Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Formål og virksomhed

Kapitel 1 a   Afgangsprøver

Kapitel 2   Grundlæggende betingelser for tilskud til frie kostskoler

Kapitel 3   Særlige regler om statstilskud

Kapitel 4   Kommunale tilskud

Kapitel 5   Statslig elevstøtte til elever på efterskoler

Kapitel 6   

Kapitel 7   Individuel supplerende støtte til elever på efterskoler m.v.

Kapitel 8   Regnskab og revision m.v.

Kapitel 9   Kommunale bidrag

Kapitel 10   Overtrædelse af lovens bestemmelser m.v.

Kapitel 11   Forskellige bestemmelser

Kapitel 12   Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler)

Hermed bekendtgøres lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 1149 af 21. november 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 559 af 6. juni 2007, § 3 i lov nr. 560 af 6. juni 2007 og § 6 i lov nr. 208 af 31. marts 2008. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. august 2008.

Kapitel 1

Formål og virksomhed

§ 1. Loven omfatter folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler), der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af undervisningsministeren til tilskud. Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.

Stk. 2. Folkehøjskoler tilbyder voksne elever kurser efter stk. 1. Ungdomshøjskoler godkendt inden udgangen af 1971 er folkehøjskoler for unge voksne. Kurser på folkehøjskoler tilrettelægges med henblik på at øge elevernes almene, faglige og personlige kvalifikationer.

Stk. 3. Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter stk. 1 med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse.

Stk. 4. Husholdningsskoler og håndarbejdsskoler tilbyder unge og voksne elever kurser efter stk. 1. Husholdnings- eller håndarbejdsfag eller en kombination heraf skal have en fremtrædende plads i undervisningen og mindst udgøre 1/3 af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. Husholdningsskoler kan tilbyde uddannelser inden for husholdningsfag. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.

§ 1 a. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev som en del af en folkehøjskoles, husholdningsskoles eller håndarbejdsskoles kursus kan følge prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, når denne undervisning højst udgør 15 timer ugentligt og er udbudt af en uddannelsesinstitution, som efter anden lovgivning er godkendt hertil. Undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om vilkår for deltagelse i sådan undervisning og om ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en elev følger sådan undervisning.

Stk. 2. Den undervisning, som en folkehøjskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole skal give til en elev, der følger den i stk. 1 nævnte undervisning, skal mindst udgøre 15 timer pr. uge, hvoraf mindst 11 timer skal være undervisning af bred almen karakter.

Stk. 3. Bortset fra prøver til forberedende voksenundervisning (FVU) kan prøver og eksamener ikke holdes på en folkehøjskole.

§ 2. Optager efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolerne tilbyde disse elever en undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.

Stk. 2. Tilbyder skolen undervisning for elever på 8. klassetrin, fastsætter den for sådanne elever på 8. klassetrin mål for undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi (delmål).

Stk. 3. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 2, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål, henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

Stk. 4. Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens § 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefagene, der står mål med undervisningen i folkeskolen.

Stk. 5. Skolen skal regelmæssigt underrette undervisningspligtige elever og deres forældre om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Stk. 6. Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger, med det formål at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte mål.

Stk. 7. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

Stk. 8. Skolen skal offentliggøre sine indholdsplaner og resultatet af evaluering og opfølgningsplan på skolens hjemmeside på internettet.

Stk. 9. Skolerne giver de kommuner, hvor undervisningspligtige elever er tilmeldt folkeregistret, meddelelse om optagelse og kursets varighed. Forlader disse elever skolen inden kursets afslutning, eller opfylder de ikke undervisningspligten, skal skolerne underrette kommunerne herom. Det samme gælder, hvis skolen ophører med at modtage tilskud efter denne lov.

Stk. 10. Skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv i henhold til lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. Vejledningen kan gives efter bestemmelserne i § 4, stk. 2 og 3, i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv. For elever i 10. klasse gælder dog § 2, stk. 4.

§ 2 a. På kurser af mindst 12 ugers varighed på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal skolen vejlede eleverne om valg af uddannelse og erhverv med henblik på at medvirke til og understøtte elevernes afklaring herom. Skolen skal offentliggøre sin strategi for vejledningsindsatsen. Ved annoncering af kursusvirksomheden skal skolen oplyse, at vejledningstilbuddet er en del af kursusindholdet. Har skolen en hjemmeside på internettet, skal skolen på sin hjemmeside redegøre for, hvordan vejledningsindsatsen udøves.

§ 3. Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

Stk. 2. Elevens tidligere skolekommune skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever på efterskoler.

Stk. 3. På grundlag af en udtalelse fra elevens tidligere skolekommune, jf. stk. 2, og godkendelse af udtalelsen fra elevens bopælskommune kan skolerne henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan skolerne henvise elever til en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne.

Stk. 4. En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter for elever, der er henvist til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen i henhold til stk. 3, 1. pkt., godtgøres af elevens bopælskommune.

Stk. 5. Stk. 2-4 gælder også elever på ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 2-5.

§ 4. Skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo på skolen. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

§ 5. Skolerne udsteder efter anmodning bevis for deltagelse til elever, der har afsluttet et kursus på mindst 4 uger.

Kapitel 1 a

Afgangsprøver

§ 5 a. Eleverne på en efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole, der giver undervisning på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne.

