Oversigt (indholdsfortegnelse)

Bilag 1

Den fulde tekst

Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 9. juni 2008

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, selskabsskatteloven og forskellige andre love

(Konvertible obligationer, leasingbiler, skattemæssig selskabskvalifikation m.v.)

[af skatteministeren (Kristian Jensen)]

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 10 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 15. april 2008 og var til 1. behandling den 13. maj 2008. Lovfor-slaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Dispensation fra bestemmelsen i Folketingets forretningsorden § 8 a, stk. 2

Udvalget indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i § 8 a, stk. 2, i Folketingets forretningsorden, hvorefter der skal gå mindst 2 dage fra omdeling af betænkningen til lovforslaget kommer til 2. behandling i Tinget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høring

Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen. Den 8. maj 2008 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget to skriftlige henvendelser fra Biogen Idec og DI, som skatteministeren har kommenteret over for udvalget.

Samråd

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til skatteministeren til mundtlig besvarelse, som denne har besvaret i et samråd den 30. maj 2008. Skatteministeren sendte den 30. maj 2008 det talepapir, der lå til grund for besvarelsen, til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 23 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

1) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 2 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse på selskaber som nævnt i § 2 C, der har hjemsted i udlandet, i Grønland eller på Færøerne.«

[Udenlandske kommanditselskaber og andre transparente enheder omfattes ikke af bestemmelserne om begrænset skattepligt]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

2) I det under nr. 3 foreslåede § 2 C, stk. 1, ændres »Indregistrerede« til: »Registreringspligtige« og »indregistreret« til: »registreringspligtige«.

[Det tydeliggøres, at det er tilstrækkeligt, at filialen eller den transparente enhed er registreringspligtig]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

3) I det under nr. 3 foreslåede § 2 C, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »enheden«: »henholdsvis filialen«.

[Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

4) De under nr. 3 foreslåede § 2 C, stk. 3-5, affattes således:

»Stk. 3. Deltagerne anses ikke for at have afstået aktiverne og passiverne i den transparente enhed eller filialen på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1. Aktiver og passiver, der ikke længere er omfattet af dansk beskatning, anses for afstået af deltagerne til handelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.

Stk. 4. Aktiver og passiver behandles ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskabet, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af en eller flere deltagere. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. Eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget, anses for foretaget af selskabet. § 4 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på afskrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede aktivet. Selskabet anses uanset 1. pkt. for at have erhvervet fordringer henholdsvis påtaget gæld til kursværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne er fysiske personer, der ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse eller indfrielse på dette tidspunkt. Aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som led i næring, behandles ved opgørelsen af selskabets indkomst, som om de var erhvervet af dette selskab som led i næring. Selskabet anses dog for at have erhvervet disse næringsaktiver til handelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afståelse af aktiverne på dette tidspunkt. Har en eller flere af deltagerne medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer, behandles værdipapirerne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om disse fortjenester og tab var medregnet hos selskabet. Ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2, skal udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabet. Selskabet succederer i deltagernes fremførsels­berettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavance­beskatnings­lovens § 6, stk. 4, når underskuddene og tabene er lidt som led i den transparente enheds eller filialens virksomhed.

Stk. 5. Afståelse af ejerandele i selskabet omfattes af aktieavance­beskat­nings­loven. Ejerandelene anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af deltagerens andel af aktiverne og passiverne på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.«

[Det foreslås, at der ikke sker afståelsesbeskatning, når en filial eller en transparent enhed omkvalificeres til selskabsbeskatning efter den foreslåede § 2 C i selskabsskatteloven]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

5) I det under nr. 3 foreslåede § 2 C indsættes som stk. 8 og 9:

»Stk. 8. Ved bedømmelsen af transparente enheders og filialers direkte ejere anses udenlandske transparente enheder og filialer ikke for at være selvstændige skattesubjekter, selv om de opfylder betingelserne i stk. 1, hvis de ikke anses for selvstændige skattesubjekter i deres hjemland.

Stk. 9. Stk. 1-8 finder ikke anvendelse på kollektive investeringsenheder (venturefonde), der alene investerer i aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven med henblik på helt eller delvis at erhverve aktieselskaber og anpartsselskaber med henblik på at deltage i ledelsen og driften af disse. Det er en forudsætning, at følgende betingelser er opfyldt:

1) Venturefonden må ud over investeringstilsagn fra investorerne og ubehæftede kontant indestående i pengeinstitutter alene besidde aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Indeståender i et pengeinstitut kan være placeret på en spærret konto som sikkerhed mod købers eventuelle garantikrav i forbindelse med venturefondens salg af selskaber.

