Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Punktafgiftsvejledning 2003 - 2

Del A Generelt om punkt- og miljøafgifter

 

Definition Ved punktafgifter forstås afgifter/gebyrer på specifikke varer eller tjenesteydelser (punkter). Afgifterne er - i modsætning til moms - udformet som enkeltledsafgifter, hvilket betyder, at afgiften kun opkræves ét sted under varens vej fra producent/importør til forbruger, dvs. i producent-, engros- eller detailledet.

Punktafgifter benævnes - alt efter varearten - også miljøafgifter, grønne afgifter, energiafgifter eller giftskatter. Gebyrer, der opkræves efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres af ToldSkat, anses her også for en punktafgift.

Moms Der betales også moms af de fleste punktafgifter og gebyrer, dog ikke registreringsafgiften af motorkøretøjer, hvor momsen beregnes inden punktafgiften.

Ensartet system Det danske punktafgiftssystem er bygget op over et ensartet system. Det er praktisk, når man skal læse lovene, men det indebærer samtidig en risiko, idet den ensartede opbygning ikke altid følges op af ensartede bestemmelser. Man kan altså ikke umiddelbart slutte, at når man kender en detailbestemmelse i én lov, så gælder den også i andre love.

EUs indre marked Ved etableringen af det indre marked pr. 1. januar 1993 gennemførte EU fællesbestemmelser for en række punktafgifter. De harmoniserede punktafgifter omfatter mineralolieprodukter, alkohol og alkoholholdige produkter samt forarbejdede tobaksvarer. De harmoniserede punktafgifter vil i vejledningen blive omtalt som: "EU-punktafgifter", og alle andre afgifter vil blive omtalt som: "Nationale punktafgifter".

Fællesbestemmelser for EU-punktafgifterne er nærmere beskrevet i A.15 .

Lovenes opbygning Punktafgiftslovene indeholder som hovedregel oplysninger om 

  • varer, der er omfattet af afgiften
  • afgiftssatsen pr. afgiftspligtig mængde/enhed eller procent af værdi
  • hvornår afgiftspligten indtræder
  • afgiftspligtig mængde eller værdi
  • hvem der skal, og hvem der kan registreres (pligtig og frivillig registrering), herunder hvilke krav der stilles til virksomheden for registrering
  • hvordan den afgiftspligtige mængde/værdi opgøres, herunder afgiftsperiodens længde
  • hvornår en vare kan fritages for afgift, herunder reglerne for afgiftsfri overførsel af varer fra en registreret virksomhed til en anden
  • hvornår afgiften kan godtgøres
  • regler om indførsel af varer
  • regnskabsregler, herunder regler for fakturering
  • hvornår en virksomhed skal angive og betale afgiften
  • sanktioner for manglende angivelse og betaling
  • virksomhedernes oplysningspligt og kontrollens beføjelser, samt
  • straf for overtrædelse af loven.

Opkrævningsloven Med virkning fra 1. januar 2001 er de enkelte punktafgiftsloves regler om afregningsperioder, om frister for angivelse og indbetaling, om sanktioner ved forsinket eller manglende angivelse og betaling mv. samlet i en fælles lov - lovbek. nr. 289 af 28. april 2003 om opkrævning skatter og afgifter mv.

Anvendelsesområde Det geografiske anvendelseområde for de danske punktafgiftslove svarer til det danske momsområde, dvs. de danske landområder, søterritoriet samt luftrummet over disse områder, se Momsvejledningen B.1 .

Punktafgiftslovene gælder ikke for Færøerne og Grønland, der i denne sammenhæng sidestilles med lande uden for EU. Tilsvarende gælder for Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere udførsel, se SKM2001.655.ØLR .

For så vidt angår EUs punktafgiftsområde, se A.15.3 .

A.1 Afgiftspligtens omfang

 

A.1.1 Afgiftspligtigt vareområde

 

De enkelte afgiftslove indeholder en angivelse af de varer, vareområder eller ydelser /aktiviteter, der skal betales afgift/gebyr af. Det afgiftspligtige vareområde er som hovedregel den færdigproducerede vare, hvorimod råvarer og halvfabrikata almindeligvis ikke omfattes af afgiftspligten. Der kan dog også være afgift på udledningen (emissionen) af forskellige stoffer, fx svovldioxid (SO2) og spildevand.

Dækningsafgift Afgiftspligtige varer, der indgår som bestanddele af en i øvrigt afgiftsfri vare, skal som hovedregel også beskattes efter særlige regler. En sådan afgift kaldes " Dækningsafgift ".

 

 

A.1.2 Undtagelser og fritagelser

 

Begrebet "undtaget fra afgiftspligten" betyder, at varen ikke er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i den enkelte lov, dvs. lovens beskatningsområde.

"Fritaget for afgift" betyder, at varen omfattes af lovens bestemmelser, men at den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte betingelser, fx varer leveret til udlandet, varer til diplomater, varer der anvendes til særlige formål osv.

Lovene er dog ikke konsekvente i brugen af de to begreber.

A.2 Afgiftens størrelse

 

Ved afgiftens størrelse forstås det beløb, som afgiften skal opkræves med pr. afgiftspligtig enhed, eller den procentsats, hvormed afgiften skal beregnes af den afgiftspligtige værdi. Afgiften kan også være en kombineret mængde- og værdiafgift. De enkelte love kan indeholde forskellige satser for hver varegruppe omfattet af loven.

Mængdeafgift Hvis afgiften er en mængdeafgift , definerer loven den afgiftspligtige mængde, som afgiften skal beregnes af. Det kan være antal stk., liter, kg, kWh, m3, GJ eller en særlig enhed, som fx for spiritus, hvor afgiften beregnes af det faktiske indhold af alkohol (pr. liter 100 pct. alkoholstyrke).

Værdiafgift Hvis afgiften er en værdiafgift , definerer loven den afgiftspligtige værdi. Det kan være varens engros- eller detailpris. For at skabe ensartet beskatning er der i den enkelte lov en nøje angivelse af, hvilke rabatter mv. der kan fratrækkes før beregning af afgift. I visse tilfælde fastsætter loven en mindstebeskatningspris. I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer er der en særlig definition af, hvad der forstås ved et køretøjs afgiftspligtige værdi.

A.3 Afgiftspligtens indtræden

 

Definitionen af, hvornår afgiftspligten indtræder, er nødvendig for at fastslå, til hvilken afgiftsperiode afgiften skal henføres. Der er således ingen direkte relation til angivelse eller betaling af afgiften.

Afgiftspligten indtræder almindeligvis, når varen overgår til forbrug, dvs. udleveres fra eller forbruges i en registreret virksomhed, eller når der konstateres en manko ved opgørelse af lageret af ubeskattede varer. Som hovedregel anses overførsel til detailleddet som overgang til forbrug.

For de vareområder, hvor afgiften betales på baggrund af udledningen (emissionen), fx spildevand, indtræder afgiftspligten på udledningstidspunktet. Der kan være særlige regler for visse af miljøafgifterne.

Afgiftspligten kan også indtræde ved køb af stempelmærker, fx for cigaretter og pibetobak, og fx for motorkøretøjer, når køretøjet registreres ved politiet, dvs. forsynes med danske nummerplader.

Ved modtagelse af varer fra udlandet indtræder afgiftspligten ved varens indførsel til Danmark, og afgiften angives og betales af varemodtageren, medmindre varerne tilføres en registreret oplagshaver, se A.5.1.

A.4 Afgiftsperiode

 

Som hovedregel skal den afgiftspligtige mængde eller værdi efter afgiftsloven opgøres for en afgiftsperiode, der efter opkrævningslovens § 2 er fastsat som kalendermåneden ( afregningsperioden ). Der kan dog i visse punktafgiftslove være bestemmelse om en anden periode end kalendermåneden. Det gælder bl.a. for affaldsafgiften, afgiften af ledningsført vand og spildevandsafgiften.

Opgørelsen foretages på grundlag af virksomhedens afgiftsregnskab. Om afregning mv., se A.11 .

A.5 Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering)

 

Der skelnes i de fleste punktafgiftslove mellem to former for registrering :

  • Oplagshavere, dvs. virksomheder, der kan have afgiftspligtige varer på lager, uden at afgiften er betalt, og hvor afgiften først betales ved udlevering fra eller forbrug i virksomheden.
  • Varemodtagere, dvs. virksomheder, der skal betale afgift af varerne ved modtagelse af varer fra udlandet.
Dette gælder dog ikke bl.a. spiritusafgiftsloven, registreringsafgiftsloven for motorkøretøjer, forsikringsafgiftslovene og lov om afgift af visse flyrejser. For flere af miljøafgifterne, fx affald, råstoffer, ledningsført vand og spildevand, er der kun en form for registrering, og bestemmelserne for denne registrering følger generelt reglerne for oplagshavere. De nøjagtige bestemmelser for registrering fremgår af kapitlet for den enkelte afgift.

Oplagshavere For området registrering er der adskillige variationer fra lov til lov, men hovedreglen er, at virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, samt virksomheder, der driver mellemhandel med værdibeskattede varer, skal registreres som oplagshavere.

Virksomheder, der driver mellemhandel med mængdebeskattede varer, kan registreres som oplagshavere.

Virksomheder med flere fabrikationsafdelinger eller udleveringslagre kan registreres under et. Virksomhederne skal i registreringsanmeldelsen oplyse alle afdelinger/forretningssteder, som ønskes omfattet af registreringen. En sådan registrering er bl.a. betinget af, at det almindelige forretningsregnskab føres samlet ved hovedvirksomheden, og at de årlige lageropgørelser foretages samtidig for hovedvirksomheden og de pågældende afdelinger/udleveringslagre.

Ansøgning om samlet registrering sendes til ToldSkat med detaljerede oplysninger om regnskabsforhold, bilagsgang, faktureringsmåde mv. for hele virksomheden.

Det er tilladt, at de enkelte afdelinger/udleveringslagre selv fakturerer de udleverede varer.

Varemodtagere En varemodtager er en erhvervsdrivende eller en privatperson, der modtager (får tilsendt) varer fra udlandet, eller en erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet.

Erhvervsvirksomheder, der fra andre EU-lande ønsker at modtage varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, kan få tilladelse til dette uden at være registreret, men mod forhåndsanmeldelse og sikkerhedsstillelse, se A.15.5.7 .

Der findes særlige regler for fjernsalg (postordreforretninger) inden for EU, se A.5.4 .

Der er en særlig vejledning for varemodtagere, se Punktafgifter ved erhvervsmæssig køb af varer i udlandet (E.33).

Privatpersoner For privatpersoner, der modtager eller får tilsendt varer fra udlandet, se A.9.2 .

Frivillig registrering I en række punktafgiftslove er der mulighed for, at virksomheden kan blive registreret, hvis den ønsker det. Det gælder bl.a. i registreringsafgiftsloven for motorkøretøjer.

Tidspunkt Anmeldelse til registrering skal ske, inden virksomheden påbegynder afgiftspligtige aktiviteter. I forbindelse med indførelse af ny afgiftslov skal registrerering som hovedregel ske inden den ny afgift træder i kraft.

Registrerings-
anmeldelse
Anmeldelse til registrering sker på en særlig blanket ( registreringsanmeldelse ), der fås elektronisk eller hos ToldSkat. Nummeret på registreringsanmeldelsen fremgår af kapitlerne om de enkelte afgifter.

Registreringsbevis Virksomhedens registrering for den pågældende punktafgift vil fremgå af virksomhedens ToldSkat- registreringsbevis under punktet Afgift.

A.5.1 Oplagshavere

 

Registrerede oplagshavere er som hovedregel virksomheder, der kan fremstille, forarbejde, oplægge, herunder indføre, og afsende afgiftspligtige varer, uden at afgiften er betalt. Afgiften betales først, når varen overgår til forbrug. I vin- og spiritusafgiftsloven omfatter fremstilling også aftapning eller anden behandling af varer i erhvervsmæssigt øjemed. I emballageafgiftsloven (vægtafgiften) skal påfylder være registreret som oplagshaver.

Virksomheder, der driver mellemhandel med værdibeskattede varer, skal registreres som oplagshaver, og virksomheder, der driver mellemhandel med mængdebeskattede varer, kan registreres som oplagshaver.

Lokalekrav For fx spiritus, vin, øl, tobak, chokolade og mineralolie skal oplagshaveres lokaler til fremstilling og opbevaring samt anden behandling af varer godkendes af ToldSkat. Dette vil fremgå af kapitlet om den pågældende afgift.

Lokalerne skal være af en sådan størrelse og indretning, at der kan holdes en rimelig orden, og beskattede og ubeskattede varer skal kunne holdes adskilt fra hinanden. I lokalerne må der kun opbevares afgiftspligtige varer samt redskaber til behandling heraf.

Lokalerne må ikke benyttes til beboelse eller køkken o.l., ligesom der ikke må være gennemgang til andre virksomheder. Adgangen til lokalet skal være uhindret og må ikke ske gennem private beboelsesrum eller en anden virksomhed. Der kan dispenseres fra sidstnævnte bestemmelse, når den anden virksomhed er en speditør e.l., der udlejer lokaler til opbevaring af varer.

For mineralolieprodukter, der skal opbevares i tank, stilles der særlige krav til anlægget, idet det skal være muligt at opgøre tankbeholdningen.

Godkendelse af lokalerne og registreringen kan tilbagekaldes, hvis lokalerne bruges eller ændres på en sådan måde, at ToldSkats kontrol ikke kan udføres på rimelig og betryggende måde.

Hvis virksomheden vil foretage ændringer i de godkendte lokaler, skal dette før ændringerne anmeldes til ToldSkat.

A.5.2 Registrerede varemodtagere

 

Registrerede varemodtagere er virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i udlandet, herunder i andre EU-lande, men som hverken kan oplægge, afsende eller videresælge varer, uden at afgiften er betalt.

Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, herunder EU, skal registreres som varemodtagere, medmindre de er registrerede som oplagshavere ifølge den pågældende afgiftslov, og denne registrering giver ret til at modtage afgiftspligtige varer fra udlandet til beskatning ved udlevering.

Efter visse afgiftslove skal virksomheder, uanset at de er registreret som oplagshavere, også registreres som varemodtagere, fx ved indførsel af dækningsafgiftspligtige varer efter chokoladeafgiftsloven.

Der er ingen særlige krav for registrering som varemodtager.

 

A.5.3 Ikke-registrerede varemodtagere

 

Sikkerhedsstillelse Ikke-registrerede varemodtagere er virksomheder, der ved køb af visse varer i andre EU-lande, stiller sikkerhed for punktafgiften ved hvert enkelt køb. Erhvervsdrivende, der ønsker at modtage varer fra EU, kan få tilladelse til at indføre varer, der er omfattet af de harmoniserede afgifter, uden at være registrerede.

Virksomhederne skal før varernes afsendelse anmelde købet til ToldSkat på en særlig blanket. Der stilles sikkerhed for afgiften, og virksomheden får udleveret en tilladelse til at modtage varerne, se nærmere i A.15.5.7 . Når varerne er modtaget, finder endelig afregning sted.

Adgangen til at stille sikkerhed ved hvert enkelt varekøb gælder kun for køb af cigarer, mineralolieprodukter, vin og øl samt spiritus. For spiritus er det kun køb til detailsalg.

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer skal virksomheden registreres som varemodtager eller evt. som oplagshaver.

A.5.4 Fjernsalg

 

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i et andet land. Det vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder internethandel.

Fjernsalg kan give anledning til afgrænsningsproblemer. Ved direkte eller indirekte transport eller forsendelse forstås, at sælgeren på en eller anden måde er involveret i transporten eller forsendelsen af varen, se  Momsvejledning, E.2.2.2 , og EF-dom "The Man in Black Ltd" C-296/95 (1998-04-02 ).

