Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Punktafgiftsvejledning 2007-3

Del A Generelt om punkt- og miljøafgifter

Definition

Ved punktafgifter forstås afgifter/gebyrer på specifikke varer eller tjenesteydelser (punkter). Afgifterne er - i modsætning til moms - udformet som enkeltledsafgifter, hvilket betyder, at afgiften kun opkræves ét sted under varens vej fra producent/importør til forbruger, dvs. i producent-, engros- eller detailledet.

Punktafgifter benævnes - alt efter varearten - også miljøafgifter, grønne afgifter, energiafgifter eller giftskatter. Gebyrer, der opkræves efter miljøbeskyttelsesloven, og som administreres af SKAT, anses her også for en punktafgift.

Moms

Der betales også moms af de fleste punktafgifter og gebyrer, dog ikke registreringsafgiften af motorkøretøjer, hvor momsen beregnes inden punktafgiften.

Ensartet system

Det danske punktafgiftssystem er bygget op over et ensartet system. Det er praktisk, når man skal læse lovene, men det indebærer samtidig en risiko, idet den ensartede opbygning ikke altid følges op af ensartede bestemmelser. Man kan altså ikke umiddelbart slutte, at når man kender en detailbestemmelse i én lov, så gælder den også i andre love.

EUs indre marked

Ved etableringen af det indre marked pr. 1. januar 1993 gennemførte EU fællesbestemmelser for en række punktafgifter. De harmoniserede punktafgifter omfatter , alkohol og alkoholholdige produkter samt forarbejdede tobaksvarer. De harmoniserede punktafgifter vil i vejledningen blive omtalt som: "EU-punktafgifter", og alle andre afgifter vil blive omtalt som: "Nationale punktafgifter".

Fællesbestemmelser for EU-punktafgifterne er nærmere beskrevet i A.15 .

Lovenes opbygning

Punktafgiftslovene indeholder som hovedregel oplysninger om 

  • varer, der er omfattet af afgiften
  • afgiftssatsen pr. afgiftspligtig mængde/enhed eller procent af værdi
  • hvornår afgiftspligten indtræder
  • afgiftspligtig mængde eller værdi
  • hvem der skal, og hvem der kan registreres (pligtig og frivillig registrering), herunder hvilke krav der stilles til virksomheden for registrering
  • hvordan den afgiftspligtige mængde/værdi opgøres, herunder afgiftsperiodens længde
  • hvornår en vare kan fritages for afgift, herunder reglerne for afgiftsfri overførsel af varer fra en registreret virksomhed til en anden
  • hvornår afgiften kan godtgøres
  • regler om indførsel af varer
  • regnskabsregler, herunder regler for fakturering
  • hvornår en virksomhed skal angive og betale afgiften
  • sanktioner for manglende angivelse og betaling
  • virksomhedernes oplysningspligt og kontrollens beføjelser, samt
  • straf for overtrædelse af loven.

Opkrævningsloven

Med virkning fra 1. januar 2001 er de enkelte punktafgiftsloves regler om afregningsperioder, om frister for angivelse og indbetaling, om sanktioner ved forsinket eller manglende angivelse og betaling mv. samlet i en fælles lov - lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 om opkrævning skatter og afgifter mv. .

Anvendelsesområde

Det geografiske anvendelseområde for de danske punktafgiftslove svarer til det danske momsområde, dvs. de danske landområder, søterritoriet samt luftrummet over disse områder, se Momsvejledningen B.1 .

Punktafgiftslovene gælder ikke for Færøerne og Grønland, der i denne sammenhæng sidestilles med lande uden for EU. Tilsvarende gælder for Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere udførsel, se .

For så vidt angår EUs punktafgiftsområde, se A.15.3 .

A.1 Afgiftspligtens omfang

A.1.1 Afgiftspligtigt vareområde

De enkelte afgiftslove indeholder en angivelse af de varer, vareområder eller ydelser /aktiviteter, der skal betales afgift/gebyr af. Det afgiftspligtige vareområde er som hovedregel den færdigproducerede vare, hvorimod råvarer og halvfabrikata almindeligvis ikke omfattes af afgiftspligten. Der kan dog også være afgift på udledningen (emissionen) af forskellige stoffer, fx svovldioxid (SO2) og spildevand.

Dækningsafgift

Afgiftspligtige varer, der indgår som bestanddele af en i øvrigt afgiftsfri vare, skal som hovedregel også beskattes efter særlige regler. En sådan afgift kaldes " Dækningsafgift ".

A.1.2 Undtagelser og fritagelser

Begrebet "undtaget fra afgiftspligten" betyder, at varen ikke er omfattet af det afgiftspligtige vareområde i den enkelte lov, dvs. lovens beskatningsområde.

"Fritaget for afgift" betyder, at varen omfattes af lovens bestemmelser, men at den kan fritages for afgift på nærmere fastsatte betingelser, fx varer leveret til udlandet, varer til diplomater, varer der anvendes til særlige formål osv.

Lovene er dog ikke konsekvente i brugen af de to begreber.

A.2 Afgiftens størrelse

Ved afgiftens størrelse forstås det beløb, som afgiften skal opkræves med pr. afgiftspligtig enhed, eller den procentsats, hvormed afgiften skal beregnes af den afgiftspligtige værdi. Afgiften kan også være en kombineret mængde- og værdiafgift. De enkelte love kan indeholde forskellige satser for hver varegruppe omfattet af loven.

Mængdeafgift

Hvis afgiften er en mængdeafgift , definerer loven den afgiftspligtige mængde, som afgiften skal beregnes af. Det kan være antal stk., liter, kg, kWh, m3, GJ eller en særlig enhed, som fx for spiritus, hvor afgiften beregnes af det faktiske indhold af alkohol (pr. liter 100 pct. alkoholstyrke).

Værdiafgift

Hvis afgiften er en værdiafgift , definerer loven den afgiftspligtige værdi. Det kan være varens engros- eller detailpris. For at skabe ensartet beskatning er der i den enkelte lov en nøje angivelse af, hvilke rabatter mv. der kan fratrækkes før beregning af afgift. I visse tilfælde fastsætter loven en mindstebeskatningspris. I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer er der en særlig definition af, hvad der forstås ved et køretøjs afgiftspligtige værdi.

A.3 Afgiftspligtens indtræden

Definitionen af, hvornår afgiftspligten indtræder, er nødvendig for at fastslå, til hvilken afgiftsperiode afgiften skal henføres. Der er således ingen direkte relation til angivelse eller betaling af afgiften.

Afgiftspligten indtræder almindeligvis, når varen overgår til forbrug, dvs. udleveres fra eller forbruges i en registreret virksomhed, eller når der konstateres en manko ved opgørelse af lageret af ubeskattede varer. Som hovedregel anses overførsel til detailleddet som overgang til forbrug.

For de vareområder, hvor afgiften betales på baggrund af udledningen (emissionen), fx spildevand, indtræder afgiftspligten på udledningstidspunktet. Der kan være særlige regler for visse af miljøafgifterne.

Afgiftspligten kan også indtræde ved køb af stempelmærker, fx for cigaretter og pibetobak, og fx for motorkøretøjer, når køretøjet registreres ved politiet, dvs. forsynes med danske nummerplader.

Ved modtagelse af varer fra udlandet indtræder afgiftspligten ved varens indførsel til Danmark, og afgiften angives og betales af varemodtageren, medmindre varerne tilføres en registreret oplagshaver, se A.5.2 .

A.4 Afgiftsperiode

Som hovedregel skal den afgiftspligtige mængde eller værdi efter afgiftsloven opgøres for en afgiftsperiode, der efter opkrævningslovens § 2 er fastsat som kalendermåneden ( afregningsperioden ). Der kan dog i visse punktafgiftslove være bestemmelse om en anden periode end kalendermåneden. Det gælder bl.a. for affaldsafgiften, afgiften af ledningsført vand og spildevandsafgiften.

Opgørelsen foretages på grundlag af virksomhedens afgiftsregnskab. Om afregning mv., se A.11 .

A.5 Afgiftspligtige virksomheder og personer (registrering)

A.5.1 Registrering

Der skelnes i de fleste punktafgiftslove mellem to former for registrering

  • oplagshavere, dvs. virksomheder, der kan have afgiftspligtige varer på lager, uden at afgiften er betalt, og hvor afgiften først betales ved udlevering fra eller forbrug i virksomheden.
  • varemodtagere, dvs. virksomheder, der skal betale afgift af varerne ved modtagelse af varer fra udlandet.

Dette gælder dog ikke bl.a. spiritusafgiftsloven, registreringsafgiftsloven for motorkøretøjer forsikringsafgiftslovene. For flere af miljøafgifterne, fx affald, råstoffer, ledningsført vand og spildevand, er der kun en form for registrering, og bestemmelserne for denne registrering følger generelt reglerne for oplagshavere. De nøjagtige bestemmelser for registrering fremgår af kapitlet for den enkelte afgift.

Oplagshavere

For området registrering er der adskillige variationer fra lov til lov, men hovedreglen er, at virksomheder, der fremstiller afgiftspligtige varer, samt virksomheder, der driver mellemhandel med værdibeskattede varer, skal registreres som oplagshavere.

Se SKM2006.204.VLR om registrering som varemodtager i henhold til lov om forskellige forbrugsafgifter.

Virksomheder, der driver mellemhandel med mængdebeskattede varer, kan registreres som oplagshavere.

Virksomheder med flere fabrikationsafdelinger eller udleveringslagre kan registreres under et. Virksomhederne skal i registreringsanmeldelsen oplyse alle afdelinger/forretningssteder, som ønskes omfattet af registreringen. En sådan registrering er bl.a. betinget af, at det almindelige forretningsregnskab føres samlet ved hovedvirksomheden, og at de årlige lageropgørelser foretages samtidig for hovedvirksomheden og de pågældende afdelinger/udleveringslagre.

Ansøgning om samlet registrering sendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med detaljerede oplysninger om regnskabsforhold, bilagsgang, faktureringsmåde mv. for hele virksomheden, se http://www.webreg.dk/ .

Det er tilladt, at de enkelte afdelinger/udleveringslagre selv fakturerer de udleverede varer.

Varemodtagere

En varemodtager er en erhvervsdrivende eller en privatperson, der modtager (får tilsendt) varer fra udlandet, eller en erhvervsdrivende, som selv henter varer i udlandet.

Erhvervsvirksomheder, der fra andre EU-lande ønsker at modtage varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, kan få tilladelse til dette uden at være registreret, men mod forhåndsanmeldelse og sikkerhedsstillelse, se A.15.5.7 .

Der findes særlige regler for fjernsalg (postordreforretninger) inden for EU, se A.5.5 .

Der er en særlig vejledning for varemodtagere, se Punktafgifter ved erhvervsmæssig køb af varer i udlandet (E.33).

Privatpersoner

For privatpersoner, der modtager eller får tilsendt varer fra udlandet, se A.9.2 .

Frivillig registrering

I en række punktafgiftslove er der mulighed for, at virksomheden kan blive registreret, hvis den ønsker det. Det gælder bl.a. i registreringsafgiftsloven for motorkøretøjer.

Tidspunkt

Anmeldelse til registrering skal ske, inden virksomheden påbegynder afgiftspligtige aktiviteter. I forbindelse med indførelse af ny afgiftslov skal registrerering som hovedregel ske inden den ny afgift træder i kraft.

Registreringsanmeldelse

Anmeldelse til registrering sker på en blanket ( registreringsanmeldelse ), der fås elektronisk via  http://www.webreg.dk/ . Nummeret på registreringsanmeldelsen fremgår af kapitlerne om de enkelte afgifter.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

Registreringsanmeldelsen skal sendes til

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Postboks 600
0900 København C.
telefon 72.20.00.32
e-mail virksomhed@eogs.dk

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har fra den 14. juni 2004 overtaget registreringsopgaven fra ToldSkat, jf. om virksomhedsregistrering i en række skatte- og afgiftslove og om virksomhedsregistrering - overførsel af opgaver fra skatteministeren til økonomi- og erhvervsministeren. 

Det betyder, at alle virksomheder uanset virksomhedstype skal give oplysninger til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hver gang, at virksomheden er i forandring, dvs. ved start, ændring og ophør af fx punktafgiftspligtige aktiviteter, se nærmere herom på http://www.webreg.dk/ . SKAT tager sig fortsat af alle spørgsmål om punktafgifter.

Registreringsbevis

Virksomhedens registrering for punktafgifter vil fremgå af virksomhedens registreringsbevis under punktet Afgift.

A.5.2 Oplagshavere

Registrerede oplagshavere er som hovedregel virksomheder, der kan fremstille, forarbejde, oplægge, herunder indføre, og afsende afgiftspligtige varer, uden at afgiften er betalt. Afgiften betales først, når varen overgår til forbrug. I vin- og spiritusafgiftsloven omfatter fremstilling også aftapning eller anden behandling af varer i erhvervsmæssigt øjemed. I emballageafgiftsloven (vægtafgiften) skal påfylder være registreret som oplagshaver.

Virksomheder, der driver mellemhandel med værdibeskattede varer, skal registreres som oplagshaver, og virksomheder, der driver mellemhandel med mængdebeskattede varer, kan registreres som oplagshaver.

Lokalekrav

For fx spiritus, vin, øl, tobak, chokolade og mineralolie skal oplagshaveres lokaler til fremstilling og opbevaring samt anden behandling af varer godkendes af SKAT. Dette vil fremgå af kapitlet om den pågældende afgift.

Lokalerne skal være af en sådan størrelse og indretning, at der kan holdes en rimelig orden, og beskattede og ubeskattede varer skal kunne holdes adskilt fra hinanden. I lokalerne må der kun opbevares afgiftspligtige varer samt redskaber til behandling heraf.

Lokalerne må ikke benyttes til beboelse eller køkken o.l., ligesom der ikke må være gennemgang til andre virksomheder. Adgangen til lokalet skal være uhindret og må ikke ske gennem private beboelsesrum eller en anden virksomhed. Der kan dispenseres fra sidstnævnte bestemmelse, når den anden virksomhed er en speditør e.l., der udlejer lokaler til opbevaring af varer.

For mineralolieprodukter, der skal opbevares i tank, stilles der særlige krav til anlægget, idet det skal være muligt at opgøre tankbeholdningen.

Godkendelse af lokalerne og registreringen kan tilbagekaldes, hvis lokalerne bruges eller ændres på en sådan måde, at SKATs kontrol ikke kan udføres på rimelig og betryggende måde.

Hvis virksomheden vil foretage ændringer i de godkendte lokaler, skal dette før ændringerne anmeldes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

A.5.3 Registrerede varemodtagere

Registrerede varemodtagere er virksomheder, der køber afgiftspligtige varer i udlandet, herunder i andre EU-lande, men som hverken kan oplægge, afsende eller videresælge varer, uden at afgiften er betalt.

Virksomheder, der modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, herunder EU, skal registreres som varemodtagere, medmindre de er registrerede som oplagshavere ifølge den pågældende afgiftslov. Registreringen som varemodtager giver ret til at modtage afgiftspligtige varer fra udlandet uden, at der skal betales afgift i forbindelse med varemodtagelsen. Angivelse og indbetaling af punktafgiften skal i stedet ske efter udløbet af hver afgiftsperiode efter reglerne i opkrævningsloven.

Efter visse afgiftslove skal virksomheder, uanset at de er registreret som oplagshavere, også registreres som varemodtagere, fx ved indførsel af dækningsafgiftspligtige varer efter chokoladeafgiftsloven.

Der er ingen særlige krav for registrering som varemodtager.

 

A.5.4 Ikke-registrerede varemodtagere

Sikkerhedsstillelse

Ikke-registrerede varemodtagere er virksomheder, der ved køb af visse varer i andre EU-lande, stiller sikkerhed for punktafgiften ved hvert enkelt køb. Erhvervsdrivende, der ønsker at modtage varer fra EU, kan få tilladelse til at indføre varer, der er omfattet af de harmoniserede afgifter, uden at være registrerede.

Virksomhederne skal før varernes afsendelse anmelde købet til SKAT på en særlig blanket. Der stilles sikkerhed for afgiften, og virksomheden får udleveret en tilladelse til at modtage varerne, se nærmere i A.15.5.7 . Når varerne er modtaget, finder endelig afregning sted.