2) Der må alene direkte eller indirekte investeres i selskaber, der alene eller sammen med eventuelle koncernforbundne selskaber, jf. skattekontrollovens § 3 B, har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr.

3) Ingen af deltagerne må eje mere end 50 pct. af kapitalen eller besidde mere end 50 pct. af stemmerne i venturefonden. Kon­cern­for­bund­ne og nærstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.«

4) Venturefonden skal have mindst 8 deltagere. Kon­cern­for­bund­ne og nærstående deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.«

[Der foreslås en justering af, hvordan udenlandske transparente enheder og filialer skal bedømmes i forhold til begrebet »direkte ejere« samt en undtagelse for venturefonde]

Til § 5

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

6) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 3 C, stk. 9, indsættes efter virksomhedsomdannelse: , en ændring af skattemæssig kvalifikation efter selskabsskattelovens §§ 2 A eller 2 C«

[Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 2, nr. 3]

Til § 6

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

7) I det under nr. 1 foreslåede § 1, stk. 1., 3. pkt., ændres »Det« til: »1. pkt.«.

[Der er tale om en tydeliggørelse af den foreslåede bestemmelse]

Til § 8

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

8) I stk. 2 ændres »§ 2, nr. 1 og 3,« til: »§ 2, nr. 1, 01 og 3, § 5, nr. 01,«.

[Ikrafttrædelsesbestemmelser for ændringsforslag nr. 1 og 6]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

9) I stk. 2 indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Hvis deltagerne ikke har sammenfaldende indkomstår, får bestemmelserne virkning, når den første deltager påbegynder et nyt indkomstår.«

[Det tilføjes i ikrafttrædelsesbestemmelsen til selskabsskattelovens § 2 C, hvordan den skal håndteres, hvis der er flere ejere af den transparente enhed eller filialen]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

10) I stk. 3 indsættes efter »§ 5«: », nr. 1,«.

[Der er tale om en konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det har ikke været tanken, at udenlandske kommanditselskaber m.v. med f.eks. et fast driftssted i Danmark skulle være begrænset skattepligtig af det faste driftssted som følge af den foreslåede § 2 C i selskabsskatteloven.

Dette foreslås præciseret med ændringsforslaget. Den begrænsede skattepligt efter selskabsskattelovens § 2 skal således ikke omfatte udenlandske enheder, der ville være omfattet af den foreslåede § 2 C, hvis enheden havde hjemsted i Danmark.

Til nr. 2

Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen, således at det blot er en forudsætning, at filialerne m.v. er registreringspligtige. Det præciseres således, at anvendelse af bestemmelsen ikke vil kunne undgås ved – i strid med loven – at undlade registrering af filialen m.v.

Til nr. 3

Der er tale om en tydeliggørelse af bestemmelsen.

Til nr. 4

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Til stk. 3.

I det fremsatte lovforslag er det foreslået, at deltagerne anses for at have afstået aktiver og passiver, hvis en transparent enhed eller en filial kvalificeres som et selskab efter § 2 C. Dette medfører bl.a., at hvis et kommanditselskab inden omkvalificeringen havde et fast driftssted i Danmark, vil deltagerne blive beskattet af de urealiserede fortjenester på aktiverne i det faste driftssted.

Dette kan være en uforholdsmæssig stor byrde for en række transparente enheder og filialer, der har haft fast driftssted i Danmark – og som således ikke er det primære sigte for lovforslaget. Det primære sigte med lovforslaget er de tilfælde, hvor der netop ikke er et fast driftssted i Danmark.

Det foreslås derfor, at lovforslaget justeres, således at deltagerne som udgangspunkt ikke anses for at have afstået aktiverne og passiverne i den transparente enhed eller filialen på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.

Deltagerne anses dog for at have afstået de aktiver og passiver, der efter omkvalificeringen ikke længere er omfattet af dansk beskatning. Disse aktiver og passiver anses for afstået af deltagerne til handelsværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1. Der kan eksempelvis være tale om fast ejendom i udlandet, når en af deltagerne er en fysisk person hjemmehørende i Danmark. Den faste ejendom vil ikke være omfattet af dansk beskatning, medmindre selskabet/koncernen har valgt eller vælger international sambeskatning.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Til stk. 4

Det foreslås, at aktiver og passiver ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for selskabet behandles, som om de var anskaffet på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af deltagerne, og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af deltagerne.

