejdsgiveren/hvervgiveren dog, hvis denne afholder lønmodtagerens/bestyrelsesmedlemmets udgifter ved rejse efter regning, supplerende udbetale et skattefrit beløb til dækning af udgifter til småfornødenheder på indtil 25 pct. af satsen for skattefri kostgodtgørelse, beregnet for den samlede rejse - den såkaldte 25 pct.-godtgørelse, jf. afsnit B.1.7.1.3.

Om skattepligtig udgiftsdækning, se afsnit B.1.5.4.

B.1.7.1.2 Befordringsgodtgørelse

 

Der kan udbetales skattefri godtgørelse for kørsel i eget befordringsmiddel til lønmodtagere, lønnede som ulønnede medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, samt til personer, der virker som medhjælp for bestyrelser m.v., når kørslen foretages i arbejdsgiverens/hvervgiverens tjeneste. Ved vurderingen af om der er tale om eget befordringsmiddel, skal der lægges vægt på det reelle ejerforhold, jf. nærmere om befordringsgodtgørelse i LV A.B.1.7.1.1 .

Det er kun erhvervsmæssig befordring omfattet af LL § 9 B, der berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, dvs.:

  1. kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder,
  2. kørsel mellem arbejdspladser og
  3. kørsel inden for samme arbejdsplads.

Den skattefri befordringsgodtgørelse kan i 2003 ikke overstige følgende beløb:

Årlig kørsel til og med 20.000 km:  2,90 kr. pr. km
Årlig kørsel ud over 20.000 km:  1,60 kr. pr. km

For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.

For benyttelse af egen cykel, knallert eller EU-knallert er satsen 0,40 kr. pr. km., jf. TSS-cirkulære 2002- 43, pkt. 2.1.

20.000 km-grænsen for godtgørelse ved benyttelse af egen bil gælder kun for den enkelte arbejdsgiver, jf. førnævnte cirkulæres pkt. 2.6.

Arbejdsplads Som hovedregel er kun kørsel til en persons indtægtsgivende arbejdssted omfattet af reglerne. Alle former for arbejdspladser, der ikke samtidigt er den pågældendes bopæl, kan anses for et indtægtsgivende arbejdssted, både almindelige faste arbejdspladser og kundebesøg, konferencer eller steder for afhentning af post eller materialer. Kørsel i forbindelse med hvervet som lønnet eller ulønnet medlem af eller medhjælper for bestyrelser og lign. er også omfattet af reglerne.

Hvis den ansatte eller f. eks. bestyrelsesmedlemmet af arbejdsmæssige grunde overnatter uden for bopælen, f.eks. på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af befordringen til arbejdspladsen. Får hotellet karakter af et midlertidigt opholdssted på grund af flere overnatninger, omfattes kørsel mellem hotellet og arbejdspladsen af 60-dagesreglen i LL § 9 B, jf. nedenfor.

I relation til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads anses et område som én arbejdsplads. Det gælder f.eks. skove og lufthavnsområder.

Undervisning Om befordringsgodtgørelse i forbindelse med fri undervisning og uddannelse, se afsnit B.1.6.18 og LV A.B.1.9.20 .

Som arbejdsplads betragtes også steder, hvor den pågældende modtager efteruddannelse som et led i arbejdet.

Er der derimod tale om f. eks. en ansat, som er i færd med at gennemgå en grunduddannelse, der består af såvel en praktikdel som en teoretisk del, og ansættelse hos arbejdsgiveren i første omgang er sket med henblik på en gennemførelse af den praktiske del af uddannelsen, kan arbejdsgiveren ikke udbetale skattefri kørselsgodtgørelse efter de almindelige regler, når den ansatte kører til undervisning på skole eller lignende. Dette er eksempelvis tilfældet med kontorelever, erhvervsgrunduddannelseselever, sygehjælperelever m.fl.

Om der er tale om et efteruddannelseskursus, eller der er tale om videreuddannelse, er således bestemmende for, om en befordringsgodtgørelse kan anses for skattefri for den ansatte eller f. eks. for bestyrelsesmedlemmet.

Kurser, der har til formål at vedligeholde den pågældendes faglige viden (àjourføringskurser), vil have karakter af efteruddannelse. Korte eller kortere kurser, der skal sætte f. eks. en ansat i stand til at bestride en anden arbejdsfunktion som at betjene en ny maskine, anvende nye teknikker (f.eks. edb), eller indgå i en ændret arbejdsproces, der kræver større teknisk indsigt, vil som oftest også kunne anses som efteruddannelse.

Der er tale om videreuddannelse, hvis uddannelsesaktiviteterne bevirker et egentligt kompetenceløft for den pågældende, således at denne herefter sættes i stand til at bestride en stilling/hverv med et nyt eller større indhold, eller når en ansat ligefrem får et overenskomstmæssigt krav på en bedre stilling på arbejdspladsen.

Afgrænsningen mellem efteruddannelse og videreuddannelse må således ske ved, at man sammenholder det enkelte kursustilbud med den ansattes eller f. eks. bestyrelsesmedlemmets arbejdsfunktion og uddannelse.

Befordring mellem arbejdspladser og inden for samme arbejdsplads Befordring mellem arbejdspladser anses altid for erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra b, under forudsætning af, at arbejdet udføres for samme arbejdsgiver/hvervgiver. Se dog eksempel 2 i LV A.F.3.2 .

Kører f. eks. en lønmodtager fra sin arbejdsgivers virksomhed i dennes interesse ud til andre arbejdspladser, f.eks. andre virksomheder, og tilbage til virksomheden, er den samlede kørsel således erhvervsmæssig.

Se nærmere om erhvervsmæssig befordring i LV A.F.3.2 .

Også befordring inden for samme arbejdsplads, f.eks. en lufthavn eller et skovområde, anses for erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra c.

Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage er erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra a.

Hvis der køres mere end 60 arbejdsdage mellem bopælen og en arbejdsplads, bliver kørslen privat fra arbejdsdag nr. 61. Fra den 61. arbejdsdag bliver der tale om en "fast" arbejdsplads. Alle arbejdsdage skal tælles med uanset deres længde.

De 60 arbejdsdage i LL § 9 B, stk. 1, litra a, behøver ikke at være på hinanden følgende dage. Ved kørsel fra bopælen til en arbejdsplads enkelte dage over en periode skal antallet af arbejdsdage lægges sammen. Sammentællingen skal kun afbrydes, hvis der arbejdes mindst 60 på hinanden følgende arbejdsdage på andre arbejdspladser, inden lønmodtageren eller f. eks. bestyrelsesmedlemmet igen kører mellem bopælen og den første arbejdsplads. 

Der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis 60-dagesreglen ikke overskrides, når der regnes 24 måneder tilbage. Det er således kun nødvendigt at gå 2 år tilbage i tiden for at se, om betingelserne er opfyldt.

60-dagesreglen medfører også, at selvom en arbejdsplads én gang er blevet fast, kan den senere blive midlertidig igen. Hertil kræves, at der ikke er kørt mellem bopælen og den pågældende arbejdsplads i 60 sammenhængende arbejdsdage.

Se nærmere om reglerne i LL § 9 B for erhvervsmæssig kørsel i LV A.F.3.2 .

Godtgørelse af erhvervsmæssige befordringsudgifter Befordringsgodtgørelse kan ydes efter Ligningsrådets satser, jf. ovenfor.

Forudsætningen for at modtage skattefri befordringsgodtgørelse er, at modtageren af godtgørelsen har afholdt udgifter til den erhvervsmæssige kørsel.

Der kan derfor ikke modtages skattefri godtgørelse, når befordringen allerede på anden måde betales af arbejdsgiveren/hvervgiveren, f.eks. i form af fri bil til rådighed eller fri rejse på den pågældende strækning. Tilsvarende gælder, at f. eks. en lønmodtager, som anvender firmabil, der betales af en arbejdsgiver, som hovedregel ikke kan modtage skattefri godtgørelse i forbindelse med kørsel for en anden arbejdsgiver. Se dog om en undtagelse herfra i TSS-cirkulære 2002-43 , pkt. 2.7. 

En lønmodtager eller et bestyrelsesmedlem og lign. kan heller ikke modtage skattefri godtgørelse for den samme kørsel fra to arbejdsgivere/hvervgivere.

Se nærmere om skattefri befordringsgodtgørelse i LV A.B.1.7.1.1 .

B.1.7.1.3 Rejsegodtgørelse

 

Rejsegodtgørelse, der udbetales efter reglerne i LL § 9 A, kan udbetales skattefrit, jf. LL § 9, stk. 5. Der skal endvidere ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag, da der ikke er tale om vederlag for beskæftigelse. De nærmere regler og satserne for 2003 fremgår tillige af TSS-cirkulære 2002-34 .

Det er forudsat, at godtgørelsen udbetales på grundlag af det faktiske antal rejsedage. Der kan alene udbetales rejsegodtgørelse (kost-, 25 pct.- og /eller logigodtgørelse) for rejse med overnatning.

Beløb, der udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, skal ikke dække lønmodtagerens/bestyrelsesmedlemmets udgifter til befordring. Sådanne udgifter forudsættes dækket direkte af arbejdsgiveren/hvervgiveren som udlæg efter regning (f.eks. udgifter til taxa, tog eller fly) eller ved udbetaling af godtgørelse for benyttelse af egen bil/motorcykel, cykel, knallert eller EU-knallert til erhvervsmæssig kørsel, jf. ovenfor i afsnit B.1.7.1.2 .

Om fradragsmuligheder, hvor der er udbetalt godtgørelse beregnet med et lavere beløb end standardsatserne, eller der slet ikke er udbetalt nogen godtgørelse, se LL § 9 A, stk. 7, samt LV A.F.1.1 og A.F.1.1.1.1 .

Det påhviler arbejdsgiveren/hvervgiveren at sikre, at der ikke udbetales skattefri godtgørelse til personer, som ikke opfylder betingelserne, jf. afsnit H.3 samt bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, nr. 173 af 13. marts 2000. Hvis arbejdsgiveren/hvervgiveren udbetaler godtgørelse uden at foretage den i førnævnte bekendtgørelse fastsatte kontrol, bliver godtgørelsen skattepligtig som personlig indkomst for den pågældende modtager. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Lønmodtageren/bestyrelsesmedlemmet har i stedet mulighed for at foretage et ligningsmæssigt fradrag i den skattepligtige indkomst efter reglerne i LL § 9 A, stk. 7 og 9.

Rejsebegrebet Det er i LL § 9 A defineret, hvornår der skattemæssigt er tale om en rejse, og denne definition er desuden refereret i TSS-cirkulære 2002-34 , pkt. 1.1.

Der kan således kun udbetales skattefri rejsegodtgørelse til en lønmodtager, når denne påføres merudgifter, fordi:

  • lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, eller

  • arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.

Rejsedefinitionen forudsætter således, at det er nødvendigt at overnatte uden for den sædvanlige bopæl. Det indebærer, at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse for rejser uden overnatning, de såkaldte "éndagsrejser", men eventuelle udgifter til kost og småfornødenheder på sådanne rejser rejser kan dog dækkes som udlæg efter regning.

Det er endvidere en betingelse for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse, at rejsen varer mindst 24 timer.

Om forståelsen af begrebet "midlertidigt arbejdssted" vedrørende fiskeres fradrag efter LL § 9 A se SKM.2003.294.TSS.

Som nævnt ovenfor i afsnit B.1.7.1.1 gælder reglerne om skattefri rejsegodtgørelse også for såvel lønnede som ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lign.

12 måneders-reglen ved kostgodtgørelse Der er en tidsgrænse for, hvor længe en arbejdsplads kan anses for midlertidig m.h.t. udbetaling af skattefri godtgørelse med standardsatserne for kostudgifter, jf. LL § 9 A, stk. 5.

Man kan kun få skattefri kostgodtgørelse med standardsatserne i de første 12 måneder af en rejse.

Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder dog ikke, når arbejdsstedet flyttes over en strækning på mindst 8 km i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse. En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte.

Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget:

  1. når der for samme arbejdsgiver i samme arbejdsprojekt skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads, selvom lønmodtageren arbejder for den samme arbejdsgiver i det samme arbejdsprojekt,
  2. når der for samme arbejdsgiver skiftes til et andet arbejdsprojekt, eller
  3. når lønmodtageren bliver ansat hos en ny arbejdsgiver, selvom lønmodtageren arbejder i det samme arbejdsprojekt som før.

20 dages-reglen ved tilbagevenden til tidligere arbejdssted Der påbegyndes en ny 12 måneders-periode ved tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt arbejdssted.

Hvis tilbagevenden til det tidligere, midlertidige arbejdssted ikke var upåregnelig for lønmodtageren, er det dog en betingelse for påbegyndelse af en ny 12 måneders-periode, at der er forløbet mindst 20 arbejdsdage, siden lønmodtageren sidst arbejdede på det tidligere arbejdssted. Se LL § 9 A, stk. 5 og 6, TSS-cirkulære 2002-34 , pkt. 1.2.1.2.1., og LV A.B.1.7.1.2.1 .

Ingen 12 måneders-regel ved logigodtgørelse Tidsbegrænsningen på 12 måneder, der gælder for udbetaling af skattefri kostgodtgørelse med standardsatserne, gælder ikke for udbetaling af skattefri logigodtgørelse. Logigodtgørelse kan derfor udbetales med standardsatserne, så længe en arbejdsplads er midlertidig, jf. rejsebegrebet ovenfor.

Hvornår og hvor længe en arbejdsplads kan anses for midlertidig, må afgøres konkret ud fra en vurdering af lønmodtagerens eller f. eks. bestyrelsesmedlemmets ansættelses- og/eller arbejdsforhold.

B.1.7.1.3.1 Standardsatser for skattefri rejsegodtgørelse

 

Standartsatser for rejse med overnatning, lønmodtagere - undtagen turistchauffører - og bestyrelsemedlemmer og lign. Til lønmodtagere - undtagen turistchauffører - og til bestyrelsemedlemmer og lign. kan der i 2003 til dækning af udokumenterede rejseudgifter udbetales skattefri godtgørelse med følgende beløb:

Ved rejse med overnatning i Danmark og i udlandet:

Til kost og småfornødenheder:387 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag

Til logi:166 kr. pr. døgn.

Turistchauffører Til turistchauffører kan der i 2003 ved rejse med overnatning i Danmark og i udlandet til dækning af udokumenterede udgifter til kost og småfornødenheder udbetales skattefri godtgørelse med følgende beløb :

Ved rejse i Danmark: 75 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

Ved rejse i udlandet: 150 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.

Der kan ikke udbetales skattefri logigodtgørelse til turistchauffører, jf. LL § 9 A, stk. 2, pkt. 4.

Reduktion af kostgodtgørelsen ved fri kost Hvis en lønmodtager eller f. eks. et bestyrelsesmedlem på rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet modtager hel eller delvis fri kost, skal der ske reduktion i kostgodtgørelsen med 15 pct., 30 pct. og 30 pct. for henholdsvis fri morgenmad, fri frokost og fri middag.

De særlige kostsatser for turistchauffører skal ikke nedsættes med værdien af fri kost på rejsen, jf. LL § 9 A, stk. 3, 2. pkt.

Uanset reduktionen for fri kost kan arbejdsgiveren/hvervgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct. af kostsatsen. De 25 pct. beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.

Hvis lønmodtageren/bestyrelsemedlemmet modtager fri kost på rejsen, skal kostgodtgørelsen reduceres på ovennævnte måde, selvom arbejdsgiveren/hvervgiveren ikke selv har afholdt udgifterne, herunder kompenseret den, der har afholdt udgifterne.

Dækningsprincip for kost- og logiudgifter Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til dækning af kostudgifterne på en rejse, hvis arbejdsgiveren/hvervgiveren helt eller delvist har dækket udgifterne hertil som udlæg efter regning. Arbejdsgiveren/hvervgiveren kan dog i denne situation udbetale et skattefrit beløb til dækning af udgifter til småfornødenheder - den såkaldte 25 pct.-godtgørelse, se nedenfor.

Skattefri logigodtgørelse kan ikke udbetales til dækning af et rejsedøgns logiudgift, hvis arbejdsgiveren/hvervgiveren helt eller delvist har dækket denne udgift som udlæg efter regning eller har stillet frit logi til rådighed i det pågældende døgn, jf. TSS-cirkulære 2002-34 , pkt. 1.3.3. og 1.3.4., samt LV A.B.1.7.1.2 .

Morgenmadsreglen Se om morgenmadsreglen i LV A.B.1.7.1.2 og TSS-cirkulære 2002-34 , pkt. 1.3.3.1.

Personer, som ikke kan få nogen form for skattefri rejsegodtgørelse Der kan ikke udbetales nogen form for skattefri rejsegodtgørelse til følgende personer, jf. undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 10:

  • Personer, som kan anvende LL § 33 C (personer på skibe omfattet af D.I.S.).
  • Personer, som kan anvende sømandsfradragsloven.
  • Personer, som modtager ydelser efter LL § 7, litra r (ansatte udsendt af den danske stat).
  • Personer, som modtager ydelser efter LL § 31, stk. 4 (ansatte under uddannelse mv., der er omfattet af andre, tilsvarende regler).
  • Personer (registrerede erhvervsfiskere), som har valgt at tage fradrag efter ligningslovens § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår.
Personer, som ikke kan få skattefri logigodtgørelse Der kan ikke udbetales skattefri logigodtgørelse til følgende personer, jf. undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 2, 4. pkt. :
  • Personer, som i deres hverv medvirker til transport af varer eller passagerer.
  • Personer, som gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer).
  • Personer, som arbejder på luftfartøjer.
  • Personer, som arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.

De nævnte personer, som er omfattet af LL § 9 A, stk. 2, 4. pkt., kan dog godt få udbetalt skattefri kostgodtgørelse, hvis de ikke samtidig er omfattet af LL § 9 A, stk. 10, jf. ovenfor.

25 pct.-godtgørelse, LL § 9 A, stk. 4 Efter LL § 9 A, stk. 4, kan en arbejdsgiver, som afholder en lønmodtagers udgifter til kost mv. på rejsen som udlæg efter regning, supplerende udbetale lønmodtageren et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen for kostgodtgørelse beregnet for den samlede rejse. Turistchauffører kan  dog ikke få udbetalt 25 pct.-godtgørelse, jf. LL § 9 A, stk. 4.

25 pct.-godtgørelsen kan endvidere udbetales til såvel lønnede som ulønnede medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

Godtgørelsen kan udbetales ved rejse i Danmark og ved rejse i udlandet.

25 pct.-godtgørelsen kan ikke udbetales skattefri, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn.

Arbejdsgiveren/hvervgiveren kan vælge at udbetale 25 pct.-godtgørelse uden yderligere refusion af de udgifter, som godtgørelsen tilsigter at dække, eller arbejdsgiveren/hvervgiveren kan i stedet vælge at dække alle lønmodtagerens eller f. eks. bestyrelsesmedlemmets udgifter som udlæg efter regning i det omfang, det er muligt, og herudover udbetale en skattefri godtgørelse på op til 25 pct. af kostsatsen. Hvis kun en del af lønmodtagerens eller f. eks. bestyrelsesmedlemmets regninger refunderes, kan der ligeledes udbetales en skattefri godtgørelse på 25 pct. af kostsatsen.

Om fradragsmuligheder, hvis der er udbetalt godtgørelse beregnet med et lavere beløb end 25 pct. af standardsatserne, eller der slet ikke er udbetalt nogen godtgørelse, se TSS-cirkulære 2002-34 , pkt. 3.1.2.

Udbetaler arbejdsgiveren/hvervgiveren godtgørelse med beløb, der overstiger 25 pct. af kostsatsen, skal de almindelige regler for udbetaling af godtgørelse med beløb, der er større end satserne, følges, se afsnit B.1.7.1.1. Som ovenfor nævnt, er personer, som er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 10, helt afskåret fra at få nogen form for skattefri rejsegodtgørelse og dermed også fra at få 25 pct.-godtgørelse. Om 25 pct.-godtgørelse, se TSS-cirkulære 2002-34 , pkt. 2.1.4.

B.1.7.2 Udlæg for arbejdsgiveren

 

Beløb, der udbetales til lønmodtageren eller til f. eks. bestyrelsesmedlemmet for udlæg, som denne har afholdt for arbejdsgiveren/hvervgiveren, er ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren eller bestyrelsesmedlemmet. Dette gælder også i de tilfælde, hvor lønmodtageren eller bestyrelsesmedlemmet har en selvstændig indkomstmæssig interesse i repræsentationsudgifternes afholdelse.

Beløbet er således ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, og der skal derfor ikke indeholdes A-skat heraf. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af beløbet , jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis.

Hvis en lønmodtager eller f. eks. et bestyrelsesmedlem har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren/hvervgiveren, som denne dækker efter regning (udlæg), skal udgifterne henføres til arbejdsgiverens/hvervgiverens repræsentationsudgifter, således at arbejdsgiveren/hvervgiveren har begrænset fradragsret for udgifterne.

"Udlæg efter regning" foreligger, hvor de af lønmodtageren eller f. eks. bestyrelsemedlemmet afholdte udgifter(udlæg)refunderes af arbejdsgiveren/hvervgiveren mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag (regninger).

Om udlæg efter regning i relation til skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, se nærmere i afsnit B.1.7.1.1 og i LV A.B.1.7.2 .

B.1.7.3 Repræsentationstillæg og -tilskud

 

Alle repræsentationstillæg og -tilskud er skattepligtige som personlig indkomst for modtageren. Beløbene betragtes som løntillæg, og der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag heraf, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Repræsentationstilskud skal afgrænses over for beløb, der blot modtages til dækning for udlæg for arbejdsgiveren/hvervgiveren, jf. afsnit B.1.7.2 .