Stk. 2. Eleverne på en skole, der har meddelt Undervisningsministeriet, at den på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

Stk. 3. Eleverne på en skole, der har meddelt Undervisningsministeriet, at afholdelse af afgangsprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok. Skolen skal årligt indsende dokumentation for, at undervisningen i historie er givet på et niveau, der leder frem mod skolens slutmål i historie.

Stk. 4. Eleverne på en skole, der meddeler Undervisningsministeriet, at afholdelse af skriftlig afgangsprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge skriftlig prøve i historie, men i stedet mundtlig prøve i faget.

Stk. 5. En efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole skal for sine elever afholde folkeskolens afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De regler om afgangsprøverne, der gælder for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole og dens elever, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om skolernes meddelelser og indsendelse af dokumentation efter stk.1-4, herunder om tidsfrister herfor.

Stk. 7. Undervisningsministeren fører særskilt tilsyn med undervisningen på efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, der giver undervisning på 9. klassetrin, og som ikke afholder folkeskolens afgangsprøver, og med historieundervisningen på skoler, der er omfattet af stk. 3.

§ 5 b. Skolen skal på sin hjemmeside på internettet offentliggøre oplysning om, at den er helt eller delvist fritaget for prøveafholdelse efter § 5 a, og i forbindelse med indmeldelsen af børn i skolen orientere forældrene herom.

§ 5 c. Undervisningsministeren kan fratage en efterskole, husholdningsskole eller håndarbejdsskole adgangen til at afholde folkeskolens afgangsprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom i § 5 a.

Kapitel 2

Grundlæggende betingelser for tilskud til frie kostskoler

§ 6. Frie kostskoler skal opfylde nedennævnte betingelser:

1) Skolen skal være en privat selvejende institution, som er omfattet af § 1, og hvis forhold er reguleret i vedtægtsbestemmelser, der godkendes af ministeren.

2) Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode.

3) Skolen skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed.

4) Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer, undervisningslokaler og udstyr samt udgøre en geografisk og bygningsmæssig enhed.

5) Skolen skal kunne begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag.

6) Skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til tilskud, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

Stk. 2. Vedtægterne skal bl.a. indeholde bestemmelser om institutionens værdigrundlag, formål, styrelse og økonomiske forhold, herunder om fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse og om anvendelse af den tiloversblevne formue.

Stk. 3. Fristen for indsendelse af ansøgning med henblik på at blive godkendt til tilskud er 12 måneder, før den tilskudsberettigende virksomhed ønskes påbegyndt. En skole, der i 2 efter hinanden følgende finansår ikke har oppebåret tilskud, skal søge om godkendelse til tilskud efter 1. pkt.

Stk. 4. Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. 1, herunder om tidsfrister for indsendelse af vedtægter, der skal ændres, om oplysningspligt og om fremgangsmåden ved ansøgning fra nye skoler, som ønsker at blive godkendt til tilskud efter denne lov, og fra skoler, som ønsker at generhverve tilskudsgodkendelsen, jf. stk. 3, 2. pkt. og § 48.

§ 7. Den overordnede ledelse af skolen skal varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for undervisningsministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds eller repræsentantskab. Flertallet af bestyrelsens medlemmer skal vælges på skolens generalforsamling eller repræsentantskabsmøde blandt skolekredsens eller repræsentantskabets medlemmer, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Advokater, revisorer og lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.

Stk. 3. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan for tidligere og nuværende kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den 1. januar 1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.

Stk. 5. For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 6. Den daglige ledelse varetages af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar.

§ 8. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 2. Skolen kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

§ 9. For forstandere, viceforstandere og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

§ 10. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

Stk. 3. For skoler, der har påbegyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.

§ 11. Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.

Stk. 2. For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for skoleformen. Mindste elevbetaling fastsættes på de årlige finanslove. Mindste elevbetaling omfatter ikke betaling, der opkræves til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner.

Stk. 3. Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 4. For elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler og for elever på efterskoler, der ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den af ministeriet fastsatte mindste egenbetaling, jf. stk. 2.

Stk. 5. For elever på efterskoler, der modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte i den af ministeriet fastsatte mindste elevbetaling, jf. stk. 2.

§ 12. Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli. En fri kostskole skal have mindst 24 årselever, jf. §§ 13 og 14, i det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår og de 2 foregående skoleår. En nyoprettet skole, der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, skal opfylde kravet om mindst 24 årselever i det første hele finansår. En eksisterende skole, der ikke efter denne paragraf har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde årselevtalskravet i finansåret, hvor den igen modtager tilskud.

Stk. 2. For en skole, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt., nedsættes kravet forholdsmæssigt, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i skoleåret. For en skole, der er nævnt i stk. 1, 3. og 4. pkt., nedsættes kravet, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i finansåret.

Stk. 3. En fri kostskole skal gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i hvert skoleår, heraf skal mindst ét kursus have mindst 12 ugers varighed. Gennemfører en skole ikke dette mindste antal længerevarende kurser i et skoleår, er skolen ikke tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret slutter.

Stk. 4. En nyoprettet skole og en skole, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde tilskudsbetingelserne i stk. 1 og 3 inden 12 måneder efter kursusvirksomhedens start.

§ 12 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kapitel 3

Særlige regler om statstilskud

Årselevtallet

§ 13. Eleverne skal for at kunne medregnes i årselevtallet opfylde følgende betingelser ved kursets begyndelse:

1) Elever på folkehøjskoler skal være fyldt 17½ år.

2) Elever på ungdomshøjskoler skal være mindst 16½, men ikke 19 år. På kurser af indtil 4 ugers samlet varighed i skoleåret kan skolen dog medregne elever, der er fyldt 19 år ved kursets begyndelse.