EU-punktafgifter Virksomheder, der fra andre EU-lande sælger varer omfattet af EU-punktafgifterne ved fjernsalg, skal registreres her i landet, uanset omsætningens størrelse. Virksomheden skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter, se A.6 . 

Hvis virksomheden ikke er registreret for fjernsalg, kan ToldSkat for så vidt angår spiritus og tobaksvarer tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt, jf. spiritusafgiftslovens § 9a, stk. 5, og tobaksafgiftslovens § 10, stk. 9.

Nationale
punktafgifter
Udenlandske virksomheder, der fra andre EU-lande har fjernsalg af varer, skal momsregistreres i Danmark, hvis den samlede levering her til landet overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 49, stk. 3.

I visse nationale punktafgiftslove er der en bestemmelse om, at virksomheder, der er registreret efter momsloven for fjernsalg, og som sælger punktafgiftspligtige varer, også skal registreres efter punktafgiftsloven. Det gælder for fx bekæmpelsesmidler, chokolade, emballage, kvælstof og klorerede opløsningsmidler.

Det betyder, at virksomheder, der er registreret efter momsloven for fjernsalg, og som også har fjernsalg af punktafgiftspligtige varer, skal registreres og betale afgift efter punktafgiftsloven - uanset størrelsen af det punktafgiftspligtige varesalg.

Privatpersoner Til brug for privatpersoner, der ønsker at købe varer og ydelser via internettet (postordre), findes en vejledning Internethandel for private , se i øvrigt A.9.2.2 .

Repræsentant Hvis en virksomhed, der skal registreres for fjernsalg, ikke har filial e.l. her i landet, skal den registreres ved en person , der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.

Fjernsalg til andre
EU-lande
Danske virksomheder, der har fjernsalg af varer omfattet af EU-punktafgifter, se A.15 , til andre EU-lande, skal over for ToldSkat dokumentere, at der er stillet sikkerhed for betaling af afgift hos afgiftsmyndigheden i køberens hjemland. Dokumentationen skal forevises, inden varerne afsendes.

A.5.5 Sikkerhedsstillelse ved registrering (efter opkrævningsloven)

 

Bestemmelserne om sikkerhedsstillelse ved registrering efter opkrævningsloven fremgår af Momsvejledningens P.5.2 . Bestemmelserne gennemgås derfor kun i korte træk i dette afsnit.

Der er i visse punktafgiftslove yderligere krav om sikkerhedstillelse, se A.6 .

Objektive krav ToldSkat kan efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person, som er, eller inden for de seneste 5 år, har været ejer af en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved ToldSkat har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. for skatter og afgifter mv., der opkræves efter opkrævningsloven,

  • er ejer af virksomheden,
  • reelt driver virksomheden og er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller
  • er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion.

En nærmere beskrivelse af de objektive kriterier for sikkerhedsstillelse fremgår af Momsvejledningen P.5.1.3.1 .

Subjektive krav Sikkerhed stilles dog kun, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Virksomheden kan ikke registreres, før dette pålæg om sikkerhed er opfyldt.

Sikkerhedens varighed og størrelse Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved rekommanderet brev, og skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter anmeldelsen til registrering. Sikkerheden skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom. Fristen kan dog i særlige tilfælde forlænges efter anmodning herom. Stilles sikkerheden ikke rettidigt, meddeles det virksomheden ved rekommanderet brev, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar.

Sikkerheden frigives, når tidligere restancer er betalt og virksomheden i den seneste 12-måneders-periode har indbetalt skatter og afgifter mv.

Sikkerheden stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter mv., der opkræves efter opkrævningsloven, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders-periode.

Hvis en virksomhed har stillet sikkerhed som betingelse for at blive punktafgiftsregistreret, skal denne indgå ved opgørelse af sikkerhedsstillelsesbeløbet, så det sikres, at der ikke stilles krav om sikkerhed for et beløb både efter opkrævningslovens regler og efter en særlov med den konsekvens, at der stilles dobbelt sikkerhed for et punktafgiftsbeløb.

For en nærmere beskrivelse af reglerne henvises til Momsvejledningen P.5.2 .

A.5.6 Inddragelse af registrering

 

Manglende afgiftsangivelse og sikkerhedsstillelse Hvis en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter mv., kan ToldSkat efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, inddrage virksomhedens registrering hos ToldSkat, for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser.

Den første periode skal være en periode, der er påbegyndt 1. januar 2001 eller senere.

Bestemmelsen gælder ikke for registrerede varemodtagere eller erhvervsdrivende varemodtagere. Undlader en virksomhed at stille sikkerhed, som krævet efter reglerne i afsnit A.11.4 kan ToldSkat inddrage virksomhedens registrering, indtil der er stillet sikkerhed.

A.5.7 Ændringer i og ophør af virksomheden

 

Enhver ændring i virksomhedens forhold skal straks meddeles skriftligt til ToldSkat. Det gælder fx ændringer om ejerforhold, ansvarlig ledelse, navn og adresse. Ophører virksomheden varigt med at fremstille eller fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer, skal virksomheden afmelde sig fra registrering som oplagshaver eller som varemodtager.

Afgift af vare-
beholdningen
Hvis en virksomhed ophører, skal der betales afgift af beholdningen af ubeskattede varer. Varerne kan dog overføres ubeskattet til en anden virksomhed, som har ret til modtage ubeskattede varer, eller overdrages til en ny ejer af virksomheden, hvis denne registreres. En evt. restbeholdning af ToldSkat-afgiftsmærker (banderoler, stempelmærker og prismærker) skal afleveres til ToldSkat.

Ved betaling af afgift af varebeholdningen gælder de almindelige frister for angivelse og indbetaling af afgift, se A.11 .

A.6 Sikkerhedsstillelse efter punktafgiftslovene

 

EU-punktafgifter
Ved salg af varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne , skal der stilles sikkerhed for betaling af afgift, hvis virksomheden

  • leverer ubeskattede varer til virksomheder her i landet eller i andre EU-lande eller
  • udfører varer til tredjelande via et andet EU-land.

Sikkerhedsstillelsen er på mindst 10.000 kr. og skal være gyldig i alle EU-lande. Der skal stilles sikkerhed, før forsendelsen af ubeskattede varer påbegyndes.

Der stilles sikkerhed for hver enkelt lov. Virksomheder, der er registreret for flere varearter inden for samme lov, skal derfor kun stille én sikkerhed, dvs. én sikkerhed for henholdsvis

  • øl, vin og frugtvin
  • spiritus
  • tobak
  • olie, benzin og gas.
Der skal ikke stilles sikkerhed, hvis virksomheden afgiver erklæring om, at den kun leverer
  • beskattede varer
  • ubeskattede varer til tredjelande ved direkte udførsel fra Danmark
  • ubeskattede varer til virksomheder her i landet med bevilling fra ToldSkat.
Spiritus
Virksomheder, der registreres efter lov om afgift af spiritus, skal stille en sikkerhed på mindst 200.000 kr. for skyldige afgifter. Sikkerhedens endelige størrelse fastsættes af ToldSkat efter særlige regler. ToldSkat kan stille krav om fuld sikkerhed for afgiften ved manglende rettidig betaling. Sikkerhedsstillelsen gælder desuden som sikkerhed ved transport af ubeskattede varer inden for EU, hvis sikkerhedstillelsen er gyldig i alle EU-lande.

Køb af varer
Virksomheder, institutioner mv., der ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager vedr. EU-punktafgifter, og som ønsker at købe en vare i et andet EU-land, skal inden varekøbet stille fuld sikkerhed for punktafgiften, se A.15.5.7 .

EU-fjernsalg Virksomheder i andre EU-lande, der registreres her i landet for fjernsalg af EU-punktafgiftspligtige varer, skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Ved løbende fjernsalg kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af de seneste 12 måneders leverancer. Sikkerheden fastsættes som den gennemsnitlige månedlige afgift af varesalget.

Tilsvarende gælder danske virksomheder, der har fjernsalg til andre EU-lande. Disse virksomheder skal over for ToldSkat dokumentere, at der er stillet sikkerhed for betaling af afgift hos afgiftsmyndigheden i køberens hjemland. Dokumentationen skal forevises, inden varerne afsendes.

Motorkøretøjer Virksomheder, der registreres efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer , skal stille en sikkerhed på mindst 200.000 kr. for skyldige afgifter.

Sikkerhedsstillelse Sikkerhedsstillelsen kan ske kontant eller i form af en bankgaranti. Sikkerhed kan endvidere stilles i form af selvskyldnerkaution fra forsikringsselskaber eller pengeinstitutter, indlånsbøger med pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er ihændehaverpapirer. Selvskyldnerkautionsbeviser skal være affattet efter retningslinier fra ToldSkat.

A.7 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde eller værdi

A.7.1 Oplagshavere

 

For oplagshavere skal den afgiftspligtige mængde eller værdi opgøres for hver afgiftsperiode (måned eller kvartal), dvs. den mængde eller værdi, som virksomheden skal betale afgift af. Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se A.l0 .

A.7.1.1 Afgiftspligtig udlevering

 

Udlevering Den afgiftspligtige mængde/værdi for en afgiftsperiode opgøres normalt som den mængde/værdi af varer, der er udleveret fra virksomheden. Ved opgørelsen medregnes varer, der er fremstillet af virksomheden, og ubeskattede varer, som er tilført virksomheden fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder.

Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering af afgiftspligtige varer i afgiftsperiodens løb. Det gælder også udlevering til egne detailforretninger.

Det er uden betydning, om udleveringen sker for virksomhedens egen regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres uden betaling, skal også medregnes, fx vareprøver.

I den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der er udleveret ubeskattet efter bestemmelserne i A.7.1.2.

For registrerede virksomheder, der af administrative grunde benævnes oplagshavere, men hvor afgiftspligten ikke indtræder ved udlevering, fx affald eller råstoffer, gælder der særlige regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Forbrug Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.

Tab på debitorer Der er ingen hjemmel i punktafgiftslovgivningen til godtgørelse (fradrag) for registrerede virksomheders afgiftstab ved uerholdelige fordringer (tab på debitorer), jf. bl.a. skatteministerens svar til Folketinget på S 471 af 27. november 1998 og på Skatteudvalgets spørgsmål, alm. del, bilag 24 af 8. oktober 1996.

A.7.1.2 Afgiftsfri udlevering

 

Registrerede oplagshavere kan i nogle tilfælde levere afgiftspligtige varer uden afgift eller blive fritaget for at betale afgift i særlige situationer. Fritagelsen sker ved at fradrage varerne i regnskabet ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde. Nogle fradrag kan virksomheden foretage umiddelbart, mens den i andre tilfælde skal søge ToldSkat om tilladelse til at foretage fradraget.

Bestemmelserne for varemodtagere findes i A.7.2.

A.7.1.2.1 Til anden registreret virksomhed i Danmark

 

Afgiftspligtige varer kan som hovedregel leveres uden afgift til andre oplagshavere.

Virksomheden skal inden varernes afsendelse sikre sig, at modtageren er registreret hos ToldSkat for afgiften af den pågældende vare og dermed berettiget til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift. ToldSkat kan efter behov bekræfte oplysning herom.

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge kopi af faktura, der tydeligt oplyser om, at der er tale om en ubeskattet leverance, se A.10 .

A.7.1.2.2 Til virksomheder i andre EU-lande

 

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til virksomheder i andre EU-lande.

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge

  • fakturakopi med oplysning om aftagerens momsregistreringsnummer, og
  • skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l. samt
  • for EU-punktafgiftspligtige varer - ledsagedokumentets eksemplar 3 i kvitteret stand, se A.15.5 .

A.7.1.2.3 Til virksomheder i ikke-EU-lande (tredjelande)

 

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til lande uden for EU, til Færøerne og Grønland samt til Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere udførsel (men ikke forbrug), se SKM2001.655.ØLR .

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge

  • fakturakopi og
  • skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l., samt
  • udførselsangivelse (enhedsdokumentets eksemplar 3 eller en edb-udskrift), som er attesteret af den udførselskontrollerende myndighed.
For at få udførselsangivelsen retur fra den myndighed, der attesterer udførslen, skal der i enhedsdokumentets rubrik 44 eller nederst på edb-udskriften anføres: RET-EXP.

Som dokumentation for udførselen kan udførselsangivelsen for EU-punktgifter i visse tilfælde erstattes af ledsagedokumentets eksemplar 3, se A.15.5.

A.7.1.2.4 Til bevillingsvirksomheder

 

For visse afgifters vedkommende kan ToldSkat meddele bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der leveres til virksomheden fra registrerede oplagshavere. Det gælder fx for varer til provianteringsvirksomheder, jf. Toldvejledningen A.13.5 , vin og spiritus til levnedsmiddelfremstilling og kvælstofholdige varer til industriel brug. 

Afgiftsfritagelsen kan være betinget af, at virksomhedens årlige forbrug af afgiftspligtige varer er af en vis mængde eller værdi. De nærmere regler for fritagelsen fremgår af bevillingen. 

Registrerede oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til disse bevillingsvirksomheder. 

Leverandøren må inden leveringen sikre sig, at modtageren har den nævnte bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet ved, at bevillingen fremlægges, kan oplysning herom fås hos bevillingshaverens ToldSkat.

A.7.1.2.5 Til diplomater

 

Afgiftspligtige varer kan i mange tilfælde leveres afgiftsfrit til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner o.l. og til de personer, der er knyttet til dem.

Virksomheden skal sikre sig, at de pågældende er berettiget til at opnå told- og afgiftsfrihed. Oplysninger herom kan efter behov fås hos ToldSkat København (telefon 3288.7300).

Tolddeklaration Diplomater o.l. afleverer en tolddeklaration ( blanket nr. 13.004 ) til virksomheden, der herefter kan levere varerne uden afgift. For hvert kvartal og senest den 15. i måneden efter skal virksomheden sende kontroldelen til sit eget ToldSkat-område. Ekspeditørdelen forsynet med kundens kvittering skal opbevares i virksomheden.

For visse afgifters vedkommende, fx nogle energiafgifter, vandafgift og afgift af flyrejser, sker leveringen inkl. afgift, hvorefter diplomaten kan søge om godtgørelse af den betalte afgift. Dette vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift.

A.7.1.2.6 Brand, indbrud e.l.

 

Brand Oplagshavere kan søge om afgiftsfritagelse hos ToldSkat, hvis afgiftspligtige varer er gået tabt ved brand e.l. hos oplagshaveren eller under transport til og fra virksomheden. 

Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at varerne er gået tabt eller er ødelagt ved brand, fx ved at fremlægge politirapport. Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere størrelsen af den ødelagte mængde, fx i form af lageroptællinger. 

Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om tabet er eller vil blive meldt til politiet. 

Indbrud Der kan normalt ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der er gået tabt ved tyveri eller indbrud hos oplagshaveren. For visse varer, fx chokolade, kan oplagshaveren dog søge om afgiftsfritagelse hos ToldSkat, hvis varer er gået tabt ved indbrud. Dette vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift. 

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at virksomheden kan dokumentere, at varerne er blevet stjålet, fx ved at fremlægge politirapport. Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere størrelsen af den stjålne mængde, fx i form af lageroptællinger. 

Der gives kun afgiftsfritagelse for stjålne varer, hvis det drejer sig om indbrud i lokaler, der er forsvarligt aflåste, eller om tyveri under transport til eller fra virksomheden. Som tyveri under transport regnes i den forbindelse indbrud i forsvarligt aflåste lokaler, køretøjer, containere o.l. hos fx fragtmænd, hvor varerne i kortere tid opbevares som led i transporten. Køretøjer m.m., der alene er forsynet med plombe e.l. forsegling, regnes i denne forbindelse ikke for at være forsvarligt aflåste.