Om fradrag for repræsentationsudgifter, se LV A.F.1.14 .

B.1.8 Vederlag til specielle grupper af lønmodtagere

 

For specielle grupper af lønmodtagere gælder der særlige skatteregler, som er beskrevet i LV A.B.2.

De omhandlede persongrupper er som udgangspunkt omfattet af KSL''s og AMFL''s opkrævningsregler på samme måde som øvrige lønmodtagere.

Der redegøres i det følgende derfor kun for visse indkomstforhold.

B.1.8.1 Godtgørelse til ulønnede medhjælpere m.v., ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger og ulønnet personel i Hjemmeværnet

 

Efter LL § 7 M, stk. 1, kan der udbetales skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt af, at godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat af Ligningsrådet, jf. TSS-cirk. 2002-17. Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter til befordring, rejse, telefon,internetforbrug og administration samt for udgifter til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning.

De foreninger, der kan udbetale skattefri omkostningsgodtgørelse, er foreninger, der udøver skattefri virksomhed. Der er således tale om en bred kreds af foreninger spændende fra idrætsforeninger, spejderorganisationer og foreninger med et almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund, til f.eks. arbejdspladsklubber. Fagforeninger falder uden for kredsen af foreninger, der er omfattet af LL § 7 M, jf. SKM2001.446.LR . Se endvidere skatteministerens besvarelse i TfS 1999, 801 om ulønnet arbejde, der udføres for en politisk forening eller for et politisk parti.

Der skal ikke svares AM-bidrag af godtgørelser omfattet af LL § 7 M.

Hvis der udbetales godtgørelser, der overstiger de af Ligningsrådet fastsatte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. Samlede årlige vederlag under 1.500 kr. er dog ikke A-indkomst, men B-indkomst, jf. KSLbek. § 21, nr. 5.

Af skattepligtige vederlag for personligt arbejde skal der svares AM-bidrag og SP-bidrag af hele beløbet. Der skal dog ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af samlede årlige vederlag under 1.500 kr., jf. AMFLbek. § 8, stk. 1, nr. 3 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Bidraget opgøres af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af selvangivelsen og opkræves sammen med årsopgørelsen.

Godtgørelser, der udbetales af Hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i Hjemmeværnets virksomhed, er skattefri for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet, jf. LL § 7 M, stk. 2, jf. TSS-cirkulære 2002-17 .

Reglerne for udbetaling af skattefri godtgørelser efter LL § 7 M er nærmere beskrevet i LV A.B.2.7 .

B.1.8.2 Civile værnepligtige

 

Udbetaling af dagløn til civile værnepligtige beskattes som B-indkomst og der skal ikke indeholdes A-skat, jf. KSL § 45, stk. 1, og KSLbek. § 21, nr. 1. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 3, og AMFLbek. § 8, stk. 1, nr. 1, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Bidragene opgøres af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af selvangivelsen og opkræves sammen med årsopgørelsen.

Naturalydelser og kostpenge, der ydes til civile værnepligtige, er skattefri i henhold til LL § 7, litra s.

B.1.8.3 Civilløn under militærtjeneste

 

Funktionærer, der under aftjening af værnepligt modtager halv løn - hvoraf dog halvdelen tilbageholdes af arbejdsgiveren og kun kommer til udbetaling, hvis lønmodtageren efter aftjening af værnepligten har et års uafbrudt tjeneste i virksomheden - har først efter et års tjeneste erhvervet endelig ret til den tilbageholdte løn. Der skal derfor først på dette tidspunkt indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 46, stk. 2, AMFL § 11, stk. 1, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Ligningsrådet har dog godkendt, at funktionærer kan anvende en fordelingsordning, sådan at lønmodtageren, udover den i indkomståret udbetalte gage, kan medregne det i indkomståret godskrevne (tilbageholdte) beløb. Det er en forudsætning, at der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i både den udbetalte og den godskrevne (tilbageholdte) del af denne særlige civilløn under militærtjeneste. Om øvrige betingelser, se LV A.B.1.5 .

B.1.8.4 Drikkepenge og betjeningsafgift

 

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af drikkepenge og betjeningsafgift, der udbetales som en del af aflønningen, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Se også LV A.B.1.6 .

B.1.8.5 Valgstyrere og tilforordnede vælgere

 

Udbetaling af diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere beskattes som B-indkomst og der skal ikke indeholdes A-skat, jf. KSL § 45, stk. 1, og KSLbek. § 21, nr. 4. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 3, og AMFLbek. § 8, stk. 1, nr. 4, og ATP-lovens 17 f, stk. 1. Bidragene opgøres af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af selvangivelsen og opkræves sammen med årsopgørelsen.

B.1.9 Medarbejderaktier m.v.

 

Hvis en virksomhed drives i selskabsform, f.eks. som aktieselskab, er det ikke ualmindeligt, at virksomheden som led i en overskudsdelingsordning tilbyder sine ansatte at erhverve aktier i selskabet.

Hvis medarbejderne erhverver aktierne til favørkurs, en pris, der ligger under handelsværdien, skal medarbejderne til deres personlige indkomst medregne rabatten, det vil sige forskellen mellem handelsværdien og den faktiske købspris. Beløbet er B-indkomst. Der skal beregnes AM-bidrag og SP-bidrag af de tildelte aktier, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b, og ATP-loven § 17 f, stk. 1.

Hvis et allerede optjent beløb (løn, provision, bonus eller lignende) konverteres til f.eks. aktier, vil der ligeledes skulle indeholdes både A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. afsnit B.1.6.21.

Deponeringsmodellen Såfremt selskabet og medarbejderne er enige herom, kan selskabet ved tildeling af aktier, samt tegningsretter og køberetter omfattet af LL § 28, vælge at betale medarbejderens skat i form af en afgift, jf. LL § 28 A-C. Afgiften kan betales kontant eller ved aflevering eller deponering af aktier. Den udgør 40 pct. af den samlede værdi af de tildelte aktier m.v. Medarbejderen modtager alene 60 pct. af de tildelte aktier, men skal ikke betale skat, AM-bidrag eller SP-bidrag heraf. Selskabet har ikke fradragsret for værdien af aktierne m.v. eller for afgiften.

Arbejdsgiveren skal enten betale afgiften til ToldSkat, aflevere aktier med en kursværdi svarende til afgiften til Vækstfonden eller deponere aktier med en kursværdi svarende til afgiften i et depot oprettet i et pengeinstitut eller anden værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel.

Valget om hvordan og af hvem, afgiften/skatten betales, skal træffes inden udgangen af det kvartal, hvor medarbejderen har erhvervet aktierne m.v. For tegningsretter/køberetter omfattet af LL § 28 skal valget træffes inden udgangen af det kvartal, hvor medarbejderen har udnyttet tegningsretten/køberetten. Afgiften forfalder til betaling den 1. i den første måned efter det kvartal hvor skatten udløses, med seneste rettidige betalingsdag den 10. i samme måned.

Skattefri medarbejderaktieordninger Hvis betingelserne for at udstede en medarbejderordning efter LL § 7 A, stk. 1 er opfyldt, skal værdien af denne ret ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er en betingelse for skattefritagelse, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til den told- og skatteregion, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den 20. januar i året efter udlodningen m.v. efter stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

For en gennemgang af de enkelte betingelser i LL § 7 A henvises der til LV A.B.1.10

B.1.9.1 Medarbejderaktier ifølge LL § 7 A, stk. 1, nr. 1

 

Efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og 7, kan et selskab give de ansatte ret til at købe eller tegne aktier i selskabet.

Aktier, der er omfattet af en ordning i henhold til LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, skal båndlægges i et pengeinstitut i 5 hele kalenderår efter udløbet af det kalenderår, hvor den ansatte har erhvervet aktierne, jf. LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.

Der henvises til LV 2001, Almindelig del, afsnit A.B.1.10 og A.B.1.10.1.

B.1.9.2 Medarbejderaktier ved udlodning, LL § 7 A, stk. 1, nr. 2

 

Efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og 7, kan et selskab udlodde udbytteandele eller lignende skattefrit til de ansatte i form af aktier.

Værdien af udlodningen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang udlodningen ikke overstiger en værdi af 8.000 kr. årligt til hver ansat.

Tildelte medarbejderaktier efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, skal båndlægges i et pengeinstitut i mindst 7 hele kalenderår efter udløbet af det kalenderår, hvor den ansatte har fået aktierne, jf. LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3.

Der henvises i øvrigt til LV 2001, Almindelig del, afsnit A.B.1.10 og A.B.1.10.2.

B.1.9.3 Medarbejderobligationer

 

Uanset om en virksomhed drives i selskabsform eller som en personligt drevet virksomhed, har virksomheden mulighed for at etablere en medarbejderobligationsordning som led i en overskudsdelingsordning.

Ved en medarbejderobligationsordning forstås, at virksomheden udsteder gældsbreve til medarbejderne på nærmere angivne beløb med angivelse af forrentning og løbetid m.v., således at medarbejderne uden at yde fuldt vederlag opnår et tilgodehavende i virksomheden.

Værdien af en sådan medarbejderobligation er som udgangspunkt skattepligtig som et løntillæg til medarbejderne.

Det nævnte løntillæg kan dog ikke sidestilles med vederlag i penge og der skal derfor ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43, stk. 2, jf. KSL bek. § 20, AMFL § 8, stk. 1, litra a og b samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Værdien af en sådan medarbejderobligation er B-indkomst for den ansatte.

B.1.9.3.1 Medarbejderobligationsordninger, LL § 7 A, stk. 1, nr. 3

 

Efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2 og 7, kan en arbejdsgiver udlodde udbytteandele i form af obligationer, der ikke er indkomstskattepligtige for medarbejderen.

Medarbejderobligationer i henhold til LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, skal båndlægges i et bestemt pengeinstitut i mindst 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvori tildelingen har fundet sted.

Til forskel fra medarbejderaktieordninger skal virksomheden ved obligationsordninger omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, betale en afgift på 45 pct. af værdien af de udstedte medarbejderobligationer. Der beregnes kun afgift af værdien af den enkelte obligation, der ligger ud over 1.800 kr.

Det er ligeledes for medarbejderobligationsordninger en betingelse for skattefriheden, at oplysninger herom indsendes til den told- og skatteregion, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den 20. januar i året efter udlodningen m.v. efter stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag. Der henvises i øvrigt til LV 2002, Almindelig del, afsnit A.B.1.10 og A.B.1.10.3.

B.1.9.4 Konvertible obligationer og tegningsretter

 

Konvertible obligationer En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktieselskab eller et anpartsselskab, som giver långiveren ret til efter et vist tidsrum at konvertere sin fordring på selskabet til en på forhånd fastsat kurs. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling.

Lønaccessorier i form af medarbejdernes erhvervelse af konvertible obligationer fra det selskab, hvori de er ansat, skal indkomstbeskattes på erhvervelsestidspunktet, uanset at udnyttelsen af retten er betinget af f.eks. ansættelsesforholdets fortsatte beståen.

Beskatning som løntillæg hos medarbejderen er afhængig af, at de konvertible obligationer erhverves til en pris, der ligger under handelsværdien.

Værdien af fordelen medregnes som B-indkomst. Der skal ikke beregnes AM-bidrag og SP-bidrag af beløbet.

Tegningsretter En tegningsret (warrant) er en ret til at tegne nye aktier til en på forhånd fastsat kurs.

Vederlagsfri tildeling af tegningsretter som lønaccessorium til medarbejdere skal indkomstbeskattes hos medarbejderen på retserhvervelsestidspunktet og medregnes som B-indkomst. Der skal beregnes AM-bidrag og SP-bidrag af en køberet, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b og ATP-loven § 17 f, stk. 1. Dette skal ligeledes som udgangspunkt ske på retserhvervelsestidspunktet, jf. AMFL § 11, stk. 8.

Retserhvervelsestidspunktet kan være udskudt til et senere tidspunkt end tidspunktet for indgåelse af aftalen om erhvervelse af tegningsretten. I så fald sker også beskatning af værdien af tegningsretten på det senere tidspunkt, hvor der erhverves ret hertil. Det må derfor i visse tilfælde bero på en konkret ligningsmæssig vurdering, om retserhvervelsestidspunktet er indtrådt. Der henvises til LV 2002, Almindelig del, afsnit A.B.1.13. Såfremt en tegningsret er tildelt som vederlag af det selskab hvori medarbejderen er ansat og tegningsretten er udstedt af selskabet selv eller af et selskab, der er koncernforbundet hermed, er tegningsretten omfattet af LL § 28. Den tildelte tegningsret er ligeledes omfattet af LL § 28, såfremt den er tildelt af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet, og dette selskab har udstedt tegningsretten.

Efter LL § 28 indtræder beskatningen for personer, der af et selskab modtager tegningsretter til aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, på det tidspunkt, hvortegningsretten udnyttes eller afstås. AM-bidrag og SP-bidrag skal ligeledes beregnes på dette tidspunkt, jf. AMFL § 11, stk. 8. Reglen gælder også for bl.a. bestyrelsesmedlemmer. Der henvises til LV 2002, Almindelig del, afsnit A.B.1.13 og A.B.1.13.1.

B.1.9.5 Køberetter

 

Køberetter Når en virksomhed ønsker at begunstige sine medarbejdere på anden vis end ved direkte kontant lønudbetaling, kan det ske ved at give medarbejderne ret til på fordelagtige vilkår at erhverve aktier i det selskab, hvori de er ansat eller ret til at erhverve andre typer af aktiver, eksempelvis obligationer, valuta eller fast ejendom. En køberet er en aftale om, at køberettens indehaver har en ret, men ikke en pligt til at erhverve et aktiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden en bestemt dato. Der henvises i øvrigt til LV 2002, Almindelig del, afsnit A.B.1.12.

Som udgangspunkt indtræder beskatning af køberetter på retserhvervelsestidspunktet. Der skal beregnes AM-bidrag og SP-bidrag af en køberet, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b og ATP-loven § 17 f, stk. 1. Dette skal ligeledes som udgangspunkt ske på retserhvervelsestidspunktet, AMFL § 11, stk. 8.

Efter LL § 28 indtræder beskatningen for personer, der af et selskab modtager køberetter til aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås. AM-bidrag og SP-bidrag skal ligeledes beregnes på dette tidspunkt, jf. AMFL § 11, stk. 8. Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i LL § 28, at arbejdsgiverselskabet enten selv har udstedt køberetten eller har erhvervet den af et koncernforbundet selskab. Reglen gælder også for bl.a. bestyrelsesmedlemmer. Der henvises til LV 2002, Almindelig del, afsnit A.B.1.12.1.

For køberetter til aktier omfattet af LL §§ 16 og 28, stk. 1 eller 2, jf. SL § 4, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de indberettede værdier, der lægges til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget for de nævnte bidrag og beregner bidragets størrelse. Indkomsten er B-indkomst.

B.1.10 Forsikrings- og pensionsordninger

 

En arbejdsgiver - både privat og offentlig - kan som led i et ansættelsesforhold foretage indbetalinger til såvel danske som udenlandske forsikringer og pensionsordninger for den ansatte.

Arbejdsgiverens betaling af præmie/bidrag skal i visse tilfælde straks medregnes i den ansattes skattepligtige indkomst enten som A-indkomst, eller hvor der ikke foreligger noget egentligt ansættelsesforhold som B-indkomst. I andre tilfælde udskydes beskatningstidspunktet til tidspunktet for udbetaling af ydelser fra forsikrings- eller pensionsordningen. Herved udskydes tidspunktet for opgørelsen af A-indkomsten, men ikke tidspunktet for opgørelsen og opkrævningen af AM-bidraget.

B.1.10.1 Udskydelse af beskatningstidspunktet, PBL § 19

 

Bortseelsesreglen i PBL § 19, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 13. september 2002 forudsætter som udgangspunkt, at der er tale om et ansættelsesforhold, og at der foretages indbetaling til en ordning omfattet af PBL kapitel 1.

Ansættelsesforhold Ansættelsesforholdet indebærer, at arbejdsgiveren fører tilsyn med og giver instrukser for arbejdets udførelse.

Kravet om, at ordningen skal være oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver medfører, at der ikke kan oprettes ordninger for f.eks. borgmestre og rådmænd, da der ikke foreligger et ansættelsesforhold.

Ifølge UfR 1983.239 ØLD kan en pensionsordning mellem et kommanditselskab og dettes direktør, der tillige var kommanditist, ikke oprettes, idet selskabet ikke kunne anses som arbejdsgiver i forhold til en selskabsdeltager. Ligningsrådet har truffet en tilsvarende afgørelse om et partnerselskab, se  SKM2003.307.LR . Heller ikke mellem et interessentskab og interessenterne kan der etableres pensionsordninger.

Af praksis fra tiden før en kapitalpensionsordning kunne oprettes udenfor ansættelsesforhold, fremgår det, at en skoleinspektør, der i sin fritid dels forestod reklamearbejdet for en sportsklub, for hvilket han modtog 15 pct. af reklameindtægterne i honorar, og dels var ansat som konsulent med rådgivningsopgaver for et firma, der udarbejdede blanketter, arkivplaner m.v. for skolevæsenet, ikke i relation til disse erhverv kunne anses for arbejdstager.

Ægtefæller til udsendte medarbejdere Der henvises til LV afsnit A.C.1.1.5 . Der skal dog her gøres opmærksom på, at der ikke skal beregnes AM-bidrag af det beløb som den udsendte medarbejders arbejdsgiver indbetaler til en PBL kapitel 1-ordning for medarbejderens ledsagende ægtefælle.

PBL kapitel 1-ordning De enkelte bestemmelser i PBL, kapitel 1 forudsætter, at pensionsordningen som udgangspunkt er dansk.

For så vidt angår pensionskasser, skal de være omfattet af loven om tilsyn med firmapensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.

For så vidt angår forsikringsordninger, skal disse være oprettet i livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller i livsforsikringsselskaber, som efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211. Fra 1. januar 2004 er lov om forsikringsvirksomhed erstattet af lov om finansiel virksomhed, lov nr. 453 af 10. juni 2003.   

For så vidt angår pengeinstitutordninger, skal de oprettes i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser m.v., § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet. Efter 1. januar 2004: se lov om finansiel virksomhed.

Bortseelsesret Foretager arbejdsgiveren i et ansættelsesforhold indbetalinger til pensions- eller forsikringsordninger omfattet af PBL, kapitel 1 (ATP, pensionsordninger med løbende udbetalinger i pensionskasser eller forsikringsselskaber, rateforsikringer og kapitalforsikringer i forsikringsselskaber samt opsparing- og rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter m.v. og indeksordninger i forsikringsselskaber eller pengeinstitutter), se herom LV A.C.1.2 og LV A.C.1.6 , skal den ansatte ikke medregne arbejdsgiverens indbetaling i den skattepligtige indkomst, jf. bortseelsesreglen i PBL § 19. Dette gælder uanset om midlerne helt eller delvist indeholdes i den ansattes løn/vederlag.

Arbejdsgiveren kan bortse fra indbetalingen ved opgørelsen af den ansattes A-indkomst og ved beregning af A-skatten. Arbejdsgiveren skal ikke beregne AM-bidrag eller SP-bidrag af indbetalingen, idet pensionsinstituttet - herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension - opgør bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra c, jf. AMFL § 11, stk. 5. Pensionsinstituttet og ATP indeholder dog ikke SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Bortseelsesreglen gælder også, hvis den ansattes arbejdsgiver er udenlandsk.

Arbejdsgiverens indbetaling til en kapitalpensionsordning i et forsikringsselskab eller pengeinstitut med bortseelsesvirkning er begrænset til 25.000 kr. Beløbet reguleres efter PSL § 20 og er for 2003 38.900 kr. ekskl. AM-bidrag (42.283 kr. inkl. AM-bidrag).

Bortseelsesretten efter PBL § 19 kan først gøres gældende i det år, hvor den ansattes del af præmien/bidraget er tilbageholdt i vedkommendes løn og præmien/bidraget er enten forfaldent (forsikring) eller indbetalt (pengeinstitutordning). Den praktiske betydning heraf er dog ikke stor, idet princippet i kildeskattebekendtgørelsens § 22, stk. 1, bevirker, at beløb, der endnu ikke er udbetalt til lønmodtageren (herunder indbetalt på dennes pensionsordning), først beskattes i det år, hvor udbetalingen til den pågældende lønmodtager henholdsvis indbetalingen til pensionsordningen finder sted, og ikke på det tidspunkt, hvor lønmodtageren har vundet ret til beløbet. Beskatningstidspunktet kan dog ikke udskydes mere end 6 måneder.

Foretager arbejdsgiveren indbetaling til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvor indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal arbejdsgiveren og ikke pensionskassen medregne indbetalingen i AM-bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 9, stk. 1 og § 11, stk. 2, jf. stk. 1.

Nogle ansatte indgår aftale med arbejdsgiveren om indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed sidst på året. Indbetalingen finansieres ved, at den ansatte tilbagebetaler tidligere udbetalt løn. I sådanne tilfælde skal der ske en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år, således at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes i lønnen. Dette skal forstås således, at den, som følge af tilbagebetalingen af løn for meget indeholdte A-skat, også må være reguleret inden udgangen af det år, hvor indbetalingen til pensionsordningen sker, jf. TfS 1996, 558 (LSR).

