Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 8. juni 2006 i sag 50.2005

A (HK v/ advokat Peter Breum)

mod

B (BKD v/advokat Jan Juul Jørgensen)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og juridisk konsulent Karina B. Spiermann (begge DA) samt konsulent Evelyn Jørgensen og juridisk konsulent Jeanette R. Hahnemann (begge LO). Derudover har som særlig sagkyndigt medlem deltaget bagermester Steen Friis Nielsen, BKD og faglig sekretær Hanne Christensen, HK.

Mellem klageren, elev A, født den 4. marts 1985, og indklagede, B, blev den 19. september 2003 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som salgsassistent med uddannelsesperiode fra den 16. september 2003 til den 15. september 2005.

Klageren har ved sin organisation, HK Danmark, ved klageskrift modtaget den 29. november 2005 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 181.428,82 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg i Tvistighedsnævnet til klageren. Kravet udgøres af efterbetaling af udbetalt løn til fagets mindsteløn, 78.250,06 kr., erstatning i henhold til funktionærlovens § 3, 43.020,00 kr., feriegodtgørelse af disse beløb, 15.158,76 kr., godtgørelse for tab af uddannelsesgode, 35.000 kr. og godtgørelse for mangelfuld ansættelsesaftale, 10.000 kr.

Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb end påstået.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 21. april 2006.

Parterne, indklagede ved C1 og C2, har givet møde for nævnet og afgivet forklaring.

Sagens omstændigheder:

Det fremgår af uddannelsesaftalen, at der ikke er oplysning om, hvilken kollektiv overenskomst der er gældende for ansættelsesforholdet.

Den 3. februar 2005 skrev HK Nordsjælland til indklagede bl.a.:

»Afdelingen skal på vegne af vort medlem ensidigt ophæve uddannelsesaftalen på grund af mangelfuld oplæring, manglende uddannelsesaftale og chikane i forbindelse med sygemelding.«

Den 15. februar 2005 skrev HK Nordsjælland til indklagede bl.a.:

»Ophævelsen begrundes med at den foreløbige vurdering, der har været af hendes oplæring hos B ikke har været godt nok til at bl.a. Føtex har fundet det forsvarligt at videreføre uddannelsesaftalen med det antal måneder hun har gennemført. De har direkte tilkendegivet, at hun bør starte helt forfra.

Der ligger tillige tilkendegivelse fra skolen, hvor man har udtrykt bekymring med den praktiske oplæring. Det sammenholdt med, at der ikke har været en skriftlig uddannelsesplan som bekendtgørelsens § 17, stk. 3 foreskriver og ej heller nogen uformel plan for A’s oplæring gør naturligvis disse udsagn og bekymringer så meget stærkere.

Herudover har det dagligt været sådan, at A har stået alene i butikken igen i direkte modstrid med bekendtgørelsens bestemmelser.«

Lærer X, Hillerød Handelsskole, har i en mail af 4. august 2005 til HK besvaret et spørgsmål om klagerens faglighed og anført bl.a.:

»… korrekt, at min kollega og jeg efter første modul, måtte konstatere, at A ikke havde klaret særlig godt. Det foranledigede, at vi på andet modul havde en snak med A om hvad det var hun ikke forstod og årsagen hertil.

At vi i A’s tilfælde gik så kontant til værks, skal ses i lyset af, at ved de samtale vi havde haft med A, var det kommet frem, at hun i butikken fortrinsvis var beskæftiget med vask af gulve o.a. – vinduespudsning og nogen ekspedition, men intet om indkøb – økonomi – disponering eller andet for uddannelsesaftalen relevant. Derudover at hun ingen uddannelsesplan havde, hvilket er i strid med reglerne.

Vores vurdering var imidlertid den, at der trods alt resterede et begrænset tidsforløb, at med det oplæg vi havde fået skruet sammen, samt de forbedringer i A’s forståelse der var sket på andet modul, ville A kunne gennemføre en fagprøve på et acceptabelt niveau.

Efterfølgende tog A så kontakt til mig, hvor hun meddelte, at hendes arbejdsgiver totalt havde underkendt fagprøveoplægget… Efter min vurdering ville A ikke kunne gennemføre sin fagprøve på acceptabelt niveau.