Adgangen til at stille sikkerhed ved hvert enkelt varekøb gælder kun for køb af cigarer, mineralolieprodukter, vin og øl samt spiritus. For spiritus er det kun køb til detailsalg.

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer skal virksomheden registreres som varemodtager eller evt. som oplagshaver.

A.5.5 Fjernsalg

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i et andet land. Det vil typisk dreje sig om postordresalg, herunder internethandel.

Fjernsalg kan give anledning til afgrænsningsproblemer. Ved direkte eller indirekte transport eller forsendelse forstås, at sælgeren på en eller anden måde er involveret i transporten eller forsendelsen af varen, se  Momsvejledning, E.2.2.2 , og EF-dom "The Man in Black Ltd" C-296/95 (1998-04-02).

EU-punktafgifter

Virksomheder, der fra andre EU-lande sælger varer omfattet af EU-punktafgifterne ved fjernsalg, skal registreres her i landet, uanset omsætningens størrelse. Virksomheden skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter, se A.6 . 

Hvis virksomheden ikke er registreret for fjernsalg, kan SKAT tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt, se A.12.2.2.

Nationale punktafgifter

Udenlandske virksomheder, der fra andre EU-lande har fjernsalg af varer, skal momsregistreres i Danmark, hvis den samlede levering her til landet overstiger 280.000 kr., jf. momslovens § 49, stk. 3.

I visse nationale punktafgiftslove er der en bestemmelse om, at virksomheder, der er registreret efter momsloven for fjernsalg, og som sælger punktafgiftspligtige varer, også skal registreres efter punktafgiftsloven. Det gælder for fx bekæmpelsesmidler, chokolade, emballage, kvælstof og klorerede opløsningsmidler.

Det betyder, at virksomheder, der er registreret efter momsloven for fjernsalg, og som også har fjernsalg af punktafgiftspligtige varer, skal registreres og betale afgift efter punktafgiftsloven - uanset størrelsen af det punktafgiftspligtige varesalg.

Hvis virksomheden ikke er registreret for fjernsalg af punktafgiftspligtige varer, kan SKAT tilbageholde sådanne varer, indtil afgiften er betalt, se A.12.2.2.

Privatpersoner

Til brug for privatpersoner, der ønsker at købe varer og ydelser via internettet (postordre), findes en vejledning Internethandel for private , se i øvrigt A.9.2.2 .

Repræsentant

Hvis en virksomhed, der skal registreres for fjernsalg, ikke har filial e.l. her i landet, skal den registreres ved en person , der er bosiddende her i landet, eller ved en virksomhed, der har forretningssted her i landet.

Fjernsalg til andre EU-lande

Danske virksomheder, der har fjernsalg af varer omfattet af EU-punktafgifter, se A.15 , til andre EU-lande, skal over for SKAT dokumentere, at der er stillet sikkerhed for betaling af afgift hos afgiftsmyndigheden i køberens hjemland. Dokumentationen skal forevises, inden varerne afsendes.

A.5.6 Sikkerhedsstillelse ved registrering (efter opkrævningsloven)

Bestemmelserne om sikkerhedsstillelse ved registrering efter opkrævningsloven fremgår af Momsvejledningens P.5.2 . Bestemmelserne gennemgås derfor kun i korte træk i dette afsnit.

Der er i visse punktafgiftslove yderligere krav om sikkerhedstillelse, se A.6 .

Objektive krav

SKAT kan efter opkrævningslovens § 11, stk. 2, pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering, at stille sikkerhed, hvis en fysisk eller juridisk person, som er, eller inden for de seneste 5 år, har været ejer af en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved SKAT har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. for skatter og afgifter mv., der opkræves efter opkrævningsloven,

  • er ejer af virksomheden,
  • reelt driver virksomheden, eller
  • er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion.

En nærmere beskrivelse af de objektive kriterier for sikkerhedsstillelse fremgår af Momsvejledningen P.5.1.3.1 .

Subjektive krav

Der skal dog kun stilles sikkerhed, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.

Sikkerhedens varighed og størrelse

Pålæg om sikkerhedsstillelse skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter, at virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres m.v., og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar. Stilles sikkerheden ikke rettidigt, nægtes virksomheden registrering.

Meddelelse om, at registreringen er nægtet, skal tilsendes virksomheden ved rekommanderet brev, der tillige skal oplyse, at en fortsættelse af virksomheden efter registreringsnægtelsen vil være strafbar, og at ledelsen ved en fortsættelse af virksomheden hæfter for skatter og afgifter m.v.

Ledelsen i en virksomhed, der forsætligt eller groft uagtsomt indleder driften af virksomheden, selv om registreringen er nægtet, hæfter for de af loven omfattede skatter og afgifter m.v., der opstår som følge af den uregistrerede virksomhed. Hæftelsen er personlig, ubegrænset og solidarisk.

Sikkerheden frigives, når tidligere restancer er betalt og virksomheden i de seneste 12 måneder rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v.

Sikkerheden stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter mv., der opkræves efter opkrævningsloven, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode.

Hvis en virksomhed har stillet sikkerhed som betingelse for at blive punktafgiftsregistreret, skal denne indgå ved opgørelse af sikkerhedsbeløbet, så det sikres, at der ikke stilles krav om sikkerhed for et beløb både efter opkrævningslovens regler og efter en særlov med den konsekvens, at der stilles dobbelt sikkerhed for et punktafgiftsbeløb.

For en nærmere beskrivelse af reglerne henvises til Momsvejledningen P.5.2 .

A.5.7 Inddragelse af registrering

Manglende afgiftsangivelse og sikkerhedsstillelse

Hvis en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter mv., kan SKAT efter opkrævningslovens § 4, stk. 3, inddrage virksomhedens registrering, for registreringsforholdet, medmindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser.

Bestemmelsen gælder ikke for registrerede varemodtagere eller erhvervsdrivende varemodtagere. Undlader en virksomhed at stille sikkerhed, som krævet efter reglerne i afsnit A.11.4 kan SKAT inddrage virksomhedens registrering, indtil der er stillet sikkerhed.

A.5.8 Ændringer i og ophør af virksomheden

Enhver ændring i virksomhedens forhold skal straks meddeles skriftligt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, se http://www.webreg.dk./ Det gælder fx ændringer om ejerforhold, ansvarlig ledelse, navn og adresse. Ophører virksomheden varigt med at fremstille eller fra udlandet at modtage afgiftspligtige varer, skal virksomheden afmelde sig fra registrering som oplagshaver eller som varemodtager.

Afgift af varebeholdningen

Hvis en virksomhed ophører, skal der betales afgift af beholdningen af ubeskattede varer. Varerne kan dog overføres ubeskattet til en anden virksomhed, som har ret til modtage ubeskattede varer, eller overdrages til en ny ejer af virksomheden, hvis denne registreres. En evt. restbeholdning af SKAT-afgiftsmærker (banderoler, stempelmærker og prismærker) skal afleveres til SKAT.

Ved betaling af afgift af varebeholdningen gælder de almindelige frister for angivelse og indbetaling af afgift, se A.11 .

A.6 Sikkerhedsstillelse efter punktafgiftslovene

EU-punktafgifter

Ved salg af varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne , skal der stilles sikkerhed for betaling af afgift, hvis virksomheden

  • leverer ubeskattede varer til virksomheder her i landet eller i andre EU-lande eller
  • udfører varer til tredjelande via et andet EU-land.

Sikkerhedsstillelsen er på mindst 10.000 kr. og skal være gyldig i alle EU-lande. Der skal stilles sikkerhed, før forsendelsen af ubeskattede varer påbegyndes.

Der stilles sikkerhed for hver enkelt lov. Virksomheder, der er registreret for flere varearter inden for samme lov, skal derfor kun stille én sikkerhed, dvs. én sikkerhed for henholdsvis

  • øl, vin og frugtvin
  • spiritus
  • tobak
  • olie, benzin og gas.
Der skal ikke stilles sikkerhed, hvis virksomheden afgiver erklæring om, at den kun leverer
  • beskattede varer
  • ubeskattede varer til tredjelande ved direkte udførsel fra Danmark
  • ubeskattede varer til virksomheder her i landet med bevilling fra SKAT.

Spiritus

Virksomheder, der registreres efter lov om afgift af spiritus, skal stille en sikkerhed på mindst 200.000 kr. for skyldige afgifter. Sikkerhedens endelige størrelse fastsættes af SKAT efter særlige regler. SKAT kan stille krav om fuld sikkerhed for afgiften ved manglende rettidig betaling. Sikkerhedsstillelsen gælder desuden som sikkerhed ved transport af ubeskattede varer inden for EU, hvis sikkerhedstillelsen er gyldig i alle EU-lande.

Køb af varer

Virksomheder, institutioner mv., der ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager vedr. EU-punktafgifter, og som ønsker at købe en vare i et andet EU-land, skal inden varekøbet stille fuld sikkerhed for punktafgiften, se A.15.5.7 .

EU-fjernsalg

Virksomheder i andre EU-lande, der registreres her i landet for fjernsalg af EU-punktafgiftspligtige varer, skal stille fuld sikkerhed for skyldige afgifter. Ved løbende fjernsalg kan sikkerheden stilles som en fast sikkerhed, hvis størrelse fastsættes på grundlag af de seneste 12 måneders leverancer. Sikkerheden fastsættes som den gennemsnitlige månedlige afgift af varesalget.

Tilsvarende gælder danske virksomheder, der har fjernsalg til andre EU-lande. Disse virksomheder skal over for SKAT dokumentere, at der er stillet sikkerhed for betaling af afgift hos afgiftsmyndigheden i køberens hjemland. Dokumentationen skal forevises, inden varerne afsendes.

Motorkøretøjer

Virksomheder, der registreres efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer , skal stille en sikkerhed på mindst 200.000 kr. for skyldige afgifter.

Sikkerhedsstillelse

Sikkerhedsstillelsen kan ske kontant eller i form af en bankgaranti. Sikkerhed kan endvidere stilles i form af selvskyldnerkaution fra forsikringsselskaber eller pengeinstitutter, indlånsbøger med pengeinstitutter eller børsnoterede obligationer, som er ihændehaverpapirer. Selvskyldnerkautionsbeviser skal være affattet efter retningslinier fra SKAT.


A.7 Opgørelse af den afgiftspligtige mængde eller værdi

A.7.1 Oplagshavere

For oplagshavere skal den afgiftspligtige mængde eller værdi opgøres for hver afgiftsperiode (måned eller kvartal), dvs. den mængde eller værdi, som virksomheden skal betale afgift af. Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se A.l0 .

A.7.1.1 Afgiftspligtig udlevering

Udlevering

Den afgiftspligtige mængde/værdi for en afgiftsperiode opgøres normalt som den mængde/værdi af varer, der er udleveret fra virksomheden. Ved opgørelsen medregnes varer, der er fremstillet af virksomheden, og ubeskattede varer, som er tilført virksomheden fra udlandet og fra andre registrerede virksomheder.

Opgørelsen skal omfatte enhver udlevering af afgiftspligtige varer i afgiftsperiodens løb. Det gælder også udlevering til egne detailforretninger.

Det er uden betydning, om udleveringen sker for virksomhedens egen regning eller for anden regning, og uanset om varerne er endeligt solgt eller leveret i konsignation eller på anden måde. Varer, der udleveres uden betaling, skal også medregnes, fx vareprøver.

I den afgiftspligtige mængde fradrages varer, der er udleveret ubeskattet efter bestemmelserne i A.7.1.2.

For registrerede virksomheder, der af administrative grunde benævnes oplagshavere, men hvor afgiftspligten ikke indtræder ved udlevering, fx affald eller råstoffer, gælder der særlige regler for opgørelse af den afgiftspligtige mængde.

Forbrug

Virksomhedens forbrug af egne varer sidestilles med udlevering.

Tab på debitorer

Der er ingen hjemmel i punktafgiftslovgivningen til godtgørelse (fradrag) for registrerede virksomheders afgiftstab ved uerholdelige fordringer (tab på debitorer), jf. bl.a. skatteministerens svar til Folketinget på S 471 af 27. november 1998 og på Skatteudvalgets spørgsmål, alm. del, bilag 24 af 8. oktober 1996.

A.7.1.2 Afgiftsfri udlevering

Registrerede oplagshavere kan i nogle tilfælde levere afgiftspligtige varer uden afgift eller blive fritaget for at betale afgift i særlige situationer. Fritagelsen sker ved at fradrage varerne i regnskabet ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde. Nogle fradrag kan virksomheden foretage umiddelbart, mens den i andre tilfælde skal søge SKAT om tilladelse til at foretage fradraget.

Bestemmelserne for varemodtagere findes i A.7.2.

A.7.1.2.1 Til anden registreret virksomhed i Danmark

Afgiftspligtige varer kan som hovedregel leveres uden afgift til andre oplagshavere.

Virksomheden skal inden varernes afsendelse sikre sig, at modtageren er registreret for afgiften af den pågældende vare og dermed berettiget til at modtage afgiftspligtige varer uden afgift. SKAT kan efter behov bekræfte oplysning herom.

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge kopi af faktura, der tydeligt oplyser om, at der er tale om en ubeskattet leverance, se A.10 .

A.7.1.2.2 Til virksomheder i andre EU-lande

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til virksomheder i andre EU-lande.

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge

  • fakturakopi med oplysning om aftagerens momsregistreringsnummer, og
  • skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l. samt
  • for EU-punktafgiftspligtige varer - ledsagedokumentets eksemplar 3 i kvitteret stand, se A.15.5 .

A.7.1.2.3 Til virksomheder i ikke-EU-lande (tredjelande)

Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til lande uden for EU, herunder til Færøerne og Grønland. Endvidere kan afgiftspligtige varer leveres til Københavns Frihavn i det omfang, der er tale om levering af varer til oplag med henblik på senere udførsel (men ikke forbrug), se .

Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge: 

  • fakturakopi
  • skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l.
  • udførselsangivelse (enhedsdokumentets eksemplar 3 eller en edb-udskrift), som er attesteret af den udførselskontrollerende myndighed.
For at få udførselsangivelsen retur fra den myndighed, der attesterer udførslen, skal der i enhedsdokumentets rubrik 44 eller nederst på edb-udskriften anføres: RET-EXP.

Som dokumentation for udførslen kan udførselsangivelsen for EU-punktafgifter i visse tilfælde erstattes af ledsagedokumentets eksemplar 3, se A.15.5.

A.7.1.2.4 Til bevillingsvirksomheder

For visse afgifters vedkommende kan SKAT meddele bevilling til afgiftsfritagelse for varer, der leveres til virksomheden fra registrerede oplagshavere. Det gælder fx for varer til provianteringsvirksomheder, jf. Toldvejledningen A.13.5 , vin og spiritus til levnedsmiddelfremstilling og kvælstofholdige varer til industriel brug. 

Afgiftsfritagelsen kan være betinget af, at virksomhedens årlige forbrug af afgiftspligtige varer er af en vis mængde eller værdi. De nærmere regler for fritagelsen fremgår af bevillingen. 

Registrerede oplagshavere kan levere afgiftspligtige varer uden afgift til disse bevillingsvirksomheder. 

Leverandøren må inden leveringen sikre sig, at modtageren har den nævnte bevilling. Hvis leverandøren ikke kan få dokumenteret bevillingsforholdet ved, at bevillingen fremlægges, kan oplysning herom fås hos SKAT.

A.7.1.2.5 Til diplomater

Afgiftspligtige varer kan i mange tilfælde leveres afgiftsfrit til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner o.l. og til de personer, der er knyttet til dem.

Virksomheden skal sikre sig, at de pågældende er berettiget til at opnå told- og afgiftsfrihed. Oplysninger herom kan efter behov fås hos SKAT.

Tolddeklaration

Diplomater o.l. afleverer en tolddeklaration ( blanket nr. 13.004 ) til virksomheden, der herefter kan levere varerne uden afgift. For hvert kvartal og senest den 15. i måneden efter skal virksomheden sende kontroldelen til SKAT. Ekspeditørdelen forsynet med kundens kvittering skal opbevares i virksomheden.

For visse afgifters vedkommende, fx nogle energiafgifter, vandafgift og afgift af flyrejser, sker leveringen inkl. afgift, hvorefter diplomaten kan søge om godtgørelse af den betalte afgift. Dette vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift.

A.7.1.2.6 Brand, indbrud e.l.

