Senere ændringer til afgørelsen
Lovgivning, afgørelsen vedrører
Den fulde tekst

Kendelse

afsagt af Tvistighedsnævnet den 27. april 2005 i sag 15.2004

A1, A2 og A3

(Flemming Hansen, RBF)

mod

B

(Advokat Poul Neale)

I sagens behandling har som faste medlemmer af Tvistighedsnævnet deltaget Mogens Kroman (formand), uddannelseskonsulent Simon Neergaard-Holm og konsulent Morten Schønning Madsen (begge DA) samt Gert Svendsen og advokat Peter Nisbeth (begge LO.) Endvidere deltog som særlig sagkyndigt medlem juridisk konsulent Gitte Danielsen, HTS Arbejdsgiverforening og faglige sekretær Mogens Frederiksen, RBF.

Mellem klageren, elev A1, født den 23. februar 1973, og indklagede, B, blev den 14. november 1999 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med uddannelsesperiode fra den 14. november 1999 til den 13. maj 2003.

Mellem klageren, elev A2, født den 18. juli 1980, og samme indklagede blev den 20. februar 2001 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med uddannelsesperiode fra den 23. februar 2001 til den 22. august 2004.

Mellem klageren, elev A3, født den 15. december 1979, og samme indklagede blev den 18. juli 2000 indgået uddannelsesaftale, hvorefter klageren skulle uddannes som kok med uddannelsesaftale fra den 1. august 2000 til den 31. januar 2004.

Klagerne har ved deres organisation, RestaurationsBranchens Forbund, ved klageskrifter modtaget den 2. juli 2004 indbragt sagerne for Tvistighedsnævnet med endelige påstande om, at indklagede tilpligtes at betale 72.976 kr., heri inkluderet 21.805 kr. for mistede spisepauser, til A1, 47.310 kr., heri inkluderet 13.554 kr. for mistede spisepauser, til A2 og 18.211 kr., heri inkluderet 5.681 kr. for mistede spisepauser, til A3.

Indklagede har principalt påstået sagen udsat, subsidiært afvisning og mere subsidiært frifindelse. Over for A3 har indklagede nedlagt selvstændig påstand om betaling af 55.000 kr. med tillæg af procesrenter fra den 20. september 2002 subsidiært fra Tvistighedsnævntes modtagelse af duplik den 3. februar 2004. Over for dette krav har A3 påstået frifindelse.

Indklagede har vedrørende udsættelse af sagen henvist til, at denne sag vedrører samme principielle spørgsmål som Tvistighedsnævnets kendelser i sagerne 27.2003 og 01.2004, der begge verserer for Østre Landsret. Da nærværende sag, hvis den går indklagede imod, også vil blive indbragt for domstolene, vil en udsættelse af sagen ikke indebære nogen forsinkelse af sagens endelige afgørelse.

Klagerne har påstået sagen fremmet til afgørelse og har herved bl.a. henvist til, at sagen rummer bevisspørgsmål vedrørende spørgsmålet om frokostpauser og et erstatningskrav mod A3, og at dette taler for at sagens faktum søges klarlagt, inden der går alt for lang tid.

Efter votering besluttede nævnet at fremme sagen til afgørelse, da dette efter en samlet vurdering af sagens omstændigheder findes mest hensigtsmæssigt.

Klagerne påstår frifindelse for indklagedes påstand om sagernes afvisning.

Parterne har givet møde for nævnet og klagerne har afgivet forklaring.

Sagens omstændigheder:

Det fremgår af de tre uddannelsesaftaler, at der under rubrikken “Gældende overenskomst” er henvist til overenskomsten mellem Nyhavns Restauratør- og Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening. Klagernes krav er baseret på overenskomsten mellem RBF og HORESTA-A og vedrører ekstravagter, kosttillæg, pension og manglende løn herunder for mistede spisepauser. Der er mellem parterne enighed om, at klagernes krav, såfremt de får medhold i, at RBF-HORESTA-A overenskomsten finder anvendelse og såfremt omfanget af mistede spisepauser kan lægges til grund, er som opgjort af klagerne. Parterne er enige om, at indklagede ikke herved har givet afkald på at bestride de talmæssige opgørelser af kravene ved en eventuel domstolsbehandling af sagen.