Jeg kan efterfølgende forstå, at I valgte at ophæve A’s kontrakt med omgående virkning, et tiltag jeg til fulde kan følge.«

Klageren har om indholdet af sit arbejde i det væsentlige forklaret i overensstemmelse med beskrivelserne heraf i HK Nordsjællands brev af 15. februar 2005 og X’ mail af 4. august 2005. Hun har yderligere forklaret, at hun arbejdede fra 6.30 til 14. Om morgenen bar hun brød mv. ind i forretningen, ekspederede kunder, ryddede op, fejede og hjalp til med produktionen. Rengøringsarbejde fyldte en del af tiden, og hun har også gjort rent for arbejdsgiveren privat, hjulpet med oprydning og strygning og lignende. Mester og hans kone boede i tilknytning til bageriet. Hun har kun i enkelte tilfælde bestilt varer, hun har ikke foretaget kasseafstemning og har alene overværet, at C1 har bogført, men ikke selv udført bogføring. Hun har ikke lært noget om hygiejne og egenkontrol. Hun er ikke blevet undervist i pris- eller avancefastsættelse eller sortiment. I enkelte tilfælde har hun lavet skilte.

Det gik ikke godt på hendes to skoleophold; hun kunne ikke følge med. Hun fik særlig hjælp af X. Hun har ikke over for arbejdsgiveren givet udtryk for, at uddannelsen ikke var god nok og heller ikke, at hun havde talt med skolen herom og hvad lærernes holdning til dette var. Hun kan ikke huske sine karakterer fra skoleopholdene, men de var i hvert fald under 8. Fagprøveprojektet efter 2. skoleophold drejede sig om at lave nogle særlige produkter til den del af kunderne, der var skoleelever. Hun talte med C1 om det, men C1 var negativ over for projektet. Efter ophøret forsøgte hun at få en ny læreplads i Føtex, men de vurderede, at hun skulle starte forfra, og det kunne Føtex ikke tilbyde.

C1 har forklaret bl.a., at hun var uddannelsesansvarlig. Hun er selv butiksuddannet. A var deres første elev. De havde en uddannelsesplan fra handelsskolen, som blev fulgt så godt som muligt. Hun følte ikke, at A var rigtig interesseret i sin uddannelse. Hun var altid selv i nærheden af butikken og deltog ofte i ekspeditionerne. A deltog også i produktionen, så hun kunne forklare kunderne om varernes indhold. A gjorde rent i bageriet, men aldrig privat. A er blevet undervist i elementære forhold vedrørende kassen og har overværet hendes bogføring. Hun har også på egen hånd udarbejdet følgesedler. Hun og A talte efter 2. skoleophold om oplægget til fagprøve. Hun var positiv over for det, men da det var tæt på jul, mente hun, at projektet først skulle sættes i værk efter nytår, idet der jo ikke ville være skoleelever blandt kunderne mellem jul og nytår. De nåede ikke at starte projektet før A ophørte. A fik 8 i karakter på begge skoleophold. De er aldrig blevet kontaktet af skolen om eventuelle mangler ved uddannelsen, og A har heller ikke sagt noget.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at indklagede ikke havde nogen skriftlig uddannelsesplan. Det er først under partsforklaringen kommet frem, at der skulle have været en plan, men den er ikke fremlagt under sagen. Under disse omstændigheder må bevisbyrden for, om uddannelsen af klageren har været acceptabel ligge hos indklagede. Dette har indklagede ikke godtgjort. Det er tværtimod ved klagerens forklaring, der støttes af lærer X’ mail godtgjort, at uddannelsen af klageren var så mangelfuld, at hun var berettiget til at ophæve elevforholdet.

Da klageren ikke har fået den uddannelse, hun havde krav på, har hun reelt fungeret som særligt billig arbejdskraft. Hun har derfor krav på fagets mindsteløn. Hun har endvidere krav på erstatning efter funktionærlovens § 3, hvilket efter retspraksis ikke er uforeneligt med den omstændighed, at der var tale om et uddannelsesforhold omfattet af erhvervsuddannelsesloven. Klageren har endvidere krav på erstatning for tab af uddannelsesgode i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis. Hun har endelig krav på godtgørelse efter ansættelsesbevisloven, idet det ikke fremgår af uddannelsesaftalen, hvad lønnen udgør, og idet den nærmere tilrettelæggelse af uddannelsen i form af uddannelsesplan ikke har været oplyst i forbindelse med uddannelsesaftalen.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at det ikke er godtgjort, at uddannelsen var mangelfuld på en sådan måde, at det berettigede klageren til at hæve aftalen. Det må således lægges til grund, at klageren under de to skoleophold fik 8 i karakter. Føtex opfattelse af klagerens kvalifikationer er ikke dokumenteret under sagen. X’ mail giver udtryk for, at klageren ville kunne bestå fagprøven. Dertil kommer, at indklagede ikke har fået nogen advarsel om, at klageren anså uddannelsen for mangelfuld, og indklagede fik således ingen mulighed for evt. at forbedre kvaliteten. Selvom det måtte lægges til grund, at der ikke har været nogen uddannelsesplan, kan dette ikke i sig selv begrunde en ophævelse af uddannelsesaftalen.

