Herved bekendtgøres lov om ophavsret, jf. lovbekendtgørelse
nr. 725 af 6. juli 2005, med de ændringer, der følger af lov nr. 1402 af 21.
december 2005, lov nr. 1430 af 21. december 2005 og lov nr. 569 af 9. juni
2006.
Kapitel 2
Indskrænkninger i ophavsretten og forvaltning
af rettigheder ved aftalelicens
Almindelige bestemmelser
§ 11.
Bestemmelserne i dette kapitel
gør ikke indskrænkninger i ophavsmandens ret i henhold til § 3 ud over,
hvad der følger af § 29.
Stk. 2.
Når et værk anvendes i henhold
til dette kapitel, må værket ikke ændres i videre udstrækning, end den
tilladte
brug kræver. Gengives værket offentligt, skal kilden angives i
overensstemmelse
med, hvad god skik kræver.
Stk. 3.
Når et værk anvendes i henhold
til dette kapitel, er det ikke tilladt at fremstille eksemplarer på grundlag
af
en gengivelse af værket i strid med § 2 eller på grundlag af en omgåelse
af en teknisk foranstaltning i strid med § 75 c, stk. 1.
Bestemmelsen
i 1. pkt. finder ikke anvendelse på fremstilling af eksemplarer i medfør af
§ 16,
stk. 5.
Midlertidig eksemplarfremstilling
§ 11 a.
Det er tilladt at fremstille
midlertidige eksemplarer, som
1)
er flygtige eller
tilfældige,
2)
udgør en integreret
og væsentlig del af en teknisk proces,
3)
udelukkende har til
formål at muliggøre enten en mellemmands transmission af et værk i et netværk
mellem tredjemænd eller en lovlig brug af et værk og
4)
ikke har selvstændig
økonomisk værdi.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
gælder ikke for edb-programmer og databaser.
Eksemplarfremstilling til privat brug
§ 12.
Af et offentliggjort værk må
enhver fremstille eller lade fremstille enkelte eksemplarer til sin private
brug, såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Sådanne eksemplarer må ikke
udnyttes på anden måde.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 giver
ikke ret til at
1)
opføre et
bygningsværk,
2)
fremstille et
eksemplar af et kunstværk ved afstøbning, ved aftryk fra original plade eller
stok eller på nogen anden måde, som indebærer, at eksemplaret kan opfattes
som
en original,
3)
fremstille
eksemplarer af edb‑programmer i digitaliseret form,
4)
fremstille
eksemplarer i digital form af databaser, når eksemplarfremstillingen sker på
grundlag af en gengivelse af databasen i digital form, eller
5)
fremstille enkelte
eksemplarer i digital form af andre værker end edb-programmer og databaser,
medmindre det udelukkende sker til personlig brug for fremstilleren eller
dennes husstand.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i
stk. 2, nr. 5, er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke at
fremstille eksemplarer i digital form på grundlag af et eksemplar, der er
lånt
eller lejet.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1 giver
ikke ret til at benytte fremmed medhjælp ved eksemplarfremstillingen, når der
er tale om
1)
musikværker,
2)
filmværker,
3)
litterære værker,
såfremt den fremmede medhjælp medvirker i erhvervsøjemed,
4)
værker af brugskunst
eller
5)
kunstværker, såfremt
eksemplarfremstillingen har form af en kunstnerisk gengivelse.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1 giver
ikke brugeren ret til ved eksemplarfremstilling af musikværker og filmværker
at
anvende teknisk udstyr, der er stillet til rådighed for almenheden på
biblioteker, i forretningslokaler eller på andre offentligt tilgængelige
steder. Det samme gælder for litterære værker, såfremt det tekniske udstyr er
stillet til rådighed i erhvervsøjemed.
Eksemplarfremstilling inden for
undervisningsvirksomhed
§ 13.
Til brug i
undervisningsvirksomhed kan der fremstilles eksemplarer af udgivne værker
samt
ved optagelse foretages eksemplarfremstilling af værker, som udsendes i radio
eller fjernsyn, såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er
opfyldt. De nævnte eksemplarer må kun udnyttes inden for
undervisningsvirksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 om
optagelse gælder ikke for filmværker, som indgår i biografernes almindelige
repertoire af spillefilm, medmindre der ved udsendelsen i fjernsyn kun er
benyttet mindre dele af værket.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 om
eksemplarfremstilling af udgivne værker gælder ikke for edb-programmer i
digital form.
Stk. 4.
Lærere og elever må som led i
undervisningsvirksomhed foretage optagelser af deres egne fremførelser af
værker,
såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Optagelserne må ikke udnyttes på
anden
måde.
Eksemplarfremstilling inden for erhvervsvirksomhed m.v.
§ 14.
Offentlige eller private
institutioner, organisationer og erhvervsvirksomheder kan til intern brug i
deres virksomhed ved fotokopiering eller lignende fremstille eller lade
fremstille eksemplarer af fagmæssige artikler i aviser, tidsskrifter og
samleværker,
af korte afsnit af andre udgivne værker af fagmæssig art, af musikværker samt
af illustrationer, som er gengivet i tilslutning til teksten, såfremt
betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne
eksemplarer
må kun udnyttes inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50
forudsatte aftale.
Eksemplarfremstilling på sygehuse m.v.
§ 15.
Sygehuse, plejehjem, fængsler og
andre døgninstitutioner inden for social- og sundhedsområdet,
kriminalforsorgen
og lignende må til kortvarig brug for institutionens beboere m.fl. foretage
optagelser af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt det ikke
sker i erhvervsøjemed. Sådanne optagelser må kun udnyttes inden for den
pågældende institution.
Arkiver, biblioteker og museer
§ 16.
Offentlige arkiver, offentlige biblioteker og andre biblioteker, der helt
eller
delvis finansieres af det offentlige, samt statslige museer og museer, der er
godkendt efter museumsloven, må gengive og sprede eksemplarer af værker til
brug i deres virksomhed i overensstemmelse med bestemmelserne i
stk. 2-6,
såfremt det ikke sker i erhvervsøjemed. Dette gælder dog ikke for
edb-programmer i digital form bortset fra computerspil.
Stk. 2.
Institutionerne må fremstille eksemplarer i sikkerheds- og
beskyttelsesøjemed.
Stk. 3.
Såfremt et
eksemplar i en institutions samling er ufuldstændigt, må institutionen
fremstille eksemplarer af de manglende dele, medmindre værket kan erhverves i
almindelig handel eller hos udgiveren.
Stk. 4.
Biblioteker
må fremstille eksemplarer af udgivne værker, der bør være tilgængelige i
bibliotekets
samlinger, men som ikke kan erhverves i almindelig handel eller hos
udgiveren.
Stk. 5.
Ophavsretten er ikke til hinder for fremstilling af eksemplarer i
overensstemmelse med bestemmelserne i pligtafleveringsloven.
Stk. 6.
Eksemplarer, der er fremstillet efter stk. 3-5 eller afleveret i medfør
af
lov om pligtaflevering af offentliggjort materiale, må udlånes til brugere.
Det
samme gælder i særlige tilfælde eksemplarer, der er fremstillet efter
stk. 2. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på
billedoptagelser
og eksemplarer fremstillet i digital form eller i form af
lydoptagelser.
