Oversigt (indholdsfortegnelse)

Forkortelser

Oversigt over bevillings- og dispensationsbestemmelser

Oversigt over kursværdier pr. 19. maj 1993

Afgørelser om begrebet "erhvervsdrivende" i EFL's forstand

Vejledning om fondsbegrebet

Cirkulæreoversigt

Interne meddelelser

Den fulde tekst

C. Cirkulærer m.v.

Forord

Told- og Skattestyrelsen udgiver hvert år en ligningsvejledning til skattemyndighederne.
Vejledningen har til formål at være en hjælp - en håndbog - i det praktiske ligningsarbejde. Den består af fem bind samt et bilagstillæg.
Vejledningen giver udtryk for Told- og Skattestyrelsens opfattelse af gældende praksis, og er bindende for de lignende myndigheder, medmindre vejledningens indhold klart ikke er i overensstemmelse med højere rangerende retskilder, det vil sige lovgivning, bekendtgørelser, cirkulærer, domspraksis, Landsskatterettens og Ligningsrådets praksis.
Endvidere vil vejledningen ikke være bindende i det omfang skatteyderne kan støtte ret på indholdet af tidligere års vejledninger. Dette vil kunne forekomme, hvis en skærpet virkning ikke har været offentliggjort på relevant måde i forhold til den hidtidige beskrivelse i vejledningen.
I det omfang vejledningen gengiver indholdet af anvisninger godkendt af Ligningsrådet, jf. skattestyrelseslovens § 13, stk. 3, vil den tillige være bindende for skatteankenævnene. Sådanne anvisninger kan fortsat være gældende, selvom det oprindelige cirkulære er ophævet. Den fulde tekst vil i så fald være optaget i ligningsvejledningen, og det vil fremgå, at der er tale om en ligningsrådsanvisning. Øvrige gældende cirkulærer for indkomståret 2000 fra Ligningsrådet og styrelsen optrykkes i bilagstillægget.
Skatteministeriets lovcirkulærer indarbejdes løbende i vejledningen - som udgangspunkt i deres helhed.
I dette års ligningsvejledning er følgende lovcirkulærer indarbejdet:
  • Cirkulære nr. 91 af 18. juni 1999 om fusion, selskabsstiftelse og virksomhedsomdannelse med skattemæssig tilbagevirkende kraft
  • Cirkulære nr. 106 af 7. juli 1999 om ændring af dødsboskatteloven, kildeskatteloven, konkursskatteloven og skattekontrolloven
  • Cirkulære nr. 59 af 27. marts 2000 om ændring af princip for beregning af lempelse for udenlands skat af indkomst
 
Fra og med i år vil også SD-cirkulærer og TSS-cirkulærer blive indarbejdet i vejledningen, når det er relevant for ligningen. I dette års ligningsvejledning er følgende SD-cirkulærer og TSS-cirkulærer indarbejdet:
  • SD-cirkulære 1984-24 om udgifter til generalforsamling
  • SD-cirkulære 1986-31 om undladelse af opkrævning af A-skatterestancer
  • TSS-cirkulære 1995-17 om efterfølgende hensættelser efter fondsbeskatningsloven
  • TSS-cirkulære 1997-29 om beskatning under ophold i Grønland
  • TSS-cirkulære 1998-42 om den skattemæssige behandling af udlodninger i forbindelse med likvidationen af Dansk KrigsSøforsikring for Varer og Krigsforsikringen for danske Skibe samt genoptagelse heraf
  • TSS-cirkulære 2000-04 om ophævelse af TSS-cirkulære 1990-15 om principskifte ved opgørelsen af fortjeneste/tab på fordringer, gæld og næringsaktiver
  • TSS-cirkulære 2000-05 om værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter
  • TSS-cirkulære 2000-09 om værdiansættelse af aktier og anparter
  • TSS-cirkulære 2000-10 om vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill
  • TSS-cirkulære 2000-13 om genoptagelse af skatteansættelser for sømænd omfattet af lov om særligt fradrag for sømænd
  • TSS-cirkulære 2000-14 om skattefritagelse for freelancetolke ved EU's institutioner
  • TSS-cirkulære 2000-20 om rentesats til brug for kapitalisering af løbende ydelser omfattet af LL § 12 B, stk. 2
  • TSS-cirkulære 2000-29 om genoptagelse vedrørende lav boligafgift
 
Vejledningen er i øvrigt ajourført med nyt lovstof, nye retsafgørelser, kendelser fra Landsskatteretten mv.
AN7906_1.GIF Size: ( X )Nyt stof, væsentlige ændringer og satsændringer i forhold til sidste års udgave er markeret på denne måde. AN7906_2.GIF Size: ( X )
Ligningsvejledningen har været behandlet i fire redaktionsudvalg bestående af repræsentanter for Københavns og Frederiksberg kommuner, Skattechefforeningen, Kommunernes Landsforening, Told- og skatteregionerne samt afdelinger i Told- og Skattestyrelsen.
Told- og Skattestyrelsen vil gerne takke medlemmerne af redaktionsudvalgene for den indsats, de har ydet i forbindelse med udarbejdelsen af ligningsvejledningen.
Vejledningen finder anvendelse ved ligningen for indkomståret 2000. De regler, der gælder for 2001 om arbejdsmarkedsbidrag og Den særlige pensionsopsparing er beskrevet i Told- og skattestyrelsens Vejledning om indeholdelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. De processuelle regler, der gælder for 2001 er beskrevet i Told- og Skattestyrelsens Vejledning om processuelle regler på Told Skats område.
Afgørelser mv., der har betydning for ligningen, vil løbende blive offentliggjort på Told Skats hjemmeside under "Juridiske nyheder/afgørelser".
Er der tvivl om, hvorvidt en konkret sag er dækket af ligningsvejledningens tekst, kan spørgsmålet forelægges for Told- og skatteregionen.

Told- og Skattestyrelsen

Forkortelser


 
 
AL = Afskrivningsloven
AAL = Arveafgiftsloven
ABL = Aktieavancebeskatningsloven
AMFL = Arbejdsmarkedsfondsloven
AM-bidrag = Arbejdsmarkedsbidrag (lønmodtagerbidrag og arbejdsgiverbidrag)
bek. = bekendtgørelse
BF = Bindende forhåndsbesked
BAL = Boafgiftsloven
DBO = Dobbeltbeskatningsoverenskomster
DBSL = Dødsboskatteloven
DEP = Skatteministeriets departement
DMP = Den midlertidige pensionsopsparing
DSL = Dødsboskifteloven
EBL = Ejendomsavancebeskatningsloven
ELBL = Ejerlejlighedsavancebeskatningsloven
ETBL = Etableringskontoloven
FBL = Fondsbeskatningsloven
FOB = Folketingets Ombudsmands beretning
FUL = Fusionsskatteloven
FVL = Forvaltningsloven
fx = for eksempel
HR = Højesteret
HRD = Højesterets dom
HUSDY = Husdyrbeskatningsloven
IFL = Investeringsfondsloven
jf. = jævnfør
KSL = Kildeskatteloven
KKSL = Konkursskatteloven
KGL = Kursgevinstloven
LOSR = Landsoverskatterådet
LL = Ligningsloven
LR = Ligningsrådet
LSR = Landsskatteretten
OFL = Offentlighedsloven
PAL = Pensionsafkastsbeskatningsloven
PBL = Pensionsbeskatningsloven
PSL = Personskatteloven
RAL = Realrenteafgiftsloven
RR = Revision og Regnskabsvæsen
RFL = Renteforsikringsloven
RPL = Retsplejeloven
SEL = Selskabsskatteloven
SKL = Skattekontrolloven
SO = Skattepolitisk Oversigt
SP = Den særlige pensionsopsparing
SSL = Skattestyrelsesloven
SL = Statsskatteloven
LOSI = Særlig indkomstskattelov
TfS = Tidskrift for Skatter og Afgifter
TSR = Told- og Skatteregionerne
TSS = Told- og Skattestyrelsen
VL = Vestre Landsret
VLD = Vestre Landsretsdom
VURDL = Vurderingsloven
ØL = Østre Landsret
ØLD = Østre Landsretsdom
TfS (fx 1994, 438) = Tidsskrift for Skatter og Afgifter, årgang og løbenr.
TOLD SKAT Nyt (fx 1991.20.1124) = Information fra Skatteministeriet og Landskatteretten, årgang, hæfte nr. og sidetal (fra 1991.20 og frem)
lsr. (fx 1986.22) = Meddelelser fra Landskatteretten, årgang og kendelsesnummer
skd. (fx 77.997) = Meddelelser fra skattedepartementet, hæfte nr. og sidetal
skd. cirk. = Skattedepartementet cirkulære med nr. og dato
skm. cirk. = Skatteministeriet, departementets cirkulære med nr. og dato
SD-cirk. (fx 1988-15) = Statsskattedirektoratets cirkulære, årgang og nr.
TSS-cirk. (fx 1991-12) = Told- og Skattestyrelsens cirkulære, årgang og nr.
Henvisninger til andre afsnit i Ligningsvejledningen sker ved angivelse af det pågældende afsnits punktbetegnelse, fx A.A.1.2, som er en henvisning til vejledningens Almindelige del.
Ligningsvejledningen er opdelt i fem bind samt et bilag:
LVA= Almindelig del
LVE= Erhvervsdrivende
LVS= Aktionærer og Selskaber
LVB= Beskatning ved dødsfald
LVD= Dobbeltbeskatning
LV bilag (BIL)= Cirkulære mv.

Oversigt over bevillings- og dispensationsbestemmelser

 
Nedenfor følger en oversigt over lovbestemmelser, hvor beføjelsen til at træffe afgørelser af overordnede skattemyndigheder (skatteministeren, Ligningsrådet eller Told- og Skattestyrelsen) er tillagt de kommunale skattemyndigheder eller told- og skatteregionerne.
 
Oversigten har tidligere været optrykt som bilag til Ligningsvejledningen. Denne oversigt er revideret per december 2000 med henblik på at omfatte flere bestemmelser. Ligeledes er kompetenceforholdene for juridiske personer bortset fra dødsboer efter bekendtgørelse om sagsudlægning nr. 1107 af 13. december 2000 § 10 og § 11, stk. 2 medtaget.
 
Oversigten angiver først hovedreglen i bekendtgørelse om sagsudlægning i § 2, § 7 og § 18. Herefter følger undtagelserne til hovedreglen samt en angivelse af bestemmelser i samme lov, der følger hovedreglen. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen kan, når særlige omstændigheder taler derfor, bemyndige en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner/toldcentre til at træffe afgørelse i første instans i alle sager. Dette er gjort i Told- og Skattestyrelsens cirkulære 2000-35 om dekoncentreret sagsudlægning.
 
Hvor intet andet er anført, er bemyndigelsen givet af skatteministeren ved bekendtgørelse om sagsudlægning. Er bemyndigelsen givet med en anden hjemmel eller af en anden skattemyndighed end ministeren, er dette anført med angivelsen af hjemlen. Enkelte steder i oversigten er desuden medtaget bestemmelser, hvor kompetencen til at træffe afgørelser fremgår af selve lovbestemmelsen.
 
Ved hver lovbestemmelse er det anført, hvilken skattemyndighed der træffer afgørelse i sagen i 1. instans. I kolonnen efter er klageinstansen anført. I sidste kolonne angives hjemlen i bekendtgørelse om sagsudlægning eller anden hjemmel. Fremgår hjemlen af hovedreglen i bekendtgørelse om sagsudlægning § 2, § 7, og § 18 angives hjemlen som hovedreglen.
 
KS står for den kommunale skattemyndighed.
R står for regionen
TC står for toldcenter
T&S står for Told- og Skattestyrelsen
LR står for Ligningsrådet
LSR står for Landsskatteretten
MIN står for skatteministeren
SKAM står for skatteansættende myndighed
 
Det skal bemærkes, at en afgørelse skal påklages inden 3 måneder til klagemyndigheden, og at klageinstansens afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed for så vidt angår sagsområder omfattet af sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Hovedreglen efter § 2, § 7 og § 18

  
Indhold 1. instans 2. instans
 
Told- og skatteregioner
Alle konkrete sager, hvor skatteministeren kan træffe afgørelse. R, medmindre kompetence er henlagt til TC.  
 
København og Frederiksberg kommuner
Alle afgørelser vedrørende told- og afgiftslovgivningen, lov om en arbejds- markedsfond, opkrævningsloven, ar- bejdsgiverkontrollen og sager om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabsskat. R, medmindre kompetence er henlagt til TC T&S
  
Alle afgørelser indenfor Københavns Kommune bortset fra afgørelser ved- rørende told- og afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkræv- ningsloven, arbejdsgiverkontrollen og sager om inddrivelse, henstand og efte- rgivelse af A-skatter og selskabsskat. Skatteforvaltningen i Københavns Kommune T&S
 
Alle afgørelser indenfor Frederiksberg Kommune bortset fra afgørelser ved- rørende told- og afgiftslovgivningen, lov om en arbejdsmarkedsfond, opkræv- ningsloven, arbejdsgiverkontrollen og sager om inddrivelse, henstand og eftergivelse af A-skatter og selskabs- skat. Skatteforvaltningen i Frederiksberg Kommune T&S
 
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
Toldcentre
Afgiftslove, i det omfang
stk. 4 og § 61.
TC  T&S  jf. § 21, nr. 3 
  
Afgørelser om aktindsigt i sager i TC. TC T&S  Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16 + sagsudlægningsbekendt- gørelsens § 18, nr. 2, jf. § 21, nr. 3 
 
Merværdiafgiftslovens
§ 12, § 26, 32, stk. 1-3, § 45, stk. 6 samt § 32, stk. 4, bortset fra afgørelser om afgiftsop- lag efter § 11 A, § 36, § 46, stk. 4 og § 61.   
TC  T&S  § 7, stk. 1, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3   
  
Sagsudlægningsbe- kendtgørelsens § 22   TC  T&S  § 7, stk. 1, nr. 4 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3  
 
Lov om varer, der krænker visse former for intellektuel ejendomsret.   TC  T&S  § 7, stk. 1, nr. 5 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 
 
Spiritusafgiftslovens §
9 A, stk. 5, når der er tale om pakker mv. der ankommer til et hovedposthus eller med kurervirsomhed.  
TC  T&S  § 7, stk. 1, nr. 6 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3   
 
Tobaksafgiftslovens § 10, stk. 9, når der er tale om pakker mv., der ankommer til et hovedposthus eller med kurervirksomhed.   TC  T&S  § 7, stk. 1, nr. 6 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3   
 
Toldloven  TC  T&S  § 7, stk. 1, nr. 1 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3   
 

Undtagelser fra hovedreglen samt bestemmelser i samme love, som følger hovedreglen

AFSKRIVNINGSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 5, stk. 6
Tilladelse til at lade anskaffelsessum indgå i den samlede driftssaldo fra anskaffelsesåret. KS
SKAM (KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR 
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 
 
§ 6, stk. 3
Tilladelse til at fradrage udgifter til anskaffelse af driftsmidler i anskaffelsesåret  KS
SKAM (KS/R/T&S) 
R
R/T&S/LR 
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 
 
§ 8, stk. 2
Forlængelse af frist for udligning af negativ saldo. KS
SKAM (KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
  
§ 24, stk. 2
Forlængelse af fristen for genopførelse eller genanskaffelse af skadelidt formue. KS
SKAM (KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 
 
§ 30, stk. 1
Tilladelse til at forskudsafskrive i bestillings- eller planlægningsåret. KS
SKAM (KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 
 
§ 36
Forlængelse af 4-årsfristen i § 34. KS
SKAM (KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 
 
§ 40, stk. 7
Rentefri henstand med betaling af skatten af fortjenste efter afskrivning- slovens § 40, stk. 6.   R T&S  Hovedregel 

§ 51
Tilladelse til at afskrivning på aktiver, der anvendes til forsøg og forskning, påbegyndes, før igangsættelsen af erhvervsvirksomhed.     KS
SKAM (KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR 
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2  
 
§ 52, stk. 2
Tilladelse til at ændre afskrivningssatsen
efter 3 måneder fra udløbet af selvangivelsesfristen.  
KS 
SKAM (KS/R/T&S)
LR
LR 
§ 8, nr. 1 og § 10, nr. 1 + § 19, stk. 1, nr. 1 jf. § 21, nr. 4
 
 

 
AKTIEAVANCEBESKATNINGSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 13, stk. 1 og 3
Tilladelse til aktieombytning. R
Sager, der vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt en praksis afgøres i 1. instans af T&S.
T&S
I sager, hvor T&S er 1. instans: Ingen klageadgang
§ 4 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3
§ 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr. 3

§ 13 A, stk. 5, 1. pkt.
Tilladelse til henstand med betaling af skat på aktieindkomst på betingelse af betryggende sikkerhedsstillelse. R T&S Hovedregel 

 
 
AKTINDSIGT
 
Indhold  1. instans 2. instans Hjemmel
 
I sager i KS eller skatteankenævn. KS/skatteankenævn R Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 17, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., jf. 21, nr. 2.
 
I sager som nævnt i sagsudlægningsbkg. § 2, stk. 2 i København eller Frederiksberg kommune København/
Frederiksberg kommune
R Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 17, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., jf. 21, nr. 2. 
 
I sager i vurderingsråd eller skyldråd Vurderingsråd eller skyldråd R, som nævnt i § 2, stk. 2 i bkg. 2000/1072. Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 17, stk. 3, nr. 1, jf. 21, nr. 2. 
 
I sager i T&S T&S Ingen Offentlighedslovens § 15, stk. 1 eller forvaltningslovens § 16, stk. 1 + sagsudlægningsbkg. § 21, nr. 3, 2. pkt. 
 
I sager i LR T&S Ingen Sagsudlægningsbkg. § 11, stk. 4 + § 21, nr. 3. 
 
 
 
BOAFGIFTSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 3, stk. 2
Fritagelse for boafgift efter § 15 i bkg. af 19. december 1999/1047  Skifteretten  Ingen  § 14 
 
§ 33, stk. 3
Fremtvingelse af indgivelse af oplysninger ved hjælp af dagbøder.     T&S  Hovedregel 
 
§ 36
Henstand med betaling af boafgift, jf. bkg. 1999/1047 § 12, stk. 2.  Skifteretten  Ingen  § 14 
 
§ 42, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.  T&S  Hovedregel 
 
 
 
BOGFØRINGSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 1, stk. 2
Fritagelse for loven.  T&S  Ingen  Bogføringslovens § 1, stk. 2 + sagsudlægningsbkg. § 21, nr. 3. 
 
 
 
BØRNEFAMILIEYDELSESLOV
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 5, stk. 4 og 5
Afgøre om en person opfylder betingelsen i lovens § 2, nr. 1 om fuld skattepligt til Danmark efter KSL § 1. R T&S Bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 5, stk. 4 og 5.
 
§ 6, stk. 1
Udbetaling af ydelsen. T&S Ingen Bekendtgørelse af lov om en børnefamilieydelse nr. 846 af 4. september 2000, § 6, stk. 1.

 
 
BKG. OM BØRNEOPSPARINGSKONTI
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 4, stk. 5
Tilladelse til at indestående hæves ved sygdom. T&S Ingen § 11, stk. 1, nr. 1 + § 21, nr. 3
 
§ 5, stk. 1
Dispensation i forbindelse med oprettelse af mere end én børneopsparingskonto. R T&S Hovedregel 
 
 
 
DOBBELTBESKATNINGSOVERENSKOMSTER
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
Afgørelser efter dobbeltbeskatnings- overenskomster som "den kompetente myndighed." T&S Ingen § 11, stk. 3 + § 21, nr. 3
 
 
 
EJENDOMSAVANCEBESKATNINGSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 8, stk. 1, nr. 3
Erklæring om at udstykning vil betyde væsentlig værdiforringelse af restarealet eller den bestående bebyggelse. R, som nævnt i § 2, stk. 2 i bkg. 2000/1047 T&S § 6 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3
 
§ 10, stk. 2
Tilladelse til forlængelse
af frist for genopførelse
ved erstatnings- og forsikringssummer.
KS
SKAM (KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 2 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2, 3 og 4
 
§ 12, stk. 1
Henstand med betaling af skat af ejendomsavance. KS
SKAM (KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 2 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2, 3 og 4   
 
§ 12, stk. 4
Tillade at fristen for genanskaffelse forlænges. KS
SKAM (KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 2 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2, 3 og 4   
 
 
 
EJENDOMSVURDERINGSLOVEN
 
Indhold  1.instans  2. instans  Hjemmel 
 
§ 42, stk. 4
Forlængelse af klagefrist. R T&S Hovedregel
 
§ 42, stk. 4  
Træffe afgørelse om, at skyldrådet skal påkende en klage efter udløbet af klagefristen. R som nævnt i § 2, stk. 2 i bkg. nr. 1072/2000 om vurdering af landets faste ejendomme. T&S § 5, stk. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3
 
§ 47, 3. pkt.
Fremtvingelse af meddelese af oplysninger ved hjælp af dagbøder. R T&S Hovedregel
 
 
 
 
ETABLERINGSKONTOLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 8, stk. 2
Tilladelse til forlængelse af etableringsfristen. KS R § 8, nr. 3 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2

 
 
FONDSBESKATNINGSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 4, stk. 7
Tillade fonde eller foreninger at hensættelser anvendes efter udløbet af 3-årsfristen. SKAM (K/R/T&S) R/T&S/LR § 10, nr. 2 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4
 
§ 4, stk. 8
Tillade fonde at foretage visse hensættelser til kulturelle, men ikke konkretiserede formål uden krav om benyttelse inden for 5 år. SKAM (K/R/T&S) R/T&S/LR § 10, nr. 2 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4
 
§ 4, stk. 9
Tilladelse til efterfølgende ændring af hensættelser for fonde og foreninger. SKAM (K/R/T&S) LR § 10, nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 5, jf. § 21, nr. 4 

§ 15, stk. 3, nr. 3
Tillade fonde at indgive erklæring i stedet for selvangivelse. SKAM (K/R/T&S) R/T&S/LR § 10, nr. 2 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4 

 
 
CIRK. 1987/157 OM FORRENTNING AF VISSE TILBAGEBETALINGSBELØB
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
Forrentning af tilbagebetalte skatter, afgifter, gebyrer mv. på skatteministeriets område efter cirkulærets bestemmelser. KS
R eller TC
T&S
LR
R
T&S
Ingen
Ingen
§ 15 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + § 21, nr. 3 og 4.
 
 
 
FORÆLDELSESLOVEN (1908-loven)
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 1, stk. 1, nr. 4
Træffe afgørelse i sager om forældelse af indkomst- og formueskatter. KS
SKAM (KS/R/T&S)
R
R/T&S/LR
§ 9, stk. 3 + § 17, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 10, nr. 1 og § 17, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6
 

 
FRIGØRELSESAFGIFTSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 6, stk. 1
Henstand med betaling af frigørelsesafgift. KS R § 8, nr. 4 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
 
§ 7, stk. 4
Henstand med betaling af frigørelsesafgift ud over 12 år. KS R § 8, nr. 4 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
 

 
FUSIONSSKATTELOVEN
 
Indhold 1. instans  2. instans Hjemmel 
 
§ 3, stk. 1
Tilladelse til skattefri fusion selvom om kravet om ejertid og majoritet ikke er opfyldt. R
Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.
T&S
Ingen
§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr. 3

 
§ 4, stk. 1
Tilladelse til skattefri fusion, hvor der udenfor normal samhandel er sket overdragelse af aktiver. R
Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.
T&S
Ingen
§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr. 3 

 
§ 4, stk. 2
Tilladelse for selskaber stiftet inden for en år forud for fusionen til anvendelse af reglerne i fusionsskatteloven.   R
Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans.  
T&S
Ingen 
§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr. 3 
 
§ 6, stk. 6
Dispensation fra fristen for indsendelse af fusionsdokumenter.   R
Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans. 
T&S  § 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr. 3 
 
§ 8, stk. 6, 4. pkt.
Tilladelse til at underskud fra tidligere år i et selskab kan bringes til fradrag i det modtagende selskab.   T&S  Ingen  § 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 21, nr. 3 
  
§ 13, stk. 4
Fritagelse for 1-månedersfristen for indsendelse af fusionsdokumenter.   R
Kan regionen ikke imødekomme anmodningen eller kan anmodningen kun imødekommes på vilkår, træffer T&S afgørelse i 1. instans. 
T&S
Ingen 
§ 3 + § 11, stk. 1, nr. 2 + § 21, nr. 3 

 
§ 15, stk. 1
Tilladelse til beskatning efter § 15, stk. 2-4 ved fusion mellem selskab hjemmehørende i Danmark og selskab hjemmehørende i udlandet samt fastsættelse af særlige vilkår for tilladelsen.  T&S  LSR  § 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4. pkt.  
 
§ 15, stk. 6
Tilladelse for selskaber hjemmehørende i udlandet til at aktier anses for afhændet i det omfang, de vederlægges med andet end aktier samt fastsættelse af særlige vilkår for tilladelsen.   T&S  Ingen  § 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 21, nr. 3  
 
§ 15 A, stk. 1
Tilladelse til beskatning efter § 15 B ved spaltning, når begge selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemstat samt fastsættelse af særlige vilkår for tilladelsen.   T&S  LSR  § 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4. pkt.  
 
§ 15 B, stk. 1, 7. pkt. og stk. 2, 7. pkt.
Fastsættelse af fordeling
af sikkerhedsfondshen- læggelser ved spaltning.  
T&S  Ingen  § 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 21, nr. 3  
 
§15 B, stk. 6
Tilladelse til at § 15, stk. 4, 2.-14. pkt. finder anvendelse, når et selskab hjemme- hørende i udlandet spaltes samt fastsættelse af vilkår for tilladelsen.   T&S  Ingen  § 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 21, nr. 3  

§ 15 C, stk. 1
Tilladelse til beskatning efter § 15d ved tilførsel af aktiver, når begge selskaber er omfattet af begrebet selskab i en medlemstat. T&S  LSR  § 11, stk. 1, nr. 3, 2. pkt. + FUL § 15, stk. 1, 4. pkt., § 15 A, stk. 1, 4. pkt., og § 15 C, stk. 1, 4. pkt. 
 
§ 15 D, stk. 2, 5. pkt og stk. 3, 5. pkt.
Fastsættelse af fordeling
af sikkerhedsfondshen- læggelser ved tilførsel af aktiver.
T&S  Ingen  § 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt. + § 21, nr. 3  
 
 
 
HENSTAND
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
Afgørelser om henstand i forbindelse med klage. KS
SKAM KS/R/T&S
R
R/T&S/LR
§ 9, stk. 2 + § 17, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, og ½ 21, nr. 2 +
§ 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1, jf. § 21, nr. 3 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4
 
 

HUSDYRBESKATNINGSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
  
§ 5, stk. 2
Tilladelse til at ændre den selvangivne nedskrivningssats eller opgørelsesmetode i andre tilfælde end nævnt i stk. 1 KS
SKAM (KS/R/T&S)
LR
LR
§ 8, nr. 5 + § 19, stk. 1, nr. 2, jf. § 21, nr. 4
 
 
 
 
INVESTERINGSFONDSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
  
§ 5, stk. 1
Godkendelse af henlæggelse, selvom indskud er foretaget for sent. KS R § 8, nr. 6 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
 
§ 6, stk. 2
Forlængelse af 6-årsfristen for anvendelse af henlæggelser. KS R § 8, nr. 6 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
 
 
 
KILDESKATTEBEKENDTGØRELSEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 10
Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken kommune en person skal forskudsregistreres eller ændring af forskudsregistrering skal ske. T&S Ingen § 11, stk. 1, nr. 4 + § 21, nr. 3. 
 
§ 15
Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken kommune en person skal slutlignes. T&S Ingen § 11, stk. 1, nr. 4 + § 21, nr. 3.  
 
§ 17 B, stk. 3
Afgørelse i tvivlstilfælde af i hvilken kommune et dødsbo skal skatteansættes. R T&S Hovedregel
 
§ 55, stk. 2
Afgøre sagen ved administrativt bødeforlæg. R Ingen   Kildeskattebekendtgørelsens § 55, stk. 2
 
 
 
KILDESKATTELOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
  
§ 22, stk. 2
Tilladelse til ændring af indkomstår KS R § 8, nr. 7 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 
 
§ 45, stk. 3
Afgørelse af om en indkomst skal anses for A- eller B-indkomst i forbindelse med indeholdelse af foreløbig skat. R T&S Hovedreglen
 
§ 52, stk. 2
Fremtvingelse af indgivelse af forskudsskema ved hjælp af dagbøder. KS R § 8, nr. 7 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
  
§ 53, stk. 4
Fremtvingelse af indgivelse af forskudsskema ved hjælp af dagbøder i forbindelse med ændring af forskudsskema. KS R § 8, nr. 7 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
 
§ 56, stk. 3, 1. pkt  
Fritagelse for forkortet afregningsperiode efter stk. 2. R T&S Hovedreglen
 
2. pkt.
Fastsættelse af kortere frist end efter stk. 2 samt ændre betalingssted. R T&S Hovedreglen
 
3. pkt.
Pålæg om indsendelse af specificerede oplysninger. R T&S Hovedreglen
 
§ 56, stk. 4
Pålæg om forkortet afregningsperiode efter stk. 2 for virksomheder, der anmeldes til registrering. R T&S Hovedreglen
 
§ 57, stk. 3
Fritagelse for afgift efter stk. 2. R T&S Hovedreglen
 
§ 66, stk. 2
Henstand med betaling af udbytteskat. R T&S Hovedreglen

§ 67, stk. 2, sidste pkt.
Kontant udbetaling af udbytte. R T&S Hovedreglen
 
§ 73, stk. 1, og stk. 6
Pålægge arbejdsgiver lønindeholdelse. KS R § 8, nr. 7 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2.
 
§ 73 B-D
Eftergivelse eller henstand med betaling af skatter, bøder, erstatning mv. R T&S Hovedreglen
 
§ 79, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg. R T&S Hovedreglen
 
§ 84, stk. 2
Fremtvingelse af underretning om indeholdelser af A-skat ved hjælp af dagbøder. R T&S Hovedreglen
 
§ 85, stk. 3
Pålæg af dagbøder for at fremskaffe oplysninger om indholdelsespligtige. R T&S Hovedreglen
 
§ 86, stk. 3
Pålægge dagbøder for at fremtvinge adgang til eftersyn, indsendelse af regnskabsmateriale mv. R T&S Hovedreglen
 
§ 89
Midlertidig fritagelse for betaling af A-skat eller B-skat. KS R § 8, nr. 7 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 

§ 89 A, stk. 1
Henstand med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen for særlige persongrupper.   KS  § 8, nr. 7 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 
 
 
 
KONKURSSKATTELOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 14
Træffe afgørelse om skattepligt af konkursindkomsten. KS
SKAM KS/R/T&S
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 8 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 

§ 15, stk. 3
Skattepligt af konkursindkomsten ved usikkerhed mv. om aktivets tilhørsforhold. KS 
SKAM KS/R/T&S
R
R/T&S/LR 
§ 8, nr. 8 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 

§ 20, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg. R
Når SKAM er T&S træffer T&S afgørelse.
T&S
Når SKAM erT&S er LR klageinstans.
Hovedreglen + § 11, stk. 2, nr. 1 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4.
 

 
KULBRINTEOPKRÆVNINGSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 2, stk. 1
Skatteansættelse af skattepligtige, der er omfattet af kulbrinteskattelovens kap. 2 og 3. TSS LR § 11, stk. 1, nr. 5 + kulbrinteopkrævningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt.
 
 
 
KULBRINTESKATTELOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 17, stk. 4
Helt eller delvis indrømmelse af kulbrintefradrag. MIN Ingen § 13 + § 21, nr. 6
 
 
 
KURSGEVINSTLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
  
§ 25, stk. 2, 3 pkt
Tilladelse til principskifte ved opgørelse af gevinst/tab på børsnoterede obligationer og ikke børsnoterede fordringer og gæld (fra lagerprincip til realisationsprincip),jf. LL § 29. KS
Hvis der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S
R
Hvis der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen
§ 8, nr. 9 og § 11, stk. 1, nr. 6 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 og nr. 3
  
§ 25, stk. 3, 3 pkt
Tilladelse til at anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelsen af gevinst/tab ved afståelse af obligationer, jf. LL § 29. KS
Hvis der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: T&S
R
Hvis der er tale om selvstændig erhvervsvirksomhed med flere ejere: Ingen
§ 8, nr. 9 og § 11, stk. 1, nr. 6 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2 og nr. 3
 
§ 25, stk. 5
Tilladelse til anden opgørelsesmetode samt tilladelse til senere ændring af denne. T&S Ingen § 11, stk. 1, nr. 6 + § 21, nr. 3

§ 33, stk. 2
Tilladelse til at gevinst og tab på kontrakter medregnes efter realisationsprincippet. T&S Ingen § 11, stk. 1, nr. 6 + § 21, nr. 3
 

 
LIGNINGSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
  
§ 8 B, stk. 1, 4. pkt.
Tilladelse til at
udgifter til forsøgs- og forskningsvirksomhed fradrages eller afskrives før påbegyndelse af erhverv.
LR Ingen § 12 + § 21, nr. 4

§ 16 A, stk. 2 
Fritagelse for beskatning
som almindelig indkomst for beløb udloddet i forbindelse med nedsættelse af aktie- eller andelskapitalen i et selskab.
KS
SKAM KS/R/T&S
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 10 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 2, 3 og 4.

§ 16 A, stk. 3
Fritagelse for beskatning som almindelig indkomst for beløb udbetalt ved udlodning af likvidationsprovenu forud for det kalenderår, hvor i selskabet opløses KS
SKAM KS/R/T&S
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 10 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 2, 3 og 4.
 
§ 16 B, stk. 2
Fritagelse for beskatning som almindelig indkomst ved en aktionær, andelshavers eller lignendes afståelse af aktier, andelsbeviser eller lignende til det udstedende selskab. KS
SKAM KS/R/T&S
I tilfælde, hvor anmodning fremsættes af et pengeinstitut, pengeinstituttet har udstedt det pågældende papir, og anmodningen omfatter en gruppe af skatteydere: T&S
R
R/T&S/LR
tilfælde, hvor anmodning fremsættes af et pengeinstitut, pengeinstituttet har udstedt det pågældende papir, og anmodningen omfatter en gruppe af skatteydere: Ingen
§ 8, nr. 10 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 2, 3 og 4.
 
§ 17 E, stk. 6
Genoptagelse af afgiftsberegning. R T&S Hovedreglen
 
§ 33 E, stk. 10
Fritagelse for anvendelse af stk. 1-6 om udtrædelse af sambeskatning. T&S Ingen § 11, stk. 1, nr. 7 + § 21, nr. 3
 
§ 33 E, stk. 11
Fritagelse for anvendelse af stk. 2, 1. pkt. om, at afhændelse af aktier eller anparter behandles som udtrædelse af sambeskatning. T&S Ingen § 11, stk. 1, nr. 7 + § 21, nr. 3
 
§ 33 G, stk. 1
Eftergivelse af skat, når der indgår aktieudbytte efter LL § 16 A. R T&S Hovedreglen

 
 
OPKRÆVNING OG INDDRIVELSE AF BØDER, DER ER PÅLAGT EFTER SKATTEKONTROLLOVENS § 20
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
Afgørelser om opkrævning og inddrivelse af bøder, der pålagt efter skattekontrollovens § 20, bortset fra tilfælde, hvor bøden opkræves sammen med en bøde for overtrædelse af merværdiafgiftsloven, arbejdsmarkedsfondsloven eller kildeskatteloven, bortset fra kildeskattelovens § 75. KS R § 9, stk. 1 + § 17, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
 
 
 
PENSIONSAFKASTBESKATNINGSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 27, stk. 1
Ændring af opgørelsen og beregningen af beskatningsgrundlaget. T&S, hvis T&S og den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.
Andre sager: LR
LR, hvis T&S og den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager.
Andre sager: LSR
§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3, jf. § 21, nr. 5 
 
§ 27, stk. 7
Genoptagelse af egen tidligere ansættelse.  T&S, hvis T&S og
den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager. 
Andre sager: LR
LR, hvis T&S og den skattepligtige er enige om ansættelsen, undtagen principielle sager. 
Andre sager: LSR 
§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3, jf. § 21, nr. 5  
 
§ 29, stk. 1
Skønsmæssig opgørelse af beskatningsgrundlaget ved for sen indsendelse af opgørelse.  T&S, hvis T&S og
den skattepligtige er enige om ansættelsen undtagen principielle sager.
Andre sager: LR 
LR, hvis T&S og
den skattepligtige er enige om ansættelsen undtagen principielle sager.
Andre sager: LSR 
§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3, jf. § 21, nr. 5  
 
§ 29, stk. 4
Pålæggelse af dagsbøder til fremtvingelse af indgivelse af opgørelse over beskatningsgrundlaget.  T&S Ingen  § 11, stk. 1, nr. 8 + § 21, nr. 3 
 
§ 33, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg.  T&S  Hovedreglen 

 
 
PENSIONSBESKATNINGSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 6
Tilladelse til at reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på visse særlige institutioner. T&S Ingen § 11, stk. 1, nr. 9 + § 21, nr. 3
 
§ 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.
Godkendelse af anbringelse af rateopsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank eller sparekasse. T&S Ingen § 11, stk. 1, nr. 9 + § 21, nr. 3
 
§ 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt.
Godkendelse af anbringelse af opsparing i pensionsøjemed i en anden institution end bank eller sparekasse. T&S Ingen § 11, stk. 1, nr. 9 + § 21, nr. 3
 
§ 19 E
Fritage helt eller delvist for indkomstskattepligt efter §§ 19 A-19 D. KS R § 8, nr. 11 + § 17, stk. 1, nr, 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
 
§ 21 A, stk. 2
Tilladelse til tilbagebetaling af beløb, der overstiger beløbsgrænsen i § 16, stk. 1. KS R § 8, nr. 11 + § 17, stk. 1, nr, 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
 
§ 26, stk. 5
Fritagelse for afgifts- berigtigelse efter stk. 4, 3. pkt. R T&S Hovedreglen
 
§ 61, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg. R T&S Hovedreglen
 
 
 
REALRENTEAFGIFTSLOVEN
 
Realrenteafgiftsloven erstattes efter en overgangsperiode af pensionsafkastbeskatningsloven.
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 18, stk. 1
Ændring af opgørelsen og afgiftsberegningen. T&S, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager: LR
LSR, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager: LSR
§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3, jf. § 21, nr. 5
 
§ 18, stk. 7
Genoptagelse af egen tidligere foretagen ansættelse. T&S, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager: LR
LSR, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager: LSR
§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3, jf. § 21, nr. 5
 
§ 20, stk. 1  
Skønsmæssig opgørelse af afgiftsgrundlaget og den afgiftspligtige del heraf ved manglende indgivelse af opgørelsen. T&S, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager: LR
LSR, når T&S og den skattepligtige/ pengeinstituttet er enige om ansættelsen, bortset fra sager, der vedrører principielle spørgsmål.
Andre sager: LSR
§ 11, stk. 5 + § 20, nr. 3, jf. § 21, nr. 5 og realrenteaf- giftslovens § 18 og § 20.
 
§ 20, stk. 4
Fremtvingelse af indgivelse af opgørelse ved dagbøder. T&S Ingen § 11, stk. 1, nr. 10 + § 21, nr. 3
 
§ 22
Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg. R T&S Hovedreglen
 
 
 
REGISTRERINGSAFGIFTSLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 2  
Afgiftsfritagelse for afgift af motorkøretøjer. R LSR Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 2
 
§ 3, stk. 1-3
Fritagelse for afgift af motorkøretøjer efter stk. 1-3. R LSR Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 2
 
§ 3 A, stk. 1
Tilladelse til betaling af afgift efter stk. 2 for biler, der registreres mhp. tidsbegrænset anvendelse her i landet. R T&S Hovedreglen
 
§§ 4-6
Afgiftens beregning efter satser. R LSR Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 2
 
§ 7
Afgift af reparerede
og ombyggede køretøjer.
R LSR Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 2
 
§ 7 A
Fritagelse for afgift
af reparerede og ombyggede køretøjer.
R LSR Hovedreglen
Registreringsafgiftsloven § 29 A, stk. 1, nr. 2
 
§ 8
Afgiftspligtig værdi for nyt køretøj. R LSR Hovedreglen
Registreringsafgiftslovens § 29 A, stk. 1, nr. 4
 
§ 13, stk. 1, 1. pkt.
Vurdering af køretøj til afgiftsberigtigelse. Vurderingsmænd-
ene
Vurderingsmyndig-
heden 
Registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. + cirk. nr. 139 af 19. juni 1999 § 4, stk. 2
 
§ 13, stk. 1, 3. pkt.
F.s.v.a. spørgsmål om overholdelse af de af skatteministeren fastsatte bestemmelser om vurderingsmændenes virke. Vurderingsmænd-
ene
T&S Registreringsafgiftslovens § 13, stk. 1, 1. pkt. og cirk. nr. 139 af 19. juni 1991 § 4, stk. 2 + sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18, nr. 3, jf. § 21, nr. 3
 
§ 18, stk. 1
Påbud om at indgive angivelse for en kortere periode end 1 måned samt kræve fuld sikkerhedsstillelse. R T&S Hovedreglen
 
§ 18, stk. 2
Inddragelse af registreringen. R T&S Hovedreglen
 
§ 28, stk. 1
Afgøre sagen ved administrativt bødeforlæg. R T&S Hovedreglen
 
 
 
KLAGER OVER SAGSBEHANDLINGEN
  
Klager med påstand om helt eller delvis ugyldighed pga. sagsbehandlingsfejl.
Behandles som klage over den materielle afgørelse.
 
Andre klager over sagsbehandlingsfejl.
Kompetencen følger af det almindelige over-/underordnelsesforhold. Der er således ikke tale om en egentlig ret for borgeren til at få behandlet sin klage over sagsbehandlingen, men om et valg for den overordnede myndighed, om den vil underkaste sig den konkrete sagsbehandling prøvelse som led i den almindelige tilsynspligt. Der henvises til Vejledning om de processuelle regler på Told Skats område, afsnit H.6.  
 
 
 
SELSKABSSKATTELOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel

§ 3, stk. 4
Tilladelse til at reglerne i SEL § 3, stk. 2 og 3 benyttes på selskaber omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 når en del af aktiekapitalen mv. ejes af en forening med almenvelgørende formål. R
For selskaber, hvor SKAM er T&S: T&S
T&S
For selskaber, hvor SKAM er T&S: LR  
Hovedreglen
§ 11, stk. 2, nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4 
 
§ 5, stk. 3
Forlængelse af frist
for indsendelse af anmeldelse i forbindelse med opløsning eller overgang til skattefri virksomhed, samt pålæggelse af dagbøder for at fremtvinge indsendelsen af anmeldelsen.
SKAM KS/RT&S  R/T&S/LR  § 10, nr. 3 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.2, 3 og 4 
 
§ 5 A, stk. 2, sidste pkt.
Forlængelse af frist
for indsendelse af anmeldelse ved ændring af selskab til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 3 samt fastsættelse af bøde ved undladelse heraf.
R
For selskaber, hvor SKAM er T&S: T&S
T&S
For selskaber, hvor SKAM er T&S: LR   
Hovedreglen
§ 11, stk. 2, nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4  
 
§ 7, sidste pkt
Fastsættelse af bøde ved undladelse af indsendelse af anmeldelse mv., når udenlandske selskaber, der er undergivet begrænset skattepligt her i landet, opløses eller ophører med at drive skattepligtig virksomhed her i landet. R
For selskaber, hvor SKAM er T&S: T&S  
T&S
For selskaber, hvor SKAM er T&S: LR   
Hovedreglen
§ 11, stk. 2, nr. 2 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4  
 
§ 10, stk. 2
Tilladelse til omlægning af regnskabsår. SKAM KS/RT&S   R/T&S/LR   § 10, nr. 3 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.2, 3 og 4
 
§ 10, stk. 3
Påklage af tvangsmæssig omlægning af indkomstår. R
Når T&S er SKAM: T&S 
T&S 
Når T&S er SKAM: Ingen 
Hovedreglen 
 
§ 12
Tilladelse til anden opgørelsesmåde. T&S efter indstilling fra LR  Ingen  § 11, stk. 1, nr. 11 + § 21, nr. 3 
 
§ 17, stk. 2, 1. pkt.
Datterselskabs-
lempelse.
SKAM KS/R/T&S  R/T&S/LR  § 10, nr. 3 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr.2, 3 og 4  

§ 29 A, stk. 2
Opkrævning af
ordinær acontoskat.
T&S   Selskabsskattelovens § 29 A, stk. 2
 
§ 29 C
Nedssættelse af a-contoskat. R
Når T&S er SKAM: T&S  
T&S 
Når T&S er SKAM: Ingen 
Hovedreglen 

§ 29 D
Tilbagebetaling af over- skydende skat
før skatte- ansættelsen af indkomståret er foretaget. 
R
Når T&S er SKAM: T&S 
T&S
Når T&S er SKAM: Ingen 
Hovedreglen 
 
§ 29 E, stk. 2
Tilbagebetaling af overskydende skat før skatte- ansættelsen 
Når T&S er SKAM: T&S 
T&S 
Når T&S er SKAM: Ingen 
Hovedreglen 
 
§ 31, stk. 1
Tilladelse til sambeskatning. Bemyndigelse fra Ligningsrådet, jf. T&S-cirk. 1997-39, senest ændret ved TSS-cirkulære 1999-46. SKAM KS/R/T&S  LR  TSS-cirkulære 1999-46 
 

 
SKATTEKONTROLLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 3, stk. 5
Fritagelse for opbevaring af regnskabsmateriale i Danmark. R T&S Hovedreglen
 
§ 4, stk. 4
Henstand med selvangivelsesfristen. KS
SKAM KS/R/T&S
Ingen § 8, nr. 12 og § 10, nr. 1 + § 21, nr. 1
 
 
§ 5, stk. 1, sidste pkt.
Fritagelse for skattetillæg. KS
SKAM KS/R/T&S
R
R/T&S/LR
 
§ 8, nr. 12 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 2,3 og 4
 
§ 5, stk. 2, 1. pkt.
Fremtvinge indgivelse af selvangivelse ved hjælp af dagbøder. SKAM
KS/R/T&SKS
R
R/T&S/LR
§ 8, nr. 12 og § 10, nr. 1 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 2,3 og 4 
 
§ 9, stk. 1
Pålæggelse af dagbøder. R
Når SKAM er T&S: T&S 
T&S
Når SKAM er T&S: LR 
Hovedreglen
§ 11, stk. 2, nr. 3 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4 
 
§ 10 F, stk. 2
Afgørelse af, om der foreligger et skattearragement. R T&S Hovedreglen
 
§ 20, stk. 1
Kompetence til at afgøre visse skattestraffesager ved bødeforlæg, jf. T&S-cirk. 2000-23. Ligningsrådet træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit A, Told- og Skattestyrelsen træffer afgørelse i sager nævnt
ii cirkulærets afsnit B og told- og skatteregionerne træffer afgørelse i sager nævnt i cirkulærets afsnit C.  
Ved udarbejdelsen af bødeforlæg er der tale om et tilbud, der ikke kan påklages. Accepteres tilbuddet ikke, skal spørgsmålet om overtrædelsen af skattekontrollovens afsnit III afgøres ved domstolene som en straffesag efter retsplejelovens regler.    T&S-cirkulære 2000-23 
 
 
 
SKATTESTYRELSESLOVEN
 
Indhold  1. instans  2. instans  Hjemmel 
 
§ 1, stk. 3
Godkendelse af aftale om fælleskommunal administration. MIN Ingen Skattestyrelseslovens § 1, stk. 3 
 
§ 1, stk. 3
Tilbagekaldelse af godkendelse af aftale om fælleskommunal administration. MIN Ingen Skattestyrelseslovens § 1, stk. 3 
 
Den tidligere § 4, stk. 2
Ekstraordinær genoptagelse af mere end 3 år gamle skatteansættelser for indkomstår før 1997.  R
Når SKAM er T&S: T&S 
T&S
Når SKAM er T&S: LR 
§ 11, stk. 2, nr. 4 + § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 4 
 
§ 6, stk. 2
Godkendelse af aftale om fælleskommunal skatteankenævn. MIN Ingen Skattestyrelseslovens § 6, stk. 2 
 
§ 17, stk 3, 2. pkt.
Visse afgørelser om bindende forhåndsbesked efter skattestyrelseslovens § 20 A, jf. T&S cirk. 1996-12  LSR  Skattestyrelseslovens § 17, stk. 3, 2. pkt. + sagsudlægningsbekendtgørelsens § 20, nr. 2, jf. § 21, nr. 5 
 
§ 19, stk. 1, 1. pkt.
Revision af ejendomsvurderinger  R
Sager, der af T&S i samråd med LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR: LR 
LSR 
Sager, der af T&S i samråd med LRs formand er udtaget til forelæggelse for LR: LSR
§ 5, stk. 1 + § 20, nr. 1, jf. § 21, nr. 5 og skattestyrelseslovens § 19 + § 23 
 
§ 20 A
Anmodning om bindende forhåndsbesked LR
Visse sagstyper er udlagt i 1. instans til told- og skatteregionerne, se ovenfor under skattestyrelselovens § 17, stk. 3, 2. pkt.
LSR  Skattestyrelselovens § 20 A + § 23, stk. 1, nr. 6 
 
§ 33 A
Afgørelse om omkostningsgodtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i skatte-, afgifts- og toldsager. T&S  Hovedreglen 
 
§ 33 H
Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg. T&S  Hovedreglen 

§ 35, stk. 1, nr. 1-7 og 10
Tilladelse til, at skatteansættelsen foretages eller ændres for indkomstår 1997 og frem efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister i skattestyrelseslovens § 34.  Ligningsmyndigheden  Som almindelig klage over en skatteansættelse  Den almindelige ligningskompetence
 
§ 35, stk. 1, nr. 8
Ændre en skatteansættelse efter udløbet af ansættelses- fristerne i skattestyrelseslovens § 34 som følge af revisionskompetencen efter skattestyrelselovens § 14 og §15. R/T&S/LR LSR  Skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr 8, jf. § 14 og § 15 + § 23, stk. 1, nr. 1-3 
 
§ 35, stk. 1, nr. 9
Tilladelse til, at skatteansættelsen for indkomstår 1997 og frem ændres som følge af fejl begået af en skatteansættende myndighed. R
Er den skatteansættende myndighed T&S eller Ligningsrådet: T&S
T&S
Er den skatteansættende myndighed T&S eller Ligningsrådet: Ingen 
Hovedreglen 
og § 11, stk. 1, nr. 12 + § 21, nr. 3
 
§ 37 C
Tilladelse til omgørelse. KS 
SKAM KS/R/T&S
LR
LR 
§ 8, nr. 13 og § 10, nr. 1, jf. + § 19, stk. 1, nr. 3, jf. § 21, nr. 4 
 
 
  
VARELAGERLOVEN
 
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 7, stk. 2
Tilladelse til ændring af opgørelsesmåde for varelagre. KS
SKAM KS/R/T&S
LR
LR
§ 10, nr. 1 + § 19, stk. 1, nr. 4, jf. § 21, nr. 4
 
 

VIRKSOMHEDSGODTGØRELSESLOVEN
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 1, stk. 1-3
Ydelse af årlig godtgørelse. KS R § 8, nr. 15 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2 og § 21, nr. 2
 
§ 3, stk. 1
Afgøre sagen administrativt ved bødeforlæg. R T&S Hovedreglen

 
 
VIRKSOMHEDSOMDANNELSESLOVEN
Indhold 1. instans 2. instans Hjemmel
 
§ 3, stk. 3
Tilladelse til ændret regnskabsperiode. SKAM KS/R/T&S R/T&S/LR § 10, nr. 4 + § 17, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, og § 21, nr. 2 + § 18, nr. 1 og § 19, stk. 1, nr. 6, jf. § 21, nr. 3 og 4

 
 
 

Oversigt over kursværdier pr. 19. maj 1993

Oversigt over kursværdier pr. 19. maj 1993 på (A)  unoterede aktier og anparter mv., (B) andelsbeviser mv. som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 2 b, stk. 1, og (C) børsnoterede aktier og anparter mv., som følge af § 19, stk. 3, i lov nr. 421 af 25. juni 1993 om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre skattelove som ændret i § 4 i lov nr. 412 af 14. juni 1995.    
 
A  
 
Ligningsrådet har ved Bindende Forhåndsbesked godkendt handelsværdier på unoterede aktier og anparter pr. 19. maj 1993 til og med rådsmødet den AN7906_1.GIF Size: ( X )21. november 2000 AN7906_2.GIF Size: ( X ) i nedennævnte sager.  Hvor Landsskatteretten har truffet afgørelse efter påklage, er den af Landsskatteretten ansatte kurs markeret med *). Hvor kursen har været genstand for domstolsprøvelse, er domstolen samt den fastsatte kurs angivet. Selskaber, der har ændret navn efter kursfastsættelsen, er i oversigten anført med det navn, der var gældende på afgørelsestidspunktet.

Handelsværdi på unoterede aktier og anparter

A.
 
Advocatio Danmark ApS, SE-nr. 11 16 50 36, kurs 510 *)
Advokatfirmaet de la Cour A/S, SE-nr. 12 65 06 98, kurs 930
A.G. Holding A/S, SE-nr. 11 72 96 49, kurs 3180
Aktieselskabet af 31. december 1994, SE nr. 60 06 22 50,Østre Landsret 446,
AN7906_1.GIF Size: ( X )Højesteret har hjemvist sagen til fornyet behandling AN7906_2.GIF Size: ( X )
Alutec A/S, SE-nr. 12 12 83 39, kurs 190
Askgaard Olsen A/S, SE-nr. 16 21 22 88, kurs 515
Atlas Industries A/S, SE-nr. 13 42 14 98, kurs 146,88 *)
Audio Nord Danmark A/S, SE-nr. 87 08 68 28, kurs 3.667

B.
 
Bach & Egmose A/S, SE-nr. 81 63 89 18, kurs 184
BFC Gruppen A/S, SE-nr. 63 89 08 12, kurs 400
Billund Aquakulturservice ApS, SE-nr. 10 05 97 71, kurs 3750
Biolab A/S, SE-nr. 35 44 53 15, kurs 955
Birk & Boe Rådgivende Ingeniør- og Planlægningsfirma A/S, SE-nr. 11 77 22 34, kurs 200
Bjørslev & Mortensen A/S, SE-nr. 77 38 80 28, kurs 460
Blic ApS, SE-nr. 81 71 37 15, kurs 2502
Brdr. Ludvigsen A/S, SE-nr. 77 58 45 28, kurs 345
Bregnballe & Møller Hansen A/S, SE-nr. 14 82 15 46, kurs 295
Butikshuset A/S, Varde, SE-nr. 29 23 03 15, kurs 1375
Bygma A/S, SE-nr. 22 06 95 19, kurs 393
 
C.
 
Campion Production ApS SE nr. 10 02 90 07, kurs 8.070
C & J Maskiner A/S, SE-nr. 23 75 21 15, kurs 300
CD-Danmark A/S, SE-nr. 13 38 62 93, kurs 2000
Christensen, Vognmandsforretning A/S, SE-nr. 12 63 44 04, kurs 2549
Christiansøfarten ApS, SE-nr. 50 87 93 13, kurs 4826
Cimbria A/S, SE-nr. 17 52 37 16, kurs 250
Circuit Electric A/S, SE-nr. 66 31 76 17, kurs 663
CJKI-Holding A/S, SE nr. 55 16 32 19, kurs 940
Computer Services ApS, SE-nr. 13 57 62 03, kurs 640
Connector A/S, SE-nr. 15 69 49 98, Østre Landsret kurs 100,
AN7906_1.GIF Size: ( X )forlig ved Højesteret om hjemvisning til fornyet behandling AN7906_2.GIF Size: ( X )
Copenhagen Capital Management A/S, SE-nr. 16 17 41 81, kurs 120
CP Holding Fredericia A/S, SE-nr. 73 61 38 17, kurs 1630
Crisplant Holding A/S, SE-nr. 15 20 69 77, kurs 2338
Cylindric Denmark A/S, SE-nr. 19 82 83 28, kurs 140
 
D.
 
D.A.D.I. A/S, (De Autoriserede Droskeejeres  Indkøbsforening), SE-nr. 16 31 70 12, kurs 5000
Dahl Vognmandsforretning A/S, SE-nr. 49 85 72 17, kurs 845
DAI Holding A/S, SE-nr. 85 84 02 15, kurs 165
Damhuskroen 1934 A/S, SE-nr. 11 82 58 10, kurs 1285
Dan Conveyor A/S, SE-nr. 56 27 05 15, kurs 159
DanDisc Production A/S, SE-nr. 10 36 19 07, AN7906_1.GIF Size: ( X )kurs 1339 *) AN7906_2.GIF Size: ( X )
Danish Carbide Tools A/S, SE-nr. 20 13 64 13, kurs 5700
Danprint A/S, SE-nr. 10 36 95 09, kurs 1600
Dansk-Europæisk Ejendomsinvestering A/S, SE-nr. 13 90 80 79, kurs 140
Dansk Plade Team A/S, SE-nr. 14 22 75 47, kurs 550
Datacon Rådgivende Civiløkonomer A/S, SE-nr. 10 64 89 39, kurs 400 *)
Davidsen Partnere A/S, SE-nr. 10 49 88 99, kurs 150
Dega Ejendomsservice A/S, SE-nr. 70 84 94 10, kurs 245
Digtervejen 9-11 Aalborg ApS, SE-nr. 78 19 68 15, kurs 2982
Domus Vista Stormarked A/S, SE-nr. 82 62 53 13, kurs 880 *)
Drejergangen 9 A/S, SE-nr. 10 58 70 93, kurs 985
 
E.
 
Efterbehandlingsfabrikken Foamtex A/S, SE-nr. 83 89 62 13, kurs 9000 *)
Ejendomsaktieselskabet af 21. maj 1960 ApS, SE-nr. 24 77 56 15, kurs 105
Ejendomsaktieselskabet af 15/12 1986, SE-nr. 10 54 39 75, kurs 1340
Ejendomsanpartsselskabet Tordenskjoldsgade 22, Horsens, SE-nr. 24 31 01 16, kurs 932
Ejendomsselskabet af 9. juni 1978 A/S, SE-nr. 87 47 31 12, kurs 165
Ejendomsselskabet Banegårdspladsen 18 ApS, SE-nr. 41 24 25 15, kurs 3630
Ejendomsselskabet Lendrup Strand ApS, SE-nr. 24 18 03 28, kurs 385
Ejendomsselskabet Matr.nr. 3ø og 3aa, Mørdrup by, Mørdrup mfl. A/S, SE-nr. 42 89 89 10, kurs 166
Ejendomsselskabet Nørregade 22 ApS, SE-nr. 24 36 38 13, kurs 4415
Ejendomsselskabet Fjordgaarden, Nørresundby A/S ,SE nr. 14 33 69 15, kurs 785
Ejendomsselskabet ved Grønttorvet Aalborg ApS, SE-nr. 24 81 07 12, kurs 509
Elling & Ejsing Maskinværksted af 1988 A/S, SE-nr. 12 00 40 87, kurs 220
Entreprenørfirmaet Ejvind Laursen, Hedensted A/S, SE-nr. 40 03 85 15, kurs 635
Entreprenørfirmaet Harry Andersen & Søn A/S, SE nr. 12 24 54 83, kurs 370
Esbjerg Oiltool ApS, SE-nr. 10 45 83 74, kurs 15000
Eurodeal A/S, SE-nr. 83 08 92 10, kurs 725
Excel Data A/S, SE-nr. 13 23 83 75, kurs 4000
 
F.
 
Fanø Vesterhavsbad A/S, SE-nr. 25 29 12 12, kurs 663
First Investment Partner A/S, SE-nr. 73 51 96 16, kurs 107
Flemming Droob ApS, SE nr. 69 46 06 15, kurs 20.500
Flexiket A/S, SE-nr. 32 17 50 15, kurs 495
Formula Holding A/S, SE-nr. 13 39 93 01, kurs 182
Franck & Tobiesen Holding A/S, SE-nr. 75 19 47 14, kurs 1055
Fredericia Tankvognsudstyr A/S, SE-nr. 38 32 63 17, kurs 5605
Fredsted The A/S, SE nr. 14 06 25 80, kurs 1.665
Fyrkat Invest Hobro ApS, SE-nr. 66 89 82 10, kurs 690
Færch Holding A/S, SE nr. 31 42 71 14, kurs 5.800
 
G.
 
Gartneriet Hedager a/s, SE nr. 87 67 99 18, kurs 184
Gastech-Energi A/S, SE-nr. 15 74 29 84, kurs 125
Genpack Holding A/S, SE-nr. 56 26 12 11, kurs 725
GJA Holding A/S, SE nr. 81 09 10 13, kurs 2.830
Gladsaxe Klip & Buk ApS, SE-nr. 10 43 38 86, kurs 21.840
Gl. Kongevej 82 mfl. ApS, SE-nr. 89 40 02 28, kurs 11.445
Graphic Equipment A/S, SE-nr. 10 70 12 36, kurs 378
Grundfos Holding AG, (intet SE-nr.), kurs 7.100
 
H.
 
H.A. Norlyk & Sønner ApS, SE-nr. 38 56 34 16, kurs 805
HC Gruppen Horsens A/S, SE-nr. 13 72 49 89, kurs 1125
Haderslev Amts Grønmelsfabrik A/S, SE nr. 53 46 45 13, kurs 1.750
Hamang Papirfabrik A/S, (intet SE-nr.), kurs på n.kr. 214.000
Hansens Eftf. A/S, H.S., SE-nr. 10 13 41 88, kurs 1391 *)
Hansen Internationale Boghandel Århus ApS, SE-nr. 86 08 62 12, kurs 2.600
Hansen & Co. A/S, William, SE-nr. 11 74 70 43, kurs 685
Hanstholm Bugservice ApS, SE-nr. 73 32 09 17, kurs 900
Haugbyrd & Gunni Pedersen A/S, SE-nr. 14 72 29 39, kurs 600
Hedegaard & Christensens Eftf. A/S, SE-nr. 53 95 57 11, kurs 1.401
Hedegaard A/S, K.E., SE-nr. 13 89 42 72, kurs 395
Helioprint Grafisk A/S, SE-nr. 31 71 56 28, kurs 7.000
Helsingør Godsregistreringssted A/S, SE-nr. 30 82 40 16, kurs 782
Herning Galvanisering A/S, SE-nr. 65 60 29 11, kurs 263
Herning og Omegns Eksportmarked ApS, SE-nr. 37 67 35 28, kurs 2.000 *)
Holdingselskabet FT af 23/4 1991 ApS, SE-nr. 15 06 42 85, kurs 2.358
Holstebro Fragtcentral ApS, SE-nr. 45 08 99 16, kurs 100
Hosen A/S, SE-nr. 10 19 30 70, kurs 6.011
H.P. Holding A/S, SE-nr. 77 27 92 10, kurs 350
Høyer, Svend, A/S, SE-nr. 13 23 76 97, kurs 554
 
I.
 
Inter Express Transport & Spedition A/S, SE-nr. 89 64 56 11, kurs 446 *)
Inter Profiles A/S, SE-nr. 46 30 00 17, kurs 26.000 *)
Investeringsselskabet af 22. maj 1992 ApS, SE-nr. 16 25 13 05, kurs 249
 
J.
 
Jensby Eftf. A/S, SE-nr. 14 60 58 94, kurs 179,75
Joni Emballage A/S, SE-nr. 23 20 58 15, kurs 350 *)
JPH-Rådgivning A/S, SE-nr. 10 36 27 41, kurs 500
Jydsk Camping Industri A/S, SE nr. 87 61 91 17, kurs 2.200
Jysk Cater Holding A/S, SE-nr. 10 32 56 41, kurs 1.600
Jysk Plade Bearbejdnings Center A/S, SE-nr. 13 48 42 79, kurs 628 *)
Jørgensen A/S, Erik K, SE-nr. 83 17 54 19, kurs 584
 
K.
 
Kangamiut Fish Holding A/S, SE-nr. 50 83 43 28, kurs 2.222
Kbil 38 Nr 1348 ApS, SE-nr. 15 01 10 41, kurs 1.137
Keba Invest, Saltum ApS, SE-nr. 13 04 58 95, kurs 185
Kem-En-Tec A/S, SE-nr. 11 75 78 04, kurs 800
KG Holding af 1986 ApS, SE-nr. 16 55 93 93, kurs 380
Kielberg, Advokatfirmaet A/S, SE-nr. 16 20 46 41, kurs 600, kurs 800, kurs 700, Kursen varierer efter salgssituationen.
KJ Værktøj Finans A/S, SE-nr. 74 91 47 13, kurs 711
Kjeldsen, Erik H., A/S, SE-nr. 16 01 36 17, kurs 9.355
Kjær & Richter A/S, Arkitektfirma, SE-nr. 10 54 10 77, kurs 470
Klimax Etikettering A/S, SE-nr. 11 65 52 11, kurs 375 *)
Knudsens Eftf. A/S, A.C., SE-nr. 10 35 60 91, kurs 1.126
Kopiservice A/S, SE-nr. 10 27 42 30, kurs 485
Kornerup, Einar, A/S, SE-nr. 13 70 39 06, kurs 551
Kornerup Invest A/S, SE-nr. 75 63 50 28, kurs 6.070
Korsgaard, Erling, Revisionsfirmaet ApS, SE-nr. 13 83 56 40, kurs 885
Kosan Technova Holding A/S, SE-nr. 16 27 07 36, kurs 650
KPC Byg A/S, SE-nr. 10 32 60 79, kurs 3.258
Kvistgård Stevedore og Handelsanpartsselskab, SE-nr. 75 21 30 18, kurs 3.806
Københavns Fisketorv A.m.b.a., SE-nr. 60 71 29 13, kurs 20.532
 
L.
 
Langkilde Larsen A/S, SE-nr. 41 58 48 15, kurs 760
Langkilde Larsen, Odder ApS, SE-nr. 89 78 12 13, kurs 514
Larsen Rønne A/S, Paul, SE-nr. 30 36 81 18, kurs 9.900
Laursen Holding A/S, Svend Erik, SE-nr. 10 72 17 84, kurs 200
Limfjordsvej 42, Nykøbing Mors ApS, SE-nr. 71 12 40 10, kurs 230
Logimatic A/S, SE-nr. 13 61 11 30, kurs 800
Lokal 7 ApS, SE-nr. 87 56 42 15, kurs 208
Ludvig Bjørns Vinhandel A/S, SE nr. 37 97 08 16, kurs 470
 
M.
 
Makab A/S, SE-nr. 14 97 52 17, kurs 2.245
Marinus Nielsen af 1985 A/S, SE-nr. 78 56 87 12, kurs 570
Maskinfabrikken Ropox ApS, SE-nr. 70 17 16 19, kurs 946*)
Maskinfabrikken Tresu A/S, SE-nr. 10 14 55 38, kurs 6.000
Metallic A/S, SE-nr. 63 64 57 10, kurs 184
Midt Factoring Holding A/S, SE-nr. 12 07 77 77, kurs 3.355 *)
MKI 18 ApS, SE-nr. 46 44 69 17, kurs 530
Mitrax Holding A/S, SE-nr. 10 05 50 16, kurs 50
Modermålets Trykkeri A/S, SE-nr. 36 47 07 12, kurs 450
Mortensen & Beierholm A/S, SE-nr. 15 07 48 33, kurs 204
Møller & Knudsens Eftf. A/S, SE-nr. 74 79 47 18, kurs 2.833
Maagesen A/S, Aage, SE-nr. 12 90 10 38, kurs 2.600
 
N.
 
NB-Engros Isenkram A/S, SE-nr. 52 57 68 14, kurs 225
N&R Gruppen A/S, SE-nr. 16 85 33 48, kurs 197
Nellemann Holding A/S, SE-nr. 30 02 55 12, kurs 3.910
Neoplex A/S, SE-nr. 76 95 09 11, kurs 700
Neoplex Invest A/S, SE-nr. 77 18 15 12, kurs 400
Neurosearch A/S, SE-nr. 12 54 61 06, kurs 340
Nielsen, Albert, & Søn A/S, SE-nr. 30 37 33 16, kurs 730
Nielsen, Erik, & N.H. Christensen, Revisionsfirma A/S, SE-nr. 16 05 96 09, kurs 428
Nielsen, M. & Sønner ApS, SE-nr. 52 81 20 11, kurs 3.572
Norsoft A/S, SE-nr. 14 40 24 03, kurs 405 *)
Northmik Odense ApS, SE-nr. 14 78 85 06, kurs 190 *)
Ny Kalkbrænderi A/S, SE-nr. 62 50 80 19, kurs 425
 
O.
 
Osteometer A/S, SE-nr. 13 19 13 44, kurs 1.400
Oticon Holding A/S, SE-nr. 71 18 69 11, kurs 775 (tidligere 320)
Overbye, Jørgen B., A/S, SE-nr. 75 95 99 15, kurs 400
 
P.
 
Pantec Maskinfabrik A/S, SE-nr. 10 30 40 75, kurs 330
Performance Management Group A/S, SE-nr. 13 55 49 94, kurs 2.500
Petersen, Flemming, A/S, SE-nr. 14 24 70 33, kurs 800
Petersminde Holding A/S, SE-nr. 33 77 87 16, kurs 900
P.I. Holding A/S, SE-nr. 24 31 77 14, kurs 3.852
P.K. Invest ApS, SE-nr. 10 32 97 44, kurs 6.162
Planet Huse A/S, SE-nr. 12 37 84 32, kurs 885
PNP Audio A/S, SE-nr. 12 37 68 71, kurs 237
Porse & Rasmussen, Revisionsfirmaet A/S, SE-nr. 12 24 75 83, kurs 560
Profil Trading ApS, SE-nr. 10 39 76 77, kurs 1.885
Propaganda Holding ApS, SE-nr. 13 89 92 07, kurs 800
 
R.
 
Rabami A/S, SE-nr. 14 82 07 01, kurs 1500
Rederiet Danica III ApS, SE-nr. 13 69 26 88, kurs 1.185
Rella Holding A/S, SE-nr. 15 35 94 39, kurs 6.400
Revisionscentret Sønderborg A/S, SE-nr. 10 06 05 32, kurs 695
Revisionscentret Aabenraa A/S, SE-nr. 11 57 28 98, kurs 270
Revisionsfirmaet Asgren & Partnere A/S, SE-nr. 13 36 62 92, kurs 210 *)
AN7906_1.GIF Size: ( X )Vestre Landsret har hjemvist sagen til fornyet behandling AN7906_2.GIF Size: ( X )
Revisionsfirmaet Edvin Munk, Statsautoriserede Revisorer A/S, SE-nr. 13 92 25 78, kurs 1.030
Revisionsfirmaet J.C. Nørgaard, Statsaut. Revisorer A/S, SE-nr. 15 29 09 86, kurs 280
Revisionsfirmaet Jens Mølgård A/S, SE-nr. 14 84 36 04, kurs 285
AN7906_1.GIF Size: ( X )Revisionsfirmaet Rio Partner A/S, SE-nr. 14 60 93 42, kurs 793 AN7906_2.GIF Size: ( X )
Revisionsaktieselskabet Aage Maagensen A/S, SE nr.: 14 09 77 08, kurs 2.600
Ribe Maskinfabrik A/S, SE-nr. 45 76 65 19, kurs 1.620
Riises Eftf. A/S, SE-nr. 14 72 86 86, kurs 400
Ringsted Spar Holding A/S, SE-nr. 14 72 35 36, kurs 185
Rio Partner A/S, SE-nr. 14 60 93 42, kurs 520
Rode & Rode A/S, SE-nr. 13 41 78 06, kurs 4.753
Rolin & Dam, Holdingselskabet ApS, SE-nr. 13 00 04 92, kurs 22.800
Ronald Accessories A/S, SE-nr. 56 30 64 12, kurs 1.930
Rosenberger Danmark A/S, SE-nr. 70 70 19 28, kurs 330
Rota Nord Avistryk A/S, SE-nr. 66 12 95 19, kurs 3.000
Rotationen Nykøbing F. A/S, SE-nr. 13 68 52 07, kurs 255
 
S.
 
Saatchi & Saatchi Advertising A/S, SE-nr. 10 68 20 02, kurs 10.670
Satair Holding A/S, SE-nr. 81 69 24 16, kurs 350 *)  (A-aktier), kurs 452 *)  (B-aktier)
Schaumanns Klædefabrik A/S, M., SE-nr. 41 80 93 10, kurs 190
Schrøder Plast A/S, SE-nr. 35 65 34 14, kurs 675
Samfundsteknik A/S, SE-nr. 81 61 45 12, kurs 2.295
Sandtech Danmark A/S, SE-nr. 53 61 26 28, kurs 485
Scan-Cargo Transport A/S, SE-nr. 11 16 29 83, kurs 800, 2.353
Scandia Kalk Holding ApS, SE-nr. 73 52 95 14, kurs 4.435
Scandia Kalk International Trading A/S, SE-nr. 44 32 67 28, kurs 270
Schøbel & Marholt Revisionsaktieselskab, SE-nr. 10 35 90 15, kurs 136
Servodan A/S, SE-nr. 35 52 01 12, kurs 180
SGB Glasindustri A/S, SE-nr. 67 29 62 14, kurs 583 *)
Side By Side A/S, SE-nr. 12 37 43 99, kurs 2.415
Sieker Print Expo ApS, SE-nr. 14 84 50 70, kurs 412
Sieker Print Skandinavia ApS, SE-nr. 16 22 93 77, kurs 3.034
Siersbøl, Hermann, A/S, SE-nr. 53 24 71 13, kurs 915
Skandifragt Grenaa A/S, SE-nr. 11 87 28 83, kurs 695
Skandinavisk Tobakskompagni A/S, SE-nr. 83 33 62 18, kurs 1.837,50
Skelmose, P., Electronic A/S, SE-nr. 33 78 85 17, kurs 328
Skjern Tricotagefarveri's Holdingselskab A/S, SE-nr. 73 51 51 14, kurs 800
Skou's Maskinfabrik ApS, SE-nr. 30 07 78 14, kurs 2.666
Skovlyst Resen ApS, SE-nr. 21 24 41 93, kurs 2.050
Sorø Trælasthandel A/S, SE-nr. 70 31 68 11, kurs 370
Spetra A/S, SE-nr. 46 10 54 19, kurs 255
Sportgoods A/S, SE-nr. 82 55 22 19, kurs 350 *)
Statsanstalten Holding A/S, SE-nr. 14 72 20 76, kurs 1.675,1
Strø Mølle Akustik A/S, SE nr. 83 15 49 18, kurs: 1.294
SØR-WI A/S, SE-nr. 15 47 47 85, kurs 2.000 *)
 
T.
 
Talkline Nordic A/S, SE-nr. 12 94 04 32, kurs 172 *)
TS Maskincenter A/S, SE-nr. 11 56 89 47, kurs 143
TEBK ApS, SE-nr. 14 74 49 91, kurs 350
Technodan A/S, SE-nr. 10 89 82 34, kurs 531
Telepartner A/S, SE-nr. 10 29 81 48, kurs 4.000
Tender Trolleys ApS, SE-nr. 10 69 50 07, kurs 500
Tholstrup Cheese A/S, SE-nr. 70 97 24 17, AN7906_1.GIF Size: ( X )kurs 6.763 *) AN7906_2.GIF Size: ( X ) pr. 1.000 kr. warrant
Thylands Avis af 1986 A/S, SE-nr. 10 04 04 34, kurs 950 (tidligere 420)
Tinghøje Elpro A/S, SE-nr. 15 49 98 34, kurs 105
Titan Biler A/S, SE-nr. 33 64 74 17, kurs 2.890
Tjellesen, K.V., A/S, SE-nr. 79 09 18 12, kurs 170 605*) (A-aktier), 550*) (B-aktier)
Tofte & Jørgensen A/S, SE-nr. 17 02 35 19, kurs 2.424,24
 
U.
 