Brand

Oplagshavere kan søge om afgiftsfritagelse hos SKAT, hvis afgiftspligtige varer er gået tabt ved brand e.l. hos oplagshaveren eller under transport til og fra virksomheden. 

Det er en betingelse, at virksomheden kan dokumentere, at varerne er gået tabt eller er ødelagt ved brand, fx ved at fremlægge politirapport. Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere størrelsen af den ødelagte mængde, fx i form af lageroptællinger. 

Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om tabet er eller vil blive meldt til politiet. 

Indbrud

Der kan normalt ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der er gået tabt ved tyveri eller indbrud hos oplagshaveren. For visse varer, fx chokolade, kan oplagshaveren dog søge om afgiftsfritagelse hos SKAT, hvis varer er gået tabt ved indbrud. Dette vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift. 

Det er en betingelse for afgiftsfritagelse, at virksomheden kan dokumentere, at varerne er blevet stjålet, fx ved at fremlægge politirapport. Virksomheden skal endvidere kunne dokumentere størrelsen af den stjålne mængde, fx i form af lageroptællinger. 

Der gives kun afgiftsfritagelse for stjålne varer, hvis det drejer sig om indbrud i lokaler, der er forsvarligt aflåste, eller om tyveri under transport til eller fra virksomheden. Som tyveri under transport regnes i den forbindelse indbrud i forsvarligt aflåste lokaler, køretøjer, containere o.l. hos fx fragtmænd, hvor varerne i kortere tid opbevares som led i transporten. Køretøjer m.m., der alene er forsynet med plombe e.l. forsegling, regnes i denne forbindelse ikke for at være forsvarligt aflåste.

Der kan derfor ikke gives afgiftsfritagelse for varer, som er bortkommet ved hustyveri eller fjernet fra uaflåste lokaler, køretøjer, containere o.l. 

Der kan heller ikke gives afgiftsfritagelse for varer, der går tabt i en registreret virksomheds detailforretning.

Ansøgningen om afgiftsfritagelse skal oplyse om og specificere varens art og mængde/værdi. Virksomheden skal desuden oplyse, om indbrudet er eller vil blive meldt til politiet.

A.7.1.2.7 Returvarer

Registrerede oplagshavere kan i almindelighed få godtgjort afgiften af varer, der tages retur. Det er en betingelse for godtgørelse, at virksomheden selv har leveret de pågældende varer i beskattet stand og godtgør kunden varens fulde pris, indbefattet afgift.

Kreditnota

Virksomheden skal kunne fremlægge kreditnotaer e.l., der indeholder tilsvarende oplysninger som foreskrevet for fakturaer. 

Afgiftgodtgørelsen sker ved modpostering i virksomhedens regnskab. Hvis returvarer efterfølgende ønskes destrueret e.l., se A.7.1.2.8 .

Der gives ikke afgiftsgodtgørelse for varer, som returneres fra virksomhedens egen detailforretning.

A.7.1.2.8 Beskadigede varer mv.

For varer, der efter deres art kan beskadiges, fordærves, eller som virksomheden af andre grunde anser for uanvendelige, kan registrerede oplagshavere søge om afgiftsfritagelse hos SKAT for varerne - herunder også varer, der mod godtgørelse er returneret til virksomheden, jf. A.7.1.2.7 . Det er en betingelse, at varerne tilintetgøres eller ved denaturering gøres uanvendelige til menneskeføde, se nedenstående nærmere betingelser.

Der kan i almindelighed ikke indrømmes afgiftsfritagelse for varer, som er eller har været udleveret til detailudsalg, der ejes af virksomheden.

Virksomheden skal forud ansøge om afgiftsfritagelse, og i ansøgningen skal varerne specificeres med oplysning om årsag til og om tidspunkt for destruktion/denaturering af varerne. Sidstnævnte af hensyn til SKATs mulighed for at kontrollere destruktionen/denatureringen af varerne.

Virksomheden skal afgive erklæring om, at varerne ikke har været fraført virksomheden, eller - hvis varerne har været fraført virksomheden - at der ved returneringen er ydet køberen fuld godtgørelse for varens pris inkl. afgiften.

Hvis varerne denatureres, er fritagelsen endvidere betinget af, at der fremlægges en erklæring fra køberen om varernes anvendelse, fx til foderbrug.

A.7.2 Varemodtagere

Registrerede varemodtagere skal opgøre den afgiftspligtige mængde eller værdi som den mængde/værdi af varer, som virksomheden har modtaget fra udlandet i afgiftsperioden (kalendermåneden). Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se A.10 .

Varemodtagere kan ikke i den afgiftspligtige mængde fradrage varer efter bestemmelserne i A.7.1.2. For evt. godtgørelse af afgift ved udførsel af varer til udlandet o.l., se A.8.2.

A.7.3 Virksomheder registreret for fjernsalg

Virksomheder, der er registreret efter bestemmelserne for fjernsalg her i landet, skal opgøre den afgiftspligtige mængde som den mængde varer, der af virksomheden er solgt ved fjernsalg i afgiftsperioden.

Opgørelsen foretages i virksomhedens almindelige forretningsregnskab, se A.10 .

Det er ikke muligt for sådanne virksomheder at foretage fradrag i den afgiftspligtige mængde, jf. A.7.1.2 .

A.8 Afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse

Bestemmelserne om afgiftsfritagelse og afgiftsgodtgørelse varierer meget fra afgiftslov til afgiftslov. De nærmere regler fremgår af kapitlet om den enkelte afgift.

For energiafgifter, CO2-afgift og vandafgift gælder der særlige godtgørelsesregler, se F.6 og G.5 .

A.8.1 Varer til industrielt brug eller teknisk anvendelse

Ikke-registrerede virksomheder, der anvender afgiftspligtige varer til industrielt brug eller teknisk anvendelse eller anden anvendelse, kan i visse tilfælde få afgiftsfritagelse eller afgiftsgodtgørelse for de anvendte varer. Reglerne herfor fremgår af kapitlerne om de enkelte afgifter.

Det kan være en betingelse, at den årlige godtgørelse udgør et minimumsbeløb.

Godtgørelse eller fritagelse fås efter ansøgning til SKAT.

A.8.2 Godtgørelse ved videresalg af varer

For visse afgifters vedkommende kan SKAT meddele virksomheder godtgørelse af afgiften for varer, der er betalt afgift af, og som leveres:

  • til udlandet, herunder andre EU-lande
  • til forbrug om bord på skibe og fly i udenrigsfart
  • til virksomheder, der er registreret som oplagshavere for den pågældende afgift
  • til bevillingsvirksomheder, herunder provianteringsvirksomheder
  • til evt. andre virksomheder, der er fritaget for at betale afgift
  • til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. samt de hertil knyttede personer.

Muligheden for afgiftsgodtgørelse i disse tilfælde vil fremgå af kapitlet om den enkelte afgift. Det kan bl.a. være en betingelse for godtgørelse, at den årlige godtgørelse udgør et minimumsbeløb.

Nærmere oplysninger om betingelserne for godtgørelse kan fås ved henvendelse til SKAT.

A.9 Afgift af varer, der modtages fra udlandet

A.9.1 Virksomheder

Ved virksomheders indførsel af varer fra ikke-EU-lande (tredjelande) eller modtagelse af varer fra EU-lande skal der betales afgift på tilførselstidspunktet, medmindre varerne tilføres en virksomhed, der er registreret som oplagshaver for den pågældende punktafgift, og denne afgiftslov giver oplagshaveren ret til at modtage varer uden afgift til beskatning ved udleveringen, se A.5 .

Varer fra EU-lande

Ved modtagelse af varer fra andre EU-lande skal der altid foreligge en af sælgeren udstedt faktura med oplysning om sælgers momsnummer og købers 8-cifrede SE-nummer samt følgeseddel, fragtbrev e.l.

For varer omfattet af EU-punktafgifter skal der endvidere altid foreligge et punktafgiftsledsagedokument, se A.15 . Angivelse og afregning af punktafgiften sker efter reglerne i A.11 .

Varer fra
ikke-EU-lande

Ved indførsel af varer fra tredjelande skal oplagshavere og varemodtagere afgive sædvanlig fortoldningsangivelse (enhedsdokument). I rubrik 47 anføres linieart 3 med den punktafgiftskode, der gælder for den pågældende vare, og som virksomheden er registreret for (tilførsel til punktafgiftsvirksomhed), se Toldvejledningen . Angivelse og afregning af punktafgiften sker efter reglerne i A.11 .

Afgiftsfritagelse

Afgiftsfritagelse for varer, der indføres eller modtages fra udlandet vil som hovedregel kunne gives i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se Momsvejledningen. Momslovens fritagelsesbestemmelser gælder punktafgiftsmæssigt både for varer fra tredjelande og for varer fra EU-lande.

Ikke-bestilllings-
svarende varer e.l.

Varemodtagere kan få godtgjort afgiften af varer, der genudføres eller evt. tilintetgøres på grund af fejl eller af andre grunde ikke svarer til bestillingen, eller fordi de er leveret ved en åbenbar fejltagelse.

Virksomheden skal kunne fremlægge dokumentation for, at der er betalt afgift af varerne, og at den udenlandske leverandør har erkendt fejlleverance e.l. i form af kreditnota eller faktura vedr. erstatningsleverance e.l.

Hvis varerne genudføres, skal virksomheden kunne fremlægge dokumentation som ved udførsel af varer fra momsregistrerede virksomheder, se  A.8.2

Hvis varerne i stedet ønskes tilintetgjort, fx på grund af transportomkostningerne ved returnering, skal virksomheden forud ansøge SKAT om afgiftsgodtgørelse, og i ansøgningen skal varerne specificeres med oplysning om årsag til og om tidspunkt for destruktion/denaturering af varerne. Sidstnævnte af hensyn til SKATs mulighed for at kontrollere destruktionen/denatureringen af varerne.

A.9.2 Privatpersoner

Ved privatpersoners indførsel af varer gælder nedenstående regler.

A.9.2.1 Privatpersoner, der selv medbringer varer fra udlandet

Fra ikke-EU-lande

Ved indrejse fra ikke-EU-lande (tredjelande) kan punktafgiftspligtige varer medbringes told- og afgiftsfrit efter reglerne i toldloven, se Toldvejledningen D.3.3 , og Rejsegodsfolderen.  

Fra EU-lande

Ved indrejse fra andre EU-lande kan punktafgiftspligtige varer medbringes afgiftsfrit, men på betingelse af

  • at den rejsende selv medbringer varerne, fx i bagagen
  • at varerne er bestemt til brug eller forbrug for den rejsende personlig eller dennes husstand eller er beregnet til gaver. 

Motorbrændstof og brændsel

Der gælder dog en mængdemæssig begrænsning for motorbrændstof og flydende brændsel, dvs. for mineralolieprodukter, biobrændstof o.l., se F.1.1 , Toldvejledningen D.3.3 og Rejsegodsfolderen .

Eget brug

Ved SKATs bedømmelse af, om punktafgiftspligtige varer er til eget brug og dermed er fritaget for afgift eller har erhvervsmæssig karakter og dermed er afgiftspligtig, vil der indgå en række forhold bl.a.

  • den forretningsmæssige status hos den rejsende
  • årsagerne til købet af varerne
  • stedet, hvor varerne befinder sig
  • den anvendte transportform
  • ethvert dokument om varerne
  • varernes art
  • varernes mængde.

Varer, der medbringes for andre eller med henblik på videresalg e.l., anses for at have erhvervsmæssig karakter og bliver dermed afgiftspligtige. Det også gælder også for varer, som rejsende skal benytte i egen virksomhed, fx 

  • bekæmpelsesmidler eller gødningstoffer (kvælstof) til brug i landbrugsvirksomhed
  • øl og vin til brug i restaurationsvirksomhed.

Vejledende mængder for drikkevarer og tobaksvarer

Mængden af medbragte varer vil kunne have et sådant omfang, at det må anses for tvivlsomt, at varerne er til eget brug, fx hvor mængden ligger væsentlig over, hvad der med rimelighed kan bruges i en almindelig husholdning. I sådanne tilfælde må den rejsende kunne redegøre nærmere om formålet med varekøbet, se Toldvejledningen D.3.3 .

For alkoholholdige drikkevarer og tobaksvarer er der til brug for vurderingen af, om varerne er til eget brug eller af erhvervsmæssig karakter, fastsat nogle vejledende mængder, jf. art. 9, stk. 2, i  RDIR 92/12 (cirkulationsdirektivet) .

De vejledende mængder er for

Alkoholholdige drikkevarer

Øl

liter

dvs. 333 fl. á 33 cl
Bordvin

90 liter

dvs. 120 fl. á 75 cl (heraf højst 60 liter mousserende vin, dvs. 80 fl.)
Hedvin

20 liter

dvs. 28 fl. á 75 cl (portvin, sherry o.l.)
Spiritus

10 liter

dvs. 14 fl. á 70 cl

Tobaksvarer     
Cigaretter 800 stk. dvs. 40 pk. á 20 stk.  
Cerutter/cigarillos 400 stk. dog maks. 3 gram pr. stk.
Cigarer 200 stk.  
Røgtotak 1,0 kg  

Transportform

Endvidere kan transportformen evt. medføre, at indførslen ikke kan anses for "egen medbringelse", fx hvor den rejsende og varen ikke transporteres med samme køretøj, eller hvor transporten er atypisk for rejsende, eksempelvis ved benyttelse af lastbiler.

Flyttegods

For vin og øl, der indføres til eget brug af personer, som tager bopæl her i landet, og som i mindst 1 år har haft bopæl i et andet EU-land, og dér har ejet den pågældende vin og øl, tillades det dog, at varerne kan medbringes afgiftsfrit som flyttegods i en erhvervsmæssig transport.

Afgørelser

Der er truffet flere afgørelser om mængden mv. af rejsendes indførsel, se bl.a.  om øl og vin og SKM2003.237.LSR  om fyringsolie og flaskegas.

Kontrol

Om SKATs kontrolbeføjelser, se A.12.2.2.

A.9.2.2 Privatpersoner, der bestiller varer i udlandet

Ved privatpersoners indførsel/modtagelse af varer fra udlandet, herunder andre EU-lande, som de pågældende ikke selv medbringer, skal der betales punktafgift, medmindre varerne er berettiget til afgiftsfritagelse.

Der gives som hovedregel afgiftsfrihed for varer, der indføres eller modtages fra udlandet i samme omfang og under tilsvarende betingelser som fastsat efter momslovens § 36, stk. 1, nr. 1-3, se Momsvejledningen . Momslovens fritagelsesbestemmelser gælder punktafgiftsmæssigt for varer både fra ikke-EU-lande (tredjelande) og fra EU-lande.

Varer fra ikke-EU-lande

Ved indførsel af varer fra ikke-EU-lande betales punktafgiften ved varens fortoldning, se Toldvejledningen.

Varer fra EU-lande

Ved modtagelse (indførsel) af varer fra EU-lande, hvoraf der skal betales punktafgift, skal varemodtageren straks give anmeldelse herom til SKAT. Varemodtageren vil efterfølgende få tilsendt et indbetalingskort på afgiftsbeløbet.

Reglerne for modtagelse (indførsel) af varer fra andre EU-lande er i øvrigt følgende:

Køb af spiritus, vin, tobaksvarer mv.

Ved køb af varer, der er omfattet af EU-punktafgifterne, dvs. spiritus, vin, øl, tobaksvarer og mineralolieprodukter, i andre EU-lande til levering her i landet, betales afgifter således:

  • Hvis køberen selv forestår varens forsendelse fra udlandet, skal køberen forud anmelde købet til SKAT og stille sikkerhed, se i øvrigt vejledningen om Internethandel for private .
  • Hvis sælgeren forsender varen (internethandel/postordresalg), skal sælgeren betale punktafgiften og dansk moms. Fremgår det af varens pris eller på anden måde, at varen sælges uden dansk afgift, skal køberen forud anmelde købet til SKAT og stille sikkerhed, se i øvrigt vejledningen om Internethandel for private .

Køb af andre varer

Ved køb af andre punktafgiftspligtige varer, fx chokolade, sodavand eller energikoks, skal der betales afgift, hvis varens værdi uden punktafgift er over 80 kr.

Gaver e.l.

Der skal betales afgift af spiritus og tobaksvarer, der sendes fra privatpersoner i et andet EU-land til en privatperson her i landet, fx som gave.

