Senere ændringer til forskriften
Ændrer i/ophæver
Redaktionel note
Den fulde tekst

Branchevejledning for forurenede træinprægneringsgrunde

 

 

 

 

1. Indledning

 

Efter affaldsdepotloven og den tilhørende branchebekendtgørelse /15/ overgår størstedelen af kompetencen efter affaldsdepotloven vedrørende forurenede træimprægneringsgrunde til amtsrådene og Københavns og Frederiksberg kommuner (herefter kaldet amtsrådene).

 

I en generel vejledning er overordnet beskrevet, hvorledes forureningsundersøgelser og afværgeforanstaltninger gennemføres /1/,

 

I tilknytning til den generelle vejledning er nærværende branchespecifikke vejledning udarbejdet.

 

Der er desuden udarbejdet en vejledning vedrørende kvalitetskriterier /9/, der indeholder kvalitetskriterier og analysemetoder til jord for stoffer, som hyppigt forekommer som forurening på grunde, hvor sagsbehandlingen er uddelegeret til amtsrådene.

 

Det skal præciseres, at den generelle branchevejledning samler de generelle retningslinier, som gælder for alle de uddelegerede brancher. Nærværende vejledning skal derfor benyttes sammen med den generelle branchevejledning og vejledningen vedrørende kvalitetskriterier.

 

Vejledningen indeholder anvisninger og status over viden om forurening af grunde, hvor der har ligget eller stadig ligger træimprægneringevirksomheder.

 

Vejledningen omhandler primært de ældre træimprægneringsmetoder, der har været anvendt i Danmark. Metoderne er primært Boucherie-, saftfortrængnings- og trykimprægneringsmetoderne. Der er ved disse metoder næsten udelukkende anvendt uorganiske imprægneringsmidler.

 

Der er desuden knyttet et vist forureningspotentiale til dyppeimprægnering med pentachlorphenol samt tjæreolieimprægnering. På grund af det begrænsede antal af disse anlæg behandles disse metoder dog kun overfladisk.

 

Vejledningens anvisninger kan i et vist omfang anvendes ved forureningssager på de nævnte grundtyper.

 

2. Anvendte anlæg og processer

 

2.1 Indledning

 

Industriel træimprægnering blev i Danmark påbegyndt i slutningen af 1800-tallet, i takt med behovet for ledningsmaster. Siden da er metoder og imprægneringsmidler udviklet betydeligt.

 

Gennem tiden er der også i mindre målestok imprægneret træ på mange virksomheder (som savværker, tømmerhandeler og snedkerier), havne og fiskelejer. Ved de sidstnævnte er der traditionelt benyttet tjære til både, bundgarnspæle med videre.

 

Formålet med træimprægnering er at beskytte mod mikrobiel nedbrydning (råds svamp og lignende) og hæmme brand.

 

Brandimprægnering omtales i det følgende kun perifert.

 

Ved imprægnering inkorporeres de beskyttende midler i hele emnet, i modsætning til en overfladebehandling.

 

Industrielt er i Danmark anvendt:

 

Imprægneringsmetoder

- Boucherie-metoden,

- saftfortrængningsmetoder (karsuge- og kedeltryksugemetoden),

- trykimprægnering, herunder den såkaldte Ruping-metode,

- vacuumimprægnering.

 

Desuden har man tidligere anvendt forskellige diffusions- og dyppemetoder. Figur 2.1 viser udviklingen af de benyttede metoder i perioden 1920-1986.

 

Imprægneringsmidler

 

Imprægneringsmidlerne inddeles i disse hovedgrupper:

 

· tjære (primært stenkulstjæreolie og creosot),

· uorganiske midler med kobber, arsen, chrom, fluorid, eventuelt med visse organiske bekæmpelsesmidler,

· organiske midler, blandt andet med tinforbindelser.

 

Imprægneringsmidlernes sammensætning er beskrevet i afsnit 2.3.

 

Figur 2.1

 

Udvikling i imprægneringsmetoder 1920-1986 /3/

 

Figur 2.2 viser, hvordan brugen af saltopløsninger i perioden 1920-1986 er udviklet. Figur 2.3 viser beliggenheden af eksisterende og nedlagte anlæg.

 

I det følgende gennemgås træimprægneringsmetoderne, de benyttede imprægneringsmidler samt kilder til jordforurening.

 

Kapitlet er udarbejdet på baggrund af /2/, /3/, /4/, /5/, /6/ og /7/.

 

Figur 2.2 Brugen af uorganiske imprægneringsmidler 1920-1986 /4/

 

2.2 Anlægs- og driftsbeskrivelser

 

2.2.1 Boucherie-metoden

 

Periode

 

Boucherie-metoden har været anvendt fra 1860 til midten af 1950'erne.

 

Metoden blev anvendt til at imprægnere master, det vil sige stammer med bark.

 

Antal anlæg

 

I Danmark fandtes 23 anlæg, hvoraf de 14 fortsatte med at imprægnere ved saftfortrængningsmetoder.

 

Figur 2.3 Eksisterende og nedlagte træimprægneringsanlæg /4/

 

Midler

 

Til imprægnering blev benyttet uorganiske midler indeholdende:

 

- kobbersalte

- arsen og fluorid

- dinitrophenol (eventuelt)

- chromsalte (fra midten af 1950'erne)

 

Figur 2.4 Skitse af et Boucherieanlæg

 

Metode

 

Imprægneringsmidlet blev tilført enden af stammerne ved hjælp af trykflanger. Behandlingen skete typisk i det fri på ubefæstet areal. Efter 1-2 uger var midlet presset hele vejen gennem stammerne og dryppede ud af top-ender og knaster. Dryp fra trykflanger blev opsamlet til genanvendelse. De imprægnerede stammer blev efterfølgende afbarket.

 

Forureningsforhold

 

Forurening kan typisk være forårsaget af:

 

- dryp på jorden fra ender og knaster,

- utætheder i rørsystemer, spredt over større områder,

- udvaskning fra bark og oplag.

 

2.2.2 Saftfortrængningsmetoder

 

Periode

 

Saftfortrængningsmetoder blev taget i brug fra midten af 1950'erne. Metoderne, der erstattede Boucheriemetoden, blev anvendt til at imprægnere master (afbankede stammer).

 

Antal anlæg

 

Der fandtes 15 anlæg, der alle tidligere havde arbejdet med træimprægnering.

 

Midler

 

Til denne metode blev benyttet imprægneringsmidler indeholdende kobber, chrom, arsen og eventuelt fluorid.

 

Metode

 

Der blev anvendt to metoder: Karsugemetoden og kedeltryksugemetoden. Den første arbejder med vacuum, den sidste med både tryk og vacuum.

 

Figur 2.5 Skitse af karsugeimprægneringsanlæg

 

Ved karsugemetoden anvendes betonkar. Ved hjælp af vacuum suges imprægneringsmidlet ind i masterne og fortrænger den saft, der suges ud. Processen varer 4-6 dage.

 

Ved kedeltryksugemetoden anvendes samme princip, men i en autoklave under tryk. Herved afkortes procestiden til 2-3 dage. Efter behandling sættes træet til afdrypning og fiksering, hvorefter træet oplagres.

 

Forureningsforhold

 

Forurening kan typisk være forårsaget af:

 

- spild fra afdrypningsplads

- udvaskning fra oplag

- uheld ved anlægget.

 

2.2.3 Trykimprægnering

 

Periode

 

Trykimprægnering har været foretaget fra 1959. Metoden benyttes til imprægnering af opskåret træ, der anvendes til byggeri, anlæg, hegn samt til øvrige udendørs formål.

 

Antal anlæg

 

I Danmark har der været 61 anlæg, hvoraf de 10 har benyttet anden imprægneringsmetode tidligere.

 

Midler

 

Til trykimprægnering bruges uorganiske midler indeholdende kobber, chrom og arsen.

 

Metode

 

Trykimprægnering sker i et lukket system ved hjælp af en autoklave. Luften i træet fjernes med vacuum, imprægneringevæsken tilledes under tryk i 1-3 timer. Ved efterfølgende vacuum tørres træoverfladen. Efter behandling sættes træet til afdrypning og finering, hvorefter træet oplagres.

