Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag; 2003 - 2

M Lønindeholdelse af restancer til det offentlige

 

Ved lønindeholdelse forstås, at ToldSkat skriftligt pålægger en skyldners arbejdsgiver at indeholde en del af skyldnerens løn og afregne det indeholdte beløb til ToldSkat.

Lovbek. nr. 601 af 19. august 1998 indeholder regler om Det Fælles Lønindeholdelsesregister. I lovens § 2, nr. 4, er det blandt andet bestemt, at  Det Fælles Lønindeholdesregister skal modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) samt fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne. Ifølge lovens § 4 dækkes skattekrav forud for andre krav, hvis samtidig indeholdelse ikke er mulig. Derefter følger krav på underholdsbidrag. Øvrige krav dækkes i den rækkefølge, begæringen om lønindeholdelse modtages. Se endvidere afsnit F.3 i Inddrivelsesvejledningen.

M.1 Lovhjemlen

  Lønindeholdelse kan kun iværksættes, når der er udtrykkelig lovhjemmel til det.

Hjemmel til at foretage lønindeholdelse findes fx i KSL § 73, jf. lovbek. nr. 678 af 12. august 2002, der omhandler inddrivelse af personlige skatter mv. I opkrævningslovens § 14 (OPKL), jf. lov nr. 169 af 15. marts 2000, er der hjemmel til lønindeholdelse for krav omfattet af opkrævningsloven. Herudover er der i AMFL § 15, stk. 4, jf. lovbek. nr. 694 af 2. august 2002, og i en lang række særlove enten direkte hjemmel til lønindeholdelse eller henvisning til, at krav i den pågældende lov kan inddrives ved lønindeholdelse efter reglerne i KSL § 73.

M.2 Iværksættelse af lønindeholdelse

M.2.1 Krav, der kan lønindeholdes for

 

Lønindeholdelse kan kun iværksættes for krav, hvor det i lovgivningen positivt er nævnt, at inddrivelse kan ske på denne måde. KSL § 73, stk. 1, hjemler lønindeholdelse for indkomstskat til staten, for amtskommunal- og kommunal indkomstskat, for kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat, samt for kirkelige afgifter. Lønindeholdelsesadgangen omfatter ligeledes påløbne renter, gebyrer og tillæg.

KSL § 73, stk. 2, hjemler adgang til lønindeholdelse for skattebeløb efter KSL §§ 46 og 49, som arbejdsgiveren har været pligtig til at indeholde eller opkræve, samt for beløb, som arbejdsgiveren er pålagt at lønindeholde, men hvor indbetaling ikke er sket. Også tilknyttede gebyrer, tillæg og påløbne renter er der hjemmel til at foretage lønindeholdelse for.

Endvidere kan lønindeholdelse ske for AM-bidrag efter AMFL § 15, stk. 4, SP-bidrag efter ATP-lovens § 17 f, for toldkrav efter § 37, stk. 4, i toldloven, for momskrav samt for lønsumsafgift efter OPKL § 14.

Der er mulighed for lønindeholdelse for bøder efter SKL § 23 A, stk. 2, efter KSL § 79 A, efter OPKL § 18, stk. 4, og efter straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2.

I særlovgivningen er der fx hjemmel til lønindeholdelse for forfaldne, men ikke betalte afdrag på gæld til Statens Uddannelsesstøtte og ejendomsskat. Og i lov om dødsbo- og gaveafgift, jf. § 39, stk. 2 og 3, er der hjemmel til lønindeholdelse for bo- og gaveafgift.

M.2.2 Hvornår kan lønindeholdelse foretages

 

Af KSL § 73, stk. 1 fremgår, at lønindeholdelse kan foretages på det tidspunkt, hvor udlæg kan begæres. Efter retsplejelovens regler kan udlæg begæres, når der foreligger en restance, det vil sige ved udløbet af sidste rettidige betalingsdag. Lønindeholdelse skal derfor ikke afvente den i inddrivelseslovens § 9, jf. lovbek. nr. 572 af 20. juni 2001, foreskrevne forkyndelse eller bekendtgørelse.

Er sidste rettidige betalingsdag overskredet, kan lønindeholdelse iværksættes indtil fordringen er forældet eller bortfaldet.

Lønindeholdelse kræver ikke, at udlæg først har været forsøgt, ligesom et foretaget udlæg ikke er til hinder for, at der samtidig iværksættes lønindeholdelse.

M.2.3 Lønindeholdelse hos en skyldner under gældssanering

 

Højesteret har ved dom, jf. UfR 1987.755, fastslået, at skattemyndighedernes pålæg om lønindeholdelse under behandlingen af en gældssaneringssag ikke kunne omstødes efter KL §§ 72 og 74, da lønindeholdelse ikke er omfattet af disse regler.

Højesterets dom betyder, at lønindeholdelse begæret inden gældssaneringssagens indledning kan fortsættes, ligesom der kan iværksættes indeholdelse efter sagens indledning. Den anmeldte restance skal reduceres med de beløb, som inddrives ved lønindeholdelse, jf. UfR 2001.2143 VLK. Efter gældssaneringskendelsens afsigelse kan der kun foretages lønindeholdelse for krav, som ikke er omfattet af kendelsen og for forfaldne, men ikke betalte afdrag i følge kendelsen.

M.2.4 Lønindeholdelse hos en skyldner under betalingsstandsning

 

Uanset om der er anmeldt betalingsstandsning til skifteretten, kan der ske lønindeholdelse. Det gælder både for en påbegyndt lønindeholdelse og for iværksættelse af en ny lønindeholdelse.

M.2.5 Lønindeholdelse hos en skyldner under konkurs

 

Er der afsagt konkursdekret for en skyldner, omfatter konkursen (boet) skyldnerens formue på tidspunktet for konkursdekretets afsigelse, og hvad der under konkursen tilfalder skyldneren, jf. KL § 32.

Skyldnerens indtægter ved egen virksomhed, og hvad der træder i stedet for, er dog ikke omfattet af konkursen, jf. KL § 33.

Selv om konkursdekret er afsagt, kan en påbegyndt lønindeholdelse fortsættes, og der kan iværksættes en ny indeholdelse. Den anmeldte restance skal nedskrives med det beløb, som inddrives via lønindeholdelse.

Konkursen frigør ikke skyldneren for den ufyldestgjorte gæld. Lønindeholdelse kan derfor efter konkursens afslutning foretages for den ufyldestgjorte del af fordringen.

M.2.6 Lønindeholdelse hos en skyldner under akkord

 

KL § 171, stk. 1, forbyder foretagelse af udlæg og arrest efter åbning af akkordforhandlinger. Bestemmelsen nævner ikke lønindeholdelse.

Østre Landsret undlod ved dom, jf. UfR 1983.252, at underkende en foretagen lønindeholdelse.

Efter akkordens åbning kan en påbegyndt lønindeholdelse derfor fortsættes, og en ny indeholdelse kan iværksættes. Lønindeholdelse kan ske både for krav, som er omfattet af tvangsakkorden og for krav, som ikke er omfattet af akkorden.

Foretages lønindeholdelse for krav omfattet af akkorden, skal den anmeldte fordring nedskrives med det indeholdte beløb.

Efter stadfæstelse af tvangsakkorden kan lønindeholdelse kun ske for krav, som ikke er omfattet af akkorden. Misligholder skyldneren akkorden, uden at denne ophæves, kan forfaldne - men ikke betalte afdrag - ligeledes inddrives ved lønindeholdelse.