Der kan derfor ikke gives afgiftsfritagelse for varer, som er bortkommet ved hustyveri eller fjernet fra uaflåste lokaler, køretøjer, containere o.l. 

Der kan heller ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der går tabt i en registreret virksomheds detailforretning.

Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om indbrudet er eller vil blive meldt til politiet.

A.7.1.2.7 Returvarer

 

Registrerede oplagshavere kan i almindelighed få godtgjort afgiften af varer, der tages retur. Det er en betingelse for godtgørelse, at virksomheden selv har leveret de pågældende varer i beskattet stand og godtgør kunden varens fulde pris, indbefattet afgift.

Kreditnota Virksomheden skal kunne fremlægge kreditnotaer e.l., der indeholder tilsvarende oplysninger som foreskrevet for fakturaer. 

Afgiftgodtgørelsen sker ved modpostering i virksomhedens regnskab. Hvis returvarer efterfølgende ønskes destrueret e.l., se A.7.1.2.8 .

Der gives ikke afgiftsgodtgørelse for varer, som returneres fra virksomhedens egen detailforretning.

A.7.1.2.8 Beskadigede varer mv.

 

For varer, der efter deres art kan beskadiges, fordærves, eller som virksomheden af andre grunde anser for uanvendelige, kan registrerede oplagshavere søge om afgiftsfritagelse hos ToldSkat for varerne - herunder også varer, der mod godtgørelse er returneret til virksomheden, jf. A.7.1.2.7 . Det er en betingelse, at varerne tilintetgøres eller ved denaturering gøres uanvendelige til menneskeføde, se nedenstående nærmere betingelser.

Der kan i almindelighed ikke indrømmes afgiftsfritagelse for varer, som er eller har været udleveret til detailudsalg, der ejes af virksomheden.

Virksomheden skal forud ansøge om afgiftsfritagelse, og i ansøgningen skal varerne specificeres med oplysning om årsag til og om tidspunkt for destruktion/denaturering af varerne. Sidstnævnte af hensyn til ToldSkats mulighed for at kontrollere destruktionen/denatureringen af varerne.

Virksomheden skal afgive erklæring om, at varerne ikke har været fraført virksomheden, eller - hvis varerne har været fraført virksomheden - at der ved returneringen er ydet køberen fuld godtgørelse for varens pris inkl. afgiften.

Hvis varerne denatureres, er fritagelsen endvidere betinget af, at der fremlægges en erklæring fra køberen om varernes anvendelse, fx til foderbrug.

A.7.2 Varemodtagere

 

Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi som den mængde/værdi af varer, som virksomheden har modtaget fra udlandet i afgiftsperioden (kalendermåneden). Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se A.10 .

Varemodtagere kan ikke i den afgiftspligtige mængde fradrage varer efter bestemmelserne i A.7.1.2. For evt. godtgørelse af afgift ved udførsel af varer til udlandet o.l., se A.8.2.

A.7.3 Virksomheder registreret for fjernsalg

 

Virksomheder, der er registreret efter bestemmelserne for fjernsalg her i landet, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde varer, der af virksomheden er solgt ved fjernsalg i afgiftsperioden.

Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se A.10 .

Det er ikke muligt for sådanne virksomheder at foretage fradrag i den afgiftspligtige mængde, jf. A.7.1.2 .

A.8 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

 

Bestemmelserne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse varierer meget fra afgiftslov til afgiftslov. De nærmere regler fremgår af kapitlet om den enkelte afgift.

For energiafgifter, CO2-afgift og vandafgift gælder der særlige godtgørelsesregler, se F.6 og G.5 .

A.8.1 Varer til industrielt brug eller teknisk anvendelse

 

Ikke-registrerede virksomheder, der anvender afgiftspligtige varer til industrielt brug eller teknisk anvendelse eller anden anvendelse, kan i visse tilfælde få afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse for de anvendte varer. Reglerne herfor fremgår af kapitlerne om de enkelte afgifter.

Det kan være en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør et minimumsbeløb.

Godtgørelse eller fritagelse fås efter ansøgning til ToldSkat.

A.8.2 Godtgørelse ved videresalg af varer

 

For visse afgifters vedkommende kan ToldSkat meddele virksomheder godtgørelse af afgiften for varer, der er betalt afgift af, og som leveres:

  • til udlandet, herunder andre EU-lande
  • til forbrug om bord på skibe og fly i udenrigsfart
  • til virksomheder, der er registreret som oplagshavere for den pågældende afgift
  • til bevillingsvirksomheder, herunder provianteringsvirksomheder
  • til evt. andre virksomheder, der er fritaget for at betale afgift
  • til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. samt de hertil knyttede personer.

Muligheden for afgiftsgodtgørelse i disse tilfælde vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift. Det kan bl.a. være en betingelse for godtgørelse, at den årlige godtgørelse udgør et minimumsbeløb.

Nærmere oplysninger om betingelserne for godtgørelse kan fås ved henvendelse til ToldSkat.

A.9 Afgift af varer, der modtages fra udlandet

A.9.1 Virksomheder

 

Ved virksomheders indførsel af varer fra ikke-EU-lande (tredjelande) eller modtagelse af varer fra EU-lande skal der betales afgift på tilførselstidspunktet, medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret som oplagshaver for den pågældende punktafgift, og denne afgiftslov giver oplagshaveren ret til at modtage varer uden afgift til beskatning ved udleveringen, se A.5 .

Varer fra EU-lande Ved modtagelse af varer fra andre EU-lande skal der altid foreligge en af sælgeren udstedt faktura med oplysning om sælgers momsnummer og købers 8-cifrede SE-nummer samt følgeseddel, fragtbrev e.l.

For varer omfattet af EU-punktafgifter skal der endvidere altid foreligge et punktafgiftsledsagedokument, se A.15 . Angivelse og afregning af punktafgiften sker efter reglerne i A.11 .

Varer fra
ikke-EU-lande
Ved indførsel af varer fra tredjelande skal oplagshavere og varemodtagere afgive sædvanlig fortoldningsangivelse (enhedsdokument). I rubrik 47 anføres linieart 3 med den punktafgiftskode, der gælder for den pågældende vare, og som virksomheden er registreret for (tilførsel til punktafgiftsvirksomhed), se Toldvejledningen . Angivelse og afregning af punktafgiften sker efter reglerne i A.11 .

Afgiftsfritagelse Afgiftsfritagelse for varer, der indføres eller modtages fra udlandet vil som hovedregel kunne gives i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se Momsvejledningen. Momslovens fritagelsesbestemmelser gælder punktafgiftsmæssigt både for varer fra tredjelande og for varer fra EU-lande.

Ikke-bestilllings-
svarende varer e.l.
Varemodtagere kan få godtgjort afgiften af varer, der genudføres eller evt. tilintetgøres på grund af fejl eller af andre grunde ikke svarer til bestillingen, eller fordi de er leveret ved en åbenbar fejltagelse.

Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for, at der er betalt afgift af varerne, og at den udenlandske leverandør har erkendt fejlleverance e.l. i form af kreditnota eller faktura vedr. erstatningsleverance e.l.

Hvis varerne genudføres, skal virksomheden kunne fremlægge dokumentation som ved udførsel af varer fra momsregistrerede virksomheder, se  A.8.2

Hvis varerne i stedet ønskes tilintetgjort, fx på grund af transportomkostningerne ved returnering, skal virksomheden forud ansøge ToldSkat om afgiftsgodtgørelse, og i ansøgningen skal varerne specificeres med oplysning om årsag til og om tidspunkt for destruktion/denaturering af varerne. Sidstnævnte af hensyn til ToldSkats mulighed for at kontrollere destruktionen/denatureringen af varerne.

A.9.2 Privatpersoner

 

Ved privatpersoners indførsel af varer gælder nedenstående regler.

A.9.2.1 Privatpersoner, der selv medbringer varer fra udlandet

 
Indrejse fra
ikke-EU-lande
Ved indrejse fra ikke-EU-lande (tredjelande) kan punktafgiftspligtige varer medbringes told- og afgiftsfrit efter reglerne i toldloven, se Toldvejledningen, D.3.3 , og Rejsegodsfolderen.

Indrejse fra
EU-lande
Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af

  • at den rejsende selv medbringer varerne, fx i bagagen
  • at varerne er bestemt til brug eller forbrug for den rejsende personlig eller dennes husstand eller er beregnet til gaver. 

Der gælder dog mængdemæssige begrænsninger for spiritus og tobaksvarer (indtil 1. januar 2004) og for mineralolieprodukter (også efter 1. januar 2004), se nærmere herom i  Toldvejledningen, D.3.3 , og Rejsegodsfolderen .

Ved ToldSkats bedømmelse af, om varer, fx øl, vin, chokolade eller energikoks, er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig, vil indgå en række forhold bl.a.

  • den forretningsmæssige status hos den rejsende
  • årsagerne til købet af varerne
  • stedet, hvor varerne befinder sig
  • den anvendte transportform
  • ethvert dokument om varerne
  • varernes art
  • varernes mængde.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige. Tilsvarende gælder for varer, som rejsende skal benytte i egen virksomhed, fx 

  • bekæmpelsesmidler eller gødningstoffer (kvælstof) til brug i landbrugsvirksomhed
  • øl og vin til brug i restaurationsvirksomhed.

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet.

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder i art. 9, stk. 2, i  RDIR 92/12 (cirkulationsdirektivet) . De vejledende mængder er for

Alkoholholdige drikkevarer

  • øl: 110 liter, dvs. 333 fl. á 33 cl
  • bordvin: 90 liter, dvs. 120 fl. á 75 cl (heraf højst 60 liter mousserende vin, dvs. 80 fl.)
  • hedvin: 20 liter, dvs. 28 fl. á 75 cl (portvin, sherry o.l.)
  • spiritus: 10 liter, dvs. 14 fl. á 70 cl (gælder først fra 1. januar 2004).

Tobaksvarer (gælder først fra 1. januar 2004)

  • cigaretter: 800 stk., dvs. 40 pk. á 20 stk.
  • cerutter/cigarilos: 400 stk. (maks. 3 g/stk.)
  • cigarer: 200 stk.
  • røgtobak: 1,0 kg.

Endvidere kan transportformen evt. medføre, at indførslen ikke kan anses for "egen medbringelse", fx hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

For vin og øl, der indføres til eget brug af personer, som tager bopæl her i landet, og som i mindst 1 år har haft bopæl i et andet EU-land, og dér har ejet den pågældende vin og øl, tillades det dog, at varerne kan medbringes afgiftsfrit som flyttegods i en erhvervsmæssig transport.

Der er truffet flere afgørelser om mængden mv. af rejsendes indførsel, jf. bl.a.  SKM2002.247.LSR  og SKM2003.237.LSR.

A.9.2.2 Privatpersoner, der bestiller varer i udlandet

 

Ved privatpersoners indførsel/modtagelse af varer fra udlandet, herunder andre EU-lande, som de pågældende ikke selv medbringer, skal der betales punktafgift, medmindre varerne er berettiget til afgiftsfritagelse.

Der gives som hovedregel afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se Momsvejledningen . Momslovens fritagelsesbestemmelser gælder punktafgiftsmæssigt for varer både fra ikke-EU-lande (tredjelande) og fra EU-lande.

Varer fra
ikke-EU-lande
Ved indførsel af varer fra ikke-EU-lande betales punktafgiften ved varens fortoldning, se Toldvejledningen.

Varer fra EU-lande Ved modtagelse (indførsel) af varer fra EU-lande, hvoraf der skal betales punktafgift, skal varemodtageren straks give anmeldelse herom til ToldSkat. Varemodtageren vil efterfølgende få tilsendt et indbetalingskort på afgiftsbeløbet.

Reglerne for modtagelse (indførsel) af varer fra andre EU-lande er i øvrigt følgende:

Køb af spiritus, vin,
tobaksvarer mv.
Ved køb af varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, dvs. spiritus, vin, øl, tobaksvarer og mineralolieprodukter, i andre EU-lande til levering her i landet, betales afgifter således:

  • Hvis køberen selv forestår varens forsendelse fra udlandet, skal køberen forud anmelde købet til ToldSkat og stille sikkerhed, se i øvrigt vejledningen om Internethandel for private .
  • Hvis sælgeren forsender varen (internethandel/postordresalg), skal sælgeren betale punktafgiften og dansk moms. Fremgår det af varens pris eller på anden måde, at varen sælges uden dansk afgift, skal køberen forud anmelde købet til ToldSkat og stille sikkerhed, se i øvrigt vejledningen om Internethandel for private .
  • Hvis der er tale om spiritus, tobaksvarer eller mineralolier, og varerne ved køberens foranstaltning afhentes af, fx en bekendt eller en vognmand, skal køberen også forud anmelde købet til ToldSkat og stille sikkerhed, men transportøren skal desuden angive varerne straks ved indrejsen efter reglerne i Toldvejledningen og Rejsegodsfolderen .

Køb af andre varer Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, fx chokolade, sodavand eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr.

Gaver e.l. Der skal betales afgift af spiritus og tobaksvarer, der sendes fra privatpersoner i et andet EU-land til en privatperson her i landet, fx som gave.

For andre punktafgiftspligtige varer end spiritus og tobaksvarer skal der kun betales afgift, hvis varens værdi uden afgift overstiger 360 kr.

Betingelserne for afgiftsfritagelse er de samme som for told- og momsfritagelse ved indførsel fra ikke-EU-lande, se Toldvejledningen .

A.10 Regnskabsbestemmelser

A.10.1 Regnskabsførelsen

A.10.1.1 Oplagshavere

 

Virksomheden skal føre regnskab over fremstillingen af varer og tilgangen af ubeskattede varer, herunder svind, samt udleveringen af beskattede og ubeskattede varer.

Virksomheden skal holde et evt. lager af beskattede varer adskilt fra lageret af ubeskattede varer.

Regnskabet skal føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde,

  • at den skyldige afgift til ToldSkat kan opgøres ved udløbet af hver afgiftsperiode
  • at det for hver afgiftssats inden for de forskellige afgiftsgrupper viser fremstilling, tilgang og udlevering
  • at det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i regnskabet med købs- og salgsbilag samt evt. produktionsbilag og andre interne bilag
  • at udleveringen til hver enkelt modtager af ubeskattede varer fremgår af regnskabet, så virksomheden efter anmodning fra ToldSkat kan give oplysninger herom.

Hvis regnskabet ikke kan indpasses i virksomhedens forretningsregnskab, skal virksomheden føre et specielt regnskab efter ToldSkats nærmere anvisning. ToldSkat kan fastsætte regler for den regnskabsmæssige opdeling (specifikation) af råvarerne og de fremstillede varer.

Virksomheden skal foretage optælling af lageret af afgiftspligtige varer mindst én gang årligt og afstemme den faktiske mængde med afgiftsregnskabet. Optællingen kan foretages i forbindelse med virksomhedens almindelige statusopgørelse. En evt. manko i beholdningen skal medregnes til den afgiftspligtige udlevering.

Faktura Virksomheden skal udstede en faktura i mindst 2 eksemplarer ved enhver udlevering af varer. Fakturaerne skal være nummereret fortløbende og skal oplyse om
  • udskrivningsdato
  • leverandørens navn, adresse og SE-nr.
  • modtagerens navn og adresse
  • varernes art, størrelse og mængde (nettovægt/antal).

Varer med afgift Varerne skal faktureres til priser inkl. afgift. Det er dog tilladt at anføre afgiften som en særskilt post på fakturaen. Det er i så fald en betingelse, at det af fakturaen tydeligt fremgår, hvilken afgift der er tale om med angivelse af den aktuelle afgiftssats.

Varer uden afgift På fakturaer over varer, der leveres ubeskattet, skal der tydeligt skrives, at der er tale om varer, der leveres ubeskattet. Hvis en faktura omfatter både afgiftspligtige varer og andre varer, skal det tydeligt fremgå, hvilke varer der er afgiftspligtige.

