Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1   Undervisning m.v.

Kapitel 2   Skolerne

Kapitel 2 a   Afgangsprøver

Kapitel 3   Tilsyn

Kapitel 4   Tilskud

Kapitel 5   Regnskab og revision

Kapitel 5 a   Påbud

Kapitel 6   Kommunale bidrag m.v.

Kapitel 7   Frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud

Kapitel 8   Undervisning i hjemmet m.v.

Kapitel 8 a   Dagtilbud og heltidsskolefritidsordninger

Kapitel 9   Forskellige bestemmelser

Kapitel 10   Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Den fulde tekst

Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

Herved bekendtgøres lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 8. juli 2007, med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 559 af 6. juni 2007, § 2 i lov nr. 560 af 6. juni 2007, § 7 i lov nr. 208 af 31. marts 2008, § 1 i lov nr. 543 af 17. juni 2008 og § 2 i lov nr. 549 af 17. juni 2008. De ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 388 af 26. maj 2008, er ikke indarbejdet i lovbekendtgørelsen, da ændringerne først træder i kraft den 1. august 2009 1).

Kapitel 1

Undervisning m.v.

§ 1. Friskoler og private grundskoler (frie grundskoler) kan inden for rammerne af denne lov og lovgivningen i øvrigt give undervisning, der stemmer med skolernes egen overbevisning, og tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med denne overbevisning. Skolerne afgør inden for de samme rammer frit, hvilke elever de vil have på skolerne.

Stk. 2. Frie grundskoler giver undervisning inden for 1.-9. klassetrin, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Frie grundskoler giver tillige sprogstimulering, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Dette gælder dog kun sprogstimulering af tosprogede børn, som forældrene efter bestemmelserne i lov om folkeskolen har pligt til at lade børnene deltage i. Skolerne skal efter deres formål og i hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene. Skolerne kan tillige omfatte 1-årig undervisning på 10. klassetrin og 1-årige børnehaveklasser.

Stk. 3. Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i de obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen skal tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet praktik med et uddannelsesperspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver efter folkeskolelovens § 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefagene, der står mål med undervisningen i folkeskolen. Undervisningsministeren kan meddele lederen af en fri grundskole ret til at afholde 10.-klasses-prøver.

§ 1 a. Skolen fastsætter slutmål for de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.

Stk. 2. Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejdes med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling.

Stk. 3. Skolen fastsætter mål for undervisningen i dansk, regning/matematik, engelsk, geografi, biologi og fysik/kemi på bestemte tidspunkter i det samlede undervisningsforløb (delmål).

Stk. 4. I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 3, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, gælder de slutmål henholdsvis trinmål (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.

Stk. 5. For en nyoprettet skole skal de i stk. 1-4 nævnte krav være opfyldt senest den 1. januar i det første skoleår.

§ 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. § 38, om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.

Stk. 2. Som led i undervisningen skal skolen løbende foretage evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger med det formål, at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte slutmål.

Stk. 3. Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på evalueringen.

§ 1 c. Skolen skal offentliggøre sine slutmål, delmål og undervisningsplaner, jf. § 1 a, og resultatet af evaluering og opfølgningsplan, jf. § 1 b, stk. 3, på skolens hjemmeside på internettet.

§ 2. En fri grundskole skal mindst omfatte 1.- 7. klassetrin, jf. dog § 41 om grundskoleafdelinger ved private gymnasieskoler.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelsen i stk. 1 i særlige tilfælde.

Stk. 3. Undervisningssproget i en fri grundskole er dansk. I de tyske mindretalsskoler er undervisningssproget dog tysk. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde godkende, at undervisningssproget er et andet end dansk.

Stk. 4. En fri grundskole, der modtager tilskud i henhold til denne lov, kan omfatte en kostafdeling for 6.-10. klassetrin.

§ 3. En fri grundskole skal efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren,

1) give specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, jf. dog stk. 2, og

2) supplerende undervisning eller anden faglig støtte til elever, som har behov for midlertidig støtte, samt

3) sørge for undervisning af elever, der gennem længere tid på grund af sygdom eller af hensyn til deres sundhed eller velfærd ikke kan undervises i skolen.

Stk. 2. Skolen kan henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand på en anden fri grundskole eller i folkeskolen.

Stk. 3. Skolen henviser tosprogede elever til den undervisning i deres modersmål, som skal etableres for folkeskolens elever, medmindre skolen selv tilbyder denne undervisning.

Stk. 4. Skolekommunen skal yde vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning.

Stk. 5. Skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv. Vejledningen af elever fra og med 6. klasse eller tilsvarende kan gives efter bestemmelsen i § 4, stk. 1, i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv, jf. dog samme lovs § 16, stk. 3.

§ 4. Skoleåret begynder den 1. august og omfatter normalt 200 skoledage.

Kapitel 2

Skolerne

§ 5. Frie grundskoler, der modtager tilskud i henhold til denne lov, skal være selvejende institutioner, hvis vedtægtsbestemmelser om styrelse og økonomiske forhold godkendes af undervisningsministeren. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold, herunder om, i hvilket omfang der i vedtægterne kan henlægges beføjelser til en generalforsamling, skolekreds eller lignende. Ministeren kan fastsætte tidsfrister for indsendelse af vedtægter, der skal ændres.

Stk. 2. Skolen skal i sit virke som selvejende uddannelsesinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole- og undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog § 17, stk. 4 og 5.

Stk. 3. Skoler med kostafdeling, der ikke har modtaget tilskud i 1996, og skoler, der modtog tilskud i 1996, men ikke har modtaget tilskud til kostafdeling i 1996, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre.

Stk. 4. Stk. 4. Skolens bygninger skal ligge i geografisk nærhed af hinanden. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde fravige dette krav.

Stk. 5. Den overordnede ledelse af skolen varetages af en bestyrelse, som er ansvarlig for skolens drift over for undervisningsministeren. Bestyrelsesmedlemmer skal beherske dansk i skrift og tale. Dette gælder dog kun for to bestyrelsesmedlemmer ved tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Stk. 6. Følgende personer kan ikke være medlem af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.

Stk. 7. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang finder stk. 6, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 8. Bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og kapitel 8 om tavshedspligt m.v. gælder for bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen samt de tilsynsførende, der er nævnt i § 9, stk. 2.

Stk. 9. Skolen skal offentliggøre oplysninger om sit værdigrundlag på skolens hjemmeside på internettet.

Stk. 10. Frie grundskoler, som ved lovens ikrafttræden ikke er selvejende institutioner, kan opretholde deres hidtidige status.

§ 6. Skolens leder har den daglige pædagogiske ledelse af skolen. Lederen skal beherske dansk i skrift og tale. Dette gælder dog ikke ledere ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Stk. 2. Skolens leder påser, at de undervisningspligtige elever deltager i undervisningen, og kan forlange, at forældrene giver skolen skriftlig oplysning om grunden til en elevs udeblivelse fra undervisningen. Skyldes udeblivelsen sygdom af mere end 2 ugers varighed, kan skolens leder forlange lægeattest. Hvis en elev ikke opfylder undervisningspligten, indberetter skolens leder det til kommunalbestyrelsen i elevens bopælskommune.

§ 6 a. Skolens lærere skal beherske dansk i skrift og tale. Dette gælder dog ikke lærerne ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk, jf. § 2, stk. 3, 2. og 3. pkt.

§ 7. For ledere, lærere og børnehaveklasseledere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

§ 8. Oprettelse af en fri grundskole skal anmeldes for kommunalbestyrelsen i skolekommunen og for Undervisningsministeriet.