M.3 Ydelser, der kan foretages lønindeholdelse i

M.3.1 KSL § 73, stk. 1: Arbejdsvederlag

 

KSL § 73, stk. 1 og 4, opregner de ydelser, hvori lønindeholdelse kan ske.

Det drejer sig efter KSL § 73, stk. 1, om løn, provision eller andet arbejdsvederlag, samt forskudsvis udbetaling heraf, og endelig A-indkomst, der hidrører fra partsfiskeri.

Er der tale om arbejdsvederlag, kan ydelsen gøres til genstand for lønindeholdelse, uanset om vederlaget er B-indkomst.

Lønindeholdelse kan også foretages i løn, som udbetales, mens der afholdes ferie og i feriegodtgørelse. Indeholdelsen skal foretages ved godskrivning af feriegodtgørelsen. Denne sker hver måned, jf § 22, stk. 2 og 4, i bek. nr. 980 af 16. novomber 2001 om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. Grundlaget for lønindeholdelse er det udbetalte eller godskrevne arbejdsvederlag efter fradrag af A-skat, AM-bidrag, SP-bidrag, ATP-bidrag samt arbejdsgiverens pensionsindbetaling, hvis den er omfattet af PBL § 19.

Der kan således indeholdes i visse løntillæg, fx tantieme, gratiale samt overarbejdsbetaling.

Skatteværdien af fri bil samt fri kost og logi kan derimod ikke gøres til genstand for lønindeholdelse.

I beregningsgrundlaget skal heller ikke medtages beløb, der ved lønforskrivning efter tjenestemandslovens § 57 indeholdes i løn til dækning af tjenestemandslån, jf. UfR 1991.49 ØLD.

Beløb, der ikke udbetales til lønmodtageren, men som i stedet betales af arbejdsgiveren til tredjemand på den pågældende lønmodtagers vegne, indgår i grundlaget for lønindeholdelse. Det gælder arbejdsgiverens betaling af lønmodtagerens private udgifter, fx pensionsindbetalinger, der ikke er omfattet af PBL § 19, jf. lovbek. nr. 773 af 13. september 2002. Godtgørelse for merudgifter, fx skattefri befordringsgodtgørelse, skattegodtgørelse og udlæg efter regning, kan derimod ikke gøres til genstand for lønindeholdelse.

De afgørende kriterier for, hvilke tillæg der kan foretages lønindeholdelse i, er, om ydelsen er eller kan sidestilles med et arbejdsvederlag, og om den efter sin art udbetales. Der kan således ikke lønindeholdes i vederlag for udgifter, der er forbundet med tjenesten, og som ikke udbetales eller godskrives lønmodtageren.

M.3.2 Lønmodtagere aflønnet med drikkepenge

 

I ansættelsesforhold, hvor arbejdstageren lønnes med drikkepenge, der ansættes til en bestemt brøkdel af det beløb, som arbejdstageren indtjener på arbejdsgiverens vegne, gælder reglen i KSL § 73, stk. 6.

Lønindeholdelse foretages i disse tilfælde ved, at arbejdsgiveren skriftligt pålægges ved hver afregning med arbejdstageren at afkræve det beløb, som skal dække lønindeholdelsen.

Reglen i KSL § 73, stk. 3, skal respekteres også ved indeholdelse i drikkepenge. Hvor meget, der kan indeholdes, beregnes ud fra det beløb, hvormed drikkepengene medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Hvis lønmodtageren vægrer sig ved at indbetale det beløb, som arbejdsgiveren er pålagt at indeholde, kan denne uanset gældende opsigelsesvarsel afskediges med øjeblikkeligt varsel, jf. KSL § 73, stk. 6.

Lønmodtageren underrettes skriftligt om lønindeholdelsen og om muligheden for afskedigelse i tilfælde af manglende afregning.

M.3.3 KSL § 73, stk. 4: Ventepenge, pensioner mv.

 

Efter KSL § 73, stk. 4, kan der foretages lønindeholdelse i ventepenge, pension og lignende understøttelser, der udredes af statskassen, kommunale kasser og andre offentlige eller private kasser. Forinden lønindeholdelse iværksættes i disse ydelser, skal inddrivelsesmyndigheden vurdere, om der er særlige hensyn, der taler imod en sådan lønindeholdelse. Inddrivelsesmyndigheden har således en skærpet pligt til at foretage en konkret vurdering af skyldnerens betalingsevne ud fra en formodning om, at der i sådanne situationer sædvanligvis ikke foreligger tilstrækkelig betalingsevne. KSL § 73, stk. 4 omfatter endvidere blandt andet folkepension, førtidspension, efterløn, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge og tjenestemandspensioner.

Der kan ikke foretages lønindeholdelse i forsikringsydelser, der udbetales fra forsikringsselskaber, jf. Inddrivelsesvejledningens afsnit F.3.4.2.

Derimod kan lønindeholdelse foretages i ægtefællepension, jf. UfR 1988.756 ØLD, som anerkendte lønindeholdelse i en ægtefællepension, idet retten fandt, at kapitalgrundlaget for ydelserne var tilvejebragt på den for pensioner sædvanlige måde.

Ved SD-cirk. 1979-3 og SD-cirk. 1984-5 om stipendier fra Statens Uddannelsesstøtte (SU) samt TSS-cirk. 1994-3 om kontanthjælp efter bistandslovens §§ 37 A, 43 og 47 A, nu §§ 34 og 86 i lov nr. 614 af 26. juni 2001 om aktiv socialpolitik, er det bestemt, at indeholdelse som udgangspunkt ikke skal ske i sådanne ydelser, selv om de efter deres art er omfattet af KSL § 73, stk. 4. Se endvidere UfR 1999.1700 HRD om beregning af betalingsevne i den forbindelse.

Lønindeholdelse kan ikke ske i ydelser, der tilkommer skyldnerens ægtefælle. Inddrivelse af skyldnerens restance hos ægtefællen må derfor eventuelt ske efter reglerne i KSL § 72, stk. 2, om subsidiært udlæg.

M.4 Forholdet til forældelse

 

Begæring om lønindeholdelse kan tidligst fremsættes ved udløbet af sidste rettidige betalingsdag.

Retten til at begære lønindeholdelse for et krav bevares så længe selve kravet ikke er forældet eller bortfaldet.

Statslige og kommunale skatte- og afgiftskrav forældes efter 1908-lovens § 1, nr. 4, på 5 år. Forældelsesfristen regnes fra forfaldsdagen og indtræder, medmindre skyldneren inden fristens udløb erkender at skylde beløbet, eller kreditor foretager retslige skridt mod skyldneren.

Fremsendelse af en begæring om lønindeholdelse er ikke et retsskridt, der afbryder forældelsen, jf. UfR. 1998. 1708 VLK. Baggrunden herfor er, at der ikke i forbindelse med en lønindeholdelsesbegæring sker en formel tilsigelse af skyldneren som ved udlæg, ligesom skyldneren ikke har samme mulighed for at indbringe lønindeholdelsen for fogedretten.

M.5 Lønindeholdelsesprocenten

 

Det fremgår af KSL § 73, stk. 3, at lønindeholdelsen højst kan udgøre 20 pct. af lønudbetalingen efter fradrag af den i KSL §§ 46 og 49 indeholdte skat. I praksis er grundlaget for lønindeholdelsen indkomsten efter fradrag af A-skat, AM-bidrag, SP-bidrag, ATP-bidrag samt arbejdsgiverens pensionsindbetaling, hvis den er omfattet af PBL § 19, jf. ovenfor under afsnit M.3.1. Der skal ikke foretages andre fradrag, før indeholdelsesbeløbet beregnes.

