Oversigt (indholdsfortegnelse)
Den fulde tekst

Afsnit G - Beregning af lønmodtagerbidrag og A-skat


Dette afsnit indeholder en beskrivelse af reglerne for beregning af lønmodtagerbidrag og A-skat.

Beregningen af lønmodtagerbidraget er omtalt i G.1, mens beregningen af A-skat er behandlet i G.2, dog således at der i afsnit G.3 er omtalt visse særlige beregningsregler. I afsnit G.4 omtales den underretningspligt, som indeholdelsespligtige er pålagt i forbindelse med udbetaling af vederlag mv.

For så vidt angår opgørelsen af det grundlag, som A-skatten og lønmodtagerbidraget skal beregnes af, henvises til afsnit B og C samt for så vidt angår arbejdsgiverbidraget til afsnit F. For så vidt angår angivelse og betaling af indeholdte beløb henvises til afsnit H. Endelig skal der for så vidt angår indberetningspligt henvises til afsnit J.

Som bilag til dette afsnit er optrykt et eksempel på en lønseddel med tilhørende forklarende noter.

G.1 Lønmodtagerbidrag

Lønmodtagerbidraget beregnes efter AMFL § 11, jf. lovbek. nr. 738 af 9. sept. 1995 med senere ændringer, på grundlag af bidragsgrundlaget (AM-indkomsten). Om opgørelsen af bidragsgrundlaget henvises til afsnit A.2.2, afsnit B og C.

Lønmodtagerbidraget er i 1997 på 8 pct., jf. AMFL § 5, stk. 2.

G.2 A-skat

Reglerne om beregning og indeholdelse af A-skat findes i KSL § 46, § 48, §§ 48A-E samt i § 49, men relaterer sig også til bestemmelserne i KSL §§ 43-45, jf. lovbek. nr. 519 af 22. juni 1995 med senere ændringer. Derudover kan der henvises til § 13, §§ 22-27 samt § 32 og § 47 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995 med senere ændringer. Endelig omhandler pkt. 50 - 62, samt pkt. 74-76 i cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988 områder, som er af betydning for spørgsmålet om indeholdelse og beregning af A-skat.

G.2.1 Generelt

Ifølge § 46, stk. 1 i KSL, skal der ved enhver udbetaling af A-indkomst, indeholdes en foreløbig skat (A-skat). Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen foretages. For så vidt angår udbetaling af indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 2, påhviler udbetalingen den, for hvem arbejdet udføres. Om afgrænsningen af de indeholdelsespligtige virksomheder mv. henvises i øvrigt til afsnit D.

Pligten til at indeholde A-skat påhviler alle, der udbetaler indkomst omfattet af KSL § 43, stk. 1 eller KSL § 43, stk. 2, medmindre indkomsten efter KSL §§ 44 og 45 er gjort til B-indkomst.

Indeholdelsen foretages i praksis ved, at den indeholdelsespligtige, forinden den erhvervede indkomst udbetales til indkomstmodtageren, beregner A-indkomsten, fratrækker et evt. trækfrit fradrag og beregner A-skatten med den trækprocent, der er anført på skattekortet og tilbageholder A-skattten.

G.2.2 Opgørelsen af A-indkomsten

A-indkomsten er den indkomst, som den indeholdelsespligtige skal beregne og indeholde A-skat af. Det er i KSL § 43 defineret, hvilke indkomster, der er A-indkomst. Se dog også §§ 44 og 45, som fastslår, at visse af de i § 43 nævnte indkomster ikke er A-indkomst.

A-indkomsten er som udgangspunkt bruttolønnen inkl. alle løntillæg til den ansatte. Ved opgørelsen af A-indkomsten er der bortseelsesret for beløb, som arbejdsgiveren tilbageholder ved lønudbetalingen og indbetaler til ordninger omfattet af PBL § 19, herunder lønmodtagerens ATP-bidrag. Der er endvidere bortseelsesret for det beregnede lønmodtagerbidrag.

Om ydelser, der er A-indkomst efter KSL § 43, stk. 1, eller er gjort til A-indkomst i medfør af KSL § 43, stk. 2, henvises til afsnit B.

Indeholdelse skal efter KSL § 46, stk. 3 foretages i fuldt omfang, selv om der gøres andre krav gældende mod A-indkomsten. Hvis den indeholdelsespligtige således måtte have et krav mod den skattepligtige, og kravet i øvrigt opfylder betingelserne for at kunne modregnes i A-indkomsten, må beløbet ikke modregnes, inden der beregnes lønmodtagerbidrag og A-skat.

I bilaget til dette afsnit er vist et eksempel på en lønseddel/lønafregning, der illustrerer beregningen af lønmodtagerbidraget, A-skatten mv.