Stk. 7.
Retten til
videre udnyttelse af de eksemplarer, der er fremstillet i medfør af
stk. 2-5, afhænger af de i øvrigt gældende regler.
§ 16 a.
Offentliggjorte værker kan gøres tilgængelige for enkeltpersoner på de i
§ 16, stk. 1, nævnte institutioner til personligt gennemsyn eller
studium på stedet ved hjælp af teknisk udstyr.
Stk. 2.
Eksemplarer, der er fremstillet eller afleveret i medfør af
pligtafleveringsloven, må uanset bestemmelsen i stk. 1 kun gøres
tilgængelige på Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Det Danske
Filminstitut for enkelte personer ad gangen.
Stk. 3.
De i
stk. 2 nævnte institutioner må overføre og udlevere eksemplarer af
pligtafleverede værker, der er udsendt i radio og fjernsyn, filmværker og
værker, der er offentliggjort i elektroniske kommunikationsnet, til
forskningsformål, såfremt værket ikke kan erhverves i almindelig handel.
Sådanne
eksemplarer må ikke udnyttes på anden måde.
§ 16 b.
Offentlige
biblioteker og andre biblioteker, der helt eller delvis finansieres af det
offentlige, kan på bestilling i digital form gengive artikler fra aviser,
tidsskrifter og samleværker, kortere afsnit af bøger og andre udgivne
litterære
værker samt illustrationer og noder, som er gengivet i tilslutning til
teksten,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Bestemmelsen
i 1. pkt. omfatter ikke udsendelse i radio eller fjernsyn eller
tilrådighedsstillelse
af værker på en sådan måde, at
almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf.
§ 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
Syns-
og
hørehandicappede
§ 17.
Det er tilladt at gengive og
sprede eksemplarer af udgivne værker, når gengivelsen og de spredte
eksemplarer
er særligt bestemt til brug for blinde, svagtseende, døve og talelidende samt
personer i øvrigt, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt
tekst. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på gengivelse eller
eksemplarspredning, der sker i erhvervsøjemed.
Stk. 2.
Bestemmelsen
i stk. 1 finder ikke anvendelse på
lydoptagelser
af litterære værker eller på gengivelser, der udelukkende består af
lydoptagelser
af musikværker.
Stk. 3.
Lydoptagelser
af udgivne litterære værker må gengives og
spredes til brug for
syns-
og
læsehandicappede,
når det ikke sker i erhvervsøjemed. Ophavsmanden har krav på vederlag.
Stk. 4.
Statslige eller kommunale
institutioner og andre sociale eller almennyttige institutioner kan til brug
for
syns‑
og
hørehandicappede
ved
lyd-
eller billedoptagelse fremstille eksemplarer
af værker, der udsendes i radio eller fjernsyn, såfremt betingelserne for
aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Sådanne optagelser må kun udnyttes
inden for virksomhed, som omfattes af den i § 50 forudsatte aftale.
Fremstilling af antologier til brug i
undervisningsvirksomhed m.v.
§ 18.
Mindre dele af litterære værker
og musikværker eller sådanne værker af ringe omfang må til brug i
undervisningsvirksomhed
gengives i samleværker sammenstillet af bidrag fra et større antal
ophavsmænd,
når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev udgivet. I tilslutning til
teksten kan også kunstværker og værker af beskrivende art, jf. § 1,
stk. 2, gengives, når 5 år er forløbet efter det år, da værket blev
offentliggjort. Ophavsmanden har krav på vederlag.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
finder ikke anvendelse på værker, der er udarbejdet til brug i
undervisningsvirksomhed,
eller såfremt gengivelsen sker i erhvervsøjemed.
Stk. 3.
Enkelte udgivne sangtekster må
gengives i sanghæfter til brug for deltagerne i et møde. Der må dog ikke
fremstilles
mere end 300 eksemplarer af hvert sanghæfte.
Spredning af eksemplarer
§ 19.
Når et eksemplar af et værk med
ophavsmandens samtykke er solgt eller på anden måde overdraget til andre
inden
for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, må eksemplaret spredes
videre.
Når det gælder viderespredning i form af udlån eller udlejning, finder
bestemmelsen i 1. pkt. også anvendelse ved salg eller anden form for
overdragelse til andre uden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at
sprede eksemplarer af værker gennem udlejning. Dette gælder dog ikke for
bygningsværker og brugskunst.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1 er det ikke tilladt uden ophavsmandens samtykke til almenheden at
sprede eksemplarer af filmværker og eksemplarer af edb-programmer i
digitaliseret form gennem udlån. Dette gælder dog ikke, når et eksemplar af
et
edb‑program i digitaliseret form udgør en del af et litterært værk og
udlånes sammen med dette.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1
medfører ingen indskrænkning i retten til at modtage afgift m.v. efter lov om
biblioteksafgift.
Visning af eksemplarer
§ 20.
Når et værk er udgivet, eller når
et eksemplar af et kunstværk af ophavsmanden er overdraget til andre, må de
udgivne eller overdragne eksemplarer vises offentligt.
Offentlig fremførelse
§ 21.
Et udgivet værk, som ikke er et sceneværk
eller et filmværk, må fremføres offentligt
1)
ved lejligheder, hvor
tilhørerne eller tilskuerne har adgang uden betaling, hvis fremførelsen ikke
er
det væsentlige ved den pågældende foranstaltning, og hvis denne ikke finder
sted i erhvervsøjemed, og
2)
når fremførelsen sker
til brug ved gudstjeneste eller undervisning.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1, nr.
2, gælder ikke for fremførelse i radio eller fjernsyn samt for fremførelse i
undervisningsvirksomhed, der sker i erhvervsøjemed.
Citat
§ 22.
Af et offentliggjort værk er det
tilladt at citere i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som
betinges
af formålet.
Gengivelse af kunstværker m.v.
§ 23.
Offentliggjorte kunstværker og
værker af beskrivende art, jf. § 1, stk. 2, må gengives i kritiske
eller
videnskabelige fremstillinger i tilslutning til teksten, når det sker i
overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Gengivelsen må ikke ske i erhvervsøjemed
Stk. 2.
Et offentliggjort kunstværk må
gengives i en alment oplysende fremstilling og gengives i en kritisk eller
videnskabelig
fremstilling i erhvervsøjemed, såfremt betingelserne for aftalelicens efter
§ 50 er opfyldt. Dette gælder dog ikke, såfremt ophavsmanden over for
nogen af de aftalesluttende parter har nedlagt forbud mod værkets gengivelse.
Stk. 3.
Offentliggjorte kunstværker må
gengives ved omtale af dagsbegivenheder i aviser og tidsskrifter, når det
sker
i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse på værker, der er frembragt med
henblik på gengivelse i aviser eller tidsskrifter.
Stk. 4.
Udgivne kunstværker eller
eksemplarer af kunstværker, der af ophavsmanden er overdraget til andre, må
gengives i aviser, tidsskrifter, film og fjernsyn, når gengivelsen er af
underordnet betydning i den pågældende sammenhæng.
§ 24.
Kunstværker, der indgår i en
samling, eller som udstilles eller udbydes til salg, må gengives i kataloger
over samlingen. Sådanne kunstværker må endvidere gengives i meddelelser om
udstilling eller salg, herunder i form af overføring til almenheden.
