Oversigt (indholdsfortegnelse)

A.B.1 Lønindtægter m.v., herunder skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

A.B.2 Indkomstforhold for specielle grupper af lønmodtagere

A.B.3 Sømænd m.v.

A.B.4 Indtægter, der træder i stedet for erhvervsindtægter

A.B.5 Ydelser efter de sociale pensionslove

A.B.6 Underholdsydelser, legater m.v.

A.B.7 Gaver, hædersgaver og gevinster

Den fulde tekst

Afsnit AB - Personlig indkomst og skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser


Ifølge personskattelovens § 3 omfatter den personlige indkomst alle skattepligtige indtægter, der ikke efter lovens § 4 skal medregnes i kapitalindkomsten.

Personlig indkomst vil bl.a. være:

- lønindkomst, honorar o.lign.

- pensionsindtægter

- løbende udbetalinger og rateudbetalinger fra pensionsordninger, der er indkomstskattepligtige efter pensionsbeskatningsloven

- underholdningsbidrag og andre løbende ydelser

- uddannelsesstøtte o.lign.

Anden skattepligtig indtægt, der ikke er kapitalindkomst, er ligeledes personlig indkomst, f.eks. værdi af fri kost, bolig, firmabil m.v.

Nærværende afsnit beskriver de forskellige indkomsttyper, det være sig erhvervsbetingede (afsnit 1-3) som ikke-erhvervsbetingede indtægter (afsnit 4-7).

Indkomst, der efter KSL § 43 er A-indkomst, anses ikke for indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed. Efter KSL § 43, stk.1, er A-indkomst enhver form for vederlag af penge samt i forbindelse hermed ydet fri kost og logi for personligt arbejde i tjenesteforhold, herunder løn, feriegodtgørelse, honorarer, tantieme, provision, drikkepenge og lignende ydelser. Ud over disse indkomster er det i medfør af KSL § 43, stk.2, bestemt at henregne en række andre indkomstarter til A-indkomst, se § 21 i * bek. nr.330 af 28.maj 1991 * om opkrævning m.v. af indkomst- og formueskat.

Om afgrænsning mellem lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende på skattelovgivningens område i øvrigt, se skd.cirk. nr.116 af 5.okt. 1988.

A.B.1 Lønindtægter m.v., herunder skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse

A.B.1.1 Løn- og honorarindtægter

Til brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år skal enhver, der i det foregående år i sin virksomhed har udbetalt eller godskrevet løn, gratiale, provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold o.lign., jf. skattekontrollovens § 7, stk.1, nr.1-6, uden opfordring give oplysning om beløbene til skattemyndighederne.

Ved ligningen vil de kommunale skattemyndigheder derfor tage udgangspunkt i de beløb, som arbejdsgiveren har oplyst at have udbetalt til/godskrevet vedkommende skatteyder. Kan lønmodtageren ikke godkende den foreliggende oplysningsseddel, må vedkommende selv sandsynliggøre, at arbejdsgiverens oplysninger er forkerte, og foranledige rettelse indsendt.

Eksempelvis skal der henvises til følgende afgørelser på området:

I lsr.1976.98 fandt Landsskatteretten ikke tilstrækkeligt grundlag for at bortse fra en oplysningsseddel, der udviste 2 måneders løn til hovedaktionæren, uanset at denne hævdede, at udbetalingerne ikke var løn, men delvis tilbagebetaling af hans tilgodehavende i selskabet.

Underholdsydelser, som et aktieselskab påtog sig årligt at udbetale til en betroet medarbejders børn indtil deres 18. år, anså retten i realiteten for et særligt tillægsvederlag til medarbejderen, og de udbetalte beløb blev herefter anset som indkomstskattepligtige for medarbejderen, VLD af 7.aug. 1984 (skd.72.83).

En lønmodtager blev anset for skattepligtig af et beløb, som hans nye arbejdsgiver havde betalt for ham i konventionalbod til hans tidligere arbejdsgiver, medens de af den nye arbejdsgiver betalte omkostninger i forbindelse hermed ikke blev anset for løn eller gave til den ansatte, jf. Skat 1986.6.408.

Vederlag, som en skatteyder modtog fra kolleger på rigstelefonen for at overtage disses vagter, var skattepligtigt, selv om også kollegerne var beskattet af beløbene, som var medtaget på deres lønsedler, jf. Skat 1986.10.601.

Et ægtepar ejede i fællesskab et ApS, der drev en skotøjsforretning. Hustruen arbejdede dagligt i forretningen og førte regnskabet, og som løn herfor havde hun modtaget 85.231 kr. i 1983.

Imidlertid blev selskabets driftsresultat for 1983 dårligt, og hustruen tilbagebetalte derfor i begyndelsen af 1984 80.000 kr. af den oppebårne løn. Dette kunne imidlertid ikke accepteres, da den udbetalte løn på 85.231 kr. fuldt ud modsvaredes af udført arbejde, jf. Skat 1987.11.801.

Beskatningstidspunktet

Løn- og honorarindtægter beskattes i princippet i det år, hvor lønmodtageren har erhvervet endelig ret til lønnen ved at have udført det, arbejdsaftalen pålægger ham. Af praktiske grunde - især for at skabe overensstemmelse mellem tidspunktet for skattetræk og beskatningstidspunktet - er der dog sket en række modifikationer af denne hovedregel.

Efter kildeskattebekendtgørelsens § 23 (* bek. nr.330 af 28.maj 1991 *) indkomstbeskattes løn, tantieme og anden A-indkomst, der i henhold til faglig overenskomst eller på anden tilsvarende måde som led i den indeholdelsespligtiges sædvanlige forretningsgang kommer til udbetaling efter udløbet af den pågældende indtjeningsperiode, dog i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted. Denne undtagelsesregel gælder ikke feriegodtgørelse. Hvis udbetalingen ikke er udskudt som et led i den indeholdelsespligtiges sædvanlige forretningsgang, skal indkomsten beskattes efter det almindelige retserhvervelsesprincip.

Har udbetaling af A-indkomst, for hvilken beskatningen er udskudt, ikke fundet sted på et tidspunkt, der ligger 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, er beløbet dog indkomstskattepligtigt på dette tidspunkt.

De særlige regler i bekendtgørelsen kan aldrig føre til beskatning af indtægt på et tidligere tidspunkt end tidspunktet for retserhvervelsen, og heller ikke til beskatning af indtægt, som efter almindelige regler ikke er skattepligtig inden for den periode, hvori modtageren opfylder betingelserne for fuld eller begrænset skattepligt.

Lønninger m.v., der er B-indkomst (f.eks. indtægt som hushjælp eller lønindtægt fra udenlandsk arbejdsgiver), skal altid beskattes i optjeningsåret.

Hvad omfattes af "løn"?

Begrebet "løn" i bekendtgørelsen omfatter den almindelige periodiske arbejdsløn, uanset om den benævnes løn, honorar, provision eller andet og ligeledes periodisk sygeløn, dagpenge i "arbejdsgiverperioden", understøttelse o.l., som en arbejdsgiver yder under et stadigt bestående ansættelsesforhold. Bekendtgørelsen finder også anvendelse på det ferietillæg, der ydes lønmodtagere med ret til løn under ferie, og på søgnehelligdagsbetaling, der således skal beskattes i udbetalingsåret. Også periodiske udgiftsgodtgørelser, f.eks. månedlige kørselstilskud, der ikke kan udbetales som skattefri befordringsgodtgørelse, er omfattet.

Såfremt beskatningen af den ordinære løn for en vis indtjeningsperiode udskydes efter det foran nævnte, udskydes også beskatningen af de i samme periode hos samme arbejdsgiver indtjente løntillæg, herunder vederlag for overarbejde, forskudt arbejdstid, provision og lignende A-indkomst, som udbetales senere end den ordinære løn for den pågældende indtjeningsperiode. Ligeledes udskydes beskatningen af feriegodtgørelse, som skal beregnes på grundlag af en A-indtægt, hvor beskatningen er udskudt, selvom feriegodtgørelse ellers ikke er omfattet af bekendtgørelsen.

Vederlag for akkordarbejde skal normalt beskattes i udbetalingsåret (jf. bekendtgørelsen), men et garanteret akkordforskud må som hidtil beskattes i det år, hvor det kan hæves, uanset om det faktisk hæves eller ej.

Også tandlægeassistenter, der aflønnes med en vis procentdel af de indtjente honorarer, er omfattet af reglerne i bekendtgørelsen, således at deres andel af de indtjente honorarer er skattepligtig i det år, den udbetales, dog senest 6 måneder efter erhvervelsen af den endelige ret dertil (ved arbejdets færdiggørelse), skd.26.196.

Garanteret minimumsprovision for en vis periode sidestilles med ordinær periodisk løn, og eventuelle udgiftsgodtgørelser, f.eks. for kørsel, der specielt er knyttet til vedkommende provision m.v., må behandles som tillæg til denne.

Feriegodtgørelse

Feriegodtgørelse beskattes i optjeningsåret. Indeholdelse foretages, når feriegodtgørelsen godskrives lønmodtageren ved indbetaling til feriegirosystemet eller ved udstedelse af feriekort m.v. Indeholdelse skal dog senest foretages den 31.dec. i optjeningsåret.

Feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 14, stk.3, beskattes i fratrædelsesåret. Indeholdelse foretages på samme tidspunkt som ved anden feriegodtgørelse. Indeholdelse skal dog senest foretages den 31.dec. i fratrædelsesåret.

For løn under ferie efter ferieloven gælder, at beskatning og indeholdelse af A-skat senest skal finde sted 6 måneder efter afholdelsen af ferien.

Beskatning ved skattepligtens ophør

Ophører indkomstmodtagerens skattepligt, er de A-indkomster, der er omfattet af kildeskattebekendtgørelsens § 23 senest skattepligtige på tidspunktet for skattepligtens ophør, og A-skatten skal senest indeholdes på dette tidspunkt. Dette gælder også løn under ferie efter ferieloven optjent ved arbejde her i landet inden skattepligtens ophør. Det skattepligtige beløb opgøres på grundlag af månedslønnen på tidspunktet for skattepligtens ophør.

Formuen

Når indkomsten ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen i det indkomstår, hvori retten til indkomsten blev erhvervet, skal tilgodehavendet heller ikke medregnes ved opgørelsen af den pågældendes skattepligtige formue.

Efterbetalt løn m.v.

Efterbetalt løn m.v. beskattes i princippet i det år, hvor retten til efterbetalingen er opstået. Er forudsætningerne i ovennævnte bekendtgørelse opfyldt, udskydes beskatningen dog til udbetalingstidspunktet, forudsat at udbetalingen sker senest 6 måneder efter retserhvervelsen.

Ved efterbetaling af nogle honorarer, som den pågældende havde haft ret til at oppebære, men som ikke var kommet til udbetaling tidligere på grund af den berettigedes uvidenhed om sit krav, skete beskatningen i de år, hvor den pågældende havde erhvervet et overenskomstmæssigt fastsat krav på honorarerne, lsr.1972.15.

Overenskomstmæssig lønregulering

Ligningsrådet har vedtaget, at overenskomstmæssige lønreguleringer skal beskattes fuldt ud i det indkomstår, hvor overenskomsten indgås, selv om reguleringerne helt eller delvis vedrører tidligere år.

Tilbagefordeling efter ansøgning

De kommunale skattemyndigheder kan dog afgøre anmodninger om tilbagefordeling af almindeligt indkomstskattepligtige indtægter, som ikke hidrører fra udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed.

For skatteansættelser, der vedrører indkomståret 1990 og senere indkomstår gælder skattestyrelseslovens § 4, stk.1, jf. § 40, stk.3.

Som eksempel på sådanne indtægter kan nævnes:

Efterbetaling af løn, pensioner og understøttelser, erstatning til lønmodtagere for tabt arbejdsfortjeneste eller uberettiget bortvisning samt andre indkomstskattepligtige erstatninger. Dette gælder, uanset tilbagefordelingen sker til indkomstår, der ligger mere end 5 år forud for det indkomstår, hvori beløbet ellers ville være skattepligtigt.

Ved behandling af anmodninger om tilbagefordeling skal følgende retningslinjer følges:

1.

Anmodning om tilbagefordeling må være indgivet inden udgangen af det kalenderår, der følger efter det indkomstår, hvori erhvervelsen/udbetalingen har fundet sted.

2.

Ansøgeren må godtgøre, at indtægten vedrører de indkomstår, hvortil den ønskes henført til beskatning. Hvor dette findes mest praktisk, kan skattemyndigheden dog selv fremskaffe de nødvendige oplysninger ved direkte henvendelse til vedkommendes arbejdsgiver, sociale myndigheder m.v.

3.

Der kan ikke meddeles tilladelse til udskydelse af beskatning af indtægt til senere indkomstår end det, for hvilket indtægten efter gældende regler skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

4.

Tilbagereguleringen skal være af væsentlig økonomisk betydning for ansøgeren. Denne betingelse anses i almindelighed for opfyldt, når nettobesparelsen ved den ønskede tilbageregulering kan opgøres til ca. 1% af ansøgerens skattepligtige indkomst i det indkomstår for hvilket den skattepligtige indkomst begæres nedsat. Nettobesparelsen skal dog udgøre mindst 1.000 kr.

5.

Ansøgninger om fordeling af lønefterbetalinger, der er erhvervet i medfør af ny kollektiv lønoverenskomst eller tilsvarende reguleringer af tjenestemandslønninger, kan ikke imødekommes. Det samme gælder de i bek. nr.330 af 28.maj 1991 § 23 nævnte udbetalinger efter indkomstårets udløb, jf. de foranstående sider.

Lønefterbetaling i medfør af forfremmelse, tildeling af personligt tillæg eller lignende vil derimod kunne tillades tilbagefordelt, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Honorar for flere år

Honorarer for flerårige arbejder, der udbetales med et samlet beløb, skal normalt først beskattes, når arbejdet er afsluttet og honoraret for arbejdet er fastsat og udbetalt. Dette udelukker dog ikke, at beskatningen sker i takt med eventuelle acontoudbetalinger af honoraret, lsr.1974.108.

Forfatterhonorarer

Forfatterhonorarer skal principielt beskattes, når de er indtjente. Den del af honoraret, der udbetales som en procentdel af salgsindtægten, og som først kommer til udbetaling efter det år, på grundlag af hvis salgsindtægter andelen beregnes, beskattes efter praksis først i udbetalingsåret.

Acontobeløb beskattes normalt i de år, de bliver udbetalt, men i nogle tilfælde må et acontobeløb dog anses som forskud, således at beskatningen udskydes til det tidspunkt, hvor forfatteren har opfyldt sin del af aftalen med forlaget, se lsr.1971.17.

Forfatterhonorarer, der hidrører fra arvede forfatterrettigheder, skal løbende medregnes i modtagerens indkomst, selv om der er betalt arveafgift af de arvede rettigheders kapitalværdi, jf. ØLD. af 12.nov. 1951.

Forskud på løn m.v.

Forskud på løn beskattes først på det tidspunkt, hvor lønnen normalt ville være kommet til udbetaling.

Såfremt der ikke består nogen tilbagebetalingspligt i tilfælde af, at lønmodtageren ikke opfylder sin del af arbejdsaftalen, skal beskatning dog ske på udbetalingstidspunktet.

Tilbagebetaling af løn m.v.

Fradrag for tilbagebetaling af løn og arbejdsløshedsunderstøttelse, der er modtaget med urette, skal foretages i de(t) år, hvori den for meget udbetalte løn er oppebåret og medregnet ved indkomstopgørelsen.

En sygeplejerske havde under kursusdeltagelse fået halv løn, betinget af, at hun forblev i arbejdsgiverens tjeneste i mindst 5 år efter kursets afslutning. Da hun forlod arbejdsgiverens tjeneste før de 5 år var gået, måtte hun tilbagebetale den under kurset udbetalte løn. Ligningsrådet gav hende ikke tilladelse til at føre tabet af lønindtægten tilbage til det år, hvori lønnen var oppebåret, idet man efter praksis normalt ikke tillader, at fradrag for tab føres tilbage til indkomstår, der ligger forud for tabets konstatering.

En skatteyder, som blev fritaget for en kontrakt med flyvevåbenet mod betaling af en erstatningsydelse på 10.000 kr., kunne ikke fratrække beløbet ved indkomstopgørelsen som "tilbagebetaling af løn".

Lån

Når arbejdsgivere yder de ansatte lån til anskaffelse af bil, bolig o.lign., og det ydede lån eftergives under forudsætning af, at ansættelsesforholdet vedvarer, skal det eftergivne beløb beskattes. Om successiv eftergivelse, se lsr.1971.28.

Retssag

Hvor et lønkrav - helt eller delvis - har været bestridt, og spørgsmålet om kravets berettigelse og størrelse afgøres ved dom eller voldgift, anses den omstridte del af lønnen først for erhvervet, når retten til lønbeløbet er fastslået ved endelig dom eller voldgiftskendelse, lsr.1972.108.

Konkurs m.v. - Lønmodtagernes garantifond

Ved arbejdsgiverens konkurs eller betalingsstandsning kan de ansatte få deres tilgodehavende løn og feriegodtgørelse udbetalt fra Lønmodtagernes garantifond, se A.B. 4.4.3.

Udbetalingerne fra fonden periodiseres på samme måde som den indtægt, de træder i stedet for, hvis denne var blevet udbetalt på normal vis, jf. bl.a. lsr.1984.75 og 1985.160.

Løn for en opsigelsesperiode f.eks. fra 1.dec. 1990 til 28.feb. 1991 - udbetalt i jan. 1991 - periodiseres således, at et beløb svarende til løntilgodehavendet for dec. 1990 medregnes i indkomstopgørelsen for 1990, medens restbeløbet henføres til indkomsten i 1991.

Lønmodtageren kan dog også vælge at lade beløbet beskatte i det år, hvori han erhverver endelig ret til det.

Lønkravet uerholdeligt

Konstateres hele eller en del af et udækket løntilgodehavende senere at være uerholdeligt, vil tabet af den tilgodehavende løn kunne fratrækkes i det år, hvor tabet konstateres, f.eks. i forbindelse med konkursboets slutning. Der kan dog være tilfælde, hvor en lønmodtagers undladelse af at hæve forfaldne lønbeløb må anses som udtryk for, at der er etableret et låneforhold, således at senere tab må anses som et ikke fradragsberettiget tab (formuetab). I den henseende vil det kunne være vejledende, om garantifonden har nægtet erstatning for det tabte løntilgodehavende.

Undertiden kan lønkravet anses endeligt tabt, uanset at konkursbehandlingen ikke er afsluttet, lsr.1973.14.

A.B.1.2 Feriegodtgørelse - ferie med løn

Arbejdstagere med ret til feriegodtgørelse

Arbejdstageren skal ved indkomstopgørelsen medregne den i indkomståret optjente feriegodtgørelse.

Dette gælder også en arbejdstager, som i henhold til ferielovens § 14, stk.2, kræver feriegodtgørelse i stedet for ferie med løn.

Feriegodtgørelse beskattes i indtjeningsåret, selv om beløbets udbetaling er betinget af, at der faktisk holdes ferie, lsr.1972.111.

Den helårlige feriegodtgørelse udgør for 1991 12,5 pct. og tillægget til ferieløn 1 pct., med mindre andet er aftalt ved overenskomst.

Arbejdstagere med ret til ferie med løn

Lønnen for ferieperioden medregnes ved indkomstopgørelsen for det år, hvori ferien holdes. Det samme gælder det tillæg til ferieløn, som modtages i medfør af ferielovens § 14, stk.1 eller andre tilsvarende bestemmelser.

En arbejdstager, der hidtil har modtaget løn under ferier og medregnet ferielønnen til indkomsten i modtagelsesåret, skal ved opgørelsen for fratrædelsesåret medregne både eventuelt modtagen løn under ferie og den optjente feriegodtgørelse i fratrædelsesåret, se lsr.1970.105. Hvis den i tidligere år optjente feriegodtgørelse ikke tidligere er medregnet eller afviklet ved modtagelse af løn under ferie, skal også den medregnes i fratrædelsesåret.

Af Skat 1987.9.665 fremgår, at indtjeningsperioden for løn under ferie efter Landsskatterettens opfattelse var den periode, hvor ferien blev afholdt. Herefter blev løn under ferie, afholdt efter ophør af den fulde skattepligt til Danmark i forbindelse med udrejse, ikke beskattet, da lønnen var optjent efter skattepligtens ophør.

Overgang til anden stilling (i samme eller anden virksomhed)

Efter overgang til en beskæftigelse med ret til ferie med løn, skal arbejdstageren medregne den inden tiltrædelsen optjente feriegodtgørelse samt modtagen ferieløn og tillæg til ferieløn. Hvis der mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver træffes aftale om, at arbejdstageren får løn under ferie mod at afgive sin i tidligere år indkomstbeskattede feriegodtgørelse til arbejdsgiveren, skal alene forskelsbeløbet medregnes som indkomst i tiltrædelsesåret. (Dette beløb udgør også trækgrundlag for A-skat).

Dødsfald

Ved en arbejdstagers død medregnes den tilgodehavende feriegodtgørelse for dødsåret og eventuel ikke tidligere medregnet feriegodtgørelse for det foregående år til indtægten i dødsåret ("mellemperioden"). Arbejdsgiveren skal ved udbetalingen foretage skatteindeholdelse med afdødes senest fastsatte trækprocent for dødsåret.

Særlige forhold

Erstatning til tjenestemænd for bortfaldet ferie ydes ved udløbet af det ferieår, i hvilket den bortfaldne ferie skulle være holdt som tillægsferie, og beløbet beskattes i dette år.

Gives der tjenestemænd tjenestefrihed af en sådan varighed, at der ikke optjenes ferieret i tjenestefrihedsperioden, ydes der ved tjenestefrihedens begyndelse den pågældende feriegodtgørelse, som om han var fratrådt tjenesten, og han må derfor beskattes af feriegodtgørelsen i det år, hvor tjenestefriheden påbegyndes.

Ved tjenestefrihed af kortere varighed sker der ingen udbetaling af feriegodtgørelse, men den pågældende bevarer sin ret til ferie med løn efter sin genindtræden i stillingen.

En tjenestemand, der var ansat ved et universitet, skulle medregne feriegodtgørelse herfra i udbetalingsåret, hvorimod han skulle medregne feriegodtgørelse af et censorhonorar på en anden læreanstalt i indtjeningsåret, skd.22.188.

A.B.1.3 Gratialer, provisioner og tantiemer

Gratialebeløb, hvis størrelse ikke er kontrakt- eller kutymemæssigt fastsat, men ensidigt beror på arbejdsgiverens bestemmelse, beskattes i det år, hvor arbejdsgiverens beslutning om gratialets udbetaling og størrelse er meddelt modtageren, lsr.1970.103.

Provision, der kommer til udbetaling senere end den ordinære løn for den pågældende indtjeningsperiode, beskattes ifølge bek.nr.330 af 28.maj 1991 i det indkomstår, hvori udbetalingen finder sted, skd.28.73.

Forskud på provisionsindtægter beskattes i udbetalingsåret, lsr.1970.15. Dette skyldes, at arbejdsgiveren kun kan kræve forskud på provision dækket af funktionærens løntilgodehavende eller indtjente provision, jf. funktionærlovens § 9, stk.2.

Oplysningssedlerne for forsikringsagenter, der får udbetalt acontoprovision, som kan reguleres i det følgende indkomstår, skal omfatte det af agenterne indtjente beløb, dog mindst det beløb, der er udbetalt og ikke kan kræves tilbagebetalt, jf. HD af 30.juni 1981 (skd.58.304).

I lsr. 1974.12 skulle en provisionsindtægt medregnes på det tidspunkt, da levering til kunden fandt sted - og ikke ved ordreoptagelsen. Ordrerne modtoges under forbehold af leverandørernes accept og var iøvrigt forbundet med så megen usikkerhed, at Landsskatteretten måtte nære betænkelighed ved at anse skatteyderens erhvervelse af provisionsindtægten for endelig ved ordreoptagelsen.

I medfør af kildeskattebekendtgørelsens § 23 skal skattetræk i tantieme i lighed med skattetræk i anden løn m.v. foretages i forbindelse med udbetalingen af tantieme. Som følge heraf vil beskatning også skulle ske i udbetalingsåret.

A.B.1.4 Civilløn under militærtjeneste

Funktionærer, der under aftjening af værnepligt oppebærer halv løn, hvoraf dog halvdelen tilbageholdes af arbejdsgiveren og kun kommer til udbetaling, hvis den pågældende efter aftjening af værnepligten har et års uafbrudt tjeneste i virksomheden, bliver i princippet først indkomstskattepligtige af den tilbageholdte løn, når de efter et års tjeneste har erhvervet endelig ret til lønnen.

Ligningsrådet har dog godkendt, at funktionærerne, såfremt de ønsker det, udover den i indkomståret udbetalte gage kan medregne det i indkomståret godskrevne beløb, såfremt både den udbetalte og den godskrevne del af denne særlige militærløn medregnes i trækgrundlaget og fradrages i arbejdsgiverens indkomstopgørelse for det tilsvarende indkomstår.

Ansatte, der ønsker at gøre brug af denne fordelingsordning, må træffe aftale med arbejdsgiveren om indeholdelse m.v. Det er endvidere en forudsætning, at begæring indgives senest ved indsendelsen af den første selvangivelse efter indkaldelsen til militærtjeneste.

A.B.1.5 Drikkepenge

Drikkepenge forekommer især for hotelpersonale m.v.

Drikkepengeindtægtens størrelse må eventuelt fastsættes skønsmæssigt, hvis skatteyderen erkender at have haft drikkepengeindtægt, men ikke har notater, på grundlag af hvilke indtægten kan opgøres. Der kan ikke stilles krav om, at der er ført et egentlig kasseregnskab.

Chauffører for turistbusser o.lign. har ofte indtægt ved drikkepenge, hvorimod chauffører for rutebiler formentlig kun har drikkepengeindtægt i form af beskedne vederlag for bagageanbringelse.

Flyttefolk beskattes af drikkepenge, men ikke af værdien af gratis øl.

Tjenere og servitricer

Såfremt betjeningsafgiften er indregnet i priserne og efterfølgende afregnes med serveringspersonalet, skal afregningsbeløbet på 13,1 pct. af omsætningen fuldt ud medregnes til den personlige indkomst. Herudover medregnes eventuel modtagen godtgørelse for manglende garanteret omsætning.

I tilfælde, hvor betjeningsafgiften ikke er indregnet i priserne, kan den normalt ansættes til 15 pct. af den omsætning, hvoraf betjeningsafgiften er betalt.

Tab i forbindelse med erhvervelse af indtægten kan alene fratrækkes, når det dokumenteres eller sandsynliggøres.

Tjenere i restauranter, hvori der er opstillet spilleautomater ("enarmede tyve"), oppebærer som regel 10 pct. af omsætningen i disse automater. Beløbet skal medregnes til den personlige indkomst.

A.B.1.6 Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser, SL § 5 og LL § 9, stk.5

A.B.1.6.1 SL § 5 d, offentlig hverv

Dagpenge og rejsegodtgørelser medregnes efter SL § 5 d ikke i indkomstopgørelsen, når de er oppebåret under udførelsen af offentlige hverv, der har nødvendiggjort ophold uden for hjemstedskommunen (d.v.s. tjenestestedskommunen).

Ifølge LL § 9, stk.8, finder SL § 5, litra d, kun anvendelse på udbetalinger fra staten, danske kommuner og De Europæiske Fællesskaber.

Udtrykket staten omfatter Folketinget, domstolene og myndigheder og institutioner, der normalt medregnes til den statslige forvaltning (ministerier, direktorater, styrelser m.v.). Det betyder, at f.eks. Danmarks Nationalbank, Danmarks Radio og Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke anses for statslige myndigheder i denne forbindelse.

Udtrykket kommuner omfatter kun primærkommuner og amtskommuner. Derimod er kommunale fællesskaber, der er omfattet af § 60 i lov om kommunernes styrelse eller andre selskaber, hvori kommunerne deltager, ikke omfattet af udtrykket.

Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen i Danmark kan udbetale skattefrie rejse- og befordringsgodtgørelser til deres bestyrelsesmedlemmer for udførelse af arbejde for foreningerne, jf. ligningslovens § 9, stk.8, og statsskattelovens § 5, litra d. De skattefrie godtgørelser kan dog ikke overstige beløb, som bestyrelsesmedlemmer har krav på for tilsvarende hverv som kommunalbestyrelsesmedlem eller amtsrådsmedlem.

Som grænser for hjemstedskommunen regnes i denne forbindelse med de eksisterende kommunegrænser. København og Frederiksberg anses dog i denne forbindelse som een kommune.

Personer, der modtager § 5 d-ydelser, kan ikke medregne ydelserne i indkomsten og som modstykke hertil fratrække de faktiske udgifter, jf. HD af 21.marts 1985 (skd.74.512).

Udtrykket "dagpenge, der modtages i forbindelse med offentligt hverv" omfatter ikke blot dagpenge, der ydes til tjenestemænd, men også til andre ansatte under stat og kommune, f.eks. elever og aspiranter samt offentligt ansatte håndværkere, lsr.1956.34.

Godtgørelsen for fraværelse fra hjemstedet for rejser i forbindelse med varetagelsen af kommunale hverv i medfør af § 16, stk. 8, i loven om kommunernes styrelse er omfattet af § 5 d.

Kørselsgodtgørelse under udførelse af offentligt hverv inden for tjenestestedskommunen er ikke omfattet af SL § 5 d (ØLD af 9.marts 1970 (3.afd. nr.11/1969) og lsr.1969.49). Udgifterne ved den erhvervsmæssige benyttelse af bilen kan derefter fratrækkes, se A.F. 3.3.

Kørselsgodtgørelse, der ydes med faste beløb, kan ikke anses som en § 5 d-ydelse, selv om den pågældende udelukkende arbejder uden for tjenestestedskommunen. Beløbet skal derfor medregnes til den personlige indkomst, og den pågældende kan fratrække udgifterne ved vognens erhvervsmæssige benyttelse i den skattepligtige indkomst, jf. A.F. 3.3.

Den godtgørelse for befordring, som dommerfuldmægtige, der benytter egen bil, modtager fra rekvirenter af fogedforretninger m.v., omfattes ikke af SL § 5 d og skal derfor medregnes ved indkomstopgørelsen.

Er betingelserne for at modtage § 5 d-ydelser ikke opfyldt, kan der evt. udbetales skattefrie godtgørelser efter de nedenfor omtalte regler i LL § 9, stk.5, 2.pkt. (se A.B. 1.6.2), hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Ifølge HD af 14.feb. 1990, blev en direktør i Naturgas Syd ikke anset for "offentligt" ansat og fraværsgodtgørelserne var derfor ikke omfattet af SL § 5d, Skat 1990.4.261.

A.B.1.6.2 LL § 9, stk.5

Alle andre godtgørelser - end de foran omtalte § 5 d-ydelser - der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, skal som udgangspunkt medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, jf. LL § 9, stk.5. Lønmodtageren kan derefter fradrage udgifterne i den skattepligtige indkomst (som ligningsmæssigt fradrag) i det omfang, de er fradragsberettigede efter de almindelige regler. Fradrag kan således kun ske i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger det i LL § 9, stk.1, nævnte bundfradrag på 3.500 kr. (for 1991) - medmindre der er tale om befordringsudgifter omfattet af LL §§ 9 B-9 D.

Eventuelt skattefri, jf. LL § 9, stk.5, 2.pkt.

Foranstående gælder dog ikke godtgørelser for rejse- og befordringsudgifter, såfremt godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. Godtgørelsen anses i så fald for skattefri, jf. LL § 9, stk.5, 2.pkt.

I * T&S-cirk. 1990-48 * har Ligningsrådet fastsat de fra 1.jan. 1991 gældende satser og i øvrigt foretaget en nærmere præcisering af betingelser for anvendelsen af denne bestemmelse om skattefrihed. Satserne er reguleret i overensstemmelse med statens tilsvarende satser (hhv. 1.apr. og 1.okt. 1991), * se t&s nyt 1991.18.981 og TOLD*SKAT Nyt 1991.20.1115. *

Hvis der udbetales mere end satserne

Udbetales beløb, der er større end Ligningsrådets satser, skal hele beløbet medregnes til lønmodtagerens personlige indkomst, og der skal i så fald indeholdes A-skat i hele beløbet.

Sker der en klar opdeling og specificering af, hvad der skal anses som skattefri godtgørelse, og hvad der skal anses som supplerende skattepligtigt løntillæg, skal kun det supplerende løntillæg medregnes i modtagerens personlige indkomst, og der skal således kun indeholdes A-skat i dette beløb, jf. Skat 1987.10.737.

Hvis der udbetales mindre end satserne - eller slet ikke udbetales nogen godtgørelse

Hvor betingelserne for skattefri godtgørelse er opfyldt, men udbetaling er sket med lavere beløb end Ligningsrådets satser, kan differencen mellem satserne og den faktisk modtagne godtgørelse fradrages i den skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke for det skattefrie beløb, der kan udbetales efter LL § 9, stk.7. Fradraget er betinget af, at lønmodtageren kan dokumentere det faktiske antal rejsetimer eller rejsedage med eller uden overnatning, hvorimod udgifterne ikke skal dokumenteres.

Se nærmere herom afsnit A.F.1.1.

Større fradrag end satserne

Ønskes fradrag, der overstiger satserne, skal samtlige afholdte udgifter dokumenteres.

Faste beløb

Hvis der udbetales faste månedlige eller årlige beløb, er hele beløbet skattepligtigt.

Udlæg efter regning

Dækker arbejdsgiveren en lønmodtagers rejse- og befordringsudgifter i henhold til originale (eksterne) bilag, der indgår i arbejdsgiverens regnskabsmateriale, eller afholder arbejdsgiveren udgifterne direkte, er beløbet som hidtil ikke skattepligtig indkomst for lønmodtageren. Udgifterne er da afholdt som "udlæg efter regning".

Arbejdsgiveren kan ikke dække udgifter som udlæg efter regning mod en tilsvarende reduktion af lønmodtagerens løn.

Hvis en lønmodtager for rejser uden overnatning på grund af 50 pct.-reglen (se under "Rejsebegrebet") ikke er berettiget til skattefri rejsegodtgørelse, kan fortæringsudgifter sædvanligvis ikke dækkes som udlæg efter regning, da der vil være tale om private udgifter.

Godtgørelse for lønmodtagers kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste kan ikke ydes som udlæg efter regning.

Der kan ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse eller foretages fradrag for udgifter, når udgifterne er dækket af arbejdsgiveren efter regning eller afholdt direkte af denne.

Modtagen godtgørelse fra medkørende

Modtagen godtgørelse fra medkørende passagerer skal modregnes i det samlede opgjorte befordringsfradrag, for de skatteydere der foretager fradrag efter LL § 9 B.

Lokaltransport

* En rejsemontør, der var bosat i Sønderjylland, og hvis arbejdsgiver også havde domicil der, havde fratrukket udgifter til lokaltransport i forbindelse med arbejder på Sjælland og Fyn. Der var ved sådan udstationering af arbejdsgiveren udbetalt diæter i henhold til SD-cirk. 1988-13. Ifølge Told- og Skattestyrelsen skulle disse diæter også omfatte udgifter til lokaltransport ligesom de til offentlig ansatte udbetalte dagpenge. Dette fremgik ikke af cirkulæret, og Landsskatteretten fandt derfor, at klageren var berettiget til fradrag for udgifter til lokaltransport efter ligningslovens § 9 B, se TOLD*SKAT Nyt 1992.2.39. *

Hvis lønmodtageren modtager skattefri befordringsgodtgørelse efter Ligningsrådets satser til dækning af lokaltransporten, vil der ikke tilsvarende kunne foretages fradrag efter LL § 9 B.

Bestyrelsesmedlemmer m.v.

Reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse i LL § 9, stk.5, gælder tilsvarende for såvel lønnede som ulønnede medlemmer af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende, samt for personer, der virker som medhjælp for bestyrelser m.v., LL § 9, stk.6. Det er dog en forudsætning, at der er tale om erhvervs- eller erhvervslignende forhold.

Befordringsgodtgørelse

Der kan udbetales skattefri godtgørelse til lønmodtagere for kørsel i egen bil i arbejdsgiverens tjeneste. Det bemærkes, at det kun er kørsel omfattet af LL § 9 B, der berettiger til udbetaling af skattefri befordringsgodtgørelser, se afsnit A.F. 3.2.

Den skattefri befordringsgodtgørelse kan i 1991 ikke overstige følgende beløb:

  

 Kørsel indtil 12.000 km årligt:              * 2,20 kr. pr. km  

 Kørsel ud over 12.000 km årligt:             * 1,15 kr. pr. km  

 For benyttelse af egen motorcykel er satsen  * 1,15 kr. pr. km.  


Der skal ikke ved opgørelsen af den samlede årlige kørsel i arbejdsgiverens tjeneste tages hensyn til lønmodtagerens eventuelle kørsel for en anden arbejdsgiver.

12.000 km-grænsen gælder kun for den enkelte arbejdsgiver.

Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med antallet af kørte kilometer. Faste månedlige eller årlige beløb, der udbetales uafhængig af det faktiske antal kørte kilometer, kan derfor ikke udbetales som skattefri godtgørelser.

Befordringsgodtgørelse for en lønmodtagers anvendelse af egen bil kan ikke udbetales som udlæg efter regning. Det samme gælder arbejdsgiverens betaling af lønmodtagerens udgifter til benzin, forsikring m.v.

Reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse gælder ikke ved anvendelse af offentlig transport, knallert og cykel.

Selvstændige erhvervsdrivende, som er inde under virksomhedsordningen, kan, hvis bilen holdes uden for virksomheden, også anvende reglerne om skattefri befordringsgodtgørelse, således at "godtgørelser", der betales til den pågældende, fragår i virksomhedens resultat, men ikke beskattes hos ham. Se evt. E.G.

Hvor betingelserne for skattefri befordringsgodtgørelse er opfyldt, men udbetalingen er sket med lavere beløb end Ligningsrådets satser, kan differencen mellem satserne eller de dokumenterede faktiske udgifter og den modtagne godtgørelse fradrages.

Er der modtaget skattefri befordringsgodtgørelse svarende til Ligningsrådets satser, kan differencen mellem de dokumenterede faktiske udgifter og den modtagne godtgørelse fradrages.

Anvendes Ligningsrådets satser skal disse anvendes på den samlede erhvervsmæssige kørsel.

Hvor der er udbetalt skattefri godtgørelse af arbejdsgiveren for de første 12.000 km/år med den høje sats, vil der ved et evt. fradrag for den øvrige erhvervsmæssige kørsel, dvs. ud over de 12.000 km/år alene kunne foretages fradrag med den lave sats, idet dette er et beregningsmæssigt fradrag.

Rejsegodtgørelse

Rejsegodtgørelse, der udbetales efter nedenstående regler, kan udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, forudsat godtgørelsen udbetales på grundlag af det faktiske antal rejsedage, idet der tages hensyn til, om der er tale om rejse med eller uden overnatning.

Beløb, der udbetales som skattefri rejsegodtgørelse, skal ikke dække lønmodtagerens udgifter til befordring. Befordringsudgifterne forudsættes dækket direkte af arbejdsgiveren som "udlæg efter regning" eller ved udbetaling af befordringsgodtgørelse som foran omtalt.

Det påhviler arbejdsgiveren at påse, at der ikke udbetales skattefri godtgørelse til personer, der ikke opfylder betingelserne.

Såfremt der udbetales godtgørelser i tilfælde, hvor de ansatte ikke opfylder betingelserne for at modtage skattefri godtgørelser, bliver de pågældende lønmodtagere skattepligtige af ydelserne, men kan i så fald få fradrag i den skattepligtige indkomst for udgifter, som er påført dem i forbindelse med arbejdets udførelse efter de sædvanligt gældende regler.

Rejsebegrebet

For at en rejse kan give grundlag for udbetaling af skattefri rejsegodtgørelse efter nedenstående satser, skal rejsen enten være forbundet med overnatning, eller den skal have en varighed af mindst 5 sammenhængende timer og strække sig ud over 8 km fra arbejdsstedet.

Selv om disse betingelser er opfyldt, kan der ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse i følgende tilfælde:

1. For rejse uden overnatning, når den ansatte har mere end et fast arbejdssted, og heller ikke, når udearbejdet beslaglægger mere end 50 pct. af arbejdstiden. Om udearbejdet for en lønmodtager overstiger 50 pct. af arbejdstiden må afgøres ud fra en opgørelse over, hvor mange rejsedage uden overnatning lønmodtageren har haft i lønperioden. Såfremt lønmodtageren har flere arbejdsgivere eller arbejder på deltid, anvendes 50 pct.-reglen på det enkelte konkrete arbejdsforhold.

2. Når den ansatte i sit hverv transporterer varer og personer, eller arbejder på skibe, i luftfartøjer og i fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster. Sidstnævnte begrænsning gælder alle, der arbejder på de nævnte fartøjer og installationer.

3. Når den ansatte udstationeres samme sted i så lang en periode eller under sådanne omstændigheder, at udstationeringsstedet (udstationeringsområdet) antager karakter af fast arbejdssted (arbejdsområde).

Rejse i Danmark uden overnatning

Der kan udbetales skattefri godtgørelse med indtil * 9,35 kr. pr. påbegyndt time for perioden 1.jan.-31.marts. De tilsvarende satser for perioderne 1.apr.-30.sept. og 1.okt.-31.dec. er henholdsvis * 9,45 kr. og * 9,55 kr.

Om eventuel reduktion, hvis lønmodtageren under rejsen modtager fri fortæring, se nedenfor.

Rejse i Danmark med overnatning

Til lønmodtagere på rejse med overnatning kan der udbetales skattefri rejsegodtgørelse med følgende beløb:

Til natophold:

Dokumenteret udgift eller * 124,00 kr. pr. overnatning for perioden 1.jan.-31.marts. De tilsvarende satser for perioderne 1.apr.-30.sept. og 1.okt.-31.dec. er henholdvis * 125,70 kr. og 127,00 kr.

Til fortæring:

* 224,35 kr. pr. hele døgn, der nedsættes med * 33,65 kr., hvis morgenmad er indkluderet i hoteludgiften, og * 9,35 kr. pr. påbegyndt time for tilsluttende rejsedag for perioden 1.jan.-31.marts. For perioden 1.apr.-30.sept. er de tilsvarende beløb * 227,00 kr., * 34,05 kr. og * 9,45 kr. Beløbene for perioden 1.okt.-31.dec. er * 229,50 kr., * 34,45 kr. og * 9,55 kr.

Såfremt arbejdsgiveren helt eller delvis vederlagsfrit stiller logi til rådighed, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse til logi.

Om eventuel nedsættelse, hvis lønmodtageren under rejsen modtager fri kost, se nedenfor.

Hvis arbejdsgiveren afholder alle lønmodtagerens udgifter til fortæring som udlæg efter regning, kan der udbetales skattefri godtgørelse med * 56,10 kr. pr. døgn til dækning af andre merudgifter for perioden 1.jan.-31.marts. For perioderne 1.apr.-30.sept. og 1.okt.-31.dec. er satserne henholdsvis * 56,75 kr. og * 57,35 kr.

28 dages-reglen

Ved tjenstligt ophold samme sted ud over 28 dage nedsættes godtgørelsesbeløbene med 1/3 fra den 29.dag (regnet i kalenderdage fra den første dag). Fravær på fridage og fravær ved overførsel til andet arbejde for samme eller en anden arbejdsgiver, der ikke nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdspladsens geografiske beliggenhed, afbryder ikke 28 dages reglen.

Såfremt overførsel til andet arbejde nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdspladsens geografiske beliggenhed, afbrydes 28 dages reglen, også ved fravær i en dag eller to.

* Fra 1.mar. 1991 er reglen om nedsættelse af godtgørelsesbeløbene ændret således, at 28 dages-reglen opgøres inden for kalenderåret. Endvidere vil fravær på grund af arbejde andetsteds, der nødvendiggør logiskifte, udskyde tidspunktet for nedsættelse af godtgørelsesbeløbene. Fravær på fridage, herunder i weekender, behandles på samme måde. Udskydelse sker for hvert fulde døgn, dette fravær varer. *

Hvis der for de første 28 dage er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse efter de af Ligningsrådet fastsatte satser, kan arbejdsgiveren ikke fra den 29.dag overgå til at dække dokumenterede udgifter til fortæring og overnatning som udlæg efter regning.

Hvis lønmodtageren under rejser i Danmark med eller uden overnatning modtager fri fortæring, sker der reduktion i godtgørelsen med * 33,65 kr., * 67,30 kr. og * 67,30 kr. for henholdsvis morgenmad, frokost og middag. Disse satser er gældende for perioden 1.jan.-31.marts. For perioden 1.apr.-30.sept. er de tilsvarende beløb * 34,05 kr., * 68,10 kr. og * 68,10 kr., og for perioden 1.okt.-31.dec. * 34,45 kr., * 68,85 kr. og * 68,85 kr.

Rejse - Færøerne og Grønland

Ved rejse til, i og fra Færøerne og Grønland kan der til lønmodtagere, som modtager løn fra Danmark, hvoraf der skal svares dansk kildeskat som følge af, at lønindtægten er skattepligtig i Danmark, udbetales skattefri rejsegodtgørelse efter tilsvarende regler, som gælder ved rejse i Danmark.

For Færøerne anvendes samme satser som for rejse i Danmark. For Grønland anvendes de danske satser, for rejser med overnatning med tillæg af 50 pct.

Rejse uden overnatning i udlandet

Der kan udbetales skattefri godtgørelse med timesatserne for rejse i Danmark uden overnatning. Om eventuel reduktion, hvis lønmodtageren under rejsen modtager fri fortæring, gælder samme regler som ved rejse i Danmark.

Rejse med overnatning i udlandet

Godtgørelse for merudgifter til måltider og småfornødenheder samt lokaltransport ved rejse i udlandet kan udbetales skattefrit, hvis godtgørelsen ikke overstiger de af Ligningsrådet fastsatte satser, der svarer til satserne fastsat for Statens ansatte ved rejse i udlandet. Godtgørelsen beregnes for hver påbegyndt time af rejsens varighed.

Satserne for skattefri rejsegodtgørelse pr. 1.jan. 1991 fremgår af Finansministeriets cirkulære APD.nr. * 139/90. *

Ved siden af den faste skattefri daglige godtgørelse kan arbejdsgiveren uden skattepligt for den ansatte afholde dokumenterede udgifter til overnatning på hotel eksklusive morgenmåltid (udlæg efter regning).

Der kan som godtgørelse af udgifter til overnatning på hotel m.v. uden dokumentation ydes en skattefri godtgørelse på 1/3 af det af Staten fastsatte hoteldispositionsbeløb for det pågældende land. For lande, for hvilke der ikke er fastsat hoteldispositionsbeløb, kan der udbetales 1/3 af den faste godtgørelse for det pågældende land. Godtgørelse kan ikke udbetales, hvis arbejdsgiveren stiller logi til rådighed helt eller delvis vederlagsfrit.

Hvis lønmodtageren under rejsen modtager delvis fri fortæring, reduceres satsen for det pågældende land med 15 pct., 30 pct., og 30 pct. for henholdsvis morgenmad, frokost og middag.

28 dages-reglen

Ved tjenstligt ophold samme sted ud over 28 dage nedsættes godtgørelsesbeløbene med 1/4 fra den 29.dag (regnet i kalenderdage fra den første dag). Fravær på fridage og fravær ved overførsel til andet arbejde for samme eller en anden arbejdsgiver, der ikke nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdspladsens geografiske beliggenhed, afbryder ikke 28 dages reglen.

Såfremt overførsel til andet arbejde nødvendiggør logiskifte på grund af arbejdspladsens geografiske beliggenhed, afbrydes 28 dages reglen, også ved fravær i en dag eller to.

* Fra 1.mar. 1991 er reglen om nedsættelse af godtgørelsesbeløbene ændret således, at 28 dages-reglen opgøres inden for kalenderåret. Endvidere vil fravær på grund af arbejde andetsteds, der nødvendiggør logiskifte, udskyde tidspunktet for nedsættelse af godtgørelsesbeløbene. Fravær på fridage, herunder i weekender, behandles på samme måde. Udskydelse sker for hvert fulde døgn, dette fravær varer. *

Hvis der for de første 28 dage er udbetalt skattefri rejsegodtgørelse efter de af Ligningsrådet fastsatte satser, kan arbejdsgiveren ikke fra den 29.dag overgå til at dække dokumenterede udgifter til fortæring og overnatning som udlæg efter regning.

LL § 9, stk.7

Ifølge LL § 9, stk.7, kan arbejdsgiveren, såfremt denne afholder lønmodtagerens udgifter ved rejse i udlandet efter regning, udbetale et skattefrit beløb på indtil 60 pct. af Ligningsrådets satser for skattefri rejsegodtgørelse (fortæringssatserne). Reglen er alene gældende for lønmodtagere og ikke for bestyrelsesmedlemmer m.v. Reglen gælder også ved rejse til Færøerne og Grønland.

Arbejdsgiveren kan udbetale godtgørelse efter Ligningsrådets satser uden yderligere refusion af de udgifter, godtgørelsen tilsigter at dække eller dække alle lønmodtagerens udgifter ved refusion efter regning i det omfang, det er muligt, og herudover udbetale en skattefri godtgørelse på op til 60 pct. af Ligningsrådets satser. Såfremt kun en del af lønmodtagerens regninger refunderes, kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 60 pct. af Ligningsrådets satser, men lønmodtageren vil i så fald kunne opnå fradrag i den skattepligtige indkomst for de dokumenterede merudgifter, som arbejdsgiveren ikke har dækket, i det omfang de overstiger den skattefri godtgørelse, inklusive det skattefrie beløb efter LL § 9, stk.7.

Udbetaler arbejdsgiveren ikke godtgørelse ved siden af de udgifter, der er refunderet efter regning, kan lønmodtageren ikke fradrage det beløb, der kunne have været udbetalet skattefrit. Tilsvarende gælder, såfremt udbetaling sker med et lavere beløb end 60 pct. af Ligningsrådets satser.

For visse særlige persongrupper, herunder personer der som følge af undtagelsesbestemmelserne i * T&S-cirk.1990-48 * helt eller delvis er afskåret fra at anvende cirkulærets almindelige bestemmelser, er der fastsat særregler. Der henvises til afsnit A.B.2 og A.F.2 (fradrag).

Godtgørelser, der udbetales efter ovennævnte regler er skattefrie, selv om de helt eller delvis modsvares af en reduktion af lønindtægten.

En eventuel modregning skal ske løbende inden for den enkelte lønperiode. Det kan dog, når ganske særlige omstændigheder gør det nødvendigt, accepteres, at der sker modregning af et a conto beløb, og at endelig opgørelse sker senest ved udgangen af den følgende måned. For så vidt angår dec. måned, skal der ske endelig afregning inden indsendelse af oplysningssedler. Dækning af udgifter som udlæg efter regning kan ikke ske i form af modregning i løn.

A.B.1.7 Naturalgoder og tilskud

A.B.1.7.1 Kost og logi

For visse lønmodtagergrupper fastsætter Ligningsrådet hvert år værdien af fri kost og logi. Værdien af disse naturalgoder anses i disse tilfælde, når de ydes i forbindelse med kontant løn, som A-indkomst. Værdi af kost og logi, der ikke er fastsat af Ligningsrådet, er B-indkomst, lsr.1973.27.

For 1991 er værdien af fri kost og logi for medhjælpere ved husholdning og landbrug m.v. ansat til * 21.420 kr. årligt (* 1.785 kr. pr. måned).

Såfremt kontantlønnen ikke er usædvanlig lav, kan ovennævnte satser også anvendes ved ansættelse af værdien af fri kost og logi til medhjælpere, der er ansat i forældrenes virksomhed, selv om børn almindeligvis får noget større vederlagsfri ydelser, end det normalt er tilfældet i forholdet mellem en medhjælper og hans arbejdsgiver, lsr.1953.24, 1954.6 og 1966.128, der netop viser, at forudsætningen for at anvende de fastsatte takster er, at kontantlønnen ikke er unormalt lav. Se endvidere lsr.1961.103 om værdiansættelsen i et tilfælde, hvor modtageren var ansat hos svigerfaderen (satserne blev anvendt, kontantlønnen var normal) og lsr.1968.19 hvor en skatteyder mod en usædvanlig lille kontantløn var ansat hos en broder (satserne kunne ikke anvendes). I lsr.1972.114 blev værdien ansat skønsmæssigt i et tilfælde, hvor den ansatte samlevede med arbejdsgiveren.

En landbrugsmedhjælper, der arbejdede på faderens ejendom, blev beskattet af normalsatserne for fri kost og logi, selv om det var aftalt, at kontantlønnen skulle betragtes som fuld dækning for det ydede arbejde, og kost og logi skulle anses som en gave fra forældrene, Skat 1987.11.806. Modsat Skat 1988.2.87, hvor en 17-18 årig søn, der havde fået en løn på 6.000 kr. pr. måned for arbejde på faderens minkfarm, ikke blev beskattet af kost og logi hos faderen.

Har en person ret til kost og logi, men udnytter vedkommende kun retten delvis, må værdiansættelsen baseres på et skøn over værdien af den faktisk oppebårne forplejning.

Værdien af fri kost og logi ved au-pair-ophold i udlandet skal ikke medregnes ved indkomstopgørelsen.

Om værnepligtige m.fl., se A.B.2.12-13.

Fri kost

For køkken- og serveringspersonale, private sygeplejersker, sygehuspersonale, der har bolig uden for hospitalet, medhjælpere ved husholdning og landbrug, der alene modtager kost, og dermed ligestillede er

værdien af fri kost fastsat til * 47 kr. pr. dag,

værdien af delvis fri kost - normalt to måltider - til * 36 kr. pr. dag

og værdien af 1 måltid til * 25 kr. pr. dag.

Værdien af gratis kaffe og te uden for et egentligt hovedmåltid beskattes ikke.

Normalt vil antallet af kostdage fremgå af oplysningssedlen.

Værdien af fri kost til fiskere om bord og værdien af fri kost ydet på Grønland ansættes efter de for sømænd anvendte takster, lsr.1967.105.

En fisker blev af lsr. anset for skattepligtig af værdien af fri fisk, selv om han var ansat på en kutter, der hovedsagelig drev industrifiskeri (Skat 1987.12.880).

Ved ansættelsen af eget forbrug af fisk medtages også værdien af forbruget om bord.

Værdien af fri frokost for en kontorassistent blev fastsat til den af Ligningsrådet vedtagne normalværdi af et måltid, uanset at arbejdsgivers udgift hertil var dokumenterbart væsentlig lavere end normalværdien, lsr. 1981.72.

For sygehuspersonale, der aflønnes med bruttoløn, hvori der foretages fradrag for bolig på sygehuset med et af sygehuset fastsat fradrag i lønnen, medregnes hele bruttolønnen ved indkomstansættelsen.

For sygehuspersonale, der aflønnes med kontantløn plus frit ophold på sygehuset, ansættes normalværdien af kost og logi som for medhjælpere ved husholdning og landbrug. Dette gælder dog kun for det mere underordnede personale, men ikke for grupper, der har bedre boligforhold (mere end et værelse) på sygehuset, se lsr.1960.25.

I visse tilfælde ydes fri kost og logi (bolig) ikke blot til lønmodtageren selv, men også til hans familie, ligesom bespisning af gæster o.lign. afholdes af arbejdsgiverens udgifter til husholdningen. I sådanne tilfælde må der foretages et samlet skøn over værdien af alle de goder, der oppebæres i forbindelse med ansættelsesforholdet, lsr.1967.104.

En højskoleforstander og hans familie - hustru og to børn - havde modtaget fri kost og logi, herunder gratis el, varme og varmt vand. Boligen indeholdt 4 værelser. Bl.a. under hensyn til, at klagerens løn var fastsat af Undervisningsministeriet, fandt lsr., at den pågældende måtte sidestilles med tjenestemænd, således at værdien for kost og logi blev beregnet i henhold til tjenestemandsreglerne og dermed på grundlag af de af staten fastsatte takster vedrørende fradrag i tjenestemænds løn for naturalydelser, lsr.1982.71.

A.B.1.7.2 Kostpenge

Såfremt retten til fri kost og logi eller fri kost alene afløses af en kontantydelse, skal denne ydelse principielt fuldt ud medregnes til indkomsten. Se A.B.3 om søfolks kostpenge.

A.B.1.7.3 Fribolig

Ifølge SL § 4, stk.1 b medregnes "vederlagsfri benyttelse af andres rørlige og urørlige gods" til den skattepligtige indkomst.

Tjenesteboliger (offentlige)

For offentligt ansatte, der har tjenestebolig, afkortes der i lønnen et boligbidrag, der fastsættes efter visse nærmere regler under hensyntagen til boligens størrelse, kvalitet og udstyr. Efter praksis sker der ikke nogen beskatning af en eventuel forskel mellem boligens udlejningsværdi og det betalte boligbidrag, men bruttolønnen skal medregnes til indkomsten. De for tiden gældende tjenesteboligbidrag fremgår af Finansministeriets cirkulære nr. * 4 af 4.feb. 1991 * som er aftrykt på næste side.

Tjenesteboligbidrag

* Cirkulære nr.4 af 4.feb. 1991 med virkning fra 1.jun. 1991. *

  

 ---------------------------------------------------------------------------  

 Nettoetageareal af værelser og kamre i m2         Kommuner           Øvrige  

                                                 henført til        kommuner  

                                                stedstillægssats  

 ---------------------------------------------------------------------------  

 >17 >21 >25 >30 >37 >45 >55 >67 >82  >100  

 >122  >148  VI og  IV og  

 -21 -25 -30 -37 -45 -55 -67 -82 -100 -122 -148         V     III  

 ---------------------------------------------------------------------------  

                                                             kr. årl.  

                                                       ---------------------  

 1    -   -   -   -   -   -   -    -    -    -     -   2.820   2.184   1.644  

 2    0   -   -   -   -   -   -    -    -    -     -   3.168   2.616   1.944  

 3    1   -   -   -   -   -   -    -    -    -     -   3.624   2.868   2.280  

 4    2   0   -   -   -   -   -    -    -    -     -   4.080   3.348   2.628  

 5    3   1   0   -   -   -   -    -    -    -     -   4.440   3.624   2.868  

 6    4   2   1   0   -   -   -    -    -    -     -   4.824   4.032   3.168  

 7    5   3   2   1   0   -   -    -    -    -     -   5.208   4.368   3.600  

 8    6   4   3   2   1   -   -    -    -    -     -   5.580   4.752   3.792  

 9    7   5   4   3   2   0   -    -    -    -     -   5.988   5.100   4.200  

 10   8   6   5   4   3   1   -    -    -    -     -   6.480   5.460   4.452  

 11   9   7   6   5   4   2   0    -    -    -     -   6.804   5.856   4.824  

 12  10   8   7   6   5   3   1    -    -    -     -   7.368   6.144   5.184  

 13  11   9   8   7   6   4   2    0    -    -     -   8.016   6.720   5.460  

     12  10   9   8   7   5   3    1    -    -     -   8.592   7.248   5.964  

     13  11  10   9   8   6   4    2    0    -     -   9.216   7.764   6.492  

         12  11  10   9   7   5    3    1    -     -   9.888   8.268   7.008  

         13  12  11  10   8   6    4    2    0     -  10.428   8.844   7.596  

             13  12  11   9   7    5    3    1     -  10.932   9.324   8.124  

                 13  12  10   8    6    4    2     0  11.580   9.900   8.544  

                     13  11   9    7    5    3     1  12.792  10.500   9.132  

                         12  10    8    6    4     2  14.016  11.508   9.600  

                         13  11    9    7    5     3  15.204  12.636  10.644  

                             12   10    8    6     4  16.980  14.364  12.324  

                             13   11    9    7     5  18.780  16.212  14.220  

                                  12   10    8     6  20.484  17.988  15.924  

                                  13   11    9     7  22.392  19.680  17.748  

                                       12   10     8  24.108  21.660  19.536  

                                       13   11     9  25.884  23.340  21.384  

                                            12    10  27.708  25.104  23.172  

                                            13    11  29.532  26.976  25.044  

                                                  12  31.272  28.764  26.736  

                                                  13  33.096  30.540  28.548  

                                                  Énfamiliehus   Anden  

 bolig  

 Uden installationer ............................       1             0  

 Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad         2             1  

 Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad         3             2  

 Med bad + 2 af installationerne vand, gas og wc        4             3  

 Med centralvarme ...............................       5             4  

 Med centralvarme +  

 1 af installationerne vand, gas, wc og bad .....       6             5  

 Med centralvarme +  

 2 af installationerne vand, gas og wc ..........       7             6  

 Med centralvarme + bad +  

 2 af installationerne vand, gas og wc ..........       8             7  

 Med vand + gas + wc ............................       8             7  

 Alt undtagen centralvarme ......................       9             8  

 Alt undtagen bad ...............................      12            11  

 Alle installationer ............................      13            12  

 ---------------------------------------------------------------------------  

 For boliger uden elektricitet fastsættes boligbidraget 2 satser lavere end  

 for tilsvarende boliger med denne installation.  

 ---------------------------------------------------------------------------  


Lejeboliger (offentlige)

Stat og kommuner stiller ofte boliger til rådighed for sine tjenestemænd og funktionærer, uden at der foreligger nogen pligt til at bebo netop denne bolig (lejeboliger). Heller ikke i disse tilfælde sker der nogen beskatning af en eventuel forskel mellem boligens lejeværdi og den faktisk betalte leje, lsr.1966.27-29 og 1967.28. Efter praksis vil lærere ved kommunale skoler og hospitalslæger, der ikke har tjenesteboliger, men som får bolig stillet til rådighed af arbejdsgiveren, ikke beskattes af mere end den faste leje, medmindre den er lavere end satserne for statens lejeboliger.

Angående de af kommunerne udlejede lejeboliger, er det dog en forudsætning for at undlade beskatning, at lejen er fastsat således, at den udgør mindst det beløb, der ville være fastsat efter statens regler.

De for tiden gældende lejeboligbidrag for statens lejeboliger fremgår af Finansministeriets cirkulære nr. * 5 af 5.feb. 1991, * der er aftrykt på næste side.

Lejeboligbidrag

* Cirkulære nr.5 af 5.feb. 1991 med virkning fra 1.jun. 1991. *

  

 ----------------------------------------------------------------------------  

 Nettoetageareal af værelser og kamre i m2         Kommuner           Øvrige  

                                                 henført til        kommuner  

                                                stedstillægssats  

 ---------------------------------------------------------------------------  

 >17 >21 >25 >30 >37 >45 >55 >67 >82  >100  

 >122  >148  VI og  IV og  

 -21 -25 -30 -37 -45 -55 -67 -82 -100 -122 -148         V     III  

 ---------------------------------------------------------------------------  

                                                             kr. årl.  

                                                       ---------------------  

 1    -   -   -   -   -   -   -    -    -    -     -   4.080   3.348   2.628  

 2    0   -   -   -   -   -   -    -    -    -     -   4.440   3.624   2.868  

 3    1   -   -   -   -   -   -    -    -    -     -   4.824   4.032   3.168  

 4    2   0   -   -   -   -   -    -    -    -     -   5.208   4.368   3.600  

 5    3   1   0   -   -   -   -    -    -    -     -   5.580   4.752   3.792  

 6    4   2   1   0   -   -   -    -    -    -     -   5.988   5.100   4.200  

 7    5   3   2   1   0   -   -    -    -    -     -   6.480   5.460   4.452  

 8    6   4   3   2   1   -   -    -    -    -     -   6.804   5.856   4.824  

 9    7   5   4   3   2   0   -    -    -    -     -   7.368   6.140   5.184  

 10   8   6   5   4   3   1   -    -    -    -     -   8.016   6.720   5.460  

 11   9   7   6   5   4   2   0    -    -    -     -   8.592   7.428   5.964  

 12  10   8   7   6   5   3   1    -    -    -     -   9.216   7.764   6.492  

 13  11   9   8   7   6   4   2    0    -    -     -   9.888   8.268   7.008  

     12  10   9   8   7   5   3    1    -    -     -  10.428   8.844   7.596  

     13  11  10   9   8   6   4    2    0    -     -  10.932   9.324   8.124  

         12  11  10   9   7   5    3    1    -     -  11.580   9.900   8.544  

         13  12  11  10   8   6    4    2    0     -  12.792  10.500   9.132  

             13  12  11   9   7    5    3    1     -  14.016  11.508   9.600  

                 13  12  10   8    6    4    2     0  15.204  12.636  10.644  

                     13  11   9    7    5    3     1  16.980  14.364  12.324  

                         12  10    8    6    4     2  18.780  16.212  14.220  

                         13  11    9    7    5     3  20.484  17.988  15.924  

                             12   10    8    6     4  22.392  19.680  17.748  

                             13   11    9    7     5  24.108  21.660  19.536  

                                  12   10    8     6  25.884  23.240  21.384  

                                  13   11    9     7  27.708  25.104  23.172  

                                       12   10     8  29.532  26.976  25.044  

                                       13   11     9  31.272  28.764  26.736  

                                            12    10  33.096  30.540  28.548  

                                            13    11  34.944  32.304  30.312  

                                                  12  36.672  34.176  32.172  

                                                  13  37.704  35.844  33.924  

                                                  Énfamiliehus   Anden  

 bolig  

 Uden installationer ............................       1             0  

 Med 1 af installationerne vand, gas, wc og bad         2             1  

 Med 2 af installationerne vand, gas, wc og bad         3             2  

 Med bad + 2 af installationerne vand, gas og wc        4             3  

 Med centralvarme ...............................       5             4  

 Med centralvarme +  

 1 af installationerne vand, gas, wc og bad .....       6             5  

 Med centralvarme +  

 2 af installationerne vand, gas og wc ..........       7             6  

 Med centralvarme + bad +  

 2 af installationerne vand, gas og wc ..........       8             7  

 Med vand + gas + wc ............................       8             7  

 Alt undtagen centralvarme ......................       9             8  

 Alt undtagen bad ...............................      12            11  

 Alle installationer ............................      13            12  

 ---------------------------------------------------------------------------  

 For boliger uden elektricitet fastsættes boligbidraget 2 satser lavere end  

 for tilsvarende boliger med denne installation.  

 ----------------------------------------------------------------------------  


Evt. andre goder

Stilles der udover selve boligen andre goder som gratis varme, el og gas, brændsel m.v. til rådighed for en beboer af en offentlig tjeneste- eller lejebolig eller en privat funktionærbolig skal den skønsmæssigt ansatte værdi af disse goder beskattes, lsr.1954.109 og 1956.15.

Værdien af fri varme kan ansættes til værdien af olieforbruget svarende til den frembragte varme, også hvor denne stammer fra halmfyring eller fyring med træaffald, jf. Skat 1986.1.68 og 1989.8.605.

En skytte, der bl.a. var aflønnet med fri bolig og frit brænde, som han afhentede i skoven efter behov, blev beskattet af værdien af brændet og ikke af værdien af den modtagne varme, jf. Skat 1986.8.514.

Funktionær- og arbejderboliger (private)

Ligningsrådet har vedtaget, at den skattemæssige værdi af landarbejderboliger og tilsvarende boliger inden for den private sektor ansættes skønsmæssigt. Statens satser for brug af tjeneste- eller lejeboliger er vejledende for dette skøn. Der bør herved tages hensyn til tjenesteboligsatserne, når der er pligt til at bebo den pågældende bolig, ellers henses til lejeboligsatserne, jf. lsr.1985.106, hvor tjenesteboligsatserne blev anvendt. Det fremgår af kendelsen, at der ved opgørelsen af arealet kun skal medtages arealet for værelser og kamre, og således ikke gange, køkken, bryggers, forstue m.v.

Boligens størrelse beregnes efter Finansministeriets retningslinier om tjeneste- og lejeboliger, jf. * cirk. af 16.mar. 1989, LP nr.30/89. *

Ved udøvelsen af skønnet må der tages hensyn til, at statens satser er fastsat ud fra den forudsætning, at både udvendig og indvendig vedligeholdelse normalt afholdes af staten.

Disse retningslinier anvendes på såvel egentlige tjenesteboliger som lejeboliger inden for den private sektor f.eks. også på viceværtboliger og andre funktionærboliger, som arbejdsgiveren stiller til rådighed for den ansatte som led i selve arbejdsaftalen, jf. ØLD af 30.maj 1974 (skd.32.167) og lsr. 1974.19 og 23 samt 1980.136.

Oprindelig blev cirkulærets regler kun anvendt i tilfælde, hvor relativt beskedne boliger stilledes til rådighed for de ansatte, medens man, hvor boliger stilledes til rådighed for overordnede funktionærer, anvendte den objektive udlejningsværdi som målestok. Men Landsskatteretten anvender nu også cirkulærets retningslinier i tilfælde, hvor friboligen må anses som et rent løntillæg til en overordnet funktionær. Se dog om direktørboliger.

Ifølge HD 24.marts 1988 (Skat 1988.5.278), kunne værdien af en bolig, der blev stillet til rådighed for en særlig kvalificeret specialist med titel af underdirektør i Dansk Shell, ikke fastsættes i overensstemmelse med statens satser for brug af tjeneste/lejeboliger. Retten begrundede afgørelsen med, at skatteyderens løn blev beregnet på en helt anden måde og fastsat til et beløb af en helt anden størrelsesorden end lønnen for overordnede medarbejdere ansat i det offentlige.

Skatteyderen kunne således ikke ligestilles med medarbejdere i den offentlige sektor og skatteyderen havde herefter ikke krav på at få værdien af sin bolig fastsat efter cirkulæret. Værdien af friboligen var herefter med rette ansat efter et skøn over den objektive udlejningsværdi.

Hvad angår tjenestebolig for en privat ansat funktionær har Højesteret (UfR 1963.116) taget stilling til den skattemæssige værdi af en viceværtbolig i et større boligkompleks. Ligningskommissionen og skatterådet havde forhøjet den selvangivne skattepligtige indkomst med forskellen mellem den for viceværtboligen betalte lavere leje og lejen for tilsvarende boliger i komplekset. Den betalte leje var fastlagt i en kontrakt med boligselskabet i henhold til en generel aftale mellem viceværtens faglige organisation og boligselskabet. Højesteret fandt, at udlejningsværdien ikke uden videre kunne anvendes som målestok for boligens værdi i dette tilfælde. Skatterådet fik derfor pålæg om at omgøre sit skøn under hensyntagen til den mellem ejendomsselskabet og ejendomsfunktionærernes fagforening indgåede aftale, og til skatteyderens pligt til at bebo den pågældende bolig, samt til den leje, som under sædvanlige omstændigheder gennemsnitligt kunne forventes betalt af en funktionær med skatteyderens indtægter.

De i dommen angivne synspunkter er senere anvendt af Landsskatteretten bl.a. i lsr.1966.96 og 1967.29 (hvor der dog ikke skete nogen fravigelse af den objektive udlejningsværdi). I lsr.1969.102 blev der givet et nedslag i normallejen med 20 pct.

Hvad angår huslejetilskud (lejlighedstillæg) til ejendomsfunktionærer skal beskatning kun ske i det omfang, tilskuddet bringer lejen ned under den skønsmæssigt ansatte leje. Det tilføjes, at statens leje- eller tjenesteboligtakster er vejledende ved udøvelsen af skønnet.

Ejendomsfunktionærer i ældre ejendomme, hvor huslejen ikke er så høj, at der kan ydes huslejetilskud, kan ikke fratrække en andel af den betalte leje.