 

Figur 2.6 Skitse af trykimprægneringsanlæg Forureningsforhold

 

Forurening kan typisk være forårsaget af:

 

- spild fra afdrypningplads

- udvaskning fra oplagsplads

- uheld ved anlægget, idet der dog anvendes sikringsgrav ved autoklaven.

 

Rupingsmetoden

 

Stenkulstjæreolie er anvendt på 3 trykimprægneringsanlæg ved den såkaldte Ruping-metode, som blev taget i brug ved århundredskiftet. Man har her benyttet en opvarmet autoklave. Efter behandling er træet stillet til afdrypning. Forureningsmulighederne må anses for større end ved moderne trykimprægneringsanlæg, blandt andet på grund af afdrypningen.

 

Brandimprægnering

 

Nogle trykimprægneringsanlæg benyttes til brandimprægnering, hvor der blandt andet benyttes uorganiske salte indeholdende bor.

 

2.2.4 Vacuumimprægnering

 

Periode

 

Vacuumimprægnering har været anvendt siden 1965. Metoden benyttes til at imprægnere vinduer, døre og facadeelementer.

 

Antal anlæg

 

Metoden har været anvendt på 76 virksomheder, hvoraf de tre tidligere har arbejdet med trykimprægnering.

 

Til imprægnering benyttes organiske midler indeholdende tinforbindelser (TBTN og TBTO), fungicider og i 1960'erne eventuelt pentachlorphenol. Herudover er der benyttet terpentin som opløsningsmiddel.

 

Metode

 

Imprægneringen foretages med autoklave som ved trykimprægnering, dog kun med vacuum og eventuelt med svagt tryk. Anlæggene er under tag og forsynet med sikringsgrav. Færdige emner opbevares under tag.

 

Forureningsforhold

 

Forurening kan være forårsaget af uheld ved håndtering af kemikalier.

 

2.2.5 Andre træimprægneringsmetoder

 

Diffusionsmetoden

 

Et enkelt anlæg vides at have benyttet en diffusionsmetode, hvor man påsmurte emnerne en koncentreret pasta af uorganiske midler.

 

Dyppemetoden

 

Et stort antal steder har man benyttet forskellige dyppemetoder, som kunne være ganske simple: Tønder eller kar med imprægneringsmiddel. Man har benyttet såvel uorganiske som organiske midler, førstnævnte indeholdende kobber, chrom, arsen og eventuelt fluorid og dinitrophenol, sidstnævnte indeholdende pentachlorphenol og terpentin eller mineralolie. Antallet af pladser er ukendt, og mulighederne for spild har været store.

 

Figur 2.7 Skitse af dyppeanlæg (olietønder) til behandling af hegnspæle

 

2.3 Imprægneringsmidler

 

Creosotolie

 

Creosotolie eller stenkulstjæreolie er en destillationsfraktion af stenkulstjære. Stenkulstjære er et biprodukt fra afgasning af stenkul til koks.

 

Sammensætningen varierer efter kultypen. Der er i stenkulstjæreolie fundet over 200 enkeltstoffer, hvoraf polyaromatiske kulbrinter udgør over 75% af olien (se appendiks TI2). Vandopløselige phenolforbindelser udgør typisk 2 %.

 

Ved anvendelsen kan der være benyttet petroleum, terpentin eller lignende som opløsningsmiddel. Dette har dog næppe været tilfældet ved industriel anvendelse af creosot-olie.

 

Uorganiske imprægneringsmidler

 

Der er benyttet forskellige sammensætninger af kobber, arsen, fluorid og chrom samt forskellige andre stoffer i vandig opløsning (se appendiks TI3).

 

Ældre imprægneringsmidler frem til midten af 1950'erne indeholdt kobberforbindelser og/eller arsen og fluorforbindelser samt eventuelt dinitrophenol eller zink. Herefter har man anvendt chrom i alle uorganiske midler sammen med kobber og arsen eller fluorid. Se også figur 2.2.

 

Organiske imprægneringsmidler

 

De organiske midler er opløst i terpentin og indeholder foruden de aktive stoffer (= fungicider) også bindemiddel, befugtningsmiddel og andre additiver.

 

Som aktivstof har pentachlorphenol (pcp) været benyttet i mindre omfang omkring 1965 - 1970.

 

Siden 1965 har markedet været domineret af midler indeholdende organiske tinforbindelser: TBTN = tributyltinnaftenat og TBTO = tributyltinoxid, typisk ca. 1% af midlet. Andre fungicider kan også være anvendt.

 

Brandimprægneringsmidler

 

Disse midler er væsentligt forskellige fra de øvrige, da der ikke er tilstræbt toksisk virkning for mikroorganismer. Et middel indeholder uorganiske midler med blandt andet borsyre, et andet indeholder polymeriserende organiske stoffer.

 

2.4 Forureningsmæssige forhold

 

De væsentligste forureningsproblemer ved træimprægnering må forventes at være knyttet til de ældre imprægneringsmetoder og -anlæg.

 

Forureningskomponenter

 

De mest udbredte forureningskomponenter forventes at være:

 

- kobber (Cu)

- chrom (Cr)

- arsen (As).

 

Især ved Boucherieanlæg må store arealer forventes at være forurenet med et eller flere af disse stoffer.

 

Ved saftfortrængningsanlæg og de ældste trykimprægneringsanlæg kan væsentlige - men arealmæssigt mindre udbredte - forureninger med de nævnte stoffer forventes.

 

Ved 3 større tjæreimprægneringsanlæg i Danmark, kan forurening med stenkulstjæreolie (creosot) forventes.

 

Ved de nyere trykimprægneringsanlæg, samt ved vacuumimprægneringsanlæggene vil forurening principielt kun findes i forbindelse med uheld samt eventuelt ved oplag af imprægneret træ.

 

Forureningskilder

 

På figur 2.8 gives en oversigt over forureningskilderne ved de forskellige typer anlæg.

 

Der kan desuden findes andre forureningskilder, som ikke er specifikt knyttet til branchen - såsom olietanke, kloakrør og lignende.

 

Figur 2.8

 

Potentielle forureningskilder

 

Potentielle Boucherie Dyppe- Karsuge- Kedel- Tryk- Vacuum-

forureningskilder anlæg anlæg anlæg tryksuge- impr. anlæg

anlæg anlæg

 

Kemikalie

håndtering X X X X (X) (X)

Kemikalieoplag X X X X (X) (X)

Spild ved

normal drift X X

Uheld på anlæg X X X (X) (X) (X)

Slange- og rørbrud X X (X) (X)

Afdrypningsplads X X X (X)

Oplag af imprægn.

træ X X X X X (X)

Bark X

Slam X X X X (X) (X)

 

3. Orienteringsfasen

 

Overordnet udføres orienteringsfasen som beskrevet i den generelle vejledning /1/.

 

For træimprægneringsgrunde er det vigtigt at få fastlagt imprægneringsgrundens nøjagtige beliggenhed (matrikelnummer og adresse). Her skal man være opmærksom på, at grunden tidligere kan have haft en større udstrækning end på undersøgelsestidspunktet, da der kan være foretaget udstykninger.

 

Det er af stor betydning at få fastlagt placeringen af imprægneringsanlægget samt eventuelle dræn- og kloakledninger. Det er endvidere vigtigt at få fastlagt grundens udnyttelse i øvrigt. Imprægneringsanlægget kan have haft forskellig placering gennem tiderne.

 

Der bør også indhentes oplysninger om produktionsmetoder og driftsrutiner.

 

Det er endvidere vigtigt at supplere disse oplysninger med informationer om driftsperioder. Det er her ofte relevant at indhente kortmateriale og flyfotos fra forskellige tidspunkter af virksomhedens driftsperiode - specielt, hvis driften har strikket sig tilbage til før midten af 1950'erne, hvor der skete et skift i de anvendte metoder.

 

Kilder til indhentning af informationer er nævnt i den generelle vejledning /1/.

 

For træimprægneringsgrunde kan det dog være relevant at supplere med informationer indhentet via:

 

- Foreningen af Imprægneringsanstalter i Danmark,

- Dansk Teknologisk Instituts afdeling for træteknik.