Stk. 2.
Kunstværker må afbildes, når de
er varigt anbragt på eller ved en for almenheden tilgængelig plads eller vej.
Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt kunstværket er
hovedmotivet
og gengivelsen udnyttes erhvervsmæssigt.
Stk. 3.
Bygninger må frit afbildes.
Reportage af dagsbegivenheder
§ 25.
Når fremførelse eller visning af
et værk indgår i en dagsbegivenhed og denne gengives i film, radio eller
fjernsyn, må værket medtages i det omfang, det sker som et naturligt led i
gengivelsen af dagsbegivenheden.
Offentlige forhandlinger, aktindsigt m.v.
§ 26.
Forhandlinger i Folketinget,
kommunalbestyrelserne og andre valgte offentlige myndigheder, i retssager
samt
på offentlige møder, som afholdes til drøftelse af almene spørgsmål, må
gengives
uden ophavsmandens samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive
samlinger af sine egne indlæg.
§ 27.
Når eksemplarer af værker
beskyttet efter denne lov er indgået til en forvaltningsmyndighed eller
domstol
i forbindelse med dens virksomhed, er ophavsretten ikke til hinder for, at
andre forlanger aktindsigt i eksemplarer af værker, herunder forlanger
afskrift
eller kopi, i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom. Det
samme
gælder for værker, som er frembragt inden for den pågældende
forvaltningsmyndighed eller domstol.
Stk. 2.
Ophavsretten er ikke til hinder
for, at arkivalier, der er afleveret til et offentligt arkiv eller en
institution, som efter kulturministerens bestemmelse kan sidestilles hermed,
gøres tilgængelige for almenheden i overensstemmelse med arkivlovgivningens
bestemmelser herom. Der må dog ikke udleveres kopier af private arkivalier.
Stk. 3.
Retten til videre udnyttelse af
værker, hvortil der i henhold til stk. 1 eller 2 er givet adgang, eller
hvoraf der er udleveret afskrifter eller kopier, afhænger af de i øvrigt
gældende regler.
§ 28.
Det er tilladt i det omfang, som
betinges af formålet, at gengive værker i forbindelse med
1)
retssager og sager i
administrative nævn og lignende og
2)
sagsbehandling inden
for offentlige myndigheder og institutioner, som henhører under Folketinget.
Stk. 2.
Retten til videre udnyttelse
afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Ændring af bygninger og brugsgenstande
§ 29.
Bygninger kan ændres af ejeren
uden ophavsmandens samtykke, når det sker af tekniske grunde eller af hensyn
til deres praktiske anvendelighed.
Stk. 2.
Brugsgenstande kan ændres af
ejeren uden ophavsmandens samtykke.
Særlige bestemmelser om radio og fjernsyn
§ 30.
DR, TV 2/DANMARK A/S og de
regionale TV 2-virksomheder kan i radio eller fjernsyn udsende udgivne
værker,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Bestemmelsen
i 1. pkt. gælder ikke for sceneværker og filmværker.
Stk. 2.
Ophavsmanden kan over for radio-
eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets udsendelse i henhold
til stk. 1.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte,
at bestemmelserne i stk. 1 og 2 skal finde tilsvarende anvendelse på
aftaler, der er indgået af andre radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse, når ophavsmanden til et kunstværk har
overdraget
et eller flere eksemplarer til andre.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 1, 1.
pkt., finder ikke anvendelse på udsendelser i radio og fjernsyn via satellit,
medmindre der samtidig af det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende
foretages udsendelse over et jordsendenet.
§ 30 a.
Offentliggjorte værker, der
indgår i DRs, TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheders
egne
produktioner, kan af de nævnte radio- og fjernsynsforetagender genudsendes og
stilles til rådighed på en sådan måde, at almenheden får adgang til dem på et
individuelt valgt sted og tidspunkt, jf. § 2, stk. 4, nr. 1, 2.
led,
såfremt betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt.
Bestemmelsen
i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på eksemplarfremstilling, som er
nødvendig
for gengivelsen. Bestemmelserne i 1. og 2. pkt. gælder kun for værker, der
indgår i produktioner, som har været udsendt før den 1. januar 1998.
Stk. 2.
Ophavsmanden kan over for radio-
eller fjernsynsforetagendet nedlægge forbud mod værkets gengivelse i henhold
til stk. 1.
§ 31.
Radio- og fjernsynsforetagender
må til brug i deres udsendelser optage værker på bånd, film eller anden
indretning,
der kan gengive dem, under forudsætning af, at de har ret til at udsende de
pågældende værker. Retten til at gøre således optagne værker tilgængelige for
almenheden afhænger af de i øvrigt gældende regler.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om vilkårene for at foretage sådanne optagelser og om brugen
og
opbevaringen af disse.
§ 32.
Diskussionsudsendelser i radio og
fjernsyn, hvorunder almene spørgsmål drøftes, må gengives uden ophavsmandens
samtykke. Ophavsmanden har dog eneret til at udgive samlinger af sine egne
indlæg.
§ 34.
Radio- og fjernsynsforetagender
kan efter anmodning udlevere optagelser af radio- og fjernsynsudsendelser til
personer, der har medvirket i de pågældende udsendelser, eller som anser sig
for krænket gennem omtale i en bestemt udsendelse eller gennem offentlig
omtale
af den pågældende udsendelse. Optagelser, der er udleveret i henhold til 1.
pkt., må kun benyttes til intern brug.
§ 35.
Værker, som udsendes trådløst i
radio eller fjernsyn, må samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg
og
på samme måde videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, såfremt
betingelserne for aftalelicens efter § 50 er opfyldt. Bestemmelsen i 1.
pkt. gælder ikke for rettigheder, som indehaves af radio- og
fjernsynsforetagender.
Stk. 2.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1 må værker, der indgår i en trådløs radio- eller
fjernsynsudsendelse,
som modtages ved hjælp af egen antenne, videreudsendes over kabelanlæg, som
ikke omfatter mere end 2 tilslutninger.
Stk. 3.
Ejeren af et anlæg som nævnt i
stk. 1 er ansvarlig for, at der træffes aftale om videreudsendelse af
radio- og fjernsynsudsendelser over anlægget. Er et vederlag, som ejeren skal
betale efter en aftale indgået i overensstemmelse med stk. 1 eller en
kendelse fra Ophavsretslicensnævnet efter § 48, stk. 1, fastsat som
et beløb pr. tilslutning, er brugeren af den enkelte tilslutning pligtig at
betale
ejeren et beløb, som svarer dertil.
Særlige bestemmelser om edb-programmer m.v.
§ 36.
Den, der har ret til at benytte
et edb-program, må
1)
fremstille sådanne
eksemplarer af programmet og foretage sådanne ændringer i programmet, som er
nødvendige for, at den pågældende kan benytte det efter dets formål, herunder
foretage rettelse af fejl,
2)
fremstille et
sikkerhedseksemplar af programmet, for så vidt det er nødvendigt for
benyttelsen af det, og
3)
besigtige, undersøge
eller afprøve edb-programmet for at fastslå, hvilke ideer og principper der
ligger til grund for de enkelte elementer i programmet, hvis dette sker i
forbindelse med sådan indlæsning, visning på skærm, kørsel, overførsel,
lagring
eller lignende af programmet, som vedkommende er berettiget til at udføre.