Værdi af delvis fri bolig for en konsulent, der skulle forestå udlejning af lejligheder i et boligkompleks, blev fastsat ved skøn, idet han ikke stod i noget ansættelsesforhold til ejeren. Boligen kunne derfor ikke sidestilles med de i forannævnte cirkulære angivne boliger, lsr.1976.111.

For en varmemester i en andelsboligforening blev det antaget, at lejen for den til rådighed stillede funktionærbolig kunne fastsættes ud fra retningslinierne i bestemmelserne om satserne for Statens tjeneste- og lejeboliger, selv om der efter Mønsteroverenskomsten for Ejendoms- og Servicefunktionærer var adgang til at beholde boligen ved fratrædelse efter 5 års forløb, Skat 1990.1.43.

Om beskatning af fribolig uden for ansættelsesforhold, f.eks. aftægtsbolig og fribolig i stiftelser og legatboliger, se A.B.6.4., og om eventuel beskatning af den fordel, visse aktionærer og andelshavere har ved en særlig billig leje for bolig i den selskabet eller foreningen tilhørende ejendom, se LV S.F.1.2.2.1.

Se under "Evt. andre goder" om beskatning af evt. gratis varme, el og gas m.v.

Direktørboliger

For direktører må boligværdien ansættes efter et skøn med udgangspunkt i den objektive udlejningsværdi.

Der kan dog foreligge forhold, som kan tale for en reduktion af den således opgjorte værdi, f.eks. at direktøren selv har afholdt en del af vedligeholdelsesudgifterne vedrørende ejendommen, eller at der er tale om en ejendom med et usædvanligt stort jordtilliggende eller med store repræsentationslokaler, der ikke indgår i det daglige boligforbrug, jf. f.eks. VLD af 30. nov.1981 (skd.61.206). Til den ansatte lejeværdi skal lægges en skønnet værdi af eventuel gratis varme, el og gas m.v.

Sommerboliger

I tilfælde, hvor en arbejdsgiver stiller en sommerbolig til rådighed for en ansat, kan den værdi, der skal medregnes i modtagerens personlige indkomst, i mangel af andre holdepunkter for sommersæsonens vedkommende (ugerne 25-32 inkl.) ansættes til 1/2 pct. pr. uge af den ejendomsværdi, der er ansat for ejendommen pr. 1.jan. i indkomståret, reguleret efter vurderingslovens § 2 A. Uden for sommersæsonen fastsættes lejeværdien til 1/4 pct. pr. uge.

Betaler den ansatte et lejebeløb fragår det i den beregnede lejeværdi.

A.B.1.7.4 Erstatning for opgivelse af tjenestebolig

Erstatningsbeløb, som ydes tjenestemænd for opgivelse af tjenestebolig, anses som erstatning for indtægtstab og derfor som personlig indkomst, skd. 21.131 og 26.205. Erstatningsbeløbet kan ikke beskattes som særlig indkomst, VLD af 4. juni 1975, (skd.37.167).

Hvis en kommunal tjenestemand af kommunen køber den ejendom, som han hidtil har haft som tjenestebolig, for et beløb, der er lavere end ejendommens faktiske værdi, skal han som personlig indkomst i det år, købet finder sted, medregne forskellen mellem den aftalte købesum og den faktiske værdi af ejendommen.

I visse tilfælde har den gunstige overtagelsespris manifesteret sig på den måde, at et af køberen (tjenestemanden) udstedt pantebrev nedskrives over en femårig periode på vilkår, at tjenestemanden i denne periode fortsætter i kommunens tjeneste. Den successive nedskrivning af pantebrevet beskattes som personlig indkomst i løbet af perioden.

Se A.B.1.1 om lån til køb af bolig.

A.B.1.7.5 Firmabil

Funktionærer og andre, der er fuldt skattepligtige her i landet, og som benytter arbejdsgiverens bil privat, skal medregne værdien af den private kørsel ved opgørelsen af den personlige indkomst. Under privatkørsel henhører også kørsel mellem hjem og arbejdssted, som skal medregnes efter de nedenfor anførte takster, selv om skatteyderen kun kan fratrække befordring mellem hjem og arbejdsplads med de i LL § 9 C indeholdte begrænsninger og med de af Ligningsrådet fastsatte (lavere) takster, jf. lsr.1965.134 og 1977.178 samt VLD af 7.aug. 1981 (skd.59.386).

En ansat, hvis arbejdsgiver havde stillet en minibus til rådighed for ham til kørsel mellem hjem og arbejdssted på betingelse af, at han tog kolleger med og ikke benyttede bussen privat, blev anset for berettiget til fradrag efter ligningslovens § 9 C, men blev ikke beskattet af et tilsvarende beløb som værdi af fri bil. SKAT 1990.2.140.

Om opgørelsen af kilometerantallet for den private kørsel gælder følgende:

Fører skatteyderen en kørebog, som på fyldestgørende måde viser fordelingen mellem privat- og erhvervskørsel, bør kørebogens udvisende lægges til grund ved opgørelsen af privatkørslen, se A.F.3.3.1.

Er der ikke ført kilometerregnskab, må den skattepligtige angive kilometerantallet for sin private kørsel efter skøn. Hvis der ikke foreligger særlige forhold, bør myndighederne normalt anerkende en privat kørsel på 8.000 km med tillæg af kørsel mellem hjemmet og arbejdspladsen og eventuel kørsel til fritidsbolig, jf. VLD af 26.juni 1990, Skat 1990.8.604. Der kan foreligge særlige forhold, hvis skatteyderen selv har en privat bil.

Ved værdiansættelsen skal der tages hensyn til, om skatteyderen selv afholder en del af udgiften, f.eks. til benzin eller lign., idet skatteyderen i så fald bør beskattes af et beløb svarende til privatkørslen opgjort efter nedenfor anførte takster, men reduceret med de af skatteyderen selv afholdte udgifter. At bilen parkeres i skatteyderens egen garage, giver ingen reduktion af værdiansættelsen.

Hvis lønmodtageren betaler et vederlag til arbejdsgiveren for den private anvendelse af bilen, skal differencen mellem værdien af fri bil og det betalte vederlag, beskattes som personlig indkomst.

Når arbejdsgiveren betaler alle de med kørslen forbundne udgifter beskattes med en sats pr. km svarende til 1/50 promille af bilens nyværdi ved kørsel indtil 10.000 km årligt, dog mindst 3 kr. og højst 8 kr. pr. km.

Ved kørsel over 10.000 km årligt sker beskatning med 1/3 af den således beregnede værdi, dog højst 1,50 kr. pr. km.

Ved nyværdien forstås den oprindelige nyvognspris (afgiftspligtig værdi inklusive afgiftspligtigt udstyr og registreringsafgift, men eksklusive afgiftsfrie beløb for radio og ekstraudstyr samt afgiftsfrie leveringsomkostninger).

Kan oplysninger om denne værdi ikke fremskaffes, anvendes den oprindelige fakturapris med tillæg af eventuelle rabatter, som opnås ved købet. Der bortses fra normale leveringsomkostninger.

Ved anskaffelse af en bil, der er mere end 3 år gammel, regnet fra første indregistrering, anvendes som anskaffelsessum arbejdsgiverens købspris eksklusive normale leveringsomkostninger.

Ved beregningen af værdien af fri bil er det tidspunktet for arbejdsgiverens anskaffelse af bilen, der er afgørende. Det er i den sammenhæng uden betydning, hvor gammel bilen er, når den stilles til rådighed for den ansatte.

Værdien af forbedringer, der foretages efter bilens indregistrering, og som ikke ændrer bilens værdi væsentligt, medregnes ikke ved den ovenfor anførte beregning.

Såfremt den ansatte selv betaler en væsentlig del af bilens anskaffelsessum, ansættes værdien af privat kørsel eventuelt efter skøn.

Ved beregning af kilometersatsen afrundes efter følgende regler: Den omhandlede nyværdi afrundes nedad til nærmeste hele 1.000 kr. Den beregnede sats afrundes nedad til det nærmeste tal deleligt med 5.

I HD af 4.sept. 1985 (Skat 1985.10.272) fastslåes, at de af Ligningsrådet fastsatte takster ikke kan reduceres, selv om bilen kun har været til rådighed en del af året.

I ØLD af 10.okt. 1983 (skd. 68.50) fastholdes rådets takster ligeledes, uanset skatteyderens påstand om, "at det ville være meget billigere at have haft egen bil, hvortil kommer at arbejdsgiverens udgifter til bilen var mindre end det beløb, skatteyderen inkl. skat kommer til at betale for bilkørselen."

Det er den faktisk foretagne private kørsel med bilen, der skal beskattes, hvorimod der ikke kan ske beskatning af en fiktiv værdi af selve rådigheden over bilen, jf. lsr.1954.106 og Kbh. byretsdom af 26.marts 1969 (skd.10.163).

Uanset at en bil ikke kan benyttes til privat kørsel i øvrigt, fordi den f.eks. er indrettet til medbringelse af værktøj m.v., skal værdien af fri bil beskattes, i det omfang skatteyderen gør gældende, at han faktisk anvender bilen til kørsel mellem hjem og sædvanlig arbejdsplads, samt at han er berettiget til et fradrag efter LL § 9 C for denne kørsel.

I de tilfælde ansættes værdien af fri bil skønsmæssigt, således at den svarer til fradraget for kørsel mellem hjem og sædvanlig arbejdsplads. Se bl.a. Skat 1988.6.348. Tilsvarende regel gælder for motorcykel.

A.B.1.7.6 Fri beklædning m.v.

Værdien af fri uniform og fri arbejdsdragt beskattes ikke.

Et revisionsfirmas ansatte, der fik beklædningsgenstande stillet til rådighed til brug i arbejdstiden - men ikke privat - skulle beskattes af et skønnet beløb for den besparelse, der ville opnås ved ikke at skulle anvende privat beklædning, Skat 1988.7.396.

Skatteydere, der får udbetalt uniformsgodtgørelse, skal medregne denne fuldt ud ved indkomstopgørelsen.

Tjenestemænd, der oppebærer tilskud til uniform, skal medregne tilskuddet i den personlige indkomst.

A.B.1.7.7 Fri telefon og telefongodtgørelse

Fri telefon.

Dækker en privat arbejdsgivers godtgørelse den ansattes samlede faktiske udgifter til abonnements- og samtaleafgifter, beskattes et beløb svarende til værdien af den private anvendelse af telefonen, hvilken værdi af Ligningsrådet er fastsat til * 1.475 kr.

Godtgørelse af telefonudgifter.

Godtgør stat, kommune eller koncessioneret selskab i overensstemmelse med bestemmelserne i Finansministeriets cirkulære om boligtjenestetelefon en del af de af den ansatte afholdte abonnements- og samtaleafgifter, anses godtgørelsesbeløbet alene at dække udgifterne ved den tjenstlige benyttelse af telefonen, således at modtageren ikke beskattes af nogen del af godtgørelsen. Dette gælder, såvel hvor det er arbejdsgiveren, som hvor det er den ansatte, der har oprettet telefonen.

Har stat, kommune eller koncessioneret selskab installeret tjenestestedstelefon hos den ansatte, beskattes denne ikke af nogen del af de af opretteren betalte abonnements- og samtaleafgifter.

I visse tilfælde får den ansatte udbetalt en telefongodtgørelse, der er beregnet som en fast sats pr. arbejdstime. Det gælder f.eks. hjemmehjælpere, hjemmesygeplejersker o.lign. Sådanne beløb er skattepligtige som personlig indkomst. Eventuelle dokumenterede udgifter kan fratrækkes, se A.F. 1.13.

Hvor det inden for privat erhverv må antages, at der ved oprettelse og opretholdelse af telefon hos en funktionær gælder tilsvarende forhold som for tjenestemænd ansat i stat, kommune og koncessioneret selskab, vil godtgørelsesbeløb, der betales af arbejdsgiveren til funktionæren efter samme regler som ovenfor anført, være skattefri for modtageren.

Telefongodtgørelse til lønmodtagere i private erhverv er således kun skattefri i det omfang, godtgørelsen ikke overstiger den ansattes erhvervsmæssige telefonudgifter. Om erhvervsmæssige telefonudgifter, se A.F.1.13.

Se A.B.2.10 om kommunalbestyrelsesmedlemmers telefongodtgørelse.

A.B.1.7.8 Flyttegodtgørelse

Flyttegodtgørelser, der udredes til tjenestemænd med et beløb til dækning af de direkte udgifter ved flytningen samt med en vis procentdel af den pågældende tjenestemands lønning, skal medregnes til den personlige indkomst. Om fradrag af flytteudgifterne, se A.F.1.6.1.

Flyttegodtgørelser, der modtages af privat ansatte, skal indtægtsføres i den personlige indkomst.

Om fradrag af flytteudgifter se A.F.1.6.2.

En af Ø.K. udbetalt overflytningsgodtgørelse kunne først anses for endeligt erhvervet efter tilflytningen her til landet, idet godtgørelsen var betinget af, at den pågældende forblev ansat i Ø.K. efter tilflytningen, hvorfor godtgørelsen skulle medregnes ved modtagerens indkomstopgørelse.

En medarbejder solgte i forbindelse med forflyttelse sin ejendom i Jylland til sin arbejdsgiver, der udover normal flyttegodtgørelse betalte samtlige omkostninger ved ejendomshandelen. Medarbejderen blev beskattet af den halvdel af omkostningerne, som ifølge kutyme i Jylland påhviler sælgeren, Skat 1987.11.805.

A.B.1.7.9 Repræsentationstillæg og -tilskud

Alle repræsentationstillæg og -tilskud skal medregnes som personlig indkomst.

Om fradrag for repræsentationsudgifter, se i A.F.1.14.

Repræsentationstilskud skal afgrænses over for beløb, der blot modtages til dækning af udlæg for arbejdsgiveren. Konsekvensen af, at et beløb anses modtaget til dækning af udlæg for arbejdsgiveren er, at beløbet skal holdes uden for indkomstopgørelsen. Om afgrænsningen henvises til A.B.1.8.

A.B.1.7.10 Frirejser og rejser betalt af arbejdsgiveren

A. Egentlige forretningsrejser.

For egentlige forretningsrejser gælder, at en ansat - uanset om det er en funktionær eller en hovedaktionær - ikke skal beskattes af nogen værdi af egen rejse.

Deltager den pågældendes ægtefælle i en sådan rejse, og er deltagelsen klart forretningsmæssigt begrundet, skal der heller ikke ske beskatning af nogen værdi af ægtefællens rejse.

I andre tilfælde, kan der efter omstændighederne blive tale om at beskatte værdien af ægtefællens rejse, idet godet anses for afledet af ansættelsesforholdet. Når beskatning kommer på tale beskattes funktionæren dog i almindelighed ikke af det fulde beløb svarende til den på ægtefællen faldende del af udgifterne, men af et mindre beløb svarende til rejsens økonomiske værdi for ægtefællen (i praksis indtil 50 % af merudgiften ved ægtefællens deltagelse i rejsen), se f.eks. lsr.1984.145 og Skat 1985.9.258.

Er den ansatte tillige hovedaktionær, må det dog bero på de nærmere omstændigheder, om hovedaktionæren skal beskattes af ægtefællens rejse med et beløb svarende til de faktiske udgifter, eller om han kan nøjes med at medregne den økonomiske værdi.

I et tilfælde, hvor direktøren ejede 50 % af aktiekapitalen, blev hustruens deltagelse i en rejse til USA ansat til kun 1.500 kr. (kostpris 5.000 kr.). Den pågældende gjorde gældende, at hustruen deltog som værtinde og sygeplejerske, mens feriemomentet var af underordnet betydning.

Ligningsrådet har vedtaget, at skatteydere, der har fri rejse med fly mellem hjem og arbejdsplads, fra og med indkomståret 1988 skal beskattes af værdien af de faktisk foretagne frirejser.

Værdien fastsættes således, at den svarer til det fradrag, som den skattepligtige foretager.

Efter praksis vil beskatning kunne undlades, såfremt den skattepligtige ikke foretager et tilsvarende fradrag efter LL § 9 C.

Se også A.B.1.9.3.

B. Studierejser af generel karakter.

En funktionær, der af sin arbejdsgiver sendes på en studierejse, skal, uanset studierejsens generelle karakter eller dens turistmæssige værdi for ham selv, ikke medregne nogen værdi, når rejsen primært tilgodeser arbejdsgiverens interesser.

En lokomotivfører, der af DSB fik bevilget en frirejse til München med det formål at se på lokomotiver, skulle således ikke beskattes, idet der var tale om en studierejse af en væsentlig værdi for DSB.

En gruppe tillidsmænd inden for HK, der deltog i en af fagforeningen arrangeret og betalt kursus- og studierejse til USA, blev ikke anset for indkomstskattepligtige af nogen værdi af rejsen.

Se Skat 1987.9.672 og Skat 1989.2.149 om tilsvarende afgørelser vedrørende studierejser for bestyrelsesmedlemmer fra et kreaturslagteri og i FDB samt et bestyrelsesmedlem i en sparekasse.

Hvor studierejsen nærmest har karakter af en ferie, skal der dog ske beskatning hos den ansatte. En bogholder i en trælasthandel deltog sammen med sin hustru i St. Bededagsferien i en studierejse til Sverige. Den pågældende skulle medregne den økonomiske værdi af rejsen, ansat til 1/3 af udgifterne, idet rejsen klart havde et turistmæssigt islæt. Tilsvarende blev en direktør i et korn- og foderstoffirma skønsmæssigt beskattet af 6.000 kr. Han havde deltaget i en grupperejse til Kenya, arrangeret af Landsforeningen af Grovvarehandlere. Den samlede charterudgift var 7.200 kr., som var afholdt af arbejdsgiveren. Efter det oplyste fandt Landsskatteretten ikke, at klagerens deltagelse i rejsen - som ikke var beordret af hans arbejdsgiver - havde haft en sådan erhvervsmæssig betydning for ham i hans stilling som direktør eller for arbejdsgiveren, at dette gav grundlag for en lavere værdiansættelse af rejsen for ham end de nævnte 6.000 kr., lsr.1983.63.

For direktører gælder samme regler som foran nævnt, såfremt den pågældende foretager rejsen i egenskab af funktionær, lsr.1965.140.

Derimod kan en hovedaktionær, der deltager i en studierejse af generel karakter, efter praksis ikke i denne forbindelse sidestilles med en funktionær. Værdien af en sådan rejse skal af hovedaktionæren medregnes med et beløb svarende til selskabets omkostninger, jf. lsr.1965.139.

I lsr.1977.164 deltog hovedaktionærens søn under faderens sygdom i en studierejse til USA. Retten fandt, at sønnens deltagelse var motiveret af forretningsmæssige hensyn, hvorfor der ikke var grundlag for at beskatte ham af den fulde værdi, men vurderede det turistmæssige islæt til skønsmæssigt 2.500 kr. svarende til ca. 1/3 af de afholdte udgifter.

Ifølge VLD af 13.juni 1989 (Skat 1989.9.656) blev en direktør og hovedanpartshaver beskattet af værdien af en rejse til USA, da studieturen måtte karakteriseres som en generel studietur med et vist - ikke ubetydeligt - turistmæssigt islæt, uanset at skatteyderen fik ideen til en ny og mere arbejdsbesparende maskine.

Ifølge ØLD af 11.juni 1990, (Skat 1990.8.601) deltog en direktør og hovedanpartshaver i et anpartsselskab, der forhandlede radioer og lignende, i en af Radiobranchen arrangeret studierejse til USA. Landsretten fandt, at selvom skatteyderen havde fået inspiration af studierejsen til en forestående ombygning af forretningen og fået forøget sin viden på parabolantenneområdet, måtte studierejsen dog karakteriseres som en generel studietur, der ikke var nødvendig for indkomsterhvervelsen. Skatteyderen var derfor indkomstskattepligtig af værdien af rejsen som lønaccessorium.

C. Ferierejser, rekreationsrejser og lign.

Såfremt en ansat modtager en sådan rejse af sin arbejdsgiver, skal der ske beskatning hos den ansatte.

Således har man beskattet en ferierejse, der blev foretaget under lignende omstændigheder som i lsr.1958.105 for en direktør og hans hustru med en anslået værdi på 1.500 kr. for begge, mens arbejdsgiverens omkostninger udgjorde 2.686 kr.

På linie hermed er det antaget, at de i et firma ansatte, der modtog frirejser i vinterhalvåret mod at reducere ferien i sommerhalvåret og som ikke i stedet kunne få udbetalt en kontant godtgørelse, skulle beskattes af et beløb svarende til arbejdsgiverens udgift til rejsen, dog højst hvad deltagelse i en tilsvarende charterrejse ville have kostet. Såfremt der ikke foreligger charterrejser til det angivne rejsemål, ansættes værdien til ca. 50 % af arbejdsgiverens udgifter.

Om fri- og rabatrejser for ansatte i flyselskaber m.v., se A.B.1.9.3.

Om gaverejser uden for ansættelsesforhold, se A.B.7.1.3.

D. Ansattes pårørende.

Frirejser til ansattes ægtefæller medregnes til den ansattes personlige indkomst i overensstemmelse med det foran anførte.

Ægtefællers frirejser til besøg hos udstationeret personale beskattes dog ikke, lsr.1966.26 (luftnavigatørs hustrus frirejse til ægtefællens udstationeringssted i Rom) og lsr.1968.20 (frirejse for en udsendt professors hustru og børn).

Inden for søfartsområdet forekommer det, at rederiet tillader, at søfolks ægtefæller vederlagsfrit medtages til en havn, der anløbes af det fartøj, ægtefællen er forhyret med. Sådanne frirejser træder i stedet for hjemrejse på rederiets regning og beskattes ikke.

A.B.1.7.11 Diverse tillæg

Kontorholdsgodtgørelse, fejltællingstillæg og lignende tillæg skal medtages ved indkomstopgørelsen, idet sådanne tillæg, selvom de måtte være udbetalt af det offentlige, ikke kan anses som en § 5 d-ydelse, se lsr.1971.20 og 170.

A.B.1.8 Udlæg for arbejdsgiveren

Beløb, der modtages til dækning af udlæg, som lønmodtageren har afholdt for arbejdsgiveren, skal ikke medtages ved indkomstopgørelsen.

Hvis en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren, som denne godtgør efter regning (udlæg), skal udgifterne henføres til arbejdsgiverens repræsentationsudgifter, således at arbejdsgiveren har begrænset fradragsret for udgifterne. Det godtgjorte beløb skal i så fald ikke medregnes til lønmodtagerens indkomst, heller ikke hvor lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i repræsentationsudgifternes afholdelse. "Udlæg efter regning" foreligger, hvor de af lønmodtageren afholdte udgifter refunderes af arbejdsgiveren mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag.

A.B.1.9 Diverse goder, herunder frynsegoder

Lønmodtagere opnår ofte økonomiske fordele i kraft af ansættelsesforholdet. Der tænkes her især på de såkaldte frynsegoder, hvorved forstås goder, som hverken kan anses som egentlig kontantløn eller som naturalydelser, der som en del af lønnen oppebæres i tilknytning til kontantlønnen, såsom fri kost og logi, egentlig tjenestebolig m.v.

Der er ikke tvivl om, at værdien af frynsegoder principielt skal medregnes til den personlige indkomst. Det er ikke adgangen til goderne, men værdien af godernes udnyttelse, der er skattepligtig.

Det problematiske er værdiansættelsen. For de fleste af de her omhandlede goder gælder, at der skal være tale om en væsentlig fordel, før beskatning kommer på tale, og der skal tages hensyn til, om den skattepligtige også normalt ville udnytte eller benytte godet, og herved hvad besparelsen i den almindelige privatudgift er, se nærmere nedenfor.

Vedrørende den skattemæssige behandling af goder såsom fri kost, fri beklædning, fri bolig, herunder sommerbolig, fri bil, fri telefon samt frirejser henvises til A.B.1.7.

A.B.1.9.1 Medarbejderaktier og -obligationer

I LL § 7 A og LOSI § 16 er der fastsat regler om godkendelse af henholdsvis medarbejderaktieordninger og medarbejderobligationsordninger. Til lovbestemmelserne knytter sig bek. nr. * 769 af 19.nov. 1990. * og skd.cirk. nr.87, af 21.juli 1988.

A.B.1.9.1.1 Medarbejderaktier ifølge tegningsret - LL § 7 A, stk.1

Ifølge LL § 7 A, stk.1, kan Skatteministeren tillade, at værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet, ikke skal medregnes i de ansattes skattepligtige indkomst. Hvis tilladelse gives, anses aktierne m.v. ved senere afståelse for anskaffet til den pris, som de ansatte har erhvervet dem for.

Andragende efter LL § 7 A, stk.1, indsendes til Told- og skatteregionen (i Københavns og Frederiksberg kommuner det pågældende skattedirektorat) til afgørelse. En af regionen truffen afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. skm.bek. nr. * 417 af 6.jun. 1991 *.

Det er en betingelse for at opnå tilladelse til en medarbejderaktieordning, at ansøgningen er forsynet med attestation fra selskabets revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger, jf. LL § 7 A, stk.8.

De aktier, som medarbejderne kan erhverve, kan hidrøre fra tegningsret til aktier i forbindelse med udvidelse af selskabets aktiekapital eller fra selskabets beholdning af egne aktier.

En ordning hvorefter medarbejderne erhverver aktier fra selskabets hovedaktionær kan ikke godkendes. En udenlandsk regering besluttede i forbindelse med privatisering af et statsejet selskab at tilbyde en del af aktierne til selskabets medarbejdere, der fik ret til at købe aktierne til favørpris. For de i Danmark ansatte medarbejdere kunne ordningen ikke godkendes i henhold til LL § 7 A, stk.1, idet denne bestemmelse forudsætter, at det er selskabet, der giver de ansatte en sådan ret.

En ordning, hvorefter medarbejderne havde adgang til på et senere tidspunkt (efter 5 til 7 år) at erhverve aktier, kunne ikke godkendes efter LL § 7 A, fordi der ikke var tale om en aktuel aktieerhvervelse, men om et aktietilsagn, Skat 1988.11.693.

Medarbejderaktier skal have samme rettigheder, som selskabets øvrige aktier i samme klasse, således at vilkår, der alene gælder for medarbejderaktier, f.eks. om indløsningspligt, ikke anerkendes, skd.31.10. Se dog nedenfor om særreglen vedr. medarbejderaktier i sambeskattede datterselskaber.

Medarbejderaktieklassen kan derimod godt tillægges yderligere rettigheder. Der er således i et ikke-børsnoteret selskab godkendt en ny aktieklasse, der bl.a. omfatter medarbejderaktier, i hvilken der ud over de rettigheder, som er tillagt selskabets øvrige aktier, tillægges aktiebesidderne en indløsningsret.

Medarbejdernes erhvervelse af konvertible obligationer kan ikke sidestilles med erhvervelse af aktier.

En medarbejderaktieordning, hvorefter de ansatte kan nytegne eller købe aktier af selskabets beholdning af egne aktier, kan ikke godkendes, såfremt aktierne udbydes til en lavere kurs end pari.

Adgangen til at erhverve medarbejderaktier skal stå åben for alle ansatte i selskabet, således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger, der er fastsat efter almene kriterier kan dog anerkendes. Således kan adgangen til at erhverve aktier være betinget af, at medarbejderen har været ansat i virksomheden eller til denne knyttede virksomheder i en vis kortere tid - op til 3 år er godkendt - og tegningsrettens omfang kan variere for forskellige grupper af ansatte. Grupperne kan være opdelt efter tilknytningen til virksomheden (moderselskab-datterselskab), efter arbejdets varighed (heltid-deltid), efter anciennitet, efter aflønning eller efter en kombination af disse kriterier. Selskabets bestyrelsesmedlemmer kan kun omfattes af en medarbejderaktieordning, hvis de er medarbejdere i selskabet.

Som ansatte i et selskab kan også medregnes ansatte i dette selskabs datter- og datterdatterselskaber.

Medarbejdere i uddannelsesstillinger, såsom praktikanter og EFG-lærlinge, kan holdes uden for ordningen.

Medarbejderen skal på erhvervelsestidspunktet være ansat i uopsagt stilling i selskabet. Undtagelse kan dog gøres for dem, der er ansat på erhvervelsestidspunktet, men som på grund af alder er opsagt til pensionering.

En medarbejder, der havde været udlånt til en fabrik i udlandet, men agtede senere at genindtræde i sin stilling i selskabet, blev sidestillet med de øvrige medarbejdere med hensyn til at tegne medarbejderaktier, idet den pågældende fortsat var tilknyttet selskabets pensionsordning. Udsendte medarbejdere, der har kontraktsmæssig ret til genansættelse i selskabet med anciennitet regnet fra det oprindelige ansættelsestidspunkt, kan ligeledes deltage i medarbejderaktieordningen.

Der kan godkendes medarbejderaktieordninger for de ansatte i danske datterselskaber og filialer af udenlandske moderselskaber, således at de i danske datterselskaber og filialer ansatte på samme vilkår som medarbejderne i det udenlandske selskab kan udnytte retten til at tegne aktier i dette til en fordelagtig kurs. Det er en betingelse, at de tegnede aktier båndlægges i et dansk pengeinstitut.

Der skal være fastsat et maksimumsbeløb for den enkelte medarbejders tegningsadgang, der ligeledes skal stå i et rimeligt forhold til medarbejderens aflønning i selskabet.

Hvor der i en ordning efter LL § 7 A, stk.1, er stillet et bestemt aktiebeløb til medarbejdernes disposition, skal der være fastsat regler om reduktion ved eventuel overtegning, og regler om hvorledes der i tilfælde af undertegning skal forholdes med restbeløbet. Det kan være bestemt, at aktiekapitalen alene skal udvides med de af medarbejderne tegnede beløb, at medarbejderne i en supplerende tegningsrunde kan tegne yderligere aktiebeløb, at restbeløbet kan tegnes af de hidtidige aktionærer, eller evt.at beløbet kan tegnes af en fond. Vedrørende de krav der stilles til en sådan fonds vedtægter henvises til skd.cirk. pkt.15.

Tilladelse efter § 7 A gives normalt kun for et år ad gangen. Undtagelsesvis kan tilladelse dog gives med virkning for medarbejdernes aktieerhvervelse i det år, aktieemissionen eller udlodningen er besluttet, eller tilbud om køb er fremsat, og det derpå følgende regnskabsår.

Særregel om medarbejderaktier i sambeskattede datterselskaber

Efter SSL § 31, stk.2, kan der opnås tilladelse til sambeskatning, selv om datterselskabet udsteder medarbejderaktier, der er omfattet af LL § 7 A, til sine ansatte.

Sambeskatning kan dog kun opnås, hvis selskabet har betinget udstedelsen af medarbejderaktierne af, at aktierne kun må tilbagesælges til selskabet. Ved medarbejderens død skal aktierne tilbagesælges til selskabet. Aktierne må således ikke være omsætningspapirer, hvilket skal fremgå af aktiebrevet. Selskabet har en modsvarende pligt til at tilbagekøbe aktierne.

Når forannævnte betingelse om tilbagesalg er opfyldt, kan sambeskatning opnås, uanset hvor stor en andel af aktiekapitalen medarbejderaktierne udgør.

Medarbejderaktier, der i henhold til den pålagte tilbagesalgsforpligtelse sælges til selskabet, er ikke omfattet af LL § 16 B, stk.1, men af aktieavancebeskatningsloven. Dette gælder dog ikke, hvis medarbejderaktionæren tillige er hovedaktionær i selskabet efter § 4, stk.2 og 3 i ABL. For hovedaktionæren, der sælger medarbejderaktier, er afståelsessummen således omfattet af LL § 16 B, stk.1, med adgang til eventuel dispensation efter samme bestemmelses stk.6.

Båndlæggelse

Det er ufravigelige betingelser, at medarbejderen personligt udnytter tegningsretten, samt at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne før 5 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted, jf. LL § 7 A, stk.6.

Dette sikres ved, at aktierne båndlægges i et og samme pengeinstitut eller et andet kontoførende institut efter loven om værdipapircentralen, * se hertil t&s nyt 1991.14.786. *

Båndlæggelsen hæves dog før periodens udløb, hvis medarbejderen afgår ved døden, eller hvis han efter reglerne i lov om social pension bliver berettiget til at modtage højeste eller mellemste førtidspension.

Hvis der i en medarbejderaktieordning indgår en puljeordning, hvor medarbejderne ejer et antal aktier i fællesskab, og hvor puljen i sin helhed er båndlagt i hele bindingsperioden, uanset en eller flere medarbejderes død eller alvorlige invalidering i dette tidsrum, udbetales de båndlagte midler til medarbejderen eller dennes bo, efter båndlæggelsesperiodens udløb.

Derimod tillades båndlæggelsen ikke ophævet, fordi medarbejderen f.eks. bliver arbejdsløs og får vigende indtægter, eller fordi han får en stilling i udlandet inden for koncernen gældende for en længere periode, og må realisere sine aktiver her i landet for at skaffe midler til sin bosætning i udlandet.

Medarbejderen er i båndlæggelsesperioden afskåret fra at disponere over aktierne. Han vil således ikke i denne periode kunne modtage et tilbud om køb af aktierne, selv om købesummen for aktierne båndlægges for den resterende del af båndlæggelsesperioden. Dog kan en medarbejderaktionær i et selskab, der ophører ved fusion, forlange sine aktier indløst, hvis beløbet båndlægges for restperioden, skd.63.340, ligesom det er tilladt, at medarbejderaktier i et aktieselskab ombyttes med tilsvarende aktier i moderselskabet, som i forvejen ejer en betydelig del af aktiekapitalen i det pågældende selskab, således at de ombyttede aktier i enhver henseende træder i stedet for de oprindelige medarbejderaktier, herunder at båndlæggelsen efter ombytningen omfatter de modtagne aktier. Der kan i den forbindelse blive tale om beskatning efter reglerne i ABL, skd.66.249. Endvidere er tvangsindløsning af medarbejderaktier i henhold til aktieselskabslovens § 20 b tilladt, hvis indløsningsprovenuet båndlægges i restperioden. Dog anses tvangsindløsning for en afståelse i relation til de gældende regler om beskatning ved afståelse af aktier, jf. vejledningen om aktionærer og selskaber. Hvis tvangsindløsningen herefter medfører beskatning, kan skatten afholdes af det båndlagte indløsningsprovenu.

I forbindelse med et skifte mellem ægtefæller kan medarbejderaktier, der indgår i fællesformuen, udlægges til den anden ægtefælle med respekt af båndlæggelsen, skd.66.249 og skd.68.17.

Båndlæggelsen omfatter tillige friaktier (fondsaktier), konvertible obligationer, provenu ved salg af tegningsret og nytegnede aktier, når disse erhvervelser vedrører de båndlagte medarbejderaktier. Derimod udbetales udbytte af aktierne i båndlæggelsesperioden og rente af båndlagt provenu. Udbytter og renter er indkomstskattepligtige hos medarbejderen efter de almindelige regler herom.

Ved udvidelse af et selskabs aktiekapital kan tegnings- og aktierettigheder knyttet til båndlagte medarbejderaktier, som er erhvervet i forskellige år, udnyttes ved sammenlægning af rettighederne, dog således, at den 5-årige båndlæggelse af de herved erhvervede aktier regnes fra den sidst stedfundne båndlæggelse. Ligeledes kan tegningsrettigheder knyttet til frie aktier benyttes til supplering af tegningsrettigheder fra den enkelte medarbejderaktieemission under forudsætning af, at den derved erhvervede aktiepost båndlægges indtil udløbet af den båndlæggelsesperiode, der gælder for selve medarbejderaktien, skd.46.199. Derimod kan et provenu, som en medarbejderaktionær har erhvervet ved salg af de til hans medarbejderaktier knyttede tegningsretter, ikke anvendes inden for båndlæggelsesperioden til nytegning af aktier i forbindelse med en ny aktieudvidelse i selskabet, skd.38.208. Provenuet kan heller ikke anvendes til nytegning af aktier i forbindelse med den aktieudvidelse, hvorfra provenuet stammer, uanset om det er hensigten at lade båndlæggelsen omfatte de således nytegnede aktier.