Stk. 2. Anmeldelse af en ny skole, der ønsker statstilskud, indgives til Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start. Ved anmeldelsen indbetales et depositum til Undervisningsministeriet.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved oprettelse af en fri grundskole, som ønsker tilskud efter denne lov, herunder om frister for indsendelse af materiale til brug for Undervisningsministeriets sagsbehandling, anmeldelsesfrister og anmeldelsesdepositum.

Kapitel 2 a

Afgangsprøver

§ 8 a. Eleverne på en fri grundskole, der giver undervisning på 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. Eleverne på en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, skal ikke aflægge prøverne, hvis skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne for disse elever.

Stk. 2. Eleverne på en skole eller en skoleafdeling, der er godkendt til at undervise på et andet undervisningssprog end dansk, og som har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder folkeskolens afgangsprøver, jf. stk. 1, kan aflægge folkeskolens afgangsprøver i dansk, hvis skolen i øvrigt for disse elever afholder en fremmed stats prøver, der svarer til folkeskolens afgangsprøver. Skolen skal meddele Undervisningsministeriet, hvilke elever der skal deltage i prøverne.

Stk. 3. Eleverne på en skole, der har meddelt Undervisningsministeriet, at den på grund af sit værdigrundlag ikke giver undervisning i kristendomskundskab, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok.

Stk. 4. En skole kan ved meddelelse herom til Undervisningsministeriet beslutte, at dens elever ved udtræk af prøve i historie aflægger prøve i dette fag ved afslutningen af 8. klasse i stedet for ved afslutningen af 9. klasse. Den anden prøve, som eleverne skal aflægge ved afslutningen af 9. klasse, udtrækkes inden for både den humanistiske og den naturfaglige fagblok.

Stk. 5. Eleverne på en skole, der har meddelt Undervisningsministeriet, at afholdelse af afgangsprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den humanistiske fagblok. Skolen skal årligt indsende dokumentation for, at undervisningen i historie er givet på et niveau, der leder frem mod skolens slutmål i historie.

Stk. 6. Eleverne på en skole, der har meddelt Undervisningsministeriet, at afholdelse af skriftlig afgangsprøve i historie er uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge skriftlig prøve i historie, men i stedet mundtlig prøve i faget.

Stk. 7. En fri grundskole skal for sine elever afholde folkeskolens afgangsprøver, medmindre skolen har meddelt Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De regler om afgangsprøverne, der gælder for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en fri grundskole og dens elever, jf. dog stk. 1-6.

Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om skolernes meddelelser og indsendelse af dokumentation efter stk. 1-6, herunder om tidsfrister herfor.

§ 8 b. Skolen skal på sin hjemmeside på internettet offentliggøre, om den tilbyder prøver efter § 8 a, herunder om den delvist er fritaget for prøveafholdelse efter § 8 a, stk. 2-5, og i forbindelse med indmeldelsen af børn i skolen orientere forældrene herom.

§ 8 c. Undervisningsministeren kan fratage en fri grundskole adgangen til at afholde folkeskolens afgangsprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom i § 8 a.

Kapitel 3

Tilsyn

§ 9. Det påhviler forældrene til børn i en fri grundskole (forældrekredsen) at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver undervisning og sprogstimulering efter § 1, stk. 2, 2. pkt., som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Forældrekredsen træffer selv beslutning om, på hvilken måde tilsynet skal udøves.

Stk. 2. Forældrekredsen vælger for højst 4 år en eller flere personer til at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk og hvis skolen er omfattet af § 8 a, stk. 4, historie samt med, om skolens samlede undervisningstilbud ud fra en helhedsvurdering står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den eller de tilsynsførende skal endvidere påse, at skolen opfylder kravet i § 1, stk. 2, 4. pkt., og at undervisningssproget er dansk. Forældrekredsen kan i stedet anmode kommunalbestyrelsen i skolekommunen om at varetage disse tilsynsopgaver. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om valget af den eller de tilsynsførende. Skolen skal orientere Undervisningsministeriet om, hvem der er valgt til at føre tilsyn. Opfylder den eller de tilsynsførende ikke på tilfredsstillende måde kravene til tilsynet i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, kan undervisningsministeren pålægge forældrekredsen inden for en nærmere angivet frist at vælge en eller flere nye tilsynsførende.

Stk. 3. Den eller de tilsynsførende

1) skal til stadighed have sådanne faglige og pædagogiske forudsætninger, at de er i stand til at varetage et tilsyn med undervisningen på grundskoleniveau,

2) skal beherske dansk i skrift og tale, medmindre tilsynet føres ved de tyske mindretalsskoler eller ved skoler, der har fået godkendt et andet undervisningssprog end dansk,

3) må ikke tilhøre forældrekredsen,

4) må ikke være medlem af bestyrelsen,

5) må ikke være ansat på skolen,

6) må ikke være ansat eller bestyrelsesmedlem på en anden fri grundskole, hvis skolens ansatte eller bestyrelsesmedlemmer fører tilsyn med denne anden frie grundskole, og

7) må ikke være gift eller nært beslægtet med personer, der er nævnt i nr. 3-6.

Stk. 4. Skolen skal betale den eller de personer, der er valgt som tilsynsførende, en godtgørelse efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren.

Stk. 5. Hvis forældrekredsen ikke vælger en tilsynsførende, varetages tilsynet af kommunalbestyrelsen.

Stk. 6. Den eller de tilsynsførende skal aflægge mindst et årligt tilsynsbesøg på skolen. Undervisningen skal overværes i et omfang afstemt efter skolens størrelse, dog svarende til mindst en hel skoledag. Undervisningen inden for hvert af de fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, skal overværes af en tilsynsførende. Derudover skal den eller de tilsynsførende drøfte indholdet af skolens undervisningsplaner med skolens leder og lærere og vurdere det anvendte undervisningsmateriales faglige og pædagogiske kvalitet.

Stk. 7. Den eller de tilsynsførende afgiver hvert år en skriftlig tilsynserklæring til forældrekredsen og skolens bestyrelse om tilsynet efter stk. 2, herunder om elevernes standpunkt i de fag, der er nævnt i stk. 2. I tilfælde, hvor forældrekredsen har valgt flere tilsynsførende, og hvor disse ikke er enige om affattelsen af den skriftlige tilsynserklæring, skal dette fremgå af erklæringen. Enhver tilsynsførende har ret til at afgive sit særstandpunkt til forældrekredsen. Skolen udleverer den skriftlige tilsynserklæring til forældrekredsen og offentliggør den på skolens hjemmeside på internettet. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om formen for afgivelse af tilsynserklæringen.

Stk. 8. Skønner den eller de tilsynsførende, at elevernes standpunkt i et eller flere fag, jf. stk. 2, ikke står mål med, hvad der almindeligvis opnås i folkeskolen, eller at skolens undervisning ikke opfylder kravene i § 1, stk. 2, 1. og 2. pkt., fastsættes en frist på mindst 3 måneder til forbedring af forholdene. Hvis den eller de tilsynsførende stadig finder undervisningen mangelfuld, udfærdiger den eller de tilsynsførende en erklæring herom, som sendes til høring i forældrekredsen og i skolens bestyrelse. Hvis den eller de tilsynsførende efter høringen fortsat finder undervisningen mangelfuld, indsendes en begrundet indberetning med de eventuelt afgivne høringssvar til Undervisningsministeriet. Undervisningsministeren kan herefter træffe beslutning om, at skolen ikke længere er en fri grundskole efter denne lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne lov, medmindre ministeren skønner, at der er behov for at iværksætte et yderligere tilsyn efter stk. 10.