3) Elever på efterskoler skal have afsluttet 7 års skolegang eller være fyldt 14 år. Elever, der er fyldt 18 år, kan i særlige tilfælde medregnes efter regler fastsat af ministeren.

4) Elever på husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal have afsluttet 9 års skolegang eller være fyldt 16 år.

Stk. 2. Eleverne skal yde elevbetaling i overensstemmelse med § 11.

Stk. 3. Eleverne skal oplyse personnummer og dokumentation for statsborgerskab til skolen ved tilmeldingen. Skolen skal videregive disse oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, der udfører opgaver i medfør af denne lov.

§ 14. Skolens årselevtal er summen af elever, jf. § 13, i hver kursusuge i et år divideret med 40. En kursusuge er 7 kursusdøgn.

Stk. 2. Skolen har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser uge for uge. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om beregning og opgørelse af årselevtal, herunder om opgørelsestidspunkt, om begrænset medregning af elever, der ikke bor på skolen, og af elever på kurser eller kursusuger under 1 uges varighed.

Kursusbetingelser

§ 15. Undervisningen i et fag eller en faggruppe på et kursus kan højst omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen karakter. Ren færdighedstilegnelse kan højst udgøre op til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid.

Stk. 2. Kurset skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i § 13, stk. 1 og 2. Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed og lign. eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer.

§ 16. Kurset skal vare mindst 4 sammenhængende døgn med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisningsdage. Kurser på 1 uge og derover skal i hver uge indeholde undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom og kan bestemme, at mindstekravet i 1. pkt. også skal gælde for første eller sidste kursusuge af længerevarende kurser.

Stk. 2. Hvert kursus skal gennemføres med mindst 8 elever, der deltager i hele kurset. I hver kursusuge skal der være mindst 12 elever. Eleverne skal opfylde betingelserne i § 13, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Kurset skal gennemføres med et flertal af danske elever og personer, der efter EU-retten eller EØS-traktaten skal sidestilles med danske statsborgere. Ministeren fastsætter nærmere regler herom og kan fravige kravet i særlige tilfælde.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kursustilrettelæggelsen og kan fastsætte regler om antallet af lærere på skolerne set i forhold til elevtal.

§ 17. Skolen formulerer skolens værdigrundlag, som indskrives i skolens vedtægter. Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, der beder om det. Efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler skal orientere forældre til undervisningspligtige elever om skolens værdigrundlag ved tilmeldingen til skolen. Bestyrelsen skal tilrettelægge en plan for skolens årlige evaluering af dens virksomhed i forhold til værdigrundlaget.

Stk. 2. Bestyrelsen godkender årligt en plan for skolens kursusvirksomhed (årsplanen) og en plan for indholdet af det enkelte kursus (indholdsplanen). Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende indholdsplanen.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om års- og indholdsplanerne, herunder om opgørelse af ugetallet, ekskursioner m.v.

Stk. 4. For husholdningsskoler kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser omfattet af denne lov og anden lovgivning.

Tilskuddets anvendelse

§ 18. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af følgende tilskud under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt. Dette gælder dog ikke tilskud til nedsættelse af elevbetalingen i henhold til §§ 27 a, 30 og 37.

Stk. 2. En institution, der består både af en fri kostskole og en fri grundskole, et privat gymnasium eller et privat hf-kursus, disponerer frit over tilskud, som den i medfør af lovene for de enkelte skoleformer kan anvende frit under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt.

Stk. 3. Skolen kan opspare tilskud til følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Grundtilskud

§ 19. Staten yder til hver skole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Til skoler, der begynder virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud. Grundtilskud nedsættes med en procentdel eller bortfalder for skoler med særlig store indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Procentdel og grænsebeløb fastsættes på de årlige finanslove.

§ 20. (Ophævet).

Taxametertilskud

§ 21. Til folkehøjskoler og ungdomshøjskoler yder staten følgende tilskud pr. årselev, jf. § 13:

1) Basistilskud, hvor alle elever, jf. § 13, stk. 1, nr. 1, henholdsvis nr. 2, indgår ved beregningen af årselever.

2) Supplerende tilskud, hvor elever, der har gennemført mindst 2 uger af et kursus, indgår ved beregningen af årselever.

3) Yderligere supplerende tilskud, hvor elever, der har gennemført mindst 12 uger af et kursus, indgår ved beregningen af årselever.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud ud fra det opnåede årselevtal i finansåret.

Stk. 3. Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten et forskud ud fra skolens årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af forskud.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1 ydes med beløb pr. årselev. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove.

Tillægstakster

§ 22. Til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler yder staten følgende tilskud pr. årselev, jf. § 13:

1) Basistilskud, hvor alle elever, jf. § 13, stk. 1, nr. 4, indgår ved beregningen af årselever.

2) Supplerende tilskud, hvor elever, der har gennemført mindst 2 uger af et kursus, indgår ved beregningen af årselever.

3) Yderligere supplerende tilskud, hvor elever, der endvidere har gennemført mindst 12 uger af et kursus, indgår ved beregningen af årselever.

Stk. 2. § 21, stk. 2-4, gælder tilsvarende for tilskud efter stk. 1. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, ydes med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever, der har gået i en 10. klasse, og øvrige elever.

§ 23. Til efterskoler yder staten tilskud pr. årselev, hvor elever, jf. § 13, stk. 1, nr. 3, indgår ved beregningen af årselever.