For andre punktafgiftspligtige varer end spiritus og tobaksvarer skal der kun betales afgift, hvis varens værdi uden afgift overstiger 360 kr.

Betingelserne for afgiftsfritagelse er de samme som for told- og momsfritagelse ved indførsel fra ikke-EU-lande, se Toldvejledningen .

Kontrol

Om SKATs kontrolbeføjelser, se A.12.2.2.

A.10 Regnskabsbestemmelser

A.10.1 Regnskabsførelsen

A.10.1.1 Oplagshavere

Virksomheden skal føre regnskab over fremstillingen af varer og tilgangen af ubeskattede varer, herunder svind, samt udleveringen af beskattede og ubeskattede varer.

Virksomheden skal holde et evt. lager af beskattede varer adskilt fra lageret af ubeskattede varer.

Regnskabet skal føres i virksomhedens almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde,

  • at den skyldige afgift til SKAT kan opgøres ved udløbet af hver afgiftsperiode
  • at det for hver afgiftssats inden for de forskellige afgiftsgrupper viser fremstilling, tilgang og udlevering
  • at det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringer i regnskabet med købs- og salgsbilag samt evt. produktionsbilag og andre interne bilag
  • at udleveringen til hver enkelt modtager af ubeskattede varer fremgår af regnskabet, så virksomheden efter anmodning fra SKAT kan give oplysninger herom.

Hvis regnskabet ikke kan indpasses i virksomhedens forretningsregnskab, skal virksomheden føre et specielt regnskab efter SKATs nærmere anvisning. SKAT kan fastsætte regler for den regnskabsmæssige opdeling (specifikation) af råvarerne og de fremstillede varer.

Virksomheden skal foretage optælling af lageret af afgiftspligtige varer mindst én gang årligt og afstemme den faktiske mængde med afgiftsregnskabet. Optællingen kan foretages i forbindelse med virksomhedens almindelige statusopgørelse. En evt. manko i beholdningen skal medregnes til den afgiftspligtige udlevering.

Faktura

Virksomheden skal udstede en faktura i mindst 2 eksemplarer ved enhver udlevering af varer. Fakturaerne skal være nummereret fortløbende og skal oplyse om

  • udskrivningsdato
  • leverandørens navn, adresse og SE-nr.
  • modtagerens navn og adresse
  • varernes art, størrelse og mængde (nettovægt/antal).

Varer med afgift

Varerne skal faktureres til priser inkl. afgift. Det er dog tilladt at anføre afgiften som en særskilt post på fakturaen. Det er i så fald en betingelse, at det af fakturaen tydeligt fremgår, hvilken afgift der er tale om med angivelse af den aktuelle afgiftssats.

Varer uden afgift

På fakturaer over varer, der leveres ubeskattet, skal der tydeligt skrives, at der er tale om varer, der leveres ubeskattet. Hvis en faktura omfatter både afgiftspligtige varer og andre varer, skal det tydeligt fremgå, hvilke varer der er afgiftspligtige.

Landsskatteretten har den 11. april 2006 afsagt kendelse i en sag om levering af glødelamper uden afgift. Kendelsen er offentliggjort i SKM2006.349.LSR . En engrosvirksomhed var berettiget til at foretage leverancer af glødelamper uden at berigtige afgift ved udlevering, idet de modtagende selskaber på tidspunktet for leverancerne var registreret som oplagshavere for den pågældende vareart. Manglende overholdelse af krav til fakturaudstedelse kunne ikke føre til et andet resultat. Det var ubestridt at de i sagen ophandlede leverancer af lamper inkl. glødelamper var sket til de nævnte selskaber, der på tidspunktet for leverancerne var registreret som oplagshavere efter forbrugsafgiftslovens § 14 a.

Ved levering af varer til afgiftsfri formål skal der endvidere anføres, at varerne ikke må anvendes til formål, der medfører afgiftspligt for varerne. Denne påtegning er dog ikke nødvendig for varer, der efter deres form (type mv.) eller påtryk mv. på selve pakningen klart karakteriserer sig som bestemt til afgiftsfri formål.

Ved levering af ubeskattede varer til virksomheder, der har bevilling fra SKAT til afgiftsfritagelse, skal fakturaen endvidere indeholde oplysning om den pågældende bevillings nr. og dato.

Kreditnota

Hvis der sker returnering af varer, som tidligere er beskattet, skal der udstedes en kreditnota med tilsvarende oplysninger, som er krævet for fakturaer.

Følgeseddel

Virksomheden kan undlade at udstede faktura samtidig med afsendelsen, hvis varerne er ledsaget af en fortløbende nummereret følgeseddel, der indeholder samme oplysninger som fakturaen.

Følgesedlen skal snarest efter udleveringen efterfølges af en faktura, der kan omfatte følgesedler udstedt inden for en periode af højst 7 kalenderdage. Fakturaen skal indeholde de sædvanlige oplysninger og skal henvise til de følgesedler, der er omfattet af fakturaen.

Opbevaring

Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares i virksomheden og være tilgængelige for SKAT. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets udløb.

A.10.1.2 Varemodtagere

Registrerede varemodtagere skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi, dvs. tilgangen af ubeskattede varer. Regnskabet føres i det almindelige forretningsregnskab og på en sådan måde, at

  • afgiftsskylden til SKAT kan gøres op ved udløbet af hver måned, og
  • det er muligt ved nummerhenvisning at sammenholde posteringerne i regnskabet med købsbilag, dvs. fakturaer, ledsagedokumenter og fortoldningsangivelser.

Om salg af bl.a. mineralvand og chokolade, se A.10.1.3 .

Opbevaring

Regnskab med tilhørende bilag skal opbevares hos varemodtageren og være tilgængelige for SKAT. Regnskabsmateriale skal opbevares i mindst 5 år efter regnskabsårets udløb.

A.10.1.3 Detailhandlere mfl.

Regnskabsførelse

Ved (L66) er der fra 1. januar 2003 indført øgede krav til regnskaber og fakturaer i chokoladeafgiftsloven, emballageafgiftsloven, mineralvandsafgiftsloven, spiritusafgiftsloven, tobaksafgiftsloven og øl- og vinafgiftsloven.

Lovændringerne medfører, at der stilles øgede regnskabs- og dokumentationskrav til virksomheder, specielt detailhandlere o.l., der sælger varer, som er omfattet af de ovenanførte afgifter.

Virksomheden skal således kunne dokumentere, at der er betalt afgift af de varer, som virksomheden sælger.

Ved enhver leverance til en detailhandler o.l. skal leverandøren, herunder grossisten (mellemhandleren), udstede en følgeseddel. Sker der kontant betaling ved leverancen, skal leverandøren i stedet for følgeseddel udstede en kvittering. Følgesedler og kvitteringer skal indeholde samme oplysninger som en faktura, se A.10.1.1 og Momsvejledningen .

Hvis varerne fordeles til flere forretningslokaler, skal der udarbejdes interne følgesedler for hvert vareparti, der henviser til den oprindelige faktura, følgeseddel eller kvittering.

Opbevaring

Fakturaer, følgesedler og kvitteringer eller kopier heraf for varer, der er tilstede i virksomhedens forretningslokale, lager e.l. skal opbevares i forretningslokalet i mindst 3 måneder.

Det øvrige regnskabsmateriale skal enten opbevares i forretningslokalet eller være tilgængelig for myndighederne inden 5 hverdage.

Virksomheden kan ansøge om tilladelse til, at fakturaer, følgesedler og kvitteringer eller kopier heraf opbevares et andet sted end i forretningslokalet, og til, at der ikke skal udarbejdes interne følgesedler. Ved vurdering af ansøgningen vil SKAT lægge vægt på, at det på anden måde er muligt at følge varerne.

Regnskabsmateriale, herunder fakturaer, fakturakopier, følgesedler og opgørelser, skal opbevares 5 år efter regnskabsårets afslutning. I en række afgiftslove (mineralvandsafgiftsloven, chokoladeafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven, emballageafgiftsloven, spiritusafgiftsloven og tobaksafgiftsloven) er det ved lov nr. 509 af 7. juni 2006 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove m.v. - lettelse af administrative byrder - vedtaget, at detailhandelsvirksomheders interne bilag kun skal opbevares i et år fra tidspunktet for underskrivelsen af årsregnskabet.

A.10.2 Opgørelse over EU-handel

For varer , der er omfattet af EU-punktafgifter , skal oplagshaveren/varemodtageren udarbejde lister over køb af ubeskattede varer i andre EU-lande.  Listerne skal - på grundlag af ledsagedokumenterne - udarbejdes kvartalsvis med følgende oplysninger for hver enkelt leverandør

  • landekode
  • punktafgiftsnummer (evt. momsnummer)
  • varekode
  • den samlede mængde i perioden. 
Listerne skal opbevares i virksomheden sammen med ledsagedokumenterne. Efter anmodning skal listerne indsendes til SKAT.

A.11 Angivelse og afregning af afgifter

Reglerne for angivelse og betaling af afgift samt følgerne af, at disse regler ikke overholdes, fx beregning af renter ved for sen betaling, findes dels i punktafgiftslovene, dels i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. ( opkrævningsloven ) ( lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 ).

Opkrævningsloven indeholder de regler, der er generelle for opkrævning af skatter og afgifter, og har til formål dels at gøre reglerne om opkrævning af skatter mv. mere overskuelige, dels at forenkle reglerne.

Der er i medfør af opkrævningsloven udstedt om opkrævning af skatter og afgifter mv.

Nedenstående paragrafhenvisninger er til opkrævningsloven og bekendtgørelsen udstedt i medfør af denne.

A.11.1 Afgiftsangivelse

§ 2

Virksomheden skal opgøre den for hver afgiftsperiode, dvs. kalendermåneden eller kvartalet. For afgift af ledningsført vand og fosfor kan afgiftsperioden være måneden, kvartalet eller halvåret.

Efter udløbet af hver afgiftsperiode og normalt senest den 15. i den efterfølgende måned skal virksomheden angive den afgiftspligtige mængde/værdi samt indbetale afgiften heraf. For nogle afgifter er angivelses- og betalingsfristen udgangen af den efterfølgende måned.

For registreringsafgift af motorkøretøjer gælder der særlige regler.

Indbetalingskort
bek. § 1

Angivelsen skal ske på et indbetalingskort, som SKAT sender til virksomheden. Hvis virksomheden ikke modtager angivelsen, skal den henvende sig til SKAT. Angivelsen skal underskrives af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Angivelsen skal også afgives, selv om den afgiftspligtige mængde/værdi er 0.

Der er mulighed for at indberette angivelsen og betalingen elektronisk til SKAT, se TastSelv Erhverv .

Foreløbig fastsættelse
§ 4

Modtages angivelsen fra oplagshaverregistrerede virksomheder ikke, kan SKAT foretage en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar til et skønsmæssigt beløb, jf. opkrævningslovens § 4. Der betales en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse.

Om inddragelse af registreringen ved manglende angivelse, se A.5.7 .

A.11.2 Indbetaling af afgift

§ 2

Afgiften skal normalt indbetales senest den 15. i måneden efter afgiftsperiodens udløb, dvs. samtidig med angivelsen af den afgiftspligtige mængde/værdi.

Hvis afgiftsbeløbet er under 50 kr., skal beløbet ikke betales, men angivelsen skal alligevel sendes til SKAT. Bestemmelsen om, at afgiftsbeløb under 50 kr. ikke skal indbetales, er ophævet ved lov nr. 513 af 7. juni 2006, der endnu ikke er trådt i kraft. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. 

Rettidig betaling

Betalingen anses for rettidig, når

  • beløbet er indbetalt til et posthus, et pengeinstitut eller hos SKAT senest sidste rettidige betalingsdag,
  • anmodning om overførsel er virksomhedens pengeinstitut i hænde, så overførsel fra virksomhedens konto til SKATs konto kan ske senest på sidste rettidige betalingsdag, eller
  • SKAT modtager virksomhedens check med posten senest sidste rettidige betalingsdag.

Hvis sidste rettidige angivelses- og betalingsdag er en lørdag, søndag eller helligdag, udskydes fristen til den første hverdag derefter.

Ved betaling bruges det indbetalingskort, som SKAT har sendt til virksomheden, også når der overføres fra egen konto.

Ved betaling med check til SKAT skal indbetalingskortet vedlægges.

Er angivelsen indsendt elektronisk via , skal betaling ske enten via PBS LeverandørService eller via HomeBanking / officeBanking. Ved HB / OB vælges betaling af indbetalingskort - kortartkode 04, og betalingsidentifikationen fremgår af den elektroniske kvittering, virksomheden modtager efter indsendelsen af angivelsen.

Ikke rettidig betaling
§ 7

Betales afgiften ikke rettidigt, skal virksomheden betale en månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales af virksomheden. Renten er variabel og har for 2002, 2003 og 2004 udgjort 1,0 pct. For 2005 er renten 0,9 pct.

Renten var indtil 1. september 2001 fastsat til 1,3 pct. pr. påbegyndt måned og fra 1. september 2001 til 1. januar 2002 til 1,1 pct. En samlet oversigt over gældende rentesatser kan i øvrigt ses på Skatteministeriets hjemmeside, se her .

Ved lov nr. 513 af 7. juni 2006 er følgende bestemmelser vedtaget, men endnu ikke trådt i kraft, idet skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden: Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente, som fastsat efter opkrævningslovens § 7, stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dagligt. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For beløb, der opkræves efter reglerne i opkrævningslovens kapitel 5, finder bestemmelsen om saldoforrentning i opkrævningslovens § 16 c, stk. 1, anvendelse. 

Rykkergebyr
§ 6

SKAT opkræver et gebyr på 65 kr. for hver erindringsskrivelse (rykker) om betaling af afgift.

Straks betaling

Hvis en registreret varemodtager gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, kan SKAT med hjemmel i den enkelte punktafgiftslov pålægge en virksomhed at betale afgiften allerede ved varemodtagelsen. For registrerede oplagshavere er der ingen hjemmel til forkortelse af angivelsesperioden og betalingsfristen, se dog A.11.1  om foreløbig fastsættelse og A.11.4  om sikkerhedsstillelse.

A.11.3 Restancer

Beløb , som SKAT ikke har modtaget inden betalingsfristens udløb, samt renter heraf vil blive inddrevet ved udlæg. Virksomheden skal også betale omkostningerne ved udlæg (retsafgift og andre incassoomkostninger).

Lønindeholdelse
§ 14

Efter opkrævningslovens § 14 kan ubetalte beløb inddrives ved lønindeholdelse i henhold til reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren har i §§ 5-7 i bekendtgørelse til opkrævningsloven fastsat nærmere bestemmelser for lønindeholdelse.

For en nærmere beskrivelse af reglerne henvises til Momsvejledningen P.2.2 .

A.11.4 Sikkerhedsstillelse

§ 11, stk. 1

Efter opkrævningslovens § 11, stk. 1, kan SKAT pålægge en registreret virksomhed at stille sikkerhed , når

  1. virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder 4 gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter mv., der er omfattet af opkrævningsloven, og
    1. virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt evt. selskabsskatter, med et beløb, der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra SKAT, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller
    2. virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse eller
  2. virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden, eller
  3. en person som omtalt i § 11, stk. 2, jf. stk. 4, efter virksomhedens registrering konstateres at være til stede i virksomheden på den måde, der er beskrevet i § 11, stk. 2, nr. 1-3, eller
  4. virksomheden leverer varer med leveringssted her i landet, jf. momslovens kapital 4, som den har erhvervet fra udlandet eller af en virksomhed, som selv har erhvervet varerne fra udlandet, jf. momslovens kapitel 3, eller af enhver anden virksomhed i senere indenlandske transaktionsled, når den merværdiafgift, der opstår i forbindelse med virksomhedens indenlandske salg, forsætligt eller groft uagtsomt ikke vil blive afregnet til SKAT, jf. momslovens kapitel 15.

Ved beregning af de 25.000 kr. medregnes moms, A-skatte- og arbejdsmarkedsbidragsrestance for perioder både før og efter 1. januar 2001, men da opkrævningsloven trådte i kraft den 1. januar 2001 medregnes punktafgifts- og selskabsskatterestancer mv. alene for perioder efter 1. januar 2001.