Stk. 2.
Den, der har ret til at benytte
en database, må foretage sådanne handlinger, som er nødvendige for, at den
pågældende
kan få adgang til databasens indhold og gøre normal brug af dette.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1,
nr. 2 og 3, samt stk. 2 kan ikke fraviges ved aftale.
§ 37.
Eksemplarfremstilling af et
edb-programs kode og oversættelse af kodens form er tilladt, når dette er en
forudsætning for at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for at
tilvejebringe
interoperabilitet
mellem et
selvstændigt udviklet edb-program og andre edb-programmer, såfremt
1)
handlingerne udføres
af licenshaveren eller af en anden person, der har ret til at benytte et
eksemplar
af et edb-program, eller på disses vegne af en person, der har tilladelse
hertil,
2)
de oplysninger, der
er nødvendige for at tilvejebringe
interoperabilitet,
ikke tidligere har været let og hurtigt tilgængelige for de i nr. 1 nævnte
personer, og
3)
handlingerne er
begrænset til de dele af det oprindelige edb-program, der er nødvendige for
at
opnå
interoperabilitet.
Stk. 2.
De oplysninger, der er indhentet
i forbindelse med anvendelsen af stk. 1, må ikke
1)
benyttes til andre
formål end at gøre det selvstændigt udviklede edb-program
interoperabelt,
2)
videregives til
tredjemand, undtagen når dette er nødvendigt for at gøre det selvstændigt
udviklede
edb-program
interoperabelt, eller
3)
benyttes til
udvikling, fremstilling eller markedsføring af et edb-program, der i sin
udtryksform i vid udstrækning svarer til det oprindelige, eller til nogen
anden
handling, som krænker ophavsretten.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og
2 kan ikke fraviges ved aftale.
Følgeretsvederlag
§ 38.
Ophavsmanden har ret til vederlag
ved videresalg af eksemplarer af kunstværker, herunder malerier, collager,
tegninger, graveringer, tryk, litografier, skulpturer, vægtæpper, keramisk
kunst, glaskunst og fotografiske værker (følgeretsvederlag). Bestemmelsen i
1.
pkt. omfatter eksemplarer af kunstværker, som er udført i ét eksemplar eller
i
et begrænset antal af ophavsmanden selv eller med dennes tilladelse.
Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke bygningsværker.
Stk. 2.
Følgeretsvederlag skal betales
ved alle videresalg, hvor der som sælgere, købere eller formidlere deltager
professionelle på kunstmarkedet, herunder auktionshuse, kunstgallerier og
kunsthandlere.
Pligten til at betale vederlag påhviler sælgeren eller formidleren. Der skal
kun betales vederlag, hvis salgsprisen overstiger 300 euro (ekskl. moms). Det
samlede vederlag kan ikke overstige 12.500 euro (ekskl. moms) pr. eksemplar.
Stk. 3.
Vederlaget beregnes som
1)
5 pct. af den del af
salgsprisen, der udgør indtil 50.000 euro (ekskl. moms),
2)
3 pct. af den del af
salgsprisen, der ligger mellem 50.000,01 og 200.000 euro (ekskl. moms),
3)
1 pct. af den del af
salgsprisen, der ligger mellem 200.000,01 og 350.000 euro (ekskl. moms),
4)
0,5 pct. af den del
af salgsprisen, der ligger mellem 350.000,01 og 500.000 euro (ekskl. moms),
og
5)
0,25 pct. af den del
af salgsprisen, der ligger over 500.000 euro (ekskl. moms).
Stk. 4.
Retten til vederlag består
indtil ophavsrettens udløb, jf. § 63. Retten er personlig og
uoverdragelig. Efter ophavsmandens død falder retten dog i
arv til ophavsmandens ægtefælle og livsarvinger. Efterlader ophavsmanden sig
ikke ægtefælle eller livsarvinger, tilfalder
vederlagsretten
den organisation, som er nævnt i stk. 5.
Stk. 5.
Følgeretsvederlag kan kun gøres
gældende af en organisation, som er godkendt af kulturministeren.
Organisationen forestår opkrævningen og foretager fordelingen til de
berettigede. Den berettigedes krav mod organisationen består, indtil 3 år er
forløbet fra udgangen af det år, i hvilket videresalget fandt sted.
Forældelsen
afbrydes ved skriftligt påkrav fra den berettigede.
Stk. 6.
Sælgere eller formidlere, jf.
stk. 2, 2. pkt., skal
1)
fremsende en årlig
opgørelse til organisationen pr. 1. juni over det foregående års salg af
kunstværker,
som omfattes af følgeretsordningen, jf. stk. 1 og 2, attesteret af en
statsautoriseret eller registreret revisor og
2)
efter anmodning fra
organisationen inden 4 uger fra modtagelse af anmodningen
fremsende
alle de oplysninger, der er nødvendige for at sikre betaling af vederlag, når
organisationen anmoder herom inden for 3 år efter videresalget.
Vederlag for eksemplarfremstilling til privat brug
§ 39.
Den, der erhvervsmæssigt
fremstiller eller indfører
lyd-
eller videobånd eller
andre indretninger, hvorpå lyd eller billeder kan optages, skal betale
vederlag
til ophavsmændene til de i stk. 2 nævnte værker.
Stk. 2.
Vederlaget skal betales for bånd
m.v., der er egnet til fremstilling af eksemplarer til privat brug, og kun
for
værker, som er udsendt i radio eller fjernsyn, eller som er udgivet på
fonogram, film, videogram eller lignende.
Stk. 3.
Administrationen og kontrollen,
herunder opkrævningen, udøves af en fællesorganisation, som repræsenterer en
væsentlig del af ophavsmænd, udøvende kunstnere og andre rettighedshavere,
herunder fremstillere af grammofonplader m.v. og fotografer, hvis værker,
præstationer m.v. anvendes i Danmark. Organisationen skal godkendes af
kulturministeren.
Ministeren kan forlange at få meddelt alle oplysninger om opkrævningen,
forvaltningen og fordelingen af vederlaget.
Stk. 4.
Organisationen fastsætter
retningslinjer for udbetalingen af vederlaget til de berettigede, så
fordelingen i videst muligt omfang sker i overensstemmelse med den kopiering,
som finder sted. En tredjedel af det årlige beløb til udbetaling skal dog
anvendes til støtte af formål, der er fælles for ophavsmændene m.fl. inden
for
de grupper, som repræsenteres af organisationen, jf. stk. 3.
§ 40.
Vederlaget
udgør for 2006 pr. minut spilletid for analoge lydbånd 0,0603 kr. og for
analoge videobånd 0,0839 kr.
Stk. 2.
Vederlaget
udgør for 2006 for digitale
lydmedier
1,88 kr. pr.
stk., for digitale billedmedier 3 kr. pr. stk. og for digitale
hukommelseskort 4,28 kr. pr. stk.
Stk. 3.
De i
stk. 1 og 2 nævnte vederlag reguleres fra 2007 årligt med
satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.
§ 41.
Virksomheder, der erhvervsmæssigt
fremstiller eller indfører
lyd-
eller videobånd, skal
anmeldes hos fællesorganisationen.
Stk. 2.