Stk. 9. Undervisningsministeren fører særskilt tilsyn med frie grundskoler, der giver undervisning på 9. klassetrin, og som ikke afholder folkeskolens afgangsprøver, og med historieundervisningen på skoler, der er omfattet af § 8 a, stk. 4.

Stk. 10. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med en skole. Undervisningsministeren kan beslutte, at kommunalbestyrelsen i skolekommunen skal føre dette tilsyn. Undervisningsministeren kan beslutte, hvorledes det yderligere tilsyn i de enkelte konkrete tilfælde skal udføres, herunder at der skal anvendes test.

Stk. 11. Hvis der på baggrund af et yderligere tilsyn efter undervisningsministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravene i § 1, stk. 2, kan undervisningsministeren beslutte, at skolen ikke længere er en fri grundskole efter denne lov, og at skolen ikke kan modtage tilskud efter denne lov.

Stk. 12. Hvis undervisningsministeren i medfør af stk. 8 eller 11 har truffet beslutning om, at en skole ikke længere er en fri grundskole efter denne lov, er eventuel fortsat undervisning på skolen af børn i den undervisningspligtige alder herefter omfattet af bestemmelserne i kapitel 8, herunder bestemmelserne om kommunalbestyrelsens tilsyn med undervisningen.

Stk. 13. Skolen skal til tilsynet efter stk. 2, 5, 9 og 10 på begæring udlevere de oplysninger, som den eller de tilsynsførende finder har betydning for tilsynets udførelse.

§ 9 a. En fri grundskole med kostafdeling, jf. § 2, stk. 4, kan anmode undervisningsministeren om, at denne fører tilsyn med kostafdelingen.

§ 9 b. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde træffe beslutning om yderligere tilsyn med sprogstimuleringen på en skole. Bestemmelsen i § 9, stk. 10, 2. og 3. pkt., gælder tilsvarende for disse tilsyn.

Stk. 2. Hvis der på baggrund af et yderligere tilsyn, jf. stk. 1, efter undervisningsministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 1, stk. 2, 2. pkt., kan undervisningsministeren beslutte, at skolen ikke længere kan tilbyde denne sprogstimulering efter lovens bestemmelser herom.

Stk. 3. Hvis undervisningsministeren i medfør af stk. 2 har truffet beslutning om, at en skole ikke længere kan tilbyde sprogstimulering efter lovens bestemmelser herom, er fortsat sprogstimulering på skolen herefter omfattet af bestemmelsen om sprogstimulering i hjemmet m.v. i lov om folkeskolen, jf. bestemmelserne i kapitel 8 i denne lov.

Kapitel 4

Tilskud

Tilskud til generelle driftsudgifter

§ 10. Staten yder et generelt driftstilskud til de frie grundskoler ud fra antal årselever ved skolerne. Ved opgørelsen af antal årselever ved skolerne medregnes ikke børn af forældre, der ikke er bosat i Danmark. Undervisningsministeren kan fastsætte regler, der fraviger dette krav i tilfælde, hvor der foreligger en særlig tilknytning til Danmark, eller eleverne er i Danmark i forbindelse med et offentligt accepteret formål. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for at modtage tilskud.

Stk. 2. Antal årselever opgøres som 7/12 af antal elever opgjort pr. 5. september året før finansåret og 5/12 af antal elever opgjort pr. 5. september i finansåret. Antal årselever ved beregning af grundtilskud, fællesudgiftstilskud og undervisningstilskud, jf. § 11, stk. 5, og antal årselever ved kostafdelinger, jf. § 13, beregnes på samme måde. Dog opgøres antallet af årselever ved beregning af undervisningstilskud til elever på 10. klassetrin som 7/12 af antallet af elever opgjort pr. 5. september året før finansåret og 5/24 af antallet af elever opgjort pr. 5. februar i finansåret og 5/24 af antallet af elever opgjort pr. 5. september i finansåret. Antallet af årskostelever på 10. klassetrin opgøres på samme måde.

Stk. 3. Det gennemsnitlige tilskud pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove med udgangspunkt i summen af

1) den senest regnskabsopgjorte udgift pr. elev i folkeskolen eksklusive udgiften til pension og

2) 15 pct. af den beregnede årlige pensionsgivende lønudgift på alle frie grundskoler til ledere, lærere og børnehaveklasseledere ansat den 5. september 1995 delt med det samlede elevtal pr. 5. september 1995. Dog indgår den pensionsgivende lønudgift i forbindelse med kostafdelinger og elever med svære handicap ikke i beregningen.

Stk. 4. Beløbene i stk. 3, nr. 1 og 2, pris- og lønreguleres frem til det pågældende finansår og fradrages de frie grundskolers samlede bidrag til Barselsfonden delt med antallet af årselever, der er budgetteret med på finansloven.

§ 10 a. En skole, der overtager samtlige elever eller hele klasser fra en fri grundskole, der ophører med sin virksomhed i løbet af skoleåret, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, kan fra overtagelsestidspunktet få indregnet den lukkede skoles elevtal henholdsvis klassens elevtal pr. den seneste 5. september ved beregning af tilskud efter § 11, stk. 5, bygningstilskud efter § 12, stk. 1, tilskud til skolefritidsordning efter § 15 og eventuelt tilskud til kostafdeling efter § 13.

§ 11. Af driftstilskudsbevillingen, jf. § 10, fastsættes på finansloven:

1) Et særligt tilskud

a) til specialundervisning,

b) til støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og

c) til dækning af ekstraudgifter til lærertimer, praktisk medhjælp, hjælpemidler og befordring af elever med svære handicap.

2) Et særligt tilskud til vikarudgifter, sygeundervisning, lærernes kursusdeltagelse, herunder efteruddannelse, og særlige lærerlønudgifter.

3) Et særligt tilskud til tyske mindretalsskoler.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administration af tilskuddet i stk. 1, nr. 1, herunder om skolernes ansøgning, frister, tildeling og udbetaling, udbetaling af forskud til skolerne og tilbagebetaling fra skolerne. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddet administreres af Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte, samt at de enkelte skoler skal indsende de nødvendige oplysninger til styrelsen i forbindelse med tilskuddets tildeling.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan bestemme, at tilskuddene efter stk. 1, nr. 2, og § 17, stk. 1-3, fordeles mellem skolerne af den selvejende institution Fordelingssekretariatet for friskoler og private grundskoler, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren. Fordeling af tilskud til lærernes efteruddannelse kan fordelingssekretariatet efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren, overlade til skoleorganisationer og lignende, der virker inden for lovens område. Undervisningsministeren kan tillægge fordelingssekretariatet yderligere opgaver af administrativ karakter på de frie grundskolers område. Fordelingssekretariatet kan fra skolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af dets opgaver i henhold til 1. og 3. pkt. Med forældrenes samtykke kan fordelingssekretariatet efter anmodning fra en fri grundskole elektronisk indhente de økonomiske oplysninger fra skattemyndighederne, der er nødvendige for varetagelsen af sekretariatets opgaver i henhold til § 17, stk. 1. Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for fordelingssekretariatets virksomhed. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om administrationen af fordelingssekretariatets opgaver.

