Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 8. februar 2006 i sag 13.2005

A (Dansk Metal v/advokat Cecilia Ricard)

mod

B v/C1

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), konsulent Pernille Knudsen og konsulent Lise Bardenfleth (begge DA) samt advokat Ane Kristine Lorentzen og faglig sekretær Jeanette Hahnemann (begge LO). Endvidere har som særlig sagkyndigt medlem deltaget konsulent Erling Maglegaard Sørensen, Dansk Industri og sekretær Henrik Jensen, Dansk Metal.

Mellem klageren, elev A, født den 9. oktober 1980, og indklagede, B v/ C1, blev den 14. september 2001 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som landbrugsmaskinemekaniker med uddannelsesperiode fra den 10. september 2001 til den 7. april 2003.

Klageren har ved sin organisation, Dansk Metalarbejderforbund, ved klageskrift modtaget den 2. marts 2005 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med endelig påstand om, at indklagede tilpligtes at betale til klageren 70.320,74 kr. med tillæg af procesrente af 1.162,35 kr. fra den 29. marts 2002, af 1.132,55 kr. fra den 30. april 2002, af 3.480,38 kr. fra den 1.maj 2002, af 9.000 kr. fra den 30.juni 2002 til 6. december 2005, af 7.370,30 kr. fra den 30. juni 2002, af 7.175,16 kr. fra den 1. maj 2003 og af 50.000 kr. fra sagens anlæg, alt til betaling sker.

Indklagede har påstået frifindelse, dog således at indklagede accepterer resultatet af Tvistighedsnævnets afgørelse af 30. november 2004 i sag 38.2003, hvor B v/ C2 blev tilpligtet at betale klageren 31.943,51 kr. med procesrente fra den 21. juli 2003 til betaling sker. Nærværende sag er anlagt, fordi rette indklagede efter det oplyste er B v/ C1 og ikke som i sag 38.2003 ved C2.

Klagerens krav er i forhold til sagen 38.2003 reduceret under hensyntagen til efterfølgende indbetalinger fra indklagede.

Tvistighedsnævnet har ved sagens forhandling den 9. december 2005 afvist en anmodning fra indklagede, modtaget den 6.december 2005, om udsættelse af forhandlingen som følge af C2’s sygdom.

Klageren har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring.

Indklagede har trods lovlig indkaldelse ikke givet møde for nævnet.

Sagens omstændigheder:

Den 14. juni 2002 skrev Metal Viborg til indklagede, at man havde konstateret, at der endnu ikke var udbetalt løn og kørepenge til A siden den 20. marts, og at dette skulle bringes i orden omgående og senest den 20. juni 2002. Den 26. juni 2002 skrev Metal Viborg til indklagede, at A ikke ville møde på arbejde efter skoleperiodens afslutning ”På grund af mislighold af kontrakt.” Den 30. juni 2002 underskrev A blanket om hans ensidige ophævelse af uddannelsesaftalen pr. samme dato. Det fremgår af Tvistighedsnævnets kendelse i sag 38.2003, at restancen vedrørte lønsedler for perioden 20/3-19/4 og 20/4-25/6.

Klageren har forklaret bl.a., at hans løn aldrig blev udbetalt til tiden. Forsinkelserne blev længere og længere. Når han rykkede for sin løn blev indklagede sur. I slutningen af juni 2002 fik han a conto udbetalt 6.000 kr. Han blev først udlært hos en anden arbejdsgiver i juli 2003, og han måtte selv betale for sit skoleophold i november 2002.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at indklagede i realiteten ikke har indsigelser over for den del af kravet, der vedrører klagerens tilgodehavender. Ophævelsen var berettiget som følge af indklagedes manglende betaling af løn. Ophævelsen er sket rettidigt, da det som følge af indklagedes forhold var usikkert, hvornår man med sikkerhed kunne antage, at indklagede var i misligholdelse med betaling af løn. Erstatningen bør sættes til 50.000 kr. som påstået, da klageren har haft et tab af tilsvarende størrelse.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:

Tvistighedsnævnet finder, således som sagen er oplyst, ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens krav på løn mv. på i alt 20.320,74 kr. med renter som påstået.

Vedrørende klagerens ophævelse af ansættelsesforholdet:

4 medlemmer af nævnet udtaler:

Det fremgår af Dansk Metals brev af 14. juni 2002 til indklagede, at man havde konstateret, at der ”endnu” ikke var betalt løn mv. siden 20. marts 2002. Det må efter oplysningerne i sagen antages, at indklagede havde været i misligholdelse med betaling af løn fra den 20. april 2002. Selvom indklagede som hovedregel ikke udbetalte klagerens løn rettidigt, må det lægges til grund, at indklagede ved ikke at betale i slutningen af april 2002 på dette tidspunkt misligholdte ansættelsesforholdet groft. Herefter var klagerens ophævelse af ansættelsesforholdet den 30. juni 2002 ikke rettidig, jf. erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3. Der kan derfor ikke gives klageren medhold i kravet om erstatning som følge af ophævelsen.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Det må lægges til grund, at indklagede aldrig betalte klagerens løn til tiden. Klageren kunne derfor ikke gå ud fra, at indklagede var i misligholdelse, da lønnen i slutningen af april 2002 ikke blev udbetalt. Klageren kunne først, da indklagede i slutningen af juni 2002 som svar på Dansk Metals krav alene indbetalte et a conto beløb, lægge til grund, at ansættelsesforholdet med rette kunne ophæves. Som følge heraf kan bestemmelsen i erhvervsuddannelseslovens § 61, stk. 3, ikke antages at have afskåret klageren fra at ophæve uddannelsesaftalen.

Der afsiges vedrørende dette spørgsmål kendelse efter stemmeflertallet, således at den del af klagerens krav, der vedrører erstatning på 50.000 kr. som følge af ophævelsen ikke tages til følge.

Klageren tilkendes således 20.320,74 kr. med renter som anført nedenfor.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, B v/ C1, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 20.320,74 kr. med tillæg af procesrente af 1.162,35 kr. fra den 29. marts 2002, af 1.132,55 kr. fra den 30. april 2002, af 3.480,38 kr. fra den 1. maj 2002, af 9.000 kr. fra den 30. juni 2002 til den 6. december 2005, af 7.370,30 kr. fra den 30. juni 2002 og af 7.175 kr. fra den 1. maj 2003.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.