Organisationen udsteder et bevis
for anmeldelsen.
Stk. 3.
Anmeldte virksomheder er
berettigede til, uden at vederlaget er berigtiget, at indføre eller fra anden
anmeldt virksomhed at modtage
lyd-
eller videobånd,
der er vederlagspligtige efter § 39.
§ 42.
Vederlagsperioden er måneden.
Stk. 2.
Anmeldte virksomheder skal
opgøre det vederlagspligtige antal
lyd-
og videobånd,
der i perioden er udleveret fra virksomheden, samt disses spilletid.
Stk. 3.
Anmeldte virksomheder, der
udtager
lyd-
eller videobånd til brug i virksomheden,
skal medregne forbruget til udleveringen efter stk. 2.
Stk. 4.
Opgørelsen specificeres efter
retningslinjer, som fastsættes af kulturministeren efter forhandling med
fællesorganisationen. Kulturministeren kan endvidere efter forhandling med
fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med den i 1. pkt.
nævnte opgørelse.
Stk. 5.
Kulturministeren kan fastsætte
regler, der har til formål at forenkle ordningen med fradrag eller
tilbagebetaling af vederlag for
lyd-
og videobånd
m.v., der anvendes til professionelle formål, jf. § 43, stk. 1, nr.
3, og § 44, stk. 1, nr. 2.
Stk. 6.
Enhver, som videresælger
lyd-
og videobånd m.v., har pligt til efter anmodning fra
organisationen inden 4 uger at oplyse, hvem båndene m.v. er købt af.
§ 43.
I det vederlagspligtige antal
opgjort efter § 42, stk. 2, fradrages:
1)
Antallet af
lyd-
og videobånd, der er udleveret til en anden anmeldt
virksomhed efter § 41, stk. 3.
2)
Antallet af
lyd-
og videobånd, der er udført.
3)
Antallet af
lyd-
og videobånd, der vil blive anvendt til professionelle
formål, herunder undervisningsformål.
4)
Antallet af
lyd-
og videobånd, der vil blive anvendt til fremstilling
af optagelser til brug for
syns-
og
hørehandicappede.
5)
Antallet af
lyd-
eller videobånd, der vil blive anvendt til særlige
formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.
Stk. 2.
Kulturministeren kan efter
forhandling med fællesorganisationen fastsætte retningslinjer for kontrol med
fradrag efter stk. 1.
§ 44.
Vederlaget tilbagebetales ved
1)
erhvervsmæssig
udførsel af vederlagsberigtigede
lyd-
eller
videobånd,
2)
anvendelse af
vederlagsberigtigede
lyd-
eller videobånd til
professionelle formål, herunder undervisning,
3)
anvendelse af
vederlagsberigtigede
lyd-
eller videobånd til
fremstilling af optagelser, som anvendes af
syns-
eller
hørehandicappede, eller
4)
anvendelse af
vederlagsberigtigede
lyd-
eller videobånd til særlige
formål, som af kulturministeren er undtaget fra vederlaget.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter
efter forhandling med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for
vederlagsgodtgørelse efter stk. 1.
§ 45.
Anmeldte virksomheder skal føre
regnskab over fremstilling, indførsel og udlevering m.v. af vederlagspligtige
lyd-
og videobånd.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter
efter forhandling med fællesorganisationen de nærmere retningslinjer for de
anmeldte
virksomheders regnskabsførelse, herunder udstedelse af fakturaer m.v.
Stk. 3.
Anmeldte virksomheder skal
opbevare regnskabsmateriale i 5 år efter regnskabsårets udløb.
§ 46.
Anmeldte virksomheder skal efter
udløbet af hver vederlagsperiode og senest ved udgangen af den følgende måned
til fællesorganisationen angive mængden af udleverede
lyd-
og videokassettebånd og disses spilletid, jf. §§ 42 og 43. Virksomheden
skal senest samtidig med angivelsen indbetale vederlaget til organisationen.
Angivelsen skal underskrives af virksomhedens ledelse.
Fælles bestemmelser om tvangslicens
§ 47.
Kan der ikke opnås enighed om
størrelsen af vederlag i henhold til § 17, stk. 3, § 18,
stk. 1, § 51, stk. 2, og § 68, kan hver af parterne
forelægge spørgsmålet for et af kulturministeren nedsat nævn,
Ophavsretslicensnævnet. Nævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for
nævnets
virksomhed og kan herunder fastsætte bestemmelser om dækning af
omkostningerne
ved virksomheden.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om opkrævning af vederlag i henhold til § 17,
stk. 3,
§ 18, stk. 1, og § 68.
Stk. 3.
Såfremt brugeren af et værk i
henhold til § 68 ikke betaler det vederlag, der er fastsat ved parternes
aftale eller ved Ophavsretslicensnævnets afgørelse, kan det ved dom fastslås,
at den pågældende værksudnyttelse kun kan foretages med ophavsmandens
samtykke,
indtil betaling er sket.
§ 48.
Nægter en organisation, som er
godkendt efter § 50, stk. 3, eller et radio- eller
fjernsynsforetagende
uden rimelig grund at give samtykke til, at værker og udsendelser, som
udsendes
trådløst, samtidig og uændret videreudsendes over kabelanlæg eller trådløst,
eller tilbydes en sådan videreudsendelse på urimelige vilkår, kan
Ophavsretslicensnævnet på begæring meddele den fornødne tilladelse og
fastsætte
nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i § 50, stk. 1, 2. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Ophavsretslicensnævnets afgørelser efter 1. pkt. har
ikke bindende virkning for radio- og fjernsynsforetagender.
Stk. 2.
Nægter et radio- eller
fjernsynsforetagende efter § 69 at give samtykke til, at foretagendets
radio- eller fjernsynsudsendelser optages på en måde, som er omhandlet i
§ 13, stk. 1, 1. pkt., 2. led, eller § 17, stk. 4, eller
kan der ikke opnås enighed om vilkårene for en sådan optagelse, kan
Ophavsretslicensnævnet
på begæring af hver af parterne meddele den fornødne tilladelse og fastsætte
nærmere
vilkår herfor.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 2
finder kun anvendelse, hvis en organisation af ophavsmænd har indgået en
aftale, som omfattes af § 50, jf. § 13, stk. 1, 1. pkt., 2.
led,
eller § 17, stk. 4. Bestemmelsen i § 49 finder tilsvarende
anvendelse.
§ 49.
Vederlagskrav i henhold til
§ 17, stk. 3, § 18, stk. 1, og § 68 forældes efter 3
år fra udgangen af det år, i hvilket værksudnyttelsen fandt sted.
Stk. 2.
Såfremt vederlagskravet gøres
gældende af en organisation, gælder bestemmelsen i stk. 1 også for
ophavsmandens krav mod organisationen.
Stk. 3.
Forældelsen afbrydes ved
skriftligt påkrav.
Fælles bestemmelser om aftalelicens
§ 50.
Aftalelicens efter §§ 13, 14
og § 16 b, § 17, stk. 4, § 23, stk. 2, og
§§ 30,
30 a
og 35 kan påberåbes af brugere, der
har indgået en aftale om den pågældende værksudnyttelse med en organisation,
som omfatter en væsentlig del af ophavsmænd til en bestemt art af værker, der
anvendes i Danmark. Aftalelicensen giver brugeren ret til at udnytte andre
værker af samme art, selv om ophavsmændene til disse værker ikke
repræsenteres
af organisationen.