Sikkerhedens størrelse

Beregning af sikkerhedsstillelsens størrelse samt meddelelse af pålæg om sikkerhedsstillelse og frigivelse, se A.5.6 .

Hvis virksomheden ikke rettidigt efterkommer et pålæg om at stille sikkerhed, kan SKAT inddrage registreringen af virksomheden, indtil der er stillet sikkerhed.

A.11.5 Hæftelse for afgift

§ 10

Den, der som ejer, forpagter e.l. driver virksomheden for egen regning, hæfter for betaling af afgiften. Det samme gælder varemodtagere og de, der er i besiddelse af afgiftspligtige varer.

Afgiftslovene

For EU-punktafgifter gælder endvidere, at hvis en virksomhed i et andet EU-land er registreret ved en herboende repræsentant, hæfter denne og virksomheden solidarisk for betaling af afgiften.

For nationale punktafgifter kan udenlandske virksomheder ligeledes registreres ved en herboende repræsentant. Det er den herboende repræsentant, der hæfter for betalingen af punktafgifterne.

Der henvises i øvrigt til A.15.5.6 for så vidt angår de nærmere hæftelsesregler ved forsendelse af varer omfattet af EU-punktafgifterne.

Efter de fleste afgiftslove hæfter også den, der overdrager, erhverver, tilegner sig eller anvender varer, hvoraf der ikke er betalt afgift, der skulle være betalt efter den pågældende afgiftslov, for afgift af varerne, jf. bl.a. SKM2004.475.ØLR  (Københavns Frihavn).

A.11.6 Eftergivelse og henstand

§ 15

De fleste afgiftslove indeholder en bestemmelse om, at reglerne om eftergivelse og henstand i opkrævningslovens § 15 finder tilsvarende anvendelse på afgift, renter, gebyrer og administrative bøder efter loven. Reglerne finder ligeledes anvendelse på beløb, som personer er pligtige til at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af afgift.

Der henvises til Momsvejledningen X , hvor reglerne er nærmere beskrevet.

A.12 Kontrolbestemmelser, efterbetalinger mv.

A.12.1 Kontrolbestemmelser

Generelt er virksomheder, der er registreret for punktafgifter, omfattet af de samme kontrolbestemmelser mv., som er gældende i henhold til momsloven. Disse kontrolbestemmelser er beskrevet i Momsvejledningen .

I de enkelte punktafgiftslove er der derudover fastsat forskellige regler for SKATs kontrolvirksomhed, krav til virksomheder og andre om at yde myndighederne den fornødne bistand i forbindelse hermed samt regler om efteropkrævning af afgiftsbeløb mv.

Lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter ( lov nr. 442 af 9. juni 2004), der er trådt i kraft den 1. januar 2005, omfatter al offentlig forvaltning.

For SKATs vedkommende har loven konsekvenser for kontrolarbejdet, idet den væsentligste del af SKATs udgående kontrol er omfattet af lovens kapitel 1, § 1, stk. 1, hvorefter der som hovedregel skal ske skriftlig underretning af den part, som tvangsindgrebet er rettet mod. Loven indebærer endvidere, at parten har ret til at fremkomme med indsigelser mod beslutningen om tvangsindgrebet, og at SKAT har pligt til at realitetsbehandle evt. indsigelser og - i givet fald - skriftligt at begrunde, hvorfor indsigelsen ikke har ændret SKATs beslutning.

Loven betyder hverken en indskrænkning i eller en udvidelse af de berørte myndigheders beføjelser til at foretage udgående kontrol (tvangsindgreb), men fastsætter alene nogle regler for myndighedernes adfærd ved beslutningen om og gennemførelsen af et tvangsindgreb mv., herunder hvordan en myndighed skal forholde sig, når den før eller under et tvangsindgreb bliver opmærksom på strafbare forhold og ved myndighedens anvendelse af oplysningspligter ved mistanke om strafbare forhold (forbud mod selvinkriminering).

I det følgende er alene beskrevet de generelle kontrolbestemmelser. Der kan være fastsat særlige kontrolbestemmelser vedrørende de enkelte afgiftslove. Sådanne særregler er omtalt i kapitlet for den enkelte afgiftslov.

A.12.1.1 Kontrolbeføjelser

Omfang

SKAT er - hvis det skønnes nødvendigt - berettiget til at foretage eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne. Der kræves ikke retskendelse, men behørig legitimation. I den forbindelse er SKAT endvidere berettiget til at efterse virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier.

Privatboligen

Der kan fx være tale om butiks-, fabriks-, kontor-, og/eller lagerlokaler. Privatboligen er beskyttet af grundlovens § 72, således at SKAT ikke uden retskendelse kan tiltvinge sig adgang dertil. Der kan dog være grænsetilfælde, hvor privatboligen benyttes i forbindelse med drift af afgiftspligtig virksomhed.

Bestemmelsen omfatter "virksomhederne", hvilket ikke kun vil sige registrerede virksomheder i henhold til de enkelte afgiftslove, men også virksomheder, som myndighederne har bevis for eller begrundet mistanke om, driver afgiftspligtig virksomhed, uden at være registrerede.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos ikke-registrerede virksomheder, der har handelsforbindelse med registrerede virksomheder, og til at gennemse kontrakter mv. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

Regnskabsmateriale

Eftersynsretten omfatter alt regnskabsmateriale, såsom årsregnskaber, råbalancer (afslutningsark), regnskabsbøger, journaler, løsbladebøger med tilhørende bilag, kladdebøger og andre hjælpebøger (fx ordrebøger, lagerbøger, arbejdssedler, ugesedler og lagerkontrolkort), kontokort og andre specifikationer samt korrespondance. Eftersynsretten gælder, hvad enten oplysningerne opbevares på papir eller på edb-medier.

Korrespondance

Begrebet korrespondance mv. omfatter enhver form for forretningskorrespondance fx modtagne breve, kopier af afsendte breve, kontrakter og andre skriftlige aftaler. Hvis virksomhederne anvender revisionsprotokol, er denne også omfattet af eftersynsretten, jf. Skatteministeriet, Departementets afgørelse 777/81.

Edb

I virksomheder, der bruger edb ved regnskabsførelsen, omfatter eftersynsretten også systembeskrivelser mv. samt magnetbånd og andre databærende medier.

Om virksomhedernes pligt til at opbevare regnskabsmateriale henvises til A.10.1 .

Varsling

Lov om retssikkerhed foreskriver som hovedregel, at der forud for tvangsindgreb efter § 1, stk. 1, skal ske skriftlig underretning af den part, som beslutningen om tvangsindgrebet vedrører, med mindst 14 dages varsel, jf. lovens § 5, stk. 2.

Underretningen skal indeholde oplysninger om

  1. tid, herunder ca. klokkeslæt, og sted for indgrebet (normalt virksomhedens adresse)
  2. retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre, jf. FVL § 8
  3. hovedformålet med indgrebet
  4. det faktiske og retlige grundlag for indgrebet, jf. FVL § 24.

Indsigelse

Parten har endvidere inden en af myndigheden fastsat frist, der som udgangspunkt ikke må være kortere end 7 dage, ret til at fremsætte indsigelser mod beslutningen om tvangsindgrebet.

Hvis forvaltningsmyndigheden fastholder tvangsindgrebet, skal dette skriftligt begrundes over for parten senest ved indgrebets gennemførelse, jf. lovens § 5, stk. 3.

Undtagelse fra varsling

Hovedreglen om underretning om tvangsindgreb kan fraviges efter lovens § 5, stk. 4, hvis

  1. øjemedet med tvangsindgrebet ville forspildes ved forudgående underretning
  2. hensynet til parten eller partens rettigheder bør vige for afgørende hensyn til andre private eller offentlige interesser
  3. hvis det er nødvendigt af hensyn til udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser, herunder forholdet til EU (i tilfælde af en konflikt mellem national ret og EU-retten viger den nationale ret)
  4. øjeblikkelig gennemførelse af tvangsindgrebet efter forholdets særlige karakter er påkrævet
  5. forudgående underretning viser sig umulig eller uforholdsvis vanskelig.

Hvis en ikke uvæsentlig del af tvangsindgrebet kan gennemføres uden forudgående underretning, kan det samlede tvangsindgreb gennemføres uden underretning, jf. lovens § 5, stk. 5.

I det omfang et tvangsindgreb gennemføres uden forudgående underretning, skal parten senest ved tvangsindgrebets gennemførelse have skriftlig meddelelse om tvangsindgrebet med oplysninger som de i lovens § 5, stk. 2, nr. 1- 4 nævnte, samt en begrundelse for, at tvangsindgrebet gennemføres uden forudgående underretning.

Meddelelsen kan dog efter omstændighederne gives mundtligt, men parten har i så fald krav på efterfølgende at få en skriftlig meddelelse om tvangsindgrebet. Begæring herom skal fremsættes senest 14 dage efter tvangsindgrebets gennemførelse og besvares snarest muligt.

Kontrol af negative angivelser er undtaget fra den forudgående underretningspligt på de 14 dage som følge af, at udbetaling normalt skal inden for 21 dage. I stedet skal den skriftlige underretning om tvangsindgrebet senest ske på stedet. 

A.12.1.2 Bistand fra indehaveren mv.

Virksomhedernes indehavere og ansatte skal være SKAT behjælpelige ved de nævnte eftersyn. Det vil sige, at indehaveren og personalet har pligt til at redegøre for indkøbs-, produktions- og afsætningsforhold samt til at oplyse, hvorledes regnskabsførelsen er tilrettelagt, hvilke bøger der føres, hvilke interne kontrolforanstaltninger der findes osv. 

Der er ligeledes pligt til at oplyse, hvem der er virksomhedens revisor samt til - på SKATs forlangende - at foretage opgørelse af varelagre og pengebeholdninger.

SKAT kan i forbindelse med et eftersyn i et interessentskab kræve oplyst navnene på samtlige interessenter.

A.12.1.3 Udlevering af regnskabsmateriale mv.

Regnskabsmateriale skal efter anmodning udleveres eller indsendes til SKAT. Udleveringspligten gælder alt materiale, der er omfattet af den enkelte afgiftslovs bestemmelser, herunder revisionsprotokollen, og pligten omfatter også regnskabsmateriale mv., der befinder sig hos tredjemand, fx revisor eller en regnskabskonsulent. Det er uden betydning for udleveringspligten, at tredjemanden fx har tilbageholdsret over materialet. Hvis materialet modtages af tredjemand, skal det leveres til denne igen efter benyttelsen. 

Udleveringspligten vedrører kun virksomhedens regnskabsmateriale mv. Materiale, der er udarbejdet eller fremskaffet af tredjemand, og som ikke har været i virksomhedens besiddelse, er derfor ikke omfattet af udleveringspligten.

A.12.2 Eftersyn mv. hos andre

I de enkelte afgiftslove er der fastsat regler om bl.a. leverandørers og kunders oplysningspligt overfor SKAT samt om SKATs adgang til at foretage eftersyn mv. hos disse.

Formålet med disse bestemmelser er at give myndighederne mulighed for gennem andre kanaler end gennem virksomhedens regnskabsmateriale mv. at få indblik i en virksomheds afgiftspligtige aktiviteter.

A.12.2.1 Leverandører og kunder

Leverandører

Efter visse afgiftslove skal leverandører til registreringspligtige virksomheder på begæring give SKAT oplysninger om deres leverancer af varer og ydelser til disse virksomheder.

Kunder

Efter de enkelte afgiftslove skal erhvervsdrivende på begæring give SKAT oplysninger om deres indkøb af varer og ydelser til virksomheden.

Bestemmelsen omfatter "erhvervsdrivende", hvilket ikke kun vil sige registreringspligtige virksomheder. I praksis vil bestemmelsen dog hovedsageligt blive anvendt overfor momsregistrerede virksomheder.

Eftersyn

SKAT er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af varebeholdninger og regnskaber mv. hos kunder og leverandører mv. samt til at gennemse kontrakter o.l. hos virksomheder, der finansierer registrerede virksomheder.

A.12.2.2 Eftersyn af varer under transport

SKAT er efter bestemmelser i de enkelte afgiftslove berettiget til at foretage eftersyn af varer under transport, når disse varer erhvervsmæssigt sælges fra udlandet eller erhvervsmæssigt transporteres til andre end registrerede virksomheder.

SKAT er endvidere efter toldlovens § 11, stk. 1-2, berettiget til at føre kontrol med mængden af punktafgiftspligtige varer, som rejsende medfører ved indrejse fra et andet EU-land, eller som privatpersoner får tilsendt fra et andet EU-land.

Hvis der i forbindelse med indrejsen er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter, er SKAT berettiget til at tage varerne i bevaring, indtil afgiften mv. er betalt, jf. toldlovens § 83, stk. 1. Tilsvarende gælder for punktafgiftspligtige varer, der sendes fra et andet EU-land til privatpersoner her i landet.

Efter toldlovens § 84, stk. 1, kan SKAT også tilbageholde et evt. befordringsmiddel, der har været benyttet til indførsel af varer, hvor der er unddraget eller søgt unddraget betaling af punktafgifter.

A.12.3 Samarbejde med andre offentlige myndigheder

A.12.3.1 Oplysningspligt

Andre offentlige myndigheder skal efter bestemmelserne i den enkelte afgiftslov på begæring give SKAT enhver oplysning til brug ved registrering af virksomheder og kontrollen med afgiftens betaling eller evt. tilbagebetaling.

A.12.3.2 Samarbejde med politiet

Bistand

Efter den enkelte afgiftslovs bestemmelser yder politiet  SKAT bistand efter de regler, der fastsættes efter forhandling mellem skatteministeren og justitsministeren. Der foreligger ikke sådanne regler, men bestemmelsen giver umiddelbart SKAT adgang til at anmode politiet om bistand ved virksomhedseftersyn mv.

Politiets bistand efter denne bestemmelse gælder alene bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynets gennemførelse, og det er den stedlige politimester, der afgør, om politiet skal bistå SKAT ved eftersynet.

Det må antages, at politiets bistand ikke kræver retskendelse, idet der er tale om dels en kontrolbeføjelse uden for strafferetsplejen, dels at politiets bistand er hjemlet direkte i bestemmelsen. Uanmeldt eftersyn med politiets bistand kan derfor foretages uden, at der foreligger mistanke om et strafbart forhold.

Ransagning

Ransagning hos den registreringspligtige kan foretages af politiet efter retsplejelovens ransagningsbestemmelser.

Det er en forudsætning herfor, at den registreringspligtige mistænkes for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov, og at overtrædelsen kan medføre frihedsstraf.

Anmodning om ransagning fremsættes af SKAT med henvisning til bestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagningen adskiller sig på følgende punkter fra det virksomhedseftersyn mv., som SKAT med assistance fra politiet kan foretage i medfør af kontrolbestemmelserne i afgiftslovgivningen:

  • politiet leder ransagningen
  • politiet yder under ransagningen en egentlig efterforskningsmæssig assistance, der går ud over bistand til overvindelse af fysiske hindringer for eftersynet
  • ransagning kan kun foretages på den registreringspligtiges private bopæl, hvis dette udtrykkeligt fremgår af ransagningskendelsen. Det samme gælder, hvis ransagningen skal omfatte den registreringspligtiges advokats/revisors kontorlokaler
  • ransagning er ensbetydende med en sigtelse for overtrædelse af straffebestemmelserne i den konkrete afgiftslov.

Ransagning kan kun finde sted efter retskendelse, medmindre der foreligger særlige forhold, som bevirker, at ransagningens øjemed ville forspildes, hvis kendelse skulle afventes.

A.12.4 Efterbetaling af afgift

A.12.4.1 På grundlag af regnskabet

Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig afgiftsangivelse, så virksomheden har betalt for lidt i afgift eller fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Det korrekte afgiftstilsvar opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber i den udstrækning, disse kan godtages som opgørelsesgrundlag.

A.12.4.2 Skønsmæssig ansættelse

Hvis virksomhedens regnskaber ikke kan anses for egnede som grundlag for en nøjagtig opgørelse af afgiftstilsvaret, kan SKAT foretage en skønsmæssig ansættelse af afgiftstilsvaret, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

SKAT er bemyndiget til at foretage den skønsmæssige ansættelse. Ansættelsen omfatter virksomhedens samlede afgiftstilsvar for den pågældende periode og ikke kun det for lidt angivne afgiftstilsvar. Efterbetalingskravet vil blive opgjort som forskellen mellem det skønsmæssigt opgjorte afgiftstilsvar og det allerede angivne.