 

4. Undersøgelsesteknik

 

4.1 Prøvetagning

 

Jordprøver udtages i tilknytning til udførelse af lokaliserings- og undersøgelsesboringer. Udførelse af boringerne og udtagning af jordprøver er beskrevet i den generelle vejledning /1/.

 

Ved undersøgelse af overfladenære tungmetalforureninger på træimprægneringsgrunde er det endvidere muligt at udtage terrænnære jordprøver ved prøvegravninger.

 

Udtagning af vand- og luftprøver er nærmere beskrevet i den generelle vejledning /1/.

 

4.2 Prøvebeskrivelse

 

4.2.1 Formål

 

Formålet med den indledende prøvebeskrivelse (karakterisering) er at udvælge karakteristiske prøver til efterfølgende kemisk analyse for derved at reducere antallet af analyser. De indledende prøvebeskrivelser indgår tillige i den samlede forureningsvurdering, men kan ikke i sig selv være et tilstrækkeligt grundlag for en forureningsvurdering.

 

4.2.2 Jordprøver

 

Den indledende karakterisering foretages på samtlige jordprøver udtaget i forbindelse med feltarbejdet.

 

Indledende karakterisering

 

Den indledende karakterisering bør omfatte:

 

- registrering af faggrænser i jordprofilet,

- foreløbig geologisk karakterisering,

- registrering af misfarvninger,

- registrering af eventuelle lugtobservationer.

 

Der foretages ikke nogen egentlig lugtvurdering af jordprøverne, men umiddelbare indtryk noteres, som f.eks lugtintensitet og mulige stoffer, der kan forårsage lugten.

 

På baggrund af denne karakterisering er det undertiden muligt at justere et boreprogram, så det bedre målrettes mod opfyldelse af undersøgelsens formål. Den indledende karakterisering er endvidere et vigtigt element ved resultatvurderingen.

 

Karakteriseringen bidrager i øvrigt med væsentlige geologiske informationer.

 

Karakterisering i laboratorium

 

I laboratorium udføres en grundigere karakterisering af de udtagne jordprøver. Informationerne herfra giver, sammen med oplysninger fra den indledende karakterisering samt oplysninger om placering af procesanlæg og lignende, grundlag for at udvælge prøver til kemiske analyser.

 

Karakteriseringen i laboratorium bør for samtlige udtagne prøver omfatte:

 

- geologisk beskrivelse

- registrering af misfarvninger

- PID-måling (måling med PhotoIonisationsDetektor).

 

Ved den geologiske beskrivelse er det af hensyn til senere prøveudvælgelse vigtigt at få informationer om overgange mellem fyldlag og intakte lag. De geologiske beskrivelser udgør en del af grundlaget for senere vurderinger af fundne forureningers mobilitet.

 

Der kan ved ekstreme forhold registreres grønlige udfældninger af kobbersalte. Bortset herfra lader tungmetalforureninger sig generelt ikke spore ved karakteriseringerne hverken ved feltarbejdet eller i laboratorium.

 

Ved PID-målinger måles indholdet af flygtige ioniserbare stoffer i luften over udtagne jordprøver.

 

Ved anlæg, som udelukkende har anvendt uorganiske stoffer og/eller dinitrophenol, kan PID-målinger ikke anvendes. PID-målinger kan derimod være anvendelige, hvor man er usikker på, hvilke processer/stoffer der er blevet anvendt på lokaliteten. Endvidere kan PID-målinger afsløre uventede forureninger med flygtige stoffer.

 

I appendiks F i den generelle vejledning er givet retningslinier for udførelse af PID-målinger. I appendiks G i den generelle vejledning er der endvidere givet eksempler på skemaer til brug ved PID-måling /l/.

 

4.2.3 Vandprøver

 

For vandprøver vil det som regel på forhånd være besluttet, hvilke boringer der skal benyttes til prøvetagning. Beslutningen er typisk taget på baggrund af informationer fra orienteringsfasen samt fra karakteriseringerne af jordprøver.

 

For boringer filtersat i dybereliggende magasiner kan det være hensigtsmæssigt at måle ændringer i pH, ledningsevne og redoxpotentiale i vand oppumpet under renpumpning. Boringen anses for at være renpumpet i tilstrækkelig grad, når målingerne når et stabilt niveau. Især måling af ledningsevne er velegnet til feltmæssige undersøgelser og til beskrivelser af vandprøver.

 

Af hensyn til senere vurderinger bør samtlige udtagne vandprøver umiddelbart efter prøvetagningen karakteriseres ved:

 

- bedømmelse af farve

- bedømmelse af klarhed

- registrering af eventuel oliefilm eller lignende,

- registrering af eventuelle lugtindtryk.

 

Efter indlevering på laboratorium udføres en tilsvarende karakterisering af vandprøverne.

 

4.3 Kemiske analyser

 

4.3.1 Jordprøver

 

De steder, hvor der er anvendt arsen-holdige midler, kan det forventes, at dette stof styrer valget af arealanvendelse eller omfanget af eventuelle afværgeforanstaltninger. Dette er baseret på risikovurdering af arsen i relation til arealanvendelse, se vejledning vedrørende kvalitetskriterier /9/.

 

Hvis der udelukkende er brugt ikke-arsen-holdige midler på grunden eller på dele af grunden - bliver andre parametre styrende. Dette kan typisk være kobber, som var dominerende ved Boucherie-imprægneringsmetoden.

 

Da fluorid-holdige midler altid har indeholdt et eller flere af de øvrige nævnte stoffer, er det ikke relevant at analysere jordprøver for indhold af fluorid.

 

Det anbefales, at udvalgte jordprøver udtaget terrænnært analyseres for parametrene angivet i tabel 4.1.

 

pH medtages i analyseprogrammet, idet pH har betydning ved vurdering af tungmetallers mobilitet.

 

Resultaterne af jordanalyserne bør angives pr. kg for jord. Tørstofindholdet bestemmes derfor i samtlige analyserede jordprøver.

 

Tabel 4.1 Analyseprogram for jordprøver

 

Analyse Nedenstående parametre

kvantificeres

 

Tungmetaller - arsen

- chrom

- kobber

Andet - Ph

 

I vejledning vedrørende kvalitetskriterier /9/ er beskrevet, hvordan de nævnte analyser udføres.

 

I ekstreme tilfælde, for eksempel hvor der for nylig har forekommet større spild af imprægneringsmiddel, kan der forekomme en høj koncentration af chrom(VI), som endnu ikke er blevet udvasket eller reduceret til chrom(III). I sådanne tilfælde er det relevant at bestemme chrom(VI)-koncentration i jorden.

 

Hvis der forefindes fyldestgørende og pålidelige informationer om, at der kun er anvendt midler med et eller to af stofferne, kan analyseprogrammet reduceres tilsvarende. Hvis det omvendt ved orienteringsfasen - eller ved feltarbejdet - erfares, at der er brugt organiske opløsningsmidler eller andre imprægneringsmidler, kan det komme på tale at udvide analyseprogrammet.

 

Generelt må analyseprogrammet afpasses til de anvendte processer på lokaliteten. For eksempel må komponenter fra creosotolie (appendiks TI2), pentachlorphenol, dinitrophenol og organiske tinforbindelser medtages i analyseprogrammer for jordprøverne, hvis disse stoffer har været anvendt på lokaliteten.

 

4.3.2 Vandprøver

 

Som for jordprøverne bør analyseprogrammet vurderes i forhold til informationer indhentet ved orienteringsfasen. For eksempel må komponenter fra creosotolie (appendiks TI2), pentachlorphenol, dinitrophenol og organiske tinforbindelser medtages i analyseprogrammerne for vandprøver, hvis disse stoffer har været anvendt på lokaliteten.

 

De i tabel 4.2 anførte parametre er de oftest forekommende forureninger i grundvand på træimprægneringsgrunde.

 

Tabel 4.2 Analyseprogram for grundvandsprøver

 

Analyse Nedenstående parametre

kvantificeres

 

Tungmetaller - arsen

- chrom

- kobber

Andet - fluorid

- Ph

- ledningsevne

 

I vejledningen vedrørende Boringskontrol/10/ er beskrevet, hvordan de nævnte analyser udføres.