Stk. 4. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, fordeles mellem skolerne af Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig. Undervisningsministeren kan tillægge Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig yderligere opgaver vedrørende administration af tilskud til tyske mindretalsskoler. Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig kan fra skolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige for tilskudsadministrationen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Ved behandlingen af opgaver, som Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig gennemfører efter 1. og 2. pkt. og § 14, gælder bestemmelserne i forvaltningsloven og offentlighedsloven for foreningen og dennes medarbejdere.

Stk. 5. Driftstilskudsbevillingen med fradrag af de særlige tilskud, der er nævnt i stk. 1, opdeles i grundtilskud, fællesudgiftstilskud og undervisningstilskud. På de årlige finanslove fastsættes, hvor stor en del af driftstilskudsbevillingen der afsættes til hver af de tre tilskudsformer.

Stk. 6. Grundtilskud fordeles til hver skole med samme beløb, idet der dog fastlægges et maksimalt beløb pr. årselev. Fællesudgiftstilskud fordeles med en takst pr. årselev for op til et på de årlige finanslove fastsat antal årselever (takst 1) og en anden lavere takst pr. årselev for øvrige årselever (takst 2). Undervisningstilskud fordeles med en takst pr. årselev for elever, der var under 13 år den 5. september året før finansåret (takst 1), en anden takst pr. årselev for elever på højst 9. klassetrin, der var over 13 år den 5. september året før finansåret (takst 2), og en tredje takst pr. årselev for elever på 10. klassetrin (takst 3). Beløbene og taksterne fastlægges på grundlag af skolens geografiske beliggenhed (regionaliseringsfaktoren). Beløbene og taksterne samt regionaliseringsfaktoren fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 7. Ved ændring i antallet af årselever til og med 9. klassetrin, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september året før finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. september i finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra taksterne pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. stk. 6, og afvigelsen i antallet af årselever. Ved ændring i antallet af årselever på 10. klassetrin, der følger af, at antallet af elever pr. 5. september året før finansåret afviger fra antallet af elever pr. 5. februar og pr. 5. september i finansåret, reguleres tilskuddet til den enkelte skole ud fra taksterne pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. stk. 6, og afvigelsen i antallet af årselever.

Stk. 8. I det finansår, hvor en skole oprettes, tildeles skolen et driftstilskud pr. årselev, som svarer til det gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3 og 4.

Bygningstilskud

§ 12. Staten yder bygningstilskud ud fra antal elever pr. 5. september året før finansåret. Det gennemsnitlige bygningstilskud pr. elev fastsættes på de årlige finanslove.

Tilskud til kostafdelinger

§ 13. Staten yder tilskud til skoler med kostafdelinger ud fra antal årskostelever og et tilskud pr. årskostelev. Ved opgørelsen af antal årskostelever medregnes alene elever, der mindst er fyldt 11 år ved skoleårets begyndelse, og som ikke er børn af lærere og andre ansatte på skolen eller på andre skoler og uddannelsesinstitutioner, der har bygningsfællesskab med skolen. Tilskuddet pr. årskostelev fastsættes på de årlige finanslove, jf. § 10, stk. 2, om beregningen af antal årselever.

Stk. 2. For at modtage tilskud til en kostafdeling skal skolen have mindst 18 årskostelever i året før finansåret. Der kan dog ydes tilskud til en kostafdeling fra skoleårets begyndelse, hvis antallet af kostelever pr. 5. september er mindst 18.

Tilskud til tyske mindretalsskoler

§ 14. Staten yder supplerende tilskud til tyske mindretalsskoler inden for en årlig bevilling, der fastsættes på finansloven. Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fordeler tilskuddet til skolerne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen og administrationen heraf.

Tilskud til skolefritidsordninger

§ 15. Staten yder tilskud til skolefritidsordninger ud fra antal årselever, der er indskrevet i skolefritidsordningen fra skolens børnehaveklasse og 1.-3. klasse. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af antal årselever. Antallet af årselever kan ikke overstige antallet af elever pr. 5. september året før finansåret. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Tilskuddet ydes kun til skolefritidsordninger, hvor der opkræves forældrebetaling.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til skolefritidsordninger og om en mindstegrænse for forældrebetaling.

Tilskud til sprogstimulering

§ 15 a. Staten yder tilskud til sprogstimulering ud fra det antal årselever, der deltager i sprogstimulering efter § 1, stk. 2, 2. pkt. Undervisningsministeren fastsætter regler om beregning af antallet af årselever. Tilskuddet pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes kun, hvis der foreligger revisorattesteret dokumentation for, at barnet skal sprogstimuleres. Dokumentationen skal indsendes til Undervisningsministeriet sammen med de øvrige oplysninger til brug for fastlæggelsen af skolens statstilskud, jf. § 37, stk. 5.

Specielle tilskud

§ 16. (Ophævet)

§ 17. Staten yder tilskud til nedbringelse af skolepenge, til nedbringelse af forældrebetalingen for skolefritidsordninger og til nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskud til nedbringelse af skolepenge og forældrebetaling for skolefritidsordning samt nedbringelse af betaling for ophold på en kostafdeling fastsættes under hensyn til elevens og forældrenes økonomiske forhold og til, hvorvidt bopælskommunen yder tilskud til skolepengene, forældrebetalingen eller opholdet.

Stk. 2. Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter mellem skole og hjem af syge eller invaliderede elever inden for bevillinger, der fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 3. Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med brobygning inden for en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet fordeles til de enkelte skoler af fordelingssekretariatet, jf. § 11, stk. 3, som fastsætter kriterier for fordelingen, herunder om egendækning. Tilskuddet udbetales forud til fordelingssekretariatet. Fordelingssekretariatet skal føre et særskilt regnskab for ordningen.

Stk. 4. Skolen kan af egne midler yde befordringstilskud, herunder til ordninger, der er fælles for skolens elever og andre frie grundskolers elever, f.eks. i form af en busrute.

Stk. 5. En kommunalbestyrelse, der i henhold til § 26 i lov om folkeskolen har etableret befordring for folkeskoleelever med skolebus, kan beslutte, at elever ved frie grundskoler kan benytte denne. Kommunalbestyrelsen kan opkræve betaling herfor.

§ 17 a. (Ophævet)

Almindelige regler om tilskud, indtægter m.v.

§ 18. Skolen disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt.

Stk. 2. En institution, der består både af en fri grundskole og et privat gymnasium, et privat hf-kursus eller en fri kostskole, disponerer frit over tilskud, som den i medfør af lovene for de enkelte skoleformer kan anvende frit under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt.

Stk. 3. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolen end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 3.

Stk. 5. For skoler, der ikke har modtaget tilskud i 1996, kan undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige finanslove.

Stk. 6. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 7. En skole kan kun anvende bygninger til skolens skole- og undervisningsformål, når bygningerne er godkendt hertil af de stedlige bygnings- og brandmyndigheder.