Procentsatsen kan ikke forhøjes i tilfælde, hvor der ikke indeholdes A-skat, fx fordi skyldneren har frikort eller udelukkende optjener B-indkomst. I disse tilfælde er beregningsgrundlaget bruttolønnen efter AM-bidrag og SP-bidrag.

Inddrivelsesmyndigheden skal altid iagttage princippet om trangsbeneficiet, når lønindeholdelsesprocenten skal fastsættes. Dette princip er fastslået i KSL § 73, stk. 3, og i RPL § 509, jf. lovbek. nr. 777 af 16. september 2002, således at der skal overlades skyldneren det nødvendige til eget og familiens underhold. Som udgangspunkt anvendes de samme indkomstkriterier mv. som ved gældssanering. Se endvidere afsnit F.1 og F.3.6. i Inddrivelsesvejledningen om betalingsevnevurdering og lønindeholdelse.

M.5.1 Indeholdelse med op til 15 pct.

  For så vidt angår indeholdelse efter KSL § 73, stk. 1, er der ved fastsættelsen af en lønindeholdelsesprocent på op til 15 pct. som udgangspunkt taget hensyn til, at skyldneren ikke må fratages sit eksistensgrundlag. Konsekvensen er, at indeholdelse kan foretages med 15 pct., men at der efter en konkret vurdering kan indeholdes med en lavere procentsats, idet inddrivelsesmyndigheden ud fra de foreliggende oplysninger om skyldnerens og dennes husstands indkomst-, bolig- og formueforhold må vurdere, hvor meget der skal overlades skyldneren til eget og familiens underhold, jf. Inddrivelsesvejledningens afsnit F.1 vedrørende vurdering af betalingsevne i forbindelse med lønindeholdelse.

Ønsker inddrivelsesmyndigheden at foretage lønindeholdelse efter reglen i KSL § 73, stk. 4, må der ikke være særlige hensyn, som taler imod det. Myndigheden skal derfor foretage en vurdering af skyldnerens betalingsevne og herudfra vurdere, hvor meget der kan fratages ved lønindeholdelse.

M.5.2 Indeholdelse med mere end 15 pct.

 

Den maksimale lønindeholdelsesprocent er 20 pct., jf. KSL § 73, stk. 3. Det vil sige, at selv om skyldneren har en betalingsevne på mere end 20 pct., er det ikke lovligt at fortage lønindeholdelse udover 20 pct. Foretages lønindeholdelse med en procentsats mellem 15 og 20 pct., skal inddrivelsesmyndigheden i hvert enkelt tilfælde foretage en nærmere vurdering af, om der overlades skyldneren de nødvendige midler i henhold til trangsbeneficiet, som omtalt i afsnit M.5.1. Til brug for denne vurdering skal inddrivelsesmyndigheden have aktuelle oplysninger, som entydigt peger på, at en sådan lønindeholdelse vil være forsvarlig. Oplysningerne kan fx indhentes fra skyldneren selv.

M.6 Betaling

M.6.1 Inddrivelsesmyndigheden

 

Efter § 2, nr. 4, i lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister skal Told- og Skattestyrelsen, som administrator for Det Fælles Lønindeholdelsesregister, modtage indbetalinger fra den indeholdelsespligtige samt fordele og afregne indbetalingerne til myndighederne.

M.6.2 Indbetalingsfrist

 

Beløb, der indeholdes i løn mv., forfalder til betaling den 1. i den kalendermåned, der følger efter tidspunktet for indeholdelsen, og skal betales senest den 15. i forfaldsmåneden, jf. KSLbek. § 33, stk. 3. Som eksempel kan nævnes, at beløb, som indeholdes i januar, forfalder til betaling den 1. feb. og skal afregnes til Det Fælles Lønindeholdelsesregister senest den 15. feb.

Falder den sidste rettidige betalingsdag på en helligdag, lørdag eller søndag, forlænges fristen til den følgende hverdag, jf. KSLbek. § 33, stk. 4 og OPKL § 2, stk 3.

M.6.2.1 Morarenter

 

Ved for sen betaling skal der betales morarenter, som for tiden udgør 0,8 procentpoint for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. OPKL § 7.

M.6.2.2 Hæftelses- og straffebestemmelser

 

Af KSL § 73, stk. 10, fremgår, at den indeholdelsespligtige kan pålægges ansvar for en række forhold.

M.6.2.2.1 KSL § 69: Hæftelse

 

Arbejdsgiveren hæfter direkte over for det offentlige for såvel indeholdte, men ikke afregnede beløb, som for beløb, der burde være indeholdt.

Sådanne beløb kan derfor inddrives efter reglerne i INDL, jf. KSL § 72. Adgangen til lønindeholdelse gælder også for renter, gebyrer mv.

Hæftelse for undladelse af at efterkomme et pålæg om lønindeholdelse eller indeholdelse af et for lille beløb forudsætter, jf. KSL § 69, at den indeholdelsespligtige har udvist forsømmelighed. Det er efter loven den indeholdelsespligtige, som har bevisbyrden for, at denne ikke har udvist forsømmelighed (dvs. omvendt bevisbyrde). I praksis har det imidlertid vist sig, at bevisbyrden er pålagt skattemyndighederne.

M.6.2.2.2: Strafansvar

 

Undladelse af at efterkomme et pålæg om lønindeholdelse kan straffes med en bøde, jf. KSL § 74, stk. 1, nr. 1.

Afregnes et indeholdt beløb ikke rettidigt, kan der pålægges en bøde beregnet efter samme principper, som gælder for manglende afregning af A-skatter, jf. OPKL § 17 og 18, jf. afsnit L.3.2. For samtlige nævnte strafbestemmelser gælder, at der kun kan gøres ansvar gældende, hvis den indeholdelsespligtige har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.

Straffesager rejses i praksis primært i forbindelse med manglende overholdelse af reglerne om A-skat. Det vil dog kunne forekomme, at der rejses tiltale for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

M.7 Arbejdsgiverens underretnings- og opbevaringspligt mv.

M.7.1 Hvem er arbejdsgiver

 

Det er skyldnerens arbejdsgiver, som med hjemmel i KSL § 73, stk. 1, kan pålægges at foretage lønindeholdelse.

Det er af betydning, om arbejdsforholdet har været af en vis varighed, eller om der kun er tale om levering af enkeltstående tjenesteydelser.

I tilfælde, hvor arbejdet udføres som led i skyldnerens selvstændige virksomhed, er lønindeholdelse udelukket.

Det kan have vejledende betydning, om der skal indeholdes A-skat af beløb, som udbetales til skyldneren.

For at foretage lønindeholdelse, skal arbejdsgiveren have hjemting her i landet, eller denne skal lade lønudbetaling ske via en befuldmægtiget, som har hjemting her i landet. Om hjemting se RPL §§ 235-240 og afsnit C.1.1.1. Lønindeholdelse kan således ikke ske ved fremmede landes diplomatiske repræsentationer i Danmark.

Derimod er det uden betydning, om skyldneren har hjemting i Danmark, eller om denne er skattepligtig af indtægten i Danmark, når blot udbetalingen foretages af en person, som har hjemting her, og som på grund af status som arbejdsgiver kan pålægges indeholdelsespligt.