Det samme gælder for så vidt angår AM-bidraget og SP-bidraget. Det kan således ikke accepteres, at der indgives negativ lønangivelse. De opstillede krav må dog i nogen grad anses for modificeret ved TfS 1998, 544 (LSR), hvor arbejdsgiveren ved indberetningen af A-indkomst og AM-bidrag til ToldSkat havde korrigeret for indbetalingen til pensionsordningen, ligesom klager inden indkomstårets udgang havde anmodet om forlods udbetaling i henhold til KSL § 55. Opfyldes kravet ikke, anses indbetalingen for at være en privat indbetaling med fradrag efter PBL § 18.

Har pensionsinstituttet indeholdt og indbetalt AM-bidrag af indbetalingen, fordi ordningen er registreret som en arbejdsgiverordning, er der ingen grund til at tilbagebetale bidraget. Er der endnu ikke indeholdt og indbetalt AM-bidrag, må dette efterfølgende opkræves af Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med lønmodtagerens slutbidragsberegning, idet ordningen yderligere må ændres af pengeinstituttet til at være en privat ordning i stedet for en arbejdsgiverordning.

Indbetalinger i henhold til ovenstående kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år, finder PBL § 19 ikke anvendelse. Indbetalingen vil i stedet være omfattet af § 18.

Fratrædelsesgodt-
gørelser og jubilæums-
gratialer Det ovenfor gennemgåede gælder typisk, hvor arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i vederlag, der traditionelt henføres til løn, men gælder også, hvor arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i et jubilæumsgratiale eller en fratrædelsesgodtgørelse omfattet af LL § 7 U. Om beregning af A-skat og AM-bidrag i disse tilfælde, se under afsnit B.1.11.2 .

Konkurrenceklausul Da vederlag for en konkurrenceklausul omfattet af AL § 40, stk. 3 ikke er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, vil arbejdsgiveren ikke kunne indeholde pensionsbidrag med bortseelsesvirkning efter PBL § 19 i dette vederlag.

Maskeret udbytte/ udlodning Anses arbejdsgiverens indbetaling til en pensionsordning som hel eller delvis udlodning af udbytte til modtageren, fordi denne er hovedaktionær i selskabet, og det samlede vederlag (løn + pensionsbidrag) ikke står i rimeligt forhold til arbejdsindsatsen, skal en forholdsmæssig del af pensionsindbetalingen svarende til den procentdel af det samlede vederlag, der er anset for maskeret udlodning, medregnes til aktieindkomsten, idet PBL § 19 er uanvendelig. Har pensionsinstituttet indeholdt og indbetalt AM-bidrag af denne del, skal den forholdsmæssige del af bidraget tilbagebetales og medregnes i aktieindkomsten.

Fraflytning I PBL §§ 19 A-E er indsat de såkaldte skatteflugtsregler. Reglerne er nærmere beskrevet i cirkulære nr. 237 af 30. december 1987, kapitel 7, afsnit D samt i LV A.C.1.10 . Efter reglerne efterbeskattes fraflyttere i visse situationer.

Efterbeskatningsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger samt rateforsikring- og rateopsparing i pensionsøjemed, når indbetalingerne foretages af en arbejdsgiver.

Reglerne gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning, eller hvor et pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært, i begge situationer med den virkning, at A-indkomsten er nedbragt ekstraordinært.

Efterbeskatningen sker ligningsmæssigt ved en forhøjelse af den skattepligtige personlige indkomst for arbejdstageren i de år, hvor A-indkomsten er nedbragt ekstraordinært gennem bortseelsesretten. Arbejdsgiverens fradragsret berøres ikke af disse regler.

Til brug ved den ligningsmæssige behandling af efterbeskatningsspørgsmålet er det vigtigt, at arbejdsgiverkontrollen er opmærksom på eventuelle ekstraordinære indbetalinger og underretter lønmodtagerens slutligningskommune om størrelsen af disse.

Arbejdsgivere er ved bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002, § 25 pålagt pligt til efter anmodning at give Told- og Skattestyrelsen meddelelse om pensionsindbetalinger for den ansatte i disse situationer. Efter samme bekendtgørelses § 23 skal forsikringsselskaber og pensionskasser efter anmodning fra Told- og Skattestyrelsen beregne den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagn, jf. PBL § 19 C, stk. 1, 3. pkt. og stk. 3.

B.1.10.2 Bidrag til PBL § 52-fonde

 

Arbejdsgiveren kan fradrage bidrag til en hjælpe- og understøttelsesfond, der alene har til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed eller til sådanne arbejdstageres efterladte ægtefælle, fraskilte ægtefælle, samlever, jf. PBL § 2, nr. 4, litra d, børn, eller stedbørn under 24 år. Tilsagn om støtte må ikke gives for mere end et år ad gangen, se herom LV A.C.2.2.4 .

Arbejdsgiverens bidrag er ikke umiddelbart skattepligtigt for de ansatte, idet der først erhverves ret til en skattepligtig indkomst, når tilsagn om støtte foreligger, se LV A.A.2 om periodespørgsmålet. Arbejdsgiveren skal imidlertid medregne indbetalinger til godkendte hjælpe- og understøttelsesfonde omfattet af PBL § 52 som et særskilt bidragsgrundlag for AM-bidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1 og 2 og § 11, stk. 2, jf. stk. 1. Der beregnes ikke SP-bidrag af dette særskilte bidragsgrundlag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

B.1.10.3 Præmie til gruppelivsforsikring mv.

 

En gruppelivsforsikring vil som udgangspunkt være omfattet af PBL, kapitel 1, § 10, hvis den tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, og den ikke giver ret til udbetalinger, hvis den forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år. Præmien vil i så fald være fradragsberettiget og omfattet af bortseelsesreglen i PBL § 19. Forsikringens ejer kan dog ved oprettelsen give afkald på beskatning efter PBL, afsnit 1, ligesom afsnit 1 ikke vil kunne anvendes, hvis ovennævnte krav ikke er opfyldt.

I sidstnævnte tilfælde vil ordningen være omfattet af PBL § 53 A og præmien dermed ikke fradragsberettiget for den ansatte.

En syge- og ulykkesforsikring er omfattet af PBL § 53 A, hvis den ejes af den ansatte forsikrede. Ejes ordningen af arbejdsgiveren, er den omfattet af SL §§ 4-5. Præmien vil som udgangspunkt ikke være fradragsberettiget for den ansatte.

A-indkomst Kollektiv aftale Hovedreglen er, at indbetaler arbejdsgiveren i henhold til en kollektiv overenskomst præmie direkte til en gruppelivsforsikring eller en syge- og ulykkesforsikring, der dækker de ansatte i fritiden, er der som udgangspunkt tale om, at løn overenskomstmæssigt er konverteret til forsikringspræmie. Der skal derfor betales A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af præmien, jf. KSL § 46, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Individuel aftale Indbetaler arbejdsgiveren efter individuel aftale med den ansatte præmie til en livsforsikring eller en syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den ansatte, og som dækker forsikringsbegivenheder, der indtræffer i fritiden, er præmien ligeledes skattepligtig for den ansatte. Også i denne situation vil der som udgangspunkt være tale om, at løn konverteres til forsikringspræmie, og der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. 

B-indkomst Har en arbejdsgiver og den ansatte aftalt, at en gruppelivsforsikring, der ikke er fradragsberettiget, indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af PBL § 19 med den virkning, at arbejdsgiveren ikke medregner præmien i den ansattes A-indkomst, skal den ansatte i stedet medregne bidraget til gruppelivsforsikringen i den skattepligtige indkomst efter PBL § 56, stk. 1, jf. stk. 5. Tilsvarende gælder, hvis en arbejdsgiver foretager indbetalinger til en pensionskasse omfattet af PBL, kapitel 1, og pensionskassen tegner en gruppelivsforsikring for medlemmerne, hvortil den foretager indbetalinger.

Den præmie, forsikringsselskabet afsætter/pensionskassen betaler til gruppelivsforsikringen, er B-indkomst for den ansatte/medlemmet.

Da pensionsinstituttet i begge tilfælde har indeholdt og indbetalt AM-bidrag efter AMFL § 11, stk. 5, af det beløb arbejdsgiveren har indbetalt til instituttet, skal ToldSkat ikke opkræve AM-bidrag af B-indkomsten i forbindelse med udskrivning af slutberegningen. Der er ikke hjemmel til at opkræve SP-bidrag af præmien til gruppelivsforsikringen, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Pensionsinstituttet har indberetningspligt for præmien til gruppelivsforsikringen for den enkelte forsikrede, jf. bekendtgørelse nr. 1176 af 17. december 2002, § 21 .

Individuel og kollektiv aftale Indbetaler arbejdsgiveren efter individuel eller kollektiv aftale præmie til en kapitallivsforsikring (gruppelivsforsikring) eller til en syge- og ulykkesforsikring, som har til hovedformål at dække den risiko, der er forbundet med  arbejdet for arbejdsgiveren, men som også - som et biprodukt - dækker forsikringsrisikoen i den ansattes fritid, er der tale om en naturalieydelse/et personalegode. Dette indebærer, at der ikke skal indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af præmien, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b, samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Der vil typisk være tale om syge- og ulykkesforsikringer herunder certifikattabsforsikringer, der ejes af arbejdsgiveren. Om disse gælder det i øvrigt, at den ansatte skal medregne den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, som B-indkomst. Er der ikke foretaget nogen opdeling af præmien, anses 50 pct. af præmien at vedrøre fritiden. Hvis den aftalte forsikringssum er mindre end 500.000 kr., skal præmien efter praksis ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Der henvises til LV A.C.3.1.1 .

B.1.11 Vederlag fra tidligere arbejdsgiver

 

AM-bidragspligten påhviler efter AMFL § 7, stk. 1, litra b, personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidserhverv eller erhvervsforhold her i landet.  

Den pågældende ydelse udgør bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d. AM-bidraget opgøres, beregnes og indeholdes af den virksomhed eller lignende, der foretager udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 6 og stk. 9.

Efter AMFL § 8, stk. 1, litra d, udgør bidragsgrundlaget alle ydelser fra en tidligere arbejdsgiver her i landet. Det drejer sig som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget (L 326 fra 1993) om fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og andre ydelser, der har karakter af efterløn, pension eller lignende, og som udbetales af arbejdsgiveren til den tidligere ansatte uden at være afdækket i en pensionskasse eller et forsikringsselskab. Bestemmelsen omfatter efter bemærkningerne blandt andet de såkaldte direktørordninger, der er et tilsagn til personer, der er registreret som direktører i henhold til selskabslovgivningen samt direktører i ikke-lovregulerede selskaber, fx direktører i andelskasser. Efter lov om tilsyn med pensionskasser er pensionstilsagn afgivet overfor direktører eller disses efterladte ikke omfattet af en forpligtelse til afdækning, jf. lov om tilsyn med firmapensionskasser § 1, stk. 2, nr. 2. Der henvises til afgørelsen i TfS 1994, 672 fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene.

AMFL § 8, stk. 1, litra d, omfatter også udbetalinger til pårørende til ansatte, samt løbende ydelser, der udbetales til tidligere ansatte eller efter deres død til disses pårørende, uanset om ydelserne betegnes som pension eller ventepenge. Tilsvarende er løbende ydelser, som en sælger af en virksomhed opnår ret til, omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d. Der behøver heller ikke at have foreligget et ansættelsesforhold. Det gælder fx tidligere bestyrelsesmedlemmer, borgmestre m.fl., som også anses for omfattet af bidragspligten, hvis de efterfølgende modtager ydelser, som har sammenhæng med et tidligere hverv.

Det er ikke afgørende for bidragspligten, om der er tale om A- eller B-indkomst.

Efter KSLbek. § 20, nr. 2 henregnes pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold til A-indkomst.

I TfS 1997, 450 har Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene truffet afgørelse om, at tidligere ledende medarbejdere i håndværksvirksomheder og tidligere selvstændigt erhvervsdrivende håndværksmestre m.fl. var bidragspligtige af de pensionslignende ydelser de modtog fra et håndværkslaug. Der skal ligeledes indeholdes SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Ydelser fra PBL § 52-fonde er ikke omfattet af bidragspligten, men arbejdsgiveren skal indeholde og indbetale AM-bidrag ved indbetalingen, jf. AMFL § 9, stk. 2 og § 11, stk. 2. For så vidt angår udbetaling af pensionslignende ydelser fra en tidligere arbejdsgiver til den tidligere ansatte eller dennes efterlevende ægtefælle og/eller børn i henhold til et uafdækket pensionstilsagn, se nedenfor under afsnit B.3.5 .

B.1.11.1 Rådighedsløn og ventepenge

 

Rådighedsløn og ventepenge kan gives, hvis en tjenestemandsstilling af den ene eller anden årsag nedlægges, og det ikke er muligt at anvise tjenestemanden en anden stilling, vedkommende er pligtig til at overtage. Rådighedsløn kan udbetales i indtil 3 år tjenestemandslovens § 32. 

Rådighedsløn og ventepenge er A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 2. Den udbetalende myndighed skal endvidere indeholde AM-bidrag og SP-bidrag jf. AMFL § 11, stk. 6 og stk. 9 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Se afsnit B.1.11 .

B.1.11.2 Fratrædelsesgodtgørelse

 

Reglerne om fratrædelsesgodtgørelse  findes i LL § 7 U. Efter reglerne er bundfradraget for jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser - og gaver i den anledning - 8.000 kr. Bundfradraget reguleres ikke. Beløb ud over 8.000 kr. beskattes fuldt ud som personlig indkomst. Der er kun ét bundfradrag pr. indkomstår, dvs. ét bundfradrag for de samlede jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den anledning. Hvis udbetalingen fordeler sig over flere år kan der i hvert af årene gives ét bundfradrag for årets samlede udbetalinger af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den anledning. Det afgørende er, om udbetalingen er sket i indkomståret, eller om der er erhvervet endelig ret til ydelsen senest 6 måneder inden indkomstårets udløb, jf. reglerne i KSL § 46 herom. Der kan opnås fradrag efter både den tidligere bestemmelse i LL §§ 7 O og den nye i LL § 7 U, hvis der i 2003 udbetales jubilæumsgratiale på grund af jubilæum i 2003, og fratrædelsesgodtgørelse på grund af fratrædelse i 2003, hvis konkret aftale om fratræden er indgået inden 1. jan. 2000.     

Reglerne i LL § 7 U gælder kun for personer, der står i tjenesteforhold til den udbetalende virksomhed. Det er ikke nok, at der er tale om lønnet beskæftigelse.

Ved fratræden skal beskæftigelsen i virksomheden være fuldstændig ophørt. Dvs. at delvis fratræden eller forlængelse af åremålsansættelse ikke er tilstrækkeligt til at opnå ret til bundfradraget.

Afviklingsaftaler, hvor der ydes godtgørelse til medarbejdere, der bliver i virksomheden under afviklingen, er omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse, men det er dog en betingelse, at medarbejderen ikke efterfølgende flytter med virksomheden.

Godtgørelser udbetalt ved fratræden af stilling, der aldrig har været tiltrådt, er ikke at betragte som fratrædelsesgodtgørelse.

Godtgørelsen skal udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.

Det er kun den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der overstiger det krav på løn den ansatte har i opsigelsesperioden, der er omfattet af den lempelige beskatning.

Fratrædelsesgodtgørelse omfatter både en frivillig godtgørelse samt en godtgørelse, der udbetales efter funktionærlovens § 2 a. Hvis godtgørelsen træder i stedet for løn mv. i lønmodtagerens opsigelsesperiode, skal godtgørelsen medregnes fuldt ud som egentlig løn. Godtgørelsen skal på forhånd være fastlagt til et bestemt beløb. Udredes beløbet afdragsvis sker der beskatning ved hver udbetaling. Efter 6 måneder skal der som følge af retserhvervelsesreglen i KSL § 46, stk. 2, ske indeholdelse af skatten i restbeløbet på dette tidspunkt. Se om undtagelse hertil i TfS 1998, 66. Den skattepligtige del af godtgørelsen er A-indkomst enten efter KSL § 43, stk. 1 eller efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20, nr. 24. Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, følger godtgørelsens status som A-indkomst af KSL § 43, stk. 1, jf. afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1995, 756.

Udbetales fratrædelsesgodtgørelsen helt eller delvis i naturalier, må man skelne imellem, om der reelt er tale om, at arbejdsgiveren konverterer en i forvejen fastlagt fratrædelsesgodtgørelse til en naturalieydelse eller ej. I førstnævnte tilfælde fremstår den skattepligtige del som vederlag i penge og er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1. I sidstnævnte situation er den skattepligtige del A-indkomst i medfør af KSLbek. § 20, nr. 24.

Modtageren af godtgørelsen er AM- og SP-bidragspligtig af hele godtgørelsen enten efter AMFL § 7, stk. 1, litra a og § 8, stk.1, litra a eller efter ovenstående regler, se afsnit B.1.11 . Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, følger bidragspligten og grundlaget af AMFL § 7, stk. 1, litra a og § 8, stk. 1, litra a, jf. TfS 1995, 756.

Der skal ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af den del af godtgørelsen, der ydes som tingsgave/naturalie, idet denne del ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a eller d.

Fratrædelsesgodtgørelser mv. kan som hidtil indbetales på en pensionsordning med bortseelsesvirkning efter PBL § 19, jf. afsnit B.1.10.1 . Modtageren kan vælge kun at lade den skattepligtige del af godtgørelsen indgå på pensionsordningen og få den skattefri del udbetalt uden skattetræk.

Se nærmere om beskatning af fratrædelsesgodtgørelse i LV A.B.1.4 , A.B.1.4.1 og A.B.1.4.3 .

Eksempel 1

Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales fuldt ud til modtageren:

Fratrædelsesgodtgørelse 100.000 kr.
AM-bidrag + SP-bidrag - 9.000 kr.
  91.000 kr.
Skattefrit beløb - 8.000 kr.
A-skattepligtigt beløb 83.000 kr.

A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget skal indeholdes ved udbetalingen, dog senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til beløbet.

Eksempel 2

Den skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen indbetales fuldt ud på pensionsordning:

Fratrædelsesgodtgørelse 100.000 kr.
Skattefrit beløb - 8.000 kr.
A-skattepligtigt beløb

 92.000 kr.

Indbetalt på pensionsordning 

 - 92.000 kr.

A-indkomst 

 0 kr.

Pensionsinstituttet indeholder AM-bidrag af pensionsindbetalingen, men ikke SP-bidrag (8 pct. af 92.000 kr.) 

 7.360 kr.

Herefter kan der udbetales følgende beløb til modtageren:

Skattefri indkomst (100.000 kr. - 92.000 kr.) 8.000 kr.
AM-bidrag og SP-bidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren (9 pct. af 8.000 kr.) - 720 kr.
Til udbetaling 7.280 kr.

AM- og SP-bidraget skal indeholdes ved udbetalingen, dog senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til beløbet.

Eksempel 3

Den skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen indbetales delvist på en pensionsordning:

Fratrædelsesgodtgørelse 100.000 kr.
Skattefrit beløb - 8.000 kr.
A-skattepligtigt beløb 92.000 kr.
Indbetalt på pensionsordning 

 - 55.000 kr.

 

 37.000 kr.

AM-bidrag og SP-bidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren (9 pct. af 37.000 kr.) 

 - 3.330 kr.

A-indkomst, som der skal indeholdes A-skat i 

 33.670 kr.

Arbejdsgiveren skal således indeholde A-skat af de 33.670 kr.

Arbejdsgiveren skal imidlertid også indeholde AM-bidrag, og SP-bidrag af de beløb der er skattefri efter LL § 7 U:

Skattefri indkomst (100.000 kr. - 92.000 kr.) 8.000 kr.
AM-bidrag og SP-bidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren (9 pct. af 8.000 kr.) - 720 kr.
Til udbetaling 7.280 kr.

Arbejdsgiveren skal indeholde i alt 4.050 kr. (3.330 kr. + 720 kr.) i AM-bidrag og SP-bidrag, mens pensionsinstituttet indeholder 4.400 kr. (8 pct. af 55.000 kr.) i AM-bidrag, og ikke noget SP-bidrag.

Den A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, som arbejdsgiveren skal indeholde, skal indeholdes ved udbetalingen, dog senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til beløbet.

Eksempel 4

Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i form af tingsgave/naturalie:

For så vidt angår fratrædelsesgodtgørelse, der ydes som tingsgave/naturalie gælder, at der skal indeholdes A-skat den del af gavens værdi, der overstiger 8.000 kr. Der skal derimod ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af tingsgaven/naturalieydelsen.

Begrænset skattepligt Ifølge LV D.A.2 er fratrædelsesgodtgørelser normalt A-indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1, og derfor omfattet af den begrænsede skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra a. Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomhed her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 1, følger den begrænsede skattepligt af godtgørelsen af KSL § 2, stk. 1, litra b, idet godtgørelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 24.

Den begrænsede skattepligt for fratrædelsesgodtgørelser omfatter i modsætning til pension kun den del af ydelsen, der kan henføres til den tid, medarbejderen har arbejdet i Danmark.

Danmark kan have afgivet retten til at beskatte godtgørelsen i henhold til en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, i hvilket tilfælde den tidligere arbejdsgiver kan fritages for at indeholde A-skat.

AM-bidrag og SP-bidrag betales efter enten AMFL § 7, stk. 1, litra a eller b, jf. § 8, stk. 1, litra a eller d og ATP-lovens § 17 f, af hele godtgørelsen, selv om Danmark måtte have afgivet beskatningsretten, idet aftale om afgivelse af beskatningsretten ikke omfatter AM-bidrag og SP-bidrag. I de tilfælde, modtageren af fratrædelsesgodtgørelsen måtte være socialt sikret i en anden stat end Danmark, betales ikke AM-bidrag, se nærmere AMFL § 7, stk. 3 og 4. Der skal i sådanne situationer heller ikke betales SP-bidrag.