§ 19. Tilskud i henhold til denne lov kan kun ydes til skoler, som har mindst 28 elever i alt på 1.-7. klassetrin beregnet enten som elevtallet pr. 5. september året før finansåret eller som et gennemsnit af elevtallene pr. 5. september året før finansåret og de to forudgående år. Der kan dog ydes tilskud til skoler fra skoleårets begyndelse svarende til det gennemsnitlige tilskud pr. årselev, der er fastsat på finansloven, jf. § 10, stk. 3 og 4, og § 11, stk. 7, hvis antallet af elever pr. 5. september er mindst 28 i alt på 1.-7. klassetrin. For skoler med kostafdeling, jf. § 2, stk. 4, gælder betingelserne i 1. og 2. pkt. dog for 1.-9. klassetrin. En nyoprettet skole skal i det første skoleår pr. 5. september have mindst 12 elever og i det andet skoleår pr. 5. september mindst 20 elever, jf. dog § 13, stk. 2, om kostafdelinger. Dette gælder dog ikke, hvis skolen oprettes med henblik på at varetage sin skole- og undervisningsvirksomhed i bygninger, som har tilhørt en fri grundskole, der er nedlagt umiddelbart forud for oprettelsen og med overvejende samme elever og personale som den nedlagte skole. Skoler, der hidtil har kunnet få dispensation fra elevtalskravene, skal ikke overholde elevtalskravene i 1. og 2. pkt., men det elevtalskrav, som den enkelte skoles dispensation har givet mulighed for.

Stk. 2. Tilskud til nyoprettede skoler kan kun ydes med virkning fra begyndelsen af et skoleår.

§ 20. Skolen skal have andre indtægter end statstilskuddene. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 20 a. Skolens midler skal forvaltes, så de bliver til størst mulig gavn for skolen.

Stk. 2. Likvide midler, der ikke er nødvendige til skolens daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:

1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

4) I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.

Stk. 3. Skolen kan uanset bestemmelsen i stk. 2, nr. 4, under størst mulig hensynstagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.

§ 20 b. Undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne om uddannelserne, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsregnskaber, gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Undervisningsministeriet kan endvidere indkalde oplysninger fra det fordelingssekretariat, der er nævnt i § 11, stk. 3, og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig om økonomiske forhold, herunder regnskaber, husleje- og ejendomsaftaler samt statistiske oplysninger. Undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk form, herunder fastsætte, i hvilket format leveringen skal ske. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

§ 20 c. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolen og Undervisningsministeriet, mellem skolen og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem skolen og brugerne af skolen, herunder om anvendelse af digital signatur.

§ 21. Tilskud efter denne lov udbetales endeligt inden for det enkelte finansår. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for tilskudsberegningen er opgjort.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 7, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 24 a, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.

Stk. 3. Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales i medfør af stk. 2, tilfalder staten.

Stk. 4. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 21 a. Undervisningsministeren kan endvidere træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til en skole, herunder en ny skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 5, stk. 2, om uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om

1) skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,

2) skolens midler anvendes til formål uden for skolen,

3) skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl. eller

4) skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.

§ 21 b. Såfremt undervisningsministeren i medfør af § 21 a, jf. § 5, stk. 2, har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, kan skolen generhverve tilskudsretten i overensstemmelse med reglerne for nye skoler, jf. § 8, stk. 2. I øvrige tilfælde kan skolen generhverve tilskudsretten, når de forhold, som har givet anledning til bortfald af tilskuddet efter § 21, stk. 2, er bragt i orden.

§ 21 c. Hvis en skoles tilskud er helt bortfaldet efter § 21, stk. 2, fordi skolen ikke opfylder kravet i § 2, stk. 3, om, at undervisningssproget er dansk, er den ikke længere en fri grundskole efter denne lov. Eventuel fortsat undervisning på skolen er herefter omfattet af bestemmelserne i kapitel 8, herunder bestemmelserne om kommunalbestyrelsens tilsyn med undervisningen.

Tilskud til kombinerede skoler

§ 22. Undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til institutioner, som består både af en fri grundskole og en fri kostskole, en privat gymnasieskole eller et privat hf- kursus.

Sociale klausuler

§ 22 a. Undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til frie grundskoler stille vilkår, der fremmer formålet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Kommunale tilskud

§ 23. Kommunalbestyrelsen i skolekommunen eller elevers bopælskommune, jf. § 25, kan yde følgende tilskud:

1) Tilskud til nedbringelse af skolepenge, herunder til nedbringelse af betaling for skolefritidsordninger og for ophold på en kostafdeling. Tilskuddet kan ydes under hensyn til elevernes og forældrenes indtægtsforhold,

2) tilskud til driften af skolefritidsordninger,

3) tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand samt til særlig støtteundervisning i dansk af tosprogede elever,

4) tilskud til sprogstimulering efter § 1, stk. 2, 2. pkt., og

5) tilskud til anlægsudgifter eller lignende investeringsudgifter.

Kapitel 5

Regnskab og revision

§ 24. Skolens regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor. Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i § 11 i lov om statsautoriserede og registrerede revisorer. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven frist at udpege en anden revisor.

Stk. 2. I forbindelse med indsendelse af årsregnskabet til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 6 og 7.

Stk. 3. Bestyrelsen underretter Undervisningsministeriet om valg af revisor og om revisorskift. Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud.

Stk. 4. Fordelingssekretariatet, der er nævnt i § 11, stk. 3, og Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig fører regnskaber for tilskudsbevillingerne efter § 11, stk. 1, nr. 2 og 3, § 14 og § 17, stk. 1-3. Regnskabsåret er kalenderåret. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om opstilling og revision af regnskaberne. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret revisor eller en registreret revisor.

Kapitel 5 a

Påbud

§ 24 a. Finder undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed.

Kapitel 6

Kommunale bidrag m.v.

§ 25. En elev anses for hjemmehørende i den kommune, hvor eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september året før bidragsopkrævningen (bopælskommunen).

§ 26. Til almindelig undervisning betaler bopælskommunen bidrag til staten for det skoleår, der slutter i finansåret, ud fra antallet af elever pr. 5. september i året før finansåret.

Stk. 2. Kommunens bidrag fastsættes på de årlige finanslove som en andel af statens gennemsnitlige driftstilskud pr. årselev efter § 10, stk. 3, nr. 1, og stk. 4.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævningen af bidrag.

§ 26 a. Overtager en folkeskole samtlige elever eller hele klasser fra en fri grundskole, der ophører med sin virksomhed i løbet af skoleåret, således at eleverne kan fuldføre skoleåret samlet, betales der ikke bidrag til staten for disse elever fra overtagelsestidspunktet.

§ 27. (Ophævet).

§ 28. Til skolefritidsordninger ved frie grundskoler betaler elevens bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr. årselev, jf. § 15, stk. 1.

Stk. 2. Til sprogstimulering ved frie grundskoler, jf. § 15 a, betaler barnets bopælskommune bidrag til staten, som svarer til statens tilskud pr. årselev, jf. § 15 a, stk. 1.

§ 29. (Ophævet).

§ 30. Elevens bopælskommune kan kræve refusion af bidraget i henhold til §§ 26 og 28 fra en anden kommune for elever, der ved beregningen af kommunal udligning til kommuner indgår i folketallet i den anden kommune.

§ 31. En kommune kan kræve undervisningsudgifter forbundet med henvisningen af elever til folkeskolen i henhold til § 3, stk. 2 og 3, godtgjort af elevens bopælskommune.

§ 32. Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.

Kapitel 7

Frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud

§ 33. Bestemmelserne i §§ 5, 7 og 9 a, kapitel 4 bortset fra § 23, kapitlerne 5 og 6 bortset fra § 31 og § 37, stk. 4-6, gælder ikke for frie grundskoler, som ikke modtager statstilskud efter denne lov.

Stk. 2. Frie grundskoler, der ikke modtager statstilskud efter denne lov, skal senest når de begynder at udbyde sprogstimulering efter § 1, stk. 2, 2. pkt., anmelde dette til Undervisningsministeriet.

Kapitel 8

Undervisning i hjemmet m.v.