Stk. 2. § 21, stk. 2-4, gælder tilsvarende for tilskud efter stk. 1. Tilskud ydes med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever, der har gennemført grundskolen, og elever, der ikke har gennemført grundskolen.

Tilskud til særligt prioriterede elevgrupper

§ 23 a. Staten yder til folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, hvor der i årselevberegningen kun medgår elever, som har gennemført mindst 12 uger af et kursus, og som er indvandrere fra mindre udviklede tredjelande og Albanien, Bosnien-Herzegovina, Serbien, Montenegro, Kroatien og Makedonien samt efterkommere af indvandrere fra disse lande, herunder flygtninge omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark og disse flygtninges børn. Til en efterskole kan der højst ydes tilskud efter denne bestemmelse til 8 pct. af skolens årselevtal.

Stk. 2. Staten yder til folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et særligt tilskud ud fra antallet af årselever, som er opgjort efter henholdsvis § 21, stk. 1, nr. 3, og § 22, stk. 1, nr. 3, gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der er mindst 17½ år og endnu ikke er fyldt 25 år ved kursets begyndelse og er uden kompetencegivende uddannelse.

Stk. 3. Staten yder til efterskoler et særligt tilskud ud fra antal af årselever gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der deltager i meritgivende brobygningsforløb i mindst 5 uger på landbrugs-, social- og sundheds- samt erhvervsuddannelser.

Stk. 4. Staten yder til efterskoler et særligt tilskud til danskundervisning for tosprogede elever for at forbedre mulighederne for disse elever for uddannelse og integration i det danske samfund.

Stk. 5. Tillægstaksterne fastsættes på de årlige finanslove. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for og beregning af tilskud m.v. efter stk. 1-4 og om skolernes indhentning af oplysninger fra eleverne om deres nationale baggrund og forudgående skolegang.

§ 23 b. Staten yder til ungdomshøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler et tilskud ud fra et årselevtal, hvori alene indgår de elever, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, gange en tillægstakst, der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning af årselevtallet medregnes dog kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst to af kursets uger. § 21, stk. 2 og 3, gælder tilsvarende.

Tilskud til befordring i forbindelse med brobygning

§ 23 c. Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med brobygning inden for en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet fordeles til de enkelte efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler af Efterskoleforeningen, som fastsætter kriterier for fordelingen, herunder om egendækning. Afgørelser truffet af Efterskoleforeningen om fordeling af tilskuddet efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for undervisningsministeren.

Stk. 2. Efterskoleforeningen kan fra skolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven efter stk. 1. Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for Efterskoleforeningens virke efter stk. 1.

Stk. 3. Statens tilskud udbetales forud til Efterskoleforeningen. Efterskoleforeningen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Undervisningsministeren fastsætter regler om regnskabsaflæggelse og revision.

Bygningstilskud

§ 24. Staten yder bygningstilskud ud fra antal årselever, jf. stk. 2 og § 13. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, anvendes årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler beregnes tilskuddet ud fra det forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i finansåret. På de årlige finanslove fastsættes bygningstilskuddet som et grundtilskud og et tilskud pr. årselev.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af bevillingen til bygningstilskud. I en overgangsperiode, hvis længde fastsættes af undervisningsministeren, ydes bygningstilskud, jf. stk. 1, enten med et bygningstaxametertilskud eller med et fast tilskud, der er fastsat pr. 1. oktober 1995, herunder med et grundtilskud til efterskoler.

Tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og til undervisning m.v. af svært handicappede elever

§ 25. Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige behov, herunder til skoler, der har et samlet særligt undervisningstilbud. Tilskuddet ydes med en takst pr. årselev, der fastsættes på de årlige finanslove. Ministeren kan fastsætte et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus.

Stk. 2. Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af Undervisningsministeriet, til lærertimer, praktisk medhjælp og hjælpemidler til elever med svære handicap. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove og reguleres ud fra de faktisk ydede tilskud.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administration af tilskuddene i stk. 1 og 2, herunder om ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler skal indsende de nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske.

§ 25 a. Staten yder i 2003 tilskud til efterskoler med henblik på en sygdomsforebyggende og sundhedsfremmende indsats over for særlige grupper af elever. Staten yder endvidere tilskud med henblik på forbedring af kvaliteten i specialundervisningen.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige skoleformens forening til at administrere og fordele tilskud efter denne bestemmelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om foreningens administration af ordningen, herunder om fastsættelse af ansøgningsfrist, regnskabsaflæggelse og revision, samt om at lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven finder anvendelse på foreningens administration af tilskuddene.

§ 26. (Ophævet).

Tilskud til efteruddannelse og forsøgs- og udviklingsarbejde m.v.

§ 27. Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere. Staten kan yde tilskud til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed og vikardækning i forbindelse med efteruddannelse af forstander, viceforstander og lærere. Staten kan for forstandere, viceforstandere og lærere yde tilskud til vikardækning ved deltagelse i organisationsarbejde samt tilskud til seniorordninger og fratrædelsesordninger og til efterindtægt ved dødsfald.

Stk. 2. Staten kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område, jf. § 51.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at fordele og administrere tilskuddene.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administrationen af ordningen, herunder om fastsættelse af ansøgningsfrist og om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde for skoleforeningernes administrationen af tilskud, jf. stk. 3.