Ved levering af varer til afgiftsfri formål skal der endvidere anføres, at varerne ikke må anvendes til formål, der medfører afgiftspligt for varerne. Denne påtegning er dog ikke nødvendig for varer, der efter deres form (type mv.) eller påtryk mv. på selve pakningen klart karakteriserer sig som bestemt til afgiftsfri formål.

Ved levering af ubeskattede varer til virksomheder, der har bevilling fra ToldSkat til afgiftsfritagelse, skal fakturaen endvidere indeholde oplysning om den pågældende bevillings nr. og dato.

Kreditnota Hvis der sker returnering af varer, som tidligere er beskattet, skal der udstedes en kreditnota med tilsvarende oplysninger, som er krævet for fakturaer.

Følgeseddel Virksomheden kan undlade at udstede faktura samtidig med afsendelsen, hvis varerne er ledsaget af en fortløbende nummereret følgeseddel, der indeholder samme oplysninger som fakturaen.

Følgesedlen skal snarest efter udleveringen efterfølges af en faktura, der kan omfatte følgesedler udstedt inden for en periode af højst 7 kalenderdage. Fakturaen skal indeholde de sædvanlige oplysninger og skal henvise til de følgesedler, der er omfattet af fakturaen.

Opbevaring Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares i virksomheden og være tilgængelige for ToldSkat. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets udløb.

A.10.1.2 Varemodtagere

 

Registrerede varemodtagere skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi, dvs. tilgangen af ubeskattede varer. Regnskabet føres i det almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde, at

  • afgiftsskylden til ToldSkat kan gøres op ved udløbet af hver måned, og
  • det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringerne i regnskabet med købsbilag, dvs. fakturaer, ledsagedokumenter og fortoldningsangivelser.

Om salg af bl.a. mineralvand og chokolade, se A.10.1.3 .

Opbevaring Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares hos varemodtageren og være tilgængelige for ToldSkat. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets udløb.

A.10.1.3 Detailhandlere mfl.

 

Regnskabsførelse Ved lov nr. 1059 af 17. december 2002 (L66) er der fra 1. januar 2003 indført øgede krav til regnskaber og fakturaer i chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.

Lovændringerne medfører, at der stilles øgede regnskabs- og dokumentationskrav til virksomheder, specielt detailhandlere o.l., der sælger varer, som er omfattet af de ovenanførte afgifter.

Virksomheden skal således kunne dokumentere, at der er betalt afgift af de varer, som virksomheden sælger.

Ved enhver leverance til en detailhandler o.l. skal leverandøren, herunder grossisten (mellemhandleren), udstede en følgeseddel. Sker der kontant betaling ved leverancen, skal leverandøren i stedet for følgeseddel udstede en kvittering. Følgesedler og kvitteringer skal indeholde samme oplysninger som en faktura, se A.10.1.1 og Momsvejledningen .

Hvis varerne fordeles til flere forretningslokaler, skal der udarbejdes interne følgesedler for hvert vareparti, der henviser til den oprindelige faktura, følgeseddel eller kvittering.

Opbevaring Fakturaer, følgesedler og kvitteringer eller kopier heraf for varer, der er tilstede i virksomhedens forretningslokale, lager e.l. skal opbevares i forretningslokalet i mindst 3 måneder.

Det øvrige regnskabsmateriale skal enten opbevares i forretningslokalet eller være tilgængelig for myndighederne inden 5 hverdage.

Virksomheden kan ansøge om tilladelse til, at fakturaer, følgesedler og kvitteringer eller kopier heraf opbevares et andet sted end i forretningslokalet, og til, at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler. Ved vurdering af ansøgningen vil ToldSkat lægge vægt på, at det på anden måde er muligt at følge varerne.

A.10.2 Opgørelse over EU-handel

 

For varer , der er omfattet af EU-punktafgifter , skal oplagshaveren/varemodtageren udarbejde lister over køb af ubeskattede varer i andre EU-lande.  Listerne skal - på grundlag af ledsagedokumenterne - udarbejdes kvartalsvis med følgende oplysninger for hver enkelt leverandør

  • landekode
  • punktafgiftsnummer (evt. momsnummer)
  • varekode
  • den samlede mængde i perioden. 
Listerne skal opbevares i virksomheden sammen med ledsagedokumenterne. Efter anmodning skal listerne indsendes til ToldSkat.

A.11 Angivelse og afregning af afgifter

 

Reglerne for angivelse og betaling af afgift samt følgerne af, at disse regler ikke overholdes, fx beregning af renter ved for sen betaling, findes dels i punktafgiftslovene, dels i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. ( opkrævningsloven ) ( lovbek. nr. 289 af 28. april 2003).

Opkrævningsloven indeholder de regler, der er generelle for opkrævning af skatter og afgifter, og har til formål dels at gøre reglerne om opkrævning af skatter mv. mere overskuelige, dels at forenkle reglerne.

Der er i medfør af opkrævningsloven udstedt bekendtgørelse nr. 503 af 15. juni 2003 om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Nedenstående paragrafhenvisninger er til opkrævningsloven og bekendtgørelsen udstedt i medfør af denne.

A.11.1 Afgiftsangivelse

 

§ 2 Virksomheden skal opgøre den afgiftspligtige mængde/værdi for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden eller kvartalet. For afgift af ledningsført vand kan afgiftsperioden være måneden, kvartalet eller halvåret.

Efter udløbet af hver afgiftsperiode og normalt senest den 15. i den efterfølgende måned skal virksomheden angive den afgiftspligtige mængde/værdi samt indbetale afgiften heraf. For nogle afgifter er angivelses- og betalingsfristen udgangen af den efterfølgende måned.

For registreringsafgift af motorkøretøjer gælder der særlige regler.

Indbetalingskort
bek. § 1
Angivelsen skal ske på et indbetalingskort, som ToldSkat sender til virksomheden. Hvis virksomheden ikke modtager angivelsen, skal den henvende sig til ToldSkat. Angivelsen skal underskrives af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Angivelsen skal også afgives, selv om den afgiftspligtige mængde/værdi er 0.

Foreløbig fastsættelse
§ 4
Modtages angivelsen fra oplagshaverregistrerede virksomheder ikke, kan ToldSkat foretage en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar til et skønsmæssigt beløb, jf. opkrævningslovens § 4. Der betales en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse.

Om inddragelse af registreringen ved manglende angivelse, se A.5.6 .

A.11.2 Indbetaling af afgift

 

§ 2 Afgiften skal normalt indbetales senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, dvs. samtidig med angivelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi.

Hvis afgiftsbeløbet er under 50 kr., skal beløbet ikke betales, men angivelsen skal alligevel sendes til ToldSkat.

Rettidig betaling Betalingen anses for rettidig, når
  • beløbet er indbetalt til et posthus, et pengeinstitut eller hos ToldSkat senest sidste rettidige betalingsdag,
  • anmodning om overførsel er virksomhedens pengeinstitut i hænde, så overførsel fra virksomhedens konto til ToldSkats konto kan ske senest på sidste rettidige betalingsdag, eller
  • ToldSkat modtager virksomhedens check med posten senest sidste rettidige betalingsdag.

Hvis sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til den første hverdag derefter.

Ved betaling bruges det indbetalingskort, som ToldSkat har sendt til virksomheden, også når der overføres fra egen konto.

Ved betaling med check til ToldSkat skal indbetalingskortet vedlægges.

Ikke rettidig betaling
§ 7
Betales afgiften ikke rettidigt, skal virksomheden betale en månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden. Renten er variabel og er for 2002 fastsat til 1,0 pct., jf. TSS-cirkulære 2001-42 .

Renten har indtil 1. september 2001 været fastsat til 1,3 pct. pr. påbegyndt måned og fra 1. september 2001 til 1. januar 2002 til 1,1 pct.

Rykkergebyr
§ 6
ToldSkat opkræver et gebyr på 65 kr. for hver erindringsskrivelse (rykker) om betaling af afgift.

Straks betaling Hvis en registreret varemodtager gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, kan ToldSkat med hjemmel i den enkelte punktafgiftslov pålægge en virksomhed at betale afgiften allerede ved varemodtagelsen. For registrerede oplagshavere er der ingen hjemmel til forkortelse af angivelsesperioden og betalingsfristen, se dog A.11.1  om foreløbig fastsættelse og A.11.4  om sikkerhedsstillelse.

A.11.3 Restancer

 

Beløb , som ToldSkat ikke har modtaget inden betalingsfristens udløb, samt renter heraf vil blive inddrevet ved udlæg. Virksomheden skal også betale omkostningerne ved udlæg (retsafgift og andre incassoomkostninger).

Lønindeholdelse
§ 14
Efter opkrævningslovens § 14 kan ubetalte beløb inddrives ved lønindeholdelse i henhold til reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren har i §§ 5-7 i bekendtgørelse til opkrævningsloven fastsat nærmere bestemmelser for lønindeholdelse.

For en nærmere beskrivelse af reglerne henvises til Momsvejledningen P.2.2 .

A.11.4 Sikkerhedsstillelse

 

§ 11, stk. 1 Efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, kan ToldSkat pålægge en registreret virksomhed at stille sikkerhed , når
  1. virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder 4 gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter mv., der er omfattet af opkrævningsloven, og
    1. virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt evt. selskabsskatter, med et beløb, der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra ToldSkat, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller
    2. virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse eller
  2. virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden.

Ved beregning af de 25.000 kr. medregnes moms, A-skatte- og arbejdsmarkedsbidragsrestance for perioder både før og efter 1. januar 2001, men da opkrævningsloven trådte i kraft den 1. januar 2001 medregnes punktafgifts- og selskabsskatterestancer mv. alene for perioder efter 1. januar 2001.

Sikkerhedens størrelse Beregning af sikkerhedsstillelsens størrelse samt meddelelse af pålæg om sikkerhedsstillelse og frigivelse, se  A.5.5 .

Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, kan ToldSkat inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.

A.11.5 Hæftelse for afgift

 

§ 10 Den, der som ejer, forpagter e.l. driver virksomheden for egen regning, hæfter for betaling af afgiften. Det samme gælder varemodtagere og de, der er i besiddelse af afgiftspligtige varer.

Afgiftslovene For EU-punktafgifter gælder endvidere, at hvis en virksomhed i et andet EU-land er registreret ved en herboende repræsentant, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften.

For nationale punktafgifter kan udenlandske virksomheder ligeledes registreres ved en herboende repræsentant, men repræsentanten hæfter ikke solidarisk med den udenlandske virksomhed for betaling af afgiften.

Der henvises i øvrigt til A.15.5.6 for så vidt angår de nærmere hæftelsesregler ved forsendelse af varer omfattet af EU-punktafgifterne.

For visse afgifter hæfter også den, der overdrager, erhverver eller tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, der skulle være betalt efter den pågældende afgiftslov, for afgift af varerne.

A.11.6 Eftergivelse og henstand

 

§ 15 De fleste afgiftslove indeholder en bestemmelse om, at reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningslovens § 15 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter loven. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige til at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgift.

Der henvises til Momsvejledningen X , hvor reglerne er nærmere beskrevet.

A.12 Kontrolbestemmelser, efterbetalinger mv.

A.12.1 Kontrolbestemmelser

 

Generelt er virksomheder, der er registreret for punktafgifter, omfattet af de samme kontrolbestemmelser mv., som er gældende i henhold til momsloven. Disse kontrolbestemmelser er beskrevet i Momsvejledningen .

I de enkelte punktafgiftslove er der derudover fastsat forskellige regler for ToldSkats kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed samt regler om efteropkrævning af afgiftsbeløb mv.

I det følgende er alene beskrevet de generelle kontrolbestemmelser. Der kan være fastsat særlige kontrolbestemmelser vedrørende de enkelte afgiftslove. Sådanne særregler er omtalt i kapitlet for den enkelte afgiftslov.

A.12.1.1 Kontrolbeføjelser

 

Omfang ToldSkat er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er ToldSkat endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier.

Privatboligen Der kan fx være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at ToldSkat ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af afgiftspligtig virksomhed.

Bestemmelsen omfatter "virksomhederne", hvilket ikke kun vil sige registrerede virksomheder i henhold til de enkelte afgiftslove, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om, driver afgiftspligtig virksomhed, uden at være registrerede.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke-registrerede virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder, samt til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

Regnskabsmateriale Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvad enten oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.

Korrespondance Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance, såsom modtagne breve og kopier af afsendte breve samt kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf. Skatteministeriet, Departementets afgørelse 777/81.

Edb I virksomheder, der i forbindelse med regnskabsførelsen anvender edb, omfatter eftersynsretten også systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende medier.

Tidspunkt for eftersyn I tilfælde, hvor der ikke er mulighed for at gennemføre eftersyn mv. inden for normal åbningstid, påhviler det ToldSkat at få eftersynet gennemført på et tidspunkt, der passer virksomheden, jf. skatteministerens svar til Folketinget på S 244 af 5. august 1988, spørgsmål 1412-1414.

Det er hovedreglen, at kontroleftersyn i virksomheder mv. efter afgiftslovgivningens bestemmelse af bl.a. praktiske grunde aftales med den pågældende virksomhed mv.

Lovgivningen stiller imidlertid ikke krav om, at virksomhedseftersyn mv. skal aftales på forhånd eller varsles, hvorfor ToldSkat er berettiget til efter en konkret vurdering at foretage uanmeldt virksomhedseftersyn.

Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises til A.10.1 .

A.12.1.2 Bistand fra indehaveren mv.

 

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være ToldSkat behjælpelige ved de nævnte eftersyn. Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes osv. 

Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på ToldSkats forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og pengebeholdninger.

ToldSkat kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige interessenter.

A.12.1.3 Udlevering af regnskabsmateriale mv.

 

Regnskabsmateriale skal efter anmodning udleveres eller indsendes til ToldSkat. Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af den enkelte afgiftslovs bestemmelser, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos tredjemand, fx revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at tredjemanden fx har tilbageholdsret over materialet. Hvis materialet modtages af tredjemand, skal det leveres til denne igen efter benyttelsen. 

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

A.12.2 Eftersyn mv. hos andre

 

I de enkelte afgiftslove er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt overfor ToldSkat samt om ToldSkats adgang til at foretage eftersyn mv. hos disse.

Formålet med disse bestemmelser er at give myndighederne mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds afgiftspligtige aktiviteter.

A.12.2.1 Leverandører og kunder

 

Leverandører Efter visse afgiftslove skal leverandører til registreringspligtige virksomheder på begæring give ToldSkat oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder.

Kunder Efter de enkelte afgiftslove skal erhvervsdrivende på begæring give ToldSkat oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Bestemmelsen omfatter "erhvervsdrivende", hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt overfor momsregistrerede virksomheder.

Eftersyn ToldSkat er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og leverandører mv. samt til at gennemse kontrakter o.l. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

A.12.2.2 Eftersyn af varer under transport

 

ToldSkat er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

A.12.3 Samarbejde med andre offentlige myndigheder

A.12.3.1 Oplysningspligt

 

Andre offentlige myndigheder skal efter bestemmelserne i den enkelte afgiftslov på begæring give ToldSkat enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller evt. tilbagebetaling.

A.12.3.2 Samarbejde med politiet

 

Bistand Efter den enkelte afgiftslovs bestemmelser yder politiet de statslige told- og skattemyndigheder bistand efter regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren. Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart ToldSkat adgang til at anmode politiet om bistand ved virksomhedseftersyn mv.

Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal bistå ToldSkat ved eftersynet.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan derfor foretages uden, at der foreligger mistanke om et strafbart forhold.

Ransagning Ransagning hos den registreringspligtige kan foretages af politiet efter bestemmelserne i retsplejelovens §§ 794-800.