Klageren har i givet fald alene krav på erstatning for tab af uddannelsesgode i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets praksis, og kan ikke derudover kræve mindsteløn og erstatning efter funktionærlovens § 3. Såfremt Tvistighedsnævnet anser uddannelsesaftalen for mangelfuld og mener sig kompetent til at tage stilling til spørgsmålet, kan der højest blive tale om en godtgørelse på 5.000 kr.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:

Uddannelsen:

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Klageren har ubestridt ikke forud for ophævelsen af uddannelsesaftalen tilkendegivet over for indklagede, at hun fandt uddannelsen mangelfuld. Der er intet grundlag for at fastslå, at uddannelsen var mangelfuld i et så væsentligt omfang, at ophævelse af uddannelsesaftalen kunne ske uden forudgående advarsel fra klagerens side. Den omstændighed, at der ikke forelå nogen uddannelsesplan, kan ikke i sig selv begrunde en ophævelse af uddannelsesaftalen. Vi finder derfor, at klagerens ophævelse af uddannelsesaftalen var uberettiget.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Når det efter bevisførelsen må lægges til grund, at der ikke er udarbejdet den pligtige uddannelsesplan, må indklagede føre et sikkert bevis for, at uddannelsen på trods af dette ikke har været mangelfuld. Efter den stedfundne bevisførelse må det lægges til grund, at uddannelsen har været mangelfuld.

Da det påhvilede indklagede at udarbejde en uddannelsesplan samt uddanne både i overensstemmelse hermed og på et fagligt forsvarligt niveau, findes klageren ikke at kunne pålægges at skulle varsle, at der forelå mangler ved uddannelsen som forudsætning for, at uddannelsesaftalen kan hæves ensidigt. Det må anses for en væsentlig misligholdelse ikke at sikre gennemførelse af en ordentlig uddannelse.

Uddannelsesplanerne er så væsentligt et vilkår for ansættelsesforholdet, at de burde fremgå af uddannelsesaftalen, således at eleven har mulighed for at konstatere at uddannelsen er i overensstemmelse med bekendtgørelsens krav.

Der træffes afgørelse i dette spørgsmål efter stemmeflertallet og indklagede frifindes for denne påstand.

Om godtgørelse for overtrædelse af lov om ansættelsesbeviser bemærkes:

Samtlige medlemmer finder, at det i uddannelsesaftalen burde have været angivet, hvilken kollektiv overenskomst der er gældende for ansættelsesforholdet, jf. ansættelsesbevislovens § 2, stk. 2, nr. 10. Tre medlemmer finder yderligere, at der tillige i uddannelsesaftalen burde have været henvist til en konkret uddannelsesplan, der skulle have været vedhæftet uddannelsesaftalen.

3 medlemmer udtaler:

Ved udmåling af godtgørelsen i henhold til ansættelsesbevisloven finder vi, at den mangelfulde elevuddannelse samt den omstændighed, at uddannelsesaftalen, som må anses for et væsentligt led i ansættelsesaftalen, har givet anledning til tvist, indebærer at godtgørelsen fastsættes til kr. 10.000,00 i henhold til Højesteretsdommen i Ugeskrift for Retsvæsen 1997, side 1702.

Et medlem, formanden, stemmer - under henvisning til, at der ikke er godtgjort noget grundlag for at fravige det udgangspunkt, der er fastsat ved Højesterets dom gengivet i Ugeskrift for retsvæsen 1997 s. 1702 - for at fastsætte godtgørelsen til 5.000 kr.

Tre medlemmer finder efter sagens omstændigheder ikke grundlag for at udmåle en godtgørelse til klager efter lov om ansættelsesbeviser.

Herefter fastsættes godtgørelsen til 5.000 kr., jf. Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 896 af 6. november 1992 om Tvistighedsnævnet §16 stk. 2.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, B, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 5.000 kr.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.