Virksomheden bliver skriftligt indkaldt til et møde hos SKAT om den skønsmæssige ansættelse. Der foretages dog ansættelse, selv om virksomheden ikke giver møde. Ansættelsen meddeles virksomhedens ansvarlige ledelse i anbefalet brev.

Spørgsmål om skønsmæssig ansættelse kan påklages til Landsskatteretten.

A.12.4.3 Forældelse

Efterbetaling efter ovenstående regler forudsætter naturligvis, at kravet endnu ikke er forældet . Efter skatteforvaltningslovens § 31 er udgangspunktet, at varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar ikke kan afsendes senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift normalt ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om ændring af godtgørelse tidligst kan gøres gældende. Endvidere skal fastsættelsen af afgiftstilsvaret, henholdsvis godtgørelsen, foretages senest 3 måneder efter udløbet af ovennævnte 3 års frist. Der henvises nærmere herom til vejledningen Processuelle regler på SKAT`s område, afsnit G.1.2.

Efter udløbet af ovennævnte 3 års frist kan fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar og godtgørelse alene ske i nærmere bestemte tilfælde, jf. skatteforvaltningslovens § 32 og Processuelle regler på SKAT`s område, G.1.2.4-1.2.11 . For ændringer, der er iværksat inden den 12. marts 2003, gælder særlige overgangsregler, se Processuelle regler på SKAT`s område, .

Reglerne om afregning af afgift fremgår af Punktafgiftsvejledningen, A.11 .

A.12.4.4 Renter og gebyrer

Hvis afgiften ikke betales rettidigt, skal der betales en månedlig rente for hver påbegyndt måned, regnet fra den 1. i den måned, hvor beløbet skal betales af virksomheden, se A.11.2 . Ved lov nr. 513 af 7. juni 2006 er reglerne om forrentning ændret. Se A.11.2 .

Der skal endvidere betales et gebyr for erindringsskrivelser vedrørende betaling af afgift mv. Gebyret udgør 65 kr. pr. erindringsskrivelse.

 

 

A.13 Straffebestemmelser

A.13.1 Indledende bemærkninger

I det omfang reglerne om straf afviger fra de generelle bestemmelser i dette afsnit, vil de specielle bestemmelser om straf fremgå af afsnittet vedrørende den specifikke del (afsnittene B-I). Der er i øvrigt vedrørende den enkelte afgift i den specifikke del henvisning til reglerne om straf i dette afsnit. Det kan således være en fordel for brugerne af vejledningen først at læse straffebestemmelserne i dette afsnit.

Der kan kun straffes efter punktafgiftslovgivningen, hvis straffelovens almindelige betingelser (strafbarhedsbetingelser mv.) er opfyldt. De processuelle regler for gennemførelse af en straffesag, og reglerne om fastsættelse af straf, gennemgås i Processuelle regler på SKATs område, afsnit R, hvortil der henvises.

Punktafgiftsvejledningen omfatter også bestemmelser om ordninger, som SKAT tager del i vedrørende tilskud, gebyr og godtgørelse m.m. fastsat på grundlag af lovgivning på miljø- og energiområdet.

De specielle bestemmelser om straf for overtrædelse af disse ordninger fremgår af det enkelte afsnit derom i den specifikke del. 

Forsæt og grov
uagtsomhed

Straffebestemmelserne er tæt forbundet med de øvrige straffebestemmelser i både skattelovgivningen og momslovgivningen. Hovedområdet er således, dels den forsætlige eller groft uagtsomme afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen, dels den forsætlige eller groft uagtsomme fortielse af oplysninger.

Det er kun den forsætlige og groft uagtsomme handlemåde, der er strafbar. Den simpelt uagtsomme handlemåde er straffri.

A.13.2 Straffeområdet

A.13.2.1 Generelle straffebestemmelser

Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til brug for afgiftskontrollen.

Denne centrale straffebestemmelse i afgiftsstrafferetten findes i samtlige punktafgiftslove.

Bestemmelsen er formuleret som en generel straffebestemmelse og anvendes i tilfælde, hvor der inden for den pågældende punktafgiftslovs område forsætligt eller groft uagtsomt er afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller er fortiet oplysninger. Under bestemmelsen falder bl.a. afgiftsunddragelse som følge af urigtige afgiftsangivelser.

A.13.2.2 Overtrædelse af almene forpligtelser

Der er bødestraf for at overtræde en række forpligtelser, som er nævnt i de enkelte afgiftslove. Disse forpligtelser hænger nøje sammen med den pågældende afgiftslov, alt efter hvilket område punktafgiftsloven omfatter.

Som eksempler på disse forpligtelser kan nævnes:

  • pligt til at anmelde sin virksomhed til registrering hos SKAT, hvis der erhvervsmæssigt fremstilles eller fra udlandet modtages afgiftspligtige varer eller drives mellemhandel med afgiftspligtige varer
  • pligt til at føre regnskab over tilgang, udlevering og forbrug i virksomheden af afgiftspligtige varer
  • pligt til at indsende rettidig angivelse (her er der dog tale om en bestemmelse, der nu er fastsat i opkrævningsloven).

Der er efter den såkaldte colalovgivning en skærpet bødestraf med ordensbøde for overtrædelse af visse ensartede bestemmelser i en række punktafgiftslove (chokoladeafgift, emballageafgift, mineralvandsafgift, øl- og vinafgift, spiritusafgift og tobaksafgift). Det drejer sig om overtrædelser i virksomheder, der afsætter de pågældende punktafgiftspligtige varer, bl.a. kiosker, hvor det ikke kan dokumenteres, at der er betalt punktafgifter for de ved kontrolbesøg i virksomheden konstaterede varer.

SKAT har i disse virksomheder alene kunnet konstatere en så beskeden beholdning af punktafgiftspligtige varer, at der efter sædvanling praksis for gennemførelse af en sag om unddragelse af afgifter ikke er grundlag for at straffe med en takstbøde på grundlag af den skete afgiftsunddragelse.

De typiske tilfælde, som falder ind under reglerne i de enkelte puntafgiftslove om en skærpet ordensbøde er følgende:

  • der foreligger intet regnskab i det hele taget
  • der mangler fakturaer for tilstedeværende eller solgte varer
  • der foreligger fakturaer, men det er ikke muligt at identificere leverandøren
  • der foretages ikke kontinuert kasseregistreringer
  • der udleveres ikke boner ved kontantkøb
  • der foretages ikke daglige kasseafstemninger
  • kontant betaling af leverandørfakturaer er ikke medtaget i kasseregnskabet.

Der henvises i øvrigt til Procesvejledningen, R.5.3 Ordensbøder

A.13.2.3 Tilsidesættelse af vilkår

Der er bødestraf for at overtræde vilkår fastsat i de enkelte afgiftslove, fx vilkår for indrømmelse af afgiftsfritagelse.

A.13.2.4 Undladelse af at efterkomme påbud

Der er hjemlet bødeansvar ved undladelse af at efterkomme påbud, der er udstedt i medfør af bestemmelser i punktafgiftslovene, fx kan SKAT pålægge en registreret varemodtager, der gentagne gange ikke betaler afgiften rettidigt, at afgive angivelse ved varernes modtagelse.

A.13.2.5 "Afgiftshæleri"

I punktafgiftslovene er der hjemlet bødeansvar, hvis der forsætligt eller groft uagtsomt overdrages, erhverves, tilegnes eller anvendes varer, hvoraf der ikke er betalt den afgift, som skulle være betalt efter loven, eller forsøges herpå.

A.13.2.6 Overtrædelse af fastsatte forskrifter

I bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af punktafgiftslovene, er der straffebestemmelser, der fastsætter bødestraf for den, der med forsæt eller grov uagtsomhed overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

A.13.2.7 Forsætlig unddragelse af punktafgift

I punktafgiftslovene er det fastsat, at såfremt en af de i A.13.2.1 - A.13.2.6 nævnte overtrædelser eller en anden i den enkelte punktafgiftslov nævnt speciel overtrædelse er begået med forsæt til at unddrage statskassen afgift, er straffen bøde eller fængsel i indtil 1½ år.

Ved grove overtrædelser af bestemmelsen om forsætlig unddragelse af punktafgift, kan der ved dom ske frakendelse af retten til at udøve erhvervsvirksomhed, jf. straffelovens § 79, stk. 2. Frakendelsen kan ikke ske administrativt.

A.14 Klagevejledning

Klage

SKATs afgørelser efter punktafgiftslovgivningen kan påklages til Landsskatteretten, som træffer endelig administrativ afgørelse.

Der vil i afgørelserne blive givet nærmere klagevejledning.

Landsskatteretten

Landsskatteretten afgør klager over

  • SKATs afgørelser
  • Skatterådets afgørelser.

Reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 16 finder anvendelse ved klager til Landsskatteretten.

Klagefrist

Der kan klages over en afgørelse inden 3 måneder fra modtagelsen af SKATs afgørelse, jf. skatteforvaltningslovens § 42, stk. 1.

Domstolene

Sager, hvor der er truffet endelig administrativ afgørelse af Landsskatteretten, kan indbringes for domstolene. Dette skal ske ved byretten i den retskreds, hvor virksomheden er registreret. Indbringelse for domstolene skal ske inden 3 måneder fra afgørelsens dato.

Hvis der er forløbet mere end 6 måneder efter den påklagede afgørelses indbringelse for den endelige administrative instans, kan afgørelsen dog indbringes for domstolene, selv om den endelige administrative instans endnu ikke har truffet en afgørelse.

Processuelle regler

De nærmere regler for klager mv. fremgår af vejledningen Processuelle regler på område .

A.15 EU-punktafgifter

A.15.1 Det indre marked og punktafgifterne

Harmonisering af afgifter

Ved gennemførelsen af EUs indre marked skete der en harmonisering af visse told- og afgiftsregler. For punktafgifter blev harmoniseringen gennemført ved, at Rådet i løbet af 1992 vedtog en række direktiver, der trådte i kraft den 1. januar 1993, og som omfatter afgifterne på

  • mineralolieprodukter (fra 1. januar 2004 udvidet til energiprodukter og elektricitet) 
  • alkohol og alkoholholdige drikkevarer
  • forarbejdede tobaksvarer.

Det betyder, at danske punktafgiftslove for disse afgifters vedkommende er undergivet bestemmelserne i EUs direktiver samt de med hjemmel i disse direktiver udstedte forordninger.

Der skelnes derfor mellem ovennævnte EU-harmoniserede punktafgifter (EU-punktafgifter) og ikke-harmoniserede punktafgifter (nationale afgifter).

Det er således kun varer omfattet af EU-punktafgifterne, der er fastsat fællesskabsregler for. For alle andre varer kan EU-landene med respekt for traktatens øvrige regler opretholde eller indføre nationale afgifter i den udstrækning, som de måtte ønske.

Gennemførelse

EU-direktiverne er gennemført i dansk lovgivning ved de respektive danske punktafgiftslove for afgifter af mineralolieprodukter, kul, naturgas, elektricitet, spiritus, vin, øl og tobaksvarer samt toldloven.

I vejledningen indgår direktiverne derfor som en integreret del af beskrivelsen af punktafgiftslovgivningen, dels i del A, dels i kapitlerne for de enkelte punktafgifter, medens reglerne for handel med og transport af varer inden for EU efter direktiv 92/12 (cirkulationsdirektivet ) og kommissionsforordningerne er beskrevet i dette kapitel.

Links

Links til EU-Kommissionens hjemmeside med oplysning om de EU-harmoniserede afgifter, se A.15.4 . 

A.15.2 Rammedirektiverne

EU-reglerne om det afgiftspligtige vareområde, de enkelte afgifters struktur, afgiftssatser og afgiftsfritagelser er fastsat i de såkaldte rammedirektiver. Disse direktiver er delt op, så bestemmelserne for hver af de tre hovedvaregrupper findes dels i strukturdirektiverne , dels i satsdirektiverne .

Strukturdirektiverne fastsætter reglerne for afgiftsstrukturen, dvs. afgrænsning af vareområde, definitioner og fritagelser, medens satsdirektiverne fastlægger, dels hvorledes selve afgiften skal opbygges, dels efter hvilke satser afgiften skal opkræves.

Afgiftssatserne er karakteriseret ved at være minimumssatser. Det betyder, at medlemslandene skal opkræve afgifter, der er højere eller lig med den af EU fastsatte minimumssats. Minimumssatserne kan være meget lave og endog nul.

I direktiverne er der endvidere fastsat bestemmelser om afgiftsfritagelser og afgiftslempelser, hvoraf nogle er frivillige. EU-landene kan desuden opretholde visse nationale særregler.

A.15.3 Cirkulationsdirektivet

A.15.3.1 Fælles regler

De fælles regler for forsendelse og kontrol af varer, der er pålagt harmoniserede afgifter er fastlagt i Rådets direktiv 92/12 (RDIR 92/12) om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol hermed, også kaldet " cirkulationsdirektivet ".

Overordnet følger det af direktivet, at virksomheder inden for EU, der fremstiller eller indbyrdes handler med punktafgiftspligtige varer, kan gøre dette, uden at afgiften skal betales (afgiftssuspension). Afgiften af varerne betales først i forbindelse med forbrug. Fremstilling af og handel med varer under afgiftssuspension forudsætter, at virksomhederne er godkendt og registreret hos landenes punktafgiftsmyndigheder.

Hovedprincipperne i cirkulationsdirektivet omfatter bl.a.:

Suspensionsordningen

Suspensionsordningen er en afgiftsordning, hvor punktafgifterne i forbindelse med fremstilling, forarbejdning, opbevaring og forsendelse af de punktafgiftspligtige varer er suspenderet.

Afgiftens forfald

Det fælles system bygger på, at punktafgifterne først forfalder ved varernes overgang til forbrug, dvs. i det land, hvor varerne overgår til forbrug. Ifølge cirkulationsdirektivet overgår varerne til forbrug ved import fra lande uden for EU og/eller ved at forlade det, der i direktivet bliver kaldt en suspensionsordning.

Oplagshavere

Registrerede oplagshavere kan som led i udøvelsen af deres erhverv få bevilling til at fremstille, forarbejde, oplægge, modtage og afsende afgiftspligtige varer under suspensionsordningen.

Det betyder for eksempel, at når en godkendt oplagshaver sælger afgiftspligtige varer til en anden godkendt oplagshaver, skal denne ikke betale afgiften ved modtagelsen, idet denne virksomhed - som godkendt oplagshaver - er berettiget til at modtage varer uden, at det medfører, at der skal betales afgift.

Varemodtagere

Virksomheder, der ikke er registrerede som oplagshavere, kan få bevilling, så de som registrerede varemodtagere kan modtage varer, der er undergivet suspensionsordningen under forsendelsen fra det andet EU-land. Disse virksomheder må imidlertid hverken opbevare eller afsende varer under suspension. Det betyder, at varerne, i modsætning til hvis de var tilgået en registreret oplagshaver, forlader suspensionsordningen, når de modtages af den registrerede varemodtager, som derfor skal betale punktafgiften ved varemodtagelsen.

Ikke-registrerede virksomheder

Virksomheder, der ikke er registreret som varemodtager, kan mod at stille fuld garanti for afgiftens betaling ligeledes modtage varer fra andre EU-lande under suspension af afgiften. Virksomhederne kan ikke opbevare eller afsende varer under suspension.

Godtgørelse af afgift

I situationer, hvor varerne allerede er overgået til forbrug i et medlemsland og dermed afgiftsbelagt med dette lands afgifter, vil disse varer, hvis de oplægges til erhvervsmæssige formål i et andet medlemsland, skulle afgiftsbelægges med dette lands afgifter. De oprindelig betalte punktafgifter kan efter anmodning godtgøres af det land, hvortil de er betalt, se A.15.6 .

Ledsagedokument

For at sikre at vareforsendelser under suspension kan identificeres og den skyldige afgift, som forsendelsen giver anledning til, kan fastslås, skal handel med varer undergivet harmoniserede afgifter foregå med et ledsagedokument for varerne, se A.15.5 .