Det er en forudsætning herfor, at den registreringspligtige mistænkes for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Anmodning om ransagning fremsættes af ToldSkat med henvisning til bestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det virksomhedseftersyn mv., som ToldSkat med assistance fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i afgiftslovgivningen:

  • politiet leder ransagningen
  • politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynet
  • ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl, hvis dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler
  • ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

A.12.4 Efterbetaling af afgift

A.12.4.1 På grundlag af regnskabet

 

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig afgiftsangivelse, så virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det korrekte afgiftstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.

A.12.4.2 Skønsmæssig ansættelse

 

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret, kan ToldSkat foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

De regionale told- og skattemyndigheder er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede afgiftstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne afgiftstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar og det allerede angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde hos ToldSkat om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten.

A.12.4.3 Forældelse

 

Efterbetaling efter ovenstående regler forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er forældet .  Efter skattestyrelseslovens (SSL) § 35 B er udgangspunktet, at varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar ikke kan afsendes senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift normalt ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om ændring af godtgørelse tidligst kan gøres gældende. Endvidere skal fastsættelsen af afgiftstilsvaret, henholdsvis godtgørelsen, foretages senest 3 måneder efter udløbet af ovennævnte 3 års frist. Der henvises nærmere herom til Vejledningen Processuelle regler på ToldSkats område (Procesvejledningen), afsnit G.1.2.

Efter udløbet af ovennævnte 3 års frist kan fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar og godtgørelse alene ske i nærmere bestemte tilfælde, jf. SSL § 35 C og Procesvejledningen, G.1.2.4-1.2.11 . For ændringer, der er iværksat inden den 12. marts 2003, gælder særlige overgangsregler, se Procesvejledningen, G.1.2.12.

Reglerne om afregning af afgift fremgår af Punktafgiftsvejledningen, A.11 .

A.12.4.4 Renter og gebyrer

 

Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal der betales en månedlig rente for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden, se A.11.2 .

Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift mv. Gebyret udgør 65 kr. pr. erindringsskrivelse.

A.13 Straffebestemmelser

 

A.13.1 Indledende bemærkninger

 

I det omfang reglerne om straf afviger fra de generelle bestemmelser i dette afsnit, vil de specielle bestemmelser om straf fremgå af afsnittet vedrørende den specifikke del (afsnittene B-I). Der er i øvrigt vedrørende den enkelte afgift i den specifikke del henvisning til reglerne om straf i dette afsnit. Det kan således være en fordel for brugerne af vejledningen først at læse straffebestemmelserne i dette afsnit.

Der kan kun straffes efter punktafgiftslovgivningen, hvis straffelovens almindelige betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.) er opfyldt.

Punktafgiftsvejledningen omfatter også bestemmelser om ordninger, som ToldSkat tager del i vedrørende tilskud, gebyr og godtgørelse m.m. fastsat på grundlag af lovgivning på miljø- og energiområdet.

De specielle bestemmelser om straf for overtrædelse af disse ordninger fremgår af det enkelte afsnit derom i den specifikke del. 

Forsæt og grov
uagtsomhed
Straffebestemmelserne er tæt forbundet med de øvrige straffebestemmelser i både skattelovgivningen og momslovgivningen. Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af oplysninger.

Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme handlemåde, der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er straffri.

A.13.2 Straffeområdet

A.13.2.1 Generelle straffebestemmelser

 

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Denne centrale straffebestemmelse i afgiftsstrafferetten findes i samtlige punktafgiftslove.

Bestemmelsen er formuleret som en generel straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor der inden for den pågældende punktafgiftslovs område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen falder bl.a. afgiftsunddragelse som følge af urigtige afgiftsangivelser.

A.13.2.2 Overtrædelse af almene forpligtelser

 

Der er bødestraf for at overtræde en række forpligtelser, som er nævnt i de enkelte afgiftslove. Disse forpligtelser hænger nøje sammen med den pågældende afgiftslov, alt efter hvilket område punktafgiftsloven omfatter.

Som eksempler på disse forpligtelser kan nævnes:

  • pligt til at anmelde sin virksomhed til registrering hos ToldSkat, hvis der erhvervsmæssigt fremstilles eller fra udlandet modtages afgiftspligtige varer eller drives mellemhandel med afgiftspligtige varer.
  • pligt til at føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af afgiftspligtige varer
  • pligt til at indsende rettidig angivelse (her er der dog tale om en bestemmelse, der nu er fastsat i opkrævningsloven).

A.13.2.3 Tilsidesættelse af vilkår

 

Der er bødestraf for at overtræde vilkår fastsat i de enkelte afgiftslove, fx vilkår for indrømmelse af afgiftsfritagelse.

A.13.2.4 Undladelse af at efterkomme påbud

 

Der er hjemlet bødeansvar ved undladelse af at efterkomme påbud, der er udstedt i medfør af bestemmelser i punktafgiftslovene, fx kan ToldSkat pålægge en registreret varemodtager, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse.

A.13.2.5 "Afgiftshæleri"

 

I punktafgiftslovene er der hjemlet bødeansvar, hvis der forsætligt eller groft uagtsomt overdrages, erhverves, tilegnes eller anvendes varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt efter loven, eller forsøges herpå.

A.13.2.6 Overtrædelse af fastsatte forskrifter

 

I bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af punktafgiftslovene, er der straffebestemmelser, der fastsætter bødestraf for den, der med forsæt eller grov uagtsomhed overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

A.13.2.7 Forsætlig unddragelse af punktafgift

 

I punktafgiftslovene er det fastsat, at såfremt en af de i A.13.2.1 - A.13.2.6 nævnte overtrædelser eller en anden i den enkelte punktafgiftslov nævnt speciel overtrædelse er begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift, er straffen bøde eller fængsel i indtil 2 år.

Ved grove overtrædelser af bestemmelsen om forsætlig unddragelse af punktafgift, kan der ved dom ske frakendelse af retten til at udøve erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2. Frakendelsen kan ikke ske administrativt.

A.13.2.8 Bødeansvar for juridiske personer

 

Der er i de enkelte punktafgiftslove i en særlig bestemmelse hjemlet mulighed for at gøre bødeansvar gældende over for juridiske personer (selskaber mv.) efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Begrundelsen for bødeansvar for juridiske personer kan primært findes i behovet for at lægge bøden dér, hvor den ulovlige fortjeneste er opstået.

For at en juridisk person kan pålægges strafansvar kræves, at der inden for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der kan tilregnes en eller flere til den juridiske person knyttede personer eller den juridiske person som sådan. Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået i den juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er dog ikke et krav, at den person, der rent faktisk har begået forholdet, altid skal identificeres.

Bestemmelsen om bødeansvar for juridiske personer udelukker ikke, at der samtidig gøres et personligt ansvar gældende mod den ansvarlige fysiske person, særligt hvis denne indtager en overordnet stilling.

Juridiske personer kan alene ifalde bødestraf og forvandlingsstraf kan ikke anvendes.

A.13.3 Sanktioner

A.13.3.1 Generelt

 

Den administrative bødekompetence - dvs. kompetencen til at afslutte en straffesag uden at politi og domstole involveres - omfatter:

  • alle sager, hvor overtrædelsen skyldes grov uagtsomhed
  • sager, hvor der foreligger forsæt til skatte-, afgifts- og toldunddragelse, hvis det samlede forsætligt unddragne beløb ikke overstiger 100.000 kr.

I sager om forsætlig afgifts- og/eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 5.000 kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.

I sager om grov uagtsom afgifts- og eller skatteunddragelse gøres der ikke bødeansvar gældende, når det samlede unddragne beløb er under 10.000 kr., og der er tale om en førstegangsovertrædelse.

Hvis forholdene taler for, at der ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor det samlede unddragne skatte- og afgiftsbeløb ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdet enten er sket af simpel uagtsomhed og dermed straffrit, eller af grov uagtsomhed.

Sager med forsætlige unddragelser af beløb over 100.000 kr. ligger uden for den administrative kompetence. Disse sager skal sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene. Der nedlægges påstand om frihedsstraf og en tillægsbøde efter straffelovens § 50, stk. 2, i punktafgiftssagerne svarende til 1/2 x den samlede forsætligt unddragne punktafgift, ved forsøg dog kun 1/4 x det forsætlige forhold.

Hvis unddragelsen er begået i et selskab mv., og selskabets ledelse (fx direktøren) har gjort sig skyldig i forsætlig afgiftsunddragelse, og afgiftsbeløbet ikke er betalt, inden der er truffet afgørelse i straffesagen, kan ledelsen (direktøren) gøres personlig erstatningsansvarlig for unddragelsen efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

A.13.3.2 Normalbøder

 

Forsæt til afgifts-
unddragelse
Hvis der ved overtrædelsen foreligger forsæt til afgiftsunddragelse, beregnes bøden således:

  • til og med 30.000 kr.: 1/2 gang det unddragne afgiftsbeløb
  • over 30.000 kr. og til og med 100.000 kr.: 15.000 kr. + 1 gang den del af det unddragne afgiftsbeløb, som overstiger 30.000 kr.

Grov uagtsomhed Hvis afgiftsunddragelsen anses for sket ved grov uagtsomhed, fastsættes bøden til halvdelen af de ovenfor under forsæt nævnte satser.

Uberettiget kredit Der tænkes her på tilfælde, hvor det må anses for utvivlsomt, at regulering senere ville have fundet sted, fx hvis det af regnskabet fremgår, at virksomheden ved opgørelsen af afgiften til afgiftsangivelsen konsekvent har anvendt betalingsprincippet i stedet for leveringsprincippet, eller hvis virksomheden i "dårlige perioder" har angivet mindre beløb og i perioder med forbedret likviditet har angivet større beløb end afgiftsregnskabet for de enkelte kontrollerede perioder udviser.

Hvis overtrædelsen er sket af grov uagtsomhed, fastsættes bøden til 1/10 af det på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb.

Er overtrædelsen forsætlig, fastsættes bøden i almindelighed til 1/5 af det på kontroltidspunktet ikke berigtigede beløb. Hvis bødeberegningen på grundlag af saldobeløbet vil føre til en urimelig lav bøde, kan en ordensbøde - eventuelt en større ordensbøde - komme på tale.

Medfører en forsætlig kredittagning afgiftstab for statskassen (fx hvis virksomheden må ophøre), og har virksomhedens indehaver måttet indse dette, afgøres sagen som en egentlig unddragelsessag.

Overtrædelse af
ordensforskrifter
For visse overtrædelser af mere ordensmæssig karakter, dvs. at de ikke vedrører et unddraget afgiftsbeløb, er der fastsat særlige lave bødesatser af størrelser mellem 500 kr. og 5.000 kr.

Flere indehavere Hvis der er flere indehavere af en virksomhed, deles normalbøden i almindelighed mellem dem, uanset hvilken overtrædelsestype der foreligger. Det samme gælder tilfælde, hvor en ægtefælle eller samlever medvirker ved overtrædelsen.

Forsøg Ved forsøg, som forudsætter et forsætligt forhold, fastsættes normalbøden til halvdelen af bøden for en fuldbyrdet overtrædelse.

Forsøg forekommer sjældent ved overtrædelse af punktafgiftslovgivningen, idet der normalt foreligger fuldbyrdet overtrædelse. Der kan eksempelvis foreligge forsøg på urigtig angivelse i tilfælde, hvor der konstateres forsætlige fejl i afgiftsregnskabet (udeholdelse af afgiftsbeløb), hvor fristen for angivelsen af afgiftstilsvaret ikke er overskredet, og hvor angivelsen endnu ikke er indsendt til de statslige told- og skattemyndigheder.

Gentagelse Ved gentagelse i unddragelsessager forhøjes normalbøden med 25 pct.

Medvirken For medvirken, der kan forekomme både ved forsætligt og groft uagtsomt forhold, fastsættes bøden til halvdelen af normalbøden ved forsætlig eller grov uagtsom afgiftsunddragelse.

For medvirken vedrørende rådgivere (revisorer, advokater o.l.) fastsættes bødene ikke som multiplarbøder (bøder beregnet med udgangspunkt i afgiftsunddragelsen), men der tages et vist hensyn til unddragelsens størrelse. Bøden fastsættes dog normalt ikke til under 5.000 kr.

A.13.3.3 Strafnedsættelsesgrunde

 

Generelt Ved fastsættelsen af de administrative bøder skal dette ske under iagttagelse af reglerne om straffens fastsættelse i straffelovens § 80 og § 84. Specielt fremhæves straffelovens § 84, stk. 1, nr. 9, om selvanmeldelse. Der er endvidere visse andre formildende omstændigheder, der kan påvirke fastsættelsen af normalbøden ved afgiftsunddragelser.

Selvanmeldelse Det er en forudsætning for at opnå status som selvanmelder, at den pågældende frivilligt har anmeldt sig selv.

Selvanmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning, der har som konsekvens, at afgiftsunddragelsen opdages. Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvanmelderstatus. Dette vil fx være tilfældet, hvor en virksomhed henvender sig til ToldSkat forårsaget af kendskab til, at myndighederne vil indlede kontrol af den pågældende branche. Fejlagtig tro hos den pågældende udelukker dog ikke selvanmelderstatus.

Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning - men altså ikke havde det - afskærer ikke fra at blive anset som selvanmelder.

ToldSkat har bevisbyrden for, at henvendelsen ikke er sket frivilligt.

Selvanmeldelse omfatter tilfælde, hvor virksomheden selv eller dens revisor, advokat mv. på virksomhedens vegne henvender sig til ToldSkat med anmodning om at efterberigtige fejl, eller hvor virksomheden selv har berigtiget fejlen og medtaget beløbet i en senere efterangivelse.

Foreligger der selvanmeldelse, forholdes som følger:

  1. Ved selvanmeldelse af groft uagtsomme forhold kan sagen - uden hensyn til unddragelsens størrelse - afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.
  2. Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller skatteunddragelsen ikke overstiger 100.000 kr., kan sagen ligeledes afsluttes, uden at der gøres strafansvar gældende.
  3. Ved selvanmeldelse af forsætlige forhold, hvor afgifts- og/eller skatteunddragelsen overstiger 100.000 kr., skal der gøres strafansvar gældende, og sagen sendes til anklagemyndigheden med henblik på indbringelse for domstolene.

Rådgiverfejl,
revisorfejl
I alle sager om overtrædelse af afgiftslovgivningen, hvor der foreligger rådgiverfejl , skal der foretages en konkret vurdering af, om det er virksomheden eller dens rådgiver, evt. både virksomheden og rådgiveren, der har svigtet.

Hvis ansvaret for den urigtige angivelse kan placeres både hos rådgiveren og virksomheden, fastsættes bøden til 1/2, 1/3 eller 1/4 af normalbøde i takt med ansvarets placering hos rådgiveren, når der samtidig er handlet uagtsomt fra virksomhedens side.

Sidestillet med rådgiverfejl/revisorfejl er rådgiversvigt/revisorsvigt, dvs. andre tilfælde hvor rådgiver/revisor over for virksomheden klart har tilsidesat sine pligter som rådgiver/revisor.

Enkeltstående
unddragelser
Ved overtrædelser, der vedrører enkeltstående forhold af både regnskabsmæssig og forståelsesmæssig karakter, kan bøden alt efter unddragelsens karakter og forudsat, at der er tale om relativt små beløb, fastsættes til halvdelen af normalbøden.

Fejl til virksomhedens
fordel (neg. beløb)
Hvis der i sager med afgiftsunddragelser også konstateres fejl til virksomhedens fordel, dvs. tilfælde, hvor der forekommer negative beløb, der skal modregnes ved opgørelsen af nettounddragelse, skal der ved beregningen af en normalbøde tages hensyn dertil.

