Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2001

Afsnit B Indkomstarter

B.1 Diverse lønmodtagerindkomster

I dette afsnit behandles reglerne om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende personer, der har lønindkomst mv. fra beskæftigelse udført her i landet for en dansk arbejdsgiver.

B.1.1 Afgrænsning af personkredsen

B.1.1.1 A-indkomst - Lønmodtagerbegrebet

Bestemmelsen i KSL 43, stk. 1, jf. lovbek. nr. 916 af 4. okt. 2000, udgør det centrale område for A-indkomst, hvor indeholdelsen skal foretages i enhver form for vederlag i penge samt fri kost og logi, der ydes som betaling for personligt arbejde eller tjenesteydelse i tjenesteforhold. Dette gælder uanset vederlagets fremtrædelsesform, ligesom det er uden betydning, om der er tale om hoved- eller bibeskæftigelse.
Lønmodtagergruppen omfatter ikke alene tjenestemænd, arbejdere og funktionærer, men også alle andre personer, der modtager vederlag for arbejde udført i et tjenesteforhold. Således anses også løsarbejdere for at erhverve deres indtægt i et tjenesteforhold.
AMFL § 7, stk. 1, litra a, jf. lovbek. nr. 917 af 4. okt. 2000, definerer en lønmodtager som en person beskæftiget i et ansættelsesforhold. Der sigtes med udtrykket beskæftigelse som udgangspunkt  til samme indhold som anvendes i fx ATP-loven og lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring, der er love med sikringslignende karakter.
Ifølge ATP-loven er en lønmodtager en person, der udfører lønarbejde for en arbejdsgiver, til hvem der er et tjenesteforhold, uanset aflønningsformen. Der er dog afgrænsninger i personkredsen i ATP-loven, som ikke finder anvendelse i AMFL. Efter ATP-loven er medlemmer af Arbejdsmarkedets Tillægspension kun lønmodtagere i alderen 16 år til 66 år. I TfS 1994,153 præciserer skatteministeren, at også lønmodtagere, som på grund af alder - fx unge under 16 år - ikke skal betale ATP, er omfattet af bidragspligten.
Desuden fremgår det af bemærkningerne til AMFL § 7, stk. 2, at afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan afgøres med udgangspunkt i den praksis, der anvendes på skatteområdet, jf. således nedenstående gennemgang af cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 om PSL.
 
Lønmodtagerindkomst kontra indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed Selvstændig erhvervsvirksomhed er kendetegnet ved, at der for egen regning og risiko udøves en virksomhed af økonomisk karakter med det formål at opnå et overskud.
Der er imidlertid ikke i skattelovgivningen en definition på, hvad der skal forstås ved henholdsvis lønmodtagervirksomhed (typisk modtagere af A-indkomst) og selvstændig erhvervsvirksomhed (typisk modtagere af B-indkomst).
Afgrænsningen må i tvivlstilfælde foretages ved en samlet bedømmelse af det konkrete beskæftigelsesforhold.
Det er dog muligt at opstille nogle generelle retningslinier for, hvorledes afgrænsningen skal foretages. Skatteministeriet har fremhævet en række forhold, der er angivet i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 til PSL, pkt. 3.1.1. Det understreges i cirkulæret, at kriterierne indgår i forskellige sammenhænge og ikke har lige stor betydning i alle situationer.
Ved vurderingen af, om indkomstmodtageren står i et tjenesteforhold til hvervgiveren, kan følgende tillægges betydning:
  • Hvervgiveren har instruktions-, tilsyns- og kontrolbeføjelser over for hvervtageren.  
  • Indkomstmodtageren har udelukkende eller i overvejende grad samme hvervgiver.  
  • Vederlaget udgør i overvejende grad en nettoindkomst for indkomstmodtageren.  
  • Der er indgået en arbejdskontrakt om en løbende arbejdsydelse, der fastlægger arbejdstid, opsigelsesvarsel, periodisk aflønning mv.  
  • Indkomstmodtageren anses i forhold til arbejdsmarkedslovgivningen for lønmodtager, det være sig i forhold til ferielov, funktionærlov, arbejdsløshedsforsikringslov, lov om arbejdsskadeforsikring og lov om arbejdsmiljø mv.  
  • Indkomstmodtageren afholder ikke driftsudgifter, der efter deres art og omfang ligger væsentligt ud over, hvad der er sædvanligt for tilsvarende lønmodtagerhverv.
 
I bedømmelsen indgår udgifter til transport, egen bil, fortæring og overnatning eller andre lignende udgifter kun med begrænset vægt.
Omvendt taler det for selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis følgende forhold er til stede:
  • Indkomstmodtageren tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet, uden særlig instruktion fra hvervgiveren.  
  • Hvervgiveren har - ud over at betale den aftalte modydelse - ikke videregående forpligtelser over for ordretager, og vederlaget betales ofte først, når den aftalte ydelse er udført.
  • Indkomstmodtageren kan typisk frit bestemme, hvorledes kontrakten opfyldes fx ved at antage medhjælp, erhverve råvarer, driftsmidler og lokaler.
  • Indkomstmodtageren er ikke pga. ordren begrænset i sin ret til samtidig at udføre hverv for andre.  
  • Indkomstmodtageren er økonomisk ansvarlig over for hvervgiveren for arbejdets udførelse eller påtager sig i øvrigt en reel selvstændig økonomisk risiko.  
  • Indkomstmodtageren tilkendegiver over for omverdenen ved annoncering, skiltning, optagelse i telefonbog osv. at udføre arbejde af en nærmere bestemt art.  
  • Indkomstmodtageren vil under udførelsen af sit erhverv kunne pådrage sig erstatningsansvar såvel i som uden for kontraktsforhold, samt ofte være registreret som momspligtig, lønsumsafgiftspligtig  eller indeholdelsespligtig.
 
Se endvidere LV E.A.4.2, E.A.4.3 og E.B.8.2.1 .
 
Det er forholdet mellem indkomstmodtageren og den enkelte hvervgiver, der skal bedømmes. Det betyder, at indkomstmodtageren på samme tid i forhold til visse hvervgivere kan anses som lønmodtager, og i forhold til andre kan anses for selvstændigt erhvervsdrivende.
Endvidere skal afgrænsningen foretages på samme måde, uanset i hvilken relation inden for skattelovgivningens område spørgsmålet er relevant.
Det betyder, at samme indkomstmodtager enten anses som lønmodtager eller som selvstændigt erhvervsdrivende overfor samme hvervgiver i alle de situationer, hvor sondringen har betydning. Men man kan naturligvis ikke i enhver henseende slutte modsætningsvis. Det forhold, at hvervgiveren rent faktisk indeholder A-skat, fører derfor ikke til, at indkomstmodtageren ikke kan kvalificeres som selvstændigt erhvervsdrivende.
Sondringen lønmodtagerforhold og selvstændig erhvervsvirksomhed er afgørende for sondringen mellem A-indkomst og B-indkomst og ikke omvendt. Det vil sige, at en ligningsmæssig afgørelse kan medføre en ændring af opkrævningsmåden.
Til belysning af afgrænsningen mellem selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere kan følgende domme nævnes.
I TfS 1997, 473 fandt Højesteret modsat Landsretten, at en skatteyder måtte anses som lønmodtager. Skatteyderen, der tidligere havde været udlånt til Naturgas Syd som lønmodtager hos et ingeniørfirma, fik mulighed for fortsat tilknytning til Naturgas Syd efter ophør hos ingeniørfirmaet. Højesteret lagde vægt på, at skatteyderen var engageret for en længere periode og undergivet forflyttelsespligt, og at han ikke afholdt driftsudgifter af en art og størrelse, som måtte forventes af en selvstændigt erhvervsdrivende.
AN7861_1.GIF Size: ( X )I TfS 1998, 70 fandt Højesteret modsat Landsretten, at en skatteyder, der drev plejehjem i henhold til overenskomst med kommunen, havde det direkte økonomiske ansvar for driften af plejehjemmet, og ikke stod i et ansættelsesforhold til kommunen, men måtte anses for selvstændig erhvervsdrivende. Plejehjemmet blev drevet i skatteyderens lokaler og med hans inventar og driftsmidler. Det forhold, at den samlede betaling til skatteyderen - i overensstemmelse med de dagældende regler for statslig refusion af kommunale udgifter til plejehjem - i overenskomsten var specificeret som refusion af udgifter vedrørende henholdsvis fast ejendom, inventar, lønninger m.v., kunne ikke i sig selv tillægges væsentlig betydning. AN7861_2.GIF Size: ( X )
Endelig fandt Højesteret det i TfS 1996, 449 mest nærliggende at anse tupperwareforhandlere for selvstændigt erhvervsdrivende. Se også afsnit B.2.8 .
Vedrørende afgrænsningen til honorarmodtagere, se afsnit B.2 .
 
Særligt opregnede A- eller B- indkomster Ud over vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold er de indkomstarter, der er nævnt i KSL § 43, stk. 2, A-indkomst i det omfang, skatteministeren har truffet bestemmelse herom. De indkomstarter, der er gjort til A-indkomst, fremgår af KSLbek. (bek. nr 1154 af 14. dec. 2000), § 20.
Der er således en række indkomstarter, der udbetales med skattetræk efter en særlig hjemmel, uden at der af den grund er tale om lønindkomst. Om honorarer, pensioner og overførselsindkomst se afsnit B.2 , B.3 og B.5 .
Endvidere kan skatteministeren bestemme, at en vis indkomst eller en vis art af indkomst, der er omfattet af det almindelige A-indkomstbegreb i KSL § 43, ikke skal anses som A-indkomst, jf. KSL § 45, stk. 1. Det betyder, at visse særligt opregnede indkomstarter, som af natur er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, er gjort til B-indkomst. Disse indkomster er opregnet i KSLbek. § 21, jf. afsnit B.1.2 .
Der forekommer således en række B-indkomster, uden at indkomstmodtageren af den grund anses som selvstændigt erhvervsdrivende.
 
Selvstændig erhvervsdrivende kontra selskabsindkomst Hvis en fysisk person vil drive sin virksomhed i selskabsform, vil formodningen være, at indkomsten som hovedregel også i skattemæssig henseende anses som selskabsindkomst.
Det er dog gennem lovgivningen bestemt, at visse særlige former for virksomhed ikke kan drives af et selskab, men kun af en fysisk person. Det gælder virksomhed som landinspektør, skibs- og varemægler, dispachør og bevillingshaver til hyrevognskørsel, jf. nærmere LV S.C.1.1.1 .
Endvidere kan indkomsterhvervelsen være så nært knyttet til den pågældende - typisk selskabets hovedaktionær/hovedanpartshaver - at man må anse indkomsten for erhvervet af personen, uanset at den er indtægtsført i selskabet, jf. herunder TfS 1996, 604 (ØLD). Der kan ligeledes være situationer, hvor det er vanskeligt at konstatere, hvem der rent faktisk har erhvervet indkomsten, hvorfor der må en egentlig bevisvurdering til. Dette kan fx forekomme i selskaber, hvor der er sket en sammenblanding af selskabets og hovedaktionærens dispositioner.
Når kunstnere, forfattere, musikere, professionelle sportsfolk m.fl. organiserer deres virksomhed i selskabsform, må der foretages en egentlig vurdering af, om det er den enkelte person eller selskabet, som er den forpligtede udadtil. Fælles for disse persongruppers indkomsterhvervelse er ofte, at indkomsten udspringer af en virksomhed, som er nært knyttet til den enkelte person, hvilket dog ikke afskærer den pågældende fra at udøve virksomheden i selskabsform. Se nærmere TfS 1998, 485 (HRD) tidligere TfS 1994, 830 (ØLD), hvor Højesteret fandt, at en operasanger kunne drive sin kunstneriske virksomhed gennem et anpartsselskab. Reglerne om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag udelukker ikke, at et selskab eller en anden juridisk enhed kan indgå aftale om levering af tjenesteydelser for hvilke selskabet, og ikke de personer der udfører arbejdet, modtager vederlaget. Det kræver dog, at selskabet er den forpligtende part, og at der består et reelt tjenesteforhold mellem selskabet og de personer, der udfører arbejdet, således at selskabet er indeholdelsespligtig af vederlag til disse personer.
 
Fuld eller begrænset skattepligt Det er en almindelig forudsætning for at anse en indkomst som A-indkomst, at indkomstmodtageren er fuldt eller begrænset skattepligtig her til landet.
KSL §§ 1 og 2 indeholder reglerne om fysiske personers subjektive skattepligt. Disse regler er nærmere beskrevet i afsnit C.1.1.1 og LV D.A .

B.1.1.2 AM-bidrag - Fuld eller begrænset skattepligt

Bidragspligten for en lønmodtager forudsætter bl.a., at den pågældende er fuldt eller begrænset skattepligtig her til landet efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a (lønindtægt, herunder arbejde på fly), litra c (udlejning af arbejdskraft) AN7861_1.GIF Size: ( X ), litra g (direktører m. fl. der får stillet helårsbolig, sommerbolig eller lystbåd til rådighed som led i et ansættelsesforhold her i landet) AN7861_2.GIF Size: ( X ) eller litra j (lønindtægt for arbejde på skibe), jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a.
Bidragspligtige er således lønmodtagere, der arbejder her i landet, og lønmodtagere, der arbejder i udlandet for en dansk arbejdsgiver, og som enten er fuldt eller begrænset skattepligtige her til landet.
Danske og udenlandske statsborgere, der har lønindkomst fra arbejde udført i Danmark, og som er fuldt eller begrænset skattepligtige efter KSL § 1 eller § 2, stk. 1, litra a, c AN7861_1.GIF Size: ( X ), g AN7861_2.GIF Size: ( X ) eller j, er således som udgangspunkt bidragspligtige, uanset om arbejdsgiveren er dansk eller udenlandsk.
Personer, nævnt i AMFL § 7, stk. 1-2 er bidragsfritaget i det omfang, det følger af EF-forordning nr. 1408/71 om social sikring for arbejdstagere mv. eller af mellemfolkelige aftaler om social sikring, at de pågældende ikke er undergivet dansk sikringslovgivning, jf. AMFL § 7, stk. 3-4.
De i KSL § 3 nævnte personer, som er undtaget fra skattepligten, er heller ikke bidragspligtige. Tilsvarende gælder for herværende diplomater omfattet af Wienerkonventionerne om rettigheder og immuniteter for diplomatiske og konsulære forbindelser.
Selvom der foreligger bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, skal der i nogle tilfælde ikke betales bidrag, hvis lønindtægten ikke skal medtages ved beregning af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8.
For så vidt angår internationale forhold henvises i øvrigt til afsnit C .

B.1.2 Løn og vederlag mv.

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af vederlag i penge for personligt arbejde i tjenesteforhold, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f.
Vedrørende betingelsen om personligt arbejde i tjenesteforhold henvises til afsnit B.1.1 .
Som eksempler på vederlagstyper nævnes løn, feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og drikkepenge.
Opregningen er ikke udtømmende, og som vederlag i penge betragtes derfor den almindelige periodiske arbejdsløn, uanset om den benævnes løn, overarbejdsbetaling, rådighedstillæg, akkordfortjeneste, produktionstillæg, bonus, honorar, provision eller andet.
Begrebet dækker også det ferietillæg, der ydes lønmodtagere med ret til løn under ferie.
Også søgnehelligdagsbetaling er omfattet af begrebet løn. Udbetales søgnehelligdagsbetaling løbende eller som forskud i løbet af indtjeningsåret, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i den lønperiode, hvor udbetalingen sker, jf. KSL § 46, stk. 2 og AMFL § 11, stk. 1. Hvis tilgodehavende søgnehelligdagsbetaling hensættes på en kort- eller mærkeordning, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag senest 31. dec. i optjeningsåret.
Godtgørelse for udgifter til rejse- og befordring er omfattet, medmindre betingelserne for skattefrihed er opfyldt, jf. afsnit B.1.7 .
Om hævninger i selskaber mv., se SD-cirk. 1979-12 og LV S.F .
 
Naturalier Der skal for visse naturalier indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. afsnit B.1.6 .
 
Undtaget for indeholdelse Af visse særligt opregnede indkomstarter, der er gjort til B-indkomst jf. KSL § 45, skal der ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag ved udbetaling. Det drejer sig om løn mv. ved civil værnepligt, løn mv. til hushjælp o.l. i privat husholdning, værdi af fri kost og logi, som ydes i forbindelse med løn, hvis værdien ikke kan fastsættes efter Ligningsrådets normalsatser, diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere samt årlige vederlag på maks. 1.500 kr. fra forening for arbejde udført for foreningen som led i dennes skattefri virksomhed, jf. KSLbek. § 21 og AMFLbek. (bek. nr. 1153 af 14. dec. 2000) § 8, stk. 1. Told Skat beregner i forbindelse med årsopgørelsen AM-bidraget og SP-bidraget på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, jf. AMFL § 11, stk. 4 og AM-bidraget og SP-bidraget opkræves i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen, jf. AMFL § 13, stk. 3.

B.1.2.1 Løn/dagpenge ved ledighed, sygdom og barsel

Der skal indeholdes A-skat af dagpenge, der udbetales ved ledighed, sygdom eller barsel efter lovgivningen herom, jf. KSL § 43, stk. 2, litra d, jf. KSLbek. § 20, nr. 5, 6 og 8 a.
Der skal derimod ikke indeholdes AM-bidrag af dagpengene, idet der i AMFL's forstand er tale om offentlig overførselsindkomst, der ikke har karakter af vederlag for personligt arbejde. Dagpengene er derfor ikke omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal derimod betales SP-bidrag for personer omfattet af ATP-lovens § 2 a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, kursusgodtgørelse mv. jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 3.
Arbejdsgivere, der i den såkaldte arbejdsgiverperiode udbetaler dagpenge efter lovgivningen herom, skal således indeholde A-skat, jf. KSLbek. § 20, nr. 6 og 8 a, men ikke AM-bidrag. For så vidt angår SP-bidrag henvises til afsnit B.5 . Der skal indeholdes A-skat og SP-bidrag af feriedagpenge, sygeferiedagpenge, supplerende dagpenge, jf. KSLbek. § 20, nr. 5, samt af kontanthjælp, jf. KSLbek. § 20, nr. 3, der udbetales til ledige. Men der skal ikke indeholdes AM-bidrag. Der skal indeholdes A-skat af dagpenge, som udbetales til personer, der er under uddannelse, på orlov eller sabbat, jf. KSLbek. § 20, nr. 11, 33, 34 og 35, eller modtager efterløn og overgangsydelse efter lovgivningen herom, jf. KSLbek. § 20, nr. 5. Af de her nævnte dagpenge mv. skal der ikke indeholdes AM-bidrag. For så vidt angår SP-bidrag henvises til afsnit B.5.
Der skal ikke indeholdes A-skat af dagpenge, der erstatter B-indkomst eller som ydes som frivillig sikring efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, § 20, jf. KSLbek. § 20, nr. 8 a.
Udbetaler arbejdsgiveren i henhold til kollektiv overenskomst, individuel aftale eller lov løn under sygdom og barsel mv., skal der indeholdes A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1. Af lønnen skal der videre indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f.Der skal således også indeholdes AM-bidrag af den løn, der udbetales i den såkaldte arbejdsgiverperiode. Det gælder, uanset om den løn, der udbetales ligger under, over eller svarer til de maksimale dagpenge og uanset om beløbet kaldes dagpenge eller lignende, og uanset om arbejdsgiveren modtager dagpengerefusion fra det offentlige.
Eventuel dagpengerefusion må ikke modregnes, inden der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Hvis en ansat, der får udbetalt dagpenge fra det offentlige, af arbejdsgiveren får udbetalt forskellen mellem dagpengene og den almindelige løn, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den supplerende løn.
Arbejdsgivere, der dels udbetaler dagpenge, dels løn under sygdom, skal indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den samlede udbetaling.

B.1.2.1.1 Selvstændigt erhvervsdrivende

Syge- og barselsdagpenge, der udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende behandles som virksomhedsindkomst og skal dermed medregnes ved opgørelsen af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed. De nævnte ydelser er derfor omfattet af bidragsgrundlaget efter AMFL § 10, se TfS 1995, 201 (DEP). Det gælder også i de tilfælde, hvor ydelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek., § 20. Der skal ikke ved udbetalingen indeholdes AM-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 7. Der er ikke tale om A-indkomst i de tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel§ 20, til selvstændigt erhvervsdrivende. Det følger af KSLbek., § 20, nr. 8 a.
Om sygedagpenge mv. til en ægtefælle, der deltager i driften, se afsnit B.7.2 og B.7.3 .

B.1.2.2 Udbetalinger fra medarbejderfonde

Medarbejderfonde kan principielt opdeles i:
  1. Pensionsfonde godkendt efter PBL § 52. Her forstås fonde, der alene har til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne ansattes efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år, og hvor tilsagn om støtte ikke gives for mere end ét år ad gangen. Arbejdsgiveren skal ved indbetaling til sådanne fonde beregne AM-bidrag. Udbetalinger anses for B-indkomst.
  2. Hjælpe- og understøttelsesfonde efter LL § 14 F. Disse fonde har til formål at betrygge eller forbedre vilkårene for personer eller pårørende til personer, der er eller har været ansat hos den arbejdsgiver, der indskyder eller har indskudt beløb til fondens virke. Fonde godkendt efter LL § 14 F må ikke udbetale ydelser af pensionslignende karakter, men kan yde hjælp til uddannelse, sygehjælp, ferieophold eller sport. Tilsagn om støtte må ikke gives for mere end ét år ad gangen. Arbejdsgiveren skal ikke indeholde A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af indbetalinger til sådanne fonde. For så vidt angår udbetalinger, se umiddelbart nedenfor.
  3. Andre fonde. Virksomheder, der indbetaler beløb til sådanne fonde, skal ikke indeholde A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af indbetalingen. For så vidt angår fonde nævnt under 2. og dette punkt, kan der i forbindelse med uddelinger fra fonden blive tale om, at der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og/eller SP-bidrag, hvis der udbetales beløb til nuværende eller tidligere ansatte. Der vil således skulle indeholdes A-skat, AM-bidrag og/eller SP-bidrag hvis;
    • midlerne i fonden hidrører fra den virksomhed, hvor modtageren af ydelsen er eller har været ansat,
    • arbejdsgiveren/den tidligere arbejdsgiver eventuelt sammen med én eller flere medarbejderrepræsentanter har afgørende indflydelse på beslutningen om, hvilke ansatte/tidligere ansatte, der skal have udbetalt ydelser fra fonden,
    • kriterierne for uddeling og tidspunktet for beslutningen om at uddele beløb vidner om, at der er tale om løntillæg eller om en pensionslignende ydelse til tidligere ansatte eller disses pårørende. Spørgsmålet, om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og/eller SP-bidrag, skal afgøres ved en samlet konkret vurdering.
Om udbetalinger af pensionslignende ydelser fra fonde til tidligere ansatte hos en bestemt arbejdsgiver, se afsnit B.3.5.2 . Om ydelser fra PBL § 52-fonde, se afsnit B.1.11 .

B.1.3 Feriegodtgørelse

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af feriegodtgørelse, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. De nærmere regler for indeholdelsestidspunktet fremgår, jf. KSL § 46, stk. 2, af KSLbek. § 22, stk. 2 og 3, samt af AMFLbek. § 9, stk. 2.

B.1.3.1 Ferie uden løn

Med mindre andet er aftalt ved overenskomst udgør feriegodtgørelsen 12,5 pct. af lønnen for lønmodtagere med timeløn, ugeløn eller lignende med løbende optjening af feriegodtgørelse, jf. ferielovens (lov nr. 396 af 31. maj 2000), § 24.
For lønmodtagere uden ret til ferie med løn beskattes feriegodtgørelsen i optjeningsåret. Indeholdelse af A-skat skal foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned, jf. KSLbek. § 22, stk. 2. Indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag skal ske på samme tidspunkt, jf. AMFLbek. § 9, stk. 2..
En lønmodtager med ret til ferie med løn kan i stedet vælge at få udbetalt 12 pct. i feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23, stk. 5. I dette tilfælde skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag månedligt i optjeningsåret på samme måde som ovenfor anført.
Se afsnit F.4.3 . om de særlige regler for beregning af fradrag ved indeholdelse af A-skat. Se også TfS 1997, 218 (TSS).

B.1.3.2 Ferie med løn

For lønmodtagere med ret til ferie med løn beskattes ferielønnen først i det år, hvori ferien holdes, selvom udbetalingen støtter sig på en i det foregående indkomstår optjent ferieret, idet der først erhverves endelig ret til ferielønnen i det år ferien holdes, jf. KSLbek. § 22, stk. 1.
For den særlige feriegodtgørelse, der kommer til udbetaling i forbindelse med overgang til det nye ferieår, skal indeholdelse foretages på udbetalingstidspunktet. Med mindre andet er aftalt ved overenskomst, udgør tillægget til ferielønnen 1 pct., jf. ferielovens § 23, stk. 2.
Vedrørende fravalg af ferie med løn, se B.1.3.1 .
 
Fratrædelse Når en lønmodtager fratræder en stilling med ret til ferie med løn, skal der beregnes feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 23, stk. 6.
Feriegodtgørelsen beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse af A-skat skal foretages i fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek. § 22, stk. 3. Indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag skal ske på samme tidspunkt, jf. AMFLbek. § 9, stk. 2, sidste pkt.

B.1.3.3 Overgang til anden stilling

Ved overgang fra en stilling uden ret til ferie med løn til en stilling med ret til ferie med løn skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den indtil overgangen optjente feriegodtgørelse. Desuden skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af modtaget ferieløn og tillæg til ferieløn.
Hvis det i forbindelse med overgangen aftales mellem lønmodtager og arbejdsgiver, at lønmodtageren får ferie med løn mod at afgive sin tidligere indkomstbeskattede feriegodtgørelse til arbejdsgiveren, skal alene forskelsbeløbet medregnes som indkomst fra arbejdsgiveren i tiltrædelsesåret. Forskelsbeløbet, jf. nedenfor, udgør grundlaget for indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Forskelsbeløbet opgøres som forskellen mellem den nye bruttoferieløn - reduceret med den i feriegodtgørelsen fra tidligere ansættelse indeholdte A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag og den fra tidligere ansættelse til arbejdsgiveren afleverede nettoferiegodtgørelse.
Se eksempel i afsnit F.4.3 .

B.1.3.4 Særlige forhold

Erstatning til tjenestemænd for bortfaldet ferie ydes ved udløbet af det ferieår, i hvilket den bortfaldne ferie skulle være holdt som tillægsferie, og beløbet beskattes i dette år. Ved udbetalingen skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f. Gives der tjenestemænd tjenestefrihed af en sådan varighed, at der ikke optjenes ferieret i tjenestefrihedsperioden, ydes der ved tjenestefrihedens begyndelse den pågældende feriegodtgørelse, som om han var fratrådt tjenesten. Denne feriegodtgørelse beskattes i det år, hvor tjenestefriheden påbegyndes og feriegodtgørelsen godskrives den pågældende. Der skal indeholdes A-skat i fratrædelsesmåneden, jf. KSLbek. § 22, stk. 3. Indeholdelse af AM-bidrag og SP-bidrag skal ske på samme tidspunkt, jf. AMFLbek. § 9, stk. 2, sidste pkt.
 
Fornyelse af visse kollektive overenskomster mv. Virksomhedernes betaling for ferie- og fridage, som udbetales i henhold til lov nr. 264 af 7. maj 1998 om fornyelse af visse kollektive overenskomster og andre kompensationsbeløb der udbetales som f. eks. godtgørelse for særlige feriefritimer, afspadseringsgodtgørelse og kontant godtgørelse for opsparet/konverteret frihed., er løn omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af beløbene på udbetalingstidspunktetjf.KSLbek. § 22, stk. 4.
Ansatte, der er omfattet af de pågældende overenskomster, har på visse betingelser ret til øget frihed.
 
Fridag iht. den nævnte lovs § 1, jf. mæglingsforslagets afsnit VI:
 
Der ydes fuld løn, dog maksimalt 100 kr. pr. time. Der skal derfor indeholdes både A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
 
Feriedag iht. lovens § 2:
 
På overenskomstområder, hvor der ydes løn under sygdom, ydes der også løn på feriedagen. Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal ske på udbetalingstidspunktet, når feriedagen holdes.
På overenskomstområder, hvor der ikke ydes løn under sygdom, ydes der betaling på feriedagen med et beløb svarende til den ansattes sygedagpenge. Selvom det er satsen for sygedagpenge, der benyttes, er der tale om løn. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på udbetalingstidspunktet, når feriedagen holdes.
Hvis feriedagen ikke er afholdt inden kalenderårets udløb, betales der kompensation herfor med et beløb svarende til den betaling, der ville være udbetalt, hvis feriedagen havde været afholdt. På udbetalingstidspunktet skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSLbek. § 22, stk. 4.
 
Omsorgsdage iht. lovens §§ 3 og 4:
 
Ansatte med børn kan på visse betingelser opnå ret til et antal fridage. Ansatte med ret til at holde barns første sygedag får en tilsvarende betaling for omsorgsdagene. Ansatte uden ret til at holde barns første sygedag får et beløb svarende til den ansattes sygedagpenge.
I begge tilfælde er der tale om løn, og der skal følgelig indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på udbetalingstidspunktet.
Hvis omsorgsdagene ikke er afholdt inden kalenderårets udløb, betales der kompensation herfor med et beløb svarende til den betaling, der ville være udbetalt, hvis omsorgsdagene havde været afholdt. På udbetalingstidspunktet skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Dødsfald Se afsnit B.1.11.6 om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i forbindelse med lønmodtagerens dødsfald.
 

B.1.4 Jubilæumsgratialer

Reglerne for beskatning af jubilæumsgratiale og gaver i den anledning er ændret med indsættelse af LL (lovbek. nr. 775 af 16. aug. 2000), § 7 U, med virkning for beløb, der udbetales 1. jan. 2000 og fremover.
Efter de nye regler er bundfradraget for bl.a. jubilæumsgratialer og gaver i den anledning 8.000 kr., beløbet reguleres ikke. Der skal indeholdes A-skat af beløb derudover, jf. KSL § 46, jf. KSL § 43, stk. 1. Der skal derimod indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af hele jubilæumsgratialet jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f. Gaver/gratialer i form af naturalier er A-indkomst som følge af KSLbek. § 20, nr. 24, hvorimod der som hidtil ikke skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af tingsgaver.
Ved virksomhedens jubilæer er det nu en betingelse for at opnå ret til bundfradraget, at der ydes samme gratiale til alle fuldtidsansatte medarbejdere og et forholdsmæssigt gratiale til deltidsansatte.
Reglen finder anvendelse på personlige jubilæer ved ansættelse i virksomheden i 25 år og 35 år samt ved jubilæer derefter, der er delelige med 5 år. Reglen finder også anvendelse, når virksomheden har jubilæum i anledning af sin beståen i et med 25 år deleligt antal år.
AN7861_1.GIF Size: ( X )Der er kun ét bundfradrag pr. indkomstår, dvs. ét bundfradrag for de samlede jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den anledning. Hvis udbetalingen fordeler sig over flere år kan der i hvert af årene gives ét bundfradrag for årets samlede udbetalinger af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den anledning. Det afgørende er, om udbetalingen er sket i indkomståret, eller om der er erhvervet endelig ret til ydelsen senest 6 måneder inden indkomstårets udløb, jf. reglerne i KSL § 46 herom. Se TSS-cirk 2000-31, pkt. 4. Se også LV A.B.1.4 og A.B.1.4.2 .. AN7861_2.GIF Size: ( X ) Se dog afsnit B.1.11.2 , hvis der som følge af overgangsreglerne for fratrædelsesgodtgørelser i lov nr. 955 af 20. dec. 1999 udbetales beløb både efter de tidligere regler i LL §§ 7 O og efter de nugældende regler i LL § 7 U i samme år.
Der skal som hidtil indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af beløbene på udbetalingstidspunktet, dog senest 6 måneder efter endelig retserhvervelse, jf. KSL § 46, stk. 2.
Reglerne gælder kun personer, der står i tjenesteforhold til den udbetalende. Det er ikke længere nok, at der er tale om lønnet beskæftigelse. Det betyder også, at ægtefæller, som ikke er ansat i virksomheden, er afskåret fra at opnå den lempelige beskatning.
Jubilæumsgratialer og gaver kan som hidtil indbetales på en pensionsordning efter de herom gældende regler. Man skal dog være opmærksom på, at det skal ske i forbindelse med udbetalingen og senest på indeholdelsestidspunktet efter KSL § 46, stk. 2. Der gælder særlige regler ved konkurs, se KSLbek. § 22, stk. 1.