Der gælder ikke særlige regler ved afståelse af medarbejderaktier efter båndlæggelsesperiodens udløb eller efter frigivelse forinden som følge af medarbejderens død eller alvorlige invaliditet. Det er således ABL's sædvanlige regler der finder anvendelse.

Det er også ABL's sædvanlige regler, der skal anvendes, hvor det drejer sig om beskatning af fortjeneste ved salg af tegningsret, knyttet til en båndlagt medarbejderaktie, skd.42.180. Anskaffelsestidspunktet for den båndlagte moderaktie er tegningsdagen for denne aktie. Medfører salget af tegningsretten herefter, at avancen skal beskattes, kan den hertil svarende skat afholdes af de kontante midler, der måtte være omfattet af den pågældende båndlæggelse, skd.44.33 og 46.197. En medarbejder kan afstå aktieretter, der knytter sig til båndlagte medarbejderaktier, dog således at en tilladelse alene omfatter sådanne overskydende aktieretter, der ikke kan udnyttes umiddelbart til opnåelse af en fondsaktie, og således, at båndlæggelsen omfatter det provenu, der opnås ved salg af de pågældende aktieretter. Hvis salget medfører beskatning, kan skatten afholdes af de således båndlagte, kontante midler efter samme regler, som gælder ved salg af tegningsretter, skd.68.17.

Medarbejderen anses formueskattepligtig af de båndlagte medarbejderaktier m.m.

Salg efter båndlæggelsen

Bortset fra de undtagelsestilfælde, hvor medarbejderen falder ind under aktieavancebeskatningslovens regler om hovedaktionærer, vil salg af aktierne efter båndlæggelsesperiodens udløb normalt ikke få skattemæssige konsekvenser under hensyn til, at almindelige aktionærer ved salg af deres aktier på et tidspunkt senere end 3 år efter erhvervelsen ikke beskattes af fortjeneste, hverken som almindelig eller særlig indkomst, ligesom tab ikke kan fradrages. Om principperne for avanceopgørelsen ved salg af aktierne efter båndlæggelsesperiodens ophør samt ved salg i båndlæggelsesperioden af ikke båndlagte aktier med samme rettigheder, se vejledningen om aktionærer og selskaber.

Oplysningspligt

Tilladelse til en medarbejderaktieordning er betinget af, at selskaberne med hensyn til hver af de medarbejdere, der har erhvervet medarbejderaktier, samtidig med indgivelsen af oplysninger om udbetalt løn m.v. meddeler nærmere underretning herom til den kommunale skattemyndighed i vedkommende medarbejders bopæls- eller opholdskommune. Underretningen skal omfatte 1) angivelse af medarbejderens navn, personnummer, stilling, bopæl eller opholdssted, 2) oplysning om det tillagte aktiebeløb tillige med oplysning om aktiernes handelsværdi på erhvervelsestidspunktet samt for så vidt angår ordninger efter LL § 7 A, stk.1, til hvilken favørkurs aktierne er erhvervet, 3) oplysning om tidspunktet for aktieerhvervelsen og for båndlæggelsen af de erhvervede aktier. Pligten til at give underretning til de kommunale skattemyndigheder om medarbejdernes aktieerhvervelser omfatter kun de medarbejdere, der er skattepligtige her i landet, skd.38.208.

Hvis et selskab som led i en medarbejderaktieordning afhænder aktier af selskabets beholdning af egne aktier til de ansatte til en lavere kurs end selskabets erhvervelseskurs, anses de egne aktier i skattemæssig henseende for afstået af selskabet til aktiernes handelsværdi på afståelsestidspunktet, således at avance eller tab opgjort som forskellen mellem aktiernes handelsværdi på afhændelsestidspunktet og anskaffelsesværdien behandles efter de i almindelighed gældende aktieavancebeskatningsregler, jf. LL § 7 A, stk.3. Omvendt kan selskabet som driftsudgift fratrække forskellen mellem handelsværdien og den værdi, til hvilken aktierne overdrages medarbejderne, jf. § 7 A, stk.4.

A.B.1.9.1.2 Medarbejderaktier ved udlodning LL § 7 A, stk.2

Ifølge bestemmelsen i LL § 7 A, stk.2, kan Skatteministeren tillade at værdien af udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til de ansatte i form af aktier, ikke skal medregnes i de ansattes skattepligtige indkomst. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 6.000 kr. årligt til hver ansat. Selskabet kan ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede udbytteandele som driftsudgift.

Andragende efter LL § 7 A, stk.2, indsendes til Told- og skatteregionen (i Københavns og Frederiksberg kommuner det pågældende skattedirektorat) til afgørelse. En af regionen truffen afgørelse kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, hvis afgørelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. skm.bek. nr. * 417 af 6.jun. 1991. *

Det er en betingelse for at opnå tilladelse til en medarbejderaktieordning at ansøgningen er forsynet med en attestation fra selskabets revisor om rigtigheden af de afgivne oplysninger, jf. LL § 7 A, stk.8.

Der kan både være tale om nyudstedelse af aktier og overdragelse af selskabets beholdning af egne aktier.

Reglen omfatter aktieselskaber og anpartsselskaber.

Selskabet kan som foran nævnt højst skattefrit udlodde 6.000 kr. årligt til hver ansat. Hvis aktiernes værdi overstiger denne beløbsgrænse, er medarbejderen personligt indkomstskattepligtig af det overskydende beløb.

Selskabet kan i sin indkomst fratrække såvel udbytteandele, der udloddes inden for den skattefri beløbsgrænse på 6.000 kr., som beløb, der udloddes udover denne beløbsgrænse. De fradragsberettigede udlodninger skal i øvrigt betragtes som almindelige driftsomkostninger.

Ved afhændelse af aktier af selskabets beholdning af egne aktier gælder de almindelige aktieavancebeskatningsregler for selskabet, jf. LL § 7 A, stk.3 og 4.

Værdiansættelsen

Kursfastsættelsen af aktierne foretages efter reglerne i ovennævnte skd.cirk. pkt.11-12.

Båndlæggelse m.v.

Det er en betingelse, at der ikke kan ske overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne før 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Dette sikres ved, at aktierne båndlægges i et pengeinstitut, jf. ovenfor om ordninger efter LL § 7 A, stk.1.

Det er endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi.

Det kan dog tillades, at sidstnævnte betingelse fraviges for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf. aktieselskabslovens § 2, stk.1 og 2. Det er en betingelse for fravigelse fra kravet om medarbejderaktiernes fulde stemmeværdi, at den pågældende fond anvender hele sit overskud til erhvervsaktive investeringer eller almenvelgørende formål, samt at medarbejderaktiernes stemmeværdi i så fald svarer til højeste stemmeværdi for de af selskabets aktier, der er i omsætning.

En fond, hvis vedtægter åbnede mulighed for at yde økonomisk støtte til stifterens descendenter, fandtes ikke at anvende hele sit overskud til erhvervsmæssige investeringer eller almenvelgørende formål.

Om de betingelser, hvorunder ordninger efter LL § 7 A, stk.2, kan godkendes, henvises i øvrigt til fremstillingen ovenfor om ordninger efter LL § 7 A, stk.1.

A.B.1.9.1.3 Medarbejderobligationer ved udlodning - LOSI § 16

Efter bestemmelsen i LOSI § 16 kan skatteministeren tillade, at udbytteandele eller lignende, som en arbejdsgiver udreder til personer, der er ansat i hans virksomhed, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens indkomst. Det er en betingelse, at der udstedes obligationer af arbejdsgiveren for disse udbytteandele, og skattefritagelsen omfatter kun selve værdien af de tildelte obligationer, men ikke disses senere afkast. Der henvises i øvrigt til afsnit E i skd.cirk. nr.87 af 21.juli 1988 om medarbejderaktieordninger m.v.

Hvis de udloddede udbytteandele overstiger et årligt beløb på 200 kr. til hver medarbejder, skal arbejdsgiveren betale en afgift på 50 pct. af det beløb, hvormed obligationernes værdi overstiger 200 kr.

Virksomheden kan fratrække såvel værdien af de udloddede obligationer som en eventuel afgift i sin skattepligtige indkomst som en driftsomkostning.

Afgiftsbeløbet er indkomstskattefrit for arbejdstageren, jf. LOSI § 16, stk.1 in fine.

Arbejdsgiveren er oplysningspligtig i henhold til SKL § 10 A vedrørende rentetilskrivningen på medarbejderobligationerne.

Reglerne kan anvendes såvel af arbejdsgivere, der driver virksomhed i selskabsform, som af arbejdsgivere i personligt ejede virksomheder.

Anmodning efter LOSI § 16 indsendes til told- og skatteregionen (den region hvor virksomheden har hjemsted) til afgørelse. Regionens afgørelse kan indbringes for Told- og Skattestyrelsen.

Godkendelse af en ordning vedr. medarbejderobligationer forudsætter, at obligationerne båndlægges i et pengeinstitut i 5 år, som regnes fra og med udløbet af det kalenderår, hvori obligationerne erhverves. Om båndlæggelsen gælder tilsvarende regler som for medarbejderaktier, se A.B.1.9.1.1.

For at opnå godkendelse af en medarbejderobligationsordning, skal adgangen til at erhverve obligationer stå åben for alle ansatte i virksomheden, og således at ingen gruppe af ansatte bliver særligt favoriseret. Begrænsninger fastsat efter almene kriterier kan anerkendes, jf. vedrørende medarbejderaktier i A.B.1.9.1.1.

Til ansatte i selskaber kan også medregnes ansatte i datterselskaber og datterdatterselskaber.

Med ansøgningen må følge udkast til de pågældende obligationer samt oplysning om, til hvem obligationerne agtes udstedt, personnummer, adresse og stilling i virksomheden samt størrelsen af det obligationsbeløb, som agtes tillagt til hver af de på fortegnelsen opførte personer. Denne fortegnelse må indsendes i 4 eksemplarer. Endvidere må der indsendes oplysning om aflønningen i det sidst forløbne regnskabsår for de på fortegnelsen opførte personer, og så vidt muligt om tidspunktet for de pågældendes ansættelse i virksomheden.

Ifølge en vejledende praksis kan værdien af de tildelte medarbejderobligationer incl. afgiften ikke overstige 10 pct. af den enkelte medarbejders årsløn.

Værdiansættelsen

Kursfastsættelsen af obligationerne foretages efter reglerne i skd.cirk. pkt.25.

De i KGL fastsatte mindstekrav til pålydende rente på udstedelsestidspunktet gælder for medarbejderobligationer udstedt den 2.okt. 1985 eller senere.

Opfylder obligationen ikke mindstekravet, skal en eventuel kursgevinst beskattes efter reglerne i KGL.

A.B.1.9.1.4 Konvertible obligationer

Ligningsrådet har vedtaget, at lønaccessorier i form af medarbejderes erhvervelse af konvertible obligationer fra det selskab, hvori de er ansat, skal indkomstbeskattes på erhvervelsestidspunktet, jf. statsskattelovens § 4, Skat 1990.7.554-557.

Det er udtryk for en praksisændring, idet man tidligere beskattede lønaccessoriet på udnyttelsestidspunktet, jf. bindende forhåndsbesked i Skat 1988.6.355.

A.B.1.9.2 Funktionærrabatter

I en række virksomheder kan de ansatte udtage varer til eget brug enten uden vederlag eller til en pris, der er lavere end den sædvanlige udsalgspris.

Disse goder er principielt skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4, men i praksis har man undladt beskatning, såfremt goderne ikke indebærer en væsentlig fordel for de ansatte. Selve adgangen til goderne er ikke skattepligtig, men alene værdien af godernes udnyttelse.

Der skal vises en vis tilbageholdenhed ved værdiansættelsen af et sådant gode. Under hensyn til ønsket om en skattemæssig ligestilling mellem lønmodtagere og erhvervsdrivende, der efter gældende praksis kan udtage varer af eget varelager til indkøbs- eller fremstillingspris uden beskatning, skal der således ikke ske beskatning af den opnåede rabat hos de ansatte i det omfang købsprisen ikke er mindre end virksomhedens indkøbs- eller fremstillingspris.

En bogholder, der var ansat i en tømmerhandel og som lod opføre et énfamilieshus til eget brug, opnåede i forbindelse med køb af materialer i tømmerhandelen rabat på ca. 10.000 kr. Da denne rabat ikke bragte hans indkøbspris ned under arbejdsgiverens indkøbspris, blev han ikke beskattet af rabatten, jf. tilsvarende afgørelse i lsr. 1980.195, hvor en uddeler gennem foreningen havde opnået rabatter på 16.422 kr. på indkøbte byggematerialer til sin private villa.

Ifølge Skat 1987.9.664 forelå der efter Landsskatterettens opfattelse ikke en skattepligtig økonomisk fordel ved, at en arbejdstager havde købt en bil af sin arbejdsgiver til en lavere pris end brugtvognskatalogprisen. Arbejdsgiveren havde efter det oplyste solgt et større antal biler til medarbejderne, men alle priser var fastsat efter nøje, individuel vurdering.

Derimod blev en ansat hos en automobilimportør anset for indkomstskattepligtig af funktionærrabat opnået i forbindelse med køb af ny bil, idet den ansattes kontinuerlige køb og salg af biler ikke ansås for køb af "varer til eget forbrug", hvortil kom at den opnåede rabat havde indebåret en væsentlig fordel for ham, lsr.1983.55.

Se også A.B.1.9.6 om fordelagtige køb hos arbejdsgiveren, A.B.1.9.1.4 om konvertible obligationer og om lavt forrentede eller rentefri personalelån A.B.1.9.14.

Særlige tilfælde

Ligningsrådet har vedtaget, at bryggeriarbejdernes ret til gratis øl på arbejdet ikke beskattes. For bryggeriarbejdere på bryggerier, hvor der efter speciel aftale hver måned udleveres øl og vand til hjemtagning, har Ligningsrådet vedtaget, at 50 pct. af værdien af de hjemtagne drikkevarer beskattes.

Med hensyn til fri tobak for de ansatte i A/S Skandinavisk Tobakscompagni er det oplyst, at timelønnede gratis får udleveret 25-30 cigarer eller 50-60 cerutter eller 200 cigaretter om ugen, at funktionærer gratis får udleveret 150 cigarer eller 250 cerutter eller 800 cigaretter om måneden samt at ledergruppen får dækket et personligt forbrug.

Ligningsrådet har på denne baggrund vedtaget at beskatte den fri tobak med 2.000 kr. pr. år for timelønnede og funktionærer og med 2.500 kr. pr. år for ledergruppen.

En række elforsyningsselskaber yder rabatter til nuværende og tidligere ansatte. Ligningsrådet har vedtaget, at sådanne rabatter til elselskabernes medarbejdere og pensionister, kun skal beskattes, såfremt husstandens el-forbrug overstiger 7.000 kWt - men i så fald beskattes hele rabatydelsen, jf. lsr.1983.145.

For ansatte i forsikringsselskaber gælder, at hvis forsikringstegning hører under den ansattes arbejdsområde, indkomstbeskattes den ansatte af provision af egne forsikringer, jf. lsr. 1961.9.

Hvis forsikringstegning ikke hører under den ansattes arbejdsområde, beskattes den ansatte derimod ikke af en udbetalt provision ved tegning af forsikringer for sig selv, jf. f.eks. lsr.1955.119 og 1960.106. I lsr. 1973.101 blev en kontorchef ikke anset skattepligtig af provision af egne forsikringer, selv om han i det pågældende år havde haft en ikke ubetydelig provisionsindtægt ved tegning af forsikring for en ven, da forsikringstegning ikke i øvrigt kunne anses at høre under hans arbejdsområde.

En kontorassistent i et forsikringsselskab blev anset for skattepligtig af provision ved tegning af forsikringer for andre, og for egne forsikringer - hvor præmien var fradragsberettiget - kunne alene nettopræmieydelsen fradrages, dvs. efter fradrag af rabat eller provision, Skat 1988.10.603.

Tegnes forsikringen ikke i eller gennem det selskab, hvor skatteyderen er ansat, anses en fra et andet selskab modtagen provision ikke for en funktionærrabat, men for skattepligtig indkomst, selv om tegning af forsikringer ikke hører under skatteyderens arbejdsområde, lsr. 1973.30.

Forsikringspræmier kan ikke fradrages med et større beløb end den reelle præmiebetaling, uanset om rabatten er ydet i form af nedsættelse af præmiebetalingen eller ved kontant udbetaling af rabatten, lsr.1976.119 og Skat 1988.10.603.

En skatteyder blev anset for berettiget til fuldt ud at fratrække den af ham betalte årlige livsforsikringspræmie, selv om hans ægtefælle, som ansat i forsikringsselskabet, fik udbetalt en éngangsprovision for tegningen af forsikringen, jf. Skat 1987.2.136.

A.B.1.9.3 Frirejser og rabatrejser med fly for ansatte i flyselskaber m.v.

1.

Værdien af frirejser og rabatrejser med fly er i princippet skattepligtig indkomst. Beskatning skal dog kun ske, hvis der er tale om en væsentlig økonomisk fordel for modtageren.

2.

Ligningsrådet har vedtaget, at frirejser og rabatrejser med fly for ansatte i flyselskaber m.v. inden for de nordiske lande og Hamburg ikke skal beskattes.

For fri- og rabatrejser herudover kan der ved indkomstopgørelsen bortses fra én fri- eller rabatrejse om året, medens yderligere frirejser m.v. værdiansættes til 50% af den pris, der gælder i almindelig handel, med fradrag af den ansattes egen betaling.

3.

Ligningsrådet har endvidere i medfør af skattekontrollovens § 8 D pålagt flyselskaber, der er hjemmehørende eller har fast driftsted her i landet, at give oplysning om frirejser m.v. på oplysningssedlen for modtageren.

Se A.B.1.7.10 vedr. fri rejse med fly mellem hjem og arbejdsplads.

SAS

Ligningsrådet har for ansatte m.v. i SAS fastsat beløbssatser, der anvendes for fri- og rabatrejser inden for nedennævnte zoner:

A. Værdien af én rejse inden for kalenderåret ansættes til 0 kr. for hver af følgende personer:

Ansat personale her i landet samt disses ægtefæller og børn, pensionister og ansattes efterladte. Ægteskabslignende forhold sidestilles med ægteskab.

Rejser herudover værdiansættes til følgende beløb pr. person over 12 år:

  

                                            Frirejser        90%-rabatrejser  

                                              Sats                 Sats  

 Zone 1  

 De nordiske lande og Hamburg ...     kr.         0                    0  

 Zone 2  

 Europa ...                           kr.       500                  300  

 Zone 3  

 Nordamerika ...                      kr.     1.500                1.100  

 Zone 4  

 Nærorient samt Afrika  

 (-Johannesburg) ...                  kr.     2.700                1.500  

 Zone 5  

 Orienten og Johannesburg ...         kr.     4.000                2.000  

 Zone 6  

 Sydamerika ...                       kr.     5.000                3.000  


For børn under 2 år ansættes værdien til 0 kr., medens værdien for børn under 12 år ansættes til det halve af de nævnte satser.

B.

Frirejser og 90%-rabatrejser til ansattes pårørende og andre, der ikke er omfattet af den særlige værdiansættelsesordning, medregnes til den ansattes indkomst med rabattens beløb.

C.

For styrelses- og bestyrelsesmedlemmer ansættes frirejser og 90%-rabatrejser til 50% af rejsens billetpris ved køb i almindelig handel.

D.

Andre personer, der modtager frirejser og 90%-rabatrejser, er ikke omfattet af de ovennævnte særlige værdiansættelsesordninger. Oplysning skal meddeles om den almindelige billetpris for den tildelte rejse.

A.B.1.9.3.1 Frirejser med tog. Statsbanepersonale

Med hensyn til frirejser for statsbanepersonalet påhviler det Generaldirektoratet for Statsbanerne at give skattemyndighederne oplysning om de hvert år til den enkelte funktionær udstedte frirejsebilletter til udenlandsrejser. Af praktiske grunde gives der kun oplysning om rejser udover Hamburg i syd og Stockholm/Oslo i nord.

Værdien af frirejser til ansatte hos DSB ansættes ifølge Ligningsrådets vedtagelse således:

Der kan bortses fra værdien af én rejse inden for kalenderåret efter ansattes eget valg.

Rejser derudover værdiansættes til:

Zone 1, de nordiske lande og Hamburg...0 kr.

Zone 2, Europa...500 kr.

For børn under 2 år ansættes værdien til 0 kr., medens værdien for børn under 12 år ansættes til det halve af nævnte sats.

Der skal ikke ske beskatning af rejser med 50 pct.s rabat.

A.B.1.9.4 Kantinegoder

Ansatte, der får gratis frokost i arbejdsgiverens kantine, er skattepligtige af værdien heraf, og værdien ansættes til et beløb svarende til besparelsen i den almindelige privatudgift.

For ansatte, der er omfattet af Ligningsrådets anvisning vedrørende normalværdien af kost og logi, er værdien af et måltid ansat til * 25 kr. pr. dag, jf. A.B.1.7.1.

For ansatte, der ikke er omfattet af denne anvisning, fastsættes værdien skønsmæssigt.

Værdien af fri frokost for en kontorassistent blev fastsat til den af Ligningsrådet vedtagne normalværdi af et måltid, 10 kr. (i 1976), selv om hun henviste til, at hun kun havde spist tre stk. smørrebrød, som hun selv kunne have lavet for ca. 1,35 kr. pr. stk. og som havde kostet arbejdsgiveren 1,74 kr. pr. stk., lsr. 1981.72.

Ansatte, der benytter sig af adgangen til at købe mad i arbejdsgiverens kantine til en pris, der er lavere end virksomhedens indkøbs-/fremstillingspris, eksklusive faste omkostninger, er principielt skattepligtige af et beløb svarende til besparelsen i den almindelige privatudgift. I praksis beskattes de ansatte dog ikke, medmindre godet indebærer en væsentlig fordel.

Værdien af gratis kaffe eller the beskattes ikke.

Ansatte, der helt eller delvis vederlagsfrit får udleveret spisekuponer fra deres arbejdsgivere til benyttelse på restaurationer o.lign., anses for indkomstskattepligtige af et beløb svarende til spisekuponernes pålydende værdi med fradrag af egen betaling.

A.B.1.9.5 Gaver fra arbejdsgiveren

Gaver i anledning af ansattes jubilæum eller arbejdsophør eller arbejdsgiverens jubilæum er i visse tilfælde omfattet af reglerne om særlig indkomstskat, se afsnit A.G.1.

Alle andre gaver fra arbejdsgiveren skal som hovedregel medregnes til den personlige indkomst.

Såfremt gaven består i et kontant beløb, skal dette beløb medregnes fuldt ud.

Er der derimod tale om tingsgaver, skal gaven alene medregnes med et beløb svarende til den værdi, gaven må antages at have for modtageren. I lsr. 1971.24 fik en ansat et gulvtæppe i bryllupsgave til en købspris af 2.269 kr. Retten skønnede, at gavens værdi for den ansatte var 1.500 kr. I lsr. 1978.54 blev en kontorassistent, der i julegave fik en porcelænsfigur til en indkøbspris af 712 kr., anset skattepligtig af et beløb på 400 kr. I lsr. 1978.55 blev en direktør, der ved fratræden af stilling fik et barokskab til en indkøbspris af 3.670 kr., anset skattepligtig af et beløb på 2.000 kr. En programmør, der i anledning af 10 års jubilæum fik et armbåndsur til en indkøbspris af 2.000 kr., blev anset skattepligtig af et beløb på 1.000 kr.

Den ifølge praksis gældende skattefrihed for gaver af begrænset værdi i særlige anledninger inden for familie- og bekendtskabskredsen finder efter omstændighederne også anvendelse for tilsvarende gaver fra arbejdsgiveren. En bogholder, som i anledning af sølvbryllup fik et radioapparat til 885 kr., ansås ikke for skattepligtig af værdien heraf, da Landsskatteretten fandt, at gaven kunne sidestilles med en skattefri lejlighedsgave til familie og venner, og retten efter omstændighederne ikke fandt, at det burde føre til et andet resultat, at gaven var ydet af bogholderens arbejdsgiver, lsr. 1964.112. En gave på 1.500 kr. til en brugsuddeler og hans kone til en fælles ferierejse i anledning af deres sølvbryllup ansås for en ikke-skattepligtig lejlighedsgave, da der var tale om en personlig gave ydet i anledning af en privat begivenhed, og da den foretagne rejses værdi ikke oversteg det efter forholdene naturlige niveau for en sådan lejlighedsgave, lsr. 1972.25.

Årlige gaver i form af naturalier i anledning af jul eller nytår beskattes efter praksis kun, såfremt værdien overstiger 300 kr. Kontanter og gavekort beskattes fuldt ud.

A.B.1.9.6 Fordelagtige køb hos arbejdsgiveren

Ved overdragelser fra en arbejdsgiver til en ansat kan der efter omstændighederne blive tale om at beskatte den ansatte af et beløb svarende til den økonomiske fordel, som den ansatte må anses at have opnået ved handelen.

I lsr. 1966.92 blev en ansat beskattet af differencen mellem en bils faktiske handelsværdi og den erlagte købesum, idet retten fandt, at købesummen ikke kunne forudsættes fastsat udelukkende efter sædvanlige handelsmæssige overvejelser, da overdragelsen havde fundet sted fra en arbejdsgiver til en ansat.

I lsr. 1969.29 købte en direktør, der var ansat i et aktieselskab, en byggegrund af selskabet for 20.000 kr., medens handelsværdien skønnedes at være 30.000 kr. Retten fandt, at der ved den foretagne handel måtte anses at foreligge en indkomstskattepligtig ydelse fra arbejdsgiveren på 10.000 kr.

I lsr. 1970.101 blev en bankdirektør beskattet af den økonomiske fordel, han havde opnået ved at udnytte en køberet til en ejendom, som banken tidligere havde erhvervet til ham, idet den omhandlede køberet var indrømmet ham i nær tilknytning til hans ansættelse som overordnet funktionær. Se også A.B.1.9.2. om funktionærrabatter.

A.B.1.9.7 Fri undervisning m.v.

Beløb, som arbejdsgiveren betaler for de ansattes skolegang, og værdien af lærebøger, som arbejdsgiveren køber og stiller til rådighed for ansatte under uddannelse, beskattes ikke.

Ansatte, der efter arbejdsgiverens ønske og på hans regning får et kørekort, beskattes ikke af beløbet, lsr. 1958.19.

Af lsr. 1981.18 fremgår, at udgift til kursusdeltagelse, herunder befordringsudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren, ikke beskattes hos lønmodtageren, når han deltager i kurset "på arbejdsgiverens foranledning og med henblik på arbejdet i dennes tjeneste."

En kommunesekretær, der havde deltaget i Dansk kommunalkursus, blev ikke beskattet af de af kommunen til det kommunale kursus betalte skolepenge, se lsr. 1967.64.

Ansatte i et revisionsfirma beskattedes ikke af uddannelsesudgifter, der var betalt af arbejdsgiveren i forbindelse med uddannelsen til statsautoriserede revisorer.

En overkonstabel ansås ikke for indkomstskattepligtig af forsvarets tilskud på kr. 13.100 til kursusafgift på en landbrugsskole, idet forholdet måtte sidestilles med tilfælde, hvor arbejdsgiveren betalte for en ansats skolegang m.v., lsr.1983.41.

Sygeplejeelever, der gennemgår forskolen på en sygeplejehøjskole, betaler selv for undervisningen og opholdet, men modtager et indkomstskattepligtigt statstilskud hertil. Det beløb, eleven herefter selv kommer til at betale, refunderes senere efter nærmere fastsatte regler af det hospital, på hvilket eleven er ansat. Disse refusionsbeløb skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens indkomst, skd.19.20.

A.B.1.9.8 Særlige belønninger

Præmier, der udbetales til lønmodtagere for forslag til forbedring af arbejdsmetoder o.lign. er personlig indkomst, se lsr.1970.115 og skd.17.110, vedrørende beskatning af penge og genstandspræmier, der ydes til de under staten ansatte for rationaliseringsforslag.

A.B.1.9.9 Ferielotteri og kunstforeninger

Gevinster ved bortlodning i form af kontante tilskud eller ferierejser, som arbejdsgiveren betaler, skal beskattes som personlig indkomst. For ferierejsers vedkommende henvises vedrørende værdiansættelsen til A.B.1.7.10.

Hvor midlerne til indkøb af de bortloddede ferierejser er tilvejebragt af de ansatte selv, skal gevinsterne også medregnes i indkomsten, idet der ikke er tale om en offentlig bortlodning, jf. SL § 4 f.

Udlodninger fra private kunstforeninger beskattes ligeledes som personlig indkomst.

A.B.1.9.10 Løsøre til rådighed i hjemmet

§ 3, nr.5 i skd.bek. nr.505 af 20.okt. 1983 om ansættelsen af den årlige værdi af brugsnydelser af indbo og andet løsøre ved beregning af gave- og arveafgift er af Landsskatteretten anvendt ved ansættelsen af den skattemæssige værdi af kunstværker samt fjernsyn til rådighed i hjemmet.

I lsr.1978.125 blev en hovedanpartshaver anset for indkomstskattepligtig, jf. SL § 4b, af værdien af vederlagsfri benyttelse af malerier og antikviteter, som tilhørte anpartsselskabet. Selskabet havde ved udgangen af 1973 og 1974 investeret 519.037 kr. og 869.679 kr. i kunstværker m.v., der blev opbevaret hos hovedanpartshaveren. Retten fandt, at værdien af de benyttede kunstværker passende kunne ansættes til 6% af de nævnte investeringsbeløb.

I lsr.1979.176 blev en chefredaktør anset for indkomstskattepligtig af værdien af vederlagsfri benyttelse af fjernsyn i hjemmet, og værdien blev ansat til 6% p.a. af apparatets købesum med tillæg af den af arbejdsgiveren betalte licens. Da apparatet var placeret i hjemmet, fandt retten, at man ikke ved værdiansættelsen kunne tage i betragtning, at skatteyderen i kraft af sit erhverv havde interesse i at gøre sig bekendt med fjernsynsudsendelserne.

A.B.1.9.11 Fri jagt

Ansatte, der har adgang til fri jagt, kan ikke beskattes af jagtretten, men alene af værdien af jagtudbyttet, se lsr.1971.22 og 23, der dog begge vedrører den skattemæssige behandling af adgangen til at udøve jagtret på egen ejendom.

A.B.1.9.12 Fri benyttelse af værksted m.v.

Ansattes fordel ved at kunne benytte arbejdsgiverens værksted og værktøj i fritiden beskattes efter praksis ikke.

A.B.1.9.13 Firmafest

Deltagelse i firmafester, hvortil arbejdsgiveren afholder udgifterne, medfører ingen beskatning.

Ansatte, der som kompensation for bortfald af eller manglende deltagelse i firmafester får udleveret en anvisning, der for et bestemt beløb giver ret til fortæring på hotel el.lign., skal medregne værdien af anvisningen med dennes pålydende værdi.

A.B.1.9.14 Personalelån

Ansatte, der har optaget lån hos eller gennem arbejdsgiveren, til en lavere rente end mindsterenten skal beskattes af den herved opnåede fordel. Fordelen medregnes til den personlige indkomst, mens et tilsvarende beløb kan fradrages som yderligere renteudgift (kapitalindkomst).

Beskatning hos den ansatte gælder tilsvarende, hvis den ansattes ægtefælle, samlever, børn eller forældre har optaget lån i kraft af ansættelsesforholdet.

Se nærmere om opgørelsen af den skattepligtige fordel i SD-cirk.1989-27.

Cirkulæret finder kun anvendelse, hvis fordelen overstiger 1.200 kr. pr. indkomstår.

A.B.2 Indkomstforhold for specielle grupper af lønmodtagere

Dette afsnit indeholder en redegørelse for visse indkomstforhold - såvel skattepligtige som skattefri indkomster - for specielle lønmodtager-grupper. Med hensyn til de generelle regler for skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse henvises til afsnit A.B.1.6.1 og 2.

A.B.2.1 Boreplatforme

Personer, der arbejder på boreplatforme er ikke omfattet af reglerne om skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse, idet disse ikke kan anses for at være på "rejse" (jf. A.B.1.6.2).

Værdien af fri kost skal medregnes til indkomsten med * 47 kr. pr. dag. Offshore-tillæg skal medregnes til den personlige indkomst.

A.B.2.2 Børnedagpleje

Vederlag, der ydes for børnedagpleje, skal medregnes ved opgørelsen af dagplejerens personlige indkomst, medens udgifterne ved plejen kan fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. afsnit A.F. 2.2. om fradrag.

Uden for den kommunale dagplejeordning kan det sociale udvalg yde hel eller delvis betaling for dagpleje i "private, ikke-anerkendte dagplejeforhold", der er etableret af barnets forældre på eget initiativ. Det sociale udvalg yder 1/1, 3/5 eller 2/5 af betalingen for dagplejen, og beløbet udbetales direkte til dagplejeren. Dagplejeindtægten er i disse tilfælde B-indkomst, og der vil fra det sociale udvalg fremkomme oplysningssedler vedrørende udbetalingerne med angivelse af, hvilken andel af betalingen til dagplejeren ydelsen udgør.

Vedrørende døgnplejevederlag henvises til A.B.4.6.

A.B.2.3 Diakonesser m.fl.

Diakonesser, der som led i ansættelsesvilkårene modtager frit ophold, beskattes af værdien heraf med * 21.420 kr. i 1991.

Ifølge Skattedepartementets afgørelse kan den hidtidige praksis, hvorefter diakonesser alene er blevet beskattet af kost og logi samt personlige fornødenheder, videreføres for så vidt angår diakonesser, der kun modtager den nævnte indkomst fra Diakonessestiftelsen.

For diakonesser, der har indkomst i øvrigt, som helt eller delvis afgives til Diakonessestiftelsen, gælder derimod LL § 12 om begrænsning af fradragsretten, se A.F.4.4.1.

Tilsvarende gælder Sct. Lukas Stiftelsens søstre.

Godtgørelse for udtræden af Diakonessestiftelsen anses for omfattet af LOSI § 2, nr.9.

A.B.2.4 Europaparlamentet

Efter lov nr.225 af 31.maj 1979 tilkommer der de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet et vederlag, der svarer til folketingsmedlemmers vederlag. Vederlaget består af et grundvederlag og et omkostningstillæg. Alene grundvederlaget medregnes til indkomsten.

Herudover dækker Europa-Parlamentet forskellige udgifter efter det af Parlamentet fastsatte "Regulativ om omkostningsgodtgørelse og godtgørelser til medlemmer af Europa-Parlamentet".

1.

Dagpenge og rejseudgifter til parlamentet: Beløbene anses som § 5 d ydelser.

2.

Rejseudgifter til andre lande: Beløbene anses som § 5 d ydelser.

3.

Omkostningstillæg, der bl.a. skal dække rejseudgifter i eget land: Beløbene er skattefri.

4.

Sekretariatsgodtgørelse: Godtgørelsen er skattefri.

Medlemmer af Europa-Parlamentet anses ikke indeholdelsespligtige i henhold til kildeskatteloven vedrørende eventuel udbetalt sekretærløn, som godtgøres af Parlamentet.

Den af Parlamentet ydede præmie til livsforsikring skal i medfør af PL § 56, stk.1, medregnes til den personlige indkomst.

Derimod skal den af Parlamentet ydede præmie til ulykkesforsikring ikke medregnes til indkomsten.

A.B.2.5 Fagforeningsfunktionærer

Til fagforbundenes funktionærer og tillidsmænd (fagforbundenes ansatte og formænd, kasserere og andre bestyrelsesmedlemmer, sikkerhedsrepræsentanter og tillidsmænd på de enkelte arbejdspladser) kan der udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser efter LL § 9, stk.5, 2.pkt., jf. * T&S-cirk.1990-48 *, hvis betingelserne herfor er opfyldt, se herom A.B.1.6.2.