Bøden beregnes i tilfælde med alene groft uagtsomme unddragelser efter saldoprincippet, dvs. at de negative beløb modregnes i de unddragne beløb, førend bøde beregnes. Ved forsætlige evt. kombineret med groft uagtsomme forhold, beregnes bøden for det enkelte forhold, og der foretages på grundlag af forholdet mellem det negative beløb og det unddragne beløb en forholdsmæssig reduktion af det beregnede bødebeløb.

Simpelt uagtsomme unddragelser indgår ikke i beregningen.

Virksomhedens ophør Hvis den registrerede virksomhed er ophørt fx i forbindelse med konkurs o.l. og indehaveren nu er folkepensionist eller lønmodtager, kan bøden i groft uagtsomme sager evt. nedsættes til halvdelen af normalbøden efter en vurdering af den pågældendes økonomiske situation efter virksomhedens ophør og hans udsigter for fremtiden.

Personlige forhold Personlige forhold bortset fra de ovenfor under afsnittet virksomhedens ophør nævnte tilfælde, hvor der er tale om, at virksomheden er ophørt, vil overtræderens økonomiske forhold ikke spille nogen særlig rolle ved bødefastsættelsen, da denne sker efter normalbødesystemet.

Andre personlige forhold, såsom høj alder, hvor der er en sammenhæng mellem den høje alder og unddragelsen, eller sygdom, hvor overtræderen på grund af alvorlig sygdom med sengeleje, hospitalsindlæggelse mv. har været forhindret i at føre tilsyn med virksomhedens regnskaber, vil kunne medføre, at bøden i groft uagtsomme sager nedsættes til halvdelen af normalbøden. Der tages i den forbindelse bl. a. hensyn til, om den pågældende har søgt at få andre til at varetage regnskabet. I særlige tilfælde vil også alvorlig sygdom i den nærmeste familie kunne medføre nedsættelse af bøden.

A.13.4 Processuelle regler

A.13.4.1 Administrative bødeforelæg

 

Hvis en overtrædelse af punktafgiftslovgivningen ikke vil medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive over for den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt denne erkender sig skyldig i overtrædelsen. Den pågældende skal være villig til inden en nærmere angivet frist at betale den bøde, som fremgår af bødeforelægget. Fristen kan efter begæring forlænges. Bestemmelsen åbner således mulighed for, at visse overtrædelser af punktafgiftsloven kan afgøres administrativt.

Bestemmelsen fremgår af opkrævningslovens § 18, og der henvises til bestemmelsen i de enkelte punktafgiftslove.

Told- og Skattestyrelsen er af skatteministeren bemyndiget til at afgøre sager om overtrædelse af punktafgiftslovene og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af lovene.

Styrelsen har for de fleste bødesagers vedkommende delegeret bemyndigelsen til de regionale told- og skattemyndigheder.

Der er efter vedtagelsen af et bødeforelæg en mulighed for fortrydelse. Hvis overtræderen senest 6 måneder efter at have vedtaget bødeforelægget meddeler, at den pågældende fortryder, annulleres bødeforelægget, og sagen tillades indbragt for domstolene.

A.13.4.2 Retsplejelovens regler

 

I punktafgiftslovene er der henvisning til opkrævningslovens § 18, stk. 2, hvor det er fastsat, at bestemmelsen i retsplejelovens § 930, jf. § 926, om tiltalerejsning finder tilsvarende anvendelse med hensyn til bødeforelæggene.

Bødeforelægget skal således indeholde de angivelser, som i retsplejeloven kræves ved udfærdigelse af anklageskrifter.

A.13.4.3 Afgørelsen er endelig

 

I punktafgiftslovene er der henvisning til opkrævningslovens § 18, stk. 3, hvor det er fastsat, at afgørelsen er endelig, såfremt bøden betales i rette tid, eller efter vedtagelsen bliver inddrevet eller afsonet.

Herefter har den administrative afgørelse samme virkning som en afgørelse truffet af domstolene, idet den har gentagelsesvirkning.

A.13.4.4 Ransagning

 

Punktafgiftslovene indeholder henvisning til bestemmelsen om ransagning i opkrævningslovens § 19, hvor det er fastsat, at ransagning skal ske i overensstemmelse med reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, der kan medføre frihedsstraf.

Til en ransagning kræves der således som udgangspunkt dommerkendelse. Der henvises nærmere til retsplejelovens kapitel 73 om ransagning.

A.13.4.5 Forsvarerbistand

 

Reglerne om forsvarerbistand i administrative bødesager findes i lov om adgang til forsvarerbistand under en administrativ skatte- eller afgiftsstraffesag, jf. lovbekendtgørelse nr. 489 af 19. september 1984.

I sager om overtrædelse af skatte- eller forbrugsafgiftslovgivningen kan der således beskikkes en forsvarer, når det efter sagens beskaffenhed, den pågældende person eller omstændighederne i øvrigt må anses for ønskeligt, og den pågældende endvidere ikke selv har skaffet sig hjælp af en forsvarer.

Det afhænger således af et konkret skøn, om der i den enkelte sag skal ydes bistand. Forsvareren beskikkes af retten. Begæring om beskikkelse af en forsvarer i en skatte- eller afgiftsstraffesag kan fremsættes både af den pågældende selv og af ToldSkat.

Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som ToldSkat har fremskaffet til brug for behandlingen af spørgsmålet om strafansvar. Forsvareren må ikke uden ToldSkat´s samtykke udlevere materialet til den pågældende eller andre. Hvis hensynet til sagens opklaring eller tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan disse regler om aktindsigt fraviges.

Retsplejelovens regler om vederlag til offentlige og valgte forsvarere finder tilsvarende anvendelse, dvs. at vederlaget fastsættes efter straffesagens afslutning af den ret, der har foretaget beskikkelsen, og betales forlods af statskassen (ToldSkat).

Den pågældende skal erstatte det offentlige udgifterne til sagens behandling i samme omfang, som en sigtet skal erstatte sådanne udgifter efter retsplejelovens regler, dvs. at hvis den pågældende findes skyldig, skal han betale.

Ved bekendtgørelse nr. 976 af 2. december 1994 har skatteministeren fastsat regler om vejledning om forsvarerbeskikkelse under en administrativ skatte- og afgiftsstraffesag.

Det fremgår heraf, at vejledning om adgangen til at begære en forsvarer beskikket skal gives i forbindelse med, at myndigheden begynder forhandlingen med den pågældende om spørgsmålet om strafansvar. Vejledningen skal gives skriftligt og skal indeholde en orientering om den beskikkede forsvarers beføjelser.

A.13.5 Forældelse af strafansvar

 

Reglerne om forældelse af strafansvar findes i straffelovens kapitel 11.

Efter reglerne i straffelovens § 92 straffes en overtrædelse ikke, når der er indtrådt forældelse efter straffelovens §§ 93 og 94.

Forældelsesfristen efter straffelovens § 93, stk. 1, nr. 1, er 2 år, når der ikke er hjemlet højere straf end fængsel i 1 år for overtrædelsen, eller når straffen for overtrædelsen ikke vil overstige bøde.

Dette betyder vedrørende overtrædelse af punktafgiftslovenes ordensbestemmelser, at forældelsesfristen for disse er 2 år.

Vedrørende sager om unddragelse af punktafgifter er forældelsesfristen i intet tilfælde mindre end 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2. pkt., der omhandler strafansvar for overtrædelser, hvorved nogen unddrager sig betaling af told og afgifter til det offentlige, eller som er egnede til at medføre, at nogen uberettiget fritages for betaling af sådanne beløb.

Straffelovens § 93. stk. 3, blev ændret pr. 1. maj 2000, hvorefter forældelsesfristen for så vidt angår sager om unddragen merværdiafgift ved overtrædelse af momslovgivningen herefter i lighed med sager om overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 er omfattet af en 10 årig forældelsesfrist.

I straffelovens § 93, stk 3, er indsat som 2. pkt.:

"Det samme gælder strafansvar for overtrædelser af momsloven, hvorved nogen unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen uberettiget opnår udbetaling af afgift."

Den ændrede forældelsesfrist har virkning for så vidt angår overtrædelser, der begås den 1. maj 2000 eller senere. For overtrædelser af momsloven med unddragelse af afgift begået før den 1. maj 2000 gælder den hidtidige forældelsesfrist på 5 år, jf. straffelovens § 93, stk. 2, 2. pkt.

Straffelovens § 93, stk. 4, fastslår, at hvis nogen ved samme handling har begået flere lovovertrædelser, for hvilke der efter stk. 1 - 3 gælder forskellige forældelsesfrister, skal den længste af disse frister anvendes med hensyn til samtlige overtrædelser.

Efter straffelovens § 94, stk. 1, regnes forældelsesfristen fra den dag, da den strafbare handling foretages.

For undladelsesforbrydelser begynder forældelsesfristen den dag, da den strafbare undladelse ophører. Hvis den strafbare handling aldrig ophører, er en undladelsesforbrydelse i princippet uforældelig.

Efter straffelovens § 94, stk. 5, afbrydes forældelsesfristen ved ethvert rettergangsskridt, hvorved den pågældende sigtes for overtrædelsen.

I de tilfælde, hvor ToldSkat har kompetencen til at afslutte en sag, afbryder ToldSkats sigtelse af den pågældende forældelsesfristen, jf. straffelovens § 94, stk. 5, 3. pkt.

A.14 Klagevejledning

 

Klage ToldSkats afgørelser efter punkt- og miljøafgiftslovgivningen kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, som træffer endelig administrativ afgørelse, medmindre det drejer sig om en sag, der kan påklages til Landsskatteretten.

Der vil i afgørelserne blive givet nærmere klagevejledning.

Landsskatteretten Landsskatteretten træffer normalt endelig administrativ afgørelse i sager om

  • spørgsmål om varers afgiftspligt
  • spørgsmål om den afgiftspligtige vægt eller værdi
  • spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde
  • spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser
  • spørgsmål om skønsmæssige ansættelser.

Der kan i de enkelte love være afvigelser fra ovenstående. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder anvendelse ved klager til Landsskatteretten.

Klagefrist Der kan klages over en afgørelse inden 3 måneder fra modtagelsen af ToldSkats afgørelse, jf. skattestyrelseslovens § 25, stk. 1.

Domstolene Sager, hvor der er truffet endelig administrativ afgørelse af enten Told- og Skattestyrelsen eller Landsskatteretten, kan indbringes for domstolene. Dette skal ske ved Vestre eller Østre Landsret alt efter, hvor virksomheden er registreret. Indbringelse for domstolene skal ske inden 3 måneder fra afgørelsens dato.

Processuelle regler De nærmere regler for klager mv. fremgår af vejledningen Processuelle regler på ToldSkats område .

 

A.15 EU-punktafgifter

A.15.1 Det indre marked og punktafgifterne

 

Harmonisering
af afgifter
Ved gennemførelsen af EUs indre marked skete der en harmonisering af visse told- og afgiftsregler. For punktafgifter blev harmoniseringen gennemført ved, at Rådet i løbet af 1992 vedtog en række direktiver, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og som omfatter afgifterne på

  • mineralolieprodukter
  • alkohol og alkoholholdige drikkevarer
  • forarbejdede tobaksvarer.

Det betyder, at danske punktafgiftslove for disse afgifters vedkommende er undergivet bestemmelserne i EUs direktiver samt de med hjemmel i disse direktiver udstedte forordninger.

Der skelnes derfor mellem ovennævnte EU-harmoniserede punktafgifter (EU-punktafgifter) og ikke-harmoniserede punktafgifter (nationale afgifter).

Det er således kun varer omfattet af EU-punktafgifterne, der er fastsat fællesskabsregler for. For alle andre varer kan EU-landene med respekt for traktatens øvrige regler opretholde eller indføre nationale afgifter i den udstrækning, som de måtte ønske.

Gennemførelse EU-direktiverne er gennemført i dansk lovgivning ved de respektive danske punktafgiftslove for afgifter af mineralolier, spiritus, vin, øl og tobaksvarer samt toldloven.

I vejledningen indgår direktiverne derfor som en integreret del af beskrivelsen af punktafgiftslovgivningen, dels i del A, dels i kapitlerne for de enkelte punktafgifter, medens reglerne for handel med og transport af varer inden for EU efter direktiv 92/12 (cirkulationsdirektivet ) og kommissionsforordningerne er beskrevet i dette kapitel.

A.15.2 Rammedirektiverne

 

EU-reglerne om det afgiftspligtige vareområde, de enkelte afgifters struktur, afgiftssatser og afgiftsfritagelser er fastsat i de såkaldte rammedirektiver. Disse direktiver er delt op, så bestemmelserne for hver af de tre hovedvaregrupper findes dels i strukturdirektiverne , dels i satsdirektiverne .

Strukturdirektiverne fastsætter reglerne for afgiftsstrukturen, dvs. afgrænsning af vareområde, definitioner og fritagelser, medens satsdirektiverne fastlægger, dels hvorledes selve afgiften skal opbygges, dels efter hvilke satser afgiften skal opkræves.

Afgiftssatserne er karakteriseret ved at være minimumssatser. Det betyder, at medlemslandene skal opkræve afgifter, der er højere eller lig med den af EU fastsatte minimumssats. Minimumssatserne kan være meget lave og endog nul.

I direktiverne er der endvidere fastsat bestemmelser om afgiftsfritagelser og afgiftslempelser, hvoraf nogle er frivillige. EU-landene kan desuden opretholde visse nationale særregler.

A.15.3 Cirkulationsdirektivet

A.15.3.1 Fælles regler

 

De fælles regler for forsendelse og kontrol af varer, der er pålagt harmoniserede afgifter er fastlagt i Rådets direktiv 92/12 (RDIR 92/12) om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol hermed, også kaldet " cirkulationsdirektivet ".

Overordnet følger det af direktivet, at virksomheder inden for EU, der fremstiller eller indbyrdes handler med punktafgiftspligtige varer, kan gøre dette, uden at afgiften skal betales (afgiftssuspension). Afgiften af varerne betales først i forbindelse med forbrug. Fremstilling af og handel med varer under afgiftssuspension forudsætter, at virksomhederne er godkendt og registreret hos landenes punktafgiftsmyndigheder.

Hovedprincipperne i cirkulationsdirektivet omfatter bl.a.:

Suspensionsordningen Suspensionsordningen er en afgiftsordning, hvor punktafgifterne i forbindelse med fremstilling, forarbejdning, opbevaring og forsendelse af de punktafgiftspligtige varer er suspenderet.

Afgiftens forfald Det fælles system bygger på, at punktafgifterne først forfalder ved varernes overgang til forbrug, dvs. i det land, hvor varerne overgår til forbrug. Ifølge cirkulationsdirektivet overgår varerne til forbrug ved import fra lande uden for EU og/eller ved at forlade det, der i direktivet bliver kaldt en suspensionsordning.

Oplagshavere Registrerede oplagshavere kan som led i udøvelsen af deres erhverv få bevilling til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage og afsende afgiftspligtige varer under suspensionsordningen.

Det betyder for eksempel, at når en godkendt oplagshaver sælger afgiftspligtige varer til en anden godkendt oplagshaver, skal denne ikke betale afgiften ved modtagelsen, idet denne virksomhed - som godkendt oplagshaver - er berettiget til at modtage varer uden, at det medfører, at der skal betales afgift.

Varemodtagere Virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, kan få bevilling, så de som registrerede varemodtagere kan modtage varer, der er undergivet suspensionsordningen under forsendelsen fra det andet EU-land. Disse virksomheder må imidlertid hverken opbevare eller afsende varer under suspension. Det betyder, at varerne, i modsætning til hvis de var tilgået en registreret oplagshaver, forlader suspensionsordningen, når de modtages af den registrerede varemodtager, som derfor skal betale punktafgiften ved varemodtagelsen.