Ugeavisen for Hammel og Omegn A/S, SE-nr. 86 94 03 19, kurs 273,40
UNI-WAY A/S, SE-nr. 15 45 28 97, kurs 464
 
V.
 
Valutainvest IV ApS, SE-nr. 13 51 79 40, kurs 100
Varmekontrol A/S, SE-nr. 12 90 09 88, kurs 400
Ved Grønttorvet Aalborg ApS, SE-nr. 24 81 07 12, kurs 509
Vejle Eksportslagteri A/S, SE nr. 36 87 30 19, kurs 1.050 (for mindretalsaktionærer)
AN7906_1.GIF Size: ( X )Vendsyssel Tidende A/S, SE-nr. 45 09 92 10, kurs 100 AN7906_2.GIF Size: ( X )
Vesterbro Fotosats ApS, SE-nr. 12 38 87 99, kurs 700
Vestfrost A/S, SE-nr. 37 10 11 17, kurs 250
Vestjydsk Køkken og Træsalg af 1985 ApS, SE-nr. 78 23 71 12, kurs 4.630
Vestobyg I ApS, SE-nr. 45 09 59 16, kurs 5.195
Vestobyg II ApS, SE-nr. 49 54 23 13, kurs 2.285
Victor Greulich Eftf. A/S, SE-nr. 73 17 99 12, kurs 3.650
Victor Hansen International Boghandel Århus ApS, SE-nr. 86 08 62 12, kurs 2.600
Viking Life-Saving A/S, SE-nr. 15 01 62 13, kurs 840
Vordingborg Trælasthandel A/S, SE-nr. 70 91 64 28, kurs 1.065
Wennerth, Hjalmar A/S, SE-nr. 70 86 81 13, kurs 819
Willumsen, Einar A/S, SE-nr. 10 58 70 93, kurs 870
 
Ø.
 
Øst Box A/S, SE-nr. 89 11 83 28, kurs 375
Øernes Revision A/S, SE nr 18 54 54 70, kurs 726 (A-aktier)
 
Å.
 
Aabenraa Automobilselskab A/S, SE-nr. 36 32 62 12, kurs 500
Aalborg Foderstof-Import A/S, SE-nr. 19 35 19 12, kurs 2.360
Aalborg-Nørresundby Kørelærerforenings Baneanlæg ApS, SE-nr. 10 21 01 00, kurs 120
Aalborg Rutebilstation A/S, SE-nr. 19 38 43 14, kurs 850
Aalborg Træ- & Finerhandel A/S, SE-nr. 23 98 00 10, kurs 283
Aalykke Finans- og Ejendomsselskabet A/S, SE-nr. 21 27 59 13, kurs 165
Aarhus Fragtmandscentral A/S, SE-nr. 39 88 71 18, kurs 1.702
 
Tal.
 
4A Engros Salg Til Bygge- og Anlæg A/S, SE-nr. 88 70 15 18, kurs 1.773 (medarbejderaktier), kurs 1.990 (øvrige aktier)
 
B.  Adelgade Industri- og Værkstedshus A.m.b.A., SE-nr. 56 78 35 12, kurs 620.000    
 

Kursliste 20. maj 1993

C.  Nedenstående er uddrag af Københavns Fondsbørs' Officiel Kursliste udgivet den 20. maj 1993 -nr. 95 for børsdagen onsdag den 19. maj 1993:
1. Pengeinstitutter
Amagerbanken 210,00
Amtsspar Fyn Holding 371,00
Sparekassen Bikuben 228,00
Bonusbanken 1350,00
Den Danske Bank 335,00
Djurslands Bank 335,00
Egnsbank Fyn 580,00
Egnsbank Han Herred 131,00
Egnsbank Nord 271,00
Forstædernes Bank 107,00
Sparekassen Faaborg 360,00
Grønlandsbanken 165,00
Hadsten Bank 180,00
Himmerlandsbanken 56,20
Himmerlandsbanken nye 55,00
Hvidbjerg Bank EM 126,00
Hvidbjerg Bank nye 125,00
Haandværkerbanken i Næstved EM 290,00
Haandværkerbanken i Næstved nye 300,00
InterBank 75,00
 
Jyske Bank 300,00
Lokalbanken i Hjørring 288,00
Lokalbanken i Nordsjælland 409,00
Lollands Bank 195,00
Midtbank 121,00
Morsø Bank 225,00
Møns Bank 205,00
Spar Nord Holding 220,00
Nordfyns Bank 135,00
Nordvestbank 274,00
Næstved Diskontobank 410,00
Nørresundby Bank 800,00
Ringkjøbing Bank 440,00
Ringkjøbing Landbobank 701,00
Roskilde Bank 240,00
Salling Bank 120,00
Skjern Bank 215,00
Skælskør Bank 270,00
Syd-Sønderjylland Holding 170,00
 
Tarm Bank 135,00
Totalbanken 160,00
Tønder Bank 900,00
Varde Bank 99,90
Sparbank Vest 321,00
Unidanmark A 188,00
Vestfyns Bank 350,00
Vestjysk Bank 251,00
Vinderup Bank 525,00
Bk. for Vordingborg & Omegn 225,00
Østjydsk Bank 98,60
Aabenraa Kreditbank 860,00
Aars Bank EM 15,50
 
 
2. Forsikring
Alm. Brand B 167,00
Baltica 1450,00
Codan Forsikring 4800,00
Dansk Kautionsforsikring 235,00
Skandia Gr. Forsikring 103,00
 
 
3. Handel og Service
AGF Kontraktfodbold B 80,00
Andersen & Martini B 279,00
Sophus Berendsen A 435,00
Sophus Berendsen B 425,00
Brøndby IF B 64,10
F.L. Bie B 115,00
Bilsped. B pr. 25 SEK 15,20
Calkas A 115,00
Calkas B 115,00
Christensen & Nielsen B 1100,00
Danske Luftfartsselskab 2240,00
Danske Trælastkompagni 155,00
Datalog F.P. B 240,00
Diesel-Gården B 235,00
DLF-Trifolium A 600,00
DLF-Trifolium B 515,00
DLH B 798,00
DSV B 451,00
G.Falbe-Hansen B 250,00
 
G.Falbe-Hansen C 250,00
Ford Motor Co. 155,00
Peder P. Hedegaard 2000,00
HT Defta A 2950,00
HT Defta B 1050,00
Inotec B. 65,00
I.P.F.A. 115,00
I.P.F.B. 106,00
ISS-Int. Service System A 198,00
ISS-Int. Service System B 200,00
Walter Jessen pr. 75,00
Walter Jessen pr. B 95,00
Brdr. A & O Johansen pr. 641,00
Brdr. Klee B. 400,00
Korn-og Foderstof Komp. 816,00
Kruckow-Waldorff 550,00
Meydan 28,00
NESA 360,00
Nomeco B 470,00
 
Nordisk Solar Co. ord. 1280,00
Nordisk Solar Co. B 1250,00
Nordisk Solar Co. C 1250,00
Solar Holding B 1210,00
Rias B 215,00
Sanistål B 669,00
Scanbox Danmark B 216,00
SCS Holding A Susp.
SCS Holding B Susp.
SIF Fodbold Support B 60,00
Tele Danmark 158,00
Thorax Holding B 65,70
Tivoli A 2540,00
Tivoli B, T-ret 404,75
Tivoli B 2530,00
Tivoli B, nye 2500,00
U.I.E. 104,00
U.P. ihænde kr. pr. stk. a 10 MYR 80,00
U.P. navne kr. pr. stk. a 1 MYR 7,70
 
Vejen Trælast 900,00
Vojens Tovværk Holding A 383,00
Vojens Tovværk Holding B 300,00
Wessel & Vett pr. 325,00
Wessel & Vett C 326,00
Østasiatiske Kompagni 104,00
Østasiatiske Kompagni, warrants 20,25
Ø.K. Holding Co. 95,00
 
 
4. Rederier
Burwain Tankers Int. 58,00
DFDS 2430,00
J.Lauritzen Holding B 1250,00
Motortramp B 950,00
D/S 1912 A 96500,00
D/S 1912 B 96500,00
D/S Norden 600,00
D/S Orient 696,00
D/S Progress A Susp.
D/S Progress B Susp.
Rederiaktieselskabet SIF 3450,00
D/S Svendborg A 141500,00
D/S Svendborg B 140100,00
Sydfyenske D/S 860,00
Sydfyenske D/S nye 860,00
D/S Torm 4120,00
 
 
5. Industri
Albani Bryggerierne A 1210,00
Albani Bryggerierne B 960,00
Ambu International B 1170,00
Ove Arkil Holding B 280,00
Asea B-frie pr. 50SEK 372,00
Bang & Olufsen Holding B 235,00
Bloch & Andresen st. 500,00
Bloch & Andresen B 500,00
Blücher Metalvare B 2200,00
Bodilsen Holding 600,00
F.E. Bording B 286,00
Burmeister & Wain Holding B 241,00
Cheminova Holding B 1100,00
Chemitalic B 965,00
Christiani & Nielsen B 125,00
Codan Gummi A (Serie I) 700,00
Codan Gummi B (Se. II+III) 370,00
Coloplast B 580,00
Continental Inv. Company Susp.
 
CUBIC B 175,00
Dancall Radio A Susp.
Dancall Radio B Susp.
Danisco 792,00
Dansk Data Elektronik B 145,00
Dansk Staldindustri 306,00
Dantax B 120,00
Denka Møbler B 675,00
S. Dyrup & Co. B 1010,00
EDB Gruppen 200,00
Egetæpper B 1500,00
Eskofot B 60,10
Expedit B 608,00
Faxe Bryg Holding B 1210,00
Faxe Kalkbrud ord. 640,00
Faxe Kalkbrud B 605,00
FLS Industries A 510,00
FLS Industries B 494,00
Flügger B 1210,00
 
Friis Møbler Horsens B 74,90
Gabriel Holding 100,00
Glunz & Jensen Int. B 200,00
GN Store Nord 416,00
GN Store Nord Holding 414,00
GPV Industri B 315,00
Gredana ord. 3290,00
Gredana pr. 3290,00
Gyldendal A 415,00
Gyldendal B 440,00
Hafslund Nycomed frie A pr.5 NOK 128,00
Hafslund Nycomed B pr. 5 NOK 126,00
Chr. Hansen's Lab. B 2510,00
Harboes Bryggeri B 1050,00
Brdr. Hartmann B 1450,00
Hatting Bageri B 560,00
H + H Holding B 265,00
HLJ Industri EM 421,00
Hoffmann & Sønner B 247,00
 
I.T.H. A 800,00
I.T.H. B 800,00
Investeringsselskabet af 30.4.92 405,00
Jacob Holm & Sønner A 650,00
Jacob Holm & Sønner B 600,00
Horn Belysning B 150,00
Hygæa 509,00
Højgaard Holding A 400,00
Højgaard Holding B 421,00
Incentive 230,00
F.Junckers Industrier 400,00
Jyske Bryg Holding A 1100,00
Jyske Bryg Holding B 1100,00
Kansas Erhv.beklædn. 983,00
Kildemoes Cykelfabrik B 556,00
Kompan International B 843,00
Thorkild Kristensen 230,00
L & N Holding B 70,00
Lindab, B pr. 10 SEK 41,50
 
Lyskær-Lyfa B 25,70
Micro Matic B 465,00
Migatronic B 686,00
Monb. & Thor. Hold B 920,00
NKT Holding 241,00
Nobel stam frie pr. 5 SEK 12,70
Novo Nordisk B 556,00
Nørhaven B 160,00
C.W. Obel B 11400,00
Objective A 220,00
Objective B 150,00
Obtec 255,00
Orion A Susp.
Orion B Susp.
Marius Pedersen B 1060,00
Marius Pedersen B, nye 1100,00
M. Pedersen nye Medarb. -
Phønix A 950,00
Phønix B 450,00
 
Phønix C 450,00
Louis Poulsen B 690,00
Radiometer B 398,00
Randers Rebslåeri ord. 409,00
Randers Rebslåeri præf. 207,00
Randers Rebslåeri H 210,00
Rasmussen & Schiøtz Holding B EM 416,00
Rationel Vinduer A 574,00
Rationel Vinduer B 500,00
Rimas-Heden Holding 220,00
Roblon B EM 330,00
Royal Copenhagen (Kgl. Porcel) A 345,00
Royal Copenhagen (Kgl. Porcel) B 317,00
Samson Tange 80,00
Schades Papir 185,00
Schouw & Co. A 825,00
Schouw & Co. B 790,00
Silcon B 227,00
SIS International 360,00
 
Skako B 260,00
SN Holding 102,00
Spændbeton af 1985 A 500,00
Spændbeton af 1985 B 500,00
Superfos 366,00
System B8 møbler B 601,00
Systema B 320,00
Thrige-Titan A 380,00
Thrige-Titan B 350,00
Topsil B 300,00
VARO B 150,00
Vest-Wood 207,00
Jens Villadsen Fabr. 740,00
Wewers Teglværker 300,00
Aalborg Portland A 540,00
Aalborg Portland B 535,00
Aalborg Portland præf. 445,00
Aarhus Oliefabrik A 265,00
Aarhus Oliefabrik B 260,00
Per Aarsleff B 1100,00
 
 
6. Investeringsselskaber
A.B.I. 150,00
Badeanstalten København 4400,00
Ballin & Hertz Susp.
Baltica Holding 70,30
Brandts Klædefabrik Susp.
Cederholm & Voss Int. A 79,10
Cederholm & Voss Int. B 79,00
Cederholm & Voss Denmark 110,00
Cederholm & Voss N.V. a 10,00  
NLG 30,00
Commercial H.Int. B Susp.
Commercial Leasing B Susp.
Currency Invest 185,00
Dan-Ejendomme Holding 975,00
Dansk Industri Invest 55,00
Dansk Kapitalanlæg 109,00
DGK Invest Susp.
Difko Holding B 130,00
DI-Ejendoms Invest 49,00
 
DMK VALUTA INVEST 89 1230,00
Ejendomsaktiesel. CEPHEUS 68,00
Ejendomsaktiesel. Copernicus 26,50
Ejendomsaktieselskabet Tyskland 120,00
Ejendomsselskabet EEC 103,00
Ejendomsselskabet Europa 24,50
Ejendomsselskabet Norden 219,00
EPA Invest A 103,80
EPA Invest B 104,40
Euro-Industries Susp.
Euro Invest FX 1500,00
FIH B 695,00
Hellebæk Fabriker stam. 5200,00
Hellebæk Fabriker B 5200,00
Invest Faaborg 141,00
J.B. World Invest 110,00
Jensen & Møller Invest 3000,00
Julius Koch Gruppen A 116,00
Julius Koch Gruppen B 70,00
 
Kalkværksgrundene 460,00
Kretahus III Susp.
Københavns Hippodrom B 113,00
Lex Invest 110,00
Luxor B 756,00
Mikkelsø Invest II Susp.
Potagua B 667,00
Tellus Ejd.inv. B 70,90
Tellus Ejd.inv. B, warrants 1,30
Theodor Ejendomsinvest B 100,00
TK Ejendomsinvest B 81,90
Topdanmark 858,00
Valuta-AKTIV 90,00
 
 
7. Investeringsforeninger
BankInv. 1Akt. ADFU 157,75
BankInv. 2 Akkumul. DFKO 416,50
BankInv. 3 Form.pl.DOU 111,50
BankInv. 4 Udl.obl. IOU 147,00
BankInv. 5 Udl.akt.IAFU 244,75
BankInv. 6 Far East IAFU 176,75
BankInv. 7 Biotech IAFU 155,25
BankInv. 8 Sydeuropa AUIF 64,50
BankInv. 9 Østeuropa UIAF 70,50
BankInv.10 Mexico UIAF 130,00
dk-invest Akk. K.D.O.F. 190,50
dk-invest Pb. Obl.U.D.O. 101,50
dk-invest DK U.D.A.F. 140,50
dk-invest Eu. U.I.A.F. 147,00
dk-invest Am.-Asien UIAF 87,25
dk-invest Verden U.I.A.F. 124,25
dk-invest Miljø U.I.A.F. 111,25
dk-invest Kommunik. UIAF 105,75
dk-invest Afd.Infrastrukt. UIAF 93,25
 
Carnegie WorldWide U.I.A.F. 105,00
Danske Inv. Danmark UDAF 190,50
Danske Inv. Europa UIAF 91,50
Danske Inv. Verden UIAF 118,50
Danske Inv. Pension UAF 192,25
Danske Inv. Råvarer UIAF 120,75
Danske Inv. Miljø UIAF 125,25
Danske Inv. Dannebrog U.D.O 106,00
Danske Inv. Internat. UIO 101,00
Danske Inv. Stabil K.D.O.F. 311,75
Danske Inv. Genivest K.F. 144,50
EGNS-INV.Afd.1 Akk. K.O.F. 159,50
EGNS-INV.Afd.2.DK U.D.A.F. 225,50
EGNS-INV.Afd.3.Nord. U.A.F. 176,50
EGNS-INV.Afd.4.Eu. U.I.A.F. 90,50
EGNS-INV.Højrente U.D.O. 106,25
ID-Atlantic U.I.A.F. 299,50
ID-Bonds U.D.O. 163,50
ID-Cumulus K.D.O.F. 285,00
 
ID-Danica U.D.A.F. 136,25
ID-Europa U.I.A.F. 86,25
ID-Global U.I.A.F. 131,75
ID-Nordic U.I.A.F. 147,50
ID-Pacific U.I.A.F. 201,00
Jysk Invest afd. 1 U.O. 103,75
Jysk Invest afd. 2 U 110,75
Jysk Invest afd. 3 U.A. 114,50
Jysk Invest afd. 4 U.O.F. 126,75
Jysk Invest afd. 5 U.A.F. 120,25
Jysk Invest afd. 6 K.O.F. 130,00
Jysk Invest afd. 7 K.A.F. 87,75
Midtinvest Afd.I K.O.F. 120,25
Midtinvest Afd. II U.A.F. 100,75
Midtinvest Afd. III U.O. 112,00
MyInvest afd. P, U.A.F. 99,50
Rationel Inv. Afd.A K.D.F. 374,00
Rationel Inv. Afd. U. UIAF 106,75
Rationel Inv. DK U.D.A.F. 94,50
 
ROLEMU U.A. 161,75
ROLEMU Pension U.A.F. 86,00
Syd Invest Afd.1. U.D.O 117,75
Syd Invest Afd.2. U.A.F.I. 115,00
Syd Invest Afd.3. U 105,25
Syd Invest Afd.4. U.I.O. 102,25
Syd Invest Afd.5. U.D.A.F. 120,25
Syd Invest Afd.6. F.U.I.A. 125,50
Syd Invest Afd.7. USA UIAF 105,25
Syd Invest Afd.8.Japan UIAF 93,00
Uni-invest Akkuml. KDOF 180,25
Uni-invest World KIAF 117,00
Uni-invest Direct UO 112,25
Uni-invest InterBonds UIO 94,00
Uni-invest Balance U 162,75
Uni-invest Panorama UIAF 202,75
Uni-invest Europa UIAF 105,50
Uni-invest Japan UIAF 76,50
Uni-invest USA UIAF 136,25
 
Uni-invest Danmark UDAF 170,50
Uni-invest Spanien UIAF 68,25
Uni-invest Tyskland UIAF 105,50
Uni-invest Futura UIAF 146,25
Uni-invest Activa UIAF 98,25

Afgørelser om begrebet "erhvervsdrivende" i EFL's forstand

Begrebet varer

ØL har ved dom af 16. juni 1987 (UfR 1987.864) truffet afgørelse, hvorefter en fond blev anset for erhvervsdrivende, jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 1. Fonden havde til formål bl.a. at udbrede kendskab til dyr primært ved at udgive et månedsblad, der udsendtes dels til betalende abonnenter, dels gratis til biblioteker mv. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fandt, at den kontingentindbetaling, der blev foretaget til fonden, dækkede fondens udgifter til trykning, udgivelse og distribution, hvorfor der var tale om et indirekte vederlag for bladet. ØL fandt, at fonden var pligtig at lade sig registrere i henhold til EFL, selv om formålet måtte anses for at være af almenvelgørende karakter, og uanset at bladet udsendtes som led i formålets fremme, og at driften var underskudsgivende. Retten udtalte, at udgivelsen af månedsbladet var omfattet af udtrykket varer i EFL § 1, stk. 2, nr. 1. Retten lagde til grund, at en ikke uvæsentlig del af bladets oplag tilgik abonnenterne, således at der måtte antages at være tale om en vare, for hvilken fonden normalt modtog vederlag. Fonden fandtes heller ikke at kunne påberåbe sig EFL § 1, stk. 3, da det ikke kunne antages, at udgivelsen af bladet var af begrænset omfang i forhold til fondens samlede virke.  Om begrebet varer kan endvidere henvises til afgørelse truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vedrørende en fond, hvis formål var at anvende midlerne til gavn for syge og svagelige børn. Fonden drev flere julemærkehjem, og midlerne til drift af disse hjem blev dækket delvis ved salg af julemærker. De øvrige driftsudgifter blev efter aftale dækket af amtskommunale tilskud. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fandt, at fonden var erhvervsdrivende, da salget af julemærker betød, at fonden overdrog varer, for hvilke den modtog vederlag, jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 1.  

Tjenesteydelser

En tilsvarende afgørelse traf Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i en sag vedrørende en fond, der bl.a. havde til formål at stille transport og kommunikationsmidler til rådighed for en anden juridisk person. Det fremgik af sagen, at leasingtageren over perioden betalte et vederlag svarende til transportmidlernes indkøbspris, samt at leasingtageren selv afholdt diverse udgifter ved det leasede. Da der blev overdraget tjenesteydelser mod vederlag, var fonden erhvervsdrivende i medfør af EFL § 1, stk. 2, nr. 1. Det var i den forbindelse ikke afgørende, om der konkret blev indvundet overskud til fonden.

Vederlag for ydelser

EFL § 1, stk. 2, nr. 1, omfatter bl.a.  ydelser, for hvilke der normalt modtages vederlag. En fond, der ikke skulle modtage betaling for sine ydelser, som alene baseredes på offentlige midler, blev ikke anset for erhvervsdrivende af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Fondens formål var at fremme og udbrede viden om teknologi til bedre drift af biogasanlæg m.m. Af budget og oplysninger fremgik, at fonden over en treårig periode alene skulle fordele offentlige tilskud til forskningsudgifter.

Lejeindtægter for idrætshaller

Lejeindtægter, som idrætsforeninger og andre organisationer, der er anset for at være fonde, modtager for benyttelse af idrætshaller, betales eller refunderes ofte af stat eller kommune i henhold til lov om støtte til folkeoplysning. Disse lejeindtægter er af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen derfor ikke blevet betragtet som erhvervsmæssige, og institutionerne kan herefter ikke anses for  erhvervsdrivende, såfremt der ikke er andre indtægter af erhvervsmæssig art.

Salg eller udlejning af fast ejendom

Ifølge EFL § 1, stk. 2, nr. 2, er en fond erhvervsdrivende, hvis den udøver virksomhed med salg eller udlejning af fast ejendom. Erhvervsankenævnet har stadfæstet Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse, hvorefter en fond var erhvervsdrivende, ligesom fondens virksomhed ikke var omfattet af lovens § 1, stk. 3. Fonden havde til formål at yde hele eller delvise friboliger. Fonden havde bruttoindtægter fordelt på to ejendomme på i alt ca. 700.000 kr., hvoraf ca. 150.000 kr. blev ydet som tilskud til delvise friboliger i den ene ejendom. Nævnet udtalte, at der ved afgørelsen af, om en fond er erhvervsdrivende efter EFL § 1, stk. 2, nr. 1, ikke stilles krav om, at fonden skal have et uden for fondens erhvervsvirksomhed liggende uddelingsformål. Formålet kan være alene at opretholde og videreføre en virksomhed. En fond anses også for erhvervsdrivende, hvis den har et ideelt eller almennyttigt formål, der opfyldes ved anvendelse af overskuddet fra en virksomhed af erhvervsmæssig karakter.    Erhvervsankenævnet har truffet afgørelse i en sag, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bedømmelsen af erhvervsindtægternes størrelse havde medtaget betaling af varmebidrag. Sagen vedrørte en legatstiftelse, hvis formål var at anvende legatets ejendom og øvrige formue til hel eller delvis fribolig for værdige og trængende medlemmer af en faglig organisation. Ifølge årsregnskabet, som Erhvervs- og Selskabsstyrelsen traf afgørelse på grundlag af, var huslejeindtægten ca. 200.000 kr.    Udover huslejen betalte lejerne varmebidrag med ca. 110.000 kr. hvert år. Ankenævnet fandt, at fonden var erhvervsdrivende efter EFL § 1, stk. 1, nr. 2, da lejeindtægten i hvert fald i det væsentlige dækkede udgifterne ved driften af den pågældende ejendom. Imidlertid fandt ankenævnet, at man ved opgørelsen af erhvervsmæssig indtægter normalt ikke bør medregne lejernes betaling af varmebidrag. Ankenævnet fandt herefter, at fonden var omfattet af EFL § 1, stk. 3, om virksomhed af begrænset omfang, hvorfor  fonden ikke kunne anses for erhvervsdrivende.

Begrebet holdingfonde i EFL's forstand.

Begrebet erhvervsdrivende fonde omfatter også holdingfonde, hvor fonden besidder flertallet af stemmerne i et selskab,fx pga. aktiebesiddelse, jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 3, samt fonde, der i øvrigt har bestemmende indflydelse og betydelig andel i en anden virksomhed og dens driftsresultat (aftaleholdingfond), jf. EFL § 1, stk. 2, nr. 4.    Erhvervsankenævnet har tiltrådt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse, hvorefter en fond var omfattet af EFL § 1, stk. 2, nr. 3, da fonden ejede hele aktiekapitalen i selskabet. I forbindelse med omdannelse af en personligt drevet virksomhed til aktieselskab blev hele aktiekapitalen overdraget til en i den anledning oprettet fond. Fondens overskud skulle tilfalde Kræftens Bekæmpelse. Det fremgik af vedtægten, at fondens besiddelse af aktiekapitalen ikke skulle anvendes til at hindre selskabets drift, således som denne blev tilrettelagt af selskabets ledelse. Såfremt der opstod modstridende ønsker om ændringer mellem fondens og selskabets ledelse, skulle afgørelse herom træffes ved voldgift. Endvidere havde aktieselskabets og fondens ledelse vedtaget en hensigtserklæring, hvorefter de hidtidige ledelsesprincipper ikke ændredes ved firmaets omdannelse til aktieselskab og kapitalens overførsel til en fond.   En fond anses ikke for at have den i EFL § 1, stk. 2, nr. 3, omhandlede forbindelse med et selskab, så længe overdrageren har stemmeret på de til fonden overdragne aktier. Dette fremgår af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelse vedrørende en fond, der modtog majoriteten af den aktieklasse, der havde afgørende stemmeindflydelse i et aktieselskab. Det fremgik af overenskomsten mellem fonden og overdrageren af aktierne, at så længe overdrageren levede, forbeholdt han sig stemmeretten på aktierne.

Vejledning om fondsbegrebet

Indledning

1. Ved lov nr. 300 af 6. juni 1984, lov om fonde og visse foreninger, gennemførtes  en samlet lovfæstelse af de væsentligste retsprincipper vedrørende fonde. I loven var det endvidere foreskrevet, at fonde af bestyrelsen skulle anmeldes til registrering i Fondsregistret, og at denne registrering var afgørende for en fonds evne til som sådan at erhverve rettigheder eller indgå forpligtelser, jf. nærmere lovens §§ 4 og 5.

2. Ved lov nr. 350 af 6. juni 1991 ændredes fondsloven med virkning fra 1. januar 1992, blandt andet således at den beskrevne registreringsordning er bortfaldet.

3. I forbindelse med registreringsordningen havde Fondsregistret blandt andet til opgave at bedømme, om en institution kunne betegnes som en fond i lovens forstand. Opgaven med den begrebsmæssige afgrænsning af fonde er som følge af lovændringen fra 1. januar 1992 overgået til de stedlige kommunale ligningsmyndigheder, dog for så vidt angår erhvervsdrivende fonde til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

4. I det følgende redegøres for nogle fondsretlige karakteristika, som i forbindelse med Fondsregistrets hidtidige fondsafgrænsningsopgave har haft betydning for, om en institution kunne betegnes som en fond i lovens forstand. Redegørelsen har karakter af en bred orientering om nogle grundlæggende retsprincipper, som har været af betydning for Fondsregistrets virksomhed i forbindelse med fondsafgrænsningsopgaven. En langt mere detaljeret og udtømmende beskrivelse af fondsområdet findes i Betænkning nr. 970/1982 og den kommenterede fondslov, Fonde og foreninger, 3. udgave, Gads forlag, 1992, hvortil henvises.

II. Definition af fondsbegrebet

1. Der findes ikke i fondsloven eller andre love nogen definition af begrebet fond. Det er imidlertid en forudsætning bag fondsloven, at kun visse af de institutioner, der kalder sig selvejende, eller som anvender betegnelsen fond, legat eller stiftelse, er fonde i lovens forstand. Det afgørende er ikke, hvad institutionen kalder sig selv, men om institutionen efter sit retsgrundlag, det vil sige stiftelsesmåde og vedtægt, kan karakteriseres som en selvejende institution (fond).    Fælles for de pågældende institutioner er, at ingen fysisk eller juridisk person uden for institutionen har ejendomsretten til institutionens formue; institutionen kan dermed betegnes som selvejende.    Den selvejende institution (fonden) er et selvstændigt retssubjekt og kan som sådan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser, som tilkommer og påhviler institutionen.

2. Ved afgrænsningen af fondsbegrebet har Fondsregistret taget udgangspunkt i karakteristika, som kendetegner fonde i lovens forstand. Disse karakteristika, som gennemgås nærmere nedenfor, har i Fondsregistrets administrative praksis som regel skullet foreligge opfyldt alle sammen, for at en institution kunne betegnes som en fond med den ovenfor nævnte retsvirkning.

III. De fondsretlige karakteristika

1. På grundlag af forarbejderne til fondsloven af 1984, herunder blandt andet Betænkning om fonde, nr. 970, side 43 og følgende, har Fondsregistret ved fondsafgrænsningen for ikke-erhvervsdrivende fonde lagt vægt på følgende retlige karakteristika som afgørende for, om en institution kan betegnes som en fond:

a) Fonden skal have en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.    

Det har været et gyldighedskrav, at institutionen dokumenterer at være ejer af et formuegode, som er uigenkaldeligt udskilt fra stifteren. En intetejende institution er således ikke blevet betragtet som en fond. Der har imidlertid ikke været stillet særlig strenge krav til måden, hvorpå institutionens formue tilvejebringes, og såvel fordringer som andre rettigheder, der kan opgøres økonomisk med den fornødne sikkerhed, har Fondsregistret betragtet som formue, der kunne opfylde kapitalkravet. Det samme gælder fast ejendom, løsøre og eventuelt samlinger af løsøre, hvor enten en offentlig vurdering, en kvalificeret handelsmæssig vurdering eller efter omstændighederne dokumentation for godets forsikrede værdi har indgået i den samlede bedømmelse af, om en egentlig kapitaldannelse af varig karakter måtte anses for tilsigtet.

Eksempel: En institution, som varetog regional erhvervsudvikling, (j.nr. 1989-711-380), kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond. Det fremgik af vedtægten og regnskabet, at institutionens driftsudgifter primært blev dækket via tilskud fra nogle kommuner. Endvidere fremgik det, at overskud, der ikke var medgået til driften af institutionen, blev tilbagebetalt til tilskudsgiverne. Der blev ikke tilført institutionskapital. Fondsregistret fandt, at institutionen ikke opfyldte det grundlæggende fondsretlige krav om at have en formue, der er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue. Fondsregistret lagde vægt på, at der ikke var tilsigtet en egentlig kapitaldannelse, og at der skete tilbageførsel af eventuelle midler til stiftere og bidragydere.  Det har undertiden givet anledning til tvivl, om det kunne kræves, at en fond ved stiftelsen er ejer af en formue, eller om en berettiget forventning eller et bindende tilsagn herom kunne være tilstrækkeligt.   Fondsregistret fandt det tilstrækkeligt, at stifteren påtog sig en retligt bindende forpligtelse, således at han ville handle retsstridigt over for fonden, hvis forpligtelsen ikke opfyldtes, og således at der var skabt en ret for fonden eller de, der repræsenterer den, til at kræve forpligtelsen opfyldt. I bedømmelsen af, om der måtte antages at være sket en uigenkaldelig udskillelse af aktiver af økonomisk værdi, indgår de almindelige formueretlige betingelser for at påtage sig bindende forpligtelser.  Formuen skal desuden være effektivt udskilt fra stifterens og bidragyderens øvrige formue, således at fondens aktiver ved oprettelsen skal være uigenkaldeligt overdraget til fonden, og således at fondens midler ikke efterfølgende må kunne tilbageføres til stifteren, dennes ægtefælle eller faste samlever eller stifterens hjemmeboende børn under 18 år.    Dette forbud mod tilbageførsel omfatter såvel tilbagebetaling af kapitalen, herunder tilbagebetaling ved fondens opløsning, som legatportioner, lån af enhver art, herunder lån mod sikkerhed, samt kaution og garantistillelse for stifterens og dennes nærtståendes forpligtelser.  Det bemærkes dog, at den nævnte grundsætning, som har hjemmel blandt andet i fondslovens § 31, i et vist (snævert) omfang vil kunne fraviges ved en udtrykkelig vedtægtsbestemmelse. For eksempel vil det næppe være udelukket at godkende en fond, der ifølge vedtægten - som et blandt flere andre formål - skal indrømme stifteren en begrænset rentenydelsesret, når blot dette ikke forudsætter en beslutning fra bestyrelsen. Men udgangspunktet er, at vedtægtsbestemte ydelser til stifteren eller hans nærmeste pårørende kan bringe fondens retlige status i tvivl.
Eksempel: En institution, der betegnede sig fond, kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond i fondslovens forstand. Det fremgik udtrykkeligt af vedtægten, at fonden, der havde til formål at fremskaffe risikovillig og billig finansiering af diverse formål, primært produktionsejendomme og boliger, modtog indskud fra privatpersoner, herunder via en spareforening. De modtagne indskud tilhørte institutionen, men indskuddet gav indskyderen adgang til at låne et tilsvarende beløb af fonden. Man betalte ikke rente af dette lån men alene et administrationsgebyr. Indskyderen havde mulighed for at overdrage retten til at modtage lån til andre. I takt med at lånene blev tilbagebetalt, åbnedes der mulighed for, at indskyderen kunne optage nye lån eller overdrage låneretten til andre. Fondsregistret fandt, at der ikke var tale om en uigenkaldeligt udskilt formue.   Kravet om uigenkaldelig udskillelse anså Fondsregistret endvidere ikke for opfyldt i tilfælde, hvor stifteren forbeholdt sig den fuldstændige rentenydelse i sin levetid. Der må således foretages en vurdering af, om fondens hovedfunktion reelt er at sikre stifteren en indtægt af kapital, som hans kreditorer ikke kan angribe. Hvis det må antages, at dette har spillet en ikke uvæsentlig rolle, har det været Fondsregistrets opfattelse, at der ikke forelå en gyldig fond, jf. nedenfor pkt. VIII.

b) Bestemt formål.

Der henvises til betænkning om fonde (nr. 970/1982) s. 50.    Det er en gyldighedsbetingelse, at der i stiftelsesgrundlaget er optaget et eller flere nærmere angivne formål, som fonden skal tilgodese.    Det følger af almindelige retsgrundsætninger, at fondens formål ikke må stride mod lov og ærbarhed.  Endvidere må fondens formål ikke stride mod de præceptive regler i fondsloven som for eksempel § 7, ligesom det antages, at fonde, hvis formål åbenbart er uden fornuftig mening, eller er umuligt at opfylde, ikke gyldigt kan stiftes. I praksis må man nok sætte en grænse for, hvor bredt formålet kan beskrives. Det kan accepteres, at fonden skal begunstige almenvelgørende formål, men videre kan man næppe gå. En stifter kunne således efter Fondsregistrets opfattelse ikke gyldigt  bestemme, at fonden skal begunstige de formål, bestyrelsen ønsker eller lignende.

c) Selvstændig ledelse.   

Der henvises til betænkning om fonde (nr. 970/1982) s. 62.    Kravet har i almindelighed været opfyldt, hvis ét medlem af bestyrelsen har indtaget en uvildig og uafhængig stilling i forhold til stifteren.    Kravet om selvstændighed er derimod ikke opfyldt i tilfælde, hvor stifteren skal give sit samtykke til alle beslutninger eller har en generel vetoret over for bestyrelsens beslutninger. Dog kan stifteren nok gyldigt bestemme, at hans samtykke kræves ved visse beslutninger, for eksempel vedtægtsændringer eller salg af midler, der er givet til fonden.

Eksempel: En lystbådehavns Fond (j.nr. 1987-711-1049) kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond.    Fondsregistret lagde ved afgørelsen særligt vægt på, at 2 af de 3 medlemmer af bestyrelsen, der var valgt af institutionens stifter, et byråd, ifølge vedtægten kunne, hvis de var enige herom, med opsættende virkning forlange en beslutning udsat for behandling og afgørelse i byrådet. Institutionens bestyrelse skulle i så fald respektere byrådets afgørelse. Denne bestemmelse indebar en generel vetoret for byrådet over for bestyrelsens beslutninger, hvorfor institutionen, sålænge denne bestemmelse fandtes i vedtægten, ikke kunne siges at have en selvstændig bestyrelse, der var uafhængig af stifteren.   
I visse institutioner anføres det i vedtægten, at fondens højeste myndighed er generalforsamlingen (eventuelt repræsentantskabet eller lignende). Efter Fondsregistrets praksis på dette område fratager denne konstruktion i sig selv ikke institutionen sin karakter af at være en fond.   
Det følger imidlertid af fondslovens § 11, at en fond ledes af en bestyrelse. Dette indebærer, at alle væsentlige beslutninger retligt skal være bestyrelsens. Der er dog intet til hinder for, at generalforsamlingen ifølge vedtægten skal meddele samtykke til visse nærmere bestemte beslutninger, for eksempel vedtægtsændringer og opløsning af fonden, men ledelsen af fonden og ansvaret herfor skal påhvile bestyrelsen.

d) Fondens varighed.

Det har været Fondsregistrets udgangspunkt, at en fond som regel må være bestemt til at virke uden tidsbegrænsning, jf. også fondsbetænkningen, side 45 - 46.    Gennem en del år forud for fondsloven havde man imidlertid accepteret, at fonde kunne have en vis forud fastlagt virkeperiode, dog ikke under l0 år.    Fondsregistret har i sin administrative praksis fulgt samme retningslinjer og kun i meget sjældne undtagelsestilfælde, hvor det i øvrigt var særlig klart, at der tilsigtedes etableret en egentlig fond, har man accepteret en lidt kortere virkeperiode.

IV. Afgrænsning af fonde i forhold til foreninger.

1. Det karakteristiske ved en forening er, at den har en medlemskreds, der er gået sammen om et fælles formål. Medlemmerne har som udgangspunkt ejerbeføjelser i forhold til medlemsformuen.    Undertiden har det givet anledning til en betydelig tvivl, om en institution måtte betegnes som en fond eller en forening. Navnlig i tilfælde hvor det i vedtægterne er bestemt, at medlemmerne ikke er ejere af foreningsformuen, kan en afgrænsning volde vanskeligheder.    Generelt har det været Fondsregistrets opfattelse, at en endelig administrativ afgørelse af spørgsmålet må afhænge af en samlet vurdering af institutionens stiftelsesområde og vedtægternes bestemmelser om ledelsesform, opløsning o.s.v.

2. I særlige tvivlstilfælde har Fondsregistret ved afgrænsningen i forhold til foreninger blandt andet lagt vægt på følgende:

a) Medlemselementets udformning.   
Navnlig kommer det i betragtning, i hvilket omfang der er en egentlig medlemsaktivitet, og om denne medlemsaktivitet er et hovedelement eller i øvrigt udfra en økonomisk betragtning et relativt væsentligt element i institutionens virksomhed. Dette er som regel ikke tilfældet, hvis medlemskredsen kun betaler et meget beskedent kontingent, og der kun er ringe eller måske ingen mødeaktivitet for medlemmer. Endelig lægges der nogen vægt på forholdet mellem medlemskredsen og den persongruppe, institutionen efter sit formål skal tilgodese. Et væsentligt personsammenfald taler imod at betragte institutionen som en fond.

b) Institutionens navn, selvom dette dog ikke kan tillægges nogen særlig selvstændig betydning.

c) Endelig må der lægges nogen vægt på, hvem der vælger institutionens ledelse, og i hvilket omfang medlemmerne reelt har mulighed for at få ændret vedtægterne.

Eksempel: En garantifond med tilknytning til entreprenørbranchen kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond (j.nr. l989-710-434).    Fondsregistret lagde ved afgørelsen vægt på, at institutionen havde medlemmer, at den blev ledet af en generalforsamling, og at institutionens midler blev tilvejebragt ved en fast afgift pr. aftaget kilo af et produkt, som blev betalt af medlemmerne. Man lagde endvidere vægt på, at institutionen ifølge sit formål fungerede som en forsikringsordning, der blandt andet skulle sætte autoriserede entreprenører i stand til at yde garantier på facadebehandlinger med produktet.    Det har generelt været Fondsregistrets opfattelse, at vedtægtsbestemmelser om en medlemskreds, et kontingent eller lignende i væsentlig grad har talt for at betragte en institution som en forening og dermed udenfor fondsbegrebet.

V. Afgrænsning af fonde i forhold til indsamlinger.

2. Indsamlinger:   

En indsamling kan foreligge, når en kreds af personer, ofte betegnet som en bestyrelse eller en komite, går sammen om at indsamle en formue, der skal gå til et bestemt formål, og således at de indsamlede midler - med ganske få undtagelser - ikke går tilbage til bidragyderne. En indsamling er således typisk en tidsbegrænset virksomhed. Selve de indsamlede midler - og ikke kun afkastet af disse - tilsigtes anvendt efter formålet. Dermed er der tydeligvis ikke tale om en fond.

Eksempel: En kirkelig hjælpeorganisations institution i Danmark kunne efter Fondsregistrets opfattelse ikke betragtes som en fond, men havde karakter af en indsamlingsorganisation henhørende under den pågældende kirke (j.nr. 1989-711-326). Fondsregistret lagde ved afgørelsen vægt på, at det fremgik, at organisationens midler var tilvejebragt ved spontane bidrag, ved indsamlinger og ved bidrag fra andre private og offentlige organisationer, og at det af regnskabet fremgik, at den væsentligste del af de modtagne bidrag var anvendt til forskellige hjælpearbejder.

Eksempel: Et særligt Jubilæumslegat var efter Fondsregistrets opfattelse ikke en fond men derimod en opsparing i en loge, (j.nr 13210). Fondsregistret lagde ved afgørelsen vægt på, at legatets nettoindtægt skulle tillægges kapitalen, og at der ikke skulle ske nogen som helst uddeling af legatet forinden logens 75 års stiftelsesdag, hvor der skulle uddeles maksimum 75.000 kr. Legatet skulle derefter fortsætte på fundatsens vilkår og betingelser indtil logens 100 års stiftelsesdag, hvor hele legatets til den tid værende kapital skulle uddeles til samme formål.

VI. Om familiefideikommisser.    

Et familiefideikommis er en formue, om hvilken det er bestemt, at den skal nedarves i en bestemt familie, således at den efter visse arvegangsregler tilfalder flere ved opretterens død ufødte generationer efter hinanden, se nærmere fondsbetænkningen side 51 og følgende.    Trods ligheder med familiefonde og legater indeholder fideikommisserne så mange helt specielle karakteristika, at det må anses for rigtigst begrebsmæssigt at holde fideikommisser adskilt fra fonde.    Adgangen til at oprette familiefonde begrænses i øvrigt af fondslovens § 7, der skal ses i sammenhæng med forbudet mod stiftelse af familiefideikommisser, jf. grundlovens § 84.

VII. Om båndlagte midler og rentenydelseskapitaler.    

Båndlagte kapitaler kan etableres ved testamente eller gave. Når arv eller gave er båndlagt, kan arvingen eller gavemodtageren ikke råde over kapitalen i levende live men alene hæve renten. Kreditorerne kan ikke søge fyldestgørelse i kapitalen, så længe den begunstigede lever.    Båndlagte kapitaler adskiller sig blandt andet fra fonde derved, at der ved båndlagte kapitaler ikke som ved fonde er en selvstændig ledelse, der bestyrer kapitalen. Endvidere kan en fond inden for vedtægtens rammer råde over kapitalen, som også kan tjene som grundlag for fondens kreditorer, og fonden har selv ejendomsretten til kapitalen.    En båndlagt kapital falder i arv efter den person, der er begunstiget. Derimod kan der ikke ske arvefald efter en fond, der ingen arvinger har.    Ved rentenydelseskapitaler tilkommer alene renten den begunstigede. Kapitalen tilhører aldrig den pågældende.

Eksempel: En institution, der bar et familienavn og betegnelsens fond, var efter Fondsregistrets opfattelse ikke en fond i lovens forstand, men havde karakter af en rentenydelseskapital (j.nr. 1988- 711-89). Fondsregistret lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke var tænkt etableret en institution af mere varig karakter, men at institutionen skulle ophøre med at eksistere, når rentenyderen afgik ved døden. Kapitalen faldt ved rentenyderens død i arv til en afholdsforening.

VIII. Afslutning.    

Fondsregistrets almindelige fastlæggelse af fondsbegrebet i det enkelte tilfælde er, som nævnt ovenfor, ophørt ved lovændringen den 1. januar 1992.    Den hermed beskrevne fastlæggelse af fondsafgrænsningen i relation til visse typiske tilfældegrupper er ikke udtømmende.  Det har været Fondsregistrets generelle erfaring, at den begrebsmæssige afgrænsning af fonde undertiden kan være forbundet med betydelig tvivl, og at det altid har været nødvendigt at foretage en konkret og samlet bedømmelse af hver enkelt sag i lyset af de synspunkter, der er nævnt ovenfor.          foretage en konkret og samlet bedømmelse af hver enkelt sag i lyset af de synspunkter, der er nævnt ovenfor.

Cirkulæreoversigt

1982-14 Vedligeholdelsesfradrag vedrørende fredede bygninger

Sagsnummer:

SD-cirkulære, 1982-14

Undertitel:

Ligningsrådet har vedtaget følgende anvisning:
 
Ejere af fredede bygninger - bortset fra fredede ejerlejligheder, der bebos af ejeren - kan med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst fra og med indkomståret 1982 vælge at fratrække udgifter til istandsættelse af bygningerne efter nedenstående retningslinier:
 
Der fastsættes for den enkelte fredede bygning et tidsrum for de enkelte bygningsdele holdbarhed og en i forhold hertil beregnet istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel.
 
Denne istandsættelsesudgift reguleres årligt efter byggeprisindekset.
 
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et givet indkomstår kan fradraget for de i indkomståret faktisk afholdte udgifter til bygningsistandsættelse herefter ikke overstige et beløb, der opgøres således:
 
Årets samlede beregnede istandsættelsesudgifter for de enkelte bygningsdele.
 
+ Beregnede istandsættelsesudgifter for tidligere indkomstår, hvor skatteyderen har ejet den pågældende bygning, reguleret efter byggeprisindekset.
 
- Faktisk afholdte istandsættelsesudgifter for tidligere år, for så vidt angår de tidligere er fratrukket efter de foran nævnte retningslinier.
 
Istandsættelsesudgifter, som dækkes af eventuelle skattefrie tilskud, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen. Endvidere nedsættes de beregnede istandsættelsesudgifter med et beløb svarende til de skattefrie tilskud.
 
Beregnede istandsættelsesudgifter, som ikke er kommet til fradrag hos ejeren, kan ikke overføres til en eventuel køber af ejendommen.
 
Det er en betingelse for fradrag efter foranstående retningslinier, at ejeren af en fredet bygning fra Bygnings Frednings Foreningen indhenter en erklæring om størrelsen af det efter foranstående retningslinier opgjorte årlige fradragsbeløb. Erklæringen, der skal vedlægges selvangivelsen, afgives på grundlag af et af foreningen for hver enkelt bygning udarbejdet skema, der indeholder oplysninger om de enkelte bygningsdeles forventede levetid og den i forhold hertil beregnede istandsættelsesudgift pr. år pr. bygningsdel. Ligningsmyndigheden kan i tvivlstilfælde forelægge spørgsmålet om størrelsen af de årlige fradragsbeløb for statsskattedirektoratets vurderingsafdeling.
 
Den skattepligtige skal for hver bygning, der er omfattet af ordningen, vedlægge selvangivelsen en opgørelse over, hvilket beløb, der efter foranstående retningslinier maksimalt kan fratrækkes for det pågældende indkomstår.
 
Et eksempel er vedlagt som bilag.
 
Hans Westerberg Marianne Mandahl
 
Eksempel
 
Muligt fradrag i indkomståret
1982 (samlet forfald pr. år-beløb)   
Istandsættelse i indkomståret 1982 
 
Restsaldo til overførsel til indkomst-året 1983
+ samlet forfald pr. år-beløb i indkomst-året 1983, opgjort i 1982-priser
Ialt               ;             ;             ;    &nbs p;         
+ indeksering (forudsættes 10 %)
Ialt til fradrag i indkomståret 1983eller til videreførelse til senere indkomstår               ;             
kr. 36.860
 
kr. 25.000
 
 
kr. 11.860
 kr. 36.860
kr. 48.720
kr.   4.872
 
  kr. 53.592
 

Bilag:

1983-03 Fordeling af forsikringspræmie mellem stuehus og driftsbygninger.

SD-cirkulære, 1983-03

Undertitel:

Præmieudgifter til skadeforsikring vedrørende landbrugets stuehuse kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen ved siden af standardfradraget, jf. ligningslovens § 15 J.
 
Omfatter skadeforsikringen såvel driftsbygninger som stuehuset, og er der ikke særskilt oplysning om stuehusets andel af præmien, skal der foreligge en skønsmæssig fordeling af præmien mellem stuehuset og driftsbygningerne.
 
Den ikke fradragsberettigede del af præmien, der vedrører stuehuset, skal herefter i almindelighed fastsættes til en procentdel af stuehusets kontantværdi. Procentsatsen, der afhænger af forsikringens art og tagmaterialet, fremgår af nedenstående tabel.
 
  Hårdt tag Stråtag
Bygningsbrand 0,15 % 0,75 %
Bygningsbrand + storm m.v. 0,35 % 0,95 %
Bygningsbrand + storm m.v. +
rørskade
0,60 %
 
1,20 %
 
 
Hans Westerberg /Marianne Mandahl

Bilag:

1984-24 Udgifter til generalforsamling

SD-cirkulære, 1984-24

Undertitel:

2. kontor
Ligningsmyndighederne har gennem en årrække fulgt den praksis, at man uden  størrre undersøgelser har accepteret, at selskabers udgifter i forbindelse  med afholdelse af generalforsamling var fratrukket i selskabers opgørelse af  den skattepligtige indkomst.   
 
Under henvisning hertil har skattedepartementet meddelt, at denne praksis  ikke skal ændres, og at udgifter i forbindelse med et selskabs  generalforsamling således må anses for fradragsberettigede i medfør af  statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Dette gælder dog ikke i særlige  tilfælde, hvor udgiften klart har karakter af udbytte, hvilket typisk kan  være tilfældet, hvor der er tale om uforholdsmæssigt store udgifter i  selskaber med en begrænset aktionærkreds.   
 
Hans Westerberg               ;             ;             ;    &nbs p;             ;             ;      /Marianne Mandahl

Bilag:

1987-08 Afskrivning - opvaskemaskiner og tørretumblere m.v.

SD-cirkulære, 1987-08

Undertitel:

2. kontor
El- og gaskomfurer, køleskabe, vaskemaskiner og hjemmefryser i beboelsesejensomme anses for sædvanligt tilbehør til den faste ejendom (installationer) og medtages således ved vurdering af ejendommen. De nævnte aktiver afskrives som installationer efter afskrivningslovens afsnit IV.
 
Ligningsrådet har vedtaget, at opvaskemaskiner, tørretumblere og tørreskabe for fremtiden skal medtages ved vurderingen af den faste beboelsesejendom som sædvanligt tilbehør til denne, idet disse effekter nu har stor udbredelse og handles sammen med den faste ejendom. Disse maksiner vil herefter afskrivningsmæssigt være at anse som installationer, der kan afskrives efter afskrivningslovens afsnit IV.
 
Den nye praksis har virkning for afskrivning på aktiver der anskaffes efter offentliggørelsen af cirkulæret. Anskaffelser, der er foretaget før dette tidspunkt, behandles afskrivningsmæssigt efter hidtidig praksis som driftsmidler.
 
 
Hans Westerberg               ;  /Marianne Mandahl     
 
   .
 
 
 

Bilag:

1988-08 Renteperiodisering - indtræden i virksomhedsordningen

SD-cirkulære, 1988-08

Undertitel:

2. kontor
 
1.
Ved indtræden i virksomhedsordningen er  periodisering af virksomhedens renter obligatorisk. I virksomhedsindkomsten skal indgå de renter, der er påløbet i det pågældende år, uanset hvornår de er forfaldne.   
 
Uforfaldne renter, der er påløbet inden overgangsårets begyndelse, kan ikke indgå i virksomhedsindkomsten, men skal medregnes i den skattepligtiges kapitalindkomst på forfaldstidspunktet.    
 
Forudforfaldne renter, som først påløber i overgangsåret skal medregnes i virksomhedsindkomsten. Da de også indgår i indkomstopgørelsen for det foregående år, skal dette år genoptages og korrigeres med det pågældende beløb.     
 
2.
Hvis korrektionsbeløbet ikke overstiger 5.000 kr., kan genoptagelse dog undlades under forudsætning af, at beløbet enten medregnes til den skattepligtiges kapitalindkomst i overgangsåret, eller at renteperiodisering ved indtræden i virksomhedsordningen undlades.   
 
Vælger skatteyderen at undlade periodisering ved sin indtræden i  ordningen, skal periodiseringen ske ved overgangsårets udløb.    
 
Hans Westerberg               ;             ;     / Marianne Mandahl

Bilag:

1988-32 Udgifter til regnskab og selvangivelse

SD-cirkulære, 1988-32

Undertitel:

2. kontor
            .         
1.
Udgifter til regnskabsmæssig bistand kan fradrages ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 6 a i det omfang, udgifterne knytter sig til indkomsterhvervelsen. Det er således en betingelse for fradrag, at bistanden vedrører erhvervelsen af indtægter, som skal medregnes, eller afholdelsen af udgifter, som kan fradrages i indkomsten, jf. ligningsvejledningen 1987, F.4.   
 
2.1.
Udgifter til udarbejdelse af en virksomheds regnskab og opstilling af  årsregnskab, herunder udfyldelse af virksomhedsskemaer m.v. er således  fradragsberettigede for såvel personligt som selskabsejede virksomheder.  Dette gælder også, selv om en uvæsentlig del af udgifterne er medgået til  udfyldelse af selvangivelsen. Hele udgiften kan således fratrækkes, selv om  selvangivelsen er udarbejdet som en integreret del af regnskabet.    
 
2.2.
Indeholder sådanne bistandsudgifter undtagelsesvis også egentlig  betaling for selvstændig udfyldelse af selvangivelsen for virksomhedsejeren  eller for hovedaktio næren skal et beløb svarende til den private andel af udgifter til regnskabsmæssig bistand behandles som virksomhedsejerens eller hovedaktionærens private udgifter. Den private andel kan i sådanne tilfælde ansættes til 1.000 kr. excl. moms.     
 
3.
Interessentskaber og kommanditselskaber kan på  samme måde som nævnt under punkt 2 fratrække udgifter til regnskabsmæssig  bistand i selskabets regnskab. Interes senter og kommanditister kan i almindelighed ikke herudover fratrække udgifter til opstilling af det private  regnskab og selvangivelsen.    
 
Hans Westerberg               ;             ;      /Marianne Mandahl

Bilag:

1989-02 Den skattemæssige behandling af kontingenter til registreringspligtige foreninger omfattet af fondsbeskatningsloven § 1, nr.2 og 3.

SD-cirkulære, 1989-02

Undertitel:

1. kontor
 
1. Selvstændige erhvervsdrivende
 
Selvstændige erhvervsdrivende, der er medlemmer af registreringspligtige foreninger, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage udgifter til kontingenter til foreningen efter reglerne i ligningslovens § 13.  
Fradraget foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, uanset om skatteyderen anvender virksomhedsskatteordningen.  
 
For selvstændige erhvervsdrivende kan en del af kontingentudgiften imidlertid anses for en driftsomkostning, der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 2, nr. 1.  
 
Afgørende for medlemmets fradragsret er den skattemæssige fordeling af kontingentet ved opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst. Kontingent, der medgår til dækning af udgifter af erhvervsmæssig karakter i foreningen, kan fradrages ved opgørelsen af medlemmets personlige indkomst. Kontingent, der medgår til udgifter af ikke-erhvervsmæssig karakter, kan fradrages ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige indkomst. Det er en forudsætning, at det over for vedkommende ligningsmyndighed kan dokumenteres eller på anden tilfredsstillende måde sandsynliggøres, at kontingentet må anses for medgået til dækning af henholdsvis erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige ydelser.  Medlemmet kan ikke anvende en anden fordeling ved indkomstopgørelsen, end den der for det tilsvarende indkomstår anvendes ved foreningens indkomstopgørelse.
 
1.1. Ved afgørelsen af, om en del af kontingentet kan anses for medgået tiludgifter af erhvervsmæssig karakter, må henses til serviceaktivitetens art, regler for kontingent Indbetalinger m.v. - herunder om medlemmet vil have mulig- hed for at få en tilsvarende ydelse uden for foreningen, og om ydelsen også tilbydes eller sælges til ikke-medlemmer. Vejle dende for hvad erhvervsmæssig indtægt omfatter er bestemmelsen i selskabsskattelovens § 1, stk. 3, der nævner indtægt ved næringsvirksomhed eller anden forretningsvirksomhed, herunder indtægt ved drift udlejning eller bortforpagtning af fast ejendom. Endvidere vil fx udgifter ved  forlags-og kursusvirksomhed, samt undervisnings- og konsulentvirksomhed ofte være erhvervsmæssig karakter.
 
1.2. Foretager foreningen en fordeling af kontingentet, således at 50 pct. henføres til erhvervsmæssig udgift og 50 pct. til ikke-erhvervsmæssig udgift ved foreningens indkomstopgørelse, vil ordelingen umiddelbart kunne lægges til grund ved ligningen.  
 
1.3. Foretager foreningen ingen opdeling, anses kontingentindbetalingerne for medgået til ikke-erhvervsmæssige udgifter ved opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst, og kontingentet er alene fradragsberettiget ved opgørelsen af medlemmets skattepligtige indkomst.
 
2. Lønmodtagere  
 
For medlemmer, der ikke er selvstændige erhvervsdrivende, kan udgifter til kontingent til foreningen fradrages ved opgørelsen af medlemmetsskattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 13, når kontingentet medgår til udgifter af ikke-erhvervsmæssig karakter i foreningen. Kontingent, der medgår til udgifter af erhvervsmæssig karakter i foreningen, kan fradrages i den skatte pligtige indkomst i det omfang bidraget sammen med. even tuelle øvrige lønmodtagerudgifter overstiger 3.200 kr. (for indkomståret 1988), jf. ligningslovens § 9, stk. 1.  Ved opgørelsen af foreningens skattepligtige indkomst anses kontingentindtægten tilsvarende for medgået til henholdvis erhvervsmæssige og ikke-erhvervsmæssige udgifter.
 
2.l. Når arbejdsgiveren betaler kontingentet for lønmodtageren betragtes den del af kontingentet, der medgår til udgifter af ikke-erhvervsmæssig karakter i foreningen som et løntillæg. Den ansatte skal medtage beløbet i den personlige indkomst og kan foretage ligningsmaessigt fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den del af kontingentet, der medgår til udgifter af erhvervsmæssig karakter i foreningen indgår ikke i lønmodtagerens indkomst, når arbejdsgiveren betaler kontingentet for den pågældende.  
 
3. Ikrafttræden  
 
Nærværende cirkulære har virkning fra og med indkomståret 1988 (skatteåret 1989/90).
 
Hans Westerberg        /Kurt Ove Rasmussen

Bilag:

1990-01 Kommanditisters fradrag af underskud mv.

SD-cirkulære, 1990-01

Undertitel:

4. kontor
              ;             ;             ;    &nbs p;             ;             ;  
Ligningsrådet har i forbindelse med vedtagelsen af lov nr. 388 af 7. juni  1989 - lov om ændring af forskellige skattelove (Anparter) - ændret den  hidtil gældende anvisning om kommanditisters fradrag af underskud med  virkning fra og med indkomståret 1989.               ;             ;        
 
Anvisningen gælder herefter kun for kommanditister, der har indkomst, der  ikke er omfattet af fradragsbegrænsningsreglen i personskattelovens § 13,  stk. 6.   
 
Anvisningen er endvidere formuleret således, at den alene omhandler de  særligt fastsatte fradragsbegrænsningsregler, således at den hidtidige  anvisnings pkt. 1, afsnit 1 og 2, pkt. 5, afsnit 1 og pkt. 6 er udgået. Disse  afsnit gengav kun, hvad der følger af  de almindeligt gældende skatteregler.               ;             ;       
 
Anvisningen har herefter fra og med indkomståret 1989 følgende ordlyd:          
 
Kommanditisters fradrag af underskud mv.:
 
For kommanditister, som har indkomst, som ikke er omfattet af reglen i  personskatte lovens § 13, stk. 6, gælder de under pkt. 1 - 4 nævnte  fradragsbegrænsningsregler.               ;             ;             ;    &nbs p;          
 
1. Fradragskontoen
              ;             ;   
Kommanditisten kan ikke ved sin indkomstopgørelse samlet fratrække et  større beløb end svarende til den til anparten hørende hæftelse, idet anpart  i driftsunderskud samt skattemæssige af- og nedskrivninger alene kan  fratrækkes i den udstrækning, de modsvares af en positiv saldo på  fradragskontoen.   
 
Ved opgørelse af saldoen på fradragskontoen medtages følgende beløb:   
 
a) Indskud, der kan anses for ansvarlig indskudskapital. Der medregnes  såvel indbetalt   som skyldigt indskud.               ;            
b) Vederlag betalt for overtagelse af anpart fra anden deltager. Der  medregnes såvel  udredet vederlag som overtagne indskudsforpligtelser.               ;             ;       
 
c) Forpligtelser som følge af kommanditistens medhæftelse som  selvskyldner for selskabsgæld, i det omfang forpligtelsen endeligt påhviler  kommanditisten uden  regres til andre deltagere.               ;             ;       
 
d) Anpart i kommanditselskabets overskud i det omfang dette beløb  forbliver indestå ende i selskabet på samme vilkår som ansvarlig  indskudskapital.               ;             ;       
 
e) Beskattede avancer ved afhændelse af kommanditselskabets aktiver i den  udstræk ning disse modsvarer af- og nedskrivninger, der er fragået  fradragskontoen.               ;             ;       
 
f) Anpart i kommanditselskabets fortjenester ved afhændelse af selskabets  aktiver samt anpart i kommanditselskabets realiserede formuegevinster (f.eks.  kursgevinster ved indfrielse af lån) i det omfang denne fortjeneste forbliver  indestående i selskabet på samme vilkår som ansvarlig indskudskapital.  
              ;             ;             ;    &nbs p;    
Der fragår følgende beløb:  
 
g) Anpart i selskabets driftsunderskud, der er fratrukket ved  indkomstopgørelsen.               ;             ;       
 
h) Skattemæssigt fratrukne af- og nedskrivninger på anpart i selskabets  aktiver.               ;             ;       
 
i) Forlods afskrivninger som følge af anvendelse af  investeringsfondshenlæggelse eller indskud på etableringskonto.               ;             ;       
j) Forskudsafskrivninger på anpart i selskabets aktiver.               ;             ;       
 
k) Anpart i kommanditselskabets realiserede formuetab (ikke  fradragsberettigede omkostninger og tab ved selskabets afhændelse af  aktiver), i det omfang beløbene belastes kommanditistens kapitalkonto i  kommanditselskabet, og de ikke modsvares af skattemæssige afskrivninger eller  fradrag.  
              ;             ;             ;    &nbs p;      
2. Fælles saldoværdikonto   
 
Foretager en kommanditist i medfør af afskrivningslovens regler  saldoafskrivning på en fælles saldoværdikonto, hvori indgår anpart i aktiver  i kommanditselskabet og aktiver uden for kommanditselskabet (såvel anpart i  andre kommanditselskabers aktiver som aktiver i virksomhed, hvor  kommanditisten er fuldt ansvarlig) gælder:      
 
a) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes  
  • anpart i kommanditselskabets driftsunderskud opgjort efter skattemæssige  regler, og
  • skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger (hvorved forstås skattemæssige afskrivninger, bortset fra saldoafskrivninger) vedrørende anpart i kommanditselskabets aktiver,
hvis summen af de gennem årene foretagne fradrag for anpart i  driftsunderskud, skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger tillige med anpart i realiserede ikke fratrukne formuetab vedrørende  kommanditselskabet overstiger hæftelsen for den pågældende anpart.      
 
b) Der kan ved indkomstopgørelsen ikke fratrækkes
  • anpart i kommanditselskabets(ernes) driftsunderskud opgjort efter skattemæssige regler,
  • skattemæssige nedskrivninger og separate afskrivninger vedrørende anpart  i kommanditselskabets(ernes) aktiver, samt   
  • skattemæssige saldoafskrivninger på den fælles saldoværdikonto,   
hvis de samlede skattemæssige fradrag gennem årene og konstaterede ikke fratrukne formuetab overstiger summen af de pågældende anparters hæftelse.  
 
Dette betyder, at der føres en fælles fradragskonto for de anparter, hvis aktiver indgår i en fælles saldoværdikonto.   
 
Den fælles fradragskonto godskrives anparternes hæftelse m.v. og belastes  med skattemæssige driftsunderskud, nedskrivninger og separate afskrivninger,  realiserede formuetab samt de skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto.   
 
Den fælles fradragskonto kan ikke godskrives et beløb vedrørende en anpart, der overstiger det beløb, der er ført som tilgang på den fælles saldoværdikonto fra anparten.   
 
Indgår der i saldoværdikontoen tilgang fra en virksomhed, hvor kommanditisten er fuldt ansvarlig, godskrives den fælles fradragskonto et beløb svarende til  tilgangen i den fælles saldoværdi fra denne virksomhed, og den fælles fradragskonto belastes med de samlede skattemæssige afskrivninger på den fælles saldoværdikonto.               ;             ;             ;    &nbs p;
 
3. Konsekvenser af fradragsbegrænsninger               ;             ;     
 
Skattemæssige afskrivninger, der efter punkterne 1 eller 2 ikke kan foretages med virkning for indkomstopgørelsen, anses for ikke foretaget.   
 
I det omfang skattemæssige afskrivninger kan foretages, anses bundne afskrivninger for foretaget forud for afskrivninger, der efter kommanditistens valg kunne være henskudt til et senere indkomstår.   
 
Anpart i driftsunderskud og bundne skattemæssige afskrivninger, for hvilke fradrag er nægtet ved indkomstopgørelsen under hensyn til fradragskontoens udvisende, kan uden tidsbegrænsning bringes til fradrag ved indkomstopgørelsen inden for en på fradragskontoen i senere indkomstår fremkommen positiv saldo.               ;             ;             ;    &nbs p;     
 
4. Den skattepligtige formue
              ;             ;        
En kommanditist kan ikke ved opgørelsen af den skattepligtige formue  fratrække et større beløb vedrørende kommanditanparten end svarende til restindskudsforpligtelsen (forskellen mellem hæftelsen og de faktisk foretagne indskud).               ;             ;             ;    &nbs p;             ;  
 
C.A. Nielsen               ;             ;    / Kirsten Bay Hansen 
 
 

Bilag:

1990-49 Decentralisering af responderende virksomhed

Tss-cirkulære, 1990-49

Undertitel:

2. kontor
1. Telefoniske og skriftlige henvendelser fra skatteydere og rådgivere mv. vedrørende skattemæssige spørgsmål skal som hidtil rettes til den kommunale skattemyndighed.
 
2. De statslige skattemyndigheder udøver dog fortsat i et vist omfang almindelig responderende virksomhed. Som led i decentraliseringen af told- og skattevæsenet varetager denne opgave af told- og skatteregionerne jf. skattestyrelseslovens § 16, stk. 1. Henvendelsen til de statslige myndigheder vedrørende skattemæssige spørgsmål mv. skal derfor rettes til regionen. Dette gælder dog ikke spørgsmål vedrørende sagsområder, der fortsat ifølge lov eller bekendtgørelse administreres af Told- og Skattestyrelsen.
 
3. Cirkulæret har virkning for henvendelser mv. den 2. januar 1991 eller senere.

 
Carsten Jarlov               ;    /Hans Jørgen Mortensen

Bilag:

1992-13 Flytteudgifter

Tss-cirkulære,1992-13

Undertitel:

Personligning
              ;  
              ;         
1. Ansatte, der forflyttes under samme arbejdsgiver  kan foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for en række udgifter i  forbindelse med flytningen.               ;             ;         
 
2. Eventuel modtaget flyttegodtgørelse skal  indtægtsføres i den personlige indkomst.               ;  
Følgende udgifter kan fratrækkes:               ;        
a. Flytning af bohave.               ;   
b. Rejseudgifter for husstanden.            
c. Udgifter til nødvendige installationer.               ;            
d. Huslejetab.               ;             ;         
 
Udgifter til advokat- og mæglersalær i forbindelse med køb og salg af fast  ejendom  kan efter praksis ikke fradrages.
Hvis arbejdsgiveren godtgør de under a-d nævnte fradragsberettigede flytteudgifter mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag, skal både godtgørelsen og de pågældende udgifter holdes udenfor den ansattes indkomst og påvirker derfor ikke skatteberegningen.               ;             ;          
 
3. De ansatte kan dog herudover foretage et  skønsmæssigt fradrag for supplerende flytteudgifter på kr. 3. - 6.000 afhængig af bohavets og husstandens størrelse.               ;             ;         
 
4. Dette cirkulære træder i kraft den 15. november  1992. Cirkulæret har virkning for flytteudgifter, der er afholdt den 1. juli 1989 og senere.               ;             ;             ;    &nbs p;             ;             ;             ;     &n bsp;     
 
Carsten Jarlov               ;             ;        /Finn Thrysøe    

Bilag:

1993-09 Genoptagelse af skatteansættelser i anledning af at domstolene eller Landskatteretten har underkendt ligningsmyndighedernes praksis.

Tss-cirkulære, 1993-09

Undertitel:

Lovadministration
              ;             ;       
1. Genoptagelse af skatteansættelser for tidligere indkomstår, som følge af, at hidtidig ligningspraksis er blevet underkendt ved domstolene eller ved Landsskatteretten, kan ske ved den kommunale skattemyndighed, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 1.   
Anmodning om genoptagelse skal fremsættes inden 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår. For indkomstår før 1990 er fristen 5 år.
              ;             ;          
2. For at sikre en ensartet behandling af skatteyderne, udsender Told- og Skattestyrelsen særlige genoptagelsescirkulærer, der giver adgang til genoptagelse med hensyn til  indkomstår, der ligger indtil 3 år (5 år) forud for den først underkendende afgørelse.   
 
Told- og Skattestyrelsen udsender sådanne genoptagelsescirkulærer, når  
a) Højesteret har taget stilling til hidtidig ligningspraksis ved enten selv at underkende den eller at stadfæste en underkendende landsretsdom,  
b) en for Højesteret anlagt appelsag vedrørende en underkendende landsretsdom hæves på Skatteministeriets foranledning,   
c) landsrettens underkendende dom ikke er appelleret inden udløbet af ankefristen,   
d) en ved landsretten anlagt sag vedrørende en underkendende landsskatteretsafgørelse hæves på Skatteministeriets foranledning,   
e) en underkendende landsskatteretsafgørelse ikke indbringes for domstolene.               ;             ;           
 
3. Den udvidede adgang til genoptagelse kan kun anvendes af ligningsmyndighederne i de tilfælde, hvor Told- og Skattestyrelsen har udsendt cirkulære herom.   
 
Told- og skattestyrelsen vil i hvert enkelt genoptagelsescirkulære fastsætte en frist for indsendelse af anmodninger om genoptagelse efter det pågældende cirkulære.               ;             ;           
 
4. Cirkulæret træder i kraft 1. april 1993. Samtidig ophæves følgende cirkulærer:
 
TS-cirkulære 1991-10,               ;         
TS-cirkulære 1990-38,               ;         
SD-cirkulære 1989-24,               ;         
SD-cirkulære 1988-43,               ;         
SD-cirkulære 1988-28,               ;         
SD-cirkulære 1987-44,               ;         
SD-cirkulære 1986-17,               ;         
SD-cirkulære 1984-18.               ;             ;             ;    &nbs p;             ;             ;             ;     &n bsp;        
 
Carsten Jarlov               ;             ;             ;    &nbs p;             ;             ;     /Ruth Kjærskov

Bilag:

1996-08 Vuderingsmyndighedens og told- og skatteregionernes adgang til at foretage nye vurderinger af fast ejendom og til at ændre tidligere foretagne vurderinger.

Tss-cirkulære, 1996-08

Undertitel:

 
1.  Vurdering i første instans
 
1.1.  Vurdering af en fast ejendom foretages af vurderingsrådet i første instans.
 
1.2.  Vurderingsrådet kan foretage vurdering af en fast ejendom, hvor en sådan med urette ikke er foretaget tidligere. Vurderingsrådet kan ikke foretage en sådan nyvurdering senere end 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår, medmindre Told- og Skattestyrelsen er underrettet om den påtænkte ansæt-telse eller fordeling.
 
1.3.  Told- og skatteregionen kan pålægge vurderingsrådet at foretage en vurdering som nævnt i punkt 1.2. og kan bestemme, at en sådan nyvurdering kun skal foretages med skattemæssig virkning for fremtiden, jf. skattestyrelseslovens § 14, stk. 6.Ved told- og skatteregionen forstås i dette cirkulære den lokale told- og skatteregion, der fører det stats-lige tilsyn med vedkommende skyldråd.
 
1.4.  Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 972 af 1. december 1994 af forretningsorden for vurderingsråd.
 
2.  Klage over vurderingsrådets afgørelser
 
2.1.  Skyldrådet påkender klager over vurderingsrådenes ansættelser og fordelinger, jf. vurderingslovens § 35, stk. 1, litra b. Klagen, som skal være skriftlig og begrundet, indgives til vurderingsrådet, jf. vurderingslovens § 42, stk. 1, 1. og 7. pkt.Kredsen af klageberettigede er angivet i vurderings-lovens § 42, stk. 1, 1. - 5. pkt.Vurderingsrådet videresender klagen tillige med en udtalelse om sagen til skyldrådet. Hvis vurderingsrådet på baggrund af klagen finder anledning til at genoptage ansættelsen eller fordelingen og herunder opnår enighed med klageren, kan det undlade at videresende klagen til skyldrådet, jf. vurderingslovens § 42, stk 1, 6. og 8. pkt.
 
2.2.
 Ved den almindelige vurdering pr. 1. januar 1996 er klagefristen den 15. oktober 1996. Ved fremtidige almindelige vurderinger er klagefristen den 1. juli i vurderingsåret. Ved andre ansættelser og fordelinger foretaget af vurderingsrådet er klagefristen 4 uger fra datoen for meddelelsen om ansættelsen eller fordelingen, jf. vurderingslovens § 42, stk. 2.
 
2.3.   Er klage indgivet indtil 2 måneder efter udløbet af den i punkt 2.2. nævnte frist, kan skyldrådet, såfremt det finder, at undskyldende omstændigheder gør sig gældende, se bort fra overskridelsen af klage-fristen, jf. vurderingslovens § 42, stk. 3.
 