Til de pågældende kan der for mødedage uden overnatning udbetales godtgørelse med følgende satser:

heldagsmøder (over 4 timer)...150 kr.

halvdagsmøder (indtil 4 timer)... 75 kr.

Satserne for hel- og halvdagsmøder kan udbetales, når mødet afholdes mere end 8 km fra arbejdsstedet, og under forudsætning af at udearbejdet (mødedage) beslaglægger mindre end 50 pct. af arbejdstiden.

Såfremt de pågældende ikke får udbetalt godtgørelse, men betingelserne herfor er opfyldt, vil de i stedet kunne foretage fradrag i den skattepligtige indkomst, se A.F.2.3.

Når der på rejser eller møder modtages fri fortæring, kan der ikke udbetales skattefri godtgørelse. Såfremt der modtages delvis fri fortæring, reduceres godtgørelsen. Se herom under A.B.1.6.2.

Mødesatserne 75/150 kr. kan ikke benyttes ved møder med overnatning og heller ikke for tilsluttende rejsedag.

Udbetaling af skattefri godtgørelse kan eventuelt ske i form af modregning i løn. Vedrørende fremgangsmåden henvises til A.B.1.6.2.

A.B.2.6 Folketinget

I henhold til lov om valg til folketinget oppebærer folketingsmedlemmer et grundvederlag samt et omkostningstillæg. Grundvederlaget skal medregnes til den personlige indkomst, hvorimod omkostningstillægget er skattefrit.

Et eftervederlag til et udtrådt medlem af tinget beskattes som almindelig - og ikke særlig - indkomst, jf. lsr.1982.154.

De bidrag, som en folketingskandidat modtager til sin valgkampagne, beskattes ifølge praksis ikke.

A.B.2.7 Handelsrejsende

Ligningsrådet har vedtaget, at der kan udbetales skattefri godtgørelse til personer med udelukkende salgsopsøgende arbejde, som erhvervsmæssigt har mindst 100 rejsedage årligt, se * T&S-cirk.1990.48 *.

Ved tiltræden eller ophør af stilling i løbet af året reduceres kravet om 100 rejsedage forholdsmæssigt.

Personer, der er ansat til at demonstrere varer med evt. samtidig salg samt personer, der medbringer varer til samtidig salg, omfattes ikke af reglerne.

Godtgørelsen kan kun gives for dage, hvor den erhvervsmæssige kørsel har udgjort mindst 100 km.

Udelukkende salgsopsøgende arbejde

Dyrlæger ansat i landbrugets veterinære konsulenttjeneste kunne ifølge en bindende forhåndsbesked fra Ligningsrådet ikke anvende reglerne, idet de ikke havde udelukkende salgsopsøgende arbejde.

Rejsedage uden overnatning

Til personer, der opfylder samtlige betingelser, og som ikke under rejsen modtager hel eller delvis fri fortæring eller godtgørelse af udgiften, kan der udbetales skattefri godtgørelse med 40 kr. pr. dag.

De pågældende kan endvidere foretage fradrag i den skattepligtige indkomst med 20 kr. pr. dag.

Såfremt der ikke udbetales godtgørelse, kan der foretages fradrag med 60 kr. i den skattepligtige indkomst.

Rejse med overnatning

Ved rejser med overnatning gælder de af Ligningsrådet fastsatte almindelige regler for rejser, * T&S cirk.1990-48, * se herom afsnit A.B.1.6.2.

En assurandør, der havde det meste af landet som rejseområde, er af Landsskatteretten for indkomståret 1985 anset for berettiget til fradrag efter reglerne for handelsrejsende, Skat 1989.7.534.

Landsskatteretten har anset en lægebesøger, ansat i et medicinalfirma, for berettiget til fradrag efter reglerne om handelsrejsende, selv om hun på grund af de særlige regler for salg af lægemidler ikke kunne optage ordrer. Landsskatteretten lagde vægt på, at hun havde et betydeligt rejseområde, der medførte overnatning i et vist omfang, Skat 1989.7.534.

Om evt. fradrag se A.F.2.5.

A.B.2.8 Idrætsfolk m.fl.

1. Amatøridrætsfolk.

Værdien af pokaler og medaljer er skattefri. Det samme gælder frirejser og forplejning i forbindelse med kampe og stævner samt transportgodtgørelse for deltagelse i træning.

Kontante præmier, præmiechecks og værdien af præmier i form af varer er skattepligtige. Helt ubetydelige præmier - f.eks. "foderchecks" på 10-30 kr. til børn og unge ved ridestævner - kan der bortses fra ved indkomstopgørelsen.

Der kan foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for de udgifter, der har været nødvendige for at opnå den skattepligtige præmieerhvervelse, dvs. udgift til rekvisitter, medhjælpere m.v. samt transport- og opholdsudgifter i forbindelse med deltagelse i stævner og turneringer, i det omfang idrætsudøveren kan dokumentere, at han selv har afholdt disse udgifter. Fradrag kan også godkendes for egne udgifter til deltagelse i stævner, hvor den pågældende ikke har opnået præmie, men hvor præmiemulighed har foreligget. Endvidere kan der godkendes fradrag for transportudgifter og merudgifter til kost m.v. i forbindelse med træning.

Ifølge skd.56.49 er der ikke i LOSI § 17, stk.1, hjemmel til at tillade, at en betydelig præmie, som blev vundet ved en idrætskonkurrence, beskattes som særlig indkomst.

2. Ulønnet personale - udbetaling af omkostningsgodtgørelse.

Ved omkostningsgodtgørelse forstås:

a.

Kilometergodtgørelse efter Ligningsrådets satser til spillere og trænere for kørsel i egen bil, herunder kørsel med andre idrætsudøvere, samt til forældre, som i egen bil kører for idrætsudøvende børn.

b.

Ydelser, der kun dækker udgifter til:

- telefon, porto og kontorartikler samt møder

- sportstøj

- vask og rensning af sportstøj.

c.

Dommervederlag på indtil 90 kr. pr. kamp.

3. Lønnet personale.

Den udbetalte løn skal medregnes til den personlige indkomst. Der kan udbetales skattefri godtgørelse til dækning af udgifter til rejse, kørsel og fortæring under rejse i henhold til Ligningsrådets satser, når betingelserne i øvrigt er opfyldt, jf. A.B.1.6.2.

Naturalgoder - frirejser.

Værdien af fri bolig eller fri bil til lønnet personale skal medregnes til den personlige indkomst efter de almindelige regler, jf. A.B.1.7.3 og A.B.1.7.5.

Hvis foreningen afholder udgift til rejse for en spillers ledsager, er spilleren indkomstskattepligtig af værdien heraf. Dette gælder dog ikke ægtefælles og ledsagers deltagelse i fælles befordring til kampe eller turneringer i andre byer.

A.B.2.9 Katolske præster og ordenssøstre

Ifølge de gældende regler for optagelse og medlemsskab i et katolsk ordenssamfund er katolske præster (ordenspræster) og ordenssøstre (nonner) livsvarigt forpligtede til at afgive al deres indtægt (f.eks. lønindtægt, folkepension eller formueudbytte) til ordenssamfundet.

Efter hidtidig praksis har de pågældende ikke skullet medregne eventuelle indtægter ved indkomstopgørelsen, men alene værdien af fri kost og logi og øvrige personlige fornødenheder, som ordenssamfundet yder.

Ifølge Skattedepartementets afgørelse kan den beskrevne praksis videreføres for så vidt angår personer, der kun modtager den nævnte indkomst fra ordenssamfundet.

For ordensmedlemmer, der har indkomst i øvrigt, som de helt eller delvis afgiver til ordenen, gælder derimod LL § 12 (om begrænset fradragsret), se A.F.4.4.1.

Verdenspræster tilhører ikke ordenssamfundet, hvorfor de ansættes til skat efter de almindelige regler.

A.B.2.10 Amtsrådsmedlemmer, kommunalbestyrelsesmedlemmer m.fl.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer medregner godtgjorte abonnements- og samtaleafgifter i den personlige indkomst og fradrager godtgørelsen i den skattepligtige indkomst.

Hvor telefonen vederlagsfrit overdrages til de pågældende, skal værdien heraf beskattes i det år, hvor overdragelsen sker. Ligningsrådet har vedtaget, at beskatningen dog efter den pågældendes begæring kan opsættes til det år, hvori han udtræder af kommunalbestyrelsen.

Børnepasningsgodtgørelse

Den godtgørelse, der i h.t. lov om kommunernes styrelse kan udbetales kommunalbestyrelsesmedlemmer til dækning af dokumenterede nødvendige udgifter til børnepasning i forbindelse med deltagelse i møder, skal medregnes ved opgørelsen af den personlige indkomst, og udgifterne til børnepasningen kan ikke fratrækkes.

A.B.2.11 Lastbilchauffører

Til lastbilchauffører, der er lønmodtagere og kører i udlandet (eksportchauffører) og chauffører, der kører indenlandske langture, som under hensyn til turenes varighed kan sidestilles med udlandskørsel, kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 150 kr. for rejsedage med en rejsetid på mindst 20 timer uden dokumentation for udgifter til overnatning. Der er tale om en døgnsats, således at udbetaling for f.eks. to rejsedage forudsætter en rejsetid på mindst 44 timer.

Såfremt de pågældende ikke får udbetalt godtgørelse, vil de i stedet kunne foretage fradrag i den skattepligtige indkomst, se A.F.2.8.

Udbetaling af skattefri godtgørelse kan eventuelt ske i form af modregning i løn. Vedrørende fremgangsmåden henvises til A.B.1.6.2.

A.B.2.12 Militæret

For kontraktsansat personel medregnes værdien af frit kvarter til den personlige indkomst med * 300 kr. pr. måned. Fri beklædning skal ikke medregnes.

Værnepligtige

Der kan ydes særlige tillæg til værnepligtige, der gør tjeneste i Søværnets skibe på togt samt under tjeneste på Færøerne og i Grønland. Sådanne tillæg skal medregnes til den personlige indkomst og kan ikke begrunde noget fradrag ved indkomstopgørelsen.

Værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret skal ikke medregne gratis naturalydelser og kostpenge oppebåret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid. Tilsvarende gælder frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid, jf. LL § 7 s.

FN

Til militært personel, der er antaget til at stå til rådighed for den permanente danske militære beredskabsstyrke til rådighed for De Forenede Nationer, udbetales et beløb på 1.000 kr. Dette beløb medregnes til den personlige indkomst i det indkomstår, hvori beløbet kan begæres udbetalt, d.v.s. normalt ved den etårige beredskabsperiodes udløb eller ved udsendelse af beredskabsstyrken.

Om evt. fradrag, se A.F.2.9.

A.B.2.13 Militærnægtere

Naturalydelser og kostpenge er skattefri i henhold til LL § 7 s.

A.B.2.14 Musikere

Til turnerende musikere, der er lønmodtagere, kan der udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser efter LL § 9, stk.5, 2.pkt., jf. * T&S-cirk.1990-488 *, når betingelserne herfor er opfyldt, se herom A.B.1.6.2.

Til de pågældende kan der for rejsedage uden overnatning udbetales en skattefri godtgørelse på 75 kr. pr. dag. Det er en forudsætning, at der er tale om rejse, som strækker sig ud over 8 km og har en varighed af mindst 5 timer.

* Fra og med indkomståret 1992 er anvisningen ophævet. De almindelige regler for skattefri godtgørelser finder herefter anvendelse. *

Udbetaling af skattefri godtgørelse kan eventuelt ske i form af modregning i løn. Vedrørende fremgangsmåden henvises til A.B.1.6.2.

Om evt. fradrag, se A.F.2.10.

A.B.2.15 Nævninge og domsmænd

Der kan udbetales skattefri rejsegodtgørelse til nævninge og domsmænd med følgende satser:

  

 heldagsmøder (over 4 timer))     150 kr.  

 halvdagsmøder (indtil 4 timer)    75 kr.  

Såfremt der ikke udbetales godtgørelse, vil der i den skattepligtige indkomst kunne foretages fradrag, se A.F.2.11.

* Fra og med indkomståret 1992 er anvisningen ophævet. De almindelige regler for skattefri godtgørelse finder herefter anvendelse for møder uden overnatning. *

Den særlige godtgørelse, der udbetales nævninge og domsmænd for hver nat, de er borte fra hjemmet, anses omfattet af bestemmelsen i SL § 5 d og er derfor skattefri.

A.B.2.16 Piloter og stewardesser

Indflyvningshonorar, der udbetales til piloter, der foretager indflyvninger af nye luftfartøjer eller luftfartøjer, hvis vitale dele er blevet hovedefterset eller repareret efter havari, er fuldt ud skattepligtige, jf. lsr.1960.16.

Faretillæg til personale i statens luftfartstilsyn og flyvetillæg til redningskorpsenes flyvere (og andet personel) skal ligeledes henregnes til den personlige indkomst.

Dagpenge

Til flyveselskabernes flyvende personel (piloter, stewardesser og stewarder) kan der udbetales følgende skattefrie rejsegodtgørelser ved tjenesterejser:

Ved flyvning i Danmark: De af Ligningsrådet fastsatte satser for skattefri rejsegodtgørelse.

Ved flyvning til og i udlandet samt til Grønland og Færøerne: Ligningsrådets satser for rejser til udlandet pr. 1.jan. 1988 med tillæg af 30 pct. Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve døgn. * Fra 1. juli 1991 beregnes godtgørelsen pr. påbegyndt time af rejsens varighed. *

De for udlandet gældende satser kan ligeledes udbetales skattefrit til SAS' personale under udstationering.

Såfremt der ikke udbetales skattefri rejsegodtgørelse, eller udbetaling sker med lavere beløb end de gældende satser, kan de pågældende i den skattepligtige indkomst foretage fradrag, se A.F.2.12.

Værdien af eventuel fri kost på rejse medregnes til indkomsten. Værdien ansættes til 47 kr. pr. rejsedag.

A.B.2.17 Skuespillere

Til skuespillere, der er lønmodtagere, kan der udbetales skattefri rejse- og befordringsgodtgørelser efter LL § 9, stk.5, 2.pkt., jf. * T&S cirk.1990-48, * når betingelserne herfor er opfyldt, se herom A.B.1.6.2.

For rejsedage uden overnatning kan der udbetales en skattefri godtgørelse på 75 kr. pr. dag. Det er en forudsætning, at der er tale om rejse, som strækker sig ud over 8 km og har en varighed af mindst 5 timer. * Fra og med indkomståret 1992 er anvisningen ophævet. De almindelige regler for skattefri godtgørelser finder herefter anvendelse. *

Såfremt de pågældende ikke får udbetalt godtgørelse, vil de i stedet kunne foretage fradrag i den skattepligtige indkomst, se A.F.2.13.

Udbetaling af skattefri godtgørelse kan eventuelt ske i form af modregning i løn. Vedrørende fremgangsmåden henvises til A.B.1.6.2.

A.B.2.18 Turistchauffører

Til turistchauffører, der er lønmodtagere, kan der udbetales skattefri rejsegodtgørelse pr. døgn med overnatning med følgende satser:

  

 For rejse i Danmark ...    44 kr.  

 For rejse til udlandet ... 80 kr.  

Såfremt der ikke udbetales skattefri godtgørelse, eller der udbetales godtgørelse med lavere beløb end de nævnte satser, kan de pågældende i den skattepligtige indkomst foretage fradrag, se A.F.2.15.

Der kan ikke udbetales skattefri godtgørelse for rejser uden overnatning.

Udbetaling af skattefri godtgørelse kan eventuelt ske i form af modregning i løn. Vedrørende fremgangsmåden henvises til A.B.1.6.2.

A.B.3 Sømænd m.v.

A.B.3.1 Fuldt skattepligtige

Sømandsskatteordningen ophørte med udgangen af 1988. Fuldt skattepligtige sømænd beskattes derfor nu efter samme principper som andre fuldt skattepligtige.

Til afløsning af sømandsskatteordningen er der indført en særlig fradragsret for visse sømænd m.v., jf. lov om særlige fradrag til sømænd m.v. (lov nr.362 af 1.jul. 1988). For sømænd der ikke opfylder denne lovs betingelser gælder samme fradragsregler som for andre fuldt skattepligtige.

I forbindelse med oprettelse af Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) er der indført særlige regler om lempelse af skatten for sømænd ombord på skibe registreret i DIS.

A.B.3.1.1 Lov om særlige fradrag

Hvem er berettiget til fradrag

Særligt fradrag indrømmes søfarende, der er skattepligtige efter KSL § 1, og som

1)

erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et dansk skib i

a)

udenrigsfart eller

b)

nærfart

2)

erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på et udenlandsk skib i udenrigsfart

3)

erhverver lønindtægt ved tjeneste om bord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og indvinding af kulbrinter uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde.

Partredere

Personer, der oppebærer lønindtægt ved tjeneste om bord på et af loven omfattet skib, i hvilket de som partredere eller interessenter ejer en andel på højst 10 pct., er ligeledes berettiget til fradrag.

Er ejerandelen over 10 pct., anses de pågældende i det hele for at drive selvstændig erhvervsvirksomhed, idet såvel hyren som overskud eller underskud vedrørende skibet er afkast af denne virksomhed, og de pågældende er derfor ikke berettiget til det særlige fradrag.

Lønindtægt

Fradraget gives i lønindtægt erhvervet ved tjeneste ombord herunder tjeneste i den tid, skibet ligger ved land under bygning, reparation eller midlertidig oplægning. Lønindtægt er enhver skattepligtig indtægt i penge eller i penges værdi, herunder hyre, lønning eller andet arbejdsvederlag, værdien af fri kost, provision, drikkepenge og lignende, som en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde eller tjeneste ombord. Hertil henregnes også beløb, der udbetales sømanden under midlertidige ophold i land, samt dagpenge, som rederen udbetaler efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og bjærgeløn.

Fri kost

kostpenge

Kostpenge, der udbetales i stedet for fri kost ombord skal medregnes til lønindtægten ombord med det faktisk udbetalte beløb. Fri kost skal medregnes til lønindtægten med den af Ligningsrådet fastsatte takst (47 kr. for 1991).

Dansk skib

Definitionen på dansk skib fremgår af Fradragslovens § 2. Herefter forstås ved dansk skib et skib, som er registreret med hjemsted her i landet med en bruttoregistertonnage på 100 tons/en bruttotonnage på 100 tons eller derover, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Et skib, der er registreret med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i udlandet, sidestilles med et skib, der er registreret med hjemsted her i landet, såfremt det uden besætning overtages til befragtning af dansk rederi (bare boat charter). Et skib, der er registreret med hjemsted her i landet, men som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk rederi, anses ikke for et dansk skib.

Udenrigsfart

Udenrigsfart er dels fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for et område, der i Nordsøen begrænses af meridianen 3 ° øst og breddeparallellen 61 ° nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 ° nord, og dels fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden for det nævnte område, og havne uden for området. Bjærgningsvirksomhed, der i det væsentligste udøves uden for det nævnte område anses også for udenrigsfart, jf. § 2, nr.2.

Indre vandveje, såsom indsøer, floder og kanaler henregnes til området, når indsejlingen er sket fra et sted på kystlinjen, der er beliggende inden for området.

Nærfart

Som nærfart anses fart eller bjærgningsvirksomhed inden for det ovenfor nævnte område, bortset fra fart med

1)

skibe og færger, der sejler i begrænsede fartområder,

2)

skibe, der væsentligst sejler på danske indsøer, åer og fjorde, og

3)

skibe, der er i stationær virksomhed, herunder havnefart og lignende, eller som ikke har egne fremdrivningsmidler.

Rutetrafik, hvor sejldistancen fra havn til havn er mindre end 50 sømil, anses for sejlads i begrænset fart.

Hvornår er et skib i udenrigsfart/nærfart

I § 1 i Skatteministeriets bekendtgørelse nr.689 af 14.nov. 1988 om beskatning af sømænd m.v. er det med hjemmel i lovens § 6 bestemt, at et af loven omfattet skib skal anses for at være i udenrigsfart

1)

i den tid, det er uden for det område, der i Nordsøen begrænses af meridianen 3 ° øst og breddeparallellen 61 ° nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 ° nord.

2)

indtil udgangen af det døgn, hvor det efter at være kommet inden for området har tilendebragt udlosningen af gods eller afsætningen af passagerer fra steder uden for området, samt

3)

fra begyndelsen af det døgn, hvor det inden for området har påbegyndt indladningen af gods eller optagelsen af passagerer til steder uden for området.

Alle andre af loven omfattede skibe anses for at være i nærfart.

Et af loven omfattet bjærgningsfartøj anses for at være i udenrigsfart

1)

i den tid, det uden for de områder, der i Nordsøen begrænses af meridianen 3 ° øst og breddeparallellen 61 ° nord, og i Østersøen af breddeparallellen 58 ° nord, enten udøver bjærgningsvirksomhed eller ligger klar til at afsejle til sådan virksomhed,

2)

indtil udgangen af det døgn, hvori det fra bjærgningsvirksomhed uden for området og efter dennes ophør er kommet i havn inden for området, samt

3)

fra begyndelsen af det døgn, hvori det på vej til bjærgningsvirksomhed uden for området forlader en havn inden for dette.

Alle andre af loven omfattede bjærgningsfartøjer anses for at være i nærfart.

Et skib eller et bjærgningsfartøj, der hidtil har været i nærfart, anses dog først for at være overgået til udenrigsfart, når det i mere end 15 på hinanden følgende døgn har været i udenrigsfart.

På tilsvarende måde anses et skib eller et bjærgningsfartøj der hidtil har været i udenrigsfart, først for at være overgået i nærfart, når det har været i nærfart i mere end 15 på hinanden følgende døgn.

Udenlandsk skib m.v.

Ved udenlandsk skib forstås et skib, der ikke kan anses for et dansk skib, sådan som dansk skib er defineret, men som i øvrigt opfylder de samme betingelser med hensyn til tonnage og anvendelse som et dansk skib.

Fuldt skattepligtige sømænd på udenlandske skibe er alene berettiget til fradrag, hvis det pågældende skib sejler i udenrigsfart.

A.B.3.1.1.2 Beregning af fradrag

Fradraget udgør dels et fast beløbsfradrag, dels et procentfradrag. Det faste fradrag er størrelsesmæssigt fastsat under hensyn til, om sømanden gør tjeneste om bord på et skib, der sejler i udenrigsfart, eller om bord på et skib, der sejler i nærfart.

For sømænd m.v., der gør tjeneste om bord på danske skibe i udenrigsfart, udgør det faste beløbsfradrag for et helt indkomstår 23.000 kr. Hertil lægges et procentfradrag, der beregnet på grundlag af helårsindtægten udgør 15 pct. af den del af lønindtægten ombord, der ikke overstiger 130.000 kr., og 8 pct. af den overskydende del af lønindtægten. Har den pågældende sømand kun lønindtægt ombord i en del af indkomståret, nedsættes både 23.000 kr.'s fradraget og det beregnede procentfradrag forholdsmæssigt. Procentfradraget kan for hvert indkomstår højst beregnes af en lønindtægt, der omregnet til helårsindtægt udgør 310.000 kr. Det samlede årlige fradrag kan således højst udgøre 56.900 kr.

For sømænd m.v., der gør tjeneste om bord på danske skibe i nærfart, nedsættes det faste beløbsfradrag fra de nævnte 23.000 kr. til 8.000 kr., medens procentfradraget er det samme.

Har den pågældende sømand haft lønindtægt om bord på f.eks. såvel danske skibe i udenrigsfart som danske skibe i nærfart, nedsættes det faste beløbsfradrag på henholdsvis 23.000 kr. og 8.000 kr. forholdsmæssigt under hensyn til den tid, sømanden har haft lønindtægt om bord på skibene i henholdsvis udenrigsfart og nærfart. Procentfradraget kan beregnes under ét af lønindtægten om bord på skibene i udenrigsfart og nærfart.

Sømænd m.v. om bord på udenlandske skibe i udenrigsfart samt personer, der gør tjeneste om bord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til off-shore virksomhed på kulbrinteområdet i udlandet, får beregnet fradrag efter samme regler som sømænd om bord på danske skibe i udenrigsfart.

I § 2 i bekendtgørelse om beskatning af sømænd m.v. (bek. nr.689 af 14.nov. 1988), er det med hjemmel i lovens § 6 bestemt, at der i den tid, hvor en sømand, der er ansat til tjeneste ombord, afvikler lov- eller kontraktsmæssig ferie eller frihed med løn, beregnes fradrag i medfør af lovens § 3, efter reglerne for udenrigsfart, såfremt den pågældende, umiddelbart før afviklingen påbegyndtes, gjorde tjeneste om bord på et skib i udenrigsfart. I andre tilfælde beregnes fradraget efter reglerne for nærfart.

Har en sømand i løbet af indkomståret erhvervet lønindtægt såvel om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som ombord på et skib, der er registreret i det almindelige skibsregister, skal der ske en forholdsmæssig fordeling af såvel det faste beløbsfradrag som af procentfradraget. Det faste beløbsfradrag fordeles under hensyn til den tid, sømanden har haft lønindtægt om bord på skibene. Procentfradraget fordeles under hensyn til lønindtægten om bord på skibene.

Særligt fradrag/fradragsret for udgifter

En sømand, der vælger at foretage fradrag efter bestemmelserne i lovens § 3, kan ikke samtidig fradrage udgifter, der er afholdt i forbindelse med erhvervelsen af lønindtægten ombord. Det drejer sig om udgifter, som omfattet af ligningslovens § 9, stk.1, (fradrag for udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde i det omfang, de samlede fradragsberettigede udgifter overstiger et grundbeløb på 3.000 kr.), §§ 9 B-9 D (befordringsfradrag) og § 13 (fradrag for udgifter til kontingenter til faglige sammenslutninger) samt om fradrag for udgifter til arbejdsløshedsforsikring efter § 49, stk.1, i Lov om beskatning af pensionsordninger m.v., jf. lovens § 4.

Vælger den skattepligtige ved opgørelsen af indkomsten ombord at foretage fradrag efter lovens § 3, skal der således ikke ske reduktion efter Ligningslovens § 9, stk.1, ved opgørelsen af fradraget.

Overtid m.v.

Tilgodehavende overtidstimer, fridøgns- og weekendtimer, ferie med løn m.v., der i henhold til kontrakt, overenskomst eller anden aftale skal henstå i rederiet til senere afspadsering, anses normalt først for indtjent, når afspadsering finder sted, eller kontant godtgørelse finder sted. Beskatningstidspunktet forrykkes således i disse situationer normalt til afspadseringstidspunktet/godtgørelsestidspunktet. Der skal imidlertid, når en sømand m.v. under ansættelsesforholdet til rederiet overgår fra tjeneste om bord på et skib, der er registreret i det almindelige skibsregister, til at gøre tjeneste om bord på et skib, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, eller omvendt, foretages en opgørelse og beskatning af sømandens tilgodehavdende af ferie/frihed.

Der skal endvidere ske opgørelse og beskatning af sømandens tilgodehavende af ferie/frihed ved sømandens udtræden af rederiets tjeneste.

A.B.3.1.1.3 Dispensationsmulighed

Rederierne kan anmode om at skibe, der ikke opfylder betingelserne med hensyn til enten tonnagemål eller den erhvervsmæssige anvendelse som nævnt i lovens § 2, nr.1, bliver inddraget under fradragsordningen.

Ansøgningerne behandles af Told- og Skatteregion Odense.

A.B.3.1.2 Dansk Internationalt Skibsregister (DIS)

Fuldt skattepligtige sømænd, som gør tjeneste om bord på danske skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, skal opgøre deres skattepligtige indkomst efter de samme regler som andre fuldt skattepligtige sømænd.

Ifølge Ligningslovens § 33 C nedsættes den samlede indkomstskat af DIS-indkomsten med det beløb, der forholdsmæssigt falder på denne lønindkomst. Blandt andet af hensyn til personer, der alene har indkomst erhvervet ved tjeneste om bord på danske skibe registreret i DIS, omregnes indkomstmodtagerens fradrag til et individuelt kompensationstillæg, der udbetales sammen med lønindkomsten.

Lønindkomsten ved tjeneste om bord på skibe, der er registreret i DIS, opgøres derfor som indtægten ombord inkl. eventuelle kompensationstillæg med fradrag af de udgifter, der er afholdt i forbindelse med tjenesten ombord, eller - såfremt den skattepligtige vælger det særlige fradrag til sømænd m.v. - den del af det særlige fradrag, der kan henføres til tjenesten ombord.

Som følge af fartbegrænsningerne i Lov om Dansk Internationalt Skibsregister vil skibe, der er registreret i dette register normalt sejle i udenrigsfart i den i Lov om særlige fradrag til sømænd m.v. § 2, nr.2, angivne forstand.

Registrering i DIS afskærer ikke udlejning til udenlandske redere. Det er derfor bestemt, at spørgsmålet om, hvorvidt skibet er et dansk skib afgøres efter reglerne i Lov om særlige fradrag til sømænd m.v.

A-indkomst

* Lønindkomst, der fra og med den 1.jan. 1991 erhverves, ved tjeneste om bord på et dansk skib, der er registreret i DIS, anses for A-indkomst. Der skal dog ikke ske indeholdelse af A-skat, jf. Kildeskattebekendtgørelsens § 25, stk.1.

Da A-indkomst er skattepligtig på udbetalingstidspunktet, følger det heraf at regulering af tidligere års kompensationstillæg påvirker indkomstopgørelsen for det år, hvor reguleringen udbetales eller opkræves. *

A.B.3.2 Begrænset skattepligiget

Begrænset skattepligtige søfarende beskattes som udgangspunkt på samme måde som andre skattepligtige lønmodtagere. Antalsmæssigt bliver udgangspunktet dog undtagelsen, idet begrænset skattepligtige på danske skibe, der er registreret i det almindelige skibsregister, og som sejler i udenrigsfart eller nærfart, beskattes med 30 pct. af bruttoindtægten, og idet begrænset skattepligtige på danske DIS-skibe er fritaget for beskatning.

A.B.3.2.1 Skibe inden for dansk område

Efter KSL § 2, stk.1, litra a, er der bergrænset skattepligt til Danmark af lønindtægt, som udenlandske søfarende indtjener om bord på skibe, der bevæger sig inden for dansk område, såfremt lønindtægten hidrører fra en arbejdsgiver med hjemting i Danmark. Dette gælder uanset skibets nationalitet.

A.B.3.2.2 Skibe med hjemsted i Danmark

Endvidere er der i henhold til KSL § 2, stk.1, litra j, begrænset skattepligt for lønindkomst erhvervet om bord på skibe med hjemsted her i landet. Dette gælder uanset hvor skibet er i fart.

A.B.3.2.3 30 pct. bruttobeskatning

For begrænset skattepligtige sømænd om bord på danske skibe i udenrigsfart eller nærfart, jf. Lov om særlige fradrag til sømænd m.v., anses indkomstskattepligten for endelig opfyldt ved indeholdelse af en kildeskat på 30 pct. af bruttoindkomsten ombord, jf. KSL § 48 C, stk.1.

A.B.3.2.3.1 DIS-skibe

I Kildeskattebekendtgørelsens § 47 er det bestemt, at kildeskatten på 30 pct. i henhold til KSL § 48 C, stk.1, ikke svares af indkomst om bord på danske skibe, der er registreret i DIS.

A.B.3.2.3.2 Hong-Kong sømænd

I § 4 i bekendtgørelse om beskatning af sømænd m.v. er det med hjemmel i Kildeskattelovens § 48 C, stk.3, bestemt, at der ikke skal svares skat i henhold til § 48 C, stk.1, af personer, der ansættes på de særlige som Hong-Kong betingelser betegnede forhyringsvilkår, under sejlads inden for et område, der mod vest begrænses af meridianen 30 ° øst, mod nord indtil meridianen 110 ° øst af breddeparallellen 32 ° nord, dog i Det røde Hav ikke nord for Port Said, samt mod øst af meridianen 180 ° øst.

A.B.4 Indtægter, der træder i stedet for erhvervsindtægter

En person, der ikke er i erhverv, modtager almindeligvis andre ydelser til sit underhold. Disse ydelser er som udgangspunkt skattepligtige, medmindre der er truffet bestemmelse om skattefrihed.

Skattefrihed foreligger typisk for ydelser, der udbetales i henhold til lov om social bistand (bistandsloven).

A.B.4.1 Arbejdsløshedsdagpenge, sygeløn og sygedagpenge

Arbejdsløs hedsdagpenge, sygeløn og sygedagpenge

Arbejdsløshedsdagpenge, strejke- og lockoutunderstøttelse, samt ydelser fra faglige sammenslutninger o.lign. er indkomstskattepligtige, jf. SL § 4, litra c og LL § 13. Det samme gælder sygeløn og sygedagpenge samt eventuelle dagpenge i tilfælde af tilskadekomst eller ulykke.

Beløb, der modtages fra sygesikringen eller sygeforsikring til erstatning for positive udgifter i anledning af sygdommen - i modsætning til erstatning for tab af erhvervsindtægt som følge af sygdommen (dagpenge) - er derimod ikke skattepligtige, jf. l.o.s.r. 1929.78, lsr. 1942.117 og 1950.12.

Dagpengeordningen går i hovedtræk ud på, at lønmodtagere i sygdomstilfælde i en kortere periode afhængig af forskellige i loven indeholdte betingelser får udbetalt dagpenge fra arbejdsgiveren, hvorefter udbetalingen for ansatte hos private arbejdsgivere overgår til socialforvaltningen. I visse tilfælde, bl.a. afhængig af ansættelsesforholdets længde, sker udbetalingen straks fra de sociale myndigheder. Arbejdsgiveren har visse muligheder for at opnå refusion af de beløb, han udbetaler.

Ifølge § 13 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring kan arbejdsformidlingen yde "mobilitetsfremmende ydelser". Reglerne omfatter rejsehjælp, flyttehjælp, tilskud til merudgifter ved dobbelt husførelse, bolighjælp, starthjælp og etableringshjælp. Alle disse ydelser er indkomstskattepligtige, og begrunder ikke i sig selv noget fradrag i indkomsten, jf. skd.66.257 og lsr.1983.161.

A.B.4.2 Offentlige understøttelser

A.B.4.2.1 Sociale ydelser

Behovsbestemte ydelser, der af offentlige myndigheder og institutioner udredes i henhold til Bistandsloven, medregnes normalt ikke i indkomsten, jf. LL § 7, litra j, se nærmere nedenfor samt skd.cirk. nr.18 af 26.jan. 1977.

A.B.4.2.1.1 Skattefri ydelser der nedsætter personfradraget

Som et modstykke til skattefriheden sker der ved beskatningen af modtagerens øvrige indkomst i almindelighed en nedsættelse af personfradraget, jf. PSL § 11. Personfradraget nedsættes, når den pågældende har modtaget ydelser efter bistandslovens kap.9 (§§ 37-42 a) samt § 49 b, stk.2 og § 49 f, stk.3 (der udbetales i henhold til § 37).

De ydelser, der påvirker personfradraget, er kontante ydelser i form af kontanthjælp (grundydelse, boligtillæg, børnetillæg), samt de tilsvarende ydelser Dansk Flygtninghjælp udbetaler i medfør af bistandsloven, se skd.40.32.

De forskellige skattefri natural- og serviceydelser påvirker ikke personfradraget.

Personfradraget, herunder overført fradrag fra ægtefælle, nedsættes med så stor en del, som svarer til forholdet mellem de modtagne ydelser efter lovens kap.9 og disse ydelser med tillæg af den skattepligtige indkomst. Nedsættelsen kan dog ikke udgøre et større beløb end ydelserne.

Udbetales der personfradragsreducerende ydelser til samlevende ægtefæller, sker nedsættelsen af personfradraget hos den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst, jf. PSL § 11.

Modtager en ægtefælle personfradragsreducerende sociale ydelser, skal denne ægtefælles uudnyttede personfradrag ved skatteberegningen overføres til den anden ægtefælle som tillæg til sidstnævntes personfradrag, før der beregnes nedsættelse efter PSL § 11 (af begge personfradrag), Skat 1990.3.210.