B.1.11.3 Efterbetalinger

 

AMFL 7, stk. 1, litra b, anvender udtrykket efterbetalinger. Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, der dækker ydelser fra den tidligere arbejdsgiver, som ikke falder ind under en af de øvrige ydelser omhandlet i dette afsnit eller i afsnit B.3.5 nedenfor. Ydelsen er A-indkomst enten efter KSL § 43, stk. 1, eller efter KSLbek. § 20, nr. 2. AM-bidrag og evt. SP-bidrag opgøres og indeholdes af arbejdsgiveren/den udbetalende virksomhed efter AMFL § 11, stk. 6 og 9 samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Statsunderstøttelser samt supplerende ydelser til ikke-pensionssikrede ansatte i staten som supplement til den sociale pension er omfattet af bestemmelsen i AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. § 8, stk. 1, litra d. Det samme gælder tilsvarende ydelser, der udbetales af kommunerne.   

B.1.11.4 Indbetaling på pensionsordning

 

En tidligere arbejdsgiver kan foretage indbetalinger til en af PBL kapitel 1 omfattet ordning for en tidligere arbejdstager eller efter dennes død til en ordning omfattet af PBL § 2, nr. 4, til sikring af ægtefælle- eller børnepension. Indbetalingen medregnes hverken i den tidligere arbejdstagers eller efter dennes død ægtefællens, børnenes eller afdødes bos skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19.

Den tidligere arbejdsgiver kan derfor se bort fra indbetalingen ved opgørelsen af de pågældende personers A-indkomst og ved beregningen af A-skatten. Arbejdsgiveren skal heller ikke beregne AM-bidrag af indbetalingen, idet pensionsinstituttet som udgangspunkt opgør beregningsgrundlaget, jf. AMFL § 11, stk. 5, der bl.a. henviser til AMFL § 8, stk. 1, litra c.

AM-bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra c, omfatter imidlertid kun den nuværende arbejdsgivers indbetaling og ikke en tidligere arbejdsgivers indbetaling til en pensionsordning.   

Der er derfor ikke hjemmel til at lade pensionsinstituttet beregne og indeholde AM-bidrag i den tidligere arbejdsgivers indbetalinger til en pensionsordning for den tidligere ansatte eller dennes ægtefælle eller børn.

B.1.11.5 Erstatning og modkrav

 

Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af den tidligere arbejdsgiver, anses efter praksis som almindelig personlig indkomst og som A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1. Der skal betales AM-bidrag af erstatningsbeløbet efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, samt SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1, og bidragsgrundlaget opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra a, jf. afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1995, 756. Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i fuldt omfang, selv om der gøres modregningskrav gældende mod A-indkomsten fra arbejdsgiverens side. Dette gælder, selv om sådanne krav efter modregningsreglerne opfylder betingelserne for at kunne modregnes i A-indkomsten. Selv om arbejdsgiveren således eksempelvis vil kunne modregne personalelån, krav opstået som følge af et retsstridigt forhold fra den ansattes side, erstatning for overtrædelse af en konkurrenceklausul mv., skal modregningen ske med respekt af skattevæsenets krav, jf. KSL § 46, stk. 3. Modregningen kan derfor først foretages efter, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat af A-indkomsten.

Se afsnit B.1.5.3 om erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste.

B.1.11.6 Lønmodtagerens dødsfald

 

Når en ansat medarbejder dør, overgår den afdødes tilgodehavende hos virksomheden enten til den efterlevende eller til dødsboet.       

Udbetales der løn, som en afdød har erhvervet endelig ret til inden dødsfaldet, skal der - uanset til hvem udbetalingen sker - indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på grundlag af den afdødes skattekort. Ved beregning af A-skat for en afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.

På tidspunktet for dødsfaldet skal den afdødes tilgodehavende feriegodtgørelse opgøres, herunder løn under ferie optjent inden dødsfaldet. Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag inden beløbet udbetales til boet.

Ved funktionærens dødsfald ophører arbejdsgiverens lønforpligtelse. Dør funktionæren i ansættelsestiden, tilkommer der dennes ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem funktionæren har forsørgelsespligt, en efterløn svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft ansættelse i henholdsvis 1, 2 eller 3 år, jf. FUL § 8.

Efterindtægt udbetales til en ægtefælle efter en tjenestemand, som ved sin død oppebar løn eller pension. Dør tjenestemanden som følge af tilskadekomst i tjenesten, udbetales efterindtægt i 12 måneder. Dør vedkommende inden retten til ægtefællepension er opnået, udbetales efterindtægten i 9 måneder. I andre situationer udbetales efterindtægten i 3 måneder.

Efterlønnen og efterindtægten er A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 2. A-skatten indeholdes af den tidligere arbejdsgiver efter modtagerens skattekort. Tilsvarende gælder AM-bidrag, der i øvrigt beregnes og indeholdes/betales efter de retningslinier, der er beskrevet indledningsvis i afsnit B.1.11 . Det gør ingen forskel, at ydelsen udbetales til den berettigede efter en DIS-sømand. SP-bidrag indeholdes og indbetales tilsvarende af beregningsgrundlaget for AM-bidraget, se dog nærmere om aldersbetingelserne i afsnit A.3 .

Efterindtægt mv., der erhverves af et dødsbo, er ikke A-indkomst.

Hvis virksomheden ved en fejl fortsat har udbetalt løn mv., som en afdød ikke har optjent ret til, og i den forbindelse har indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, skal virksomheden - hvis den har indbetalt de indeholdte beløb til ToldSkat - nedsætte den følgende indbetaling efter de almindelige regler, se afsnit G.5.2 .

Opdages fejlen først efter kalenderårets udløb, skal bruttobeløbet imidlertid tilbagebetales til virksomheden. Herefter kan A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag udbetales af den regionale told- og skattemyndighed til boet under forudsætning af, at A-skatten ikke allerede er godskrevet i en årsopgørelse. Tilbagebetaler boet nettobeløbet til udbetaleren og giver denne transport i A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget, anses dette for tilbagebetaling af bruttobeløbet. Se om endelige indbetalt beløb i AMFL § 13, stk. 11.

B.2 Honorar

 

Begrebet honorar omfatter vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Afgrænsningen af lønmodtagere i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er opregnet i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven og den heraf udviklede praksis. Se nærmere herom afsnit B.1.1.1 .

Ved vurderingen af, om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af honorarer, skal der foretages en samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold. Der kan bl.a. ses på indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet mellem de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaven.

Sondringen mellem honorarmodtagere i forhold til (på den ene side) en lønmodtager og (på den anden side) en selvstændigt erhvervsdrivende, er først og fremmest relevant vedrørende opgørelsen og betalingen af bidrag. Endvidere kan kvalificeringen være af betydning i relation til opgørelsen af den skattepligtige indkomst, se eksempelvis TfS 1997, 562 (LSR), hvor en musiker blev anset som honorarmodtager.

Efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, og ATP-lovens § 17 f, påhviler bidragspligten personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig virksomhed. Bidragsgrundlaget opgøres med hjemmel i AMFL § 8, stk. 1, litra e. Se eksempelvis SKM2003.104.LSR . ( Kendelsen er indbragt for domstolene ). Klageren var administrerende direktør i et selskab. Han modtog fra selskabets hidtidige hovedaktionærselskab en bonus i forbindelse med selskabets børsintroduktion. Bonus blev udbetalt dels i kontanter dels i form af aktier. Klageren blev som honorarmodtager anset for arbejdsmarkedsbidragspligtig, og hele den udbetalte bonus var omfattet af bidragsgrundlaget.

Honorarindtægten indgår i bidragsgrundlaget uden reduktion af udgifter mv., uanset om indkomsten ved den almindelige indkomstbeskatning skal opgøres efter et nettoprincip. Se TfS 1998, 559, hvor en skatteyder uden for ansættelsesforhold og uden for drift af selvstændig erhvervsvirksomhed modtog forfatterhonorar fra et bogforlag. Skatteyderen blev anset for bidragspligtig af forfatterhonoraret efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, da honoraret kunne anses som modydelse for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold. Vederlaget indgik i bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra e, uden reduktion af udgifter, uanset at indkomsten - i overensstemmelse med den skatteretlige praksis for hobbyvirksomhed - blev opgjort efter et nettoprincip efter SL § 4.

Der skal ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af honorarer omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra e. Sådanne bidrag opkræves i stedet af ToldSkat, jf. AMFL § 11, stk. 8.

Om indeholdelses- og oplysningspligten henvises der til afsnit D og I.

Afsnit C.4.2 indeholder en beskrivelse af beskatningsforholdene, når honorarmodtageren har bopæl i udlandet.

Afsnit C.5.2 beskriver den situation, hvor personen har bopæl her i landet og modtager honorarer fra udlandet.

Endvidere henvises til afsnit B.5 om overførselsindkomster.

B.2.1 Bestyrelseshonorar

 

Det fremgår af KSL § 43, stk. 2, litra a, jf. KSLbek. § 20, nr. 1, at godtgørelse for medlemsskab af eller som medhjælp for betyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende er A-indkomst.

Ud over A-skat skal der tillige indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra e, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Det er uden betydning, om der er tale om udbetalinger fra aktie- eller anpartsselskaber, foreninger, private og offentlige institutioner eller offentlige råd.

Det er ligeledes uden betydning, om hvervet er af erhvervsmæssig eller privat karakter, eller om vedkommende er valgt på generalforsamling eller er udpeget på anden måde.

Foreninger, der som led i deres skattefri virksomhed årligt udbetaler bestyrelseshonorarer til det enkelte bestyrelsesmedlem på 1.500 kr. eller derunder, skal ikke indeholde A-skat, jf. KSL § 45 og KSLbek. § 21, nr. 5, AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra e, jf. § 11, stk. 3, eller SP-bidrag af honoraret, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

For så vidt angår honorar til medhjælp for bestyrelser mv., skal der foreligge et fastere tilknytningsforhold. Vederlag for rent lejlighedsvis ydet bistand fra en advokat eller revisor er således ikke A-indkomst, og der skal hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag.

Udbetaler virksomheden bestyrelseshonorar til personer, der bor eller opholder sig i udlandet, skal der som udgangspunkt indeholdes A-skat, selv om de pågældende aldrig har boet eller arbejdet i Danmark, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. KSL § 43, stk. 2, litra a, jf. KSLbek. § 20, nr. 1. Der skal kun indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, hvis modtageren er fuldt skattepligtig til Danmark, og arbejdet udføres her i landet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c. Se iøvrigt afsnit C.4.2.

Advokaters bestyrelseshonorarer kan anses for at være indkomst for et selskab i de tilfælde, hvor honoraret modtages af advokater, der driver virksomhed i selskabsform, jf. TfS 1996, 337 (TSS). Det er dog en betingelse, at det mellem advokaten, selskabet og de øvrige selskabsdeltagere er aftalt, at bestyrelseshonoraret skal tilfalde selskabet.

Det fremgår endvidere af TfS 1996, 337 (TSS), at bestyrelseshonorar anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis indtægten indgår i et interessentskab, der driver sådan virksomhed, eller hvis sådanne indtægter i øvrigt er et naturligt led i erhvervsvirksomheden.

For at kunne afgøre, hvorvidt det kan undlades at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af sådanne vederlag, skal der foretages en bedømmelse af de indgåede aftaler i det konkrete tilfælde.

B.2.2 Konsulenthonorar

 

For konsulenter med bopæl i Danmark skal der hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag i de udbetalte vederlag, medmindre de udbetales som led i et egentligt ansættelsesforhold. Ved afgørelsen af, om der foreligger et lønmodtagerforhold, eller om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, må der foretages en samlet bedømmelse af det konkrete beskæftigelsesforhold.

Efter KSL § 43, stk. 2, litra i, jf. KSLbek. § 20, nr. 29, henregnes til A-indkomst vederlag, der ikke er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig efter KSL § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft - direkte eller indirekte - del i ledelsen af, eller kontrollen med kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag i ovennævnte ydelser, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a. Til belysning af hvorledes konsulenter indeholdelsesmæssigt behandles kan nævnes TfS 1989, 486 (ØLD), hvor EDB-konsulenter (vikarbureau), ansås for at udføre et personligt arbejde i tjenesteforhold. Udbetalingerne blev derfor anset som A-indkomst.

Højesteret har, jf. TfS 1996, 449, (Tupperware-dommen), ud fra en samlet vurdering anset tupperwareforhandlerne for selvstændigt erhvervsdrivende.

Højesteret henviste til kriterierne i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven og lagde specielt vægt på,

  • at forhandlerne frit bestemmer deres arbejdstid,
  • at de selv afholder alle udgifter,
  • at disse medfører en betydelig omkostningsprocent,  
  • at forhandlerne ikke anses som lønmodtagere ved praktiseringen af ferieloven mv.,
  • at de er frit stillet med hensyn til at arbejde for andre og antage medhjælp,
  • at de er momsregistreret, samt
  • at de påtager sig en vis økonomisk risiko. 
Som eksempel på en situation, hvor der efter en konkret vurdering blev statueret lønmodtagerforhold kan nævnes TfS 1997, 473 (HD), hvor en ingeniør blev anset for lønmodtager i forhold til en indgået aftale om konsulentbistand med Naturgas Syd. Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at ingeniøreren ikke havde drevet erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko. Højesteret lagde særlig vægt på, at ingeniøreren var engageret af Naturgas Syd for en længere periode, hvor han var undergivet forflyttelsespligt, og at han ikke havde afholdt driftsudgifter af en sådan art og størrelse, som man måtte forvente af en selvstændigt erhvervsdrivende indenfor den pågældende branche.

B.2.3 Honorar til kunstnere m.fl.

 

Der skal ske indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i vederlag til kunstnere efter samme regler som for andre. Hvorvidt der er tale om udbetaling af A- eller B-indkomst, eller om vederlag, som kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, må afgøres på grundlag af en samlet vurdering. Se iøvrigt afsnit B.1.1.1 vedrørende sondringen mellem lønmodtagerindkomst og selskabsindkomst.

Med hensyn til beskatning af udenlandske kunstnere, artister mv. henvises til afsnit C.1.1.3.

B.2.3.1 Forfattere

 

Der skal normalt hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af forfatterhonorar, medmindre forfatteren har indgået en egentligt ansættelsesaftale med den virksomhed, der udbetaler honoraret.

Tilsvarende gælder vedrørende vederlag for ophavsrettigheder samt honorarer for enkeltstående artikler til dagspressen, faglige tidsskrifter mv.

Vedrørende forfatteres biblioteksafgifter har LSR afgjort, at sådanne beløb anses for at være vederlag for retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed, jf. TfS 1998, 559 (LSR). Der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag af vederlag for udnyttelse af en immateriel rettighed, medmindre vederlaget indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed. Så skal der betales bidrag efter AMFL § 10, jf. TfS 1999, 175, hvor Told- og Skattestyrelsen fandt, at selvstændigt erhvervsdrivende forfattere skal betale AM-bidrag af biblioteksafgifter, da indtægten herved anses for at indgå i den selvstændige erhvervsvirksomhed.

B.2.3.2 Artister og solister

 

Med udgangspunkt i SD-cirk. nr. 24 af 27. juli 1981 om skattetræk i vederlag til artister og solister skal der normalt ikke indeholdes A-skat i honorarer, der modtages for virksomhed som udøvende artist og solist. Cirkulæret blev udsendt på baggrund af ØLD, offentliggjort i UfR 1981.349.

I dommen hedder det bl.a., at efter indholdet af de indgåede kontrakter og det i øvrigt oplyste om forholdet mellem sagsøgeren og artisterne findes disse honorarer ikke at kunne betegnes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Da varigheden af de omhandlede engagementer ikke kan bevirke nogen ændring heri, har sagsøgeren ikke efter KSL § 46, jf. § 43, stk. 1, været forpligtet til at indeholde A-skat.

Uanset den konkrete sag, hvorefter beløbet er skattepligtig B-indkomst, skal der tages selvstændig stilling til, om vederlaget er omfattet af reglerne om bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 1, litra c. Eventuelt AM-bidrag og SP-bidrag opkræves ved årsopgørelsen.

I en afgørelse fra LSR, jf. TfS 1992, 550, fremgår det, at to kunstnere, der hver ejede halvdelen af et anpartsselskab, hvis formål var at drive musik- og showformidling, var berettiget til at henføre indtægter som medarrangør af koncerter og shows til selskabet. LSR lagde vægt på, at medejeren modtog sædvanligt honorar for sin egen gennem selskabet arrangerede optræden.

Dette medfører, at arrangører af koncerter og shows som udgangspunkt ikke kan pålægges indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag af honorarer, der udbetales til et selskab, hvorfra kunstnerne normalt modtager deres honorarer.

Skuespillere/ scenekunstnere Vederlag til scenekunstnere, der som skuespillere mv. engageres til optræden i et ensemble, anses som vederlag for et personligt arbejde i tjenesteforhold.

Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende sådanne udbetalinger, jf. henholdsvis KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Indeholdelsespligten påhviler i disse tilfælde den, der som restauratør, arrangør, forening og lignende afholder udgiften til de medvirkendes vederlag. Det gælder, selv om vederlaget ikke udbetales direkte til kunstneren, men til en kapelmester, trupleder, agent, et booking- eller koncertbureau eller anden mellemmand.

I TfS 1987, 148 (ØLD) betalte en restauratør to momsregistrerede bookingfirmaer for at stille musikere til rådighed for optræden i restauranten. Hverken restauranten eller de to firmaer indeholdt A-skat ved udbetalingerne. I relation til det første firma, blev restauranten anset som arbejdsgiver. I relation til det andet firma, et anpartsselskab, som alene forpligtede sig til at stille 1-2 ikke nærmere specificerede musikere til rådighed, fandtes restauratøren ikke at være indeholdelsespligtig.

I TfS 1997, 541 har LSR truffet afgørelse om, at en skuespiller, der ud over en fast lønindtægt modtog honorarer for en række enkeltstående engagementer med at indtale film, ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Ved afgørelsen blev der specielt lagt vægt på, at skuespillerens driftsudgifter for det pågældende klageår hverken i art eller omfang oversteg, hvad der var sædvanligt i lønmodtagerforhold, ligesom disse udgifter ikke kunne siges at være afholdt uden sikkerhed for indtægt, idet honorarerne havde været fastsat forud. Skuespilleren havde således ikke båret en sådan risiko, som normalt kendetegner selvstændig erhvervsvirksomhed.

I TfS 1998, 485 (HRD) har Højsteret statueret, at en operasanger med skattemæssig virkning kunne drive koncertvirksomhed og anden kunstnerisk virksomhed som operasanger i selskabsform. Se nærmere B.1.1.1.Om de generelle indeholdelsespligter henvises til afsnit D.

B.2.3.3 Musikere (herunder KODA-indtægt)

 

Vederlag til musikere, som betragtes som lønmodtagere, kan efter praksis udbetales som B-indkomst, når der er tale om meget kortvarige tjenesteforhold såsom engagementer af én, to eller tre dages varighed.

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. henholdsvis KSL § 43, stk. 1, og § 46, AMFL § 8, stk. 1, litra a samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1, i de situationer, hvor der er tale om et fortsat engagement.

Musikere, der betragtes som honorarmodtagere, er ikke lønmodtagere, jf. LSR's kendelse i TfS 1997, 562. Sagen vedrørte en musiker, som i en årrække havde ernæret sig ved at spille ved engagementer som solomusiker. Han havde aftalt at spille til et fast honorar, ligesom han havde modtaget et fast beløb for kørsel. Musikeren kunne ikke anses som selvstændigt erhvervsdrivende, men derimod som honorarmodtager i relation til de modtagne vederlag. Befordringsudgifterne kunne derfor opgøres og fradrages efter reglerne i LL § 9 B.

I en anden kendelse fra LSR ansås en musiker som lønmodtager, jf. TfS 1997, 406. Musikeren havde haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og i Tyskland, og han blev aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder. I nogle tilfælde sendte Dansk Musiker Forbund ham på spillejob, andre gange tog han job direkte. Skatteyderen var mangeårigt medlem af den til Dansk Musiker Forbund knyttede arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, ligesom han havde foretaget fradrag under øvrige lønmodtagerudgifter.

Indtægter fra KODA (Komponisters Ophavsret i Danmark) anses for at være vederlag for retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed, jf. TfS 1998, 559 (LSR). Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag i forbindelse med udbetalinger, da vederlaget anses som B-indkomst, men derimod skal disse vederlag indberettes som B-indkomst. Hvis vederlaget indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der betales bidrag efter AMFL § 10.

B.2.3.4 Immaterielle rettigheder

 

Vederlag, honorar og lignende for retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed betegnes almindeligvis som royalty og knytter sig specielt til patenter, varemærker, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode. Endvidere knytter sådanne royalties sig til vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

Er der tale om udbetaling af royalty til personer med bopæl i Danmark, jf. KSL § 1, skal der ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag.

KSL § 65 C indeholder regler for indeholdelse af den såkaldte royalty-skat (30 pct.) i de tilfælde, hvor udbetaling eller godskrivning sker til en person, omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra i, eller et selskab, som er skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra g.