Ved en udlægsforretning har skyldneren pligt til at give regionen oplysning om, hvem hans arbejdsgiver er, jf. RPL § 497, stk. 1. Nægtelse straffes med bøde mv.

M.7.2 Arbejdsgiverens pligter

 

Den indeholdelsespligtiges pligter i forbindelse med lønindeholdelse er bl.a. reguleret i KSL § 73, stk. 8, i KSLbek. §§ 33-35 og i § 5, jf. bekendtgørelse om opkrævning af skatter og afgifter mv. (OPKLbek.) nr. 981 af 16. november 2001. Hvis en arbejdsgiver modtager begæring om indeholdelse for en person, som ikke er beskæftiget hos den pågældende, skal dette meddeles Det Fælles Lønindeholdelsesregister inden 5 dage. Ophør af arbejdsforhold skal ligeledes meddeles Det Fælles Lønindeholdelsesregister inden 5 dage efter ophøret, hvis der er begæret lønindeholdelse for en restance, som ikke er fuldt afviklet.

Arbejdsgiveren kan tilbageholde en administrationsgodtgørelse på 20 kr. pr. løntræk. Godtgørelsen kan ikke overstige 20 kr. om måneden, jf. Finansministeriets bek. nr. 1128 af 18 december 1997 om administrationsgodtgørelse og beløbsgrænse i forbindelse med lønindeholdelse.

Endelig skal en indeholdelsespligtig besvare skriftlige henvendelser fra vedkommende kommune eller region angående pålæg om lønindeholdelse, senest 14 dage efter forespørgslen, jf. KSLbek. § 34.

Regnskabsmateriale vedrørende indeholdelsen skal opbevares i 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor indeholdelsen er foretaget, jf. KSLbek. § 35.

Stikordsregister

 

A

A-indkomst A.1.2, C.1, F.1.2, H.2.2, I.2.2.1

- opgørelse F.3.2

A-kasser F.1.5.1.1

A-skat A.1.2

- beregning F.1

Advokater B.2.1

Afdækkede ordninger B.3.4

Afgiftspligtige udbetalinger

- oplysningspligt I.2.3

Afgivelse af oplysninger I.3

Afgørelser J.3

- angivelse og betaling J.3.3.3.2

- hæftelse J.3.3.3.4

- indeholdelse J.3.3.2

- ligningsmyndighedens afgørelse J.3.2

- oplysningspligt J.3.3.3.3

- regionens afgørelse J.3.1

- registrering J.3.3.3

Afkald på indtægt A.4

Afmeldelse E.2.4.3

Afspadsering F.4.3

Afstemning

- regnskab H.2.3

Agent honorar B.2.7

Ajourføring

- regnskab H.1.3

Akkord

- lønindeholdelse M.2.6

Akkordfortjeneste B.1.2

Aktiekøberetter, tegningsretter

- oplysningspligt I.2.2.10

Aktieløn

- afgiftsberigtiget I.6

- aktieoptioner i ansættelsesforhold B.1.9.5

- deponeringsmodellen B.1.9

- medarbejderaktieordninger B.1.9.1, B.1.9.2

- medarbejderobligationsordninger B.1.9.3

Aktiveringsfond A.2.1

Aktier og anparter I.2.2.10, I.3.2

Alkoholafvænning B.1.6.20

AM-bidrag A.2.1

- beregning F.2

- fratrædelsesgodtgørelser D.2.4

- internationale forhold C.1, C.2

- pension B.3

- ægtefæller til udsendte medarbejdere B.1.10.1

AM-indkomst A.2.2, H.2.1, H.2.2

Amba (andelsselskab)

- registrering E.2.4.2

Ambassadepersonale C.1.2.5

Ambassader

- AM-bidrag for ansatte B.1.1.2

Angivelse

- ikke rettidig G.5.1, L.3.3

- klage J.3.3.2

- rettidig G.4, G.7

- udsendelse G.3, G.7.2

Ankenævnet for Bidrag til Arbejdsmarkedsfondene J.3.3.8

Ansættelsesforhold

- PBL § 19 B.1.10.1

Arbejdsdragt/uniform B.1.6.14

Arbejdsdusør

- formidlet døgnophold B.6.3

Arbejdsgiver

- dansk C.1.1.1

- dansk, ved arbejde i udlandet C.2.1

- udenlandsk C.1.1.1

- udenlandsk, ved arbejde i udlandet C.2.1

Arbejdsgiveradministreret pensionsordning G.10.2

Arbejdsgiverbetalte personalegoder B.1.6.21

Arbejdsgiverbetalte sundhedsudgifter B.1.6.20

Arbejdsløshedskasser

- bidrag I.2.5

- oplysningspligt I.2.5

Arbejdsløshedspenge

- lønmodtagere B.5.1.1

- selvstændige B.5.1.2

Arbejdsmarkedets Tillægspension/ATP B.3.4.2, I.1

Arbejdsmarkedsbidrag A.2.1

Arbejdsmiljøloven

- unge i arbejde B.6.2.1

Arbejdsskade B.1.5.3

Arbejdsudleje C.1.1.2

- angivelse og betaling G.8

- beregning F.4.5

- i udlandet C.2.4

- indeholdelse D.5.1

- oplysningspligt I.4.4

Arbejdsvederlag

- lønindeholdelse M.3.1

Arrangører

- indeholdelsespligt D.11

Artister B.2.3.2

- internationale forhold C.1.1.3

Assurandører B.2.8

Asylansøgere C.1

ATP/Arbejdsmarkedets Tillægspension B.3.4.2, I.1

ATP-loven B.1.1.1, C.1

Avis B.1.6.9

 

B

 

B-indkomst A.1.2, I.2.2.2

B-skat A.1.2

Bagatelgrænsen

- personalegoder B.1.6

Bagudløn F.1.3, G.7.1

Barselsdagpenge

- fri fordeling, ægtefælle B.7.4

- lønaftale, ægtefælle B.7.3

- lønmodtager B.1.2.1

- medarbejdende ægtefælle B.7.2

- selvstændigt erhvervsdrivende B.1.2.1.1

Befordringsgodtgørelse B.1.7.1.2

- arbejdsplads B.1.7.1.2

- undervisning B.1.7.1.2

Befuldmægtiget C.1.1.1, C.1.2.1, I.1

Begrundelse J.3.1.2

Begrænset skattepligt C.1.1, C.2

- pension B.3.5.2

Beklædning

- formidlet døgnophold B.6.3

Beregning F

- AM-bidrag F.2

- A-skat F.1

- fradrag F.1.5.1.1

- SP-bidrag F.3

Bestyrelseshonorar B.2.1

- fra udlandet C.5.2

- internationale forhold C.4.2

Betaling

- ikke rettidig G.6, G.7.3, L.3.2

- klage J.3.3.2

- rettidig G.4, G.7

Betalingsstandsning

- lønindeholdelse M.2.4

Betjeningsafgift B.1.8.4

Bevilling

- autorisation mv. D.3.5

- indeholdelsespligt D.3.5

Biblioteksafgifter B.2.3.1, B.2.3.4

Bidragsgrundlag

- arbejdsgiver A.2.2

- lønmodtager A.2.2

- klage J.3.3.2.1

- regnskab H.2.1, H.2.2

Bidragspligt

- arbejdsgiver A.2.2

- bidragsfritaget B.1.1.2

- klage J.3.3.2.1

- lønmodtagere A.2.2, B.1.1.2

Bidragssatser A.2.2

Bikort F.1.5.2

Bonus B.1.2

- honorar B.2.9

Bopæl C.1, C.2

Bortfaldet ferie B.1.3.4

- erstatning B.1.3.4

Bortseelsesret F.3.2

- PBL § 19 B.1.10.1

Brugsrettigheder

- oplysningspligt I.2.2.11

Bruttobeskatning

- angivelse og betaling G.9

- beregning F.4.7

- KSL § 48 E C.1.2.4

Bruttotrækkort F.1.4.1

Bygge- og anlægsarbejde

- i Danmark C.1.1.1, C.3.1

- i udlandet C.3.2

Bødeforelæg

- administrativ afgørelse L.8.1

- endelig afgørelse L.8.3

- udfærdigelse L.8.2

Børn F.3.3

Børns indkomst B.6

- arbejdsindtægt B.6.2, F.3

- beskatning B.6.1

- forældres løn til deres børn B.6.2.2

- lommepenge til børn i formidlet døgnophold B.6.3

 