Klagerne forbeholder sig at fremsætte krav om lønregulering på grundlag af overenskomsten mellem Nyhavns Restauratør- og Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening, såfremt klagerne ikke får medhold i, at overenskomsten mellem RBF og HORESTA-A finder anvendelse.

Klagerne har samstemmende forklaret, at spisepauser ikke var vagtplaneret. Det var kun yderst sjældent, at der var mulighed for en uforstyrret spisepause. Som regel havde de højest 10-15 minutters pause.

A3 har forklaret, at hun fredag den 12. april 2002 havde et møde med C og D. Hun havde igennem længere tid været utilfreds med arbejdsforholdene. Der blev ofte skiftet køkkenchef og kokke, og der manglede ofte udlærte kokke i køkkenet. Hun arbejdede tit alene sammen med andre elever og hun skulle bruge tid på at sætte nyansatte kokke ind i køkkenrutinerne. Hun havde flere gange påpeget disse forhold over for C, der lovede, at det skulle blive bedre. På mødet den 12. april gav hun udtryk for, at hun ønskede at stoppe efter fælles overenskomst. Mødet udviklede sig meget ubehageligt, arbejdsgiveren ville ikke aftale, at hun kunne stoppe, og hun blev truet med erstatningskrav, hvis hun ophørte med at arbejde. Hun fik det så dårligt efter mødet, at hun sygemeldte sig lørdag den 13. april. Mandag den 15. april var hun til læge, og samme dag ophævede hun ansættelsesforholdet. Hun modtog C’s breve af 18. og 30. april 2002, men det ændrede ikke hendes beslutning.

Klagerne har til støtte for deres påstande anført, at det i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets kendelse af 6. april 2004 i sag 27.2003 må lægges til grund, at lønnen til en elev i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 55, stk. 2, mindst skal udgøre den løn, der er fastsat i den repræsentative kollektive overenskomst indenfor uddannelsesområdet og at dette er overenskomsten mellem RBF og HORESTA-A. For så vidt angår kravet vedrørende løn for manglende spisepauser er dette baseret på et skøn, hvorefter eleverne har mistet 3½ pause af en halv time pr. 14 dage. Efter bevisførelse må det lægges til grund, at omfanget af tabte spisepauser mindst svarer hertil. Vedrørende indklagedes erstatningskrav over for A3 har denne klager gjort gældende, at hun, efter at hun gennem længere tid forgæves havde forsøgt at opnå acceptable uddannelsesforhold, var berettiget til at ophæve ansættelsesaftalen ensidigt. Klagerne har endelig gjort gældende, at der ikke er grundlag for afvisning af sagen, jf. Tvistighedsnævnets afgørelser af 2. juni 2004 i sag 01.2004 vedrørende indsigelser mod Tvistighedsnævnets sammensætning.

Indklagede har til støtte for afvisningspåstanden anført, at de 4 faste medlemmer af nævnet er inhabile ved afgørelsen af det præjudicielle spørgsmål, og at nævnets kendelse herom derfor uanset udfaldet vil være ugyldig, hvorfor nævnet bør afvise at behandle sagen. Indklagede har herved nærmere henvist til, at sagen drejer sig om, hvilken af to overenskomster, der regulerer ansættelsesforholdet, og at disse medlemmer har en interesse heri, der begrunder inhabilitet. Indklagede påberåber sig i den forbindelse også artikel 6 i den europæiske menneskerettighedskonvention. Det gøres ligeledes gældende, at de to faglige medlemmer af nævnet bør udpeges af Nyhavns Restauratør- og Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening.

For så vidt angår sagens materielle spørgsmål har indklagede gjort gældende, at det er uhjemlet at lægge til grund, at overenskomsten mellem RBF og HORESTA-A kan anvendes på ansættelsesforholdene, når parterne har aftalt, at overenskomsten mellem Nyhavns Restauratør- og Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening finder anvendelse. For så vidt angår krav vedrørende spisepauser bestrides det, at klagerne alene ved deres forklaringer har godtgjort, at de har et erstatningskrav. Endelig har A3 ikke godtgjort, at hun den 15. april 2002 var berettiget til ensidig at ophæve uddannelsesaftalen, og hun er derfor erstatningsansvarlig for det påståede tab.