B.1.5 Tillæg/tilskud og diverse godtgørelser fra arbejdsgiveren

B.1.5.1 Flyttegodtgørelse

Der skal som udgangspunkt indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af flyttegodtgørelse, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Ved TSS-cirk. 1992-13 er der fastsat regler for den skattemæssige behandling af flyttegodtgørelse. Skatteministeren har orienteret om beskatning af flyttegodtgørelse i et svar til Folketinget, jf. TfS 1994, 204.
Reglerne gælder for såvel privat som offentligt ansatte.
Ved forflyttelse under samme arbejdsgiver gælder, at hvis arbejdsgiveren godtgør ellers fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal godtgørelsen holdes uden for den ansattes indkomst. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, da der ikke er tale om vederlag for beskæftigelse.
 
Der er tale om følgende udgifter:
  1. Flytning af bohave
  2. Rejseudgifter for husstanden
  3. Udgifter til nødvendige installationer
  4. Huslejetab
Udgifter til fast ejendom, herunder renteudgifter, anses ikke for huslejetab. Disse udgifter kan derfor ikke godtgøres uden indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast ejendom kan efter praksis ikke fradrages. Denne praksis er stadfæstet af Vestre Landsret, se TfS 1993, 345. Disse udgifter kan derfor ikke godtgøres uden indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Dommen fastslår, at en supplerende flyttegodtgørelse, hvis størrelse er uden sammenhæng med hvilke udgifter, der rent faktisk afholdes, ikke kan betegnes som udlæg for arbejdsgiveren.
 
Tjenesteskift fra én statslig institution til en anden anses for flytning under samme arbejdsgiver. Tilsvarende gælder tjenesteskift fra statsligt til kommunalt civilforsvar. Flytteudgifter afholdt i forbindelse hermed er derfor fradragsberettiget, se fx TfS 1988, 611 (LSR). Se i øvrigt LV A.F.1.6 .

B.1.5.2 Erstatningsbeløb for opgivelse af tjenestebolig

Erstatningsbeløb, som ydes tjenestemænd for opgivelse af tjenesteboliger, anses for erstatning for indtægtstab og derfor A-indkomst, jf. skd. 26.205. Der skal indeholdes A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1, samt AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f.

B.1.5.3 Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste

Begrebet tabt arbejdsfortjeneste dækker i praksis over en række forskellige ydelser. Der kan være tale om løn eller løntillæg, betaling for personligt arbejde udført uden for et ansættelsesforhold eller beløbet kan være udbetalt uden krav om en egentlig arbejdsydelse.
Godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste, der reelt har karakter af en lønudbetaling, dvs. har en nær tilknytning til lønmodtagerens tjenesteforhold, er omfattet af KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f. Eksempelvis kan nævnes erstatning for bortvisning og fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2, litra a og b, jf. afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene, TfS 1995,756.
Udbetaler en forening erstatning for tabt arbejdsfortjeneste i forbindelse med, at en frivillig ulønnet medhjælper repræsenterer foreningen - fx ved deltagelse på udvalgt hold e.l. - anses beløbet ikke for vederlag. En sådan udbetaling ydes for at friholde medhjælperen for udgifter som følge af indsatsen for foreningen. Der vil derfor være tale om en bidragsfri B-indkomst.
Udbetaler en forening derimod erstatning for tabt arbejdsfortjeneste til medhjælpere osv. for at udføre en personlig arbejdsydelse for foreningen, anses erstatningen for løn, og der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. For årlige vederlag på højst 1.500 kr. anses beløbet dog for B-indkomst, jf. KSLbek. § 21, nr. 5, og der skal ikke indeholdes AM-bidrag, jf. AMFLbek. § 9, stk. 1, litra c, eller SP-bidrag. Den ansatte skal i så fald angive beløbet på selvangivelsen og vil i forbindelse med årsopgørelsen blive afkrævet skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Se ligeledes afsnit B.1.11.5 vedrørende erstatningsbeløb fra tidligere arbejdsgiver.
 
Arbejdsskade En arbejdsgiver kan som erstatningsansvarlig for personskade bl.a. skulle betale erstatning for tabt arbejdsfortjeneste efter erstatningsansvarslovens § 2. I erstatningen fradrages løn under sygdom, dagpenge fra arbejdsgiver eller kommunalbestyrelse og forsikringsydelser, der har karakter af en virkelig skadeserstatning, samt lignende ydelser til den skadelidte lønmodtager.
Der skal hverken indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, herunder eventuel erstatning i form af indbetalinger til en arbejdsmarkedspensionsordning, der udbetales i henhold til erstatningsansvarslovens § 2. Dette gælder for erstatning udbetalt til en skadelidt lønmodtager, der hverken overenskomstmæssigt, efter individuel kontrakt eller på anden vis har krav på hel eller delvis løn mv. fra arbejdsgiveren i uarbejdsdygtighedsperioden, idet erstatningen ikke har karakter af vederlag for beskæftigelse i et ansættelsesforhold og dermed ikke er omfattet af bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra a. Dette gælder selv om den skadelidtes ansættelsesforhold er opretholdt i sygeperioden, og den pågældende derfor principielt er omfattet af bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra a.
Erstatningen vil af samme grund ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Erstatningen er endvidere ikke gjort til A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20 modsætningsvis. Beløbet vil således være B-indkomst.Vedrørende sygedagpenge udbetalt fra det offentlige, som skadelidte modtager i sygeperioden, henvises der til afsnit B.1.2.1 .

B.1.5.4 Løntillæg - Udgiftsdækning

Tillæg til løn, som gives til dækning af lønmodtagerens udgifter i forbindelse med arbejdet, fx skur- og tærepenge, smudstillæg, skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse, kilometerpenge, natpenge, uniformsgodtgørelse, kontorholdsgodtgørelse, fejltællingspenge, svindgodtgørelse, værktøjspenge og hundeførertillæg skal medregnes ved indkomstopgørelsen, jf. LL § 9, stk. 5, 1. pkt.
Der er tale om vederlag i penge i et tjenesteforhold, hvorfor der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af disse tillæg, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f. Dette gælder uanset om beløbet eventuelt kan fratrækkes på selvangivelsen. Skatteministeren har redegjort for beskatning og indeholdelse af A-skat af hundeførertillæg i et svar til Folketinget, jf. TfS 1995, 254. Der er tale om beskatning af et løntillæg, der udbetales til den ansatte for at denne i forbindelse med sit arbejde anvender et arbejdsredskab, der således stilles til rådighed for arbejdsgiveren. I lighed med andre løntillæg er hundeførertillæg skattepligtigt, og arbejdsgiveren skal i lighed med anden pengeløn indeholde A-skat i løntillægget.
Der skal ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, hvis arbejdsgiveren afholder alle udgifter til arbejdsredskaber eller hjælpemidler i forbindelse med arbejdet eller refunderer udgifterne efter reglerne om udlæg efter regning. Se afsnit B.1.7.3 om udlæg for arbejdsgiveren. Er arbejdsredskabet mv. også til rådighed for privat brug, eller bruges det privat, foreligger der principielt et skattepligtigt gode. Se nærmere afsnit B.1.6 om personalegoder.

B.1.5.5 Konkurrenceklausuler

Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse kan ydes under tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets ophør. I begge tilfælde kan vederlaget erlægges som en éngangsydelse eller i løbende ydelser.
 
Engangsvederlag Der skal indeholdes A-skat af vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse, der ydes som et engangsvederlag under tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, jf. KSLbek. § 20, nr. 27. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, idet vederlaget ikke er omfattet af bidragsgrundlaget i AMFL § 8, stk. 1, litra a, da vederlaget ikke er ydet for personligt arbejde, men derimod for, at modtageren ikke skal påtage sig andet personligt arbejde, eller for en anden form for rådighedsindskrænkelse. Et engangsvederlag, der ydes under tjenesteforholdets beståen eller i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, kan erlægges i rater, uden at det betyder, at vederlaget bliver bidragspligtigt.
 
Løbende ydelser Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse, der betales i form af tidsubestemte løbende ydelser, er kendetegnet ved, at der er usikkerhed om det samlede beløb, der udbetales.
Ydes vederlaget under tjenesteforholdets beståen, er der tale om et løntillæg, og der skal indeholdes A-skat, jf. KSL § 43, stk. 1. Der skal tillige indeholdes AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f. Ydes vederlaget i forbindelse med tjenesteforholdets ophør, er der tale om A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 2, og der skal derfor indeholdes A-skat. Der skal ligeledes indeholdes AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d og SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f.

B.1.6 Personalegoder

Indledning Efter LL § 16 skal personalegoder som udgangspunkt værdiansættes til markedsværdien, men der er i bestemmelsen gjort en række undtagelser herfra. Det gælder fx. rådighed over bil, sommerbolig, lystbåde og pc til privat brug, samt køb af virksomhedens produkter.
 
A- eller B-indkomst Visse personalegoder skal medregnes til den indkomst, der skal indeholdes A-skat af. Det drejer sig om fri kost og logi omfattet af Ligningsrådets satser, fri bil, fri telefon og telefongodtgørelse, jf. KSLbek. § 20. Øvrige skattepligtige personalegoder, der hverken er omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 21 er B-indkomst. Der skal desuden indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af de A-skattepligtige personalegoder med de værdier, som indgår i grundlaget for A-skattetræk, jf. AMFL § 11, stk. 1 og stk. 9, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Derimod skal der ikke indeholdes AM-, og SP-bidrag i personalegoder, der ikke er A-skattepligtige.
 
Afgrænsning Et skattepligtigt personalegode er et gode, som den ansatte som led i ansættelsesforholdet får overdraget til privat brug uden at betale fuldt vederlag herfor. Det gælder både varer og tjenesteydelser, som forbruges umiddelbart, goder, som overdrages til den ansattes ejendom, og goder, som alene overdrages til låns.
Personalegoder sidestilles med løn, og værdien af godet skal medtages ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.
De arbejdsredskaber/hjælpemidler, der stilles til rådighed for udførelsen af arbejdet på arbejdspladsen, er ikke personalegoder. Andre arbejdsredskaber og lignende skal som udgangspunkt alene beskattes, i det omfang de er til rådighed for privat brug.
Reglerne finder kun anvendelse på personalegoder, der er ydet af en arbejdsgiver eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde. Det er ikke en betingelse, at arbejdsgiveren er ejer af godet eller har købt godet til den ansatte.
 
Bagatelgrænsen Personalegoder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder overstiger en satsreguleret bagatelgrænse, 4.400 kr. i 2001.
Hvis godernes samlede værdi overstiger bagatelgrænsen, sker der beskatning af den fulde værdi, når grænsen overskrides. Der skal således også betales skat af alle de goder, der ellers er omfattet af bagatelgrænsen, hvis de sammenlagt (efter fradrag af evt. egenbetaling til arbejdsgiveren mv.) har en værdi, der overstiger bagatelgrænsen.
Ved bedømmelsen af, om grænsen overskrides, skal der kun medregnes de goder, der hovedsageligt er stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde. Der skal være en direkte sammenhæng mellem godet og arbejdets udførelse. Dvs. at goderne kun falder ind under bagatelgrænsen, når det hovedsageligt er af hensyn til det konkrete arbejde, at arbejdsgiveren har stillet dem til rådighed.
Det typiske for de goder, som er omfattet af bagatelgrænsen, er, at den ansatte, hvis vedkommende selv afholder udgifterne til goderne, vil have mulighed for at få fradrag for den del af udgifterne, som skyldes arbejdet.
Der skal alene ske beskatning af et personalegode, når det er muligt at henføre en værdi til den enkelte medarbejder.
Goder omfattet af bagatelgrænsen værdiansættes til markedsprisen, jf. LL § 16, stk. 3, 1. pkt.
Grænsen gælder ikke for en række goder, hvor værdien i forvejen fremgår af loven eller er kendt, fx fordi der er indberetningspligt, eller fordi værdiener fastsataf Ligningsrådet. Arbejdsgiveren har også indberetningspligt for disse goder.
Det er den ansattes opgave at holde øje med, dels om godet er af en karakter, der er omfattet af bagatelgrænsen, og dels om den skattefri beløbsgrænse er overskredet. Derimod har arbejdsgiveren ingen skattemæssige forpligtelser i relation til bagatelgrænsen og skal derfor ikke administrere eller føre kontrol med den.
Bagatelgrænsen samt de omfattede goder er nærmere beskrevet i LV A.B.1.9.1 .
 
Betaling af private udgifter Betaler arbejdsgiveren den ansattes private udgifter, skal der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Det samme gælder, hvis løn konverteres til naturalieydelser.
Er der tale om naturalieydelser, der ikke er enten konverteret løn, fri kost og logi i tjenesteforhold, fri bil eller fri telefon, skal der som udgangspunkt ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Der kan dog være tilfælde, hvor grænsen mellem naturalieydelser og betaling af private udgifter er flydende. Hvorvidt der er tale om det ene eller det andet, må afgøres i hvert enkelt tilfælde. I den sammenhæng vil det være vejledende, men ikke afgørende, hvem regningen er stilet til.
 
Maskeret udbytte I særlige tilfælde kan ydelsen ikke betragtes som et personalegode. Ydelsen skal derimod betragtes som maskeret udbytte, og beskatning foretages efter reglerne herom. Se herom LV S.F.1.2 .
Vedrørende værdiansættelsen af personalegoder og personkredsen, der er omfattet af LL § 16, henvises til LV A.B.1.9.1 .

B.1.6.1 Firmabil

A-indkomst Efter KSLbek. § 20, nr. 22, skal arbejdsgiveren indeholde A-skat af værdien af hel eller delvis vederlagsfri bil, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte, jf. LL § 16, stk. 4.
For særlige køretøjer, hvor beskatning sker efter LL § 9 C, stk. 6, eller LL § 16, stk. 3, skal der ikke indeholdes A-skat, idet disse køretøjer ikke er omfattet af den omtalte bestemmelse i KSLbek. Se LV A.B.1.9.2 om afgrænsning i forhold til firmabil.
Grundlaget for indeholdelsen af A-skat af firmabil er den skattepligtige værdi af personalegodet, og A-indkomsten beregnes i forhold til længden af den lønperiode, hvori formuegodet er til rådighed, jf. KSLbek.§ 23, stk. 2.
Ifølge denne bestemmelse skal indeholdelse ske på samme tidspunkt som indeholdelse i anden A-indkomst for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i udbetalt eller godskrevet A-indkomst, skal det resterende beløb så vidt muligt indeholdes i A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår.
Beløb, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men vil blive opkrævet i forbindelse med lønmodtagerens årsopgørelse.
 
AM-bidrag og
SP-bidrag
Ifølge AMFL § 8, stk. 1, litra b, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, skal der betales AM-bidrag og SP-bidrag af værdien af privat anvendelse af bil, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.
Grundlaget for indeholdelsen af AM-bidraget og SP-bidraget udgøres af de værdier, der danner grundlag for indkomstbeskatningen, jf. AMFLbek. § 9, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Opgørelse og indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt som opgørelse af og indeholdelse i anden bidragspligtig indkomst, der udbetales eller godskrives for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i den udbetalte eller godskrevne bidragspligtige indkomst, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i den bidragspligtige indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår. Bidrag, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves for bidragspligtige efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, særskilt af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund for skatteansættelsen, jf AMFLbek.§ 9, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, sidste pkt.
 
Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal indeholdes for mindst en hel måned (eller to 14 dages perioder), selvom bilen kun har været til rådighed for en del af en måned.
Hvis perioden, hvor der har været fri bil til rådighed, har været afbrudt i en sammenhængende periode på mindst 30 dage, kan arbejdsgiveren ved den førstkommende lønberegning efter denne periode undlade at beregne værdi af fri bil for én måned og dermed undlade at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Skifter en ansat med fri bil til rådighed arbejdsgiver midt i en måned og får han ligeledes fri bil til rådighed hos den nye arbejdsgiver, skal den første arbejdsgiver beregne fri bil til rådighed for hele måneden. Den nye arbejdsgiver skal som udgangspunkt også beregne værdi af fri bil for hele tiltrædelsesmåneden, men kan tage hensyn til, om den tidligere arbejdsgiver har indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag for fri bil for den pågældende periode mod dokumentation fra den tidligere arbejdsgiver.
Stiller den nye arbejdsgiver en dyrere bil til rådighed, skal der kun indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af forskelsbeløbet i tiltrædelsesmåneden. Hvis den nye arbejdsgiver stiller en billigere bil til rådighed, skal der ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den fri bil i tiltrædelsesmåneden.
 
Rådighed for privat kørsel Det er rådigheden over den fri bil, der beskattes. Det skattepligtige beløb fastsættes derfor uafhængigt af privatkørslens omfang. AN7861_1.GIF Size: ( X ) Med virkning fra og med indkomståret 2001 afhænger værdiansættelsen af fri bil til rådighed af, hvornår arbejdsgiveren m.v. har anskaffet bilen. For biler anskaffet før den 29. marts 2000 fastsættes den skattepligtige værdi af bil til rådighed som udgangspunkt til 25 pct af bilens værdi. For biler anskaffet den 29. marts 2000 eller senere fastsættes den skattepligtige værdi af bil til rådighed til 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr. og 20 pct. af resten. For biler, der er anskaffet af arbejdsgiveren inden den 29. marts 2000 har de ændrede regler først virkning fra og med indkomståret 2003, men den ansatte kan vælge at anvende de ændrede regler fra og med indkomståret 2001. AN7861_2.GIF Size: ( X )
For biler, der kun er til rådighed en del af året, medregnes et forholdsmæssigt beløb. Den skattepligtige værdi beregnes ud fra det antal måneder, hvor bilen helt eller delvis har været til rådighed.
Se nærmere LV A.B.1.9.2 .
 
Firmabil på gule plader Se LV A.B.1.9.2 .
 
 
Tilkaldevagt Se LV A.B.1.9.2 .
 
Opgørelse af bilens værdi Bilens værdi sættes til mindst 160.000 kr., og for biler anskaffet før den 29. marts 2000 til højst 450.000 kr., såfremt de gamle værdiansættelsesregler anvendes. AN7861_1.GIF Size: ( X )Anvendes de nye værdiansættelsesregler, er der intet maksimum. AN7861_2.GIF Size: ( X ) Værdien, der lægges til grund ved beregningen af den skattepligtige indkomst, afhænger dels af bilens alder, dels af om arbejdsgiveren har anskaffet bilen som brugt.
For nye biler og biler, som på anskaffelsestidspunktet er 3 år og derunder, anvendes nyvognsprisen som beregningsgrundlag. Dette gælder kun i det indkomstår, hvor bilen er indregistreret første gang samt de 2 følgende indkomstår. I det 4. og de efterfølgende indkomstår nedsættes værdien til 75 pct. af nyvognsprisen dog ikke til et beløb under 160.000 kr.
Treårsreglen er fraveget for hyrevogne, der af firmaet er erhvervet uden berigtigelse af yderligere registreringsafgift (dvs. at bilen har kørt mindst 250.000 km og er mere end to år gammel). I disse tilfælde foretages værdiansættelsen efter reglen for "gamle biler". Hvis en udenlandsk indregistreret bil, indføres i Danmark, kan der ved opgørelsen af den skattemæssige værdi lægges en tilsvarende registrering i et udenlandsk register til grund. Fra 1. juli 1999 er den hidtidige praksis for værdiansættelsen af biler, der ikke er indregistreret her i landet eller omfattet af registreringsafgiftslovens § 3 a, stk. 6, lovfæstet, jf. lov nr. 385 af 2. juni 1999.  
Der er mulighed for at fastsætte priserne på nye biler individuelt.
Den pris, som forhandleren faktisk benytter ved afgiftsberigtigelsen, udgør beregningsgrundlaget inkl. registreringsafgift, moms, leveringsomkostninger og alt normalt tilbehør ved værdiansættelse af fri bil efter LL § 16, stk. 4, 3. pkt., jf. TfS 1996, 724 (TSS).
Den værdi, som forhandleren skal benytte ved registreringsafgiftsberigtigelsen for et nyt køretøj, er bl.a. køretøjets almindelige pris, jf. registreringsafgiftslovens §§ 8 og 9.
Registreringsafgiften beregnes nu som hovedregel af salgsprisen. Der er fastsat en mindstebeskatningspris, idet den afgiftspligtige værdi skal indeholde en mindsteavance for forhandleren, og importøravancen må ikke være negativ. I den afgiftspligtige værdi af nye køretøjer indregnes altid mindst 9 pct. i forhandleravance, jf. lovbek. nr.807 af 24. august 2000, § 8, stk. 1.
Beregningsgrundlaget for fri firmabil følger de gamle regler uden krav om mindsteavance i det omfang, de stadig kan anvendes, jf. TfS 1997, 738 (TSS).
Hvis bilen på anskaffelsestidspunktet er over 3 år, regnet fra datoen for 1. indregistrering, anvendes købsprisen inkl. moms som grundlag for beregningen af den skattemæssige værdi, og der foretages ingen efterfølgende regulering. Se også TfS 1998, 713, hvor den bil, der skulle værdiansættes, tidligere var udført til England og indregistreret på grænseplader uden moms og registreringsafgift. Da bilen blev hjemtaget her til landet anerkendte LSR, at værdiansættelsen af fri bil blev ansat skønsmæssigt med udgangspunkt i bilprisen for en tilsvarende bil.
Anskaffelsessummen tillægges de istandsættelsesudgifter, som virksomheden afholder, eventuelle leveringsomkostninger samt udgifter til normalt tilbehør. Se endvidere TfS 1996, 487 (TSS). Udgifter til reparation af en bil udført 1½ år efter arbejdsgiverens erhvervelse af bilen skulle ikke medregnes ved opgørelsen af grundlaget for beregning af fri bil. Reparationen skyldtes mangler ved motoren og LSR anså ikke reparationen for foretaget i forbindelse med erhvervelsen af bilen, jf. TfS 1999, 32.
Betaler den ansatte arbejdsgiveren for at have bil til rådighed, reduceres den skattepligtige værdi af firmabilen med det betalte beløb. Betalingen skal være foretaget i det indkomstår, for hvilket beskatningen foretages, og betalingen skal være foretaget af beskattede midler direkte til firmaet, jf. kendelse gengivet i TfS 1997, 658, hvor LSR udtalte, at udgangspunktet for beskatning af fri firmabil er, at arbejdsgiveren afholder alle omkostninger vedrørende firmabilen, herunder udgifter til benzin. Beløb, som den ansatte selv anvender til fx køb af benzin til firmabilen, kan således ikke anvendes til reduktion af den skattepligtige værdi. En reduktion i den skattepligtige værdi forudsætter derfor en kontant indbetaling til arbejdsgiveren. Se ligeledes Told- og Skattestyrelsens udtalelse gengivet i TfS 1996, 488.
Vedrørende normalt tilbehør se LV A.B.1.9.2 .
 
Lejet/leaset bil LL § 16, stk. 4, finder ikke kun anvendelse på biler, som firmaet ejer, men også på biler, som firmaet har lejet (leaset). Stiller firmaet en lejet bil til fri rådighed for en ansat, beskattes den ansatte efter LL § 16, stk. 4, idet den skattepligtige værdi fastsættes, som om bilen var erhvervet til eje af firmaet på lejetidspunktet. LSR har i en kendelse fastslået, at den skattemæssige værdi for en tidligere leaset firmabil kan fastsættes til arbejdsgiverens købspris, når firmaet anskaffer bilen mere end 3 år efter 1. indregistrering. Der var tale om et salg mellem interesseforbundne parter, og både før og efter købet var firmabilen til rådighed for den samme person. LSR lagde til grund, at den aftalte salgspris var udtryk for den reelle handelspris. Der var således ikke tale om et uafbrudt forløb, blot fordi den samme firmabil var til rådighed for den samme skatteyder før og efter salget/købet, jf. TfS 1997, 183.
 
Bil med chauffør Privat kørsel i en firmabil, der føres af en af arbejdsgiveren betalt chauffør, er ikke omfattet af bestemmelsen i LL § 16, stk. 4. Kørslen skal derimod værdiansættes til markedsværdien efter hovedreglen i LL § 16, stk. 3, dvs. at der sker beskatning af et beløb svarende til, hvad det koster den pågældende at leje en bil med chauffør. Personalegodet er B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag, idet fri bil med chauffør hverken er omfattet af KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. § 20, eller AMFL § 8, stk. 1, litra a eller b, og ATP-lovens § 17 f. Er der tale om kørsel mellem hjem og arbejdsplads, beskattes kørslen ved bortfald af fradragsretten for kørsel mellem hjem og arbejde, jf. LL § 9 C, stk. 6.
 
AN7861_1.GIF Size: ( X )
Udbytte - bil til rådighed En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evt. sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 4. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag og SP-bidrag. Hovedaktionæren skal betale bidrag af værdien af den fri bil. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra g og § 11, stk. 8. Biler indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.
Der skal foretages indberetning om udbytte i form af bil, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C.
De ændrede regler har virkning for udlodninger, der foretages i indkomståret 2001 eller senere. AN7861_2.GIF Size: ( X )

B.1.6.2 Fri telefon

A-indkomst Efter KSLbek. § 20, nr. 21, skal værdien af hel eller delvis vederlagsfri telefon til rådighed uden for arbejdsstedet henregnes til A-indkomst. AN7861_1.GIF Size: ( X )Ved fri telefon forstås, at en telefon enten er oprettet i arbejdsgiverens navn, eller at arbejdsgiveren fuldstændigt eller op til et bestemt beløb refunderer den skattepligtiges telefonudgifter. AN7861_2.GIF Size: ( X )
Grundlaget for indeholdelsen af A-skat af fri telefon til rådighed er den skattepligtige værdi af personalegodet, jf. KSLbek. § 23, stk. 2. Indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt som indeholdelse i anden A-indkomst for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i udbetalt eller godskrevet A-indkomst, skal det resterende beløb så vidt muligt indeholdes i A-indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår.
Beløb, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves ikke særskilt, men vil blive opkrævet i forbindelse med lønmodtagerens årsopgørelse.
 
AM-bidrag
SP-bidrag
Efter AMFL § 8, stk. 1, litra b, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, skal der betales AM-bidrag og SP-bidrag af den skattepligtige værdi af privat anvendelse af telefon, der helt eller delvis vederlagsfrit stilles til rådighed som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt. Opgørelse og indeholdelse skal foretages på samme tidspunkt som opgørelse af og indeholdelse i anden bidragspligtig indkomst, der udbetales eller godskrives for den pågældende lønperiode. Kan indeholdelse ikke ske i den udbetalte eller godskrevne bidragspligtige
indkomst, skal det resterende beløb om muligt indeholdes i den bidragspligtige indkomst, der udbetales eller godskrives for den følgende lønperiode inden for samme kalenderår. Bidrag, som ikke kan indeholdes inden for samme kalenderår, opkræves for bidragspligtige efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 7, stk. 1, særskilt af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund for skatteansættelsen, jf AMFLbek.§ 9, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, sidste pkt.
Ved indeholdelsen af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag skal der for månedslønnede medregnes 1/12 af årsværdien og for 14-dageslønnede medregnes 1/26 af årsværdien.
 
Værdi Værdien af fri telefon udgør for 2001 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), jf. TSS-cirk. 2000-41, hvis arbejdsgiveren har betalt telefonregningen hele året, og ellers den forholdsmæssige værdi, dog højst arbejdsgiverens faktiske udgift. AN7861_1.GIF Size: ( X )Tilsvarende gælder, hvor arbejdsgiveren har maksimeret sin betaling. AN7861_2.GIF Size: ( X ) Værdiansættelsen omfatter abonnementsudgifter, samtaleudgifter samt traditionelle telefonserviceydelser, såsom telefonvækning, telefonsvarefunktion, "visnummerfunktion" m.v.. Derimod er fx indsamlingsbidrag, der opkræves over telefonregningen, ikke omfattet af værdiansættelsen for den fri telefon. Beløbet dækker heller ikke selve telefonapparatet, idet det ikke anses for indeholdt i basisabonnementet, ligesom nyopretning af et telefonabonnement ikke er omfattet.
Beløbet dækker abonnementsudgiften og den private del af samtaleudgifterne, uanset om der er stillet én eller flere telefoner til rådighed. Der skal således ikke ske yderligere beskatning, hvis en lønmodtager udover telefon til rådighed i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx biltelefon, mobiltelefon eller telefon i sommerhus.
Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx ved at betale et månedligt beløb til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes og dermed også i det beløb, der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af.
Den ansatte skal beskattes uanset, om den ansatte i øvrigt har en privat telefon, men værdien af den telefon, der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med størrelsen af de faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen. Virksomheden må derfor ikke foretage en sådan reduktion ved opgørelsen af grundlaget for indeholdelsen af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Reglerne om beskatning af telefon er nærmere beskrevet i LV A.B.1.9.4 .

B.1.6.3 Godtgørelse af telefonudgifter

Arbejdsgiverens godtgørelse eller tilskud til telefon uden for arbejdsstedet beskattes fuldt ud, jf. LL § 16, stk. 1. Den ansatte kan få fradrag for erhvervsmæssige samtaler, i det omfang udgifterne sammen med øvrige lønmodtagerudgifter overstiger 4.400 kr. i 2001 jf. LL § 9, stk. 1. Abonnementsudgiften betragtes som en privat udgift, uanset hvilken brug der gøres af telefonen, og er derfor ikke fradragsberettiget.
Bestemmelsen omfatter også tilskud til telefon i sommerhus, telefon i bilen eller mobiltelefon.
LL § 16, stk. 1, forudsætter normalt, at tilskuddet ydes til en telefon, der er oprettet i et andet navn end firmaets, typisk i den ansattes navn. Se LV A.B.1.9.3 og A.B.1.9.4 om afgrænsning i forhold til fri telefon.
Betaler arbejdsgiveren kun for telefonsamtaler fra hjemmet, der efter særskilt bestilling for hver enkelt samtale kan dokumenteres som erhvervsmæssig ved bilag fra telefonselskabet, foreligger der ikke et skattepligtigt telefontilskud, men en situation hvor firmaet betaler sine udgifter efter regning.
Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af telefongodtgørelse/tilskud, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

B.1.6.4 Helårsbolig

Den ansatte beskattes af værdien af hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed. Dette personalegode værdiansættes ud fra boligens markedsleje, jf. LL § 16, stk. 3, dog således at der ved værdiansættelsen tages hensyn til en evt. bopæls- og/eller fraflytningspligt, jf. LL § 16, stk. 7-9.
Ligningsrådet har vedtaget nærmere anvisninger om, hvad ligningsmyndighederne skal forstå ved markedslejen, jf. TSS-cirk. 2000-41, der vedrører værdiansættelsen af visse personalegoder for 2001. Der kan i øvrigt henvises til LV A.B.1.9.5 .
Værdien af hel eller delvis fri helårsbolig er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. § 20. Der er derfor tale om B-indkomst, men arbejdsgiveren har pligt til at indberette, at der stilles helårsbolig til rådighed for privat brug, hvis den leje, boligens bruger betaler, ligger under Ligningsrådets sats/markedslejen.
Værdi af hel eller delvis fri helårsbolig er ikke omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, hvorfor der ikke skal indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag.
AN7861_1.GIF Size: ( X )Der er med virkning fra og med indkomståret 2001 fastsat særlige beskatningsregler for direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform. Den skattepligtige værdi af fri bolig sættes til 6 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der ikke overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr., og 8 pct. af resten. Grundbeløbet reguleres efter ejendomsværdiskattelovens § 14. Beregningsgrundlaget er det største beløb af enten ejendomsværdien pr. 1. januar i indkomståret eller anskaffelsessummen opgjort i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 eller 3, med tillæg af forbedringer foretaget efter anskaffelsen, dog kun forbedringer foretaget inden den 1. januar i indkomståret. Beløbet er B-indkomst, jf. KSLbek. § 21. AN7861_2.GIF Size: ( X )Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, men den pågældende direktør eller medarbejder er bidragspligtig af værdien. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b og g, og § 11, stk. 8. Helårsboliger indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen
AN7861_1.GIF Size: ( X )
Udbytte - helårsbolig til rådighed En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evt. sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien skal ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 9. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 8, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b og g, og § 11, stk. 8. Helårsboliger indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.
Der skal foretages indberetning om udbytte i form af helårsbolig, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C.
De ændrede regler har virkning for udlodninger, der foretages i indkomståret 2001 eller senere. AN7861_2.GIF Size: ( X )

B.1.6.5 Sommerbolig

En ansat, der af arbejdsgiveren får stillet en sommerbolig til rådighed i ugerne 22-34, beskattes af et beløb svarende til 1/2 pct. pr. uge af ejendomsværdien for sommerboligen. For årets øvrige uger udgør procentsatsen 1/4 pct. pr. uge, jf. LL § 16, stk. 5.
Værdien af en sommerbolig til rådighed er B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag af værdien. .
Se endvidere LV A.B.1.9.6 .
AN7861_1.GIF Size: ( X )For direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønning er der med virkning fra indkomståret 2001 indført en formodningregel, hvorefter sommerboligen anses for at være til disposition hele året. Er sommerboligen stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, sommerboligen stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, der ikke er nærtstående.
 