C

 

Chauffør B.1.6.1

Civile værnepligtige

- militærnægtere B.1.8.2

Civilløn under militærtjeneste B.1.8.3

Computer

- oplysningspligt I.2.2.2

Culpa

- erstatningsansvar K.4

CPR-nummer

- indberetning A.5.2

CVR-nummer E.2.3

 

D

 

Dagbøder

- kontrol J.1.3

Dagpenge

- ledighed, sygdom, barsel B.1.2.1, F.1.5.1

- selvstændigt erhvervsdrivende B.1.2.1.1

Dagpengefond A.2.1

Dagpengerefusion B.1.2.1

Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) B.1.1.2, C.1.1.5

Danske skibe C.1.1.5, C.2.10

Danske fly C.1.1.5

Danskere i udlandet C.2

Delpension B.5.4

Delregistrering E.2.3.3

Den Sociale Sikringsstyrelse

- klage J.3.3.2

Diplomater B.1.1.2, C.1.2.5

Direktører, hovedaktionærer

- oplysningspligt I.2.2.3, I.3.2

Discjockeys B.2.4

Dobbeltbeskatningsoverenskomster C.1, C.2

Dobbeltdomicil C.1.2

Domsmænd B.2.14

Domstolsprøvelse J.3.3.4

Driftsform

- registrering E.2.4.2

- ændring af E.2.4.2

Drikkepenge B.1.2, B.1.8.4

- lønindeholdelse M.3.2

Dødsfald B.1.11.6, F.3.3, G.5.2

Døgnophold B.6.3

 

E

 

Edb-angivelse G.3

Edb-indberettere G.4, G.7.1

EF-forordning 1408/71 C.1, C.2, C.6.1, C.6.3

Efterangivelse G.5.2

Efterbetalinger B.1.11.3

Efterløn B.5.5, F.1.5.1.1

Ejendomsadministration

- indeholdelsespligt D.3.3

Eksperter fra udlandet

- KSL § 48 E C.1.2.4, G.9

Elektroniske skattekortoplysninger F.1.4.1.1, L.3.5, L.4.2

Éngangsvederlag

- konkurrenceklausuler B.1.5.5

Enkeltregistrering E.2.2.1

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen E.2.4.2

Erhvervssystemet E.1.1

Erstatning K.4.2

Erstatningsansvar

- culpa K.4

Erstatningsbeløb for tabt arbejdsfortjeneste B.1.5.3, B.1.11.5

- oplysningspligt I.2.2.9

Europaparlamentet

- indeholdelsespligt D.3.7

 

F

 

Faglige kontingenter

- oplysningspligt I.2.4

Fast driftssted C.1.1.1, C.1.2.1

- i udlandet C.2.2

Fejltællingspenge B.1.5.4

Ferie med løn B.1.3.2, F.1.5.1.1, F.4.3

Ferie uden løn B.1.3.1

Feriedagpenge B.1.2.1

Feriegodtgørelse B.1.3, F.4.3

- beregning af fradrag F.4.3

- fratrædelse B.1.3.2, F.1.5.1

- indeholdelsestidspunkt F.1.5.1, F.4.3

- overgang til anden stilling B.1.3.3, F.4.3

Ferietillæg B.1.2

Ferietilskud

- formidlet døgnophold B.6.3

Finansielle aktiver i udlandet

- oplysningspligt I.5

Finansstyrelsen M.6

Firmabil B.1.6.1

- oplysningspligt I.3.2

- værdiansættelse B.1.6.1

Flyttegodtgørelse B.1.5.1

Folkepension B.3.2

- hjælpe- og understøttelsesfond B.1.10.2

Fonde B.1.2.2

Foreløbig fastsættelse G.5.1

Foreninger

- indeholdelsespligt D.8

Forfatterrettigheder B.2.3.4

Forhøjelse af trækprocent F.1.5.4

Formidlet døgnophold B.6.3

- arbejdsdusør B.6.3

- beklædning B.6.3

- ferietilskud B.6.3

- gaver B.6.3

- kostpenge B.6.3

- lommepenge B.6.3

Formkrav

- regnskab H.1.4

Forsikrings- og pensionsordninger B.1.10

Forsikringsselskaber

- oplysningspligt I.2.3

Forskere fra udlandet C.1.2.2

- KSL § 48 E C.1.2.4, G.9, F.4.6

Forskere og lærere fra Danmark C.2.8

Forskrifter, overtrædelse L

Forsvarerbistand L.8.6

Forsømmelighed K.2.2

Fortrydelse L.8.7

Forudløn F.3.3, G.7.1

Forældelse K.4.2

- lønindeholdelse M.4

- strafansvar L.9

Forældreorlovsydelse B.7.2, B.7.3, B.7.4

Forældres løn til deres børn B.6.2.2

Fotomodeller B.2.5

Fradrag F.1.5.1.1

Fradragsret K.4.1

Fraflytning

- skatteflugtsregler B.1.10.1

Fratrædelse

- ferie med løn B.1.3.2

- skattekort F.1.5.1

Fratrædelsesgodtgørelse B.1.11.2

- arbejdsgivers pensionsbidrag B.1.10.1

- jubilæumsgratiale, regnskab H.2.1

- jubilæumsgratiale, oplysningspligt I.2.2.6

- oplysningspligt I.2.2.6, I.3.2

Fremrykket afregning G.7

Fri bil B.1.6, H.2.2

- værdiansættelse B.1.6.1

Fri bolig B.1.6.4

Fri fordeling

- ægtefælle B.7.4

Fri kost og logi B.1.6.10, H.2.2

Fri telefon B.1.6.2, H.2.2, I.2.2.3

Fri undervisning B.1.6.18

Fribolig

- helårsbolig B.1.6.4

- sommerbolig B.1.6.5

- studerende B.4.4

Frikort F.1.5.3

- befordring B.1.6.15

- oplysningspligt I.3.2

Frirejser B.1.6.17

Fritagelse for AM-bidrag og SP-bidrag

- internationale forhold C.1, C.2

Fuld skattepligt C.1, C.1.2, C.2

Færøerne C.2.7

Førtidspension B.3.3

 

G

 

 

Gaver B.1.4, B.1.6.21

- formidlet døgnophold B.6.3

Gebyr

- foreløbig fastsættelse G.5.1

Globalindkomstprincip C.1, C.2

Godtgørelse

- af telefonudgifter B.1.6.3

- flyttegodtgørelse B.1.5.1

- fra arbejdsgiver B.1.5

- fra arbejdsgiver B.1.5.1

Grundbilag H.3

Gruppelivsforsikringer B.1.10.3, I.2.3

Grænsegængere

- fra Danmark C.2.5

- fra udlandet C.1.1.7

Grønland C.2.6

Grønlandsk kildeskat D.4, G.12

Gældssanering, lønindeholdelse M.2.3

Gæsteforskere fra udlandet C.1.1.1

 