 

Såfremt ledningsevnemålinger udviser resultater, der afviger fra normalt forekommende grundvand på stedet, kan vandprøverne suppleres med en eller flere analyser for parametre, der indgår i en boringskontrol /11/. Boringskontrollen kan eventuelt suppleres med analyse for indhold af AOX (indhold af adsorberbare organiske halogenerede stoffer).

 

5. Risikovurderinger

 

5.1 Principper

 

Principperne for udførelse af farlighedsvurderinger samt eksponerings- og spredningsanalyser er beskrevet i den generelle vejledning/1/.

 

I det følgende anføres kritiske stoffer for grundvand, arealanvendelse og recipienter på træimprægneringsgrunde. For en del af stofferne angives der endvidere kvalitetskrav.

 

5.2 Grundvand

 

5.2.1 Kritiske stoffer på træimprægneringsgrunde

 

På træimprægneringsgrunde kan grundvandet primært påvirkes af:

 

- arsen,

- kobber,

- chrom,

- fluorid.

 

Som allerede nævnt er det ved orienterings- og undersøgelsesfasen vigtigt at være opmærksom på, om andre forureninger kan være tilstede og forekomme i kritiske koncentrationer. Der kan her være tale om eksempelvis tjærekomponenter, pentachlorphenol, dinitrophenol og organiske tinforbindelser.

 

5.2.2 Kvalitetskrav

 

Grundlag

 

Risikovurderingerne for grundvandsinteresserne foretages på grundlag af oplysninger om:

 

- forureningskoncentration,

- forureningsfordeling,

- farlighedsvurdering af de enkelte stoffer,

- de aktuelle stoffers fysisk-kemiske egenskaber

- sårbarhed.

 

Forureningens koncentration og fordeling på depotet skal være klarlagt ved de gennemførte undersøgelser.

 

De fysisk-kemiske forhold og grundvandsmagasinernes sårbarhed bestemmer spredningen fra depotet og til grundvandsmagasinerne.

 

Et vigtigt led i risikovurderingen er opstilling af kvalitetskrav. Kvalitetskravene for grundvandet under et depot er fastsat ud fra en samlet vurdering af vandets vej til forbrugeren. Anvendeligt grundvand skal have en sådan kvalitet, at det efter behandling (eksempelvis iltning, filtrering og neutralisering) og transport i ledningsnet og installationer opfylder de fastsatte drikkevandskrav.

 

Værdier

 

I tabel 5.1 er anført vejledende værdier for tolerable indhold af forureninger i grundvand under træimprægneringsgrunde. Se endvidere vejledning vedrørende kvalitetskriterier /9/. Opmærksomheden henledes på, at der løbende kan ske revision af værdierne i denne vejledning og dermed også af værdierne opført i tabel 5.1.

 

Tabel 5.1 Kvalitetskrav for grundvand under træimprægneringsgrunde

 

Parameter Kvalitetskrav

microg/l

Arsen 10

Kobber 50

Chrom (III) 25

Chrom (VI) 1

 

5.3 Arealanvendelse

 

5.3.1 Kritiske stoffer

 

Baseret på data for toksicitet, fysisk-kemiske egenskaber, nedbrydelighed m.m. er der foretaget farlighedsvurderinger af de stoffer, der erfaringsmæssigt, jævnfør appendiks TIT, findes som forureninger på træimprægneringsgrunde.

 

I vejledningen vedrørende kvalitetskriterier for forurenede grunde /9/ er der kortfattede beskrivelser af disse vurderinger for en række af ovennævnte stoffer.

 

Ud fra en sammenstilling af farlighedsvurderingerne og erfaring om de fundne niveauer er en række stoffer udpeget som de mest kritiske forureninger på træimprægneringsgrunde. De kritiske stoffer er angivet i tabel 5.2. I tabellen er endvidere angivet de tilknyttede kritiske eksponeringsveje.

 

På træimprægneringsgrunde, hvor alle tre metaller angivet i tabel 5.2 har været anvendt, vil arsenforureninger typisk være de mest kritiske. Dette er begrundet i arsens relativt høje toksicitet. Arsen er endvidere det mest mobile af de tre metaller og findes derfor erfaringsmæssigt ved større dybder i jord på træimprægneringsgrunde.

 

Tabel 5.2 Kritiske stoffer og eksponeringsveje

 

Stof Eksponeringsvej

 

Arsen Indtagelse

Kobber af

Chrom jord/støv

 

Hvis der ikke er anvendt arsenholdige midler på grunden - eller på dele af grunden - vil kobber typisk være det mest kritiske stof.

 

Hvis der er tilstedeværelse af chrom(VI)-forureninger kan disse udgøre de mest kritiske forureninger.

 

Som nævnt i afsnit 5.2 er det ved orienterings- og undersøgelsesfasen vigtigt at være opmærksom på, om andre forureninger kan være kritiske. Der kan her være tale om eksempelvis tjærekomponenter, pentachlorphenol, dinitrophenol og organiske tinforbindelser.

 

Hvorvidt disse stoffer er kritiske, må afgøres af de fundne koncentrationer i forhold til de pågældende stoffers toksicitet.

 

5.3.2 Jordkvalitetskriterier

 

Grundlag

 

Risikovurderinger foretages ud fra en sammenstilling af:

 

- koncentrationer af de enkelte stoffer,

- vurderinger af konkrete arealanvendelser og dermed tilknyttede eksponeringsmuligheder,

- farlighedsvurderinger af de enkelte stoffer.

 

Et vigtigt led i risikovurderingerne er opstilling af jordkvalitetskriterier. Der opstilles kriterier i forhold til de konkrete arealanvendelser.

 

Vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /9/ indeholder anbefalede jordkvalitetskriterier for en række af de kritiske stoffer listet i tabel 5.2.

 

Kriterierne er opstillet ud fra toksikologiske vurderinger af indtagelse af jord/støv samt økotoksikologiske vurderinger.

 

Kriterierne gælder for friarealer med de mest følsomme arealanvendelser.

 

På grunde, som fortsat anvendes til f.eks industrielle formål, kan kriterierne dog modificeres efter eksponeringsmæssige og toksikologiske overvejelser relateret til den faktiske arealanvendelse (herunder senere bygge- og anlægsarbejde og vedligeholdelsesarbejde på grunden).

 

Værdier

 

I tabel 5.3 er jordkvalitetskriterier fra vejledningen vedrørende kvalitetskriterier /9/ anført. Opmærksomheden henledes på, at der løbende kan ske en revision af værdierne i denne vejledning og dermed også af værdierne opført i tabel 5.3.

 

Tabel 5.3 Jordkvalitetskriterier

 

Stof Jordkvalitetskriterie

i mg/kg jord

 

Arsen 20

Kobber 200

Chrom (total) 100

Chrom (VI) 20

 

Ved befæstelse af forurenede arealer elimineres eksponeringsvejene for stofferne angivet i tabel 5.3.

 

Ingen af de uorganiske imprægneringsmidler er i sig selv flygtige og udgør derfor ikke umiddelbart nogen risiko ved indånding.

 

Det er påvist, at såvel uorganiske som organiske arsenforbindelser kan omdannes mikrobielt til flygtige forbindelser, herunder arsin som har høj toksicitet. Arsin er ustabilt under de redoxforhold, som råder i almindelig atmosfærisk luft. Måling for arsin og flygtige arsenforbindelser på to danske lokaliteter tyder imidlertid ikke på, at arsenindholdet i den undersøgte jord giver anledning til indeklimaproblemer/12/.

 

5.4 Recipienter

 

5.4.1 Kritiske stoffer på træimprægneringsgrunde

 

Den grundvandstransporterede forurening fra træimprægneringsgrunde vil typisk bestå af en eller flere af følgende komponenter:

 

- arsen

- kobber

- chrom.

 

Som nævnt i afsnit 5.2 er det ved orienterings- og undersøgelsesfasen vigtigt at være opmærksom på, om andre forureninger kan være kritiske. Der kan her være tale om eksempelvis tjærekomponenter, pentachlorphenol, dinitrophenol og organiske tinforbindelser. Især kan organiske tinforbindelser være meget kritiske for recipienter, selv i meget lave koncentrationer.