G.2.3 Tidspunktet for indeholdelsen af A-skat

A-skat skal indeholdes på det tidspunkt, hvor indkomsten udbetales, jf. KSL § 46, stk. 2, og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 22, stk. 1. Det gælder også ved udbetaling af acontovederlag, forskud og lignende. Er udbetalingen ikke sket senest 6 måneder efter, at indkomstmodtageren har erhvervet endelig ret til den pågældende indkomst, skal A-skatten indeholdes på dette tidspunkt, jf. KSL § 46, stk. 2, 2. pkt.

Reglerne for beregning af A-skat af feriegodtgørelse, omhandlet i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 22, stk. 2 og 3, er ændret med virkning fra 1.april 1997, jf. bek. nr. 1012 af 2. dec. 1996. Ifølge § 22, stk. 2 beskattes feriegodtgørelse, der optjenes efter 31. marts 1997, i optjeningsåret, og indeholdelsen foretages månedligt i optjeningsåret på grundlag af den feriegodtgørelse, der er optjent i den forløbne måned. A-skat af feriegodtgørelse, der er optjent i perioden 1. januar 1997 til og med 31. marts 1997, skal senest afregnes samtidig med A-skat, der er indeholdt i april måned 1997.

For så vidt angår feriegodtgørelse, der tilfalder lønmodtageren ved ansættelsesforholdets ophør efter ferielovens § 14, stk. 3, beskattes denne i fratrædelsesåret. Indeholdelsen skal for så vidt angår feriegodtgørelse, der er optjent efter 31. marts 1997, ske i fratrædelsesmåneden, mens A-skat af feriegodtgørelse, der er optjent i perioden 31. januar 1997 til og med 31. marts 1997, senest skal afregnes samtidig med den A-skat, der er indeholdt i april måned 1997.

Der skal indeholdes A-skat (og lønmodtagerbidrag) af værdien af fri telefon og fri bil, som ydes i forbindelse med løn og andre A-skattepligtige vederlag samtidig med, at der indeholdes A-skat af lønnen eller vederlaget, jf. § 23, stk. 1, 2. pkt. i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995. Se også B.1.6.1 og B.1.6.2.

Hvis en indkomstmodtagers skattepligt til Danmark ophører, skal der indeholdes A-skat senest ved skattepligtens ophør, jf. § 24 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995. Dette har bl.a. betydning i forbindelse med dødsfald.

Erhverves A-indkomst i et ansættelsesforhold sådan, at lønmodtageren beholder beløb, som vedkommende i medfør af sit ansættelsesforhold modtager fra tredjemand, skal A-indkomsten opgøres hver gang, lønmodtageren afregner med arbejdsgiveren, dog mindst én gang om måneden. Denne afregningsform kendes inden for hyrekørsel, restaurationsbranchen, visse provisionslønnede sælgere, forretningsbestyrere m.fl. Lønmodtageren skal, samtidig med at A-indkomsten opgøres, aflevere den A-indkomst, der svarer til A-skatten til arbejdsgiveren, og A-skatten anses for indeholdt på dette tidspunkt. Hvis lønmodtageren ikke afregner A-skatten til arbejdsgiveren, kan lønmodtageren afskediges uden varsel. Disse bestemmelser er fastsat i KSL § 49.

Sker der reduktion i løn mv. efter udløbet af en indtjeningsperiode, skal reduktionen henføres til det indkomstår, den vedrører, og lønmodtageren skal tilbagebetale bruttobeløbet til arbejdsgiveren. Det for meget indeholdte lønmodtagerbidrag samt A-skatten reguleres af Told Skat i forbindelse med udsendelse af af årsopgørelsen.

Spørgsmålet om, hvornår en arbejdsgiver skal indeholde lønmodtagerbidrag og A-skat af løn mv., kan også illustreres således:

Bagudlønnede

Lønmodtagerbidraget og A-skatten skal indeholdes med den bidragssats og den trækprocent, der gælder på udbetalingstidspunktet. Det gælder også løn til bagudlønnede, der først får lønnen udbetalt i året efter indtjeningsåret.

Eksempel 1

Lønperiode: 3. nov. - 16. nov.

Lønnen udbetales 15. november, og der skal indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat med den sats, der gælder på udbetalingstidspunktet.

Eksempel 2

Lønperiode: 22. dec. - 4. jan.

Lønnen udbetales den 4. januar, og der skal indeholdes lønmodtagerbidrag og A-skat med den sats, der gælder på udbetalingstidspunktet.

Forudlønnede

Der skal beregnes lønmodtagerbidrag og A-skat af forudbetalt løn med de satser, som gælder for den faktiske indtjeningsmåned. Det vil sige, at selv om løn for januar udbetales i slutningen af december året før, skal A-skatten indeholdes efter det nye skattekort og bidraget med den sats, der gælder for det nye år.