I skd.cirk. nr.18 af 26.jan. 1977 (til LL) er der givet eksempler på personfradragets beregning. Skat 1985.2.55 indeholder et eksempel på, hvorledes nedsættelse af personfradraget beregnes, når skatteberegning foretages efter KSL § 13 (uskiftet bo).

Kræves en social ydelse tilbagebetalt efter bistandslovens § 26, stk.1, nr.4, på grund af udbetalt erstatning m.v., skal den tilsvarende personfradragsnedsættelse ophæves. Ophævelsen gennemføres, når den skattepligtige fremsætter anmodning herom, eller når forholdet er skattemyndighederne bekendt, og der ikke er forløbet mere end 3 år fra udløbet af det pågældende indkomstår. Hvis en modtagen ydelse, der oprindelig var tilbagebetalingspligtig, omkonteres, så kun halvdelen skal tilbagebetales, skal reguleringen principielt foretages i omkonteringsåret. Reguleringen kan dog efter skatteyderens anmodning foretages for udbetalingsåret.

Når en bidragspligtig ikke opfylder sin forpligtelse til at udrede underholdsbidrag til den tidligere ægtefælle, kan der ydes den tidligere ægtefælle hjælp efter bistandslovens kap.9. Denne ydelse er en skattefri social ydelse for modtageren (selv om den træder i stedet for et skattepligtigt bidrag); men den medfører dog nedsættelse af personfradraget, skd.42.184. Dette gælder også selv om den bidragspligtige senere indbetaler de skyldige beløb til det offentlige, der er indtrådt i retten til ydelserne i henhold til bistandslovens § 8, se skd.69.175.

Bortfalder et krav på tilbagebetaling af en social ydelse efter bistandslovens § 27, stk.4, idet der er gået 5 år efter hjælpens ophør, uden at der efter § 27, stk.1, har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet, medfører dette hverken skattepligt eller nedsættelse af den pågældendes personfradrag.

A.B.4.2.1.2 Skattefri ydelser, der ikke nedsætter personfradraget

Som eksempler på skattefri ydelser, der ikke nedsætter personfradraget, kan nævnes:

- Særskilt hjælp efter bistandslovens § 43, stk.2, 6, 7 og 8, til uddannelses- eller handicapbetingede udgifter.

- Lommepenge udbetalt i henhold til bistandslovens § 117, stk.2, til personer på institutioner for personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicaps.

- Hjælp til dækning af forældres rejseudgifter ved besøg på døgninstitutioner, hvor deres børn er anbragt. Denne hjælp er af beskedent omfang og anses i praksis for skattefri.

LL § 7, litra p

- Børnetilskud, flerbørnstilskud, adoptionstilskud udbetalt efter kap.1, § 10 a og § 10 b i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnetilskud (børnetilskudsloven).

- Forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag (LL § 10, stk.1, 5.pkt. og § 11, 4.pkt.), jf. kap.3 i børnetilskudsloven.

- Overgangsbeløb efter § 28 i børnetilskudsloven.

- Udbetalinger i henhold til bistandslovens § 57 d til dækning af medicin eller særlige udgifter i forbindelse med pasning af døende i hjemmet.

LL § 7, litra ø

- * Tilskud i henhold til kap.4 i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler til personer, som når tilskuddet modtages, opfylder aldersbetingelsen efter lov om social pension for at modtage folkepension, som modtager eller får forskud på førtidspension, eller som modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg. *

LL 7 F

- Forskellige former for boligstøtte og forskellige tilskud efter lov om byfornyelse og boligforbedring, saneringsloven samt tilskud efter * lov om statstilskud til forbedringsarbejder mv. i helårsboliger, * se evt. E.K.1.1.2.

Børnefamilieydelse

- Børnefamilieydelse i henhold til lovbek.nr.163 af 4.marts 1990 med senere ændringer.

A.B.4.2.1.3 Skattepligtige ydelser

Som en konsekvens af ændringerne i bistandsloven er der sket ændringer i LL'ens regler om skattefrihed for sociale ydelser samt i PSL'ens regler om nedsættelse af personfradraget. I det omfang en social ydelse er skattepligtig, påvirker den ikke personfradraget.

Som eksempler på sådanne skattepligtige ydelser kan fx. nævnes:

- Den faste revalideringsydelse efter bistandslovens § 43, stk.2, samt hjælp, der ydes som løn eller løntilskud efter § 43, stk.8.

- Lommepenge i henhold til bistandslovens §§ 84 og 118, stk.1, til pensionister på henholdsvis almindelige og særlige plejehjem.

- * Godtgørelser efter bistandslovens § 48 a til forældre med alvorligt syge børn under 14 år. *

- * Plejevederlag med evt. tillæg efter bistandslovens kap.12 a i forbindelse med pasning af døende i hjemmet (§§ 57 a og 57 b). *(Derimod er beløb til dækning af medicin eller særlige udgifter i forbindelse med plejen (§ 57 d) skattefri).

- * Ungdomsydelse udbetalt under beskæftigelsestilbud i medfør af bistandslovens § 49 a, jf. § 49 b, stk.1. *

- * Uddannelsesydelse udbetalt i medfør af bistandslovens § 49 d. *

A.B.4.2.2 Uddannelseshjælp, omskoling og lign.

Der kan ydes støtte, normalt i form af godtgørelse for tab af indtægter, efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Godtgørelse ydet efter denne lov for tab af indtægter eller arbejdsmuligheder er indkomstskattepligtig. Tilskud til betaling af egentlige uddannelsesudgifter (kursusafgift o.lign.) beskattes ikke, hvorimod værdien af kost og logi på uddannelsesinstitution beskattes (1.785 kr. pr. md.).

Om uddannelseslegater m.v., se A.B.6.5.1.

A.B.4.3 Private understøttelser

A.B.4.3.1 Fra tidligere arbejdsgiver

Nogle arbejdsgivere udbetaler til tidligere ansatte en form for understøttelse eller pensionslignende ydelse, uden at denne kan anses som led i en egentlig pensionsordning. Understøttelsen ydes ofte til tidligere ansatte, der af en eller anden grund har været afskåret fra at deltage i en egentlig pensionsordning. Uanset om lønmodtageren har indbetalt bidrag til understøttelsesordningen eller ej, og uanset om sådanne bidrag har været fradragsberettigede, er alle udbetalinger af denne art indkomstskattepligtige.

A.B.4.3.2 Fra fagforeninger o.lign.

Visse fagforeninger o.lign. udbetaler til medlemmer, der er ophørt med erhverv, eller til enker efter medlemmer, en mindre understøttelse som supplement til folkepension m.v. Understøttelsen er indkomstskattepligtig.

Når der ved en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse pålægges medlemmer af fagforeningen en personlig bod, og boden betales af fagforeningen, er beløbet indkomstskattepligtigt for medlemmet, jf. lsr.1986.57.

Ved HD af 27.april 1988 (Skat 1988.6.335) blev en fagforenings udbetaling af strejkeunderstøttelse i form af lån ikke anset som en indkomstskattepligtig ydelse i henhold til LL § 14, stk.7 (nu LL § 13). Højesteret udtalte dog, at lånefordelen muligvis måtte anses for indkomstskattepligtig.

A.B.4.3.3 Fra hjælpe og understøttelsesfonds

Ydelser fra såkaldte hjælpe- og understøttelsesfonds, herunder visse alderdomsfonds, er skattepligtige. Om fondens eventuelle køb af livrente, se A.C.3.

En hjælpefond, hvis kapital udelukkende hidrørte fra arbejdsgiveren, ophørte ved salg af virksomheden, og kapitalen blev udloddet til de ansatte. Udbetalingerne blev anset for almindelig indkomstskattepligtige, lsr. 1976.121.

A.B.4.4 Erstatninger

A.B.4.4.1 Tilskadekomst

Erstatningskrav kan foruden efter dansk rets almindelige regler opstå efter lov om arbejdsskadeforsikring (Lovbkg. nr.450 af 25.juni 1987).

Arbejdsskadeforsikringsloven dækker:

1) sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m.,

2) erstatning for tab af erhvervsevne,

3) erstatning for varigt mén,

4) overgangsbeløb til efterladte ved dødsfald,

5) erstatning for tab af forsørger.

Økonomisk kompensation efter arbejdsskadeforsikringsloven skal ses i sammenhæng med økonomisk kompensation mv. efter andre sociale love, for eksempel dagpengeloven, sygesikringsloven og bistandsloven.

Efter arbejdsskadeforsikringsloven, der administreres af Arbejdsskadestyrelsen (i samarbejde med en række særlig godkendte private forsikringsselskaber) med ankeadgang til Den Sociale Ankestyrelse, kan der efter 1.april 1987 ydes følgende erstatninger:

De nedenfor nævnte under B.1. og C.1. er indkomstskattepligtige, hvorimod de øvrige erstatninger er indkomstskattefri.

A.

Erstatning for varigt mén (§ 28), der udbetales som:

1.

et kapitalbeløb.

B.

Erstatning for tab af erhvervsevne (§ 27), der udbetales som:

1.

en løbende erstatning, eller

2.

et kapitalbeløb, automatisk eller efter ansøgning, eller

3.

et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning:

a)

fra udgangen af den måned, i hvilken den erstatningsberettigede fylder 67 år

b)

hvor en erstatningsberettiget på tidspunktet for afgørelsen er fyldt 67 år.

C.

Erstatning for tab af forsørger (§§ 31-33), der udbetales som:

1.

en tidsbestemt løbende erstatning, eller

2.

et kapitalbeløb, automatisk eller efter ansøgning, eller

3.

et engangsbeløb på 2 gange den årlige erstatning:

a)

fra udgangen af den måned, i hvilken den erstatningsberettigede fylder 67 år

b)

hvor en erstatningsberettiget på tidspunktet for skadelidtes død er fyldt 67 år.

D.

Overgangsbeløb ved dødsfald (§ 30).

Overgangsbeløbet, der udbetales én gang for alle, tilkommer under nærmere betingelser den efterladte ægtefælle samt en efterladt, som før arbejdsskadens indtræden levede sammen med skadelidte i et ægteskabslignende forhold. Overgangsbeløbet kan i særlige tilfælde tildeles andre, jf. lovens § 30, stk.4.

Ulykkesforsikringsloven anvendes fortsat på ulykkestilfælde, der er indtruffet før den 1.april 1978.

Erstatninger, der udbetales løbende, er altid indkomstskattepligtige. Man må i denne forbindelse være opmærksom på, at en engangssum kan erlægges afdragsvis uden derfor at blive skattepligtig.

Hvad angår forsikringsydelser i h.t. en personlig ulykkesforsikring, dagpenge, invaliditetserstatning og dødserstatning med begunstigelsesklausul, jf. lov om forsikringsaftaler §§ 102-105, jf. § 122, se A.C.2.1.1 og A.C.2.3.2.

A.B.4.4.2 Erstatning til praktikelever

* Lærlingeloven er fra og med 1.jan. 1991 afløst af lov om erhvervsuddannelser (lov nr.480 af 22.juni 1990). Tvistighedsnævnet kan træffe afgørelse om erstatning til en elev, hvis en praktikvirksomhed misligholder en aftale.

Tvistighedsnævnet træffer også afgørelser i sager vedr. erstatninger i bestående lærlingeforhold, der er oprettet i henhold til den tidligere gældende lærlingelov.

Erstatninger i henhold til erhvervsuddannelsesloven fastsættes ud fra samme kriterier som i lærlingeloven. Den del af erstatningen, der må anses at vedrøre tabt arbejdsfortjeneste, er skattepligtig.

Vedr. den skattemæssige behandling af udbetaling af erstatninger efter lærlingeloven henvises til LV 1990, E.1.4.2. *

A.B.4.4.3 Lønmodtagernes Garantifond

Lønmodtagernes Garantifond (LG) er oprettet ved lov af 13.april 1972, jf. nu lovbekendtgørelse nr.77 af 12.feb. 1988, med det formål at sikre lønmodtageres lønkrav m.v. i tilfælde af:

1. arbejdsgiverens konkurs,

2. arbejdsgiverens død, såfremt boet behandles efter skiftelovens kap. 3,

3. virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet.

LG er oprettet som en selvstændig, selvejende institution. Fonden har ledelse og administration fælles med Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP).

Garantien omfatter krav på løn og andet vederlag, erstatning for afbrydelse af arbejdsforholdet samt feriegodtgørelse, såfremt kravene har eller i tilfælde af konkurs ville have privilegium efter konkurslovens § 95, stk.1, nr.1-5, jf. stk.2. Garantien omfatter tillige tilsvarende krav, der kan støttes på konkurslovens § 94, nr.2, såfremt den skifteret, der behandler konkursboet eller dødsboet, attesterer, at boet ikke for tiden er i stand til at opfylde kravene. Endelig omfatter garantien de krav, der efter konkurslovens § 63, stk.2, 1.pkt., bliver stillet som § 94- eller § 95-krav.

Krav fra skyldnerens nærstående kan nægtes privilegium - og dermed dækning fra fonden - såfremt kravet under hensyn til løn- og arbejdsvilkår, til ydelse af henstand samt til evt. økonomisk interesse i virksomhedens drift ikke findes rimeligt begrundet. I tilfælde af virksomhedens insolvente ophør uden egentlig bobehandling er det fonden, der afgør, om privilegium evt. skal nægtes.

Det er en forudsætning for privilegium - og dermed dækning fra fonden - at der har bestået et tjenesteforhold mellem arbejdsgiveren og lønmodtageren. F.eks. har den administrerende direktør for et aktieselskab efter fast domspraksis ikke privilegium for sit krav. Der er således ikke helt identitet mellem kildeskattelovens A-indkomstbegreb og privilegium efter konkursloven.

Udlæg for arbejdsgiveren samt godtgørelse for konkrete udgifter, typisk kørselsgodtgørelse efter "statens takster", er ikke omfattet af garantien.

For lønkrav m.v. kan fonden i det enkelte tilfælde i alt højst udbetale 75.000 kr., (hvis fristdagen ligger efter 1.jan. 1989). Krav på feriegodtgørelse kan dækkes udover maksimumbeløbet.

Garantien omfatter ikke den del af lønnen, som arbejdsgiveren skulle have indeholdt i kildeskat. I forhold til lønmodtageren træder det beløb, som fonden beregner som A-skat, i stedet for kildeskat af lønnen, jf. KSL § 83. Lønmodtageren bliver godskrevet den beregnede skat via den told- og skatteregion, hvor arbejdsgiveren har hjemsted, og som modtager underretning fra fonden om den udbetalte løn m.v. og den deraf beregnede skat. Arbejdsgiveren (boet) er, som ved lønudbetaling i øvrigt, ansvarlig for den til A-skatten svarende del.

Udbetalinger fra fonden skal behandles som den ydelse, udbetalingen træder i stedet for, d.v.s. i almindelighed som almindelig lønindtægt. Godtgørelse i forbindelse med afbrydelse af arbejdsforholdet (det vil især være fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a) er dog særlig indkomst.

Efter udbetalingen indtræder fonden i lønmodtagernes krav og anmelder kravet i et evt. bo. I forbindelse med anmeldelsen bliver boet også gjort bekendt med den A-skat, LG har beregnet i forbindelse med udbetalingen.

A.B.4.5 Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Lønmodtagernes Dyrtidsfond blev oprettet 1.april 1980 (lov nr.7 af 9.jan. 1980). Fonden forvalter og udbetaler de "indefrosne" dyrtidsportioner, som staten indbetalte til ATP i perioden 1.sept. 1977 til 31.aug. 1979. Pengene i Dyrtidsfonden er lønmodtagernes personlige ejendom og er konteret på den enkeltes navn.

Udbetaling til de berettigede sker:

1. ved det fyldte 67. år,

2. ved tilkendelse forinden af folkepension, enkepension, invalidepension, (nu førtidspension), efterløn, tjenestemandspension, pension fra godkendt pensionskasse, erstatning for tab af erhvervsevne på 50 pct. eller derover,

3. ved flytning til udlandet for at tage varig bopæl dér samt

4. ved dødsfald.

Der skal ikke betales indkomstskat af de udbetalte beløb. Der fratrækkes derimod en afgift i henhold til pensionsbeskatningsloven. Af de indbetalte beløb og renter indtil 31.dec. 1979 udgør afgiften 25 pct., og af renter tilskrevet efter 1.jan. 1980 40 pct.

Så længe bindingen i Dyrtidsfonden varer, er indeståendet fritaget for formuebeskatning og renterne for indkomstbeskatning, skd.52.12.

A.B.4.6 Døgnplejevederlag

Lønmodtagere

Plejevederlag medregnes til den personlige indkomst. Godtgørelse, der ydes for udgifter til kost og logi i forbindelse med døgnpleje, omfattet af §§ 65 og 66 i lov om social bistand, og som ikke overstiger de i medfør af lovens § 66, stk.5, fastsatte satser for omkostningsgodtgørelser, er skattefri, jf. LL § 9, stk.10.

Skattefriheden forudsætter, at der foreligger en plejetilladelse efter bistandslovens § 65 (privat familiepleje), eller en godkendelse af opholdsstedet efter bistandslovens § 66 (formidlet døgnophold) og gælder kun den del af godtgørelsen, der ikke overstiger nævnte satser. Overstiger godtgørelsen satserne, skal det overskydende beløb således medregnes ved opgørelsen af modtagerens personlige indkomst, jf. skd.cirk. nr.103 af 13.sept. 1988, pkt.18.

Omkostningsgodtgørelsen har i 1991 været:

Fra den 1. jan. til 31.marts 1991:

-

For de to første plejebørn 91 kr. pr. døgn pr. barn for børn under 10 år og 95 kr. pr. døgn pr. barn for børn og unge over 10 år.

-

For det tredje plejebarn og efterfølgende plejebørn 85 kr. pr. døgn pr. barn.

Fra og med 1.april 1991:

-

For de to første plejebørn 93 kr. pr. døgn pr. barn for børn under 10 år og 97 kr. pr. døgn pr. barn for børn og unge over 10 år.

-

For det tredje plejebarn og efterfølgende plejebørn 87 kr. pr. døgn pr. barn.

Ved omlægningen fra en fradragsordning til skattefrihed undgår disse plejeforældre tillige fradragsbegrænsningen på 3.500 kr. for lønmodtagerudgifter ifølge LL § 9, stk.1. (Se evt. A.F.1).

Der kan ikke foretages fradrag for udgifter til kost og logi i det omfang, der er modtaget skattefri godtgørelse herfor.

Er de fradragsberettigede udgifter, som godtgørelsen tilsigter at dække, større end godtgørelsen, kan forskellen mellem de fradragsberettigede udgifter og den udbetalte godtgørelse fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der må i den situation kræves dokumentation for samtlige udgifter, der er afholdt i forbindelse med plejeforholdet.

Hvis plejeforældre får refunderet særlige udgifter i forbindelse med plejeforholdet mod dokumentation ved eksterne udgiftsbilag (udlæg efter regning), holdes refusionen og udgifterne helt uden for indkomstopgørelsen og påvirker derfor ikke skatteberegningen.

Selvstændige erhvervsdrivende

Plejeforældre, der udøver døgnplejen som selvstændig erhvervsvirksomhed, er ikke omfattet af skattefriheden. Det skyldes, at selvstændige erhvervsdrivende kan fradrage udgifterne til kost og logi i den personlige indkomst, og at de kan benytte virksomhedsordningen, se f.eks. Skat 1987.10.743.

Puljepasnings ordninger

Ligningsrådet har udtalt, at såfremt forældre gratis udfører arbejde i en puljepasningsordning, bør der i ligningmæssig praksis ses bort fra den økonomiske fordel, der kan opnås ved, at et barn er tilmeldt ordningen.

En puljepasningsordning er en dagpasningsordning, hvor forældrene påtager sig en forpligtelse til at arbejde et vist antal dage om året i daginstitutionen.

Lommepenge m.v.

Lommepenge til børn og unge fra 3-18 år og beklædning til børn, der er fyldt 12 år, ydes af kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med reglerne i Socialstyrelsens vejledning nr. 3, 1988, punkterne 71 og 72 om lommepenge, arbejdsvederlag og andre ydelser under ophold uden for hjemmet.

Barnet er principielt skattepligtig af disse ydelser, men skatteansættelse af børn under 15 år sker efter praksis kun, såfremt barnet har haft anden skattepligtig indkomst i indkomståret eller ejer skattepligtig formue ved indkomstårets udløb.

Om vederlag for børn anbragt i dagpleje, se A.B.2.2.

A.B.5 Ydelser efter de sociale pensionslove

I lov om social pension er samlet samtlige regler om social pension. Ydelserne falder i 2 hovedgrupper - folkepension og førtidspension.

Folkepension kan uddbetales til personer, der er fyldt 67 år.

Førtidspension kan udbetales til personer i alderen 18-67 år, og den kan udbetales i form af:

- højeste førtidspension

- mellemste førtidspension

- forhøjet almindelig førtidspension

- almindelig førtidspension

Herudover kan personer i alderen 18 til 67 år tilkendes invaliditetsydelse, såfremt de havde været berettiget til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsarbejde, se A.B.5.2.

Ydelserne efter den sociale pensionslovgivning - herunder invaliditetsydelse til ikke-pensionister - udbetales af den pensionsadministrerende myndighed i kommunen.

Pensionerne udbetales fra den 1. i måneden, efter at aldersbetingelsen er opfyldt eller tidligst fra den 1. i måneden efter begæringens indgivelse. Der kan ydes forskud på pensionerne, medens sagen behandles.

Beskatningstidspunkt

Sociale pensioner beskattes i udbetalingsåret, selv om pensionen tildeles med tilbagevirkende kraft for tidligere år, jf. bek.nr.685 af 11.okt. 1990. Vedrørende betingelserne for at tillade en eventuel tilbagefordeling af pensionsindtægter m.v. vedrørende tidligere indkomstår, se A.B.1.1.

Samordningsfradrag

Efter tjenestemandspensionsloven foretages et "samordningsfradrag" for personer, der modtager tjenestemandspension, og som samtidig er berettiget til at oppebære folkepension og højeste førtidspension.

A.B.5.1 Folkepension

Folkepensionen, der beregnes efter den pågældendes personlige status, består af grundbeløb og pensionstillæg. Herudover kan der ydes personligt tillæg og bistands- og plejetillæg.

Er der inden 1.jan. 1984 opnået ret til ægteskabstillæg, udbetales det, indtil ægtefællen selv bliver pensionist, hvis betingelserne herfor fortsat er opfyldt.

Der kan være tale om andre ydelser efter overgangsregler. Det gælder venteydelse/ventetillæg, alderstillæg og invaliditetstillæg.

Beskatning

De overfor omtalte ydelser er som hovedregel fuldt skattepligtige. Personlige tillæg og invaliditets-, bistands- og plejetillæg er dog skattefri efter LL § 7, litra i.

A.B.5.2 Førtidspension

Førtidspensionerne består ligesom folkepension af grundbeløb og pensionstillæg. Efter 1.jan. 1985 udbetales herudover førtidsbeløb til personer, der havde opnået ret til forhøjet almindelig førtidspension før det 60 år.

Mellemste førtidspension består tillige af et invaliditetsbeløb og højeste førtidspension herudover af et erhvervsudygtighedsbeløb.

Til pensionen ydes tillæg efter stort set samme regler som til folkepensionen. Herudover kan der være tale om bistands- og plejetillæg.

Førtidspensionister overgår ved det fyldte 67. år til folkepension.

Invaliditetsydelse

Efter lov om social pension kan der tilkendes en invaliditetsydelse, der er indtægtsuafhængig, til personer, der ville have ret til højeste eller mellemste førtidspension, hvis de ikke havde erhvervsmæssigt arbejde. Invaliditetsydelse kan også tilkendes personer, der på grund af alvorlig høreskade har svære kontaktvanskeligheder. I tilslutning til invaliditetsydelser kan der tilkendes bistands- eller plejetillæg.

Beskatningen

Førtidspensionens grundbeløb og pensionstillæg samt erhvervsudygtighedsbeløbet er skattepligtige, medens invaliditetsbeløb, bistands- og plejetillæg, personlige tillæg og invaliditetsydelser samt førtidsbeløb er skattefrie efter LL § 7, litra i.

A.B.5.3 Ægtefællers beskatning

Hver ægtefælle beskattes af sin egen pension med tilhørende skattepligtige tillæg og forskud herpå, idet beskatningen ganske følger udbetalingen. Det gælder foruden grundbeløbet også pensionstillæg, alderstillæg, ventetillæg og beløb for erhvervsudygtighed.

Ægteskabstillæg tilkommer pensionisten og beskattes hos denne som en del af den samlede pension. Hustrutillæg beskattes hos ægtemanden, da det udbetales til ham, jf. skd. 70.432.

Amerikansk social security skal analogt med reglerne for beskatning af folkepension beskattes hos den ægtefælle, der modtager ydelsen, skd. 24.76.

A.B.5.4 Forhøjet personfradrag

Ifølge PSL § 10 gælder der særlige personfradragsregler for pensionister, d.v.s. personer, som ved udgangen af indkomståret,

1. enten opfylder aldersbetingelsen for at modtage folkepension, eller

2. modtager eller får forskud på førtidspension eller modtager invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg.

Ad 1. Aldersbetingelsen for at opnå folkepension opfyldes i det år, hvori den skattepligtige fylder 67 år. Selv om pensionen efter de gældende regler tidligst kan udbetales fra den 1. i måneden, efter at aldersbetingelsen er opfyldt, er det tilstrækkeligt, at aldersbetingelsen er opfyldt inden udgangen af 1991.

Ad 2. Personer, der før det 67. år rent faktisk oppebærer social pension ved årets udgang, er berettiget til det særlige personfradrag.

Efter de gældende regler indtræder retten til pensionen først fra den 1. i måneden efter ansøgningsdagen. Det betyder, at personer, der har søgt pension i dec. 1991, og som får tillagt ret til denne fra den 1. jan. 1992, først er berettiget til det forhøjede personfradrag i 1992.

Forskud på pension

Når ansøgning om social pension er indgivet, kan kommunalbestyrelsen under visse betingelser bevilge forskud på pension for tiden mellem den 1. i måneden efter ansøgningens indgivelse og sagens endelige afgørelse.

Efter PSL § 10, stk.2, 2. punktum gives der forhøjet personfradrag, såfremt skatteyderen ved kalenderårets udløb fortsat modtager forskud på pension eller har fået pensionen endeligt tilkendt.

Såfremt den pensionsadministrerende myndighed undtagelsesvis kræver den forskudsvis erlagte pension tilbagebetalt - f.eks. hvor udbetaling skyldes svigagtige forhold - skal der foretages en ny skatteberegning under anvendelse af det almindelige personfradrag for hele den periode, hvori skatten har været nedsat under anvendelse af det forhøjede personfradrag.

Retten til det forhøjede personfradrag bortfalder ikke, fordi en del af pensionen inddrages ved optagelse på plejehjem m.v., jf. lsr. 1978.84.

I lov om social pension § 13, stk.1, nr.3, indgår som foran nævnt et begreb "førtidsbeløb", der er en del af førtidspensionen. Personer, der kun modtager dette - ikke indtægtsbestemte - førtidsbeløb, må anses for at "modtage pension" og er dermed berettigede til det forhøjede personfradrag, jf. Skat 1985.4.111.

Derimod er en person ikke berettiget til forhøjet personfradrag, hvis en tilkendt førtidspension ikke kommer til udbetaling, fordi den pågældende modtager tjenestemandspension, Se TOLD*SKAT Nyt 1991.21.1224.

En førtidspensionist, hvis ret til pension i medfør af pensionslovens § 59, stk.2, af revaliderings- og pensionsnævnet er gjort hvilende, og hvor der derfor ikke udbetales nogen del af pensionen, heller ikke invaliditetsbeløbet, er heller ikke berettiget til det forhøjede personfradrag, jf. skd.62.247.

Personer, der modtager invaliditetsydelse (der ikke er en bestanddel af førtidspensionen, men en selvstændig "pensionslignende ydelse") skal udover selve invaliditetsydelsen modtage bistands- eller plejetillæg for at være berettiget til forhøjet personfradrag, lsr.1981.98 og PSL § 10, stk.2, 2.pkt.

Udenlandske pensioner (såvel offentlige som private) berettiger ikke til forhøjet personfradrag, da PSL § 10, stk.2, kun refererer til den danske sociallovgivning, se skd.37.139.

Samlevende pensionister

Reelt enlige pensionister

* Samlevende pensionister, der har været gift eller levet i et papirløst parforhold hele året, får hver et personfradrag på * 30.800 kr. i 1991.

Reelt enlige pensionister får i 1991 et personfradrag på * 54.900 kr.

Der er med virkning fra og med indkomståret 1991 sket ændring af personfradragsreglerne for enlige pensionister i PSL § 10, jvf. lov nr.422 af 13.juni 1991 (samt det dertil knyttede cirkulære nr.2 af 6.jan.1991) og lov nr.895 af 21.dec.1991).

Berettiget til personfradrag som enlig pensionist er skattepligtige,

- der er enlige ved indkomstårets udgang, se nedenfor,

- der i løbet af indkomståret har indgået ægteskab eller et papirløst samlivsforhold.

Som enlig anses en person, der ikke lever i et samlivsforhold, hvor parterne gennem kontante bidrag, arbejde i hjemmet eller på anden måde bidrager til den fælles husførelse, og hvor samlivet kan føre til ægteskab efter dansk ret. Den skattepligtige skal ved ansøgning om førtidspension m.v., eller når aldersbetingelsen opfyldes for folkepension efter lov om social pension, afgive erklæring herom til den myndighed, der varetager administrationen af lov om social pension.

Bestemmelsen gælder for 1991 kun for personer, der efter den 25. april 1990 første gang efter lov om social pension

- får udbetalt forskud på førtidspension,

- tilkendes førtidspension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg eller

- opfylder aldersbetingelsen for folkepension.

For indkomståret 1991 bevarer pensionister, der i perioden 26. april 1990 indtil udgangen af indkomståret 1991 indgår ægteskab eller indleder et papirløst samliv, det forhøjede personfradrag for enlige. Er samlivet indledt inden den 26.april 1990, er pensionisten ikke berettiget til det forhøjede personfradrag for enlige. *

Om ægtefællerne anses for samlevende afgøres efter KSL § 4, se Skat 1988.7.403. Genoptagelse af samliv efter separation eller faktisk adskillelse kan ikke sidestilles med indgåelse af ægteskab i denne forbindelse, skd.73.232.

A.B.5.5 Ophold på plejehjem

For pensionister, der har ophold på kommunale plejehjem, eller private plejehjem, med hvilke der er indgået overenskomst, træder opholdet på plejehjemmet i stedet for udbetaling af den sociale pension, jf. bistandslovens § 84, og der udbetales alene et beløb til dækning af personlige fornødenheder (lommepenge).

Disse pensionister er ikke indkomstskattepligtige af værdien af det frie ophold på plejehjemmet, men kun indkomstskattepligtige af de udbetalte lommepenge, skd.46.201.

Pensionister, der har midler ud over pensionen, og som betaler for opholdet efter de i bistandsloven fastsatte regler, er heller ikke skattepligtige af værdien af opholdet på hjemmet. Til gengæld kan betalingen for opholdet ikke fratrækkes.

Hvor begge ægtefæller har ophold på plejehjem, har begge ret til lommepenge. Yngre pensionister oppebærer højere lommepengebeløb.

Efter bistandslovens § 85 a kan kommunalbestyrelsen træffe beslutning om, at der i et eller flere af kommunens plejehjem skal udbetales pension beregnet efter lov om social pension til beboerne, som herefter betaler for de enkelte ydelser, de får som led i plejehjemsopholdet.

Samlivsophør

I tilfælde, hvor den ene ægtefælle optages på et plejehjem, mens den anden bliver boende i sit hjem, betragtes samlivet som ophørt med virkning fra optagelsesårets udgang.

Optages begge ægtefæller på samme plejehjem, anses samlivet derimod opretholdt, selv om ægtefællerne bebor hver sit værelse, skd.50.185.

Pensionen opdeles normalt således, at den udeboende ægtefælle tillægges pension som enlig, mens den optagne ægtefælle tillægges lommepenge.

Har den optagne ægtefælle forsørgelsespligt over for ægtefælle eller børn, fastsættes en eventuel betaling for opholdet først efter afsættelse af et beløb til opfyldelse af forsørgelsespligten, således at ægtefællens og børnenes levevilkår ikke forringes på grund af pågældendes optagelse på plejehjem, jf. bistandslovens § 85, stk. 2.

Den optagne ægtefælle beskattes af sine samlede indtægter, herunder formueafkast og under forudsætning af, det betalte forsørgelsesbeløb er fastsat af en offentlig myndighed (plejetilsynet), kan det fradrages som et godkendt underholdsbidrag mellem faktisk adskilte ægtefæller, jf. A.F.4.2. Modtageren beskattes af "bidraget".

Når der træffes beslutning om optagelse på plejehjem

Efter § 46 i lov om socialpension sker der en nedsættelse af pensionen til de folke- og førtidspensionister, der er indlagt på sygehuse og hospitaler, og for hvem der er truffet afgørelse om optagelse på plejehjem. Nedsættelsen af pensionen sker på samme måde som for beboere på plejehjem, idet der dog til enlige pensionister udover lommepengene udbetales et beløb til dækning af husleje o.lign. Nedsættelsen af pensionen sker fra udgangen af den måned, der følger efter den måned, hvori afgørelsen om optagelsen på plejehjem er truffet.

I disse tilfælde anses samlivet med en eventuel ægtefælle for ophævet med udgangen af det kalenderår, hvori beslutningen om optagelse på plejehjem træffes.

Tager den pågældende ophold i sit eget hjem eller hos pårørende, uanset at der er truffet beslutning om optagelse på plejehjem, udbetales pensionen på ny med det fulde beløb fra udskrivningen.

Nedsættelse af pensionen til lommepengebeløb sker ikke, hvis den pågældende er visiteret til en institution, der er omfattet af en ordning med udbetaling af pension, se ovenfor.

A.B.5.6 Indlæggelse på institutioner under sygehusvæsenet

Til personer indlagt på sygehus eller anden institution under sygehusvæsenet udbetales lommepenge efter reglerne i § 5 a i lov om sygehusvæsenet (sygehusloven)

Alle pensionister, hvis pension i henhold til lov om social pension er inddraget under sygehusindlæggelsen, har krav på lommepenge, jf. § 5 a, stk.4 i sygehusloven. Til personer, der ikke er pensionister, kan udbetales lommepenge efter § 5 a, stk. 5.

A.B.5.7 Delpension

Delpension kan udbetales efter lov om delpension til personer i alderen 60-67 år, der nedsætter deres arbejdstid.

Lønmodtagere skal nedsætte arbejdstiden med mindst 7 timer eller mindst 1/4 af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid, således at arbejdstiden svarer til en ugentlig arbejdstid på mellem 15 og 30 timer i gennemsnit. Selvstændige kan kun nedsætte arbejdstiden fra fuld tid til halv tid.

Der udbetales delpension fra kommunen for det antal timer, hvormed arbejdstiden er nedsat.

A.B.6 Underholdsydelser, legater m.v.

I dette afsnit behandles spørgsmålet om indkomstskattepligt for modtageren af underholdsydelser. Se A.F.4. om yderens fradragsret.

A.B.6.1 Underholdsbidrag i anledning af separation eller skilsmisse

Bidrag til underhold af den anden ægtefælle medregnes til denne ægtefælles skattepligtige indkomst.

Ifølge LL § 10 stk.1, skal bidrag til underhold af et barn kun medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger, for dåb 1 gang det månedlige normalbidrag, og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrag.

I tilslutning hertil er ifølge LL § 7, litra p, følgende beløb skattefri:

Børnetilskud, forskudsvis udbetaling af børnebidrag og af særlige bidrag som nævnt i § 10, stk.1, 5.pkt., og § 11, 4.pkt., samt overgangsbeløb efter § 28 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det normalbidrag, der hermed er gjort skattefrit for barnet udgjorde fra 1.jan. 1991: * 7.764 kr. årligt og fra 1.juli 1991: * 7.920 kr. årligt.