 

Forurenes recipienten via overfladisk afstrømning vil forureningen primært bestå af de komponenter, der er bundet i de øverste jordlag. Der vil typisk være tale om:

 

- arsen

- kobber

- chrom

- eventuelle organiske forureninger bundet til jord.

 

5.4.2 Kvalitetskrav

 

Det er ikke muligt at opstille generelle kvalitetskrav til jord eller grundvand, i relation til recipientforurening. Dette skyldes, at størrelsen af en forureningspåvirkning er helt afhængig af de lokale forhold.

 

På baggrund af de udførte undersøgelser beregnes lokalitetens belastning af pågældende recipient. Denne beregning kan behandles i amtets recipientafdeling på lige fod med en ansøgning om udledningstilladelse, hvor industrigrundens forureningsbidrag indgår i en samlet vurdering med øvrige udledningstilladelser og målsætningen for recipienten.

 

Gennem denne behandling opstilles kvalitetskrav for den enkelte lokalitets påvirkning af en given recipient, i form af 'udledningskrav'.

 

Kan disse 'udledningskrav' ikke overholdes skal der gennemføres en afværgeforanstaltning over for recipienten.

 

Ønskes der opstillet kvalitetskrav for påvirkning af enkelte arter i recipienten, kan dette gøres som angivet i vejledning vedrørende kvalitetskriterier /9/.

 

6. Afværge-, drift-, og kontrolfasen

 

6.1 Afværgeforanstaltninger

 

Gennemførelse af afværgeforanstaltninger i relation til grundvand, recipienter og arealanvendelser samt efterfølgende kontrol- og driftfase er beskrevet i den generelle vejledning /1/.

 

Nedenstående er et specifikt supplement for træimprægneringsgrunde.

 

6.2 Grundvand

 

6.2.1 Oppumpning

 

På trods af den teoretisk lave opløselighed og mobilitet af typisk forekommende uorganiske forureninger er der i praksis påvist høje koncentrationer af disse i grundvand under træimprægneringsgrunde.

 

Afværgepumpninger

 

For at hindre eller minimere vertikale og/eller horisontale spredninger af forureninger kan det være nødvendigt at udføre afværgepumpninger.

 

Det bør her primært tilstræbes at afværgepumpe fra terrænnære grundvandsmagasiner, hvor koncentrationerne af forurenende stoffer er størst.

 

6.2.2 Afledning

 

Terrænnære magasiner

 

Oppumpet forurenet grundvand fra terrænnære magasiner på træimprægneringsgrunde kan i nogle tilfælde ledes til nærmeste rensningsanlæg.

 

Det oppumpede grundvand kan have forhøjede indhold af arsen, kobber, chrom og fluorid.

 

På grundlag af det pågældende rensningsanlægs øvrige belastning med de nævnte stoffer må det afgøres, om en afledning til anlægget er acceptabel.

 

Oppumpet grundvand indeholder endvidere i nogle tilfælde tjærekomponenter, pentachlorphenol, dinitrophenol, organiske tinforbindelser og andet.

 

En del af disse komponenter kan give uheldige påvirkninger af biologiske rensningsanlæg. Afledningsvandet bør der derfor analyseres med det formål at afklare, om vandet vil kunne forårsage problemer på rensningsanlægget. Dette kan for eksempel gøres ved slamhæmningstests med slam fra det pågældende rensningsanlæg.

 

Herudover kan der forekomme arbejdsmiljøproblemer for kloakarbejdere ved afledning af vand forurenet med tjærekomponenter, pentachlorphenol med mere.

 

På baggrund af ovenstående må tilsynsmyndigheden for det pågældende rensningsanlæg vurdere, om anlægget er i stand til at modtage det oppumpede vand.

 

Dybereliggende magasiner

 

Hvis der udelukkende træffes uorganiske tungmetalforureninger og ikke arsen eller kobber på en træimprægneringsgrund er forurening af dybereliggende grundvandsmagasiner mindre sandsynlig.

 

Findes der derimod forureninger med eksempelvis tjærekomponenter, pentachlorphenol med mere kan det være relevant at gennemføre afværgepumpninger på dybereliggende magasiner.

 

Koncentrationerne af forurenende stoffer i oppumpet grundvand fra dybereliggende magasiner er ofte så lave, at det kan tillades at aflede vandet til kloak eller recipient. Afledning til kloak er dog betinget af, at det pågældende rensningsanlæg er i stand til at modtage de oppumpede vandmængder.

 

6.2.3 Vandrensning

 

Oppumpes der kraftigt forurenet grundvand, kan det være nødvendigt at foretage en rensning, før vandet afledes til kloak eller recipient. Behovet for rensning må vurderes i de konkrete sager.

 

Det skal her nævnes, at der ikke foreligger danske erfaringer med on-site rensning af grundvand for indhold af metaller, men der eksistere mange rensningsanlæg for tilsvarende metalholdigt industrispildevand. Der foreligger desuden nogle udenlandske erfaringer /13/.

 

6.2.4 Immobilisering

 

Forsegling

 

Reduktion af nedtrængning af forurenende stoffer kan opnås ved eksempelvis forsegling af forurenede områder.

 

Tilførsel af kalk

 

På de træimprægneringsgrunde, hvor der kun træffes chrom- eller kobberforureninger, kan nedtrængning også reduceres ved at tilføre kalk til forurenede områder. Der vil herved ske en pH-stigning i jorden, hvilket nedsætter deres opløselighed og fremmer udfældingen af metallerne.

 

Det skal bemærkes, at nogle metaller er mere opløselige ved høje pH-værdier. Derfor må det udfra den samlede metalforurening nøje overvejes om en sådan proces er forsvarlig.

 

Fiksering

 

Endvidere kan det nævnes, at der foreligger en del udenlandske erfaringer, hvor reduktion af nedtrængning er opnået ved at fiksere metaller. Fikseringen er foretaget ved tilsætning af bindingsmidler til forurenet jord.

 

6.3 Jord

 

6.3.1 In-situ og on-site rensningsteknikker

 

Der foreligger ingen danske erfaringer med in-situ eller on-site rensning af jord forurenet med metaller.

 

Der foreligger udenlandske erfaringer med eksempelvis in-situ rensning af metalforurenet jord ved elektrokinetiske teknikker /14/

 

6.3.2 Afgravning, behandling og deponering af jord

 

For at minimere risikoen for forurening af grundvand og/eller eksponering af mennesker med forurenende stoffer kan afgravning af forurenet jord være eneste løsning på træimprægneringsgrunde.

 

Til behandling og deponering af afgravet forurenet jord fra træimprægneringsgrunde foreligger der i dag kun få muligheder. Disse muligheder er beskrevet i den generelle vejledning /1/.

 

6.3.3 Afgravningskrav

 

Før udførelse af afgravninger er det nødvendigt at opstille krav til afgravningen.

 

Kravene udarbejdes på grundlag af de gennemførte undersøgelser og analyser af jordprøver, som løbende er udtaget fra afgravningens sider og bund.

 

I nogle tilfælde kan kravene desuden omfatte visuelle bedømmelser af misfarvninger. Det skal dog bemærkes, at kun meget kraftige metalforureninger giver anledning til misfarvninger.

 

6.4 Byggetekniske foranstaltninger

 

Hvis det ved de gennemførte undersøgelser afklares, at afdampning af flygtige organiske forbindelser udgør et problem, kan afværgeforanstaltninger i form af byggetekniske foranstaltninger være nødvendige.

 

Området byggeteknik og indeklima er resortmæssigt hjemmehørende i byggeloven, som administreres af primærkommunerne.

 

Med hensyn til udførelse af byggetekniske foranstaltninger henvises der i øvrigt til den generelle vejledning /1/.

 

6.5 Drift- og kontrolfasen

 

Drifts- og kontrolfasen er beskrevet i den generelle vejledning /1/.

 

Som supplement hertil skal det dog nævnes, at det ved kontrol af oppumpet grundvand eller ved overvågning af grundvandsmagasiner er relevant at anvende et analyseprogram indeholdende et udvalgt antal parametre angivet i tabel 4.2.

 

Referencer

 

/1/Miljøstyrelsen, 1992

Vejledning nr. 3.

 

Generel Branchevejledning for forurenede grunde.