Ikke-registrerede virksomheder Virksomheder, der ikke er registreret som varemodtager, kan mod at stille fuld garanti for afgiftens betaling ligeledes modtage varer fra andre EU-lande under suspension af afgiften. Virksomhederne kan ikke opbevare eller afsende varer under suspension.

Godtgørelse af afgift I situationer, hvor varerne allerede er overgået til forbrug i et medlemsland og dermed afgiftsbelagt med dette lands afgifter, vil disse varer, hvis de oplægges til erhvervsmæssige formål i et andet medlemsland, skulle afgiftsbelægges med dette lands afgifter. De oprindelig betalte punktafgifter kan efter anmodning godtgøres af det land, hvortil de er betalt, se A.15.6 .

Ledsagedokument For at sikre at vareforsendelser under suspension kan identificeres og den skyldige afgift, som forsendelsen giver anledning til, kan fastslås, skal handel med varer undergivet harmoniserede afgifter foregå med et ledsagedokument for varerne, se A.15.5 .

Fjernsalg Cirkulationsdirektivet indeholder endvidere regler for fjernsalg. De virksomheder, der fra et EU-land sælger varer for eksempel ved postordre til modtagere i et andet EU-land, skal betale afgifterne i bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at afgifterne betales i det land, hvor varerne forbruges. For at sikre, at den udenlandske sælger betaler afgifterne i bestemmelseslandet, kan medlemslandene træffe bestemmelser om, at virksomheden skal være registreret i bestemmelseslandet ved en repræsentant, se A.5.4 .

Rejsende Som det fremgår af ovenstående, skal der som hovedregel betales afgift i det land, hvor varerne forbruges og med de satser, der er fastsat i dette land.

Dette gælder dog ikke for varer, som rejsende selv medbringer, og som er til den rejsendes personlige forbrug. I dette tilfælde skal der som hovedregel betales afgift i det land, hvor varerne er anskaffet. For rejsende med bopæl i Danmark eller i et andet EU-land er tobak og spiritus dog undtaget fra denne regel. Danmarks særordning fra EUs rejsegodsbestemmelser (indtil 1. januar 2004) betyder, at der for disse varer stadig er begrænsninger for, hvad der afgiftsfrit kan medbringes af tobaksvarer og spiritus fra andre EU-lande, se Toldvejledningen .

A.15.3.2 EUs afgiftsområde

 

EU-punktafgiftsområdet Cirkulationsdirektivet finder anvendelse på EUs punktafgiftsområde , der er EU-landenes samlede punktafgiftsområder, som fastsat i direktivets art. 2, herunder det danske punktafgiftsområde. De områder, der ikke er omfattet af EU-landenes punktafgiftsområder, betragtes som steder uden for EU.

EU-punktafgiftsområdet omfatter

  • Belgien
  • Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland
  • Finland, ekskl. Ålandsøerne
  • Frankrig, inkl. Monaco, men ekskl. De oversøiske Departementer, herunder Fransk Guyana, Martinique, Guadaloupe og Réunion
  • Grækenland, ekskl. bjerget Athos
     
  • Holland
  • Irland
  • Italien, inkl. San Marino, men ekskl. Livigno, Campione d'Italia og Luganosøens nationale farvande
  • Luxembourg
  • Portugal, inkl. Azorerne og Madeira
     
  • Spanien, ekskl. Ceuta, Melilla og De kanariske Øer
  • Storbritannien, inkl. Isle of Man, men ekskl. Kanaløerne (Jersey, Guernsey, Alderney og Sark)
  • Sverige
  • Tyskland, ekskl. Büsingen og øen Helgoland
  • Østrig.

Andorra, Gibraltar og Vatikanstaten er ikke omfattet af EUs punktafgiftsområde.

A.15.4 Oversigt over EU-direktiver og -forordninger mv.

 

EU-tidende mv. Direktiver og forordninger mv. offentliggøres i EU-tidende og kan ses på EU-Kommissionens database  (http://europa.eu.int/eur-lex (emne 09. Skattespørgsmål)). 

Information om afgifter og oversigter over afgiftssatser kan ligeledes ses på EU-databasen  (Information documents).

Direktiver,
forordninger mv.
Direktiver og forordninger mv. om de harmoniserede punktafgifter er nedenfor oplistet emnevis og med anførsel af evt. ændringsdirektiver og -forordninger.

Der bruges følgende forkortelser: RDIR for Rådets direktiver samt KFO, KBE, KHE og KME for henholdsvis Kommissionens forordninger, beslutninger, henstillinger og meddelelser.

Cirkulationsdirektivet RDIR 92/12 af 25.02.92
om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (ændret ved RDIR 92/108 af 14.12.92, RDIR 94/74 af 22.12.94, RDIR 96/99 af 30.12.96, RDIR 2000/44 af 30.6.2000 og RDIR 2000/47 af 20.7.2000).

KFO 2719/92 af 11.09.92
om det administrative ledsagedokument ved omsætning af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger (ændret ved KFO 2225/93 af 27.07.93).

KFO 3649/92 af 17.12.92
om et forenklet ledsagedokument med henblik på omsætning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug i afgangsmedlemsstaten.

KFO 31/96 af 10.01.96
om attest for punktafgiftsfritagelse.

KME 1999/C99/08 af 10.4.99
om de moms- og punktafgiftsregler, der fra den 1. juli 1999 skal anvendes ved salg af varer til rejsende om bord på færger og fly eller i lufthavne inden for Den Europæiske Union.

KHE 2000/789 af 29.11.00
om retningslinier for godkendelse af oplagshavere henhørende under RDIR 92/12 med hensyn til punktafgiftspligtige varer.

EP/RBE 1152/03 af 16.6.03
om edb-mæssig registrering og kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser (EMCS-systemet)

Alkohol og alkoholholdige drikkevarer RDIR 92/83 af 19.10.92
om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

RDIR 92/84 af 19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

KFO 3199/93 af 22.11.93
om gensidig anerkendelse af fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol med henblik på fritagelse for punktafgift (ændret ved KFO 2546/95 af 30.10.95 og KFO 2559/98 af 27.11.98).

Mineralolieprodukter RDIR 92/81 af 19.10.92
om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier (ændret ved RDIR 92/108 af 14.12.92 og 94/74 af 22.12.94). Rådets beslutninger om punktafgiftsfritagelser efter art. 8, stk. 4 (nationale fritagelser), er udeladt.

RDIR 92/82 af 19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for mineralolier (ændret ved RDIR 94/74 af 22.12.94).

RDIR 95/60 af 27.11.95
om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum.

KBE 2001/574 af 13.07.01
om et fælles stof til afgiftsmærkning af gasolier og petroleum (ændret ved KBE 2002/269 af 8.4.2002).

Tobaksvarer RDIR 95/59 af 27.11.95
om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99 og RDIR 2002/10 af 12.2.02).

RDIR 92/79 af 19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne (ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99 og RDIR 2002/10 af 12.2.02).

RDIR 92/80 af 19.10.92
om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter (ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99 og RDIR 2002/10 af 12.2.02).

A.15.5 Forsendelse af ubeskattede varer (under afgiftssuspension)

A.15.5.1 Administrativt ledsagedokument

 

RDIR 92/12,
art. 18-19, og
KFO 2719/92
Ved forsendelse af ubeskattede EU-punktafgiftspligtige varer, herunder også vareprøver, mellem EU-lande eller gennem EU-lande til ikke-EU-lande (tredjelande), fx til Norge via Sverige, skal afsenderen udstede et ledsagedokument.

Ledsagedokumentet har til formål under transporten dels at kunne identificere varerne, dels at give grundlag for beregning af punktafgiften af varerne (afgiftsskylden).

Ledsagedokumentet er dog ikke påkrævet ved forsendelse af varer:

  • mellem danske virksomheder (oplagshavere)
  • direkte fra Danmark til et tredjeland, fx med skib til Norge eller Polen
  • til EFTA-lande og Visegrad-lande (Polen, Slovakiet, Tjekkiet og Ungarn) via et en andet EU-land, hvis varerne (T2-varer) allerede i Danmark underlægges en toldforsendelsesordning, se Toldvejledningen, afsnit B.1 eller B.2 , afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller forsendelse efter TIR-konventionen
  • der toldmæssigt ikke er i fri omsætning, dvs. ufortoldede varer (T1-varer), og som derfor er underlagt en toldforsendelsesordning, se Toldvejledningen, afsnit B.1 eller B.2 , afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller forsendelse efter TIR-konventionen.

Små vinproducenter
RDIR 92/12, art. 29
Vinproducenter, der i gennemsnit producerer under 1.000 hl vin om året, kan af egen myndighed fritages for at bruge det administrative ledsagedokument mv. ved salg af vin. I stedet bruges EU-vinmarkedsordningens ledsagedokument, jf. Kommissionens forordning  nr. 884/01 om gennemførelsesbestemmelser for dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren, se i øvrigt B.2.6 .

Den pågældende vinproducent skal selv forestå salget af vin, men transporten kan udføres af vinproducenten selv, køberen eller evt. en tredje part på vegne af producenten.

Sælgerens brug af markedsordningens ledsagedokument ændrer ikke på betingelserne om, at den danske varemodtager skal været registreret mv. før varernes afsendelse.

Det ændrer heller ikke på betingelsen om, at der altid skal foreligge et "afgiftsledsagedokument". Det betyder, at art. 4 i KFO 884/01, hvorefter brug af vinmarkedsledsagedokument kan undlades i visse tilfælde, fx for forsendelser på højst 100 liter vin, ikke kan udnyttes af vinproducenten, når dokumentet også skal bruges som afgiftsdokument.

Følgende EU-lande har fritaget mindre vinproducenter for brug af det administrative ledsagedokument:

Belgien
Grækenland
Italien
Luxembourg
Portugal

Storbritannien

Tyskland

Østrig.

A.15.5.2 Bornholm

 

Reglerne om ledsagedokument gælder også for varer, der sendes mellem Bornholm og det øvrige Danmark via Sverige.

For varer, der sendes ubeskattet, dvs. mellem registrerede virksomheder (oplagshavere), skal afsender bruge ledsagedokument (blanket 22.068/A 125), se A.15.5.3 . 

Hvis der er tale om beskattede varer, fx levering til detailhandlere, skal afsenderen bruge et forenklet ledsagedokument (blanket 22.069/A 129), se A.15.6.2.

A.15.5.3 Blanket

 

Ledsagedokumentet kan udfærdiges på en ToldSkat-blanket (EU-blanket) eller være et handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen indeholder mindst samme oplysninger med tilhørende rubrikker (numre og overskrifter) som ToldSkat-blanketten.

Hvis der benyttes et handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes med følgende meddelelse: "Erhvervsmæssigt ledsagedokument for omsætning af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger".

Underskrift I tilfælde, hvor ledsagedokumentet udarbejdes elektronisk, kan ToldSkat give tilladelse til, at afsenderen ikke underskriver dokumentet, men erstatter underskriften med et særlig stempel.

Køb af blanket ToldSkat-blanketten (22.068/A 125) kan fås elektronisk eller købes i boghandlen.

Antal eksemplarer Blanketten er i 4 eksemplarer, hvor

  • eksemplar 1 - opbevares af afsenderen
  • eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til modtageren og opbevares af denne
  • eksemplar 3 - sendes sammen med varerne til modtageren, som returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse (samt i visse EU-lande, men ikke i Danmark, med et myndighedsstempel
  • eksemplar 4 - sendes sammen med varerne til modtageren og er til evt. brug for afgiftsmyndigheden i bestemmelseslandet.

A.15.5.4 Punktafgiftsnummer

 

Vareafsenderen skal, inden varerne sendes, sikre sig, at modtageren er berettiget til at få tilsendt varerne. Varemodtageren skal således være en punktafgiftsregistreret virksomhed eller have stillet sikkerhed for afgiften hos egen myndighed.

Varemodtageren skal derfor over for afsenderen oplyse sit punktafgiftsnummer eller fremlægge dokumentation for sikkerhedsstillelse for afgiften af varerne.

Kontrol af
varemodtager
Det er vareafsenderens ansvar, at modtageren opfylder betingelserne om punktafgiftsregistrering.

Hvis vareafsenderen er usikker med hensyn til rigtigheden af varemodtagerens oplysning om punktafgiftsregistrering eller fortsatte registrering, fx hvor der er tale om en ny kunde eller om en fast kunde, der pludselig foretager et usædvanligt indkøb (mængde/vareart), bør afsenderen derfor sikre sig skriftlig oplysning om registreringsforholdet fra varemodtageren og evt. kræve, at varemodtageren fremlægger en skriftlig bekræftelse herom fra varemodtagerens afgiftsmyndighed, se A.15.5.6 .

CVR/SE-nr. En dansk virksomhed skal som punktafgiftsnummer anføre/oplyse det 8-cifrede CVR/SE-nr. (uden regionskode) med landekode DK foran og cifret for virksomhedens hovedadresse (0) eller lageradresse (2-5) bagefter og uden nogen mellemrum, eksempelvis for en virksomhed med angivelse af hovedadresse: DK452367890.

CVR/SE-nr. fremgår af virksomhedens ToldSkat-registreringsbevis. Hvis virksomheden har flere registreringsnumre, skal virksomheden bruge det CVR/SE-nummer, der omfatter registrering efter den pågældende punktafgiftslov.

Virksomheden kan hos ToldSkat efter behov få en erklæring (blanket nr. 22.071 ), der bekræfter virksomhedens punktafgiftsregistrering i Danmark.

Fælles database Alle EU-punktafgiftsvirksomheder er registreret i en fælles database, som de respektive EU-landes myndigheder har adgang til. I Danmark benævnes databasen HARPUN-sys (Harmoniseret punktafgiftssystem), medens basen på engelsk benævnes SEED (System for Exchange of Excise Data).

Databasens oplysninger opdateres normalt én gang om måneden, hvilket i få tilfælde kan resultere i, at en virksomhed, der står som registreret, kan være afmeldt fra registrering, og at en virksomhed, der ikke står som registreret, rent faktisk er registreret. Oplysningerne i databasen kan derfor kun betragtes som vejledende.

ToldSkat-hjælp ToldSkat kan med forbehold for den tidsmæssige opdatering af databasen være behjælpelig med efter behov at be- eller afkræfte modtagerens oplysning om punktafgiftsregistrering, herunder om registreringen omfatter den aktuelle vareart: Mineralolier, øl, vin, mellemprodukter (hedvin o.l.), spiritus eller tobaksvarer. Oplysningen kan gives telefonisk eller skriftligt (blanket nr. 22.072 ).

On-line tilslutning Virksomheder har mulighed for selv at kontrollere en varemodtagers registreringsforhold ved at blive koblet op til ToldSkats on-line systemer. Nærmere oplysning herom kan fås hos ToldSkat.

A.15.5.5 Afsendelse af varer

 

Udfyldning af blanket Ledsagedokumentblanketten skal udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen. På bagsiden af blankettens eksemplar 1 er der optrykt en vejledning om udfyldningen af de enkelte rubrikker, dvs. de oplysninger, som vareafsenderen skal anføre om vareforsendelsen. 

Vareafsenderen skal ved udfyldningen bl.a. være opmærksom på, at oplysningerne i dokumentet ikke blot omfatter oplysninger om vareafsenderen, varemodtageren og selve varerne, men også oplysninger om transportøren, jf. rubrik 9 og 11, herunder fx oplysning om transportmidlets registreringsnummer. 

Ledsagedokumentets eksemplar 2, 3 og 4 skal fysisk følge varerne, så dokumentet under transporten på forlangende kan forevises myndighederne. Hvis varemodtageren ikke er punktafgiftsregistreret, men i stedet har fremlagt dokumentation for sikkerhedsstillelse, skal en kopi af sikkerhedsstillelsesdokumentet følge varen sammen med ledsagedokumentet.