2.4.  Told- og skatteregionen kan i øvrigt, når særlige forhold taler derfor, bestemme, at skyldrådet skal tage en klage under påkendelse, uanset at klage-fristen er overskredet, jf. vurderingslovens 42, stk. 4.
 
2.5.  Der henvises i øvrigt til bekendtgørelse nr. 973 af 1. december 1994 af forretningsorden for skyldråd.
 
3.  Genoptagelse efter begæring
 
3.1.
 Med virkning fra den 1. januar 1996 er der ud over muligheden for at indgive klage indført adgangtil, at vurderingsmyndigheden på visse betingelserkan genoptage en vurdering af en fast ejendom. Vurderingsrådet eller, såfremt skyldrådet har afsagt kendelse, skyldrådet, kan således genoptage en ansættelse, når en klageberettiget fremlægger nye oplysninger, der kan medføre en ændret ansættelse, jf. vurderingslovens § 41, 1. pkt.
 
Genoptagelsesbegæringen skal indgives til vurderingsmyndigheden inden 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår, jf. vurderingslovens § 41, 2. pkt.
 
Vurderingsmyndigheden kan ikke genoptage en regulering af en ansættelse som omhandlet i den ophævede bestemmelse i vurderingslovens § 2 A.
 
En genoptagelsesbegæring, der er imødekommet, kan ikke tilbagekaldes.
 
3.2.  Punkt 3.1. har virkning for genoptagelsesbegæringer, der indgives den 1. januar 1996 eller senere.
 
3.3.  Genoptagelse efter punkt 3.1. kan ikke finde sted i det omfang Landsskatteretten eller Ligningsrådet, herunder told- og skatteregionen efter bemyndigelse, jf. nedenfor under punkt 5, har taget stilling til ansættelsen.
 
3.4.  Fører genoptagelsen til en ændret ansættelse, kan denne påklages efter reglerne i vurderingslo-vens § 42 eller skattestyrelseslovens 2 3.
 
3.5.  Vurderingsmyndighedens afslag på en begæring om genoptagelse kan indbringes for den lokale told- og skatteregion.
 
3.6.  Fører genoptagelsen til en ændret ansættelse, har den nye ansættelse skattemæssig virkning tilbage til det tidspunkt, da den genoptagne ansættelse havde virkning, dog ikke udover den aktuelle ejers besiddelsestid, medmindre også den tidligere ejer har begæret genoptagelsen.
 
4.  Berigtigelser
 
4.1.  Vurderingsmyndighederne kan berigtige regne- eller skrivefejl i deres egne afgørelser.
 
4.2.  Berigtigelser kan alene ske inden for vurderingsåret.
 
5.  Revision af vurderinger af fast ejendom
 
5.1.  Told- og Skattestyrelsen fører tilsyn med, at vurdering af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1.
 
Told- og Skattestyrelsen udarbejder forud for en almindelig vurdering en plan for denne og for tilsynet med vurderingsarbejdet. Endvidere forsyner Told- og Skattestyrelsen vurderingsmyndighederne med oplysninger til brug for vurderingen og giver dem anvisninger med hensyn til fremgangsmåden og tilrettelæggelsen og gennemførelsen af selve vurderingen. Disse planer og anvisninger forelægges Ligningsrådet. Således godkendte planer og anvisningerne skal følges af vurderingsmyndighederne, jf. skattestyrelseslovens § 13.
 
5.2.  Told- og Skattestyrelsen skal undersøge rigtigheden af vurderingsrådenes og skyldrådenes afgørelser. Dette sker efter regler, der udarbejdes af Told- og Skattestyrelsen og godkendes af Lignings-rådet, jf. skattestyrelseslovens § 14, stk. 1.
 
Den lokale told- og skatteregion fører på Told- og Skattestyrelsens og Ligningsrådets vegne tilsynet med, at vurderingen af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde indenfor skyldkredse, hvor regionen fører det statslige tilsyn med vedkommende skyldråd, jf. skattestyrelseslovens § 16, stk. 1.
 
Told- og skatteregionen har adgang til indsigt i vurderingsmyndighedernes konkrete arbejde, herunder til at deltage i vurderings- og skyldrådenes møder og forhandlinger uden stemmeret og til at udtage vurderingssager til gennemgang, jf. skattestyrelseslovens § 14, stk. 2 og 3.
 
5.3.
 Efter indstilling fra Told- og Skattestyrelsen kan Ligningsrådet optage vurderinger til påkendelse og kan foretage ændringer deri (revisioner). Lignings-rådet kan herunder bestemme, fra hvilket tidspunkt en ændring skal have skattemæssig virkning, jf. skatte- styrelseslovens § 19, stk. 1.
 
Revisionsbeføjelsen udøves som led i tilsynet med, at vurderingen af fast ejendom sker på behørig og ensartet måde over hele landet, jf. skattestyrelseslovens § 12, stk. 1. Revisioner adskiller sig fra behandling af klager og begæringer om genoptagelser, jf. ovenfor punkt 2 og 3, ved at være iværksat på den tilsynsførende myndigheds foranledning. Revision forudsætter i almindelighed, at der foreligger væsentlige fejl eller afvigelser.
 
Der kan være anledning til at foretage revision i tre hovedtilfældegrupper:
 
-hvor klagebehandling viser, at der (tillige) er væsentlige fejl ved ansættelser eller fordelinger, der ikke er påklaget,
 
-hvor undersøgelser af bestemte geografiske områder eller med hensyn til visse ejendomskategorier giver grundlag for det, eller
 
-hvor tilsynsmyndigheden på anden måde bliver opmærksom på, at en konkret vurdering er forkert.Foretagelsen af en revision beror på en konkret afvejning. I sidstnævnte tilfælde kan der, udover at fejlen eller afvigelsen er væsentlig, lægges vægt på, om det kan tilregnes vurderingsmyndigheden, at der ikke er foretaget en korrekt ansættelse eller fordeling.
 
5.4.  Revision kan ikke finde sted i det omfang Landsskatteretten har taget stilling til ansættelsen eller fordelingen.
 
5.5.  Efter indstilling fra Ligningsrådet har skatte-ministeren bemyndiget de lokale told- og skatte-regioner, der fører tilsyn med et skyldråd, til at udøve revisionskompetencen efter skattestyrelseslovens § 19, stk. 1, 1. pkt., jf. skattestyrelseslovens § 17, stk. 4. Told- og Skattestyrelsen kan i samråd med Ligningsrådets formand udtage revisionssager af særlig betydning til forelæggelse for Ligningsrådet.
 
5.6.  En told- og skatteregion kan ikke foretage revision af en ansættelse eller fordeling senere end 3 år efter udløbet af det pågældende vurderingsår, medmindre Told- og Skattestyrelsen har godkendt den påtænkte ansættelse eller fordeling.En told- og skatteregion kan dog gennemføre en ansættelse eller fordeling, hvor et skyldråd harudtaget en vurdering til undersøgelse før den 1. januar 1996.
 
5.7.  Ligningsrådet kan efter skattestyrelseslovens § 19, stk. 1, 2. pkt. træffe afgørelse om den skattemæssige virkning af en revision af en vurdering.
 
Fører en revision, som en told- og skatteregion foretager efter punkt 5.5., til en nedsættelse af ansættelsen, har den nye ansættelse skattemæssig virkning tilbage til det tidspunkt, da den reviderede ansættelse havde virkning, dog ikke udover den aktuelle ejers besiddelsestid, medmindre også den tidligere ejer har begæret ændringen.
 
En forhøjelse af en ansættelse tillægges sædvanligvis alene fremtidig skattemæssig virkning, medmindre revisionen har sammenhæng med fejl eller afvigelser, som i overvejende grad må tilregnes ejeren.  Forhøjelsen kan ikke tillægges skattemæssig virkning udover 5 år, regnet fra det tidspunkt, da myndig- hederne kom i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at gennemføre revisionen.
 
6.  Cirkulæret erstatter Told- og   attestyrelsens cirkulære 1990-42.
Frantz Howitz               ;             ;    /Jens   Mørkegaard

Bilag:

1996-12 Udlægning af visse anmodninger om bindende forhåndsbesked

Tss-cirkulære, 1992-12

Undertitel:

Planlægnings- & Styringskontoret
 
 
1. Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 17, stk. 4, 2. pkt. truffet beslutning om at udlægge kompetencen til at træffe afgørelser efter § 1, stk. 1 i lov om forhåndsbesked til told- og skatteregionerne.
 
Udlægningen gælder  
 
- sager om værdiansættelse, der ikke indeholder fortolkningsproblemer, og
 
- sager om næring ved fast ejendom.
 
2. Told- og Skattestyrelsen bemyndiges til at træffe afgørelse om, at kompetencen til at afgive bindende forhåndsbesked om det stillede spørgsmål udlægges til den stedlige told- og skatteregion. Det skal i den forbindelse præciseres, at bindende forhåndsbeskeder således afgives enten af Ligningsrådet eller af told- og skatteregionerne.
 
3. Anmodninger om bidende forhåndsbesked indsendes til Told- og Skatte-styrelsen.
 
Told- og Skattestyrelsen orienterer forespørgeren om, hvilken statslig myndighed, der vil behandle anmodningen om bindende forhåndsbesked.
 
4. Told- og Skattestyrelsen anfører i fremsendelsesskrivelsen til told- og skatteregionen, om anmodningen om bindende forhåndsbesked sendes til regionen til afgørelse eller blot til udarbejdelse af sagsfremstilling og svarudkast med henblik på senere forelæggelse for Ligningsrådet.
 
5 . Told- og Skattestyrelsen kan tilbagekalde sin beslutning om udlægning.
 
Told- og Skattestyrelsen afgør klager over, at en sag er udlagt.
 
6. Hvis regionen og kommunen er uenige om, hvorledes den bindende forhåndsbesked bør besvares, forelægges sagen for Ligningsrådet til afgørelse.
 
7. Told- og skatteregionernes bindende forhåndsbeskeder kan påklages til Lands-skatteretten, jf. herom skatteministerens bekendtgørelse nr. 95 af 22. februar 1996, § 13 A, pkt. 2.
 
8. Told- og Skattestyrelsen deltager på regionens vegne i retsmøder i Lands-skatteretten i de udlagte sager.
 
 
9. Told- og skatteregionerne skal indsende kopi af samtlige bindende forhåndsbeskeder til Told- og Skattestyrelsen bl.a. med henblik på vurdering af, om afgørelsen skal offentliggøres. Told- og Skattestyrelsen orienterer Ligningsrådet om af-gørelsen i de udlagte sager.
 
10. Cirkulæret træder i kraft den 17. juni 1996.
 
Frantz Howitz             ;             ;             ;    &nbs p;         / Ruth Kjærskov

Bilag:

1996-16 Kontantomregning af overdragelsessummer for driftsmidler og skibe, visse formuegoder, godtgørelse og vederlag samt ombygninger og særindretninger af lejede lokaler

Tss-cirkulære, 1996-16

Undertitel:

Erhvervsbeskatningskontor II
 
I bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 har skatteministeren i medfør af afskrivningslovens § 33 A og ligningslovens §§ 16 E, stk. 6, og 14 J, 3. pkt., fastsat nærmere retningslinier for kontantomregning af overdragelsessummer vedrørende ovennævnte formuegoder.
 
Der har vist sig behov for at afklare en række spørgsmål i forbindelse med overgangen til anvendelse af reglerne om kontantomregning.
 
Ligningsrådet har derfor i medfør af skattestyrelseslovens § 13, stk. 3, vedtaget følgende anvisning:
 
1. Overdragelse af driftsmidler, skibe, hvori der ikke ydes børsnoterede obligationslån, formuegoder, godtgørelser og vederlag omfattet af ligningslovens § 16 E samt ombygninger og særindretninger af lejede lokaler
 
1.1. Overdragelser inden den 1. juli 1994:
 
Told- og Skattestyrelsens tabelmateriale har først virkning fra og med den 1. juli 1994.
 
Parterne skal ansætte kursen til fordringens handelsværdi. Som grundlag for at finde denne værdi er
hver af parterne berettiget - men ikke forpligtet - til at anvende Told- og Skattestyrelsens kurstabeller til kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummer for fast ejendom.
 
1.2. Perioden fra og med 1. juli 1994 til og med 30. september 1995:
 
Told- og Skattestyrelsen har i kvartalsvise meddelelser om kontantomregning bestemt, at kurstabellerne for fast ejendom tilsvarende finder anvendelse. Både køber og sælger er forpligtet til at anvende disse kurser, medmindre parterne i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk. 3, aftaler at fravige tabellen.               ;    
 
1.3. Perioden fra 1. oktober 1995:
 
Told- og Skattestyrelsen udsender kvartalsvis en særlig kurstabel, der skal anvendes ved kontantomregning af overdragelsessummer for aktiver m.v. omfattet af afskrivningslovens afsnit I-III og ligningsloven.
 
Både køber og sælger er forpligtet til at anvende disse kurser, medmindre parterne i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 5, stk. 3, aftaler at fravige tabellen.
 
2. Skibe, hvori der ydes børsnoterede obligationslån:
 
2.1.
Lån i skibe, der ydes i form af børsnoterede obligationer, ansættes til børskursen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.
 
2.2.
Andre lån med sikkerhed i skibe kursansættes efter reglerne i pkt. 1.
 
Frantz Howitz               ;             ;             ;    &nbs p; /Kim Lohse

Bilag:

1996-27 Fastlæggelse af slutligningskommunen for grænsegængere

Tss-cirkulære, 1996-27

Undertitel:

Internationalt Kontrolsamarbejde
 
 
1. Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 768 af 19. september 1995 om opkrævning mv. af indkomst- og formueskat sker slutligning i den kommune, hvor den skattepligtige har bopæl pr. 31. december i indkomståret, hvor den skattepligtige senest har haft bopæl eller i den kommune der har fået den skatte-pligtige optaget i CSR.
 
Personer, der vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit 1 A om grænsegængere, har ofte hverken bopælskommune eller registrering i CSR.
 
2. I
henhold til bekendtgørelsens § 15 afgør skatteministeren i tvivlstilfælde, i hvilken kommune en person skal slutlignes.
 
I henhold til § 7, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 527 af 17. juni 1996 om sagsudlægning til de kommunale skattemyndigheder, told- og skatteregionerne, Told- og Skattestyrelsen m.fl. bemyndiges Told- og Skattestyrelsen til at træffe afgørelse i sager vedrørende kildeskattebekendtgørelsens §§ 10 og 15.
 
3. Told- og Skattestyrelsen har i henhold til denne bemyndigelse truffet afgørelse om, at for personer, der vælger beskatning efter kildeskattelovens afsnit 1 A om grænsegængere, og som er begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra c eller litra j, skal slutligningen ske i den kommune, hvor den skattepligtiges arbejdsgiver er registreret som indeholdelsespligtig. For personer der er skattepligtige efter kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2, skal slutligningen ske i Esbjerg kommune.
 
 
 
Frantz Howitz               ;             ;   /Niels Andersen  
              ;           
 

Bilag:

1997-19 Cirkulære om A) genoptagelse af avance- eller udlodningsbeskatning for sælgere af tømte selskaber som følge af erstatningspligt for selskabsskat - samt om B) genoptagelse af de tømte selskabers skatteansættelser.

Tss-cirkulære, 1997-19

Undertitel:

Erhvervsbeskatningskontor I
A) Genoptagelse af sælgernes skatteansættelser.
 
1. Ved dom af 21. januar 1997 har Højesteret fastslået, at et selskab som sælger af et overskudsselskab under de i sagen foreliggende omstændigheder er erstatningspligtig for det tab, der er påført skattemyndighederne som følge af, at skatterne i det solgte selskab ikke efterfølgende blev indbetalt til skattemyndighederne. Dommen er gengivet i Tidsskrift for skatter og afgifter 1997.110.
 
Skattemyndighedernes tab i sagen er af Højesteret opgjort til den ikke betalte selskabsskat samt procesrente heraf fra sagens anlæg. Erstatningsansvaret er bedømt efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. den tidligere anpartsselskabslovs § 110.
 
Erstatningen må anses som en adækvat udgift, der er opstået ved salget af de pågældende aktier/anparter, idet erstatningen har reduceret sælgernes reelle fortjeneste. Skatteministeriet oplyste derfor under højesteretssagen, at beskatningen af sælgere i anledning af salget af overskudsselskabet kan genoptages, samt at afståelsesvederlaget reduceres med den erstatning, som pålægges i anledning af selskabstømningen.
 
2. Sælgere, der i sager om selskabstømning bliver forpligtede til at betale erstatning for tabte selskabsskatter i henhold til dom eller efter at have vedkendt sig erstatningsansvar, herunder ved betaling af erstatning, kan anmode skattemyndighederne om genoptagelse med henblik på nedsættelse af tidligere skatteansættelser, jf. nærmere nedenfor. Anerkendelse af erstatningsansvar vil være uden præjudice i eventuelle andre erstatningssager mod den samme sælger. I tilfælde, hvor tabet er opstået som følge af en sælgers forsætlige eller strafbare forhold, vil en eventuel tilladelse til genoptagelse bero på en individuel vurdering. Sådanne tilfælde skal forelægges for Told- og Skattestyrelsen.
 
Bortset fra de netop nævnte tilfælde vil sælgers subjektive forhold ikke være til hinder for, at der kan tillades genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstår fra og med 1990 med henblik på nedsættelse af tidligere beskattet udlodning eller avance ved salg af aktier/anparter i det senere tømte selskab med erstatningen. Nedsættelsen vil tillige omfatte sælgers egne samt pålagte sagsomkostninger under en retssag, henholdsvis afholdte udgifter til rådgivning i forbindelse med frivillig betaling af erstatning. Der vil ikke kunne ske genoptagelse med henblik på yderligere nedsættelse for forgæves afholdte udgifter til gennemførelse af regreskrav. Vedrørende behandlingen af sådanne udgifter i tilfælde, hvor sælgeren helt eller delvis opnår regres, henvises til cirkulærets punkt 3. I det omfang sælgeren yderligere måtte blive dømt til eller vedkender sig erstatningsansvar for bobehandlingsomkostninger samt renter efter selskabsskatteloven af den ikke-betalte selskabsskat, vil nedsættelsen tillige omfatte disse beløb. Det samme gælder beløb, der er en følge af erstatningspligt overfor andre kreditorer, hvis denne erstatningspligt er udløst i tilknytning til salg af andelene i det tømte selskab.
 
Nedsættelsen vil derimod ikke omfatte løbende procesrenter eller løbende renter efter påkrav om betaling af erstatning. Sådanne renteudgifter er fradragsberettiget i den skattepligtige indkomst efter reglerne i ligningslovens § 5.
 
Nedsættelsen kan ikke overstige den salgssum, som sælgeren modtog for aktierne/anparterne i det senere tømte selskab.
 
Hvis anmodningen om genoptagelse er fremsat senere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, vil tilladelsen til genoptagelse endvidere afhænge af, om de nedenfor under punkt 4 anførte betingelser er opfyldt.
 
3. Nedsættelsen af tidligere beskattet udlodning eller avance skal ændres i det omfang sælgerens endelige erstatningsforpligtelse er blevet nedbragt som følge af, at han får en del af sin erstatningsbetaling dækket ved regres, eller en omligning af det solgte selskabs skatteansættelse fører til ændring af skattekravet og dermed erstatningskravet, jf. dette cirkulæres afsnit B. I denne regulering skal fragå sagsomkostninger/rådgiverhonorar, der er afholdt i direkte tilknytning til gennemførelse af et regreskrav.
 
I forbindelse med en anmodning om genoptagelse, der resulterer i nedsættelse med erstatning som ovenfor anført, kan skattemyndighederne, uanset fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, foretage reguleringer i den tidligere foretagne ansættelse vedrørende aktieavance- eller udlodningsbeskatning, såfremt reguleringen har tilknytning til sælgerens afståelse af aktier/anparter. En forhøjelse vil dog ikke kunne overstige den nedsættelse, som er en følge af genoptagelsesanmodningen.
 
Det netop anførte berører ikke skattemyndighedernes adgang til i øvrigt at foretage forhøjelser efter skattestyrelseslovens § 35, såfremt betingelserne herfor selvstændigt er opfyldt.
 
4. Såfremt anmodningen om genoptagelse er fremsat senere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, vil nedsættelsen opgjort efter retningslinjerne under punkt 2 og 3 i øvrigt være betinget af:
 
-at erstatningskravet med tilskrevne renter er betalt. Såfremt den endelige erstatningsforpligtelse senere ændres som følge af gennemført regres, herunder i forbindelse med ændring af det tømte selskabs ansættelse, jf. cirkulærets afsnit B, vil sælgerens ansættelse blive tilsvarende reguleret, jf. ovenfor under punkt 3.
 
-at anmodning om genoptagelse af skatteansættelsen for indkomstår, hvor der tidligere er sket avance- eller udlodningsbeskatning, og hvor fristen i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, er udløbet, er indgivet til skattemyndighederne inden 3 måneder efter, at erstatningsansvaret er endeligt fastslået af domstolene eller anerkendt af sælgeren.
 
Hvis sælger vælger at gennemføre regres, før han begærer genoptagelse, skal regreskrav fremsættes inden 3 måneder fra betalingen af erstatningskravet med tilskrevne renter. Anmodning om genoptagelse skal fremsættes senest 3 måneder efter afslutningen af regressagen. Samme frister gælder, hvis det tømte selskab ønskes genoptaget med henblik på nedsættelse af sælgers erstatningsforpligtelse.
 
De nævnte 3 måneders frister løber dog tidligst fra dette cirkulæres ikrafttrædelsesdato.
 
-at sælgeren, under hensyn til skattemyndighedernes adgang til efterfølgende at foretage forhøjelse efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 2, i forbindelse med anmodningen om genoptagelse forpligter sig til at underrette den skattemyndighed, der tidligere gennemførte indkomstnedsættelsen, hvis hans erstatningsforpligtelse senere bliver reduceret som følge af regres, herunder i forbindelse med nedsættelse af skatteansættelsen for det tømte selskab, samt
 
-at sælgeren erklærer sig enig i, at fristen for formueretlig forældelse af det skattekrav, der bliver udløst som følge af gennemført regres, først begynder at løbe fra tidspunktet for hans underretning til skattemyndighederne om reduktionen af hans erstatningsbetaling.
 
5. Erstatningsbeløb indbetales til konkursboet efter det tømte selskab.
 
Sælgere, der har betalt erstatning, og som i et tidligere indkomstår er beskattet i anledning af salget af aktierne/anparterne i det tømte selskab, kan anmode om genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvori salget fandt sted. Anmodninger om genoptagelse indsendes til Told- og Skattestyrelsen, Østbanegade 123, 2100 København Ø.
 
Af anmodningen skal fremgå, hvilket beløb der skal indgå i nedsættelsen af skatteansættelsen, specificeret på henholdsvis erstatning og eventuelle egne eller pålagte sagsomkostninger, og om sælgeren har betalt hele erstatningsbeløbet, eller om en del af beløbet hidrører fra regreskrav, der var gennemført på betalingstidspunktet.
 
I tilfælde, hvor der er flere sælgere, som tidligere er beskattet i anledning af salget af aktierne/anparterne, kan anmodninger om genoptagelse af skatteansættelsen fra hver af de pågældende indsendes samlet til styrelsen. Af anmodningerne skal fremgå, hvilket beløb der for den enkelte skal indgå i nedsættelsen af skatteansættelsen, specificeret på henholdsvis erstatning og eventuelle egne eller pålagte sagsomkostninger, om den betalte erstatning forholdsmæssigt svarer til hans andel af aktie-/anpartskapitalen på det tidspunkt, hvor selskabet blev solgt, og om en del af de indbetalte beløb hidrører fra gennemførte regreskrav. Hvis en sælger i kraft af reglerne om solidarisk hæftelse har betalt erstatning, der overstiger den pågældendes ejerandel i selskabet, kan nedsættelsen ikke overstige det beløb, som ejerandelen berettiger til.
 
Anmodninger om genoptagelse vil blive videresendt til den myndighed, der ifølge skattestyrelsesloven har kompetencen til at genoptage skatteansættelsen for det pågældende indkomstår, tillige med styrelsens attestation for, at erstatningsbeløbet er indbetalt, jf. dog punkt 4, 1. pind.
 
Sælgere, der har betalt erstatning, og som anmoder om genoptagelse af skatteansættelsen for det indkomstår, hvori salget af aktierne/anparterne fandt sted, har adgang til at ansøge om forskudsvis udbetaling af overskydende skat, jf. Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1990-20 af 11. april 1990. Eventuelle ansøgninger om forskudsvis udbetaling af overskydende skat kan indsendes til styrelsen sammen med anmodningen om genoptagelse af skatteansættelsen.
 
Hvis sælger i forbindelse med erstatningsbetaling har taget forbehold, fordi der er tvivl, om sagen er omfattet af foreliggende retspraksis, kan Told- og Skattestyrelsen meddele, at der vil ske genoptagelse af sagen, hvis der senere sker frifindelse eller erstatningsansvaret på anden måde lempes i et tilsvarende tilfælde.
 
Meddelelse om genoptagelse af sagen er betinget af, at sælger erklærer sig enig i, at cirkulærets bestemmelser om skattemyndighedernes adgang til genoptagelse af skatteansættelsen som følge af reduktion af erstatning finder tilsvarende anvendelse.
 
B) Genoptagelse af de tømte selskabers skatteansættelser.
 
1. I det omfang der under en erstatningssag mod en sælger af et tømt selskab fremkommer oplysninger, som ikke tidligere har været kendt af selskabet eller kurator i boet, og sådanne oplysninger har betydning for nedsættelse af et selskabs skatteansættelse, vil denne kunne genoptages, selv om anmodningen herom er fremkommet mere end 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 2.
 
2. For indkomstår fra og med 1990 er genoptagelse endvidere betinget af, at de generelle betingelser for genoptagelse efter skattestyrelseslovens § 4, stk. 2, er opfyldt, jf. nærmere herom i cirkulære nr. 71 af 12. april 1996, punkt 5.3. Opmærksomheden henledes særligt på betingelsen om, at genoptagelsesanmodningen skal fremsættes uden ugrundet ophold efter, at selskabet er kommet i besiddelse af de oplysninger, der berettiger til genoptagelse.
 
3. Skattemyndighederne vil foranledige genoptagelse efter ovenstående retningslinjer, hvis selskabet anmoder herom, eller hvis skattemyndighederne i øvrigt har kendskab til de oplysninger, der kan bevirke genoptagelse.
 
Anmodninger om genoptagelse af tømte selskabers skatteansættelser indsendes til Told- og Skattestyrelsen, Østbanegade 123, 2100 København Ø.

4. I forbindelse med en anmodning om genoptagelse kan skattemyndighederne, uanset fristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, foretage reguleringer i selskabets skatteansættelse for det indkomstår, som anmodningen om genoptagelse vedrører, såfremt reguleringen har tilknytning til det forhold, der giver anledning til nedsættelse.
 
Medmindre betingelserne for forhøjelse i skattestyrelseslovens § 35 er opfyldt, vil adgangen til at foretage sådanne reguleringer dog være begrænset, således at en forhøjelse ikke vil kunne overstige den nedsættelse, som er en følge af genoptagelsesanmodningen.
 
5. Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1997.
 
 
 
Frantz Howitz
Søren Vilhelmsen  

Bilag:

1997-22 Klage i "massesager"

Tss-cirkulære, 1997-22

Undertitel:

Planlægnings- & Styringskontoret
 
Landsskatteretten har truffet afgørelse i en række 10-mandsprojektsager, jf.  bl.a. TfS 1996.458, TfS 1996.459 og TfS 1996.485. En del af disse sager er indbragt for domstolene som pilotsager.
 
I TfS 1997.230 har Skatteministeriets Departement kommenteret 10- mandsprojekterne.
 
Told- og Skattestyrelsen skal herved supplere Departementets kommentar.
 
1.
Skatteankenævnene kan i 10-mandsprojektsagerne og andre tilsvarende massesager efter anmodning give klageren et tilsagn om genoptagelse af den af skatteankenævnet afgjorte klage med henvisning til, at en ganske tilsvarende sag er indbragt for Landsskatteretten eller domstolene (pilotsagen).
 
Tilsagnet indebærer, at skatteankenævnet -  når der foreligger en endelig dom eller kendelse i pilotsagen - vil vurdere sagen på ny, hvis pilotsagen falder ud til skatteyderens fordel, og klageren uden ugrundet ophold  efter at være kommet til kundskab om denne afgørelse retter henvendelse til skatteankenævnet herom.
 
Genoptagelsestilsagnet forudsætter, at skatteankenævnet i hvert enkelt tilfælde vurderer, om betingelserne for et genoptagelsestilsagn er opfyldt, herunder om der foreligger den fornødne sammenlignelighed mellem klagesagen og pilotsagen. Skatteankenævnet skal desuden påse, at tilbagesøgningskravet ikke allerede er forældet på tilsagnstidspunktet, jf. herom 1908- loven.
 
Skatteankenævnet skal orientere den kommunale skatteforvaltning om genoptagelsestilsagnet.
 
Derimod kan de kommunale skatteforvaltninger ikke give et sådant genoptagelsestilsagn, hvis dette indebærer, at der til sin tid skal ske genoptagelse af mere end 3 år gamle skatteansættelser.
 
 
2.
Der kan gives henstand med skattebetalingen ikke blot i tilfælde, hvor skatteyderen har påklaget sin egen skatteansættelse, men også i tilfælde, hvor skatteyderen har modtaget et genoptagelsestilsagn, som henviser til en verserende pilotsag, og som således træder i stedet for påklage, jf. kildeskattelovens § §73 D og 73 E.
 
Om de nærmere betingelser for henstand henvises til Skatteministeriets cirkulære nr. 91 af 16. juni 1995 , afsnit 4.
 
Henstandsanmodningen skal være vedlagt kopi af genoptagelsestilsagnet.
 
Henstanden skal betinges af,  at vedkommende selv retter henvendelse til den kommune, der har meddelt henstanden, når der foreligger en endelig domstolsafgørelse på området.
 
Spørgsmålet om sikkerhedsstillelse må afgøres efter de sædvanlige retningslinier.
 
Den kommunale skatteforvaltning  må også selv være opmærksom på de endelige domstolsafgørelser.

3.
Hvis den endelige afgørelse i pilotsagen giver anledning til genoptagelse, er der i skattestyrelseslovens § 4, stk. 2 hjemmel til, at den stedlige  told- og skatteregion kan tillade konsekvensændringer af skatteansættelserne for efterfølgende indkomstår, hvis underskuddet fra anpartsprojektet ikke kan rummes i positiv indkomst for det pågældende indkomstår.
 
Det skal i den forbindelse bemærkes, at skattestyrelseslovens § 4, stk. 2 har virkning fra og med indkomståret 1990.
 
4.
De investorforeninger, der er dannet med det formål at føre 10-mandsprojektsagerne ved Landsskatteretten og domstolene, kan ansøge om og modtage omkostningsdækning af udgifter til sagkyndig bistand i 10-mandsprojekterne efter fuldmagt fra den enkelte investor.
 
Ansøgningen skal være vedlagt  en fuldmagtsblanket underskrevet af investor. Derimod behøver ansøgningen ikke at være underskrevet af ansøgeren.
 
Desuden skal ansøgningen være vedlagt kopi af de regninger, der søges omkostningsdækning for, samt dokumentation for, at beløbet er betalt.
 
Regningerne skal være bilagt en liste over samtlige de investorer, der  betaler en andel af regningerne.
 
Regningerne stiles til de på listen opførte investorer hver for den andel, der er opført på listen ud for hver investor. Regningerne skal af advokaten/revisoren være forsynet med en erklæring til myndighederne om, at udgifterne er dækningsberettigede efter lovens regler om omkostningsdækning.
 
Bistanden må udelukkende relatere sig til bistand  i forbindelse med behandlingen af 10-mandsprojektsagerne i skatteankenævnet, Landsskatteretten og  ved domstolene. Udgifterne til bistand i forbindelse med klagesagerne ved skatteankenævnet skal være  betalt i 1997 eller senere. Regningerne må ikke indeholde bistand for udarbejdelse af regnskaber m.v.  
 
Hvis dom eller kendelse er afsagt eller der foreligger et genoptagelsestilsagn,  skal kopi heraf være vedlagt ansøgningen.
 
Ansøgningen skal behandles af  told- og skatteregionen i det område, hvor den tilskudsberettigede bor på ansøgningstidspunktet. For tilskudsberettigede i København eller på Frederiksberg dog  vedkommende skattedirektorat.
 
Told- og skatteregionerne/skattedirektoraterne skal sikre sig, at der foreligger en dom/kendelse eller et genoptagelsestilsagn.
 
Der må ikke udbetales mere i omkostningsdækning, end hvad der ellers ville blive udbetalt, hvis udgifterne ikke var blevet delt mellem flere.
 
 
Frantz Howitz               ;             ;             ;/Normann Nielsen
 
 
 
 

Bilag:

1997-37 Cirkulære om genoptagelse af lejeindtægts- beregning ved vederlagsfri ejendomsudlejning i sameje samt praksisændring fra 1998.

Tss-cirkulære, 1997-37

Undertitel:

Erhvervskontor II
 
 
( Told- og Skatteregionerne samt de kommunale skattemyndigheder)
 
1. Vestre Landsret har ved dom af  23. juni  1997  (TfS 1997. 613) statueret, at en moder, der
vederlagsfrit udlejede en ejerlejlighed til sin datter kunne anvende pct.- reglerne i ligningsloven,
som udgangspunkt for beregningen af udlejningsværdien. Moderen ejede 90 pct. af lejligheden og
datteren 10 pct. Moderen boede ikke i lejligheden. Retten anfører, at Ligningsvejledningens tekst
om emnet i 1991 har givet moderen en forventning om procentreglernes anvendelse.
 
Landsretten bemærker, at den omstændighed,  at der i den konkrete sag er tale om et gavemiljø,
ikke kan anvendes som begrundelse for at fravige en opgørelse efter den procentvist opgjorte lejeværdi,  
idet der er tale om en situation,  som må antages at foreligge i de fleste tilfælde af vederlagsfri overladelse af fast ejendom. Det var derfor ifølge retten ikke forventeligt, at gavesituationen helt generelt skulle falde
udenfor anvendelsesområdet om procentvist opgjort lejeindtægt, som nævnt i Ligningsvejledningen for 1991.
 
Dommen er endelig.
 
2. Det er Skatteministeriets opfattelse, at dommens resultat også har betydning for de
efterfølgende indkomstår, eftersom Ligningsvejledningerne for de efterfølgende år ikke omtaler
forhold, der tilstrækkeligt tydeligt viser, at retstilstanden er ændret.
 
Ligningsvejledningen for 1997 er ændret i overensstemmelse med dommens resultat. Af
Ligningsvejledningen for 1997 fremgår herefter, at skatteydere, der ejer en ejendom i sameje, og
som udlejer en andel af ejendommen til en medejer, som bebor ejendommen, ved beregningen af
udlejningsværdien kan medregne den forholdsmæssige andel af den procentvist opgjorte lejeværdi.
 
3. Skattemyndighederne anmodes om at foretage genoptagelse efter ovenstående retningslinier,
hvis der ansøges herom, eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt. Genoptagelse
kan ske vedrørende indkomstårene 1994, 1995 og 1996. Ansøgning om genoptagelse af
skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1998, på hvilket
tidspunkt cirkulæret bortfalder.
 
4. I
dommen anføres, at bestemmelsen i ligningslovens § 15 I ikke udelukker, at lejeværdien af
ejendommen for den af ejerne, som ikke bebor ejendommen, fastsættes til en forholdsmæssig del
af ejendommens objektive udlejningsværdi. Dommen begrundes som nævnt med et
forventningsprincip som følge af Ligningsvejledningens tekst.
 
Blandt andet under henvisning til dommens præmisser er det  Told- og Skattestyrelsens opfattelse,
at formuleringen af  ligningslovens § 15 I - når der ikke foreligger en berettiget forventning til et
andet resultat - må føre til, at udlejere i samejesituationer i alle tilfælde skal beregne en
forholdsmæssig del af ejendommens  objektive udlejningsværdi, jf. statsskattelovens § 4, litra b.
 
Fra og med indkomståret 1998 skal udlejningsværdien derfor fastsættes til en forholdsmæssig del
af ejendommens objektive udlejningsværdi.
 
 
Frantz Howitz             ;             ;          /Kim Lohse

Bilag:

1998-02 Gennemførelse af skatte- og momskrav i skatte- og momsstraffesager

Tss-cirkulære, 1998-02

Undertitel:

Overtrædelseskontoret
 
Skatte- og momskrav gennemføres efter de retningslinier, som er angivet nedenfor under I, i skatte- og momsstraffesager, der indbringes for retten.
 
Hvis der rejses straffesag i en sag, som verserer ved et skatteankenævn eller Landsskatteretten, afgøres det efter de nedenfor under II fastsatte retningslinier, om straffesagen eller klagesagen skal søges fremmet.
 
Retningslinierne følges både i sager, hvor der er tale om enten skatteunddragelse eller momsunddragelse og i fællessager.        
 
 
I. Gennemførelse af skatte- og momskrav       
 
A. Skatteansættelse         
 
1. I skattestraffesager gennemføres efterbeskatningen som hovedregel i form af   skatteansættelse eller ændring af tidligere skatteansættelse. Efterbeskatningen foretages, før der fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren eller senest før anklageskriftet udarbejdes.  I følgende tilfælde medtages skattekravet under straffesagen:               ;          
a. Når sagen vedrører unddragelse af selskabsskatter, anmodes politimesteren om at påstå, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for de unddragne skatter, hvis         
 
- der findes grundlag for at rejse tiltalen mod den, der ejer eller behersker  selskabet (hovedaktionær/-anpartshaver)
 
og               ;   
 
- det er tvivlsomt, om selskabet kan betale skatten.  
 
I disse tilfælde gennemføres tillige ændring af selskabets indkomst i form af  skatteansættelse. Ændringen foretages, før politimesteren anmodes om at rejse tiltale eller senest før anklageskriftet udarbejdes.               ;  
 
Hvis den ændrede skatteansættelse for selskabet påklages til et skatteankenævn eller Landsskatteretten, afgøres det efter reglerne nedenfor under II. A., om straffesagen mod den, der ejer eller behersker selskabet (hovedaktionæren/-anpartshaveren) eller klagesagen skal søges fremmet.               ;          
 
b. Hvis der i tilslutning til en tiltale for en berigelsesforbrydelse efter straffelovens kapitel 28 rejses en subsidiær tiltale efter skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16 anmodes politimesteren om, at påstå tiltalte  dømt til at efterbetale de unddragne skatter.         
 
2. I de sager, der er udtaget i forbindelse med den kommunale ligning, foretages skatteansættelsen som udgangspunkt af kommunen med klageadgang til skatteankenævnet.               ;  
 
I vigtigere sager med betydelige unddragelser og navnlig hvor frihedsstraf  kan komme på tale, foretages skatteansættelsen så vidt muligt af regionen  med klageadgang til Landsskatteretten.          
 
B. Gennemførelse af momskrav  
 
Momstilsvaret fastsættes som hovedregel efter reglerne i momslovens § 77 af regionen, før der fremsættes begæring om tiltale overfor politimesteren.  I følgende tilfælde medtages momskravet under straffesagen:         
 
a.  Når momsunddragelsen er sket i et selskab, anmodes politimesteren om at påstå, at den tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med selskabet for momsen, hvis         
 
- der findes grundlag for at rejse tiltalen mod den, der ejer eller behersker  selskabet (hovedaktionær/-anpartshaver)
og         
 
- det er tvivlsomt, om selskabet kan betale momsen.         
 
b. Hvis ægtefæller eller samlevere sammen har drevet en virksomhed og tiltalen (også) rettes mod den af parterne, der ikke er registreret som virksomhedsindehaver, anmodes politimesteren om at påstå, at tiltalte pålægges solidarisk hæftelse med ægtefællen/samleveren for momsen.               ;  
 
I situationerne ovenfor under a. og b. opgøres tillige momstilsvar for henholdsvis selskabet og den registrerede virksomheds indehaver.          
 
II. Klagesager. Fremme eller berostillelse i forhold til straffesagen.         
 
A. Klage over skatteansættelse           
 
1. I tilfælde, hvor klagen til skatteankenævnet eller Landsskatteretten alene  vedrører skatteforhøjelser, der ikke er inddraget under straffesagen, fortsætter klagesagsbehandlingen og retsforfølgningen i skattestraffesagen uafhængigt af hinanden.          
 
2. Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem, før straffesagen gennemføres. Dette gælder især               ;       
-       mindre, ukomplicerede klagesager, som kan forventes afgjort hurtigt,               ;          
 
- klagesager, hvor den foreliggende uenighed overvejende vedrører  spørgsmål om forståelse af materielle regler,       
- klagesager, hvor opgørelsen af en udeholdt indkomsts størrelse i væsentlig grad bygger på skøn.  
 
I følgende tilfælde søges straffesagen dog fremmet uanset klage over skatteansættelsen
              ;          
-       hvor klagesagen overvejende vedrører bevisspørgsmål af betydning for skatteansættelsen,
 
-       hvor klagesagen overvejende vedrører anvendelse af retsregler, som  ikke frembyder fortolkningsmæssig tvivl,        
-       hvor den sigtede er varetægtsfængslet, og fængslingen ønskes opretholdt indtil domsafsigelsen.          
 
3. I tilfælde, hvor klagesagen fremmes på bekostning af straffesagen, sendes begæring om tiltale først til politimesteren, når den administrative klagebehandling er gennemført. Regionen underretter skatteankenævnet eller Landsskatteretten om, at der senere vil blive rejst ansvarssag.   
              ;
Hvis politiet allerede er inddraget i sagen, anmoder regionen politimesteren om at stille straffesagen i bero.            
 
4. I tilfælde, hvor straffesagen søges fremmet uanset klagen, indstiller regionen  til skatteankenævnet eller Landsskatteretten, at sagsbehandlingen stilles i bero.          
 
5. Regionen kan, selv om skatteansættelsen er indbragt for et skatteankenævn   eller Landsskatteretten, anmode politimesteren om at rejse tiltale i tilfælde,  hvor strafansvaret ellers ville forældes.          
 
6. Klagesager, der behandles før straffesager, søges fremmet mest muligt.
Straffesager, der behandles forud for klagesager, søges fremmet mest muligt.          
 
B.     Klage over fastsættelse af momstilsvar.  
 
Ved klage til Landsskatteretten forholdes efter samme retningslinier som anført ovenfor under II, A, 2.  
 
Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1998, jf. § 40 i lov nr. 1098 af 29. december 1997 (Ændret klagestruktur mv.). Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1994-8 af 26. april 1994 ophæves.
 
Frantz Howitz               ;             ;             ; /Søren Vilhelmsen

Bilag:

1998-12 Justering af diverse bemyndigelsescirkulærer som følge af statens overtagelse af selskabsligningen

Tss-cirkulære, 1998-12

Undertitel:

Skatteproceskontoret
 
1. Ligningsrådet har i en række cirkulærer bemyndiget kommunerne til at træffe konkrete afgørelser vedrørende også selskabers skatteansættelser.
 
Med statens overtagelse af selskabsligningen pr. 1. juli 1998 er det nødvendigt at trække nogle af disse bemyndigelser tilbage og overføre dem til "den skatteansættende myndighed".
 
Ved "den skatteansættende myndighed" forstås den skattemyndighed, der rent faktisk foretager skatteansættelsen, hvad enten ansættelsen foretages af told- og skatteregionen i medfør af skattestyrelseslovens § 12 A eller af den kommunale myndighed i henhold til indgået aftale, jf. skattestyrelseslovens § 38, stk. 2.
 
2. Følgende cirkulærer skal herefter ændres:
 
SD-cirkulære nr. 1986-22 (omgørelse)
 
I 1. afsnit ændres "de lokale ligningsmyndigheder" til "de skatteansættende myndigheder".
 
I 2. afsnit ændres "ligningsmyndigheden" til "myndigheden".
 
SD-cirkulære nr. 1986-31 (skattefri fusion)
 
I 1. afsnit udgår "direktoratet for Københavns skatte- og registerforvaltning og Frederiksberg kommunes skattedirektorat" og "amtsskatteinspektoraterne" ændres til "told- og skatteregionerne".
 
I 2. afsnit udgår "(skattedirektorat)" og "det amtsskatteinspektorat" ændres til "den told- og skatteregion".
 
TSS-cirkulære nr. 1990-15 (principskifte/fordringer mv.)
 
I 3. afsnit ændres "de kommunale skattemyndigheder" til "de skatteansættende myndigheder".
 
6. afsnit ændres til:
 
"Den skatteansættende myndigheds afgørelse kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen".
 
TSS-cirkulære 1993-11 (omlægning af regnskabsår)
 
I 1. afsnit på side 1 ændres "de kommunale skattemyndigheder" til "de skatteansættende myndigheder".
 
I sidste afsnit på side 1 ændres "aktuelle mandtalskommune" to gange til "aktuelle ansættelsesmyndighed".
 
Under punkt 4, 1. afsnit på side 2 ændres ordene "told- og skatteregionen, hvorunder selskabets aktuelle mandtalskommune hører" til "selskabets told- og skatteregion" og ordene "told- og skatteregionen, hvorunder moderselskabets aktuelle mandtalskommune hører" til "moderselskabets told- og skatteregion".
 
Punkt 4, 2. afsnit udgår.

TSS-cirkulære nr. 1993-17 (principskifte/obligationer)
 
I 2. afsnit ændres "de kommunale skattemyndigheder" til "de skatteansættende myndigheder".
 
I 3. afsnit ændres "den kommunale skattemyndigheds" til "den skatteansættende myndigheds".
 
Den resterende del af afsnittet udgår.
 
TSS-cirkulære nr. 1995-17 (efterfølgende fondshenlæggelser)
 
Ordene "de lignende myndigheder" ændres til "de skatteansættende myndigheder" og "ligningsmyndigheden" og "ligningsmyndighedens" ændres til "myndigheden" eller "myndighedens".
 
Punkt 1.2. udgår. Punkterne 1.3. til 1.6. bliver herefter punkterne 1.2. til 1.5.
 
I punkterne 1.2, 1.3, 1.4 og 1.5 (tidligere 1.3, 1.4, 1.5.og 1.6) ændres "ligningsmyndigheden" til "den skatteansættende myndighed".
 
I punkt 2.1. udgår 2. punktum.
 
TSS-cirkulære nr. 1996-12 (udlægning/bindende forhåndsbeskeder)
 
Under punkt 6 indføjes efter "forhåndsbesked" ordene "vedrørende personer eller dødsboer".
 
TSS-cirkulære nr. 1996-23 (udlægning/skattefri aktieombytning)
 
Under punkt 3 indføjes efter "sagen" ordene "vedrørende personer eller døds-boer".
 
TSS-cirkulære nr. 1997-39 (sambeskatning)
 
I afsnit 4 ændres "Den kommunale skattemyndighed" til "Den skatteansættende myndighed".
 
I betingelse 1.4 ændres "Den kommunale skattemyndighed" til "Den skatteansættende myndighed".
 
I vilkår 2.7. ændres "den kommunale skattemyndighed" til "den skatteansættende myndighed".
 
I vilkår 2.10. ændres "Den kommunale skattemyndighed" til "Den skatteansættende myndighed".
 
Vilkår 3. formuleres således: "Ansøgning om sambeskatning skal indsendes til den myndighed, som foretager skatteansættelsen af moderselskabet".
 
Vilkår 3.1. formuleres således: "Klage over nægtet sambeskatning stiles til Ligningsrådet og indsendes til den told- og skatteregion, hvorunder moderselskabet hører".
 
Vilkår 3.2. formuleres således: "Skatteansættelsen for de sambeskattede sel-  skaber foretages af den myndighed, som foretager skatteansættelsen af moderselskabet".
 
TSS-cirkulære nr. 1998-3 (efterfølgende af- og nedskrivninger)
 
Ordene "de lignende myndigheder" og lign. ændres til "de skatteansættende myndigheder".  
 
Under punkt 3.3 ændres "ligningsmyndigheden, som afgiver sin" til "den skatteansættende myndighed. Hvis denne er en anden end told- og skatteregionen afgives udtalelse".
 
3. Cirkulæret træder i kraft den 1. juli 1998. Ændringerne vedrørerne TSS-cirkulære 1993-17 og TSS-cirkulære 1997-39 - bortset fra ændringerne vedrørende vilkår 3.2 - gælder dog først fra 1. oktober 1998.
 
 
 
 
Frantz Howitz               ;             ;   /Ruth Kjærskov

Bilag:

1998-23 Cirkulære om revurdering af afslag på anmodninger om sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, om meddelelse af tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft og om efterfølgende ændring.

Tss-cirkulære,

Undertitel:

1. Indledning
 
Ved en dom af 2. marts 1998 (TfS 1998,313) har Vestre Landsret underkendt den hidtidige praksis i sager om sidestilling med afskrivningsberettigede bygninger efter afskrivningslovens § 18, stk. 2. Dommen er ikke anket til Højesteret.
 
Dommens præmisser indeholder følgende to krav til vurderingen efter afskrivningslovens § 18, stk. 2:
 
- Den teknisk-økonomisk forældelse skal på lige fod med fysisk nedslidning kunne begrunde afskrivningsret efter afskrivningslovens § 18, stk. 2.
 
- Undtagelsesbestemmelserne i afskrivningslovens § 18, stk. 4 og 5, kan ikke anvendes som støtte for et afslag på anmodninger om sidestilling, da der er tale om konkrete undtagelser, og da stk. 2 alene henviser til stk. 1, litra a og b.
 
Dommen tager ikke direkte stilling til, om afslag kan baseres på sammenligninger med de i afskrivningslovens § 18, stk. 3, nævnte kontor- og beboelsesbygninger, da den konkrete sag ikke gav anledning hertil. Ligningsrådet finder dog at begrundelsen for, at stk. 4 og 5 ikke kan anvendes som støtte for et afslag, også fører til, at stk. 3 ikke kan anvendes som støtte for et afslag.
 
Ved afgørelser truffet forud for den 22. april 1997 indgik den teknisk-økonomiske forældelse ikke på lige fod med fysisk nedslidning i vurderingen. Dette blev ændret fra og med den 22. april 1997, jf. således TfS 1997,638. Afgørelser truffet efter denne dato opfylder dermed det første af de to krav, der stilles i dommen, hvorimod afgørelser truffet forud for denne dato som udgangspunkt ikke opfylder det første krav.
 
Derimod er der såvel forud for som efter den 22. april 1997 meddelt afslag med støtte i sammenligninger med de i afskrivningslovens § 18, stk. 3-5, nævnte bygninger.
 
Dommen giver dermed anledning til revurdering af tidligere meddelte afslag, som ikke opfylder de krav, der stilles i dommen. Herom nedenfor i pkt. 2.
 
Der kan være skatteydere, som på grund af hidtidig praksis har afholdt sig fra at ansøge Ligningsrådet om tilladelse til sidestilling i tilfælde, hvor der efter praksis ville være meddelt afslag. Derfor er der nedenfor i pkt. 3 givet regler for meddelelse af tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft.
 
Pkt. 2 og 3 bygger på, at tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft efter revurdering eller anmodning alene skal kunne gives for indkomstår, hvori der kan foretages efterfølgende afskrivninger på den pågældende bygning. Reglerne om efterfølgende afskrivninger findes i afskrivningslovens § 30, stk. 3, og i TSS-cirkulære 1998-3.
 
Det forhold, at Ligningsrådets praksis vedrørende sidestilling er underkendt, anses ikke i sig selv for en sådan særlig omstændighed, som kan begrunde tilladelse til efterfølgende afskrivninger udenfor den i TSS-cirkulære 1998-3, pkt. 2.2 nævnte tidsfrist på tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår. Omvendt anses underkendelsen af Ligningsrådets praksis for tilstrækkelig begrundelse for at imødekomme anmodninger om efterfølgende afskrivninger inden for den nævnte tre-års frist. Tilladelse til efterfølgende afskrivninger kan gives udenfor tidsfristen på tre år, når der er tale om afskrivninger til kompensation for en ansættelsesændring, jf. således de nærmere betingelser for ændring af afskrivningerne i anledning af ansættelsesændringer i TSS-cirkulære 1998-3, pkt. 1. Såfremt betingelserne for efterfølgende afskrivninger til kompensation for ansættelsesændringer er opfyldt, vil en tilladelse til sidestilling dermed kunne gives med virkning for indkomstår, der ligger udenfor fristen på tre år. Hjemlen hertil er afskrivningslovens § 30, stk. 3.
 
Afskrivningerne kan alene tillades ændret for indkomstår, hvori ansøgeren har ejet den pågældende bygning, og bygningen har opfyldt betingelserne for sidestilling, jf. således afskrivningslovens § 22, stk. 1, og 24, stk. 3. Afskrivningerne kan ikke tillades ændret for det indkomstår, hvori den pågældende bygning afhændes eller nedrives, jf. således afskrivningslovens § 24, stk. 2.
 
 
2.
Revurdering af tidligere meddelte afslag
 
2.1.
Ligningsrådet vil af egen drift med virkning for indkomstår, som udløber den 2. marts 1995 (3 år forud for dommen) eller senere, revurdere afslag meddelt forud for dommen, som ikke opfylder de to krav, som stilles i dommen. Revurderingen af egen drift forudsætter, at ansøgeren ejer den pågældende bygning inden for den nævnte periode. Revurderingen er derimod som udgangspunkt uafhængig af, hvornår afslaget er meddelt. Dog forudsætter revurderingen af egen drift, at den pågældende sag stadig forefindes, hvilket ikke er tilfældet for sager afgjort forud for 1980.
 
2.2. Revurdering af afslag meddelt forud for dommen, som ikke opfylder de to krav, dommen stiller, kan ligeledes ske efter anmodning. Pkt. 3.1 og 3.2 finder tilsvarende anvendelse for sådanne anmodninger.
 
3. Tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft
 
3.1. Anmodning om sidestilling med tilbagevirkende kraft kan imødekommes med virkning for indkomstår, som udløber den 2. marts 1995 eller senere, såfremt anmodningen indgives senest den 1. september 1999.
 
3.2. Indgives anmodningen efter den 1. september 1999 kan sidestilling med tilbagevirkende kraft tillades med virkning for indkomstår, som udløber 3 år eller mindre forud for modtagelsen af anmodningen.
 
3.3. Dette cirkulære omfatter alene anmodninger om sidestilling med tilbagevirkende kraft, hvis den pågældende bygning er ejet af ansøgeren og opfylder betingelserne for sidestilling i indkomstår, for hvilke selvangivelsen er indgivet forud for den 1. september 1998.
 
4.
Generelle regler
 
4.1. Efter anmodning kan revurdering efter pkt. 2 og sidestilling med tilbagevirkende kraft efter pkt. 3 gives med virkning for indkomstår, som ligger forud for de i pkt. 2.1., 3.1 eller 3.2 nævnte indkomstår, når betingelserne for efterfølgende afskrivninger til kompensation for ansættelsesændringer i TSS-cirkulære nr. 1998-3, pkt. 1, er opfyldt for de pågældende år.
 
4.2. Revurdering efter pkt. 2 og sidestilling med tilbagevirkende kraft efter pkt. 3 kan alene gives med virkning for indkomstår, for hvilke ansøgeren efter afskrivningslovens øvrige regler kan foretage skattemæssige afskrivninger på den pågældende bygning.
 
4.3 . Efterfølgende afskrivninger på den pågældende bygning kan tillades for indkomstår, for hvilke en revurdering eller en tilladelse til sidestilling med tilbagevirkende kraft efter dette cirkulære har virkning. Efterfølgende afskrivninger efter dette cirkulære behandles uanset TSS-cirkulære 1998-3 af Ligningsrådet.
 
5. Ikrafttrædelse
 
Dette cirkulære træder i kraft den 1. september 1998.
 
 
Frantz Howitz               ;  / Kim Lohse

Bilag:

1998-28 Cirkulære om genoptagelse af sager, hvor der er beregnet procenttillæg efter kildeskattelovens § 61 i forbindelse med mellemperiode- og dødsbobeskatning.

1. Efter § 89 i dødsboskatteloven finder skattelovgivningens almindelige regler om forfaldstid, forrentning, opkrævning og inddrivelse af personskatter tilsvarende anvendelse på de skattekrav, der er nævnt i dødsboskatteloven.
 
I punkt 18.2 i cirkulære nr. 106 af 4. juli 1997 om dødsboskatteloven er bl.a. anført: Det betyder bl.a., at der efter kildeskattelovens §§ 61 og 62 skal beregnes procentgodtgørelse på 4 pct af en eventuel overskydende skat og procenttilæg på 7 pct. af en eventuel restskat.
 
2. Der har været rejst spørgsmål om rigtigheden af denne fortolkning, og Skatteministeriets departement har i Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1998,510 offentliggjort en afgørelse, hvorefter departementet efter fornyede overvejelser finder, at der ikke anses at være hjemmel til at opkræve procenttillæg eller udbetale procentgodtgørelse efter kildeskattelovens §§ 61 og 62 ved opkrævning  eller tilbagebetaling af skattebeløb i tilfælde, hvor der foretages mellemperiodebeskatning eller dødsbobeskatning af dødsboer efter dødsboskattelovens be-stemmelser herom.  Som følge heraf skal sætningen i cirkulærets punkt 18.2 om beregning af procentgodtgørelse og procenttillæg samt tilsvarende sætning i Ligningsvejledningen for 1997 (Beskatning ved dødsfald) , afsnit B.G.3.2, udgå.
 
3. Skattemyndighederne anmodes på denne baggrund om efter anmodning fra bobestyreren eller den af boets arvinger befuldmægtigede at genoptage skatteansættelsen og ændre denne, hvor der er beregnet procenttillæg efter de under pkt. 1 beskrevne regler
 
Genoptagelse kan endvidere foretages, hvis skattemyndigheden på andet grundlag er bekendt med, at der foreligger tilfælde, hvor der uberettiget er beregnet et sådant procenttillæg.
 
Da tilbagebetaling af procenttillægget kan medføre uheldige konsekvenser, f. eks at omkostningerne ved boets genoptagelse er større end tilbagebetalingsbeløbet, eller at boet skal betale dødsboskat, bør skattemyndigheden i disse tilfælde forinden genoptagelsen rette henvendelse til boet med henblik på afklaring af, om boet rent faktisk ønsker tilbagebetalingen.
 
4. Ansøgning om genoptagelse af indkomstansættelserne efter pkt. 2 og 3 skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af kalenderåret 1999, på hvilket tidspunkt dette cirkulære bortfalder.
 
5. Tilbagebetalingen, der skal forrentes efter reglerne i cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987 om forrentning af visse tilbagebetalingsbeløb, sker til den på-gældende bobestyrer eller boets befuldmægtigede.
 
Frantz Howitz               ;      /Kim Lohse

Bilag:

1998-29 Godkendelse af transfer pricing ændringer mv.

Tss-cirkulære 1998-29

Undertitel:

Kontoret for International Selskabsbeskatning
1. Ved lov nr. 131 af 25/2 1998 (lovforslag L 84 - oplysningspligt vedrørende koncerninterne transaktioner) indsattes § 3 B i skattekontrolloven. Loven er nærmere omtalt i Skatteministeriets cirkulære nr. 84 af 15/5 1998.  
 
Formålet med loven er at øge skattemyndighedernes muligheder for at sikre korrekt prisfastsættelse og derved korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst ved koncerninterne transaktioner på tværs af grænserne (transfer pricing). Dette skete ved bl.a. at indføre særlige udvidede oplysnings- og dokumentationsforpligtelser i transfer pricing tilfælde.
 
Samtidig indførtes en særlig godkendelsesprocedure i transfer pricing sager, jf. § 3 B, stk. 5, 2. pkt. Godkendelsesproceduren indebærer, at en skattemyndighed, som i grænseoverskridende tilfælde ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, som ville være fastsat, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (arms længde prisen), i alle tilfælde skal indhente godkendelse hos den centrale told- og skatteforvaltning.
 
Godkendelse skal indhentes  såvel i tilfælde, hvor skattemyndigheden vil forhøje den skattepligtige indkomst, som i tilfælde, hvor skattemyndigheden (på den skattepligtiges begæring) vil nedsætte den skattepligtige indkomst, herunder når der er tale om en såkaldt korresponderende nedsættelse i forbindelse med udenlandske forhøjelser.
 
2. Efter loven er virkningstidspunktet for godkendelsesproceduren indkomståret 1999.   
 
Af hensyn til Told- og Skattestyrelsens tilsyn med transfer pricing området og sikring af en ensartet ligning over hele landet pålægges de skatteansættende myndigheder imidlertid allerede nu at indhente forudgående godkendelse til transfer pricing ændringer (både forhøjelser og nedsættelser) for så vidt angår juridiske personer, bortset fra dødsboer.
 
Der skal indhentes godkendelse uanset, om den skatteansættende myndighed er  en kommune, en told- og skatteregion eller Selskabsrevisionsafdelingen i Told- og Skattestyrelsen.
 
3 . Der skal også indhentes godkendelse i tilfælde, hvor én skattemyndighed (f.eks. en told- og skatteregion) som en følge af revisions- eller kontrolvirksomhed vil ændre en skatteansættelse foretaget af en anden skattemyndighed (f.eks. en kommune).  
 
4. Cirkulæret træder i kraft og har virkning fra og med den 15. november 1998. D.v.s., at for så vidt angår for forhøjelser af den skattepligtige indkomst, skal der indhentes godkendelse i relation til agterskrivelser, der afsendes den 15. november 1998 eller senere. For nedsættelser, herunder korresponderende nedsættelser, er det afgørende om den skattepligtige får meddelt tilladelse til nedsættelse den 15. november 1998 eller senere.
 
5. Anmodningen om godkendelse indsendes direkte til kontoret for International Selskabsbeskatning i Told- og Skattestyrelsen, Østbanegade 123, 2100 København Ø. Kontoret, der henhører under Selskabsbeskatningsafdelingen, er også  kompetent myndighed for så vidt angår transfer pricing sager i relation til de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler og EF-Voldgiftskonventionen.
 
6. Dette cirkulære omfatter ikke fysiske personer og dødsboer. For disse skattepligtige skal der først indhentes godkendelse fra og med indkomståret 1999, jf. skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, 2. pkt.  
 
 
Frantz Howitz               ;   /Lisbeth Rasmussen
 
 
 
 

Bilag:

1998-32 Kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven

Tss-cirkulære, 1998-32

Undertitel:

Erhvervsbeskatningskontoret
1. I henhold til afskrivningslovens § 45 skal anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og
vederlag for aktiver omfattet af  afskrivningsloven omregnes til kontantværdi.
 
Endvidere følger det af § 4 i lov om ejendomsavancebeskatning, jf. lovbekendtgørelse nr. 640 af
2/8 1997 med senere ændringer, at anskaffelses- og afståelsessummer efter
ejendomsavancebeskatningsloven skal omregnes til kontantværdi.
 
Hidtil er de nærmere retningslinier for kontantomregning af anskaffelses- og afståelsessummer
efter afskrivningsloven og ligningsloven blevet fastsat af skatteministeren i bekendtgørelse nr. 486
af 31/5 1994, mens retningslinierne for kontantværdiansættelse af overdragelsessummer efter
ejendomsavancebeskatningsloven er blevet fastsat i bekendtgørelse nr. 667 af 13/7 1994.
 
Ved lov nr. 433 af 26/6 1998 om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven) er
skatteministerens hjemmel til at udstede regler om kontantomregning og regler om oplysningspligt
ophævet. Derfor er bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 om kontantværdiansættelse af
overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ligningsloven og om oplysningspligt efter
afskrivningsloven bortfaldet. Tilsvarende er kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 667 af 13/7 1994 om
kontantomregning efter ejendomsavancebeskatningsloven bortfaldet.
 
I denne anvisning har Ligningsrådet fastsat vejledende retningslinier for omregning af de nævnte
overdragelsessummer til kontantværdi.
 
I henhold til bekendtgørelse nr. 486 af 31/5 1994 har Told- og Skattestyrelsen udstedt tabeller,
der har skullet anvendes ved opgørelse af overdragelsessummer for afskrivningsberettigede
bygninger m.v. De samme tabeller er blevet anvendt som vejledende for fastsættelse af
kursværdien for private pantebreve i forbindelse med avanceopgørelsen efter
ejendomsavancebeskatningsloven, jf. § 4, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 667 af 13/7 1994. I medfør
af § 5 i bekendtgørelse nr. 486 af 31/5 1994 har Told- og Skattestyrelsen endvidere udsendt en
særlig tabel til brug for kontantværdiansættelse af overdragelsessummer for driftsmidler og skibe,
ombygninger og særindretninger af lejede lokaler samt visse formuegoder, godtgørelser og
vederlag.
 
De værdiansættelser, der er blevet fastsat i medfør af § 5 i bekendtgørelse nr. 486 af 31/5 1994,
har i visse tilfælde afveget en del fra handelsværdien for de pågældende aktiver. I
afskrivningsloven af 26/6 1998 er retsstillingen derfor blevet ændret således, at det nu alene
fremgår af lovgivningen, at overdragelsessummerne for de pågældende aktiver skal omregnes til
den kontante kursværdi, dvs. handelsværdi.
 
De nedenfor anførte retningslinier er udelukkende af vejledende karakter, idet også individuelle
forhold skal indgå i vurderingen af en fordrings handelsværdi.
 
2.
Anvendelsesområdet for cirkulæret
 
2.1. Cirkulæret omfatter retningslinier for kontantomregning af overdragelsessummer for følgende
aktiver:
 
a)Aktiver omfattet af afskrivningsloven, jf. denne lovs 45, stk. 1.
 
b)Fast ejendom, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 2 og 4.
 
3. Generelle bestemmelser
 
3.1 . Omregning til kontantværdi sker ved at lægge den kontante del af overdragelsessummen,
godtgørelsen eller vederlaget sammen med kursværdien af den resterende del af
overdragelsessummen m.v.
 
3.2. Ved kontantomregning efter afskrivningsloven og ligningsloven skal der, når overdragelsen
samtidig omfatter fast ejendom, driftsmidler eller goodwill m.v., foretages en fordeling af den
kontantomregnede overdragelsessum mellem de afskrivningsberettigede bygninger m.v. og disse
indbyrdes, den resterende del af ejendommen og de øvrige nævnte formuegoder. Fordelingen
foretages med udgangspunkt i, hvad køber og sælger har aftalt i købsaftale, skøde eller på anden
skriftlig måde, jf. afskrivningslovens § 45, stk. 2-4.
 
3.3. Ved kontantomregning efter ejendomsavancebeskatningsloven skal de beregnede beløb
fordeles forholdsmæssigt i overensstemmelse med ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 6-8.
 
3.4. Omregning til kontantværdi sker efter kursværdien på overdragelsestidspunktet (anskaffelses-
henholdsvis afståelsestidspunktet). Overdragelsestidspunktet er det tidspunkt, hvor der er indgået
bindende aftale om overdragelse af aktivet.
Hvis det kan dokumenteres eller sandsynliggøres, at et aktiv er købt til markedspris for
kontantkøb, og forrentning og vilkår i øvrigt ikke afviger fra markedsvilkårene for finansiering af
den pågældende type aktiver, kan den aftalte pris umiddelbart danne grundlag for afskrivningerne.
 
3.5. For gæld, der kan indfries til kurs pari, vil kursen normalt kun ligge over 100,
når dette tilsiges af fordringens forrentning sammenholdt med opsigelses-varslets længde.
 
4. Kontantomregning af obligationsbaserede lån
 
4.1. Den ikke kontante del af overdragelsessummen omregnes til den kontante handelsværdi efter
følgende retningslinier:
 
a) Lån i fast ejendom eller skibe, der er ydet i form af børsnoterede obligatioer, ansættes til
børskursen.
 
b) Kontantlån, der er optaget i forbindelse med overdragelse af fast ejendom,
og som modsvares af børsnoterede obligationer, ansættes til lånets pålydende. Er kontantlånet
ikke optaget i forbindelse med overdragelsen, ansættes kursværdien til børskursen på de
underliggende obligationer.
 
c) Anslået realkreditlån, der senere udbetales kontant, ansættes til den børskurs, der er gældende
den dag, de underliggende obligationer sælges. Anslået realkreditlån, der senere overføres til
låntagerens konto i Værdipapircentralen, ansættes til den kurs, der gælder den dag, obligationerne
overføres.
 
4.2. Den børskurs, der anvendes efter pkt. 4.1., er alle handler-kursen kl. 17. Alle handler-kursen
beregnes af Københavns Fondsbørs som et vejet gennemsnit af alle de handler, der indgår i alle
handler-omsætningen på det i pkt. 3.4. nævnte tidspunkt, jf. dog pkt. 4.1., litra c. For så vidt
angår obligationer, som er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS eller på en børs,
der er medlem eller associeret medlem af Federation Internationale des Bourses de Valeurs
(FIBV), anvendes den kurs, hvortil obligationerne er noteret. Tilsvarende gælder for obligationer,
der er optaget til offentlig notering på et andet marked, der er offentligt anerkendt, regelmæssigt arbejdende og åbent for offentligheden.
 
4.3. Realkreditlån, der ikke omfattes af pkt 4.1., skal kontantomregnes til den kurs, hvortil lånet
på det aktuelle tidspunkt kan indfries i henhold til de indfrielsesvilkår, som gælder for det
pågældende lån.
 
5. Kontantomregning af andre lån
 
Kontantværdien for fordringer og gæld, der ikke er omfattet af pkt. 4., værdiansættes efter et
skøn under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder. Ved udøvelsen af skønnet
skal der henses til fordringens forrentning, løbetid og sikkerhed, herunder eventuel pantesikkerhed
og kaution samt skyldnerens formodede betalingsevne. Efter omstændighederne vil indhentede
erklæringer fra sagkyndige kunne tillægges betydning.
 
Hvor der er tale om fordringer, for hvilke der eksisterer et egentligt marked, vil markedsprisen for
den pågældende fordring skulle lægges til grund.
 
Overdragne lån optaget i FIH, skal kontantomregnes til den kurs, hvortil lånet på det aktuelle
tidspunkt kan indfries i henhold til de indfrielsesvilkår, som gælder for de pågældende lån.
 
Hvis uafhængige parter med modsat rettede interesser aftaler en kursværdi, som begge parter
benytter, vil denne kursværdi normalt blive lagt til grund.
 
Told- og Skattestyrelsen udgiver kvartalsvis et tabelmateriale, der er vejledende for ansættelsen af
kursværdien af fordringer omfattet af dette afsnit. Tabelmaterialet indeholder forudsætningerne
for de angivne kurser samt en beskrivelse af de forhold, der vil påvirke kurserne i opad- eller
nedadgående retning.
 
Hvor der er tale om overdragelse mellem interesseforbundne parter, hvor den ene af parterne på
grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har bestemmende
indflydelse på den anden parts handlemåde, følger det af domspraksis, at kursansættelsen skal
foretages under hensyntagen til den sikkerhed, der følger af interessefællesskabet. Højesteret har
således i to domme, begge af 3/12 1984, refereret i Tidsskrift for Skatteret 1984, 582 og 586,
godkendt, at skattemyndighederne ansatte to gældsbreve udstedt ved virksomhedsomdannelse til
kurs 80. Højesteret udtalte, at skattemyndighederne ikke alene var bundet til at lade
værdiansættelsen bero på de nærmere vilkår i gældsbrevet, men at det måtte tillægges afgørende
betydning, at kreditor som følge af retsforholdets særlige karakter havde haft indgående kendskab
til og indflydelse på selskabets forhold, og at gældsbrevet ikke var bestemt til omsætning.
 
Under hensyntagen til renteniveauet på overdragelsestidspunktet kan kursværdien overstige kurs
80.
 
Udlandslån med statslig kurssikring (K-lån) med fastsat lav rente i en periode, hvorefter gælden
refinansieres ved optagelse af obligationslån, kursansættes den første periode efter reglerne i pkt.
5. Ved afståelse af bygningen efter den fastsatte periode anvendes reglerne i pkt. 4.
 
6. Særregler for inkonverterbare lån
 
Ejendomsavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, indeholder en særregel for kontantomregning af
inkonverterbare lån, som sælger har stiftet eller overtaget inden den 19. maj 1993. Særreglen
omfatter både inkonverterbare obligationslån og inkonverterbare kontantlån. Den gælder alene for
opgørelsen af sælgerens afståelsessum. Den gælder ikke ved opgørelsen af anskaffelsessummen
ved købers videresalg.
 
Særreglerne betyder, at et inkonverterbart lån, der af sælger er stiftet eller overtaget inden den 19.
maj 1993, medtages til den pålydende værdi af restgælden på det tinglyste lån, såfremt:
 
1) kursen er 100 eller derunder ved stiftelsen, hhv. overtagelsen, og
2) kursen er 100 eller derover ved afståelsen af den faste ejendom.
 
Et lån anses for stiftet, når der er indgået et bindende låneforhold. Et lån i fast ejendom anses for
overtaget på det tidspunkt, hvor der er indgået bindende aftale om erhvervelse af den faste
ejendom.
 
Opgørelse af kursen ved stiftelse, overtagelse eller afståelse
 
A. Kontantlån
 
Et inkonverterbart kontantlån anses for at have kurs 100, såfremt restgælden og indfrielsesbeløbet
er lige store. Hvis indfrielsesbeløbet overstiger restgælden  (kursen på de underliggende
obligationer er over 100), er kursen over 100.
Overtages et kontantlån, er indfrielsesbeløbet det beløb, hvortil lånet på overtagelsestidspunktet
kan indfries i henhold til de indfrielsesvilkår, som gælder for lånet.
 
Kontantlån antages altid at have kurs 100 på stiftelsestidspunktet. Det gælder også lån, der er
optaget i forbindelse med overdragelsen af en ejendom, når lånet indgår i købesummen med lånets
pålydende.
 
B. Obligationslån
 
Overtages et obligationslån, er det obligationernes kurs på overtagelsestidspunktet, som skal
bruges.
 
Stiftes et obligationslån, er kursen ved stiftelsen den samme som kursen på obligationerne, når
disse udstedes, dvs. når obligationerne sælges eller overføres til låntagerens konto i
Værdipapircentralen.
 
7. Andre bestemmelser
 
7.1. Hvis de skatteansættende myndigheder bliver opmærksomme på, at køber og sælger ikke
anvender samme kurs, fastsætter myndighederne den kontante handelsværdi.
 
7.2. Brugs-, rente- og indtægtsnydelser medtages til den kapitaliserede værdi opgjort efter
Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 1068 af 18/12 1997 om fastsættelse af værdien af brugs-,
rente- eller indtægtsnydelser ved beregning af arve- og gaveafgift.
 
7.3. Ved overdragelse af et formuegode, hvorpå der hviler en forpligtelse som nævnt i pkt. 7.2.,
opgøres kapitalværdien efter ydelsens årlige værdi og kapitaliseringsfaktorerne
påoverdragelsestidspunktet.
 
8. Ikrafttræden
 
Cirkulæret har virkning fra og med indkomståret 1999. Der skal dog ikke ske kontantomregning
af anskaffelsessummer m.v. for aktiver, der er anskaffet i indkomståret 1998 eller tidligere
indkomstår, når anskaffelsessummen efter de hidtil gældende regler ikke skulle kontantomregnes.
 
 
 
Frantz Howitz               ;             ;/Kim Lohse  
 
  
              ;  
 

Bilag:

1998-34 Skatteansættende myndigheder for juridiske personer bortset fra dødsboer.

Tss-cirkulære 1998-34

Undertitel:

Ligningskontoret
1. I henhold til § 18, stk. 1, i skatteministeriets bekendtgørelse nr. 336 af 10. juni 1998 om sagsudlægning har direktøren for Told- og Skattestyrelsen indgået aftaler med en række kommuner om udførelsen af ligning af juridiske personer, bortset fra dødsboer, med dertil hørende administrative opgaver.
 
Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har endvidere i henhold til bekendtgørelsens § 19 udtaget en række nærmere bestemte selskaber mv. til ligning i Told- og Skattestyrelsen (Selskabsrevisionsafdelingen). En fortegnelse over disse selskaber er offentliggjort i Told Skat Cirkulære 1998-24.
 