Hvis der er flere deltagere, der har forskellige anskaffelsessummer, vil anskaffelsessummen skulle opgøres forholdsmæssigt. Tilsvarende vil der skulle foretages en opdeling af anskaffelsestidspunkterne.

Eksempel: Et kommanditselskab har tre ejere A, B og C, der ejer henholdsvis 51 pct., 45 pct. og 4 pct. Kommanditselskabet er oprindeligt stiftet af A og C, mens B efterfølgende har erhvervet sin ejerandel fra A i 2007. Et aktiv er erhvervet af A og C for 100.000 kr. i 2005. I 2007 havde aktivet en værdi på 150.000 kr. Selskabet succederer i deltagernes anskaffelsessummer, dvs. 55 pct. af 100.000 kr. plus 45 pct. af 150.000 kr., hvilket giver 122.500 kr. Anskaffelsestidspunktet sættes til 2005, hvor kommanditselskabet bestående af A og C erhvervede aktivet, for så vidt angår 55 pct. af aktivet, mens de resterende 45 pct. af aktivet anses for anskaffet i 2007.

Herudover foreslås det, at der ikke fastsættes nogen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle rettigheder som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af en eller flere deltagere.

Det foreslås tillige, at fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen højst kan medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. Det bemærkes, at tidspunktet for inddragelsen under dansk beskatning kan variere, hvis kommanditselskabet f.eks. både har danske og udenlandske ejere (og aktiverne ikke var tilknyttet et fast driftssted) – i givet fald må der foretages en forholdsmæssig opgørelse.

Det foreslås endvidere, at eventuelle skattemæssige afskrivninger og nedskrivninger, som deltagerne har foretaget, anses for foretaget af selskabet. Igen vil der skulle foretages en forholdsmæssig opgørelse, hvis der er flere deltagere, som har foretaget forskellige afskrivninger.

Eksempel: Et kommanditselskab har tre ejere A, B og C, der ejer henholdsvis 51 pct., 45 pct. og 4 pct. A har nedskrevet et aktiv til en værdi på 100.000 kr., B har nedskrevet det til 95.000 kr., mens C har nedskrevet det til 105.000 kr. Selskabet skal herefter anse aktivet for nedskrevet til en værdi på 97.950 kr. (51 pct. af 100.000 kr. plus 45 pct. af 95.000 kr. plus 4 pct. af 105.000 kr.).

Ved beregningen af afskrivningsgrundlaget finder § 4 A, stk. 2 og 3, tilsvarende anvendelse på afskrivningsberettigede aktiver, i det omfang de ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, idet de ved denne anvendelse anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor de enkelte deltagere anskaffede aktivet. Deltagere skal dermed anses for at have afskrevet deres del af aktivet maksimalt efter danske regler siden anskaffelsen af aktivet, når deltagerens andel af aktivet hidtil ikke har været omfattet af dansk beskatning.

Det foreslås, at selskabet anses for at have erhvervet sig fordringer henholdsvis påtaget sig gæld til kursværdien på tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1, i det omfang deltagerne er fysiske personer, der ikke ville være blevet beskattet henholdsvis have haft fradrag ved afhændelse eller indfrielse på dette tidspunkt.

Endvidere foreslås det, at aktiver, der for en eller flere af deltagerne er erhvervet som led i næring, ved opgørelsen af selskabets indkomst behandles, som om de var erhvervet af dette selskab som led i næring.

Det er dog ikke tanken, at fortjenester og tab, der ville have været skattefrie for enkelte af deltagerne, idet de ikke har erhvervet aktiver som led i næring, skal beskattes henholdsvis være fradragsberettigede hos selskabet. Det foreslås derfor, at urealiserede fortjenester og tab på tidspunktet for omkvalificeringen kun skal medregnes henholdsvis fradrages, i det omfang deltagerne på tidspunktet for omkvalificeringen var skattepligtige ved afståelse af aktivet.

