Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 6. februar 2006 i sag 37.2005

A (RBF v/faglig sekretær Nils Lønstrup)

mod

B2 v/ C

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm (begge DA) samt konsulent Gert Svendsen og konsulent Evelyn Jørgensen (begge LO) Endvidere har som særlig sagkyndigt medlem deltaget advokatfuldmægtig Karina Rasmussen, HTS-Arbejdsgiverforeningen og faglig sekretær Flemming Hansen, RBF.

Mellem klageren, elev, A, født den 20. april 1987, og indklagede, B1 nu B2 v/ C, blev den 30. august 1999 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med uddannelsesperiode fra den 1. september 1999 til den 28. februar 2003.

Klageren har ved sin organisation, RestaurationsBranchens Forbund, ved klageskrift modtaget den 8. september 2005 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 50.000 kr. til klageren, jf. Tvistighedsnævnets kendelse af 21. januar 2004 i sag 30.2003 mellem klager og X.

Klageren har i klageskriftet angivet indklagede som ”B1”, svarende til, hvad der er anført på uddannelsesaftalen under virksomhedens navn. I forbindelse med den mundtlige forhandling af sagen har klageren oplyst, at indklagedes rette betegnelse, jf. det på uddannelsesaftalen angivne cvr-nr., er B v/ C. C har bekræftet dette.

Det krævede beløb udgør skønsmæssigt fastsat efterbetaling af løn, tillæg og pension og vedrører hele ansættelsesperioden frem til en gensidig ophævelse af ansættelsesforholdet pr. 12. april 2002.

Indklagede har påstået afvisning subsidiært frifindelse.

Over for indklagedes afvisningspåstand har klageren påstået sagen fremmet til realitetsafgørelse.

Sagen har været forhandlet i Tvistighedsnævnet den 20. januar 2005.

Parterne har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring.

Sagens omstændigheder:

Den 21. januar 2004 afsagde Tvistighedsnævnet kendelse i sag 30.2003 mellem klager og X. Det hedder indledningsvis i kendelsen: ”Mellem klageren … og indklagede, B1, nu X, blev den 30. august 1999 indgået uddannelsesaftale,…”

Klageren begærede i et brev af 14. april 2005 til Tvistighedsnævnet sagen genoptaget. Det fremgår af brevet, at klageren efter kendelsen af 21. januar 2004 forsøgte at inddrive sit krav. Klagerens advokat indgav den 19. maj 2004 fogedrekvisition til retten i Nibe. Fogedretsmøde blev berammet til den 28. juni 2004, men inden da blev X taget under konkursbehandling. LG har efterfølgende afvist at dække klagerens krav under henvisning til, at dette ikke har været forfulgt uden ugrundet ophold under ansættelsen. Klageren bemærker i brevet bl.a.:

»…, at det efter RBF´s opfattelse er overvejende sandsynligt, at C under Tvistighedsnævnets behandling af nærværende sag den 7. november 2003 dels forudså selskabets konkurs og dels – på grund af selskabets store gæld til ham personligt – kunne se en fordel i, at andre krav mod ham og hans mange selskaber blev henført til dette konkurstruede X, uanset om kravet i realiteten kunne henføres hertil.«

Den 25. april 2005 besvarede Tvistighedsnævnets sekretariat henvendelsen fra RBF således:

»…

Forbundet har angivet, at kendelsen i sagen fra 21. januar 2004 er rettet mod den forkerte sagsøgte.

Det fremgår af kendelsen, at spørgsmålet om hvem rette indklagede er, er fastlagt under mødet i nævnet.

Det fremgår ikke, at forbundet har gjort indsigelse her i mod.

Nævnet finder ikke grundlag for at genoptage sagen

Det står forbundet frit for, om det vil indbringe det samme krav for Tvistighedsnævnet mod en anden part…«

Af klageskriftet i nærværende sag fremgår bl.a.:

»Der har ikke på noget tidspunkt været virksomhedsoverdragelse, lige som A ikke på nogen tidspunkt får besked om, at hun ikke mere er ansat på B1 i selskabet, der er personlig ejet af C.

I Tvistighedsnævnet var det C personlig der meddelte, at A var ansat i X, hvilket var i strid med sandheden.«

Da klageskriftet med bilag ikke giver mulighed for at tage stilling til sagens realitet, var der under forhandlingen den 20. januar 2005 enighed om, at Tvistighedsnævnet i første række skal træffe afgørelse om indklagedes afvisningspåstand.

Klageren har til støtte for sin påstand om, at sagen bør fremmes til realitetsafgørelse anført, at det efter alt foreliggende må antages, at rette indklagede i relation til klagerens krav er B2 v/ C. Afgørelsen af 21. januar 2004 hviler på et forkert grundlag, idet C ukorrekt opgav X som rette indklagede. Det bestrides, at der i forbindelse med forhandlingen af sag 30.2003 mellem parterne blev indgået procesaftale om, hvem der var rette indklagede, men forudsætningerne for klagerens accept af X som indklaget var i givet fald urigtige, idet oplysningen herom var i strid med sandheden. Det må endelig antages, at C under alle omstændigheder hæfter personligt for klagerens krav efter almindelige grundsætninger om hæftelsesgennembrud.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at der ikke er fremkommet nye oplysninger i sagen siden Tvistighedsnævnets afgørelse af 21. januar 2004. Man kan ikke behandle den samme sag to gange. Oplysningerne til brug for den tidligere sag var korrekte, og virksomhedsoverdragelses-forholdene var i øvrigt klageren bekendt forud for kendelsen. Hvis klageren mente, at der var noget forkert ved kendelsen af 21. januar 2004, skulle klageren have indbragt sagen for domstolene, jf. erhvervsuddannelseslovens § 65, stk. 4. Dette er ikke sket, og det må derfor lægges til grund, at klageren har anerkendt X som rette indklagede.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat

6 medlemmer af nævnet udtaler:

Klageren gør under nærværende sag bl.a. gældende, at C’s oplysninger under forhandlingen af sagen 30.2003 om indklagedes rette identitet var i strid med sandheden, og at klageren, hvis det antages, at der under forhandlingen blev indgået en procesaftale om dette spørgsmål, derfor ikke er bundet af denne. Som en konsekvens heraf gør klageren gældende, at klageren uanset Tvistighedsnævnets retskraftige afgørelse af 21. januar 2004 under nærværende sag kan rette et identisk krav mod B2 v/ C.

En realitetsbehandling af klagerens krav vil således som noget afgørende og centralt forudsætte en stillingtagen til og afgørelse af bl.a. spørgsmålet, om der foreligger en bindende procesaftale i forbindelse med behandlingen af sag 30.2003 og i givet fald gyldigheden af denne samt disse omstændigheders eventuelle betydning for retskraften af Tvistighedsnævnets kendelse af 21. januar 2004. Afgørelsen af disse spørgsmål må antages at ligge uden for Tvistighedsnævnets kompetence, jf. erhvervsuddannelseslovens § 63. Vi stemmer derfor for at afvise sagen.

1 medlem af nævnet udtaler:

Jeg finder ikke, at de omstændigheder, som er fremhævet af flertallet, kan begrunde, at sagen, der som udgangspunkt utvivlsom er omfattet af Tvistighedsnævnets kompetence, skal afvises. Jeg stemmer derfor for at fremme sagen til afgørelse af realitetsspørgsmålet.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at sagen afvises.

T h i b e s t e m m e s :

Sagen afvises.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.