Bilag 1 til dette cirkulære indeholder en fortegnelse over de skatteansættende myndigheder for juridiske personer, bortset fra dødsboer, der ikke skal lignes af Told- og Skattestyrelsen.
 
I bilagets venstre søjle er landets kommuner opstillet i alfabetisk rækkefølge. Den skatteansætte myndighed for juridiske personer, bortset fra dødsboer, med hjemsted i de respektive kommuner fremgår af den højre søjle.
 
2. Den skatteansættende myndighed skal fremover varetage ligningsopgaven, hvilket indebærer at indsendelse af selvangivelse og andre henvendelser i relation hertil skal ske til den i bilag 1 anførte skatteansættende myndighed.
 
Dette gælder, selvom der er tale om indkomstår, der ligger forud for indkomst-året 1998.
 
Fx skal anmodning om genoptagelse indenfor fristerne, jf. skattestyrelseslovens § 4, stk. 1, rettes til den i bilag 1 anførte skatteansættende myndighed, uanset hvilket indkomstår, det drejer sig om.
 
Eventuel klage over skatteansættelser foretaget af den skatteansættende myndighed skal ske til Landsskatteretten. Det samme gælder afslag på en anmodning om ordinær genoptagelse.
 
Den skatteansættende myndighed skal endvidere varetage den sædvanlige vejledning og responderende virksomhed overfor selskaberne mv.
 
3. Flytter et selskab mv. hjemsted, kan den skatteansættende myndighed, som selskabet mv. er fraflyttet, fortsat foretage skatteansættelser og ændring af skatteansættelser for så vidt angår de indkomstår, hvor selskabet havde hjemsted i den pågældende skatteansættende myndigheds område. Den skatteansættende myndighed for et givet indkomstår er ifølge de aftaler, der er indgået med kommunerne, den skatteansættende myndighed, hvor selskabet mv. havde hjemsted den 5. september i det kalenderår, som indkomståret udgør eller træder i stedet for.
 
Er de tidligere skatteansættelser foretaget af en kommunal skattemyndighed, der senere er ophørt som skatteansættende myndighed, skal skatteansættelser og ændring af skatteansættelser for de pågældende indkomstår foretages af den told- og skatteregion, i hvis område kommunen er beliggende på det tidspunkt, hvor der begæres genoptagelse. Er ophøret som skatteansættende myndighed sket som følge af optagelse i et kommunalt fællesskab, skal skatteansættelser og ændring af skatteansættelser for de pågældende indkomstår foretages af den skatteansættende myndighed for det kommunale fællesskab.
 
4. Det under punkt 3. anførte gælder også for indkomståret 1997 og tidligere år, såfremt den daværende hjemstedskommune i øvrigt er skatteansættende myndighed i følge en aftale om udførelse af selskabsligning.
 
Har Kommune A udsendt en agterskrivelse i august 1998 vedrørende en skatteansættelse for indkomståret 1997, kan Kommune A f. eks. den 15. oktober 1998 afslutte sagen med en kendelse, uanset at selskabet eventuelt har flyttet hjemsted til Kommune B pr. 1. september 1998.
 
Har Kommune A ikke indgået aftale om udførelse selskabsligning, skal skatteansættelser og ændring af skatteansættelser for indkomståret 1997 og tidligere år foretages af den skatteansættende myndighed, som selskabet hører under for indkomståret 1998, jf. bilag 1
 
5. Det under pkt. 3 anførte gælder dog ikke for selskaber, som direktøren for Told- og Skattestyrelsen har besluttet skal lignes i Told- og Skattestyrelsen (Selskabsrevisionsafdelingen).
 
Det under pkt. 3, 1. afsnit, anførte gælder dog tilsvarende, når et selskab mv. overføres fra Selskabsrevisionsafdelingen til en anden skatteansættende myndighed.
 
 
Frantz Howitz /Jens Mørkegaard
 
 
 
Bilag 1

Bilag:

1

Bilag

1
AN7906_3.GIF Size: (382><BR> X 39)
AN7906_4.GIF Size: (280><BR> X 624)
AN7906_5.GIF Size: (280><BR> X 665)
AN7906_6.GIF Size: (279><BR> X 665)
AN7906_7.GIF Size: (279><BR> X 666)
AN7906_8.GIF Size: (278><BR> X 663)
AN7906_9.GIF Size: ( X 462)

1998-42 Cirkulære om den skattemæssige behandling af udlodninger i forbindelse med likvidationen af Dansk Krigs-Søforsikring for Varer og Krigsforsikringen for danske Skibe samt genoptagelse heraf

Sagsnummer:

Tss-cirkulære 1998-42

Undertitel:

Selskabsbeskatningskontoret
1. Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 18, jf. § 13 vedtaget følgende anvisning :
 
Udlodninger modtaget i forbindelse med likvidationen af Dansk Krigs-Søforsikring for Varer og Krigsforsikringen for danske Skibe skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
 
2. For så vidt angår juridiske personer bortset fra dødsboer gælder anvisningen for skatteansættelser og ændring af skatteansættelser i det omfang, der inden den 1. juli 1998 er udsendt agterskrivelse efter § 3, stk. 4, i skattestyrelsesloven, jf. § 9 i lov nr. 1106 af 29. december 1997 (Statens overtagelse af selskabsligningen).
 
3.
Told- og Skattestyrelsen har samtidig besluttet, at reglen under pkt. 1 skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer.
 
4. Garanter, der ved skatteansættelsen ikke er behandlet efter retningslinierne under pkt. 1, kan efter anmodning få genoptaget skatteansættelserne for indkomstårene 1995, 1996 og 1997.
 
Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 1999, på hvilket tidspunkt dette cirkulæres pkt. 4 bortfalder.
 
 
Frantz Howitz               ;           /Niels Kristensen               ;

Bilag:

1999-01 Afskrivning på ejendomme hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art

Tss-cirkulære 1999-1

Undertitel:

Erhvervsbeskatningskontoret
1. I henhold til afskrivningslovens § 25, stk. 3, 3. pkt., skal afskrivning på ejendomme med hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, der er omfattet af afskrivningslovens § 25, stk. 3, 1. pkt., ske efter en progressivt stigende skala fastsat af Ligningsrådet.
 
Ligningsrådet har i tabellen i bilag 1 til denne anvisning fastsat en sådan skala.
 
2. Vejledning i beregning af den årlige afskrivning
 
Først foretages en beløbsmæssig opgørelse af hjemfaldsbyrden. Dette sker ved, at ejerens faktiske erhvervelsessum (købesum tillagt evt. byggesum) nedsættes med det beløb, der tilbagebetales ved hjemfald, ligesom der foretages fradrag for beløb, der er afskrevet efter de tidligere regler om ekstraordinære afskrivninger, samt for anskaffelsessummer for installationer, der afskrives særskilt.
 
Dernæst opgøres antallet af år fra anskaffelsestidspunktet til hjemfaldstidspunktet.
 
Hjemfaldsbyrden multipliceres herefter med den faktor i tabellens kolonne d, som står ud for det tal i kolonne c, der angiver antallet af år fra anskaffelsestidspunktet til hjemfaldstidspunktet. Herved beregnes den korrigerede hjemfaldsbyrde.
 
Derpå opgøres antallet af år fra henholdsvis indkomstårets begyndelse og indkomstårets afslutning til hjemfaldstidspunktet.
 
Det beløb, der kan afskrives pr. 10.000 kr. korrigeret hjemfaldsbyrde, kan herefter aflæses i kolonne b mellem de to tal i kolonne a, der angiver antallet af år fra henholdsvis indkomstårets begyndelse og indkomstårets afslutning til hjemfaldstidspunktet.
 
Eksempel:
 
En ejendom er anskaffet i 1972 for 2.000.000 kr. Hjemfaldstidspunktet er år 2052. Der er afskrevet 50.000 kr. som ekstraordinære afskrivninger. I anskaffelsessummen indgår installationer for 100.000 kr., der er afskrevet særskilt.
 
Afskrivningen for indkomståret 1999 beregnes således:
 
Hjemfaldsbyrdens størrelse:
2.000.000 kr. - 50.000 kr. - 100.000 kr. = 1.850.000 kr.
 
Antal år fra ejendommens anskaffelse til hjemfaldstidspunktet:  80.
Multiplikationsfaktor: 1,045.
 
Den korrigerede hjemfaldsbyrde beregnes til:
1,045 x 1.850.000 kr. = 1.933.250 kr.
 
Antallet af år fra henholdvis indkomstårets begyndelse og indkomstårets afslutning til hjemfaldstidspunktet er 53 og 52.
 
Når antallet af år til hjemfaldstidspunktet er 53-52, kan der pr. 10.000 kr. korrigeret hjemfaldsbyrde afskrives 50 kr.
 
Den samlede afskrivning for indkomståret 1999 kan herefter beregnes til:
 
1.933.250 kr. x 50 kr. = 9.666 kr.
10.000 kr.
 
3. Ikrafttræden
 
Cirkulæret har virkning fra og med indkomståret 1999.
 
 
Frantz Howitz               ;        /Kim Lohse

Bilag:

bilag 1

Bilag 1

1
Bilag 1 side 1
 
Tabel til beregning af afskrivning på ejendomme med hjemfaldsforpligtelser m.v.
a.Antal år til
hjemfaldstids-
punktet
b.
Fradrag i indtægten pr.
10.000 kr.'s »korrigeret
hjemfaldsbyrde« på
hjemfaldstidspunkt
 
kr.
c.
Antal år fra
anskaffelsestids-
punkt til hjemfaldstids-
 
punkt
d.
Multiplikationsfaktor
100
99
98
97
96
95
94
93
92
91
90
89
88
87
86
85
84
83
82
81
80
79
78
77
76
75
74
73
72
71
70
69
68
67
66
65
64
63
62
61
60
59
58
57
56
55
54
53
52
51
50
 
8
8
9
9
9
10
10
10
11
11
12
12
13
13
14
14
15
15
16
17
17
18
19
20
20
21
22
23
23
25
26
27
27
29
30
32
32
34
35
37
38
39
41
43
45
46
48
50
52
54
56
100
99
98
97
96
95
94
93
92
91
90
89
88
87
86
85
84
83
82
81
80
79
78
77
76
75
74
73
72
71
70
69
68
67
66
65
64
63
62
61
60
59
58
57
56
55
54
53
52
51
50
1,020
1,021
1,022
1,023
1,024
1,025
1,026
1,027
1,028
1,029
1,030
1,031
1,033
1,034
1,036
1,037
1,039
1,040
1,042
1,044
1,045
1,047
1,049
1,051
1,054
1,056
1,058
1,061
1,063
1,066
1,069
1,072
1,075
1,078
1,081
1,085
1,088
1,092
1,096
1,101
1,105
1,110
1,115
1,120
1,125
1,131
1,137
1,143
1,150
1,156
1,164
 
 
 
 
Bilag 1 side 2
Tabel til beregning af afskrivning på ejendomme med hjemfaldsforpligtelser m.v.
a.
Antal år til
hjemfaldstids-
punktet
b.
Fradrag i indtægten
pr. 10.000 kr.'s
»korrigeret
hjemfaldsbyrde« på
hjemfaldstidspunkt
 
c.
Antal år fra
anskaffelsestids-
punkt til hjemfaldstids
punkt
d.
Multiplikationsfaktor
49
48
47
46
45
44
43
42
41
40
39
38
37
36
35
34
33
32
31
30
29
28
27
26
25
24
23
22
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
59
61
63
66
68
72
74
77
80
83
87
90
94
97
102
105
110
114
118
124
128
133
139
144
150
156
163
168
176
182
190
198
205
214
222
231
240
250
260
270
281
292
304
316
329
342
356
369
385
49
48
47
46
45
44
43
42
41
40
39
38
37
36
35
34
33
32
31
30
29
28
27
26
25
24
23
22
21
20
19
18
17
16
15
14
13
12
11
10
9
8
7
6
5
4
3
2
1
0
1,171
1,180
1,188
1,197
1,207
1,217
1,227
1,239
1,250
1,263
1,276
1,291
1,306
1,322
1,339
1,358
1,378
1,399
1,421
1,446
1,472
1,500
1,531
1,564
1,600
1,640
1,683
1,730
1,782
1,840
1,903
1,975
2,055
2,145
2,249
2,367
2,504
2,664
2,854
3,083
3,362
3,713
4,165
4,769
5,615
6,887
9,009
13,263
25,974

1999-09 Skattefri godtgørelse til ulønnede medhjælpere for idrætsforeninger mv. og til Hjemmeværnets frivillige, ulønnede personel

Sagsnummer:

Tss-cirkulære, 1999-9

Undertitel:

Personskat
1. Foreninger mv.
 
Efter ligningslovens § 7 M, stk. 1 kan foreninger udbetale skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.
 
I den anledning har Ligningsrådet fastsat følgende:
 
2. Rejse- befordrings- og telefonudgifter
 
2.1.
Befordring
 
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til befordring i egen bil med Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 og Ligningsrådets årlige cirkulære, senest TS-cirkulære 1999-07.
 
Begrænsningen i ligningslovens § 9 B finder ikke anvendelse.
 
2.2. Rejse
 
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af rejseudgifter efter  ligningslovens regler og satser herfor, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 -  stk. 8, samt Ligningsrådets årlige cirkulære, senest TS-cirkulære 1999-07.
 
Til dækning af merudgifter til fortæring kan der ved deltagelse i en-dagsarrangementer, udenbys kampe, stævner m.v. af mindst 5 timers varighed udbetales indtil 40 kr. pr. dag.
 
2.3. Telefon
 
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til telefonsamtaler med indtil 1.000 kr. pr. år.
 
3. Andre udgifter
 
Der kan udbetales godtgørelse til dækning af andre udokumenterede udgifter:
 
Til administrative omkostninger f. eks. kontorartikler, porto og møder kan der udbetales indtil 700 kr. pr. år.
 
Til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning (f. eks. sportstøj) o. lign. kan der udbetales indtil 1.200 kr. pr. år.
 
Til idrætsdommere kan der i stedet udbetales en skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 150 kr. pr. kamp, dog højst 300 kr. pr. dag.
 
4. Hjemmeværnet
 
Efter ligningslovens § 7 M, stk. 2 er godtgørelser til  Hjemmeværnets frivillige, ulønnede personel skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet.
 
I den anledning har Ligningsrådet fastsat følgende:
 
5. Rejse-, befordrings- , telefon- og andre godtgørelser.
 
5.1. Befordring
 
Der kan udbetales godtgørelse som anført i pkt. 2.1.
 
5.2. Rejse
 
Der kan udbetales godtgørelse som anført i pkt. 2.2.
 
5.3 . Forplejning
 
I forbindelse med Hjemmeværnets øvelser, undervisning og øvrige arrangementer kan der skattefrit ydes godtgørelse til forplejning, efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35 af 9. januar 1996, § 6, stk. 1, fastsatte bestemmelser.
 
5.4. Almindelig godtgørelse - småfornødenheder
 
Til kursister på de af Hjemmeværnet godkendte skoler og kurser, hvor kurset medfører overnatning, samt til deltagere i større samlede øvelser af mindst 8 timers uafbrudt varighed, kan der skattefrit udbetales almindelig godtgørelse til dækning af merudgifter til småfornødenheder, efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 7 fastsatte bestemmelser.
 
5.5. Telefon
 
Til frivilligt hjemmeværnspersonel kan der ydes godtgørelse for anvendelse af privat telefon til tjenstlige samtaler efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 10 fastsatte bestemmelser.
 
5.6. Spillepenge
 
Til frivilligt personel, der medvirker under koncerter med Hjemmeværnets musikkorps, kan der til dækning af bl. a. reparation og vedligeholdelse af musikinstrumenter skattefrit udbetales spillepenge efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 4, stk. 5  fastsatte bestemmelser.
 
5.7. Vagtpenge
 
Til frivilligt personel der udfører vagttjeneste i forbindelse med Hjemmeværnets udstillinger, kan der til dækning af merudgifter ved vagttjenesten udbetales vagtpenge efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 4, stk. 5 fastsatte bestemmelser.
 
5.8. Markør/figurantvederlag
 
Til frivilligt personel, der fungerer som markør ved konkurrenceskydninger samt felt- og kampskydninger eller som figurant i forbindelse med konkurrencer m.v., kan der skattefrit udbetales godtgørelse til dækning af merudgifter til småfornødenheder under udførelse af funktionen, efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 4, stk. 4  fastsatte bestemmelser.
 
6. Generelt
 
6.1. Fælles bestemmelser for udbetaling af godtgørelser mv.
 
Udbetales godtgørelse med beløb, der overstiger de nævnte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. De almindelige regler om indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag og oplysningspligt vil herefter være gældende.
 
Foreningen / Hjemmeværnet kan i stedet for udbetaling af godtgørelse efter ovenstående satser, vælge at godtgøre udgifterne efter dokumentation ved eksterne originale bilag.
 
Der kan ikke for et indkomstår skattefrit udbetales godtgørelse samtidig med, at udgifter refunderes efter regning. Dette princip gælder for hver af de anførte udgiftstyper for sig.
 
7.
Ikræfttrædelse
 
Cirkulæret træder i kraft den 1. april 1999. Samtidig ophæves TS-cirkulære 1994-1.
 
Frantz Howitz             ;             ; / Finn Thrysøe

Bilag:

1999-21 Retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningslovens § 8 A (fradrag for gaver) og § 12, stk. 3, (fradrag for løbende ydelser)

Tss-cirkulære, 1999-21

Undertitel:

Personskattekontoret
1. Indledning
 
1.1
. Efter ligningslovens § 8 A kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages gaver, som det godtgøres, at giveren har ydet til foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv., hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.
 
Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening mv. i det pågældende indkomstår er på mindst 500 kr. Fradraget indrømmes kun for det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 500 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end 5.000 kr.
 
1.2. Efter ligningslovens § 12, stk. 1-3, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages løbende ydelser, som den pågældende har forpligtet sig til at udrede til en forening, fond, stiftelse, institution mv. som er almenvelgørende eller på anden måde almennyttig, eller til et religiøst samfund. Det er en betingelse, at den almennyttige forening mv. anvender sine midler, herunder de modtagne ydelser, til humanitære formål, til forskning eller til beskyttelse af naturmiljøet.
 
Fradrag gives dog kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15% af yderens personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst. For selskaber og andre skattepligtige institutioner gives fradrag kun for årlige ydelser, der ikke overstiger 15% af den skattepligtige indkomst. Årlige ydelser, der ikke overstiger 15.000 kr., kan dog fradrages fuldt ud.
 
1.3. Fradragsretten er betinget af, at skatteministeren for det kalenderår, hvori gaven/den løbende ydelse gives, har godkendt den pågældende forening mv. som berettiget til at modtage gaver og løbende ydelser med denne virkning.
 
Told- og Skatteregion Nærum er bemyndiget til som 1. instans at godkende foreninger mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3. Regionens afgørelser kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen.
 
1.4. Ansøgningsfristen for godkendelse efter ligningslovens § 8 A er 1. oktober i det kalenderår, hvor man ønsker godkendelse. Ansøgning om godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, skal indgives i rimelig tid før starten af det
kalenderår, for hvilket godkendelsen skal have virkning. Godkendelsen har virkning indtil den konkret bringes til ophør og skal ikke fornys hvert år.
 
Told- og Skattestyrelsen offentliggør hvert år en liste over de godkendte foreninger mv.
 
2. Betingelser for godkendelse
 
Følgende betingelser skal i almindelighed være opfyldt, for at godkendelse kan gives.
 
2.1 . Generelle krav til vedtægter og lignende
 
Det skal af vedtægter, fundats eller lignende fremgå, at
 
  1. foreningens mv. formål er almennyttigt, dvs. at midlerne alene kan anvendes til støtte for en videre kreds af personer, som er i økonomisk trang eller har vanskelige økonomiske forhold, eller til et formål, som ud fra en i befolkningen almindeligt herskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt, og som kommer en vis større kreds til gode,
  2. et likvidationsprovenu eller overskud ved opløsning skal tilfalde en anden forening mv., som er hjemmehørende her i landet og har et almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt formål, og
  3. foreningen mv. er hjemmehørende her i landet, hvorved forstås, at hovedparten af styrelsesorganerne og hovedkontoret skal have sæde her i landet.
 
2.2
. Betingelser i øvrigt for godkendelse efter ligningslovens § 8 A
 
Godkendelse efter ligningslovens § 8 A af foreninger mv. kan ske, hvisfølgende betingelser er opfyldt:
 
2.2.1.  Grundlæggende betingelser:
 
  1. at midlerne anvendes til fordel for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000,
  2. at antallet af gavegivere overstiger 150 i gennemsnit om året over en 3-årig periode, og
  3. at den årlige bruttoindtægt eller formuen (egenkapitalen) overstiger 150.000 kr.
 
2.2.2. Foreninger
 
For foreninger, der er et selvstændigt retssubjekt, kræves yderligere:
 
  1. at foreningens bestyrelse ikke i overvejende grad er selvsupplerende,
  2. at antallet af kontingentbetalende medlemmer overstiger 500, og
  3. at foreningen ikke er medlem af en allerede godkendt hovedforening.
 
Dette gælder dog ikke, hvis den ansøgende forening er en landsorganisation.
 
2.2.3. Fonde, andre institutioner, stiftelser mv.
 
For fonde og andre institutioner mv. kræves - udover at betingelserne i punkt 2.2.1 er opfyldt - at fonden mv. enten er omfattet af lov om fonde og visse foreninger eller lov om erhvervsdrivende fonde eller ledes af et styrelsesorgan, hvor mindst ét medlem er uafhængigt og uvildigt i forhold til stifterne.
 
2.3. Betingelser i øvrigt for godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3
 
Godkendelse efter ligningslovens § 12, stk. 3, kan ske, hvis foreningen mv. anvender sine midler til:
 
  1. Humanitære formål, dvs. afhjælpning af menneskelig nød, eller
  2. Forskning, dvs. videnskabelig undersøgelse og granskning, eller
  3. Beskyttelse af naturmiljøet, dvs. bekæmpelse af vand-, luft- og jordforurening, herunder beskyttelse af truede dyre- og plantearter.
 
Foreninger skal desuden opfylde betingelserne under punkt 2.2.2, nr. 1, og fonde og andre institutioner mv. skal opfylde betingelserne under punkt 2.2.3.
 
2.4. Specielt for religiøse samfund
 
Religiøse samfund kan godkendes både efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3, uden yderligere betingelser, når de generelle krav i punkt 2.1 er opfyldt, og når der er tale om trossamfund, en sammenslutning af trossamfund eller en organisation, der er oprettet af et eller flere trossamfund eller en kreds af trossamfundsmedlemmer.
 
Ved et trossamfund forstås en sammenslutning eller forsamling (religionssamfund), hvis primære formål er gudsdyrkelse efter en nærmere udformet lære. Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en åndelig bevægelse kan karakteriseres som et trossamfund, kan spørgsmålet forelægges for Kirkeministeriet til udtalelse.
 
 
3. Regnskab og kontrol
 
Told- og Skatteregion Nærum påser, om godkendelsesbetingelserne fortsat er opfyldt.
 
Til brug herfor skal der hvert år, senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning, indsendes et regnskab til Told- og Skatteregion Nærum. Told/Skat kan konkret indkræve mere specificerede oplysninger til regnskabet, specielt hvis foreningen mv. har aktiviteter i udlandet.
 
§ 8 A-godkendte foreninger mv. indsender med regnskabet oplysning om hjemstedskommune, formue, indtægt, det aktuelle antal kontingentbetalende medlemmer, antal bidragydere, det samlede gavebeløb, de samlede uddelinger samt specifikation af uddelingerne. Der vil kunne rekvireres et skema til brug herfor hos den lokale told- og skatteregion eller Told- og Skatteregion Nærum. Religiøse samfund skal dog blot indsende oplysning om de samlede indkomne bidrag og deres anvendelse.
 
Er ovennævnte betingelserne ikke længere opfyldt, kan godkendelsen tilbagekaldes. Tilbagekaldelse vil som udgangspunkt ske med virkning for det efterfølgende kalenderår.
 
 
4. Ikrafttrædelse
 
Cirkulæret afløser Told Skat cirkulære 1996-17 (nr. 118 i Ministerialtidende 1996) og har virkning fra 1. juli 1999. Godkendelsen af foreninger mv., der er godkendt i tidligere år, kan tilbagekaldes, hvis ovennævnte betingelser ikke er opfyldt.
 
Godkendelsesbemyndigelsen er udlagt til Told- og Skatteregion Nærum med Told/Skat cirkulære 1998-4 (nr. 25 i Ministerialtidende 1998).
 
 
Frantz Howitz               ;             ;      / Finn Thrysøe

Bilag:

Retningslinjer for opgørelsen af ressourceanvendelsen ved personligningen

1999-22 Optagelse på liste over godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner mv. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2

1999-22

Undertitel:

Afgiftskontoret
Indledning
 
Efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, er skatteministeren bemyndiget til at bevilge boafgiftsfritagelse for arv, legat og forsikringer mv. til offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stiftelser med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål.
 
I tilknytning til det årlige TSS-cirkulære om Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund er der mulighed for optagelse i dette liste-cirkulære med markering som godkendt almenvelgørende eller på anden måde almennyttig institution mv. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2.
 
Optagelse i cirkulæret som godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2 efter forhåndsansøgning
 
1.
Det årlige TSS-cirkulære indeholder en fortegnelse over institutioner mv, der markeret med 1) og/eller 2) er godkendt i henhold til LL §§ 8 A og/eller 12, stk 3.
 
For disse institutioner mv. kan der ikke søges om optagelse i cirkulæret med markering som boafgiftsfritaget i henhold til boafgiftslovens § 3, stk 2, idet de allerede er fritaget efter den generelle bemyndigelse til skifteretter og bobestyrere i § 14 i Skatteministeriets bkg. nr 465 af 26. juni 1998 om boafgifter og gaveafgift mv.
 
2. Det årlige TSS-cirkulære indeholder en særlig liste over institutioner mv., som har været godkendt i henhold til LL § 8A, men som ikke længere opfylder betingelserne for godkendelse i henhold til denne bestemmelse.
 
Placering på denne særlige liste i cirkulæret har ingen skatte- eller afgiftsmæssige virkninger.
 
Institutionerne mv. på denne særlige liste  kan uden at afvente en konkret arveerhvervelse  søge om optagelse i kommende cirkulærer om almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund som godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2. Ansøgningen skal indgives til Told- og Skatteregion Nærum.
 
3. Andre almenvelgørende eller i øvrigt almennyttige institutioner m.v., der allerede har opnået en boafgiftsfritagelse,  kan tilsvarende  ansøge Told- og Skatteregion Nærum om optagelse i cirkulæret som godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, uden at afvente en konkret arveerhvervelse. Ansøgningen må være vedlagt kopi af den meddelte boafgiftsfritagelse samt den dagældende fundats eller vedtægt og kopi af den nugældende fundats eller vedtægt, såfremt den afviger fra den førnævnte.
 
Ansøgning i andre tilfælde
 
Andre institutioner m.v. kan i forbindelse med en konkret arveerhvervelse ansøge om boafgiftsfritagelse i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, som almenvelgørende eller iøvrigt almennyttig institution, og kan i denne forbindelse anmode om at blive optaget på det førstkommende cirkulære over almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner m.v. samt religiøse samfund som godkendt i henhold til LL. § 8A, § 12, stk. 1, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2. Ansøgningen indsendes til Told- og Skatteregion Nærum, der behandler anmodninger om boafgiftsfritagelse i henhold til boafgiftslovens  § 3, stk. 2, i første instans.
 
Betingelse for alle institutioner m.v.
 
Der er en betingelse for optagelse og forbliven på listen over godkendte institutioner mv. i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, i liste-cirkulæret, at institutionen mv. årligt indsender sit årsregnskab til Told- og Skatteregion Nærum og giver denne meddelelse om eventuelle ændringer i institutionens vedtægter mv.
 
Ikrafttrædelse
 
Cirkulæret afløser TSS-cirkulære 1998-5 (nr. 28 i Ministerialtidende 1998) og har virkning fra 1. juli 1999.
 
 
Frantz Howitz               ;             ;             ;    &nbs p;       /Børge Aagaard

Bilag:

1999-29 Genoptagelse - beskatnings-/retserhvervelsestidspunkt for lønkrav i konkursbo/under betalingsstandsning

Tss-cirkulære, 1999-29

Undertitel:

Personskattekontoret
1. Efter kildeskatteloven § 46, stk. 2, skal der indeholdes A-skat på udbetalingstidspunktet og senest 6 måneder efter endelig retserhvervelse.
 
2. Højesteret har ved dom af 29. juni 1998 (TfS 1998, 526) ændret Østre Landsrets dom af 13. marts 1997 (TfS 1997, 307), og har dermed fastslået at indeholdelse af A-skat og beskatning af et lønkrav - udover krav fra Lønmodtagernes Garantifond (LG) - udskydes til udlodningstidspunktet uanset kildeskattelovens § 46, stk. 2, 2. pkt.
 
Der var tale om et lønkrav, der indgik som et krav i konkursboet i en virksomhed, hvor lønmodtageren var ansat indtil konkursen. Kravet omfattede løn og feriepenge, som ikke var blevet dækket af LG.
 
3. Højesteret bemærkede i sin afgørelse: På tidspunktet for den ansattes erhvervelse af kravet på erstatning for løntab mod konkursboet var det usikkert,  i hvilket omfang og hvornår kravet ville blive opfyldt efter konkurslovens regler. Blandt andet som følge heraf kan boets pligt i medfør af kildeskattelovens § 46 til at indeholde A-skat - uanset 6-månedersfristen i § 46 stk. 2, 2. pkt. - først anses for indtrådt på det tidspunkt, da boet foretog udlodning til opfyldelse af kravet. Det er i kildeskatteloven og dennes forarbejder forudsat, at der også i tilfælde, hvor et lønkrav ikke udbetales på det tidspunkt, hvor lønmodtageren har erhvervet endelig ret til kravet, vil være samtidighed mellem beskatningstidspunkt og indeholdelsestidspunkt, således at lønmodtageren i beskatningsåret godskrives indeholdt foreløbig skat.
 
På denne baggrund fandt Højesteret, at beskatningstidspunktet var udbetalingstidspunktet.
 
4. I situationer, hvor der indtræder konkurs i en arbejdsgivers virksomhed, udskydes indeholdelses- og beskatningstidspunktet for bestående krav på løn - udover LG-krav - dermed til udbetalingstidspunktet. Tilsvarende gælder krav på feriepenge af denne løn, som der også var tale om i højesteretssagen.
 
Det samme må antages at gælde i situationer, hvor der indtræder betalingsstandsning, fordi der her foreligger en tilsvarende usikkerhed om, i hvilket omfang og hvornår lønkrav mv. vil blive opfyldt efter konkurslovens regler.
 
5. I situationer hvor krav på løn og feriepenge - ud over LG-krav - er indtægtsført i det år, hvor der er erhvervet endelig ret til kravet, og der er indtrådt betalingsstandsning eller konkurs inden 6 måneder efter, der er erhvervet endelig ret til indkomsten jf. kildeskattelovens § 46, stk. 2, anmodes skattemyndighederne om at genoptage skatteansættelserne og ændre dem, så beskatningen sker i udlodningsåret ved konkurs, og i det år hvor betalingsstandsning ophører i tilfælde, hvor den ikke fører til konkurs. Genoptagelse skal ske, hvis der ansøges herom eller, forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt.
 
6. Genoptagelse af skatteansættelserne kan ske fra og med indkomståret 1995.
 
7. Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne  inden udgangen af 1999, på hvilket tidspunkt cirkulæret bortfalder.
 
Herefter kan der udelukkende ske genoptagelse efter den almindelige regel i skattestyrelseslovens § 4, stk. 1. Det vil sige, at indtil udgangen af år 2000 kan anmodning om genoptagelse af indkomståret 1997 stadig imødekommes.
 
 
Frantz Howitz /Finn Thrysøe  

Bilag:

1999-33 Administrative bødefastsættelser ved overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 13 B, 13 C, 15, 16 og 18

Tss-cirkulære, 1999-33

Undertitel:

Overtrædelseskontoret
A. Tilregnelse
 
Overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 13 B, 13 C og  16  er kun strafbar, hvis der foreligger et forsætligt eller groft uagtsomt forhold. Overtrædelse af skattekontrollovens § 15 er kun strafbar, hvis der foreligger forsæt til skatteunddragelse. § 18 er ikke en materiel straffebestemmelse, men en bestemmelse der hjemler (bøde)straf for juridiske personer ved overtrædelse af de i § 18 nævnte straffebestemmelser.
 
Simpel uagtsomhed, der kan defineres som tilsidesættelse af almindelig agtpågivenhed, er straffri.
 
Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at der foreligger et strafbart forhold. Hvis der er tvivl herom, skal enhver berettiget tvivl komme skatteyderen til gode. Hvis der foreligger berettiget tvivl, skal bødekrav ikke rejses.
 
Er der tvivl om, hvorvidt der foreligger et forsætligt eller kun groft uagtsomt forhold, skal tvivlen på samme måde komme skatteyderen til gode, således at der kun rejses bødekrav efter bestemmelserne om grov uagtsomhed.
 
Hvor forholdene ved overtrædelse af §§ 13, 13 B, 13 C og 15 taler for, at der ikke foreligger et åbenbart forsætligt forhold, og hvor de samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle afgiftsunddragelser ikke overstiger 10.000 kr., kan det formodes, at der kun er tale om uagtsomhed, dvs. at forholdet enten er straffrit (§ 15) eller højst kan henføres under §§ 13, stk. 2, 13 B, stk. 2 eller 13 C, stk. 2.
 
B. Bødefastsættelse
 
1. Skattekontrollovens § 13
 
Ved forsætlige overtrædelser fastsættes bøden normalt til 2 gange de unddragne skatter.
 
Ved grov uagtsomhed udgør normalbøden 1 gang de unddragne skatter.
 
Af den del af en skatteunddragelse, der ikke overstiger 30.000 kr., beregnes bøden dog kun som 1 gang de unddragne skatter ved forsæt og som ½ gang de unddragne skatter ved grov uagtsomhed.
 
Både forsætligt og groft uagtsomt forhold i samme sag
 
Hvis der foreligger både et forsætligt og et groft uagtsomt forhold, foretages nedsættelsen af normalbøden til halvdelen af de første 30.000 kr.´s skatteunddragelse såvel for det beløb, som vedrører det forsætlige forhold, som for det beløb, der vedrører det groft uagtsomme forhold.
 
Hvis der både foreligger forhold, som skyldes grov uagtsomhed og forsætlige forhold, foretages bødeberegningen på følgende måde:
 
- først beregnes bøden vedrørende den unddragelse, som skyldes grov uagtsomhed
 
- dernæst beregnes bøden vedrørende det forsætlige forhold på toppen af det forhold, som skyldes grov uagtsomhed.
 
Flere arter af differencer
 
Hvis der foreligger flere arter af differencer, forholdes der ved beregningen af de bødegivende skatter på følgende måde:
 
- først tillægges de ikke ansvarspådragende, konkrete differencer, hvori der ikke indgår noget ligningsmæssigt skøn,
 
- dernæst tillægges de differencer, der skyldes grov uagtsomhed, og
 
- endelig tillægges de differencer, der skyldes forsætligt forhold.
 
Ikke ansvarspådragende skønsmæssige forhøjelser holdes uden for denne skatteberegning.
 
Forskydningsdifferencer
 
Ved forskydningsdifferencer, dvs. differencer der er eller vil blive udlignet i et senere indkomstår, fastsættes bøden normalt til halvdelen af de ovennævnte satser.
 
Der rejses ikke sag for forskydningsdifferencer
 
- der ikke overstiger eller har oversteget 30.000 kr.
 
- der ikke er væsentlige i forhold til den aktiv-/passivmasse, differencen vedrører. Ved ikke-væsentlige forstås en difference, der er mindre end 10% af den pågældende aktiv-/passivmasse og ikke overstiger 200.000 kr.
 
Éngangsindtægter
 
Ved groft uagtsomme overtrædelser, hvor det unddragne beløb er af betydelig størrelse, og unddragelsen vedrører éngangsindtægter, skal bøden fastsættes således at der er balance mellem dennes størrelse og strafværdigheden af handlingen/overtrædelsen. Dvs. at der skal ske en efter omstændighederne både totalt og relativt betydelig nedsættelse af normalbøden.
 
2. Skattekontrollovens § 13 B
 
Bøden beregnes som anført under 1 af den skatteunddragelse, som den urigtige faktura eller dokumentation har medført.
 
3. Skattekontrollovens § 13 C
 
Bøden beregnes som anført under 1 af den pågældende leverandørs skatteunddragelse henholdsvis indeholdte skat/arbejdsmarkedsbidrag.
 
4. Skattekontrollovens § 15
 
Bøden beregnes som anført under 1 for forsætlige overtrædelser.
 
 
5. Skattekontrollovens § 16
 
Overtrædelse af skattekontrollovens § 16 kan ske på to måder:
 
Enten med forsæt til skatteunddragelse, § 16, stk. 3, dvs. at den pågældende med viden om, at den meddelte ansættelse er for lav og med hensigt til at unddrage det offentlige skat undlader at underrette skattemyndighederne om den for lave ansættelse.
 
Eller ved forsætligt eller ved grov uagtsomhed at undlade at underrette skattemyndighederne om den for lave ansættelse, § 16, stk. 2. I disse tilfælde har forsættet eller den grove uagtsomhed alene relation til den undladelse af at opfylde handlepligten i § 16, stk. 1 - og ikke til skatteunddragelsen. Denne situation vil som hovedregel foreligge, hvor skatteyderen selv efter udløbet af 4 ugersfristen har underrettet skattemyndighederne om den for lave ansættelse.
 
Ved overtrædelse af § 16, stk. 3 beregnes bøden efter samme retningslinier som ved forsætlige overtrædelser af § 13, jf. 1.
 
Ved overtrædelse af § 16, stk. 2 er normalbøden 1/3 af den unddragne skat. Dette gælder for både forsætlige og groft uagtsomme forhold.
 
Der bør udvises tilbageholdenhed med at gøre strafansvar gældende efter § 16, stk. 2. Dette gælder særligt i sager, hvor skattemyndighederne har haft gode muligheder for umiddelbart at konstatere fejlen, idet der f.eks. kunne være foretaget en vurdering af de indberettede oplysninger der ligger til grund for skatteansættelsen, eller det kunne være undersøgt om en - efter omstændighederne - stor udbetaling af overskydende skat var korrekt.
 
Ansvar for overtrædelse af § 16, stk. 2 bør dog gøres gældende, hvor forholdet må anses at have en ikke ringe grovhed. Dette kan især være tilfældet, hvor det er skatteyderen der er skyld i den for lave skatteansættelse - uden at der dog er fuldt bevismæssigt grundlag for at henføre forholdet til § 16, stk. 3. Ligeledes kan det uanset fejl hos myndighederne være tilfældet, hvor der er udbetalt en stor overskydende skat, der for skatteyderen burde have fremstået som urigtig.
 
Ved overtrædelse af § 16, stk. 2 skal det vurderes om overtrædelsen er af mere ordenspræget karakter. Hvis dette er tilfældet, gøres der ikke ansvar gældende.
 
6. Skattekontrollovens § 18
 
Bøden beregnes efter de regler der gælder for den materielle straffebestemmelse, der er overtrådt (§§ 13, 13 B, 13 C eller 16), jf. ovenfor.
 
C. Forsøg
 
For forsøg udgør bøden halvdelen af de under B anførte satser.
 
D. Medvirken
 
For medvirken udgør bøden halvdelen af de ovenfor under B anførte satser. Det gælder såvel medvirken, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, 2. punktum, som medvirken vedrørende de øvrige straffebestemmelser, jf. straffelovens § 23.
 
 
E. Gentagelse
 
Ved overtrædelse af skattekontrollovens straffebestemmelser inden 5 år fra det tidspunkt, hvor den pågældende tidligere blev pålagt straf (bødevedtagelse eller straffedom) for overtrædelse af skattekontrollovens straffebestemmelser, forhøjes normalbøden med 25 %.
 
 
F. Afrunding af bøder
Udregnet bødebeløb Afrundet nedad til et med
   
fra 1.000 kr. til 2.999 kr. 100 deleligt tal
fra 3.000 kr. til 9.999 kr. 500 deleligt tal
fra 10.000 kr. til 19.999 kr. 1.000 deleligt tal
fra 20.000 kr. til 99.999 kr. 5.000 deleligt tal
fra 100.000 kr. til 199.999 kr. 10.000 deleligt tal
fra 200.000 kr. 25.000 deleligt tal
 
G. Advarsel
 
1. Skattekontrollovens §§ 13, 13 B, 13 C og 15
 
Hvis der foreligger forsæt til skatteunddragelse, men den samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelt afgiftsunddragelse er mindre end 5.000 kr., eller hvis der foreligger grov uagtsomhed, men den samlede ansvarspådragende skatte- og eventuelle afgiftsunddragelse er mindre end 10.000 kr., afsluttes sagen med en meddelelse til skatteyderen om, at man har konstateret en overtrædelse, men at der efter omstændighederne ikke vil blive foretaget yderligere, idet der dog i tilfælde af gentagen overtrædelse vil blive gjort ansvar gældende - advarsel.
 
Der kan forholdes på tilsvarende måde, hvor strafansvar i øvrigt ikke findes at burde gøres gældende, f.eks. på grund af skatteyderens almindelige personlige og sociale forhold, jf. straffelovens § 80, stk. 1.
 
Såfremt det allerede ved sagens påbegyndelse ligger klart, at der ikke vil blive tale om bødeansvar, fordi de pågældende unddragelser er mindre end de foran anførte beløb, kan sagen sluttes, uden at der udsendes en advarsel.
  
2. Skattekontrollovens § 16
 
Hvis skatteunddragelsen er under de ovenfor under 1 anførte beløb for skatteydere, der har fået tilsendt en fortrykt selvangivelse, eller hvis indkomstdifferencen er under 20.000 kr. for andre skatteydere, eller strafansvar i øvrigt ikke findes at burde gøres gældende, afsluttes sagen på samme måde som beskrevet ovenfor under 1.
 
 
H. Nedsættelse af bøder
 
Straffelovens almindelige del gælder ved behandlingen af administrative bødesager efter skattekontrolloven.
 
Ved fastsættelsen af bøden kan der derfor tages hensyn til følgende i straffeloven nævnte nedsættelsesgrunde:
 
- skatteyderens betalingsevne, § 51, stk. 2, jf. § 80, stk. 1
 
- lovovertrædelsens grovhed, oplysninger om skatteyderens person, herunder om hans almindelige personlige og sociale forhold før og efter gerningen samt hans bevæggrunde til denne, § 80, stk. 1.
 
Herunder falder f.eks. ung alder, jf. også § 84, stk. 1, nr. 2, jf. stk. 2, og høj alder, jf. også nedenfor under I. Der kan også tages hensyn til skatteyderens uddannelse, regnskabsmæssige indsigt samt sociale niveau.
 
- at skatteyderen har handlet i undskyldelig uvidenhed om eller undskyldelig misforståelse af retsregler, der forbyder eller påbyder handlingens foretagelse, § 84, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 2
 
- at skatteyderen, efter at den strafbare handling er fuldbyrdet, fuldtud har genoprettet den ved gerningen forvoldte skade, § 84, stk. 1, nr. 7.
 
Bestemmelsen kan især få betydning ved forskydningsdifferencer, hvor differencen efterfølgende er taget til indtægt.
 
- at skatteyderen i øvrigt frivilligt har bestræbt sig på at forebygge fuldbyrdelsen eller genoprette den ved gerningen forvoldte skade, § 84, stk. 1, nr. 8.
 
Denne bestemmelse kan især få betydning ved forskydningsdifferencer, hvor differencen efterfølgende delvis er taget til indtægt.
 
- at skatteyderen frivilligt har angivet sig selv og aflagt fuldstændig tilståelse, § 84, stk. 1, nr. 9 (selvmelder).
 
Ved selvanmeldelse efter denne bestemmelse gøres der ikke ansvar gældende såfremt sagen, kan afgøres med en bøde. Dvs. at der ikke gøres bødeansvar gældende i sager om grov uagtsomhed (uanset størrelsen af den unddragne skat og eventuelle afgifter) og i sager om forsæt til skatteunddragelse, såfremt den samlede unddragelse ikke overstiger 100.000 kr.
 
Det er en forudsætning for at opnå status som selvmelder, at den pågældende frivilligt har anmeldt sig selv.
 
Selvmelderstatus er således udelukket i tilfælde af lovgivning, der har som konsekvens, at skatteunddragelsen opdages.
 
Viden eller sikker formodning om opdagelse udelukker ligeledes selvmelderstatus. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvor en skatteyder henvender sig til skattemyndighederne forårsaget af kendskab til, at myndighederne vil indlede kontrol af virksomheder i den pågældende branche. Fejlagtig tro hos den pågældende på opdagelse udelukker dog ikke selvmelderstatus.
 
Den omstændighed, at den pågældende burde have en sikker formodning - men altså ikke havde det - om opdagelse, afskærer ikke fra at blive anset som selvmelder.
 
Det påhviler skattemyndighederne at påvise, at skatteyderens henvendelse ikke er sket frivilligt.
 
Udover af de foran anførte grunde vil bøden kunne nedsættes, hvis følgende forhold foreligger:
 
- der er tale om en let konstaterbar difference.
 
Bøden vil normalt kunne nedsættes med 1/3.
 
Hvis differencen vedrører beløb, der automatisk og landsdækkende indberettes til skattemyndighederne, rejses ikke ansvarssag.
 
- der foreligger medskyld hos en revisor eller anden rådgiver.
 
I sager, hvor der foreligger rådgiverfejl, skal der foretages en konkret vurdering af, hvorledes ansvaret skal fordeles.
 
Hvis rådgiveren har begået væsentlige fejl, vil grundlaget for at statuere strafansvar hos skatteyderen ofte mangle. Dette gælder især ansvar for grov uagtsomhed. I de tilfælde, hvor ansvar alligevel pålægges, kan bøden nedsættes til halvdelen, en trediedel eller en fjerdedel af normalbøden i samme omfang, som medansvar for fejlen placeres hos revisor.
 
- der er tale om gamle forhold.
 
Bøden nedsættes i almindelighed til halvdelen, når alle overtrædelserne er mere end 5 år gamle.
 
- skatteyderen har medvirket ved sagens opklaring.
 
I. Fortrydelse
 
Hvis en skatteyder senest 6 måneder efter, at han har vedtaget et bødeforelæg meddeler, at han fortryder vedtagelsen, annulleres bødeforelægget, og sagen tillades indbragt for domstolene.
 
Skatteyderen underrettes herom. Underretningen kan ske på et hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling, men der skal under alle omstændigheder medtages en passus herom i bødeforelægget.
 
J. Behandling ved domstolene
 
Hvis der foreligger forsæt til skatteunddragelse, og skatten og eventuelle afgifter af det unddragne beløb overstiger 100.000 kr., kan sagen ikke afsluttes administrativt. Der bortses fra selskabsskat i det omfang, den samme indkomst er lagt til grund for beskatning i såvel selskabet som hos en hovedaktionær/hovedanpartshaver.
 
Sager hvor der gøres bødeansvar gældende mod en juridisk person, jf. skattekontrollovens § 18, kan dog altid afsluttes administrativt.
 
Hvis den pågældende skatteyder er fyldt 70 år ved sagens afslutning, eller sygdom gør det overvejende sandsynligt, at en eventuelt idømt frihedsstraf ikke kommer til afsoning, kan sagen dog afsluttes administrativt med en bøde beregnet som en normal forsætsbøde, medmindre der foreligger en overtrædelse af straffelovens § 289, hvilket er tilfældet når skatteunddragelsen overstiger 500.000 kr.
 
 
K. Ikrafttræden
 
Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2000.
Samtidig ophæves Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1990-32 af 1. oktober 1990.
 
 
Frantz Howitz               ;       /Nils Hansen

Bilag:

1999-35 Fritagelse for beskatning af udenlandske studerendes

1999-35

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
Ligningsrådet har vedtaget følgende:
 
A. Fradrag for underhold for 2000.
 
1. Færøske studerende, der opholder sig i Danmark udelukkende i studieøjemed, er fritaget for beskatning af arbejdsvederlag, som er nødvendigt for opholdet her. Særligt for overenskomsten med Færøerne gælder, at fritagelse opnås, uanset om arbejdsvederlaget er indtjent i udlandet (herunder på Færøerne) eller i Danmark, jf. afsnit IX, stk. 3, i protokollen til den fællesnordiske dobbeltbeskatningsaftale af 23. september 1996.
 
Det beløb, der er nødvendigt for en studerendes ophold, er for indkomståret 2000 fastsat til 58.000 kr.
 
Beløbet beregnes efter arbejdsmarkedsbidrag og bidrag til særlig pensionsopsparing. Fradraget ydes i den personlige indkomst og begrænses ikke af personfradrag eller af ligningsmæssige fradrag.
 
2. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for filippinske studerendes ophold i Danmark. Den studerende er fritaget for beskatning af ethvert vederlag, forudsat at tjenesten udføres i forbindelse med eller i tilknytning til oplæringen, og at vederlaget er nødvendigt som supplement til de midler, som den studerende har til rådighed til sit underhold, jf. artikel 21, litra b), i overenskomsten af 30. juni 1995 med Filippinerne. Fradraget gives kun i et tidsrum, der sammenlagt ikke overstiger 2 år fra datoen for den første ankomst.
 
3. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for grønlandske studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 18, stk. 2, i aftalen af 18. oktober 1979 med Grønlands hjemmestyre.
 
4. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for indonesiske studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 20, stk. 2, i overenskomsten af 28. december 1985 med Indonesien.
 
5. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for islandske studerendes ophold i Danmark, jf. afsnit IX, stk. 4, i protokollen til den fællesnordiske overenskomst af 23. september 1996.
 
6. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for israelske studerendes ophold i Danmark. Det er en betingelse, at studierne ikke er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke det omhandlede vederlag er ydet, jf. artikel 19 i overenskomsten af 27. juni 1966 med Israel.
 
7. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for kinesiske studerendes ophold i Danmark. Fritagelsen gælder dog kun for arbejde, der ikke har forbindelse med den pågældendes studieophold, jf. artikel 21, stk. 1, litra (iii), i overenskomsten af 26. marts 1986 med Kina. En fritagelse skal dog, jf. artikel 21, stk. 2, kun vedvare i en sådan periode, som med rimelighed og efter sædvane er nødvendig for at fuldføre uddannelsen. En fysisk person kan aldrig opnå begunstigelsen i mere end 5 år fra begyndelsen af et sådant studium eller uddannelse at regne.

8. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for marokkanske studerendes ophold i Danmark. Fritagelsen gælder for studiets normale varighed med tillæg af et år, jf. artikel 20 i overenskomst af 8. maj 1984 med Marokko.

9. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for pakistanske studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 21 i overenskomsten af 22. oktober 1987 med Pakistan.
 
10. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for rumænske studerendes ophold. Fritagelsen gælder for en periode, der er begrænset til 5 år fra ankomsten til Danmark, jf. artikel 22, stk. 2, i overenskomsten af 13. december 1976 med Rumænien.
 
11. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for spanske studerendes ophold i Danmark. Det er en betingelse, at studierne ikke er af underordnet betydning i forhold til de tjenesteydelser, for hvilke det omhandlede vederlag er ydet, jf. artikel 21 i overenskomsten af 3. juli 1972 med Spanien.
 
12. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for thailandske studerendes ophold i Danmark.Fritagelsen gælder for en periode på højst 5 år, jf. artikel 20 (iii) i overenskomsten af 23. februar 1999 med Thailand.
 
13. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for ophold for studerende fra Trinidad og Tobago. Begunstigelsen kan kun strække sig over et sådant tidsrum, som kan anses for rimeligt eller sædvanligt for at fuldføre formålet med besøget, men i intet tilfælde skal nogen fysisk person nyde godt af begunstigelsen i mere end fem skatteår, jf. artikel XVIII i overenskomsten af 20. juni 1969 med Trinidad og Tobago.
 
14. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for tunesiske studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 20, stk. 2 i overenskomsten af 5. februar 1981 med Tunesien. Fritagelsen gælder for en periode af højst 5 år.
 
15. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for tyrkiske studerendes ophold i Danmark, jf. artikel 20, stk. 2, i overenskomsten af 30. maj 1991 med Tyrkiet.
 
16. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for ukrainske studerendes underhold, studium eller uddannelse, jf. artikel 20, stk. 2, i overenskomsten af 5. marts 1996 med Ukraine.
 
17. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for venezuelanske studerendes underhold, studium eller uddannelse, jf. artikel 20, stk. 2, i overenskomsten af 3. december 1998 med Venezuela, hvis forslaget til overenskomst vedtages af Folketinget med ikrafttræden fra år 2000.
 
18. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt for vietnamesiske studerendes underhold eller uddannelse, forudsat vederlaget er nødvendigt for at supplere de midler, der står til rådighed for den studerendes underhold, jf. artikel 20, stk. 2 i overenskomsten af 31. maj 1995 med Vietnam.
 
19. Det samme beløb skal for indkomståret 2000 lægges til grund som nødvendigt ophold for zambianske studerende, jf. artikel XX, stk. 3, i overenskomsten af 13. september 1973 med Zambia.
 
B. Reduktion af fradraget
 
De nævnte beløb reduceres med beløb, der modtages fra udlandet til den studerendes underhold eller uddannelse, samt med beløb, der er skattefrie her i landet, herunder i henhold til en dobbeltbeskat-ningsoverenskomst.
 
 
Frantz Howitz /Ebbe Willumsen

Bilag:

Gratis
Dansk

1999-39 Genoptagelse af den skattepligtige indkomst vedrørende opgørelse af gevinst og tab på gæld i forbindelse med låneomkostninger

Sagsnummer:

Tss-cirkulære, 1999-39

Undertitel:

Aktionær- og udbyttebeskatning
1. Efter kursgevinstlovens § 26, stk. 4, opgøres gevinst og tab på gæld, der
skal medregnes i den skattepligtige indkomst efter kursgevinstlovens §§
6, 19 eller 20, som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen af
gælden og værdien ved frigørelsen eller indfrielsen.
 
2. Skatteministeriet offentliggjorde i TfS 1998, 581 en praksisændring,
hvorefter debitor ved fastsættelse af gældens værdi til brug for opgørel
sen af gevinst og tab kan medregne låne- og handelsomkostninger i
anskaffelsessummen/indfrielsessummen efter kursgevinstlovens § 26, stk.
4. Dog kan der ikke medtages omkostninger, for hvilke der er fradragsret
efter andre bestemmelser.
 
Praksisændringen har virkning for indfrielse/frigørelse af gæld, der sker
den 1. januar 1998 eller senere.
 
Om den indtil da gældende praksis anførte Skatteministeriet, at låneom
kostninger i forbindelse med påtagelse, frigørelse eller indfrielse af gæld
ikke kunne medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på gæld efter
kursgevinstloven. Tilsvarende gjaldt handelsomkostninger. I forhold til
obligationsbaserede lån kunne kurtage dog medregnes ved opgørelsen af
gevinst og tab på obligationerne.
 
3. Skatteministeriet har den 15. juli 1999 indgået forlig i en sag, der af en
skatteyder var indbragt for Vestre Landsret, jf. TfS 1999, 709.
 
Sagen vedrørte et selskab, der i 1991 havde optaget en række obliga
tionslån, som blev indfriet i skatteåret 1994/95 i forbindelse med en
låneomlægning. Selskabet havde ved opgørelsen af kursgevinster og -tab
efter kursgevinstloven fradraget handels- og låneomkostninger, som var
afholdt i forbindelse med låneoptagelsen og indfrielsen af lånene.
Skattemyndighederne fandt, at låneomkostninger i form af gebyrer og
stiftelsesprovisioner ikke kunne fratrækkes, mens kurtage kunne
medregnes ved den samlede avanceopgørelse i form af en forhøjelse af
anskaffelsessummen for de underliggende obligationer. Landsskatteretten
stadfæstede ansættelsen. Efter at selskabet havde anlagt sag ved
landsretten, indgik selskabet og Skatteministeriet forlig, således at
selskabet ved opgørelsen af skattepligtige kursgevinster i forbindelse med
låneomlægningen kunne fratrække de stiftelsesprovisioner og gebyrer,
som var afholdt i forbindelse med låneomlægningerne.
 
4. Det er således nu Skatteministeriets opfattelse, at også forud for 1. januar
1998 kunne handels- og låneomkostninger i forbindelse med stiftelse og
indfrielse af en gæld tillægges henholdsvis anskaffelses- og indfrielses
summerne ved opgørelse af gevinst og tab efter kursgevinstlovens § 26,
stk. 4. Dette gælder dog kun i det omfang, der ikke har været fradragsret
efter andre bestemmelser.
 
5. I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse,
hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år fra udløbet af det pågælden
de indkomstår.
 
Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalen
deråret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i
stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 5.
 
6. Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er overskredet, kan der
i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, endvidere efter
anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår,
der har været til prøvelse. Det vil i det pågældende tilfælde sige for
indfrielse af gæld foretaget i indkomståret 1993 eller senere indkomstår,
hvor genoptagelse ikke kan ske efter punkt 5.
 
Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis den indebærer en
indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår, jf.
skattestyrelseslovens § 35, stk. 2.
 
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under
iagttagelse af fristbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, det
vil sige inden rimelig tid efter, at forholdet der begrunder genoptagelse
er kommet til kundskab. Om forståelsen heraf henvises til cirkulære nr.
116 af 1. juli 1999, punkt 4.3.
 
7. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 5-6 skal
indgives til den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens §
35, stk. 4.
 
8. Cirkulæret vil blive indarbejdet i ligningsvejledningen for 1999, hvorfor
det bortfalder den 1. marts 2000.
 
 
Frantz Howitz /Jørgen Egelund

Bilag:

1999-41 Fastsættelse af satser for fradrag for eksportmedarbejdere

1999-41

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
I henhold til ligningslovens § 9 E, stk. 3 har Ligningsrådet fastsat følgende:
 
Eksportmedarbejdere omfattet af ligningslovens § 9 E, stk. 2, som har haft et uafbrudt ophold i udlandet i 2 måneder eller som har haft ophold i udlandet af en sammenlagt varighed på mindst 100 døgn i indkomståret, kan uden dokumentation fratrække 55 kr. pr. påbegyndt døgn for arbejde udført i Vesteuropa og 140 kr. pr. påbegyndt døgn for arbejde udført udenfor Vesteuropa til dækning af andre udgifter, selvom der er udbetalt skattefri godtgørelse eller foretaget fradrag efter ligningslovens § 9, stk. 4-9 (efter L 88 § 9 A). Eksportmedarbejdere kan medregne ophold i udlandet, når opholdet har varet i mindst 24 timer. Efterfølgende påbegyndte døgn medregnes fuldt ud.
 
Ved Vesteuropa forstås Finland, Tyskland, Østrig, Italien og de vest herfor liggende lande, samt Grækenland, Færøerne, Grønland og Island.
 
Fradraget for eksportmedarbejdere kan sammen med andre fradrag, der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
 
Lønmodtageres fradrag som eksportmedarbejder kan kun fratrækkes i det omfang, det sammen med andre udgifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, overstiger 4.300 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
 
Dette cirkulære træder i kraft og får virkning fra den 1. januar 2000. Samtidig ophæves TS cirkulære 1999-07.
 
Frantz Howitz /Ebbe Willumsen
 

Bilag:

Gratis
Dansk

1999-42 Landbrug m.v.: Normalhandelsværdi og vejledende fremstillingspriser for indkomståret 1999. Normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2000.

Sagsnummer:

Tss-cirkulære, 1999-42

Undertitel:

Erhvervsbeskatningskontoret
Ligningsrådet har til brug ved skatteansættelsen for
landbrugere m.v. for indkomståret 1999, jf. skat
testyrelseslovens § 13, fastsat nedenstående satser
for normalhandelsværdier og vejledende fremstil
lingspriser:
 
a. Normalhandelsværdier
 
Husdyrbeskatningslovens § 2, jf. lovbekendtgørelse
nr. 919 af 2. december 1993 som senest ændret ved
lov nr. 434 af 26. juni 1998.
 
For landbrugere er fastsat følgende normalhandels
værdier pr. 31. december 1999:
 
Normalhandelsværdier (ekskl. moms):
 
Kvæg, store racer
Over 2 år: 5.200 kr.
1-2 år: 4.200 kr.
0-1 år: 2.200 kr.
 
Jersey
Over 2 år: 3.200 kr.
1-2 år: 2.500 kr.
0-1 år: 900 kr.
 
Kødkvæg
Over 2 år: 4.900 kr.
1-2 år: 4.900 kr.
0-1 år: 2.100 kr.
 
Får og lam: 450 kr.
 
Heste
Over 2 år: 6.300 kr.
Små heste og
plage: 4.500 kr.
Føl: 2.600 kr.
 
Svin:
Søer og orner: (avlsdyr) 1.900 kr.
Fedesvin 0-30 kg 220 kr.
Fedesvin 30-60 kg: 370 kr.
Fedesvin over 60 kg: 540 kr.
 
Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de
normalhandelsværdier, der er fastsat ved kalenderårets udgang.
Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår),
skal de normalhandelsværdier, der sidst er offentliggjort forud
for regnskabsafslutningen benyttes.
 
 
b. Vejledende fremstillingspriser (ekskl. moms)
 
Varelagerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2.
december 1993 som senest ændret ved lov nr. 434 af
26. juni 1998.
 
For erhvervsdrivende, der driver hjortefarme eller
er pelsdyravlere, er fastsat følgende vejledende
fremstillingspriser:
 
Krondyr: 860 kr.
 
Kronkalve: 500 kr.
 
Dådyr: 460 kr.
 
Dådyrkalve: 280 kr.
 
Mink, herunder avlsdyr,
dyr til pelsning samt skind: 95 kr.
 
Chinchilla: 110 kr.
 
Blå- og sølvræve, herunder
avlsdyr, dyr til pelsning
samt skind: 270 kr.
 
Unger under 3 mdr. 0 kr.
 
Ligningsrådet har til brug for indkomståret 2000
fastsat nedenstående satser:
 
a. Normaludgift pr. kostdag
 
Statsskattelovens § 6a, jf. lov nr. 149 af 10. april
1922 om indkomstskat til staten som senest ændret
ved lov nr. 238 af 2. april 1997.
 
Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i
årets løb har ydet kost til medhjælpere kan i stedet
for den faktiske andel af husholdningsudgifterne
fratrække 41 kr. pr. kostdag for hver medhjælper.
Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke
overstiger det normale antal kostdage for to helårs
arbejdere.
 
b. Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere
 
Statsskattelovens § 4, jf. lov nr. 149 af 10. april
1922 om indkomstskat til staten som senest ændret
ved lov nr. 238 af 2. april 1997.
 
De vejledende mindstesatser er fastsat således:
 
ekskl. 25% moms
 
Okse- og kalvekød/pr. kg.: 9,70 kr.2,50 kr.
 
Svinekød/pr. kg.: 4,70 kr.1,25 kr.
 
Heste pr. kg.: 6,00 kr. 1,50 kr.
 
Får og lam/pr. kg.: 12,00 kr.3,00 kr.
 
Fjerkræ og æg/pr. person: 120,00 kr. 30,00 kr.
 
Mælk/pr. person: 160,00 kr. 40,00 kr.
 
Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person pr.
år, også for børn, som ikke ved indkomstårets begyn
delse er fyldt 14 år.
 
 
Frantz Howitz /Kim Lohse

Bilag:

1999-43: værdiansættelse af forskellige skønsposter for erhvervsdrivende for indkomståret 2000

1999-43

Undertitel:

Erhvervsbeskatningskontoret
Statsskattelovens § 4, jf. lov nr.149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.
 
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 fastsat følgende vejledende mindstesatser vedrørende 2000:
 
1. Handlendes forbrug af egne varer
 
Handlende, der udtager varer fra lageret til eget forbrug, skal i princippet løbende bogføre det private forbrug. Foreligger der ikke en registrering af eget forbrug, må værdien heraf ansættes skønsmæssigt.
 
Til brug ved udøvelsen af dette skøn har Ligningsrådet fastsat nedenstående vejledende mindstesatser for forskellige varegrupper. For den enkelte handlende skal værdien ansættes ved en individuel sammensætning af værdien af de varegrupper, som den pågældende handlende har i sin forretning:
Fødevarer: 12.195 kr.
Drikkevarer: 2.905 kr.
Tobak: 9.450 kr.
Andet: 2.005 kr.
 
For tobak bemærkes, at værdien forudsætter et forbrug på 20 stk. cigaretter om dagen.
 
De ovenfor nævnte tre hovedgrupper: Fødevarer, drikkevarer og andet er sammensat af følgende varegrupper:
Brød, mel, gryn og kager: 1.460 kr.
Kød og kødvarer: 3.535 kr.
Fisk: 580 kr.
Mælk, fløde, ost, æg, smør og margarine mv.: 2.365 kr.
Frugt, grøntsager og kartofler: 1.800 kr.
Kaffe, te, kakao og sukker: 1.160 kr.
Andre fødevarer: 1.295 kr.
Sodavand o.l.: 620 kr.
Spiritus: 580 kr.
Vin: 430 kr.
Øl: 985 kr.
Andet: 290 kr.
Vaske- og rengøringsmidler, andre artikler til husholdningsbrug: 625 kr.
Blomster og planter: 625 kr.
Aviser, blade og tidsskrifter: 800 kr.
Toiletartikler: 220 kr.
 
Beløbene er eksklusive moms. Vareforbruget er angivet pr. person. For børn, som ikke er fyldt 14 år ved indkomstårets begyndelse, medregnes forbruget med halvdelen af de anførte beløb. Vin, øl og spiritus medregnes dog ikke for børn.
 
For beklædning og fodtøj er fastsat følgende satser, eksklusive merværdiafgift, pr. person, inklusive børn, som ikke er fyldt 14 år ved indkomstårets begyndelse:
Beklædning 3.040 kr.
Fodtøj 695 kr.
 
Værdien af varegrupper, der ikke er omfattet af cirkulæret, må medregnes efter et konkret skøn.
 
For restauratører m.v. skal cirkulærets satser lægges til grund med et passende tillæg for eventuelle manglende varegrupper. Hvor restauratøren ikke selv udfører arbejdet i restauranten, må der tillige foretages et skønsmæssigt tillæg for lønudgifter.
 
2. Privat andel af telefonudgifter
 
a. Telefon uden for arbejdsstedet
 
En telefon anses skattemæssigt for at være placeret uden for arbejdsstedet, hvis
 
- telefonen er placeret i hjemmet eller fritidshus og lign.
 
- telefonen er placeret i virksomheden, når denne drives fra hjem-
met, og der kun er én telefon
 
- telefonen er en mobiltelefon, der anvendes delvis privat.
 
* Abonnementsudgift
 
Erhvervsdrivende kan ikke fradrage abonnementsudgifter til telefon uanset den erhvervsmæssige anvendelse, hvis telefonen anses for at være placeret uden for arbejdsstedet.
 
Hvis en mobiltelefon tages med hjem, er der formodning for, at den også benyttes privat, og abonnementsudgiften kan ikke fradrages. På tilsvarende måde må en mobiltelefon, som installeres i en firmabil, der er til rådighed for privat kørsel, formodes at blive benyttet privat.
 
** Samtaleudgift
 
Anvendelse af Ligningsrådets vejledende mindstesats for private samtaleudgifter forudsætter, at den erhvervsdrivende ikke efter de almindelige regler kan fremlægge behørig dokumentation eller sandsynliggøre størrelsen af den erhvervsmæssige samtaleudgift.
 
For erhvervsdrivende, som anvender én eller flere telefoner uden for arbejdsstedet til erhvervsmæssige samtaler, fastsættes mindsteværdien af privatsamtalerne vedrørende telefon nr. 1 til kr. 1.445 ekskl. moms.
 
Værdien af privatsamtalerne vedrørende hver af de øvrige telefoner fastsættes efter et konkret skøn.
 
Hvis den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. 1.445 ekskl. moms anses hele udgiften for at være privat.
 
b. Telefon på arbejdsstedet
 
Erhvervsdrivende kan fradrage abonnementsudgifter til telefon, selv om telefonen også anvendes privat, hvis telefonen er placeret på arbejdsstedet.
 
For erhvervsdrivende, som benytter en telefon på arbejdsstedet til private samtaler, fastsættes mindsteværdien af de private samtaler til kr. 1.445 ekskl. moms. Såfremt den faktiske samtaleudgift ikke overstiger kr. 1.445 ekskl. moms pr. år, anses hele udgiften for privat.
 
3. Privat andel af elektricitet og varme
 
Privat andel af elektricitet og varme fastsættes på grundlag af følgende oplysninger om det årlige forbrug:
 
Elforbrug
 
Til opvarmning: 80 kwh. pr. m²
Til varmt vand for 1-4 personer: 3.000 - 3.600 kwh
 
Til lys og husholdning
for lejligheder: 2.000 kwh.
for parcelhuse: 4.000 kwh.
 
Olieforbrug.
 
For et 1-familiehus på 120-130 m² fastsættes olieforbruget til 2.500 l.
 
Gasforbrug.
 
For et 1-familiehus på 120-130 m² fastsættes gasforbruget til 2.200 m³.
 
 
4. Privat hestehold
 
Udgifterne til hestehold, der ikke er erhvervsmæssigt, ansættes til kr. 2.200,- eksklusive merværdiafgift, pr. hest.
 
Frantz Howitz /Kim Lohse

Bilag:

1999-44: Satser 2000. Fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9 C. Skattefri godtgørelse vedrørende erhvervsmæssig befordring, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 og § 9 B

1999-44

Undertitel:

Personskattekontoret
Befordringsfradrag:
 
1. Ligningsrådet har på baggrund af statens satser for befordringsgodtgørelse i 2000, fastsat kilometersatsen for fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og arbejdsplads i indkomståret 2000 således:
0 - 24 km intet fradrag
25 - 100 km inkl. 144 øre pr. km
over 100 km 72 øre pr. km
 
2. Befordringsgodtgørelse:
 
Ligningsrådet har med virkning fra 1. januar 2000 fastsat følgende:
 
2.1. Godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb :
 
- kørsel til og med 20.000 km årligt: 2,56 kr. pr. km
 
- kørsel udover 20.000 km årligt: 1,44 kr. pr. km
 
For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.
 
2.2. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer.
 
20.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.
 
Faste månedlige eller årlige befordringsgodtgørelser er aldrig skattefri, men skal medregnes ved indkomstopgørelsen.
 
2.3. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis firmabil er stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver. En undtagelse er dog de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.
 
2.3.1. Hvis godtgørelsen udbetales med et højere beløb end satserne i punkt 2.1., anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
 
For lønmodtagere, der ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse, kan der alene foretages det sædvanlige befordringsfradrag i den skattepligtige indkomst, efter ligningslovens § 9 C, dvs. med satserne i punkt 1.1..
 
Lønmodtagere, som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 3, kan i det omfang, der ikke er modtaget skattefri godtgørelse med satserne i punkt 2.1., i stedet foretage fradrag i den personlige indkomst med disse satser.
 
2.4. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte befordringsgodtgørelse.
 
 
Frantz Howitz /Finn Thrysøe

Bilag:

1999-45: Skattefri godtgørelse til dækning af rejseudgifter, gældende fra 1. januar 2000

1999-45

Undertitel:

Personskattekontoret
I henhold til ligningslovens § 9, stk. 4 - 6, og § 9 A, jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, som ændret ved lov nr. 955 af 20. december 1999, gælder følgende regler og satser for skattefri rejsegodtgørelse fra og med den 1. januar 2000:
 
1. Betingelser for udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter ved rejse.
 
1.1. Rejse:
 
1.1.1. Der kan udbetales skattefri godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren, fordi lønmodtageren på grund af afstanden mellem bopæl og et midlertidigt arbejdssted ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl. Det kan f.eks. være tilfældet, hvor lønmodtageren midlertidigt er ansat direkte på den pågældende arbejdsplads.
 
Der kan endvidere udbetales skattefri godtgørelse for rejseudgifter, der påføres lønmodtageren, fordi arbejdsgiveren midlertidigt udsender den pågældende til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads, når dette medfører, at lønmodtageren ikke har mulighed for at overnatte på sin sædvanlige bopæl.
 
1.2. Tidsbegrænsning for udbetaling af skattefri godtgørelse:
 
1.2.1. Der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse, når der arbejdes på et midlertidigt arbejdssted. Ved udbetaling af skattefri godtgørelse for udgifter til fortæring og småfornødenheder kan et arbejdssted højst anses for midlertidigt i de første 12 måneder.
 
Tidsbegrænsningen på 12 måneder gælder dog ikke, når arbejdsstedet i takt med arbejdets udførelse eller færdiggørelse flyttes over en strækning på mindst 8 km.
 
En ny 12 måneders periode påbegyndes, når der foretages et arbejdsstedsskifte.
 
1.2.1.1. Et arbejdsstedsskifte anses for foretaget:
 
1.2.1.1.1. Når der for samme arbejdsgiver i samme arbejdsprojekt skiftes til en ny arbejdsplads mindst 8 km ad normal transportvej fra den tidligere arbejdsplads.
 
1.2.1.1.2. Når der for samme arbejdsgiver skiftes til et andet arbejdsprojekt.
 
1.2.1.1.3. Ved arbejdsgiverskifte.
 
1.2.1.1.4. Der påbegyndes en ny 12 måneders periode ved tilbagevenden til et tidligere, midlertidigt arbejdssted.
 
Hvis tilbagevenden til det tidligere, midlertidige arbejdssted ikke var upåregnelig, er det dog en betingelse, at der er forløbet 20 arbejdsdage, siden lønmodtageren sidst arbejdede på det tidligere arbejdssted.
 
1.3. Skattefri godtgørelse kan dog ikke udbetales:
 
1.3.1. For rejser under 24 timer.
 
1.3.2. For rejser uden overnatning.
 
1.3.3. Til personer, der kan anvende ligningslovens § 9 G (registrerede erhvervsfiskere) eller § 33 C (personer på skibe omfattet af D.I.S.) eller sømandsfradragsloven eller modtager ydelser efter ligningslovens § 7, r,(ansatte udsendt af den danske stat) eller § 31, stk. 4,(ansatte under uddannelse m.v., der er omfattet af andre, tilsvarende regler).
 
1.3.4. Til dækning af fortæring hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket denne som udlæg efter regning. Hvis morgenmad er inkluderet i logiudgifter, som betales af arbejdsgiveren, anses morgenmaden ikke for dækket som udlæg efter regning.
 
1.3.5. Til dækning af logi, hvis arbejdsgiveren helt eller delvis har dækket udgifterne hertil som udlæg efter regning eller har stillet frit logi til rådighed.
 
1.3.5.1. Til dækning af logi, når lønmodtageren i sit hverv medvirker til transport af varer eller personer, gør tjeneste ombord på skibe (herunder fiskefartøjer), arbejder på luftfartøjer eller i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster.
 
1.3.6. Hvis godtgørelsen udbetales med højere beløb end de i pkt. 2 anførte satser. Hele beløbet anses i så fald for personlig indkomst, og i stedet kan der foretages fradrag i den skattepligtige indkomst, se pkt. 4.1.1. og pkt. 4.3.1.
 
Dette gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, arbejdsmarkedsbidrag og SP-bidrag.
 
1.3.7. Hvis godtgørelsen modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte rejsegodtgørelse.
 
2. Maksimale rejsegodtgørelser.
 
2.1. Lønmodtagere generelt.
 
2.1.2. Danmark og udlandet:
 
2.1.2.1. Ved rejse med overnatning kan der til fortæring og småfornødenheder udbetales 351 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
 
2.1.2.1.1. Der er kun 2 lande, hvor satserne for fortæring og småfornødenheder efter den igangværende nedtrapning overstiger 351 kr. pr. døgn:
 
Island: 356 kr.
 
Japan: 455 kr.
 
For tilsluttende rejsedag i disse lande kan der pr. påbegyndt time udbetales 1/24 af satserne.
 