Eksempel: Et kommanditselskab ejer aktier, som er erhvervet for mere end tre år siden, og som er tilknyttet deltagernes faste driftssteder i Danmark. Alle deltagerne er selskaber. Den ene af deltagerne anses for at have erhvervet aktierne som led i næring, mens de øvrige deltagere ikke anses for at have erhvervet aktierne som led i næring. Selskabet skal anses for at have erhvervet aktierne som led i næring. Ved opgørelsen af en eventuel senere avance skal anskaffelsessummen justeres for den andel af aktierne, der svarer til de øvrige deltageres andel på tidspunktet for omkvalificeringen. Denne del af aktierne skal anses for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for omkvalificeringen.

Det foreslås, at hvis en eller flere af deltagerne har medregnet urealiseret fortjeneste og tab på værdipapirer (dvs. anvendt lagerprincippet), behandles værdipapirerne ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst, som om disse fortjenester og tab var medregnet hos selskabet.

Det foreslås tillige, at udbytte m.v., der er modtaget af deltagerne, anses for modtaget af selskabet ved opgørelsen af tab som omhandlet i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 17, stk. 2.

Endelig foreslås det, at selskabet succederer i deltagernes fremførselsberettigede underskud, jf. ligningslovens § 15, og uudnyttede fradragsberettigede tab fra tidligere indkomstår, jf. aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, og § 9 A, stk. 3, kursgevinstlovens § 31, stk. 3, og ejendomsavance­beskatningslovens § 6, stk. 4. Dette gælder dog alene underskud og tab, der er lidt af deltagerne som led i den transparente enheds henholdsvis filialens virksomhed. Selskabet kan således ikke succedere i deltagernes sær­underskud og særtab.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Til stk. 5

Det foreslås ligesom i det fremsatte lovforslag, at afståelse af ejerandele i selskabet omfattes af aktieavance­beskat­nings­loven.

Det er derimod nyt, at ejerandelen skal anses for erhvervet for et beløb, der svarer til den skattemæssige værdi af deltagerens andel af aktiverne og passiverne. Dette skal ses i sammenhæng med ændringerne af § 2 C, stk. 3 og 4. Som anskaffelsestidspunkt anvendes tidspunktet for kvalificeringen efter stk. 1.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Provenumæssige konsekvenser

Isoleret set medfører ændringsforslaget bortfald af lovforslagets fremrykning af skattebetalingen vedrørende urealiserede fortjenester på aktiver i faste driftssteder i forbindelse med en omkvalificering efter § 2 C. Der er ikke holdepunkter for at skønne over størrelsen af provenubevægelserne, men de skønnes at være begrænsede.

Til nr. 5

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Til stk. 8

Det foreslås, at det slås fast, at ved bedømmelsen af, hvem der er danske filialers og transparente enheders direkte ejere i § 2 C, stk. 1, skal udenlandske kommanditselskaber m.v. ikke anses for at være selskaber, hvis disse i deres hjemland anses for at være transparente enheder, selv om de udenlandske kommanditselskaber m.v. opfylder betingelserne i § 2 C.

Eksempel: Et moderselskab hjemmehørende i USA ejer hovedparten af et engelsk kommanditselskab, som igen ejer hovedparten af et dansk kommanditselskab. Der er ikke valgt international sambeskatning. Det engelske kommanditselskab betragtes efter engelske regler som en transparent enhed. Det amerikanske moderselskab har valgt, at såvel det engelske som det danske kommanditselskab skal anses for at være selvstændige skattesubjekter efter amerikanske regler. I dette tilfælde anses det amerikanske moderselskab for at være den direkte ejer af hovedparten af det danske kommanditselskab. Den foreslåede § 2 C finder anvendelse, og det danske kommanditselskab skal anses for at være et selvstændigt skattesubjekt.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Til stk. 9

Det er blevet påpeget, at den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 C kan påvirke venturefondsinvesteringerne i Danmark negativt, idet bestemmelsen bl.a. kan skabe usikkerhed om den skattemæssige kvalifikation af danske venturefonde. Usikkerheden skyldes, at kvalifikationen afhænger af, hvor flertallet af de direkte ejere er hjemmehørende. Usikkerheden kan medføre, at såvel danske som udenlandske investorer vil blive mere tilbageholdende med at investere i venturefonde.

Regeringen ønsker at fremme finansiering af opstart og vækst i innovative små og mellemstore virksomheder. Der bør derfor ikke skabes tvivl om rammebetingelserne for venturefonde, der tiltrækker risikovillig kapital til disse små og mellemstore virksomheder. Et veludviklet marked for risikovillig venturekapital er vigtigt for at udvikle flere vækstiværksættere i Danmark. Analyser viser, at jo større kapitalgrundlag en nystartet virksomhed har, jo større er chancen for, at virksomheden hurtigt bliver en vækstvirksomhed.