Vederlag for immaterielle rettigheder, fx forfatterrettigheder, ophavs- og kunstnerrettigheder, anses som B-indkomst, og der skal ikke indeholdes AM-bidrag i sådanne udbetalinger. Vederlaget skal selvangives af den enkelte modtager. Der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag, men hvis vederlaget indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der betales bidrag efter AMFL § 10, jf. TfS 1998, 559 (LSR). Der henvises iøvrigt til afsnit C.4.1 og C.5.1.

B.2.4 Discjokeys

 

Hvorvidt der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag for discjockeys, afgøres ud fra en samlet bedømmelse af det/de enkelte beskæftigelsesforhold.

I en sag, afgjort af Højesteret, jf. TfS 1999, 377, blev det efter en samlet bedømmelse fastslået, at discjockeys var omfattet af KSL § 43, stk. 1 (tjenesteforhold), og at restauratørerne skulle indeholde A-skat af vederlagene. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at de pågældende discjockeys arbejdede inden for mødetider og efter vagtplaner, fastlagt af restauratørerne, at discjockeyerne benyttede restaurationernes musikanlæg, ligesom de omkostninger, der blev afholdt til medbragte plader og cd´er, var af en begrænset størrelse. Endvidere blev der lagt vægt på, at engagementerne var langvarige, og at indtægterne, hvortil skattekravene knyttede sig, stort set var discjockeyernes eneste arbejdsindkomst. Se også SKM2002.561.ØLR, hvor en discjockey, der arbejdede to steder ligeledes blev anset som lønmodtager.  Er der på baggrund af en samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet grundlag for at statuere A-indkomst, skal der udover A-skat tillige indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

B.2.5 Mannequiner (modeller)

 

Hvorvidt honorarer til mannequiner (modeller) skal anses for A- eller B-indkomst må i tvivlstilfælde afgøres ved en samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet. Der kan i den forbindelse lægges vægt på de opregnede kriterier i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 til PSL.

Er situationen den, at et modelbureau alene formidler kontakten mellem fotomodellerne og fotograferne og ikke garanterer for modellernes vederlag fra fotograferne, er fotograferne som udgangspunkt indeholdelsespligtige for A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Er der tale om udbetalinger til mannequiner (modeller) i et ansættelsesforhold - fx i et bureau - gælder de almindelige regler for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

B.2.6 Advokat-/revisorhonorar

 

En advokats og revisors sædvanlige gage i et ansættelsesforhold vil altid være A-indkomst med deraf følgende indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Advokater, der modtager bestyrelseshonorarer i forbindelse med deres selvstændige erhvervsvirksomhed, kan efter anmodning hos skattemyndighederne modtage en fritagelseserklæring, som fritager udbetaleren fra at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Se i øvrigt afsnit B.2.1 om bestyrelseshonorarer.

B.2.7 Agenthonorar

 

Ved en virksomheds udbetaling af provision eller anden form for vederlag til en agent kan det ofte være vanskeligt at afgøre, om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, eller om der er tale om selvstændig virksomhed.

Hvorvidt agenten er omfattet af de danske skatteregler, er nærmere beskrevet i afsnit C om internationale forhold.

Hvorvidt agenthonoraret konkret skal anses for A-indkomst i et tjenesteforhold eller B-indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, må i tvivlstilfælde afgøres ved en samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet. De enkelte momenter i aftaleforholdet betragtes som støttepunkter, der indgår i en samlet bedømmelse.

I cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 til PSL, er der i afsnit 3.1.1 en opregning af de kriterier, der specielt lægges vægt på, og som kan være udslagsgivende ved bedømmelsen af, om et vederlag skal anses som A- eller B-indkomst, se endvidere afsnit B.1.1.1.

I en sag om en agent, der formidlede salg af møbler for flere danske virksomheder - fortrinsvis til Norge - fandt Skatteministeriet, at den udbetalte provision fra den pågældende møbelfabrik kunne anses for B-indkomst. Der var i sagen specielt lagt vægt på, at agenten selv tilrettelagde salgsarbejdet og selv afholdt samtlige udgifter i forbindelse hermed, jf. TfS 1989, 75.

B.2.8 Distributører og assurandører

 

Distributørers arbejdsområde vil som oftest være forbundet med salg og distribution af en konkret virksomheds produkter. Det vil derfor ofte være naturligt, at vederlag for dette personlige arbejde beskattes som A-indkomst, idet det må antages, at arbejdet udføres efter anvisninger fra en arbejdsgiver og samtidig for dennes regning og risiko. I tvivlstilfælde må der foretages en samlet vurdering af beskæftigelsesforholdet.

Afgørende for om avisdistributørers vederlag er A- eller B-indkomst kan herefter være, om indkomstmodtageren selv tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Endvidere kan det være afgørende, om indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp.

Det sidste gjorde sig gældende i en sag fra 1988, som blev forelagt for Ligningsrådet, der ud fra en samlet bedømmelse fandt, at distributøren drev selvstændig erhvervsvirksomhed, navnlig fordi der blev anvendt lønnet medhjælp i et betydeligt omfang, jf. TfS 1988, 233.

Ved vurderingen af, om der er tale om tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der lægges vægt på en række kriterier, som er nærmere beskrevet i cirkulæret til PSL, cirk. nr. 129 af 4. juli 1994.

Assurandører kan, for at undgå både at få indeholdt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af lønnen og samtidig løbende at skulle betale bidrag og B-skat som selvstændigt erhvervsdrivende, henvende sig til skattemyndighederne og få udstedt en fritagelse for at få indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidraget af vederlaget fra forsikringsselskabet.

Hvorvidt assurandørens provision, honorar og lignende vederlag skal anses som A- eller B-indkomst, må i tvivlstilfælde afgøres efter en samlet vurdering af forholdet mellem indkomstmodtager og hvervgiver. Den samlede vurdering kan fx omfatte en vurdering af, i hvilket omfang assurandøren kan antages at bære en selvstændig økonomisk risiko, om der er aftalt et fast opsigelsesvarsel, samt i hvilket omfang assurandøren selvstændigt kan antage eller afvise en forsikring på forsikringsselskabets vegne.

Vestre Landsret har, jf. TfS 1995, 458, fastslået, at den sagsøgende assurandør skulle anses som selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår de indtægter, han modtog som branddirektør i ét forsikringsselskab, hvorimod han blev anset som lønmodtager i forbindelse med indtægt fra et andet forsikringsselskab. 

I SKM2002.339.ØLR blev en assurandørs indkomst anset som lønmodtagerindkomst. Assurandøren var i et vist omfang undergivet ferielovens og funktionærlovens regler og var omfattet af forsikringsselskabets gruppelivsforsikring. Desuden blev hans omkostninger ved arbejdet helt eller i det væsentlige dækket ved månedlige omkostningstillæg.

B.2.9 Bonus

 

Beskatningsreglerne for bonus i relation til honorarer vil som hovedregel følge beskatningen af den indkomst eller det honorar, som bonusudbetalingen kan henføres til.

Er der eksempelvis tale om bonus for arbejde i et tjenesteforhold, skal beskatning ske i forbindelse med lønudbetaling med heraf følgende indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Om bonus udbetalt til en honorarmodtager se SKM2003.104.LSR ( kendelsen er indbragt for domstolene ). Klageren var administrerende direktør i et selskab. Han modtog fra selskabets hidtidige hovedaktionærselskab en bonus i forbindelse med selskabets børsintroduktion. Bonus blev udbetalt dels i kontanter dels i form af aktier. Klageren blev som honorarmodtager anset for arbejdsmarkedsbidragspligtig, og hele den udbetalte bonus var omfattet af bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8 stk. 1, litra e.

B.2.10 Kursushonorar

 

Hvorvidt et vederlag for undervisning på et kursus modtages som lønmodtagerindkomst, som led i en selvstændig virksomhed eller som honorarindtægt afhænger af en samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold.

Er der tale om enkeltstående foredrag, kan vederlaget herfor anses som B-indkomst for modtageren, såfremt en samlet vurdering af omstændighederne i øvrigt er til stede herfor.

Hvis der er tale om B-indkomst, opkræves AM-bidrag i forbindelse med årsopgørelsen for det pågældende indkomstår, jf. AMFL § 11, stk. 8.

I et svar til en skatteyder, der var optaget i den frivillige dagpengeordning for selvstændigt erhvervsdrivende, oplyste skattedepartementet, at en indtægt for undervisning på et kursus arrangeret af Dansk Arbejdsgiverforening, blev anset for A-indkomst. I svaret henvises til, at det er Dansk Arbejdsgiverforening, der som kursusarrangør udvælger emne, stiller lokaler til rådighed og i øvrigt bærer det økonomiske ansvar, jf. TfS 1987, 73 (DEP).

I TfS 1990, 370 fastslog LSR, at en disponent i et vinfirma, og hvor disponenten samtidig havde indtægter fra kurser om vin inden for fritidsundervisningen, ikke kunne anses for at have erhvervet kursushonoraret ved selvstændig virksomhed.

Se endvidere TfS 2000, 528 (LSR) om afgrænsningen af selvstændig virksomhed, lønmodtagerforhold og honorarindtægter. Skatteyder blev anset for lønmodtager som underviser gennem et oplysningsforbund, medens indtægter som kordirigent blev anset for honorarindtægter.

B.2.11 Vikarer

 

Virksomheder, der anvender vikarer, skal hverken indeholde A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af det beløb, virksomheden betaler til vikarbureauet. Derimod skal vikarbureauet indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af vikarens løn.

I TfS 1995, 154 (TSS) blev en buschauffør, der drev chaufførbureau som enkeltmandsvirksomhed, ikke anset som selvstændigt erhvervsdrivende.

I SKM2001.626.VLR (appelleret) blev en journalist, som arbejdede freelance ved et dagblad, hvor han fungerede som afløser (vikar) for andre journalister ved sygdom og ferie, anset for lønmodtager.

Vedrørende arbejdsudleje henvises til afsnit C.1.1.2.

Se afsnit B.2.2, hvor der er omtalt en dom fra Østre Landsret, jf. TfS 1989, 486 (ØLD) vedrørende vikarbureauer.

Der henvises i øvrigt til afsnit D.3.2 vedrørende indeholdelsespligt for vikarbureauer.

B.2.12 Efterlevende efter honorarmodtagere

 

Pension og lignende skattepligtige ydelser til pårørende til den umiddelbart berettigede tidligere honorarmodtager er A-indkomst i det omfang, der er tale om ydelser, der har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, jf. KSLbek. § 20, nr. 26.

Pligten til at betale AM-bidrag og SP-bidrag er fastsat i AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d, og ATP-lovens § 17 f. Også udbetalinger til efterlevende efter den umiddelbart berettigede er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d og ATP-lovens § 17 f.

Er der tale om udbetaling af andre ydelser til efterlevende efter honorarmodtagere, skal der, hvis der er tale om beløb, som den afdøde selv havde erhvervet ret til, indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, som hvis udbetalingen var sket til den afdøde selv, da ydelsen anses for et vederlag for personligt arbejde. Der skal dog ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, hvis beløbet udbetales til et dødsbo. Det er den virksomhed eller lignende, der foretager udbetalingen, der skal opgøre bidragsgrundlaget, beregne, indeholde samt betale bidraget, jf. AMFL § 11, stk. 6 og 9.

Er der tale om udbetaling af ydelser til de efterladte efter honorarmodtagere, som disse - og ikke den afdøde - har krav på, er der, medmindre der er tale om pensionslignende ydelser, jf. ovenfor, tale om en B-indkomst. Der skal hverken betales AM-bidrag eller SP-bidrag, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra b og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

B.2.13 Indtægt ved partsfiskeri

 

Andel i udbytte af fiskeri er A-indkomst, og der skal indeholdes såvel A-skat som AM-bidrag og SP-bidrag, hvis andelen modtages som betaling for personlig deltagelse i fiskeri, jf. KSL § 43, stk. 2, litra g, jf. KSLbek. § 20, nr. 23, og AMFL § 8, stk. 1, litra e, jf. § 11, stk. 1, samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Dette gælder, når fiskeriet udøves fra et skib, der ikke helt eller delvis ejes af modtageren eller er stillet til dennes rådighed ved aftale om lån eller leje.

Dette gælder også, hvis modtageren af udbytteandelen deltager i fiskeriet med egne fiskeredskaber.

Hvis en fisker holder sin fangst adskilt fra skibets øvrige fangst og kun sælger sin egen fangst, er indtægten ved salget B-indkomst.

Det forhold, at en partsfisker er berettiget til en mindste udbyttebetaling, er ikke i sig selv nok til at statuere lønmodtager forhold.

B.2.14 Vederlag til domsmænd og nævninge

 

Vederlag til domsmænd og nævninge ved domstolene er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20, nr. 31, og der skal derfor indeholdes A-skat. Der skal endvidere indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af vederlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra e og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

B.3 Pension

 

AM-bidrag Lønmodtagere betaler AM-bidrag af den aftalte løn, incl. arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordninger - herunder ATP - omfattet af PBL afsnit 1. Indeholdelse af AM-bidrag foretages henholdsvis af arbejdsgiveren, jf. afsnit B.1 - B.1.9.5 og af pensionsinstituttet, jf. afsnit B.1.10.1 . Da det er pensionsinstituttet, der opkræver AM-bidrag af arbejdsgiverens pensionsindbetalinger, reduceres disse med AM-bidrag. Dette betyder en reduktion af den senere udbetalte pension, hvilket dog modsvares af, at der ikke beregnes bidrag ved udbetaling af pensionen, idet AMFL ikke indeholder hjemmel til at opkræve AM-bidrag af pensionsudbetalinger fra pensionsinstitutter.

Foretager arbejdsgiveren indbetalinger til forsikrings-/pensionsordninger, der ikke omfattes af PBL afsnit 1, medregnes indbetalingen imidlertid som udgangspunkt i bidragsgrundlaget for det AM-bidrag, som arbejdsgiveren skal indeholde, jf. afsnit B.1.10.3 .

Situationen er derfor den, at i det omfang, der er tale om pension optjent i et ansættelsesforhold (med de få afvigelser, der er nævnt under afsnit B.3.4.2 om ATP), betales der AM-bidrag ved indbetalingen til ordningen og aldrig ved udbetalingen fra ordningen.

Herfra afviger kun tilfælde, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis kan undlade at foretage afdækning af ordningen i et pensionsinstitut (direktørordninger). Dette skyldes, at der i disse situationer er særlig hjemmel i AMFL til at opkræve bidrag ved udbetalingen. Se også afsnit B.3.5 om uafdækkede ordninger.

Der betales hverken SP-bidrag af arbejdsgiverens indbetalinger til en pensionsordning omfattet af PBL § 19 eller af udbetalinger fra en sådan, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Se også afsnit B.1.10.1 .

Den efterfølgende gennemgang vil koncentrere sig om, hvorvidt udbetalingerne er A-indkomst eller ej.

B.3.1 Afgrænsning

 

Pension sikrer typisk personer eller disses efterladte et indtægtsgrundlag, når personen har forladt arbejdsmarkedet f.eks. på grund af alder, varig nedsættelse af erhvervsevnen, fysisk/psykisk invaliditet, indtrådt livstruende sygdom jf. lov nr. 294 af 29. april 2000 eller på grund af personens død.

Ydelser, der udbetales på samme eller lignende grundlag, men som er af mindre permanent karakter, behandles under afsnit B.1.11 , mens andre former for overførselsindkomster behandles under afsnit B.5 .

B.3.2 Folkepension

 

Alle over 67 år (for personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år), der har dansk indfødsret, og som opfylder bopælskriteriet, har ret til folkepension, der består af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløb og pensionstillæg medregnes i den skattepligtige indkomst. Ydelserne er A-indkomst efter kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 3.

Pr. 1. juni 2002 er den såkaldte efterlevelsespension blevet genindført. Af lov om social pension, § 48, fremgår således, at dør den ene af to samlevende ægtefæller eller samlevere, der begge modtager social pension, fortsætter udbetalingen af pensionisternes sammenlagte pensioner (efterlevelsespension) i en periode svarende til 3 måneder fra dagen efter dødsfaldet. Udbetalingen af efterlevelsespensionen sker til den længstlevende pensionist.

Af § 33, stk. 7, i lov om social pension, fremgår, at kravet om tilbagebetaling af for meget udbetalt pension ved dødsfald bortfalder, hvor der er ret til efterlevelsespension, og i de tilfælde, hvor der er en efterlevende ægtefælle  eller en efterlevende samlever, der er arveberettiget efter afdøde. Efterlevelsespensionen er A-indkomst for den berettigede i medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 3. Har afdøde fået udbetalt sin pension forud, indgår for meget udbetalt pension for den måned, hvori pensionisten dør, i opgørelsen af efterlevelsespensionen.

B.3.3 Førtidspension

 

For personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension, invaliditetsydelse eller bistands- og plejetillæg inden den 1. januar 2003, gælder fortsat de indtil 1. januar 2003 gældende regler i de bestemmelser i lov om social pension, der er opregnet i § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001. Der henvises til Socialministeriets vejledning nr. 104 af 23. oktober 2002 om førtidspensionsregler før den 1. januar 2003. Desuden henvises der til A-skattevejledningen 2002, afsnit B.3.3.

For personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension efter den 1. januar 2003, gælder reglerne i Førtidspensionsreformen. Hovedelemementerne i de nye regler om førtidspension er følgende:

  • Tilkendelseskriteriet. Førtidspension tilkendes efter arbejdsevnekriteriet. Ved arbejdsevne forstås evnen til at kunne opfylde de krav, der stilles på arbejdsmarkedet til at kunne udføre forskellige konkret specificerede arbejdsopgaver med henblik på hel eller delvis selvforsørgelse, jf. bekendtgørelse nr. 866 af 23. oktober 2002 om social pension, § 4. Førtidspension kan tilkendes, hvis arbejdsevnen ikke muliggør en sådan selvforsørgelse, jf. § 16 i lovbekendtgørelse nr. 697 af 21. august 2002 (lov om social pension).
  • Ydelsesstruktur. Der er én førtidspensionsydelse, som skal dække almindelige forsørgelsesudgifter. Særydelser til førtidspensionister efter pensionsloven afskaffes, dvs. bistands- og plejetillæg samt helbredstillæg, personligt tillæg og varmetillæg, jf. §§ 32 a-32 d i lov om social pension.
  • Bruttoficering og ydelsesniveau. Førtidspensionen ydes med ét samlet beløb, som er fuldt og almindeligt skattepligtigt som A-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 3. Der skal ikke betales AM-bidrag af førtidspension, da førtidspensionen ikke er omfattet af bidragspligten i AMFL § 7. Personer, der modtager førtidspension, og som indbetaler ATP, skal betale AM-bidrag af ATP-beløbet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra d og § 8, stk. 1, litra f. Bidragsgrundlaget opgøres og bidragets størrelse beregnes og indeholdes af ATP, jf. AMFL § 11, stk. 5 og 9.  Der indeholdes ikke SP-bidrag i førtidspensionen, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1 og 3. Førtidspensionen indtægtsreguleres efter pensionistens og en eventuel ægtefælles eller samlevers indtægter. Der henvises til §§ 32 a-32 d i lov om social pension.
  • Forbedret pensionsopsparing for førtidspensionister. Indbetaling til ATP gøres obligatorisk, jf. § 33 a i lov om social pension og bekendtgørelse nr. 867 af 23. oktober 2002 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension. Til den obligatoriske indbetaling til ATP dækker staten 2/3 af bidraget. Der indføres desuden en supplerende arbejdsmarkedspensionsordning, jf. §§ 33 b- 33e i lov om social pension og bekendtgørelse nr. 868 af 23. oktober 2002 om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Til den frivillige supplerende arbejdsmarkedspensionsordning indbetales et årligt bidrag, hvoraf staten afholder 2/3 af udgiften.
  • Ikrafttrædelse og overgangsregler. Førtidspensionsreformen træder i kraft den 1. januar 2003 og gælder for personer i alderen 18 til 65 år, der tilkendes førtidspension efter de nye regler. Personer, der er født før den 1. juli 1939, kan tilkendes førtidspension efter de nye regler indtil det 67. år. Personer, der har fået tilkendt eller påbegyndt sag om førtidspension inden den 1. januar 2003, vil fortsat være omfattet af de indtil da gældende regler. Dette betyder, at de har mulighed for at søge om forhøjelse af førtidspension, personlige tillæg, helbredstillæg m.v. Selvom pensionen er tilkendt efter de regler, der gælder indtil 1. januar 2003, har disse førtidspensionister mulighed for at blive omfattet af de forbedringer, der indføres med den supplerende arbejdsmarkedspensions- og ATP-ordning, hvor statens bidrag fra 1. januar 2003 forhøjes til 2/3.

For førtidspensionister, der er tilkendt pension efter de regler, der er gældende fra 1. januar 2003, er indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension obligatorisk, se § 33 a i lov om social pension. For både den obligatoriske og den frivillige indbetaling af ATP-bidrag gælder, at førtidspensionisten indbetaler 1/3 af bidraget og kommunen betaler 2/3 af bidraget. Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 867 af 23. oktober 2002 om indbetaling af ATP-bidrag for modtagere af førtidspension.

Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP). Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP) blev indført som et led i førtidspensionsreformen, med virkning fra 1. januar 2003. Ordningen omfatter alle førtidspensionister.

Bestemmelserne om SAP findes i §§ 33 b- 33 e i lov om social pension, i bekendtgørelse nr. 868 af 23. oktober 2002 om Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister samt i kapitel 5 d i ATP-loven.

Fra 1. januar 2003 kan alle førtidspensionister vælge at betale bidrag til SAP, jf. § 33 b, stk. 1, i lov om social pension. Førtidspensionisten betaler 1/3 og kommunen 2/3 af bidraget, jf. § 33 b, stk.2, i lov om social pension. Kommunens andel refunderes af staten.