2.1.2.2. Ved rejse med overnatning kan der til logi udbetales 150 kr. pr. døgn.
 
2.2. Turistchauffører.

2.2.1. Danmark:
 
Ved rejse med overnatning kan der til fortæring og småfornødenheder udbetales 75 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
 
2.2.2. Udlandet:
 
Ved rejse med overnatning kan der til fortæring og småfornødenheder udbetales 150 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
 
2.3. Langturschauffører.
 
2.3.1. Danmark og udlandet:
 
Ved rejse med overnatning kan der til fortæring og småfornødenheder udbetales 351 kr. pr. døgn og 1/24 heraf pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag.
 
2.4. Flyselskabernes flyvende personel (piloter, stewardesser og stewarder m.v.).
 
I stedet for godtgørelse efter pkt. 2.1.2.1. og 2.1.2.1.1. kan der ved rejse med overnatning i udlandet skattefrit udbetales godtgørelse for udgifter til fortæring og småfornødenheder efter Statens / Ligningsrådets satser pr. 1. januar 1988 med tillæg af 30 %. Det således beregnede beløb nedtrappes med 2/3 af forskellen mellem beløbet og 271 kr.
 
2.5.25% til småfornødenheder.
 
Dækker arbejdsgiveren lønmodtagerens rejseudgifter efter regning, kan der uanset pkt. 1.3.4. og 1.3.6. udbetales et skattefrit beløb på indtil 25% af standardsatsen for fortæringsudgifter, jf. pkt. 2.1.2.1., 2.1.2.1.1. og 2.4. De 25% af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.
 
3. Reduktion af satserne.
 
3.1. Hvis der stilles fri fortæring til rådighed for lønmodtageren, sker der reduktion i godtgørelsen.
 
Satserne for godtgørelse af udgifter til fortæring og småfornødenheder reduceres med 15%, 30% og 30% for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.
 
Reduktion skal også finde sted, når fortæring er stillet til rådighed mod delvis betaling.
 
Uanset reduktionen for fri fortæring kan arbejdsgiveren dog altid til dækning af udgifter til småfornødenheder udbetale et beløb på indtil 25% af standardsatsen for fortæringsudgifter, jf. pkt. 2.1.2.1., 2.1.2.1.1. og 2.4. De 25% af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag.
 
4. Betingelser for fradrag.
 
4.1. Differencefradrag.
 
4.1.1. Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling ikke er sket eller er sket med lavere beløb end de satser, der gælder for den pågældende lønmodtager, jf. pkt. 2., kan lønmodtageren uden dokumentation for de faktiske udgifter foretage fradrag i den skattepligtige indkomst for differencen.
 
4.2. 25%-fradrag.
 
4.2.1. Såfremt arbejdsgiveren afholder lønmodtagerens rejseudgifter efter regning, kan lønmodtageren ved indkomstopgørelsen fradrage udgifter til småfornødenheder med 25% af standardsatsen for fortæringsudgifter, jf. pkt. 2.1.2.1., 2.1.2.1.1. og 2.4. De 25% af satsen beregnes for den samlede rejse, dvs. også for evt. påbegyndte timer på en tilsluttende rejsedag, jf. pkt. 2.5.
 
Tilsvarende gælder for den lønmodtager, der alene har modtaget fri kost på en rejse (og ingen skattefri godtgørelse).
 
4.3. Fradrag for dokumenterede udgifter.
 
4.3.1. Hvis betingelserne for skattefri rejsegodtgørelse er opfyldt, men udbetaling heraf ikke er sket, kan lønmodtageren foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med de dokumenterede, faktiske rejseudgifter.
 
4.3.2. Hvis de faktiske rejseudgifter overstiger den udbetalte skattefri rejsegodtgørelse, kan lønmodtageren foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med det beløb, hvormed de dokumenterede, faktiske udgifter overstiger den modtagne rejsegodtgørelse.

4.4. Fradrag efter pkt. 4.1., pkt. 4.2. eller pkt. 4.3. kan kun foretages i det omfang, det sammen med andre udgifter, der er forbundet med det indtægtsgivende arbejde, overstiger 4.300 kr., jf. ligningslovens § 9, stk. 1.
 
4.4.1. Fradrag efter pkt. 4.1., pkt. 4.2. eller pkt. 4.3. kan, sammen med andre fradrag der vedrører indkomsterhvervelsen i udlandet, ikke overstige den udenlandske lønindkomst, der skal medregnes i den danske indkomstopgørelse.
 
4.4.2. Fradrag for de faktiske udgifter til kost skal ikke reduceres med værdien af et sparet hjemmeforbrug.
 
4.4.3. Der kan ikke foretages afskrivninger i den skattepligtige indkomst på driftsmidler m.v., der anvendes i forbindelse med logiet, når der foretages fradrag med satsen for logi, eller der modtages skattefri logigodtgørelse.
 
4.4.4. Personer, der kan anvende ligningslovens § 9 G (registrerede erhvervsfiskere) eller § 33 C (personer på skibe omfattet af D.I.S.) eller sømandsfradragsloven eller personer, der modtager ydelser efter ligningslovens § 7, r,(ansatte udsendt af den danske stat) eller § 31, stk. 4,(ansatte under uddannelse m.v.) eller personer, der aftjener værnepligt, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, kan ikke foretage standardfradrag for rejseudgifter efter pkt. 4.1., pkt. 4.2. eller pkt. 4.3.2.
 
5. Selvstændigt erhvervsdrivende.
 
5.1. Selvstændigt erhvervsdrivende kan ved rejse i udlandet, jf. pkt. 1.1., i stedet for fradrag for de dokumenterede, faktiske rejseudgifter foretage fradrag med de under pkt. 2.1., pkt.2.2., pkt. 2.3. eller pkt. 2.4. nævnte satser for rejse i udlandet, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 8.
 
Fradraget kan foretages med de satser, der gælder for godtgørelse til lønmodtagere i de pågældende erhverv.
 
Selvstændigt erhvervsdrivende er også omfattet af reglerne om reduktion for fri kost på rejsen, jf. pkt. 3.
 
6. Medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.
 
6.1. Medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende kan anvende reglerne i pkt.1.- pkt. 4. incl.
 
7. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2000. Samtidig ophæves TSS-cirkulære 1999-07.
 
 
Frantz Howitz /Finn Thrysøe

Bilag:

1999-46 Sambeskatning af selskaber mv.

1999-46

Undertitel:

Selskabsbeskatningskontoret
O M T R Y K T 16/3-2000
 
Sambeskatning af selskaber mv.

Indledning

Ligningsrådet har ikke fastsat nye betingelser eller vilkår. Der er alene foretaget ændringer af redaktionel karakter. Med virkning fra indkomståret 2000 er der foretaget følgende ændringer:

Vilkår 2.2. og 2.3. er justeret som følge af lov nr. 1026 af 23. december 1998 (International udbyttebeskatning).

Vilkår 2.4.1 er justeret som en konsekvens af ophævelsen af vilkår 2.4.2., jf. lov nr. 432 af 26. juni 1998 (Lovfæstelse af armslængdeprincippet og værn mod tynd kapitalisering).

Vilkår 2.5 er ændret således, at begrebet netto skatten også tager højde for eventuelle lempelser efter dobbeltbeskatningsoverenskomster. Vilkåret er desuden justeret som følge af, at udlandslempelsen er endelig bortfaldet med virkning fra indkomståret 2000, jf. lov nr. 486 af 30. juni 1993.

Vilkår 3.1. er justeret som følge af lov nr. 1106 af 29. december 1997 (Statens overtagelse af selskabsligningen).

 
Cirkulæret gælder fra og med indkomståret 2000.

Brugere, som ønsker en samlet vejledning om reglerne om sambeskatning af selskaber henvises til Told- og Skattestyrelsens Ligningsvejledning for Aktionærer og Selskaber.

Sambeskatning af selskaber mv.

Ligningsrådet har i medfør af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 31 fastsat følgende vedrørende sambeskatning af selskaber, der har virkning fra og med indkomståret 2000:

Den skatteansættende myndighed er bemyndiget til at tillade sambeskatning.

Når skattelovgivningens bestemmelser om sambeskatning er opfyldte, og når de under punkt 1 angivne betingelser er opfyldte, er selskaber berettiget til sambeskatning på de vilkår, som er angivet under punkt 2.

Betingelser:

1. Selskaberne skal have samme regnskabsår.

1.1. Sambeskatning tillades, uanset at selskabernes regnskabsår ikke begynder samtidigt, hvis blot de slutter samtidigt, og moderselskabet tillige har ejet aktierne eller anparterne i datterselskabet i såvel hele moderselskabets indkomstår som i hele datterselskabets indkomstår.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår slutter samtidigt. Det samme gælder, hvis moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen.

Ejer moderselskabet aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation tillades sambeskatning, hvis blot selskabernes regnskabsår begynder samtidigt.
 
1.2. Ejerforholdet, jf. selskabsskattelovens § 31, skal have bestået i hele moderselskabets indkomstår, bortset fra tilfælde hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne fra datterselskabets stiftelse, eller, hvor moderselskabet erhverver aktierne eller anparterne i et selskab, som har været uden aktivitet fra dets stiftelse, når bortses fra forrentning af indskudskapitalen, eller hvor moderselskabet ejer aktierne eller anparterne indtil datterselskabets likvidation.

1.3. Fornyet sambeskatning, efter at selskaberne selv har foranlediget en tidligere sambeskatning ophævet, tillades normalt ikke. Ansøgning om fornyet sambeskatning i nævnte situation forelægges Ligningsrådet.

1.4. Ansøgning om sambeskatning fra et givet indkomstår og selvangivelserne for det pågældende indkomstår skal indgives senest inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse. Henstand med indsendelse af ansøgning om sambeskatning og dispensation ved fristoverskridelse af ansøgning om sambeskatning følger de samme regler som henstand med indsendelse af selvangivelse og eftergivelse af skattetillæg ved fristoverskridelse af indsendelse af selvangivelse. Den skatteansættende myndighed er bemyndiget til at træffe afgørelse om dispensation ved fristoverskridelse.

2. Under sambeskatningen - og ved dennes ophør - er de sambeskattede selskaber undergivet de til enhver tid
gældende vilkår. For tiden gælder følgende:

Vilkår:

2.1. Der skal hvert år i regnskab eller særligt bilag til selvangivelsen afgives oplysning om moderselskabets aktiebesiddelse i datterselskabet.

2.2. For udbytte fra et af sambeskatningen omfattet datterselskab, der er eller har været hjemmehørende i udlandet, gælder - såfremt udbyttet ikke er omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2 - følgende:
 
Udbyttet fradrages ved moderselskabets indkomstopgørelse i det omfang, udbyttet kan indeholdes i datterselskabets skattepligtige indkomst - opgjort efter danske regler - for det regnskabsår, for hvilket udbyttet er deklareret. Kan udbyttefradrag herefter ikke foretages, indrømmes der moderselskabet lempelse efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 17, stk. 2, eller efter ligningslovens § 33 vedrørende betalt udbytteskat. For det første år under sambeskatningen indrømmes dog ikke udbyttefradrag.
 
2.3. Det er en betingelse for anvendelse af vilkår 2.2, at det enkelte selskab ejer mindst 25 % af aktiekapitalen i datterselskabet.

Vilkår 2.2. anvendes ikke i det omfang, der efter bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, stk. 9 og 10, sammenholdt med stk. 11, er pligt til førelse af en fradragskonto.
 
2.4. Underskud fordeles under sambeskatning efter følgende
retningslinier:

Er der underskud i et eller flere af de sambeskattede selskaber, fordeles disse underskud forholdsmæssigt på de selskaber, som har overskud for det pågældende år. Underskud, der ikke kan indeholdes i de øvrige selskabers overskud for dette år, fordeles forholds mæssigt mellem de underskudsgivende selskaber til fradrag i de sambeskattede selskabers samlede indkomst for de efterfølgende år.

Ubenyttede underskud fra tidligere år fradrages i medfør af ligningslovens § 15 fortrinsvis i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet ældre underskud i de øvrige sambeskattede selskaber dog fradrages forud for selskabets eget underskud for et senere år. Et herudover ubenyttet underskud fra tidligere år fremføres forholdsmæssigt til fradrag i de af sambeskatningen i øvrigt omfattede selskaber, som har overskud.

Ubenyttede underskud i et af selskaberne fra tiden inden sambeskatning kan kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages først.
 
Underskud i udenlandske datterselskaber fra tiden før sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i over-
skud indtjent efter sambeskatningens indtræden.

2.5. Under sambeskatningen fordeles den på de sambeskattede selskaber hvilende selskabsskat efter en af
nedennævnte 3 fordelingsmetoder.

Nettoskatten er skatten efter reduktion for lempelse efter selskabsskattelovens § 17, stk. 2, ligningslovens § 33 eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Det er en forudsætning for anvendelse af den under 2.5.2 nævnte fordelingsmetode, at der gives oplysning om beløb, som overføres mellem selskaberne, enten i en note til selskabernes regnskaber eller i et særligt bilag hertil.

Den én gang valgte metode kan kun ændres efter tilladelse fra skattemyndigheden.

2.5.1. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv.

2.5.2. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten fordeles forholdsmæssigt på de her i landet hjemmehørende selskaber, hvis indkomst er positiv, men herudover skal de her i landet hjemmehørende selskaber, som har opnået en skattebesparelse som følge af overførsel af underskud fra andre af sambeskatningen omfattede selskaber, der er hjemmehørende her i landet, refundere disse andre selskaber et beløb svarende til den opnåede skattebesparelse. Beløbet beregnes ved at gange nettoskatteprocenten med et beløb svarende til det overførte underskud. Er sambeskatningsindkomsten 0 eller negativ, anvendes skatteprocenten 32. Beløbet skal ikke medregnes ved underskudsselskabets ind- komstopgørelse og kan ikke fradrages ved overskudsselskabets indkomstopgørelse.

2.5.3. Nettoskatten af sambeskatningsindkomsten posteres i moderselskabet.

2.6. Det påhviler et her i landet hjemmehørende moderselskab, der ønsker et udenlandsk datterselskab inddraget under sambeskatning, at drage omsorg for, at bogføringen mv. vedrørende det udenlandske selskab tilrettelægges således, at resultatopgørelse og balance kan danne grundlag for ligningen af moderselskabet, og at regnskabsmateriale mv. vedrørende det udenlandske selskab opbevares i overensstemmelse med de her i landet gældende bestemmelser.

Såfremt det udenlandske regnskab ikke er udarbejdet på en sådan måde, at det kan danne grundlag for ligningen, påhviler det moderselskabet, at der vedlægges selvangivelsen et særligt bilag, hvorpå resultatopgørelsen i det udenlandske selskabs årsregnskab omformes til at udvise et resultat opgjort efter dansk lovgivning.

Det regnskab, der vedlægges selvangivelsen, skal være affattet på dansk, norsk, svensk, engelsk, tysk eller fransk. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve et regnskab oversat til dansk.

På begæring skal regnskabsmateriale, dokumenter mv., som har betydning for ligningen, indsendes til dansk skattemyndighed, ligesom der på begæring skal meddeles oplysninger i øvrigt, som har betydning for
ligningen.

Såfremt dette vilkår ikke opfyldes, kan tilladelse til sambeskatning med det pågældende udenlandske datterselskab inddrages af skattemyndigheden som hovedregel med virkning for det følgende indkomstår.

2.7. Regnskaber for udenlandske selskaber, der er aflagt i fremmed valuta, omregnes på statustidspunktet til kursen på dette tidspunkt eller til en gennemsnitskurs. Det er den skattepligtige indkomst for det udenlandske selskab - opgjort efter danske regler - der omregnes til danske kroner. Tilladelse til ændring af princip fra gennemsnitskurs til anvendelse
af kursen på statustidspunktet træffes af den skatteansættende myndighed.

2.8. Reglerne i afskrivningslovens kapitel 4 om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på maskiner mv. og skibe, når leveringsaftale eller kontrakt om bygning af skibe er indgået af et udenlandsk datterselskab.
 
Reglerne i lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996, afsnit IV A om forskudsafskrivning kan ikke anvendes på maskiner mv. og bygninger, når leveringsaftale er truffet af et udenlandsk datterselskab, ligesom reglerne i samme lovbekendtgørelses § 14 ikke kan anvendes på kontrakt om bygning af skibe, som et udenlandsk datterselskab har indgået.

2.9. Ved etablering af sambeskatning med et udenlandsk datterselskab fastsættes indgangsværdierne efter skattelovgivningens regler herom. Indgangsværdierne omregnes til kontantværdi for så vidt angår de aktiver, hvor der efter dansk lovgivning er krav herom. Skattemyndigheden er berettiget til at kræve indgangsværdien og handelsværdien dokumenteret.

2.10. Ønskes sambeskatningen bragt til ophør, må selskaberne give meddelelse herom til skattemyndigheden senest
inden udløbet af fristen for rettidig selvangivelse for det indkomstår, i hvilket særbeskatning ønskes påbegyndt. Dispensation ved fristoverskridelse for ophør af sambeskatning følger de samme regler som henstand og dispensation ved fristoverskridelse med indsendelse af selvangivelse, jf. betingelse 1.4. Den skatteansættende myndighed er bemyndiget til at træffe afgørelse om dispensation ved fristoverskridelse.

2.11. Ophører sambeskatningen ved datterselskabets likvidation foretages der ikke afsluttende ansættelse af datterselskabet, og datterselskabets eventuelle underskud i den afsluttende regnskabsperiode kan således bringes til fradrag efter de almindelige regler herom, herunder fremføres i medfør af ligningslovens § 15.

Ved ophør af sambeskatning af andre årsager end ved likvidation af datterselskabet kan fremførsel af underskud efter ligningslovens § 15 ikke ske i det omfang, underskuddene har været brugt til fradrag ved opgørelsen af de sambeskattede selskabers skattepligtige indkomst, jf. vilkår 2.4.1.

3. Ansøgning om sambeskatning skal indsendes til den myndighed, som foretager skatteansættelsen af moder-
selskabet.

3.1. Klage over nægtet sambeskatning stiles til Ligningsrådet og indsendes til den told- og skatteregion,
hvorunder moderselskabet hører.

Klage over afgørelser om nægtet sambeskatning truffet af Direktoratet for Københavns Skatte- og Registerforvaltning og Frederiksberg Økonomidirektorat, Skatteafdelingen, stiles til Ligningsrådet og indsendes til henholdsvis Told- og Skatteregion København, Hermodsgade 8, 2200 København N og Told- og Skatteregion Frederiksberg, Finsensvej 15, 2000 Frederiksberg.

Klage over afgørelser om nægtet sambeskatning truffet af told- og skatteregioner, der er skatteansættende myndighed, stiles til Ligningsrådet og indsendes til Told- og Skattestyrelsen.
 
3.2. Skatteansættelsen for de sambeskattede selskaber foretages af den myndighed, som foretager skatte-
ansættelsen af moderselskabet.

4. Med nærværende cirkulære ophæves TS-cirkulære 1998-40 som gælder for indkomståret 1999. Det skal fremhæves,
at ændringer i retskilder med forrang fremfor cirkulæret (f.eks. love og retspraksis) kan medføre ændringer i cirkulæret, som ikke er indarbejdet.

 
Frantz Howitz /Niels Kristensen
 
 
Rettelse af TSS-cirkulære 1999-46

I vilkår 2.5.2 er skatteprocenten ændret til 32, således at det er i overensstemmelse med satsen i SEL § 17.

Ordlyden af cirkulæret er korrekt i den udgave der er offentliggjort i Ministerialtidende/Retsinformation
(cirk. 209 af 23/12/1999).

Bilag:

1999-47 Mindsterenten for perioden 1. januar - 30. juni 2000.

1999-47

Undertitel:

Aktionær- og udbyttebeskatning
1. Under henvisning til § 38, stk. 1. i lovbekendtgørel
se nr. 644 af 5. august 1999 (kursgevinstloven) med
deles det herved, at mindsterenten for perioden 1.
januar - 30. juni 2000 udgør 4% p.a.

2. Tidligere gældende mindsterenter har udgjort følgende:
2. oktober 1985 - 1. april 1986: 9% p.a.
2. april 1986 - 30. juni 1986: 7% p.a.
1. juli 1986 - 31. december 1986: 8% p.a.
1. januar 1987 - 30. juni 1988: 10% p.a.
1. juli 1988 - 16. juni 1991: 9% p.a.
17. juni 1991 - 17. maj 1993: 8% p.a.
18. maj 1993 - 30. juni 1993: 7% p.a.
1. juli 1993 - 31. december 1993: 6% p.a.
1. januar 1994 - 30. juni 1994: 5% p.a.
1. juli 1994 - 31. december 1994: 6% p.a.
1. januar 1995 - 21. december 1995: 7% p.a.
22. december 1995 - 21. oktober 1996: 6% p.a.
22. oktober 1996 - 31. december 1999: 4% p.a.
 

 
3. Dette cirkulære erstatter TSS-cirkulære 1999-25.

  
Frantz Howitz /Jørgen Egelund

Bilag:

1999-48 Værdiansættelse for 2000 af visse personalegoder.

1999-48

Undertitel:

Personskattekontoret
Personalegoder, der er skattepligtige i henhold til ligningslovens § 16, værdian-
sættes skattemæssigt til markedsværdien.

For køb af varer og tjenesteydelser, som arbejdsgiveren udbyder til salg som led
i sin virksomhed, gælder dog, at der alene skal ske beskatning, i det omfang
rabatten overstiger arbejdsgiverens avance.

Tilskud af forholdsvis begrænset omfang til kaffe-, kantine- og kunstordninger
samt tilsvarende ordninger, der kun er til rådighed på arbejdspladsen, beskattes
ikke.

Betaler den ansatte vederlag til arbejdsgiveren m.v. for benyttelse af et personale
gode, reduceres værdiansættelsen med beløbet.

Værdiansættelsen for fri bil, fri sommerbolig og fri lystbåd fremgår af ligningslo
vens § 16.

Goder, som arbejdsgiveren i overvejende grad har ydet af hensyn til den ansattes
arbejde, beskattes kun, hvis den samlede værdi af disse goder fra en eller flere
arbejdsgivere m.v. overstiger 4.300 kr., jf. ligningslovens § 16, stk. 3. Den
beløbsmæssige bagatelgrænse finder ikke anvendelse på de i dette cirkulære
omhandlede personalegoder, bortset fra punkt e. Bagatelgrænsen finder endvidere
ikke anvendelse på personalegoderne fri bil, fri sommerbolig, fri lystbåd og fri tv-
og radiolicens.

Arbejdsgivere og lignende, der efter skattekontrollovens § 7 A, stk. 3, skal
indberette om personalegoder, henvises til skatteministeriet bekendtgørelse nr.
1069 af 17. december 1999.

 
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 13 godkendt følgende
anvisninger vedrørende personalegoder:

a. Normalværdi af kost og logi.

For medhjælpere ved landbrug mv., hushjælp og sygehuspersonale med fri bolig
og kost på ansættelsesstedet ansættes værdien til 25.600 kr. for hele året (2.133
kr. pr. måned).

For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale,
som har bolig uden for sygehuset, medhjælpere ved landbrug og hushjælp, der
alene modtager fri kost, samt dermed ligestillede, ansættes værdien af fuld kost
til 55 kr. pr. dag. For delvis fri kost, normalt 2 måltider, ansættes værdien til 45
kr. pr. dag. For 1 måltid ansættes værdien til 25 kr. pr. dag.

For personale ved militæret, der modtager frit kvarter, bortset fra de i ligningslo
vens § 7, litra s, nævnte, ansættes værdien heraf til 360 kr. pr. måned.

Såfremt der i stedet for fri kost og logi er udbetalt en kontant ydelse, skal den
kontante ydelse medregnes til den personlige indkomst.

 
 
b. Fri telefon.

Værdien af fri telefon udgør for 2000 3.000 kr. (250 kr. pr. måned), hvis
arbejdsgiveren m.v. har betalt telefonregningen for hele året, og ellers med en
forholdsmæssig værdi, dog højst med arbejdsgiverens faktiske udgift. Der skal
ikke ske yderligere beskatning, såfremt en lønmodtager udover telefon til rådighed
i hjemmet får stillet flere telefoner til rådighed, fx biltelefon eller telefon i et
sommerhus.

Hvis den ansatte selv bærer en del af udgiften, fx ved at betale et månedligt beløb
til arbejdsgiveren, fragår egenbetalingen i det beløb, der skal beskattes.

Den ansatte skal beskattes uanset, om den ansatte selv har en telefon, men
værdien af den telefon, der er betalt af arbejdsgiveren, kan reduceres med stør-
relsen af de faktiske udgifter, som den ansatte afholder vedrørende den private
telefon. En sådan reduktion skal den ansatte foretage på selvangivelsen.

 
c. Fri helårsbolig.

Ansatte, der har hel eller delvis fri helårsbolig til rådighed, beskattes, såfremt der
betales en leje, der ligger under den faktiske markedsleje eller under den
skematiske markedsleje, der er fastsat af Ligningsrådet. Satserne fremgår af bilag
1 og 2.

Den ansatte skal beskattes af forskellen mellem det faktisk betalte og den fastsatte
værdi.

For ansatte, til hvis helårsbolig, der er knyttet bopæls- og fraflytningspligt eller
kun fraflytningspligt, gives et nedslag i værdien efter Ligningsrådets satser eller
markedslejen.

Bopæls- og fraflytningspligt

Hvis der til en helårsbolig, som en ansat har fået stillet til rådighed, er knyttet
bopæls- og fraflytningspligt, gives der ved beregningen af den skattemæssige
værdi af boligen et nedslag på 30 pct. i værdien efter Ligningsrådets sat-
ser/markedslejen.

Det skattepligtige beløb efter nedslaget kan højst udgøre et maksimumsbeløb
svarende til 15 pct. af den ansattes faste pengeløn (den sædvanlige løn i form af
penge før beregning af arbejdsmarkedsbidrag og skat samt eventuelt eget
pensionsbidrag).

Maksimumsbeløbet skal dog mindst beregnes som 15 pct. af 160.000 kr.

Fraflytningspligt

Ved opgørelsen af den skattemæssige værdi af en helårsbolig, som den ansatte
ikke har pligt til at bebo, men alene pligt til at fraflytte ved ansættelsens ophør,
gives et nedslag i på 10 pct. i værdien efter Ligningsrådets satser/markedslejen.

 
Er lejeren en direktør eller anden medarbejder med væsentlig indflydelse på egen
aflønningsform, fastsættes værdien med udgangspunkt i markedslejen.

Hvis arbejdsgiveren m.v. udover den fri bolig også betaler for udgifter, der
normalt afholdes af lejeren, fx el, varme m.v., skal betalingen herfor beskattes.

d. Personalelån.

Ansatte i finanssektoren, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, skal
i henhold til ligningslovens 16 stk. 3 alene beskattes i det omfang, lånet er ydet
til en lavere rente, end hvad der svarer til arbejdsgiverens omkostninger
(kostprisen for de penge der udlånes) i forbindelse med lånet.

For andre ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren til en lavere
rente end på almindelige markedsvilkår, skal den herved opnåede fordel beskattes.
 
Den ansatte vil som udgangspunkt være skattepligtig af værdien af forskellen
mellem den betalte rente og mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Låntageren
kan samtidig fratrække et tilsvarende beløb som yderligere renteudgift (kapital-
indkomst).

Hvis den betalte rente er lavere end mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38,
men svarer til den rente, der henholdsvis modsvarer arbejdsgiverens omkost-
ninger, henholdsvis kan opnås på almindelige markedsvilkår, kan denne lægges
til grund og der skal derfor ikke ske beskatning.
 
 
e. Særlige køretøjer - beskatning af privat kørsel.

Ansattes private kørsel i biler, der efter deres art og fremtræden ikke er anvendeli
ge som alternativ til en privat bil, beskattes ikke efter de almindelige regler om
firmabil til rådighed for privat kørsel, jf. ligningslovens § 16, stk. 4 (procentreg
lerne). Det drejer sig om fx lastvogne, kranvogne, værkstedsvogne og andre
specialkøretøjer.

Hvis den ansatte anvender bilen i eget erhvervsmæssigt øjemed, eller den private
anvendelse ikke sker i tilknytning til den erhvervsmæssige anvendelse af bilen,
skal anvendelse af arbejdsgiverens bil beskattes med et beløb, der svarer til det,
det vil koste den pågældende at leje en bil med tilsvarende anvendelsesmulig-
heder, jf. ligningslovens § 16, stk. 3.

Ansattes private kørsel i de nævnte særlig køretøjer, der sker i tilknytning til en
erhvervsmæssig kørsel, og som overstiger 1.000 km. om året, beskattes med Lig-
ningsrådets kilometertakst for godtgørelse for erhvervsmæssig kørsel. For 2000
er satsen 2,56 kr. pr. km.

Ikrafttræden mv.

Cirkulæret afløser TSS-cirkulære 1998-36 og SD-cirkulære 1989-27 med virk-
ning fra indkomståret 2000.

 
Frantz Howitz /Finn Thrysøe

Bilag:

Beskatning af helårsbolig - Ligningsrådets satser

Bilag 1
AN7906_10.GIF Size: ( X 726)
a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humblebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.

Beskatning af helårsbolig - ligningsrådets satser

Bilagsnummer:

Bilag 2
AN7906_11.GIF Size: ( X 286)
a) Albertslund, Ballerup, Birkerød, Brøndby, Dragør, Farum, Frederiksberg, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Herlev, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, København, Ledøje-Smørum, Lyngby-Taarbæk, Rødovre, Søllerød, Tårnby, Vallensbæk, Værløse, Allerød, Fredensborg-Humlebæk, Frederikssund, Frederiksværk, Græsted-Gilleleje, Helsinge, Helsingør, Hillerød, Hørsholm, Karlebo, Skævinge, Slangerup, Stenløse og Ølstykke.

b) Bramsnæs, Gundsø, Hundested, Hvalsø, Jægerspris, Køge, Lejre, Ramsø, Roskilde, Skibby, Skovbo, Solrød, Århus, Esbjerg, Frederikshavn, Holmegård, Kalundborg, Korsør, Langeskov, Munkebo, Nordborg, Næstved, Odense, Skanderborg, Ullerslev, Aalborg og Årslev.
 
c) Øvrige kommuner.

2000-01: Skattefri studierejselegater ved studieophold i udlandet, samt skattefri studierejselegater og skattefri beløb for ph.d.-studerendes studieophold i udlandet. Cirkulæret er gældende fra 1. januar-31. december 2000

Sagsnummer:

TSS-cirkulære

Cirkulærets nummer:

2000-01

Undertitel:

Skat
Personskattekontoret
I henhold til ligningslovens § 7 K, jf lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, som ændret ved lov nr. 955 af 20. december 1999, er fastsat følgende:
 
1. Udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet
 
Efter ligningslovens § 7 K, stk. 1, er legater, der er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, skattefri for modtageren, i det omfang de anvendes til dækning af sædvanlige udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet.
 
Der er skattefrihed for legater svarende til de dokumenterede, faktiske udgifter til rejse mellem Danmark og studiestedet.
 
Hvis der rejses i egen bil eller på motorcykel beregnes beløbet for sædvanlige udgifter til rejse på grundlag af satsen i ligningslovens § 9 C, stk. 1. Satsen er i 2000 fastsat til 1,44 kr. pr. km jf. TSS-cirkulære 1999-44.
 
2. Udgifter til logi, kost og småfornødenheder
 
Legater, bortset fra stipendium og legater m.v. efter ligningslovens § 7 K, stk. 3 og 4, som er betinget af, at de anvendes til studierejser i udlandet, Færøerne eller Grønland, er skattefri for modtageren, i det omfang de anvendes til dækning af sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder på studiestedet.
 
Legatmodtageren kan ved beregningen af sædvanlige udgifter til logi, kost og småfornødenheder anvende standardsatserne i ligningslovens § 9 A, stk. 2 eller de dokumenterede, faktiske udgifter.
 
Satsen for kost og småfornødenheder er 351 kr. pr. døgn, for Japan og Island dog henholdsvis 455 kr. og 356 kr. pr. døgn.
 
Satsen for logi er 150 kr.
 
Standardsatsen i ligningslovens § 9 A, stk. 2, til dækning af omkostninger til kost og småfornødenheder kan kun benyttes i de første 12 måneder af opholdet på studiestedet. Herefter kan de dokumenterede, faktiske udgifter anvendes. Logisatsen kan fortsat anvendes.
 
3. SU-Ph.d-studerende
 
Ved lov nr. 133 af 25. februar 1998 blev der vedtaget en ændring af lov nr. 305 af 24. april 1996 (ligningsloven). Lovændringen indebar en midlertidig forlængelse af de indtil udgangen af 1997 gældende særregler for ph.d.-studerendes studierejser i udlandet m.v., jf. ligningslovens § 7 K, stk. 3, stk. 4, stk. 9, 3. og 4. pkt., og stk. 10.
 
Ph.d.-studerende, som kan overgå til lønmodtagerstatus, men vælger at forblive på ph.d.-stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, kan således fortsat anvende særreglerne frem til og med 2001. Forlængelsen gælder alene beløbsmodtagere, som den 31. december 1997 havde ph.d.-stipendium efter afsnit II i lov om statens uddannelsesstøtte, og som senest den 28. februar 1998 havde opnået kandidatgrad.
 
4. Stipendium efter lov om statens uddannelsesstøtte, afsnit II, som en ph.d.-studerende oppebærer under studieophold i udlandet, Færøerne eller Grønland er indkomstskattefri for modtageren for den dels vedkommende, der ikke overstiger 12.000 kr. pr. måned (400 kr. pr. døgn) for 2000. Det er en betingelse, at studierne sker som led i en ph.d.-uddannelse. Indkomstskattefrihed i samme omfang gælder for legater til nævnte ph.d.-studerende, når legaterne er bestemt til studier i udlandet, Færøerne eller Grønland. Skattefrihedsgrænsen gælder under et for stipendier og legater.
 
Herudover kan en ph.d.-studerende, der modtager stipendium fra statens uddannelsesstøtte, skattefrit fra den pågældendes uddannelsesinstitution modtage yderligere et beløb til dækning af udgifter til studieophold i udlandet. Beløbet kan ikke overstige standardsatsen for sædvanlige omkostninger til logi, kost og småfornødenheder, jf. ligningslovens § 9 A, stk. 2, reduceret med den indkomstskattefri del af stipendiet. Alternativt kan de dokumenterede, faktiske udgifter anvendes, reduceret med den indkomstskattefri del af stipendiet.
 
5. Cirkulæret har virkning fra den 1. januar 2000 og afløser TSS-cirkulære 1999-26 af 1. juli 1999.
 
 
Frantz Howitz /Finn Trysøe
 
/Finn Thrysøe

Bilag:

2000-02 Grænsegængere - ændret praksis vedrørende omregning til helårsindkomst

99/00-4611-00208

Dokumenttype:

2000-02

Undertitel:

Skat
Skatteministeriet,Departementet
Retsafdelingen; Skattepligts- og Dobbeltbeskatningskontoret

Tekst:

1. Der har været rejst tvivl om, hvorvidt der skal foretages omregning til helårsindkomst efter personskattelovens § 14 for en begrænset skattepligtig person, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens afsnit I A om grænsegængere.
 
Efter grænsegængerreglerne i afsnit 1 A kan begrænset skattepligtige personer, hvis lønindtægt eller overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed her fra landet udgør mindst 75 pct. af den pågældendes samlede indtægter, vælge at få skatten beregnet på samme måde som for fuldt skattepligtige personer.
 
I de tilfælde, hvor indkomstansættelsen for en person omfatter en kortere periode end 1 år, medfører personskattelovens § 14, at såvel den skattepligtige indkomst som den personlige indkomst og kapitalindkomsten skal omregnes således, at beløbene svarer til et års indkomster. På grundlag af de opgjorte helårsindkomster beregnes helårsskat. Den beregnede helårsskat nedsættes efter forholdet mellem delårsbeløbene og helårsbeløbene.
 
Det har hidtil været antaget, at selv om en begrænset skattepligtig person vælger at få skatten beregnet som for en fuldt skattepligtig person, skal der alligevel foretages helårsomregning, hvis indkomstansættelsen for den pågældende omfatter en kortere periode end 1 år.
 
I det nu ophævede cirkulære nr. 78 af 24. april 1996 om grænsegængere, punkt 4.1, og i ligningsvejledningen for 1998, afsnit D.B.8.3.1, er således anført: Det bemærkes endeligt, at der fortsat vil skulle ske omregning til helårsindkomst efter personskattelovens § 14, såfremt indkomstansættelsen omfatter en periode kortere end 1 år.
 
2. Departementet har nu meddelt, at man efter fornyet overvejelse finder, at der ikke skal foretages omregning til helårsindkomst for en person, der har valgt at anvende reglerne i kildeskattelovens afsnit 1 A.
 
Ligningsvejledningen for 1999, afsnit D.B.8.3.1, vil blive ændret i overensstemmelse hermed.
 
3. I tilfælde som det omhandlede kan der herefter ske genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 1997 og 1998.
 
4. Skattemyndighederne anmodes om at foretage genoptagelse efter ovenstående retningslinier, hvis der ansøges herom, eller forholdet i øvrigt er skattemyndighederne bekendt. Ansøgning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til skattemyndighederne inden udgangen af 2000, på hvilket tidspunkt dette cirkulære bortfalder.
 
 
Frantz Howitz / Ebbe Willumsen
 

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-04 Ophævelse af Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1990-15 om princip-skifte ved opgørelsen af fortjeneste/tab på fordringer, gæld og næringsaktier

Sagsnummer:

2000-04

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
1. Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1990-15 om principskifte ved opgørelsen af fortjeneste/tab på fordringer, gæld og næringsaktier ophæves, da cirkulæret er forældet dels som følge af, at den tidligere kursgevinstlovs § 8, stk. 1, er ændret ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og dels som følge af at aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, er ændret ved lov nr. 166 af 24. marts 1999.
 
2. For principskifte i henhold til kursgevinstlovens § 8, stk. 1, har ophævelsen virkning fra og med indkomståret 1998. For principskifte i henhold til aktieavancebeskatningslovens § 3, stk. 2, har ophævelsen virkning fra og med 1. januar 2000.

Frantz Howitz / Jørgen Egelund

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-05 Værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem interesseforbundne parter.

Sagsnummer:

2000-05

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 531 af 25. juni 1999, §18, jf. §13 godkendt følgende vejledende anvisning.
 
Told- og Skattestyrelsen har samtidig besluttet, at retningslinierne i anvisningen skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer.
 
Anvisningen finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirk. nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning.
 
 
1. Indledning
Ved overdragelse af fast ejendom mellem interesseforbundne parter skal ejendommen overdrages til en pris, der svarer til, hvad en uafhængig tredjemand ville have betalt på tidspunktet, hvor bindende aftale er indgået.
 
2. Den offentlige ejendomsvurdering
Ved ligningsmyndighedernes vurdering af, om en overdragelse er sket på armslængde-vilkår, vil den senest offentliggjorte ejendomsvurdering som udgangspunkt kunne anses for udtryk for ejendommens handelsværdi.
 
I henhold til § 4 i lovbekendtgørelse nr. 648 af 11. august 1999 om vurdering af landets faste ejendomme kan omvurdering begæres til enhver tid uden for de almindelige vurderinger.
 
3. Alternativ til ejendomsvurderingen
Er den offentlige ejendomsvurdering ikke et retvisende udtryk for ejendommens handelsværdi på tidspunktet for aftalens indgåelse, er hverken parterne eller ligningsmyndighederne bundet af vurderingen.
 
Ejendomsvurderingen afspejler eksempelvis ikke ejendommens værdi, hvis denne må antages at være fejlbehæftet på tidspunktet for vurderingen. Endvidere vil ejendomsvurderingen ikke kunne lægges til grund, hvis der siden ejendomsvurderingen er foretaget ombygning eller modernisering af den pågældende ejendom, som giver sig udtryk i ejendommens handelsværdi.
 
Ligningsmyndigheden kan anmode den told- og skatteregion, der fører tilsyn med vurderingen af den overdragede ejendom, om at udtale sig om handelsprisen for den pågældende ejendom på tidspunktet for indgåelse af aftalen. Tilsvarende gælder, såfremt parterne henvender sig til den kommunale ligningsmyndighed.
 
4. Virkningstidspunkt
De nye retningslinjer finder anvendelse for aftaler om overdragelse indgået den 1. april 2000 eller senere.
 
 
Frantz Howitz /Jørgen Egelund

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-09 Værdiansættelse af aktier og anparter

Sagsnummer:

2000-09

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens §18, jf. §13 godkendt følgende vejledende anvisning.
 
Told- og Skattestyrelsen har samtidig besluttet, at reglen under pkt. 2 (hjælpereglen) skal finde anvendelse ved de skatteansættende myndigheders ligning af juridiske personer bortset fra dødsboer.
 
Anvisningen finder anvendelse på overdragelser mellem interesseforbundne parter, hvor overdragelsen ikke er omfattet af cirk. nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.v. og ved gaveafgiftsberegning.
 
1. Indledning
 
Børsnoterede aktier ansættes til kursværdien svarende til den noterede kurs på det for skatteberegningen afgørende tidspunkt.
 
Aktier i unoterede aktieklasser i børsnoterede selskaber medtages til samme værdi som kursen på de noterede aktier, medmindre de rettigheder, der knytter sig til den unoterede aktieklasse, på afgørende punkter adskiller sig fra de rettigheder, der er gældende for aktierne i den børsnoterede aktieklasse, navnlig med hensyn til ret til forlods udbytte eller forlods dækning ved likvidation af selskabet. I så fald foretages en konkret vurdering af værdien af den unoterede aktieklasse.
 
Værdien af unoterede aktier og anparter fastsættes til handelsværdien.
 
Kendes handelsværdien af den unoterede aktie ikke, fx fordi aktierne ikke har været omsat, eller fordi de stedfundne omstændigheder ikke anses som egnet som grundlag for skønnet over handelsværdien, kan vurderingen foretages med udgangspunkt i følgende hjælperegel, der er vejledende.
 
2. Hjælpereglen
 
Udgangspunktet er, at aktiernes værdi beregnes som summen af værdierne af de enkelte aktivposter i selskabet minus de respektive gældsposter i selskabet. Den således opgjorte værdi tillægges værdien af goodwill. Der anvendes således et substansprincip.
 
Opgørelsen foretages på grundlag af selskabets indre værdi ifølge seneste aflagte årsregnskab, idet følgende regnskabsmæssige poster korrigeres således:
 
Fast ejendom
Den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste kendte offentlige ejendomsvurdering. Eventuelle ombygningsudgifter tillægges dog, såfremt disse udgifter ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen. Udenlandske ejendomme medtages til den bogførte værdi.
 
Associerede selskaber
Beholdninger af unoterede aktier/anparter i associerede selskaber og i tilknyttede virksomheder medtages til værdien opgjort efter hjælpereglen, når handelsværdien i øvrigt er ukendt.
 
Begreberne associerede selskaber og tilknyttede virksomheder defineres i overensstemmelse med lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab mv.
 
Goodwill og andre immaterielle aktiver
Vedrørende fastsættelse af goodwill henvises til de retningslinier der fremgår af TSS-cirkulære 2000-10 (Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill).
 
Udskudt skat
Beregnet udskudt skat (netto) medtages og reguleres under hensyntagen til ovennævnte korrektioner. Negativ udskudt skat kan medtages, dog kun til en værdi under pari.
 
Andre forhold
En eventuel bogført værdi af egne aktier medtages ikke i beregningen af den indre værdi. Ved beregning af kursen reduceres den nominelle aktiekapital med den andel, som de egne aktier repræsenterer.
 
3. Fravigelse af hjælpereglen
 
Det resultat, der følger af hjælpereglens anvendelse, vil kunne fraviges i sin helhed eller for så vidt angår enkeltposter, når det må anses for relevant og væsentligt for at finde et egnet udtryk for værdien af de overdragne aktier.
 
 
4. Ikrafttræden
 
Anvisningen træder i kraft den 14. april 2000.
 
Anvisningen kan, fra denne dato finde anvendelse på sager, hvor der endnu ikke er truffet en afgørelse, og hvor de skattepligtige vælger at anvende denne anvisnings regler.
 
 
 
 
Frantz Howitz /Jørgen Egelund

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-10 Vejledende anvisning om værdiansættelse af goodwill

Sagsnummer:

2000-10

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
Ligningsrådet har i medfør af skattestyrelseslovens § 18, jf. § 13, vedtaget følgende vejledende anvisning:
 
Told- og Skattestyrelsen har samtidig besluttet, at anvisningen skal finde anvendelse i forbindelse med ligningen af juridiske personer, bortset fra dødsboer
 
1. Indledning
 
Goodwill, der handles mellem interesseforbundne parter, værdiansættes efter et skøn over handelsværdien under hensyntagen til de konkret foreliggende omstændigheder.
 
I visse brancher eksisterer der en kutyme for værdiansættelse af goodwill ved overdragelse mellem uafhængige parter. Sådanne kutymer kan ligeledes danne grundlag for værdiansættelse ved overdragelse mellem parter med interessefællesskab.
 
I situationer, hvor der ikke foreligger branchekutymer eller øvrige holdepunkter for værdiansættelsen af goodwill, kan denne baseres på den nedenfor beskrevne beregningsmodel.
 
2. Beregningsmodellens vejledende karakter
 
Beregningsmodellen er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, som en uafhængig tredjemand antages at ville betale for goodvill under de foreliggende omstændigheder.
 
Ved anvendelsen af beregningsmodellen er det således afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for.
 
Eksempelvis kan en uafhængig køber være villig til at betale et beløb for goodwill, uanset om goodwill-værdien beregnet efter den vejledende anvisning er nul eller negativ. Tilsvarende kan der være situationer, hvor der kan beregnes en positiv værdi efter anvisningen, men hvor en uafhængig tredjemand ikke vil betale for goodwill.
 
3.Den vejledende beregningsmodel
 
3.1.
Grundlaget for beregningen
 
Grundlaget for beregningen er de regnskabsmæssige resultater før skat for de seneste 3 regnskabsår opgjort efter reglerne i årsregnskabsloven.
 
Såfremt virksomheden ikke udarbejder et årsregnskab efter årsregnskabsloven, tages i stedet udgangspunkt i virksomhedens skattepligtige indkomst for de seneste 3 indkomstår.
 
En virksomhed, der ikke udarbejder årsregnskab efter årsregnskabsloven kan også vælge at opgøre et regnskabsmæssigt resultat for de seneste 3 indkomstår og anvende dette som udgangspunkt for beregningen.
 
Såfremt denne mulighed vælges, kan det af hensyn til en korrekt opgørelse af de regnskabsmæssige afskrivninger, være nødvendigt at opgøre de regnskabsmæssige resultater for flere år inden overdragelsen.
 
3.2. Regulering i de enkelte år
 
Såfremt der tages udgangspunkt i de regnskabsmæssige resultater før skat, korrigeres for følgende poster:
  • ÷Ikke udgiftsført løn eller vederlag til eventuel medarbejdende ægtefælle
  • ÷Finansielle indtægter
  • +Finansielle udgifter
  • +/÷Eventuelle ekstraordinære poster i hemhold til årsregnskabsloven
  • "+Afskrivninger på tilkøbt goodwill
Såfremt der tages udgangspunkt i opgørelsen af virksomhedens skattepligtige indkomst korrigeres for følgende poster:
  • ÷Medarbejdende ægtefælle
  • ÷Finansielle indtægter
  • "+Finansielle udgifter
  • "+Investeringsfondshenlæggelser (sidste indkomstår 1998)
  • +Forskudsafskrivninger
  • +/÷ Andre ikke skatterelevante driftsmæssige poster
  • "+Afskrivninger på tilkøbt goodwill
 
3.3. Vægtet gennemsnit af resultatet/indkomsten
 
Det korrigerede resultat for tredjesidste regnskabsår ganges med 1, det korrigerede resultat for andetsidste regnskabsår ganges med 2 og det korrigerede resultat for sidste regnskabsår ganges med 3.
 
Herefter divideres med 6, hvorved en vægtet gennemsnitsindtjening fremkommer.
 
3.4
. Korrektion for udviklingstendens
 
Såfremt der har været en konstant resultatmæssig udvikling (positiv/nega-tiv) inden for de 3 år, der danner udgangspunkt for beregningen, beregnes der et tillæg/fradrag for udviklingstendens.
 
Beregningen af udviklingstendens tager udgangspunkt i den resultatmæssige udvikling, der har været fra det tredjesidste regnskabsår før overdragelsen til det sidste år før overdragelsen.
 
Som udtryk for gennemsnittet af udviklingen (stigningen/faldet) i de to udviklingsperioder (år 1 til år 2 og år 2 til år 3) divideres den samlede udvikling (år 1 til år 3) med 2.
 
Det beregnede tillæg for udviklingstendens tillægges/fratrækkes den vægtede gennemsnitsindtjening.
 
3.5. Driftsherreløn
 
Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed anses halvdelen af det herefter fremkomne beløb for driftsherreløn og fratrækkes.
 
Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 1.000.000 kr. som driftsherreløn.
Ved overdragelse af en selskabsejet virksomhed foretages der i almindelighed ikke fradrag for driftsherreløn, idet samtlige medarbejdere - herunder eventuelt ansatte aktionærer - typisk vil have modtaget løn for deres arbejde for selskabet.
 
3.6. Forrentning af virksomhedens aktiver
 
Herefter fratrækkes en forrentning af samtlige aktiver i virksomhedens seneste balance forud for overdragelsen bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve samt bogført værdi af tilkøbt goodwill. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, plus 3%.
 
3.7. Kapitalisering.
 
Kapitaliseringsfaktoren udtrykker forholdet mellem det forventede årlige afkast i form af en forrentningsprocent og goodwillens forventede levetid som udtryk for, i hvor mange år man kan forvente et afkast på den erhvervede goodwill.
 
Forrentningen fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskatteloven § 9, plus 8 %.
 
Goodwill kan have varierende levetid og kapitaliseringsfaktoren må ansættes i forhold hertil.
 
Følgende faktorer kan nævnes som eksempler på, hvad der må antages at være afgørende for levetiden for erhvervet goodwill:
 
Type og kompleksitet af virksomhedens produkter og/eller tjenesteydelser
 
-Eksempelvis må det antages, at goodwill typisk har en længere levetid, hvor der er tale om produktion og/eller salg af helt unikke produkter/tjenesteydelser.
-Modsat hvor der er tale om produktion/salg af standardiserede og masseproducerede produkter.
 
Produktion/forhandling af et indarbejdet og anerkendt varemærke må antages at have en forlængende effekt på goodwillens levetid.
 
Hvis køber i løbet af kort tid ved etablering af en helt ny virksomhed kan opbygge en goodwill svarende til den der er knyttet til den aktuelle virksomhed, må goodwill antages at have en forholdsvis kort levetid. Dette gælder eksempelvis mindre håndværksvirksomheder.
 
Eksempler på levetidens betydning for kapitaliseringsfaktoren under forudsætning af en rente på 13% (kapitalafkastsats på 5% +8%):
 
 
Levetid Kapitaliseringsfaktor 1)
5 år 2
9 år 3
14 år 4
17 år 4,5
 
4. Eksempler på elementer, der kan have betydning for værdiansættelsen og kan føre til justering af den goodwillansættelse, der fremkommer ved anvendelse af beregningsmodellen:
 
Velbegrundede forventninger til fremtiden, evt. baseret på indgåede aftaler om fremtidige ydelser.
 
Udviklingen fra afslutningen af sidste regnskabsperiode til tidspunktet for overdragelsen.
 
Situationer, hvor indehaver(e) eller medarbejdere med afgørende indflydelse på virksomhedens indtjening ikke følger med virksomheden.
 
I tilfælde, hvor virksomhedens indtjening udelukkende eller i det væsentlige er baseret på én eller ganske få meget store kunder, vil beregningsmodellen være mindre anvendelig. Der bør således ske et nedslag som udtryk for den usikkerhed, der er forbundet hermed.
 
Hvis virksomhedens indtjening i de foregående år har været påvirket af store éngangsindtægter- eller udgifter herunder f.eks. betydelige forsknings- og udviklingsudgifter, ekstraordinært store debitortab eller ekstraordinært store finansielle indtægter eller udgifter.
 
5. Hvis virksomheden har eksisteret i under 3 år
 
Udgangspunktet for anvendelse af anvisningen er, at virksomheden har aflagt årsregnskab/skatteregnskab for de seneste 3 regnskabsår/indkomstår. Såfremt dette ikke er tilfældet, må anvisningen anvendes med de fornødne tilpasninger.
 
6. Eksempler
 
Eksempel 1
 
Der er tale om en virksomhed, der udarbejder årsregnskab efter årsregnskabsloven. Skatteyders repræsentant og kommunens skatteforvaltning er i fællesskab nået frem til, at virksomhedens goodwill må antages at have en levetid på 9 år.
 
AN7906_12.GIF Size: (385><BR>&NBSP;<BR>EKSEMPEL X 407)
 
Eksempel 2
 
Som eksempel 1, men der er her tale om en virksomhed, der for ca. 80% vedkommende er ordreproducerende. For det næste regnskabsår har virksomheden, modsat tidligere, alene modtaget ordrer svarende til ca. 30 % af den normale omsætning. Det er således overvejende sandsynligt, at virksomheden i det/de kommende år vil få vanskeligt ved at forrente en goodwill på ca. 360.000 kr.
 
Henset til den forventede omsætningsnedgang fastsættes goodwill ud fra en vurdering til et lavere beløb.
 
7. Ikrafttræden
 
Anvisningen finder anvendelse på afgørelser, der træffes fra og med den 1. april 2000.
 
 
 
Frantz Howitz / Kim Lohse
 
 
AN7906_13.GIF Size: ( X 161)
 

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-11 Ændring af satser for fradrag for befordring mellem hjem og arbejdsplads, jf. ligningslovens § 9 C, og skattefri godtgørelse vedrørende erhvervsmæssig befordring, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 og § 9 B

Sagsnummer:

2000-11

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
Personafdelingen

Tekst:

1. Ligningsrådet har under indtryk af de stedfundne prisstigninger på benzin besluttet at regulere satserne for 2000 vedrørende befordringsfradrag og befordringsgodtgørelse med virkning fra 20. marts 2000.
 
 
2. Befordringsfradrag:
 
2.1.
Ligningsrådet har fastsat fradrag efter ligningslovens § 9 C for befordring mellem hjem og arbejdsplads gældende fra 20. marts i indkomståret 2000 således:
 
0 - 24 km inkl. intet fradrag
25 -100 km inkl.154 øre pr. km
over 100 km 77 øre pr. km
 
 
3. Befordringsgodtgørelse:
 
Ligningsrådet har med virkning fra 20. marts 2000 fastsat følgende:
 
3.1. Godtgørelse til dækning af udgifter ved benyttelse af egen bil til erhvervsmæssig kørsel omfattet af ligningslovens § 9 B er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb :
 
-kørsel til og med 20.000 km årligt 2,66 kr. pr. km
-kørsel udover 20.000 km årligt 1,54 kr. pr. km
 
For benyttelse af egen motorcykel er satsen som for egen bil.
 
3.2. Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer.
 
20.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.
 
Faste månedlige eller årlige befordringsgodtgørelser er aldrig skattefri, men skal medregnes ved indkomstopgørelsen.
 
3.3. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, når arbejdsgiveren har stillet firmabil til rådighed for den ansatte. Tilsvarende gælder, hvis firmabil er stillet til rådighed af en anden arbejdsgiver. En undtagelse er dog de tilfælde, hvor lønmodtageren betaler den arbejdsgiver, der har stillet firmabilen til rådighed, fuldt vederlag for den kørsel, der sker for den arbejdsgiver, der ikke har stillet bilen til rådighed.
 
3.3.1. Hvis godtgørelsen udbetales med et højere beløb end satserne i punkt 3.1., anses hele beløbet for personlig indkomst. Det gælder dog ikke, såfremt arbejdsgiveren har anset det beløb, der overstiger satsen, for løn i relation til A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag.
 
For lønmodtagere, der ikke har modtaget skattefri befordringsgodtgørelse, kan der alene foretages det sædvanlige befordringsfradrag i den skattepligtige indkomst, efter ligningslovens § 9 C, dvs. med satserne i punkt 2.1.
 
Lønmodtagere, som i forbindelse med kundeopsøgende aktiviteter har befordring, der vedrører flere arbejdsgivere på én gang, jf. ligningslovens § 9 B, stk. 3, kan i det omfang, der ikke er modtaget skattefri godtgørelse med satserne i punkt 3.1., i stedet foretage fradrag i den personlige indkomst med disse satser.
 
3.4. Der kan ikke udbetales skattefri befordringsgodtgørelse, hvis den modregnes i en forud aftalt bruttoløn. Herved forstås, at lønnen løbende reguleres i overensstemmelse med den udbetalte befordringsgodtgørelse.
 
4. Cirkulæret har virkning fra den 20. marts 2000 og afløser Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1999-44.
 
 
Frantz Howitz /Finn Thrysøe
 

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-13 Genoptagelse af skatteansættelse for sømænd omfattet af lov om særlige fradrag for sømænd § 3 jf. § 1.

Sagsnummer:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
Efter lov om særlige fradrag for sømænd § 3 kan personer, der er omfattet af lovens § 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst foretage særlige fradrag, herunder et procentfradrag, i lønindtægten erhvervet ved tjeneste ombord på skibe som nævnt i lovens § 1. Lønindtægten er i loven ikke særskilt defineret, men hidtidig praksis har været at opgøre indtægten uden hensyntagen til beløb, som af arbejdsgiveren med bortseelsesret er indbetalt på en pensionsordning, til ATP eller AUD. Det er tidligere afgjort, jf. Tidsskrift for Skatter og Afgifter 1996, 873, at fradraget beregnes af lønindtægt ombord før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag (og bidrag til særlig pensionsopsparing).
 
2. Skatteministeriet har den 4. januar 2000 indgået forlig i en sag, der af Dansk Navigatør Forening på vegne af en skatteyder var indbragt for Østre Landsret.
 
Sagen vedrørte en skibsfører, der ved kendelse af 23. september 1996 af Landsskatteretten havde fået medhold i, at opgørelse af fradrag i henhold til lov om særlige fradrag til sømænd tager udgangspunkt i lønindtægten ombord før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. Skibsføreren mente, at der med denne kendelse tillige var taget stilling til, om lønindtægten skulle opgøres før betaling af ATP, AUD og indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger. Ved kendelse af 3. november 1998 udtalte Landsskatteretten, at den tidligere kendelse ikke havde omfattet stillingtagen til dette spørgsmål, og retten stadsfæstede skattenævnets afgørelse om, at fradrag i henhold til sømandsfradragslovens § 3 tog udgangspunkt i lønindtægten ombord og skulle opgøres efter fradrag af bidrag til ATP, AUD og indbetalinger til pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 19. Efter at Dansk Navigatør Forening på vegne af skibsføreren havde anlagt sag ved Østre Landsret, blev der indgået forlig, således at skibsføreren for indkomstårene 1993-95 kunne foretage fradrag i henhold til lov om særlige fradrag for sømænd § 3 af sin lønindtægt ombord før fradrag af ATP, AUD og indbetalinger efter pensionsbeskatningsloven § 19.
 
3. Det er således nu Skatteministeriets opfattelse, at sømænd omfattet af lov om særlige fradrag for sømænd i henhold til § 3 kan foretage fradrag beregnet af lønindtægt ombord før fradrag af ATP, AUD og indbetalinger efter pensionsbeskatningsloven § 19. Dette medfører bl.a. at procentfradraget får samme værdi for sømænd med en arbejdsgiveradministreret pensionsordning med bortseelsesret som for sømænd med en fradragsberettiget privat pensionsordning.
 
4. I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår.
 
Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 5.
 
5. Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er overskredet, kan der i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, endvidere efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse. Det vil i det pågældende tilfælde sige for skatteansættelser for indkomståret 1993 eller senere indkomstår, hvor genoptagelse ikke kan ske efter punkt 4.
 
Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2.
 
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, det vil sige inden rimelig tid efter, at forholdet der begrunder genoptagelse er kommet til kundskab. Om forståelsen heraf henvises til cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999, punkt 4.3.
 
6. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 5-6 skal indgives til den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.
 
7. Cirkulæret vil blive indarbejdet i ligningsvejledningen for 2000, hvorfor det bortfalder den 1. marts 2001.
 
8. Told- og skattestyrelsen er ikke i besiddelse af indberetninger, der gør det muligt at udsøge de personer, der kan få genoptaget deres skatteansættelse. Derfor vil Told- og Skattestyrelsen informere relevante interesseorganisationer om forliget og muligheden for genoptagelse. Samtidig opfordres omfattede skatteydere til i fremtiden at meddele den lignende myndighed den korrekte indkomst, hvoraf sømandsfradraget skal beregnes, da det af arbejdsgiveren indberettede beløb ikke umiddelbart kan anvendes til fradragsberegningen.
 
 
 
Frantz Howitz /Ebbe Willumsen
 

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-14 Skattefritagelse for freelancetolke ved EU's institutioner

Sagsnummer:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
For at sikre en ensartet behandling af de konferencetolke, der ansættes på vegne af Fællesskabets Institutioner og organer, har Rådet for den Europæiske Union udstedt forordning nr. 628/2000 af 20. marts 2000, hvor det anføres, at de betingelser for ansættelse og aflønning, som finder anvendelse på konferencetolke, der ansættes af Europa-Parlamentet, ligeledes finder anvendelse på hjælpeansatte, som Kommissionen ansætter som konferencetolke på vegne af Fællesskabets institutioner og organer.
 
Dette medfører, at de pågældende er undergivet fællesskabsbeskatning og derfor fritaget for national beskatning af deres vederlag, d.v.s. indkomsten ikke skal medtages i de pågældende personers danske indkomstopgørelse, jf. artikel 13 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter.
 
Ikrafttræden.
Dette cirkulære har virkning fra den 26. marts 2000 (dagen efter offentliggørelsen af forordningen 628/2000 i De Europæiske Fællesskabers Tidende). Samtidig ophæves cirkulære 1999-36 af 16. november 1999 vedrørende "Den skattemæssige behandling af freelancetolke ved EU-institutionerne", hvorefter det alene var freelancetolke ansat ved Europa-Parlamentet, der var undergivet fællesbeskatning og derfor fritaget for national beskatning af deres vederlag.
 
 
Frantz Howitz
 
 
/Ebbe Willumsen

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-15 Behandling af skatte- og afgiftsstraffesager - indhentelse af oplysninger hos trediemand

Sagsnummer:

2000-15

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
I Told- og Skattestyrelsens interne meddelelse af 5. marts 1998 er i punkt 3 om brugen af skattekontrollovens kontrolbeføjelser og oplysningsmidler, når det står klart for myndighederne at der er grundlag for at rejse sigtelse, bl.a.. anført (4. afsnit, 4. punktum):
 
"Derimod vil der også efter, at der er konstateret grundlag for at rejse sigtelse mod skatteyderen kunne indhentes oplysninger fra trediemand på grundlag af bestemmelserne herom i skattekontrollovens afsnit II samt på grundlag af bestemmelser i dobbeltbeskatningsoverenskomster"
 
Dette er blevet kritiseret, og Told- og Skattestyrelsen har derfor genovervejet spørgsmålet. Styrelsen skal herefter meddele, at sådanne oplysninger kun kan indhentes, såfremt
 
- sagen kan afsluttes administrativt, dvs. med en bøde
 
- skatteyderen ønsker en administrativ afslutning af sagen, og
 
- skatteyderen har givet sit samtykke til at skattemyndighederne kan indhente de pågældende oplysninger.
 
 
Frantz Howitz /Nils Hansen
 

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-17: Mindsterenten for perioden 1. juli - 31. december 2000

Sagsnummer:

TSS-cirkulære

Cirkulærets nummer:

2000-17

Undertitel:

Skat
Aktionær- og udbyttebeskatning
1. Under henvisning til § 38, stk. 1 i lovbekendtgørelse nr. 644 af 5. august 1999 (kursgevinstloven) meddeles det herved, at mindsterenten for perioden 1. juli - 31. december 2000 udgør 5% p.a.
 
2. Tidligere gældende mindsterenter har udgjort følgende: 
2. oktober 1985 - 1. april 1986: 9 pct. p.a.
2. april 1986 - 30. juni 1986: 7 pct. p.a.
1. juli 1986 - 31. december 1986: 8 pct. p.a.
1. januar 1987 - 30. juni 1988: 10 pct. p.a.
1. juli 1988 - 16. juni 1991: 9 pct. p.a.
17. juni 1991 - 17. maj 1993: 8 pct. p.a.
18. maj 1993 - 30. juni 1993: 7 pct. p.a.
1. juli 1993 - 31. december 1993: 6 pct. p.a.
1. januar 1994 - 30. juni 1994: 5 pct. p.a.
1. juli 1994 - 31. december 1994: 6 pct. p.a.
1. januar 1995 - 21. december 1995: 7 pct. p.a.
22. december 1995 - 21. december 1996: 6 pct. p.a.
22. oktober 1996 - 30. juni 2000: 4 pct. p.a.
 
3. Dette cirkulære erstatter TSS-cirkulære 1999-47.
 
 
Frantz Howitz /Jørgen Egelund

Bilag:

2000-20 Rentesats til brug for kapitalisering af løbende ydelser omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1

2000-20

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
1. Baggrund
 
I medfør af ligningslovens § 12 B, stk. 2, skal der ske en kapitalisering af sådanne løbende ydelser, som er omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1. Den kapitaliserede værdi - ydelsernes nutidsværdi- anvendes til brug for opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori aftalen om løbende ydelser er indgået.
 
Hvor der ikke er fastsat nærmere retningslinier for en sådan kapitalisering må den kapitaliserede værdi ansættes efter et skøn. Skønnet foretages af parterne. Den kapitaliserede værdi er den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de forventede løbende ydelser. Til brug for denne tilbagediskontering skal der anvendes en forrentningssats.
 
Af Cirkulære nr. 39 af 21.3.2000, fremgår det, at Told- og Skattestyrelsen, hvor parterne ikke selv kan finde et bedre udtryk for markedsrenten, 2 gange årligt vil udmelde en rentesats, der vil kunne anvendes til brug for kapitaliseringen.
 
2. Rentesats
 
Hvor parterne ikke selv kan nå til enighed om en rentesats til brug for kapitaliseringen kan der anvendes en forrentningssats, der fastsættes som den til enhver tid gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedssskattelovens § 9, plus et risikotillæg på 5%.
 
Risikotillægget er udtryk for den usikkerhed, der forbundet med at modtage overdragelsessummen i form af en løbende ydelse.
 
Forrentningssatsens sammensætning af kapitalafkastsatsen og et risikotillæg, bevirker, at der bliver tale om en dynamisk forrentningssats, der løbende tilpasses ændringer i samfundets generelle renteniveau.
 
Der vil således ikke, som anført i Cirkulære nr. 39 af 21.3.2000, være behov for at Told Skat 2 gange årligt udmelder en rentesats. Dette cirkulære træder i stedet for disse udmeldinger.
 
3. Ikrafttræden
 
Dette cirkulære træder i kraft for aftaler om overdragelser omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 1-11, der indgås efter den 1. september 2000.
 
 
 
Frantz Howitz /Kim Lohse

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-21 Ændring af straffeloven - momssvig af særlig grov karakter

Sagsnummer:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
Folketinget har den 30. marts 2000 vedtaget L 15, forslag til lov om ændring af straffeloven (grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af udenlandske tjenestemænd m.v.)
 
Loven er offentliggjort som lov nr. 228 af 4. april 2000.
 
Loven er trådt i kraft den 1. maj 2000.
 
Loven berører Told-Skat for så vidt angår § 1, nr. 1, 2 og 7.
 
Efter drøftelse med Rigsadvokaten skal Told- og Skattestyrelsen herved meddele følgende:
 
1. I straffelovens § 289 er 1. punktum nu affattet således:
 
"Med fængsel indtil 4 år straffes den, der gør sig skyldig i skattesvig af særlig grov karakter, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, eller i momssvig af særlig grov karakter, jf. momslovens § 81, stk. 3." (ændringslovens § 1, nr. 7).
 
Sager vedrørende momssvig af særlig grov karakter begået efter den 1. maj 2000 henføres til straffelovens § 289.
 
Momssvig af særlig grov karakter er forhold, hvor der med forsæt til afgiftsunddragelse eller uberettiget udbetaling er sket overtrædelse af momslovens § 81, stk. 3, for så vidt angår et beløb, der overstiger 500.000 kr. På samme måde som i sager om skattesvig er denne beløbsgrænse et udgangspunkt, der kan fraviges i opadgående eller nedadgående retning, hvis sagens konkrete omstændigheder giver grundlag herfor. I denne vurdering kan f.eks. indgå, om momssvigen er gennemført systematisk eller på en måde, der gør opdagelsen særlig vanskelig.
Ved afgørelsen af, om en samtidig overtrædelse af skattekontrolloven og momsloven skal henføres til straffelovens § 289, skal foretages en isoleret beløbsopgørelse og ikke en sammenlægning.
 
I tiltalebegæringer anvendes citeringen "momssvig af særlig grov karakter, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. ."
 
Også forhold, der hidtil i et vist omfang har været henført under straffelovens § 279, bedrageri - typisk (forsøg på) udbetaling af negativ moms - skal for forhold begået efter den 1. maj 2000 henføres til straffelovens § 289. I særlig grove tilfælde kan en anvendelse af af strafforhøjelsesreglen i straffelovens § 88, stk. 1, 2. punktum, komme på tale.
 
For så vidt angår verserende forhold begået før den 1. maj 2000 gælder straffelovens § 3.
 
2. I straffelovens § 93, stk. 3, er indsat som 2. punktum:
 
"Det samme gælder strafansvar for overtrædelse af momsloven, hvorved nogen unddrager sig betaling af afgift, eller som medfører, at nogen uberettiget opnår udbetaling af afgift" (ændringslovens § 1, nr. 2).
 
I konsekvens heraf er overtrædelse af momsloven udgået i § 93, stk. 2, 2. punktum (ændringslovens § 1, nr. 1).
 
Der gælder herefter, som det er tilfældet med overtrædelse af skattekontrollovens §§ 13, 15 eller 16, en 10 års forældelsesfrist for så vidt angår overtrædelser af momsloven, der vedrører unddragelser.
 
Ændringen har virkning for så vidt angår overtrædelser, der begås den 1. maj 2000 eller senere.
 
Dette cirkulære er sendt til statsadvokaterne, Politidirektøren i København og politimestrene.
 
 
Frantz Howitz / Nils Hansen
 

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-22 Almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund

Sagsnummer:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
Indledning
 
Dette cirkulære indeholder to lister med almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, institutioner mv.
 
Den første liste indeholder fonde, foreninger, institutioner mv., som er godkendt efter ligningslovens § 8 A, ligningslovens § 12, stk. 3, eller efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, jf. nedenfor.
 
Desuden indeholder cirkulæret på siderne 13-17 en liste med foreninger mv., som før har været godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3, men som ikke længere opfylder de særlige betingelser for godkendelse, jf. ToldCSkat cirkulære nr. 1999-21 om retningslinier for godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3 (tidligere ToldCSkat cirkulære nr. 1996-17). De pågældende foreninger mv. på denne liste anses som udgangspunkt fortsat for almenvelgørende eller på anden måde almennyttige, og listen kan dermed tjene som inspiration for personer og organisationer mv., som ønsker at give et bidrag til et godt formål.

Ligningslovens § 8 A
 
Fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, markeret med ¹), er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A, stk. 2, som berettigede til i 2000 at modtage gaver mv. med fradragsret for giveren. Godkendelsen er givet i henhold til ToldCSkat cirkulære 1999-21 om retningslinier for god-kendelse af foreninger mv. efter ligningslovens § 8 A og § 12, stk. 3 eller ToldCSkat cirkulære 1996-17 (godkendelser før 1. juli 1999).
 
Det er en forudsætning for fradraget, at gaven til den enkelte forening mv. udgør mindst 500 kr. Fradraget kan kun indrømmes for det beløb, hvormed gaverne tilsammen overstiger 500 kr. og kan højst udgøre 5.000 kr.
 
Optagelse i cirkulæret som godkendt almennyttig forening mv. efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, medfører desuden adgang til fritagelse for betaling af boafgift af arv mv., som tilfalder den pågældende forening mv., jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra f.
 
Frist for ansøgning om godkendelse er 1. oktober i godkendelsesåret, hvorfor der efter dette cirkulæres udsendelse vil kunne ske yderligere godkendelser af foreninger mv. gældende for 2000. Disse vil blive medtaget i næste års cirkulære med en markering af, at godkendelsen gælder fra og med 2000. Således er også i dette cirkulære medtaget foreninger mv. med en markering af, at de er godkendt fra og med 1999, idet de først er godkendt efter at 1999-cirkulæret er udsendt.
 
Ligningslovens § 12, stk. 3
 
Fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, markeret med ²), er godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, til i 2000 at modtage løbende ydelser efter ligningslovens § 12, stk. 2, med fradragsret for giveren.
 
Optagelse i cirkulæret som godkendt almennyttig forening mv. efter ligningslovens § 12, stk. 3, medfører desuden adgang til fritagelse for betaling af boafgift af arv mv., som tilfalder den pågældende forening mv., jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra f.
 
Boafgiftslovens § 3, stk. 2 og § 3, stk. 1, litra f
 
Fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, markeret med ³), er godkendt efter boafgiftslovens § 3, stk. 2, til at modtage arv boafgiftsfrit, og dermed omfattet af boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra f. Der skal derfor ikke indgives ansøgning til Told- og Skatteregion Nærum for disse fonde mv.
 
Fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. og religiøse samfund, som er godkendt i henhold til ligningslovens § 8 A eller 12, stk. 3, kan modtage arv. mv. afgiftsfrit, jf. boafgiftslovens § 3, stk. 1, litra f, se ovenfor. Disse er ikke markeret med 3), men alene med 1) og/eller 2).
 