Det foreslås derfor, at der laves en undtagelse for venturefonde.

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse tager udgangspunkt i § 2, stk. 3, i lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt andre kollektive investeringsordninger m.v., der udtrykkeligt undtager equityfonde fra investorbeskyttelsen i loven. Denne undtagelse er indtil videre den eneste lovbestemmelse i dansk lovgivning, der specifikt definerer equityfonde.

Selskabsskattelovens § 2 C er imidlertid en værnsregel. Derfor anses det for nødvendigt at skabe en yderligere sikkerhed for, at undtagelsen alene gælder for equityfonde – herudover skal undtagelsen begrænses til venturefonde. Det foreslås derfor, at der indsættes en række forudsætninger for, at undtagelsen finder anvendelse. Alle fire forudsætninger skal være opfyldt, for at undtagelsen finder anvendelse.

Den første forudsætning er, at venturefonden alene besidder aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Der skal med andre ord alene være tale om en »ren« investeringsenhed.

Der gøres dog to undtagelser til denne første forudsætning. For det første må investeringsenheden gerne være i besiddelse af investeringstilsagn fra investorerne. Dette er nødvendigt, idet investorerne i venturefonde først indbetaler investeringen, når kommanditselskabet foretager opkøbene af opkøbsemnerne (target selskaberne). Indtil dette tidspunkt er kommanditselskabet alene i besiddelse af investeringstilsagn fra de kommende investorer. For det andet foreslås det, at investeringsenheden gerne må have ubehæftede indeståender i pengeinstitutter. Uanset kravet om, at indeståender skal være ubehæftede, kan venturefonde have indeståender i et pengeinstitut placeret på en spærret konto som sikkerhed mod købers eventuelle gara­nti­krav i forbindelse med venturefondens salg af selskaber.

Investeringsenheden må derimod ikke være i besiddelse af immaterielle aktiver eller af rentebærende fordringer. Der kan herved ikke opnås dobbeltskattefrihed for afkastet af disse aktiver.

Den anden forudsætning er indsat for at begrænse undtagelsen til venturefonde – i modsætning til kapitalfonde. Ved venturefonde forstås som regel fonde, der tilfører virksomhederne kapital i de tidlige faser i forbindelse med opstarten og den første ekspansion af virksomheden, dvs. seed-, opstarts- og vækstkapital. Det ses ikke at være muligt præcist at definere, hvilke virksomheder der er i opstarts- og udviklingsfasen. Kendetegnende for disse virksomheder vil være, at der er tale om små og mellemstore virksomheder.

Det foreslås derfor, at afgrænsningen foretages ved, at »target« selskaberne skal være små og mellemstore selskaber/koncerner. Afgrænsning anvendes allerede i transfer pricing-regler, hvor små og mellemstore koncerner er undtaget fra dokumentationspligt i skattekontrollovens § 3 B.

Mere præcist foreslås det, at der alene må investeres i selskaber, der alene eller sammen med eventuelle koncernforbundne selskaber, jf. skattekontrollovens § 3 B, har under 250 beskæftigede og enten har en årlig samlet balance på under 125 mio. kr. eller en årlig omsætning på under 250 mio. kr. Det gælder såvel direkte som indirekte investeringer. Det gælder således også investeringer, der foretages af underliggende datterselskaber.

De to sidste forudsætninger for undtagelsen skal sikre, at der er tale om en kollektiv investering. Med nr. 3 sikres det, at ingen af investorerne har bestemmende indflydelse i venturefonden, mens det med nr. 4 sikres, at investeringen er foretaget af flere uafhængige investorer.

I den tredje forudsætning foreslås det, at ingen af investorerne må have bestemmende indflydelse i investeringsenheden, dvs. eje mere end 50 pct. af kapitalen eller besidde mere end 50 pct. af stemmerne i venturefonden.

I den fjerde forudsætning foreslås, at der skal være en vis spredning, hvorfor det foreslås, at der skal være mindst 8 uafhængige deltagere i venturefonden.