Tilskud til elever fra en række lande

§ 27 a. Staten yder i 2004 til og med 2007 til folkehøjskoler tilskud til hel eller delvis dækning af deltagerbetalingen for elever, der er statsborgere og har fast bopæl i de lande, der er nævnt i stk. 2, på kurser af mindst 12 ugers varighed. Kravet til egenbetalingens omfang i § 11, stk. 4, finder ikke anvendelse for denne elevgruppes egenbetaling.

Stk. 2. Tilskuddet ydes til elever fra følgende lande: Cypern, Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bemyndige Center for Information om Rådgivning om Internationale Uddannelses- og Samarbejdsaktiviteter, CIRIUS, til at fordele og administrere tilskuddene.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1, om regnskabsaflæggelse og revision m.v. samt om administration af ordningen, herunder om udbetaling af forskud og opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.

Stk. 5. Afgørelser efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kapitel 4

Kommunale tilskud

§ 28. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifter og lignende investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning.

§ 29. Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan yde tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.

§ 29 a. En kommunalbestyrelse kan yde tilskud til nedsættelse af en elevs elevbetaling.

Kapitel 5

Statslig elevstøtte til elever på efterskoler

§ 30. Staten yder indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed på efterskoler. Støtten ydes ud fra et indkomstgrundlag, jf. stk. 3. Støtten ydes med et grundstøttebeløb uanset indkomstgrundlagets størrelse på kurser af mindst 5 ugers varighed og derover. Elevstøtten ydes kun for hele kursusuger og afkortede kursusuger efter § 16, stk. 1. Ministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af elevstøtte, herunder om støtte til elever, som der ikke er indkomstgrundlag for.

Stk. 2. En elev kan efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte, når

1) eleven er dansk statsborger eller efter international overenskomst har ret til elevstøtte på lige fod med danske statsborgere eller i støttemæssig henseende ligestilles med danske statsborgere efter regler fastsat af undervisningsministeren,

2) efterskolen oppebærer tilskud efter denne lov,

3) kurset er tilskudsberettigende,

4) eleven opfylder betingelserne i lovens § 13, stk. 1, nr. 3, og har fulgt undervisningen i mindst to hele kursusuger og

5) eleven ved ansøgningen oplyser navn, adresse og dansk personnummer. Elever, der er omfattet af § 33, skal tillige oplyse forældrenes navne, adresse(r) og personnumre.

Stk. 3. Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) indhenter efter anmodning fra efterskolen oplysninger om indkomstgrundlag fra told- og skatteforvaltningen og beregner det ugentlige støtte-beløb. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder indhente de oplysninger om eleven og dennes forældre, som er nødvendige for beregning af det ugentlige støttebeløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Kan told- og skatteforvaltningen ikke opgøre indkomstgrundlaget, fastsætter efterskolen et beregningsgrundlag efter regler fastsat af undervisningsministeren. Under-visningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne, herunder om oplysninger, der skal gives i elektronisk form.

Stk. 4. Elevstøtten udbetales til skolen, som herefter beregner elevens egenbetaling. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om udbetaling af støtte til de enkelte skoler og om elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling, udbetaling af forskud til skolerne og om tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at elevstøtten administreres af styrelsen, og at de enkelte skoler bistår styrelsen i forbindelse med tildeling af støtten. Afgørelser, der træffes af styrelsen, kan ikke indbringes for undervisningsministeren, jf. § 50, stk. 1.

Stk. 5. På de årlige finanslove fastsættes:

1) Største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb, herunder grundstøttebeløb, jf. stk. 1. Der fastsættes nedsat elevstøttebeløb til elever, der ikke bor på skolen.

2) Største og mindste indkomstgrundlag, jf. §§ 32 og 33, for elever og forældre samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte. Der fastsættes en nedsættelse af forældrenes indkomstgrundlag for hver af elevens søskende, der er under 18 år ved kursets begyndelse.

§ 31. Hvis revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller tilsynets kontrol, jf. § 52, viser, at betingelserne i § 30, stk. 1 og 2, ikke er opfyldt, eller hvis eleven ikke har deltaget i kurset i det anførte antal uger, modregnes den for meget udbetalte elevstøtte i skolens taxametertilskud, jf. § 23, og tilfalder staten.

§ 32. Indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor støtteperioden begynder, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1.

Stk. 3. Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1.

§ 33. Indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, ud fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Fra og med den første kursusuge i måneden efter, at eleven er fyldt 19 år, beregnes elevstøtten ud fra elevens indkomstgrundlag. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at forældrenes indkomstgrundlag ikke skal sammenlægges.

Kapitel 6

(Ophævet)

Kapitel 7

Individuel supplerende støtte til elever på efterskoler m.v.

§ 37. Staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er for alle. Elevbetalingen skal opfylde kravet i § 11, stk. 4 og 5, om mindste elevbetaling og mindste egenbetaling.

Stk. 2. Senest ved ydelse af elevstøtten underretter skolen eleven om reglerne for skattepligt af elevstøtten. Skolen indberetter til Told- og Skattestyrelsen for hver elev størrelsen af ydet individuel støtte efter Undervisningsministeriets anvisning.

Stk. 3. Tilskud til individuel elevstøtte udbetales til skolen ud fra skolens årselevtal gange en takst (takst for individuel supplerende elevstøtte), der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst 2 af kursets uger. For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, beregnes statens tilskud på grundlag af årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes det forventede årselevtal i finansåret. Beløbet anvises samtidig med forskudsraten for januar måned. For skoler, der starter i løbet af finansåret, anvises beløbet samtidig med den første forskudsrate.

