Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Den fulde tekst

Lov om ændring af straffeloven

(Strafskærpelse for visse sager om seksuelt misbrug af børn)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1260 af 23. oktober 2007, som ændret ved lov nr. 316 af 30. april 2008, foretages følgende ændringer:

1. I § 222, stk. 2, ændres »forskaffet« til: »skaffet«.

2. I § 222 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Ved fastsættelse af straffen efter stk. 1 og stk. 2, 1. led, skal det indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsmanden har skaffet sig samlejet ved udnyttelse af sin fysiske eller psykiske overlegenhed.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 3

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg Slot, den 17. juni 2008

MARGRETHE R.

/ Lene Espersen