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af EL):

Provenumæssige konsekvenser vedrørende stk. 9

Den foreslåede undtagelsesbestemmelse for visse venturefonde må i vid udstrækning vurderes at være en forudsætning for, at der fremover etableres sådanne venturefonde i Danmark med udenlandske deltagere. Ændringsforslaget har derfor ikke egentlige provenumæssige konsekvenser.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse i skattekontrollovens § 3 C som følge af indførelsen af selskabsskattelovens § 2 C, jf. lovforslagets § 2, nr. 3.

Til nr. 7

Der er tale om en tydeliggørelse af den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 8 og 10

Der er tale om indsættelse af ikrafttrædelsestidspunkter for ændringsforslag nr. 1 og 6.

Til nr. 9

Der foreslås en tilføjelse til ikrafttrædelsesbestemmelsen for de tilfælde, hvor den omkvalificerede transparente enhed eller filialen har flere deltagere med forskellige indkomstår. I disse tilfælde skal den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 2 C have virkning fra det tidspunkt, hvor den første af deltagerne påbegynder et nyt indkomstår.

Torsten Schack Pedersen V Karsten Lauritzen V Peter Christensen V Jacob Jensen V Mikkel Dencker DF Pia Adelsteen DF Lars Barfoed KF Charlotte Dyremose KF Anders Samuelsen NY nfmd. Nick Hækkerup S John Dyrby Paulsen S Klaus Hækkerup S René Skau Björnsson S Mette Frederiksen S Jesper Petersen SF Niels Helveg Petersen RV fmd. Frank Aaen EL

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
47
 
Ny Alliance (NY)
3
Socialdemokratiet (S)
45
 
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Dansk Folkeparti (DF)
25
 
Siumut (SIU)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
23
 
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
17
 
Sambandsflokkurin (SP)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
 
Uden for folketingsgrupperne
2
Enhedslisten (EL)
4
 
(UFG)
 


Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 181

Bilagsnr.

Titel

1
Høringssvar og høringsskema, fra skatteministeren
2
Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af forslaget
3
1. udkast til betænkning
4
Ændringsforslag fra skatteministeren
5
2. udkast til betænkning
6
Nyt ændringsforslag fra skatteministeren
7
3. udkast til betænkning
8
Henvendelse af 29/5-08 fra Biogen Idec
9
Talepapir til samrådet den 30. maj 2008 om samrådsspørgsmål A-C, fra skatteministeren
10
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 29/5-08 fra Biogen Idec
11
Meddelelse om ændring i tidligere fremsendte ændringsforslag nr. 5, som erstattes af vedlagte ændringsforslag, fra skatteministeren
12
4. udkast til betænkning
13
Henvendelse af 4/5-08 fra Biogen Idec
14
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 4/5-08 fra Biogen Idec
15
Henvendelse af 6/6-08 fra DI
16
Skatteministerens kommentar til henvendelse af 6/6-08 fra DI