§ 34. Hvis forældrene selv vil sørge for undervisning af deres børn i den undervisningspligtige alder, skal de meddele det skriftligt til kommunalbestyrelsen, før undervisningen begynder.

Stk. 2. Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, hvilke børn der skal deltage i undervisningen, hvor undervisningen foregår, og hvem der skal undervise børnene.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen tilbyder forældre, som kommunalbestyrelsen har godkendt til at træne deres barn med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i hjemmet i henhold til § 32, stk. 6, i lov om social service, vederlagsfri specialpædagogisk rådgivning i hjemmet om undervisningen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i hjemmet til børn omfattet af stk. 3, hvis barnets udvikling på grund af sprog- eller talevanskeligheder kræver en særlig hensyntagen eller støtte. Tilbuddets omfang og indhold skal svare til, hvad der almindeligvis tilbydes elever i folkeskolen.

§ 35. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med den undervisning, børnene får i hjemmet m.v.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan hvert år lade afholde prøver i dansk, regning/matematik, engelsk, historie/samfundsfag og naturvidenskabelige fag for at sikre, at undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Den, der har undervist børnene, leder prøverne efter aftale med kommunalbestyrelsen.

Stk. 3. Skønnes det, at undervisningen ikke har været forsvarlig, underretter kommunalbestyrelsen forældrene om, at der vil blive afholdt en ny prøve efter 3 måneder, og at børnene, hvis undervisningen stadig er mangelfuld, skal undervises i folkeskolen eller en anden skole, hvor undervisningspligten kan opfyldes, jf. § 33, stk. 2, i lov om folkeskolen.

Stk. 4. Når kommunalbestyrelsen skønner, at undervisningen er forsvarlig, kan den fritage for tilsynet.

§ 36. Undervisningsministeren kan fastsætte regler for afholdelse af prøver for børn, der ønsker at indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver uden at have fulgt undervisningen ved skoler, der har ret til at afholde prøver.

Kapitel 8 a

Dagtilbud og heltidsskolefritidsordninger

§ 36 a. En fri grundskole kan for børn, der er fyldt 3 år, for tiden, indtil de begynder i børnehaveklasse, varetage opgaver som privatinstitution eller privat dagpasning efter bestemmelserne herom i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven). Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af pasningsordningen.

Stk. 2. Ved varetagelse af opgaven som privatinstitution skal forældrebetaling sammen med kommunale og eventuelle private tilskud dække alle direkte driftsudgifter. Ved privat dagpasning skal forældrebetaling og eventuelle private tilskud dække alle direkte driftsudgifter. Skolen skal udfærdige et særskilt budget og føre et særskilt regnskab for pasningsordningerne. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab.

§ 36 b. En fri grundskole kan optage børn i en heltidsskolefritidsordning i en periode, inden børnene skal i skolens børnehaveklasse eller 1. klasse. Perioden kan for det enkelte barn højst løbe fra det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen i barnets bopælskommune begynder overflytning af børn fra barnets kommunale dagtilbud til folkeskolens skolefritidsordninger, og indtil barnet begynder i den frie grundskoles børnehaveklasse eller 1. klasse. Skolens bestyrelse har den overordnede ledelse af ordningen.

Stk. 2. Skolen indgår aftale med kommunalbestyrelserne i børnenes bopælskommuner om tilskud til ordningen. Tilskuddet betales direkte til skolen. Forældrebetaling skal sammen med eventuelle kommunale og private tilskud dække alle direkte driftsudgifter ved ordningen. Skolen skal føre et særskilt regnskab for ordningen. Regnskabet skal være en del af skolens samlede regnskab

Kapitel 9

Forskellige bestemmelser

§ 37. Skolerne skal hvert år sende elevernes bopælskommuner en fortegnelse over alle børn fra kommunen, herunder børn i sprogstimulering efter § 1, stk. 2, 2. pkt., som pr. 5. september er tilmeldt skolen, samt over de elever, der samtidig er tilmeldt en skolefritidsordning ved skolerne. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre og om, hvorvidt eleverne er undervisningspligtige.

Stk. 2. Udmeldes en undervisningspligtig elev i skoleårets løb, skal skolens leder snarest muligt underrette elevens bopælskommune.

Stk. 3. Bopælskommunen returnerer en attesteret fortegnelse efter stk. 1 til skolen over elever, som kommunen har godkendt som hjemmehørende i kommunen, og som ikke er tilmeldt folkeskolen, en anden fri grundskole, en efterskole eller en kommunal sprogstimulering.

Stk. 4. Skolerne skal hvert år sende en fortegnelse til Undervisningsministeriet over alle elever på 10. klassetrin pr. 5. februar. Fortegnelsen skal indeholde oplysning om elevernes personnumre.

Stk. 5. Undervisningsministeren indkalder oplysninger fra skolerne til brug for fastlæggelsen af tilskud, der attesteres af skolens revisor, og kan fastsætte regler om tidsfrister for indsendelse af disse oplysninger.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan bestemme, at skolernes regnskab skal indsendes til det fordelingssekretariat, der er nævnt i § 11, stk. 3.

§ 38. Forældrenes rettigheder i medfør af denne lov tilkommer den eller de personer, som har forældremyndigheden over eleven.

Stk. 2. Bortset fra spørgsmålet om skolegangens begyndelse og varighed kan skolen anse den, der har eleven i pleje, for bemyndiget til at handle på forældremyndighedens indehavers vegne. Dette gælder dog ikke elever optaget på en kostafdeling.

§ 39. Undervisningsministeren kan godkende afvigelser fra bestemmelser i § 9, stk. 2, for skoler, hvis undervisningssprog er et andet end dansk, eller som i øvrigt har særlig tilknytning til et fremmedsprog.

§ 40. Afgørelser, som efter bemyndigelse i denne lov er truffet af skolerne, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig samt det fordelingssekretariat, der er nævnt i § 11, stk. 3, kan ikke indbringes for undervisningsministeren. Det samme gælder afgørelser om anvendelse af bevillinger, der er afsat på finansloven.

§ 40 a. Afgørelser, som Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte træffer om fordeling af tilskud til specialundervisning, støtteundervisning i dansk af tosprogede elever og ekstraudgifter til svært handicappede, jf. § 11, stk. 1, nr. 1, kan inden 4 uger efter meddelelsen af afgørelsen indbringes for Ankenævnet for Uddannelsesstøtten. Ankenævnet træffer den endelige administrative afgørelse.

Stk. 2. Ved behandling af en klage over afgørelse i henhold til stk. 1 tiltrædes ankenævnet af et særligt sagkyndigt medlem udpeget af De Samvirkende Invalideorganisationer.

§ 41. Lovens bestemmelser gælder også for en grundskoleafdeling ved en privat gymnasieskole. Grundskoleafdelingen skal dog uanset bestemmelsen i § 2, stk. 1, omfatte 8. og 9. klassetrin, og den kan i sammenhæng hermed omfatte andre klassetrin.

§ 41 a. Kommunalbestyrelserne kan for de frie grundskoler foretage adressering og udsendelse af breve til en nærmere afgrænset personkreds i CPR, dog ikke personer med adressebeskyttelse eller lokalvejviserbeskyttelse.

Stk. 2. Ved adressering og udsendelse efter stk. 1 må navne- og adresseoplysninger ikke udleveres til en fri grundskole, der anmoder om adressering og udsendelse, og det skal påses, at eventuelle uanbringelige breve returneres til kommunalbestyrelsen. Det skal fremgå af det udsendte materiale,

1) at kommunalbestyrelsen alene forestår udsendelsen af materialet,

2) at der ikke er udleveret navne og adresser på modtagerne af materialet til en fri grundskole, der har fået foretaget adressering og udsendelse, og

3) at det står modtagerne frit for at reagere på henvendelsen.