G.2.4 Grundlaget for beregningen af A-skat

Beregningen af A-skat sker på grundlag af den beregnede A-indkomst samt på grundlag af de oplysninger, som står på indkomstmodtagerens skattekort, det være sig i form af hovedkort, bikort eller frikort, jf. også KSL § 48.

G.2.4.1 Skattekortets oplysninger mv.

Af KSL § 48, stk. 1 fremgår det, at skattemyndighederne til brug ved indeholdelsen af A-skat udsteder skattekort (hovedkort) og bikort til skattepligtige, der forventes at få A-indkomst i det år, som skattekortet (hovedkortet) og bikortet vedrører. A-indkomstmodtagere skal aflevere skattekort (hovedkort) til eller forevise bikort for den indeholdelsespligtige.

På skattekortet (hovedkortet) er anført, hvilke beløb der skal fradrages i A-indkomsten inden beregningen af A-skatten, jf. KSL § 48, stk. 2. Fradraget er anført som et fradrag pr. måned, 14 dage, uge og dag.

Ifølge KSL § 48 A, kan skatteministeren, når særlige grunde taler derfor, bestemme, at indeholdelse af A-skat i visse arter af A-indkomst skal ske uden anvendelse af skattekort (hovedkort) eller bikort. Denne bemyndigelse er udmøntet i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 26, hvorefter Told- og Skattestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om beregning af fradrag i A-indkomst på grundlag af skattekort ved udbetaling af feriegodtgørelse, sociale og statslige pensioner, dagpenge fra anderkendte a-kasser, strejke- og lockoutgodtgørelse, der ydes som dagpenge, sygedagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom og fødsel samt stipendier, der udbetales til uddannelsessøgende.

For så vidt angår de regler, der er fastsat ved beregning af fradrag ved udbetaling af feriegodtgørelse henvises til afsnit G.3.3, mens de regler, der er fastsat for så vidt angår beregning af fradrag for sociale og statslige pensioner samt ved udbetaling af dagpenge fra anerkendte a-kasser er beskrevet i G- ..2.5.1.1. Reglerne om beregning af fradrag for strejke- og lockoutgodtgørelser, der ydes som dagpenge fremgår af SD-cirk. 1985-10.

Told- og Skattestyrelsen har i medfør af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 26, stk. 1 sidste pkt. bestemt, at skattetrækket kan ske på basis af særlige elektronisk leverede oplysninger. I samarbejde med de sociale forvaltningers pensionsafdelinger, statslige pensionsudbetalere og SU-styrelsen er der således truffet aftale om, at indeholdelsen alene kan ske på grundlag af elektroniske skattekort. Ifølge denne aftale leverer pensionsudbetalere og SU-Styrelsen oplysninger til Told Skat om forventede udbetalinger til de enkelte pensions- eller stipendiemodtagere. Udbetalerne modtager sammen med de elektroniske skattekort oplysning om, hvorvidt det er hovedkortet, bikortet eller frikortet, der skal anvendes ved indeholdelsen af A-skatten. Hvis hovedkortet anvendes af udbetaleren af pensionen eller SU, udstedes der alene bikort på papir til skatteyderen, og frikortets maksimale A-indkomst vil være nedskrevet med pensionen eller stipendiet. Den enkelte skatteyder kan selv ændre i fordelingen af hoved-/bikort ved henvendelse til kommunens skatteforvaltning.

Told- og Skattestyrelsen har endvidere i medfør af KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 26, sidste pkt. bestemt, at skattekortet (hovedkortet) ikke i alle tilfælde skal afleveres til den indeholdelsespligtige, samt at der i særlige tilfælde kan gives fradrag, selv om der ikke er afleveret skattekort (hovedkort). Se G.2.5.1.1

Endelig har Told- og Skattestyrelsen i medfør af den nævnte bestemmelse bestemt, at der kan ske overførsel af uudnyttede fradrag til senere perioder inden for kalenderåret, forudsat den indeholdelsespligtige opbevarer skattekortet (hovedkortet) i hele perioden, jf. også G.2.5.1.1.

Skatteministeren kan ifølge KSL § 48, stk. 3, fastsætte regler, hvorefter der under særlige omstændigheder ikke skal anføres fradragsbeløb på skattekortet (hovedkortet) eller skal ske fordeling af det samlede fradrag på anden måde end normalt. Bemyndigelsen er udnyttet ved § 13 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, hvorefter skattemyndighederne kan udstede skattekort uden fradragsbeløb, et såkaldt bruttotrækkort. Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt, hvis en lønmodtager har meget svingende indkomst som følge af f.eks. sæsonarbejde. Den indeholdelsespligtige skal i så fald anvende den trækprocent, der står på skattekortet uden fradrag.