Reglen i LL § 10 kommer kun til anvendelse på periodiske underholdsbidrag, men ikke på affindelsessummer for afkald på en bidragsret, se lsr. 1951.202 og 1963.165 samt U.f.R. 1971.570. ØLD (skd.18.187).

Når et modtaget engangsbeløb påstås betragtet som en indkomstskattefri affindelsessum for afkald på en bidragsret, må det undersøges, om beløbet er fremkommet efter en egentlig kapitalisering af det fastsatte årlige underholdsbidrag. I benægtende fald må man være opmærksom på, at beløbet kan være en forudbetaling af bidrag for en bestemt periode. I så fald er beløbet indkomstskattepligtigt efterhånden som bidragene forfalder.

Udbetalinger ved delingen af fællesboet er ikke indkomstskattepligtige. I forbindelse med separation eller skilsmisse kan det i henhold til ægteskabslovens § 56 bestemmes, at en ægtefælle, der har haft særeje, skal betale en eengangsydelse til den anden ægtefælle for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt ringe i økonomisk henseende efter separationen eller skilsmissen. En sådan ydelse er hverken indkomstskattepligtig eller gaveafgiftspligtig, skd.50.179. og Skat 1985.4.111.

Dette gælder også eventuelle gaveydelser mellem ægtefæller ved skævdeling af fællesboet i forbindelse med separation og skilsmisse.

Tilsvarende gælder ved ydelser, der gives til afløsning af en forpligtelse til at oprette et uigenkaldeligt testamente, som påtages i forbindelse med separation eller skilsmisse. Sådanne ydelser medfører hverken indkomstskat eller afgiftspligt, Skat 1985.3.84.

Ved bedømmelse af karakteren af ydelser, der i separationsvilkårene betegnes som bidrag til hustruens underhold i en given periode, må der sondres mellem løbende ydelser, der er indkomstskattepligtige for modtagerne, og afdrag på gæld.

Hvis tilsagnet går ud på, at der uden særlige betingelser og uden særlige forbehold om ophør ved modtagers eller yders død ydes et bestemt månedligt beløb, indtil der i alt er ydet et klart fikseret beløb eller et bestemt beløb i en bestemt årrække, er der tale om afdrag på gæld. De erlagte ydelser skal herefter ikke medtages ved modtagerens indkomstopgørelse.

Beløb, der af bidragyderen betales som præmier vedrørende livsforsikringer o.lign., må, hvor bidragmodtageren har ejendomsretten vedrørende nævnte forsikring, anses som et skattepligtigt underholdsbidrag. Beskatning for modtageren følger i øvrigt af PL § 56, stk.1. Om modtageren har fradragsret for præmien beror på reglerne i PL.

Det udelukker ikke beskatning hos modtageren, at bidragyderen ikke kan fratrække, eller har aftalt ikke at fratrække et pålagt eller aftalt underholdsbidrag, jf. lsr.1964.158 og lsr.1956.19.

Som nærmere omtalt i afsnit A.F.4.1 nægtes der fradragsret for bidrag i anledning af skilsmisse, når de fraskilte ægtefæller har fælles bopæl og fælles husførelse. Hvis den ene ægtefælle i disse tilfælde ingen indtægt har, skal den pågældende beskattes af værdien af frit ophold hos sin tidligere ægtefælle, men ikke af det aftalte eller fastsatte bidrag. Fællesbørn, der opholder sig sammen med moderen hos den fraskilte mand, beskattes ikke af værdien af det frie ophold, jf. KSL § 5, stk.4.

Såfremt en ægtefælle i forbindelse med separation eller skilsmisse ved bodelingen har fået tillagt en beboelsesret i den tidligere ægtefælles ejendom, er værdien af hel eller delvis fribolig at betragte som ekstra underholdsbidrag.

Det er ikke nogen betingelse for beskatning af bidrag hos modtageren, at de bidrag, der udredes i anledning af separation eller skilsmisse, er fastsat eller godkendt af det offentlige. Det er tilstrækkeligt, at der foreligger en bindende aftale mellem ægtefællerne om betaling af et løbende underholdsbidrag, idet det forudsættes, at aftalen er tilstrækkelig klar med hensyn til fastsættelsen af bidragets størrelse og løbetid, lsr. 1969.174. Se endvidere ØLD af 18.feb. 1972 og lsr.1979.161.

Beløb ud over det fastsatte bidrag

Beløb, der betales udover, hvad der er fastsat eller aftalt som løbende bidrag, skal, hvis der er tale om beløb, der ydes til bidragyderens børn, behandles som ikke-indkomstskattepligtige gaver, hvorimod beløb, der betales til en tidligere ægtefælle, betragtes som indkomstskattepligtige gaver. Bidrag, som en fraskilt fader betaler til sit og den tidligere ægtefælles fællesbarn, der, efter at hustruen på ny har giftet sig, er adopteret af hendes nuværende mand, betragtes også som ikke-indkomstskattepligtige gaver for barnet.

Kun betalte og forfaldne bidrag

Bidragmodtageren skal kun beskattes af de beløb, der faktisk er oppebåret som underholdsbidrag i indkomståret, ligesom kun forfaldne underholdsbidrag skal medregnes, lsr. 1972.77.

En moder, der kun modtog en del af det hende og barnet tilkommende bidrag, kunne betragte bidraget til barnet som indgået fuldt ud, mens hendes eget underholdsbidrag var reduceret med det manglende, lsr. 1979.52.

Forskudsvis udbetaling

I tilfælde, hvor en bidragspligtig ikke opfylder sin forpligtelse i henhold til en bidragsresolution til at udrede bidrag til den tidligere ægtefælle, kan der ydes denne kontanthjælp efter bistandslovens kapitel 9. Dette medfører, at det sociale udvalg indtræder i den bidragsberettigedes krav mod den bidragspligtige i medfør af bistandslovens § 8. De omhandlede ydelser skal ikke medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst, jf. LL § 7, litra j, men personfradraget skal nedsættes i henhold til PSL § 11, skd.42.184, se A.B.4.2.1. Den bidragspligtige kan fradrage de efter bidragsresolutionen pligtige ydelser på normal måde, når han senere udreder dem til det offentlige.

A.B.6.2 Underholdsbidrag i anledning af faktisk samlivsophævelse

Bidrag, der udredes i anledning af faktisk samlivsophævelse, er indkomstskattepligtig for modtageren, såfremt bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige, jf. LL § 10, stk.2. Dette gælder også for det indkomstår, hvori samlivet ophæves. Børn er dog kun skattepligtige af den del af bidraget, der overstiger normalbidraget, jf. A.B.6.1. Foreligger der ikke nogen godkendelse eller fastsættelse, beskattes de modtagne bidrag ikke, ligesom der normalt ikke sker nogen beskatning af bidrag, der er modtaget i tiden forud for fastsættelsen eller godkendelsen fra det offentlige.

Bidrag, der modtages i henhold til en indgået bidragsaftale mellem ægtefællerne, kan dog beskattes fra tidspunktet for aftalens indgåelse, hvis det offentliges godkendelse senere gives med tilbagevirkende kraft, f.eks. ved optagelse i vilkårene for separationen eller skilsmissen.

Når bidraget ikke fastsættes eller godkendes af det offentlige i det år, hvori samlivet ophæves, beskattes kun bidrag, der er udredet i det indkomstår, hvori resolutionen foreligger (jf. lsr. 1982.47 om bidragyderens fradragsret), uanset om godkendelsen gives med tilbagevirkende kraft.

Om beskatning af bidrag efter de tidligere gældende ægtefællebeskatningsregler (før 1983) henvises til VLD af 28.aug. 1987, Skat 1987.10.715. Dommen udelukker ikke, at der efter den nugældende lovgivning foretages beskatning af bidragsmodtageren i de foran omtalte tilfælde.

Underholdsbidrag til børn under forældrenes faktiske adskillelse skal kun medregnes til barnets indtægt, såfremt bidraget overstiger normalbidraget, og kan fradrages ved opgørelsen af bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i LL § 10, stk.2.

Såfremt samlivet mellem ægtefællerne er ophørt i skattemæssig henseende, og den, der har forladt boligen, må betragtes som ejer af denne, kan den tilbageblevne ægtefælle, sålænge ægtefællerne har indbyrdes forsørgelsespligt, kun beskattes af hel eller delvis fri bolig, dersom denne er led i en bidragsaftale. I så fald er bidraget på normal vis skattepligtigt for modtageren og fradragsberettiget for yderen, jf. bl.a. lsr. 1980.53.

A.B.6.3 Bidrag til børn født uden for ægteskab

Børn født uden for ægteskab er skattepligtige af det modtagne bidrag, i samme omfang som børn født i ægteskab, jf. LL § 11, samt ovenfor under A.B.6.1.

Ydelser udover det fastsatte eller aftalte bidrag må betragtes som gaver. Hvis faderen har fælles bopæl med barnet, kan han ikke fratrække de bidrag, han yder til barnet, men barnet vil alligevel være indkomstskattepligtig af bidragene, i det omfang de overstiger normalbidraget. Betales der ikke bidrag, men ydes der i stedet frit ophold, skal barnet ikke beskattes af værdien af frit ophold hos faderen, jf. KSL § 5, stk.4.

Bidrag til børn, der opholder sig i døgninstitution

Når det sociale udvalg i henhold til bistandsloven yder hjælp til et barns vedvarende forsørgelse i form af anbringelse i døgninstitution, indtræder det offentlige efter bistandslovens § 8, stk.1, i retten til det fastsatte eller aftalte bidrag i det omfang, som svarer til værdien af den hjælp, som det offentlige yder.

Barnet skal ikke beskattes af værdien af opholdet i døgninstitutionen, jf. LL § 7, litra j. Da det offentlige efter bistandslovens § 8, stk.1, er indtrådt i retten til bidraget for et beløb, der svarer til værdien af den hjælp, der er ydet, har barnet ikke krav på dette bidrag og skal derfor heller ikke beskattes heraf. Kun i det omfang det betalte overstiger såvel normalbidraget som den modtagne bistandshjælp, er barnet indkomstskattepligtig af bidraget.

A.B.6.4 Aftægtsydelser, understøttelser m.v.

Aftægtsydelser er skattepligtige for modtageren i medfør af SL § 4c. Aftægtsydelser vil typisk forekomme i forbindelse med overdragelse af fast ejendom eller andre formuegoder, hvor overdragelsessummen helt eller delvis berigtiges ved, at køberen påtager sig at udrede en årlig ydelse til sælgeren. Det forhold, at den kapitaliserede værdi af aftægtsydelsen indgår i salgssummen for en solgt ejendom eller virksomhed, medfører ikke, at sælgeren kan bortse fra nogen del af de årlige ydelser, jf. HD i UfR 1971.597 og ØLD af 19. juni 1974 (skd. 31.51). Se evt. E.I.1.1.4.

Ydelser i henhold til forpligtelseserklæringer (understøttelseskontrakter) er ligeledes fuldt skattepligtige for modtageren. Dette gælder også i tilfælde, hvor yderen ikke kan fradrage ydelserne, jf. lsr. 1960.175, samt i tilfælde, hvor en tilsvarende gaveydelse ville være skatte- og afgiftsfri for modtageren.

Aftægtsydelser m.v. kan helt eller delvis bestå i ret til fri kost og logi, fri bolig eller andre rettigheder. Værdien af sådanne naturalydelser ansættes skønsmæssigt efter den værdi, ydelsen har på modtagelsestidspunktet.

Fribolig m.v.

Værdien af en fribolig ansættes efter skøn til boligens udlejningsværdi, idet statens satser for brug af lejeboliger er vejledende ved udøvelsen af skønnet, ligesom der tages hensyn til særlige forhold, såsom beliggenhed, alder og vedligeholdelsesforpligtelse, se A.B.1.7.3. Boligens størrelse beregnes efter de i Finansministeriets cirkulære nr.22 af 18.feb. 1983 givne retningslinier. Ved opgørelsen af boligarealet medregnes kun arealet af værelser og kamre, men ikke gange, bad, køkken, bryggers, forstue m.v.

Værdien af fri varme ansættes efter et skøn, og værdien kan ansættes til værdien af olieforbruget svarende til den frembragte varme, også hvor denne stammer fra halmfyring eller fyring med træaffald, jf. Skat 1986.1.68.

A.B.6.5 Legater

Legater er i almindelighed indkomstskattepligtige, jf. SL § 4, litra c. Der gælder særregler for beskatning af legater, der ydes til studierejser og videnskabelige arbejder, idet sådanne legater normalt er skattefri. Visse legater med understøttelsesformål er skattefri efter LL § 7. Endvidere er legater, der ydes som en anerkendelse af modtagerens fortjenester, under visse betingelser skattefri eller skattepligtige som særlig indkomst.

A.B.6.5.1 Uddannelseslegater m.v.

Legater, der ydes som hjælp til gennemførelse af en uddannelse, er personlig indkomst, jf. lsr. 1956.20, hvadenten udbetalingen hidrører fra Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte eller fra private legatmidler.

Det forhold, at et legat er bundet til anvendelse til bestemte studieudgifter (f.eks. et boglegat) medfører ikke, at legatet kan anses for skattefrit, medmindre der er tale om rejse- og opholdsudgifter i ved en studierejse, jf. A.B.6.5.2.

Med hensyn til stipendier, der udbetales af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, foretages der hvert år en kontrol af, hvorvidt de studerende, der har modtaget stipendier, har opfyldt betingelserne herfor med hensyn til størrelsen af andre indkomster m.v. Såfremt det pålægges modtagerne at tilbagebetale modtagne stipendier helt eller delvis, skal tilbagebetalingen fratrækkes i det indkomstår, hvori det for meget modtagne støttebeløb kan opgøres endeligt. I et tilfælde, hvor støtteperioden var 1/8-1976 til 31/7-1977, rejstes tilbagebetalingskravet i 1978. Da studiestøtten kunne opgøres endeligt i 1977, var hele tilbagebetalingsbeløbet fradragsberettiget i dette år, lsr. 1980.91.

Værdien af fribolig på studenterkollegier skal medregnes ved indkomstopgørelsen, men der udvises traditionelt stor tilbageholdenhed ved værdiansættelsen.

Den omstændighed, at uddannelsessøgende bor på et relativt billigt kollegieværelse giver normalt ikke anledning til nogen beskatning. For bolig på nyere studenterkollegier ydes der normalt betaling.

I henhold til bekendtgørelse nr.774 af 12.dec. 1989 om folkehøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler kan der ydes statsligt og kommunalt tilskud til nedbringelse af elevbetalingen.

Ifølge Ligningsrådets vedtagelse skal offentlige tilskud i form af nedsat egenbetaling for ophold og undervisning til børn og unge under 18 år på folkehøjskoler, ungdomshøjskoler, landbrugsskoler, husholdningsskoler og efterskoler samt for ophold på en kostafdeling ved en friskole, en privat grundskole og en privat gymnasieskole ikke anses for indkomstskattepligtige.

Pensionisters højskoleophold er skattefri jfr. ligningslovens § 7 ø.

Ligningsrådet har vedtaget, at statens generelle ø-tilskud til unges videreuddannelse ikke skal anses for indkomstskattepligtige for unge under 18 år - på betingelse af, at de udgifter, tilskuddene tilsigter at dække, rent faktisk er afholdt af den uddannelsessøgende.

Fylder den unge 18 år i den periode, tilskuddet skal dække, er den del af tilskuddet, som vedrører tiden efter det fyldte 18. år, skattepligtig.

For de tilskud, der fortsat skal beskattes, afhænger beskatningstidspunktet af forholdene i de enkelte tilfælde.

Såfremt tilskuddet bevilges med et samlet beløb uden forbehold for hele skoleopholdet, skal det beskattes i det indkomstår, hvor der ved underretning til eleven eller skolen gives endeligt tilsagn om tilskuddet.

Bevilges tilskuddet derimod som en løbende ydelse med betaling til de for skoleopholdet gældende betalingsterminer og i øvrigt betinget af elevens fortsatte tilstedeværelse og deltagelse i undervisningen, skal tilskuddet beskattes i de indkomstår, hvori tilskudsydelserne forfalder til betaling, jf. lsr.1981.189.

Der ydes efterfølgende et refusionsbeløb til sygeplejeelever, der ikke straks har modtaget fuldt statstilskud til dækning af deres udgifter ved deltagelse i sygeplejeforskole på en højskole, men som helt eller delvist selv har betalt udgifterne ved deltagelse i forskolen. Sådanne refusionsbeløb er skattepligtige, skd.19.20.

Udenlandske stipendiater fra udviklingslandene, der opholder sig i Danmark i uddannelsesøjemed, er fritaget for beskatning af de modtagne stipendier, danske såvel som udenlandske, jf. tekstanmærkning til finanslovens § 9 og stående bemyndigelse.

A.B.6.5.2 Studierejselegater og legater til videnskabeligt arbejde

Ligningsrådet har med virkning fra og med indkomståret 1988 vedtaget følgende anvisning om legater til studierejser og videnskabelige arbejder:

1.

Studierejselegater, der ydes til dækning af rejse- og opholdsudgifter, er skattefri.

Ved vurdering af, om legatet kun dækker rejse- og opholdsudgifter, kan statens takster for ophold og fortæring i ind- og udland anses for retningsgivende.

2.

Legater, der ydes til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder, er skattefri.

De under 1 og 2 ydede legater er kun skattefri, hvis de kan anses at medgå til dækning af de nævnte udgifter.

3.

Erhvervsmæssige omkostninger, der dækkes af skattefri legater, er ikke fradragsberettigede.

Landsskatteretten har i 2 kendelser fra juni og aug. 1991 anset studierejselegater for skattefritaget efter ligningsrådets anvisning, når blot legaterne er ydet med den klausul, at de skal anvendes til rejse- og ophold i udlandet i studieøjemed.

Lsr. kendelse af 12.juni 1991 er offentliggjort i t&s nyt 1991.14.781.

A.B.6.5.3 Legater med understøttelsesformål

Sådanne legater er altid indkomstskattepligtige, medmindre legatet er skattefrit i medfør af reglerne i LL § 7.

Personer, der har fribolig i stiftelser og legatboliger, er indkomstskattepligtige af værdien af friboligen, efter et skøn over udlejningsværdien.

A.B.7 Gaver, hædersgaver og gevinster

A.B.7.1 Indkomstskattepligtige gaver

A.B.7.1.1 Gavebegrebet

Gaveerhvervelser skal efter SL § 4 c medtages ved indkomstopgørelsen, medmindre gaven falder ind under afsnit III i lov om afgift af arv og gave, jf. SL § 5 b. Om afgiftspligtige gaver, se A.B.7.2. Enkelte gaver kan være gjort indkomstskattefrie og afgiftsfrie ved særlig lovhjemmel (se A.B.7.2 og A.B.7.4.3).

En gave kan foreligge f.eks. som en aktuel overdragelse af et formuegode, som et løfte om en fremtidig ydelse eller som en eftergivelse af gæld, og gaveydelsen kan bestå i såvel overdragelse af ting som arbejdsydelser og brugsrettigheder. Der foreligger også en gave, når et gode overføres fra en persons formue til en andens mod et vederlag, der afviger fra handelsværdien.

Eksempler på gavebeskatning

Gavebeskatning kan f.eks. ske, når en arbejdsgiver sælger aktiver til en medarbejder på særligt favorable vilkår, se lsr. 1966.92 og 1969.29.

Hvor en fast ejendom var i lige sameje mellem 2 ejere, hvoraf den ene bekostede en varig forbedring på ejendommen, blev medejeren anset for indkomstskattepligtig af halvdelen af værditilvæksten.

En del af købesummen for en fast ejendom blev berigtiget ved indrømmelse af en livsvarig, fri boligret for sælgeren. Dennes senere opgivelse af boligretten uden vederlag p.g.a. alderdomssvækkelse (som ikke kunne sidestilles med ophør ved død) blev anset for en gavedisposition, idet der ved opgivelsen tilførtes køberen en formuefordel, jf. VLD af 28.feb. 1986 (Skat 1986.3.205).

Værdi ansættelsen

Værdien af det overdragne formuegode ansættes principielt efter et skøn til værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet.

Ved overdragelse af aktiver, hvor der skal beregnes arve- eller gaveafgift, finder værdiansættelsen sted efter de i skd.cirk. nr.185 af 17.nov. 1982 fastsatte retningslinier, se t&s nyt 1991.6.327. Disse regler kan også danne udgangspunkt for skønnet ved værdiansættelsen, når gaven skal henregnes til modtagerens skattepligtige indkomst.

Hvis gaven hidrører fra udlandet, er det dens værdi her i landet, der skal lægges til grund ved indkomstopgørelsen, lsr. 1957.18 og 1959.119.

Når skibsværfter forærer navngivere af skibe smykker m.v., er modtagerne indkomstskattepligtige af et beløb, svarende til smykkernes (metal)værdi.

Eksempler på at gavebeskatning ikke gennemføres

Det er en betingelse for at beskatte en ydelse som gave, at der ikke er betalt vederlag, eller dog kun delvis vederlag. I praksis sker der dog kun beskatning, hvis det fastsatte vederlag klart afviger fra handelsværdien. Hvor den ene part ved indgåelse af en aftale gør en god forretning, kan besparelsen ikke beskattes, når vederlaget ifølge parterne tilsigter at udgøre fuldt vederlag.

Ved en - helt eller delvis - vederlagsfri overdragelse af et formuegode kan der foreligge sådanne konkrete forhold, at gavebeskatning ikke kommer på tale.

En skatteyder erhvervede vederlagsfrit fra en kommune en parcel på 369 m2, der havde været benyttet som vandværksgrund. Parcellen var naboparcel til skatteyderens ejendom. Under hensyntagen til de ved erhvervelsen påtagne forpligtelser og udgifter bl.a. til planering, beplantning m.v. fandt Landsskatteretten, at der ikke var tilflydt skatteyderen nogen skattepligtig erhvervelse (gave), lsr.1981.165.

En skatteyder modtog et beløb fra sin afdøde mands broder i USA. Beløbet ansås ikke for en indkomstskattepligtig gave, uanset at det var ydet efter formløse optegnelser vedrørende beløbets anvendelse efter yderens død, lsr. 1978.56.

Det er en betingelse for at en gave anses for ydet, at gaveløftet er kommet til gavemodtagerens kundskab, således at denne har fået et endeligt og ubetinget retligt krav over for giveren, se f.eks. Skat 1989.4.315.

Selv om der ikke kan ske beskatning ud fra et gavesynspunkt, kan beskatning dog ofte gennemføres ud fra andre synspunkter, idet det overdragne gode kan anses som et supplement til løn, leje eller renteindtægter eller som maskeret udbytte fra et aktie- eller anpartsselskab.

Bidrag til valgkampagne

Bidrag, som kandidater til amts-, kommunal- og folketingsvalg modtager til brug i deres personlige valgkamp, skal efter praksis ikke medregnes ved kandidaternes indkomstopgørelse.

Formuedeling mellem papirløse samlevende

HD af 18.nov. 1985 (skd.77.997) tager stilling til spørgsmålet, om en person, der efter ophævelse af et papirløst samliv, modtager værdier fra den tidligere partner, skal betale indkomstskat heraf.

Dommen fastslår, at ydelser erlagt efter samlivets ophør er skattepligtige, såfremt modtageren ikke har et retskrav på kompensation. (Dommen er kommenteret i UfR.1986.B129).

HD af 3.april 1986 (Skat 1986.4.261) drejede sig også om den skattemæssige behandling af aktiver modtaget i forbindelse med ophævelse af papirløst samlivsforhold.

En kvinde, der i ca. 15 år havde samlevet med en mand, med hvem hun havde 9 børn, ophævede samlivet og flyttede med børnene. Ved samlivets ophør overdrog manden en bil til kvinden og ydede hende forskellige kontante beløb, der bl.a. blev anvendt til køb af en fast ejendom, ligesom han til børnene betalte underholdsbidrag efter aftale. Kvinden blev ikke anset indkomstskattepligtig af det modtagne. Højesteret antog, at kvinden under det mangeårige samliv gennem arbejde i hjemmet og i mandens virksomhed i betydeligt omfang havde bidraget til at sikre de formueværdier, som forelå ved samlivets ophør, og at de overdragne værdier var ydet for at sætte kvinden i stand til at opretholde et hjem for sig selv og børnene.

Den skattemæssige betydning af, at der efter samlivets ophør erlægges en ydelse, når modtageren har et retskrav på kompensation, fremgår af VLD af 9.april 1981 (skd.58.295). Sagen vedrørte et papirløst par, der boede sammen fra 1970 til 1977. I 1973 var de flyttet ind i en villa, som den mandlige part havde skøde på. I 1975 indgik parret en overenskomst om ligedeling af friværdien af villaen ved samlivets ophævelse, og i henhold hertil havde den kvindelige part i 1977 modtaget 70.000 kr., som hun var blevet beskattet af. Begge parter havde under samlivet haft indtægter og i fællesskab betalt ydelserne på huset og de øvrige leveomkostninger. Landsretten fandt intet grundlag for at statuere, at der forelå en skattepligtig gave, idet det i præmisserne bl.a. anføres, at: "sagsøgerinden efter omstændighederne også uden indgåelse af en overenskomst som den pågældende på grundlag af almindelige retsgrundsætninger på tilsvarende måde kunne have fået et krav på andel i provenuet ved salg af ejendommen eller i friværdien i ejendommen."

A.B.7.1.2 Frit underhold

Værdien af frit underhold, som en skatteyder modtager fra en samlever, bør, når det drejer sig om skatteydere med beskedne indtægter og formuemidler, i reglen ikke ansættes højere end den af Ligningsrådet fastsatte normalværdi af kost og logi, der for indkomståret 1991 udgør * 21.420 kr.

Hvis den, der modtager frit underhold, har indtægter, bør disse indtægter antages at være brugt til fælleshusholdningen, således at indtægterne fragår ved beregningen af værdien af frit underhold, se lsr. 1974.117.

Har parterne indtægter af nogenlunde samme størrelse, er der ikke grundlag for beskatning af frit underhold, jf. lsr.1973.29. I et tilfælde, hvor en kvinde havde egne indtægter, blev værdien af hendes frie underhold dog ansat til 6.000 kr. (vedrører året 1963), da mandens økonomiske forhold var særdeles gode, lsr.1967.106.

Børn, der sammen med moderen opholder sig hos deres fader, skal ikke beskattes af værdien af frit ophold hos faderen, KSL § 5, stk.4.

Værdien af kortvarige ophold hos familie beskattes efter praksis ikke.

En kvinde, der ikke havde egne indtægter, blev af lsr. anset skattepligtig af de fra hendes forlovede i Grønland modtagne ydelser til dækning af hendes privatforbrug, herunder husleje, på henholdsvis 20.000 og 24.000 kr. i de respektive år.

I HD af 27.nov. 1986 (Skat 1987.1.32) blev en kvinde anset for indkomstskattepligtig af værdien af frit underhold hos sin samlever. Kvinden havde opsagt sin stilling for at pleje sin samlever, der var alvorlig kvæstet efter en ulykke. Da samleveren efter et par års forløb var fuldt erhvervsdygtig, fortsatte kvinden med at passe parrets to fælles børn.

Den kvindelige part i et samlivsforhold havde i det år, samlivet blev etableret, et negativt privatforbrug på ca. 41.000 kr. Lsr. fandt, at der måtte anses at være sket en skattepligtig formueoverførsel fra samleveren på 61.000 kr. (hvoraf ca. 20.000 kr. udgjorde hendes kontante forbrug), jf. Skat 1986.11.663.

I ØLD af 20. maj 1987 (Skat 1987.8.557) blev en kvinde ikke anset for indkomstskattepligtig af et beløb på 20.000 kr. som hun havde modtaget fra sin samlever, der boede i England, til dækning af bl.a. husleje.

A.B.7.1.3 Gaverejser

Gaverejser og frirejser, der betales af arbejdsgiveren, omtales i afsnit A.B.1.7.10.

Hvis en skatteyder - uden for ansættelsesforhold - modtager en frirejse eller f.eks. af et trafikselskab har fået et frikort til brug inden for selskabets område, er han principielt skattepligtig af rejsens eller rejsernes værdi.

Værdien af frirejser, ydet som gaver (f.eks. af slægtninge i udlandet) med det ene formål, at gavemodtageren skal besøge giveren, skal efter praksis ikke medregnes med det beløb, gaven har kostet giveren, men alene med et beløb svarende til værdien af selve opholdet under rejsen, lsr. 1952.136 og 1960.29 og 190. I lsr. 1967.106 formuleres synspunktet således, at modtageren skal beskattes af rejsens reelle økonomiske værdi (anslået til 450 kr., medens giveren havde betalt 4.255 kr. for rejsen).

Ved værdiansættelsen kan den af Ligningsrådet fastsatte værdi af fri kost, som for indkomståret 1991 udgør 47 kr. pr. dag, være retningsgivende.

En skatteyder, der af sin i U.S.A. bosatte svigersøn var blevet anmodet om at vidne i en mod svigersønnen anlagt straffesag, og som af svigersønnen havde fået betalt sin billet til rejsen, kunne allerede under hensyn til rejsens formål ikke anses indkomstskattepligtig af nogen del af værdien heraf, lsr. 1963.105.

Kontante gavebeløb, der ydes med henblik på en rejse, men som ikke er betinget af, at der rent faktisk foretages en rejse, er fuldt ud indkomstskattepligtige.

Om en frirejse, der er vundet som gevinst ved en offentlig bortlodning, se A.B.7.5.1.

En radio- og TV-forhandler ansås for skattepligtig af 6.000 kr., der udgjorde den skønsmæssigt ansatte værdi af en af et leverandørfirma arrangeret frirejse til USA og det Det fjerne Østen, idet rejsen ansås for at have været af overvejende turistmæssig karakter, lsr. 1980.57.

A.B.7.1.4 Gældseftergivelse

Hvor en gave forekommer i form af en gældseftergivelse, skal værdien af gaven ansættes til fordringens værdi. Ved HD af 20.dec. 1979 blev den af skattemyndighederne hidtil fulgte praksis, hvorefter arvingsgæld altid blev fastsat til kurs 100 tilsidesat, idet Højesteret fastslog, at det var værdien i handel og vandel af den arvede fordring, der skulle afgiftsberigtiges. Som følge af denne afgørelse blev en ved Højesteret verserende sag om værdien af en gave i form af eftergivelse af gæld i henhold til nogle pantebreve forligt således, at gaveafgiften skulle beregnes på grundlag af pantebrevenes handelsværdi, skd.53.173 og tilsvarende lsr.1981.58.

Hvis den eftergivne fordring var værdiløs, foreligger der ikke nogen gave.

Hvis en kreditor afgiver saldokvittering mod at modtage et mindre beløb end det skyldige, og det må formodes, at debitor ikke ville have været i stand til at betale det fulde beløb, foreligger der ikke nogen gave, se bl.a. lsr.og 1974.28 og Skat 1989.6.472. I lsr.1954.104 antog Landsskatteretten, at der forelå en delvis gave, idet debitor var i besiddelse af realisable midler til betaling af hele gælden.

Hvor eftergivelse af gæld helt eller delvis fremtræder som led i en samlet akkord eller anden samlet kreditorordning, sker der i almindelighed ikke nogen beskatning af gældseftergivelsen, se E.L.2.

A.B.7.1.5 Påtagelse af forpligtelse

Hvor en gave består i en forpligtelse til at udrede løbende kontante ydelser, må der tages stilling til, om der foreligger en kapitalgave, der skal beskattes i det år, hvori tilsagnet om gaven er ydet, eller en aftægts- eller underholdsydelse, hvis skattemæssige konsekvenser er omtalt under A.B.6.4.

Hvis gavetilsagnet går ud på, at der uden særlige betingelser og uden forbehold (stiltiende eller udtrykkeligt) om ophør ved givers eller gavemodtagers død ydes et bestemt årligt beløb, indtil der ialt er ydet et klart fikseret beløb eller et bestemt beløb i en bestemt årrække, foreligger der en kapitalgave. Værdien af denne gave beskattes som nævnt i det år, tilsagnet opnås, og værdiansættelsen foretages under hensyntagen til den afdragsvise erlæggelse. De årlige ydelser anses som afdrag på gæld og medtages ikke ved indkomstopgørelsen.

A.B.7.1.6 Rentefri eller lavtforrentede lån

I tilfælde, typisk i familieforhold, hvor der ydes lån enten rentefrit eller til en lav rente, skal låntageren indkomstbeskattes eller betale gaveafgift af den økonomiske fordel, som vedkommende opnår ved at få beløbet til disposition til en lav rente. Værdien af gaven opgøres i disse situationer som differencen mellem lånets hovedstol og fordringens kursværdi på stiftelsestidspunktet. En skatteyder ville efter sin separation udstede et gældsbrev til sin svigermor for et lån på 225.000 kr., bl.a. på vilkår, at gælden først skulle afdrages og forrentes med 6 pct. p.a. fra 1.april 1993, og første termin skulle betales den 11.dec. 1993, hvilken termin dækkede perioden 1.april til 11.dec. 1993. Ligningsrådet fandt, at lånet måtte anses som en indkomstskattepligtig gave til skatteyderen, og at værdien af gaven svarede til forskellen mellem lånets hovedstol og fordringens kursværdi på stiftelsestidspunktet.

Anfordringslån medfører hverken indkomstskattepligt eller gaveafgiftspligt for låntageren.

Om udlån til børn - lån hos børn, se A.F.4.4.3.

Der antages ikke i disse situationer at være fornøden hjemmel til efter bestemmelserne i KGL at beskatte långiveren af de kursgevinster, der løbende opnås ved afdrag på lånet. Dette udelukker dog ikke, at man i aftaler af gensidig bebyrdende karakter, som f.eks. ved salg af fast ejendom eller andre formuegoder, beskatter kursgevinst, hvis der som led i købesummens berigtigelse udstedes et rentefrit eller lavt forrentet pantebrev eller gældsbrev. Der henvises i øvrigt til A.D.2. Se artikel i TfS 1988.446 af kontorchef Hanne Søgaard Hansen m.fl., Skatteministeriet.

A.B.7.1.7 Arveafkald

Arveafkald på en endnu ikke falden arv vil, selv hvor det ydes til fordel for bestemte medarvinger, normalt ikke indeholde nogen skattepligtig gaveydelse, jf. til dels lsr.1963.6.

Gives der derimod afkald på en allerede falden arv, må det undersøges, om den trufne disposition med hensyn til arvens fordeling har støtte i arveladerens bestemmelser, idet beskatning undlades, hvis den foretagne arvedeling blot er udtryk for arveladerens ønsker med hensyn til fordelingen af hans formue. Der kræves ikke nogen gyldig testamentarisk disposition fra arveladerens side for at lægge arveladerens ønsker til grund ved skiftet, se f.eks. lsr. 1943.39 og 1978.56, hvor indkomstbeskatning blev undladt.

Har den stedfundne skævdeling af arven ingen støtte i arveladerens dispositioner, kan arveafkaldet - udover at udløse afkaldsgiverens betaling af arveafgift - udløse beskatning af gavens værdi hos den begunstigede. Se f.eks. skd. 70.427.

Hvis arveafkald er meddelt, inden arvingerne har tiltrådt arven, hvilket for privatskiftede boers vedkommende vil sige inden boet er udleveret arvingerne til privat skifte, og for offentligt skiftede boers vedkommende inden der er truffet bestemmelse om vedgåelse eller ikke-vedgåelse af gælden, medfører afkaldet normalt ikke gavebeskatning hos medarvingerne, jf. lsr.1963.6 og skd.35.3. Men gives afkaldet til fordel for bestemte medarvinger (afkald af dispositiv karakter), skal der dog ske gavebeskatning hos de begunstigede medarvinger, selv om afkaldet gives, før arvingerne har tiltrådt arven, skd.48.20.