Bidrag, der indbetales til SAP, investeres og godskrives særlige konti i Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), eller anvendes til køb af en livsvarig pensionsret i et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. § 33 c, stk. 1, i lov om social pension og kapitel 5 d i ATP-loven. Pensionisten har valgfrihed med hensyn til, hvilket livsforsikringsselskab eller pensionskasse, der skal indbetales bidrag til.

Bidragsbetalingen ophører med virkning fra måneden efter førtidspensionisten fylder 65 år (eller 67 år hvis pågældende er født før 1. juli 1939). Indeståendet på den enkeltes konto i ATP anvendes til køb af en livsvarig pension i ATP. Indbetalinger til et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse skal tilsvarende anvendes til køb af en livsvarig alderspension, der kan udbetales fra det fyldte 65. år (67. år), eller eventuelt til en specificeret forhøjelse af en eksisterende livsvarig alderspension.

Det indestående beløb på kontoen eller den opgjorte værdi af de erhvervede pensionsrettigheder, når det drejer sig om et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse, udbetales i tilfælde af førtidspensionistens død før førtidspensionisten fylder 65 år (67 år) til boet eller til den begunstigede ifølge en pensionsaftale med et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse.

I tilfælde af skifte i forbindelse med separation, skilsmisse eller bosondring kan rettigheder i SAP forlods udlægges til ejerægtefællen, jf. § 33 c, stk. 2, i lov om social pension.

Der sker ikke udbetaling af nogen form for dødsfaldsydelser (f.eks. ægtefællepension, børnepension, udbetalinger til boet m.v.), når den pågældende førtidspensionist er fyldt 65 år (67 år). Bidraget går således udelukkende til finansiering af en alderspension.

Hvis førtidspensionisten har valgt at lade kommunen indbetale bidraget til ATP, indgår og investeres de indbetalte beløb på særskilte konti, der administreres sammen med Den Særlige Pensionsopsparing, jf. § 33 d i lov om social pension. Se også ATP-lovens kapitel 5 c.

SAP behandles skattemæssigt og med hensyn til arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag) på samme måde som arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen. SAP behandles således efter reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger i de tilfælde, hvor udbetalingerne er løbende. Ved en éngangsudbetaling betales 40 pct. i afgift heraf. Indbetalinger til SAP skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst (der er bortseelsesret), og der skal betales AM-bidrag af indbetalingerne, svarende til hvad der gælder for arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger og ATP-ordningen.

Bortseelsesretten gælder uanset, om førtidspensionisten vælger at ATP, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse skal administrere ordningen. Hvis førtidspensionisten vælger en pensionskasse eller et livsforsikringsselskab til at administrere ordningen, er bortseelsesretten dog betinget af, at pensionskassen er omfattet af PBL § 3 og forsikringsselskabet af PBL § 4.

B.3.4 Afdækkede ordninger

B.3.4.1 Lønmodtagernes Dyrtidsfond

 

Fonden forvalter de såkaldte indefrosne dyrtidsportioner, som staten indbetalte til ATP i perioden 1. september 1977 til 31. august 1979. LD udbetalingsafdelingen i ATP administrerer udbetalingen af dyrtidsbeløbene på fondens vegne.

Ved udbetaling fra fonden svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra tilvækst på kontoen efter 31. december 1979 og 25 pct. af resten, jf. PBL § 14 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 773 af 13. september 2002.

B.3.4.2 ATP

 

Arbejdsmarkedets Tillægspension er som udgangspunkt en obligatorisk, lovpligtig pensionsordning for lønmodtagere, som bliver finansieret af ATP-bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere. Ordningen er udvidet til også at omfatte andre end lønmodtagere. Ordningen er endvidere gjort frivillig for visse grupper af personer. Der henvises i den forbindelse til ATP-lovens §§ 2 a og 2 b og LV A.C.1.2.1 .

ATP falder ind under PBL § 2 og er derfor en pensionsordning med løbende livsbetingede udbetalinger dog med mulighed for udbetaling af engangsbeløb ved medlemmets død. Ved udbetaling af engangsbeløb til de efterladte betales der afgift med 40 pct., jf. PBL § 29 B. De løbende ydelser er A-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 19, og skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1.

ATP-fonden beregner og indeholder AM-bidrag i arbejdsgiverens indbetalinger til fonden (både den ansattes del og arbejdsgiverens del af ATP-indbetalingen), jf. AMFL § 11, stk. 5 og afsnit B.1.10 .

Bidragsgrundlaget udgør arbejdsgiverens indbetalinger herunder indbetalinger til ATP vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra c.

For personer omfattet af ATP-lovens §§ 2 a og 2 b, omfatter bidragsgrundlaget de foretagne indbetalinger til ATP, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra d. Bidragsgrundlaget omfatter herefter følgende indbetalinger til ATP:

Indbetalinger foretaget af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder,

1. for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,

2. for modtagere af delpension eller førtidspension i henhold til lov om social pension,

3. for modtagere af kontanthjælp eller revalideringsydelse efter §§ 25 og 52 i lov om aktiv socialpolitik.

4. for modtagere af introduktionsydelse efter § 27 eller § 29, stk. 2, i integrationsloven.

Indbetalinger foretaget af arbejdsløshedskasserne,

5. for modtagere af seniorydelse efter lov om seniorydelse,

6. for modtagere af dagpenge i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

7. for modtagere af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Indbetaling foretaget af Arbejdsdirektoratet og arbejdsløshedskasserne,

8. for modtagere af overgangsydelse eller efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og

9. for modtagere af uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § AMFL 11, stk. 5.

Bidragsgrundlaget omfatter ikke SP-bidraget omtalt under afsnit B.3.4.2.2 på 1 pct., der opkræves af dagpenge udbetalt til de af ATP-lovens § 2 a omfattede personer, jf. AMFL § 8, stk. 5. ATP-fonden beregner og indeholder bidrag af såvel obligatoriske som frivillige indbetalinger til fonden, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5.

B.3.4.2.1 Midlertidig pensionsopsparing (DMP)

 

PBL § 29 B blev ændret ved lov nr. 357 af 6. juni 2002 om ændring af Den Særlige Pensionsopsparing m.v. Bestemmelsen træder i kraft den 1. januar 2003. Af ændringslovens overgangsbestemmelser fremgår, at indeståender på den enkeltes konto i Den Midlertidige Pensionsopsparing, jf. det hidtil gældende kapitel 5b i ATP-loven, overflyttes pr. 1. januar 2003 til den pågældendes konto i Den Særlige Pensionsopsparing. Kapitel 5b i ATP-loven ophæves pr. 1. januar 2003.

Sammenlægning af kontoen i Den Midlertidige Pensionsopsparing og kontoen i Den Særlige Pensionsopsparing anses uanset PBL § 30, stk. 1, ikke for at være en disposition, der medfører, at den videreførte konto i Den Særlige Pensionsopsparing ikke længere opfylder betingelserne i PBL kapitel 1. Eventuel regulering af beløb til Den Midlertidige Pensionsopsparing efter 1. januar 2003 sker på pågældendes konto i Den Særlige Pensionsopsparing. Udbetalingen af Den Midlertidige Pensionsopsparing vil følge reglerne for Den Særlige Pensionsopsparing.

 

B.3.4.2.2 Særlig pensionsopsparing (SP-bidrag)

 

Efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1, skal der indeholdes/indbetales en særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) på 1 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d, e og g, og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter samme lovs § 7, stk. 1 og 2.

Indbetalingen sker til de statslige told- og skattemyndigheder, der overfører beløbet til ATP, jf. ATP-lovens §17 f, stk. 4. Indeholdelsen/indbetalingen skal ske første gang i det kalenderår/indkomstår, hvor personer fylder 17 år og sidste gang i det kalenderår/indkomstår, hvor personer fylder 64 år. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år.

SP-bidraget skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. LL §§ 7 L og 8 M.

Der indeholdes endvidere et SP-bidrag på 1 pct. for personer omfattet af ATP-lovens § 2 a, stk. 1-8, af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, godtgørelser m.v., jf. samme lovs § 17 f, stk. 3. Dette SP-bidrag indbetales direkte til ATP, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 5, men skal ikke medregnes i bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra f, jf. AMFL § 8, stk. 5.

Pensionsopsparing med tillæg udbetales månedsvis forud fra ATP over en periode på 10 år fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år,jf. ATP-lovens § 17 i. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, udbetales det indestående beløb dog ved fyldte 67. år, jf. ATP-lovens § 17 i. Udbetalingerne medregnes til den skattepligtige personlige indkomst, jf. PSL § 3. Udbetalingerne er A-indkomst i henhold til kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 32, således at der skal tilbageholdes A-skat af disse.

Beskæftigelsesministeren kan  - efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension - fastsætte nærmere regler om, at mindre beløb kan udbetales for længere perioder ad gangen eller som engangsbeløb. Beskæftigelsesministeren kan desuden fastsætte regler for fremgangsmåden ved en kontos eventuelle deling mellem ægtefællerne i forbindelse med skifte i anledning af separation eller skilsmisse, jf. ATP-lovens § 17 i, stk. 1,  5. og 6. pkt. Sker udbetalingen i form af mindre beløb eller for længere perioder ad gangen, skal der betales afgift med 40 pct., jf. PBL § 29 B, nr. 1).

Ved dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet, jf. ATP-lovens § 17 h, stk. 4, 1. pkt. Der betales en afgift på 40 pct. af udbetalingen, jf. PBL § 29 B, nr. 2). Opkrævet opsparing vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet uden beregning af afgift, jf. ATP-lovens § 17 h, stk. 4, 2. pkt. og PBL § 29 B modsætningsvis. Der kan til gengæld ikke bortses fra den beregnede pensionsopsparing i den skattepligtige lønindkomst, ligesom opsparingen i øvrigt heller ikke kan fragå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. LL §§ 7 L, stk. 2 og 8 M, stk. 3.

B.3.4.3 Pensionsordninger med løbende (livsbetingede) udbetalinger (skattekode 01, 10 og 16)

 

Der henvises til LV A.C.1.2 og A.C.1.2.1 .

Ordningen skal sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død. Ordningen oprettes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. PBL § 2, nr. 4 og §§ 3-7.

Løbende ydelser fra ordningerne skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4. Ydelserne er A-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 19. Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter af løbende ydelser i henhold til pensionsaftalen, eller disponeres der på anden måde over ordningen i strid med pensionsaftalen, svares der afgift med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§ 29, 29 A, 30, 33 A og 34.

B.3.4.4 Ratepensionsordninger (forsikringer: skattekode 02 og 11, pengeinstitutordninger: skattekode 07 og 12)

 

Der henvises til LV A.C.1.2 , A.C.1.2.2 og A.C.1.2.3 .

Ordningerne skal indeholde bestemmelse om, at forsikringssummen/det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år ved pensionsbegivenhedens indtræden. Raterne udbetales uanset den umiddelbart berettigedes død.

Ordningerne oprettes enten i et livsforsikringsselskab, et pensionsforsikringsselskab eller et pengeinstitut, jf. PBL §§ 8 og 11 A.

Raterne medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, nr. 2 og nr. 4. Raterne er A-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 19. Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter af aftalte rater, eller disponeres der over ordningen, svares der afgift med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§ 29, 30, 33 A og 34.

B.3.4.5 Indeksordninger (skattekode 04 og 13)

 

Der henvises til LV A.C.1.6 .

I en indekskontrakt skal være fastsat en udbetalingsperiode på mindst 10 år, som regnes fra den 1. dag i måneden efter interessentens fyldte 65. eller 67. år. Såfremt den aftalte periode er længere end 15 år, skal herefter faldende udbetalinger være livsbetingede. En indekskontrakt bortfalder ved interessentens død og beløbet tilfalder dødsboet.

Indeksordninger kunne til og med ultimo 1971 oprettes som en forsikring eller som en opsparingskonto med tilknyttet indekskontrakt. Indeksforsikring kunne oprettes i danske livs- og pensionsforsikringsselskaber, og en indeksopsparingskonto kunne oprettes i danske pengeinstitutter, jf. PBL § 15.

Løbende udbetalinger fra en indeksordning til interessenten selv medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 3. Udbetalingerne er A-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 19. Af andre udbetalinger end løbende, f.eks. ved interessentens død eller dispositioner over ordningen, svares en afgift på maksimalt 40 pct., jf. PBL § 29, stk. 1, § 30, stk. 1, § 33 A og § 34.

B.3.4.6 Kapitalpensionsordninger (forsikringer: skattekode 03 og 13, pengeinstitutordninger: skattekode 08 og 15)

 

Der henvises til LV A.C.1.2.4 .

En kapitalpensionsordning kommer til udbetaling som en sum ved pensionsbegivenhedens indtræden. En kapitalpensionsordning kan oprettes i et forsikringsselskab som en kapitalforsikring eller i et pengeinstitut som en opsparing i pensionsøjemed. Ved udbetaling ved pensionsbegivenhedens indtræden eller ved ophævelse i utide eller disposition over ordningen svares der en afgift på 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§ 25-28, 30, 33 A og 34.

Personer, der har fået bevilget orlov til børnepasning efter de hidtidige regler , jf. lov om børnepasningsorlov, kan til supplerende finansiering af orloven søge om arbejdsformidlingens tilladelse til, at en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed ophæves helt eller delvist, jf. PBL § 20 A. Forældre er omfattet af de nye regler, hvis deres barn er født den 27. marts 2002 og derefter (eller hvis barnet er født i perioden 1. januar til 26. marts 2002, og forældrene valgte at gå over på den udvidede barselsorlov).

Pensionsinstituttet skal på baggrund af opgivne oplysninger om hidtidige indtægtsforhold og den fremtidige orlovsydelse beregne det hæveberettigede beløb. Beløbet kan højst udgøre forskellen mellem den hidtidige indkomst og orlovsydelsen og beregnes i forhold til det tidsrum, i hvilket orloven løber.

Det hævede beløb indgår i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 5. Beløbet er A-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 19.

B.3.4.7 Andre afdækkede ordninger

 

Der henvises til LV A.C.2 . Det drejer sig om ordninger, hvor der ikke er fradragsret for præmier/bidrag i den skattepligtige indkomst her i landet. Det gælder for det første:

  1. Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der ikke opfylder betingelserne for fuld fradragsret.
  2. Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der opfylder betingelserne for fuld fradragsret, men hvor der ved ordningens oprettelse er givet afkald på beskatning efter PBL, afsnit 1.
  3. Syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede.

Tilvæksten på de under 1) og 2) nævnte ordninger er skattepligtig, jf. PBL § 53 A, stk. 3. Dette gælder dog ikke rene risikolivsforsikringer, jf. PBL § 53 A, stk. 4, mens udbetalinger er skattefri, jf. PBL § 53 A, stk. 5. 

Det gælder for det andet:

  1. Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der ikke er omfattet af PBL kapitel 1, herunder ordninger oprettet i udlandet, syge- og ulykkesforsikringer omtalt under 3), samt endelig udenlandske pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter, alt under forudsætning af, at de er oprettet mens ejeren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark og der er foretaget fradrag i udenlandsk indkomst for præmien/bidraget i denne periode.

Udbetalinger fra disse ordninger skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 53 B, stk. 6. Udbetalingerne er B-indkomst, uanset om ordningen er oprettet i udlandet eller i Danmark.

Udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalpensionsordninger medregnes kun med 75 pct., når udbetalingen sker samlet efter ejerens fyldte 60. år, ved ejerens invaliditet eller ved ejerens død.

B.3.5 Uafdækkede pensionsordninger

B.3.5.1 Tjenestemandspension

 

Tjenestemandspension udbetales af det offentlige som en løbende livsbetinget ydelse som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste. Statstjenestemandspensionen udbetales efter tjenestemandslovgivningen, mens de kommunale og amtskommunale tjenestemandspensioner udbetales efter kommunale og amtskommunale vedtægter.

Ordningerne er omfattet af PBL § 2, nr. 1. De løbende udbetalinger skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1 og er A-indkomst efter kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 19. Udtrædelsesgodtgørelser fra tjenestemandspensionsordninger afgiftsberigtiges med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct. efter PBL §§ 29, 33 A og 34.

Det er direkte nævnt i de generelle bemærkninger i forslaget til AMFL (L 326 fra 1993), at der ikke skal betales AM-bidrag af udbetalinger fra tjenestemandspensionsordninger. Balancen i forhold til andre lønmodtagere er sikret gennem ændring af tjenestemandspensionsloven.

B.3.5.2 Tjenestemands-pensionslignende pensionsordninger og andre pensionslignende ydelser

 

For en række tilsagn om pension til ansatte eller efterladte ægtefæller og børn efter ansatte i eksempelvis private skoler og gymnasier, selvejende institutioner, tidligere statsvirksomhed, koncessionerede selskaber eller givet ifølge lov, gælder det, at tilsagnet ikke nødvendigvis skal afdækkes i et pensionsinstitut.

Sådanne tilsagn kan evt. være omfattet af PBL § 2, nr. 2, om pensionsordninger, der modtager statsstøtte. I så fald finder ovenstående regler anvendelse, se afsnit B.3.5.1 .

Er tilsagnet ikke omfattet af PBL § 2, nr. 2, følger skattepligten af de løbende livsbetingede ydelser til den tidligere ansatte eller hans efterlevende ægtefælle eller børn af SL § 4, litra c. Ydelserne er A-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 2.

Vederlag for afløsning af pensionstilsagnet skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. AL § 40, stk. 9, jf. stk. 3, og medregnes med 85 pct. af den del af vederlaget, der overstiger et grundbeløb på 7.900 kr., jf. LL § 7 O, stk. 1, nr. 3 og stk. 2. Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20 og er for 2003 12.300 kr. Den skattepligtige del af afløsningssummen er A-indkomst, jf. kildeskattebekendtgørelsens § 20, nr. 25.

Ved afgrænsningen af, hvilke pensionstilsagn/-ydelser eller afløsningssummer for pensionstilsagn/-ydelser, der er omfattet af bidragspligten i AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. § 8, stk. 1, litra d, vedrørende pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, og hvilke der ikke er omfattet, kan man tage udgangspunkt i det forhold, at betegnelsen pension i denne sammenhæng kun anvendes om ydelser fra pensionsordninger, der er omfattet af PBL.

Dernæst har Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene udtalt, at udbetalinger fra tjenestemandspensionslignende ordninger fra en tidligere arbejdsgiver alene kan ske bidragsfrit, hvis pensionsordningen ufravigeligt følger de til enhver tid gældende statslige eller kommunale tjenestemandspensionsregler, og de ansattes løn, ansættelses- og pensionsvilkår er underlagt statslige eller kommunale myndigheders godkendelseskompetence.

Hvis ikke disse betingelser er opfyldt, er der tale om tilsagnsordninger omfattet af AMFL § 7, stk. 1, litra b, uanset de benævnes tjenestemandspensioner og/eller er beregnet efter reglerne for disse, jf. TfS 1996, 546. For så vidt angår borgmestres egenpension og efterløn se TfS 1998, 121 (TSS), hvoraf det fremgår, at borgmestres egenpension er bidragsfri, mens efterlønnen er bidragspligtig.

Der henvises i øvrigt til de generelle bemærkninger under afsnit B.1.11 samt omtalen samme sted af de såkaldte direktørordninger, der også falder ind under AMFL § 7, stk. 1, litra b.

For så vidt angår udbetalinger af pensionslignende ydelser fra fonde til tidligere ansatte hos en bestemt arbejdsgiver eller til de ansattes efterladte, vil disse ydelser efter omstændighederne kunne anses for ydelser fra en tidligere arbejdsgiver, jf. de opstillede betingelser under afsnit B.1.2.2 .

Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene har også truffet afgørelse om, at tidligere ledende medarbejdere i håndværksvirksomheder og tidligere selvstændigt erhvervsdrivende håndværksmestre samt enker efter disse er bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. § 8, stk. 1, litra d, af de pensionslignede ydelser i henhold til en uafdækket pensionsordning, som de pågældende modtager fra et håndværkerlaug, jf. TfS 1997, 450.

Begrænset skattepligt Personer, der, uden at være omfattet af KSL § 1, har indkomst af den i KSL § 43, stk. 2, nævnte art, der er gjort til A-indkomst, bliver begrænset skattepligtige af indkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b.

Af kildeskattebekendtgørelsens § 20, følger det herefter, at en sådan person vil være begrænset skattepligtig af

  • folkepension, førtidspension, (nr. 3)
  • løbende udbetalinger fra ATP, pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepensionsordning, indeksordning, tjenestemandspensioner og visse andre ordninger samt udbetaling fra kapitalpensionsordning (orlovsydelse), (nr. 19)
  • tjenestemandspensionslignende ydelser mv., (nr. 2)
  • afløsningssum for tjenestemandspensionslignende ydelser, (nr. 25)
  • pension og lignende skattepligtige ydelser, der har sammenhæng med tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, eksempelvis folketingspension og borgmesterpension, (nr. 26).
En indgået dobbeltbeskatningsaftale med et andet land kan dog medføre, at Danmark ikke kan udnytte beskatningsretten, hvorfor indeholdelse af A-skat kan undlades. Se nærmere LV afsnit D.D.2 art. 18 og 19. I sådanne tilfælde må det ved hver udbetaling kunne dokumenteres, at betingelserne for at indeholdelse af A-skat kan undlades, er til stede.