For så vidt angår udstedelse af skattekort til begrænset skattepligtige kunstnere, musikere, sportsfolk, scenografer, gæsteinstruktører og lignende henvises til SD-cirk. 1989-56.

G.2.4.1.1 Skattekortoplysninger på edb

Skattemyndighederne kan i visse tilfælde levere skattekortoplysninger på edb, jf. KSL § 48, stk. 8. Der kan kun gives skattekortoplysninger for personer, der modtager A-indkomst fra den indeholdelsespligtige på det tidspunkt, hvor oplysninger bliver rekvireret. Anmodninger om skattekortoplysninger på edb skal fremsættes til Told- og Skattestyrelsen. Skatten skal da indeholdes med den pct., skattemyndighederne har oplyst. Der må derimod kun gives fradrag, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer skattekortet (hovedkortet).

Hvis den indeholdelsespligtige efter at have modtaget skattekortoplysningerne på edb, får fremlagt en nyt skattekort, skal oplysningerne på det nye skattekort anvendes fra den dato, der på skattekortet er anført som "gyldig fra".

G.2.5 Beregningen af A-skatten

Beregningen af A-skatten skal ske på grundlag af skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, evt. på grundlag af de edb-oplysninger, som den indeholdelsespligtige har modtaget fra skattemyndighederne.

G.2.5.1 Skattekort (hovedkort)

Lønmodtageren skal aflevere sit skattekort (hovedkort) til arbejdsgiveren, som skal opbevare det i den periode, hvor lønmodtageren er ansat, jf. § 32, stk. 2 i KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, og arbejdsgiveren skal beregne A-skat efter de oplysninger om trækprocent og fradrag, der står på hovedkortet.

Arbejder en lønmodtager for flere arbejdsgivere, skal den arbejdsgiver, hvor lønmodtageren har sin hovedbeskæftigelse, opbevare hovedkortet og indeholde A-skat med den trækprocent og de fradrag, som står på hovedkortet. Se også G.2.5.2.

Hvis en indkomstmodtager ikke afleverer sit skattekort (hovedkort) eller foreviser bikort, skal den indeholdelsespligtige indeholde A-skat med 60 pct. af den udbetalte eller godskrevne A-indkomst, jf. KSL § 48, stk. 7. Der skal endvidere indeholdes lønmodtagerbidrag med 8 pct. (1997). Kender den indeholdelsespligtige indkomstmodtagerens trækprocent, f.eks. fordi skattemyndighederne har oplyst denne, kan A-skatten dog indeholdes med denne trækprocent. Den indeholdelsespligtige må derimod ved beregningen af A-skatten kun indrømme de fradrag, der er anført på hovedkortet, hvis den indeholdelsespligtige opbevarer hovedkortet.

Den indeholdelsespligtige skal altid sikre sig lønmodtagerens personnummer, navn og adresse og få det dokumenteret ved personnummerbevis, sygesikringsbevis eller lignende. Kan personnummerbevis ikke fremskaffes, skal den indeholdelsespligtige i stedet sikre sig oplysning om fødselsdag, -måned og -år, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 32, stk. 1. Arbejdsgiveren skal notere personnummeret, trækprocent og det trækfri fradragsbeløb i sit regnskab.

Hvis lønmodtageren f.eks. i forbindelse med fratræden forlanger skattekortet (hovedkortet) udleveret, skal arbejdsgiveren beregne A-skatten med den trækprocent, der står på hovedkortet, men må ikke give fradrag for tiden efter udleveringen.

Hvis lønmodtageren er ansat i virksomheden ved udløbet af kalenderåret, skal skattekortet efter årets udløb tilintetgøres eller udleveres til lønmodtageren.

G.2.5.1.1 Fradrag

Det fradrag, som arbejdsgiveren skal bruge ved beregningen og indeholdelsen af A-skatten, fremgår af skattekortet (hovedkortet). Fradragsbeløbet er her anført som et fradrag pr. måned, 14 dage, uge og dag.

Der skal gives et fradrag svarende til den faktiske indtjeningsperiode inkl. helligdage og andre fridage, jf. cirk. nr. 135 af 4. nov. 1988, pkt. 57. Ved beregning af A-skat for en afdød, skal der gives fradrag til og med dødsdagen.

Afregnes der kun løn for en enkelt dag, må der som hovedregel kun gives fradrag for en enkelt dag. Derudover kan dagfradraget anvendes som supplement til de øvrige fradragsbeløb ved udregning af fradrag for en skæv" indkomstperiode.

Beregningseksempel (skæv lønperiode)

Hovedkortets dagfradrag er 93 kr. Lønmodtageren er tiltrådt tirsdag. Lønugen er søndag - lørdag.