Stk. 4. Viser revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller ministeriets kontrol, jf. § 52, at skolens beløb til individuel støtte, jf. stk. 1, ikke er korrekt anvendt, modregnes den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud, jf. § 23, og tilfalder staten.

§ 38. Der kan ydes støtte til danske elevers deltagelse i kurser på statsanerkendte folkehøjskoler i andre nordiske lande.

Kapitel 8

Regnskab og revision m.v.

§ 39. Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om den valgte revisor og ved revisorskift.

Stk. 2. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud og statslig elevstøtte, herunder at beløb til individuel elevstøtte, jf. § 37, er anvendt korrekt.

Stk. 3. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Stk. 4. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 7, stk. 2 og 3.

Kapitel 9

Kommunale bidrag

§ 40. Bopælskommunen er den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen.

§ 41. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, betaler bidrag til staten for elever, der den 5. september i kalenderåret før bidragsopkrævningen er under 18 år og som elev på en efterskole opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, og som elev på en husholdningsskole eller en håndarbejdsskole ville opfylde de samme elevstøttebetingelser. Bidrag efter 1. pkt. betales ikke for elever under uddannelse til køkkenleder eller køkkenassistent eller elever på den fri ungdomsuddannelse eller på en erhvervsgrunduddannelse. Bidraget fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.

§ 42. (Ophævet).

§ 43. (Ophævet).

§ 44. Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter § 41 fra en anden kommune for elever, som ved beregning af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

§ 45. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.

Kapitel 10

Overtrædelse af lovens bestemmelser m.v.

§ 46. Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 9, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 52, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan endvidere efter drøftelse med den pågældende skoleforms forening beslutte, at der ikke ydes tilskud til en skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med sædvanlig praksis for den pågældende skoleform.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 5. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder staten.

Stk. 6. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 47. Undervisningsministeren kan endvidere træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skoler, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

2) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,

3) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller

4) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

§ 48. Såfremt ministeren i medfør af § 46, stk. 1, har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, fordi skolen ikke opfylder betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-4 eller 6, kan skolen generhverve tilskudsretten i overensstemmelse med reglerne for nye skoler, jf. § 6. Tilsvarende gælder for skoler, for hvilke ministeren har besluttet, at der ikke ydes tilskud i medfør af § 46, stk. 2, eller § 47.

Kapitel 11

Forskellige bestemmelser

Klage

§ 49. Klage over afgørelser truffet af husholdningsskoler ved køkkenlederuddannelsen, jf. § 1, stk. 4, 3. pkt., kan indbringes for undervisningsministeren eller Fællesudvalget for Køkkenlederuddannelsen. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 50. Afgørelser truffet af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte om beregning, tildeling og tilbagebetaling af elevstøtte, jf. § 30, stk. 4, og om fordeling af tilskud til specialundervisning m.v. af elever med særlige behov og til undervisning m.v. af svært handicappede, jf. § 25, stk. 3, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Ved behandling af en klage over afgørelse i henhold til § 25 tiltrædes ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Ankenævnet for Uddannelsesstøtten kan indtil 6 måneder efter meddelelsen af afgørelsen se bort fra overskridelse af fristen, når overskridelsen af særlige grunde er undskyldelig.

Stk. 3. Klagen stiles til Ankenævnet for Uddannelsesstøtten og sendes til Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte. Hvis styrelsen fastholder afgørelsen, sender styrelsen klagen til ankenævnet med en udtalelse.

Forsøg og dispensation

§ 51. Undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser i §§ 11-17 for at fremme forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område.

Tilsyn m.v.

§ 52. Undervisningsministeren fører tilsyn med skoler, der modtager statstilskud efter denne lov, og kan indhente de nødvendige oplysninger til dette brug, jf. § 52 a. Finder undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed.

§ 52 a. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne om kursusvirksomhed, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 52 b. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolen og Undervisningsministeriet, mellem skolen og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem skolen og brugerne af skolen, herunder om anvendelse af digital signatur.

§ 52 c. Undervisningsministeren kan for Høng Gymnasium, HF-kursus og Efterskole fravige loven i en overgangsperiode på indtil 6 år.

Kapitel 12

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 53. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 54. Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 9. september 1999, ophæves.

Stk. 2. Skoler, der er godkendt ved lovens ikrafttræden, er at betragte som godkendt til tilskud efter kapitel 2 i denne lov.

Stk. 3. Bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 3, gælder ikke for skoler, som før den 1. januar 1994 er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab.

Stk. 4. Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder ikke for de skoler, hvis bestyrelse inden den 1. januar 1994 er sammensat på en anden måde ifølge godkendte vedtægter eller er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab.

Stk. 5. Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.

§ 55. Bestemmelsen om rettighedsgivende undervisning i § 1, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988 (højskoleloven), gælder fortsat for de 2 folkehøjskoler, der før 1. januar 1994 har tilladelse til at tilbyde sådan under-visning.

Stk. 2. Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i højskolelovens § 5, stk. 1, 2. pkt., gælder fortsat for skoler, der inden den 1. januar 1994 er godkendt uden elevkollegium.

Stk. 3. Bestemmelsen om fravigelse af krav til kursuslængder i højskolelovens § 11, stk. 3, gælder fortsat for skoler, der var fritaget for kravet den 1. januar 1994.

§ 56. Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.


Lov nr. 1286 af 20. december 2000, hvis § 13 tilføjede sidste led om tillæg af vederlag i § 32, stk. 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 15

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 2000.)

Stk. 2-7 og 9. (Udeladt).