Stk. 2.
Aftalelicensen giver kun
brugeren ret til at benytte de ikke-repræsenterede ophavsmænds værker på den
måde og på de vilkår, som følger af den indgåede aftale med organisationen og
af de i stk. 1 nævnte bestemmelser.
Stk. 3.
Rettighedshaverorganisationer,
som indgår aftaler af den i stk. 1 nævnte karakter, skal godkendes af
kulturministeren. Der kan kun godkendes én organisation inden for hver
værksart. Ministeren kan bestemme, at en godkendt organisation på nærmere
angivne områder skal være en fællesorganisation, som omfatter flere
organisationer, der opfylder kravene efter stk. 1.
§ 51.
For værksudnyttelse i henhold til
§§ 13, 14 og 16 b, § 17, stk. 4, § 23, stk. 2, og
§§ 30,
30 a
og
35 skal de regler, som organisationen har fastsat med hensyn til fordelingen
af
vederlag mellem de af organisationen repræsenterede ophavsmænd, finde
tilsvarende anvendelse over for ikke-repræsenterede ophavsmænd.
Stk. 2.
Ikke-repræsenterede ophavsmænd
kan gøre krav på individuelt vederlag, selv om en sådan ret hverken fremgår
af
aftalen med brugeren eller af organisationens vederlagsregler. Størrelsen af
det individuelle vederlag kan fastsættes efter bestemmelsen i § 47,
stk. 1. Vederlagskravet kan kun rettes mod organisationen.
Stk. 3.
Vederlagskrav, som de i henhold
til § 50, stk. 3, godkendte organisationer ønsker at fremsætte i
forbindelse med værksudnyttelse efter § 35, skal fremsættes samtidig
over
for brugerne.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 49 finder
tilsvarende anvendelse på vederlagskrav i henhold til de i stk. 1 og 2
nævnte bestemmelser.
§ 52.
Hvis forhandlinger om indgåelse
af aftaler som nævnt i § 13, stk. 1, § 14, § 16 b,
§ 17, stk. 4, § 23, stk. 2, og § 30 a ikke fører til
noget resultat, kan hver af parterne kræve mægling.
Stk. 2.
Krav om mægling rettes til
kulturministeren. Kravet kan fremsættes, når en af parterne har afbrudt
forhandlingerne eller afvist et ønske om forhandlinger, eller når
forhandlingerne ikke synes at ville føre til noget resultat.
Stk. 3.
Mæglingen foretages af en
forligsmand, der udpeges af kulturministeren. Forligsforhandlingerne skal
baseres på parternes eventuelle løsningsforslag. Forligsmanden kan foreslå
parterne at lade tvisten afgøre ved voldgift og kan medvirke ved udpegningen
af
voldgiftsmænd.
Stk. 4.
Forligsmanden kan fremsætte
forslag til tvistens løsning og kan kræve, at et sådant forslag forelægges
parternes kompetente organer til vedtagelse eller forkastelse inden en af
forligsmanden fastsat frist. Forligsmanden underretter kulturministeren om
mæglingens udfald.
Stk. 5.
Forligsmanden kan bestemme, at
aftaler skal forblive i kraft, selv om aftaleperioden er udløbet eller vil
udløbe under forhandlingerne. Aftalen kan dog ikke forlænges i mere end to
uger
efter, at parterne har taget stilling til et endeligt mæglingsforslag eller
forslag til voldgiftsbehandling, eller efter at forligsmanden har meddelt, at
der ikke er basis for at fremsætte sådanne forslag.
Stk. 6.
Den, der er eller har været
forligsmand, må ikke ubeføjet røbe eller udnytte, hvad denne har fået
kendskab
til som forligsmand.
Stk. 7.
Kulturministeren kan fastsætte
nærmere regler om dækning af omkostningerne ved forligsmandens virksomhed.
Kapitel 5
Andre rettigheder
Udøvende kunstnere
§ 65.
En udøvende kunstners fremførelse
af et litterært eller kunstnerisk værk må ikke uden kunstnerens samtykke
1)
optages på bånd, film
eller anden indretning, der kan gengive den, eller
2)
gøres tilgængelig for
almenheden.
Stk. 2.
Er fremførelsen optaget som
anført i stk. 1, nr. 1, må den ikke uden den udøvende kunstners samtykke
eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden, før 50 år er forløbet
efter
udgangen af det år, da fremførelsen fandt sted. Hvis en optagelse af en
fremførelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer
beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den
første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket
tidspunkt
der er det første.
Stk. 3.
En aftale mellem en udøvende
kunstner og en filmproducent om at medvirke ved indspilningen af en film
indebærer,
at den udøvende kunstner i mangel af modstående aftale formodes at have
overdraget sin ret til udlejning af filmen til producenten.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 2,
stk. 2-4, §§ 3, 7, 11 og
11 a,
§ 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1,
og
stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og
16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4,
§ 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22,
25, 27, 28,
30 a,
31, 34, 35, 39-47, 49-57,
58 a,
61 og 62 finder tilsvarende anvendelse på udøvende kunstneres fremførelser og
optagelser heraf.
Fremstillere af
lydoptagelser
§ 66.
Lydoptagelser
må ikke uden fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for
almenheden, før 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen
fandt
sted. Hvis en
lydoptagelse
udgives inden for dette
tidsrum, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af
det
år, hvor den første udgivelse fandt sted. Hvis en
lydoptagelse
ikke udgives, men på anden måde offentliggøres inden for den i 1. pkt. nævnte
periode, varer beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af
det
år, hvor offentliggørelsen fandt sted.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 2,
stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, § 11
a,
§ 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 1,
og
stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og
16 a, § 17, stk. 1, 2 og 4,
§ 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 21, 22,
25, 27, 28,
30 a,
31, 34, 39-47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på
lydoptagelser.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1 må
lydoptagelser, som udsendes trådløst i
radio eller fjernsyn, videreudsendes over kabelanlæg og videreudsendes til
almenheden ved hjælp af radioanlæg, når dette sker uden ændringer og samtidig
med, at udsendelsen finder sted.
Fremstillere af billedoptagelser
§ 67.
Billedoptagelser må ikke uden
fremstillerens samtykke eftergøres eller gøres tilgængelige for almenheden,
før
50 år er forløbet efter udgangen af det år, da optagelsen fandt sted. Hvis en
billedoptagelse udgives eller offentliggøres inden for dette tidsrum, varer
beskyttelsen dog, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor den
første udgivelse eller offentliggørelse fandt sted, alt efter hvilket
tidspunkt
der er det første.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 2,
stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, § 11
a,
§ 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2,
og
stk. 5, 1. pkt., §§ 13, 15, 16 og
16 a, § 17, stk. 1 og 4,
§ 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, og §§ 22, 25,
27, 28,
30 a, 31,
32, 34, 39-47 og 49-52 finder tilsvarende anvendelse på billedoptagelser.
Stk. 3.
Uanset bestemmelsen i
stk. 1 må billedoptagelser, som udsendes trådløst i fjernsyn,
videreudsendes
over kabelanlæg og videreudsendes til almenheden ved hjælp af radioanlæg, når
dette sker uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen finder sted.