  

 Løn for 4 dage (tirsdag-fredag)                  2.000 kr.  

 Lønmodtagerbidrag (8 pct.)                       - 160 kr.  

 A-indkomst                                       1.840 kr.  

 Fradrag i følge skattekortet  

  tirsdag  

  onsdag  

  torsdag      5 dage á 93 kr.                    - 465 kr.  

  fredag  

  lørdag  

 Beløb, hvoraf der skal beregnes A-skat med den trækprocent,  

  der står på hovedkortet                         1.375 kr.  


Hovedkortet skal som tidligere nævnt altid opbevares af arbejdsgiveren - ellers må der ikke gives fradrag ved beregningen af A-skatten. Social- og sundhedsforvaltningen kan dog give fradrag efter lønmodtagerens hovedkort, selv om dette opbevares af arbejdsgiveren, hvis arbejdsgiveren har afgivet skriftlig erklæring om, at fradragsbeløbet for en nærmere angiven periode ikke bruges.

For anerkendte a-kasser er der indgået særskilt aftale om opbevaring af skattekort (hovedkort).

Hvis der ikke registreres arbejdsdage i lønningsregnskabet, men kun arbejdstimer, kan timetallet (ekskl. overarbejdstimer) bruges til at udregne antallet af arbejdsdage.

Bruges hovedkortet som grundlag for beregningen af A-skat, skal der beregnes fradrag for hele den periode opgørelsen omfatter, selv om lønmodtageren ikke har arbejdet på fuld tid, eller indkomsten ikke kan henføres til en bestemt indtjeningsperiode. Det betyder f.eks., at der - hvis der udbetales indkomst, som kun vedrører en 14 dages periode - skal gives fradrag for en måned, forudsat lønmodtageren har været ansat hele måneden.

Overstiger fradragsbeløbet A-indkomsten, bliver grundlaget for beregning af A-skatten 0". Et uudnyttet fradrag for én periode kan anvendes i en efterfølgende periode, hvis lønmodtagerens skattekort opbevares i begge perioder.

Hvis en lønmodtager til stadighed ikke kan udnytte skattekortets fradragsbeløb, kan den kommunale skatteforvaltning udstede et skattekort med en bruttotrækprocent, jf. G.2.4.1.

Der må ikke gives fradrag for dage, hvor en lønmodtager, der er ansat uden ret til ferie med løn, holder ferie.

Hvis en lønmodtager, der har ret til ferie med løn, holder ferie uden at have optjent ferieretten hos den nuværende arbejdsgiver, og derfor ikke skal have udbetalt løn for (hele) ferieperioden, skal den nuværende arbejdsgiver give fradrag som normalt for hele perioden, forudsat arbejdsgiveren opbevarer skattekortet under ferien.

Der må ikke gives fradrag for dage, hvor den ansatte får udbetalt dagpenge fra en a-kasse eller fra kommunen.

Hvis en ansat arbejder på nedsat tid og samtidig får supplerende arbejdsløshedsdagpenge (arbejdsgiveren har typisk udstedt en frigørelsesattest" til a-kassen), skal arbejdsgiveren fortsat opbevare hovedkortet, og der må kun gives forholdsmæssigt fradrag efter antallet af arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner a-kassen ved beregningen af A-skat af arbejdsløshedsdagpengene.

Hvis en fuldtidsforsikret lønmodtager i én uge har fået løn for mere end 29,6 timer, bortfalder de supplerende dagpenge. Der skal da gives fuldt fradrag for den pågældende uge.

Hvis en ansat får delefterløn, gælder der samme regler for opbevaring af hovedkort og beregning af fradrag, som for ansatte, der får supplerende dagpenge. Der må således kun gives forholdsmæssigt fradrag efter antallet af arbejdstimer. Den resterende del af fradraget indregner a-kassen ved beregningen af A-skat af delefterlønnen.

G.2.5.2 Bikort

Bikortet skal bruges, hvis en lønmodtager på samme tid har indtægt fra mere end én arbejdsgiver. Hovedkortet bruges således af én arbejdsgiver og bikortet af den/de øvrige.

Bikortet skal ikke afleveres, men kun forevises arbejdsgiveren, som skal notere personnummer og trækprocent til brug for indeholdelsen af A-skat.

Foreviser indkomstmodtageren ikke sit bikort (eller afleverer hovedkort eller frikort) skal der indeholdes A-skat med 60 pct., jf. KSL § 48, stk. 7. Derudover skal der indeholdes lønmodtagerbidrag med 8 pct. (1997).