Fjernsalg

Cirkulationsdirektivet indeholder endvidere regler for fjernsalg. De virksomheder, der fra et EU-land sælger varer for eksempel ved postordre til modtagere i et andet EU-land, skal betale afgifterne i bestemmelseslandet. Herved følges princippet om, at afgifterne betales i det land, hvor varerne forbruges. For at sikre, at den udenlandske sælger betaler afgifterne i bestemmelseslandet, kan medlemslandene træffe bestemmelser om, at virksomheden skal være registreret i bestemmelseslandet ved en repræsentant, se A.5.4 .

Rejsende

Som det fremgår af ovenstående, skal der som hovedregel betales afgift i det land, hvor varerne forbruges og med de satser, der er fastsat i dette land.

Dette gælder dog ikke for varer, som rejsende selv medbringer, og som er til den rejsendes personlige forbrug. I sådanne tilfælde skal der som hovedregel betales afgift i det land, hvor varerne er anskaffet, se A.9.2 .

A.15.3.2 EUs afgiftsområde

Punktafgiftsområdet

Cirkulationsdirektivet finder anvendelse på EUs punktafgiftsområde , der er EU-landenes samlede punktafgiftsområder, som fastsat i direktivets art. 2, herunder det danske punktafgiftsområde. De områder, der ikke er omfattet af EU-landenes punktafgiftsområder, betragtes som steder uden for EU.

EU-punktafgiftsområdet omfatter

  • Belgien
  • Bulgarien 
  • Cypern
  • Danmark, ekskl. Færøerne og Grønland
  • Estland
  • Finland, ekskl. Ålandsøerne
  • Frankrig, inkl. Monaco, men ekskl. De oversøiske Departementer, herunder Fransk Guyana, Martinique, Guadaloupe og Réunion
  • Grækenland, ekskl. bjerget Athos
  • Holland
  • Irland
  • Italien, inkl. San Marino, men ekskl. Livigno, Campione d'Italia og Luganosøens nationale farvande
  • Letland
  • Litauen 
  • Luxembourg
  • Malta
  • Polen
  • Portugal, inkl. Azorerne og Madeira
  • Rumænien 
  • Slovakiet
  • Slovenien
  • Spanien, ekskl. Ceuta, Melilla og De kanariske Øer
  • Storbritannien, inkl. Isle of Man, men ekskl. Kanaløerne (Jersey, Guernsey, Alderney og Sark)
  • Sverige
  • Tjekkiet
  • Tyskland, ekskl. Büsingen og øen Helgoland
  • Ungarn 
  • Østrig.

Andorra, Gibraltar og Vatikanstaten er ikke omfattet af EUs punktafgiftsområde.

A.15.4 Oversigt over EU-direktiver og -forordninger mv.

EU-Tidende mv.
Links

Direktiver og forordninger mv. offentliggøres i EU-Tidende og kan ses på EU-Kommissionens hjemmeside  (http://europa.eu.int/eur-lex/lex/da/index.htm), se i øvrigt link til

  • Afgifter og Told  (på engelsk)
  • Lovgivning, emne 09. Skattespørgsmål (på dansk)
  • Lovgivning, emne Punktafgifter (på dansk)
  • Alkoholholdige drikkevarer  og  afgiftssatser (på engelsk)
  • Energiprodukter  og afgiftssatser (på engelsk)
  • Tobaksvarer og afgiftssatser (på engelsk).

Direktiver, forordninger mv.

Direktiver og forordninger mv. om de harmoniserede punktafgifter er nedenfor oplistet emnevis og med anførsel af evt. ændringsdirektiver og -forordninger.

Der bruges følgende forkortelser:

  • RDIR, RFO og RBE for henholdsvis Rådets direktiver, forordninger og beslutninger.
  • KFO, KBE, KHE og KME for henholdsvis Kommissionens forordninger, beslutninger, henstillinger og meddelelser
  • EP for Europa-Parlamentet.

Cirkulationsdirektivet (generelle ordning)

RDIR 92/12 af 25.02.92 om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed (senest ændret ved RDIR 2004/106 af 16.11.04).

KFO 2719/92 af 11.09.92 om det administrative ledsagedokument ved omsætning af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger (ændret ved KFO 2225/93 af 27.07.93).

KFO 3649/92 af 17.12.92 om et forenklet ledsagedokument med henblik på omsætning inden for Fællesskabet af punktafgiftspligtige varer, der er overgået til forbrug i afgangsmedlemsstaten.

KFO 31/96 af 10.01.96 om attest for punktafgiftsfritagelse.

KME 1999/C99/08 af 10.4.99 om de moms- og punktafgiftsregler, der fra den 1. juli 1999 skal anvendes ved salg af varer til rejsende om bord på færger og fly eller i lufthavne inden for Den Europæiske Union.

KHE 2000/789 af 29.11.00 om retningslinier for godkendelse af oplagshavere henhørende under RDIR 92/12 med hensyn til punktafgiftspligtige varer.

EP/RBE 1152/03 af 16.06.03 om edb-mæssig registrering og kontrol af punktafgiftspligtige varers bevægelser (EMCS-systemet).

Alkohol og alkoholholdige drikkevarer

RDIR 92/83 af 19.10.92 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

RDIR 92/84 af 19.10.92 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

KFO 3199/93 af 22.11.93 om gensidig anerkendelse af fremgangsmåderne for fuldstændig denaturering af alkohol med henblik på fritagelse for punktafgift (senest ændret ved KFO 2205/04 af 21.12.04).

Energiprodukter

RDIR 2003/96 af 27.10.03 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet (ændret ved RDIR 2004/74 og 2004/75 af 29.04.04).

RDIR 95/60 af 27.11.95 om afgiftsmærkning af gasolier og petroleum.

KBE 2001/574 af 13.07.01 om et fælles stof til afgiftsmærkning af gasolier og petroleum (ændret ved KBE 2002/269 af 08.04.02).

Tobaksvarer

RDIR 95/59 af 27.11.95 om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift (ændret ved RDIR 99/81 af 29.07.99 og RDIR 2002/10 af 12.02.02).

RDIR 92/79 af 19.10.92 om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne (ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99, RDIR 2002/10 af 12.2.02 og RDIR 2003/117 af 05.12.03)).

RDIR 92/80 af 19.10.92 om indbyrdes tilnærmelse af afgifterne på andre former for forarbejdet tobak end cigaretter (ændret ved RDIR 99/81 af 29.7.99, RDIR 2002/10 af 12.02.02 og RDIR 2003/117 af 05.12.03).

Administrativt samarbejde

RFO 2073/2004 af 16.11.04 om administrativt samarbejde på punktafgiftsområdet.

Inddrivelse af afgifter

RDIR 76/308 af 15. marts 1976 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med visse bidrag, afgifter, skatter og andre foranstaltninger (senest ændret ved tiltrædelsesakten af 2003).

A.15.5 Forsendelse af ubeskattede varer (under afgiftssuspension)

A.15.5.1 Administrativt ledsagedokument

RDIR 92/12,
art. 18-19, og
KFO 2719/92

Ved forsendelse af ubeskattede EU-punktafgiftspligtige varer, herunder også vareprøver, mellem EU-lande eller gennem EU-lande til ikke-EU-lande (tredjelande), fx til Norge via Sverige, skal afsenderen udstede et ledsagedokument.

Ledsagedokumentet har til formål under transporten dels at kunne identificere varerne, dels at give grundlag for beregning af punktafgiften af varerne (afgiftsskylden).

Ledsagedokumentet er dog ikke påkrævet ved forsendelse af varer:

  • mellem danske virksomheder (oplagshavere)
  • direkte fra Danmark til et tredjeland, fx med skib til Norge eller Rusland
  • til EFTA-lande via et en andet EU-land, hvis varerne (T2-varer) allerede i Danmark underlægges en toldforsendelsesordning, se Toldvejledningen, afsnit B.1 eller B.2 , afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller forsendelse efter TIR-konventionen
  • der toldmæssigt ikke er i fri omsætning, dvs. ufortoldede varer (T1-varer), og som derfor er underlagt en toldforsendelsesordning, se Toldvejledningen, afsnit B.1 eller B.2 , afhængig af, om der anvendes EU-forsendelse eller forsendelse efter TIR-konventionen.

Små vinproducenter
RDIR 92/12, art. 29

Vinproducenter, der i gennemsnit producerer under 1.000 hl vin om året, kan af egen myndighed fritages for at bruge det administrative ledsagedokument mv. ved salg af vin. I stedet bruges EU-vinmarkedsordningens ledsagedokument, jf. Kommissionens forordning  nr. 884/01 om gennemførelsesbestemmelser for dokumenter, der ledsager vinprodukter ved transport, og om til- og afgangsbøger i vinsektoren, se i øvrigt B.2.6 .

Vinproducenten skal selv forestå salget af vin, men transporten kan udføres af vinproducenten selv, køberen eller evt. en tredje part på vegne af producenten.

Sælgerens brug af markedsordningens ledsagedokument ændrer ikke på betingelserne om, at den danske varemodtager skal været registreret mv. før varernes afsendelse.

Det ændrer heller ikke på betingelsen om, at der altid skal foreligge et "afgiftsledsagedokument". Det betyder, at art. 4 i KFO 884/01 , hvorefter brug af vinmarkedsledsagedokument kan undlades i visse tilfælde, fx for forsendelser på højst 100 liter vin, ikke kan udnyttes af vinproducenten, når dokumentet også skal bruges som afgiftsdokument.

Følgende EU-lande har fritaget mindre vinproducenter for brug af det administrative ledsagedokument:

  • Belgien
  • Cypern
  • Grækenland
  • Italien
  • Luxembourg
  • Malta 
  • Portugal
  • Slovakiet
  • Storbritannien
  • Ungarn
  • Tyskland
  • Østrig.

A.15.5.2 Bornholm

Reglerne om ledsagedokument gælder også for varer, der sendes mellem Bornholm og det øvrige Danmark via Sverige.

For varer, der sendes ubeskattet, dvs. mellem registrerede virksomheder (oplagshavere), skal afsender bruge ledsagedokument (blanket 22.068/A 125), se A.15.5.3 . 

Hvis der er tale om beskattede varer, fx levering til detailhandlere, skal afsenderen bruge et forenklet ledsagedokument (blanket 22.069/A 129), se A.15.6.2.

A.15.5.3 Blanket

Ledsagedokumentet kan udfærdiges på en SKAT-blanket (EU-blanket) eller være et handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen indeholder mindst samme oplysninger med tilhørende rubrikker (numre og overskrifter) som SKAT-blanketten.

Hvis der benyttes et handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes med følgende meddelelse: "Erhvervsmæssigt ledsagedokument for omsætning af punktafgiftspligtige varer under afgiftssuspensionsordninger".

Underskrift

I tilfælde, hvor ledsagedokumentet udarbejdes elektronisk, kan SKAT give tilladelse til, at afsenderen ikke underskriver dokumentet, men erstatter underskriften med et særlig stempel.

Køb af blanket

SKAT-blanketten (22.068/A 125) kan fås elektronisk eller købes i boghandlen.

Antal eksemplarer

Blanketten er i 4 eksemplarer, hvor

  • eksemplar 1 - opbevares af afsenderen
  • eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til modtageren og opbevares af denne
  • eksemplar 3 - sendes sammen med varerne til modtageren, som returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse (samt i visse EU-lande, men ikke i Danmark, med et myndighedsstempel
  • eksemplar 4 - sendes sammen med varerne til modtageren og er til evt. brug for afgiftsmyndigheden i bestemmelseslandet.

A.15.5.4 Punktafgiftsnummer

Punktafgiftsnummer
Sikkerhedsstillelse

Vareafsenderen skal, inden varerne sendes, sikre sig, at modtageren er berettiget til at få varerne tilsendt uden afgift, dvs. at varemodtageren

  • enten er en punktafgiftsregistreret virksomhed for varekategorien
  • eller har stillet sikkerhed for afgiften af varerne hos egen myndighed. 

Varemodtageren skal derfor over for afsenderen oplyse sit punktafgiftsnummer eller fremlægge dokumentation for sikkerhedsstillelse for afgiften af varerne.

Kontrol af varemodtager

Det er vareafsenderens ansvar, at modtageren opfylder betingelserne om punktafgiftsregistrering/sikkerhedsstillelse.

Hvis vareafsenderen er usikker med hensyn til rigtigheden af varemodtagerens oplysning om punktafgiftsregistrering eller fortsatte registrering, bør afsenderen sikre sig skriftlig oplysning om registreringsforholdet fra varemodtageren og evt. kræve, at varemodtageren fremlægger en skriftlig bekræftelse herom fra varemodtagerens afgiftsmyndighed, se A.15.5.6 .

Vareafsenderen bør specielt være opmærksom på rigtigheden af oplysninger, hvor der er tale om en ny kunde eller om en fast kunde, der pludselig foretager et usædvanligt indkøb (mængde/vareart).

CVR-nr.

En dansk virksomhed skal som punktafgiftsnummer anføre/oplyse det 8-cifrede CVR-nr. med landekode DK foran og 3-cifre for lageradresse (løbenr.) bagefter, dvs. i alt 13 karakterer. Hvis virksomhedens løbenr. for lageradresse er 1 angives eksempelvis: DK45236789001, og hvis løbenumret er 10: DK45236789010.

CVR-numret og løbenr. for lageradresse fremgår af virksomhedens registreringsbevis.  Hvis virksomheden har flere registreringsnumre, skal virksomheden bruge det CVR-nummer, der omfatter registreringen for punktafgiftsloven.

Virksomheden kan hos SKAT efter behov få en erklæring (blanket nr. 22.071 ), der bekræfter virksomhedens punktafgiftsregistrering i Danmark.

Fælles database HARPUN

Alle EU-punktafgiftsvirksomheder er registreret i en fælles database, som de respektive EU-landes myndigheder har adgang til. I Danmark benævnes databasen HARPUN-sys (Harmoniseret punktafgiftssystem), medens basen på engelsk benævnes SEED (System for Exchange of Excise Data).

Databasens oplysninger opdateres normalt én gang om ugen, hvilket i få tilfælde kan resultere i, at en virksomhed, der står som registreret, kan være afmeldt fra registrering, og at en virksomhed, der ikke står som registreret, rent faktisk er registreret. Oplysningerne i databasen kan derfor kun betragtes som vejledende.

SKAT-hjælp

SKAT kan med forbehold for den tidsmæssige opdatering af databasen være behjælpelig med efter behov at be- eller afkræfte modtagerens oplysning om punktafgiftsregistrering, herunder om registreringen omfatter den aktuelle vareart, dvs. mineralolier, øl, vin, mellemprodukter (hedvin o.l.), spiritus eller tobaksvarer. Oplysningen kan gives telefonisk eller skriftligt (blanket nr. 22.072 ).

WEB adgangPå SEED-on-EUROPA- http://ec.europa.eu/taxation_customs/dds/en/seedcau.htm - kan vareafsenderen indtaste varemodtagerens punktafgiftsnummer for at få bekræftet oplysninger om punktafgiftsregistrering. Er nummeret gyldigt på tidspunktet for indtastningen, vil der blive vist en liste over de varekategorier, som varemodtageren er punktafgiftsregistreret for. Varemodtagerens navn og adresse vil ikke blive vist. ISO-landekoden skal indtastes med store bogstaver fx DK.

Er der problemer med indtastningen af et punktafgiftsnummer, kan vareafsenderen kontakte nærmeste Punktafgiftscenter via Kundecentret på tlf. 72 22 18 18.

A.15.5.5 Afsendelse af varer

Udfyldning af blanket

Ledsagedokumentblanketten skal udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen. På bagsiden af blankettens eksemplar 1 er der optrykt en vejledning om udfyldningen af de enkelte rubrikker, dvs. de oplysninger, som vareafsenderen skal anføre om vareforsendelsen.

Vareafsenderen skal ved udfyldningen bl.a. være opmærksom på, at oplysningerne i dokumentet ikke blot omfatter oplysninger om vareafsenderen, varemodtageren og selve varerne, men også oplysninger om transportøren, jf. rubrik 9 og 11, herunder fx oplysning om transportmidlets registreringsnummer. 

Ledsagedokumentets eksemplar 2, 3 og 4 skal fysisk følge varerne, så dokumentet under transporten på forlangende kan forevises myndighederne. Hvis varemodtageren ikke er punktafgiftsregistreret, men i stedet har fremlagt dokumentation for sikkerhedsstillelse, skal en kopi af sikkerhedsstillelsesdokumentet følge varen sammen med ledsagedokumentet.