Udbytte - sommerbolig til rådighed En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en sommerbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evt. sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien skal ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 5. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 8, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b og g, og § 11, stk. 8. Sommerboliger indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.
Der skal foretages indberetning om udbytte i form af sommerbolig, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C.
De ændrede regler har virkning for udlodninger, der foretages i indkomståret 2001 eller senere. AN7861_2.GIF Size: ( X )

B.1.6.6 Lystbåd

Benyttelse af en lystbåd, der stilles til rådighed af arbejdsgiveren, beskattes med 2 pct. pr. uge af bådens anskaffelsessum inkl. moms og levering, jf. LL § 16, stk. 6. De nærmere regler er beskrevet i LV A.B.1.9.7 .
Værdien af lystbåd til rådighed er ikke omfattet af KSL § 43, stk. 1, eller § 43, stk. 2, jf. KSLbek. nr. § 20, hvorfor der ikke skal indeholdes A-skat. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b, modsætningsvis og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis.
AN7861_1.GIF Size: ( X )For ansatte direktører og andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform er der med virkning fra indkomståret 2001 indført en formodningsregel, hvorefter lystbåden anses for at være til disposition hele året. Er lystbåden stillet til rådighed for flere direktører eller andre medarbejdere med væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, fordeles den skattepligtige værdi ligeligt. Den skattepligtige værdi nedsættes i forhold til antallet af dage, lystbåden stilles til rådighed for eller udlejes til andre personer, der ikke er nærtstående.
De nye regler finder ikke anvendelse, såfremt arbejdsgiveren har det som hovederhverv at producere lystbåde, eller dele af lystbåde, og hvor det er et nødvendigt led i produktionen heraf at testsejle virksomhedens lystbåde og den ansatte direktør eller medarbejderen har det som overvejende beskæftigelse at producere og afsætte lystbåde eller dele af lystbåde.
 
Udbytte - lystbåd til rådighed En hovedaktionær, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en lystbåd til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt evt. sparet privatforbrug i relation til godet. Værdien skal ansættes efter reglerne i LL § 16, stk. 6. Der er tale om B-indkomst. Selskabet skal ikke indeholde AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 8, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b og g, og § 11, stk. 8. Lystbåde indgår i beregningsgrundlaget med den værdi, der indgår i grundlaget for indkomstbeskatningen.
Der skal foretages indberetning om bytte i form af lystbåd, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. skattekontrollovens § 7 C.
De ændrede regler har virkning for udlodninger, der foretages i indkomståret 2001 eller senere. AN7861_2.GIF Size: ( X )

B.1.6.7 Radio- og tv-licens og lign.

Arbejdsgiverens betaling af den ansattes radio- og tv-licens er skattepligtig, idet udgiften hertil uanset den ansattes erhverv anses for privat. Betalte abonnementsudgifter til betalingskanaler er også skattepligtige.
Værdiansættelsen sker med udgangspunkt i LL § 16, stk. 3, således at den ansatte beskattes af den faktisk dækkede udgift.
Beløbet er B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.8 Personalelån

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal i henhold til LL § 16, stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er ydet til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger (kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med lånet.
For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.
Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen mellem den betalte rente og mindsterenten, jf. KGL § 38. Låntageren kan imidlertid fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).
Beløbet er B-indkomst og den ansatte ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.
Hvis den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. KGL § 38, men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkostninger eller den rente, der kan opnås på almindelige markedsvilkår, skal der ikke ske beskatning.

B.1.6.9 Avis

Arbejdsgiverens betaling af avis, der erstatter almindeligt avishold i husstanden, er skattepligtig. Aviser, der leveres på arbejdspladsen til anvendelse der, skal således ikke beskattes.
Værdien af arbejdsgiverbetalt avis er B-indkomst og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.10 Kost og logi

For nogle ansatte er kost og logi en naturlig del af lønnen. Dette gælder fx medhjælpere ved landbrug m.v. og sygehuspersonale. Arbejdsgiverens betaling af kost og logi er som udgangspunkt skattepligtig, medmindre den ansatte er på rejse eller arbejder på et midlertidigt arbejdssted, jf. LL § 16, stk. 11. Efter denne bestemmelse skal ansatte ikke beskattes af værdien af sparet hjemmeforbrug i forbindelse med arbejde på et midlertidigt arbejdssted.
Værdiansættelsen skal ske med udgangspunkt i markedsværdien af godet, jf. LL § 16, stk. 3. Ved TSS-cirk. 2000-41 har Ligningsrådet for 2001 vedtaget anvisning for nogle lønmodtagergrupper om normalværdien af kost og logi. Det gælder de lønmodtagergrupper, hvor kost og logi er en naturlig del af lønnen, eksempelvis medhjælpere ved landbruget, sygehuspersonale mv. Se nærmere om praksis i LV A.B.1.9.11 .
I de tilfælde, hvor fri kost og logi er ydet i forbindelse med kontant løn til de lønmodtagergrupper, der er omfattet af Ligningsrådets anvisning, anses værdien som A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1, og KSLbek. nr. § 21, nr. 3, modsætningsvis.
Værdien skal ligeledes medregnes til AM- og SP-bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Ydes der fri kost og logi til andre lønmodtagergrupper, skal værdifastsættelsen heraf ske med udgangspunkt i markedsværdien - det vil sige det beløb, som den ansatte har sparet ved ikke selv at afholde udgiften til privatforbrug, jf. LL § 16, stk. 3. Værdien beskattes som B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag heraf.
Ansatte, der benytter sig af adgangen til at købe mad i arbejdsgiverens kantine til en pris, der er lavere end virksomhedens indkøbs-/fremstillingspris ekskl. faste omkostninger, beskattes som udgangspunkt ikke af det sparede privatforbrug, medmindre godet indebærer en væsentlig økonomisk værdi for den pågældende. Værdien beskattes som B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.11 Pc


 
Der skal ikke ske beskatning af en pc med dertil hørende tilbehør, der helt eller delvist vederlagsfrit er stillet til rådighed til brug ved arbejdet af arbejdsgiveren, jf. LL § 16, stk. 10. Skattefriheden forudsætter, at bestemmelsens fire betingelser er opfyldt:
  1. pc'en med tilbehør skal være stillet til rådighed til brug ved arbejdet. Der skal således være en erhvervsmæssig begrundelse for at give medarbejderne et tilbud om en pc til brug i hjemmet
  2. medarbejdernes private benyttelse af pc'erne skal være helt eller delvist vederlagsfri
  3. medarbejderen skal have stillet pc'en til rådighed.
  4. AN7861_1.GIF Size: ( X )den ansatte må ikke kompensere arbejdsgiveren ved reduktion af sin bruttoløn. AN7861_2.GIF Size: ( X )
 
Selv en beskeden erhvervsmæssig anvendelse er tilstrækkelig til, at pc'en er omfattet af bestemmelsen. Software, scanner, modem, DVD-drev, CD-brænder mv. betragtes som tilbehør til pc'en, hvorimod fx en telefonforbindelse, der kan anvendes til datatransmission, behandles efter reglerne om fri telefon. Se nærmere herom i B.1.6.2 og LV A.B.1.9.4 .
 
Hvis betingelserne i LL § 16, stk. 10, ikke er opfyldt, beskattes den private anvendelse af pc'en som B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag. Værdien skal ved indkomstopgørelsen ansættes til markedslejen i låneperioden.
 
AN7861_1.GIF Size: ( X )Såfremt den ansatte ved reduktion i sin bruttoløn har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få stillet udstyr til rådighed, skal den ansatte med virkning fra 1. januar 2001 medregne et beløb svarende til 50 pct. af udstyrets nypris ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det eller de indkomstår, hvor udstyret er til rådighed. Har udstyret kun været til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori udstyret ikke har været til rådighed. De ændrede regler har virkning for udstyr leveret 1. januar 2001 eller senere.
  AN7861_2.GIF Size: ( X )
Hvor ansatte får stillet en pc til rådighed i hjemmet og det aftales, at den ansatte efter en periode kan købe pc'en til den nedskrevne værdi, opgøres værdien af den private rådighed efter LL § 16, stk. 10, medens værdien af købet af den brugte pc bedømmes efter LL § 16, stk. 3, 1. pkt. I tilfælde, hvor den ansatte opnår en skattepligtig besparelse ved køb af det brugte udstyr, er et sådan beløb B-indkomst, og der skal ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag. Medarbejdere, der ved fratræden eller ved en ordnings udløb køber udstyret, skal betale herfor med beskattede midler. Se også TfS 1999, 606 TSS, hvor Told- og Skattestyrelsen på forespørgsel fra en region svarede, at kommuner er omfattet af momspligten for deres køb og videresalg af pc'er til personalet. Styrelsen udtalte samtidig, at såfremt en kommune videresælger en (ny) pc til den ansatte til en pris, der er mindre end indkøbsprisen, skal den ansatte beskattes af denne besparelse.

B.1.6.12 Parkeringsplads

Efter LL § 16, stk. 10, skal værdien af at benytte en parkeringsplads, som arbejdsgiveren af hensyn til arbejdet har stillet til rådighed ved arbejdsstedet, ikke beskattes. Det er i denne forbindelse uden betydning, om pladsen er beliggende på et areal, der ejes eller lejes af arbejdsgiveren, eller om udgiften til parkering afholdes af arbejdsgiveren på anden måde, fx ved betaling af parkometerafgift.
Bestemmelsen omfatter udelukkende parkeringsplads i forbindelse med arbejdets udførelse, i modsætning til parkeringsplads ved den ansattes bopæl, som kun rent undtagelsesvis kan antages at være stillet til rådighed af hensyn til arbejdet. Hvis parkeringen i øvrigt pga. arbejdet foretages ved et andet arbejdssted end ved den sædvanlige arbejdsplads, kan arbejdsgiveren uden skattemæssig virkning for den ansatte betale eller refundere udgiften ligesom andre erhvervsmæssige udgifter, som arbejdet påfører den ansatte. Bestemmelsen medfører således, at parkeringsudgifter kan betales eller refunderes særskilt, uanset om der evt. samtidig ydes en skattefri befordringsgodtgørelse.

B.1.6.13 Kreditkort

Hvis en ansat får stillet et kreditkort til rådighed til brug for dækning af erhvervsmæssige udgifter, sker der ikke beskatning af dette, og der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag.
Udstedes der privatkort til medarbejdere, er gebyret for udstedelsen/årsfornyelsen en ydelse, der er skattepligtig, medmindre den kan rummes i bagatelgrænsen. I det omfang den ansatte er skattepligtig af værdien af kreditkortet, beskattes værdien som B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag..

B.1.6.14 Arbejdsdragt/uniform

Hvis en ansat får stillet fri uniform eller arbejdsdragt til rådighed, skal den pågældende ikke beskattes heraf. Det forudsættes, at der er tale om arbejdstøj, der er passende for det pågældende arbejde. Der kan fx være tale om kitler mv. til sygehuspersonale og til butikspersonale, sikkerhedsbeklædning og tøj til arbejde, der medfører tilsmudsning eller betydeligt slid på tøjet.
Den ansatte skal beskattes af værdien af almindeligt tøj, som arbejdsgiveren stiller til rådighed. Se TfS 1997, 160, hvor en hoteldirektør som led i sin ansættelse havde krav på, at arbejdsgiveren skulle finansiere tøj til brug for arbejdet. ØL fandt, at det af arbejdsgiveren betalte tøj, måtte anses som almindeligt tøj, der ikke var udsat for ekstraordinært slid og ødelæggelse. Er tøjet i overvejende grad stillet til rådighed af hensyn til den ansattes arbejde - uden at der dog er tale om egentligt arbejdstøj - skal værdien heraf dog kun beskattes, såfremt den overstiger bagatelgrænsen.
Værdifastsættelsen sker med udgangspunkt i godets markedsværdi, hvilket vil sige arbejdsgiverens købspris for det pågældende tøj, jf. LL § 16, stk. 3.
Værdien er B-indkomst og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.
Er der derimod tale om, at den ansatte får udbetalt en uniformsgodtgørelse, eller modtages der tilskud til uniform, er godtgørelsen/tilskuddet omfattet af KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, og der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.15 Fri befordring, herunder frikort til DSB, HT mv.

Ansatte, der har adgang til befordring mellem hjem og arbejdsplads, som arbejdsgiveren har betalt, fx i firmabus eller mandskabsvogn, bliver beskattet heraf, hvis der foretages befordringsfradrag, jf. LL § 9 C, stk. 6. Hvis der ikke foretages fradrag, sker der ingen beskatning.
Ansatte, der har frikort til offentlige transportmidler, der kan benyttes til befordring mellem hjem og arbejdsplads, skal beskattes med et beløb, der svarer til befordringsfradraget for denne strækning, hvis den ansatte ønsker at foretage dette fradrag. Hvis der ikke foretages befordringsfradrag, sker der heller ikke beskatning.
Det er adgangen til fri transport og ikke benyttelsen heraf, der beskattes. Det er derfor nødvendigt at fraskrive sig adgangen til den fri transport, hvis man ikke ønsker at blive beskattet heraf. Se endvidere LV A.B.1.9.17 .
I det omfang den ansatte beskattes af værdien af frikort, beskattes værdien som B-indkomst og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.16 Rabat

Har den ansatte mulighed for at få rabat på varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren handler med, er der tale om et skattepligtigt personalegode, hvis rabatten overstiger arbejdsgiverens avance, jf. LL § 16, stk. 3, 2. pkt.
Skal den ansatte beskattes af en evt. rabat, beskattes værdien som B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.17 Frirejser og rejser betalt af arbejdsgiveren

Lønmodtagere, der foretager en af arbejdsgiveren betalt rejse, er ikke skattepligtig heraf, hvis der er tale om en egentlig forretningsrejse. Det samme gælder, hvis der er tale om en studierejse af generel karakter, og rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser. Har studierejsen derimod karakter af en hel eller delvis ferie, fordi arrangementet indeholder et turistmæssigt islæt, skal den ansatte beskattes af værdien af den private del af rejsen. Se endvidere LV A.B.1.9.19 .
Værdifastsættelsen af en evt. privat del sker med udgangspunkt i godets markedsværdi, jf. LL § 16, stk. 3.
Værdien er B-indkomst og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.
Visse flyselskaber har indført et bonussystem, hvor den rejsende kan optjene point i forbindelse med flyrejser og hotelovernatninger. Hvis arbejdsgiveren har betalt den rejse, som har givet point til en frirejse/overnatning, som den ansatte bruger privat, skal den ansatte betale skat af værdien af frirejsen/overnatningen. Der er tale om B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.18 Fri undervisning


Ydelser til dækning af udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser, medregnes under visse betingelser ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når ydelserne modtages fra en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, jf. LL § 31.
 
Hvilken personkreds Reglerne gælder først og fremmest for lønmodtagere, men følgende er også omfattet:
  • Tidligere, men nu afskedigede medarbejdere.
  • Personer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt modtager personalegoder, dvs. konsulenter, revisorer mv.
  • Medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollegiale organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
  • Personer, der modtager uddannelsesydelser af den ovennævnte type fra et arbejdsformidlingskontor, deres A-kasse eller fagforening, herunder ledige.
  • Elever, der modtager de nævnte uddannelsesydelser direkte fra Arbejdsgivernes Elevrefusion.
 
Hvilke uddannelser og kurser Skattefriheden omfatter bl.a:
  • Ungdomsuddannelser, fx uddannelser i erhvervsuddannelsesregi (lærlinge- og elevuddannelser).
  • Korte og mellemlange videregående uddannelser, fx social- og sundhedshjælperuddannelsen.
  • Mellemlange videregående uddannelser, fx lærer- og sygeplejeuddannelsen.
  • Lange videregående uddannelser, der erhverves på universiteter og andre højere uddannelsesinstitutioner.
  • Alle typer af efter-/videreuddannelser, som erhverves i tilknytning hertil, fx diplom- og masteruddannelser.
  • Alle typer af kurser og uddannelser, som udbydes i AMU-regi.
 
Hvilke ydelser Følgende ydelser skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst:
  • Skole- eller deltagerbetaling. Ydelser til dækning af udgifter til erhvervelse af kørekort til almindelig bil kan dog ikke ydes skattefrit, medmindre arbejdsgiveren mv. har pligt til at afholde ydelsen i henhold til gældende lovgivning.
  • Ydelser til dækning af bog- og materialeudgifter, som er relevante for uddannelsen eller kurset.
  • Godtgørelser til dækning af udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. LL § 31, stk. 4.
  • Befordringsgodtgørelser, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satsen i LL § 31, stk. 5, AN7861_1.GIF Size: ( X )dvs. 1,58 kr. gældende fra 1. januar 2001. AN7861_2.GIF Size: ( X )
  • AN7861_1.GIF Size: ( X )Faktiske udgifter til anden befordring. AN7861_2.GIF Size: ( X )

B.1.6.19 Løsøre til hjemmet

Udgangspunktet for beskatning af løsøre til rådighed i hjemmet er LL § 16, stk. 3. Hvis personalegodet således overdrages til låns, skal den pågældende beskattes af et beløb svarende til, hvad godet kan lejes til på det fri marked. Overdrages genstanden til eje, skal der tilsvarende ske beskatning af et beløb svarende til salgsprisen på det fri marked.
Beløbet er B-indkomst og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.
Lejlighedsgaver beskattes dog ikke i praksis, hvis der er tale om gaver af mindre omfang, jf. LV A.B.7.3.1 .
 
Hjemmearbejdspladser Der skal ikke ske beskatning af en pc med dertil hørende tilbehør, der vederlagsfrit er stillet til rådighed til brug ved arbejdet., jf. B.1.6.11 . Som tilbehør anses sædvanligt pc-udstyr som fx printer, scanner og modem, jf. LV A.B.1.9.13 . Udstyr som kontorinventar er derimod ikke omfattet af skattefrihedsbestemmelsen i LL § 16, stk. 10. Hvor arbejdsgiveren stiller kontorstol, bord, lampe m.v. til rådighed for den ansatte i forbindelse med en hjemmearbejdsplads, vil den ansatte som hovedregel ikke skulle beskattes af rådigheden over inventaret, jf. TfS 1996, 781 TSS.
Såfremt der - rent undtagelsesvist - bliver tale om beskatning af kontorinventar, vil den skattepligtige værdi være det beløb, som det pågældende inventar kan lejes til i almindelig fri handel i låneperioden, jf. LL § 16, stk. 3, dog med respekt af bagatelgrænsen i LL § 16, stk. 3. Beløbet vil i så fald være B-indkomst, og den ansatte skal ikke betale AM-bidrag og SP-bidrag.

B.1.6.20 Sundhedsudgifter og alkoholafvænning

Sundhedsudgifter Arbejdsgiverens betaling af den ansattes private sundhedsudgifter mv. vil som udgangspunkt være skattepligtig for den ansatte. Den skattepligtige værdi skal efter LL § 16, stk. 3, sættes til den værdi, som det må antages at koste den skattepligtige at erhverve godet for i almindelig fri handel, se TfS 1995, 496.
Den økonomiske værdi påvirkes ikke af, at den ansatte også ville kunne få ydelsen fra det offentlige, jf. HRD (TfS 1998, 98) om en arbejdsgivers betaling af udgifterne til en ansats hofteoperation på et privathospital.
I en bindende forhåndsbesked om arbejdsgiverbetalt helbredsundersøgelse svarede Ligningsrådet dog, at en til samtlige medarbejdere tilbudt helbredsundersøgelse ikke ville medføre beskatning af de medarbejdere i virksomheden, der gjorde brug af tilbuddet, se TfS 1995, 529 om de konkrete omstændigheder.
 
Alkoholafvænning Der skal under visse betingelser ikke betales skat af arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænning. Skattefriheden omfatter dels tilfælde, hvor arbejdsgiveren afholder selve behandlingsudgiften, dels de tilfælde, hvor arbejdsgiveren mere indirekte betaler for behandlingen gennem en forsikringspræmie eller ved at yde et helt eller delvist rentefrit lån, jf. cirk. nr. 99 af 28. juni 1999.
Der er alene skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænningsbehandling, dvs. ydelser, som har til formål at hjælpe den pågældende alkoholmisbruger ud af sit misbrug. Skattefrihedsbestemmelsen i LL § 30 omfatter derimod ikke arbejdsgiverbetalte ydelser til operationer eller behandlinger for følgesygdomme af alkoholmisbrug.
Der stilles ikke krav til behandlingsform eller -art. Skattefriheden omfatter en hvilken som helst behandling, som parterne finder egnet. Efter bestemmelsen kan der opnås skattefrihed for fx samtaleterapi hos psykologer eller andre samt for behandling på egentlige behandlingshjem. Det er parterne selv, der træffer beslutning om behandlingsmetoden, eventuelt i samarbejde med den praktiserende læge. Det er ikke en betingelse for skattefrihed, at den praktiserende læge har henvist til en konkret behandlingsform, når der blot er henvist til behandling. Da arbejdsgiveren skal betale, må der på forhånd være en vis formodning om, at der vælges den rigtige behandling i lyset af de hensyn, der gør sig gældende på dette område: personlige, økonomiske og rationelle hensyn. Det er dog en betingelse, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for alkoholafvænningsbehandling.
 
A. Betalingsform:
 
LL § 30, stk. 1, omfatter udtømmende de tilfælde, hvor arbejdsgiveren skattefrit kan finansiere eller medfinansiere en alkoholafvænningsbehandling for den ansatte, hvad enten dette sker ved at arbejdsgiveren direkte betaler for behandlingen, betaler gennem tegning af en forsikring eller yder et rentefrit lån:
  1. Betalt behandling. Der er skattefrihed for arbejdsgiverbetalte ydelser til alkoholafvænning, uanset om arbejdsgiveren betaler for behandlingen direkte til et hospital, en læge, en klinik eller lignende, eller om arbejdsgiveren efterfølgende refunderer den ansatte udgifter, som denne selv har afholdt til alkoholafvænning. Parterne træffer selv beslutning om behandlingsmetode og -art.
  2. Betaler arbejdsgiveren mere indirekte for ydelser til alkoholafvænning gennem tegning af en forsikring, der omfatter alkoholafvænning for medarbejderne, er der ligeledes skattefrihed for arbejdsgiverens præmiebetaling til en sådan forsikring. Skattefriheden gælder alene en præmiebetaling i forbindelse med en forsikringsordning for alkoholafvænning. Har arbejdsgiveren tegnet en forsikring, som dækker behandlinger for sundhedsydelser generelt, herunder også ydelser til alkoholafvænning, er der efter bestemmelsen kun skattefrihed for den del af præmiebetalingen, som kan henføres til den enkelte medarbejder som betaling for dækning af ydelser til alkoholafvænning. Uanset om arbejdsgiveren betaler forsikringspræmien direkte, eller om arbejdsgiveren i stedet refunderer et af den ansatte betalt præmiebeløb, er præmien skattefri i henhold til bestemmelsen, såfremt betingelserne for skattefrihed i øvrigt er opfyldt. Det er parterne selv, der træffer beslutning om behandlingsmetode og -art. Det overlades derfor til forsikringstager og forsikringsgiver at vurdere, hvilken behandlingsydelse, der vil være bedst egnet i det enkelte tilfælde.
  3. Rentefri lån. LL § 30 omfatter også tilfælde, hvor arbejdsgiveren mere indirekte finansierer den ansattes alkoholafvænningsbehandling ved at yde et helt eller delvist rentefrit lån, hvor lånet anvendes af medarbejderen til køb af en alkoholafvænningsbehandling. I disse tilfælde er der skattefrihed for den rentefordel, som medarbejderen måtte have ved, at arbejdsgiveren yder et fordelagtigt lån. Lånet skal dog være klausuleret til dækning af den ansattes udgifter i forbindelse med en alkoholafvænningsbehandling. Er dette ikke tilfældet, skal skattefordelen ved rentebesparelsen bedømmes efter reglerne om beskatning af personalelån, jf. LL § 16, se nærmere herom B.1.6.8 .
 
B. Betingelser for skattefrihed:
 
I LL § 30, stk. 2, er der opstillet nogle betingelser, som skal være opfyldt for, at de under punkt A. nævnte ydelser er skattefrie for medarbejderen:
  1. Skriftlig lægeerklæring. Det er en betingelse for skattefritagelse, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at medarbejderen har behov for en alkoholafvænningsbehandling. Det er ikke en betingelse for skattefrihed, at den praktiserende læge har henvist til en bestemt behandling.
  2. Led i generel personalepolitik. Det er en betingelse for skattefrihed, at udgiften afholdes som led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere. Bestemmelsen indebærer, at der ikke kan ske en forskelsbehandling af de ansatte eller af medlemmerne, hvis der er tale om en pensionskasse- eller en fagforeningsordning. Det indebærer, at arbejdsgiveren ikke må stille betingelse om, at medarbejden opfylder et vis anciennitetskrav, fx mindst 1 års ansættelse, eller et vist ugentligt arbejdstimekrav, fx minimum 15 timers arbejde om ugen. LL § 30, stk. 2, 2. pkt., indebærer, at alle virksomhedens medarbejdere uanset personalegruppe og uanset fuldtid eller deltid skal være omfattet af tilbuddet om alkoholafvænningsbehandling. Bestemmelsen indebærer endvidere, at alle medarbejdergrupper skal tilbydes samme ydelse. Virksomheden kan således ikke betale den fulde behandlingsudgift til én medarbejdergruppe, men kun yde et rentefrit lån til en anden medarbejdergruppe. For så vidt angår en af arbejdsgiveren betalt forsikringsordning, er præmien kun skattefri, såfremt alle ansatte er omfattet af ordningen. Det er derimod ikke et krav, at alle ansatte tager imod et tilbud om behandling. Det vil heller ikke være i strid med bestemmelsen, hvis arbejdsgiveren begrænser tilbuddet til fx én betalt behandling pr. medarbejder. Hvorvidt der er tale om udgifter, som afholdes som led i virksomhedens generelle personalepolitik for alle medarbejdere, beror på en konkret, ligningsmæssig vurdering. Er der tale om en personalepolitik, der omfatter alle medarbejdere på lige vilkår, som fremgår af personalehåndbøger mv., vil denne betingelse normalt være opfyldt. Betingelsen om, at udgiften skal afholdes som et led i arbejdsgiverens generelle personalepolitik, er uafhængig af, hvilke personalegoder arbejdsgiveren i øvrigt stiller til rådighed for medarbejderne. I tilfælde, hvor arbejdsgiveren har tegnet en forsikring, der omfatter ydelser til alkoholafvænning, vil det fremgå af forsikringspolicen/forsikringsaftalen, om alle ansatte er omfattet. Derudover må der være en stærk formodning for, at medarbejderne selv, herunder i særdeleshed tillidsmænd og samarbejdsudvalg på den enkelte arbejdsplads, som netop har til opgave at påse, at såvel medarbejdernes som virksomhedens rettigheder og forpligtelser efterleves, løbende vil have indsigt i og føre kontrol med, at alle virksomhedens medarbejdere bliver behandlet ensartet også på dette område.
  3. Personkreds. Skattefriheden i LL § 30, stk. 1, for arbejdsgiverbetalt alkoholafvænning omfatter personer, der har tilknytning til arbejdsmarkedet. Bestemmelsen omfatter derfor først og fremmest lønmodtagere dvs. personer, der har en arbejdsgiver, men også andre personer med tilknytning enten til en virksomhed eller til arbejdsmarkedet er omfattet af bestemmelsen. Ifølge § 30, stk. 3, kan også personer som fx konsulenter, revisorer, bestyrelsesmedlemmer, der som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde fra hvervgiveren modtager en ydelse til alkoholafvænning, få fordel af skattefriheden. Også personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, er omfattet af skattefriheden. Det er ikke et krav, at en virksomhed, der har besluttet sig for at stille tilbud om alkoholbehandling til rådighed for medarbejderne, også skal stille tilbuddet til rådighed for fx virksomhedens bestyrelsesmedlemmer. Vælger en virksomhed at stille et alkoholafvænningstilbud til rådighed for et bestyrelsesmedlem, er det dog en betingelse for skattefriheden, at tilbuddet gives til alle bestyrelsesmedlemmer uanset disses post og anciennitet i bestyrelsen, samt til andre til virksomheden løsere knyttede personer som fx revisorer eller konsulenter, der af virksomheden er engageret til at udføre enkeltstående, konkrete hverv for virksomheden. Det er dog ikke en betingelse for skattefrihed, at tilbuddet skal svare til dét tilbud, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for virksomhedens ansatte. Virksomheden kan således godt have en forsikringsordning, der dækker alle ansatte, og samtidig en ordning med fx helt eller delvist rentefrit lån til personkredsen i § 30, stk. 3, dvs. bestyrelsesmedlemmer og andre løsere tilknyttede personer. Skattefritagelsen omfatter desuden ydelser til alkoholafvænning, som fagforeninger, pensionskasser eller lign. stiller til rådighed for deres medlemmer. Som medlem af en fagforening eller en pensionskasse vil også den selvstændigt erhvervsdrivende være berettiget til skattefrihed for en alkoholafvænningsbehandling, som en fagforening eller pensionskasse måtte stille til rådighed for den pågældende. Såfremt fagforeningens eller pensionskassens tilbud består i en forsikringsordning, vil fagforeningens eller pensionskassens præmieindbetaling for det pågældende medlem også være uden skattemæssige konsekvenser for medlemmet, såfremt betingelserne for skattefrihed i øvrigt er opfyldt. Der skelnes ikke mellem kontingentbetalende og ikke-kontingentbetalende medlemmer. En alkoholafvænningsordning, der tilbydes medlemmerne, skal derfor tilbydes alle medlemmer. I de tilfælde, hvor en person er omfattet af et alkoholafvænningstilbud gennem såvel arbejdspladsen som gennem en pensionskasse/forsikringsselskab, vil der også være skattefrihed efter LL § 30, såfremt arbejdsgiveren og pensionskassen/forsikringsselskabet vælger at dele præmien eller behandlingsudgifterne imellem sig.
 

B.1.6.21 Andre personalegoder

Medarbejderaktier, medarbejderobligationer samt aktieoptioner mv., der gives som led i et ansættelsesforhold, anses ikke som løn, men som et B-indkomstskattepligtigt personalegode. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, men modtageren er bidragspligtig. De statslige told- og skattemyndigheder opgør på grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse.
AN7861_1.GIF Size: ( X )
Køberet - LL § 28 For personer, der som vederlag modtager køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier af det selskab, hvor de er ansat, indtræder beskatningen af den modtagne køberet eller tegningsret først på det tidspunkt, hvor køberetten henholdsvis tegningsretten udnyttes eller afstås, jf. LL § 28. Tilsvarende gælder beskatning af køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, der modtages som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt, samt for køberetter til aktier eller tegningsretter til aktier, som personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for selskabets bestyrelse, modtager som vederlag. Reglerne finder anvendelse når det selskab, hvor modtageren er ansat m.m., enten selv har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten eller har erhvervet køberetten henholdsvis tegningsretten fra et selskab, der er koncernforbundet med selskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og som har udstedt køberetten henholdsvis tegningsretten. Beskatningen sker på grundlag af køberettens eller tegningsrettens værdi på udnyttelsestidspunktet henholdsvis afståelsestidspunktet. Såfremt den modtagne køberet eller tegningsret udløber uudnyttet, bortfalder beskatningen efter § 16, jf. statsskattelovens § 4. AN7861_2.GIF Size: ( X )
AN7861_1.GIF Size: ( X )
Afgift - § 28 A En person, der som led i et ansættelsesforhold har modtaget vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier af enten det selskab, hvor personen er ansat, eller fra et selskab, der er koncernforbundet med dette selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, kan indgå en skriftlig aftale med det selskab, hvor vedkommende er ansat, eller det selskab, hvor aktien, tegningsretten eller køberetten er modtaget fra, om, at selskabet betaler en afgift til dækning af den skat m.v., som medarbejderen ellers skulle have betalt af det modtagne vederlag. Ved det modtagne vederlag forstås summen af værdien af de aktier m.v., som medarbejderen modtager direkte, og den afgift, som selskabet betaler, jf. § 28 B, stk. 1.
  AN7861_2.GIF Size: ( X )
Ikke omfattet af LL § 28 Er der tale om et allerede indtjent pengebeløb (løn, provision eller lign.), som efterfølgende konverteres til aktier, vil aktiernes værdi være A-indkomst, og der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1,  AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. For så vidt angår aktier og lign., der modtages som led i et ansættelsesforhold, se nærmere afsnit B.1.9 .   
 
Gaver Der skal som udgangspunkt indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af gaver i form af gavekort og lign., jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Derimod er værdien af tingsgaver, som arbejdsgiveren giver til ansatte som udgangspunkt B-indkomst og den ansatte skal ikke . Den ansatte skal selv angive værdien af tingsgaven på selvangivelsen og vil i forbindelse med udsendelsen af årsopgørelsen blive afkrævet skat af gaven.
 