G.2.5.3 Frikort

Frikortet indeholder oplysning om den maksimale skattepligtige indkomst efter indeholdt lønmodtagerbidrag, som kan udbetales til lønmodtageren, uden at arbejdsgiveren skal indeholde A-skat, samt en trækprocent, som skal bruges, hvis den udbetalte A-indkomst overstiger det trækfri maksimumbeløb. Arbejdsgiveren skal notere det trækfri maksimumsbeløb i regnskabet.

På bagsiden af frikortet skal arbejdsgiveren notere den udbetalte A-indkomst (bruttolønnen ekskl. ATP og lønmodtagerbidrag), jf. vejledningen på bagsiden af frikortet.

Der skal beregnes lønmodtagerbidrag for lønmodtagere, der foreviser frikort, jf. TfS 1994,153.

Arbejdsgivere, der beskæftiger lønmodtagere, som har frikort, skal opbevare frikortet i den periode, hvor vedkommende arbejder i virksomheden. Hvis lønmodtageren har en regelmæssig indtægt fra arbejdsgiveren, kan arbejdsgiveren dog notere den forventede maksimale årlige indtægt (ekskl. lønmodtagerbidrag) på frikortets bagside allerede ved kalenderårets begyndelse. Frikortet kan herefter udleveres til lønmodtageren, så denne kan bruge det hos en anden arbejdsgiver. Hvis den faktiske løn afviger fra det forventede beløb, som er noteret på frikortet, skal arbejdsgiveren ændre beløbet.

Fremlægger lønmodtageren ikke sit frikort, skal arbejdsgiveren, medmindre der i stedet fremlægges skattekort (hovedkort) eller forevises bikort, indeholde A-skatten med 60 pct., jf. KSL § 48, stk. 7. Derudover skal der indeholdes lønmodtagerbidrag med 8 pct. (1997).

G.2.5.4 Ændring af skattekort og forhøjelse af trækprocent

Hvis lønmodtageren fremlægger et ændret skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal de oplysninger, som står på det nye skattekort (hovedkort), bikort eller frikort bruges fra den dato, der på kortet er anført som "gyldig fra". Det er en forudsætning herfor, at den indeholdelsespligtige har fået udleveret det nye skattekort mv. af lønmodtageren, inden skatteberegningen foretages. Det gamle skattekort mv. må ikke udleveres til den ansatte, men skal tilintetgøres.

Den skattepligtige kan over for den indeholdelsespligtige skriftligt bede om, at A-skatten indeholdes med en højere procent end den, der står på hovedkortet, bikortet eller frikortet, jf. KSL § 48, stk. 9 og KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 27. Den indeholdelsespligtige skal opbevare denne anmodning sammen med det øvrige regnskabsmateriale. Trækprocenten kan kun begæres forhøjet med et helt tal, og den skattepligtige kan kun én gang inden for samme kalenderår fremsætte begæring herom over for den indeholdelsespligtige. Lønmodtageren kan senere tilbagekalde anmodningen om at indeholde med en højere trækprocent.

Hvis den indeholdelsespligtige efter anmodningen om forhøjelse modtager et nyt skattekort (hovedkort), bikort eller frikort, skal indeholdelsen ske efter de oplysninger, der er påført det nye kort.

G.3 Særlige forhold

G.3.1 Øreafrunding

Indeholdte lønmodtagerbidrag og A-skat skal angives i hele kr. Det samme gælder arbejdsgiverbidraget.

Indeholdte lønmodtagerbidrag og A-skat kan øreafrundes på én af følgende måder:

a) Lønmodtagerbidraget beregnes med ørebeløb på grundlag af AM-indkomsten med ørebeløb, og lønmodtagerbidraget skal anføres med ørebeløb på lønsedlen. A-skatten beregnes herefter også med ørebeløb på grundlag af A-indkomsten og anføres med ørebeløb på lønsedlen. Øreafrunding foretages således ikke i forbindelse med selve beregningen, men først ved den månedlige angivelse af det samlede indeholdte beløb. Øreafrundingen sker da enten efter de almindelige øreafrundingsprincipper, dvs. ørebeløb på 50 og derover rundes op, mens ørebeløb under 50 øre rundes ned til hele kroner, eller ved at slette ørebeløbet af det samlede indeholdte lønmodtagerbidrag og A-skat for perioden.

b) Lønmodtagerbidraget beregnes på grundlag af AM-indkomsten med ørebeløb, og A-skatten beregnes på grundlag af A-indkomsten med ørebeløb. Lønmodtagerbidraget og A-skatten øreafrundes efter de almindelige øreafrundingsregler, eller ørene slettes. AM-indkomsten og A-indkomsten skal anføres med ørebeløb, mens lønmodtagerbidraget og A-skatten skal anføres i hele kroner på lønsedlen.

c) Ved beregningen af lønmodtagerbidraget kan AM-indkomsten nedrundes til nærmeste med 10 delelige beløb, inden lønmodtagerbidraget beregnes. På samme måde kan der ved beregningen af A-skatten ske en nedrunding af A-indkomsten. Det udregnede lønmodtagerbidrag samt A-skatten skal herefter oprundes til nærmeste hele kronebeløb. Såvel AM-indkomst som A-indkomst samt lønmodtagerbidraget og A-skat skal, hvis denne metode bruges, anføres uden ørebeløb på lønsedlen.