Retningslinierne for optagelse på listen som boafgiftsfritaget er beskrevet i ToldCSkat cirkulære nr. 1999-22 om optagelse på liste over godkendte almenvelgørende eller på anden måde almennyttige institutioner mv. i.h.t. boafgiftslovens § 3, stk. 2
 
Adoption Center, Den selvejende institution ¹,²)
ADRA Danmark (Adventist Development and Relief Agency),
Foreningen ¹,²)
Afrikanske Lægefond, Den ²)
Agape, Foreningen ¹,²)
AIDS, Fondet til bekæmpelse af ¹,²)
Akademisk Orkester og Kor, Forening ¹)
Aksfællesskabet i Odder, Menigheden ¹,²)
Aktion Børnehjælp, Mother Teresas
Medarbejdere i Danmark ¹,²)
Akupunkturforeningen (Foreningen til
støtte af forskning og videreudvikling af
akupunkturs anvendelse indenfor
sygdomsbekæmpelse) ²)
Alexander Nevsky Kirken i København ²)
Allerød Frikirke ¹ ²)
Almene Formål af 22. august 1989,
Foreningen til ¹)
Als og Sundeveds Kattefond ¹)
Alzheimer - Forskningsfonden ¹,²)
Alzheimerforeningen ¹,²)
Amager Kristne Center ¹)
Amnesty International ¹,²)
Andelsforeningernes Humanitære og
Kulturelle Fond ²)
Andreassen Fonden, Mogens ²)
Angel Christian Television Trust, The ¹,²)
Ansgarstiftelsen, Den Katolske Kirke i
Danmark ¹,²)
Apostolsk Kirke i Danmark ¹,²)
AQUA Feskvandsakvarium, Den selvejende institution ³)
"Arbejde Adler", Landsforeningen ¹)
Areopagos ¹ ²)
ASF-Dansk Folkehjælp ¹,²)
Askov Møllehus, Den almen-
velgørende fond ²)
Astma-Allergi Forbundet ¹,²)
Astma-Allergiforbundets
Forskningsfond ¹,²)
Aulum-Vinding-Vind Valgmenighed ²)
 
 
B 93's ungdoms- og jubilæumsfond,
Foreningen ¹)
Balle Valgmenighed ¹,²)
Bangs Fond, Ingrid og Ole ²)
Barlys Venners Fond ¹)
Bedre Hørelse, Landsforeningen for (Dansk
Tunghøreforening) ¹,²)
Bekæmpelse af Cystisk Fibrose,
Landsforeningen til ¹,²)
Bekæmpelse af kredsløbssygdomme,
Landsforeningen til ¹)
Bering Valgmenighed ¹,²)
Betaniamenigheden, Blaahøj ¹,²)
Betaniamenigheden i Hobro ¹,²)
Betesda, Den selvejende institution ¹,²)
Betesda, Vadum Kirkecenter (Det Danske
Missionsforbund) ²)
Bethaniakirken - Tylstrup (Det Danske
Missionsforbund) ¹ ²)
Bethaniakirken - Aalborg (Det Danske
Missionsforbund) ¹,²)
Bethel Kirken, Det Danske Missionsfor-
bunds menighed i København ¹,²)
Bethelkirkens Baptistmenighed, Aalborg
Bethlehemsfællesskabet ¹,²)
Betlehem, Menigheden - Det Danske
Missionsforbunds Kirke, Vanløse ¹)
Betlehemskirken-Vanløse (Det Danske
Missionsforbund) ²)
Bibel & Missions Centret ¹,²)
Bibellæser-Ringen i Danmark ¹,²)
Billund Frikirke ¹,²)
Biologi-Efterskolen i Nordjylland, Den
selvejende institution ¹)
Birkebjergkirken, Næstved ¹,²)
Blaa Kors, Det, Kristelig Afholdsforening
for Danmark ¹,²)
Boholte Kirkes Fond ¹)
Boligfonden for enlige mødre ¹)
Bornholm, Menigheden i Missionskirken,
Det Danske Missionsforbund ¹)
Bornholms Baptistmenighed ¹,²)
Boserup Minde, Landsforeningen af
Lungehandicappede ¹)
Botosan Children´s Service, Danmark
Hjælp til Rumæniens Børn ¹,²)
Bovlund Frimenighed ²)
Brahma Kumaris Åndelige Verdens-
universitet ¹,²)
Brande Baptistmenighed ¹,²)
Breklum missionens venner i Nordslesvig,
Foreningen af ¹,²)
Broderbaandet af 17. april 1917 ¹)
Broholmkirken, Hvidovre Baptistkirke ¹,²)
Brovst Baptistmenighed ¹,²)
Brøchner-Mortensen Fonden ²)
Brødremenigheden Christiansfeld ¹,²)
Brødremenighedens Danske Mission ¹,²)
Brønderslev Baptistmenighed ¹,²)
Brønshøj Kristne Forsamling ¹,²)
Bygnings- og Landskabskultur, Landsfor-
eningen for ¹)
Børnecancerfonden ¹)
Børnefonden, Den selvejende institution ¹,²)
Børnenes Kontor København ³)
Børnesagens Fællesråd ¹)
Børns Vilkår, Landsorganisationen ¹,²)
Bøvling Valgmenighed ¹,²)
 
 
Caravane Missionen Pilgrim Convoy ¹)
Care Danmark, Fonden for frivillig
U-landsbistand ¹,²)
Caritas Danmark ¹,²)
Centralmissionen i København ¹,²)
Child Care - International ²)
Christensen, Alfred og hustru, Ellen Marie
Augusta Christensen Fonden ³)
Citykirken, Herning ¹,²)
City Kirken, Menigheden ¹,²)
Colitis Ulcerosa og Crohns Sygdom,
Landsforeningen til bekæmpelse af ¹)
Cool Sorption Fond af 1988 ²)
Copenhagen Bethel Missionary Baptist
Mission-Church ¹)
 
 
Dalsø Kirke, Menigheden ¹,²)
DAMP Foreningen ¹)
Danadopt, Danish Society for international
adoption ¹,²)
Danavox Jubilæumsfond ²)
Dandy-Fonden ²)
Danmark-Amerika Fondet ¹)
Danmarks 4 H ¹)
Danmarks Bløderforening ¹,²)
Danmarks Filatelist Forbund ¹)
Danmarks folkekirkelige søndagsskoler og
børnegudstjeneste ¹,²)
Danmarks Hindu Kultur Aktivitets Center ¹)
Danmarks Jægerforbund ¹) (godkendt fra og med 1999)
Danmarks Kristelige Gymnasiast-
bevægelse ¹,²)
Danmarks Museum for Lystsejlads
Valdemars Slot, Fonden ¹)
Danmarks Naturfond ¹,²)
Danmarks Naturfredningsforening ¹,²)
Danmarks Psoriasis Forening ¹,²)
Danmarks Sportsfiskerforbund ²)
Danmission ¹ ²) (§ 8 A-godkendt fra og med 1999)
Dansk Armeniermission ¹,²)
Dansk Basketball-Forbund ¹)
Dansk Bibel-Institut ¹,²)
Dansk Bibelskole, Den selvejende
institution ¹)
Dansk Blindesamfund ¹,²)
Dansk Børnefond, Foreningen ¹,²)
Dansk Center vedrørende Alkoholisme ¹)
Dansk Cyklist Forbund ¹)
Dansk Dyreværn, Aalborg ³)
Dansk Dyreværn, Århus ¹,²)
Dansk Døve-Idrætsforbund ¹)
Dansk Epilepsiforening ¹,²)
Dansk Ethioper Mission ¹,²)
Dansk Europamission ¹,²)
Dansk Flygtningehjælp ¹,²)
Dansk Forenet Sudan Mission ²)
Dansk Forening for Rosport ¹)
Dansk Friskoleforening ¹)
Dansk Handicap Forbund ¹,²)
Dansk Handicap Idræts-Forbund ¹)
Dansk Inkontinensforening ²)
Dansk-Jødisk Venskab, Foreningen ¹,²)
Dansk Kano- og Kajak Forbund ¹)
Dansk Kirke i Udlandet ¹,²)
Dansk Kristelig Sygeplejeforening ¹,²)
Dansk Kræftforskningsfond ¹,²)
Dansk Laksefond ¹,²)
Dansk Missionsforbund ¹,²)
Dansk Missionsråd ¹,²)
Dansk Narkolepsiforening ¹,²)
Dansk Oase ¹,²)
Dansk Oftalmologisk Selskab ³)
Dansk Ornitologisk Forening ¹,²)
Dansk Papirhandlerforenings Legatfond ¹)
Dansk Parkinsonforening ¹,²)
Dansk Radio-Hjælpefond ¹)
Dansk Rotarys Hjælpearbejde ¹)
Dansk Røde Kors ¹,²)
Dansk Sejlunion ¹)
Dansk Selskab for Otolaryngologi -
Hoved & Halskirurgi ³)
Dansk Selskab for Tibetansk Kultur ¹,²)
Dansk Skytte Union ¹)
Dansk Svæveflyver Union ¹)
Dansk Sømandskirke i fremmede Havne ¹,²)
Dansk Teltmissions Menighed ¹)
Dansk Unicef Komité - Dansk Komité for
Forenede Nationers Børnefond ¹,²)
Dansk Veteranflysamling ¹)
Danske Baptisters Kvindeforbund ¹)
Danske Baptisters Ungdomsforbund ¹)
Danske Baptistsamfund, Det ¹,²)
Danske Bibelselskab, Det ¹,²)
Danske Diakonissestiftelse, Den ¹,²)
Danske Døvblinde, Foreningen af -
FDDB ¹)
Danske Døves Landsforbund ¹,²)
Danske Frimurerorden, Den, Velfærds-
direktoriet ¹)
Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger ¹)
Danske Haveselskab Øerne, Det ¹)
Danske Hjælpefond, Den,
Landsorganisationen ¹,²)
Danske Hjælpekomité for Spedalskheds
mission, Den ¹,²)
Danske Israelindsamling, Den ¹,²)
Danske Israelmission, Den ¹,²)
Danske Missionsforbund - Brovst/Skovs-
gaard menighed, Det ¹)
Danske Missionsforbund - Frederiksværk
menighed, Det ¹)
Danske Missionsselskab, Det ¹,²)
Danske Nationalkomité for Europæisk
kulturelt Samarbejde, Den ¹)
Danske Spejderkorps, Det ¹)
Danske Sprog- og Litteraturselskab, Det ³)
Danske Vindkraftværkers Fond ¹)
Diabetesforeningen (Landsforeningen for
Sukkersyge) ¹,²)
Diakonhøjskolen i Århus ¹)
Diakonhøjskolens Diakonforbund ¹,²)
Diakonissehuset Sankt Lukas Stiftelsen ¹,²)
Dialogcentret, Danmark ¹,²)
Direktør H. Obbekjer og Hustru Marie
Obbekjers Legat ³)
Dyrefondet ¹)
Dyrenes Beskyttelse i Danmark,
Foreningen til ¹)
Dyrenes Dags Komité, Foreningen (fond) ¹)
Døvefonden ¹,²)
Døves Menighed i København og på
Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm,
De, Den selvejende institution ¹)
 
 
Elim, Klemensker, evangeliefor-
samlingen ²)
En god start i Livet , Fonden ¹)
Esbjerg Baptistmenighed ¹)
Esbjerg Havne-Service ¹)
Europæiske Hus, Det ¹,²)
Evangelieforsamlingen i København ¹,²)
Evangelieforsamlingen i Odense ¹,²)
Evangeliekirken i Varde ¹,²)
Evangeliemenigheden ¹ ²)
Evangeliemenigheden, Fredericia ¹,²)
Evangeliemenigheden i Grenaa ¹ ²)
Evangeliemenigheden på Langeland ²)
Evangeliets Stemme, Organisation ¹,²)
Evangelisk Alliance i Danmark ¹)
Evangelisk Børnemission i Danmark ¹,²)
Evangelisk Luthersk Frikirke i
Danmark, Den ¹)
Evangelisk Luthersk Frimenighed,
Frederikssund ¹ ²)
Evangelisk Luthersk Missionsforening i
Danmark ¹,²)
Evangelisk Luthersk Missionsforening
i Jylland ¹,²)
Evangelisk Luthersk Missionsforening i
København ¹,²)
Evangelisk Luthersk Missionsforening på
Bornholm ¹,²)
Evangelisk Luthersk Ungdomsforening ²)
Evangeliske Frikirke, Den ¹,²)
Evangeliske Frikirke, Randers Nord,
Den ¹,²)
Exodus-Kirken ²)
 
 
Falsters Baptistmenighed ¹,²)
Farsø Efterskole ¹)
Farsø Evangeliecenter, Menigheden ¹,²)
Farsø Frimenighed ²)
Finansforbundets Centrale Hjælpefond ³)
Fiskeri- og søfartsmuseet, Esbjerg ¹)
Fjellerup Valgmenighed ¹,²)
FN-Museet, "De Blå Baretter" ¹)
Fogs Fond, Tømmerhandler, Johannesi ²)
FOLKEGAVEN 1995, Indsamlingen af ¹)
Folkekirkens Nødhjælp, Den selvejende
institution ¹,²)
Folkevirke ¹)
Fond til Lungemedicinsk og Allergologisk
Forskning og Uddannelse ²)
Fonden af 28. februar 1970 til støtte for
kulturelle formål ²)
Fonden af 2/7 1984 til bekæmpelse af
Parkinsons syge ²)
Fonden af 1987 til fremme af cancer-
forskning ¹)
Fonden for Focolare-Bevægelsen, Maria's
Stiftelsesværk, Kvindelige Afdeling ²)
Fondet for forsøg med Sukkerroe-
dyrkning ²)
Fonden for Guds Verdensvide Kirke,
Danmark ¹,²)
Fonden for Gymnastikhøjskolen i Ollerup ¹)
Fonden for Migræneforskning ²)
Fonden for Neurologisk Forskning ²)
Fonden for Træer og Miljø ¹,²)
Fonden Fyntour ¹)
Fonden Lolwe ²)
Fonden Sydkystens Sportscenter ¹) (godkendt
fra og med 1999)
Fonden til fremme af Antroposofisk Kulturel
Virksomhed ¹,2)
Fonden til fremme af klinisk-eksperimental
cancerforskning specielt vedrørende
cancer mammae ²)
Fonden til fremme af medicinsk behandling
af cancer ²)
Fonden til støtte for humanitære formål, til
fremme af forskning og til beskyttelse af
naturmiljøet ²)
Fonden til Sygdomsbekæmpelse uden
Dyreforsøg ²)
Foreningen af Døvblinde ¹)
Foreningen af grundvigske valg- og
frimenigheder ¹)
Foreningen Cancerramte Børn ¹)
Foreningen Far til støtte for børn og
forældre ¹)
Foreningen for stammere i Danmark ¹)
Foreningen KKL - Det jødiske
Nationalfond ¹)
Foreningen til bevarelse af Nykøbing Mors
Sygehus ¹)
Forsøgsdyrenes Værn, Landsforening ¹)
Forum for en Fri Folkekirke ¹,²)
Forældreforeningen Børn med Kræft ¹)
Fransk-Reformerte Kirke i København,
Den ²)
Fredebo, Samfundet ¹,²)
Fredericia Baptistmenighed ¹,²)
"Fredericia Hjælper Rumænien",
Organisationen ²)
Frederiksborg Valgmenighed ²)
Frederikshavn Baptistmenighed ¹,²)
Fregatten Jylland, Den selvejende
institution ¹)
Frelsens Hær ¹,²)
Frie Universelle Kirke, Den ¹ ²) (§ 8 A-god- kendt fra og med 1999)
Fri Hestehaveskole's Støtteforening, Den ¹)
Fri Kirkesamfund, Det ²)
Frikirken - En åben dør ¹,²)
Frikirken i Espergærde ¹)
Frikirken på Havnen ¹,²)
Frikirken Troens Vej ¹)
Frilandsmuseets Venner ¹)
Friluftsmissionen ¹,²)
Frimenigheden Kilden ²)
Friskolen på Vallekilde-Hørve egnen,
Den selvejende institution ¹)
Fristedet i Køge ¹)
Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund, FDF ¹)
Frøstruphave Efterskole, Den selvejende
institution ¹)
Fulton-Stiftelsen, Den selvejende
institution ¹)
Fyns Kræftforskningsfond (Fonden af 1987
til fremme af Cancerforskning) ¹,²)
Fælleskirkeligt Klosterhus i Norjylland ²)
Fælleskirken ¹,²)
 
 
Gambias Venner, Foreningen ¹)
Gelsted-Kirk-Scherfig Fonden ¹)
Genforenings-/Grænsemuseums Fonden,
Den selvejende institution ¹)
Gidionitternes Venner, Landsforeningen ²)
Gigtforeningen ¹,²)
Give Baptistmenighed ¹,²)
Give-Egnens Museum ¹)
Gjellerup Valgmenighed ¹,²)
Globorama Fond ¹)
Gratiakirken, Århus (Evangelisk-Lutherske
Frikirke) ²)
Grundforskningsfonden ²)
Grænseforeningen ¹)
Græsted Fællesmenighed ¹,²)
Grønlandske Børn, Foreningen ¹)
Guds Menighedsforsamling, Aalborg ¹ ²)
 
 
Haderslev Frikirke ¹ ²) (§ 8 A-godkendt fra og med 1999)
Hagens Legatet ¹) (godkendt fra og med 1999)
Hals Baptistmenighed ¹,²)
Handelshøjskolen i København ³)
Handicapcentret Nordjylland ¹)
Handicappede Børns Ferierejser (HBF-
Fonden), Den selvejende institution ¹)
Hanne Reintofts Hjælpefond ³)
Haslev Udvidede Højskoles Elevforening ¹)
(godkendt fra og med 1999)
Havrebjerg Valgmenighed ²)
Hedemølle, Efterskolen, Den selvejende
institution ¹)
Helliget Herren ¹ ²)
Hellig Kors Kloster's Fond ¹)
Heltklækkeri Ringkjøbing Fjord, den
selvejende institution ²)
Herlev Baptistmenighed ¹ ²)
Herning Valgmenighed ²)
Hestens Værns Fond til fordel for
Foreningen Hestens Værn ¹)
Himmelekspressens Komitès Fond ³)
Hindu Kulturelle Forsknings-og
Informations Center ¹) (godkendt fra og med
1999)
Hjemløse Kattes Vel, Foreningen ³)
Hjernesagen, Landsforeningen for
Apopleksi- og Afasiramte ¹,²)
Hjerteforeningen ¹,²)
Hjorths Legat, Professor Dr. med. Niels ²)
Hjørring Baptistmenighed ¹,²)
Hjørring Menighed, Det Danske Missions
forbund ¹,²)
Hobro Sygehus, Støtteforeningen for ¹)
Hobro-Terndrup Sygehus, Støtteforeningen
for ¹)
Holbæk Baptistmenighed ¹,²)
Holstebro Baptistmenighed ¹,²)
Holstebro Valgmenighed ¹,²)
Hospice-Center Sydjylland, Støtte-
foreningen ¹,²)
Hovedcirklen (Landsforeningen af Støtte-
grupper for pludseligt hjerneskadede) ¹)
Humanitære Kultur - og Undervisningsfond,
Den ¹) (godkendt fra og med 1999)
Husdyrenes Vel Fyn, Foreningen ¹)
Husfællesskabet i Aalborg ¹)
Højbjerg Frikirke ¹ ²)
Højskoleforeningen for Rudolf Steiner
Pædagogik ¹)
Høve Valgmenighed ¹,²)
Hårslevhallen, Den selvejende institution ¹)
 
 
3i, Fonden ¹ ²) (§ 8 A- godkendt fra og med
1999)
IBIS, Foreningen ¹)
Ibra Radio Danmark, Foreningen ¹)
Ideer for Livet - Fonden ¹)
Indenlandsk Sømandsmission ¹,²)
Informations- og Samtaleforum for
Kristendom og Nyreligiøsitet (IKON),
Foreningen ¹,²)
Inge Sørensens Kattehjems Fond ¹)
Ingstrup Baptistmenighed ¹,²)
Instituttet for Anvendt Datateknik, IFAD,
Datateknologisk Fond, selvejende
institution ²)
Inter Aid Danmark, den selvejende
institution ¹,²)
International Børnehjælp ¹,²)
International Christian Embassy Jerusalem,
Dansk Afdeling ¹)
International Church of Copenhagen, The ¹)
International Harvest Christian Center ¹,²)
International Out-Reach ¹,²)
Iran Aid, Foreningen ¹ ²)
Islamiske Forbund i Danmark, Det ¹) (godkendt fra og med 1999)
Islamiske Trossamfund i Danmark, Det ¹,²)
Islamiske Trossamfund på Fyn, Det ¹)
Islams Ahmadiyya-Bevægelse i Danmark ²)
 
 
Jehovas Vidners Rigssalsforening-
Danmark ¹,²)
Jesu Hjerte Menighed (i Det Romersk
Katolsk Trossamfund) ¹,²)
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige i
Danmark ¹ ²)
Jesuskirken, Ringkøbing ¹,2)
Jetsmark menighed, Det Danske
Missionsforbund ¹,²)
Jetsmark-Vedsted Baptistmenighed ¹,²)
Josva - Fællesskabet i Aalborg ¹,²)
Jugend Musikfond, Nordschleswig ³)
Julemærkekomiteen ¹)
Jyske Musikkonservatorium, Det ³)
 
 
Karisma Center, København ¹ ²)
Karlslunde Strandkirkes Initiativfond ¹,²)
Karma-Kadjypa Skolen for tibetansk
buddhisme/Lamafonden ¹,²)
Karmapa Trust - Det Danske Religiøse
Samfund ¹)
Karmelkirkens Baptistmenighed, Aalborg ¹,²)
Katolske Menighedsplejer, Den selvejende
institution ¹)
Kattegatcentrets Driftsfond ¹)
Kattegatcentrets Ejendomsfond ¹)
Kattens Værn ¹)
Kerteminde-Dalby Valgmenighed ²)
KFUKs sociale arbejde ¹,²)
KFUM og K i Danmark, Fællesbestyrelsen
for ¹)
KFUM og KFUK i Danmark ²)
KFUM-Spejderne i Danmark ¹)
KFUMs Idrætsforbund i Danmark ¹)
KFUMs sociale arbejde i Danmark ¹,²)
KFUMs Soldatermission i Danmark,
(Landsudvalget for KFUM´s Soldater-
mission) ¹,²)
Kherwara-Missionen ¹,²)
Kildekirken ¹ ²) (§ 8 A-godkendt fra og med
1999)
Kilden, Frimenigheden ¹)
Kirkefondet ¹,²)
Kirkeklokkens Missions Indsamling Den
selvejende institution ¹,²)
Kirkekomiteen for Herlev sogns vestre
distrikt ¹)
Kirkelig Forening for den indre Mission i
Danmark ¹,²)
Kirkeligt Centrum ¹)
Kirkens Korshær ¹,²)
Kirkesagen på Østerbro, Nykøbing F ¹)
Kirkesamfundet Summit Lighthouse i
Danmark ²)
Kirketjenesten i Danmark ¹,²)
Kiropraktikkens Fremme,
Landsforeningen ¹,²)
Kjellerup og Omegns Valgmenighed ¹,²)
Klim Valgmenighed ¹,²)
Klostret Sankt Josef Karmel ¹ ²) (§ 8 A-god-
kendt fra og med 1999)
Kofoeds Skole ¹,²)
Koldinghusmuseets Venner ¹)
Kolonien Filadelfia ¹,²)
Kolonien Filadelfias Videnskabelige Fond,
Den selvejende institution ²)
Komiteen til indsamling af pengemidler til
fordel for museumsvirksomhed omkring
Hjemmeværnets historie ¹)
Kongelig Dansk Aeroklub ¹)
Kongelige Livgardes Officerskorps Fond,
Den ¹)
Kgl. Mønt- og Medaillesamlings Venner,
Den, Selskabet ¹)
Kgl. Vajsenhus, Det ³)
Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole,
Den ¹)
Kongens Ø, Den selvejende institution ²)
Kong Haakons Kirkes Venner,
Foreningen ¹)
Kopps Legat, Speciallæge Henrich ²)
Koptisk-Ortodokse Kirke, Sankt Maria &
Sankt Marcus Kirke i Danmark, Den ¹,²)
Korsevadskolens Støttefond ¹)
KRIS, Landsorganisationen ¹ ²)
Krishnabevægelsen Iskcon i Danmark ¹,²)
Kristelig Handicapforening ¹,²)
Kristelig Lytter- og Fjernseerforening,
Kirke og Medier, Landsforeningen ¹,²)
Kristelig Lægeforening ²)
Kristelig Lægeforenings Fond for
Lægemission ²)
Kristeligt Arbejde blandt Blinde ¹)
Kristeligt Forbund for Studerende og
Skoleungdom ¹,²)
Kristeligt Pressebureau ¹)
Kristen Flygtningehjælp, selskabet ¹,²)
Kristensamfundet i Danmark (Kristensam-
fundets Fremme), Foreningen til fremme
af den religiøse bevægelse ¹,²)
Kristent Bibel- og Konferencecenter, Den
selvejende institution ¹,²)
Kristent Center Herning, Menighed ¹,²)
Kristent Centrum, Den selvejende
institution ¹,²)
Kristent Fællesskab, Frimenigheden,
København ¹,²)
Kristent Fællesskab, Frimenigheden,
Nordsjælland ¹,²)
Kristent Pædagogisk Institut ¹,²)
Kristen Videnskabs Kirke i København ¹)
Kristen Videnskabs Kirke i Århus ¹)
Kristen Videnskabs Kirken (Christian
Science), København, (hjemsted
Frederiksberg) ²)
Kristen Videnskabs Kirken (Christian
Science), Århus ²)
Kristi Kirke i København ¹)
Kristne Friskoler/Skoleforeningen,
Foreningen af ¹)
Kristne Hjælpecenter Kildegården, Det ¹ ²)
Kristne Menighed, Den ¹,²)
Kristne Menighed for Holstebro og Omegn,
Den ¹,²)
Kristus Kirken, Rødding ¹,²)
Kristus Kirken i Vejen ¹ ²)
Kristuskirkens Baptistmenighed ¹,²)
Kromosomforskningsfonden ²)
Kronjyllands Valgmenighed ¹,²)
Kræftens Bekæmpelse, Landsforeningen
til ¹,²)
Kræftens Forebyggelse, Landsforeningen
til ¹,²)
Kræfter til Kræft , Patient- og Støtte-
foreningen ¹)
Kræftforeningen Tidslerne
Kunstcentret Silkeborg Bad ¹) (godkendt fra og med 1999)
Kvindecenterfonden, Dannerhuset ¹)
Kvindehjemmet i København ³)
Kvækerne - Vennernes Samfund ²)
Kærnehuset, Vor Frelsers Sogn
Vejle ¹ ² )
Københavns Bibeltrænings Center,
Menigheden ¹,²)
Københavns Evangelisk-Lutherske
Frimenighed ¹ ²)
Københavns Kommunes Legat for Værdige Trængende Personer ³)
Københavns Praktiserende Lægers
Børnefond ¹)
Københavns Valgmenighed ¹,²)
Københavns Vineyard ¹ ²)
Købnerkirkens Baptistmenighed ¹,²)
Købstadsmuseet Den Gamle By ¹)
Køge Kulturfond ¹)
 
Landsbyfonden ¹)
Landsforeningen mod Huntingtons
Chorea ¹,²)
Landsindsamlingen Hospitalsudstyr til
Vietnam ¹)
Lassen, Anders, Fond ¹)
Lemvig og Omegns Valgmenighed ¹,²)
Lev, Landsforeningen ¹ ²)
Leve Børnene, Fonden ¹)
Ligeværd, Landsforeningen ¹)
Lingvistisk-logopædisk studielegat ²)
Lions Clubs International Multipeldistrikt
106, Danmark ¹ ²)
Liselundfonden ¹)
Livets Kilde, Menigheden ¹,²)
Livslinien, Fonden ¹)
Lohals Kirke, Langeland (Evangelisk-
Lutherske Frikirke) ²)
Lokalhistorisk arkiv for Fredericia og
Omegn ¹)
Lollands Baptistmenighed ¹,²)
Lousiana, Museum for Moderne kunst ³)
Lundbeck, Poul, civilingeniør og hustrus
fond til fremme af radio-logien i Dan-
mark ²)
Lunderskov Efterskole, Den selvejende
institution ¹)
Luthersk Missionsforening ¹,²)
Luthersk Missionsforning, Bornholms Afdel-
ing ¹)
Luthersk Missionsforening, Københavns
afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Lolland-Falster
afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Nordsjællands
afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Sønderjyllands
afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Vestjylland
afdeling ¹,²)
Luthersk Missionsforening, Vestsjælland
afdeling ¹)
Luthersk Missionsforening, Østjylland
afdeling ¹,²)
Lyngby Baptistmenighed ¹,²)
Lægeforeningens forskningsfond ²)
Læger Uden Grænsers Fond ¹,²)
Lænken, Landsforeningen ¹)
Lærernes Missions Forening ¹,²)
Løgstør Baptistmenighed ¹,²)
Løgumkloster Refugium ¹)
Løsning menighed (Evangelisk-Lutherske
Frikirke) ²)
Løvenholm Fonden ²)
 
 
Machsike Hadas, Foreningen ¹,²)
Maran-Ata Menigheden i Jylland ²)
Maran-Ata Menigheden i København ²)
Marjattahjemmenes Støttefond,
Den selvejende institution ¹,²)
Martinskirken, København (Evangelisk-
Lutherske Frikirke) ²)
Martyrernes Røst, Kristen Mission ¹,²)
Mellemamerika Indsamlingen ²)
Mellemfolkeligt Samvirke ¹,²)
Mellerup Valgmenighed ²)
Méniére og Tinnitus Foreningen ¹ ²) (§ 8 A- godkendt fra og med 1999)
Menigheden Faderhuset ¹)
Menigheden Hjørnestenen ¹ ²) (§ 8 A-godkendt fra og med 1999)
Menighedsfakultetet, Århus ¹,²)
Menighedsfællesskabet Fisken ¹,²)
Menighedsplejen i Slagelse ¹)
Menighedsplejen Sønder Tranders sogn ¹)
Merkur-Fonden ¹)
Metodistkirken i Danmark ¹,²)
Midtsjællands Baptistmenighed ¹,²)
Mindefond for fru Karla Johnsen,
St.Heddinge ²)
Mission Danmark ¹,²)
Missionen blandt Hjemløse ¹)
Missionsfonden af 4. maj 1964 ¹,²)
Missionsforbundets Kirke, Espergærde,
(Det Danske Missionsforbund) ¹,²)
Missionsfællesskabet Mission Øst ¹,²)
Missionskirken, Osted (Det Danske
Missionsforbund) ²)
Missionskirken, Rønne, (Det Danske
Missionsforbund) ²)
Moralsk Oprustning, Institutionen ¹,²)
Morslands Historiske Museum ¹)
Morsø Frimenighed ¹,²)
Mosaiske Trossamfund, Det ¹,²)
Muskelsvindfonden ¹)
Mødrehjælpen af 1983, Den selvejende
institution ¹,²)
Møllehus Kirken ¹,²)
Møltrup Optagelseshjem ²)
Møltrup Optagelseshjem, Støttefonden
for ¹,²)
Mørks Skole, M., Den selvejende
institution ¹)
 
 
Nationale Åndelige Råd for BAHA'I i
Danmark, Det ¹,²)
Nationalforeningen til bekæmpelse af
lungesygdomme ¹,²)
Nationalmuseet ¹)
Nazaret Menighedssamfund, København ¹ ²) (§ 8 A-godkendt fra og med 1999)
Nazaræerens Kirke, Greve Menighed ¹,²)
Nazaræerens Kirke, Køge Menighed ²)
Nazaræerens Kirke, Rødovre Menighed ¹,²)
Nazaræerens Kirke, Solrød Menighed ²)
New Life Outreach, Danmark ¹ ²) (§ 8 A-god-
kendt fra og med 1999)
Nexø Frikirke ¹ ²) (§ 8 A-godkendt fra og med
1999)
Nibe Baptistmenighed ¹,²)
Nicaragua-Indsamlingen ¹)
NOAH, Den selvejende institution ¹,²)
Norddjurslands Valgmenighed ¹,²)
Nordjysk Bibelcenter (NBC) ¹,²)
Nordjysk Humanitærhjælp ¹,²)
Nordschleswigsche Gemeinde ¹,²)
Nordsjællands Grundskole og
Gymnasium ¹)
Norske Forening av 1863, Den ³)
Nyreforeningen ¹,²)
Nyt Liv - Forbund for Evangelisation i
Danmark ¹,²)
Næstved Baptistmenighed ¹,²)
Nødhjælp til Kosovo ¹)
Nørre Nissum Højskole og Efterskole ¹)
Nørresundby Baptistmenighed ¹,²)
 
 
Oasefællesskabet Ikast ¹ ²)
Oasefællesskabet i Silkeborg Kirke ¹,²)
Odd Fellow Fonden ³)
Odder Valgmenighed ¹,²)
Odense Baptistmenighed ¹,²)
Odense Menighed, Det Danske Missionsfor-
bund ¹,²)
Odense Valgmenighed ¹,²)
"OOA, Organisationen til Oplysning om
Atomkraft", Foreningen ¹)
Operaens Venner's Fond af 1984 ¹)
Operation Mission ¹,²)
Ordet og Israel ¹,²)
Organisationen for Vedvarende Energi,
Foreningen ¹)
Osted Fri- og Efterskole ¹)
Osted Menighed, Det Danske Missions-
forbund ¹)
Osted Valgmenighed ¹,²)
Osteoporoseforeningen ¹)
Oure Baptistmenighed ¹,²)
 
 
Perlen -Huset i Øsløs, Den selvejende
institution ¹)
Pindsvinevennerne i Danmark ¹)
Pinsekirken, Amager ¹,²)
Pinsekirken, Herlev ¹,²)
Pinsekirken, Holstebro ¹,²)
Pinsekirken, København ¹,²)
Pinsekirken, Nykøbing F ¹,²)
Pinsekirken, Silkeborg ²)
Pinsekirken Elim, Horsens ¹ ²)
Pinsekirken Elim, Rønne ¹,²)
Pinsekirken Esbjerg ¹,²)
Pinsekirken Filadelfia, Århus ¹,²)
Pinsekirken i Brovst ¹,²)
Pinsekirken i Grindsted ¹,2)
Pinsekirken i Haderslev ¹,²)
Pinsekirken i Hillerød ¹,²)
Pinsekirken i Mariager ¹)
Pinsekirken i Roskilde ¹ ²)
Pinsekirken i Silkeborg ¹ ²)
Pinsekirken i Tønder ¹ ²)
Pinsekirken i Vejle ¹,²)
Pinsekirken Smyrna, Randers ¹ ²)
Pinsemenigheden Elim, Allinge ¹,²)
Pinsemenigheden Elim, Hjørring ¹,²)
Pinsemenigheden Elim, Horsens ¹)
Pinsemenigheden Elim, Tejn ²)
Pinsemenigheden Elim, Thisted ¹,²)
Pinsemenigheden Elim, Aalborg ¹,²)
Pinsemenigheden i Mariager ²)
Pinsemenigheden Tabor, Svendborg ¹,²)
Pinsevækkelsens Efterskole ALTERNA,
Den selvejende institution ¹)
Plan International Danmark ¹)
Plesners Mindefond, Ane Cathrine ²)
Plums Økologifond ²)
Porto Novo Missionen i Danmark ¹)
Prader-Willi Syndrom, Landsforeningen ¹)
Praktisk Økologi, Landsforeningen ¹ ²)
Projekt Børn, Fonden ¹,²)
Projekt Øst - Skt. Petersborg ¹,²)
Psoriasis Forskningsfonden ¹,²)
PsykiatriFonden ¹)
Psykiatrisk Forskningsfond ²)
Psykotiske Børns Vel, Landsforeningen ²)
PTU, Landsforeningen af Polio, Trafik- og
Ulykkesskadede ¹,²)
Pårørende til Sindslidende,
Landsforeningen ¹,²)
 
 
Quo Vadis, Foreningen ¹,²)
 
 
Randers Baptistmenighed ¹ ²)
Randers Valgmenighed af 1993 ¹ ²)
Red Barnet, Landsorganisationen ¹,²)
Redningsteknisk Samling, Fonden ³)
Reformerte Menighed i Fredericia, Den ²)
Refugiefonden, Løgumkloster ³)
Refugiets Venners Støttekreds,
Løgumkloster ³)
Regnskovsgruppen Nepenthes,
Foreningen ¹,²)
Rehabiliterings- og Forskningscentret for
Torturofre (RCT), Den selvejende
institution ¹,²)
Respekt for Menneskeliv, Landsbe-
vægelsen ¹)
Retten Til Liv, Bevægelsen ¹)
Rhema Bibelcenter ¹,²)
Rigsbibliotekarembedet ¹)
Rigshospitalets Forsknings- og Udviklings
fond, Den selvejende institution ²)
Rigssalsforeningen på Bornholm ¹,²)
Riis´ Minde, Den selvejende institution,
Johan ¹)
"Ring i Ring", Landsforeningen ²)
Ronald McDonald Børnefond ¹ ²) (§ 8 A-god-
kendt fra og med 1999)
Rosenkreuzets Internationale skole ¹,²)
Roskilde Baptistmenighed ¹,²)
Roskilde private Realskole, Den selvejende
institution ¹)
Rumæniensprojektet af 1992, Lands-
organisation til støtte af rumænske børne
hjem i Banat provinsen ¹ ²)
Rygmarvsbrokforeningen af 1988 ¹)
Ryslinge Frimenighed ¹,²)
Ryslinge Valgmenighed ²)
Rødding Frimenighed ¹,²)
Rønde Rotary Klub's Pattaya Fond ¹,²)
 
 
Salem-Kirken - Frederiksværk (Det Danske
Missionsforbund) ²)
Samvirkende Danske Husholdnings-
foreninger, De ¹)
Samvirkende Menighedsplejer, De,
København ¹)
Sankt Lioba Kloster (Den selvejende
institution "Benediktinerinderne af den
hellige Liobas Kongregation i Danmark") ²)
Sankt Vincent Grupperne ¹)
Saronkirken - Århus, Det Danske Missions
forbund ¹,²)
Saron Slettes Missionsselskab "Det sidste
Udkald" ¹,²)
Sathya Sai Baba Landsforeningen
(SSBL) ¹,²)
Sct. Maria Stiftelsen ¹,²)
Sct. Maris Hospice Center, Den selvejende
institution ¹)
Sct. Markustjenesten v/Sct. Markus Kirken
i Aalborg ¹,²)
Sct. Olavs Kirkjulid/Hitt Føroyska Kirkju-
lidid i Keupmannahavn (Den færøske
kirke i København), Foreningen ²)
St. Alban's church, Copenhagen ¹,²)
St. Petri Tyske Kirke ¹,²)
Scleroseforeningen ¹,²)
SE OG HØRS GUNNAR-NU-FOND ¹)
Selskabet Lysglimt ¹)
Selskabet til støtte for Pakistans Kirke
(Church of Pakistan) ¹,²)
Serbisk Ortodokse Sankt Georgs Sogn i
Danmark ¹ ²) (§ 8 A-godkendt fra og med
1999)
Shalom - behandlingscenter, forening ¹,²)
Shri Ram Chandra Mission, foreningen ¹)
Siemensfonden, selvejende institution ²)
Silkeborg Baptistmenighed ¹,²)
SILM Fonden ¹)
Sindal Baptistmenighed ¹,²)
Sindslidendes Fond ²)
Sind/Sindslidendes Vel, Landsforeningen ¹,²)
Siri Guru Singh Sabha, Copenhagen ¹)
Skanderup Valgmenighed ¹,²)
Skandinavisk Børnemission, Fonden ¹,²)
Skomagergården ¹)
Skovhuset, Den selvejende institution ¹)
Skuespillerforeningen af 1879 ¹)
Slesvig-Ligaen ¹)
Slesvigsk Samfund ¹)
Smertefris Fond til bevarelse af laksen i
Gudenå og Randers Fjord, Peder ¹)
Smyrnakirken, Herning ¹,²)
Små Glæders Legat, De ²)
Social-Økonomisk Forsknings-Bibliotek
Henry George Biblioteket ¹)
Solhverv Fonden ²)
"Solvognen", Kunst- & Filosoficentret,
Den selvejende institution ¹)
Sommerlejren Lyngsbo ¹,²)
Soransk Samfunds Boligfond ¹)
Sorø Amts Museum ¹)
Sorø menighed - Det Danske
Missionsforbund ¹)
Sorø-Stenstrup Menighed (Det Danske
Missionsforbund) ²)
SOS-Børnebyerne, Danmark, Fonden ¹,²)
Sozialdienst Nordschleswig ³)
Spastikerforeningen ¹)
Sporvejshistorisk Selskab ¹)
Spædbarnsdød, Landsforeningen til støtte
ved ¹)
Statens Arkiver ²)
Statsautoriserede Revisorers Studiefond,
Foreningen af ¹)
Steiner-Skoler, Byggefonden for, Rudolf ¹)
Steiner Skolen i Hjortespring, Rudolf ¹)
Steiner Skolen på Midtsjælland ¹)
Stenlille Frikirke ¹,²)
Stevns Valgmenighed ¹,²)
Stille Stuer, De ¹)
Strandfællesskabet ¹)
Studentergården ¹)
Studentermenigheden i Århus ¹)
Støtteforeningen for Blinde i Århus ³)
Støtteforeningen for Farsø Sygehus ¹,²)
Støtteforeningen for Fonden for Folke-
universitetscentret Skærum Mølle ¹)
Støtteforeningen for Skive Sygehus ³)
Støt Tuzlas Skoler ¹)
Sudanmissionen, Folkekirkelig Mission i
Afrika ¹,²)
Summit Lighthouse i Danmark, Kirke-
samfundet ¹)
Sundby Fælled, Den selvejende
institution ¹)
Sunnataram Copenhagen ¹)
Svendborg Amts Museum ¹)
Svendborg Baptistmenighed ¹,²)
Svendborg Søfartsskole ¹)
Svenska Gustafsförsamlingen i
Köpenhamn ¹,²)
Sydjysk Rudolf Steiner Forældre- og
Støtteforening, selvejende institution ¹)
Sydvestjyllands Efterskole ¹)
Sygeplejerskernes Missionsforbund ¹,²)
Syvende Dags Adventistsamfund,
Danmark ¹,²)
Syvende Dags Adventistsamfundets
Spejder og Ungdomslejr ¹)
Sæby Baptistmenighed ¹,²)
Sønderborg Kvinde- og Krisecenter ¹ )
Sønderborg Pinsemenighed ¹,²)
Sønderholm Centret - Det Levende Håb ¹)
Sønderjyllands Baptistmenighed ¹,²)
Sønderjyllands Menighed, Det Danske
Missionsforbund ¹,²)
Sdr. Bork Efterskole, Den selvejende
institution ¹)
Sdr. Nærå Valgmenighed ²)
Sønderskovhjemmet ¹)
Søtoftegård Højskole ¹)
 
 
Tabor Menigheden Næstved ¹ ²)
Tariqa Burhania Dusuqiya Shazuliya ¹ ²) (§
8 A-godkendt fra og med 1999)
Teddybjørnefonden ¹)
Teen Challenge ¹)
Terre des Hommes, Danmark ¹,²)
Thorsted Frimenighed ¹,²)
Thorum Gamle Købmandsgård ¹)
Thylands Baptistmenighed ¹,²)
Thylands Menighed - Det Danske
Missionsforbund ¹ ²)
Tibet Charity ¹ ²) (§ 8 A-godkendt fra og med
1999)
Trankebarfondet ¹,²)
Transcendental Meditation, Dansk Forening
for Videnskaben om Kreativ Intelligens
og Transcendental Meditation, Centret
for ¹)
Trapholtfonden ³)
Treenighedskirken, Haderslev (Evangelisk-
Lutherske Frikirke) ²)
Troens Bevis, Fonden ¹ ²)
Troens Ord, Brande Kristne Center ¹,²)
Trængstrup Frimenighed ¹,²)
TV Inter ¹)
Tværkulturelt Center, Netværk for tvær- kulturelt kristent arbejde ¹,²)
Tylstrup Menighed, Det Danske Missions
forbund ¹)
Tysk-Reformerte Kirke i København, Den ¹)
Tølløse Baptistmenighed ¹,²)
Tåsinge Frimenighed ²)
Tåstrup Menighedshus, Den selvejende
institution ¹)
 
 
Ubberup Valgmenighed ¹,²)
U-landsfonden af 1962 ¹,²)
U-Landshjælp til selvhjælp ¹,²)
U-Landsimporten, Foreningen ¹)
Ungdom med Opgave, Foreningen ¹,²)
Unge Hjem - en folkekirkelig bevægelse ¹)
Unitarisk Kirkesamfund ¹)
 
 
Vadum menighed (Det Danske Missions-
forbund) ¹)
"Vagttårnets Bibel og Traktatselskab",
Foreningen ¹,²)
Vallekilde Valgmenighed ¹,²)
Vanførefonden ²)
Vartov Valgmenighed ¹,²)
Vejen Sports Center ¹) (godkendt fra og med
1999)
Vejlefjord-Fonden ²)
Vejle Baptistmenighed ¹)
Vejstrup Valgmenighed ¹,²)
Vennernes Samfund i Danmark
(Kvækerne), Menigheden ¹)
Verdensnaturfonden, World Wildlife Fund
Denmark ¹ ²)
Vesterkirken - Stenum (Det Danske
Missionsforbund) ²)
Vestermarkskirken - Grindsted, Det Danske
Missionsforbund ¹,²)
Vestfyns Hjemstavnsgård ¹)
Vesthimmerlands Frimenighed ²)
Viborg Baptistmenighed ¹,²)
Vietnamesiske Buddhistiske Forening i
Danmark, Den ¹,²)
Vietnamesiske Evangeliske Baptistmenig- hed i Slagelse, Den ¹,²)
Vietnamesisk Evangelisk Menighed, Herning
/Jylland, Den ¹ ²) (§ 8 A-godkendt fra og med
1999)
Vi Har Mistet Et Barn, Forældreforen. ¹)
(godkendt fra og med 1999)
Vissingslegat, Mogens og Jenny ²)
Voldhøj Valgmenighed ¹,²)
Vrå Baptistmenighed ¹,²)
Vrå Valgmenighed ¹,²)
Værn for værgeløse Dyr, Foreningen til ¹)
Værn om Danmark, Foreningen ¹)
Værn om Synet, Landsforeningen ¹,²)
 
 
Wizo i Danmark ¹)
"Wycliffe Bibeloversættere i Danmark" ²)
 
Yeshuat Tsion, Den Messianske Synagoge I
Danmark, ¹,²)
Youth for Christ - Danmark, Bevægelsen ¹,²)
 
 
Zion Menigheden 1,2)
Zionkirken - Brovst (Det Danske Missions
forbund) ²)
Zoologisk Have i København, Den
selvejende institution ¹,²)
 
 
Ægteskabs- og Skilsmissehjælpen, Den
selvejende institution ²)
Ældre Sagen, Landsforeningen ¹)
 
 
Øjenfonden ¹,²)
Økologiske Råd, Det ¹)
Økumeniske center, Det, Oikumene ²)
Økumeniske fællesråd i Danmark, Det ¹,²)
Økumeniske Studie- og Kontaktcenter,
Det ¹,²)
Ørslev Kloster, Foreningen ¹)
Øster Vrå Baptistmenighed ¹,²)
Østhimmerlands Baptistmenighed ¹,²)
Øst-Hjælp ¹,²)
Østsjællandske Jernbaneklub ØSJK,
Foreningen ¹)
Østvendsyssel, Hjemstavnsmuseet for ¹)
 
 
Aabenraa Friskole, Den selvejende
institution ¹)
Åbne Døre, Foreningen ¹,²)
Aagaard Frimenighed ¹,²)
Aalborg Menighedscenter ¹,²)
Aalborg-Nørresundby Søfarts-Service ¹)
Aalborg Zoologiske Have, selvejende
indstitution ²)
Århus Baptistmenighed ¹,²)
Århus Frimenighed ¹,²)
Århus Symfoniorkester ¹) (godkendt fra og med
1999)
Århus Sømandshjem ¹,²)
Århus Valgmenighed ¹,²)
Aars Vineyeard ¹,²)
Aarup Kristne Fællesskab ¹,²)
 
 
Andre almenvelgørende/almennyttige foreninger mv.
 
Liste over almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, institutioner mv. som har fået tilbagekaldt godkendelsen efter ligningslovens § 8 A og/eller ligningslovens § 12, stk. 3 fra og med 1996, 1997, 1998, 1999 eller 2000, fordi de ikke længere opfylder de særlige betingelser for godkendelse i Told "Skat cirkulære nr.1999-21 (før 1. juli 1999 ToldCSkat 1998-5).
 
Tilbagekaldelse af godkendelser i henhold til ligningslovens § 8 A er typisk sket på grund af for få gavegivere, for få kontingentbetalende medlemmer eller en for lille bruttoindtægt eller formue. Foreninger mv. godkendt efter ligningslovens § 12, stk. 3, har typisk fået tilbagekaldt godkendelsen, fordi foreningen mv. ikke modtager løbende ydelser.
 
De foreninger mv., som tillige er godkendt efter en af de andre bestemmelser i cirkulæret, står dog alene opført på den ordinære liste.
 
-- oOo --
 
AGAPE, Den selvejende institution
Agapepsykiatriske Center Daggry
Agerskov Kristne Friskole
Aktionsfond til Kristelig U-landsarbejde og Økumenisk Kirketjeneste
Al`Huda Skolen, Den selvejende institution
Antikvariske Samling, Den
AOPA Danmarks Flyvesikkerhedsfond,
Københavns lufthavn
Arbejder-, Håndværker- og Industrimuseet i
Horsens
Ask Højskole, Den selvejende institution
Askov Højskole
Astma-Allergi Forbundet´s Rekreationsfond
Atlantsammenslutningen
Aulum Kristne Friskole, Den selvejende
institution
 
Ballerup Ny Skole
Barnets Hus
Biologi Efterskolen i Nordjylland, Den
selvejende institution
Birchs Legat for Bornholm, Johannes
Bjergnæsskolen, Den selvejende institition
Bjerringbroegnens Friskole, Den selvejende
institution
Bjerringbro Idrætspark
Blangstedgårdsskolen, Den selvejende
institution
Blidstrup Ungdomsskole, Den selvejende
institution
Bogø Kostskole/Idrætsefterskolen Grønsund
Boligtrivsel i Centrum
Bornholms Folkehøjskole
Bornholms Kristne Friskole (Davidsskolen)
Bornholmernes Husfond
Brendrup Folkehøjskole
Børnehjælpsdagen i Svendborg
Børne- og Ungdomsfonden for Skals og
Omegn
 
Callmann´s Fond, Elsa og Joakim,
Arkitekterne
Castberggård, Døves Højskole
Christians Sogns Menighedspleje
Civilforsvarsforbundet
Claus Peter Christensens Mindelegat
 
Da`Capo, Haderslev Aktivitetsfond
Dagcentret Christianshøj
Danish Ssport Aid
Danmarks Flyvemuseum
Danmarks Kirkelige Mediecenter (Fond),
Den selvejende institution
Danmarksunionen af Sorooptimistklubber,
organisation
Dansk AFS American Feild Service
Dansk Arbejde, Landsforeningen
Dansk Bueskytteforbund
Dansk center vedrørende Alkoholisme og
andre Afhængighedssygdomme DCAA
Dansk Cøliaki Forening
Dansk Designråd´s Fond
Dansk Dyreværns Odense Komite
Dansk Døvblinde-Forening
Danske Baptisters Spejderkorps
Danske Europabevægelse, Den
Danske Husflidshøjskole, Den
Danske Kunstindustrimuseum, Det
Danske Nationalkomite United World
Colleges, Den
Dansk Gerontologisk Institut, Indsamlings-
komiteen
Dansk Golf Union
Dansk Horton Hovedpineforening
Dansk ICYE (International Christian Youth Exchange)
Dansk Rotarys Ungdomsfond
Dansk Seniordans, Landsforeningen
Dansk Vandrelaug, Landsforeningen
Digets Fond
Djursland Efterskole
Dyhrs Skole
Dyrlægernes Understøttelsesforening
 
 
Efterskolen på Lynghøj, Den selvejende
institution
Ejendomsfonden for Rudolf Steiner Skoler i
Danmark
Elbæk Folkehøjskole
Errindlev-Hallen, Den selvejende institution
Esbjerg Byfond
Esbjerg Fiskeriforenings Hjælpefond
Esbjerg Højskole
EVÅ-Fonden
 
Falsters Minder , Museet, Den selvejende
institution
Familiehøjskolen Skærgården
Fannikerdagen, Foreningen
Fanø Kunstmuseum, Sønderho, Den
selvejende institution
Farsø Højskole, Den selvejende institution
Farum Arkiver & Museer
Fattiges Juleglæde, Selskabet
FDB s Jubilæumsfond
Filipskolen, Aalborg, selvejende institution
Flyverhistorisk Samling
Folkehjem, Den selvejende institution
Fonden af 13. februar 1948 (I C Just´s Fond)
Fonden for Aktive Blinde
Fonden for Dansk Jødisk Museum
Fonden for International Forståelse
Fonden til bevarelse af Gamle Bygninger i
Nykøbing Falster
Fonden til Erhvervelse, Bevarelse og
Udstilling af Wørzner-Samlingen i Vejle
Fonden til støtte for den kirkelig-diakonale
undervisning på Kolonien Filadelfia
Fonden til støtte for Onkologisk afdeling ved Esbjerg Centralsygehus
Fonden til støtte for The Hyderabad
Children`s Aid Society
Foreningen Flymuseets Venner
Forklarelsens Kirke
Forskerparken i Århus, Foreningen
Forskningshospitalet Niels Steensens
Hospitals Sikkerhedsfond
Forældre og Fødsel
Fredericia Vold Fonden
Frihedsmuseets Venner
Frihedsmuseets Venners Fond
Friskolen i Skive
Friskolen i Tvind, Den selvejende institution
Fultons Venner , Foreningen
Funktionærforeningens Uddannelsesfond
Fynslund Hallen, Forening
Faaborg Museum for Fyens Malerkunst
 
Gammel Estrup Jyllaands Herregårdsmuseum
Gammel Sønderho, Fonden
Genner-Hallen, Den selvejende institution
Gentofte Børnevenner, Foreningen
Givskud Zoo, Den selvejende institution
Gjern Kultur- og Idrætscenter, Den
selvejende institution
Grønbjerg 2000
Gudmehallerne, Den selvejende institution
Gundeslevholm Idrætsefterskole, Den
selvejende institution
Gylling Mølle, Den selvejende institution
Gørlev Idrætsefterskole, Den selvejende
institution
 
Haderslev Krisecenter
Haderslev Realskole
Hammerum Fri- og Efterskole
Haslev Efterskole, Den selvejende institution
Haslev Udvidede Højskole
Haydid Fonden
Henrik Henriksens Fond
Hestelund Efterskole, Den selvejende
institution
Himmelekspressens Komité (Fond)
Himmerlands Kunstmuseum, Jens Nielsen-
Fonden
Historisk Forening For Værløse Kommune
Historisk Samfund for Ringkøbing Amt
HIV BO-Projektet, Fonden
HIV-Positive, Støtteforeningen af 1993
Hjerteambulance i Møn Kommune,
Støttekreds for
Holstebro Aktivitetscenter
Holstebro Frikirke
Holsted Hallen, Den selvejende
institution
Hoptrup Folkehøjskole, Den selvejende
institution
Horslunde Realskole
Houborg A.F.K.
Hulvej Skole
Hundested Handicapgruppe
Husby Efterskole
Husmoderforeninger, De Danske
Hvilehjemmet Bennetgaard for Danske og
Danske i Udlandet
Høje-Tåstrup Handicap Fond
Højskolen i Thy´s Støtteforening
Højskolen på Samsø
Høng Gymnasium, HF-kursus og Efter-
skole, Den selvejende institution
Haastrup Friskole
 
Ingrid-Fondet for Sønderjylland
International Apostolsk Højskole og
Efterskole
International Fond for Vandrer mod Lyset
International Højskole i Danmark, Den
selvejende institution
Internationalt Forum
IWGIA-International Work Group For
Indigenous Affairs
 
Jensens Ferieudflugter, Gabriel
Jinnah International School, Den selvejende
institution
Jubilæumsfonden af 1986
Jysk Børneforsorg/Fredehjem
Jyske Sammenslutning af Pensionist-
foreninger, Den
Jægergården, Feriekolonien, Fonden, Den
selvejende institution
 
Kalaallit Illuutaat, Grønlændernes Hus
Kalø Landboskole
Kattegatcentrets Venner
KFUK-Spejerne I Danmark
Kirkeligt Samfund
Kjelsø-Lejren, Den selvejende institution
Klejtrup Musikefterskole
Klostermarkskolen Ålborg
KNO-Fonden, Kunstforeningen for Næstved
og Omegns Kunstsamlingsfond
Kochs Skole, Århus, N.
Kolding Festspils Venner, Foreningen
Koldingegnens Idrætsefterskole, Den
selvejende institution
Kolonien Filadelfias Dispositionsfond
Komiteen for Svagføreudflugten i
Silkeborg
Komiteen til anskaffelse af klokkespil
Kongelige Bibliotek, Det
Kongelige Grønlandsfond, Det
Kongelige Livgardes Officerskorps` Fond,
Den
Kongensgård Landbrugsskole
Kongskilde Friluftsgård
Kratholmskolen
Krisecenter for Kvinder, Den selvejende
institution
Kristlig Lægemissions Fond for Lægemission
Kristligt Akademisk Forum
Kristligt Studenter Settlement
Kristne Friskole i Esbjerg, Den selvejende
institution
Kristne Gymnasium, Det, Den selvejende
institution
Kulturhistorisk Museum, Randers
Kunstbygningen i Vrå, Egelund-Samlingen,
Den selvejende institution
Kvindernes U-landsudvalg
Københavns Kommunehospitals 100 års
Jubilæimsfond til videnskabeligt arbejde
Københavns Kulturby Fond 96
Købmandsskolen i Aabenraa
Købstadsmuseet Den Gamle By
 
Landsforeningen af Kronisk Syge
Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske,
Forbundet af 1948
Landsforeningen for Laryngectomerede
(Strubeløse)
Landsforeningen Hjælp Voldsofre
Landsforeningen J.A.K. (Jord-Arbejde-Kapi
tal) - Landsforeningen for økonomisk og
menneskelig frigørelse
Landsforeningen J.A.K.´s Støttefond
Landsforeningen til støtte for sent udviklede
Langelands Folkehøjskole, Den selvejende
institution
Langskovhallen, Foreningen
Lauget til bæltbåden Dannebrog s bevarelse
Lejbjergcentret
Liselundfondet
Lokalhistorisk Forening i Sakskøbing
Kommune
Lollands Højskole, Den selvejende
institution
Lykkeskolen, Den selvejende instittution
Løgumkloster Højskole
Løkken Museumsforening
 
Marie Kruses Skole, Den selvejende institu-
tion
Mariehjemmene
Marstal Søfartsmuseum
Mermaidfonden
Mindelegatet efter Niels Jacob Collerup-
Jørgensen
Missionsforbundets Børn og Unge
Modersmål - Selskabet
Molshallen
Munkeruphus, Støtteforeningen
Museet for Besættelsen i Århus, selvejende
institution
Museet på Koldinghus
Museumsforeningen for Dronninglund
Kommune
Museumsforeningen for Holbæk og Omegn
Musikhusets Venner, Esbjerg, Foreningen
Mændenes Krisecenter for Mænd og Kvinder
 
Nationalforeningens fond til Bekæmpelse
af Lungesygdomme
Nerthus-Stiftelsen
Nielsens Fond for Personer med Specielle
Sindslidelser, Ivan
Nivaagaard Teglværks Ringovn, Den
selvejende institution
Nordisk Kollegiums Støttefond
Nordmors Fritidscenter, Den selvejende
institution
Nordvestjysk Fiskeriefterskole, Den selvejen-
de institution
Nyreforeningens Forskningsfond
 
Odense Junior Klub
Odense Zoologiske Have
Ordblindesagen i Danmark, Landsforeningen
for
Orlogsmuseets Venner, Selskabet
Ortopædisk-Kirurgisk Forskningsfond
 
Pan-Fonden
Pensionisthøjskolen Marielyst, Den selvejene
institution
People to People - Danmark
Pindstrup Centret
Pinsevækkelsens Efterskole Frydensberg
Pinsevækkelsens Højskole og Efterskole
Privatskolen Als
Projekt Oscar
 
Radiumstationens Forskningsfond
Refugiets Venners Støttekreds
Region Danmark under The Internataional
Association of Y`s Men`s Club
Rehabiliteringscenter for Torturofre i
Sønderjylland, selvejende institution
Rehabilitetsgården Korsly
Religionspædagogisk Center, Den selvejende
institution
Rhodosfonden
Ribe Kunstmuseum
Ringkjøbing Museum
Rudolf Steiner Skolen i Vejlby-Risskov
Rungstedlundfonden
Rækker Møllergård, Den selvejende
institution
Rødding Hallerne
Rødding Højskole, Den selvejende institution
Røgfrit Miljø, Landsforeningen
Rør ved Verden
Rådet for større Badesikkerhed
 
Sammenslutningen af Danske Småøer
Samsø Museum, Den selvejende institution
St. Andst Efterskole, Den selvejende institu-
tion
St. Johannes Plejehjem i København
Schølins Fond, Ebba og Aksel
Selam Friskole
Selskabet Handels- og Søfartsmuseets venner
Selskabet til resturering af Frihedsstøtten
Settlementet Askovgården, København
Settlementet Saxogaard
Skagen Fiskeriforenings understøttelses- og
hjælpefond
Skagen Museum
Skanderborg Realskole
Skanderup Ungdomsskole
Skive Sygehus, Støtteforeningen for
Skolen på Hindholm
Skovlunde Efterskole
Skovriddergaarden, Den selvejende institution
Skyum Idrætsefterskole, Den selvejende
institution
Skælskør Folkehøjskole
Skørbæk-Ejdrup Friskole, Den selvejende
institution
Slesvigsk Samfund
Slotsgade 25, Haderslev, Den selvejende
institution
Sofievirksomhedernes Bygge- og Hjælpefond,
Den selvejende institution
Sommersted Ungdomsskole
Spejderfonden , Fonden til støtte for arbejdet
i Det Danske Spejderkorps
Sproghøjskolen på Kalø
Stages Minde, Stiftelsen, Georg
Steiner -Hjemmet Elmehøjen, Rudolf , Den
selvejende institution
Steiner Skolen i Vejle, Rudolf
Steiner Skolen i Vendsyssel, Rudolf
Steiner Skolen i Vordingborg, Rudolf
Stensballe Idrætsklubs Ungdomsfond, Den
selvejende institution
Stiftelsen Addit Rundhøj
Stiftelsen Håbets Hjem , (fond)
Stomiforeningen COPA
Strandkirken, Marielyst, Den selvejende
institution
Stridsholt Ungdomsskole
Strøybergs Fond til bevarelse af Jens Bangs
Stenhus, Apoteker S. C.
Straagaards Smedie, Den selvejende
institution
Studenterforeningen, København
Støtte for Mødre og Børn, Foreningen til
Støvring Højskole
Sundeved-Centret
Sydslesvigsk Studie og Hjælpefond
Sydslesvigsk Udvalg af 5. maj 1945
Sydvestjyllands Efterskole
Sæby Fonden af 4/8-1984
Sæby Museum
Søfartens Bibliotek
Søndbjerg Ungdomsskole
Sønderjyske Højskole for Musik og Teater,
Den, selvejende institution
Søster og Verner Lipperts Fond
 
Team Mission, Den selvejende institution
Teknisk Landsforbunds Ferie- og
Rekreationslegat
Teknisk Museums Venner
Terndruplundfonden, Den selvejende institu-
tion
Textil- og Beklædningsindustriens Jubi-
læumsfond
Thestrups Legat til Kræftforskning, Jens og
Maren
Thorsgaard Efterskole
Thorstedlund Kunsthøjskole, Den selvejende institution
Thy Fonden
Tistruplundfonden
Trinbrættet, Den selvejende institution
Tøjhusmuseet
 
U-bådsfonden
U-Landshjælp fra Folk til Folk
Ungdomsringen, Landsforeningen
Ungdomsskolen Øresund
Unges Hjem, De, Den selvejende institution
Unge Hjems Efterskole
Uniformerede Korps I Viborg, De, Den selv-
ejende institution
 
Valby Multihal Fonden
Varde Bevaringsfond
Vejby-Tibirke Selskabet
Vejlefjordskolen
Vejle Fri Børneskole
Venø Efterskole
Vestbirk Friskole, Den selvejende institution
Viborg Menighedspleje
Vittrup Efterskole
Vrejlev-Hæstruphallen, Den selvejende
institution, (Vrejlev-Hæstrupfonden)
V Thorup Efterskole
Vaabenhistorisk Selskab
 
Ældre Fonden (EGV Fonden)
 
 
Økologisk Jordbrug, Landsforeningen
Ølgod-Hallen
Ørum-Hallen, Den selvejende institution
Østvendsyssel Ungdomsskole
 
Aabenraa Byhistoriske Forenings
Bevaringsfond
Aalborg Søfarts- og Marinemuseum
Aalborg Sportshøjskole
 
 
 
 
 
Frantz Howitz
 
/Finn Thrysøe
 

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-23 Kompetencen til at behandle skattestraffesager efter skattekontrol-lovens afsnit III.

Sagsnummer:

2000-23

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
Efter skattekontrollovens § 20, stk. 1 kan skatteministeren, eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive en skatteyder, at en sag kan afgøres uden retsforfølgning, hvis Ligningsrådet skønner, at overtrædelsen ikke vil medføre højere straf end bøde, og skatteyderen erkender sig skyldig i overtrædelsen samt erklærer sig rede til at betale en nærmere angivet bøde. Skatteministerens beføjelse efter skattekontrollovens § 20 er delegeret til Ligningsrådet, jf. § 5, stk. 2 i forretningsordenen for Ligningsrådet.
 
Ligningsrådet har i medfør af § 13 i forretningsordenen for Ligningsrådet fastsat følgende for så vidt angår kompetencen i skattestraffesager efter skattekontrollovens afsnit III, dvs. §§ 13 (herunder straffelovens § 289, 1. punktum), 13 A, 13 B, 13 C, 14, 15, 16, 17 og 18.
 
 
A. Ligningsrådet behandler følgende sager m.v.:
 
1. Sager som rådet kræver forelagt og sager som Told- og Skattestyrelsen skønner det hensigtsmæssigt at forelægge for rådet, herunder sager der frembyder principielle problemer.
 
2. Sager hvori skatteyderen ønsker personligt foretræde for Ligningsrådet.
 
3. Opstilling af generelle retningslinier for skattemyndighedernes behandling af skattestraffesager.
 
 
B. Told- og Skattestyrelsen behandler - med de undtagelser der følger af afsnit A - følgende sager m.v.:
 
1. Sager der udspringer af Told- og Skattestyrelsens kompetence til at ligne visse selskaber.
 
2. Sager vedrørende medlemmer af folkevalgte råd og nævn.
 
3. Sager vedrørende ansatte under Skatteministeriets område (Departementet, Told- og Skattestyrelsen, told- og skatteregionerne og Landsskatteretten) samt i de kommunale skatteadministrationer.
 
4. Spørgsmål om begæring om anke af domme.
 
5. Spørgsmål om påklage af afgørelser truffet af politimestrene og statsadvokaterne.
 
 
C. Told- og skatteregionerne og skatteforvaltningerne i Københavns og Frederiksberg kommuner behandler alle andre sager end dem, der er omtalt under A og B.
 
I de pågældende sager kan told- og skatteregionerne/skatteforvaltningerne anmode politiet om, at der rejses tiltale, hvis sagen på grund af dens størrelse ikke kan afgøres administrativt, eller den pågældende skatteyder enten tilkendegiver, at han ønsker strafspørgsmålet indbragt for retten eller undlader at reagere på et fremsendt bødeforelæg.
 
 
Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 2000.
Samtidig ophæves Told- og Skattestyrelsens cirkulære 1999-34 af 29. oktober 1999.
 
 
Frantz Howitz / Nils Hansen
 

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-26 Ophævelse af SD-cirkulære 1982-24 om aktionærlån

Sagsnummer:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
SD-cirkulære 1982-24 om aktionærlån ophæves, da cirkulæret er forældet særligt under hensyn til ligningslovens § 2, stk. 4.
 
Ophævelsen har virkning for ændringer af den skattepligtige indkomst, der foretages efter den 28. juni 1998.
 
 
Frantz Howitz / Jørgen Egelund

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-27 Ophævelse af TSS-cirkulære 1993-17 om ændring af opgørelsesmeto-de fra FIFO til gennemsnitlige anskaffelsessummer for obligationer i samme fondskode

Sagsnummer:

2000-27

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
TSS-cirkulære 1993-17 om ændring af opgørelsesmetode fra FIFO til gennemsnitlige anskaffelsessummer for obligationer i samme fondskode ophæves, da cirkulæret er forældet efter vedtagelsen af § 26, stk. 2 i lov nr. 439 af 10. juni 1997.
 
Efter kursgevinstlovens § 26, stk. 2 er den obligatoriske opgørelsesmetode gennemsnitlige anskaffelsessummer, og der er ikke mulighed for dispensation til anvendelse af anden opgørelsesmetode.
 
Ophævelsen har virkning fra og med indkomståret 1998, fra hvilket tidspunkt kursgevinstlovens § 26, stk. 2 trådte i kraft, jf. kursgevinstlovens § 40, stk. 2.
 
 
Frantz Howitz / Jørgen Egelund

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-28 Cirkulære om Ligningsrådets generelle retningslinier

Sagsnummer:

2000-28

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
Ligningrådet har med henvisning til bemyndigelsen i sagudlægningsbekendtgørelse nr. 303 af 2. maj 2000 § 19, stk 2 udstedt følgende generelle retningslinier for administrationen af Lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v. jf. lovbekendtgørelse nr. 859 af 13. september 2000, § 37 C:
 
1. Følgende sagstyper er ikke omfattet af omgørelsesinstituttet i skattestyrelseslovens § 37C:
 
- ugyldige eller uvirksomme privatretlige dispositioner samt rene fejlekspeditioner, idet disse sagstyper behandles som genoptagelsessager
- tilfælde, hvor de skattemæssige virkninger af ændring af en privatretlig disposition er særskilt reguleret i skattelovgivningen (fx. tilbagebetaling af indbetalte beløb på skattebegunstigede pensionsordninger og etableringskonti, hvor der gælder særlige regler om efterbeskatning ved udbetaling i utide
- tilfælde, hvor den skattepligtige er omfattet af kredsen i ligningslovens § 2, stk. 1, og har valgt at benytte sig af adgangen til betalingskorrektion i medfør af ligningslovens § 2, stk. 4.
 
2. Praksis vedrørende dobbelt sagsbehandling opretholdes således, at en omgørelsesanmodning, der indgives sideløbende med et klageforløb som udgangspunkt skal sættes i bero af den skatteansættende myndighed, medmindre skatteyderen angiver, at en omgørelsestilladelse vil være at foretrække fremfor at udnytte klagemuligheden til ende. Foretrækkes en omgørelsestilladelse skal en sådan eventuel tilladelse betinges af, at tilladelsen udnyttes inden 3 måneder og klagen vedrørende det pågældende punkt trækkes tilbage. Ved udnyttelse af tilladelsen bortfalder den verserende klagesag.
 
3. I forbindelse med varsling af en ansættelsesændring, der udspringer af en privatretlig disposition, gives vejledning om muligheden for omgørelse efter skattestyrelseslovens § 37C, såfremt omgørelse efter en konkret vurdering må anses for et nærliggende og relevant alternativ for den skattepligtige. Dette vil navnlig være tilfældet, hvor den privatretlige dispositionen er indgået mellem interesseforbundne parter og dette er klart for skattemyndighederne. Der skal dog ikke gives en sådan vejledning i tilfælde, hvor det må anses for åbenbart, at betingelserne for omgørelse ikke er opfyldt. Dette kan fx. være tilfældet hvor en af de oprindelige parter i aftalen er et selskab, der i mellemtiden er tvangsopløst, idet omgørelse i denne situation ikke er civilretlig mulig.
 
Vejledningen kan have følgende ordlyd:
 
"Som et alternativ til at påklage den foreslåede ændring af skatteansættelsen henledes Deres opmærksomhed på muligheden for tilladelse til omgørelse, såfremt betingelserne i skattestyrelseslovens § 37C er opfyldt.
 
Hvis der anmodes om tilladelse til omgørelse, skal der ved anmodningen betales et gebyr i henhold til skattestyrelseslovens § 37C, stk. 2. Nærmere oplysninger om reglerne for omgørelse kan fås ved henvendelse hertil."
 
4. Det beror på den, der ansøger om tilladelse til omgørelse efter skattestyrelseslovens § 37C at redegøre for i detaljer hvilke ændringer, der skal ske i de privatretlige dispositioner. Dette indebærer blandt andet, at ansøger skal foretage en fuldstændig redegørelse for i hvilket omfang parterne kompenserer hinanden for statusændringer i den mellemliggende periode. Det gælder eksempelvis kompensation som følge af forbedringer, forringelser og afdrag på lån. Endelig skal der redegøres for, i hvilket omfang parterne skal forrente beløb, der betales som led i omgørelsen. Redegørelsen skal indeholde de talmæssige specifikationer, og skal være bilagt dokumentation for, at aftaleparterne er enige om at omgøre og om hvordan omgørelsen gennemføres.
 
Frantz Howitz /Jørgen Egelund

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-29 Ophævelse af SD-cirkulære 1982-2 om andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift og genoptagelse af den skattepligtige indkomst vedrørende beskatning ved lav boligafgift

Sagsnummer:

2000-29

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
1. I SD-cirkulære 1982-2 fastsættes på baggrund af Højesterets dom af 9/2 1981, 1. afd. nr. 195/1980, retningslinier for den skattemæssige behandling af andelsbolighavere, der har påtaget sig gæld til foreningen, eller betaler en særlig lav boligafgift, under henvisning til, at ligningsmyndighederne har konstateret, at den overvejende del af de gældsbeviser, som andelshavere har udstedt til deres andelsboligforeninger, er af samme karakter som det gældsbrev, der omhandles i dommen.
 
Højesteret udtalte i dommen af 9/2 1981, at udstedelse af et gældbevis til en andelsboligforening ikke dækkede over en aktuel gæld til foreningen, der kunne begrunde et rentefradrag. Da vilkårene for de her omhandlede gældsbeviser på samme måde som vilkårene for boligafgiften alene beroede på forhandling mellem andelshaverne og deres forening, da det på det foreliggende grundlag måtte antages, at ydelser og boligafgifter på det nærmeste var fastsat for tilsammen at kunne dække foreningens årlige driftsudgifter, og da der i øvrigt var nær indbyrdes sammenhæng mellem disse betalinger og andelsboligforholdet, fandtes disse betalinger i alt at udgøre den samlede reelle boligudgift, hvorefter skatteansættelsen opretholdtes.
 
I henhold til SD-cirkulære 1982-2, pkt. 2.1, skal Ligningsmyndighederne således foretage en vurdering af, om der foreligger et reelt gældsforhold i de tilfælde, hvor andelshaveren har udstedt et gældsbrev til andelsboligforeningen, jf. cirkulærets pkt. 2.1.
 
Det fremgår af cirkulærets pkt. 2.2.1, at hvor gældsforholdenes realitet kan anerkendes, beskattes differencen mellem normalleje og faktisk betalt boligafgift, hvis en tilsvarende nedsættelse af boligafgiften kan påvises. Det samme gælder, hvor indskud m.v., herunder depositum og forudbetalt husleje, overstiger de under pkt. 2.2.2 anførte maksimumsgrænser.
Udtrykket "nomalleje" skal, jf. cirkulærets pkt. 2.2.2, i forhold til andelsbolighavere forstås som den boligafgift, der opkræves af andelsboligforeninger, hvis ejendomme er finansieret ved normal lånoptagelse samt med et andelshaverindskud på ikke over 20% af ejendommens anskaffelsespris og senere ejendomsinvesteringer med tillæg af yderligere 5% af disse beløb til dækning af driftskapital m.v. Indskud på op til 30.000 kr. kan dog altid accepteres uden beskatning af en boligfordel.
 
2 Ved kendelse af 10. november 1999 ændrede Landsskatteretten Ligningsrådets bindende forhåndsbesked af 8. september 1998 vedrørende spørgsmålet, om en skatteyder, der var medlem af en andelsboligforening, skulle beskattes af lav boligafgift i henhold til SD-cirkulære 1982-2.
 
Skatteyderen ønskede i forbindelse med omdannelse af et boligselskab til en andelsboligforening at indskyde et i forbindelse med omdannelsen udstedt gældsbrev i andelsforeningen. Gældsbrevet ophørte herved ved modregning.
 
Ligningsrådet fandt, at medlemmerne i andelsforeningen, som følge af det ekstraordinært store indskud i form af gældsbrevet, var skattepligtige af lav boligafgift i henhold til ovennævnte cirkulære.
 
Landsskatteretten fandt, at der ikke i det foreliggende tilfælde var hjemmel i statsskattelovens § 4 b eller lovgivningen i øvrigt til beskatning af lav bolig-afgift.
 
3. Landsskatterettens kendelse betyder, at SD-cirkulære 1982-2 om andelsbolighaveres fradrag for rente af gæld til andelsboligforeninger og beskatning ved lav boligafgift, jf. pkt. 2.2, og det i ligningsvejledningen 1999, S.F.2.2.2., anførte ikke kan opretholdes. Det vil således efter kendelsen ikke være muligt at beskatte andelshavere af en boligfordel alene på baggrund af et højt indskud i foreningen. Praksis, hvorefter rentefradrag nægtes, såfremt en andelsbolighavers gæld til foreningen ikke kan anses for reel, kan derimod opretholdes, jf. herved Højesterets dom af 9/2 1981, (I 195/1980).
 