 
Gaver - jul/nytår Årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår beskattes efter praksis normalt kun, hvis markedsværdien overstiger 500 kr. Kontanter og gavekort beskattes fuldt ud. Praksis for beskatning af såkaldte lejlighedsgaver finder efter omstændighederne også anvendelse på tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren. Se endvidere LV A.B.7.3.1 og TfS 1995, 176 (svar fra skatteministeren) om beskatning af lejlighedsgaver.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 

B.1.7 Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

B.1.7.1 Rejse- og befordringsgodtgørelse

Skattepligtige godtgørelser Godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren, for udgifter lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. LL § 9, stk. 5. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f.
Om lønmodtagerens fradragsmuligheder, se LV A.F.3 .
 
Skattefri godtgørelser Godtgørelser for rejseudgifter, der opfylder de betingelser, som er fastsat i LL § 9 A - eller for så vidt angår befordringsudgifter fremgår af LL § 9 B - er dog skattefri, jf. LL § 9, stk. 5, 2. pkt. De af Ligningsrådet fastsatte satser for erhvervsmæssige befordringsudgifter fremgår af TSS-cirk. 2000-39 , mens satserne for rejseudgifter, der er fastsat i LL § 9 A, stk. 2, fremgår af TSS-cirk. 2000-43 .
Der skal ikke indeholdes A-skat af skattefri godtgørelsesbeløb, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1.
Der skal heller ikke betales AM-bidrag eller SP-bidrag af skattefri godtgørelsesbeløb.

B.1.7.1.1 Betingelser, generelt

Af TSS-cirk. 2000-43 fremgår de fra 1. jan. 2001 gældende satser for skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, ligesom lovens betingelser for udbetaling heraf er omtalt i det nævnte cirkulære.
Se også cirk. nr. 72 af 17. april 1996, pkt. 16.1 - 16.1.3.3 og 17.3.3 - 17.3.3.1 samt cirk. nr. 77 af 30. maj 2000, pkt. 2. En beskrivelse af reglerne findes også i LV A.B.1.7 .
AN7861_1.GIF Size: ( X )Om krav til dokumentation for udbetalte skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, se bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000 og afsnit H.3 . AN7861_2.GIF Size: ( X )
 
Arbejdsgiver/hvervgiver Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse kan kun udbetales af en arbejdsgiver eller hvervgiver (én, der udbetaler vederlag for personligt arbejde, der ikke er ydet i et egentligt ansættelsesforhold), jf. LL § 9, stk. 5 og § 9 A, stk. 9.
Rejse- og befordringsgodtgørelse, der udbetales efter de af Ligningsrådet/i LL § 9 A og § 9 B fastsatte satser og regler, er skattefri, uanset om udbetalingen foretages af en dansk eller udenlandsk arbejdsgiver/hvervgiver, og uafhængigt af om denne er skatte-, indeholdelses- eller oplysningspligtig her i landet. Se TfS 1993, 222 (LR) og kommentaren hertil i TfS 1993, 231 (LR). Endvidere har Told- og Skattestyrelsen udtalt, at en dansk virksomhed, der udlejer medarbejdere til udlandet, kan udbetale skattefri rejsegodtgørelse, jf. TfS 1997, 480, se iøvrigt C.1 .
 
Lønmodtager Omfattet af LL § 9 A og § 9 B er lønmodtagere, herunder modtagere af lønindkomst, der er gjort til B-indkomst efter KSL § 45, stk. 1, jf. KSLbek. § 21.
Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til B-indkomstmodtagere, herunder personer, der uden at være lønmodtagere har aftalt med hvervgiver, at der af opkrævningsmæssige årsager skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. B-indkomstmodtagere kan dog få dækket deres rejse- og befordringsudgifter efter reglerne om udlæg efter regning, - dog ikke befordringsudgifter ved kørsel i egen bil.
Selvstændigt erhvervsdrivende kan vælge at foretage fradrag for rejseudgifter med standardsatserne i stedet for de faktiske udgifter, jf. LL § 9 A, stk. 8. Selvstændigt erhvervsdrivende, som benytter virksomhedsordningen, kan anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse, hvis bilen holdes uden for virksomheden, jf. nærmere LV E.G.1.2.2 .
Ph.d.-studerende, der modtager løn fra deres arbejdsgiver, behandles som lønmodtagere og kan derfor modtage skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse efter LL § 9 A og § 9 B. Derimod er ph.d.-studerende, der modtager stipendier efter lov om statens uddannelsesstøtte ikke omfattet, jf. TfS 1995, 329 (svar fra skatteministeren). Om Ph.d.-studerende, se afsnit B.4.5 .
Om afgrænsningen mellem lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende, se afsnit B.1.1.1 .
Om rejse- og befordringsgodtgørelse i forbindelse med fri undervisning se LV A.B.1.9.19 og afsnit B.1.6.18 .
Om honorarmodtagere, se afsnit B.2 .
Om godtgørelse til ulønnede medhjælpere eller ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger, eller godtgørelse til Hjemmeværnets frivillige personel, se afsnit B.1.8.1 og LV A.B.2.8 .
 
Bestyrelsesmedlemmer mv. Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse i LL § 9 A og § 9 B gælder også for såvel lønnede som ulønnede medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, samt for personer, der virker som medhjælp for bestyrelser mv., jf. LL § 9 A, stk. 9 og § 9 B, stk. 4. Bestyrelsesmedlemmer og lignende er derfor også omfattet af LL § 9 A, stk. 4 (25 pct.-godtgørelse), jf. afsnit B.1.7.1.3.1 .
 
Modregningsforbud Godtgørelse, der er udbetalt skattefrit, medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis den fragår i en forud aftalt bruttoløn, jf. LL § 9, stk. 5, 3. pkt. Der gælder således et modregningsforbud, der rammer tilfælde, hvor lønnen løbende nedsættes i overensstemmelse med den udbetalte rejse- og befordringsgodtgørelse.
Det står dog lønmodtager og arbejdsgiver frit for at aftale lønvilkår - herunder en generel lønnedsættelse under hensyntagen til årets gennemsnitlige udbetaling af skattefri befordrings- og rejsegodtgørelse, mod at der fremover udbetales skattefri godtgørelse oven i lønnen.25 pct.-godtgørelse, jf. LL § 9 A, stk. 4, kan heller ikke modregnes i forud aftalt løn, jf. LL § 9, stk. 5, 3. pkt. Se i øvrigt afsnit B.1.7.1.3 .
 
Hvis der udbetales mere end satserne Hvis der udbetales beløb, der er større end Ligningsrådets/de i LL § 9 A, stk. 2 nævnte satser, skal hele beløbet medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. TSS-cirk. 2000-43 , pkt. 1.3.6 og TSS-cirk. 2000-39 , pkt. 2.3.1. Der skal i så fald indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i hele beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Foretages der en klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som skattefri godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende skattepligtigt løntillæg, skal kun det supplerende løntillæg medregnes i modtagerens personlige indkomst, og der skal således kun indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af dette beløb, AN7861_1.GIF Size: ( X )jf. bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 1, stk. 3 og § 2, stk. 3. AN7861_2.GIF Size: ( X ) Der kan ikke efterfølgende ske opsplitning af udbetalte godtgørelsesbeløb i en skattefri del og et supplerende skattepligtigt løntillæg.
 
Hvis der udbetales mindre end satserne - eller slet ikke udbetales nogen godtgørelse Om lønmodtagerens fradragsmuligheder for rejseudgifter, se TSS-cirk. 2000-43 , pkt. 4 og LV A.F.1.1 . Om befordringsfradrag, se TSS-cirk. 2000-39 , pkt. 2.3.2 og LV A.F.3 . 
 
Faste beløb Hvis der udbetales faste fx månedlige eller årlige beløb, er hele beløbet skattepligtigt, jf. TSS-cirk. 2000-39 , pkt. 2.2 AN7861_1.GIF Size: ( X )og bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse nr. 173 af 13. marts 2000, § 2. AN7861_2.GIF Size: ( X ) Ved udbetaling af faste befordringsgodtgørelsesbeløb, der udbetales uafhængigt af det faktiske antal kørte kilometer, eller godtgørelsesbeløb, der skal dække inden for særlige afstandszoner, skal der derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af hele beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
 
Udlæg efter regning Dækker arbejdsgiveren en lønmodtagers rejse- og befordringsudgifter mod dokumentation i form af originale (eksterne) bilag, der indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale, eller afholder arbejdsgiveren udgifterne direkte, er beløbet ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren. Udgifterne er da afholdt som udlæg efter regning. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Godtgørelsen vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis.
Arbejdsgiveren kan ikke dække udgifter som udlæg efter regning mod en tilsvarende reduktion af lønmodtagerens løn, jf. TfS 1989, 396 (SD).
Godtgørelse for lønmodtagers kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste kan ikke ydes som udlæg efter regning, jf. LV A.B.1.7.2 .
Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse eller foretages fradrag for rejseudgifter, når udgifterne er dækket helt eller delvist af arbejdsgiveren efter regning eller afholdt direkte af denne. Se TSS-cirk. 2000-43 , pkt. 1.3.4, 1.3.5 og 4.3.1.
Ifølge LL § 9 A, stk. 4, kan arbejdsgiveren dog, hvis denne afholder lønmodtagerens udgifter ved rejse i udlandet efter regning, supplerende udbetale et skattefrit beløb til dækning af udgifter til småfornødenheder på indtil 25 pct. af satsen for skattefri kostgodtgørelse, beregnet for den samlede rejse, jf. afsnit B.1.7.1.3 . I den forbindelse vil det kun være muligt at holde dokumenterede udgifter uden for indkomstopgørelsen, hvis de er dækket som udlæg efter regning, dvs. på grundlag af originale eksterne bilag, der indgår i arbejdsgiverens/hvervgiverens regnskab.
Hvis kost- og logiudgifter ikke kan anses for dækket som udlæg efter regning, skal modtagne godtgørelser - ud over beløb svarende til standardsatserne for udokumenterede kost- og logiudgifter - således medregnes i indkomstopgørelsen, jf. TfS 1993, 231 (LR). Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af dette beløb.
Om skattepligtig udgiftsdækning, se afsnit B.1.5.4 .

B.1.7.1.2 Befordringsgodtgørelse

Der kan udbetales skattefri godtgørelse til lønmodtagere for kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste. Ved vurderingen af om der er tale om egen bil, skal der lægges vægt på det reelle ejerforhold, jf. TfS 1996, 483 (ØLD), TfS 1996, 486 (DEP, kommentar) og TfS 2000, 1020.
Det er kun erhvervsmæssig befordring omfattet af LL § 9 B, der berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelse, dvs.:
  1. kørsel mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage inden for de forudgående 24 måneder,
  2. kørsel mellem arbejdspladser og
  3. kørsel inden for samme arbejdsplads.
Den skattefri befordringsgodtgørelse kan i 2001 ikke overstige følgende beløb:
 
Årlig kørsel til og med 20.000 km: 2,76 kr. pr. km
Årlig kørsel ud over 20.000 km: 1,58 kr. pr. km
 
For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil. AN7861_1.GIF Size: ( X )For benyttelse af egen cykel, knallert eller EU-knallert er satsen 0,40 kr. pr. km., jf. TSS-cirk. 2000-39 , pkt. 2.1. AN7861_2.GIF Size: ( X )
20.000 km-grænsen for godtgørelse ved benyttelse af egen bil gælder kun for den enkelte arbejdsgiver, jf. førnævnte cirkulæres pkt. 2.6. Se TfS 1997,196 (HD) om den daværende 12.000 km-grænse.
 
Arbejdsplads Alene kørsel til et indtægtsgivende arbejdssted er omfattet af reglerne, se også TfS 1998, 239. Til gengæld er alle former for arbejdspladser, der ikke tillige er den skattepligtiges bopæl, omfattet, herunder - ud over almindelige faste arbejdspladser - fx kundebesøg, konferencer eller steder for afhentning af post eller materialer.
Betinger arbejdet, at den skattepligtige overnatter uden for bopælen, fx på et hotel, anses befordring til hotellet som en del af befordringen til arbejdspladsen. Får hotellet karakter af et midlertidigt opholdssted på grund af flere overnatninger, omfattes kørsel mellem hotellet og arbejdspladsen af 60-dagesreglen i LL § 9 B, jf. nedenfor.
I relation til befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads anses et område som en arbejdsplads. Det gælder fx skove og lufthavnsområder.
 
Undervisning Om befordringsgodtgørelse i forbindelse med fri undervisning, se afsnit B.1.6.18 og LV A.B.1.9.19 .
Som arbejdsplads betragtes også steder, hvor den pågældende modtager undervisning i efteruddannelsesøjemed som et led i arbejdet.
Hvis der er tale om en ansat, som er i færd med at gennemgå en grunduddannelse, der består af såvel en praktikdel som en teoretisk del, og ansættelse hos arbejdsgiveren i første omgang er sket med henblik på en gennemførelse af den praktiske del af uddannelsen, kan arbejdsgiveren derimod ikke udbetale skattefri kørselsgodtgørelse efter de almindelige regler, når den ansatte kører til undervisning på skole e.l. Dette er fx tilfældet med kontorelever, erhvervsgrunduddannelseselever, sygehjælperelever m.fl. Om den særlige befordringsgodtgørelse i forbindelse med uddannelse, se afsnit B.1.6.18 og LV A.B.1.9.19 .
Om der er tale om et efteruddannelseskursus eller der er tale om videreuddannelse er således bestemmende for, om befordringsgodtgørelse kan anses for skattefri for den ansatte.
Kurser, der har til formål at vedligeholde den pågældendes faglige viden (àjourføringskurser), vil have karakter af efteruddannelse. Korte eller kortere kurser, der skal sætte den ansatte i stand til at bestride en anden arbejdsfunktion, fx betjene en ny maskine, anvende nye teknikker (fx edb), eller indgå i en ændret arbejdsproces, som kræver større teknisk indsigt, vil som oftest kunne anses som efteruddannelse.
Der er tale om videreuddannelse, hvis uddannelsesaktiviteterne bevirker et egentligt kompetenceløft for den pågældende, således at denne herefter sættes i stand til at bestride en stilling med et nyt/større stillingsindhold, eller at den ansatte ligefrem får et overenskomstmæssigt krav på en bedre stilling på arbejdspladsen.
Afgrænsningen mellem efteruddannelse og videreuddannelse må således ske ved, at man sammenholder det enkelte kursustilbud med den ansattes arbejdsfunktion og uddannelse. Bedømmelsen må nødvendigvis ske ud fra den konkrete situation.
 
Befordring mellem arbejdspladser og inden for samme arbejdsplads Befordring mellem arbejdspladser anses altid for erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra b. For lønmodtageres befordring mellem flere arbejdspladser forudsættes, at arbejdet udføres for samme arbejdsgiver, se dog eksempel 2 i LV A.F.3.2 . Kører en lønmodtager fra sin arbejdsgivers virksomhed i arbejdsgiverens interesse ud til andre arbejdspladser, fx andre virksomheder, og tilbage til virksomheden, er den samlede kørsel således erhvervsmæssig. Endvidere henvises til TfS 1996, 269, hvor Skatteministeriet præciserede reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse mellem flere arbejdsgivere og 60-dagesreglen.
Også befordring inden for samme arbejdsplads, fx en lufthavn eller et skovområde, anses for erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra c.
 
Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads Befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads i indtil 60 arbejdsdage er erhvervsmæssig, jf. LL § 9 B, stk. 1, litra a.
Hvis der køres mere end 60 arbejdsdage mellem bopælen og en arbejdsplads, bliver kørslen privat fra arbejdsdag nr. 61. Fra den 61. arbejdsdag bliver der tale om en fast arbejdsplads. Alle arbejdsdage skal tælles med uanset længde, jf. ligeledes TfS 1996, 269 (DEP).
De 60 arbejdsdage i LL § 9 B, stk. 1, litra a, behøver ikke at være på hinanden følgende dage. Ved kørsel fra bopælen til en arbejdsplads enkelte dage over en periode skal antallet af arbejdsdage lægges sammen. Sammentællingen skal kun afbrydes, hvis der arbejdes mindst 60 på hinanden følgende arbejdsdage på andre arbejdspladser, inden lønmodtageren igen kører mellem bopælen og den første arbejdsplads.
Der kan udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis 60-dagesreglen ikke overskrides, når der regnes 24 måneder tilbage. Det er således kun nødvendigt at gå 2 år tilbage i tiden for at se, om betingelserne er opfyldt.60-dagesreglen medfører også, at selvom en arbejdsplads én gang er blevet fast, kan den senere blive midlertidig igen. Hertil kræves, at der ikke er kørt mellem bopælen og arbejdspladsen i 60 sammenhængende arbejdsdage.
Se nærmere om reglerne i LL § 9 B om erhvervsmæssig kørsel i LV A.F.3.2 .
 
Godtgørelse af erhvervsmæssige befordringsudgifter Forudsætningen for at modtage skattefri godtgørelse er, at modtageren af godtgørelsen har afholdt udgifter.
Godtgørelse kan ydes efter Ligningsrådets satser, jf. ovenfor.
Der kan ikke modtages skattefri godtgørelse, når befordringen allerede på anden måde betales af arbejdsgiveren, fx i form af fri bil til rådighed eller fri rejse på den pågældende strækning.
Tilsvarende gælder, at en lønmodtager, der anvender firmabil, der betales af en arbejdsgiver, ikke kan modtage skattefri godtgørelse i forbindelse med kørsel for en anden arbejdsgiver, ligesom en lønmodtager ikke kan modtage skattefri godtgørelse for samme kørsel fra to arbejdsgivere. Til belysning heraf kan bl.a. henvises til en landsskatteretskendelse, offentliggjort i TfS 1997 ,658, hvor en deltidsansat fodboldspiller havde fået stillet fri bil til rådighed. Bilen blev tillige anvendt til erhvervsmæssig kørsel i skatteyderens andet lønmodtagerjob, for hvilken han modtog kørselsgodtgørelse. Da skatteyderen ikke var ejer af den pågældende bil eller havde foretaget en fuldstændig betaling til arbejdsgiveren - der havde stillet den fri bil til rådighed for den private kørsel - fandt retten, at den pågældende ikke havde opfyldt betingelserne for at få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.
Se nærmere LV A.B.1.7.1.1 .

B.1.7.1.3 Rejsegodtgørelse

Rejsegodtgørelse, der udbetales efter nedenstående regler, kan udbetales skattefrit, jf. LL § 9, stk. 5 og LL § 9 A. Der skal endvidere ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag, da der ikke er tale om vederlag for beskæftigelse. De nærmere regler og satserne for 2001 fremgår tillige af TSS-cirk. 2000-43 .
Det er forudsat, at godtgørelsen udbetales på grundlag af det faktiske antal rejsedage. Der kan alene udbetales rejsegodtgørelse for rejse med overnatning.
Beløb, der udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, skal ikke dække lønmodtagerens udgifter til befordring.
Befordringsudgifterne forudsættes dækket direkte af arbejdsgiveren som udlæg efter regning (fx udgifter til taxa, tog eller fly) eller ved udbetaling af godtgørelse for benyttelse af egen bil/motorcykel AN7861_1.GIF Size: ( X )eller cykel AN7861_2.GIF Size: ( X ) til erhvervsmæssig kørsel som foran omtalt.
Om fradragsmuligheder, fx hvor udbetaling af godtgørelse er sket med et lavere beløb end de fastsatte satser, se LL § 9 A, stk. 7, jf. LV A.F.1.1 og A.F.1.1.1.1 .
Det påhviler arbejdsgiveren at sikre, at der ikke udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke opfylder betingelserne, jf. afsnit H.3 . AN7861_1.GIF Size: ( X )samt bekendtgørelse om rejse- og befordringsgodtgørelse, nr. 173 af 13. marts 2000. AN7861_2.GIF Size: ( X )
Hvis der udbetales godtgørelser i tilfælde, hvor en lønmodtager ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri godtgørelse, bliver den pågældende lønmodtager skattepligtig af ydelsen. Det udbetalte beløb beskattes i så fald som personlig indkomst hos lønmodtagen, som i stedet har mulighed for at opnå fradrag i den skattepligtige indkomst efter de almindelige regler. Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af beløbet, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

Rejsebegrebet Det er i LL § 9 A defineret, hvornår der skattemæssigt er tale om en rejse, og denne definition er desuden refereret i TSS-cirk. 2000-43 , pkt. 1.1.1.
Bestemmelsen fastslår, at der kun kan udbetales skattefri godtgørelse til en lønmodtager, når denne påføres udgifter, fordi:
  • lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopælen og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl, eller
  • arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
Rejsedefinitionen forudsætter således, at det er nødvendigt at overnatte uden for den sædvanlige bopæl. Det indebærer, at der ikke kan udbetales skattefri godtgørelse for rejser uden overnatning ("éndagsrejser"), men eventuelle udgifter til kost og småfornødenheder på sådanne rejser kan arbejdsgiveren dække som udlæg efter regning.
Det er endvidere en betingelse, at rejsen varer mindst 24 timer.
 
12 måneders-reglen ved kostgodtgørelse Der er en tidsgrænse for, hvor længe en arbejdsplads kan anses for midlertidig mht. udbetaling af skattefri godtgørelse efter standardsatserne for kostudgifter, jf. LL § 9 A, stk. 5. Man kan kun få skattefri kostgodtgørelse efter standardsatserne i de første 12 måneder af en rejse.
Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder dog ikke, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flyttes over en strækning på mindst 8 km. En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte. Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget:
  1. når der for samme arbejdsgiver i samme arbejdsprojekt skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads, selvom lønmodtageren arbejder for den samme arbejdsgiver i det samme arbejdsprojekt,
  2. når der for samme arbejdsgiver skiftes til et andet arbejdsprojekt, eller
  3. når lønmodtageren bliver ansat hos en ny arbejdsgiver, selvom lønmodtageren arbejder i det samme arbejdsprojekt som før.
 
20 dages-reglen ved tilbagevenden til tidligere arbejdssted Der påbegyndes en ny 12 måneders periode ved tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt arbejdssted.
Hvis tilbagevenden til det tidligere, midlertidige arbejdssted ikke var upåregnelig for lønmodtageren, er det dog en betingelse, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden lønmodtageren sidst arbejdede på det tidligere arbejdssted. Se LL § 9 A, stk. 5 og 6, TSS-cirk. 2000-43 , pkt. 1.2 og LV A.B.1.7.1.2.1 .
 
Ingen 12 måneders-regel ved logigodtgørelse Tidsbegrænsningen på 12 måneder, der gælder for udbetaling af skattefri kostgodtgørelse, gælder ikke for udbetaling af skattefri logigodtgørelse. Logigodtgørelse kan derfor udbetales, så længe en arbejdsplads er midlertidig, jf. rejsebegrebet ovenfor.
Hvornår og hvor længe en arbejdsplads kan anses for midlertidig, må afgøres konkret ud fra en vurdering af lønmodtagerens ansættelses- og/eller arbejdsforhold.

B.1.7.1.3.1 Satser for skattefri rejsegodtgørelse

Satser for rejse med overnatning, lønmodtagere undtagen turistchauffører Til lønmodtagere - undtagen turistchauffører - på rejse med overnatning i Danmark og i udlandet kan der til dækning af udokumenterede udgifter til kost og småfornødenheder udbetales skattefri godtgørelse med følgende beløb i 2001:
  • 363 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
  • Ved rejse i Japan 477 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
Til udokumenterede udgifter til logi kan der i 2001 udbetales skattefri godtgørelse med:
  • 156 kr. pr. døgn.
Mht. skattefri logigodtgørelse til lønmodtagere bemærkes, at hvis arbejdsgiveren helt eller delvis vederlagsfrit stiller logi til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse til logi. Se om samme dækningsprincip i LV A.B.1.7.1.2 .
Turistchauffører Til turistchauffører kan der ved rejse med overnatning i Danmark og i udlandet til dækning af udokumenterede udgifter til kost og småfornødenheder udbetales skattefri godtgørelse med følgende beløb i 2001:
  • Ved rejse i Danmark: 75 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
  • Ved rejse i udlandet: 150 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
Der kan ikke udbetales skattefri logigodtgørelse til turistchauffører, jf. LL § 9 A, stk. 2, pkt. 4.
 
Reduktion af kostgodtgørelsen ved fri kost Hvis en lønmodtager på rejse med overnatning i Danmark eller i udlandet med overnatning modtager hel eller delvis fri kost, skal der ske reduktion i kostgodtgørelsen med 15 pct., 30 pct. og 30 pct. for henholdsvis fri morgenmad, fri frokost og fri middag.
De særlige kostsatser for turistchauffører skal ikke nedsættes med værdien af fri kost på rejsen, jf. LL § 9 A, stk. 3, 2. pkt.
Uanset reduktionen for fri kost kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25 pct. af kostsatsen. De 25 pct. beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.
Hvis lønmodtageren på rejsen modtager fri kost og logi på en arbejdsplads i forbindelse med arbejde udført i arbejdsgiverens tjeneste, skal rejsegodtgørelsen, der kan udbetales skattefrit, reduceres på ovennævnte måde, selvom arbejdsgiveren ikke selv har afholdt udgifterne, herunder kompenseret den, der har afholdt udgifterne, jf. TfS 1996, 697 (LSR).
Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse til dækning af kostudgifter, hvis arbejdsgiveren helt eller delvist har dækket udgifterne hertil som udlæg efter regning. Har arbejdsgiveren helt eller delvist dækket lønmodtagerens logi som udlæg efter regning, kan der heller ikke udbetales skattefri logigodtgørelse, jf. TSS-cirk. 2000-43 , pkt. 1.3.4 og 1.3.5. Se om samme dækningsprincip i LV A.B.1.7.1.2 .
 
Morgenmadsreglen Se LV A.B.1.7.1.2 og TSS-cirk. 2000-43 , pkt. 1.3.4.
 
Personer, som ikke kan få nogen form for skattefri rejsegodtgørelse Der kan ikke udbetales nogen form for skattefri godtgørelse for udgifter på rejser til kost mv. og logi til følgende personer, jf. undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 10:
  • Personer, som kan anvende LL § 33 C (personer på skibe omfattet af D.I.S.).
  • Personer, som kan anvende sømandsfradragsloven.
  • Personer, som modtager ydelser efter LL § 7 r (ansatte udsendt af den danske stat).
  • Personer, som modtager ydelser efter LL § 31, stk. 4 (ansatte under uddannelse mv., der er omfattet af andre, tilsvarende regler).
  • AN7861_1.GIF Size: ( X )Personer (registrerede erhvervsfiskere), som for et indkomstår har valgt at tage fradrag efter ligningslovens § 9 G ved fangstture i det pågældende indkomstår. AN7861_2.GIF Size: ( X )
 
Personer, som ikke kan få skattefri logigodtgørelse Der kan ikke udbetales skattefri logigodtgørelse til følgende personer, jf. undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 2, 4. pkt. :
  • Personer, som i deres hverv medvirker til transport af varer eller personer.
  • Personer, som gør tjeneste om bord på skibe (herunder fiskerfartøjer).
  • Personer, som arbejder på luftfartøjer.
  • Personer, som arbejder i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.
Ovennævnte personer, som er omfattet af LL § 9 A, stk. 2, 4. pkt., kan dog godt få udbetalt skattefri kostgodtgørelse, hvis de ikke samtidig er omfattet af LL § 9 A, stk. 10, jf. ovenfor.
 
25 pct.-reglen, LL § 9 A, stk. 4 Efter LL § 9 A, stk. 4, kan en arbejdsgiver, som afholder en lønmodtagers udgifter til kost mv. på rejsen efter regning, supplerende udbetale lønmodtageren et skattefrit beløb på indtil 25 pct. af satsen for kostgodtgørelse beregnet for den samlede rejse.
Godtgørelsen kan ikke udbetales skattefri, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn.
25 pct.-godtgørelsen kan også udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
Endvidere kan godtgørelsen udbetales ved rejse i såvel Danmark som udlandet.
Turistchauffører kan ikke få udbetalt 25 pct.-godtgørelse, jf. LL § 9 a, stk. 4.
Arbejdsgiveren kan udbetale 25 pct.-godtgørelse uden yderligere refusion af de udgifter, som godtgørelsen tilsigter at dække, eller arbejdsgiveren kan dække alle lønmodtagerens udgifter ved refusion efter regning i det omfang, det er muligt, og herudover udbetale en skattefri godtgørelse på op til 25 pct. af kostsatsen. Hvis kun en del af lønmodtagerens regninger refunderes, kan der ligeledes udbetales en skattefri godtgørelse på 25 pct. af kostsatsen. Om fradragsmuligheder, se TSS-cirk. 2000-43 , pkt. 4.2.
Udbetaler arbejdsgiveren godtgørelse efter LL § 9 A, stk. 4 med beløb, der overstiger 25 pct. af kostsatsen, skal de almindelige regler for udbetaling af større beløb end satserne følges, se afsnit B.1.7.1.1 .
Som ovenfor nævnt, er personer, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i LL § 9 A, stk. 10, helt afskåret fra at få nogen form for skattefri rejsegodtgørelse og dermed også fra at få 25 pct.-godtgørelse.
Der henvises til TSS-cirk. 2000-43 , pkt. 1.3.3 og 2.3.

B.1.7.2 Udlæg for arbejdsgiveren

Beløb, der modtages til dækning af udlæg, som lønmodtageren har afholdt for arbejdsgiveren, skal ikke medtages ved indkomstopgørelsen.
 Der skal derfor ikke indeholdes A-skat af beløbet, da der kun skal indeholdes A-skat i skattepligtig indkomst, jf. KSL § 41, stk. 1, 2. pkt. Beløbet vil således ikke være omfattet af KSL § 43, stk. 1. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af ovennævnte beløb, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1, modsætningsvis.
Hvis en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren, som denne dækker efter regning (udlæg), skal udgifterne henføres til arbejdsgiverens repræsentationsudgifter, således at arbejdsgiveren har begrænset fradragsret for udgifterne. Det godtgjorte beløb skal som anført ikke medregnes til lønmodtagerens indkomst, heller ikke i de tilfælde hvor lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i repræsentationsudgifternes afholdelse.
"Udlæg efter regning" foreligger, hvor de af lønmodtageren afholdte udgifter refunderes af arbejdsgiveren mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag.
Om udlæg efter regning i relation til skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser, se nærmere afsnit B.1.7.1.1 og LV A.B.1.7.2 .

B.1.7.3 Repræsentationstillæg og -tilskud

Alle repræsentationstillæg og -tilskud skal medregnes som personlig indkomst. Beløbene betragtes som løntillæg, og der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag heraf, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Repræsentationstilskud skal afgrænses over for beløb, der blot modtages til dækning for udlæg for arbejdsgiveren, jf. afsnit B.1.7.2 .
Om fradrag for repræsentationsudgifter, se LV A.F.1.14 .

B.1.8 Vederlag til specielle grupper af lønmodtagere

For specielle grupper af lønmodtagere gælder der særlige skatteregler, som er beskrevet i LV A.B.2 .
De omhandlede persongrupper er som udgangspunkt omfattet af KSL's og AMFL's opkrævningsregler på samme måde som øvrige lønmodtagere.
Der redegøres i det følgende derfor kun for visse indkomstforhold.

B.1.8.1 Godtgørelse til ulønnede medhjælpere mv., ulønnede bestyrelsesmedlemmer i foreninger og ulønnet personel i Hjemmeværnet

Efter LL § 7 M, stk. 1 kan der udbetales skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt af, at godtgørelsen ikke overstiger satser, der er fastsat af Ligningsrådet, jf. TSS-cirk. 1999-9. Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter til befordring, rejse, telefon og administration samt for udgifter til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning.
De foreninger, der kan udbetale skattefri omkostningsgodtgørelse, er foreninger, der udøver skattefri virksomhed. Der er således tale om en bred kreds af foreninger spændende fra idrætsforeninger, spejderorganisationer og foreninger med et almenvelgørende eller almennyttigt formål, herunder humanitære organisationer og religiøse samfund, til fx arbejdspladsklubber. Se endvidere TfS 1999, 801 om ulønnet arbejde, der udføres for en politisk forening eller for et politisk parti.
Der skal ikke svares AM-bidrag af godtgørelser omfattet af LL § 7 M.
Hvis der udbetales godtgørelser, der overstiger de af Ligningsrådet fastsatte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. Samlede årlige vederlag under 1.500 kr. er dog ikke A-indkomst, men B-indkomst, jf. KSLbek. § 21, nr. 5.
Af skattepligtige vederlag for personligt arbejde skal der svares AM-bidrag og SP-bidrag af hele beløbet. Der skal dog ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af samlede årlige vederlag under 1.500 kr., jf. AMFLbek. § 8, stk. 1, nr. 3 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Bidraget opgøres af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af selvangivelsen og opkræves sammen med årsopgørelsen.
Godtgørelser, der udbetales af Hjemmeværnet til frivilligt ulønnet personel, der deltager i Hjemmeværnets virksomhed, er skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet, jf. LL § 7 M, stk. 2, jf. TSS-cirk. 1999-9.
Reglerne for udbetaling af skattefri godtgørelser efter LL § 7 M er nærmere beskrevet i LV A.B.2.7 .