G.3.2 Personalegoder, der er A-indkomst

For så vidt angår opgørelsen af værdien af personalegoder, der er A-indkomst samt beregningen af lønmodtagerbidrag og A-skat heraf, henvises til B.1.6.

G.3.3 Feriegodtgørelse

For så vidt angår beregning af lønmodtagerbidrag og A-skat af feriegodtgørelse henvises til B.1.3. og afsnit G.2.3. Ved beregningen af A-skatten af feriegodtgørelse, skal der dog tages hensyn til følgende særlige regler ved beregningen af fradraget.

Der skal således benyttes én af følgende 4 regler ved beregningen af fradraget:

1. Hvis feriepengeberegningen foretages for en hel måned, skal der anvendes 3,25 dagfradrag.

2. Hvis feriepengeberegningen foretages for en 14-dagesperiode, skal der anvendes 1,50 dagfradrag.

3. Foretages feriepengeberegningen for en ugeperiode, skal der anvendes 0,75 dagfradrag.

4. Hvis lønmodtageren ikke har været ansat hele måneden, skal der for hver hele uge, lønmodtageren har været ansat, anvendes 0,75 dagfradrag. Der skal ikke gives fradrag for dage, der eventuelt er til rest.

G.3.4 Særlige beregningsregler (LL § 7 O)

Der gælder - som følge af de regler, der er fastsat i LL § 7 O - særlige regler for beregning af lønmodtagerbidrag og A-skat af bl.a. fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer. Disse regler er beskrevet i B.1.11.2.

G.3.5 Arbejdsudleje KSL § 48 B

Hvis en person eller et selskab i udlandet stiller lønmodtagere til rådighed for at udføre arbejde i en virksomhed i Danmark, og udlejeren ikke er ansvarlig for eller bærer risikoen for arbejdsresultatet, skal den danske virksomhed indeholde lønmodtagerbidrag og A-skat af løn mv. til de arbejdsudlejede personer, jf. også C.1.1.2.

A-skatten beregnes, jf. KSL § 48 B som 30 pct. af bruttoindtægten. Til bruttoindtægten medregnes værdien af A-skattepligtige personalegoder (fri kost og logi efter Ligningsrådets satser, fri bil og fri telefon) og evt. skattepligtig godtgørelse til dækning af udgifter til rejse og ophold samt værdien af fortæring og overnatning, som dækkes af den arbejdsudlejedes udenlandske arbejdsgiver, jf. TfS 1994, 394.

Lønmodtagerbidraget skal fratrækkes bruttoindtægten inden beregningen af arbejdsudlejeskatten.

Arbejdsudlejeskat angives og betales efter særlige regler, jf. H.7.

G.3.6 Udenlandske søfolk KSL § 48 C og KSL § 48 D

For udenlandske søfolk, der er skattepligtige til Danmark, beregnes A-skatten som 30 pct. af bruttoindtægten fratrukket lønmodtagerbidraget. For så vidt angår afgrænsningen af, hvilke udenlandske søfolk, der skal betale lønmodtagerbidrag og A-skat henvises til C.1.1.5.

G.3.7 Udenlandske forskere og specialister KSL § 48 E

For udenlandske forskere og specialister, som midlertidigt arbejder for danske virksomheder eller institutioner, er der indført en særlig 25 pct. beskatning. De bestemmelser, der vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, er beskrevet i afsnit C.1.2.4.

Angivelse og indbetaling af indeholdte beløb, som vedrører personer omfattet af KSL § 48 E, skal ske på en særlig angivelse, jf. H.8.

G.4 Meddelelser til lønmodtageren

Den indeholdelsespligtige skal sammen med udbetaling af løn mv. give lønmodtageren en opgørelse over AM-indkomst, A-indkomst, indeholdt lønmodtagerbidrag og indeholdt A-skat, jf. KSLbek. nr. 768 af 19. sept. 1995, § 32, stk. 3 og AMFL § 11, stk. 1 og 6. Opgørelsen kan gives på lønsedlen eller afregningsbilaget.

Lønsedlen skal også indeholde oplysning om den periode, indtægten vedrører, udbetalerens navn, adresse og SE-nummer samt lønmodtagerens navn og personnummer. I stedet for personnummer, kan arbejdsgiveren benytte internt arbejdsnummer.

