Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 7. oktober 2004 i sag 17.2004

A

mod

B

(advokat Kristina Møller Kristensen)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), advokat Tine B. Skyum og uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm (begge Dansk Arbejdsgiverforening) samt konsulent Ane K. Lorentsen og konsulent Gert Svendsen (begge Landsorganisationen i Danmark). Som særlig sagkyndigt medlem har deltaget konsulent Søren Hansen, Dansk Byggeri og faglig sekretær Per Nielsen, Træ-Industri-Byg.

Mellem klageren, elev A, født den 21. februar 1982, og indklagede, B, blev den 16. december 2002 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som tømrer med uddannelsesperiode fra den 6. januar 2003 til den 8. april 2005.

Klageren har ved klageskrift af 10. april 2004 indbragt sagen for Tvistighedsnævnet med påstand om, at indklagede tilpligtes at betale 71.376 kr. til klageren. Beløbet er opgjort som differencen mellem løn i skolepraktik og som elev i 12 måneder.

Indklagede, der nu er under betalingsstandsning, har påstået frifindelse.

Parterne, indklagede ved direktør C, har givet personligt møde for nævnet og afgivet forklaring.

Sagens omstændigheder:

Den 26. januar 2004 skrev fagkomiteen for Træfagenes Byggeuddannelse, CEU Kolding således til indklagede:

“Fagkomiteen er bekendt med at firmaet B for tiden har uddannelsesaftale med 5 lærlinge.

Da firmaet har afskediget alle svende opfylder firmaet ikke længere godkendelsen som praktiksted for Træfagenes Byggeuddannelse, speciale tømrer.

Iflg. godkendelsen er fagets norm 2 elever pr. mester og 1 elev pr. svend.

Da firmaet samtidigt er gået i betalingsstandsning og har manglende ordretilgang skal vi anmode dig om at bringe antallet af elever i overensstemmelse med normen dvs. 2 elever.

Firmaet er forpligtet til at forsøge at finde nye egnede uddannelsessteder til de elever, der er ud over godkendelsesnormen.

Elever, der ikke opnår nye uddannelsesaftaler vil kunne optages i skolepraktik, da de uforskyldt har mistet deres uddannelsesaftale.”

Den 5. februar 2004 skrev indklagede følgende til klageren:

“Vi er af Fagkomiteen for Træfagenes Byggeuddannnelse CEU Kolding, blevet pålagt at opsige 3 lærlinge.

Vi ser os derfor nødsaget til at opsige din lærlingekontrakt pr. 6. februar 2004.

Vi har sendt fax til flere tømrerfirmaer i området, for at høre om de er interesseret i at overtage læreforholdet.

…”

Indklagede har den 6. februar 2004 underskrevet blanket om ensidig ophævelse af uddannelsesaftalen med virkning fra samme dag.

Klageren rettede den 30. marts 2004 henvendelse til det faglige udvalg, der i skrivelse af 31. marts 2004 meddelte klageren, at man ikke så mulighed for at mægle, da indklagede var i betalingsstandsning. Klageren blev henvist til Tvistighedsnævnet. Det faglige udvalg indkaldte den 26. juli 2004 parterne til møde den 18. august 2004, men til dette møde kom klageren ikke.

CEU Koldings lære- og praktikpladskontor har oplyst, at klageren startede skolepraktik den 7. februar 2004 og afsluttede skolepraktik den 1. april 2004.

Klageren har forklaret bl.a., at han var på skoleophold, da han af en af lærerne fik underretning om, at hans uddannelsesaftale var blevet ophævet. Han kom i skolepraktik og forsøgte under denne at finde en ny læreplads. Han holdt også fri i en periode under skolepraktikken, men kan ikke huske præcist hvornår. Han talte bl.a. med firmaet X, der dog ikke kunne tilbyde ham en elevplads. Han har ikke hørt noget til, at der evt. skulle være mulighed for at få en elevplads hos D. Han ophørte med skolepraktik den 7. april 2004 og har derefter været arbejdsløs indtil slutningen af september 2004.

Indklagedes direktør C har forklaret bl.a., at han forsøgte at finde nye lærepladser til de elever, der blev afskediget. Det lykkedes for så vidt angår to af eleverne. D var indstillet på at få klageren i praktik med henblik på elevkontrakt efter klagerens næste skoleophold, der startede i begyndelsen af marts. Da de erfarede, at klageren forinden skulle holde en uges ferie, var de imidlertid ikke interesseret i at ansætte ham i praktik.

Klageren har til støtte for sin påstand anført, at indklagede har misligholdt elevkontrakten ved at ophæve denne, og at han derfor har krav på erstatning for det tab, han har lidt.

Indklagede har til støtte for sin påstand anført, at han af fagkomiteen blev pålagt at afskedige bl.a. klageren og har gjort, hvad der stod i hans magt for at finde en ny læreplads til klageren. Det skyldes klagerens egne forhold, at han ikke har fået en ny læreplads.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:

Indklagedes ophævelse af uddannelsesaftalen var ikke begrundet i grov misligholdelse fra klagerens side eller urigtige eller bristede forudsætninger. Indklagedes ophævelse er derfor som udgangspunkt erstatningspådragende.

4 medlemmer af nævnet udtaler herefter:

Vi finder ikke, at indklagede har godtgjort omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af Tvistighedsnævnets praksis, hvorefter klageren som følge af den uberettigede ophævelse af uddannelsesaftalen er berettiget til en erstatning på 30.000 kr.

3 medlemmer af nævnet udtaler:

Vi finder at indklagedes forklaring, der i modsætning til klagerens har været sikker og troværdig, giver grundlag for at antage, at klageren ikke i tilstrækkeligt omfang har søgt at begrænse sit tab. Vi stemmer derfor for at tilkende klageren en reduceret erstatning. Som følge af stemmefordelingen er der ikke anledning til at fastsætte størrelsen af denne erstatning nærmere.

Der afsiges kendelse efter stemmeflertallet, således at indklagede til klageren skal betale 30.000 kr.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, B i betalingsstandsning, skal inden 14 dage til klageren, A, betale 30.000 kr.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.