H

 

Helårsbolig B.1.6.4

- oplysningspligt I.3.2

Hjemmearbejde

- børn B.6.2.1

Hjemmearbejdspladser B.1.6.19

Hjemmeværnspersonel B.1.8.1

Hjemting C.1.1.1, C.1.2.1

Hjælpe- og understøttelsesfonde B.1.10.2

Hjælpekonti H.2

Hong Kong søfolk C.1.1.5

Honorar B.1.2, B.2

- advokat B.2.6

- agent B.2.7

- bonus B.2.9

- efterlevende efter honorarmodtagere B.2.12

- fra udlandet C.5.2

- indtægt ved partsfiskeri B.2.13

- internationale forhold C.4.2

- kursushonorar B.2.10

- oplysningspligt I.2.2.2

- revisor B.2.6

- vederlag til domsmænd og nævninge B.2.14

- vikarer B.2.11

Hovedaktionærer

- oplysningspligt I.2.2.3

Hovedaktionærens børn B.6.2.2

Hovedbeskæftigelse

- skattekort F.1.5.1

Hovedkort F.1.5.1

Hundeførertillæg B.1.5.4

Hushjælp B.1.2

Hvervgiver B.1.1.1

Hædersgaver

- oplysningspligt I.2.2.5

Hæftelse A.1.4, A.2.4, K.1

- den indeholdelsespligtige K.2.1, K.2.2

- forskellige driftsformer K.2

- lønindeholdelse M.6.2.2.1

- lønmodtager K.2.1, K.2.2

- klage J.3.3.3.4

 

I

 

Identifikationsoplysninger I.1

Immaterielle rettigheder B.2.3.4, I.2.2.4

Indberetning

- identitet på A-indkomstmodtager I.4.3

Indbetalingskort G.3, G.7.2

Indeholdelse D.2

- A-skat A.1.3, D.2.1, H.2.2

- AM-bidrag D.2.2, H.2.2

- manglende indeholdelse L.3.1, L.4.1

- SP-bidrag D.2.3

Indeholdelsespligtige

- arbejdsgivere D.2.1

- hvervgivere D.2.5

- pensionsinstitutter D.2.6

- strafansvar L.3

- virksomheder D.2

Indeholdelsestidspunkt F.1.3, F.2, F.3

Indeksordninger B.3.4.5

Inkompentence J.2.3

Interessentskab

- børns indkomst B.6.2.2

Internationale organisationer

- arbejde i Danmark C.1.2.5

- arbejde i udlandet C.2.11

Internet

- angivelse og betaling G.4

 

J

 

Jubilæumsgratialer B.1.4

- arbejdsgivers pensionsbidrag B.1.10.1

- fratrædelsesgodtgørelse, oplysningspligt I.2.2.6, I.3.2

- fratrædelsesgodtgørelse, regnskab H.2.1

 

K

 

Kapitalpensionsordninger B.3.4.6

Kildeskat A.1

- til Grønland D.4, G.12

Kilometerpenge B.1.5.4

Klage J.3.1.2, J.3.3

Kompetenceregler J.2.1

- strafansvar L.10

Koncertbureauer

- indeholdelsespligt D.11

Konkurrenceklausul B.1.5.5, B.1.10.1

Konkurs

- lønindeholdelse M.2.5

- registrering E.2.4.3.2

Konkursbo

- indeholdelsespligt D.9

- registrering E.1.1.1

Konsulent B.2.2

Konsulenthonorar

- konsulentreglen C.4.2

Kontanthjælp og forsørgelsesydelser efter den sociale lovgivning B.5.6

- aktivering B.5.6.4

- hjælp i forbindelse med handicap, sygdom, mv. B.5.6.5

- kontanthjælp B.5.6.1

- revalidering B.5.6.3

- særlig støtte B.5.6.2

- tilskud til forældre der vælger privat pasning B.5.6.6

Kontinentalsoklen B.1.1.2, C.1.1.6

Kontorholdsgodtgørelse B.1.5.4

Kontrolbeføjelser J.1

Kontrolbesøg J.1.2

Konverteret frihed F.1.3

Konvertible obligationer B.1.9.4

Kost og logi B.1.6.10, H.2.2

Kostpenge

- formidlet døgnophold B.6.3

Krav ved registrering af nye virksomheder E.2

Kreditkort B.1.6.13

Kulbrinteaktiviteter C.1.1.6

Kulbrintesektoren B.1.1.2

Kunstner B.1.1.1

- internationale forhold C.1.1.3

Kunstnerrettigheder B.2.3.4

Kursushonorar B.2.10

Køberetter B.1.6.21, B.1.9.5

 

L

 

Landsskatteretten

- klage J.3.3.2

Leaset bil B.1.6.1

Legater B.4.2

Lempelse C.3.3

- ved arbejde i udlandet C.2.3

Livsforsikring

- kapitalværdi, oplysningspligt I.2.3

Lommepenge

- formidlet døgnophold B.6.3

Lystbåd B.1.6.6

- oplysningspligt I.3.2

Lærere fra udlandet C.1.2.2

Lærlinge

- fra Danmark C.2.9

- fra udlandet C.1.2.3

Løn

- udbetaling i euro G.2

- vederlag B.1.2

Lønaftale

- ægtefælle B.7.3

Lønbureau G.3

- indeholdelsespligt D.3.1

Lønindeholdelse M

- arbejdsgivers pligter M.7

- indbetaling M.6

- krav der kan lønindeholdes for M.2.1

- lovhjemmel M.1

- tidspunkt M.2.2

- ydelser der kan lønindeholdes i M.3

Lønindeholdelsesprocent M.5

Lønmodtager

- dødsfald B.1.11.6

- strafansvar L.4

Lønmodtagerbegrebet B.1.1.1

Lønmodtagerbidrag

- definition A.2.1

Lønmodtagere fra udlandet C.1.1.4, C.1.2.1

Lønmodtagerindkomst B.1.1.1

Lønmodtagernes Garantifond D.10, G.11

Lønmodtagernes Dyrtidsfond B.3.4.1

Lønmodtagerspecifikationer H.2.2

Lønoplysningsseddel A.5.1

Lønperiode

- skæv F.1.5.1.1

Lønreduktion F.1.3

Lønseddel F.5

Løntillæg B.1.5.4

Løsøre til hjemmet B.1.6.19

 

M

 

Manglende angivelse G.3

Manglende indbetaling L.3.2

Mannequiner B.2.5

Maskeret udbytte/udlodning B.1.10.1

Medarbejdende ægtefælle B.7.2

Medarbejderaktier B.1.6.20, B.1.9

Medarbejderfonde B.1.2.2

Medarbejderobligationer B.1.9.3

Meddelelse til indkomstmodtager H.1.5

Mellemfolkelige aftaler om social sikring C.1, C.2, C.6.1, C.6.4

Mellemmand/befuldmægtiget

- oplysningspligt I.1

Midlertidig pensionsopsparing A.3

- pension B.3.4.2.1

Militærnægtere B.1.8.2

Mindreårige B.6.2.1

Modeller B.2.5

Modkrav B.1.11.5

Modregning

- fællesregistrering E.2.3.2

Modregningsforbud

- rejse- og befordringsgodtgørelse B.1.7.1.1

Morarenter

- lønindeholdelse M.6.2.1

- for sen betaling G.6, G.7.3

Musikere B.2.3.3

 

