Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 21. marts 2006 i sag 48.2005

A (HK v/advokat Peter Breum)

mod

B (v/advokat Marianne Granhøj)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og konsulent Karina Barenscheer Spiermann (begge DA) samt konsulent Gert Svendsen og juridisk konsulent Steven Vallik (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndigt medlem deltaget arbejdsmiljøchef Erik Brødbæk, Coop Danmark A/S og juridisk konsulent Jeanette R. Hahnemann, HK/Danmark.

Mellem klageren, A, født den 1. juli 1984, og indklagede, B, blev den 1. juli 2004 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som salgsassistent med uddannelsesperiode fra den 1. august 2004 til den 31. juli 2006.

Klageren har ved sin organisation, HK Danmark, ved klageskrift modtaget den 23. november 2005 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 108.912,50 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg i Tvistighedsnævnet til betaling sker.

Indklagede har påstået frifindelse subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået af klageren.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 10. marts 2006.

Parterne, indklagede ved varehuschef C, har givet møde for nævnet og afgivet forklaring.

Der er desuden afgivet forklaring af V1 og V2.

Sagens omstændigheder

Indklagede ophævede den 14. marts 2005 ensidigt uddannelsesaftalen. Ophævelsen var begrundet i den omstændighed, at A den 8. marts 2005 havde købt en Playstation 2 inkl. spil til 1.495 kr. Normalprisen for produktet, betegnet PS2 sampak, var 2.795 kr.

Det fremgår af de fremlagte bilag, at A’s køb fandt sted den 8. marts 2005 kl. 18.35. Der var tidligere samme dag mellem kl. 14.30 og 14.44 solgt et tilsvarende produkt for 1.895 kr. Denne pris svarede til en kampagnepris, som indklagede havde haft i perioden 3. januar til 1. marts 2005. Det fremgår endvidere, at der den 8. marts 2005 med varighed fra den 8. marts 2005 til den 8. marts 2005 var oprettet en lokal salgsplan med en kampagnepris på 1.495 kr. vedrørende PS2 sampak.

Det fremgår af en erklæring af 9. marts 2005, som er underskrevet af A, at han den 8. marts 2005 af V1 havde fået oplyst, at normalprisen var 2.795 kr. og tilbudsprisen 1.895 kr. det hedder i erklæringen bl.a.: ”Jeg har ikke rettet prisen ned med 400 kr. Jeg har hentet maskinen på lageret, tjekket prisen og efterfølgende betalt den i kassen og var på vej hjem. Her bliver jeg stoppet af C og først nu undrer jeg mig over den store rabat fordi C fortæller at den er 400 kr. for stor.”

I en af A’s underskrevne erklæring af 14. marts 2005 hedder det bl.a.: ”Jeg erkender at jeg har talt med V1 vedr. priser, …, og har betalt for lidt for varen. Men jeg har ikke rettet prisen ned til 1495,- kr.”

I en af V1 underskrevet erklæring af 14. marts 2005 hedder det bl.a.:

”I løbet af tirsdag den 08.03 talte A og jeg om priserne på Playstation 2. Han fik oplyst at maskinen uden spil og film koster 1395,- kr. og med 4 spil og en film koster 1895,- kr.

Jeg fortalte ham også at den uden film ikke var på lager, udover demoen i afdelingen, men der var en del på lager af den med spil og film.

Jeg er sikker på at A kender priserne på Playstation 2 med og uden tilbehør.”

Klageren A har forklaret bl.a., at han var bekendt med de interne regler for personalets varekøb. Han mener ikke, at han hørte V1 sige noget om priserne på Playstation 2. Han kendte ikke priserne på forhånd. Han fandt prisen på PS2 sampak ved at scanne pakken ved computeren i radio- og tv-afdelingen. Han tænkte ikke over, at prisen var meget lav. Han havde teknisk mulighed for at ændre prisfastsættelsen, men det har han ikke gjort. V2 kom hen og talte med ham, da han stod ved computeren. De talte ikke om prisen. Han tænkte først over at prisen var lav, da han blev stoppet af C og fik det forklaret. Han har ikke i forbindelse med de efterfølgende samtaler set nogen dokumentation for, at der to gange den pågældende dag skulle være ændret i salgsprisen. Den 14. marts 2005 erkendte han alene, at han nu godt kunne se, at prisen på 1.495 var for lav.