B.1.8.2 Militærnægtere

Udbetaling af dagløn til civile værnepligtige beskattes som B-indkomst og der skal ikke indeholdes A-skat, jf. KSL § 45, stk. 1 og KSLbek. § 21, nr. 1. Der skal heller ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 3 og AMFLbek. § 8, stk. 1, nr. 1 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Bidragene opgøres af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af selvangivelsen og opkræves sammen med årsopgørelsen.
Naturalydelser og kostpenge, der ydes til civile værnepligtige, er skattefri i henhold til LL § 7, litra s.

B.1.8.3 Civilløn under militærtjeneste

Funktionærer, der under aftjening af værnepligt modtager halv løn - hvoraf dog halvdelen tilbageholdes af arbejdsgiveren og kun kommer til udbetaling, hvis lønmodtageren efter aftjening af værnepligten har et års uafbrudt tjeneste i virksomheden - har først efter et års tjeneste erhvervet endelig ret til den tilbageholdte løn. Der skal derfor først på dette tidspunkt indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 46, stk. 2, AMFL § 11, stk. 1, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Ligningsrådet har dog godkendt, at funktionærer kan anvende en fordelingsordning, sådan at lønmodtageren, udover den i indkomståret udbetalte gage, kan medregne det i indkomståret godskrevne (tilbageholdte) beløb. Det er en forudsætning, at der indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i både den udbetalte og den godskrevne (tilbageholdte) del af denne særlige civilløn under militærtjeneste. Om øvrige betingelser, se LV A.B.1.5 .

B.1.8.4 Drikkepenge og betjeningsafgift

Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af drikkepenge og betjeningsafgift, der udbetales som en del af aflønningen, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Se også LV A.B.1.6 .

B.1.8.5 Valgstyrere og tilforordnede vælgere

AN7861_1.GIF Size: ( X )Udbetaling af diæter til valgstyrere og tilforordnede vælgere beskattes som B-indkomst og der skal ikke indeholdes A-skat, jf. KSL § 45, stk. 1 og KSLbek. § 21, nr. 4. Der skal ej heller indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 11, stk. 3 og AMFLbek. § 8, stk. 1, nr. 4 og ATP-lovens 17 f, stk. 1. Bidragene opgøres af de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af selvangivelsen og opkræves sammen med årsopgørelsen. AN7861_2.GIF Size: ( X )

B.1.9 Medarbejderaktier mv.

Hvis en virksomhed drives i selskabsform, fx som aktieselskab, er det ikke ualmindeligt, at virksomheden som led i en overskudsdelingsordning tilbyder sine ansatte at erhverve aktier i selskabet.
Hvis medarbejderne erhverver aktierne til favørkurs, fx en pris, der ligger under handelsværdien, skal medarbejderne til deres personlige indkomst medregne rabatten, det vil sige forskellen mellem handelsværdien og den faktiske købspris. Beløbet er B-indkomst. AN7861_1.GIF Size: ( X )Der skal beregnes AM-bidrag og SP-bidrag af de tildelte aktier, jf. AMFL §8, stk. 1, litra b, og ATP § 17f, stk. 1. AN7861_2.GIF Size: ( X )
Hvis et allerede optjent beløb (løn, provision, bonus eller lignende) konverteres til fx aktier, vil der ligeledes skulle indeholdes både A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. afsnit B.1.6.20 .
AN7861_1.GIF Size: ( X )
Deponerings- modellen Såfremt selskabet og medarbejderne er enige herom, kan selskabet ved tildeling af aktier, samt tegningsretter og køberetter omfattet af LL § 28, vælge at betale medarbejderens skat i form af en afgift, jf. LL § 28 A-C. Afgiften kan betales kontant eller ved alevering eller deponering af aktier. Den udgør 40% af den samlede værdi af værdien af de tildelte aktier mv. Medarbejderen modtager alene 60% af de tildelte aktier, men skal ikke betale skat, AM-bidrag eller SP-bidrag heraf. Selskabet har ikke fradragsret for værdien af aktierne mv. eller for afgiften.
Arbejdsgiveren skal betale afgiften til Told&Skat hvert kvartal, aflevere aktier med en kursværdi svarende til afgiften til Vækstfonden eller deponere aktier med en kursværdi svarende til afgiften i et depot oprettet i et pengeinstitut eller anden værdipapirhandler omfattet af lov om værdipapirhandel.
Valget om hvordan og af hvem afgiften/skatten betales skal træffes inden udgangen af det kvartal, hvor medarbejderen har erhvervet aktierne mv. For tegningsretter/køberetter omfattet af LL § 28 skal valget træffes inden udgangen af det hvartal, hvor medarbejderen har udnyttet tegningsretten/køberetten. AN7861_2.GIF Size: ( X )
Skattefri medarbejder- ordninger Hvis betingelserne for at udstede en medarbejderordning efter LL § 7 A, stk. 1 er opfyldt, skal værdien af denne ret ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Det er en betingelse for skattefritagelse, at oplysninger herom forsynet med en attestation fra virksomhedens revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger indsendes til den told- og skatteregion, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den 20. jan. i året efter udlodningen mv. efter stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
For en gennemgang af de enkelte betingelser i LL § 7A henvises der til LV A.B.1.10 . - A.B.1.12 .

B.1.9.1 Medarbejderaktier ifølge LL § 7 A, stk. 1, nr. 1

Efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og 7, kan et selskab give de ansatte ret til at købe eller tegne aktier i selskabet.
Aktier, der er omfattet af en ordning i henhold til LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, skal normalt båndlægges i et pengeinstitut i 5 år (hele kalenderår) efter udløbet af det kalenderår, hvor den ansatte har fået aktierne, jf. LL § 7 A, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3.
Der henvises til LV afsnit A.B.1.10 og A.B.1.10.1.

B.1.9.2 Medarbejderaktier ved udlodning, LL § 7 A, stk. 1, nr. 2

Efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og 7, kan et selskab udlodde udbytteandele eller lignende skattefrit til de ansatte i form af aktier.
Værdien af udlodningen medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i det omfang udlodningen ikke overstiger en værdi på 8.000 kr. årligt til hver ansat.
Tildelte medarbejderaktier efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, skal normalt båndlægges i et pengeinstitut i mindst 7 år (hele kalenderår) efter udløbet af det kalenderår, hvor den ansatte har fået aktierne, jf. LL § 7 A, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 3.
Der henvises iøvrigt til LV afsnit A.B.1.10 og A.B.1.10.2 .

B.1.9.3 Medarbejderobligationer

Uanset om en virksomhed drives i selskabsform eller som en personligt drevet virksomhed, har virksomheden mulighed for at etablere en medarbejderobligationsordning som led i en overskudsdelingsordning.
Ved en medarbejderobligationsordning forstås, at virksomheden udsteder gældsbreve til medarbejderne på nærmere angivne beløb med angivelse af forrentning og løbetid mv., således at medarbejderne uden at yde vederlag opnår et tilgodehavende i virksomheden.
Værdien af en sådan medarbejderobligation er som udgangspunkt skattepligtig som et løntillæg til medarbejderne.
Det nævnte løntillæg kan dog ikke sidestilles med vederlag i penge og der skal derfor ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43, stk. 2, jf. KSL bek. § 20, AMFL § 8, stk. 1, litra a og b samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Værdien af en sådan medarbejderobligation er B-indkomst for den ansatte.

B.1.9.3.1 Medarbejderobligationsordninger, LL § 7 A, stk. 1, nr. 3

Efter LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2 og 7, kan en arbejdsgiver udlodde udbytteandele i form af obligationer, der ikke er indkomstskattepligtige for medarbejderen.
Medarbejderobligationer i henhold til LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, skal båndlægges i et bestemt pengeinstitut i mindst 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor tildelingen har fundet sted.
Til forskel fra medarbejderaktieordninger skal virksomheden ved obligationsordninger omfattet af LL § 7 A, stk. 1, nr. 3, betale en afgift på 45 pct. af værdien af de udstedte medarbejderobligationer. Der beregnes kun afgift af værdien af den enkelte obligation, der ligger ud over 1.800 kr.
Det er ligeledes for medarbejderobligationsordninger en betingelse for skattefriheden, at oplysninger herom indsendes til den told- og skatteregion, hvor selskabet er hjemmehørende, senest den 20. jan. i året efter udlodningen mv. efter stk. 1, eller hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
Der henvises iøvrigt til LV afsnit A.B.1.10 og A.B.1.10.3 .

B.1.9.4 Konvertible obligationer og warrants

Konvertible obligationer En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktieselskab eller et anpartsselskab, som giver långiveren ret til efter et vist tidsrum at konvertere sin fordring på selskabet til en på forhånd fastsat kurs. Indehaveren af en konvertibel obligation kan vælge mellem at lade den konvertere til aktier eller anparter eller kræve den indfriet ved kontant betaling.
 
Lønaccessorier i form af medarbejdernes erhvervelse af konvertible obligationer fra det selskab, hvori de er ansat, skal indkomstbeskattes på erhvervelsestidspunktet, uanset at udnyttelsen af retten er betinget af fx ansættelsesforholdets fortsatte beståen.
Beskatning som løntillæg hos medarbejderen er afhængig af, at de konvertible obligationer erhverves til en pris, der ligger under handelsværdien.
Værdien af fordelen medregnes som B-indkomst. Der skal ikke beregnes AM-bidrag og SP-bidrag af beløbet.
 
Warrants/ tegningsretter En warrant/tegningsret er en ret til at tegne nye aktier til en på forhånd fastsat tegningskurs.
Vederlagsfri tildeling af warrants/tegningsretter som lønaccessorium til medarbejdere skal indkomstbeskattes hos medarbejderen på retserhvervelsestidspunktet og medregnes som B-indkomst. Der skal beregnes AM-bidrag og SP-bidrag af en køberet, jf. AMFL § 8, stk 1, litra b og APT § 17 f, stk 1. Dette skal ligeledes som udgangspunkt ske på retserhvervelsestidspunktet, AMFL § 11, stk. 8.
Retserhvervelsestidspunktet kan være udskudt til et senere tidspunkt end indgåelse af aftalen om erhvervelse af warranten. I så fald sker også beskatning af værdien af tegningsretten på det senere tidspunkt, hvor der erhverves ret hertil. Det må derfor i visse tilfælde bero på en konkret ligningsmæssig vurdering, om retserhvervelsestidspunktet er indtrådt. Der henvises til LV afsnit A.B.1.11.
AN7861_1.GIF Size: ( X )Såfremt en tegningsret er tildelt som vederlag af det selskab hvori medarbejderen er ansat og tegningsretten er udstedt af selskabet selv eller af et selskab, der er koncernforbundet hermed, er tegningsretten omfattet af LL § 28. Den tildelte tegningsret er ligeledes omfattet af LL § 28, såfremt den er tildelt af et selskab, der er koncernforbundet med arbejdsgiverselskabet, og dette selskab har udstedt tegningsretten.
Efter LL § 28 indtræder beskatningen for personer, der af et selskab modtager tegningsretter til aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås. AM-bidrag og SP-bidrag skal ligeledes beregnes på dette tidspunkt, jf. AMFL § 11, stk. 8. Reglen gælder også for bl.a. bestyrelsesmedlemmer.  AN7861_2.GIF Size: ( X )

B.1.9.5 Køberetter

Køberetter Når en virksomhed ønsker at begunstige sine medarbejdere på anden vis end ved direkte kontant lønudbetaling, kan det ske ved at give medarbejderne ret til på fordelagtige vilkår at erhverve aktier i det selskab, hvori de er ansat eller ret til at erhverve andre typer af aktiver, eksempelvis obligationer, valuta eller fast ejendom. En køberet er en aftale om, at køberettens indehaver har en ret, men ikke en pligt til at erhverve et aktiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden en bestemt dato. Der henvises iøvrigt til LV afsnit A.B.1.12.
Som udgangspunkt indtræder beskatning af køberetter på retserhvervelsestidspunktet. Der skal beregnes AM-bidrag og SP-bidrag af en køberet, jf. AMFL § 8, stk 1, litra b og APT § 17 f, stk 1. Dette skal ligeledes som udgangspunkt ske på retserhvervelsestidspunktet, AMFL § 11, stk. 8.
Efter LL § 28 indtræder beskatningen for personer, der af et selskab modtager køberetter til aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås. AM-bidrag og SP-bidrag skal ligeledes beregnes på dette tidspunkt, jf. AMFL § 11, stk. 8.Det er en betingelse for anvendelse af reglerne i LL §28, at arbejdsgiverselskabet enten selv har udstedt køberetten eller har erhvervet den af et koncernforbundet selskab. Reglen gælder også for bl.a. bestyrelsesmedlemmer.
 
For køberetter til aktier omfattet af LL § 16 og 28, stk. 1 eller 2, jf. SL § 4, opgør de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de indberettede værdier, der lægges til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget for de nævnte bidrag og beregner bidragets størrelse. Indkomsten er B-indkomst.

B.1.10 Forsikrings- og pensionsordninger

En arbejdsgiver - både privat og offentlig - kan som led i et ansættelsesforhold foretage indbetalinger til såvel danske som udenlandske forsikringer og pensionsordninger for den ansatte.
Arbejdsgiverens betaling af præmie/bidrag skal i visse tilfælde straks medregnes i den ansattes skattepligtige indkomst enten som A-indkomst, eller hvor der ikke foreligger noget egentligt ansættelsesforhold som B-indkomst. I andre tilfælde udskydes beskatningstidspunktet til tidspunktet for udbetaling af ydelser fra forsikrings- eller pensionsordningen. Herved udskydes tidspunktet for opgørelsen af A-indkomsten, men ikke tidspunktet for opgørelsen og opkrævningen af AM-bidraget.

B.1.10.1 Udskydelse af beskatningstidspunktet, PBL § 19

Bortseelsesreglen i PBL § 19, jf. lovbek.nr. 666 af 5. juli 2000 forudsætter som udgangspunkt, at der er tale om et ansættelsesforhold, og at der foretages indbetaling til en ordning omfattet af PBL kapitel 1.
 
Ansættelsesforhold Ansættelsesforholdet indebærer, at arbejdsgiveren fører tilsyn med og giver instrukser for arbejdets udførelse.
Kravet om, at ordningen skal være oprettet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver medfører, at der ikke kan oprettes ordninger for borgmestre og rådmænd, da der ikke foreligger et ansættelsesforhold.
Ifølge UfR 1983.239 (ØLD) kan en pensionsordning mellem et kommanditselskab og dettes direktør, der tillige var kommanditist, ikke oprettes, idet selskabet ikke kunne anses som arbejdsgiver i forhold til en selskabsdeltager. Heller ikke mellem et interessentskab og interessenterne kan der etableres pensionsordninger.
Af praksis fra tiden før en kapitalpensionsordning kunne oprettes udenfor ansættelsesforhold, fremgår det, at en skoleinspektør, der i sin fritid dels forestod reklamearbejdet for en sportsklub, for hvilket han modtog 15 pct. af reklameindtægterne i honorar, og dels var ansat som konsulent med rådgivningsopgaver for et firma, der udarbejdede blanketter, arkivplaner mv. for skolevæsenet, ikke i relation til disse erhverv kunne anses for arbejdstager.
 
Vedr. pensionsordninger for ægtefæller tl udsendte medarbejdere se LV afsnit A.C.1.1.5.
 
PBL kapitel 1-ordning De enkelte bestemmelser i PBL, kapitel 1 forudsætter, at pensionsordningen som udgangspunkt er dansk.
For så vidt angår pensionskasser, skal de være omfattet af loven om tilsyn med firmapensionskasser eller af loven om forsikringsvirksomhed.
For så vidt angår forsikringsordninger, skal disse være oprettet i livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller i livsforsikringsselskaber, som efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211.
For så vidt angår pengeinstitutordninger, skal de oprettes i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om banker og sparekasser mv., § 6 a, stk. 1-4, eller med skatteministerens godkendelse i en anden institution her i landet.
 
Bortseelsesret Foretager arbejdsgiveren i et ansættelsesforhold indbetalinger til pensions- eller forsikringsordninger omfattet af PBL, kapitel 1 (ATP, pensionsordninger med løbende udbetalinger i pensionskasser eller forsikringsselskaber, rateforsikringer og kapitalforsikringer i forsikringsselskaber samt opsparing- og rateopsparing i pensionsøjemed i pengeinstitutter mv. og indeksordninger i forsikringsselskaber eller pengeinstitutter), se herom LV A.C.1.2 og LV A.C.1.6 , skal den ansatte ikke medregne arbejdsgiverens indbetaling i den skattepligtige indkomst, jf. bortseelsesreglen i PBL § 19. Dette gælder uanset om midlerne helt eller delvist indeholdes i den ansattes løn/vederlag.
Arbejdsgiveren kan bortse fra indbetalingen ved opgørelsen af den ansattes A-indkomst og ved beregning af A-skatten. Arbejdsgiveren skal ikke beregne AM-bidrag eller SP-bidrag af indbetalingen, idet pensionsinstituttet - herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension - opgør bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra c, jf. AMFL § 11, stk. 5. Pensionsinstituttet og ATP indeholder dog ikke SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Bortseelsesreglen gælder også, hvis den ansattes arbejdsgiver er udenlandsk.Arbejdsgiverens indbetaling til en kapitalpensionsordning i et forsikringsselskab eller pengeinstitut med bortseelsesvirkning er begrænset til 25.000 kr. Beløbet reguleres efter PSL § 20 og er for 2001 36.500 kr. ekskl. AM-bidrag (39.694 kr. inkl. AM-bidrag).
Bortseelsesretten efter PBL § 19 kan først gøres gældende i det år, hvor den ansattes del af præmien/bidraget er tilbageholdt i vedkommendes løn og præmien/bidraget er enten forfaldent (forsikring) eller indbetalt (pengeinstitutordning). Den praktiske betydning heraf er dog ikke stor, idet princippet i KSLbek., § 22, stk. 1, bevirker, at beløb, der endnu ikke er udbetalt til lønmodtageren (herunder indbetalt på dennes pensionsordning), først beskattes i det år, hvor udbetalingen til den pågældende lønmodtager henholdsvis indbetalingen til pensionsordningen finder sted, og ikke på det tidspunkt, hvor lønmodtageren har vundet ret til beløbet. Beskatningstidspunktet kan dog ikke udskydes mere end 6 måneder.
Foretager arbejdsgiveren indbetaling til en pensionskasse omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, hvor indbetalingen ikke kan henføres til den enkelte ansatte, skal arbejdsgiveren og ikke pensionskassen medregne indbetalingen i AM-bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 9, stk. 1 og § 11,  stk. 2, jf. stk. 1. Nogle ansatte indgår aftale med arbejdsgiveren om indbetaling til en rateopsparing i pensionsøjemed sidst på året. Indbetalingen finansieres ved, at den ansatte tilbagebetaler tidligere udbetalt løn. I sådanne tilfælde skal der ske en regulering af arbejdstagerens løn for det pågældende år, således at hele den for et år aftalte indbetaling kan tilbageholdes i lønnen. Dette må forstås således, at den, som følge af tilbagebetalingen af løn for meget indeholdte A-skat, også må være reguleret inden udgangen af det år, hvor indbetalingen til pensionsordningen sker, jf. TfS 1996, 558 (LSR). Det samme gælder for så vidt angår AM-bidraget og SP-bidraget. Det kan således ikke accepteres, at der indgives negativ lønangivelse. De opstillede krav må dog i nogen grad anses for modificeret ved TfS 1998, 544 (LSR), hvor der var indgivet anmodning om § 55-tilbagebetaling af KSL før indkomstårets udgang. Opfyldes kravet ikke, anses indbetalingen for at være en privat indbetaling med fradrag efter PBL § 18. Har pensionsinstituttet indeholdt og indbetalt AM-bidrag af indbetalingen, fordi ordningen er registreret som en arbejdsgiverordning, er der ingen grund til at tilbagebetale bidraget. Er der endnu ikke indeholdt og indbetalt AM-bidrag, må dette efterfølgende opkræves af Told- og Skattestyrelsen i forbindelse med lønmodtagerens slutbidragsberegning, idet ordningen yderligere må ændres af pengeinstituttet til at være en privat ordning i stedet for en arbejdsgiverordning.
Indbetalinger i henhold til ovenstående kan tidligst påbegyndes i det indkomstår, hvori aftalen er indgået. Fortsættes denne fremgangsmåde i de efterfølgende år, finder PBL § 19 ikke anvendelse. Indbetalingen vil i stedet være omfattet af § 18. 
 
Fratrædelsesgodtgørelse Jubilæumsgratiale Det ovenfor gennemgåede gælder typisk, hvor arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i vederlag, der traditionelt henføres til løn, men gælder også, hvor arbejdsgiveren indeholder pensionsbidraget i et jubilæumsgratiale eller en fratrædelsesgodtgørelse omfattet af AN7861_1.GIF Size: ( X )LL § 7 U. AN7861_2.GIF Size: ( X ) Om beregning af A-skat og AM-bidrag i disse tilfælde, se nedenfor under afsnit B.1.11.2 .
 
Konkurrenceklausul Da vederlag for en konkurrenceklausul omfattet af AL § 40, stk. 3 ikke er vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, vil arbejdsgiveren ikke kunne indeholde pensionsbidrag med bortseelsesvirkning efter PBL § 19 i dette vederlag.
 
Maskeret udbytte/udlodning Anses arbejdsgiverens indbetaling til en pensionsordning som hel eller delvis udlodning af udbytte til modtageren, fordi denne er hovedaktionær i selskabet, og det samlede vederlag (løn + pensionsbidrag) ikke står i rimeligt forhold til arbejdsindsatsen, skal en forholdsmæssig del af pensionsindbetalingen svarende til den procentdel af det samlede vederlag, der er anset for maskeret udlodning, medregnes til aktieindkomsten, idet PBL § 19 er uanvendelig. Har pensionsinstituttet indeholdt og indbetalt AM-bidrag af denne del, skal den forholdsmæssige del af bidraget tilbagebetales og medregnes i aktieindkomsten.
 
Fraflytning I PBL §§ 19 A-E er indsat de såkaldte skatteflugtsregler. Reglerne er nærmere beskrevet i cirk. nr. 237 af 30. dec. 1987, kap. 7, afsnit D samt i LV A.C.1.10 . Efter reglerne efterbeskattes fraflyttere i visse situationer.
Efterbeskatningsreglerne gælder for pensionsordninger med løbende udbetalinger samt rateforsikring- og rateopsparing i pensionsøjemed, når indbetalingerne foretages af en arbejdsgiver.
Reglerne gælder i tilfælde, hvor arbejdsgiveren i en vis periode inden skattepligtsophøret har foretaget ekstraordinært store indbetalinger til en arbejdstagers pensionsordning, eller hvor et pensionstilsagn i samme periode er forhøjet ekstraordinært, i begge situationer med den virkning, at A-indkomsten er nedbragt ekstraordinært.
Efterbeskatningen sker ligningsmæssigt ved en forhøjelse af den skattepligtige personlige indkomst for arbejdstageren i de år, hvor A-indkomsten er nedbragt ekstraordinært gennem bortseelsesretten. Arbejdsgiverens fradragsret berøres ikke af disse regler.
Til brug ved den ligningsmæssige behandling af efterbeskatningsspørgsmålet er det vigtigt, at arbejdsgiverkontrollen er opmærksom på eventuelle ekstraordinære indbetalinger og underretter lønmodtagerens slutligningskommune om størrelsen af disse.
Arbejdsgivere er ved bek. nr. AN7861_1.GIF Size: ( X )1069 af 17. december 1999, § 22, AN7861_2.GIF Size: ( X )pålagt pligt til efter anmodning at give Told- og Skattestyrelsen meddelelse om pensionsindbetalinger for den ansatte i disse situationer. Efter samme bekendtgørelses AN7861_1.GIF Size: ( X )§ 20 AN7861_2.GIF Size: ( X ) skal forsikringsselskaber og pensionskasser efter anmodning fra Told- og Skattestyrelsen beregne den kapitaliserede værdi af forhøjelsen af pensionstilsagn, jf. PBL § 19 C, stk. 1, 3. pkt. og stk. 3.

B.1.10.2 Bidrag til PBL § 52-fonde

Arbejdsgiveren kan fradrage bidrag til fonde, der alene har til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed eller til sådanne arbejdstageres efterladte ægtefælle, fraskilte ægtefælle, samlever, jf. PBL § 2, nr. 4, litra d, børn, eller stedbørn under 24 år. Tilsagn om støtte må ikke gives for mere end et år ad gangen.
Arbejdsgiverens bidrag er ikke umiddelbart skattepligtigt for de ansatte, idet der først erhverves ret til en skattepligtig indkomst, når tilsagn om støtte foreligger.
Arbejdsgiveren skal imidlertid medregne indbetalinger til godkendte hjælpe- og understøttelsesfonde omfattet af PBL § 52 som et særskilt bidragsgrundlag for AM-bidraget, jf. AMFL § 9, stk. 1 og 2 og § 11, stk. 2, jf. stk. 1. Der beregnes ikke SP-bidrag af dette særskilte bidragsgrundlag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

B.1.10.3 Præmie til gruppelivsforsikring mv.

En gruppelivsforsikring vil som udgangspunkt være omfattet af PBL, kapitel 1, § 10, hvis den tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, og den ikke giver ret til udbetalinger, hvis den forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år. Præmien vil i så fald være fradragsberettiget og omfattet af bortseelsesreglen i PBL § 19. Forsikringens ejer kan dog ved oprettelsen give afkald på beskatning efter PBL, afsnit 1, ligesom afsnit 1 ikke vil kunne anvendes, hvis ovennævnte krav ikke er opfyldt.
I sidstnævnte tilfælde vil ordningen være omfattet af PBL § 53 A og præmien dermed ikke fradragsberettiget for den ansatte.
En syge- og ulykkesforsikring er omfattet af PBL § 53 A, hvis den ejes af den ansatte forsikrede. Ejes ordningen af arbejdsgiveren, er den omfattet af SL §§ 4-5. Præmien vil som udgangspunkt ikke være fradragsberettiget for den ansatte.
 
A-indkomst Kollektiv aftale Hovedreglen er, at indbetaler arbejdsgiveren i henhold til en kollektiv overenskomst præmie direkte til en gruppelivsforsikring eller en syge- og ulykkesforsikring, der dækker de ansatte i fritiden, er der som udgangspunkt tale om, at løn overenskomstmæssigt er konverteret til forsikringspræmie. Der skal derfor betales A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af præmien, jf. KSL § 46, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
 
Individuel aftale Indbetaler arbejdsgiveren efter individuel aftale med den ansatte, præmie til en livsforsikring eller en syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den ansatte, og som dækker forsikringsbegivenheder, der indtræffer i fritiden, er præmien ligeledes skattepligtig for den ansatte. Også i denne situation vil der som udgangspunkt være tale om, at løn konverteres til forsikringspræmie, og der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
 
B-indkomst Har en arbejdsgiver og den ansatte aftalt, at en gruppelivsforsikring, der ikke er fradragsberettiget, indgår som en ikke adskilt del af en livsforsikringsordning, der er omfattet af PBL § 19 med den virkning, at arbejdsgiveren ikke medregner præmien i den ansattes A-indkomst, skal den ansatte i stedet medregne bidraget til gruppelivsforsikringen i den skattepligtige indkomst efter PBL § 56, stk. 1, jf. stk. 5. Tilsvarende gælder, hvis en arbejdsgiver foretager indbetalinger til en pensionskasse omfattet af PBL, kapitel 1, og pensionskassen tegner en gruppelivsforsikring for medlemmerne, hvortil den foretager indbetalinger.
Den præmie, forsikringsselskabet afsætter/pensionskassen betaler til gruppelivsforsikringen, er B-indkomst for den ansatte/medlemmet.
Da pensionsinstituttet i begge tilfælde har indeholdt og indbetalt AM-bidrag efter AMFL § 11, stk. 5, af det beløb arbejdsgiveren har indbetalt til instituttet, skal Told Skat ikke opkræve AM-bidrag af B-indkomsten i forbindelse med udskrivning af slutberegningen. Der er ikke hjemmel til at opkræve SP-bidrag af præmien til gruppelivsforsikringen, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Pensionsinstituttet har indberetningspligt for præmien til gruppelivsforsikringen for den enkelte forsikrede, jf. bek. nr. 1069 af 17. december 1999, § 18 AN7861_1.GIF Size: ( X ). AN7861_2.GIF Size: ( X )
 
Individuel og kollektiv aftale Indbetaler arbejdsgiveren efter individuel eller kollektiv aftale præmie til en kapitallivsforsikring (gruppelivsforsikring) eller til en syge- og ulykkesforsikring, som har til hovedformål at dække den risiko, der er forbundet med  arbejdet for arbejdsgiveren, men som også - som et biprodukt - dækker forsikringsrisikoen i den ansattes fritid, er der tale om en naturalieydelse/et personalegode. Dette indebærer, at der ikke skal indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af præmien, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra b, samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Der vil typisk være tale om syge- og ulykkesforsikringer herunder certifikattabsforsikringer, der ejes af arbejdsgiveren. Om disse gælder det i øvrigt, at den ansatte skal medregne den del af præmien, der medgår til dækning af risikoen i fritiden, som B-indkomst. Er der ikke foretaget nogen opdeling af præmien, anses 50 pct. af præmien at vedrøre fritiden. Hvis den aftalte forsikringssum er mindre end 500.000 kr., skal præmien efter praksis ikke medregnes i den skattepligtige indkomst. Der henvises til LV A.C.2 .

B.1.11 Vederlag fra tidligere arbejdsgiver

AM-bidragspligten påhviler efter AMFL § 7, stk. 1, litra b, personer, der modtager fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold, lønnet tillidserhverv eller erhvervsforhold her i landet.
Den pågældende ydelse udgør bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d. AM-bidraget opgøres, beregnes og indeholdes af den virksomhed eller lignende, der foretager udbetalingen, jf. AMFL § 11, stk. 6 og stk. 9.
Efter AMFL § 8, stk. 1, litra d, udgør bidragsgrundlaget alle ydelser fra en tidligere arbejdsgiver her i landet. Det drejer sig som nævnt i bemærkningerne til lovforslaget (L 326 fra 1993) om fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger og andre ydelser, der har karakter af efterløn, pension eller lignende, og som udbetales af arbejdsgiveren til den tidligere ansatte uden at være afdækket i en pensionskasse eller et forsikringsselskab. Bestemmelsen omfatter efter bemærkningerne blandt andet de såkaldte direktørordninger, der er et tilsagn til personer, der er registreret som direktører i henhold til selskabslovgivningen samt direktører i ikke-lovregulerede selskaber, fx direktører i andelskasser. Efter lov om tilsyn med pensionskasser er pensionstilsagn afgivet overfor direktører eller disses efterladte ikke omfattet af en forpligtelse til afdækning, jf. lov om tilsyn med firmapensionskasser § 1, stk. 2, nr. 2. Der henvises til afgørelsen i TfS 1994, 672 fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene.
AMFL § 8, stk. 1, litra d, omfatter også udbetalinger til pårørende til ansatte, samt løbende ydelser, der udbetales til tidligere ansatte eller efter deres død til disses pårørende, uanset om ydelserne betegnes som pension eller ventepenge. Tilsvarende er løbende ydelser, som en sælger af en virksomhed opnår ret til, omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d. Der behøver heller ikke at have foreligget et ansættelsesforhold. Det gælder fx tidligere bestyrelsesmedlemmer, borgmestre m.fl., som også anses for omfattet af bidragspligten, hvis de efterfølgende modtager ydelser, som har sammenhæng med et tidligere hverv.
Det er ikke afgørende for bidragspligten, om der er tale om A- eller B-indkomst.
Efter KSLbek. § 20, nr. 2 henregnes pension og ventepenge samt lignende skattepligtige ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere tjenesteforhold til A-indkomst.
I TfS 1997, 450 har Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene truffet afgørelse om, at tidligere ledende medarbejdere i håndværksvirksomheder og tidligere selvstændigt erhvervsdrivende håndværksmestre m.fl. var bidragspligtige af de pensionslignende ydelser de modtog fra et håndværkslaug. Der skal ligeledes indeholdes SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Ydelser fra PBL § 52-fonde er ikke omfattet af bidragspligten, men arbejdsgiveren skal indeholde og indbetale AM-bidrag ved indbetalingen, jf. AMFL § 9, stk. 2 og § 11, stk. 2. For så vidt angår udbetaling af pensionslignende ydelser fra en tidligere arbejdsgiver til den tidligere ansatte eller dennes efterlevende ægtefælle og/eller børn i henhold til et uafdækket pensionstilsagn, se nedenfor under afsnit B.3.5 .