Ligningsmyndighederne må således foretage en bedømmelse af, om der foreligger et reelt gældsforhold i tilfælde, hvor andelshaveren har udstedt gældsbrev til andelsforeningen. Fører denne bedømmelse til, at gældsforholdet ikke anses for reelt, må rentefradrag nægtes, og gældsbrevet betragtes som en skattemæssig nullitet.
 
4. Som følge af Landsskatterettens kendelse vil der efter anmodning kunne tillades genoptagelse af skatteansættelser, hvor der i henhold til SD-cirkulære 1982-2, jf. pkt. 2.2, er sket beskatning af lav boligafgift, jf. nærmere herom under pkt. 6-8.
 
5. I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodningen herom fremsættes inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 5.
 
6. Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er overskredet, kan der endvidere, i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for landsskatteretskendelsen. Det vil i det pågældende tilfælde sige for lav boligafgift beskattet i indkomståret 1994 eller senere indkomstår, hvor genoptagelse ikke kan ske efter punkt 4.
Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2.
 
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, det vil sige inden rimelig tid efter, at forholdet, der begrunder genoptagelse, er kommet til kundskab. Om forståelsen heraf henvises til cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999, punkt 4.3.
 
7. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne skal indgives til den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.
 
8. Dette cirkulære finder tilsvarende anvendelse på aktionærer og anpartshavere i boligaktieselskaber og boliganpartsselskaber.
 
9. SD-cirkulære 1982-2 og SD-cirkulære 1983-47 ophæves.
 
10. Cirkulæret vil blive indarbejdet i ligningsvejledningen for 2000, hvorfor det bortfalder den 1. marts 2001.
 
Frantz Howitz /Jørgen Egelund 
 
 
Frantz Howitz/Jørgen Egelund

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-30 Genoptagelse af skatteansættelser, hvor overdragelsessummer efter afskrivningsloven og ligningsloven er kontantværdiansat efter Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994

Sagsnummer:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
1. I henhold til §§ 19 A, 33 A og 44 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. oktober 1996 med senere ændringer, skulle overdragelsessummerne for henholdsvis bygninger, installationer og dræningsanlæg samt driftsmidler og skibe omfattet af afskrivningslovens afsnit I-III omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren. Ligeledes skulle goodwill knyttet til en erhvervsvirksomhed, tidsbegrænsede rettigheder, såsom særlig fremstillingsmåde eller lignende (know-how), patentret, forfatterret og ret til mønster og varemærke samt retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt omregnes til kontantværdi efter regler, der fastsættes af skatteministeren, jf. §§ 14 J, 16 E og 16 F i lov om påligning af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997 med senere ændringer.
 
I bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994 fastsatte skatteministeren med henvisning til ovennævnte lovbestemmelser nærmere retningslinier for, hvorledes omregningen til kontantværdi skulle foretages. Ifølge bekendtgørelsens § 5 er skatteydere bortset fra i nogle særligt opregnede undtagelsestilfælde pligtige til at foretage kursansættelsen på unoterede gældsbreve m.v. efter et tabelmateriale, der kvartalsvis udsendes af Told- og Skattestyrelsen.
 
De nævnte regler om omregning til kontantværdi blev ved lov nr. 433 af 26. juni 1998 og lov nr. 434 af 26. juni 1998 ophævet med virkning fra og med indkomståret 1999 og erstattet af § 45, stk. 1, i lov nr. 433 af 26. juni 1999. Efter disse bestemmelser omregnes overdragelsessummer til kontantværdi ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter.
 
2. Landsskatteretten afsagde den 5. april 2000 en kendelse, hvori et spørgsmål om værdiansættelsen af et gældsbrev var udskilt til særskilt prøvelse forud for afholdelse af eventuel syns- og skønsforretning. Ved selvangivelsen for indkomstårene 1994 og 1995 havde skatteyderen ansat kursen på gældsbrevet til kurs 45. Efter at have solgt gældsbrevet til kurs 35 anmodede skatteyderen om, at denne kurs blev lagt til grund ved ansættelserne for de påklagede indkomstår. De stedlige skattemyn-digheder forhøjede imidlertid kursen til 86, idet kommunen anså sig for forpligtet til at ansætte kursen i overensstemmelse med det tabelmateriale, som Told- og Skattestyrelsen havde udsendt i medfør af Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 486 af 31. maj 1994. Skatteyderen indbragte herefter spørgsmålet for Landsskatteretten, der fandt, at bekendtgørelsens § 5 om adgang for Told- og Skattestyrelsen til bindende fastsættelse af kursen på nærmere specificerede arter af fordringer og gæld ikke havde den fornødne lovhjemmel i afskrivningsloven og ligningsloven.
 
3. Det følger af Landsskatterettens kendelse, at skatteydere, der ved selvangivelsen har fulgt retningslinierne i Skatteministeriets bekendt-gørelse nr. 486 af 31. maj 1994 og ansat kursen på unoterede gældsbreve m.v. i overensstemmelse med Told- og Skattestyrelsens tabelmateriale inden for fristerne i skattestyrelsesloven, jf. nedenfor under pkt. 4 og 5, er berettigede til at få ansættelserne genoptaget med henblik på, at kursen på unoterede gældsbreve m.v. ansættes til handelsværdien.
 
Det samme gælder i tilfælde, hvor skattemyndighederne har ændret en selvangiven indkomst ved anvendelse af Told- og Skattestyrelsens tabelmateriale.
 
Ændring af den kursansættelse, der er lagt til grund ved skatteansæt-telserne for de pågældende indkomstår, forudsætter, at den skatte- pligtige dokumenterer eller sandsynliggør, at den anvendte kurs i ikke uvæsentlig grad afviger fra fordringens handelsværdi.
 
4. I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom senest fremsættes 3 år efter udløbet af det pågældende indkomstår.
 
Er skatteyderens indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 5.
 
5. Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er overskredet, kan der i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, efter anmodning ske ændret skatteansættelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse. Det vil i dette tilfælde sige fra og med indkomståret 1994.
 
Ekstraordinær skatteansættelse kan dog kun ske, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2.
 
Anmodning om ekstraordinær skatteansættelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, det vil sige inden rimelig tid, efter at forholdet, der begrunder genoptagelse, er kommet til den skattepligtiges kundskab. Om forståelsen heraf henvises til cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999, punkt 4.3.
 
6 . Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 4 og ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 5 skal indgives til den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.
 
7. Cirkulæret vil blive indarbejdet i Ligningsvejledningen for 2000, hvorfor det bortfalder den 1. marts 2001.
 
 
Frantz Howitz / Kim Lohse

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-31 Genoptagelse af skatteansættelse vedrørende fratrædelsesgodtgørelse mv. udbetalt/beskattet over flere år

Sagsnummer:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
 
1. Efter ligningslovens § 7 O beskattes årets samlede indkomster, der kan henregnes under denne bestemmelse med 85 % af den del, der overstiger et årligt reguleret bundfradrag. Indtil 1. januar 2000 var denne regel også gældende vedrørende fratrædelsesgodtgørelse og jubilæumsgratiale mv. jf. den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2. Told- og Skattestyrelsen har i sine vejledninger bl.a. i Ligningsvejledningens afsnit A.B.1.4.1 givet udtryk for det synspunkt, at der efter denne regel kun kunne opnås ét bundfradrag for én begivenhed uanset, hvornår udbetalingen sker, og dermed om den fordeles over flere år.
 
2. Landsskatteretten har den 12. april 2000 afsagt kendelse (offentliggjort iTfS 2000, 612), hvorefter klageren er berettiget til bundfradrag efter ligningslovens § 7 O, stk. 3 i hvert af de indkomstår, hvori beløb, som hun har modtaget af den i ligningslovens § 7 O nævnte art, er henført til beskatning. Der var konkret tale om en person, der havde fratrådt sin stilling i 1996, og havde fået fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a. Hun fik ved forlig i 1997 tillagt erstatning for uberettiget afskedigelse efter funktionærlovens § 2 b, og procederede ved Landsskatteretten på, at beskatningen af dette beløb skulle ske i det år (1997), hvor indtægten var retserhvervet, og at der skulle gives bundfradrag efter ligningslovens § 7 O i hvert af de to indkomstår.
 
3. Skatteministeriet har besluttet ikke at indbringe Landsskatterettens kendelse for domstolene. Det er således nu Skatteministeriets opfattelse, at den praksis, hvorefter der kun gives ét bundfradrag for én begivenhed, ikke længere kan opretholdes i relation til ligningslovens § 7 O. Den skattepligtige har efter ligningslovens § 7 O, ret til ét bundfradrag i hvert indkomstår for den samlede indkomst, der henføres til beskatning efter denne bestemmelse.
 
4. Den ændrede praksis har tilsvarende virkning for indkomster, der beskattes efter den nye bestemmelse i ligningslovens § 7 U. D.v.s. der opnås ét bundfradrag for årets samlede indtægter efter denne bestemmelse. Der er således mulighed for mere end ét bundfradrag også efter ligningslovens § 7 U ved fordeling af udbetalinger over flere år. Det afgørende er om udbetalingen er sket i indkomståret, eller om der er erhvervet endelig ret til ydelsen senest 6 måneder inden årets udløb jf. kildeskattelovens § 46 gældende regler herom. Ved indkomster, der er omfattet af henholdsvis ligningslovens §§ 7 O og 7 U, ydes bundfradrag uafhængig af hinanden efter begge bestemmelser.
 
5. I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår.
 
Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 5.
 
6. Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er udløbet, kan der i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, endvidere efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for underkendelse af praksis. Det vil i det pågældende tilfælde sige for skatteansættelser for indkomståret 1995 eller senere indkomstår, hvor genoptagelse ikke kan ske efter punkt 5.
 
Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2.
 
Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, det vil sige inden rimelig tid efter det tidspunkt, hvor den skattepligtige har erhvervet kendskab til de omstændigheder, der begrunder genoptagelsen. Hvad der forstås ved rimelig tid beror på en konkret vurdering, men det vil normalt være 6 måneder jf. cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999, punkt 4.3.
 
7. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 5-6 skal indgives til den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.
 
8. Cirkulæret bortfalder med udgangen af 2001.
 
 
Frantz Howitz / Finn Thrysøe

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-32 Genoptagelse af fysiske personers fradragsret for tab på valutaterminskontrakter efter kursgevinstloven

Sagsnummer:

22. november 2000

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Departementet
1. I henhold til kursgevinstlovens § 32 begrænses ikke-næringsdrivende fysiske personers fradragsret på finansielle kontrakter i nærmere angivne tilfælde. Bestemmelsen er en videreførsel af princippet i den tidligere gældende kursgevinstlovs § 8 G. Fradragsbegrænsningen omfatter imidlertid ikke tab på finansielle kontrakter, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. For disse er der således fuld fradragsret. For så vidt angår valutaterminskontrakter, fremgår det af ligningsvejledningen 1999 A.D.2.18.4, at "valutaterminskontrakter, der er indgået til afdækning af kursrisikoen på erhvervsmæssige valutalån, kun kan anses for at have tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed, såfremt de valutaer der indgår, er danske kroner og lånets valuta."
 
2. Skatteministeriet har den 21. marts 2000 indgået forlig i en sag, der af en skatteyder var indbragt for Vestre Landsret. (Landsskatterettens kendelse er offentliggjort i 1996, 539). Sagen vedrørte en skatteyder, der var kommanditist i et K/S, der optog et lån i fremmed valuta. Lånet blev anset for at være erhvervsmæssigt. K/S'et indgik desuden valutaterminskontrakter, hvor danske kroner ikke var en af valutaerne. Som følge heraf anså skattemyndighederne ikke kontrakterne for at afdække kursrisikoen i forbindelse med udlandslånet. Der blev derfor ikke anerkendt fradragsret for tab. Ved forliget anerkender Skatteministeriet, at der under visse omstændigheder er fradragsret for tab på valutaterminskontrakter, når valutaterminskontrakterne er indgået i direkte tilknytning til en omlægning af et erhvervsmæssigt lån fra at være i én valuta til at være i en anden valuta.
 
3. Det er således nu Skatteministeriets opfattelse, at der vil være fradragsret for tab på valutaterminskontrakter, under forudsætning af, at den ene af valutaterminskontraktens to valutaer er den valuta, valutalånet er optaget i, at den anden valuta er den, som valutalånet fremover skal være i, og at terminskontrakten i relation til løbetid og beløbsstørrelser til enhver tid svarer til en afdækning af fremtidige betalinger af renter og/eller omlægning af restgæld.
 
4. I henhold til skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, kan der ske genoptagelse, hvis anmodning herom fremsættes inden 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår. Er den skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes fristen fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for, jf. skattestyrelseslovens § 34, stk. 5.
 
5. Hvis fristen i skattestyrelseslovens § 34, stk. 2, er overskredet, kan der i henhold til skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, nr. 7, endvidere efter anmodning ske ekstraordinær genoptagelse fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse, eller fra og med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for dommen. Det vil i det pågældende tilfælde sige indkomståret 1991 eller senere indkomstår, hvor genoptagelse ikke kan ske efter punkt 4.
Ekstraordinær genoptagelse kan dog kun ske, hvis den indebærer en indkomstændring på mindst 5.000 kr. for det enkelte indkomstår, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 2. Anmodning om ekstraordinær genoptagelse skal fremsættes under iagttagelse af fristbestemmelsen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 3, det vil sige inden rimelig tid efter, at forholdet der begrunder genoptagelse er kommet til kundskab. Om forståelsen heraf henvises til cirkulære nr. 116 af 1. juli 1999, punkt 4.3.
 
6. Anmodning om genoptagelse af skatteansættelserne efter punkt 4-5 skal indgives til den skatteansættende myndighed, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 4.
 
7. Cirkulæret vil blive indarbejdet i ligningsvejledningen for 2000, hvorfor det bortfalder den 1. marts 2001.
 
Frantz Howitz / Jørgen Egelund
 
 
 

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-34 Efterfølgende af- og nedskrivninger

Sagsnummer:

2000-24

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Told og Skattestyrelsen
Told Skat

Ansvarlig fagkontor:

Tekst:

I medfør af § 19, stk. 2, i Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 303 af 2. maj 2000 om sagsudlægning har Ligningsrådet fastsat nedenstående generelle bestemmelser for administrationen af reglerne om ændring af af- og nedskrivninger efter afskrivningslovens § 52, stk. 2, varelagerlovens § 7, stk. 2, og husdyrbeskatningslovens § 5, stk. 2.
 
Baggrunden for dette cirkulære er, at Ligningsrådet har ønsket at fastsætte retningslinier for adgangen til at ændre af- og nedskrivninger i tilfælde, hvor en udenlandsk myndighed ændrer indkomsten for et sambeskattet datterselskab hjemmehørende i udlandet, et selskab hjemmehørende i Danmark med fast driftssted i udlandet eller en personlig ejet virksomhed med fast driftssted i udlandet.
 
I forhold til det hidtidige cirkulære om efterfølgende af- og nedskrivninger, TSS-cirkulære nr. 1999-3, er der derfor indsat et nyt afsnit om adgang til at ændre af- og nedskrivninger ved udenlandske indkomstændringer, hvorved det hidtidige afsnit 1. er blevet delt op i afsnit 1.1. vedrørende danske indkomstændringer og afsnit 1.2. vedrørende udenlandske indkomstændringer. De hidtidige regler videreføres i øvrigt uændret.

1. Når indkomstansættelsen ændres
 
1.1. Danske indkomstændringer
 
1.1.1. Påtænker den skatteansættende myndighed at forhøje eller nedsætte den selvangivne eller ansatte indkomst, har den skattepligtige adgang til inden for lovens rammer at få ændret af- og nedskrivninger i et sådant omfang, at den skattemæssige effekt af den påtænkte ændring udlignes helt eller delvis.
 
1.1.2. Den skattepligtige skal gøres opmærksom på adgangen til at få ændret af- og nedskrivninger.
 
1.1.3. Er ansættelsen påklaget til skatteankenævnet, og anmoder den skattepligtige under behandlingen af klagesagen om ændring af af- og nedskrivninger, gennemfører den skatteansættende myndighed, der har foretaget den påklagede skatteansættelse, ændringen efter samme retningslinier som anført under pkt. 1.1.1. Skatteankenævnet underrettes om ændringen.
 
1.1.4. Er ansættelsen påklaget til Landsskatteretten, og anmoder klageren under behandlingen af klagesagen om ændring af af- og nedskrivninger, gennemfører den skatteansættende myndighed, der har foretaget den påklagede ansættelse, ændringen efter samme retningslinier som anført under pkt. 1.1.1. Landsskatteretten underrettes om ændringen.
 
1.1.5.
Hvor en ansættelse ændres ved en administrativ afgørelse eller dom, har den skattepligtige i samme omfang som nævnt under pkt. 1.1.1. adgang til at ændre af- og nedskrivninger. Ansøgning herom skal senest indgives enten 3 år efter udløbet af det indkomstår, som ansøgningen vedrører, eller senest 3 måneder efter, at den skatteansættende myndighed har orienteret den skattepligtige i medfør af pkt. 1.1.8.
 
For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B kan ansøgning om tilladelse til efterfølgende af- og nedskrivninger til hel eller delvis udligning af den skattemæssige effekt af ansættelsesændringer for så vidt angår de kontrollerede transaktioner dog altid indgives op til 6 år efter indkomstårets udløb.
 
1.1.6. Stadfæstes en ansættelse af en administrativ klageinstans eller domstol, og har den skattepligtige ikke tidligere anmodet om ændring af af- og nedskrivninger til udligning af den skatteansættende myndigheds ændring af den selvangivne eller ansatte indkomst, jf. pkt. 1.1.1., har den skattepligtige adgang til at foretage sådanne kompenserende af- og nedskrivninger, efter at ansættelsen er stadfæstet. Ansøgning herom skal indgives inden for samme frist som nævnt i pkt. 1.1.5.
 
1.1.7.
Hvis en administrativ klageinstans eller domstol giver den skattepligtige helt eller delvis medhold, har den skattepligtige inden for lovens rammer adgang til at tilbageføre efterfølgende af- og nedskrivninger, der allerede er foretaget i medfør
af pkt. 1.1.1. Ansøgning herom skal fremsættes inden for samme frist som nævnt i pkt. 1.1.5.
 
1.1.8. Det påhviler den skatteansættende myndighed at gøre den skattepligtige opmærksom på adgangen til at ændre af- og nedskrivninger i medfør af pkt. 1.1.5., 1.1.6., og 1.1.7.
 
1.1.9. Der kan efter et konkret skøn bortses fra undskyldelige overskridelser af ansøgningsfristerne i pkt. 1.1.5., 1.1.6. og 1.1.7.
 
1.2. Udenlandske indkomstændringer
 
1.2.1.
Ved en udenlandsk myndigheds ændring af den udenlandske indkomst har den skattepligtige adgang til at få ændret af- og nedskrivninger i den udstrækning, der ønskes lempelse for ændringen i den udenlandske skat.
 
For kontrollerede transaktioner i henhold til skattekontrollovens § 3 B gives tilladelse til efterfølgende af- og nedskrivninger kun såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til armslængde-princippet.
 
1.2.2.
Skyldes ændringen af indkomsten den skattepligtiges anvendelse af en udenlandsk carry back-regel, gives tilladelse kun, hvis carry back-reglen er anvendt i direkte tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng med en udenlandsk indkomstændring, som den udenlandske skattemyndighed har taget initiativ til. Der gives eksempelvis ikke tilladelse, hvis carry back-reglen alene bringes i anvendelse, fordi den skattepligtige efterfølgende vælger at tilbageføre et driftsunderskud.
 
1.2.3.
Hvis den skatteansættende myndighed har foretaget en ændring af den danske skatteberegning som følge af lempelse givet for udenlandsk pålignet skat, påhviler det myndigheden at gøre den skattepligtige opmærksom på adgangen til at ændre af- og nedskrivninger.
 
1.2.4.
Ansøgning om tilladelse efter pkt. 1.2.1. og 1.2.2. skal enten indgives senest 3 år fra udløbet af det indkomstår, som ansøgningen vedrører, eller senest 6 måneder efter, at en udenlandsk myndighed har orienteret den skattepligtige om indkomst-
ændringen.
 
Hvis den skatteansættende myndighed har foretaget en ændring af den danske skatteberegning, kan ansøgning dog altid indgives senest 3 måneder efter, at den skatteansættende myndighed har orienteret den skattepligtige i medfør af pkt. 1.2.3.
 
For skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B kan ansøgning om tilladelse til efterfølgende af- og nedskrivninger til hel eller delvis udligning af den skattemæssige effekt af ansættelsesændringer for så vidt angår de kontrollerede transaktioner dog altid indgives op til 6 år efter indkomstårets udløb.
 
Pkt. 1.1.9. finder tilsvarende anvendelse.
 
2. Når indkomstansættelsen ikke er ændret
 
2.1. Indgives ansøgningen senere end tre måneder efter udløbet af selvangivelsesfristen, men senest tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår, har den skattepligtige adgang til efterfølgende ændring af af- og nedskrivninger, når der foreligger særlige omstændigheder, eller når af- eller nedskrivningerne er foretaget uden at have skattemæssig effekt, ligesom den skattepligtige har adgang til efterfølgende at foretage bundne afskrivninger, herunder straksfradrag, jf. afskrivningslovens § 18, stk. 2, nedrivningsfradrag efter afskrivningslovens § 22 og afskrivninger på fast ejendom, hvorpå der hviler en hjemfaldsforpligtelse eller anden forpligtelse af lignende art, jf. afskrivningslovens § 25, stk. 3. Dette gælder dog ikke i de i pkt. 2.2. nævnte tilfælde.
 
2.2. Hvor virksomheden er ophørt, eller aktivet er afhændet, og ansøgningen indgives efter fristen for indgivelse af selvangivelse for ophørs- eller afståelsesåret, har den skattepligtige kun adgang til ændring af af- og nedskrivningerne, når der foreligger særlige omstændigheder.
 
2.3. Hvis ansøgningen om ændring af af- og nedskrivninger indgives senere end tre år efter udløbet af det pågældende indkomstår, kan ansøgningen kun imødekommes, hvis der foreligger særlige omstændigheder.
 
3. Påklage
 
Hvor den skatteansættende myndighed ikke fuldt ud imødekommer ansøgningen, kan afgørelsen påklages til Ligningsrådet, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 19, stk. 1. Klagen indsendes til den skatteansættende myndighed. Hvis den skatteansættende myndighed er en kommunal skattemyndighed, afgiver den en udtalelse til told- og skatteregionen.
 
4. Ikrafttræden
 
Cirkulæret har virkning for ansøgninger, der modtages den 1. januar 2001 eller senere. Samtidig ophæves TSS-cirkulære 1999-3.
 
 
 
Frantz Howitz /Kim Lohse
 
 

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-35 Dekoncentreret sagsudlægning

Sagsnummer:

2000-35

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Told og Skattestyrelsen
Told Skat

Ansvarlig fagkontor:

1. Skatte-, told- og afgiftslovgivningen indeholder bestemmelser om, at skatteministeren i forskelligt omfang kan bestemme, hvilken myndighed, der skal træffe afgørelse efter loven, og om adgangen til at klage administrativt over disse afgørelser, herunder om at en sådan afgørelse ikke kan påklages.

Bestemmelserne er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1107 af 13. december 2000 om sagsudlægning (sagsudlægningsbekendtgørelsen).

Der er sket ændring af nærværende cirkulære. Ændringerne vedrører hovedsageligt, at pensionsafkastbeskatningsloven efter en overgangsperiode erstatter realrenteafgiftsloven og at tinglysningsafgiftsloven erstatter stempelafgiftsloven.
 
 
2. Efter sagsudlægningsbekendtgørelsens § 2, stk. 3 og § 7 stk. 2 kan direktøren for Told- og Skattestyrelsen i de i § 2, stk. 1 og 2 samt § 7 stk. 1 nævnte tilfælde, dvs. tilfælde, hvor kompetencen i 1. instans ligger hos told- og skatteregionerne eller toldcentrene, respektive Københavns eller Frederiksberg kommuner, bemyndige en enkelt eller enkelte told- og skatteregioner samt et enkelt eller enkelte toldcentre til at træffe afgørelse i 1. instans vedrørende alle sager på et bestemt område (dekoncentreret opgavevaretagelse).

 
3. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen har efter § 2, stk. 3 og § 7 stk. 2 i sagsudlægningsbekendtgørelsen henlagt afgørelsen i følgende sagstyper til følgende told- og skatteregioner og toldcentre:

1) Afgørelser om fritagelse for boafgift for almenvelgørende institutioner mv. efter boafgiftsloven, § 3, stk. 2, træffes af Told- og Skatteregion Nærum. Region Nærum træffer endvidere afgørelse i sager om optagelse i kommende cirkulærer om almengørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, stiftelser, institutioner mv. samt religiøse samfund som er godkendt i henhold til boafgiftslovens § 3, stk. 2, ligesom regionen foretager den løbende kontrol med, at betingelserne for optagelse på listen fortsat er til stede.

2) Afgørelser i forbindelse med administrationen af kulbrinteopkrævningsloven, § 2, stk. 3, træffes af Told- og Skatteregion Esbjerg. Bemyndigelsen omfatter registrering af de skattepligtige, information og vejledning, arbejdsgiverkontrolfunktioner samt forberedelse af Ligningsrådssager. Endvidere opkrævning af indeholdt skat i henhold til kulbrinteskattelovens § 21, stk. 2 og stk. 4. For så vidt angår indkomstansættelse bemyndiges region Esbjerg til at træffe afgørelse i 1. instans. Denne bemyndigelse gælder ikke sager, der vedrører principielle spørgsmål og sager, hvor der ikke er skabt fast praksis.
 
3) Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af udbyttedeling (medarbejderobligationer), jf. ligningsloven, § 7 A, stk. 1 nr. 3 og og stk. 5, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

4) Afgørelser om godkendelse af foreninger, fonde, stiftelser, institutioner mv. efter ligningsloven, § 8 A, stk. 2, 1. pkt. og § 12, stk. 3, træffes af Told- og Skatteregion Nærum. Region Nærum forestår ligeledes kontrollen med de godkendte foreninger mv.

5) Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift af frigivne lejeforhøjelsesbeløb fra Grundejernes Investeringsfond, jf. ligningsloven, § 14 C, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

6) Afgørelser om tilbagebetaling af afgift i henhold til 8. og 13. momsdirektiv efter momsloven, § 45, stk. 1 og stk. 3-4, træffes af Told- og Skatteregion Sønderborg.

7) Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I og II, jf. lovens § 38 (afgiftsafregningen)1 træffes af Told- og Skatteregion Maribo. Region Maribo træffer endvidere afgørelser efter pensionsbeskatningslovens § 40 A og § 41, stk. 5-6, jf. bek. nr. 827 af 31. august 2000, §§ 37-42.

8) Afgørelser i forbindelse med opkrævning af afgift efter realrenteafgiftsloven træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

9) Afgørelser i forbindelse med opkrævning af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovens § 30, træffes af Told- og Skatteregion Maribo.

10) Afgørelser i forbindelse med administrationen af skattekontrolloven, § 11 A, stk. 6-7, § 11 B, stk. 6-7 og § 11 C, stk. 5-6, træffes af Told- og Skatteregion Sønderborg.

11) Afgørelser om afgiftsgodtgørelser efter tinglysningsafgiftslovens § 24, træffes af Told- og Skatteregion Høje Taastrup.

12) Afgørelser om dispensation efter sømandsfradragsloven, § 5, stk. 1, træffes af Told- og Skatteregion Frederiksberg.

13) Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af Toldcenter København.

Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for varer til NATO-hovedkvarterer og -personel, udenlandske militære NATO-styrker på øvelser samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af Toldcenter Østjylland.

14) Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til internationale organisationer, institutioner og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, i henhold til konkrete aftaler med de pågældende internationale organisationer og institutioner og toldloven, § 4, nr. 3 samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.

Undtaget herfra er afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til NATO-hovedkvarterer og -personel samt til udenlandske officerer på udveksling, herunder personel ved det multinationale hovedkvarter i Nordsjælland (SHIRBRIG), der træffes af Toldcenter Østjylland.

15) Afgørelser om told- og afgiftsfrihed for motorkøretøjer til diplomatiske og konsulære repræsentationer og de dertil knyttede personer, jf. toldloven, § 2, stk. 1, jf. Rådsforordning nr. 918/83 af 28. marts 1983 om fritagelse for import- og eksportafgifter, lov om diplomatiske forbindelser, lov om konsulære forbindelser, og toldloven, § 4, nr 1. og 2., samt moms-, punktafgifts- og miljøafgiftslovgivningen, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.

16) Afgørelser om depositum for registreringsafgift af udenlandske køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, jf. cirkulære nr. 139 af 19. juni 1991 om vurdering af motorkøretøjer mv., hvor henvendelsen fra udlandet ikke kan henføres til én bestemt region, træffes af Told- og Skatteregion Høje-Taastrup.

17) Afgørelser i forbindelse med administration af standardpriser for fabriksnye køretøjer, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af told- og skatteregion Høje-Taastrup.

18) Afgørelser om optagelse af køretøjer på last- og varevognsfortegnelsen, herunder fortegnelsen over autocampere, jf. registreringsafgiftsloven, træffes af told- og skatteregion Høje-Taastrup.

19) Afgørelser i forbindelse med administrationen af lov nr. 956 af 25. november1994 om vejbenyttelsesafgift træffes af Told- og Skatteregion Frederikshavn.

4. Cirkulæret træder i kraft den 15. januar 2001.

Samtidig bortfalder TSS-cirkulære nr. 2000-25 (ikke optrykt i Ministerialtidende) og cirkulære nr. 104 af 6. juli 1999 (TSS-cirkulære 1999-27) om dekoncentreret sagsudlægning.

5.
Regionernes og toldcentrenes afgørelse kan, for så vidt der ikke er klageadgang til Landsskatteretten, påklages til Told- og Skattestyrelsen, jf. § 18 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.

Fristen for klage er, for så vidt andet ikke er bestemt, 3 måneder, jf. § 16 i sagsudlægningsbekendtgørelsen.
Frantz Howitz
/ Lone Folmer Berthelsen
 
1Afgørelser i første instans efter pensionsbeskatningslovens § 14 A, § 18 A, stk. 3, § 25, § 28, § 29, § 29 A, § 29 B, § 29 C, § 30, § 31, § 42, stk. 2, § 49 A, stk. 2 og 5 som led i tilsynet med pensionsinstitutternes afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 38 træffes af den lokale told- og skatteregion, jf. bilag til cir. nr. 42 af 25/3 1998 (ændret klagestruktur). Afgørelsen træffes af den region, hvor den afgiftspligtige har bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden eller, hvis bopælen her i landet var opgivet på dette tidspunkt, af den told- og skatteregion, hvor den, der har indbetalt afgiften, har forretningssted. Samme told- og skatteregion påkender ligeledes klager over pensionsinstituttets afgiftsberegning efter pensionsbeskatningslovens § 38, jf. lovens § 39, stk. 2. Såfremt told- og skatteregion Maribo finder, at der i forbindelse med pensionsinstitutternes m.v. afregning af afgift efter pensionsbeskatningslovens § 38 til regionen skal foretages korrektioner, der kræver en egentlig ændring af afgiftsgrundlaget eller den anvendte afgiftsstas, orienteres den kompetente Told- og skatteregion (jf. ovenfor) herom. Told- og skatteregion Maribo orienterer endvidere den kompetente told- og skatteregion, (jf. ovenfor) om indbetaling af afgift, efter pensionsbeskatningslovens § 18 A, stk. 3, der skal bruges til dækning af ældre års skatter, jf. bek. nr. 827 af 31. august 2000, §§ 17 og 18.
 
 
 
 
 
 
 

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-37 Landbrug m.v.: Normalhandelsværdi, beregnet handelsværdi for tyre på tyrestationer og vejledende fremstillingspriser for indkomståret 2000. Normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2001

Sagsnummer:

99/00-4209-35

Dokumenttype:

2000-37

Undertitel:

Cirkulære 2000-37Landbrug m.v.: Normalhandelsværdi, beregnet handelsværdi for tyre på tyrestationer og vejledende fremstillingspriser for indkomståret 2000. Normaludgift pr. kostdag og værdi af forbrug af egne produkter for indkomståret 2001

Overordnede emner:

Skat
Landbrug Normalhandelsværdi, beregnet handelsværdi for tyre, tyrestationer, vejledende fremstillingspriser, indkomståret 2000. Normaludgift kostdag, forbrug af egne produkter, indkomståret 2001

Resumé:

Skatteministeriet,Told og Skattestyrelsen
Told Skat

Ansvarlig fagkontor:

Retsafdelingen; Erhvervsbeskatningskontoret

Tekst:

Ligningsrådet har til brug ved skatteansættelsen for landbrugere m.v. for indkomståret 2000, jf. skattestyrelseslovens § 13, fastsat nedenstående satser for normalhandelsværdier, beregnet handelsværdi for tyre på tyrestationer og vejledende fremstillingspriser:
 
1. Normalhandelsværdie r
 
Husdyrbeskatningslovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993 som senest ændret ved lov nr. 962 af 20. december 1999.
 
For landbrugere er fastsat følgende normalhandelsværdier pr. 31. december 2000:
 
Normalhandelsværdier (ekskl. moms):
   
Kvæg, store racer  
Over 2 år: 5.400 kr.
1-2år: 4.300 kr.
0-1 år: 2.200 kr.
   
Jersey  
Over 2 år: 3.200 kr.
1-2 år: 2.500 kr.
0-1 år: 900 kr.
   
Kødkvæg
Over 2 år: 5.400 kr.
1-2 år: 5.200 kr.
0-1 år: 2.200 kr.
   
Får og lam: 500 kr.
   
Heste  
Over 2 år: 6.300 kr.
Små heste og plage: 4.500 kr.
Føl: 2.600 kr.
   
Svin  
Søer og orner (avlsdyr): 2.400 kr.
Fedesvin 0-30 kg: 300 kr.
Fedesvin 30-60 kg: 480 kr.
Fedesvin over 60 kg: 680 kr.
   
 
2. Beregnet handelsværdi for tyre på tyrestationer (ekskl. moms)
 
Husdyrbeskatningslovens § 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993 som senest ændret ved lov nr. 962 af 20. december 1999.
 
For landbrugere er fastsat følgende beregnede handelsværdier pr. 31. december 2000: 
   
  RDM/SDM/DRK JERSEY
     
Værdi 0-1 år: 15.000 kr. 9.200 kr.
Værdi 1-2 år: 31.700 kr. 17.900 kr.
Værdi 2-3 år: 41.800 kr. 26.100 kr.
Værdi 3-4 år: 51.900 kr. 34.100 kr.
Værdi 4-5 år: 62.000 kr. 42.000 kr.
over 5 år: 72.100 kr. 50.400 kr.
     
S-INDEKS RDM/SDM/DRK JERSEY
     
103-106 72.100 kr. 43.100 kr.
107-113 144.400 kr. 86.500 kr.
over 114 216.600 kr. 130.100 kr.
     
     
 
Landbrugere med kalenderårsregnskab skal benytte de værdier, der er fastsat ved kalenderårets udgang. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de værdier, der sidst er offentliggjort forud for regnskabsafslutningen benyttes.
 
3. Vejledende fremstillingspriser (ekskl. moms)
 
Varelagerloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 918 af 2. december 1993 som senest ændret ved lov nr. 434 af 26. juni 1998.
 
For erhvervsdrivende, der driver hjortefarme eller er pelsdyravlere, er fastsat følgende vejledende fremstillingspriser:
   
Krondyr: 880 kr.
   
Kronkalve: 510 kr.
   
Dådyr: 470 kr.
   
Dådyrkalve: 280 kr.
   
Mink, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind: 95 kr.
   
Chinchilla: 110 kr.
   
Blå- og sølvræve, herunder avlsdyr, dyr til pelsning samt skind: 270 kr.
   
Unger under 3 mdr.: 0 kr.
   
 
Erhvervsdrivende, der driver hjortefarme eller er pelsdyravlere, med kalenderårsregnskab skal benytte de fremstillingspriser, der er fastsat ved kalenderårets udgang. Anvendes et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), skal de fremstillingspriser, der sidst er offentliggjort forud for regnskabsafslutningen benyttes.
 
Ligningsrådet har til brug for indkomståret 2001 fastsat nedenstående satser:
 
4. Normaludgift pr. kostdag
 
Statsskattelovens § 6a, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.
 
Landbrugere, gartnere, frugtavlere m.fl., der i årets løb har ydet kost til medhjælpere kan i stedet for den faktiske andel af husholdningsudgifterne fratrække 41 kr. pr. kostdag for hver medhjælper. Det er en betingelse, at antallet af kostdage ikke overstiger det normale antal kostdage for to helårsarbejdere.
 
5. Værdi af forbrug af egne produkter for landbrugere
 
Statsskattelovens § 4, jf. lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomstskat til staten som senest ændret ved lov nr. 238 af 2. april 1997.
 
De vejledende mindstesatser er fastsat således:
  ekskl. moms 25 pct. moms
     
Okse- og kalvekød/pr. kg: 10,20 kr. 2,50 kr.
     
Svinekød/pr. kg: 6,10 kr. 1,50 kr.
     
Heste pr. kg: 6,00 kr. 1,50 kr.
     
Får og lam/pr. kg: 13,00 kr. 3,25 kr.
     
Fjerkræ og æg/pr. person: 115,00 kr. 28,75 kr.
     
Mælk/pr. person: 160,00 kr. 40,00 kr.
     
 
Satserne for fjerkræ og mælk gælder pr. person pr. år, også for børn, som ikke ved indkomstårets begyndelse er fyldt 14 år.
 
Frantz Howitz / Kim Lohse

Bilag:

Gratis
Dansk

2000-38 Selskabsligning - store selskaber

Sagsnummer:

99/00-500-00083

Dokumenttype:

2000-38

Undertitel:

Skat
mandtalscirkulære selskabsligning

Resumé:

Skatteministeriet,Told og Skattestyrelsen
Told Skat

Ansvarlig fagkontor:

Selskabsrevisionsafdelingen

Tekst:

I medfør af § 24 i bekendtgørelse nr. 303 af 2. maj 2000 om sagsudlægning bestemmes det hermed, at Told- og Skattestyrelsen (Selskabsrevisionsafdelingen) er skatteansættende myndighed for de i bilag 1 nærmere angivne juridiske personer og disses eventuelle sambeskattede datterselskaber.
 
Cirkulæret træder i kraft 1. januar 2001. Samtidig ophæves TSS-cirkulære 2000-24.
 
Frantz Howitz / Palle Graff

Bilag:

Gratis
Dansk

Bilag 1

Bilagsnummer:

1
Told- og Skattestyrelsen (Selskabsrevisionsafdelingen) er i medfør af § 24 i bekendtgørelse nr. 303 af 2. maj 2000 skatteansættende myndighed for følgende juridiske personer og disses eventuelle sambeskattede datterselskaber:
 
 
KOMMUNE / CVR-nr. / SELSKAB/VIRKSOMHED
(Selskaber, der overføres ved dette er cirkulære, er anført i kursiv.)
 
ALBERTSLUND
15 28 93 92 GE CAPITAL WOODCHESTER A/S
16 26 04 87 BGP.INV 0065 A/S
20 43 61 31 EJENDOMSSELSKABET BGP APS
20 79 70 02 BGP.052 APS
43 63 65 10 FÆLLESFORENINGEN FOR DANMARKS BRUGSFORENINGER
52 96 98 16 FORSTÆDERNES BANK A/S
54 96 92 28 MERCK SHARP & DOHME BV HOLLAND FILIAL I DANMARK APS
63 03 02 28 H HOFFMANN & SØNNER A/S
 
ASSENS
37 07 55 15 VESTFYNS BANK A/S
 
BALLERUP
10 43 04 10 TRYG-BALTICA SMBA
15 65 18 30 TDL 0110 APS
15 65 25 43 TDL 0111 APS
15 65 25 86 TDL 0112 APS
15 65 26 32 TDL.0113 APS
18 14 40 42 XEROX FINANS, FILIAL AF XEROX CREDIT AB, SVERIGE
18 66 29 30 TDL.005 APS
18 66 27 44 DANSK AVLERFORSIKRING A/S
18 93 76 38 EXPERT FORSIKRING A/S
19 26 95 07 SKANSKA HOLDING A/S
19 62 41 02 TDL.0136 APS
19 62 41 88 TDL.0134 APS
19 62 49 94 DAFS.0355 APS
19 62 50 36 TDL.0136 APS
19 62 50 44 TDL.0137 APS
19 62 50 79 TDL.0138 APS
19 94 64 95 INV.002 APS
20 04 16 92 TRYG-BALTICA FORSIKRING, LIVSFORSIKRINGSSELSKAB V A/S
20 23 01 42 TRYG-BALTICA FORSIKRING, SKADESFORSIKRINGSSELSKAB A/S
21 47 72 30 DAHL INVEST HOLDING, A/S
21 82 38 02 GE CAPITAL BANK DANMARK
24 21 28 66 BG PENSION, LIVSFORSIKRINGSATIESELSKAB
47 86 51 15 TDL.0130 APS
56 75 95 14 LØVENS KEMISKE FABRIK PRODUKTIONSAKTIESELSKAB
64 58 37 19 ROSTI A/S
78 04 00 17 TOPDANMARK A/S
78 41 64 16 TDL.0139 A/S
 
BILLUND
18 59 12 35 LEGO HOLDING A/S
19 14 29 49 KIRKBI INVEST A/S
24 25 90 13 KIRKBI A/S
43 78 16 18 VORBASSE - HEJNSVIG SPAREKASSE
54 56 25 19 LEGO A/S
 
BIRKERØD
17 44 11 40 LEXMARK DANMARK,FILIAL AF LEXMARK NORDIC L.L.C. USA
31 50 73 16 JOHNSON & JOHNSON, FILIAL AF JOHNSON & JOHNSON AB, SVERIGE
36 21 37 28 DANSK OLIE OG NATURGAS A/S DONG A/S
44 48 97 16 COMPAQ COMPUTER A/S
61 06 95 18 CHR. HANSEN HOLDING A/S
77 57 77 18 NCC DANMARK A/S
 
BJERRINGBRO
37 49 99 19 GRUNDFOS A/S
87 33 47 16 ANDELSKASSEN OIKOS
 
BLÅBJERG
33 34 10 16 LUNDE-KVONG ANDELSKASSE
42 24 17 17 NR. NEBEL M.FL. SOGNES GENS BRANDFORS
66 67 10 11 SPAREKASSEN FOR NØRRE NEBEL OG OMEGN
 
BOGENSE
64 86 52 18 AKTIESELSKABET NORDFYNS BANK
 
BOV
12 93 69 74 DANSK GSM SERVICE A/S
14 11 85 86 ANPARTSSELSKABET AF DEN 23.9.1998
14 22 14 76 FLEGGAARD DAN DISCOUNT APS
14 24 68 94 DAN DISCOUNT A/S
14 61 61 79 DANGAARD HOLDING A/S
20 05 34 88 TELESERVICE INTERNATIONAL A/S
20 24 69 01 FLEGGAARD & PARTNERE
21 77 41 38 EJENDOMSSELSKABET INDUSTRIVEJ 1
77 16 49 28 DANGAARD TELECOM DENMARK A/S
77 84 73 16 FLEGGAARD HOLDING A/S
79 22 70 13 FLEGGAARD ADMINISTRATION APS.
 
BREDEBRO
45 34 99 18 ECCO SKO A/S
67 02 06 18 SPAREKASSEN BREDEBRO
 
BROAGER
66 32 85 11 BROAGER SPARE OG LÅNEKASSE
 
BROVST
15 33 68 11 BROVST SPAREKASSE
 
BRØNDBY
17 47 26 90 GE CAPITAL FINANS DANMARK APS
18 95 60 04 OLIVETTI LEXIKON DANMARK FILIAL AF OLIVETTI LEXIKON NORDIC
25 06 80 33 NCC TELECOM A/S
28 52 74 11 DAGROFA A/S
58 26 28 11 DFDS DAN TRANSPORT GROUP A/S
62 72 52 14 NKT HOLDING A/S
 
BRØNDERSLEV
10 68 55 16 ØSTER BRØNDERSLEV HALLUND SPAREKASSE
53 30 69 18 JERSLEV SPAREKASSE
 
BRØRUP
17 36 79 19 BRØRUP SPAREKASSE
 
DRAGSHOLM
63 37 02 15 DRAGSHOLM SPAREKASSE
 
DRONNINGLUND
16 94 83 14 HELLEVAD-ØRUM SPAREKASSE
58 94 30 10 DRONNINGLUND SPAREKASSE
 
EBELTOFT
10 66 45 19 TVED SOGNS SPARE- OG LÅNEKASSE
22 77 27 16 HELGENÆS SOGNS SPARE- OG LAANEKASSE
45 11 23 14 VISTOFT SOGNS SPARE OG LÅNEKASSE
70 84 67 13 AGRI-EGENS SPAREKASSE
82 16 28 28 ANDELSKASSEN JAK EBELTOFT
 
EGVAD
37 45 51 13 AKTIESELSKABET TARM BANK
 
EJBY
60 57 83 11 JAK ANDELSKASSEN BRENDERUP
 
ESBJERG
16 20 07 86 UNION ESBJERG GENSIDIGE FORSIKRINGSSELSKAB G/S
18 05 69 41 VB FINANS AF 1996 A/S
 
FAKSE
41 95 67 12 BRYGGERIGRUPPEN A/S
FANØ
32 28 50 15 FANØ SPARE- OG LAANEKASSE
 
FARSØ
53 43 54 16 SPAREKASSEN FARSØ
 
FARUM
12 62 95 32 PEN-SAM HOLDING A/S
 
FJERRITSLEV
23 03 27 16 KLIM SPAREKASSE
45 58 62 19 EGNSBANK HAN HERRED A/S
 
FLADSÅ
16 56 44 19 SNESERE SOGNS SPARE- OG LÅNEKASSE
 
FREDERICIA
17 18 42 10 ABB ALSTOM POWER, FLOW STYSTEMS A/S
30 81 48 19 KLØVER MÆLK AMBA I LIKVIDATION
 
FREDERIKSBERG
12 53 04 04 FORSIKRINGSSELSKABET CODAN PENSION A/S
13 68 80 44 FIH KAPITALPARTNER A/S
15 69 74 07 FORSIKRINGSSELSKABET HAFNIA LIV II A/S
16 39 60 95 A/S FORSIKRINGSSELSKABET CODAN LIV III
16 39 61 33 A/S FORSIKRINGSSELSKABET CODAN LIV II
16 42 00 18 A/S FORSIKRINGSSELSKABET CODAN LIV
16 84 40 71 CBC COPENHAGEN BANKERS COMPANY A/S
17 02 93 12 FINANSIERINGSINSTITUTTET FOR INDUSTRI OG HÅNDVÆRK A/S
18 25 66 49 FIH REALKREDIT A/S
20 24 79 40 A/S FORSIKRINGSSELSKABET CODAN LINK
20 95 08 97 FDI INVEST S.A.
55 12 46 12 ULYKKESFORBUNDET FOR DANSK FISKERI GENSIDIGT FORBUND
56 77 12 12 A/S FORSIKRINGSSELSKABET CODAN
62 67 11 14 ROYAL SCANDINAVIA A/S
66 47 00 16 FORSIKRINGSSELSKABET HAFNIA LIV A/S
70 04 14 13 A/S FORSIKRINGSSELSKABET CODAN INVEST LIV
81 77 11 11 FIH FINANCE A/S
 
FREDERIKSHAVN
30 82 87 12 A/S EGNSBANK NORD
52 13 75 19 SKIBSFORSIKRINGSFORENINGEN I FREDERIKSHAVN G/F
 
FREDERIKSVÆRK
70 09 93 14 DET DANSKE STÅLVALSEVÆRK A/S
 
FUGLEBJERG
42 75 54 19 HÅRSLEV SPAREKASSE
FAABORG
10 28 67 35 REGIONAL INVEST FYN A/S
13 25 55 04 SPAREKASSEN FAABORG A/S
21 62 77 47 LEASING FYN & FACTORING BANKAKTIESELSKAB
73 33 36 28 LEASING FYN OG FACTORING A/S
 
GALTEN
23 01 72 10 GALTEN SPAREKASSE
 
GENTOFTE
16 02 43 76 PENSIONSKASSERNES ADMINISTRATION HOLDING A/S
16 88 84 19 HØJGAARD HOLDING A/S
17 14 54 44 LÆGESEKRETÆRERNES PERSONFORSIKRINGSSELSKAB A/S
17 14 55 09 SYGEPLEJERSKERNES PERSONFORSIKRINGSSELSKAB A/S
17 14 60 92 ØKONOMAERNES PERSONFORSIKRINGSSELSKAB A/S
17 14 61 73 SOCIALRÅDGIVERNES OG SOCIALPÆDAGOGERNES PERSON-FORSIKRINGSSELSKAB A/S
17 14 62 03 BIOANALYTIKERNES PERSONFORSIKRINGSSELSKAB A/S
17 14 62 46 JORDEMØDRENES PERSONFORSIKRINGSSELSKAB A/S
17 14 63 00 ERGOTERAPEUTERNES OG FYSIOTERAPEUTERNES PERSONFOR-SIKRINGSSELSKAB A/S
17 14 64 32 KONTORFUNKTIONÆRERNES PERSONFORSIKRINGSSELSKAB A/S
18 93 66 74 ENERGI E2 A/S
20 21 44 14 NESA A/S
77 33 35 17 ALM. BRAND FINANS A/S
 
GLADSAXE
10 00 71 27 NOVOZYMES A/S
20 56 94 41 SOPHUS BERENDSEN A/S
30 83 04 15 VELUX INDUSTRI A/S
48 45 63 16 TOYOTA DANMARK A/S
56 44 80 12 OPEL DANMARK, FILIAL AF GENERAL MOTORS OVERSEAS DISTRIBUTION CORPORATION USA
62 56 53 14 NOVO NORDISK A/S
83 33 62 18 SKANDINAVISK TOBAKSKOMPAGNI A/S
 
GLAMSBJERG
31 11 96 18 FLEMLØSE SPAREKASSE
 
GLOSTRUP
17 26 89 88 FORD CREDIT FILIAL AF FCE BANK PLC UK
18 20 02 87 WINTHERTHUR INTERNATIONAL GENERALAGENTUR AF WINTHERTHUR
36 83 75 19 TÆPPELAND-JENSEN TÆPPER HOLDING A/S
45 96 31 28 UNILEVER DANMARK A/S
62 53 23 19 A/S FORD MOTOR COMPANY
 
GRENÅ
40 71 38 16 DJURSLANDS BANK A/S
 
GRINDSTED
66 67 87 17 DEN JYSKE SPAREKASSE
 
GRÅSTEN
47 55 83 28 BHJ A/S
 
HADERSLEV
19 13 51 28 FORSIKRINGSSELSKABET SØNDERJYLLAND ØST GS
 
HADSTEN
37 72 91 16 HADSTEN BANK AKTIESELSKAB
 
HALS
17 82 76 18 HALS SOGNS SPARE- OG LÅNEKASSE
20 08 65 13 ULSTED SPAREKASSE
 
HAMMEL
68 33 99 28 SPAREKASSEN HAMMEL
 
HASHØJ
28 83 32 10 SPAREKASSEN DEN LILLE BIKUBE
33 06 54 18 FLAKKEBJERG OG OMEGNS SPAREKASSE
 
HASLEV
12 25 25 44 SEAS HOLDING APS
24 21 35 28 SEAS STRØMMENS ELFORSYNING A/S
 
HELSINGØR
36 69 69 15 GREENTECH ENERGY SYSTEMS A/S
 
HERLEV
61 10 18 10 ICOPAL A/S
 
HERNING
14 09 22 42 INVESTERINGSFORENINGEN MIDTINVEST
19 75 23 05 FONDSMÆGLERSELSKABET INVESTERING & TRYGHED A/S
24 43 11 18 BONUSBANKEN A/S
38 30 05 12 A/S MIDTBANK
59 52 49 17 ANDELSFORENINGEN M.E. INVEST
 
HILLERØD
22 74 15 19 LANDINSPEKTØRERNES GENSIDIGE ERHVERVSANSVARSFOR-SIKRING
59 17 38 12 LOKALBANKEN I NORDSJÆLLAND A/S
 
HJØRRING
31 29 23 28 FORSIKRINGSSELSKABET VENDSYSSEL G/S
36 99 67 14 LOKALBANKEN I HJØRRING A/S
82 10 93 15 J A K - ANDELSKASSEN
 
HOBRO
60 83 50 12 SPAREKASSEN HOBRO
 
HOLBÆK
29 15 78 12 SPAREKASSEN VESTSJÆLLAND
54 69 87 12 HF-FORSIKRING G/S
 
HOLMSLAND
12 93 14 17 HVIDE SANDE GENSIDIGE SKIBSFORSIKRINGSFORENING
17 87 41 79 DEN GENSIDIGE BRANDFORSIKRING FOR HOLMSLAND KOMMUNE
 
HOLSTEBRO
15 41 67 18 BORBJERG SPAREKASSE
16 51 04 83 PROCTER & GAMBLE DANMARK, FILIAL AF PROCTER & GAMBLE
20 96 05 31 PROCTER & GAMBLE DANMARK A/S
36 12 94 17 VESTJYSK BANK A/S
73 46 61 13 ANDELSKASSEN J.A.K. HOLSTEBRO
 
HORSENS
10 16 70 43 EGNS-INVEST ADMINISTRATION A/S
39 55 42 16 EDEKA DANMARK A/S
 
HVIDEBÆK
12 49 04 10 SPAREKASSEN FOR ARTS HERRED
 
HVIDOVRE
12 12 01 33 SKANDIA ARBEJDSSKADEFORSIKRING A/S
13 67 77 43 AKER REASSURANCE A/S
14 24 72 38 FONA GRUPPEN A/S
14 79 37 04 DIAL FORSIKRING A/S
19 61 96 13 EMI GROUP DENMARK A/S
20 23 96 89 F.M.G. INVEST A/S
20 34 34 86 FONA GRUPPEN HOLDING A/S
20 42 09 95 SKANDIA AFS DANMARK HOLDING A/S
21 41 00 98 SPARINVEST HOLDING A/S
21 47 93 30 SPARINVEST FONDSMÆGLERSELSKAB A/S
24 20 25 77 SKANDIA MARKED DANMARK FILIAL
24 20 25 85 SKANDIA IT DANMARK FILIAL
24 20 32 12 IF SKADEFORSIKRING, FILIAL AF IF SKADEFÖRSÄKRING AB
24 20 32 39 SKANDIA FORSIKRING, FILIAL AF FORSAKRINGSAKTIEBOLAGET
63 09 58 18 AKTIESELSKABET AF 4. APRIL 1798
88 02 55 12 SKANDIA LIVSFORSIKRING A/S
89 64 52 12 ID-SPARINVEST A/S
 
HØJE-TAASTRUP
10 34 71 14 FORSIKRINGS-AKTS DOMUS
15 50 63 18 TOTALKREDIT REALKREDITFOND
15 63 59 16 DANSKE PRIVATBANERS FORSIKRING FORENING G/S
18 19 68 16 FORSIKRINGSAKTIESELSKABET ALLIANZ NORDEUROPA
31 45 23 17 FORSIKRINGS-AKTIESELSKABET ALKA
33 56 09 15 SONY NORDIC A/S
34 41 19 13 DALHOFF LARSEN & HORNEMAN A/S
53 37 09 18 GARTNERNES FORSIKRING GS DANSK JORDBRUG
54 87 94 15 ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S
77 84 81 18 LEKKERLAND A/S
 
HØJREBY
17 61 21 15 DET GEN BRANDFORSSB LOLLAND-FALSTER
 
HØRSHOLM
15 12 86 82 INTER GROUP OF SCANDINAVIA A/S
66 35 50 12 INVESTERINGSFORENINGEN RATIONEL INVEST AFD.A
 
JELLING
17 35 10 28 JELLING SPAREKASSE
 
KALUNDBORG
30 14 00 28 REFSNÆS SOGNS SPARE- OG LÅNEKASSE
 
KARLEBO
15 78 06 81 BPM (EUROPE), FILIAL AF DET ENGELSKE SELSKAB BPM (EUROPE) LTD.
 
KJELLERUP
17 36 16 19 LYSGAARD HERREDS GENS BRAND
17 86 56 17 SPARE- OG LÅNEKASSEN I VIUM SOGN
 
KOLDING
37 78 47 10 A/SNORDISK SOLAR COMPAGNI
81 87 66 14 ASSIDOMÆN PACKAGING DANMARK A/S
 
KORSØR
17 60 10 40 S.D.E.M.,FILIAL AF GEC ALSTHOM- SOCIETE D'ETUDES ET DE MONTAGES
 
KØBENHAVN
10 10 45 80 NOKIA DANMARK A/S
10 16 16 14 ISS-INTERNATIONAL SERVICE SYSTEM A/S
10 29 96 40 BRANCOR FUTURES A/S
10 37 38 16 A/S DANSK SHELL
10 37 45 10 SAS DANMARK A/S
10 49 87 83 A/S BJØRNSKOV & CO BØRSMÆGLERSELSKAB
10 51 81 72 PETERSEN-HINRICHSEN HOLDING A/S
10 51 96 08 NYKREDIT BANK A/S
10 59 93 93 A/S NEVI FINANS
10 95 60 48 MCKINSEY & COMPANY INC DENMARK DANSK FILIAL AF AMERIKANSK SELSKAB
10 98 22 94 GP HOLDING A/S
11 51 98 73 CIVILØKONOMERNES TILLÆGSSIKRING GENSIDIGT FORSIKRINGSSELSKAB
11 57 19 99 ALFRED BERG BANK A/S
11 66 67 79 A.P. MØLLERS OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FOND TIL ALMENE FORMAAL
11 94 52 87 POST DANMARK HOVEDKONTORET REGNSKAB
12 27 00 97 DIFKO BØRSMÆGLERSELSKAB A/S
12 34 51 86 GALT G/S GENSIDIGT FORSIKRINGSSELSKAB
12 46 23 79 REALDANMARK A/S
12 66 43 11 DANMARKS SKIBSKREDITFOND
12 71 92 48 NYKREDIT HOLDING A/S
13 25 53 34 TRYG-BALTICA FORSIKRING SKADESFORSIKRINGSSELSKAB II A/S
13 30 84 38 RUNA FORSIKRING A/S
13 33 52 81 OPULENCIA APS
13 39 91 74 REALKREDIT DANMARK A/S
13 41 27 31 CARNEGIE ASSET ADMINISTRATION A/S
13 53 85 30 LÅN & SPAR BANK A/S REGNSKAB
13 56 54 49 FORSIKRINGSSELSKABET FOR ERHVERVSSYGDOMME A/S I LIKVIDATION
13 82 47 46 UNIDANMARK A/S
13 83 68 84 PRIVESTOR FUND MANAGEMENT FONDSMÆGLERSELSKAB A/S
14 19 47 11 DFDS A/S
14 53 61 75 INDUSTRIENS REALKREDITFOND
14 70 98 19 J-F. LEMVIGH-MÜLLER HOLDING A/S
14 79 43 44 AM PENSIONSSERVICE A/S
15 10 30 00 DIN BANK A/S
15 12 96 46 PHOENIX FONDSMÆGLERSELSKAB A/S
15 43 50 11 DE SYDLIGE FARVANDES G/F FOR FISKEFARTØJER
15 69 46 88 SUND OG BÆLT HOLDING A/S
15 74 77 14 FORSIKRINGEN AF DANSKE FISKEFARTØJER
15 77 39 28 AMAGERBANKEN AKTIESELSKAB
15 88 51 73 SVENSKA HANDELSBANKEN, SVERIGE DANSK FILIAL
15 89 32 30 INDUSTRIPENSION HOLDING A/S
15 93 23 33 DAT-ING AF 1997 A/S
15 96 66 37 LÆGERNES PENSIONSBANK A/S
15 98 20 98 AKTIESELSKABET STEKUA I LIKVIDATION
16 10 10 95 BYGGE- OG ANLÆGSBRANCHENS PENSIONSFORSIKRING A/S
16 16 32 79 HANDELS-, TRANSPORT- OG SERVICE- BRANCHENS PENSIONSFORSIKRING A/S
16 21 01 10 DANSK LANDBRUGS GROVVARESELSKAB A.M.B.A
16 50 08 36 GENFORSIKRINGSAKTIESELSKABET VIRKE
16 63 20 74 BEKLÆDNINGS-OG TEXTILBRANCHENS PENSIONSFORSIKRING A/S
16 63 69 32 FORSIKRINGSSELSKABET SAMARBEJDENDE LIV & PENSION A/S
16 99 30 85 SIEMENS HOLDING A/S
17 02 43 10 ZURICH FORSIKRING
17 10 65 89 LÆRERNES PENSION FORSIKRINGSAKTIESELSKAB
17 15 45 75 EUROPEAN INTERNATIONAL HOLDING A/S
17 26 09 87 DFDS BALTIC LINE A/S
17 36 41 70 TRYGG-HANSA FORSIKRING,GENERALAGENTUR AF TRYG-HANSA FORSIKRINGSAKTIEBOLAG
SVERIGE
17 43 23 46 GRAFISK PENSION FORSIKRINGSAKTIESELSKAB
17 49 47 16 DANSK LANDBRUGS REALKREDITFOND
17 73 25 95 CITIBANK INTERNATIONAL PLC DENMARK BRANCH
18 05 97 70 INTERNET INVEST HOLDING A/S
18 11 13 06 BANQUE INDOSUEZCOPENHAGEN BRANCH,FILIAL AF BANQUE
18 25 18 92 HYDRO TEXACO HOLDINGS A/S
18 32 24 71 SCAN-AMERICAN FONDSMÆGLERSELSKAB A/S
18 60 56 00 SCANDLINES DANMARK A/S
18 80 90 36 SLG HOLDING A/S
19 03 97 06 DANA INVEST FONDSMÆGLERSELSKAB A/S
19 04 26 77 KØBENHAVNS FONDSBØRS A/S
19 13 63 02 DEN NORSKE BANK ASA, FILIAL DANMARK
19 13 81 00 CARNEGIE ASSET MANAGEMENT HOLDING DANMARK
19 26 86 91 EXECUTIVE INVEST HOLDING A/S
19 38 25 83 FORENINGEN AP PENSION F M B A
19 43 37 49 MAERSK TRAVEL A/S
19 73 32 70 NCM EKR KREDITFORSIKRING
19 86 69 12 REJSEFORSIKRING SKANDINAVIEN A/S
19 95 60 75 SKANDINAVISKA ENSKILDA BANKEN, DANMARK,FILIAL AF SKANDINAVISKA ENSKILDA
BANKEN,SVERIGE
19 97 10 07 LANDESBANK SCHELSWIG-HOLSTEIN GIROZENTRALE, COPENHAGEN BRANCH, FIL.AF LANDESBANK.
20 05 60 02 INVESTERINGSFORENINGEN AP PENSION
20 30 96 36 BIB DANMARK A/S
20 59 49 42 SHB LIV FORSIKRINGSAKTIESELSKAB
20 73 81 38 NORDIC EXCHANGES A/S
21 09 32 38 SIEMENS COMPUTERS A/S
21 21 53 41 NYKREDIT ADMINISTATION VI A/S
21 30 67 03 ENSKILDA SECURITIES,FILIAL AF ENSKILDA SECURITIES AB,SVERIGE
21 31 58 18 INCENTIVE A/S
21 47 71 09 SEB ASSET MANAGEMENT FONDSMÆGLERSELSKAB A/S
21 54 81 89 SEB ASSET MANAGEMENT ADMINISTRATION A/S
21 59 89 09 TRYG-BALTICA A/S
21 83 22 78 TOTALKREDIT A/S
21 83 85 00 STATOIL DETAILHANDEL A/S
21 84 91 89 SAS HOTELS INVESTMENT A/S
22 04 20 17 J LAURITZEN HOLDING A/S
22 12 86 12 KOMMUNEKREDIT
22 23 90 15 DANSK JAGTFORSIKRING A/S
22 43 43 14 JU-FORSIKRING G/S
22 43 80 18 PFA PENSION FORSIKRINGSAKTIESELSKAB
22 46 02 18 AKTIESELSKABET DAMPSKIBSSELSKABET TORM
22 65 65 11 FORTSÆTTELSESSYGEKASSEN DANMARK
22 75 44 16 DAMPSKIBSSELSKABET AF 1912 A/S
22 75 64 19 DAMPSKIBSSELSKABET AF 1960 AKTIESELSKAB
22 75 70 16 MAERSK A/S
22 75 73 18 MÆRSK OLIE OG GAS A/S
22 75 93 10 A.P.MØLLERS OG HUSTRU CHASTINE MC-KINNEY MØLLERS FAMILIEFOND
24 20 89 31 FI-HOLDING A/S
25 21 34 83 BASISBANK A/S
29 20 73 13 A/S DET BERLINGSKE OFFICIN
30 69 87 11 KOMMUNERNES GENSIDIGE FORSIKRINGS
31 02 90 15 BANKFORENINGERNES INVESTERINGSFORENING BANKINVEST KORTE OBLIGATIONER
31 46 70 12 A/S ARBEJDERNES LANDSBANK
31 98 87 13 MÆRSK DATA A/S
37 04 81 19 REDERIET A P MØLLER A/S
39 66 13 14 MAN B&W DIESEL A/S
39 98 06 14 C.W. OBEL A/S
40 55 35 17 BAUTA FORSIKRING A/S
43 41 55 14 A/S RADIOMETER
51 14 88 19 KØBSTÆDERNES ALMINDELIGE BRANDFORSIKRING
52 03 38 10 FORVALTNINGSINSTITUTTET FOR LOKALE PENGEINSTITUTTER
54 04 82 11 FORSIKRINGS-AKTIESELSKABET TREKRONER
55 54 22 28 FORENINGEN REALDANMARK
55 83 49 11 A/S KOMMUNERNES PENSIONSFORSIKRING
56 15 14 19 STATOIL DANMARK A/S
56 81 32 17 A/S NORSK HYDRO DANMARK PARKEN
58 18 09 12 FLS INDUSTRIES A/S
58 19 12 13 A/S TH WESSEL & VETT/ MAGASIN DU NORD/AFD 301/310
59 16 15 12 FORSIKRINGSSELSKABET ØSTIFTERNE GENSIDIG
61 02 35 18 LOUIS POULSEN & CO A/S
61 12 62 28 DEN DANSKE BANK A/S
62 74 54 28 FOKUS A/S
63 61 93 10 AKZO NOBEL A/S
64 01 50 28 ADMINISTRATIONSAKTIESELSKABET FORENEDE GRUPPELIV
64 17 13 13 DSB ØKONOMI & PERSONALE
65 25 74 16 CYKELHANDLERNES FORSIKRINGSSELSKAB A/S
65 25 91 17 SKANDINAVISKA ENSKILDA BANKEN A/S
65 26 43 15 LÆRERSTANDENS BRANDFORSIKRING G/S
66 45 12 16 INVESTERINGSFORENINGEN SPARINVEST CUMULUS
66 45 13 13 INVESTERINGSFORENINGEN SPAR-OP SERIE A 1977
67 16 34 19 DK BENZIN A/S
67 37 44 28 KONGERIGET DANMARKS HESTEFORSIKRING G/S
67 76 07 19 UFORSIKRINGSFORBUNDET FOR D SØFART
67 79 87 16 ERC FRANKONA REINSURANCE A/S
69 55 67 28 FÆLLESKASSEN
71 26 64 19 ABN AMRO BANK N V COPENHAGEN BRANCH FILIAL AF ABN AMRO BANK
71 97 44 13 SLAGTERIERNES GRUPPELIV GENSIDIGT FORSIKRINGSSELSKAB
73 33 77 12 SAS HOTELS DANMARK A/S
74 58 20 28 INVESTERINGSFORENINGEN BG-INVEST AFDELING AKKUMU-LERENDE
75 27 20 14 EGMONT INTERNATIONAL HOLDING A/S
75 93 76 28 UNI-INVEST AKKUMULERENDE
76 56 63 13 LEO BURNETT DENMARK, FILIAL AF LEO GROUP, INC., USA
77 86 37 10 INVESTERINGSFORENINGEN EGNS INVEST AFD. 1
77 86 80 11 CARGILL SCANDINAVIA A/S
77 88 06 15 LEVI STRAUSS DENMARK FILIAL AF LEVI STRAUSS INTERNA-TIONAL USA
78 42 05 10 CANIEGIE ASST MANAGEMENT FONDSMÆGLERSELSKAB
78 78 03 12 A/S INVESTERINGSDATA
79 43 74 17 CARNEGIE BANK A/S.
81 33 24 28 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST
82 11 22 19 KØBENHAVNS ANDELSKASSE
87 93 39 11 DEN KØBENHAVNSKE BANK A/S
88 07 65 16 INTERNATIONAL HEALTH INSURANCE DANMARK FORSIKRINGSAKTIESELSKAB
89 67 88 11 INVESTERINGSFORENINGEN SPAR-OP SERIE B 1979
89 67 94 17 INVESTERINGSFORENINGEN SPAR-OP SERIE B 1977
89 84 97 13 ZURICH LIVSFORSIKRING
 
KØGE
21 21 02 85 CP KELCO APS
24 60 07 18 HERCULES COPENHAGEN ApS
 
LANGESKOV
79 55 52 15 J A K ØSTFYNS ANDELSKASSE
 
LANGÅ
17 20 06 15 LANGÅ SPAREKASSE
 
LEJRE
25 47 62 12 GL. ROSKILDE AMTS BRANDFORSIKRING G/S
 
LEMVIG
26 32 82 17 FJALTRING-TRANS SPAREKASSE
27 82 73 14 NEES SPARE- OG LÅNEKASSE
29 57 61 14 LEMVIG EGNENS GENSIDIGE BRANDFORSIKRINGSSELSKAB
34 63 13 28 A/S NORDVESTBANK
 
LYNGBY-TÅRBÆK
10 39 95 05 EJENDOMSSELSKABET MIDTERMOLEN 7. KØBENHAVN A/S
12 52 25 76 DANSKE INVEST ADMINISTRATION A/S
12 66 38 11 LANDSBANKERNES REALLÅNEFOND
16 99 04 93 BOREALIS A/S
20 82 76 10 DANSK GLASFORSIKRING A/S
21 25 76 13 ALM BRAND AF 1792 GENSIDIGT FORSIKRINGSSELSKAB
55 11 88 17 ALM BRAND A/S
55 62 47 12 ELECTROLUX HOLDING A/S
60 72 04 28 BRF FONDEN
61 08 29 13 KUWAIT PETROLEUM DANMARK A/S
65 30 52 16 IBM DANMARK A/S
66 70 87 13 FUNDAMENTAL APS
 
LÆSØ
17 49 38 17 FISKEFARTØJSF LÆSØ G/F
18 11 12 17 LÆSØ GENSIDIGE BRANDFORSIKRINGS- FORENING
 
LØGSTØR
57 91 84 11 SPAREKASSEN MIDTFJORD
 
LØGUMKLOSTER
66 27 67 16 SPAREKASSEN LØGUMKLOSTER
LØKKEN VRÅ
31 14 87 15 LØKKEN SPAREKASSE
64 40 09 16 JELSTRUP-LYNGBY SPAREKASSE
64 80 68 15 VRÅ SPAREKASSE
 
MARIAGER
57 92 89 13 ØSTJYDSK BANK A/S
 
MARSTAL
18 57 85 14 SØASSURANCEFORENINGEN ÆRØ GENSIDIG
 
MIDDELFART
24 74 48 17 MIDDELFART SPAREKASSE
 
MIDTDJURS
54 17 64 14 RYOMGAARD & OMEGNS SPARREKASSE
82 10 91 10 EBDRUP ANDELSKASSE
 
MORSØ
10 28 47 16 MORSØ FORSIKRING GS
25 72 55 14 BJERGBY-FLADE SPAREKASSE
26 53 12 17 DRAGSTRUP-SKALLERUP SPAREKASSE
33 59 03 18 FRØSLEV-MOLLERUP SPAREKASSE
52 73 21 15 SPAREKASSEN NORDMORS
57 84 90 10 MORSØ SPAREKASSE
67 78 31 15 MORSØ ANDELSKASSE J A K
81 77 10 14 AKTIESELSKABET MORSØ BANK
85 83 55 13 TØDSØ - ERSLEV SPAREKASSE
 
MØLDRUP
70 86 63 15 SPAREKASSEN I SKALS
 
MØN
18 77 30 15 MØNS BRANDFORSKIRING G/S
65 74 60 18 A/S MØNS BANK
66 18 52 14 FANEFJORD SPAREKASSE
66 91 77 11 ØSTIFTERNES STORMSKADEFORSIKRING G/S
 
NAKSKOV
36 68 48 28 AKTIESELSKABET LOLLANDS BANK
62 31 48 18 SPAREKASSEN LOLLAND
 
NIBE
56 48 79 13 VOKSLEV SOGNS SPARE- OG LÅNEKASSE
 
NORDBORG
20 16 57 15 DANFOSS A/S
 
NYKØBING FALSTER
17 66 51 11 1899 FORSIKRING G/S
60 14 34 12 MARKER MADSEN FORSIKRING G/S
 
NYKØBING-RØRVIG
74 65 60 13 ODSHERREDS BRANDASSURANCE G/S
 
NÆSTVED
19 55 34 18 MARVEDE SOGNS SPARE- OG LÅNEKASSE
20 82 00 98 1848 DIBA FORSIKRING A/S
21 17 86 91 BRAND AF 1848 V M B A
32 12 77 11 DISKONTOBANKEN A/S
40 17 23 19 A/S HAANDVÆRKERBANKEN
68 50 98 15 LOKAL FORSIKRING G/S
 
NØRHALD
23 93 46 12 GJERLEV-ENSLEV SPAREKASSE
 
NØRRE DJURS
20 64 49 15 GRENAA GENSIDIGE FORSIKRINGS FOR FISKEFARTØJER
 
ODENSE
14 66 90 00 AMTSSPAREKASSEN FYN A/S
19 51 80 94 STORA ENSO HOLDING A/S
19 53 35 81 CNS FONDSMÆGLERSELSKAB A/S
24 25 63 83 FORSIKRINGSSELSKABET FYNSKE KØBSSTÆDER A/S
26 23 14 18 GF-FORSIKRING A/S
31 37 17 16 ABB A/S
35 14 53 11 FORSIKRINGSSELSKABET FYNSKE KØBSTÆDER G/S
37 60 87 18 EGNSBANK FYN A/S
45 65 71 16 FORSIKRINGSSELSKABET RAVNHOLTKASSEN G/S
45 73 99 10 ODENSE STAALSKIBSVÆRFT A/S
58 65 10 28 KONGERIGET DANMARKS FORSIKRINGSFORENING G/S
58 65 12 14 PLUS FORSIKRING A/S
61 67 23 11 POPERMO FORSIKRING G/S
64 90 50 15 FORSIKRINGSSELSKABET STORM FYN G/S
81 86 40 12 ABB KRAFT A/S
82 16 22 16 ANDELSKASSEN J A K-FYN
 
PANDRUP
15 73 09 43 PUK RECORDING STUDIOS DENMARK A/S
62 02 01 13 HVETBO HERREDS SPAREKASSE
 
PURHUS
27 39 23 18 BJERREGRAV-AALUM-TAANUM SPAREKASSE
 
RANDERS
14 77 62 30 SLAGTERISELSKABET DANISH CROWN AMBA AF 1998 I LIKVIDATION
17 91 28 28 SPAREKASSEN KRONJYLLAND
21 64 39 39 SLAGTERISELSKABET DANISH CROWN AMBA
 
RINGE
15 65 19 89 FORSIKRINGSSELSKABET FYN LANGE LAND G/S
15 65 21 79 FORSIKRINGSSELSKABET LUNDE BRAND G/S- OPLØST
 
RINGKØBING
10 40 37 82 VESTAS WIND SYSTEMS A/S
13 46 29 17 HOVER SPAREKASSE
15 19 44 13 STADIL SOGNS SPARE- OG LAANEKASSE STADIL
23 09 51 14 SDR LEM ANDELSKASSE
37 53 68 14 RINGKJØBING LANDBOBANK A/S
64 59 70 19 A/S RINGKØBING BANK
85 12 96 19 ULFBORG HIND-HERREDS BRANDASSURANCESELSKAB FOR LØSØRE, GENSIDIG
 
RINGSTED
14 09 17 42 CENTRALKØB A/S
70 24 30 16 STEFF-HOULBERG SLAGTERIERNE AMBA POSTBOKS 120
 
ROSENHOLM
23 21 86 15 HVILSAGER-LIME SPAREKASSE
25 71 41 13 MØRKE SOGNS SPAREKASSE
26 82 20 17 SØBY-SKADER-HALLING SPARE- OG LAANEKASSE
 
ROSKILDE
50 02 00 10 ROSKILDE BANK A/S
 
ROUGSØ
70 55 81 14 VIVILD OG OMEGNS SPAREKASSE
 
RYSLINGE
42 28 49 12 RYSLINGE ANDELSKASSE
 
RØDDING
67 05 18 15 FRØS HERREDS SPAREKASSE
79 01 97 12 JAK ANDELSKASSEN RØDDING
 
RØDOVRE
10 44 03 19 FORSIKRINGSSELSKABET TRAFIK GENSIDIGT
49 51 64 28 RØDVIG SØ GENSIDIG SØFORSIK- RINGSSELSKAB
 
RØNDE
17 62 50 12 RØNDE OG OMEGNS SPAREKASSE
 
RØNNE
15 46 59 72 BORNHOLMS BRANDFORSIKRING A/S
20 44 46 14 BORNHOLMS SKIBSFORSIKRING G/F
 
RØNNEDE
18 85 93 19 KONGSTED SPAREKASSE
59 48 92 16 FORSIKRINGSSELSKABET PRÆSTØ BRAND G/S
 
SALLINGSUND
61 84 22 17 ROSLEV-RYBJERG SPAREKASSE
63 36 21 15 DURUP SPAREKASSE
73 55 74 10 ROYAL GREENLAND SEAFOOD A/S
 
SILKEBORG
11 98 43 39 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST AFD 6
17 61 66 17 JYSKE BANK A/S
21 14 12 08 SPECIALFORENINGEN JYSKE INVEST
25 57 04 05 JYDSKE INVEST, JYSKE INVEST OBLIGATIONER
40 50 93 13 HIDS HERREDS SAMT GRØNBÆK M FL SOGNES BRANDFORSIKRING
71 82 79 17 FOLKESPAREKASSEN
80 43 46 18 FUNDER FÆLLESKASSE
 
SKANDERBORG
20 62 70 18 FRUERING-VITVED SPAREKASSE
21 71 21 91 PROVINZIAL SKANDINAVIEN HOLDING A/S
29 39 84 10 FORSIKRINGSSELSKABET PROVINZIAL DANMARK A/S
55 54 44 17 PROVINZIAL REASSURANCE A/S I LIKVIDATION
68 24 01 15 FORSIKRINGSSELSKABET GL SKANDERBORG G/S
 
SKIVE
12 52 35 80 SPARBANK VEST A/S
17 34 25 17 SALLING GENSIDIGE BRANDFORSIKRING REG NR VIR 175246
27 17 29 11 FJENDS HERREDS BRANDFORSIKRING
37 76 04 12 SALLING BANK A/S
 
SKJERN
21 76 99 16 FASTER ANDELSKASSE
45 80 10 12 AKTIESELSKABET SKJERN BANK
 
SKÆLSKØR
43 95 51 28 SKÆLSKØR BANK A/S
 
SKØRPING
19 79 29 19 ST BRØNDUM SPAREKASSE
 
SLAGELSE
10 14 14 19 SORØ M FL AMTERS BRANDFORSIKRING
55 88 04 17 DANAPAK A M B A
66 78 29 13 SLAGELSE SPAREKASSE
79 39 96 12 ANDELSKASSEN J A K
 
SPØTTRUP
10 75 77 11 BALLING SPAREKASSE
37 34 80 15 SPAREKASSEN VESTSALLING
 
STEVNS
21 44 40 14 FORSIKRINGSSELSKABET STEVNS BRAND G/S
 
STRUER
10 36 76 38 KIRSTEN OG PETER BANG A/S
11 67 42 91 BANG & OLUFSEN A/S, FOND TIL FORDEL FOR SELSKABETS MEDARBEJDERE
14 34 44 03 BANG & OLUFSEN A/S
25 05 16 37 BANG & OLUFSEN NEW BUSINESS A/S
30 96 60 15 VESTJYSKE SLAGTERIER A M B A I LIKVIDATION
41 25 79 11 BANG & OLUFSEN HOLDING A/S
69 36 77 12 KIRSTEN OG PETER BANGS FOND
83 18 27 17 BANG & OLUFSEN CENTER UDVIKLING SCANDINAVIA A.M.B.A. I LIKVIDT.
 