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 181

Spm.nr.
Titel
1
Spm. om, at ministeren anmodes om at oplyse, hvad »her for nylig« dækker over, samt bekræfte, at allerede afgørelsen SKM 2007-311 SR indirekte viser problemet med periodisering af leasingydelse for blandet benyttede biler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
2
Spm., om ministeren kan bekræfte, at efter gældende praksis anses aktier, der af et selskab er tegnet på grundlag af en tegningsoption (warrant), for skattemæssigt anskaffet på tidspunktet ved erhvervelsen af tegningsoptionen, hvis denne ikke er tildelt på grundlag af en allerede ejet aktie, og at ejertiden for tegningsoptionen derved indgår i aktiens ejertid i relation til 3-års-reglen for selskaber i ABL, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
3
Spm., om det foreslåede nye stk. 3 i virksomhedsskattelovens § 6 (lovforslagets § 7) skal forstås således, at det er den samlede leasingydelse (der dækker forrentning og amortisation), der skal sammenlignes med nedgangen i bilens handelsværdi, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
4
Spm., om ministeren vil udarbejde realistiske eksempler på virkningen af det foreslåede nye stk. 3 i virksomhedsskattelovens § 6, hvis en leaset bil overføres fra virksomhedsordningen til den skattepligtige henholdsvis det år, hvor leasingaftalen påbegyndes, året efter og det 3. år, hvor leasingaftalen løber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
5
Spm., om det kan bekræftes, at den foreslåede § 2 C i selskabsskatteloven (lovforslagets § 2, nr. 3) ikke dækker den situation, hvor et svensk kommanditselskab har et fast driftssted i Danmark, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
6
Spm., om ministeren vil overveje at indføre en lignende regel for begrænset skattepligt af udenlandske kommanditselskaber og lign., der opfylder kriterierne i den foreslåede nye § 2 C til selskabsskatteloven, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
7
Spm., om det kan bekræftes, at der ville være tale om en forenkling af reglerne, hvis koncerndefinitionen i skattekontrollovens § 3 B også kom til at gælde for kursgevinstlovens § 4, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
8
Spm., om det kan bekræftes, at hvis to selskaber i forening (gennem et I/S eller andet transparent selskab) hver ejer 50 pct. af et »datterselskab«, så har de to selskaber - hvis de ikke er finansielt eller familiemæssigt forbundne - fradrag for kurstab på udlån til det fælles datterselskab, også hvor udlånene er sket efter fælles aftale og i forhold til ejerandel, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
9
Spm. om, at ministeren anmodes om nærmere at redegøre for de i lovforslaget anslåede administrative omkostninger på op til 2,5 mio. kr. i SKAT, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
10
Spm. om, hvilke ressourcer der afsættes til kontrol af, at de i lovfor-slaget indeholdte ret komplicerede regler overholdes, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
11
Spm. om at oplyse Skatterådets relation til lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
12
Spm., om der hos Skatterådet foreligger afgørelser eller notater som relaterer sig til den utilsigtede brug af skattereglerne, som lovforslaget omhandler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
13
Spm. om at redegøre for, hvilke forhold (lovgivning, retspraksis, EU-retlige forhold m.m.) der er baggrunden for, at de huller, der foreslås lukket med dette lovforslag, er opstået, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
14
Spm. om at redegøre for, hvornår Skatteministeriet er blevet bekendt med de huller, der foreslås lukket med nærværende lovforslag, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
15
Spm. om, hvor stor en årlig provenuvirkning af de enkelte elementer i lovforslaget, der skønnes at være forbundet med, at der nu indføres værnsregler, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
16
Spm. om at oplyse, hvilke faktorer/forhold der indgår i grundlaget for en beløbsmæssig vurdering af udnyttelsen af de enkelte situationer, som der nu indføres værnsregler for, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
17
Spm., om der vil ske beskatning her eller i USA, hvis K/S’er, der anses for selvstændige skattesubjekter i USA, hjemtager indkomst, f.eks. afkast af immaterielle rettigheder, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
18
Spm. om, hvilken betydning den i lovforslaget indsatte ikrafttrædelsesbestemmelse har for den skattemæssige behandling af den sag, der er behandlet på Skatterådets møde den 20. maj 2008 og offentliggjort på SKAT’s hjemmeside som SKM2008.446.SR (jf. ministerens svar på spørgsmål 11), til skatteministeren, og ministerens svar herpå
19
Spm. om ministerens redegørelse for, hvilke muligheder der i fremtiden vil være for, at et selskab kan opdeles i et eller flere selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
20
Spm., om ministeren kan bekræfte, at det i fremtiden vil være muligt for sælgerne af et selskab at opdele et selskab i flere mindre selskaber, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
21
Spm. om ministerens redegørelse for, hvilke muligheder der vil være for at lave en ’bedstefar’-klausul i lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
22
Spm., om ministeren kan forklare, hvilke muligheder man har eller initiativer, der kan tages, for at sikre, at der ikke er nogle nye selskaber, der benytter sig af de muligheder, som man ønsker at fjerne med lovforslaget, til skatteministeren, og ministerens svar herpå
23
Spm. om ministerens redegørelse for, i hvilket omfang det tidligere lovindgreb om hullukning, der bl.a. havde sit udspring i TDC, havde virkning for allerede igangværende aktiviteter i TDC, til skatteministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 181

Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om at redegøre for de elementer i lovforslaget, der omhandler den skattemæssige selskabskvalifikation, herunder for indholdet og konsekvenserne af det stillede ændringsforslag om at undtage venturefonde, og begrundelserne for at sondre mellem venturefonde og kapitalfonde, til skatteministeren
B
Samrådsspm. om at redegøre for, i hvilket omfang ikrafttrædelsesbestemmelsen kan siges at have tilbagevirkende kraft, til skatteministeren
C
Samrådsspm. om at redegøre for, i hvilket omfang indholdet af lovforslaget med de stillede ændringsforslag kan påvirke investorers interesse i at foretage investeringer i Danmark negativt, til skatteministeren