Er der givet afkald, efter at arvingerne har tiltrådt arven, betragtes det merbeløb, der tilfalder medarvinger i kraft af afkaldet, ikke som arv, men som en gave fra afkaldsgiveren. Virkningen heraf er, at der skal svares indkomstskat af gaven, eller, hvis der er tale om en nærpårørende, omfattet af personkredsen i AAL § 44, gaveafgift. Det bemærkes i den forbindelse, at gaver til søskende er indkomstskattepligtige. Se lsr.1961.15 og 1970.117 samt lsr.1983.40.

Delvis afkald samt andre problemer om afkald er behandlet af Vagn Carstensen i UfR 1974 B, s.13, der især drejer sig om afgiftsmæssige problemer, men også omhandler indkomstskattemæssige forhold.

A.B.7.1.8 Arveforskud

Det fremgår af SL § 5 b, at forskud på såvel falden som ikke-falden arv ikke skal medtages ved indkomstopgørelsen, men der svares normalt enten arve- eller gaveafgift af sådanne arveforskud, SL § 5 b og arveafgiftslovens § 4 e, jf. § 44, stk.1.

Når der ydes arveforskud til giverens afkom, stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle, eller til forældre, stedforældre og bedsteforældre samt til giverens samlevende ægtefælle (hvis gaven bliver særeje) skal der normalt svares gaveafgift ved ydelsen af arveforskuddet, arveafgiftslovens § 44. Dette gælder også, hvis giveren bor i udlandet, arveafgiftslovens § 44 A.

Ydes arveforskuddet til andre end de foran nævnte, skal der hverken svares gaveafgift eller indkomstskat, men derimod arveafgift ved arveladerens død. Bor giveren i udlandet, skal arveforskuddet hverken beskattes eller arveafgiftsbelægges (for en herboende modtager), medmindre arveforskuddet er fast ejendom m.v., jf. lov om afgift af arv og gave § 8, eller giver ved sin død har hjemsted her i landet.

Betingelserne for at anse en ydelse som et ikke-indkomstskattepligtigt arveforskud er, dels at modtageren er aktuelt arveberettiget efter yderen (efter loven eller i henhold til testamente, lsr. 1942.127 og 1959.21 samt Skat 1986.1.69 modsætningsvis), dels at der er udstedt arveforskudsbevis, eller at der foreligger andre omstændigheder, der viser, at det modtagne beløb skal afkortes i senere arv, og dels, at der er en vis sandsynlighed for, at modtageren vil overleve overdrageren.

Som eksempel på "andre omstændigheder", der kan "dokumentere" en arveforskudshensigt, kan henvises til lsr. 1978.170, hvor forskelsværdien mellem overdragelsessummen og handelsværdien af et sommerhus ansås for et arveforskud, idet sælgeren i et forud for overdragelsen oprettet testamente havde testamenteret ejendommen til køberen som legat og i en efter overdragelsen oprettet codicil til testamentet havde tillagt køberen det pantebrev, som denne havde udstedt som delvis betaling for ejendommen, jf. tilsvarende lsr.1982.50.

Det er en betingelse for at anerkende, at et beløb er ydet som arveforskud, at der allerede i forbindelse med ydelsen af arveforskud er udstedt arveforskudsbevis eller dog truffet aftale om afkortning i senere arv.

Det anerkendes i praksis, at der også til legatarer kan ydes arveforskud. Udbetales kun en del af legatet, må der i arveforskudsbeviset være indsat bestemmelse om afkortning, også selvom der ydes alle legatarer lige meget i arveforskud.

A.B.7.1.9 Beskatningstidspunktet

En gave skal medtages ved indkomstopgørelsen, når modtageren er underrettet om gaven, lsr. 1945.25. Der kan imidlertid være knyttet sådanne betingelser til gaven, at beskatningstidspunktet udskydes, lsr. 1946.153, hvor gavemodtageren først blev beskattet af gaven ved rentenyderens død. Om beskatning af gaver med forbeholdt rentenydelsesret, se A.B.7.3.3.

Det forekommer, at gavemodtageren senere, når han bliver klar over gavens skattemæssige konsekvenser, giver afkald på den. Et sådant afkald kan normalt ikke tillægges skattemæssig betydning, lsr. 1950.142. Se om afkald på indtægt i afsnit A.A.1.2.12.

Såfremt en gaveoverdragelse af aktier er sket under forudsætning af, at told- og skatteregionen godkender den i gaveanmeldelsen anførte aktiekurs, anses gaven i skattemæssig henseende for ydet på det tidspunkt, hvor modtageren af gaven er underrettet om gaven, uanset om det pågældende vilkår først opfyldes på et senere tidspunkt. Gavedispositionen vil kunne annulleres med skattemæssig virkning fra gavetidspunktet, såfremt told- og skatteregionen fastsætter en højere værdi af aktierne, idet en afgørende forudsætning fra giverens side må anses for bristet. Det må dog være en forudsætning, at gaven annulleres i umiddelbar forbindelse med den endelige afgørelse af aktiernes værdi til gaveafgiftsberegningen, skd.16.48.

A.B.7.2 Afgiftspligtige gaver

Gaver, der ydes til nært beslægtede, skal gaveafgiftsberigtiges. Nært beslægtede er børn, stedbørn og disses afkom, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle samt forældre, stedforældre og bedsteforældre. Endvidere sidestilles adoptivforhold med slægtskabsforhold, hvorimod plejeforhold ikke er omfattet af gaveafgiftsreglerne.

Reglerne om gaveafgift findes i lovbkg. nr.712 af 15.okt. 1991 af lov om afgift af arv og gave.

Gaver mellem ægtefæller, hvor gaven gives fra den ene ægtefælles bodel til den anden ægtefælles bodel, er afgiftsfrie, idet dispositionen ikke forrykker ejerforholdet (boslodderne) mellem ægtefællerne p.gr.a. formuefællesskabet. Gaver fra en ægtefælles særeje til den anden ægtefælles bodel er ligeledes afgiftsfrie. Skilsmissesæreje betragtes som formuefællesskab i gaveafgiftsmæssig henseende. Kun gaver, der bliver fuldstændigt særeje for den med giveren samlevende ægtefælles, skal afgiftsberigtiges.

Der foreligger dog ikke en gaveafgiftspligtig disposition ved oprettelse af en ægtepagt, hvorved der fra fællesboet udskilles aktiver, repræsenterende lige store beløb, til ægtefællernes respektive særejer, skd.54.209.

Derimod foreligger der en gave, der fuldt ud skal afgiftsberigtiges, når der overføres værdier fra den ene ægtefælles særeje til den anden ægtefælles særeje. Såfremt giverægtefællen overfører værdier fra sin bodel til den anden ægtefælles særeje, er det kun halvdelen af gavens værdi, der skal afgiftsberigtiges, da modtagerægtefællen i kraft af formuefællesskabet ville have krav på halvdelen af gavens værdi ved formuefællesskabets opløs-ning.

Med ægtefæller sidestilles personer af samme køn, der er registreret i henhold til lov om registreret partnerskab.

Afgift betales også for gaveafgiftspligtige gaver, der fremkommer ved køb eller anden retshandel, hvor modtageren ikke har ydet fuldt vederlag, og undertiden tillige, hvor vederlaget må betegnes som en overpris.

Gaveafgiften betales under eet for alt, hvad der i et kalenderår er ydet fra samme giver til samme gavemodtager.

Der svares kun afgift af gaver, der overstiger 8.000 kr. inden for et år.

For samlevende ægtefæller gælder den særlige regel, at der ikke betales afgift af afgiftspligtige beløb indtil 100.000 kr. Der kan kun én gang overføres 100.000 kr. afgiftsfrit.

Ved sammenlægning er det giverens forhold, der er afgørende. En gave fra en fader sammenlægges således ikke med en gave fra bedstefaderen, og afgifter beregnes derfor adskilt med to skattefri bundgrænser på 8.000 kr.

Hvis såvel faderen som moderen har fuldstændig særeje, og der tillige findes fælleseje eller skilsmissesæreje, kan der fra hvert af de to fuldstændige særejer gives en gave på 8.000 kr. til hvert barn, uden at der svares afgift. Herudover kan der fra det samlede formueområde fællesejet/skilsmissesærejet afgiftsfrit gives hvert barn 8.000 kr.

Afgiftsfri er i følge arveafgiftslovens § 44, stk.3: 1) Underhold i yderens hjem eller på hospital, plejehjem eller lignende uden hensyn til gavens størrelse, 2) gaver, der ydes til afkom samt stedbørn og disses afkom til personlig benyttelse og brug, bestående af møbler samt andet udstyr, forsåvidt den samlede værdi af, hvad der i ét kalenderår er ydet, ikke overstiger 5.000 kr. I modsat fald er det overskydende beløb afgiftspligtigt, 3) beløb, der indbetales på en uddannelseskonto efter lov om uddannelsesopsparing, og beløb, der opspares i henhold til en boligsparekontrakt efter lov om boligsparekontrakter.

De nævnte regler kommer også til anvendelse på gaver fra barnefaderen til hans uden for ægteskab fødte barn samt på gaver til svigerbarn, der lever i sædvanligt formuefællesskab med giverens barn, såfremt gaven indgår i formuefællesskabet. Såfremt gaven bliver svigerbarnets fuldstændige særeje, er gaven indkomstskattepligtig.

Gaver til afdødt barns ægtefælle belægges med gaveafgift, medmindre ægtefællerne var skilt eller separerede ved dødsfaldet.

Gaver mellem plejeforældre og plejebørn samt gaver mellem søskende er indkomstskattepligtige.

Bestemmelsen om, at gaver ydet fra stedbørn til stedforældre er undergivet gaveafgift, gælder også, når et i et ægteskab indbragt særbarn efter ægteskabets opløsning har ydet en gave til sin tidligere stedfader eller-moder, lsr. 1970.116.

Gaveafgiftsreglerne kommer til anvendelse, hvis enten giver eller modtager har hjemsted her i landet.

En udenlandsk statsborger med fuld skattepligt til Danmark, der ved sit fyldte 25. år ville få en trustkapital i New Zealand, oprettet af bedstefaderen, udbetalt til fri rådighed, var ikke indkomstskattepligtig af udbetalingen, men alene gaveafgiftspligtig. Efter danske retsregler måtte udbetalingen anses som en båndlagt gave fra truststifteren til barnebarnet.

Såfremt både gavegiver og modtager har hjemsted i udlandet, skal der kun betales gaveafgift, hvis gaven består af fast ejendom her i riget.

Ændring af værdiansættelsen i gaveanmeldelsen

Parterne er bundet af den værdiansættelse, de har anført i en gaveanmeldelse. Told- og skatteregionen kan som efterprøvende myndighed ændre værdiansættelsen, hvis den af parterne anførte værdi ikke svarer til det overdragnes værdi i handel og vandel på gavetidspunktet. Told- og skatteregionens ændring skal ske inden 3 måneder efter anmeldelsens modtagelse, og parterne skal have lejlighed til at ytre sig skriftligt eller mundtligt inden ændringen, såfremt dette ikke medfører overskridelse af en lovbestemt frist eller lignende.

I skd.cirk nr.138 af 2.sept. 1983 henledes opmærksomheden på ØLD af 7.sept. 1982 (skd.65.166), som fastslår, at "der ikke er grundlag for at antage, at skattemyndighedernes efterprøvelse af værdiansættelserne i en gaveanmeldelse alene eller i det væsentlige skal sikre, at ansættelsen ikke er for lav. Såfremt ansættelsen anses for at være for høj, skal der også foretages en ændring."

A.B.7.3 Gaver, der hverken er indkomstskattepligtige eller afgiftspligtige

A.B.7.3.1 Lejlighedsgaver

I praksis sker der ikke nogen beskatning af lejlighedsgaver af traditionelt præg, såsom fødselsdags-, bryllups- og sølvbryllupsgaver o.lign., såfremt der er tale om gaver af mindre omfang, se lsr. 1954.101 (gavepakke) 1958.104 (ikke beskatning af værdien af et fjernsynsapparat skænket af en kreds af slægtninge som jule- og fødselsdagsgave for flere år) 1965.16 (gave i form af et fjernsynsapparat fra en forening, som gavemodtageren havde stiftet og været formand for, ikke anset skattepligtig).

Ved bedømmelse af om der alene er tale om gaver af mindre omfang, skal der henses til værdien af den enkelte gave. Hvis flere gaver hidrører fra samme gavegiver, skal der dog foretages en samlet bedømmelse.

En studerende modtog efter studentereksamen et legat på 700 kr., der ifølge legatfundatsen skulle tildeles en dansksindet elev fra en bestemt sønderjysk skole. Legatet var tildelt uden ansøgning, og Landsskatteretten fandt, at tildelingen kunne sidestilles med en lejlighedsgave, der ikke oversteg det efter forholdene naturlige niveau for en sådan gave, og herefter kunne der bortses fra beskatning af beløbet, lsr. 1984.63.

En skatteyder, der havde haft feriegæster fra U.S.A., og som modtog en kontant gave fra disse, blev ikke beskattet heraf på grund af den nære forbindelse mellem gaven og de af ham afholdte udgifter, lsr. 1969.28.

En skatteyder, der i anledning af sit bryllup modtog en gave på 5.000 kr. fra en moster, blev under hensyn til beløbets størrelse anset indkomstskattepligtig af gaven, lsr. 1971.25.

Gaver af større værdi imellem forretningsforbindelser er ikke fritaget for beskatning.

Lejlighedsgaver, herunder jule- og nytårsgaver, fra arbejdsgiveren, omtales i afsnit A.B.1.9.5.

A.B.7.3.2 Indsamlede gaver

Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, er skattefri ifølge LL § 7 a. Det er herved forudsat, at gaven er oppebåret een gang for alle og alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester.

Som "indsamlet" betragtes et gavebeløb ikke alene, hvor indsamlingen henvender sig til offentligheden, men også hvor den finder sted blandt personalet i en institution eller virksomhed. Den omstændighed, at to, tre eller flere personer slår sig sammen om en gave, er dog ikke tilstrækkelig til, at gaven kan betragtes som tilvejebragt ved indsamling af bidrag. Hertil må kræves, at indsamlingen har været organiseret over en vis større kreds, jf. skd.cirk. af 5.jan. 1943, og at der har været tale om en egentlig indsamling, jf. lsr.1963.104, 1965.15, 1969.27 og 1981.57.

LL § 7 a er også fundet anvendelig på en pengegave på ca. 100.000 kr. hidrørende fra en dagblads indsamling til fordel for efterladte efter en person omkommet ved en ulykke i Tingbæk Kalkmine, se Skat 1988.12.797. (bindende forhåndsbesked).

På generalforsamlingen i en konsulenttjeneste blev det vedtaget at yde den fratrædende leder af konsulenttjenesten en afskedsgave som påskønnelse af hans mangeårige ledende arbejde i tjenesten. Gavens størrelse blev ansat til ca. 1 kr. pr. medlem, og midlerne blev tilvejebragt dels på generalforsamlingen, hvor 850 af foreningens ca. 12.000 medlemmer deltog, dels fra det normale kontingent. Landsskatteretten fandt, at der ikke var tale om en indsamling i den forstand, hvori udtrykket anvendes i LL § 7 a, jf. lsr.85.46.

Gavebeløb, der er udredet af arbejdsgiveren, kan ikke betragtes som "indsamlet". Sådanne gavebeløb vil på den anden side ofte falde ind under bestemmelserne i LOSI om fratrædelsesgodtgørelse eller jubilæumsgratiale, se A.G.1.1. og A.G.1.2.

A.B.7.3.3 Gaver med forbeholdt udbytteret

Efter lov om afgift af arv og gave § 5 b skal en gave, der gives i levende live, hverken indkomstbeskattes eller gaveafgiftberigtiges, såfremt giveren har forbeholdt sig indtægterne eller brugen og nytten for sin livstid eller for et tidsrum, som endnu ikke er udløbet ved hans død. Ved giverens død svares der i så fald arveafgift.

Ophører indtægts- eller brugsnydelsen inden giverens død, svares der i henhold til § 44, sidste stk., gaveafgift af hele kapitalen efter værdiforholdene ved ophøret af den forbeholdte nydelse, forudsat at gaven i øvrigt omfattes af gaveafgiftsreglerne. Hvis dette ikke er tilfældet, må beløbet indkomstbeskattes hos modtageren. Til belysning af spørgsmålet, se lsr. 1958.103.

Overdrages en fast ejendom, således at giveren forbeholder sig nytten og brugen af ejendommen for sin livstid, skal der på overdragelsestidspunktet svares afgift/indkomstskat af gavens værdi, såfremt giveren alene forbeholder sig brugen af en del af ejendommen. Ved fastsættelse af gavens værdi må der tages hensyn til værdien af den kapitaliserede boligret.

Har giveren forbeholdt sig brugen af hele ejendommen, og skal gavemodtageren fremtidigt betale ejendommens udgifter, skal der betales afgift/indkomstskat allerede ved gavens modtagelse, og der skal ved fastsættelse af gavens værdi tages hensyn til den kapitaliserede brugsret. Såfremt giveren derimod fortsat afholder udgifterne vedrørende den bortskænkede ejendom, udskydes afgiftsberegningen til giverens død, således at der alene bliver tale om arveafgiftsberegning, se lsr. 1974.118, uanset slægtskabsforholdet mellem giver og gavemodtager. Ophører brugsretten imidlertid inden giverens død, skal der på ophørstidspunktet svares gaveafgift/indkomstskat af gavens værdi på ophørstidspunktet.

Har en person bortskænket en kapital, men forbeholdt sig rentenydelsesretten, finder bestemmelsen i § 5 b anvendelse, således at der hverken svares afgift eller indkomstskat på gavetidspunktet. Dette gælder, selv om gavemodtageren får fri rådighed over kapitalen. Er det forbeholdte udbytte større eller mindre end det hidtil oppebårne udbytte, beregnes der gaveafgift/indkomstskat af kapitalen med fradrag af kapitalværdien af rentenydelsen, lsr. 1971.26.

A.B.7.4 Hædersgaver

A.B.7.4.1 Fonds, legater m.v. - særlig indkomst

Som særlig indkomst beskattes gave- og legatbeløb, der er ydet een gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds o.lign. her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. LOSI § 2, nr.16.

Om den nærmere forståelse af udtrykket "offentlige midler, legater og kulturelle fonds o.lign.", bemærkes, at der ikke stilles krav om, at den udbetalende fond skal have et almennyttigt formål. Udbetales beløbet derimod af en forening, er det ifølge praksis en betingelse for at beløbet kan anses for omfattet af bestemmelsen, at foreningen skal have et almennyttigt formål.

Fra Fællesbankens Fond blev en hædersgave på 20.000 kr. tildelt en person, der havde virket i sparekasseverdenen i mere end 30 år. Landsskatteretten fandt, at LOSI § 2, nr.16 ikke indeholder en betingelse om, at den udbetalende fond skal have et almennyttigt formål, og beløbet blev herefter beskattet som særlig indkomst, lsr.1984.62.

En museumsbetjent havde i sin fritid været beskæftiget som ulønnet idrætsleder, og i denne egenskab havde han af en lokal fond, oprettet af brugsforeningen i hans bopælskommune, fået udbetalt et beløb på 3.000 kr. Dette beløb ansås for omfattet af § 2, nr.16, lsr.1980.180.

Et legatbeløb på 25.000 kr. fra Veluxfonden til en numismatiker ansås ligeledes omfattet af § 2, nr.16, lsr.1982.63.

En legatportion på 12.000 kr., som en boelsmand havde modtaget fra en kreditforenings jubilæumsfond som anerkendelse af hans langvarige virke inden for dansk landbrugs faglige organisationer, ansås for omfattet af § 2, nr.16, idet der ikke fandtes holdepunkter for den ved den påklagede ansættelse anlagte forståelse af bestemmelsen, hvorefter "legater, kulturelle fonds o.lign." skulle hidrøre fra "offentlige midler", lsr.1980.55.

En arkitekt og lærer på kunstakademiet, modtog uansøgt et legat på 10.000 kr. fra Johs. Krøiers Fond. Tildelingen af legatet var af fondens bestyrelse begrundet i klagerens faglige fortjenester og tænkt som en hæderstilkendegivelse. Denne begrundelse var ikke i overensstemmelse med fondens fundats, der bl.a. forudsatte legatportioner anvendt til uddannelse af unge mænd med henblik på selvstændig erhvervsudøvelse, ikke mindst som selvstændige kunsthåndværkere. Landsskatteretten fandt imidlertid, at det omhandlede beløb opfyldte de i § 2, nr.16, indeholdte betingelser for beskatning som særlig indkomst, lsr.1985.153.

I lsr.1969.109 blev en hædersgave ydet til en læge af Landsforeningen til bekæmpelse af kredsløbssygdomme anset for omfattet af § 2, nr.16, idet der blev lagt vægt på, at foreningen, der er landsomfattende med et stort antal medlemmer, har et klart almennyttigt formål (selv om beløbet altså her ikke var ydet fra en egentlig fond eller lign.). Ligeledes er en hæderspris fra Foreningen til hjertesygdommenes bekæmpelse samt Carnegiefondets belønninger anset omfattet af § 2, nr.16.

Omvendt vil "hædersgaver", der udredes af foreninger uden almennyttigt formål, og som hidrører fra foreningens almindelige midler, ikke være omfattet af § 2, nr.16. Således kunne Hygiejneprisen, der var ydet af en brancheforening, ikke antages at have en sådan karakter af anerkendelse, at den kunne beskattes som særlig indkomst, lsr.1976.118.

Uddelinger fra Rådet for større færdselssikkerhed til personer, der har gjort et særligt påskønnelsesværdigt arbejde for færdselssikkerheden, anses som hædersgaver, forudsat at gaven er ydet en gang for alle, samt at gaven ikke har karakter af arbejdsvederlag.

En skuespiller havde modtaget to legater i 1978. Udformningen af de to legaters fundatser udelukkede ikke, at legaterne blev tildelt samme person flere gange, men alligevel anså Landsskatteretten legaterne for omfattet af LOSI § 2, nr.16, bl.a. under hensyn til, at det var oplyst, at klageren ikke tidligere havde modtaget de omhandlede legater, og at det i øvrigt ville være i strid med formålet og ideen bag legaternes fundatser, om samme kunstner fik tildelt legatet flere år i træk, lsr.1981.166.

Ikea-prisen, indstiftet af Ikea a/s, uddeles en gang årligt med hhv. 15.000 kr., 10.000 kr. og 10.000 kr. til personer, der har skabt "en bedre hverdag for de mange mennesker." Prisen kan ikke søges og prismodtagerne udpeges af en komite, bestående af en billedhugger, en grafiker, en journalist og en arkitekt. Efter det oplyste, herunder at der ikke er dannet en selvstændig fond, men alene nedsat en særlig udvælgelseskomite, fandt lsr. ikke, at prisen kunne henføres under LOSI § 2, nr. 16, Skat 1986.10.602..

Angående udtrykket "udelukkende anerkendelse af modtagerens fortjenester" kan anføres, at enker, der modtager hædersgaver på grund af afdødes indsats, som hovedregel ikke er anset omfattet af bestemmelsen, hvorfor sådanne beløb må beskattes med almindelig indkomstskat.

Hvis LOSI § 2, nr. 16 skal anvendes, må gave- eller legatbeløbet ikke være ydet på grund af et specielt værk. En forfatter, der modtager en ydelse på grund af en speciel bog, kommer normalt ikke ind under reglerne om særlig indkomst. Hertil må kræves, at gave- eller legatbeløbet skal være ydet ham som en anerkendelse af hans forfatterskab som sådant.

Produceren af et TV-program, der var blevet tildelt en hædersbevisning ved Prix Italia-konkurrencen, blev anset for almindelig indkomstskattepligtig af den del af prisen, som Danmarks Radio havde videregivet til ham. Kun nationale radio- og TV-selskaber kunne deltage i konkurrencen og hæderbevisningen var i øvrigt tildelt Danmarks Radio for et bestemt værk, Skat 1987.1.44.

A.B.7.4.2 Personlig indkomst

Som personlig indkomst beskattes:

a.

Beløb, der ydes over en årrække, lsr. 1959.24 og 25.

b.

Beløb, der er en belønning for arbejds- eller bistandpræstationer, lsr. 1980.56, 1981.56 og 1984.64 og 146.

c.

Beløb, der er klausuleret, f.eks. beløb, der ydes til fortsat videnskabeligt arbejde eller beløb, der ydes til køb af bøger (boglegater).

(Se dog A.B.6.5.2 om de delvis skattefri studierejselegater og legater til videnskabeligt arbejde).

d.

Præmier udbetalt på grundlag af konkurrence, lsr.1978.86 og 1981.55.

e.

Idébelønninger til lønmodtagere for rationaliseringsforslag o.lign., lsr. 1970.115, og beskatning af penge og genstandspræmier, der ydes til statens ansatte for rationaliseringsforslag, skd.17.110.

Af særlige afgørelser skal nævnes:

VLD af 18.feb. 1980 (Skd.54.227) vedrørende en forfatter, som i 1973 modtog en legatportion på 2.000 kr. og i 1974 en legatportion på 5.000 kr. fra samme legat. Forfatteren havde i en årrække arbejdet på et særligt kartotek over bøger, og det var for denne indsats hun modtog legatbeløbene, der blev tildelt uden ansøgning og uden betingelser. Hun modtog kun legaterne de to år. I VLD bemærkes det, at den hende i 1974 tildelte legatportion er ydet hende for samme indsats som den, for hvilken hun i 1973 havde modtaget en legatportion. I hvert fald under disse omstændigheder fandtes det i 1974 tildelte beløb ikke at kunne anses for ydet hende en gang for alle, og det var således ikke omfattet af bestemmelsen i § 2, nr.16.

Beløb, der udbetales sammen med universitetsguldmedaljer, anses som skattepligtig almindelig indkomst, jf. lsr.1959.23, hvor dog modtagerens omkostninger i forbindelse med guldmedaljeafhandlingen blev tilladt fratrukket ved indkomstopgørelsen.

En skatteyder, der var ansat ved Handelshøjskolen i København, modtog Tietgen-prisbelønningen på 10.000 kr. samt en guldmedalje for en afhandling, der blev anvendt til opnåelse af licentiatgrad.Da prisbelønningen måtte anses for at være tildelt ham for den arbejdsmæssige indsats ved udarbejdelsen af afhandlingen, blev beløbet beskattet som almindelig indkomst, lsr. 1984.146.

En købmand modtog et legat, der var tildelt som en anerkendelse af hans særlige indsats som bestyrelsesmedlem (sekretær) i købmandsforeningen og ikke som en anerkendelse af hans fortjenester i almindelighed. Beløbet ansås ikke for omfattet af § 2, nr. 16, men ansås for almindeligt indkomstskattepligtigt, lsr. 1981.56.

En aktivitetspris på 5.000 kr., der blev tildelt et medlem af HK for sit positive virke inden for en lokal HK-forenings medlemsskare, blev anset for almindelig indkomst. Prisen var indstiftet af en fond, der bestyredes af den lokale HK-forening, og prisen kunne kun udbetales til HK-foreningens medlemmer. Fondens midler tilfaldt i tilfælde af opløsning foreningen, Skat 1987.7.512.

Et beløb på 10.000 kr. modtaget for besvarelsen af en prisopgave kunne ikke anses omfattet af § 2, nr.16, men ansås for almindeligt indkomstskattepligtigt, lsr.1981.55.

En legatportion på 5.000 kr. fra Knud Højgaards Fond uddelt efter ansøgning til teknikerstuderende efter studiets første del, blev anset for almindelig indkomst. Tildelingen kunne ikke betragtes som udelukkende at have karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jf. lsr. 984.64.

Se også ØLD af 19. august 1976 vedrørende F. L. Smidth og Co A/S's Mindelegat af 1964, hvor ydelserne blev anset som almindelig indkomst, da der var en nær sammenhæng mellem arbejdsgiver og legatbestyrelse, og tildeling kun kunne ske til de i virksomheden ansatte i forbindelse med deres virke der, jf. tilsvarende lsr. 1980.56.

Udbetalinger fra Statens Kunstfond medregnes ligeledes til den personlige indkomst, hvad enten der er tale om de almindelige 3-års stipendier eller om engangsbeløb, der er ydet som støtte til forfattere og kunstnere som anerkendelse for værker, hvor det økonomiske udbytte ikke står i rimeligt forhold til den kunstneriske indsats, lsr. 1967.108, hvor et sådant beløb primært blev anset som en slags erstatning for manglende indtægter på grund af svigtende salg. Se også lsr. 1970.114 og lsr. 1975.21.

Det samme er tilfældet med de understøttelser til kunstnere og forfattere, der ydes over finansloven, lsr. 1954.118. Yder kunstfonden studierejselegater eller udgivelsesstøtte, behandles disse udbetalinger efter samme regler som legater ydet til studierejser og videnskabelige arbejder, se A.B.6.5.2.

Også forfatterprisen for børne- og ungdomsbøger medregnes til den personlige indkomst, lsr. 1970.114, og det samme gælder hædersgaver fra Hærens linieofficerskorps Jubilæumsfond.

A.B.7.4.3 Skattefri hædersgaver

Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar samt Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris er fritaget for såvel almindelig som særlig indkomstskat, LL § 7 v.

Carnegiefondets belønninger for heltemodige handlinger anses omfattet af reglen i § 2, nr.16, jf. skd.cirk. af 23.feb. 1968, også når der er tale om redningsaktioner m.v. udført af professionelle, jf. A.B.7.4.1.

A.B.7.5 Gevinster

Efter bestemmelsen i SL § 4f skal indtægter af lotterispil samt andet spil og væddemål medregnes ved indkomstopgørelsen.

A.B.7.5.1 Ikke skattepligtige

Visse gevinster er ikke indkomstskattepligtige, idet der i stedet svares en afgift til staten. Det drejer sig om følgende:

1.

Klasselotterigevinster, præmieobligationsgevinster og gevinster ved tipning og lotto. Efter bestemmelser i særlige love fradrages der i stedet inden udbetaling en 15 pct.'s afgift af den del af gevinstbeløbet, der overstiger 200 kr.

2.

Gevinster ved (andre) lotterier m.v. Efter lotteriafgiftsloven betales i stedet for indkomstskat lotteriafgift. Lotteriafgiften udgør ved kontante gevinster, der udbetales efter fradrag af afgiften, 15 pct. af den del af gevinsten, der overstiger 200 kr. Ved gevinster, der består af naturalier, og ved kontante gevinster, der udbetales uden fradrag af afgiften (såkaldt "skattefri gevinster"), udgør afgiften 17,5 pct. af den del af værdien, der overstiger 200 kr.

De gevinster, der omfattes af denne lovgivning, er:

Gevinster i landbrugs- og varelotteriet.

Gevinster ved bortlodninger, der sker i henhold til lov om gevinstopsparing.

Gevinster ved her i landet (bortset fra Færøerne og Grønland) afholdte, offentlige bortlodninger - herunder bortlodning ved tombola. En gevinst vundet ved udtrækning mellem slutsedler udstedt ved køb af biler hos bilfirma var ikke indkomstskattepligtig, men afgift måtte betales af firmaet i henhold til lotteriafgiftsloven. Se tilsvarende om en ejendomshandlers lodtrækning blandt klienter, skd.26.201. En bortlodning er offentlig, når alle får mulighed for at deltage f.eks. efter annoncering i dagspressen.

Gevinster ved her i landet (bortset fra Færøerne og Grønland) afholdte præmie- og gættekonkurrencer, der henvender sig til offentligheden (herunder de af dag- og ugeblade arrangerede konkurrencer), såfremt der ikke er tale om konkurrencer af litterær, kunstnerisk, videnskabelig eller teknisk karakter eller om prisbelønninger for besvarelse af opgaver af denne art. Gevinster ved sådanne konkurrencer er efter udtrykkelig bestemmelse i lotteriafgiftsloven ikke omfattet af denne lov.

Lotteriafgiften administreres af told- og skattergionerne.

3.

Gevinster vundet i et spillekasino omfattet af lov om spillekasinoer, er indkomstskattefri i medfør af § 11 i lov om afgift af spillekasinoer, jf. lov nr.421 af 13.juni 1990.

Om præmier o.lign. til idrætsfolk, se A.B.2.8.

A.B.7.5.2 Skattepligtige gevinster

Alle andre gevinster end de foran under A.B.7.5.1. omtalte er fuldt ud skattepligtige. Det gælder således følgende:

Gevinster hidrørende fra ikke-offentlige bortlodninger, som f.eks. lodtrækninger blandt medlemmerne af en forening eller blandt funktionærerne i et firma (f.eks. ferie- eller julelotteri), lsr. 1955.38.

Medlemmer af kunstforeningen "Den Frie Forårsudstilling", der hvert år deltager i en lodtrækning om retten til at udtage et kunstværk af en nærmere angiven værdi, anses indkomstskattepligtig af det vundne kunstværks (skønsmæssigt ansatte) værdi.

Gevinster fra præmie- eller gættekonkurrencer, der ikke henvender sig til offentligheden. En præmie i en konkurrence, der var arrangeret af en tobaksfabrik for landets tobakshandlere, er således anset fuldt ud indkomstskattepligtig.

Gevinster ved offentlige bortlodninger, præmie- og gættekonkurrencer, der er afholdt på Færøerne, i Grønland eller i udlandet (f.eks. det irske sweep-stake og det tyske lotto samt D.O.B.S. (Danish Overseas Betting Services)), er skattepligtige.

Præmier, der er opnået ved deltagelse i konkurrencer af litterær, kunstnerisk, videnskabelig eller teknisk karakter samt prisbelønninger for besvarelse af opgaver af denne art er skattepligtige, jf. ovenfor. Se lsr.1981.55 om præmie for besvarelse af en prisopgave.

Totalisatorspil, kortspil m.v.

Gevinster hidrørende fra kortspil (jf. lsr. 1957.21 om præmiewhist), totalisatorspil og væddemål er også indkomstskattepligtige.

I Skat 1989.4.330 fandt Landsskatteretten, at en gevinst opnået i forbindelse med en enkeltstående obligationsterminsforretning måtte betragtes som et væddemål, jf. SL § 4f, da den var foretaget uden sammenhæng med erhvervsmæssig aktivitet, og da klageren ikke havde været ejer af den fordring, som var genstand for overdragelse på terminen. Ligeledes anså Landsskatteretten terminsforretninger med obligationer - 7 det ene år og 20 det følgende - for væddemålskontrakter, således at der ikke var adgang til at modregne tab på de 20 forretninger i gevinst på de 7. Modregning af tab i gevinst kunne kun ske inden for det enkelte indkomstår, Skat 1989.7.546. Se i øvrigt Skat 1989.12.959 samt A.D.2.

Om totalisatorspil har Landsskatteretten fastslået, at der i gevinsterne kan fradrages ikke blot de (dokumenterede) indskud, der har givet gevinster, men også de øvrige indskud, som kan dokumenteres at være foretaget i årets løb, lsr. 1973.116. Der må i disse tilfælde stilles strenge krav til dokumentationen, der i det mindste bør være underbygget af et regelmæssigt ført regnskab over gevinster og indskud. Et eventuelt underskud er ikke fradragsberettiget.

Hvis gevinsten ikke består i et kontant beløb, men i naturalier, skal dens handelsværdi (ved salg til forbruger) lægges til grund ved beregningen af det skattepligtige beløb. I reglen kan man gå ud fra den i lotteriprogrammet opgivne værdi, så længe det ikke er påvist, at denne afviger fra handelsværdien. Hvis gevinsten imidlertid sælges i nær tidsmæssig tilknytning til lodtrækningen, anvender man salgssummen, og det hvad enten denne er lavere eller højere end katalogprisen, jf. l.o.s.r. 1934.40 og lsr. 1952.138.

Vindere af biler skal medregne bilen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og formue til værdien i handel og vandel, hvilket normalt vil sige forhandlerprisen. I denne pris kan dog gives et passende nedslag, idet en sådan bil ofte har kørt adskillige km i reklamemæssigt øjemed inden overdragelsen til vinderen.