Som omtalt i de generelle bemærkninger under afsnit B.3 skal der normalt ikke indeholdes AM-bidrag af de nævnte pensionsudbetalinger. En undtagelse gælder for de uafdækkede tjenestemandspensionslignende ydelser, der ikke opfylder betingelserne for at blive sidestillet med en tjenestemandspension samt de såkaldte direktørordninger, jf. ovenfor. Det er uden betydning for bidragspligten, om modtageren er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Der henvises i øvrigt til afsnit B.1.11 og afsnit C .

B.4 Støtte til studier mv.

B.4.1 Stipendier

 

Skattepligtige stipendier, der udbetales i henhold til lov om statens uddannelsesstøtte, er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2, litra c, og KSLbek. § 20, nr. 4.

Hvis stipendiemodtageren helt eller delvist skal tilbagebetale et udbetalt stipendium, skal tilbagebetalingen fratrækkes i det indkomstår, hvori det for meget udbetalte stipendium er modtaget og medregnet ved indkomstopgørelsen, se Told- og Skattestyrelsens meddelelse i TfS 1993, 431 samt LV A afsnit A.B.6.5.1.

Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af stipendium fra SU-styrelsen. Det skyldes, at et stipendium ikke er optjent i et ansættelsesforhold, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Stipendiemodtageren bliver heller ikke omfattet af bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, idet stipendiet ikke anses for vederlag for personligt arbejde. Der henvises til afsnit B.4.5 vedrørende stipendium til ph.d.-studerendes studierejser.

B.4.2 Legater

 

Legater til uddannelsesformål er personlig indkomst, uanset om legatet måtte være betinget af en bestemt anvendelse. Dog kan legatet anses for skattefrit, hvis det er ydet på betingelse af, at det anvendes til studierejse i udlandet, og det medgår til at dække rejse- og opholdsudgifter, jf. LL § 7 K. Der henvises til LV A afsnit A.B.6.5.2.

Skattepligtige legater til studerende er B-indkomst. Legatmodtagere er ikke bidragspligtige af legater, idet ydelsen hverken er optjent i et ansættelsesforhold eller kan anses som vederlag for personligt arbejde.

B.4.3 Ydelser fra arbejdsgiver

 

Har den studerende under studieperioden bevaret sit ansættelsesforhold, og udbetaler arbejdsgiveren i henhold til en lovmæssig forpligtelse, kollektiv overenskomst, individuel aftale eller lignende beløb (løn) til den studerende, eventuelt som supplement til stipendier fra SU-styrelsen, er dette beløb omfattet af AM-bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a. Beløbet er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1, og der skal ligeledes indeholdes SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Om arbejdsgivers dækning af udgifter til uddannelse og kurser, jf. LL § 31, henvises til afsnit B.1.6.18 .

B.4.4 Offentlige tilskud

 

Et offentligt tilskud er som udgangspunkt skattepligtigt - eksempelvis værdien af fribolig på et studenterkollegium - og værdien af ydelsen skal henregnes til B-indkomst.

Studerende, der modtager offentlige tilskud, skal som udgangspunkt ikke betale AM-bidrag af ydelsen. Kun i situationer, hvor ydelsen har karakter af løn eller vederlag for en konkret arbejdsydelse, vil ydelsen være bidragspligtig.

Offentlige tilskud, der gives til børn og unge under 18 år i form af nedsat egenbetaling for ophold og undervisning på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler samt for ophold på en kostafdeling ved en friskole, en privat grundskole og et privat gymnasium , anses ikke som indkomstskattepligtige. Statens generelle ø-tilskud til unges videreuddannelse anses heller ikke for skattepligtige for unge under 18 år, se endvidere LV A, afsnit A.B.6.5.1.

Enkelte godtgørelser/ydelser til uddannelse fra det offentlige er dog gjort til A-indkomst i medfør af KSLbek. Det drejer sig eksempelvis om:

  • uddannelsesgodtgørelse mv., der udbetales til ledige i henhold til § 40 og § 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. KSLbek. § 20, nr. 9.
  • skattepligtig elevstøtte m.m. i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. KSLbek. § 20, nr. 12
  • skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler, jf. KSLbek. § 20, nr. 13.

Ovenstående godtgørelser/ydelser er ikke AM-bidragspligtige, idet der ikke er tale om vederlag for personligt arbejde. Der skal efter ATP-lovens § 17 f, stk. 3, opkræves SP-bidrag for personer omfattet af samme lovs § 2 a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, kursusgodtgørelser mv.

Om dækning af udgifter til uddannelse og kurser, jf. LL § 31, henvises til afsnit B.1.6.18 .

B.4.5 Ph.d.-studerende

 

Ph.d-studerende er at anse for lønmodtagere og har således lønmodtagerstatus i skattemæssig henseende. Der gælder dog følgende forhold vedrørende studierejser.

Studierejser i udlandet

Et legat, som er betinget af, at det anvendes til studierejser i udlandet, er skattefrit for modtageren, i det omfang det medgår til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet, jf. LL § 7 K. Der er således skattefrihed for de faktiske dokumenterede udgiter. Ved befordring i egen bil eller på motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag af satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter LL § 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet kan satserne i LL § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter.

Studierejser i Danmark En ph.d.-studerende kan på visse betingelser modtage supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, jf. lov om statens uddannelsesstøtte. Stipendiemodtageren omfattes ikke af bidragspligten, idet ydelsen ikke anses for vederlag for personligt arbejde.

Tilskud, som den ph.d.-studerende modtager til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, er A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 20.

Indkomstbeskatningen skal foretages i det indkomstår, hvori tilskud, herunder værdi af billetter og lignende, godskrives modtageren, henholdsvis formuegodet er til rådighed. Hvis tilskuddet er modtaget i form af billetter og lignende, hvori A-skatten ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet indeholdes, skal denne A-skat indeholdes i nettobeløbet efter sædvanligt A-skattetræk af det supplerende stipendium, jf. KSLbek. § 23, stk. 1 og 3.

B.5 Diverse overførselsindkomster

 

A-indkomst Overførselsindkomster er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20.

AM-bidrag For personer er princippet i AMFL, at der pålægges et AM-bidrag af deres samlede indkomster med tilknytning til arbejdsmarkedet og af indkomst fra visse erhvervsmæssige aktiviteter. Det vil sige, at de overordnede kriterier for afgrænsningen af hvilke indkomster, der er omfattet af bidragspligten efter AMFL, er om indkomsten er vederlag for beskæftigelse i et ansættelsesforhold, personligt arbejde, selvstændig erhvervsvirksomhed eller stammer fra lignende erhvervs- og arbejdsrelaterede forhold.

Modsætningsvis omfatter loven således ikke modtagere af indkomster udenfor sådanne beskæftigelses- og erhvervsforhold, uanset om disse indkomster er indkomstskattepligtige eller ej. Dette gælder således offentlige overførselsindkomster, herunder folke- og førtidspension, dagpenge ved ledighed, sygdom og barsel m.fl., egentlige godtgørelser og erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste, arbejdsskader, erhvervsevnetab mv., herunder erstatninger efter erstatningsansvarsloven og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, der udbetales fra et forsikringsselskab eller andre til dækning af indkomsttab for skadelidte, der altså ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget efter AMFL.

For selvstændigt erhvervsdrivende gælder dog, at sådanne overførselsindkomster m.fl. indgår i bidragsgrundlaget i det omfang indkomsterne skal medregnes til virksomhedsindkomsten og ved opgørelse af det virksomhedsoverskud, der er personlig indkomst for den selvstændige, jf. AMFL § 10.

Modtagere af disse indkomster er derfor ikke omfattet af reglerne om bidragspligt og bidragsgrundlag for lønmodtagere efter AMFL § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1.

SP-bidrag Der henvises til ATP-lovens § 17 f, stk. 3, og afsnittene A.3. og B.3.4.2.2.

Skattefri ydelser Visse ydelser er skattefri med hjemmel i LL § 7, litra j.Det drejer sig hovedsagligt om ydelser omfattet af sociallovgivningen og som udbetales af offentlige myndigheder og institutioner til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren.

B.5.1 Arbejdsløshedsdagpenge

 

Arbejdsløshedsforsikringen er en frivillig forsikringsordning for såvel lønmodtagere som selvstændige. Forsikringsordningen administreres af arbejdsløshedskasserne, som er private foreninger, der ifølge loven alene har til formål at sikre medlemmerne økonomisk kompensation for tab af indtægt i tilfælde af arbejdsløshed.

Man skal være medlem af en arbejdsløshedskasse (a-kasse) for at kunne få udbetalt arbejdsløshedsdagpenge.

Man kan modtage dagpenge i en dagpengeperiode, der efterfølges af en aktivperiode, hvor man har ret og pligt til aktivering henholdsvis kan modtage dagpenge. Dagpengeperioden er på 12 måneder inden for 24 måneder og aktivperioden er på 36 måneder inden for 48 måneder.Der henvises i øvrigt til lov om arbejdsløshedsforsikring.

Om feriedagpenge se afsnit B.1.2.1 .

B.5.1.1 Lønmodtagere

 

Arbejdsløshedsdagpengene (a-dagpenge) udgør 90 pct. af den hidtidige arbejdsindtægt, dog højst et fastsat maksimum.

For deltidsforsikrede udgør a-dagpengene højst 2/3 af a-dagpengene for fultidsforsikrede.

Der gælder en særlig lav sats på 82 pct. for værnepligtige og personer, der har gennemført en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed (dimittendsats).

En arbejdsgiver skal betale dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag til en lønmodtager, der er medlem af en a-kasse, hvis lønmodtageren bliver ledig som følge af afskedigelse, hjemsendelse, ophør af opgave- og tidsbestemt akkord og lignende.

Både arbejdsløshedsdagpengeydelserne og dagpengegodtgørelsen fra arbejdsgiveren er A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 5 og 6, jf. KSL § 43, stk. 2.

For medlemmer af arbejdsløshedskasser for lønmodtagere, der får udbetalt dagpenge eller kursusgodtgørelse eller er over 25 år og modtager uddannelsesgodtgørelse, indbetales bidrag til ATP, jf. § 2 a i ATP-loven. Arbejdsløshedskassen tilbageholder ved udbetaling af dagpengeydelsen medlemmets ATP-bidrag, som udgør 1/3 af det samlede bidrag. ATP indeholder AM-bidrag i det samlede indbetalte ATP-bidrag for den arbejdsløse, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra d, § 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5.

Der skal betales SP-bidrag af dagpenge, kursusgodtgørelser og uddannelsesgodtgørelse til medlemmer over 25 år, som nævnes i ATP-lovens § 2 a, stk. 1, jf. samme lovs § 17 f, stk. 3.

B.5.1.2 Selvstændige

 

A-dagpenge udbetales ved ledighed på grundlag af den selvstændiges hidtidige arbejdsfortjeneste.

For at kunne få a-dagpenge som selvstændig skal det personlige arbejde i virksomheden være ophørt mere end midlertidigt. Det kan ske ved overdragelse eller lukning samt bortforpagtning eller udlejning.

Beregningen af dagpengesatsen sker med udgangspunkt i gennemsnittet af indtægten af de 2 bedste, hele regnskabsår, der er afsluttet inden for de seneste 5 år umiddelbart forud for ledigheden.

Det er virksomhedens skattepligtige indkomst, der er udgangspunkt for beregning af dagpengesatsen.

Dagpengeydelserne er A-indkomst efter KSLbek. § 20, nr. 5.

B.5.2 Overgangsydelser

 

Overgangsydelse Overgangsydelse kan udbetales til medlemmer af en a-kasse i alderen 50-59 år - ydelsen er dagpengelignende. Tilgangen til ordningen ophørte ved udgangen af 1996 (medlemmer som fyldte 50 år i løbet af 1996) og er fuldt udfaset ved udgangen af 2006. Der henvises til kap. 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring.

Overgangsydelsen er A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 5, jf. KSL § 43, stk. 2. Modtagere af overgangsydelse kan vælge at betale ATP, jf. ATP-lovens § 2 b, nr. 1. ATP indeholder AM-bidrag i ATP-indbetalingen, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra d, § 8 stk. 1 litra f og § 11, stk. 5.

Det er muligt at medtage overgangsydelsen til lande inden for EØS-området og til Færøerne og Grønland. Beskatningen af ydelsen følger de regler, som fremgår af de beskatningsoverenskomster, der måtte være indgået med de respektive lande.

B.5.3 Orlovsydelser

 

Lov om børnepasningsorlov har til formål at tilgodese arbejdsmarkeds- og socialpolitiske behov ved at skabe økonomisk grundlag for, at personer med tilknytning til arbejdsmarkedet kan opnå orlov til  børnepasning. Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om børnepasningsorlov, at ordningen er ændret, således at regelsættet som hovedregel ikke gælder i forhold til børn født efter den 31. december 2001. 

B.5.3.1 Orlov til uddannelse

 

Tidligere kunne der opnås orlov til uddannelse. Ordningen er ophørt pr. 1. jan. 2001, dog kan der være personer der stadig er omfattet af den tidligere ordning, hvis orloven er påbegyndt eller bevilget forinden, at ordningen er ophørt, jf. lov om børnepasning § 21, stk. 3.

Orlovsydelsen udgør for fuldtidsforsikrede et beløb svarende til arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb.

Orlovsydelsen er A-indkomst efter KSLbek. § 20, nr. 11.

For selvstændigt erhvervsdrivende medregnes orlovsydelsen til virksomhedsindkomsten og ved opgørelsen af det virksomhedsoverskud, der anses som personlig indkomst for den selvstændige. Dermed indgår ydelsen i bidragsgrundlaget for selvstændigt erhvervsdrivende efter AMFL § 10, § 7, stk. 2, jf. også TfS 1995, 201 (DEP). Når ydelsen indgår i den selvstændiges bidragsgrundlag, følger det af ATP-lovens § 17 f, stk. 1, at den selvstændige også skal betale SP-bidrag af orlovsydelsen.

B.5.3.2 Orlov til børnepasning

 

Orlov til børnepasning er åben for lønmodtagere og selvstændige, der opfylder beskæftigelseskravet i kapitel 2 eller 6 i lov om dagpenge ved sygdom, samt for ledige, der er berettiget til dagpenge, kontanthjælpsmodtagere eller modtagere af ledighedsydelse. 

Orlovsydelsen udgør 60 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. Kontanthjælpsmodtagere får nedsat kontanthjælp.

Orlovsydelsen er A-indkomst efter KSLbek. § 20, nr. 11.

Ved udbetaling af orlovsydelsen til en selvstændig erhvervsdrivende, skal den medregnes til virksomhedsindkomsten og dermed indgå i bidragsgrundlaget efter AMFL § 10, jf. § 7, stk. 2, ligesom der skal betales SP-bidrag af ydelsen efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1.  

Supplerende tilskud Der kan gives supplerende tilskud til forældre, der modtager orlovsydelse til børnepasning, jf. lov om social service § 27. Tilskuddet kan sammen med orlovsydelsen ikke overstige 80 pct. af den hidtidige indtægt, se i øvrigt lov om social service § 27, stk. 3-5.

Det supplerende tilskud er A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 3.

B.5.4 Delpension

 

Delpension kan ydes til de 60-65-årige, som er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere. For personer, der er fyldt 60 år før dette tidspunkt, kan delpension udbetales indtil folkepensionsalderen, som for denne gruppe er 67 år.

Delpensionen giver ældre, der har bopæl i Danmark, mulighed for gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

Delpension kan ydes til såvel lønmodtagere som selvstændige. Ordningen administreres af de kommunale sociale myndigheder.

Der henvises til socialministeriets lov om delpension samt bekendtgørelse om delpension. 

Delpensionen er A-indkomst efter KSLbek. § 20, nr. 3.

Delpensionisten kan vælge at lade de kommunale sociale myndigheder foretage indbetalinger til ATP, jf. § 2 b i ATP-loven. Det følger af AMFL § 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5, at ATP skal indeholde AM-bidrag af de indbetalte ATP-bidrag.

B.5.5 Efterløn

 

Reglerne om efterløn er et tilbud til personer mellem 60 år og 64 år (nye efterlønsordning)/66 år(gamle efterlønsordning) om at forlade arbejdsmarkedet og samtidig være sikret en indtægt frem til folkepensionsalderen. Tilbuddet om efterløn gælder kun, hvis man er medlem af en a-kasse. Efterlønsordningen er en udbygning af arbejdsløshedsforsikringen, som administreres af a-kasserne.

Efterløn kan ydes, hvad enten tilbagetrædelsen sker fra beskæftigelse, overgangsydelse, delpension eller ledighed.

Der henvises til lov om arbejdsløshedsforsikring, kapitel 11 a.

Efterlønnen er A-indkomst efter KSLbek. § 20, nr. 5. Ved fravalg af efterlønsordningen og tilbagebetaling af efterlønsbidrag efter det fyldte 60. år sker der ligeledes beskatning som A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 5.

Efterlønsmodtagere, der er medlemmer af a-kasser, kan vælge at lade arbejdsløshedskassen foretage indbetalinger til ATP, jf. § 2 b i ATP-loven. Det følger af AMFL § 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5, at ATP skal indeholde AM-bidrag af de indbetalte ATP-bidrag.

Det er muligt at medtage efterløn til lande inden for EØS-området og til Færøerne og Grønland. Beskatningen følger de regler, som fremgår af de beskatningsoverenskomster, der måtte være indgået med de respektive lande. 

B.5.6 Kontanthjælp og forsørgelsesydelser efter den sociale lovgivning

 

Når en person kommer ud for en social begivenhed, fx sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør, giver lov om social service og lov om aktiv socialpolitik mulighed for kontanthjælp, samt rådgivning og vejledning.

Man kan kun få kontanthjælp og særlig støtte, hvis man ikke er berettiget til hjælp efter anden lovgivning. De kommunale sociale myndigheder administrerer hjælpen.

B.5.6.1 Kontanthjælp

 

Efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik kan personer efter visse takster modtage hjælp til forsørgelse. Betingelserne for at modtage kontanthjælp beskrives i lovens kap. 4.

Den faste løbende kontanthjælp er skattepligtig indkomst, jf. LL § 7, litra j modsætningsvis og A-indkomst efter KSLbek. § 20, nr. 3.

Kontanthjælpsmodtagere er omfattet af ATP-bidragspligten, når betingelserne herfor i § 79 i lov om aktiv socialpolitik er opfyldte. De pågældende betaler selv 1/3 af bidraget mens kommunen betaler det resterende. Det følger af AMFL § 8, stk. 1, litra f, og § 11, stk. 5, at ATP skal indeholde AM-bidrag af de indbetalte ATP-bidrag.

For personer, som modtager kontanthjælp efter § 25 i lov om aktiv socialpolitik og er omfattet af ATP-bidragspligten, skal der betales SP-bidrag efter ATP-lovens § 17 f, stk. 3, jf. § 2 a, stk. 4.  

B.5.6.2 Særlig støtte

 

Hvis en person har særlig vanskelige økonomiske forhold på grund af høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan der særskilt eller i forbindelse med udbetaling af kontanthjælp ydes en særlig støtte, jf. § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Den særlige støtte gives løbende, hvis boligudgiften overstiger en grænseværdi. Efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik kan der ydes hjælp i særlige tilfælde.

Støtte til enkeltudgifter forudsætter, at der er sket en social begivenhed, og at udgiften ikke kunne være forudset. Eksempler på støtte til enkeltudgifter er beboerindskud og nødvendigt bohave.

Der kan endvidere ydes hjælp til dækning af udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke dækkes af anden lovgivning, og som man ikke selv har midler til at afholde. Det er ikke en betingelse, at der er sket en social begivenhed. Der kan dog kun ydes hjælp, hvis behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet, jf. § 82 i lov om aktiv socialpolitik.

Den særlige støtte og hjælp i særlige tilfælde er skattefrie ydelser efter LL § 7, litra j. Der skal ikke indeholdes A-skat eller AM-bidrag i ydelserne.

B.5.6.3 Revalidering

 

Personer, hvis erhvervsevne er nedsat af fysiske, psykiske eller sociale årsager, kan få hjælp til uddannelse, erhvervsmæssig optræning og omskoling, når det må anses for påkrævet af hensyn til personens fremtidige muligheder for at klare sig selv og forsørge sin familie. Hjælpen udbetales i form af en revalideringsydelse, jf. § 52 i lov om aktiv socialpolitik.

Udover revalideringsydelsen kan der ydes hjælp til særlige udgifter, der følger af uddannelse eller evt. handicap, jf. §§ 63 og 64 i lov om aktiv socialpolitik.

Revalideringsydelsen er skattepligtig, jf. LL § 7, litra j, modsætningsvis og A-indkomst efter KSLbek. § 20, nr. 3.

Der betales AM-bidrag af den del af revalideringsydelsen, der indbetales til ATP, jf. AMFL § 8, litra f.

Der skal betales SP-bidrag af hele revalideringsydelsen, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 3 og § 2 a, stk. 4.

Revalidenden kan på visse betingelser få tilbud om at blive optrænet eller uddannet hos private eller offentlige arbejdsgivere, jf. § 60 i lov om aktiv socialpolitik. Arbejdsgiveren betaler i så fald som minimum den mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde. Kommunen giver arbejdsgiveren et tilskud til denne løn svarende til forskellen mellem den overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn og den udbetalte løn.

Revalidenderne betaler A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af praktik-, elev- eller lærlingelønnen, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 7, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Uddannelses- og handicapbetingede ydelser er skattefri, jf. LL § 7, litra j.