Stk. 8. § 13 og (udeladt), har første gang virkning for opgørelse af indkomstgrundlaget for 2003 på baggrund af indkomståret 2001.


Lov nr. 246 af 6. april 2001, hvis § 11 nyaffattede § 8, stk. 1, nr. 4, tilføjede § 8, stk. 2, § 24, stk. 1, 4. pkt., og § 52 a og 52 b, ophævede § 18, stk. 4 og § 52, stk. 2, og ændrede § 52, stk. 1, 1. pkt., har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 15

Loven træder i kraft den 1. maj 2001.


Lov nr. 248 af 6. april 2001, hvis § 1 ændrede § 18, stk. 1 og 2, § 21, stk. 2, 2. pkt., og § 50, stk. 1, 1. pkt., indsatte § 21, stk. 2, 4. pkt., og § 50, stk. 1, 2. pkt., nyaffattede § 25 og § 42, stk. 1, og ophævede § 26 og overskriften dertil og § 43, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2001, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2-3. (Udeladt).


Lov nr. 286 af 25. april 2001, hvis § 14 indsatte § 12 a, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 15. maj 2001 og har virkning for afgørelse om tildeling af tilskud, der træffes den 15. maj 2001 eller senere.


Lov nr. 145 af 25. marts 2002, hvis § 70 ændrer § 42, stk. 1, 1. pkt., har følgende ikrafttrædelses-bestemmelse:

§ 78

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog § 79, stk. 1.

Stk. 2. (Udeladt).


Lov nr. 275 af 8. maj 2002, hvis § 2 ændrede § 1, stk. 4, nyaffattede § 10, stk. 3, § 11, stk. 2, 3. pkt., og stk. 3, § 16, stk. 4, § 20, stk. 2, § 21, stk. 2, 6. pkt., § 21, stk. 3, og § 37, stk. 1, 3. pkt., og indføjede § 11, stk. 2, 4. pkt., § 11, stk. 4-6, § 21, stk. 2, 7. pkt., § 21, stk. 4-7, og § 24, stk. 2, 2. pkt., har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Lovens §§ 1-3 træder i kraft den 1. august 2002. (Udeladt).

Stk. 2. (Udeladt).


Lov nr. 1083 af 17. december 2002, hvis § 1 indsatte § 23 a, § 25 a og § 27 a, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2003.


Lov nr. 287 af 23. april 2003, hvis § 2 nyaffattede § 11, stk. 4 og 5, § 18, stk. 1 og 2, samt § 19 og overskriften dertil, §§ 21-23, §§ 30 og 31, § 33 og § 37, stk. 2, ophævede § 11, stk. 6, overskriften til § 23 og kapitel 6, indsatte overskriften til § 21, § 23 b, § 29 a, § 37, stk. 3 og 4, § 39, stk. 2, 2. pkt., § 39, stk. 5, og ændrede § 6, stk. 4, § 11, stk. 3, § 20, stk. 1, 1. pkt., overskriften til § 22, § 27, stk. 5, § 27 a, stk. 1, 2. pkt., overskriften til kapitel 7, § 37, stk. 1, 1., 2. og 3. pkt., § 39, stk. 2, 1. pkt., § 41, stk. 1, 1. pkt., § 42, stk. 1, 1. pkt., og § 50, stk. 1, 1. pkt., har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2003, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Lovens § 2, nr. 1, 4-8, 10 og 22, træder i kraft den 1. august 2003. § 2, nr. 2, 3, 9, 11-21 og 23, træder i kraft den 1. januar 2004.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 19 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5, afregnes skoletilskud for 2003 til samtlige skoler efter de hidtil gældende regler i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 21 i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) som affattet ved denne lovs § 2, nr. 8, afregnes taxametertilskud for 2003 til husholdningsskoler og håndarbejdsskoler efter de hidtil gældende regler i lov om folke-højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler).

Stk. 5. § 4, 2. pkt., og § 5, 2. og 3. pkt., i bekendtgørelse nr. 1114 af 13. december 2000 om individuel støtte til elever på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler ophæves med virkning fra lovens ikrafttræden den 1. maj 2003.


Lov nr. 299 af 30. april 2003, hvis § 3 indsatte § 2, stk. 4, om tilbud om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 13

Loven træder i kraft den 1. august 2004.


Lov nr. 394 af 28. maj 2003, hvis § 15 ændrede § 32, stk. 1, beregning af indkomstgrundlaget, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. (Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 30. maj 2003.)

Stk. 2. § 1, nr. 6, 7 og 9, og §§ 4, 5, 11 og 13 – 16 har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C fortsat anvendelse.

Stk. 3-5. (Udeladt).

Stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den ansatte og det selskab, der har ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor aftalen er indgået.

Stk. 7. Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6 kræver ændringer i de aftaler, der er indgået ved tildelingen af aktier m.v., for at tilpasse aftalerne til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer ikke for at indebære en afståelse og erhvervelse af nye aktier, køberetter eller tegningsretter.

Stk. 8. (Udeladt).


Lov nr. 418 af 10. juni 2003, hvis § 12 ændrede § 12 a, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 24

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003.

Stk. 2. Til nyuddannede, der før den 1. juli 2003 har fået tilsagn om eller er påbegyndt ansættelse med løntilskud efter den hidtidig gældende § 15 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., udbetales løntilskuddet efter de hidtil gældende regler.