B.1.11.1 Rådighedsløn og ventepenge

Rådighedsløn og ventepenge kan gives, hvis en tjenestemandsstilling af den ene eller anden årsag nedlægges, og det ikke er muligt at anvise tjenestemanden en anden stilling, vedkommende er pligtig til at overtage. Rådighedsløn kan udbetales i indtil 3 år (TL § 32).
Rådighedsløn og ventepenge er A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 2. Den udbetalende myndighed skal endvidere indeholde AM-bidrag og SP-bidrag jf. AMFL § 11, stk. 6 og stk. 9 og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Se afsnit B.1.11 .

B.1.11.2 Fratrædelsesgodtgørelse

Ved lov nr. 955 af 20. dec. 1999 er der vedtaget nye regler for fratrædelsesgodtgørelse mv., jf. LL § 7 U. Efter reglerne er bundfradraget for jubilæumsgratialer og fratrædelsesgodtgørelser - og gaver i den anledning - 8.000 kr. Bundfradraget reguleres ikke. Beløb ud over 8.000 kr. beskattes fuldt ud som personlig indkomst. AN7861_1.GIF Size: ( X )Der er kun ét bundfradrag pr. indkomstår, dvs. ét bundfradrag for de samlede jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den anledning. Hvis udbetalingen fordeler sig over flere år kan der i hvert af årene gives ét bundfradrag for årets samlede udbetalinger af jubilæumsgratialer, fratrædelsesgodtgørelser og gaver i den anledning. Det afgørende er, om udbetalingen er sket i indkomståret, eller om der er erhvervet endelig ret til ydelsen senest 6 måneder inden indkomstårets udløb, jf. reglerne i KSL § 46 herom. Se TSS-cirk 2000-31, pkt. 4. AN7861_2.GIF Size: ( X ) Der kan dog opnås fradrag efter både den tidligere bestemmelse i LL §§ 7 O og den nye i LL § 7 U, hvis der i 2001 udbetales jubilæumsgratiale på grund af jubilæum i 2001, og fratrædelsesgodtgørelse på grund af fratrædelse i 2001, hvis konkret aftale om fratræden er indgået inden 1. jan. 2000.
Reglerne i LL § 7 U gælder kun for personer, der står i tjenesteforhold til den udbetalende virksomhed. Det er ikke længere nok, at der er tale om lønnet beskæftigelse.
Ved fratræden skal beskæftigelsen i virksomheden være fuldstændig ophørt. Dvs. at delvis fratræden eller forlængelse af åremålsansættelse ikke er tilstrækkeligt til at opnå ret til bundfradraget.
Afviklingsaftaler, hvor der ydes godtgørelse til medarbejdere, der bliver i virksomheden under afviklingen, er fortsat omfattet af begrebet fratrædelsesgodtgørelse, men det er dog en betingelse, at medarbejderen ikke efterfølgende flytter med virksomheden.
Godtgørelser udbetalt ved fratræden af stilling, der aldrig har været tiltrådt, er ikke længere at betragte som fratrædelsesgodtgørelse.
Godtgørelsen skal udbetales i tidsmæssig tilknytning til fratrædelsen.
Det er som hidtil kun den del af fratrædelsesgodtgørelsen, der overstiger det krav på løn den ansatte har i opsigelsesperioden, der er omfattet af den lempelige beskatning.
Fratrædelsesgodtgørelse omfatter fortsat både en frivillig godtgørelse samt en godtgørelse, der udbetales efter funktionærlovens § 2 a. Hvis godtgørelsen træder i stedet for løn mv. i lønmodtagerens opsigelsesperiode, skal godtgørelsen medregnes fuldt ud som egentlig løn. Godtgørelsen skal på forhånd være fastlagt til et bestemt beløb. Udredes beløbet afdragsvis sker der beskatning ved hver udbetaling. Efter 6 måneder skal der som følge af retserhvervelsesreglen i KSL § 46, stk. 2, ske indeholdelse af skatten i restbeløbet på dette tidspunkt. Se om undtagelse hertil i TfS 1998, 66 .Den skattepligtige del af godtgørelsen er A-indkomst enten efter KSL § 43, stk. 1 eller efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20, nr. 24. Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, følger godtgørelsens status som A-indkomst af KSL § 43, stk. 1, jf. afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1995, 756.
Udbetales fratrædelsesgodtgørelsen helt eller delvis i naturalier, må man skelne imellem, om der reelt er tale om, at arbejdsgiveren konverterer en i forvejen fastlagt fratrædelsesgodtgørelse til en naturalieydelse eller ej. I førstnævnte tilfælde fremstår den skattepligtige del som vederlag i penge og er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1. I sidstnævnte situation er den skattepligtige del A-indkomst i medfør af KSLbek. § 20, nr. 24.
Modtageren af godtgørelsen er AM- og SP-bidragspligtig af hele godtgørelsen enten efter AMFL § 7, stk. 1, litra a og § 8, stk.1, litra a eller efter ovenstående regler, se afsnit B.1.11 . Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, følger bidragspligten og grundlaget af AMFL § 7, stk. 1, litra a og § 8, stk. 1, litra a, jf. TfS 1995, 756.
Der skal ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af den del af godtgørelsen, der ydes som tingsgave/naturalie, idet denne del ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a eller d.
Fratrædelsesgodtgørelser mv. kan som hidtil indbetales på en pensionsordning med bortseelsesvirkning efter PBL § 19, jf. afsnit B.1.10.1 . Modtageren kan vælge kun at lade den skattepligtige del af godtgørelsen indgå på pensionsordningen og få den skattefri del udbetalt uden skattetræk.
Se nærmere om beskatning af fratrædelsesgodtgørelse i LV A.B.1.4 , A.B.1.4.1 og A.B.1.4.3 .
 
Eksempel 1
 
Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales fuldt ud til modtageren:
 
Fratrædelsesgodtgørelse 100.000 kr.
AM-bidrag + SP-bidrag - 9.000 kr.
  91.000 kr.
Skattefrit beløb - 8.000 kr.
A-skattepligtigt beløb 83.000 kr.
 
A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget skal indeholdes ved udbetalingen, dog senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til beløbet.
 
Eksempel 2
 
Den skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen indbetales fuldt ud på pensionsordning:
 
Fratrædelsesgodtgørelse 100.000 kr.
Skattefrit beløb - 8.000 kr.
A-skattepligtigt beløb 92.000 kr.
Indbetalt på pensionsordning - 92.000 kr.
A-indkomst 0 kr.
Pensionsinstituttet indeholder AM-bidrag af pensionsindbetalingen, men ikke SP-bidrag (8 pct. af 92.000 kr.)  
 
7.360 kr.

Herefter kan der udbetales følgende beløb til modtageren:
Skattefri indkomst (100.000 kr. - 92.000 kr.) 8.000 kr.
AM-bidrag og SP-bidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren (9 pct. af 8.000 kr.)  
- 720 kr.
Til udbetaling 7.280 kr.

AM- og SP-bidraget skal indeholdes ved udbetalingen, dog senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til beløbet.
 
Eksempel 3
 
Den skattepligtige del af fratrædelsesgodtgørelsen indbetales delvist på en pensionsordning:
 
Fratrædelsesgodtgørelse 100.000 kr.
Skattefrit beløb - 8.000 kr.
A-skattepligtigt beløb 92.000 kr.
Indbetalt på pensionsordning - 55.000 kr.
  37.000 kr.
AM-bidrag og SP-bidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren (9 pct. af 37.000 kr.)  
- 3.330 kr.
A-indkomst, som der skal indeholdes A-skat i 33.670 kr.

Arbejdsgiveren skal således indeholde A-skat af de 33.670 kr.
 
Arbejdsgiveren skal imidlertid også indeholde AM-bidrag, og SP-bidrag af de beløb der er skattefri efter LL § 7 U:
 
Skattefri indkomst (100.000 kr. - 92.000 kr.) 8.000 kr.
AM-bidrag og SP-bidrag, der skal indeholdes af arbejdsgiveren (9 pct. af 8.000 kr.)  
- 720 kr.
Til udbetaling 7.280 kr.
 
Arbejdsgiveren skal indeholde i alt 4.050 kr. (3.330 kr. + 720 kr.) i AM-bidrag og SP-bidrag, mens pensionsinstituttet indeholder 4.400 kr. (8 pct. af 55.000 kr.) i AM-bidrag, og ikke noget SP-bidrag.
 
Den A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, som arbejdsgiveren skal indeholde, skal indeholdes ved udbetalingen, dog senest 6 måneder efter, at der er erhvervet endelig ret til beløbet.
 
Eksempel 4
 
Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i form af tingsgave/naturalie:
 
For så vidt angår fratrædelsesgodtgørelse, der ydes som tingsgave/naturalie gælder, at der skal indeholdes A-skat den del af gavens værdi, der overstiger 8.000 kr. Der skal derimod ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af tingsgaven/naturalieydelsen.
 
Begrænset skattepligt Ifølge LV D.A.2 er fratrædelsesgodtgørelser normalt A-indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1, og derfor omfattet af den begrænsede skattepligt efter KSL § 2, stk. 1, litra a. Det er uden betydning for skattepligten, om retten til indkomsten eller ydelsen er erhvervet efter ophør af virksomhed her i landet, jf. KSL § 2, stk. 1, litra a. Er der tale om en fratrædelsesgodtgørelse, der ikke er omfattet af KSL § 43, stk. 1, følger den begrænsede skattepligt af godtgørelsen af KSL § 2, stk. 1, litra b, idet godtgørelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 24.
Den begrænsede skattepligt for fratrædelsesgodtgørelser omfatter i modsætning til pension kun den del af ydelsen, der kan henføres til den tid, medarbejderen har arbejdet i Danmark.
Danmark kan have afgivet retten til at beskatte godtgørelsen i henhold til en bilateral dobbeltbeskatningsoverenskomst, i hvilket tilfælde den tidligere arbejdsgiver kan fritages for at indeholde A-skat.
AM-bidrag og SP-bidrag betales efter enten AMFL § 7, stk. 1, litra a eller b, jf. § 8, stk. 1, litra a eller d og ATP-lovens § 17 f, af hele godtgørelsen, selv om Danmark måtte have afgivet beskatningsretten, idet aftale om afgivelse af beskatningsretten ikke omfatter AM-bidrag og SP-bidrag. I de tilfælde, modtageren af fratrædelsesgodtgørelsen måtte være socialt sikret i en anden stat end Danmark, betales ikke AM-bidrag, se nærmere AMFL § 7, stk. 3 og 4. Der skal i sådanne situationer heller ikke betales SP-bidrag.

B.1.11.3 Efterbetalinger

AMFL 7, stk. 1, litra b, anvender udtrykket efterbetalinger. Der er tale om en opsamlingsbestemmelse, der dækker ydelser fra den tidligere arbejdsgiver, som ikke falder ind under en af de øvrige ydelser omhandlet i dette afsnit eller i afsnit B.3.5 nedenfor. Ydelsen er A-indkomst enten efter KSL § 43, stk. 1, eller efter KSLbek. § 20, nr. 2. AM-bidrag og evt. SP-bidrag opgøres og indeholdes af arbejdsgiveren/den udbetalende virksomhed efter AMFL § 11, stk. 6 og 9 samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Statsunderstøttelser samt supplerende ydelser til ikke-pensionssikrede ansatte i staten som supplement til den sociale pension er omfattet af bestemmelsen i AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. § 8, stk. 1, litra d. Det samme gælder tilsvarende ydelser, der udbetales af kommunerne.

B.1.11.4 Indbetaling på pensionsordning

En tidligere arbejdsgiver kan foretage indbetalinger til en af PBL kapitel 1 omfattet ordning for en tidligere arbejdstager eller efter dennes død til en ordning omfattet af PBL § 2, nr. 4, til sikring af ægtefælle- eller børnepension. Indbetalingen medregnes hverken i den tidligere arbejdstagers eller efter dennes død ægtefællens, børnenes eller afdødes bos skattepligtige indkomst, jf. PBL § 19.
Den tidligere arbejdsgiver kan derfor se bort fra indbetalingen ved opgørelsen af de pågældende personers A-indkomst og ved beregningen af A-skatten. Arbejdsgiveren skal heller ikke beregne AM-bidrag af indbetalingen, idet pensionsinstituttet som udgangspunkt opgør beregningsgrundlaget, jf. AMFL § 11, stk. 5, der bl.a. henviser til AMFL § 8, stk. 1, litra c.
AM-bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra c, omfatter imidlertid kun den nuværende arbejdsgivers indbetaling og ikke en tidligere arbejdsgivers indbetaling til en pensionsordning.
Der er derfor ikke hjemmel til at lade pensionsinstituttet beregne og indeholde AM-bidrag i den tidligere arbejdsgivers indbetalinger til en pensionsordning for den tidligere ansatte eller dennes ægtefælle eller børn.

B.1.11.5 Erstatning og modkrav

Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste, der udbetales af den tidligere arbejdsgiver, anses efter praksis som almindelig personlig indkomst og som A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1. Der skal betales AM-bidrag af erstatningsbeløbet efter AMFL § 7, stk. 1, litra a, samt SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1, og bidragsgrundlaget opgøres efter AMFL § 8, stk. 1, litra a, jf. afgørelse fra Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene i TfS 1995, 756. Arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i fuldt omfang, selv om der gøres modregningskrav gældende mod A-indkomsten fra arbejdsgiverens side. Dette gælder, selv om sådanne krav efter modregningsreglerne opfylder betingelserne for at kunne modregnes i A-indkomsten. Selv om arbejdsgiveren således eksempelvis vil kunne modregne personalelån, krav opstået som følge af et retsstridigt forhold fra den ansattes side, erstatning for overtrædelse af en konkurrenceklausul mv., skal modregningen ske med respekt af skattevæsenets krav, jf. KSL § 46, stk. 3. Modregningen kan derfor først foretages efter, at arbejdsgiveren har indeholdt A-skat af A-indkomsten.
Se afsnit B.1.5.3 om erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste.

B.1.11.6 Lønmodtagerens dødsfald

Når en ansat medarbejder dør, overgår den afdødes tilgodehavende hos virksomheden enten til den efterlevende eller til dødsboet.
Udbetales der løn, som en afdød har erhvervet endelig ret til inden dødsfaldet, skal der - uanset til hvem udbetalingen sker - indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag på grundlag af den afdødes skattekort. Ved beregning af A-skat for en afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.
På tidspunktet for dødsfaldet skal den afdødes tilgodehavende feriegodtgørelse opgøres, herunder løn under ferie optjent inden dødsfaldet. Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag inden beløbet udbetales til boet.
Ved funktionærens dødsfald ophører arbejdsgiverens lønforpligtelse. Dør funktionæren i ansættelsestiden, tilkommer der dennes ægtefælle eller børn under 18 år, over for hvem funktionæren har forsørgelsespligt, en efterløn svarende til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, når funktionæren ved dødsfaldet har haft ansættelse i henholdsvis 1, 2 eller 3 år, jf. FUL § 8.
Efterindtægt udbetales til en ægtefælle efter en tjenestemand, som ved sin død oppebar løn eller pension. Dør tjenestemanden som følge af tilskadekomst i tjenesten, udbetales efterindtægt i 12 måneder. Dør vedkommende inden retten til ægtefællepension er opnået, udbetales efterindtægten i 9 måneder. I andre situationer udbetales efterindtægten i 3 måneder.
Efterlønnen og efterindtægten er A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 2. A-skatten indeholdes af den tidligere arbejdsgiver efter modtagerens skattekort. Tilsvarende gælder AM-bidrag, der i øvrigt beregnes og indeholdes/betales efter de retningslinier, der er beskrevet indledningsvis i afsnit B.1.11 . Det gør ingen forskel, at ydelsen udbetales til den berettigede efter en DIS-sømand. SP-bidrag indeholdes og indbetales tilsvarende af beregningsgrundlaget for AM-bidraget, se dog nærmere om aldersbetingelserne i afsnit A.3 .
Efterindtægt mv., der erhverves af et dødsbo, er ikke A-indkomst.
Hvis virksomheden ved en fejl fortsat har udbetalt løn mv., som en afdød ikke har optjent ret til, og i den forbindelse har indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, skal virksomheden - hvis den har indbetalt de indeholdte beløb til Told Skat - nedsætte den følgende indbetaling efter de almindelige regler, se afsnit G.5.2.
Opdages fejlen først efter kalenderårets udløb, skal bruttobeløbet imidlertid tilbagebetales til virksomheden. Herefter kan A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag udbetales af told- og skatteregionen til boet under forudsætning af, at A-skatten ikke allerede er godskrevet i en årsopgørelse. Tilbagebetaler boet nettobeløbet til udbetaleren og giver denne transport i A-skatten, AM-bidraget og SP-bidraget, anses dette for tilbagebetaling af bruttobeløbet. Se om endelige indbetalt beløb i AMFL § 13, stk. 11.

B.2 Honorar

Begrebet honorar omfatter vederlag for personligt arbejde, der udføres uden for tjenesteforhold, og som heller ikke kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed.
Afgrænsningen af lønmodtagere i forhold til selvstændigt erhvervsdrivende foretages med udgangspunkt i de kriterier, som er opregnet i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven og den heraf udviklede praksis. Se nærmere herom afsnit B.1.1.1 .
Ved vurderingen af, om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af honorarer, skal der foretages en samlet vurdering af det konkrete beskæftigelsesforhold. Der kan bl.a. ses på indholdet af indgåede overenskomster og kontrakter, retsforholdet mellem de involverede parter samt den faktiske tilrettelæggelse af arbejdsopgaven.
Sondringen mellem honorarmodtagere i forhold til (på den ene side) en lønmodtager og (på den anden side) en selvstændigt erhvervsdrivende, er først og fremmest relevant vedrørende opgørelsen og betalingen af bidrag. Endvidere kan kvalificeringen være af  betydning i relation til opgørelsen af den skattepligtige indkomst, se eksempelvis TfS 1997, 562 (LSR), hvor en musiker blev anset som honorarmodtager.
Efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, og ATP-lovens § 17 f, påhviler bidragspligten personer, der er skattepligtige efter KSL § 1 af vederlag, honorarer eller anden indkomst for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold, som ikke kan henføres til selvstændig virksomhed. Bidragsgrundlaget opgøres med hjemmel i AMFL § 8, stk. 1, litra e.
Honorarindtægten indgår i bidragsgrundlaget uden reduktion af udgifter mv., uanset om indkomsten ved den almindelige indkomstbeskatning skal opgøres efter et nettoprincip. Se TfS 1998, 559, hvor en skatteyder uden for ansættelsesforhold og uden for drift af selvstændig erhvervsvirksomhed modtog forfatterhonorar fra et bogforlag. Skatteyderen blev anset for bidragspligtig af forfatterhonoraret efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, da honoraret kunne anses som modydelse for personligt arbejde her i landet uden for tjenesteforhold. Vederlaget indgik i bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra e, uden reduktion af udgifter, uanset at indkomsten - i overensstemmelse med den skatteretlige praksis for hobbyvirksomhed - blev opgjort efter et nettoprincip efter SL § 4.
Der skal ikke indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag af honorarer omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra e. Sådanne bidrag opkræves i stedet af Told Skat, jf. AMFL § 11, stk. 8.
Om indeholdelses- og oplysningspligten henvises der til afsnit D og I .
Afsnit C.4.2 indeholder en beskrivelse af beskatningsforholdene, når honorarmodtageren har bopæl i udlandet.
Afsnit C.5.2 beskriver den situation, hvor personen har bopæl her i landet og modtager honorarer fra udlandet.
Endvidere henvises til afsnit B.5 om overførselsindkomster.

B.2.1 Bestyrelseshonorar

Det fremgår af KSL § 43, stk. 2, litra a, jf. KSLbek. § 20, nr. 1, at godtgørelse for medlemsskab af eller som medhjælp for betyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende er A-indkomst.
Ud over A-skat skal der tillige indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra e, og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Det er uden betydning, om der er tale om udbetalinger fra aktie- eller anpartsselskaber, foreninger, private og offentlige institutioner eller offentlige råd.
Det er ligeledes uden betydning, om hvervet er af erhvervsmæssig eller privat karakter, eller om vedkommende er valgt på generalforsamling eller er udpeget på anden måde.
Foreninger, der som led i deres skattefri virksomhed årligt udbetaler bestyrelseshonorarer til det enkelte bestyrelsesmedlem på 1.500 kr. eller derunder, skal ikke indeholde A-skat, jf. KSL § 45 og KSLbek. § 21, nr. 5, AM-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra e, jf. § 11, stk. 3, eller SP-bidrag af honoraret, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
For så vidt angår honorar til medhjælp for bestyrelser mv., skal der foreligge et fastere tilknytningsforhold. Vederlag for rent lejlighedsvis ydet bistand fra en advokat eller revisor er således ikke A-indkomst, og der skal hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag.
Udbetaler virksomheden bestyrelseshonorar til personer, der bor eller opholder sig i udlandet, skal der som udgangspunkt indeholdes A-skat, selv om de pågældende aldrig har boet eller arbejdet i Danmark, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b, jf. KSL § 43, stk. 2, litra a, jf. KSLbek. § 20, nr. 1. Der skal kun indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, hvis modtageren er fuldt skattepligtig til Danmark, og arbejdet udføres her i landet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra c. Se iøvrigt afsnit C.4.2 .
Advokaters bestyrelseshonorarer kan anses for at være indkomst for et selskab i de tilfælde, hvor honoraret modtages af advokater, der driver virksomhed i selskabsform, jf. TfS 1996, 337 (TSS). Det er dog en betingelse, at det mellem advokaten, selskabet og de øvrige selskabsdeltagere er aftalt, at bestyrelseshonoraret skal tilfalde selskabet.
Det fremgår endvidere af TfS 1996, 337 (TSS), at bestyrelseshonorar anses for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis indtægten indgår i et interessentskab, der driver sådan virksomhed, eller hvis sådanne indtægter i øvrigt er et naturligt led i erhvervsvirksomheden.
For at kunne afgøre, hvorvidt det kan undlades at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af sådanne vederlag, skal der foretages en bedømmelse af de indgåede aftaler i det konkrete tilfælde.

B.2.2 Konsulenthonorar

For konsulenter med bopæl i Danmark skal der hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag i de udbetalte vederlag, medmindre de udbetales som led i et egentligt ansættelsesforhold. Ved afgørelsen af, om der foreligger et lønmodtagerforhold, eller om der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed, må der foretages en samlet bedømmelse af det konkrete beskæftigelsesforhold.
Efter KSL § 43, stk. 2, litra i, jf. KSLbek. § 20, nr. 29, henregnes til A-indkomst vederlag, der ikke er omfattet af litra a, som en person, der har været skattepligtig efter KSL § 1, nr. 1, modtager fra en virksomhed her i landet som rådgiver, konsulent eller anden lignende medhjælp for virksomheden. Det er dog en betingelse, at personen har eller på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for ophøret af den fulde skattepligt har haft - direkte eller indirekte - del i ledelsen af, eller kontrollen med kapitalen i den virksomhed, der udreder vederlaget. Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag i ovennævnte ydelser, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a. Til belysning af hvorledes konsulenter indeholdelsesmæssigt behandles kan nævnes TfS 1989, 486 (ØLD), hvor EDB-konsulenter (vikarbureau), ansås for at udføre et personligt arbejde i tjenesteforhold. Udbetalingerne blev derfor anset som A-indkomst.
Højesteret har, jf. TfS 1996, 449, (Tupperware-dommen), ud fra en samlet vurdering anset tupperwareforhandlerne for selvstændigt erhvervsdrivende.
Højesteret henviste til kriterierne i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven og lagde specielt vægt på,
  • at forhandlerne frit bestemmer deres arbejdstid,
  • at de selv afholder alle udgifter,
  • at disse medfører en betydelig omkostningsprocent,  
  • at forhandlerne ikke anses som lønmodtagere ved praktiseringen af ferieloven mv.,
  • at de er frit stillet med hensyn til at arbejde for andre og antage medhjælp,
  • at de er momsregistreret, samt
  • at de påtager sig en vis økonomisk risiko. 
 
Som eksempel på en situation, hvor der efter en konkret vurdering blev statueret lønmodtagerforhold kan nævnes TfS 1997, 473 (HD), hvor en ingeniør blev anset for lønmodtager i forhold til en indgået aftale om konsulentbistand med Naturgas Syd. Højesteret fandt efter en samlet vurdering, at ingeniøreren ikke havde drevet erhvervsvirksomhed for egen regning og risiko. Højesteret lagde særlig vægt på, at ingeniøreren var engageret af Naturgas Syd for en længere periode, hvor han var undergivet forflyttelsespligt, og at han ikke havde afholdt driftsudgifter af en sådan art og størrelse, som man måtte forvente af en selvstændigt erhvervsdrivende indenfor den pågældende branche.

B.2.3 Honorar til kunstnere m.fl.

Der skal ske indeholdelses af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag i vederlag til kunstnere efter samme regler som for andre. Hvorvidt der er tale om udbetaling af A- eller B-indkomst, eller om vederlag, som kan henføres til selvstændig erhvervsvirksomhed, må afgøres på grundlag af en samlet vurdering. Se iøvrigt afsnit B.1.1.1 vedrørende sondringen mellem lønmodtagerindkomst og selskabsindkomst.
Med hensyn til beskatning af udenlandske kunstnere, artister mv. henvises til afsnit C.1.1.3 .

B.2.3.1 Forfattere

Der skal normalt hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag af forfatterhonorar, medmindre forfatteren har indgået en egentligt ansættelsesaftale med den virksomhed, der udbetaler honoraret.
Tilsvarende gælder vedrørende vederlag for ophavsrettigheder samt honorarer for enkeltstående artikler til dagspressen, faglige tidsskrifter mv.
Vedrørende forfatteres biblioteksafgifter har LSR afgjort, at sådanne beløb anses for at være vederlag for retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed, jf. TfS 1998, 559 (LSR). Der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag af vederlag for udnyttelse af en immateriel rettighed, medmindre vederlaget indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed. Så skal der betales bidrag efter AMFL § 10, jf. TfS 1999, 175, hvor Told- og Skattestyrelsen fandt, at selvstændigt erhvervsdrivende forfattere skal betale AM-bidrag af biblioteksafgifter, da indtægten herved anses for at indgå i den selvstændige erhvervsvirksomhed.

B.2.3.2 Artister og solister

Med udgangspunkt i SD-cirk. nr. 24 af 27. juli 1981 om skattetræk i vederlag til artister og solister skal der normalt ikke indeholdes A-skat i honorarer, der modtages for virksomhed som udøvende artist og solist. Cirkulæret blev udsendt på baggrund af ØLD, offentliggjort i UfR 1981.349.
I dommen hedder det bl.a., at efter indholdet af de indgåede kontrakter og det i øvrigt oplyste om forholdet mellem sagsøgeren og artisterne findes disse honorarer ikke at kunne betegnes som vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold. Da varigheden af de omhandlede engagementer ikke kan bevirke nogen ændring heri, har sagsøgeren ikke efter KSL § 46, jf. § 43, stk. 1, været forpligtet til at indeholde A-skat.
Uanset den konkrete sag, hvorefter beløbet er skattepligtig B-indkomst, skal der tages selvstændig stilling til, om vederlaget er omfattet af reglerne om bidragspligt efter AMFL § 7, stk. 1, litra c. Eventuelt AM-bidrag og SP-bidrag opkræves ved årsopgørelsen.
I en afgørelse fra LSR, jf. TfS 1992, 550, fremgår det, at to kunstnere, der hver ejede halvdelen af et anpartsselskab, hvis formål var at drive musik- og showformidling, var berettiget til at henføre indtægter som medarrangør af koncerter og shows til selskabet. LSR lagde vægt på, at medejeren modtog sædvanligt honorar for sin egen gennem selskabet arrangerede optræden.
Dette medfører, at arrangører af koncerter og shows som udgangspunkt ikke kan pålægges indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag af honorarer, der udbetales til et selskab, hvorfra kunstnerne normalt modtager deres honorarer.  
Skuespillere/scenekunstnere Vederlag til scenekunstnere, der som skuespillere mv. engageres til optræden i et ensemble, anses som vederlag for et personligt arbejde i tjenesteforhold.
Der skal derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag vedrørende sådanne udbetalinger, jf. henholdsvis KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Indeholdelsespligten påhviler i disse tilfælde den, der som restauratør, arrangør, forening og lignende afholder udgiften til de medvirkendes vederlag. Det gælder, selv om vederlaget ikke udbetales direkte til kunstneren, men til en kapelmester, trupleder, agent, et booking- eller koncertbureau eller anden mellemmand.
I TfS 1987, 148 (ØLD) betalte en restauratør to momsregistrerede bookingfirmaer for at stille musikere til rådighed for optræden i restauranten. Hverken restauranten eller de to firmaer indeholdt A-skat ved udbetalingerne. I relation til det første firma, blev restauranten anset som arbejdsgiver. I relation til det andet firma, et anpartsselskab, som alene forpligtede sig til at stille 1-2 ikke nærmere specificerede musikere til rådighed, fandtes restauratøren ikke at være indeholdelsespligtig.
I TfS 1997, 541 har LSR truffet afgørelse om, at en skuespiller, der ud over en fast lønindtægt modtog honorarer for en række enkeltstående engagementer med at indtale film, ikke kunne anses for selvstændigt erhvervsdrivende. Ved afgørelsen blev der specielt lagt vægt på, at skuespillerens driftsudgifter for det pågældende klageår hverken i art eller omfang oversteg, hvad der var sædvanligt i lønmodtagerforhold, ligesom disse udgifter ikke kunne siges at være afholdt uden sikkerhed for indtægt, idet honorarerne havde været fastsat forud. Skuespilleren havde således ikke båret en sådan risiko, som normalt kendetegner selvstændig erhvervsvirksomhed.
I TfS 1998, 485 (HRD) har Højsteret statueret, at en operasanger med skattemæssig virkning kunne drive koncertvirksomhed og anden kunstnerisk virksomhed som operasanger i selskabsform. Se nærmere B.1.1.1 .
Om de generelle indeholdelsespligter henvises til afsnit D .

B.2.3.3 Musikere (herunder KODA-indtægt)

Vederlag til musikere, som betragtes som lønmodtagere, kan efter praksis udbetales som B-indkomst, når der er tale om meget kortvarige tjenesteforhold såsom engagementer af én, to eller tre dages varighed.
Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. henholdsvis KSL § 43, stk. 1, og § 46, AMFL § 8, stk. 1, litra a samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1, i de situationer, hvor der er tale om et fortsat engagement.
Musikere, der betragtes som honorarmodtagere, er ikke lønmodtagere, jf. LSR's kendelse i TfS 1997, 562. Sagen vedrørte en musiker, som i en årrække havde ernæret sig ved at spille ved engagementer som solomusiker. Han havde aftalt at spille til et fast honorar, ligesom han havde modtaget et fast beløb for kørsel. Musikeren kunne ikke anses som selvstændigt erhvervsdrivende, men derimod som honorarmodtager i relation til de modtagne vederlag. Befordringsudgifterne kunne derfor opgøres og fradrages efter reglerne i LL § 9 B.
I en anden kendelse fra LSR ansås en musiker som lønmodtager, jf. TfS 1997, 406. Musikeren havde haft en række enkeltstående arrangementer i Danmark og i Tyskland, og han blev aflønnet af arbejdsgiverne på de enkelte spillesteder. I nogle tilfælde sendte Dansk Musiker Forbund ham på spillejob, andre gange tog han job direkte. Skatteyderen var mangeårigt medlem af den til Dansk Musiker Forbund knyttede arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, ligesom han havde foretaget fradrag under øvrige lønmodtagerudgifter.
Indtægter fra KODA (Komponisters Ophavsret i Danmark) anses for at være vederlag for retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed, jf. TfS 1998, 559 (LSR). Der skal derfor ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag i forbindelse med udbetalinger, da vederlaget anses som B-indkomst, men derimod skal disse vederlag indberettes som B-indkomst. Hvis vederlaget indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der betales bidrag efter AMFL § 10.

B.2.3.4 Immaterielle rettigheder

Vederlag, honorar og lignende for retten til at anvende eller udnytte en immateriel rettighed betegnes almindeligvis som royalty og knytter sig specielt til patenter, varemærker, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode. Endvidere knytter sådanne royalties sig til vederlag for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
Er der tale om udbetaling af royalty til personer med bopæl i Danmark, jf. KSL § 1, skal der ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag.
KSL § 65 C indeholder regler for indeholdelse af den såkaldte royalty-skat (30 pct.) i de tilfælde, hvor udbetaling eller godskrivning sker til en person, omfattet af KSL § 2, stk. 1, litra i, eller et selskab, som er skattepligtig efter SEL § 2, stk. 1, litra g.
Vederlag for immaterielle rettigheder, fx forfatterrettigheder, ophavs- og kunstnerrettigheder, anses som B-indkomst, og der skal ikke indeholdes AM-bidrag i sådanne udbetalinger. Vederlaget skal selvangives af den enkelte modtager. Der skal ikke betales AM-bidrag og SP-bidrag, men hvis vederlaget indgår i en selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der betales bidrag efter AMFL § 10, jf. TfS 1998, 559 (LSR). Der henvises iøvrigt til afsnit C.4.1 og C.5.1 .