/2/Farbenfabriken Bayer AG, 1963,

 

Holzchutz (Brochure: 1-72), Leverkusen, BDR.

/3/Frandsen, Ernst, 1966

 

Imprægnering af DANSK GRAN.

Forurening af Imprægneringsanstalter i Danmark, Århus. 30 sider, 64 ill.

 

/4/Lund, Ulla, 1988.

 

Forurening fra træimprægneringsanlæg. Oversigt over undersøgelsesresultater. Rapport for Miljøstyrelsen. Institut for Teknisk Geologi, Danmarks Tekniske Højskole, Lyngby.

 

/5/Miljøstyrelsen, 1990.

Orientering fra Miljøstyrelsen nr. 2, 1990.

 

Oversigt over godkendte bekæmpelsesmidler.

/6/Træmasteudvalget, 1953-55.

Træmæsteudvalgets redegørelse nr. 1, 2, 3 og 4. Elektroteknikeren 49 (9), 50 (9) og 51 (12).

 

/7/Borsholt, E., 1988.

Driftsforhold på træimprægneringsvirksomheder. I 'Miljømæssige konsekvenser af jordforurening på træimprægneringsanlæg'. Miljøstyrelsen (ikke publiceret).

 

/8/Hunt, G.M. & Garratt, G.A., 1953.

Wood Presevation.

McGraw-Hill Book Company, New York.

 

/9/Miljøstyrelsen, 1992.

Vejledning.

Boringskontrol.

 

/11/Miljøministeriet, 1988.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 515 af 29. august 1988.

Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg.

 

/12/ATV-komiteen vedrørende grundvandsforurening, 1991.

Kan arsenholdig jord give anledning til indeklimaproblemer? 5.-6. marts 1991.

 

/13/Naturvårdsverket, 1983.

Urlakning i samband med impregnering (forfatter: Bertil Carno). Rapport Snvpm 1778.

 

/14/ATV-komiteen vedrørende grundvandsforurening, 1990.

In-situ and on-site remediation of contaminated soli and groundwater. 4. april 1990.

 

/15/Miljøministeriet, 1992.

Bekendtgørelse nr. 33 af 20. januar 1992 om henlæggelse af visse opgaver efter lov om affaldsdepoter indenfor særlige virksomheder til amtsrådene samt Københavns og Frederiksberg kommuner (branchebekendtgørelsen).

 

Appendiks TI 1

 

Erfaringsopsamling

 

Status, december 1990

 

Der findes omkring 227 lokaliteter i Danmark, hvor der ligger eller har ligget træimprægneringevirksomheder. 28 af disse er fortsat i drift. 51 af lokaliteterne er registreret som affaldsdepoter.

 

Der er udført eller iværksat forureningsundersøgelser på omkring 9 af disse lokaliteter og afværgeforanstaltninger på omkring 9.

 

Grundlaget for erfaringsopsamlingen

 

Der er anvendt erfaringer fra undersøgelser af 14 pladser, hvor der på 1 plads har været anvendt stenkulstjæreolie som imprægneringsmiddel /1/ og på 1 plads har været imprægneret med pentachlorphenol, hovedsagelig dyppeimprægneret, /2/, /3/. På de øvrige pladser har der været imprægneret med kobber, chrom, arsen og fluorid, heraf 6 pladser ved Boucherieimprægnering og saftfortrængning /4/, /5/, /6/, /7/, /8/, /9/, /10/, /11/, /12/, /13/, /14/, /22/, /28/ og 6 pladser ved trykimprægnering /16/, /17/, /18/, /19/, /20/, /21/, /15/.

 

Resultater fra disse undersøgelser er samlet i en oversigtsrapport, /23/. Den følgende gennemgang er i vid udstrækning en sammenfatning af denne rapport. Sammenfatningen omfatter alene de pladser, hvor der har været imprægneret med kobber, chrom, arsen eller fluorid, idet der foreligger for få undersøgelser med tjæreolie og pentachlorphenolimprægnering til, at det er muligt at uddrage generelle træk.

 

Eksemplerne kan derfor kun påregnes at være repræsentative for træimprægneringsgrunde, hvor imprægnering er foretaget efter Boucheriemetoden.

 

I alle undersøgelser er den terrænnære jordforurening belyst, i dybder mellem 1 og 6 meter under terræn (m. u.t.). Analyseprogrammet har oftest omfattet alle de metaller, der har været anvendt på pladsen, men i 3 tilfælde har arsen helt eller delvis været anvendt som indikator /6/, /7/, /18/, /19/. Dinitrophenol, som på en del pladser i en periode har været anvendt i kombination med metallerne, er kun undersøgt i 1 tilfælde /12/, ligesom forurening med fluorid i jord kun er undersøgt på 2 pladser, /24/.

 

Undersøgelser af eventuel grundvandsforurening er kun udført på et mindre antal af pladserne /4/, /6/, /7/, /9/, /26/, /27/ og omfatter analyser af en eller flere af de uorganiske komponenter: Arsen, kobber, chrom og fluorid. Kun i et tilfælde er der analyseret for organiske forureningskomponenter (dinitrophenol). Der blev ikke detekteret noget indhold.

 

Figur TIl.1

 

Tilbageholdelse af kobber (Cu), chrom (Cr) og arsen (As) i et leret morænejordsprofil /25/

 

Figur TI1.2

 

Tilbageholdelse af kobber (Cu), chrom (Cr) og arsen (As) i et sandjordsprofil /14/

 

Forurening af jord

 

Vertikal udbredelse

 

Generelt for undersøgelserne ses det, at metallerne tilbageholdes kraftigt i de øverste jordlag. Kobber trænger noget dybere ned end chrom, mens forhøjede koncentrationer af arsen ses i endnu større dybde.

 

På figur TI1.1 og TI1.2 er vist to eksempler på forureningeprofiler fra træimprægneringsgrunde på henholdsvis en kalkholdig, leret morænejord og på en hedeslette-jord med vekslende sandlag. De viste profiler er begge moderat forurenede, idet forskellene i forureningen udviskes, når forureningen er kraftigere. Typisk ses en dårligere tilbageholdelse af forureningskomponenterne i den sandede jord.

 

Figur TI1.3

 

Arsen (As) i et sandjordsprofil med ophobning i udfældningshorisonten beliggende mellem 0,3 og 0,6 m u.t. /8/

 

Koncentrationerne af metallerne er generelt faldende med dybden, men der kan ske ophobning i særlige lag i jordprofilet, for eksempel i allaget, i podsoljord, i overgangszonen mellem en sur udvasket overjord og den mere kalkholdige jord, samt omkring grundvandsspejlet.

 

Et eksempel på arsen-udfældning i allaget fra et hedesletteprofil ses i figur TI1.3. Endvidere kan der undertiden ses ophobning af kobber og arsen omkring grundvandsspejlet. Dette kan ses på figur TI1.2 i ca. 3,6 meters dybde, og på figur TI1.3 i 3 meters dybde.

 

Der er ved overgangen mellem kalkodvaskede og kalkholdige jordlag observeret en meget markant ophobning af kobber ved udfældning som malakit (kobber-hydroxicarbonat) (se figur TI1.4). Udfældningen kan være så kraftig, at den kan ses som irgrønne bånd og partier.

 

Figur TI1.4

 

Kobber (Cu) i et morænejordsprofil med udfældning ved overgangen til kalkholdige lag

 

På træimprægneringsanlæggene, særlig de ældre, har forureningsbelastningen stedvis oversteget mulighederne for tilbageholdelse. Der er dermed eksempler på forurening, særlig med kobber og arsen, som er trængt ned til største boredybde, hvilket her vil sige op til 6 m u.t. Chrom findes derimod sjældent i forhøjede koncentrationer i dybder større end 1 meter under terræn.

 

Horisontal udbredelse

 

Angående den horisontale forureningsfordeling er det generelt sjældent at finde målepunkter helt uden forurening inden for træimprægneringsanlæggets areal.

 

På steder med stor forureningsbelastning, for eksempel på afdrypningepladser, er det ikke usædvanligt at finde koncentrationer af størrelsesordenen 1000 mg/kg tørstof for hver af de tre metaller. Dette medfører, at der på disse arealer ikke findes plantevækst. Ved lavere koncentrationer ses misvækst. Ved metalkoncentrationer lavere end i størrelsesorden 100 mg/kg kan der generelt ikke umiddelbart registreres misvækst.