SUNDSØRE
13 40 52 12 SPAREKASSEN SUNDSØRE
17 92 03 16 FUUR SPAREKASSE
57 34 02 15 SPAREKASSEN MIDT VEST JEBJERG-LYBY SPAREKASSE
 
SVENDBORG
22 75 62 14 A/S DAMPSKIBSSELSKABET SVENDBORG
64 60 74 13 SVENDBORG SPAREKASSEN
 
SYDTHY
18 18 55 12 HASSING VILLERSLEV SPARE & LÅNEKASSE
23 59 06 11 SPARE- OG LÅNEKASSEN I HELLIGSØ-GETTRUP SOGN
25 85 04 16 HVIDBJERG-ØRUM SPAREKASSE
31 86 60 14 BODDUM-YDBY SPAREKASSE
 
SÆBY
67 96 83 28 JAK-ANDELSKASSE ØSTVENDSYSSEL
69 17 08 11 J A K ANDELSKASSE ØSTERVRAA
 
SØLLERØD
21 43 15 16 SKANDINAVISK HOLDING A/S
30 33 61 19 INTERDAN A/S
43 23 95 11 SUPERFOS A/S
 
SØNDERBORG
19 06 48 08 SØNDERJYSK FORSIKRING A/S
22 60 23 14 ALSISK FORSIKRING GENSIDIG
 
SØNDERHALD
25 38 69 14 ØSTER- OG VESTER ALLING SPAREKASSE
 
THISTED
10 02 62 45 THISTED ANDELSKASSE
12 36 45 12 HUNSTRUP-ØSTERILD SPAREKASSE
15 04 31 13 SNEDSTED-NØRHÅ SPAREKASSE
21 24 91 14 SØNDERHÅ-HØRSTED SPARE- OG LÅNEKASSE
31 00 75 18 FORSIKRINGSSELSKABET THISTED AMT
60 51 00 16 SPAREKASSEN THY
 
THYBORØN HARBOØRE
18 50 22 16 LEMVIG SKIBSFORSIKRING
34 62 92 18 AURIGA INDUSTRIES A/S
 
THYHOLM
24 47 56 11 THYHOLM SPAREKASSE
64 85 54 17 HVIDBJERG BANK, AKTIESELSKAB
 
TINGLEV
31 18 50 17 SPAREKASSEN I RAVSTED
 
TJELE
10 93 89 02 KUVA INVEST VIBORG APS
16 31 72 76 SDA INVEST A/S
23 08 44 14 SAMMENSLUTNINGEN DANSKE ANDELSKASSER
31 84 32 19 DANSKE ANDELSKASSERS BANK A/S
55 29 58 16 RINDS NØRLYNG GENSIDIGT BRANDFORSIKRINGSSELSKAB
 
TØNDER
31 12 21 12 TØNDER BANK A/S
 
TÅRNBY
13 89 69 09 PREMIAIR A/S
20 59 51 32 NOVIA HOLDING A/S
22 76 53 10 MAERSK AIR A/S
 
ULFBORG-VEMB
13 22 95 11 ULFBORG SPAREKASSE
 
VARDE
72 02 43 11 J A K ANDELSKASSE VARDE
 
VEJLE
45 19 58 56 FORSIKRINGSSELSKABET VEJLE BRAND AF 1841 G/S
51 45 23 13 DANDY HOLDING A/S
 
VIBORG
10 03 64 61 VIBORG ELNET A/S
10 03 72 63 VIBORG ENTREPRISE A/S
10 04 67 69 VIBORG KRAFTVARME A/S
20 91 14 17 ALMIND SOGNS SPAREKASSE
21 82 25 31 ENERGI VIBORG A/S
25 60 48 49 VIBORG FORSYNING A/S
25 77 48 17 FISKEFARTØJSFORSIK LIMFJORDEN G/S
27 09 56 15 DET GENSIDIGE FORSIKRINGSSELSKAB DANSK PLANTAGEFORSIKRING
73 46 50 28 FORSIKRINGSSELSSKABET NÆRSIKRING A/S
 
VIDEBÆK
58 79 91 14 VESTJYLLAND FORSIKRING GS.
 
VINDERUP
31 23 45 14 A/S VINDERUP BANK
 
VOJENS
86 02 15 28 SYDJYSKE KØBMÆNDS GENSIDIGE TYVERIFORSIKRINGSSELSKAB
 
VORDINGBORG
70 95 75 15 VORDINGBORG BANK A/S
 
VÆRLØSE
10 28 02 06 DANSK PRÆMIEINVEST APS
 
ÆRØSKØBING
23 50 48 12 ÆRØ BRAND
54 78 73 16 RISE SPARE- OG LÅNEKASSE
 
ØRBÆK
38 13 62 16 FRØRUP ANDELSKASSE
 
AABENRAA
10 08 25 36 SYDBANK A/S
16 33 90 16 AABENRAA KREDITBANK A/S
 
ÅLBORG
13 73 75 84 SPAR NORD BANKAKTIESELSKAB
16 98 63 80 O W BUNKER HOLDING APS
17 47 61 81 CMC RECORDS INTERNATIONAL A/S
20 29 31 95 NORDJYSK ELHANDEL A/S
34 79 05 15 A/S NØRRESUNDBY BANK
42 99 78 11 SANISTÅL A/S
70 05 17 10 MERKUR DEN ALMENNYTTIGE ANDELSKASSE
79 42 72 17 ROYAL GREENLAND A/S, AALBORG
 
ÅRHUS
10 00 72 40 ÅRHUS ANDELSKASSE
13 80 11 93 NOBEL CIGARS APS
14 77 39 08 TELE DANMARK A/S
15 53 36 41 CENTERFORENINGEN STORCENTER NORD
16 39 16 70 MEJERIERNES MÆLKEDISPONERINGSSELSKAB A.M.B.A I LIKVIKATION
16 39 16 97 MEJERIERNES PRODUKTIONSSELSKAB A.M.B.A I LIKVIDATION
16 99 30 34 F. SALLING INVEST I A/S
17 68 76 97 MEJERIERNES KONDENSSELSKAB AMBA I LIKVIDATION
17 68 78 91 ARLA FOODS INGREDIENTS AMBA
17 91 51 77 DITAS A/S
18 03 72 11 ASTRUP TULSTRUP HVILSTED SPAREKASSE
19 49 63 41 AERO INVEST I A/S
19 49 63 84 DANSK SUPERMARKED FORSYNING A/S
20 32 61 15 THISET OG OMEGNS SPARE- OG LÅNEKASSE
20 63 01 16 URMAGERNES GENSIDIGE INDBRUDSTYVERIFORSIKRING
21 50 38 78 DANSK SUPERMARKED INVEST I A/S
21 50 38 86 DANSK SUPERMARKED INVEST II A/S
21 50 38 94 BILKA INVEST A/S
21 50 39 08 F. SALLING INVEST I A/S
21 50 41 81 FØTEX INVEST I A/S
24 57 46 28 EJENDOMSAKTIESELSKABET AF 18/8 1958
24 60 37 17 NETTO MARKED ÅRHUS A/S
24 73 00 18 APV PASILAC A/S
35 95 47 16 DANSK SUPERMARKED A/S
35 99 27 15 AROS FORSIKRING G/S
39 17 04 18 OK A.M.B.A.
41 94 01 15 F. SALLING A/S
41 95 18 18 AKTIESELSKABET KORN- OG FODERSTOF KOMPAGNIET
41 98 89 16 PER AARSLEFF A/S
45 95 49 19 AARHUS OLIEFABRIK A/S
53 52 04 13 KØBMAND FERDINAND SALLINGS FOND
53 52 05 10 KØBMAND FERDINAND SALLINGS MINDEFOND
55 82 84 15 DANSKE TRÆLAST A/S
71 13 07 11 MERKANTILDATA A/S
81 97 20 28 AKTIESELSKABET AF 5/10 1992
85 74 83 19 DENDEK A.M.B.A.
86 00 15 19 J S EJENDOMS- OG INVESTERINGSSELSKAB A/S
89 49 24 16 FØTEX A/S
89 49 25 13 BILKA LAVPRISVAREHUS A/S
89 49 27 18 DANSK SUPERMARKED INDKØB A/S
89 49 29 12 DANSK SUPERMARKED ADMINISTRATION A/S
 
ÅRS
14 94 40 79 FORSIKRINGSSELSKABET HIMMERLAND G/S
29 21 64 28 AARS BANK A/S
58 97 50 28 SPAREKASSEN HIMMERLAND
 
ÅRSLEV
16 47 48 35 GARANTIFORENINGEN FOR EJENDOMSFORMIDLERNES LANDSORGANISATION
 
ÅRUP
10 34 98 18 TOTALBANKEN A/S
 
AASKOV
58 53 10 14 HAMMERUM HERREDS GJENSIDIGE BRANDFORSIKRINGSSELSKAB FOR LØSØRE
 
UDLODDENDE INVESTERINGSFORENINGER:
 
CVR-NR / NAVN
 
10 05 04 48 INVESTERINGSFORENINGEN EGNS-INVEST AFD 4
10 11 91 38 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
10 21 14 84 INVESTERINGSFORENINGEN BG-INVEST AFD. DANSKE OBLIGATIONER
10 24 36 45 INVESTERINGSFORENINGEN SPARINVEST GLOBAL
10 26 21 86 INVESTERINGSFORENINGEN SYD INVEST EUROPA
10 26 95 71 4NVESTERINGSFORENINGEN RATIONEL INVEST AFDELING U
10 30 73 92 ANDELS-INVEST KØBENHAVN AF 1975 AFD P GLOBAL
10 34 07 72 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
10 38 50 91 INVESTERINGSFORENINGEN SPARINVEST NORDIC
10 56 00 39 INVESTERINGSFORENINGEN UNI-INVEST WORLD
10 58 82 43 BANKFORENINGERNES INVESTERINGSFORE NING BANKINVEST FJERNØSTEN
10 71 84 49 INVESTERINGSFORENINGEN EGNS-INVEST HØJRENTE
10 92 88 77 INVESTERINGSFORENINGEN SYD INVEST DANNEBROG
11 16 93 92 UNI-INVEST DIRECT
11 79 62 14 SPECIALFORENINGEN SCHRODER AFD. GLOBAL EMERGING EQUITY MARKETS
11 79 62 22 SPECIALFORENINGEN SCHRODER, AFD PACIFIC EQUITIES
11 79 62 57 SPECIALFORENINGEN SCHRODER, AFD. JAPANESE EQUITIES II
11 79 62 65 SPECIALFORENINGEN SCHRODER, AFD. JAPANESE SMALLER COMPANIES
11 79 87 64 AFDELING NORDEN
11 80 27 29 INVESTERINGSFORENINGEN SEB INSTI- TUTIONER AFDELING EUROPÆISKE OBLI
11 80 53 53 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ENGROS
11 80 71 27 AFDELING KOMMUNER 5
11 80 78 52 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
11 81 57 66 AFDELING AKTIER
11 82 78 29 SPECIALFORENINGEN SCHRODER, AFD. FAR EAST
11 98 43 39 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST AFD 6
12 27 45 05 INVESTERINGSFORENINGEN SYD INVEST VERDEN
12 38 14 09 UNI-INVEST EUROPA
12 38 14 33 UNI-INVEST JAPAN
12 38 14 41 UNI-INVEST USA
12 38 90 94 INVESTERINGSFORENINGEN BG-INVEST AFDELING MULTIMEDIA
12 40 67 70 INVESTERINGSFORENINGEN BANKINVEST BIOTEKNOLOGI
12 56 82 74 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
12 72 02 03 UNI-INVEST TYSKLAND
12 77 61 36 UNI-INVEST SPECIAL VERDENSINDEKS INVESTERINGSFORENINGEN
12 88 53 93 INVESTERINGSFORENINGEN PROVESTOR AFDELING 8
12 91 52 84 DANSKE INVEST ENGROS - INTERNATIONAL BONDS
12 92 73 71 UNI-INVEST SPANIEN
12 93 89 93 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
12 95 91 84 UNI-INVEST SPECIAL EUROPÆISKE AKT IER
12 98 16 00 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
13 05 50 84 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST
13 05 51 30 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST AFDELING 2
13 05 51 81 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST AFDELING 3
13 05 52 38 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST AFDELING 4
13 05 53 00 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST AFDELING 5
13 08 48 74 INVESTERINGSFORENINGEN RATIONEL INVEST, AFD.DK
13 18 06 87 INVESTERINGSFORENINGEN SYD INVEST INTERNATIONAL
13 34 61 35 INVESTERINGSFORENINGEN ANDELSINVEST IV AFD
13 34 61 78 INVESTERINGSFORENINGEN ANDELSINVEST V AFD
13 55 55 08 BANKFORENINGERNES INVESTERINGSFORE NING BANKINVEST EUROPÆISKE AKTIER
13 68 68 82 BANKFORENINGERNES INVESTERINGSFORE NING BANKINVEST BASIS
13 69 78 33 INVESTERINGSFORENINGEN SCHRODER
13 73 30 07 INVESTERINGSFORENINGEN UNI-INVEST INTERBONDS
13 75 14 04 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST AFD 7
13 92 81 42 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST EUROPAINDEKS
14 09 07 46 INVESTERINGSFORENINGEN BANKINVEST ØSTEUROPA
14 09 27 30 INVESTERINGSFORENINGEN MIDTINVEST AFDELING II
14 21 13 49 INVESTERINGSFORENINGEN CARNEGIE WORLDWIDE.
14 91 45 87 INVESTERINGSFORENINGEN SYD INVEST LATINAMERIKA
14 91 45 95 INVESTERINGSFORENINGEN SYD INVEST FJERNØSTEN
15 06 05 06 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST INTERNATIONAL
15 16 16 39 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST PROFIL, AFDELING
15 16 17 01 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST PROFIL, AFDELING
15 29 90 02 INVESTERINGSFORENINGEN BANKINVEST LATINAMERIKA
15 43 59 92 INVESTERINGSFORENINGEN RATIONEL INVEST, AFDELING H
15 47 20 30 INVESTERINGSFORENINGEN MIDTINVEST AFDELING III
15 47 20 49 MIDTINVEST AFDELING IV INVESTERINGSFORENINGEN
15 93 27 32 DANSK INVEST INSTITUTIONAL AFD.2
15 93 27 75 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
16 21 49 73 UNI-INVEST DANBONDS
16 26 53 73 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST ENGROS VERDENSINDEKS
16 41 76 37 INVESTERINGSFORENINGEN ANDELSINVEST AFD 7
16 55 44 72 INVESTERINGSFORENINGEN ANDELSINVEST AFD. 8
16 85 23 33 INVESTERINGSFORENINGN CAPITAL /AFDELING 1
17 19 59 05 INVESTERINGSFORENINGEN RATIONEL INVEST, AFD. ROLEMU
17 25 62 70 UNI-INVEST FJERNØSTEN
17 27 34 93 KOMMUNERNES INVESTERINGSFORENING I LIKVIDATION
17 41 36 00 INVESTERINGSFORENINGEN ANDELSINVEST AFD 9
17 56 16 42 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST 8 DANSKE AKTIER
17 76 81 90 INVESTERINGSFORENINGEN CAPITAL, AF D.2 POSTBOKS 2198
17 85 42 08 INVESTERINGSFORENINGEN DANSK PORTEFØLJE INVEST AFD. 1 - INT.OBLIGATIONER
18 07 71 75 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST 9 DANSKE OBLIGATIONER
18 17 83 97 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST ENGROS
18 19 78 04 INVESTERINGSFORENINGEN ALFRED BERG AFDELING GLOBAL
18 19 78 47 INVESTERINGSFORENINGEN ALFRED BERG AFDELING DANMARK
18 19 78 98 INVESTERINGSFORENINGEN ALFRED BERG AFDELING DANSKE OBLIGATIONER
18 20 04 06 INVENSTERINGSFORENINGEN JØP ENERGING MARKETS
18 22 62 43 INVESTERINGSFORENINGEN ALFRED BERG
18 25 59 01 UNI-INVEST SPECIAL INTERNATIONAL AKTIER
18 43 25 36 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST 10 NORDISKE AKTIER
18 62 68 96 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST ENGROS EMERGING MARKETS II
18 77 28 41 UNI-INVEST INDEKSOBLIGATIONER
18 85 99 39 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
18 98 61 40 INVESTERINGSFORENINGEN JØP USA
19 00 02 06 BANKFORINGERNES SPECIALFORENING BANKINVEST INDEKSOBLIGATIONER
19 03 48 95 INVESTERINGSFORENINGEN BG-INVEST KORTE OBLIGATIONER
19 08 84 48 INVESTERINGSFORENINGEN SYD INVEST DANRENTE
19 12 09 37 INVESTERINGSFORENINGEN ANDELSINVEST AFD 11
19 16 44 03 UNI-INVEST ØSTEUROPA
19 16 44 46 UNI-INVEST SPECIAL NORDISKE AKTIER
19 18 02 39 INVESTERINGSFORENINGEN DANSK PORTEFØLJE INVEST AFDELING 2-VÆKSTLANDE
19 23 11 43 INVESTERINGSFORENINGEN ANDELSINVEST(ENGROS AFDELING)
19 35 73 84 INVESTERINGSFORENINGEN LD,CENTRAL- OG ØSTEUROPA
19 40 99 37 INVESTERINGSFORENINGEN BANKINVEST KORTE DANSKE OBLIGATIONER
19 50 00 98 INVESTERINGSFORENINGEN ANDELSINVEST AFD 14
19 53 43 40 INVESTERINGSFORENINGEN EGNS-INVEST AFD. 7
19 55 63 95 INVESTERINGSFORENINGEN BANKINVEST HEALTH CARE
19 56 66 84 INVESTERINGSFORENINGEN CARNEGIE ØSTEUROPA
19 57 82 75 INVESTERINGSFORENINGEN BANKINVEST JAPANSKE AKTIER
19 59 48 90 MIDTINVEST MIDTINVEST 5 KORTE
19 68 20 80 4NI-INVEST SPECIAL EUROPÆISKE SMALL CAP AKTIER
19 77 70 81 UNI-INVEST EUROPA SMALL CAP
19 85 58 99 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST 11 INDEKSOBLIGATIONE
19 90 08 35 UNI-INVEST ENGROS GLOBALE AKTIER
19 90 08 43 UNI-INVEST ENGROS GLOBALE OBLIGATIONER
19 91 77 03 INVESTERINGSFORENINGEN STRATEGI
19 94 84 47 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST 12 JAPANSKE AKTIER
19 98 69 93 INVESTERINGSFORENINGEN MIDTINVEST MIDTINVEST 7 DANMARK
20 02 51 31 UNI-INVEST SPECIAL AMERIKANSKE AKTIER
20 08 68 74 UNI-INVEST SPECIAL JAPANSKE AKTIER
20 10 85 92 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST INSTITUTIONAL
20 11 32 43 UNI-INVEST ENGROS AKTIER
20 17 39 71 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
20 18 13 70 INVESTERINGSFORENINGEN BG INVEST ERHVERV
20 18 22 02 INVESTERINGSFORENINGEN GUDME RAASCHOU
20 24 96 76 INVESTERINGSFORENINGEN BG INVEST ERHVERV
20 25 66 05 UNI-INVEST NORDIC SMALL CAP
20 27 96 72 INVESTERINGSFORENINGEN PASILADI PO STBOKS 9011
20 32 95 05 INVESTERINGSFORENINGEN EGNS-INVEST, AFD.5
20 37 01 30 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
20 41 38 83 INVESTERINGSFORENING ALFRED BERG AFDELING RUSLAND
20 43 68 75 INVESTERINGSFORENINGEN ALM.BRAND INVEST
20 51 84 99 SYD INVEST INFORMATIONSTEKNOLOGI
20 59 17 73 SPECIALFORENINGEN MERCHANT INVEST AFD. NORDISKE AKTIER
20 59 56 39 SPECIALFORENINGEN BANKINVEST KFX A KTIER
20 61 32 46 INVESTRERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST FJERØSTEN
20 63 82 81 UNI-INVEST SPECIAL FJERNØSTLIGE AKTIER
20 66 53 00 INVESTERINGSFORENINGEN BG INVEST AFD. FONDE
20 69 16 70 INVESTERINGSFORENINGEN SPARINVEST GLOBALE VÆKSTMARKEDER MED ETISKE H ENSYN
20 70 64 06 PLACERINGSFORENINGEN MIDTINVEST
20 74 29 92 INVESTERINGSFORENINGEN SPARINVEST
20 75 19 75 INVESTERINGSFORENINGEN MIDTINVEST
20 77 80 08 INVESTERINGSFORENINGEN JYSKE INVEST EUROPÆISKE AKTIER
20 80 56 84 INVESTERINGSFORENINGEN GUDME RAASCHOU
20 84 70 34 INVESTERINGSFORENINGEN DANSK PORTEFØLJE INVEST AFD. 3 - EUROPE SPIRER
20 85 36 89 BANKFORENINGERNES INVESTERINGS- FO RENING,BANKINVEST IT AKTIER
20 85 85 75 SPECIALFORENINGEN SPARINVEST PENGEM
20 86 60 98 PLACERINGSFORENINGEN EGNS-INVEST
20 90 80 84 SPECIALFORENINGEN SPARINVEST (PLAC ERINGSFORENING)
20 94 15 88 VALUE INVEST JAPAN
20 94 16 42 VALUE INVEST GLOBAL
20 99 24 92 PLACERINGSFORENINGEN AAP INVEST AFD. 1-GLOBAL EQUITIES POSTBOKS 418
21 00 49 79 INVESTERINGSFORENINGEN SEBINVEST. DK
21 02 03 03 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
21 05 47 98 INVESTERINGSFORENING JYSKE INVEST NYE OBLIGATIONSMARKEDER
21 10 77 00 SYD INVEST EUROLAND
21 11 49 36 AFDELINGEN INTERNATIONALE OBLIGATIONER
21 15 08 94 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
21 18 33 93 UNI-INVEST IT
21 20 86 04 SPECIALFORENINGEN SCHRODER-AFD. US SMALLER COMPANIES FUND I
21 21 69 41 INVESTERINGSFORENINGEN ALFRED BERG AFDELING EUROPA
21 22 40 49 VALUEINVEST BLUE CHIP VALUE
21 24 94 91 UNI-INVEST SPECIAL EURO INVESTMENT GRADE
21 25 56 02 INVESTERINGSFORENINGEN MIDTINVEST
21 26 21 88 UNI-INVEST AKTIER
21 27 56 97 INVESTERINGSFORENINGEN CARNEGIE WORLDWIDE/DANSKE AKTIER
21 27 61 89 SPECIALFORENINGEN P-H (PLACERINGSFORENING) ADF 1 POSTBOKS 418
21 27 74 87 SPECIALFORENINGEN P-H (PLACERINGSFORENING) AFD 2
21 31 68 49 AFDELING 2 LANGE DANSKE OBLIGATIONER
21 31 70 04 AFDELING 1- EUROPÆISKE AKTIER
21 35 35 31 INVESTERINGSFORENINGEN P-H/ P-H DANSKE AKTIER SMALL CAP POSTBOKS 418
21 35 35 82 INVESTERINGSFORENINGEN P-H/ P-H DANSKE AKTIER TURN AROUND
21 38 27 79 UNI-INVEST EUROBONDS
21 45 10 96 INVESTERINGSFORENINGEN AL INVEST
21 45 61 36 AFDELING 1 - DANSKE AKTIER KFX-INDEKS
21 46 03 97 AFDELING 2 - INDEKSOBLIGATIONER
21 50 90 43 INVESTERINGSFORENINGEN CARNEGIE WORLDWIDE/
21 53 64 74 SPECIALFORENINGEN SCAN-INVEST UNDE R STIFTELSE
21 54 40 43 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
21 54 41 08 SPECIALFORENINGEN MERCHANT INVEST AFDELING FOKUS DANSKE AKTIER
21 54 41 40 SPECIALFORENINGEN MERCHANT INVEST AFDELING FOKUS EUROPÆISKE OBLIGAT.
21 56 24 32 INVESTERINGSFORENINGEN SEB INSTITUTIONEL, AFDELING EUROPA
21 56 24 40 INVESTERINGSFORENINGEN SEB INSTITUTIONEL AFDELING VERDEN
21 56 24 91 INVESTERINGSFORENINGEN SEB INSTITUTIONEL AFDELING ALPHA
21 61 31 77 AFDELING DANSKE OBLIGATIONER
21 63 42 39 INVESTERINGSFORENINGEN GUDME RAASCHOU TECHNOLOGY
21 63 49 05 UNI-INVEST BOLIG 1
21 63 49 72 UNI-INVEST BOLIG II
21 64 72 76 INVESTERINGSFORENINGEN SEB INSTITUTIONEL
21 65 63 80 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ENGROS
21 65 63 99 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ENGROS
21 65 64 02 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ENGROS
21 65 64 37 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ENGROS
21 67 89 96 SPECIALFORENINGEN DANSKE Q
21 67 90 03 SPECIALFORENINGEN DANSKE Q
21 70 70 74 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
21 74 32 75 INVESTERINGSFORENINGEN BANKINVEST ALMEN BOLIG
21 78 04 99 INVSTERINGSFORENINGEN CARNEGIE WORLDWIDE INTERNET
21 80 50 92 UNI-INVEST SPECIAL FORMUEFORVALT NING - OBLIGATIONER
21 80 51 30 UNI-INVEST SPECIAL FORMUEFORVALT- NING - PENSION
21 80 51 49 UNI-INVEST SPECIAL FORMUEFORVALT- NING - AKTIER
21 80 56 45 INVESTERINGSFORENINGEN DANSK PORTEFØLGE INVEST AFD. 4 - HØJRENTE EUROPA
21 80 56 88 INVESTERINGSFORENINGEN NYKREDIT ALMEN BOLIG INVEST AFD. A - KORTE OBLIGATIONER
21 80 56 96 INVESTERINGSFORENINGEN NYKREDIT ALMEN BOLIG INVEST AFD. B - MELLEMLANGE OBLIGATIONER
21 81 88 01 SPECIALFORENINGEN DANSKE Q
21 81 89 84 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG
21 81 90 34 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST ALMENBOLIG
21 83 70 91 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST INSTITUTIONAL
21 83 71 05 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST INSTITUTIONAL
21 85 92 06 AFDELING INDEKSOBLIGATIONER U/STIFTELSE, PLACERINGSFORENINGEN
21 87 69 41 SYD INVEST/MEGATRENDS
21 90 67 86 SPECIALFORENINGEN SCHRODER, AFD GLOBAL EMERGING BOND MARKETS
21 91 46 06 AFDELING EUROPÆISKE AKTIER
21 91 46 30 AFDELING DANSKE OBLIGATIONER
21 91 46 30 AFDELING DANSKE OBLIGATIONER
21 91 46 49 AFDELING KOMMUNER
21 91 75 32 INVESTERINGSFORENINGEN EGNS-INVEST AFD.6,USA
21 92 31 84 SPECIALFORENINGEN SCHRODER, AFD. JAPANESE EQUITIES I
21 92 68 84 PLACERINGSFORENINGEN EGNST-INVEST AFD BØRN & UNGE
21 97 09 80 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST
21 97 09 99 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST
21 97 10 06 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INVEST
21 98 12 73 INVESTERINGSFORENINGEN MIDTINVEST MIDTINVEST TEKNOLOGI
21 98 87 74 INVESTERINGSFORENINGEN SPARINVEST GLOBALE VÆKSTMARKEDER MED ETISKE
24 25 60 49 INVESTERINGSFORENINGEN EGNS-INVEST HØJRENTE
24 25 62 78 INVESTERINGSFORENINGEN JØP EMERGIN G MARKETS
24 25 62 86 SPECIALFORENINGEN BANKINVEST INDEK SOBLIGATIONER
24 25 63 24 INVESTERINGSFORENINGEN AL INVEST
24 25 63 32 SPECIALFORENINGEN SEBINVEST.DK
24 98 12 07 INVESTERINGSFORENINGEN BANKINVEST TELEMEDIA AKTIER
24 99 91 65 PENSIONSINVEST AKTIER II
24 99 92 03 PENSIONSINVEST OBLIGATIONER I
24 99 92 46 PENSIONSINVEST AKTIER I
66 35 50 12 INVESTERINGSFORENINGEN RATIONEL INVEST AFD.A
66 45 12 16 INVESTERINGSFORENINGEN SPARINVEST CUMULUS
67 06 30 15 INVESTERINGSFORENINGEN ANDELSINVEST I AFD
67 22 05 28 INVESTERINGSFORENINGEN SPARINVEST BONDS
70 63 12 10 ANDELS-INVEST KØBENHAVN AF 1975, AFD M
70 63 14 15 ANDELS-INVEST KØBENHAVN AF 1975, AFD A
71 25 46 15 INVESTERINGSFORENINGEN SPARINVEST ATLANTIC
73 15 85 16 INVESTERINGSFORENINGEN ANDELSINVEST II AFD
73 41 00 10 UNI-INVEST DANMARK
73 46 86 12 ANDELS-INVEST KØBENHAVN AF 1975, AFD B
73 46 96 19 INVESTERINGSFORENINGEN ANDELSINVEST III AFD
76 11 49 19 INVESTERINGSFORENINGEN SPARINVEST PACIFIC
76 12 13 11 ANDELS-INVEST KØBENHAVN AF 1975, AFD S
76 12 43 10 INVESTERINGSFORENINGEN BANKINVEST DANSKE AKTIER
76 12 44 18 BANKFORENINGERNES INVESTERINGSFORE NING BANKINVEST LANGE DANSKE OBLIG ATIONER
76 12 45 15 BANKFORENINGERNES INVESTERINGS- FO RENING,BANKINVEST UDENLANDSKE OBLI GATIONER
76 12 47 28 INVESTERINGSFORENINGEN BANKINVEST UDENLANDSKE AKTIER
76 13 65 13 UNI-INVEST VERDEN
76 13 71 10 UNI-INVEST BALANCE
76 13 74 12 INVESTERINGSFORENINGEN BG-INVEST AFDELING EUROPA
76 21 78 15 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
76 41 17 19 INVESTERINGSFORENINGEN EGNS-INVEST
77 86 34 19 INVESTERINGSFORENINGEN EGNS-INVEST AFD 2
77 86 35 16 INVESTERINGSFORENINGEN EGNS-INVEST AFD 3
78 38 16 12 INVESTERINGSFORENINGEN SPARINVEST DANICA
78 94 86 12 UNI-INVEST FUTURA
78 98 90 17 INVESTERINGSFORENINGEN SYD INVEST DANMARK
79 25 55 13 INVESTERINGSFORENINGEN BG-INVEST AFDELING DANMARK
81 33 24 28 INVESTERINGSFORENINGEN DANSKE INV.
 
SKATTEPLIGTIGE SELSKABER I EL-SEKTOREN
 
CVR-NR / NAVN
 
10 02 98 21 BOE NET A/S
10 03 45 66 SÆBY FORSYNINGSPLIGT A/S
10 04 51 50 ÆRØ ELFORSYNING NETVIRKSOMHED A/S
10 04 51 69 ÆRØ ELFORSYNING SERVICE A/S
10 05 14 60 KØBENHAVNS ENERGI HOLDING A/S
10 05 29 47 GIVE ENERGIANLÆG APS
10 41 90 34 BRÆDSTRUP TOTALENERGIANLÆG
10 65 07 98 ELSAMPROJEKTET A/S
10 68 94 14 Ø. BRØNDERSLEV FJERNVARME A.M.B.A
10 87 78 14 ANDELSSELSKABET TISTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A
11 32 53 19 OUTRUP VARMEVÆRK
12 41 53 11 KLOKKERHOLM KRAFT-VARMEVÆRK
12 86 80 14 ØRUM VARMEVÆRK A.M.B.A
13 69 05 88 FERRITSLEV FJERNVARMESELSKAB
14 40 10 16 TYLSTRUP FJERNVAME A.M.B.A
14 90 95 16 EGTVED VARMEVÆRK A.M.B.A
15 10 20 04 LEMVIG KRAFTVARMEVÆRK A/S
15 32 76 85 LANGHOLT ENERGISELSKAB A.M.B.A
15 76 35 15 ANDELSSELSKABET LEM VARMEVÆRK
15 97 85 38 HEJNSVIG VARMEVÆRK A.M.B.A
16 09 13 08 LAURBJERG KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
16 27 61 11 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
16 30 02 92 SEVEL KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
16 37 41 72 HALVRIMMEN-ARENTSMINDE KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
16 42 31 81 A/S KOE-EL
16 42 32 70 A/S KOE-EL-GAS
16 83 83 14 NØRRE AABY KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
16 85 98 18 KARUP VARMEVÆRK
16 89 37 73 HVALPSUND KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
16 92 02 74 VORSÅ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
16 93 16 83 HODSAGER ENERGISELSKAB A.M.B.A
16 96 46 38 SDR. HERRES KRAFTVARMEVÆRKER A.M.B.A
17 00 08 88 JETSMARK ENERGIVÆRK A.M.B.A
17 01 01 31 A/S KOE-EL-VARME
17 03 82 81 RAMSING-LEM.LIHME KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
17 06 33 40 GJØL KRAFTVARMEVÆRK
17 22 58 98 DISAM A/S
17 28 38 47 FARSTRUP-KØLBY KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
17 29 23 15 KJELLERUP ELFORSYNING A.M.B.A
17 42 29 79 KOLDING OMRÅDETS ENERGISELSKAB
17 72 79 15 EJSTRUPHOLM VARMEVÆRK A.M.B.A
17 88 52 78 FELDBORG KRAFT-VARMEVÆRK
18 02 10 80 VORUPØR KRAFTVARMEVÆK A.M.B.A
18 06 32 98 FREDERICIA FORSYNING
18 07 34 98 PRÆSTBRO KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
18 15 51 41 JÆGERSPRIS KRAFTVARME A.M.B.A
18 32 20 48 ØRSLEV TERSLEV KRAFTVARMEFORSYNING A.M.B.A
18 41 19 89 KOMAKTIV A/S
18 47 44 92 FUR KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
18 47 63 39 VÆRUM-ØRUM KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
18 50 33 79 SNERTING, SÆRLEV, FØLLENSLEV ENERGISELSKAB A.M.B.A
18 55 23 10 FREDERIKS VARMEVÆRK A.M.B.A
18 65 30 87 BOULSTRUP-HOU KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
18 69 35 18 SIG VARMEVÆRK A.M.B.A
18 71 86 85 SKELUND-VEDDUM-VISBORG KRAFTVARMEVÆRK
18 79 10 13 LØGSTRUP VARMEVÆRK A.M.B.A
19 06 54 72 A/S KOE-ENTREPRISE
19 19 72 98 UGGELHUSE-LANGKASTRUP KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
19 20 14 14 LØGSTØR FJERNVARME A.M.B.A
19 47 06 95 THORSHØJ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
19 49 32 88 ØSTER HURUP KRAFTVARMEVÆRK
19 77 40 15 AGERSTED VARMEVÆRK A.M.B.A
20 13 71 93 SANDVED-TORNEMARK KRAFTVARMEVÆRK
20 24 54 17 ØSTERVRÅ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
20 25 13 01 NS ENTREPRISE APS
20 31 56 95 MIDTKRAFT ERHVERV A/S
20 47 78 73 I/S ELTRA
20 48 36 87 SV PRODUKTION A.M.B.A
20 80 18 40 VINDBLÆS KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
20 80 63 97 TRE-FOR EL-NET A/S
20 81 04 40 TRE-FOR EL-HANDEL A/S
20 84 31 87 GRØN SYNERGI A/S
20 85 65 72 NRGI CONSTRUCTION A/S
20 85 65 72 ARKE CONSTRUCTION A/S
20 92 87 19 SALTUM FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A
20 97 44 00 TRE-FOR
20 97 57 41 NRGI HANDEL A/S
21 07 92 35 A/S MIDTKRAFT
21 09 64 31 NORDTHY ENERGI A/S
21 10 58 48 NORDVESTJYSK ELHANDEL A/S
21 15 87 39 NESA NET A/S
21 15 87 47 NESA FORSYNING A/S
21 26 24 98 NRGI NET A/S
21 31 13 32 STRØM A/S
21 43 02 77 NRGI LOKALVARME A/S
21 44 57 11 SMØRUM KRAFTVARME A.M.B.A
21 47 50 41 A/S KOE-EL-FORSYNINGSPLIGT
21 47 50 76 A/S KOE-EL-HANDEL
21 51 86 70 RAH ERHVERV A/S
21 53 68 49 ENERGI FYN HANDEL A/S
21 59 91 31 VESTJYSKE NET HOLDING A/S
21 59 91 82 STRUER ELFORSYNING NETSELSKAB A/S
21 59 92 04 VESTJYSKE NET A/S
21 72 14 84 ENERGI HORSENS ELHANDEL A/S
21 72 15 30 ENERGI HORSENS ERHVERV A/S
21 72 16 03 ENERGI HORSENS NET A/S
21 72 16 97 ENERGI HORSENS FORSYNING A/S
21 74 80 80 A/S FYNSVÆRKET
21 82 25 31 ENERGI VIBORG A/S
21 82 96 17 HAARBY KRAFT-VARME A.M.B.A
22 88 33 13 THORSØ FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A
23 06 79 19 HAMMERSHØJ FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A
23 23 41 14 MØRKØV VARMEVÆRK A.M.B.A
24 20 54 95 GEAS A/S
24 52 00 13 ÆRØ ELFORSYNING A.M.B.A
24 99 82 31 HEF NET A/S
25 08 55 07 VESTJYSKE NET SERVICE A/S
25 11 56 27 IKAST VÆRKERNE NET A/S
25 11 83 91 V.O.S. EL-HANDEL A/S
25 14 06 56 VIDEBÆK ELNET APS
25 16 15 13 IKAST VÆRKERNE VARME A/S
25 16 51 44 HELSINGØR ELFORSYNING, FORSYNINGSPLIGT A/S
25 16 51 60 HELSINGØR ELFORSYNING, SIDEORDNET AKTIVITET A/S
25 16 51 87 VINDERUP ELFORSYNING A/S
25 29 90 51 TRE-FOR EL-FORSYNING A/S
25 38 79 10 GLAMSBJERG FJERNVARMECENTRAL A.M.B.A
25 39 51 31 NRGI FORSYNINGSPLIGTIGT A/S
25 44 70 42 BRABRAND NET A/S
25 45 33 79 AKE FORSYNING A/S
25 45 35 06 SILKEBORG KRAFTVARMEVÆRK A/S
25 45 36 38 AKE ENTREPRISE A/S
25 46 04 72 STRUER ELFORSYNING FORSYNINGSPLIGTSELSKAB A/S
25 46 04 99 STRUER KOMMUNE FORSYNINGSVIRKSOMHEDER HOLDING A/S
25 46 05 02 STRUER FORSYNINGSVIRKSOMHEDER ERHVERV A/S
25 46 07 15 ELSAM A/S
25 46 10 29 VIBY NET A/S
25 46 43 03 HILLERØD KOMMUNE FORSYNINGSPLIGT
25 47 10 91 BOE FORSYNING A/S
25 47 11 21 BOE SERVICE A/S
25 47 20 04 AARS EL-FORSYNING ENTREPRISE A/S
25 47 23 22 ENERGI MIDT HANDEL A/S
25 48 19 33 ENERGI RANDERS ADMINISTRATION A/S
25 48 19 41 ENERGI RANDERS FORSYNINGSPLIGT A/S
25 48 19 68 ENERGI RANDERS HOLDING A/S
25 48 19 76 ENERGI RANDERS NET A/S
25 48 19 84 ENERGI RANDERS PRODUKTION A/S
25 48 19 92 ENERGI RANDERS SERVICE A/S
25 48 20 18 ENERGI RANDERS VAND A/S
25 48 20 26 ENERGI RANDERS VARME A/S
25 48 95 51 NOE ENERGI A/S
25 48 96 08 NOE SERVICE A/S
25 50 02 10 ENERGI FYN ERHVERV A/S
25 50 32 01 A/S ENERGI RÅDGIVNING FYN
25 50 90 80 GEV A/S
25 52 57 95 GEV VARME A/S
25 52 58 25 MES NET A/S
25 56 77 14 VIBRA EL A/S
25 58 79 87 ENERGI FYN NET A/S
25 59 84 31 TÅRS ELFORSYNING A/S
25 59 89 38 KJELLERUP ELNET A/S
25 59 94 70 FREDERIKSHAVN FORSYNING A/S
25 60 64 26 FREDERIKSHAVN FORSYNINGSPLIGT A/S
25 61 55 81 FREDERIKSHAVN ELNET A/S
25 62 55 87 ODENSE ELFORSYNING ERHVERV A/S
25 62 60 44 ODENSE ENERGI HOLDING A/S
25 62 65 91 ODENSE ELFORSYNING NET A/S
25 63 76 23 ÆRØ ELFORSYNING FORSYNINGSPLIGTSVIRKSOMHED A/S
25 69 09 82 ENERGI MIDT FORSYNING A/S
26 31 95 28 SUNDS ELFORSYNING
26 83 22 17 SKÅRUP FJERNVARME
26 97 95 28 BORDING KRAFT-VARMEVÆRK A.M.B.A
28 03 26 17 VOJENS FJERNVARME A.M.B.A
28 13 33 59 GUNDESBØL TRANSFORMATORFORENING
28 19 36 10 NØRRE SNEDE VARMEVÆRK A.M.B.A
28 70 97 14 TØRRING KRAFTVARMEVÆRK
30 99 07 14 SKÆRBÆK FJERNVARME A.M.B.A
31 22 09 12 VINDERUP VARMEVÆRK A.M.B.A
31 22 37 17 LANGÅ VARMEVÆRK A.M.B.A
33 50 74 10 SKAGEN VARMEVÆRK A.M.B.A
34 93 87 17 BREDSTEN-BALLE KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
35 63 56 10 GRINDSTED EL- OG VARMEVÆRK A.M.B.A
37 25 15 18 BILLUND VARMEVÆRK I.M.B.A
37 32 58 13 SPJALD FJERNVAME OG VANDVÆRK A.M.B.A
37 56 02 19 RINGKØBING FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A
37 68 33 10 VILDBJERG VARMEVÆRK A.M.B.A
38 22 62 15 EJBY FJERNVARME A.M.B.A
38 92 91 19 DURUP FJERNVARME A.M.B.A
39 68 70 11 ENERGI HORSENS A.M.B.A
42 26 70 15 HAMMEL ELFORSYNING A.M.B.A
42 76 02 18 HELSINGE FJERNVARME A.M.B.A
44 05 72 12 HVALSØ KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
44 58 52 19 HORNUM FJERNVARME A.M.B.A
44 88 71 18 HILLERØD KOMMUNE NETSELSKAB
44 95 30 13 IKAST EL- OG VARMEVÆRK A.M.B.A
45 56 56 10 VEJLE OPLANDS STRØMFORSYNING
45 83 48 14 ANDELSSELSKABET VIBY EL-VÆRK
52 08 03 12 BRØNDERSLEV KOMMUNE VARMEFORSYNINGEN
55 94 68 17 VAMDRUP FJERNVARME I.M.B.A
57 05 79 12 VESTSJÆLLANDS AMTS KRAFTVARMEVÆRK I NYKØBING SJ
57 49 41 15 NYKØBING MORS FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A
57 76 29 18 GLYNGØRE FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A
57 88 70 28 RANUM FJERNVARMEVÆRK A.M.B.A
58 06 12 12 HADSERSLEV FJERNVARME A.M.B.A
58 11 37 19 BÆLUM VARMEVÆRK
58 18 34 15 MES A.M.B.A
59 28 31 11 AUGUSTENBORG FJERNVARME A.M.B.A
60 51 40 11 NORDTHY STRØMFORSYNINGA.M.B.A
63 23 42 14 CHRISTIANSFELD FJERNVARMESELSKAB A.M.B.A
63 44 63 19 BRAMMING FJERNVARME A.M.B.A
63 69 06 19 TOFTLUND FJERNVARME A.M.B.A
64 28 97 13 STENSTRUP FJERNVARME A.M.B.A
70 87 48 14 ARDEN VARMEVÆRK A.M.B.A
97 81 05 59 VEJLE KOMMUNALE VÆRKER
UOPLYST VESTJYSKE NET HOLDING A.M.B.A
UOPLYST SKOVLUND VARMEVÆRK A.M.B.A
UOPLYST ELFOR DANSK DISTRIBUTION
UOPLYST HOLSTEBRO FORSYNINGSPLIGT A/S
UOPLYST KLEJSTRUP KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
UOPLYST GASSUM-HVIDSTEN KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A
UOPLYST ENERGI FYN FORSYNINGSPLIGT A/S

2000-45 Spilleautomatloven - sagsudlægning

Sagsnummer:

99/00-389-00100

Dokumenttype:

2000-45

Undertitel:

Afgift
Skatteministeriet,Told og Skattestyrelsen
Told Skat

Ansvarlig fagkontor:

Kontrol- og Inddrivelsesafdelingen

Tekst:

1. I medfør af § 25 i bekendtgørelse nr. 1107 af 13. december 2000 om sagsudlægning bemyndiger Direktøren for Told- og Skattestyrelsen den i Told- og Skattestyrelsen nyoprettede Spillemyndighed til at træffe afgørelse i 1. instans efter lov om gevinstgivende spilleautomater, jf. lov nr. 462 af 31. maj 2000, som ændret senest ved lov nr. 1029 af 22. november 2000, og den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse nr. 1084 af 8. december 2000 om gevinstgivende spilleautomater.
 
2. Spillemyndigheden træffer 1. instans afgørelse efter følgende bestemmelser:
  • lovens §§ 6 - 11 om meddelelse om tilladelser,
  • lovens §§ 12 - 13 om bortfald, tilbagekaldelse m.v. af tilladelser,
  • lovens §§ 15 - 20 om kontrol m.v. af spilleautomater og spillehallers personale, adgangskrav m.v.
  • lovens § 28, stk. 2 om tilbagekaldelse af tilladelse ved manglende angivelse,
  • lovens § 44, stk. 2 om dispensation
  • bekendtgørelsens § 4 om dispensation fra kravet om opkobling til det centrale overvågningssystem, og
  • bekendtgørelsens § 19 om vilkår for tilladelser og tilbagekaldelse.
 
3. Klage over en afgørelse truffet af Spillemyndigheden kan indbringes for det i lovens § 37 nedsatte spillenævn. Fristen for klagen er 3 måneder regnet fra afgørelsesdatoen.
 
4. Direktøren for Told- og Skattestyrelsen bemyndiger i medfør af samme bestemmelse om sagsudlægning told- og skatteregionerne til at opkræve og inddrive det gebyr, der af Spillemyndigheden skal opkræves efter § 3, stk. 3 i lov nr. 462 af 31. maj 2000 om gevinstgivende spilleautomater.
 
5. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 2001.
 
Frantz Howitz / Normann Nielsen

Bilag:

Gratis
Dansk

Interne meddelelser

Ombytning af aktier i Cell Network AB med aktier i Mandator AB

Resumé: Told- og Skattestyrelsen meddeler hermed tilladelse til, at de af de danske aktionærer i Cell Network AB, der måtte ønske det, skattefrit kan ombytte deres aktier i Cell Network AB med aktier i Mandator AB, jf. ABL § 13.
 
Fagkontor: Selskabsbeskatningsafdelingen; Aktionær og udbyttebeskatning
 
Tekst: Told- og Skattestyrelsen meddeler hermed tilladelse til, at de af de danske aktionærer i Cell Network AB, der måtte ønske det, skattefrit kan ombytte deres aktier i Cell Network AB med aktier i Mandator AB, jf. ABL § 13.

Det er dog en betingelse, at kontantvederlag som nogle af aktionærerne i Cell Network AB modtager i forbindelse med ombytningen, ikke samlet overstiger 10% af den pålydende værdi af de aktier i Mandator AB, der udleveres som vederlag for de ombyttede aktier.

Skatteministeren har i sager, hvor der ansøges om tilladelse til ombytning af aktier i selskaber hjemmehørende uden for Danmarks grænser, udlagt kompetencen til Told- og Skattestyrelsen.

Told- og Skattestyrelsen har på grund af sagens karakter, og for at hindre at der skal foretages individuel vurdering af et stort antal identiske sager, generelt taget stilling til, at betingelserne for skattefri aktieombytning er tilstede for de danske aktionærer.

De aktionærer, der ønsker, at ombytningen alligevel skal anses for en skattepligtig afståelse, skal enten vedlægge en anmodning herom i forbindelse med indgivelse af selvangivelse, eller indsende anmodningen særskilt til den kommunale ligningsmyndighed. Selskaber skal indsende anmodningen til den skatteansættende myndighed.
Aktieombytningen skal foretages senest 6 måneder fra denne afgørelse.

Ved tilladelsen er der ikke taget stilling til aktiernes overdragelseskurs, idet spørgsmålet herom henhører under den skatteansættende myndighed.
 
Det bemærkes, at aktieombytningen i skattemæssig henseende ikke kan ske med tilbagevirkende kraft.

Told- og Skattestyrelsen har samtidig via lysavisen orienteret kommunerne med følgende tekst.

"Told- og Skattestyrelsen har meddelt tilladelse til, at de af de danske aktionærer i Cell Network AB, der måtte ønske det, skattefrit kan ombytte deres aktier i Cell Network AB med aktier i Mandator AB, jf. ABL § 13."

Endvidere er kommunerne orienteret om, at Mandator AB efter aktieombytningen forventer at tage navnet Cell Network AB, hvilket vil kunne give anledning til misforståelser.
 
Finansrådet er samtidig orienteret om tilladelsen.

 
 
Med venlig hilsen
Selskabsbeskatningsafdelingen
Aktionær- og Udbyttebeskatning

 
Preben Koch
Dir. telf. 35 29 21 39

Samarbejdsprocedurer vedr. godkendelse af transfer pricing ændringer mv. for fysiske personer og dødsboer

Resumé:
Gennemgang af godkendelsesproceduren ved transfer pricing ændringer for fysiske personer og dødsboer samt en summarisk omtale af den gældende godkendelsesprocedure for transfer pricing ændringer for selskaber
 
Fagkontor:
Selskabsbeskatningsafdelingen; International Selskabsbeskatning
 
Tekst:
Kommunebrev uge 32, 2000
Til kommunerne og de skatteansættende myndigheder for selskaber:
Vedrørende samarbejdsprocedurer ved godkendelse af transfer pricing ændringer mv. for fysiske personer og dødsboer

Cirkulære 1998 - 29
Godkendelse af transfer pricing ændringer m.v.

Brev af 16. december 1998
Til kontraktskommuner, told- og skatteregioner og Selskabsbeskatningsafdelingen

 
 

2000 Uge 32: Vedrørende samarbejdsprocedurer ved godkendelse af transfer pricing ændringer mv. for fysiske personer og dødsboer

Til:

Kommunerne

Sagsnummer:

99/98-4313-00013

Dato:

Underemner:

Emneord:

transfer pricing, personer, dødsboer

Resumé:

Med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere skal en skattemyndighed, der ønsker at foretage en transfer pricing ændring for fysiske personer eller dødsboer af den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, som ville være fastsat mellem uafhængige parter, indhente en forudgående tilladelse hos kontoret for International Selskabsbeskatning i Told- og Skattestyrelsen.

Redaktionelle oplysninger:

Edb-afdelingen, Kommunikationskontoret

Tekst:

Vedrørende samarbejdsprocedurer ved godkendelse af transfer pricing ændringer mv. for fysiske personer og dødsboer
 
Med virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 1999 eller senere skal en skattemyndighed, der ønsker at foretage en transfer pricing ændring for fysiske personer eller dødsboer af den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, som ville være fastsat mellem uafhængige parter, indhente en forudgående tilladelse hos kontoret for International Selskabsbeskatning i Told- og Skattestyrelsen.
 
Godkendelsesproceduren er indført ved § 3 B i skattekontrolloven (lov nr. 131 af 25/2 1998).
 
Med § 3 B er der samtidig indført særlige udvidede oplysnings- og dokumentationsforpligtigelser for de selvangivelsespligtige i transfer pricing tilfælde for at øge skattemyndighedernes muligheder for at sikre korrekt prisfastsættelse og derved korrekt opgørelse af den skattepligtige indkomst.
 
Dette brev vil redegøre for udmøntningen af samarbejdet mellem skattemyndighederne og kontoret for International Selskabsbeskatning med hensyn til godkendelsesproceduren for transfer pricing ændringer mv. for fysiske personer og dødsboer samt summarisk omtale den gældende godkendelsesprocedure for transfer pricing ændringer mv. for selskaber.
 
Godkendelsesproceduren for selskaber er mere omfattende end for fysiske personer, idet sagerne generelt er mere komplicerede og omfangsrige.
 
Godkendelsesproceduren for fysiske personer og dødsboer Godkendelsesproceduren, jf. § 3 B, stk. 5, 2. pkt., indebærer, at en skattemyndighed, som i grænseoverskridende tilfælde ønsker at ændre den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår, som ville være fastsat, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængde princippet jf. ligningslovens § 2), i alle tilfælde skal indhente godkendelse hos den centrale told- og skatteforvaltning. Denne godkendelse kan ikke selvstændigt påklages, men ansættelsen af den skattepligtige indkomst kan påklages efter de almindelige regler i skattestyrelsesloven.
 
Kompetencen til godkendelse er henlagt til kontoret for International Selskabsbeskatning i Told- og Skattestyrelsen.
 
Der skal indhentes godkendelse for en ansættelsesændring før agterskrivelsen udsendes. Agterskrivelsen med sagsfremstilling indsendes sammen med en beskrivelse af sagen samt alt andet materiale af betydning.
 
Agterskrivelsen skal indsendes i så god tid, at kontoret for International Selskabsbeskatning har mulighed for at vurdere og evt. drøfte sagen med den skatteansættende myndighed. Som det fremgår af et senere afsnit om virkningstidspunktet, bør der ske indsendelse senest 8 uger inden udløbet af fristen for varsel om ændring af en skatteansættelse. En kortere frist kan aftales.
 
Hvis sagen godkendes, indsendes der efterfølgende kopi af kendelsen til kontoret for International Selskabsbeskatning.
 
Den skattemyndighed, som påbegynder en revisions- eller kontrolsag vedrørende transfer pricing, indsender den til godkendelse.
 
Der skal også indhentes godkendelse i tilfælde, hvor én skattemyndighed (f.eks. en kommune) som en følge af revision eller kontrol foretaget af en anden skattemyndighed (f.eks. en told- og skatteregion) vil ændre en skatteansættelse.
 
Godkendelse skal indhentes såvel i tilfælde, hvor skattemyndigheden vil forhøje den skattepligtige indkomst, som i tilfælde, hvor skattemyndigheden (på den skattepligtiges begæring) vil nedsætte den skattepligtige indkomst, herunder når der er tale om en såkaldt korresponderende nedsættelse i forbindelse med udenlandske forhøjelser.
 
Der skal indhentes godkendelse uanset, om den skatteansættende myndighed er en kommune eller en told- og skatteregion.
 
Godkendelsesproceduren for selskaber Godkendelsesproceduren for selskaber har ved TSS-cirkulære 1998-29 (vedlagt til orientering) haft virkning for forhøjelse af den skattepligtige indkomst eller nedsættelse, herunder korresponderende nedsættelse allerede fra den 15. november 1998 eller senere.
 
Det skal forstås på den måde, at det der har betydning er, hvornår agterskrivelsen er sendt. Agterskrivelser sendt den 15. november 1998 eller senere er omfattet af godkend-elsesproceduren også selvom disse kan indeholde ansættelsesændringer, der vedrører indkomstår, der ligger forud for indkomståret 1999.
 
Styrelsen har den 16. december 1998 udsendt et brev (vedlagt til orientering), der beskriver retningslinier for godkendelse af ansættelsesændringer for selskaber, der er udmøntet som en "3-trinsraket" med et adviseringselement, et varslingselement og et indsend-elseselement.
 
TSS-cirkulære 1998-29 omfatter ikke fysiske personer og dødsboer.
 
TSS-cirkulære 1998-29 og brev af 16. december 1998 er fortsat gældende for selskaber.
 
Virkningstidspunkt for fysiske personer og dødsboer Efter loven er virkningstidspunktet for godkendelsesproceduren indkomståret 1999.
 
D.v.s., at for så vidt angår forhøjelse af den skattepligtige indkomst, skal der indhentes godkendelse, når skattemyndigheden påbegynder en sag for indkomståret 1999 eller senere. For nedsættelser, herunder korresponderende nedsættelser, er det afgørende om den skattepligtige får meddelt tilladelse til nedsættelse for indkomståret 1999 eller senere.
 
Indsendelse til godkendelse bør ske så tidligt som muligt og - når der er tale om en ændring af den skattepligtige indkomst - senest 8 uger inden udløbet af fristen for varsel om forhøjelse af en skatteansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1 (d.v.s. senest 8 uger før 1. maj i et givet indkomstår).
 
En kortere frist end de 8 uger kan aftales, når der foreligger særlige omstændigheder.
 
Afsluttende bemærkninger Anmodningen om godkendelse indsendes direkte til kontoret for International Selskabsbeskatning i Told- og Skattestyrelsen, Østbanegade 123, 2100 København Ø. Kontoret, der henhører under Selskabsbeskatningsafdelingen, er også kompetent myndighed for så vidt angår sager i relation til de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler og EF-Voldgiftskonventionen.
 
Kontoret for International Selskabsbeskatning er således indstillet på at bistå og vejlede i det omfang, der er behov for det. Der kan være tale om generel bistand og vejledning. F.eks. i forbindelse med udvælgelse af transfer pricing sager til revision/kontrol, afklaring af principielle spørgsmål mv. Kontoret vil også kunne bistå og vejlede ved behandlingen af konkrete transfer pricing sager.
 
Evt. spørgsmål til godkendelsesproceduren kan rettes til Mona Wistrup Hansen eller e-mail: mwh@tu20.ccta.dk.
 
Med venlig hilsen
 
Selskabsbeskatningsafdelingen
Mona Wistrup Hansen
Dir. tlf: 3529 2150

Bilag:

TSS-cirkulære 1998-29. Godkendelse af transfer pricing ændringer m.v.
 
Styrelsens brev af 16. december 1998, Journal nr. 99/98-4313-00013:
 
Vedrørende samarbejdsprocedurer i forbindelse med godkendelse af transfer pricing ændringer.
 
Når en skattemyndighed ønsker at foretage en transfer pricing ændring af den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår som ville være fastsat mellem uafhængige parter, skal der indhentes en forudgående godkendelse hos kontoret for International Selskabsbeskatning i Told- og Skattestyrelsen.
 
Dette følger af skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, 2. pkt., og TS-Cirkulære 1998-29. Godkendelsesproceduren gælder både, når der er tale om en forhøjelse, og når der er tale om en nedsættelse, herunder en korresponderende nedsættelse af den skattepligtige indkomst. Skattemyndigheden kan være en kommune, en region eller et kontor i Told- og Skattestyrelsens Selskabsrevisionsafdeling.
 
I dette brev redegøres for udmøntningen af samarbejdet mellem skattemyndighederne og kontoret for International Selskabsbeskatning om godkendelsesproceduren.
 
Godkendelsesproceduren udmøntes som en "3-trins raket" med et adviseringselement, et varslingselement og et indsendelseselement. Hertil kommer at kontoret for International Selskabsbeskatning gerne yder bistand og vejledning til skattemyndigheden i det omfang, denne måtte ønske dette.
 
Proceduren er nødvendig af hensyn til planlægningen af arbejdet hos kontoret for International Selskabsbeskatning, således at varslingsfristen mv. i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, kan overholdes. Proceduren sikrer samtidig også, at kontoret i videst muligt omfang kan yde bistand og vejledning til skattemyndighederne.
Adviseringen betyder, at den skattemyndighed, som påbegynder en revisions- eller kontrolsag vedrørende transfer pricing, orienterer kontoret for International Selskabsbeskatning herom. Orienteringen bør indeholde en meget summarisk beskrivelse af sagen.
 
Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor skatteyderen har anmodet om en nedsættelse, herunder en korresponderende nedsættelse, af den skattepligtige indkomst. Har den skattepligtige påberåbt sig EF-Voldgiftskonventionen, skal dette nævnes.
 
Varslingen indebærer, at skattemyndigheden på det tidspunkt, hvor den med en vis sikkerhed forventer, at der vil blive tale om en ændring af den skattepligtige indkomst, orienterer kontoret for International Selskabsbeskatning om, hvornår sagen forventes indsendt til godkendelse. Varslingen bør ske så tidligt som muligt og - når der er tale om en forhøjelse af den skattepligtige indkomst - senest 6 måneder inden udløbet af fristen for varsel om forhøjelse af en skatteansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1. (d.v.s. den 1. november i et givet indkomstår).
 
Det er ikke nødvendigt i forbindelse med varslingen at indsende yderligere materiale. Er der tale om en meget kompliceret og/eller principiel sag bør skattemyndigheden dog senest på dette tidspunkt drøfte med kontoret for International Selskabsbeskatning om yderligere materiale bør indsendes.
 
Beslutter skattemyndigheden at revisionen/kontrollen ikke skal føre til en forhøjelse af den skattepligtige indkomst, orienteres kontoret for International Selskabsbeskatning herom.
 
Når skattemyndigheden har færdigbehandlet sagen, indsendes den til godkendelse. Alt materiale af betydning skal indsendes. Indsendelse bør ske så tidligt som muligt og - når der er tale om en forhøjelse af den skattepligtige indkomst - senest 4 måneder inden udløbet af fristen for varsel om forhøjelse af en skatteansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1. (d.v.s. den 1. januar i et givet indkomstår).
 
Revisionen og kontrollen med transfer pricing området vil kunne effektiviseres ved et udbredt samarbejde mellem den skatteansættende (eller kontrollerende) myndighed og kontoret for International Selskabsbeskatning. Herunder ved at skattemyndigheden - i det omfang den måtte ønske dette - på et tidligt tidspunkt inddrager kontoret for International Selskabsbeskatning.
 
Kontoret for International Selskabsbeskatning er således indstillet på at bistå og vejlede kommuner og regioner i det omfang disse måtte ønske dette. Der kan være tale om mere generel bistand og vejledning. F.eks. i forbindelse med udvælgelse af transfer pricing sager til revision/kontrol, afklaring af principielle spørgsmål m.v. Kontoret vil også kunne bistå og vejlede ved behandlingen af konkrete transfer pricing sager. I det omfang det er hensigtsmæssigt - og under forudsætning af fornødne ressourcer - vil kontoret endvidere være indstillet på at stille medarbejdere til rådighed i konkrete revisions- og kontrolsager.
 
Med hensyn til Selskabsrevisonsafdelingen er der er aftalt en særlig samarbejdsprocedure vedrørende transfer pricing.
 
I de tilfælde, hvor en skattemyndighed (herunder Selskabsrevisionsafdelingen) og kontoret for International Selskabsbeskatning samarbejder om en transfer pricing sag er det hensigtsmæssigt at man med hensyn til varslings- og indsendelsesfrister aftaler sig frem i den konkrete sag. Ofte vil der kunne være tale om, at de nævnte frister på 6 henholdsvis 4 måneder reduceres, eller at varslingsfristen helt bortfalder. Såfremt der er indgået en aftale herom, finder fristerne på 6 henholdsvis 4 måneder derfor ikke anvendelse.
 
I forlængelse heraf kan det nævnes, at fristerne på 6 henholdsvis 4 måneder også i øvrige tilfælde kan fraviges efter forudgående aftale. Indgåelsen af en sådan aftale vil dog forudsætte, at der foreligger særlige omstændigheder.
 
Varslings- og indsendelsesfristerne på 6 henholdsvis 4 måneder gælder endelig ikke for allerede igangværende sager, hvis fristerne - p.g.a. tidspunktet for fremsendelsen af dette brev - ikke kan opfyldes under hensyn til varslingsfristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1. Skattemyndighederne anmodes derfor om senest ved udgangen af januar 1999 at informere kontoret for International Selskabsbeskatning om sådanne sager. Kontoret vil umiddelbart herefter kontakte skattemyndigheden med henblik på at aftale nærmere omkring indsendelse m.v. Skattemyndighederne anmodes samtidig om - i tilfælde, hvor varsling og indsendelse endnu ikke er aktuel - senest ved udgangen af januar 1999 at advisere kontoret for International Selskabsbeskatning om påbegyndte kontrol- eller revisionssager samt sager om nedsættelse af den skattepligtige indkomst.
 
Med venlig hilsen
 
Lisbeth Rasmussen
Kontorchef
DK; dansk

Vedrørende samarbejdsprocedurer i forbindelse med godkendelse af transfer pricing ændringer

  Den 16. december 1998
  Journal nr.
99/98-4313-00013
 
 
Til kontraktskommuner,
told- og skatteregioner og
Selskabsrevisionsafdelingen
 
Vedrørende samarbejdsprocedurer i forbindelse med godkendelse af transfer pricing ændringer.
 
Når en skattemyndighed ønsker at foretage en transfer pricing ændring af den skattepligtige indkomst i overensstemmelse med de priser og vilkår som ville være fastsat mellem uafhængige parter, skal der indhentes en forudgående godkendelse hos kontoret for International Selskabsbeskatning i Told- og Skattestyrelsen.
 
Dette følger af skattekontrollovens § 3 B, stk. 5, 2. pkt., og TS-Cirkulære 1998-29. Godkendelsesproceduren gælder både, når der er tale om en forhøjelse, og når der er tale om en nedsættelse, herunder en korresponderende nedsættelse af den skattepligtige indkomst. Skattemyndigheden kan være en kommune, en region eller et kontor i Told- og Skattestyrelsens Selskabsrevisionsafdeling.
 
I dette brev redegøres for udmøntningen af samarbejdet mellem skattemyndighederne og kontoret for International Selskabsbeskatning om godkendelsesproceduren.
 
Godkendelsesproceduren udmøntes som en "3-trins raket" med et adviseringselement, et varslingselement og et indsendelseselement. Hertil kommer at kontoret for International Selskabsbeskatning gerne yder bistand og vejledning til skattemyndigheden i det omfang, denne måtte ønske dette.
 
Proceduren er nødvendig af hensyn til planlægningen af arbejdet hos kontoret for International Selskabsbeskatning, således at varslingsfristen mv. i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1, kan overholdes. Proceduren sikrer samtidig også, at kontoret i videst muligt omfang kan yde bistand og vejledning til skattemyndighederne.
 
Adviseringen betyder, at den skattemyndighed, som påbegynder en revisions- eller kontrolsag vedrørende transfer pricing, orienterer kontoret for International Selskabsbeskatning herom. Orienteringen bør indeholde en meget summarisk beskrivelse af sagen.
 
Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor skatteyderen har anmodet om en nedsættelse, herunder en korresponderende nedsættelse, af den skattepligtige indkomst. Har den skattepligtige påberåbt sig EF-Voldgiftskonventionen, skal dette nævnes.
 
Varslingen indebærer, at skattemyndigheden på det tidspunkt, hvor den med en vis sikkerhed forventer, at der vil blive tale om en ændring af den skattepligtige indkomst, orienterer kontoret for International Selskabsbeskatning om, hvornår sagen forventes indsendt til godkendelse. Varslingen bør ske så tidligt som muligt og - når der er tale om en forhøjelse af den skattepligtige indkomst - senest 6 måneder inden udløbet af fristen for varsel om forhøjelse af en skatteansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1. (d.v.s. den 1. november i et givet indkomstår).
 
Det er ikke nødvendigt i forbindelse med varslingen at indsende yderligere materiale. Er der tale om en meget kompliceret og/eller principiel sag bør skattemyndigheden dog senest på dette tidspunkt drøfte med kontoret for International Selskabsbeskatning om yderligere materiale bør indsendes.
 
Beslutter skattemyndigheden at revisionen/kontrollen ikke skal føre til en forhøjelse af den skattepligtige indkomst, orienteres kontoret for International Selskabsbeskatning herom.
 
Når skattemyndigheden har færdigbehandlet sagen, indsendes den til godkendelse. Alt materiale af betydning skal indsendes. Indsendelse bør ske så tidligt som muligt og - når der er tale om en forhøjelse af den skattepligtige indkomst - senest 4 måneder inden udløbet af fristen for varsel om forhøjelse af en skatteansættelse, jf. skattestyrelseslovens § 35, stk. 1. (d.v.s. den 1. januar i et givet indkomstår).
 
Revisionen og kontrollen med transfer pricing området vil kunne effektiviseres ved et udbredt samarbejde mellem den skatteansættende (eller kontrollerende) myndighed og kontoret for International Selskabsbeskatning. Herunder ved at skattemyndigheden - i det omfang den måtte ønske dette - på et tidligt tidspunkt inddrager kontoret for International Selskabsbeskatning.
 
Kontoret for International Selskabsbeskatning er således indstillet på at bistå og vejlede kommuner og regioner i det omfang disse måtte ønske dette. Der kan være tale om mere generel bistand og vejledning. F.eks. i forbindelse med udvælgelse af transfer pricing sager til revision/kontrol, afklaring af principielle spørgsmål m.v. Kontoret vil også kunne bistå og vejlede ved behandlingen af konkrete transfer pricing sager. I det omfang det er hensigtsmæssigt - og under forudsætning af fornødne ressourcer - vil kontoret endvidere være indstillet på at stille medarbejdere til rådighed i konkrete revisions- og kontrolsager.
 
Med hensyn til Selskabsrevisonsafdelingen er der er aftalt en særlig samarbejdsprocedure vedrørende transfer pricing.
 
I de tilfælde, hvor en skattemyndighed (herunder Selskabsrevisionsafdelingen) og kontoret for International Selskabsbeskatning samarbejder om en transfer pricing sag er det hensigtsmæssigt at man med hensyn til varslings- og indsendelsesfrister aftaler sig frem i den konkrete sag. Ofte vil der kunne være tale om, at de nævnte frister på 6 henholdsvis 4 måneder reduceres, eller at varslingsfristen helt bortfalder. Såfremt der er indgået en aftale herom, finder fristerne på 6 henholdsvis 4 måneder derfor ikke anvendelse.
 
I forlængelse heraf kan det nævnes, at fristerne på 6 henholdsvis 4 måneder også i øvrige tilfælde kan fraviges efter forudgående aftale. Indgåelsen af en sådan aftale vil dog forudsætte, at der foreligger særlige omstændigheder.
 
Varslings- og indsendelsesfristerne på 6 henholdsvis 4 måneder gælder endelig ikke for allerede igangværende sager, hvis fristerne - p.g.a. tidspunktet for fremsendelsen af dette brev - ikke kan opfyldes under hensyn til varslingsfristen i skattestyrelseslovens § 35, stk. 1. Skattemyndighederne anmodes derfor om senest ved udgangen af januar 1999 at informere kontoret for International Selskabsbeskatning om sådanne sager. Kontoret vil umiddelbart herefter kontakte skattemyndigheden med henblik på at aftale nærmere omkring indsendelse m.v. Skattemyndighederne anmodes samtidig om - i tilfælde, hvor varsling og indsendelse endnu ikke er aktuel - senest ved udgangen af januar 1999 at advisere kontoret for International Selskabsbeskatning om påbegyndte kontrol- eller revisionssager samt sager om nedsættelse af den skattepligtige indkomst.
 
 
Med venlig hilsen
Lisbeth Rasmussen
Kontorchef