C har forklaret bl.a., at han er varehuschef. Det var ”baglandet”, der havde besluttet, at der i januar og februar skulle være en kampagnepris på 1.895 kr. De havde haft leveringsproblemer, og derfor kunne kunder, der havde henvendt sig forgæves i kampagneperioden, efterfølgende få varen til kampagneprisen. Det var det, der skete den 8. marts 2005 ved V1’s salg ved 14.30-tiden. De fleste ansatte og også A kunne teknisk fastsætte kampagnepriser på de enkelte varer, men A havde ikke kompetence til at træffe beslutning herom. Man kan ikke se, hvem det er, der har rettet prisen ned til 1.495 kr. Han har talt med alle ansatte, der var på arbejde den pågældende dag, og ingen af dem har foretaget ændringen. Han blev den pågældende dag kontaktet af en medarbejder, der var blevet alarmeret af V2 om, at der muligt var foregået noget uregelmæssigt. Hun havde på fornemmelsen, at prisen ikke var rigtig. Da han kontaktede A virkede han meget nervøs og utilpas. A kunne godt se, at den rabat, han havde fået, var for stor. A har hele tiden benægtet, at han skulle have rettet prisen til 1.495 kr.

V1 har forklaret bl.a., at han på det pågældende tidspunkt var leder af elektronikafdelingen. Ved middagstid den 8. marts 2005 kom A og spurgte til priser på playstations. Han fortalte A, at sampakken kunne købes til 1.895 kr. Han er sikker på, at A forstod, hvad prisen var. Han oprettede selv den dag en kampagnepris på 1.895 kr. fordi en kunde, der havde ret til at købe til denne pris, henvendte sig ved 14.30-tiden. Han lod kun kampagneprisen gælde for denne dag. Han har ikke ændret prisen til 1.495 kr.

V2 har forklaret bl.a., at hun på det pågældende tidspunkt arbejdede i samme afdeling som A. Hun var salgsassistent. Ved 18.30-tiden så hun A stå med en PS2 sampak ved computeren i elektronikafdelingen. Det undrede hende, fordi han på det tidspunkt havde fri. Det undrede hende også, at A ikke bare var gået direkte hen til kassen. A virkede mærkelig under samtalen. Hun så de sidste tal på stregkoden og kontrollerede prisen, da A gik hen til kassen. Hun kunne se, at prisen var helt forkert, alt for lav, og hun kontaktede derfor ledelsen.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen ikke var berettiget. Hvis der var bevis for, at klageren selv havde rettet prisen ville ophævelsen selvsagt være berettiget, men et sådant bevis er ikke ført. Det kan efter bevisførelsen heller ikke lægges til grund, at klageren, da han købte varen, var i ond tro om, at prisen var for lav. Klageren mener ikke, at V1 oplyste ham om priserne. Der kan højest være tale om, at klageren burde være blevet alarmeret af den lave pris, men i så fald måtte arbejdsgiveren nøjes med at meddele klageren en advarsel.

Indklagede har til støtte for påstanden anført, at der er stærke indicier for, at det er klageren selv, der har rettet prisen til 1.495 kr. Det var alene ham, der havde et motiv hertil, og det ligger fast, at det var klageren, der købte varen til 1.495 kr. Efter samtalen med V1 havde A ikke nogen naturlig anledning til, som hævdet af ham, at tjekke prisen ved computeren. Under alle omstændigheder er der i hvert fald på grundlag af V1’s forklaring ført bevis for, at A var i ond tro om prisens rigtighed, da han købte varen. Dette er tilstrækkeligt til at kunne begrunde en ophævelse af uddannelsesaftalen.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Det må efter bevisførelsen, herunder V1’s og V2’s forklaringer, lægges til grund, at A selv ændrede prisen på PS2 sampak fra 1.895 kr. til 1.495 kr. og derefter købte varen til denne pris. Dette var en grov misligholdelse af ansættelsesforholdet og indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen var derfor berettiget.

Vi stemmer derfor for at frifinde indklagede.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Vi finder ikke, at indklagede med den sikkerhed har godtgjort, at klageren har ændret på varens pris. Der er heller ikke med tilstrækkelig sikkerhed grundlag for at fastslå, at klageren var i ond tro om prisen, da han købte varen. Vi stemmer derfor for at lægge til grund, at bortvisningen af klageren ikke var berettiget.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagede frifindes for klagerens påstand.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, B, frifindes.

Hver part bærer egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.