 

Tabel TI1.1

 

Størrelsesorden af forureningskoncentrationer i terrænnær jord (dybde: 0-10 cm) /14/

 

mg/kg tørstof

Kobber Chrom Arsen

Afdrypningsplads 1.000 2.500 2.000

(saftfortrængningsimprægnering)

Område for Boucherieimprægnering 1.500 100 300

Diffust belastet område 50 10 100

 

De højeste forureningskoncentrationer findes generelt ved afdrypningspladsen for saftfortrængningsimprægnering og trykimprægnering. Desuden findes høje koncentrationer på områder, hvor der har været foretaget Boucherieimprægnering. I tabel TI1.1 er fundne gennemsnitskoncentrationer for terrænnær jord (sandet muld) på forskellige områder på en træimprægneringsvirksomhed /14/ vist.

 

Analyseresultaterne afspejler, at der ved Boucherioimprægneringen primært blev anvendt kobbersulfat, mens der ved saftfortrængningsmetoden blev anvendt midler indeholdende henholdsvis chrom/arsen og kobber/chrom/arsen.

 

I eet tilfælde er forureningen undersøgt uden for imprægneringsanlæggets areal /6/ og /7/. Det blev her fundet nødvendigt at udskifte jord i nabohaver i op til 18 m's afstand fra skellet. Terrænet skråner kraftigt i dette tilfælde, hvor forureningsspredningen formentlig er sket ved overfladeafstrømning.

 

Forurening af grundvand

 

Der er foretaget et antal målinger af forureningskoncentrationen i grundvand (se tabel TI1.2). For hver plads findes generelt kun en enkelt eller få målinger, og resultaterne giver således kun en indikation af potentialet for grundvandsforurening.

 

En samlet vurdering af resultaterne tyder på, at det er muligt at finde alle de målte parametre i forhøjede koncentrationer i grundvandet under pladserne. Der ses overskridelser af kravværdierne for drikkevand for alle parametre, men i særlig høj grad ses det for arsen.

 

For en enkelt træimprægneringsgrund er spredning af arsen med grundvand i horisontal retning bort fra grunden undersøgt. Der er her kun fundet en mindre spredning af arsen med grundvandet. Forhøjede indhold af arsen i grundvandet har kunnet påvises i en afstand af ca. 100 meter nedstrøms grunden /28/.

 

 

 

Tabel TI1.2 Størrelsesorden af analyseresultater for grundvandsprøver

 

Ref. nr. Grund

vands

spejl Chrom Kobber Arsen Flourid

m u.t. microg/l microg/1 microg/l mg/l

 

/22/ 1,5 100 20 < 10 0,05

/14/ 3,5 60 200 500 4

5 10 4 1

/4/ 7 i.m. i.m. 0,2 i.m.

/27/ 2-10 < 1 20-40 < 0,2- i.m.

20

/26/ 15-20 a) 10*) 150 800 20

b) 50-100*) 2-10 0-100 0,5-5

 

i.m.: ikke målt

*): identificeret til chrom(VI)

 

a): enkelt prøve

b): måleserie Referencer

 

/1/Horsens Kommune, 1986.

Specialdepot 61536. Collstrupgrunden. Grønlandsvej, Horsens.

 

/2/Nordjyllands Amtskommune, 1986.

Statusrapport 1. Undersøgelse af PCP-forurening, Skalborg.

 

/3/Nordjyllands Amtskommune, 1987.

Undersøgelse af PCP-forurening, Skalborg. Statusrapport 1, Feltundersøgelser.

 

/4/Hillerød Kommune, 1977.

Undersøgelse af forureningstilstanden ved Collstrups imprægneringsanstalt Stenholtvang, Hillerød.

 

/5/Vestsjællands Amtskommune, 1984.

Kemikalieaffaldsdepot 335-162, Galgebakken. Undersøgelser og skitseprojekt for afværgeforanstaltninger.

J.nr. 8-76-50-335-1-1984.

 

/6/Vestsjællands Amtskommune, 1986.

Foreløbigt resultat af forureningsundersøgelse i haver langs den tidligere imprægneringsanstalt ved Galgebakken i Sorø. 20.03. 1986.

 

/7/Vestsjællands Amtskommune, 1987.

Kemikalieaffaldsdepot 335-162. Galgebakken i Sorø. J.nr. 8-76-50-335-1-1986.

 

/8/Lund, U., 1987.

Studies of soil properties related to heavy metal retention. I, Vulnerability of soil and groundwater to pollutants of the International Conference, March 30 - April 3, 1987. TNO Committee on Hydrological Research. Proceedings, 608.

 

/9/Ribe Amt, 1986.

Indledende undersøgelser på træimprægneringsanstalt ved Grindsted. Institut for teknisk Geologi (DtH).

 

/10/Sønderjyllands Amt, 1986.

Indledende undersøgelse på tidligere træimprægneringsanlæg i Over Jerstal. Institut for teknisk Geologi (DtH).

 

/11/Århus Amt, 1986.

Indledende undersøgelse på tidligere træimprægneringsanstalt i Stilling. Institut for teknisk Geologi (DtH).

 

/12/Vejle Amtskommune, 1986.

Undersøgelse af industrigrund 'Jylland' ved Nørre Snede i Nørre Snede kommune.

 

/13/Vejle Amtskommune, 1987.

Industrigrunden 'Jylland' ved Nørre Snede, Forureningsundersøgelse. Fase III: Kildeverifikation.

 

/14/A/S Ry Molles Fabrikker og Sønderjyllands Amtskommune, 1987. Undersøgelse af Ry Mølles nedlagte imprægneringsanlæg i Over Jerstal.

 

/15/Ribe Amt, 1986.

Undersøgelse af tungmetalindhold i jordprøver fra naboejendomme til depot 57535 (PLUS træindustri).

 

/16/Allerød Kommune, 1980.

Undersøgelse af metalforurening på ejendommen matr.nr. 2y, Børstingerød tilhørende Dansk A-træ, Rytterhegnet, 3450 Allerød.

 

/17/Allerød Kommune, 1981.

Undersøgelse af kemikalieforurening på tidligere Røde Port Savværk matrikel nr. 54B, Lillerød.

 

/18/Vestsjællands Amtskommune, 1987.

Kemikalieaffaldsdepot 335-163 Stillevang. Undersøgelser/Skitseprojekt. J.nr. 8-76-50-335-4-1986.

 

/19/Miljø og Levnedsmiddelkontrolenheden, Odense, 1985.

Arsenforurening hos Collstrup-Dansk Træimprægnering A/S, Gøteborggade 14, Odense. Rapport til Collstrup-Dansk Træimprægnering A/S, 1985.

 

/20/Dansk Handels og Landbrugslaboratorium, 1982

Analyse af jord. Analyseresultater til Træko, Svendborggade 251, Odense, 13.-20.07. 1982.

 

/21/Ribe Amtskommune, 1985.

Plan 1985-1988, 575-35, Plus Garden System A/S, matr.nr. 37ik, Vejen.

 

/22/Ribe Amtskommune, 1986.

Diverse korrespondance vedrørende forurening fra Grindsted Imprægneringsanstalt A/S. J.nr. 8-76-5-565-2-85.

 

/23/Miljøstyrelsen, 1988.

Forurening fra træimprægneringsanlæg. En oversigt over undersøgelsesresultater. Institut for teknisk geologi (DtH).

 

/24/Institut for teknisk Geologi, 1987.

Undersøgelser ved Galgebakken, Sorø, og i Over Jerstal. Upublicerede resultater.

 

/25/Lund, U. & A. Fobian, 1988.

Some geochemical changes caused by pollution in two Danish soils subjected to a heawy load of wood impregnation chemicals. Under publikation.

 

/26/Vejle amtskommune 1990.

'Jylland', Nr. Snede, Upublicerede resultater.

 

/27/Vestsjællands amt 1989.

Kemikalieaffaldsdepot 335-162, Galgebakken, Sorø. Forureningsudbredelse i skrænten. Grundvandsundersøgelse.