B.5.6.4 Aktivering

 

Personer, der er berettiget til eller modtager kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, skal have tilbud om aktivering i form af beskæftigelses- eller uddannelsesmæssige aktiviteter. Aktiveringen kan, efter § 16 i lov om aktiv socialpolitik, omfatte kortvarige vejlednings- og introduktionsprogrammer, jobtræning med løntilskud, individuel jobtræning, særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter, voksen- eller efteruddannelse mv.

Når der under aktivering udbetales en ydelse, der beregnes efter reglerne om kontanthjælp, behandles ydelsen skattemæssigt på samme måde som kontanthjælp efter § 25 eller § 34 i lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at den del af ydelsen, som modsvares af bruttokontanthjælpen er skattepligtig, mens den del, som modsvares af den særlige støtte efter § 34 er skattefri, jf. LL § 7, litra j.

Godtgørelser efter § 38 i lov om aktiv socialpolitik er således skattepligtige. Det samme gælder hjælp og beskæftigelsestillæg i individuel jobtræning efter § 36 i samme lov.

De skattepligtige ydelser er A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 3, nr. 9, nr. 10 og nr. 12.

Der skal ikke betales AM-bidrag af hjælpen eller beskæftigelsestillæget til personer i individuel jobtræning efter § 36 i lov om aktiv socialpolitik, jf. AMFL § 8, stk. 4. Der betales heller ikke AM-bidrag af godtgørelsen efter § 38, jf. AMFL § 8, stk. 1 modsætningsvis. Der skal dog betales SP-bidrag af hjælp eller beskæftigelsestillæg efter § 36, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 3 og § 2 a, stk. 4.

Personer, der modtager AMU-godtgørelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, betaler ATP. ATP indeholder AM-bidrag i godtgørelsen, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5, og SP-bidrag skal betales iht. ATP-lovens § 17 f, stk. 3, og § 2 a, stk. 3.

Personkredsen, der skal betale ATP, omfatter også personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er over 25 år og som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. § 2 a, stk. 5, i ATP-loven. Det følger af AMFL § 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5, at ATP skal indeholde AM-bidrag af de indbetalte ATP-bidrag. Der skal efter ATP-lovens § 17 f, stk. 3, jf. § 2 a, stk. 5, opkræves SP-bidrag af uddannelsesgodtgørelsen.

B.5.6.5 Hjælp i forbindelse med handicap, sygdom mv.

 

Merudgifter pga. handicap Hvis man i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan man få dækket de ekstraudgifter, der er forbundet hermed. Der kan være tale om merudgifter til særlig kost, medicin, særligt stort slid på tøj og sko mv. samt tabt arbejdsfortjeneste pga. pasning af barnet, jf. lov om social service §§ 28 og 29.

Voksne med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som ikke modtager social pension, kan ligeledes få dækket de nødvendige merudgifter ved forsørgelsen, hvor merudgiften er en følge af den nedsatte funktionsevne, jf. lov om social service § 84.

Godtgørelsen er skattefri i det omfang, at den udbetales til et bestemt formål, jf. LL § 7, litra j.

Ydelsen til dækning af tabt arbejdsfortjeneste er ikke omfattet af skattefriheden efter LL § 7, litra j. Beløbet er A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 3. Modtagere af tilskud til tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service § 29 er endvidere bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 1, litra c og er omfattet af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra e. Af tilskuddet til tabt arbejdsfortjeneste skal efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1, betales SP-bidrag.

Dagpenge til forældre med alvorligt syge børn Forældre til alvorligt syge børn under 14 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvist opgiver lønarbejde eller arbejde i selvstændig virksomhed.

Godtgørelsen svarer til de sygedagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til. Selvstændige uden frivillig forsikring får dog også godtgørelse fra 1. fraværsdag. Se lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel § 19 a.

Godtgørelsen er skattepligtig og A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 8 a.

Der skal ikke betales AM-bidrag af dagpengene, jf. AMFL § 8, stk. 6.

Pleje af døende Personer, som passer en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, er berettiget til plejevederlag som godtgørelse for tabt arbejdsindtægt. Plejevederlaget udgør et beløb, der svarer til 1,5 gange det sygedagpengebeløb, som pågældende ville have fået i tilfælde af egen sygdom. Se kap. 20 i  lov om social service.

Plejevederlaget er skattepligtigt og A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 3. Vederlaget er endvidere bidragspligtigt efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, og bidragsgrundlaget opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra e. Der skal betales SP-bidrag efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Hjælpemidler

Hvis man på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov for hjælpemidler/forbrugsgoder, ændring af boligen og/eller individuel befording, kan der ydes hjælp efter lov om social service uden hensyn til indtægtsforhold. Eksempler på hjælpemidler er ben- og armproteser, ortopædisk fodtøj, kørestole, kropsbårne synshjælpemidler til personer med varigt nedsat synsfunktion eller medicinskoptisk definerede, varige øjenlidelser, se også kapitel 19 i lov om social service.

Den ydede hjælp er skattefri, jf. LL § 7, litra j.

B.5.6.6 Tilskud til forældre der vælger privat pasning

 

Kommunen kan efter § 26 i lov om social service beslutte at give forældre med børn i alderen 24 uger og indtil det tidspunkt, hvor børn almindeligvis optages i børnehaveklasse, mulighed for at vælge et økonomisk tilskud til brug for en privat pasningsordning i stedet for at benytte en plads i et dagtilbud efter lov om social service.

Tilskuddet skal ikke medregnes i forældrenes skattepligtige indkomst, da det ubeskåret skal gå videre til den person eller pasningsordning, forældrene indgår pasningsaftale med, og derfor er omfattet af LL § 7 j. Den person/pasningsordning, som forældrene benytter til børnepasning, er skattepligtig af betalingen herfor. Drejer det sig om pasning i hjemmet, er aflønningen B-indkomst, jf. KSL § 45 og KSLbek. § 21, nr. 2.

Der skal af aflønningen ligeledes betales AM-bidrag efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, og SP-bidrag efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1. AM-bidraget skal efter AMFL § 11, stk. 4, opgøres af de statslige told- og skattemyndigheder, jf. AMFLbek. § 8, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 2, jf. AMFL § 11, stk. 3. Det samme gør sig gældende for SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1, sidste pkt.

Kommunen orienterer de lokale skattemyndigheder om de indgåede pasningsaftaler og underretter om det beløb, der i det foregående kalenderår er udbetalt vedrørende den enkelte pasningsaftale.

B.6 Børns indkomst

B.6.1 Beskatning

 

Børn er selvstændigt skattepligtige, jf. KSL § 5, stk. 1. Det gælder uanset deres alder, og uanset om de er hjemmeboende eller ej.

Afgørende for om en indtægt eller ydelse skal beskattes hos forældrene eller hos barnet er, hvem af parterne, der har retligt krav på ydelsen.

Se i øvrigt LV A.A.5 om børns beskatning.

B.6.2 Arbejdsindtægter

 

B.6.2.1 Generelt

 

Ved udbetaling af vederlag til børn skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Børn skal betale det særlige pensionsbidrag (SP-bidrag) fra det år, de fylder 17 år. Der skal derfor ske indeholdelse af SP-bidrag første gang, der anvendes skattekortoplysninger for det år, hvori den pågældende fylder 17 år, se afsnit A.3 . Om anvendelse af frikort, se afsnit F.1.5.3

Af arbejdsmiljølovens § 60 fremgår det, at unge skal være fyldt 15 år og ikke længere må være omfattet af undervisningspligten, for at de må arbejde. Der er dog mulighed for lempelser ved lettere arbejde, hvor der gælder en minimumsaldersgrænse på 13 år. Endvidere kan arbejdsministeren fastsætte fravigelser af aldersgrænserne ved unges arbejde inden for f.eks. landbrugsvirksomheder og ved f.eks. optræden i forestillinger mv. af kulturel eller kunstnerisk art. Reglerne udelukker imidlertid ikke, at barnet kan ansættes selvstændigt til skat af løn indtjent i strid med det beskrevne forbud, jf. LSRM 1974,75 LSR. Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Ved anmodning om at få forskudsregistreret en A-indkomst for et barn under 13 år skal kommunerne som udgangspunkt udstede et skattekort, men kommunerne skal underrette politiet i tilfælde af mistanke om overtrædelse af arbejdsmiljølovens bestemmelser, jf. TSS-cirk. 1997-1.

Hvor mindreårige har indtægt ved hjemmearbejde eller ved arbejde for fremmede i fællesskab med forældrene, kan beskatning hos de mindreårige kun finde sted, hvor arbejdets karakter og omfang sammenholdt med børnenes alder giver tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at arbejdet kan være udført af børnene. Det kan derfor, hvor de konkrete oplysninger tilsiger dette, være nødvendigt at foretage en skønsmæssig fordeling af vederlaget mellem forældrene og børnene eller eventuelt at beskatte hele vederlaget hos forældrene, jf. LSRM 1985,108 LSR og ØLD af 26. sept. 1983, jf. skd.1984.69.212. Afhængig heraf skal der således indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for barnet og/eller for forældrene.

B.6.2.2 Forældres løn til deres børn

 

Hvis et barn, der ved indkomstårets begyndelse ikke er fyldt 15 år, har arbejde i forældres, stedforældres eller plejeforældres erhvervsvirksomhed, skal lønnen ikke medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst, og forældrene kan ikke fradrage lønnen til barnet, jf. KSL § 5, stk. 3. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat.

Som forældre anses også adoptivforældre, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 til KSL, pkt. 27.

Reglen gælder også, hvis barnet arbejder for en forælder, der ikke har forældremyndigheden, jf. skd.1971.17.111 og LSRM 1980,30 LSR.

I en sag, jf. LSRM 1976,69 LSR, blev arbejde udført af en samlevers barn under 15 år anset for udført for en fremmed og ikke i familieforhold, hvorfor lønnen ikke var omfattet af KSL § 5, stk. 3. I afgørelsen blev fradrag for lønudgiften dog nægtet, da det ikke var sandsynliggjort, at barnet havde udført arbejde for beløbet.

Hvis barnet er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, og barnet har udført arbejde svarende til lønnen, skal barnet beskattes heraf på normal vis, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 til KSL, pkt. 30. Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag (og eventuelt SP-bidrag), jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Om barnet er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse skal afgøres i forhold til barnets indkomstår, og det er derfor uden betydning, om forældrene har afvigende indkomstår, jf. skd.1976.37.130.

Interessentskab eller selskab Hvis barnet er ansat af en virksomhed, som barnets forældre ejer sammen med andre, eller af et selskab, hvori forældrene er hovedaktionærer, er lønindtægten ikke omfattet af KSL § 5, stk. 3, når lønnen udbetales af interessentskabet eller af selskabet. I disse situationer skal der derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag (og eventuelt SP-bidrag). Dette gælder derimod ikke løn, der udbetales af forældrenes andel i overskud, jf. LSRM 1974,74 LSR.

Beløb, som et selskab udbetaler som løn til hovedaktionærens børn, skal stå i rimeligt forhold til den præstation, som børnene under hensyn til deres alder mv. kan forventes at yde for selskabet. Beløbet eller en del heraf kan ellers anses som yderligere løn eller maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LV S.F.2.1.2 .

Deling af udbetalt løn Forældre, der arbejder som avisuddelere, og i den forbindelse modtager løn med indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, kan fratrække lønudgifter til børn, der arbejder som hjælpebude, da der er tale om deling af A-indkomst. Barnets alder er uden betydning, jf. skd.1970.14.149. I dette tilfælde er der derfor ikke tale om, at børnene modtager løn for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, og forældrene skal derfor ikke indeholde A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag ved udbetaling af andel til børnene.

Børns selvstændige virksomhed Ved påstand om at et barn under 15 år driver selvstændig virksomhed, skal der tages stilling til, om der er tale om reel selvstændig virksomhed. Ved vurderingen kan der tages hensyn til bl.a. værgemålsloven - jf. LSRM 1973,72 LSR. Er der ikke tale om selvstændig virksomhed, må det vurderes, om indkomsten i så fald er omfattet af KSL § 5, stk. 3.

B.6.3 Lommepenge mv. i formidlet døgnophold

 

Børn og unge i formidlet døgnophold og i døgninstitutioner modtager lommepenge og arbejdsvederlag mv. efter sociallovgivningens regler herom. Om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag (og eventuelt SP-bidrag) af de udbetalte beløb afgøres konkret, men generelt kan følgende bemærkes om de forskellige ydelser.

Lommepenge

Beløb til lommepenge til børn og unge under 18 år er skattefri,  når de ydes af kommunen til et barn eller en ung, som er anbragt uden for hjemmet, jf. lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11 og beløbet ikke overstiger de vejledende satser udsendt af Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, jf. LL § 7, nr. 11.

Arbejdsdusører

Beløb til børn og unge under 18 år, der ydes af kommunen som honorering af personligt arbejde på opholdsstedet m.v. er skatteplig indkomst, jf. LL § 7, nr. 11. Beløbet har karakter af vederlag (løn) til personer i beskæftigelsesforhold og er omfattet af KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag (og eventuelt SP-bidrag). 

Løn for arbejde uden for opholdsstedet Der vil være tale om lønindkomst, og beløbet vil være omfattet af KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag (og eventuelt SP-bidrag).
Beklædning

Beløb til beklædning til børn og unge under 18 år er skattefri, når de ydes af kommunen til et barn eller en ung, som er anbragt unden for hjemmet, jf. lov om social service § 40, stk. 2, nr. 11 og beløbet ikke overstiger de vejledende satser udsendt af Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen, jf. LL § 7, nr. 11.

Gaver Ydes en gave som en tingsgave, vil der efter sædvane ikke være skattepligt for den pågældende gave. Gaver, der ydes i form af kontante beløb til fødselsdag og jul, eksamen m.v., og som har karakter af lommepenge, er ligeledes skattefri. 
Kostpenge Under forudsætning af at kostpengebeløbet gives videre til dem, der afholder kostudgifterne under ferie/fravær, er beløbet ikke skattepligtigt for den pågældende, og der skal ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Ferietilskud Hvis tilskuddet udbetales til barnet eller den unge til fri dispositon  ligesom de løbende lommepenge, vil tilskuddet være skattefrit.

B.7 Ægtefællers indkomst

B.7.1 Indledning

 

Indkomst vedrørende driften af en erhvervsvirksomhed skal altid beskattes hos den ægtefælle, som driver virksomheden, jf. KSL § 25 A, stk. 1. Deltager begge ægtefæller i driften, er det den ægtefælle, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden, som skal beskattes af indkomsten vedrørende denne virksomhed, medmindre reglerne om fri fordeling anvendes.

Der henvises i øvrigt til LV A.A.4.5.1 om rette indkomstmodtager i relation til KSL § 25 A, stk. 1, samt LV A.A.4.5.3 om betydningen af, at ægtefællerne driver flere erhvervsvirksomheder i fællesskab.

Om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag samt SP-bidrag afhænger af, hvorvidt ægtefællerne har indgået en lønaftale eller om reglerne om medarbejdende ægtefælle eller om fri fordeling anvendes, jf. nedenstående skema. Se nærmere afsnit B.7.2 - B.7.4.

Medarbejdende ægtefælle Lønaftale Fri fordeling
Generelt Generelt Generelt
Ingen indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt SP-bidrag. Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt SP-bidrag. Ingen indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt SP-bidrag.
Sygedagpenge og orlovsydelser Sygedagpenge og orlovsydelser Sygedagpenge og orlovsydelser
Eventuelt indeholdelse af A-skat. Ingen indeholdelse af AM-bidrag samt SP-bidrag. Indeholdelse af A-skat. Eventuelt indeholdelse af AM-bidrag samt SP-bidrag. Eventuelt indeholdelse af A-skat. Ingen indeholdelse af AM-bidrag samt SP-bidrag.

På det tidspunkt hvor ægtefællerne bestemmer, om de vil anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle, reglerne om fri fordeling eller ingen af delene, er ydelserne imidlertid udbetalt. Det afgørende for, om der bliver indeholdt A-skat, vil derfor i praksis være, hvordan ægtefællerne har forskudsregistreret sig.

B.7.2 Medarbejdende ægtefælle

 

Reglerne om medarbejdende ægtefælle findes i KSL § 25 A, stk. 3-6. Reglerne medfører, at indtil 50 pct. af virksomhedens overskud, dog højst 182.300 kr. for 2003. (reguleret efter PSL § 20), kan overføres til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle, hvis denne deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.

Bestemmelsen om overførsel til medarbejdende ægtefælle kan betragtes som en regel om skatteberegning. Ved overførsel til den medarbejdende ægtefælle skal der således ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Se i øvrigt LV A.A.4.5.2 om betingelserne for at anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle.

Sygedagpenge og orlovsydelser Syge- og barselsdagpenge samt forældre- og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en medarbejdende ægtefælle, skal medregnes til erhvervsoverskuddet i den virksomhed, der i overvejende grad drives af den anden ægtefælle, og indgår dermed i bidragsgrundlaget efter AMFL § 10. Det gælder også i de tilfælde, hvor ydelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. § 20. Der skal ved udbetalingen ikke indeholdes AM-bidrag, da beløbet ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Der er ikke tale om A-indkomst i de tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 20, dvs. for selvstændigt erhvervsdrivende. Det følger af KSLbek. § 20, nr. 8 a. Medarbejdende ægtefælle betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende, jf. bek. nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom og fødsel, § 2, stk. 2.

B.7.3 Lønaftale

 

I stedet for at anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle eller reglerne om fri fordeling kan ægtefællerne vælge at indgå en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7. I så fald betragtes den ægtefælle, der medregner indkomsten vedrørende den selvstændige erhvervsvirksomhed, som arbejdsgiver, og den deltagende ægtefælle betragtes som lønmodtager. Det er ikke som ved medarbejdende ægtefælle en betingelse, at ægtefællen deltager i driften i væsentligt omfang, men det er en betingelse for at godkende lønaftalen, at der er tale om et reelt arbejdsforhold, hvor lønnen ikke står i misforhold til ægtefællens arbejdsindsats.

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den løn, der udbetales til lønmodtagerægtefællen, jf. KSL § 25 A, stk. 7, 1. pkt. Den deltagende ægtefælle får ved lønaftale status som lønmodtager, og der kan derfor f.eks. begæres lønindeholdelse efter KSL § 73.

Lønaftalen kan tilsidesættes, hvis arbejdsgiverægtefællen undlader at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Det samme gælder, hvis indeholdt A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag ikke indbetales, eller indbetales så sent, at det kan medføre strafansvar efter KSL afsnit VIII og AMFL § 18. Hvis der er andre ansatte i virksomheden, dækker indbetalingerne af indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag forlods tilsvar, som vedrører de øvrige ansatte.

Se i øvrigt LV A.A.4.5.2 om betingelserne for at anvende reglerne om lønaftale.

Sygedagpenge og orlovsydelser Syge- og barselsdagpenge samt forældre- og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en ægtefælle, der har valgt at indgå en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7, skal medregnes hos lønmodtagerægtefællen og indgår derfor ikke i virksomhedens indkomst. Der skal indeholdes A-skat ved udbetalingen, men ikke AM-bidrag og SP-bidrag, idet ydelserne ikke er bidragspligtige, jf. afsnit B.1.2.1 om syge- og barselsdagpenge og afsnit B.5.2 om orlovsydelser.

Hvis der udbetales løn under sygdom m.v., og virksomheden modtager dagpengene på samme måde som for andre lønmodtagere, skal der indeholdes såvel A-skat som AM-bidrag, jf. afsnit B.1.2.1 .

B.7.4 Fri fordeling

 

I stedet for at anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle eller reglerne om lønaftale kan ægtefællerne vælge at anvende reglerne om fri fordeling af virksomhedens resultat, jf. KSL § 25 A, stk. 8. Det er en betingelse, at begge ægtefæller deltager i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges virksomhed, at begge ægtefæller hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser og at fordelingen af virksomhedens resultat er sagligt begrundet i virksomhedens drift.

Hvis reglen anvendes, vil begge ægtefæller i skattemæssig henseende blive anset for selvstændigt erhvervsdrivende. Bestemmelsen om fri fordeling kan betragtes som en regel om skatteberegning, og ved eventuel overførsel fra virksomheden til en af ægtefællerne skal der således ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

Se i øvrigt LV A.A.4.5.2 om betingelserne for at anvende reglerne om fri fordeling.

Sygedagpenge og orlovsydelser Syge- og barselsdagpenge og forældre- og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en ægtefælle, der er omfattet af reglerne om fri fordeling, jf. KSL § 25 A, stk. 8, skal medregnes til erhvervsoverskuddet i virksomheden og indgår dermed i bidragsgrundlaget efter AMFL § 10. Det gælder også i de tilfælde, hvor ydelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. § 20. Der skal ved udbetalingen hverken indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag, da beløbet ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.

Der er ikke tale om A-indkomst i de tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 20, dvs. for selvstændigt erhvervsdrivende. Det følger af KSLbek. § 20, nr. 8 a.

Hvis betingelserne for anvendelse af reglerne om fri fordeling ikke er opfyldt, eller hvis det undlades at anvende reglerne om fri fordeling, vil den ene ægtefælle ikke længere kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Medmindre reglerne om medarbejdende ægtefælle anvendes, indgår syge- og barselsdagpenge og orlovsydelser til nævnte ægtefælle derfor ikke i erhvervsoverskuddet, men beskattes i stedet hos ægtefællen selv. Der skal indeholdes A-skat ved udbetalingen, men ikke AM-bidrag eller SP-bidrag, idet ydelserne i dette tilfælde ikke skal medregnes til bidragsgrundlaget, jf. afsnit B.1.2.1 om syge- og barselsdagpenge og afsnit B.5.2 om orlovsydelser.