Stk. 3. En fri grundskole, der anmoder om adressering og udsendelse efter stk. 1, skal dække kommunalbestyrelsens udgifter ved opgaven.

§ 41 b. (Ophævet)

Kapitel 10

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 42. Loven træder i kraft den 1. januar 1992.

Stk. 2. (Udeladt)

Stk. 3 . (Ophævet)

Stk. 4. (Ophævet)

§ 43. (Ophævet)

§ 44. (Udeladt)

§ 45. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.


I lov nr. 1093 af 23. december 1992 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår § 15, stk. 1 og 3, træder i kraft den 1. januar 1994.


I lov nr. 190 af 21. marts 1994 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår §§ 5, stk. 2, 7, stk. 1, 1. pkt., og 29, 2. pkt., træder i kraft den 1. august 1994.


I lov nr. 453 af 14. juni 1995 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår §§ 10, stk. 1, 2. og 3. pkt., og 26, stk. 1, træder i kraft den 1. august 1995.


I lov nr. 310 af 24. april 1996 fastsættes i § 12, at de ændringer, der angår § 7, træder i kraft den 1. juli 1996, og de ændringer, der angår § 10, stk. 3 og 4, træder i kraft den 1. januar 1997.


I lov nr. 503 af 12. juni 1996 fastsættes i § 4, stk. 1, at de ændringer, der angår § 2, stk. 3, § 5, stk. 4 og 5, § 9, stk. 2, § 10 a, § 13, stk. 1, § 15, stk. 1 og 3, § 18, stk. 2 - 4, § 19, stk. 1, § 20 a, § 21, stk. 2, § 24, stk. 1 og 2, § 26 a, § 37, stk. 3 og 4, og § 41 a træder i kraft den 1. august 1996.


I lovens § 4, stk. 2, fastsættes, at kravene til bestyrelsesmedlemmer i § 5, stk. 4, for skoler, der modtager tilskud i 1996, senest skal være opfyldt den 1. august 1997.


I lovens § 4, stk. 3, fastsættes, at kravene til revisor i § 24, stk. 1, 3. og 4. pkt., for skoler, der modtager tilskud i 1996, senest skal være opfyldt den 1. august 1997.


I lovens § 4, stk. 4, fastsættes, at eventuelle investeringer, der er i strid med reglerne i § 20 a, stk. 2, omlægges for skoler, der modtager tilskud i 1996, når det er økonomisk forsvarligt, dog senest den 1. august 1998. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde dispensere fra fristen.


I lov nr. 506 af 12. juni 1996 fastsættes i § 5, at de ændringer, der angår § 5, stk. 2 og 3, og § 21 a træder i kraft den 1. juli 1996.


I lov nr. 1237 af 27. december 1996 fastsættes i § 4, at de ændringer, der angår § 9, stk. 2, § 19, stk. 2, kapitel 6 a og § 33 træder i kraft den 1. januar 1997.


I lov nr. 413 af 26. juni 1998 fastsættes i § 4, at de ændringer, der angår § 2, stk. 3, § 5, stk. 3, § 8, stk. 1, § 9, stk. 2, 4, 5 og 6, § 9 a, § 18, stk. 1 og 2, § 19, stk. 1, § 22, § 26, stk. 1, § 33 og § 37, stk. 1, 4 og 5, samt § 42, stk. 3 og 4 og § 43, træder i kraft den 1. august 1998.


I lov nr. 903 af 16. december 1998 fastsættes, at kapitel 6 a ophæves den 1. januar 1999.


I lov nr. 405 af 2. juni 1999 fastsættes i § 2, at ophævelsen af §§ 6-10 i lov nr. 506 af 12. juni 1996, som ændret ved § 3 i lov nr. 413 af 26. juni 1998, træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 3. juni 1999.


I lov nr. 406 af 2. juni 1999 fastsættes i § 5, at de ændringer, der angår § 1, stk. 1-3, træder i kraft den 1. august 2000.


I lov nr. 478 af 31. maj 2000 fastsættes i § 14, stk. 1, at de ændringer, der angår § 5, stk. 6-8, § 21, stk. 2, § 21 a, nr. 4, § 21 b, § 24, stk. 1, og kapitel 5 a, træder i kraft den 1. juli 2000 og i § 14, stk. 6, fastsættes, at § 24, stk. 1, 4. og 5. pkt. tages op til revision i folketingsåret 2003-04.


I lov nr. 246 af 6. april 2001 fastsættes i § 15, at de ændringer, der angår § 20 a, stk. 2 og 3, § 20 b, § 20 c og § 37, stk. 4, træder i kraft den 1. maj 2001.


I lov nr. 248 af 6. april 2001 fastsættes i § 5, stk. 1, at de ændringer, der angår § 3, stk. 3, § 11, stk. 1-4, bortset fra stk. 1, nr. 1, litra c, § 17, stk. 1, § 18, stk. 1, § 23, nr. 3, § 27, § 29, § 30, § 33, § 40 a, § 41 a, stk. 1, og § 41 b, træder i kraft den 1. maj 2001. I § 5, stk. 2, fastsættes, at de ændringer, der angår § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, og § 16 træder i kraft den 1. august 2003. I § 5, stk. 3, fastsættes, at ændringen, der angår § 17, stk. 1, 2. pkt., træder i kraft den 1. august 2001.


I lov nr. 286 af 25. april 2001 fastsættes i § 3, at ændringen, der angår § 22 a, træder i kraft den 15. maj 2001 og har virkning for afgørelse om tildeling af tilskud, der træffes den 15. maj 2001 eller senere.


I lov nr. 145 af 25. marts 2002 fastsættes i § 78, at den ændring, der angår § 27, stk. 1, træder i kraft den 1. januar 2003.


I lov nr. 275 af 8. maj 2002 fastsættes i § 6, stk. 1, at de ændringer, der angår § 11, stk. 4 – 6, træder i kraft den 1. januar 2003, og de ændringer, der angår § 18, stk. 5, § 19 stk. 1, 5. pkt., og § 19, stk. 2, træder i kraft den 1. august 2002.


I lov nr. 412 af 6. juni 2002 fastsættes i § 3, stk. 1, at den ændring, der angår § 3, stk. 3, træder i kraft den 1. august 2002.


I lov nr. 413 af 6. juni 2002 fastsættes i § 2, stk. 1, at de ændringer, der angår § 1, stk. 1, § 6, stk. 1, § 9, stk. 2, og 4 – 10, § 18, stk. 7, § 21 c, § 24, stk. 3, § 33, § 35, stk. 1 – 3, træder i kraft den 1. august 2002.


I lovens § 2, stk. 2, fastsættes, at kravet til skolen i § 1, stk. 1, 2. pkt., og kravet til skolens leder i § 6, stk. 1, 2. pkt., senest skal være opfyldt den 1. august 2003.


I lovens § 2, stk. 3, fastsættes, at tilsynet efter § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., med skolens samlede undervisningstilbud samt med, at undervisningssproget er dansk, senest skal være iværksat den 1. november 2002.


I lov nr. 287 af 23. april 2003 fastsættes i § 5, stk. 1, at de ændringer, der angår § 5, stk. 1, § 11, stk. 3, § 12, stk. 2 og 3, § 17, stk. 3, § 18, stk. 1 og 2, § 20 b, § 24, stk. 4, § 37, stk. 5, og § 40, træder i kraft den 1. maj 2003.