B.2.4 Discjokeys

Hvorvidt der skal indeholdes A-skat og AM-bidrag for discjockeys, afgøres ud fra en samlet bedømmelse af det/de enkelte beskæftigelsesforhold.
I en sag, afgjort af Højesteret, jf. TfS 1999, 377, blev det efter en samlet bedømmelse fastslået, at discjockeys var omfattet af KSL § 43, stk. 1 (tjenesteforhold), og at restauratørerne skulle indeholde A-skat af vederlagene. Landsretten lagde bl.a. vægt på, at de pågældende discjockeys arbejdede inden for mødetider og efter vagtplaner, fastlagt af restauratørerne, at discjockeyerne benyttede restaurationernes musikanlæg, ligesom de omkostninger, der blev afholdt til medbragte plader og cd´er, var af en begrænset størrelse. Endvidere blev der lagt vægt på, at engagementerne var langvarige, og at indtægterne, hvortil skattekravene knyttede sig, stort set var discjockeyernes eneste arbejdsindkomst.
Er der på baggrund af en samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet grundlag for at statuere A-indkomst, skal der udover A-skat tillige indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

B.2.5 Mannequiner (modeller)

Hvorvidt honorarer til mannequiner (modeller) skal anses for A- eller B-indkomst må i tvivlstilfælde afgøres ved en samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet. Der kan i den forbindelse lægges vægt på de opregnede kriterier i cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 til PSL.
Er situationen den, at et modelbureau alene formidler kontakten mellem fotomodellerne og fotograferne og ikke garanterer for modellernes vederlag fra fotograferne, er fotograferne som udgangspunkt indeholdelsespligtige for A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a og ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Er der tale om udbetalinger til mannequiner (modeller) i et ansættelsesforhold - fx i et bureau - gælder de almindelige regler for indeholdelse af A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

B.2.6 Advokat-/revisorhonorar

En advokats og revisors sædvanlige gage i et ansættelsesforhold vil altid være A-indkomst med deraf følgende indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1, AMFL § 8, stk. 1, litra a samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Advokater, der modtager bestyrelseshonorarer i forbindelse med deres selvstændige erhvervsvirksomhed, kan efter anmodning hos skattemyndighederne modtage en fritagelseserklæring, som fritager udbetaleren fra at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Se i øvrigt afsnit B.2.1 om bestyrelseshonorarer.

B.2.7 Agenthonorar

Ved en virksomheds udbetaling af provision eller anden form for vederlag til en agent kan det ofte være vanskeligt at afgøre, om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, eller om der er tale om selvstændig virksomhed.
Hvorvidt agenten er omfattet af de danske skatteregler, er næmere beskrevet i afsnit C om internationale forhold.
Hvorvidt agenthonoraret konkret skal anses for A-indkomst i et tjenesteforhold eller B-indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, må i tvivlstilfælde afgøres ved en samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet. De enkelte momenter i aftaleforholdet betragtes som støttepunkter, der indgår i en samlet bedømmelse.
I cirk. nr. 129 af 4. juli 1994 til PSL, er der i afsnit 3.1.1 en opregning af de kriterier, der specielt lægges vægt på, og som kan være udslagsgivende ved bedømmelsen af, om et vederlag skal anses som A- eller B-indkomst, se endvidere afsnit B.1.1.1 .
I en sag om en agent, der formidlede salg af møbler for flere danske virksomheder - fortrinsvis til Norge - fandt Skatteministeriet, at den udbetalte provision fra den pågældende møbelfabrik kunne anses for B-indkomst. Der var i sagen specielt lagt vægt på, at agenten selv tilrettelagde salgsarbejdet og selv afholdt samtlige udgifter i forbindelse hermed, jf. TfS 1989, 75.

B.2.8 Distributører og assurandører

Distributørers arbejdsområde vil som oftest være forbundet med salg og distribution af en konkret virksomheds produkter. Det vil derfor ofte være naturligt, at vederlag for dette personlige arbejde beskattes som A-indkomst, idet det må antages, at arbejdet udføres efter anvisninger fra en arbejdsgiver og samtidig for dennes regning og risiko. I tvivlstilfælde må der foretages en samlet vurdering af beskæftigelsesforholdet.
Afgørende for om avisdistributørers vederlag er A- eller B-indkomst kan herefter være, om indkomstmodtageren selv tilrettelægger, leder, fordeler og fører tilsyn med arbejdet uden anden instruktion fra hvervgiveren end den, der eventuelt følger af den afgivne ordre. Endvidere kan det være afgørende, om indkomstmodtageren har ansat personale og er frit stillet med hensyn til antagelse af medhjælp.
Det sidste gjorde sig gældende i en sag fra 1988, som blev forelagt for Ligningsrådet, der ud fra en samlet bedømmelse fandt, at distributøren drev selvstændig erhvervsvirksomhed, navnlig fordi der blev anvendt lønnet medhjælp i et betydeligt omfang, jf. TfS 1988, 233.
Ved vurderingen af, om der er tale om tjenesteforhold eller selvstændig erhvervsvirksomhed, skal der lægges vægt på en række kriterier, som er nærmere beskrevet i cirkulæret til PSL, cirk. nr. 129 af 4. juli 1994.
Assurandører kan, for at undgå både at få indeholdt AM-bidrag, SP-bidrag og A-skat af lønnen og samtidig løbende at skulle betale bidrag og B-skat som selvstændigt erhvervsdrivende, henvende sig til skattemyndighederne og få udstedt en fritagelse for at få indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidraget af vederlaget fra forsikringsselskabet.
Hvorvidt assurandørens provision, honorar og lignende vederlag skal anses som A- eller B-indkomst, må i tvivlstilfælde afgøres efter en samlet vurdering af forholdet mellem indkomstmodtager og hvervgiver. Den samlede vurdering kan fx omfatte en vurdering af, i hvilket omfang assurandøren kan antages at bære en selvstændig økonomisk risiko, om der er aftalt et fast opsigelsesvarsel, samt i hvilket omfang assurandøren selvstændigt kan antage eller afvise en forsikring på forsikringsselskabets vegne.
Vestre Landsret har, jf. TfS 1995, 458, fastslået, at den sagsøgende assurandør skulle anses som selvstændigt erhvervsdrivende, for så vidt angår de indtægter, han modtog som branddirektør i ét forsikringsselskab, hvorimod han blev anset som lønmodtager i forbindelse med indtægt fra et andet forsikringsselskab.

B.2.9 Bonus

Beskatningsreglerne for bonus i relation til honorarer vil som hovedregel følge beskatningen af den indkomst eller det honorar, som bonusudbetalingen kan henføres til.
Er der eksempelvis tale om bonus for arbejde i et tjenesteforhold, skal beskatning ske i forbindelse med lønudbetaling med heraf følgende indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.

B.2.10 Kursushonorar

I et svar til en skatteyder, der var optaget i den frivillige dagpengeordning for selvstændigt erhvervsdrivende, oplyste skattedepartementet, at en indtægt for undervisning på et kursus arrangeret af Dansk Arbejdsgiverforening, blev anset for A-indkomst. I svaret henvises til, at det er Dansk Arbejdsgiverforening, der som kursusarrangør udvælger emne, stiller lokaler til rådighed og i øvrigt bærer det økonomiske ansvar, jf. TfS 1987, 73.
I TfS 1990, 370 fastslog LSR, at en disponent i et vinfirma, og hvor disponenten samtidig havde indtægter fra kurser om vin inden for fritidsundervisningen, ikke kunne anses for at have erhvervet kursushonoraret ved selvstændig virksomhed.
Er der tale om enkeltstående foredrag, kan vederlaget herfor anses som B-indkomst for modtageren.
Hvis der er tale om B-indkomst, opkræves AM-bidrag i forbindelse med årsopgørelsen for det pågældende indkomstår, jf. AMFL § 11, stk. 8.
AN7861_1.GIF Size: ( X )Se endvidere TfS 2000, 528 om afgrænsningen af selvstændig virksomhed, lønmodtagerforhold og honorarindtægter. Skatteyder blev anset for lønmodtager som underviser gennem et oplysningsforbund, medens indtægter som kordirigent blev anset for honorarindtægter. AN7861_2.GIF Size: ( X )

B.2.11 Vikarer

Virksomheder, der anvender vikarer, skal hverken indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af det beløb, virksomheden betaler til vikarbureauet. Derimod skal vikarbureauet indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af vikarens løn. I TfS 1995, 154 (TSS) blev en buschauffør, der drev chaufførbureau som enkeltmandsvirksomhed, ikke anset som selvstændigt erhvervsdrivende.
Vedrørende arbejdsudleje henvises til afsnit C.1.1.2 .
Se afsnit B.2.2 , hvor der er omtalt en dom fra Østre Landsret, jf. TfS 1989, 486 vedrørende vikarbureauer.
Der henvises iøvrigt til afsnit D.3.2 vedrørende indeholdelsespligt for vikarbureauer.

B.2.12 Efterlevende efter honorarmodtagere

Pension og lignende skattepligtige ydelser til pårørende til den umiddelbart berettigede tidligere honorarmodtager er A-indkomst i det omfang, der er tale om ydelser, der har sammenhæng med et tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, jf. KSLbek. § 20, nr. 26.
Pligten til at betale AM-bidrag og SP-bidrag er fastsat i AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra d, og ATP-lovens § 17 f. Også udbetalinger til efterlevende efter den umiddelbart berettigede er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra d og ATP-lovens § 17 f.
Er der tale om udbetaling af andre ydelser til efterlevende efter honorarmodtagere, skal der, hvis der er tale om beløb, som den afdøde selv havde erhvervet ret til, indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, som hvis udbetalingen var sket til den afdøde selv, da ydelsen anses for et vederlag for personligt arbejde. Der skal dog ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, hvis beløbet udbetales til et dødsbo. Det er den virksomhed eller lignende, der foretager udbetalingen, der skal opgøre bidragsgrundlaget, beregne, indeholde samt betale bidraget, jf. AMFL § 11, stk. 6 og 9.
Er der tale om udbetaling af ydelser til de efterladte efter honorarmodtagere, som disse - og ikke den afdøde - har krav på, er der, medmindre der er tale om pensionslignende ydelser, jf. ovenfor, tale om en B-indkomst. Der skal hverken betales AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra b og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

B.2.13 Indtægt ved partsfiskeri

Andel i udbytte af fiskeri er A-indkomst, og der skal indeholdes såvel A-skat som AM-bidrag og SP-bidrag, hvis andelen modtages som betaling for personlig deltagelse i fiskeri, jf. KSL § 43, stk. 2, litra g, jf. KSLbek. § 20, nr. 23, og AMFL § 8, stk. 1, litra e, jf. § 11, stk. 1, samt ATP-lovens § 17 f, stk. 1. Dette gælder, når fiskeriet udøves fra et skib, der ikke helt eller delvis ejes af modtageren eller er stillet til dennes rådighed ved aftale om lån eller leje.
Dette gælder også, hvis modtageren af udbytteandelen deltager i fiskeriet med egne fiskeredskaber.
Hvis en fisker holder sin fangst adskilt fra skibets øvrige fangst og kun sælger sin egen fangst, er indtægten ved salget B-indkomst.
Det forhold, at en partsfisker er berettiget til en mindste udbyttebetaling er ikke i sig selv nok til at statuere lønmodtager forhold.

B.2.14 Vederlag til domsmænd og nævninge

Vederlag til domsmænd og nævninge ved domstolene er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20, nr. 31, og der skal derfor indeholdes A-skat. Der skal endvidere indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af vederlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra e og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.

B.3 Pension

AM-bidrag Lønmodtagere betaler AM-bidrag af den aftalte løn, incl. arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordninger - herunder ATP - omfattet af PBL afsnit 1. Indeholdelse af AM-bidrag foretages henholdsvis af arbejdsgiveren, jf. ovenfor afsnit B.1 - 1.9.5 og af pensionsinstituttet, jf. ovenfor afsnit B.1.10.1 . Da det er pensionsinstituttet, der opkræver AM-bidrag af arbejdsgiverens pensionsindbetalinger, reduceres disse med AM-bidrag. Dette betyder en reduktion af den senere udbetalte pension, hvilket dog modsvares af, at der ikke beregnes bidrag ved udbetaling af pensionen, idet AMFL ikke indeholder hjemmel til at opkræve AM-bidrag af pensionsudbetalinger fra pensionsinstitutter. Foretager arbejdsgiveren indbetalinger til forsikrings-/pensionsordninger, der ikke omfattes af PBL afsnit 1, medregnes indbetalingen imidlertid som udgangspunkt i bidragsgrundlaget for det AM-bidrag, som arbejdsgiveren skal indeholde, jf. ovenfor afsnit B.1.10.3 .
Situationen er derfor den, at i det omfang, der er tale om pension optjent i et ansættelsesforhold (med de få afvigelser, der er nævnt nedenfor under afsnit B.3.4.2 om ATP), betales der AM-bidrag ved indbetalingen til ordningen og aldrig ved udbetalingen fra ordningen.
Herfra afviger kun tilfælde, hvor arbejdsgiveren undtagelsesvis kan undlade at foretage afdækning af ordningen i et pensionsinstitut (direktørordninger). Dette skyldes at, der i disse situationer er særlig hjemmel i AMFL til at opkræve bidrag ved udbetalingen. Se også nedenfor under afsnit B.3.5 om uafdækkede ordninger.
Der betales hverken SP-bidrag af arbejdsgiverens indbetalinger til en pensionsordning omfattet af PBL § 19 eller af udbetalinger fra en sådan, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Se også afsnit B.1.10.1 .
Den efterfølgende gennemgang vil koncentrere sig om, hvorvidt udbetalingerne er A-indkomst eller ej.

B.3.1 Afgrænsning

Pension sikrer typisk personer eller disses efterladte et indtægtsgrundlag, når personen har forladt arbejdsmarkedet fx på grund af alder, varig nedsættelse af erhvervsevnen, fysisk/psykisk invaliditet, AN7861_1.GIF Size: ( X )indtrådt livstruende sygdom jf. lov nr. 294 af 29. april 2000 AN7861_2.GIF Size: ( X ) eller på grund af personens død.
Ydelser, der udbetales på samme eller næsten samme grundlag, men som er af mindre permanent karakter, behandles ovenfor under afsnit B.1.11 , mens andre former for overførselsindkomster behandles nedenfor under afsnit B.5 .

B.3.2 Folkepension

Alle over 67 år (for personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år, jf. lov nr. 287 af 12. maj 1999), der har dansk indfødsret, og som opfylder bopælskriteriet, har ret til folkepension, der består af et grundbeløb og et pensionstillæg samt evt. et særligt pensionstillæg til reelt enlige. Det særlige pensionstillæg kompenserer for ophævelsen af det forhøjede personfradrag. Både grundbeløb, pensionstillæg og særligt pensionstillæg skal medregnes i den skattepligtige indkomst. Ydelserne er A-indkomst efter.KSL bek., § 20, nr. 3.

B.3.3 Førtidspension

Førtidspension kan udbetales ved varig nedsættelse af erhvervsevnen som:
  • Højeste førtidspension til personer i alderen fra 18 til 60 år (ubetydelig erhvervsevne).
  • Mellemste førtidspension til personer i alderen fra 18 til 60 år (erhvervsevnen nedsat med 2/3) eller til personer i alderen fra 60 til 67 år (for personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år, jf. lov nr. 287 af 12. maj 1999) (ubetydelig erhvervsevne).
  • Forhøjet almindelig førtidspension til personer i alderen fra 18 til 60 år (erhvervsevnen nedsat med mindst ½).
  • Almindelig førtidspension til personer i alderen fra 60 til 67 år (for personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år, jf. lov nr. 287 af 12. maj 1999) (erhvervsevnen nedsat med 2/3 eller med mindst ½).
 
Førtidspensionen består ligesom folkepensionen af grundbeløb, pensionstillæg og evt. særligt pensionstillæg. Disse beløb skal medregnes i den skattepligtige indkomst og er A-indkomst, jf. ovenfor under afsnit B.3.2 . Derudover tillægges forhøjet almindelig førtidspension et førtidsbeløb, mellemste førtidspension et invaliditetsbeløb og højeste førtidspension et invaliditetsbeløb og et erhvervsudygtighedsbeløb.
Derudover kan der tilkendes personer i alderen fra 18 til 67 år (for personer der er fyldt 60 år den 1. juli 1999 eller senere, dog 65 år, jf. lov nr. 287 af 12. maj 1999) invaliditetsydelse, bistandstillæg og plejetillæg.
Personlige tillæg kan søges af pensionister, hvis økonomiske forhold er særligt vanskelige.
Invaliditetsbeløb, invaliditetsydelse, førtidsbeløb, personlige tillæg, invaliditets-, bistands- og plejetillæg samt tillæg, der udbetales i henhold til § 72 c i lov om social pension, jf. lov nr. 22 af 14. jan. 1998, er skattefri efter LL § 7, litra i.
Erhvervsudygtighedsbeløbet, der indgår i højeste førtidspension, er imidlertid skattepligtigt og A-indkomst efter KSL bek., § 20, nr. 3.
Personer, der modtager førtidspension og som frivilligt indbetaler ATP, skal betale AM-bidrag af ATP-beløbet, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra d og § 8 stk. 1, litra f. Bidragsgrundlaget opgøres og bidragets størrelse beregnes og indeholdes af ATP, jf. AMFL § 11, stk. 5 og 9. Der indeholdes ikke SP-bidrag i førtidspensionen, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1 og 3.

B.3.4 Afdækkede ordninger

B.3.4.1 Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Fonden forvalter de såkaldte indefrosne dyrtidsportioner, som staten indbetalte til ATP i perioden 1. sep. 1977 til 31. aug. 1979. LD udbetalingsafdelingen i ATP administrerer udbetalingen af dyrtidsbeløbene på fondens vegne.
Ved udbetaling fra fonden svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingen, der hidrører fra tilvækst på kontoen efter 31. dec. 1979 og 25 pct. af resten, jf. PBL § 14 A, jf. lovbek. nr. AN7861_1.GIF Size: ( X )666 af 5. juli 2000. AN7861_2.GIF Size: ( X )

B.3.4.2 ATP

Arbejdsmarkedets Tillægspension er som udgangspunkt en obligatorisk, lovpligtig pensionsordning for lønmodtagere, som bliver finansieret af ATP-bidrag fra arbejdsgivere og lønmodtagere. Ordningen er udvidet til også at omfatte andre end lønmodtagere. Ordningen er endvidere gjort frivillig for visse grupper af personer. Der henvises i den forbindelse til ATP-lovens §§ 2 a og 2 b samt beskrivelsen nedenfor.
Der betales således også ATP-bidrag for lønmodtagere, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, og som modtager dagpenge i forbindelse med ledighed, for lønmodtagere, der modtager dagpenge ved sygdom, barsel eller adoption efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, samt for lønmodtagere under kursusdeltagelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelse, hvis de modtager kursusgodtgørelse fra en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere.
Endvidere er personer, der modtager kontanthjælp, hjælp- og beskæftigelsestillæg eller revalideringshjælp i henhold til §§ 25, 36 og 52, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, ATP-bidragspligtige. Det samme gælder personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, er over 25 år, og modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.
Efter eget valg kan personer - der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere og modtager overgangsydelse, efterløn eller delefterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv. og førtidspensionister omfattet af lov om social pension § 14, jf. § 13 eller personer, der modtager delpension efter lov om delpension - vælge at betale ATP-bidrag og dermed AM-bidrag af ydelserne.
ATP falder ind under PBL § 2 og er derfor en pensionsordning med løbende livsbetingede udbetalinger dog med mulighed for udbetaling af engangsbeløb ved medlemmets død. Ved udbetaling af engangsbeløb til de efterladte betales der afgift med 40 pct., jf. PBL § 29 B. De løbende ydelser er A-indkomst, jf. KSL bek., § 20, nr. 19, og skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1.
ATP-fonden beregner og indeholder AM-bidrag i arbejdsgiverens indbetalinger til fonden (både den ansattes del og arbejdsgiverens del af ATP-indbetalingen), jf. AMFL § 11, stk. 5 og ovenfor under B.1.10 .
Bidragsgrundlaget udgør arbejdsgiverens indbetalinger herunder indbetalinger til ATP vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra c.
For personer omfattet af ATP-lovens §§ 2 a og 2 b, som beskrevet ovenfor, omfatter bidragsgrundlaget de foretagne indbetalinger til ATP, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra d. Bidragsgrundlaget omfatter herefter følgende indbetalinger til ATP:
 
Indbetalinger foretaget af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder,
 
1. for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
2. for modtagere af delpension eller førtidspension i henhold til lov om social pension,
3. for modtagere af kontanthjælp og revalideringsydelse efter §§ 25, 36 og 52 i lov om aktiv socialpolitik.
4. for modtagere af hjælp efter § 27 eller § 29, stk. 2, i integrationsloven.
 
Indbetalinger foretaget af arbejdsløshedskasserne,
 
5. for modtagere af seniorydelse efter lov om seniorydelse,
6. for modtagere af dagpenge i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring,
7. for modtagere af godtgørelse i henhold til lov om arbejdsmarkedsuddannelse.
 
Indbetaling foretaget af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsløshedskasserne,
 
8. for modtagere af overgangsydelse, efterløn eller delefterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring mv., og
9. for modtagere af uddannelsesgodtgørelse i henhold til lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik.
 
Bidragsgrundlaget omfatter ikke SP-bidraget omtalt nedenfor afsnit B.3.4.2.2 på 1 pct., der opkræves af dagpenge udbetalt til de af ATP-lovens § 2 a omfattede personer, jf. AMFL § 8, stk. 5. ATP-fonden beregner og indeholder bidrag af såvel obligatoriske som frivillige indbetalinger til fonden, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra f og § 11, stk. 5.

B.3.4.2.1 Midlertidig pensionsopsparing (DMP)


Det indestående beløb med tillæg udbetales, når kontohaveren fylder 65 år, jf. ATP-lovens § 17 d, stk. 1. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, udbetales det indestående beløb dog ved det fyldte 67. år, jf. lov nr. 288 af 12. maj 1999. Der opkræves i denne situation en afgift på 40 pct., hvis udbetalingen ikke overstiger 1.100 kr, jf. PBL § 29 B, 2. pkt. Overstiger udbetalingen dette beløb, bliver beløbet undergivet almindelig indkomstbeskatning som personlig indkomst, jf. PSL § 3.
Ved dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet, jf. ATP-lovens § 17 c, stk. 5, 1. pkt. Der betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, jf. PBL § 29 B.

B.3.4.2.2 Særlig pensionsopsparing (SP-bidrag)

For 1999 og senere år skal der efter ATP-lovens § 17 f, stk. 1, indeholdes/indbetales en særlig pensionsopsparing (SP-bidrag) på 1 pct. af bidragsgrundlaget efter § 8, stk. 1, litra a, b, d og e AN7861_1.GIF Size: ( X ) og g AN7861_2.GIF Size: ( X ), og § 10 i lov om en arbejdsmarkedsfond for lønmodtagere m.fl. og selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af bidragspligten efter samme lovs § 7, stk. 1 og 2. Indbetalingen sker til de statslige told- og skattemyndigheder, der overfører beløbet til ATP, jf. ATP-lovens §17 f, stk. 4. Indeholdelsen/indbetalingen skal ske første gang i det kalenderår/indkomstår, hvor personer fylder 17 år og sidste gang i det kalenderår/indkomstår, hvor personer fylder 64 år. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog 66 år, .
SP-bidaget skal ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. LL §§ 7 L og 8 M.
Der indeholdes endvidere et SP-bidrag på 1 pct. for personer omfattet af ATP-lovens § 2 a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, jf. samme lovs § 17 f, stk. 3. Dette SP-bidrag indbetales direkte til ATP, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 5, men skal ikke medregnes i bidragsgrundlaget efter AMFL § 8, stk. 1, litra f, jf. AMFL § 8, stk. 5.
Pensionsopsparing med tillæg udbetales månedsvis forud fra ATP over en periode på 10 år fra den 1. i måneden efter det fyldte 65. år ,jf. ATP-lovens § 17 i. For personer, der inden den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, udbetales det indestående beløb dog ved fyldte 67. år, jf. ATP-lovens § 17 i. Udbetalingerne medregnes til den skattepligtige personlige indkomst, jf. PSL § 3. Udbetalingerne er A-indkomst i henhold til KSL bek., § 20, nr. 32, således at der skal tilbageholdes A-skat af disse. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at mindre beløb kan udbetales som engangsbeløb, jf. ATP-lovens § 17 i, stk. 1, 4. pkt. Sker udbetalingen i form af mindre beløb, skal der betales afgift med 40 pct., jf. PBL § 29 B, 1. pkt.
Ved dødsfald udbetales det på kontoen indestående beløb med tillæg til dødsboet, jf. ATP-lovens § 17 h, stk. 4, 1. pkt. Der betales en afgift på 40 pct. af udbetalingen, jf. PBL § 29 B, 1. pkt. Opkrævet opsparing vedrørende det år, hvori dødsfaldet har fundet sted, udbetales ved de statslige told- og skattemyndigheders foranstaltning til dødsboet uden beregning af afgift, jf. ATP-lovens § 17 h, stk. 4, 2. pkt. og PBL § 29 B modsætningsvis. Der kan til gengæld ikke bortses fra den beregnede  pensionsopsparing i den skattepligtige lønindkomst, ligesom opsparingen i øvrigt heller ikke kan fragå ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. LL §§ 7 L, stk. 2 og 8 M, stk. 3.

B.3.4.3 Pensionsordninger med løbende (livsbetingede) udbetalinger (skattekode 01, 10 og 16)

Der henvises til LV A.C.1.2 og 1.2.1 .
Ordningen skal sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død. Ordningen oprettes enten i et forsikringsselskab eller en pensionskasse, jf. PBL § 2, nr. 4 og §§ 3-6.
Løbende ydelser fra ordningerne skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1 og nr. 4. Ydelserne er A-indkomst, jf.KSL bek., § 20, nr. 19.Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter af løbende ydelser i henhold til pensionsaftalen, eller disponeres der over ordningen, svares der afgift med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§ 29, 29 A, 30, 33 A og 34.

B.3.4.4 Ratepensionsordninger (skattekode 02 og 11 (forsikringer), 07 og 12 (pengeinstitutordninger))

Der henvises til LV A.C.1.2 , 1.2.2 og 1.2.3 .
Ordningerne skal indeholde bestemmelse om, at forsikringssummen/det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over 10 år ved pensionsbegivenhedens indtræden. Raterne udbetales uanset den umiddelbart berettigedes død.
Ordningerne oprettes enten i et forsikringsselskab, et pengeinstitut eller en kapitalpensionsfond, jf. PBL §§ 8 og 11 A.
Raterne medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, nr. 2 og nr. 4. Raterne er A-indkomst, jf. .KSLbek., § 20, nr. 19. Foretages der udbetalinger, der ikke har karakter af aftalte rater, eller disponeres der over ordningen, svares der afgift med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§ 29, 30, 33 A og 34.

B.3.4.5 Indeksordninger (skattekode 04 og 13)

Der henvises til LV A.C.1.6 .
I en indekskontrakt skal være fastsat en udbetalingsperiode på 10 - 15 år, som regnes fra den 1. dag i måneden efter interessentens fyldte 65. eller 67. år. En indekskontrakt bortfalder ved interessentens død og beløbet tilfalder dødsboet.
Indeksordninger kunne til og med ultimo 1971 oprettes som en forsikring eller som en opsparingskonto med tilknyttet indekskontrakt. Indeksforsikring kunne oprettes i danske livs- og pensionsforsikringsselskaber, og en indeksopsparingskonto kunne oprettes i danske pengeinstitutter, jf. PBL § 15.
Løbende udbetalinger fra en indeksordning til interessenten selv medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 3. Udbetalingerne er A-indkomst, jf. .KSLbek., § 20, nr. 19. Af andre udbetalinger end løbende, fx ved interessentens død eller dispositioner over ordningen, svares en afgift på maksimalt 40 pct., jf. PBL § 29, stk. 1, § 30, stk. 1, § 33 A og § 34.

B.3.4.6 Kapitalpensionsordninger (skattekode 03 og 13 (forsikringer), 08 og 15 (pengeinstitutordninger))

Der henvises til LV A.C.1.2.4 .
En kapitalpensionsordning kommer til udbetaling som en sum ved pensionsbegivenhedens indtræden. En kapitalpensionsordning kan oprettes i et forsikringsselskab som en kapitalforsikring eller i et pengeinstitut som en opsparing i pensionsøjemed. Ved udbetaling ved pensionsbegivenhedens indtræden eller ved ophævelse i utide eller disposition over ordningen svares der en afgift på 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct., jf. PBL §§ 25-28, 30, 33 A og 34.
Personer, der har fået bevilget orlov til uddannelse, børnepasning eller sabbat, kan til supplerende finansiering af orloven helt eller delvist ophæve en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, jf. PBL § 20 A.
Pensionsinstituttet skal på baggrund af opgivne oplysninger om hidtidige indtægtsforhold og den fremtidige orlovsydelse beregne det hæveberettigede beløb. Beløbet kan højst udgøre forskellen mellem den hidtidige indkomst og orlovsydelsen og beregnes i forhold til det tidsrum, i hvilket orloven løber.
Det hævede beløb indgår i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 20, stk. 1, nr. 5. Beløbet er A-indkomst, jf.KSLbek., § 20, nr. 19.

B.3.4.7 Andre afdækkede ordninger

Der henvises til LV A.C.2 . Det drejer sig om ordninger, hvor der ikke er fradragsret for præmier/bidrag i den skattepligtige indkomst her i landet. Det gælder for det første:
  1. Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der ikke opfylder betingelserne for fuld fradragsret.
  2. Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der opfylder betingelserne for fuld fradragsret, men hvor der ved ordningens oprettelse er givet afkald på beskatning efter PBL, afsnit 1.
  3. Syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede.
Tilvæksten på de under 1) og 2) nævnte ordninger er skattepligtig, jf. PBL § 53 A, stk. 3. Dette gælder dog ikke rene risikolivsforsikringer, jf. PBL § 53 A, stk. 4, mens udbetalinger er skattefri, jf. PBL § 53 A, stk. 5.
 
Det gælder for det andet:
  1. Livsforsikringer og pensionskasseordninger, der ikke er omfattet af PBL kapitel 1 herunder ordninger oprettet i udlandet, syge- og ulykkesforsikringer omtalt under 3), samt endelig udenlandske pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter, alt under forudsætning af, at de er oprettet mens ejeren ikke var fuldt skattepligtig til Danmark og der er foretaget fradrag i udenlansk indkomst for præmien/bidraget i denne periode.
 
Udbetalinger fra disse ordninger skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. PBL § 53 B, stk 6. Udbetalingerne er B-indkomst uanset om ordningen er oprettet i udlandet eller i Danmark.
Udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalpensionsordninger medregnes kun med 75 pct., når udbetalingen sker samlet efter ejerens fyldte 60. år, ved ejerens invaliditet eller ved ejerens død.

B.3.5 Uafdækkede pensionsordninger

B.3.5.1 Tjenestemandspension

Tjenestemandspension udbetales af det offentlige som en løbende livsbetinget ydelse som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste. Statstjenestemandspensionen udbetales efter tjenestemandslovgivningen, mens de kommunale og amtskommunale tjenestemandspensioner udbetales efter kommunale og amtskommunale vedtægter. Ordningerne er omfattet af PBL § 2, nr. 1. De løbende udbetalinger skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter PBL § 20, stk. 1, nr. 1 og er A-indkomst efter.KSL bek., § 20, nr. 19. Udtrædelsesgodtgørelser fra tjenestemandspensionsordninger afgiftsberigtiges med 0 pct., 25 pct., 35 pct., 40 pct. eller 60 pct. efter PBL §§ 29, 33 A og 34. Det er direkte nævnt i de generelle bemærkninger i forslaget til AMFL (L 326 fra 1993), at der ikke skal betales AM-bidrag af udbetalinger fra tjenestemandspensionsordninger. Balancen i forhold til andre lønmodtagere er sikret gennem ændring af tjenestemandspensionsloven.