N

 

Natpenge B.1.5.4

Naturalieydelser B.1.4, B.1.6, B.1.11.2

Nulangivelse G.4

Nulstilling K.4.1

Nyregistrerede virksomheder G.3

Nægtet registrering L.5

Nævninge B.2.14

 

O

 

Offentlige institutioner G.3, G.7

- indeholdelsespligt D.6

Offentlige tilskud

- oplysningspligt I.1, I.2.2.2

- studerende B.4.4

Offentligt ansatte C.2.10

Omdannelse af selskaber E.2.4.3.2

Omkostningsgodtgørelse I.7

- registrering E.2.4.3.3

Opbevaring

- regnskab H.1.2

Opgivelse af tjenestebolig B.1.5.2

Opgørelse af A-indkomst F.1.2

Ophavsrettigheder B.2.3.4

Ophold C.1

Ophør af virksomhed

- registrering E.2.4.3.1

Ophør af skattepligt

- beregning F.1.3

Opkrævning K.3, K.4.2

Oplysninger fra indkomstmodtager

- kontrol J.1.4

Oplysningspligt A.5, J

- A-indkomst I.2.2.1

- B-indkomst I.2.2.2

- honorar I.2.2.2

- klage J.3.3.3.3

- midlertidig pensionsopsparing I.3.1

- personalegoder I.2.2.3

Oplysningsseddel I.3.1, K.2.2

- indhold I.3.2

Opløsning af selskaber

- registrering E.2.4.3.2

Orlovsydelse B.5.3

-børnepasning B.5.3.1

- uddannelse B.5.3.2

Overarbejdsbetaling B.1.2

Overførselsindkomster B.5

- arbejdsløshedsdagpenge B.5.1

- delpension B.5.4

- efterløn B.5.5

- kontanthjælp og forsørgelsesydelser B.5.6

- orlovsydelse B.5.3

- overgangsydelse B.5.2

Overgangsydelse B.5.2

Overskudsdeling B.1.9

 

P

 

Parkeringsplads B.1.6.12

Partsfiskeri B.2.13

Partshøring J.3.1.1

PC er B.1.6.11

Pengegave, jubilæumsgratialer, mv. B.1.4

Pension B.3

- fra Danmark C.4.3

- fra udlandet C.5.3

- lønindeholdelse M.3.3

Pensionsinstitutter G.2, G.3, G.10

Pensionskasse D.7, G.2

Pensionslignende ydelser B.3.5.2

Pensionsordninger B.1.10

- med løbende udbetalinger B.3.4.3

- omfattet af PBL § 19, indeholdelse D.7.2

- oplysningspligt I.2.3

Periodisering F.1.3

Personalegoder B.1.6

- bagatelgrænsen B.1.6

- oplysningspligt I.2.2.3, I.3.2

- regnskab H.2.2

Personalelån B.1.6.8

- oplysningspligt I.3.2

Personlig hæftelse E.2.4.2

Personligt arbejde

- i tjenesteforhold B.1.1.1

- uden for tjenesteforhold B.2

Personnummerindberetning A.5.2

Ph.d.-studerende B.4.5

- oplysningspligt I.2.2.8

- rejse- og befordringsgodtgørelse B.1.7.1.1

Piloter og andet flyvende personel C.1.1.5

Politiets bistand J.1.3

Processuelle regler L.8

Produktionstillæg B.1.2

Provision B.1.2

 

R

 

Rabat B.1.6.16

Radio- og TV-licens B.1.6.7

Ransagning

- strafansvar L.8.5

Ratepensionsordninger B.3.4.4

Registrering E.2

- klage J.3.3.3.1

- nægtelse af registrering E.2.2

- nægtet registrering, fortsat drift L.5

Registreringsbevis E.2.3

- generelt E.1

- ændring E.2.4

Regnskab

- almindelig bogføring H.2

- fællesregistrering E.2.3.2

Regnskabshæfte H.2

Regnskabsmateriale mv., kontrol J.1

Regnskabspligt H.1.1

Registreringspligt E

Rejse- og befordringsgodtgørelse B.1.7.1

Rejsegodtgørelse B.1.7.1.3

- 25%-godtgørelse B.1.7.1.3.1

- lønmodtagere (undtagen turistchauffører) B.1.7.1.3.1

- turistchauffører B.1.7.1.3.1

- satser B.1.7.1.3.1

Renter

- for sen betaling G.6, G.7.3

- fra udlandet C.5.1

- hæftelse K.4.2

- internationale forhold C.4.1

- lønindeholdelse M.2.1

Rentekontrolordningen I.2.4

Repræsentationstillæg og -tilskud B.1.7.3

Restancearter

- lønindeholdelse M.2.1

Restancemyndigheden

- lønindeholdelse M.6.1

Restauratører mv.

- indeholdelsespligt D.11

Royalty B.2.3.4

- fra udlandet C.5.1

- internationale forhold C.4.1

Rådighedsløn og ventepenge B.1.11.1

Rådighedstillæg B.1.2

 

S

 