Ledsagedokumenter, som virksomheden udsteder, skal indtil videre ikke indsendes til eller forevises for SKAT, medmindre denne anmoder om det.

Kvittering for afsendte varer

Varemodtageren skal senest den 15. i måneden efter, at varerne er modtaget, tilbagesende eksemplar 3 af ledsagedokumentet. Hvis der ikke kommer nogen kvittering fra varemodtageren, skal afsenderen rykke for kvitteringen.

Har vareafsenderen ikke fået kvitteringen senest 2 måneder efter udgangen af den måned, hvor varen er afsendt, skal SKAT underrettes. Virksomheden skal samtidig fremlægge dokumentation for den foretagne rykkerprocedure. Afgiften beregnes og opkræves af SKAT. Beløbet kan tilbagebetales, hvis virksomheden senere fremlægger modtagelsesbevis for de pågældende varer, se i øvrigt A.15.5.6 .

Udførsel

Ved forsendelse af varer gennem EU-lande til ikke EU-lande (udførsel) skal vareafsenderen fremlægge ledsagedokumentet for toldmyndigheden på udpassagetoldstedet, dvs. sidste toldsted inden varerne forlader EU. Toldmyndigheden skal på eksemplar 3 i rubrik C attestere, at varerne har forladt EU. Toldmyndigheden tilbagesender herefter eksemplar 3 til afsenderen (anført i rubrik 1) eller evt. efter ønske udleverer dette til afsenderens repræsentant på udgangstoldstedet.

Om manglende kvittering, se ovenfor.

Myndighedsstempel

Afgiftsmyndighederne i EU-landene kan kræve, at eksemplar 3 ikke blot, hvor der foreligger uregelmæssigheder ved forsendelsen, men altid (rutinemæssigt) skal påtegnes (stemples) af myndigheden, inden varemodtageren sender eksemplaret tilbage til vareafsenderen, dvs. at kravet kun gælder for varer, der modtages i de pågældende lande.

Eksempel
Danmark (SKAT) kræver ikke nogen rutinemæssig afstempling, men det gør afgiftsmyndigheden i Italien. En dansk virksomhed, der sender fx øl til Italien, skal på eksemplar 3 foruden modtagerens kvittering også have en italiensk myndighedsafstempling. En dansk virksomhed, som køber fx spiritus i Italien, skal på eksemplar 3 kvitterer for modtagelsen, men der skal ikke være nogen SKAT-afstempling.

Følgende EU-lande kræver for tiden, at eksemplar 3 skal afstemples inden tilbagesendelsen:

EU-land Landekode

Altid afstempling

Belgien BE ja
Cypern CY ja
Danmark DK nej
Estland EE nej
Finland FI nej
     
Frankrig FR ja *)
Grækenland EL ja
Holland NL ja
Irland IE ja
Italien IT ja
     
Letland LV ja
Litauen LT ja
Luxembourg LU ja
Malta MT ja
Polen PL ja
     
Portugal PT ja
Slovakiet SK ja 
Slovenien SI ja
Spanien ES ja
Storbritannien GB nej
     
Sverige SE nej
Tjekkiet CZ ja
Tyskland DE ja
Ungarn HU ja 
Østrig AT ja
*) (FR) Fortløbende nummerering af en nummermaskine godkendt af myndighederne og brugt af virksomheden eller et myndighedsstempel. For mineralolieprodukter afstemples dog ikke, når modtageren er en registreret oplagshaver.

Hvis virksomheden får et eksemplar 3 retur uden myndighedsstempel mv., jf. ovenfor, skal virksomheden anmelde dette til SKAT.

A.15.5.6 Hæftelse for afgift

RDIR 92/12,art. 6 og 20

Vareafsenderen hæfter for punktafgiften ved overtrædelser eller uregelmæssigheder i forbindelse med varernes forsendelse. Afgiften opkræves i sådanne tilfælde

  • af det EU-land, på hvis område overtrædelsen eller uregelmæssigheden er begået, eller
  • af det EU-land, hvor de er blevet konstateret, eller
  • af afgangslandet i tilfælde af, at varen ikke er frembudt i bestemmelseslandet.

Varer, der forsvinder

Vareafsenderen hæfter således for punktafgiften af varer, der fx forsvinder undervejs til varemodtageren. Afgiften vil blive opkrævet af det EU-land, hvor mankoen er opstået eller konstateret og med dette lands afgiftssats.

Eksempler

Et parti varer på 1.000 flasker spiritus sendes med lastbil fra Danmark til Frankrig via Tyskland.

Eksempel 1200 flasker stjæles fra lastbilen under et rasteophold i Tyskland. Inden transporten fortsætter mod Frankrig optages der politirapport. Vareafsenderen skal betale tysk spiritusafgift af de 200 flasker til den tyske afgiftsmyndighed.

Eksempel 2Ved lastbilens ankomst til den franske varemodtager konstateres en manko på 300 fl. Flaskerne er blevet stjålet under et eller flere rasteophold undervejs, men stedet for tyveriet kan ikke fastslås. Da mankoen er konstateret i Frankrig, og eftersom stedet for tyveriet ikke kan fastslås, skal vareafsenderen betale fransk spiritusafgift af de 300 flasker til den franske afgiftsmyndighed.

Eksempel 3Lastbilen med de 1.000 flasker forsvinder sporløst under transporten til Frankrig, og stedet for varesendingens forsvinden kan ikke fastslås. Vareafsenderen skal betale dansk afgift, medmindre det kan dokumenteres, enten at forsendelsen er foregået forskriftsmæssigt, eller at stedet for varesendingens forsvinden påvises (et andet EU-land, fx Tyskland eller Frankrig). Dokumentationen skal fremlægges inden for en frist på fire måneder fra enten datoen for varernes afsendelse eller datoen for SKATs underretning af vareafsenderen om mangelfuld kvittering på ledsagedokumentet, se EF-dom C-395/00 (2002-12-12). 

3 års-frist

Hvis det senest tre år efter datoen for ledsagedokumentets udarbejdelse påvises, i hvilket EU-land varerne rent faktisk er forsvundet, opkræver dette EU-land punktafgiften til den sats, der gjaldt på datoen for varernes afsendelse. Ved fremlæggelse af dokumentation for, at afgiften er betalt, godtgøres den oprindeligt betalte punktafgift.

Salg til ikke-registre-rede varemodtager

Vareafsenderens hæftelse betyder endvidere, at afsenderen skal betale afgift af varer, der er sendt eller udleveret til en modtager, som ikke er punktafgiftsregistreret eller ikke har stillet sikkerhed for afgiften inden afsendelsen, og hvor modtageren ikke kan eller ikke vil betale punktafgiften.

Sikkerhedsstillelse

Punktafgiftsregistrerede virksomheder skal for ubeskattede varer, der leveres til andre EU-lande, stille en generel sikkerhed for afgiften, se A.6 .

A.15.5.7 Modtagelse af varer

Ved køb af varer i andre EU-lande får varemodtageren sammen med varerne eksemplar 2, 3 og 4 af ledsagedokumentet.

Sikkerhedsstillelse

Virksomheder, der ikke er registreret som oplagshaver eller varemodtager , og som ønsker at købe varer hos en oplagshaver i et andet EU-land, skal til SKAT forudanmelde hvert enkelt køb og stille fuld sikkerhed for punktafgiften. SKAT vil herefter give virksomheden en attest om den stillede sikkerhed (blanket D 104 - Dokumentation for sikkerhedsstillelse for harmoniserede punktafgifter), som virksomheden i forbindelse med varekøbet skal fremlægge over for EU-oplagshaveren (vareafsenderen).

Tilsvarende gælder også for privatpersoner, medmindre den udenlandske virksomhed (sælger) er registreret i Danmark for betaling af dansk afgift af de pågældende varer (fjernsalg).

Moms

Privatpersoner, der køber varer i andre EU-lande, skal normalt ikke betale dansk moms af købet, se nærmere herom i Momsvejledningen F.1.5 og N.5.3 .

Kvittering for
modtagne varer

Modtageren skal senest den 15. i måneden efter, at varerne er modtaget, tilbagesende eksemplar 3 med kvittering for varernes modtagelse. Kvittering skal ske i overensstemmelse med rubrik C (bevis for modtagelse/udførsel) på ledsagedokumentet, dvs. at eksemplar 3 og 4 skal forsynes med modtagelsesbevis om

  • dato og sted for varernes modtagelse
  • evt. uoverensstemmelse mellem afsendte og modtagne varer
  • varemodtagerens underskrift.

Eksemplar 3 og 4 med virksomhedens kvittering skal indtil videre ikke indsendes til eller forevises for SKAT, medmindre denne anmoder om det.

Manko e.l.

En evt. manko i varesendingen eller anden uregelmæssighed af afgiftsmæssig betydning skal straks anmeldes til SKAT, og eksemplar 3 af ledsagedokumentet skal påtegnes af SKAT inden tilbagesendelsen til vareafsenderen. Om hæftelse for afgift, se A.15.5.6 .

Ingen ledsagedokument

Ankommer en varesending uden ledsagedokument, skal varemodtageren straks anmode afsenderen om at fremsende en kopi (pr. telefax e.l.). Samtidig skal varemodtageren underrette SKAT om det manglende dokument.

Ingen varer

Hvis en forventet forsendelse af varer ikke ankommer, skal varemodtageren straks underrette vareafsenderen og SKAT. Om hæftelse for afgift, se A.15.5.6.

A.15.5.8 Ikke-bestillingssvarende varer mv.

Hvis varerne ved modtagelsen viser sig at være fejlbehæftede , ikke at svare til de bestilte eller er leveret ved en fejltagelse, kan modtageren nægte at modtage varerne og returnere dem til afsenderen.

Hele forsendelsen

Ved returnering af hele forsendelsen skal modtageren ikke kvittere i rubrik C, men i stedet

  • i rubrik A (på forsiden) anføre: "TILBAGESENDELSE AF VARER"
  • i rubrik B (på bagsiden) anføre: navn og adresse på afsenderen, der således bliver den nye modtager af varerne, samt
  • i rubrik 9 og 11 ajourføre transportoplysningerne.

Oplysningerne skal anføres i eksemplar 2, 3 og 4, der alle skal følge varerne tilbage til afsenderen.

Del af forsendelsen

Ved returnering af en del af varerne skal modtageren

  • i rubrik C kvittere for de varer, som modtages (accepteres), samt
  • udfylde dokumentet i øvrigt som anført ved returnering af hele forsendelsen.
Eksemplar 2, 3 og 4 af dokumentet (originalen) følger varerne tilbage til afsenderen, men virksomheden skal kopiere dokumentet (eksemplar 2, 3 og 4) inden tilbagesendelsen. Kopi-dokumentet skal virksomheden bruge til at opfylde procedurereglerne for de varer, hvis modtagelse er godkendt.

A.15.5.9 Opgørelse over EU-handel

Virksomheden skal på grundlag af ledsagedokumenterne udarbejde lister over køb i og salg til andre EU-lande, se A.10.2.

A.15.6 Forsendelse af beskattede varer

A.15.6.1 Forenklet ledsagedokument

RDIR 92/12,
art. 7, og KFO 3649/92

Der skal ligeledes ved forsendelse af beskattede EU-punktafgiftspligtige varer til et andet EU-land udfærdiges et ledsagedokument. Beskattede varer er varer, der er overgået til frit forbrug i et EU-land, men som efterfølgende med henblik på erhvervsmæssig brug sendes til et andet EU-land.

Ledsagedokumentet for beskattede varer indeholder færre oplysninger end det administrative ledsagedokument.

Det forenklede ledsagedokument skal endvidere bruges ved forsendelse mellem EU-landene af fuldstændig denatureret alkohol, dvs. husholdningssprit og tilsvarende sprit i de øvrige EU-lande.

A.15.6.2 Blanket

Det forenklede ledsagedokument kan udfærdiges på en SKAT-blanket (EU-blanket) eller være et handelsdokument, fx faktura, men det forudsætter, at fakturaen indeholder mindst samme oplysninger tilhørende rubrikker (numre og overskrifter) som SKAT-blanketten.

Hvis der benyttes et handelsdokument, skal dette tydeligt mærkes med følgende meddelelse: "Forenklet ledsagedokument (punktafgiftspligtige varer) til afgiftskontrol."

Køb af blanket

SKAT-blanketten (22.069/A 129) kan fås elektronisk eller hos SKAT.

Antal eksemplarer

Blanketten er i 3 eksemplarer, hvor

  • eksemplar 1 - opbevares af afsenderen
  • eksemplar 2 - sendes sammen med varerne til modtageren og opbevares af denne
  • eksemplar 3 - sendes sammen med varerne til modtageren, som returnerer det til afsenderen med kvittering for varernes modtagelse.

Ledsagedokumentets eksemplar 2 og 3 skal fysisk følge varerne, så dokumentet under transporten på forlangende kan forevises myndighederne.

A.15.6.3 Afsendelse af varer

Udfyldning af blanket

Blanketten til forsendelse af beskattede varer skal udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen. På bagsiden af blankettens eksemplar 1 er der optrykte en vejledning om udfyldningen af de enkelte rubrikker.

Forud for afsendelsen af varerne skal der være indgivet angivelse til afgiftsmyndigheden i bestemmelseslandet og stillet sikkerhed for punktafgiften.

Kvittering

Hvis vareafsenderen skal bruge en kvittering til at få afgiftsgodtgørelse hos egne myndigheder, skal varemodtageren tilbagesende eksemplar 3 af ledsagedokumentet med kvittering for varens modtagelse. Der skal samtidig foreligge en påtegning eller attestation fra afgiftsmyndigheden i modtagerlandet på ledsagedokumentet, evt. i et særskilt dokument, at afgiften i modtagerlandet er eller vil blive betalt.

A.15.7 Afgiftsfritagelse til diplomater, organisationer mfl.

Virksomheder kan levere punktafgiftspligtige varer til diplomater, internationale organisationer o.l. her i landet uden afgift, hvis disse er berettiget til told- og afgiftsfrihed, se A.7.1.2.5 .

RDIR 92/12,
art. 23, nr. 1a

Virksomheder kan endvidere levere EU-punktafgiftpligtige varer uden afgift til diplomater, internationale organisationer o.l. i andre EU-lande, ligesom diplomater o.l. i Danmark kan få varer leveret uden afgift fra punktafgiftsregistrerede virksomheder i andre EU-lande.

Fritagelsesattest
KFO 31/96

Til dokumentation for varemodtagerens status som diplomat o.l. skal der over for virksomheden fremlægges en fritagelsesattest i to eksemplarer.

Fritagelsesattesten er en kombineret attest for moms- og punktafgiftsfritagelse, se nærmere om blanket og momsfritagelse i Momsvejledningen I.1.1.5 .

Leverancer til andre EU-lande

Fritagelsesattesten skal være attesteret af den kompetente myndighed i værtsmedlemslandet. Hvis virksomheden er i tvivl om rigtigheden af den fremlagte attest, herunder attesteringen af den kompetente myndighed, skal virksomheden rette henvendelse til SKAT.

Ved varernes levering skal det ene eksemplar af fritagelsesattesten følge det administrative ledsagedokument, se A.15.5 .

Til dokumentation for vareleverancen skal virksomheden i regnskabet opbevare det andet eksemplar af fritagelsesattesten og eksemplar 3 af ledsagedokumentet med modtagerens kvittering, se A.15.5.5 .

For øvrige punktafgiftspligtige varer (nationale afgifter) gælder de almindelige regler for dokumentation ved ubeskattet salg af varerne, se A.7.1.2.5 .

Leverancer fra andre EU-lande

Diplomater o.l. i Danmark, der ønsker at købe EU-punktafgiftspligtige varer hos leverandører i andre EU-lande, skal inden købet have fritagelsesblanketten attesteret af Udenrigsministeriet (Protokollen) eller af Forsvarskommandoen. Efter attestation udleveres fritagelsesblanketten til diplomaten o.l., der herefter sender den til leverandøren i udlandet.

Leverandøren af varerne skal udstede sædvanlig ledsagedokument, der sammen med fritagelsesattesten følger varerne til modtageren. Varemodtageren skal kvittere for modtagelse på ledsagedokumentets eksemplar 3 og straks tilbagesende dette til leverandøren, se A.15.5.5 .