 

/28/Sønderjyllands Amtskommune, 1990.

Undersøgelse af forureningsspredningen i hedeslettemagasinet fra Ry Mølles nedlagte imprægneringsanlæg i Over Jerstal, Vojens kommune, depot nr. 543-47.

 

Appendiks TI 2

 

Oplysninger vedrørende specielle forureningskomponenter

 

Cresolitolie

 

Creosotolie (eller stenkulstjæreolie), som anvendes til træimprægnering, er en blanding af destillationstraktioner af højtemperatur kultjære. Efter korrekt terminologi er creosotolie blot en af disse fraktioner, som desuden udgøres af naphthalen og antracenolie. Destillationsintervallerne ligger mellem 200 og 300 grader C. Creosot er en mørk olieagtig væske, som består af:

 

- polyaromatiske hydrocarboner, hvor acenaphthen, fluoranthen, fluoren, naphthalen, phenanthren og derivater heraf er blandt de dominerende,

- tjæresyrer: phenol, cresoler og xylenoler,

- tjærebaser: pyridin, lutidin derivater og andre.

 

Polyaromatiske hydrocarboner udgør generelt mindst 75% af creosot.

 

Creosots vægtfylde er lidt over 1.

 

Der er hos erhvervsmæssigt eksponerede mennesker registreret eksemagtig hudbetændelse og andre hudsymptomer samt hovedpine og kvalme.

 

Der er ifølge IARC fyldestgørende bevis for, at creosot er kræftfremkaldende over for forsøgsdyr, hvorimod der kun er begrænset bevis for kræftfremkaldende effekt over for mennesker. IARC konkluderer på baggrund af de eksisterende data for creosot samt resultater af vurderinger af andre tjæreprodukter, at creosot sandsynligvis er kræftfremkaldende over for mennesker /1/.

 

Dinitrophenol

 

Dinitrophenol består som handelsvare af en blanding af forskellige isomere.

 

Hovedkomponenten til træimprægnering har som regel været 2,4-dinitrophenol.

 

De fysisk-kemiske og toksikologiske egenskaber af de forskellige isomere er ikke væsentligt forskellige. I det følgende redegøres der for 2,4-dinitrophenol (2,4-DNP) /2/.

 

Strukturformel:

 

+++ FIGUR +++

 

Fysisk tilstand:

 

gule krystaller

 

Molekylevægt:

 

184,1

 

Smeltepunkt:

 

115-116 grader C

 

Opløselighed i vand:

 

0,56 g/1 (18 grader c)

 

2,4-DNP kan absorberes via oral indtagelse, luftveje og huden. Dødelig dosis er ved oral indtagelse 1-3 g. Detoxificering sker langsomt hos mennesker, i modsætning til flere forsøgsdyr.

 

2,4-DNP stimulerer cellemetabolismen grundet afkobling af den oxidative phosphorylering. Dette medfører øget legemstemperatur, hurtigt åndedræt og hjerteslag, og eventuel død grundet kollaps af åndedræt. Ved kronisk eksponering ses nyre- og leverskader. Der ses symptomer som træthed, kvalme og svedeture. 2,4-DNP er ætsende over for hud og slimhinder /3/.

 

Fluorid

 

Fluorid er vidt udbredt i mange mineraler. Der er i den internationale litteratur rapporteret middelværdier for jord på 200-300 microg/kg.

 

I kalkholdige jorde vil nedsivende fluoridforureninger overvejende bindes som tungtopløselige fluoridsalte med calcium og aluminium eller tungtopløselige kompleksforbindelser med jern, aluminium, silicium og phosphat. I sure jorde vil fluoridholdige forureninger ikke tilbageholdes i særlig stor udstrækning, men sive videre ned til grundvandet.

 

Ved oral indtagelse af vandopløselige fluorider kan observeres: Opkastning, mavesmerter, diarre, krampetrækninger, muskelsvaghed og kollaps. Dødelig dosis ligger mellem 50 og 225 mg/kg legemsvægt /4/. Det første symptom på en øget fluoridindtagelse er marmorering af tandemaljen. Dette optræder typisk ved koncentrationer i vand og føde, som overstiger 2 mg/kg, men er også set ved indtag mellem 1,5 og 2 mg/1 i drikkevand. Ved koncentrationer på 8 mg/kg optræder der knogleforandringer. Effekterne skyldes akkumulering af fluorid /4/.

 

Det daglige indtag via kosten angives i /5/ at andrage 2-5 mg/dag for voksne og 0,5-1,08 mg/dag for spædbørn. I de danske kvalitetskrav til drikkevand anføres en højst tilladelig koncentration på 1,5 mg/l. Et vist dagligt indtag anses for ønskeligt, da fluorid undertrykker udviklingen af caries i tænderne.

 

Referencer

 

/1/World Health Organization, 1985.

International Agency for Research on Cancer. Polynuclear aromatic compounds, part 4, bitumens, coal-tars and derived products, shale-oils and soots. IARC Monographs on the Evaluation of the Carcinogenic Risk of Chemicals to Human; Vol. 35.

 

/2/Clyton, G. D. & Clayton, F. E., 1987.

Patty's industrial hygiene and toxicology, 3rd revised edition.

 

/3/Gosselin, R. E.

Clinical toxicology of commercial products. Fifth edition. Williams & Wilkins, Baltimore/London.

 

/4/World Health Organization, 1985.

International Agency for Research on Cancer. Chemicals, industrial processes and industries associated with cancer in humans. IARC Monographs on the Evaluation of the Carcinogenic Risk of Chemicals to Human; Supplement 4.

 

/5/Fejerskov, O., 1984.

Fluorid i tandplejen. Klinik, farmakologi, virkningsmekanismer. Munksgaard.

 

Appendiks TI 3

 

Sammensætning af uorganiske imprægneringsmidler

 

Betegnelse Sammensætning %

Balilit A 57, NaF 57

1943-1954 Na2HAsO4 33

Dinitrophenol C6H30H(NO2)2 10

Balilit A 33, NaF 57

1943-1954 Na2HAsO4 33

Dinitrophenol C6H30H(NO2)2 10

Basilit S, Som Basilit A 33, dog med 2 %

2. verdenskrig dinitrophenol ændret til

grønt farvestof

Basilit UA, NaF 26

1953-1960 Na2Cr207 . 2H20 42

Na2HAsO4 . 2H20 32

Basilit UAS, NaF 15

1960-1969 NH4HF2 16

NaAsO3 23

K2Cr207 45

ZnO 1

Basilit CFK, CuSiF6 . 4H20 35,9

1969= (NH4)2cr2o7 63,1

(NH4)2HPo4 1,0

Blåsten Kobbervitriol, CuS04 . 5H20 100

1862-1955

Celcure, CuS04 . 5H20 45

1958-ca. 1970 K2Cr207 50

Cr2(CH3C00)3 . H20 5

Cuprinol Tryk, CuO 12

1979 C7H15COOH 4,75

NH3 20

C02 40

H20 23,25

 

Fluralsil K, 1939-1955 ZnSiF6 100

 

Osmose-Fluralsil A, 1939-54 ?

 

K33, 1960- Med små variationer

Kemira K33, type B CuO 14,8

Mitrol K33 CrO3 26,6

Rentokil K33 As205 34

H20 24,6

Tidligere betegnelser

Boliden K33

Celcure K33

 

Klorzink, 1940-1954 ZnCl2 100

Naf NaF 62

1924, Sorø NaOH 2,5

1937- 1955 As203 28,0

Dinitrophenol C6H30H(N02)2 7,5

 

Tanalith C CuS04 . 5H20 35

Na2Cr207 . 2H20 45

As205 . 2H20 20

Tanalith CCA, oxide CuO 13,7

type C CrO3 36,8

As205 21,1

H20 28,4

Tanalith CCA, pulver CuS04 27,4

Na2Cr207 42,2

As205 . 2H20 24,4

Tanalith CCA, pasta CuS04 22

Na2Cr207 39

As205 . 2H20 20

H20 19

Tanalith CCA, oxide B CuO 14,5

pasta CrO3 26,6

As205 33,9

H20 25

 

 

 

Redaktionel note
  • Nr 4