Lønmodtageren bør opbevare lønsedlen, da den er kvittering for indeholdte lønmodtagerbidrag og A-skat.

Hvis der hver måned udbetales det samme beløb f.eks. i forbindelse med pensionsudbetaling, er det tilstrækkeligt, at indkomstmodtageren underrettes

én gang, men hvis grundlaget for beregning af lønmodtagerbidrag eller A-skat ændres, skal indkomstmodtageren på ny underrettes.

  

 ----------------------------------------------------------------------  

 NOTE    EKSEMP5L PÅ LØNSEDDEL/LØNAFREGNING.  

         Arbejdsgiver:           Lønmodtager:  

         N.N. ApS                M.M.  

         Bygaden 4               Gaden 14  

         0000 Byen               0000 Byen  

         SE nr. 00 00 00 00      Cpr nr. 00 00 00 - 0000  

 ----------------------------------------------------------------------  

         Lønperiode              Februar 1997  

 ----------------------------------------------------------------------  

  1      Løn                                                20.000,00  

 ----------------------------------------------------------------------  

  1      Diverse løntillæg                                   1.000,00  

 ----------------------------------------------------------------------  

  2      A-skattepligtige personalegoder  

 ----------------------------------------------------------------------  

                          Fri bil               2.875,00  

                          ---------------------------------------------  

                          Fri telefon             250,00  

                          ---------------------------------------------  

                          Fri kost og logi          0,00     3.125,00  

 ----------------------------------------------------------------------  

                                                            24.125,00  

 ----------------------------------------------------------------------  

  3      ATP                                      -74,55  

 ----------------------------------------------------------------------  

  3      Andre pensionsordninger               -2.000,00    -2.074,55  

 ----------------------------------------------------------------------  

         AM-indkomst                                        22.050,45  

 ----------------------------------------------------------------------  

         Lønmodtagerbidrag 8%                               -1.764,03  

 ----------------------------------------------------------------------  

         A-indkomst                                         20.286,42  

 ----------------------------------------------------------------------  

         A-indkomst                            20.286,42  

 ----------------------------------------------------------------------  

  4      Fradrag iflg. hovedkort               -6.000,00  

 ----------------------------------------------------------------------  

         Grundlag for indeholdelse af A-skat   14.286,42  

 ----------------------------------------------------------------------  

  5      A-skat 45%                            -6.428,88    -6.428,88  

 ----------------------------------------------------------------------  

                                                            13.857,54  

 ----------------------------------------------------------------------  

  6      A-skattepligtige personalegoder                    -3.125,00  

 ----------------------------------------------------------------------  

  7      Afdrag på personalelån                               -100,00  

 ----------------------------------------------------------------------  

  8      Skattefri rejse- og befordringsgodtgørelse          1.750,00  

 ----------------------------------------------------------------------  

  9      Udlæg efter regning                                 2.000,00  

 ----------------------------------------------------------------------  

         Til udbetaling                                     14.382,54  

 ----------------------------------------------------------------------  


NOTER:

1) Medarbejderen har i eksemplet fået en månedsløn på 20.000 kr. samt løntillæg på 1.000 kr.

2) Medarbejderen har haft rådighed over firmabil til privat kørsel. Bilens værdi er opgjort til 150.000 kr., og det månedlige beskatningsgrundlag er således 150.000 kr. x 23% x 1/12 = 2.875 kr. Der er stillet fri telefon til rådighed og det månedlige beskatningsgrundlag kan beregnes til 3.000 kr. / 12 = 250 kr. Det forudsættes her, at de faktiske telefonudgifter ikke er mindre end dette beløb. Der er ikke stillet fri kost og logi efter Ligningsrådets satser til rådighed.

3) Der er tale om indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager for den ansatte til pensionsordninger omfattet af PBL § 19.

Det er alene lønmodtagerens ATP- og pensionsbidrag, der skal fratrækkes på lønsedlen.

4) Ifølge det skattekort (hovedkort), som medarbejderen har afleveret, udgør det månedlige fradrag 6.000 kr.

5) Trækprocenten udgør 45.

6) A-skattepligtige personalegoder skal fratrækkes, idet goderne ikke udbetales til medarbejderen.

7) Medarbejderen bliver her trukket for et afdrag på et personalån på 100 kr. Der kunne også være tale om modkrav fra arbejdsgiverens side i øvrigt.

8) Medarbejderen har fået udbetalt skatte- og bidragsfri rejse- og befordringsgodtgørelser opgjort efter reglerne herom.

9) Medarbejderen har afholdt erhvervsmæssige udgifter, som arbejdsgiveren har refunderet mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag (udlæg efter regning).