Tvistighedsnævnets begrundelse og resultat:

Afvisningspåstanden:

Det fremgår af erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 1, at nævnets fire faste medlemmer beskikkes efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Der er således ikke hjemmel til at erstatte disse medlemmer med medlemmer udpeget af andre organisationer eller at træffe afgørelse i sagen uden disse medlemmers medvirken. Der er således ikke grundlag for afvisning af sagen under henvisning til udpegningen af de faste medlemmer af nævnet.

For så vidt angår de to medlemmer af nævnet, der i henhold til erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, udpeges af de forhandlingsberettigede organisationer inden for det pågældende uddannelsesområde bemærkes:

6 medlemmer finder, at disse medlemmer, jf. bl.a. Tvistighedsnævnets kendelse af 2. juni 2004 i sag 01.2004, skal udpeges af de i henhold til de fagretlige regler forhandlingsberettigede og de i henhold til erhvervsuddannelsesloven uddannelsesansvarlige organisationer inden for uddannelsesområdet. I nærværende sag er det HTS Arbejdsgiverforeningen og RBF, idet disse parter har etableret de faglige udvalg inden for området.

Et medlem finder, at Nyhavns Restauratør- og Arbejdsgiverforening og Kristelig Fagforening efter erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2, er berettiget til at udpege medlemmer af Nævnet i denne sag, idet de ansættelsesforhold, som tvisten vedrører, er omfattet af den mellem disse organisationer indgåede overenskomst.

Efter stemmeflertallet er der således ikke grundlag for at afvise sagen under henvisning til de af nævnets medlemmer, der er udpeget i medfør af erhvervsuddannelseslovens § 64, stk. 2.

Herefter tages indklagedes afvisningspåstand ikke til følge.

Sagens materielle spørgsmål bortset fra erstatningskravet mod A3:

6 medlemmer af nævnet bemærker:

Vi finder i overensstemmelse med Tvistighedsnævnets afgørelse af 6. april 2004 i sag 27.2003, at elevernes løn mindst skal svare til den løn, der er fastsat i den repræsentative overenskomst inden for uddannelsesområdet indgået mellem de forhandlingsberettigede og uddannelsesansvarlige organisationer, hvilket i nærværende sag er overenskomsten mellem RBF og HORESTA-A. Idet vi i øvrigt ikke - som sagen er oplyst for Tvistighedsnævnet – finder grundlag for at tilsidesætte klagernes krav vedrørende spisepauser, stemmer vi for at tage klagernes påstande til følge.

Et medlem af nævnet bemærker:

Der er ikke i erhvervsuddannelsesloven eller dennes forarbejder grundlag for at fastslå, at der inden for et givet uddannelsesområde, hvor der er indgået mere end én overenskomst, vil være en af disse overenskomster, der har status af en såkaldt “områdeoverenskomst” eller kan karakteriseres som repræsentativ med den virkning, at denne overenskomst kan danne grundlag for lønkrav, selvom parterne har aftalt, at en anden overenskomst er gældende for ansættelsesforholdet. Jeg stemmer derfor for at frifinde indklagede idet jeg dog bemærker, at jeg er enig i, at klagerne ved deres forklaringer har godtgjort omfanget af mistede spisepauser.

Der afsiges vedrørende dette spørgsmål kendelse efter stemmeflertallet, således at klagernes krav tages til følge.

Indklagedes erstatningskrav mod A3:

Tvistighedsnævnet finder, at A3 ikke alene ved sin forklaring har godtgjort, at hun var berettiget til at ophæve uddannelsesaftalen. Indklagedes erstatningskrav er ikke dokumenteret. Der tilkendes derfor alene indklagede en erstatning svarende til en halv månedsløn. Beløbet fastsættes til 4.000 kr. Der er ikke grundlag for at tilkende renter fra noget tidspunkt før kravets indbringelse for Tvistighedsnævnet.

T h i b e s t e m m e s :

Indklagede, B, skal inden 14 dage til A1 betale 72.976 kr., til A2 betale 47.310 kr. og til A3 betale 18.211 kr.

Inden 14 dage skal A3 til B betale 4.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 3. februar 2004.

Hver part bærer sine egne omkostninger.

Denne kendelse kan inden 8 uger efter nævnets afgørelse indbringes for domstolene.