I lov nr. 299 af 30. april 2003 fastsættes i § 13, at den ændring, der angår § 3, stk. 5, træder i kraft den 1. august 2004.


I lov nr. 418 af 10. juni 2003 fastsættes i § 24, stk. 1, at den ændring, der angår § 22 a, træder i kraft den 1. juli 2003.


I lov nr. 1226 af 27. december 2003 fastsættes i § 4, at den ændring, der angår § 17 a, træder i kraft den 1. januar 2004.


I lov nr. 291 af 29. april 2004 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår § 36 a og § 36 b, træder i kraft den 1. maj 2004.


I lov nr. 361 af 19. maj 2004 fastsættes i § 9, at de ændringer, der angår § 20 c og § 24, stk. 1, træder i kraft den 1. juli 2004.


I lov nr. 478 af 9. juni 2004 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår § 1, stk. 1, § 9, stk. 1 og 6, § 9 b, § 10, stk. 1, § 15 a, § 23, § 28, stk. 2, § 33, stk. 2, § 37, stk. 1 og 3, træder i kraft den 1. august 2004.


I lov 336 af 18. maj 2005 fastsættes i § 2, stk. 1, at de ændringer, der angår § 1, stk. 1 og 2, § 5, stk. 8 og 9, § 9, stk. 1, 2, og 3, nr. 3-7, og § 9, stk. 4, 5 og 9, træder i kraft den 1. august 2005.


I lovens § 2, stk. 2, fastsættes, at bestemmelsen i § 17, stk. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2005. (Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 20. maj 2005)


I lovens § 2, stk. 3, fastsættes, at kravene til en skoles bestyrelsesmedlemmer i § 5, stk. 5, 2. pkt., kravene til en skoles lærere i § 6 a, og kravene til en skoles tilsynsførende i § 9, stk. 3, nr. 1 og 2, senest skal være opfyldt den 1. august 2006, hvis de pågældende er bestyrelsesmedlemmer, lærere og tilsynsførende ved skolen den 31. juli 2005.


I lovens § 2, stk. 4, fastsættes, at kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1 a, for så vidt angår undervisningen i dansk, regning/matematik og engelsk, senest skal være opfyldt den 1. august 2006, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2007. Kravene om slutmål, delmål og undervisningsplaner i § 1 a, for så vidt angår undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi, skal senest være opfyldt den 1. august 2007, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2008. Kravene om slutmål og undervisningsplaner i § 1 a for skolens øvrige undervisning skal senest være opfyldt den 1. august 2008, for nyoprettede skoler dog den 1. januar 2009. Kravene om evaluering og opfølgningsplan i § 1 b og § 1 c skal senest være opfyldt den 1. august 2008.


I lov nr. 592 af 24. juni 2005 fastsættes i § 6, at de ændringer, der angår § 11, stk. 1, nr. 1, litra c, overskriften til kapitel 6, § 25, § 30, § 32 og § 40 a, stk. 1, 1. pkt., træder i kraft den 1. januar 2007, og at § 16, § 27 og § 41 b ophæves den 1. januar 2007.


I lov nr. 1425 af 21. december 2005 fastsættes i § 2, at de ændringer, der angår § 5, stk. 2, § 11, stk. 3, 1.pkt., og § 17, stk. 1 og 2, og indsættelse af § 17, stk. 3 og 4 samt § 40, 2. pkt., træder i kraft den 1. august 2006.


I lov nr. 1426 af 21.december 2005 fastsættes i § 2, stk. 1, at de ændringer, der angår § 10, stk. 2, § 11, stk. 4 og 5, og indsættelse af § 11, stk. 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2007.


I lovens § 2, stk. 2, fastsættes, at inden opdelingen af driftstilskudsbevillingen, jf. § 11, stk. 4, fradrages i årene 2007-2009 beløb til grundskoleafdelingerne ved private gymnasieskoler og til skoler, der i henhold til § 11 vil få reduceret deres driftstilskud med mere end 5 pct. i forhold til tildelingen efter de regler, der gælder i 2006.


I lov nr. 577 af 9. juni 2006 fastsættes i § 7, stk. 1, at kapitel 2 a og § 9, stk. 9, indsættes den 1. august 2006 og at de ændringer, der vedrører § 9, stk. 2, 8, 12 og 13, § 9 b, stk. 1 og § 39, træder i kraft den 1. august 2006. Den hidtil gældende § 1, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 27. juni 2005, forbliver i kraft for afviklingen af sygeprøver i prøveterminen december-januar 2006-07.


I lovens § 7, stk. 2, fastsættes, at meddelelse til Undervisningsministeriet om, at en fri grundskole ikke afholder folkeskolens afgangsprøver i sommeren 2007, skal være Undervisningsministeriet i hænde senest den 15. september 2006.


I lov nr. 1594 af 20. december 2006 fastsættes i § 2, stk. 1, at indsættelse af § 8, stk. 2, og ændringen vedrørende § 8, stk. 3, træder i kraft den 1. juli 2007.


I lovens § 2, stk. 2, fastsættes, at indsættelse af § 11, stk. 4, træder i kraft den 1. januar 2007.


I lov nr. 563 af 6. juni 2007 fastsættes i § 2, at den ændring, der angår § 36 a, træder i kraft den 1. august 2007.


I lov nr. 559 af 6. juni 2007 fastsættes i § 6, at de ændringer, der angår § 10, stk. 2, § 11, stk. 5, og § 11, stk. 7, og indsættelse af § 37, stk. 4, træder i kraft den 1. august 2008.


I lovens § 7, stk. 1, fastsættes, at inden fastsættelsen af det gennemsnitlige tilskud pr. årselev i frie grundskoler, jf. § 10, stk. 3 og 4, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., fradrages i årene 2008-2011 et beløb pr. års­elev på 10. klassetrin beregnet ud fra den mindreudgift til undervisning, som skolerne opnår, når elever er i obligatorisk brobygning og praktik, jf. § 1, stk. 3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v.


I lov nr. 560 af 6. juni 2007 fastsættes i § 4, at den ændring, der angår § 1, stk. 3, træder i kraft den 1. august 2008.


I lov nr. 208 af 31. marts 2008 fastsættes i § 9, at indsættelse af § 17, stk. 3, træder i kraft den 1. august 2008.


I lov nr. 543 af 17. juni 2008 fastsættes i § 6, at de ændringer, der angår § 5, stk. 4, § 5, stk. 5, § 8 a, stk. 1, § 10, stk. 4, § 11, stk. 3, § 11, stk. 6, og § 19, stk. 1, indsættelse af § 8 a, stk. 2, og ophævelse af § 11, stk. 5, 3. pkt., og § 17 a, træder i kraft den 1. august 2008.


I lov nr. 549 af 17. juni 2008 fastsættes i § 3, stk. 2, at indsættelse af § 34, stk. 3 og 4, træder i kraft den 1. oktober 2008.

Undervisningsministeriet, den 26. september 2008

Bertel Haarder

/ Hanne Traberg

Officielle noter

1) § 1 i lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) (Undervisningspligtig børnehaveklasse m.v.) fastsætter, at børnehaveklassen skal være en del af undervisningen på en fri grundskole, og at de minimale krav til antallet af elever, en fri grundskole skal have for at være tilskudsberettiget, forhøjes forholdsmæssigt som følge af, at børnehaveklassen bliver et undervisningspligtigt klassetrin.