Saglig kompetence J.2.1

Sagsudlægningsbekendtgørelsen J.3.3.1

Sanktioner for overtrædelse L.6

SAS C.1.1.5

SE-nummer E.2.3

Selskabsindkomst B.1.1.1

Selvstændigt erhvervsdrivende B.1.1.1, B.1.2.1.1, B.1.7.1.1, B.6.2.2

Sigtelse L.8.4

Sikkerhedsstillelse

- form E.2.1.4

- størrelse E.2.1.2

- tidspunkt E.2.1.1

- tvungen E.2.1, G.6.2

- varighed E.2.1.3

Skattebillet A.1.2

Skatteflugtsregler

- pension B.1.10.1

Skattefri omkostningsgodtgørelse

- ulønnet medhjælp mv. B.1.8.1

Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse B.1.7

- arbejdsgiver B.1.7.1.1

- arbejdsgivers kontrol H.3

- B-indkomstmodtagere B.1.7.1.1

- bestyrelsesmedlemmer mv. B.1.7.1.1

- betingelser B.1.7.1.1

- hvervgivere B.1.7.1.1

- lønmodtagere B.1.7.1.1

- modregningsforbud B.1.7.1.1

- oplysningspligt I.2.2.1

- ph.d.-studerende B.1.7.1.1

- selvstændigt erhvervsdrivende B.1.7.1.1

- udlæg efter regning B.1.7.1.1, B.1.7.2

Skattefri uddelinger

- oplysningspligt I.2.2.11

Skattefri uddannelsesydelser

- oplysningspligt I.2.2.1

Skattefrie ydelser

- regnskab H.2.2, H.3

Skattekontrolloven

- oplysningspligt

- SKL § 7, A-indkomst I.2.2.1

- SKL § 7 A, B-indkomst I.2.2.2

- SKL § 7 B, fonde og foreninger I.2.2.11

- SKL § 7 D, tilbagebetalingspligtig kontanthjælp I.2.2.12

- SKL § 7 F, underholdsbidrag I.2.2.13

- SKL § 8 B, syge- og ulykkesforsikringer I.2.3

- SKL § 8 B og F, pensionsordninger I.2.3

Skattekort F.1.4.1, F.1.5.1

- elektroniske F.1.4.1.1, L.3.5, L.4.2

- opbevaring F.1.5.1

Skattepligt

- ophør F.1.3

Skattepligtig rejse- og befordringsgodtgørelse B.1.5.4, B.1.7.1

Skuespillere B.2.3.2

Skurpenge B.1.5.4

Skæv lønperiode F.1.5.1.1

Smudstillæg B.1.5.4

Social sikring C.1, C.6

Social- og sundhedsforvaltninger F.3.5.1.1

Sociale sikringsordninger A.2.1

Sociale ydelser

- fra Danmark C.4.3

- fra udlandet C.5.3

Solidarisk hæftelse

- fællesregistrering E.2.3.2

Solister B.2.3.2

Sommerbolig B.1.6.5

- oplysningspligt I.3.2

SP-bidrag

- beregning F.3

- fratrædelsesgodtgørelser D.2.4

- internationale forhold C.1, C.2

- regnskab H.2.1, H.2.2

Specialister, KSL § 48 E

- angivelse og betaling G.9

- beregning F.4.6

- oplysningspligt I.4.2

Sporadiske angivere G.3, G.4

Sportsfolk

- internationale forhold C.1.1.3

Stamoplysninger H.2.2

Statens Uddannelsesstøtte B.4.1, B.4.5, F.1.4.1

Statsunderstøttelser B.1.11.3

Stedlig kompetence J.2.2

Stipendier B.4.1

Strafansvar A.1.5, A.2.5, L.6

- forældelse L.9

- indeholdelsespligtige L.3

- juridiske personer L.3.6

- lønmodtageren L.4

Studerende C.1.1.9

- offentlige tilskud B.4.4

- ydelser fra arbejdsgiver B.4.3

Studerende og lærlinge

- fra Danmark C.2.9

- fra udlandet C.1.2.3

Studierejser B.4.5

Subjektiv tilregnelse L.2

Supplerende engangsydelser

- oplysningspligt I.2.3

- pension I.2.3

Supplerende dagpenge

- beregning F.1.5.1.1

Svindgodtgørelse B.1.5.4

Sygedagpenge

- fri fordeling, ægtefælle B.7.4

- lønaftale, ægtefælle B.7.3

- lønmodtager B.1.2.1

- medarbejdende ægtefælle B.7.2

- selvstændigt erhvervsdrivende B.1.2.1.1

Sygedagpengefond A.2.1

Sygeferiedagpenge B.1.2.1

Særlig pensionsopsparing B.3.4.2.2, F.3

Særlige forhold

- indeholdelsespligt D.3

Særlige konti H.2.1

Søfolk I.4.1

Søgnehelligdagsbetaling B.1.2

 

T

 

Tabt arbejdsfortjeneste B.1.5.3

- fra tidligere arbejdsgiver B.1.11.5

Tantieme B.1.2

Tavshedspligt J.3.1.3

Tegningsretter B.1.9.4

- oplysningspligt, aktier I.2.2.10

Telefon B.1.6.2

- tilskud B.1.6.3

Tidligere arbejdsgiver

- PBL, kap. 1-ordning B.1.11.4

Tilforordnede vælgere B.1.2, B.1.8.5

Tilsagnsordninger

- indeholdelsespligt D.7.2.1

- oplysningspligt I.2.3

Tilskud til studerende

- offentlige B.4.4

Tingsgave

- naturalieydelse B.1.4, B.1.6, B.1.11.2

Tjenesteforhold B.1.1.1

Tjenestemandspension B.3.5.1

- pensionslignende ordninger B.3.5.2

Tjenesteskift

- flyttegodtgørelse B.1.5.1

Tjenesteydelse B.1.1.1

ToldCSkats Erhvervssystem E.1.1

Trækfritagelse C.3.2.2, C.3.3

Trækprocent

- forhøjelse F.1.5.4

Tupperware-dommen B.2.8

Turister C.1.1.9

Tvangsmidler J.1.3

Tvungen sikkerhedsstillelse E.2.1, G.6.2

Tærepenge B.1.5.4

 

U

 

Uafdækkede pensionsordninger B.3.5

Udbetalinger fra pensionskasser

- indeholdelsespligt D.7.1

Udbytte

- fra udlandet C.5.1

- internationale forhold C.4.1

- maskeret B.1.10.1

Uddannelsesorlov

- fri fordeling, ægtefælle B.7.4

- lønaftale, ægtefælle B.7.3

- medarbejdende ægtefælle B.7.2

Uddannelsesudgifter

- arbejdsgiverbetalte B.1.6.18

Uddeling fra fonde og foreninger I.2.2.11

Udenlandsk virksomhed

- indeholdelsespligt D.5

Udenlandske trainees C.1.1.1

Udenlandske forskere og specialister, KSL § 48 E

- angivelse og betaling G.9

- beregning F.4.6

- oplysningspligt I.4.2

Udgiftsdækning

- løntillæg B.1.5.4

Udlodning

- medarbejderaktier B.1.9.2

- til ægtefælle, oplysningspligt I.2.3

Udlæg for arbejdsgiver B.1.7.2

Udlæg efter regning

- oplysningspligt I.2.2.1

- skattefri rejse- og befordring B.1.7.1.1

Udlægningsbekendtgørelsen, klage J.3.3.1

Udsendte af stat eller kommune C.2.10

Ulønnede bestyrelsesmedlemmer B.1.8.1

Ulønnet medhjælper B.1.5.3, B.1.8.1

Umyndige

- indeholdelsespligt D.3.6

Underretning fra kommunale skattemyndigheder J.1.5

Underretningspligt

- lempelse I.1

Undervisning

- befordringsgodtgørelse B.1.7.1.2

Undtaget

- for indeholdelse B.1.2

- fra oplysningspligten I.2.1

Unge F.3.3

Uniformsgodtgørelse B.1.5.4

Urigtige oplysninger L.3.4, L.4.3

Uvarslet kontrolbesøg J.1.2

 

V

 

Valgstyrere B.1.2, B.1.8.5

Vederlag

- der ydes af en forening, oplysningspligt I.2.2.2

- for afløsning af pensionstilsagn I.2.2.7, I.3.2

- for leje mv. af fast ejendom, oplysningspligt I.2.2.2

- for personbefordring, oplysningspligt I.2.2.2

- fra tidligere arbejdsgiver B.1.11

- løn mv. B.1.2

Ventepenge

- lønindeholdelse M.3.3

Videregivelse af oplysninger J.3.1.3

Vikarbureauer

- indeholdelsespligt D.3.2

Vikarer B.2.11

- i udlandet C.2.4

- fra udlandet C.1.1.2

Vildledende oplysninger L.3.4, L.4.3

Virksomhedsoverdragelse

- indeholdelsespligt D.3.4

Værktøjspenge B.1.5.4

 

W

 

Warrants B.1.9.4

Wienerkonventionen C.2.11

 

Y

 

Ydelser

- fra arbejdsgiver til studier B.4.3

- skattefrie, regnskab H.3

- pensionslignende B.3.5.2

 

Æ

 

Ægtefæller til udsendte medarbejdere

- AM-bidrag B.1.10.1

Ægtefællers indkomst B.7

Ældre F.3.3

Ændring, adresse, ledelse mv. E.2.4.1

Ændring af skattekort F.1.5.4

Ændring og afmeldelse af registrering E.2.4

 

Ø

 

Økonomisk fællesskab E.2.3.2

Øreafrunding F.4.1

Øresundsforbindelsen C.1.1.8

183-dages regel C.3.1, C.3.2

§ 48 E-beskatning C.1.2.4, G.9