B.3.5.2 Tjenestemands-pensionslignende pensionsordninger og andre pensionslignende ydelser

For en række tilsagn om pension til ansatte eller efterladte ægtefæller og børn efter ansatte i eksempelvis private skoler og gymnasier, selvejende institutioner, tidligere statsvirksomhed, koncessionerede selskaber eller givet ifølge lov, gælder det, at tilsagnet ikke nødvendigvis skal afdækkes i et pensionsinstitut.
Sådanne tilsagn kan evt. være omfattet af PBL § 2, nr. 2, om pensionsordninger, der modtager statsstøtte. I så fald finder ovenstående regler anvendelse, se afsnit B.3.5.1 .
Er tilsagnet ikke omfattet af PBL § 2, nr. 2, følger skattepligten af de løbende livsbetingede ydelser til den tidligere ansatte eller hans efterlevende ægtefælle eller børn af SL § 4, litra c. Ydelserne er A-indkomst, jf. KSL bek., § 20, nr. 2.
Vederlag for afløsning af pensionstilsagnet skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. AL § 40, stk. 8, jf. stk. 3, og medregnes med 85 pct. af den del af vederlaget, der overstiger et grundbeløb på 7.900 kr., jf. LL § 7 O, stk. 1, AN7861_1.GIF Size: ( X )nr. 3 AN7861_2.GIF Size: ( X ) og AN7861_1.GIF Size: ( X )stk. 2. AN7861_2.GIF Size: ( X ) Grundbeløbet reguleres efter PSL § 20 og er for 2001 11.600 kr. Den skattepligtige del af afløsningssummen er A-indkomst, jf. KSL bek., § 20, nr. 25. Ved afgrænsningen af, hvilke pensionstilsagn/-ydelser eller afløsningssummer for pensionstilsagn/-ydelser, der er omfattet af bidragspligten i AMFL §  7, stk. 1, litra b, jf. § 8, stk. 1, litra d, vedrørende pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, og hvilke der ikke er omfattet, kan man tage udgangspunkt i det forhold, at betegnelsen pension i denne sammenhæng kun anvendes om ydelser fra pensionsordninger, der er omfattet af PBL. Dernæst har Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene udtalt, at udbetalinger fra tjenestemandspensionslignende ordninger fra en tidligere arbejdsgiver alene kan ske bidragsfrit, hvis pensionsordningen ufravigeligt følger de til enhver tid gældende statslige eller kommunale tjenestemandspensionsregler, og de ansattes løn, ansættelses- og pensionsvilkår er underlagt statslige eller kommunale myndigheders godkendelseskompetence. Hvis ikke disse betingelser er opfyldt, er der tale om tilsagnsordninger omfattet af AMFL § 7, stk. 1, litra b, uanset de benævnes tjenestemandspensioner og/eller er beregnet efter reglerne for disse, jf. TfS 1996, 546. For så vidt angår borgmestres egenpension og efterløn se TfS 1998, 121 (TSS), hvoraf det fremgår, at borgmestres egenpension er bidragsfri, mens efterlønnen er bidragspligtig.
Der henvises iøvrigt til de generelle bemærkninger ovenfor under afsnit B.1.11 samt omtalen samme sted af de såkaldte direktørordninger, der også falder ind under AMFL § 7, stk. 1, litra b.
For så vidt angår udbetalinger af pensionslignende ydelser fra fonde til tidligere ansatte hos en bestemt arbejdsgiver eller til de ansattes efterladte, vil disse ydelser efter omstændighederne kunne anses for ydelser fra en tidligere arbejdsgiver, jf. de opstillede betingelser ovenfor under afsnit B.1.2.2 .
Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene har også truffet afgørelse om, at tidligere ledende medarbejdere i håndværksvirksomheder og tidligere selvstændigt erhvervsdrivende håndværksmestre samt enker efter disse er bidragspligtige efter AMFL § 7, stk. 1, litra b, jf. § 8, stk. 1, litra d, af de pensionslignede ydelser i henhold til en uafdækket pensionsordning, som de pågældende modtager fra et håndværkerlaug, jf. TfS 1997, 450. 
 
Begrænset skattepligt Personer, der, uden at være omfattet af KSL § 1, har indkomst af den i KSL § 43, stk. 2, nævnte art, der er gjort til A-indkomst, bliver begrænset skattepligtige af indkomsten, jf. KSL § 2, stk. 1, litra b.
AfKSL bek., § 20, følger det herefter, at en sådan person vil være begrænset skattepligtig af
  • folkepension, førtidspension, (nr. 3)
  • løbende udbetalinger fra ATP, pensionsordning med løbende udbetalinger, ratepensionsordning, indeksordning, tjenestemandspensioner og visse andre ordninger samt udbetaling fra kapitalpensionsordning (orlovsydelse), (nr. 19)
  • tjenestemandspensionslignende ydelser mv., (nr. 2)
  • afløsningssum for tjenestemandspensionslignende ydelser, (nr. 25)
  • pension og lignende skattepligtige ydelser, der har sammenhæng med tidligere medlemskab af eller ydes til en tidligere medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, eksempelvis folketingspension og borgmesterpension, (nr. 26).
En indgået dobbeltbeskatningsaftale med et andet land kan dog medføre, at Danmark ikke kan udnytte beskatningsretten, hvorfor indeholdelse af A-skat kan undlades. I sådanne tilfælde må det ved hver udbetaling kunne dokumenteres, at betingelserne for at indeholdelse af A-skat kan undlades, er til stede.
Som omtalt i de generelle bemærkninger under afsnit B.3 skal der normalt ikke indeholdes AM-bidrag af de nævnte pensionsudbetalinger. En undtagelse gælder for de uafdækkede tjenestemandspensionslignende ydelser, der ikke opfylder betingelserne for at blive sidestillet med en tjenestemandspension samt de såkaldte direktørordninger, jf. ovenfor. Det er uden betydning for bidragspligten, om modtageren er fuldt eller begrænset skattepligtig til Danmark. Der henvises i øvrigt til afsnit B.1.11 og afsnit C .

B.4 Støtte til studier mv.

B.4.1 Stipendier

Skattepligtige stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2, litra c, og KSLbek. § 20, nr. 4. Hvis stipendiemodtageren helt eller delvist skal tilbagebetale et udbetalt stipendium, skal tilbagebetalingen fratrækkes i det indkomstår, hvori det for meget udbetalte stipendium er modtaget og medregnet ved indkomstopgørelsen, se Told- og Skattestyrelsens meddelelse i TfS 1993, 431 samt LV A.B.6.5.1 .
Der skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag af stipendium fra Statens Uddannelsesstøtte. Det skyldes, at et stipendium ikke er optjent i et ansættelsesforhold, jf. AMFL § 7, stk. 1, litra a. Stipendiemodtageren bliver heller ikke omfattet af bidragspligten efter AMFL § 7, stk. 1, litra c, idet stipendiet ikke anses for vederlag for personligt arbejde. Der henvises til afsnit B.4.5 vedrørende stipendium til ph.d.-studerendes studierejser i udlandet.

B.4.2 Legater

Legater til uddannelsesformål er personlig indkomst, uanset om legatet måtte være betinget af en bestemt anvendelse. Dog kan legatet anses for skattefrit, hvis det er ydet på betingelse af, at det anvendes til rejse- og opholdsudgifter ved en studierejse i udlandet, jf. LL § 7 K. Der henvises til LV A.B.6.5.2 .
Skattepligtige legater til studerende er B-indkomst.Legatmodtagere er ikke bidragspligtige af legater, idet ydelsen hverken er optjent i et ansættelsesforhold eller kan anses som vederlag for personligt arbejde.

B.4.3 Ydelser fra arbejdsgiver

Har den studerende under studieperioden bevaret sit ansættelsesforhold, og udbetaler arbejdsgiveren i henhold til en lovmæssig forpligtelse, kollektiv overenskomst, individuel aftale eller lignende beløb (løn) til den studerende, eventuelt som supplement til stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte, er dette beløb omfattet af AM-bidragsgrundlaget, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a. Beløbet er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 1, og der skal ligeledes indeholdes SP-bidrag, jf. ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Om arbejdsgivers dækning af udgifter til uddannelse og kurser, jf. LL § 31, henvises til afsnit B.1.6.18 .

B.4.4 Offentlige tilskud

Det offentlige tilskud er som udgangspunkt skattepligtigt - eksempelvis værdien af fribolig på et studenterkollegium - og værdien af ydelsen skal henregnes til B-indkomst.
Studerende, der modtager offentlige tilskud, skal som udgangspunkt ikke betale AM-bidrag af ydelsen. Kun i situationer, hvor ydelsen har karakter af løn eller vederlag for en konkret arbejdsydelse, vil ydelsen være bidragspligtig.
 
Offentlige tilskud, der gives til børn og unge under 18 år i form af nedsat egenbetaling for ophold og undervisning på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, landbrugshøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler samt for ophold på en kostafdeling ved en friskole, en privat grundskole og en privat gymnasieskole, anses ikke som indkomstskattepligtige. Statens generelle ø-tilskud til unges videreuddannelse anses heller ikke for skattepligtige for unge under 18 år, se endvidere LV A.B.6.5.1 .
 
Enkelte godtgørelser/ydelser til uddannelse fra det offentlige er dog gjort til A-indkomst i medfør af KSLbek. Det drejer sig eksempelvis om:
  • uddannelsesgodtgørelse mv., der udbetales til ledige i henhold til § 40 og § 41 i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. KSLbek. § 20, nr. 9.
  • kursusgodtgørelse mv. der udbetales efter kapitel 7, 8 og 11 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. KSLbek. § 20, nr. 12
  • skoleydelse, der udbetales af produktionsskoler i henhold til § 17 i lov om produktionsskoler, jf. KSLbek. § 20, nr. 13.
 
Ovenstående godtgørelser/ydelser er ikke AM-bidragspligtige, idet der ikke er tale om vederlag for personligt arbejde. Der skal efter ATP-lovens § 17 f, stk. 3, opkræves SP-bidrag for personer omfattet af samme lovs § 2 a af de i bestemmelsen nævnte dagpenge, kursusgodtgørelser mv.
 
Om dækning af udgifter til uddannelse og kurser, jf. LL § 31, henvises til afsnit B.1.6.18 .

B.4.5 Ph.d.-studerende

Studierejser i udlandet En ændring af LL § 7 K (lov nr. 955 af 20. dec. 1999) med virkning fra 1. jan. 2000 indebærer, at der for så vidt angår udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet er skattefrihed for de faktiske dokumenterede udgifter. Ved befordring i egen bil eller på motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag af satsen, som Ligningsrådet fastsætter efter LL § 9 C, stk. 1, i stedet for de faktiske udgifter. For sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet kan satserne i LL § 9 A, stk. 2, anvendes i stedet for de faktiske udgifter. Der henvises til TSS-cirk. 2001-02.
For ph.d.-studerende er der i LL § 7 K, stk. 3 og 4, særlige regler vedrørende studierejselegater og beløb udbetalt fra den pågældendes uddannelsesinstitution til dækning af udgifter ved studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland. Efter disse regler kan ph.d.-studerende skattefrit modtage et beløb i form af stipendier og legater, og herudover kan den ph.d.-studerende fra uddannelsesinstitutionen skattefrit modtage et beløb. Beløbet kan ikke overstige standardsatsen for sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder, jf. LL § 9 A, stk. 2, reduceret med den indkomstskattefri del af stipendiet. Alternativt kan de dokumenterede, faktiske udgifter anvendes, reduceret med den indkomstskattefri del af stipendiet. Reglerne er nærmere beskrevet i LV A.B.6.5.2 og TSS-cirk. 2001-02. Bestemmelserne i LL § 7 K, stk. 3 og 4, havde oprindelig kun virkning for indkomstårene 1995-1997. Ved lov nr. 133 af 25. feb. 1998 blev der vedtaget en forlængelse af særreglerne gældende til og med år 2001. Forlængelsen gælder alene beløbsmodtagere, som den 31. dec. 1997 havde ph.d-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, og som senest den 28. feb. 1998 havde opnået kandidatgrad. Andre ph.d.-studerende har lønmodtagerstatus.
Ph.d.-studerende, der modtager løn, dvs. kandidatstipendiater, er ikke omfattet af LL § 7 K, for så vidt angår løndelen. De behandles skattemæssigt fuldt ud som lønmodtagere. Personer, der er indskrevet ved et ph.d.-studium, som finansieres ved hjælp af legater, er heller ikke omfattet af bestemmelserne i LL § 7 K, stk. 3 og 4.
Ph.d.-studerende, der modtager stipendier fra statens uddannelsesstøtte, og som modtager skattepligtige beløb i forbindelse med studiet, det være sig i form af stipendium, legat eller ydelse fra en uddannelsesinstitution, er ikke bidragspligtige af beløbet, idet der ikke er tale om vederlag for personligt arbejde i eller udenfor ansættelsesforhold.
Skattepligtige beløb fra stipendier og legater er henholdsvis A- og B-indkomst, jf. afsnit B.4.1 og B.4.2 . Hvis en ph.d.-studerende, der modtager stipendier fra statens uddannelsesstøtte, samtidig modtager skattepligtige beløb fra den pågældendes uddannelsesinstitution, jf. LL § 7 K, stk. 4, er beløbet B-indkomst, idet der ikke er tale om lønindkomst.
 
Studierejser i Danmark En ph.d.-studerende kan på visse betingelser modtage supplerende stipendium i forbindelse med studierejser i Danmark, jf. lov om statens uddannelsesstøtte. Stipendiemodtageren omfattes ikke af bidragspligten, idet ydelsen ikke anses for vederlag for personligt arbejde.
Tilskud, som den ph.d.-studerende modtager til afholdelse af rejseudgifter til studierejser i Danmark, herunder den godskrevne værdi af billetter og lignende, er A-indkomst, jf. KSLbek. § 20, nr. 20.
Indkomstbeskatningen skal foretages i det indkomstår, hvori tilskud, herunder værdi af billetter og lignende, godskrives modtageren, henholdsvis formuegodet er til rådighed. Hvis tilskuddet er modtaget i form af billetter og lignende, hvori A-skatten ikke i tilstrækkeligt omfang har kunnet indeholdes, skal denne A-skat indeholdes i nettobeløbet efter sædvanligt A-skattetræk af det supplerende stipendium, jf. KSLbek. § 23, stk. 1 og 3.

B.5 Diverse overførselsindkomster

A-indkomst Overførselsindkomster er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 2, jf. KSLbek. § 20.
 
AM-bidrag For personer er princippet i AMFL, at der pålægges et AM-bidrag af deres samlede indkomster med tilknytning til arbejdsmarkedet og af indkomst fra visse erhvervsmæssige aktiviteter. Det vil sige, at de overordnede kriterier for afgrænsningen af hvilke indkomster, der er omfattet af bidragspligten efter AMFL, er om indkomsten er vederlag for beskæftigelse i et ansættelsesforhold, personligt arbejde, selvstændig erhvervsvirksomhed eller stammer fra lignende erhvervs- og arbejdsrelaterede forhold.
Modsætningsvis omfatter loven således ikke modtagere af indkomster udenfor sådanne beskæftigelses- og erhvervsforhold, uanset om disse indkomster er indkomstskattepligtige eller ej. Dette gælder således offentlige overførselsindkomster, herunder folke- og førtidspension, dagpenge ved ledighed, sygdom og barsel m.fl., egentlige godtgørelser og erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste, arbejdsskader, erhvervsevnetab mv., herunder erstatninger efter erstatningsansvarsloven og lov om forsikring mod følger af arbejdsskade, der udbetales fra et forsikringsselskab eller andre til dækning af indkomsttab for skadelidte, der altså ikke skal medregnes i bidragsgrundlaget efter AMFL. For selvstændigt erhvervsdrivende gælder dog, at sådanne overførselsindkomster m.fl. indgår i bidragsgrundlaget i det omfang indkomsterne skal medregnes til virksomhedsindkomsten og ved opgørelse af det virksomhedsoverskud, der er personlig indkomst for den selvstændige, jf. AMFL § 10.
Modtagere af disse indkomster er derfor ikke omfattet af reglerne om bidragspligt og bidragsgrundlag for lønmodtagere efter AMFL § 7, stk. 1 og § 8, stk. 1.
 
SP-bidrag Der henvises til ATP-lovens § 17 f, stk. 3, og til afsnit A.3 og B.3.4.2.2 .
 
Skattefri ydelser Visse ydelser er skattefri med hjemmel i LL § 7, litra j, jf. lovbek. nr. 775 af 16. aug. 2000. Det drejer sig hovedsagligt om ydelser omfattet af sociallovgivningen og som udbetales af offentlige myndigheder og institutioner til dækning af nærmere bestemte udgifter for modtageren.

B.6 Børns indkomst

B.6.1 Beskatning

Børn er selvstændigt skattepligtige, jf. KSL § 5, stk. 1. Det gælder uanset deres alder, og uanset om de er hjemmeboende eller ej.
Afgørende for om en indtægt eller ydelse skal beskattes hos forældrene eller hos barnet er, hvem af parterne, der har retligt krav på ydelsen.
Se i øvrigt LV A.A.5 om børns beskatning.

B.6.2 Arbejdsindtægter

B.6.2.1 Generelt

Ved udbetaling af vederlag til børn skal der indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Børn skal betale det særlige pensionsbidrag (SP-bidrag) fra det år, de fylder 17 år. Der skal derfor ske indeholdelse af SP-bidrag første gang, der anvendes skattekortoplysninger for det år, hvori den pågældende fylder 17 år, se afsnit A.3 . Om anvendelse af frikort, se afsnit F.3.5.3 .
Af arbejdsmiljølovens § 60 fremgår det, at unge skal være fyldt 15 år og ikke længere må være omfattet af undervisningspligten, for at de må arbejde. Der er dog mulighed for lempelser ved lettere arbejde, hvor der gælder en minimumsaldersgrænse på 13 år. Endvidere kan arbejdsministeren fastsætte fravigelser af aldersgrænserne ved unges arbejde inden for fx landbrugsvirksomheder og ved fx optræden i forestillinger mv. af kulturel eller kunstnerisk art. Reglerne udelukker imidlertid ikke, at barnet kan ansættes selvstændigt til skat af løn indtjent i strid med det beskrevne forbud, jf. lsr. 1974.75. Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag, jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Ved anmodning om at få forskudsregistreret en A-indkomst for et barn under 13 år skal kommunerne som udgangspunkt udstede et skattekort, men kommunerne skal underrette politiet i tilfælde af mistanke om overtrædelse af arbejdsmiljølovens bestemmelser, jf. TSS-cirk. 1997-1.
Hvor mindreårige har indtægt ved hjemmearbejde eller ved arbejde for fremmede i fællesskab med forældrene, kan beskatning hos de mindreårige kun finde sted, hvor arbejdets karakter og omfang sammenholdt med børnenes alder giver tilstrækkelige holdepunkter for at antage, at arbejdet kan være udført af børnene. Det kan derfor, hvor de konkrete oplysninger tilsiger dette, være nødvendigt at foretage en skønsmæssig fordeling af vederlaget mellem forældrene og børnene eller eventuelt at beskatte hele vederlaget hos forældrene, jf. lsr. 1985.108 og ØLD af 26. sept. 1983, jf. skd. 69.212. Afhængig heraf skal der således indeholdes A-skat og AM-bidrag for barnet og/eller forældrene.

B.6.2.2 Forældres løn til deres børn

Hvis et barn, der ved indkomstårets begyndelse ikke er fyldt 15 år, har arbejde i forældres, stedforældres eller plejeforældres erhvervsvirksomhed, skal lønnen ikke medregnes ved opgørelsen af barnets skattepligtige indkomst, og forældrene kan ikke fradrage lønnen til barnet, jf. KSL § 5, stk. 3. Der skal derfor ikke indeholdes A-skat.
Som forældre anses også adoptivforældre, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 27.
Reglen gælder også, hvis barnet arbejder for en forælder, der ikke har forældremyndigheden, jf. skd. 17.111 og lsr. 1980.30.
I en sag, jf. lsr. 1976.69, blev arbejde udført af en samlevers barn under 15 år anset for udført for en fremmed og ikke i familieforhold, hvorfor lønnen ikke var omfattet af KSL § 5, stk. 3. I afgørelsen blev fradrag for lønudgiften dog nægtet, da det ikke var sandsynliggjort, at barnet havde udført arbejde for beløbet.
Hvis barnet er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse, og barnet har udført arbejde svarende til lønnen, skal barnet beskattes heraf på normal vis, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 30. Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag (og eventuelt SP-bidrag), jf. KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Om barnet er fyldt 15 år ved indkomstårets begyndelse skal afgøres i forhold til barnets indkomstår, og det er derfor uden betydning, om forældrene har afvigende indkomstår, jf. skd. 37.130.
 
Interessentskab eller selskab Hvis barnet er ansat af en virksomhed, som barnets forældre ejer sammen med andre, eller af et selskab, hvori forældrene er hovedaktionærer, er lønindtægten ikke omfattet af KSL § 5, stk. 3, når lønnen udbetales af interessentskabet eller af selskabet. I disse situationer skal der derfor indeholdes A-skat, AM-bidrag (og eventuelt SP-bidrag). Dette gælder derimod ikke løn, der udbetales af forældrenes andel i overskud, jf. lsr. 1974.74.
Beløb, som et selskab udbetaler som løn til hovedaktionærens børn, skal stå i rimeligt forhold til den præstation, som børnene under hensyn til deres alder mv. kan forventes at yde for selskabet. Beløbet eller en del heraf kan ellers anses som yderligere løn eller maskeret udlodning til hovedaktionæren, jf. LV S.F.2.1.2 .
 
Deling af udbetalt løn Forældre, der arbejder som avisuddelere, og i den forbindelse modtager løn med indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, kan fratrække lønudgifter til børn, der arbejder som hjælpebude, da der er tale om deling af A-indkomst. Barnets alder er uden betydning, jf. skd. 14.149. I dette tilfælde er der derfor ikke tale om, at børnene modtager løn for arbejde i forældrenes erhvervsvirksomhed, og forældrene skal derfor ikke indeholde A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag ved udbetaling af andel til børnene.
 
Børns selvstændige virksomhed Ved påstand om at et barn under 15 år driver selvstændig virksomhed, skal der tages stilling til, om der er tale om reel selvstændig virksomhed. Ved vurderingen kan der tages hensyn til bl.a. værgemålsloven - jf. lsr. 1973.72. Er der ikke tale om selvstændig virksomhed, må det vurderes, om indkomsten i så fald er omfattet af KSL § 5, stk. 3.
 

B.6.3 Lommepenge mv. i formidlet døgnophold

Børn og unge i formidlet døgnophold og i døgninstitutioner modtager lommepenge og arbejdsvederlag mv. efter sociallovgivningens regler herom. Om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag (og eventuelt SP-bidrag) af de udbetalte beløb afgøres konkret, men generelt kan følgende bemærkes om de forskellige ydelser.
 
Lommepenge:
Beløbet er A-indkomst, jf. KSL § 43, stk. 2, litra c, jf. KSLbek. § 20, nr. 3. Der skal derfor indeholdes A-skat. Forudsat at beløbet ikke er udbetalt for et egentligt personligt arbejde, skal der hverken indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag.
 
Arbejdsdusører:
Beløbet har karakter af vederlag (løn) til personer i beskæftigelsesforhold og er omfattet af KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag (og eventuelt SP-bidrag). 
Løn for arbejde uden for opholdsstedet:
Der vil være tale om lønindkomst, og beløbet vil være omfattet af KSL § 43, stk. 1 og AMFL § 8, stk. 1, litra a. Der skal derfor indeholdes A-skat og AM-bidrag (og eventuelt SP-bidrag). 
Beklædning:
I det omfang beklædning gives den pågældende i form af konkrete beklædningsgenstande, er det skattefrit, og der skal hverken indeholdes A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag. Ydes beklædning i stedet ved, at der udbetales et beløb til den pågældende, som denne herefter frit kan disponere over, er beløbet skattepligtigt, og der skal indeholdes A-skat, jf. det nævnte om lommepenge.
 
Gaver:
Ydes en gave som en tingsgave, vil der efter sædvane ikke være skattepligt for den pågældende gave. Gives gaven derimod som et kronebeløb, er beløbet skattepligtigt, og der skal indeholdes A-skat, jf. det nævnte om lommepenge.
 
Kostpenge:
Under forudsætning af at kostpengebeløbet gives videre til dem, der afholder kostudgifterne under ferie/fravær, er beløbet ikke skattepligtigt for den pågældende, og der skal ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. 
Ferietilskud:
Beløbet er A-indkomst, og der skal indeholdes A-skat, jf. det nævnte om lommepenge.
 
Skatteministeren har i et svar til Folketingets Skatteudvalg redegjort for beskatningen af børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem på institution eller i familiepleje, jf. TfS 1999, 859.

B.7 Ægtefællers indkomst

B.7.1 Indledning

Indkomst vedrørende driften af en erhvervsvirksomhed skal altid beskattes hos den ægtefælle, som driver virksomheden, jf. KSL § 25 A, stk. 1. Deltager begge ægtefæller i driften, er det den ægtefælle, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden, som skal beskattes af indkomsten vedrørende denne virksomhed, medmindre reglerne om fri fordeling anvendes.
Der henvises i øvrigt til LV A.A.4.5.1 om rette indkomstmodtager i relation til KSL § 25 A, stk. 1, samt LV A.A.4.5.3 om betydningen af, at ægtefællerne driver flere erhvervsvirksomheder i fællesskab.
Om der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag samt SP-bidrag afhænger af, hvorvidt ægtefællerne har indgået en lønaftale eller om reglerne om medarbejdende ægtefælle eller om fri fordeling anvendes, jf. nedenstående skema. Se nærmere afsnit B.7.2 - B.7.4 .
 
Medarbejdende ægtefælle Lønaftale Fri fordeling
Generelt Generelt Generelt
Ingen indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt SP-bidrag. Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt SP-bidrag. Ingen indeholdelse af A-skat, AM-bidrag samt SP-bidrag.
Sygedagpenge og orlovsydelser Sygedagpenge og orlovsydelser Sygedagpenge og orlovsydelser
Evt. indeholdelse af A-skat. Ingen indeholdelse af AM-bidrag samt SP-bidrag. Indeholdelse af A-skat. Evt. indeholdelse af AM-bidrag samt SP-bidrag. Evt. indeholdelse af A-skat. Ingen indeholdelse af AM-bidrag samt SP-bidrag.
 
På det tidspunkt hvor ægtefællerne bestemmer, om de vil anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle, reglerne om fri fordeling eller ingen af delene, er ydelserne imidlertid udbetalt. Det afgørende for, om der bliver indeholdt A-skat, vil derfor i praksis være, hvordan ægtefællerne har forskudsregistreret sig.

B.7.2 Medarbejdende ægtefælle

Reglerne om medarbejdende ægtefælle findes i KSL § 25 A, stk. 3-6. Reglerne medfører, at indtil 50 pct. af virksomhedens overskud, dog højst 171.000 kr. for 2001 (reguleret efter PSL § 20), kan overføres til beskatning hos den medarbejdende ægtefælle, hvis denne deltager i virksomhedens drift i væsentligt omfang.
Bestemmelsen om overførsel til medarbejdende ægtefælle kan betragtes som en regel om skatteberegning. Ved overførsel til den medarbejdende ægtefælle skal der således ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Se i øvrigt LV A.A.4.5.2 om betingelserne for at anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle.
 
Sygedagpenge og orlovsydelser Syge- og barselsdagpenge samt forældre- og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en medarbejdende ægtefælle, skal medregnes til erhvervsoverskuddet i den virksomhed, der i overvejende grad drives af den anden ægtefælle, og indgår dermed i bidragsgrundlaget efter AMFL § 10. Det gælder også i de tilfælde, hvor ydelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. § 20. Der skal ved udbetalingen ikke indeholdes AM-bidrag, da beløbet ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Der er ikke tale om A-indkomst i de tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 20, dvs. for selvstændigt erhvervsdrivende. Det følger af KSLbek. § 20, nr. 8 a. Medarbejdende ægtefælle betragtes som selvstændigt erhvervsdrivende, jf. bek. nr. 701 af 22. juli 1994 om dagpenge ved sygdom og fødsel, § 2, stk. 2.

B.7.3 Lønaftale

I stedet for at anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle eller reglerne om fri fordeling kan ægtefællerne vælge at indgå en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7. I så fald betragtes den ægtefælle, der medregner indkomsten vedrørende den selvstændige erhvervsvirksomhed, som arbejdsgiver, og den deltagende ægtefælle betragtes som lønmodtager. Det er ikke, som ved medarbejdende ægtefælle, en betingelse, at ægtefællen deltager i driften i væsentligt omfang, men det er en betingelse for at godkende lønaftalen, at der er tale om et reelt arbejdsforhold, hvor lønnen ikke står i misforhold til ægtefællens arbejdsindsats.
Der skal indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag af den løn, der udbetales til lønmodtagerægtefællen, jf. KSL § 25 A, stk. 7, 1. pkt.  Den deltagende ægtefælle får ved lønaftale status som lønmodtager, og der kan derfor fx begæres lønindeholdelse efter KSL § 73.
Lønaftalen kan tilsidesættes, hvis arbejdsgiverægtefællen undlader at indeholde A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag. Det samme gælder, hvis indeholdt A-skat, AM-bidrag eller SP-bidrag ikke indbetales, eller indbetales så sent, at det kan medføre strafansvar efter KSL afsnit VIII og AMFL § 18. Hvis der er andre ansatte i virksomheden, dækker indbetalingerne af indeholdt A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag forlods tilsvar, som vedrører de øvrige ansatte.
Se i øvrigt LV A.A.4.5.2 om betingelserne for at anvende reglerne om lønaftale.
 
Sygedagpenge og orlovsydelser Syge- og barselsdagpenge samt forældre- og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en ægtefælle, der har valgt at indgå en lønaftale, jf. KSL § 25 A, stk. 7, skal medregnes hos lønmodtagerægtefællen og indgår derfor ikke i virksomhedens indkomst. Der skal indeholdes A-skat ved udbetalingen, men ikke AM-bidrag og SP-bidrag, idet ydelserne ikke er bidragspligtige, jf. afsnit B.1.2.1 om syge- og barselsdagpenge og afsnit B.5.2 om orlovsydelser.
Hvis der udbetales løn under sygdom mv., og virksomheden modtager dagpengene på samme måde som for andre lønmodtagere, skal der indeholdes såvel A-skat som AM-bidrag, jf. afsnit B.1.2.1 .

B.7.4 Fri fordeling

I stedet for at anvende reglerne om medarbejdende ægtefælle eller reglerne om lønaftale kan ægtefællerne vælge at anvende reglerne om fri fordeling af virksomhedens resultat, jf. KSL § 25 A, stk. 8. Det er en betingelse, at begge ægtefæller deltager i væsentligt og ligeligt omfang i driften af den enes eller begges virksomhed, at begge ægtefæller hæfter i samme omfang for virksomhedens forpligtelser og at fordelingen af virksomhedens resultat er sagligt begrundet i virksomhedens drift.
Hvis reglen anvendes, vil begge ægtefæller i skattemæssig henseende blive anset som selvstændigt erhvervsdrivende. Bestemmelsen om fri fordeling kan betragtes som en regel om skatteberegning, og ved eventuel overførsel fra virksomheden til en af ægtefællerne skal der således ikke indeholdes A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
Se i øvrigt cirk. nr. 60 af 8. april 1998 om betingelserne for at anvende reglerne om fri fordeling, samt TfS 1997, 805.
 
Sygedagpenge og orlovsydelser Syge- og barselsdagpenge og forældre- og uddannelsesorlovsydelser, der udbetales til en ægtefælle, der er omfattet af reglerne om fri fordeling, jf. KSL § 25 A, stk. 8, skal medregnes til erhvervsoverskuddet i virksomheden og indgår dermed i bidragsgrundlaget efter AMFL § 10. Det gælder også i de tilfælde, hvor ydelsen er gjort til A-indkomst, jf. KSLbek. § 20. Der skal ved udbetalingen hverken indeholdes AM-bidrag eller SP-bidrag, da beløbet ikke er omfattet af AMFL § 8, stk. 1, litra a.
Der er ikke tale om A-indkomst i de tilfælde, hvor dagpenge ydes som frivillig sikring efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 20, dvs. for selvstændigt erhvervsdrivende. Det følger af KSLbek. § 20, nr. 8 a.
Medmindre reglerne om medarbejdende ægtefælle anvendes, indgår syge- og barselsdagpenge og orlovsydelser til nævnte ægtefælle derfor ikke i erhvervsoverskuddet, men beskattes i stedet hos ægtefællen selv. Der skal indeholdes A-skat ved udbetalingen, men ikke AM-bidrag eller SP-bidrag, idet ydelserne i dette tilfælde ikke skal medregnes til bidragsgrundlaget, jf. afsnit B.1.2.1 om syge- og barselsdagpenge og afsnit B.5.2 om orlovsydelser.