Vederlag for brug af
lydoptagelser
i radio og fjernsyn m.v.
§ 68.
Uanset bestemmelserne i
§ 65, stk. 2, og § 66, stk. 1, må udgivne
lydoptagelser
anvendes til radio‑ og fjernsynsudsendelse
og til andre offentlige fremførelser. Bestemmelsen i 1. pkt. finder ikke
anvendelse på offentlig fremførelse i form af
tilrådighedsstillelse
af udgivne
lydoptagelser
på en sådan måde, at
almenheden får adgang til dem på et individuelt valgt sted og tidspunkt, jf.
§ 2, stk. 4, nr. 1, 2. led.
Stk. 2.
De udøvende kunstnere og
fremstillerne af
lydoptagelser
har krav på vederlag.
Vederlagskravet kan kun gøres gældende gennem en af kulturministeren godkendt
fællesorganisation, som omfatter såvel udøvende kunstnere som fremstillere af
lydoptagelser.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og
2 gælder ikke for udsendelse i fjernsyn og andre offentlige fremførelser af
filmværker, såfremt lyd og billede udsendes eller fremføres samtidigt.
Radio- og fjernsynsforetagender
§ 69.
En radio- eller
fjernsynsudsendelse må ikke uden radio- eller fjernsynsforetagendets samtykke
udsendes af andre eller på anden måde fremføres offentligt. Udsendelsen må
heller ikke uden samtykke affotograferes eller optages på bånd, film eller
anden indretning, der kan gengive den.
Stk. 2.
Er en udsendelse affotograferet
eller optaget som anført i stk. 1, må den ikke uden foretagendets
samtykke
eftergøres eller gøres tilgængelig for almenheden før 50 år er forløbet efter
udgangen
af det år, da udsendelsen fandt sted.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 2,
stk. 2-4, § 7, stk. 1, § 11, stk. 2 og 3, § 11
a,
§ 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, stk. 3, stk. 4, nr. 2,
og
stk. 5, 1. pkt., §§ 15-
16 a,
§ 17, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 21, 22 og
25,
§ 27, stk. 1 og 3, og §§ 28, 31, 32 og 39-46 finder
tilsvarende
anvendelse på radio- og fjernsynsudsendelser.
Fremstillere af fotografiske billeder
§ 70.
Den, som fremstiller et
fotografisk billede (fotografen), har eneret til at råde over billedet ved at
fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2.
Retten til et fotografisk
billede varer, indtil 50 år er forløbet efter udgangen af det år, da billedet
blev fremstillet.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 2,
stk. 2-4, §§ 3, 7, 9, 11 og
11
a, § 12, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og
stk. 3, §§ 13-16 b, § 17, stk. 1 og 4, § 18,
stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2, §§ 20, 21 og 23,
§ 24,
stk. 1 og 2, og §§ 25, 27, 28, 30-31, 34, 35, 39-47, 49-58 og 60-62
finder tilsvarende anvendelse på fotografiske billeder. Er et fotografisk
billede genstand for ophavsret efter § 1, kan denne også gøres gældende.
Fremstillere af kataloger m.v.
§ 71.
Den, som fremstiller et katalog,
en tabel, en database eller lignende, hvori et større antal oplysninger er
sammenstillet, eller som er resultatet af en væsentlig investering, har
eneret
til at råde over det pågældende arbejde som helhed eller en væsentlig del
deraf
ved at fremstille eksemplarer af det og ved at gøre det tilgængeligt for
almenheden.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1
finder tilsvarende anvendelse på en eksemplarfremstilling eller
tilgængeliggørelse
for almenheden af uvæsentlige dele af
indholdet af et katalog, en tabel, en database eller lignende, som foretages
gentagne gange og systematisk, såfremt de nævnte handlinger kan sidestilles
med
handlinger, der strider mod en normal udnyttelse af de pågældende arbejder,
eller som skader fremstillerens legitime interesser urimeligt.
Stk. 3.
Er arbejder af den i stk. 1
nævnte art eller dele deraf genstand for ophavsret eller anden beskyttelse,
kan
denne også gøres gældende.
Stk. 4.
Beskyttelsen efter stk. 1
varer indtil 15 år er forløbet efter udgangen af det år, hvor arbejdet blev
fremstillet. Hvis et arbejde af den nævnte art gøres tilgængeligt for
almenheden inden for dette tidsrum, varer beskyttelsen dog indtil 15 år er
forløbet
efter udgangen af det år, hvor arbejdet første gang blev gjort tilgængeligt
for
almenheden.
Stk. 5.
Bestemmelserne i § 2,
stk. 2-4, §§ 6-9, § 11, stk. 2 og 3, § 12,
stk. 1, stk. 2, nr. 4, stk. 4, nr. 3, og stk. 5, 2. pkt.,
§§ 13-17, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1 og 2,
§§ 20-22,
25,
27, 28, 30-32, 34 og 35,
§ 36,
stk. 2 og 3, § 47 og §§ 49-52 finder tilsvarende anvendelse på
de kataloger, tabeller, databaser m.v., der er nævnt i stk. 1.
Stk. 6.
Aftalevilkår, der udvider
fremstillerens ret efter stk. 1 til et offentliggjort arbejde, er
ugyldige.
Pressemeddelelser
§ 72.
Pressemeddelelser, som efter
aftale leveres fra udenlandske nyhedsbureauer eller fra korrespondenter i
udlandet, må ikke uden modtagerens samtykke gøres tilgængelige for almenheden
gennem presse, radio eller på anden lignende måde før 12 timer efter, at de
er
blevet offentliggjort i Danmark.
Kapitel 9
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 89.
Loven træder i kraft den 1. juli
1995.
Stk. 2.
Samtidig ophæves
1)
lov om ophavsretten
til litterære og kunstneriske værker, jf. lovbekendtgørelse nr. 1170 af 21.
december 1994, og
2)
lov om retten til
fotografiske billeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 8. september 1993.
§ 90.
Loven gælder også for værker og
frembringelser m.v., som er frembragt før lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for
udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet
før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af værker eller frembringelser m.v. kan
fortsat spredes til almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er
fremstillet på et tidspunkt, da en sådan spredning eller visning var tilladt.
Bestemmelserne i § 19, stk. 2 og 3, skal dog altid finde anvendelse
på udlejning og udlån, som foretages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Hvis
beskyttelsestiden
for et værk eller en frembringelse m.v. ved anvendelse af de nye bestemmelser
bliver kortere, end den ville have været efter de hidtil gældende
bestemmelser,
anvendes de hidtil gældende bestemmelser. Bestemmelsen i § 63,
stk. 4, skal dog altid finde anvendelse.
§ 91.
Bestemmelserne i §§ 54, 55,
56 og 58 finder ikke anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1. juli
1995.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 65,
stk. 3, finder også anvendelse på aftaler, der er indgået før den 1.
juli
1995.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 30,
stk. 5, og § 87, stk. 2, finder ikke anvendelse på aftaler,
som
er indgået før den 1. januar 1995, førend den 1. januar 2000.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 59 gælder
ikke for edb-programmer, der er frembragt før den 1. januar 1993.
Stk. 5.
Bestemmelsen i § 70 finder
ikke anvendelse på fotografiske billeder, der er fremstillet før den 1.
januar
1970.