Ledsagedokumenter, som virksomheden udsteder, skal indtil videre ikke indsendes til eller forevises for ToldSkat, medmindre denne anmoder om det.

Kvittering for
afsendte varer
Varemodtageren skal senest den 15. i måneden efter, at varerne er modtaget, tilbagesende eksemplar 3 af ledsagedokumentet. Hvis der ikke kommer nogen kvittering fra varemodtageren, skal afsenderen rykke for kvitteringen.

Har vareafsenderen ikke fået kvitteringen senest 2 måneder efter udgangen af den måned, hvor varen er afsendt, skal ToldSkat underrettes. Virksomheden skal samtidig fremlægge dokumentation for den foretagne rykkerprocedure. Afgiften beregnes og opkræves af ToldSkat. Beløbet kan tilbagebetales, hvis virksomheden senere fremlægger modtagelsesbevis for de pågældende varer, se i øvrigt A.15.5.6 .

Udførsel Ved forsendelse af varer gennem EU-lande til ikke EU-lande (udførsel) skal vareafsenderen fremlægge ledsagedokumentet for toldmyndigheden på udpassagetoldstedet, dvs. sidste toldsted inden varerne forlader EU. Toldmyndigheden skal på eksemplar 3 i rubrik C attestere, at varerne har forladt EU. Toldmyndigheden tilbagesender herefter eksemplar 3 til afsenderen (anført i rubrik 1) eller evt. efter ønske udleverer dette til afsenderens repræsentant på udgangstoldstedet.

Om manglende kvittering, se ovenfor.

Myndighedsstempel Afgiftsmyndighederne i EU-landene kan kræve, at eksemplar 3 ikke blot, hvor der foreligger uregelmæssigheder ved forsendelsen, men altid (rutinemæssigt) skal påtegnes (stemples) af myndigheden, inden varemodtageren sender eksemplaret tilbage til vareafsenderen, dvs. at kravet kun gælder for varer, der modtages i de pågældende lande.

Eksempel
Danmark (ToldSkat) kræver ikke nogen rutinemæssig afstempling, men det gør afgiftsmyndigheden i Italien. En dansk virksomhed, der sender fx øl til Italien, skal på eksemplar 3 foruden modtagerens kvittering også have en italiensk myndighedsafstempling. En dansk virksomhed, som køber fx spiritus i Italien, skal på eksemplar 3 kvitterer for modtagelsen, men der skal ikke være nogen ToldSkat-afstempling.

Følgende EU-lande kræver for tiden (juli 2003), at eksemplar 3 skal afstemples inden tilbagesendelsen:

EU-land (landekode)            ;

Altid afstempling

Belgien (BE) ja
Danmark (DK) nej
Finland (FI) nej
Frankrig (FR) ja *)
Grækenland (EL) ja
Holland (NL) ja
Irland (IRL) ja
Italien (IT) ja
Luxembourg (LUX) ja
Protugal (PT) ja
Spanien (ES) ja
Storbritannien (UK) nej
Sverige (SE) nej
Tyskland (DE) ja
Østrig (AT) ja
*) Fortløbende nummerering af en nummermaskine godkendt af myndighederne og brugt af virksomheden eller et myndighedsstempel. For mineralolieprodukter afstemples dog ikke, når modtageren er en registreret oplagshaver.

Hvis eksemplar 3 i strid med ovenanførte ikke indeholder myndighedsstempel mv., skal virksomheden anmelde dette til ToldSkat.

A.15.5.6 Hæftelse for afgift

 

RDIR 92/12,
art. 6 og 20
Vareafsenderen hæfter for punktafgiften ved overtrædelser eller uregelmæssigheder i forbindelse med varernes forsendelse. Afgiften opkræves i sådanne tilfælde
  • af det EU-land, på hvis område overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået, eller
  • af det EU-land, hvor de er blevet konstateret, eller
  • af afgangslandet i tilfælde af, at varen ikke er frembudt i bestemmelseslandet.
Varer, der forsvinder Vareafsenderen hæfter således for punktafgiften af varer, der fx forsvinder undervejs til varemodtageren. Afgiften vil blive opkrævet af det EU-land, hvor mankoen er opstået eller konstateret og med dette lands afgiftssats.

Eksempler Et parti varer på 1.000 flasker spiritus sendes med lastbil fra Danmark til Frankrig via Tyskland.

Eksempel 1
200 flasker stjæles fra lastbilen under et rasteophold i Tyskland. Inden transporten fortsætter mod Frankrig optages der politirapport. Vareafsenderen skal betale tysk spiritusafgift af de 200 flasker til den tyske afgiftsmyndighed.

Eksempel 2
Ved lastbilens ankomst til den franske varemodtager konstateres en manko på 300 fl. Flaskerne er blevet stjålet under et eller flere rasteophold undervejs, men stedet for tyveriet kan ikke fastslås. Da mankoen er konstateret i Frankrig, og eftersom stedet for tyveriet ikke kan fastslås, skal vareafsenderen betale fransk spiritusafgift af de 300 flasker til den franske afgiftsmyndighed.

Eksempel 3
Lastbilen med de 1.000 flasker forsvinder sporløst under transporten til Frankrig, og stedet for varesendingens forsvinden kan ikke fastslås. Vareafsenderen skal betale dansk afgift, medmindre det kan dokumenteres, enten at forsendelsen er foregået forskriftsmæssigt, eller at stedet for varesendingens forsvinden påvises (et andet EU-land, fx Tyskland eller Frankrig). Dokumentationen skal fremlægges inden for en frist på fire måneder fra enten datoen for varernes afsendelse eller datoen for ToldSkats underretning af vareafsenderen om mangelfuld kvittering på ledsagedokumentet, se EF-dom C-395/00 .

3 års-frist Hvis det senest tre år efter datoen for ledsagedokumentets udarbejdelse påvises, i hvilket EU-land varerne rent faktisk er forsvundet, opkræver dette EU-land punktafgiften til den sats, der gjaldt på datoen for varernes afsendelse. Ved fremlæggelse af dokumentation for, at afgiften er betalt, godtgøres den oprindeligt betalte punktafgift.

Salg til ikke-registre-
rede varemodtager
Vareafsenderens hæftelse betyder endvidere, at afsenderen skal betale afgift af varer, der er sendt eller udleveret til en modtager, som ikke er punktafgiftsregistreret eller ikke har stillet sikkerhed for afgiften inden afsendelsen, og hvor modtageren ikke kan eller ikke vil betale punktafgiften.

Sikkerhedsstillelse Punktafgiftsregistrerede virksomheder skal for ubeskattede varer, der leveres til andre EU-lande, stille en generel sikkerhed for afgiften, se A.6 .

A.15.5.7 Modtagelse af varer

 

Ved køb af varer i andre EU-lande får varemodtageren sammen med varerne eksemplar 2, 3 og 4 af ledsagedokumentet.

Sikkerhedsstillelse Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager , og som ønsker at købe varer hos en oplagshaver i et andet EU-land, skal til ToldSkat forudanmelde hvert enkelt køb og stille fuld sikkerhed for punktafgiften. ToldSkat vil herefter give virksomheden en attest om den stillede sikkerhed (blanket D 104 - Dokumentation for sikkerhedsstillelse for harmoniserede punktafgifter), som virksomheden i forbindelse med varekøbet skal fremlægge over for EU-oplagshaveren (vareafsenderen).

Tilsvarende gælder også for privatpersoner, medmindre den udenlandske virksomhed (sælger) er registreret i Danmark for betaling af dansk afgift af de pågældende varer (fjernsalg).

Moms Privatpersoner, der køber varer i andre EU-lande, skal normalt ikke betale dansk moms af købet, se nærmere herom i Momsvejledningen F.1.5 og N.5.3 .

Kvittering for
modtagne varer
Modtageren skal senest den 15. i måneden efter, at varerne er modtaget, tilbagesende eksemplar 3 med kvittering for varernes modtagelse. Kvittering skal ske i overensstemmelse med rubrik C (bevis for modtagelse/udførsel) på ledsagedokumentet, dvs. at eksemplar 3 og 4 skal forsynes med modtagelsesbevis om

  • dato og sted for varernes modtagelse
  • evt. uoverensstemmelse mellem afsendte og modtagne varer
  • varemodtagerens underskrift.

Eksemplar 3 og 4 med virksomhedens kvittering skal indtil videre ikke indsendes til eller forevises for ToldSkat, medmindre denne anmoder om det.

Manko e.l. En evt. manko i varesendingen eller anden uregelmæssighed af afgiftsmæssig betydning skal straks anmeldes til ToldSkat, og eksemplar 3 af ledsagedokumentet skal påtegnes af ToldSkat inden tilbagesendelsen til vareafsenderen. Om hæftelse for afgift, se A.15.5.6 .

Ingen ledsagedokument Ankommer en varesending uden ledsagedokument, skal varemodtageren straks anmode afsenderen om at fremsende en kopi (pr. telefax e.l.). Samtidig skal varemodtageren underrette ToldSkat om det manglende dokument.

Ingen varer Hvis en forventet forsendelse af varer ikke ankommer, skal varemodtageren straks underrette vareafsenderen og ToldSkat. Om hæftelse for afgift, se A.15.5.6.

A.15.5.8 Ikke-bestillingssvarende varer mv.

 

Hvis varerne ved modtagelsen viser sig at være fejlbehæftede , ikke at svare til de bestilte eller er leveret ved en fejltagelse, kan modtageren nægte at modtage varerne og returnere dem til afsenderen.

Hele forsendelsen Ved returnering af hele forsendelsen skal modtageren ikke kvittere i rubrik C, men i stedet
  • i rubrik A (på forsiden) anføre: "TILBAGESENDELSE AF VARER"
  • i rubrik B (på bagsiden) anføre: navn og adresse på afsenderen, der således bliver den nye modtager af varerne, samt
  • i rubrik 9 og 11 ajourføre transportoplysningerne.

Oplysningerne skal anføres i eksemplar 2, 3 og 4, der alle skal følge varerne tilbage til afsenderen.

Del af forsendelsen Ved returnering af en del af varerne skal modtageren

  • i rubrik C kvittere for de varer, som modtages (accepteres), samt
  • udfylde dokumentet i øvrigt som anført ved returnering af hele forsendelsen.
Eksemplar 2, 3 og 4 af dokumentet (originalen) følger varerne tilbage til afsenderen, men virksomheden skal kopiere dokumentet (eksemplar 2, 3 og 4) inden tilbagesendelsen. Kopi-dokumentet skal virksomheden bruge til at opfylde procedurereglerne for de varer, hvis modtagelse er godkendt.

A.15.5.9 Opgørelse over EU-handel

 

Virksomheden skal på grundlag af ledsagedokumenterne udarbejde lister over køb i og salg til andre EU-lande, se A.10.2.

A.15.6 Forsendelse af beskattede varer

A.15.6.1 Forenklet ledsagedokument

 

RDIR 92/12,
art. 7, og KFO 3649/92
Der skal ligeledes ved forsendelse af beskattede EU-punktafgiftspligtige varer til et andet EU-land udfærdiges et ledsagedokument. Beskattede varer er varer, der er overgået til frit forbrug i et EU-land, men som efterfølgende med henblik på erhvervsmæssig brug sendes til et andet EU-land.

Ledsagedokumentet for beskattede varer indeholder færre oplysninger end det administrative ledsagedokument.

Det forenklede ledsagedokument skal endvidere bruges ved forsendelse mellem EU-landene af fuldstændig denatureret alkohol, dvs. husholdningssprit og tilsvarende sprit i de øvrige EU-lande.

A.15.6.2 Blanket

 

Det forenklede ledsagedokument kan udfærdiges på en ToldSkat-blanket (EU-blanket) eller være et handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen indeholder mindst samme oplysninger tilhørende rubrikker (numre og overskrifter) som ToldSkat-blanketten.

Hvis der benyttes et handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes med følgende meddelelse: "Forenklet ledsagedokument (punktafgiftspligtige varer) til afgiftskontrol."

Køb af blanket ToldSkat-blanketten (22.069/A 129) kan fås elektronisk eller hos ToldSkat.

Antal eksemplarer Blanketten er i 3 eksemplarer, hvor

  • eksemplar 1 - opbevares af afsenderen
  • eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til modtageren og opbevares af denne
  • eksemplar 3 - sendes sammen med varerne til modtageren, som returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse.

Ledsagedokumentets eksemplar 2 og 3 skal fysisk følge varerne, så dokumentet under transporten på forlangende kan forevises myndighederne.

A.15.6.3 Afsendelse af varer

 

Udfyldning af blanket Blanketten til forsendelse af beskattede varer skal udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen. På bagsiden af blankettens eksemplar 1 er der optrykte en vejledning om udfyldningen af de enkelte rubrikker.

Forud for afsendelsen af varerne skal der være indgivet angivelse til afgiftsmyndigheden i bestemmelseslandet og stillet sikkerhed for punktafgiften.

Kvittering Hvis vareafsenderen skal bruge en kvittering til at få afgiftsgodtgørelse hos egne myndigheder, skal varemodtageren tilbagesende eksemplar 3 af ledsagedokumentet med kvittering for varens modtagelse. Der skal samtidig foreligge en påtegning eller attestation fra afgiftsmyndigheden i modtagerlandet på ledsagedokumentet, evt. i et særskilt dokument, at afgiften i modtagerlandet er eller vil blive betalt.

A.15.7 Afgiftsfritagelse til diplomater, organisationer mfl.

 

Virksomheder kan levere punktafgiftspligtige varer til diplomater , internationale organisationer o.l. her i landet uden afgift, hvis disse er berettiget til told- og afgiftsfrihed, se A.7.1.2.5 .

RDIR 92/12,
art. 23, nr. 1a
Virksomheder kan endvidere levere EU-punktafgiftpligtige varer uden afgift til diplomater, internationale organisationer o.l. i andre EU-lande, ligesom diplomater o.l. i Danmark kan få varer leveret uden afgift fra punktafgiftsregistrerede virksomheder i andre EU-lande.

Fritagelsesattest
KFO 31/96
Til dokumentation for varemodtagerens status som diplomat o.l. skal der over for virksomheden fremlægges en fritagelsesattest i to eksemplarer.

Fritagelsesattesten er en kombineret attest for moms- og punktafgiftsfritagelse. Om momsfritagelse, se Momsvejledningen .

Leverancer til andre EU-lande Fritagelsesattesten skal være attesteret af den kompetente myndighed i værtsmedlemslandet. Hvis virksomheden er i tvivl om rigtigheden af den fremlagte attest, herunder attesteringen af den kompetente myndighed, skal virksomheden rette henvendelse til ToldSkat.

Ved varernes levering skal det ene eksemplar af fritagelsesattesten følge det administrative ledsagedokument, se A.15.5 .

Til dokumentation for vareleverancen skal virksomheden i regnskabet opbevare det andet eksemplar af fritagelsesattesten og eksemplar 3 af ledsagedokumentet med modtagerens kvittering, se A.15.5.5 .

For øvrige punktafgiftspligtige varer (nationale afgifter) gælder de almindelige regler for dokumentation ved ubeskattet salg af varerne, se A.7.1.2.5 .

Leverancer fra andre EU-lande Diplomater o.l. i Danmark, der ønsker at købe EU-punktafgiftspligtige varer hos leverandører i andre EU-lande, skal inden købet have fritagelsesblanketten attesteret af Udenrigsministeriet (Protokollen) eller af Forsvarskommandoen. Efter attestation udleveres fritagelsesblanketten til diplomaten o.l., der herefter sender den til leverandøren i udlandet.

Leverandøren af varerne skal udstede sædvanlig ledsagedokument, der sammen med fritagelsesattesten følger varerne til modtageren. Varemodtageren skal kvittere for modtagelse på ledsagedokumentets eksemplar 3 og straks tilbagesende dette til leverandøren, se A.15.5.5 .