Stk. 3. Personer, der før den 1. juli 2003 har fået bevilget personlig assistance efter de hidtil gældende bestemmelser i § 5, skt. 1, nr. 2-4, og § 14, nr. 2, litra a, i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., bevarer retten til personlig assistance efter disse regler.

Stk. 4. Ledige, som før den 1. juli 2003 har fået tilsagn om eller er påbegyndt et tilbud om supplerende aktivering, kan påbegynde eller gennemføre dette efter de hidtil gældende regler.

Stk. 5. (Udeladt).


Lov nr. 1226 af 27. december 2003, hvis § 1 ændrede § 23 a, stk. 1, 1. pkt., § 23 a, stk. 2 – 3 og stk. 6, § 23 b, 3. pkt., § 25, stk. 3, 2. pkt. overskriften til § 27, § 27, stk. 4, overskriften til § 27 a, § 27 a, stk. 1, 1. pkt., § 27 a, stk. 2, indsatte § 2 a og § 23 a, stk. 4 – 5, nyaffattede § 21, stk. 1 og 2, § 23, § 24, stk. 1, 4. pkt., § 27, stk. 1, og § 37, stk. 3, og ophævede § 20 og § 21, stk. 6, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, 4, 15 og 16, træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 13, træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 4. Lovens § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2007. Undervisningsministeren kan dog træffe beslutning om, at bestemmelserne skal træde i kraft på et tidligere tidspunkt end den 1. januar 2007, og fastsætte nærmere regler om ydelse af overgangstilskud i ikrafttrædelsens 1. år til skoler, hvis taxametertilskud pr. årselev er nedsat væsentligt i forhold til tilskuddet i året inden ikrafttrædelsen.

Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 23 a, stk. 4 og 5, i lov om frie kostskoler som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, ydes tilskuddet i 2004 på grundlag af antallet af tilskudsudløsende årselever i hele finansåret 2004, og udbetalingen af tilskuddet vil ske efter opgørelse af den faktiske gennemførte aktivitet i finansåret 2004.


Lov nr. 361 af 19. maj 2004, hvis § 5 nyaffattede § 39, stk. 3, og § 52 b og ophævede § 54, stk. 6, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2004.

Stk. 2. (Udeladt).


Lov nr. 428 af 6. juni 2005, hvis § 117 ændrede § 30, stk. 3, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 125

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. § 69 træder dog tidligst i kraft på det eller de tidspunkter, som skatteministeren fastsætter som ikrafttrædelsestidspunkt for lov om beskatning af søfolk eller de relevante dele af den nævnte lov, jf. lovens § 17.

Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005. § 70, nr. 1, og § 104 har dog virkning fra lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Følgende bekendtgørelser ophæves med virkning fra den 1. november 2005:

1) Bekendtgørelse nr. 654 af 26. juni 2000 om indkomstgrundlaget i en række love.

2) Bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning.


Lov nr. 592 af 24. juni 2005, hvis § 3 ændrede § 28 og overskriften til Kapitel 9, nyaffattede §§ 44 og 45 og ophævede § 40, 2. pkt. og § 42, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 2-5. (Udeladt).


Lov nr. 576 af 9. juni 2006, hvis § 4 indsatte § 52 c, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. (Udeladt).

Stk. 2. (Udeladt).


Lov nr. 577 af 9. juni 2006, hvis § 2 ændrede § 17, stk. 2 og 3, nyaffattede § 2 og indsatte kapitel 1 a og nyt 3. pkt.. i § 17, stk. 1, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2006. Den hidtil gældende § 1, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 27. juni 2005, og den hidtil gældende § 2, stk. 2, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kost-skoler), jf. lovbekendtgørelse nr. 870 af 19. august 2004, forbliver i kraft for afviklingen af syge-prøver i prøveterminen december-januar 2006-07.

Stk. 2. Meddelelse til Undervisningsministeriet om, at en fri grundskole, en efterskole, en husholdningsskole, en håndarbejdsskole eller en ungdomsskole i forbindelse med heltidsundervisning ikke afholder folkeskolens afgangsprøver i sommeren 2007, skal være Undervisningsministeriet i hænde senest den 15. september 2006.


Lov nr. 580 af 9. juni 2006, hvis § 1 ændrede § 1, stk. 1, indsatte § 1 a, nyaffattede overskriften til kapitel 7 og § 37, stk. 1, og ophævede § 12, stk. 1, 5. pkt., har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3. For folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler finder den hidtidige bestemmelse i § 37, stk. 1, jf. stk. 2 og 4, i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og hånd-arbejdsskoler (frie kostskoler) anvendelse for ikkeforbrugte midler den 1. januar 2007 til individuel elevstøtte.


Lov nr. 559 af 6. juni 2007, hvis § 5 nyaffattede §§ 21-23, ændrede § 23 a, stk. 1, 2 og 6, § 23 b, § 31 og § 37, stk. 4, og ophævede § 23 a, stk. 4, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2008. Undervisningsministeren kan fastsætte en senere frist, inden for hvilken allerede ansatte vejledere skal have gennemført uddannelsen eller have dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau, efter lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Stk. 2. (Udeladt).


Lov nr. 560 af 6. juni 2007, hvis § 3 nyaffattede § 2, stk. 4, og indsatte nyt 3. pkt. i § 2, stk. 10, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 4

Loven træder i kraft den 1. august 2008.


Lov nr. 208 af 31. marts 2008, hvis § 6 indsatte § 23 c, har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2-4. (Udeladt).

Undervisningsministeriet, den 18. juli 2008

Bertel Haarder

/ Sanne Maaløe-Andersen