§ 92.
De i henhold til ældre lovgivning
givne særlige privilegier og forbud forbliver i kraft.
§ 93.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske eller
grønlandske
forhold tilsiger.
Lov nr. 295 af 24. april 1996 om ændring af ophavsretsloven
(Ophævelse af revisionsbestemmelse) indeholder ingen
ikrafttrædelsesbestemmelse.
Lov nr. 1207 af 27. december 1996 om ændring af
ophavsretsloven og om ophævelse af lov om Den Kulturelle fond og om visse
bevillinger på ophavsretsområdet (Eksemplarfremstilling m.v. til fordel for
handicappede,
kabelviderespredning
af radio- og
fjernsynsudsendelser,
uoverdrageligt
vederlagskrav
ved udlejning af videogrammer og fonogrammer m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser
m.v.:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 1997. § 1, nr. 2, 4, 5, 7, 10, 12, 13, 15, 16, 23, 24, 26 og 27,
dog først den 1. januar 1998. § 50, stk. 4, i lov om ophavsret, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, træder i kraft den 1. januar 1997.
Stk. 2.
Den 1. januar 1997 ophæves lov
nr. 409 af 13. juni 1990 om Den Kulturelle Fond og om visse bevillinger på
ophavsretsområdet.
Stk. 3.
Nægter organisationer, der
repræsenterer de i lov om ophavsret §§ 1, 65, 70 og 71 nævnte
rettighedshavere, uden rimelig grund at give samtykke til, at værker,
fremførelser og frembringelser, som indgår i udsendelser i radio eller
fjernsyn
af den i lov om ophavsret § 35, stk. 5, nævnte karakter, samtidig
og
uændret videreudsendes over kabelanlæg, eller tilbydes en sådan
videreudsendelse
på urimelige vilkår, kan det i lov om ophavsret § 48, stk. 1,
omtalte
nævn (Ophavsretslicensnævnet) på begæring for året 1997 meddele den fornødne
tilladelse og fastsætte de nærmere vilkår herfor. Bestemmelsen i lov om
ophavsret § 50, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Bestemmelserne i § 1, nr.
19 og 21, finder anvendelse på aftaler indgået efter den 19. november 1992.
For
aftaler indgået før den 1. juli 1994 finder bestemmelserne i § 1, nr. 19
og 21, dog kun anvendelse, såfremt ophavsmænd eller udøvende kunstnere eller
repræsentanter for disse inden den 1. januar 1997 over for producenten har
fremsat krav herom.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 407 af 26. juni 1998 om ændring af ophavsretsloven
(Databaser, digital eksemplarfremstilling til undervisningsbrug m.v.,
gengivelse af kunstværker m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser
m.v.:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli
1998.
Stk. 2.
Loven gælder også for værker og
frembringelser, som er frembragt før lovens ikrafttræden. Et katalog, en
tabel,
en database eller lignende, der er fremstillet senest 15 år før den 1. januar
1998, er beskyttet efter ophavsretslovens § 71, som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 12, indtil den 1. januar 2013.
Stk. 3.
Loven gælder ikke for
udnyttelseshandlinger, der er afsluttet, eller rettigheder, der er erhvervet,
før lovens ikrafttræden. Eksemplarer af arbejder fremstillet efter
ophavsretslovens § 71 i sin hidtidige affattelse kan fortsat spredes til
almenheden og vises offentligt, hvis de lovligt er fremstillet på et
tidspunkt,
da en sådan spredning eller visning var tilladt. Bestemmelserne i § 19,
stk. 2, skal dog altid finde anvendelse på udlejning af sådanne
arbejder,
som foretages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Er der før lovens ikrafttræden
påbegyndt en eksemplarfremstilling eller foretaget væsentlige forberedelser
til
at fremstille eksemplarer af de frembringelser, der er nævnt i
ophavsretslovens
§ 71 i sin hidtidige affattelse, kan eksemplarfremstilling i nødvendig
og
sædvanlig udstrækning afsluttes inden for de planlagte rammer, dog senest den
1. januar år 2000. Eksemplarer, som fremstilles på grundlag af bestemmelsen i
1. pkt., kan spredes til almenheden og vises offentligt. Bestemmelsen i
stk. 3, 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 472 af 7. juni 2001 om ændring af ophavsretsloven
(Digital eksemplarfremstilling til personlig brug, aftalelicens m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
For aftaler indgået før lovens
ikrafttræden finder de hidtil gældende bestemmelser i ophavsretslovens
§ 50, jf. §§ 13 og 14, § 17, stk. 5, § 23,
stk. 2, og §§ 30 og 35 fortsat anvendelse.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kgl. anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med
de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1051 af 17. december 2002 om ændring af
ophavsretsloven (Gennemførelse af
infosoc-direktivet,
nye aftalelicenser m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser
m.v.:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 22.
december 2002.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 1, nr. 35,
finder ikke anvendelse på
lydoptagelser, hvor
beskyttelsestiden
er udløbet ved lovens ikrafttræden.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som
de
særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 997 af 9. december 2003 om ændring af
ophavsretsloven (Revision af blankbåndsordningen, kopiering til privat brug
m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan
ved kgl. anordning sættes helt eller delvist i kraft for Færøerne og Grønland
med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 352 af 19. maj 2004 om ændring af straffeloven,
retsplejeloven, markedsføringsloven og ophavsretsloven (
It-kriminalitet
m.v.),
indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli 2004.
§ 6
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Grønland
og Færøerne.
Stk. 2.
(Udeladt)
Stk. 3.
Lovens § 4 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne eller Grønland med de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1440 af 22. december 2004 om ændring af
ophavsretsloven (arkiver, biblioteker og museer samt
syns-
og
læsehandicappede
m.v.), indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2.
Anordning
nr. 1213 af 17. december 2002, som ændret ved anordning nr. 159 af 17. marts
2004, forbliver i kraft, indtil den afløses eller ændres af regler udstedt i
medfør af ophavsretslovens § 88 som affattet ved denne lovs § 1,
nr.
25.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 876 af 28. november 1997 ophæves.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland
med de afvigelser, som den særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1402 af 21. december 2005 om ændring af
ophavsretsloven (Følgeretsvederlag) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1.
januar 2006.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på
aftaler om videresalg, som indgås den 1. januar 2006 eller senere.
Stk. 3.
For så vidt angår aftaler om
videresalg, som er indgået før den 1. januar 2006, finder de hidtil gældende
regler anvendelse.
Stk. 4.
Bekendtgørelse nr. 274 af 18.
april 1996 om beregning af følgeretsvederlag ved erhvervsmæssigt videresalg
af
kunstværker ophæves.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved
kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland
med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1430 af 21. december 2005 om ændring af patentloven,
ophavsretsloven med flere love (Implementering af EU-direktiv 2004/48/2004 om
håndhævelse af intellektuelle rettigheder)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 2006.
§ 9
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.
Stk. 2.
§§ 1-3
og § 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske
forhold tilsiger.
Stk. 3.
§ 6
kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med
de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 569 af 9. juni 2006 om ændring af ophavsretsloven
(Tekniske foranstaltninger og revision af blankbåndsordningen) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse m.v.:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, men kan
ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold
tilsiger.